Stk. 1. - Kromann Reumert

kromannreumert.com

Stk. 1. - Kromann Reumert

VELKOMMEN TIL

FORBRUGERBESKYTTELSEN STYRKES

PÅ DET FINANSIELLE OMRÅDE


GOD SKIK –

DEN SENESTE UDVIKLING

/KIM RASMUSSEN


GOD SKIK – DEN SENESTE UDVIKLING

• Fokus på interessekonflikter og investorbeskyttelse

• Håndhævelse af investorbeskyttelse

• Markedsføring – uanmodet henvendelse

• Fortegningsemissioner og hensigtsmæssighedstest

• Forbrugerombudsmandens kompetence og gruppesøgsmål


FOKUS PÅ INTERESSEKONFLIKTER OG

INVESTORBESKYTTER (1)

• Intet selvfinansieringsforbud for pengeinstitutter, men nu visse

regler i Lov om finansiel virksomhed §§ 46 og 46a (i tillæg til §

150)

• Pengeinstitutter må ikke tilbyde lånefinansiering til køb af

hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i dem selv

• Pengeinstitutter må ikke tilbyde detailkunder eller

professionelle kunder lånefinansiering i forbindelse med køb

af aktier eller garantikapital

• Detailkunder og professionelle kunder skal forstås i

overensstemmelse med

investorbeskyttelsesbekendtgørelsen

• Ikke pligt til kontrol af blankokrediter mv.

• Gælder ikke køb af medarbejderaktier som led i en

medarbejderaktieordning


FOKUS PÅ INTERESSEKONFLIKTER OG

INVESTORBESKYTTER (2)

• Supplerer regel (§ 150) om

begrænsning i lån til tegning af

aktie-, andels- og garantikapital for

over 5% af kapitalen

• Er dog tilladt, hvis der er stillet

sikkerhed svarende til særligt

sikre krav


FOKUS PÅ INTERESSEKONFLIKTER OG

INVESTORBESKYTTER (3)

• God skik-bekendtgørelsen § 20

• Et pengeinstitut må ikke knytte et progressivt fordelsprogram

til besiddelse af aktier i pengeinstituttet eller indskud af

garantikapital

• Dvs. ingen belønning for at erhverve for større beløb

• Hvis aktiebesiddelse et krav – maksimalt kursværdi eller

indskud på 30.000 kr. ved indtræden

• Regler gælder ikke eksisterende fordelsprogrammer, men de

forventes udfaset


FOKUS PÅ INTERESSEKONFLIKTER OG

INVESTORBESKYTTER (4)

• God skik-bekendtgørelsen § 3 (vejledning om god skik)

• Sparekasser særlig rådgivningspligt ved tegning af

garantbeviser

• oplysning om risici

• bindingsperiode

• regler om indløsning, herunder at indløsning ikke er

sikker

• Rådgivningen tilpasses efter betydning for kunden

• Supplerer reglen om oplysning til investorer, hvis garant eller

andelskapital er tabt (FIL § 49)


HÅNDHÆVELSE AF INVESTORBESKYTTELSE

• Gamle regler (MiFID) – ny fokus på grund af krisen

• Information, som må antages at blive modtaget af detailkunder,

skal være klar og ikke-vildledende

• Præciseret i vejledning til investorbeskyttelsesbekendtgørelse at

materiale skal indeholde beskrivelse af risici og ikke kun fordele

• Eksempler på påtale fra Finanstilsynet og afgørelser fra

Pengeinstitutankenævnet, der går bankerne imod

• Eksempler vedrører f.eks.

• højrisiko investeringer – lavrisiko investorer

• gearede investeringer/investering for lånte midler


MARKEDSFØRING – UANMODET HENVENDELSE

• Vejledning om god skik

• Uanmodet henvendelse til en kunde med markedsføring er i

strid med god skik, medmindre kunden har samtykket.

Gælder dog ikke markedsføring pr. brev.

• Uanmodet personlig eller telefonisk henvendelse til en

forbruger er også i strid med forbrugeraftaleloven,

medmindre der er givet et informeret og specifikt samtykke

• Afgørelse fra Finanstilsynet: Har i konkret sag udtalt, at det er i

strid med god skik for et pengeinstitut at rette uanmodet

henvendelse til sine aktionærer for at få dem til at acceptere et

købstilbud

• Tilsvarende kunne muligvis gælde i forbindelse med et udbud af

kapitalandele?


FORTEGNINGSEMISSIONER OG

HENSIGTSMÆSSIGHEDSTEST

• CESR udsendte Q&A den 3. november 2009

• Tegningsretter er komplekse finansielle instrumenter og

handel kan derfor ikke gennemføres som execution only

• Men anses for en del af aktien f.s.v.a.

• tildeling

• udnyttelse

• salg

• strengt nødvendige køb for at kunne tegne helt antal

aktier

• Dvs. hvis børsnoteret aktie – intet behov for

hensigtsmæssighedstest i disse situationer


FORRBRUGEROMBUDSMANDENS NYE

KOMPETENCER OVER FOR DEN FINANSIELLE

SEKTOR

V/ FRANK BØGGILD


HVEM ER BANGE FOR DEN STORE, STYGGE ØE...

Forbrugerombudsmand Henrik Øe

19-11-2009

12


DE GODE GAMLE DAGE...


I DE GODE GAMLE DAGE...

• Hagen Jørgensen stod for det hele vedr. forbrugerbeskyttelsen,

også over for den finansielle sektor:

• Aros’ ejerskiftegebyr eller renteforhøjelse for at meddele

respektpåtegning ifm. omprioritering i strid med god skik (UfR

1994.609 S).

• Lån- og Spar Banks gebyr på 750 kr. for en respektpåtegning.

Uhjemlet aftalemæssigt. ”Da der således ikke er hjemmel til

at afkræve pantsætter gebyr for meddelelse af

rykningspåtegning, er det i strid med god skik at stille krav

om betaling af et sådant gebyr” (UfR 2003.1581 H)

• Bikuben Girobank: Forbud mod at anvende valideringsregler

meget vidtgående konsekvenser. Derfor

lovgivningsanliggende (UfR 1998.204 H).

• Danske Bank: Forbehold om arbitrær vilkårsændring i strid

med god skik (UfR 1999.633 S)

19-11-2009

14


I DE GODE GAMLE DAGE...

• Dengang var sagerne anerkendelses- og forbudssøgsmål, ikke

erstatnings- eller tilbagesøgningssager, og ikke gruppesøgsmål.

• Men hjemlen til at kræve erstatning og anlægge gruppesøgsmål

var der:

• Forbrugerombudsmanden har siden 1994 haft mulighed for at anlægge

gruppesøgsmål, jf. markedsføringslovens § 28 (tidl. § 20):

• ”Dersom en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelserne

i denne lov har ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden

på begæring indtale kravene under èt.”

• Aldrig brugt

• Var primært en subjektiv kumulationsbestemmelse og alene en

opt in adgang

19-11-2009

15


I DE GODE GAMLE DAGE...

• Dengang lavede Hagen Jørgensen retningslinier mv. som fx. 1)

retningslinjer om etik i bankrådgivningen, 2) retningslinjer om god

markedsføringsskik ved værdipapirhandel for almindelige private

investorer, 3) minimumsstandarder for bankernes behandling af

privatkunder, 4) tilkendegivelse af god markedsføringsskik og

minimumsstandarder for privatkundebehandling i

forsikringsselskaber, og 5) retningslinier om etik i

realkreditinstitutter

• Den finansielle sektor var nok ikke jublende glad dengang

• Oprøret i 2002 - den officielle og den reelle årsag

• § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2002 om ændring af lov om finansiel

virksomhed m.fl. med overskriften: En “præcisering af

kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik”

• Den regeludstedende kompetence væk fra

Forbrugerombudsmanden:

19-11-2009

16


EFTER 2002


DEN (DA- OG) NUVÆRENDE

MARKEDSFØRINGSLOV

• MFL § 2, stk. 2: MFL § 1 (god markedsføringsskik), § 3

(vildledning/mis-rekommandering) og § 13, stk. 3

(prisoplysninger) og 6, nr. 1 (ministerens regler om

kreditoplysninger) gælder ikke virksomhed omfattet af lov om

finansiel virksomhed, hvis økonomi- og erhvervsministeren har

udstedt regler på disse områder

• MFL § 2, stk. 3: MFL § 13, stk. 2 (priser for tjenesteydelser) og stk.

4 (specificeret regning), § 15 (gebyrer) og § 16 (organiseret rabat)

gælder ikke virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed

19-11-2009

18


DEN (DA- OG) NUVÆRENDE

MARKEDSFØRINGSLOV

• MFL § 24, stk. 2: Forbrugerombudsmanden kan ikke udstede

retningslin-jer, der alene retter sig mod den finansielle sektor. Men

han kan – og har hele tiden kunnet – stævne i medfør af § 348 i

lov om finansiel virksomhed

• Økonomi- og erhvervsministeren udsteder regler for den finansielle

sektor. Sker på basis af et oplæg udarbejdet af Finanstilsynet i

samarbejde med Forbrugerstyrelsen (efter forelæggelse for Det

Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet med

Forbrugerombudsmandens deltagelse)

19-11-2009

19


DEN NUVÆRENDE FINANSIELLE LOVGIVNING,

FX

• FIL § 43, stk. 1: Finansielle virksomheder (og holding) skal drives i

overensstemmelse med “redelig forrentingsskik og god praksis

inden for virksomhedsområdet”

• FIL § 43, stk. 2: “Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis”

• Diverse bekendtgørelser og vejledninger

19-11-2009

20


HVAD KUNNE FO ALLEREDE DENGANG

• Men han kunne stævne, interveniere og optræde som mandatar,

jf. gamle FIL § 348:

• ”Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud

vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik

og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2. Markedsføringslovens § 13

[nu § 20], stk. 1, og § 14, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

sager anlagt af Forbrugerombudsmanden efter denne bestemmelse.”

• Også dengang hjemmel til generelt at fremsætte erstatnings- og

tilbagesøgningskrav og påbyde den erhvervsdrivende at informere

sine kunder om krav mv., jf. fx Viasat-dommen.

19-11-2009

21


VIASAT-DOMMEN

• Ulovligt/urimeligt opsigelsesvarsel – salg af tv-signalpakker.

• ”Det påbydes Viasat at underrette sagsøgtes kunder der er berørt

af vilkår som er i strid med påstand 1 og/eller 2, om at de

pågældende vilkår ikke kan håndhæves.

• Det påbydes Viasat at meddele de af Viasats kunder som på tidspunktet

for domsforhandlingen har meddelt Viasat at de ikke mener

at være forpligtet af vilkår som er i strid med påstand 1 og/eller 2,

og som har betalt abonnementsafgift under protest at disse kunder

har et tilbagebetalingskrav mod Viasat.

• Det påbydes Viasat at tilbagebetale allerede modtagne beløb

der er opkrævet i henhold til vilkår som er i strid med påstand 1

og/eller 2 til de af Viasats kunder som på tidspunktet for domsforhandlingen

har meddelt Viasat at de ikke finder at de er forpligtet af

Viasats vilkår.”

• Hjemmel: MFL § 20, stk. 1 (dengang § 13)

19-11-2009

22


DE NYE KOMPETENCER


DEN NYE FIL § 348

Stk. 1. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag

vedrørende handlinger, der strider mod redelig

forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2,

herunder sag om forbud, påbud, erstatning og

tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.

Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,

§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på

sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge

efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan

udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål,

jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

19-11-2009

24


FIL § 348 A

Stk. 1. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden,

hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en

virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at

virksomheden har overtrådt § 43, stk. 1, eller bestemmelser

udstedt i medfør af § 43, stk. 2.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 354 adgang

til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager

omfattet af stk. 1.

19-11-2009

25


STOR NYHED?

• Bemærkningerne til L 102 2008/2009 (Bankpakke II), pkt. 2.8 og

ad nr. 14 og 15:

• ”Det præciseres med lovforslaget, at Forbrugerombudsmanden

også kan anlægge sager om civilretlige krav, herunder om f.eks.

erstatning ... Det foreslås ... at det tydeliggøres, at

Forbrugerombudsmanden også kan ... Endvidere præciseres det ...

at Forbrugerombudsmanden har hjemmel efter markedsføringslovens

§ 23, stk. 1, til at forhandle med de finansielle

virksomheder med henblik på at opnå en eventuel forligsmæssig

løsning i den konkrete sag ... .”

19-11-2009

26


DET NYE ER

• Bemærkningerne til L 102 (Bankpakke II), pkt. 2.8 og ad nr. 14-

15:

• Fokus på øget beskyttelse af sager, hvor kunder kan have lidt tab

• Det nye er: ”Endelig kan Forbrugerombudsmanden kræve

oplysnin-ger efter markedsføringslovens § 22 ... Finanstilsynet skal

derfor fremover orientere Forbrugerombudsmanden ... får

Forbrugerom-budsmanden adgang til samtlige oplysninger i

sådanne sager, som Finanstilsynet behandler.”

• Ekstra bevilling til FO øremærket den finansielle sektor. FO har

derfor ansat et antal nye procedurefuldmægtige mv.

19-11-2009

27


DET NYE ER

• Det (næsten) nye er også RPL kap. 23 a om gruppesøgsmål: L 41 i

2006/2007: Følgende indsat i lov om finansiel virksomhed, lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger, og lov om værdipapirhandel mv.:

”Forbruger-ombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant

i et gruppe-søgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.”

19-11-2009

28


FO SOM GRUPPEREPRÆSENTANT

• Tilmeldingsmodellen: Ved denne type søgsmål skal de personer,

der er berørt af en overtrædelse, tilmelde sig et søgsmål mod en

virksomhed. Søgsmålet vil typisk blive ført af en organisation eller

advokat, der fungerer som grupperepræsentant. Dommen har

bindende virkning for de personer, der har tilmeldt sig søgsmålet.

• Frameldingsmodellen: Denne type søgsmål inkluderer automatisk

alle personer, der har et krav mod en virksomhed som følge af en

overtrædelse. En dom vil have bindende virkning for alle personer,

der falder ind under gruppebeskrivelsen – medmindre man aktivt

har frameldt sig søgsmålet. Det er kun FO, der (indtil videre) har

adgang til at anlægge sager efter denne model.

19-11-2009

29


HVAD INDEHOLDER FIL-HENVISNINGERNE TIL

MFL

• § 20. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I

forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives så-danne

påbud, som må anses for nødvendige for at sikre 1) forbuddets

overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler,

som indgås i strid med et forbud, er ugyldige, og 2)

genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende

tilstand, herunder om tilintetgørelse eller tilbagekaldelse

af produkter og om udsendelse af oplysninger eller

berigtigelse af angivelser.

Stk. 2. Handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar

i overensstemmelse med dansk rets almindelige

regler.

• ...

19-11-2009

30


FIL-HENVISNINGERNE TIL MFL

• §22, stk. 2.Forbrugerombudsmanden kan kræve meddelt alle

oplysninger, som skønnes nødvendige for dennes virksomhed,

herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens

bestemmelser...

• § 23, stk.1. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge

at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse

med principperne for god markedsføringsskik og til at overholde

loven i øvrigt.

19-11-2009

31


FIL-HENVISNINGERNE TIL MFL

• §27, stk. 1.Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge

sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 20.

Forbrugerombuds-manden kan anlægge sag om forbud og påbud

efter § 20, stk. 1.

• §28, stk. 1.Dersom en flerhed af forbrugere i forbindelse med

overtrædelse af bestemmelserne i denne lov har ensartede krav på

erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indtale

kravene under ét.

• §28, stk. 2.Forbrugerombudsmanden kan udpeges som

grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel

23 a.

19-11-2009

32


HVAD KAN VI SÅ FORVENTE OS AF FO?

• Action og synlighed

• Orientering fra og indhentelse af oplysninger fra Finanstilsynet

• Myndighedskoordination – en lille smule ”Korsbæk”

• Henvendelser til den finansielle sektor med anmodning (krav) om

oplysninger

• Opfordringer til dialog og forlig

• Forhandlinger om løsninger såvel som proces

• Søgsmål i form af gruppesøgsmål, intervention og som mandatar

• Overvejer pt. ca. 10 – 20 sager

• Medieomtale

19-11-2009

33


HVORDAN FÅR FO SAGERNE

• Klager til FO fra kunder

• Orientering og afgørelser fra Finanstilsynet

• Kendelser fra Pengeinstitutankenævnet

• Omtale i medierne

19-11-2009

34


ET PAR KONKRETE EKSEMPLER

• Basisbanks lånerente fulgte Nationalbankens udlånsrente plus et

tillæg. Ændredes af banken til at renten ville variere i takt med

Basisbanks generelle rentevilkår for udlån til private. Var ikke

aftalt.

• Finanstilsynets påbud af 26. februar 2009 om ikke at ændre rentefastsættelsen,

når det af låneaftalen fremgik, at renten varierede

med en referencesats, som banken ikke selv havde indflydelse på,

og om at fastsætte renten i overensstemmelse med låneaftalen.

19-11-2009

35


ET PAR KONKRETE EKSEMPLER

• Pengeinstitutankenævnets kendelse af 27. marts 2009, hvorefter

renteændringen skulle tilsidesættes og banken skulle korrigere

rentetilskrivningen på klagerens lån.

• FO tog herefter kontakt til Basisbank, der så valgte at følge ankenævnskendelsen

i forhold til klageren og alle øvrige berørte kunder

• ”Det er glædeligt, at Basisbank har valgt at annullere ændringen af

renten og nu vil sørge for, at alle kunder får deres ekstra renteudgift

refunderet, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.”

19-11-2009

36


ET PAR KONKRETE EKSEMPLER

• Arbejdernes Landsbank: Et antal banker havde forhøjet renten

på udlån, før kunderne fik besked. Var omtalt i pressen.

• I lyset heraf har Forbrugerombudsmanden taget kontakt til en af

de omtalte banker, nemlig Arbejdernes Landsbank. Banken skulle

angiveligt den 19. december 2008 have ændret renten på udlån,

og først den 5. januar oplyst kunderne herom på bankens

hjemmeside.

• Arbejdernes Landsbank har over for Forbrugerombudsmanden

bl.a. tilkendegivet, at den konkrete renteændring var en

rentenedsættelse, at banken ikke de seneste 5 år har foretaget

renteforhøjelser og i den forbindelse debiteret renter på udlån, før

kunderne var blevet orienteret herom, og at fremtidige

renteændringer også vil blive offentliggjort forud for ændringen.

”Forbrugerombudsmanden har taget bankens oplysninger til

efterretning og foretager sig derfor ikke yderligere i sagen.”

19-11-2009

37


ER DET KUN DEN SLAGS SAGER, HAN VIL

FORFØLGE?

• Ensartede (små-) sager hvor forbrugere har lidt tab er centrale,

især for gruppesøgsmål

• Egentlige ansvarssager om rådgivning er uegnede til

gruppesøgsmål

• Dog ikke usandsynligt at FO vil interveniere i sådanne sager eller

optræde som mandatar i (prøve-) sager, fx med udgangspunkt i

pengeinstitutankenævnskendelser

19-11-2009

38


HVORDAN ER HAN SÅ, HAM HENRIK ØE?

• Et ordentligt menneske.

• Embedsmand snarere end politiker.

• Lægger vægt på hjemmel og saglighed

• Men pas på: Han er resultatsøgende og går langt for at opnå sine

mål. Han bruger – og bliver også misbrugt af – medierne

• Han håndteres bedst med saglighed og juridiske, velunderbyggede

synspunkter

19-11-2009

39


RETTIDIG OMHU


RETTIDIG OMHU

• Kan man forberede sig på kommende sager, og hvad gør man, når

skaden er sket?

• Af og til ved man allerede, hvor skoen trykker og hvad der

kan blive morgendagens sag.

• Følg med i medierne - og naturligvis afgørelser mv. fra

Pengeinstitutankenævnet, Finanstilsynet og FO

• Tag klager fra kunder – og deres advokater - alvorligt. Er der

et muligt mønster?

• Der skal reageres på rette vis allerede ved første henvendelse

fra FO

19-11-2009

41


RETTIDIG OMHU

• Få indsamlet relevant bevismateriale på et tidligt tidspunkt

• Få talt med de relevante personer

• Få afdækket om der er sager, der er særligt problematiske

• Få vurderet sagerne og risikoen – såvel juridisk som

mediemæssigt og kommercielt - samt lavet et beredskab

• Overvej om der er behov for suspensionserklæringer i forholdet til

samarbejdsparter

• Vær ordentligt forberedt med en afklaret strategi allerede ved

første dialog med FO eller andre

19-11-2009

42


GRUPPESØGSMÅL

EN UDFORDRING FOR FINANSSEKTOREN

/JENS ROSTOCK-JENSEN


HVAD ER ET GRUPPESØGSMÅL – OGSÅ

KOLLEKTIVE SØGSMÅL?

KALDET

FAKTA

• ”En civilprocesform, hvor flere personers krav indtales under

en fælles sag af en fælles repræsentant, uden at den enkelte

person har sædvanlig partsstatus, men således at dommen

dog har retskraft for de pågældende.”

19-11-2009

44


HISTORIK

• USA

• Europa

19-11-2009

45


REGLERNES INDFØRELSE I DANMARK

• Baggrunden

• Retsplejerådets betænkning

1468/2005

• Debatten

• Lov nr. 181 af 28. februar 2007

• Ikrafttræden 1. januar 2008

19-11-2009

46


HIDTIDIGE REGLER

• Sammenlægning og adskillelse af krav

• Frivillige prøvesager

• Biintervention

19-11-2009

47


LOVEN

• Definition og formål

• Modeller

• Tilmeldingsmodellen / opt-in

• Frameldingsmodellen / opt-out

• Obligatorisk ordning

19-11-2009

48


LOVEN - FORTSAT

• Relevante forudsætninger for indførelse af gruppesøgsmål

• Mange sager?

• Bedre processuel behandling?

• Er der i dag krav, som opgives, som med regler om

gruppesøgsmål ville blive gennemført?

• Vil gruppesøgsmål have skadelige virkninger?

19-11-2009

49


LOVEN - FORTSAT

• Grundlæggende betingelser for gruppesøgsmål

• Ensartede krav

• Den bedste måde at behandle kravene på

• Identifikation af gruppemedlemmerne skal kunne ske på en

hensigtsmæssig måde

• Grupperepræsentant skal kunne udpeges

• Stedlig og saglig kompetence

19-11-2009

50


LOVEN - FORTSAT

• Grupperepræsentation

• Medlem af gruppen ved opt-in gruppesøgsmål

• Foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger

ved opt-in gruppesøgsmål

• Offentlige myndigheder ved begge modeller

19-11-2009

51


LOVEN - FORTSAT

• Sagens anlæg

• Sagsomkostninger,

sikkerhedsstillelse og fri proces

• Gruppemedlemmernes stilling under

sagen

• ikke parter i retssagen i

sædvanlig forstand

• retsafgørelser har retskraft for

medlemmer af gruppen

19-11-2009

52


LOVEN - FORTSAT

• Individuelle søgsmål. Undergrupper

• Appel

• kollektiv appel

• individuel appel

19-11-2009

53


HIDTIDIGE ERFARINGER MED GRUPPESØGSMÅL

• Bank Trelleborg-sagen

19-11-2009

54


FREMMED RET

• Sverige

• Norge

• Europæisk trend

• EU

• USA

• Forbruger collective redress

• Konkurrence collective redress

19-11-2009

55


AFSLUTNING

• Lovens betydning for finanssektoren

19-11-2009

56


FORBRUGERBESKYTTELSEN STYRKES PÅ

DET FINANSIELLE OMRÅDE

/ERLING BORCHER


LOFV § 348, STK. 1

”Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende

handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god

praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud,

påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt

opkrævede beløb. Markedsføringslovens §§ 20, 22, stk. 2, 23,

stk. 1, 27, stk. 1 og 28 finder tilsvarende anvendelse på sager,

som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter denne

bestemmelse. Forbrugerombuds- manden kan udpeges som

grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens

kapitel 23a”

19-11-2009

58


FORBRUGEROMBUDSMANDENS KOMPETENCE

• Forbrugerombudsmandens kompetence vedrører således

• Sagsanlæg

• Næppe foreløbige retsmidler, jf. RPL kap. 57

• Intervention

• Forhandling om forligsmæssige løsninger, jf. MFL § 23, stk. 1 og §

22, stk. 2

• Overtrædelse af god skik-reglerne i LOFV § 43, stk. 1 og 2, jf. bkg.

1222 af 19/10-2007, eller specialregler, f.eks. LOFV § 46

• Kompetencen vedrører alene civilretlige krav. Den offentligt retlige

tilsynsbeføjelse ligger fortsat hos Finanstilsynet (LOFV § 344)

• Både individuelle søgsmål og gruppesøgsmål

19-11-2009

59


FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

• Sager kan alene rejses mod finansielle virksomheder som fastlagt i

LOFV § 5. Udenfor falder for eksempel:

• investeringsselskaber uden for den finansielle sektor

• prospektansvar

• ledelses- og andet rådgivningsansvar

• Forbrugerombudsmanden vil næppe kunne kumulere en finansiel

virksomheds rådgivningsansvar med en virksomheds

prospektansvar

19-11-2009

60


PÅSTANDE

En sag kan baseres på følgende PÅSTANDE:

• FORBUD

• En påstand, der retter sig mod pengeinstituttets fortsættelse

af den ulovlige praksis

• Subsidiær i forhold til Finanstilsynets kompetence, jf. LOFV §

348, stk. 2

• Kan også anvendes til at fastslå ansvarsgrundlaget

Eksempler:

• Vilkårlig ændring af gebyrer (bkg. § 6, stk. 3 og 4)

• Aggressive salgsformer (bkg. § 4, stk. 4 og bilag 1)

• Rådgivning i strid med bkg. § 8

19-11-2009

61


PÅSTANDE

• PÅBUD

• En påstand, der retter sig mod handlinger, der sikrer

forbuddets opretholdelse

Eksempler:

• Underretningspligt til kunderne

• Udsendelse af berigtigelser

• Ændring af reklamemateriale

19-11-2009

62


PÅSTANDE

• ERSTATNING

• En påstand, der retter sig mod kompensation for et lidt tab

baseret på et ansvarsgrundlag f.eks. fejlagtig/mangelfuld

rådgivning

Eksempler:

• Tilbagebetaling af investeringen fra kunden mod

overdragelse til pengeinstituttet af tilknyttede

værdipapirer ol. til en fastsat kurs (anskaffelsesprisen) (en

slags negativ kontraktinteresse)

• Godtgørelse af et kursfald

• Betaling af en nærmere udmålt konkret erstatning

19-11-2009

63


PÅSTANDE

• TILBAGESØGNING

• En påstand, der retter sig mod tilbagebetaling af typisk

uretmæssigt opkrævede gebyrer, renter og andre afgifter

Eksempler:

• Urimelige gebyrer

• Overtræksrenter (331/2004)

19-11-2009

64


SAGENS OPLYSNING

• Den fakultative oplysningspligt i RPL §

344, stk. 2, synes sat ud af kraft med

henvisningen til MFL § 22, stk. 2. (Det

er usikkert, om henvisningen er

strafsanktioneret)

19-11-2009

65


SAGSTYPER

• Sagerne kan anlægges på forskellige måder:

• På vegne en enkelt, flere eller en gruppe af kunde(r) uden for

reglerne om gruppesøgsmål

• Som gruppesøgsmål for en kreds af kunder efter

tilmeldingsmodellen (opt. in RPL § 254e, stk. 6)

• Som gruppesøgsmål for en kreds af kunder efter

frameldingsmodellen (opt. out. RPL § 254e, stk. 8)

OBS – begrænsning i det enkelte krav til ca. DKK 2.000

19-11-2009

66


FØDEKILDER

• Fødekilder til sager:

• Afgørelser fra Finanstilsynet, der kan få civilretlige

konsekvenser

• Afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet

• Individuelle klager

• Forbrugerombudsmandens egen opsøgende virksomhed

19-11-2009

67


DE ENKELTE SAGER

Hvilke sager kan forventes rejst:

• Rådgivningsansvar

• Sager fra Pengeinstitutankenævnet. Langt de fleste vedrører

rådgivningsansvar i forbindelse med investeringer

• Det er typisk store beløb for den enkelte, men også samlet

for pengeinstituttet

• Ved gruppesøgsmål er kravet i RPL §§ 254a og 254b, at ”der

foreligger ensartede krav”. Det er retten, der vurderer, om

kravene er tilstrækkeligt ensartede til at kunne danne

grundlag for et gruppesøgsmål

19-11-2009

68


DE ENKELTE SAGER

• Problemet bliver, at erstatningssager typisk er meget

individuelle for den enkelte kunde/det enkelte pengeinstitut

• Fælles vil være investeringsproduktets karakteristika og

ledsagende markedsføringsmateriale

• Hvor fortrolig er den enkelte kunde med produktets særlige

karakter (196/2009)

• Pengeinstituttets informationspligt, hvor investeringen ligger i

en højere risikogruppe end kundens hidtidige (196/2009)

• Er kunden blevet tilstrækkeligt informeret om risikoen

(149/2009)

• Har pengeinstituttet haft en rådgivningsforpligtelse ud over

udleveret skriftligt materiale (500/2008)

19-11-2009

69


DE ENKELTE SAGER

• Pligt til tabsbegrænsning (500/2008)

• Er der udarbejdet risikoprofil (517/2009)

• Egen skyld

• Tabsopgørelse

• Eventuelt et anerkendelsessøgsmål om ansvarsgrundlaget,

hvor dette er tilstrækkeligt entydigt (f.eks. fejlagtigt

informationsmateriale), og om erstatningsprincippet, hvor dette

er fælles (f.eks. tilbagekøb til en given kurs)

19-11-2009

70


DE ENKELTE SAGER

• Gebyrsager

• Velegnede til gruppesøgsmål på grund af ensartethed og

typisk mindre beløb

• Næppe tilstrækkeligt mange sager

• Randzonesager

• Rådgivningsansvaret strækkes vidt via regler om medansvar

• FED97.900OE: ”.... ikke holdepunkter for at antage, at

Banken .... var bekendt med eller burde være bekendt

med et eventuelt mangelfuldt grundlag for sagsøgerens

løfte (prospekt)

19-11-2009

71


DE ENKELTE SAGER

• U.00.577H: ”Investeringsprojekter med klare mangler.

.... Banken burde have gjort opmærksom på, at den ikke

havde foretaget en vurdering af investeringsprojekterne”

• FED00.1120OE: ”Det må anses for bevist, at Banken

.... blev opmærksom på, at selskabet ikke overholdt lov

om prospekter ved første offentlige udbud af visse

værdipapirer .... Under disse omstændigheder findes

Banken, der må have indset, at man ville blive sat i

forbindelse med projektet, at have handlet culpøst ved

at have ydet lån til sagsøgeren, som ikke havde særlig

økonomisk indsigt, .... uden at oplyse sagsøgeren om

prospektets og projektets alvorlige mangler”

19-11-2009

72


DE ENKELTE SAGER

• U.02.65H: ”Sparekassen vidste, at prospektet ikke

overholdt reglerne i prospektloven, at hun (sagsøger)

roligt kunne skrive under, og at hun ikke fik at vide, at

prospektet ikke opfyldte prospektlovens betingelser for

offentliggørelse ....”

• U.02.388H: ”Banken burde ikke som rådgiver have

anbefalet investeringen uden enten at have foretaget en

selvstændig undersøgelse af projektet eller oplyse

kunden om, at en sådan undersøgelse ikke var fortaget”

• Individuelle sager

• Næppe. Har ikke den fornødne generelle interesse

• Opgaven uoverkommelig

19-11-2009

73


DE ENKELTE SAGER

• Kumulerede krav (mange erstatningssøgende)

• Forbrugerombudsmandens intervention på

forhandlingsstadiet (legitimering)

• Krav om oplysninger som grundlag for beslutning om

sagsanlæg, jf. MFL § 23, stk. 1

• Sagsanlæg som ”privat” gruppesøgsmål eller ”kumuleret”

søgsmål med Forbrugerombudsmanden som intervenient

19-11-2009

74

More magazines by this user
Similar magazines