Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

kulturarv.dk

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

KULTURARVSSTYRELSEN

SLOTSHOLMSGADE 1

1216 KØBENHAVN K

TELEFON 72 26 51 00

kuas@kuas.dk

www.kuas.dk

FONDEN REALDANIA

NICOLAI EIGTVEDS GADE 28

1216 KØBENHAVN K

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

TELEFON 70 11 66 66

realdania@realdania.dk

www.realdania.dk

En analyse af danskernes holdninger til kulturarv

Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania står bag analysen. Den er

iværksat som følge af den kommunale strukturreform, som vil medføre

ændringer i opgavefordelingen, herunder ændringer i planlægningen

og i varetagelsen af kulturarven.

Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania ønsker at sætte fokus på de

fordele, som kommunerne kan opnå ved at inddrage kulturarven mere

aktivt i deres kommende kommuneplaner.

Analysens formål er at belyse kulturarvens betydning for borgere,

kommuner, virksomheder og samfundet generelt. Analysen skal

bidrage til debatten om bevarelse og udvikling af den danske kulturarv,

specielt i et kommunalt perspektiv.


Kulturarv

en værdifuld ressource for

kommunernes udvikling

En analyse af danskernes holdninger til kulturarv

KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA


titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

udgiver kulturarvsstyrelsen og fonden realdania

redaktion kulturarvsstyrelsen og fonden realdania

fotos ole akhøj forside, side 2, 4, 5, 6, 8, 33, 39, 47 og 57

realdania side 23, 51 og 55, jw luftfoto sommeren 2004 side 27,

ledreborg side 53, øvrige kulturarvsstyrelsen

grafik etcetera design v/ nina kampmann

tryk j.p. smidt grafisk

papir Artic Silk

0plag 4.000

isbn 87-91298-26-1


Forord / 3

Sammenfatning af analysens resultater / 4

Analysens formål / 10

Kulturarven skaber lokal udvikling / 12

Kulturarven tiltrækker borgere / 14

Kulturarven undertstøtter erhvervsudvikling / 21

Kulturarven tiltrækker turisme / 28

Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig / 34

Stor interesse for at få kendskab til kulturarven / 40

Kulturarvens værdier og kvaliteter / 43

Kulturarven i et nordisk perspektiv / 48

Analysemetode / 50

Kommunernes ansvar for kulturarven / 54


Forord

Kan kulturarven bidrage aktivt til udviklingen af et lokalområde? Hvad betyder

kulturarven for danskerne? Har kulturarven indflydelse på vores valg af bolig,

arbejdsplads eller ferie i Danmark? Hvor meget lægger vi mærke til kulturarven

i vores dagligdag?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania

sætter fokus på i denne analyse.

Baggrunden for analysen er den kommunale strukturreform, som vil medføre

ændringer i opgavefordelingen, i planlægningen og i varetagelsen af kulturarven.

Kommunerne vil som planlægningsmyndighed efter 2007 være den største

forvalter af vores kulturhistoriske værdier. I lyset af disse ændringer har Kulturarvsstyrelsen

og Fonden Realdania fundet det væsentligt at øge opmærksomheden

på de fordele, som kommunerne kan opnå ved at inddrage kulturarven

mere aktivt i deres kommende kommuneplaner.

Analysen fokuserer på den ‘faste’ kulturarv. Det vil sige den del af kulturarven,

der omfatter bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer. Denne fokusering skyldes,

at kun få kommuner hidtil har inddraget denne del af kulturarven i deres

kommuneplaner og kulturpolitikker, selv om kommunerne har meget kulturarv,

der giver rige muligheder for at styrke den lokale profilering og udvikling.

Hensigten med analysen er også at styrke debatten om bevaring af vores fælles

fortid - både lokalt og nationalt.

Analysen bygger på en landsdækkende undersøgelse om borgernes og virksomhedernes

holdninger til kulturarv. Resultaterne af undersøgelsen viser, at der

i kulturarven er et potentiale, som kommunerne med stor fordel kan inddrage

i det politiske arbejde og i planlægningen på linje med områder som erhverv,

turisme og infrastruktur.

September 2005

Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen

Direktør Hans Peter Svendler, Fonden Realdania

3


Kulturarven skaber lokal udvikling

Danske virksomheder og borgere opfatter kulturarven som en vigtig ressource

til udvikling af lokalsamfundet. Et øget fokus på kulturarven kan styrke udviklingen

inden for turisme, boliger, erhvervsliv og handel, udover at kulturarven

giver oplevelser til borgerne.

Sammenfatning af

analysens resultater

Udfordringen er at få udløst potentialet i kulturarven i de enkelte kommuner, så

kulturarven kommer til at bidrage optimalt til kommunernes kulturelle, sociale

og økonomiske udvikling.

Undersøgelsen viser

- 71% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte

den lokale udvikling.

- 72% mener, at kulturarv skaber lokalt engagement.

4


Kulturarven tiltrækker borgere

Kulturarv spiller en rolle, når vi skal beslutte, hvor vi vil bo. Hidtil er der

fokuseret meget på fritids- og kulturliv, men en stærk lokal profil på kulturarv

er med til at skabe de dynamiske og spændende byer og kulturmiljøer, der

tiltrækker attraktive borgere og virksomheder.

Sammenfatning af

analysens resultater

Der er et potentiale i en højt profileret kulturarv, der kan styrke kvaliteten af

byggerier og miljøer og dermed øge områders herlighedsværdi.

Undersøgelsen viser

- 82% af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier - og de er indstillet

på at betale en højere husleje for disse værdier.

- 46% mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge et sted at bo.

5


Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Et attraktivt kulturmiljø med vægt på kulturarv tiltrækker højtuddannet

arbejdskraft og innovative virksomheder, der søger interessante og udfordrende

miljøer at virke i. Kreative mennesker ønsker kreative omgivelser, og de

vil til gengæld bidrage til den videre kulturelle og erhvervsmæssige udvikling

af kommunen.

Sammenfatning af

analysens resultater

Undersøgelsen viser

- 55% af virksomhederne mener, at kulturarv er med til at skabe et godt miljø

omkring virksomheden.

- 53% af virksomhederne ønsker en bygning, der har kulturarvsværdier - og vil

gerne betale mere i husleje for at opnå det.

- 28% af virksomhederne angiver, at kulturarven har betydning for, hvor de

placerer deres virksomhed.

6


Kulturarven tiltrækker turister

Danskerne opsøger i stort omfang kulturarv, når de skal på mindre ture,

længere udflugter eller på ferie i Danmark. Et øget fokus på kulturarven vil

give muligheder for at udvikle turismen som erhvervsområde i den enkelte

kommune.

Sammenfatning af

analysens resultater

-

-

-

Undersøgelsen viser

92% af borgerne og 83% af virksomhederne mener, at kulturarven tiltrækker

turister.

83% af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge

mål for ture, ferier og udflugter.

82% af danskerne vil tage weekendophold i områder, der er rige på kulturarv -

selv om det gør besøget dyrere.

7


Borgerne ønsker en aktiv kulturarvspolitik

Borgere og virksomheder ønsker, at kommunerne skal gøre en aktiv indsats

for at bevare og udvikle kulturarven. Kulturarven skal være et centralt element

i udviklingen af lokalområdet.

Sammenfatning af

analysens resultater

Kommunerne har opbakning fra borgerne til en styrket indsats for at bevare

kulturarven, også selv om det har omkostninger for den enkelte borger.

Undersøgelsen viser

- 92% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at det er vigtigt at bevare,

udvikle og synliggøre kulturarven.

- 82% af borgerne og 70% af virksomhederne mener, at kommunen bør tage hensyn

til kulturarven i forbindelse med nybyggeri, trafikforhold, udlægning af

erhvervsområder, udviklingsplaner mm.

- 93% af borgerne og 88% af virksomhederne prioriterer ved anlæg af veje hensynet

til kulturhistoriske værdier højere end kortere transporttid.

8


Kulturarven giver identitet

Kulturarven er med til at gøre vores fælles historie konkret, og kulturarven

giver den enkelte en forståelse af identitet og ophav. Det er en kvalitet i sig

selv at møde kulturarven i det daglige. Kulturarven er identitetsskabende for

både borgere og virksomheder i forhold til det lokale.

Sammenfatning af

analysens resultater

En styrkelse af kulturarven kan bidrage til øget tilhørsfølelse, trivsel og profilering

og dermed øge kommunens muligheder for at tiltrække attraktive

borgere, turister og erhvervsliv.

Undersøgelsen viser

- 89% af borgerne mener, at kulturarven er en vigtig historiefortæller.

- 76% mener, at kulturarven formidler viden til nye generationer.

- 92% af borgerne og 76% af virksomhederne mener, at den lokale kulturarv

skaber lokal identitet.

9


Analysens formål

Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania står bag analysen. Den er iværksat

som følge af den kommunale strukturreform, som vil medføre ændringer i

opgavefordelingen, herunder ændringer i planlægningen og i varetagelsen

af kulturarven.

Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania ønsker at sætte fokus på de fordele,

som kommunerne kan opnå ved at inddrage kulturarven mere aktivt i deres

kommende kommuneplaner.

Analysens formål er at belyse kulturarvens betydning for borgere, kommuner,

virksomheder og samfundet generelt. Analysen skal bidrage til debatten om

bevarelse og udvikling af den danske kulturarv, specielt i et kommunalt

perspektiv.

Den kvantitative undersøgelse, som er grundlaget for analysen, er foretaget af

Rambøll Management i vinteren 2004/2005 og blev gennemført som to dataindsamlinger:

- Borgerundersøgelsen omfatter to overordnede problemstillinger:

Borgernes holdninger til kulturarvens bevarelse og udvikling, samt

kulturarvens betydning for borgerne.

- Erhvervsundersøgelsen omfatter erhvervslivets holdninger til kulturarv,

og hvilken betydning kulturarven har for virksomhedernes forretningsmuligheder.

10


’Den Faste Kulturarv

Den danske kulturarv omfatter hele fortællingen om samfundsudviklingen

frem til i dag. Det vil sige stort set alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem

tiderne. Denne analyse omfatter kun den ’faste materielle’ kulturarv, det

vil sige den kulturarv, der ikke umiddelbart kan flyttes og som findes i vores

miljø i form af:

Fredede eller bevaringsværdige bygninger

- Bygninger, der har arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, som er sikret

gennem fredning eller gennem kommunernes planlægning. Disse bygninger kan

f.eks. være slotte, herregårde, bondegårde, byejendomme, moderne bygninger og

industrianlæg.

Fortidsminder

- Steder, der er vigtige for forståelsen af vores fortid, og som er synlige og

fredede, f.eks. gravhøje, ruiner og forsvarsanlæg.

Kulturmiljøer

- Et geografisk afgrænset område, der fortæller noget væsentligt om den samfundsmæssige

udvikling. Dvs. miljøer i by eller på land, som har særlige kulturhistoriske

værdier, f.eks. historiske byrum, bytorve, landsbyer samt landskaber

og skove med kulturhistoriske kvaliteter fra oldtiden til nutiden. I kulturmiljøer

kan indgå fredede bygninger og fortidsminder samt naturmæssige og landskabelige

værdier.

Målet med analysen er at belyse, i hvor høj grad kulturarven er en ressource, der

kan bruges aktivt som grundlag for at opnå viden, oplevelser og værdiskabelse.

Analysen skal dernæst vise, i hvor høj grad kommunerne gennem planlægning

og prioritering kan drage fordele ved at medtænke kulturarven i udviklingen

af lokalsamfundet.

11


Kulturarven skaber lokal udvikling

Kulturarven får både nationalt og internationalt øget opmærksomhed som en

faktor, der kan medvirke til at skabe social, kulturel og økonomisk udvikling.

En række kommuner forholder sig allerede aktivt til kulturarven og udvælger

de dele af den, som man vil satse på i udviklingen og profileringen af kommunen.

Undersøgelsen viser, at den overvejende del af borgere og virksomheder deler

synspunktet om, at kulturarven er en vigtig dynamo i lokal udvikling. 71% af

borgerne og 68% af virksomhederne vurderer, at kulturarven kan støtte den

lokale udvikling.

Borgernes holdning til kulturarvens lokale betydning

71% 24% 5%

Kulturarven kan understøtte

lokal udvikling

Virksomhedernes holdning til kulturarvens lokale betydning

68% 16% 16%

Kulturarven kan understøtte

lokal udvikling

Enig Hverken eller Uenig

63% af borgerne har tiltro til, at kulturarven er en ressource, der kan udnyttes

i forhold til bolig og erhverv. 49% af virksomhederne har samme opfattelse.

Borgernes holdning til kulturarvens lokale betydning

63% 27% 10%

Kulturarven er en ressource,

der kan nyudnyttes til bolig,

erhverv etc.

Virksomhedernes holdning til kulturarvens lokale betydning

49% 26% 25%

Enig Hverken eller Uenig

Kulturarven er en ressource,

der kan nyudnyttes til bolig,

erhverv etc.

12


Kommunerne er begyndt at bruge kulturarven som en bærende udviklingsfaktor.

Flere kommuner har med succes gennemført initiativer, der inddrager

kommunens historie, bygninger, monumenter og områder i videreudviklingen

af kommunen, fx Ribe, Roskilde, Jelling, Lyngby-Taarbæk, Thisted og Silkeborg.

Blandt de gode eksempler er genanvendelse af papirindustriens fabriksbygninger

i Silkeborg. De er omdannet til unikke og attraktive boliger, kreative

virksomheder, kulturinstitutioner eller handelsområder.

Udviklingen sker ofte i mødet mellem nyt og gammelt, hvor der lægges vægt

på kvalitet og på helheder i planlægningen. I udlandet findes der gode eksempler

i: England (Newcastle), Norge (Akerselva Miljøpark), Holland (Belvedereprojektet)

og Spanien (Barcelona). Alle steder har man med succes arbejdet

med disse ændringsprocesser.

13


Kulturarven tiltrækker borgere

Den lokale kulturarv og de kulturhistoriske kvaliteter i et område er en

væsentlig faktor for, hvor danskerne bosætter sig. Knapt halvdelen af danskerne

mener, at kulturarv har betydning for, hvor de vælger at bo. 60% af

borgerne og 55% af virksomhederne mener, at kulturarven er med til at

tiltrække og fastholde borgerne.

Borgernes holdning til kulturarvens betydning for tiltrækning af borgere

60% 35% 5%

Kulturarven er med til at

tiltrække og fastholde

borgere

Virksomhedernes holdning til kulturarvens betydning for tiltrækning af borgere

Enig Hverken eller Uenig

55% 21% 24%

Kulturarven er med til at

tiltrække og fastholde

borgere

46% af borgerne mener, at kulturarv har betydning for, hvor de vælger at bo.

Årsagen er, at et rigt udbud af kulturarv ofte er ensbetydende med attraktive

bygninger og levende kulturmiljøer, og de tiltrækker ressourcestærke borgere

og virksomheder.

Borgernes holdning til kulturarvens betydning for valg af bopæl

46% 39% 15%

Kulturarvens betydning ved

valg af sted at bo

Stor Hverken eller Lille

14


Borgernes holdninger til kulturarvens betydning for boligvalg

En bolig i en bygning med en særlig kulturarvsværdi

82% 18%

En bolig i en bygning uden særlige kulturarvsværdier, men som koster 500 kr. mindre om måneden

Du kan vælge mellem to forskellige

boliger (egen bolig)

til forskellig pris

Danskerne vil bo i boliger med arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.

82% vil foretrække en bolig i en bygning med kulturarvsværdi, også selv om

boligen ville være 500 kr. dyrere om måneden.

Der er sammenhæng mellem et attraktivt miljø med oplevelser og den

erhvervsmæssige udvikling i en region. Grunden er, at kreative miljøer ikke

bare tiltrækker turister, men også dygtige medarbejdere som lægger vægt på,

at deres bolig er i et spændende og afvekslende nærmiljø.


Ligeledes foretrækker borgerne at bo i kvarterer, hvor de møder arkitektoniske

og kulturhistoriske kvaliteter i dagligdagen, frem for i kvarterer med bygninger

uden særlige arkitektoniske værdier, også selv om boligen er billigere.

Borgernes holdninger til kulturarvens betydning for boligvalg

83% 17%

Boligen ligger i et kvarter, hvor du vil møde smukke gamle huse på din færden i dagligdagen

Boligen ligger i et kvarter, hvor du vil møder bygninger uden særlige arkitektoniske eller historiske

værdier i din hverdag, men som koster 500 kr. mindre om måneden

Du kan vælge mellem to ens

boliger (egen bolig) til

forskellig pris

Med hensyn til handel vælger den overvejende del af borgerne (72%) at foretage

deres indkøb i en by med et handelsstrøg i et kulturhistorisk bymiljø med

historiske huse, pæne facader og hyggelige gader og torve - selv om det betyder

længere transporttid.

Borgernes holdninger til kulturarvens betydning for indkøb og handel

72% 28%

Denne by har et handelsstrøg i et kulturhistorisk bymiljø med historiske huse, pæne facader,

og hyggelige gader og torve

Du kan vælge at foretage dine

indkøb i to byer med det samme

forretningsudbud

Denne by har ingen særlige kvaliteter, hvad angår kulturarven. Dette valg vil give dig 10 minutter

kortere transporttid

Der er visse regionale forskelle på borgernes holdninger til kulturarvens

betydning for valg af sted at bo. Østdanskere - og særligt befolkningen i

hovedstaden - tillægger kulturarven større betydning for valg af bopæl end

borgerne i Nordjylland.

16


Kulturarvens betydning for valg af bopæl

50,7% 37,0% 12,3%

Region

Hovedstaden

47,0%

42,6% 10,4%

Sjælland

43,7% 38,2% 18,1%

Syddanmark

44,3%

37,6% 18,1%

Midtjylland

39,2% 42,8% 18,0%

Nordjylland

Stor Hverken eller Lille

Samtidig vurderer kvinder (53%) oftere end mænd (39%), at kulturarven har

betydning for valg af bopæl. 61% af den ældre del af befolkningen (56-74-årige)

vurderer, at kulturarv har betydning for valg af bopæl, i modsætning til 33% af

den yngre del af befolkningen (36-45årige).

Kulturarvens betydning for valg af sted at bo

53,3% 36,5% 10,2%

Mand

38,7% 41,1% 20,2%

Kvinde

Stor Hverken eller Lille

17


Kulturarvens betydning for valg af bopæl

61,2% 32,5% 6,3%

56-74 år

49,0% 38,5% 12,5%

46-55 år

33.0% 45,9% 21,1%

36-45 år

39,5% 40,0% 20,5%

18-35 år

Stor Hverken eller Lille

Der er et potentiale i kulturarven som en medvirkende faktor ved valg af bopæl.

Det er attraktivt at bosætte sig i et område med kulturhistoriske eller arkitektoniske

kvaliteter. At integrere kulturarven i den kommunale indsats for at

tiltrække nye borgere er en oplagt mulighed.

18


Bondebyen i Kgs. Lyngby har været en drivkraft for den positive boligudvikling

i området. Bondebyen har gennem århundreder bevaret sin karakter af et

levende, smukt landsbymiljø.

I 1980’erne blev der gennemført en omfattende sanering af Bondebyen. Mange

års brug, manglende vedligeholdelse og moderne menneskers krav til en

bolig med rimelige sanitære forhold, isolering og opvarmning stillede krav

om en fornyelse af området. Man satsede på at bevare de værdifulde kulturhistoriske

elementer i byggeriet i sammenhæng med det omgivende miljø.

For at bevare helheden i Bondebyen udarbejdede kommunen både en saneringsplan,

en lokalplan og en vedligeholdelsesvejledning for området.

Arbejdet skete i samarbejde med de lokale beboer- og bevaringsforeninger. I

dag er området et særdeles attraktivt boligområde med renoverede og nye

boliger. Størstedelen af Bondebyens 162 bygninger er udpeget som bevaringsværdige,

og tre bygninger er fredet. Der er udarbejdet et Kommuneatlas over

Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor Bondebyen specielt står beskrevet.

Flere end 60 kommuner har en negativ befolkningsudvikling, især udkantsområderne

(se kortet næste side). Samtidig viser undersøgelsen, at det i særlig grad

er folk i udkantskommunerne (52%) og i bykommunerne i hovedstadsområdet

(49%), der lægger stor vægt på kulturarvens betydning i forbindelse med bopæl.

Kulturarvens betydning for valg af bopæl

51,7% 30,0% 18,3%

Udkantskommuner

43,4% 39,4% 17,2%

Landkommuner

49,3% 38.9% 11,8%

31,8% 62,6% 5,6%

Bykommuner i

hovedstadsområdet

Øvrige bykommuner

Stor Hverken eller Lille

19


I kulturarven er der således et potentiale, der kan bidrage til at styrke befolkningsudviklingen

både i de kommuner, der allerede har en positiv udvikling,

men også i de kommuner, der har en negativ befolkningsudvikling.

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistikbanken

Udvikling i befolkning (%)

1995-2004

>10%

5% / 10%

0% / 5%

0% / -5%

-5% / -10%

20


Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der

leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

investeringer i historiske bygninger betaler sig bedre end tilsvarende investering

i nybygninger*.

*Kilde: Det Kongelige

Miljøverndepartement,

Norge. St.meld. nr. 16.

Når danske virksomheder vurderer kulturarvens betydning i forhold til deres

egen virksomhed, er de fleste enige i, at kulturarven er med til at skabe et godt

miljø omkring deres virksomhed (55%).

Virksomhedernes holdning til kulturarvens betydning for miljøet omkring virksomheden

55% 17% 28%

Enig Hverken eller Uenig

Kulturarven er med til at

skabe et godt miljø omkring

din virksomhed

Ligeledes vurderer 41% af virksomhederne, at kulturarven er med til at gøre et

område attraktivt for virksomheden.

Virksomhedernes holdning til kulturarvens betydning for om et område er attraktivt

41% 23% 36%

Kulturarven gør et område

attraktivt for virksomheder

Enig Hverken eller Uenig

Mens 28% mener, at kulturarven har haft direkte betydning for valg af placering

af deres virksomhed.

Virksomhedernes holdning til kulturarvens betydning for placering af virksomheden

28% 12% 60%

Enig Hverken eller Uenig

Kulturarven har betydning

for placering af din

virksomhed

21


Blandt virksomhederne er der generelt stor opbakning til den holdning, at

en rig kulturarv bidrager til at skabe et godt miljø omkring erhvervslivet.

Det understøttes af, at langt hovedparten af borgerne foretrækker at bo og

arbejde i attraktive omgivelser med en rig kulturarv.

En rig kulturarv er således et væsentligt parameter for, hvor man placerer en

virksomhed. Det er tidligere belyst i en analyse i Hovedstadsregionen, hvor

’herlighedsværdi’ vurderedes som en afgørende parameter.

Faktorer for placering af vidensvirksomheder i Hovedstadsregionen

De afgørende parametre for virksomheders placering i Hovedstadsregionen er:

Kilde: HUR - Bymæssige

rammer for videnserhverv

Områdets herlighedsværdi

Tilgængelighed - let adgang til kollektiv transport og vejnet samt

parkeringsmuligheder

Nærhed til marked og kunder

Bygningens funktionalitet og fleksibilitet - mulighed for ekspansion

og indskrænkning af arealer og effektiv udnyttelse af kontorarealerne

Kvaliteten af det omkringliggende miljø

En stor del af virksomhederne (35%) vurderer, at kulturarven er med til at tiltrække

og fastholde arbejdspladser. Det er en generel vurdering, at medarbejdere

i højere grad efterspørger et bredt udvalg af autentiske oplevelser og

omgivelser både i forbindelse med arbejds- og bosted.

Virksomhedernes holdning til kulturarvens betydning for arbejdspladser

35% 28% 37%

Enig Hverken eller Uenig

Kulturarven er med til at

tiltrække og fastholde

arbejdspladser

22


Ser man på kulturarvens direkte indflydelse på valg af virksomhedens placering

og fremtoning, vurderer over halvdelen af virksomhederne, at man vil

vælge en bygning med særlige kulturarvsværdier frem for en bygning uden

disse kvaliteter, selv om den er væsentligt billigere.

kulturarvens betydning for virksomhedens valg af bygning

53% 47%

Bygning med en særlig kulturarvsværdi

Bygning uden særlige kulturarvsværdier, som koster 500 kr. mindre pr. m 2 om året

Du skal vælge mellem to forskellige

bygninger til at huse

virksomheden til forskellig

pris

23


Lidt under halvdelen af virksomhederne vurderer tilsvarende, at virksomhedens

placering i et attraktivt kvarter med arkitektoniske og kulturhistoriske

kvaliteter er at foretrække frem for en bygning med billigere husleje i et

kvarter uden disse kvaliteter.

kulturarvens betydning for virksomhedens valg af kvarter

47% 53%

Bygninger i kvarter, hvor man møder huse med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier

Bygninger i kvarter uden huse med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, men til 500 kr.

mindre pr. m 2 i husleje pr. måned

Du skal vælge mellem to forskellige

bygninger til at huse

virksomheden til forskellig

pris

Arkitektoniske kvaliteter i et kulturhistorisk miljø betyder mere end transporttid,

når der skal vælges lokaler til virksomheden. 60% af virksomhederne

vurderer, at de hellere vil bo i en bygning med arkitektoniske kvaliteter i et

kulturhistorisk miljø, selv om det giver 10 minutter længere transport.

kulturarvens betydning for virksomhedens valg af domicil

60% 40%

Pakhus med arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter med 15 min. længere transport

Ny bebyggelse uden arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter med 5 min. længere transport

Din virksomhed skal flytte,

og virksomheden skal vælge,

hvilken bygning man helst

vil flytte til

Kulturarvens værdi og betydning bør betragtes som en væsentlig ressource, der

i sammenhæng med en række andre forhold gør et område attraktivt for både

borgere og forskellige typer af virksomheder. I forhold til de forskellige typer

af virksomheder gælder det, at især videnserhvervet (74%) og turismeerhvervet

(72%) mener, at kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden,

mens det har mindre betydning for service- og produktionserhverv.

24

More magazines by this user
Similar magazines