Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert
Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert
Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
Virk<strong>som</strong>hedsordningen:<br />
Udskyd hævninger og<br />
spar i skat<br />
Af advokat Lene Juel og<br />
skattekonsulent Kia Pham<br />
Selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virk<strong>som</strong>hedsskatteordningen,<br />
får mulighed for at<br />
opnå en væsentlig skattebesparelse ved at udskyde<br />
hævninger, der overstiger topskattegrænsen for<br />
indkomståret 2009 til indkomståret 2010.<br />
Lavere marginalskat og højere<br />
topskattegrænse i 2010<br />
Fra og med årsskiftet øges grænsen for betaling af<br />
topskat fra 347.200 kr. ekskl. AM-bidrag til 389.900<br />
kr. ekskl. AM-bidrag.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
Herudover bliver mellemskatten på 6 % afskaffet og<br />
bundskatten nedsat med 1,5 %.<br />
Ændringerne indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende<br />
i virk<strong>som</strong>hedsordningen i 2010 kan hæve<br />
op til 423.800 kr. inkl. AM-bidrag, før der skal betales<br />
topskat.<br />
Selvstændigt erhvervsdrivende i virk<strong>som</strong>hedsordningen<br />
kan derfor med fordel overveje at udskyde<br />
hævninger over topskattegrænsen til efter årsskiftet,<br />
da hævningerne på den måde vil blive beskattet<br />
lavere.<br />
Selv ved hævning i 2010 op over den nye topskattegrænse,<br />
vil der være en besparelse på 7,5 % svarende<br />
til nedsættelsen af bundskatten og fjernelsen<br />
af mellemskatten.<br />
Også personer uden for virk<strong>som</strong>hedsordningen, der<br />
har mulighed for at skubbe indtægter fra 2009 til<br />
2010, vil kunne drage fordel af forhøjelsen af topskattegrænsen<br />
og nedsættelsen af marginalskatten<br />
på sidst tjente krone med 7,5 %.<br />
Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com<br />
Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com<br />
Moms ved egen reparation<br />
og vedligeholdelse af<br />
fast ejendom<br />
Af advokat Peter Nordentoft<br />
Beløbsgrænsen på 100.000 kr. for beregning af pålægsmoms<br />
ved en virk<strong>som</strong>heds reparations- eller<br />
vedligeholdelsesarbejde på fast ejendom for virk<strong>som</strong>hedens<br />
egen regning omfatter det samlede reparations-<br />
eller vedligeholdelsesarbejde, <strong>som</strong> en virk<strong>som</strong>hed<br />
årligt udfører, uanset om arbejdet er fordelt<br />
på flere bygninger. Det har Højesteret fastslået i en<br />
ny dom.<br />
Pålægsmoms<br />
Efter momsloven skal der betales moms, når entreprenørfirmaer<br />
og håndværkere mv. udfører byggearbejde<br />
for andre.<br />
For at undgå konkurrenceforvridning skal virk<strong>som</strong>heder<br />
imidlertid også beregne moms (såkaldt ”pålægsmoms”)<br />
ved byggeri for egen regning.<br />
Dette gælder bl.a. virk<strong>som</strong>heder, der for egen regning<br />
opfører bygninger til salg eller udlejning på en<br />
grund, der er ejet eller lejet af virk<strong>som</strong>heden, eller på<br />
en lejers grund.<br />
Der skal også pålægges moms, når virk<strong>som</strong>heder<br />
på egne eller lejede bygninger udfører ombygningseller<br />
moderniseringsarbejde med henblik på salg eller<br />
udlejning.<br />
Det er en betingelse, at virk<strong>som</strong>hedens medarbejdere<br />
selv udfører arbejdet ved projekteringen, opførelsen<br />
eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet.<br />
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet<br />
værdi af mere end 100.000 kr. årligt sidestilles<br />
med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.<br />
Det har hidtil været tvivl<strong>som</strong>t, om denne beløbsgrænse<br />
skulle gælde for hver enkelt ejendom, eller<br />
beløbsgrænsen omfattede en virk<strong>som</strong>heds samlede<br />
reparations- eller vedligeholdelsesarbejde fordelt på<br />
flere bygninger, men Højesterets dom rydder nu denne<br />
tvivl af vejen.<br />
Højesterets dom<br />
Den sag, der blev vurderet af Højesteret, udsprang
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
af et bindende svar fra Skatterådet indhentet af en<br />
fond. Fonden havde spurgt SKAT, om fonden kunne<br />
lade sine medarbejdere kalke facaden på en af fondens<br />
udlejningsejendomme, uden at der skulle betales<br />
pålægsmoms. Omkostningerne i forbindelse med<br />
kalkningen ville være mindre end beløbsgrænsen for<br />
pålægsmoms (dengang 75.000 kr.). Fondens samlede<br />
udgifter til reparationsarbejder på fondens ejendomme<br />
ville dog klart overstige beløbsgrænsen.<br />
Skatterådet afviste, at arbejdet med at kalke facaden<br />
kunne ske momsfrit, når den samlede udgift til fondens<br />
egen reparation af bygninger i det pågældende<br />
år ville overstige beløbsgrænsen.<br />
Det bindende svar blev siden indbragt for Landsskatteretten<br />
og Østre Landsret, <strong>som</strong> imidlertid begge nåede<br />
samme resultat <strong>som</strong> Skatterådet, nemlig at beløbsgrænsen<br />
må forstås <strong>som</strong> en samlet grænse for<br />
alle en virk<strong>som</strong>heds bygninger i et givet år.<br />
Også Højesteret er nu nået til dette resultat.<br />
Transfer pricing<br />
Af advokat Lene Juel<br />
SKAT har udarbejdet en ny vejledning til værdiansættelse<br />
af virk<strong>som</strong>heder og virk<strong>som</strong>hedsandele, herunder<br />
værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle<br />
rettigheder ved koncerninterne overdragelser,<br />
dvs. ved kontrollerede transaktioner og ved transaktioner<br />
mellem uafhængige parter, der ikke har modsatrettede<br />
interesser.<br />
Vejledningen indeholder en beskrivelse af forskellige<br />
værdiansættelsesmodeller, anbefalinger til brug<br />
af værdiansættelsesmodellerne samt anbefalinger til<br />
indholdet af dokumentationen for værdiansættelsen.<br />
I forhold til tidligere udgaver af vejledningen tilsigter<br />
den nye værdiansættelsesvejledning en mere<br />
ensartet anvendelse af værdiansættelsesmodellerne,<br />
herunder SKATs anbefalinger til den underliggende<br />
dokumentation.<br />
Beløbsgrænsen for beregning af pålægsmoms ved<br />
reparations- og vedligeholdelsesarbejde adskiller sig<br />
dermed fra den tilsvarende beløbsgrænse i momslovens<br />
regler om regulering af fradragsret (momsreguleringsforpligtelse).<br />
Disse regler omfatter også<br />
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et<br />
samlet beløb på mere end 100.000 kr. årligt. Efter<br />
SKATs praksis skal denne beløbsgrænse dog vurderes<br />
for hver enkelt ejendom for sig.<br />
Kontakt:<br />
Peter Nordentoft, pno@kromannreumert.com<br />
Vejledningen gælder fra 21. august 2009 og kan<br />
hentes på SKATs hjemmeside www.skat.dk<br />
Kontakt: Lene Juel, lej@kromannreumert.com<br />
Et dansk selskab flytter<br />
til Schweiz<br />
Af advokat Michael Nørremark<br />
Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et<br />
dansk selskab skattemæssigt kunne flytte til Schweiz.<br />
Det bindende svar vedrørte et dansk anpartsselskab,<br />
<strong>som</strong> var 100 % ejet af en person. Ejeren havde i slutningen<br />
af 2007 fraflyttet Danmark og var nu bosid-
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
dende i Schweiz. I forbindelse med fraflytningen til<br />
Schweiz havde ejeren fået henstand med betalingen<br />
af den beregnede aktieavanceskat, <strong>som</strong> flytningen<br />
fra Danmark til Schweiz i henhold til reglerne om<br />
fraflytningsbeskatning havde udløst.<br />
Der påtænktes nu udnævnt en ny ledelse i det danske<br />
selskab bestående af 3 personer, <strong>som</strong> alle ville<br />
være bosiddende i Schweiz. Som følge heraf ville alle<br />
ledelsesbeslutninger i selskabet fremover blive truffet<br />
i Schweiz. Selskabets eneste tilknytning til Danmark<br />
ville herefter være, at selskabet var registreret<br />
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet ville<br />
have en postadresse hos en dansk advokat, samt at<br />
selskabet ville have et betydeligt kontantindestående<br />
i en dansk bank.<br />
Skatterådet bekræftede, at reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten<br />
mellem Danmark og Schweiz i<br />
et sådant tilfælde førte til, at selskabet skattepligt til<br />
Danmark ville ophøre, og at indtægter optjent af selskabet<br />
efter udnævnelsen af den nye ledelse derfor<br />
ikke ville være skattepligtige i Danmark.<br />
Ophøret af skattepligt til Danmark ville samtidig udløse<br />
ophørsbeskatning af eventuelle avancer på selskabets<br />
aktiver. Da der ikke i Danmark er regler om<br />
beskatning ved afståelse af kontanter, kunne Skatterådet<br />
bekræfte, at der ikke indtræder nogen ophørsbeskatning<br />
af selskabets kontantindestående.<br />
Skatterådet bekræftede endelig, at selskabets ophør<br />
af skattepligt i Danmark ikke ville have betydning for<br />
den henstand med den beregnede aktieavanceskat,<br />
<strong>som</strong> ejeren af selskabet havde fået i forbindelse med<br />
fraflytningen fra Danmark i slutningen 2007.<br />
Kontakt:<br />
Michael Nørremark, mno@kromannreumert.com<br />
Bindende svar om<br />
tonnageskatteordningen<br />
Af advokatfuldmægtig Trine Thomsen<br />
Skatterådet har bekræftet, at et salg af skibsanparter<br />
i et kommanditselskab i skattemæssig henseende er<br />
at betragte <strong>som</strong> en afståelse af en ideel andel af skibet<br />
i kommanditselskabet, <strong>som</strong> kan medføre avancebeskatning.<br />
B ApS var stiftet i juni 2005 efter lov om skattefri<br />
virk<strong>som</strong>hed<strong>som</strong>dannelse og ejede anparter i flere<br />
forskellige kommanditselskaber, herunder en ejerandel<br />
på 25 % af K/S A. Selskabets anparter i K/S A var<br />
omfattet af tonnageskattelovens regler, og den eneste<br />
aktivitet i K/S A var ejerskabet af et tørlastskib,<br />
<strong>som</strong> var udlejet.<br />
De 20 % af anparterne i K/S A var anskaffet af selskabets<br />
hovedaktionær i personligt regi i 2004 og var<br />
således indskudt i B ApS i forbindelse med den skattefri<br />
virk<strong>som</strong>hed<strong>som</strong>dannelse. De resterende 5 % var<br />
købt af B ApS i 2007.<br />
B ApS ønskede af strategiske årsager at nedbringe<br />
sin ejerandel i K/S A med 5 % og stillede i den forbindelse<br />
to spørgsmål til Skatterådet.<br />
Salg af skibsanpart<br />
Skatterådet bekræftede, at et salg af 5 %. af anparterne<br />
K/S A i skattemæssig henseende ville blive<br />
behandlet <strong>som</strong> en afståelse af en ideel andel af skibet<br />
i K/S A.<br />
B ApS skulle herefter avancebeskattes efter reglerne i<br />
afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe.<br />
Avance omfattet af tonnageskatteloven<br />
Ved en lovændring til tonnageskatteloven i 2007 blev
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
indkomster, der kan henføres til skibsavancer, omfattet<br />
af tonnageskatteordningen. For at skibsavancen<br />
kan blive omfattet af tonnageskatteordningen, er<br />
det en betingelse, at anparten er købt efter den 1.<br />
januar 2007.<br />
væk. Under en retssag om bestyrelsesansvaret havde<br />
A indgået et forlig om betaling af en erstatning på<br />
150.000 kr. og ønskede at fratrække erstatningsbetalingen<br />
i sin skattepligtige indkomst <strong>som</strong> en drift<strong>som</strong>kostning.<br />
Da salg af en skibsanpart anses <strong>som</strong> afståelse af en<br />
ideel andel af skibet, er en sådan afståelse også omfattet<br />
af reglerne i tonnageskatteloven.<br />
Anparterne på de 5 % i K/S A var købt efter den 1.<br />
januar 2007 og dermed efter ændringen af tonnageskatteloven.<br />
På denne baggrund udtalte Skatterådet,<br />
at en eventuel avance ved salg af disse anparter, således<br />
1/5 af selskabets andel i K/S A, ville være omfattet<br />
af de ændrede regler i tonnageskatteloven, hvorved<br />
indkomster, der kan henføres til skibsavancer, er<br />
omfattet af tonnageskatteordningen.<br />
Kontakt: Trine Thomsen, trt@kromannreumert.com<br />
Fakta<br />
Udgifter til erstatninger kan fradrages i det omfang,<br />
de kan betegnes <strong>som</strong> drift<strong>som</strong>kostninger i<br />
henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, dvs. anvendt til at<br />
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.<br />
Udgangspunktet for fradrag for erstatningsbeløb<br />
er derfor, at de kan fradrages, hvis de er pådraget<br />
i forbindelse med drift af erhvervsvirk<strong>som</strong>hed og<br />
er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen<br />
af den pågældende erhvervsvirk<strong>som</strong>hed.<br />
Erstatningsbetaling<br />
ikke fradragsberettiget<br />
Af advokat Trine Bonde Jensen<br />
En sag indbragt for byretten drejede sig om det tidligere<br />
bestyrelsesmedlem A, <strong>som</strong> i en retssag havde indgået<br />
forlig om betaling af erstatning for bestyrelsesansvar.<br />
Byretten lagde bl.a. til grund, at A ikke havde<br />
modtaget tantieme eller fast vederlag for sit arbejde<br />
<strong>som</strong> bestyrelsesmedlem, hvorfor A ikke kunne fradrage<br />
erstatningsbetalingen i sin skattepligtige indkomst.<br />
Det tidligere bestyrelsesmedlem A havde efter sagens<br />
oplysninger ikke overholdt sine forpligtelser<br />
ifølge aktieselskabsloven, idet han havde ladet selskabets<br />
drift fortsætte, selv om egenkapitalen var<br />
I Landsskatteretten var A blevet nægtet fradrag for<br />
erstatningsbetalingen, idet det var Landsskatterettens<br />
opfattelse, at erstatningsbeløbet på 150.000 kr.<br />
ikke var afholdt <strong>som</strong> udslag af en normal og sædvanlig<br />
driftsrisiko i forbindelse med udøvelsen af jobbet<br />
<strong>som</strong> bestyrelsesmedlem. Landsskatteretten lagde<br />
derved vægt på, at A havde indgået forlig om betaling<br />
af erstatning, og det var rettens opfattelse, at en<br />
forligsbetaling <strong>som</strong> følge af den indbragte stævning<br />
faldt uden for rammerne af den risiko, <strong>som</strong> udøvelsen<br />
af jobbet <strong>som</strong> bestyrelsesmedlem normalt og<br />
sædvanligt medfører.<br />
Byretten fandt, at A ved byretssagen ikke var kommet<br />
med oplysninger, der kunne tilsidesætte Landsskatterettens<br />
vurdering.<br />
Byretten lagde desuden til grund, at A ikke havde
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
modtaget tantieme eller fast vederlag for sit arbejde<br />
<strong>som</strong> bestyrelsesmedlem. Byretten fandt derfor, at der<br />
ikke var tale om en drift<strong>som</strong>kostning ifølge SL § 6,<br />
stk. 1, litra a, da beløbet således ikke var anvendt til<br />
at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.<br />
A kunne derfor ikke fradrage erstatningsbetalingen i<br />
sin skattepligtige indkomst.<br />
Kontakt:<br />
Trine Bonde Jensen, tbj@kromannreumert.com<br />
Engangsbeløb udbetalt<br />
ved opsætning af mobiltelefonantenner<br />
var<br />
skattepligtig<br />
Af skattekonsulent Kia Pham<br />
Et engangsbeløb <strong>som</strong> blev udbetalt i forbindelse med<br />
opsætning af mobiltelefonantenner var skattepligtig,<br />
da engangsbeløbet hverken kunne anses <strong>som</strong> kompensation<br />
for gener eller strålingsfarer.<br />
Kompensation for gener og strålingsfare<br />
Henset til at engangsbeløbet i kontrakten hverken<br />
blev anført <strong>som</strong> en kompensation eller erstatning for<br />
gener og strålingsfare, og at udlejer ved gener fra<br />
lejers antenneudstyr var berettiget til at opsige aftalen,<br />
lige<strong>som</strong> lejer havde mulighed for at afhjælpe<br />
eventuelle gener, fandt SKAT, at engangsbeløbet ikke<br />
havde til formål at kompensere udlejer for eventuelle<br />
gener opsætningen ville medføre.<br />
Dernæst bemærkede SKAT, at kompensation for<br />
varigt mén er skattefritaget, men afviste, at engangsbeløbet<br />
kunne sidestilles med en sådan kompensation,<br />
da der på tidspunktet for udbetaling af engangsbeløbet<br />
dels ikke fandtes beviser for sundhedsskader<br />
hos udlejer og dennes familie, dels ikke kunne lægges<br />
til grund, at strålingen vil resultere i varigt mén<br />
hos ejendommens beboere.<br />
Som følge af det ovenstående anførte skulle<br />
engangsbeløbet derfor betragtes <strong>som</strong> betaling af leje<br />
og var således skattepligtig for udlejer.<br />
Kontakt: Kia Pham, kip@kromannreumert.com<br />
Forhold i sagen<br />
Udlejer modtog en fast årlig leje og et større engangsbeløb<br />
<strong>som</strong> led i en lokalitetslejeaftale, vedrørende<br />
opsætning af mobiltelefonantenner på en<br />
ejendom.<br />
Under forhandlingerne med lejer var det blevet<br />
anført, at lejer skulle kompensere udlejer i) for de<br />
gener, opsætningen vil medføre, og ii) for den risiko,<br />
udlejer og dennes familie vil blive udsat for i forbindelse<br />
med stråling fra antennerne.<br />
Udlejer var derfor af den opfattelse, at kompensationen<br />
ikke var skattepligtig.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 18/2009<br />
PRIMÆRE KONTAKTPERSONER:<br />
Har du spørgsmål til <strong>nyhedsbrevet</strong> generelt, er du<br />
meget velkommen til at kontakte:<br />
Arne Møllin Ottosen<br />
ao@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 44 66<br />
Peter Nordentoft (Århus)<br />
pno@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 43 67<br />
Lene Juel<br />
lej@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 46 18<br />
Michael Nørremark<br />
mno@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 44 61<br />
Eduardo Vistisen<br />
evi@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 44 19<br />
Henrik Lauritsen<br />
hsl@kromannreumert.com<br />
Direkte: + 45 38 77 43 47<br />
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. <strong>Kromann</strong><br />
<strong>Reumert</strong> påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte<br />
eller indirekte kan afledes af brugen af <strong>nyhedsbrevet</strong>. Dette<br />
gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig<br />
information i <strong>nyhedsbrevet</strong> eller af øvrige forhold, der relaterer sig<br />
til <strong>nyhedsbrevet</strong>.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Skatter og afgifter<br />
Nyhedsbrev 16/2009
Change language