Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert

kromannreumert.com

Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert

Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 UDVALG SKAL SE PÅ KONKURRENCELOVEN Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat et udvalg, som skal vurdere konkurrencelovgivningen. Udvalget skal blandt andet undersøge, om der er grundlag for at indføre fængselsstraf for overtrædelser af konkurrenceloven. Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen nedsatte den 26. oktober et udvalg, som skal vurdere, om der er behov for en ændring af konkurrencelovgivningen for at sikre en stærk konkurrence i Danmark. Ifølge kommissoriet skal udvalget vurdere: • Konkurrencestyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats. • Processerne for sager efter konkurrencelovgiv- ningen. • Muligheden for indførelse af fængselsstraf for overtrædelse af konkurrenceloven. Information og vejledning Ifølge kommissoriet, er en af de vigtigste opgaver for konkurrencemyndighederne at informere og vejlede virksomhederne om konkurrencereglerne. Det anføres videre, at en forudsætning for en stærk konkurrence er, at virksomhederne har kendskab til konkurrencereglerne, samt at konkurrenceloven håndhæves overfor de virksomheder, som ikke overholder reglerne. Udvalget skal på den baggrund bl.a. undersøge Konkurrencestyrelsens informering og vejledning om konkurrencereglerne og praksis, og sammenholde dette med virksomhedernes oplevelse af Konkurrencestyrelsens vejledningsindsats. Sagsprocesserne Det fremgår af kommissoriet, at processen for sagsbehandlingen hos Konkurrencemyndighederne skal tilrettelægges således, at de involverede virksomheder belastes mindst muligt under sagen. Sagsforløbet kan strække sig over længere tid, og det er derfor ifølge kommissoriet afgørende, at processerne er tilrettelagt optimalt.


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 Udvalget skal undersøge både processer og regler om sagsbehandling hos konkurrencemyndighederne, herunder frister og muligheden for inddragelse af parterne undervejs i forløbet Fængselsstraf Det sidste punkt, udvalget er nedsat til at overveje, er muligheden for at indføre fængselsstraf for overtrædelser af konkurrenceloven. Parallelimport i medicinalbranchen Af advokat Charlotte Fruensgaard EU-Kommissionen forbød i 2001 GlaxoSmithklines dobbelte prissystem i Spanien. Afgørelsen blev anket først til Retten i Første Instans og siden til EF- Domstolen, som nu fastslår, at aftaler, der begrænser parallelhandel, principielt har til formål at begrænse konkurrencen. Overtrædelser af konkurrenceloven kan på nuværende tidspunkt kun straffes med bøde, mens andre former for økonomisk kriminalitet som f.eks. bedrageri eller insiderhandel kan straffes med fængsel. Udover den afskrækkende effekt, fængselsstraf vil have på potentielle lovbrydere, har sanktionsmulighederne ifølge kommissoriet også betydning for politiets efterforskningsmuligheder. Politiet har adgang til et bredere udvalg af efterforskningsbeføjelser i sager om andre former for økonomisk kriminalitet, hvor fængselsstraf kan komme på tale. Dette medfører ifølge kommissoriet, at politiet ikke altid har samme mulighed for at efterforske overtrædelser af konkurrenceloven som ved andre former for økonomisk kriminalitet. Det nedsatte udvalg skal derfor undersøge sanktionsmulighederne og efterforskningsformerne for andre former for økonomisk kriminalitet, og vurdere de mulige virkninger og betænkeligheder ved at indføre mulighed for fængselsstraf i kartelsager. Om udvalget Fakta • Udvalget består af 18 medlemmer udpeget af både offentlige myndigheder og private brancheforeninger. • Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og aflevere en rapport til Økonomi- og Erhvervsministeren senest i april 2011. Medicinalvirksomheden havde anmeldt prissystemet til Kommissionen efter den nu ophævede anmeldelsesordning. Prissystemet indeholdt differentierede priser, alt efter om medicinen var beregnet til det spanske marked eller til eksport. Systemet skulle forhindre eksporterende grossister i at profitere på de lave spanske priser, der var fastsat ved lov. Afgørelsen anket Kommissionens afgørelse blev anket først til Retten i Første Instans og siden til EF-Domstolen, som nu er kommet med sin afgørelse i sagen. EF-Domstolen opretholder Rettens dom og fastslår, at aftaler, der begrænser parallelhandel, principielt har til formål at begrænse konkurrencen. Det betyder imidlertid ikke, at parallelhandel per definition er forbudt. Undtagelsesbestemmelsen i EF-Traktatens artikel 81, stk. 3, kan således finde anvendelse også for parallelimport. EF-Domstolen annullerer Kommissionens beslutning, dog ikke for så vidt angår konklusionen om, at prissystemet havde et konkurrencebegrænsende formål. Kommissionen havde imidlertid ikke udført en tilstrækkelig grundig analyse af undtagelsesbetingelserne i EF-Traktatens artikel 81, stk. 3. Særligt havde Kommissionen ikke undersøgt den økonomiske fordel ved prissystemet og den derved af GlaxoSmithklines påberåbte øgede mulighed for innovation og produktudvikling. Formåls-argumentation I EF-Domstolens afgørelse tilbagevises argumenta-


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 tionen fra Retten i Første Instans om grunden til, at aftaler, der tilsigter at begrænse parallelhandel, skal anses for at have et konkurrencebegrænsende formål. Retten anførte nemlig, at det konkurrencebegrænsende formål lå i en formodning om, at sådanne aftaler fratager den endelige forbruger fordelene ved konkurrencen på forsyning og pris. Domstolen anfører hertil, at EF-Traktatens artikel 81 ikke kun har til formål at beskytte konkurrenters og forbrugeres umiddelbare interesser, men derimod skal beskytte strukturen på markedet og dermed konkurrencen som sådan. En aftales konkurrencebegrænsende formål er derfor ikke betinget af, om den endelige forbruger fratages egentlige fordele. Krav til Kommissionens analyse I sin beslutning analyserede Kommissionen udelukkende, hvorvidt parallelhandlen ville medføre en lavere effektivitet. Kommissionen undlod således at undersøge, om prissystemet omvendt også kunne medføre en øget effektivitet. EF-Domstolen anfører, at den relevante analyse, som Kommissionen burde have foretaget, er en sandsynlighedsvurdering af, hvorvidt mærkbare objektive fordele ved aftalen ville kunne forventes opnået. Fakta EF-Domstolens dom blev afsagt den 6. oktober 2009. KOMMISSIONEN TILSIDESATTE RETTEN TIL FORSVAR Af advokat Tilde Vemmelund Jensen Kommissionen tilsidesatte den franske papirproducent Bollorés ret til forsvar under en sag i 2001. Som konsekvens har EF-Domstolen nu annulleret Kommissionens beslutning om at pålægge Bolloré en bøde. I 2001 pålagde Kommissionen ti virksomheder bøder på i alt EUR 313,7 millioner for deltagelse i et ulovligt kartel på markedet for karbonfrit papir. Blandt de ti virksomheder var den franske papirproducent Bolloré, der blev pålagt en bøde på EUR 22,68 millioner. Afgørelsen anket Virksomhederne indbragte efterfølgende sagen først for Retten i Første Instans og derefter for EF-Domstolen. For nylig kom så EF-Domstolens afgørelse i sagen. Den fastslår, at Kommissionen havde tilsidesat Bollorés ret til forsvar under sagen, som er et fundamentalt princip i fællesskabsretten. Som konsekvens heraf annullerede EF-Domstolen Kommissionens beslutning om at pålægge Bolloré en bøde. Retten til forsvar Som nævnt var Bolloré en ud af ti virksomheder, der var anklaget for at have deltaget i et ulovligt kartel på markedet for karbonfrit papir. I klagepunktsmeddelelsen, der nærmere beskriver Kommissionens sag og giver de anklagede mulighed for at svare på anklagerne, havde Kommissionen anført, at Bolloré var ansvarlig alene som moderselskab til datterselskabet, Copigraph, der havde deltaget aktivt i kartellet. I den endelige afgørelse i sagen havde Kommissionen imidlertid ændret opfattelse af Bollorés rolle i kartellet, således at Bolloré blev anset for ansvarlig for selvstændigt at have deltaget i kartellet. Derved havde Kommissionen tilsidesat Bollorés ret til forsvar ved ikke at give Bolloré mulighed for at tage stilling til denne anklage under sagens behandling. Krav til klagepunktsmeddelelse EF-Domstolen anførte i den forbindelse, at en klage-


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 punktsmeddelelse skal ”indeholde de væsentligste faktiske forhold, der gøres gældende over for denne virksomhed, såsom de påtalte faktiske omstændigheder, hvorledes disse kvalificeres, og de beviser, Kommissionen støtter sig på, således at virksomheden er i stand til effektivt at gøre sine argumenter gældende under den administrative procedure, der er indledt mod den”. Klagepunktsmeddelelsen skal med andre ord være så tilstrækkeligt klart formuleret til, at parterne kan forstå, hvilken adfærd Kommissionen lægger dem til last. Videre udtalte EF-Domstolen, at klagepunktsmeddelelsen utvetydigt skal fastslå den juridiske person, der pålægges en bøde, og den skal sendes til denne. Herudover skal klagepunktsmeddelelsen angive, hvorfor en virksomhed tilregnes de påståede faktiske forhold. Hvis klagepunktsmeddelelsen ikke opfylder dette, kan parterne ikke forsvare sig effektivt overfor de klagepunkter og omstændigheder, som er gjort gældende af Kommissionen. ELMARKEDET: SVENSKE KRAFTNÄT TILBYDER TILSAGN Af advokat Mette Diget Fakta EF-Domstolens dom blev afsagt den 3. september 2009. Dommen fremhæver vigtigheden af, at de fundamentale rettigheder respekteres og overholdes, også selvom der i disse tider er stor iver efter at pålægge virksomheder bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionen besluttede i april 2009 at indlede en formel sag mod den svenske eltransmissions- sy- stemoperatør Svenska Kraftnät for muligt brud på konkurrencereglerne. Misbrug af dominerende stilling Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering indtager Svenska Kraftnät en dominerende stilling på det svenske marked for eltransmission. Svenska Kraftnät kan have misbrugt sin dominerende stilling i strid med EF-Traktatens artikel 82 ved at begrænse transmissionskablernes kapacitet for handel mellem Sverige og nabolandene for at afhjælpe overbelastning inden for det svenske transmissionssystem. Svenska Kraftnät kan dermed have diskrimineret mellem indenlandsk elektricitet og udenlandsk elektricitet og derved opdelt det indre marked. Tilsagn skal der til Svenska Kraftnät er ikke enig i Kommissionens foreløbige vurdering, men har nu tilbudt at afgive tilsagn for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder. Svenska Kraftnät tilbyder bl.a. at opdele det svenske transmissionssystem i to eller flere budzoner. Disse zoner skal være så fleksibelt udformet, at der hurtigt kan foretages tilpasninger til ændringer i flowmønstrene i det svenske transmissionssystem. Svenska Kraftnät vil derfor kunne styre overbelastning i det svenske transmissionssystem uden at begrænse handelskapaciteten i forhold til nabolandene. Dette gælder dog ikke Vestkystkorridoren. Her tilbyder Svenska Kraftnät imidlertid at etablere og drive en ny 400 kV transmissionslinje. Kommissionen har sendt de tilbudte tilsagn i offentlig høring. Hvis Kommissionen herefter vurderer, at tilsagnene på tilfredsstillende måde løser problemerne, kan Kommissionen vedtage en beslutning, der gør tilsagnene bindende for Svenska Kraftnät.


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 VIASAT FÅR MEDHOLD I SAG OM ÅRSRABATTER Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen Østre Landsret med påstand om, at Konkurrenceankenævnets afgørelse skulle ophæves. Landsretten traf endelig afgørelse i sagen den 22. juni 2009. Østre Landsret afsagde den 22. juni 2009 afgørelse i sagen Viasat mod Konkurrencerådet. Østre Landsret konkluderede, at TV2 havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for landsdækkende tvreklamer ved at anvende loyalitetsskabende progressive og retroaktive årsrabatter. Sagen kort Den 21. december 2005 traf Konkurrencerådet afgørelse om, at TV2 havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for landsdækkende tv-reklame ved at anvende en progressiv årsrabat overfor annoncørerne. Konkurrencerådet vurderede, at den progressive årsrabat havde en indlåsende effekt på især de store annoncører på markedet og derfor virkede konkurrenceforvridende i strid med konkurrencelovens § 11. TV2 indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, der ophævede Konkurrencerådets afgørelse vedrørende de progressive årsrabatter. Dette skete med henvisning til de særlige forhold, som gør sig gældende på markedet for landsdækkende tv-reklame. Konkurrenceankenævnet konkluderede, at tv-stationers årsaftaler med annoncører ikke uden videre kunne sidestilles med årsaftaler på sædvanlige forbrugsvaremarkeder. Praksis om, at progressive årsrabatter på sådanne markeder sædvanligvis virkede loyalitetsskabende, kunne derfor ikke direkte overføres til tv-reklamemarkedet. Landsretten anførte, at markedet for landsdækkende tv-reklame var særegent, idet ca. 90 % af omsætningen i markedet stammede fra 300-400 store annoncører i henhold til årsaftaler med tv-stationerne. Landsretten påpegede, at TV2 som følge af sin dominerende stilling på markedet for de fleste annoncører er en nødvendig samarbejdspartner. De fleste annoncører vil således altid lægge en vis andel af deres årlige tv-reklamekøb hos TV2. En annoncørs beslutning om, hvordan denne ville fordele sit indkøb af tv-reklamer på de forskellige tvstationer, afhang således ifølge landsretten bl.a. af, hvilken marginal rabat annoncøren kunne opnå ved at købe yderligere tv-reklamer hos TV2. Den marginale årsrabat ville på denne måde have en indflydelse på, hvilken fordeling af reklamebudgettet mediebureauerne, som formidler kontrakterne for annoncørerne, ville beregne som den optimale. Progressive rabatter Landsretten lagde endvidere vægt på, at TV2’s årsrabat var både progressiv, det vil sige, at rabatprocenten steg med størrelsen af det årlige køb, og retroaktiv, hvorefter rabatprocenten udregnedes på det samlede køb og ikke blot den del af købet, som oversteg en given beløbsgrænse. Denne kombination medførte ifølge Landsretten, at den marginale rabatprocent oversteg – i visse tilfælde betydeligt – den nominelle rabatprocent. Viasat anker Den 22. december 2006 anlagde Viasat sag ved Landsretten fandt herefter, at årsrabatten var egnet til at virke loyalitetsskabende, når TV2 i praksis allerede var sikret en betydelig grundomsætning.


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 Landsretten fandt ikke, at TV2 havde godtgjort forhold, som kunne berettige brugen af en progressiv og retroaktiv årsrabat. Landsretten konkluderede på den baggrund, at TV2’s årsrabat var egnet til at virke loyalitetsskabende og dermed havde en indlåsende virkning på markedet i strid med konkurrencelovens § 11, stk. 1. Fakta lektor i Konkurrence- og Markedsføringsret på Københavns Universitet. Under opholdet på Bruxelles-kontoret vil Mette fortsat indgå som en del af Konkurrencegruppen. Tilde Vemmelund Jensen fortsætter som advokat i Kromann Reumerts konkurrencegruppe på kontoret i København. Med Østre Landsrets afgørelse er det første gang, at en kendelse fra Konkurrenceankenævnet er blevet omgjort af domstolene. Østre Landsrets afgørelse er anket til Højesteret. ”Direktør”-skifte på Kromann Reumerts Bruxelles-kontor Den 1. september 2009 overtog advokat Mette Diget positionen som daglig leder af Kromann Reumerts Bruxelles-kontor fra advokat Tilde Vemmelund Jensen. Mette er født i 1977 og kom til Kromann Reumert i 2001. Hun er specialiseret i dansk og EU-konkurrenceret og rådgiver desuden om udbudsret, statsstøtte og generelle EU-retlige forhold. Mette blev jurist fra Københavns Universitet i 2003 og har studeret på University of the Pacific, McGeorge School of Law i 2002. Hun opnåede i 2008 en Master of Laws (LL.M.) i “Trade Regulation” fra New York University School of Law med specialisering inden for “Antitrust and Competition Policy”. Mette har været manuduktør i Formueret på Københavns Universitet fra 2003 til 2009 og er nu ekstern


Kromann Reumert Konkurrenceret Nyhedsbrev 5/2009 kontakt Vores team Erik Bertelsen E-mail: erb@kromannreumert.com Direkte: 38 77 43 11 Morten Kofmann E-mail: mko@kromannreumert.com Direkte: 38 77 43 35 Konkurrencegruppen er 25 personer, heraf 3 partnere og 15 jurister, der yder højtspecialiseret realistisk og operativ rådgivning inden for alle facetter af konkurrenceretten med vægt lagt på løsninger, og dedikeret til konkurrenceretten. Vi beskæftiger os med alle typer af konkurrencesager, særligt fusionssager og sager om misbrug af dominerende stilling, og rådgiver en række af erhvervslivets væsentligste virksomheder. Jens Munk Plum E-mail: jmp@kromannreumert.com Direkte: 38 77 44 11 Tilde Vemmelund Jensen E-mail: tje@kromannreumert.com Telefon: 38 77 31 66 København Kromann Reumert Sundkrogsgade 5 DK-2100 København Danmark Tlf.: +45 70 12 12 11 Fax: +45 70 12 13 11 E-mail: cph@kromannreumert.com Århus Kromann Reumert Rådhuspladsen 3 DK-8000 Århus C Danmark Tlf.: +45 70 12 12 11 Fax: +45 70 12 14 11 E-mail: arh@kromannreumert.com Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig til nyhedsbrevet.

More magazines by this user
Similar magazines