Rapporten 'Fra bøger til brugere' - Kulturstyrelsen

”Hvad smager vi af? Cola eller hvidvin? Nej, gammel kaffe. Vi har et image fra gamle
dage, som et sted hvor man er stille og hvor man kan låne bøgerne. Og af at personalet
ikke er imødekommende ... at det er ældre kvinder med knold i nakken.
Mine to sønner på 34 kunne aldrig drømme at komme på biblioteket. De synes det
er dødsygt, men opdagede så vores kursus med web 2.0 og var dybt imponerede.
Det siger noget om, hvad folk forestiller sig”
Uddrag fra interviewundersøgelsen
pris på kompetente bibliotekarer, der kan hjælpe med at finde nyt
materiale på et på forhånd afgrænset område. Arbejdsbierne bidrager
til at skabe en stemning af fordybelse på biblioteket og ønsker
generelt områder med et minimum af støj.
Ser man på de tilgængelige data om, hvilke grunde folk angiver
for at komme på biblioteket er den helt overvejende grund at låne
forskellige materialer (89 %). Denne type funktionelt orienterede
undersøgelser vil ofte have tendens til at kategorisere folk som ”drive-in-brugere”
i det de fleste ikke eksplicit vil angive det at finde ny
inspiration som grund til at komme på biblioteket. Her vil observationer
af forskellige typer brugere være mere brugbare. Det ville
også være formålstjenligt med en samlet undersøgelse af sammenhængen
mellem forskellige tiltag på enkelte biblioteker og det pågældende
biblioteks besøgstal.
Den gruppe, der stort set intet vides om i forhold til brug af
folkebibliotekerne, er gruppen af ”ikke-brugere”. Det er således
ikke muligt at angive præcise grunde til at denne meget heterogene
gruppe vælger ikke at komme på biblioteket. Ser man på Kompas-segmenterne
ville der umiddelbart være noget at komme efter
på bibliotekerne for både de traditionelle-individ-orienterede (det
kunne være gør-det-selv-relaterede tilbud eller film-udlån) eller det
moderne segment (det kunne f.eks. være adgangen til eksterne databaser
og lignende videnskatedraler), men det virker som om, der
enten er manglende kendskab eller lyst til folkebibliotekernes tilbud.
Dette står helt hen i det uvisse, så længe der ikke er lavet en
undersøgelse af folkebibliotekernes omdømme blandt brugere og
især ikke-brugere. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de ældre,
der som udgangspunkt burde have mere tid til biblioteksbesøg,
ikke i højere grad benytter bibliotekerne, og igen ville en omdømme-analyse
være meget brugbar i forhold til at tiltrække disse
ikke-brugere.
Der er i 11Designs interviewundersøgelse overvejende enighed
om, at bibliotekernes image opfattes som støvet, men er en antagelse,
da der samtidig er enighed om, at man næsten intet ved om
ikke-brugernes motiver til ikke at benytte bibliotekerne.
11Design