Rapporten 'Fra bÃ¸ger til brugere' - Kulturstyrelsen

FORPROJEKT 

forår 2008 

Handlingsplan til ny formidlingsstrategi for folkebibliotekerne: 

Fra bøger til brugere 

Styrelsen for Bibliotek og Medier 

11Design

11Design

FORPROJEKT: HANDLINGSPLAN TIL NY FORMIDLINGSSTRATEGI FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE 

FRA BØGER TIL BRUGERE 

side. 

Indholdsfortegnelse 

1. Formål 

2. Metoden 

3. Sammenfatning 

4. Analyser, resultater og anbefalinger 

4.1 Megatrends 

4.2 Det hybride bibliotek 

4.3 Brugere- og ikkebrugere 

4.4 Det fysiske bibliotek 

4.5 Arkitekturen 

4.6 Indretningen 

4.7 Ledelse og medarbejdere 

4.8 Den interne kommunikation 

4.9 Den eksterne kommunikation 

5. Den strategiske udfordring 

6. Herfra 

7. Bilag 

11Design

Tilbuddene... 

Bøger / musik / film osv. 

Elektroniske ydelser 

Det 3. sted i byen 

Guide i stadigt stigende informationsmængde. 

Inspirationen... 

Best practice: Udenlandske og danske biblioteker. 

Nyt brugerfokus hos væsentlige private aktører (Apple,banker og lign.) 

Magtstrukturen... 

Målgrupper... 

Ikke-bruger eller bruger 

”Drive-in-brugeren”, ”biblioteksentusiasten” el. ”arbejdsbien”? 

Grupper indenfor biblioteksområdet, der skal implementere strategi. 

Mega/Minitrends... 

Hvem kan gennemføre ny formidlingsstrategi? 

Er der vilje til forandring? 

Web 2.0 

Usikkerhed om download og copyright ifht. forlag, pladeselskaber etc. 

Fra trykte til virtuelle medier. 

Hvad skal der gøres... 

11Design



side. 

1. Formål og afgrænsning 

Hovedproblemstillinger og formidling... 

Det er rapportens formål at give svar på hvordan Styrelsen for 

Bibliotek og Medier (SBM) kan realisere sin hovedstrategi ”fra 

information til viden” (2006) igennem en nytænkt formidlingsstrategi, 

der tager alle relevante elementer i formidlingen op til 

vurdering og som angiver forslag til handlinger. Begrebet ”formidling” 

forstås her i bred forstand som ”alt hvad der kan bidrage til at 

overføre bibliotekets ydelser til brugerne”. Det betyder at f.eks. bibliotekets 

placering, arkitekturen, indretningen, ledelsens og personalets 

adfærd samt markedsføringen er elementer i formidlingen. 

I rapporten besvares tre hovedproblemstillinger: 

1) Hvad bør der gøres for at bibliotekerne, bedst muligt, kan udføre 

den mission som følger af lovgrundlaget (”Folkebibliotekernes 

formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel 

aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede 

materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske 

informationsressourcer, herunder Internet og multimedier”) 

– Hvad er den strategiske udfordring for at dette opfyldes? 

2) Hvilke tiltag anbefales gennemført indenfor hvert at de områder, 

som giver det konkrete indhold af mødet imellem bruger 

og bibliotek? 

3) En plan for hvorledes ovenstående kan realiseres – herunder 

arbejdets nødvendige organisering. 

Rapporten beskæftiger sig udelukkende med Folkebibliotekerne. 

Rapporten beskæftiger sig ikke med indholdet af det fysiske tilbud 

(titler på bøger, musik, film etc.). 

Rapporten er en udvidet forundersøgelse. Nogle anbefalinger 

kan umiddelbart realiseres fordi den viden de hviler på anses for at 

være tilstrækkelig. I andre tilfælde skal der gennemføres mere vidtgående 

analyser, før der kan gives anbefalinger. 

Analyser og rapport er bevidst udarbejdet ud fra brugernes synspunkter. 

Hermed afviger rapporten fra de fleste analyser og redegørelser 

omkring bibliotekerne som hovedsageligt beskæftiger sig 

med ydelser og tilbud. 

11Design

Gennemgang af rapporter, interviewundersøgelse, 

kreativ workshop, besøg på biblioteker i ind- og udland... 

11Design



side. 

2. Metoden 

At undersøge folkebibliotekerne 

Forprojektet er afgrænset til folkebibliotekerne. Metoden som 11Design 

har anvendt er hovedsagelig kvalitativ, suppleret med kilder, der 

tilsammen understøtter de fremkomne synspunkter og anbefalinger. 

Til forprojektet er konstrueret en model, der opdeler kildetyperne i 

forskellige analysetemaer. 

Det gennemgående udgangspunkt er lagt på brugerne og på 

hvad, biblioteket tilfører brugerne. I forprojektet er det fysiske og det 

digitale bibliotek ikke behandlet adskilt, velvidende at disse to størrelser 

ofte betragtes sådan. Sammenstillingen er gjort ud fra slutningen, 

at biblioteket ud fra et brugerperspektiv indeholder begge dele 

sammenstillet og at det fysiske og det netbaserede bibliotek er komplementære. 

Behandlingen af det omfattende kildemateriale har vi herved 

især søgt efter brugernes krav og forventninger til biblioteket. Vi 

har her fundet meget materiale, der beskriver brugere, men der er 

huller i viden om brugernes forventninger til biblioteket, og især 

om ikke-brugernes holdninger til biblioteket. Rapportens resultater 

og anbefalinger, skal ses som generelle betragtninger, der ikke 

nødvendigvis gælder for alle biblioteker. Således kan nogle af de anbefalede 

handlinger allerede være gennemført i nogle biblioteker, 

men er ikke gennemgående i hovedparten af bibliotekerne. Herved 

mener vi at have fundet, at hoveddelen af bibliotekerne gennemgående 

understøtter de fremdragne resultater og anbefalinger. 

11Design

Følgende kilder er blevet anvendt 

(alle kilder er samlet i bilag): 

Gennemgang af tilgængeligt skriftligt materiale: 

Dette materiale har været omfangsrigt og en del er desuden blevet tilgængeligt 

imens denne forundersøgelse har stået på. Materialet indeholder 

rapporter og andet, der beskriver bibliotekets situation og 

udvikling af biblioteket. De anvendte skriftlige kilder består af officiel 

statistik, officiøs statistik fra Gallup såsom Kulturvaneundersøgelsen, officielle 

rapporter fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, samt en lang række 

rapporter og artikler, der beskriver bibliotekets situationen gennem 

temaer som det hybride bibliotek, library 2.0, videndrevet innovation, 

fysisk indretning mv. En komplet liste over det anvendte skriftlige kildemateriale 

findes i bilag. 

Egne oplevelser på biblioteker: 

11Design medarbejderes egne oplevelser i forbindelse med brug af 

bibliotekets produkter, herunder besøg på biblioteket såvel fysisk 

som på nettet. Vi har i forbindelse med forprojektet besøgt følgende 

biblioteker: 

Aalborg Hovedbibliotek, Aarhus Hovedbibliotek, Christianshavns 

Bibliotek, Det Kongelige Bibliotek, Frederiksberg Bibliotek, Gentofte 

Bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, Middelfart Bibliotek, Nørrebro 

Bibliotek, Ørnevej Bibliotek, Randers Bibliotek, Roskilde Bibliotek, 

Roskilde Universitetsbibliotek, Skanderborg Bibliotek, Svendborg 

Bibliotek, Tarup Bibliotek, Vesterbro Bibliotek. 

11Design



side. 

Visionskonference og foreløbige resultater fra Vejle: 

Deltagelse i visionskonference om nyt oplevelses-, medie- og demokraticenter i Vejle 

samt rapport om de foreløbige resultater og idéer i denne process. 

Interview med toneangivende aktører inden for biblioteksverdenen: 

11Design har gennemført 21 interviews med toneangivende personer inde for biblioteksverdenen. 

Formålet var at undersøge hvilke udfordringer disse personer så i forhold til udviklingen 

af ”det nye bibliotek” 

Kreativ Workshop i Kunstforeningen 

Gl. Strand 

Kreativ workshop: 

11Design har gennemført en kreativ workshop med kreative aktører med både biblioteksfaglig- 

og ikke-biblioteksfaglig baggrund. Målet med den kreative workshop var 

at formulere realisérbare forslag, der kan give et anderledes og energifyldt indhold til 

nærværende forslag til formidlingsstrategi. 

Møder med referencegruppe: 

De løbende resultater i forundersøgelsen er blevet præsenteret for en referencegruppe 

bestående af væsentlige aktører inden for biblioteksområdet. Referencegruppen skal 

ses som en faglig følgegruppe for projektet. 

Besøg udenfor Danmark: 

11Design har for at inddrage erfaringer fra udlandet samt andre brancher besøgt en række 

steder, der tjener som inspiration til formidlingsprojektet. Dette inkluderer følgende: 

11Design

Amsterdam Central Library: 

Besøg på Amsterdams nye hovedbibliotek, der har indført 

en række nye initiativer i bygningen såsom café, anderledes 

bogopstillinger, mange computere, personale med nye ”biblioteksjakker” 

mv. 

Apple Stores, New York City: 

Besøg i Apples tre store butikker i New York, hvor en bred 

vifte af tiltag kombineres for at kunden oplever den bedst 

mulige service såsom personlig rådgivning og workshops. 

Barcelona, Jaume Fuster biblioteket: 

Besøg på Jaume Fuster-Biblioteket, der er del af den voldsomme 

udbygning af Barcelonas distriktsbiblioteker, hvor 

man over en 10-årig periode vil gå fra 18 til 40 biblioteker. 

Biblioteket bliver del af et stort nyt offentligt rum på Place 

Lesseps. 

11Design



side. 11 

Hässleholm Bibliotek: 

Besøg på Hässleholm bibliotek beliggende i kulturhuset. Planlægningen 

var 30 år undervejs og færdiggjort for ca. 10 år siden. 

I dag et centralt sted for områdets kulturliv. 

Helsingfors: Sello, Pasila, Library 10: 

Besøg i Helsingfors på en del forskellige projekter med fokus på 

indretning samt niche-biblioteker såsom Library 10, der succesfuldt 

satser på at være musikbibliotek. 

Malmø Stadsbibliotek: 

Besøg på Malmø Stadsbibliotek, der i smukke rammer har 

igangsat mange nyskabende aktiviteter, rettet mod betjening 

af byens mange etniske minoriteter. 

Seattle Public Library: 

Besøg på Seattle Public Library, der er et eksempel på biblioteket 

som arkitektonisk vartegn kombineret med lyse rum, 

café, boghandel mv. 

11Design

11Design



side. 13 

3. Sammenfatning 

Brugere, ikke-brugere 

Omkring halvdelen af den danske befolkning på mere end 11 år kommer 

på biblioteket indenfor et halvt år. Omkring 30 % besøger biblioteket 

indenfor en måned. Disse tal har været konstante indenfor 

10 år. Efterspørgslen har ændret sig fra bøger til film/musik. Lægges 

brugen af bibliotekernes netsteder til, vil udviklingen vise en positiv 

trend, som bibliotekerne bør være tilfredse med, som aktør i det store 

medie-slag. 

Brugerne kan opdeles i den største gruppe: ”Drive-in-brugerne” 

– der kommer for at låne/aflevere, ” Biblioteksentusiasterne” 

– der søger nye inspiration og ”Arbejdsbierne” - der bruger biblioteket 

som arbejdssted. Biblioteket bruges mere af kvinder end af 

mænd og mere af unge end af gamle. De ”ikke-vestlige indvandrere” 

er storbrugere af biblioteket. Sociologisk anskuet, er storbrugerne 

”moderne-fællesskabsorienterede”, mens ”de traditionelle-individorienterede” 

er underrepræsenterede på bibliotekerne. 

Der findes ikke megen viden om hvad der afholder ca. halvdelen 

af befolkningen fra at komme på biblioteket. 11Design er af 

den opfattelse, at de har meget faste forestillinger om biblioteket, 

som nok i det store og hele svarer til det typiske danske bibliotek 

anno 2008. 

Men vi skal vide mere om, hvad barrieren imellem brugere og ikkebrugere 

består af, før der kan lægges en strategi for at tiltrække flere til 

bibliotekerne – hvis det da anses for at være muligt. 

Mega- og minitrends 

Web 2.0 ændrer radikalt den måde som Internettet bruges på. Web 

2.0 er det sorteringsredskab der skal hjælpe netbrugeren igennem 

informationsoverload. Midlet er en række portaler (rapporter, musik, 

bøger...) hvor brugeren evaluerer posterne og samtidig kan se 

hvilke poster andre interesserer sig for. På den måde opstår nye interessefællesskaber. 

Ved at blive storleverandør til Web 2.0 kan bibliotekerne 

indtage en førende rolle i et samfund, hvor viden er det 

vigtigste konkurrenceparameter. 

Fri download? 

TDC og andre store udbydere af digital kommunikation er kommet 

frem til at bryde de illegale fildelingsportaler som f.eks. Piratebay, 

sådan at kunderne nu kan downloade næsten alt på en måde 

som er væsentlig lettere tilgængelig end den som bibliotekerne tilbyder. 

Den ”gratis” download må forventes at brede sig stærkt. 

11Design

Ændrede mediavaner 

Web 2.0 motiverer en markant stigning i den globale brug af Internettet 

– fra trykte til digitale media. Men de trykte media bider fra 

sig: Bøger er i fremgang, specialmagasiner florerer og gratis aviser 

har mere end lukket det hul, som de betalte aviser efterlader. 

Mediabillet gennemgår store forandringer. Det er 11Designs 

synspunkt, at de fleste nye media måske opstår som konkurrenter 

til de etablerede, men at de senere kommer til at komplementere. 

Det 3. sted 

Specielt Richard Sennett og Ray Oldenburg har peget på, at de 

vestlige samfund har tabt det 3. sted; hvor hjemmet og arbejdspladsen 

er de to første og hvor det 3. sted er det offentlige rum, hvor 

det ikke koster noget at færdes og hvor inspirerende personlige netværk 

opstår. Bibliotekerne har alle muligheder for at erobre pladsen 

som byernes 3. sted. 

Ændret befolkningssammensætning 

De kommende år vil være præget af væsentlig flere ældre. Det er 

meget usikkert om det vil være til fordel for bibliotekerne fordi det 

i dag specielt er yngre og modne der kommer på bibliotekerne. 

Bibliotekerne som digitale formidlere 

Tendensen til næsten gebyrfri download udgør en stor udfordring 

for bibliotekerne, fordi den konkurrerer direkte med bibliotekernes 

vanskeligt tilgængelige digitale ”fildeling”. 

Men der tegner sig også en stor mulighed hvis bibliotekerne 

spiller sammen med de entusiastiske brugere. Bibliotekerne besidder 

en stor uudnyttet ressource af kompetente medarbejdere, arkiver 

og søgesystemer, som kan gøres tilgængelige der hvor brugerne 

efterspørger det. 

Bibliotekets placering 

Hovedparten af Danmarks godt 500 biblioteker vil også om 20 år 

være hvor de er nu. Der vil være færre og større biblioteker, men 

billedet vil ligne det vi kender i dag. 

Det store, omfattende bibliotek – ”fremtidens bibliotek” vil være 

en væsentlig del af kommunernes attraktion. Det vil ligge der, hvor 

det i forvejen ligger – midt i en by eller et center. En meget væsentlig 

del af bylivet vil foregå i og lige udenfor biblioteket. 

Det lokale bibliotek vil være et attraktivt og overskueligt tilhørssted 

for den lokale befolkning. I de ”nye byer” der dukker op 

overalt i Danmark kan det lokale bibliotek komme til at spille en 

betydelig rolle for borgernes identitetsfølelse, fællesskabet og dermed 

den sociale kapital. 

11Design



side. 15 

Alene eller med andet? 

Der er flere gode grunde til at biblioteket, bedre end nu, kan udnytte 

både sit eget potentiale og give tilskud til andre, hvis det placeres 

sammen med andre vigtige borgertilbud f.eks.: Welness/fitness, 

den sport/idræt der ikke kræver megen plads, restaurant, udstilling, 

biograf, borgerservice etc. 

Arkitektur 

Danmark har tradition for god arkitektur i offentlige bygninger. 

Den tradition skal der bygges videre på både i de nye biblioteker 

og i ombygninger. 

Fremtidens bibliotek skal være byens træfpunkt, det sted hvor 

man naturligt søger hen for at få viden, oplevelser og for at møde 

andre. Arkitektur, indretning og indhold skal sammen skabe oplevelsen. 

Biblioteket skal være et hus med let genkendelig identitet. I de 

senere år er der i udlandet bygget mange ikonografiske biblioteker 

– i Danmark er Middelfart et eksempel. 

Spektakulær arkitektur gør det ikke alene – indholdet skal spejle 

sig i arkitektur og indretning. Mange af de nye imposante biblioteker 

skuffer når man kommer ind og forventer indretning og funktioner, 

der svarer til vores tid. Omvendt er der eksempler på at indholdet 

i et eksisterende neurale hus kan nytænkes. 

Indretning og indhold 

Ud fra en brugerbetragtning bør biblioteket udvides med tilbud 

og funktioner som komplementerer bibliotekets traditionelle tilbud. 

Det kan f.eks. være café, boghandel, IT-service, borgerservice, 

turistinformation... Biblioteket skal have rigeligt med rum til fællesskaber 

og udlevelse af særlige interesser – f.eks. scene, stille rum, 

lydstudier, grupperum... 

Den subkultur der spirer ude i byen skal lukkes ind på biblioteket 

– biblioteket skal ikke kun afspejle, men aktivt igangsætte nye 

subkulturer. 

Biblioteket skal være borgernes 3. sted – det er målet for ”Fremtidens 

bibliotek” 

Ledelse og medarbejdere 

Bibliotekernes ledelse er det væsentligste strategiske redskab i bibliotekernes 

vandring hen imod brugerorienteret formidling. Ledelsen 

har i højere grad fokuseret på interne værdier end på brugerværdier. 

Ledelsesmiljøet har mere været præget af faglighed end af 

brugerorientering. Ledelsens og medarbejdernes adfærd anses for 

den væsentligste barriere for at flytte bibliotekerne i retning af brugernes 

forventninger og behov. 

Medarbejderne besidder en meget høj grad af kompetence på deres 

faglige område – denne kompetence skal fastholdes, men udvi- 

11Design

11Design



side. 17 

des betydeligt med serviceorienteret adfærd, sådan at den kommer 

på niveau med den adfærd som udøves af de bedste kommercielle 

virksomheder. 

Den interne kommunikation 

Den interne kommunikation virker institutionel – tænkt og gennemført 

ud fra afsendersynspunkter. Kommunikationen cementerer 

indtrykket af offentlig institution. 

Ledelsens og medarbejdernes holdninger og adfærd er bibliotekets 

vigtigste kommunikation med omverden og er dermed nøglen 

til ændring af brugernes opfattelse. 

Den upersonlige kommunikation (vejvisning, brochurer, opslag, 

netsted...) er langt fra den kommunikation, som anvendes af kommercielle 

virksomheder med brugerfokus. 

Åbningstider er den stærkeste måde at kommunikere tilgængelighed. 

Biblioteket skal være tilgængeligt når brugerne har mulighed 

for at komme der. 

Et godt brand er et løfte der holdes. Brandet er summen af den visuelle 

identitet og egne oplevelser. Brandet er den emotionelle forbindelse 

til brugeren. Bibliotekerne er ikke et stærkt brand fordi specielt 

ikke-brugernes viden om bibliotekerne er ringe og fordi bibliotekerne 

ikke optræder med det fællesskab, som er nødvendigt for at etablere 

et stærkt nationalt brand. Opbygning af bibliotekerne som nationalt 

brand, der afspejler bibliotekerne som det nationale og det lokale videncenter 

vil have betydelig effekt på brugen af bibliotekerne. 

Bibliotekerne er i dag så forskellige i profil og ydelser, at betingelserne 

for national markedsføring ikke er til stede. Indtil større 

samklang er opnået bør markedsføringen derfor foregå på lokalt niveau 

– ud fra hvad hver enkelt bibliotek kan tilbyde. Et værktøj til 

den lokale markedsføring kan udvikles på grundlag af de forarbejder 

der allerede findes. 

Den eksterne kommunikation: Branding og 

markedsføring 

Synlighed, tilgængelighed og kommunikérbare budskaber er grundpillerne 

i al markedsføring. Bibliotekerne er som oftest usynlige i det 

lokale miljø og indtager dermed ikke den naturlige plads som et sted, 

som alle kender og har let ved at finde frem til. 

11Design

37 Anbefalinger fra 11Design: 

11Design



side. 19 

4.1 Digitale medier 

4.4 Bibliotekets placering 

1 

2 

Der udarbejdes en samlet strategi for folkebibliotekets 

digitale formidling, der angiver områder, hvor man vil satse 

på at skabe holdbare tilbud af høj kvalitet for alle brugere 

og hvilke man vil overlade til markedet 

Der etableres samarbejder med private udbydere af digitale 

materialer 

6 

7 

8 

Oversigt over kommunernes planer mht. nybygning og 

større ombygning af biblioteker 

Samarbejde imellem de biblioteksledere der er i gang med 

nybygning/store ombygninger 

Udvikle en model for ”det lille bibliotek” 

3 

Der igangsættes pilotprojekt til opbygning af nye web 2.0- 

inspirerede hjemmesider, eksempelvis med musik og film 

som de første områder 

9 

Undersøge alternative afleverings/indleveringsmuligheder 

4.5 Arkitekturen, 4.6 Indretning/indhold 

4. 3 Brugere og ikke-brugere 

10 

Brugerundersøgelse der afdækker brugernes adfærd og 

ønsker til fremtidens bibliotek 

4 

5 

Der iværksættes en undersøgelse af bibliotekernes 

omdømme blandt brugere og ikke-brugere 

I indretning af både de fysiske biblioteker og hjemmesider 

fokuseres der målrettet på at skabe løsninger, der kan 

tilgodese alle de tre overordnede brugergrupper: 

Drive-in-Brugeren, Biblioteksentusiasten og Arbejdsbien og 

som er i overensstemmelse med ikke-brugernes ønsker 

11 

12 

13 

Systematisk indsamling af viden om biblioteker og andre 

kulturinstitutioner, der peger fremad i arkitektur, indhold 

og indretning – set med brugernes øjne 

Idékatalog med eksempler på alle funktioner i ”fremtidens 

bibliotek” 

Oversigt over eksisterende og nye/under udviklings 

biblioteker i Danmark med det formål at afprøve 

formidlingsstrategiens anbefalinger i konkrete 

sammenhænge 

14 

Arkitektkonkurrence om fremtidens bibliotek 

11Design

37 Anbefalinger fra 11Design: 


23 

Erfa-grupper omkring brugerservice 

15 

Udarbejde strategi for serviceledelse igennem 1) ledere og 

2) medarbejdere: Strategien omhandler alt hvad der kan 

ændre de nuværende adfærdsmønstre til serviceorienteret 

adfærd – eksempelvis: 

24 

25 

26 

Brugerråd omkring hver bibliotek 

Konstant og systematisk dialog med brugere 

Undersøgelser af brugertilfredshed i forhold til opsatte mål 

16 

Ansættelse af personer med erfaringer i serviceorienteret 

kundebetjening 

4.8 Intern kommunikation 

17 

18 

Ansættelse af personer der matcher brugernes niveau/ 

ønsker/behov/viden 

Kursus med hovedvægt på træning 

27 

Alt hvad der kommunikerer brugervenlighed og 

stemning indrettes sådan, at det er på niveau med andre 

brugerorienterede virksomheder 

19 

Ledelsesudvikling med hovedvægt på brugerorienteret 

adfærd 

28 

Personalet gøres let identificerbart – ved et veldesignet 

klædningsstykke 

20 

21 

22 

Omlæggelse af alle uddannelser sådan at der lægges vægt 

på brugerorienteret adfærd 

Hele bibliotekssektoren samles om at øge tilgangen af 

kvalificerede studerende 

Systematisk evaluering og belønning i forhold til fastlagte 

mål (serviceorienterede) 

29 

30 

31 

Skiltning gøres let forståelig og udføres i dialog med brugere 

Index og mediekategorisystemer består, men fleksible 

temaudstillinger opprioriteres væsentligt 

Åbningstider tilpasses brugernes behov 

11Design



side. 21 

4.9 Branding og markedsføring 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

Der indledes en brandingproces for at styrke det nationale 

biblioteksbrand 

I de nærmeste år gennemføres der ikke nationale 

kampagner 

Udvikling af skiltesystem, der kan indpasses i bymiljøer. Har 

til formål at synliggøre biblioteket 

Det designes nyt bibliotekskort som associerer til 

bibliotekets visioner. Kortet udvides med chip til f.eks. 

sikkerhed, aktive henvendelser, adgang i normale lukketider 

etc. 

Med udgangspunkt i Niels Ole Pors bog udvikles 

netbaseret og dynamisk bog om markedsføring og branding. 

System for erfaringsudveksling 

Målinger af alle væsentlige markedsføringstiltag 

11Design

11Design



side. 23 

4. ANALYSER, RESULTATER OG ANBEFALINGER 

”Megatrends, Det hybride bibliotek, Brugereog 

ikkebrugere, Det fysiske bibliotek, 

Arkitekturen, Indretningen, Ledelse og 

medarbejdere, Den interne kommunikation, 

Den eksterne kommunikation” 

11Design

11Design



side. 25 

4.1 Mega- og minitrends 

Samfundsmæssige tendenser... 

Folkebibliotekernes rolle i det 21. århundrede vil blive stærkt påvirket af en række overordnede 

udviklingstendenser, som i kort form præsenteres i dette afsnit. For nærmere analyser 

henvises til bilag 7.2 om megatrends. 

Formålet er således at skabe den mest effektive og holdbare formidlingsstrategi for folkebibliotekerne, 

hvor der her især fokuseres på de nye muligheder, som den ændrede brug 

af internettet tilbyder. 

11Design

Web 2.0 som en sti i informationsjunglen 

Den mest iøjnefaldende tendens på verdensplan er fremkomsten af fænomenet 

web 2.0, der radikalt ændrer den måde internettet anvendes på. 

I den udvikling, hvor man er gået fra informationsknaphed til et veritabelt informationsoverload, 

har man således manglet et sorteringsredskab og her kan den fortsatte udvikling 

af web 2.0 vise sig at være løsningen. Ideen er, at der etableres en række portaler 

med forskellige typer af information som bøger, rapporter, musik, film, kunst og lign., hvor 

brugerne evaluerer de forskellige poster og man samtidig kan se, hvilke poster andre brugere 

tidligere har interesseret sig for. Der bliver således etableret en art interessefællesskab 

mellem brugerne, hvor man gensidigt inspirerer hinanden til ny inspiration og der 

hele tiden opstår koblinger mellem forskellige typer af information. Denne måde at evaluere 

informationer på har især været brugt i kommercielle sammenhænge som amazon. 

com, ebay.com eller itunes.com, men rummer også muligheder for ikke-kommerciel brug 

som f.eks. på folkebibliotekerne. 

Informationer og inspiration formidles på brugernes præmisser og samtidig udvikler 

og opdaterer systemet hele tiden sig selv. 

Web 2.0 som generator af ny viden 

En anden og for bibliotekerne lige så interessant del af web 2.0 er etableringen af alle 

former for praksisfællesskaber, som f.eks. facebook, myspace, men også alle typer faglige 

fællesskaber som f.eks. forummet omkring udviklingen af styresystemet Linux. I 

disse praksisfællesskaber skabes der i modsætning til traditionelle informationsfælle- 

11Design



side. 27 

skaber ny viden af alle typer, som ikke i udgangspunktet er rettet mod løsningen af et 

bestemt problem eller mod et bestemt mål, men som både kan benyttes horisontudvidende 

og mere instrumentelt. 

Her begynder internettet at udvikle sig til andet og mere end blot et nyt medie for 

information og folkebibliotekerne kan her indtage en førende rolle i et samfund, hvor 

viden bliver et stadigt vigtigere konkurrenceparameter. 

Fri download for alle? 

En anden tendens, der har gjort sig gældende på verdensplan, og som vil have store 

konsekvenser for bibliotekerne i fremtiden, er, at den traditionelle copyright på digitale 

medier er blevet udfordret af en række nye platforme til fildeling på nettet. Her har fildelingsportaler 

som eksempelvis Kazaa, Limewire, Piratebay, Rapidshare eller Surfthechannel 

gjort det muligt for brugere af specielt musik og film, at dele filer med hinanden uden 

at betale til rettighedshaverne på de givne produkter. Selvom det her både er ulovligt at 

dele og at downloade filer, har brugerne i høj grad taget disse tjenester til sig, og dette har 

længe været en alvorlig udfordring for forlag, pladeselskaber, rettighedshavere etc. Disse 

er dog efter en længere periode med retssager mod både fildelingsportaler og enkeltbrugere, 

ved at ændre strategi, og begynder i stigende grad at udnytte mulighederne for fildeling 

frem for at bekæmpe dem. Et eksempel er TDCs seneste tiltag med at tilbyde gratis 

download af musik til selskabets kunder. 

11Design

Ændrede medievaner 

Web 2.0-fænomenet hænger tæt sammen med den meget markante 

stigning i i brugen af internettet globalt set. Medievanerne i 

befolkningen har ændret sig, så den generelle nyhedsformidling går 

fra fjernsyn og trykte aviser mod tilsvarende internet-baserede tilbud. 

Her har også det store forbrug af gratisaviser haft stor indvirkning 

og dette har betydet et fald på ca. 25 % i oplaget af betalingsaviser 

for de store dagblade indenfor de seneste 3 år. Samlet set er 

forbruget dog nogenlunde stabilt, blot rykker det fra betalte trykte 

media til digitale og ubetalte tilbud. Læselysten i befolkningen er 

således ikke faldet, men forbruget på dette område har ændret karakter. 

Manglen på 3. steder 

Der har siden 90’erne været en tendens til at befolkningen under 

ét investerer forholdsmæssigt mere tid på deres arbejdspladser og flere 

penge på privat forbrug. Som blandt andre de amerikanske sociologer 

Richard Sennett og Ray Oldenburg har påpeget, har dette resulteret 

i en mangel på offentlige rum for ophold, uformelle møder, fælles 

aktiviteter og dannelse af stærke netværk. Hvor både hjem og arbejde 

som 1. og 2. sted i borgernes liv er blevet højt prioritereret, er de offentlige 

3. steder ikke blevet vedligeholdt og udviklet. 

En væsentlig grund til manglen på disse 3. steder i samfundet 

har været, at ingen har taget ansvar for at etablere og vedligeholde 

dem, og at befolkningen følgende har investeret deres tid og penge 

i deres private rum. 

De seneste år arbejdes der dog både blandt offentlige institutioner 

og private aktører på at vende denne udvikling. Især er der i såvel 

mindre som større byer blevet skabt øget fokus på byrum som 

offentlige og attraktive rum, men i en dansk kontekst er disse tiltag 

stærkt begrænset af et klima, der i lange perioder af året ikke muliggør 

udendørs ophold. Samtidig har der også mange steder været 

problemer med at gøre byrum attraktive for hele befolkningen, fordi 

mange ikke kunnet se noget formål med at benytte dem. Aktiviteter 

og faciliteter har ofte været fraværende, mens de fysiske omgivelser 

ensidigt er blevet gjort mere attraktive. 

Her er bibliotekernes mulighed for at kompensere for manglende 

3. steder helt oplagt. 

Folkebibliotekerne har som udgangspunkt en stor del af befolkningen 

som brugere og har derfor et enestående udgangspunkt for 

at blive et sted, hvor man ikke nødvendigvis kommer for at hente 

en bestemt bog, men også har mulighed for det tilfældige møde 

med bekendte eller fremmede. Folkebibliotekerne kan således bidrage 

væsentligt til at skabe forståelse for andre livsformer og generel 

horisontudvidelse fordi det som udgangspunkt har noget at tilbyde 

til de fleste mennesker. 

11Design



side. 29 

“Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset 

lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm 

udfordring for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud 

via nettet” 

Den ændrede befolkningssammensætning 

En anden betydelig udvikling med konsekvens for bibliotekerne, 

er at gruppen af ældre i befolkningen relativt set er stigende. Helt 

konkret går en stor del af efterkrigsgenerationen indenfor de næste 

10 år på pension og dette vil alt andet lige have stor indflydelse på 

folkebibliotekerne. 

11Designs interviewundersøgelse viste en opfattelse blandt de 

interviewede af, at flere ældre ville betyde en øget brug af folkebibliotekerne 

generelt, men dette er jvf. TNS-Gallups kompas-undersøgelse 

i afsnit 4.3 meget usikkert. Her tyder det nærmere på, at 

dette kunne bidrage til færre besøgende på bibliotekerne. Spørgsmålet 

kræver nærmere undersøgelse for at kunne besvares entydigt. 

Imidlertid kan det at efterkrigsgenerationen går på pension have 

stor betydning for personalet på bibliotekerne, hvor en stor del af 

de ansatte i de kommende år står for at gå på pension. De samtidige 

problemer for Biblioteksskolen med at rekruttere elever kan betyde 

decideret mangel på bibliotekarer i fremtiden. Dette kan imidlertid 

også rumme nye muligheder, der nærmere ridses op i afsnit 4.8. 

Bibliotekernes fremtid som digitale 

formidlere 

Tendensen til at en række portaler begynder at tilbyde ubegrænset 

lovlig download mod et mindre gebyr udgør en enorm udfordring 

for bibliotekerne som formidlere af digitale tilbud via nettet. Man må 

forestille sig en fremtid, hvor det store flertal af brugerne får tilbudt 

musik og film gratis som et supplement til andre ydelser de køber og 

disse vil således ikke have noget behov for bibliotekernes digitale ”fildeling”. 

Samtidig tyder udviklingen i udbuddet af digitale medier på, at 

det eneste, der foreløbig bliver det, bibliotekerne har for sig selv, er 

bøgerne og et gratis sted at være. 

Man må altså gøre sig klart, hvilken form for digital formidling, 

man vil satse på, i det den nuværende løsning giver brugerne et delvist 

uanvendeligt produkt, der er resultatet af et kompromis mellem 

opretholdelsen af copyright og ønsket om at tilbyde digitale ydelser 

gratis, og som ikke svarer til brugernes behov. 

Bibliotekerne skal, i stedet for at opfatte de private udbydere af 

11Design

digitale materialer og information som konkurrenter, indgå samarbejder, 

hvor bibliotekerne står for vejledning og inspiration, mens 

de private udbydere formidler selve materialerne. Udbyttet vil for 

begge parter være betragteligt, og især vil det for brugerne være berigelse 

uden sammenligning. 

En anden løsning kunne være, at bibliotekerne ligesom eksempelvis 

TDC forhandlede en samlet copyright-aftale om musik på 

plads, så man kunne tilbyde ubegrænset adgang for brugerne, og at 

copyrighten som med bøgerne blev administreret efter en fordelingsnøgle 

baseret på udlån. 

Overordnet skal folkebibliotekerne altså erkende og udnytte, at 

viden og vejledning er en stadig mere værdifuld ressource og at 

mange private firmaer, udbydere og interesseorganisationer vil have 

stor interesse i at indgå samarbejder om digital formidling. 

I forlængelse af dette skal fremkomsten af web 2.0 ses som en enestående 

mulighed for bibliotekerne til at nærme sig brugernes ønsker 

og behov. Det er derfor essentielt, at bibliotekerne går ind og spiller 

sammen med de mange entusiastiske brugere, der har ønsker, at 

etablere tematiske fora for information. For virkelig at udnytte web 

2.0 skal bibliotekerne lade sådanne netværk udspringe af brugernes 

interesser og så siden hen gå aktivt ind i at facilitere netværkene med 

al den kvalificerede viden, der findes på området. Bibliotekerne ligger 

i kraft af deres medarbejdere, arkiver og søgningssystemer inde 

med en enestående men delvis uudnyttet ressource, som i langt højere 

grad skal gøres tilgængelig der, hvor brugerne efterspørger det. 

Web 2.0 handler således for folkebibliotekerne om at gøre den 

samlede mængde tilgængelige viden langt mere operationel for den 

store del af befolkningen end tilfældet er i dag. 

11Design



side. 31 

11Design anbefaler... 

1 

at der udarbejdes en samlet strategi for folkebibliotekernes digitale 

formidling, der angiver hvilke områder, hvor man vil satse på at skabe 

holdbare tilbud af høj kvalitet for alle brugere og hvilke man vil overlade til 

markedet - hvorledes det hybride bibliotek realiseres 

2 

at der etableres samarbejder med private udbydere af digitale materialer 

3 

at der igangsættes pilotprojekter til opbygning af nye web 2.0-inspirerede 

hjemmesider, eksempelvis med musik og film som de første områder 

11Design

Med ”hybride bibliotek” er biblioteket tilstede både som fysisk sted i 

et lokalsamfund og som digital formidler på nettet. Samtidig ligestilles 

fysiske og digitale materialer. 

11Design



side. 33 

4.2 Det hybride bibliotek 

fysisk/digitalt som komplementære 

Det hybride bibliotek indebærer en forskydning af services fra fysisk 

til digital form, samtidig med at folkebibliotekerne strukturelt 

og personalemæssigt har skulle begå sig på et nyt felt. Dette har ført 

mange tiltag med sig og er fokuseret på at optimere formidlingen af 

de fysiske materialer lokalt og nationalt. Web 2.0 er således næsten 

ikke taget i brug og langt de flest brugere forbinder stadig bibliotekerne 

med udlån af bøger. Bibliotekernes brug af nettet er stadig 

koncentreret om ”drive-in-brugerne”, der lettere kan lokalisere materialer 

og undgå de fysiske biblioteker, mens både ”biblioteksentusiasten”, 

på jagt efter ny inspiration og ”arbejdsbien”, på jagt efter 

fagligt ligesindede og uopdagede men relevante materialer, ikke i 

særlig grad kan bruge de nye tiltag. 

11Design

Web 2.0 er næsten ikke taget i brug på bibliotekerne 

og langt de flest brugere forbinder stadig bibliotekerne 

med udlån af bøger 

11Design



side. 35 

Idéer fra den kreative workshop 

...Biblioteket som et relationsrum - ikke kun fysisk men, også digitalt. Her kan biblioteket 

være garant for at forædle og styrke relationer, der i et hyperkomplekst samfund 

er væsentlige i modsætning til svage relationer. 

...Biblioteket som skabelsesrum. På biblioteket skabes bøger, kunst, musik mv. Her er 

biblioteket skaber af disse rammer såsom øvelokaler mv. 

...Biblioteket som stedet der styrker samfundets moderne tendenser. Her kan biblioteket 

sørge for at få mange mennesker med, som eksempelvis Wikipedia. Her kan biblioteket 

arrangere arrangementer, udbyde værktøjer mv. 

...Den digitale platform skal give plads til brugerinput gennem interessefællesskaber, 

primært drevet af brugerne. Dette kan være lige fra interessegrupper på internettet inklusiv 

anmeldelser, blogs, nyhedsbreve, forfatterarrangementer. Her kunne bibliotekets 

personale ligeledes knyttes til de forskellige grupper. 

...Inspireret af Amazon kunne bibliotekerne yderligere komme med input til materialerne, 

såsom anmeldelser, vise hvad andre brugere har lånt, tips til det valgte område 

mv. På denne måde kan det digitale personaliseres. 

11Design

Bibliotekerne har mange forskellige typer brugere og 

en stor del af den samlede befolkning besøger jævnligt 

et bibliotek. 

11Design



side. 37 

4.3 Brugere og ikke-brugere 

Statistik og undersøgelser 

Der er i de senere år opstået en erkendelse af vigtigheden af vidensarbejderes 

tilstedeværelse for en by eller kommunes fremgang og økonomiske 

udvikling. Specielt har Richard Florida med sin behandling 

af ”den kreative klasse” været en fortaler for vidensarbejdernes positive 

afsmitning på det område de bebor og arbejder i. Således betones 

det, at det for de fleste byer vil være af afgørende betydning, at 

man kan tiltrække og fastholde ”den kreative klasse” til området. Denne 

klasse defineres som indeholdende alle typer jobs, der kræver nytænkning 

og kreative løsninger på alle typer problemer. I Danmark 

udgør den kreative klasse ca. 30 % af den samlede befolkning, men 

andelen svinger meget fra kommune til kommune. Gruppen er essentiel 

for et område, fordi den gør det attraktivt for virksomheder at lokalisere 

sig der hvor den attraktive arbejdskraft findes. 

I takt med at Danmark forandres til et videnssamfund vil den 

kreative klasse blive stadigt vigtigere for den økonomiske udvikling. 

For den enkelte by eller kommune er det derfor særdeles vigtigt, at 

blive oplevet som attraktiv af den kreative klasse. Dette sker først 

og fremmest ved, at der findes et rigt og pulserende kulturliv, tolerance 

overfor minoriteter og attraktive jobs. Vigtigheden af disse 

kreative vidensarbejdere er helt aktuel og understregedes for nyligt 

på forsiden af Politiken, hvor problematikken omkring vidensarbejdere 

blev behandlet, idet der blev gjort opmærksom på hvorledes 

danske virksomheder i stor stil efterlyser disse vidensarbejdere 

(”København mangler kloge hoveder”, Politiken 14.04.08). 

Det skal her pointeres, at der ikke findes nogen standardiseret løsning 

til at tiltrække den kreative klasse, hvor mange lægger vægt på 

det originale, partikulære eller overraskende. 

11CityDesigns undersøgelser i en række byer tyder på, at borgernes 

ønsker om kulturelle tilbud er øget væsentligt i de senere 

år og at denne udvikling fortsætter. Her kunne folkebibliotekernes 

rolle i den enkelte kommune være at virke som inspirerende steder, 

der indbyder til horisontudvidelse, nye erkendelser og videnstileg- 

11Design

11Design



side. 39 

nelse. For at dette kan blive virkelighed, er det nødvendigt med fysisk 

inspirerende biblioteker, med en indretning der afspejler bibliotekets 

tilbud på en måde som også de kreative må forventes at 

finde attraktive og som minder om de miljøer de ellers færdes i. 

Det kan således godt være, at bibliotekernes væsentligste ressource 

er immatriel viden, men denne skal formidles i nogle fysiske omgivelser, 

der skal være af en standard, der kan tiltrække den kreative 

klasse. 

Men for at tiltrække nye brugere eller skabe hyppigere besøg, 

må vi først danne os et billede af de nuværende brugere og den tilgængelige 

viden på dette område. 

Som udgangspunkt må man konstatere, at den samlede brug af 

folkebibliotekerne er stor, således at ca. halvdelen af den danske 

befolkning har besøgt et bibliotek inden for et halvt år. De fleste 

private virksomheder ville ikke turde drømme om en så bred kundegruppe. 

Når det er sagt, er det dog en svagt faldende tendens i 

brugen af de fysiske folkebiblioteker og samtidig må det konstateres, 

at brugen af folkebiblioteker varierer stærkt mellem de forskellige 

befolkningsgrupper. 

Ser man på den overordnede brug af folkebibliotekerne, må man 

som udgangspunkt dele den samlede befolkning op i brugere og 

ikke-brugere. Brugere defineres her som personer der besøger et bibliotek 

1 gang pr. halvår eller hyppigere og ikke-brugere defineres som 

dem, der aldrig eller sjældnere end 1 gang pr. halvår besøger et bibliotek. 

I 2004 viste tallene fra Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse, 

at ca. 50 % af den samlede danske befolkning (12 år eller mere) besøgte 

et bibliotek mindst en gang inden for et halvt år. De hyppigere 

brugere udgjorde i 2004 en gruppe på 29 %, der således mindst 

en gang om måneden besøgte et bibliotek. For de hyppige brugere 

blandt børn og unge (7-15 år) var dette tal oppe 39 %. 

Besøgstallene for bibliotekerne er samlet set næsten uændret fra 

1998 til 2004, hvor der dog er en tendens til at gruppen af de mest 

hyppige brugere og gruppen, der aldrig bruger bibliotekerne er faldende. 

Dette fald kompenseres så ved at gruppen af jævnlige brugere 

er steget og af at det elektroniske brug ikke er medregnet. 

Ser man på den samlede voksne befolknings brug af bibliotekernes 

hjemmesider, er der markante forskelle i forhold til besøgstallene 

for de fysiske biblioteker. Det er således bemærkelsesværdigt 

at 79 % af den samlede befolkning i 2004 sjældent eller aldrig benyttede 

bibliotekernes hjemmesider. Man må derfor antage, at der 

findes en brugergruppe på henved 29 %, der hyppigt besøger de 

fysiske biblioteker, men som sjældent eller aldrig benytter bibliotekernes 

hjemmesider. 

Samtidig er brugen af hjemmesiderne helt overvejende fokuseret 

på at søge efter og bestille bøger, foretage genlån og søge oplysninger 

om bibliotekerne. Dette peger på, at hjemmesiderne i deres 

nuværende udformning er stærkt orienterede mod at servicere den 

11Design

Gallup Kompas 

Gallup Kompas 

11Design



side. 41 

instrumentelle ”drive-in-bruger”, som vi vil se nærmere på senere 

i dette afsnit. 

I forhold til udlån, er tendensen ligeledes at det samlede udlån 

er nogenlunde stabilt, men at der finder en forskydning sted, så 

udlånet af bøger falder, mens udlånet af digitale materialer stiger 

tilsvarende. Her skal der også tages højde for den stærkt stigende 

brug af genlån via bibliotek.dk, der regnes med som ordinære udlån, 

men som må siges at ændre udlånsadfærden betragteligt. 

Selvom ca. halvdelen af den danske befolkning således benytter 

bibliotekerne, er der store forskelle i brugen indenfor forskellige 

befolkningsgrupper. 

Her er tendensen overordnet, at der er flere kvinder blandt brugerne 

og at den relative brug af bibliotekerne blandt etniske minoriteter 

er højere end gennemsnitsbefolkningen. Samtidig er det 

markant, at brugen af bibliotekerne falder med befolkningens alder 

og at der således blandt de 16-19-årige er 40 %, der besøger et bibliotek 

mindst en gang om måneden, mens det tilsvarende tal for de 

50-59-årige er 23 %. De unge er således en målgruppe med særlig 

interesse, da det er alt væsentligt at fastholde denne målgruppe i 

brug af biblioteket. 

Ved siden af denne opdeling er det væsentligt at nævne, at indvandrere 

i forhold til danskere er en meget højtfrekventeret brugergruppe 

på biblioteket. Således anvender næsten 70 % af ikkevestlige 

indvandrere biblioteket kvartalvis eller mere hvorimod det 

samme tal for danskere er ca. 50 %. Tallet for vestlige indvandrere 

er lidt over 60 %. 

Anskuer man brugen af bibliotekerne ud fra TNS Gallups kompasanalyse 

viser der sig at være store forskelle i brugen, de forskellige 

befolkningsgrupper imellem. 

Kompasanalysen tager udgangspunkt i en række holdningsbaserede 

spørgsmål og giver indblik i forskellige brugergruppers holdninger, 

værdier og livsstil. 

Den samlede befolkning er som udgangspunkt delt op i 8 forskellige 

segmenter, der hver især er relativt homogene. 

De to diagrammer fra 2007 viser, hvordan de forskellige segmenter 

er repræsenteret blandt henholdsvis dem, der besøger et 

bibliotek minimum halvårligt og dem, der sjældent eller aldrig besøger 

et bibliotek. Affiniteten angiver den relative brug indenfor de 

enkelte grupper og korrigerer altså for gruppernes forskellige størrelser. 

11Design

Drive-in-brugeren 

...Målrettet – så kort tid som muligt 

...Ser biblioteket som opbevaring 

...Indretning og medarbejdere skal være ”effektive” 

Biblioteksentusiasten: 

...Søger ny inspiration og overraskelser – har god tid 

...Ser biblioteket som guldgrube af ukendte oplevelser. 

...Indretning og medarbejdere skal indbyde til ophold og lede til horisontudvidelse 

Arbejdsbien: 

...Fordyber sig i et projekt eller opgave. 

...Ser biblioteket som arbejdsplads og vidensbank 

...Indretning og medarbejdere skal være rolige og guide til relevante materialer 

11Design



side. 43 

Det er tydeligt, at der blandt dem, der besøger bibliotekerne 

min. 1 gang indenfor et halvt år er samme tendens til overrepræsentation 

af de yngre, som ligger nordligt i diagrammerne. Bibliotekernes 

hyppigste brugere skal således overvejende findes blandt de 

moderne-fællesskabsorienterede og i mindre grad de fællesskabsorienterede. 

Ligeledes er der på den modsatte akse en stærkt tendens 

til underrepræsentation af det traditionelle-individorienterede 

segment. 

Den primære brugergruppe, som de moderne-fællesskabsorienterede 

udgør, er kendetegnet ved en række markante fællestræk. 

Gruppen består af overvejende akademikere og mellemlange uddannelser 

og ligger aldersmæssigt på ca. 20-49 år. Gruppen er kendetegnet 

ved at have stærke følelser for samfundet, er hyppige 

kultur-forbrugere og bor overvejende i større byer med en stærk 

overvægt i Københavnsområdet. Gruppen befinder sig på midten 

og til venstre af den politiske akse. 

Man kan ligeledes inddele brugerne af bibliotekerne i nogle 

overordnede grupper, der her delvist tager udgangspunkt i den opdeling, 

der laves i DEFF-rapporten ”Det hybride bibliotek set med 

brugernes øjne”. Her inddeles brugerne i tre grupper: 

Den første idealtype er ”Drive-in-brugeren”, der har et meget instrumentelt 

forhold til sit bibliotek og går målrettet efter bestemte 

materialer, som man ofte har fundet hjemmefra via bibliotekets database. 

Drive-in-brugeren kommer typisk på det fysiske bibliotek ”på 

trods”, og lægger ikke vægt på de fysiske omgivelser, arrangementer 

og lignende, men derimod på en hurtig og effektiv tilgang til materialerne. 

Denne brugergruppe betragter således overvejende biblioteket 

som et arkiv og bibliotekarerne, som hjælpere til at finde det udvalgte 

materiale. 

Den anden gruppe er ”biblioteksentusiaterne”, der kommer på 

biblioteket for at finde ny inspiration og ikke på forhånd har besluttet 

sig for, hvad der skal lånes med hjem. Entusiasten vil således 

være meget interesseret i inspirerende opstillinger og indretning og 

vil gøre brug af bibliotekarerne som til at finde ukendt værker, musik 

og film. Entusiasten er fascineret af de mange muligheder, som 

både bibliotekets samling og netforbindelsen til andre samlinger 

rummer. Biblioteksentusiasten lader sig lede fra den ene post til den 

næste og vil derfor være meget interesseret i forskellige former for 

tematiske koblinger, også i nye og overraskende retninger. 

Entusiasten har samtidig tid til at slå sig ned, hvis omgivelserne 

indbyder til det og vil derfor bidrage til at skabe liv på biblioteket, 

men vil ikke nødvendigvis låne noget med hjem. 

Den tredje gruppe er ”arbejdsbierne”, der bruger biblioteket til 

at arbejde. Gruppen består overvejende af forskellige typer studerende. 

Denne gruppe sætter stor pris på rolige, men inspirerende 

omgivelser og vil samtidig gerne have mulighed for at holde møder 

i mere eller mindre aflukkede områder. Arbejdsbierne sætter stor 

11Design

”Hvad smager vi af? Cola eller hvidvin? Nej, gammel kaffe. Vi har et image fra gamle 

dage, som et sted hvor man er stille og hvor man kan låne bøgerne. Og af at personalet 

ikke er imødekommende ... at det er ældre kvinder med knold i nakken. 

Mine to sønner på 34 kunne aldrig drømme at komme på biblioteket. De synes det 

er dødsygt, men opdagede så vores kursus med web 2.0 og var dybt imponerede. 

Det siger noget om, hvad folk forestiller sig” 

Uddrag fra interviewundersøgelsen 

pris på kompetente bibliotekarer, der kan hjælpe med at finde nyt 

materiale på et på forhånd afgrænset område. Arbejdsbierne bidrager 

til at skabe en stemning af fordybelse på biblioteket og ønsker 

generelt områder med et minimum af støj. 

Ser man på de tilgængelige data om, hvilke grunde folk angiver 

for at komme på biblioteket er den helt overvejende grund at låne 

forskellige materialer (89 %). Denne type funktionelt orienterede 

undersøgelser vil ofte have tendens til at kategorisere folk som ”drive-in-brugere” 

i det de fleste ikke eksplicit vil angive det at finde ny 

inspiration som grund til at komme på biblioteket. Her vil observationer 

af forskellige typer brugere være mere brugbare. Det ville 

også være formålstjenligt med en samlet undersøgelse af sammenhængen 

mellem forskellige tiltag på enkelte biblioteker og det pågældende 

biblioteks besøgstal. 

Den gruppe, der stort set intet vides om i forhold til brug af 

folkebibliotekerne, er gruppen af ”ikke-brugere”. Det er således 

ikke muligt at angive præcise grunde til at denne meget heterogene 

gruppe vælger ikke at komme på biblioteket. Ser man på Kompas-segmenterne 

ville der umiddelbart være noget at komme efter 

på bibliotekerne for både de traditionelle-individ-orienterede (det 

kunne være gør-det-selv-relaterede tilbud eller film-udlån) eller det 

moderne segment (det kunne f.eks. være adgangen til eksterne databaser 

og lignende videnskatedraler), men det virker som om, der 

enten er manglende kendskab eller lyst til folkebibliotekernes tilbud. 

Dette står helt hen i det uvisse, så længe der ikke er lavet en 

undersøgelse af folkebibliotekernes omdømme blandt brugere og 

især ikke-brugere. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de ældre, 

der som udgangspunkt burde have mere tid til biblioteksbesøg, 

ikke i højere grad benytter bibliotekerne, og igen ville en omdømme-analyse 

være meget brugbar i forhold til at tiltrække disse 

ikke-brugere. 

Der er i 11Designs interviewundersøgelse overvejende enighed 

om, at bibliotekernes image opfattes som støvet, men er en antagelse, 

da der samtidig er enighed om, at man næsten intet ved om 

ikke-brugernes motiver til ikke at benytte bibliotekerne. 

11Design



side. 45 


1 

At der iværksættes en undersøgelse af bibliotekernes omdømme blandt 

brugere og ikke-brugere. Denne vil være helt essentiel i forhold til at skabe 

en sammenhængende strategi for formidling, fordi den vil kunne udpege 

områder, hvor der skal iværksættes nye tiltag eller skal kommunikeres bedre 

om allerede eksisterende tilbud. 

2 

At der i indretningen af både de fysiske biblioteker og bibliotekernes 

hjemmesider fokuseres målrettet på at skabe løsninger, der kan tilgodese alle 

de tre overordnede biblioteksbrugergrupper. Særligt skal der lægges fokus på 

at gøre det virtuelle bibliotek mere attraktivt for biblioteksentusiasten og at 

gøre de fysiske biblioteker mere brugbare for ”drive-in-brugeren”. 

11Design

Alene eller sammen med andre af byens tilbud? 

11Design



side. 47 

4.4 Bibliotekets placering 

Det store og det lokale 

Hovedparten af Danmarks godt 500 biblioteker vil også om 20 

år være placeret hvor de er nu. Der vil sandsynligvis værre færre 

biblioteker, fordi Strukturreformen indenfor alle aspekter af den 

offentlig service vil føre til centralisering og fordi store biblioteker 

med omfattende tilbud vil tiltrække en del af det nuværende lokale 

publikum. Men i hovedtræk vil der være biblioteker, der hvor 

de er i dag. 

Det store, omfattende bibliotek 

En række kommuner er bevidste om ”fremtidens bibliotek” som en 

væsentligt del af kommunens attraktion – specielt overfor de borgere, 

som er en vigtig del af kommunens arbejdsstyrke og dermed 

grundlag for de virksomheder, der skal skabe den fremtidige økonomiske 

vækst. Derfor indgår ”et nyt bibliotek/byens hus/aktivitetshus...” 

i flere kommuners Planstrategi 08 og vil i løbet af indeværende 

år sandsynligvis blive en del af kommuneplanerne. Som 

eksempler kan nævnes Svendborg og Vejle. Der er, os bekendt, ingen 

oversigt over kommunernes engagement i nye biblioteker – 

den vil have værdi, fordi der findes gode muligheder for at opbygge 

fælles erfaringer og udnytte synergier på tværs af kommunegrænserne 

når de nye biblioteker planlægges. 

I andre kommuner har man indenfor de senest år færdiggjort 

store nye kulturhuse/kunsthuse/biblioteker som viser vejen for andre. 

Eksempler er Middelfart og Kolding. 

I Espo (Finland) er Sello-biblioteket et stærkt eksempel på hvor- 

11Design

dan et stort bibliotek, placeret midt i et shoppingcenter i et helt nyt boligområde, kan 

have meget stor tiltrækningskraft (ca. 5.000 besøgene pr. dag og konstant stigning i 

udlån). I Seattle og Amsterdam er de nye biblioteker blevet en del af byens attraktion 

ikke alene overfor borgere, men også for turister. 

Der er således en klar tendens hen imod store biblioteker som for uden bibliotekets 

tilbud indeholder en række andre funktioner og som er en del af kommunens eller 

byens tilbud til borgerne. 

De nye biblioteker placeres som hovedregel der hvor der i forvejen kommer mange 

mennesker og der hvor byens gerne ser sit eget centrum. Biblioteket blive dermed et 

vigtigt element i den fremherskende bystrategi, der gå ud på at skabe liv i byen – gerne 

i mange af døgnets timer. De trafik- og parkeringsproblemer som biblioteker med et 

dagligt besøg på gerne over 2.000+ medfører, opvejes rigeligt af de værdier som borgerne 

associerer med et inspirerende sted at komme og et attraktivt byliv. 

Det lokale bibliotek 

Mens det store bibliotek har sin tiltrækning på brugerne fordi de har en opfattelse af, at 

biblioteket kan imødekomme stort set alle behov for viden og underholdning, er det lokale 

biblioteks værdi for borgerne først og fremmest placeringen, som er uafhængig af 

transport og netop i at være det lokale mødested. Nedlæggelse af et lokalbibliotek vurderes 

af de lokale borgere som skadelig på linie med nedlæggelse af en skole og f.eks. 

”Kampen om Åby Bibliotek” viser et engagement som de store biblioteker slet ikke kan 

konkurrere med. 11Design er af den opfattelse at det særligt er funktionen som ”det loka- 

11Design



side. 49 

le mødested” der gør lokalbiblioteket vigtigt for borgerne. Dette synspunkt 

understreges af, at netop den lokale leder opleves som den udslagsgivende 

faktor for et godt og mindre godt bibliotek. Evnen til at 

skabe god stemning og engagerende aktiviteter er udslagsgivende 

(Brovst og Nørrebro nævnes i interviewundersøgelsen som eksempler 

på det gode). I Danmark bygges der i disse år en række nye bysamfund 

af betydelig størrelse (5.000– 10.000 indbyggere – f.eks. Tankefuld 

ved Svendborg, Gammelsø ved Hedehusene og Fuglsang ved 

Herning). Disse samfund er ofte identitetsløse i mange år. 

Et mindre fællessted hvor gratis adgang til viden/underholdning 

og blot det at være sammen, vil være et meget positivt element for en 

god start for de nye områder. Det vil være naturligt at sammenlægge 

sådanne lokale biblioteker med andre relevante borgertilbud som i 

sig selv vil have vanskeligt ved at være bæredygtige (borgerservice, 

nærbutik, cafe, udstillingssted, lægehus). 

Alene eller sammen med andre tilbud? 

lægges i tæt sammenhæng (Harlandslund Vand- og Kulturhus er 

en undtagelse). De fleste byplaner er udarbejdet med adskillelsen 

imellem kultur og idræt/sport for øje. Ofte ser man de to funktioner 

placeret i hver sin ende af byen. Der er imidlertid mindst tre 

gode grunde til at overveje utraditionelle sammenhænge imellem 

tilsyneladende forskelligartede aktiviteter: 

1) det er ofte de samme mennesker der anvender de forskellige 

tilbud. Enten alene eller sammen med familie/venner (f.eks. 

svømmetur, gå til well- eller fitness, låne musik, læse en artikel, 

se en udstilling etc.) 

2) der kan opnås betydelige driftsmæssige fordele (samme indgang, 

fælles café/restaurant, rengøring, vagt, vedligeholdelse, varme) 

3) byliv skabes ved at samle og ikke ved at sprede aktiviteter 

Hovedparten af Danmarks biblioteker er placeret for sig selv – 

uden tanker om at de der bruger et bibliotek ofte også er brugere af 

andre kommunale tilbud. I de senere år er flere biblioteker bygget 

eller er ved at blive tænkt sammen med andre tilbud: 

Biograf, borgerservice, udstilling etc., men der er få grænseoverskridende 

eksempler på, at tilsyneladende forskelligartede tilbud 

11Design

“Bogbussen er et eksempel, men begrænses af sin frekvens i forhold 

til brugernes behov. Som supplement kunne tænkes indlevering 

og/eller afhentning på steder hvor borgerne kommer med 

høj frekvens (f.eks. det lokale supermarked, de lokale posthuse 

der overlever, jernbanestationen).” 

Indlevering og afhentning 

”Drive-in-brugeren” vil måske i noget omfang kunne konverteres til ”biblioteksentusiast”, 

men selv den mest entusiastiske bruger vil ofte være i situationer hvor kontakten 

med biblioteket gerne indskrænker sig til det mindst mulige. Specielt ved afhentning 

og aflevering. I takt med at det lokale bibliotek nedlægges kan brugerens nødvendige 

funktionskontakt lettes betydeligt ved at det lånte kan afhentes og/eller afleveres på 

andre steder. Bogbussen er et eksempel, men begrænses af sin frekvens i forhold til 

brugernes behov. Som supplement kunne tænkes indlevering og/eller afhentning på 

steder hvor borgerne kommer med høj frekvens (f.eks. det lokale supermarked, de lokale 

posthuse der overlever, jernbanestationen). Et sådant system vil betyde, at færre 

af de nuværende brugere kom på biblioteket, men også at en stor del af ikke-brugerne 

blev bekendt med biblioteket. 

11Design



side. 51 


1 

Etablering af en oversigt over kommunernes planer mht. nybygning og større 

ombygning af biblioteker. Formålet et at give gensidig inspiration, samle 

viden, give vejledning i kvalificeret rådgivning 

2 

Samarbejde imellem de biblioteksledere der er i gang med nybygninger/store 

ombygninger 

3 

Udvikling af en model for det ”lille lokale bibliotek”, der sammen med andre 

funktioner kan være med til at understøtte identiteten og skabe sammenhold 

i fortrinsvist nye store bebyggelser (2.000 boliger plus) 

4 

Undersøge alternative afleverings/indleverings muligheder 

11Design

“But I think that 

subsequently 

certain libraries 

were created 

whose aim was 

that books should 

not be read, but 

concealed.” 

Umberto Eco 

11Design



side. 53 

4.5 Arkitekturen 

Rum og indhold 

Den gamle og den nye arkitektur 

De fleste af de godt 500 biblioteker, vi har i Danmark i dag, vil også være der om 20 år. 

Nogle vil være sammenlagt og centraliserede, men i hovedtræk vil der være et bibliotek 

der, hvor der ligger et i dag. En stor del af disse bygninger vil forblive i den eksisterende 

bygningsmasse. Nogle vil være nye bygninger, hvor biblioteksvirksomheden blot vil udgøre 

en af flere funktioner. 

11Design

11Design



side. 55 

Vi har i Danmark haft en rigtig god arkitekturtradition 

når det gælder offentlige bygninger herunder biblioteker. 

Denne gode tradition skal vi bygge videre på, udvide, tilføje 

og renovere. Dette skal vi gøre for at få de gamle bygninger 

op til en moderne standard, der kan rumme de krav, der vil 

blive stillet til biblioteket i fremtiden. 

Der findes i dag allerede gode eksempler på renoveringer og tilbygninger til eksisterende 

biblioteker, bla. stadsbiblioteket i Malmø, biblioteket i Stege og den kommende udvidelse 

af Gunnar Asplunds hovedbibliotek i Stockholm, der har dannet skole for mange af de 

nye biblioteker, bl.a. for biblioteket på Solbjerg Plads. Hertil skal vi så lægge de mange nye 

biblioteker, der skal bygges og sørge for, at de bliver indrettet optimalt til fremtiden, enten 

som selvstændigt hus eller som en del af et kulturelt centrum. 

11Design

11Design



side. 57 

Det urbane rum - det 3. sted 

Fremtidens bibliotek skal være byens trækpunkt og 

centrum, det sted hvor man naturligt søger hen for at få 

viden, oplevelser og møde andre mennesker. 

Arkitekturen, indretningen og indholdet kan være med til at skabe oplevelsen. Biblioteket 

skal være et hus, som man er stolt af i byen og som folk kommer til udefra for 

at se og opleve. Et centralt beliggende hus i byens centrum, i nærheden af offentlige 

transportmidler eller i nærheden af et pulserende center. 

De fleste eksisterende biblioteksbygninger vil blive liggende, hvor de ligger i dag. De 

er oftest gemt lidt af vejen og med ingen eller ringe henvisnings- og infoskiltning. Disse 

bygninger skal ”fremkaldes”, have ny identitet, renoveres og nyindrettes således at de kan 

gå ind i den nye tid og danne ramme om byens liv. 

11Design

11Design



side. 59 

Den ikonografiske arkitektur 

Biblioteket skal være et hus med en klar og let genkendelig identitet 

enten som en del af et arkitektonisk udtryk som f.eks. SMC Alsop, 

Peckhams Library, New Media Center London, OMA, Seattle Central 

Library, Seattle Library, Toyo Ito, Mediatheque i Sendai, Milyagi i Japan 

eller Richard Rogers Dana Center med tekster på facaden af Oliver 

Wingate i London. Herhjemme er også Middelfart et nyt spektakulært 

bibliotek. Alle er de bygninger, som udstråler en stærk ikonografisk 

arkitektur og som signalerer til omverdenen, at den her bygning 

indeholder noget specielt og inviterer indenfor. Også den eksisterende 

bygningsmasse kan gøres spektakulær og tiltrækkende ved at lukke 

facaden op og markerer en stærk identitet på husets facader og 

fremhæver husets særpræg. 

11Design

Arkitekturen – indholdet og tankegangen 

Flot og spektakulær arkitektur gør det ikke alene – indholdet skal 

afspejles i arkitekturen og indretningen. Det er ikke alene de fysiske 

rammer, der sætter dagsordenen – det er også husets indhold og 

sjæl. Desværre er det ikke tilfældet i nogle af de nye arkitektonisk 

flotte huse, hvor man har koncentreret sig for meget om arkitekturen 

og for lidt om indholdet. Det kan sammenlignes med mange 

af de nye tyske kunstmuseer, som alle er arkitektoniske mesterværker, 

blot er indholdet næsten det samme. Til gengæld er Library 10 

i Hensinki et meget godt eksempel på, hvorledes man i et grimt kedeligt 

hus med for lidt plads har formået at nytænke og få en stor 

kreds af brugere ind i biblioteket. Man har her vendt det hele på 

hovedet og tænkt anderledes og samtidig indrettet sig for meget få 

penge med et ganske interessant resultat. 

Det er fascinationen af alt det man endnu 

har til gode at opleve, der skal friste 

- tanken om alle de bøger, man ikke 

har læst, det digt man ikke har skrevet, 

de film man ikke har set, den musik 

man ikke har hørt, den sang man ikke 

har sunget, de mennesker man ikke har 

mødt - de samtaler man ikke har ført. 

11Design



side. 61 

Biblioteket skal være del af byens sociale rum, hvor man frit kan færdes en stor del 

af døgnets timer i et åbent, venligt og inspirerende miljø. Et hus som stemmer sindet 

til at åbne sig, modtage og kommunikere. Et hus, hvor den virtuelle verden spiller en 

lige så vigtig rolle som den fysiske. Et hus, der afspejler hvad der rører sig i samfundet 

udenfor og giver plads til subkulturen. Byens samlingssted, som et åbent hus med 

plads til alle generationer og hudfarver. Et hus med plads til fordybelse og aktivitet 

indenfor de samme rammer og med skiftende aktiviteter i døgnets forløb. Et hus der 

summer af mennesker og lyd. Man skal gøre op med det institutionelle udtryk og atmosfære 

en gang for alle. Dørene skal åbnes og byens liv skal lukkes ind. Man skal være 

”til tjeneste” for brugerne. Biblioteket skal være borgernes 3. sted i harmonisk sammenhæng 

med hjem og arbejdsplads. 

11Design

11Design



side. 63 

4.6 Indretningen 

Fremtidens bibliotek 

Indretning og indhold 

De kendte elementer i biblioteksindretningen skal udvides med tilbud 

som, set ud fra en brugerbetragtning, findes naturlige på samme 

sted eller i tæt nærhed til biblioteket, f.eks. i samme bygning, som en 

del af et center. Vurderingen af, hvad der skal være, skal tage udgangspunkt 

i brugernes behov ud fra en vurdering af komplementaritet, 

forstået sådan at brugerne ser de nye tilbud som en naturlig forlængelse 

af bibliotekets grundlæggende ydelser. 

Biblioteket skal være et hus med alle de teknologiske installationer, 

der kan være med til at skabe fremtiden. Et hus med 

indbygget fleksibilitet, der gør det muligt at ændre på indretningen 

uden store omrokeringer. Et hus, hvor caféen indtager 

en central plads med adgang til de omkringliggende 

faciliteter og med multifunktionelle butiksmiljøer med mulighed 

for windowshopping. Et hus med en boglade og en itshop. 

Et hus med plads til at eksponere det sidste nye – til 

fælles arrangementer, mødelokaler, grupperum, studie rum, 

lydstudier, stille rum og en scene. 

11Design

11Design



side. 65 

Et hus, hvor indretningen er med til at forandre personalets adfærd, hvor skrankerne 

er brudt ned og hver medarbejder i stedet har sin egen lille mobile arbejdsstation, 

der kan tages med der, hvor der er brug for den og kunderne befinder sig, og hvor man 

kan sætte sig ned overalt i biblioteket og være ” til tjeneste”. 

Selvfølgelig drømmer de fleste om et nyt funklende hus med et unikt arkitektonisk 

formsprog og lækker indretning med plads til mange aktiviteter. Dette er dog ikke 

nødvendigvis en forudsætning for at få biblioteket til at fungere optimalt. Også i den 

eksisterende bygningsmasse kan der skabes rum og aktiviteter, der kan fungere som 

byens træfpunkt og giver brugerne aktive oplevelser. For at opnå dette skal det hele 

vendes på hovedet. 

Der skal prioriteres og tænkes anderledes. Det anderledes kræver eventuelt en udvidelse 

af huset, at man bytter rundt på funktioner og at der skabes plads til nye aktiviteter 

ved at nedprioritere andre. 

Der skal sjæl ind i huset og indretningen. Det lokale særpræg skal udnyttes og fremhæves. Den 

subkultur, som eksisterer ude i byen skal lukkes ind på biblioteket. Biblioteket skal være med 

til at skabe subkulturen og danne grundlag for nye og anderledes aktiviteter. Biblioteket skal 

styrke det, der sker ude i verden lige nu omkring en fælles informationsplatform, der skal være 

med til at styrke fællesskabet og tilhørsforholdet til stedet – anslå stedets ånd. 

Stilarter skal blandes og understreges. Indretningen skal være indbydende og imødekommende. 

Det er ikke nødvendigvis de sidste nye møbler, der skal til for at få kunderne 

til at føle sig tilpas, det er nærmere den sjæl og atmosfære huset og rummene udstråler, 

der gør det. Møblerne kan for den sags skyld være brugte møbler, blot de indgår naturligt 

i de scenarier, der anslår stemningen og genererer oplevelser. 

11Design

Et besøg i fremtidens bibliotek 

Hvad oplever vi, når vi nærmer os et bibliotek i en nær fremtid? Facaden 

signalerer umiskendeligt, at det her er biblioteket i form 

af klar skiltning, en visuel dekoration, skiltning af hvad der foregår 

lige nu og med et synligt og åbent indgangsparti. Indenfor 

er der et område, der er åbent ud over bibliotekets almindelige 

åbningstid og hvor man skaffer sig adgang til med sit 

bibliotekskort. Her kan man aflevere bøger i automaten, bestille 

nye bøger, søge informationer, læse sine aviser og magasiner 

og møde andre mennesker. Alt herinde er selvbetjening. 

I tilknytning til dette rum og med adgang herfra ligger husets café 

centralt placeret, hvor man sidder og nyder sine drikkevarer og spiser 

sin mad mens man læser eller er på nettet. Det er ikke nogen til- 

11Design



side. 67 

fældig café med lidt borde og stole. Nej, det er den bedste kvalitet i 

alt indhold, mad, drikkevarer, inventar og netadgang. For at legitimere, 

at man sidder der i mange timer og kun drikker en kop kaffe, sælges 

der kaffe/the/vand pr. tidsinterval, f.eks. 1 time a 20 kr, 2 timer a 40 

kr og så videre. Caféen er et sted, der alene på grund af sin høje kvalitet 

tiltrækker byens borgere og det er her biblioteket afholder arrangementer. 

Fra caféen er der direkte adgang til bibliotekets øvrige 

aktiviteter og omvendt indenfor bibliotekets normale åbningstider. 

Når man bevæger sig videre ind i biblioteket tiltrækkes man af 

den summende lyd af mange mennesker, der blander sig med 

lyden af musik. En venlig smilende ”uniformeret” medarbejder 

kommer en i møde, hun har sin lille mobile arbejdsstation 

stående ved siden af sig og er parat til at guide rundt i bygningen og 

hjælpe med at finde det man søger og svare på spørgsmål. Man 

fristes af det nyeste tilbud, som er centralt placeret i rummet, hvor 

man kan læse de seneste anmeldelser og hvor man har mulighed 

for at købe de aktuelle nyheder i bogladen, hvor der er plads til 

at man kan sidde og bladre i bøgerne og lytte til musikken. I gallerihjørnet 

er der en udstilling af en eller flere lokale kunstnere og på 

scenen vil der senere på dagen afholdes et musik og poesi-arrangement 

hvor der serveres en let forfriskning fra caféen. Der er en 

let og overskuelig skiltning, der viser hen til de forskellige afdelinger 

og aktiviteter. I biblioteksrummet er bøger og musik inddelt i 

emner og kun de mest aktuelle bøger og musik er placeret omkring 

siddearrangementer som varierer i stil, alt efter hvilket emne det er. 

Resten er placeret i arkivet, hvor man kan gå hen og fordybe sig i et 

emne og studere i fred og ro. Studierummet er optaget af studerende, 

der læser til eksamen eller skriver speciale. I lydstudiet er 

gang i en optagelse af en ny cd med et af de lokale bands og når cd’en 

er færdig vil den blive udstillet og solgt fra bogladen. I stille-rummet 

sidder der en forfatterspire og skriver på sin bog som bogladen vil udstille 

og sælge når den er færdig. 

Mødelokalet/konferencerummet er udlejet til den lokale erhvervsforening. 

I børneafdelingen er der et storytelling-arrangement 

for børnehavebørnene, i dag foregår det på somalisk. Overalt er 

der placeret bærbare computere på små mobile borde, som 

kan flyttes derhen, hvor man har brug for det eller man kan sætte sig 

ved de stationære computerpladser i it-rummet, hvortil er knyttet 

en it-supportshop, der kan hjælpe dig med it-vanskeligheder og 

repare din computer i hele åbningstiden. I weekenden afholdes der 

særlige arrangementer, en koncert eller en forfatteraften, som 

kræver at der skal være plads til mange mennesker. Derfor er det meste 

af inventaret mobilt og det kan flyttes rundt uden det store 

besvær. Bibliotekets centrale rum er omdannet til en scene med 

plads til mange tilhørere. Der er åbent i caféen og lukket af til bibliotekets 

øvrige aktivitetsrum og efter forestillingen kan man trække ud 

på pladsen foran og diskutere videre. Om natten står biblioteket og 

lyser svagt - et vartegn for byen. 

11Design

Apple case 

I det følgende beskrives Apples særlige kundepolitik, hvor en bred vifte af 

tiltag kombineres for at kunden oplever den bedst mulige service. Apple 

er valgt som en metafor fordi virksomheden er 100 % indrettet ud fra brugernes 

behov. Samtidig er Apples produkter hele tiden i fokus og derved 

anvendes de og gøres interessante. Resultatet af dette er, at man har formået 

at tiltrække en meget stor brugergruppe til et felt med et ofte kompliceret 

indhold. De følgende observationer bygger på skriftligt materiale fra 

Apple samt besøg i de tre Apple-stores i New York. 

Personalet og den fysiske Apple store 

Når man som bruger/kunde i Apple træder ind i butikken, bliver man straks 

budt velkommen af en Apple-medarbejder i meget synlig Apple ”uniform”, bestående 

af Apple t-shirt samt enten en i-pod om halsen eller et udstyr om halsen, der kan 

bruges til at klare betaling for kunden direkte på stedet. 

Butikkernes fysiske fremtræden kan ses som en blanding mellem en meget synlig 

butik, der samtidig er inkorporeret i det lokale miljø. 

Personalet i butikkerne er meget synlige og henvender sig ofte til kunden for at 

hjælpe mv. Ydermere er personalet til stede ude på gulvet i meget synligt og stort 

antal. 

De ansattes beklædning passer til deres funktion, symboliseret ved forskellige 

farver i beklædning; Såkaldte specialister er placeret på gulvet, der hjælper med at 

finde det man har brug for. Trainers er ligeledes placeret på gulvet, og laver workshops 

og hjælper med alt fra at podcaste til at lave fotoalbum. Desuden er der personalet 

bag Genious-baren, der kan hjælpe med råd, reparation og vejledning til 

alle Apple-produkter. 

To af butikkerne har åbent henholdsvis 9 til 24 eller 9 til 21 mandag til lørdag, 

samt søndag 9 til 19. Flagskibsbutikken på Fifth Avenue har altid åbent. 

Kundeservice og kontakt 

På alle opstillede mac-computere og i-phones mv. er der gratis internet der anvendes 

flittigt af brugerne. Ydermere har Apple i butikkerne en lang række initiativer 

der er rettet mod kunderne: 

...Genious bar/hjælpedisk/supportbar: Her kan kunden få hjælp til alt med 

macproduktet. 

...Personlig rådgivning: I butikken og via nettet kan der bestilles tid til personlig 

rådgivning eller personlig shopping; hjælp til hvad ens personlige behov er. 

...ProCare. Her får man sat sin mac op fra starten, sammen med sin personlige 

rådgiver. Herefter kan man få serviceret sin mac fra dag-til-dag i Genious 

baren hvis nødvendigt og være opdateret med nylige opgraderinger til 

produktet mv. Det koster 99$ pr. år at være tilmeldt. 

...One-to-one training: Her kan man sammen med en personlig træner 

gennemgå forskellige træningssessions. Aftalerne kan bookes online. 

Eksempler på undervisning: fra pc til mac, lav dit eget website, start et 

projekt 

... Daglige workshops: Lær at tage billeder, lær at lave præsentationer, lær at 

podcaste, lær at bruge din mac osv. 

...Business days: Fremvisning og hjælp i brug af Apples programmer, eller 

prolabs der fx er kurser tilrettelagt for aspirerende kreative professionelle 

...Events: Foredrag i butikkerne med filminstruktører mv., konkurrencer i 

computerspil, hvor Apple produkter selvfølgelig anvendes til fremvisning osv. 

...Betalingsservice: Tjek nemt ud med kreditkort der hvor du står med varen i 

butikken, og få enten kvittering tilsendt pr. mail eller med det samme i 

butikken, hvorefter du forlader butikken med varen i din egen Apple rygsæk 

11Design



side. 69 


1 

2 

3 

4 

5 

6 

At der laves en brugerundersøgelse, som skal afdække brugerens adfærd og 

ønsker til fremtidens bibliotek. 

At der udarbejdes en rapport, hvor man i detaljer undersøger hvilke 

biblioteker og andre kulturinstitutioner, der peger fremad i arkitektur, 

indhold og indretning med eksemplificering af aktiviteter, funktionalitet, 

ergonomi, mobilitet, flexibilitet, visuelle identitet og teknologi, som sammen 

med brugerundersøgelsen skal danne grundlag for indretning af fremtidens 

bibliotek. 

At der på grundlag af rapporten udarbejdes et idékatalog, der i tekst, 

tegninger og billeder skildrer, hvorledes man i eksempler indretter fremtidens 

bibliotek. Indholdet skal redegøre for bygningens visuelle identitet, hvor 

medarbejderne ses som del af den visuelle identitet. Herudover beskrives 

dels områdeaktiviteter og dels indretningseksempler med fokus på stil, 

funktionalitet, ergonomi, mobilitet, fleksibilitet, integration af teknologi, 

inventar eksempler samt visualiserer dialogen mellem bibliotek og bruger. 

At der udarbejdes en rapport over eksisterende, nye og biblioteker under 

udvikling i Danmark med anbefalinger til, hvad der kan gøres i udvalgte 

eksempler: Et lille lokalt bibliotek, et stort regionalt bibliotek og eksempler 

på, hvor biblioteket fysisk og virtuelt skal være tilstede udenfor biblioteket. 

At der udskrives en arkitektkonkurrence om fremtidens bibliotek med 

udgangspunkt i idekataloget og eksemplerne : 

a. Et nyt bibliotek b. Renovering af et eksisterende bibliotek 

Undersøgelse af hvilke funktioner/tilbud som - ud fra en brugerbetragtning 

- kan komplementere de nuværende (café, bogkøb,IT-support, borgerservice, 

turisme...) 

11Design

”Der Kunde ist König”. Medarbejdernes adfærd har stor betydning 

for brugernes oplevelse. 

11Design



side. 71 


Mission og service 

11Design opfatter ledelse som det væsentligste strategiske redskab 

for en virksomheds udvikling. I overensstemmelse med professor 

Dr. Econ Erik Johnsen har strategisk ledelse til formål at skabe, vedligeholde, 

udvikle eller afvikle virksomhedens eksistens. “Virksomheden” 

er i nærværende tilfælde biblioteket. Den vigtigste grund til 

at biblioteket eksisterer er, at det har en mening og vedbliver med 

at have en mening – i ledelsesmæssig sammenhæng kaldet en mission. 

Man kan også spørge: Hvorfor eksisterer bibliotekerne og hvad 

er deres eksistensberettigelse. 

I det almindelige strategiske sprogbrug, vil man spørge: 

Strategisk ledelse af bibliotekerne kræver med andre ord: 

...en betydelig grad af enighed, lyst og magt til at lede blandt de 

der skal drive frem mod fælles mål 

...en evne til at vinde andre for sine synspunkter 

...evne og vilje til at fastholde, således at bibliotekerne udvikler 

sig i en ønsket retning. 

I den analyse som 11Design har udført tyder meget på at der er betydeligt 

uklarhed på alle disse punkter: 

...Hvem er bibliotekerne, hvilke komponenter konstituerer 

den, eller hvem er ”vi”? 

...Hvad er bibliotekernes eksistensberettigelse, mission eller 

raison d’être? 

...Hvem er bibliotekerne på længere sigt med hvilken mission? 

...Hvilken strategi skal bibliotekerne realisere for at vedblive 

med at kunne eksistere? 

...Den overordnede (politiske) ledelse er fordelt på flere betydningsfulde 

aktører (Kulturministeriet, kommunen, KL, SBM, 

biblioteksledere, bibliotekarer...), som ikke altid trækker i 

samme retning. 

...Den lokale ledelse er ofte mere præget af et ”fagligt miljø” 

hvor alt er til daglig diskussion end egentlig retningsvisende 

ledelse. Det kan skyldes at “værdibaseret ledelse” med intern 

fokus har overskygget “strategisk serviceorienteret ledelse”. 

11Design

Begge dele smitter af på det personale som brugerne møder, sådan 

at personalet, i betydelig grad, selv definerer deres roller og adfærd 

på en måde som kun i mindre grad har relation til brugerne. 

11Design opfatter personalets adfærd som en væsentlig, måske 

den væsentligste, barriere i forhold til at flytte bibliotekerne fra at 

være orienteret imod ydelserne til at være orienteret imod brugerne. 

Det er en problemstilling som i mange år har været erkendt og drøftet 

i biblioteksverdenen uden at der er sket noget væsentligt - især når 

man ser på den serviceudvikling som specielt kommercielle rådgivere 

og detailhandlen har gennemgået i de seneste 10-20 år. 

Analyser og 11Designs egne oplevelser giver god grund til at 

respektere medarbejdernes egenskaber på det traditionelle bibliotekskompetenceområde, 

men også grund til at antage, at uden en 

ændring af ledelsens og personalets adfærd, kan der næppe forventes 

væsentlige ændringer i brugernes og ikke-brugernes oplevelse 

af bibliotekerne – uanset hvorledes nye biblioteker bygges og indrettes 

- som det sted hvor man har lyst til at søge hen for at opnå 

viden, få inspiration eller opleve nye netværk. At det kan lade sig 

gøre er der imidlertid gode eksempler på (f.eks. ”musikbiblioteket 

10” i Helsingfors). 

At udvikle en virksomhed fra at være tilbudsorienteret til at være 

brugerorienteret er en lang og vanskelig proces. I kommercielle virksomheder 

kan det tage adskillige år før forskellen er en reel ændring 

af adfærd og nogle når det aldrig før det er for sent. 11Design finder 

imidlertid at dette punkt er så centralt for hele formidlingsproblematikken, 

at udvikling af biblioteksorganisationen bør prioriteres over alt 

andet. At indlede større markedsføringskampagner med det formål at 

få nye brugere i tale vil i den nuværende situation kun give bagslag, 

fordi de nye brugere blot vil få bekræftet deres gamle opfattelse af 

biblioteket; skranker, personale der ikke kommer i møde med mindre 

de bliver spurgt, indretninger som kræver specialviden for at forstå 

(også på helt nye biblioteker) – en institutionel stemning der fortæller 

at ”dette er for de der ved hvordan”. 

Biblioteksledelsen og medarbejdere er bevidst om udfordringen. 

Der findes kurser der har til formål at ændre holdning og adfærd og 

i den netop gennemførte Lederundersøgelse 2007 (Professor Ole 

Pors) er der tydelige tegn på en gryende erkendelse. Det er imidlertid 

11Designs opfattelse at der er langt imellem forståelse og 

konsekvent handling og at der skal sættes betydelige ressourcer ind 

på at ændre holdning og adfærd, således at den kommer i overensstemmelse 

med brugere og ikke-brugeres behov og forventninger. 

En meget stor del af ledelse og medarbejdere er 55 år+. (Vi er 

ikke i besiddelse af de nøjagtige data). Utallige undersøgelser peger 

på, at det er vanskeligt at ændre holdning/adfærd hos netop denne 

gruppe. I forandringsprocessen vil det derfor være nødvendigt, 

at blande de ældre med nye medarbejdere – gerne med kundeservice 

som deres kernekompetence. Det vil sandsynligvis være lettere 

at oplære unge medarbejdere med servicekompetence i biblioteksfærdigheder, 

end at lære ældre medarbejdere med bibliotekskompetence 

at yde kundeservice. En blanding imellem kompetencerne, 

som f.eks. hos Apple eller Bibliotek 10 vil være en farbar vej. 

Kvalificeret tilgang til faget og en uddannelse der lægger vægt 

på serviceorienteret adfærd, bliver i den nuværende situation helt 

afgørende for bibliotekernes fremtid. Derfor er afmatningen i tilgangen 

et centralt problem, som rækker langt ud over Biblioteksskolen. 

11Design



side. 73 


1 

At der udarbejdes en strategi for ledelses- og medarbejderudvikling i hele 

bibliotekssektoren. Hermed menes at alle aktiviteter der kan bryde med det 

nuværende mønster og gøre holdning og adfærd hos personalet vendt imod 

brugerne, skal fremmes. Som eksempler kan nævnes: 

• Ansættelse af personer som har erfaring i serviceorienteret kundebetjening 

• Ansættelse af personer der matcher kundernes niveau/ønsker/behov/viden 

• Ad hoc kurser og kursusforløb udvides med coaching over en lang periode. Her er der tale om 

“serviceledelse” som er fokuseret på at ændre adfærd hos ledelse og medarbejdere. Der er mere 

tale om “træning” end om teori - ca 70% af kursusindhold skal være træning. Der indledes med 

kurser for ledelsen (en dag er godt, to dage rigtig godt) og ledelsen inddrages selv i det videre 

kursusforløb som trænere overfor medarbejderne. Der skal lægges vægt på, at det der siges også 

forstås og målene om ændret adfærd indarbejdes i de årlige medarbejdersamtaler og lægger 

grund for karriereudviklingen. Ledelsen forpligtes i det hele taget til at give medarbejderne 

feedback som en del af udviklingen 

•Omlægning af uddannelse, således at der lægges vægt på brugerorienteret adfærd 

2 

3 

4 

Evaluering og belønning i forhold til brugerorienterede mål 

Erfa-grupper hvor erfaringer kan spredes 

Oprettelse af ”brugerråd” omkring hver enkelt bibliotek og evaluering også 

fra ikke-brugere eller sjældne brugere 

•Konstant dialog med brugere. 

5 

Jævnlige undersøgelser af tilfredshed i forhold til opsatte mål 

11Design

“Ledelsens og medarbejderes roller, holdning og adfærd er i 

særklasse bibliotekets vigtigste kommunikation med omverdenen. 

Den kan sammenlignes med at ca. 75% af bankernes kunder nævner 

medarbejderne som årsag til deres tilfreds- eller utilfredshed. ” 

11Design



side. 75 

4.7 Den interne kommunikation 


Bibliotekernes interne kommunikation virker institutionel og uplanlagt - tænkt og gennemført 

ud fra afsender og ikke ud fra modtagersynspunkt. Den interne kommunikation 

er med til at cementere indtrykket af biblioteket som ”en offentlig institution” og 

ikke som et glædesfyldt sted hvor oplevelserne venter. Det første som den besøgende 

ofte ser, er de store og klodset designede maskiner til indlæsning samt skrankerne hvor 

personalet er bøjet over skærmene. 

11Design

Medarbejderne på hovedbiblioteket i 

Amsterdam har fået designet en jakke, 

der skaber synlighed. 

Skiltningen på folkebibliotekerne er overvejende 

baseret på rubriceringssystemet. 

Ledelsens og medarbejderes roller, holdning og adfærd er i særklasse bibliotekets 

vigtigste kommunikation med omverdenen. Den kan sammenlignes med at ca. 75% af 

bankernes kunder nævner medarbejderne som årsag til deres tilfreds- eller utilfredshed. 

Situationen i bibliotekerne er beskrevet ovenfor i afsnit 4.7. Den der ønsker et mere 

dybdegående og nuanceret indtryk kan med fordel læse Interviewanalysen og Kreativ 

workshop referatet, der findes på SBM’s hjemmeside. 

Personalets synlighed og brugernes mulighed for at identificere personalet er en væsentlig 

del af den interne kommunikation. Bibliotekernes personale er i dag ikke identificerbart 

og den der søger oplysninger må henvende sig i en skranke for at opsøge personalet. 

Hvis personalets rolle skal ændres fra at være passiv vejledende til aktiv servicerende 

og inspirerende, vil det være nødvendigt at personalet let kan identificeres. Det kan ske 

ved et veldesignet klædningsstykke (jakke, vest, skjorte...) - som det f.eks. er tilfældet i 

Amsterdam. Det vil samtidig give personalet øjeblikkelig og synlig autoritet. 

11Design vil her gentage, at medarbejderne opfattes som meget veluddannede, vidende 

og hjælpsomme - men på opfordring. Medarbejderne har ikke et naturligt forhold 

til at optræde imødekommende, åbne, aktivt hjælpende, opsøgende, inspirerende, og anses, 

specielt i forhold til nye brugere, som en barriere. 

Den upersonlige kommunikation i biblioteket (vejvisning, brochurer, opslag mv.) er 

meget langt fra den kommunikation, der anvendes af kommercielle virksomheder med 

brugerfokus. Vejvisningen imellem reolerne er ofte baseret på et nummersystem, som 

det kræver indsigt for at afkode – nogle biblioteker har mere beskrivende vejledning, 

men ofte prioriteres arkitektens krav om æstetik betydeligt højere end brugernes behov 

for let at kunne finde rundt imellem ”varerne”. 

Opslag om særlige tilbud, arrangementer, lukketider m.v. er ofte udformet i et primitivt 

design. Tavlerne er overfyldte med information og ikke altid ajourførte. Der mangler 

relevante oplysninger som f.eks. aktuelle anmeldelser, priser til forfattere etc. 

De småbrochurer som biblioteket lægger frem giver indtryk af, at ”hjemmegjort er 

godt”, selvom det i dag – for de samme omkostninger – er muligt at udarbejde informationsmateriale 

på niveau med private virksomheder. 

11Design



side. 77 

Materialets index er logisk for den der kender systemet, men er udtænkt i en tid hvor 

bibliotek var ensbetydende med bøger. Det betyder at temaer som f.eks. en historisk person 

belyst igennem faglitteratur, skønlitteratur, poesi, film og musik ikke eksisterer, selvom det 

at vise hele viften af tilbud kan være meget inspirerende og kan få en person, der udelukkende 

er interesseret i en vinkel, til at lade sig inspirere af flere. Det sker ikke ved temaudstillinger 

alene, men i et aktivt samspil imellem medarbejder og de fysiske og netbaserede 

tilbud. 

Åbningstider er den stærkeste måde at kommunikere tilgængelighed. Et bibliotek skal være 

tilgængeligt når mennesker har mulighed for at komme der. Det, at biblioteket som minimum 

skal holde åbent som den omgivende detailhandel og museer, hvor åbning lørdag/søndag er 

en selvfølge og hvor aftenåbning er stærkt på vej ind – foreløbig med en aften pr. uge. Påsken i 

år er et godt eksempel på hvorledes åbningstiderne er ude af trit med brugerne: De fleste biblioteker 

har lukket i påsken, hvor brugerne har tid og hvor ikke-brugerne måske har lyst til at 

prøve. 

Hele bibliotekets areal behøver ikke at være åbent på samme tid. Det kan i forskellige 

sektioner tilpasses efterspørgslen. I Bibliotek 10, Helsingfors, er et lille rum på omkring 40 

m2 åbent fra 0800 – 1000. Her kan man indlevere bøger, læse avis, checke sin mail og få dagens 

første kop kaffe. 

Bibliotekerne holder som regel lukket, 

når brugerne har fri fri eller i ferierne. 

11Design

“Åbningstider er den stærkeste måde at kommunikere tilgængelighed. 

Et bibliotek skal være tilgængeligt når mennesker har mulighed for at 

komme der.” 

11Design



side. 79 


1 

2 

3 

4 

5 

At alt hvad der kommunikerer brugervenlighed og stemning indrettes sådan 

at det er på niveau med andre brugerorienterede virksomheder. Dette er 

nærmere beskrevet i afsnit om indr etning (4.6) 

At personalet gøres let identificerbart f.eks. ved et veldesignet 

klædningsstykke 

At skiltning gøres tydelig og vejledende og at den gennemføres i dialog med 

brugerne 

At index og mediekategorisystemet består, men at det anvendes langt mere 

fleksibelt til temaudstillinger som inddrager personalet aktivt 

At åbningstider tilpasses brugernes behov (biblioteket skal være åbent når vi 

har tid til at komme – også de der arbejder!) 

11Design

“Alle i og omkring bibliotekerne er enige om, at markedsføring 

er bibliotekernes svageste punkt og at den manglende 

viden om bibliotekernes ydelser, som deles af ca. 

halvdelen af befolkningen, er en afgørende barriere for at 

udvidelse af brugerkredsen.” 

Mange store og velkendte brands gør noget særligt ud af 

synligheden i byen. 

11Design



side. 81 

4.9 Den eksterne kommunikation 

Branding og markedsføring 

Alle i og omkring bibliotekerne er enige om, at markedsføring er bibliotekernes svageste 

punkt og at den manglende viden om bibliotekernes ydelser, som deles af ca. halvdelen 

af befolkningen, er en afgørende barriere for at udvidelse af brugerkredsen. Men 

derfra og til at bibliotekerne gennemfører egentlig målrettet markedsføring er der et 

langt stykke. Den måde som de totale økonomiske midler budgetteres på, levner ikke 

reelle muligheder for, at hvert af Danmarks godt 500 biblioteker gennemfører aktiv 

markedsføring overfor sine målgrupper, lige så lidt som at de enkelte biblioteker ikke 

besidder eller har udsigt til at skaffe sig den kompetence som professionel markedsføring 

kræver. 

11Design

Bibliotekets skiltning bliver ofte meget 

kommunal. 

En pylon kan gøre opmærksom på ”skjulte 

biblioteker”. Her pylon for ”De grønne cykelruter” 

i København. 

Synlighed og skiltning 

Synlighed og kendskab til et let forklarligt og fængende budskab er grundpillen i al markedsføring. 

11Design finder at netop bibliotekernes usynlighed i det lokale miljø er en 

barriere af stor betydning for ikke-brugerne, uanset om de er fra byen, kommunen eller 

turister fra Danmark eller fra udlandet. Afstandsskiltning til biblioteket (500 meter eller 

mere) i eller udenfor en by findes stort set ikke. I langt de fleste tilfælde skal man stå lige 

foran biblioteket for at vide hvor det er. I samme byer findes intensiv skiltning til politi, 

rådhus og kulturelle seværdigheder, men ikke til biblioteket - på trods af at bibliotekets 

daglige målgrupper er langt større. 

Afstandsskiltning tjener to formål: Den viser vejen, men den anerkender samtidig at 

det sted som annonceres på skiltet er noget der er værd at gå efter – noget som man gerne 

vil vise frem. En aktiv skiltning vil ikke blot gøre det lettere at finde biblioteket – det 

vil også gøre borgere og andre opmærksomme på at ”vi har et bibliotek”. 

Nærhedsskiltning tæt på biblioteket (50 - 100 meter) kan være nødvendigt mange 

af de steder hvor biblioteket gemmer sig. Her vil en tydelig pylon eller lignende – som 

de der findes ved museer, banker og mange andre virksomheder være en nødvendig vejledning. 

På selve biblioteket mangler ofte den helt enkle tydelige besked om, at dette er et 

bibliotek (f.eks. Randers, Skanderborg), fordi bygningen hvor biblioteket har hjemme 

anvendes til mange andre formål. Men leder man efter et bibliotek, så ser man ikke efter 

et kulturhus. 

Biblioteket, der deler bygning med andre 

tilbud mister synlighed. 

11Design



side. 83 

Ankomst til Stege - Hvor er biblioteket? 300 m fra biblioteket – stadig intet i syne... 70 m fra biblioteket – men hvilken vej? 

25 m – pylonen i sigte. 

I mål – lige inden lukketid! 

11Design

Branding 

Et godt brand er et løfte der holdes. Brandet er summen af den visuelle 

identitet og egne oplevelser. Brandet er det emotionelle bindeled 

mellem biblioteket og brugeren. Den der ønsker at opbygge 

et godt brand skal med andre ord afgive ”et løfte” om hvad der 

tilbydes, hvad det kan gøre for modtageren. Det der tilbydes skal 

mindst svare til det som modtageren oplever. 

11Design kender ikke styrken af bibliotekerne som brand 

– vi har ikke set undersøgelser hvor det er belyst. 

Men det er 11Designs antagelse at: 

• Kendskabet til begrebet bibliotek er meget højt (tæt på 100%) 

• Opfattelsen af hvad biblioteket kan er meget varieret alt efter: 

Om der er tale om brugere eller ikke-brugere 

Den lokale biblioteksvirksomhed 

Der findes derfor næppe et stærkt biblioteksbrand som hurtigt fortæller 

alle danske borgere om hvad de kan forvente. 

11Design har analyseret en række forskellige bibliotekers 

grundlæggende profiler, som de kommer til udtryk igennem (For yderligere 

analyse se bilag 7.3): 

• Navn 

• Logo/logotype 

• Stil i kommunikationen (farver, billeder, typografi etc.) 

• Netsted 

Resultaterne kan sammenfattes til: 

• Der findes ikke en profil for” bibliotekerne i Danmark”, men 

en profil for næsten hvert bibliotek 

• Hvert bibliotek har sit eget logo/logotype 

• Hvert bibliotek har sin egen stil i sin kommunikation 

• De fleste biblioteker har udviklet deres eget netsted med 

hver deres indgang (f.eks. www.bibliotek.kk.dk, www.thisted 

bibliotek.dk, www.randersbib.dk, www.bibl.laesoe.dk). Netstederne 

er af meget varierende kvalitet og svarer ikke til andre 

professionelle informations/vidensvirksomheders netsteder. 

11Design



side. 85 

Det er 11Designs opfattelse at bevidst opbygning af bibliotekerne som brand, der på en gang 

afspejler biblioteket som det nationale og det lokale videncenter og lokale tilhørssted, vil 

have betydelig effekt på både udbredelsen af kendskabet og dermed brugen af biblioteker 

og på den løbende dialog imellem bibliotek og bruger. Interviewundersøgelsen støtter denne 

tankegang – hovedparten af de interviewede er positiv overfor den. 

Brandet bygges op af følgende elementer: 

1) En fælles vision og mission 

2) Det fælles navn ”Bibliotek” 

3) Fælles mærke 

4) Et fælles design (typografi, farver, illustrationer...) 

5) Fælles netsted med søgning til stedet 

6) En lokal forankring der kunne komme til udtryk i stedets mærke og tilføjelse af stedets 

navn, stedets særlige tilbud... 

Brandingen skal ses som en proces der starter med de nuværende identiteter og som gradvis 

over nogle år bygges op til det brand, der kan aflæses overalt. Brandingen starter med at inddrage 

kommunernes biblioteker i en forberedende og afklarende proces og bør ske på frivillig 

basis, sådan at de enkelte kommuners biblioteker gradvist kan tilpasse sig et centralt udviklet 

brandingsystem, med betydelige grader af lokal tilpasning. Et eksempel er HelMet i Helsingfors 

- det brand der binder alle Helsingfors biblioteker sammen. 

11Design 

Bibliotekerne i Helsinki-regionen har udarbejdet 

et fælles brand.

Mp3 case 

Mp3-afspillere og bibliotekernes digitale formidling 

af musik 

Den 26. Februar 2008 åbnede 40 folkebiblioteker for udlån af 

mp3-afspillere, der skulle gøre det muligt for bibliotekernes brugere 

at høre musik fra bibliotekernes musikportal netmusik.dk på 

mp3-afspiller i stedet for på brugerens egen computer. 

Rent kvantitativt drejer det sig dog kun om 250 mp3-afspillere, 

altså ca. 6 per bibliotek og disse er også blevet revet væk ved 

lanceringen. 

Den enorme popularitet af udlån af mp3-afspillere peger på, 

at udlånet af musik på flere måder er for besværligt og ubekvemt 

for brugerne. 

De fleste hører i dag musik på deres mp3-afspiller frem for på 

deres computer og langt den overvejende del benytter Ipods. Disse 

kan ikke benytte netmusik.dk og dette tilbud er således uanvendeligt 

for en stor gruppe brugere. Samtidig er netmusik.dks hjemmeside 

alt for besværlig at benytte og igen er det ikke muligt for 

Mac- eller Linux-brugere at låne musikken. 

Mp3-afspilleren fra Creative deles 

ud i 250 eksemplarer. 

Mp3-tiltaget har været meget gavnligt i forhold til at vise, at 

biblioteker er andet end udlån af bøger. Gennemslagskraften af 

mp3-afspiller-tiltaget er dog ikke stor i forhold til at give brugerne 

adgang til tilbuddene på netmusik.dk, og i bund og grund kunne 

dette problem også løses ad anden vej end ved at uddele mp3-afspillere. 

Dels virker det som hvis bibliotekerne havde til opgave 

at forsyne svagtseende med briller og dels er tiltaget et symptom 

på at man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til digital 

formidling. 

Her peger den seneste udvikling på, at bibliotekernes bliver 

overhalet af private udbydere af musik og film, der vil være mere 

brugervenlige end netmusik.dk. (Denne case er uddybet i bilag 

7.4). 

11Design



side. 87 

Sygesikringskortet signaler ikke bibliotek. 

Bibliotekskortet er den fysiske forbindelse til bibliotekets verden - og til den “syge” verden. Set 

i en brandingsmæssig sammenhæng - hvor hvert element skal være den emotionelle forbindelse 

imellem bruger og leverandør - er sammenblandingen ikke indlysende. Begreberne “information/viden/underholdning” 

harmonerer ikke med “sygesikring”. Kortet indeholder ingen information 

om, at det giver adgang til bibliotekerne. At sygesikringskortet også anvendes som bibliotekskort 

kan kun forklares ud fra funktionelle hensyn, som kan løses på anden måde. 

11Design finder, at bibliotekskortet skal afspejle den verden som det giver adgang til, 

hvorfor der bør designes et nyt kort, der kan være med til at udtrykke bibliotekets identitet 

og som kan fortælle indehaveren om det biblioteket tilbyder. Der er ingen tekniske vanskeligheder 

forbundet med at overføre de nuværende data til et nyt kort, som samtidig skulle 

forsynes med en intelligent chip, der kan personificere kortet yderligere. Chippen vil kunne 

anvendes til lagring af en række informationer, som svarer til bibliotekernes strategier. 

Eksempler kunne være: 

...sikkerhed (brugerne af en computer skal identificere sig) 

...åbningstider udvides (indgang med kortet) 

...viden om brugeren 

...betalingskort for ydelser (café, service, leje af lokale mv.) 

11Design

Markedsføring 

Bibliotekerne er i dag så forskellige i profil og ydelser, at en konsekvent national markedsføring 

kun har relevans i det omfang hvor der findes ensartede ydelser på stort set alle biblioteker. 

Det gælder f.eks. at adgangen til nettet er gratis for alle. En sådan kampagne vil sandsynligvis 

føre til øget trafik på alle landets biblioteker. Det er uvist om denne trafik vil gavne 

bibliotekerne, fordi budskab og ydelse ikke er bundet sammen med hvad der ellers kan tilbydes 

(det er forskelligt), og fordi de der i dag anvender bibliotekets netservice som en del 

af deres biblioteksforbrug kan blive skubbet ud. Det er 11Designs indtryk, at der i forvejen 

er ganske optaget på denne service. 

MP3-kampagnen er et andet eksempel på vanskelighederne ved at markedsføre denne 

gode nyhed: Tilbudet var kun tilgængeligt på få biblioteker, det er svært at kommunikere 

hvordan det virker og der var kun få afspillere til rådighed. En national kampagne 

ville sandsynligvis give mere bad will end good will. Det er 11Designs opfattelse at bibliotekerne 

ikke i dag har tilpasset sine indre forhold så meget til brugernes forventninger, 

at de store beløb som er forbundet med nationale kampagner ikke vil kunne retfærdiggøres. 

En national kampagne vil sandsynligvis kunne få nye brugere i tale, endda få dem 

til at prøve biblioteket, men der er stor risiko for at de nye brugere vil blive skuffede og 

ikke komme igen - og dermed bliver effekten negativ. 

Bibliotekerne har mange faste brugere til 

tilbuddet om gratis internet. 

11Design



side. 89 

“Mål og målinger af aktiviteter er helt basale dele af markedsføringen. 

Kun ved at undersøge effekten af handlingerne kan man 

se om de svarede til forventningerne og kun ved konstant at evaluere 

handlingerne kan man lære mere.” 

Mulighederne for den lokale markedsføring er betydelige, men både de økonomiske og kompetencemæssige 

ressourcer er begrænsede. Der er allerede udarbejdet en ”håndbog i lokal markedsføring” 

(Professor Niels Ole Pors, ”Strategi, værdi og kvalitet”, 2006) som vejledning. Men det 

har vist sig, at der er langt fra forståelse til handling. 11Design er af den opfattelse, at der kræves 

betydelig professionel bistand og at læring skal ske på kurser, men i tæt samarbejde med det enkelte 

bibliotek eller en gruppe af biblioteker på samme niveau, hvor aktuelle markedsføringstiltag 

drøftes og planlægges. Til brug for dagligdagens markedsføring kan Niels Ole Pors bog videreudvikles, 

således at den bliver mere konkret og ved hjælp af eksempler viser vej. Erfaringer fra 

de mange lokale tiltag kan samles i en base, som alle kan få adgang til og som bearbejdede gode 

cases, der viser mål, strategi, metode, budskaber, media, økonomi og resultater. 

11Design anser ikke traditionel markedsføring hvor bibliotekets ydelser anprises i annoncer, 

som en farbar vej - specielt ikke fordi markedsføringsbudgetterne er små. 

Der må derfor søges andre veje som først og fremmest er karakteriseret ved at placere biblioteket 

i miljøer udenfor biblioteket, hvor borgerne normalt ikke ville forvente at biblioteket 

er til stede. Hovedoverskriften er ”Biblioteket ud til borgerne”. Effekten vil være dobbelt: 

Ikke-brugere vil komme i kontakt med biblioteket og bibliotekernes personale vil lære ikkebrugerne 

at kende. Nogle eksempler kunne være: 

...Biblioteket ud på arbejdspladserne. Orientering om biblioteket, tilbud om lån, 

11Design

debatter på områdets arbejdspladser 

...Møder om hvad biblioteket kan. Møder holdes i kredse hvor biblioteket normalt ikke kommer 

(sportsklubber, ungdomsklubber, foreninger, festugen) 

... Annoncering på utraditionelle steder – f.eks. i et shoppingcenter, på stadion, i biografen, på stationen 

...Links fra stærkt besøgte lokale netsteder til biblioteket og omvendt (ejendomshandel, auktioner, biograf, spillested 

etc.). 

...”Bibliotekets dag” hvor biblioteket optræder aktivt i en række arrangementer udenfor biblioteket 

Målinger 

Mål og målinger af aktiviteter er helt basale dele af markedsføringen. Kun ved at undersøge effekten af handlingerne 

kan man se om de svarede til forventningerne og kun ved konstant at evaluere handlingerne kan man 

lære mere. 11Design har i bilag 7.5 og 7.6 givet et forslag til hvorledes målgrupper, mål og målinger kan gennemføres. 

11Design



side. 91 


1 

2 

3 

4 

5 

6 

At der udvikles et skiltesystem, der kan indpasses i bymiljøerne. Systemet 

skal bestå af såvel fjern- som nærskiltning samt skiltning på biblioteket 

At der indledes en brandingproces med det formål at etablere/styrke det 

nationale biblioteksbrand med lokal forankring. Processen indledes med 

at inddrage alle kommuners biblioteker som et tilbud og sluttes med en 

brandbook der kan anvendes til den daglige markedsføring 

At der designes et nyt bibliotekskort som udtrykker bibliotekets vision og 

som giver informationer om hvad indehaveren kan forvente. Kortet udvides 

med intelligent chip. 

At der i de nærmeste år ikke gennemføres nationale kampagner undtagen de 

der kræver stort set ens ydelser fra alle biblioteker 

At der med udgangspunkt i Niels Ole Pors bog udvikles en netbaseret og 

dynamisk bog om markedsføring og branding af biblioteker. Der gennemføres 

systematisk erfaringsudveksling 

Der gennemføres et målingssystem som forpligter alle 

markedsføringsaktiviteter til at opsætte mål og at måle effekten af indsatsen 

11Design

11Design



side. 93 

5. Den strategiske udfordring 

Fremtidens bibliotek 

Igennem de sidste 10 år har omkring halvdelen af alle personer 

i Danmark, på mere end 11 år, været i kontakt med biblioteket 

mindst en gang hvert halve år – hvilket 11Design anser for både tilfredsstillende 

og et godt udgangspunkt for yderligere udbredelse af 

biblioteket blandt befolkningen. At fastholde dette høje niveau er 

den første udfordring. 

En betydelig del af brugerne - de såkaldte ”drive-in-brugere”, 

anvender udelukkende biblioteket som det sted hvor man låner og 

afleverer. At udvide denne gruppes oplevelse af biblioteket til stedet 

for inspiration, viden og oplevelser – det sted hvor det er rart at 

komme og at være – er den næste strategiske udfordring fordi det 

vil øge besøgsfrekvensen. 

En betydelig del af de ca. 50% af den danske befolkning der aldrig 

kommer på biblioteket, besidder de samme grundlæggende karakteristika 

som biblioteksbrugerne. 

Den tredje strategiske udfordring er at tiltrække og at fastholde 

denne gruppe. 

De strategiske udfordringer skal realiseres igennem en lang række 

aktiviteter. 11Design har i rapporten formuleret 37 anbefalinger, 

som kan sammenfattes i fire hovedgrupper: 

• At ændre holdning og adfærd hos 1) ledelse 2) medarbejdere, 

således at hver eneste ansatte kommer tæt på brugerne og i alle 

handlinger fokuserer på at opfylde brugernes ønsker – latente 

som erkendte. 

• At ændre bibliotekets indretning og informationssystem fra at 

signalere ”en offentlig institution” til et glædesfyldt sted, hvor 

man har lyst til at komme og at være. Indretningen skal understøtte 

den serviceorienterede adfærd hos ledelse og medarbejdere. 

• At udvikle ”det store bibliotek” til byens hus/det 3. sted – stedet 

hvor alle kan mødes og dyrke interesser, udfordre viden og opbygge 

netværk. 

• At opbygge biblioteket som et af de stærkeste brands i Danmark. 

11Design

11Design



side. 95 

6. Fremdrift 

Handlinger herfra 

Nærværende rapport er et for-projekt der skal: 

...Sandsynliggøre mulighederne for at fastholde/udvide folkebibliotekernes 

position i Danmark – målt i forhold til befolkningen. 

... Udpege områder som vil have afgørende indflydelse på folkebibliotekernes 

kontakt med befolkningen og dermed opfyldelse af den 

lovbundne målsætning. 

...Udpege de projekter som bør prioriteres højst med det formål 

at skabe grundlæggende forandringer for formidlingens kvalitet – 

målt med brugernes ønsker og forventninger. Projekterne skal kunne 

iværksættes umiddelbart med det formål at sætte processen i 

gang således at det bliver synligt at analyser og drøftelser afløses af 

handlinger. 

En prioritering skal besluttes af de der har magt og ressourcer til at 

gennemføre den. 11Design vil derfor anbefale at der sammensættes 

en gruppe som, under ledelse af Styrelsen for Bibliotek og Medier, 

udarbejder en prioritering med uddybende projektbeskrivelse, 

oversigt over nødvendige ressourcer og hvorledes de fremskaffes, 

samt forslag til hvordan hvert projekt gennemføres. 11Design kan 

facilitere denne proces. 

Set ud fra den viden som 11Design har erhvervet om bibliotekernes 

situation, har vi nedenfor givet et udkast, som kan danne udgangspunkt 

for prioriteringsprocessen. Forslagene er sammenfattet 

på grundlag af de 37 anbefalinger som er afgivet i rapporten. 

Prioriteres først: 

Digitalt bibliotek 

4.1.1 Strategi for digital formidling 

4.1.3 Pilotprojekt - opbygning af web 2.0 inspireret netsted 

Brugere og ikke-brugere 

4.3.1 Analyse af bibliotekernes omdømme blandt brugere 

og ikke-brugere 

11Design

11Design



side. 97 

Bibliotekets placering 

4.4.1 Oversigt over planer om nybygning/større udvidelser 

og samarbejde 

Arkitektur og indretning 

4.5.1 Brugerundersøgelse af adfærd 

4.5.2 Registrering af viden om nye arkitektur/indretningstiltag 

– set med brugerøjne 

4.5.3 Idékatalog: ”Fremtidens bibliotek” 


4.7.1 Strategi og handlingsplan for serviceledelse, 1) ledelse 

og 2) medarbejdere 

4,5,6 Kursusforløb/coaching gennem træning med fokus på 

brugerservice 

4.7.7 Samlet indsats for tilgang til biblioteksuddannelser 

4.7.10 Brugerråd til hvert bibliotek 

Intern kommunikation 

4.8.2 Personalet gøres synligt/identificérbart 

4.8.3 Intern skiltning, vejvisning 

Branding og markedsføring 

4.9.1 Brandingproces indledes 

4.9.2 Skiltesystem: Biblioteket i byen 

4.9.3 Nyt bibliotekskort med chip 

4.9.4 ”Hands on” håndbog i markedsføring/kurser 

Hermed bliver de næste skridt: 

1) Etablering af den gruppe, under ledelse af Styrelsen 

for Bibliotek og Medier, som skal beslutte og 

som tager ansvar for forandringsprocessen 

2) Udarbejdelse af liste over projekter der skal igangsættes 

i indeværende år 

3) Kommunikation af rapportens indhold til relevante 

interessenter 

11Design

”I imagine that paradise 

must be some kind of 

library” 

Jorge Luis Borges 

11Design



side. 99 

11Design

11Design



side. 101 

7. Bilag 

Oversigt over bilag 

7.1 Kilder 


7.3 Folkebibliotekernes visuelle identitet 

7.4 Mp3-casen 

7.5 Udkast til omdømmeanalyse 

7.6 Målsætninger 

11Design

11Design



side. 103 

7.1 Kilder 

Følgende kilder er blevet anvendt 

Tilgængeligt skriftligt materiale: 

Akselbo, Jeppe Lomholt et al. (Februar 2006): Det hybride bibliotek set med brugernes øjne. Rapport for DEFF-projektet 

“Lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek”. Det Kongelige Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, 

Statsbiblioteket, Syddansk Universitetsbibliotek 

Biblioteksstyrelsen (2006): Fra information til viden – Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling 

Biblioteksstyrelsen (2006): Strategi: Fra information til viden. På vej til vidensamfundets bibliotek 

Biblioteksstyrelsen (2007): Bogen i et nyt medielandskab. Læselyst – tre ministeriers kampagne om bøger og læsning 

Biblioteksstyrelsen (2007): Fremtidens biblioteksbetjening af børn 

Biblioteksstyrelsen (2007): Kilder til læselyst. Læselyst – tre ministeriers kampagne om bøger og læsning 

Bille, Trine et al. (juni 2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. akf forlaget 

Casey, Michael E. & Savastinuk, Laura C. (2006): Library 2.0. Service for the next-generation library. Library Journal 

9/1/2006 

Chad, Ken & Miller, Paul (November 2005): Do libraries matter? The rise of Library 2.0. White Paper, Talis 

Countryman, Gratia Alta (1905): The Library as Social Centre. Opening address at the Red Wing Meeting of the Minnesota 

Library Association, 12. oktober 1905 

Kultur & Kommunikation (2007): Videndrevet Innovation i SMV’ere. Biblioteket i Globaliseringen og Vækststrategierne. Et viden- 

11Design

og kompetenceudviklings projekt for biblioteker, erhvervsudvikling, 

væksthus og virksomheder i Region Hovedstaden 

Regeringen, KL og Danske Regioner (Juni 2007): Strategi for digitalisering 

af den offentlige sektor 2007-2010 – Mod bedre digital 

service, øget effektivisering og stærkere samarbejde 

Københavns Biblioteker (November 2007): Byens Hus – et nyt 

metropolbibliotek og samlingspunkt i centrum af København. Administrativ 

ajourføring af tidligere redegørelser, notater og beslutningsoplæg 

om Byens Hus – det nye hovedbibliotek i København. 

November 2007 

Rossiter, John R. & Percy, Larry (1997): Advertising Communications 

and Promotion Management, McGraw-Hill 

Åby Biblioteks venner (2007): Biblioteket der ikke ville dø. Historien 

om borgernes kamp for Åby Bibliotek 

Madsen, Jens Sandberg & Gardner, Julia (2005): Det brugervenlige 

digitale forskningsbibliotek. Best practice rapport baseret på usability-test 

af 11 store forskningsbibliotekers websteder. UNI-C 

Niegaard, Hellen et al. (2008): Biblioteksrummet. Inspiration til 

bygning og indretning. Danamrks Biblioteksforening 

Odense Centralbibliotek, Københavns Biblioteker og Århus Kommunes 

Biblioteker (Januar 2007): Viden I dialog. Empowerment i 

bibliotekets åbne og lukkede læringsrum 

Pors, Niels Ole (2006): Strategi, værdi og kvalitet, bind 1: Teorier 

og metoder, bind 2: Værktøjer og indikatorer, Danmarks Biblioteksforening 

Udover disse angivne kilder er gennemgået diverse artikler fra bibliotekstidsskrifter 

samt andre danske nyhedsmedier 

Egne oplevelser på biblioteker: 

Besøg på diverse danske biblioteker samt brug af internetsider 

Konference og foreløbige resultater fra Visionskonference 

i Vejle: 

Deltagelse i Visionskonference om nyt oplevelses-, medie-og demokraticenter 

i Vejle, 23.01.08 

Medie- og demokraticenter i Vejle, Idébeskrivelse, Pluss Leadership, 

marts 2008 

11Design



side. 105 

Interviewundersøgelse med toneangivende personer inden for 

biblioteksverdenen (2008) 

Følgende personer deltog i interviewene: 

Andersen, Stig, Administrerende direktør, Gyldendal 

Angermann, Thomas, Cand. IT, Bibliotekar, Gentofte Bibliotek 

Batholdy, Jørgen, Fmd. for Bibliotekslederforeningen 

Christensen, Per B., Fmd. for Børne- og Kulturchefforeningen 

Drost, Pernille, Bibliotekarforbundet 

Fristed, Bo, Chef for ITog Kommunikation, Århus Kommunes Biblioteker 

Hapel, Rolf, Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune 

Have, Bodil, Bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne 

Hertel, Hans, Professor, Københavns Universitet 

Johansen Pade, Jane, Kontorchef, Kulturministeriet 

Lund, Jørn, Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 

Madsen-Mygdal, Thomas, IT-ekspert 

Petersen, Per Mogens, Divisionschef i DBC, Ballerup 

Poulsen, Anne Mette, ”Den tredje vej”, markedsføring og promotion 

Schaltz, Pernille, Leder, Københavns Hovedbibliotek 

Skamris, Inger, Bibliotekschef, Randers Bibliotekerne 

Skot-Hansen, Dorte, Danmarks Biblioteksskole 

Thorhauge, Jens, Direktør, Styrelsen for Bibliotek og Medier 

Vestergård, Mogens, FKBN, Bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne 

Vitzansky, Winnie, Danmarks Biblioteksforening 

Westh, Kirsten, HK-Kommunals Biblioteksudvalg 

11Design

Kreativ workshop 02.04.08 - deltagere 

Bøtter, Jacob, Wemind 

Daugaard, Vera, Projektleder på Biblioteksvagten, Herning Bibliotekerne 

Fischer, Susse, Arkitekt og designer, Fischer+design 

Grøngaard, Ulla, Kommunikationskonsulent, Randers Bibliotek 

Henriksen, Søren B., tidligere direktør for Danske Erhverv 

Riis Christensen, Sverre, Underdirektør, TNS-Gallup 

Skov, Kent, Publikums- og Mediechef, Odense Centralbibliotek 

Steensborg, Lisbeth, Bibliotekar og afdelingsleder for PR og Arrangementer, Frederiksberg Bibliotek 

Thorhauge, Jens, Direktør, Styrelsen for Bibliotek og Medier 

Møder med referencegruppe 

Referencegruppens deltagere: 

Andersen, Stig, Administrerende direktør, Gyldendal 

Bartholdy, Jørgen, Formand, Bibliotekslederforeningen 

Drost, Pernille, Formand, Bibliotekarforbundet 

Mikkelsen, Helle Kolind, Chefkonsulent, KL 

Mortensen, Heddi, Salgsdirektør, DBC 

Schultz, Knud, Bibliotekschef, Århus Hovedbibliotek 

Vestergård, Mogens, FKBN, Bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne 

Vitzansky, Winnie, Direktør, Danmarks Biblioteksforening 

Westh, Kirsten, Formand for Biblioteksudvalget, HK-Kommunal 

Besøg udenfor Danmark 

Amsterdam Central Library (Februar 2008) – www.oba.nl 

Apple Stores, New York (Marts 2008) - www.apple.com/retail/ 

Barcelona, Jaume Fuster biblioteket (April 2008) - www.bcn.cat/bibjaumefuster 

Hässleholm Bibliotek (April 2008) - www.hassleholm.se/bibliotek 

Helsinki City Library, Library 10 (April 2008) - www.lib.hel.fi 

Pasila Main Library (April 2008) – Espoo City Library (April 2008) www.english.espoo.fi 

Sello Library (April 2008): 

Malmø bibliotek (Marts 2008) – www.malmo.se/bibliotek 

Seattle Public Library (Maj 2007) - www.spl.org 

11Design



side. 107 


Uddybning af megatrends 

Internettets opståen og ændringer i brugen 

Udviklingen af internettet i de første år fra starten af 90’erne og ca. 

et ti-år frem var præget af ideen om at tilbyde så meget information 

til brugerne som muligt og de deraf følgende udfordringer med 

at lave søgningssystemer, der kunne guide rundt i den evigt større 

informationsmængde. Søgemaskinerne Google og Yahoo er her de 

mest benyttede, men har som alle andre af denne type søgningssystemer 

det problem, at de ikke kan kvalificere de poster, der findes 

frem, men kun viser de mest populære eller dem, der har betalt for 

at blive vist. 

Internettet har på dette stadie overvejende fungeret som et medie 

for informationsdeling og for brugerne har problemet til stadighed 

været, at det har været svært at finde rundt i mængden af informationer 

og især, at man ikke har haft nogen form for sortering 

efter kvalitet, men blot har kunnet finde de mest populære søgninger; 

en fremgangsmåde, der virker selvforstærkende, så det mest populære 

i nogen grad bliver ved med at være det. 

Samarbejder om vidensproduktion mellem private interesser 

Vidensproduktion har indenfor erhvervslivet traditionelt været 

kendetegnet ved at være meget målrettet og løsningsorienteret, 

mens den brugerdrevne innovation i web 2.0 nærmere har karakter 

af en slags ”lysten driver værket”- indstilling, hvor der muligvis 

/muligvis ikke kommer noget brugbart ud af processen. 

Når viden og kreativitet i stigende grad bliver et konkurrenceparameter 

for de vestlige samfund som helhed, har det for den enkelte 

nation stor interesse, at borgerne deltager i disse praksisfælleskaber 

for at være opdateret med den nyeste viden indenfor et 

givent område. 

Problemet har hidtil været, at erhvervslivet, der mest direkte ville 

kunne høste fordelen af en sådan vidensmæssig oprustning ikke har 

set noget incitament til at etablere åbne vidensdelingsfællesskaber, 

11Design

fordi åbenheden har gjort det umuligt at holde den etablerede viden 

for sig selv. Alle vil som udgangspunkt gerne deltage, men ingen 

ønsker at finansiere et projekt, hvor outputtet ikke tilnærmelsesvis 

kendes og samtidig må deles med alle andre. 

TDC-casen 

TDC har i foråret 2008 introduceret et abonnement til deres kunder, 

hvor man mod et månedligt gebyr eller ved at tilmelde sig andre 

af TDCs services, frit kan hente musik fra et bagkatalog som 

stilles til rådighed af de store musikselskaber. 

Dette betyder i praksis, at man får adgang til at hente næsten 

alle numre, der er blevet overført til digital form inden for de seneste 

20 år, men at man samtidig ikke kan beholde numrene, idet der 

til denne service følger et program med, der kun gør det muligt at 

beholde numrene, så længe man har abonnementet. 

TDCs initiativ ventes at blive fulgt op af en række andre teleselskaber 

samtidig med at andre brancher ventes at begynde at tilbyde 

en lignende service som supplement til deres kerneydelser. Eksempelvis 

har Nokia annonceret et lignende abonnement til fremtidige 

købere af deres mobiltelefoner. 

Web 2.0 og folkebibliotekerne 

Fælles for både web 2.0 som vejleder i informationsjunglen og som 

skaber af ny viden er altid, at det er brugerne, der driver værket. De 

fora, der etableres skal altså helt overvejende være på brugernes præmisser. 

Dette betyder ikke, at folk skal have mere af det de kender i forvejen, 

men nærmere, at det gælder om at kunne tilbyde noget, brugerne 

finder inspirerende, dybdeborende eller horisontudvidende. 

Det er her bibliotekerne har en enestående kompetence til at facilitere 

sådanne netværk med alle typer information. Kunsten ligger 

i hele tiden at have fokus på, hvad brugerne efterspørger og kvalitetskriteriet 

for informationen defineres i sådanne fora altid fra brugernes 

side. 

Dette må således altid være rettesnoren for enhver form for deltagelse 

fra bibliotekernes side. Der kan så tænkes mange netværk, 

hvor bibliotekerne af den ene eller anden grund ikke kan eller vil 

deltage, men der hvor man vælger at gå ind, må man også give slip 

på kontrollen og lade det foregå på brugernes præmisser. 

Samtidig handler web 2.0 ikke om at tilbyde så meget information 

som muligt, men at fokusere på det, der efterspørges fra brugerne, 

samtidig med at alle typer ønsker kan efterkommes. 

11Design



side. 109 

Den anden del af web 2.0 ligger som nævnt i udviklingen af ny viden 

i internetbaserede fora. Her kunne folkebibliotekernes rolle være 

helt klar, som dem, der etablerer og servicerer sådanne internet-baserede 

praksisfællesskaber, hvilket kunne foregå i et tæt samarbejde 

med de involverede interessenter. Disse behøvede naturligvis ikke 

kun at være fra det private erhvervsliv, men kunne lige så vel være offentlige 

institutioner. 

Når Danmark som nation i stigende grad konkurrerer på viden 

og kreativitet bliver det afgørende, at der på alle områder findes 

mulighed for borgerne for at deltage i praksisfællesskaber på nettet. 

Dette er selvfølgelig allerede i nogen grad tilfældet i dag, men man 

kunne forestille sig en række områder, hvor bibliotekerne kunne 

være med til at skabe platforme for vidensdeling og –skabelse. 

Opgaven er her til at starte med åbenlys for forskningsbibliotekerne, 

der i dag tager udfordringen op, men på sigt skal også folkebibliotekerne 

være med. Web 2.0 handler for folkebibliotekerne om at gøre 

den samlede mængde tilgængelige viden langt mere operationel for 

den store del af befolkningen end tilfældet er i dag. Dette skal ske ved 

at etablere netsteder, hvor gammel viden kombineres og ny viden opstår. 

Brugerne er her de frivillige entusiaster, der bestemmer indholdet 

og skaber ny viden, mens bibliotekerne er de professionelle facilitører 

af al tilgængelig og efterspurgt viden. 

11Design

11Design



side. 111 

7.3 Folkebibliotekernes visuelle identitet 

Netsteder og skiltning 

Målet med denne kvalitative analyse er at kortlægge de danske folkebibliotekers 

tilgængelighed, hvad de udstråler, hvem de selv udtrykker, 

at de er og hvordan de henvender sig til deres publikum. 

Til trods for at alle folkebibliotekerne er under samme statslige styrelse, 

Styrelsen for Bibliotek og Medier, optræder de hver især som 

selvstændige enheder under den enkelte kommune. Hvilket også resulterer 

i, at de udstråler meget forskellige visuelle profiler. Denne 

analyses formål er, ud fra ovennævnte, at få et samlet billede af, hvordan 

bibliotekernes kommunikation og information er til deres brugere, 

og til deres ikke-brugere. Analysen skal give et overordnet billede 

af, hvordan de danske folkebiblioteker visuelt fremstår som samlet 

enhed. 

Analysen bygger på et udvalg af de danske folkebibliotekers hjemmesider, 

deres visuelle profiler, logoer og informationsmateriale, som 

pjecer/brochurer. Ud over at danne et billede af, hvor bibliotekerne 

som helhed befinder sig indenfor dette område, rettes et kritisk blik 

på hvad der kan være med til at styrke den strategiske udvikling, som 

Styrelsen for Bibliotek og Medier er i gang med. 

Analysen retter sig efter spørgsmål om brugervenlighed/funktionalitet, 

visuelt udtryk, og hvad der signaliseres/kommunikeres 

til brugeren. Den er bygget op omkring ”beskrivelsesord” for hvert 

medie, der beskriver, hvad det enkelte medie som helhed udtrykker. 

Hjemmesider 

Det første skridt mod oplevelser, ydelser og viden, er i dag internettet. 

Alt hvad vi søger, søger vi først der. Og finder vi det ikke 

der, stiller vi spørgsmål til, om det overhovedet findes. På samme 

måde bliver det billede en virksomhed, eller et bibliotek, giver af 

sig selv på internettet, betragtet som en direkte præsentation af institutionen. 

Hjemmesiden er derfor vigtig, som et visuelt udtryk af biblioteket, 

såvel som en mødeplads, mellem bibliotek og bruger, for en del 

af bibliotekets informationer og tjenester. 

Langt de fleste biblioteker i Danmark har i dag udviklet deres egne 

11Design

hjemmesider ud fra den givne kommunes skabelon. Her har brugeren 

adgang til praktisk information om biblioteket, har oversigt over lån 

og reservationer, og kan søge i bibliotekets database. Ved hjælp af søgemaskiner 

som f.eks. Google, er bibliotekerne nemme at lokalisere. 

Derimod er det meget inkonsekvent, hvordan det enkelte bibliotek 

har udformet adressen til deres hjemmeside. Nogle eksempler på dette: 

www.bibliotek.kkb.dk, www.thisted-bibliotek.dk, www.aakb.dk. 

www.randersbib.dk, www.bibl.laesoe.dk. 

Når vi ser på bibliotekernes netsider fremstår de som: 

Informationstunge 

På mange hjemmesider resulterer mængden af information der skal 

med, at siden mangler fokus. Hjemmesiderne fokuserer langt mere 

på alt hvad de skal formidle, og alt hvad de kan tilbyde, end dem 

hjemmesiden henvender sig til. I mange tilfælde resulterer dette i, 

at siderne bliver informationstunge og upersonlige. Dette gør siderne 

tunge at manøvrere, de ”tager ikke brugeren ved hånden, og leder 

dem hen hvor de skal”. 

Biblioteket er en kompleks institution, i den forstand at det rummer 

mange forskellige funktioner og brugsområder. Her er hjemmesiden 

et rigtigt godt værktøj for at give overblik over hvad det 

faktisk er biblioteket kan tilbyde, og det er i de fleste tilfælde sådan, 

at websiden har det hele med, mange gange dog på en uoverskuelig 

måde. Bibliotekernes hjemmesider kan indrettes bedre, så de 

når deres brugere, og ikke-brugere. Udfordringen er ikke at sørge 

for alle informationer er med, snarere at formidle bibliotekets vigtige 

funktioner, ved at skabe nogle enkle og tydelige strukturer, der 

nemt giver overblik. Og ikke mindst at henvende sig til ikke-brugere, 

der ikke opsøger siden med et bestemt formål. 

Eksempelvis lykkes Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside 

at skabe klare strukturer, der giver brugeren en hurtig oversigt 

over hvor de finder det de søger. Siden har ikke den smarteste 

udformning, men hovedsidens fire inddelinger, med tydeligt forklarede 

links, gør den nem at gå til. Siden præsenterer gennemgående 

brugeren for hvilke muligheder der er, frem for at fylde hver side 

med så megen information som muligt. 

Horsens Bibliotek har søgt at skabe en meget enkel og oversigtlig 

hovedside, men er havnet i den anden grøft. Her er alternativerne 

så stiliseret, at man skal gætte sig til hvilken kategori det man 

søger tilhører, på grund af abstrakte ordvalg, og meget overordnede 

kategorier. 

11Design



side. 113 

Neutrale 

På grund af den megen information bliver mange sider neutrale. 

Der er få billeder og illustrationer, som giver siderne karakter, liv 

og farver. Frederikshavn Kommunes Biblioteker genspejler dette 

på sin hjemmeside. Siden mangler noget, der tiltrækker beskueren. 

Den megen info og at ingen dele ”stikker ud”, gør det svært for brugeren 

af få overblik over, hvad siden vil formidle. 

Esbjerg Kommunes Biblioteker opnår en god formidling og når 

ud til brugeren gennem en frisk farve og løbende opdatering, med 

portrætter af aktuelle events, forfattere og bøger. Siden har et klart 

hovedelement, der giver fokus, og kommunikerer, hvad der er aktuelt 

lige nu. Øvrige links er placeret til venstre eller i en markant 

toplinje. 

Introverte 

For at nå brugeren må biblioteket fokusere på brugeren og fange 

dennes opmærksomhed på det, der skal formidles. Hvad har bibliotekerne 

at tilbyde? De informationstunge og neutrale hjemmesider 

skaber et introvert udtryk overfor sidernes brugere. 

Dette eksemplificerer Thisted Biblioteks hjemmeside. Hovedsiden 

er fyldt med små links, som er svære at læse og tunge at se på. 

Der fremtræder ikke rigtigt nogen struktur. Her er ingenting, som 

opsøger beskuerens opmærksomhed eller hjælper på vej mod den 

søgte information. 

Århus Kommunes Biblioteker derimod henvender sig til brugeren. 

De friske farver og mange billeder appellerer til sidens bruger. 

Hovedsidens klare opdeling retter sig mod at imødekomme den, 

som besøger siden. 

Visuel identitet 

Et biblioteks visuelle identitet er ikke bare et navn, men et bindeled 

mellem biblioteket og brugeren. Den er et vigtigt redskab til at 

give et godt og attraktivt billede af biblioteket, til nye såvel som til 

eksisterende brugere. Den kan være et redskab til at ”personificere” 

biblioteket, og give brugeren et billede af ”hvem man er”. Logo, farver, 

stil er alle signaler om afsenderen. Her kan man ikke være omhyggelig 

nok med hvordan andre opfatter én. 

Men ser vi bredt på de danske folkebibliotekers visuelle identitet, 

fremtræder de som: 

11Design

Intetsigende 

Gennemgående er bibliotekernes logoer ikke noget, der fremtræder 

tydeligt, men snarere en ”lille ting i hjørnet”. Der mangler navn 

med en visuel karakter, som fortæller ”hvem det er”. Selv Århus 

Kommunes Biblioteker, der har en gennemarbejdet hjemmeside, 

har intet logo, som binder bibliotekets visuelle identitet sammen. 

Her finder vi navnet ”gemt” på en linje øverst på siden. 

I mange tilfælde bekræfter dette bibliotekernes fokus og evne til 

at repræsentere sig selv. 

Her er Randers Bibliotek, blandt få, et gennemgående eksempel 

på et godt og solidt logo. Dette er med til at give biblioteket en 

identitet, positive associationer og et ansigt udadtil, som folk nemt 

kan genkende, når de ser det, også udenfor de givne rammer. 

Mange biblioteker har slet ikke udarbejdet et logo, så som bibliotekerne 

i København, Bornholm og Læsø kommune. Eksempelvis 

gør Københavns Kommunes Biblioteker brug af kommunens 

identitet. 

Diffuse 

Hvad bibliotekerne ønsker at sige om sig selv er diffust. Som vi har 

set har en større andel af bibliotekerne kun deres navn i kommunens 

rammer. Koblingen til kommunen er ikke negativ som sådan, 

men kan være med til at modvirke at bibliotekerne at får skabt en 

egen identitet og et tydeligt billede af sig selv. Andre biblioteker 

har derimod fået udviklet et logo, men som gennem farver, stil og 

illustrationer, er snævre eller uklare i deres kommunikation. Dette 

ser vi hos Billund Bibliotekerne og Bibliotekerne i Fredericia Kommune. 

Her er hvad Randers Bibliotek skriver på hjemmesiden om sit logo: 

”Arbejdet med det visuelle udtryk har udmøntet sig i et logo, der både 

udstråler nytænkning og troværdighed, dynamik og kvalitet. Der er 

gjort meget ud af at få et logo, som har indarbejdet mange fortolkningsmuligheder 

og som giver betragteren mulighed for at få sit eget tilhørsforhold. 

Billedsiden tager udgangspunkt i den kvadratiske form og en 

såkaldt möbiusform. En figur der er et dynamisk uendelighedstegn. Andre 

figurer, som man kan se i logoet, er sommerfuglen, den opslåede bog, 

et johannekors eller et R og et B spejlvendt i hinanden.” 

Dette genspejler fint den visuelle identitets rolle, og hvordan 

det kan være et bindeled til bibliotekets brugere. 

11Design



side. 115 

Informationsmateriale 

En pjece, lille brochure eller folder kan have en vigtig funktion, måske 

særligt for dem, der ikke aktivt bruger internettet. Mange internetbrugere 

vil nok også foretrække at kunne læse om bibliotekets 

information og tilbud i en folder, de får i hånden, eller kunne få den 

praktiske information op på køleskabet derhjemme. Ikke mindst er 

denne type af materiale også en måde hvorigennem biblioteket ”viser 

sit ansigt”. 

hjemmesiden er ikke at finde i brochuren. Biblioteket har også en 

engelsk folder om bibliotekets lånebetingelser, hvor ”Gentofte Libraries” 

fremtræder i et helt tredje skriftsnit. 

Bibliotekerne fremstiller sig gennem disse medier: 

Inkonsekvent 

De forskellige materialer fra de enkelte biblioteker, er meget varierende 

i stil og udtryk, så vel som i kvalitet. De er ikke konsekvente i 

deres udformning og mangler en rød tråd, og en klar visuel profil. 

Denne manglende, gennemgående linje eksemplificerer Gentofte 

Bibliotekernes informationsmateriale. Man har her lavet en flot 

brochure, der præsenterer biblioteket under overskriften: ”Rum 

for viden og oplevelser”. Men farvevalg og stil hænger ikke sammen 

med bibliotekets nye hjemmeside. Og logoet, der bruges på 

11Design

11Design



side. 117 

7.4 Mp3-casen 

Uddybning af casen 

Sammen med It-virksomheden Creative har bibliotekerne udviklet 

et afspilningsprogram til mp3-afspillerne, der gør det muligt at hente 

numre fra bibliotekernes hjemmeside netmusik.dk og lægge dem 

mp3-afspilleren, uden at de kan kopieres. Mp3-afspilleren er af typen 

Creative Zen V Plus, og med i udlånet følger høretelefoner, oplader og 

usb-kabel. 

Databasen ”www.netmusik.dk” er i 2007 blevet Danmarks største 

musikbutik med over 1 million tilgængelige numre og et dagligt 

download på over 10.000 numre. Dette overstiger I-tunes og 

lignende butikker. 

Problemet som projektet her forsøger at løse er, at kun 1% af de 

mp3-afspillere, der er i brug i dag i Danmark, har mulighed for aflæse 

det wma-format (Windows Media Audio) med den drm-sikring 

(Digital Rights Management) som netmusik benytter. Creatives 

nye afpillere har mulighed for dette, men for eksempel ikke 

ipod, der stadig er langt den mest benyttede (80 %). 

Det er drm-sikringen, der er kernen til problemet, da denne gør 

det muligt for bibliotekerne at tidsbegrænse lånet, i og med at musikfilen 

efter 7 dages udlån ikke længere kan afspilles. Drm-sikringen 

fungerer kun sammen med wma-formatet, hvorved alle brugere 

af mac og linux ikke kan benytte netmusik på deres computer 

(disse udgør dog kun ca. 8 % af brugerne, men er naturligvis en vigtig 

gruppe, da de indbefatter mange ”kreative”). 

Netmusik.dk fra brugerens side 

Netmusiks hjemmeside er især for begyndere alt for besværlig at 

benytte og kommunikativt meget dårligt bygget op. Man kan finde 

informationer om brugen, men det tager tid og er uoverskueligt. 

Blot fordi man har et eftertragtet produkt, betyder dette ikke, at 

man ikke skal formidle det. Det må formodes, at der er store grupper 

brugere, der ikke vil kunne finde ud af at benytte netmusik 

i den nuværende udformning. Samtidig er det ikke i tilstrækkelig 

grad er forklaret, hvad man kan og ikke kan på netmusik jvf. ovenstående 

copyright-foranstaltninger. 

Hertil kommer, at selve produktet fremstår ret uoverskueligt. Man 

er som bruger knyttet til sit eget lokale bibliotek og for tildelt en kvote 

for udlån af musikken, der bestemmes af det lokale biblioteks vilje 

til at betale for dette. Denne kvote svinger helt vilkårligt fra måned til 

måned, hvilket måske nok kan give brugerne en fornemmelse af at 

have vundet i lotteriet, men ikke giver lyst til i længden at bruge tid 

på siden. 

11Design

11Design



side. 119 

7.5 Udkast til omdømmeanalyse 

Folkebibliotekernes omdømme? 

4 gruppesamtaler til anvendelse: 

...ENTEN for at grave i deres forestillinger og vaner omkring biblioteker 

for at forstå dem inden strategien udvikles og for at give 

indhold til strategien 

...ELLER for at kontrollere om den udviklede strategi og dens elementer 

vil have en god mulighed for at rykke på deres forestillinger 

og tilhørende vaner 

Der er 4 samtaler, sådan at: 

...2 er med nuværende målgruppe/besøgende (for at sikre, at vi dækker 

og ikke rammer ved siden af eller skræmmer dem væk), 

...2 er med den nye målgruppe/ikke-besøgende (for at sikre, at vi 

kommunikerer relevante features på en relevant og forståelig 

måde og at de får lyst til at besøge) 

...2 af dem holdes i Jylland for at have styr på den geografiske dimension. 

Der er 2000 interviews med et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning 

15+ for at: 

...Afdække kendskab, forestillinger, viden og adfærd omkring biblioteker, 

boglæsning, musikkøb og bytte/lån, internetbrug/download, 

kunstinteresse, fritidsinteresser (hvilke emner skal vi dække 

i biblioteksregi) o.s.v. 

...Danne grundlag for at gennemføre en anstændig, brugeradfærdsbaseret 

segmentering af befolkningen og en ”benefit-case” (det 

samme som en business-case, bare med kultur i stedet for penge) 

...Kunne opstille relevante, målbare, handlingsorienterede, præcise 

og adfærdsdeterminerende mål for kommunikationsstrategien, 

som så i øvrigt kan efterkontrolleres 

Der er 2000 interviews for at få nok, der besøger og ikke besøger 

(ca. 1000 af hver), og undersøgelsen gennemføres on-line med 

et spørgeskema på 25 minutter. Der indgår opstarts-workshop og 

fyldig rapportering med afleveringsworkshop – begge workshops i 

København. 

11Design

11Design



side. 121 

7.6 Målsætninger 

Folkebibliotekernes formidling 

Overordnet målsætning for Folkebibliotekernes 

formidlingsstrategi: 

At fastholde det nuværende niveau for den voksne befolknings og børn/unges besøg på 

bibliotekerne – dvs. at omkring halvdelen af befolkningen på 12 år og mere og omkring 

2/5 af børn/unge i alderen 7 – 15 år kommer på bibliotekerne i løbet af et halvt år og 

at øge besøgsfrekvensen hos de der kommer på biblioteket af og til eller sjældent. 

Mål 1: Omkring halvdelen af den danske befolkning (12 år og mere) skal indenfor et 

halvt år besøge et bibliotek (udgangspunkt 2007: Ca. 50% - 1 gang eller hyppigere). 

Mål 2: Omkring 30% af den danske befolkning (12 år og mere) skal indenfor en måned 

besøge et bibliotek (udgangspunkt 2007: Ca. 30% besøger 1 gang eller hyppigere). 

Mål 3: Omkring 40% af børn og unge (7 – 15 år ) skal mindst en gang om måneden 

besøge et bibliotek (udgangspunkt 2004: 39% af børn og unge besøger et bibliotek 

mindst en gang om måneden). 

11Design

Brugere: 

A 1. Hyppige brugere 12 år og mere (besøger folkebibliotek 1 gang eller hyppigere pr måned) 

A 2. Ikke hyppige brugere 12 år og mere (besøger folkebibliotek mindst 1 gang hvert halve år) 

A 3. Hyppige børne-/unge brugere 7 – 15 år (besøger folkebibliotek 1 gang eller hyppigere pr måned) 

A 4. Ikke hyppige børne-/brugere 7 – 15 år (besøger folkebibliotek mindst 1 gang hvert halve år) 

Ikke brugere/sjælden brugere: 

B 1. 12 år og mere 

B 2. 7 - 15 år 

A 1, Hyppige brugere: 

....% skal vide (unaided) at biblioteket tilbyder følgende ydelser: 

· Internet uden betaling 

· Udlån af lyd 

· Udlån af film 

· Udlån af spil 

· Vejledning ...... 

· Forskellige arrangementer, ca. 1 gang pr måned. 

....% skal opleve biblioteket som det sted der bedre end alle andre kan give svar på de fleste spørgsmål og som 

giver inspiration til ny erkendelse – nye oplevelser. 

...% skal opleve biblioteket som et sted hvor de har lyst til at komme ca. 1 gang pr måned. 

11Design



side. 123 

A 2 Ikke hyppige brugere: 

....% skal vide (unaided) at biblioteket tilbyder følgende ydelser: 

(som ovenfor..) 

...% skal opleve biblioteket som det sted der bedre end alle andre kan give svar på de fleste spørgsmål. 

...% skal opleve biblioteket som et sted hvor de har lyst til at komme en gang i mellem. 

A 3 og A 4 som ovenfor med eventuelle særlige problemstillinger. 

11Design

11Design

Rapporten 'Fra bÃ¸ger til brugere' - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?