Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert

kromannreumert.com

Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert

Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

Virksomhedsordningen:

Udskyd hævninger og

spar i skat

Af advokat Lene Juel og

skattekonsulent Kia Pham

Selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsskatteordningen,

får mulighed for at

opnå en væsentlig skattebesparelse ved at udskyde

hævninger, der overstiger topskattegrænsen for

indkomståret 2009 til indkomståret 2010.

Lavere marginalskat og højere

topskattegrænse i 2010

Fra og med årsskiftet øges grænsen for betaling af

topskat fra 347.200 kr. ekskl. AM-bidrag til 389.900

kr. ekskl. AM-bidrag.


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

Herudover bliver mellemskatten på 6 % afskaffet og

bundskatten nedsat med 1,5 %.

Ændringerne indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende

i virksomhedsordningen i 2010 kan hæve

op til 423.800 kr. inkl. AM-bidrag, før der skal betales

topskat.

Selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen

kan derfor med fordel overveje at udskyde

hævninger over topskattegrænsen til efter årsskiftet,

da hævningerne på den måde vil blive beskattet

lavere.

Selv ved hævning i 2010 op over den nye topskattegrænse,

vil der være en besparelse på 7,5 % svarende

til nedsættelsen af bundskatten og fjernelsen

af mellemskatten.

Også personer uden for virksomhedsordningen, der

har mulighed for at skubbe indtægter fra 2009 til

2010, vil kunne drage fordel af forhøjelsen af topskattegrænsen

og nedsættelsen af marginalskatten

på sidst tjente krone med 7,5 %.

Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com

Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com

Moms ved egen reparation

og vedligeholdelse af

fast ejendom

Af advokat Peter Nordentoft

Beløbsgrænsen på 100.000 kr. for beregning af pålægsmoms

ved en virksomheds reparations- eller

vedligeholdelsesarbejde på fast ejendom for virksomhedens

egen regning omfatter det samlede reparations-

eller vedligeholdelsesarbejde, som en virksomhed

årligt udfører, uanset om arbejdet er fordelt

på flere bygninger. Det har Højesteret fastslået i en

ny dom.

Pålægsmoms

Efter momsloven skal der betales moms, når entreprenørfirmaer

og håndværkere mv. udfører byggearbejde

for andre.

For at undgå konkurrenceforvridning skal virksomheder

imidlertid også beregne moms (såkaldt ”pålægsmoms”)

ved byggeri for egen regning.

Dette gælder bl.a. virksomheder, der for egen regning

opfører bygninger til salg eller udlejning på en

grund, der er ejet eller lejet af virksomheden, eller på

en lejers grund.

Der skal også pålægges moms, når virksomheder

på egne eller lejede bygninger udfører ombygningseller

moderniseringsarbejde med henblik på salg eller

udlejning.

Det er en betingelse, at virksomhedens medarbejdere

selv udfører arbejdet ved projekteringen, opførelsen

eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet.

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet

værdi af mere end 100.000 kr. årligt sidestilles

med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Det har hidtil været tvivlsomt, om denne beløbsgrænse

skulle gælde for hver enkelt ejendom, eller

beløbsgrænsen omfattede en virksomheds samlede

reparations- eller vedligeholdelsesarbejde fordelt på

flere bygninger, men Højesterets dom rydder nu denne

tvivl af vejen.

Højesterets dom

Den sag, der blev vurderet af Højesteret, udsprang


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

af et bindende svar fra Skatterådet indhentet af en

fond. Fonden havde spurgt SKAT, om fonden kunne

lade sine medarbejdere kalke facaden på en af fondens

udlejningsejendomme, uden at der skulle betales

pålægsmoms. Omkostningerne i forbindelse med

kalkningen ville være mindre end beløbsgrænsen for

pålægsmoms (dengang 75.000 kr.). Fondens samlede

udgifter til reparationsarbejder på fondens ejendomme

ville dog klart overstige beløbsgrænsen.

Skatterådet afviste, at arbejdet med at kalke facaden

kunne ske momsfrit, når den samlede udgift til fondens

egen reparation af bygninger i det pågældende

år ville overstige beløbsgrænsen.

Det bindende svar blev siden indbragt for Landsskatteretten

og Østre Landsret, som imidlertid begge nåede

samme resultat som Skatterådet, nemlig at beløbsgrænsen

må forstås som en samlet grænse for

alle en virksomheds bygninger i et givet år.

Også Højesteret er nu nået til dette resultat.

Transfer pricing

Af advokat Lene Juel

SKAT har udarbejdet en ny vejledning til værdiansættelse

af virksomheder og virksomhedsandele, herunder

værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle

rettigheder ved koncerninterne overdragelser,

dvs. ved kontrollerede transaktioner og ved transaktioner

mellem uafhængige parter, der ikke har modsatrettede

interesser.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af forskellige

værdiansættelsesmodeller, anbefalinger til brug

af værdiansættelsesmodellerne samt anbefalinger til

indholdet af dokumentationen for værdiansættelsen.

I forhold til tidligere udgaver af vejledningen tilsigter

den nye værdiansættelsesvejledning en mere

ensartet anvendelse af værdiansættelsesmodellerne,

herunder SKATs anbefalinger til den underliggende

dokumentation.

Beløbsgrænsen for beregning af pålægsmoms ved

reparations- og vedligeholdelsesarbejde adskiller sig

dermed fra den tilsvarende beløbsgrænse i momslovens

regler om regulering af fradragsret (momsreguleringsforpligtelse).

Disse regler omfatter også

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et

samlet beløb på mere end 100.000 kr. årligt. Efter

SKATs praksis skal denne beløbsgrænse dog vurderes

for hver enkelt ejendom for sig.

Kontakt:

Peter Nordentoft, pno@kromannreumert.com

Vejledningen gælder fra 21. august 2009 og kan

hentes på SKATs hjemmeside www.skat.dk

Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com

Et dansk selskab flytter

til Schweiz

Af advokat Michael Nørremark

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et

dansk selskab skattemæssigt kunne flytte til Schweiz.

Det bindende svar vedrørte et dansk anpartsselskab,

som var 100 % ejet af en person. Ejeren havde i slutningen

af 2007 fraflyttet Danmark og var nu bosid-


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

dende i Schweiz. I forbindelse med fraflytningen til

Schweiz havde ejeren fået henstand med betalingen

af den beregnede aktieavanceskat, som flytningen

fra Danmark til Schweiz i henhold til reglerne om

fraflytningsbeskatning havde udløst.

Der påtænktes nu udnævnt en ny ledelse i det danske

selskab bestående af 3 personer, som alle ville

være bosiddende i Schweiz. Som følge heraf ville alle

ledelsesbeslutninger i selskabet fremover blive truffet

i Schweiz. Selskabets eneste tilknytning til Danmark

ville herefter være, at selskabet var registreret

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet ville

have en postadresse hos en dansk advokat, samt at

selskabet ville have et betydeligt kontantindestående

i en dansk bank.

Skatterådet bekræftede, at reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og Schweiz i

et sådant tilfælde førte til, at selskabet skattepligt til

Danmark ville ophøre, og at indtægter optjent af selskabet

efter udnævnelsen af den nye ledelse derfor

ikke ville være skattepligtige i Danmark.

Ophøret af skattepligt til Danmark ville samtidig udløse

ophørsbeskatning af eventuelle avancer på selskabets

aktiver. Da der ikke i Danmark er regler om

beskatning ved afståelse af kontanter, kunne Skatterådet

bekræfte, at der ikke indtræder nogen ophørsbeskatning

af selskabets kontantindestående.

Skatterådet bekræftede endelig, at selskabets ophør

af skattepligt i Danmark ikke ville have betydning for

den henstand med den beregnede aktieavanceskat,

som ejeren af selskabet havde fået i forbindelse med

fraflytningen fra Danmark i slutningen 2007.

Kontakt:

Michael Nørremark, mno@kromannreumert.com

Bindende svar om

tonnageskatteordningen

Af advokatfuldmægtig Trine Thomsen

Skatterådet har bekræftet, at et salg af skibsanparter

i et kommanditselskab i skattemæssig henseende er

at betragte som en afståelse af en ideel andel af skibet

i kommanditselskabet, som kan medføre avancebeskatning.

B ApS var stiftet i juni 2005 efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse og ejede anparter i flere

forskellige kommanditselskaber, herunder en ejerandel

på 25 % af K/S A. Selskabets anparter i K/S A var

omfattet af tonnageskattelovens regler, og den eneste

aktivitet i K/S A var ejerskabet af et tørlastskib,

som var udlejet.

De 20 % af anparterne i K/S A var anskaffet af selskabets

hovedaktionær i personligt regi i 2004 og var

således indskudt i B ApS i forbindelse med den skattefri

virksomhedsomdannelse. De resterende 5 % var

købt af B ApS i 2007.

B ApS ønskede af strategiske årsager at nedbringe

sin ejerandel i K/S A med 5 % og stillede i den forbindelse

to spørgsmål til Skatterådet.

Salg af skibsanpart

Skatterådet bekræftede, at et salg af 5 %. af anparterne

K/S A i skattemæssig henseende ville blive

behandlet som en afståelse af en ideel andel af skibet

i K/S A.

B ApS skulle herefter avancebeskattes efter reglerne i

afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe.

Avance omfattet af tonnageskatteloven

Ved en lovændring til tonnageskatteloven i 2007 blev


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

indkomster, der kan henføres til skibsavancer, omfattet

af tonnageskatteordningen. For at skibsavancen

kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, er

det en betingelse, at anparten er købt efter den 1.

januar 2007.

væk. Under en retssag om bestyrelsesansvaret havde

A indgået et forlig om betaling af en erstatning på

150.000 kr. og ønskede at fratrække erstatningsbetalingen

i sin skattepligtige indkomst som en driftsomkostning.

Da salg af en skibsanpart anses som afståelse af en

ideel andel af skibet, er en sådan afståelse også omfattet

af reglerne i tonnageskatteloven.

Anparterne på de 5 % i K/S A var købt efter den 1.

januar 2007 og dermed efter ændringen af tonnageskatteloven.

På denne baggrund udtalte Skatterådet,

at en eventuel avance ved salg af disse anparter, således

1/5 af selskabets andel i K/S A, ville være omfattet

af de ændrede regler i tonnageskatteloven, hvorved

indkomster, der kan henføres til skibsavancer, er

omfattet af tonnageskatteordningen.

Kontakt: Trine Thomsen, trt@kromannreumert.com

Fakta

Udgifter til erstatninger kan fradrages i det omfang,

de kan betegnes som driftsomkostninger i

henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, dvs. anvendt til at

erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgangspunktet for fradrag for erstatningsbeløb

er derfor, at de kan fradrages, hvis de er pådraget

i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed og

er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen

af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Erstatningsbetaling

ikke fradragsberettiget

Af advokat Trine Bonde Jensen

En sag indbragt for byretten drejede sig om det tidligere

bestyrelsesmedlem A, som i en retssag havde indgået

forlig om betaling af erstatning for bestyrelsesansvar.

Byretten lagde bl.a. til grund, at A ikke havde

modtaget tantieme eller fast vederlag for sit arbejde

som bestyrelsesmedlem, hvorfor A ikke kunne fradrage

erstatningsbetalingen i sin skattepligtige indkomst.

Det tidligere bestyrelsesmedlem A havde efter sagens

oplysninger ikke overholdt sine forpligtelser

ifølge aktieselskabsloven, idet han havde ladet selskabets

drift fortsætte, selv om egenkapitalen var

I Landsskatteretten var A blevet nægtet fradrag for

erstatningsbetalingen, idet det var Landsskatterettens

opfattelse, at erstatningsbeløbet på 150.000 kr.

ikke var afholdt som udslag af en normal og sædvanlig

driftsrisiko i forbindelse med udøvelsen af jobbet

som bestyrelsesmedlem. Landsskatteretten lagde

derved vægt på, at A havde indgået forlig om betaling

af erstatning, og det var rettens opfattelse, at en

forligsbetaling som følge af den indbragte stævning

faldt uden for rammerne af den risiko, som udøvelsen

af jobbet som bestyrelsesmedlem normalt og

sædvanligt medfører.

Byretten fandt, at A ved byretssagen ikke var kommet

med oplysninger, der kunne tilsidesætte Landsskatterettens

vurdering.

Byretten lagde desuden til grund, at A ikke havde


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

modtaget tantieme eller fast vederlag for sit arbejde

som bestyrelsesmedlem. Byretten fandt derfor, at der

ikke var tale om en driftsomkostning ifølge SL § 6,

stk. 1, litra a, da beløbet således ikke var anvendt til

at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

A kunne derfor ikke fradrage erstatningsbetalingen i

sin skattepligtige indkomst.

Kontakt:

Trine Bonde Jensen, tbj@kromannreumert.com

Engangsbeløb udbetalt

ved opsætning af mobiltelefonantenner

var

skattepligtig

Af skattekonsulent Kia Pham

Et engangsbeløb som blev udbetalt i forbindelse med

opsætning af mobiltelefonantenner var skattepligtig,

da engangsbeløbet hverken kunne anses som kompensation

for gener eller strålingsfarer.

Kompensation for gener og strålingsfare

Henset til at engangsbeløbet i kontrakten hverken

blev anført som en kompensation eller erstatning for

gener og strålingsfare, og at udlejer ved gener fra

lejers antenneudstyr var berettiget til at opsige aftalen,

ligesom lejer havde mulighed for at afhjælpe

eventuelle gener, fandt SKAT, at engangsbeløbet ikke

havde til formål at kompensere udlejer for eventuelle

gener opsætningen ville medføre.

Dernæst bemærkede SKAT, at kompensation for

varigt mén er skattefritaget, men afviste, at engangsbeløbet

kunne sidestilles med en sådan kompensation,

da der på tidspunktet for udbetaling af engangsbeløbet

dels ikke fandtes beviser for sundhedsskader

hos udlejer og dennes familie, dels ikke kunne lægges

til grund, at strålingen vil resultere i varigt mén

hos ejendommens beboere.

Som følge af det ovenstående anførte skulle

engangsbeløbet derfor betragtes som betaling af leje

og var således skattepligtig for udlejer.

Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com

Forhold i sagen

Udlejer modtog en fast årlig leje og et større engangsbeløb

som led i en lokalitetslejeaftale, vedrørende

opsætning af mobiltelefonantenner på en

ejendom.

Under forhandlingerne med lejer var det blevet

anført, at lejer skulle kompensere udlejer i) for de

gener, opsætningen vil medføre, og ii) for den risiko,

udlejer og dennes familie vil blive udsat for i forbindelse

med stråling fra antennerne.

Udlejer var derfor af den opfattelse, at kompensationen

ikke var skattepligtig.


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 18/2009

PRIMÆRE KONTAKTPERSONER:

Har du spørgsmål til nyhedsbrevet generelt, er du

meget velkommen til at kontakte:

Arne Møllin Ottosen

ao@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 44 66

Peter Nordentoft (Århus)

pno@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 43 67

Lene Juel

lej@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 46 18

Michael Nørremark

mno@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 44 61

Eduardo Vistisen

evi@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 44 19

Henrik Lauritsen

hsl@kromannreumert.com

Direkte: + 45 38 77 43 47

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann

Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte

eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette

gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig

information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig

til nyhedsbrevet.


Kromann Reumert

Skatter og afgifter

Nyhedsbrev 16/2009

More magazines by this user
Similar magazines