download præsentationen fra workshoppen. - Kromann Reumert

kromannreumert.com

download præsentationen fra workshoppen. - Kromann Reumert

K R O M A N N R E U M E R T C V R . N R . 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G . A D R . : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø

WORKSHOP I FORMUERET

- STYRK DIN FAGLIGHED


KORT OM OS

TYGE RASMUSSEN, ADVOKAT

Ansat i Kromann Reumert siden 2005

Beskæftiger sig primært med selskabsret,

virksomhedsoverdragelser og generel erhvervsret.

Har tidligere undervist på Aarhus Universitet.

INGER FOGH, ADVOKATFULDMÆGTIG

Ansat i Kromann Reumert siden 2012

Arbejder med generel erhvervs- og selskabsret samt

virksomhedsoverdragelser. Har tidligere undervist i

bl.a. aftaleret på Aarhus Universitet.


CASE 1 - FUNDAMENTALE

PROBLEMER


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES (PERSONGALLERI)

(AA)

FG

(KK)

SE

(SS)


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES

• Problemstillinger:

• Er der aftalt lovvalg > to del-problemstillinger

• Valg af IPR

• Lovvalg

5


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Valg af IPR:

• Problemstilling:

• Hvilket lands IPR?

• Jus/argumentation:

• Det oplyses, at der er dansk værneting >

”Værneting ved Retten i Roskilde”.

• > Lex fori > kigger på danske IPR-regler

• Konklusion:

• Dansk IPR finder anvendelse


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Problemstilling:

• Hvilket regelsæt skal tvisten kvalificeres under?

• Jus/afvejning:

• Tvist om mangel > vedrører kontraktforholdet.

• Romkonventionen(KKF) eller

Haagerkonventionen (ILKL)?

• Konklusion:

• ILKL har forrang, jf. KKF art. 21

• Dog har software ikke karakter af løsøre i

ILKL's forstand

• KKF finder anvendelse.


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Anvendelse af KKF:

• Problemstilling:

• Er der foretaget gyldigt lovvalg?

• Jus:

• Udgangspunkt partsautonomi, jf. KKF art. 3

• Kan sågar aftales stiltiende

• Har KK tiltrådt lovvalgsaftale om etiopisk ret ved

sin passivitet?


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Afvejning

• Udgangspunktet er, at passivitet ikke i sig selv

binder KK.

• Forslaget fremsættes efter aftalens indgåelse.

• SS's forespørgsel ikke konkret nok (”etiopisk ret

eller lignende”).

• Ikke sædvanligt for FG/SE idet "denne gang".

• Konklusion:

• Der er ikke indgået nogen gyldig lovvalgsaftale.

• Intet lovvalg > KKF art. 4. finder anvendelse.


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Problemstilling:

• Finder dansk eller svensk ret anvendelse?

• Jus:

• KKF art. 4, stk. 1 > aftalen underkastet loven i det

land, som den har sin ”nærmeste tilknytning til”.

• Efter formodningsreglen i art. 4, stk. 2 > bopæl for

part, der skal præstere karakteristiske ydelse >

peger på svensk ret.

• Nærmere tilknytning til et andet land? (art. 4, stk.

5).


(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN

AFGØRES?

• Afvejningen:

• SE svensk selskab.

• Køber er kontaktet af sælger uden opfordring

pr. mail (i Danmark).

• Ydelsen skal præsteres i DK, men SS opfylder

fra Sverige.

• Den løbende vedligeholdelse efter aftalen skal

ske i DK.

• Konklusion:

• Næppe tilstrækkeligt til at afvige formodningsreglen

> svensk ret


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

(PERSONGALLERI)

FG

(KK)

FG driftslån

V-pant til B1

B1

Business Bank 1

FG køber transportbånd

Kredit

Opbevaringsaftale

JT

(MM)

Transportaftale

TOT

(TT)


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Spørgsmålene:

• 1) Hvem har ret til transportbåndet?

• 2) Har TOT sikkerhed i transportbåndet for sine

krav?


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Juridiske problemstillinger:

• JT:

• Har JT standsningsret eller ejendomsforbehold?

• B1:

• Indebærer virksomhedspantets ret til

transportbåndet?

• TOT/TT:

• Har TOT tilbageholdsret?


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• JT’s rettigheder:

• Problemstilling:

• Har JT standsningsret i medfør af Kbl § 39, stk.

2, grundet anticiperet misligholdelse?

• Jus/afvejning:

• Standsningsretten ophører ved overgivelsen til

FG jf. Kbl § 28, stk. 2.

• Transportbåndet opbevares på FG's vegne og er

undergivet dennes dispositionsret, og må derfor

anses for overgivet til denne.

• Konklusion:

• JT har derfor ingen standsningsret.


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Problemstilling:

• Har JT gyldigt ejendomsforbehold?

• Jus/afvejning:

• Vedtaget? Nej, blot vedlagt fakturaen efter, at

aftale er indgået.

• Endvidere overveje om den fornødne klarhed er

til stede.

• Konklusion:

• Ejendomsforbeholdet er derfor ikke gyldigt.

16


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• B1’s rettigheder:

• Problemstilling:

• I hvilket omfang er transportbåndet omfattet af

B1’s virksomhedspant – og hvad er

retsvirkningen?

• Jus/afvejning:

• Virksomhedspantet er gyldigt vedtaget, og

sikringsakten er foretaget. (fakta)

• Transportbåndet er omfattet af B1’s panteret,

da der er tale om driftsmateriel.

• B1 får herefter pant i aktivet fra tidspunktet for

erhvervelsen > Species køb, dvs. købsaftalens

indgåelse.

17


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Konklusion:

• Transportbåndet er omfattet af B1’s

virksomhedspant.

• Da JT ikke har gyldigt ejendomsforbehold i

båndet, skal B1 ikke stå tilbage herfor.

18


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• TT’s rettigheder:

• Hovedproblemstilling:

• I hvilket omfang har TT sikkerhed i

transportbåndet for sine tilgodehavender.

• To muligheder:

• NSAB 2000 § 14 (salgspanteret)

• Tilbageholdsret

19


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• NSAB 2000 - problemstilling:

• Hvilken betydning har vedtagelsen af NSAB

2000 § 14 (salgspanteret)?

• Kan TT og JT med virkning over for FG/B1 aftale

en panteret?

• Jus/afvejning:

• Tingsretlig konflikt: Er ejendomsretten overgået

på tidspunkt for aftale af NSAB 2000?

• > ja, da der tale om et specieskøb

• TT og JT kan derfor ikke ved vedtagelse af NSAB

2000 i deres indbyrdes forhold stifte en

panteret, som kan påberåbes af TT over for FG

henholdsvis B1.

20


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Konklusion:

• TT har ikke sikkerhed i medført af NSAB 2000 §

14.

21


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Tilbageholdsret:

• Kan TT håndhæve almindelige tilbageholdsret?

• 2. Jus/afvejning:

• V-pant: Etableret, og fanger transportbåndet

ved aftalens indgåelse

• TT's tilbageholdsret: Etableres fra det tidspunkt

i besiddelse.

• > UP: Stå tilbage for v-pant

• Undtagelse: Tilbageholdsretten foretages for

udgifter til foranstaltninger, som har forhindret

transportbåndets værdiforringelse eller medført

en værdiforøgelse.


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Sondring mellem udgifter til opbevaring og udgifter til

transporten

• Transporten:

• Transporten må anses for værdiforøgende for

henholdsvis FG og B1.

• Opbevaringen:

• Udgifter hertil kan ikke anses for

værdiforøgende.


2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?

• Konklusion:

• B1 må derfor respektere TT's tilbageholdsret for

dennes tilgodehavende fra transporten.

• TT's tilbageholdsret må, for så vidt angår

tilgodehavendet fra opbevaringen, vige for B1's

virksomhedspant/udlæg.

• Svar fra advokaten:

• TT har tilbageholdsret for transportomkostninger,

men skal udlevere transportbåndet til B1, hvis han

modtager betaling for transportomkostningerne.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3

SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT-

STØBEREN?

VM

B1

Business Bank 1

FG kreditkøb

Underpant

FG låner

V-pant til B1

FG

(KK)

FG låner

Pant i driftsejendom

FG lån

Pant i driftsmateriel lej ejd

B2

B3

(TT)


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED

I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT-STØBEREN?

• Der er 4 påståede rettighedshavere:

• 1) VM’s underpanterettigheder, jf. TL § 47.

• 2) B1’s virksomhedspant, jf. TL § 47 c, stk. 3, nr. 4.

• 3) B3’s underpant i lej. ejd., jf. TL § 47 b, stk. 2.

• 4) B2’s pant i den faste ejendom, jf. TL § 37.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED

I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• VM’s panteret:

• Problemstilling:

• I hvilket omfang har VM pant i palleløfteren og

fundamentstøberen via sit underpant?

• Jus:

• Pantet er sikret fra tinglysningen, og omfatter

både palleløfteren og fundamentstøberen, jf. TL

§ 47.

• UP: Løsørepantet skal som udgangspunkt

respektere tidligere stiftede og sikrede

panterettigheder i de pantsatte aktiver.

• U: Løsørepantet tinglyses inden overgivelse til

køber.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED

I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Konklusion

• Palleløfteren:

• VM får ikke pant ved erhvervelsen, og må

derfor stå tilbage for tidligere stiftede og

sikrede panterettigheder i palleløfteren.

• Fundamentstøberen:

• VM får pant i fundamentstøberen allerede

som led i købsaftalen.

• VM har derfor pant som 1. prioritet i

fundamentstøberen.

• > Effekt heraf ser vi senere, når vi har behandlet de

andre


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• B1’s panteret:

• Problemstilling:

• Jus

• I hvilket omfang har B1 pant i palleløfteren og

fundamentstøberen via sit virksomhedspant?

• Virksomhedspant i driftsmateriel > omfatter

både palleløfteren og fundamentstøberen.

• B1 har ikke pant i det omfang ovenstående er

omfattet af B2's pant i driftsejendommen, jf. TL

§ 47 C, stk. 4, nr. 1.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED

I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Konklusion:

• Genstandende bliver grebet af virksomhedspantet

fra erhvervelsen, og pantet har derfor 1. prioritet i

forhold til evt. senere opståede panterettigheder.

• Dog skal B1 respektere VM’s omtalte 1. prioritet i

fundamentstøberen og B2s eventuelle rettigheder

efter § 37, jf. TL § 47 C, stk. 4, nr. 1.

30


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED

I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• B3’s rettigheder:

• Problemstilling:

• I hvilket omfang har B3 pant i palleløfteren og

fundamentstøberen?

• Jus:

• TL § 47 b, stk. 2, lyder: ”Når en

erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom,

kan indehaveren …. pantsætte det til

virksomheden hørende driftsinventar og

driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske

anlæg af enhver art….”

• Spørgsmålet er, om virksomheden rent

faktisk drives fra den lejede ejendom.

31


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Produktionen på den lejede ejendom, må

betragtes som et accessorium til virksomheden i

den ejede ejendom. > blot udvidelse af

eksisterende aktiviteter

• Erhvervsvirksomheden ”drives” således ikke fra

den lejede ejendom

• Konklusion

• B3’s pant er derfor ugyldigt og uden virkning !

32


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• B2’s panteret:

• Problemstilling:

• I hvilket omfang er palleløfteren og

fundamentstøberen omfattet af B2’s pant i

driftsejendommen.

• Jus:

• TL § 37, stk. 1 lyder: ”Hvor en fast ejendom

varigt er indrettet med en særlig

erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst

pantebrev i ejendommen, når intet andet er

aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og

driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske

anlæg af enhver art…., for så vidt de ikke

udskilles ifølge en regelmæssig drift af den

pågældende ejendom.”

33


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• "dertil hørende" > har maskinerne den nødvendige

stedlige tilknytning?

• Spørgsmålet må afgøres for hver af maskinerne

34


3) I hvilket omfang har VM, B1, B2, og B3

sikkerhed i palleløfteren og fundamentstøberen?

• Fundamentstøberen:

• Momenter ved vurderingen af tilknytningen:

• Fundamentstøberen har på intet tidspunkt

befundet sig på den ejede ejendom.

• Samdriftsbetragtninger medføre at omfattet?

• Del-konklusion:

• Driften på den lejede ejendom er dog ikke

identisk med produktionen på den ejede

ejendom.

• Der er tale om en relativt selvstændig

gren af virksomhedens produktion

(havvindmøllefundamenterne).

• Ikke tilstrækkelig stedlig tilknytning


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Palleløfteren.

• Der er ikke tale om et motorkøretøj, jf. § 42 c, jf.

TL § 37, stk. 3.

• Selv om palleløfteren kører frem og tilbage mellem

ejendommene (er rullende materiel), må den anses

for at have en tilstrækkelig tilknytning til den

pågældende ejendom og virksomhed

• Del-konklusion:

• Omfattet af TL § 37


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Konklusion:

• Fundamentstøberen har ikke tilstrækkelig

tilknytning til driftsejendommen, og er derfor

ikke omfattet af B2’s pant.

• Palleløfteren må anses for omfattet af B2's pant

i ejendommen.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Samlet prioritetsstilling.

• Palleløfteren:

• 1. prioritet: - B2's ejendomspant

• 2. prioritet: - VM's underpant

• Fundamentstøberen:

• 1. prioritet: - VM's underpant

• 2. prioritet: - B1's virksomhedspant


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Bonusproblemstilling:

• Hvilken betydning har B1’s udlæg i

transportbåndet, dvs. tiltrædelse af pantet:

• B1 har ved udlægget i båndet opbrugt en del

af sin sikkerhedsmæssige ramme.

• Der er dog kun tale om ca. 1/10 af

pantets ramme (ca. 100.000/1.000.000).

• Tl § 47 f gør udtømmende op med de

omstændigheder, der bevirker, at pantet

fryses, dvs. at v-pantet stadig er flydende og

kan omfatte nye aktiver.


3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I

PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?

• Bonuskonklusion:

• Det forhold at B1 delvist har tiltrådt sit pant

bevirker hverken, at pantet bortfalder, eller at

pantet fryses.

40


CASE 2


IKKE-STRUKTUREREDE OPGAVER

• Særlig udfordring at få overblik over faktum

• her opstår mange dumme fejl!

• Diagram over parterne

• Der er ofte mange parter eller mange transaktioner

mellem de samme få parter

• Tidslinje (-tabel, -oversigt)?

• Ofte en god idé at lave en tidslinje, når du skal

besvare en ustruktureret opgave


1. ER VONDA BUNDET AF KAUTIONSLØFTET?

Inden du skriver:

1. Identificér de relevante fakta i opgaven

• Med hjælp fra diagrammer, tidslinjer mv.

2. Identificér de retlige problemer i opgaven og subsumér

under de relevante retsregler

3. Argumentér – og konkludér


1. ER VONDA BUNDET - FAKTUM

• VV har underskrevet en ”kautionserklæring”.

• Erklæringen er udarbejdet af JJ, jf. opgaveteksten

og bilag 2 (e-mail til FF)

• Af dokumentet fremgår:

• hvilket beløb VV skal kautionere for,

• hvilken gæld kautionen står til sikkerhed for

• at VV forpligter sig som selvskyldnerkautionist

• Erklæringen er underskrevet den 3/1 2013 efter

udveksling af telefonbeskeder, jf. bilag 6

• FF har skrevet til VV, at han har stillet pant for

”hele gælden”, og at VV kun vil komme til at

betale noget, ”hvis sommerhuset brænder ned”

– dvs. han har løjet


1. ER VONDA BUNDET - JUS

Hvornår er man (ikke) bundet af et løfte?

1. Er løftet afgivet (med hvilket indhold)?

• Særlige vedtagelseskrav

• Fortolkning

2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund?

• Ved løftets afgivelse

3. Tilbagekaldelse, specialregler, AFTL § 36,

efterfølgende aftaler, ophævelse, annullation mv.


1. ER VONDA BUNDET - SUBSUMPTION

1. Er løftet afgivet

• VV har afgivet et kautionsløfte, som indebærer

en personlig kautionsforpligtelse, jf. bilag 5

(kautionserklæringen)

2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund?

• Svig, jf. AFTL § 30

• Udnyttelse, jf. AFTL § 31

• Vildfarelseslæren

• Forudsætningslæren

3. Evt. AFTL § 36


SVIG, JF. AFTL § 30

• Læs bestemmelsen (!)

• Krav om årsagssammenhæng, dvs. svigen skal have

fremkaldt erklæringen

• Formodningsreglen i stk. 2:

• Svig om omstændigheder, der kan antages at være

af betydning for erklæringen →

årsagssammenhæng


SVIG, JF. AFTL § 30

• Er der udvist svig?

• Ja, FF har løjet om omfanget af sin egen

sikkerhedsstillelse, jf. bilag 1 (ejerpantebrevet i

”Rosenhytten”)

• Har svigen fremkaldt løfteafgivelsen?

• Ja, det fremgår af telefonbeskederne i bilag 6


SVIG, JF. AFTL § 30

• Svag ugyldighedsgrund

• Hvem er ”den, til hvem erklæringen er afgivet”?

• Trepartsforhold – en kautionserklæring kan afgives

over for kreditor (JJ) eller hovedmanden (FF)

• JJ har udformet erklæringen og står angivet som

part i erklæringen, ligesom de sidste to klausuler

forudsætter, at JJ er part

• FF har overleveret erklæringen til VV

• Bud eller fuldmægtig

• = JJ er løftemodtager


SVIG, JF. AFTL § 30

• Svigen er udvist af FF, som er tredjemand

• Er JJ i ond tro - ”har indset eller burde have indset”, at

løftet var fremkaldt ved svig?

• Der er intet, der tyder på, at han vidste det

• JJ fik den 2. januar at vide, at VV allerede havde

indvilliget i at stille kaution

• JJ burde ikke indse, at FF besviger VV

• God tro = løftet er ikke ugyldigt


UDNYTTELSE, JF. AFTL § 31

• § 31: Udnyttelse

• Fakta: VV er ”temmelig godtroende og plejer at

være medgørlig”

• Muligvis ”manglende indsigt”, jf. AFTL § 31

• Opgaven giver ikke tilstrækkeligt med oplysninger,

men § 31 er under alle omstændigheder en svag

ugyldighedsgrund, jf. stk. 2


AFTL § 36, VILDFARELSER OG FORUDSÆTNINGER

• AFTL § 36:

• Kan bruges til at tilsidesætte urimelige

kautionsløfter

• Ikke særlige omstændigheder – VV er ”velhavende”

og har fået kautionserklæringen udleveret til

gennemsyn

• Vær meget varsom med at bruge § 36 inden for de

specielle ugyldighedsreglers område

• Forudsætningslæren?

• Urigtig (ikke bristet) forudsætning = vildfarelse

• Vildfarelseslæren?

• Vildfarelsen er fremkaldt med forsæt, dvs. AFTL §

30


SVIG OVER FOR JJ?

• Hvilken betydning har det, at FF den 2. januar lyver for

(besviger) JJ ved at fortælle ham, at VV allerede har

lovet at stille kaution?

• Ingen betydning - VV afgiver jo efterfølgende et

kautionsløfte

• Konklusion: Ja, VV er bundet af kautionsløftet


2. KAN E’S PANT I FF’S VANDINGSSYSTEM

”WASSERMEISTER 2008” OMSTØDES? - FAKTUM

• 1. feb.: B bevilger FF et overtræk på op til DKK

500.000, der forfalder til betaling 1. marts, jf. bilag

8.

• Fra og med 18. februar: Omstødelsesperiode starter

(3 md.)

• 1. marts: Saldo DKK -250.000. Banken forlænger

det bevilgede overtræk til 1. april og får samtidig

underpant i Wassermeisteren, jf. bilag 9.

Pantebrevet tinglyses ”straks”.

• Ca. 3. marts: FF indsætter DKK 200.000 på

kontoen, så saldoen nu er DKK –50.000.

• 28. marts: FF hæver DKK 400.000 på kontoen, så

saldoen bliver DKK -450.000.

• 17. maj: FF konkurs (fristdag)


2. KAN E’S PANT I FF’S VANDINGSSYSTEM

”WASSERMEISTER 2008” OMSTØDES? FORTSAT

• Omstødelse - hvilke omstødelsesregler kan være

relevante?

• KL § 70 - omstødelse af pant og anden

sikkerhedsstillelse

• KL § 74 (generalklausulen) – utilbørlig

begunstigelse af fordringshaver

• Generalklausulen (subjektiv omstødelse)

• Anvend kun, hvis de objektive omstødelsesregler

ikke kan føre til omstødelse


OMSTØDELSE EFTER KL § 70

• Panteret, som er stillet inden for omstødelsesperioden

på 3 måneder (parterne er ikke nærtstående), og som:

• ”ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens

stiftelse”, eller

• ”ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt

ophold efter gældens stiftelse”

• Pantet er stillet den 1. marts, dvs. inden for

omstødelsesperioden

• Pantet er sikret mod retsforfølgning (tinglyst) ”straks”

• FF havde på pantsætningstidspunktet en gæld på DKK

250.000. Pantets værdi er DKK 250.000.

• Problemet er herefter, om der er stillet pant for

gammel gæld


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – GAMMEL GÆLD?

• Hvis pantet er stillet for den allerede eksisterende gæld

på DK 250.000, kan det omstødes fuldt ud.

• FF optog ikke ny gæld i forbindelse med

pantsætningen.

• Men pantsætningen har udløst en kreditfacilitet,

som FF efterfølgende kan udnytte (forlængelse af

det bevilgede overtræk)

• Panteret til sikkerhed for fremtidig kredit kan ikke

omstødes efter KL § 70 (se Konkursret, 10. udg., s.

121)

• Kreditfaciliteten er blevet udnyttet: FF hævede den

28. marts, dvs. efter pantsætningen, DK 400.000

på kontoen

• Beløbet overstiger pantets værdi, men…


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – LØBENDE

MELLEMVÆRENDER

• Det bevilgede overtræk kan udnyttes helt eller delvist

inden for rammen, og udnyttelsesgraden kan variere

op og ned i perioden, jf. bilag 8 (låneaftalen)

• = Løbende mellemværende

• Svarer til kassekredit

• Nettometoden skal anvendes


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 - NETTOMETODEN

• Nettometoden: U 1984.981 H (Se Konkursret, 10.

udg., s. 122)

• Debitor gav banken pant til sikkerhed for

kassekredit

• Saldo på kassekreditten var ca. DKK -649.000, da

sikringsakten blev foretaget den 10. marts

• Den 19. marts var saldoen ca. DKK -375.000.

• Debitor blev erklæret konkurs, og på fristdagen den

8. maj var saldoen ca. DKK -646.000.

• Debitor havde således hævet – dvs. optaget ny

gæld svarende til DKK - 271.000 mellem den

19. marts og den 8. maj

• Landsretten ville ikke omstøde


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – NETTOMETODEN

FORTSAT

• Bankens tilgodehavende på fristdagen var imidlertid

mindre på fristdagen den 8. maj end på tidspunktet for

sikringsaktens foretagelse den 10. marts.

• Højesteret:

• ”Uanset bevægelserne på kassekreditten i den

mellemliggende periode findes panteretten herefter

at måtte anses som tilsagt til sikkerhed for bankens

tilgodehavende ved sikringsaktens foretagelse”

• Dvs. pant for gammel gæld = omstødelse


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – NETTOMETODEN

ANVENDT

• 1. marts: Pant stilles og sikringsakt foretages ”straks”.

• Saldo DKK -250.000.

• 17. maj: FF konkurs (fristdag).

• Saldo DKK -450.000.

• Den samlede udvikling fra tidspunktet for

sikringsaktens foretagelse til fristdagen er afgørende

for, om pantet er stillet for ny eller gammel gæld.

• Uden betydning, at debetsaldoen i mellemtiden har

været nedbragt og senere forhøjet igen.


OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – KONKLUSION

• Pantets værdi = DKK 250.000.

• Ny gæld (DKK 450.000 – DKK 250.000) = DKK

200.000.

• Den nye gæld er mindre end pantets værdi

• Delvis omstødelse er muligt. Se Konkursret, 10.

udg., s. 123: ”Er et pant stillet til sikkerhed dels for

gammel gæld og dels for ny gæld, kan § 70

anvendes på den del af pantet, som sikrer den

gamle gæld.”

• Pantet kan omstødes for DKK 50.000


3. MED HVILKE BELØB VIL…

• Obs: Vær opmærksom på, hvad der bliver spurgt om.

• ”hvilke beløb” – dvs. der skal tal på!

• Flere delspørgsmål

• JJ har et tilgodehavende hos FF. Hvor stor del af

tilgodehavendet kan han få dækket hos:

• FF’s konkursbo?

• VV som kautionist?

• VV får et afledt krav, hvis hun indfrier kautionen.

Hvor stor del af tilgodehavendet kan hun få dækket

hos:

• FF’s konkursbo?


JJ’S TILGODEHAVENDE OG SIKKERHED

• JJ har et tilgodehavende på DKK 2.000.000 hos FF

• JJ har underpant i ejerpantebrev i ejendommen

”Rosenhytten” til DKK 1.800.000

• ”Rosenhytten” er kun DKK 1.600.000 værd

• VV har stillet (gyldig) selvskyldnerkaution ”for de

rangsidste 200.000 kr”.


JJ’S TILGODEHAVENDE OG KAUTIONEN

• Den ikke-pantesikrede del udgør DKK 400.000

• Det fremgår, at FF ikke har betalt af på gælden, og at

JJ har afgivet påkrav om betaling over for FF.

Forfaldstid er faldet ud af bilag 3 (låneaftalen).

• Kautionen er en privat kaution, jf. LEV § 48.

• JJ skal derfor inden for 3 måneder efter FF’s

misligholdelse give VV skriftlig meddelelse om

misligholdelsen.

• (GBL § 5. Er der ikke aftalt noget om

betalingstiden, er skyldneren forpligtet til at betale

gælden, så snart fordringshaveren forlanger det

(…))


JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN – KL § 46

• JJ kan kræve, at VV indfrier sin kautionsforpligtelse på

DKK 200.000.

• Herefter har JJ et usikret tilgodehavende på DKK

200.000.

• Dividenden for simple konkurskrav er 10 %. Hvilket

beløb kan JJ få dividende af?

• KL § 46: Opnås gennem pant eller anden

sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis

dækning for en fordring mod skyldneren, gives i

boet kun dividende af restfordringen.

• Bestemmelsen begrænser JJ’s dividenderet, så

han højst kan få dividende af DKK 400.000

• Selv om JJ’s usikrede tilgodehavende udgør DKK

200.000.


JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN

– KL § 47, NR. 1 (OG NR. 3)

• KL § 47, nr. 1:

• JJ’s ret til dividende af hele hans fordring mod boet

nedsættes ikke af, at JJ modtager ”afdrag fra en

medskyldner, som havde ret til at søge det betalte

tilbage fra skyldneren”

• Dvs. hvis bestemmelsen finder anvendelse, kan

JJ få dividende af DKK 400.000.

• VV har som kautionist regresret, da ikke andet er

aftalt

• Har JJ modtaget ”afdrag” fra VV?

• Indfrielse af hele den kautionssikrede fordring ≠ afdrag


JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN

– ”AFDRAG”

• Skelnen mellem delkaution og begrænset kaution

• Se Kaution og tredjemandspant, 3. udg., s. 238f:

• Hvis kautionisten indfrier en begrænset kaution

fuldt ud, er der taler om et afdrag i KL § 47’s

forstand, jf. U 1982.464 V

• Hvis kautionisten indfrier en delkaution fuldt ud,

har kautionisten indfriet hele den kautionssikrede

fordring

• En delkaution: Kautionisten hæfter for en bestemt del

af hovedmandens gæld, f.eks. de DKK 200.000, der

skal afdrages sidst (hæfter med hele sin formue.)

• En begrænset kaution: Kautionisten hæfter med et

mindre beløb, end han/hun hæfter for.


JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN

– BEGRÆNSET KAUTION

• VV har kautioneret for ”de rangsidste 200.000 kr.”

• Se bogen Kaution og tredjemandspant s. 118,

småtryk nr. 2

• Denne formulering medfører ikke, at VV har

kautioneret for en bestemt del af JJ’s fordring mod

FF

• = Begrænset kaution → ”afdrag”

• JJ’s ret til dividende af hele hans fordring mod boet

nedsættes ikke, jf. KL § 47

• Dividenden er 10 % af DKK 400.000 = 40.000

• JJ får således DKK 1.640.000 fra FF’s konkursbo


VV’S REGRESKRAV

• To mulige sikkerheder

• VV har fået kontrapant i FF’s bil, jf. bilag 10

• VV skylder konkursboet DKK 50.000 for møblerne,

jf. bilag 7

• Pant for DKK 150.000 – er det omstødeligt?

• Har VV modregningsadgang?


ER PANTET OMSTØDELIGT?

• Den relevante omstødelsesbestemmelse er KL § 70

• KL § 39: Regresfordringen regnes for stiftet for

tidspunktet for afgivelsen af kautionsløftet, dvs. den 3.

januar

• Pantet er stiftet den 2. april og tinglyst ”straks”

• Sikringsakten er således foretaget inden for

omstødelsesfristen

• Pantet er stiftet for gammel gæld

• Pantet omstødes


HAR VV MODREGNINGSADGANG?

• VV har en gæld til konkursboet på DKK 50.000

• KL § 42: De almindelige betingelser for modregning i

konkurs skal være opfyldt

• Regresfordringen regnes for stiftet den 3. januar, jf.

KL § 39

• FF’s fordring mod VV opstod også før fristdagen

• KL § 42 afskærer ikke modregning

• KL § 50: Særlig regel, som kan begrænse

kautionistens ret til at udnytte sin sikkerhed - med det

formål at undgå, at konkursboet belastes mere end én

gang af samme fordring

• KL § 42 skal anvendes før § 50…


KL § 50, STK. 2, JF. STK. 1

• Stk. 1 vedrører pant, men finder tilsvarende

anvendelse på modregning, jf. stk. 2

• VV har en modregningsadgang over for boet

• JJ’s fordring anmeldes i boet

• VV’s ret til at modregne nedsættes derfor med

• det beløb, JJ får udbetalt som dividende

• af den del af JJ’s fordring på DKK 400.000, som

svarer til den sikrede del af VV’s regresfordring


KL § 50, STK. 2, JF. STK. 1

• JJ får dividende af DKK 400.000 i boet, selv om han

modtager halvdelen af beløbet fra VV

• VV’s regresfordring mod boet er således indeholdt i

de DKK 400.000, som JJ anmelder i boet

• Den sikrede del af regresfordringen = DKK 50.000

• JJ får af dette beløb en dividende på 10 %, dvs.

DKK 5.000

• VV’s modregningsadgang nedsættes derfor med

DKK 5.000

• VV kan modregne med DKK 45.000.

• VV kan anmelde resten af sit regreskrav men får ingen

dividende, da JJ ikke opnår mere end sit

tilgodehavende på DKK 200.000 i dividende, jf. KL § 48


HELD OG LYKKE MED

EKSAMEN

More magazines by this user
Similar magazines