download præsentationen fra workshoppen. - Kromann Reumert

K R O M A N N R E U M E R T C V R . N R . 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G . A D R . : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø
WORKSHOP I FORMUERET
- STYRK DIN FAGLIGHED

KORT OM OS
TYGE RASMUSSEN, ADVOKAT
Ansat i Kromann Reumert siden 2005
Beskæftiger sig primært med selskabsret,
virksomhedsoverdragelser og generel erhvervsret.
Har tidligere undervist på Aarhus Universitet.
INGER FOGH, ADVOKATFULDMÆGTIG
Ansat i Kromann Reumert siden 2012
Arbejder med generel erhvervs- og selskabsret samt
virksomhedsoverdragelser. Har tidligere undervist i
bl.a. aftaleret på Aarhus Universitet.

CASE 1 - FUNDAMENTALE
PROBLEMER

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES (PERSONGALLERI)
(AA)
FG
(KK)
SE
(SS)

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES
• Problemstillinger:
• Er der aftalt lovvalg > to del-problemstillinger
• Valg af IPR
• Lovvalg
5

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Valg af IPR:
• Problemstilling:
• Hvilket lands IPR?
• Jus/argumentation:
• Det oplyses, at der er dansk værneting >
”Værneting ved Retten i Roskilde”.
• > Lex fori > kigger på danske IPR-regler
• Konklusion:
• Dansk IPR finder anvendelse

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Problemstilling:
• Hvilket regelsæt skal tvisten kvalificeres under?
• Jus/afvejning:
• Tvist om mangel > vedrører kontraktforholdet.
• Romkonventionen(KKF) eller
Haagerkonventionen (ILKL)?
• Konklusion:
• ILKL har forrang, jf. KKF art. 21
• Dog har software ikke karakter af løsøre i
ILKL's forstand
• KKF finder anvendelse.

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Anvendelse af KKF:
• Problemstilling:
• Er der foretaget gyldigt lovvalg?
• Jus:
• Udgangspunkt partsautonomi, jf. KKF art. 3
• Kan sågar aftales stiltiende
• Har KK tiltrådt lovvalgsaftale om etiopisk ret ved
sin passivitet?

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Afvejning
• Udgangspunktet er, at passivitet ikke i sig selv
binder KK.
• Forslaget fremsættes efter aftalens indgåelse.
• SS's forespørgsel ikke konkret nok (”etiopisk ret
eller lignende”).
• Ikke sædvanligt for FG/SE idet "denne gang".
• Konklusion:
• Der er ikke indgået nogen gyldig lovvalgsaftale.
• Intet lovvalg > KKF art. 4. finder anvendelse.

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Problemstilling:
• Finder dansk eller svensk ret anvendelse?
• Jus:
• KKF art. 4, stk. 1 > aftalen underkastet loven i det
land, som den har sin ”nærmeste tilknytning til”.
• Efter formodningsreglen i art. 4, stk. 2 > bopæl for
part, der skal præstere karakteristiske ydelse >
peger på svensk ret.
• Nærmere tilknytning til et andet land? (art. 4, stk.
5).

(1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN
AFGØRES?
• Afvejningen:
• SE svensk selskab.
• Køber er kontaktet af sælger uden opfordring
pr. mail (i Danmark).
• Ydelsen skal præsteres i DK, men SS opfylder
fra Sverige.
• Den løbende vedligeholdelse efter aftalen skal
ske i DK.
• Konklusion:
• Næppe tilstrækkeligt til at afvige formodningsreglen
> svensk ret

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
(PERSONGALLERI)
FG
(KK)
FG driftslån
V-pant til B1
B1
Business Bank 1
FG køber transportbånd
Kredit
Opbevaringsaftale
JT
(MM)
Transportaftale
TOT
(TT)

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Spørgsmålene:
• 1) Hvem har ret til transportbåndet?
• 2) Har TOT sikkerhed i transportbåndet for sine
krav?

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Juridiske problemstillinger:
• JT:
• Har JT standsningsret eller ejendomsforbehold?
• B1:
• Indebærer virksomhedspantets ret til
transportbåndet?
• TOT/TT:
• Har TOT tilbageholdsret?

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• JT’s rettigheder:
• Problemstilling:
• Har JT standsningsret i medfør af Kbl § 39, stk.
2, grundet anticiperet misligholdelse?
• Jus/afvejning:
• Standsningsretten ophører ved overgivelsen til
FG jf. Kbl § 28, stk. 2.
• Transportbåndet opbevares på FG's vegne og er
undergivet dennes dispositionsret, og må derfor
anses for overgivet til denne.
• Konklusion:
• JT har derfor ingen standsningsret.

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Problemstilling:
• Har JT gyldigt ejendomsforbehold?
• Jus/afvejning:
• Vedtaget? Nej, blot vedlagt fakturaen efter, at
aftale er indgået.
• Endvidere overveje om den fornødne klarhed er
til stede.
• Konklusion:
• Ejendomsforbeholdet er derfor ikke gyldigt.
16

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• B1’s rettigheder:
• Problemstilling:
• I hvilket omfang er transportbåndet omfattet af
B1’s virksomhedspant – og hvad er
retsvirkningen?
• Jus/afvejning:
• Virksomhedspantet er gyldigt vedtaget, og
sikringsakten er foretaget. (fakta)
• Transportbåndet er omfattet af B1’s panteret,
da der er tale om driftsmateriel.
• B1 får herefter pant i aktivet fra tidspunktet for
erhvervelsen > Species køb, dvs. købsaftalens
indgåelse.
17

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Konklusion:
• Transportbåndet er omfattet af B1’s
virksomhedspant.
• Da JT ikke har gyldigt ejendomsforbehold i
båndet, skal B1 ikke stå tilbage herfor.
18

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• TT’s rettigheder:
• Hovedproblemstilling:
• I hvilket omfang har TT sikkerhed i
transportbåndet for sine tilgodehavender.
• To muligheder:
• NSAB 2000 § 14 (salgspanteret)
• Tilbageholdsret
19

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• NSAB 2000 - problemstilling:
• Hvilken betydning har vedtagelsen af NSAB
2000 § 14 (salgspanteret)?
• Kan TT og JT med virkning over for FG/B1 aftale
en panteret?
• Jus/afvejning:
• Tingsretlig konflikt: Er ejendomsretten overgået
på tidspunkt for aftale af NSAB 2000?
• > ja, da der tale om et specieskøb
• TT og JT kan derfor ikke ved vedtagelse af NSAB
2000 i deres indbyrdes forhold stifte en
panteret, som kan påberåbes af TT over for FG
henholdsvis B1.
20

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Konklusion:
• TT har ikke sikkerhed i medført af NSAB 2000 §
14.
21

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Tilbageholdsret:
• Kan TT håndhæve almindelige tilbageholdsret?
• 2. Jus/afvejning:
• V-pant: Etableret, og fanger transportbåndet
ved aftalens indgåelse
• TT's tilbageholdsret: Etableres fra det tidspunkt
i besiddelse.
• > UP: Stå tilbage for v-pant
• Undtagelse: Tilbageholdsretten foretages for
udgifter til foranstaltninger, som har forhindret
transportbåndets værdiforringelse eller medført
en værdiforøgelse.

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Sondring mellem udgifter til opbevaring og udgifter til
transporten
• Transporten:
• Transporten må anses for værdiforøgende for
henholdsvis FG og B1.
• Opbevaringen:
• Udgifter hertil kan ikke anses for
værdiforøgende.

2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE?
• Konklusion:
• B1 må derfor respektere TT's tilbageholdsret for
dennes tilgodehavende fra transporten.
• TT's tilbageholdsret må, for så vidt angår
tilgodehavendet fra opbevaringen, vige for B1's
virksomhedspant/udlæg.
• Svar fra advokaten:
• TT har tilbageholdsret for transportomkostninger,
men skal udlevere transportbåndet til B1, hvis han
modtager betaling for transportomkostningerne.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3
SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT-
STØBEREN?
VM
B1
Business Bank 1
FG kreditkøb
Underpant
FG låner
V-pant til B1
FG
(KK)
FG låner
Pant i driftsejendom
FG lån
Pant i driftsmateriel lej ejd
B2
B3
(TT)

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED
I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT-STØBEREN?
• Der er 4 påståede rettighedshavere:
• 1) VM’s underpanterettigheder, jf. TL § 47.
• 2) B1’s virksomhedspant, jf. TL § 47 c, stk. 3, nr. 4.
• 3) B3’s underpant i lej. ejd., jf. TL § 47 b, stk. 2.
• 4) B2’s pant i den faste ejendom, jf. TL § 37.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED
I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• VM’s panteret:
• Problemstilling:
• I hvilket omfang har VM pant i palleløfteren og
fundamentstøberen via sit underpant?
• Jus:
• Pantet er sikret fra tinglysningen, og omfatter
både palleløfteren og fundamentstøberen, jf. TL
§ 47.
• UP: Løsørepantet skal som udgangspunkt
respektere tidligere stiftede og sikrede
panterettigheder i de pantsatte aktiver.
• U: Løsørepantet tinglyses inden overgivelse til
køber.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED
I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Konklusion
• Palleløfteren:
• VM får ikke pant ved erhvervelsen, og må
derfor stå tilbage for tidligere stiftede og
sikrede panterettigheder i palleløfteren.
• Fundamentstøberen:
• VM får pant i fundamentstøberen allerede
som led i købsaftalen.
• VM har derfor pant som 1. prioritet i
fundamentstøberen.
• > Effekt heraf ser vi senere, når vi har behandlet de
andre

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• B1’s panteret:
• Problemstilling:
• Jus
• I hvilket omfang har B1 pant i palleløfteren og
fundamentstøberen via sit virksomhedspant?
• Virksomhedspant i driftsmateriel > omfatter
både palleløfteren og fundamentstøberen.
• B1 har ikke pant i det omfang ovenstående er
omfattet af B2's pant i driftsejendommen, jf. TL
§ 47 C, stk. 4, nr. 1.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED
I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Konklusion:
• Genstandende bliver grebet af virksomhedspantet
fra erhvervelsen, og pantet har derfor 1. prioritet i
forhold til evt. senere opståede panterettigheder.
• Dog skal B1 respektere VM’s omtalte 1. prioritet i
fundamentstøberen og B2s eventuelle rettigheder
efter § 37, jf. TL § 47 C, stk. 4, nr. 1.
30

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED
I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• B3’s rettigheder:
• Problemstilling:
• I hvilket omfang har B3 pant i palleløfteren og
fundamentstøberen?
• Jus:
• TL § 47 b, stk. 2, lyder: ”Når en
erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom,
kan indehaveren …. pantsætte det til
virksomheden hørende driftsinventar og
driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske
anlæg af enhver art….”
• Spørgsmålet er, om virksomheden rent
faktisk drives fra den lejede ejendom.
31

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Produktionen på den lejede ejendom, må
betragtes som et accessorium til virksomheden i
den ejede ejendom. > blot udvidelse af
eksisterende aktiviteter
• Erhvervsvirksomheden ”drives” således ikke fra
den lejede ejendom
• Konklusion
• B3’s pant er derfor ugyldigt og uden virkning !
32

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• B2’s panteret:
• Problemstilling:
• I hvilket omfang er palleløfteren og
fundamentstøberen omfattet af B2’s pant i
driftsejendommen.
• Jus:
• TL § 37, stk. 1 lyder: ”Hvor en fast ejendom
varigt er indrettet med en særlig
erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst
pantebrev i ejendommen, når intet andet er
aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og
driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske
anlæg af enhver art…., for så vidt de ikke
udskilles ifølge en regelmæssig drift af den
pågældende ejendom.”
33

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• "dertil hørende" > har maskinerne den nødvendige
stedlige tilknytning?
• Spørgsmålet må afgøres for hver af maskinerne
34

3) I hvilket omfang har VM, B1, B2, og B3
sikkerhed i palleløfteren og fundamentstøberen?
• Fundamentstøberen:
• Momenter ved vurderingen af tilknytningen:
• Fundamentstøberen har på intet tidspunkt
befundet sig på den ejede ejendom.
• Samdriftsbetragtninger medføre at omfattet?
• Del-konklusion:
• Driften på den lejede ejendom er dog ikke
identisk med produktionen på den ejede
ejendom.
• Der er tale om en relativt selvstændig
gren af virksomhedens produktion
(havvindmøllefundamenterne).
• Ikke tilstrækkelig stedlig tilknytning

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Palleløfteren.
• Der er ikke tale om et motorkøretøj, jf. § 42 c, jf.
TL § 37, stk. 3.
• Selv om palleløfteren kører frem og tilbage mellem
ejendommene (er rullende materiel), må den anses
for at have en tilstrækkelig tilknytning til den
pågældende ejendom og virksomhed
• Del-konklusion:
• Omfattet af TL § 37

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Konklusion:
• Fundamentstøberen har ikke tilstrækkelig
tilknytning til driftsejendommen, og er derfor
ikke omfattet af B2’s pant.
• Palleløfteren må anses for omfattet af B2's pant
i ejendommen.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Samlet prioritetsstilling.
• Palleløfteren:
• 1. prioritet: - B2's ejendomspant
• 2. prioritet: - VM's underpant
• Fundamentstøberen:
• 1. prioritet: - VM's underpant
• 2. prioritet: - B1's virksomhedspant

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Bonusproblemstilling:
• Hvilken betydning har B1’s udlæg i
transportbåndet, dvs. tiltrædelse af pantet:
• B1 har ved udlægget i båndet opbrugt en del
af sin sikkerhedsmæssige ramme.
• Der er dog kun tale om ca. 1/10 af
pantets ramme (ca. 100.000/1.000.000).
• Tl § 47 f gør udtømmende op med de
omstændigheder, der bevirker, at pantet
fryses, dvs. at v-pantet stadig er flydende og
kan omfatte nye aktiver.

3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I
PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN?
• Bonuskonklusion:
• Det forhold at B1 delvist har tiltrådt sit pant
bevirker hverken, at pantet bortfalder, eller at
pantet fryses.
40

CASE 2

IKKE-STRUKTUREREDE OPGAVER
• Særlig udfordring at få overblik over faktum
• her opstår mange dumme fejl!
• Diagram over parterne
• Der er ofte mange parter eller mange transaktioner
mellem de samme få parter
• Tidslinje (-tabel, -oversigt)?
• Ofte en god idé at lave en tidslinje, når du skal
besvare en ustruktureret opgave

1. ER VONDA BUNDET AF KAUTIONSLØFTET?
Inden du skriver:
1. Identificér de relevante fakta i opgaven
• Med hjælp fra diagrammer, tidslinjer mv.
2. Identificér de retlige problemer i opgaven og subsumér
under de relevante retsregler
3. Argumentér – og konkludér

1. ER VONDA BUNDET - FAKTUM
• VV har underskrevet en ”kautionserklæring”.
• Erklæringen er udarbejdet af JJ, jf. opgaveteksten
og bilag 2 (e-mail til FF)
• Af dokumentet fremgår:
• hvilket beløb VV skal kautionere for,
• hvilken gæld kautionen står til sikkerhed for
• at VV forpligter sig som selvskyldnerkautionist
• Erklæringen er underskrevet den 3/1 2013 efter
udveksling af telefonbeskeder, jf. bilag 6
• FF har skrevet til VV, at han har stillet pant for
”hele gælden”, og at VV kun vil komme til at
betale noget, ”hvis sommerhuset brænder ned”
– dvs. han har løjet

1. ER VONDA BUNDET - JUS
Hvornår er man (ikke) bundet af et løfte?
1. Er løftet afgivet (med hvilket indhold)?
• Særlige vedtagelseskrav
• Fortolkning
2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund?
• Ved løftets afgivelse
3. Tilbagekaldelse, specialregler, AFTL § 36,
efterfølgende aftaler, ophævelse, annullation mv.

1. ER VONDA BUNDET - SUBSUMPTION
1. Er løftet afgivet
• VV har afgivet et kautionsløfte, som indebærer
en personlig kautionsforpligtelse, jf. bilag 5
(kautionserklæringen)
2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund?
• Svig, jf. AFTL § 30
• Udnyttelse, jf. AFTL § 31
• Vildfarelseslæren
• Forudsætningslæren
3. Evt. AFTL § 36

SVIG, JF. AFTL § 30
• Læs bestemmelsen (!)
• Krav om årsagssammenhæng, dvs. svigen skal have
fremkaldt erklæringen
• Formodningsreglen i stk. 2:
• Svig om omstændigheder, der kan antages at være
af betydning for erklæringen →
årsagssammenhæng

SVIG, JF. AFTL § 30
• Er der udvist svig?
• Ja, FF har løjet om omfanget af sin egen
sikkerhedsstillelse, jf. bilag 1 (ejerpantebrevet i
”Rosenhytten”)
• Har svigen fremkaldt løfteafgivelsen?
• Ja, det fremgår af telefonbeskederne i bilag 6

SVIG, JF. AFTL § 30
• Svag ugyldighedsgrund
• Hvem er ”den, til hvem erklæringen er afgivet”?
• Trepartsforhold – en kautionserklæring kan afgives
over for kreditor (JJ) eller hovedmanden (FF)
• JJ har udformet erklæringen og står angivet som
part i erklæringen, ligesom de sidste to klausuler
forudsætter, at JJ er part
• FF har overleveret erklæringen til VV
• Bud eller fuldmægtig
• = JJ er løftemodtager

SVIG, JF. AFTL § 30
• Svigen er udvist af FF, som er tredjemand
• Er JJ i ond tro - ”har indset eller burde have indset”, at
løftet var fremkaldt ved svig?
• Der er intet, der tyder på, at han vidste det
• JJ fik den 2. januar at vide, at VV allerede havde
indvilliget i at stille kaution
• JJ burde ikke indse, at FF besviger VV
• God tro = løftet er ikke ugyldigt

UDNYTTELSE, JF. AFTL § 31
• § 31: Udnyttelse
• Fakta: VV er ”temmelig godtroende og plejer at
være medgørlig”
• Muligvis ”manglende indsigt”, jf. AFTL § 31
• Opgaven giver ikke tilstrækkeligt med oplysninger,
men § 31 er under alle omstændigheder en svag
ugyldighedsgrund, jf. stk. 2

AFTL § 36, VILDFARELSER OG FORUDSÆTNINGER
• AFTL § 36:
• Kan bruges til at tilsidesætte urimelige
kautionsløfter
• Ikke særlige omstændigheder – VV er ”velhavende”
og har fået kautionserklæringen udleveret til
gennemsyn
• Vær meget varsom med at bruge § 36 inden for de
specielle ugyldighedsreglers område
• Forudsætningslæren?
• Urigtig (ikke bristet) forudsætning = vildfarelse
• Vildfarelseslæren?
• Vildfarelsen er fremkaldt med forsæt, dvs. AFTL §
30

SVIG OVER FOR JJ?
• Hvilken betydning har det, at FF den 2. januar lyver for
(besviger) JJ ved at fortælle ham, at VV allerede har
lovet at stille kaution?
• Ingen betydning - VV afgiver jo efterfølgende et
kautionsløfte
• Konklusion: Ja, VV er bundet af kautionsløftet

2. KAN E’S PANT I FF’S VANDINGSSYSTEM
”WASSERMEISTER 2008” OMSTØDES? - FAKTUM
• 1. feb.: B bevilger FF et overtræk på op til DKK
500.000, der forfalder til betaling 1. marts, jf. bilag
8.
• Fra og med 18. februar: Omstødelsesperiode starter
(3 md.)
• 1. marts: Saldo DKK -250.000. Banken forlænger
det bevilgede overtræk til 1. april og får samtidig
underpant i Wassermeisteren, jf. bilag 9.
Pantebrevet tinglyses ”straks”.
• Ca. 3. marts: FF indsætter DKK 200.000 på
kontoen, så saldoen nu er DKK –50.000.
• 28. marts: FF hæver DKK 400.000 på kontoen, så
saldoen bliver DKK -450.000.
• 17. maj: FF konkurs (fristdag)

2. KAN E’S PANT I FF’S VANDINGSSYSTEM
”WASSERMEISTER 2008” OMSTØDES? FORTSAT
• Omstødelse - hvilke omstødelsesregler kan være
relevante?
• KL § 70 - omstødelse af pant og anden
sikkerhedsstillelse
• KL § 74 (generalklausulen) – utilbørlig
begunstigelse af fordringshaver
• Generalklausulen (subjektiv omstødelse)
• Anvend kun, hvis de objektive omstødelsesregler
ikke kan føre til omstødelse

OMSTØDELSE EFTER KL § 70
• Panteret, som er stillet inden for omstødelsesperioden
på 3 måneder (parterne er ikke nærtstående), og som:
• ”ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens
stiftelse”, eller
• ”ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt
ophold efter gældens stiftelse”
• Pantet er stillet den 1. marts, dvs. inden for
omstødelsesperioden
• Pantet er sikret mod retsforfølgning (tinglyst) ”straks”
• FF havde på pantsætningstidspunktet en gæld på DKK
250.000. Pantets værdi er DKK 250.000.
• Problemet er herefter, om der er stillet pant for
gammel gæld

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – GAMMEL GÆLD?
• Hvis pantet er stillet for den allerede eksisterende gæld
på DK 250.000, kan det omstødes fuldt ud.
• FF optog ikke ny gæld i forbindelse med
pantsætningen.
• Men pantsætningen har udløst en kreditfacilitet,
som FF efterfølgende kan udnytte (forlængelse af
det bevilgede overtræk)
• Panteret til sikkerhed for fremtidig kredit kan ikke
omstødes efter KL § 70 (se Konkursret, 10. udg., s.
121)
• Kreditfaciliteten er blevet udnyttet: FF hævede den
28. marts, dvs. efter pantsætningen, DK 400.000
på kontoen
• Beløbet overstiger pantets værdi, men…

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – LØBENDE
MELLEMVÆRENDER
• Det bevilgede overtræk kan udnyttes helt eller delvist
inden for rammen, og udnyttelsesgraden kan variere
op og ned i perioden, jf. bilag 8 (låneaftalen)
• = Løbende mellemværende
• Svarer til kassekredit
• Nettometoden skal anvendes

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 - NETTOMETODEN
• Nettometoden: U 1984.981 H (Se Konkursret, 10.
udg., s. 122)
• Debitor gav banken pant til sikkerhed for
kassekredit
• Saldo på kassekreditten var ca. DKK -649.000, da
sikringsakten blev foretaget den 10. marts
• Den 19. marts var saldoen ca. DKK -375.000.
• Debitor blev erklæret konkurs, og på fristdagen den
8. maj var saldoen ca. DKK -646.000.
• Debitor havde således hævet – dvs. optaget ny
gæld svarende til DKK - 271.000 mellem den
19. marts og den 8. maj
• Landsretten ville ikke omstøde

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – NETTOMETODEN
FORTSAT
• Bankens tilgodehavende på fristdagen var imidlertid
mindre på fristdagen den 8. maj end på tidspunktet for
sikringsaktens foretagelse den 10. marts.
• Højesteret:
• ”Uanset bevægelserne på kassekreditten i den
mellemliggende periode findes panteretten herefter
at måtte anses som tilsagt til sikkerhed for bankens
tilgodehavende ved sikringsaktens foretagelse”
• Dvs. pant for gammel gæld = omstødelse

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – NETTOMETODEN
ANVENDT
• 1. marts: Pant stilles og sikringsakt foretages ”straks”.
• Saldo DKK -250.000.
• 17. maj: FF konkurs (fristdag).
• Saldo DKK -450.000.
• Den samlede udvikling fra tidspunktet for
sikringsaktens foretagelse til fristdagen er afgørende
for, om pantet er stillet for ny eller gammel gæld.
• Uden betydning, at debetsaldoen i mellemtiden har
været nedbragt og senere forhøjet igen.

OMSTØDELSE EFTER KL § 70 – KONKLUSION
• Pantets værdi = DKK 250.000.
• Ny gæld (DKK 450.000 – DKK 250.000) = DKK
200.000.
• Den nye gæld er mindre end pantets værdi
• Delvis omstødelse er muligt. Se Konkursret, 10.
udg., s. 123: ”Er et pant stillet til sikkerhed dels for
gammel gæld og dels for ny gæld, kan § 70
anvendes på den del af pantet, som sikrer den
gamle gæld.”
• Pantet kan omstødes for DKK 50.000

3. MED HVILKE BELØB VIL…
• Obs: Vær opmærksom på, hvad der bliver spurgt om.
• ”hvilke beløb” – dvs. der skal tal på!
• Flere delspørgsmål
• JJ har et tilgodehavende hos FF. Hvor stor del af
tilgodehavendet kan han få dækket hos:
• FF’s konkursbo?
• VV som kautionist?
• VV får et afledt krav, hvis hun indfrier kautionen.
Hvor stor del af tilgodehavendet kan hun få dækket
hos:
• FF’s konkursbo?

JJ’S TILGODEHAVENDE OG SIKKERHED
• JJ har et tilgodehavende på DKK 2.000.000 hos FF
• JJ har underpant i ejerpantebrev i ejendommen
”Rosenhytten” til DKK 1.800.000
• ”Rosenhytten” er kun DKK 1.600.000 værd
• VV har stillet (gyldig) selvskyldnerkaution ”for de
rangsidste 200.000 kr”.

JJ’S TILGODEHAVENDE OG KAUTIONEN
• Den ikke-pantesikrede del udgør DKK 400.000
• Det fremgår, at FF ikke har betalt af på gælden, og at
JJ har afgivet påkrav om betaling over for FF.
Forfaldstid er faldet ud af bilag 3 (låneaftalen).
• Kautionen er en privat kaution, jf. LEV § 48.
• JJ skal derfor inden for 3 måneder efter FF’s
misligholdelse give VV skriftlig meddelelse om
misligholdelsen.
• (GBL § 5. Er der ikke aftalt noget om
betalingstiden, er skyldneren forpligtet til at betale
gælden, så snart fordringshaveren forlanger det
(…))

JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN – KL § 46
• JJ kan kræve, at VV indfrier sin kautionsforpligtelse på
DKK 200.000.
• Herefter har JJ et usikret tilgodehavende på DKK
200.000.
• Dividenden for simple konkurskrav er 10 %. Hvilket
beløb kan JJ få dividende af?
• KL § 46: Opnås gennem pant eller anden
sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis
dækning for en fordring mod skyldneren, gives i
boet kun dividende af restfordringen.
• Bestemmelsen begrænser JJ’s dividenderet, så
han højst kan få dividende af DKK 400.000
• Selv om JJ’s usikrede tilgodehavende udgør DKK
200.000.

JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN
– KL § 47, NR. 1 (OG NR. 3)
• KL § 47, nr. 1:
• JJ’s ret til dividende af hele hans fordring mod boet
nedsættes ikke af, at JJ modtager ”afdrag fra en
medskyldner, som havde ret til at søge det betalte
tilbage fra skyldneren”
• Dvs. hvis bestemmelsen finder anvendelse, kan
JJ få dividende af DKK 400.000.
• VV har som kautionist regresret, da ikke andet er
aftalt
• Har JJ modtaget ”afdrag” fra VV?
• Indfrielse af hele den kautionssikrede fordring ≠ afdrag

JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN
– ”AFDRAG”
• Skelnen mellem delkaution og begrænset kaution
• Se Kaution og tredjemandspant, 3. udg., s. 238f:
• Hvis kautionisten indfrier en begrænset kaution
fuldt ud, er der taler om et afdrag i KL § 47’s
forstand, jf. U 1982.464 V
• Hvis kautionisten indfrier en delkaution fuldt ud,
har kautionisten indfriet hele den kautionssikrede
fordring
• En delkaution: Kautionisten hæfter for en bestemt del
af hovedmandens gæld, f.eks. de DKK 200.000, der
skal afdrages sidst (hæfter med hele sin formue.)
• En begrænset kaution: Kautionisten hæfter med et
mindre beløb, end han/hun hæfter for.

JJ’S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN
– BEGRÆNSET KAUTION
• VV har kautioneret for ”de rangsidste 200.000 kr.”
• Se bogen Kaution og tredjemandspant s. 118,
småtryk nr. 2
• Denne formulering medfører ikke, at VV har
kautioneret for en bestemt del af JJ’s fordring mod
FF
• = Begrænset kaution → ”afdrag”
• JJ’s ret til dividende af hele hans fordring mod boet
nedsættes ikke, jf. KL § 47
• Dividenden er 10 % af DKK 400.000 = 40.000
• JJ får således DKK 1.640.000 fra FF’s konkursbo

VV’S REGRESKRAV
• To mulige sikkerheder
• VV har fået kontrapant i FF’s bil, jf. bilag 10
• VV skylder konkursboet DKK 50.000 for møblerne,
jf. bilag 7
• Pant for DKK 150.000 – er det omstødeligt?
• Har VV modregningsadgang?

ER PANTET OMSTØDELIGT?
• Den relevante omstødelsesbestemmelse er KL § 70
• KL § 39: Regresfordringen regnes for stiftet for
tidspunktet for afgivelsen af kautionsløftet, dvs. den 3.
januar
• Pantet er stiftet den 2. april og tinglyst ”straks”
• Sikringsakten er således foretaget inden for
omstødelsesfristen
• Pantet er stiftet for gammel gæld
• Pantet omstødes

HAR VV MODREGNINGSADGANG?
• VV har en gæld til konkursboet på DKK 50.000
• KL § 42: De almindelige betingelser for modregning i
konkurs skal være opfyldt
• Regresfordringen regnes for stiftet den 3. januar, jf.
KL § 39
• FF’s fordring mod VV opstod også før fristdagen
• KL § 42 afskærer ikke modregning
• KL § 50: Særlig regel, som kan begrænse
kautionistens ret til at udnytte sin sikkerhed - med det
formål at undgå, at konkursboet belastes mere end én
gang af samme fordring
• KL § 42 skal anvendes før § 50…

KL § 50, STK. 2, JF. STK. 1
• Stk. 1 vedrører pant, men finder tilsvarende
anvendelse på modregning, jf. stk. 2
• VV har en modregningsadgang over for boet
• JJ’s fordring anmeldes i boet
• VV’s ret til at modregne nedsættes derfor med
• det beløb, JJ får udbetalt som dividende
• af den del af JJ’s fordring på DKK 400.000, som
svarer til den sikrede del af VV’s regresfordring

KL § 50, STK. 2, JF. STK. 1
• JJ får dividende af DKK 400.000 i boet, selv om han
modtager halvdelen af beløbet fra VV
• VV’s regresfordring mod boet er således indeholdt i
de DKK 400.000, som JJ anmelder i boet
• Den sikrede del af regresfordringen = DKK 50.000
• JJ får af dette beløb en dividende på 10 %, dvs.
DKK 5.000
• VV’s modregningsadgang nedsættes derfor med
DKK 5.000
• VV kan modregne med DKK 45.000.
• VV kan anmelde resten af sit regreskrav men får ingen
dividende, da JJ ikke opnår mere end sit
tilgodehavende på DKK 200.000 i dividende, jf. KL § 48

HELD OG LYKKE MED
EKSAMEN