LYKKE, KASPER OG DON ER DIT TV4SPEJL

kommunikationsforening.dk

LYKKE, KASPER OG DON ER DIT TV4SPEJL

Lykke, Kasper

og Don er

dit tv-spejl

Det har ikke været nemt, det er stensikkert. Og alligevel

er de nået så langt. Det har krævet smerte, undertrykt

længsel, hårdt arbejde og en snert kynisme

Af Lene Holst Holmgård

Vi forstår, at medie- og kommunikationsverdenen

er glamourøs, højtlønnet,

krævende og med moral til husbehov.

Og så skal man helst være

forældreløs (eller noget tilsvarende).

Kan du kende dig selv i kommunikatørens

tv-helte? Vi sætter et spejl

op for den ambitiøse Lykke Leth, den

kyniske Kasper Juul og den mystiske

Don Draper og ser, hvor slemt det

egentlig står til.

Barndommen

Du skal helst have haft det lidt svært.

Hvis dine forældre er døde, er det

godt. Ellers kan du måske bare fake

det. Fortælle omverdenen, at de omkom

i et trafikuheld. Så skal du bare

sikre dig, de ikke pludselig kommer

hjem fra Dubai, der bliver det lidt pinligt.

En anden mulighed er at skifte

identitet. Det er alligevel sejere at

hedde Don Draper end Dick Whitman

i reklamebranchen. Og du bliver aldrig

en god spindoktor, hvis du hedder

Kenneth Juul. Men du skal vide,

at fortiden altid vil indhente dig. Især

hvis du er blevet misbrugt som barn

(hvilket også er en fordel i kommunikationsbranchen).

Ensomheden

Du er ensom. Arbejdet opsluger dit

liv, og alt det, der er udenom, er

overflade med små sporadiske glimt

af familieliv og ægte kærlighed. Hvis

’Nogle gange er

tv næsten så

sandt, at det er

skræmmende!’

du er en mand, er lækre kvinder en

del af din dagligdag, og du kaster dig

over dem, når du har fem minutter

mellem møderne. De kan lide dig,

kvinderne. Især fordi du behandler

dem skidt og er den mystiske mand,

de altid har drømt om. Men du binder

dig helst ikke.

Hvis du er kvinde, kommer du

hjem efter arbejde til din tomme lejlighed

og har elskovsmareridt om den

halvskaldede nabo. Lidt mindre glamourøst,

men sådan er det.

Uanset køn er din ensomhed

grundlæggende, og arbejdet er det,

der holder dig i live og i gang.

Moralen

Nogle gange fylder arbejdet så meget,

at integriteten bliver glemt. Du

kender det. Du er ikke for fin til at

give nogle hemmelige bilag til oppositionen.

Enhver god spindoktor har

en tidligere statsminister på samvittigheden.

That’s the name of the game.

16 Kommunikatøren l April 2012


HVEM ER DU?

Lykke Leth, Lykke

Type: Den ambitiøse karrierepige

Spillet af: Mille Lehfeldt

Uddannelse: Cand.merc.comm. med

speciale i Pharmaceutical Marketing Management.

Stilling: Souschef i kommunikationsafdelingen

på Sanafortis

Karakteristika: Arbejdsom, moderne,

kontrolfreak, styrer mod toppen

Drug: Arbejde

Fun facts: Lykkes tøj kommer ifølge

Shopaholicsisters.dk bl.a. fra Tiger, Cos,

Zara, Brocher, H&M, Jan Ahlgren og

Jesper Høvring.

Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, der

står bag Lykke, skrev også Krøniken

Kasper Juul, Borgen

Type: Den kyniske spindoktor

Spillet af: Pilou Asbæk

Uddannelse: Journalist

Stilling: Spindoktor for statsminister Birgitte

Nyborg

Karakteristika: Knudemand, politisk snu, vil

gå langt for sejren

Drug: Arbejde, kvinder, politik

Fun facts: Kasper Juul går på krykker i et

afsnit af Borgen, fordi skuespilleren Pilou Asbæk

smadrede sit knæ forud for optagelserne.

16 mænd i Danmark hedder Kasper Juul.

Syv hedder Kenneth Juul

Don Draper, Mad Men

Type: Den mystiske reklamechef

Spillet af: Jon Hamm

Uddannelse: Self made man

Stilling: Creative Director, partner i Sterling

Cooper Draper Pryce

Karakteristika: Høj(ere) integritet, øje

for nye tendenser, kvindeglad, firstmover

Drug: Whisky, sex og arbejde

Fun facts: Don’s karakter er delvist baseret

på 1950’ernes Draper Daniels fra Chicago-bureauet

Leo Burnett advertising

agency, som stod bag Marlboro Man.

Don Draper blev i 2009 udråbt til verdens

mest indflydelsesrige mand på

webportalen AskMen foran gode folk

som bl.a. Barack Obama

Arbejder du i det private erhvervsliv,

vil din største bekymring sandsynligvis

være virksomhedens profit. Hvis

du kan påvirke medierne til at køre

smædekampagne mod en konkurrent,

så er det det, der skal til. Hvis du

skal dope lidt rotter hist og pist for at

lave præstationsfremmende medicin

til de sultne kinesere, så vil du ikke

være den, der står i vejen for fremskridtet.

Helten

Men det vigtigste er: Vi holder alle

sammen med dig, og vi håber, det vil

gå dig godt. For du giver de bedste

råd og laver de lækreste reklamer. Du

er pæn, i hvert fald charmerende, og

du får en ok løn. Du er tjekket og risikovillig,

står for fornyelsen og er mere

rådgiver end rugbrødsarbejder. Nogle

gange er tv næsten så sandt, at det

er skræmmende!

DKF kursus

WAUW! Sådan får du den fede ide!

Maj 2012

www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2012 17

More magazines by this user
Similar magazines