2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.

kulturstyrelsen.dk

2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.

I Stygge Krumpens fodspor

I STYGGE KRUMPENS FODSPOR

Fortællingerne om Stygge Krumpen giver et farverigt

indblik i middelalderens Vendsyssel, hvor landsdelen

var rigets centrum. Med Stygge Krumpen som central

figur formidles en vigtig egnshistorie og kilde til en fælles

identitet. De tilknyttede historier bærer et potentiale

for at give middelalderen nyt liv i sammenhæng

med de synlige spor i landskabet såsom klostre, kirker,

hovedgårde og voldsteder fra middelalderens Vendsyssel.

Med afsæt i litteraturen har flere forfattere arbejdet

med historier og myter i relation til Børglum Kloster.

Klostret har altid, med sin meget karakteristiske placering

i landskabet og relativt tillukkede bygninger,

været markant og synligt. Og har måske derfor og

tiltalt fantasien og fortællekunsten, som ofte tilfører

nye nuancer og lægger mindre vægt på autenticitet og

detaljer.

H.C. Andersens fortælling: Bispen på Børglum og hans

Frænde har biskop Oluf Glob (1252-60) som hovedperson.

Den beretter om bispen, der i 1260 bliver dræbt

af sin brorsøn Jens Glob foran alteret i Hvidbjerg Kirke.

Børglum Kloster set fra syd - området, hvor bispegården har ligget

Inspirationen stammer fra beretningen om en familiefejde,

der dog først er nedskrevet næsten 350 år efter,

at den fandt sted. I den folkelige overlevering, hvor

børglumbisperne har et dårligt rygte, er det især Tyge

Klerk (1328-44), som er den faktiske genstand. Det er

ham, der røver to nordtyske handelsskibe, der strander

ved Vendsyssels vestkyst.

Historien om Stygge Krumpen og hans onkel Niels

Stygge Rosencrantz fortælles ofte som et symbol på

den katolske kirke og dens indflydelse i den sidste del

af middelalderen. Meget ofte uden den helt store historiske

sandhedsværdi, idet fortælleværdien knyttes an

på forfatterinden Thit Jensens historiske roman Stygge

Krumpen fra 1936. Stygge Krumpen er den sidste biskop

på Børglum Kloster i den katolske tid. Samtidig er han

måske også den mest farverige – set med eftertidens

øjne. Derfor fremstår han som symbol for middelalderen.

Ikke mindst i kraft af den beskrivelse, Christian d.

3. fremlægger i sit anklageskrift under processen mod

Stygge Krumpen ved Reformationen.

Som forståelsesramme for historierne om Stygge Krumpen

er det relevant at fremhæve, at det at være bisp

i middelalderen har været en ganske anden og langt

mere offensiv stilling end i vore dage. De personer, der

fik embedet som bisper, var ikke verdensfjerne asketer,

der studerer religiøse skrifter. Først og fremmest var

de administratorer med praktisk håndelag, der idelig

værnede om institutionen og dens gods i et samfund,

hvor våbenmagt ofte førte det afgørende ord. For mangen

bisp var embedet opfyldelsen af en verdslig drøm

om magt, rigdom og indflydelse. Langt de fleste var af

ædel og ridderlig slægt. Således har mange af bisperne

– herunder også dem fra Vendel Stift (Børglum Kloster)

– været medlem af Rigets råd – ”datidens svar på Folketinget”

- og med stor iver deltaget i det internationale

magtpolitiske spil.

Ved middelalderens slutning, beskæftigede bisperne

sig således meget med stiftets økonomiske formåen og

inddrivelse af tiende. De formidlede lån til såvel konge

som adelsmænd – og når lånene ikke kunne betales

tilbage, så blev jordtilliggender og gårde overtaget.

Dette førte til velstand og forbedrede vilkår for stifter

og klostre.

Hjørring Kommune

More magazines by this user
Similar magazines