Firlængede gårde (PDF-format) - Kulturstyrelsen

kulturarv.dk

Firlængede gårde (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Mere information

Kulturarvsstyrelsen

‘Information om bygningsbevaring’ er en række vejledningsblade

om vedligeholdelse af bevaringsværdige huse, som kan findes

på www.kulturarv.dk.

På styrelsens hjemmeside findes også ‘Vadehavets Kulturarv’, som

indeholder en kortlægning, vurdering og formidling af landskab,

kulturmiljøer, landsbyer, byggeskik m.m. i Vadehavsregionen.

‘Fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark’ er en oversigt

over bl.a. fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark,

som kan findes på www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Velfærdsministeriet

‘Vejledning til bevaringsværdige bygninger’ er et opslagværk

med vejledning og anvisninger, der beskriver, hvordan arbejder

skal udføres, hvis der er tilskud fra byfornyelsesmidlerne eller

de kommunale lokale tilskudsudvalg. Redaktion: Center for Bygningsbevaring.

Kan rekvireres gratis på tlf. 33 92 93 26.

Center for Bygningsbevaring i Raadvad

På www.bygningsbevaring.dk kan der fås uddybende tekniske anvisninger

om bygningsbevaring, som er koordineret med Kulturarvsstyrelsens

‘Information om Bygningsbevaring’. Her findes også

lister over materialeproducenter, håndværkere, forhandlere m.fl.

Relevante foreninger og interesseorganisationer

www.byfo.dk er en interesseorganisation for ejere af fredede bygninger.

www.bygningskultur.dk er en paraplyorganisation for byggeriets

interesseorganisationer.

www.foreningen-straatag.dk er en medlemsforening for ejere,

tæk kemænd og interesserede.

www.byogland.dk er en paraplyorganisation for lokale bevaringsforeninger

med link til lokale medlemsforeninger i Esbjerg, Ribe,

Rømø, Sønderho, Tønder, Varde og Vestslesvig.

kulturarvsstyrelsen

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København v

telefon 33 74 51 00

kulturarv@kulturarv.dk

www.kulturarv.dk

Udgivet af Kulturarvsstyrelsen, 2007. Tryk: Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S. Layout: Eg& Fjord.

Firlængede gårde

Vadehavet Kulturarvsatlas


Et særligt træk er de rigt udsmykkede portaler omkring porten

ind til gårdspladsen, der er markeret med svungne gavle

og hvidkalkede bånd, gesimser og lisener.

De firlængede gårde er karakteriserede af det smukke og egnstypiske

røde murværk i kombination med hvidkalkede detaljer.

Tagene er afvalmede, har i de fleste tilfælde været tækkede

med tagrør og er uden kviste i tagfladerne. Skorstene er traditionelt

udformet med sokkel, skaft og gesims og er placeret i

kip og står som regel i blank mur.

På trods af, at de store udlænger i dag er vanskelige at anvende

til deres oprindelige formål, er der endnu bevaret mange af

de firlængede anlæg, der udgør en værdifuld del af områdets

bygningskultur.

Firlængede gårde

I Vadehavsregionen findes en særlig gruppe af gårde, der er

kendetegnede af at have fire længer, der ligger samlet omkring

en gårdsplads. Anlægstypen med fire længer kendes over hele

Danmark, men de firlængede gårde i det sydvestlige Jylland

har en særlig arkitektur, byggeskik og kulturhistorie.

Som det er typisk for bebyggelsen

i den sydvestlige del af

Sønderjylland er de firlængede

gårde opført i de typiske hårdtbrændte

sten – her med rester

af hvid opstregning.

Gårdtypen er grundliggende forskellig fra den traditionelle

vestslesvigske gård, der ellers kendetegner området, og hvor

stald og bolig ligger samlet i en hovedlænge.

Det regelmæssige firlængede anlæg er karakteriseret af et selvstændigt

og udadvendt stuehus, med bearbejdede facader mod

både gaden, haven og gårdspladsen. Herudover er der tre udlænger,

hvoraf den brede lade er placeret modsat stuehuset.

Facaderne har et regulært og velordnet udtryk med regelmæssigt

placerede vinduer og et centralt placeret indgangsparti. I

tilknytning til dette er der ofte en stor gennemgående frontkvist.

I stuehuset er store korspostvinduer, der kan være opsprossede,

og i udlængerne er der ofte flad- eller rundbuede støbejernsvinduer.


Landskab og kulturarv

Hovedparten af de firlængede gårde ligger inde i landsbyerne,

som typisk er placeret i overgangen mellem geesten og

marsken. Her har der været god adgang til både agerjord og

engarealer. Typisk for de firlængede gårde er sammenhængen

med de fint anlagte haver, der udgør en integreret del af

anlægget samt de klippede lindetræer langs facaderne.

Gårdene er opført af få og enkle materialer, der kunne hentes

eller fremstilles af lokalområdets resurser: Teglstenene

blev brændt lokalt, rør til tækning blev hentet i engdragene

eller i marsken og kalk til mørtel og hvidtning kunne fremstilles

af skaller og kalksten fra stranden.

Anlægstypen med de fire længer, der ligger samlet omkring

en gårdsplads, kendes fra det nordøstlige Danmark tilbage til

12-1400-tallet (nord for Ribe). Længere mod syd, bl.a. i Tøndermarsken,

udvikles denne type i sidste halvdel af 1700-tallet

og op til sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der opføres

en række fine og ensartede anlæg af denne type. Gårdene er

prægede af den europæiske klassicisme.

Sårbarhed

Den firlængede gård udgør som regel en velkomponeret helhed.

Derfor er denne bygningstype særlig sårbar over for fjernelse

eller nedrivning af de udlænger, der definerer anlægget.

De velkomponerede facader, der er kendetegnet af orden og

regelmæssighed, er sårbare over for ændringer af de oprindelige

muråbninger omkring vinduer og døre eller etablering af

nye døre og vinduesåbninger, der slører det eksisterende facadeudtryk.

Murværket er sårbart over for ny overfladebehandling i form

af maling, tyndpuds, cementpulvermaling eller reparationer

udført med mursten eller mørtel af anden type end den oprindelige.

De kalkede dekorationer omkring gesimser, pilastre og

portaler er sårbare over for borthugning eller ændring af overfladebehandling,

f.eks. fra kalk til plastik, eller cementbaseret

maling, der både har et andet udtryk og helt andre tekniske

egenskaber, som ikke altid arbejder sammen.

Er de oprindelige vinduer og døre bevaret, er anlægget sårbart

over for udskiftning af disse.

Digegreve Lorenzens

Gård i Østerende

Ballum. Opført

omkring 1850.

De firlængede gårde

i Vadehavsregionen

har bearbejdede og

velkomponerede

fa cader mod både

gårdspladsen og

mod haven. De har

ofte et centralt placeret

midterparti

med en markant

frontkvist.

Øverst. Skast 48 i Skast. Helstøbt firelænget anlæg med centralt placeret

frontkvist på det store stuehus og markeret portparti.

Nederst. Et typisk træk for de firlængede gårde i Vadehavsregionen

er de markerede og dekorerede porte.


Gode råd

Nedrivning af de ældre udlænger bør undgås for at bevare anlægget

som et samlet hele. Hvis udlængerne ikke længere kan

anvendes til landbrugsproduktion og man ændrer deres anvendelse,

bør man fortsat bevare forskelligheden mellem udlænger

og stuehus.

Gårdene er sårbare over for reparationer udført med materialer,

der ikke arbejder godt sammen med de øvrige byggematerialer,

fordi de er for tætte, hårde og usmidige. Derved kan

der meget hurtigt opstå alvorlige byggeskader, såsom råd og

svamp i træ, fugtskader eller forvitring af murværk.

Murværk og facader

Ved reparation af murværk bør der anvendes sten af samme

type og format, som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan

skaffes på genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til

de fredede bygninger kan der søges om materialer fra Kulturarvsstyrelsens

genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder

kan og så specialfremstilles.

Fuger bør udføres som de oprindelige, der typisk var en ren

kalkmørtel uden cement, udført som skrabefuge og i nogle

tilfælde efterfølgende opstreget med hvidtekalk.

De hvidkalkede detaljer ved gesims og omkring portåbninger

m.m. bør fortsat vedligeholdes med hvidtekalk, og man bør

ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling

eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne

overfladebehandling og det produkt, der arbejder

bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer.

Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende

kalkes med en hvidtekalk tilsat pigment (farvepulver).

Vinduer

De ældre vinduer bør bevares. I dag findes der firmaer, som

har specialiseret sig i vinduesistandsættelse, og man kan få

indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og

endda bedre isoleringseffekt end tilsvarende termoruder. Skal

man udskifte nyere vinduer og ikke ved, hvordan de oprindelige

har set ud, anbefales det, at man isætter vinduer, der er

udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals og med en opdeling,

der svarer til vinduesåbningens format.

Plastikmaling bør ikke anvendes som vinduesmaling i ældre

bygninger. Denne maling arbejder dårligt sammen med de

øvrige materialer, og ved påføring af flere lag har det vist sig,

at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet,

der kan medføre rådskader. Til maling af vinduer af træ anbefales

det, at man anvender en linoliemaling, der ikke bør tilføres

terpentin.

Døre

Originale eller ældre døre eller porte bør bevares og istandsættes.

Hvis man skal udskifte nyere døre, og ikke ved hvordan

de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør

med en enkel udformning. Til de regulære facader på de firlængede

gårde bør man undgå døre med sidevinduer, der er

fremmede for ældre bygninger. Nye døre og porte bør fremstilles

i massivt træ og efter samme konstruktionsprincip som

de ældre fyldings- og revledøre.

Tage

Tagfladerne bør så vidt muligt tækkes med de oprindelige tagdækningsmaterialer.

Hvis man anvender andre tagdækningsmaterialer,

bør man undgå teglimiterende stålplader og glaserede

tegl, der er fremmede for denne bygningstype.

Ved de tækkede tage bør man bibeholde den karakteristiske

vandrette eller let indad skrående afskæring af tagskægget.

Smedejern

Murankre af smedejern bør løbende vedligeholdes med jernmønje

og maling. Ved en eventuel udskiftning bør man anvende

traditionelt smedede ankre, og ikke udskårne og sammensvejsede

pladestykker.

Ombygninger

Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over

almindelig vedligeholdelse, en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Husk også at spørge kommunen om der er

udarbejdet en bevarende lokalplan for området eller om bygningen

er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen.

More magazines by this user
Similar magazines