Se bladet - Dansk Kommunikationsforening

kommunikationsforening.dk

Se bladet - Dansk Kommunikationsforening

KOMMU

NIKA

TØREN

nr. 2 ° April 2011

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård Kristiansen

Fakta Nye om dansk

Magtbalancer

krisestyring

via nettet

tema

Nye magtbalancer


LEDER l

Af Tina Donnerborg

formand for Dansk Kommunikationsforening

En rigtig god dag

Den 22. marts havde foreningen generalforsamling i DSB‘s kursuslokaler på Østerbro. Den første forårssol ramte

os. Det var en rigtig god dag. For det første fordi jeg er super glad for at blive genvalgt som formand. Men også

fordi det har været et godt år for Dansk Kommunikationsforening. Vi er blevet flere, vi har gennemført flere aktiviteter

og vores medlemmer er mere tilfredse med både gå-hjem-møder, kurser og konferencer. I år er jeg særligt

stolt af, at foreningen har taget hul på den internationale dimension og fået et stærkere samarbejde med universitetsmiljøet

og de unge med Danmarks første case competition i kommunikation. Og så glæder det mig, at

vi er kommet godt i gang med debatten om de ni tendenser, som DKFs Tænketank 2019 udpegede sidste år.

Men det stopper ikke her. Vi skal blive ved med at udvikle foreningen sammen med medlemmerne. Derfor er

jeg også glad for alle de mange bud på ønsker til fremtiden, som I gav os med på vejen til generalforsamlingen.

Mange gode emner kom op. Der blev blandt andet givet udtryk for, at foreningen skulle understøtte arbejdsløse

medlemmer bedre. Vi har allerede gode tilbud til ledige, som kan gå gratis til alle gå-hjem-møder og til nedsat

pris til konferencer - og kurser hvis der er plads. Og vi udbyder årligt 4 jobsøgningskurser til ledige og næsten

kandidater. Men vi skal være bedre til at kommunikere det til de ledige.

’Hvordan kan vi blive mere internationalt orienteret?’, var også et

udsagn, der gav genklang. Vi har i 2010 arbejdet hårdt på at få et

mere internationalt tilsnit med gæstetalere på kom-dag’1o, studietur

til Bruxelles, flere internationale kilder i artikler og ComCase-

Competition. Men jeg er enig i, at det konstant er en udfordring.

Og jeg glæder mig til at arbejde videre med, hvordan det globale

kan fylde mere i foreningen.

Andre pegede på, at vi skulle integrere erfa-netværkene bedre i

foreningen, blive et stærkere talerør for faget og blive stærkere på

de sociale medier. Alle emner jeg tager med mig videre.

‘Vi er blevet flere, vi har

gennemført flere aktiviteter

og vores medlemmer er

mere tilfredse med både

gå-hjem-møder, kurser og

konferencer’

I bestyrelsen vil vi selvfølgelig også være optaget af at forsætte debatten om de ni tendenser. Især på web vil vi

udvikle den faglige viden, om hvordan vi kan arbejde professionelt. Desuden vil vi give foreningens strategi et

serviceeftersyn, så vi sikre, at foreningen udvikler sig og skaber værdi for både branchen og de virksomheder, vi

arbejder for.

2011 tegner allerede godt. Finanskrisen er ovre, og der er forår i luften.

2 Kommunikatøren l April 2011


INDHOLD NR. 2/2011

Tema

Nye magtbalancer

Magthaverne er udfordret. Virksomheder, medier og

myndigheder mærker konsekvensen af medieudviklingen.

Modtagerne svarer igen, synspunkter spredes

ad mange veje, og magthaverne har for længst

mistet kontrollen. Men dialogen giver også værdifuld

viden til den, der tør indlade sig på den.

Side 4-17

11 hold – 24 timer – en vinder

Fire CBS studerende vandt Danmarks første case

competition i kommunikation.

side 18

Bliver man GOD af CSR – og må man

også blive rig?

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på

virksomhedens kerneopgaver. Så langt var de fleste oplægsholdere

enige på konferencen forud for Dansk Kommunikationsforenings

generalforsamling den 22. marts.

side 22

Kommunikatøren | 2 April 2011

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af

Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis

bestyrelsens holdninger

Redaktion

Svend Bie (ansv.), DA

Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF

Bent Bøkman, Forbrugerrådet

Johannes P. Bøggild, DSB

Pernille Hermann, bedretekster.dk

Anne Juel Jørgensen

Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen

David Lohman, Ungkom

Peter Mose, Mose Kommunikation

Stine Mølbach, Ungkom

Kristian Lund Pedersen, PFA

Philip Sonne, Danmarks Nationalbank

Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S

Louise Aalbæk, RelationsPeople

DKFs korrespondent i New York

Stig Albinus, Porter Novelli

Kontakt redaktionen 3393 9098

dansk@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren er medlemmernes blad

og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer juni 2011

Deadline for artikler 10. maj 2011

Annoncer

Sekretariatet, Sonja Sukstorff

3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk

Sekretariatet

Sonja Sukstorff, direktør

Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder

Dansk Kommunikationsforening

Strandvejen 100, 2900 Hellerup

3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk

www.kommunikationsforening.dk

Design: Bysted

Layout: Ivar Grafik

Forsidefoto- og side 7: Torben Nielsen

Klummelayout: Søren Tim Nordbo

Produktion: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

18

21

22

25

26

28

30

32

33

34

Come together right now!

Studerende, eksperter og forskere oplevede faget på en ny måde og

fandt fælles fodslag til Danmarks første case competition i kommunikation,

hvor 49 kandidatstuderende dystede på faglighed.

Et godt år i foreningen

Et godt år i foreningen - så godt, at hele bestyrelsen tager et år mere.

Generalforsamling i DKF var helt uden dramatik.

Frivilligt ansvar

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på virksomhedens

kerneopgaver. Så langt var de fleste oplægsholdere enige på konferencen

forud for Dansk Kommunikationsforenings generalforsamling.

Klumme: Da Løkke tabte vælgerne i svinget

Kommunikationsstrategier skal være kreative

Både private og offentlige virksomheder bruger mange kræfter på at

udvikle strategier for kommunikation. Men kreativiteten, formidlingen

og forankringen i det daglige kommunikationsarbejde halter.

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

Medlem af FMK,

Kommunikatøren Fagpressens Medie Kontroll April 2011 3


TEMA l NYE MAGTBALANCER

Twin towers styrter

sammen hver dag

Jo Moore er navnet på den kommunikationsrådgiver hos den britiske transportminister,

der blev berømt – eller måske snarere berygtet – for at sende en e-mail til sine kolleger,

umiddelbart efter World Trade Centers tvillingtorne var ramt, med ordlyden: ’It’s now a

very good day to get out anything we want to bury‘.

I dag er det svært at forestille sig, at en spindoktor vil sende en tilsvarende besked ud. Det

skyldes ikke, at vores stands moral er højnet i løbet af de ti år, men mere at der er konstant

overload i nyhedsstrømmen. Det er barnemad at finde en timing, der begraver budskabet

endnu inden, det har foldet lungerne ud i det første vræl. Når alle har opgivet at

overvåge nyhedsstrømmen, så er det ikke længere svært at finde det tidspunkt, hvor en

skandale kan forsvinde i vrimlen.

Til gengæld kan skandalen til enhver tid blive gravet op igen og spredt ad nye veje. Og

Wikileaks demonstrerer, at ufrivillig transparens er blevet en så nærværende trussel, at

man bør overveje at gå i front selv og vælge den frivillige gennemsigtighed.

Det er en af konsekvenserne i medieudviklingen, som Kommunikatøren sætter fokus på

denne gang. Temaartiklerne har naturligvis stor fokus på sociale medier og udviklingen på

nettet, men kommer også forbi den nye magtbalance mellem medier og afsender.

Når modtageren af budskabet begynder at svare igen, uanset om hun modtager budskabet

gennem en gammeldags avis eller på facebook, så har vi fået den dialog, de fleste

finder mere attraktiv end monologen. Når budskabet ydermere spredes gennem sociale

netværk ad veje, der minder om nyhedsstrømmen i H.C. Andersens København (ham

med fjeren, der blev til 5 høns), så er det ikke svært at føle tabet af kontrol.

Men dialogen giver også værdifuld viden til den, der tør indlade sig på den, og hvis man

ikke konstant øver sig på at være i dialog, så kan man meget nemt stå i den situation, at

man ikke kan finde tilhørere, når man har et budskab. Når Twin Towers styrter sammen

hver dag, så er det nok nemt at ytre sig, men det er svært at blive hørt.

God læselyst

Svend Bie

4

Kommunikatøren l April 2011


Kunderne er ved at overtage magten: Bare et enkelt fejltrin af en virksomhed

kan eksplodere i de sociale medier, viser erfaringer fra USA. Herhjemme er erhvervslivet

kun lige akkurat begyndt at tænke de nye medier ind i deres krisestyring,

viser ny masterafhandling fra Handelshøjskolen i Århus

En smadret guitarkasse

gjorde ham til netguru

Af Peter Mose

Foråret 2008. En fyr går ombord på et

United-fly i USA. Han er musiker og

skal på turné i Nebraska. Da han har

sat sig til rette i kabinen, hører han en

medpassager sige: ‘Gud, de smider

med guitarer derude.‘ Og ganske rigtigt,

bagagefolkene kaster rundt med

musikinstrumenterne, som om det er

sække med kartofler.

Kendere af historien, der er omtalt i

den nye bog ’Empowered’, som netop

er udkommet på dansk, har allerede

regnet ud, at manden hedder Dave

Carroll, og at han udvikler sig fra at

være en ikke særligt kendt lokal musiker

til at få en enorm magt som kunde.

Bunden på Daves 3.500 dollar dyre

Taylor-guitar er smadret, men Uniteds

reklamationsafdeling nægter pure at

betale de 1200 dollar til reparation.

Derfor tager han sagen i egen

hånd. Han skriver en sang med titlen

’United Breaks Guitars’, bruger 150

dollar på at lave en video med sit

band og lægger videoen på YouTube.

Selvfølgelig har han også fået nogle

skødesløse bagagefolk med på videoen,

der totalt hænger mastodonten

United ud. Videoen bliver set af millioner

af mennesker – til stor skade for

flyselskabet, som udstilles som en

virksomhed, der er ligeglad med sine

passagerer.

Svedperler i direktionslokalerne

Se, det er en historie, der må få svedperlerne

frem i direktionslokalerne,

også de danske. Men spørgsmålet er,

hvor langt fremme erhvervslivet herhjemme

er, når det gælder regelmæssigt

at overvåge sociale medier, så

man kan reagere på folks udtalelser,

inden de bliver så rasende, at det udvikler

sig til en kundekrise for virksomheden.

Det har vi nu for første gang

fået et overblik over takket være en

meget rost master-afhandling om

kriseledelse og krisekommunikation

skrevet af to kommunikationschefer,

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård

Kristiansen.

Det generelle billede er, at danske

virksomheder kommunikationsmæssigt

og i international forstand stadig

er rimeligt traditionelle, når de griber

ned i værktøjskassen. De fleste undlader

fortsat at udnytte nettets mest

hotte muligheder; man tyr hellere til

pressemeddelelser og pressekontakt,

ligesom firmaets egen hjemmeside

bruges til, hvad den er god til: at informere,

lægge facts på bordet og

forklare virksomhedens synspunkter.

Men der er endnu et stykke vej, før

det bliver almindeligt at bruge nettet

til at gå i dialog med stakeholders,

hvis virksomheden eller et af dens

produkter er under beskydning i pressen

og blandt kunderne.

Telebranchen ser ud til at være en

af de brancher, der er længst fremme:

Televirksomheder ikke alene

overvåger, hvad der falder af kritiske

og konstruktive kommentarer på nettet.

De bruger også nettet aktivt i dialogen

med kunderne. Nogle virksomheder

har for eksempel oprettet en

facebook-væg, der ikke kun bruges

som markedsføringskanal – den slags

er fy-fy – men også som en platform

til at komme i dialog med omverdenen,

hvad nettet er som skabt til.

40+ er bare bedre

Men dansk erhvervsliv befinder sig altså

stadig midt i en læringsproces, når

det gælder at udnytte internettet og

sociale medier, skriver Henrik Kirkeskov

og Mads Stougård Kristiansen i

afhandlingen, der rummer en mytedræber:

Det er muligvis de unge,

fremadstormende kommunikationsfolk,

der ved mest om internettets muligheder

og har brugen af blogs, You-

Tube og Facebook bedre inde under

huden end dem over 40. Men overraskende

nok er det netop de virksomheder

med en kommunikationschef i

den erfaringstunge alder, som mest

systematisk og proaktivt bruger de

sociale medier før, under og efter en

krise. 40+ generationen er tilsyneladende

bedst til at integrere de nye

medier i virksomhedens krisekommunikation

og kriseledelse.

De to master-forfattere bygger deres

iagttagelser på en spørgeundersøgelse,

de har lavet blandt landets 200

Kommunikatøren l April 2011 5


TEMA l NYE MAGTBALANCER

6 Kommunikatøren l April 2011


40+ generationen er bedst til at integrere de nye medier i virksomhedens

krisekommunikation og kriseledelse, konstaterer Henrik

Kirkeskov, kommunikationschef for Hewlett-Packard, og Mads

Stougård Kristiansen, kommunikationschef i Ringsted Kommune.

største virksomheder. Selv havde de

forventet det modsatte svar. Altså at

virksomheder med kække og friske

kommunikationschefer i slut 20erne

og 30erne ville give de mere gråhårede

baghjul – både i den almindelige

hverdag og når krisen opstår. Men

undersøgelsen viser altså noget ganske

andet. Det kan der være flere forklaringer

på. Den mest åbenlyse er, at

en erfaren kommunikationschef med

flere ledelseskilometer i benene sandsynligvis

har nemmere adgang til topledelsen

end en yngre kollega. Man

sidder med i direktionslokalet og kan

dermed bedre påvirke beslutningerne.

Det gennemgående mønster er, at

40+ cheferne arbejder mere strategisk

med kriser. Dels har de oftere på

forhånd lavet kriseplaner i form af

drejebøger og den slags, viser undersøgelsen.

Dels har de tænkt i organisation

og etableret permanente krisestabe,

der ved, hvad de skal, lige så

snart en krise er under opsejling.

Fakta om dansk krisestyring via nettet

• En overvejende del af virksomhederne oplever, at kriser udvikler og spreder

sig hurtigere som følge af internettet.

• Godt 70 procent af virksomhederne arbejder efter en kriseplan. I ni ud af

10 kriseplaner indgår der overvejelser om brug af internettet.

• Knap halvdelen af virksomhederne har en permanent krisestab. Hovedparten

af disse har en medarbejder med særlige internetkompetencer med i

krisestaben.

• Virksomhedernes egne hjemmesider er klart det mest benyttede digitale

medie under en krise. Blogs og sociale medier benyttes kun i begrænset

omgang. 20 procent af virksomhederne bruger blogs i krisearbejdet, 10

procent anvender andre sociale medier.

• Virksomhederne tyr stadig mest til de klassiske kommunikationskanaler under

en krise: pressekontakt, hjemmesiden og pressemeddelelser.

• Knap halvdelen af virksomhederne mener, at det er vigtigt at invitere til

dialog med stakeholderne – heriblandt kunderne – i en krisesituation.

Mindre end hver fjerde virksomhed har anvendt de sociale medier for at

lette dialogen.

• 57 ud af landets 200 største virksomheder har medvirket i undersøgelsen.

Kilde: Masterafhandling om kriseledelse og krisekommunikation på nettet – lavet af Henrik Kirkeskov,

kommunikationschef for Hewlett-Packard, og Mads Stougård Kristiansen, kommunikationschef

i Ringsted Kommune, som en del af EMCC-studiet på Handelshøjskolen i Århus.

Tre gode kriseråd

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård

Kristiansen kommer med tre anbefalinger

til, hvordan dansk erhvervsliv

kan blive bedre på nettet. Virksomhederne

bør

• sørge for, at der er ressourcer i krisestaben

med særlige internetkompetencer,

og sikre, at disse medarbejdere

får indflydelse

• uddanne organisationen i nettets

muligheder og udfordringer

• turde udnytte nettet til reel dialog

med stakeholderne

Og så tilbage til USA: Hvordan det siden

episoden med United er gået en

toneangivende stakeholder som Dave

Carroll? Han er blevet interviewet af

nyhedsmedierne mere end 250 gange.

Hans website får 50.000 hits om dagen.

Hans CDer sælger vildt godt. Han

har fået en sponsoraftale med Carlton,

et firma, der fremstiller hårde guitarkasser.

Og så optræder han på en ny

måde – nu hyrer virksomhederne ham

som ekspert i sociale medier.

DKF Kursusforløb

Få styr på sociale medier og podcasting

af lyd og video - april, maj, juni 2011

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011 7


TEMA l NYE MAGTBALANCER

AGTBA

Troværdigheden

holder flyttedag

Af Svend Bie

De traditionelle

mediers magt

er på spil

’Hegnet er væltet’. Sådan beskriver

rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Anne-Marie Dohm den

udvikling, der er sket i opfattelsen af,

at rigtig journalistik hører hjemme i

uafhængige medier.

Flere og flere virksomheder og organisationer

vælger at gå direkte til

deres målgruppe i offentligheden

gennem egne kanaler, og demonstrerer

dermed at dogmet, at troværdighed

kræver uafhængighed, er brudt.

For professor Anker Brink Lund,

Department of Business and Politics,

CBS, er det en udvikling, der blandt

andet er båret af medieudviklingen:

- Publikum fragmenterer. Når massemedierne

ikke længere når ud til

masserne, så har vi ikke længere den

samme mediemagt. Så ryger en af

begrundelserne for at være til stede i

den traditionelle presse, og det kan

være en omvej at gå via disse medier.

Han understreger dog, at muligheden

for at gå direkte kun er til stede for

virksomheder, der har opbygget en

høj kreditværdighed – eller ’kredibilitet’,

som han kalder det. Og så vurderer

han, at danskerne generelt er

blevet bedre til at vurdere troværdighed

og kredibilitet.

Jyske Bank tager selv ansvar

for troværdigt TV

En af de virksomheder, der mest ambitiøst

er gået ind med egne medier

til offentligheden er Jyske Bank, der

bl.a. producerer egne TV-programmer.

Jyske Bank har valgt at kombinere

klassisk TV over nettet med en

blog, hvor man kan stille spørgsmål

og diskutere programmerne.

I nyhedsprogrammet har man

valgt at køre efter et regelsæt, der

ligger tæt op ad de journalistiske

principper, man kender fra uafhængige

medier:

- Vi bruger i Jyske Bank ikke TV til

markedsføring, og når vores journalister

interviewer Jyske Banks adm. direktør,

så kender han ikke spørgsmålene

på forhånd. Det kører efter

normale journalistiske principper. Årsagen

er troværdighed. Vi tror på, at

folk vil løbe skrigende bort, hvis man

prøver på at proppe en børneopsparing

ned i halsen af dem. Så mister

man en seer, og han kommer aldrig

igen, siger Frank Pedersen, der er

chef for Kommunikation og Marketing.

Han konstaterer, at ’man som

medieudgivende virksomhed ganske

enkelt selv må tage ansvar for sin troværdighed.

Medierne bliver semisociale

Han tror, at udviklingen af sociale medier

har været en fordel for virksomheds-

og organisationsudgivne medier.

- Anbefalinger fra andre

8 Kommunikatøren l April 2011


forbrugere betyder rigtig meget. Alle

medier er på vej til at blive semi-sociale

medier, og jeg tror ikke, man

fremover kan drive et produkt rettet

mod forbrugere uden at have anbefalinger

fra andre forbrugere koblet på

som promotor. Det er Anker Brink

Lund enig i et stykke af vejen, men

han påpeger dog, at mens en facebook

applikation nok kan øge troværdigheden

hos det yngre publikum,

så kan det over for andre virke

useriøst. - Også i dette forhold skal

man segmentere sine kunder, siger

han.

Skepsis over for

journalistiske medier

Anne-Marie Dohm mener også, at

virksomheder, der henvender sig direkte

til offentligheden skal være meget

opmærksomme på, hvilken rolle

man har mulighed for at spille med

troværdighed. - At forstå sin rolle er

helt afgørende. Det er meget forskellige

roller, publicistiske medier og ikke

publicistiske medier har. Og som virksomhed

er det afgørende, at der er

sammenhæng, mellem det man siger,

og det man gør.

Hun oplever en stor skepsis over

for medierne. - Det er som om, man

har ændret Steffen Brandts slager

’Det er samfundets skyld’ og nu hele

tiden synger ’det er mediernes skyld’.

Der er opstået et ’gab’ mellem mediernes

opfattelse og mediebrugerne.

- Jeg mener ikke selv, at medierne

fremstiller verden, som om den er af

lave. Men det er en kritik, som jeg

jævnligt hører fremført, og som risikerer

at skabe en kløft imellem mediernes

virkelighed og borgernes virkelighed.

Anne-Marie Dohm mener, at alle

medier kan have fordel af at blive

bedre til at ’varedeklarere’, hvordan

den enkelte journalistiske produktion

er blevet til, for man kan ikke længere

bare tage det som en selvfølge, at

mediebrugerne er enige i den journalistiske

tilgang. - Tidligere var man

hævet over at skulle forklare sig som

journalist. Det er man ikke længere.

Opfattelsen af, at redaktionel omtale

altid har større troværdighed end

Anne-Marie Dohm rektor ved Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole oplever en

stor skepsis over for medierne.

indrykkede annoncer, mener Anker

Brink Lund til dels er opfundet af

kommunikationsfolk, der gerne ville

sælge kontakt til medierne. - Reklame

har altid virket, men der er sket

det, at PR-folket på en måde har sejret

sig ihjel. De er blevet så gode til at

placere halvfabrikata og spin i medierne,

at det er lige før, at den betalte

annonce har større troværdighed.

Her får man den rene vare og kan

vurdere afsenderen efter egne pejlemærker.

DKF kursus

Digitale medier i pressearbejdet – web PR i

praksis - maj 2011

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011 9


TEMA l NYE MAGTBALANCER

AGTBAL

Wikileakable verden

Der er ikke noget nyt i, at historier lækker. Det nye er,

at netværk som Wikileaks har gjort det enklere at

sprede og distribuere fortrolig information hurtigt og

globalt, hvad enten det kommer fra en stat eller fra

private virksomheder. Her er et kort indblik i den

amerikanske debat om, hvordan vi finder en ny ligevægt

mellem gennemsigtighed og behovet for interne

og fortrolige meningsudvekslinger

Af Anne Juel Jørgensen

Sarah Palin har krævet, at grundlæggeren

af Wikileaks, Julian Assange

bliver ’hunted like Osama bin Laden.’

Amazon lukkede efter politisk pres

for Wikileaks adgang til deres serversky.

Og senest er Hillary Clintons talsmand

Philip J. Crowley trådt tilbage

efter offentligt at have kritiseret Pentagons

behandling af Bradley Manning,

som er mistænkt for at have

lækket hemmelige dokumenter til

WikiLeaks.

Micah L. Sifry, grundlægger af Personal

Democracy Forum (PdF) og

bloggen techPresident.com trækker

en linje fra CableGate til de kriser,

større virksomheder og organisationer

har oplevet i de seneste år. Han

mener, at hierarkiske, topstyrede og

lukkede organisationer må åbne op

og acceptere, at internettet spreder

magten.

’Lots of hierarchical, top-down,

closed fortress organizations have

been discovering that they need to

open up, accept that the internet is

dispersing power to the edges and

into the hands of free agents, a.k.a.

the people who used to be their

audience. Think of how internal bloggers

like Robert Scoble helped open

up and humanize Microsoft’s evil empire,

or how angry consumer virtual

flash-mobs like the one that rallied

around Jeff Jarvis’s ‘Dell Sucks’ blog

post confronted and pried open Dell’,

skriver Sifry i en blogpost om Wikileaks

på techPresident.com.

Microsofts image led stærkt for 10

år siden under opfattelsen the evil

empire, og Scoble blev ansat som led

i en større charmeoffensiv, hvor man

rakte ud til sine stakeholdere på en

helt ny måde. Scoble bloggede fx

åbenhjertigt om produkter og ansatte

i virksomheden og opfordrede læserne

til at kontakte ham direkte på mobilen

eller på bloggen. Sammen med

en mere proaktiv tilgang til konkurrencesager

og en blødere stil hos Bill

Gates fik Microsoft et mere åbent og

menneskeligt image. Jarvis, professor

på City University New York´s Graduate

School of Journalism, skrev en

kort post på sin anerkendte blog om

medier og teknologi i 2005 med

overskriften Dell Lies. Dell Sucks. Dell

havde leveret en ny pc, der var i stykker,

og kundeservicen var helt i bund.

Blogposten satte en lavine i gang, og

Dell blev tvunget til at gentænke sin

kundeservice.

Fra bankboks til si

Sifry ser WikiLeaks som en del af en

større bevægelse, der forandrer samfundet:

Information flyder lettere

rundt i det offentlige rum ved hjælp

af netværk af personer, der forbindes

og samarbejder på tværs af tid og

sted. Det udfordrer såvel staten som

private virksomheder, og magtbalancen

er ved at rykke sig hen imod større

åbenhed og gennemsigtighed.

The Economist, der i modsætning

til personerne omkring PdF ellers ikke

anerkender, at internettet har en iboende

demokratiseringskraft, peger i

en artikel den 24. februar 2011 på, at

der er kræfter, der presser på for at

gøre virksomheder mere gennemsigtige.

For det første er der enorme

mængder af digital information, for

det andet er det blevet enormt nemt

at opbevare og videresende informationen.

Meget af denne information

er ikke skadeligt, hvis det bliver lækket.

Men noget information vil skade,

hvis den lækker. Fx kan information

gavne konkurrenter eller være decideret

pinlig, hvis den bliver offentliggjort.

Virksomheder bliver selvfølgelig

nødt til at beskytte den type af information.

Virksomheder må derfor afgøre,

hvilken type information de skal

forsøge at holde for sig selv, og hvordan

de beskytter den bedst, lyder det

fra The Economist.

Lukkede døre

Samtidig med denne udvikling med

større pres på demokratiet for at

10 Kommunikatøren l April 2011


Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste

eksempler på god professionel kommunikation

i to kategorier ­ landsdækkende

kommunikationsprojekt og regionalt/­

lokalt kommunikationsprojekt.

Indsend dit kommunikationsprojekt

til kom-pris’o9 allerede nu og senest

2. oktober kl. 12.

Følg med på www.kommunikationsforening.dk,

hvor du kan

læse mere om kriterierne,

downloade indstillingsskema

og tilmelde dit projekt til

kom-pris’o9.

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde

med dagbladet Børsen

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

9. november 2009 hos DI

Hvordan skaber kommunikation

værdi for virksomheder,

organisationer, myndig heder

og samfund?

Hvilke trends vil præge

kommunikationen de

kommende 10 år?

Hvilke kvalifikationer og kompetencer

bliver kommunikatørens

vigtigste de næste 10 år?

Hvilken rolle kommer

kommunikatøren til at spille?

Hvilke opgaver skal vi løfte?

DOMMERKOMITE

Projekterne nomineres af en dommerkomite,

der består af

Formand: Professor ANKER BRINK LUND,

Copenhagen Business School

Kommunikationsdirektør ANNE­MARIE ARLETH

SKOV, Carlsberg Breweries A/S

Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN,

Energinet.dk

Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV,

A.P. Møller­Mærsk A/S

Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN,

Kommunernes Landsforening

Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK

FALLESEN, dagbladet Børsen

Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN,

Firstline Communication og formand for

Dansk Kommunikationsforening

KLS l VAR

GRAFISK HUS

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

LANCER

åbne op, så anerkender selv de mest

ideologiske talsmænd og iagttagere

af denne bevægelse, at der er behov

for, at kommunikation kan foregå

bag lukkede døre. En af dem er Clay

Shirky, professor ved New York University

(NYU) og forfatter til de populære

bøger Here Come Everybody

(2008) og Cognitive Surplus (2010)

om internettets konsekvenser for

samfundet:

- On the other hand, human systems

can’t stand pure transparency.

For negotiation to work, people’s

stated positions have to change, but

change is seen, almost universally, as

weakness. People trying to come to

consensus must be able to privately

voice opinions they would publicly

abjure, and may later abandon. Wikileaks

plainly damages those abilities,

lyder det fra Clay Shirky i blogposten

WikiLeaks and the Long Haul.

Uanset om man ser WikiLeaks i et

nærmest revolutionært perspektiv eller

ej, så kan der altid opstå læk, når

der er noget hemmeligt at berette

uanset klassifikation af dokumenter

og sikkerhedsniveauet i de teknologiske

platforme. Og når først ånden er

ude af flasken, kommer den ikke ind

igen. Det argumenterer Ethan Wilkes,

studerende ved Columbia University

for i et af de debatindlæg, som bliver

refereret i flere kilder, i avisen The

Guardian. Endvidere rejser han også

spørgsmålet om, hvordan vi kommer

videre i denne debat. Han mener, at

Generation Wiki må komme med deres

bud:

- The million-dollar question that

nobody seems to be asking is: where

do we go from here? The current

strategy of trying to close the barn

door after the horse has bolted does

not seem terribly effective for the digital

age. As students of policy – as

Generation Wiki – we’d do well to

think of an answer, because those

managing the current crisis do not

appear to have a good one, skriver

han i The Guardian den 14. december

2010.

Der er mange flere spørgsmål i

dag om WikiLeaks og wikileakable

verden end svar, og debatten er først

lige gået i gang. Bente Kalsnes, initiativtager

til PdF Europe, som er den

europæiske arm i Sifry´s PdF, skriver

på sin blog:

- Teknologien muliggjør, at mer og

mer av samfunnet blir gjennomsiktige,

så hvor bør grensen gå? Teknologisk

determinisme handler om, at vi

ikke har noen valg, teknologien styrer

samfunnsutviklingen og vi humper etter.

Dersom vi ikke ønsker å la oss styre

av teknologien alene, hvordan ønsker

vi å håndterer en ‘wikileakable‘

verden – i forhold til ytringsfrihet,

personvern, politikk, jus?

Kilder:

• After Wikileaks: The Promise of Internet Freedom,

For Real. Micah L. Sifry, 5. December

2010, http://techpresident.com/blog-entry/after-wikileaks-promise-internet-freedom-real

• Generation Wiki Web Savvy, 14. December

2010 http://www.guardian.co.uk/commentisfree/cifamerica/2010/dec/14/wikileaks-internet

• The Leaky Corporation, The Economist, 24.

februar 2011 http://www.economist.com/

node/18226961

• WikiLeaks and the Long Haul, blogpost af

Clay Shirky, 6. December 2010; http://www.

shirky.com/weblog/2010/12/wikileaks-andthe-long-haul/

• WikiLeaks, lillebror ser deg. Blogpost af Bente

Kalsnes, kommunikationsrådgiver i Origo og

initiativtager til PDF Europe og Norden, http://

bentekalsnes.wordpress.com/

KOMM

UNIKATI

ON2019

kom­dag’o9

kom­pris’o9

kom­pris’o9

DKFs Tænketank 2019 har udpeget

’Fremtiden er digital’ som en af ni vigtige

tendenser for fremtidens kommunikation.

Læs mere www.kommunikationsforning.dk

Kommunikatøren l April 2011 11


TEMA l NYE MAGTBALANCER

Digitalisering har skabt et kommunikationsmæssigt

postyr, og virksomhederne har fået

endnu mindre kontrol over budskaber og modtagere.

Men paradoksalt nok er digitaliseringen

samtidig en gylden mulighed for at få et

øget kendskab til modtagerne og endnu mere

kontrol som afsender

Kontroltab

– en gylden mulighed

Af Henri Hummelmose Brorson,

Uddannelseskonsulent Kristelig Fagbevægelse

og Executive Master i

Corporate Communication, Handelshøjskolen

i Århus

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen

af kommunikationen, som for alvor

har taget fart i det nye årtusinde,

har skabt et postyr rent kommunikations-teoretisk

og -praktisk. En påstand,

der bliver gentaget igen og igen i en

sørgmodig tone er, at digitaliseringen

betyder, at virksomheder har mistet

kontrollen over kommunikationen.

Men har de nu også det? Hvad vil det

sige at have kontrol over kommunikationen?

Og er tab af kontrol udelukkende

negativt? En definition af begrebet

kontrol lyder: Control is the

ability to purposefully direct, suppress

or change” (http://en.wikipedia.org/

wiki/Control)

Definitionen indeholder et par af

nøgleelementerne i begrebet kontrol:

Nemlig den tætte relation til et andet

begreb: magt og en forestilling om

målrettethed/kausalitet. Parafraseret

er kontrol således at have magt til bevidst

at kunne forudse, kontrollere og

dermed styre fremtidige begivenheder.

Denne kontrol kan være såvel direkte

som indirekte.

Spørgsmålet er, om kommunikationsafdelingen

nogen sinde har haft

en sådan kontrol over kommunikationen?

Et positivt svar på dette spørgsmål

kræver et specielt og forældet

syn på kommunikation, hvor modtagerens

rolle i fortolkningen og budskabets

videre liv ignoreres. Ikke desto

mindre forudsættes dette syn på

kommunikationsprocessen implicit

blandt dem, der begræder kontroltabet.

Tager man i stedet afsæt i en nutidig

og mere kompleks forståelse af

kommunikationsprocessen, hvor

modtageren tillægges afgørende betydning,

bliver forståelse af kontroltabet

mere nuanceret og dermed mere

præcis.

For at kvalificere talen om kontroltab

er det – ud over et opdateret dynamisk

syn på kommunikationsproces-

sen - nødvendigt at skelne mellem tre

hovedelementer: afsender, mod tager

og budskab. I forhold til afsender-dimensionen

bliver kontrollen svækket,

idet afsenderen i dette dynamiske perspektiv

ikke nødvendigvis er den, der

initialiserer kommunikationsprocessen,

men nærmere skal opfattes som en

aktør, der bliver en del af en kommunikationsstrøm,

som flyder i forvejen. I

forhold til modtageren, der mere korrekt

burde kaldes ’fortolker’ eller ’samtalepartner’,

da disse begreber er mere

aktive, er egentlig kontrol umulig – i

hvert fald direkte. Fra det øjeblik, hvor

budskabet afsendes er det nemlig

modtagerens begrebsapparat, forforståelse

og andre ting, der ikke kan

kontrolleres, der er bestemmende for,

hvordan budskabet bliver opfattet.

Budskabet har således ikke betydning,

men får betydning undervejs i processen

i mødet med modtageren. Heraf

følger også, at kontrol over budskabet

er en illusion.

Kontroltab ud fra en praktisk

synsvinkel

Ovennævnte teoretiske betragtninger

12 Kommunikatøren l April 2011


Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste

eksempler på god professionel kommunikation

i to kategorier ­ landsdækkende

kommunikationsprojekt og regionalt/­

lokalt kommunikationsprojekt.

Indsend dit kommunikationsprojekt

til kom-pris’o9 allerede nu og senest

2. oktober kl. 12.

Følg med på www.kommunikationsforening.dk,

hvor du kan

læse mere om kriterierne,

downloade indstillingsskema

og tilmelde dit projekt til

kom-pris’o9.

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde

med dagbladet Børsen

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

9. november 2009 hos DI

Hvordan skaber kommunikation

værdi for virksomheder,

organisationer, myndig heder

og samfund?

Hvilke trends vil præge

kommunikationen de

kommende 10 år?

Hvilke kvalifikationer og kompetencer

bliver kommunikatørens

vigtigste de næste 10 år?

Hvilken rolle kommer

kommunikatøren til at spille?

Hvilke opgaver skal vi løfte?

DOMMERKOMITE

Projekterne nomineres af en dommerkomite,

der består af

Formand: Professor ANKER BRINK LUND,

Copenhagen Business School

Kommunikationsdirektør ANNE­MARIE ARLETH

SKOV, Carlsberg Breweries A/S

Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN,

Energinet.dk

Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV,

A.P. Møller­Mærsk A/S

Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN,

Kommunernes Landsforening

Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK

FALLESEN, dagbladet Børsen

Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN,

Firstline Communication og formand for

Dansk Kommunikationsforening

KLS l VAR

GRAFISK HUS

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

De fire regler

1. Indgå i så mange netværk som muligt – også dem, du ikke kan

kontrollere

2. Skrift toneart: Corporte crap er bandlyst i den digitale dialog

3. Opgiv kampen for at få magten tilbage: Den digitale revolution har

givet stakeholdes mere magt – få det bedste ud af det!

4. Få styr på dine common starting points: Ellers bliver du kedelig og

forudsigelig at snakke med

Afhandlingen: ‘Styr på lortet eller lort påstyret’ er skrevet på

Executive Master i Corporate Communication, Handelshøjskolen,

Århus Universitet, januar 2011.

Central i afhandlingen indgår interviews gennemført med kommunikationsledelsen

hos Grundfos, Arla, Danish Crown, Jyske Bank og Ecco.

Den fik topkarakter og kan læses på www.kommunikationsforening.dk

Foto: victoriapeckham

bekræftes i mødet med nogle af fagets

praktikere. De har for længst opgivet

tanken om kontrol over kommunikation:

’Jeg tror ikke på kontrolleret kommunikation.

Det gør jeg simpelthen

ikke, og det har jeg aldrig gjort. Kommunikation

er en ikke-statisk størrelse,

der bevæger sig i det øjeblik, den

rammer en ny modtager’, siger Kim

Nøhr Skibsted, koncern-kommunikationsdirektør

hos Grundfos.

Det tab af kontrol, som nogle teoretikere

begræder, er således ikke et

tab, som praktikerne genkender. Da

de ikke føler, at de har haft kontrollen

over hverken budskab og modtager,

har der således ikke været noget at

tabe. Omvendt, så mener de dog – i

modsætning til den forenklede diskurs

vedrørende kontroltab, at de har

opnået mere kontrol over kommunikationen,

nemlig i forhold til afsender-dimensionen,

hvor de via øget

kendskab til målgruppen, er blevet

bedre til at vinkle budskaberne. Jo

tættere man er på sine modtagere, jo

mere kan man kontrollere, hvordan

budskabet bliver forstået. Det kræver,

som Astrid Gade Nielsen, Vice President,

Corporate Communitation hos

Arla udtrykker det ’at man formår at

tage en udefra-ind-betragtning på

budskabet’.

Snarere end at tale om et generelt

kontroltab over kommunikationen

kan man således sige, at de dimensioner

i kommunikationsprocessen

(modtageren og budskabet), som

virksomhederne oplever som umulige

at kontrollere, er blevet mere umulige

de senere år pga. digitaliseringen.

Samtidig er kontrollen over afsenderdimension

blevet forstærket pga.

øget kendskab til målgruppen.

Kontroltab som en gylden

mulighed

Den selv samme digitalisering, der har

skabt et kommunikationsmæssigt postyr

og afstedkommet endnu mindre

kontrol over budskab og modtager, er

paradoksalt nok en gylden mulighed

for at få et øget kendskab til modtagerne

og dermed få endnu mere kontrol

som afsender. Via det omfattende

materiale og muligheden for dialog,

der er tilgængelig på diverse web

2.0-manifestationer som fx Facebook,

kan man nemlig komme historisk tæt

på sine stakeholders igen. En nærhed

der gik tabt under industrialiseringen.

Det kræver dog, at man følger fire

enkle regler. For det første må man

indgå i så mange netværk som muligt.

Man skal tale med brugerne, opgive

kampen om at få magten tilbage

og have styr på egne værdier og budskaber.

Disse fire regler og mere om kontroltab

eller mangel på samme kan

man læse om i afhandlingen: ’Styr på

lortet eller lort på styret’ på Dansk

Kommunikationsforenings hjemmeside.

KOMM

UNIKATI

ON2019

kom­dag’o9

kom­pris’o9

kom­pris’o9

DKFs Tænketank 2019 har udpeget ’tab af

kontrol’ som en af ni vigtige tendenser for

fremtiden.

Læs mere www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011 13


TEMA l NYE MAGTBALANCER

Virksomheder:

Kommunikationen

skal være tovejs

Af David Lohman

Slaget om kommunikationen

skal stå på

de sociale medier. Envejs-kommunikationen

hører fortiden til

Sociale medier såsom Facebook, og

Twitter har skabt et nyt magtforhold,

hvor brugeren har fået en position,

der er langt stærkere end tidligere.

Kirsten Dinesen, som er direktør for

PR- og kommunikationsbureauet

Frontpage, foredragsholder og forfatter

til bogen: Forbrugeren i førersædet

kalder det for ’en-til-mange’

kommunikation og til forskel fra TV

og radio gør sociale medier sig anderledes

bemærket især på et område.

Radio og TV har en monolog agtig

karakteristik, hvor man som organisation

udsender et budskab, der teknisk

set ikke muliggør at få nogen tilbagemelding.

Kanalen er envejs. Med

Facebook er to-vejs kommunikation

blevet muligt, og en række store organisationer

såsom Telia og Arla

Foods har oprettet sider på Facebook.

Forbrugerne har magten

Hele problematikken er den, at man

som organisation mister en del af sin

magt til forbrugerne, fordi disse har

Organisationer kan monitorere og dokumentere, hvad der bliver skrevet on-line,

mener Kirsten Dinesen, direktør Frontpage.

fået en stemme, der går ud til venner

og venners venner.

’Forbrugerne har magten, og de

ved det. De ved, at hvis virksomheden

overtræder en ikke defineret grænse,

vil andre forbrugere reagere med global

effekt’ mener Kirsten Dinesen. På

den måde giver dårlig service, eller

negativ kommunikation fra organisationens

side kontant afregning fra

forbrugerne.

Hvad kan man som virksomhed så

stille op med dette tab af magt?

Kirsten Dinesen henviser til, at

man som organisation skal omfavne

omverdenen, være åben og acceptere

dette tab af kontrol af kommunikation.

Hun mener, at kommunikationen

om holdninger i forhold til virksomheder

altid har været til stede i fx tog eller

på caféer, hvor man muligvis har

overhørt medpassagere tale om en

organisations håndtering af en sag.

Kommunikationen er ikke ny. Men i

dag kan vi monitorere og dokumentere,

hvad der bliver skrevet online.

14 Kommunikatøren l April 2011


Forståelsen af kommunikationen bliver

anderledes og ’nu kan vi se og

opleve samtaler og registrere dem

som før ikke var registrebare’, siger

Kirsten Dinesen.

Giv medarbejderne rettesnor

Sociale medier er en udfordring for

virksomhederne og deres medarbejdere

– og mange er kommet galt af

sted. En medarbejder fra Telia valgte

fx på egen hånd at irettesætte en

kunde, der på sin Facebookprofil havde

gjort opmærksom på, at han havde

vundet en klagesag mod Telia.

Medarbejderen skrev en mail til kunden

og nærmest truede kunden med,

at denne ikke altid kunne være sikker

på, at en afgørelse ville falde ud til

kundens fordel. Sagen blev bragt i

Politiken, og marketingsdirektøren for

Telia måtte indskærpe reglerne for

medarbejderne.

Kirsten Dinesen lægger vægt på, at

ikke alle medarbejdere ved, hvordan

de gebærder sig på Facebook, når de

træder i virksomhedens sted, og det

skyldes som regel ingen eller en meget

vagt formuleret kommunikationspolitik.

Det modsatte er også tilfældet. En

stram og restriktiv politik for kommunikationen

kan ende med, at medarbejderne

ikke er aktive og undlader at

promovere organisationen.

Envejs er yt

Kirsten Dinesen omtaler også en anden

vigtig pointe, der skal være til

stede når tabet af magt sker i sociale

medier. Det der i progammørsprog

bliver kaldt - request for comments -

som er et udtryk for, at man beder

om hjælp til et projekt ved at offentliggøre

sit arbejde. Sådan er det også

med organisationer og deres ageren

på sociale medier.

Virksomheder på Facebook udtrykker

åbenhed og viser, at virksomheden

tager de første skridt til at lytte

mere til omverdenen, og det lægger

forbrugerene mærke til. Kirsten Dinesen

mener dog, at det ikke er nok at

forsøge. Virksomhederne skal også

blive bedre til kommunikationen.

Hun mener, at organisationer skal

skynde sig at få erfaringer med de

sociale medier, da slaget om kommunikationen

kommer til at stå på de

sociale medier og ikke envejs kommunikation.

DKF kursus med Kirsten Dinesen

som kursusleder

Digitale medier i pressearbejdet

– web PR i praksis - maj 2011

www.kommunikationsforening.dk


Digitale te

TEMA l NYE MAGTBALANCER

Digitaliseringen ændrer medieforbruget og den måde, vi som borgere

oplever og lever i samfundet på

Af Stine Mench Mølbak

De færreste danskere kan forestille

sig at leve uden adgang til digitale

tjenester, og danskerne er også et af

de folkefærd, som er bedst til at benytte

de digitale tjenester i Europa.

Tjenesterne er blevet en integreret del

af vores hverdag, på linje med adgang

til mad, vand og elektricitet. Digitaliseringen

betyder, at brugerne i

stigende grad selv vælger, hvor og

hvornår de vil bruge det forskellige

medieindhold, hvilket har ændret mediebilledet.

I det første halve år af 2003 blev

der foretaget opkald fra mobiltelefonen

af 2 milliarder minutters varighed,

og i 2010 var dette tal steget til

5,5 milliarder. I samme periode faldt

trafikken for fastnettelefoner fra 10

milliarder minutter til 3,5 milliarder

minutter. Herved er der sket et samlet

fald på 3 milliarder taleminutter over

de sidste syv år. Det betyder ikke, at

vi kommunikerer mindre, men blot at

vi kommunikerer anderledes, idet der

samtidig er sket en markant stigning i

brugen af tasterne på mobiltelefonen.

Forkortelser som LOL, FYI og

OMG kan afkodes af langt flere end

tidligere bl.a. fordi, der i starten af

2010 blev sendt 6.6 milliarder smsbeskeder

og 40 millioner mms-beskeder.

I 2003 var tallene henholdsvis 1,5

milliarder og 0,5 millioner. En del af

kommunikationen er altså flyttet fra

tale til sms. Stigning af sms- og mmsbeskeder

er ikke det eneste punkt,

hvor brugen af mobiltelefonerne har

forandret sig. Der er også sket en

markant stigning i antallet, som bruger

internet på mobiltelefonen. Mere

end hver femte dansker har brugt internettet

fra deres mobiltelefon

mindst én gang om måneden i 2010,

og dette tal er næsten en fordobling

på bare et år. Udviklingen er blandt

andet skabt af de såkaldte apps, som

er en forkortelse for applikationer.

Apps er små programmer, som enten

giver adgang til indhold eller udvider

mobiltelefonens funktionalitet, hvorved

der opstår nye muligheder for

brugerne. Forbrugerne er villige til at

betale for apps - de små programmer,

hvilket giver kommercielle muligheder,

da apps bliver attraktive at udvikle.

I midten af 2010 var der knap 2,2

millioner fastnet internetabonnementer

i Danmark, og hertil kommer

744.000 dataabonnementer til mobilt

bredbånd. Tallene betyder, at 86 procent

af danskerne har internetadgang

i hjemmet. Danskerne bruger 40 millioner

timer om måneden på at surfe

rundt på danske sites og omkring 50-

60 millioner timer månedligt på

udenlandske. Sociale medier, nyhedsmedier

og søgetjenester er danskernes

mest foretrukne typer af hjemmesider,

hvilket betyder, at knap to

tredjedele af den tid der anvendes på

internettet, bruges på disse sider.

Facebook er den mest populære sociale

netværkstjeneste med 51 %

brugere i Danmark, og tallet er endnu

mere bemærkelsesværdigt hos de 16-

24 årlige, hvor 90 % er tilknyttet

Facebook. Disse tal indikerer, at en

del af den tidligere personlige kommunikation

er flyttet til internettet –

og især til de sociale medier.

Digitalisering øger effektivitet

hos SKAT

De digitale tjenester skal være tilgængelige

og nemme at benytte. Eksempelvis

har SKAT udviklet sin digitale

platform, hvilket betyder, at borgerne

har mulighed for at klare skatteforhold

via nettet. Dette initiativ har givet

millioner af besøgende på skat.dk

og en bedre service for brugerne.

Derudover har SKAT sparet penge.

16 Kommunikatøren l April 2011


ndenser

Foto: viagallery.com

Det koster SKAT mellem 108 og 296

kr. at håndtere personlige henvendelser,

mens det koster under en krone,

når borgeren selv taster og henter

sine oplysninger via TastSelv. Herved

har digitaliseringen ikke kun betydet,

at mulighederne for at kommunikere

med hinanden er ændret, men også

at rollerne som samfundsborgere er

ændret, idet borgerne har overtaget

en del af den offentlige administration.

Digital service hos DSB

Et andet eksempel er DSB, der har givet

deres kunder mulighed for at

købe billetter med mobiltelefonen.

Det har betydet markant flere tilfredse

kunder, og DSB sælger nu omkring

12.000 sms-billetter dagligt, hvilket er

en firdobling af forbruget fra 2009 til

2010. Fra et vækst- og kundetilfredshedsperspektiv

er DSB’s erfaringer

med øget digitalisering en succes, og

det er et område, der arbejdes målrettet

med. I løbet af 2011 er målet at

lancere en mobilbillet-løsning gældende

for landsdækkende rejser. Herved

er mobiltelefonen ikke blot et

kommunikationsmiddel men også en

betalingsmåde.

Både SKAT og DSB ønskede at forbedre

serviceniveauet for deres brugere,

men de oplevede samtidig, at

digitaliseringen skabte vækst, effektivitet

og en bedre bundlinje. Potentialet

i digitaliseringen er stort, da de fleste

danskere er positive over for

tjenesterne. Derfor vil den digitale udvikling

utvivlsomt stige i fremtiden.

Kilder: Fdim.dk, IT- og Telestyrelsen ’Det digitale

samfund 2010’, Danmarks Statistik 2009-2010

og DR Medieforskning ’Medieudviklingen 2010’.

DKF kursus

Webredaktørens udfordringer og rolle

August 2011

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011

17


ComCase

Competition

Cometogether

rightnow!

Studerende, eksperter og forskere oplevede faget på en ny måde

og fandt fælles fodslag til Danmarks første case competition i

kommunikation, hvor 49 kandidatstuderende dystede på faglighed

Af Eva Kistrup, DKFs

markedsføringsudvalg

Dansk Kommunikationsforening og

UngKom stod sammen med CBS om

at gennemføre Danmarks første

CaseCompetition for kommunikationsstuderende.

Coloplast stillede op

med en case som de 11 hold af studerende

fra hele landet havde nøjagtigt

24 timer til at løse. Det blev et

spændende døgn, hvor studerende,

kommunikationsfolk og forskere fik

fornyet netværket og udfordret fagligheden.

De studerende opholdt sig på CBS

i Porcelænshaven under hele forløbet,

hvor de blev forsynet med mad og

drikke og mulighed for at hvile, hvis

der var tid til overs. Undervejs var der

mulighed for at stille spørgsmål til et

team af eksperter fra Coloplast og et

team af kommunikationseksperter.

Kriterierne for deltagerne er deres

evne til at forstå de forretningsmæssige

og kommunikative problemstillinger.

De bedømtes på deres evne til at

anvende deres teoretiske færdigheder

til at løse virkelige problemstillinger,

strategisk, innovativt og realistisk. I

første omgang præsenterede deltagerne

deres løsning på syv slides. Her-

Foto: Jørn Albertus

Det vindende hold: Julie Pescettine, Alan Gaarde, Steffen Agerholm Krogh og Sofie Læssøe

Nielsen.

efter præsenterede de fem finalisthold

deres løsning mundtligt, professionelt

og overbevisende for et dommerpanel

og et bredere publikum på 160 deltagere

ved selve finalen.

Case fra Coloplast

Casen tog udgangspunkt i den situation,

Anders Rendtorff, Senior Vice

President, mødte som ny kommunikationsdirektør

hos Coloplast i 2008,

hvor Coloplast havde et dårligt år

med fyringer og nedgang i salg og

udskiftning i topledelsen. Det er denne

periode og de udfordringer, casen

adresserer.

Anders Rendtorff fortæller om sine

og Coloplasts forventninger til Case

Comptetion.

Levede projektet op til forventningerne?

- Ja da! Jeg synes at vi har vist, at

kommunikationsmiljøet på universiteterne

er i rigtigt god gænge, at der er

mange talenter, og at der er mange

velvillige forskere, der sagtens og

med stor kvalitet kan involveres. Jeg

synes, at vi har fundet et område, et

18 Kommunikatøren l April 2011


Billeder fra et langt og lærerigt døgn med gyldne øjeblikke, engagement, krævende

diskussioner, kriser, skriveblokeringer og flotte fremlæggelser. En stor og god oplevelse.

format, hvor vi kan være mere internationalt

orienteret, og hvor vi kan

stimulere de mange unge, dygtige i

branchen. Og jeg synes, at DKF har

vist et dejligt mod og fremsyn.

Hvad tager du med fra projektet?

- Personligt har jeg da fået en

masse gode ideer, som vi med tiden

kan bruge til at stimulere vores arbejde.

Det meste af vores kommunikationsafdeling

var med til finalen og

havde en rigtig god oplevelse. På fagets

vegne er jeg dog mere optaget

af, at vi har fået taget hul på den internationale

dimension, og vi har fået

aktiveret samarbejdet med universitetsmiljøet

og de unge på en virkelig

konkret og frugtbar måde.

Ville du råde andre til at gå med i

en case competition?

- Helt bestemt JA. Jeg må nu selv

finde ud af, hvordan jeg kan være aktiv

fremover, når jeg nu ikke er case!

Jeg glæder mig til at give mine erfaringer

som case-virksomhed videre til

andre virksomheder. Jeg ved, at der

allerede nu er et par stykker, der overvejer

det. Og jeg vil bestemt opfordre

til det. Jeg er også overbevist om, at

de gode folk, der stillede op til paneler

og jury også blev stimuleret af formatet

og alle har lyst til at give en

hånd fremover. Samlet ser jeg rigtigt

gerne, at vi har en årlig ComCase-

Competition i januar, og at vi udvider

deltagerantallet, derefter at vi gør det

nordisk og i løbet af et par år kan

præsentere den førende globale

ComCaseCompetition. Det er da en

skøn vision, ikke?

Kommunikatøren l April 2011 19


Dommerkomiteen bestod af fra venstre professor PhD TIMOTHY CLARK, Durham Business

School, Durham University, UK, professor ANNE-MARIE SØDERBERG, CBS, Head of

Corporate Communication ANDERS SCHROLL, Lundbeck, formand for Dansk Kommunikationsforening

og kommunikationschef i Dansk Røde Kors TINA DONNERBORG, adm.

direktør KRISTIAN EIBERG, RelationsPeople, kommunikationsdirektør ANNE VILLEMOES,

Danish Crown, Unge Kommunikatørers formand ANNEMETTE NIELSEN og studieleder,

lektor, ph.d. KARL-HEINZ POGNER, CBS (IKL).

Foto: Jørn Albertus

Udstillingsvindue

Også hos CBS er begejstringen stor.

- Det har været sjovt og lærerigt at

bringe erhvervslivet, branchen, praktikerne

og forskerne sammen til denne

event. Og se hvordan det bare fungerer,

når man arbejder sammen i et

konkret projekt på tværs af fagligheder

og professioner til at skabe et udstillingsvindue

for de studerendes

kompetencer, konkluderer Karl-Heinz

Pogner, lektor CBS, der var med i styregruppen

bag konkurrencen.

Mød vinderne

Vindergruppen består af Julie Pescettine,

der læser til MSc i Business Administration

and Comm og Allan Gaarde,

Steffen Agerholm Krog og Sofie

Læssøe Nielsen, der alle tre læser til

cand.merc.(kom).

Begrundelsen for valget var, at

gruppen havde den mest gennemførte

strategi, og en strategi der kan anvendes.

De formulerede et helt originalt

kreativt koncept ’Dare to Care’,

der kunne samle kommunikationsstrategien

og fulgte det op med en

konkret aktionsplan. Deres fremstilling

var professionel og gennemført.

- Det har været et intenst, men

meget spændende forløb. Der var

tidspunkter, vi ikke vidste, om vi kom

i hus, men det har givet os et fantastisk

indblik i mulighederne i branchen

på sigt og måske også en portion

tillid til, at vi kan begå os på den

professionelle bane, siger Allan Gaarde

på gruppens vegne.

Dommerne: Højt niveau

- Vi er imponerede over det høje

niveau i konkurrencen, udtaler Professor

Timothy Clark fra Durham University,

UK, der var juryens formand.

- Det var imponerende, hvor mange

gode og forskellige bud, der kom på

opgaven. Vi vil dog foreslå deltagerne

at arbejde mere på deres præsen-

tationer. Samtidig må de gerne fokusere

mere på den globale faktor og

på at gøre ideerne operationelle.

Bro mellem studie og erhverv

Hos DKF og UngKom er begejstringen

ligeledes stor.

Tina Donnerberg, formand for

Dansk Kommunikationforening udtaler:

- Et af vores ønsker med konkurrencen

var at knytte tættere bånd til

forskermiljøet og til de studerende.

Jeg er sikker på, at vi vil arbejde videre

med de tætte kontakter, vi har fået

gennem projektet og er positive for

at arrangere en ny case competition

på et senere tidspunkt.

Annemette Nielsen, der er formand

for Unge Kommunikatører og

aktiv i planlægningen og gennemførslen

af konkurrencen siger: - En

case competition giver de studerende

en forsmag på de udfordringer, de

kan møde i deres senere arbejdsliv.

Samtidig hjælper konkurrencen dem

til at få kontakt og netværk med det

professionelle miljø. Det hjælper os

på både kort og langt sigt.

ComCaseCompetition’12

i støbeskeen

DKFs markedsføringsudvalg er gået i

gang med at planlægge næste case

competion, hvor man håber at få

endnu flere studerende fra hele landet

i tale. At der er muligheder for

alle ses i årets konkurrence, hvor et

hold fra AUC, Aalborg kom i finalen

selv om de var nogle af de yngste deltagere.

Faktisk havde holdet, der består

af Ane Knudsen, Sofie Wille, Julie

Krogh, Mette Christensen, Morten

Keilow og Ane Struck Knudsen sat

succeskriteriet, som hvad de kunne

lære af at deltage og af de andre deltagere.

Men originaliteten i deres forslag

bragte dem helt til finalen, hvilket

var en glædelig overraskelse for

holdet.

Udover Coloplast og CBS støttede

følgende virksomheder konkurrencen:

Carlsberg, MyNewsdesk, Bysted,

Egmont, Open og Novozymes.

Se film, billeder, pressemeddelelse om

vinderen, case og slides med finalepræsentationer.

www.kommunikationsforening.dk/CCC

20 Kommunikatøren l April 2011


Et godt år i foreningen

- så godt, at hele bestyrelsen tager et år mere

Af Pernille Hermann

2.846 medlemmer havde Dansk

Kommunikationsforening, da formand

Tina Donnerborg aflagde beretning

på generalforsamlingen. Heraf

er 513 kommet til siden sidste år.

Flertallet er kvinder, og fire ud af fem

er privat ansat. En ny tendens er flere

medlemmer – og også enkelte arrangementer

– uden for Storkøbenhavn.

- Det har været et godt år, fastslog

formanden, som især glædede sig

over det store engagement fra de

120 medlemmer, der arbejder frivilligt

og ulønnet i udvalgene.

- Det er vigtigt, at vi bliver ved

med at udvikle vores fag, og der er

plads til flere, understregede Tina –

med en stor tak til sekretariatet, der

tager alt sliddet med administrationen

og de mange arrangementer.

33 gå-hjem-møder og konferencer

med i snit 100 deltagere er det blevet

til, foruden 91 udbudte kurser, hvoraf

cirka halvdelen blev gennemført. Tilfredshedsmålingerne

nærmer sig 4,2

for møderne og 4,6 for kurserne, ud

af 5 mulige.

I årets løb har hjemmesiden fået

ny og bedre struktur, og der ligger nu

over 300 faglige artikler, man kan

søge på, når der er brug for inspiration

til en opgave.

Også UngKom har haft et travlt år

med 27 arrangementer. Mest spændende

var den store 24 timers Com

Case Competition i samarbejde med

Copenhagen Business School. Et filmklip

viste de mange, som ikke deltog,

at de gik glip af en masse sjov og

faglig energi.

Hele bestyrelsen for DKF blev genvalgt.

Hos UngKom er Anne Mette

Nielsen afløst af nyvalgt formand Patrick

Mark Reimers.

Svend Bie fik også klapsalver for

en rask præsentation af budget og

regnskab i en grafisk oversigt – detaljerne

findes på nettet, og vi noterede,

at omsætningen nu har rundet de 6

mio. kroner. Kontingentet er uændret!

I det nye år vil bestyrelsen give foreningens

ti år gamle strategi et serviceeftersyn.

Andre ideer fra salen var

blandt andet mere involverende møder

og videokonferencer, så flere øst

for Storebælt kan følge med. Flere internationale

tendenser og oplægsholdere

- måske på video? Et tema om

medieforskning og mere om offentlig

kommunikation. Et kursus for garvede

kommunikatører - og som altid en

efterlysning af, at foreningen deltager

i den offentlige debat.

UngKoms bestyrelse med den nye formand Patrick Mark Reimers i midten.

Kommunikatøren l April 2011 21


Bliver man GOD af CSR – og må

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på virksomhedens kerneopgaver.

Så langt var de fleste oplægsholdere enige på konferencen den 22.

marts. Men hvad bliver der så af grænsen mellem image, engagement og profit?

Af Pernille Hermann

DSB støtter Natteravnene, der er med

til at give tryghed for passagererne.

Medarbejderne lærer at tage sig af

de socialt udsatte i stedet for at

skubbe dem ud af toget. De deltager

også i Danmarksindsamlingen, og

Børns Vilkår får gratis reklamer på

togvognene.

Alligevel indledte DSBs kommunikationsdirektør

Jakob Høyer konferencen

om frivilligt ansvar med at spørge

retorisk, om CSR allerede er på retur.

- Vores stærkeste samfundsengagement

er i bund og grund medarbejdernes

stærke tilknytning til virksomheden.

Traditionen for, at

jobbene går ’i arv’ gennem generationer,

forklarede Jakob Høyer. Han lagde

hus til generalforsamlingen med

tilhørende konference og middag i

DSB‘s kursuscenter ved Østerport den

22. marts. Susanne Stormer fra Novozymes

var ordstyrer og opfordrede

alle til at spørge hinanden, hvorfor de

arbejder (eller ikke arbejder) med frivilligt

ansvar – og om det er tilladt at

tjene penge på det.

Ansvarlighed betaler sig

- Sagen er, at ansvarlig forretning er

god forretning, fastslog PR-direktør

Lise Kingo fra Novo Nordisk.

- Vores strategi er at gøre vores

produkter tilgængelige for alle, og vi

er nu Danmarks største virksomhed,

målt på værdi. I stedet for at fokusere

på salg arbejder vi med information,

der reducerer insulinbehovet hos patienterne.

Det giver tillid hos kunder

og samarbejdspartnere – og engagement

hos medarbejderne.

Men der er også indbyggede dilemmaer

i balancen mellem forretning

og samfundsansvar. - Det er som

al anden kommunikation, bare sværere,

sagde hun.

- Vi har lært af vores kriser gennem

årene. For eksempel inviterer vi hvert

år NGO’erne til møde for at få udfordret

vores egen måde at tænke på.

Mål er bedre end målinger

Innovationsdirektør Stine Carsten Kendal

fra Mandag Morgen var stand-in

for sin sygemeldte chefredaktør, og

hun medbragte husets ’Guide til fremtidens

velfærdsalliancer’.

- Vi har spurgt 19 kommuner og

10 organisationer, der leverer velfærd,

og de kan slet ikke leve op til

forventningspresset fra politikere og

borgere. Økonomien og demografien

kræver mere velfærd for færre penge.

Det kræver, at vi sætter flere mål,

frem for at måle på det, vi har, lød

opfordringen.

- Både virksomheder og frivillige

må gøre op med en masse fordomme

og finde sammen om nye løsninger,

22 Kommunikatøren l April 2011


man også blive rig?

Fotos: Ernst Tobisch

sagde Stine Carsten Kendal. Det førte

til en kort debat om at koble frivilligt

engagement til kerneydelserne og om

at gøre mere for at synliggøre den

rummelige del af arbejdsmarkedet.

- Profit er et dårligt udgangspunkt

for at komme i gang, men hvis man

tænker de sociale hensyn sammen

med sine produkter, kan det måske

oven i købet give gensidig værdi,

konkluderede Stine Carsten Kendal.

Tænketankenes bud

Programmet satte herefter to kendte

tænketanke op imod hinanden, Martin

Ågerup fra borgerlige CEPOS og

Uffe Elbæk, kendt fra Kaospiloterne

og Cevea.

- Pas på med at sammenblande rollerne.

Virksomhedernes opgave er at

tjene penge, og det er også samfundsnyttigt.

Skal der bruges kræfter på andre

ting, kan ejerne lave sig en fond,

lød udspillet fra Martin Ågerup.

- Vi skal ikke have certificering af

etik og moral. Genteknologi og bioethanol

er eksempler på, at der kan

være både fordele og ulemper. Vi skal

jo også brødføde en stigende verdensbefolkning.

- Jeg har sat en del virksomheder i

søen, men det har aldrig været drevet

af ønsket om profit. Motivationen for

de fleste af os er, at vi skal kunne se

meningen, og Body Shop er et eksempel

på, at man også kan blive meget

stor ved at holde fast på idealerne,

sagde Uffe Elbæk.

Han henviste til, at undersøgelse

udført af studerende, der rejste ud og

interviewede iværksættere i hele

Europa, og deres rapport var beskrivelsen

af syv arketyper, fx idealisten

og legebarnet, der kom tættest på Elbæk

selv.

- Men i erhvervsdebatten er der

næsten kun fokus på én af de syv typer,

nemlig den, der vil lave forretning.

Jeg ser for mig en ny ’4. Sektor’,

hvor en stab af professionelle

organiserer den frivillige indsats. Når

de store virksomheder flytter arbejdspladser

ud i verden, er vi nødt til at

fremme iværksætterkulturen.

Uffe Elbæk nævnte Roskilde Festivalen

som et eksempel på den 4. sektor,

men vi måtte undvære indlægget

fra festivalens udviklingschef, der var

blevet forhindret.

Nettet boomer

Dagens sidste gæst var Astrid Haug,

der er community manager på Berlingske

og lektor på RUC, og hun gav

en hurtig status på engagement i og

uden for virksomhederne gennem de

sociale medier.

- Facebook er blevet en aktiv del af

det offentlige rum med 2,6 mio. profiler

alene i Danmark. Wikipedia har

overstået børnesygdommene og har

udviklet sig til et af de bedste leksika,

fuldt på højde med mange af de

gamle på reolerne. 75.000 blogger,

28.000 er aktive på Twitter, og You-

Tube har 1,7 mio. daglige visninger.

- De fleste, der er aktive på nettet,

søger identitet og vil også gerne være

noget for andre. Der opstår masser af

parrallelsamfund, for eksempel Coach

Surfing, hvor man kan tilbyde og finde

en gratis sofa til en overnatning.

Global Voices har 300 bloggere på 30

sprog, hjulpet af frivillige oversættere.

Farm Ville indsamlede lynhurtigt 1,5

mio. dollars via spil efter jordskælvet

på Haiti, og den 24. marts i år var der

Twitter-festival, hvor overskuddet gik

til Børnecancerfonden, sluttede Astrid

Haug.

Kommunikatøren l April 2011 23


strategi

BLIV STRATEGISK KOMMUNIKATØR

Trænger du til at skifte spor i karrieren eller vil du være skarp på kommunikation,

så du kan gå ind i nye spændende opgaver i dit nuværende job? Kurserne Strategisk

kommunikation 1 og 2 giver dig færdigheder og masser af viden, som gør

dig i stand til at håndtere kommunikation professionelt

Strategisk kommunikation del 1 handler om den

supervigtige, daglige kommunikation og giver dig en

skræddersyet indføring i grundlæggende kommunikationsdiscipliner

i teori og praksis. Det er kommunikation

i fredstid – og hvis ikke den virker, er der ingenting,

der virker.

Kurserne bygger oven på din tidligere uddannelse og

din erhvervserfaring og giver dig en grundig, praktisk

viden om moderne strategisk kommunikation.

Læs mere og tilmeld dig på update.dk

Strategisk kommunikation del 2 har fokus på virksomheden

og dens relationer med omverden – derude hvor

det nogle gange stormer og regner. Det er dér, kommunikation

bliver lige så svær, som den bliver vigtig.

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX

OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXX

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX


Da Løkke tabte

vælgerne I svinget

KLUMME

Løkke glemte en af de vigtigste politiske læresætningen, da han for snart to år siden overtog statsministerposten: At

vælgerne skal vænne sig til store forandringer, og at de lader sig betale for det. Økonomiske reformer og langsigtede

finansielle prioriteringer er og bliver aldrig politiske emner, som vælgerne falder i svime over.

Af Jon Kiellberg

X

Genopretningsplan, tilbagetrækningsreform og 2020-strategi.

Ja, der er ikke ligefrem topsexede politiske emner, som

sælger billetter for blå blok, når vælgerne først står inde i

stemmeurnerne. Og sandsynligheden for at genvinde valget

for Løkke og co. ligner efterhånden mest af alt en ørkenvandring

i æselperspektiv frem mod et politisk fatamorgana.

Men hvad gik der galt? Og hvorfor ligner Løkke mest af alt

en embedsmand forklædt som statsminister, der appellerer

mere til økonomer og vismand end til den brede befolkning?

Da Løkke satte sig bag rattet

Da Løkke fik overdraget nøglerne til statsministeriet i 2009

rasede finanskrisen og den store politiske gavebord lakkede

mod enden.Tiden var nu ikke mere til store gyldne løfter og

skattelettelser i milliardklassen til vælgerne. Og Løkkes agenda,

da han satte sig bag rattet og forrest i statsministerbussen

var, at økonomisk ansvarlighed gennem reformer og

mådehold med det offentlige husholdningsbudget, er en forudsætning

for, at Danmark i fremtiden ikke skrider i svinget

og sakker bagud. Og uanset nødvendigheden af og behovet

for gennemgående økonomiske reformer, så overså Løkke i

forbifarten at appellere til vælgernes mere værdi- og kulturpolitiske

interesser.

Væk var forgængerens politiske succeser

For Løkke glemte en hel fundamental ting i politik, da han

trådte til som statsminister, som netop gjorde hans forgænger

og mentor i stand at vinde tre valgkampe på stribe: At

tage vælgerne i hånden, at forberede dem på politiske indgreb

i god tid og give dem nye velfærdsgaver og løfter for at

genvinde magten. Og Hjort-doktrinet lærte ikke mindst midtervælgerne,

at de både kunne få i både pose og sæk, og at

de ikke blev taget på sengen af store politiske ændringer

med mindre, at flertallet af befolkningen selv ønskede det.

Det var det, der blev kaldt kontraktpolitik, værdikamp og ’de

små skridts politik’. Og det var det, som var en af ingredienserne

til succesfulde år med en Fogh-regering, der fejede

den ene socialdemokratiske statsministerkandidat af banen

efter den anden.

Vælgerne hopper af bussen

Nu siver vælgerne ud af bussen og venter ved det næste

stoppested i håbet om, at nye politiske vinde vil sætte gang i

hjulene og bane vejen for nye velfærdsgoder. Og Løkke må

sande, at noget for noget også gælder vælgernes opfattelse

af regeringen. Skal vælgerne afgive noget, så skal de have

noget andet i stedet. Det er give and take-politik. Og indtil

videre har vælgerne svært ved at få øje på nye velfærdsgoder

foran sig.

Og måske var det netop Løkke, Nephew havde i tankerne,

da de for et par år siden skrev linjerne til sangen Danmark

Man Dark:

’Vores buschauffør kan godt køre bus, der er rigtig mange,

der er rigtig tilfredse med hans niveau mellem bremse og

gas. Jo han kan godt styre bussen, men ved han egentlig,

hvem der sidder i den, og hvor de i virkeligheden gerne vil

køres hen?’.

Plan B for borgerne

Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det op

ad bakke for Løkke og Co. frem mod det forestående valg.

Og da statsministerens plan A med lanceringen af tilbagetrækningsreformen

hurtigt mistede politisk og vælgermæssig

opbakning, så må en plan B træde i stedet for. Og den

kunne meget passende stå for plan borger, der i højere grad

fokuserer på borgernære, politiske valgtemaer end udelukkende

politiske spareplaner og økonomisk ansvarlighed.

Med andre ord er Løkke nødsaget til at skifte sit liberale blå

jakkesæt ud med et julemandskostume og finde penge til at

dele billige velfærdsgaver ud til befolkningen frem mod valget,

hvis det skal lykkes at samle vælgerne op og bare tilnærmelsesvis

have en chance for at beholde nøglerne til

Statsministeriet i endnu fire år.

Læs flere analyser om spin og politisk kommunikation på

www.spinforgalleriet.dk

Kommunikatøren l April 2011

25


KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

Kreativitet er nøglen

til forankring af

kommunikationsstrategier

Både private og offentlige virksomheder bruger mange kræfter på at udvikle strategier

for intern og ekstern kommunikation. Imidlertid halter forankringen og anvendelsen

af strategier som styringsredskab for det daglige kommunikationsarbejde. Kreativitet

i udvikling, forankring og formidling kan bidrage til at gøre strategier relevante

og levende for både ledelse og medarbejdere

Af kommunikationspraktikant Maryam Mirkhani og

chefrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted A/S.

Strategi og styring står højt på dagsorden,

for mange kommunikationsansvarlige.

Kommunikationsstrategien

skal understøtte forretningsstrategien,

målene i strategien skal kunne

måles, den skal fastlægge organisationens

interessenter, definere klare

budskaber – og så skal den være operationel.

Så langt er de fleste enige.

Alligevel bliver mange kommunikationsstrategier

hurtigt et ‘skuffedokument‘

uden opmærksomhed og

værdi for organisation og interessenter.

Det bekræfter en undersøgelse

som kommunikationsvirksomheden

Bysted gennemførte i februar 2011

‘Direkte kommunikation om kommunika tions -

strategien skal være der, men det er ikke den,

der rykker afgørende. Det er mere eksemplets magt.’

Kommunikationsdirektør Kristian Lysgaard, Velux

blandt kommunikationsansvarlige i

store og små offentlige og private organisationer.

Gode hensigter

Motivation og fokus fejler ikke noget.

90 % af respondenterne siger, at de

har udviklet en kommunikationsstrategi

inden for de seneste tre år, 91 %

siger, at formålet med strategien er

at have et operationelt værktøj til at

styre kommunikationsmedier og –aktiviteter,

og det væsentligste fokus i

strategien er at definere mål og succeskriterier

for kommunikationen.

Det siger hele 93 %.

Når strategien så ikke får den aktive

rolle, som den var tiltænkt i udviklingsfasen,

så skyldes det blandt andet

knappe ressourcer (det siger 65 %), at

26 Kommunikatøren l April 2011


10 BUD PÅ HVORDAN DU FORANKRER

STRATEGIEN I DIN ORGANISATION

1. Definér strategien i forhold til vision og forretningsstrategi.

2. Inddrag relevante nøglepersoner i udviklingen af

strategien.

3. Brug analyse og dokumentation som afsæt for

udvikling og udmøntning af strategien.

4. Arbejd med klare mål og operationelle milepæle.

5. Visualisér strategi og handleplaner.

6. Tænk eksekvering ind i strategiudviklingen.

7. Vær bevist om sammenhængen mellem interne

processer og eksterne relationer.

8. Skab begejstring og opbakning i organisationen.

9. Udvikl dialogværktøjer til ledelse og medarbejdere.

10. Udpeg og træn nøglepersoner i at være rådgivere

og ambassadører for god kommunikation.

Chefrådgiver Lars Sandstrøm og kommunikationspraktikant Maryam Mirkhani gennemgår resultaterne af undersøgelsen om virksomheders

kommunikationsstrategier, som Bysted gennemførte i februar 2011. 200 kommunikationsansvarlige blev opfordret til at

deltage, hvoraf 70 deltog. Undersøgelsen kan ses på bysted.dk/relation.

nøglepersoner for kommunikation internt

og eksternt ikke er øvet i at gøre

strategien til virkelighed i tekst og tale

(det gælder kun for 35 %), og at der i

mange organisationer ikke måles på,

om kommunikationen har effekt. Kun

43 % af de offentlige virksomheder

siger, at de i meget høj eller høj grad

benytter sig af effektmålinger til at

evaluere værdien af de kommunikationstiltag,

der sættes i søen.

Strategi-jungle

Den konventionelle kommunikationsstrategi

er dog ikke den eneste strategi

de kommunikationsansvarlige har

på samvittigheden. Af undersøgelsen

fremgår det, at især private virksomheder

har separate strategier for fx krisekommunikation,

public relations,

public affairs, employer branding, online

kommunikation, sociale medier og

investor relations. Det siger hele 77 %.

Meget tyder dog på, at integrationen

mellem strategierne ofte mangler,

og at strategierne ikke i tilstrækkelig

grad forankres og formidles

internt i organisationen. Intranet og

email (46 %) er sammen med kommunikation

via mellemledere (også

46 %) de mest populære formidlingsformer.

Samtidig siger kun 4 % af de

kommunikationsansvarlige, at de i høj

grad involverer medarbejdere fra

’Forankring handler i tre trin om: En klar prioritering og

ansvarsfordeling, integration med andre dele af forretningsstrategien

og dernæst et bredere kendskab, forståelse og

opbakning. Den største udfordring med strategier ligger i

at operationalisere og eksekvere.’

Presse- og kommunikationschef Michael Basland, KPMG

andre afdelinger, når kommunikationsstrategien

skal udvikles.

Kreativitet er nøglen

En løsning på den manglende levedygtighed

og relevans for det daglige

arbejde kunne være at anvende mere

involverende og kreative metoder i

såvel udviklingen af strategien som

den efterfølgende forankring.

Kreativiteten skal dog ikke begrænses

til form med tænkehatte, post-it

lege, negativ brainstorm, associationsøvelser

eller lignende. Det er essentielt,

at både interne og eksterne

interessenter inddrages i strategiprocessen,

og at selve strategien visualiseres

– og måske endda animeres –

så den bliver enkel og levende for de

ledere og medarbejdere, der skal udmønte

strategien.

Endelig er konventionel kaskadekommunikation

sjældent den mest

effektive form, når et budskab skal nå

ud og have forandrende effekt i organisationen.

Her må kommunikatørerne

gå foran og demonstrere værdien i

forandringen gennem konkret praksis,

og medarbejdere med en kommunikationsrolle

må inddrages i netværk,

sparring og træning, der skaber

motivation til at udvikle nye relationer

og forbedre interessentkommunikationen

på forskellige platforme.

DKF kursus

Kommunikationsstrategi og politik med

udgangspunkt i forretningen - oktober 2011

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011 27


oganmeldelser / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Underholdende tv

VIL DU OVERHOVEDET LÆSES?

Nem og lang hjælp til dine ideer

Underholdende tv

Redigeret af Hanne Bruun

og Kirsten Frandsen

Aarhus Universitetsforlag

295 sider, 299 kroner

Danmarks førende medieforskere på underholdningsområdet

tager i bogen ’Underholdende

tv’ læserne med en tur om bag tvskærmen.

Her får du en mulighed for at blive

klogere på ’underholdning på tv’ samt på nutidens

mediebranche og produktionsforhold.

Bogen præsenterer grundige og interessante

analyser af underholdende koncepter

som: glitrende kjoler i ’Vild med dans’, tv satiren

i forandring, fascinerende rejseprogrammer

og meget mere. Eller sagt på en anden

måde, så undersøger bogen blandt andet

spørgsmålene: ’Hvad er tiltrækkende ved

konceptet ’Vild med dans’ og ’Hvilken underholdningsværdi

er der i at se en sportskamp?’

’Underholdende tv’ er delt op i ni kapitler,

som omhandler:

• Hvad er tv underholdning?

• Show og samvær.

• Tv-sport

• Livsstilsprogrammer

• Rejseprogrammer

• Tv-reklame

• Det globale tv-marked

• Tv-satire

• Brugerproduceret underholdning

Bogens helt klare force er, at den trækker

på så mange medieforskere, der med hver

deres spidskompetence bidrager med viden

om deres hovedområde. Derudover præsenterer

’Underholdende tv’ analyser fra tre forskellige

vinkler: 1) analyse af seeres oplevelser,

2) analyse af særlige æstetiske eller

indholdsmæssige træk i tv-programmer og 3)

analyse af bestemte intentioner hos dem, der

distribuerer og producerer tv.

Bogens ni bidrag skaber herigennem et

billede af et meget kompleks medielandskab,

hvor også nye digitale tilbud gør sig gældende.

Dog kunne det i fremtiden være spændende

at høre et bud fra forskerne om, hvordan

’on demand’ tv-muligheder påvirker

både seeroplevelsen, æstetikken og produktionsforhold

i en dansk kontekst.

’Underholdende tv’ er ikke en hurtigt og

nemt læst bog – til gengæld kommer den

hele vejen rundt om emnet med spændende

og interessante betragtninger.

Skriv - så du bliver læst

Af Søren Marquardt

Frederiksen

Gyldendal Business

266 sider, 300 kr.

Det er de færreste kommunikationsfolk, der

vil svare nej til spørgsmålet i overskriften. Alligevel

bliver der hvert år, hver måned, hver dag

og hvert minut produceret et hav af artikler,

pressemeddelelser og nyhedsbreve fra tusinde

af kommunikatører, som aldrig bliver læst,

brugt eller bemærket. Og det er jo i bund og

grund spild af arbejde og gode kræfter. Derfor

har forfatter og underviser, Søren Marquardt

Frederiksen skrevet bogen ’Skriv - så du bliver

læst’. En glimrende og velskrevet (det skulle

den jo også gerne være) bog om kunsten at

skrive skarpe, præcise og nødvendige tekster,

som fanger, fænger og forfører sit publikum.

Vi ved det godt, eller gør vi?

De fleste kommunikatører er klar over, at en

præcis og levende pen er et af de vigtigste

værktøjer i kommunikationsværktøjskassen.

Og mange af de samme kommunikatører ved

også, at det er her, at skoen trykker, og at de

ikke alle behersker den disciplin lige godt som

fx journalister.

Bogen for sin indre William Blake

Men nu skal det være slut. Nu skal undskyldningerne

lægges på hylden - for altid. For

denne bog gennemgår meget pædagogisk en

række trin, der gør læseren i stand til at styrke

sine skrivekompetencer og kommunikationsfærdigheder,

så man måske en dag kunne blive

kommunikationsbranchens svar på William

Blake. Bogen indeholder en række gode anbefalinger,

der er krydret med faglige input,

citater fra centrale aktører på området og

guide til konkrete værktøjer til at styrke de

journalistiske dyder hos kommunikationsfolk.

Bogen burde være pligtlæsning for alle i

kommunikationsverdenen. For hvis vi ikke

kan skrive levende og spændende, så folk gider

læse os, hvad laver vi så i denne branche?

Slå igennem - Sådan undgår

du, at din gode idé bliver

skudt ned

Af John P. Kotter

& Lorne Whitehead

Gyldendal Business

208 sider, 300 kr.

De fleste kender det at have en ide og skulle

overbevise andre om dens værdi. Måske er

det ikke alle, der ser ideen på samme måde,

og måske begynder de at modargumentere

for den brillante ide. Det er det, denne bog

handler om. Hvordan skal du tage imod angrebene

på din ide og give modsvar? Bogen

har i alt 24 typiske angreb og modsvar. De vigtigste

4 er:

• forvirring, fx ved forplumring og irrelevante

angreb a la ’hvad nu hvis..’

• forhandling, ’det er for tidligt’, ’timingen

er ikke rigtig’. Hvorved ideen mister momentum

og dør

• angstfremkaldelse, som betyder at skabe

uro om sagens kerne

• Latterliggørelse af fx ophavsmændenes

kompetencer

Bogens pointe er, at alle angreb skal

modsvares med respekt for angriberen. Husk

at angreb på din ide kan tolkes som engagement.

Bogen starter med et caseeksempel på 80

sider. De næste 100 sider er om metoden –

de 24 angreb og modsvar, som er fyldt med

små anekdoter fra den virkelige verden. De

sidste knap 30 sider er lidt bonusinformation

om endnu større forandringer. Fx står der, at

kommunikation om store organisationsforandringer

ikke kun skal tale til hjernen, men

også til hjertet.

Bogens emne er relevant og godt formidlet.

Men bogen er også alt for lang – på den

unødige måde. Fx er casebeskrivelsen på 80

sider noget i overkanten. Men hvis man kan

se bort fra det, vil bogen kunne give de flest

mennesker hjælp til at fremføre deres ideer

og hjælp til at give respektfulde modsvar på

alle angreb.

Af bestyrelsesmedlem

Lene Grønborg Poulsen

UngKom

Af strategisk seniorrådgiver

Jon Kiellberg,

HansenPR

Af kommunikationsrådgiver

Signe Bonnén,

Artefakt Kommunikation

28 Kommunikatøren l April 2011


Hundrede hoveder, der tegner

toppen i dansk business

100 topchefer

Af Niels Lunde

L&R Business

460 sider, 450 kr.

Anerkendende samtale, coaching

og Teori U

Coaching i arbejdslivet

Af Birgitte Jepsen &

Margrethe Gade

Hans Reitzels Forlag

232 sider, 249 kr.

Trumferen og FBI-agenten

Tag kontakt -

Guide til smalltalk

Af Birgitte Sally

Gyldendal Business

156 sider, 200 kr.

Hvem slår for alvor tonen an i dansk erhvervsliv,

og hvordan leder de deres virksomheder?

Det er nogle af de spørgsmål, som

forfatteren Niels Lunde forsøger at give svar

på i sin nye bog ’100 topchefer’.

Niels Lunde er kendt af de fleste som forhenværende

ansvarshavende redaktør på

Berlingske Tidende og nuværende erhvervskommentator

af den mere skarpe slags i dagbladet

Politiken og i tv.

I sin bog forsøger Niels Lunde at afdække,

hvad der kendetegner toplederne, hvilke

konkrete udfordringer, de står overfor, og

hvordan de løser deres opgave i praksis. Ofte

er indtrykket af toplederne overfladisk og båret

af de hurtige nyheder i medierne, og i

sjældnere grad er der tale om analyse og refleksion.

Den nye bog forsøger både at reflektere

over, hvad der gemmer sig bag facaderne

og at skabe et overblik.

Det er især overblikket, der tiltrækker sig

interesse i bogen, fordi Niels Lunde har ranglistet

lederne efter deres status og indflydelse.

Den slags er på ingen måde eksakt videnskab,

men det pirrer læsernes nysgerrighed

og vil altid udløse synspunkter om, hvorfor listen

er forkert, både blandt de 100 og ikke

mindst blandt dem, der står uden for listen.

Niels Lunde skriver i forordet, at bogens

fokus er rettet mod CEO’erne, de operative

direktører, og så indleder han i øvrigt med

nærmest at dementere sig selv ved at placere

Mærsk Mc Kinney Møller som nr. 1. Blot et

eksempel på, at hver eneste af de omtalte ledere

kan give anledning til diskussion. Det er

absolut bogens styrke.

Reflektionen bliver tilgodeset i omtalen af

personerne. Hver enkelt får en kort saglig beskrivelse

af nuværende job, tidligere karriereforløb,

personlige egenskaber og resultater.

Alle af samme længde. Dertil kommer en

række faste elementer: Fremtidens udfordringer,

mission, strategi, CV, bedste beslutning

og lederens værktøjer. Og i den samlede kontekst

på den sparsomme plads bliver det

egentlig både lidt kedelig og banalt.

Der er fokus på ledelseskommunikation og

konkrete redskaber og metoder for både den

nye og erfarne leder i Coaching i arbejdslivet.

Bogen sondrer fint mellem coachende

kommunikation, som er den mere flydende

og allestedsnærværende anerkendende samtale

mellem ledere og medarbejdere og coaching,

som er den mere fastlagte og rammesatte

tilgang til nærværende kommunikation

på arbejdspladsen.

Forfatterne har også fået plads til et lidt

pudsigt og ret anatomisk afsnit omkring hjernen

og de dele af den, de vurderer, har med

coaching at gøre. Til gengæld er beskrivelserne

af praktikken omkring den praktiske gennemførelse

af coachingsamtaler pædagogisk

og logisk opbygget. Der er både en spørgeguide

og en beskrivelse af en tænkt coaching-situation,

som gør læseren i stand til

ret håndfast at se redskaberne koblet til virkeligheden.

Bogen er en ganske fin lille guide til at

lære mere om coachings potentialer og samtidig

få meget konkrete forslag og idéer til

rent praktisk at komme i gang.

Som chef lærer man hurtigt arketyperne at

kende blandt sine medarbejdere: FBI-agenten,

der altid pumper løs med et hav af

spørgsmål til møderne, så man føler sig som

til et forhør, men som ikke selv leverer nogen

brugbare svar. Eller hvad med Trumferen,

kollegaen, der bare er lidt klogere, lidt hurtigere

og lidt mere interessant, i hvert fald i

egen optik? For ikke at tale om Rådgiveren,

typen, der evigt og altid har et væld af løsninger

på andres problemer. Som leder med

nogle kilometer i benene ved man, at medarbejdere

skal behandles forskelligt, hvis man

vil have det bedste frem i sit team. De har

deres styrker, men altså også svagheder.

Nu har vi receptionsløver fået en håndbog,

der på lignende vis deler receptionsgæster op i

mennesketyper, endda hele otte af slagsen.

Her er en rar lille huskeseddel, inden man skal

smalltalke og netværke. Man kan udover

ovennævnte typer støde på den ekstremt selvoptagede

storpraler, der kun taler om sig selv.

Eller hvad med Vandfaldet, der bare snakker

og snakker, og afbryderen, der aldrig tillader,

at man gør sine sætninger færdige.

‘Tag kontakt – guide til smalltalk‘ er endnu

en af de små, praksisnære bøger, som

Gyldendal Business har gjort til sit speciale.

Den rammer tidens ånd, hvor evnen til at

netværke og begå sig socialt næsten er vigtigere

end ens faglige evner. På de præmisser

giver den nogle nyttige og indimellem også

tankevækkende eksempler på, hvordan man

smånervøs går ind i et rum fyldt med fremmede

mennesker – og får mindst tre nye visitkort

med sig hjem.

For den nye, uerfarne leder kan bogen

bruges til at blive bare lidt mere opmærksom

på, hvilke ømme tæer kolleger og medarbejdere

har. Så kan man jo vælge at træde på

dem eller lade være. Endelig kan bogen tages

med foran spejlet derhjemme: Hvilken type

er man egentlig selv? Den måske lidt irriterende

Kloge-Åge? Afbryderen? Eller da slet

ikke Trumferen, nej vel?

Læs hele anmeldelsen på

www.kommunikationsforening.dk

Af partner

Ole Schmidt Pedersen,

Firstline Communication

Af vækstchef

Mads Graves,

Udvikling Odense

Af kommunikationsrådgiver

Peter Mose,

Mose Kommunikation

Kommunikatøren l April 2011 29


MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff

Anna Brill Jørgensen

er ansat som Facebookkonsulent

hos Komfo.

Anna har netop færdiggjort

sin cand.merc. i Marketing

Communications Management med speciale

i, hvordan kommunerne kan bruge

Facebook til at styrke relationen til deres

borgere. Hun kommer fra en stilling som

student i KL’s kontor for Kommunikation

og Presse. Hos Komfo vil erfaringen fra

KL og specialet blive anvendt i rådgivningen

af, hvordan virksomheder og særligt

offentlige organisationer kan bruge

Facebook.

Vita Clausen er tiltrådt

en ny stilling som brand pr

manager i Carlsberg

Group, hvor hun skal stå

for at udvikle internationale pr-planer.

Vita kommer fra en stilling som head of

corporate communications hos Nike.

Martin Deichmann er

ansat i Danske Regioner til

at styrke organisationens

presse- og kommunikationsarbejde.

Martin kommer fra en stilling

som presserådgiver i Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og skal med sin ballast

derfra styrke Danske Regioners pressearbejde

på sundhedsområdet.

Lisbeth Eckhardt-Hansen

er udnævnt til udviklingschef

i Dansk Kommunikationsforening,

hvor

hun har været ansat som projektleder siden

2009. Lisbeth kom fra en stilling

som chefrådgiver i Fødevareministeriet.

Hun er cand.comm. fra Roskilde Universitet,

hvor hun også har været ekstern

lektor i kommunikation. Lisbeth har

mange års erfaring med kommunikation,

strategi og branding i den offentlige sektor.

Hun har stort indblik i kommunikationsuddannelserne

fra sin funktion som

censor på Roskilde Universitet og Copenhagen

Business School.

Brian Ravn Galsgaard

har etableret eget kommunikationsbureau

i Århus –

BRAG Kommunikation.

Brian kommer fra en stilling som kommunikationschef

hos Hjælpemiddelinstituttet.

Signe Kamper Henriksen

er ansat som kommunikationsrådgiver

i

Communiqué, hvor hun

skal arbejde for bureauets danske og internationale

it- og consumer-kunder.

Hun kommer senest fra en stilling som

projektleder i Morsing PR og har tidligere

arbejdet som marketing- og kommunikationskonsulent

i it- og designhuset

SkabelonDesign og som kommunikationsmedarbejder

i Daniscos afdeling for

Corporate Communications.

Malene Jung er ansat

hos DKF i et barselsvikariat

som webredaktør. Malene

har tidligere arbejdet for

DKL, Epinion og er aktiv på den elektroniske

musikscene som arrangør og dj.

Malene er cand.mag. i Informations- og

Medievidenskab.

Adam Jørgensen har

startet firmaet Primary Task.

Hovedopgaven er at styrke

kundernes identitet og at

skabe legitimitet ved hjælp af kommunikation

og rådgivning. I kommunikation

er det altafgørende at sætte fokus på

modtagernes vilje til at forstå og til at

handle. Primary Task arbejder på baggrund

af viden og erfaring inden for

kommunikation og organisationspsykologi.

www.primarytask.dk

Jon Kiellberg er startet

som strategisk seniorrådgiver

i kommunikationsbureauet

HansenPR. Jon skal

være med til at styrke myndigheders,

virksomheders og organisationers omdømme

og interesser gennem rådgivning

om strategisk pressehåndtering og

opbygning af stærke stakeholderrelationer.

Anders Kopp Jensen

er ansat som Account Manager

i kommunikationsbureauet

Hill & Knowlton,

hvor han skal arbejde med Public Affairs

bl.a. inden for healthcare-området. Anders

kommer senest fra en stilling som

PR-konsulent hos PR-bureauet Text100.

Anders er cand.scient.pol og har bl.a. en

fortid hos Radius Kommunikation, Udenrigsministeriet

og Københavns Rådhus.

Kenth Kærhøg ny chef

for ISS’ globale kommunikation.

Endnu engang tager

Kenth Kærhøg et karrieremæssigt

spring, idet han er blevet

udnævnt som Global Kommunikationschef

for ISS Group i København. Kenth

kommer til ISS med stor erfaring inden

for international kommunikation og forlader

en stilling som chef for Coca-Colas

globale medierelationer i hovedkvarteret i

Atlanta, USA.

Louise Broo Köhler er

ansat som kommunikationsmedarbejder

i BO-VEST.

Cecilie Larsen er ansat

som studentermedhjælp i

DKF. Cecilie er i gang med

6. semester på kommunikationsuddannelsen

Humanistisk Informatik

på Aalborg Universitet i København.

Cecilie kommer til at tage del i de

daglige opgaver, som bl.a. indebærer afholdelse

af kurser og møder.

Mads Bech Larsen er

udnævnt til seniorkonsulent

i PR- og kommunikationsvirksomheden

Radius

Kommunikation, hvor han har ansvaret

for en række klienter inden for bl.a. it og

teknologi. Mads kom til Radius Kommunikation

fra LEWIS PR i 2009.

Le Lyby er ny senior kommunikationskonsulent

i

Wonderful Copenhagen. Le

har tidligere arbejdet som

kommunikationsrådgiver, pressekonsulent

og kampagneleder i bl.a. Danmarks

30 Kommunikatøren l April 2011


Radio, Københavns Kommune og på flere

bureauer. Hun underviser desuden i

integreret kommunikation på CBS.

Alan Malligsen er ansat

som Analysechef hos

News watch. Alan har en

fortid fra bl.a. Infopaq og

Infomedia.

Lone Misfeldt har sammen

med en udvalgt række

dygtige samarbejdspartnere

inden for design,

grafik, web, rådgivning, tekst og meget

mere startet netværksvirksomheden

KATZENMARK, som tilbyder bl.a. rådgivning,

proces, grafiske løsninger, hjemmesider

og mobile løsninger. Lone har 20

års erfaring som kommunikatør, markedsfører

og procesmager. Læs mere på

www.katzenmark.dk.

Peter Mose har etableret

konsulenthuset Mose

Kommunikation, der fokuserer

på ledelse, kommunikation,

politisk påvirkning og analyse.

Han har i en årrække været kommunikations-,

analyse- og pressechef for

Ingeniør foreningen - og pressechef for

Ledernes Hovedorganisation.

Kathrine Nehen-Hansen

er ansat som Brand

Strategist hos Designit. Kathrine

er cand.mag. i Medievidenskab

med speciale i smartphonestrategier

fra Aarhus Universitet. Hos

Designit skal hun arbejde med brand

strategi på digitale platforme.

Flemming Platz åbner

PLATZ Kommunikation. Efter

16 år som journalist på

Tv-avisen, DR-nyheders magasiner

og DR-Nyheders politiske redaktion,

vært på Indefra, redaktør for Synspunkt,

Kontant, TVAs Ideredaktion og 21

SØNDAG, skifter Flemming branche.

Regioner udvikle den strategiske kommunikation

og bidrage til at optimere

den politiske interessevaretagelse.

Søren Skovbo Nielsen

er startet som kommunikationschef

i Det Kriminalpræventive

Råd. Rådet

indfører samtidig en ny struktur der samler

organisationens kommunikations-,

analyse- og administrationsfolk under

kommunikationsafdelingen. Søren kommer

fra en stilling som senior kommunikations-

og presserådgiver i Danske Regioner.

Ann-Sophie Smed har

skåret ned på sine arbejdstimer

hos DKF, da Ann-Sophie

er blevet ansat hos

KLS Grafisk Hus A/S som kommunikationsassistent,

hvor hun skal arbejde med

at udbrede KLS’s grønne budskaber.

Jan Sturm er ansat i det

internationale kommunikations-

og PR-bureau Burson-Marsteller

som manager.

Jan kommer fra en stilling i

mediekoncernen Egmont, hvor han har

rådgivet selskaber globalt inden for CSR

og strategisk kommunikation. De seneste

seks år som Corporate Brand manager

med ansvar for et voksende antal

brands i mediebranchen. Jan Sturm er

cand.comm. og har tidligere arbejdet

som journalist og som rådgiver i EU-Parlamentet

i Bruxelles.

Nadia Riis Thorius er

ny kommunikationskonsulent

hos Visma Avendo A/S.

Nadia skal bl.a. stå for virksomhedens

hjemmeside, nyhedsbrev,

m.m. Nadia er nyuddannet fra Copenhagen

Business School, hvor hun har læst

cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse

og har derudover tidligere arbejdet

som marketing- og kommunikationsassistent

i IBM.

eksterne kommunikationsarbejde i Politisk

Afdeling og skal stå i spidsen for implementeringen

af nye medieplatforme i Ingeniørforeningen.

Teddy kommer fra et

job som områdedirektør og kommunikationsrådgiver

i konsulentvirksomheden

Operate A/S. Han har en fortid som kommunikationsdirektør

i Dansk Erhverv og i

Region Hovedstaden samt kommunikationschef

i Københavns Amt og Socialministeriet,

pressesekretær i Indenrigsministeriet

og Socialministeriet og journalist på

TV2.

Fødselsdage

Kirsten Dinesen fylder

50 år. Kirsten Dinesen er

stifter og direktør i FrontPage

PR og kommunikation.

Kirsten er cand.phil. Tidligt i sin karriere

arbejdede hun som journalist på bl.a.

Danmarks Radio og på forlag, inden hun

stiftede FrontPage.

Mads Richard Møller,

fylder 50 år. Konsulent og

netværksfacilitator Mads

Richard Møller hjælper virksomheder

med at udnytte intranet og

medarbejderportaler forretningsmæssigt

via konsulentfirmaet Intracom Consult og

erfarings netværket Intra2. Mads var en

af de første i Danmark, der satte fokus på

de forretningsmæssige muligheder og

udfordringer i virksomhedernes interne

digitale verden. Det skete bl.a. med bogen

’Behind the firewall – danske erfaringer

med intranet og virksomhedsportaler’

fra Børsens Forlag i 2002. Det var første

gang at virksomhedernes interne, digitale

verden blev beskrevet og synliggjort via

konkrete eksempler og cases.

Gitte Schmidt til Danske

Regioner. Gitte kommer

fra en stilling som pressekonsulent

i Landbrug & Fødevarer

og skal i Danske

Teddy Østerlin Koch er

ny kommunikationschef i

Ingeniørforeningen, IDA.

Teddy skal videreføre og

styrke Ingeniørforeningens

Send en notits eller

pressemeddelelse til

Sonja Sukstorff

Dansk Kommunikationsforening

sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2011 31


velkommen til Nye MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff

Anne Mette Ahlgreen

Journalist/redaktør (freelance)

ournalist@amahlgreen.dk

Karen Hojer Bangert

Projektleder

3022 4435

Kristian Bilenberg

Webredaktør

TDC

5129 9129

Mads Bregenov-Pedersen

Kommunikationsmedarbejder

FDM

2048 3324

Marlene Falk Christiansen

Personlig Assistent

Telia Danmark

2827 1200

Stine Dahl

Cand.it.

2622 4214

Mikkel Davidsen

Kommunikationsmedarbejder

Brøndby IF A/S

2940 4715

Martin Deichmann

Presserådgiver

Danske Regioner

5135 5560

Kirsten Blicher Friis

Kommunikationschef

Københavns Madhus

2380 3490

Ericae Alfhild Fromsgård

Pressekordinator

Tivoli A/S

2223 7413

Eva Grane

Cand.mag.

2628 0380

Helle Greisen

Kommunikationsrådgiver

Københavns Energi A/S

2795 2136

Thomas Hag

Pressekoordinator

Fredensborg Kommune

2542 1813

Anette Hammeken

Journalist

2615 1080

Rasmus Heide

Medieredaktør

TDC

6663 7359

SusanneHenriksen

Kommunikations- og

udviklingsmedarbejder

LOF

2855 3136

Anette Houman

Journalist

4016 9359

Karin Høgh

Podcasting-konsulent

2127 6092

Anita May Jayasinghe

Kommunikationskonsulent

Folketinget

3023 3913

Julie Karmark Jensen

International

kommunikationsmedarbejder

4241 0432

Malene Jung

Webredaktør

Dansk Kommunikationsforening

2622 4684

Camilla Junggreen

Kommunikationskonsulent

Københavns kommune,

Teknik- og Miljøforvaltningen

2636 4392

Birgitte Juul-Sørensen

Arkitekt

Dansk Arkitektur Center

3257 1930

Rasmus Nord Jørgensen

Journalist

A.P. Møller - Mærsk A/s

5128 6266

Nanna Kokholm-Erichsen

Cand.comm.

2895 9940

Jane Kragh

Marketing Specialist

VIKING Life-Saving Equipment A/S

2542 8204

Dorthe Kristiansen

Kommunikationsmedarbejder

Naturstyrelsen

7254 4819

Tine Lockenwitz Larsen

Informationsmedarbejder

Region Hovedstadens Forskningsog

innovationsstøtteenhed

2135 4436

Finn Larsen

Chefkonsulent

Rosendahls Schultz Grafisk

2613 5100

Mette Kjær Larsson

Kommunikationsmedarbejder

Boligkontoret Aarhus

8739 3906

Anne Lønstrup

Kommunikationskonsulent Carlsberg

A/S

3327 3327

Mette Skjødt Mikkelsen

Kommunikationsmedarbejder

Energinet.dk

7010 2244

Mikkel Minor

Cand.scient.soc.

2181 0713

Connie Nefling

Specialkonsulent

SKAT

7237 7366

Esben Norrbom

Kommunikationsmedarbejder

Operate A/S

3816 8090

Tine Møller Pedersen

Cand.comm.

2617 9620

BirgitteRasmussen

Kommunikationskonsulent

FOA Herning

4697 1284

Jacob Rosendal

Kommunikationsrådgiver

Operate A/S

2711 1069

Gitte Schmidt

Kommunikationsrådgiver

Danske Regioner

4113 4623

Julie Maj Simonsen

Informationsmedarbejder

Provas

7664 8603

Charlotte Smith

Kommunikationsmedarbejder

DTU Fonotik

4525 6363

Lærke Johanne Thøgersen

Cand.mag.

6137 0174

Rikke Flintholm Vestergård

Webredaktør

Københavns Madhus

2811 8627

Mogens Vindbjerg

Kommunikationsrådgiver

Boligkontoret Aarhus

8739 3906

Line Væggemose

Kommunikationsmedarbejder

6130 1126

Birgit Waltenburg

Salgschef

BK Media

7020 9838

Velkommen til

nye medlemmer

i DKF og Ungkom

Linda Højgaard Andersen

Stud.merc.

2223 9397

Rikke Levin Andreasen

Stud.ling.merc.

2445 1183

Anine Arnild

Stud.ling.merc.

6060 0596

Anne-Sofie Autzen

Stud.mag.

anne_sofieparis@hotmail.com

Mads Ringblom Bay

Stud.Ha.Kom.

2071 9584

Tine Bolvig

Studentermedhjælper

IAK

2145 0815

Mads Bøcher Brandt

Studerende

3029 3131

Sofie Carl

Stud.merc.comm.

2633 8206

Trine Juul Dalsgaard

Studerende

2618 2591

Tobias Enné

Stud.merc.comm.

2862 0977

Johanne Nini Eriksen

Studerende

6127 1299

Linette Eriksen

Studerende

2370 6615

Mina Eshaqzai

Stud.ling.merc.

4239 3951

Kristine Frahm

Studerende

4236 1813

Anniken Gurijordet

Studerende

annisen@gmail.

com

Kristina Hostrup Hansen

Stud.ling.merc.

kristina_hostrup@hotmail.com

Mia Steen Hansen

Stud.comm.

5192 6207

Cecilie Hjermind Hjelmage

Kommunikationsassistent

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

6018 1252

Maibrith Krusborg Jensen

Stud.merc.

2212 9399

Thea Jepsen

Studerende

frkthea@hotmail.com

Henriette Johansen

Studerende

Cultura21

5125 6222

Mads Ringblom Knudsen

Studerende

2031 7127

Ane Struck Knudsen

Studerende

3064 6142

Cecilie Larsen

Studerende

DKF

2967 1584

Nathalie Larsen

Studerende

2480 8702

Julie Lynge

Stud.comm.

julie.t.lynge@gmail.com

Hanne Morell

Stud.mag.

2280 7407

Trine Nielsen

Stud.comm.

4050 7704

Charmaine Nielsen

Stud.soc.

Acubiz a/s

3038 3955

Anina Nielsen

Studerende

3136 9894

Eva Norup Thomsen

Studerende

2252 1433

Kristoffer Nørgaard

Studerende

6060 8054

Jacob Odgaard

Stud.merc.

2175 9656

Mai Lindegaard Pedersen

Studerende

6091 7990

Sofie Birkum Petersen

Studerende

2346 9568

Janne Roest-Madsen

Studerende

2891 1492

Susan Rosenkrans

Studerende

2874 7114

Cecilie Marie Skov

Studerende

2491 0756

Camilla Svendsen

Stud.merc.

2644 2723

Pernille Svendsen

Studerende

2512 2823

Annemette Harding Sørensen

Stud.merc,comm.

2728 8333

Bjarke Thomas Rubow

Studerende

6089 3526

Kirstine Udenby

Studerende

2228 8534

Sanne Wass

Stud.scient.pol.

Venstre

5189 5333

Cecilie Waagner Falkenstrøm

Studerende

ceciliewf@hotmail.com

32 Kommunikatøren l April 2011


Arrangementer 2011 / Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER

Skab involverende kundemøder,

seminarer og konferencer

Mød NANNA MUNK, professionel facilitator

og ejer af virksomheden Munk & Mening,

og ANNE LOUISE SCHANTZ, professionel

facilitator og medejer af virksomheden

Elsborg og Schantz

Hos Tandlægeforeninge

11.april kl. 17-19

Landbrugs- og fødevareerhvervets

nye fortælling

Mød CARL AAGE DAHL, adm. direktør,

Landbrug & Fødevarer, SUSANNE HEGE-

LUND, Landbrug & Fødevarers nye kommunikationsdirektør

og LISBETH OLSGAARD,

Landbrug og Fødevarers kampagnechef for

Den nye fortælling.

Hos Landbrug & Fødevarer

10. maj kl. 9-11

Børsens trådløse strategi

– finansTV på iPad mm

Mød ANDERS KRAB-JOHANSEN, chefredaktør

på Børsen og JØRGEN ANDRESEN, redaktionschef

på Børsen online.

Dagbladet Børsen

12. maj kl.16.45-18.45

Lederkommunikation

I intern kommunikation er lederen

den vigtigste kommunikationskanal.

Mød kommunikationsdirektør METTE

REFSHAUGE, TDC, og intern kommunikationschef

ULRIK GRIMSTRUP, DSB, og se

museet og smag cafeen på 5. sal.

Post & Tele Museet

17. maj kl. 17-19

Hvordan får du et stærkt branddesign?

Mød HC GIMBEL, international CEO fra

Republique, der i 2010 vandt Den Danske

Designpris, og PER MADSEN, Scandinavian

Design Lab.

Tapas, vin og teater

Efter mødet er der drinks, tapas og

kl. 20 teaterforestillingen FIBONACCI.

Republique Store Scene

26. maj kl.17-22

Troværdig kommunikation & ånd

Hvordan taler man troværdigt om ’ånd’? Og

autentisk om Helligånden? Hvad er forskellen

på enighed og menighed?

Det giver blandt andre domprovst HENRIK

WIGH-POULSEN og institutleder JOHS. NØR-

REGAARD FRANDSEN, SDU, nogle bud på

torsdag før Pinse i Skt. Knuds Salen ved

Odense Domkirke.

Skt. Knuds Salen ved ODENSE Domkirke

9. juni kl. 16-18

STUDIETUR

TIL BRUXELLES

Kommunikation og lobbyisme i EU

23. - 25. maj 2011

Vær forberedt, når Danmark overtager EU

formandskabet i første halvår af 2012. Få

indsigt i hvordan virksomheder og organisa-

tioner intensiverer kampen om politikernes

opmærksomhed for at få indflydelse på lovgivningen.

Hør hvordan politikerne arbejder

på at sikre dialogen med borgerne. Få indblik

i hvordan parlamentarikere, journalister

og lobbyister arbejder i EU.

Turen byder på møder med embedsmænd,

politikere og spindoktorer i EU-Parlamentet

og EU-Kommissionen.

DU MØDER

MORTEN LØKKEGAARD, medlem

af Europa-Parlamentet for

Venstre.

DAN JØRGENSEN, medlem af

Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

STEPHEN CLARK, Head of office

(Web Communication), Europaparlamentet.

PETER ADLER, Pressemedarbejder

i PPE-gruppen.

HENRIK GERNER, chef for Europa-Parlamentets

informationskontor

i Danmark.

AYE VERCKENS, Senior Consultant,

Hill & Knowlton International

Belgium

ULRICH ADAM, Director, Hill &

Knowlton International Belgium.

PER FABRICIUS ANDERSEN, souschef

i Europapolitisk kontor.

Og mange flere.

Læs mere og se hele programmet på

www. kommunikationsforening.dk

KURSER

11. april + 9. juni hos DKF i Hellerup

Få styr på sociale medier

27. april hos DKF i Hellerup

Lean kommunikation

28. april hos DKF i Hellerup

Skriv godt til Google og fang kunderne

2. maj hos DKF i Hellerup

9. maj i Århus

Digitale medier i pressearbejdet

- Web-PR i praksis

3. maj hos DKF i Hellerup

Levende billeder i den interne

kommunikation

9.-10. maj hos DKF i Hellerup

23.-24. maj i Vejle

Få borgerne i tale

11. maj hos DKF i Hellerup

Autentisk identitet - find den

indre styrke bag strategien

12. maj hos DKF i Hellerup

Employer branding - bedre

rekruttering og intern involvering

18. maj hos DKF i Hellerup

Skyd, test og ret ind

22.-23. august hos DKF i Hellerup

29.-30. august i Århus

Webredaktørens udfordringer og rolle

29. august hos DKF i Hellerup

Førstehjælp til feedback – bliv en god

kommunikationstræner

31. august hos DKF i Hellerup

7. september i Vejle

Spin, lobbyisme og politisk

kommunikation

5. september hos DKF i Hellerup

Synligt samfundsansvar

- fra årsrapport til cyberaktivisme

8. september hos DKF i Hellerup

12. september i Vejle

Sociale medier i den strategiske

kommunikation

20. september hos DKF i Hellerup

22. september i Århus

Kreative processer: Forførelsens

anatomi - lær at udvikle kreative ideer,

der begejstrer, forfører - og virker!

3.-4. oktober hos DKF i Hellerup

26.-27. oktober i Århus

Kommunikationsstrategi og -politik

med udgangspunkt i forretningen

På www.kommunikationsforening.dk

kan du læse mere og tilmelde dig

DKFs møder og kurser online.

GRATIS

DKFs ledige, med lemmer på orlov, stude rende

og pensionerede delta ger gratis i DKFs

gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE

Er du ledig, kan du som medlem af DKF

deltage på vores kurser til 10 pct. af

kur susprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT

får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

Kommunikatøren l April 2011 33


GUIDE TIL BRANCHEN

Primetim

WEB

IDENTITET

SERVICEDESIGN

WWW.1508.DK

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB

IDENTITET

SERVICEDESIGN

WWW.1508.DK

The first choice

for Investor

& Public Relations

Professionals

Amaliegade 41A

tel 33 38 56 80

create value

through

communication

1256 København K

www.jklgroup.com

Tel: +45 70 27 15 44

www.hugingroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

telefon 70 22 09 10 10

boje-mobeck.dk

WEB

DESIGN

KOMMUNIKATION

www.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale Amaliegade 41A trykkeri 1256 København K

tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning,

og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også

i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs

outcom.indd

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

SKI-godkendt

ISO-certificeret

www.enteneller.dk

Grafisk DesiGn

på tværs af medier

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning,

og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også

i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs

rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.

WEB

DESIGN

KOMMUNIKATION

www.bysted.dk

Primetim

erfect Perfect English English

nglish Danglish communication

www.eye-for-image.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs

sm

WWW.FIRSTLINE.DK

WWW.FIRSTLINE.DK

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage!

+46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

34 Kommunikatøren l December 2009

34 Kommunikatøren l April 2011


:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding ::

:: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger ::

:: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation ::

:: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser ::

:: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation ::

:: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S

Tlf. 38 16 80 90

www.operate.dk

SERIOUSLY

ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:5

PUBLIC RELATIONS & REPUTA TION MANAGEMENT

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

1606 københaVn V • 7221 5100

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Meningsfuld og

vedkommende visuel

kommunikation

Prinfo, der er Danmarks største kæde

af lokale grafiske kommunikationsvirksomheder,

har en vision om at være

e label.indd 1 17/06/09 15:24:00

Kildeparken 12 . 8722 Hedensted

kundernes foretrukne cross-media

Tlf. 70 260 160

kommunikationsleverandør.

info@prinfo.dk

Vi er udvalgt SKI-leverandør til det

www.prinfo.dk

offentlige på landsdækkende aftaler.

www.prinfoshop.dk

al ann 12/08/02 13:47 Side 1

Autentisk identitet

gennem kultur, design

og kommunikAtion

www.stagis.dk

8613 7098 • www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

www.radiuskommunikation.dk

Tjeksproget.dk_tryk.indd 1

08-10-2009, 15:41

Trinskjær & Co

kommunikation og pr

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97

Markedskommunikation

Samfundskommunikation

Medarbejderkommunikation

Kommunikatøren l April 2011 35

bannerannonce_105x30_2.indd 3 17-03-2010 16:0

SERIOUSLY


Alt henvendelse:

Dansk Kommunikationsforening

Strandvejen 100

2900 Hellerup

Telefon: 3393 9098

Ved du, om jeres brand

påvirkes af jeres medieomtale?

Slår jeres kernebudskab igennem i

medierne, og afspejles det i forbrugernes

opfattelse af jeres brand?

Er der sammenhæng mellem

medieomdømme og brandværdi?

Får I udbytte af jeres

PR indsats?

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot din virksomheds omdømme i medierne, den giver

også indblik i forbrugernes bevidsthed om dit brand, samt benchmark med dine konkurrenter.

www.infomedia.dk

Telefon 33 47 14 50

More magazines by this user
Similar magazines