Provinsbyen der vil være kulturhovedstad - Dansk ...

kommunikationsforening.dk

Provinsbyen der vil være kulturhovedstad - Dansk ...

Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

– en – en undersøgelse af af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse med

processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad 2017. 2017

A provincial town aspiring to become capital of culture

– a study into the City of Aarhus’ potential as ”city of growth layer” in the Anne process Jensen

towards becoming European Capital of Culture 2017 Speciale i musikvidenskab, 2010

Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Vejleder: Ansa Lønstrup

Afleveret: 1.9.2010

Anne Jensen

Alle data i dette speciale må benyttes ved angivelse

Speciale,

af specialets

september

forfatter

2010

Vejleder: Ansa Lønstrup

Afdeling for Musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Alle data i dette speciale må benyttes ved angivelse af specialets forfatter


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................... 3

1.1 Problemformulering .......................................................................................................... 5

1.1.1 Dobbeltheder .................................................................................................................................... 6

1.1.2 Tese: Århus som vækstlagsby ........................................................................................................... 6

1.2 Metode ............................................................................................................................. 7

1.2.1 Form og afgrænsning ........................................................................................................................ 8

1.2.2 Begrebsafklaring ............................................................................................................................... 9

2. Konceptet Europæisk Kulturhovedstad ...................................................................... 10

2.1 Europæisk Kulturhovedstad – udvælgelseskriterier ......................................................... 10

2.2 Europæisk Kulturhovedstad – hvorfor? ............................................................................ 11

2.3 Europæisk Kulturhovedstad som ramme for kulturudviklingen i Århus ............................ 11

3. Teori.......................................................................................................................... 13

3.1 Byplanlægning med udgangspunkt i Richard Florida ........................................................ 14

3.1.1 Teorien om den kreative klasse ...................................................................................................... 14

3.1.2 Kritik og diskussion af Florida ......................................................................................................... 16

3.1.3 Instrumentalisering af kulturen? .................................................................................................... 19

3.1.4 Cultural planning ............................................................................................................................ 22

3.1.5 Skalering af teorien om den kreative klasse ................................................................................... 23

3.1.6 Den danske kreative klasse............................................................................................................. 25

3.2 Oplevelsesøkonomi ......................................................................................................... 26

3.2.1 The Experience Economy................................................................................................................ 26

3.2.2 Kritik af Pine & Gilmores oplevelsesøkonomi ................................................................................ 28

3.3 Kunst og kapital .............................................................................................................. 30

3.3.1 Hvad kan kunsten gøre for erhvervslivet? ...................................................................................... 31

3.3.2 Hvad kan en interesse i erhvervslivet gøre for kulturlivet?............................................................ 31

3.3.3 Æstetisering .................................................................................................................................... 32

3.4 Branding ......................................................................................................................... 34

3.4.1 Produktbranding og corporate branding ........................................................................................ 35

3.4.2 Placebranding ................................................................................................................................. 36

4. Analyse ..................................................................................................................... 37

Side | 1


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

4.1 Dobbeltheder .................................................................................................................. 37

4.1.1 Mellem kultur og erhverv ............................................................................................................... 38

4.1.2 Etableret kultur vs. vækstlag .......................................................................................................... 44

4.1.3 Skal kulturhovedstadsprogrammet stiles mod Århus eller resten af Europa? ............................... 49

4.2 Case: Satsningen på musikkultur i Århus .......................................................................... 50

4.2.1 Den musikalske fødekæde .............................................................................................................. 51

4.2.2 Store koncerter eller ”mange bække små…”? ................................................................................ 55

4.2.3 Musikken i den kommunale prioritering ........................................................................................ 56

4.3 Afrunding på analyse ....................................................................................................... 57

4.3.1 Afrunding: Ambitionen i Århus sammenlignet med tidligere kulturhovedstæder ........................ 57

4.3.2 Afrunding: Århus som vækstlagsby i et globalt netværk ................................................................ 63

5. Konklusion ................................................................................................................ 66

Æstetisering og instrumentalisering ........................................................................................................ 66

Kultur og erhverv ..................................................................................................................................... 67

Cultural planning og branding ................................................................................................................. 68

Musikken som case .................................................................................................................................. 69

Opsamling ................................................................................................................................................ 69

6. Perspektivering og kritik ............................................................................................ 70

7. Abstract .................................................................................................................... 73

8. Bibliografi .................................................................................................................. 74

Bøger, fagartikler, oplæg og rapporter.................................................................................................... 74

Artikler fra dagblade ................................................................................................................................ 82

Websider ................................................................................................................................................. 82

Interviews (bilag) ..................................................................................................................................... 83

Bilag .............................................................................................................................. 84

Bilag 1: Visionstemaer – uddrag af Bilag 1 til indstilling til Byrådet vedr. ............................................... 84

Århus’ kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 (2010) .............................................................. 84

Bilag 2: Interview med Nikolaj Sørensen, 2017-sekretariatet, 23.6.10 ................................................... 92

Bilag 3: Interview med Jesper Mardahl, leder af Promus, 12.5.10 ......................................................... 94

Bilag 4: Interview med 2017-sekretariatet, 18.5.10 ................................................................................ 96

Bilag 5: Interview med Jim Butler, City of Austin, 29.7.10 ...................................................................... 99

Side | 2


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

1. Indledning

I 2017 bliver en dansk by udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad. Århus Kommune har besluttet

at kandidere til titlen, og den foreløbigt eneste danske modkandidat er Sønderborg. Hvert år

udnævnes to kulturhovedstæder, og i 2017 deles titlen med en endnu ukendt by i Cypern.

Projektet i Århus er en langsigtet satsning, som – såfremt de mange planer lykkes – vil få stor

kulturel, social og økonomisk betydning for byen. Det viser erfaringer fra tidligere

kulturhovedstæder, der ligesom Århus har haft en ambition om at markere sig på det europæiske

kulturelle landkort.

Århus Kommune har i sin kulturpolitik 2008-2011 formuleret visionen for Århus som Europæisk

Kulturhovedstad i 2017:

Århus er kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby og bærer titlen

Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser

Århus har et kunst- og kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i

front

Kulturen giver Århus PULS via kulturel mangfoldighed, globalt udsyn og lokal indsigt,

levende brug af ny teknologi samt vækstlag og talentudvikling (Århus Kommune,

Kulturpolitik 2008-2011: 4)

Det er i disse visionære punkter tydeligt, at Århus Kommune opfatter ambitionen om at blive

Kulturhovedstad på den måde, som det er blevet almindeligt i løbet af de senere år: ”*…+ som

katalysator for byudvikling og for langsigtede strategiske satsninger”, som det formuleres i en

introduktionsbrochure (Århus2017, 2010c). Denne forståelse af ambitionen underbygges af de

konkrete mål om høj kunstnerisk kvalitet, om udvikling af eksperimenterende produktionsmiljøer

og om at gøre Århus kendt internationalt, som Kulturpolitikken ligeledes indeholder (Århus

Kommune, Kulturpolitik 2008-2011: 6).

Der er dermed lagt op til en voldsom udvikling på kulturområdet fra kommunens side, hvilket kan

synes paradoksalt, når det sammenholdes med Århus Kommunes begrænsede kulturbudgetter i

forhold til andre danske byer 1 . Ambitionen om at blive Europæisk Kulturhovedstad kan læses som

et udtryk for et ønske om at ændre denne (u-)balance. Den storstilede ambition har dog ikke kun

afsæt i kulturudvikling og et ønske om at optimere denne sektor. Projektet skal i lige så høj grad

styrke byens erhvervsliv, turisme og økonomi (ibid.: 5).

1 Baseret på Danmarks Statistiks budgettal for kommunerne Ålborg, Odense, Århus og København samt Århus

Kommunes Kulturbudget 2010-2013: 146, som f.eks. viser, at Århus i kategorien ”Andre kulturelle opgaver” ligger på

omkring ¾ af Odenses tilsvarende udgift pr. indbygger.

Side | 3


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Kriterierne for succes er markeret i kommunens kulturpolitik, hvis ”[...] tidshorisont er

længere end de fire år, som kulturpolitikken dækker. [Den] ser ti år frem i fremtiden, [hvor]

konturerne af Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 tegner sig” (Århus Kommune,

Kulturpolitik 2008-2011: 4). Erhvervssektoren skal i processen både fungere som ambassadør for

Århus 2017-projektet og som økonomisk sponsor, hvormed der kan anes en dobbelthed i

dagsordenen, nemlig skismaet mellem kultur for kulturens egen skyld og kultur som instrument

for økonomisk vækst. Den dobbelte og sammensatte målsætning vil i specialet blive overvejet som

en fundamental præmis for den forventede kulturudviklingsramme.

På samme måde balancerer diskussionen om byudvikling på et tveægget sværd: Mange forskellige

aktører har en interesse i at styrke byen, især økonomisk, og i de senere år har man tænkt

kulturen ind i en sådan vækst. Kultur giver nemlig ifølge dramaturg Anne-Britt Gran og økonom

Donatella de Paoli dynamik, urban stemning, virker øjenåbnende og tilbyder noget til stort set alle

grupper af mennesker. De taler i bogen Kunst og kapital – Nye forbindelser mellom kunst, estetikk

og næringsliv om en stigende æstetisering af erhvervslivet, som de ser praktiseret på mange

niveauer i samfundet (Gran & de Paoli 2005: 13). De bruger metaforen ”Skønheden og Udyret” om

henholdsvis kunsten og erhvervslivet og peger på en tendens til, at sektorernes indbyrdes

tilnærmelse til hinanden primært har fundet sted fra erhvervslivet, mens kunstnerne først og

fremmest har øjnet en chance for at forbedre økonomien i deres kunst og ikke nødvendigvis har

åbnet sig for en kunstnerisk, men snarere forretningsmæssigt begrundet udvikling (ibid.: 96).

Balancen mellem de to sektorer behandles således som netop den problemstilling, der skal løses

for at opnå succes.

Richard Florida udgav i 2002 The Rise of the Creative Class, som hurtigt blev en international

bestseller, der er svær at komme udenom i debatten om ovennævnte udvikling. Siden har

forskere, byplanlæggere og økonomer diskuteret, hvorvidt Floridas teori om den kreative klasse og

de livsforhold, der tiltrækker den, holder stik. Som uddannet geograf og økonom indekserer

Florida (amerikanske) byers andel af homoseksuelle, ansatte i kunstneriske erhverv,

højtuddannede m.fl. og bruger disse statistiske data til at sige noget om byer og deres potentiale.

Han introducerer indikatorerne teknologi, talent og tolerance, som han anvender som

udslagsgivende faktorer i forhold til, hvornår en by for alvor formår at tiltrække det, han kalder

den kreative klasse. Floridas brug af statistik og indeks-parametre er blevet voldsomt kritiseret,

men for dette speciale er det særligt interessant, hvorvidt den hyppigt refererede Florida

overhovedet kan oversættes til en dansk sammenhæng. For det første er skalaen

indbyggertalmæssigt en helt anden i Danmark, og for det andet er den tendens til forsimpling af

Floridas teorier, som man har kunnet se i mange debatter om kulturel byudvikling – også

herhjemme –, en risikabel anvendelse. F.eks. har flere mindre byer brugt tesen om, at flere

kreative mennesker skaber mere vækst, til oprigtigt – men måske ikke velovervejet – at vurdere

byens potentiale (Duelund 8.9.08). Forskere peger bl.a. på, at de mindre danske byer, hvor

Side | 4


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

væksten forklares med en høj andel af den kreative klasse, typisk også besidder andre særtræk,

der med lige så stor sandsynlighed kunne ligge til grund for den sunde økonomi (Flemming Just in

Lavrsen 2009). Dette speciale vil diskutere den kritik af Richard Florida, som bl.a. er formuleret af

Lasse Andersson i ph.d.-afhandlingen Byen og de kreative iværksættere fra 2009, og specifikt vil

Anderssons iagttagelser om skalering (særligt i forhold til kulturplanlægningen i Ålborg) blive

overvejet i en århusiansk kontekst.

Århus Kommune lægger i sin kulturpolitik og i visionen for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i

2017 op til, at store projekter som det udvidede Musikhus (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-

2011: 40) og udviklingen af havneområderne med den nye bydel og Multimediehuset (Århus2017,

2008) skal bruges i en branding af Århus. Denne tilgang understøttes af betingelsen i EUretningslinjerne

for European Capitals of Culture (ECoC) om, at kulturhovedstadsprogrammet skal

fremhæve europæiske lighedspunkter og forskelle (European Commission 16.7.10) og desuden

have interesse for andre europæere. I den optik er det oplagt at etablere nogle kulturelle fyrtårne,

forstået som store kulturinstitutioner og -events, i Århus. Når byen skal ses og brandes med

europæisk tilsnit, skal den indeholde noget, som ikke-århusianere og ikke-danskere også får øje

på. I enhver brandingstrategi er det imidlertid altafgørende, at brandet passer til produktet. I dette

tilfælde er produktet en by, hvorfor man taler om såkaldt place branding, som bl.a. er gjort til et

fokuspunkt indenfor brandingteori af forskerne i urban turisme Gregory Ashworth og Mihalis

Kavaratzis. Her er det om muligt endnu vigtigere, at borgerne i byen kan identificere sig med

brandet (Ashworth & Kavaratzis 2007: 521), og man kan i denne sammenhæng overveje, hvor

meget Århus skal fokusere på fyrtårne og metropol-sammenligninger i en brandingstrategi.

Beslutningen om at søge om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 giver byen en oplagt

ramme for at tage emner som udviklingspotentiale, image og fremtid op til overvejelse. Mens

kommunen og erhvervslivet ser frem til øget økonomisk vækst og interesse for Århus, er der så at

sige skabt et momentum for kulturlivet, der som et minimum vil få tilført flere midler; der vil være

fokus på kultur i Århus og der vil sandsynligvis blive skabt nogle netværk, som kan styrke

sammenhængen og gennemslagskraften i kulturmiljøet.

1.1 Problemformulering

Specialets hovedfokus ligger på den skitserede dobbelthed: Kultur som middel til økonomisk vækst

overfor kultur for kulturens egen skyld, anskueliggjort ved ambitionen om at gøre Århus til

kulturhovedstad i 2017. Dobbeltheden, som ses på flere niveauer, bliver belyst gennem en række

teoretikere med vidt forskellig baggrund. Udviklingen af en by, her indenfor rammen af Europæisk

Kulturhovedstad, har nemlig interesse for flere fagområder, herunder hele det brede æstetiskkunstneriske

og det kulturelle felt samt f.eks. marketing, økonomi og arkitektur.

Side | 5


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

1.1.1 Dobbeltheder

Som jeg ser det, er dobbeltheden at betragte som grundlæggende for kulturhovedstadsprojektet.

Spørgsmålet er, hvad de forskellige interessenter (jf. s. 5) kan vinde ved at involvere sig i en

tværsektoriel satsning som Århus2017. Derfor vil specialet have netop dobbeltheden som rød

tråd, hvor de vigtigste dobbeltheder – i prioriteret rækkefølge men også indbyrdes overlappende –

er:

1. en dobbelthed i dagsordenen, nemlig skismaet mellem kultur for kulturens egen skyld og

kultur som et instrument for økonomisk vækst. Dobbeltheden har betydning for

kulturhovedstadsprojektets udformning, målsætninger og afvikling

2. en dobbelthed mellem talentmassen og de etablerede kunstnere, som kulturpolitisk kan

ses som en skelnen mellem vækstlag og kulturelle fyrtårne

3. en dobbelthed mellem det internationale eller europæiske niveau og det regionale eller

lokale niveau, som primært har betydning for kulturhovedstadsprojektets brandingmæssige

opgave

De overordnede dobbeltsidede problemstillinger vil blive eksemplificeret med det århusianske

musikmiljø som case, idet dette område synes at kunne samle trådene fra samtlige dobbeltheder i

et felt med potentiale for vækstlagsudvikling, som samtidig kan danne udgangspunkt for en

succesfuld brandingstrategi.

1.1.2 Tese: Århus som vækstlagsby

Det er dette speciales formodning, at beslutningen om at kandidere til Europæisk Kulturhovedstad

2017 kan få stor betydning for Århus’ aktører – erhvervsliv såvel som kulturmiljø – hvor kulturlivet

og særligt vækstlaget kan drage fordel af kulturhovedstadsprojektet. Der er nogle helt klare

ambitioner i beslutningsgrundlaget og oplægget for processen som den ser ud nu, der peger på

nogle forbedrede vilkår for dette vækstlag. Samtidig vil en strategisk branding af Århus som

kulturhovedstad formodentlig gavne byens fremtidige vækstvilkår og skabe potentiale for

udvikling.

Det er således specialets tese, at Århus vil kunne få succes med at brande sig specifikt som

vækstlagsby. Århus har allerede længe haft en profil som vækstlagsby. Det ses i dette eksempel fra

visionen for kulturpolitikken 2000-2003: ”Byen skal boble af talenternes initiativ og virkelyst og

fungere som en kulturel rugekasse for hele landet. Den kulturelle ytringsfrihed skal sammen med

evnen til nytænkning og omstilling være en realitet i den lokale kulturpolitik” (Århus Kommune,

Kulturpolitik 2000-2003: 5); det ses ligeledes i kulturpolitikken for 2004-2007, hvor de frie midler

foreslås opnormeret (Århus Kommune, Kulturpolitik 2004-2007: 22), og ser man bare ud i det

århusianske, kulturelle landskab, er der en masse vækstlagsinitiativer, der springer i øjnene: SPOT-

Side | 6


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

festivalen 1 , Oppenheimers Eftermiddag 2 , TEKO 3 , som lige har åbnet linjer i Århus, Den Grimmeste

Festival 4 , FLirkus 5 , I do Art 6 og mange flere.

Som formuleret i en leder i Århus Stiftstidende i år er der imidlertid”[...] mange dagsordner

for, hvad Århus vil være. Måske for mange” (Hvidtfeldt 2010). Med henblik på at diskutere disse

dagsordner og afslutningsvis kaste et blik på målsætningerne frem mod 2017 vil jeg undersøge

Århus’ potentiale som vækstlagsby inden for rammerne af Århus Kommunes ambition om at gøre

Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

1.2 Metode

Specialet undersøger en proces, der er aktuel, idet undersøgelsens empiri er byen Århus og Århus

Kommunes ambition om, at byen skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Undersøgelsen

indeholder dermed elementer af følgeforskning, og tager således også hensyn til de faldgruber,

denne type forskning indebærer. Det er i forbindelse med følgeforskning i særlig grad vigtigt for

undersøgeren at reflektere over sin egen rolle i processen – ofte vil der finde en form for

interaktion sted, idet objektet eksisterer og udvikler sig her og nu. Dette kan være medvirkende til,

at objektets art tages for givet, og det er sværere at forholde sig objektivt til noget, der på den

måde virker naturligt for undersøgeren, end til noget, der er mere på afstand (Segaard 2006: 1).

Min medvirken i kulturhovedstadsprojektet i Århus var forud for denne undersøgelse helt

konkret, idet jeg som en del af et fællesæstetisk undervisningsforløb 7 tog del i den kulturelle

kortlægning af Århus og på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, to fokusgruppeinterviews og

flere solo-interviews udarbejdede en grupperapport, som blev bedømt som en skriftlig

eksamensopgave og samtidig indgik i kortlægningen: Den rytmiske livemusik i Århus –

mangfoldighed, talent og profilering (Jensen et al. 2009). Undersøgelserne blev foretaget med

udgangspunkt i det af Århus Byråd oprettede 2017-sekretariats ønsker til emner, metoder og

omfang og var et samarbejde mellem Aarhus Universitet og 2017-sekretariatet.

1 SPOT-festivalen er en årlig branchefestival, der fungerer som formidlingsplatform for dansk og nordisk musik ift.

branchen og udlandet. Festivalen har en upcoming-profil, og er en markant aktør i opdyrkelsen af nye navne.

www.spotfestival.dk (29.4.10)

2 ”Eftermiddagen er en hyldest til ny dansk musik og er for deltagerne den bedste mulighed for at komme ud til et

stort, nyt publikum samt at få kontakter til musikbranchen.” www.oppenheimer.dk (29.4.10) Oppenheimers

Eftermiddag er blevet kaldt ”lille-SPOT” og har til formål at præsentere danske, upcomingmusikere.

3 TEKO er en designskole indenfor mode og livsstil. Oprindeligt placeret i Herning. www.teko.dk (29.4.10)

4 Danmarks Grimmeste Festival har en klar upcoming-profil og et ønske om at vise undergrund og eksperimenterende

musik. www.grimfest.dk (10.7.10)

5 FLirkus var en ”omrejsende multikulturkaravane” under Frontløberne i Århus, som i sommeren 2009 samlede

kreative folk på tværs af genrer og arrangementskulturer og afholdt eksperimenterende arrangementer rundt om i

Danmark. Indtil videre er planerne for at fortsætte projektet uafklarede.

6 I Do Art er et netværk for visuel kunst, som har til formål at hjælpe kunstnere i vækstlaget med at komme ud til et

publikum. Indtil videre har I Do Art fået mulighed for at benytte nogle lokaler på Godsbanen.

www.myspace.com/idoartfestival (29.4.10)

7 Kulturel Kortlægning, udbudt på Institut for Æstetiske Fag i efteråret 2009

Side | 7


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Den kulturelle kortlægning af Århus har udover ovenstående rapport resulteret i et

omfattende empirisk materiale, som er samlet og udgivet af 2017-sekretariatet, og det indgår i

specialet som materiale til analysen.

Ligesom det i forbindelse med følgeforskning per se er en udfordring at opretholde den

analytiske distance til objektet, er det et naturligt led i den forskningsmæssige metode, at

forskeren reflekterer over sin rolle. Min deltagelse i den kulturelle kortlægning er en vidensmæssig

forudsætning for specialet, og det vanskelige er netop, at mit objekt så at sige er i bevægelse, hvor

jeg som analytiker bliver en del af denne bevægelse.

1.2.1 Form og afgrænsning

Specialets kapitel 2 indeholder en præsentation af konceptet Europæisk Kulturhovedstad, dets

historie og dets relevans for kulturudviklingen i Århus.

I kapitel 3 fremlægger jeg den teori, som ligger til grund for specialets analyse, og her anvendes

Richard Florida, Lasse Andersson og Dorte Skot-Hansen til en præsentation og diskussion af

Floridas teorier og målemetoder, herunder hvorvidt disse kan omsættes til en dansk kontekst. Jeg

gør desuden brug af økonomerne Kristina Vaarst-Andersen og Mark Lorenzens rapport om den

danske kreative klasse fra 2004, hvor Floridas parametre er blevet omsat og målt i en

undersøgelse af Danmark.

Til at belyse det klassiske skisma mellem kunst og kapital anvender jeg i afsnit 3.3 Gran & de

Paoli, som overvejer kunsten og kulturens plads i dagens samfund. I den moderne

oplevelsesøkonomi samarbejder erhvervslivet og kulturen, men er den ene sektor underlagt den

anden, og har det i så fald nogle konsekvenser? Joseph Pine og James Gilmores

Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en scene bliver i afsnit 3.2

inddraget i en kort introduktion af oplevelsesøkonomien og diskuteres bl.a. med Dorte Skot-

Hansen.

Placebranding står centralt i behandlingen af dobbeltheden, idet kulturhovedstadskonceptet

på én og samme tid skal tiltrække verdens opmærksomhed og favne de lokale nuancer.

Jeg anvender i afsnit 3.4 Gregory Ashworth & Mihalis Kavaratzis til en forståelse af placebranding,

der defineres som ”*…+ the practice of applying brand strategy and other marketing techniques

and disciplines to the economic, political and cultural development of cities, regions and

countries” (Place Branding and Public Diplomacy 10.7.10).

Kapitel 4, som er den empiriske del af undersøgelsen, baserer jeg på Århus Kommunes

beslutningspapirer og handlingsplaner indtil juni 2010. Publikationer og procesbeskrivelser fra

2017-sekretariatet er inddraget i videst muligt omfang med henblik på at sammenholde den

foreløbige proces med de i indledningen skitserede visioner. For at få en fornemmelse af

Side | 8


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

sekretariatets aktuelle opfattelse af processen, har jeg desuden foretaget et kvalitativt interview

med dets kommunikationsmedarbejder.

Jeg anvender evalueringsrapporter udgivet af EU-kommissionen samt information om

opnåede eller ikke-opnåede mål for tidligere kulturhovedstæder, i det omfang det er muligt inden

for specialets rammer. Disse bruges til at belyse de dokumenter, som indtil juni 2010 er blevet

fremlagt af Århus Kommune og Århus Byråd. Materialet er udvalgt i forhold til specialets fokus.

Det var min intention at stoppe indsamlingen af empiri i marts 2010, men dette viste sig umuligt,

idet der bl.a. kom afgørende nyt i juni 2010. Dette kan ses som et eksempel på følgeforskningens

udfordringer, da specialets tidsramme sætter en naturlig begrænsning. Idet jeg undersøger noget

aktuelt og pågående, og mit objekt hele tiden er i udvikling, vil min empiri af samme grund ikke

kunne blive fuldstændigt udtømmende.

Jeg har ligeledes foretaget en omfangsmæssig afgrænsning: Region Midtjylland er en aktiv

og væsentlig aktør i projektet, men selvom regionens interesser også påvirker kulturhovedstadsprojektets

udformning og forløb, har jeg valgt udelukkende at fokusere på Århus som

omdrejningspunkt i projektet.

Efter en afrunding på analysen i afsnit 4.3, afsluttes specialet af kapitel 5 og 6, som består af

konklusion og perspektivering, hvorefter der gives et engelsk resumé af de væsentligste pointer i

kapitel 7.

1.2.2 Begrebsafklaring

Sekretariatet for Århus 2017 bliver som udgangspunkt betegnet 2017-sekretariatet i specialet,

med undtagelse af visse citater, hvor sekretariatets kommunikationsmedarbejder omtaler det

”Århus2017” samt i bibliografien, hvor også jeg af nemheds skyld bruger den korte titel

”Århus2017”. Selve kulturhovedstadsprojektet betegnes imidlertid også Århus2017, hvorfor

forskellen vil være at læse ud af konteksten.

Jeg anvender specialet igennem ”Århus” som samlebetegnelse for Århus’ indbyggere eller

Århus by som begreb. Jeg er bevidst om, at en by ikke kan være en aktør, men idet projektet

Århus2017 er initieret af Århus Kommune, effektueres af Sekretariatet for Århus 2017 og

omhandler alle borgerne i Århus (og omegn), anser jeg det for rimeligt at samle begreberne og

anvende ”Århus” som fællesbetegnelse for byen Århus, der agerer.

Forkortelsen ”ECoC” erstatter visse steder den lange titel på EU-programmet European

Capital of Culture eller den danske oversættelse ”Europæisk Kulturhovedstad”.

Udtrykkene ”flagskibe” og ”fyrtårne” dækker over det samme, nemlig store

kulturinstitutioner og events, jf. s. 5.

Særligt Gran & de Paoli skelner ikke tydeligt mellem brugen af betegnelserne ”kunst” og

”kultur”. I specialet forstås kultur dog som en bredere kategori end kunst, som ofte refererer mere

konkret til noget materielt.

Side | 9


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

2. Konceptet Europæisk Kulturhovedstad

Kulturhovedstadskonceptet blev lanceret i 1985 af EU’s ministerråd under navnet ”European City

of Culture”, og skiftede i 1999 navn til ”European Capital of Culture”, men visionen er fortsat:

to help bring European citizens closer together

to highlight the richness and diversity of European cultures and the features they share,

promote greater mutual acquaintance between European citizens, foster a feeling of

European citizenship (European Commission 10.7.10)

Hvert år udnævnes to europæiske kulturhovedstæder, og i 2017 deles titlen med en by i Cypern.

Det er endnu ukendt hvilke byer, der vinder konkurrencen, men det ligger fast, at der bliver tale

om en dansk og en cypriotisk by. I Danmark er Sønderborg indtil videre den eneste konkurrent.

Efter udnævnelsen modtager de kulturhovedstæder økonomisk støtte til projektet på omkring 1,5

mio. euro fra EU-kommissionen. Støtten gives i form af en pris, til anerkendelse af et velforberedt

projekt (European Commission 18.7.10).

Jeg vil kort skitsere de visioner, der bærer projektet fra EU-kommissionens side, give et overblik

over de retningslinjer, som byerne skal følge i ansøgningsprocessen, samt knytte en kommentar

til, hvilke interesser der fra byernes side kan være forbundet med at ansøge om titlen som

Europæisk Kulturhovedsted.

2.1 Europæisk Kulturhovedstad – udvælgelseskriterier

De udvælgelseskriterier (European Commission 8.7.10: 11), der ligger til grund for den endelige

udvælgelse af en europæisk kulturhovedstad, er åbne for fortolkning. Der gives retningslinjer for,

hvilke elementer, der skal indeholdes i programmet, og hvad projekterne bedømmes på, men hele

forberedelsesprocessen, planlægningen og programsætningen er det op til den enkelte by at

udforme. Princippet er, at én by tildeles værtskabet, men det fremgår af retningslinjerne, at den

omkringliggende region kan inddrages. Det har den tyske by Essen f.eks. gjort i år, hvor hele Ruhrområdet

danner baggrund for projektet. Programmet for kulturhovedstadsåret skal desuden være

lagt med henblik på kulturhovedstadsåret: Titlen vindes på baggrund af et enestående

kulturprogram for kulturhovedstadsåret; ikke på baggrund af byens historie eller generelle

omdømme. Derfor er det også den kreativitet, som byen kan udvise – og ikke fremvise – som skal

være i centrum. De overordnede kriterier, som programmet skal opfylde, er European dimension

og City and citizens: Kulturhovedstaden skal fremhæve lighed med – og forskellighed fra – resten

af Europa, og dermed demonstrere udblik. Den europæiske vinkel er dermed tosidet, idet følelsen

af at være europæisk medborger skal styrkes nationalt og lokalt, mens selve kultur-

Side | 10


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

hovedstadsprogrammet skal kunne tiltrække andre europæere end værtslandets indbyggere.

Dette understreges af, at de to årlige kulturhovedstæder opfordres til at etablere et samarbejde.

2.2 Europæisk Kulturhovedstad – hvorfor?

Tidligere kulturhovedstæder har både været hovedstæder og mindre provinsbyer. De forskellige

byer har naturligvis grebet værtskabet vidt forskelligt an, og det har derfor tilført byerne mange

forskellige ting. Af EU-publikationen The road to success, som indeholder evalueringer af de fleste

kulturhovedstæder i perioden 1985-2010, fortalt gennem interviews med nøglepersoner fra de

enkelte projekter, fremgår de respektive kulturhovedstæders succeser, ting der kunne have været

gjort bedre, og råd til kommende kulturhovedstæder (European Commission 2009).

Nøglepersonerne angiver desuden hovedmålsætninger og visioner, der modsvares af de positive

ændringer, som alle byer synes at have oplevet. Alt tyder på, at der er noget at vinde ved at blive

Europæisk Kulturhovedstad, hvilket også delvist kan forklare, hvorfor så mange byer fortsat er

villige til at investere så mange penge og så megen energi i at organisere disse kulturhovedstadsår.

Tidligere kulturhovedstæders hyppigste udmeldinger om positivt afkast betoner de områder, som

ligger i intentionen fra EU-kommissionens side (ibid.): 1) Mulighed for at styrke samarbejde på

kulturområdet og at udvikle europæiske kontaktflader. 2) Forberedelsesprocessen kan give et

generelt boost til byens kulturliv.

Eksempelvis udtaler museumsdirektør i Cork, Mary McCarthy, sig på meget positiv vis om

effekterne af Cork 2005:

It enabled those working in the non-cultural sector to become aware of and familiar

with the importance of the arts and culture sector to the economy and the well being of

a city. It highlighted the city’s position nationally and internationally as a destination

and it made people think and reflect on the city’s strengths and weaknesses. […] It

provided the cultural sector operating in the city with an opportunity to collaborate

with other partners and organisations in the city and beyond (European Commission

2009: 48).

De forskellige kulturhovedstæder angiver deres vigtigste mål som alt fra forbedring af

infrastrukturen, øget turisme, øget samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser til styrkelse

af den lokale eller regionale selvfølelse. Disse svarer på flere punkter til de visioner, som Århus

Kommune har for Århus2017.

2.3 Europæisk Kulturhovedstad som ramme for kulturudviklingen i Århus

I Århus Kommune var det et forslag fra Konservativt Folkeparti i 2007, der initierede idéen om at

søge titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Ambitionen om at blive Europæisk

Side | 11


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Kulturhovedstad blev efter en beslutningsperiode skrevet ind i kulturpolitikken for 2008-2011,

hvor visionen lyder:

Århus er kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby og bærer titlen

Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser

Århus har et kunst- og kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i

front

Kulturen giver Århus PULS via kulturel mangfoldighed, globalt udsyn og lokal indsigt,

levende brug af ny teknologi samt vækstlag og talentudvikling (Århus Kommune,

Kulturpolitik 2008-2011: 4)

Visionen uddybes med følgende kriterier:

Kunstnerisk kvalitet

Udbuddet af kunst og kultur i Århus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet.

Kulturel mangfoldighed

Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og

kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere.

Produktionsmiljøer i udvikling

Århus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for

alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode

vilkår for udvikling.

Markant kulturel profil

Århus skal være kendt lokalt, nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og

kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -

institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative (ibid.: 6).

Disse punkter har en tydelig reference til det internationale udblik, som er en del af ECoCprogrammets

grundlag, og dermed er ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad centralt

placeret i den kommunale vision.

Kulturforvaltningen i Århus Kommune formulerede i december 2008 en handlingsplan: Århus 2017

– Århus som Europæisk Kulturhovedstad. Handlingsplanen er udformet på baggrund af de

kulturpolitiske visioner og den beslutning, som blev taget i Byrådet om at sætte projektet i gang 10

år før det pågældende kulturhovedstadsår, hvilket er tidligt i forhold til andre

kulturhovedstadsprojekter. Det fremgår af planen, at nøglevisioner for processen er at forme den

moderne, skabende og mangfoldige by (Århus Kommune, Handlingsplan 2008-2012: 3). Der

Side | 12


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

trækkes i handlingsplanen på visionerne fra kulturpolitikken 2008-2011 og blandt de vigtigste er:

1) Udvikling af de kulturinstitutioner, som er bærende i det århusianske kulturliv, 2) at udvikle og

forbedre vilkårene (herunder også de fysiske rammer) for kunstproduktion, og dermed vilkårene

for professionelle kunstnere og for vækstlag og talenter samt 3) formidling af kulturtilbuddene og

udvikling af kontakten til publikum. Det fremhæves, at kunsten skal være meningsfuld og i dialog

med publikum, med sig selv og med omverdenen; kulturoplevelserne skal overraske og udfordre

publikum; byens samlede kulturliv skal være mangfoldigt; allerede planlagte byudviklingsprojekter

og andre investeringer skal gennemføres, og projektet skal inddrage så mange aktører som muligt,

på tværs af brancheskel (Århus Kommune, Handlingsplan 2008-2012: 4).

Handlingsplanen er et omfattende dokument, idet det er et konkret forslag til arbejdet med

de kulturpolitiske visioner i perioden 2008-2012, hvorefter ansøgningen vurderes og den endelige

udpegning af en dansk kulturhovedstad vil finde sted. Såfremt Århus vinder titlen, vil der fra 2012

blive iværksat et målrettet arbejde frem mod kulturårets programlægning.

Tidsplanen lå således allerede i 2008 relativt fast, og målsætningerne var overordnet at

skabe viden, alliancer, visioner og erfaringer, som uanset udfaldet af konkurrencen vil være nyttige

i forhold til byens og især kulturlivets fremtidsplaner i Århus. Trevor Davies blev ansat som

projektleder, og fik til opgave ”*...+ fra dag ét *at sætte] sig selv ind som inspirator og tovholder for

netværk og dialog i forhold til såvel relevante kommunale afdelinger som de mange eksterne

aktører” (Lundgaard Konsulenterne 2008: 3). Denne formulering dækker over forventningerne til,

at der ved projektets start skulle sikres kendskab, opbakning og aktiv deltagelse fra byens borgere,

nøgleinstitutioner, erhvervslivet, medierne og flere offentlige instanser, samtidig med, at en

administrativ udarbejdelse af målsætninger, programudkast, finansieringsmodel samt strategier til

udmøntning af projektet kunne iværksættes. Davies leder 2017-sekretariatet, som organisatorisk

er placeret under Kulturforvaltningen, men uden at være et politisk organ.

Processen er således ekstensiv og langsigtet og har indtil videre omfattet indledende

seminarer, temadage, SWOT-workshops, ni individuelle kulturelle kortlægninger samt

formidlingsudstilling af resultaterne, mm. Fremover er der planlagt 14 visionsseminarer,

workshops og derefter nogle mere konkrete arbejdsgrupper, inden ansøgningen formuleres og

indsendes i 2011 (Århus2017, 9.7.10).

3. Teori

I de følgende afsnit vil jeg redegøre for den teori, som jeg anvender i min analyse. Nøgleordet er

byplanlægning, og her tænker jeg ikke på ordets smalle betydning, forstået som fysisk planlægning

af bygninger, pladser etc., men på den brede forståelse som anvendes i politiske strategier for

byers kulturudvikling, sociale udviklingsplaner m.m. Mit fokus er kulturpolitikken og de iboende

modsætninger, der ligger i en byplanlægning, som både tilgodeser kultur og erhverv. I dag kædes

de to områder på mange måder sammen, og det sker blandt andet med afsæt i udgivelser af den

Side | 13


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

amerikanske økonom og geograf Richard Florida. Jeg vil derfor først redegøre for hans vigtigste

pointer, som jeg vil nuancere med bidrag fra kultursociolog Dorte Skot-Hansen og arkitekt og ph.d.

Lasse Andersson. Den tænkning, som anvender kulturen i et vækstperspektiv, har desuden klare

paralleller til oplevelsesøkonomien og dens indtog i de danske kulturplaner, men spørgsmålet er,

hvor man lægger fokus – og hvad man mener, at kulturen har til formål. Jeg vil give et indblik i

dette felt både med grundlæggerne af oplevelsesøkonomi som begreb, Joseph Pine & James

Gilmore, samt med dramaturg Ann-Britt Gran & økonom Donatella de Paoli, der diskuterer de nye

samarbejdsformer mellem kultur og erhverv. I et projekt som Europæisk Kulturhovedstad, der

sætter rammen for dette speciales problemstillinger, er branding og synlighed for omverdenen et

iboende tema, som jeg vil redegøre for med udgangspunkt i teori om produktbranding og

udviklingen til placebranding og citybranding.

3.1 Byplanlægning med udgangspunkt i Richard Florida

Richard Florida trækker i sin teori eksplicit på Jane Jacobs, som er mest kendt for sin bog The

Death and Life of Great American Cities fra 1961. Med udgivelsen gik Jane Jacobs stik imod

tidsånden med sine idéer om et bottom-up-konstrueret bysamfund, der – i de rigtige rammer –

ville fungere som et økosystem, hvor bymiljøer og mennesker interagerer og udvikler sig sammen

(Jacobs 1961). Det er denne urbane dynamik, Florida fremhæver som et af hovedelementerne i

den kreative by. Han tager i bøgerne The Rise of the Creative Class og Cities and the Creative Class

afsæt i udtrykket low barriers of entry. Med det mener han, at byer som hovedregel skal udvise

åbenhed, tolerance og tilgængelighed overfor nye tiltag, nye mennesker og nye steder. Som

uddannet økonom ligger hans overordnede fokus på, hvordan byer kan tiltrække den rigtige

arbejdskraft og opnå økonomisk vækst, hvilket ifølge Florida gøres ved først at se på byernes

stedskvaliteter. Jeg vil i næste afsnit give en præsentation af teorien.

3.1.1 Teorien om den kreative klasse

Richard Florida undersøger den nye globale konkurrence om talent og de udfordringer, den fører

med. Dette sker blandt andet ud fra et globalt kreativitetsindeks, der er baseret på målestokke for

teknologi, talent og tolerance, betegnet som de tre T’er. De første to T’er giver sig selv, mens det

tredje og afgørende T kræver lidt forklaring: Florida fastlægger kort sagt niveauet af tolerance ud

fra en bys andel af homoseksuelle – målt i the gay index – og antallet af såkaldte bohemer:

forfattere, designere, musikere, skuespillere, instruktører, kunstmalere, skulptører, fotografer og

dansere, koblet med antallet af immigranter (Florida 2002: 260). Han beskriver, hvordan byer over

hele verden ved hjælp af de tre T’er kan øge deres evne til at konkurrere om den gruppe af

mennesker, som han overordnet ser som midlet til vækst: Den kreative klasse (Florida 2005: 29).

Til at beskrive den kreative klasse gør han brug af begrebet kreativ kapital. Ifølge Florida er

det en ny tilgang at måle på, hvor de kreative jobs befinder sig, og det er en videreudvikling af

Side | 14


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

teorier om menneskelig kapital, som baseres på indeksering af befolkningens uddannelsesniveau

(Florida 2005: 39) og ligesom den kreative kapital er inspireret af Bourdieus kapitalformer. Den

kreative klasse deler Florida op i to kategorier (ibid.: 34): Den ”super-kreative kerne” (engelsk: the

super-creative core) består af personer, der skaber produkter, som let kan bruges i en bred vifte af

områder, danner teorier der kan appliceres på mange forskellige cases, eller – som Florida

eksemplificerer – komponerer musik, der kan spilles igen og igen. Det kan være videnskabsmænd

og ingeniører, universitetsprofessorer og -lektorer, digtere og forfattere, kunstnere, entertainere,

skuespillere, designere, arkitekter samt de personer som Florida betegner som the thought

leadership of modern society: faglitteraturforfattere, redaktører, kulturpersonligheder, tænketankforskere,

analytikere og andre meningsdannere. De andre kreative er dem, der ikke tilhører

ovenstående kategori, men som arbejder med kreativ problemløsning og søger innovative

løsningsformer. De er ifølge Florida professionelle indenfor en lang række videnintensive sektorer,

f.eks. IT, finans-, juridisk, sundheds- og business-sektorer.

Teorien om den kreative klasse tager overordnet udgangspunkt i, at medlemmerne af denne

”klasse” defineres som mennesker på arbejdsmarkedet, der modtager løn for at arbejde med

innovation og ”*...+ whose function is to create meaningful new forms” (ibid.:34).

Floridas motivationsspørgsmål er, hvordan mennesker beslutter, hvor de vil bo? Han

argumenterer lidt retorisk: “The companies follow the people – or, in many cases, are started by

them” (ibid.: 35). På den baggrund og i et økonomisk perspektiv drejer det sig altså om at tiltrække

de mennesker, der kan være motor for vækst: den kreative klasse.

With the decline of physical constraints on cities and communities in recent decades,

creativity has become the principal driving force in the growth and development of

cities, regions and nations (Florida 2005: 1).

Med en henvisning til det faktum, at tidligere tiders begrænsninger i mobilitet og virtuel

kommunikation er i opløsning, betegner Florida den tidsalder, vi er på vej ind i, som kreativitetens

tidsalder; en tidsalder, hvor kreativitetens fremkomst er vores økonomis mest signifikante

drivkraft. Samfundets drivkraft er ikke længere blot teknologi og information, men også og især

menneskelig kreativitet. Med det der af Doreen Massey kaldes time-space-compression (Massey

1999: 2), som dækker over de nye kommunikationsformer, der er blevet en del af vidensamfundets

globaliserede måde at leve på, har vi fået nye muligheder for at konstruere vores

hverdag. Videndeling kan ske på tværs af landegrænser, og det er som udgangspunkt ikke

nødvendigt med fysisk tilstedeværelse for at udføre et job. Men ifølge Florida er det stadig ”*…+

mennesker, der designer produkterne. Det er mennesker, der starter nye virksomheder. Det er

mennesker, der skaber musikken [...]” (Florida 2008: 34), og med en reference til Jane Jacobs og

hendes teorier om, hvordan tæthed i byerne naturligt skaber en dynamik, som genererer vækst,

siger Florida, at man ikke kan afskrive følelsen af tilhørssted og input fra en dynamisk omverden

Side | 15


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

som vigtige elementer i det moderne liv. De kreative mennesker har brug for steder, hvorfra de,

indenfor de bedst mulige rammer, kan udvikle deres idéer. Nøglen til vækst er derfor, ifølge

Florida, at se på byers stedskvalitet, hvilket betyder at forstå, hvorfor nogle steder er bedre end

andre til at generere, tiltrække og holde på de afgørende produktionsfaktorer som teknologi og

talent. Svaret skal findes i stedets evne til at udvise åbenhed, mangfoldighed og tolerance; det

som han kalder at have ”low barriers of entry” (Florida 2005: 34, jf. s. 14). Desuden skal byen

skabe et dynamisk miljø, hvor de kreative befinder sig godt og kan udfolde sig. De tre T’er står

centralt i teorien, som betoner, at ”[...] alle tre parametre skal opfyldes, idet teknologi og talent

nok skal være til stede, men det der udløser den kreative energi og sikrer væksten, er tolerance”

(Jensen et al.: 35, Florida 2002: 249).

Når Floridas teori anvendes som baggrund for at bedrive kulturpolitik, er det værd at

bemærke, at Florida ikke er eksponent for det klassiske kultursyn (l’art pour l’art), men for det

antropologiske, brede kulturbegreb, og for en økonomisk tænkning, som kulturen anses som

drivkraft i. De tre T’er og den kreative klasse er teoriens overordnede parametre.

3.1.2 Kritik og diskussion af Florida

Forsker i kultursociologi og leder af Center for Kulturpolitiske Studier på Danmarks Biblioteksskole,

Dorte Skot-Hansen, stiller i bogen Byen som scene fra 2007 skarpt på Floridas opfattelse af den

kreative by. Hun mener grundlæggende, at den bløde model for byudvikling, som Florida (og Jane

Jacobs) står for, er et eksempel på en kulturalisering af økonomien, som også Gran & de Paoli

problematiserer i Kunst og Kapital. Jeg vil komme nærmere ind på dette i afsnittet om

æstetisering af samfundet. Selvom Florida står for en mere nuanceret opfattelse af

sammenhængene mellem kultur, livsstil og økonomi end ”flagskibstænkningen” med dens fokus

på store kulturinstitutioner og -events, så anvendes hans teorier ifølge Skot-Hansen stadig i en

instrumentalisering af kulturpolitikken (Skot-Hansen 2007: 50).

Med en henvisning til Floridas udsagn om, at kultur ikke er et tilbud for den kreative klasse, men i

stedet en livsstil, kritiserer Skot-Hansen Floridas generelle typificering af repræsentanter for den

kreative klasse (ibid.: 53). Det gælder både de erhverv, han lister som medlemmer af den kreative

klasse (jf. s. 15), og det at han påstår at vide, hvad en så bred gruppe af mennesker har af

kulturelle og livsstilsmæssige behov, som det f.eks. sker i følgende citat:

The physical attractions that most cities focus on building – sports stadiums, freeways,

urban malls, and tourism- and entertainment districts that resemble theme parks – are

irrelevant, insufficient or actually unattractive to many Creative Class people. 1

[...]

1 Florida bygger her på en undersøgelse fra 2000, skitseret i rapporten Competing in the age of talent. Florida 2000

Side | 16


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

What [the creative class] look for in communities are abundant high-quality

experiences, an openness to diversity of all kinds, and above all else the opportunity to

validate their identities as creative people (Florida 2005: 35-36).

Der er ifølge Skot-Hansen brug for mere nuancerede kultursociologiske undersøgelser, hvis den

kreative klasses kulturbehov skal analyseres. Ligeledes mener hun ikke, at begreberne

mangfoldighed og tolerance, som Florida bruger som parametre for at skabe den by, den kreative

klasse efterspørger, kan bruges, før de er bedre definerede og ikke bare anvendes som et

bagtæppe for selvrealisering:

Tolerance bliver således nærmest et uforpligtende bagtæppe, som den kreative klasse

kan udfolde sig på baggrund af, en slags farverig, multikulti iscenesættelse, hvor

synligheden af bøsser, kunstnere og farvede giver lokalkolorit og benyttes til

bekræftelse af den kreative klasses opfattelse af sig selv som tolerante (Skot-Hansen

2007: 56).

I samme åndedrag påpeger Skot-Hansen, at de redskaber, der bruges til at måle på parametrene,

rent metodisk kan diskuteres. Derfor spørger hun: Hvordan kan Floridas model bruges? Og kan

den overhovedet bruges til at definere en kulturpolitik? Hendes konklusion er, at enhver by må

finde sine stærke ressourcer og dyrke dem (ibid.: 57). Dette hænger samtidig sammen med Lasse

Anderssons teori om skalering af Floridas idéer til danske forhold, som jeg vil diskutere senere.

Skot-Hansens primære anke i forhold til Florida er, at hans teori ikke er nuanceret og

detaljeret nok til at indgå som et kvalificeret målingsapparat for de danske kommuner. Hendes

virke som konsulent for flere kommuner samt omfattende indlæg i kulturpolitiske debatter i

Danmark og Skandinavien vidner om, at det er de nære, lokale eller nationale problemstillinger,

som har hendes primære interesse. Derfor kan hun ligesom Andersson siges at efterspørge en

omstilling eller omtænkning af Floridas teori.

I sit bud på en nuanceret fortolkningsmodel introducerer Skot-Hansen fire bykulturelle

rationaler (Skot-Hansen 15.9.04):

Oplysning

Social forandring

Økonomisk vækst

Underholdning

Rationalerne definerer overordnet, hvor kulturpolitikken har sit fokus, og på hvilke områder

byerne som udgangspunkt vælger at satse. Det første rationale, oplysning, dækker over en idé om,

at kultur skal skabe indsigt, viden og dannelse, hvilket typisk manifesteres som bevarelse af

kulturarv, formidling og publikumsudvikling, kunstproduktion og uddannelse af kunstnere. Det ses

Side | 17


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

i de store kulturinstitutioner, der modtager støtte ud fra tanken om, at en mangfoldighed af kultur

skal finde ud til alle via det demokratiske kultursyn. Kultur som et middel til social forandring står

for myndiggørelse, identitet, fællesskab og deltagelse, og finder f.eks. sted i lokale kunstprojekter,

etniske udtryk, subkulturer og lokale medier. Det er her, der primært laves rum for bottom-upbevægelser,

hvilket jeg vil komme ind på i afsnittet om skalering og i analysen s. 48. Når kultur

bruges som led i en økonomisk vækst, er fokus rettet mod image, turisme, tilflyttere og

jobskabelse. Her satses ifølge Skot-Hansen typisk på events og festivaler, flagskibs-projekter og

branding. Det sidste rationale, underholdning, står for afslapning, leg og rekreation og ses som

temaparker, tivolier og legepladser, hvor der er mere vægt på leg end læring. Som modellen

nedenfor illustrerer, er der et vist element af alle rationalerne repræsenteret i dansk kulturpolitik,

og det afgørende er dermed, hvordan de prioriteres i forhold til hinanden.

Skot-Hansen 18.9.10

Skot-Hansen opfatter modellen som en kortlæggende analysemodel og foreslår selv en uddybende

nuancering: At man i stedet for at fokusere på, hvordan kultur kan bruges som et middel til

eksempelvis at skabe økonomisk vækst eller til at oplyse og skabe viden, overvejer hvordan

kulturen i sig selv opleves æstetisk:

Her kunne man i stedet for en instrumentel logik tale om en ekspressiv logik. Frem for

at se på kultur og kunst som et middel, der gør os til ”bedre” mennesker, rigere

skatteborgere, mere aktive medborgere eller mere afstressede fritidsbrugere, kan det

ses som noget, der er værdifuldt i sig selv på grund af den æstetiske oplevelse, den

Side | 18


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

giver os, dvs. som noget der kan give vores liv dybde og intensitet (Skot-Hansen

15.9.04).

Hun tilføjer dermed et rationale til modellen – den æstetiske oplevelse –, der skal stå over de

andre og fungere som samlet ideal. Appliceret på kulturpolitik betyder det et skift i fokus, således

at man ikke fokuserer på effekten (og den formodede økonomiske merværdi) af indsatserne, men

på at ”*...+ at borgerne har adgang til rige, komplekse og mangfoldige æstetiske oplevelser”(ibid.).

Den æstetiske oplevelse er altså det rationale der anvendes, når man sætter kultur for dens egen

skyld over kultur som et middel til økonomisk vækst. Ofte anvendes den æstetiske oplevelse

imidlertid ikke som et overordnet rationale, som Skot-Hansen foreslår det, men simpelthen som

en modsætning til økonomisk vækst-rationalet, sådan som jeg også beskriver hovedproblemstillingen

i specialet.

Modellen over rationaler er ikke tænkt som en opskrift på, hvordan kulturpolitik skal

tilrettelægges, men den er ifølge Skot-Hansen et forsøg på en mere reflekteret tilgang til det at

designe den kreative by, end den tilgang Richard Florida præsenterer. 1

Skot-Hansens måde at tænke design af bykultur på kan give associationer til begrebet

cultural planning, som jeg vil komme ind på i næste afsnit. Lasse Andersson opdeler kulturpolitisk

tænkning i to hovedstrømninger, hvor cultural planning kan sidestilles med det som i Anderssons

terminologi hedder konsumorientering.

3.1.3 Instrumentalisering af kulturen?

Lasse Andersson har i sin ph.d.-afhandling Byen og de kreative iværksættere – Oplevelsesbyens

kulturelle infrastruktur og iværksættermiljøer fra 2009 set på rammebetingelserne for kreative

iværksættere i Aalborg og til det formål taget udgangspunkt i Dorte Skot-Hansens model over

bykulturelle rationaler. Andersson har spurgt til, hvilke hensigter beslutninger i en kommunes

kulturpolitik baseres på, og hvilket forventet resultat, der besluttes efter. For at belyse dette har

han inddelt rationale-tænkningen i to overskrifter: konsumorientering og produktorientering, der

hver især står for en del af de indvendinger, Skot-Hansen har overfor Florida, som skitseret i sidste

afsnit.

3.1.3.1 Konsumorientering

Konsumorientering kan i forlængelse af Richard Florida beskrives som et fokus på tiltrækning af

den kreative klasse, der skaber vækst. Derfor skal byen indrettes eller tilpasses, så den rummer de

nødvendige muligheder for personlig og erhvervsmæssig udvikling. Det økonomiske fokus er i

denne forståelse indirekte, idet man ønsker at skabe rum for mangfoldighed og plads til kreative

1 Det er i det lys en smule pudsigt, at Skot-Hansen som en henvisning til Floridas 3 T’er vælger at kalde modellen ”the

4 E’s” på engelsk, dækkende over Enlightenment, Empowerment, Economic impact og Entertainment. Det sidste

rationale er Experience.

Side | 19


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

miljøer, men med vækst som slutmål. Der er dermed tale om en sammenkobling af kultur og kunst

med et vækst- og erhvervsorienteret byudviklingsrationale, og de to rationaler – æstetisk

oplevelse og økonomisk vækst – eksisterer side om side (Andersson 2009: 84).

Rationalet indenfor kulturpolitikken skiftede ifølge Andersson i starten af 80’erne fra ”kun” at

være et gode – ”kultur for alle” – til at skulle opfylde et formål; først et socialt formål og senere et

økonomisk formål, som er det, der også arbejdes med i dag.

Man kan sige, at der fra midtfirserne og frem har været en social og økonomisk

instrumentalisering af kultur og kunstpolitikken, som forstærkes i halvfemserne, hvor

det bliver en begyndende erhvervspolitisk instrumentalisering (ibid: 86).

Det er det økonomiske rationale og en stigende tendens til at ønske kreative alliancer mellem

kultur- og erhvervsliv – en udvikling hen imod det der kan kaldes et oplevelsesøkonomisk rationale

– som i øjeblikket er i fokus. Men ifølge Andersson er det et rationale under stigende pres, idet

kulturen og kunsten i stadig højere grad skal kunne skabe oplevelser og underholdning, og

samtidig bidrage til en økonomisk udvikling (ibid.: 87). Der er altså mere og mere, som kunsten

forventes at formå.

Derfor er det i denne oplevelsesøkonomi-prægede tid væsentligt at holde begreberne ud i

strakt arm og ikke blot ukritisk anvende økonomiske teorier som Floridas til udvikling af

kulturområdet. I den diskussion trækker Lasse Andersson Theodor Adorno ind, fordi der ”*...+ visse

steder i [Adornos] essays er en dialektik, som ikke blot afskriver massekulturen, men som peger

på, at vi skal forstå at skelne mellem den oprindelige kunst og dens udfordrende karakter og

massekulturens stræben efter at underholde bredt” (ibid.: 90). Diskussionen om kulturen som et

gode eller kulturen som producent til et marked startede tydeligvis allerede hos Adorno, der står

som repræsentant for det smalle kultursyn. Det kan hævdes, at Richard Florida primært

repræsenterer den sidste af de to syn på hvad kulturen skal, mens Adorno er eksponent for det

første. Floridas teorier tager dog hensyn til den kreative klasses behov, som ikke gengives som

massekultur og -konsum, hvorfor der ikke er tale om et diametralt modsætningsforhold mellem

Adornos og Floridas kultursyn. Det er imidlertid en instrumentalisering af kulturen, vi ser hos

Florida, idet udbyttet er planlagt oppefra og ned og med et økonomisk sigte. Sagt med en anden

forskers ord, Jan Løhmann Stephensen, er det et paradoks, at når Florida skal definere den

“fineste form for kreativt arbejde”, så lægges der i særlig grad vægt på kunstens nytteværdi og at

den kan bruges til noget, gerne i mange sammenhænge og mange gange (Stephensen 2010: 7,

Florida 2002: 69). Stephensens kritik går på, at den kunst, som Florida trods alt berømmer, typisk

er kunst, der ikke er berøringsangst overfor varegørelsen, reproduktionen, masseproduktionen af

værket. Mens den form for kunst, som ikke kan anvendes i mange sammenhænge eller gentagne

gange i det mindste bør kunne reproduceres, hvormed muligheden for ”[...] en betydelig

ekspansion af kapitaliseringsmulighederne [bliver] en indlysende konsekvens” (Stephensen 2010:

Side | 20


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

9). Som Stephensen anfører, er dette i direkte modstrid med den traditionelle opfattelse af kunst

som fri af interessepåvirkninger og formålsparagraffer, som Adorno står for. Omvendt passer det

meget godt ind i den nye økonomi, hvor oplevelsesøkonomien og de nye samarbejder mellem

kultur og erhverv opfatter kunst og kultur som et middel til vækst, der kan indgå i

erhvervsmæssige sammenhænge; en udvikling som Stephensen kalder en ”*...+ kapitalisering af

den kreative ressource” (Stephensen 2010.: 9).

Med begrebet konsumorientering kritiserer Lasse Andersson ligesom Stephensen hele

udgangspunktet for Floridas tænkning: At den stort set går uden om kunsten og kunstnerne, idet

kulturen blot er et middel til noget andet. Der skal skabes miljøer – hvor indholdet ikke

nødvendigvis interesserer – med henblik på at tiltrække videnspersoner uden særlig viden om

kunsten, men fordi de tiltrækkes af dét miljø! (Andersson 2009: 100)

3.1.3.2 Produktionsorientering

I den produktionsorienterede tilgang ”*...+ er byen og rummet ikke målet, men et latent potentiale,

som kan udnyttes som rammebetingelse for vækst hos de kreative og kulturelle industrier”

(Andersson 2009: 83). Det er følgelig de kreative iværksættere, der skaber vækst via et samarbejde

med virksomhederne.

Ligesom Skot-Hansen har Andersson mindre vægt på Floridas økonomiske forståelse og

mere på, hvordan byer reelt kan styrke kreativiteten. Fokus skal dermed ikke være på effekterne

af innovation, såsom økonomisk vækst, men i højere grad på at styrke den kreative

mangfoldighed:

[...] det [er] nødvendigt at koble den kulturelle byudvikling med udviklingen af

iværksætter-miljøerne, dersom man ønsker at opnå større opbakning fra

virksomhederne. Udviklingen af iværksættermiljøerne skal ske ud fra en ’bottom-upstrategi’

og i et tæt samspil mellem brugerne og de traditionelle planlæggere og

developere. Sidstnævnte indtager dermed en rolle som er faciliterende frem for

planlæggende (ibid.: 214).

Ifølge Andersson kan det være et problem, at man i Danmark ikke opfatter kulturindustrien som

de virksomheder, der producerer indhold med kultur eller kunst, men i stedet har et nærmest

eksotisk forhold til oplevelsesøkonomien, hvis definition forbliver luftig, og om hvilken man

forestiller sig, at den kan skabe innovation og vækst inden for alle industrier, ikke bare kunst- og

kulturindustrien. Dette vil jeg komme tilbage til senere. Andersson antyder en frygt for, at man

taler om oplevelsesøkonomien og dens potentialer i stedet for at handle (ibid.: 106), idet han ser

handling som kommende nedefra, hvorfra innovationen vil blomstre, hvis rammerne er tilrettelagt

for det. Hvor konsumorientering overordnet kan opfattes som byplanlægning, defineres

Side | 21


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

produktionsorientering i denne optik som det som på dansk kaldes kulturplanlægning. Feltet

omtales primært i sin engelske form – nemlig cultural planning – hvorfor det også er denne term,

jeg vil anvende i specialet.

3.1.4 Cultural planning

Det felt som citatet i ovenstående afsnit skriver sig ind i, er et meget bredt felt, som opfattes på

meget forskellige måder og dermed også har mange forskellige interessenter.

Graeme Evans beskriver i bogen Cultural Planning fra 2001, hvordan teorier om kreative

byer etc. har overset betydningen af indbyggernes behov, både som ”deltagere, kreative

mennesker og kvalitetsbevidste forbrugere” (Evans 2001: 275). Der har manglet en hensyntagen til

den menneskelige dimension i målinger af indbyggerne i en by, og tilgangen har haft en kvantitativ

karakter.

Evans står for den tilgang, som også Skot-Hansen foreslår som en slags middelvej (Skot-

Hansen 2007: 78), hvor cultural planning handler om at etablere rammer og at stille behovsmål

op. Rammerne skal baseres på allerede eksisterende faciliteter, aktiviteter og forbrugsmønstre,

mens en planlægningsstrategi også skal tage hensyn til beskrevne politiske målsætninger.

Planlæggeren skal forstå, hvad befolkningen ønsker og har behov for (Evans 2001: 270). Cultural

planning forsøger ikke at planlægge for kulturen på en måde, hvor man ser på forventede

resultater og effekter af indsatserne. Her adskiller cultural planning sig fra vækst-rationalet, som er

orienteret mod de forventede økonomiske fordele. Den indretter i stedet kulturen således, at der

skabes rum for økonomisk vækst; et rum der ”inspirerer og fornøjer” (ibid.: 149). Hvor Andersson

efterlyser en bottom-up-strategi, som kan sætte kreative iværksætter-miljøer i gang, taler Evans

om en strategi, der placerer sig et sted midt i mellem. Evans tænker den økonomiske vækst i form

af politiske målsætninger med på samme niveau. Richard Floridas teori står med Jane Jacobs i

forlængelse af både Andersson og Evans, idet Florida også vil tilrettelægge byen således, at

kreativitet og attraktive miljøer kan opstå nedefra. Man kan dermed sige, at Floridas teorier til dels

gør op med den tankegang, som Evans kritiserer ovenfor, da Florida indfører tolerance som en

parameter i forhold til hvor folk har lyst til at bo, og hvor deres behov som mennesker opfyldes.

Imidlertid kan det gå galt i omfortolkningen til kommunale forhold i Danmark. Jacobs’ og

Floridas antagelser er ikke formet med udgangspunkt i de befolkningsmæssigt små forhold, som

de fleste byer i Danmark eksisterer på. Byen er med Jacobs’ ord en social konstruktion, som lever

på mangfoldighed, dynamik og energi i kraft af sin storby-størrelse, og den kan ikke nødvendigvis

ukompliceret forstås i en dansk velfærdsmodel (Andersson 2009: 97). Det vender jeg tilbage til i

næste afsnit.

Cultural planning skal ikke forstås sådan, at man planlægger kulturen, men at man anvender

kulturen til at planlægge med. Der er i bysammenhænge tale om en særdeles bred kulturforståelse

og en tænkning, der lader kulturen drive byudviklingen og integrerer flere sektorer i processen.

Som jeg senere skal komme ind på, er cultural planning en metode, som er meget udbredt i

Side | 22


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Storbritannien, hvor kultur og vækst i høj grad kobles, og man i øvrigt tænker meget i nytteværdi.

Begrebet anvendes også af briten Charles Landry, som i 2000 udgav The Creative City: A Toolkit for

Urban Innovators, og allerede i 1995 præsenterede sine idéer i et samarbejde med Franco

Bianchini om bogen The Creative City. Landry er fortaler for, at kultur opfattes antropologisk som

en way of life (Landry 2000: 39). Han mener ligesom Florida, at menneskelig kapital er den

vigtigste ressource i fremtiden og at fremtidens byer må tiltrække arbejdskraft ved at gøre byen til

et attraktivt sted at være. Han ser ligeledes kreativitet i bred forstand som innovation og som

noget, alle potentielt besidder. Det kan ikke udelukkes, at Florida i flere henseender er inspireret

af folk som Landry og Evans, men hvor Floridas empiriske område er USA og hans tilgang i høj grad

økonomisk motiveret, er Landrys udgangspunkt Europa, og tilgangen er præget af et socialt og

livsstilsmæssigt syn på kultur.

Cultural planning har en særlig relevans i dette speciale, idet den kulturelle kortlægning af

Århus i høj grad er baseret på cultural planning-tanker. I den handlingsplan, der blev udfærdiget

på baggrund af Kulturpolitik 2008-2011, skitseres ambitionen for kortlægningen således:

At kortlægningen hedder en ‘kulturel kortlægning’ indebærer, at den skal kortlægge

ikke alene byens fysiske træk, men også dens identitet(er) og karakter, ressourcer,

netværk og potentiale. Der skal benyttes alternative målingsmetoder, sådan at ‘ånden’

i byen, kommunikation og samarbejde mellem mennesker i byen, sanser og symboler i

byen mv. kan ‘indfanges’ (Århus Kommune, Handlingsplan 2008-2012: 25).

Formuleringen virker, med brugen af ”ånden” i byen og henvisningen til, at sanser og symboler kan

”indfanges”, umiddelbart lidt løs. Den brede forståelse af kultur giver på den ene side mulighed for

at arbejde holistisk med kultur og byudvikling, mens kritikere af cultural planning frygter, at

definitionen af kultur bliver så bred, at begrebet stort set er meningsløst (Smidt-Jensen 2007a: 6).

Dorte Skot-Hansen udtrykker desuden en bekymring for, at selvom kulturen placeres centralt i

cultural planning-tænkningen, stadig anvendes instrumentelt og som et middel til noget andet.

Hun vil i stedet sætte den æstetiske oplevelse i centrum og overordnet se kulturen som en

ressource for menneskelig udvikling (Skot-Hansen 2007: 78).

3.1.5 Skalering af teorien om den kreative klasse

Richard Florida adskiller sig fra andre, der tænker i kulturel byudvikling, dels pga.

gennemslagskraften af hans udsagn, men også fordi han bygger sine teser på omfattende,

empiriske undersøgelser. Hans teorier bruges derfor hyppigt som argument for, at der skal

igangsættes kulturel byudvikling i kommunerne. Det er her vigtigt at forholde sig til, hvordan det

omsættes til en lokal virkelighed.

De danske byer har nemlig set ikke det størrelsesmæssige omfang, som Jacobs’ og Floridas

teorier er funderet på. København er den eneste danske millionby, hvor Floridas undersøgelser og

Side | 23


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

forståelser primært er baseret på amerikanske millionbyer. 1 En af Kristina Vaarst-Andersen & Mark

Lorenzens iagttagelser i forbindelse med deres undersøgelse af den danske kreative klasse er også,

at København og Århus er de eneste danske byer, der kommer i nærheden af at have den kritiske

masse, som er en nødvendighed, både i forhold til at gøre byen interessant for folk, der søger jobog

karrieremæssige muligheder, og for virksomheder, der gerne vil gøre sig i det internationale

forretningsliv (Vaarst-Andersen & Lorenzen 2009: 42). Dette vender jeg tilbage til i næste afsnit.

Floridas tre T’er omskrives af Andersson til ”*...+ en opskrift på bevægelsen fra et traditionelt

industri- og servicesamfund mod en ny kreativ dagsorden, der lover økonomisk vækst som

erstatning for de huller, som afindustrialiseringen efterlader [...]” (Andersson 2009: 94). Opskriften

synes let anvendelig og oplagt for mindre kommuner, som ikke har ”naturlig” tilvækst af

innovative virksomheder. Der sker dermed en overfokusering på Florida: Argumentet om, at

implementering af de tre T’er og at det heraf følgende fokus på kulturen giver økonomisk vækst,

er så tiltalende og eksplicit, at det ofte omfortolkes fejlagtigt eller efter behov til den aktuelle

situation. Dette resulterer snarere i kulturplaner, der fokuserer på velorganiserede kulturhuse og

planlagt mangfoldighed i opdelte kvarterer i byen, end på det miks af mennesker og kvarterer og

kultur, der samlet set giver et billede af en mangfoldig by og udtrykker den byopfattelse, som

Florida og Jane Jacobs står som repræsentanter for (ibid.: 95). Dette kan synes paradoksalt, men

det sker bl.a. fordi byerne ikke er store nok og ikke besidder den kritiske masse. Så bliver løsningen

at ”samle” kulturen i forsøget på at dele viden og kreativitet, samt at blive set i landskabet, og

dermed opnå en kritisk masse.

Tendensen er med andre ord, at Floridas tanker i omsat form knytter det klassiske kulturelle

oplysningsrationale til det oplevelsesøkonomiske rationale og helt undgår at tage hensyn til det

sociale rationale. Det er dermed mere top-down end bottom-up og ikke helt i Floridas ånd. Selve

idéen om et kulturhus, et stort museum, eller en opera er lettere at sælge end en uklar definition

af en kulturel undergrund, vækstlag og mangfoldighed. Men ifølge Andersson er der ”[...] en fare

for, at alle pengene forsvinder i bygninger og at der efterfølgende ikke er økonomi til at befolke

disse med kultur” (ibid.: 96). Han bruger Odense som eksempel på, at Floridas idéer anvendes

forsimplet i den danske kontekst: Odense formulerede i 2004 en ny kulturstrategi, som tog sit

udgangspunkt i en ny, samlet forståelse af kultur og by, manifesteret i en ny forvaltning. I den

efterfølgende udmøntning af strategien har man i udpræget grad trukket på Floridas tre

indikatorer, samtidig med, at man primært har sat penge i fyrtårne og udvidede sports- og

fritidstilbud (ibid.: 84). Ifølge daværende kontorchef i den på det tidspunkt nye By- og

Kulturforvaltning i Odense Kommune, Jannek Nyrop, blev der afsat over 1 mia. kr. til kulturdreven

byudvikling over 10 år, mens der kun var afsat 1½ mio. kr. til udviklingsprojekter i vækstlaget

1 Florida har målt i detaljer på 49 amerikanske millionbyer, og i alt på mere end 200 regioner eller byer, der kunne

findes tilstrækkelig data på. De mindste har en gennemsnitlig størrelse på 250.000 indbyggere. Florida 2002: 263

Side | 24


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

(Smidt-Jensen 2007b). 1 Der er dermed tale om en fejlsluttet cirkel, når Floridas argumenter bruges

løsrevet til at legitimere disse tiltag, hvor kulturen anvendes instrumentelt i en fyrtårne-strategi,

som skal brande og leve op til nogle formelle kulturplaner, baseret på en forsimplet Florida.

Andersson konkluderer, at der ”[s]et fra et forskningsperspektiv [...] derfor [er] behov for

teorier og metoder, som i højere grad er kontekstuelt fokuserede end de overordnede teorier og

de ’Richard Floridaske’ indikatorer, som sigter mod storbyens skala” (Andersson 2009: 215),

hvilket bl.a. betyder en skalering af teorien, inden den omsættes til de mindre, danske forhold.

Dette forudsætter i første omgang en undersøgelse af de danske forhold.

3.1.6 Den danske kreative klasse

I rapporten Den danske kreative klasse fra 2009 undersøger Kristina Vaarst-Andersen & Mark

Lorenzen med bidrag af Trine Bille, hvordan den danske kreative klasse ser ud. Det sker ved en

applicering af Richard Floridas teori om den amerikanske kreative klasse på danske forhold, hvor

formålet er ”at vurdere relevansen af Richard Floridas teori om den kreative klasse i en dansk

kontekst” (Vaarst-Andersen & Lorenzen 2009: 18). På basis af et omfattende statistisk materiale

samt en meget konkret anvendelse af Floridas analysemetode og centrale begreber fokuserer de

på den danske kreative klasses geografi, samt deres sociale og kulturelle profil. De understreger

det problematiske i at forsimple en ”klasse” til at være kreativ på baggrund af opgørelser af

stillingsgrupper, men godtager definitionen for at kunne afprøve den videnskabeligt.

Tilsyneladende overraskende for forskerne selv er konklusionen,

[...] at en del af den danske arbejdsstyrke med udvalgte, ikke-rutinebaserede

stillingsgrupper har en meget karakteristisk social og kulturel profil, at den er stærkt

overrepræsenteret i visse danske byer med bestemte kvaliteter, og at disse byer

samtidig er dem, der er på den mest lovende økonomiske udviklingskurs (ibid.: 16).

Der bliver i undersøgelsen påvist en nogenlunde overensstemmelse mellem resultaterne i

Danmark og de tal, som Florida har fundet frem til i USA, idet målingsparametrene er godtaget for

sammenlignelighedens skyld. Lasse Andersson fremhæver imidlertid nogle kritikpunkter i forhold

til netop de parametre, Florida måler på: 1) at alle med en bachelorgrad eller over automatisk

tilhører den kreative klasse, og 2) at boheme-indekset medtæller alle, der er beskæftiget som

kunstnere eller i underholdningsbranchen. En del af kernen af de kreative, nemlig bohemerne, er

typisk ikke højtuddannede og passer dermed ikke ind i de andre indeks-argumenter. Derudover 3)

at the gay index er upræcist, da det er baseret på en United States Census of Population fra 1990,

hvor det var muligt for respondenterne at markere sig som ”unmarried partners” og ikke som

1 Jannek Nyrop udtrykte i 2006 sin bekymring for, om man på den baggrund var ved at begå en fejl: [...] [D]er er for

meget mursten i kulturstrategien og for lidt aktiviteter.” Foredrag november 2006

Side | 25


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

”roommates” eller ”unrelated adults”, hvorefter man identificerede, hvor mange af de samboende

”unmarried partners”, der var af samme køn. Parameteret er udeladt i den danske undersøgelse.

I forhold til bohemernes andel af den kreative klasse opstår der nogle uklarheder, når man

taler om vækstlaget: Mange der udøver f.eks. musik eller arbejder frivilligt med kunst uden at anse

det som et decideret erhverv og uden nødvendigvis at få nogen løn for arbejdet, tilhører i

princippet den kreative klasse, men medtælles ikke, idet Floridas undersøgelse tager

udgangspunkt i lønnet erhverv. Modsat kan det være problematisk at fokusere udelukkende på en

kreativ klasse, hvor store dele af den givetvis ikke vil opfatte sig som ”kreativ”. Definitionen af

kreativitet er så bred, at rigtig mange forskellige grupper af mennesker hører ind under den. Men

det er en definition, som er nem at medtage i politiske rapporter, der søger at koble kultur og

erhverv, som det sker i Erhvervs- og Byggestyrelsens Vækst via Oplevelser fra 2008, hvor der står

”Kreativitet er evnen til at finde på nye idéer, koncepter og løsninger eller at lave nye koblinger

mellem gamle idéer, løsninger og koncepter” (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008: 19), med en

reference til Florida 2005. Og når det hos Florida samtidig virker som om, at det der er godt for

den kreative klasse, er godt for alle, så bliver behovet for en nuancering af begrebet tydelig. F.eks.

tænkes traditionelle klasseforskelle og -betingelser ikke ind, hvilket ifølge Florida er helt bevidst.

Imidlertid er det potentielt problematisk, når man under ét undersøger den kreative klasses

behov, fordi de undersøgelser, som tager hensyn til klasseforskelle, også viser klare tendenser til

forskelle i kulturbehov (Bille 2008).

3.2 Oplevelsesøkonomi

I dag er der i stort set alle kommuner i Danmark sat fokus på oplevelsesøkonomi – hvis ikke med

oprettelse af en enhed for det som i erhvervsafdelingen i Århus Kommune, så i adskillige oplæg og

indgangsvinkler til at formulere en kulturpolitik. Staten har i flere år trukket på

oplevelsesøkonomiske argumenter. Rapporten Danmarks kreative potentiale – Kultur- og

erhvervspolitisk redegørelse fra 2000 (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet) var den første

politiske udmelding, der eksplicit koblede kultur og erhverv. Et af de senere eksempler er

førnævnte rapport fra 2008: Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien

(Erhvervs- og Byggestyrelsen), der som navnet antyder, tager udgangspunkt i selve begrebet

oplevelsesøkonomi og mange steder trækker direkte på analyserne fra Pine & Gilmores The

Experience Economy – work is theatre and every business is a stage fra 1999. Jeg vil i dette afsnit

redegøre for Pine & Gilmores vigtigste pointer samt forsøge at indsætte begrebet i en dansk

virkelighed, hvor der også er risici forbundet med at sætte ordene oplevelse og økonomi sammen.

3.2.1 The Experience Economy

Da The Experience Economy udkom i 1999 forklarede forfatterne Joseph Pine & James Gilmore på

en letforståelig måde, hvordan virksomhederne i vor tids højtudviklede servicesamfund kunne

opnå yderligere fortjeneste ved at tilbyde de samme produkter til kunderne, men på en ny måde.

Side | 26


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Deraf ordet oplevelsesøkonomi. I Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport Vækst via oplevelser

defineres det kort – og i en dansk kontekst – som ”*...+ økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser

udgør en andel af produktet eller serviceydelsens værdi” (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008: 8).

Det handler ifølge Pine & Gilmore om relevans: Hvis en forbruger oplever et produkt som relevant,

vil han eller hun være villig til at betale langt mere for det. De giver et eksempel med en person,

der har travlt og produktet viser sig tidsbesparende – så ligger fokus på det positive i at spare tid,

og ikke på, om det koster dobbelt så meget eller er en smule mere usundt. Det er altså en værdi,

der ligger ud over råvarer, produkt og services, og det økonomiske resultat tydeliggøres af Pine &

Gilmore med nedenstående simple model.

Pine & Gilmore 1999: 103, oversat til dansk

Hvis man kan designe en oplevelse, der får de fire oplevelseskategorier underholdning,

uddannelse, æstetik og eskapisme til at mødes, opstår det oplevelsesrum, som giver (for)brugeren

den personlige oplevelse, og der skabes merværdi for de virksomheder, der designede

oplevelsesproduktet (Pine & Gilmore 2009: 42). En oplevelse skal altså skabe relevans for

forbrugeren, men også fortælle en historie, som ligger udover anvendelsesmuligheder af et givet

produkt. Den skal gerne inkludere de fem sanser 1 og overordnet inddrage forbrugeren personligt

og som en uundværlig del af produktet. Pine & Gilmore giver utallige eksempler fra temaparker og

temarestauranter som Disney og McDonald’s, der i særlig grad har været i stand til at gøre

produktet til en iscenesættelse, der rækker langt ud over både ydelse og service, og skabe salg via

personlig inddragelse og mindeværdige oplevelser.

Når tematiseringen af en oplevelse fungerer bedst, er den ensbetydende med at skrive

en fortælling, der ikke ville forekomme fuldstændig uden gæsternes deltagelse (ibid.:

71).

1 Føle, smage, lugte, høre og se

Side | 27


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Oplevelsesøkonomiens credo er, at varer og service ikke længere er nok, og dermed bliver teorien

interessant for kommuner, der ønsker at give ”kunderne” noget ekstra. Det drejer sig i denne

forståelse om at gøre produkter relevante for en given målgruppe. En kommunal udfordring, som

f.eks. Århus står overfor i forbindelse med sin ambition om at blive Europæisk Kulturhovedstad i

2017, er, hvordan man gør et projekt relevant for de mange målgrupper, som eksisterer side om

side i en by. De vil ikke opfatte det på samme måde, hvorfor ikke bare mulighederne, men selve

iscenesættelsen af mulighederne skal tilpasses flere forskellige grupper.

I den forbindelse er det interessant, at Århus City Forening i 2010 har fået prisen som årets

shoppingby og har modtaget den såkaldte City Branding Award. I Århus Stiftstidende stod

nyheden omtalt således:

Kultur og shopping smelter i disse år sammen som en del af oplevelsesindustrien, og

det formår Århus City Forening bl.a. at formidle optimalt i foreningens aktivitets- og

markedsføringsplan for året [...] (Petersen 2010).

Århus City Forening har bl.a. iværksat et Blue Monday-kort til alle de konfirmander, der kommer til

byen på deres Blå Mandag. Kortet giver dem forskellige rabatter, betalt entré til diverse

arrangementer og deltagelse i konkurrencer, hvilket tilsyneladende har været en tilstrækkelig

målrettet salgsstrategi til at give udslag i form af tildeling af en branding-pris. Fordi brandingen i

dette tilfælde er baseret på køb og salg – shopping – i midtbyen, er det imidlertid ikke alle

målgrupper, indsatsen rammer, endsige tiltrækker sig opmærksomheden fra. Hvor

produktudvikling tidligere har handlet om at afdække efterspørgsel og praktisk behovsopfyldelse,

og det har været kunsten og kulturens opgave at tale til sanserne, er oplevelsesøkonomiens

udbredelse en del af den æstetisering af samfundet, som jeg skal komme ind på i afsnit 3.3.

3.2.2 Kritik af Pine & Gilmores oplevelsesøkonomi

Kommunikationsforskerne Christian Jantzen & Tove Arendt Rasmussen retter i artiklen Every

business is a stage without actors en skarp kritik mod Pine & Gilmores oplevelsesøkonomi. Særligt

finder de det uheldigt, at det menneskebillede, som skitseres i de utallige eksempler på

oplevelsessituationer, hvor kunden får en personlig, mindeværdig oplevelse med sig, er ”*...+

mekanisk, uhyggeligt og (heldigvis) forkert” (Jantzen & Rasmussen 2004). Der er ifølge forfatterne

ikke noget, der peger på, at mennesket har brug for oplevelser og heller ikke, at de nødvendigvis

reagerer emotionelt på de effekter, som en virksomhed kan iscenesætte for at ”fremprovokere”

oplevelser. Der er altså tale om, hvorvidt kunden er villig til at modtage en merværdi i forbindelse

med et køb af en vare, hvorfor det snarere er kundens historiske og kulturelt betingede åbenhed,

end en inkluderende iscenesættelse fra virksomhedens side, der er afgørende:

Side | 28


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Det er et forestillingsarbejde, som subjektet er både kilde til, producent af og modtager

af. Ydre objekter er højest midler eller råstof for denne virksomhed. Oplevelser kan

derfor hverken planlægges, iscenesættes eller orkestreres af en ekstern manipulator

(Jantzen & Rasmussen 2004).

Hele diskussionen om at gøre kunden villig til at betale mere er konstant til stede indenfor

marketing, hvorfor det bliver tydeligt, at tanken bag oplevelsesøkonomi i Pine & Gilmores

fremstilling har et primært økonomisk sigte.

Dorte Skot-Hansen understøtter kritikken af manglen på refleksion over den menneskelige

diversitet i udlægningen af oplevelsesøkonomien som noget, der kan gøre kulturen relevant for

flere. Hun tager afsæt i kommunale handlingsplaner, som i stigende grad baserer sig på at give

borgerne oplevelser. Med spørgsmålet ”Hvordan kan man gøre byen til et oplevelsesrum for sine

egne borgere, også de marginaliserede?” (Skot-Hansen 2007: 40) sigter hun til, at udvikling af

offentlige, ikke-kommercielle rum med oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, der udfordrer

borgerne i hverdagen, typisk ikke har særlig plads i det, der benævnes oplevelsesøkonomi, selvom

spørgsmålet tydeligvis kredser om fænomenet oplevelser. Ifølge Skot-Hansen tager

oplevelsesøkonomisk tænkning udgangspunkt i kulturen, men er dog typisk ikke forankret i en

humanistisk eller kunstteoretisk baggrund; tværtimod forvaltes oplevelserne netop på en

kommerciel måde, med et økonomisk sigte (ibid.: 20). Skot-Hansen betoner vigtigheden af, at en

kommune gør sig disse kategorier bevidst, således at det er klart, hvad de forskellige valg indenfor

kulturpolitikken indebærer:

Kulturinstitutioner og byer må i deres planlægning tage stilling til, om det handler om,

at oplevelser skal omsættes til økonomisk kapital, eller om det handler om at styrke

mulighederne for, at både borgere og besøgende kan møde en mangfoldighed af

udfordrende oplevelser i byens rum (ibid.: 22).

Udgangspunktet for oplevelsesøkonomi er hos Pine & Gilmore en økonomisk resultatorientering,

og i den form kan det være problematisk at anvende det som en del af en kulturpolitik. Begrebet

kan dog udvides, og er også blevet det i danske politiske rapporter, som f.eks. 2003-regeringens

Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, hvor området konsekvent benævnes ”kultur- og

oplevelsesøkonomien”. Med ovenstående citat af Skot-Hansen kan det diskuteres, om ikke

oplevelsesøkonomien i stedet kunne være med til at sikre, at muligheder og mangfoldige tilbud er

til stede for at give den æstetiske oplevelse, fremfor konstant at måle på, hvilke økonomiske

resultater den æstetiske oplevelse kan give. I modsat fald er oplevelsesøkonomien udelukkende et

udtryk for en form for instrumentalisering af kulturen. Ovennævnte regeringsrapport beskriver

både de økonomiske fordele og de fordele, som for kulturen ligger i dette ”nye” område:

Side | 29


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Kulturens og kunstens kreativitet udgør i stigende grad væsentlige byggeblokke og et

integreret element i alle dele af erhvervslivet. Byggeblokke, der bidrager til at øge

værdien af produkterne og serviceydelserne, til gavn for produktiviteten, væksten og

for en øget kulturproduktion. Samtidig får kunsten og kulturen i samspillet med

erhvervslivet nye scener at udfolde sig på, ny inspiration, nye økonomiske muligheder

mv. [...] Kultur- og oplevelsesøkonomien [...] udspringer af mødet mellem kulturens

verden og det traditionelle erhvervsliv [...] (Regeringen 2003: 9).

Netop dette møde mellem kultur- og erhvervsliv kan anskues fra begge ”sider”. Hvor rapporten

fremstår ukritisk i sin forventning til områdets potentiale i vores højtudviklede samfund, vil jeg

forsøge at nuancere tilgangen i næste afsnit.

3.3 Kunst og kapital

Ann-Britt Gran & Donatella de Paoli stiller i bogen Kunst og kapital – Nye forbindelser mellom

kunst, estetikk og næringsliv spørgsmålene: På hvilke måder mødes kunst, æstetik og erhvervsliv?

Og hvad får kulturen og erhvervslivet ud af at mødes? (Gran & de Paoli 2005: 12)

Udgangspunktet er den betragtning, at der i stigende grad ses nye forbindelser og opløsning

af grænserne mellem de to sektorer. Det sker bl.a. på baggrund af en vækst i de kreative

økonomier, nye udfordringer for den kunst, hvis grundlag er offentlig kulturstøtte og for

virksomheder, der i det oplevelsesøkonomiske samfund oplever ændrede markedsvilkår. Gran &

de Paoli forsøger at overveje forbindelserne på flere måder og fra begge sider, og forfatternes

baggrund som henholdsvis dramaturgi- og økonomiuddannet gør dette til en oplagt vinkel. De ser

som udgangspunkt tre tendenser, som gør sig gældende i dag (ibid.: 13-14):

1. Etableringer af mødepladser mellem kunstliv og erhvervsliv

Mødepladsen forstås som det sted, hvor de to sektorer mødes, primært for at pleje egne

interesser eller overordnede fælles interesser. F.eks. kunne den overordnede fælles

interesse være at styrke en by, hvor mødet ofte kaldes et kultursamarbejde. Andre

eksempler er sponsoraftaler, kompetenceudvikling etc.

2. Virksomheders udstrakte (strategiske) brug af æstetiske virkemidler uden at kunstlivet er

involveret

De æstetiske virkemidler anvendes for at opnå bedre kommunikation, f.eks. en æstetisk

kommunikationsstrategi om produktet, virksomhedens profil, værdier etc. Konkret kan det

være produktdesign, kontorindretning, logoudvikling, men også som en del af en retorisk

brandingstrategi i form af storytelling og iscenesættelse af værdier.

Side | 30


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

3. En gennemgribende æstetisering af hele økonomien, både i teori og praksis

Her er tale om en overordnet plan med oplevelsesøkonomien som det bedste eksempel:

Oplevelsen er i dag varen, og den sælges til forbrugerens sanser gennem æstetiske

virkemidler. Punkt 1 og 2 er desuden begge elementer i den overordnede æstetisering af

økonomien.

Disse tre tendenser kræver en forståelse af, hvad hensigterne med mødepladserne og

samarbejdsformerne er for henholdsvis kulturen og erhvervslivet.

3.3.1 Hvad kan kunsten gøre for erhvervslivet?

Ifølge Gran & de Paoli er der både konkrete og abstrakte årsager til erhvervslivets interesse i

kunsten. De konkrete områder, hvor kunsten kan anvendes, er som inspiration i forbindelse med

f.eks. kompetenceudvikling og kreativ nytænkning internt i virksomhederne eller i brugen af

kunstens arenaer som ramme for konferencer eller som en del af event-marketing, hvor kulturelle

begivenheder fungerer som kontekst for et produkt. Mere abstrakt anvendes kunsten i

markedsføringen, hvor produkterne tilføres en æstetisk merværdi. Det kan være i

værdifortællingen om virksomheder, hvor kunsten er en del af den samfundsmæssige legitimitet,

nogle gange måske også som corporate social responsibility (CSR 1 ). Den anvendes desuden i

erhvervsudviklingen, hvor kunsten – i forlængelse af Florida – skal tiltrække talent og kreativ

kapital, og den anvendes i en oplevelsesøkonomisk tænkning, hvor det erkendes, at mennesker,

herunder kunder og ansatte, også drives af følelser og sanser, og ikke kun påvirkes rationelt.

Erhvervslivets motiver er altså ved hjælp af kunsten at opnå samfundsmæssig legitimitet,

innovation og tiltrækningskraft i forhold til kunder og ansatte samt at bringe mening, sjæl og

følelser ind i arbejdet. Kunst er desuden en måde for virksomhederne at fremstå anderledes på,

f.eks. via sponsoraftaler, der matcher værdierne. Iscenesættelsen af virksomheden er således

blevet afgørende for netop at hævde sig konkurrencemæssigt (Gran & de Paoli 2005: 16).

3.3.2 Hvad kan en interesse i erhvervslivet gøre for kulturlivet?

Tilsvarende erhvervslivets brug af kulturlivets arenaer kan kunsten bruge erhvervslivet som en ny

scene og et udstillingsvindue. Dette kan både være når erhvervslivet er bestillingsgiver og således

repræsenterer et nyt marked, hvor kunsten f.eks. er en del af virksomhedens markedsføring, og

når kunsten bevæger sig i en relationel retning, som udforsker nye områder for kunsten og lader

erhvervslivet være en ny kontekst. Erhvervslivets aktører og arbejdsprocesser kan gøres til

virkemidler eller egentligt materiale i selve værket/kunsten (ibid.: 221). Derudover ligger der

økonomiske muligheder i f.eks. at lade erhvervslivet sponsorere kunsten, hvilket i højere grad

tillader kunsten være autonom, end når den indgår i en kreativ byttehandel som en del af

1 Corporate Social Responsibility – en klar tendens indenfor positionering af virksomheder: At udvise ansvarlighed

overfor samfundet sætter virksomheden i et positivt lys. Støtte til kunsten kan anvendes i denne sammenhæng.

Side | 31


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

virksomheders designudvikling eller brandingstrategi. I forhold til sponsoraftaler er det primært en

økonomisk fordel, kunstverdenen ser i at samarbejde med erhvervslivet. Det er en instrumentel og

praktisk relation, som af Gran & de Paoli betegnes ”fornuftsægteskab” (Gran & de Paoli 2005:

196).

Ovenstående skitsering er ifølge Gran & de Paoli udtryk for, at kunsten og erhvervslivet har

forskellige mål. Med en henvisning til Ichak Adizes anfører de, at kunstens mål er menneskelig og

æstetisk udvikling, mens erhvervslivets mål er materiel produktion og økonomiske resultater

(ibid.: 32). Adizes ser de to sektorer klart adskilt, idet der stadig eksisterer stereotype forestillinger

om dem, f.eks. at kunsten per definition er autonom og irrationel, mens erhvervslivet er

kontrolleret og rationelt. De står derfor i modsætning til hinanden og udgør en letforståelig og

reproducerbar dikotomi.

3.3.3 Æstetisering

Med udtrykket æstetisering sigter Gran & de Paoli til en forskønnelse af områder, som ikke reelt

har noget med kunst at gøre. Dette kan præciseres med en ny begrebskombination, som

udspringer af Bourdieus kapitalformer, i en kobling med det kapitalistiske samfund, hvor

æstetikken er blevet en værdi i sig selv, nemlig begrebet æstetisk kapital (ibid.: 53). Æstetisk

kapital beskrives yderligere som det sansemæssigt erfarede eller oplevede, det skønne og

stilfulde, det formbevidste og det at opfatte kreativitet, historisk aura og det nye som

værdibærende. Gran & de Paoli formulerer det således:

Næringslivet 1 vil gjerne fremstå som skjønt i en eller annen forstand, og fokuseringen

på utformningen av ethvert produkt og enhver tjeneste gjør formbevissthet til et helt

sentralt element i den estetiske kapitalen (ibid.: 53).

I rapporten Den danske oplevelsesøkonomi – afgrænsning, økonomisk betydning og

vækstmuligheder af Trine Bille & Mark Lorenzen konkluderes det, at det primære potentiale for de

kreative samarbejder netop ligger i den brede værdiskabelse, som sker i koblingen til

oplevelsesområderne. Forfatterne ser mulighederne i den indirekte værdi, som kan tilføres

virksomhederne via kreativt samarbejde, men erkender også, at det er svært at måle det

økonomiske afkast (Bille & Lorenzen 2008). Det er imidlertid denne værdi, som gør det

meningsfuldt at indtænke kulturen på lige fod med den økonomiske sektor. Det er den udvikling,

som også Stephensen i sin ph.d.-afhandling beskriver som en overordnet tendens i det politiske

samfund, men spaltet i to forståelser. For det første kan kultur forstås som et bærende element på

lige fod med andre indsatsområder, og dermed ét der skal investeres tilsvarende i og behandles på

samme niveau. For det andet kan kultur forstås som legitimeret gennem andre områder, f.eks.

1 På dansk: erhvervslivet

Side | 32


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

branding, salg, udvikling af uddannelsesværktøjer o. lign. Det er den sidste opfattelse, Gran & de

Paoli omtaler som en generel æstetisering af samfundet. Stephensen påpeger, at investeringen i

kultur i denne kontekst forudsætter et output. Dermed ses kultur i en instrumentel optik, hvilket

trækker linjer til Skot-Hansens betragtninger om det problematiske i ikke at være bevidst om de

underliggende rationaler. Det centrale er dog, at der ikke længere skelnes mellem de to

forståelser:

Kunsten, kulturen og kreativiteten er således, [...], blevet skrevet ind i ”den politiske

kildekode”, den er blevet en central økonomisk, samfundsmæssig og dermed også

politisk faktor, som så at sige er til stede overalt (Stephensen 2010: 13).

Det omvendte af ”æstetisering af erhvervslivet” er økonomisering af kulturlivet, som beskrives

som en ny forståelse af, at enhver investering i kultur skal kunne betale sig økonomisk (Gran & de

Paoli 2005: 222). Dette begreb anfægtes af Adornos udgangspunkt om at kunsten skal være

autonom for at fungere som kunst. Det er i den optik nærliggende at spørge til, hvordan kunsten

skal indgå i et samarbejde uden at miste sit grundlag eller sin eksistensberettigelse?

Ifølge Gran & de Paoli kan det have positiv indvirkning på kunsten, at den befinder sig i en ny

situation. De nævner bl.a., at den fælles ambition om at være først og om at gøre nye ting på nye

der bidrager til kunstens udvikling, idet kunsten søger det nye, fornyelsen og eksperimenterne,

hvor erhvervslivet har brug for det affirmativt nye, altså det der er enighed om er nyt; det ”alltid

allerede trendy” (ibid.: 53).

Æstetisering er overordnet et udtryk for det, Gran & de Paoli kalder dedifferentiering, hvilket

dækker over en tendens til mere flydende grænser mellem sektorerne og som potentielt

indebærer et tab af kunstens frihed, men også nye muligheder (ibid.: 242). Det er dermed i de nye

forbindelser mellem kunst, æstetik og erhvervsliv, at kunstens nye roller skal findes. I

Handlingsplanen for 2008-2012 står der om Århus2017-projektet:

[...] et projekt, der redefinerer begrebet ”kulturbegivenhed” [...] Set med kunstens øjne

vil det tilmed være en udfordring at engagere sig og påtage sig en nøglerolle i forhold

til samfundsudviklingen (Århus Kommune, Handlingsplan 2008-2012: 14).

Dette er et eksempel på, at den stereotype opfattelse af kunstnerrollen, som udspringer af den

romantiske idé om kunstneren som et geni med et særligt kald, er på vej ud, og i stedet erstattes

af et syn på kultursektoren på lige fod med finanssektoren. Allerede i 2000 omtalte

Kulturministeriet et behov for denne udvikling:

I Danmark er der imidlertid ikke tradition for at betragte kultursektoren som et

kommercielt erhverv på lige fod med eksempelvis medicinalindustrien. Men denne

Side | 33


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

holdning kan vise sig at være en alvorlig hindring for at udvikle fremtidens velstand i

Danmark. Derfor er der behov for at betragte kultursektoren med erhvervsøkonomiske

briller (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet 2000:18).

Ifølge citatet er der i 2000 et behov for at samtænke kultur og erhverv, men ikke tradition for det.

Lasse Andersson har i sin afhandling fra 2009 lavet en undersøgelse af projektet Dreamhouse i

Aalborg. Aalborg Kommune ønskede at skabe kreative alliancer mellem de to sektorer og

oprettede derfor i 2003 iværksætterhuset Dreamhouse, som imidlertid slet ikke mødte de

politiske forventninger. Dette skyldes ifølge Andersson at det ikke lader sig gøre at italesætte den

slags samarbejder oppefra og ud fra en politisk vision.

Afhandlingen viser igennem kontekstfortællingen, [...], at det ikke lader sig gøre at i-

tale-sætte et samarbejde mellem kultur og erhverv. Hverken virksomhederne eller

kunstnerne efterspørger samarbejdet i nævneværdig grad, og såvel manglen på

kvalitet i de samarbejder, der søges udviklet, som manglen på et marked og en

risikovillig kapital er udtalt (Andersson 2009: 221).

Hvis behovet for æstetisering eller succesfuld samtænkning af kultur- og erhvervssektorerne

eksisterer, men ikke kan realiseres udelukkende som en del af en politisk beslutning, må det

handle om, hvordan det sikres, at denne udvikling ikke foregår på bekostning af hverken den ene

eller den anden sektor. Ifølge Skot-Hansen pågår der i samfundet ”en stigende økonomisering af

kulturen og en kulturalisering af økonomien med oplevelser som omdrejningspunkt” (Skot-Hansen

2007: 20). Brugere af disse oplevelser har meget individuelle forståelsesrammer, hvilket desuden

er i tråd med den selviscenesættelse og det større fokus på selv-branding og identitetsskabende

processer, som vi oplever i dag. Det er altså centralt at skabe en balance mellem de politiske

visioner og de individuelle behov, som især den kulturelle sektor står for. De kreative iværksættere

er i høj grad til stede i Århus – i modsætning til hvad Andersson fandt om Aalborg i perioden 2003-

2007 (Andersson 2009: 18) – og det succesfulde samarbejde mellem kultur og erhverv er måske

netop en forudsætning for, at Århus i forbindelse med Århus2017 kan brandes som en

kulturhovedstad.

3.4 Branding

Når kulturen anvendes i en vækst-tænkning eller i et projekt som Europæisk Kulturhovedstad,

hvor kernen hedder kultur, men hvor der også er andre interesser i spil, blandt andet at profilere

byen internationalt, så tænkes der også i branding. Med Richard Floridas henvisning til

globaliseringen og den deraf afledte større mobilitet kan steder siges at blive noget, der ligesom

produkter kan vælges til og fra. Det er i denne forbindelse vigtigt at skille sig ud, og derfor bliver

placebranding (som, når det handler om byer, også kaldes citybranding) interessant. I retnings-

Side | 34


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

linjerne fra EU-Kommissionen ligger der som nævnt også en udfordring i at gøre programmet

interessant for andre europæere. Disse udfordringer kan imødegås med en brandingstrategi, som

både tydeliggør Århus’ fordele og formår at inkludere byens borgere, således at brandet

accepteres som en naturlig del af Århus. I og med at ”produktet” her er en by, er der dog tale om

en kompleks brandingproces.

Jeg vil kort redegøre for begrebet branding og hvordan det har udviklet sig fra at være

produktbranding til også at omfatte branding af virksomheder. Derefter vil jeg tydeliggøre

parallellen fra virksomhedsbranding (engelsk: corporate branding) til placebranding.

3.4.1 Produktbranding og corporate branding

Hvor brandingteori tidligere primært drejede sig om produktbranding og derfor var fokuseret på

differentiering, logoer og genkendelse, handler det i dag om at tilføre sine produkter eller sin

virksomhed en merværdi. Denne merværdi skal gå ud over selve købet og forbrugssituationen og

få betydning for forbrugerens selvforståelse. Branding skriver sig ind i en samfundsudvikling, som

også er oplevelsesøkonomisk, hvor alle basale behov for længst er dækket, og individet har et

stadigt stigende behov for at skabe sin egen identitet og signalere værdier og fællesskaber

gennem sit forbrug (Lund et al: 2005). Samtidig bliver forbrugeren bombarderet med tilbud, og det

er ikke længere nok for virksomhederne at være bedst og billigst og fortælle om produkternes

fysiske fordele - de er også nødt til at skabe personlige forhold til forbrugerne og positionere sig

med unikke produkter og brands på markedet. 1

I de senere år er brandingbegrebet udvidet til også at omhandle virksomhedens brand,

hvilket benævnes corporate brand (Sandstrøm 2006: 11). Virksomheders brandingstrategier er i

dag en proces, der involverer forskellige interessenter, budskaber og kommunikationsmetoder og

-kanaler. Samtidig er der et behov for internt i virksomheder at skabe et værdigrundlag, en

identitet og en fortælling om virksomheden, der går på tværs af disse forskelligheder. Det betyder,

at man må forholde sig til en udvidelse af produktbrandingteorien, men udgangspunktet er det

samme. Et brand er et løfte om noget andet og mere end det generiske produkt, der gemmer sig

bag brandet. Fortællingen om virksomheden skal – udover virksomhedens kerneprodukt –

indeholde virksomhedens værdier og identitet og desuden tage hensyn til sin modtager.

Ifølge Lars Sandstrøm, der har specialiseret sig i kommunikation og branding, er det ikke længere

interessant at tale om produktbranding alene, idet sammenhængen mellem virksomhedens vision

og forretningsstrategi og produktbrandet skaber et samlet corporate brand. Hans brede definition

af dette er:

1 Også jf. Pine & Gilmores model på s. 27

Side | 35


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

[...] den totale sum af alt der vides, tænkes, føles og forstås af alle interne og eksterne

interessenter om en virksomhed, et produkt en service eller et koncept (Sandstrøm

2006: 19).

Branding er dermed blevet et kompliceret, forretningsstrategisk værktøj, som har mange strenge

at spille på. Man brander i dag i lige så høj grad sin virksomhed som sine produkter, fordi

virksomheder skal forholde sig til stigende krav om f.eks. social ansvarlighed, ærlighed, miljø, etik

og moral, det der også, jf. s. 31, kaldes CSR (Ashworth & Kavaratzis 2005: 512).

3.4.2 Placebranding

Ifølge Gregory Ashworth & Mihalis Kavaratzis, som forsker i branding og urban turisme, handler

placebranding basalt set om at overføre teknikken og teorien fra marketing og branding til steder,

i et bevidst forsøg på at designe og promovere byers og landes identiteter. Der kan imidlertid

opstå nogle vanskeligheder i denne brandingproces.

Det brand man forsøger at skabe skal først og fremmest ”passe til byen”. Steder kan ikke

pludselig erhverve sig en ny identitet på grund af et nyt slogan og et genkendeligt logo på samme

måde som produkter og til dels virksomheder (Ashworth & Kavaratzis 2005: 508). Gran & de Paoli

udtrykker problemstillingen på følgende måde: ”*...+ det handler også om å tilføre stedet en

identitet som angår dem som bor der; en identitet som de ikke kan velge bort” (Gran & de Paoli

2005:181). Hvis brandet og identiteten ikke korresponderer, kan der opstå brand resistance.

Udtrykket dækker over, at byens indbyggere ikke kan identificere sig med brandet, og de ender

med at modarbejde brandet (engelsk: counterbrande) i stedet for at fungere som ambassadører

for det (Marling & Zerlang 2007: 100).

Ashworth & Kavaratzis forholder sig til dette skisma ved at understrege, at mennesker

relaterer til steder og skaber mening med dem igennem nogle processer, som adskiller sig fra den

måde hvorpå mennesker relaterer til produkter. Mennesker skaber mental maps, der hjælper dem

til at navigere gennem en kompleks virkelighed, og det er netop de mentale billeder, som man

indenfor branding og især inden for placebranding forsøger at påvirke:

Place branding centres on people’s perceptions and images and puts them at the heart

of orchestrated activities, designed to shape the place and its future. Managing the

place brand becomes an attempt to influence and treat those mental maps in a way

that is deemed favourable to the present circumstances and future needs of the place

(Ashworth & Kavaratzis 2005: 507).

En overbevisende indsigelse imod den tese, at steder kan indeholde produktbrandets

karakteristika i forhold til identitet, særtræk og personlighed og dermed også bør kunne designes

på samme måde, er, at byer er mere komplekse end produkter. Derfor taler man inden for

Side | 36


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

placebranding om at bygge videre på noget allerede eksisterende og sikre, at de historier der

fortælles om byen så at sige ”bygges ind i byen”. Derudover er ”målgruppen” for placebranding

ikke tydelig, idet byer har flere og mere forskelligartede brugere og interessenter end

kommercielle produkter. Succesfuld placebranding afhænger af denne erkendelse (Ashworth &

Kavaratzis 2005: 511-512).

Det er som nævnt vigtigt, at brandet stemmer overens med byens selvforståelse og borgernes

egne opfattelser af deres by. Den urbane brandings indbyggede paradoks er således at tage

hensyn til byens kompleksitet og mangfoldighed, samtidig med, at brandet skal være skarpt og

tydeligt (Skot-Hansen 2007: 43). Faldgruben ved citybranding er derfor en stereotypisering af

byens egenskaber, udelukkelse af diversiteten og marginalisering af visse befolkningsgrupper, som

ikke identificerer sig med det valgte brand. Da der nødvendigvis vil være tale om en slags ”selektiv

storytelling” (Jensen 2007: 105), vil en citybrandingproces imidlertid uundgåeligt indeholde nogle

stereotypiseringer, og heri ligger hele citybrandingens kompleksitet.

4. Analyse

Baseret på den præsenterede teori vil jeg fokusere på specialets omdrejningspunkt – de politiske

dobbeltheder, den europæiske dobbelthed og det som kan kaldes den kunstneriske dobbelthed,

der placerer sig mellem vækstlag og etablerede kunstnere, jf. min problemformulering på s. 5. Jeg

vil bruge musikbranchen og -miljøet i Århus som eksempel i forsøget på at skitsere de forskellige

aktørers interesser. Århus2017 er et projekt, som er midt i en udvikling, og med basis i de i

teoriafsnittet præsenterede synsvinkler og problemstillinger vil jeg foretage en analyse af, hvor

Århus befinder sig pt. i processen, samt sammenligne med tidligere kulturhovedstæder.

Afslutningsvis vil jeg desuden diskutere specialets tese om, at Århus i forbindelse med Europæisk

Kulturhovedstad 2017 kan brande sig specifikt som vækstlagsby.

Analysen er baseret på kilder fra Århus Kommune, Århus Byråd, Sekretariatet for Århus2017,

både officielle publikationer, trykte eller i digital form, og diverse dokumenter fra byrådsmøder,

workshops og seminarer. Derudover anvender jeg rapporter og dokumenter fra flere ministerier,

EU-kommissionen og Impacts08 1 i Liverpool. Jeg anvender desuden min viden fra deltagelsen i den

kulturelle kortlægning af Århus, samt personlige interviews med 2017-sekretariatet.

4.1 Dobbeltheder

I min analyse vil jeg fokusere på de dobbeltheder, som er en del af en politisk vedtaget satsning i

størrelsesordenen Europæisk Kulturhovedstad. Projektet er tværsektorielt, og indenfor

kommunalpolitik betyder dette, at økonomien i projektet hentes fra forskellige ”kasser”, og derfor

1 Et forskningsprojekt i forbindelse med Liverpools titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2008

Side | 37


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

er der selvfølgelig forskellige interesser i spil. I en politisk kontekst er måden hvorpå man taler om

– eller ikke taler om – disse forskellige interesser altid vigtig, og kan være afgørende. Som jeg

senere vil komme ind på, kan det være svært at tyde eventuelle uenigheder ud fra det ofte

højspændte sprog i politiske dokumenter. Netop derfor kan der være en idé i at se på, hvor den

diskursive magtkamp trækker holdningerne hen – derfor er alle dokumenter og møder også

angivet med dato i specialet.

Med udgangspunkt i de politiske papirer, som er udgået fra Århus Kommune og de retningslinjer,

der er lagt for Århus2017, vil jeg undersøge, hvilke rationaler, der ligger til grund for beslutningen

om at søge titlen og skitseringen af processen frem mod 2012. Jeg vil inkludere indlæg i

dagspressen for at eksemplificere brugen af rationaler, men mit primære fokus vil ligge på

skismaet mellem kultur og erhverv og mere specifikt hvilke aspekter Århus Kommune har lagt

vægt på i forbindelse med Byrådets vedtagelse af satsningen på titlen som Europæisk

Kulturhovedstad i 2017.

Afsnittet er inddelt i tre underafsnit, som hver behandler en ”dobbelthed”. Disse

repræsenterer forskellige vinkler, men udspringer af den overordnede problemstilling, som

befinder sig mellem kultur og erhverv.

4.1.1 Mellem kultur og erhverv

Som jeg viste i afsnittet om oplevelsesøkonomi på s. 26 er kultur i den grad kommet på den

politiske dagsorden som en ressource i den globale konkurrence om højtuddannet arbejdskraft.

Når man læser nationalpolitiske publikationer som f.eks. Erhvervs- og Byggestyrelsens Vækst via

Oplevelser fra 2008, er skellet mellem kultur og erhverv nærmest opløst, og også i

Kulturministeriets rapport fra 2006 lægges der op til et samarbejde på tværs, idet det i

indledningen pointeres, at ”Danmarks kreative potentiale skal udnyttes optimalt” (Kulturministeriet

2006: 2).

I Storbritannien har man længe defineret kulturen og de kreative erhverv meget bredt og

anset dem som den potentielt vigtigste ressource til økonomisk vækst. Dette citat af Blairregeringens

første kulturminister, Chris Smith, viser tydeligt, hvordan der ikke skelnes mellem de

niveauer, som kulturen og de andre sektorer opererer på:

This is not in any sense to downplay the importance of the traditional nurturing of

cultural and creative activity; indeed, that is even more vital because it is the seedbed

from which the creative industries spring. But it is to recognize fundamentally that the

intrinsic cultural value of creativity … sits side by side with, and acts in synergy with, the

economic opportunities that are now opening up (Smith 1998: 26).

Side | 38


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Jan Løhmann Stephensen taler i sin afhandling om det kulturelle eller kreatives dobbelte

potentiale, som består i koblingen af forståelsen af kultur som en bærende kategori på lige fod

med andre indsatsområder og kultur legitimeret gennem andre områder, f.eks. branding

(Stephensen 2010: 14). Det kulturelle og det kreative blandes i høj grad sammen i den engelske

strategi, som det også sker i citatet. Tidligere anvendtes begrebet cultural industries, hvor det

senere blev udvidet til creative industries, hvormed det kom til at indgå på lige fod med

finanssektoren og desuden fungere som Storbritanniens ”brand” (Schlesinger 2007: 379).

Nogle forskere går så vidt som til at sige, at skellet mellem kultur og erhverv i dag er ikkeeksisterende

og kan her anvende oplevelsesøkonomi som et eksempel, men denne vinkel fordrer

et blik på, hvad en sådan sameksistens betyder, for kulturen generelt og i konkret, kommunal

sammenhæng. Umiddelbart er ECoC et oplagt eksempel på, at det giver mening at samarbejde.

Men er der tegn på, at den ene sektor prioriteres frem for den anden? Er det i det hele taget et

sundt samarbejde? Og i så fald i hvilken forstand?

4.1.1.1 Beslutningen blev taget

At Århus skulle kandidere til titlen Europæisk Kulturhovedstad i 2017 blev foreslået af Venstre og

Konservative i 2007. I forslaget fremhæves det alsidige århusianske kulturliv og en lang

kulturtradition samt helt specifikt Århus Festuge og ”*...+ enkelte fyrtårne, der sågar rager op på

den europæiske og globale scene” (Århus Byråd, Bilag til byrådsmøde 9.5.07). Dette fokus på

kulturinstitutionerne i byen nuanceres med et ønske om at disse ”[...] i højere grad kommer ud i

byrummet og ikke kun foregår i lukkede rum” (ibid.). Kulturbegrebet udvides imidlertid med et

forslag til temaer, som inkluderer digitale byrum i sammenhæng med IT-byen på Katrinebjerg og

dermed det der kan kaldes de kreative industrier. Kulturforvaltningen påpeger i sin udtalelse

vedrørende forslaget, at kulturhovedstadsprojektet skal sikres bred forankring, både ved at gøre

det til omdrejningspunkt i Århus Kommunes kulturpolitik, og ved at inkludere så mange forskellige

interessenter som muligt. Dermed opfattes Århus2017 af Kulturforvaltningen som et langsigtet

projekt, der rækker ud over værtsåret.

Kulturhovedstadsprojektet bør være et naturligt skridt i formuleringen af en langsigtet

strategi for kulturen i Århus. En strategi, der tager udgangspunkt i det eksisterende

kunst- og kultur-miljø, men som i tid og indhold rækker ud over 2017 og som dermed

bliver et vigtigt led i en varig styrkelse af kommunens kunst og kultur (Århus Byråd,

Bilag til byrådsmøde 21.11.07).

Der er umiddelbart ikke divergerende politiske holdninger at finde i forhold til forslaget, og i

Kulturforvaltningens udtalelse nævnes det også, at ”Kultur og Borgerservice [...] længe [har]

arbejdet hen imod, at visionen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, bliver et centralt

ankerpunkt i Kulturpolitik 2008-2011, som skal behandles af Byrådet i efteråret 2007” (ibid.). Dette

Side | 39


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

peger på en slags delt ansvarsfølelse mellem det parti, som bragte projektet på banen og det

område, som projektet organisatorisk forankres i, nemlig Kulturforvaltningen. Jørn Langsted, der

gennem mange år har forsket i udviklinger i kulturpolitikken, og som medlem af Århus Kommunes

Kunstråd kender til den kulturpolitiske virkelighed i Århus Kommune, ser en tendens i den

kulturpolitiske beslutningsmetode til at søge konsensus på et meget tidligt tidspunkt. Han

problematiserer tilbøjeligheden til at holde de politiske uenigheder for lukkede døre og ikke

fremsætte forslag, før konsensus er etableret, hvilket han ser som en forringelse af borgernes

demokratiske muligheder for at blande sig i debatten (Langsted 2000: 7). I forhold til Århus2017 er

der påfaldende få tydelige uenigheder i Byrådet, og dette kan enten ses som en bekræftelse af

Langsteds observation eller som et udtryk for, at de forskellige grupper i det besluttende organ i

Århus Kommune alle har set muligheder i kulturhovedstadsprojektet. Med andre ord, at de har

ment, at satsningen på den ene eller den anden måde er pengene værd.

I en vurdering af, om projektet er indsatsen værd, er det de forskellige kulturpolitiske

rationaler, der trækkes på, jf. afsnit 3.1.2. I en byrådsbehandling af de foreslåede visionstemaer for

Århus2017 d. 9. juni 2010 blev Byrådet af gruppeformand for Venstre, Henrik Vestergaard,

opfordret til, at ”[...] [det] begynder at bevæge [sig] væk fra, at det her er et kunst- og

kulturprojekt til at anerkende og erkende, at det er et byprojekt; at det er hele byens projekt”

(Århus Byråd, Byrådsmøde 9.6.10). Vestergaard bakkes op af kulturrådmand Marc Perera

Christensen (K): ”Dette er ikke et kunst-projekt, dette er ikke et kulturprojekt, dette er et

byprojekt, [...] Det er et projekt, som skal drive kultur-udviklingen, [...] byudviklingen og [...]

erhvervsudviklingen”(ibid.).

Denne brede vinkel anlægges ligeledes i Kulturforvaltningens indstilling til Kulturpolitikken

2008-2011, hvor det lyder:

Endelig skal det pointeres, at der med Byrådets beslutning om, at Århus Kommune skal

arbejde for at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, lægges op til et projekt, som

ikke kun vil omfatte kulturområdet, men som forventes at påvirke en række øvrige

politikområder i kommunen, herunder bl.a. byplanlægning, byudvikling, infrastruktur,

sport- og fritidsområdet, erhvervsområdet, turisme og branding mv. (Århus Kommune,

Indstilling til Byrådet vedr. Kulturpolitik 2008-2011).

Man kan sige, at kulturhovedstadsprojektet qua sin relevans for mange forskellige politiske

områder har tilsvarende mange legitimeringsårsager. Stephensen påpeger, at selve italesættelsen

af det kulturelle felt – og herunder de kreative erhverv – som det potentielt mest voksende og

vækstskabende område i samfundet giver mulighed for at tale om nødvendigheden i at satse på

kreativitet som en samfundsopgave (Stephensen 2010). Det er vel at mærke en økonomisk

diskurs, som fører til denne mulighed, og det er dermed også i den økonomiske diskurs, at

projektet finder sin legitimeringsgrad. Et lidt underspillet eksempel på dette kan ses i

Kulturpolitikken 2008-2011:

Side | 40


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

En realisering af de initiativer, der er omfattet af satsningsområderne, vil medføre et

betydeligt løft for kulturlivet i Århus – et løft der er nødvendigt, hvis Århus i 2017 skal

være Europæisk Kulturhovedstad (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011: 10).

Det er som nævnt forventet, at Århus som Europæisk Kulturhovedstad vil skabe udvikling, både

økonomisk, internationalt og byudviklingsmæssigt. Når ordet nødvendighed bruges som her i

kulturpolitikken lægges der et pres på de, der ønsker ovennævnte udvikling, for at give kulturlivet i

Århus et løft. Projektet finder sin legitimering i en økonomisk forventningsramme, hvilket også kan

bruges strategisk. Kulturpolitikken 2008-2011 omhandler en periode, der ligger flere år forud for

kulturhovedstadsåret, men projektet er allerede omdrejningspunkt for denne kulturpolitik. Dette

kan netop læses som en strategisk anvendelse af projektets italesættelse som en central faktor i

den ønskede byudvikling.

Som ovenstående to citater demonstrerer, er der på det tidspunkt hvor beslutningen om at lade

Århus kandidere til ECoC og projektet blev indskrevet i Kulturpolitik 2008-2011, på samme tid

fokus på projektets kerne – kulturen – og på de forventede effekter projektet kan have for et langt

bredere politisk felt. Denne parallelitet blev skitseret af daværende kulturrådmand Flemming

Knudsen (S) på det byrådsmøde i 2007, hvor forslaget blev stillet:

At blive Europæisk Kulturby er en stor chance for byen – vi får et naturligt springbræt til

at profilere Århus som markant kulturby, nationalt såvel som internationalt. Vi får også

– og det er nok endnu vigtigere – en enestående mulighed for indadtil at sætte endnu

mere skub i byens kunst- og kulturliv, i bredeste forstand (Knudsen in Århus Byråd,

Byrådsmøde 9.5.07).

Ifølge citatet drejer det sig først og fremmest om en profilering af byen, men i næste åndedrag

betones vigtigheden af projektet for det lokale niveau, som skal have glæde af et skub til byens

kunst- og kulturliv. Til sidst påhæftes udtrykket ”i bredeste forstand”, som dækker over, at kunstog

kulturliv ikke skal forstås ud fra det smalle kulturbegreb. Knudsen taler om det brede

kulturbegreb, hvor man indtænker en mere generel byplanlægning og -udvikling. Der kan følgelig

være tale om en form for cultural planning, hvor man – også i bred forstand – tænker i rammer og

mulighedsskabelse: ”Der skal investeres i rammerne *...] men der skal også investeres i indhold.

Det handler altså ikke bare om fyrtårne, men også om mangfoldighed” (ibid.).

4.1.1.2 Visioner for Århus2017

Disse rammer kan bl.a. findes i det forslag til visionstemaer (se bilag 1), som er fremlagt af

Kulturforvaltningen og vedtaget i Byrådet d. 9. juni 2010. Tretten visioner er stillet op, men her

Side | 41


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

skal kun nævnes nogle få, der skitserer, hvordan man forestiller sig, at visionerne kan forme

kulturhovedstadsprojektet. Titlen på den første vision, Visionen om den skabende kunsts

forandringskraft, trækker på det rationale, som Dorte Skot-Hansen kalder ”social forandring”, hvor

kultur ses som middel til social opstigning (engelsk: empowerment), og vigtigheden af rammer for

skabende kunstudfoldelse betones. Den anden vision, Visionen om den kreative by, ligger i

forlængelse heraf, idet fokus her er på dét at skabe. Der er i visionen en eksplicit reference til

Richard Floridas betoning af den kreative klasses innovative arbejdsform (Bilag 1, s. 87), samt en

fremhævelse af vigtigheden af en tættere relation mellem kultur- og erhvervsliv. Kultur og erhverv

har som samlet felt ligeledes en plads i Kulturpolitik 2008-2011, hvor fordelene ved koblingen for

erhvervslivet ligger i udviklende bidrag til produkter, design, ledelse og profilering, samt i det

”Richard Floridaske” faktum, at et dynamisk kulturliv giver bedre muligheder for at tiltrække og

fastholde kvalificeret arbejdskraft. For kulturlivet kan snitfladen med erhvervslivet betyde en

styrkelse af dets forretningsmæssige kompetencer samt et grundlag for større omsætning og

eksponering (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011: 36, Gran & de Paoli 2005: 221). Der er

ikke noget i kulturpolitikken, der peger på nye muligheder for kunstnerisk udvikling, hvilket Gran &

de Paoli ellers nævner som en potentiel fordel for kunsten, og de beskrevne fordele er altså

primært økonomisk funderede. Rationalet her er derfor økonomisk vækst, hvilket ikke er uden

betydning for forståelsen af kulturhovedstadsprojektet

Den tredje vision, Visionen om den åbne og levende by, er baseret på flere rationaler. Social

forandring ses i visionens ønske om byrum, der giver byen puls og genererer fællesskab for byens

borgere, mens underholdnings-rationalet ligger bag idéen om byrum, der tillige fungerer som

kulturelle arenaer, bl.a. til glæde for turister. De planlagte byomdannelsesprojekter, herunder

helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj 1 , er yderligere baseret på social forandring.

De tre ovennævnte visioner betegnes kernevisioner, men også nr. 11, som skal være en del

af en fremtidsvision, er interessant i denne sammenhæng: Vision om en by hvor ungdom giver

byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen tager udgangspunkt i Århus’ demografiske

sammensætning med en stor andel af unge, heraf en overvægt af studerende. Der fokuseres i

visionen på den dynamik, som unge kreative skaber, og det konstateres, at ungdommen er værd

at satse på, da den ”*...+ er en af byens nøgler til fremtiden” (Bilag 1, s. 90), hvilket også er i kraft af

Århus’ status som uddannelsesby. Rationalet i visionen er en blanding af oplysning og maskeret

økonomisk vækst, formuleret som en investering i fremtiden.

En storby som Århus lever først og fremmest af det, man plejer at kalde ”vækstlaget” –

det kulturelle vækstlag, videns vækstlag, det skabende vækstlag. Universitetet sammen

med de øvrige uddannelsesinstitutioner skaber forudsætninger for Århus som en

levende, skabende by, ung by. [...] [...] Den unge og alternative kultur er en

1 Bydelen betegnes med sine store sociale problemer som en ghetto. Det blev i 2007 besluttet at foretage en

omfattende fornyelse af området. www.helhedsplangellerup.dk (27.7.10)

Side | 42


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

hybridkultur, som låner og anvender alle medier og udtryk i en blandingsform, hvor

krop, nye medier, netværk og musik udgør helheder, hvor social-erhvervs-kunst-miljøpolitik

mixes (Bilag 1, s. 91).

Den eksplicitte kommentar om rationalet bag denne vision, udtrykt som ”social-erhvervs-kunstmiljø-politik”,

er en lidt uskøn sammensætning, der muligvis dækker over, at rationalerne er svære

at skille fra hinanden, og det er her Skot-Hansens sidste rationale – den æstetiske oplevelse – kan

hjælpe til at forklare visionen. Den æstetiske oplevelse kan være svær at læse ud af politiske

beslutningspapirer, som dem dette speciale trækker på. Denne vision er dog i følgende citat tæt på

at formulere et rationale, der har den æstetiske oplevelse i centrum, idet den med udtrykket ”går

længere” insisterer på, at der blandt de unge opstår noget andet og mere end et håndgribeligt

output:

Blandt de unge møder vi en meget broget og bevægelig kultur, som trives både med og

mod byen. Der testes grænser, udformes nye stilarter, og de unge er koblet til alverdens

subkulturer med egen musik, mode og sprog. Her er mangfoldigheden størst og det er

en mangfoldighed, der går længere end den ”multikulturelle” (ibid.).

Umiddelbart er mangfoldighed og uafhængigt kulturforbrug og -skabelse i centrum, men uanset at

ungdommen og vækstlaget anerkendes som den gruppe, der eksemplificerer ovenstående, så ses

deres kulturforbrug og -skabelse også som noget, der ”*...+ kan præge helheden i større grad –

både i tænkning og i handling og kulturelt” (ibid.), og visionen finder dermed sin afgørende

legitimering i fremtiden, fordi der er en ungdom. ”Hvis Århus vil bruge dette projekt til at se

fremad, er det givet, at denne gruppe bliver afgørende for byens udvikling” (Bilag 1, s. 90).

4.1.1.3 Kulturen som drivkraft?

Det er gennemgående i visionstemaerne, at kultur opfattes som drivkraft i forhold til resten af

samfundet, og det er også referencer til andre områder end kulturen, der trækkes frem for at

forklare visionerne. Når Byrådet konstaterer, at Århus2017 ikke er et kulturprojekt, men et

byprojekt, som i øvrigt skal vise omverdenen, at Århus er en markant kulturby, er det nogle klare

henvisninger til bl.a. Richard Florida, der ligger mellem linjerne: Århus skal satse på kulturen,

således at den bemærkes af turister, som skal finde en levende og åben by. Århus skal derudover

sætte rammerne for at kreativitet kan blomstre, således at hele byen er attraktiv for den

arbejdskraft og de virksomheder, den gerne vil tiltrække. Kulturgeograf Søren Smidt-Jensen

opfatter denne rækkefølge som noget, der har ændret sig:

Side | 43


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Tidligere var kultur noget, der opstod, fordi der var et byliv, mens forholdet kultur og by

i dag synes at være sat på hovedet i og med at kultur er blevet en dynamo for byers

udvikling (Smidt-Jensen 2007a: 3).

Citatet er rammende, men spørgsmålet er, om Århus2017 repræsenterer et positivt mødested for

kultur og erhverv, eller om kultur i virkeligheden er underlagt erhverv i en hierarkisk tænkning af

mødet? Forsker i planlægning Darrin Bayliss siger, at

[…] culture is now both an economic sector embedded in diverse growth industries that

can contribute to increased employment and area regeneration, and a resource crucial

to the re-imaging of cities and regions as places for tourists, investment and mobile

skilled labour (Bayliss 2007: 890).

Han illustrerer hermed det dobbelte potentiale, som Stephensen tillægger kulturen (jf. s. 39) i det

moderne samfund, hvor risikoen er, at kulturen kommer til at fungere som ”leverandør” i den

økonomiske resultatorienterede virkelighed. Ifølge Palmer-rapporten, som er den mest

omfattende sammenlignende evaluering af tidligere europæiske kulturhovedstæder, foretaget af

Palmer-Rae Associates i 2004, er det ikke tydeligt, at kulturen skulle være drivkraft i

kulturhovedstadsprojekterne:

Although the cultural programme of an ECOC may have received substantial attention

in terms of public and media interest, it was generally viewed as separate from other

initiatives embodied in the objectives of the cultural year. The ECOC cultural

programme was not often considered as a unifying force within the process of city

development (Palmer/Rae 2004a: 17).

Rapporten omtaler her også den massive opmærksomhed, som de europæiske kulturhovedstæder

får, og det er måske netop i den måde, som Århus brander sig på overfor omverdenen, at en

balance mellem interesseområderne kultur og erhvervsliv kan findes. Dette vil jeg vende tilbage til

i casen, afsnit 4.2, og i det opsamlende afsnit 4.3.2.

4.1.2 Etableret kultur vs. vækstlag

Hvis kulturen er drivkraft i byens udvikling, hvad er så drivkraft for kulturen? Drivkraft kan både

beskrives som noget, der driver kulturen frem, noget der skubber til rammerne, så de flyttes,

strammes eller udvides, og noget, der har kraft eller talent. Det er dermed oplagt at pege på

vækstlaget som drivkraft for kulturen. Vækstlaget er et kreativt lag i samfundet, som dels er et led

i en kulturel fødekæde, men som også besidder særlige kvaliteter i sig selv: bevægelighed,

Side | 44


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

dynamik, åbenhed. Kulturministeriets ”vækstlagsudvalg” formulerede det i 2007 således i forhold

til det rytmiske musikvækstlag:

Kompetencer som kreativitet, socialitet og entusiasme bør nævnes. [...] Vækstmiljøerne

virker sammen med musikken som kommunikator, fortolker og reflektor af de kulturer,

generationer og befolkningsgrupper, som udvikler nye udtryk og kulturelle såvel som

samfundsmæssige identiteter (Kulturministeriet 2007: 6).

Medlemmer af vækstlaget er ofte dem, der har fingeren på pulsen i forhold til at indfange og

skabe det nye og sprænge rammerne. Af den grund indeholder vækstlaget typisk en høj grad af

tolerance og heterogenitet, og dermed agerer det ikke ”bare” kreativ rugekasse for en videre

professionel udvikling, men kan kvalificeres i kraft af dets status som vækstlag.

I forhold til Richard Floridas definition af den kreative klasse indtager vækstlaget en lidt

speciel plads: Mange medlemmer af vækstlaget er udøvende kunstnere eller arbejder på anden

måde frivilligt med kunst, dvs. arbejdet er ofte ulønnet og er ikke en del af en ansættelse. De kan

imidlertid opfattes som ”*...+ hvis ikke *...+ en allerede integreret del, så i hvert fald som aspiranter

til medlemskab af den kreative klasse” (Jensen et al. 2009: 37).

4.1.2.1 Den skabende kunst

Visionstemaerne er i denne forbindelse særlige interessante, da de specifikt peger på ”den

skabende kunst” som en vigtig faktor for udviklingen i Århus, jf. s. 42:

Visionen om den skabende kunst i forhold til samfundet tager afsæt i det at skabe frem

for det at opleve. Der pågår i tiden et kulturpolitisk skifte i Århus, hvor den skabende

kunst nu placeres som drivkraft i kulturen, især i forbindelse med Godsbanen, Promus,

Filmbyen m.m. (Bilag 1, s. 86)

Den første vision i indstillingen til Byrådet, Visionen om den skabende kunsts forandringskraft,

omtaler ovenfor helt konkret et politisk skifte i Århus, der sætter det som Lasse Andersson

benævner produktionsorientering, centralt i visionstemaerne for Århus2017. Der står videre:

Visionen handler om at give yngre, nyskabende kunstnere optimale muligheder for, at

de kan agere og udvikle sig professionelt i Århus og i regionen - at fødekæden hænger

sammen (ibid.).

At visionen nævner det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik – Promus – er ikke tilfældigt.

Centret er netop et led i den ovennævnte udvikling henimod produktionsorientering, i hvilken

Side | 45


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

også Filmby Århus 1 og Godsbanen 2 indgår. Lederen af Promus, Jesper Mardahl, understreger

denne strategi:

Promus støtter vækstlaget, men det ligger jo i selve betegnelsen vækstlag, at det er

meningen, at det er noget, der skal vokse og blive større. Der skal altså så at sige være

noget eller nogen til at opsuge vækstlaget, og den dynamik mellem undergrunden og

de etablerede er noget, Promus gerne vil facilitere (Mardahl 12.5.10).

Det er både professionelle og amatører, der skaber kunst, men når der tales om at skabe de bedst

mulige rammer for ”yngre kunstnere”, vil dette ofte betyde de unge kreative, som kan siges at

tilhøre vækstlaget. Disse forstås både i visionstemaet og af Jesper Mardahl som en del af en

fødekæde, altså primært som medlemmer af et ”lag”, hvorfra den professionelle kunst kan vokse.

De nye produktionscentre i Århus – Filmby Århus, Promus og Godsbanen – er et led i planen frem

mod 2017 og bygger dels på denne rugekassetænkning, som i sidste ende drejer sig om at skabe

forretning ud af kunsten. Centrene er dog i høj grad også funderet på rationalerne social

forandring og oplysning, hvilket bedst illustreres med amatørerne. Ifølge Dorte Skot-Hansen kan

disse opdeles i tre overlappende ”grupper”. 1) Nogle amatører stræber efter den største

kunstneriske kvalitet i deres produkter, qua deres fokus på selve kunsten i et oplysningsrationale.

Disse vil typisk have som mål at etablere sig som professionelle. 2) Andre arbejder frivilligt med

deres kunst, af lyst og for at indgå i bestemte sociale netværk, hvorfor det kulturelle rationale for

denne gruppe beror på social forandring. 3) Endelig eksisterer der et ”hybridrationale” mellem de

to ovenstående, som forklarer den gruppe af amatører, for hvem det at udtrykke sig kunstnerisk

bliver deres identitet. Dette sker både via det sociale netværk og i deres selvopfattelse, som f.eks.

sættes på spidsen overfor et eventuelt publikum (Skot-Hansen 2005a: 36).

Sandsynligvis er det muligheden for at identificere sig som skabende kunstner og at gøre sit

kunstneriske udtryk til en livsstil, som gør amatørerne villige til at arbejde med kulturen uden at

kunne leve af det. Hvis man sammentænker de idealistiske elementer i Skot-Hansens opfattelse af

amatørerne, ses potentialet ved vækstlaget tydeligt, da det både omfatter høje ambitioner om

kvalitet og behov for identitetsskabelse og -styrkelse. Det er dermed logisk at satse på

produktionscentre, som søger at professionalisere ”branchen” og synliggøre fødekæden. Ifølge

1 http://www.filmbyaarhus.dk/ (24.6.10) Filmby Århus blev etableret i 2003 med det formål at samle film- og

medievirksomheder i en dynamisk erhvervspark med mange forskellige formål og udveksling på kryds og tværs.

Projektet har dog slet ikke levet op til forventningerne, og det konstateres i en evaluering fra marts 2010, at ”Filmby

Århus ikke er lykkedes med at integrere talentlaget med det etablerede filmmiljø i Århus. Et samlet miljø, hvor de

etablerede virksomheder og det kreative talentlag kunne udgøre en frugtbar enhed, var ellers et vigtigt element i de

oprindelige tanker bag Filmby Århus. http://www.filmbyaarhus.dk/Pressemeddelelser-177.aspx (24.6.10)

2 http://www.godsbanen.dk/ (24.6.10) Godsbanen er et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur,

som officielt åbner i 2011. Århus Kommune har i planlægningsfasen inddraget vidt forskellige aktører, særligt er

repræsentanter fra kunstarternes vækstlag blevet inviteret til at komme med input, og det er forventningen, at

produktionscentret vil kunne skabe helt nye forgreninger indenfor tværkulturel kunstproduktion.

Side | 46


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Lasse Andersson er det også netop faciliterende rammer for den skabende kunst, der er brug for i

den kreative sektor.

Oprettelse af produktionscentrene kan på en og samme tid være udtryk for en

produktionsorientering, og et ønske om at støtte kreative erhverv og samle dem i klynger, særligt

ses det sidste i Filmby Århus. Professionaliseringstanken skabt med det udgangspunkt, at kunsten

er et erhverv, et kreativt erhverv.

Udvikling i produktionsmiljøerne er ensbetydende med veludviklede kunstneriske

fødekæder, hvor vækstlag og talenter har rum til at udfolde sig, og hvor etablerede

kunstnere og kulturinstitutioner også tager ansvar for at stimulere og udfolde

potentialet blandt talenter og vækstlag. Udvikling fordrer således dialog og samspil på

tværs af de forskellige led i fødekæden [...] (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011:

8).

Darrin Bayliss henviser i sin artikel The Rise of the Creative City: Culture and Creativity in

Copenhagen til en rapport bestilt af Københavns Kommune i 2004 – Copenhagen as Creative City

(Bayliss 2007: 899) – som anbefaler en hjælp til de kreative virksomheder bestående af udveksling

og inspiration, rådgivning og sparring ang. formelle procedurer, støttemuligheder,

mentorordninger etc., hvilket er noget af det, som kulturpolitikken i citatet ovenfor beskriver som

et tovejs-ansvar og essentielt for produktionsmiljøerne.

4.1.2.2 Mellem etablerede kunstnere og vækstlag – mellem fyrtårne og kreative miljøer

Århus Kommune har i sin kulturpolitik fokus både på fyrtårne og på vækstlag. Under diskussionen

af visionstemaerne i Århus Byråd blev det ene således ikke nævnt uden det andet, dog hver gang

med fyrtårnene først. Før vedtagelsen af kulturpolitikken udtalte byrådsmedlem Henrik

Vestergaard (V) eksempelvis følgende:

I forbindelse med den kommende vedtagelse af en ny kulturpolitik vil Venstre kæmpe

videre for, at de kulturelle flagskibe, så som børneteaterområdet, bliver prioriteret

højest. Uden kvalitet er kulturhovedsstadssatsningen nemlig halsløs gerning (Århus

Kommune, Artikel ang. budgetforliget 2008).

Det er, som eksemplet med Odense viste (jf. s. 24), nemmere at remse nogle store

kulturinstitutioner op end at pege på de kreative miljøer Det er også lettere at se en

gennemslagskraft i store bygninger med store budgetter, end at fordele pengene og håbe på, at

innovationen blomstrer fra miljøerne. Dette citat fra Kulturpolitikken antyder imidlertid, at

fyrtårnene ikke ses som den vigtigste faktor i Århus:

Side | 47


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

En bys kulturelle profil vil altid være præget af de store kulturinstitutioner og -

begivenheder, men Århus skal også fremstå med et internationalt ry som byen, der

satser på den enkelte kunstners muligheder for udfoldelse og eksperimenteren og på,

at også små kulturinstitutioner eksponeres både i byen og internationalt (Århus

Kommune, Kulturpolitik 2008-2011:9).

At sætte rammer for den kreative udvikling fra kommunal side kan, som jeg beskrev i sidste afsnit,

vise sig at være balancen mellem at satse på kulturinstitutioner eller på mere uorganiserede,

kreative miljøer. Når man taler om at rådgive de kreative erhverv og vækstlaget, hvormed man

professionaliserer, men samtidig skaber mulighed for kreativ udfoldelse, er det helt i tråd med

Floridas (og Jane Jacobs’) opfattelse af byen som et økosystem, der med lidt hjælp kan være

selvkørende. Det er også denne bottom-up-tankegang, Lasse Andersson efterspørger på baggrund

af sin undersøgelse i Aalborg, som viste, at top-down-initiativer risikerer at efterlade tomme

bygninger uden det ønskede indhold. Ved at fokusere nedefra og op sikrer man sig indhold til

rammerne.

Denne tankegang kan sammenlignes med 2017-sekretariatets tilgang til selve processen i

projektet, hvor åbenhed er en central rød tråd, hvilket bl.a. har betydet, at man endnu ikke har

kunnet – eller villet – lægge sig fast på et bestemt tema for Århus2017. Nikolaj Sørensen fra 2017-

sekretariatet formulerer det således:

Vi insisterer på at fastholde den kreative proces, og på det polyfoniske. At indføre et

kaos i byen og se hvem der reagerer, det er helt klart et delmål. På den måde tror jeg,

at cultural planning trods alt er mere konventionel end os. [...] Godsbanen kan ses som

en slags manifestation af cultural planning (Sørensen 23.6.10).

Strategien har indtil videre fået medlemmer af Byrådet til at lykønske sekretariatet og kalde det

”modigt” og ”imponerende”. Det er et udtryk for, at noget har virket. På byrådsmødet i 2007, hvor

forslaget om Århus2017 blev præsenteret, sagde Henrik Vestergaard (V) nemlig: ”Hvis vi blot

byder på alt, så ender det jo ofte med, at vi byder på ingenting” (Vestergaard in Århus Byråd,

Byrådsmøde 9.5.07). Udtalelsen dækkede over en forventning til en snarlig afklaring af, hvad

Århus skulle satse på i ansøgningen, mens hans udtalelse på byrådsmødet d. 9. juni 2010 udtrykker

en anden holdning:

Jeg er dybt imponeret over, at man kan håndtere en sådan proces; [...], at man kan

sikre at denne her proces skrider fremad, [...] samtidig med at man ikke – for sådan

virker det – ikke har et fast fastlåst tema inde i hovedet om hvor man gerne selv vil hen;

man er åben overfor netop at lade projektet udvikle sig. Jeg tror det kan blive den helt

Side | 48


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

afgørende faktor i at Århus måske bliver kulturhovedstad i 2017 (Vestergaard in Århus

Byråd, Byrådsmøde 9.6.10.).

At vælge et fokus vil alt andet lige være at gå imod 2017-sekretariatets procesorienterede ideologi

om åbenhed, herunder deres insisteren på ikke at vælge et tema. Der er imidlertid også risici

forbundet med en så åben strategi, og projektet er i dagspressen blevet kritiseret for ikke at være

præcist nok. Også i Byrådet anes der trods alt et mindre pres: ”Der er ingen tvivl om, at vi skal

snart ind i en proces, hvor vi har relativt få temaer” (Steen B. Andersen (S) Århus Byråd,

byrådsmøde 9.6.10).

4.1.3 Skal kulturhovedstadsprogrammet stiles mod Århus eller resten af Europa?

Da Henrik Vestergaard i 2007 efterlyste en snarlig afklaring på tematisk fokus for

kulturhovedstadsprojektet (jf. ovenfor) talte han ind i en overordnet diskussion om balancen

mellem rationalerne økonomisk vækst og oplysning eller social forandring. Den diskussion kan

føres videre til forholdet mellem at satse på europæisk interesse og lokalt engagement.

Der ligger i retningslinjerne fra EU-kommissionen en forventning om, at kulturhovedstadsprogrammet

dels skal styrke borgernes følelse af at være europæiske medborgere og dels skal

kunne tiltrække et europæisk publikum, jf. afsnit 2.1. Det synes umiddelbart hensigtsmæssigt at

koncentrere sig om at gøre sig attraktiv på europæisk plan, både pga. en forventet stigning i

antallet af turister og fordi det er ét af hovedmålene i den århusianske kulturpolitik: ”Århus er

kendt nationalt og internationalt som en markant kulturby [...+” (Århus Kommune, Kulturpolitik

2008-2011: 4). Det kan blandt andet ske ved at etablere nogle fyrtårne, som netop er til at få øje

på i international sammenhæng. Ifølge en amerikansk undersøgelse, som økonom og forsker i

byplanlægning Ann Markusen henviser til, er det dog ikke nødvendigvis en økonomisk fordel at

satse på de internationale besøgende:

Though the researchers found that out-of-town tourists spend about twice as much as

local residents when visiting a cultural destination, overwhelming numbers of visits are

made by local residents or by visitors who came to the city for other reasons

(conventions, family) and were as likely to stay with family and friends as at a hotel.

Thus local and regional residents may be more important as cultural policy targets than

visitors (Markusen 2009: 30).

For 2017-sekretariatet er det at tiltrække turister ikke omdrejningspunktet: ”I 2017-sekretariatet

har vi fokus på at skabe et løft for byen – så skal turisterne også nok komme” (Sørensen 23.6.10).

Det er dog et faktum, at Europæisk Kulturhovedstad genererer et højere antal hotelovernatninger

Side | 49


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

både i selv kulturhovedstadsåret og i årene derefter 1 , men i projektet i Århus er der større fokus

på at dynamisere det lokale kulturliv, både fra 2017-sekretariatets side og fra Århus Kommune, der

synes at opfatte projektet som et momentum til at skabe ”en god by for alle” 2 . Kommunen og

2017-sekretariatet satser på at gennemføre allerede planlagte byudviklingsprojekter og – som

nævnt i forrige afsnit – at holde processen så åben som muligt og ikke lægge sig fast på ét enkelt

tema, der kan kommunikeres til resten af Europa.

Sønderborg, den anden kandidat i ECoC-konkurrencen, har valgt at udnytte sin sønderjyske

beliggenhed, opland og historie som grænseområde i et projekt, der dermed i sig selv er

grænseoverskridende. Byens mission er ”Kultur over grænser – lev mangfoldighed” 3 . I forhold til

EU-visionen, at projektet skal bringe europæere tættere sammen (jf. s. 10) og kravet om, at

programmet skal have interesse for andre europæere, har Sønderborg valgt en klar strategi. Når

Århus vælger at holde proces og tema åbent og ikke lige så tydeligt fokuserer på at tiltrække

international opmærksomhed, så kan det på den ene side læses som, at Århus er bagud i forhold

til Sønderborg. På den anden side er det muligt, at Århus nemmere vil kunne opfylde kravet om

inklusion og forankring i det lokale (jf. afsnit 2.1).

Århus Kommune udarbejdede i 2004 en Århusmodel for borgerinddragelse, som gjorde

borgerinddragelse til en obligatorisk overvejelse i startfasen af en enhver opgave for Kommunen

(Århus Kommune, Århusmodel for borgerinddragelse 2004: 14). Helt i tråd med dette var den

kulturelle kortlægning, som i efteråret 2009 inddrog flere hundrede studerende, workshops og

fokusgrupper, hvilket sørgede for, at de folk, som færdes i det pågældende miljø, var med til at

kortlægge det, men også, at informationen om kulturhovedstadsprojektet ad den vej skulle sive ud

til borgerne. Det er en meget lokalt integreret tilgang til at undersøge byens styrker og svagheder,

som repræsenterer den opfattelse, at projektet skal optimere det lokale kulturliv og bymiljø. Det

er et klart mål for Århus Kommune, at Århus2017 har en stærk lokal og regional forankring, og at

projektet bliver byens projekt, jf. afsnit 2.3. Hvor det kan virke som om, at hovedvægten i denne

dobbelthed dermed lægges på det lokale, er der imidlertid også indgået internationale

samarbejder med tidligere og kommende kulturhovedstæder, bl.a. for at markere Århus’

kandidatur internationalt (Århus2017, 2010b).

4.2 Case: Satsningen på musikkultur i Århus

En gruppe studerende fra Malmö Högskola blev i 2009 bedt om at foretage en mindre kortlægning

af Århus, som byen så ud fra deres ståsted. Det er bl.a. blevet til publikationen Århus som

Kulturby2017 – Et kulturelt snapshot. På baggrund af omfattende interviews med nøglepersoner

fra det århusianske kulturliv anbefaler de svenske studerende bl.a. at prioritere vækstlaget og den

1 Dog typisk med et dyk i det år, der følger lige efter kulturhovedstadsåret, for derefter at stige igen. (Palmer/Rae

2004a: 20)

2 Århus Kommunes overordnede vision er: Århus – en by for alle og Århus - en by i bevægelse

http://www.aarhuskommune.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/Vaerdier-og-visioner.aspx (27.6.10)

3 http://www.sonderborg2017.dk/ (27.6.10)

Side | 50


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

unge talentmasse, samt at finde det særlige ved Århus uden at skæve til andre byer i en usund

sammenligning (Århus2017, 2010a). Jeg er enig i begge udsagn og vil med musikmiljøet og -

branchen i Århus som case forsøge at redegøre for, hvorfor de studerendes anbefalinger er

meningsfulde. Jeg vil desuden med eksempler fra de kulturpolitiske beslutningsdokumenter fra

Århus Kommune vise, hvilken plads musikområdet har i kulturpolitikken. Det er ambitionen, at

casen skal kunne fungere som prisme for noget, der har bredere status, men det ligger ikke inden

for dette speciales rammer at applicere eksemplet på det øvrige kulturmiljø i Århus.

4.2.1 Den musikalske fødekæde

Som nævnt i afsnit 4.1.2.1 er oprettelsen af Produktionscentret for Rytmisk Musik, Promus, et led

i en fødekædetænkning, der både kommer vækstlag og etablerede kunstnere til gode. Vækstlaget

styrkes via netværksmuligheder, kontorfaciliteter og indspilningsmuligheder samt en

mentorordning, som kobler erfarne musikbranchefolk med amatører. Samtidig er det ambitionen

at sikre et mere ”professionelt” vækstlag, hvilket i sidste ende kan skabe en større, mere velfunderet,

talentmasse i Århus.

I Kulturpolitik 2008-2011 beskrives de overordnede formål for Promus, herunder, at

netværket skal styrkes, og at der skal skabes synergi i det århusianske musikliv. Disse tiltag skal

bidrage til at styrke Århus’ position internationalt (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011: 16).

Der tænkes altså fra kommunens side i sammenhænge. Det samme gør 2017-sekretariatet:

[...] Aarhus 2017 [vil] nok oftest orientere sig mod vækstlag, producerende miljøer etc.

Men allerede i dag rummer byen institutioner og projekter, som enten har karakter af

fyrtårne eller måske kunne blive det (Sørensen 23.6.10).

Begrebet musikalsk fødekæde dækker over, at der ses en sammenhæng i den samlede

musikbranche. Vækstlag og etablerede kunstnere kan altså ikke adskilles, idet de er indbyrdes

afhængige af hinandens eksistens og trivsel. En overbevisende respons på åbningen af Promus

(Mardahl, 12. 5. 10) vidner om, at miljøet i Århus har manglet et sådant synergi-felt.

Der skal også være grundlag for, at større aktører etablerer sig i Århus, eller evt. vender

tilbage, når de har været i København eller Berlin, fordi de kan se nogle muligheder i

byens musikmiljø (Mardahl 12.5.10).

Jesper Mardahl antyder her et slags udvidet fødekædebegreb, hvor Århus ses som en samlet aktør

i et kreativt kredsløb, der enten forstås på nationalt eller internationalt plan. I forbindelse med

den kulturelle kortlægning fremgik det af flere fokusgruppeinterviews, at man i den århusianske

musikverden er meget optaget af den såkaldte ”talentflugt” til København og hvordan man kan

forhindre den. Det samme viste kortlægningens SWOT-analyser, der pegede på det

Side | 51


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

uhensigtsmæssige i den konstante sammenligning med København, som resulterer i et ”lillebrorkompleks”,

idet Århus naturligt pga. sin størrelse ikke kan det samme som København (Århus2017

2009b). Det centrale her er, at Århus kan noget andet end København, og det er dette ”andet”,

som skal defineres og dyrkes, således at Århus bliver et vitalt led i et kredsløb. Jeg vil senere

komme ind på, hvordan kredsløbs-tanken kan have en fordel for en by som Århus.

4.2.1.1 Motivation som baggrund for succes

Musikområdet kan på flere måder siges at være et godt eksempel på en succesfuld kobling af

kultur og erhverv, hvori SPOT-festivalen er en central aktør. Festivalen satser entydigt på at

præsentere danske og nordiske kunstnere for et internationalt marked, der potentielt betyder

mersalg for kunstneren, eksport af og opmærksomhed omkring dansk eller nordisk musik i

udlandet og en generel brandingværdi overfor den internationale musikindustri. 1 Der er i

musikbranchen en naturlig åbenhed overfor kommercialisering i kunsten, i og med at musik

gennem mange år har været mulig at sælge som produkt via LP’er, CD’er, MP3-filer og i de senere

år også som streaming på nettet, og det er i forlængelse af den historie, at SPOT-festivalen

anerkendes både af kunstnere og branchefolk. Kulturministeriets vækstlagsudvalg siger i en

rapport fra 2007 om de rytmiske vækstlag: ”De menneskelige, kunstneriske og kommercielle

ambitioner går hånd i hånd som klare målsætninger båret af udviklingstrang og nødvendighed”

(Kulturministeriet 2007: 19).

Omvendt er det typisk ikke de økonomiske fordele, som musikerne har som gulerod i

arbejdet med kunsten. Ifølge forskere i oplevelsesøkonomi ved Roskilde Universitet Jørgen Ole

Bærenholdt og Jon Sundbo er innovatørprofit ikke afgørende for ildsjælene i musikbranchen.

Deres analyse i bogen Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur fra 2007 omhandler

producere og små pladeselskaber (engelsk: indie labels, også kaldet ”indies”), men da disse ofte er

grundlagt af musikere, i første omgang ofte for at få deres egen musik ud, kan konklusionen

sandsynligvis overføres også til udøvende musikere:

Når det tages i betragtning, hvor få af de danske indies, der rent faktisk lever/kan leve

af deres [plade-]selskab, så bliver det vanskeligt at fokusere på innovatørprofit som den

drivende kraft hos disse entrepreneurer (Bærenholdt og Sundbo 2007: 99).

Hvis det der driver musikmiljøet ikke er udsigten til stor profit, kan en motivationsfaktor være den

identitetsskabelse som Dorte Skot-Hansen omtaler som et karaktertræk hos en gruppe af

amatørerne (jf. s. 46). Identitetsfølelse er med til at styrke sammenholdet eller følelsen af

tilhørsforhold i en gruppe, f.eks. det musikalske vækstlag. For denne gruppe er det mindst lige så

vigtigt at identificere sig som kunstner eller musiker, hvilket er det, der sker i mødet med publikum

1 Da festivalen startede i 1995 var dette ikke en bevidst strategi, men noget der har udviklet sig over årene (Larsen og

Lønstrup 2005:118).

Side | 52


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

via koncerter eller via internettet i promoveringen af originalmusik. På samme tid identificerer

musikmiljøet sig i høj grad med den globaliserede verden, hvilket bl.a. skyldes den bevægelighed,

som er speciel for musikken, og som er muliggjort af ovennævnte produktformer og i særlig grad

af de elektroniske medier (Larsen og Lønstrup 2005: 120). Forskere i musikvidenskab Charlotte

Rørdam Larsen og Ansa Lønstrup stiller i en artikel spørgsmålet ”Hvordan kan det lade sig gøre at

forene en statslig erhvervs- og eksportinteresse med et (lokalt) musikvækstlags kunstneriske og

kulturelle udviklingsinteresser [...]” (ibid.: 119). Svaret skal måske findes i netop den

identitetsforhandling, der finder sted mellem musiker og publikum eller fans, samt i det

brændende ønske om at krydse grænser og kommunikere musikken globalt, som mange

vækstlagsmusikere har, og som kan siges at have rod i musikkens særlige globale potentiale. Der

er altså tale om en balanceret behovsopfyldelse.

4.2.1.2 Det særlige ved Århus

SPOT-festivalen sætter en professionel ramme for danske vækstlagsmusikere 1 , og fungerer med

sine SPOT ON DENMARK 2 -arrangementer som et effektivt bindeled mellem det lokale og det

globale. Festivalen er således en væsentlig national aktør, men ifølge Larsen & Lønstrup har den

en særlig betydning for musikmiljøet i Århus:

At SPOT afholdes i Århus betyder tilsyneladende ikke mere for de lokale end for de

nationale musikere og kunstner, men meget tyder på, at kombinationen af ROSA +

SPOT + Århus giver et særligt afsæt og udgør en platform, der benyttes som en lokal

rambuk mod det internationale, idet de lokale musikere har et forspring i forhold til

rådgivning osv. (ibid.: 118).

Endags-festivalen Oppenheimers Eftermiddag har på samme måde en ambition om at spotte og

præsentere dansk musiks talenter. 3 Her er markedet dog primært det danske, hvorfor de to

festivaler kan siges at fungere på hver deres niveau. Et tredje niveau er det regionale, som

Musikcaféen 4 arbejder på. Musikcaféen er et regionalt spillested og får tilskud af Århus Kommune

og Statens Kunstråd. I 2007 blev Musikcaféen sammen med nitten andre kulturinstitutioner

evalueret af Århus Kommunes Kunstråd 5 , og i evalueringen blev stedets repertoireplanlægning

fremhævet som unik:

1 I forhold til udlandet kan selv større danske navne siges at være vækstlag

2 SPOT ON DENMARK er en platform for at vise dansk musik i udlandet. Internationale branchefolk udpeger på SPOTfestivalen,

hvilke bands de ser potentiale i for netop deres hjemmepublikum, hvorefter ROSA og MXD (Music Export

Denmark) afholder showcases på de pågældende musikere i udvalgte større byer i udlandet. www.spotondenmark.dk

(29.6.10)

3 http://www.oppenheimer.dk/ (29.6.10)

4 http://www.musikcafeen.dk/ (29.6.10)

5 Kunstrådet er et led i Århus Kommunes princip om, at kvaliteten af kunst kan bedømmes af fagkyndige. Kunstrådet

gennemfører hvert fjerde år en evaluering af de kulturinstitutioner, som Århus Kommune udpeger til evaluering.

Side | 53


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Her er planlægningsprocessen så at sige bredt ud til og i dialog med de mange vidt

forskellige musikmiljøer, man er i kontakt med. Musikcaféen er i ordets bogstaveligste

forstand miljøernes eget spillested (Århus Kommunes Kunstråd 2007: 111).

Musikcaféen er pga. sine mange frivillige og omfattende samarbejder med forskellige

koncertforeninger i stand til konkret at inddrage repræsentanter fra de forskellige musikalske

miljøer i Århus i repertoireplanlægningsfasen, hvilket giver spillestedet en lokalt velfunderet profil.

Den musikalske profil er i overensstemmelse hermed også vækstlag og nye talenter 1 , og indtil nu

med en snert af undergrund, idet Musikcaféens kapacitet er begrænset og lokalerne er delvist

skjult i en baggård. Det er planen, at Musikcaféen skal flytte til lokaler på Godsbanen, når denne

åbner, med henblik på en forbedring af disse logistiske begrænsninger.

Det er let at se vækstlaget i ovenstående beskrivelse, men Musikcaféen har imidlertid også nogle

projekter, som retter sig helt konkret mod musikalske nicher og vækstlag, f.eks. RADAR, som er en

indsats for de smalle genrer og talentudvikling og REAL, som er en koncertrække med ikke-danske

musikere. Her kan man sige, at Musikcaféen især arbejder på det lokale niveau og på denne måde

primært kvalificerer det lokale musikmiljø. Det samme er gældende for foreninger som Metal

Royale 2 og Sunship 3 , der ligesom Musikcaféen ikke kun booker lokale kunstnere, men dog forstår

sig selv som en del af den lokale fødekæde. Instanser som Promus, musikvæksthuset Grobund 4 og

den kommende Vækstlagsrådgivningen 5 arbejder mere specifikt med at skabe de bedste

muligheder for nye, unge musikere og musikere, der gerne vil etablere sig.

Der er altså tydelige indikationer på, at Århus har et levende, opsøgende musikliv, og at der

eksisterer en opmærksomhed på og interesse for vækstlaget og den nye musik i byen.

SPOT-festivalen og hiphop-festivalen Aarhus Took It 6 er desuden eksempler på, at man kan

brande byens musikliv internationalt med arrangementer, der også fokuserer på vækstlaget.

Begge festivaler nævnte laver en kobling på tværs af fødekæde-niveauer, som synes at fungere

godt, men er struktureret forskelligt. Hvor SPOT-festivalen er defineret som en upcoming-festival

og per definition dyrker det nye og ikke-etablerede, både i forhold til det lokale og det

internationale niveau, mixer Aarhus Took It internationale navne med mindre, lokale kunstnere,

og afholder samtidig flere formidlingsarrangementer, workshops og showcases under festivalen.

1 ”Vi har altid fokuseret på noget der kunne kaldes vækstlag eller niche, men via en bred genrespredning, et bestemt

niveau af et orkesters liv.”(Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen, i fokusgruppeinterview 23.11.09)

2 http://metalroyale.dk/ (29.6.10)

3 http://www.sunship.dk/ (29.6.10)

4 http://grobund.net/ (29.6.10)

5 Steffen Rasmussen, tidl. indehaver af vækstlagspladeselskab, promotion- og eventbureau Strange Ears, har etableret

en enmands-rådgivningsservice, som indtil videre dog ikke er aktiv.

6 http://aarhustookit.dk/ (7.7.10)

Side | 54


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

4.2.2 Store koncerter eller ”mange bække små…”?

Mens Århus, som beskrevet ovenfor, indeholder nogle lovende elementer indenfor pleje af byens

lokale musikmiljø, kritiseres byen for ikke at kunne afholde store koncerter. Der foregår for tiden

en diskussion i dagspressen om, hvorvidt Århus skal forsøge at tiltrække store, internationale

kunstnere og ligesom Horsens lade kæmpekoncerterne blive et brand for byen. Større

koncertarrangører kritiserer manglen på store scener eller pladser til afholdelse af de helt store

koncerter samt de mange bureaukratiske retningslinjer, man kan møde i planlægningen af

arrangementer (Nygaard 2010). Herunder nævnes meget strenge regler for lydniveauet i midtbyen

og krav om, at arrangøren lægger et stort depositum, inden tilladelse til afholdelse gives.

Horsens har med sin massive satsning på store koncerter gennem de seneste år vendt sit image fra

”fængselsby” til ”koncertby” (Sckerl 2010), men spørgsmålet er, om koncertby rummer kulturby?

At kultur finder sted i byen i form af store koncerter, betyder ikke nødvendigvis, at den kultur, som

findes i byen, mærker en forskel. Der bliver selvsagt lagt mærke til store koncerter i en forholdsvis

lille by, men det er ikke en selvfølge, at det medfører noget for det lokale musikliv. Som Claus

Thomasbjerg (SF) sagde på byrådsmødet d. 9. juni 2010, ”*...+ så er det vigtigt, at *kulturhovedstadsarrangementerne+

ikke bliver ”fyrværkeri-arrangementer”, altså arrangementer, hvor

det hele det springer op i et kæmpe brag og falder ned igen*...+” (Århus Byråd, Byrådsmøde

9.6.10). Såkaldte megakoncerter med udenlandske stjerner kan netop ses som fyrværkeriarrangementer,

da de ikke har forankring i byen, typisk afvikles på én dag og derudover oftest ikke

har nogen sammenhæng med det, der ellers sker i byens kulturliv. Den værdi de skaber, er

brandingrelateret, og set i det lys kan det sluttes, at Århus ikke skal forsøge at gøre ligesom

Horsens for at blive kulturhovedstad.

I artiklen Wammen: Århus er en stærk eventby fra 18. juni 2010 svarer borgmester Nicolai

Wammen på, hvad Århus skal være, hvis ikke hjemsted for megakoncerter: ”Århus Kommune

[skal] inden for kulturen især profilere sig som en international by, der rummer en meget stor

mangfoldighed - med både bredde, elite og vækstlag” (Sckerl 2010). I den sammenhæng giver det

mening at tænke mere i produktionscentre, fødekæder og at gøde jorden lokalt, i stedet for at

hente udefrakommende ”raketter” ind.

Denne antagelse stemmer i øvrigt overens med de behov, som Richard Florida tilskriver den

kreative klasse (jf. s. 16), og som Mark Lorenzen også beskriver i en artikel i Information d. 15. maj.

2009:

Denne her klasse er i virkeligheden meget forskellige i deres arbejde, men det, der

binder dem sammen, er, at de arbejder kreativt med løsninger. De lever af at udvikle

ting og sætte det samme på nye måder. Det betyder også, at de efterspørger en meget

høj grad af fleksibilitet i deres kulturudbud, så en stor stadionkoncert, der skal

planlægges måneder i forvejen, reagere [sic] de ikke på. Så det er udfordringen for de

Side | 55


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

mindre byer at sammensætte et kulturliv, der kan servicerer [sic] de

kreative kontinuerligt (Lavrsen 2009).

4.2.3 Musikken i den kommunale prioritering

Ved budgetforhandlingerne i 2008 vedtager Århus Kommune at opprioritere SPOT-festivalen til at

indgå i det kommunale budget med et årligt driftstilskud på 500.000 kr. fra 2009. Det sker med en

henvisning til, at SPOT-festivalen markerer sig på det internationale marked og ”*...+ er ved at

udvikle sig til den mest betydende af sin art i Norden” (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011:

47). Den opfattes altså af kommunen som et slags fyrtårn, der bliver lagt mærke til i international

sammenhæng. Sammenholdt med SPOT-festivalens profil, som både i koncept og programlægning

har fokus på mangfoldighed og vækstlag, jf. s. 52, anes konturerne for musikområdets plads i den

kulturpolitiske prioritering i Århus Kommune. Som beskrevet i afsnit 4.1.2.2 nævnes fyrtårne og

vækstlag konsekvent sammen i kulturpolitikken, og i den rækkefølge. Der er dermed tale om et

konsekvent dobbeltfokus for musikområdet, og det ses tydeligt i italesættelsen af området i de

kommunale kulturpolitiske planer og debatter. Århus Festuges betydning beskrives på følgende vis

i den kulturaftale, der blev indgået mellem Århus Kommune og Kulturministeriet i 2009 1 :

Århus Festuge er den kulturfestival i Norden, der viser vejen frem. Visionen er til

stadighed at skabe et rum for fornyelse og chancer, hvor vitalitet og aktualitet er i

fokus, og hvor både publikum og kunstnere udfordres og overraskes. [...] I tråd med sin

vision satser Århus Festuge ikke bare på de sikre samarbejder, men også på dem, der

overrasker og åbner døre til uventede steder (Kulturministeriet 2009: 12 i bilaget).

Det anerkendes i citatet, at Festugen i sig selv er et kulturelt fyrtårn, men det betones samtidig, at

Festugen tager chancer og tør satse på de samarbejder, der giver uventede resultater, hvormed

der sandsynligvis tænkes på de ikke-etablerede kunstnere og institutioner.

I 2007 udarbejdede et udvalg under Kulturministeriet en rapport med anbefalinger om vilkår for

de rytmiske vækstlag. Udvalget lægger i sine anbefalinger, som primært skal ligge til grund for en

prioritering af økonomiske midler, vægt på det, der med Lasse Anderssons ord kan kaldes

produktionsorientering. En overskrift i rapporten lyder Nok støtte men ikke dirigere (Kulturministeriet

2007: 8), og udvalget anbefaler at støtte initiativer, der skaber kreativitet og

produktion hos vækstlaget, som dermed blot skal ”hjælpes på vej”. Det bør ifølge rapporten

[...] sikres [...], at det bliver de skabende og udøvende, som selv får fokus på og

ambitioner om udvikling af færdigheder og kompetencer (ibid.).

1 Aftalen tilførte desuden Århus Festuge en million kroner ekstra i statslig støtte

Side | 56


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Mens tidligere kulturrådmand Flemming Knudsen (S) i citatet nedenunder har fokus på

Musikhuset som et kulturelt fyrtårn, der indtager en vigtig plads i kulturhovedstadsprojektet,

vidner andre af Århus Kommunes initiativer på musikområdet om, at der generelt også er tillid til

de nedefra kommende kreative kræfter.

Musikhuset er et af byens helt store kulturflagskibe. Det er dejligt at der har tegnet sig

et flertal, der er klar til at sikre, at Musikhuset også fremover kan bevare den position.

Det er helt afgørende hvis vi vil gøre os håb om at blive europæisk kulturhovedstad i

2017 (Århus Kommune, Artikel ang. budgetforliget 2009).

Århus Kommune har gennem flere år organiseret sig med et armslængdeprincip, bl.a. i form af

Kunstrådet, som giver kunstfaglige anbefalinger til Kulturforvaltningen, men uden at kunne tage

de politiske beslutninger. Derudover er der nedsat et Rytmisk udvalg og en Konsulent for

elektronisk musik, som ligeledes er faglig rådgiver for de besluttende instanser i

Kulturforvaltningen. Disse rådgivende organer vurderer ansøgere til diverse støttepuljer, som er til

rådighed for både etablerede aktører og vækstlag og vækstlagsprojekter inden for musikmiljøet i

Århus. Samlet er dette et udtryk for kommunens fokus på den direkte støtte til kunstnere og

mindre arrangører. Puljerne kan læses som et led i en væksttænkning, der ikke er centreret

omkring fyrtårnene. Det samme kan etableringen af Promus, som dog i kraft af sin størrelse og

plads i den kulturpolitiske satsning på kulturhovedstadsprojektet kommer til at udgøre et

pejlemærke i sig selv. Der er på den måde konstant en latent dobbelthed at spore i den

kommunale prioritering af musikområdet. På den ene side sikres en ikke for ensidig indsats, men

samtidig risikeres det at målsætningen bliver mindre tydelig.

4.3 Afrunding på analyse

Jeg vil i dette afsnit kort følge op på analyseafsnittene. Afrundingen er inddelt i to afsnit, der ikke

svarer til analysens opdeling i dobbeltheder med musikmiljøet som eksempel. I stedet samles

trådene i en opsummering, der trækker pointerne frem og samtidig retter blikket fremad mod

Århus’ konkrete udfordringer.

4.3.1 Afrunding: Ambitionen i Århus sammenlignet med tidligere kulturhovedstæder

Indtil nu har kulturhovedstadsprojektet for en stor del bestået af en kulturel kortlægning af Århus.

Kortlægningsfasens formål at indhente statistiske data og førstehåndsviden i alle hjørner og kroge

af det århusianske kulturliv og på samme tid informere om kulturhovedstadsprojektet på en

inkluderende måde:

Side | 57


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Kortlægningen vil [...] sætte fokus på Århus på en måde, som let kan kommunikeres ud

og nemt involverer mange forskellige partnere – og borgere generelt (Århus Kommune,

Handlingsplan 2008-2012: 25).

2017-sekretariatet har ikke i første omgang fokus på ”den almindelige borger”, men har snarere

arbejdet ud fra en netværkstanke, der inddrager folk fra de kreative miljøer:

På nuværende tidspunkt er vi dog mindst lige så interesseret i at musikere,

museumsfolk og mediedesignere kender til projektet, og da vi jo har inddraget flere

tusinde kunstnere og kreative fra hele regionen i kortlægningen, må vi forvente at

mange i disse miljøer i hvert fald har hørt om 2017 (Sørensen 18.5.10).

De involverede personer rakte opsøgende ud i deres netværk, som formentlig fortalte videre om

projektet i deres netværk. Denne metode giver den kulturelle kortlægning et anstrøg af bottomup-metode,

selvom selve kortlægningens struktur lå fast fra starten (Århus2017, 2009a). Mens

kortlægningens metodiske validitet kan diskuteres 1 , kan dens kommunikative element ses positivt

i et cultural planning-lys, hvor cultural mapping er en forudsætning. Den udvidede form af cultural

planning var den man anvendte her, hvor 2017-sekretariatet som koordinerende instans satte

rammerne og lod forskellige aktører skabe deres personlige fortælling om kulturhovedstadsprojektet.

4.3.1.1 Valg af procesform til kulturhovedstadsprojektet

Der er stor forskel på, hvordan tidligere kulturhovedstæder har tilrettelagt denne indledende fase,

og hvordan de har organiseret sig. De fleste har ifølge Palmer-rapporten konsulteret primært

politikere og kulturinstitutioner, men også andre grupper og netværk med interesse i

kulturhovedstadsprojektet. Kun halvdelen har rådført sig med turismesektoren, og meget få har

samarbejdet med erhvervslivet. Dette tyder på, at man kun i mindre grad har tænkt den

europæiske kulturhovedstad som noget erhvervsrettet, eller med andre ord, som et projekt

funderet på et økonomisk vækst-rationale. Rapporten stiller sig imidlertid tvivlende overfor, om

byerne faktisk har anvendt de konsulterede instanser. København er dog en undtagelse, idet

projektet i København i 1996 fremhæves for sin inkluderende karakter:

Although many cities report having consulted, it is not always clear what impact these

consultations had on the organisers’ thinking. Copenhagen is an exception to this

general rule, since an extensive consultation process including 30 one-day seminars led

1 Kortlægningen blev bl.a. udført af studerende, hvor en stor del af disse havde begrænset kendskab til kvantitativ

metode og begrænset tid til at gøre undersøgelsen repræsentativ. Dermed blev kortlægningen muligvis afhængig af

undersøgernes netværk.

Side | 58


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

to the publication of a White Paper in 1992 outlining the aims and objectives that

included a commitment to wide participation […] (Palmer/Rae 2004a: 50).

Det er ikke tilfældigt, at ovenstående, jf. afsnit 2.3, giver associationer til projektet i Århus, idet

projektleder Trevor Davies også stod i spidsen for Kulturby ’96 i København. På mange måder er

det den samme tilgang der anvendes i Århus, blot med femten års forskydning, hvilket giver

mulighed for i langt højere grad at benytte sig af digitale metoder. Men grundtanken – den

udvidede form for cultural planning, konkretiseret af en kulturel kortlægning med inputs fra

mange forskellige aktører – er sammenlignelig.

I Palmer-rapporten anerkendes København for det meget åbne projekt, men der fremhæves

ligeledes nogle risici, som er gældende for den form for proces:

[…] the frequent tensions in this area suggest that cities are struggling to balance the

demands of international arts festival programming and local cultural development

[…]

Cities that avoided debate and discussion about objectives by merely combining all

proposals by all partners in order to keep all interested parties involved, that opted for

ill-defined or ambiguous objectives, or that were unable to go through a process of

reconciling different views about the objectives of the ECOC and agreeing clear

priorities with all the partners (or having too many or no priorities) tended to be the

cities which experienced political and organisational difficulties during the cultural year

(ibid.).

Der er ifølge ovenstående citater tilsyneladende risiko for, at den meget procesorienterede tilgang

kan skabe nogle uklarheder eller usikkerheder i det omgivende samfund, som kan resultere i

problemer og uenigheder i selve kulturhovedstadsåret. 2017-sekretariatet planlægger imidlertid at

afholde løbende arrangementer i årene op til. Det opfatter årene 2013-2016 som en slags prækulturhovedstadsår,

hvorfor det er sandsynligt, at eventuelle problemer vil opstå allerede hér.

Dermed har man mulighed for at strømline inden det egentlige værtsår. Desuden er det ifølge

rapporten en organisatorisk fordel at adskille det politiske styringsorgan fra den administrative

instans, ligesom man har gjort det i Århus.

[...] Hos Aarhus 2017 er vi ikke som sådan underlagt kulturpolitikken, så i praksis

forholder vi os ikke nøje til bestemte formuleringer (Sørensen 23.6.10).

Denne model mindsker risikoen for politisk slagsmål om de programmæssige detaljer:

It cannot be said that there is an ideal model for a governance structure of ECOC,

although the autonomous structure was most frequently cited as having the most

Side | 59


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

advantages in developing partnerships and focusing on delivering the event

(Palmer/Rae 2004a: 53).

Hvor Palmer-rapporten er en komparativ evalueringsanalyse af europæiske kulturhovedstæder

1985-2004, måske særligt anvendelig for senere kulturhovedstæder, har en forskergruppe i

Liverpool – som var Europæisk Kulturhovedstad i 2008 – foretaget en mere samfundsrelevant

analyse af ECoC’s effekter. Denne kan f.eks. bruges til at legitimere et projekt som Europæisk

Kulturhovedstad overfor erhvervsliv og andre ikke-kulturelle instanser.

4.3.1.2 Liverpool 08

Storbritannien var tidligt ude med en strategi for de kreative industrier, og i 1998 defineredes

disse som “*…+ those industries which have their origin in individual creativity, skill and talent and

which have a potential for wealth and job creation through the generation and exploitation of

intellectual property” (Dept. for Culture, Media and Sport 2001: 5). I 2001 konkretiserede man

denne definition ved at inkludere “*…+ advertising, architecture, the art and antiques market,

crafts, design, designer fashion, film and video, interactive leisure software, music, the performing

arts, publishing, software and computer services, television and radio” (ibid.). Senere – og også i

Impacts 08 – er begrebet igen blevet udvidet:

All [creative industries] originate ideas of expressive value which they commercialise.

‘Ideas of expressive value’ can range from the humblest pleasing song or appealing

advert to the latest interpretation of Shakespeare or new design for a car. They create

new insights, delights and experiences; they add to our knowledge, stimulate our

emotions and enrich our lives (Dept. for Culture, Media and Sport 2007: 19).

Som citatet viser, er det det brede kulturbegreb, man arbejder med i Storbritannien, og jf.

beskrivelsen på s. 15 kan forståelsen sammenkædes med Floridas definition af den kreative klasse.

Ifølge Dorte Skot-Hansen kan kulturpolitik i Storbritannien ikke diskuteres, uden at man også

tænker i nytteværdi (Skot-Hansen 2005b). Det kan derfor synes naturligt, at en engelsk

kulturhovedstad har stået for den mest omfattende dokumentation og undersøgelse af effekterne

af at være Europæisk Kulturhovedstad.

I Liverpool etablerede man tre år før kulturhovedstadsåret en forskergruppe, som løbende

skulle undersøge effekterne af Liverpools status som Europæisk Kulturhovedstad i 2008. Gruppen

har under titlen Impacts 08 set specifikt på begivenhedens indflydelse på de kreative industrier,

turismen mm., samt netop afsluttet den overordnede rapport, Creating an Impact: Liverpool’s

Side | 60


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

experience as European Capital of Culture 1 . Dennes primære konklusioner i forhold til indbyggerne

i Liverpool er, at der nu er færre af dem, der slet ikke har nogen interesse i kultur, end der var før.

Samtidig mener 85 % af indbyggerne, at Liverpool i 2009 er et bedre sted at bo end før

kulturhovedstadsprojektet (García et al. 2010: 22, 57).

Liverpools kultursektor har desuden dannet stærke netværk, som bl.a. andet sørger for en

målrettet indsats for at søge nationale midler. De mange samarbejder på tværs af sektorerne har

desuden givet kultursektoren en mere central plads i bypolitikken, hvor dens betydning

eksemplificeres med tilblivelsen af en ny ”city-wide cultural strategy for 2008 to 2013” (ibid.:

headlines). Der er politisk enighed om, at kultursektoren også i fremtiden vil få indflydelse på

områder som f.eks. turisme, sundhed og tryghed.

Regionens kreative industrier har oplevet en større motivation og moral, og i forhold til

omverdenens interesse har Liverpool fået en mere markant profil. Helt konkret oplevede byen en

stigning på 9,7 mio. besøgende i 2008, hvilket svarer til 34 % flere end i 2007.

Derudover skete der i 2008 et skift i mediedækningen af Liverpool, som tidligere havde

tendens til at fokusere på de negative sider: 85 % af de nationale historier om Liverpool var

positive i 2008, hvor historier om kultur desuden overhalede de historier, der omtales som

”social/crime related stories” (García 23.-24.3.10).

Forskergruppens konklusioner er overbevisende: Liverpool har samlet set profiteret af ECoCprojektet,

både på kulturområdet, på det sociale område og i forhold til markedsføring af byen.

Århus2017 som projekt er ikke baseret på undersøgelserne fra Impacts 08, men i 2017-

sekretariatet forestiller man sig, at de positive forskningsresultater kan bruges som redskab til at

søge eksterne midler og muligvis inspirere diverse samarbejdspartnere til at deltage mere aktivt

(Sørensen 23.6.10).

Århus har ikke brug for den form for fornyelse, som lå i det britiske program for 2008. På

grund af en årrække med dårlig omtale af Liverpool og en historie som fattig arbejderby havde

Liverpool brug for en repositionering. I Århus er ambitionen at bygge videre på noget allerede

eksisterende, f.eks. de områder, som Århus i dag er god til, herunder arkitektur og design, som

falder inden for kategorien kreative industrier. Det er ligeledes oplagt at indtænke Aarhus

Universitet og Århus som studieby, selvom der i skrivende stund ikke er organiseret et

forskningsforløb på linje med det i Liverpool.

4.3.1.3 Målsætninger

Udover konkrete målsætninger for kulturhovedstadsprojekterne, som f.eks. Liverpools ønske om

at repositionere sig (García et al. 2010: 12) og Prags ambition om at promovere Tjekkoslovakiet før

dets indtræden i EU (Palmer/Rae 2004a: 47), er der nogle motivationsfaktorer, der går igen hos de

1 http://www.liv.ac.uk/impacts08/ (24.8.10)

Side | 61


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

kulturhovedstæder, som er analyseret i forbindelse med Palmer-rapporten. Følgende ambitioner

har kulturhovedstæderne nævnt som værende af højeste prioritet (Palmer/Rae 2004a: 48):

• Raising the international profile of the city/region

• Running a programme of cultural activities and arts events

• Long-term cultural development of the city/region

• Attracting visitors from own country and other countries

• Enhancing feelings of pride and self-confidence

• Growing and expanding the local audience for culture

• Creating a festive atmosphere

Ambitionerne er så bredt formuleret, at det er svært ikke at være enig. Århus2017 har uden tvivl

også de fleste af de ovenstående som målsætning. Der kan dog spores en vis udvikling i punkterne,

for mens de tidlige kulturhovedstæder primært havde fokus på at lave et godt kulturprogram og

skabe en festlig stemning i byen i værtsåret, så er der løbende kommet motivationsfaktorer, der

bygger på et socialt forandrings-rationale, til, f.eks. at styrke selvtilliden og stoltheden over byen

blandt indbyggerne. Samtidig er der et stadig stigende fokus på branding-aspektet i ECoC, da det

at tiltrække nationale og internationale besøgende til kulturhovedstadsprogrammet er med til at

styrke byens internationale profil og dermed stille den bedre i den internationale konkurrence om

f.eks. arbejdskraft. Det der ikke er nævnt som én af de højeste prioriteter, men som hænger tæt

sammen med konkurrence-tanken, er, at Europæisk Kulturhovedstad efterhånden opfattes som et

bredt funderet projekt, der på tværs af sektorer vil gavne byen; kulturelt, men i høj grad også

socialt og økonomisk. Dette er – også set i Richard Floridas optik – en naturlig udvikling, idet den

globale konkurrence om veluddannet arbejdskraft vindes ved at skabe en attraktiv by med et

levende kulturliv og mange forskelligartede muligheder. Den underliggende økonomiske

motivationsfaktor tydeliggøres af Liverpools Impacts 08, der i høj grad har fokuseret på resultater,

der ligger udenfor den kulturelle sektor.

Hvordan den attraktive by skal skabes, og hvordan kulturhovedstadsprojektet bliver et led i denne

målsætning, kan imidlertid ikke afgøres ved at kigge på andre byer. Antonina Simeti konkluderer i

sin undersøgelse af implementeringen af idéen om den kreative by i tre amerikanske byer, at

“[w]hile it is important to look to precedents and theory, and to engage in a learning process by

sharing within and across municipalities, practitioners engaged in planning and economic

development must look first to their own practice, environment, and economy“ (Simeti 2006: 88).

Hun advarer mod at følge teoretikere som Richard Florida eller Charles Landry slavisk, fordi

nationale og regionale forskelle kan have stor betydning for, hvordan projektet kan angribes og

lykkes (ibid.). Det er netop den problemstilling, som Lasse Andersson adresserer med sit fokus på

skalering og påpegningen af, at der altid må tages udgangspunkt i den enkelte bys karakteristika

og eksisterende muligheder. Således kan der trækkes en parallel til brandingteorien, idet det

Side | 62


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

indenfor placebranding er af allerstørste vigtighed at søge efter byens specifikke ”sjæl” (eller

”ånd”, som det stod omtalt i handlingsplanen, jf. s. 23).

Omdrejningspunktet for branding, nemlig hvordan byen skal blive lagt mærke til, er også et emne i

Palmer-rapporten, hvor én af konklusionerne lyder:

ECOC also had the challenge of balancing big blockbuster events with small-scale local

initiatives. Criticism has often been made against ECOC for favouring one or the other.

Blockbuster events attracted large audiences but local initiatives tended to be more

sustainable (Palmer/Rae 2004a: 16).

Dette speciales tese er, som beskrevet i afsnit 1.1.2, at de lokale initiativer, som ifølge citatet

ovenfor er de mest langtidsholdbare, godt kan fungere som en del af en succesfuld

brandingstrategi. Dermed vil både kravene om langtidsholdbarhed og profilering kunne opfyldes. I

næste afsnit vil jeg se på, hvordan dette er muligt.

4.3.2 Afrunding: Århus som vækstlagsby i et globalt netværk

Som jeg viste i afsnit 4.1.2 giver det mening at tale om vækstlaget som drivkraft for et projekt som

Århus2017. Flere indikatorer i min case viser desuden, at Århus ligger inde med et potentiale, der

kan bygges videre på, og dermed gøre byen til centrum for den kulturelle vækstlagsdyrkning i

Danmark. Byens størrelse taget i betragtning kan Århus ikke opfattes som en metropol 1 og vil

derfor ikke nødvendigvis have storbyens tiltrækningskraft. Det er altså specialets en del af

specialets konklusion, at et fokus på Århus som vækstlagsby vil kunne skabe en attraktiv profil.

Etableringen af produktionscentre og det kulturpolitiske fokus på den skabende kunst, jf. afsnit

4.1.2.1, er tegn på, at Århus Kommune tager dette potentiale alvorligt, men der findes meget

forskellige bud på, hvad Århus egentlig skal være kendt som i forbindelse med

kulturhovedstadsprojektet, nedenfor formuleret som henholdsvis ”store sportsevents” og

”lokalområder, subkulturer mm.”:

Store sportsevents giver oplevelser og identitet til byen og har stor branding-værdi.

Århus skal – nationalt og internationalt – være anerkendt som en by, hvor det er

attraktivt at placere og opleve store sportsevents (Århus Kommune, Budget 2010-2013:

120).

1 Defineret som en storby med min. 500.000 indbyggere. Der bor lidt over 300.000 i Århus.

Side | 63


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

[...] afsættet behøver ikke være i byens fysik og monumentale karakter, men kunne

være i byens underbevidsthed eller i byens mange forskellige identiteter, som udtrykt

via lokalområder, subkulturer mm. (Århus Kommune, Handlingsplan 2008-2012: 13).

På trods af at specialets tese har fokus på den skabende kunst og vækstlaget, er det ikke specialets

ærinde at udelukke fyrtårnene fra en succesfuld kulturhovedstadsstrategi, for som Kulturpolitik

2008-2011 siger, så vil ”*e+n bys kulturelle profil [...] altid være præget af de store

kulturinstitutioner og -begivenheder [...]” (Århus Kommune, Kulturpolitik 2008-2011: 9). Det er

derimod intentionen at pege på, at disse såkaldte fyrtårne ikke behøver at være omdrejningspunkt

for projektet, hverken i konkret indhold eller som led i en brandingstrategi. Nikolaj Sørensen fra

2017-sekretariatet forklarer det på denne måde:

[...] Aarhus2017 [vil] nok oftest orientere sig mod vækstlag, producerende miljøer etc.

Men allerede i dag rummer byen institutioner og projekter, som enten har karakter af

fyrtårne eller måske kunne blive det. Og i et projekt som i vid udstrækning agerer på

strategisk niveau giver det naturligvis rigtig god mening at udnytte dette (Sørensen

23.6.10).

Pointen er, at fyrtårnene har en plads i projektet, men at de ikke skal forme det. Det afgørende er

her, hvordan de som store kulturinstitutioner integreres i det omgivende liv og det skabende liv.

Formanden for Århus Kommunes Kunstråd Jette Gejl Kristensen peger i et interview på det

væsentlige i, at fyrtårnene sættes ind i fødekæden og ikke opfattes som noget afgrænset:

[...] for mig er der ingen tvivl om, at når man har lavet nogle store kultursatsninger som

Musikhuset Aarhus og ARoS, må man bakke 100 pct. op om dem. [...] Man kan ikke blot

lade stå til med disse fyrtårne. Det er nogle helt centrale pæle i fundamentet for byens

kulturliv. Og selv om der er tale om etablerede institutioner, skaber de en synergieffekt,

der smitter af på andre dele af kulturlivet (Jacobsen 2008).

Hvordan man kobler de store kultursatsninger med det skabende miljø og sikrer, at de kaster

noget tilbage på byens kreative miljø, er det, der så at sige kan skille Århus fra Horsens og markere

byen som noget unikt. Hvor Horsens, jf. afsnit 4.2.2, har skabt et brand som en by, der tiltrækker

megastjerner og afholder store koncerter, er det udfordringen for Århus at sikre de store

institutioners og arrangementers forankring i byens skabende miljø.

4.3.2.1 Hvordan Århus kan brandes

Nationalt og internationalt skal Århus fremstå med en unik og markant kulturel profil.

Byens kulturelle profil skal afspejle de unikke træk, som kendetegner Århus –

Side | 64


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

kendetegn som søges styrket via kulturpolitikken. Nøgleordene er kvalitet,

mangfoldighed og produktionsmiljøer i udvikling. De tre nøgleord bør derfor gå igen i

såvel byens kulturelle selvforståelse som i profileringen af byen (Århus Kommune,

Kulturpolitik 2008-2011: 8).

Kulturpolitikken kredser i citatet ovenfor om det at skabe byens kulturelle profil og forsøger at

balancere de to områder: byens kulturelle selvforståelse og profilering af byen nationalt og

internationalt. Når en by skal profileres, tales der om branding, og ifølge brandingteorien gælder

det om at fortælle nogle klare historier om byen, som kan kommunikeres ud. Både til byens

borgere, hvis forståelse af byen er essentiel (jf. afsnit 3.4.2) og hvis engagement opfattes som en

forudsætning for at kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres, og til omverdenen, som skal få

øjnene op for Århus, både som turistdestination og som attraktiv kulturby. Valg af

brandingstrategi er således at opfatte som selektiv storytelling – hvilke historier vil man fortælle

om byen?

Der er behov for en brandingstrategi, der peger ud i verden og samtidig prioriterer det lokale

kulturelle niveau. På det lokale niveau kan der anes en potentiel og konfliktuel dobbelthed, da der

kan være store forskelle på, hvad der forudses som resultat af en given strategi. De der fokuserer

på profileringen af byen vil prioritere, at der vælges et klart og tydeligt brand i forhold til en

forventet økonomisk vækst, mens de der ser en prioritering af kulturområdet som den største

gevinst ved kulturhovedstadsprojektet, muligvis vil fokusere på, hvor udviklingen gror fra, således

at en kvalificeret talentmasse opretholdes. I en branding, som fokuserer på Århus som

vækstlagsby, bliver begge sider tilgodeset. Århus vil kunne prioritere byens kulturelle vækstlag og

samtidig brande sig som ”det værdifulde stop på vejen” (Jensen et al. 2009). Dette udtryk dækker

over, at det ofte udtrykte lillebror-kompleks i forhold til København 1 sammen med diskussionen

om talentflugt og muligheder for at fastholde talenter med fordel kan placeres i en positiv diskurs,

der netop tillægger Århus’ position, størrelse og erfaringer værdi. Hvis man ser byen som en del af

et netværk, hvor Århus’ speciale er udvikling, fostring og næring til kreativitet, åbnes der for en

erkendelse af Århus’ potentiale, både i national og international sammenhæng, hvor brandingen

af byen tager udgangspunkt i betegnelsen vækstlagsby.

En brandingstrategi skal bygge ovenpå allerede eksisterende karakteristika, som det også skitseres

i citatet fra Kulturpolitikken på foregående side. 2 Men hvor der i citatet fremhæves nøgleordene

kvalitet, mangfoldighed og produktionsmiljøer i udvikling, nævner 2017-sekretariatet mang-

1 Bl.a. i forbindelse med den kulturelle kortlægning

2 Mary Miller, tidligere direktør for det europæiske kulturhovedstadsprojekt i Stavanger i 2008 peger i sin anbefaling

til andre kulturhovedstæder på, at det som er kernen i bybranding, nemlig at bygge videre på allerede eksisterende

karakteristika, også kan overføres til selve programlægningen: ”The first thing is to be true to your city and region, to

recognize your unique identity, to celebrate its strengths, face up to its issues and build a programme that simply

could not happen anywhere else” (Miller in European Commission 2009: 62).

Side | 65


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

foldighed, dynamik og polyfoni (Sørensen 23.6.10). Selv har jeg angivet bl.a. bevægelse, dynamik

og åbenhed som karakteristiske træk ved vækstlaget (jf. s. 44). Begreberne ligger ikke langt fra

hinanden, men ved at indsætte Århus i et netværk – med Doreen Masseys ord at se ”all the social

relations, all the links between people” (Massey 1999: 7); men hvorfor ikke mellem byer? – og

dermed integrere det lokale med det globale i en udadvendt opfattelse af sted, vil man kunne

optimere et område, som både vil kunne kvalitetsstemples og kommunikeres klart ud til

omverdenen som det område, hvorpå Århus skiller sig ud. Floridas fokus på stedskvalitet, jf. afsnit

3.1.1, kommer dermed i en århusiansk kontekst til at handle om den dobbelthed som ligger i, at

vækstlaget på den ene side er den drivende kraft i forhold til de behov, der ifølge Florida er

afgørende for den kreative klasse – nemlig dynamik, mangfoldighed, åbenhed – og på den anden

side udgør en mulig succesfuld branding af Århus.

5. Konklusion

De senere år – og især siden udgivelsen af Richard Floridas The Rise of the Creative Class – har

mange danske kommuner fokuseret på, hvordan et kreativt miljø, eller et miljø, der tiltrækker den

kreative klasse, kan skabes. Århus Kommune gennemførte i 2004 en brandingproces, der førte til

beslutningen om, at nøgleordene viden, puls og rødder skulle definere Århus og Århus Kommunes

indsatsområder. 1 Disse nøgleord kan sammenlignes med Floridas tre T’er, Talent, Teknologi og

Tolerance, hvoraf de to første kan siges i Århus-konteksten at være smeltet sammen til ”viden”,

mens ”rødder” er tilføjet i en fremhævelse af Århus’ historie som vikingeby og status som

Danmarks næstældste by. Når Kulturpolitikken foreskriver, at Århus skal være kendt nationalt og

internationalt som en markant kulturby, er det ikke blot en vision i en kulturpolitik, men en

ambition funderet på branding, som rækker ud over kulturpolitikken og placerer kulturen i en

økonomisk vækst-tænkning. Det er blevet normen, at kultur tænkes på niveau med andre

samfundsøkonomiske faktorer og som et strategisk middel til at styrke en bys profil og øge dens

konkurrenceevne. Århus’ kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad er, som vist i afsnit 4.3.1.3,

ligeledes et projekt, der med udgangspunkt i kulturen er udtryk for en tværsektoriel, strategisk og

byudviklingsmæssigt langsigtet ambition.

Æstetisering og instrumentalisering

At kulturhovedstadsprojektet i dag placeres i denne gråzone, hvor kulturen udfylder en plads, som

er til gavn for andre områder, men måske kun i begrænset omfang for kulturen, er et led i den

æstetisering af samfundet, som Gran & de Paoli peger på. Det er også et led i en form for

instrumentalisering af kulturen. Det er denne instrumentalisering, som Richard Floridas teori bl.a.

1 Fremgår bl.a af VisitAarhus’ hjemmeside, hvor de tre nøgleord bruges i en model for indsatsområder i strategien

Århus i dag – Aarhus Tomorrow (2009)

Side | 66


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

er blevet kritiseret for, fordi Florida som økonom funderer sine holdninger på et tankesæt, der har

som slutmål at skabe økonomisk vækst. Samtidig har han formået at formidle sine tanker så

populært, at de har fundet vej til rigtig mange kulturpolitiske planer.

Dorte Skot-Hansens begreb, den æstetiske oplevelse, er et bud på en optik, der ikke

accepterer den ovenfor skitserede udvikling som et ”nederlag” for kulturen. Kvalificeringen af

både de traditionelle kunstformer, amatørkunst, etnisk kunst og socialt forandrende kunst, samt

oplevelsesprodukter, reklameprodukter mv. bør ifølge Skot-Hansen hvile på et æstetisk oplevelserationale

i stedet for et eller flere af de fire ”traditionelle” bykulturelle rationaler (oplysning, social

forandring, økonomisk vækst og underholdning, jf. afsnit 3.1.2). Dermed vil den kulturpolitiske

diskussion i sidste ende ikke handle om, hvorvidt kulturen går på kompromis eller ej; hvad der er

kunst eller ej eller hvad der er høj eller lav kunst, men i stedet ”*...+ whether these activities fulfill

the need for meaningful aesthetic experience for all groups and lifestyles of the city, not only the

privileged” (Skot-Hansen 2005a: 38). Skot-Hansen ender på nogle af de samme indholdsmæssige

faktorer for byen, som Florida gør, nemlig kultur for alle lag i byen, hvilket kræver diversitet,

kulturel mangfoldighed og dynamik, men hendes ærinde er at skabe et andet teoretisk fundament

end det, som både det instrumentelle og det oplevelsesøkonomiske kultursyn bygger på.

Kultur og erhverv

Den kommunalpolitiske virkelighed er, at Århus Byråd vedtog at søge om at blive Europæisk

Kulturhovedstad på baggrund af en række, også partibestemte rationaler. Ser man derfor konkret

på, hvad erhvervslivet og især kulturen har ud af et tværsektorielt samarbejde som Århus2017,

kan der med Andersson og Gran & de Paoli argumenteres for, at fordelen ved kulturhovedstadsprojektet

for kulturlivet ikke ligger i samarbejdet med erhvervslivet, oplevelsesøkonomien

eller den generelle sammensmeltning af kultur og erhverv, men simpelthen i et skub til

kunst- og kulturlivet.

Såfremt vi godtager Anderssons og Gran & de Paolis udmeldinger om, at der ikke er

kunstneriske fordele for kulturen i et regulært samarbejde med erhvervslivet, anes der en

paradoksal dobbelthed i erhvervslivets ønske om at anvende kulturen som en del af den

strategiske tiltrækning af kreativ kapital. For at sikre, at kulturen fortsat kan udvikle sig, gælder det

ikke om at forsøge at designe kreative processer, men at stille rammerne for kreativ udvikling til

rådighed for kunsten. På baggrund af de dobbeltheder, som er blevet diskuteret i dette speciale,

vurderes det, at den bedste, mest kvalificerede kunst findes i det, der kommer nedefra; i det

boblende arbejde, som foregår i frugtbare rammer, når disse bliver stillet til rådighed for

kreativitet. Det er nemlig hér, kunsten har de betingelser, som giver den mulighed for at være

innovativ, dynamisk og eksperimenterende, hvilket er de karakteristika, som også erhvervslivet

ønsker fra kulturen. Som jeg beskrev i afsnit 4.1.2 er særligt vækstlaget afhængigt af gunstige

rammer, således at der er plads til de eksperimenter, som tillader vækstlaget at drive kulturen

fremad. I rapporten Copenhagen as Creative City omtales projektmagere og kulturelle

Side | 67


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

iværksættere som katalysatorer i skismaet mellem kultur og erhverv, hvor kulturen er det, der

sikrer udviklingen. Disse beskrives som en vigtig ressource i samfundet, idet det er dem, der sætter

nyt i gang og får nye idéer, og de foretrækker ifølge rapporten steder, der ikke er designet til

kultur. Deres bymæssige behov omfatter puls, dynamik, fleksibilitet og mangfoldighed, hvorfor de

også tiltrækkes af det ”uplanlagte” (Bayliss 2007:898). Jeg mener, at disse såkaldte katalysatorer

må anses for at tilhøre vækstlaget, da de også typisk vil være eksperimenterende, sprænge

rammer og starte fra bunden. I forlængelse heraf giver det ikke bare mening, men det er

afgørende for både kultur og erhverv, at satse på vækstlag frem for fyrtårne i Århus2017.

Cultural planning og branding

At sætte rammer op og invitere til kreativ selvudfoldelse er en krumtap indenfor cultural planning,

der, som nævnt i afsnit 4.1.2.2, er en inspirationskilde for 2017-sekretariatets arbejdsmetode. Den

kulturelle kortlægning af Århus har satset på åbenhed og fleksible rammer som noget

fundamentalt for processen. Forsøget på at indfange det særlige ved Århus indebærer et fokus på

noget mentalt og dermed ikke noget stramt planlagt. Doreen Massey advarer mod at ”[...] be

drawing line around a place”(Massey 1999: 152), og det kan forstås i overført betydning: Den åbne

proces, som 2017-sekretariatet har praktiseret, kan opfattes som en vilje til at undgå at sætte

grænser og i stedet fokusere på netværksdannelser og deraf uplanlagte forgreninger.

Der er flere måder at bygge tanken om byen som del af et netværk på, men det handler om

ikke at tænke stedet som noget afgrænset eller lukket, men derimod som et element i stadig

udvikling og med flydende grænser. Den iboende risiko ved cultural planning-strategien og idéen

om åbne eller flydende grænser er, at selve begrebet kultur kommer til at dække over for meget

og dermed bliver uklart. Omvendt er det, med henblik på at kunne vælge kommunale

indsatsområder og formidle dem lokalt og internationalt, særligt afgørende at kunne afgrænse

ambitionerne. Som casen viste, udgør musikmiljøet i Århus et særligt område med både lokal puls

og potentiale for vækst. Med afsæt i dette potentiale, samt i brandingteoriens centrale pointe om

at finde og afgrænse noget der i særlig grad karakteriserer stedet og bygge videre på det, synes

det oplagt at udvide fødekædetanken til reelt at være en netværkstanke. Hvis Århus’ plads i

fødekæden er et af de ”første” led, nemlig omkring opdyrkningen af talenter, kan vækstlagsfokuset

fremhæves som en spidskompetence, der dermed giver mening i en brandingstrategi,

både på nationalt og internationalt niveau, og definerer Århus som en succesfuld del af et kulturelt

kredsløb, jf. afsnit 4.3.2. Når Århus opfattes som en del af et kulturelt kredsløb, er det ikke

nødvendigt for byen at være den bedste til det hele. I stedet bliver det essentielt at være ekspert

på det led, som byen fungerer som i fødekæden. Specialets konklusion er, at Århus som

vækstlagsby kan udfylde denne ekspertrolle, mens det samtidig sikres, at den satsning, som byen

foretager på det kulturelle område – nemlig på det skabende, spirende miljø – skaber den

dynamik, som efterspørges af både det etablerede kulturliv og erhvervsliv.

Side | 68


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Musikken som case

Udover at være et område, hvor den kulturelle fødekæde i høj grad er tydeliggjort, bl.a. via SPOTfestivalen,

er musikmiljøet tilsyneladende et godt eksempel på et felt, hvor kulturen kan finde

fordele i erhvervslivet. At se kulturen som et erhverv, som det f.eks. praktiseres i Promus, vil give

kunsten bedre muligheder for at skabe et stabilt økonomisk grundlag. Fordelen ligger dermed i det

forretningsmæssige, og er altså ikke kunstnerisk funderet. Århus Kommune har fokus på den

skabende kunst, og musikområdet udgør derfor muligvis et brandingmæssigt enestående eller

særligt potentiale, som på en og samme tid rummer en markant århusiansk vækstlagsscene og

kobler vækstlaget med en udadvendt, international interesse (jf. afsnit 4.2.1).

Opsamling

Dobbeltheden i en satsning, der på den ene side giver kulturen et skub i positiv retning og på den

anden side indlemmer den i en politisk strategi, der i lige så høj grad har fokus på projektets

vækst- og profileringspotentiale, gør den til et oplagt emne for de diskussioner, som dette speciale

har fremhævet. Der er ingen tvivl om, at kulturfolk i Århus har løftet armene i begejstring over

udsigten til et så massivt fokus på byens kulturliv. Det vidner bl.a. en særdeles aktiv deltagelse i

workshops, paneldebatter etc. om. Men parallelt hermed melder sig bekymringerne for, hvad man

nu vil fokusere på? Hvem bestemmer, hvad temaet skal være? Og kan man være sikker på, at

kulturen ikke forsvinder i forkromede beslutninger om ”vækst”, ”international bevågenhed”,

”ambitiøst byudviklingsprojekt”...? Som gennemgangen af Richard Floridas teori og kritikken af

den viste, er der tegn på, at kulturen kan virke trængt i den kulturpolitik, der indsættes i en

bredere, samfundsøkonomisk ramme. Det synes imidlertid positivt, at kulturen i den grad er

kommet på dagsordenen, idet der – også med Florida – åbnes for nogle strategiske overvejelser

om, hvordan kulturen trives bedst og kommer flest mulige interessenter til gode. Specialet har

koblet teorien om, at åbne, fleksible rammer og processer skaber rum for den mest kvalificerede

kunst og kultur med brandingteoriens fokus på en klar ambition og nemt formidlet strategi,

herunder citybrandingens immanente paradoks, idet byer per definition er mangfoldige og

dermed ikke lette at koge ned til en klar formidlingsstrategi, jf. afsnit 3.4.2. I forlængelse af den

gennemførte analyse er det specialets opfattelse, at Århus’ potentiale som vækstlagsby i rammen

af Europæisk Kulturhovedstad 2017 er stort: Vækstlaget og de områder, som specialet har

skitseret som platforme for dette begreb, udgør et potentiale, der kan siges at være særligt for

Århus og også muligt at bygge videre på, samtidig med at det har mulighed for at samle byens

mangfoldighed i et tema, der kan imødekomme den brandingmæssige udfordring.

Side | 69


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

6. Perspektivering og kritik

”How do you construct life, atmosphere and pulse?” (Svarre 2007: 91). Spørgsmålet skriver sig ind

i en debat om branding, hvor branding kritiseres for at prioritere overflade frem for indhold. Som

afsnit 3.4 i dette speciale påpegede, så er det afgørende i en brandingproces – og særligt gælder

dette for citybranding – at brandet skabes på baggrund af allerede eksisterende karakteristika.

Hvis brandet ikke korresponderer med byens selvforståelse og faktiske identitet, vil det virke som

en tom skal. Brandet vil typisk blive afvist af modtagerne og ikke fungere succesfuldt som

kommunikationsværktøj. I denne teoretiske kontekst kan det synes væsentligt at spørge, om et

brand overhovedet kan skabes ved skrivebordet? Hvordan sikrer man, på baggrund af en politisk

beslutning, at de store ambitioner forankres i virkeligheden? Det er en mulighed at skæve til

erhvervslivets marketingteorier, som ofte antager en mere konkret, handlingsorienteret form end

meget humanistisk forskning.

Noget af det væsentlige, når et brand skal udvikles og kommunikeres ud til omverdenen, er

ifølge økonomen Philip Kotler at se på brandets værdipositionering. Han lister nogle kategorier,

som bør overvejes (Kotler 1999: 73, uddrag, mine kommentarer):

Speciel egenskabspositionering: Århus positionerer sig vha. en særlig egenskab. F.eks.

”Verdens mindste storby”. Normalt er denne positionering ikke et godt valg, idet der ikke

udtrykkeligt peges på en fordel.

Fordelspositionering: Produktet lover en fordel. F.eks.: Århus er bedst i Danmark til at

understøtte kreative iværksættere og vækstlagskunstnere.

Brugerpositionering: Århus positioneres som ideel for en målgruppe af brugere. Eksempelvis

iværksættere. Eller studerende.

Kategoripositionering: Produktet er bedst indenfor en kategori. F.eks.: Århus er førende på

musikområdet.

Kategorierne kan bruges til at overveje mere konkret, hvordan Århus kan imødegå den udfordring,

der ligger i at koble et dynamisk kulturliv med en succesfuld brandingstrategi.

Brandingdiskussionen og vigtigheden af at positionere sig rigtigt forudsætter et indhold, der kan

blive genstand for denne branding, og i den forbindelse dukker spørgsmålet om built-in-creativity

op: Kan kreative processer designes? Er det overhovedet muligt at planlægge en kulturhovedstad?

Selvom der eksisterer et ønske om at planlægge med kulturen og ikke for, hvordan lader det sig da

overhovedet gøre? Cultural planning sætter rammer for kulturen, men hvad består disse rammer

mere konkret i?

Disse spørgsmål er naturligvis nogle af dem, som 2017-sekretariatet arbejder med, og i

enhver kommune vil rammerne afhænge af netop denne kommunes allerede eksisterende

karakteristika, hvorfor det ikke her er muligt at bringe løsningen. Der kan imidlertid søges

Side | 70


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

inspiration i andre byers erfaringer, og én af de byer, som for alvor har haft succes med

byudviklings- og brandingstrategi er Austin, Texas, i USA. Austin er lidt over dobbelt så stor som

Århus, men er ligesom Århus en by med mange unge mennesker, og University of Texas at Austin

har omkring 50.000 studerende, hvor der i Århus er ca. 37.000. Byen er internationalt kendt som

”the Live Music Capital of the World” 1 , og opfattes samtidig af udøvende kunstnere som et

dynamisk og frugtbart sted at være. Tilsammen sikrer dette, at byudviklingen ikke foregår på

bekostning hverken af det strategiske niveau eller det skabende niveau.

Bystyret i Austin har målt på, hvilke økonomiske fordele, prioriteringen af musik og kultur har for

byen. Kultur opfattes i Austin som en meget rummelig kategori, og direkte inspireret af Richard

Florida anerkendes det, at kulturens indvirkning på byens stedskvaliteter betyder lige så meget

som den konkrete kulturelle og musikalske atmosfære i byen. Og ligesom kulturen i forbindelse

med Impacts 08 i Liverpool ikke ses som adskilt fra de andre sektorer, er der i Austin ingen tvivl om

kultursektorens samfundsmæssige værdi:

The traditional stereotype of the arts as a luxury – worth supporting in prosperous

times, but disconnected from the performance of the economy – appears to have been

disproven, as a vibrant cultural environment is a key element of long-term economic

success (City of Austin 2005: 14).

I forbindelse med SPOT-festivalen 2010 var Jim Butler og Casey Monahan fra bystyret i Austin på

besøg i Århus. De fortalte om byens målrettede satsning på at understøtte Austin som en musikby.

Bystyret i Austin har 1) indført en bestemmelse om, at alle nybyggelser i midtbyen skal bidrage til

udvikling af musiklivet, opgjort som en vis procentdel af investeringen, 2) besluttet at besøgende i

byen, der overnatter på hotel eller motel betaler en særlig afgift, som går til byens støtte til (nonprofit)

kunst og kultur samt 3) oprettet et creative industries loan guarantee programme som

hjælper bankerne til låne penge til f.eks. musikere, selvom der er større risiko for tab. Bystyret

lover at støtte med 50 % af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales (Butler 20.5.10).

Fra politisk side har man således anerkendt Austins allerede eksisterende indhold og

potentiale og målrettet bygget videre på dette i en insisteren på fleksibiliteten og på at skabe de

bedste rammer for kreativitet. Det tydelige fokus på, hvordan kulturen er med til at skabe

økonomisk vækst, har tilsyneladende ikke betydet ulemper for det skabende miljø og de kreative

brancher. I stedet har kulturen opnået strukturmæssige fordele, idet rammerne er sat op med

henblik på at støtte kulturen, som dermed kan bidrage yderligere til byens brand. Det er en model,

som Århus i forlængelse af dettes speciales analyse af byens potentiale som vækstlagsby kunne

lade sig inspirere af fremover.

1 Tilnavnet blev gjort officielt i 1991, da det blev opdaget, at Austin havde flere spillesteder 1 pr. indbygger end noget

andet sted i USA.

Side | 71


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Det skal her nævnes, at en prioritering af ét strategisk emne altid betyder en nedprioritering af

andre, uanset om denne kun finder sted i brandingen og ikke i den konkrete kommunale

prioritering. Austin kan f.eks. ikke også i lige så høj grad være ”the Technology Centre of the

World” som ”Live Music Capital of the World”, ligesom det for Århus ikke er meningsfuldt både at

fordelspositionere sig som vækstlagsby og ”vikingeby”, uanset at historien og vikingetiden har en

vigtig plads i byen. Med Kotlers ord skyldes dette, at et forsøg på at skille sig ud på flere områder,

som ikke supplerer hinanden, vil virke selvmodsigende og ikke velkommunikeret. Idéen om at se

Århus som en del af et kredsløb (jf. s. 65, 68), håndterer denne udfordring.

Omvendt synes det oplagt at anvende begrebet vækstlag i en bredere erkendelse af det

videnspotentiale og iværksætterpotentiale, der kommer af byens klare uddannelsesprofil som den

by i Danmark, der har procentvis flest studerende samt Aarhus Universitets og Region Midtjyllands

fokus på iværksætteri. 1 Jeg ser altså en tydelig sammenhæng fra Vækstlagsby over Vidensby til

Verdensby.

1 Etablering af Studentervæksthus Århus på Aarhus Universitet samt etablering af Væksthus Midtjylland som et

regionalt samarbejde. Desuden har borgmester Nicolai Wammen lovet, at der vil komme et iværksætterinitiativ i løbet

af 2010, der skal bakke op om byens mange talenter.

Side | 72


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

7. Abstract

”How do you construct life, atmosphere and pulse?” (Svarre 2007: 91). The question has become

increasingly debated since Richard Florida in 2002 published his bestseller The Rise of the Creative

Class. The main statement of this book is that in a globalised world economical growth derives

from knowledge, where this knowledge is found in the group called the “creative class”. According

to Florida, creative people are people whose function and occupation is to create meaningful new

forms. At the same time, it is companies that follow people and not the other way around.

Because of this it is essential to look at which type of country or city people want to live in, in

order to create a place that can attract the most skilled workforce and thereby creating growth.

Therefore, the “quality of place”, which indicates a place that embodies openness, diversity and

tolerance (Florida 2005: 34), has become a focus point for cities all over the world. This quality of

place is achieved via culture which is interpreted as evidence of diversity, tolerance,

entertainment, bohemia, innovation – and life, atmosphere and pulse. Because of this culture can

make a city an attractive place to settle down.

The city of Aarhus’ wish to become European Capital of Culture (ECoC) in 2017 can be seen in

this light, as reflecting an ambition to create culture, thereby attracting creative people and in turn

creating growth in the city and the region. The thesis discusses the conditions for culture in a

setting where the economy and regional growth is an underlying premise for the ECoC project,

Aarhus2017. Three dualities are used to illustrate the issue of creating a city that can attract the

creative class. The idea of duality runs like a red thread through the thesis. The thesis focuses

specifically on the duality between culture and business, explained through concepts such as

experience economy, aesthetisation, cultural planning and place branding. The second duality

discussed is one between the up-and-coming and the more well-established culture or artists,

which the thesis examines in relation to the public cultural policy. The third duality is related to

the EU-condition that the ECoC programme must be of interest to a European audience and at the

same time must support the local cultural environment.

The main assumption in the thesis is that the cultural “growth layer” possess a potential to

balance these three dualities. Growth layer is a direct translation of the Danish expression

“vækstlag”. The term describes a group of creative people who are typically urban trendsetters

working with innovation. The qualities that are often attributed to the growth layer are tolerance,

heterogeneity, mobility and openness. Therefore the growth layer is considered a driving force in

the creation of culture and innovative environment. The conclusion is that the Aarhus2017 project

by focusing on the growth layer manages to brand Aarhus as a vibrant, interesting Capital of

Culture while simultaneously working as momentum for the local culture. By focusing on Aarhus

as part of a cultural network in which the city’s role is to develop and inspire the growth layer

Aarhus has the basis of a successful branding strategy that meets both the local and the

international expectations.

Side | 73


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

8. Bibliografi

Bøger, fagartikler, oplæg og rapporter

Aaker, David A. (2002): Building Strong Brands. London: Simon & Schuster UK Ltd.

Andersen, Hans Thor et al. (2003): Den gode by – hvorfor går det ofte galt? 12 essays om

vanskelighederne med byernes planlægning og udvikling. Hafnia Tryk A/S

Andersson, Lasse (2009): Byen og de kreative iværksættere - Oplevelsesbyens kulturelle

infrastruktur og iværksættermiljøer. Aalborg Universitet: Ph.d.-afhandling, oktober 2009

Andersson, Lasse: Kultur- og oplevelsesbaseret udvikling – basaren om eksempel in Planering i

Malmö.

Ashworth, Gregory. Kavaratzis, Mihalis (2007): “Beyond the logo – Brand management for cities”

in Brand Management. 16: 8, pp. 520-531

Ashworth, Gregory. Kavaratzis, Mihalis (2005): “City branding: An effective assertion of identity or

a transitory marketing trick?” in Tijdschrift voor Economische en Sociale Geografie. 96: 5, pp. 506-

514. Oxford: Blackwell Publishing Ltd.

Bayliss, Darrin (2007): “The Rise of the Creative City: Culture and Creativity in Copenhagen“ in

European Planning Studies, 15: 7, August 2007

Bille, Trine et al. (2005): Danskernes kultur- og fritidsvaner 2004 – med udviklingslinjer tilbage til

1964. 2. oplag. København: AKF Forlaget, juni 2005

Bille, Trine (2008): The creative class and preferences for culture – Paper to be presented at the 5 th

International Conference on Cultural Policy Research, iccpr2008, August 20-24, Istanbul.

Bille, Trine. Mark Lorenzen (2008): Den danske oplevelsesøkonomi – afgrænsning, økonomisk

betydning og vækstmuligheder. København: Imagine… og Forlaget Samfundslitteratur

Butler, Jim (20.5.10): Oplæg under seminaret Austin@Aarhus – a seminar on music and regional

development... or how can music act as a common denominator for the creative business in a

regional area? afholdt som optakt til SPOT-festivalen 2010, Århus

Bærenholdt, Jørgen Ole. Sundbo, Jon (ed.) (2007): Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug,

kultur. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur

Side | 74


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

City of Austin, Texas (2005): The Role of the Cultural Sector in the Local Economy: 2005 UPDATE.

Austin, TXP

Department for Culture, Media and Sport (2001): Creative Industries Mapping Document 2001.

London

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http://www.culture.gov.uk/reference_library/public

ations/4632.aspx (4.7.10)

Department for Culture, Media and Sport (2007): Staying ahead: the economic performance of the

UK’s creative industries. London: Crown Copyright

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http://www.culture.gov.uk/reference_library/public

ations/3672.aspx (4.7.10)

Duelund, Peter (1.3.07): Oplæg om Kulturpolitik i oplevelsessamfundet. Kulturpolitiske torsdage,

Københavns Universitet

Duelund, Peter (8.9.08): Oplæg til borgermøde i Nysted: Hot or not i Nysted.

http://www.guldborgsund.dk/Politik/Kommuneplaner/~/media/Filer/Politik/Kommuneplaner/Opl

aeg%20til%20borgermoeder/Duelunds%20indlaeg%20i%20Nysted.pdf.ashx (10.7.10)

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark i

oplevelsesøkonomien. København

Erhvervsministeriet og Kulturministeriet (2000): Danmarks kreative potentiale – Kultur- og

erhvervspolitisk redegørelse. København

European Commission (2009): European Capitals of Culture: the road to success. From 1985-2010.

European Communities: Luxemborg

European Commission (7.6.10): European Capital of Culture. http://ec.europa.eu/culture/ourprogrammes-and-actions/doc413_en.htm

(7.6.10)

European Commission (8.7.10): Guide for cities applying for the title of European Capital of

Culture. European Communities http://ec.europa.eu/culture/pdf/doc1100_en.pdf (8.7.10)

European Commission (10.7.10): About the European Capitals of Culture.

http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-and-actions/doc433_en.htm (10.7.10)

Side | 75


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

European Commission (16.7.10): Purpose and objectives of the event.

http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-and-actions/doc435_en.htm (16.7.10)

European Commission (18.7.10): European funding “Melina Mercouri Prize”.

http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-and-actions/doc441_en.htm (18.7.10)

Evans, Graeme (2001): Cultural planning – an urban renaissance? London: Routledge

Fessel, Hjarne et al.: Introduktion til 33 kulturiværksættere på projektkontorerne ved Kulturhus

Århus. Århus: kunstPLUS Publishing

Florida, Richard (2000): Competing in the Age of Talent – Quality of Place and the New Economy. A

report prepared for the R.K. Mellon Foundation, Heinz Endowments, and Sustainable Pittsburgh.

January 2000

Florida, Richard (2002): The Rise of the Creative Class: and How It's Transforming Work, Leisure,

Community and Everyday Life. New York: Basic Books

Florida, Richard (2005): Cities and the creative class. New York: Routledge

Florida, Richard (2008): Den kreative klasses flugt – den nye globale konkurrence om talent. Århus:

Forlaget Klim

García, Beatriz et al. (2010): Creating an impact: Liverpool’s experience as European Capital of

Culture. University of Liverpool : Impacts 08, European Capital of Culture Research Programme

www.liv.ac.uk/impacts08 (4.7.10)

García, Beatriz (23.-24.3.10): Præsentation ved konferencen 25th anniversary of European Capitals

of Culture 23. – 24. marts 2010. http://ecocpolicygroup.files.wordpress.com/2010/03/beatrizgarcia-presentation_25ecocanniversary_march-20101.pdf

(16.6.10)

Gran, Anne-Britt. de Paoli, Donatella (2005): Kunst og kapital. Nye forbindelser mellom kunst,

estetikk og næringsliv. Oslo: Pax Forlag A/S

Gulman, Steffen (2005): CityDesign – byudvikling for borgere. København: Gyldendal

Jacobs, Jane (1961): The death and life of great American cities. New York: Vintage.

Side | 76


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Jantzen, Christian. Rasmussen, Tove Arendt (2004): “Every business is a stage without actors” in K

Forum, 3.12.2004. www.kommunikationsforum.dk/?articleid=11655 (4.5.10)

Jensen, Anne et al. (2009): Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profilering.

Aarhus Universitet: Gruppeopgave ifm. den kulturelle kortlægning af Århus

Jensen, Ole B. (2007): “Brand resistance and counter branding” in Marling, Gitte. Zerlang, Martin

(ed.): Fun city. København: Arkitektens Forlag

Juul, Helle (ed.) (2008): Byens rum 1 – Det fremmede i det kendte. København: Arkitekturforlaget

Kiib, Hans (2007): Innovative universiteter og kreative vidensbyer in Fremtidens campusområder

fra ”den akademiske landsby” til urban universitetshub. Rapport udarbejdet af UBST og Juul/Frost

Arkitekter, november 2007. www.byensrum.dk (29.3.10)

Kotler, Philip et al. (1993): Marketing places – attracting investment, industry, and tourism to

cities, states, and nations. New York: The Free Press

Kotler, Philip (1999): Kotler om marketing – Hvordan man opbygger markeder, får succes og bliver

førende: København: Børsens Forlag A/S

Kulturby 96 (1993): København 96 – Europæisk kulturby. København: Kulturbysekretariatet

Kulturministeriet (2006): Strategi for kultur i hele landet. København

Kulturministeriet (2007): De rytmiske vækstlag – Rapport med anbefalinger fra Kulturministeriets

udvalg om vilkår for de rytmiske vækstlag. København

Kulturministeriet (2009): Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden

1. januar 2009 til 31. december 2012

http://kum.dk/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Kommunerne/Kulturaftaler/AarhusKommune/

(19.7.10)

Landry, Charles. Bianchini, Franco (1995): The creative city. London: Demos

Landry, Charles (2008): The Creative City: A Toolkit for Urban Innovators. London: Earthscan, 2.

udgave

Side | 77


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Langer, Roy: Place images and place marketing. CBS

http://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/7721/langer_place.pdf?sequence=1 (10.7.10)

Langsted, Jørn (2000): ”Kvalitet i kulturpolitik - kvalitet i kunst” in Papere presentert under

høstseminaret i Kulturpolitisk forskernettverk Bø 23.-24. oktober 2000, Telemarksforsking-Bø, Bø

Larsen, Charlotte Rørdam. Lønstrup, Ansa (2005): ”SPOT på musikken lokalt – tænkt globalt” in

Lehmann, Niels (ed.): Kulturliv i Århus. Århus: Aarhus Universitetsforlag

Lund, Jacob M. et al. (2005): Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag A/S

Lundgaard Konsulenterne (2008): Job- og personprofil for kulturbysekretæren i Århus Kommune,

januar 2008

Markusen, Ann (2009): Arts and Culture in Urban/Regional Planning- a Research and Review

Agenda. Minneapolis: Project on Regional and Industrial Economics, Hubert H. Humphrey Institute

of Public Affairs, University of Minnesota

Marling, Gitte. Juul, Helle (29.3.10): De danske provinsbyer har fået nye smukke byrum - men er de

dynamiske nok? Byens rum som udviklingsstrategi. www.byensrum.dk (29.3.10)

Marling, Gitte. Zerlang, Martin (ed.) (2007): Fun city. København: Arkitektens Forlag

Massey, Doreen B. (1999): “A global sense of place” in Space, place and gender. Minneapolis:

University of Minnesota Press

Palmer/Rae Associates (2004a): European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the

European Commission - PART I. Bruxelles

Palmer/Rae Associates (2004b): European Cities and Capitals of Culture - City Reports. Study

Prepared for the European Commission - PART II. Bruxelles

Pedersen, Søren Buhl (2004): “Place branding: Giving the region of Øresund a competitive edge” in

Journal of Urban Technology, 11: 1, pp. 77 — 95

Pinder, David. Pløger, John (2009): ”Hverdagslivets magi, kunst og planlægning” in Juul, Helle.

Pløger, John (ed.): Byens rum 1,5. Byens rum som udviklingsstrategi www.byensrum.dk (29.3.10)

Side | 78


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Pine II, B. Joseph. Gilmore, James H. (2009): Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver

virksomhed en scene. Århus: Forlaget Klim

Pløger, John (2009): Byrum og byudvikling – nogle perspektiver. Byens rum som udviklingsstrategi,

juli 2009 (29.3.10) www.byensrum.dk (10.7.10)

Pløger, John (2008): Flydende planlægning. Byens rum som udviklingsstrategi, juli 2008

www.byensrum.dk (10.7.10)

Regeringen (2003): Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt på vejen. København

Sandstrøm, Lars (2006): Corporate Branding – Et værktøj til strategisk kommunikation. Forlaget

Samfundslitteratur, 2. udgave

Schlesinger, Philip (2007): ”Creativity: from discourse to doctrine?” in Screen, 48: 3, pp. 377-387

Segaard, Signe Bock (2007): Refleksivitet i følgeforskning. -Strategi, roller og utfordringer.

Fagkonferansen 2007, Trondheim 3.-5. januar, Universitetet i Oslo.

Simeti, Antonina M. (2006): The ‘Creative City’: Moving from Ideas to Planning Practice.

Massachusetts Institute of Technology, Dept. of Urban Studies and Planning, speciale

Skot-Hansen (15.9.04): Oplæg under Kultur på Tværs på Danmarks Biblioteksskole

http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=2479 (27.5.10)

Skot-Hansen, Dorte (2005a): “Why Urban Cultural Policies” in Robinson, Jill (ed.) EUROCULT21 –

Integrated Report. Helsinki: EUROCULT21

Skot-Hansen, Dorte (2005b): ”Kreative byer og kulturel byplanlægning” in AKF Nyt. Nr. 4

Skot-Hansen, Dorte (2007): Byen som scene – kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet.

Frederiksberg: Bibliotekarforbundet

Skot-Hansen, Dorte (18.9.10): Hvorfor kulturpolitik? Fra instrumentelt til ekspressivt rationale.

Oplæg på Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Smidt-Jensen, Søren (2007a): Kreativitet og bystyring. Working Paper nr. 9, Centre for Strategic

Urban Research http://www.byforskning.dk/ (9.7.10)

Side | 79


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Smidt-Jensen, Søren (2007b): Når kultur skal være drivkræft(sic!) for mellemstore byers vækst,

Working Paper nr. 15, Centre for Strategic Urban Research http://www.byforskning.dk/ (9.7.10)

Smith, Chris (1998): Creative Britain. London: Faber & Faber

Stephensen, Jan Løhmann (2010): Kapitalismens ånd og den kreative etik. Aarhus Universitet:

Ph.d.-afhandling, kap. 2 og 3

Stigel, Jørgen & Frimann, Søren (2006): City Branding – All Smoke, No Fire? In Nordicom Review

27: 2, pp. 245-268

Strøm, Henning et al.(1993): København! Hvorfor? Hvordan? København: Københavns magistrat,

Overborgmesterens afdeling

Svarre, Birgitte Bundesen (2007): “Extraordinarily ordinary” in Marling, Gitte. Zerlang, Martin

(ed.): Fun city. København: Arkitektens Forlag

Therkelsen, Anette. Halkier, Henrik (2008): ”Comtemplating place branding umbrellas” in

Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism 8: 2, pp. 159–175

Vaarst-Andersen, Kristina. Lorenzen, Mark (2009): Den danske kreative klasse – Hvem består den

af? Hvor bor den? Hvad betyder den for det danske samfund? Århus: Forlaget Klim

VisitAarhus (2009): Strategi 2017: Århus i dag – Aarhus Tomorrow.

http://www.visitaarhus.com/NR/rdonlyres/C93F2BB7-1622-4088-9D53-

B01E262FF5D1/0/Strategi2017.pdf (15.7.10)

Århus Kommune:

Århus Byråd: Referater af byrådsmøder i 2007 og 2008

Århus Byråd: Lydoptagelser af byrådsmøder 9.5.07 og 9.6.10

Århus Byråd: Bilag til byrådsmøde 9.5.07 - Forslag fra Venstres og Det Konservative

Folkepartis byrådsgrupper til byrådsbeslutning at Århus bliver europæisk kulturby 2017

Århus Byråd: Bilag til byrådsmøde 21.11.07 – Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 –

udtalelse vedr. sag nr. 12 på byrådsmødet d. 9. maj 2007. Kulturforvaltningen, juli 2007

Århus Kommune: Århusmodel for borgerinddragelse (2004)

Århus Kommunes Kunstråd (2007): Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i

Århus

Århus Kommune: Kulturpolitik 2000-2003, Vækstlag og flagskibe – en kulturel

handlingsplan for Århus Kommune 2000-2003. Fritids- og kulturforvaltningen

Side | 80


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Århus Kommune: Kulturpolitik 2004-2007. Magistratens 4. afdeling

Århus Kommune: Indstilling til Byrådet vedr. Kulturpolitik 2008-2011. Kulturforvaltningen,

oktober 2007

Århus Kommune: Kulturpolitik 2008-2011. Kulturforvaltningen, marts 2008

Århus Kommune: Handlingsplan 2008-2012, Århus som europæisk kulturhovedstad,

Kulturforvaltningen, december 2008

Århus Kommune: Kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017, marts 2008

Århus Kommune: Artikel ang. budgetforliget 2008. Kommentar til Flemming Knudsen fra

Henrik Vestergaard, Venstre. http://aarhuskommune.dk/politik/Kommunensoekonomi/Budgetforlig/Forlig-om-budget-2008/Kommentar-fra-Henrik-Vestergaard.aspx

(21.7.10)

Århus Kommune: Artikel ang. budgetforliget 2009. Budgetforliget er et lille skridt på vejen –

kommentar fra Flemming Knudsen. http://aarhuskommune.dk/politik/Kommunensoekonomi/Budgetforlig/Forlig-om-budget-2009/Kommentar-fra-Flemming-Knudsen-0.aspx

(21.7.10)

Århus Kommune: Budget 2010-2013. 4.70 Kultur og Borgerservice, oktober 2009

Århus Kommune: Indstilling til Byrådet vedr. Århus’ kandidatur til Europæisk

Kulturhovedstad 2017 (2010): Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase

samt konsolidering af det regionale samarbejde. Kulturforvaltningen, maj 2010

Århus Kommune: Bilag 1 til indstilling til Byrådet vedr. Århus’ kandidatur til Europæisk

Kulturhovedstad 2017 (2010): Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase

samt konsolidering af det regionale samarbejde, Kulturforvaltningen, maj 2010

Århus2017:

www.aarhus2017.dk (9.7.10)

Den kulturelle kortlægning, herunder udstillingen Her er Aarhus! 26.3.10-11.4.10 og

posterpræsentationer samt fokusgruppeinterviews fra gruppearbejde efteråret 2009

Århus2017 (2008): 2017 – Århus Europæisk Kulturhovedstad. Visionsdokument, udgivet af

Århus2017 og Kulturforvaltningen, oktober 2008

Århus2017 (2009a): Kortlægning Århus: Kick-off dokument. Arbejdsdokument 18.5.09

Århus2017 (2009b): SWOT-analyse og paneldebat.

Århus2017 (2010a): Århus som kulturby2017 – Et kulturelt snapshot.

http://www.aarhus2017.dk/uploads/Snapshot.pdf (28.6.10)

Århus2017 (2010b): Aktiviteter under kortlægningsfasen.

http://www.aarhus2017.dk/uploads/aktiviteter,%202017.pdf (27.6.10)

Århus2017 (2010c): Aarhus Europæisk Kulturhovedstad – Introduktion. Brochure udgivet af

Århus2017, marts 2010

Side | 81


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Artikler fra dagblade

Christiansen, John (2010): ”Har Århus en chance?” in JP Århus, 18.01.10

Hvidtfeldt, Flemming (2010): ”Jagt på en nødvendig identitet” in Århus Stiftstidende. 26.4.10

Jacobsen, Erling Vester (2008): ”Kulturens blomstring koster penge” på aarhus.dk. 15.9.08

http://www.aarhusportalen.dk/default.asp?Id=309&AjrDcmntId=3299 (8.7.10)

Lavrsen, Lasse (2009): ”Den kreative klasse rykker til provinsen” in Information. 16.5.09

Lysheim, Britta (2005): ” Ny analyse afdækker de kreative ressourcer” in Børsen. 16.12.05

Nygaard, Thomas (2010): ”Hvorfor går Århus glip af store koncerter?” in Århus Stiftstidende.

17.6.10

Petersen, Hans (2010): Århus er landets bedste til markedsføring” in Århus Stiftstidende. 17.4.10

Schmidt, Malin (2008): ”Kampen om den gode borger” in Information. 29.8.08

Sckerl, Kirstine Lefevre (2010): Wammen: Århus er en stærk eventby” in Århus Stiftstidende

18.6.10

Skot-Hansen, Dorte (2005c): ”Her bor de kreative” in Politiken. 04.03.05

Steensgard, Pernille (2004): ”Lækre historier” in Weekendavisen. 30.04.04

Websider

Aarhus Took It: http://aarhustookit.dk/ (7.7.10)

City of Austin: http://www.austintexas.org/ (29.7.10)

Den Grimmeste Festival: www.grimfest.dk (10.7.10)

European Commission – Culture: http://ec.europa.eu/culture/our-programmes-andactions/doc413_en.htm

(25.8.10)

Filmby Århus: http://www.filmbyaarhus.dk/ (24.6.10)

http://www.filmbyaarhus.dk/Pressemeddelelser-177.aspx

Helhedsplan Gellerup: http://www.helhedsplangellerup.dk/ (28.7.10)

Godsbanen: http://www.godsbanen.dk/ (24.6.10)

Side | 82


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

I do art: www.myspace.com/idoartfestival (29.4.10)

Metal Royale: www.metalroyale.dk (21.7.10)

Musikcaféen: www.musikcafeen.dk (21.7.10)

Oppenheimers Eftermiddag: www.oppenheimer.dk (10.7.10)

Place Branding and Public Diplomacy: http://www.palgrave-journals.com/pb/about.html (10.7.10)

SPOT-festival: www.spotfestival.dk (10.7.10)

Sunship: www.sunship.dk (21.7.10)

Teko www.teko.dk (29.4.10)

VisitÅrhus: www.visitaarhus.com (28.7.10)

Århus2017: www.aarhus2017.dk (28.7.10)

Interviews (bilag)

Nikolaj Sørensen 23.6.10

Nikolaj Sørensen 18.5.10

Jesper Mardahl 12.5.10

Jim Butler 29.7.10

Side | 83


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Bilag

Bilag 1: Visionstemaer – uddrag af Bilag 1 til indstilling til Byrådet vedr.

Århus’ kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 (2010)

Side | 84


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 85


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 86


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 87


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 88


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 89


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 90


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Side | 91


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Bilag 2: Interview med Nikolaj Sørensen, 2017-sekretariatet, 23.6.10

1. Hvor meget baserer 2017 på Richard Florida og hvor meget på Charles Landry? Diskuterer I

overhovedet disse teorier ifm. arbejdet, eller ligger det implicit? Eller kun hos Trevor Davies?

Det er nok baseret mest på Landry og cultural planning. Trevor siger nogle gange, at ”det har han

stjålet fra mig”, og de er jo også begge englændere, jeg tror de kender hinanden...

Vi insisterer på at fastholde den kreative proces, og på det polyfoniske. At indføre et kaos i byen og

ser hvem der reagerer, det er helt klart et delmål. På den måde tror jeg at cultural planning trods alt

er mere konventionel end os. Godsbanen (oa. Prod.centre) er en slags manifestation af cultural

planning.

2. Hvor tæt er I på det politiske niveau?

Meget tæt, vores arbejde afhænger jo af de beslutninger der tages. Men vi er ikke dem, der laver

politikken.

3. Hvor stor betydning for projektet legitimationsgrad har rapporter som Impacts08 eller andre tal?

Palmer-rapporten siger jo, at det ikke er påviseligt, at der er en stor økonomisk effekt...

Ang. erhvervslivet – vi har oprettet et videns- og kontaktforum, som skal sikre forståelse,

engagement og økonomisk støtte fra erhvervslivet.

Det økonomiske afkast kan konkret måles på antal overnatninger og der er erfaringen, at der sker

en markant stigning, også i årene efter kulturhovedstadsåret (ikke det første, men derefter). Ellers

tænker vi ikke på økonomisk legitimation. Når Byrådet har sagt ja til det, så arbejder vi ud fra det.

Ligesom jeg tænker man gør ved andre byudviklingsprojekter – man tænker ikke i afledt økonomisk

effekt, når man anlægger en ny Marselis-tunnel f.eks. Dér tror jeg, at kulturen er mere udsat for

kritik – altså hvad skal det nu bruges til?

4. Visionstemaer er lige blevet godkendt som noget, man kan arbejde videre med. Det skal ske via

visionsseminarer her i efteråret – men hvordan vil udvælgelsen helt konkret foregå? Hvor mange

temaer? Og hvad ser I som vigtigste temaer pt?

Visionstemaerne er baseret på den kulturelle kortlægning. Vi er ikke tilbøjelige til at tænke i temaer,

snarere værdier. Det er altså ikke sikkert, at der vil komme et eller flere fastlåste temaer for

projektet. Det er nærmere noget med, at Århus er en særlig ånd, et særligt sted. (Århus-modellen

for brugerinddragelse...)

I 2017-sekretariatet har vi fokus på at skabe et løft for byen – så skal turisterne også nok komme.

Nøgleord er mangfoldighed, dynamik, polyfoni.

5. Hvordan synes I det går?

Det går rigtig godt. Det er en stor tilfredsstillelse, at tingene begynder at samle sig.

6. Hvordan ser I forholdet mellem "fyrtårne" og et mere vækstlagsbaseret fokus i satsningen på

2017? Altså cultural planning og at sætte rammer for at kreativiteten kan blomstre peger vel

mest på det sidste, men jævnfør vores snak om, hvorvidt man i processen skal satse på en klar

Side | 92


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

kommunikation og hvad der i så fald er nemmest at kommunikere ud, så er det vel det første.

Det blev et lidt knudret spørgsmål, men kulturpolitikken nævner f.eks. altid de to sammen - altså

etablerede og vækstlag, eller fyrtårne og kreative miljøer - hvordan fortolker/forstår/arbejder I

med det på 2017-sekretariatet?

Det er et lidt svært spørgsmål, du giver mig. Men jeg må prøve at svare så godt jeg kan. For det

første kunne man mene at flere tiltag under kommunens kulturpolitik peger på at netop

understøttelsen af vækstlag og de producerende miljøer kan resultere i såkaldte fyrtårne.

Godsbanen er måske det bedste eksempel. For det andet: Når du nævner at fyrtårnsprojekterne er

hensigtsmæssige i kommunikationshenseende, vil jeg lige nævne at fx Filmby Aarhus ofte er blevet

kritiseret for at være et murstens-projekt frem for et indholdsprojekt. Så at investere i fyrtårne kan

altså også være en kommunikationsudfordring. Modsat kunne man forestille sig en

vækstlagsfestival eller andre mere håndgribelige tiltag, som kunne fremhæve vækstlag og

alternative miljøer.

Århus bliver ofte fremhævet for netop at give plads til vækstlaget. Jeg kender ikke så meget til de

faktiske forhold, men under alle omstændigheder giver det mening at fortsætte og udvikle denne

fortælling under 2017-projektet. Konkrete tiltag kunne være inddragelse af

uddannelsesinstitutioner, såvel de vidensbaserede som de kreative og kunstneriske. Når

kulturpolitikken nævner vækstlag og fyrtårne sammen, viser det at kommunen orienterer sig mod

begge niveauer. Hos Aarhus 2017 er vi ikke som sådan underlagt kulturpolitikken, så i praksis

forholder vi os ikke nøje til bestemte formuleringer. Vi håber naturligvis at de grundige

forberedelsesarbejde vil indgå i udarbejdelsen af den kommende kulturpolitik. Vi er snarere

underlagt reaktioner fra lokale ressourcemiljøer. Fx skulle vi gerne undgå at

kulturhovedstadsprojektet bliver opfattet som et projekt der kun understøtter fyrtårne. Og i

virkeligheden er dette heller ikke planen med projektet. Byen skal revitaliseres, mennesker skal

engageres og bringes sammen og vi skal efter min mening være kulturhovedstad for vores egen

skyld - ikke for turisternes.

For at opsummere vil Aarhus 2017 nok oftest orientere sig mod vækstlag, producerende miljøer

etc. Men allerede i dag rummer byen institutioner og projekter, som enten har karakter af

fyrtårne eller måske kunne blive det. Og i et projekt som i vid udstrækning agerer på strategisk

niveau giver det naturligvis rigtig god mening at udnytte dette.

Side | 93


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Bilag 3: Interview med Jesper Mardahl, leder af Promus, 12.5.10

Hvordan står det til med PROMUS? En måned efter åbningen. Tilbagemeldinger, brugere, henvendelser,

interesse? Der har været masser af positiv respons. Der har pga. byggeplads og endnu ufærdige faciliteter

ikke været afholdt et stort åbningsbrag, men på et tidspunkt vil en hel masse mennesker blive inviteret.

Åbning af produktionslokaler sker 23. august. Der er allerede flyttet nogle foreninger og enkelte studerende

ind i de åbne kontorer. ROSA får en hel etage. Produktionslokalerne har også allerede modtaget nogle

bookinger, bl.a. Århus Festuge, som skal bruge en 10-12 dage op til festugen.

Hvad vil I helt konkret gøre for at styrke vækstlaget? – Mentorordning, kontorfællesskab?

Mentorordningen skulle gerne hjælpe vækstlaget og det er altså nogle gamle elefanter med stor interesse i

at træde til, som har meldt sig som mentorer. Kontorfællesskabet er som udgangspunkt for alle, og alle

non-profit foreninger kan tilbydes en plads (gratis?)

Hvem styrer ideologisk spillestedet? Udvælgelse af musik etc.? Voxhall styrer organisatorisk og ideologisk,

dvs. de har en booker til at varetage valg af musik; Bjarke Svendsen, og skal have 35-37

koncerter/arrangementer årligt.

Oplæg: ”Talerør ift. det politiske system” – hvordan forestiller du dig det? Det er en mulig ambition hen

ad vejen, som lidt skal komme naturligt: Hvis en masse aktører indenfor et netværk får et samlingspunkt i

PROMUS, vil de få indsigt i eventuelle problemområder, og det vil på den baggrund være oplagt at gå videre

med den...

”Fødekæden skal etableres/synliggøres” – er den etableret i Århus? Fødekæden er pt. ikke stærk i Århus.

Mentorordningen er et skridt på vejen og hele oprettelsen af PROMUS er et ryk i den rigtige retning.

Organisationen er: Give en struktur og så basere resten på brugerdrift. I hvor høj grad mener du stedet

kan være ”selvkørende”? Forhåbentlig i høj grad. Aktiviteterne vil være præget af idéer og initiativer fra de

mennesker, som bruger huset, og ledelsens rolle er altså i det store hele faciliterende.

Synliggørelse af PROMUS – hvordan vil I nå ud til århusianerne? Og til tilflyttere eller nyopstartede? Og

hvem er målgruppen egl.? Det skal helst ske fra mund til mund, ikke vha. masser af flyers etc. Derudover

personlige møder med netværksloger og folk i byen. Mangler svar på de to sidste.

Er der nok anvendelsesmuligheder? Frygt for, at behovet skulle vise sig for lille? Tilsyneladende idet folk

allerede efterspørger produktionslokaler. Men det er det, der er den største kommunikative udfordring: At

opstille mulighederne så præcist, at folk kan se sig selv i dem, og samtidigt ikke begrænses.

Overlap med andre institutioner? MONO, Steffen Rasmussen (vækstlagsrådgivningen), ... Der vil være

noget overlap. Men PROMUS inviterer til samarbejde, med det væsentlige krav, at der skal fremvises

kvalitet, også for det etablerede miljø. Andre foreninger (fx) kan også bruge faciliteterne. PROMUS er

imidlertid den første uafhængige, neutrale instans, som kan lave arrangementer/foredrag.

Side | 94


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Musikby Århus – i glemmebogen? Du udtalte dengang i 2007, at faciliteterne i HUSET (nu PROMUS) slet

ikke var store nok til de ambitioner I havde med Musikby Århus – selvom projekterne godt kunne

sammenlignes. Hvordan ser du det i dag? Musikby Århus var et projekt, som mere var rettet mod at samle

større institutioner/virksomheder i en videndelende klynge, ligesom man ser det i IT-byen. Målet var altså

kun sekundært at rådgive og vejlede.

Kan du se Århus som en vækstlagsby? Både ja og nej. Det primære er at skabe synergi mellem de store og

de små, og på den lange bane at professionalisere musikbranchen i Århus. PROMUS støtter vækstlaget,

men det ligger jo i selve betegnelsen vækstlag, at det er meningen, at det skal vokse, blive større. Der skal

altså være noget til at opsuge vækstlaget og den dynamik mellem undergrunden og de etablerede er det,

PROMUS gerne vil facilitere. Der skal også være grundlag for, at større aktører etablerer sig i Århus, eller

evt. vender tilbage, når de har været i København eller Berlin, fordi de kan se nogle muligheder i byens

musikmiljø. Det er altså hele tiden et spørgsmål om synergi, samtænkning og skabelse af muligheder.

Side | 95


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Bilag 4: Interview med 2017-sekretariatet, 18.5.10

Interview foretaget pr. mail af Line Jensen, BA i sprog og kommunikation på ASB, Aarhus Universitet.

Besvaret af Nikolaj Sørensen fra 2017-sekretariatet d. 18.5.10

Spørgsmål til 2017-sekretariatet ang. kommunikation og medier

De første spørgsmål drejer sig om Århus som brand. På samme måde som der arbejdes på, at alle nye tiltag

arbejdes ind i en allerede eksisterende kultur- og byplan i samarbejde med kommunen, forestiller jeg mig,

at man vil forsøge at skabe en profil og et kulturhovedstadstema med baggrund i Århus og byens styrker:

1. Har den kulturelle kortlægning vist noget særligt om, hvad der kendetegner Århus og hvad

århusianerne og andre tænker om byen? Ja, det har den bestemt. Men de mange delkortlægninger

er lige nu ved at blive bearbejdet, og vil blive udgivet både i papirform og på websitet i juni. Allerede

nu er der dog resultater eller indtryk fra kortlægningsprocessen som peger på flere tendenser. Århus

2017 afholdt i juni 2009 13 temaworkshops med deltagere fra bl.a. byens kunstneriske og kreative

miljøer. Blandt de gennemgående temaer var forholdet til København, og begreber som

lillebrorkompleks og talentflugt gik igen i mange af diskussionerne. Desuden blev det fremhævet at

Århus har et velfungerende græsrodsmiljø, som også bliver taget alvorligt af de mere etablerede

institutioner.

I sender løbende informationer ud omkring processen (via 2017-hjemmesiden, nyhedsbrev, feeds, trykte

publikationer, arrangementer), og I samarbejder derudover med diverse medier, virksomheder og

offentlige institutioner, bl.a. Aarhus Universitet. For at finde ud af lidt mere om jeres forventninger til byens

borgere, vil jeg gerne stille nogle spørgsmål omkring graderne af bevidsthed og aktivitet:

2. Hvor vigtig vil I vurdere borgernes viden om projektet til at være? På hvilken måde? Viden kan

være flere ting. For det første håber vi selvsagt at stadig flere får kendskab til Århus’ kandidatur.

Desuden er det godt hvis borgerne har forstået at titlen med sikkerhed går til en dansk by, samt at

projektet normalt anses for økonomisk rentabelt. Det var det grundlæggende, som desuden skaber

rimelige betingelser for debat om projektet. Derudover er der viden om projektets værdier, om den

åbne og inddragende strategi, om perspektiverne i at være kulturhovedstad, om projektets værdi

for regionen osv. Alt dette ville vi da gerne tale med borgerne om, men for de fleste er projektet

måske for abstrakt, for hypotetisk og for langt ude i fremtiden til at detaljerne interesserer dem.

3. Er det jeres opfattelse, at mange eller få har kendskab til projektet på nuværende tidspunkt? Alt

afhænger af perspektiv. I forhold til at projektet endnu blot er et ansøgnings- og udviklingsprojekt

har vi fået rigtig meget opmærksomhed i pressen. Og mange borgere har besøgt vores aktiviteter.

Hvis man sammenligner med andre relativt fjerne aktiviteter, er kendskabet højt, vurderer vi. På

nuværende tidspunkt er vi dog mindst lige så interesseret i at musikere, museumsfolk og

mediedesignere kender til projektet, og da vi jo har inddraget flere tusinde kunstnere og kreative fra

hele regionen i kortlægningen, må vi forvente at mange i disse miljøet i hvert fald har hørt om 2017.

Side | 96


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

4. I hvilket omfang vil I have århusianerne til at deltage i projektet eller være bevidste brugere af

kulturarrangementerne? Projektet skal afvikles decentralt. De lokale kulturinstitutioner og

uddannelsesinstitutioner skal inddrages, så de spiller en aktiv og ledende rolle i hovedparten af

delprojekterne. Men i forhold til hvordan ’den almindelige århusianer’ skal tage del i

kulturhovedstadsprojektet, er det for tidligt at tage stilling til. Men meget tyder dog på at netop

deltagelsesbegrebet vil være blandt de temaer som projektet vil adressere eksplicit.

5. Hvad vil I gerne have dem til at gøre? -Hvad er århusianernes ansvar i forbindelse med projektet?

Som jeg også er inde på herover, forholder vi os på nuværende tidspunkt primært til folk som i

forvejen tager del i byens udvikling, så vi forhåbentlig kan udnytte det eksisterende engagement.

Men det er naturligvis oplagt at dette projekt vil inddrage almindelige borgerer i større grad end

mange andre projekter. Fx har vi i foråret bedt skolebørn fra Gellup om at lave drømmescenarier for

deres kvarter, og lignende projekter vil blive afviklet i alle kommunens skoledistrikter. Så vi vil gerne

have folk til at forholde sig til byen, til deres egen hverdag.

Fra starten af har det været målet at inddrage erhvervslivet og relevante interessenter i byen, regionen og

udefra, og disse netværk er blevet anset som en forudsætning for projektets succes.

6. Er det jeres vurdering, at målet om at oprette dialog og samarbejde med en lang række eksterne

parter er opnået? I så fald hvordan? Vi ville gerne have været bedre til at inddrage lokale

erhvervsvirksomheder, men vi har ikke haft tid og overskud det, hvilket vi dog stadig håber at gøre.

Til gengæld har vi oprettet et stort Videns- og Kontaktforum med deltagelse fra omkring 60 ledere

fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og kulturinstitutionerne. Vi har desuden et velfungerende og

forpligtende samarbejde med regionens kommuner, og en stor del af kulturinstitutionerne har

bidraget og deltaget på flere måder i kortlægningsaktiviteterne.

På 2017-hjemmesiden skriver I, at resultaterne af den kulturelle kortlægning skal præsenteres ”bredt og i

mangeartede former” for interessenterne, hvilket antyder en vision om en anderledes medie- og

kommunikationstænkning, som allerede viste sig i ”Her er Århus”-udstillingen i Ridehuset og i

formidlingsaktiviterne i marts-april.

7. Hvis vi tænker lidt længere fremme i processen frem mod 2012, hvilke medier forestiller I jer så vil

være mest effektive til at nå ud til og engagere flest muligt mennesker? Frem mod 2012 er målet

ikke at engagere flest muligt, men at engagere dem på en meningsfuld måde. Her er det oplagt at

digitale platforme, hvor borgerne selv kan tilpasse indholdet, kan spille en nøglerolle, men vi vil

gerne undgå at lave nogle smarte og dyre løsninger, som alligevel ville skulle laves om efter 2012.

Fx forestiller vi os en platform for formidling af såvel fakta og begivenheder via kort. Samtidig

efterlyser de lokale kunstneriske miljøer mere synlighed, så formidling af kultur, by og oplevelser vil

uden tvivl være et væsentligt indsatsområde.

8. Hvad ser I, i 2017-sekretariatet, som den største kommunikationsudfordring i processen frem

mod at blive valgt som europæisk kulturhovedstad i 2012? Intern eller halv-intern kommunikation.

Side | 97


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

At gøre projektet enkelt og forståeligt for folk i kommunen og i organisationer som er oplagte

samarbejdspartnere.

9. I hvor høj grad bør man satse på nyere eller alternative kommunikationskanaler – f.eks.

oplevelser/arrangementer/events/konkurrencer/sociale medier? Mange organisationer falder i

twitter-fælden, og implementerer teknologier som ikke løser reelle behov. Vi vil gerne tænke os

om, når vi tilrettelægger kommunikationen, så vi ikke spilder penge på det unødvendige. Desuden

tror jeg personligt mere på den menneskelige kontakt. Vores glascontainer, som i perioder har

stået ved rådhuset og på Lille Torv, er også en kommunikationskanal, og den peger i den helt rigtige

retning. Vi vil gerne tale med borgerne, byde dem indenfor og engagere dem i diskussioner hvor de

føler at de kan bidrage med noget. Så kommunikation er ikke altid noget med det trykte og det

digitale.

Mine sidste spørgsmål retter sig mod konkurrencen med Sønderborg om at blive europæisk

kulturhovedstad i 2017:

10. Udgør Sønderborg en trussel for projektet i Århus? I så fald, på hvilke måder? Sønderborg i sig

selv udgør ingen trussel – vi ville endda ønske at flere byer ville melde sig. Men opfattelsen af

forberedelsesprocessen som en brydekamp kan være ufrugtbar. Vi skal ikke kæmpe mod

Sønderborg, vi skal kæmpe med os selv og hinanden, for at lave det projektet som passer bedst til

vores by. Hvis vi laver vores projektet med henblik på at vinde over en anden by, risikerer vi at stå

med en sejr vi ikke kan bruge til noget. Vi siger derimod at ”vi vil dette projekt – uanset om vi vinder

eller ej,” og det er den helt rigtige fremgangmåde.

11. Hvad er deres specifikke forcer i forhold til Århus, og hvordan forholder I jer til konkurrencen?

Byens størrelse er en styrke. Vi har stærke og levende miljøer bestående af kunstnere, arkitekter,

designere, forskere og erhvervsfolk som på mange områder er på internationalt niveau. Vi har

desuden meget flot opbakning fra Region Midtjylland og de midtjyske kommuner, som ikke blot

bakker op, men også deltager aktivt i udviklingen og finansieringen allerede nu, og også vores

internationale netværk er i fuld udvikling. Og Århus er en dynamisk by. Med de mange studerende,

hvoraf en stor del er internationale, tilføres byen hele tiden nyt talent, nye holdninger og nye

ressourcer. Endelig er vi godt på vej. Byen er allerede i gang med modige og store projekter

(Godsbanen, Urban Mediaspace, Letbanen, Gellerup-omdannelse, Promus, osv.), hvilket peger i den

rigtige retning. Århus er hovedbyen i Danmarks største udviklingsregion, og om få årtier anslås byen

til at være vokset til omkring 375.000 indbyggere. Derfor er der rent faktisk behov for et projekt som

understøtter udviklingen af Århus og sammenbindingen af Region Midtjylland.

Side | 98


Provinsbyen der vil være kulturhovedstad

- en undersøgelse af Århus’ potentiale som vækstlagsby i forbindelse

med processen frem mod Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Anne Jensen, 20011743

Bilag 5: Interview med Jim Butler, City of Austin, 29.7.10

Foretaget pr. mail med Creative Industries Manager, Austin, Texas, Jim Butler

How did the city of Austin decide on focusing on music (live music)? Most "creative cities" focus broadly

on culture or creativity/creatie industries, but does music in your opinion have a special potential to

function as the brand or the head category of the creative industries?

A. The City decided to focus on live music for a few reasons. 1. The music community in Austin asked the City

government to think of ways that it could be doing more to help the music community. 2. The City Council

was interested in helping the music community.

B. The City government decided that it would work closely with the Austin Convention and Visitors Bureau to

market Austin as a place known for its live music. That brand has been very successful and is considered the

leading brand for Austin's creative industries.

Has it caused any problems or discussions to choose such a "narrow" brand? I mean, the brand is very

specific and working as well as it does, so maybe it would be difficult to also be known as for example

"Technology centre of the world"...?

The Live Music brand works well for many target audiences. For specific technology industry target

audiences, we also make sure that those audiences know about the technology advantages that Austin has

compared to other regions.

Also, there are other brands that others use. One of the main economic development partners of the city

government, the Greater Austin Chamber of Commerce, also uses the brand, The Human Capital.

Side | 99

More magazines by this user
Similar magazines