Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert

Kromann Reumert 

Konkurrenceret 

Nyhedsbrev 5/2009 

UDVALG SKAL SE PÅ KONKURRENCELOVEN 

Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat et udvalg, 

som skal vurdere konkurrencelovgivningen. Udvalget 

skal blandt andet undersøge, om der er grundlag 

for at indføre fængselsstraf for overtrædelser af 

konkurrenceloven. 

Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen nedsatte 

den 26. oktober et udvalg, som skal vurdere, om 

der er behov for en ændring af konkurrencelovgivningen 

for at sikre en stærk konkurrence i Danmark. 

Ifølge kommissoriet skal udvalget vurdere: 

• Konkurrencestyrelsens generelle informations- 

og vejledningsindsats. 

• Processerne for sager efter konkurrencelovgiv- 

ningen. 

• Muligheden for indførelse af fængselsstraf for 

overtrædelse af konkurrenceloven. 

Information og vejledning 

Ifølge kommissoriet, er en af de vigtigste opgaver 

for konkurrencemyndighederne at informere og 

vejlede virksomhederne om konkurrencereglerne. 

Det anføres videre, at en forudsætning for en stærk 

konkurrence er, at virksomhederne har kendskab 

til konkurrencereglerne, samt at konkurrenceloven 

håndhæves overfor de virksomheder, som ikke overholder 

reglerne. 

Udvalget skal på den baggrund bl.a. undersøge Konkurrencestyrelsens 

informering og vejledning om 

konkurrencereglerne og praksis, og sammenholde 

dette med virksomhedernes oplevelse af Konkurrencestyrelsens 

vejledningsindsats. 

Sagsprocesserne 

Det fremgår af kommissoriet, at processen for sagsbehandlingen 

hos Konkurrencemyndighederne skal 

tilrettelægges således, at de involverede virksomheder 

belastes mindst muligt under sagen. Sagsforløbet 

kan strække sig over længere tid, og det er derfor 

ifølge kommissoriet afgørende, at processerne er 

tilrettelagt optimalt.




Udvalget skal undersøge både processer og regler 

om sagsbehandling hos konkurrencemyndighederne, 

herunder frister og muligheden for inddragelse 

af parterne undervejs i forløbet 

Fængselsstraf 

Det sidste punkt, udvalget er nedsat til at overveje, er 

muligheden for at indføre fængselsstraf for overtrædelser 

af konkurrenceloven. 

Parallelimport i medicinalbranchen 

Af advokat Charlotte Fruensgaard 

EU-Kommissionen forbød i 2001 GlaxoSmithklines 

dobbelte prissystem i Spanien. Afgørelsen blev anket 

først til Retten i Første Instans og siden til EF- 

Domstolen, som nu fastslår, at aftaler, der begrænser 

parallelhandel, principielt har til formål at begrænse 

konkurrencen. 

Overtrædelser af konkurrenceloven kan på nuværende 

tidspunkt kun straffes med bøde, mens andre former 

for økonomisk kriminalitet som f.eks. bedrageri 

eller insiderhandel kan straffes med fængsel. 

Udover den afskrækkende effekt, fængselsstraf vil 

have på potentielle lovbrydere, har sanktionsmulighederne 

ifølge kommissoriet også betydning for politiets 

efterforskningsmuligheder. Politiet har adgang 

til et bredere udvalg af efterforskningsbeføjelser i 

sager om andre former for økonomisk kriminalitet, 

hvor fængselsstraf kan komme på tale. Dette medfører 

ifølge kommissoriet, at politiet ikke altid har 

samme mulighed for at efterforske overtrædelser af 

konkurrenceloven som ved andre former for økonomisk 

kriminalitet. 

Det nedsatte udvalg skal derfor undersøge sanktionsmulighederne 

og efterforskningsformerne for 

andre former for økonomisk kriminalitet, og vurdere 

de mulige virkninger og betænkeligheder ved at indføre 

mulighed for fængselsstraf i kartelsager. 

Om udvalget 

Fakta 

• Udvalget består af 18 medlemmer udpeget af både 

offentlige myndigheder og private brancheforeninger. 

• Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og aflevere en 

rapport til Økonomi- og Erhvervsministeren senest 

i april 2011. 

Medicinalvirksomheden havde anmeldt prissystemet 

til Kommissionen efter den nu ophævede anmeldelsesordning. 

Prissystemet indeholdt differentierede 

priser, alt efter om medicinen var beregnet til det 

spanske marked eller til eksport. Systemet skulle forhindre 

eksporterende grossister i at profitere på de 

lave spanske priser, der var fastsat ved lov. 

Afgørelsen anket 

Kommissionens afgørelse blev anket først til Retten 

i Første Instans og siden til EF-Domstolen, som nu er 

kommet med sin afgørelse i sagen. 

EF-Domstolen opretholder Rettens dom og fastslår, 

at aftaler, der begrænser parallelhandel, principielt 

har til formål at begrænse konkurrencen. Det betyder 

imidlertid ikke, at parallelhandel per definition er 

forbudt. Undtagelsesbestemmelsen i EF-Traktatens 

artikel 81, stk. 3, kan således finde anvendelse også 

for parallelimport. 

EF-Domstolen annullerer Kommissionens beslutning, 

dog ikke for så vidt angår konklusionen om, at prissystemet 

havde et konkurrencebegrænsende formål. 

Kommissionen havde imidlertid ikke udført en tilstrækkelig 

grundig analyse af undtagelsesbetingelserne 

i EF-Traktatens artikel 81, stk. 3. Særligt havde 

Kommissionen ikke undersøgt den økonomiske fordel 

ved prissystemet og den derved af GlaxoSmithklines 

påberåbte øgede mulighed for innovation og 

produktudvikling. 

Formåls-argumentation 

I EF-Domstolens afgørelse tilbagevises argumenta-




tionen fra Retten i Første Instans om grunden til, at 

aftaler, der tilsigter at begrænse parallelhandel, skal 

anses for at have et konkurrencebegrænsende formål. 

Retten anførte nemlig, at det konkurrencebegrænsende 

formål lå i en formodning om, at sådanne 

aftaler fratager den endelige forbruger fordelene 

ved konkurrencen på forsyning og pris. Domstolen 

anfører hertil, at EF-Traktatens artikel 81 ikke kun har 

til formål at beskytte konkurrenters og forbrugeres 

umiddelbare interesser, men derimod skal beskytte 

strukturen på markedet og dermed konkurrencen 

som sådan. En aftales konkurrencebegrænsende 

formål er derfor ikke betinget af, om den endelige 

forbruger fratages egentlige fordele. 

Krav til Kommissionens analyse 

I sin beslutning analyserede Kommissionen udelukkende, 

hvorvidt parallelhandlen ville medføre en 

lavere effektivitet. Kommissionen undlod således at 

undersøge, om prissystemet omvendt også kunne 

medføre en øget effektivitet. 

EF-Domstolen anfører, at den relevante analyse, som 

Kommissionen burde have foretaget, er en sandsynlighedsvurdering 

af, hvorvidt mærkbare objektive 

fordele ved aftalen ville kunne forventes opnået. 

Fakta 

EF-Domstolens dom blev afsagt den 6. oktober 2009. 

KOMMISSIONEN TILSIDESATTE 

RETTEN TIL FORSVAR 

Af advokat Tilde Vemmelund Jensen 

Kommissionen tilsidesatte den franske papirproducent 

Bollorés ret til forsvar under en sag i 2001. Som 

konsekvens har EF-Domstolen nu annulleret Kommissionens 

beslutning om at pålægge Bolloré en bøde. 

I 2001 pålagde Kommissionen ti virksomheder bøder 

på i alt EUR 313,7 millioner for deltagelse i et ulovligt 

kartel på markedet for karbonfrit papir. Blandt de ti 

virksomheder var den franske papirproducent Bolloré, 

der blev pålagt en bøde på EUR 22,68 millioner. 

Afgørelsen anket 

Virksomhederne indbragte efterfølgende sagen først 

for Retten i Første Instans og derefter for EF-Domstolen. 

For nylig kom så EF-Domstolens afgørelse i sagen. 

Den fastslår, at Kommissionen havde tilsidesat Bollorés 

ret til forsvar under sagen, som er et fundamentalt 

princip i fællesskabsretten. Som konsekvens 

heraf annullerede EF-Domstolen Kommissionens beslutning 

om at pålægge Bolloré en bøde. 

Retten til forsvar 

Som nævnt var Bolloré en ud af ti virksomheder, der 

var anklaget for at have deltaget i et ulovligt kartel 

på markedet for karbonfrit papir. I klagepunktsmeddelelsen, 

der nærmere beskriver Kommissionens sag 

og giver de anklagede mulighed for at svare på anklagerne, 

havde Kommissionen anført, at Bolloré var 

ansvarlig alene som moderselskab til datterselskabet, 

Copigraph, der havde deltaget aktivt i kartellet. 

I den endelige afgørelse i sagen havde Kommissionen 

imidlertid ændret opfattelse af Bollorés rolle 

i kartellet, således at Bolloré blev anset for ansvarlig 

for selvstændigt at have deltaget i kartellet. 

Derved havde Kommissionen tilsidesat Bollorés ret til 

forsvar ved ikke at give Bolloré mulighed for at tage 

stilling til denne anklage under sagens behandling. 

Krav til klagepunktsmeddelelse 

EF-Domstolen anførte i den forbindelse, at en klage-




punktsmeddelelse skal ”indeholde de væsentligste 

faktiske forhold, der gøres gældende over for denne 

virksomhed, såsom de påtalte faktiske omstændigheder, 

hvorledes disse kvalificeres, og de beviser, 

Kommissionen støtter sig på, således at virksomheden 

er i stand til effektivt at gøre sine argumenter 

gældende under den administrative procedure, der 

er indledt mod den”. Klagepunktsmeddelelsen skal 

med andre ord være så tilstrækkeligt klart formuleret 

til, at parterne kan forstå, hvilken adfærd Kommissionen 

lægger dem til last. 

Videre udtalte EF-Domstolen, at klagepunktsmeddelelsen 

utvetydigt skal fastslå den juridiske person, 

der pålægges en bøde, og den skal sendes til denne. 

Herudover skal klagepunktsmeddelelsen angive, 

hvorfor en virksomhed tilregnes de påståede faktiske 

forhold. 

Hvis klagepunktsmeddelelsen ikke opfylder dette, 

kan parterne ikke forsvare sig effektivt overfor de 

klagepunkter og omstændigheder, som er gjort gældende 

af Kommissionen. 

ELMARKEDET: 

SVENSKE KRAFTNÄT TILBYDER TILSAGN 

Af advokat Mette Diget 

Fakta 

EF-Domstolens dom blev afsagt den 3. september 2009. 

Dommen fremhæver vigtigheden af, at de fundamentale 

rettigheder respekteres og overholdes, også selvom der 

i disse tider er stor iver efter at pålægge virksomheder 

bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne. 

Kommissionen besluttede i april 2009 at indlede en 

formel sag mod den svenske eltransmissions- sy- 

stemoperatør Svenska Kraftnät for muligt brud på 

konkurrencereglerne. 

Misbrug af dominerende stilling 

Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering indtager 

Svenska Kraftnät en dominerende stilling på det 

svenske marked for eltransmission. Svenska Kraftnät 

kan have misbrugt sin dominerende stilling i strid 

med EF-Traktatens artikel 82 ved at begrænse transmissionskablernes 

kapacitet for handel mellem Sverige 

og nabolandene for at afhjælpe overbelastning 

inden for det svenske transmissionssystem. 

Svenska Kraftnät kan dermed have diskrimineret 

mellem indenlandsk elektricitet og udenlandsk elektricitet 

og derved opdelt det indre marked. 

Tilsagn skal der til 

Svenska Kraftnät er ikke enig i Kommissionens foreløbige 

vurdering, men har nu tilbudt at afgive tilsagn 

for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder. 

Svenska Kraftnät tilbyder bl.a. at opdele det svenske 

transmissionssystem i to eller flere budzoner. Disse 

zoner skal være så fleksibelt udformet, at der hurtigt 

kan foretages tilpasninger til ændringer i flowmønstrene 

i det svenske transmissionssystem. Svenska 

Kraftnät vil derfor kunne styre overbelastning i 

det svenske transmissionssystem uden at begrænse 

handelskapaciteten i forhold til nabolandene. Dette 

gælder dog ikke Vestkystkorridoren. Her tilbyder 

Svenska Kraftnät imidlertid at etablere og drive en ny 

400 kV transmissionslinje. 

Kommissionen har sendt de tilbudte tilsagn i offentlig 

høring. Hvis Kommissionen herefter vurderer, at 

tilsagnene på tilfredsstillende måde løser problemerne, 

kan Kommissionen vedtage en beslutning, der 

gør tilsagnene bindende for Svenska Kraftnät.




VIASAT FÅR MEDHOLD I SAG 

OM ÅRSRABATTER 

Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen 

Østre Landsret med påstand om, at Konkurrenceankenævnets 

afgørelse skulle ophæves. Landsretten 

traf endelig afgørelse i sagen den 22. juni 2009. 

Østre Landsret afsagde den 22. juni 2009 afgørelse i 

sagen Viasat mod Konkurrencerådet. Østre Landsret 

konkluderede, at TV2 havde misbrugt sin dominerende 

stilling på markedet for landsdækkende tvreklamer 

ved at anvende loyalitetsskabende progressive 

og retroaktive årsrabatter. 

Sagen kort 

Den 21. december 2005 traf Konkurrencerådet afgørelse 

om, at TV2 havde misbrugt sin dominerende 

stilling på markedet for landsdækkende tv-reklame 

ved at anvende en progressiv årsrabat overfor annoncørerne. 

Konkurrencerådet vurderede, at den progressive årsrabat 

havde en indlåsende effekt på især de store annoncører 

på markedet og derfor virkede konkurrenceforvridende 

i strid med konkurrencelovens § 11. 

TV2 indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, 

der ophævede Konkurrencerådets afgørelse vedrørende 

de progressive årsrabatter. Dette skete med 

henvisning til de særlige forhold, som gør sig gældende 

på markedet for landsdækkende tv-reklame. 

Konkurrenceankenævnet konkluderede, at tv-stationers 

årsaftaler med annoncører ikke uden videre 

kunne sidestilles med årsaftaler på sædvanlige forbrugsvaremarkeder. 

Praksis om, at progressive årsrabatter 

på sådanne markeder sædvanligvis virkede loyalitetsskabende, 

kunne derfor ikke direkte overføres 

til tv-reklamemarkedet. 

Landsretten anførte, at markedet for landsdækkende 

tv-reklame var særegent, idet ca. 90 % af omsætningen 

i markedet stammede fra 300-400 store annoncører 

i henhold til årsaftaler med tv-stationerne. 

Landsretten påpegede, at TV2 som følge af sin dominerende 

stilling på markedet for de fleste annoncører 

er en nødvendig samarbejdspartner. De fleste annoncører 

vil således altid lægge en vis andel af deres 

årlige tv-reklamekøb hos TV2. 

En annoncørs beslutning om, hvordan denne ville 

fordele sit indkøb af tv-reklamer på de forskellige tvstationer, 

afhang således ifølge landsretten bl.a. af, 

hvilken marginal rabat annoncøren kunne opnå ved 

at købe yderligere tv-reklamer hos TV2. 

Den marginale årsrabat ville på denne måde have en 

indflydelse på, hvilken fordeling af reklamebudgettet 

mediebureauerne, som formidler kontrakterne for 

annoncørerne, ville beregne som den optimale. 

Progressive rabatter 

Landsretten lagde endvidere vægt på, at TV2’s årsrabat 

var både progressiv, det vil sige, at rabatprocenten 

steg med størrelsen af det årlige køb, og 

retroaktiv, hvorefter rabatprocenten udregnedes på 

det samlede køb og ikke blot den del af købet, som 

oversteg en given beløbsgrænse. 

Denne kombination medførte ifølge Landsretten, at 

den marginale rabatprocent oversteg – i visse tilfælde 

betydeligt – den nominelle rabatprocent. 

Viasat anker 

Den 22. december 2006 anlagde Viasat sag ved 

Landsretten fandt herefter, at årsrabatten var egnet 

til at virke loyalitetsskabende, når TV2 i praksis allerede 

var sikret en betydelig grundomsætning.




Landsretten fandt ikke, at TV2 havde godtgjort forhold, 

som kunne berettige brugen af en progressiv 

og retroaktiv årsrabat. Landsretten konkluderede på 

den baggrund, at TV2’s årsrabat var egnet til at virke 

loyalitetsskabende og dermed havde en indlåsende 

virkning på markedet i strid med konkurrencelovens 

§ 11, stk. 1. 

Fakta 

lektor i Konkurrence- og Markedsføringsret på Københavns 

Universitet. 

Under opholdet på Bruxelles-kontoret vil Mette fortsat 

indgå som en del af Konkurrencegruppen. 

Tilde Vemmelund Jensen fortsætter som advokat i 

Kromann Reumerts konkurrencegruppe på kontoret 

i København. 

Med Østre Landsrets afgørelse er det første gang, at en 

kendelse fra Konkurrenceankenævnet er blevet omgjort af 

domstolene. 

Østre Landsrets afgørelse er anket til Højesteret. 

”Direktør”-skifte på Kromann 

Reumerts Bruxelles-kontor 

Den 1. september 2009 overtog advokat Mette Diget 

positionen som daglig leder af Kromann Reumerts 

Bruxelles-kontor fra advokat Tilde Vemmelund 

Jensen. 

Mette er født i 1977 og kom til Kromann Reumert i 

2001. Hun er specialiseret i dansk og EU-konkurrenceret 

og rådgiver desuden om udbudsret, statsstøtte 

og generelle EU-retlige forhold. 

Mette blev jurist fra Københavns Universitet i 2003 

og har studeret på University of the Pacific, McGeorge 

School of Law i 2002. Hun opnåede i 2008 en 

Master of Laws (LL.M.) i “Trade Regulation” fra New 

York University School of Law med specialisering inden 

for “Antitrust and Competition Policy”. 

Mette har været manuduktør i Formueret på Københavns 

Universitet fra 2003 til 2009 og er nu ekstern




kontakt 

Vores team 

Erik Bertelsen 

E-mail: erb@kromannreumert.com 

Direkte: 38 77 43 11 

Morten Kofmann 

E-mail: mko@kromannreumert.com 

Direkte: 38 77 43 35 

Konkurrencegruppen er 25 personer, heraf 3 partnere 

og 15 jurister, der yder højtspecialiseret realistisk 

og operativ rådgivning inden for alle facetter af 

konkurrenceretten med vægt lagt på løsninger, og 

dedikeret til konkurrenceretten. Vi beskæftiger os med 

alle typer af konkurrencesager, særligt fusionssager og 

sager om misbrug af dominerende stilling, og rådgiver 

en række af erhvervslivets væsentligste virksomheder. 

Jens Munk Plum 

E-mail: jmp@kromannreumert.com 

Direkte: 38 77 44 11 

Tilde Vemmelund Jensen 

E-mail: tje@kromannreumert.com 

Telefon: 38 77 31 66 

København 


Sundkrogsgade 5 

DK-2100 København 

Danmark 

Tlf.: +45 70 12 12 11 

Fax: +45 70 12 13 11 

E-mail: cph@kromannreumert.com 

Århus 


Rådhuspladsen 3 

DK-8000 Århus C 

Danmark 

Tlf.: +45 70 12 12 11 

Fax: +45 70 12 14 11 

E-mail: arh@kromannreumert.com 

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann 

Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte 

eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette 

gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig 

information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig 

til nyhedsbrevet.

Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?