Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF

kulturstyrelsen.dk

Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF

Titel

Beretning om og evaluering af

resultaterne af sondageundersøgelser

på bornholmske jernalder- og vikingetidsbopladser

med bevarede kulturlag

Udgivet af

Kulturarvsstyrelsen

Kulturministeriet 2009

Manuskript

Margrethe Watt 1999

Redaktion

Lars Bjarke Christensen

Grafisk tilrettelæggelse

Lars Bjarke Christensen

David Brink

Fotos og credits

Bornholms Museum

David Brink

Lars Bjarke Christensen

Bo Hansen

Mogens F. Jensen

Niels Holger Larsen

Michael Vennersdorf

Margrethe Watt

Esben Aarsleff

Copyright

Margrethe Watt, Bornholms Museum og Kulturarvsstyrelsen

ISBN

978-87-91298-36-3

Henvendelse vedrørende publikationen

Kulturarvsstyrelsen

H. C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

Telefon 33 74 51 00

Email: post@kulturarv.dk

Hjemmeside: www.kuas.dk


Beretning om og evaluering af resultaterne af

sondageundersøgelser på bornholmske

jernalder- og vikingetidsbopladser med

bevarede kulturlag

Udsigt fra Sorte Muld mod Svaneke med Christiansø i baggrunden.

Foto: Lars B. Christensen.

3


Forord

Denne rapport er udarbejdet i 1999 af Margrethe Watt, daværende museumsinspektør på Bornholms

Museum, og omfatter sondageundersøgelser (fosfatkartering* og kulturlagsmålinger) af de arkæologiske

bopladser i Sorte Muld, Ibsker-komplekset og andre ”kulturlagspladser” på Bornholm. Rapporten blev

oprindelig bestilt af Det Arkæologiske Nævn (i dag Det Arkæologiske Råd) i 1996 med henblik på en

status for tilstanden af de rige bornholmske jernalder- og vikingetidsbopladser. Margrethe Watt har

gennem mange år varetaget arbejdet med fortidsminderne på øen og gennemført talrige udgravninger,

herunder den store og internationalt kendte undersøgelse af guldgubbeområdet på selve Sorte Muld, hvor

der blandt mange arkæologiske genstande fandtes hen ved 2500 guldblik med menneskeafbildninger. En

engelsksproget oversigt over undersøgelserne findes i Journal of Danish Archaeology 14, 2006 p. 139-167.

Sorte Muld og Ibsker-komplekset tiltrækker sig særlig opmærksomhed ved de talrige ekstraordinære fund,

de helt specielle fundomstændigheder og ved bevaringsgraden. Komplekset udgøres af en række tætliggende

bopladser fra jernalder og vikingetid på det nordøstlige Bornholm tæt ved Svaneke. Bopladserne

har en samlet udstrækning på ca. 100-110 hektar og består bl.a. af kulturlag fra ophobninger af bebyggelsesrester

gennem århundreder. Lokaliteterne dateres samlet til tiden fra sen førromersk jernalder til tidlig

vikingetid (ca. 2./1. årh. f. Kr. - ca. 950/1000 e. Kr.). Komplekset omfattes af en centralplads; selve Sorte

Muld, på ca. 6 ha. med et kulturlag på mere end halvanden meter fra pløjelag til undergrund. Derudover

dækker komplekset over en række bopladser, der ligger i en ring omkring centralpladsen. Fra nordvest og

mod uret er det pladserne Dalshøj, Sønderhøj, Kanonhøj, Højemark, Sylten og Biskopsenge og Engegård

og mere perifert Brændesgård, Alverdens Vid og Hallebrøndshøj. Disse såkaldte satellitpladser har formentlig

haft specielle funktioner i tid og rum i relation til Sorte Muld. Udover bopladser tolkes området

som handels- og håndværksområde, kultsæde og har sandsynligvis haft en central funktion i relation til

denne del af Østersøen.

Samtlige lokaliteter i Sorte Muld-komplekset ligger i dyrket mark, og der pløjes jævnligt fund op. Fundmaterialet

var kendt så tidligt som i 1700-tallet, og i slutningen af det 19 og i det 20. årh. blev der foretaget

flere udgravninger på Dalshøj og Sorte Muld, og senest på Hallebrøndshøj. Siden 1980´erne er

5


mængden af detektorfundne metalgenstande, såsom smykker, mønter, våben, beslag, bronze og jernforarbejdningsmateriale

etc. øget betydeligt. Dertil kommer et stort antal genstande af andre materialer end

metal; såsom glas, glasforarbejdningsmateriale, perler, benmateriale, keramik etc. Med tiden var det store

materiale blevet vanskeligt at håndtere med hensyn til registrering, forskning og bevaring.

Derfor gik Bornholms Museum, Københavns Universitet og Kulturarvsstyrelsen i 2002 sammen og dannede

en arbejdsgruppe med det formål, at tage tråden op fra Watts’ sondageundersøgelser og skabe et

overblik over materialet fra Sorte Muld-komplekset ved systematisk behandling af detektor- og udgravningsfund

med henblik på en bevaringsstrategi for området. Samtidig var det gruppens opgave, at sætte

fokus på problematikken omkring den skjulte kulturarv i dyrket mark og finde løsningsmodeller til at

imødegå problemerne med nedslidningen af de mange lignende lokaliteter landet over, bl.a. ved aftaler

om skånsom dyrkning.

Lars Bjarke Christensen & Anne Nørgård Jørgensen

* Fosfatkartering: Jordprøveanalyser ved hjælp af fosfatanalyse. Ft-tallet eller fosforsyretallet angives i grader eller

enheder, hvor 1 enhed svarer til 75 kg fosfor pr. ha. Fosforsyretallet opstår i forbindelse med menneskelig bosættelse

hvor der tilføres og ophobes mængder af nærings-ioner i jorden fra efterladte møddinger. Deres dekomposition

medfører en akkumulering af mineralsalte i jorden, hvoraf hovedparten dog genbruges eller borttransporteres. Tungt

opløselige salte som fosfor bindes imidlertid i jorden, især i form af jern-, aluminium- og calciumfosfat. Møddinger

og bopladser kan derved påvises gennem større koncentrationer af bundet fosfor.

6


Indhold

Indledning og baggrund for projektet 9

Principper for udvælgelse af undersøgte bopladser 12

Forløbet af undersøgelsen 1999 15

Fosfatanalyser 16

Indsamling, soldning og sortering af kulturlagsprøver 17

Erosionsniveauet 18

Fundmateriale 18

Samlet vurdering af resultaterne af undersøgelsen 1996-99

21

Generelle bemærkninger 22

Jordbundsforhold og fosfatkartering 22

Kulturlag 24

Fundmaterialets udsagn 24

Bevaringsforhold og erosionshastighed 25

Konklusion 26

Praktiske og økonomiske overvejelser 29

Overordnet vurdering af bopladserne 31

Ibsker-komplekset 32

Øvrige bopladser 32

Nye og ikke undersøgte bopladser – fremtiden 34

Litteraturhenvisninger 35

Oversigt over de enkelte bopladser 37

Ibsker-komplekset

komplekset

Ibsker-komplekset 39

Dalshøj, Brændesgård og Engegård 41

5.6. Brændesgård og ”Brændesgård 2” 47

7


Baunehøj – Sønderhøj – Kanonhøjområdet 51

Højemark med ”Alverdensvid” 59

Sylten-området 63

Frennegård/Hallebrøndshøj samt Biskopsenge 6 og 7 69

Biskopsenge 71

Øvrige bopladser

Møllegård 75

Skovgård Øst/Nygård 79

Rødbjerg 83

Ladegård 87

Store Gadegård 91

Sandegård 95

Runegård/Grødby 99

Smørenge 101

Munkegård 107

Rytterbakken 109

Appendix 1 113

Bilag 175

8


Indledning og baggrund for projektet

Svaneke by set fra nord med naturhavnen Vigehavn i forgrunden.

Foto: Mogens F. Jensen.

9


1. BMR 1171 Bukkegård sb. 150

2. BMR 1569 Gl. Skovgård sb. 129

3. BMR 1083 Pæregård sb. 185

4. BMR 1704 Karlshøj sb. 199

5. BMR 2159 Nygård sb. 147

6. BMR 1640 Skovgård sb. 190

7. BMR 1635 Hoglebjerg sb. 200

8. BMR 1235 Møllegård sb. 202

9. BMR 0888 Simblegård/

Kistehøj sb. 196

10. BMR 2220 Simblegård sb. 253

11. BMR 0891 Ladegård sb. 195

12. BMR 1611 Rødbjerg sb. 201

13. BMR 1961 Vellensgård sb. 116

14. BMR 2345 Lillegård

15. BMR 1090 Sdr. Ellebygård

16. BMR 2225 Karlshøj sb. 148

16. BMR 2238 Trommeregård

17. BMR 2239 Fynegård/Skovvang

18. BMR 2224 Klintefryd sb. 424

19. BMR 0766 Smørengegård sb. 144

19. BMR 1469 Smørengegård sb. 70

20. BMR 1516 Tyskegård

21. BMR 2306 Lillegærde

22. BMR 1512 Bådstedbakken/

Baunehus sb. 128

23. BMR 1523 Agerbygård sb. 201

24. BMR 750 Rytterbakken sb 178

25. BMR 1002 Limensgård sb. 198

26. BMR 1371 Sandegård sb. 33

27. BMR 1503 Vestergård sb. 162

28. BMR 1978 St. Gadegård sb. 160

29. BMR 2000 Dammegård sb. 158

30. BMR 2302 Hullegård

31. BMR 2326 Boesgård sb. 168

32. BMR 1519 Randkløvegrd. sb. 208

33. BMR 1517 Ypnestedgård sb. 201

34. BMR 1657 Maglegård sb. 198

35. BMR 1653 5-6.Brændesg. sb. 107

36. BMR 2280 Engegård sb. 160

37. BMR 1736 Biskopsenge4 sb. 184

37. BMR 1795 Biskopsenge 3b

37. BMR 1839 Biskopsenge 3a

37. BMR 1760 Biskopsenge 5 sb. 82

38. BMR 1191 Sorte Muld sb. 93

39. BMR 0796 Biskopsenge1-2 sb. 185

39. BMR 0790 Biskopsenge 6 sb. 166

39. BMR 1761 Biskopsenge 7 sb. 181

40. BMR 0802 Sønderhøj sb. 802

40. BMR 2261 Baunehøj sb. 190

41. BMR 1430 Kanonhøj sb. 175

42. BMR 1092 Højemark sb. 96

43. BMR 1077 Køllergård/

Sylten 4 sb. 168

44. BMR 1716 Køllergård/

Sylten 3

45. BMR 0789 Køllergård/

Sylten 1-2 sb. 74

46. BMR 1639 Dalshøj sb. 135

47. BMR 1530 Hinzegård sb. 58

48. BMR 2212 Munkegård sb. 49

49. BMR 1764 Rabækkegård sb. 179

50. BMR 0268 Homannegård sb. 134

51. BMR 0045 Nexø Nymølle sb. 15

52. BMR 0630 Bødkers Eng sb. 18

53. BMR 1636 Nexø Halmvarmeværk

sb. 22

54. BMR 1787 St. Kannikegård 1

sb. 135

55. BMR 1419 St. Kannikegård 4

sb. 122

56. BMR 1788 St. Kannikegård 5

sb. 136

57. BMR 0003 Sandegård sb. 119

58. BMR 2506 Bedegård

59. BMR 2812 Ndr. Mulebygård

60. BMR 2361 Vellensbygård

61. BMR 2656 Tornegård

62. BMR 1956 Vasegård

63. BMR 142 Bjergely

64. BMR 1508 Ndr. Bjergegård

65. BMR 2320 Englyst

Figur 1

10


Indledning og baggrund for

projektet

Bornholm er den del af Danmark, hvor der i

forhold til arealet er registreret flest bosættelser

fra jernalder og vikingetid. Siden midten

af 1970'erne, hvor gravpladserne endnu

helt dominerede diskussionen af bosættelsen

på øen (Becker 1975), er opdagelsen af

jernalder- og vikingetidsbopladser accelereret.

Først takket være et samarbejde med bl.a.

amatørarkæologen Gert Møller Larsen, senere

i takt med den stadig større udbredelse af

metaldetektorer blandt bornholmske amatørarkæologer

(Watt 1997).

Siden midten af 1980´erne har rekognoscering

både med og uden metaldetektorer på

flere hundrede overpløjede bopladser betydet

en voldsom øgning af det fundmateriale, der i

kortere eller længere tid har ligget i pløjelaget.

Tilsammen drejer det sig alene for Bornholms

vedkommende om knapt 30.000 enkeltfundne

genstande, hvortil kommer ca. 30 egentlige

skattefund med mønter og brudmetal.

Dette stærkt voksende fundmateriale har

både fascineret og bekymret den arkæologiske

verden, ikke mindst da mulighederne for

efterundersøgelser på fundstederne har været

problematiske både af økonomiske årsager,

men også på grund af bopladsernes ofte

komplekse stratigrafi.

Af de ca. 400 bornholmske bopladser fra

jernalder og vikingetid, der var registreret

indtil ca. medio 1999, har skønsmæssigt 25-

30% været beboet i ældre jernalder og 30-40%

(ca. 140) i germansk jernalder. Mere end

halvdelen af alle de registrerede bopladser er

domineret af fund fra vikingetid og/eller tidlig

middelalder.

Den tidsmæssige fordeling af fundene på de

enkelte bopladser viser, at mange bosættelsesområder

har været benyttet gennem flere

perioder, og at især de større pladser kan

fremvise en markant bosættelseskontinuitet.

Særligt på en del af de mindre bopladser hviler

dateringen imidlertid på ikke snævert daterbar,

overfladeopsamlet keramik, hvorfor den

periodemæssige repræsentation skal tages med

et vist forbehold.

Af det samlede antal bopladser skønnedes

mindst 60 at have bevaret kulturlag i et ikke

nærmere kendt omfang (fig. 1). Samtidig formodedes

det, at disse kulturlag, der stedvis er

målt til mere end 1 meters tykkelse, har fungeret

som en slags "forrådskamre", der gennem

afpløjning er årsag til de mange fund i det

moderne pløjelag.

På baggrund af et oplæg fra undertegnede

iværksattes i 1996 et projekt, der dels ved

indsamling af oplysninger, dels gennem ekstensive

sondageundersøgelser skulle søge at

vurdere bevaringstilstanden på flest mulige af

de fundrige bopladser 1 .

I 1996 lagdes ud med en udvidet sondageundersøgelse

på bopladsen Agerbygård/Bakkegård,

tæt ved Østerlars Rundkirke, hvor

erfaringer med kombinationen af fundspredning

og forskellige indsamlingsmetoder kunne

studeres i sammenhæng med kulturlagenes

udbredelse og lagfølge, som den fremstod i

søgegrøfterne (Watt 1998 2 ).

På grundlag af erfaringerne fra 1996 gennemførtes

det følgende år sondageundersøgelser

på en række af de fundrigeste bosættelser

indenfor Ibsker-komplekset med Sorte

Muld i centrum 3 .

Sondageundersøgelsen på Agerbygård i 1996.

Foto Margrethe Watt

1 BMR j.nr. 2525

2 Jfr. også rapporter og beretninger til RAS 1996 og

1997.

3 Beretning om undersøgelsesforløbet ved Birgitte

Borby Hansen (1997) og evalueringsrapport ved

Margrethe Watt (1997).

11


Gennem hele undersøgelsesforløbet har det

været væsentligt, at sondagerne så vidt muligt

var ikke-destruktive og at omkostningsniveauet

var lavt. En del af formålet med undersøgelsen

har således været at finde en "balance"

mellem de lavest mulige omkostninger og

et fagligt acceptabelt dokumentationsniveau,

der kan danne grundlag for fremtidige overvejelser

omkring bevaring af overpløjede bopladser.

I den samlede evaluering af de mange

bopladser spiller såvel ældre undersøgelser

som en analyse af fundmaterialet fra pløjelaget

en afgørende rolle. Databaserne, der ligger

til grund for dette arbejde, er opbygget af

undertegnede som led i arbejdet med den

endelige publikation af fundmaterialet fra

Sorte Muld komplekset. Databaserne, der er

ajourført indtil ca. medio 1999, omfatter ca.

30.000 genstande. Hovedparten af fundmaterialet

befinder sig på Bornholms Museum.

En del af genstandene (næsten udelukkende

metalfund) er også registreret på Nationalmuseet

i forbindelse med danefæbehandling,

mens en mindre andel (hovedsagelig ikke

metalliske fund) endnu befinder sig i privat eje

(Watt in press).

Principper for udvælgelsen af de

undersøgte bopladser

Flere af de fundrige bopladser, der indgår i

undersøgelsen, har været kendt meget længe.

Af de 20 bopladser E. Vedel omtaler i

Bornholms Oldtidsminder, og som således har

været kendt i mere end 100 år (Vedel 1886:399

ff.), indgår de 8 direkte i undersøgelsen.

Fundrigdom

Hovedparten af de nævnte hen ved 30.000

registrerede genstande stammer fra ca. 10% af

de kendte bopladser fra jernalder/vikingetid.

Ved udvælgelsen af pladserne er der både

taget hensyn til forekomsten af værdimetal og

egentlige skattefund og til de pladser, hvor

fremmedindslag eller andre specielle fund

udgør en betydelig del af materialet. Undtaget

er enkelte af de småpladser, der indgår i

Ibsker-komplekset samt (af metodiske grunde)

en del af Runegård, som endnu ikke er afsøgt

med detektor.

Bevarede kulturlag

Ved bevarede kulturlag forstås:

a: egentlige bopladslag, der indeholder større

mængder materiale fra brændte eller ubrændte

huse samt aflejringer fra disses nærmeste

omgivelser, f.eks. affaldslag med mange fund

og større dyreknogler.

b: gamle vækst- eller dyrkningslag med bopladsindikatorer,

typisk i form af mindre mængder

trækul, findelt lerklining, samt eventuelt værkstedsaffald

og (afhængigt af bevaringsforholdene)

småfragmenter af dyreknogler.

Anlægsspor og gruber, der kun er bevaret

som nedgravninger i undergrunden, regnes

ikke som "kulturlag" i denne sammenhæng,

men indgår naturligvis i vurderingen.

Udvælgelsen af de enkelte bopladser bygger

på en kombination af forskellige kriterier:

1. Fundrigdom

2. Formodning om bevarede kulturlag

3. Kronologisk spredning af

fundene

4. Arealmæssig repræsentativitet (store

og små pladser)

5. Jordbundsforhold

6. Geografisk spredning

Lerklining fundet i forbindelse med sondageundersøgelserne

på Ladegård. Foto: Lars B. Christensen.

Kronologisk spredning

Ved udvælgelsen af pladserne er der taget

hensyn til den kronologiske fordeling af

fundene. Hovedparten af de fundrigeste "sortmuldsbopladser"

kan fremvise påfaldende

ensartede dateringsspektre med en dominans

af genstande fra germansk jernalder, men ofte

12


også med et betydeligt islæt af materiale fra

både romersk jernalder og vikingetid (Watt

2000; Watt 2006).

Bosættelserne i Ibsker-komplekset udgør de

mest markante repræsentanter for denne type

af bopladser, der for fleres vedkommende

endda synes etablerede allerede i sen førromersk

jernalder. En betydelig kronologisk

spredning ses også på de store, gammelkendte

bopladser Smørenge og Sandegård samt på

Agerbygård (undersøgt 1996), Rytterbakken,

Møllegård (med overvægt af fund fra yngre

germanertid/vikingetid) samt på Skovgård/

Nygård og Rødbjerg.

Indenfor den talstærke og hastigt voksende

gruppe af bopladser med østersøkeramik og

mange fund (inkl. skattefund) fra yngre vikingetid/tidlig

middelalder findes derimod

sjældent større mængder ældre (d.v.s. førvikingetidigt)

materiale. Selvom pløjelaget på

disse pladser undertiden er kraftigt mørkfarvet

og fundene mange, har de tydeligvis en

anden karakter end de typiske "sortmuldspladser"

fra jernalderen. For derfor at søge at

få overblik over den eventuelle tilstedeværelse

af kulturlag og bevaringsforhold også på de

sene, fundrige "skattefundspladser" udvalgtes

nogle lokaliteter, der i kraft af deres fundmateriale

formodes at repræsentere periodens

"stormandsgårde". Ladegård i Klemensker

valgtes, fordi overfladeindikatorer lod formode,

at der kunne være bevaret et fundrigt

kulturlag; Munkegård fordi resterne af et stort,

ældre skattefund her er genlokaliseret og fundstedet

(udenfor selve bopladsen) blev undersøgt

i 1995. Endelig valgtes St. Gadegård med

flere skattefund fra vikingetid, spredte "løse"

mønter, brudmetal og andre genstande, der er

fremkommet over et meget stort areal, men

hvis samhørighed med synlige husklynger (observeret

fra fly) ikke forekommer umiddelbart

gennemskuelig.

Jordbundsforhold

Både de typiske "sortmuldsbopladser" og

hovedparten af de talrige, sene bopladser med

østersøkeramik ligger på svær (leret) eller

middelsvær jord. Den store og meget fundrige

boplads ved Sandegård, Åker s., ligger desuden

i et område, hvor sandflugt har påvirket

både opbygning og bevaring af kulturlagene.

Kun relativt få bopladser ligger på de

arealmæssigt mere begrænsede "øer" med

glacialt eller senglacialt sand og grus, hvoraf de

største sammenhængende områder findes i

Pedersker og Poulsker sogne samt omkring

Grødby i Åker sogn.

Bopladsområdet ved St. Gadegård i Pedersker

udvalgtes for også at få en repræsentation

af bosættelser på let jord for bl.a. at

konstatere, om de synlige husklynger skyldes

en total afpløjning eller om hustomter kunne

være bevaret i forskellige niveauer, adskilt af

sand- og jordflugtslag som på Runegård i

Grødby-området og om mørkfarvningen af

pløjelaget også her (på den lette jord) modsvares

af underliggende kulturlag.

Til sammenligning indsamledes endelig et

mindre antal fosfatprøver på et (nu braklagt)

område ved Runegård, hvor kulturlagets omfang,

tykkelse og relation til talrige bebyggelsesspor

(hustomter) i forskellige niveauer

tidligere er undersøgt ved hjælp af bl.a. tætliggende

søgegrøfter 4 .

Geografisk spredning

Da det på forhånd var udelukket at dække alle

bopladser med formodede kulturlag, besluttedes

det at lade også bopladsernes geografiske

spredning og beliggenhed i landskabet

indgå i prioriteringen. Foruden Ibskerkomplekset

og endnu en lokalitet i Ibsker

(Munkegård) drejer det sig om 2 bopladser

ved Østerlars (Agerbygård og Rytterbakken), 4

i Hasle/Klemensker-området (Møllegård,

Skovgård/Nygård, Rødbjerg og Ladegård)

samt Smørenge ved Vestermarie. Syd for den

geologiske hovedforkastning, der skiller de

nordlige grundfjeldsområder fra de fladere

sediment-områder på Sydlandet, ligger Sandegård,

St. Gadegård og Runegård.

4 (Watt 1981; Watt 1983).

13


Kvindefigur fra Nygård. Foto: Margrethe Watt/Bornholms Museum.

14


Forløbet af undersøgelsen 1999

Solderesterne sorteres i Bornholms Museums gårdhave. Josefine Frank (tv.) er i færd med at

notere, mens Hanne Wagnkilde (th.) sorterer solderesterne.

Foto Margrethe Watt.

15


Forløbet af undersøgelserne

1999

Undersøgelserne i 1999 fulgte i principperne

samme mønster som ved kampagnen i 1997,

men fordeltes dog af praktiske grunde over to

perioder: I april og maj indsamledes prøver til

fosfatanalyse på Sorte Muld (supplerende prøver),

Dalshøj (inkl. den tilgængelige del af Engegård),

5.-6. Brændesgård, Kanonhøj syd m.fl.,

Højemark, Sylten 2 (supplerende prøver), Biskopsenge

1-3 samt Munkegård, alle Ibsker

sogn.

Endvidere indsamledes prøver på Møllegård

og Ladegård i Klemensker sogn, Sandegård og

Runegård i Åker sogn samt Smørenge i Vestermarie

sogn. Efterhånden som resultaterne af

analyserne indløb, plottedes de ind og omsattes

til konturerede fosfatkort.

Af praktiske og budgetmæssige grunde blev

indsamling og analyse af fosfatprøver på Rytterbakken,

Rødbjerg, Skovgård/Nygård og St.

Gadegård samt af enkelte supplerende prøver

udskudt til efter høst og foregik derfor samtidig

med indsamlingen af sondageprøver af kulturlaget

i august, september og oktober, hvorefter

de resterende plots og kort udarbejdedes sammen

med beretningen.

Da undersøgelserne i 1997 havde vist, at flere

af bopladserne i Ibsker-komplekset var noget

større end forudset, suppleredes prøvetagningen

omkring Sorte Muld og Kanonhøj.

Prøveindsamlingen foregik i løbende kontakt

med lodsejerne og kunne næsten alle steder

tilpasses så- og høstarbejdet. I denne forbindelse

er jeg glad for at kunne oplyse, at

samtlige ejere af de berørte bopladser har vist

både velvilje og interesse for projektet.

I undersøgelserne deltog, foruden undertegnede

(hele perioden), museumsassistent René

Rose, Bornholms Museum (hele perioden),

cand.mag. Birgitte Borby Hansen (4 uger i

august-september), stud.mag. Josefine Franck

(4 uger i august-september) samt mag.art.

Hanne Wagnkilde (3 uger i august og oktober).

Endvidere deltog amatørarkæologen Kaj

Pedersen, som frivillig en enkelt dag.

Fosfatanalyser

I alt indsamledes 2180 prøver til fosfatundersøgelse

i 1999. Alle prøverne er, som tid-

ligere, taget i pløjelaget med én prøve for hver

10 meter langs linier udlagt strategisk i forhold

til jordfarver, fundspredning og andre bopladsindikatorer

(trækul, lerklining, brændte

sten o.l.). Placeringen af prøvelinier fremgår af

de kortbilag, der hører til hver enkelt lokalitet.

Af hensyn til sammenligneligheden er samme

fremgangsmåde anvendt ved indsamling af

prøver på alle pladser uanset jordbundstype.

Ved prøveindsamlingen blev det tilstræbt at

dække pladserne med et nogenlunde regelmæssigt

og ensartet net. I de fleste tilfælde er

hovedlinierne for prøvetagningen udlagt med

totalstation, mens de i enkelte tilfælde af praktiske

grunde løber i en fast afstand fra eksisterende

skel, veje el. lignende. Prøvetætheden,

der er angivet for de enkelte pladser, ligger på

gennemsnitlig 1 prøve pr. 250-280m². For at

sikre et fald i fosfatværdierne til områdets baggrundsniveau

afsluttedes prøveindsamlingen typisk

30-40 meter udenfor fundforekomsterne

eller de formodede underliggende kulturlag. I

alle tilfælde skønnes indsamlingsnettet tilstrækkelig

finmasket til at tillade en konturering af

analyseresultaterne, der - sammen med fundspredningskortene

- kan afsløre en eventuel opdeling

af bopladserne i mindre enheder.

Da en række fysiske faktorer som jordbundsforhold,

fugtighed, aktuelle afgrøder og

flerårig braklægning kan spille en rolle for den

indbyrdes sammenlignelighed mellem de enkelte

bopladser, er der for hver enkelt lokalitet

kort redegjort for disse forhold. På de fleste

pladser foregik prøveindsamlingen i ankelhøj,

overvintret hvede, hvor der endnu ikke var

kommet gang i væksten. Da nedbøren i vinterog

forårsmånederne 1999 havde været rigelig

og fundene (keramik, knogler og andre bopladsindikatorer)

derfor var vasket frem, kan

iagttagelsesforholdene ved forårsindsamlingen

generelt beskrives som gode.

Alle prøver er, ligesom ved kampagnen i

1997, analyseret på Steins Laboratorium i

Brørup. Ved analyserne er anvendt "Plantedirektoratets

metode nr. 13", som er baseret på

syre/baseforholdet. Enkelte "repetérana-lyser"

har vist stor stabilitet mellem forskellige

"batches" (sendinger), hvorfor analyseresultaterne

betragtes som umiddelbart sammenlignelige.

16


Ved vurderingen af analyseresultaterne er der

taget hensyn til det lokale baggrundsniveau,

således at betegnelsen "forhøjet fosforsyretal"

refererer til en tredobling af fosforsyreindholdet

og et "stærkt forhøjet fosforsyretal"

til en tidobling eller mere. I mange områder er

det dog tydeligt, at fosforsyretallet kan være let

forhøjet (d.v.s. under 3x) langt udenfor det

egentlige bopladsområde, hvor prøvelinierne

derfor ikke i alle tilfælde når ud i "baggrundsområdet".

Her er der derfor for baggrundsniveauet

for de enkelte områder skelet til "bulktallene"

på de almindelige (gerne ældre) gødningskort,

som mange landmænd ligger inde

med.

Indsamling, soldning og sortering

af kulturlagsprøver

Ved sondageundersøgelserne i 1999 indsamledes

(som i 1997) prøver af kulturlaget i

samme net som fosfatprøverne, som hovedregel

for hver 20 meter (d.v.s. for hver anden

fosfatprøve). Enkelte steder måtte gravning

eller boring opgives, f.eks. ved kompakte

stenlag eller dybder over ca. 1 meter (boreskaftets

længde). Specielt på arealer med flerårige

afgrøder var prøvetagningen ofte vanskeligere

- og enkelte steder næsten umulig - på

grund af komprimering og udtørring af både

pløjelag og de underliggende (ofte lerede)

kulturlag. Indenfor ganske få delområder reduceredes

antallet af prøver efter aftale med ejer

af hensyn til af afgrøderne.

Ved prøvetagningen fjernedes det overliggende

pløjelag omkring prøvehullet og en

"kerne" med en diameter på 15-20 cm af det

bevarede kulturlag opgravedes med spade eller

løftedes (ved større dybder) op ved hjælp af et

sneglebor med en diameter på 14 cm. Hver

prøve, der repræsenterer ca. 30 cm af lagfølgen

og rummer ca. 20 liter, vandsoldedes (3 mm

net) og solderesten tørredes og sorteredes på

museet.

Ved opgravningen af kulturlagsprøverne

foretoges løbende en vurdering af kulturlagets

karakter og sammensætning, hvor der skelnedes

mellem "centralområder" med regulære

bopladslag med f.eks. større mængder lerklining

og rigelig keramik, repræsenterende

huse eller disses umiddelbare omgivelser. Herudover

opereres i beskrivelser og vurderinger

med begrebet "udkantsområde", der typisk

består af gamle vækst- eller dyrkningslag med

mindre mængder af lerklining, trækul og færre,

eventuelt andre typer af fund ("værkstedsområder").

Endvidere registreredes naturlige

og i nogle tilfælde oprindelig vandfyldte lavninger.

I forbindelse med prøveindsamlingen foretoges

en løbende vurdering af erosion og bevaringsforholdene

for bl.a. dyreknogler.

For at mindske jordtransporten i forbindelse

med vandsoldningen blev kulturlagsprøverne

på nogle pladser reduceret på stedet ved tørsoldning

i 3 mm net. På grund af det gennemgående

meget store lerindhold var det dog ikke

muligt at reducere prøverne fra bopladserne i

Ibsker-området. Der har i øvrigt ikke kunnet

iagttages mærkbare forskelle i udbyttet af den

efterfølgende vandsoldning ved på nogle pladser

at indskyde denne ekstra proces.

Vandsoldning under udgravningen af Sorte Muld i 1986-

87. Forfatteren ses ved soldebordet, der anvendtes til

opsamling af små genstande.

Foto: Bornholms Museum.

Ved den efterfølgende sortering af soldeprøverne

registreredes indholdet af fund og

andre bopladsindikatorer og sammenlignedes

med iagttagelserne i marken (se eksempel på

registreringsskema fig. 2). Solderesten blev endvidere

strøet med en magnet for at opsamle

f.eks. hammerskæl.

Af det udsorterede materiale gemtes keramik

(smågnallinger undtaget) og andre regulære

fund, større (bestembare) knoglefragmenter,

alle fiskeknogler samt repræsentative prøver af

smedeaffald (smedekugler, hammerskæl) og

slagger.

17


Erosionsniveauet

Erosionsniveauet søgtes for de enkelte lokaliteter

vurderet på grundlag af:

1. Daterbare fund af keramik i

overfladen

2. Daterbare fund i soldeprøverne

3. Bopladsernes dateringsprofil på

grundlag af det samlede fundmateriale.

4. Sammenligning med oplysninger

fremkommet i forbindelse med

tidligere indgreb i bopladserne

(udgravning, dræning o.l.).

Erosionshastigheden vurderedes på de få

lokaliteter, hvor information om kulturlagstykkelsen

fra ældre undersøgelser gjorde det

muligt.

Fundmateriale

I forbindelse med vurderingen af hver af de

bopladser, der indgår i projektet, gives et

resumé af omfanget, karakteren samt den arealog

dateringsmæssige fordeling af det fundmateriale,

der er opsamlet ved detektor- og

overfladerekognoscering på de enkelte bopladser.

Som nævnt i indledningen indgår

denne del af arbejdet ikke direkte i projektet,

og kan derfor - på grund af det store arbejde

det involverer - være lidt uensartet i præsentationen

fra plads til plads. Oversigten er dog

medtaget i beretningen for at give så bredt et

indtryk som muligt af de enkelte pladser.

Soldning af jordprøverne på Bornholms Museums

tømrerplads. René Rose er i færd med at hælde en prøve

op, mens Birgitte Borby Hansen ser på. Foto: Margrethe

Watt.

18


Figur 2: : Forklaring og instruks til prøveskema

Eks: Boreprøver – kulturlag

Ft-pkt/

Ft: tal

Niveau/

Tykkelse

Pkt: 46/ 3 /

Ft: 76 25 cm

i alt: 70cm

Pkt: 287/ 1 /

Ft 39 30cm

i alt: 30 cm

Pkt: 287/ - /

pløjelag

Lokalitet: Smørenge J.nr. 766

Feltbeskrivelse

(farve/indhold)

Fugtig, brunsort,

leret med

klumper af

brændt

Lerklining.

Enkelte fund.

Snarest egentligt

bopladslag

(hustomt)

Tør, gråbrun,

muldet med lidt

nister af brændt

lerklining.

Snarest gl.

dyrkningslag.

Tenvægt opsamlet

ca.1 m vest

for prøvested

Soldning/sortering x-nr.

Meget brændt

lerklining, meget

trækul, enkelte

lerkarskår (snarest

romertid).

Enkelte

dyreknogler,

rimeligt bevaret

(ingen

fiskeknogler)

Kun lidt

lerklining, lidt

trækul, meget få

dyreknogler (små

stumper, 1 tand

(hest ?))

x-873-keramik

x-874 -

tenvægt

Forklaring og instruks til prøveskema

Ft-punkt:

er nummeret på det punkt, hvor fosfatprøven er taget forår

1999. Ved supplerende prøver fortsættes denne nummerrække

(sidste nummer står på bl.a. de konturerede

fosfatkort fra og i MW´s lommebog.

Ft-tal:

tal:

er analyseresultatet fra Steins Laboratorium.

Niveau:

Hvis kulturlaget er så tykt, at der er mere end 1 spand/

kassefuld (ca. 20 liter), nummereres prøverne fra oven (1, 2,

3). Angiv i hvert tilfælde, hvor mange cm. Af lagfølgen prøven

dækker. Husk at angive den samlede K-lagstykkelse. Hvis

der er så mange sten i kulturlaget , at det er umuligt, at

bore/grave, angives dette.

Hvis boret ikke er langt nok (over ca. 120 cm) angives minimumsdybden.

Feltbeskrivelse:Beskriv kort jordfarver og det generelle indtryk af humusindhold

og kulturindikatorer. Husk også at skrive, om jorden

var tør eller fugtig ved prøvetagningen (det influerer på

farveindtrykket). Eventuelle fund fra pløjelaget kan føjes til

(se eks.).

Soldning/sortering: Beskrivelse af solderesten ved sortering (skøn over

indhold af lerklining, trækul, knogler/fisk (ingenting, lidt,

middel, meget) notér indtrykket af bevaringstilstanden

generelt for knoglemateriale). Brug evt. magnet ved mistanke

om smedeskel og lignende.

x-nr:

Rubrikken er beregnet på de evt. fund, der bør gemmes

(indføres). Check sidst anvendte x-nr. i sagen (omslag).

19


Resultatet af De bornholmske Amatørarkæologers efterkontrol af en lille del af den soldede jord. Ved minutiøs

gennemgang af en større mængde jord, viste det sig, at en del mindre genstande var gået gennem det anvendte sold

på Bornholms Museum, og derfor ikke blevet opfanget ved soldning af jorden. Blandt fundene ses blandt andet

guldgubbefragmenter, stumper af glas og ben, små glasperler, rav mv. Foto: Niels Holger Larsen/Bornholms

Museum.

20


Samlet vurdering af resultaterne af

undersøgelserne 1996-99

Afsætning af målepunkter i forbindelse med de senere fosfatundersøgelser ved Sorte

Muld i 2005. På billedet ses fra højre Thomas Eriksen, Michael Vennersdorf og

Niels-Christian Clemmensen. Foto: Bo Hansen.

21


Samlet vurdering af resultater-

ne af undersøgelserne 1996-99

Generelle bemærkninger

I årene 1996, 1997 og 1999 blev der gennemført

sondageundersøgelser på i alt 31 enkeltbopladser

eller større bopladsområder (se fig. 1),

dvs. på ca. halvdelen af de bopladser, der oprindelig

formodes at have bevaret kulturlag. En

betydelig del af indsatsen har, som nævnt i indledningen,

været koncentreret omkring de mange,

meget fundrige bopladser indenfor Ibskerkomplekset.

Herudover er alle de store "kendte"

pladser med i projektet.

Totalt har undersøgelsen omfattet arealer på

tilsammen ca. 1.000.000 m². Der er i alt indsamlet

og analyseret 2839 fosfatprøver samt soldet

og sorteret ca. 1000 så vidt muligt repræsentative

20 liters prøver af de bevarede kulturlag.

På trods af at de enkelte bopladser, der indgår

i projektet, umiddelbart kan forekomme ret forskellige,

er der forbavsende mange træk, der går

igen fra plads til plads, og som derfor kan

betragtes som almengyldige.

Betydningen af de topografiske forhold for

udformningen af bosættelserne ses tydeligst

omkring Sorte Muld, hvor det meget kuperede

terræn synes at have været bestemmende for

placeringen af de enkelte gårde og huse indenfor

bosættelseskomplekset. Pladser på jævnere

terræn, f.eks. Sandegård og Smørenge, fremstår

mere regelmæssige i formen.

Ved undersøgelser på Runegård (1979-83),

kunne det konstateres, at der på grund af jordog

sandflugt foregik en løbende opbygning og

nedbrydning af vækst- og dyrkningslag, der

stedvis har resulteret i betydelige niveauforskelle

mellem ældre og yngre bebyggelser. Lignende

forhold synes at have gjort sig gældende

på den sydlige del af Sandegård samt formentlig

også på Store Gadegård.

Jordbundsforhold og fosfatkartering

Langt hovedparten af de undersøgte, fundrige

bopladser ligger på svær eller middelsvær lerjord,

som er den dominerende jordbundstype

på Bornholm. Det højeste lerindhold er konstateret

på bopladserne i Ibsker-komplekset, der

samlet set også kan fremvise de højeste fosfatværdier

(Sorte Muld har således rekorden med

en 20-dobling i forhold til baggrundsniveauet).

De to bosættelser på sandjord (St. Gadegård

og Runegård) viser derimod mere beskedne

fosfatværdier, selvom der begge steder findes

massive bosættelser, der strækker sig over flere

perioder og hvor der i enkelte områder også er

bevaret rester af regulære bopladslag. De lavere

fosforsyretal på St. Gadegård og Runegård skyldes

formentlig en hurtigere gennemstrømning

af vand - og dermed en hurtigere udvaskning af

fosforsyren til dybere niveau.

Fosforsyretallene giver naturligvis ikke et synkront

billede af den underliggende bosættelse,

men afspejler derimod i princippet snarere den

akkumulerede afpløjning. Når prøverne er taget

i pløjelaget skyldes det derfor i første række

ønsket om at opnå et overordnet indtryk af pladserne.

Prøver taget under pløjelaget (i kulturlag,

vækst-/dyrkningslag eller undergrund) ville give

større udsving, der i bedste fald kun ville kunne

tolkes ved fladeafdækning.

En sammenligning af fosforsyretal og kulturlagstykkelser

viser, at de høje fosfatværdier på den ene

side afspejler, at der findes - eller har eksisteret

(?) - kulturlag, men på den anden side ikke

umiddelbart siger noget om dettes nuværende

tykkelse.

Fosforsyretal og fundspredning viser på de fleste

bopladser en markant indbyrdes overensstemmelse

og afslører samtidig en tydelig forskel

mellem "centralområder" med høje værdier (typisk

8-10 gange baggrunden) og i mange tilfælde

også en stejl fosfatgradient (i områder

med hustomter) og "udkantsområder" med moderate

værdier og en lavere gradient (typisk

varierende mellem 3 og 5 gange baggrunden).

På næsten alle bopladser har der desuden

kunnet iagttages en tydelig sammenhæng mellem

mange yngre jernalders fund i pløjelaget og meget høje

fosforsyretal, mens fosforsyreværdierne i områder

(på samme jordbundstype), der domineres af

romertidsfund, oftest er betydelig lavere.

22


Figur 3: Tidsmæssig spredning af fosfatkarteringen. Rentegnet af David Brink

efter forlæg af Margrethe Watt.

Fosf atkartering f oretaget 1996

Fosf atkartering f oretaget 1997

Fosf atkartering f oretaget 1997 og 1999

Fosf atkartering f oretaget 1999

16

17

15

18

1

24

13

10 14

6

98 12

4

7

25 3

11

23

22

20

19

21

1. Agerbygård

2. Sylten I-II

I

II

3. Sylten III

4. Sylten IV

5. Sylten VI

6. Sønderhøj, øj, Sønderhøj

Vest, Sønderhøj

Nord, Baunehøj

7. Kanonhøj, Kanonhøj

Øst, Kanonhøj Syd

8. Sorte Muld

9. Dalshøj

10. 5-6. Brændesgård

11. Højemark med

Alverdensvid

12. Frennegård og

Hallebrøndshøj

13. Biskopsenge 6-7

6

14. Biskopsenge

15. Møllegåd

16. Skovgård Øst/Nygård

17. Rødbjerg

18. Ladegård

19. St. Gadegård

20. Sandegård

21. Runegård

22. Smørenge

23. Munkegård

24. Rytterbakken

23


Kulturlag

De forskelle, der kunne ses i fosfattallene mellem

bopladsernes central- og "udkantsområder"

bekræftes gennem boreprøvernes farve, konsistens

og indhold. Disse faktorer kan dog variere

lidt fra sted til sted, afhængig af de lokale jordbundsforhold,

der så at sige "smitter af" på kulturlagets

konsistens.

På mange bopladser har det - lidt overraskende

- kunnet iagttages, at det moderne pløjelag tit

fremstod mørkere end det umiddelbart underliggende

kulturlag og tillige ofte indeholdt flere

umiddelbart synlige bopladsindikatorer. Denne

iagttagelse formodes først og fremmest at afspejle

en "opkoncentration" af langsomt eller

ikke-nedbrydeligt bopladsmateriale (trækul og

brændt lerklining og eventuelle fund).

På de bopladser, hvor kulturlaget var meget

udtørret ved prøvetagningen, var det vanskeligt

eller umuligt at få et reelt indtryk af indholdet af

bopladsindikatorer, hvilket til gengæld afsløredes

ved sorteringen af soldeprøverne.

Både ved indsamlingen af kulturlagsprøver og

ved den efterfølgende soldning og sortering af

materialet fremstod brandtomter meget tydeligt,

mens spor af ubrændte huse kun sjældent bemærkedes.

Dette skyldes formodentlig, at

ubrændt ler (lerklining og eventuelle rester af

lerstampede gulve) lettere "opsuges" ved (samtidig)

dyrkning og naturlig omsætning i jorden

end rester af brændte lervægge, der i nogle tilfælde

udgjorde en stor del af soldeprøven.

Både sondageundersøgelserne og en række

traditionelle udgravninger på bornholmske jernalderbopladser

har vist, at de kulturlag, der er

opbygget i ældre jernalder tilsyneladende har en

stor "muld-volumen" i forhold til mængden af

fund (således f.eks. de store soldeprøver fra romertidslagene

på Agerbygård 1996), mens det

omvendte synes at være tilfældet i yngre jernalder.

At akkumulationshastigheden generelt aftager

i yngre jernalder antydedes ligeledes af

profilerne på Agerbygård, hvor nedgravninger

til stolper fra huse, der repræsenterer forskellige

yngre byggefaser (germansk jernalder og måske

vikingetid?), når ganske dybt ned i romertidslagene.

Forskellen kan afspejle ændringer i såvel

byggeskik som erhvervsmønster omkring begyndelsen

af germansk jernalder.

Fundmaterialets udsagn

Arbejdet med fundmaterialet, der omfatter

spredningskort, type-frekvensanalyser samt materiale-

og dateringsprofiler har givet vigtige oplysninger

om såvel bosættelseskontinuitet som

erhverv og fjernkontakter (Watt 2006). På de

fleste bopladser med fund fra både ældre og

yngre jernalder kan man iagttage en påfaldende

stigning i den daterbare fundmængde fra slutningen

af yngre romersk jernalder eller omkring

overgangen til ældre germansk jernalder, tilsyneladende

samtidig med at opbygningen af

massive kulturlag aftager.

Fundspredningskortene bekræfter, at fordelingen

af fundene fra pløjelaget har stor betydning

for forståelsen af bosættelsernes struktur 5 .

Som eksempler på iagttagelser, der bl.a. har

interesse for de bevaringsmæssige aspekter, kan

nævnes, at guldfund kun sjældent er opsamlet

udenfor bopladsernes centralområder (med

hustomter), mens f.eks. mønter oftere kan være

spredt også udenfor centralområderne. Mens

folkevandringstidens denarsolidus skatte som

regel synes at have været nedgravet indenfor

eller tæt på den centrale del af bosættelsen, er

dette ikke altid tilfældet med de mange møntog

brudmetalskatte fra vikingetid og tidlig

middelalder. Således har undersøgelser på bl.a.

Munkegård i Ibsker vist, at skattene fra denne

periode også kan være skjult udenfor selve

bopladsområdet 6 .

Tilsvarende har en sammenligning af fundspredningskortene

med resultaterne af sondageundersøgelserne

vist, at finere metalhåndværk

(repræsenteret af barrer og støberester af sølv

og bronze) oftest foregik indenfor selve den

centrale del af bebyggelsen, mens forarbejdning

5 En redegørelse for resultaterne af de foreløbige

materialeanalyser, sammenholdt med iagttagelser ved

sondageundersøgelserne bliver publiceret dels i forbindelse

med fremlæggelsen af fundmaterialet fra Sorte

Muld og Ibsker-komplekset, dels i en artikel i Journal of

Danish Archaeology Vol.14).

6 BMR j.nr. 2212. Beretning (v. Hanne Wagnkilde) om

efterundersøgelse 1995 i forbindelse med fremkomsten

af et skattefund fra yngre vikingetid.

24


Sølvbarre (tv) og støberest (th) fra Ibsker-komplekset.

Foto: Lars B. Christensen.

af jern som regel var henvist til udkantsområderne.

Blandt de interessante "bifangster" i projektet

er den hyppige forekomst af smedeaffald i soldeprøverne

fra periferien af de fleste bopladser,

der bekræfter, at man har ønsket at holde potentielt

brandfarlige aktiviteter på afstand af

beboelseshusene. Omvendt ses smedeaffald

kun sjældent i prøverne fra kulturlagene på de

centrale dele af bopladserne. Da der ikke altid

er tilstrækkelige mængder af daterbare fund

(keramik) i soldeprøverne fra bopladsernes

udkantsområder, er smedeaktiviteterne kun

undtagelsesvis sikkert daterede og derfor ikke

nødvendigvis samtidige på de forskellige bopladser.

At knogler og keramik dominerer prøverne

fra de centrale dele af bopladserne er ikke overraskende,

og viser kun, at man tilsyneladende

ikke i større omfang har ulejliget sig med at fjerne

affald omkring husene. I hvilket omfang dette

er baggrunden for de høje fosforsyretal netop

omkring de centrale dele af bosættelserne kan

ikke belyses alene på baggrund af sondageundersøgelsernes

grovmaskede net.

Bevaringsforhold og erosionshastighed

Med hensyn til den del af undersøgelserne, der

havde til formål at vurdere erosionsniveauet, har

det kunnet konstateres, at der på de fleste

bopladser pløjes direkte i ældre jernalders lag.

Dette ses tydeligst af den keramik, der ligger i

overfladen, og som også helt dominerer det

daterbare materiale, der er fremkommet ved

sortering af soldeprøverne. Dog kan der mange

steder (bl.a. i lavninger) antagelig findes anlægsspor,

gruber o.l. fra yngre jernalder.

Spørgsmålet omkring erosionshastigheden har

været det vanskeligste at besvare, bl.a. fordi

sondageboringerne viser, at der på mange pladser

kan være ganske store niveauforskelle selv

indenfor korte afstande (f.eks. småkuperet

underlag som mellem klippepartier på Dalshøj).

For at komme frem til en troværdig vurdering,

er det i princippet nødvendigt at have iagttagelser

fra tidligere undersøgelser at sammenligne

med. En sådan brugbar "målestok" findes

kun meget få steder:

På Rytterbakken ved Østerlars blev der i 1980

trukket fire søgegrøfter, der viste, at der endnu

dengang fandtes op til 80 cm kulturlag, repræsenterende

flere, til dels overlejrende brandtomter,

hvoraf de yngste syntes at stamme fra

germanertid 7 . I 1988 nedlagdes et lyslederkabel

tværs over pladsen. I denne forbindelse registreredes

kulturlagets tykkelse til ca. 50 cm,

hvor det var tykkest 8 . Ved sondageundersøgelsen

i 1999 var der i ingen af borehullerne bevaret

mere end 30 cm kulturlag, der i øvrigt

vurderes hovedsageligt at stamme fra romertid.

d.v.s. at der på denne boplads er forsvundet ca. 50 cm

kultur- eller bopladslag - eller ca. 2/3 af den samlede

lagfølge - på mindre end 20 år.

Ved en efterundersøgelse i 1983 på den vestlige

del af bopladsområdet ved Smørenge i forbindelse

med fremkomsten af en denar/solidusskat

registreredes tykkelsen af det frilagte

bopladslag til min. 30 cm. I dag er synes "kulturlagene"

over stort set hele bopladsområdet

reduceret til tynde vækst- eller dyrkningslag.

Ole Klindt-Jensen foretog i 1948-53 undersøgelser

på både Sorte Muld og Dalshøj. Begge

steder er det dog vanskeligt udfra beretninger

og publikationer at få et entydigt indtryk af kulturlagets

tykkelse, da lagfølgen skråner og der

samtidig opereres med dybdeangivelser (for

fund og anlæg) under den daværende markoverflade.

Sondageundersøgelsen i 1997 og 1999 har

vist, at et større område med bopladslag omkring

den centrale del af bopladsen på Dalshøj

må være fjernet ved udgravningen. En skematiseret

snittegning fra Dalshøj antyder, at lagfølgen

dengang stedvis må have strakt sig

mindst 70 cm under pløjelagsdybde (Klindt-

7 BMR j.nr. 750. Beretning ved Finn Ole Nielsen.

8 BMR j.nr. 750. Notat fra J. Seit Jespersen.

25


Jensen 1957 Pl. C, cf. fig. 25). Sondageboringerne

i 1999 har vist, at kulturlaget i området

nærmest ved Klindt-Jensens udgravningsfelt på

grund af den underliggende, ujævne klippegrund

varierer mellem 10 og 80 cm og derfor

ikke giver et tilstrækkelig entydigt grundlag for

at vurdere erosionshastigheden. Ingen steder er

der dog konstateret primære kulturlag, der er

yngre end romersk jernalder, på trods af, at der

efter fundene at dømme må have været en betydelig

germanertidsbosættelse.

På Sorte Muld har det kunnet konstateres, at

Klindt-Jensens undersøgelse af et område på

knap 900 m² med enkelte hustomter har ligget

ca. 100 meter nord for den centrale del af bopladsen.

En søgegrøft (grøft "2"), som Klindt-

Jensen trak gennem bopladsens centrale del,

viste, at der her var omkring 80 cm "mørkebrun

muld, der gradvis gik over i gult undergrundsler"

(Klindt-Jensen 1957: 185), mens der "sine

steder" først fandtes undergrundsler i 140 cm

dybde (Klindt-Jensen 1957:175).

Udgravningerne 1986-87 i forbindelse med

fremkomsten af guldgubberne viste, at der i et

kvadratmeterfelt, der gravedes til undergrund

ca. 20 meter vest for Klindt-Jensens søgegrøft

2, var bevaret 120 cm regulære bopladslag. I de

nærliggende sondagehuller fra 1997 måltes

lagtykkelsen til mellem 70 og 90 cm, stigende

mod vest (jfr. Sondagerapport 1997). De relativt

store variationer, der formentlig også her

skyldes det skrånende terræn og småkuperet

undergrund, gør en vurdering af erosionshastigheden

vanskelig. Oppløjet lerklining og keramik

viser dog, at der fortsat sker en erosion af

bopladslagene, der de fleste steder repræsenterer

yngre romertid og ældre germanertid.

Det generelle indtryk af bevaringstilstanden

på stort set alle de undersøgte bopladser er, at

dyrkningstrykket har været meget voldsomt i de

seneste 10-20 år, og at der kun undtagelsesvis

(som på Sorte Muld) er bevaret fundrige kulturlag

fra yngre jernalder og vikingetid.

Den typiske situation, hvor yngre anlæg er

__________________________________

9 Med hensyn til repræsentativiteten i

fundmaterialet henvises til Watt 2000.

Interesserede besøger Sorte Muld under udgravningerne

i 1986 og 1987. Foto: Bornholms Museum.

gravet ned i ældre jernalders kultur- og bopladslag,

er uden tvivl baggrunden for, at der på

mange bopladser samtidig kan opsamles genstande,

der spænder over flere hundrede år.

Fundanalyserne har også vist, at de yngste

metalfund som helhed er mest fragmenterede

med slidte brudflader og derfor kan have ligget

længe i pløjelaget. En del af disse fund stammer

sandsynligvis fra forlængst ompløjede bopladslag.

Den komplicerede stratigrafi, der især er

dokumenteret på bopladserne i Ibsker-området,

viser dog samtidig, at der indenfor ganske korte

afstande kan pløjes i anlæg og kulturlag fra vidt

forskellige perioder. De kun lettere beskadigede

genstande kan ligeså vel stamme fra afpløjning

af anlæg (e. g. stolpenedgravninger) som fra

egentlige, bevarede bopladslag 9

Konklusion

1. at undersøgelsen har vist, at man for

relativt få midler kan opnå et overblik

over bopladsområdernes størrelse og

hovedstruktur, der kan være en uvurderlig

hjælp ved planlægning af undersøgelser

på bopladser med kulturlag.

2. at der langt de fleste steder i dag pløjes i

romertidslag, men at der stadig på mange

lokaliteter kan være bevaret fundbærende

anlæg (stolpehuller, gruber) fra

senere perioder og kulturlag i naturligt

beskyttede lavninger.

3. at udkantsområderne - som de afspejles

i både soldeprøver og fosforsyretal - er

vigtige, fordi det er hér, mange oplys-

26


ninger om bosættelsens økonomiske

grundlag kan hentes i form af gruber og

værkstedsområder fra forskellige perioder.

4. at de fleste fund, ikke mindst fra yngre

jernalder og vikingetid, sandsynligvis allerede

ligger i pløjelaget og derfor bør

samles op.

5. at der bør gøres en indsats for, at den

nødvendige opsamling og registrering af

oplysninger i forbindelse med overflade-

og detektorrekognoscering har

den fornødne kvalitet.

På enkelte lokaliteter, her Kanonhøj, fjernedes pløjelaget i baner med 10-20 meters mellemrum for at få et bedre

indtryk af kulturlaget og ”nedslidningsniveauet”. Museumsassistent René Rose afsøger overfladen med en metaldetektor.

Foto: Bornholms Museum.

27


Inden for Sorte Muld-komplekset findes flere gravhøj. Forrest i billedet ses Baunehøj. Foto: Lars B. Christensen.

28


Praktiske og økonomiske overvejelser

Foto: Lars B. Christensen.

29


Praktiske og økonomiske

overvejel

elser

Ser man på de praktiske aspekter i forbindelse

med sondagerne, vurderes det, at der til

etablering af målesystem med totalstation

samt udlægning af prøvelinier medgik fra 1-3

timer pr. boplads, afhængig af størrelsen. To

personer kunne herefter indsamle op til 150-

200 fosfatprøver pr. dag.

Indsamlingen af kulturlagsprøver varierede

naturligvis en del afhængigt af lagenes tykkelse

og konsistens (fugtighed). Typisk kunne

to personer sample, beskrive og eventuelt

reducere fra op til 30 punkter pr. dag. Vandsoldningen

af kulturlagsprøverne tog kun få

minutter pr. prøve afhængigt af lerindholdet.

Den efterfølgende sortering af solderesterne

varede gennemsnitlig 10-15 minutter pr. prøve

(inkl. beskrivelse).

Når der ses bort fra den udvidede sondage

på Agerbygård 1996 skønnes kvadratmeterprisen

for de efterfølgende, rutinemæssige

sondager (inkl. rapport) at ligge på gennemsnitlig

50 øre pr. kvadratmeter i 1999-priser.

En væsentlig forudsætning for projektets

gennemførelse var de enkelte deltageres ofte

betydelige erfaring og kendskab til netop

bopladser med kulturlag. Der skal ikke lægges

skjul på, at arbejdet til tider var både ensformigt

og fysisk krævende, og jeg vil derfor

gerne fremhæve den udholdenhed, interesse

og forståelse for de videre perspektiver i projektet,

som alle deltagere har vist fra første til

sidste dag.

Rapsmarkerne mellem Svaneke og Årsdale. Foto: Lars B. Christensen.

30


Overordnet vurdering af bopladserne

Svendshøj ved Svaneke i snevejr. Foto: Lars B. Christensen.

31


Overordnet vurdering af

bopladser

erne

Ibsker-kom

komplekset

Bedst bevaret som gruppe er de mindst 25 bopladser,

der tilsammen udgør Ibsker-komplekset med Sorte

Muld i centrum (fig. 4). Betragtet ud fra et

helhedssynspunkt er det væsentligt, at kun

meget få og i de fleste tilfælde perifere dele af

bopladserne er forstyrrede af den moderne,

spredte landbebyggelse.

Det tilsyneladende overvejende topografisk

betingede bebyggelsesmønster med de største,

fundrigeste og først etablerede bopladser

(Sorte Muld, Dalshøj, Kanonhøj, Sylten 2)

beliggende på de mest markante højdedrag,

omgivet af grupper af mellemstore og mindre

bosættelser, har stor lighed med centralkomplekset

ved Gudme.

Sorte Muld adskiller sig på flere punkter fra

de øvrige pladser i komplekset. I denne sammenhæng

er det væsentligt, at der her over et

større område er bevaret tykke kulturlag (flere

steder mere end 1 meter) og med stor sandsynlighed

mange huse fra romertid og måske

ældre germanertid samt sandsynligvis rester af

huse fra yngre jernalder og måske endda ældre

vikingetid.

På de øvrige bosættelser indenfor Ibskerkomplekset

er bevaringstilstanden mere

ujævn. Kulturlagene på de øvrige bopladser

synes først og fremmest at skulle dateres til

romertid.

På Dalshøj skønnes det, at en stor del af

bopladsens centrale del er fjernet ved Klindt-

Jensens udgravninger, mens især den sydlige

ende er meget nedpløjet.

Den fundrige, men stærkt nedpløjede Kanonhøj/Sønderhøj

bosættelse ligger allerhøjest i

terrænet, omgivet af en højgruppe. Med sin

store andel af meget tidlige (førromerske)

fund betragtes den som en af hovedbopladserne

i komplekset. Det samme gælder bopladsen

Sylten 2, der er den største og fundrigeste

indenfor en anden samling bopladser,

anlagt tæt ved en højgruppe.

Bopladsen ved 5.-6. Brændesgård er interessant,

fordi der her i umiddelbar tilknytning til

bopladsen er bevaret jernudvindingsanlæg,

mens gruppen af mindre bopladser i Biskopsengen

alene ved deres usædvanlige beliggenhed

på "øer" i et vådområde kan have haft

en særlig funktion indenfor det samlede

bosættelseskompleks.

For detaljer henvises til beskrivelsen og vurderingen

af de enkelte bopladser og for Sorte

Mulds vedkommende især til beretning (indsendt

1.1.1996). Et resumé af hovedpunkterne

herfra er vedføjet nedenstående

oversigt over bopladserne.

Øvrige

bopladser (se også oversigt

over de enkelte bopladser)

Blandt de øvrige bopladser, der indgår i undersøgelserne,

er der også stor forskel på

bevaringsforholdene.

Blandt de bedst bevarede er Sandegård i

Åker, hvor sandflugt har bidraget til at beskytte

både kulturlag og anlægsspor. Sammenlignet

med de fleste "sortmuldspladser" er

Agerbygård ved Østerlars godt bevaret og er -

ikke mindst på grund af sin beliggenhed kun

200 meter fra Bornholms største rundkirke -

af særlig interesse som mulig "stiftergård". De

yngste fund på pladsen (bl.a. mønter fra tidlig

middelalder) synes at være samtidige med

kirkens opførelse.

På Møllegård i Klemensker er bevaringsforholdene

tilsyneladende også lidt bedre end

gennemsnittet med mulige "lommer" med

kulturlag også fra yngre jernalder. Her er

problemet dog, at pladsen (efter ejers ønske)

ikke længere rekognosceres.

På den lille plads Rødbjerg (mindre gårdtomt)

er der bevaret kulturlag fra en (evt.

flere) brandtomter.

Rytterbakken ved Østerlars og ikke mindst

Smørenge i Vestermarie synes meget ødelagte,

men på begge pladser er der dog tilsyneladende

stadig bevaret anlægsspor også fra yngre

jernalder (men nok ikke regulære kul-turlag).

På de sene skattefundpladser fra yngre vikingetid

og tidlig middelalder, Ladegård i

Klemensker, Store Gadegård i Pedersker og

Munkegård i Ibsker, der repræsenterer en

meget stor bopladskategori, er der kun be-

32


Figur 4: 4

: Ibsker-kompleksets kompleksets rekognosceringsfrekvens. Tegnet af Margrethe

Watt.

1 – Rekognosceres regelmæssigt (mørk grå).

2 – Rekognosceres uregelmæssgt (lys grå).

3 – Rekognosceres sjældent eller slet ikke (hvid).

33


varet kulturlag i ringe omfang, men i alle

tilfælde sikkert hustomter på de centrale dele af

bopladserne. Især vil jeg fremhæve Ladegård, der

med sin store halbygning, specielle fund og

markante beliggenhed er et godt eksempel på

periodens stormands- eller "kongsgårde". Anlæggene

er synlig fra luften som vækstforskelle.

Runegård i Åker har, ligesom Sandegård og Store

Gadegård, været delvis beskyttet af sandflugt,

men også her er store områder tydeligvis stærkt

nedpløjede. Dette gælder især de yngre dele af

bebyggelsen, der har været anlagt ovenpå sandflugtslagene.

Til gengæld er de ældre, sandflugtsdækkede

dele af bosættelserne ved både

Runegård og Store Gadegård værd at søge at beskytte

indtil de kan undersøges.

Nye og ikke undersøgte bopladser

- fremtiden

Blandt de bopladser, der af økonomiske og

tidsmæssige grunde ikke er omfattet af sondageundersøgelsen,

er en række, der endnu ikke er

rekognosceret i et omfang, der muliggør en

sikker vurdering af deres karakter. Det skal for

en ordens skyld nævnes, at enkelte kendte eller

potentielle bosættelsesområder hidtil har været

utilgængelige for overflade- og detektorrekognoscering.

Det vurderes dog, at alle de meget store "centralpladser"

er kendt i dag. Derimod viser rekognosceringer,

at der stadig kommer nye, "almindelige

sortmuldspladser" til.

Indenfor gruppen af sene skattefundspladser

(1000-1100-tallet) sker der stadig en betydelig

tilvækst i antallet af nye lokaliteter. Det forudses

derfor, at der vil være behov for om nogle år at

revurdere også denne bopladsgruppe.

Udover de konkrete oplysninger om de enkelte

bopladser og deres aktuelle tilstand, har sondageundersøgelserne

bidraget til en bedre forståelse

af bosættelsesstrukturen på Bornholm i

jernalder og vikingetid. Jeg vil derfor gerne slutte

med at udtrykke håb om, at erfaringerne fra

denne undersøgelse udnyttes, således at der og

fremover bliver mulighed for løbende at

skaffe overblik over og viden om nye, vigtige

bosættelser.

34


Litteraturhenvisninger

Udsnit af Christian Jürgensen Thomsens bog

”Ledetraad til nordisk Oldkyndighed” 1836.

Foto: Lars B. Christensen.

35


Adamsen, C. (et al.) 2008: Sorte Muld. Bornholms

Museum, Kulturarvsstyrelsen &

Wormianum 2008.

Becker, C.J. 1975. Hovedlinier i Bornholms

Oldtidshistorie. Bornholmske Samlinger

1975.

Breitensten, N 1944. De romerske Møntfund fra

Bornholm. Nordisk Numismatisk

Årsskrift 1944.

Galster, G. 1980. Vikingetids møntfund fra

Bornholm. Nordisk Numismatisk

Årsskrift 1977-78.

Kempfner-Jørgensen, L. and Watt, M. 1985:

Settlement Sites with Middle Neolithic Houses

at Grødby, Bornholm. Journal of Danish

Archaeology, Vol. 4, 87-100.

Klindt-Jensen, O. 1957: Bornholm i

folkevandringstiden og forudsætningerne i tidlig

jernalder. Nationalmuseets Skrifter.

Større Beretninger II. København.

Kromann, A. & Watt, M. 1984: Skattefundet fra

Smørenge. En nedgravet skat fra

folkevandringstid på Bornholm.

Nationalmuseets Arbejdsmark, 29-41.

Vedel, E. 1886: Bornholms Oldtidsminder og

Oldsager. København.

Watt, M. 1980a: Runegård, En foreløbig beretning om

undersøgelser af oldtidsbopladser ved Grødby

på Bornholm. Antikvariske studier 4, 67-

76.

- 1980b: Runegård. En jernalderlandsby ved

Grødby i Åker. Fra Bornholms Museum

1980, 19-23.

- 1981: Komplekse bopladsundersøgelser.

Rapport fra §49 mødet på Hindsgavl.

Fredningsstyrelsen Rapport B4, 27-38.

- 1983: A Viking Age Settlement at Runegård

(Grødby), Bornholm. An Interim Report of

the Investigations 1979-82. Journal of

Danish Archaeology, Vol. 2, 137-148.

- 1984: Metaldetektor, Smørenge 1983. I:

Arkæologi og geofysiske

sporingsmetoder. Working Papers. The

National Museum of Denmark 14, 157-

61.

- 1997: Overfladerekognoscering af

jernalderbopladser. Nogle kildekritiske

betragtninger over samarbejdet mellem

arkæologer og detektoramatører. I "...

gick Grendel at söka höga huset ...".

Arkeologiska källor till aristokratiska

miljöer i Skandinavien under yngre

järnålder: rapport frän ett seminarium i

Falkenberg 16-17 november 1995. Red.

J. Callmer & E. Rosengren. Hallands

Länsmuseers Skriftserie No.

9/GOTARC Serie C. Arkeologiska

Skrifter No. 17, 131-143. Halmstad.

- 1998: Bopladser med Kulturlag - deres

betydning for studiet af bosættelsesmønstre og

"centerdannelse". I: Centrala Platser -

Centrala Frågor. Samhällstrukturen

under järnålders, 205-16. Lund.

- 1999: Guldgubber og patricer til

guldgubber fra Uppåkra. Uppåkra-

Studier 2. Acta Archaeologica

Lundensia, Ser. in 8°, No.30, 177-190.

- 2000: Detektorfund fra Bornholmske

bopladser med kulturlag. Repræsentativitet og

metode. I ”Detektorfund hvad skal vi

med dem? Dokumentation og registrering

af bopladser med detektorfund fra

jernalder og middelalder, rapport fra et

bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård

den 26. oktober 1998 - Skrifter fra

Odense Bys Museer Vol. 5, 79-97.

- 2006: Detector sites and settlement archaeology

on Bornholm. A survey of 'productive sites'

from the Iron Age and the Viking Age 1996-

1999.I Journal of Danish Archaeology

vol. 14, 139-167.

36


Oversigt over de enkelte bopladser med

dokumentation af undersøgelserne

Aftenhimlen ved Ladegård med udsigt over Østersøen. Foto: Lars B. Christensen.

37


Oversigt over de enkelte bopladser

med dokumentation af undersøgel-

serne

Oversigterne over de enkelte bopladser indledes

med Ibsker-komplekset, mens de øvrige,

der følger i stednummerorden, behandler følgende

punkter:

1. administrative oplysninger

2. oversigt over bopladsens historie

3. topografi

4. indsamling og analyse af fosfatprøver

5. indsamling og vurdering af boreprøver

6. erosionsniveau og bevaringsforhold

7. fundmateriale

8. fundspredning

9. samlet vurdering af bopladsen

Gennemgangen og vurderingen af de enkelte

bopladser bygger, som nævnt i indledningen, i

stor udstrækning på mine egne, endnu for en

stor del upublicerede forskningsresultater.

For Ibsker-områdets vedkommende vil resultaterne

indgå i monografien "Sorte Muld – guldgubberne

og Ibsker-bygden" (arbejdstitel).

Nordiske Fortidsminder. Flere af de andre pladser

er, sammen med et resumé af sondageundersøgelsens

resultater, omtalt i en artikel i

Journal of Danish Archaeology (Vol. 14, 2006).

Bilag:

APPENDIX 1: detailbeskrivelser af kulturlag

og soldeprøver.

BILAG:

FOSFATKORT (farvekopier)

Kort over sondagehuller og kulturlagstykkelser

m.m.

For dokumentationsmaterialet for undersøgelserne

på Agerbygård (1996) og de dele af

Ibsker-komplekset, der undersøgtes 1997, henvises

til de indsendte beretninger og rapporter.

For detaljer vedr. udgravninger på Sorte Muld

1986-1987 henvises til beretning dat. 1.1.1996

samt for Dalshøj også til O. Klindt-Jensen:

Bornholm i Folkevandringstiden 1957.

Fundmaterialet og den originale dokumentation

(beskrivelser af sondage- og sorteringsskemaer

samt analysecertifikater) opbevares på

Bornholms Museum.

Det bemærkes endvidere at der siden er sket en

række ændringer af ejerforholdene i Sorte

Muld-komplekset. De angivne lodsejere var

dem som ejede jorden på undersøgelsestidspunktet.

38


Sorte Muld og Ibsker-komplekset set fra luften. Foto: Mogens F. Jensen.

Ibsker-komplekset

komplekset

Sorte Muld

Sb. 93. BMR j.nr. 1191 (centrale del), j.nr. 2649

("Fuglsang"). Hertil kort over Sorte Muldområdet:

bilag 1 og opdateret fosfatkort (1999):

bilag 2.

For dokumentationen af sondageundersøgelserne

på Sorte Muld i 1997 henvises til beretning

(samme år) samt endvidere til udgravningsberetning

for 1986-87 (dateret 1.1. 1996).

Ejere:

Den centrale del, BMR j.nr. 1191): Jørgen og

Solveig Ipsen, Brændesgård, Højevejen

6, 3740 Svaneke.

Den sydlige og sydøstlige ende med "Fuglsang"

(j.nr. 2649): Gert Kofoed Pedersen,

Paradisgård, Paradisbakkevejen 7, 3740

Svaneke.

Den nordligste ende (uden j.nr.): Ove Hansen,

Dalshøj, Højevejen 5, 3740 Svaneke.

Resumé af hovedpunkter i bebyg-

gelseshistorien

På baggrund af de samlede iagttagelser fra de

forskellige undersøgelser, der i årenes løb er

foretaget på Sorte Muld, anses det for sikkert, at

området har været beboet nogenlunde kontinuerligt

fra omkring eller lidt før Kr. f. indtil

engang i vikingetid, hvor bopladsen synes opgivet.

Spredningen af fund og andre bopladsindikatorer

i pløjelaget viser sammen med resultaterne

af især sondageundersøgelserne, at guldgubberne,

der var den direkte årsag til udgravningen

1986-87, har været deponeret indenfor den centrale

del af bopladsområdet, hvor også de tykkeste

kulturlag findes. Klindt-Jensens udgrav-

39


ninger, suppleret med resultaterne af sondageundersøgelserne

viser dog, at der findes udstrakte

bebyggelseslag over et meget stort område.

Guldgubbe fra Sorte Muld. Foto: Lars B. Christensen.

Bosættelsens størrelse vurderes på grundlag af

de samlede iagttagelser fra udgravninger og

sondager til 60-70.000 m² (svarende til 6-7 hektar).

Hovedparten af overflade- og detektorfundene

stammer fra den del af bopladsen, der

tilhører Brændesgård. Rekognosceringer i de seneste

år på bopladsens sydlige del (tilhørende

Paradisgård) har også frembragt en del materiale,

mens den nordlige ende (tilhørende Dalshøj)

endnu ikke har været rekognosceret. Den

omtrentlige grænse for kulturlag og bopladsindikatorer

synes omtrent at følge fosfatkortets

"20-kontur".

Sammensætningen og karakteren af fundmaterialet

fra pløjelaget antyder, at bopladsen de

fleste steder er afpløjet til et niveau omkring

overgangen til ældre germansk jernalder. Erosionsniveauet

varierer dog noget fra sted til sted

på grund af bopladsens størrelse og de topografiske

forskelle. Indenfor enkelte områder er

således bevaret "lommer" med yngre materiale,

som det synes tilfældet på den del af bopladsen,

hvor guldgubberne fandtes, mens der bl.a. i

områderne umiddelbart op til guldgubbekoncentrationen

pløjes direkte i yngre romertids

bopladslag. De foreløbige analyser af materialet

tyder på, at der ved omgravning af de nedre

bopladslag i forbindelse med fortsat bosættelse

indenfor samme område, løbende er bragt ældre

materiale op til overfladen. Selvom disse i-

agttagelser på den ene side er med til at forvrænge

det billede fundene i pløjelaget giver af

erosionsniveauet, kan de på den anden side give

nyttige oplysninger om bopladsens samlede

brugstid.

Den oppløjede keramik, der holder sig dårligere

i pløjelaget end andre fund, synes dog at

give et fingerpeg om den aktuelle nedpløjningsgrad.

Nedpløjningen af pladsen gør det vanskeligere

at gisne om forholdene i bosættelsens yngre

faser. Der er indtil videre ikke iagttaget urørte

"bopladslag" med daterbare fund, der er senere

end yngre germansk jernalder (nemlig i forbindelse

med guldgubbekoncentrationen). De

relativt få fund fra pløjelaget, der kan date-res

til vikingetid, antyder at bosættelsen, som

nævnt, må formodes at være opgivet i løbet af

900-tallet. Bopladsens videre skæbne er ukendt,

indtil den i Lunds Stifts Landebog fra 1569

optræder under betegnelserne "Sorte Muld"

eller "Guldageren".

I dag forekommer det naturligt, at betragte

Sorte Muld med omkringliggende bosættelser

som en helhed. På det nuværende vidensgrundlag

er det nærliggende at forestille sig, at selve

det centrale bosættelse på Sorte Muld med sine

mindst 6 hektar har omfattet flere samtidige

bygninger, og kan have fungeret som en økonomisk/administrativt

centrum for hele Ibskerkomplekset

og måske for hele Bornholm.

40


Udsigt fra Sønderhøj en februardag i 2002. Foto: Mogens F. Jensen.

Dalshøj, Brændesgård og Engegård

Dalshøj

Sb. 135 BMR j.nr. 1639x1-247 samt BMR j.nr.

2156x1 ("Brændesgård 3"). Hertil bilag 3-4 samt

appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Ove Hansen, Dalshøj, Højevejen 5, 3740

Svaneke.

Historisk oversigt

Bopladsen på Dalshøj har været kendt siden

1949, hvor ejeren i forbindelse med udgravningen

på den nærliggende Sorte Muld gjorde

opmærksom på, at der fandtes en lignende boplads

på hans ejendom (Klindt-Jensen 1957:185

og fig. 3). I perioden 1950-53 foretoges en større

undersøgelse på Dalshøj, der varede sammenlagt

14 måneder og omfattede i alt 12-1300

kvadratmeter.

Ved denne undersøgelse afdækkedes ni mere

eller mindre velbevarede, til dels overlejrende

hustomter i forskellige niveauer - de fleste

brandtomter. Det skrånende terræn og den

meget lille niveauforskel, der angives at have

været mellem de enkelte tomter, gjorde det

imidlertid vanskeligt at placere en del af de

fremkomne fund - både indenfor og særligt

mellem husene - i en entydig stratigrafisk sammenhæng

(Klindt-Jensen 1957:206).

Endvidere undersøgtes i forbindelse med

husene nogle gruber samt et stykke af en "brolagt

vej", der lå "i niveau med hustomterne A-

B" (Klindt-Jensen 1957:16 og 203 ff. samt fig.3

og fig. 4). Amatørarkæologen Klaus Thorsen

har berettet, at han ved passage med detektor

kan "fornemme" brolægningen på den øverste

(sydvestligste) del af bopladsen, men at den ikke

kan følges med sikkerhed over en længere

strækning.

Siden 1980'erne er bopladsen med mellemrum

rekognosceret af amatørarkæologer, og

siden 1989 regelmæssigt med metaldetektor af

Klaus Thorsen. Ved den seneste registrering

(1997) var indkommet ca. 250 fund fra pløjelaget,

hovedsagelig metalgenstande.

41


I 1999 foretoges en udvidet sondageundersøgelse

på bopladsen, hvis hovedformål var at

fastslå pladsens omfang og bevaringstilstand.

Herved kunne det konstateres, at et område

("Brændesgård 3"), beliggende vest for Højevejen,

udgør bopladsens sydvestlige udkant og

danner forbindelse til bosættelserne vest og syd

for Baunehøj. Denne del af bopladsen har kun

været rekognosceret få gange.

Topografi

Dalshøjbopladsen ligger som dyrket mark på en

nord- og nordøstvendt skråning, 50-55 meter

over havet, med udsigt over Østersøen og de

nedenfor liggende engområder. Flere steder på

bopladsområdet ligger isskurrede klippeflader

fremme i dagen. Bopladsen ses efter pløjning

som en dårligt afgrænset mørkfarvning af

pløjelaget, der dækker mindst 20-30.000 m².

Jordbunden består af sandblandet ler med fugtige

partier, der til dels skyldes det ujævne klippeunderlag,

hvor materiale, der veksler mellem

ler og lerblandet sand er flydt ned - også før bosættelsen,

og hvor vandet samler sig i fugtige

perioder.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik d. 21.-22.

april 1999, hvor hele pladsen lå med nyspiret

byg og iagttagelsesforholdene derfor var gode.

Der indsamledes i alt 131 prøver i et 30x30 meter-net

med supplerende yderlinier, dækkende

et samlet areal på godt 40.000 m², d.v.s. med en

gennemsnitlig prøvetæthed på ca. 270 m² pr.

prøve. Hertil kommer 17 prøver fra bopladsens

sydvestligste ende, der er taget vest for Højevejen

(BMR 2156, "Brændesgård 3").

Analyserne viser, at området med forhøjede

fosforsyretal dækker et areal på mere end

20.000 m² (bilag 3 - fosfatkort med indmålte detektorog

overfladefund). Trods den forstyrrelse af pløjelaget

over den centrale del af bopladsen, som

udgravningerne i begyndelsen af 1950'erne må

have medført, er der en påfaldende overensstemmelse

mellem de stærkt forhøjede fosforsyretal

og de hustomter, Klindt-Jensen undersøgte

(sml. Klindt-Jensen 1957 fig. 7). Fosforsyretallene

antyder, at bosættelsen har strakt sig

op ad bakkekammen mod syd, hvor den har

hængt sammen med de nedenfor omtalte bosættelser

omkring Baunehøj, Sønderhøj og Kanonhøj.

Ved indsamlingen af prøverne kunne

der endvidere konstateres et markant sammenfald

mellem mørkfarvning af pløjelaget og

fosforsyretal over 30.

Det faktum, at fosforsyretallet ikke falder

nævneværdigt nedenfor bopladsen mod nord

og øst, afspejler muligvis, at affald fra bopladsen

kan have været kastet nedenfor husene

samtidig med at der må formodes at være foregået

en naturlig jordtransport ned ad bakken,

således som det tydeligvis også har været tilfældet

på den stejle vestskråning på Sorte Muld.

Indsamling og vurdering af bore-

prøver fra kulturlaget

Indsamlingen af prøver fra kulturlaget foregik

26.-27. august 1999, umiddelbart efter høst. I alt

gravedes, henholdsvis boredes 42 sondagehuller,

hvoraf der konstateredes tilstedeværelse af

kultur- og/eller gamle muld-/dyrkningslag i

størstedelen (bilag 4 - kort over sondagehuller med

angivelse af kulturlagstykkelser og indhold samt markering

af det af Klindt-Jensen undersøgte område). Af

indlysende grunde toges ingen prøver indenfor

Klindt-Jensens udgravningsfelt.

Sondagerne viste, at egentlige bopladslag

fandtes i området med de højeste fosforsyretal

(over 40) samt omkring Klindt-Jensens udgravningsfelt

og kan således bekræfte, at hans undersøgelse

har berørt den centrale del af bosættelsen.

Kulturlaget var af særdeles varierende tykkelse,

hvilket dels kan skyldes at de først og

fremmest er bevaret i "lommer" i den klippefyldte

undergrund, dels at især den sydvestlige

del af pladsen (op mod Bavnehøj - se herunder)

synes meget nedpløjet. De egentlige bopladslag

er tykkest omkring og nordøst for Klindt-

Jensens udgravningsfelt. Også det kraftige terrænfald

nordøst for udgravningsområdet kan

have medvirket til akkumulationen. Flere steder,

især på pladsens sydvestlige del, bemærkedes

det, at det moderne pløjelag var betydeligt

mørkere end det underliggende kulturlag. Dette

skyldes sandsynligvis, at pløjelaget her hovedsagelig

består af ompløjede, oprindelig trækuls-

42


ige bopladslag (brandtomter, kogegruber).

Dette bekræftes ogaf den "tunge" af fund,

der strækker sig fra pladsens centrale del op

mod Bavnehøj.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Ole Klindt-Jensens undersøgelser viste, at nedpløjningen

på Dalshøj omkring 1950 i det

mindste stedvis berørte hustomter fra romersk

og begyndelsen af ældre germansk jernalder.

Den keramik, der i dag kan opsamles i pløjelaget

og som dominerer kulturlagsprøverne fra

sondagehullerne antyder, at afpløjningen især

berører kulturlag fra romersk jernalder. Yngre

materiale stammer snarest fra nedgravninger i

de ældre kulturlag eller fra lavninger mellem

ældre hustomter, ligesom det er tilfældet på

Sorte Muld.

Fundmaterialet fra detektor- og

overfladerekognosceringer 1989-97

97

Set på baggrund af de 14 måneders udgravningerne

i 1950-53 er fundmaterialet fra Klindt-

Jensens undersøgelser relativt beskedent sammenlignet

med fundene fra de senere detektorog

overfladerekognosceringer, der ultimo 1998

omfatter ca. 250 fundportioner (cf. Klindt-

Jensen 1957, 185 ff.)

Mønter er repræsenteret af en enkelt solidus

(Honorius 393-423 - måske fra "Dalshøj-skatten")

samt 27 denarer, heraf et lidt større andel

af før-antoninske mønter end normalt for bornholmske

denarfund. Andre fund af ædelmetal

udgør 7 stykker. Fibler fra bopladsen (i alt 27

stykker) repræsenterer samme udvalg af typer

som andre bopladser, dog med et relativt stort

indslag af ældre jernalders former, heriblandt en

kuglefibula af gotlandsk type (Nylén 1956: fig.

273). Fiblerne fra romersk og germansk

jernalder omfatter flere typisk østlige former,

bl.a. en rollenkappefibula af Oledzki var. C.

Et fragment af et hægtespænde af forgyldt

sølv med Stil-I ornamentik er fundet på den

sydvestligste del af bopladsen, dvs. vest for

Højevej ("Brændesgård 3").

Fundspredning

Ved en sammenligning ses, at sammenfaldet

mellem høje fosforsyretal, detektorfund i pløje-

Fragmenteret kuglefibel fra Dalshøj. Foto: David Brink.

laget og koncentration af hustomter, der udgravedes

i begyndelsen af 1950'erne, er markant

(jfr. bilag 3).

Mens fundene fra ældre jernalder er spredt

over hele bopladsen, stammer de fleste af de

fund, der kan dateres til ældre germansk jernalder

samt næsten alle skår af glasbægre (bl.a.

flere stykker af snartemobægre) fra bopladsens

centrale del, selvom den mulighed naturligvis

foreligger, at de kan være omlejret i forbindelse

med udgravningen.

Den detektorfundne solidus opsamledes ganske

tæt ved det område, hvor mindst ét skattefund

med i alt 17 solidi, brudguld og en relieffibula

fremkom ved Klindt-Jensens undersøgelse.

Også de øvrige detektorfundne genstande af

ædelmetal (guldfingerring, brudguld, brudsølv)

stammer fra udgravningsområdet omkring

husene. Den jævne spredning af denarer over

hele bopladsområdet tyder derimod ikke på, at

de nogensinde har udgjort en samlet denarskat.

Især på den vestlige del af bopladsen er opsamlet

en del støbekegler og smelteklumper af

bronze og - på skråningen nedenfor bopladsen

- jernslagger samt en aflang jernbarre. At jernsmedning

har fundet sted netop her bekræftes

af tilstedeværelsen af smedekugler i en soldeprøve

fra dette område. Endvidere fandtes en

patrice til fremstilling af vaffelguldblik ca. 30

meter nedenfor husene.

43


Samlet vurdering af bopladsen

Selvom der må være sket en vis omlejring af

pløjelaget i de områder, der berørtes af Klindt-

Jensens udgravning, kan det markante sammenfald

mellem de undersøgte hustomter, de forhøjede

fosforsyretal og mængden af fund fra

pløjelaget ikke være tilfældigt. Det område, der

undersøgtes af Klindt-Jensen, skønnes på baggrund

af sondageundersøgelsen kun at udgøre

omkring 5% af bopladsens samlede areal, men

omfattede til gengæld en betydelig del af pladsens

centralområde. De høje fosforsyretal, der

fortsat karakteriserer udgravningsområdet, skyldes

sandsynligvis, at den opgravede jord ved

tildækningen er lagt tilbage i udgravningsfeltet.

I 1991 iagttoges spor af en hustomt i

pløjelaget i form af bl.a. oppløjet lerklining 30-

40 meter vest for Klindt-Jensens Hus B, hvilket

sammen med iagttagelserne ved sondageundersøgelsen

viser, at der findes bebyggelseslag og

udenfor det udgravede område. Både fosforsyreindholdet

i pløjelaget og fundspredningen

antyder, at bebyggelsen har strakt sig sydpå op

mod Baunehøj og må formodes at have dækket

mindst 20-25.000 kvadratmeter, svarende til

området med fosforsyretal over 20-30.

Især fundene af smedekugler i soldeprøver fra

den nordlige og østlige del af pladsen tyder på,

at de værkstedsområder, der sikkert har hørt til

bosættelsen lå i udkanten af pladsen, hvor den

fremherskende vind har båret gnister væk fra

selve bosættelsen.

Selvom kun relativt få fund fra Klindt-

Jensens udgravninger er snævert daterbare, giver

fundspektret fra udgravningerne i kombination

med de senere opsamlede detektorfund

vigtige oplysninger om bosættelseskontinuiteten

på pladsen, der senest synes etableret i yngre

førromersk jernalder. Hovedparten af de daterbare

fund fra overfladerekognosceringerne er

dog fra yngre romersk og ældre germansk

jernalder. Fundene fra yngre germanertid er

derimod få og fra vikingetid stammer kun et

enkelt polyedrisk vægtlod og muligvis et enkelt

glasskår fra et spidsbæger.

Den kronologiske fordeling af de daterbare

fund fra Klindt-Jensens undersøgelser og de senere

opsamlede fund fra pløjelaget viser således

stor indbyrdes overensstemmelse med en jævn

repræsentation i ældre jernalder, en kulmination

i ældre germanertid, men kun ganske få genstande

fra yngre germanertid og vikingetid,

hvor bosættelsen kan være opgivet.

Engegård

Sb. 160 BMR j.nr. 2280x1-7. Jfr. fosfatkort

bilag 3.

Bopladsen ligger tæt nedenfor Dalshøj mod

nordøst, adskilt fra denne af en svag lavning.

Pladsen omtales af Klindt-Jensen som en lille

jernalderboplads med rester af en overpløjet

hustomt, der dateres til romersk jernalder og/

eller ældre germanertid (1957:238 og fig. 7). En

stor del af bopladsen, hvis nærmere udstrækning

ikke kendes, formodes hovedsagelig at ligge

i haven og under bygningerne til Engegård,

hvor kulturlaget i forbindelse med kloakarbejder

(1993) stedvis er målt til 75 cm tykkelse.

Kun den sydøstlige del af bopladsen har været

rekognosceret sporadisk siden 1983. Blandt de

få fund fra pladsen er en enkelt denar og keramik

af romertids eller ældre germanertids type.

I forbindelse med sondageundersøgelserne i

1999 indsamledes 8 fosfatprøver med 10 meters

mellemrum i en N-S gående linie langs

Dalshøj-siden af skellet til Engegård for eventuelt

at lokalisere den af Klindt Jensen omtalte,

overpløjede hustomt (i vestsiden af bopladsområdet?)

(1957:238).

Resultaterne af analyserne viste, at fosforsyretallene

er forhøjede op til 5-6 gange baggrundsniveauet

for området (se fosfatkort for Dalshøj,

bilag 2). De høje fosforsyretal og det mørkfarvede

pløjelag med spredte trækulsnister og enkelte

fragmenter af brændt lerklining bekræfter

formodningen om, at bopladsen ved Engegård

strækker sig langt op mod Dalshøj, og muligvis

løber sammen med denne (på Engegårdssiden

af skellet).

44


Luftfoto af om området omkring Engegård. Markvejen, som snor sig mellem

Markerne, er den fra gammel tid kendte ”Krøblingevej”. Foto Mogens F. Jensen.

Dalshøj i marts 2004 efter en vinterpløjning. Foto: Mogens F. Jensen.

45


Dalshøj år 2003. Selve bopladsen ligger på marken med de lyse pletter (klipper i overfladen

eller lige under overfladen). Foto: Mogens F. Jensen.

46


Området omkring 5.6. Brændesgård (det lavtliggende område til højre for vejen) set fra nord. Foto: Bo. Hansen.

5.-6. Brændesgård og ”Brændesgård 2”

5.-6. Brændesgård

Sb. 107 (og 106?) (BMR j.nr. 1653 x 1-209).

Hertil bilag 5-6 og Appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Henny Munk, Brændesgård, Højevejen 2,

3740 Svaneke.

Forpagter: Aksel Sode, Munkegård, Ibsker-vej

40, 3740 Svaneke.

Historisk oversigt

Bopladsen, der formentlig er identisk med sb.

107, har været kendt siden 1880, hvor J.A. Jørgensen

registrerede og beskrev den som et

sortmuldet område med fund af jerngenstande

(Vedel 1886: 400). I 1886 indkom et fragment

af en bronzefibula af ældre germanertids type

(NMK C 5512; OKJ, 1957, fig. 86:4). En

byzantinsk guldmønt (efterligning af Leo I-

47

solidus), også fundet i ældre tid, stammer

formentlig ligeledes fra denne plads 9 .

I 1982 blev bopladsen genlokaliseret af Gert

Møller Larsen og er herefter overflade-rekognosceret

af amatørarkæologer, siden 1991 og

med detektor. Der er ikke foretaget egentlige

udgravninger på stedet, men en magnetometerundersøgelse

i 1995 indikerede tilstedeværelsen

af jernudvindingsgruber på bopladsen 10 .

Topografi og jordbundsforhold

Bopladsen ligger påfaldende lavt ved den sydlige

udkant af det nu drænede engområde, der

afgrænser Ibsker-bygden mod nord. Bopladsen

fremstår som en ganske svag, mørkfarvet forhøjning,

der dog tilsyneladende har været tilstrækkeligt

hævet over den omgivende lavning

9 Sb. 106.

10 Upubliceret rapport ved T. Smekalova.


til, at den ikke har været oversvømmet selv i

fugtige perioder. Jordbunden består af sandblandet

ler, der langs et tidligere vandløb i bopladsens

nordøstlige udkant er dækket af vandtransporteret

sand med en "melet" konsistens.

Undergrunden består af gulligt eller grågult ler.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Prøveindsamlingen foregik den 22. april 1999 i

tørt vejr. Bopladsen lå som pløjemark og iagttagelsesforholdene

var derfor særdeles gode og

det mørkfarvede bopladsområde fremstod

tydeligt.

I alt indsamledes 83 prøver i et 30x40 meter

net dækkende ca. 17.000 m², hvilket giver en

prøvetæthed på ca. 200 m² pr. prøve.

Analyseresultaterne viser, at fosfatindholdet

er forhøjet (mere end 3x baggrunden) over et

areal på ca. 10.000 m² (bilag 5 - fosfatkort med

markering af indmålte fund fra pløjelaget). Midt i

området er fosforsyreindholdet stærkt forhøjet

(mere end 10x) indenfor et areal på ca. 2.000

m². Fosfatgradienten er stejlest i områdets sydlige

og sydvestlige del, mens grænserne er mere

udflydende mod nord og nordøst, hvor terrænet

er lavest langs et tidligere vandløb, og

hvor forholdene derfor kan være påvirket

gennem naturlig jordtransport.

Indsamling og vurdering af bore-

prøver fra kulturlaget

Indsamlingen af sondageprøver af kulturlaget

foregik den 6. september 1999 umiddelbart

efter høst i tørt vejr. Både pløjejord og kulturlag

var dog stadig let fugtige efter megen

regn tidligere på sommeren.

I alt gravedes/boredes 24 sondagehuller, der

viste, at der stedvis var bevaret bopladslag på

op til 80 cm tykkelse. Samtidig afsløredes det,

at der er stor variation selv indenfor korte

afstande (bilag 6 - sondageboringer med markering af

område med slaggegruber).

Der er god overensstemmelse mellem

mængden af bopladsindikatorer og høje fosforsyretal.

To steder ramtes kogegruber med

ildskørnede sten og meget trækul samt en del

små knoglefragmenter. Dette stemmer godt

48

med at der i forbindelse med tidligere overfladerekognoscering

er iagttaget kogegruber og

mange dyreknogler på den sydøstlige del af

bopladsen. Den keramik, der fremkom ved

soldningen (for det meste meget små skår),

synes først og fremmest at være fra romersk

jernalder. Alle soldeprøver fra pladsens østlige

og sydlige udkant viste sig ved sorteringen at

indeholde vekslende mængder af små

smedekugler, enkelte tillige med lidt slagge.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Hovedparten af den keramik, der er opsamlet

på bopladsen, synes især at repræsentere overgangen

YGJ/ÆGJ. De skår, der fandtes i soldeprøverne,

antyder, at det bevarede kulturlag

først og fremmest er opbygget i romersk jernalder.

De mange dyreknogler, og ikke mindst

tilstedeværelsen af fiskeknogler, viser, at bevaringsforholdene

for dette materiale er i relativt

gode.

I området er også fundet jernslagger.

Foto: Lars B. Christensen

Fundmaterialet

Fundmaterialet fra pløjelaget over og omkring

bopladsen omfatter, foruden den ovennævnte

solidus og fibulafragment, ca. 210 portioner

fund (medio 1999), hvoriblandt 7 denarer og

en siliqua. Endvidere er opsamlet enkelte

middelaldermønter.

Fiblerne, der er fremkommet i et antal af 37,

dækker perioden ældre romersk jernalder til

vikingetid. Blandt de øvrige fund kan frem-


hæves et fladt, berlokformet hænge, der har

flere paralleller på Sorte Muld, et fugleformet

beslag af fortinnet bronze fra yngre germanertid

samt et fragment af en rembøjle til en

sværdskede.

Ved detektorrekognosceringerne er desuden

fremkommet flere vægtlodder af forskellige typer

og en del støbekegler af bronze. Endvidere

er opsamlet glasskår af bl.a. snartemobægre

samt et større antal glasperler. Den daterbare

keramik, der er opsamlet på bopladsområdet

er domineret af skår fra yngre romersk

og ældre germansk jernalder.

I pladsens nordøstlige udkant er der indenfor

et område på omkring 100 m² opsamlet en

større mængde jernslagger og vistnok tillige

klumper af myremalm. Magnetometerundersøgelser

på pladsen, foretaget i 1995, antyder

forekomsten af jernudvindingsgruber over et

areal på mindst 30x50 m. Dette er dog endnu

ikke søgt verificeret ved udgravning.

Fundspredning

Mens der på de øvrige bopladser er stor overensstemmelse

mellem forhøjede fosforsyretal

og fordeling af fundene på bopladsområdet, er

der her en overvægt af fund på den vestlige og

nordvestlige del af pladsen, d.v.s. påfaldende

mange udenfor området med forhøjede fosforsyretal,

hvor jordbunden er mest leret. Derimod

er der ikke fremkommet nævneværdige

fund indenfor bopladsens lavtliggende, nordøstlige

del, hvor koncentrationen af jernslagger

findes.

Samlet vurdering af bopladsen

Bopladsen ved 5.-6. Brændesgård er den største

af de "mindre" pladser, der ligger i eller ved

kanten af engområdet, der strækker sig langs

nordsiden af det plateau, hvor hovedparten af

bosættelserne i Ibsker-bygden har ligget.

Forekomsten af store mængder jernslagger,

myremalm? og jernudvindingsgruber tyder på,

at udvinding og bearbejdning af jern har været

en væsentlig årsag til placeringen af bopladsen i

det lavtliggende - og i ældre tid formentlig

fugtplagede - område. De mange smedekugler,

Fugleformet beslag fra yngre germansk jernalder. Foto:

David Brink.

der fandtes i langt de fleste selv meget små

kulturlagsprøver, taler for, at der ikke blot har

fundet jernudvinding sted på bopladsen

(sandsynligvis i romersk jernalder), men og

rensning og bearbejdning af jernet (fremstilling

af jernbarrer?). Hvorvidt jernhåndværket fortsatte

i germansk jernalder, hvorfra hovedparten

af detektorfundene fra området stammer,

er foreløbig usikkert. Fundspektret ligner de

øvrige bosættelser i Ibsker-bygden.

Trods grundig overfladerekognoscering er der

aldrig opsamlet slavisk keramik, hvorfor det er

sandsynligt, at bosættelsen er ophørt i løbet af

ældre vikingetid. Enkelte middelalderlige

mønter fra området anses for tilfældigt tabte.

5.-6. Brændesgård, område 2

Sb. 194 (BMR j.nr. 2155x1-31).

Området indgår ikke direkte i sondageundersøgelsen,

men er medtaget for fuldstændighedens

skyld. (Jfr. indledningens oversigtskort

over Ibsker-området fig. 4).

Oversigt

Overpløjet bopladsområde, hvorfra der siden

1993 er indkommet fund fra detektorrekognoscering.

Pladsen ligger på et jævnt skrånende,

nordvendt bakkehæld på nordsiden af en lille

klippeløkke omtrent midtvejs mellem Dalshøj

og 5.-6. Brændesgård. På trods af at der ikke er

foretaget sondageundersøgelser på stedet, er

der tydeligvis tale om en lille selvstændig

49


oplads med en udstrækning, der sandsynligvis

ikke overstiger 5.000 m².

Pladsen rekognosceres relativt regelmæssigt

af Bent Gregersen, men har dog også ligget

brak i perioder.

Fundmaterialet fra bopladsen er beskedent

og stammer overvejende fra vikingetid. Dog er

der opsamlet en ligearmet fibula, en næbfibula

og et fragment af en pladefibula fra yngre

germanertid. Blandt fundene fra vikingetid kan

fremhæves et trefliget spænde, et massivt bronzevægtlod,

en lancetformet pilespids af jern, en

bronzedupsko af vikingetidstype, et stykke

brudsølv samt nogle sølvmønter fra 11. århundrede.

På bopladsområdet er endvidere opsamlet

lidt senslavisk keramik, der ellers kun optræder

på meget få af Ibsker-bygdens bopladser.

Som løsfund er i ældre tid indkommet en

ravperle, om hvilket det kun vides, at den er

fundet på 5.-6. Brændesgård, matr. nr. 16c

(BMR Ark.afd. 974).

Brændesgård set fra luften. Foto: Bornholms Museum.

50


Sønderhøj og Baunehøj. Højene ligger på bopladsområdets højeste punkt. Foto: Bo Hansen.

Baunehøj – Sønderhøj

Kanonhøjområdet

Brændesgård, Baunehøj

Sb. 190 (BMR j.nr. 2261 x 1-19). Området

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil

henvises for dokumentation. Se endvidere opdateret

fosfat- og borekort bilag 7A.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

Oversigt

Tilstedeværelsen af en bosættelse tæt vest og

nordvest for Baunehøj erkendtes ved detektorafsøgning

af området i 1995. Bopladsen,

synes - ikke mindst efter fosforsyretallene at

dømme - at repræsentere en lille, selvstændig

gårdsenhed(?) på den bakkekam, der strækker

sig sydvest på fra Dalshøj mod Kanonhøj (fig. 9

- oversigtskort).

En sondageundersøgelse 1997 viste, at det

bevarede kulturlag vest for højfoden gennemgående

varierer mellem 10 og 20 cm, men at

det tilsyneladende bliver tykkere mod syd, hvor

det dog kun undtagelsesvis overstiger 50 cm.

Blot en snes fund er indtil videre registreret

fra pladsen, heriblandt en solidus. Endvidere er

registreret fragmenter af en fibula af Almgrens

gruppe IV samt en ligearmet fibula fra overgangen

sen ældre eller tidlig yngre germanertid.

Brændesgård, Sønderhøj "nord"

Afventer sb.nr. (j.nr.2507x1-3). Området indgik

i sondageundersøgelsen 1997, hvortil henvises

for dokumentation. Se endvidere fig. 4 og opdateret

fosfat- og borekort bilag 7A.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,

3740 Svaneke.

Oversigt

En lille, tilsyneladende ligeledes selvstændig

boplads (hus- eller gårdtomt?) registreredes i

1996 nordvest for Sønderhøj. Området, der

51


danner den sydlige forlængelse af bosættelsen

ved Baunehøj, fremstår som en afgrænset

mørkfarvning af pløjelaget. Området ligger tæt

ved et oprindelig fugtigt område med afløb

mod vest.

Ved en sondageundersøgelse i 1997 fremtrådte

bopladsen med let forhøjede fosforsyretal

og bevarede kulturlag, hvis tilstedeværelse/

bevaring muligvis skyldes opfyldning af den

nærliggende lavning.

De få fund, der foreløbig er registreret fra

stedet, omfatter to denarer, en jernkniv samt

keramik af jernalderkarakter. Området rekognosceres

sporadisk med detektor af Klaus

Thorsen.

Sønderhøj "vest"

Afventer sb.nr. (j.nr. 1641x1-14). Området indgik

i sondageundersøgelsen 1997, hvortil henvises

for dokumentation. Se endvidere fig. 4 og

opdateret fosfat- og borekort bilag 7B.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,

3740 Svaneke.

Oversigt

Omkring 150 meter vest for Sønderhøj er i

forbindelse med detektorrekognoscering opsamlet

en førromersk jernfibula samt keramik

af ældre jernalders karakter, heriblandt skår af

et sikar.

En sondageundersøgelse i 1997 viste en beskeden

forhøjelse af fosforsyretallet og i overensstemmelse

hermed tilstedeværelsen af relativt

tynde kulturlag med svage boplads-indikatorer,

der indikerer en – formodentlig kortvarig

- bosættelse på stedet.

Brændesgård - Sønderhøj SØ

Afventer sb. (BMR j.nr. 2739x1-5). Området

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil

henvises for dokumentation. Se endvidere fig.

4 og opdateret fosfat- og borekort bilag 7B.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,

3740 Svaneke.

Oversigt

I forbindelse med en sondageundersøgelse i

1997 registreredes forhøjede fosfattal i et

område umiddelbart syd og øst for Sønderhøj,

strækkende sig på begge sider af Højevejen.

Sammen med forekomsten af tynde kulturlag

med bopladsindikatorer i form af lerklining og

trækul antyder de tilstedeværelsen af en mindre,

eventuelt kortvarig bosættelse. Rekognoscering

har fundet sted siden 1998/99, hvorved er

fremkommet en denar, en glasperle og keramik

af romertidskarakter.

Kanonhøj/Sønderhøj

Sb. 175 og sb. 169 (BMR j.nr. 1430x1-425

"Kanonhøj", syd for Brændesgårdsvejen; BMR

j.nr. 802x1-114 "Sønderhøj", Dele af 1219 (x8-

11) og 2763x1-3 (skal være 802!) nord for

Brændesgårdsvejen. Endvidere 2650x1-4 "Kanonhøj

/Paradisgård", øst for Højevejen). Når

de enkelte dele af bopladsområdet er registreret

med flere betegnelser, skyldes det

praktiske hensyn til de forskellige ejere.

Området indgik i sondageundersøgelsen

1997, hvortil henvises for dokumentation. Se

endvidere fig. 4 og opdateret fosfat- og

borekort bilag 7B.

Ejere:

Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9, 3740

Svaneke (j.nr. 1430, 802 og 1219).

Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård, Paradisbakkevejen

7, 3740 Svaneke (j.nr. 2650).

Historisk oversigt

Bopladsområdet nord og nordøst for den

fredede Kanonhøj har været kendt siden 1980,

hvor amatørarkæologen Gert Møller Larsen i

forbindelse med dræning nord for Brændesgårdsvejen

iagttog lagdelte kulturlag på op til 50

cm. tykkelse med keramik (af romertidstype),

rødbrændt lerklining, "slagger" og dyreknogler.

I drængrøfterne sås ved denne lejlighed og

mange stejlvæggede affaldsgruber (lertagningsgruber?),

der tegnede sig tydeligt mod den lyse,

stærkt lerede undergrund. Denne del af bopladsen

er kun rekognosceret i relativt begrænset

omfang af amatørarkæologen Klaus Thorsen.

Siden 1986 er især den sydlige del af pladsen,

nærmest Kanonhøj, rekognosceret regelmæssigt

med detektor, ligeledes af Klaus Thorsen,

hvorved der er fremkommet et stort antal fund.

Spor af oppløjede hustomter er ved flere lejligheder

iagttaget i området øst for Højevejen,

52


men først i 1997-98 inddroges dette område i

rekognosceringen (j.nr. 2650).

I 1997 (suppleret i 1999) foretoges en

ekstensiv fosfatkartering og sondageundersøgelse

med det formål at få overblik over

pladsens samlede udstrækning og bevaringstilstand.

Topografi

Bopladsen ligger på det svagt nordvendte plateau

omtrent midt mellem Kanonhøj og Sønderhøj,

omkring 65 meter over havet. Bopladsen

ligger således tæt ved det højeste punkt

i Ibsker-bygden, hvorfra der er vid udsigt over

Østersøen. Bopladsens ompløjede kulturlag

tegner sig med en mørk grå farve mod den omgivende,

stærkt lerede undergrund. Dele af bopladsen

er nu drænet, men en tidligere – sandsynligvis

vandfyldt - lavning vest for bopladsen

kan have haft betydning for vandforsyningen til

de højest liggende dele af bosættelsen.

Sondageundersøgelser

En fosfatkartering, foretaget i 1997 og suppleret

1999, viste forhøjede fosforsyretal indenfor

et område på ca. 25.000 m². Her indenfor

fremstår et kerneområde på ca. 5.000 m² og et

par mindre områder mod henholdsvis øst og

vest med stærkt forhøjede fosforsyretal, der

hver især formodes at repræsentere mere eller

mindre adskilte "gårdtomter" (bilag 7B - fosfat- og

borekort). Et generelt højt "baggrundsniveau" og

flere mindre områder med forhøjede fosfattal

antyder dog, at bopladsen med yderområder

(værksteder og indmark?) har dækket et betydeligt

større areal. Et område med fund fra sen

vikingetid og tidlig middelalder, beliggende

nordvest for jernalderbopladsen, aftegner sig

derimod ikke i fosforsyretallene (se herunder:

"Brændesgård/Østersøpladsen").

Ved sondageundersøgelserne kunne det konstateres,

at tykkelsen af kulturlaget i prøvehullerne

varierede meget indenfor bopladsområdet,

op til 105 cm (i naturlige lavninger

(eller gruber?) med et gennemsnit på ca. 40 cm.

Der kunne over hele pladsen iagttages en generel

overensstemmelse mellem kulturlagets tykkelse,

mængden af bopladsindikatorer og høje

fosfattal, som formodes at markere de centrale

dele af bebyggelsen.

Den lagdeling af de tykkere dele af kultur-

laget, der iagttoges i drængrøfterne nord for

Brændesgårdsvejen i 1980, kunne også erkendes

ved sondageundersøgelsen i 1997, hvor

kulturlaget stadig stedvis var mere end 60 cm

tykt.

Vandsoldning af boreprøverne fra sondageundersøgelsen

viste gennem tilstedeværelsen af

bl.a. fiskeknogler, at bevaringsforholdene på

bopladsen er gode for knoglemateriale.

Selvom mængden af bopladsindikatorer falder

markant i sondagehullerne øst for Højevejen,

antyder de forhøjede fosfattal her, at bebyggelsen

har strakt sig et stykke nedad den øst

Fiskeknogler fremkommet i vandsold.

Foto: David Brink.

vendte skråning i retning mod Sorte Muld. De

to store bopladser er dog klart adskilt af den

langstrakte, nu delvis drænede sø, der har

afgrænset Sorte Muld-bopladsen mod vest.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Sondageundersøgelsens borekerner og søgegrøft

(se beretning 1997) viser sammen med de

fremkomne fund og sammensætningen af det

righoldige fundmateriale fra pløjelaget, at der

på den højest liggende, centrale del af

bopladsen især pløjes i lag fra ældre romersk

jernalder. Da en stor del af især de yngre fund

som helhed synes mere fragmenterede end genstande

fra førromersk og ældre romersk jernalder,

vurderes det, at bevaringsforholdene for

53


denne plads er lidt ringere end gennemsnittet

for Ibsker-bygden.

Fundmaterialet

Ved overflade- og detektorrekognoscering er

(indtil sept.1999) fremkommet 459 portioner

fund, hvoraf den altovervejende del (374 stykker)

stammer fra området syd for Brændesgårdsvejen.

Fra området øst for Højevejen, der

ikke tidligere har været rekognosceret, er foreløbig

kun registreret ganske få fund.

Set i forhold til den samlede fundmængde fra

bopladsen er antallet af guldfund relativt

beskedent. Blandt brudguldet er et slidt øsken

fra en guldbrakteat, afskåret langs den ribbede

kanttråd, der stadig ses indvendig i øskenet.

Møntfundene fra Kanonhøj/Baunehøj omfatter

1 solidus (Libius Severus 461-65) og 33

denarer, hvoraf de 27 er fundet på den fundrigeste

del af bopladsen syd for Brændesgårdsvejen.

Af de omkring 100 fibler, der er fremkommet

ved detektorrekognoscering på bopladsen,

antyder 5 kuglefibler, en trekantet fibula og en

fibula af Beltz var. J, at der fandtes en egentlig

bosættelse på stedet allerede i 2. århundrede f.

Kr.

Blandt metalfundene fra ældre romertid er

adskillige augenfibler. Flere af fiblerne fra yngre

romertid er typiske Wielbark-former.

Udvalget af fibler fra ældre germanertid er

stort og varieret. Almindeligst forekommende

er forskellige lokale typer af armbrøstfibler, de

fleste med lang, smal, ofte ribbet fod. Blandt

støbeaffaldet fra pladsen er en fejlstøbt armbrøstfibula

af typen med lang fod?

Omkring overgangen mellem ældre og yngre

germanertid optræder ligearmede fibler med relativt

smalle, ribbede ender. Brede ligearmede

fibler, hvoraf enkelte med løs armbrøstplade

samt fragmenter af næbfibler er næsten ene om

at repræsentere yngre germansk jernalder. Endnu

er der ikke fundet fibler af vikingetidstype

på bopladsen.

Blandt detektorfundene er et større antal

rembeslag, hovedsagelig enkle spænder og

tværbeslag heriblandt et gennembrudt, fortinnet

beslag fra yngre germansk jernalder.

Mellem de enkeltstående fund fra bopladsområdet

er en lille mandsmaske af forgyldt

Armbrøstfibel fra ældre germansk jernalder, fundet ved

detektorafsøgning. Foto: Lars B. Christensen.

sølv, der formentlig skal dateres til germansk

jernalder.

På bopladsen er endvidere opsamlet ca. 25

vægtlodder af bronze eller bly, næsten alle

skiveformede (heraf enkelte med punktmarkering

og/eller justeringshuller).

Bronzebarrer er - sammen med mange støbekegler

af bronze og sølv med både et og flere

indløb og andet affald fra bronzestøbning –

fundet spredt på bopladsen. Enkelte jernklumper

og slagger med et højt jernindhold antyder,

at der kan være foregået en lokal forarbejdning

eller fremstilling af jernredskaber, der dog hidtil

kun er opsamlet i et ret beskedent antal.

Glasfundene fra bopladsområdet domineres

af ensfarvede, enkle perler, de fleste af typer

der kan optræde i både romertids og germanertids

sammenhæng. De få flerfarvede perler synes

hovedsagelig at være romertidstyper. Af de

10 glasskår, der er opsamlet på bopladsen, er et

enkelt med sikkerhed af et snartemobæger,

mens langt de fleste af de øvrige er meget små

og vanskelige at typebestemme med sikkerhed.

Blandt de øvrige ikke-metalliske fund er et

større antal tenvægte, hvæsse- og slibesten,

mens der kun er opsamlet ganske få genstande

af ben eller tak.

Keramikken er domineret af romertidsskår,

men også hårdere brændt keramik af germanertids

karakter er opsamlet flere steder på bopladsen.

Enkelte steder (især i den vestlige ende?)

er opsamlet lidt ornamenteret østersøkeramik

(bl.a. af Menkendorftype, der kan

stamme fra en nærliggende boplads fra sen

vikingetid og tidlig middelalder (se herunder

"Brændesgård/Østersø-pladsen”).

54


Fundspredning

Fordelingen af de indmålte fund modsvarer i

stor udstrækning det aflange område, der tegner

sig gennem stærkt forhøjede fosforsyretal.

Dog befinder sig den tætteste koncentration af

fund ca. 20-30 meter syd for det østlige område

med stærkt forhøjede fosforsyretal. De påfaldende

mange fund på arealet syd for Brændesgårdsvejen

vurderes af Klaus Thorsen, som rekognoscerer

hele bopladsområdet, som reel og

ikke blot afspejlende en forskel i rekognosceringsintensitet.

Som det er tilfældet på andre bopladser med

bevarede kulturlag og lang bosættelseskontinuitet,

er det vanskeligt at se et entydigt mønster

i fordelingen af fundene fra pløjelaget. Dog

er hovedparten af fundene fra yngre førromersk

jernalder koncentreret på pladsens østlige

del (tæt ved Højevejen), hvor de må formodes

at markere placeringen af den ældste

bosættelse på stedet.

Ligesom på Dalshøj findes denarer spredt

over hele bopladsområdet og synes derfor vanskeligt

at kunne repræsentere et enkelt, oprindelig

sluttet fund.

Samlet vurdering af bopladsen

Den markante koncentration af fund i tilknytning

til området med stærkt forhøjede fosforsyretal

antyder sammen med de øvrige bopladsindikatorer,

at bosættelsen har dækket et

samlet areal på mindst 30.000 m² og kan meget

vel have bestået af flere mere eller mindre samtidige

huse, således som det må have været tilfældet

på Sorte Muld. At fundkoncentrationen

ligger lidt forskudt mod syd i pladsens østlige

ende, skyldes ikke terrænforholdene, men muligvis

at det fundførende pløjelag efterhånden

er trukket væk fra skellet (Brændesgårdsvejen) i

forbindelse med harvning, som det for eksempel

var tilfældet med en denarskat fra Smørenge

(Kromann & Watt 1984; Watt 1989).

Dateringsprofilen, der viser et - i forhold til

de fleste andre bopladser - relativt stort antal

fund fra førromersk og ældre romersk jernalder,

topper i ældre germanertid, og falder så

hurtigt igen i yngre germanertid. Kun meget få

fund kan dateres til vikingetid, hvor bosættelsen

tilsyneladende er opgivet. De spredte skår

af østersøkeramik, der er opsamlet hist og her

på bopladsen opfattes som hørende til en lille

bosættelse fra sen vikingetid og tidlig middelalder,

beliggende 50-100 meter nordvest for

jernalderpladsen.

Bopladsens beliggenhed og størrelse, kombineret

med fundkvalitet, fundtæthed og kontinuitet,

betyder, at bosættelsen mellem Kanonhøj

og Sønderhøj i romertid og germanertid må

have rangeret meget højt indenfor det bornholmske

bopladshieraki.

Brændesgård - "Østersøpladsen"

Sb. 170 (j.nr. 1219 x 1-6).

Bopladsen blev i forbindelse med sondageundersøgelsen

i 1997 berørt af en enkelt prøvelinie,

jfr. bilag 7B.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

Oversigt

Mindre bosættelsesområde, opdaget af Gert

Møller Larsen i 1980 i forbindelse med dræning

af området. I drængrøfterne sås affaldsgruber

på op til 1 m dybde, hvorfra stammer bl.a.

østersøkeramik af Menkendorf-type.

Størrelsen af bopladsen, der ligger på let

skrånende terræn tæt nordvest for jernalderbosættelsen

"Kanonhøj/Sønderhøj", er ikke

fastslået med sikkerhed, men skønnes at ligge

omkring eller under 5.000 m². Ved en sondageundersøgelse

i 1997, hvor en enkelt prøvelinie

skar pladsen, konstateredes tilstedeværelsen

af tynde kulturlag, men kun en meget beskeden

forhøjelse af fosforsyretallene.

Bopladsen er kun rekognosceret sporadisk,

men blandt de opsamlede fund er - foruden

østersøkeramik - en kufisk dirhem, en bronzebjælde

samt et fragment af en båndformet

bronzearmring fra sen vikingetid. Enkelte skår

af romertidstype formodes at stamme fra den

nærliggende jernalderboplads.

Kanonhøj "øst"

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2508). Området

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil

henvises for dokumentation. Se endvidere fig.

4 og opdateret fosfat- og borekort bilag 7B-C.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

55


Oversigt

I 1980'erne fremkom enkelte fund i forbindelse

med rekognoscering på et område mellem

Kanonhøj og Højevejen. Senere er der efter

pløjning iagttaget lerklining på stedet. Ved en

sondageundersøgelse i 1997 registreredes tynde

kulturlag, der sammen med forhøjede fosfattal

indenfor samme område viser, at de få fund fra

stedet sandsynligvis repræsenterer en lille selvstændig

boplads, sandsynligvis en enkelt hustomt,

der udfra fundmaterialet at dømme, er

fra ældre germansk jernalder. Ved nedgravning

af et elkabel langs østsiden af Højevejen i 1999

iagttoges kulturlag med bl.a. trækul, brændt

lerklining og keramik fra yngre romersk og

ældre germansk jernalder. En kogegrube, beliggende

lige syd for området med kulturlag og

et ikke nærmere dateret brandlag i kabelgrøften

ca. 50 meter sydligere antyder, at bosættelsen

sandsynligvis hænger sammen med bopladsen

på Højemark (se under Højemark nord).

Kanonhøj "syd"

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2509). Se fig. 4 samt

opdateret fosfat- og borekort bilag 7C.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

Resumé

På en svag forhøjning i terrænet godt 100

meter syd for Kanonhøj ses under gode i agttagelsesforhold

et næsten cirkulært, mørkt område

på ca. 3.000 m². Siden 1996 er der i området

iagttaget oppløjet lerklining og opsamlet

keramik af romertids og måske tidlig ældre germanertids

karakter.

I forbindelse med sondageundersøgelsen

1999 indsamledes 14 fosfatprøver, der dannede

et kryds over pladsen. Resultaterne af analyserne

viste moderat forhøjede fosforsyretal,

der antyder, at der er tale om en lille, sandsynligvis

kortvarig bosættelse i udkanten af det

store Ibsker-kompleks.

Brændesgård

Sb. 102. (? BMR j.nr.1061x1-6). Området

indgår ikke i sondageundersøgelsen.

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

Ved herredsrejse 1880 iagttog J.A. Jørgensen

"nogle store sorte Pletter" (kogegruber, affaldsgruber?)

vest for Kanonhøj. I sognebeskrivelsen

sættes desuden fund af sværd og lanse "fra

brandgrave" (?) i forbindelse med denne lokalitet.

Lokaliteten kan være identisk med fundstedet

for bl.a. fibler af romertids- og tidlig ældre

germanertids typer, fremkommet henholdsvis

1983 og 1988 ca. 150 meter nordvest for Kanonhøj.

Også i dette tilfælde vurderes det, at

der er tale om en lille, måske kortvarig bosættelse

i udkanten af Ibsker-komplekset.

Brændesgård

Sb. 165. (BMR j.nr. 685).

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,

3740 Svaneke.

I forbindelse med efterårspløjning iagttoges i

1979 "kogegruber" med trækul og ildskørnede

sten i området mellem Kanonhøj og Pærehøj.

Området, der formodes at ligge i yderkanten af

det samlede bosættelseskompleks, er ikke

undersøgt nærmere. Der er ikke gjort fund på

stedet.

"Højemark nord" (Paradisgård)

Afventer sb. (BMR j.nr. afventer). Se opdateret

fosfatkort bilag 7B.

Ejer: Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård,

Paradisbakkevejen 7, 3740 Svaneke.

Bopladsområde med skår og lerklining i

overfladen, opdaget 1998-99 af Klaus Thorsen.

Den tilsyneladende lille boplads, hvorfra der

endnu ikke er indleveret fund, ligger på en østvendt

skråning omtrent midtvejs mellem Kanonhøj/Sønderhøj-bopladsen

og Sorte Muld.

I forbindelse med sondageundersøgelserne i

1999 indsamledes 12 fosfatprøver, fordelt på

tre linier lagt vinkelret på skellet mellem

Paradisgård og Brændesgård (bilag 7B – fosfatkort).

Fosfatanalyserne viste forhøjede fosforsyretal

indenfor et lille område, hvor der dog

tilsyneladende ikke er bevaret nævneværdige

kulturlag.

56


Kanonhøj Øst i september 2003. Foto: Michael Vennersdorf.

57


Baunehøj blev fredet allerede i 1800-tallet. Fredningsstenen ses placeret nær højens top. Foto: Bo Hansen.

58


Højemark og Alverdensvid i 2003. Foto: Mogens F. Jensen.

Højemark med ”Alverdensvid”

Højemark

Sb. 96 og 97? (BMR j.nr. 1092x1-79 (Højemark

1), 2093x1 (løsfund fra "Højene" (Højemark 1?),

2510x1-11 (Højemark 2) og 2651x1-6 (Højemark/Skovsholm)

og 2755 (Højemark/Paradisgård).

Opdelingen på forskellige områder og

journalnumre skyldes, at de enkelte dele af bopladsen

har forskellige ejere. Jfr. også. Fig. 4 og

bilag 8-9.

Ejere:

Højemark 1 (j.nr. 1092 og 2651): Niels Vilhelm

Kofoed, Skovsholm, Årsdale Kirkevej 4, 3740

Svaneke.

Højemark 2 (j.nr. 2510) forpagtes af: Finn

Harild, Frennegård, Årsdalevej 81, 3740 Svaneke.

Højemark/Paradisgård (j.nr. 2755): Gert Kofoed

Pedersen, Paradisgård, Paradisbakkevejen 7,

3740 Svaneke.

Historisk oversigt

Til de første fund fra bopladsen hører en solidus

(Libius Severus (461-65)) indkommet 1875 fra

"Lappegårds parcel" [sb.96], der med stor

sandsynlighed er identisk med bopladsen på

Højemark (Breitenstein 1944:73; Vedel 1886:

400). Ifølge oplysning fra J.A. Jørgensen i

forbindelse med herredsberejsningen i 1880 er

der "paa samme Ager" [som sb. 96] fundet en

guldfingerring, som skulle være indsendt til Nationalmuseet

af den daværende byfoged i Svaneke

(sb. 97). Ved herredsberejsningen i 1880

beskriver Jørgensen området som "en ganske

lignende Ager, som Sorte Muld, hvor man

næsten alle Vegne kan finde Kreaturben og

Potteskår". Blandt de ældre fund fra bopladsen

er tillige en bronzering med knopper (Klindt-

Jensen 1957: fig. 90,10) og vistnok også en

guldfingerring. Tre tenvægte, der befinder sig på

Bornholms Museum med oplysning om, at de er

59


fundet på Lappegård, kan muligvis også stamme

fra Højemark-bopladsen.

Bopladsen "genopdagedes" 1984 af Gert

Møller Larsen, bl.a. p.g.a. forhøjede fosfattal i

området. Især den centrale del er siden rekognosceret

relativt regelmæssigt med metaldetektor

af Klaus Thorsen. Den vestligste del har

siden 1997/98 været rekognosceret af Johnny

Christiansen, mens den nordøstlige ende ikke er

rekognosceret (1999).

Den allervestligste del af området strækker sig

ind på en ejendom tilhørende J. Gitz-Johansen.

Her skal være iagttaget spor af jernudvinding,

hvilket dog ikke har kunnet verificeres ved

sondageundersøgelserne.

Topografi

Bopladsen ligger omkring 65 meter over havet

på et østvendt bakkedrag, ca. 250 meter sydsydøst

for den store boplads mellem Kanonhøj

og Sønderhøj og ca. 300 meter sydvest for Sorte

Muld, hvorfra den er adskilt af en i oldtiden

vandfyldt lavning. Pladsen aftegner sig i overfladen

som et mørkt, lidt gråligt område på

mindst 20.-25.000 m² med rigelige bopladsindikatorer

i form af mange lerkarskår, dyreknogler

og lerklining, der kan følges fra Højevejen

i vest til bunden af lavningen knap 300

meter østligere. Undergrunden består af stift gult

eller grågult ler.

Hovedparten af bopladsen dyrkes, mens den

nordlige udkant formodes at strække sig ind i

haven til ejendommen Højevejen 9.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamling af fosfatprøver foregik den 21. april

1999. Den centrale og østlige del af bopladsen

var tilsået med hvede, der endnu var tilstrækkelig

lav og åben til at tillade iagttagelser i

overfladen. Den vestligste del var derimod dækket

af næsten knæhøj vinterraps, der besværliggjorde

både iagttagelser og prøvetagning. Efter

høst (18. august 1999) foretoges i sammenhæng

med sondageboringerne en supplerende indsamling

af fosfatprøver for at opnå en bedre

afgrænsning af bopladsområdet mod både vest

og øst. Prøverne toges langs fire linier, der

tilsammen danner et dobbeltkors over pladsens

formodede centrale del med supplerende tværlinier

i den østlige ende. I alt indsamledes 115

prøver dækkende et samlet areal på ca. 45.000

m², d.v.s. med en gennemsnitlig prøvetæthed på

390 m² pr. prøve.

Analyserne viser, at indholdet af fosforsyre i

pløjelaget er forhøjet indenfor et ca. 30.000m²

stort areal på den sydøstvendte skråning (bilag 8 -

fosfatkort). Et aflangt, NV-SØ orienteret område

på 2-3.000m² med kraftigere forhøjede værdier

svarer til koncentrationen af fund fra pløjelaget.

Mod sydøst, hvor terrænet falder stærkt, er

naturlig jordtransport med til at sløre afgrænsningen

af bopladsen. Her er fosforsyretallene

fortsat høje helt ned mod bunden af den – oprindelig

fugtige - lavning, der har afgrænset bopladsen

mod sydøst.

Et fald i fosforsyretallene umiddelbart sydøst

for Højevejen viser, at Højemark-bopladsen

sandsynligvis har været - i det mindste delvis -

adskilt fra bosættelserne omkring Kanonhøj.

Indsamling og analyse af

kulturlagsprøver

I august 1999 efter høst indsamledes prøver af

kulturlaget fra 46 sondagehuller med tilsammen

55 soldeprøver af kulturlaget. Prøvetagningen

viste, at regulære bopladslag på op til 60-70 cm

tykkelse kun var bevaret indenfor et meget

begrænset areal (bilag 9 - borekort). De egentlige

bopladslag ligger indenfor området med stærkt

forhøjede fosforsyretal og falder sammen med

koncentrationen af fund fra pløjelaget. Udenfor

området med regulære bopladslag findes "udkantsområder"

med vekslende mængder af bopladsindikatorer

og eventuelt gruber, samt enkelte

steder noget, der ligner regulære bopladslag.

Den øvre del af et til syneladende tykt

"kulturlag" i den nordvestligste ende af området

(punkt 97, tæt ved Højevejen) kan være påført

ved vejbyggeri og hører snarest sammen med

bopladsen "Kanonhøj øst" (se ovenfor j.nr.

2508).

I næsten alle soldeprøver fra det sydlige og østlige

udkantsområde fandtes et stort antal smedekugler

(i punkt 84 helt op til 80% af solderesten),

hvilket viser, at der har fundet jernbearbejdning

sted ved bopladsen.

60


Smedekugler fra en enkelt soldeprøve.

Foto: Lars B. Christensen.

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at to

formodede gruber med romertidsmateriale

(punkterne 111 og 113) ikke indeholdt smedekugler.

Dette antyder, at gruberne kan være

ældre end smedeaktiviteterne på bopladsen, der

således måske først er påbegyndt i løbet af

romersk jernalder.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Den meget store mængde lerkarskår af romertidskarakter,

der ses spredt overalt i pløjelaget,

antyder sammen med de daterbare fund fra

kulturlaget, at der pløjes i kulturlag fra ældre

jernalder, men at der stedvis kan være bevaret

anlægsspor/nedgravninger også fra senere perioder.

Fundmaterialet

Fundmaterialet fra bopladsen består foruden af

de fund, der indkom i ældre tid, af omkring 100

genstande (status september 1999). Fundmængen

er således endnu relativt beskeden sammenlignet

med mange andre bopladser i Ibskerkomplekset.

De fleste sikkert daterede metalfund

er fra ældre germansk jernalder.

Blandt de møntfund, der er indkommet siden

slutningen af 1980'erne, er en solidus og flere

denarer.

Det ældste fund fra bopladsområdet er en

kuglefibula. Blandt romertidsfiblerne kan nævnes

et fragment af Almgren 68, og en tidlig

augenfibula (Almgren 45). Fra tidlig yngre

romertid stammer fibler som Almgren 128 og

dreisprossefibler med en hovedsagelig østlig udbredelse.

Fra ældre germanertid er et fragment af en

pragtfibula med fuglehoved af forgyldt sølv med

oprullet "næb". Ligeså fornem er tornen af et

stort stil-I ornamenteret pragtspænde af forgyldt

sølv med niello.

Fra tidlig yngre germanertid stammer bl.a. en

skivefibula med fortinning og stempelornamentik

samt fragmenter af brede ligearmede fibler og

en næbfibula.

De yngste fund fra Højemarkbopladsen er et

dobbeltkonisk bronzevægtlod og et knap 2 cm

langt snoet sølvfragment, formentlig af en permisk

ring, der sædvanligvis dateres til 9.årh.

Fragmenter af bronzestænger, en linseformet

bronzebarre (1092x10), en støbekegle samt en

del smelteklumper af bronze viser, at der og

har været udøvet finere metalhåndværk på

pladsen.

Keramikken, der kan opsamles i stor mængde

over hele bopladsen, er hovedsagelig af romertids

og tidlig ældre germanertids karakter. Enkelte

skår er af yngre jernalders og muligvis og

vikingetids type.

Fundspredning

Selvom antallet af indmålte fund er relativt lille

og rekognosceringsintensiteten uensartet, er der

et tydeligt sammenfald mellem de forhøjede

fosforsyretal og fundspredningen på bopladsen.

Den tidsmæssige fordeling af fundene, inklusive

en del ikke indmålte genstande, viser, at der kan

have været kontinuerlig bosættelse sted fra

slutningen af førromersk jernalder til yngre germansk

jernalder eller ældre vikingetid. Hverken

den type- eller tidsmæssige fordeling af fundene

danner noget entydigt mønster. Dog antyder

spredningen af romertidskeramik (og enkelte

metalsager) i pløjelaget over et meget stort

område, at bosættelsen i hvert fald på dette

tidspunkt kan have været mere udstrakt.

Samlet vurdering af bopladsen

Udfra sondageundersøgelsen og det samlede

fundbillede må bopladsen på Højemark betegnes

som middelstor med gode bevaringsforhold

for dyreknogler. Fund af romerske mønter og

61


enkelte fund af exceptionel høj kvalitet fra ældre

germansk jernalder viser, at bopladsen falder naturligt

ind i bosættelsesmønstret i Ibsker-bygden.

Især den østlige ende af bopladsområdet på

Højemark, hvor fosforsyretallene kun er moderat

forhøjede, synes fundene fra pløjelaget,

især keramik, begrænset til romersk jernalder.

Bosættelsen fra yngre jernalder har muligvis

kun dækket et meget begrænset areal på omkring

3.000 m² (?).

De forhøjede fosfattal og bl.a. kulturlag, i agttaget

i en kabelgrøft på den sydøstlige side af

Højevejen, taler for at bosættelserne - eller i

hvert fald disses udkantsområder omkring Kanonhøj

og på Højemark kan have hængt sammen.

”Alverdensvid"

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2763). Jfr. bilag 10.

Ejer: Niels Vilhelm Kofoed, Skovsholm, Årsdale

Kirkevej 4, 3740 Svaneke.

"Alverdensvid" er det folkelige navn på en

smal højderyg mellem bopladserne Højemark og

Sylten 1 og kun 200 meter syd for Sorte Muld.

Fra stedet er der, som navnet antyder, en vid

udsigt over både havet og de fleste af Ibskerbygdens

bopladser.

Beliggenheden såvel som den omstændighed,

at området endnu ikke er rekognosceret gjorde,

at den inddroges (marginalt) i sondageundersøgelsen

for at få fastslået, om et ellers påfaldende

"hul" i rækken af bopladser omkring

Sorte Muld er reelt eller blot skyldes manglende

rekognoscering.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Umiddelbart efter høst 1999 indsamledes 21

fosfatprøver indenfor et område på ca. 5.000m²

nær toppen af højderyggen, der skønnedes egnet

for bosættelse (bilag 10 - fosfatkort). Området

lå som stubmark, der kun tillod begrænsede

iagttagelser af mulige bopladsindikatorer; men i

forbindelse med prøvetagningen kunne det dog

iagttages, at pløjejorden var relativt mørk med

lidt brændt lerklining. Enkelte lerkarskår af romertidsgods

sås i overfladen.

Analyseresultaterne viser, at fosforsyretallene

er moderat forhøjede (d.v.s. 3-4 gange det gennemsnitlige

baggrundsniveau) indenfor næsten

hele det indsamlede område. Et par "spadehuller"

viste, at der ikke er bevaret egentlige bopladslag,

men måske rester af gamle vækst- eller

dyrkningslag.

En foreløbig vurdering tyder derfor på, at her

har været bosættelse, der har omfattet romersk

jernalder, men at den tilsyneladende har været af

mere "perifer" karakter, end de øvrige bopladser

i Ibsker-bygden.

Efter oplysning fra en tidligere ejer af marken,

Ulf Stender, er der på den sydlige del af samme

mark oppløjet trækul og bortkørt mange, til dels

strandrullede sten, der med stor sandsynlighed

stammer fra en gravplads. Efter pløjning i efteråret

1999 sås mange brandpletter, der efterfølgende

er indmålt (BMR j.nr. 2558).

62


Sylten-området med Svaneke i øverste venstre hjørne. Foto: Mogens F. Jensen.

Sylten-området

Sylten-bopladserne ”Sylten 1-6”

Består af en række mere eller mindre sammenhængende

bosættelser, der tilsammen udgør

den sydøstlige del af Ibsker-komplekset. Bilag

11A-B.

Ejer: Hele bopladsområdet, der tidligere tilhørte

Kjølleregård, ejes i dag af: Niels Vilhelm

Kofoed, Skovsholm, Årsdale Kirkevej 4, 3740

Svaneke.

Historisk oversigt

Det område, der i dag benævnes "Sylten 2" er

med stor sandsynlighed identisk med Sb. 74,

der registreredes som boplads ved herredsberejsningen

1880.

Området har siden 1700-tallet været sat i

forbindelse med fund af guldmønter, sandsynligvis

solidi. Nøjagtig hvor mange af de tidligst

indkomne fund, der stammer fra bopladsområdet

ved Sylten, kan dog ikke fastslås med

sikkerhed.

I 1831 indsendtes fund: en guldgubbe og en

karneolperle og i 1837: guldhager, fragmentet

af guldgubbe, 11 [glas]perler (NMK 4189-90).

I 1894 fandtes igen en solidus (Theodosius II,

408-450) (Breitenstein 1944, 62). Herefter gik

der næsten 100 år, før der igen registreredes

fund fra området.

I 1980 indleverede amatørarkæologen Gert

Møller Larsen keramik af jernaldertype fra

overfladerekognoscering på Sylten 2. De

første fund fra detektorrekognoscering indkom

i 1983. Siden 1988 er området rekognosceret

regelmæssigt med metaldetektor, hovedsageligt

af Klaus Thorsen. Den sydlige del

med pladserne Sylten 1-2 dyrkes, mens den

nordlige ende af området (Sylten 3-6) er

braklagt.

Topografi

Bosættelsen ved Sylten ligger højt placeret i

terrænet, 55-60 meter over havet, på vestsiden

63


af et bakkedrag, der strækker sig nordpå fra

det nu drænede engdrag "Sylten" (fig. 9 –

oversigtskort).

Områderne "Sylten 1 og Sylten 2", kan tilsammen

følges over en strækning på omkring

300 meter mellem Nørregårdsvejen og et lille

stykke kratskov med et naturligt kildevæld, der

kan have været medvirkende til, at man i sin

tid valgte at slå sig ned netop her.

Den nordlige udløber af bosættelsesområdet

med fundpladserne "Sylten 3-6" strækker sig

langs et lille, nu delvis rørlagt vandløb, der løber

nordover mod Biskopsengen, omtrent

parallelt med Korshøjevejen. Flere steder, især

omkring områderne 3 og 6, ligger klippen

fremme i overfladen.

Langs højderyggen øst for bopladsområdet

har ligget en række, nu sløjfede gravhøje. J.A.

Jørgensen oplyser, at der i den ene "skal ....

være fundet Sværd og Bælte særdeles smukt

udstyret med smaa Sølvstifter" 11 .

Sondageundersøgelser

I 1997 foretoges sondageundersøgelser, der

både omfattede en ekstensiv fosfatkartering

og boringer gennem kulturlaget (jfr. Beretning

1997). I 1999 foretoges en supplerende indsamling

af fosfatprøver på Sylten 2. Prøvetagningen

fulgte linier, udlagt strategisk i forhold

til overfladeindikatorer og fundkoncentrationer

(bilag 11A-B - opdateret fosfatkort med angivelse

af kulturlagstykkelser).

Fosforsyretallene bekræfter opsplitningen af

området i flere separate pladser, hvoraf den

største, Sylten 2, dækker et areal på ca. 25.000

m² med et kraftigt forhøjet centralområde og

en relativt stejl fosfatgradient. Sammenfaldet

mellem forhøjede fosforsyretal, synlige bopladsindikatorer

og mørkfarvning af pløjelaget

er her særdeles markant.

Vest og nord for Sylten 2 ses mindre koncentrationer,

der modsvarer Sylten 1 samt Sylten

3 og 6. En svag lavning med et tyndt og

fundfattigt kulturlag, der adskiller Sylten 1 og

2, ses også som et tydeligt fald i fosforsyretallet.

Ved sondageboringerne kunne det konstateres,

at det bevarede kulturlag de fleste steder

var overraskende tyndt (således under 40 cm

11 Sb. 75-77. Højene er fjernet før 1880.

på den fundrige Sylten 2) med et relativt beskedent

indhold af bopladsindikatorer (lerklining,

trækul, dyre-/fiskeknogler, makrofossiler).

Kun i naturlige lavninger samt i den

nordligste del af området (Sylten 4), der ligger

ved foden af en skråning, når kulturlaget op

på én meter (beretning 1997).

Sylten 1

Sb. 74? (BMR j.nr. 789 x 1-599). Jfr. beretning

vedr. sondageundersøgelse 1997 og medfølgende

bilag 11A.

Oversigt

Sylten 1, der er den vestligste af bopladserne i

komplekset, ligger på et fladt areal sydvest for

kratskoven i trekanten mellem Nørregårdsvej

og Korshøje. Bopladsen fremstår efter pløjning

som en svag, grålig forhøjning i marken,

der synes at dække et omtrent cirku-lært område

på ca. 10.000 m².

Fundmaterialet

Fundmaterialet fra Sylten 1 er talmæssigt beskedent

(ca. 60 fundportioner) sammenlignet

med den nærliggende Sylten 2 med mere end

500 genstande. Fundene dækker perioden fra

omkring Kr. f. til yngre germanertid med en

overvægt i ældre germanertid. Hovedparten er

opsamlet indenfor den sydøstlige del af området

med forhøjede fosforsyretal.

Blandt de tidlige fund er et fragment af en

bronzefibula som Almgren 68 eller 69.

Overfladefundene fra Sylten 1 omfatter og

enkelte skår af glasbægre eller kar af romertidstype.

Sylten 2

Sb. 74 (BMR j.nr. 789 x 1-599). Jfr. beretning

vedr. sondageundersøgelse 1997 og medfølgende

bilag 11 A.

Oversigt

Sylten 2 er den største af pladserne, der – vurderet

på grundlag af sondageundersøgelserne

og fundspredning - dækker et nærmest ovalt,

SV-NØ orienteret område på 20.-25.000m²,

der fremstår gråsort efter pløjning. Her

indenfor udskiller sig et centralområde på ca.

10.000 m² med stærkt forhøjede fosforsyretal,

hvorfra hovedparten af fundmaterialet stam-

64


mer. At dømme efter bopladsindikatorer i det

op til 30 cm tykke kulturlag fortsætter pladsen

ca. 20-30 meter syd for Nørregårdsvejen mod

det lavtliggende engdrag ("Sylteengen"). Derimod

synes den ikke at strække sig nævneværdigt

ind i kratskoven mod nordvest.

Fundmaterialet

Sylten 2 er med mere end 500 portioner fund

en af de fundrigeste bopladser i Ibsker-komplekset

og kan samtidig fremvise en stor variationsbredde

i materialet.

Guldfundene fra bopladsen omfatter en

solidus, 2 smalle guldfingerringe og 12 stykker

brudguld. I den nordligste udkant af pladsen

fandtes desuden en ufærdig, fejlpræget guldbrakteat,

der var sammenfoldet og formodentlig

genanvendt som brudguld. Sølvfundene

består - foruden 34 denarer - af en del brudsølv

og enkelte smelteklumper. Fragmenter af

flere relieffibler af forgyldt sølv skal muligvis

opfattes som værdimetal.

Alene fra Sylten 2 stammer ca. 120 hele og

fragmenterede fibler. Ældst er foden af en

fibula af Kostrzewskis type J, der dateres til

LT-D1.

Fragmenteret fibel af Kostrzewskis type J, fra sen

førromersk jernalder. Foto: David Brink.

Fiblerne fra yngre romertid er især

domineret af typer, der har deres udbredelsesmæssige

tyngdepunkt i Przeworsk-området.

Endvidere optræder typer af f.eks. Mackeprangs

gruppe III med en hovedsagelig vestlig

udbredelse.

Fiblerne fra ældre germanertid domineres

her som på andre bornholmske bopladser af

forskellige former for armbrøstfibler og smalle

ligearmede fibler, hvoraf flere har nære paralleller

i det baltiske område. Blandt fiblerne fra

ældre germanertid er tillige fragmenter af tre

eller fire relieffibler af forgyldt sølv.

Blandt de øvrige fund fra ældre germanertid

er to helt ens, ribbede ringspænder.

Yngre germanertid er især repræsenteret af

næbfibler.

Til de sjældne fund fra Sylten 2 hører en

bronzepatrice til fremstilling af guldgubber

(Watt 1999) og et kun 4,5 cm langt massivt,

ornamenteret miniaturehorn, der på grundlag

af stempelornamentikken dateres til germansk

jernalder.

Blandt våbenfundene fra bopladsen er et

fragment af et spyd med ensidig modhage, der

dateres til slutningen af ældre og begyndelsen

af yngre romertid og en trefløjet pilespids.

Spredt på bopladsområdet er opsamlet en

halv snes vægtlodder, hovedsagelig skiveformede,

hvoraf enkelte med vægtmarkering i

form af punkter eller øjne.

Bronze- og jernbarrer, støbekegler samt et

fragment af en smeltedigel viser, at metalhåndværkere

har arbejdet på bopladsen.

Blandt de ikke-metalliske fund er mange

små glasskår af oldtidskarakter, de fleste farveløse

eller svagt grønlige, enkelte med pålagte

glastråde. Flere skår af olivengrønne glas med

påsmeltede tråde formodes at stamme fra

bægre af snartemotype. Udvalget af glasperler

fra bopladsen er stort og varieret.

Den keramik, der er opsamlet på bopladsområdet

domineres af skår fra ældre romersk

jernalder, men også yngre romersk og ældre

germansk jernalder er repræsenteret i mindre

omfang (fra afpløjede anlæg?).

Fundspredning

Sammenfaldet mellem fund og forhøjede

fosforsyretal er særdeles markant på Sylten 2

(jfr. bilag 11 A-B). Kvantitativt dominerer

fundmaterialet fra yngre romersk og ældre germansk

jernalder. Mens fundene fra germanertid

findes spredt over hele bopladsen, er

hovedparten af materialet fra førromersk og

romersk jernalder koncentreret indenfor den

tæt belagte, sydlige halvdel af fundområdet.

Guldfund og denarer er derimod spredt over

hele bopladsen. Pladsen er en af de få større

65


osættelser, hvorfra der endnu ikke er fremkommet

fund, der med sikkerhed har kunnet

dateres til vikingetid.

Erosionsniveau og bevaringtilstand

De relativt tynde kulturlag - kombineret med

mange fund fra førromersk og ældre romersk

jernalder, støtter det umiddelbare indtryk af, at

der de fleste steder på bopladsen pløjes i

kulturlag og anlæg fra ældre jernalder. Især

mange af de yngre fund - men også en del af

romertidsfundene - er meget fragmenterede

og kan have ligget længe i pløjelaget.

Mængden af dyreknogler i pløjelaget er,

trods de høje fosfattal, beskeden sammenlignet

med f.eks. Sorte Muld. Hvad dette skyldes,

er foreløbig usikkert. Ved vandsoldningen

af boreprøver fra kulturlaget registreredes

dog en del små knoglefragmenter, hvorimellem

også enkelte fiskeknogler, der viser, at

organisk materiale kan være bevaret.

hvor terrænet falder markant ned mod Sylten

4 (se under Sylten 4).

Fundmaterialet

De relativt sparsomme fund (i alt 22 genstande)

fra fundområdet Sylten 6 spænder

tidsmæssigt over både romersk og germansk

jernalder. Til de tidlige fund hører en fibula

som Almgren 68.

Møntfundene omfatter en solidus og enkelte

denarer.

Til de specielle fund fra Sylten 6 hører et

"hængesmykke", tildannet af et skår af en terra

sigillata skål.

Blandt de i alt 50 overflade- og detektorfund,

der er registreret fra Sylten 3 kan nævnes

et ringspænde eller øsken af gotlandsk type. Et

tykt mørkeblåt glasskår med grove, påsmeltede

tråde, stammer måske fra en sækformet

Sylten 6 og 3

Sb. 189 (Sylten 6: j.nr. 2149 x 1-22) (Sylten 3)

mgl. sb.nr.: BMR j.nr. 1716 x 1-50). Jfr. Beretning

vedr. sondageundersøgelse 1997 og

medfølgende bilag 11 A-B.

Oversigt

Områderne Sylten 6 og 3 markerer to tilsyneladende

adskilte fundområder, beliggende

på plateauet umiddelbart nord for Sylten 2. De

første fund indkom i 1989 og området er

siden rekognosceret med jævne mellemrum

indtil midten af 1990'er, hvor den nordlige del

af bopladsområdet ved Sylten braklagdes.

Sondageundersøgelsen i 1997 viste, at kulturlaget

omkring Sylten 6 var bevaret i op til

60 cm tykkelse, mens det ved område 3 har en

meget begrænset udstrækning og tillige er

meget tyndt - dog noget tykkere (ca. 65 cm) på

pladsens vestskråning mod vandløbet.

Fosforsyretallene i området tegner et lidt

ujævnt billede langs den nord-sydgående linie

uden entydig sammenhæng mellem fundkoncentrationer

og høje fosforsyretal (bilag 11 B -

kort over fosforsyretal, kulturlagstykkelser og

markering af fundkoncentrationer). Tværgående

prøvelinier viser, at pløjelagets fosforsyreindhold

falder hurtigt østover. Derimod er det

jævnt forhøjet langs hele den nordgående linie,

Skår fra en Terra Sigillata skål, sekundært omdannet til

”Hængesmykke”. Foto: Lars B. Christensen.

flaske eller krukke, der dateres til slutningen af

6. og begyndelsen af 7. århundrede.

Hovedparten af den keramik, der er opsamlet

indenfor fundområderne 6 og 3 er af

romertidstype, men også ældre germanertid

synes i mindre omfang repræsenteret blandt

lerkarskårene.

Hverken fundspredningen eller resultatet af

66


sondageundersøgelsen giver et klart indtryk af

erosionsniveau og bevaringsforhold omkring

fundkoncentrationerne Sylten 6 og 3, der dog

begge synes at have haft en meget begrænset

udstrækning, og derfor sandsynligvis repræsenterer

mindre enkeltgårde, beliggende i en

terrænkontrolleret "gårdrække".

Sylten 4

Sb. 168 (BMR j.nr. 1077 x 1-160). Jfr.

beretning vedr. sondageundersøgelse 1997 og

medfølgende bilag 11 B.

Oversigt

Sylten 4, der er den nordligste i rækken af

bopladser ved Sylten, ligger ved foden af en

nordvendt skråning, tæt ved det regulerede

vandløb, der udspringer nær Sylten 2.

De første fund fra bopladsen indkom i

1984, hvorefter området afsøgtes jævnligt med

detektor gennem en halv snes år indtil det

braklagdes i midten af 1990'erne.

Ved en efterundersøgelse i forbindelse med

fremkomsten i 1988 af en møntskat, bestående

af i alt knap 100 forbrændte og delvis smeltede

denarer, kunne det konstateres, at der i

det underliggende kulturlag var bevaret rester

af en (ikke nærmere undersøgt) brandtomt fra

begyndelsen af ældre germansk jernalder.

Fosforsyretallene i området er forhøjede

indenfor et område på nogle få hundrede kvadratmeter.

Ved sondageundersøgelsen i 1997

kunne det konstateres, at kulturlaget på skråningen

langs bopladsens nord- og vestside er

mere end 1 meter tykt, dog kun omkring 0.5

meter omkring brandtomten, hvor fosfattallet

er højest og fundmængden størst (bilag 11 B –

fosfattal og kulturlagstykkelse). Beliggenheden

nedenfor skråningen har sandsynligvis betydet,

at der løbende er tilført jord til bopladsområdet

ved naturlig jordtransport.

Udover den omtalte denarskat er fundmaterialet

fra Sylten 4 endnu ret beskedent.

Bortset fra et slidt fragment af en bronzecelt

er det ældste fund fra bopladsen en bronzefibula

af Beltz variant J (sen førromersk

jernalder). Hovedparten af fiblerne fra Sylten

4 er smalle armbrøstfibler med lang fod fra

ældre germanertid. Yngre germanertid er repræsenteret

af en næbfibula og bæltebeslag.

En patrice af bly eller tin med et St.Hans-kors

og en dirhem er de yngste fund fra pladsen.

Mens de fleste af de sølvsmelteklumper, der

er opsamlet på pladsen, formodes at høre til

den forbrændte denarskat, antyder enkelte

jern- og bronzebarrer samt affald fra bronzestøbning,

at metalhåndværk på et tidspunkt

kan have indgået i aktiviteterne på bopladsen.

Keramikken fra Sylten 4 dækker både romersk

og germansk jernalder. At dømme udfra

det fundmateriale, der fremkom ved

efterundersøgelsen efter denarskatten, og fordelingen

af de senere indkomne detektorfund,

må det formodes, at der er tale om en

relativt lille bosættelse, der til gengæld synes at

have været benyttet i både ældre og yngre

jernalder.

Den brandtomt, der knyttes til denarskatten,

antyder, at der endnu er bevaret spor af anlæg

fra i hvert fald ældre germansk jernalder, og at

beliggenheden ved foden af en bakkeskråning

kan have medvirket til at bevare ældre

bopladslag.

67


Grydehøj ligger kun et stenkast fra Sylten-området. Foto: Lars B. Christensen.

68


Ved Hallebrøndshøj ligger jættestuen med samme navn. Foto: Lars B. Christensen.

Frennegård/Hallebrøndshøj

samt Biskopsenge 6 og 7

Frennegård/Hallebrøndshøj

Sb. 191 (BMR j.nr. 2353x1-19). Bopladsen

indgår ikke i sondageundersøgelsen. Jfr. Indledningens

fig. 4.

Oversigt

På skråningen nord for bopladsområdet ved

Sylten og ovenfor Biskopsengen ligger nogle

mindre bopladser langs det ovennævnte, nu

regulerede vandløb.

En af pladserne, der ligger tæt vest for den

fredede jættestue Hallebrøndshøj, tegner sig i

overfladen med brændt lerklining, spredte dyreknogler

og keramik af jernaldertype. Bopladsen,

der opdagedes i 1990 af amatørarkæologen

Gert Møller Larsen, har kun været genstand for

sporadisk rekognoscering. Endnu er kun fremkommet

få fund, der foruden keramik bl.a. omfatter

et fragment af en fibula af ældre germanertidstype

og et par denarer. Det er uvist

om en solidus, der fandtes i 1925 eller 1926 ved

pløjning øst for jættestuen er fra denne boplads

(cf. Breitenstein 1944:77 f). Det samme gælder

et antal sølvmønter fra yngre vikingetid (muligvis

tyske), der allerede 1820 indsendtes med

oplysning om, at de skulle være fundet ved

Hallebrøndshøj (Galster 1980:54 f.).

"Biskopsenge 6 og 7" (ved

Korshøjevejen)

Sb. 166 og 181 (BMR j.nr. 790 og 1761).

Bopladserne indgår ikke i sondageundersøgelsen.

På vestsiden af vandløbet, og på skråningen

syd for selve Biskopsengen ligger et par små

bopladser, hvis eksistens har været kendt siden

1980. De to områder, der ligger tæt ved hinanden,

strækker sig på begge sider af Korshøjevejen

(fig. 4 – oversigtskort). Bopladserne, der

markerer sig som mørke plamager med bl.a.

69


Luftfoto af området omkring Hallebrøndshøj. Foto Mogens F. Jensen.

oppløjet lerklining og keramik, opfattes som

mindst to adskilte hustomter. På den ene, "Biskopsenge

6", er gjort fund af bl.a. fibler fra

både ældre og yngre germansk jernalder. På den

anden, "Biskopsenge 7", er bl.a. opsamlet

keramik af både romertids- og germanertidstype.

De to lokaliteter har endnu kun været

genstand for sporadisk rekognocering.

Marken ved Hallebrøndshøj. Foto: Lars B. Christensen.

70


De markante mørkfarvninger ses i den nyharvede mark på Biskopsenge i april 2003.

Foto: Michael Vennersdorf/Mogens F. Jensen.

Biskopsenge

Bosættelserne i Biskopsengen

Biskopsengen er fællesbetegnelsen for et lavtliggende

engområde, der i dag er drænet og

dyrket, men tidligere afvandede områderne

nord for Sylten. I ældre tid har området med

stor sandsynlighed været oversvømmet eller i

hvert fald været meget fugtigt i perioder; dele

af det kan endnu, trods dræning, stå under

vand efter snesmeltning eller større nedbørsmængder.

Når iagttagelsesforholdene er gode ses det, at

bosættelsen i det lavtliggende engområde består

af flere små, mørkfarvede forhøjninger

eller "øer" med grus- og sandblandet ler, der

strækker over ca. 500 meter langs "dalbunden"

i retning NNV-SSØ (fig. 3-4 – oversigtskort).

Biskopsenge 1 og 2A-B udgør én bosættelse,

skåret af Korshøjevejen,

71

Mens områderne 3A og 3B, der ligger 2-300

meter nordligere, er adskilt af en lavning

Historisk oversigt

Allerede i ældre tid er der gjort fund i

Biskopsengen, men det kan ikke i dag afgøres

med sikkerhed, fra hvilken af de i dag kendte

bosættelser de tidligst indkomne genstande

stammer 1(Se næste side) . J.A. Jørgensen synes ved

herredsberejsningen i 1880 at have iagttaget

mindst én af bopladserne med "sort Muld og

Kreaturben" i en åben grøft og tilføjer: "Tæt

herved er der i Engen en omtrent cirkelrund

over 100 Fod bred Forhøining, som næppe er

tilfældig, men hvad det er ved jeg ikke" (sb.

167).

Bopladsområdet "genopdagedes" i 1980 af

amatørarkæologen Gert Møller Larsen, og er


siden rekognosceret i varierende omfang af

forskellige personer både med og uden detektor.

Ved rekognosceringerne er fremkommet

en del fund, der viser, at området trods sin

noget usædvanlige beliggenhed har været beboet

- i det mindste i perioder - i løbet af både

ældre og yngre jernalder. Områderne 2A-B, 3A

og 3B indgik i sondageundersøgelsen i 1999.

Biskopsenge 1 og 2A-B

Sb.167 (Biskopsenge 1, BMR j.nr. 796x1-59,

x69) og sb. 196-197 (Biskopsenge IIA-B, BMR

j.nr. 2517x1-6 og 2518x1-3). Hertil bilag 12-13

samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Finn Harild, Frennegård, Årsdalevej 81,

3740 Svaneke.

Oversigt

Bopladsen fremstår efter pløjning som en svag,

mørkfarvet forhøjning i det lavtliggende terræn

med kogegruber, lerklining samt påfaldende

mange lerkarskår og dyreknogler. Undergrunden

består af gulbrunt ler med brune jernudskillelser.

Sondageundersøgelsen 1999

Ved sondageundersøgelsen i 1999 indsamledes

(i april og august) i alt 51 fosfatprøver fordelt

på begge sider af Korshøjevejen. En del af prøverne

indsamledes sideløbende med sondageboringerne,

idet kun en del af området var tilgængeligt

i foråret. Resultatet af fosfatanalysen

viser, at der er tale om én boplads, der strækker

sig både vest for (område 1) og øst for vejen

omkring indkørslen til Frennegård (områder

2A-B) (bilag 12 - fosfatkort). Enkelte sondageboringer

indenfor de områder, hvor fosforsyretallet

var forhøjet, afslørede tilstedeværelsen af

tykke kulturlag på op til 50-60 cm tykkelse og

tilsyneladende også gruber (op til 1 meter dybe)

med store mængder keramik, først og fremmest

af romertidskarakter, og mange fragmenterede

dyreknogler (bilag 13 – sondageboringer).

Resultaterne af sondageundersøgelserne har

vist, at områderne 1 og 2a-B sandsynligvis udgør

en sammenhængende boplads, der har

dækket et område på mindst 5.000 m².

Erosions- og bevaringsforhold

Erosions- og bevaringsforhold må betegnes

som relativt gode (specielt for dyreknogler).

Soldeprøverne viste, at der stedvis (i område 1,

pkt. 10 og 14?) findes anlæg og måske og

lokale forekomster af kulturlag eller anlæg fra

germansk jernalder.

Fundmaterialet

Fra rekognoscering på stedet er indkommet ca.

70 portioner fund, hvoraf de fleste stammer fra

område 1. Det ældste metalfund er en bronzefibula

fra sen førromersk jernalder. På den

nordlige del af område 1 opsamledes 1985 en

relieffibula af forgyldt sølv fra ældre germansk

jernalder. Til de yngste metalfund hører et fragment

af en skjoldformet nål til et ringspænde af

vikingetidstype. Blandt de ikke-metalliske fund

er glasperler af forskellige typer. Langt hovedparten

af materialet udgøres af keramik, der

dækker både romersk og germansk jernalder.

Hertil kommer enkelte skår af østersøkeramik,

der sammen med ringspændefragmentet viser,

at der endnu færdedes folk på stedet i

vikingetid.

Lerklining og trækul viser, at der må være tale

om en regulær bebyggelse, der på grund af de

fugtige omgivelser (med tørvedannelse) sandsynligvis

var begrænset til den forhøjning, der

endnu ses tydeligt i terrænet. De mange dyreknogler,

der ligger i pløjelaget og fandtes i stor

mængde i soldeprøverne, antyder, at kvæghold

i de omliggende enge kan have været

baggrund-en for bosættelsen både her og andre

steder i det store engdrag nedenfor Sorte Muld.

__________________________________

1 Svaneke sb. 5, Svaneke Vang, markerer det omtrentlige

fundsted for en solidus (Theodosius II), der muligvis er

identisk med en mønt, indsendt 5. okt. 1853 af byfoged

Koefoed, Svaneke med oplysning om, at den var fundet

af en arbejdsmand på en mark ved Svaneke (Breitenstein

1944:74). Fundstedet som angivet i sognebeskrivelsen

ligger i udkanten af Ibsker sb. 138 markerer fundstedet

for en denar (Lucilla), tilsyneladende stammende fra en

overpløjet hustomt, der muligvis er identisk med

Biskopsenge 5 (sb. 182, jfr. NMK 829/50).

Biskopsengen, tilsyneladende tæt nord for det område,

der i dag betegnes "Biskopsenge 1" sb. 143 og 167 (BMR

j.nr. 796).

72


Det er derimod bemærkelsesværdigt, at der kun

er fundet ganske lidt affald fra smedning i

prøverne.

Biskopsenge 3A-B

Sb. 195. BMR j.nr. 1839x1-24 (område 3A) og

1795x1-35 (område 3B). Hertil bilag 12-13

samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård,

Paradisbakkevejen 7, 3740 Svaneke.

Oversigt

Områderne 3A og 3B ligger et par hundrede

meter længere mod NNV, midt i lavningen.

Under gode iagttagelsesforhold ses det tydeligt,

at bosættelsen består over to "øer", en sydlig

(3A) og en nordlig (3B), beliggende på hver sin

svage forhøjning omgivet af fugtig engjord

med tørvedannelser.

Begge områder indgik i den ekstensive sondageundersøgelse

i 1999, hvor der indsamledes

48 fosfatprøver i et net, der skærer begge pladser.

En ca. 20 meter bred bræmme på tværs af

område 3B var utilgængelig på grund af bevoksning,

men bopladsens nordlige afslutning

kunne fastlægges ved hjælp af en række prøver

langs skellet til Svanegård.

Resultaterne af fosfatanalyserne afslører et

tydeligt sammenfald mellem forhøjede fosforsyretal

og forekomsten af fund og andre bopladsindikatorer

på de to velafgrænsede forhøjninger

på henholdsvis ca. 2.000 m² (område

3A) og ca. 3.000 m² (omr. 3B) (bilag 12-13 -

fosfat- og sondagehuller). Kulturlag var bevaret i op

til 50-60 cm tykkelse på både den nordlige

plads 3B og den lidt mindre 3A.

Begge pladser må betegnes som relativt velbevarede

med et nedpløjningsniveau omkring

overgangen yngre romersk - ældre germansk

jernalder. Men også her findes indikation på, at

der stedvis kan være bevaret kulturlag og/eller

anlæg fra yngre jernalder.

Fundmaterialet

områderne 3A og 3B er foreløbig opsamlet

knap 60 portioner fund, hvorimellem en større

mængde keramik, der spænder over både romersk

og ældre germansk jernalder. Det øvrige

fundmateriale, bl.a. fibler, dækker ligeledes yngre

romersk og ældre germansk jernalder. På

begge pladser er endvidere opsamlet slidte

denarer fra 1.-2. århundrede. Fund af en dirhem

på det nordlige område (3B) viser, at

stedet, ligesom område 1-2A-B kan have været

i sporadisk brug endnu i vikingetid. De øvrige

fund omfatter enkelte glasperler, tenvægt,

hvæssesten og (især i område 3A) en større

mængde dyreknogler. Spredte fund af jernholdige

slagger antyder desuden muligheden af

at der kan være foregået udvinding af jern fra

myremalm i området. En mulig videre forarbejdning

af jernet på stedet antydes af fundet af

enkelte smedekugler i kulturlagsprøverne.

Mængden af smedeaffald er dog relativt lille

sammenlignet med andre pladser i Ibskerkomplekset.

Andre bosættelser i Biskopsengen

Sb. 184 (Biskopsenge 4, BMR j.nr. 1736); sb.

182 (Biskopsenge 5, BMR j.nr. 1760) og sb.

(afventer) (Biskopsenge 8, BMR j.nr. 2811).

Disse bopladser indgår ikke i sondageundersøgelsen.

Oversigt

Langs den sydlige udkant af Biskopsengen er

der i områderne Biskopsenge 4, 5 og 8 iagttaget

yderligere spor af bosættelser med fund af keramik

af romertidskarakter samt dyreknogler (fig.

3-4 - oversigtskort). Disse lokaliteter, hvoraf områderne

4-5 er registreret i slutningen af

1980'erne og 8 så sent som i 1999, er imidlertid

ikke undersøgt nærmere og rekognosceres ikke

regelmæssigt. I alle tilfælde skønnes der at være

tale om bosættelser af relativt begrænset

udstrækning.

73


Luftfoto af Biskopsenge. Foto: Mogens F. Jensen.

74


Markerne ved Møllegård. Foto Lars B. Christensen.

Møllegård

Møllegård

Sb. 202, Klemensker s., Bornholms Nørre

herred, BMR j.nr. 1235x1-307. Hertil bilag 14-

15 samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Finn J. Koefoed, Møllegård,

Hoglebjergvej 6, 3790 Hasle.

Historisk oversigt

Bopladsen opdagedes af amatørarkæologen

Gert Møller Larsen efter gennemgang af gødningskort,

der viste stærkt forhøjede fosforsyretal

på et areal vest for Møllegårds have.

Området rekognosceredes første gang i vinteren

1984-85 og herefter regelmæssigt med metaldetektor

af Kaj Pedersen indtil ca. 1995,

hvor gården skiftede ejer. Den nuværende ejer

har ikke ønsket rekognosceringer på bopladsen,

og der er derfor ikke indkommet fund siden

1995.

I forbindelse med rekognoscering efter pløjning

i efteråret 1991 iagttoges på den sydøstlige

del af bopladsen et område (område 1)

med store mængder oppløjet, brændt lerklining.

Området fremstod dengang som en ca.

40 meter lang, nærmest oval plamage, der tydeligvis

repræsenterede en brandtomt. På området

mellem brandtomten og Hoglebjergvej

sås et større antal delvis oppløjede kogegruber

med ildskørnede sten og trækul.

Knap 100 meter nordvest for "område 1" sås

(1991) et større areal med brændt lerklining og

trækul, fordelt på to uregelmæssige "koncentrationer"

(hustomter?) (områderne 2 og 3),

svarende til den nordvestlige del af området

med stærkt forhøjede fosforsyretal (bilag 15).

Område 2 tegnede sig som et par Ø-V forløbende

bræmmer af brændt ler (vægrender?),

mens område 3 bestod af spredte lerpletter, der

formodedes at markere oppløjet stolpefyld.

75


Topografi

Bopladsområdet ligger nær toppen af et markant

højdedrag mellem Bagå og Samsingå, 70

meter over havet og ca. 4 km fra kysten.

Nedenfor bopladsområdet, der ligger umiddelbart

vest for Møllegårds have, falder terrænet

kraftigt mod vest og åbner for en vid udsigt

over Østersøen og det flade forland syd for

Hasle, hvor bl.a. bopladsen Rødbjerg ligger (se

afsnittet om Rødbjerg). Også mod nord og syd

falder terrænet ned mod et par mindre vandløb,

mens faldet mod øst (ind i landet) er mere beskedent.

Fra højdedraget er der i øvrigt udsigt

til vikingetidsbopladsen ved Ladegård, der og

indgår i undersøgelsen (se under Ladegård).

Jordbunden i området består af sandblandet

ler. På marken tæt ved havens nordvesthjørne

(d.v.s. nær bopladsens højeste punkt), skal der

ifølge oplysninger fra den tidligere ejer og amatørarkæologen

Gert Møller Larsen have ligget

en nu afdrænet "dam". Hvorvidt endnu en

dam, der i dag ligger i havens sydvestligste hjørne,

er af ældre dato er uvist, men begge udgør

oplagte muligheder for en oprindelig, naturlig

vandforsyning til bopladsområdet.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik den 29.

april 1999 og suppleredes i forbindelse med

sondageboringer i august 1999. Bopladsen var

tilsået med hvede, der på den vestlige del af

pladsen endnu var ret åben og tillod en begrænset

registrering af jordfarver og andre kulturspor.

Der indsamledes i alt 206 prøver i et 40x40

meter net, dækkende et areal på ca. 50.000 m²,

der giver en prøvetæthed på ca. 240 m² pr prøve.

Enkelte prøver blev taget i haven øst for

markvejen - øverst i det formodede kulturelle

dyrkningslag (d.v.s. under den "skovmuld", der

har dannet sig i nyere tid).

Resultatet af analysen viser et forhøjet fosforsyreindhold

i pløjelaget over et område på

mindst 200x200m, eller omkring 40.000 m²

(bilag 14 - fosfatkort). Indenfor det forhøjede

område tegner sig et aflangt, NV-SØ orienteret

centralområde på ca. 10.000 m² med stærkt

forhøjede fosforsyretal, der danner to separate

koncentrationer. Mest markant er den sydøstlige

del, der i forbindelse med detektor- og

overfladerekognosceringer benævntes "område

1". Den nordvestlige koncentration, der fremstår

mindre skarpt, synes at svare til områderne

"2" og "3" (bilag 15).

De relativt høje fosforsyretal op mod privatvejen

langs vestsiden af haven, antyder, at den

østligste del af bopladsen befinder sig i haven

og måske til dels under gårdens bygninger.

Moderat forhøjede fosforsyretal syd for Hoglebjergvejen

fastlægger bopladsens sydlige udkant.

"Dammen" umiddelbart øst for bopladsens

nordlige centralområde fremstår på fosfatkortet

med relativt lave fosfatværdier.

Et område i bopladsens sydvestlige udkant

med fund af bl.a. enkelte mønter af vikingetidstype

og østersøkeramik reflekteres ikke i

fosforsyretallene.

Indsamling og vurdering af

boreprøver fra kulturlaget

Indsamlingen af prøver af kulturlaget fandt

sted i slutningen af august 1999. I alt indsamledes

prøver fra 57 punkter med tilsammen 64

soldeprøver. Resultatet af sondagerne viste

meget god overensstemmelse mellem tilstedeværelsen

af bopladslag og områder med stærkt

forhøjede fosforsyretal.

Egentlige bopladslag var begrænsede til et ca.

50x100 meter stort, NV-SØ orienteret areal

indenfor den centrale del af undersøgelsesområdet.

Ingen steder måltes kulturlagets tykkelse

dog til mere end ca. 50 cm. I de tilgrænsende

områder findes næsten overalt gamle væksteller

dyrkningslag, oftest omkring 20-25 cm

tykke, med et vekslende indhold af bopladsindikatorer.

Soldeprøverne indeholdt kun lidt daterbart

fundmateriale, der dog peger mod en opbygning

af de bevarede kultur- og gamle muldlag i

romersk jernalder. Det oppløjede fundmateriale

viser, at der stedvis, især indenfor den centrale

del af bopladsen må være bevaret anlæg, evt.

gruber, med yngre materiale (germanertid -

vikingetid).

Smedekugler og slagger forekommer sporadisk

i bopladsens yderområder. Dette stemmer

godt med, at der tidligere ved detektorafsøgning

er opsamlet råjern på den nordlige del af

bopladsen, hvor der også fandtes smedeslagger

i en af soldeprøverne. De fleste smedekugler

76


fandtes dog i soldeprøver fra pladsens sydlige

og vestlige udkant, mens kun en enkelt fandtes

i et egentligt bopladslag indenfor den centrale

del af området.

De meget tykke muldlag i bopladsens østlige

udkant og langs markvejen kan skyldes opfyldning

(i gammel tid?) af en svag sænkning langs

østsiden af bopladsen mellem den nuværende

og den ældre, formodede "dam". Indholdet af

bopladsmateriale i prøverne fra dette område

antyder, at der eventuelt er tale om udsmidslag.

Det kan heller ikke helt udelukkes, at der er

sket påfyldning af materiale i nyere tid i

forbindelse med anlæggelse af den N-S-gående,

private markvej.

Den lille boplads i den vestligste udkant af

undersøgelsesområdet med fund fra sen vikingetid

og tidlig middelalder, der ikke giver sig

udslag i fosforsyretallene, er reflekteret ved et

beskedent indhold af bopladsindikatorer i en

enkelt soldeprøve (pkt. 206).

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Flere jernfibler fra perioden omkring overgangen

mellem yngre romersk og ældre germansk

jernalder antyder, at der indenfor den centrale

del af bopladsen pløjes i kulturlag eller anlæg

fra denne periode, idet jernfibler ikke har

nogen lang overlevelsestid i et aktivt pløjelag.

Også keramikfundene viser, at der - i hvert fald

i den sydlige del af det centrale bopladsområde

- pløjes i bopladslag fra overgangen mellem

romertid og germanertid.

De fysiske bevaringsforhold for genstande af

forskelligt materiale (bl.a. fiskeknogler) må betegnes

som relativt gode.

Fundmaterialet

Der er registreret i alt 349 portioner fund, hovedsagelig

metalgenstande, der først og fremmest

omfatter et meget righoldigt materiale fra

yngre jernalder og vikingetid.

De 7 guldfund fra bopladsen omfatter en stor

fingerring med kolbeformede ender, 2 guldgubber,

et siformet hængesmykke samt 3 stykker

brudguld.

Af mønter fandtes 7 denarer, 5 dirhemer og 3

andre vikingetidsmønter.

På bopladsen er opsamlet 63 fibler, der spænder

over perioderne yngre romersk jernalder til

vikingetid, hovedparten af dem fra yngre

germanertid og vikingetid.

Guldgubbefragment fra Møllegård. Foto David Brink.

Blandt det øvrige fundmateriale bemærkes en

patrice til en guldgubbe, en tyrestatuette, et sekundært

tildannet hænge (?) med forgyldt dyreornamentik

og et forgyldt hængesmykke med

St. Hans-kors. Fra vikingetid stammer et korsformet

remkryds til seletøj.

Af de ca. 15 vægtlodder fra bopladsområdet

er ca. halvdelen af vikingetidstype (kugleformede

og polyedriske), de øvrige "skiveformede".

Fra bopladsområdet stammer endvidere en

del bronzebarrer og enkelte støbekegler. På den

nordligste del af området (område 3) er opsamlet

en del jernklumper og barrer ("husmandsjern")

samt små klumper af myremalm.

Blandt den overfladeopsamlede keramik bemærkes,

foruden skår fra yngre jernalder, og

østersøkeramik (både i område 3 og

"østersøpladsen").

Fundspredning

Der er særdeles god overensstemmelse mellem

pløjelagets fosforsyreindhold, iagttagelser af

ompløjede hustomter i overfladen (svarende til

områderne 1 og 2-3) og det generelle fundbillede.

Kun meget få genstande fra boplads-

77


området er ældre end overgangen YRJ/ÆGJ

Ser man nærmere på den tidsmæssige fordeling

af fundene, er der en tydelig overvægt af

fund fra germanertid på bopladsens sydlige og

sydøstlige del omkring og vest for brandtomten

"område 1". Herfra stammer således bl.a. de to

guldgubber. En patrice af bronze til en guldgubbe

(type Sorte Muld præg 1), en guldbarre,

et stykke brudguld samt endnu et antal bronzebarrer

fandtes 30-50 meter vest for brandtomten.

Keramikken fra brandtomten (område

1) er domineret af skår, der især repræsenterer

overgangen YRJ/ÆGJ eller tidlig ÆGJ, men

også andre perioder er repræsenteret (således

enkelte skår af østersøkeramik).

Fundene fra områderne 2-3 (nordvestlige

koncentration) har deres dateringsmæssige

tyngdepunkt i vikingetid, dog med et betydeligt

indslag af yngre germanertids fund.

I den vestligste ende af det undersøgte område

er opsamlet østersøkeramik, enkelte sølvmønter

af vikingetidstype, kværnstensfragmenter

af granatglimmerskifer, hvæssesten

m.m., repræsenterende en (kortvarig?) bosættelse

i sen vikingetid og tidlig middelalder.

Efter fundspredning, fosforsyretal og jordfarver

at dømme kan bopladsen ved Møllegård

meget vel fortsætte mod øst ind i gårdens have,

hvor der er en beplantning med høje, gamle

træer og buskads med deraf følgende skovmuldsdannelse.

Samlet vurdering af bopladsen

Beliggenheden af bopladsen på et markant,

vestvendt plateau, er karakteristisk for især de

større bopladser på den vestlige del af Bornholm.

Sondageundersøgelserne kombineret med

overfladeiagttagelser af oppløjede hustomter og

fundspredningskort viser samstemmende, at

der er tale om et større bopladsområde med

mindst 2, centralt placerede bebyggelseskoncentrationer,

omgivet af værksteds- og "indmarksområder",

der tilsammen dækker ca.

40.000m².

Den sydligste koncentration (område 1) har

været beboet fra romersk jernalder til vikingetid,

den nordlige (område 2 og 3) måske

først fra germansk jernalder, men med hovedvægten

på (yngre) vikingetid. Jernhåndværk har

været udøvet både i pladsens nordlige og sydlige

udkantsområder, måske allerede i romertid,

men er i øvrigt ikke dateret.

Som på andre pladser ses en tydelig sammenhæng

mellem guld, mønter og glasfund og områder

med anlæg og eventuelle bebyggelseslag.

Også bronzehåndværk synes her først og fremmest

knyttet til selve "hustomterne".

Skønt bopladsen synes relativt velbevaret,

pløjes der i kulturlag og anlæg fra (sen?) romertid.

Det udelukker dog ikke, at der kan

være bevaret rester af huse og anlæg fra senere

perioder, men ikke i større omfang egentlige

kulturlag. Det må derfor anses for sandsynligt,

at de fleste metalfund fra yngre jernalder enten

allerede er samlet op eller stadig befinder sig i

pløjelaget. Det bør derfor tilstræbes, at der

skabes mulighed for at detektorrekognosceringerne

kan genoptages, så de allerede oppløjede

fund ikke går til.

Den for længst afdrænede dam (i bopladsens

nordøstlige udkant) kan have forsynet bopladsen

med vand. En koncentration af sten,

der efter udsagn fra en tidligere ejer (Georg

Rømer) skal være pløjet op vest for "dammen"

kan have været en form for brolægning.

På den sydvendte skråning nedenfor bopladsen

(udenfor bopladsområdet) ligger en fredet

gravhøj, hvor der (ifølge amatørarkæologen

Gert Møller Larsen, Rø, i 1984-85 iagttoges

enkelte, oppløjede brandpletter, dog uden daterende

fund). Gravene er ikke undersøgt.

For en ordens skyld skal det nævnes, at der er

opsamlet flere stenalderfund på bopladsområdet.

78


Skovgård Øst i sommeren 2005. Foto: David Brink.

Skovgård Øst/Nygård

Skovgård/Nygård

(Skovgård Øst

st)

Klemensker sb. 190 (BMR j.nr. 1640x1-70); sb.

235 (BMR j.nr. 2001x1-113). Hertil bilag 16-17

samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejere:

Henrik Hjorth Jensen, Skovgård, Duebjergvej

6, 3790 Hasle.

Verner Nielsen, Nygård, Simblegårdsvej 23,

3790 Hasle.

Historisk oversigt

Bopladsen opdagedes i forbindelse med en berejsning

af Klemensker sogn i 1980. Fra slutningen

af 1980'erne rekognosceredes bopladsen

med detektor, først den vestlige del, senere

også den østlige, hvorved der fremkom en del

fund af høj kvalitet fra især germansk jernalder.

Endvidere er opsamlet en del middelaldermønter

i den sydøstlige ende af bosættelsesområdet.

På baggrund af det detektorfundne materiale

foretoges i 1995 en mindre prøveundersøgelse

på den fundrigeste, østlige del af bopladsen,

hvor tre - tilsammen ca. 180 meter lange –

søgegrøfter bekræftede tilstedeværelsen af en

boplads med kulturlag, dyreknogler og anlægsspor,

der vurderes at stamme fra yngre romersk

og især ældre germansk jernalder 12 . Bopladsens

omfang fastlagdes dog ikke ved denne

lejlighed.

Topografi

Bopladsområdet, der skråner let mod vest,

ligger ca. 35 meter over havet og 2,5 km fra

kysten syd for Hasle. Bosættelsen fremstår

efter pløjning med flere svage forhøjninger,

hvoraf den ene er mørkfarvet og strækker sig

på begge sider af Duebjergvejen, der skærer

bopladsområdet fra nord til syd.

12 Beretning ved Hanne Wagnkilde 1995.

79


En anden lille forhøjning (i den sydøstlige del

af undersøgelsesområdet) formodes at svare til

den nedenfor omtalte middelaldertomt. Ca. 100

meter øst for bopladsområdet stiger terrænet

kraftigt op mod det 100 meter høje Duebjerg.

En lavning langs foden af Duebjerg har

formodentlig oprindelig afvandet området mod

Samsing å, og kan ligeledes have sikret bopladsens

vandforsyning.

Undergrunden består af bræmmer af sten-,

grus- og sandblandet ler (istidsaflejringer). Ved

undersøgelsen i 1995 kunne det konstateres, at

de mange sten, der iagttoges i overfladen,

sandsynligvis hovedsagelig stammer fra undergrunden.

Umiddelbart herover (d.v.s. under

eventuelle kultur- og muldlag) findes stedvis et

lag med skaller, vistnok af ferskvandssnegle,

der må formodes at stamme fra en lavvandet,

sub- eller postglacial sø?

Bopladsområdet ligger i øvrigt kun ca. 1 km

vestnordvest for bopladsen ved Møllegård, der

også indgår i undersøgelsen.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik medio

oktober 1999, sideløbende med gravning af

sondagehuller. I alt indsamledes 132 prøver i et

40x50 meter net, dækkende et areal på ca.

37.000 m², hvilket svarer én prøve pr. 280 m².

Noget af den vestlige del af bopladsen var

nytilsået, mens resten var undersået med

lucerne. Den østlige del af bopladsområdet lå

ved indsamlingen som stubmark.

Resultatet af analyserne viser, at fosforsyretallene

er let til moderat forhøjede indenfor

næsten hele undersøgelsesområdet, dog med en

påfaldende lav gradient sammenlignet med

næsten alle andre pladser, der indgår i undersøgelsen

(bilag 16 - fosfatkort). Et lille område på

kun et par hundrede kvadratmeter med højere

værdier formodes at markere beliggenheden af

en middelaldertomt i den østlige udkant af det

undersøgte areal.

Indsamling og vurdering af

boreprøver i kulturlaget

I forbindelse med indsamlingen af fosfatprøver

toges 21 prøver af kulturlaget fordelt med

12 på østsiden af Duebjergvejen (6 på hver side

af søgegrøfterne fra 1995) og 9 på vestsiden,

hvor forholdene på indsamlingstidspunktet

gjorde det nødvendigt at begrænse prøvetagningen

mest muligt (bilag 17 – sondageboringer).

Kun få steder var der bevaret egentlige bopladslag;

i et enkelt tilfælde (indenfor den

omtalte mørkfarvede forhøjning på østsiden af

Duebjergvejen) på 40 cm tykkelse. Et par

steder antyder prøvernes karakter, at man har

ramt en stolpe eller grube (punkt 51 og 81).

Den ovennævnte middelaldertomt i bopladsområdets

sydøstlige ende kunne ikke iagttages

med sikkerhed i de to sondagehuller, der

ligger indenfor det område med forhøjede

fosforsyretal, der formodes at markere "tomten".

Som det er tilfældet på de fleste andre

bopladser fandtes smedeaffald (hovedsagelig

små smedekugler) i prøverne fra bopladsområdets

formodede udkant.

Erosionsniveau sniveau og bevaringstilstand

Såvel sondageboringerne som prøvegrøfterne

fra 1995 viser, at egentlige bopladslag kun er

bevaret indenfor et meget begrænset område

umiddelbart øst for Duebjergvejen. Flere steder

pløjes i gamle vækstlag eller direkte i den

stenede undergrund. Lerklining, der iagttoges

flere steder i pløjelaget, hvor der ikke var

bevaret kulturlag, tyder på, at en eller flere

brandtomter kan være helt bortpløjede.

Enkelte steder i bopladsens yderområder,

hvor terrænet falder en smule, er der tilsyneladende

bevaret en "bræmme" af lidt tykkere

gamle muldlag. Både her og i boreprøverne

fra den formodede centrale del af

bopladsen fandtes keramik (dog kun ret små

mængder), der daterer de endnu urørte lag til

sen yngre romertid eller tidlig ældre germanertid.

Et fragment af en armring af yngre germanertidstype,

der optoges i en søgegrøft fra

1995, antyder, at der på dette tidspunkt endnu

stedvis fandtes yngre kulturlag.

Som på så godt som alle andre bopladser i

undersøgelsen, vurderes der, at hovedparten af

fundene fra især yngre jernalder i dag med stor

sandsynlighed befinder sig i pløjelaget, men at

der sandsynligvis flere steder på bopladsen

80


endnu kan findes anlægsspor fra både ældre og

yngre jernalder.

Dupsko fra La Téne-sværd af bronze dateret til 1.

århundrede f. Kr. Foto: Lars B. Christensen

Fundmaterialet

Fundene fra udgravningen 1995 (kulturlag og

anlæg) omfatter bl.a. en trelags benkam med

halvrundt greb (yngre romertid) fra kulturlaget

samt et fragment af en båndformet bronzeblikarmring

med indridset dyrehoved (YGJ).

Fundmaterialet fra pløjelaget omfatter (ultimo

1999) i alt knap 200 genstande, hvoraf 85

stammer fra bopladsens vestlige del og 113 fra

den østlige.

Blandt mønterne er 6 denarer og 4 dirhemer.

Endvidere enkelte guldfund af høj

kvalitet: ovalt guldbeslag med stil-I filigran og

et taskeformet hænge af guld med filigran.

Blandt tre stykker brudsølv er et endefragment

af en stempelornamenteret ringnål fra 10. årh.

Fiblerne fra bopladsen dækker perioden fra

omkring Kr. f. til vikingetid. Blandt disse er en

(provinsialromersk?) emaljeskivefibula og en

rektangulær pladefibula af forgyldt bronze med

granatindlægning.

Blandt de øvrige fund kan nævnes en "valkyriefigur"

af forgyldt sølv med ophængningsøsken.

Våben og seletøj er repræsenteret af en stavformet

bronzedupsko til LT-sværd, en stor

flerfarvet sværdperle af glas og et korsformet

remkryds af vikingetidstype.

Fra den formodede middelaldertomt stammer

bl.a. sporer af middelaldertype.

Fra bopladsens vestende er endvidere rapporteret

om fund af "rå-jern", der dog aldrig

synes indført.

Keramikken fra den østlige side af bopladsen

er for det meste hårdt brændt og af yngre jernalders

karakter, der efter alt at dømme stammer

fra afpløjede anlæg (ikke kulturlag). Kun meget

lidt af keramikken fra området vest for vejen

kan dateres nærmere end til jernalder. Fra den

formodede middelaldertomt stammer enkelte

skår af rhinsk stentøj (Siegburg-keramik).

Fundspredning

Som på andre pladser kan der konstateres et

generelt sammenfald mellem fund og forhøjede

fosforsyretal. Den mørkfarvede forhøjning

i marken, der umiddelbart vurderedes

som værende bosættelsens centrale del, afspejles

dog ikke så tydeligt som forventet i fundmaterialet.

Næsten alle overfladefund fra ældre jernalder

stammer fra den del af bopladsområdet,

der ligger vest for markvejen, hvor bosættelsens

centrum må formodes at have ligget i

romertid. Fundene fra germansk jernalder og

vikingetid er derimod spredt over hele bopladsområdet,

dog med en overvægt af guldog

sølvgenstande (inkl. denarer) øst for vejen.

Samlet vurdering af bopladsen

Fundfordelingen og det lidt diffuse fosfatkort

med relativt lave fosfatværdier tyder på, at

bosættelsen her i modsætning til næsten alle

andre bopladser, der indgår i undersøgelsen,

har været mere spredt. Fund af bl.a. tidlige

"Augenfibler" og en dupsko til et LT-sværd (i

øvrigt den eneste på Bornholm) fra tiden omkring

Kr. f. antyder dog, at bosættelsen etableredes

tidligt, men måske ikke har været kontinuerlig.

Koncentrationen af ældre jernalders fund

vest for vejen og en overvægt af yngre

jernalders fund (inkl. alt ædelmetal) øst for

vejen, taler for en forskydning af bosættelsens

centrum mod øst omkring overgangen til yngre

jernalder.

De mange smedekugler og spredte smedeskæl,

der fandtes ved sorteringen af kulturlagsprøverne,

formodes især at afspejle sme-

81


deaktiviteter i romersk jernalder eller tidlig

ældre germanertid. De største koncentrationer

(på op til 10-15 % af solderesten) fandtes i

bopladsens nordøstligste hjørne (d.v.s. på

læsiden ved fremherskende vind).

Enkelte smykkefund af meget høj kvalitet

viser, at beboerne af området må have haft en

vis status eller økonomisk formåen i yngre

jernalder, men at bebyggelsen sandsynligvis

blev opgivet i løbet af vikingetid eller flyttedes

til "middelaldertomten" i det sydøstligste

hjørne af undersøgelsesområdet.

Rektangulær pladefibel med dyreornamentik fra yngre germansk jernalder

fundet på Skovgård/Nygård. Foto: Lars B. Christensen.

82


Rødbjerg i sommeren 2005. Foto: David Brink.

Rødbjerg

Rødbjerg (Tornbygård)

Sb. 201, Klemensker s. BMR 1611x1-66. Hertil

bilag 18-19 samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Kenn Anker Dam, Tornbygård, Tornbyvej

9, 3700 Rønne.

Historisk oversigt

Bopladsen fandtes af amatørarkæologen Gert

Møller Larsen og registreredes første gang i

forbindelse med et sogneberejsningsprojekt i

1981 (BMR j.nr. 867). Bopladsen er siden 1988

rekognosceret med metaldetektor af Kaj

Pedersen.

Topografi

Bopladsen ligger omkring 20 meter over havet

på en lille forhøjning i et nu drænet engområde

nedenfor den bakkekam, hvorpå bl.a.

Møllegård ligger. Afstanden fra den nuværende

kystlinie mellem Rønne og Hasle er ca. 2

km. Undergrunden i området består af gullig,

let sandblandet ler, mens muldlaget er stærkt

sandblandet (fra sandflugt). Selve bopladsområdet

er mørkfarvet p.g.a. et stort trækulsindhold.

Det omkringliggende område har navn

efter den rødfarvede jord, der især findes omkring

de naturlige, radiumholdige kildevæld

("Biskopskilde") tæt sydvest for bopladsen. Det

er muligt, at kilderne i området oprindelig kan

have været medvirkende til placeringen af bopladsen.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik den 2.

september 1999, sideløbende med at der gravedes

enkelte sondagehuller på den formodede

centrale del af bopladsen. I alt indsamledes

34 prøver dækkende et areal på ca. 8.000 m²,

svarende til 235 m² pr. prøve. Marken stod

med lange rapsstubbe, der dog var tilstrækkelig

åbne til at iagttage jordfarver og eventuelle

bopladsindikatorer. Prøvelinierne placeredes så

83


de dannede et kors over den næsten cirkulære

mørkfarvede forhøjning i marken på 2.-3.000

m², der formodes at udgøre den centrale del af

bopladsen.

Resultatet af analyserne viser, at fosforsyretallene

er forhøjede indenfor et område på ca.

2.000 m² med en stejl gradient til et lille, men

stærkt forhøjet centrum (bilag 18 - fosfatkort).

Analysen viser endvidere, at der er et 80-90%

overlap mellem området med forhøjede fosforsyretal

og det sortfarvede pløjelag. Kun mod

nordvest er fosforsyretallene fortsat relativt

høje lidt udenfor den mørke forhøjning i

marken.

Indsamling og vurdering af bore-

prøver i kulturlaget

I forbindelse med indsamlingen af fosfatprøver

boredes fire huller tæt ved bopladsens formodede

centrum. I to af dem var der bevaret

egentlige bopladslag i op til 40 cm tykkelse

(bilag 19 - sondagehuller). Det store trækulsindhold,

der især sås i forbindelse med opgravningen,

tyder - sammen med en del brændt

lerklining i pløjelaget - på, at kulturlaget indeholder

rester af en eller flere brandtomter.

Et mindre hul, gravet af Kaj Pedersen ved en

tidligere lejlighed på den mørkfarvede

forhøjning, indeholdt brændt lerklining i 60 cm

dybde (under den nuværende overflade).

Som det er iagttaget på flere andre pladser, er

pløjelaget også på Rødbjerg mørkere end det

underliggende kulturlag.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

I forbindelse med indsamlingen af fosfatprøver

bemærkedes især indenfor det mørkfarvede

område en del skår af romertids karakter

i overfladen samt stykker af brændt lerklining

med støjleaftryk. Kombineret med tilstedeværelsen

af romertidskeramik i mindst én

af soldeprøverne skønnes det, at afpløjningen

berører kulturlag fra romersk jernalder.

Det må antages, at den ret lette (sandblandede)

jord har medvirket til en hurtigere

afpløjning af eventuelle yngre kulturlag og at de

relativt mange fund fra germansk jernalder og

vikingetid har ligget et stykke tid i pløjelaget. I

forbindelse med undersøgelsen oplyste Kaj

Pedersen i øvrigt, at han nu anser pløjelaget for

stort set tømt for metalgenstande.

Fund af dyreknogler, hvoraf nogle med

bearbejdningsspor samt ubrændte knogler (inkl.

fisk) i kulturlagsprøverne viser, at bevaringsforholdene

for dette materiale er relativt gode.

Fundmaterialet

Blandt de i alt 80 portioner fund fra bopladsen

er 8 denarer, heraf tre sammenklæbede, der

formodes at stamme fra et lille (?), nu splittet

skattefund.

De i alt 35 fibler fra bopladsen spænder fra

ældre romertid til vikingetid med klar dominans

af typer fra yngre germanertid og vikingetid.

Blandt de øvrige fund er et skjoldformet

hænge af vikingetidstype. Bronzestøberester,

bl.a. med støbesøm antyder, at

finere metalhåndværk udøvedes på pladsen.

Den keramik, der er opsamlet i pløjelaget på

bopladsområdet domineres af yngre romertid

og ældre germanertid.

Fundspredning

Fundspredningskortet (jfr. bilag 18) viser, at

genstandene er spredt langt udover det mørkfarvede

område, der efter fosforsyretallene at

dømme må formodes at udgøre den centrale

del af bosættelsen.

I modsætning til andre pladser ses på Rødbjerg

hverken en klar fundkoncentration eller

en fordeling af fundene, der tyder på en

flytning af bosættelsen indenfor området. En

prøve fra pladsens østlige udkant (pkt. 25)

indeholdt i øvrigt enkelte smedekugler.

Samlet vurdering af bopladsen

På grundlag af de samlede iagttagelser vurderes

Rødbjerg som en lille bosættelse med en

forbavsende lang kontinuitet fra romersk jernalder

til vikingetid. Selvom hovedvægten i

fundmaterialet ligger i yngre jernalder, kan det

ikke udelukkes, at den mørkfarvede forhøjning

måske blot repræsenterer en enkelt brandtomt

fra romersk jernalder, der nu er blottet efter

bortpløjning af yngre bopladslag.

Intet tyder umiddelbart på, at de egentlige

bebyggelseslag rækker ud over området med

forhøjede fosforsyretal, men man bør være

opmærksom på, at der muligvis kan findes

rester af overpløjede anlæg eller et værkstedsområde

på det lavere liggende areal sydøst for

det iøjnefaldende "centralområde".

84


I forbindelse med sondageundersøgelserne i 1996, 1997 og 1999 blev kulturlagsprøverne soldet

på Bornholms Museums tømrerplads. Foto: Margrethe Watt.

85


Pincet og øreske fra Rødbjerg. Foto: David Brink.

86


Udsigt mod vest fra Ladegårdsbopladsen. Foto: Lars B. Christensen.

Ladegård

Ladegård

Sb. 195, Klemensker sogn, Bornholms Nørre

herred. Hertil bilag 20-21 samt appendix 1

(sondagehuller).

Ejer: Sten Kofoed, Ladegård, Ladegårdsvej 6,

3700 Rønne.

Historisk oversigt

Bopladsen registreredes første gang i 1981 som

led i en "sogneberejsning" af Klemensker sogn,

foretaget af Finn Ole Nielsen og Lisbeth

Pedersen i samarbejde med amatørarkæologerne

Gert Møller Larsen og Michael

Thorsen. Senere er området jævnligt detektorrekognosceret

af Kaj Pedersen. I tørre

somre ses konturerne af et enkelt stort langhus

som vækstforskelle i afgrøden.

Topografi

Bopladsen ligger på et bredt bakkedrag, knap 5

kilometer fra kysten, 90-95 meter over havet og

ca. 300 meter nordvest for Ladegårds bygninger.

Mod vest falder terrænet kraftigt ned

mod et engområde, der åbner for en vid udsigt

over Østersøen. Mod nord ophører bosættelsen

brat ved kanten af en lille slugt.

Jordbunden i området består af sandblandet

ler.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik i begyndelse

af maj 1999 i tørt og solrigt vejr. Bopladsen

var på det pågældende tidspunkt dækket

af hvede, der endnu var ret åben. Dog var

der spredt gylle på marken, der dækkede jorden

og derfor kun tillod en begrænset registrering

af jordfarver og andre bopladsindikatorer. På

grund af den friske gylle toges prøverne her i

bunden af pløjelaget.

Der indsamledes i alt 100 prøver i et 40x40

meter net, dækkende et omtrent cirkulært areal

87


på ca. 25.000 m², der giver en prøvetæthed på

ca. 250 m² pr prøve.

Analyseresultaterne viser, at fosforsyreindholdet

i pløjelaget er forhøjet (d.v.s. mindst 3x

baggrunden) over et areal på ca. 10.000 m² med

et ca. 100 meter langt, øst-vest orienteret

"kerneområde", hvor fosfatværdierne er stærkt

forhøjede (bilag 20 – fosfatkort). Indenfor

"kerneområdet" er der et nøje sammenfald

mellem høje fosforsyretal og fund i pløjelaget.

Derimod modsvares en lille gruppe fund syd

for det egentlige bopladsområde ikke af en

tilsvarende høje Ft-tal.

Trefliget vikingetidsspænde med rester af

forgyldning. Foto: David Brink.

Indsamling og vurdering af bore-

prøver fra kulturlaget

Indsamlingen af kulturlagsprøver fandt sted i

begyndelsen af september 1999 i en periode

med tørt vejr. Der gravedes, hhv. boredes 30

sondagehuller med tilsammen 37 soldeprøver.

Sondagerne viste, at der indenfor den centrale

del af bopladsområdet (med høje fosforsyretal

og de fleste fund) kun var bevaret beskedne

rester af egentlige bopladslag (bilag 21 – sondagehuller).

Derimod fandtes en tydelig ophobning

af fyld med (omlejret?) bopladsmateriale langs

den nævnte Ø-V gående slugt (gammelt vandløb).

Et enkelt sted (punkt 78) indeholdt fylden

så meget brændt lerklining, at der formodes at

være tale om et afrømninglag, eventuelt efter

en husbrand?

De fleste steder indenfor undersøgelsesområdet

fandtes gamle vækst- eller dyrkningslag

af vekslende tykkelse med spredte

bopladsindikatorer.

Mest bemærkelsesværdigt er den meget hyppige

forekomst i soldeprøverne af mere eller

mindre udglødede (smede?) slagger samt enkelte

slagger med et tilsyneladende højt jernindhold.

Langt den største mængde fandtes i yderområderne,

men jernslagger forekommer dog

også spredt indenfor det område, hvor selve

bebyggelsen må formodes at have ligget. Derimod

fandtes kun smedekugler i en enkelt

soldeprøve.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Resultaterne af sondageundersøgelsen viser, at

der kun er bevaret ganske tynde bopladslag i

området. Derimod er der mulighed for at der i

bopladsens yderområder, især mod syd og øst,

kan findes spor af de værkstedsaktiviteter, der

sandsynligvis har spillet en stor rolle for

pladsens økonomi.

Fundmaterialet

Fundmaterialet fra bopladsen ved Ladegård

omfatter 175 portioner fund, hvoraf kun en

mindre del (hovedsagelig mønter) er indmålte.

Blandt fundene er 22 mønter, hvoraf 5 er

dirhemer og 15 sølvmønter af 11.årh. type.

Fra pladsen stammer en række fragmenter af

usædvanlig store dobbeltskallede smykker (trefliget

spænde, pladefibula med gribedyr), et

gotlandsk, dåseformet spænde samt flere fragmenter

af våben og hesteudstyr.

Blandt det øvrige fundmateriale kan nævnes

vægtlodder af jernkernetype og af bly, en bultlås

nøgler, mankeperler af bly, fragmenter af

bronzekar samt stykker af drejekværne af

granatglimmerskifer.

Ifølge en rapport fra amatørarkæologen Gert

Møller Larsen (dat. 1989) er især den østlige del

af pladsen karakteriseret af et usædvanlig stort

antal jerngenstande, heriblandt en del råjernsklumper

og småbarrer.

Den overfladeopsamlede keramik er af senslavisk

type, hovedsagelig af Menkendorftype,

mens enkelte skår stammer fra kar, der er drejede

på et hurtiggående hjul.

Fundspredning

Kun ca. 30% af fundene fra bopladsen ved

Ladegård er indmålt, hvoraf de fleste er mønter

og brudsølv, der hovedsagelig er opsamlet på

den nordlige del af området med høje fosfattal,

88


hvor den store hustomt ligger. Ca. 80-90 meter

syd for hovedkoncentrationen er opsamlet et

mindre antal fund fra yngre germanertid og

vikingetid, der dog, som nævnt, ikke afspejler

sig i fosforsyretallene.

Samlet vurdering af bopladsen

De fleste af de overfladeindikatorer (sort muld,

brændt lerklining, kogegruber, mange lerkarskår

o.l.), der var synlige ved den første

registrering (1981), kunne på grund af dårlige

iagttagelsesforhold ikke ses ved prøvetagningen

i 1999. Bortset fra de sporadiske fund af

romertidskeramik i enkelte soldeprøver fra områdets

vestligste udkant, tyder intet på, at der

har været bosættelse af betydning på stedet før

i sen yngre germanertid eller omkring overgangen

til vikingetid. Til gengæld viser flere

fund, bl.a. keramik at pladsen endnu benyttedes

indtil omkring 1200.

Da der kun er gjort relativt få fund på

bopladsområdet fra højmiddelalder/renaissance,

formodes hovedparten af de mange, ellers

vanskeligt daterbare jerngenstande, der er opsamlet

i pløjelaget, at stamme fra pladsens

brugstid (ca. 700-1200). Den middelalderlige

gård formodes at være flyttet i løbet af 1200-

tallet og ligger nok på samme sted som den

nuværende gård.

De for denne periode usædvanlig mange og

anderledes fund med våbenudstyr og udøvelse

af jernhåndværk, der er koncentreret omkring

et meget stort langhus, kan friste til at opfatte

bopladsen som én af de 12 bornholmske

"kongsgårde", der omtales i Knytlinge Saga.

Dåseformet vikingetidsspænde af gotlandsk type fra

Ladegård. Foto: David Brink.

89


Ovenfor: Fragment af pladefibel fra vikingetiden med gribedyrsstil. Foto Lars B. Christensen.

Nedenfor: Tegning af det samme spænde. Tegning: Margrethe Watt.

90


Luftfoto af Store Gadegård i sommeren 2004. Foto: Esben Aarsleff.

Store Gadegård

Store Gadegård

Sb. 160; Pedersker s. (BMR j.nr. 1978x1-620).

Hertil bilag 22-23 samt appendix 1 (sondagehuller).

Indenfor det undersøgte område ligger endvidere

den overpløjede høj sb. 88, Pedersker s.

og en gravplads omkring denne (BMR j.nr.

2751x1-13).

Ejer: Christian Peter Lund, St. Gadegård,

Hegnedevejen 26, 3720 Åkirkeby.

Historisk oversigt

Bopladsområdet, der ligger ca. 1 km nordvest

for Peders kirke og 1,5 km øst for det store

bosættelsesområde i Grødby (Runegård/Grødbygård),

har været kendt siden 1989, hvor der i

forbindelse med flyrekognoscering iagttoges

omrids af mindst 20 VSV-ØNØ orienterede

hustomter samt systemer af skelgrøfter, der

tidvis fremstår som vækstforskelle i afgrøderne

(områderne 1 og 2 herunder). Siden 1990 er

bopladsområdet rekognosceret regelmæssigt

med metaldetektor af Jack Simonsen. I 1996-97

fremkom en del brudsølv og mønter af vikingetidstype,

der førte til to efterundersøgelser

(1997-98) omkring en hustomt på den sydlige

del af bopladsområdet (omr. 3) 13 .

Topografi

Bosættelsesområdet ved St. Gadegård ligger 35-

40 meter over havet og ca. 3 km fra kysten på

et fladt plateau i den nordvestlige ende af et

stort, sammenhængende område med senglacialt

sand og grus. Mod nord skråner terrænet

ned mod et engområde (oprindelig senglacialt

vandløb).

Områderne 1 og 2 ligger nord for den private

markvej, adskilt af et nu nedlagt markskel,

mens område 3 ligger syd for markvejen mel-

13 Efterundersøgelserne foretoges af hhv. Finn Ole

Nielsen (1997) og Hanne Wagnkilde (1998), jfr.

beretninger.

91


lem gårdens bygninger og den overpløjede høj

sb. 88, omkring hvilken der synes at have ligget

en gravplads med brandgrave fra romersk

jernalder samt muligvis også en udløber af

bopladsen (område 4).

Enkelte steder ses svage forhøjninger og/

eller mørkfarvning af pløjelaget samt stedvis

også med brændt lerklining og lerkarskår i

overfladen, andre steder med trækul og skørbrændte

sten.

Jordbunden er stærkt sandblandet og kan

desuden i perioder have været udsat for sandog

jordflugt. Undergrunden består hovedsagelig

af sand eller grus, der over større områder er

mere eller mindre sammenkittet af jernudfældninger.

Disse al-lignende lag, der uden tvivl

sinker vandgennemstrømningen, pløjes op

mange steder, hvor de ses som okkerfarvede

klumper i pløjelaget.

En dam nordvest for Store Gadegårds bygninger

markerer formodentlig et område, der

har været vandfyldt også i oldtiden, og derfor

kan have været afgørende for placeringen af

bopladsen.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af prøver til fosfatanalyse fandt

sted i oktober 1999 samtidig med udtagelse af

et mindre antal prøver af kulturlaget. Vejret i

indsamlingsperioden var temmelig fugtigt, og

jorden de fleste steder gennemvåd. På grund af

områdets størrelse og den store spredning af

fundene indsamledes prøverne, i alt 283, i et

net på 50x50 meter dækkende et areal på ca.

90.000 m², d.v.s. med en gennemsnitstæthed på

318 m² pr. prøve.

Resultaterne af analyserne viste forhøjede

fosfatværdier indenfor et uregelmæssigt areal

på mindst 60.000 m² og afslørede, at det store

bosættelsesområde kan opdeles i en række

mindre enheder, der tilsammen dækker mindst

40.-50.000m² (bilag 22 - fosfatkort med markering

af fund og hustomter). Kun indenfor et mindre

område (nord for gårdens have) er fosfatværdierne

stærkt forhøjede. Et område med forhøjede

fosfatværdier tæt sydvest for gårdens

bygninger (øst for område 3), hvor der ved

rekognoscering er iagttaget bosættelsesspor i

overfladen, men endnu ikke er gjort fund, kan

strække sig ind under den nuværende gård.

Flere steder på Store Gadegård er fundet mindre blygenstande

som disse ”terninger”, der måske skal tolkes

som råmateriale. Foto: Lars B. Christensen.

Analyseresultaterne modsvarer i grove træk

både fundspredningen og fordelingen af de

grupper af hustomter, der har kunnet iagttages

som vækstforskelle i afgrøderne. Også den hustomt

i område 3 med skattefund, der undersøgtes

i 1997-98, ses i fosforsyretallene. Bebyggelsen

i område 2 fortsætter overraskende

langt mod øst, hvor fosforsyretallene stiger til

mere end 10 gange baggrundsværdierne mod

undersøgelsesområdets udkant. Her er der hidtil

ikke gjort fund og der ses heller ikke

entydige bopladsindikatorer i overfladen. Da

bosættelserne ved Store Gadegård var de sidste

i rækken af undersøgte bopladsområder, var

det af praktiske og økonomiske grunde ikke

muligt at supplere prøvetagningen yderligere

for heri-gennem at få afgrænset bosættelsen

mod øst. For fuldstændighedens skyld bør

dette dog gøres ved lejlighed.

Indsamling og analyse af

sondageprøver fra kulturlaget

Samtidig med indsamlingen af fosfatprøver

toges boreprøver på 20 lokaliteter til kontrol af

kulturlaget. Prøverne, der var jævnt fordelt

over hele området, viste sammen med iagttagelser

af oppløjet undergrundmateriale, at der

kun i området nord og nordøst for dammen

med de stærkt forhøjede fosforsyretal - er

bevaret kulturlag af bopladskarakter på omkring

25 cm tykkelse. I den nordlige del af

"skattefundsområdet" (område 3), der var tilgængelig

ved sondageundersøgelsen, var gamle

vækst- eller dyrkningslag uden nævneværdigt

bopladsmateriale til gengæld bevaret i op til 40-

50 cm tykkelse.

Indholdet af soldeprøverne var meget beskedent

sammenlignet med de fleste andre lo-

92


kaliteter. Kun 2 af prøverne indeholdt smedeaffald

(en enkelt smedekugle og et muligt

hammerskæl). Den keramik (bl.a. østersøkeramik),

der opsamledes i soldeprøverne, antyder

dog, at de beskedne kultur- og muldlag er

opbygget i yngre jernalder og vikingetid.

Erosionsniveau og bevaringstilstand

Sondageundersøgelsen har - trods sit stormaskede

net – sandsynliggjort, at der kun i den

sydøstligste del af område 2 (nordøst for

dammen), hvor fosforsyretallene er højest, er

bevaret rester af egentlige bopladslag. Dette

støttes indirekte af, at der ikke ses vækstforskelle

med huse i dette område. En lille, supplerende

fosfatkartering er dog nødvendig for

at kunne fastslå dette med sikkerhed.

I område 3 (den sydligste del af bosættelsesområdet)

synes gamle jord- og sandflugtsopbyggede

muld- eller dyrkningslag at være bevarede.

Disse er dog sandsynligvis opbygget før

anlæggelsen af den vikingetidige bebyggelse,

der er repræsenteret af det nedpløjede hus med

skattefundet.

Samlet set kan bevaringstilstanden i området

beskrives som dårlig, men i modsætning til de

fleste andre bosættelser, der indgår i projektet,

egnet til en traditionel fladeundersøgelse (se og

den samlede vurdering af bopladsen herunder).

Fundmaterialet

Fra hele bopladsområdet (områderne 1, 2 og 3)

stammer mere end 1000 enkeltgenstande, hvoraf

hovedparten er opsamlet ved detektor- og

overfladerekognoscering. Mønter og brudsølv

udgør godt 20% af fundmaterialet.

Da oprensningen af marken har været meget

omhyggelig, er andelen af udaterbart og ikke

indmålt og optalt "metalskrot" samt af genstande

fra nyere tid (f.eks. knapper og musketkugler)

forholdsmæssigt stor.

Hovedparten af de 161 sølvmønter fra området

stammer fra en eller to udpløjede skatte

ved hustomten i område 3. Af disse er 14 dirhemer

og 147 sølvmønter af endnu ikke

bestemt vikingetids- eller tidlig middelaldertype.

Til skattene har endvidere hørt en større

mængde brudsølv.

Tæt ved den overpløjede høj, sb. 88, er fundet

en slidt denar og en solidus. Fra henholdsvis

område 2 og 3 stammer to små stykker brudguld.

Fra bopladsen stammer enkelte fibler af yngre

jernalders og vikingetidstyper og et ringspænde

med polyedrisk endeknop.

Blandt de øvrige fund kan nævnes 2

thorshamre, en ørenring af "Tempelhof-type",

sølvfingerringe af vikingetidstype og to blyplader

(amuletter) med runeindskrift.

Spredt i området er med detektor optaget et

en del små blyterninger på ca. 0.6x0.6 cm

(råmateriale til blystøbning?)

Blyplade med runeindskrift fra Store Gadegård.

Foto: David Brink.

Endvidere er opsamlet flere kilo jernslagge,

jernluppe, myremalm samt muligvis et stykke

overkappe (udvindingsovn?).

Små jernbarrer er fremkommet ved efterundersøgelsen

samt ved detektorrekognoscering.

Derimod er der kun fundet få bronzebarrer

og ingen støbekegler.

Ved efterundersøgelserne 1996-97 fremkom

endvidere bl.a. flere skår af klæbestenskar,

hvæssesten af "norsk" skifer samt mange fragmenter

af kværnsten af granatglimmerskifer.

Hovedparten af den opsamlede keramik er af

senslavisk type, men romertidskeramik såvel

som skår af middelalderligt stentøj er dog

stedvis optaget i overfladen.

93


Samlet vurdering af bopladsen

På grundlag af iagttagelser fra flyobservation,

detektorrekognoscering, resultaterne af fosfatkartering,

sondage- og efterundersøgelser samt

en analyse af det fremkomne fundmateriale,

tegner der sig følgende billede af det mindst

50.000 m² store bosættelsesområde ved Store

Gadegård:

Bebyggelsen er opsplittet i flere enheder,

hvoraf de største svarer til husklyngerne i områderne

1 og 2 samt måske det til dels utilgængelige

område med oppløjede hustomter

umiddelbart sydvest for gårdens bygninger. Det

undersøgte langhus med skattefundet (område

3) udgør - ikke mindst efter fosforsyretallene at

dømme - en samlet gårdsenhed, måske med

flere bygninger? Fosforsyretallene antyder endvidere

at mindre bopladsenheder kan have ligget

ved gravhøjen, sb. 88 ("område 4") samt

ved den nordligste ende af plateauet.

Sporadiske fund fra områderne 1 og 3 (inkl.

enkelte metalfund) viser, at der fandtes en

spredt bosættelse (med tilhørende gravplads

ved højen sb. 88) i området allerede i romersk

jernalder. De fleste fund fra germanertid er optaget

i område 2, men findes - ligesom det talmæssigt

dominerende materiale fra vikingetid

og tidligste middelalder - spredt i hele undersøgelsesområdet.

De mange fund fra den splittede

skat ved det undersøgte, Trelleborglignende

hus i område 3, slører det faktum, at

der tilsyneladende også her har ligget bosættelser

fra romertid og germanertid.

Næsten alle de huse, der har kunnet ses som

vækstforskelle, synes at være af generel "vikingetidstype"

(d.v.s. med mere eller mindre buede

langvægge), nogle tydeligvis med flere, muligvis

også ældre faser. Samhørigheden mellem skelgrøfter

og huse, der er iagttaget som vækstforskelle,

ses tydeligst i område 1, der må

betegnes som det nærmeste man på Bornholm

kommer en landsbylignende struktur. Da husene

imidlertid ved nærmere undersøgelse

(udgravning) meget vel kan vise sig at spænde

over en længere periode, må en vurdering af

om der er tale om landsbyer i klassisk ("jysk")

forstand eller om forløbere for de "byer" (f.eks.

Grødby, Klintby, Langedeby) bestående af 2-4

gårde, der udgør en del af det efter middelalderlige

bosættelsesmønster på øen, afvente

videre undersøgelser.

De fund af smedeaffald, der er med til at

lokalisere værkstedsområderne omkring så

mange andre bosættelser, savnes næsten helt

ved Store Gadegård, men fund af små jernbarrer

samt områder med brændte sten og

trækul i den nordlige ende af område 2 viser, at

der formentlig på et tidspunkt foregik smedning

indenfor denne del af bosættelsen.

Hvorvidt de spredte fund af bl.a. Siegburgkeramik)

repræsenterer en højmiddelalderlig

bebyggelse på stedet eller stammer fra ud-kørsel

af mødding/affald fra en middelalderlig

gård under den nuværende (?), er foreløbig

uvist.

Samlet set er bosættelsen ved Store Gadegård

således langt mere opsplittet i mindre enheder

end de fleste andre bosættelser, der indgår i

projektet. Størst lighed synes området at have

med bosættelserne omkring Grødbygård og

Runegård, hvor flere delundersøgelser understøtter

indtrykket af store, men relativt spredt

bebyggelser (se Runegård).

94


Marken ved Sandegård med afgrøder. Foto: Lars B. Christensen.

Sandegård

Sandegård

Sb. 33, Åker s. BMR j.nr. 1371x1-829. Hertil

bilag 24-25 samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejer: Knud Tolstrup, Dalegårdsvej 11, 3720

Åkirkeby.

Historisk oversigt

Bopladsområdet ved Sandegård nævnes første

gang i forbindelse med drængravning i 1869,

hvor der omtales fund af bl.a. ”3 byzantinske

Guldmønter og flere Guldsager” (Vedel 1886:

398 og 400f.; Klindt-Jensen 1957: fig. 130).

Ved en lille undersøgelse på stedet samme år

iagttog Vedel, ”at Overjorden i stor Udstrækning

var mørkfarvet indtil omtrent en Alens

Dybde, derunder laa gult Ler, som dog indtil en

Dybde af 1 ¾ Alen indeholdt enkelte pletter af

Trækul og af rødbrændt Ler. Paa mange Steder

bemærkedes Brolægninger af Haandstene og

derhos fandtes et Gulv mindst 10 Alen i Tværmaal,

lagt af mægtige Sandstensplader” (Vedel

1886:400f.).

I 1952 foretog O. Klindt-Jensen en mindre

undersøgelse på pladsen, hvor han konstaterede

”en næsten helt bortpløjet gårdtomt, der var

nedbrændt” (1957:236).

Fra midten af 1980’erne er bopladsområdet

blevet rekognosceret med metaldetektor, først

af Ingvard Pedersen og senere af Jack Simonsen.

Herudover er bopladsen overfladerekognosceret

af Solveig Andersen.

I 1990 foretoges en mindre undersøgelse på

stedet i forbindelse med, at der ved pløjning

var fremkommet omkring 10 sandstensplader

på op til 60 cm i tværmål, der synes at have

dannet en brolægning i eller ved et hus, muligvis

fra germansk jernalder 14 .

I forbindelse med dræning i nyere tid er der

på den østlige del af bopladsen iagttaget kulturlag

og gruber, der ifølge oplysninger fra den

14 Beretning og plan ved Dorte Dam. BMR j.nr. 1371.

95


tidligere ejer, stedvis skal have nået en dybde af

et par meter under den nuværende overflade.

Topografi

Bopladsen ligger omkring 1 km fra kysten

mellem Boderne og Raghammer Odde, ca. 25

meter over havet og umiddelbart nord og

nordøst for Sandegårds bygninger. Selve

bopladsen ligger – set i forhold til det omgivende

terræn – på en svag forhøjning, hvorfra der

har været frit udsyn over havet. Anlæggelsen af

den nuværende Sandegårds bygninger kan have

berørt den sydvestligste udklant af bopladsområdet,

der i øvrigt skæres midt over af den N-S

forløbende indkørsel til gården.

Bopladsområdet fremstår efter pløjning med

en mørkegrå farve, der dækker et areal på knap

40.000 m 2 . Især bopladsens sydligste ende har

indtil nyere tid været påvirket af sand- og

jordflugt. Sandindholdet aftager gradvist mod

nord, hvor der stedvis pløjes direkte i den i

øvrigt lerede undergrund.

Indsynkningsstrukturer i et område på ca.

200 m 2 ved den sydlige og østlige ende af et

vandhul (tidligere mergelgrav?) ved pladsens

nordøstlige udkant viser, at der er sket en delvis

opfyldning i nyere tid. Nogle af de fund, der er

opsamlet her, kan derfor stamme fra tilførsel af

jord fra de nærliggende dele af bopladsen.

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik den 26.

april 1999 i tørt vejr. Den vestlige del af

pladsen (vest for privatvejen) var dækket af

ankelhøjt frøgræs og tillod derfor ikke i agttagelser

af jordfarver og andre kulturspor udover,

hvad der kunne ses ved opgravningen af

jordprøverne. På den østlige del af bopladsen

var iagttagelsesforholdene derimod relativt

gode i vinterbyg.

Der indsamledes i alt 219 prøver i et 30x40

meter net, dækkende et areal på ca. 50.000 m 2 ,

der giver en prøvetæthed på ca. 230 m 2 pr.

prøve, der skønnedes tilstrækkeligt til at kunne

registrere en eventuel intern opdeling af pladsen.

Resultaterne af analyserne viste, at fosforsyretallene

i pløjelaget er forhøjede indenfor et

samlet område på 150x200 meter, svarende til

ca. 30.000 m 2 (bilag 24 – fosfatkort). I to områder

er værdierne stærkt forhøjede:

1. et areal på ca. 3.000 m 2 , beliggende på

vestsiden af privatvej-en med centrum ca. 100

meter nord for gårdens bygninger (”Sandegård

Vest”) og:

2. et noget større område på mindst 10.000 m 2

med centrum ca. 100 meter nordøst for

gårdens bygninger (”Sandegård Øst”).

Indsamling og vurdering af

boreprøver fra kulturlaget

Prøver fra kulturlaget indsamledes umiddelbart

efter høst indenfor områderne med forhøjede

fosforsyretal, i alt 59 prøvelokaliteter med tilsammen

105 soldeprøver. På den vestlige del af

bopladsen viste jorden sig at være stærkt komprimeret

under flerårigt frøgræs, der gjorde boringerne

meget vanskelige og medførte en lidt

større findeling af fylden end ønskeligt.

Sondagerne viste, at der især indenfor områderne

med stærkt forhøjede fosforsyretal i

næsten alle prøvehullerne var bevaret, hvad der

tolkes som regulære bopladslag i op til en meters

tykkelse (bilag 25 – sondagehuller med angivelse

af sandflugtsdækning).

Enkelte steder gennemskar sondagehullerne

let identificerbare kogegruber med trækul og

skørbrændte sten. Andre steder antyder f.eks.

et stort indhold i prøven at velbevarede knogler

(bl.a. fisk), at der kan være tale om affaldsgruber.

Både på de centrale dele af bopladsen og i

udkantsområderne har jord- og sandflugt bidraget

til opbygningen af lagfølgen, hvilket

mærkedes tydeligt i ”kulturlagets” stedvis

sandede eller ”melede” konsistens. Især den

sydlige og sydøstlige del af bopladsområdet har

været stærkt påvirket af sandflugt, idet jernalderbosættelser

(med gruber?) her er dækket af

mere end 1 meter flyvesand. Bopladsens sydøstlige

begrænsning er derfor ikke fastlagt med

sikkerhed, men karakteren af det opgravede

materiale antyder dog, at der her snarest er tale

om et ”udkantsområde”. Denne sydligste del af

bopladsen (umiddelbart øst for gårdens bygninger

og grænsende op til et militært skydeterræn)

dyrkes ikke længere.

Iagttagelser af lagfølgen og sammensætningen

af soldeprøverne viste, som antydet, at sandog

jordflugt fandt sted allerede i bopladsom-

96


ådets brugstid, idet bopladsindikatorer (lerkarskår,

brændt lerklining, trækul, dyreknogler og

smedeaffald) fandtes spredt også i sandflugtslagene,

men i mindre koncentrationer end i de

egentlige kulturlag. Tynde, sandede vækstlag

iagttoges enkelte steder under bopladslagene.

Som på flere andre bopladser, der indgår i

sondageundersøgelsen, sås på Sandegård en

markant fordeling af smedeaffald i soldeprøverne

fra bopladsens udkantsområder. I to prøver

fra bopladsens nordvestlige udkant (sondagehullerne

78 og 81) bestod henholdsvis ca.

75% og ca. 95% af solderesten af smedekugler!

Derimod forekom smedeaffald uhyre sjældent i

prøverne fra bopladsernes centralområder, der

til gengæld domineredes af knogler og lerkarskår

(hvoraf langt de fleste var af romertids

karakter). I et enkelt tilfælde forekom nogle få

smedekugler i en horisont, der klart overlejrede

et ældre bopladslag (sondagehul 12).

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Sondageundersøgelsen viste, at de bevarede

dele af kulturlaget er opbygget i romersk jernalder,

men at der stedvis og især indenfor de

centrale dele af bopladsområdet formentlig

stadig kan findes nedgravninger, anlæg (huse)

og eventuelle sænkninger med kulturlag fra

senere perioder, men nok ikke større, sammenhængende

bopladslag. De mange fund fra yngre

jernalder og vikingetid – inklusive keramik –

stammer med stor sandsynlighed fra afpløjning

af nedgravninger og gruber.

Den brolægning, der var anlagt ovenpå kulturlag

fra romersk jernalder på et fundament af

småsten, og som fjernedes allerede i slutningen

af 1980’erne, har et modstykke på bl.a. Agerbygård

i Østerlars, hvor rigelig keramik i forbindelse

med rester af selve brolægningen, daterer

den til omkring overgangen mellem yngre

romersk og ældre germansk jernalder 15 .

Selvom der især på de højest liggende, centrale

dele af bopladsområdet de fleste steder

pløjes direkte i kulturlag fra (yngre?) romersk

jernalder og i anlæg (nedgravninger) fra germansk

jernalder og vikingetid, synes de ældre

dele af bopladsen og dens udkants-/værkstedsområder

som helhed at have været bedre

beskyttet på grund af sandflugten, end på

mange andre bopladser.

Fundmaterialet

Sandegård er med sine næsten 1000 portioner

overflade- og detektorfund en af de rigeste

jernalderbopladser på Bornholm.

Foruden mønter og guldfund, fremkommet i

ældre tid, stammer yderligere 21 genstande af

guld fra rekognosceringerne, hovedsagelig

brudguld. Hertil kommer 13 stykker brudsølv

eller sølvbarrer. Mønter er repræsenteret af 4

solidi, 27 denarer, 18 dirhemer, 4 mønter af

vikingetidstype samt 25 mønter fra middelalder

og renaissance.

Fibler er med mere end 150 stykker den mest

dominerende enkelttype. Kun få stammer fra

ældre romertid, heriblandt fragmenter af østlige

former (især Wielbark-typer) fra omkring overgangen

mellem ældre og yngre romersk jernalder.

I de følgende perioder stiger antallet af

fund markant. Blandt fiblerne fra yngre romertid

bemærkes også halvfærdige stykker. Bl.a. af

type med omslået fod.

Blandt ældre germanertids fibler er formvariationen

stor. Yngre germanertid domineres,

som på andre bopladser af brede, ligearmede

fibler og næbfibler (især østlige varianter).

Blandt de sjældnere typer er et hesteformet

spænde af forgyldt bronze med granatindlægninger.

Forskellige steder på bopladsen er opsamlet

taskeformede hængesmykker, bl.a. med indlagt

sølvblik. Endvidere en thorshammer af sølv og

et fragment af en massiv sølvring med kolbeformet

ende.

Blandt våben- og hesteudstyr kan nævnes en

pyramideformet fæsteknap med granatindlægning

og flere pyntenitter til store lanser af yngre

germanertidstype.

Glasperler udgør en påfaldende lille del (ca.

3%) af det samlede materiale, hvilket til dels

skyldes, at en del perler fortsat befinder sig i

privateje. Glasskår (6 fragmenter af ”oldtidskarakter”)

udgør ligeledes kun en beskeden del

af overfladefundene.

Blandt håndværksfundene, hvoraf kun få kan

dateres nærmere, er en lille ”digeltang”, hoved-

15 Iagttaget i forbindelse med gravning af sondagegrøft

1996. BMR j.nr. 1523. Jfr. også Watt 1998.

97


et af en ”guldsmedehammer” samt lerslag-

-ger med fastsmeltede gulddråber. Derimod er

der, trods omhyggelig detektorafsøgning, påfaldende

få støbekegler sammenlignet med

andre rige bopladser. Fejlstøbte fibler og et

fragment af en smeltedigel antyder dog, at en

vis smykkeproduktion fandt sted.

På bopladsen er endvidere opsamlet forskellige

typer af jernbarrer og jernklumper (et af

stykkerne vejer 1,2 kg). Hertil kommer udvindingsslagger,

hvoraf nogle med lerklining

(væg til udvindingsovn?).

Keramikken fra bopladsen spænder fra romersk

jernalder til sen vikingetid (inkl. Østersøkeramik),

dog med hovedvægten på uornamenterede

skår af germansk jernalders karakter.

Fundspredning

Fundkortene viser, at de kraftigste fundkoncentrationer,

herunder næsten alle guldfund,

nøje modsvarer de to områder med stærkt

forhøjede fosforsyretal (jfr. Bilag 24 med markering

af hovedparten af de indmålte fund).

Samlet vurdering af bopladsen

Sondageundersøgelsen har – sammen med

spredningsmønstret i detektor- og overfladefund

– bekræftet indtrykket af to stort set samtidige

bebyggelser, beliggende tæt ved hinanden.

Den største (østlige) har haft et bebygget

kerneområde på mindst 10.000 m 2 med centrum

ca. 100 meter nordøst for Sandegårds

bygninger og den lidt mindre, vestlige, på ca.

3.000 m 2 med centrum ca. 120 meter nord for

gårdens bygninger, tæt vest for tilkørselsvejen.

Hver især repræsenterer de sandsynligvis større,

”stationære” gårdsanlæg med bosættelseskontinuitet

fra romersk jernalder til vikingetid.

Sondageboringerne antyder, at de tilhørende

”udkants-” eller ”værkstedsområder” med bl.a.

forskellige typer af gruber har dækket et stort

areal udenom bebyggelseskernen. Ikke mindst

soldeprøverne har påvist en omfattende smedeaktivitet

i udkantsområderne, der først og

fremmest synes knyttet til romertidsbosættelsen.

Fordelingen af f.eks. barrer af ædelmetal

og bronze, en digeltang samt støberester i pløjelaget

(herunder lerslaggerne med fastsmeltet

guld) tyder til gengæld på, at udøvelsen af

”finere” metalhåndværk foregik indenfor bopladsens

kerneområde. De tilsyneladende næsten

helt manglende kulturlag fra germansk

jernalder og vikingetid gør det imidlertid vanskeligt

at opnå et sikkert overblik over omfanget

af håndværksaktiviteterne i disse perioder.

Sammenlignet med andre bopladser er

mængden af guld fra Sandegård meget stor,

ikke mindst når man medregner de indledningsvise

nævnte, ældre fund.

Hovedindtrykket fra både fibler og andre

smykker er, at der i alle perioder (fra romertid

og frem) er et betydeligt østligt indslag. Romertidsfundene

synes især at knytte sig til

Wielbark-området. Også germanertidsfiblerne

viser en blanding af lokale og østlige såvel som

enkelte vestlige former. Selvom hovedparten af

genstandene ikke adskiller sig fra dem, der

opsamles på andre bornholmske bopladser, må

kvaliteten af fundene fra Sandegård beskrives

som generelt meget høj.

Jack Simonsen, som har rekognosceret bopladsområdet

regelmæssigt, har iagttaget, at

udbyttet af detektorafsøgningen er stærkt faldende.

Samtidig kan det ses i det indkomne

materiale, at den procentvise andel af mindre

fragmenter af genstande er stigende. Da Jack

Simonsen hører til blandt de mest erfarne og

omhyggelige detektorfolk, tolkes dette som

tegn på, at pløjelaget er ved at være tømt for

metalgenstande.

98


Markerne ved Runegård en sommerdag i 2003. Foto: Mogens F. Jensen.

Runegård/Grødby

Runegård/Grødby

Sb. 202, Åker s. (BMR J. nr 677) Hertil bilag

26.

Ejer: Ole Marker, Piberegård, Bodernevej,

3720 Åkirkeby.

Historisk oversigt

Bopladsen har været kendt siden 1979, hvor

ejeren af Runegård, gdr. Ole Marker, rapporterede

om fund af oppløjede, trækulsfyldte

kogegruber, keramik og brændt lerklining. Undersøgelser

afslørede i løbet af de følgende år

omfattende bosættelser i hele Grødbyområdet

med tilhørende grave og gravpladser strækkende

sig fra tidlig neolitisk tid til tidlig middelalder

(Watt 1980a, 1980b, 1981, 1883).

Endnu er bosættelsesområdets totale udstrækning

ikke fastslået med sikkerhed, men

vurderes på grundlag af de hidtil foretagne

delundersøgelser at dække noget over hundrede

tusinde kvadratmeter.

Topografi

Bosættelsesområdet ligger på et knap 1 km

langt og ca. 500 meter bredt, overvejende sandet

plateau der afgrænses mod nord og vest af

Grødby Å. Fra bopladsområdet er der to km til

sydkysten ved Raghammer Odde.

Hovedparten af området dyrkes, mens en

mindre del, der i perioder har været plaget af

sand- og jordflugt, er braklagt (heriblandt det

areal, der er medtaget som kontrol ved vurderingen

af fosfatkarteringens begrænsninger). Et

område syd for Ndr. Grødbygård henligger

med skov.

I den nordlige del af bosættelsesområdet ligger

i dag to gårde, Runegård og Ndr. Grødbygård,

mens en tredje (Sdr. Grødbygård) flyttedes

i 1800-tallet og ligger i dag udenfor bosættelsesområdet.

99


Baggrunden for fosfatkarteringen

Blandt de arealer, der omfattedes af undersøgelser

i årene 1979-83, er et område på ca.

15.000 m² hørende til Runegård, men beliggende

øst for Grødbyvejen. Et større antal oppløjede

kogegruber og lerklining var de synlige

spor af en udstrakt bosættelse på stedet. Derimod

er mørkfarvningen af pløjelaget beskeden

sammenlignet med de øvrige bopladser, der

indgår i projektet. Tætliggende søgegrøfter,

kombineret med en meget begrænset fladeafdækning

afslørede omkr. 1980, at gamle muld- og

kulturlag var bevaret, stedvis i mere end 40 cm

tykkelse (bilag 26) (Watt 1983). I andre områder

pløjes direkte i den sandede undergrund eller i

fundrige lag fra tidlig- og mellemneolitisk tid,

der har været beskyttet af jernalder- og vikingetidsbebyggelsen

(Kempfner-Jørgensen og Watt

1985).

Ved at måle kulturlagets tykkelse i siderne af

søgegrøfterne var det muligt at få et detaljeret

billede af kulturlagets karakter, udbredelse og

tykkelse (bilag 26). Registrering af anlægsspor i

søgegrøfterne viste, at hele arealet havde været

bebygget med mindst 40 hustomter af forskellig

størrelse, der repræsenterer flere bebyggelsesfaser

fra sen førromersk og romersk jernalder.

Endvidere lå 6 huse buede langvægge

samlet indenfor et område på ca. 5.000 m²,

ligeledes repræsenterende flere faser i sen yngre

jernalder/vikingetid.

I forbindelse med undersøgelserne i 1980'-

erne fremkom kun meget få metalfund. Området

har ikke været rekognosceret med detektor,

men ejeren, som er arkæologisk interesseret,

har tidligere overfladerekognosceret området

uden at gøre nævneværdige metalfund.

Fosfatkartering

Det faktum at langt de fleste anlægsspor kun

afdækkedes, men forblev urørte ved undersøgelserne

i 1980'erne, og at den opgravede

jord fra søgegrøfterne lagdes tilbage, hvor den

kom fra, har gjort det muligt at foretage en

grovmasket, orienterende fosfatkartering af den

tidligere undersøgte del af bopladsområdet. I

alt indsamledes 42 prøver af pløjelaget langs en

hoved- og flere korte tværlinier, fordelt på ca.

12.000 m².

Resultaterne af analysen viser, at de i forhold

til baggrundsniveauet ensartede og kun moderat

forhøjede fosforsyretal her - i modsætning

til bopladserne på lerjord - i kun meget beskedent

omfang afspejler den omfattende, underliggende

bosættelse (bilag 26). Årsagen kan dels

være, at den lette jord har medført en større

udvaskning af fosforsyren, dels at området i

perioder har været udsat for jord- og sandflugt.

Selvom det lidt negative resultat måske var

ventet, har det alligevel metodisk interesse for

bedømmelsen af mulighederne for at indkredse

og afgrænse bosættelser på let jord.

Vurdering af erosionsniveau og

bevaringsforhold

Bosættelsen ved Runegård adskiller sig på flere

punkter fra de øvrige bopladser, der indgår i

den ekstensive sondageundersøgelse, både

hvad angår jordbundsforhold, overfladeindikatorer

og fundmængde. Mest afgørende synes at

være, at de bevarede "kulturlag" på Runegård

ikke er egentlige bopladslag, men i stor udstrækning

er akkumuleret gennem jordflugt,

der samtidig har medvirket til at separere de

enkelte bebyggelsesfaser. Jord- og sandflugt har

samtidig beskyttet især de ældste dele af bopladsen

(stenalder), mens de yngre er eroderede

i forskelligt omfang.

Samme forhold synes, at dømme efter de

iagttagelser, der er gjort ved udgravninger

andre steder i området, at gælde store dele af

det samlede bosættelseskompleks.

De efterhånden mange undersøgelser, der

allerede er foretaget i Grødbyområdet, har vist

at der stadig ligger et stort bebyggelsesarkæologisk

potentiale i området, der dækker de forhistoriske

perioder fra tidlig neolitisk tid til

ældre middelalder.

100


Luftfoto af Smørenge i juni 2003. Foto: Mogens F. Jensen.

Smørenge

Smørenge

Sb. 144, Vestermarie s., Bornholms vestre

herred. BMR J.nr. 766 og 1469. Hertil bilag 27-

28 samt appendix 1 (sondagehuller).

Ejere:

Vestlige del (j.nr. 766): Erling Aabye Dam,

Smørengegård, Rønnevej 54, 3720 Åkirkeby.

Østlige del (j.nr. 1469): Conrad Rasmussen,

Smørengegård, Rønnevej 52, 3720 Åkirkeby.

Historisk oversigt

Smørenge hører til de bopladser, der har været

kendt meget længe. Stedet nævnes allerede

1756 af L. de Thurah som fundsted for guldsager.

I Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed

for 1832 og 1833 nævnes fund af mange

guldgubber samt perler af glas og karneol. I

1870 foretog E. Vedel en undersøgelse på

bopladsen, hvor han overalt fandt "dyb sort

Muld med mange Potteskår, Kulstumper og

små Stykker rødbrændt Ler. 3/4 Alen under

Overfladen fandtes en Del store Sten nedlagte i

Rækker, der stødte sammen i ret Vinkel, og

imellem disse Stene optog jeg et Stykke af en

Bronzefibula af Type F" (d.v.s. fra yngre romertid)

(Vedel 1886:400). Af andre genstande

fra bopladsen nævner Vedel mosaikperler, drejekværne,

samt mange dyreknogler og et stykke

slebet grønstensporfyr (porfiro verde antico), der

formentlig er et fragment af et tidlig middelalderligt

rejsealter 16 .

16 Sb. 70 er på sognebeskrivelseskortet afsat ca. 100 øst

for sb. 144 på Østre Smørengegård. Måske på grund af

navnefællesskabet synes der fra gammel tid at være sket

en sammenblanding af sb. 70 og sb. 144. Så sent som i

1994 er genstande, der rettelig burde have været registreret

under sb. 144 (BMR 1469) tillagt sb. 70. Fejlen skyldes

uden tvivl, at de to sb.-numre er placeret så tæt ved

101


I mere end hundrede år herefter og indtil

overflade- og detektorrekognosceringerne tog

fart i 1980'erne indkom næsten ingen fund fra

bopladsen. I 1983 ledte detektorafsøgning til

fremkomsten af en stor denar- og solidusskat

på den vestlige del af bopladsområdet (Kromann

& Watt 1984a; Watt 1984b).

Siden er bopladsen rekognosceret regelmæssigt

med metaldetektor, først og fremmest af

Ingvard Pedersen, Vestermarie, samt - for den

østlige dels vedkommende - tillige ved såkaldte

"fællesrekognosceringer" med deltagelse af

flere personer, men uden brug af metaldetektor.

Den vestlige udkant af bopladsen, der tidligere

tilhørte Store Smørengegård, har dog

endnu ikke været rekognosceret. Ved en rekognoscering

på den østlige del af bopladsen i april

1987 iagttoges en række fundkoncentrationer,

der tolkedes som oppløjede "hustomter"?.

Den meget forskellige intensitet og metode,

hvormed de to dele af pladsen er rekognosceret,

afspejler sig tydeligt i både mængden og

sammensætningen af fundmaterialet.

Topografi

Bopladsområdet ved Smørenge ligger på et

bredt højdedrag omtrent midt i en flere kilometer

lang gårdrække, der strækker sig nord for

landevejen mellem Rønne og Åkirkeby. Bopladsen

dækker, som det har kunnet dokumenteres

ved undersøgelsen, et område på mindst

100.000 m², beliggende på begge sider af skellet

mellem to af Smørengegårdene.

Efter pløjning fremstår bopladsområdet med

en gråsort farve, der under gode iagttagelsesforhold

kan ses på lang afstand. Også udenfor

det egentlige bopladsområde er jorden flere

steder mørk (fugtig), især i den nordlige og østlige

ende, sandsynligvis på grund af naturligt

vandspænd i bakken. Nær pladsens nordlige

udkant (tæt på det højeste sted!) er en fugtig

lavning med jernudskillelser i undergrunden,

måske et naturligt kildevæld, der kan have spillet

en rolle for det oprindelige valg af bopladshinanden,

at sb. 70 rent faktisk i den nordøstlige udkant

af sb. 144, omtrent dér, hvor der (for at gøre

forvirringen komplet) findes, en boplads fra vikingetid

og tidlig middelalder!

område. Mod syd synes bopladsen afgrænset af

svage lavninger, hvor der periodevis kan have

stået vand i oldtiden.

Undergrunden består over det meste af bopladsområdet

af sandblandet ler, men sondageundersøgelsen

viste stor variation selv over

korte afstande, idet vandtransporteret sand

stedvis har samlet sig i lavninger.

Indsamlingen og analyse af

fosfatprøver

Prøveindsamlingen foregik over to dage d. 27.-

28. april 1999 med regn d. 27. april 1999. En

supplerende indsamling langs pladsens sydligste

og vestligste udkant fandt sted efter en

periode med tørt vejr i september 1999. Endvidere

suppleredes med prøver nord for hovedbosættelsen

for at kunne afgrænse en

mindre boplads fra yngre vikingetid/tidlig middelalder.

Den vestlige del af pladsen var ved

begge lejligheder dækket af ankel- eller knæhøj

lucerne og permanent græsgang, der ikke tillod

iagttagelser af jordfarver og andre kulturspor

udover, hvad der kunne ses ved opgravningen

af jordprøverne. På den østlige del af bopladsen

var iagttagelsesforholdene derimod

gode ved forårsindsamlingen i den lave, åbne

hvede.

Der indsamledes i alt 347 prøver i 40x50

meter net, der dækker godt 100.000 m², hvilket

giver en prøvetæthed på ca. 280 m² pr. prøve.

Resultaterne af analysen viste, at pløjejordens

indhold af fosforsyre er forhøjet (d.v.s. mindst

3 x baggrunden) på hele det sydvendte bakkehæld

indenfor et areal på mindst 250x400

meter, svarende til mindst 100.000m² (bilag 27 -

fosfatkort). Indenfor to adskilte områder på sydskråningen

var fosforsyretallene stærkt forhøjede.

Den vestlige, mest markante gradient

falder sammen en stor fundkoncentration (se

nedenstående afsnit om "fundspredning").

Indenfor det østlige af de stærkt forhøjede områder

sås en del, mest håndstore sten i fladen,

og ejeren, Conrad Rasmussen, oplyste, at han

ved flere lejligheder havde bemærket denne

stenkoncentration, der skønnes at have en

udstrækning, der omtrent svarer til området

med fosforsyretal på over 60. I samme område

102


emærkedes skår i overfladen, hvoraf flere har

yngre jernalders karakter.

Indenfor den højest liggende del af bopladsområdet

med moderat forhøjede fosforsyretal

domineres overfladefundene derimod helt af

keramik af romertidstype. Endnu et område

med forhøjede fosforsyretal på plateauet tæt

ved bopladsens nordøstlige udkant, reflekterer

- at dømme udfra spredte skår af østersøkeramik

i overfladen - en bosættelse fra yngre

vikingetid og tidlig middelalder.

Enkelte prøver, taget i den vestligste - hidtil

ikke rekognoscerede - del af undersøgelsesområdet,

havde også et markant forhøjet fosforsyreindhold,

og det kan derfor ikke udelukkes,

at bosættelsesområdet er endnu større end hidtil

antaget. Da området i øjeblikket henligger

som permanent græsgang har dette ikke kunnet

verificeres gennem rekognoscering.

Indsamling og vurdering af bore-

prøver fra kulturlaget

Indsamlingen af sondageprøver fra kulturlaget

foregik i september 1999 i slutningen af en

længere periode med meget varmt og tørt vejr.

Det betød, at både pløjelag og kulturlag var

udtørrede og ikke mindst den vestlige del af

området med lucerne og græs var næsten

umulige at grave i. Den tørre jord gjorde det

tillige mange steder vanskeligt at skelne mellem

pløjelag og kulturlag, ligesom tilstedeværelsen

og mængden af bopladsindikatorer var svær at

bedømme ved opgravningen af prøverne. Antallet

af sondagehuller i den høje lucerne begrænsedes

derfor til området med de højeste

fosfattal, idet undersøgelserne i området omkring

denar- og solidusskatten i 1983 alene ligger

til grund for vurderingen af bevaringsforholdene

i den nordlige del af området. Da de

fleste prøver efter opgravningen havde en ret

løs konsistens, reduceredes de på stedet for at

undgå unødig jordtransport i forbindelse med

vandsoldningen.

I alt indsamledes prøver fra 78 punkter med

tilsammen 80 soldeprøver. Sondageboringerne

viste, at der kun få steder indenfor det vidtstrakte

bosættelsesområde, er bevaret regulære

bopladslag (bilag 28 - sondageboringer). Rester af

noget, der skønnes at være bebyggelseslag, findes

først og fremmest indenfor de to områder

med stærkt forhøjede fosforsyretal på den sydvendte

skråning samt på den nordlige del af

pladsen omkring skattefundsområdet fra 1983.

Over næsten hele det store område med forhøjede

fosforsyretal findes derimod gamle,

men oftest ganske tynde vækst- eller dyrkningslag

med spredte bopladsindikatorer, der viser,

at bosættelsen med dens udenomsaktiviteter - i

hvert fald i romersk jernalder - må have dækket

et meget stort område. De relativt mange kulturindikatorer

i "udkantsområderne" kan –

sammen med påfaldende høje fosfattal og

mørkfarvning af jorden - tyde på, at der tidligere

fandtes udstrakte kulturlag i området.

Jernudfældninger på overgangen til undergrunden

i og omkring lavningen på bakkekammen

ved bopladsens nordlige udkant (omkring

punkterne 140-142) bestyrker formodningen

om, at der her er et naturligt vandspænd i undergrunden

og derfor har stået vand i perioder.

Flere prøver fra kulturlaget indeholdt keramik

fra romersk, vistnok især yngre romersk

jernalder. Af andre daterbare fund er en millefiori

glasperle (punkt 70) samt en bronzenøgle

af en type der optræder i både yngre romersk

og ældre germansk jernalder (punkt 206). Fra

kulturlaget under den østlige fosfatkoncentration

stammer et muligt fragment af en støbeform

(punkt 257).

Sammenlignet med flere andre bopladser, der

indgår i sondageundersøgelsen, er mængden af

smedeaffald på Smørenge meget beskeden,

men måske ikke så overraskende i betragtning

af de tynde kultur- og vækstlag.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

På grundlag af sondageundersøgelsen må det

konkluderes, at de rester af kulturlag, der er

bevaret også i områder domineret af germanertidsfund

i pløjelaget – sandsynligvis hovedsagelig

er opbygget i romertid, men at der,

ikke mindst i de to områder med stærkt forhøjede

fosforsyretal, kan være bevaret anlæg,

der på grund af afpløjning formodes at være

den primære kilde til de mange fund fra germanertid

og vikingetid.

Ved efterundersøgelsen i forbindelse med

fremkomsten af en denar- og solidusskat i 1983

103


vikingetid/tidlig middelalder med østersøkeramik,

der ligger umiddelbart nord for

hovedområdet.

Ved fosfatkarteringen blev denne specielle bronzenøgle

fra yngre romersk eller germansk jernalder fundet. Foto:

David Brink.

frilagdes det kulturlag, hvori skatten var ned-

-gravet. Der registreredes en del stolpenedgravninger,

koge- og slaggegruber, trækulspletter

og plamager af brændt lerklining. Fundene

fra den afrensede flade stammede imidlertid

næsten udelukkende fra sen ældre og tidlig

yngre romersk jernalder, der således afspejler

nedpløjningsniveauet i 1983. Undersøgelsesområdet

udgjorde dog med sine knap 200 m²

kun en meget lille brøkdel af pladsen. Tykkelsen

af det frilagte kulturlag måltes dengang (i

forbindelse med at enkelte nedgravninger snittedes)

til omkring 30 cm. Den øvre del af kulturlaget

- det egentlige bopladslag - var mørkt

og meget leret, mens den nedre del var lysere

og mere humusholdigt (gammelt vækst- eller

dyrkningslag). Både keramikken og øvrige

fund, der opsamledes ved undersøgelsen i

1983, pegede entydigt på et erosionsniveau omkring

overgangen mellem ældre og yngre romersk

jernalder.

Den keramik, der senere er opsamlet eller

iagttaget i overfladen, især på den højest liggende

del af bopladsen, er - ligesom den der er

fremkommet spredt i soldeprøverne fra hele

området ved sondageundersøgelsen i 1999 -

overvejende af romertidskarakter.

Samlet vurderes det, at der sandsynligvis

endnu findes spor af en vidtstrakt romertidsbosættelse

i området, men nok kun meget

begrænsede bopladslag fra senere perioder.

Samtidig skønnes det, at de fleste fund (i hvert

fald fra yngre jernalder) med stor sandsynlig allerede

befinder sig i pløjelaget. Det samme

gælder også den boplads (gårdtomt?) fra yngre

Fundmaterialet

Siden de regelmæssige rekognosceringerne

påbegyndtes i begyndelsen af 1980'erne er der

registreret ca. 770 portioner fund (eksklusive

mønter), fordelt med ca. 600 portioner fra

pladsens vestlige del (vest for ejendomsskellet -

med denar- og solidusskatten) og 168 fra den

østlige.

Det fremkomne fundmateriale er både omfattende

og varieret. Tidsmæssigt spænder det

over romersk og germansk jernalder til vikingetid

og tidlig middelalder. Fundene fra en boplads

eller gårdtomt fra sen vikingetid og tidlig

middelalder (med bl.a. østersøkeramik) tæt

nordøst for jernalderbopladsen er endnu meget

sparsomme.

På grund af forskellene i rekognosceringsintensitet

og fundmængde mellem den vestlige

og østlige del af bopladsområdet, er fundene

fra de to områder omtalt hver for sig.

Vestlige del

En denar/solidusskat er siden fremkomsten i

1983 øget med mere end 100 mønter til knap

600, hvoraf 2 er solidi. En koncentration af

denarer ca.70-80 meter sydvest for skatten fra

1983 kan vise sig at repræsentere endnu et

skattefund.

Blandt guldfundene kan nævnes flere stykker

brudguld og halvsmeltede guldklumper, et fragment

af en individuelt udskåret guldgubbe med

indridsede detaljer og et lille hængesmykke.

Af de i alt 42 fibler fra bopladsområdets

vestlige del stammer 6 fra romersk jernalder,

mens hovedparten (20 stykker) er fra ældre

germanertid. Blandt disse dominerer forskellige

"almindelige" typer af armbrøstfibler, heriblandt

også varianter af korsformede typer.

Yngre germanertid er især repræsenteret af

fragmenter af næbfibler og enkelte pladefibler.

Til yngre germanertid dateres også et fragment

af en stempelornamenteret halsring. Blandt de

fåtallige og stærkt fragmenterede fibler af vikingetidstype

er et stykke af et skålformet

spænde af Berdal-type.

104


Blandt de mange glasperler fra pladsens

vestende er flere millefioriperler, hvoraf en del

var af yngre romertids type. Hovedparten af

perlerne fra området kan dog være fra både

romertid og germanertid. Endvidere er opsamlet

et antal glasskår, der bl.a. omfatter flere

fragmenter af snartemobægre.

Blandt jerngenstandene er et bredt udvalg af

redskaber, der foruden knive og kødgafler og

omfatter en smedetang.

Af værkstedaffald kan nævnes støbekegler og

en del smelteklumper af bronze, jernluppe og

jernslagger samt små jernbarrer ("husmandsjern").

Talmæssigt udgør tenvægte, hvæssesten og

fragmenter af kværnsten en betydelig del af det

almindelige bopladsmateriale, mens der kun er

opsamlet meget få genstande af ben eller tak.

Keramikfundene repræsenterer både romertid,

germanertid og vikingetid. Blandt kartyperne

bemærkes et lille flaskeformet "sikar".

Endvidere er opsamlet enkelte skår af senslavisk

keramik.

Fundene fra den østlige del d

af bo-

pladsen

Er færre, men svarer i stort omfang til dem fra

den vestlige del, spændende over yngre romertid,

germanertid og vikingetid.

Guldfundene fra denne del af pladsen er

endnu få, men omfatter - foruden en solidus -

også en lille barre, hvis vægt tilsyneladende er

justeret ved hjælp af et lille stykke påsmeltet

brudguld.

Blandt fiblerne bemærkes - mere som kuriosum

- et fragment af en bred ligearmet fibula

med løs armbrøstplade, der sekundært er

"hængslet" ved hjælp af en dragtnål, der er

brugt som spiralakse.

Også på denne del af pladsen er der opsamlet

bl.a. jernluppe og enkelte andre genstande, der

i betragtning af det endnu ret lille samlede

fundmateriale trods alt vidner om forskelligartede

håndværksaktiviteter.

Fundspredning

Bopladsområdet på Smørenge hører til blandt

de pladser, der rekognosceredes tidligt og hvor

en del af de først indkomne genstande, især

mange af de mere "ydmyge" håndværksfund,

ikke blev indmålt.

Kun fra den vestlige del af bopladsen er

antallet af indmålte overfladefund tilstrækkeligt

til at give et detaljeret billede af bosættelsen.

Her tegner sig en kraftig koncentration af fund

fra især germansk jernalder på pladsens sydvestlige

del, der nøje modsvarer det område,

hvor fosfattallene er højest. Næsten alle guldfund

(bortset fra mønter), de fleste fibler og

andet personligt udstyr stammer fra dette område.

Materialet formodes at repræsentere en

betydelig bebyggelse med tyngdepunkt i germansk

jernalder. Kun meget få fund herfra er

ældre eller yngre.

Den store denar- og solidusskat (nedlagt i

slutningen af 400-tallet), der fremkom i 1983,

var derimod gravet ned 120-130 meter nordligere

på den højest liggende del af bopladsen,

hvor fosforsyretallene kun er moderat forhøjede.

At dømme udfra den overfladefundne

keramik pløjes der i dag indenfor dette område

i bopladslag og/eller anlæg fra overgangen mellem

ældre og yngre romertid. Stolper i udgravningsfeltet

fra 1983 viste dog, at der også her

må have ligget yngre, men stærkt afpløjede

huse.

Spredte denarer fundet øst for skellet til

naboejendommen viser, at ikke alle denarer

hører til skattefundene.

Fund af bl.a. uforarbejdet rav, forarbejder til

ravperler og en smedetang på pladsens nordvestlige

del (d.v.s. vest for møntskattene) antyder,

at der her kan have ligget et værkstedsområde,

der dog ikke på nuværende tidspunkt

kan dateres nærmere.

Fundmaterialet fra den østlige del af bopladsområdet

er betydeligt mere spredt og omfatter

endnu relativt få metalgenstande. Det er dog

sikkert ikke tilfældigt, at de få guldfund og

hovedparten af keramikken fra yngre jernalder

stammer fra området med stærkt forhøjede

fosforsyretal, mens romertidskeramikken fortrinsvis

er fundet nord herfor - svarende til forholdene

på den vestlige del af bopladsen.

Samlet vurdering af bopladsen

På grundlag af de samlede iagttagelser vurderes

det, at bosættelsen ved Smørenge (inkl. ud-

105


kantsområder) oprindelig må have dækket

mere end 100.000 m². Hertil kommer den

mulige fortsættelse af bopladsen mod vest, som

de høje fosfatværdier i undersøgelsesområdets

vestlige, endnu aldrig rekognoscerede udkant

antyder.

Sondageundersøgelsen kombineret med i agttagelser

og fund i overfladen har vist, at den

arealmæssigt dominerende bosættelse fra romersk

jernalder og måske tidlig ældre germanertid

har dækket et mindst 30.000 m² stort,

nærmest cirkulært område på bakkekammen og

et stykke ned ad den sydvendte skråning. Hertil

kommer et stort yderområde på yderligere

mindst 50.000 m², hvor gamle vækst- eller

dyrkningslag overalt indeholder så tydelige

bopladsindikatorer i form af keramik, brændt

lerklining, trækul m.m. Spredte fund af slagger

og smedeaffald antyder, at der her snarest er

tale om værkstedsområder eller, hvad der i

mangel af bedre kan betegnes "indmark". At

også dette store område først og fremmest

synes at have været benyttet i romertid, bygger

især på en generel vurdering af de småskår, der

fandtes i næsten alle soldeprøver. I hvilket omfang

udkørsel af "gødning" eller andet husholdningsaffald

kan have bidraget til spredning af

ældre bopladsmateriale (og ad denne vej kan

have medvirket til en forhøjelse af fosforsyretallene)

langs det udstrakte højdedrag, må

foreløbig forblive en alternativ tolkningsmodel.

Foreløbig må det konkluderes, at romertidsbosættelsen

generelt har sat sig ret beskedne

spor i fosforsyretallene, hvorimod bosættelserne

fra germansk jernalder fremstår langt mere

markant.

To områder i den sydlige del af bopladsområdet

med stærkt forhøjede fosforsyretal repræsenterer

sandsynligvis et par større gårdsanlæg

på mellem 5.000 og 10.000 m². Kun marken

med denar- og solidusskatten og den vestlige af

de to hovedbosættelser er dog detektorrekognosceret

tilstrækkeligt intenst til, at der har

kunnet dokumenteres et sammenfald mellem

fundkoncentration, kulturlag og høje fosforsyretal.

Et lille udvalg af de mange perler, som er fundet på Smørenge. Foto: Lars B. Christensen.

106


Munkegård med udsigt over Østersøen. Foto: Lars B. Christensen.

Munkegård

Munkegård

Sb. 49, Ibsker sogn. BMR j.nr. 2212.

Hertil bilag 29.

Ejer: Aksel Sode, Munkegård, Ibskervej 40,

3740 Svaneke.

Historisk oversigt

Bopladsen opdagedes i 1993 i forbindelse med

amatørarkæologers forsøg på at genlokalisere

vikingetidens skattefundspladser på grundlag af

publicerede oplysninger i G. Galster: Vikingetids

møntfund fra Bornholm (1980).

Munkegårdsskatten (Galsters nr. 25) fremkom

allerede 1864, hvor godt 900 sølvmønter

og knap 600 gram smykker og brudsølv efter

beskrivelsen fandtes i "en hensmuldrende Trækasse"

(se også: R. Skovmand: De danske skattefund.

Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed

og historie 1942:122 ff.).

Det oprindelige fundsted for skatten var let

at lokalisere ud fra den detaljerede beskrivelse:

"150 Alen", d.v.s. ca. 100 meter nordøst for

Munkegård. Ved rekognosceringer i 1993-94

optoges 34 mønter og 5 stykker brudsølv,

hvoraf hovedparten må formodes at høre til

skatten.

En efterundersøgelse foretoges på fundstedet

i 1995, hvor et område på 240 m 2 omkring

møntkoncentrationen frilagdes. Herved fremkom

endnu 2 stykker brudsølv og 17 sølvmønter,

hvoraf to i kulturlag. Desuden gravedes

enkelte søgegrøfter over den formodede

tilhørende boplads, beliggende tæt vest for

skattefundstedet, hvor der også konstateredes

kulturlag 17 . Sondageundersøgelsen i 1999 har

vist, at kun en begrænset del af bopladsen centralområde

berørtes ved efterundersøgelsen og

bekræfter samtidig, at skatten var nedgravet

udenfor selve bopladsområdet.

De detaljerede oplysninger om skattens fundhistorie

og andre forhold, der skønnes at have

17 Beretning ved mag.art. Hanne Wagnkilde 1995.

107


generel betydning for vurderingen af de sene

skattefundspladser, har været afgørende for at

inkludere fundområdet ved Munkegård som

"kontrolplads" i sondageundersøgelsen.

Siden undersøgelsen i 1995 er der i øvrigt tæt

nordvest for bopladsen bygget et nyt maskinhus,

der synes at have forstyrret bopladsens

sydligste del.

Bopladsområdet rekognosceres med detektor

af amatørarkæologen Bent Gregersen.

Topografi

Bopladsen ligger i 60 meters højde på et

østvendt højdedrag mellem fiskerlejet Årsdale

og Paradisbakkerne. Fra bopladsområdet er der

vid udsigt mod øst over Østersøen. Jordbunden

i området består af stift, gult ler.

Da skattefundet blev gjort i 1864, blev fundstedet

beskrevet som liggende "mellem Højder

og Kuler i en dybde af en halv til trekvart alen"

(Skovmand 1942:122). Det tilsyneladende

ujævne terræn skyldes muligvis, at hustomterne

på bopladsen dengang endnu ikke var helt

udjævnede?

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Indsamlingen af fosfatprøver foregik d. 5 maj

1999 i tørt og solrigt vejr. Bopladsens nordlige

del (hvorfra der endnu kun er få fund) var dækket

af ret åben, overvintret hvede. Den sydvestlige

del, hvor overfladeindikatorer antyder,

at selve bopladsen befinder sig, lå med nyspiret

byg. Den sydøstlige del, hvorfra det gamle

skattefund stammer, var helt dækket af flerårigt

frøgræs. Betingelserne for iagttagelse af

jordfarver og andre bopladsindikatorer var derfor

meget varierende fra område til område.

Der indsamledes i alt 87 prøver i et 40x40

meter net, dækkende et omtrent cirkulært areal

på ca. 25.000 m², hvilket giver en prøvetæthed

på knap 300 m² pr. prøve.

Analyseresultaterne viser et forhøjet fosforsyreindhold

over et areal på mindst 8.-10.000

m² umiddelbart nordøst for gårdens bygninger,

og understøtter således formodningen om, at

den sydvestligste del af bopladsområdet kan

være forstyrret ved opførelsen af bygningerne

til den nuværende gård (bilag 29 - fosfatkort). De

højeste fosfattal, der formodes at markere den

centrale del af bopladsen findes ca. 50 meter

øst for gårdens have. Derimod er fosforsyretallene

kun let forhøjede i skattefundsområdet.

Der indsamledes ingen prøver af kulturlaget,

men anlægsspor (stolper, gruber og områder

med kulturlag) i de søgegrøfter, der anlagdes

ved efterundersøgelsen i 1995, bekræfter, at

selve bosættelsen må have ligget i det område,

hvor fosforsyretallene er højest. Selvom der

findes tynde kulturlag indenfor området med

de højeste fosforsyretal, viste undersøgelsen i

1995 og det generelle indtryk ved sondageundersøgelsen,

at bopladsen er kraftigt nedpløjet.

Fundmaterialet

Fundene fra vikingetidsbopladsen ved Munkegård

omfatter 162 genstande, hvoraf ca. 35

stammer fra Bornholms Museums efterundersøgelse

i 1995. Hovedparten af fundene fra bopladsen

udgøres af 90 vikingetidsmønter og 11

stykker brudsølv.

Blandt de øvrige fund, der stammer fra overflade-

og detektorrekognoscering 1993-98, kan

nævnes et fragment af en ringnål med Borrestil,

et cirkulær, gennembrudt spænde med rest

af øsken og "urnes-dyr", fragmenter af en stor,

kraftig dupsko til sværdskede ornamenteret i

Jelling-stil samt en kvadratisk bronzeplade med

"runer".

Fundspredning og samlet vurdering

af bopladsen

Langt de fleste fund fra pløjelaget over og

omkring selve bopladsen udgøres af mønter og

brudsølv. Selvom hovedparten af mønterne

optoges indenfor et område på 2.-300 m², ses

en tydelig opsplitning i to fundområder, hvoraf

den østlige repræsenterer resterne af skattefundet

fra 1864 i udkanten af bopladsen. Den

vestlige fundkoncentration med bebyggelsesspor,

der ligger indenfor området med høje

fosfattal, omfatter - foruden et antal mønter -

et bredt udvalg af andre genstandstyper.

108


Gården ved Rytterbakken. Foto: Lars B. Christensen.

Rytterbakken

Rytterbakken

Sb. 178, Østerlars sogn, Bornholms østre

herred. BMR j.nr. 750x1-266. Hertil bilag 30

samt appendix 1.

Ejere: Kenn Holm, Ellensminde, Nybrovej 46,

3760 Gudhjem (hovedparten af bopladsområdet).

Preben Møller Andreassen, Risegård, Åløsevej

15, 3760 Gudhjem (den vestligste udkant af

bopladsområdet)

Historisk oversigt

Bopladsen registreredes første gang i 1980,

hvor amatørarkæologen Gert Møller Larsen

rapporterede iagttagelser af trækulspletter, oppløjet

keramik og brændt lerklining, der ansloges

at kunne repræsentere flere ompløjede

hustomter.

Samme år foretoges en prøveundersøgelse,

hvor der i fire søgegrøfter kunne konstateres

spor af flere huse og kogegruber i forskellige

niveauer (bilag 32 - plan over søgegrøfter fra udgravning

1980) 18 . Ved undersøgelsen berørtes kun

en mindre del af den nordlige ende af bopladsen.

Derimod lykkedes det ikke ved denne

lejlighed at afgrænse bosættelsen.

Området har siden begyndelsen af 1980'erne

været rekognosceret af en række personer både

med og uden brug af metaldetektor. Herved er

fremkommet et større fundmateriale fra germansk

jernalder og vikingetid.

Topografi

Bopladsen, der efter pløjning fremstår mørkfarvet,

ligger ca. 100 meter over havet på et

bredt højdedrag tæt øst for Østerlars by ved

landevejen til Østermarie. Fra bopladsen er der

fri udsigt mod vest og nord samt til den store

gravplads ved Bækkegård, der ligger 200 meter

18 Beretning ved Finn Ole Nielsen 1980. Se endvidere

Nielsen, F.O.: Bopladsen ved Bækkegård i Østerlars. Fra

Bornholms Museum 1981 (1982), 37-40.

109


mod nordøst. Umiddelbart vest for bopladsen

falder terrænet ned mod et større, nu drænet

engområde, der må have været fugtigt i ældre

tid. Mod øst og syd stiger terrænet yderligere

lidt mod gravpladsen ved Glasergård. Jordbunden

består af let sandblandet ler, der ved udtørring

bliver meget hård. Ved pladsens nordøstside

stikker grundfjeldet frem som en markant

klippeknold, der dækker et område på ca. 100

m².

Indsamling og analyse af fosfat-

prøver

Prøveindsamlingen foregik d. 14. september

1999 i tørt og solrigt vejr. Den centrale og

nordlige del af bopladsen var på det pågældende

tidspunkt stubharvet efter høst, mens

vestenden var delvis dækket af nyspiret raps.

Den sydlige ende lå som flerårig græsgang, der

ikke tillod registrering af jordfarver eller bopladsindikatorer.

Der indsamledes i alt 72 prøver i et 30x40

meter net, dækkende et nærmest ovalt område

på ca. 16.000 m², der giver en prøvetæthed på

ca. 220 m² pr. prøve.

Analyseresultaterne viser, at fosforsyreindholdet

i pløjelaget er forhøjet over et næsten

cirkulært areal på ca. 10.000 m² med et centralområde

på ca. 2.000 m², hvor fosforsyretallene

er stærkt forhøjede med en stejl gradient (bilag

30 - fosfatkort med fund og søgegrøfter).

Indsamling og vurdering af

sondageprøver fra kulturlaget

Prøvetagningen, der foregik sideløbende med

indsamlingen af fosfatprøver, begrænsedes til

10 sondagehuller, hvoraf de fire danner basis

for en kontrol af nedpløjningen indenfor søgegrøfteområdet

fra 1980 (bilag 31-32 - sondagehuller).

På grund af udtørring i stor dybde og

den deraf følgende ekstremt hårde jord var det

stedvis vanskeligt at skelne, ikke blot mellem

de forskellige strategrafiske enheder, men og

mellem pløjelag og kulturlag.

Et "brandlag", der i 1980 iagttoges i profilvæggen

i grøft 1, "genfandtes" i solderesten fra

det nærliggende sondagehul (punkt 27) som et

betydeligt indhold af brændt lerklining.

Kun to af soldeprøverne indeholdt små

mængder smedeaffald.

Erosionsniveau og bevaringsforhold

Ved undersøgelsen i 1980 kunne det konstateres,

at kulturlaget stedvis var op til 80 cm tykt

med et markant brandlag. Flere af bopladslagene

i søgegrøfterne indeholdt keramik af

yngre jernalders (evt. også vikingetids-) karakter,

og skønnedes dengang at være velbevarede.

Den keramik, der i de efterfølgende år er

opsamlet ved overfladerekognoscering, stammer

sandsynligvis fra afpløjning af disse kulturlag.

Kombinationen af keramik fra både romertid

og (mere spredt) fra germanertid/vikingetid

tyder på, at der i dag (1999) pløjes i lag fra

(sen?) romertid, og at de yngre fund må formodes

at stamme fra nedgravninger til yngre

anlæg, der skærer romertidslagene.

I forbindelse med nedlæggelse af et lyslederkabel

tværs over bopladsen i 1988 iagttoges

kulturlag på op til 50 cm tykkelse i den smalle

kabelgrøft.

Den meget ringe kulturlagstykkelse (max. 30

cm), der måltes i sondagehullerne i 1999 viser,

at dyrkningen i de forløbne knap 20 år har

fjernet op mod en halv meter af det kulturlag,

der eksisterede i 1980.

Fundmaterialet

Fundmaterialet fra bopladsen omfatter 266

portioner fund, hvoraf numrene 1-52 stammer

fra undersøgelsen 1980 og resten fra overflade-

og detektorrekognosceringer.

Nær den centrale del af bopladsen er fremkommet

flere stykker brudguld, heriblandt små

ringe. Endvidere er fundet en enkelt denar, en

sesterts og fragmenter af 2 dirhemer.

På bopladsen er fundet 31 hele eller fragmenterede

fibler, hvoraf de ældste stammer fra

begyndelsen af ældre germanertid (især korsformede

varianter) og de yngste fra yngre

vikingetid (sene varianter af ligearmede spænder).

Endvidere bl.a. guldbelægningen til en

granatindlagt rygknapfibula, fuglefibler, en

fragmenteret perlekædespreder med forgyldt

entrelac, taskebeslag samt overdelen af en

bronzestatuette (mandsfigur).

110


Fra bopladsen er registreret mere end 80

glasperler, en enkelt ravperle samt små skår af

flere forskellige glaskar.

Bortset fra en enkelt hamret bronzebarre er der

ikke konstateret sikre spor af metalhåndværk

på pladsen.

Den overfladeopsamlede keramik spænder

over perioderne (sen) romersk jernalder til sen

vikingetid (østersøkeramik).

Fundspredning

Hovedparten af fundene fra pløjelaget er

koncentreret i et område umiddelbart sydvest

for det ovennævnte klippeparti ved bopladsens

nordøstside (jfr. bilag 30 med markering af

fund fra pløjelaget). Alt brudguldet er fundet

indenfor et ganske lille område umiddelbart

vest for klippepartiet og hører formentlig til en

lille, splittet guldskat, der bør søges opsamlet

snarest.

På den sydlige del af bopladsen er fundene

foreløbig mere spredte, hvilket måske hænger

sammen med, at denne del af bopladsen ligger i

græsløkke, og derfor ikke er rekognosceret i de

seneste år.

Samlet vurdering af bopladsen

På grundlag af de samlede iagttagelser kan det

konkluderes, at der er tale om et forholdsvis

begrænset bopladsområde, snarest ét enkelt,

større gårdskompleks, med kontinuerlig bosættelse

på samme sted fra i hvert fald ældre romersk

jernalder til (yngre?) vikingetid. Pladsen

synes i sin opbygning og udstrækning at have

stor lighed med bosættelsen ved Agerbygård/Bakkegård,

der undersøgtes i 1996, men

synes betydelig mere ødelagt 19 .

Ved undersøgelsen 1980 fremkom kun få

snævert daterede fund, hvoraf de ældste dog

skal have antydet en bosættelse på stedet allerede

omkring overgangen yngre bronzealder/tidlig

førromersk jernalder. Om der er tale

om bosættelseskontinuitet så langt tilbage er

dog meget usikkert.

19 Beretning Agerbygård 1996 (BMR j.nr. 1523) samt

Watt 1998.

Området ved Rytterbakken. Foto David Brink.

111


Mandsfigur fra Rytterbakken. Foto: Bornholms Museum.

112


Appendix 1

NB! Appendix 1 omfatter kun de pladser,

der indgik i sondageundersøgelsen i 1999.

Gravhøj ved Svaneke foråret 2007. Foto: Lars B. Christensen.

113


114


Dalshøj

"Pkt" henviser til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 3-4.

Pkt 4/Ft 33.0

35 cm fugtig, brunlig, let leret muld uden

synlige bopladsindikatorer. Formentlig udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes et jernalderskår,

2 forkullede korn, lidt trækul og enkelte

knoglefragmenter, bl.a. fisk (1639x248).

Pkt 6/Ft 20.0

Intet kulturlag. Pløjelaget uden bopladsindikatorer.

Udenfor bopladsen.

Pkt 8/Ft 16.0

50 cm "kulturlag":

1 - 40 cm fugtig, brunlig muld med en del

trækul, ellers intet. Formentlig udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes enkelte små

skårgnallinger, et brunt glasskår (nyere?), et

stk. slagge og en lerslagge. Endvidere lidt

trækul og lerklining (1639x249).

2 - 10 cm i bunden - som ovenfor. Intet i

solderesten.

Pkt 10/Ft 49.0

Intet kulturlag, men pløjelaget meget mørkt,

formentlig ompløjet bopladslag.

Pkt 12/Ft 61.0

30 cm fugtig, brunsort fyld med klatter af gult

ler (ubrændt lerklining eller opgravet

undergrundsler), lidt trækul og knogle.

Boplads evt. grube.

Ved sortering af solderest fandtes enkelte

småskår og lidt knogle (1639x250).

Pkt 14/Ft 52.0

5 cm - eller næsten intet - "kulturlag". I pløjelaget

iagttoges dog en del trækul og lidt

brændt lerklining. Formentlig ompløjet bopladslag.

Ved sortering af solderest sås lerklining og

trækul.

Pkt 16/Ft 50.0

25 cm mørkebrun, fugtig, leret muld med

meget trækul og lidt lerklining samt enkelte

lerkarskår. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 15 småskår

af romertidstype, enkelte stykker brændt korn.

Endvidere noget lerklining og trækul

(1639x251).

Pkt 18/Ft 43.0

Intet kulturlag. Pløjelaget meget mørkt med

trækul og lerklining. Formentlig ompløjede

bopladslag.

Pkt 20/Ft 49.0

10 cm mørkebrun, let leret muld med spredte

trækulsnister.

Ved sortering af solderest fandtes et lille skår

med fortykket rand (romertid) og enkelte stk.

trækul (x252).

Pkt 22/Ft 59.0

15 cm brunsort fyld uden andre kulturspor

end enkelte små nister af brændt lerklining.

Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes lidt trækul

og en smule lerklining samt 4 stykker forkullet

korn og nogle små tand- og knoglefragmenter

(1639x253).

Pkt 24/Ft 58.0

Intet eller næsten intet kulturlag (under 5 cm).

Pløjelaget mørkebrunt. Måske boplads.

Pkt 26/Ft 52.0

Intet eller næsten intet kulturlag (under 5 cm).

Pløjelaget meget mørkt med mange stykker

brændt lerklining. Ompløjet bopladslag.

Pkt 28/Ft 58.0

10 cm brunsort fyld med en del trækul, men

ellers ingen synlige kulturspor. Dog meget

lerklining i pløjelaget. Regulært bopladslag.

Sondagehullet ligger tæt syd for Klindt-

Jensens udgravningsfelt.

Ved sortering af den lille soldeprøve fandtes

tre små skår, lidt forkullet korn og

benstumper samt en smule trækul (1639x254).

Pkt 32/Ft 67.0

45 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm fugtig, brunsort, leret fyld

med meget trækul og lerklining og

mange ildskørnede sten (ikke

115


medtaget i soldeprøven). Regulært

bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte skår, hvoriblandt et

sortglittet af romertidskarakter, et

lille stykke rav, lidt lerklining og

nogle benstumper (1639x255).

2 - Herunder 15 cm som ovenfor, men uden

de ildskørnede sten.

Ved sortering af solderest fandtes

endnu enkelte skår

(romertidskarakter), lidt lerklining og

enkelte benstumper samt tre

silderyghvirvler (1639x256).

Pkt 34/Ft 46.0

40 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm fugtig, mørkebrun, leret fyld

med trækul lidt lerklining i toppen.

Bopladslag, evt. udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes et

fragment af et sikar (romertid?) samt

nogle mindre skår. Endvidere 3 stk.

forkullet korn, 3 runde slagger (den

ene magnetisk), en smule brændt

lerklining og trækul samt nogle små

knoglestumper (1639x257).

2 - Nederst 10 cm fyld som ovenfor, herunder

gult ler.

Ved sortering af solderest fandtes tre

stykker af et sikar (måske samme

som ovenfor?) samt enkelte andre

småskår og nogle ubrændte

knoglefragmenter (x258).

Pkt 36/Ft 40.0

15 cm fugtig, brunlig muld med spredt

lerklining. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes en enkelt

skårgnalling samt en smule trækul og brændt

lerklining (kasseret).

Pkt 38/Ft ?

Intet kulturlag. Ingen synlige kulturspor i

pløjelaget. Udenfor bopladsen.

Pkt 42/Ft 59.0

55 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm fugtig, mørkebrun, leret fyld

med trækul og enkelte skår. Egentligt

bopladslag.

Ved sortering af solderesten fandtes

17 småskår af romertidskarakter,

enkelte stk. trækul, lerklining, tre stk.

forkullet korn og nogle få

knoglesplinter (1639x259).

2 - Nederst 25 cm, der svarer til den øvre del

af kulturlaget; meget fugtigt, næsten

vanddrukkent i bunden,

formodentlig på grund af "lunker" i

klippeundergrunden (ingen fund).

Pkt 44/Ft 75.0

10 cm brun- eller gråsort muld uden synlige

kulturspor. Det overliggende pløjelag helt

brunsort. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes udover

enkelte småskår og trækul også et moderne

glaseret skår! (kasseret).

Pkt 46/Ft 60.3

60 cm kulturlag:

1 - de øverste 30 cm bestod af brunsort, leret

fyld med en del trækul og lerklining.

Egentligt bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes

ganske få skår (romertid?), lidt

lerklining og trækul, enkelte

benstumper og en formet (æltet?)

ler- eller kalkklump (1639x260).

2 - de nederste 30 cm var mørke i toppen,

men blev gradvist lysere nedefter. I

bunden et brunligt vækst- eller

dyrkningslag.

Ved sortering af solderest fandtes

kun en smule lerklining, lidt trækul,

lidt skårgnallinger og nogle stumper

ubrændt knogle (kasseret).

Pkt 50/Ft 64.0

20 cm fugtig, brunsort, leret fyld med trækul

og brændt lerklining. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 4

skårgnallinger, lidt brændt lerklining og 5

flintafsprængninger. Prøven er taget tæt ved

Klindt-Jensens udgravningsfelt (1639x261).

Pkt 52/Ft 51.3

60 cm kulturlag:

1 - øverst 30 cm let fugtig, sortbrun, leret fyld

med trækul, brændt lerklining og til

dels opløste knogler. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes en

håndfuld større og mindre sideskår

af ensartet sortgråt gods (heriblandt

enkelte af yngre jernalders karakter?),

et par randskår med fortykket, lige

afskåret rand (romersk jernalder).

Endvidere et ca. 3 cm stort stykke

grønlig/hvid, glasagtig, udglødet

lerslagge, nogle brændte og ubrændte

knoglestumper, 2 hestetænder, samt

lidt trækul og lerklining. Tillige

fandtes stykker af skørbrændte sten

(1639x262).

116


2 - Nederst 30 cm gradvis lysere nedefter og

uden så mange kulturspor. Nederst

gult ler (undergrund).

Ved sortering af solderest fandtes 2

bundskår og nogle små

flintafsprængninger (1639x263).

Pkt 54/Ft 44.0

Minimum 80 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm fugtig, brunlig, let leret fyld

med få trækulsnister.

Udkantsområde eller udenfor

boplads.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte skårgnallinger, lidt trækul,

lerklining og brændt knogle

(kasseret).

2 - 30 cm som ovenfor, dog sås ikke trækul.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte skårgnallinger og en smule

trækulsnus (kasseret).

3 - De nederste 20 cm svarer til ovenfor med

enkelte trækulsnister. Ikke nået i

bund.

Ved sortering af solderest fandtes

intet udover stumper af ildskørnede

sten. Trækul sås ikke i soldeprøven.

Pkt 56/Ft 40.0

80 cm "kulturlag":

1 - 30 cm fugtig, brunlig, leret muld med

enkelte trækulsnister. Snarest

gammelt muld- eller dyrkningslag

(udkantsområde ?).

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte skårgnallinger, lidt trækul og

brændt lerklining samt enkelte små

benstumper (kasseret).

2 - 50 cm ret lys, lidt "grynet" muld. Boret til

gult undergrundsler. Gammelt

muldlag.

Ved sortering af solderest fandtes et

enkelt skår, lidt trækul og brændt

lerklining samt et flintafslag

(1639x264).

Pkt 58/Ft 31.0

Intet kulturlag. Ingen synlige kulturspor i

pløjelaget. Formentlig udenfor bopladsen.

Pkt 76/Ft 23.4

30 cm brunlig, fugtig jord uden synlige

kulturspor. Formentlig gammelt muldlag.

Ved sortering af solderest sås enkelte

trækulstykker. Et par flintafsprængninger

kasseredes.

Pkt 78/Ft 41.0

25 cm mørkebrun til brunsort, fugtig muld

med enkelte trækulsnister. Måske udenfor

selve bopladsområdet.

Ved sortering af solderest fandtes 5 små skår,

nogle knoglefragmenter og lidt trækul.

Endvidere ca. 100 smedekugler på op til 6

mm (1639x265).

Pkt 89/Ft 43.0

80 cm kulturlag:

1 - De øverste 30 cm bestod af brunsort, let

leret, fugtig kulturjord med trækul.

Egentligt bopladslag?

Ved sortering af solderest fandtes 20

småskår (mest romertid), heraf to

bundskår, en turkis glasperle, 6

kugleformede smedekugler, lidt

knogle, brændt lerklining og en

smule trækul (1639x266).

2 - Herunder 30 cm brunsort, leret kulturjord

svarende til 1.

Ved sortering af solderest fremkom

ca. 15 småskår og en stump af et

sikar af ældre jernaldertype.

Endvidere et stykke glasagtig slagge,

3 runde smedekugler, lidt knogle og

nogle stumper brændt lerklining og

kun meget lidt trækul (1639x267).

3 - Nederst 20 cm muld, lidt lysere end

ovenfor uden synlige kulturspor.

Snarest gammelt muld- eller

dyrkningslag.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte skår, heriblandt et randskår

af (yngre) romertids eller ældre

germanertids type, lidt

knoglefragmenter og en smule trækul

(1639x268).

Pkt 91/Ft 41.0

25 cm brunsort, fugtig, let leret kulturjord

med trækul. Sandsynligvis regulært

bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 5

små skårgnallinger, lidt brændt

knogle, en smule brændt lerklining

samt trækul, heriblandt fragmenter af

en eller flere hasselnøddeskaller

(1639x269).

Pkt 93/Ft 48.0

50 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm brunsort, fugtig leret muld

med spredt lerklining og trækul,

måske nedflydt kulturjord?

Ved sortering af solderest fandtes et

par små sideskår, en smule trækul og

117


lerklining samt enkelte, små brændte

knogler (1639x270).

2 - Herunder 20 cm som overfor, men gradvis

lysere nedefter: gråbrun sandblandet

muld (gammelt vækst- eller

dyrkningslag?).

Ved sortering af solderest fandtes 3

små skår, lidt lerklining, trækul og

brændte knoglefragmenter samt

fliser af ildskørnede sten (kasseret).

Måske omlejret bopladsmateriale.

Pkt 95/Ft 48.0

5 cm brunsort, fugtig muld uden synlige

kulturspor. Dog iagttoges lerklining i

det overliggende pløjelag.

Ved sortering af solderest fandtes et

par små skårgnallinger, ellers intet

(1639x271). Udkantsområde?

Pkt 97/Ft 45.0

10 cm mørkebrun, fugtig jord uden synlige

kulturspor.

Ved sortering af solderest fandtes 1 større

(romertid) og 6 små skår. Endvidere iagttoges

lidt trækul og lerklining (1639x272).

Pkt 98/Ft 32.0

50 cm kulturlag:

1 - Øverst 30 cm brunlig, fugtig muld uden

synlige kulturspor.

Ved sortering af solderester fandtes

ca. 30 runde smedekugler og

småslagger. Udkants- eller

værkstedsområde (1639x273).

2 - Herunder 20 cm brunlig, fugtig muld, der

bliver lys og mere sandet mod

bundet (gammelt vækst- eller

dyrkningslag).

Ved sortering af solderest fandtes ca.

25 runde smedekugler og en smule

trækul. Udkants- eller

værkstedsområde (1639x274).

Pkt 100/Ft 43.0

55 cm kulturlag:

1 - De øvre 30 cm af kulturlaget bestod af

mørkebrun, leret muld med en del

trækul og lerklining. Bopladslag eller

grube?.

Ved sortering af solderest enkelte

stykker lerklining og trækul, 3 små

skår, enkelte knoglefragmenter samt

en fiskeryghvirvel (x275).

2 - De nederste 25 cm har samme karakter

som ovenfor med tilsvarende

indhold. Snarest grube, nedgravet i

undergrunden (gult ler).

Ved sortering af solderest fandtes et

enkelt skår, lidt brændt lerklining og

nogle få knoglestumper (kasseret).

Pkt 104/Ft 44.0

20 cm brunlig, fugtig, lidt sandet muld med

spredt trækul. Et enkelt skår set ved

opgravning. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes yderligere 3

skårgnallinger samt lidt trækul (kasseret).

Pkt 106/Ft 42.0

Intet kulturlag. Pløjelaget var brunligt med lidt

trækulsnister. Udkantsområde?

Pkt 108/Ft 39.0

15 cm brunlig sandblandet ler med trækul og

lidt lerklining. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes enkelte

meget små skår, lidt lerklining, trækul og

benstumper (kasseret).

Pkt 110/Ft 30.0

Minimum 60-70 cm brunlig, sandblandet ler

med få synlige kulturspor. Den nedre del af

lagfølgen i hullet bestod af lysbrunt, let

lerblandet sand, der tilsyneladende har fyldt en

"lunke" i terrænet.

Ved sortering af solderest fandtes et randskår

(muligvis germanertid), samt enkelte

romertidsskår. Endvidere lidt lerklining,

trækul og et meget lille, ubestemmeligt

jernfragment (1639x276).

Pkt 112/Ft 27.0

Intet kulturlag (i lille lavning ved privatvej).

Vistnok enkelte nister af lerklining i pløjelag.

Udenfor boplads.

Pkt 114/Ft 23.0

Intet kulturlag. Tyndt "sterilt" pløjelag over

gult undergrundsler.

Pkt 120/Ft 28.0

30 cm gråbrun, fugtig, sandblandet muld uden

synlige kulturspor. Snarest gammelt væksteller

dyrkningslag, efter karakteren måske

ældre end jernalder.

Ved sortering af solderest fandtes en enkelt

lille, ukarakteristisk skårgnalling, lidt trækul og

enkelte knoglefragmenter (kasseret). Snarest

udkantsområde.

Pkt 124/Ft 17.0

10 cm gråbrun, fugtig sandblandet muld.

Gammelt vækst- eller dyrkningslag.

Formentlig udenfor bopladsområdet.

118


Ved sortering af solderest fandtes 2 stk.

brændt korn og et flintafslag (1639x277).

Pkt 130/Ft 25.0

60 cm kulturlag:

1 - øverst 30 cm fugtig, mørkebrun muld uden

synlige kulturspor. Udkantsområde

eller udenfor bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes et

enkelt lille skår, nogle små

knoglestumper og 6 runde

smedekugler (1639x278).

2 - De nederste 30 cm var

gennemgående lysere og stedvis mere

sandet (nedflydt sand) mod den lerede

undergrund. Ved sortering af solderest

fandtes 2 smedekugler, et stk. brændt

korn og lidt trækul (1639x279).

119


120


5. – 6. Brændesgård

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 5-6.

Pkt 7/Ft 29.0

50 cm let fugtig, mørkebrun muld med enkelte

trækulsnister. Fra lavning på nordsiden af

bopladsen. Virkede "steril". Kun de øverste 30

cm fyld medtoges til soldning. Formentlig

udenfor bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes en enkelt

skårgnalling og en smule trækul og lerklining

(kasseret).

Pkt 9/Ft 32.0

5 cm "kulturlag" bestående af let fugtig, meget

mørkebrun, leret muld. Lidt lerklining i det

overliggende pløjelag. Udkantsområde?

Ved sortering af den meget lille soldeprøve

fandtes et par fragmenter af ko- eller hestetand

(1653x210).

Pkt 11/Ft 38.0

5 cm lys brunlig muld uden synlige

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller

dyrkningslag udenfor bopladsområdet?

Ved sortering af den meget lille soldeprøve

gjordes ingen fund.

Pkt 14/Ft 43.0

15 cm mørkebrun, let leret fyld, øverst med lidt

brændt lerklining og trækul, men lysere nedefter

mod undergrund. Bopladslag over vækst- eller

dyrkningslag?

Ved sortering af den lille soldeprøve fandtes et

par små skår, 5 smedekugler og et par

benstumper (1653x211).

Pkt 17/Ft 36.0

Under 5 cm let fugtig, gråbrun, leret muld. Der

iagttoges lerklining i pløjelaget. Formentlig

gammelt vækst- eller dyrkningslag i udkanten af

bopladsen. Meget lille prøve, der ikke medtoges

til soldning.

Pkt 20/Ft 31.0

Intet kulturlag. Pløjelaget var let fugtigt, brunligt

uden synlige bopladsindikatorer. Formentlig

udenfor bopladsen.

Pkt 22/Ft 12.0

Intet kulturlag. Let fugtigt, brunligt, leret

pløjelag uden synlige bopladsindikatorer.

Formentlig udenfor bopladsen.

Pkt 24/Ft 70.0

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med meget

trækul med sten i bunden. Sandsynligvis

trækulsfyldt kogegrube på selve bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes 8 småskår,

heriblandt et randskår (romertid), lidt ubrændt

knogle, 3 silderyghvirvler samt mange, store

trækulstykker (1653x212).

Pkt 26/Ft 51.0

55 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, brunsort, leret fyld med

større mængder trækul og lerklining.

Egentlig bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes en

håndfuld småskår, heriblandt 2

randskår (det ene romertid), et

jernfragment og 6 runde smedekugler.

Hertil både ubrændte og brændte

knoglestykker, en fiskeryghvirvel og et

andet fiskeben (1653x213).

2 - 25 cm som ovenfor, dog lysere nedefter mod

undergrund.

Ved sortering af solderest fandtes

nogle skår, heriblandt et bundskår

(romertid/ældre germanertid), en lille

håndfyld brændte og ubrændte

knoglestykker (heriblandt tandstumper

og en fiskehvirvel) samt en smule

trækul og lerklining (1653x214).

Pkt 28/Ft 47.0

15 cm let fugtig, brunlig leret muld med en

smule trækul og lerklining. Leret mod

undergrund. Snarest gammelt vækst- eller

dyrkningslag i udkanten af bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes kun lidt

trækul og et par små bengnallinger (kasseret).

Pkt 30/Ft 34.0

5-10 cm let fugtig, brunlig, leret muld uden

synlige bopladsindikatorer. Formentlig udenfor

bopladsen.

121


Ved sortering af solderest fandtes et par

småskår og 6 runde smedekugler (1653x215).

Udkantsområde?

Pkt 32/Ft 7.0

5-10 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med en

smule trækul. Gammelt vækst eller dyrkningslag

i udkanten af bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes et ganske lille,

uornamenteret skår, lidt trækul og lerklining

samt 32 runde smedekugler (1653x216).

Værkstedsområde?

Pkt 35/Ft 58.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, homogen, sortbrun, stærkt

trækulsholdigt fyld med ildskørnede

sten. Kogegrube?

Ved sortering af solderest fandtes en

lille håndfuld småskår (romertid?), et

lille stykke slagge, en del - især

ubrændte - knoglefragmenter, 10

silderyghvirvler og en del trækul

(1653x217).

2 - 20 cm som ovenfor med ubrændt knogle.

Ved sortering af solderest fremkom -

foruden en del trækul - enkelte skår,

bl.a. af et sikar. Blandt en håndfuld

knogler og tandfragmenter var 11

fiskeknogler (x218). Endvidere lidt

brændt lerklining.

Pkt 38/Ft 29.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun til gulligbrun, leret

muld

med enkelte knogler. I det

overliggende pløjelag desuden lidt

trækul og lerklining. Måske ompløjet

bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes en

lille håndfuld sideskår (mest romertid)

og små skårgnallinger og ca. 40 runde

smedekugler. Endvidere en del små

knoglefragmenter, både brændte og

ubrændte samt et afslag af en slebet

flintøkse (1653x219).

2 - 20 cm som ovenfor, gradvist mere leret mod

undergrunden.

Ved sortering af solderest fandtes 12-

13 små skår, bl.a. et fortykket randskår

af romertidstype, et lille stykke jern, ca.

50 runde smedekugler. Endvidere

enkelte ubrændte knoglestykker og lidt

trækul (1653x220).

Pkt 59/Ft 30.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm mørkebrun, let leret fyld med lidt

brændt lerklining og dyreknogler.

Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes et

par små sideskår og enkelte

knoglestumper (1653x221).

2 - 20 cm som ovenfor, dog gradvis lysere mod

undergrund.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte småskår, 10 runde

smedekugler og nogle dyreknogler,

hvoriblandt en hjørnetand (af et

rovdyr?) og 3 fiskehvirvler (1653x222).

Pkt 61/Ft 42.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun muld lidt

brændt lerklining, ildskørnede sten og

en del trækul. Bopladslag, måske

udkantsområde med kogegruber?

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte småskår, to forglassede stykker

slagge og 6 små, runde smedekugler.

Endvidere knoglefragmenter,

heriblandt tand og en fiskehvirvel,

samt lidt brændt lerklining og trækul

(1653x223).

2 - 20 cm som ovenfor, dog lysere mod

undergrund. Bopladslag over gammelt

vækstlag.

Ved sortering af solderest fandtes

nogle skårgnallinger (bl.a. bund- og

randskår, måske germanertid) og et

stykke slagge, en lille portion ubrændte

knogler (bl.a. tand) samt lidt lerklining

og trækul (1653x224).

Pkt 63/Ft 22.0

50 cm "kulturlag" (ikke i bund p.g.a. sten):

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, let lerblandet muld

med enkelte knogler. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes et

par småskår, et stykke jern og 20 runde

smedekugler. Endvidere nogle

tandfliser, knoglestumper (ubrændte

og brændte), 4 stk. forkullet korn, lidt

brændt lerklining og en mindre

portion trækul. Et fragment af et

kridtpiberør må være iblandet fra

pløjelaget (x225).

2 - 20 cm som ovenfor uden synlige

bopladsindikatorer.

122


Ved sortering af solderest fandtes kun

et enkelt skår, lidt knoglestumper og

trækul (1653x226).

Pkt 65/Ft 20.0

10 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med en

smule lerklining og trækul. Formentlig

udkantsområde.

Ved sortering af solderesten fandtes et par

meget små skårgnallinger, 8 smedekugler, 3

stykker ubrændt knogle samt en smule trækul og

brændt lerklining (1653x227).

Pkt 69/Ft 64.8

Intet kulturlag, men pløjelaget er mørkt med

spredt lerklining. Snarest ompløjet bopladslag.

Pkt 72/Ft 39.0

Minimum 80 cm kulturlag (i lavning):

1 - 30 cm sortbrun fyld med lerklining, ret

homogent. Bopladslag?.

Ved sortering af solderest fandtes 3

små skår, 6 smedekugler, enkelte

stykker ubrændt knogle, bl.a. tand, 3

stykker forkullet korn samt lidt brændt

lerklining og trækul (1653x228).

2 - Som ovenfor.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte små skårgnallinger, 15

smedekugler samt lidt brændt og

ubrændt knogle (1653x229).

3 - 20 cm mørkt gråbrun, homogen muld, der

bliver lysere nedefter. Bunden ikke

nået i lavning, måske med tilført

materiale?

Ved sortering af solderest fandtes et

par småskår og brændte benstumper

samt lidt trækul (1653x230).

Pkt 74/Ft 39.0

60 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, sortbrun, let leret, homogen

muld uden synlige bopladsindikatorer.

I det overliggende, meget mørke

pløjelag sås lerklining. Lavning med

"muldophobning" langs østsiden af

bopladsen: udkantsområde?

Ved sortering af solderesten fandtes

enkelte småskår (inkl. et enkelt glaseret

af nyere dato!). Endvidere 35 runde

smedekugler, enkelte brændte og

ubrændte knoglestumper og lidt trækul

(1653x231).

2 - 30 cm som ovenfor, dog gradvist lysere mod

undergrund.

Ved sortering af solderest fandtes 6

smedekugler, lidt knogle og en smule

lerklining og trækul (x232).

Pkt 77/Ft 56.0

20 cm let fugtig, mørkebrun fyld med lidt

lerklining. Lysere mod undergrund. Bopladslag

over gammelt vækst- eller dyrkningslag?

Ved sortering af solderest fandtes et randskår

og et sideskår (romertid), 7 runde smedekugler,

enkelte ben- og tandstumper samt lidt lerklining

(1653x233).

Pkt 79/Ft 45.0

Minimum 80 cm "kulturlag". Der boredes ikke i

bund.

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun, sandet muld

uden synlige bopladsindikatorer.

Lavtliggende afvandingsområde i

bopladsens nordøstlige udkant?

Ved sortering af solderest fandtes en

enkelt lille skårgnalling, noget

ubestemmeligt jern, 10 runde

smedekugler eller slagger? Endvidere

lidt brændte knoglefragmenter, en

fiskeknogle og en smule brændt

lerklining (1653x234).

2 - 30 cm som ovenfor.

Ved sortering af solderest fandtes et

par småskår, en lille blæret slagge, lidt

trækul og nogle brændte og ubrændte

knoglestumper (1653x235).

3 - 20 cm "klistret" fyld med pletter af gråligt

sand. Sandsynligvis nær undergrund.

Ved sortering af solderest fandtes en

skårgnalling, lidt ubrændt knogle og 2

smedekugler (x236).

Pkt 81/Ft 24.0

30 cm fugtig, brunlig, let sandblandet muld

uden synlige bopladsindikatorer. Stedet ligger

lavt ved et afvandingsområde og sandet kan

derfor være vandaflejret.

Ved sortering af solderest fandtes, foruden 4

runde smedekugler, en stump af et moderne

drænrør, der taler for, at fylden kan være

omgravet. Smedekuglerne viser dog, at der kan

være tale om et udkantsområde (x237).

123


124


Højemark

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 8-9.

Pkt 1/Ft 27.0

25 cm fugtig, brun, leret muld med spredt

trækul. Udkantsområde eller bopladslag?.

Ved sortering af solderest fandtes 3 små skår,

lidt brændt lerklining og trækul. Endvidere

enkelte brændte og ubrændte knoglestumper

samt ca. 40 runde smedekugler (1092x80).

Pkt 3/Ft 36.0

40 cm kulturlag:

1 - 25 cm fugtig, sortbrun let leret muld med

meget trækul og en del knogler.

Egentligt bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes

nogle små skår af romertidskarakter, et

fragment af en glasperle (yngre

romertid), 4 smedekugler, 3 større,

ubrændte knogler og en del små

knoglefragmenter, et stykke tand og

lidt brændt lerklining (1092x81).

2 - 15 cm som ovenfor, lidt mere grålig, men

stadig med lidt lerklining.

Ved sortering af solderest fandtes 14

smedekugler, enkelte ben- og

tandfragmenter, tre fiskehvirvler samt

en smule brændt lerklining og trækul

(1092x82).

Pkt 5/Ft 34.0

15 cm let fugtig meget mørkebrun, leret muld

med en smule trækul. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes en

skårgnalling, en smule lerklining samt ca. 35

smedekugler (1092x83).

Pkt 7/Ft 34.0

10 cm let fugtig, mørkebrun, leret muld uden

synlige bopladsindikatorer. Måske lidt trækul.

Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes ca. 30

smedekugler, et par benstumper og en smule

trækul (1092x84).

Pkt 9/Ft 36.0

10 cm fugtig, leret muld uden synlige

bopladsindikatorer.

Ved sortering af solderest fandtes en

skårgnalling, en jernstilk (søm?), 10 smedekugler

og et par brændte benstumper (1092x85).

Formentlig udkantsområde.

Pkt 11/Ft 43.0

10 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med

enkelte lerklumper, men uden synlige

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?

Ved sortering af solderest fandtes enkelte

småskår (mest romertid), enkelte knoglestumper

og 15 smedekugler (x86). Formentlig udkant,

evt. nedskredet bopladsmateriale.

Pkt 14/Ft 29.0

10 cm mørk gråbrun, leret muld med lerklining.

Snarest udkantsområde.

Den lille soldeprøve indeholdt en stump

keramik, 5 runde smedekugler, lidt brændt

lerklining og trækul (2755x1).

Pkt 16/Ft 27.0

12 cm let fugtig, gråbrun, leret fyld med

lerklining og trækul. Formentlig tyndt

bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 5 småskår, 1

stykke smedeslagge og lidt brændt lerklining

(2755x2).

Pkt 18/Ft 30.0

5 cm brun, leret muld uden synlige

bopladsindikatorer.

Ved sortering af den lille solderest fandtes lidt

trækul og brændt lerklining (kasseret).

Pkt 20/Ft 33.0

Intet kulturlag. Pløjelaget ret mørkt, men uden

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?

Pkt 22/Ft 32.0

Intet kulturlag. Pløjelaget gråbrunt med en

smule lerklining.

Pkt 24/Ft 22.0

5 cm brunlig, leret muld uden

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller

dyrkningslag udenfor eller i udkanten af

bopladsen.

Ved sortering af den lille solderest fandtes 4

små skår og lidt trækul (kasseret).

125


Pkt 27/Ft 20.0

5 cm gråbrun, sandblandet ler uden

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen.

Ved sortering af den meget lille solderest

gjordes ingen fund.

Pkt 29/Ft 24.0

20 cm let fugtig, gråbrun, fed muld med

lerklining. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes et par små

skårgnallinger, 7 smedekugler, enkelte ubrændte

knoglefragmenter, et tandfragment samt lidt

trækul og lerklining (2755x3).

Pkt 31/Ft 26.0

35 cm let fugtig, gråbrun, homogen, leret muld

med enkelte skår. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes 4 små skår, 3

stykker ubest. jern, 2 smedekugler, et

tandfragment samt lidt trækul og lerklining

(2755x4).

Pkt 33/Ft 21.0

Intet kulturlag. Udenfor bopladsen.

Pkt 40/Ft 42.0

Tykkelse ikke angivet, men efter soldeprøven at

dømme kun meget tyndt kulturlag bestående af

mørkebrun, leret fyld med trækul og lidt

lerklining.

Ved sortering af den lille solderest fandtes 10

smedekugler og en lille benstump (1092x87).

Snarest udkant.

Pkt 44/Ft 52.0

25 cm let fugtig, brunsort, leret muld med

trækul og brændt lerklining. Lidt lysere nedefter.

Bopladslag eller udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes 15

smedekugler og et par små benstumper

(1092x88).

Pkt 46/Ft 23.0

40? el 60? cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med

lidt trækulsnister, men uden lerklining.

Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes et

par små skår, et tandfragment, lidt

trækul samt ca. 50 smedekugler

(1992x89).

2 - 10 eller 30? cm fugtig, lysere brun, leret muld

uden synlige bopladsindikatorer.

Ved sortering af den lille solderest

fandtes 34 smedekugler, ellers intet

(1092x90).

Pkt 53/Ft 44.0

20 cm let fugtig, mørkebrun, leret fyld med lidt

trækul. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes enkelte små

skårgnallinger (romertid?), lidt knogle og en

smule trækul (1092x91).

Pkt 55/Ft 50.0

30 cm fugtig, mørkebrun fyld med en del trækul

og lerklining og mange møre, ubrændte knogler.

Egentligt bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 10 små skår

og mange knoglefragmenter, mest ubrændt,

spongiøst væv samt 3 fiskeknogler (1092x92).

Endvidere lidt lerklining.

Pkt 57/Ft 38.0

65 cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med

et lerkarskår og enkelte trækulsnister.

Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte småskår (mindst 1 fra

romertid), 20 smedekugler samt en

smule trækul (1092x93).

2 - 35 cm som ovenfor, dog lysere nedefter.

Lerkliningsnister helt til ned til

undergrunden.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte småskår (også romertid), lidt

trækul og lerklining samt en brændt og

en ubrændt benstump (1092x94).

Pkt 59/Ft 26.0

15 cm let fugtig, brunlig muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes 10 små

smedekugler og en enkelt, lille benstump

(1092x95).

Pkt 66/Ft 34.0

5 cm let fugtig, brunlig muld med trækul og

lerklining. Udkant af boplads?

Ved sortering af solderest fandtes kun et enkelt

stykke trækul og nogle flintafsprængninger

(1092x96).

Pkt 68/Ft 34.0

10 cm let fugtig, brunlig muld med trækul og

lerklining. Udkant af boplads?

126


Ved sortering af solderest fandtes en lille

skårgnalling og et par knoglefragmenter

(1092x97).

Pkt 70/Ft 28.0

20 cm fugtig, brungul, leret muld med gule

lerpletter (ubrændt lerklining) og nister af

brændt lerklining. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes 7 små skår

(inkl. romertid), en næsten kvadratisk

bronzeblikplade, tilskåret på alle sider (ca.2x2

cm), 2 runde smedekugler samt en smule trækul

og lerklining (1092x98).

Pkt 73/Ft 47.0

10 cm fugtig, brun, leret muld med enkelte

nister af brændt lerklining. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes 5 små skår,

hvoriblandt et lige afskåret randskår af

romertidstype, en enkelt smedekugle, lidt

ubrændt knogle, trækul og brændt lerklining

(1092x99). Et teglfragment af nyere dato er

antagelig "nedfald" fra pløjelaget.

Pkt 75/Ft 43.0

10 cm fugtig, brunlig, leret muld med enkelte

nister af brændt lerklining. Udkantsområde.

Ved sortering af solderest fandtes en enkelt

skårgnalling, lidt lerklining og trækul samt 4

meget små knoglefragmenter (1092x100).

Pkt 77/Ft 42.0

25 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med en del

brændt lerklining og trækul. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 11 småskår,

hvoraf de fleste af romertidskarakter, tre skår

var sekundært brændt. Endvidere en del trækul

og lerklining samt enkelte knoglefragmenter

(1092x101).

Pkt 80/Ft 61.0

60 cm kulturlag

1 - 25 cm fugtig, mørkebrun, let leret med skår,

knogler, trækul og brændt lerklining.

Egentligt bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes en

portion skår, hvoriblandt et randskår,

et halsskår og 2 andre skår af

romertidstype, 9 smedekugler, en del

ubrændte knogle- og tandfragmenter,

lidt brændte knogler, 2 stykker

forkullet korn, trækul og en portion

brændt lerklining (1092x102).

2 - 35 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med

enkelte stykker brændt lerklining og

kun lidt trækul.

Ved sortering af solderest fandtes et

glittet romertidsskår samt nogle

skårgnallinger, knogle- og

tandfragmenter, lidt trækul og en

portion lerklining (1092x103).

Pkt 82/Ft 56.0

35 cm kulturlag:

1 - 25 cm mørkebrun eller brunsort, leret muld

med lidt trækul. Formentlig

bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 10

små skårgnallinger, 9 smedekugler, en

lille portion ubrændte

knoglefragmenter, hvoriblandt 2

silderyghvirvler. Endvidere lidt brændt

lerklining og trækul (x104).

2 - 10 cm som ovenfor, dog lidt lysere, måske

bunden af kulturlag eller gammelt

vækst- eller dyrkningslag.

Ved sortering af solderest fandtes to

små skårgnallinger og et par ubrændte

benstumper (kasseret).

Pkt 84/Ft 58.0

45 cm kulturlag:

1 - 25 cm fugtig, brunsort, leret muld med

meget trækul. Lerklining iagttoges ikke.

Bopladslag eller udkantsområde?.

Ved sortering af solderest fandtes 25

runde smedekugler, en smule brændt

lerklining og trækul samt lidt knogleog

tandfragmenter (1092x105).

2 - 20 cm som ovenfor, dog lidt lysere.

Ved sortering sås det, at hen ved 80%

af den lille solderest bestod af runde

smedekugler (kun et repræsentativt

udvalg gemt). Endvidere to knoglefragmenter

og en fiskeryghvirvel

(1092x106).

Pkt 86/Ft 56.0

25 cm fugtig, brunsort, leret muld med meget

trækul og lidt lerklining. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes 3 sideskår af

romertidsgods samt nogle skårgnallinger.

Endvidere 10 runde smedekugler, en håndfuld

knogle- og tandstumper og lidt lerklining

(1092x107).

127


Pkt 88/Ft 36.0

45 cm kulturlag:

1 - 25 cm brunlig, leret muld med meget trækul.

Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes et

par småskår, 13 runde smedekugler,

lidt knoglestumper og brændt

lerklining (1092x108). To stykker tegl

af ny dato er antagelig faldet ned i

borehullet.

2 - 20 cm som ovenfor (med meget trækul), dog

gradvis lysere mod undergrunden.

Ved sortering af solderest fandtes

enkelte småskår og et randskår med let

fortykket rand (YRJ eller ÆGJ), nogle

knoglestumper og lidt trækul (x109).

Pkt 90/Ft 30.0

5 cm let fugtig, mørkebrun, leret muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udkantsområde eller

udenfor bopladsen.

I den lille solderest fandtes enkelte

skårgnallinger, lidt ubrændt knogle og en smule

trækul samt et teglfragment? (1092x110).

Pkt 91/Ft 24.0

5 cm "kulturlag", for tyndt til at vurdere.

Pløjelaget mørkebrunt med trækul og lerklining.

Udkantsområde?

Solderest indeholdt et lille sandstensfragment

(hvæssesten?), et stykke slagge og en smule

trækul (1092x111). Et par stykker forkullet korn

ser ud til at være recente.

Pkt 93/Ft 24.0

5 cm fugtig, gulbrun, leret muld. Lidt brændt

lerklining i pløjelaget. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes et par små

skår og lidt trækul (1092x112).

Pkt 95/Ft 27.0

10 cm fugtig, gulbrun, leret muld uden synlige

kulturspor. Udenfor boplads?

Ved sortering af solderest fandtes et par små

skår samt lidt trækul og brændt lerklining

(1092x113). Formentlig udkantsområde.

Pkt 97/Ft 34.0

60 cm "kulturlag":

1 - De øverste ca. 30 cm havde kun få

bopladsindikatorer og er måske påfyldt

i forbindelse med vejbyggeri (prøven

taget ca. 3 meter fra Højevejen).

Ved sortering af solderest fandtes et

randskår (snarest romersk jernalder), et

sideskår samt nogle små

skårgnallinger. Endvidere et par

stykker trækul og et brændt

knoglefragment (1092x114).

2 - De nederste 30 cm bestod af mørkebrun

muld med klatter af gult ler, trækul og

lerklining. Formentlig egentligt

bopladslag (østenden af bopladsen

Kanonhøj øst?, der ligger på modsat

side af Højevejen).

Ved sortering af solderest fandtes 11

små skår og lidt trækul (1092x115).

Pkt 98/Ft 34.0

20 cm fugtig, brunlig, leret muld med nister af

brændt lerklining og trækul. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes 5 skår, hvoraf

et meget lille randskår, de øvrige kun gnallinger.

Hertil et par stykker hhv. brændt og ubrændt

knogle samt et flintafslag (1092x116).

Pkt 100/Ft 32.0

20 cm fugtig, brunlig, leret muld med nister af

brændt lerklining og trækul. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt lidt lerklining og trækul

og nogle knoglefragmenter, heriblandt et

fiskeben (1092x117).

Pkt 102/Ft 25.0

50 cm fugtig, gråbrun homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?

Solderesten indeholdt enkelte ganske små

skårfragmenter og en smule trækul (1092x118).

Udkantsområde?

Pkt 105/Ft 42.0

Minimum 60 cm kulturlag, ikke boret i bund.

1 - 25 cm fugtig, brunsort, leret muld med

trækul og lerklining. Bopladslag eller

grube?.

Ved sortering af solderest fandtes 4

større hals-, side- og hankeskår (to af

dem germansk jernalder og et fint

magret, sekundært brændt bundskår af

et lille bæger samt nogle små

skårgnallinger. Endvidere et lille stykke

slagge, trækul samt brændte og

ubrændte benstumper (1092x119).

2 - 25 cm som ovenfor, dog en smule lysere.

Ved sortering af solderest fandtes 6

skårgnallinger, 2 smedekugler og

enkelte benstumper (brændte og

ubrændte) (1092x120).

128


3 - 10 cm leret, brunlig muld uden synlige

bopladsindikatorer. Sandsynligvis

gammelt vækstlag.

Solderesten indeholdt en skårgnalling,

et par smedekugler, en benflis og en

fiskeryghvirvel (x121).

Pkt 107/Ft 32.0

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt, leret med uden

bopladsindikatorer.

Pkt 109/Ft 33.0

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt, meget leret

med uden bopladsindikatorer.

Pkt 111/Ft 37.0

70 cm kulturlag. Der iagttoges meget

romertidskeramik i pløjelaget omkring punktet:

1 - 30 cm let fugtig, mørkt gråbrun, fed, leret

fyld med keramik, trækul og lerklining.

Bopladslag eller grube.

Ved sortering af solderest fandtes en

håndfuld skår og skårgnallinger

(romertid), en blæret, glasagtig slagge

(udglødet), et par stykker hvidbrændt

knogle samt lidt lerklining og trækul

(2510x12).

2- 30 cm som ovenfor. Dog sås ikke keramik.

Ved sortering af solderest fandtes en

håndfuld små skårgnallinger (heraf

flere sekundært brændte, romertid?),

enkelte knoglefragmenter, en

drøvtyggertand og en fiskehvirvel

(2510x13).

3 - 10 cm som ovenfor, grålig mod undergrund.

Den lille soldeprøve indeholdt et

bundskår og en lille håndfuld

skårgnallinger. Blandt knoglerne

bemærkedes et ribbensfragment og

tandfragmenter. Endvidere lidt trækul

og lerklining (2510x14).

Pkt 113/Ft 35.0

40 cm "kulturlag". Romertids keramik i

pløjelaget:

1 - 20 cm gråbrun, fed leret muld med

håndstore (ildskørnede) sten, trækul,

lerklining, romertidskeramik samt

ubrændte knogler. Grube i bopladsens

udkant?

Ved sortering af solderest fandtes,

foruden en håndfuld romertidsskår,

bl.a. randskår, flere skårgnallinger en

stor mængde knoglefragmenter, heraf

flere "svedne" og 7 fiskeryghvirvler.

Mellem trækullet var forkullede

hasselnøddeskaller (2510x15).

2 - 20 cm som ovenfor.

Ved sortering af solderest fandtes flere

bund- og sideskår, bl.a. et med hvidlig

skorpe (begittet?). Endvidere en

portion brændte og ubrændte

knoglefragmenter og en fiskeknogle.

Blandt de få stykker lerklining var et

med kalket overflade (2510x16).

Pkt 115/Ft 37.0

Intet kulturlag.

129


130


Biskopsenge 1

- området vest for Korshøjevejen

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 12-13.

Pkt 3/Ft 27.0

35 cm fugtig, mørkt gråbrun muld med lidt

brændt lerklining og trækul. Bopladslag?

Ved sortering af solderest fandtes 11 skår, heraf

1 facetteret rand og flere sideskår, der med

sikkerhed er fra romertid. Endvidere en del

knoglefragmenter, mest spongiøst væv samt lidt

lerklining og trækul (796x71).

Pkt 5/Ft 15.3

55 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, "melet" muld med

brændt lerklining og trækul.

Bopladslag?

Ved sortering af en lille solderest

fandtes 3 små skårgnallinger, nogle

stumper knogle og lidt trækul

(kasseret).

2 - 25 cm som ovenfor, dog noget mørkere,

men uden sikre bopladsindikatorer.

Mod undergrunden indeholder fylden

en del brunrøde jernudskillelser, der

også karakteriserer undergrundsleret.

Ved sortering af den lille solderest

fandtes en enkelt skårgnalling og et

lille stykke knogle (x72).

Pkt 10/Ft 14.4

100 cm "kulturlag":

1 - 30 cm fugtig, mørk gråbrun fyld med

"sammenklæbede klumper" (ler?),

knogler, trækul og brændt lerklining.

Muligvis grube.

Ved sortering af solderest fandtes et

randskår (germansk jernalder?) samt

en håndfuld skårgnallinger. Endvidere

et stykke slagge og 2 smedekugler, lidt

knogler (brændte og ubrændte) samt

lidt trækul og brændt lerklining

(796x73).

2 - 30 cm som ovenfor.

Ved sortering af solderest fandtes en

del småskår, hvoriblandt et randskår af

romertidstype, en lille håndfuld mest

ubrændte knogler, 19 tandfragmenter

samt lidt brændt lerklining og trækul

(796x74).

3 – 40(?) cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt 14 skår,

heriblandt et af germanertidslignende

gods, en stor mængde knogle- og tand

fragmenter, næsten udelukkende

ubrændte, 7 hele tænder, 3

fiskeknogler, 2 stykker forkullet korn

samt lidt trækul og lerklining (796x75).

Pkt 14/Ft 31.5

30 cm fugtig, gråbrun muld med trækul og

brændt lerklining. Udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes to håndfulde

skår, bl.a. side og randskår (enkelte af

germanertidstype?) - også ornamenterede (YRJ

eller ÆGJ), enkelte let svedne knoglefragmenter

samt lidt trækul og brændt lerklining (796x76).

131


132


Biskopsenge 2A

- øst for Korshøjevejen, syd for indkørsel til Frennegård

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 12-13.

Pkt 1/Ft 58.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun fyld med

lerklatter (ubrændt lerklining?) i

toppen og brændt lerklining. Muligvis

grube?

Ved sortering af solderest fandtes 6

skårgnallinger, mange velbevarede

knoglefragmenter, en fiskeryghvirvel

samt trækul og lerklining (2517x7).

2 - 30 cm let fugtig, mørk gråbrun muld med

nister af brændt lerklining. Gruset

mod bunden (muligvis de fragmenter

af ildsprængte sten, der dominerede

solderesten?).

Ved sortering af solderest fandtes -

udover en masse fragmenter af

ildskørnede sten - en håndfuld skår og

skårgnallinger (mest romertidslignende

gods), enkelte benstumper, en

fiskeknogle samt lidt trækul (2517x8).

Fra pløjelaget ved pkt 1 endvidere et enkelt

randskår af romertidstype (2517x9).

Pkt 7/Ft 45.0

25 cm fugtig, mørk gråbrun muld med lidt

brændt lerklining og trækul. Bopladslag eller

udkantsområde?

Ved sortering af solderest fandtes 4 småskår,

lidt ubrændt knogle samt lerklining og trækul

(kasseret).

Pkt 9/Ft 28.8

7 cm fugtig, gråbrun, let leret muld uden synlige

bopladsindikatorer. Formentlig udenfor

bopladsen.

Ved sortering af solderest fandtes kun et stykke

brændt ler (kasseret).

133


134


Biskopsenge 3 (A-B)

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 12-13.

Pkt 10/Ft 31.5

25 cm sortbrun, sandblandet ler med skår,

knogler, trækul og lerklining. Bopladslag?

Ved sortering af solderest fandtes 1 rand- og 3

sideskår (snarest yngre jernalder) samt nogle

gnallinger, en håndfuld knogle- og

tandfragmenter, 4 fiskehvirvler samt en del

trækul (1795x36).

Pkt 12/Ft 45.9

35 cm let fugtig, sortbrunt, sandblandet ler, lidt

tørveagtig i konsistens med trækul og lidt

brændt lerklining. Bopladslag?

Ved sortering af solderest fandtes 4 større

sideskår (kan være germanertid) og en håndfuld

småskår, en håndfuld knogle- og

tandfragmenter, 23 fiskehvirvler, lidt lerklining

og en del trækul (1795x37).

Pkt 14/Ft 53.5

20 cm let fugtig, sortbrun, sandet muld med

lerklining. Bopladslag?

Solderesten indeholdt 5 småskår, en del

ubrændte knogle- og tandfragmenter, 2

fiskeknogler, lidt brændt lerklining og trækul

(1795x38).

Pkt 16/Ft 16.2

76 cm "kulturlag":

1 - 30 cm gråbrun, let sandblandet, homogen

lermuld med lidt trækul. Lavning i

udkanten af eller udenfor bopladsen.

Solderesten indeholdt et par

skårgnallinger, et jernfragment og en

smule trækul (1795x39).

2 - som ovenfor, men uden trækul.

Undergrunden består af gråbrun,

grusblandet ler.

Solderesten indeholdt kun enkelte små

knoglefragmenter og en smule trækul.

Pkt 18/Ft 45.1

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm homogen, fed leret fyld, lagdelt med

meget brændt lerklining og en del

trækul. Formentlig hustomt.

Solderesten indeholdt 2 lerkarskår

(romertid eller germanertid?) og nogle

skårgnallinger, et fragment af en stor

jernkniv, enkelte knogle- og tandfragmenter,

5 fiskehvirvler samt

lerklining og trækul (1795x40).

2 - 20 cm gråbrun, stærkt leret muld med en del

trækul. Formentlig gammelt vækstlag

under hustomt?

Solderesten indeholdt enkelte småskår

(romertid?), en håndfuld ubrændte

knogler, 6 fiskeknogler, lidt lerklining

samt 4 smedekugler (1795x41).

Ca. 16 meter NØ for punkt 18 opsamledes et

grønligt glasskår (muligvis oldtid) (1795x42).

Pkt 20/Ft 22.4

Intet kulturlag. Pløjelaget sortbrunt, tørveagtigt

med en smule trækul. Udenfor bopladsen.

Pkt 22/Ft 32.8

Intet kulturlag. Pløjelaget sortbrunt, tørveagtigt

med en smule trækul. Udenfor bopladsen.

Pkt 24/Ft 34.0

25 cm let fugtig, sortbrun, lerblandet, tørveagtig

muld med meget trækul og lidt lerklining.

Boplads eller udkantsområde? Ved sortering af

solderest fandtes et større sideskår (yngre

jernalder?) med forkullet madskorpe samt en

håndfuld skårgnallinger. Endvidere en håndfuld

knoglefragmenter og 12 fiskehvirvler samt en

større portion trækul. Efter indholdet af

solderesten at dømme: formentlig boplads!

(1839x9).

Pkt 26/Ft 30.6

12 cm let fugtig, sortbrun, leret fyld med

lerklining og trækul. Bopladslag. Undergrunden

består af brungråt ler.

Solderesten indeholdt 6 småskår og nogle

gnallinger, 2 ubestemte jernfragmenter, en

portion ubrændte knogler, heriblandt 2

fiskeknogler, 2-3 forkullede frø/korn.

Endvidere lidt brændt lerklining og en del

trækul (1839x10).

3 meter vest for pkt. 26 opsamledes en

facetteret hvæssesten (sandsten) (1839x15).

Pkt 33/Ft 16.8

12 cm mørk, let fugtig, gråbrun, nærmest

"plastisk" fyld uden synlige bopladsindikatorer.

135


Pløjelaget har en nærmest gummiagtig

konsistens. Udenfor boplads?

Solderesten indeholdt et enkelt skår, lidt

benstumper og trækul samt nogle få

smedekugler (1839x11).

Pkt 38/Ft 16.2

Intet kulturlag og ingen bopladsindikatorer i

pløjelaget. Udenfor boplads (mellem område 3A

og 3B).

Pkt 40/Ft 14.5

Intet kulturlag og ingen bopladsindikatorer i

pløjelaget. Lavning (udenfor boplads) mellem

område 3A og 3B.

Pkt 42/Ft 23.8

23 cm fugtig, let leret, brunsort, kompakt fyld,

der især mod undergrunden (leret med

jernudskillelser) indeholdt en del trækul og

brændt lerklining. Bopladslag.

Ved sortering af solderest fandtes et par

sideskår og nogle små skårgnallinger, en

håndfuld knoglefragmenter, 2 fiskehvirvler samt

lidt lerklining (1839x12).

Pkt 47/Ft 40.8

10 cm let fugtig, sortbrun, sandblandet ler med

lerklining. Formentlig bopladslag.

Solderesten indeholdt 3 større uornamenterede

skår (snarest romertid) og enkelte småskår,

nogle knoglefragmenter, 3 stykker forkullet

korn samt lidt brændt lerklining og trækul

(1839x13).

Pkt 49 (Ft ikke taget)

30 cm mørkebrun, leret, tørveagtig muld med

nærmest opløste sten og en del trækul (også i

ormegange i den grålige, lerede undergrund.

Bopladslag?

Solderesten indeholdt enkelte sideskår, et fint

magret randskår (romertid?), nogle små

uregelmæssige, blærede slagger (smedeslagger?)

samt en lille håndfuld ben- og tandstumper

(1839x14).

136


Møllegård

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 14-15.

Pkt 2/Ft 41.0

30 cm gråsort, let fugtig fyld med trækul og

lerklining. Måske ”omlejrede” bopladslag, evt. i

udkanten af selve bopladsen. Nær gammelt

vandhul?

Solderesten indeholdt en del skår, mest ganske

små fragmenter, bl.a. randskår af

germanertidskarakter og et bundskår, 12

knoglefragmenter samt mindre portioner trækul

og brændt lerklining (1235x310).

Pkt 4/Ft 41.0

10 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?

Den lille solderest indehold kun lidt trækul

(kasseret).

Pkt 6/Ft 28.0

25 cm let fugtig muld uden synlige

bopladsindikatorer. Muligvis udkantsområde.

Solderesten indeholdt et større bundsideskår af

germanertidskarakter, en lille, blæret, slagge,

enkelte ben- og tandfragmenter samt lidt trækul

(1235x311)

Pkt 8/Ft 27.0

Intet kulturlag, ingen synlige bopladsindikatorer

i pløjelaget.

Pkt 11/Ft 38.0

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkanten af

bopladsen?

Solderesten indeholdt lidt trækul og brændt

lerklining.

Pkt 13/Ft 43.0

30 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkanten af

bopladsen?

Solderesten indeholdt et fint magret sideskår

(romertid?) og 2 skårgnallinger. Endvidere en

benflis og lidt trækul (1235x312)

Pkt 15/Ft 28.0

25 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Gammelt dyrknings- eller

vækstlag?

Solderesten indeholdt et lille skårfragment, et

stykke brændt lerklining, lidt trækul samt et

enkelt forkullet korn (1235x313).

Pkt 19/Ft 52.0

35-40 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Lerklining set i pløjelaget.

Solderesten indeholdt 2 skårgnallinger, et

ubrændt knoglefragment samt lidt lerklining og

trækul (kasseret).

Pkt 21/Ft 43.0

30 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt meget små randskår

(germ.?) samt en smule lerklining og trækul

(1235x314).

Pkt 27/Ft 32.0

20 cm let fugtig, gråbrun eller gulbrun muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen.

Solderesten indeholdt lidt trækul og et stykke

forkullet korn(1235x315). Måske dyrkningslag i

udkant af boplads?

Pkt 42/Ft 30.0

20 cm let fugtig, mørkebrun, homogen muld

uden synlige bopladsindikatorer. Snarest

dyrkningslag i udkantsområde.

Solderesten indeholdt et enkelt stykke brændt

lerklining, lidt trækul, 4 forkullede korn og en

tand (1235x316).

Pkt 51/Ft 37.0

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt indeholdt et enkelt skår,

lidt brændt lerklining og trækul samt 1 brændt

korn (1235x317).

Pkt 53/Ft 53.0

(min 40 cm) kulturlag (ikke angivet):

1 - (30 cm) let fugtig, mørkebrun muld med nister

af brændt lerklining.

Muligvis bopladslag eller i udkanten af det

egentlige bopladsområde.

Solderesten indeholdt enkelte gnallinger af skår

og brændt lerklining, lidt brændte og ubrændte

benstumper samt 1 forkullet frø (1235x318).

2 - (min 10 cm) let fugtig, melet muld uden synlige

bopladsindikatorer. Undergrunden består af gråt

ler.

Solderesten indeholdt et enkelt sideskår af

romertidskarakter, lidt brændte og ubrændte

knogler samt en smule brændt lerklining og

trækul (x319).

137


Pkt 58/Ft 52.0

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling, lidt

brændt lerklining og trækul samt 3 brændte korn

(1235x320).

Pkt 61/Ft 66.6

50 cm kulturlag

1 - 30 cm. let fugtig, mørkebrun fyld med meget

lerklining og trækul umiddelbart under pløjelaget.

Bopladslag.

Solderesten bestod for 90% af brændt lerkling op

til 3 cm i diameter. Desuden 2 skårgnallinger, en

benflis og noget trækul (kasseret).

2 - 20 cm. som ovenfor, men mere homogen.

Solderesten indeholdt en masse lerklining,

enkelte små skårgnallinger, enkelte brændte og

ubrændte knoglefragmenter samt lidt trækul

(kasseret).

Pkt 63/Ft 67.5

I alt 40 cm kulturlag.

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun muld med trækul og

lerklining. Tæt ved boplads, men ikke egentligt

bopladslag.

Solderesten indeholdt et større skår af

romertidskarakter samt nogle få skårgnallinger,

Enkelte knoglefragmenter, 3 smedeslagger samt

lidt trækul og lerklining (1235x321).

2 - 10 cm let fugtig, mørkebrun muld med lidt

lerklining og trækul. Undergrunden består af

grågult ler.

Den lille solderest indehold4 skårgnallinger,

nogle kugleformede smedekugler samt lidt

brændt lerklining (1235x322).

Pkt 65/Ft 74.0

10 cm let fugtig, mørkebrun muld med trækul og

lerkling. Tæt ved boplads, men ikke egentligt

bopladslag.

Den lille solderest indeholdt en lille skårgnalling,

snarest romertid, et stykke brændt knogle, lidt

lerklining og 3 stk. forkullet korn (nyere?)

(1235x323).

Pkt68/Ft 70.0

20 cm let fugtig, mørkebrun muld med lidt

lerkling og trækul. Tæt på centralområde, men

ikke egentligt bopladslag?

Undergrunden består af grågult sandblandet ler.

Solderesten indeholdt et randskår af et lille kar

(romertid?) samt 5 smågnallinger, brændt

lerklining, enkelte små knoglefragmenter samt

lidt trækul (kasseret).

Pkt 71/Ft 57.6

20 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt lerklining

og trækul. Tæt ved bopladsens centrale del?

Solderesten indeholdt 3 småskår, lidt brændt

lerklining og trækul (kasseret).

Pkt 73/Ft 51.3

40 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt

lerklining. Tæt ved bopladsens centrale del eller

udkant mod lavning?

Solderesten indeholdt et enkelt skår og 4

knoglefragment samt lidt trækul og lerkling

(kasseret).

2 - 15 cm som ovenfor. Undergrunden består af

gråligt sand (måske vandaflejret i lavning NØ f.

punktet).

Solderesten indeholdt lidt lerklining og trækul

samt et tandemaljefragment (kasseret).

Ovenpå pløjelaget opsamledes tæt ved

prøvestedet en slibesten af sandsten (12x8x2 cm)

(1235x325).

Pkt 75/Ft 47.0

35 let fugtig, mørkebrun eller gråbrun muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udkantsområde.

Måske opfyld eller udsmidslag i vestsiden af

gammel lavning.

Solderesten indeholdt 8 skår af ældre

romertidskarakter, heraf et fortykket randskår.

Hertil lidt trækul og brændt lerkling, en lille

håndfuld ubrændte knoglefragmenter samt en

fiskeknogle (1235x326).

Pkt 78/Ft 63.0

22 cm fugtig, mørkebrun muld (lysere nedefter)

med bopladsindikatorer. Boplads eller

udkantsområde?

Lerklining sås i pløjelaget. Undergrunden bestod

af grågult, sandblandet ler.

Solderesten indeholdt kun en smule trækul,

enkelte stykker brændt lerklining samt 18 små

knogle- og tandfragmenter (1235x355).

Pkt 81/Ft 23.4

25 cm let fugtig, mørkebrun muld med nister af

brændt lerklining og trækul. Undergrunden består

af gråt sand (vandaflejret?). Snarest fyld i

(gammel) lavning i udkanten af bopladsområdet.

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining,

nogle små trækulstykker og 2 små brændte

knoglefragmenter (kasseret).

Pkt 86Ft 55.0

(min. 60 cm kulturlag) (ikke angivet):

1 - (30 cm) let fugtig, mørkebrun, stærkt

trækulsholdigt fyld med nister af brændt lerkling.

Brandlag i (vindsiden af?) brandtomt på den

centrale del af bopladsen.

Solderesten indeholdt 2 små skår, enkelte

ubrændte og brændte knoglefragmenter, lidt

138


ændt lerklining, trækul og 1 forkullet korn

(1235x327).

2 - (Skønnet til min. 30 cm p.g.a. solderestens

størrelse) som ovenfor.

Solderesten indeholdt 15 småskår, hvoraf et af

romertidskarakter, 15 små, møre

knoglefragmenter (kasseret) samt lidt trækul og

brændt lerklining (1235x328).

Pkt 88/ Ft 64.0

25 cm let fugtig, trækulsholdig muld.

Boplads/brandlag? Beskrevet som ”20 meter fra

hustomt” (spor i overfladen). Undergrunden

består af grågult ler.

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining og

trækul, en skårgnalling samt et brændt og et

ubrændt knoglefragment (kasseret).

Pkt 90/Ft 50.4

25cm let fugtig, mørkebrun muld med nister af

brændt lerklining og trækul. Tæt på den centrale

del af bopladsen, men ikke hustomt?

Solderesten indeholdt enkelte småskår

(jernaldertype), lidt brændte knogler og lerklining

(1235x329).

Pkt 92/Ft 60.0

20 cm let fugtig, gråbrun muld (lysere end ved

pkt. 90) uden synlige bopladsindikatorer. Ligger

på det højeste punkt på bopladsen, men ligner

ikke bopladslag.

Solderesten indeholdt ingenting!

Pkt 94/Ft 51.0

15 cm let fugtig, mørkebrun homogen muld

uden egentlige bopladsindikatorer.

Udkantsområde?

Solderesten indeholdt en skårgnalling, lidt

lerklining og trækul samt en ”slaggekugle”

(1235x330).

Pkt 96/Ft 36.0

(ca. 45 cm) kulturlag (tykkelse ikke angivet, men

skønnet på grundlag af solderestens størrelse).

1 - (30 cm) let fugtig, gråbrun, homogen muld uden

egentlige bopladsindikatorer, men med nogle

lerklatter, som udgraver (HW) skønner kan

skyldes dyreaktivitet? (MW). Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 4 småskår, et stykke

ubrændt knogle samt en gnalling brændt

lerklining (kasseret).

2 - (15 cm) som ovenfor, men lidt lysere mod

undergrund.

Den lille solderest indeholdt kun lidt trækul

(kasseret).

Pkt 98/Ft 30.0

20 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?

Solderesten indeholdt et enkelt lille skår, et

stykke knogle og 10 smedekugler (1235x331).

Udkantsområde?

Pkt 100/Ft 26.0

20 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller

dyrkningslag nedenfor bopladsen?

Solderesten indeholdt ingen fund eller

indikatorer.

Pkt 108/Ft 23.0

[ca. 20 cm] let fugtig, gråbrun homogen muld

uden synlige bopladsindikatorer (tykkelsen

vurderet udfra solderestens størrelse). Udkant

eller udenfor bopladsen?

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling og

ca. 12 smedekugler (1235x332).

Pkt 110/Ft 22.0

20 cm let fugtig, gulligbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde eller

udenfor boplads.

Solderesten indeholdt 2 smedekugler og 4

forkullede korn (1235x333).

Pkt 112/Ft 21.0

20 cm let fugtig, gulbrun, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Skal efter fundkortet

at dømme være "østersøboplads".

Solderesten indeholdt et lille klart, grønligt

glasskår, formentlig nyere (1235x334). Ellers

intet.

Pkt 116/Ft 26.0

20 cm let fugtig, mørkt gråbrun, homogen muld

uden bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkant

eller udenfor boplads?

Solderesten indeholdt en lille skårgnalling og en

smule trækul (kasseret).

Pkt 118/Ft 30.0

20 cm let fugtig, mørkt gråbrun, homogen muld

uden bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkant

eller udenfor boplads?

Solderesten indeholdt ingen bopladsindikatorer.

Pkt 120/Ft 31.0

10 cm let fugtig, gråbrun muld med nister af

brændt lerklining. Undergrunden er grågult ler.

Udkantsområde.

Solderesten indeholdt et enkelt skår samt lidt

lerklining og trækul. Et lille glasfragment er

sandsynligvis af nyere dato (1235x335).

139


Pkt 123/Ft 34.0

5 cm let fugtig, gråbrun muld uden

bopladsindikatorer. Vækstlag i bopladsens

udkant?

Solderesten indeholdt enkelte små

trækulsgnallinger.

Pkt 125/Ft 33.0

20 cm, let fugtig, mørk gråbrun muld uden

bopladsindikatorer.

Solderesten indeholdt kun en smule trækul og

lerklining (kasseret).

Pkt 127/Ft 42.3

20 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld uden

bopladsindikatorer. Udkantsområde eller

udenfor boplads.

Solderesten indeholdt enkelte småskår, lidt

trækul og lerklining (1235x336).

Pkt 129/Ft 53.0

20 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 2 små skår, 2 stykker

brændt knogle og 3 smedekugler. Endvidere lidt

brændt lerklining og trækul samt 15 forkullede

korn/frø (1235x337).

Pkt 132/Ft 45.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer, men med enkelte

skørbrændte sten. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt 2 sideskår, lidt

brændt lerklining samt nogle

benfragmenter (1235x338).

2 - 30 cm som ovenfor, dog mere tør (og derfor

lysere) med enkelte stykker trækul.

Lavning i udkantsområde?

Solderesten indeholdt en halv snes

små skår, hvorimellem beklaskede med

fingerfurer, der minder lidt om yngre

bronzealder (?). Endvidere lidt brændt

lerklining og en del trækul. Et stykke

moderne tegl er antagelig iblanding fra

pløjelag (1235x339).

Pkt 134/Ft 57.0

20 cm let fugtig, gråbrun homogen muld.

Undergrunden består af grågult, sandblandet ler.

Udkantsområde, tæt på boplads.

Solderesten indeholdt en lille portion småskår,

en lille portion ubrændte knogler, lidt brændte

knogler samt en tand, et par tandfragmenter og

2 fiskeknogler (sild). Hertil 7 smedekugler og

enkelte stykker trækul (1235x340).

Pkt 136/Ft 65.7

20 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld med

enkelte sten, men ellers uden synlige

bopladsindikatorer. Undergrunden er gråligt

sand. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 6 skår (heriblandt ét fra

overg. YRJ/ÆGJ), nogle ubrændte

knoglefragmenter, en fiskeknogle samt lidt

trækul og brændt lerklining (x341).

Pkt 138/Ft 102.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, meget mørk, let leret muld

med en del knogler og trækul.

Regulært bopladslag.

Solderesten indeholdt 4 lerkarskår,

heriblandt en knop fra et kar af ældre

germanertids type. Endvidere en del

trækul og brændt lerklining samt 50 g.

knogler, 2 fiskeben og et stk. forkullet

korn (1235x353).

2 - 30 cm som ovenfor, dog lysere mod

undergrunden, der består af grålig,

sandblandet ler.

Solderesten indeholdt 17 lerkarskår af

YRJ eller ÆGJ karakter, ca. 100 g.

knoglefragmenter og 4 fiskeben

(1235x354).

Pkt 141/Ft 55.0

15? cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Den lille solderest indeholdt 2 små skår

(romertid?), et knoglefragment og lidt trækul

(kasseret).

Pkt 144?/Ft 60.0

22 cm gråbrun, sandet og "melet" muld uden

synlige bopladsindikatorer (vanskelige

iagttagelsesforhold i endnu ikke høstet korn!).

Udkantsområde? Undergrunden er ret sandet.

Solderesten indeholdt 8 småskår (mindst et fra

romertid), et enkelt knoglefragment samt en

anelse trækul og et brændt korn (1235x342).

Pkt 168/Ft 26.1

45 cm let fugtig, gråbrun, homogen muld.

Lavning i udkantsområde? Undergrunden er

brungråt, leret sand.

Solderesten indeholdt 13 småskår, 10 små

stykker blæret, uregelmæssig slagge samt enkelte

trækulstykker (x343).

140


Pkt 170/Ft 36.0

50 cm gråbrun, let fugtig, homogen muld.

Lavning i udkantsområde?

Solderesten indeholdt et lille, tyndt randskår

(rom. el. ÆGJ) og 5 småskår. Endvidere 8

slaggefragmenter (1235x344).

Pkt 172/Ft 37.8

60 cm "kulturlag":

1 - 40 cm let fugtig, gråbrun, homogen fyld,

mod bunden mere sandet. Lavning i

udkantsområde?

Solderesten indeholdt enkelte småskår

(romertid?), et lille stykke brændt

knogle, 6 små, blærede slagger og 2

"slaggekugler"(?). Et par små glasskår

er nyere (1235x345).

2 - ca. 40 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt et enkelt

lerkarskår, et par slaggegnallinger samt

lidt brændt lerklining og trækul (x346).

Pkt 174/Ft 39.6

Mindst 64 cm (ikke i bund). let fugtig, gråbrun

muld med lidt trækul og lerklining. Lavning i

udkantsområde?

Solderesten indeholdt enkelte småskår, 1 stk.

slagge samt lidt brændt lerklining og trækul

(1235x347).

Pkt 176/Ft 45.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun fyld med enkelte

nister af brændt lerklining og trækul.

Muligvis omlejret bopladslag tæt ved

lavning eller i udkanten af bopladsen?

Solderesten indeholdt et par småskår,

et nåleformet jernfragment, 4

slaggestumper, lidt brændt lerklining,

trækul og 1 forkullet korn (1235x348).

2 - 20 cm som overfor, lidt mere tør (og derfor

lysere).

Solderesten indeholdt en smule brændt

lerklining og en lille (moderne!) glasflis

(kasseret).

Pkt 178/Ft 38.7

35 cm let fugtig, gråbrun muld uden

bopladsindikatorer. Muligvis nær boplads.

Solderesten indeholdt et lille spiralformet

jernfragment, 1 enkelt fiskeknogle samt lidt

brændt lerklining og trækul (1235x349).

Pkt 180/Ft 42.0

20 cm let fugtig, gråbrun muld uden

bopladsindikatorer.

Udkantsområde?

Solderesten indeholdt et nyere glasskår samt lidt

trækul (1235x350).

Pkt 182/Ft 37.0

20 cm let fugtig brun, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt et enkelt sideskår

(romertid?) med et konisk, sekundært boret hul

samt en dyretand og lidt trækul (1235x351).

Pkt 184/Ft 38.0

Intet kulturlag. Pløjelaget med enkelte stykker

brændt lerklining. Muligvis udkantsområde.

Pkt 202/Ft 29.6

20 cm let fugtig, gulligbrun, lerblandet

sandmuld uden synlige bopladsindikatorer.

Udenfor bopladsen. Ingen soldeprøve.

Pkt 204/Ft 19.8

20 cm let fugtig, gulligbrun, lerblandet

sandmuld uden synlige bopladsindikatorer. Skal

efter fundkort at dømme være

"østersøboplads"!.

Solderesten indeholdt ikke fund eller

bopladsindikatorer.

Pkt 206/Ft 18.0

25 cm mørk gråbrun muld med en enkelt sten,

men ellers uden synlige bopladsindikatorer. Skal

efter fundkort at dømme være

"østersøboplads".

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling

samt lidt brændt lerklining og trækul

(1235x352). Måske rester af bortpløjet

"østersøboplads"?

141


142


Skovgård Øst/Nygård

- øst for Duebjergvejen

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 16-17.

Pkt 1/Ft 16.0

10 cm gråbrun, sandet muld. Formentlig

gammelt muldlag. De mange sten, der sås i

overfladen svarer til at undergrunden er gruset

og stenet, rødgult ler.

Solderesten indeholdt ingen fund.

Pkt 5/Ft 25.0

5-10 cm tyndt gammelt muldlag. Dog sås

brændt lerklining i pløjelaget. Ingen soldeprøve.

Pkt 7/Ft 24.0

18 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med

knogler, lerklining og en del trækul. Ca. 8 cm

under pløjeniveau sås et lerlag (husgulv?). Egl.

bopladslag. Undergrunden er grågult,

sandblandet ler.

Solderesten indeholdt 10 uornamenterede

sideskår, bl.a. sortglittede af yngre romertids

karakter, en del trækul, og lidt brændt lerklining.

Endvidere 5 knoglefragmenter, 40 fiskeknogler,

7 smedekugler og et slaggelignende stykke

(2001x114).

Pkt 11/Ft 27.0

10 cm let fugtig, gråbrun, trækulsholdig, let

sandet fyld med trækul og brændt lerklining.

Bopladslag (centralt på bopladsen?).

Undergrunden er grågul, sandet ler.

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 17

knoglefragmenter, 6 smedekugler, et stykke

slagge, 2 flade hammerskæl? (magnetiske) samt

et lille fragment af glimmerskifer (2001x115).

Pkt 13Ft 29.0

40 cm kulturlag:

1 - [20 cm] gråbrun, trækulssværtet, sandet muld

med brændt lerklining, trækul og

knogler. Egentligt bopladslag.

Solderesten indeholdt et enkelt

sideskår (snarest YRJ eller ÆGJ), en

del trækul og brændt lerklining.

Endvidere 100 gram knogler, 10

fiskeben, 3 stk. brændt korn, 4

smedekugler, 2 hammerskæl? (flade

magnetiske) og et stykke slagge

(2001x116).

2 - [20 cm] som ovenfor.

Solderesten indeholdt 3 små skår

(RJ/ÆGJ ?), en del trækul og lidt

brændt lerklining. Endvidere 13 små

knoglefragmenter og 2 fiskeknogler

(2001x125).

Pkt 15/Ft 15.0

10 cm fugtig, gråbrun, let leret muld. Formentlig

gammelt muldlag. Det overliggende pløjelag var

mørkt med lerklining og trækul. Formentlig

ompløjet bopladslag. Undergrunden består af

grågult, sandblandet ler.

Solderesten indeholdt en smule trækul og lidt

brændt lerklining. Endvidere 16 knogler, 7 stk.

brændt korn, 15 smedekugler, et stykke slagge

og 2 små flintafslag (2001x117).

Pkt 44/Ft 37.0

10 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med

meget trækul og knogler. Mange sten i

pløjelaget. Formentlig gammelt muldlag under

bortpløjet hustomt: middelalder. Undergrunden

består af grågul, stenet ler.

Solderesten indeholdt en del trækul (men ingen

brændt lerklining), 24 små knoglefragmenter, 2

fiskeben, 4 stk. brændt korn, et lille stykke rav, 4

smedekugler og 3 (små?) magnetiske jernstykker

(2001x118).

I pløjelaget optoges desuden 3 skår af

middelaldertype (2001x119).

Pkt 49/Ft 34.0

20 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med

mange op til hovedstore sten. Ingen synlige

bopladsindikatorer, men sten og knogler i

pløjelaget ("udkantsområde" ved

middelaldertomt?).

Solderesten indeholdt lidt trækul, 17

knoglefragmenter, 1 fiskeben, 6 stk. forkullet

korn, 11 smedekugler, 4 flade (magnetiske)

hammerskæl(?) samt et lille jernfragment

(2001x120).

Pkt 51/Ft 26.0

25 cm gråbrun, sandet muld med meget brændt

lerklining og trækul samt en del sten. Muligvis

stolpehul. Heri en jernkrog. Mange sten i

pløjelaget og på overfladen. Undergrunden

143


estår af lyst brungråt, sandet ler, hvorover et

lag mergel (fint, hvidt, kalkblandet og melet ler).

Solderesten indeholdt en smule trækul, 23

fragmenter af kværnsten af granatglimmerskifer,

en jernkrog og et andet jernfragment, 40

smedekugler, 17 knoglefragmenter og et

fiskeben (2001x121).

Pkt 58/Ft 32.0

15 cm let fugtig gråbrun, stenet og sandet muld

med trækulsnister. Vækst- eller dyrkningslag i

udkantsområde? I pløjelaget knogler og en del

sten. Undergrunden består af grågult, stenet ler.

Solderesten indeholdt en smule trækul, 4

forkullede korn, 9 små knoglefragmenter og et

stykke slagge. Ca. 10-15% af solderesten bestod

af smedekugler (ca. 50 stk. gemt) (2001x122).

Pkt 60/Ft 25.0

24 cm let fugtig, gråbrun stenet og sandet muld

med trækulsnister. I pløjelaget sås knogler.

Vækst- eller dyrkningslag i udkantsområde?

Undergrunden består af sten- og grusblandet

ler.

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 3

små knoglefragmenter, 3 forkullede korn. Ca.

10-15% af solderesten bestod af smedekugler

(ca. 50 stk. gemt) (2001x123).

Pkt 62/Ft 22.0

10 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld.

Formentlig gammelt vækst- eller dyrkningslag.

En del sten i overfladen. Udkantsområde?

Undergrunden bestod af rødgult grus.

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 1

forkullet korn og 2 stykker slagge. Ca. 5-10% af

solderesten bestod af smedekugler (ca. 50 stk.

gemt) (2001x124).

BMR j.nr. 1640 (vest for Duebjergvejen).

Pkt 72/Ft 24.0

40 cm let fugtig, brungrå, let sandet muld med

spredt lerklining. Formentlig gammelt væksteller

dyrkningslag. Undergrunden består af

brungråt, leret sand.

Solderesten indeholdt 3 skår af romertidstype,

et stykke jern, et lerkliningsfragment med

sindret overflade, ca. 70 gram knoglefragmenter,

3 fiskeben, 1 forkullet korn samt lidt brændt

lerklining og trækul (1640x71).

Pkt 76/Ft 24.0

Min. 32 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med

så mange sten, at det forhindrede

boring/gravning til bund. Gl. vækst- eller

dyrkningslag under ompløjede bopladslag?

Solderesten indeholdt en smule trækul, 5

uornamenterede sideskår af generel

jernaldertype, 8 knoglefragmenter og 1 forkullet

korn. Ca. 2-3% af solderesten bestod af

smedekugler (prøve på ca. 50 stk. gemt)

(1640x72).

Pkt 81/Ft 22.0

32 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med

trækul, brændt lerklining og knogler. Egentligt

bopladslag, formentlig ret centralt på bopladsen.

Undergrunden består af lyst, brungråt, sandet

ler.

Solderesten indeholdt lidt trækul og brændt

lerklining, 7 skår, heriblandt et facetteret

randskår (romertid), skår af et sikar (rom.?) samt

et større skår, der snarest er af

germanertidstype. Endvidere 8

knoglefragmenter, 3 fiskeben og 3 forkullede

korn. Ca. 2-3% af solderesten bestod af

smedekugler (prøve på ca. 50 stk. gemt)

(1640x73).

Pkt 86/Ft 16.0

Intet kulturlag, men lidt trækul i pløjelaget.

Formentlig udenfor bopladsen. Undergrunden

består af rødgult, sandet ler.

Pkt 91/Ft 19.0

Intet kulturlag. Udenfor boplads. Undergrunden

består af grågult, let sandet ler.

Pkt 99/Ft 28.0

Intet kulturlag, men pløjelaget er mørkfarvet af

trækul. Formentlig ompløjede bopladslag.

Undergrunden består af grågult, let sandet ler.

Pkt 109/Ft 19.0

14 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med

trækulsnister. Gammelt muld- eller dyrkningslag

i udkantsområde? Undergrunden består af

grågult, sandet ler.

Solderesten indeholdt 3 lerkarskår, heraf 1 af

germanertidskarakter, 9 knoglefragmenter, lidt

brændt lerklining og trækul, 4 slaggestykker og

et hammerskæl (jern). Ca. ½-1% af solderesten

bestod af smedekugler, hvoraf ca. 50 er gemt

(1640x74).

Pkt 116/Ft 13.0

Intet kulturlag. Udenfor bopladsen.

Undergrunden består af grågult, let sandet ler.

144


Pkt 126/Ft 11.0

Intet kulturlag. Ingen synlige bopladsindikatorer

(udenfor boplads). Undergrunden består af

rødgult, let sandet ler.

145


146


Rødbjerg

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 18-19.

Pkt 20/Ft 64.0

40 cm brunsort, sandet muld med en del

trækul og en markant trækulshorisont.

Formentlig brandlag centralt på bopladsen?

Brændt lerklining sås i pløjelaget.

Undergrunden består af rødgult, lerblandet

sand.

Solderesten (mærket 22-1! som den kan

forveksles med) indeholdt enkelte små

skårgnallinger, lidt brændt lerklining og

trækul, et forkullet korn og 9 små, ubrændte

knoglefragmenter (1611x68-69).

Pkt 22/Ft 56.0

40 cm kulturlag:

1 - 20 cm mørk, sandet, ret homogen muld

med en del trækul. Pløjelaget er

mørkere end kulturlaget (næsten

sortbrunt). Bopladslag.

Solderesten (mærket 22-1: se

ovenfor pkt. 20) indeholdt 10

skårgnallinger af jernaldertype, evt.

germanertid, enkelte brændte og

ubrændte knogler, en tand samt lidt

trækul og lerklining (1611x68-69).

2 - 20 cm brun, let sandet, homogen muld,

lidt lysere end ovenfor.

Undergrunden består af gulbrunt

sand.

Den lille solderest indeholdt 5

skårgnallinger af jernaldertype, lidt

ubrændte knogler og en lille portion

trækul (1611x69).

Pkt 25/Ft 27.0

30 cm let fugtig, mørkbrun, sandet og

homogen muld. Udkantsområde? Pløjelaget

meget mørkt, næsten sortbrunt.

Undergrunden består af gulbrunt sand.

Solderesten indeholdt en halv snes

skårgnallinger, hvorimellem mindst 1 af

romertidstype. Endvidere ca. 10 ubrændte

knogle- og tandfragmenter, 3 fiskeknogler

(sild og laks?), lidt trækul, 3 forkullede korn

samt 5 små smedekugler (1611x70).

Pkt 27/Ft 47.0

Intet kulturlag. Pløjelaget bestod af

gråbrun, sandet muld med nister af

trækul og lerklining. Udkantsområde?

Undergrunden ret leret.

147


148


Ladegård

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 20-21.

Pkt 4/Ft 13.0

8 cm let fugtig, let ler- og sandblandet muld

uden synlige bopladsindikatorer. Udenfor

bopladsen?

Solderesten indeholdt kun et enkelt stærkt

forbrændt skår (891x187).

Pkt 9/Ft 14.0

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, uden synlige bopladsindikatorer.

Udkantsområde? Undergrunden består af gullig,

sandblandet ler.

Solderesten indeholdt 3 små skårgnallinger og 3

små uregelmæssige jernslagger? (891x188).

Pkt 11/Ft 13.0

20 cm let fugtig, brun, let leret og sandblandet

uden synlige bopladsindikatorer. Udenfor

bopladsen?

Solderesten indeholdt enkelte hvidgrå,

udglødede (lette) slagger samt enkelte

jernholdige slaggefragmenter. Endvidere lidt

trækul og to forkullede korn (891x189).

Pkt 21/Ft 20.0

10 cm lys gråbrun, sandet, homogen muld uden

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller

dyrkningslag i udkanten af bopladsen.

Den lille solderest en lille portion hvidlige,

udglødede slaggestykker samt lidt trækul

(891x190).

Pkt 28/Ft 31.0

5-10 cm let fugtig, lys brun, sandet muld uden

synlige bopladsindikatorer. Dog sås lidt brændt

lerklining i pløjelaget. Gammelt vækstlag i

udkantsområde?

Den lille solderest indeholdt en smule lerklining

og en lille, blæret slagge (891x191).

Pkt 31/Ft 21.0

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, ret homogen med en smule trækul.

Udkantsområde? Undergrunden består af gullig,

sandblandet ler.

Solderesten indeholdt et par skårgnallinger, et

stykke bly, 9 smedekugler og 6 små, hvidlige

slaggestykker. Endvidere et ubrændt

knoglefragment, lidt trækul, 5 forkullede korn

og en smule brændt lerklining (891x192).

Pkt 33/Ft 23.0

25 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, ret homogen uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Undergrunden består af gullig, sandblandet ler.

Solderesten indeholdt to skårgnallinger og to

hvidgrå, udglødede, blærede slaggestykker

(891x193).

Pkt 35/Ft 14.0

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, ret homogen uden synlige

bopladsindikatorer. Dog sås brændt lerklining i

pløjelaget. Gammelt vækst- eller dyrkningslag i

udkanten af bopladsen?

Solderesten indeholdt kun et par små

trækulsfragmenter (kasseret).

Pkt 38/Ft 46.0

40 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med

et tydeligt trækulslag og enkelte 3-5 cm

store sten. Brandlag på

bopladsområde?

Solderesten indeholdt en enkelt lille

lerkarskår, et meget tyndt, klart

glasskår (moderne el-pære?), et stykke

slagge, lidt brændt knogle samt en del

trækul (891x194).

2 - 10 cm lysere gråbrun, sandet muld med

trækulsnister, brændt lerklining samt

sten på op til 10 cm.

Sen lille solderest indeholdt en

benstump, lidt lerklining samt en del

trækul (891x195).

Pkt 41/Ft 19.0

25 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, ret homogen uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt et firkantet

jernnaglehoved, to slaggestykker og 7 forkullede

korn. Endvidere et stykke grønt glas (891x196).

149


Pkt 43/Ft 12.0

20 cm let fugtig, gråbrun, ler- og sandblandet

muld, ret homogen uden synlige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 11 små, ubrændte

knoglefragmenter, en fiskeknogle samt 1

forkullet korn (891x197).

Pkt 48/Ft 31.0

5 cm let fugtig, homogen, lys brun, let sandet

muld uden synlige bopladsindikatorer. Vækstlag

i udkantsområde?

Den lille solderest indeholdt kun lidt

trækulsfragmenter (kasseret).

Pkt 59/Ft 23.0

10 cm mørk gråbrun, let leret muld uden synlige

bopladsindikatorer. Muligvis rest af bopladslag

eller udkant af boplads.

Den lille solderest et enkelt stykker brændt

lerklining og lidt trækul (kasseret).

Pkt 61/Ft 49.5

10 cm fugtig, gråbrun, leret og sandet muld

uden synlige bopladsindikatorer. Efter

jordfarven at dømme kan der være tale om

næsten helt afpløjede bopladslag. Undergrunden

er gulbrunt, sandblandet ler.

Solderesten indeholdt lidt trækul, et forkullet

korn og et knoglefragment (891x198).

Pkt 63/Ft 75.0

10 cm mørk gråbrun, leret muld med meget

lerklining - også i pløjelaget. Sidste rest af

ompløjet bopladslag.

Den lille solderest indeholdt en enkelt

skårgnalling samt lidt lerklining og trækul

(kasseret).

Pkt 65/Ft 62.0

10 cm mørk gråbrun, let leret muld uden synlige

bopladsindikatorer. Sandsynligvis rest af

bopladslag.

Den lille solderest et par skårgnallinger, nogle

små, gråhvide slagger, et benfragment samt lidt

brændt lerklining og trækul (891x199).

Pkt 67/Ft 45.0

25 cm mørkbrun, homogen, sandet muld med

trækul. Tæt på boplads. Undergrunden er leret

land.

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining, 7

slaggefragmenter, enkelte små brændte

Pkt 69/Ft 56.0

knoglefragmenter, lidt trækul og 8 forkullede

korn (891x200).

20 cm brun, sandet muld med trækul og brændt

lerklining samt sten op til 10 cm i diameter.

Bopladslag?

Solderesten indeholdt et lille jernfragment, et

stykke blæret slagge samt lidt brændt lerklining

og trækul (891x201).

Pkt 71/Ft 44.0

45 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun, let sandet og

leret fyld med lerkarskår. Formentlig

bopladslag.

Solderesten indeholdt en portion skår

og skårgnallinger, hvorimellem et fint

rødligt randskår (romertid?) og hårdt

brændte skår (y.jern.?), et stykke

uforarbejdet rav, nogle

slaggefragmenter og et tandfragment.

Endvidere en lille portion brændt

lerklining, lidt trækul og 3 forkullede

korn (x202).

2 - 15 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt 4 skår af både

romertids- samt yngre jernalders- eller

vikingetidstype, en skårgnalling samt et

stykke slagge (891x203).

Pkt 73/Ft 40.0

5-10 cm fugtig, mørkt gråbrun, let sand- og

lerblandet muld. Formentlig det nederst af et

bopladslag. Undergrunden består af gult,

sandblandet ler.

Solderesten indeholdt enkelte små sideskår, en

lille, blæret slagge, et stykke brændt knogle samt

en smule trækul og lerklining (891x204).

Pkt 76/Ft 63.0

10 cm brun, sandet muld med enkelte

trækulsnister. Udkantsområde.

Den lille solderest indeholdt en lille hvidgrå,

udglødet (let) slagge, et par brændte

knoglefragmenter og en smule brændt lerklining

(891x205).

Pkt 78/Ft 56.0

70 cm kulturlag:

1 - 30 cm mørkebrun, let leret, ret homogen

muld med meget brændt lerklining.

Bopladslag, evt. rydningslag eller

grube) tæt på kanten af skrænt.

150


Solderesten indeholdt et par småskår,

et tand- og et brændt knoglefragment

samt en håndfuld brændt lerklining

(891x206).

2 - 30 cm som ovenfor, men med flere store

sten - op til 15 cm.

Solderesten indeholdt to små

lerkarskår, et meget lille, grønt glasskår

(muligvis oldtid), 2 stykker slagge, lidt

ubrændt knogle. Endvidere lidt trækul

samt en stor portion brændt lerklining,

herimellem større fragmenter med

støjleaftryk (891x207).

3 - 10 cm som ovenfor med mange sten. Måske

grube?

Den lille solderest indeholdt en enkelt

lille skårgnalling, en benflis samt en del

små lerkliningsfragmenter (kasseret).

Pkt 80/Ft 36.0

Intet kulturlag. Pløjelaget er ret mørkt, men

virker sterilt.

Pkt 83/Ft 41.0

Minimum 80 cm "kulturlag" (bunden ikke nået):

1 - Let fugtig, mørk gråbrun, let sandet og ret

homogen muld uden synlige

bopladsindikatorer. Opfyldning eller

rydningslag langs skrænten nord for

bopladsen.

Solderesten indeholdt 2 små skår, lidt

lerklining, 3 små slaggestykke, et

forkullet korn og lidt trækul (891x208).

2 - 40 cm som ovenfor, dog lidt mere gullig og

sandet mod bunden. Formentlig

"nedflydt" gammelt muldlag.

Solderesten indeholdt en smule brændt

lerklining og trækul (kasseret).

Pkt 85/Ft 53.0

30 cm kulturlag:

1 - 20 cm let fugtig, mørk gråbrun, sandet muld

uden synlige bopladsindikatorer. Dog

sås brændt lerklining i pløjelaget.

Udkantsområde på bakkehang.

Solderesten indeholdt nogle små,

blærede slagger og lidt brændt

lerklining (891x209).

2 - 10 cm som ovenfor, dog mere gullig. Måske

vækstlag.

Solderesten indeholdt kun en smule

lerklining og trækul (kasseret).

Pkt 87/Ft 41.0

60 cm kulturlag:

1 - fugtig, mørkebrun, sandet fyld med lidt

trækul, ellers intet. Sandsynligvis

nedskredet materiale fra udkanten af

bopladsområdet.

Solderesten indeholdt en del små

fragmenter af ildskørnede sten, en del

hvidgrå, blæret slagge samt lidt trækul

(891x210).

2 - 30 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt to

skårgnallinger, et benfragment og lidt

trækul (kasseret).

Pkt 89/Ft 47.0

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt uden synlige

bopladsindikatorer. Helt afpløjet boplads?

Pkt 93/Ft 43.0

50 cm kulturlag:

1 - 25 cm let fugtig, mørkebrun, sandet muld

uden synlige bopladsindikatorer. Ved

bakkehang i udkanten af bopladsen.

Solderesten indeholdt et stykke

jernslagge, en jernnitte med

rektangulært hoved, en benstump samt

lidt trækul og lerklining (891x211).

2 - 25 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt en enkelt

skårgnalling og lidt trækul (kasseret).

Pkt 95/Ft 29.0

50 cm "kulturlag":

1 - 30 cm "løs" gråbrun, let leret muld uden

synlige bopladsindikatorer. Gamle

muld-udjævningslag langs skrænten i

den nordlige udkant af

bopladsområdet.

Solderesten indeholdt hverken

bopladsindikatorer eller fund.

2 - 20 cm som ovenfor. Måske gammelt væksteller

dyrkningslag.

Solderesten indeholdt kun en enkelt

skårgnalling (kasseret).

Pkt 98/Ft 43.0

10 cm lys brun, sandet muld med enkelte nister

af brændt lerklining. Udkantsområde?

Den lille solderest indeholdt ingenting (udover

grus).

151


152


Store Gadegård

- Område 3-4. Syd S

for privat markvej.

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 22-23.

Pkt 2/Ft 28.0

25 cm gennemvådt, lyst, brungråt, let muldet

sand med trækulsnister og brændt lerklining, der

vurderes som et gammelt muld- eller vækstlag

tæt på egentlige bopladslag. Undergrunden

består af rødgult sand med jernudfældninger.

Solderesten indeholdt et randskår

(østersøkeramik?), lidt trækul og et forkullet

korn (1978x621).

Pkt 8/Ft 31.0

35 cm gennemvådt, lyst, brungråt, let muldet

sand, der vurderes som et gammelt muld- eller

vækstlag, formentlig i nærheden af boplads. I

pløjelaget rødbrændt lerklining. Undergrunden

består af rødgult sand med jernudfældninger.

Solderesten indeholdt et enkelt lerkarskår, lidt

trækul, 2 forkullede korn og et fiskeben

(1978x622).

Pkt 42/Ft 19.0

45 cm gennemvåd, gråbrun muld med

trækulsnister og brændt lerklining. Formentlig

gammelt muld- eller vækstlag i nærheden af

boplads. I pløjelaget rødbrændt lerklining.

Undergrunden består af lysgråt sand.

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining og

trækul, 10 forkullede korn og et jernfragment

(1978x623).

Pkt 58/Ft 16.0

25 cm vådt, lyst brungråt, muldblandet sand

med en enkelt sten, men uden synlige

bopladsindikatorer. Gammelt muld- eller

dyrkningslag?

Solderesten indeholdt lidt trækul, et forkullet

korn, et stykke brændt knogle, et fragment af en

kværnsten af granatglimmerskifer, et (nyere?)

glasskår og et flintafslag (1978x624).

Pkt 59/Ft 18.0

10 cm lyst brungråt, let muldblandet sand uden

synlige bopladsindikatorer. Gammelt muld- eller

dyrkningslag udenfor boplads. Undergrunden er

rødgult sand.

Solderesten indeholdt en smule trækul, 4

forkullede korn, et knoglefragment og to

stykker flint (1978x625).

Pkt 63/Ft 13.0

10 cm lyst vådt, brungråt, let muldblandet sand

uden synlige bopladsindikatorer. Gammelt

muld- eller dyrkningslag udenfor boplads.

Undergrunden er rødgult sand.

Solderesten indeholdt 2 skår, hvoraf det ene et

sekundært brændt randskår af germanertidseller

vikingetidstype. Endvidere en smedekugle

(1978x626).

Pkt 80/Ft 6.0

15 cm vådt, lyst gråbrunt, let muldblandet sand

med trækulsnister. Muligvis oprindelig nedflydt

højfyld (fra sb. 88). Det relativt mørke pløjelag

indeholder sandsynligvis også højfyld fra

udpløjning i nyere tid af såvel højen som den

mulige brandgravplads (se samlet vurdering af

området). Undergrunden er gråt sand.

Solderesten indeholdt lidt trækul, 2 lerkarskår

(heraf en hank af ÆGJ. type), et tandfragment

og et stykke flint (1978x627).

Pkt 96/Ft 7.0

Intet kulturlag. Pløjelaget består af gråbrunt

sandet muld. Undergrunden er lyst, gråt sand.

OMRÅDE 1-2. Nord for privat markvej

Pkt 126/Ft 24.0

Intet kulturlag. Pløjelaget består af gråbrun

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.

Undergrunden er rødgult sand. Mange

oppløjede jernudfældninger i området.

Pkt 131/Ft 28.0

20 cm vådt, lyst brungråt, muldblandet sand

uden synlige bopladsindikatorer. Gammelt

153


vækst- eller dyrkningslag. Efter farven at

dømme indenfor bopladsområdet.

Solderesten indeholdt et enkelt lerkarskår,

lidt trækul samt 4 brændte korn (1978x628).

Pkt 145/Ft 25.0

15 cm brungråt, muldblandet sand med en

smule lerklining. Pløjelaget gråbrunt. Måske

indenfor bopladsen.

Solderesten indeholdt et skår med hul

(sikar?), lidt trækul og lerklining, 2 forkullede

korn samt et tandfragment (1978x629).

Pkt 150/Ft 29.0

Intet kulturlag. Pløjelaget består af gråbrun

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.

Undergrunden er rødgult sand. Mange

oppløjede jernudfældninger i området.

Pkt 163/Ft 26.0

Intet kulturlag. Pløjelaget består af gråbrun

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.

Undergrunden er rødgult sand. Mange

oppløjede jernudfældninger i området.

Pkt 168/Ft 30.0

Intet kulturlag. Pløjelaget gråbrunt, sandet.

Undergrunden er rødgult sand.

Pkt 177/Ft 19.0

10 cm vådt, brungråt, let muldblandet sand.

Formentlig gammelt muld- eller dyrkningslag

udenfor bopladsområdet. Undergrunden

består lyst, gråt sand. Solderesten ikke

medtaget.

Pkt 182/Ft 26.0

Intet kulturlag. Pløjelaget består af gråbrun

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.

Undergrunden er lyst, gråt sand. Mange

oppløjede jernudfældninger i området.

Pkt 191/Ft 22.0

10 cm vådt, brungråt, let muldblandet sand

med enkelte trækulsnister. Formentlig

gammelt muld- eller dyrkningslag i udkanten

af bopladsområdet. Prøven er taget ved den

nordlige rand af plateauet på kanten af

"engdraget".

Den lille solderest indeholdt lidt trækul og to

forkullede korn (1978x630).

Pkt 206/Ft 35.0

20 cm gråbrun, sandet muld uden synlige

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller

dyrkningslag - efter farven at dømme -

indenfor bopladsområdet. Undergrunden er

rødgult sand.

Solderesten indeholdt en smule trækul, et

forkullet korn, et magnetisk jernfragment

(muligvis hammerskæl) (1978x631).

Pkt 243/Ft 50.0

20 cm brungrå, sandblandet muld uden

synlige bopladsindikatorer. Gammelt væksteller

dyrkningslag - efter farven at dømme -

indenfor bopladsområdet.

Den lille solderest indeholdt en smule trækul

og to brændte korn (1978x632).

Pkt 261/Ft 45.0

10 cm brungrå, sandblandet muld uden

synlige bopladsindikatorer. Gammelt væksteller

dyrkningslag - efter farven at dømme -

indenfor bopladsområdet.

Den lille solderest indeholdt en smule trækul

og to brændte korn (1978x633).

154


Sandegård

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- og borekort, bilag 24-25.

Pkt 2/Ft 31.0

70 cm "kulturlag":

1 - 25 cm fugtig, mørkebrun muld med lidt

trækul. Snarest gammelt dyrkningslag.

Eventuelt udkantsområde.

Solderesten indeholdt lidt lerklining,

en benflis og 7 små glasagtige, blærede

slagger (1371x830).

2 - 25 som ovenfor.

Solderesten indeholdt et fortykket,

facetteret randskår (æ. romertid) samt

8-9 småskår, en flig af en tand

(1371x831).

3 - 20 cm som ovenfor næsten helt uden

bopladsindikatorer. I bunden gult

undergrundsler.

Pkt 4/Ft 29.0

60 cm "kulturlag":

1 - 30 cm fugtig, brun i toppen, ellers tør, meget

hård, gråbrun muld uden synlige

bopladsindikatorer. Gammelt

dyrkningslag? eller udkantsområde.

Solderesten indeholdt enkelte

skårgnallinger, et jernfragment, en

tandflig samt en smult trækul og

lerklining (1371x832).

2 - 30 cm som ovenfor, gråbrun med gult

undergrundsler i bunden.

Solderesten indeholdt kun et enkelt

(romertids) skår og et stykke lerklining

(1371x833).

Pkt 6/Ft 30.0

25 cm tør, hårdt sammenpresset, gråbrun muld

med en smule lerklining og knoglefragmenter.

Udkantsområde.

Solderesten indeholdt lidt lerklining og trækul,

nogle benstumper og et stykke blæret, glasagtig

slagge (x834).

Pkt 8/Ft 37.0

50 cm kulturlag:

1 - 30 cm næsten tør, hård, gråbrun muld med

lidt knogle. Udkantsområde? Evt.

gammelt dyrkningslag.

Solderesten indeholdt en håndfuld

småskår, lidt lerklining og knogle samt

en lille blæret, glasagtig slagge

(1371x835).

2 - 20 cm som ovenfor, men keramik,

skørbrændte sten og klatter af ubrændt

lerklining. Bopladslag (under

"dyrkningslaget").

Solderesten indeholdt en del småskår

(2 håndfulde), de fleste fra samme lille

kar (rand, hals bug) (YRJ./ÆGJ.).

Endvidere lerklining, lidt trækul samt

et lille stykke glasagtig slagge

(1371x836).

Pkt 10/Ft 48.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, gråbrun, leret muld med pletter

af ubrændt ler(?) og trækul.

Bopladslag?

Solderesten indeholdt ildskørnede

sten, lidt trækul og brændt lerklining,

en del lerklumper og ca. 15

knoglefragmenter (1371x837).

2 - 30 cm fugtig, lys gråbrun sandet (melet?)

muld med ildskørnede sten og lidt

trækul.

Solderesten indeholdt et par småskår

(et enkelt germanertid ?), ben- og

tandfragmenter, 5 fiskeknogler, hvoraf

3 hvirvler samt lidt trækul (1371x838).

Pkt 12/Ft 47.0

80 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, noget leret fyld

med lidt trækul, brændt lerklining og

knogler. Bopladslag?

Solderesten indeholdt 3 små skår af

jernaldertype, enkelte knogle- og

tandfliser, lidt trækul og brændt

lerklining samt 5 smedekugler

(1371x839).

2 - 30 cm ret tør, gråbrun fyld med et tydeligt

trækulslag (kogegrube?).

Solderesten indeholdt et randskår

(ÆGJ?) samt 5 skårgnallinger, lidt

brændt og ubrændt knogle, lerklining

og en del trækul (fra trækulslaget)

(1371x840).

3 - 20 cm mørk gråbrun til sortbrun, stærkt

trækulsholdig sandmuld med keramik,

155


knogler, skørbrændte sten og brændt

lerklining. Bopladslag.

Solderesten indeholdt 4 skår af

romertidskarakter, mange små og

større knogler (brændte) og

tandfragmenter, brændt lerklining og

en del små og store trækulstykker

(1371x841).

Pkt 14/Ft 47.0

85 cm kulturlag (ikke i bund):

1 - 30 cm gråbrun, sandblandet ler med

trækulsnister. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt enkelte brændte

og ubrændte knogler og

tandfragmenter, 8 stykker forkullet

korn samt lidt trækul og brændt

lerklining (1371x842).

2 - 30 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt et par små

skårgnallinger, lidt ubrændt knogle

samt lidt lerklining og en smule trækul

(1371x843).

3 - 25 cm fugtig, brunlig, leret muld med enkelte

nister af brændt lerklining.

Solderesten indeholdt et par

sortglittede sideskår af

romertidskarakter (1371x844).

Pkt 16/Ft 36.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med

enkelte stykker brændt lerklining,

trækul og knogler. Bopladslag eller

udkantsområde?

Solderesten indeholdt lidt trækul,

lerklining, enkelte tandfragmenter og

en lille bronzering (x845).

2 - 30 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt et par små

skårgnallinger, lidt lerklining samt

enkelte små ben- og tandfragmenter

(1371x846).

Pkt 18/Ft 23.0

20 cm fugtig, let leret muld med en smule

trækul. Gammelt vækst- eller dyrkningslag.

Udkantsområde eller udenfor bopladsen.

Solderesten indeholdt kun lidt trækul (kasseret).

Pkt 22/Ft 10.0

45 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med en

enkelt lerkliningsfragment.

Udkantsområde eller udenfor

bopladsen.

Solderesten indeholdt 28 smedekugler,

et enkelt stykke lerklining og en

knogleflis samt lidt trækul (1371x847).

2 - 15 cm som ovenfor.

Ca. 75% af solderesten bestod af

smedekugler, ellers intet (1371x848).

Pkt 32/Ft 34.0

85 cm kulturlag:

1 - 25 cm fugtig, brunlig muld med enkelte

stykker brændt lerklining og lidt møre

knogler. Udkantsområde eller

bopladslag?

Solderesten indeholdt et enkelt

uornamenteret sideskår, et lille stykke

slagge, lidt brændt lerklining og

ubrændte benstumper (1371x849).

2 - 30 cm som ovenfor.

Solderesten indeholdt en del

ildsprængte sten, en skårgnalling, lidt

trækul, et stykke forkullet korn, lidt

lerklining og en flintafprængning.

Endvidere en del knogler, også store

stykker af rørknogle (x850).

3 - 30 cm fugtig, mørkebrun, leret muld uden

synlige bopladsindikatorer.

Solderesten indeholdt op til 90% især

meget små jernslagger (smedeslagger? -

enkelte op til 3,5 cm). Også nogle små

stykker magnetisk jern (1371x851).

Slaggegrube!

Pkt 34/Ft 25.0

50 cm "kulturlag":

1 - 30 cm fugtig, gråbrun, let leret muld med en

smule lerklining og et enkelt

uornamenteret skår. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt et enkelt skår

samt et lille tyndt, farveløst glasskår

(oldtid). Hertil en mindre portion

trækul (1371x852).

2 - 20 cm let fugtig, lys gråbrun muld med

lerklatter, men uden

bopladsindikatorer.

I solderesten fandtes en enkelt

skårgnalling og lidt trækul (kasseret).

Pkt 37/Ft 44.0

Minimum 80 cm kulturlag (ikke i bund):

1 - 30 cm let fugtig, mørk brun muld uden

synlige bopladsindikatorer.

Udkantsområde eller udenfor

bopladsen?

156


Solderesten indeholdt 4 småskår, et

nittehoved af jern, enkelte knogle- og

tandfragmenter samt lidt lerklining og

trækul (1371x853). Et par moderne

skår anses for indblanding fra det

overliggende pløjelag.

2 - 50 cm (boret til skaft) let fugtig, mørkebrun,

trækulsblandet muld med lidt brændt

lerklining. Bopladslag.

Solderesten indeholdt enkelte stykker

brændt og ubrændt knogle, lidt

lerklining og trækul (x854).

Pkt 40/Ft 66.0

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm tør, mørk gråbrun fyld med knogler,

lerklining og trækul samt mange sten.

Bopladslag.

Solderesten indeholdt 4 småskår,

muligvis af romertidskarakter, 3

stykker brændt korn, lidt trækul og

brændt lerklining. Endvidere en lille

portion ubrændte samt enkelte

brændte knogle- og tandfragmenter

(1371x855).

2 - 30 cm let fugtig, gulligbrun, leret muld

mange, til dels ildskørnede sten og

opløste knogler.

Solderesten indeholdt kun enkelte

knoglefragmenter.

Pkt 42/Ft 61.0

Min. 30 cm næsten tør, leret gråbrun fyld med

trækul og lerklining samt mange håndstore sten

(grube?). Ikke gravet i bund på grund af sten.

Solderesten indeholdt enkelte småskår af

jernaldertype, trækul, lerklining, enkelte knogleog

tandfragmenter og en fiskeknogle

(1371x856).

Pkt 45/Ft 67.0

50 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, gulbrun, leret muld

(ubrændt lerklining eller omgravet

undergrundsler?). Ingen tydelige

bopladsindikatorer. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt kun en enkelt

skårgnalling, lidt brændt lerklining og

knoglestumper (kasseret).

2 - 20 cm fugtig, stærkt leret gulbrun fyld som

ovenfor.

Solderesten indeholdt ingen fund.

Pkt 48/Ft 34.0

45 cm kulturlag.

1 - 25? cm let fugtig, gulbrun, leret muld uden

synlige bopladsindikatorer.

Solderesten indeholdt enkelte

skårgnallinger af jernalderkarakter

samt lidt lerklining og et forkullet korn

(1371x858). Udkantsområde.

2 - 20? cm (beskrivelse mgl.) (1371x857)?

Pkt 50/Ft 16.0

25 cm let fugtig, gråbrun, leret muld uden

bopladsindikatorer. Udenfor boplads?

Solderesten indeholdt et par små skårgnallinger,

lidt knogle- og tandfragmenter samt 20

smedekugler (1371x859). Udkantsområde.

Pkt 53/Ft 24.0

Max. 30 cm (tykkelse ikke angivet) let fugtig,

gråbrun, leret muld.

Solderesten indeholdt en skårgnalling, enkelte

stykker brændt lerklining, et par knogle- og

tandfragmenter samt 10 smedekugler

(1371x860).

Pkt 55/Ft 25.0

Min. 35 cm let fugtig, leret muld med et enkelt

skår og enkelte nister af brændt lerklining.

Gravedes ikke i bund på grund af sten (grube?).

Udkantsområde.

Solderesten indeholdt enkelte småskår af

jernalderkarakter, lidt ubrændte

knoglefragmenter, trækul og brændt lerklining.

Endvidere en C-formet jerngenstand, måske fra

remspænde? samt et lille stykke slagge. Samt 24

smedekugler (1371x861).

Pkt 61/Ft 20.0

30 cm let fugtig, let leret muld med enkelte

nister af brændt lerklining. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt en lille skårgnalling og ca.

30 smedekugler (1371x862).

Pkt 67/Ft 19.0

15 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med et

enkelt stykke lerklining. Udkantsområde.

Solderesten indeholdt en skårgnalling, et stykke

brændt lerklining samt 8 smedekugler

(1371x863).

Pkt 69/Ft 21.0

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld uden

bopladsindikatorer. Udenfor boplads?

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling, en

knoglestump, en hvidgrå, blæret, glasagtig slagge

samt ca. 25 smedekugler (1371x864).

Udkantsområde.

157


Pkt 71/Ft 21.0

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med

enkelte lerkliningsstykker.

Solderesten indeholdt lidt lerklining og et par

knogle- og tandfragmenter. Endvidere en

jernslagge samt ca. 45 smedekugler (1371x865).

Pkt 74/Ft 30.0

40 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, leret muld. Kun et

enkelt stykke lerklining set.

Udkantsområde.

Solderesten indeholdt 18 blærede

slagger (smedeslagger?), 10

smedekugler, en smule trækul og

lerklining samt en mindre portion benog

tandfragmenter (1371x866).

2 - 10 cm som ovenfor, uden

bopladsindikatorer.

Solderesten indeholdt ingen fund.

Pkt 76/Ft 25.2

60 cm kulturlag:

1 - 30 cm tør, gråbrun eller mørkebrun fyld med

spredt lerklining. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt lidt trækul og

lerklining samt enkelte brændte og

ubrændte knoglefragmenter,

heriblandt en enkelt fiskeknogle (sild?)

(1371x867).

2 - 30 cm let fugtig, mørkebrun fyld med

lerklining, trækul samt lidt keramik og

en del knogler.

Solderesten indeholdt et randskår,

muligvis germansk jernalder, 2 stk.

forkullet korn, trækul, lerklining samt

en enkelt smedekugle. Knoglerne

omfatter ryghvirvler fra et lille

pattedyr, "halsstiver" fra and eller gås?,

13 fiskeknogler samt en del mindre

knogle- og tandfragmenter (1371x868).

Evt. grube?

Pkt 78/Ft 25.2

50 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt

lerklining og enkelte knoglefragmenter.

Udkantsområde.

Solderesten indeholdt 1 enkelt lille

skår, en lille portion trækul og brændt

lerklining, 4 stykker forkullet korn

samt en lille portion ubrændte knogleog

tandfragmenter. Endvidere 24

smedekugler (1371x869).

2 - 20 cm fugtig, lys gråbrun muld med enkelte

stykker lerklining. Gammelt væksteller

dyrkningslag?

Solderesten indeholdt enkelte stykker

trækul og 2 smedekugler (1371x870).

Pkt 81/Ft 25.2

60 cm "kulturlag":

1 - 30 cm let fugtig, brunlig, lerblandet muld

med enkelte møre knoglestykker.

Udkantsområde?

Solderesten indeholdt en del

knoglefragmenter, bl.a. et rulleben

(x871) samt lidt trækul.

2 - 30 cm som ovenfor, dog med enkelte

stykker brændt lerklining.

Ca. 95% af solderesten bestod af små

smedekugler (en repræsentativ prøve

gemt). Hertil en skårgnalling, lidt

lerklining og knoglefliser (x872).

Pkt 83/Ft 8.0

30 cm let fugtig, lys gråbrun, leret muld uden

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller

dyrkningslag udenfor bopladsen.

Solderesten indeholdt 3 skårgnallinger, en

knoglestump, et smedekugler og lidt trækul

(1371x873).

Pkt 92/Ft 30.0

50 cm kulturlag:

1 - 40 cm mørk gråbrun, sandblandet ler med

trækul og lerklining. Boplads eller

udkantsområde?

Solderesten indeholdt et par

skårgnallinger, lidt lerklining og trækul

samt enkelte knoglefragmenter

(1371x874).

2 - 10 cm som ovenfor, dog mere gulbrun med

mindre trækul og lerklining.

Solderesten indeholdt et enkelt lille

skår, 6 stykker forkullet korn samt en

del trækul og brændt lerklining.

Endvidere enkelte brændte og

ubrændte knoglefragmenter

(1371x875).

Pkt 94/Ft 21.0

20 cm let fugtig, homogen, brunlig, sandblandet

lermuld. Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 2 små skår, lidt trækul,

brændt lerklining og knogle samt 2 smedekugler

(1371x876).

158


Pkt 108/Ft 38.0

30 cm let fugtig, gråbrun eller gulbrun, leret

muld med spor af brændt lerklining og trækul.

Udkantsområde?

Solderesten indeholdt et par skårgnallinger, lidt

trækul og lerklining (1371x877).

Pkt 110/Ft 39.0

35 cm let fugtig, men hård, gråbrun fyld, let

sandblandet med lerklining. Lerkarskår i

pløjelaget. Udkantsområde, muligvis gammelt

dyrkningslag.

Solderesten indeholdt enkelte skår, bl.a.

randskår af YRJ. eller tidlig ÆGJ. type og en

hvidlig, let dobbeltkonisk glasperle. Endvidere

lidt brændt lerklining og enkelte knogle- og

tandfragmenter samt et flintafslag (1371x878).

Pkt 116/Ft 36.0

30 cm let fugtig, mørk gråbrun sandet muld. I

hullet sås et decideret trækulslag og sodsværtede

sten. Boplads eller udkant med kogegruber?

Solderesten indeholdt en del trækul, et enkelt

lille skår, lidt lerklining samt en smule brændt og

ubrændt knogle (1371x879).

Pkt 118/Ft 42.0

30 cm let fugtig, meget mørk gråbrun. Øverst

ret sandet, herunder med meget trækul. Nederst

mange skørbrændte sten. Kogegrube.

Solderesten indeholdt et par småskår og en

større portion ildskørnede sted. Desuden meget

trækul og en del knogle- og tandfragmenter

(1371x880).

Pkt 124/Ft 49.0

35 cm let fugtig, meget mørk gråbrun, homogen

sandblandet fyld med meget trækul og brændt

lerklining. Lerkarskår sås i pløjelaget.

Bopladslag.

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling

samt en del brændt lerklining og trækul.

Endvidere enkelte brændte og ubrændte

knoglefragmenter og et flintafslag (1371x881).

Pkt 126/Ft 41.0

80 cm kulturlag:

1 - 30 cm let fugtig, homogen gråbrun, stærkt

sandblandet muld med lerklining og

lidt trækul. Formentlig sandflugts- eller

jordfygningslag.

Solderesten indeholdt en del små

fragmenter af lerklining, 2 sideskår af

romertidskarakter, lidt trækul samt en

enkelt fiskehvirvel (1371x882).

2 - 30 som ovenfor med lerklining, trækul og

knogler. Bopladslag under dække af

flyvesand?

Solderesten indeholdt små fragmenter

af ildskørnede sten, et sideskår (rom?),

enkelte skårgnallinger samt et klart

glasskår (nyt). Endvidere lidt trækul og

lerklining, ben og tandfragmenter, en

strandrullet sten, 5 små blærede slagger

samt 2 smedekugler (1371x883).

3 - 20 cm let fugtig, brungrå, sandblandet muld

med lerklining, trækul og ildskørnede

sten. Muligvis grube, nedgravet i

gulbrunt, sandblandet undergrund.

Solderesten indeholdt fragmenter af

ildskørnede sten samt lidt brændt

lerklining og trækul. Endvidere et

halsskår (germanertid) med sort

skorpe, 2 grove sideskår, 6 blærede,

hvidgrå slagger samt en lille portion

knogle- og tandfragmenter (1371x884).

Pkt 128/Ft 27.0

80 cm "kulturlag":

1 - 40 cm lysbrun sandflugtsjord (i brakmark).

Solderesten indeholdt en smule brændt

lerklining og trækul, en tandflis samt et

stykke tegl (kasseret).

2 - 40 cm som ovenfor med en del lerklining.

Nederst et kompakt stenlag, der

hindrede videre boring. Tilsyneladende

bopladslag under tykt sand- eller

jordflugtslag.

Solderesten indeholdt en del små

stykker brændt lerklining, lidt trækul

samt brændte knogle- og

tandfragmenter (kasseret).

Pkt 134/Ft 40.0

80 cm "kulturlag"

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, homogen, sandet

muld med lidt lerklining.

Udkantsområde?

Solderesten indeholdt 3 små

skårgnallinger, lidt trækul, brændt

lerklining og knoglefragmenter.

Endvidere 2 små blærede slaggestykker

(1371x885).

2 - 30 cm som ovenfor, dog mere grålig og

sandet i konsistens.

Solderesten indeholdt ca. 10 småskår,

hvoriblandt et par af romertidstype,

lidt benfragmenter, en fiskehvirvel

samt lidt lerklining og trækul (x886).

159


3 - 20 cm gulbrunt sandblandet ler (gammelt

vækst- eller dyrkningslag ældre end

bopladslag).

Solderesten indeholdt enkelte stykker

trækul og brændt lerklining samt

brændte og ubrændte knogler, bl.a.

hånd/fodrodsknogle og tand

(1371x889).