SKattepligt af SommeRhuS i thailaNd - Kromann Reumert

More documents

Recommendations

Info

Kromann Reumert Skatter og afgifter Nyhedsbrev 1/2010 finder bestemmelsen om mellemholdingselskabet ikke anvendelse. Derimod skal der foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Henset til det oplyste om baggrunden for stiftelsen af holdingselskabet, holdingselskabets eksistensperiode samt til det oplyste om formueplaceringen fandt Skatterådet ud fra en konkret vurdering, at holdingselskabets primære funktion ikke var ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Holdingselskabet var derfor ikke et mellemholdingselskab. Kontakt: Henrik Stig Lauritsen, hsl@kromannreumert.com Generationsskiftemodel udløste ikke skattepligt Af advokat Michael Nørremark Skatterådet har i et nyligt bindende svar taget stilling til en række spørgsmål vedrørende en ofte anvendt generationsskiftemodel, hvor et selskabs kapital opdeles i A- og B-aktier. I de tilfælde, hvor et generationsskifte gennemføres ved, at den yngre generation erhverver en majoritetspost i et selskab, som hidtil har været ejet fuldt ud af den ældre generation, opstår ofte det problem, at den yngre generation har svært ved at finansiere erhvervelsen. I de senere år er Skatterådet i flere tilfælde blevet anmodet om at besvare en række spørgsmål om en generationsskiftemodel, der har til formål at lette denne finansieringsbyrde. Lettere forsimplet er princippet i denne generationsskiftemodel, at kapitalen i det selskab, der skal generationsskiftes, opdeles i • • A-aktier, der giver ret til at modtage et forlods udbytte af en vis størrelse, og B-aktier, der først giver ret til at modtage udbytte, når det forlods udbytte er udbetalt på A-aktierne. Den ældre generations eksisterende aktier får status af A-aktier, og den yngre generation tegner herefter nye B-aktier til en kurs, der er lavere, end hvis der ikke var sket en opdeling af selskabets kapital i A- og B-aktier. Skatterådets hidtidige praksis Skatterådet har i flere tidligere bindende svar taget stilling til en række skattemæssige spørgsmål i forbindelse med den skitserede generationsskiftemodel. Ud fra disse kan det sammenfattende konkluderes, at modellen ikke udløser beskatning af hverken den ældre eller den yngre generation, forudsat at den forlods udbytteret, som tillægges A-aktierne ejet af den ældre generation, fastsættes til den andel af selskabets værdi, som den yngre generation får del i ved tegningen af B-aktierne fratrukket det beløb, som den yngre generation indskyder i selskabet ved tegningen. Nyt bindende svar I et nyligt bindende svar blev Skatterådet anmodet om at tage stilling til en variant af generationsskiftemodellen, hvor A-aktiernes forlods udbytteret var tidsmæssigt begrænset til 7 år. Det var forudsat, at selskabets fulde overskud i disse 7 år ville blive udloddet på A-aktierne, indtil den forlods udbytteret var udtømt. Skatterådet bekræftede, at indførelsen af den påtænkte generationsskiftemodel ikke ville udløse beskatning for den ældre eller den yngre generation. Skatterådet bekræftede endvidere, at dette også ville gælde, selvom det måtte vise sig, at selskabet i perioden på 7 år ikke måtte være i stand til at udlodde det forudsatte udbytte på A-aktierne. Kontakt: Michael Nørremark, mno@kromannreumert.com
Kromann Reumert Skatter og afgifter Nyhedsbrev 1/2010 Aktieløn: hvornår er der sket retserhvervelse? Af advokat Lene Juel SKAT og Skatterådet har dels i et offentliggjort styresignal og dels i en række afgørelser i december 2009 belyst den nærmere forståelse af det afgørende ”retserhvervelseskriterium” i forhold til medarbejderaktier. Ved skattereformen i 2009 blev reglerne om aktieløn væsentligt ændret. Muligheden for at udstede et ubegrænset antal købe- eller tegningsretter til aktier, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier, blev fjernet pr. 1. januar 2010. Afgørende for, om de gamle eller nye regler gælder, er, om der er sket retserhvervelse inden 1. januar 2010. Mange selskaber og medarbejdere er i den forbindelse blevet overrumplet af, at købe- eller tegningsretter, der har været tildelt i tidligere år, faktisk ikke anses for skattemæssigt retserhvervet, hvis der er knyttet betingelser til udnyttelsen. Det kan bl.a. udledes af styresignalet og afgørelserne, at: • • • Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet. Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Ved tildelingstidspunkt forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning. Hvis bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen, er tildelingstidspunktet dog det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles køberetter eller tegningsretter. Tildeling og udnyttelse anses som én dispo- • • • • • • sition i skattemæssig henseende. Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen vil således i samme grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen, kunne udskyde retserhvervelsen. Hvis der er knyttet suspensive (opsættende) betingelser til tildelingen (eller udnyttelsen), er retserhvervelsen udskudt, indtil betingelsen opfyldes. Hvis der er betingelser knyttet til udnyttelsen af en købe- og tegningsret, eksempelvis at nærmere fastsatte økonomiske mål nås, at den ansatte er i live på de relevante tidspunkter m.v., peger dette i retning af, at retserhvervelsen er suspensiv og dermed er tidspunktet for tildelingen tilsvarende udskudt. Det er en konkret vurdering, om retserhvervelsen udskydes, hvor den ansatte mister tildelte købe- og tegningsretter, hvis den pågældende selv siger op. Efter Skatterådets seneste praksis er den ansattes frivillige opsigelse ikke nødvendigvis reelt undergivet vedkommendes fuldstændige egen fri råden. Der lægges ved vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt, vægt på det tidsmæssige perspektiv. Jo længere tid, der er krav om fortsat ansættelse, desto højere er sandsynligheden for, at kravet om fortsat ansættelse vil udskyde retserhvervelsestidspunktet. Et krav om fortsat ansættelse i tre år vil som udgangspunkt udskyde retserhvervelsestidspunktet. De suspensive forhold (krav om fortsat ansættelse) kan ikke være genstand for gradbøjning i mellemperioden. Hvis betingelsen først er anset for suspensiv, er beskatningstidspunktet udskudt til det senere tidspunkt, hvor betingelsen, der begrunder udskydelse, er (helt) opfyldt. Fordi hidtidig praksis ikke har været helt klart kommunikeret, har SKAT dog tiltrådt, at i forhold til de tilfælde, hvor aftalen om tildeling
Page 1 and 2: Kromann Reumert Skatter og afgifter
Page 3: Kromann Reumert Skatter og afgifter
Page 7: Kromann Reumert Skatter og afgifter

SKattepligt af SommeRhuS i thailaNd - Kromann Reumert

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?