Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rapport fra arbejdsgruppe om<br />
FREDNING AF SELVSTÆNDIGE<br />
LANDSKABSARKITEKTONISKE<br />
VÆRKER<br />
Rapport fra arbejdsgruppe
R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E O M<br />
F R E D N I N G A F S E L V S T Æ N D I G E L A N D S K A B S A R K I T E K T O N I S K E V Æ R K E R<br />
Udgivet i 2013 af<br />
<strong>Kulturstyrelsen</strong><br />
H.C. Andersens Boulevard 2<br />
1553 København V<br />
Rapporten kan læses og downloades<br />
på <strong>Kulturstyrelsen</strong>s hjemmeside<br />
www.kulturstyrelsen.dk<br />
2
INDHOLD<br />
1. Indledning<br />
1.1.Lovgivning<br />
1.2. Arbejdsgruppens kommissorium<br />
1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m.<br />
2. Arbejdsgruppens anbefalinger<br />
2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning<br />
2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning<br />
og sikring af fredningsværdier<br />
2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi<br />
2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til<br />
fredningsemner og prioritering<br />
3. Lovgivning<br />
3.1. Status<br />
3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
4. Fredning og sikring af fredningsværdier<br />
4.1 Status<br />
4.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
4.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
5. Økonomi<br />
5.1 Status<br />
5.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
5.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
6. Forslag til fredningsemner og prioritering<br />
6.1 Status<br />
6.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
6.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
3
1.<br />
INDLEDNING<br />
1.1. Lovgivning<br />
Som en opfølgning af rapport om bygningsbevaring fra 2009 gennemførtes i<br />
2010 en række ændringer af bygningsfredningsloven, som gjorde det muligt at<br />
frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Hidtil havde landskabsarkitektoniske<br />
værker kun kunnet fredes efter bygningsfredningsloven, hvis<br />
de udgjorde en del af en fredet bygnings omgivelser.<br />
1.2. Arbejdsgruppens kommissorium<br />
<strong>Kulturstyrelsen</strong> nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe om udarbejdelse af en<br />
strategi for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />
Det blev fastsat i kommissoriet, at strategien skulle indeholde:<br />
• Forslag til emner og omfang af fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker samt til en prioritering af disse fredninger. Emnerne skal<br />
illustrere nogle principper for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
• Forslag til en afgrænsning imellem fredninger i henhold til bygningsfredningsloven<br />
og henholdsvis naturbeskyttelsesloven og lov om folkekirkens<br />
kirkebygninger og kirkegårde.<br />
• Forslag til indholdet af et fredningsforslag samt forslag til indhold af og<br />
tidspunkt for udarbejdelse af pleje- og udviklingsplaner for værket.<br />
• Forslag til kriterier for tildeling af henholdsvis tilskud til opretholdelse af<br />
de selvstændige landskabsarkitektoniske værker og for tildeling af tilskud<br />
til istandsættelse af samme.<br />
4
1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m.<br />
Arbejdsgruppen har bestået af:<br />
Mogens A. Morgen, arkitekt, kontorchef i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, formand for arbejdsgruppen<br />
Christoffer Harlang, arkitekt, professor og formand for Det Særlige Bygningssyn<br />
Steen Høyer, landskabsarkitekt, professor og medlem af Det Særlige Bygningssyn<br />
Jacob Kamp, landskabsarkitekt og bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening<br />
Annemarie Lund, landskabsarkitekt og redaktør af tidsskriftet Landskab<br />
Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt og formand for Landsforeningen<br />
for Bygnings- og Landskabskulturs haveudvalg<br />
Niels Mellergaard, landskabsarkitekt og slotshavechef i Styrelsen for Slotte<br />
og Kulturejendomme<br />
Cecilie Spanner Rydeng, juridisk fuldmægtig i Naturstyrelsen. Udtrådte af<br />
arbejdsgruppen efter de to første møder - efter afslutning af drøftelse af forholdet<br />
til anden lovgivning<br />
Svava Riesto, kunsthistoriker og forsker ved Københavns Universitet, Skov<br />
& Landskab har deltaget som observatør<br />
Lisbeth Brorsen, arkitekt, Birgitte Herfelt, jurist, og Simon Ostenfeld<br />
Pedersen, teamleder fra <strong>Kulturstyrelsen</strong>, har udgjort sekretariatet.<br />
Arbejdsgruppen har holdt fire møder i perioden april 2012 til januar 2013.<br />
5
2.<br />
ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER<br />
2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning:<br />
• At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />
eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret<br />
vurdering.<br />
2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning og<br />
sikring af fredningsværdier:<br />
• At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede<br />
målsætning for sikring af værket.<br />
• At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt<br />
i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen<br />
af værket.<br />
• At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres<br />
med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at<br />
bevare værdierne.<br />
• At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper<br />
for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner<br />
forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne<br />
i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at<br />
plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne.<br />
• At der ansættes en landskabsarkitekt i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, eller at den<br />
faglige kompetence sikres på anden vis.<br />
6
2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi:<br />
• At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med<br />
fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />
• At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />
materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />
• At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens<br />
§ 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i<br />
loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker, herunder lovens bestemmelser om støtte.<br />
2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredningsemner<br />
og begrundelser:<br />
• At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske<br />
kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene<br />
er repræsentative.<br />
• At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige<br />
landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger,<br />
og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige<br />
landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med<br />
bygningerne eller alene.<br />
• At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om<br />
de er truet.<br />
• Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske<br />
værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes<br />
på muligheder for sikring af disse kirkegårde.<br />
7
3.<br />
LOVGIVNING<br />
3.1. Status<br />
3.1.1. Ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj<br />
2010)<br />
Muligheden for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker blev<br />
gennemført ved en ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger<br />
og bymiljøer (bygningsfredningsloven), som trådte i kraft den 1. juni 2010.<br />
Omgivelsesfredninger (1979-loven)<br />
Indtil lovændringen i 2010 gav bygningsfredningsloven kun mulighed for at<br />
frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. En<br />
bygningsfredning kan efter loven omfatte en bygnings umiddelbare omgivelser<br />
i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende, i det omfang<br />
sådanne omgivelser er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed<br />
(§ 3, stk. 2).<br />
Med formuleringen ”en bygnings umiddelbare omgivelser” var sigtet ved lovens<br />
vedtagelse i 1979, at bestemmelsen kun kunne anvendes på begrænsede<br />
arealer og for at sikre en kulturhistorisk eller arkitektonisk helhed af hensyn<br />
til den fredede bygning, eller i tilfælde hvor omgivelserne udviste de samme<br />
behov for restaureringsteknisk bistand og støtte som den fredede bygning, som<br />
f.eks. monumenter i en have eller skulpturer.<br />
Der var således indtil lovændringen i 2010 ikke mulighed for at frede omgivelser<br />
eller anden arkitektur end bygninger, som f.eks. landskabsarkitektoniske<br />
værker, medmindre de knyttede sig direkte til en fredet bygning.<br />
Der er i dag ca. 50 fredninger efter bygningsfredningsloven af haver, ca. 190<br />
fredninger af gårdspladser, gårdsrum eller belægninger, ca. 20 fredninger af<br />
parker, offentlige anlæg mv. og ca. 15 fredninger af træer/hække, som ligger i<br />
tilknytning til en fredet bygning.<br />
8
Lovforslaget om mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker<br />
Lovændringen i 2010 var en opfølgning på arbejdet i Udvalget om Bygningsbevaring.<br />
I lovbemærkningerne citeres bl.a. udvalgets synspunkt om, at ”selvom selvstændige<br />
arkitektoniske værker i landskabet har fællestræk og oprindelse<br />
med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deres form, udformning<br />
og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker danner<br />
sammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som<br />
funktionelt”, og at et flertal af udvalget derfor fandt, at selvstændige arkitektoniske<br />
værker i landskabet samt selvstændige landskabsarkitektoniske værker<br />
burde omfattes af bygningsfredningsloven.<br />
Lovændringen pr. 1. juni 2010<br />
I overensstemmelse hermed betyder lovændringen, at selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker kan fredes efter bygningsfredningsloven, hvis<br />
værkerne er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er over<br />
50 år gamle, eller – hvis de er yngre end 50 år - at fredning er begrundet i<br />
værkernes fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.<br />
Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker sker efter samme<br />
procedure som den, der anvendes ved fredning af bygninger, herunder forelæggelse<br />
for Det Særlige Bygningssyn, offentlig bekendtgørelse m.v.<br />
Fredningens omfang – definition af et selvstændigt landskabsarkitektonisk<br />
værk<br />
I lovbemærkningerne beskrives et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk<br />
som et menneskeskabt arkitektonisk værk i landskabet. En bevidst formet og<br />
planlagt konstruktion eller installation, bestående enten af artsbestemt, specifik<br />
vegetation og naturmaterialer alene, eller af forarbejdede, bestandige materialer,<br />
som er formet eller installeret i et landskab eller byskab.<br />
Der kan være tale om en enkeltstående skulpturel genstand eller andre<br />
kunstneriske installationer, som er projekteret og udført som et selvstændigt<br />
virkemiddel eller med henblik på at give landskabet eller byskabet et kunstnerisk<br />
udtryk. Der kan også være tale om et anlæg med bygninger, hvor bygningerne<br />
er underordnede det landskabsarkitektoniske udtryk, men hvor helheden<br />
mellem bygninger og det landskabsarkitektoniske greb fremstår som en<br />
helhed eller et samlet værk.<br />
9
3.1.2. Forholdet til anden lovgivning<br />
Det var ikke hensigten med lovændringen at ændre på afgrænsningen mellem<br />
bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, museumsloven eller lovgivningen<br />
om folkekirkens bygninger og kirkegårde.<br />
Afgrænsning mellem bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven<br />
Forskelle og ligheder mellem de tre lovområder kan bl.a. anskues ud fra et<br />
spørgsmål om<br />
- lovenes formål<br />
- bevaring henholdsvis ændring<br />
- offentlighedens adgang<br />
- erstatning ved fredning<br />
- ansvar for pleje<br />
Grænsefladen mellem fredninger efter bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven<br />
og museumsloven er flydende, og det har i årenes løb vist sig, at<br />
man f.eks. kan frede alleer, haver, parker, voldgrave og ødekirkegårde efter<br />
flere af disse love.<br />
Lovenes formål<br />
Bygningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk,<br />
kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Som led heri kan bygninger<br />
og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk<br />
eller kulturhistorisk værdi fredes.<br />
Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og<br />
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for<br />
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter<br />
særligt<br />
1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres<br />
levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige<br />
værdier,<br />
2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for<br />
vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og<br />
3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt<br />
forbedre mulighederne for friluftslivet.<br />
Til varetagelse af lovens formål kan der gennemføres fredning af landarealer<br />
og ferske vande.<br />
1 0
Museumslovens formål er bl.a. at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang<br />
til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Loven har<br />
endvidere til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger<br />
og fortidsminder.<br />
Bevaring henholdsvis ændring<br />
En fredning efter bygningsfredningsloven indebærer først og fremmest en beskyttelse<br />
af det, der er, medens en fredning efter naturbeskyttelsesloven både<br />
kan være en beskyttelse af det, der er, og tilvejebringelse af en bestemt tilstand,<br />
som så skal bevares.<br />
Efter bygningsfredningsloven kan der ske ændringer af fredede bygninger efter<br />
tilladelse fra fredningsmyndighederne, i det omfang det er foreneligt med<br />
de bærende fredningsværdier. Efter museumsloven kan der i særlige tilfælde<br />
meddeles dispensation fra bestemmelserne om, at der ikke må foretages ændring<br />
i tilstanden af fortidsminder.<br />
Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for genopretning, regulering og indgreb.<br />
Offentlighedens adgang<br />
I såvel naturbeskyttelseslovens som museumslovens formål indgår hensynet<br />
til befolkningens adgang til naturen henholdsvis kultur- og naturarven. Befolkningens<br />
adgang er derimod ikke en del af bygningsfredningslovens formål.<br />
Erstatning ved fredning<br />
En fredning efter bygningsfredningsloven er erstatningsfri for staten, men en<br />
ejer af en fredet bygning kan søge støtte til udgifter til bygningsarbejder, ligesom<br />
ejeren har mulighed for at opnå fritagelse for betaling af grundskyld og<br />
kan trække udgifter til vedligehold og istandsættelse fra i skat.<br />
En fredning efter naturbeskyttelsesloven udløser erstatning for det tab, den<br />
påfører ejer, bruger eller anden rettighedshaver, således at ejer f.eks. kan opnå<br />
erstatning, hvis han på grund af fredningen ikke kan udnytte sin jord på<br />
den måde, han havde forventet.<br />
Ansvar for pleje<br />
Efter bygningsfredningsloven er ansvaret for pleje og vedligeholdelse ejers.<br />
Efter naturbeskyttelsesloven kan kommunerne gennemføre plejeforanstaltninger<br />
på fredede, ikke statsejede arealer, når det tjener til opnåelse af formålet<br />
med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Plejen skal udføres,<br />
så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger.<br />
1 1
For de arealer, der ønskes plejet, skal kommunerne udarbejde en plejeplan for<br />
hele eller dele af det fredede areal.<br />
Bestemmelserne om pleje i museumsloven svarer meget til naturbeskyttelsesloven:<br />
Kommunerne kan pleje kan pleje privatejede fortidsminder. Sker det, skal<br />
det være uden udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Staten plejer<br />
statsejede fortidsminder.<br />
Forskelle og ligheder mellem de 3 love kan anskueliggøres således:<br />
Bevaring/ændring<br />
Offentlighedens<br />
adgang<br />
Erstatning<br />
ved fredning<br />
Ansvar for<br />
pleje<br />
Bevaring, ændring<br />
efter tilladelse<br />
Uden betydning Nej Ejer<br />
Bygningsfredningsloven<br />
Naturbeskyttelsesloven<br />
Bevaring og<br />
ændring<br />
Del af formålet Ja Kommune<br />
Museumsloven<br />
Bevaring, mulighed<br />
for dispensation<br />
Del af formålet Nej Kommune<br />
og stat<br />
Afgrænsning til den kirkelige lovgivning<br />
Bygningsfredningsloven gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet<br />
af lovgivningen om folkekirkens bygninger og kirkegårde. Undtagelsen af<br />
kirkebygninger fra bygningsfredningsloven gælder "kun i det omfang de bruges<br />
til gudstjenester. ... andre bygninger tilknyttet folkekirken, f.eks. kapeller,<br />
præstegårde og kirkelader" er omfattet af bygningsfredningsloven (bemærkninger<br />
til bygningsfredningsloven 1979).<br />
Ved lovændringen i 2010, hvormed det blev muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker, blev det præciseret i lovbemærkningerne, at der<br />
ikke blev ændret på "afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den<br />
tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i<br />
naturfredningsloven", således at "den foreslåede bestemmelse om fredning af<br />
selvstændige landskabsarkitektoniske værker ikke kan finde anvendelse på<br />
kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning."<br />
De såkaldte ”provst Exner fredninger” fra ca. 1950, som indeholder områdefredninger<br />
for ca. 2.300 udvalgte kirker, der sikrer deres fremtidige visuelle<br />
placering i landskabet, er gennemført i henhold til naturbeskyttelsesloven.<br />
Fredningerne havde karakter af status quo fredninger og tog bl.a. sigte på at<br />
1 2
hindre skæmmende foranstaltninger på privatejet jord ved kirkerne. Ændring<br />
heraf kræver fredningsnævnets godkendelse.<br />
3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
3.2.1. Afgrænsning til naturbeskyttelsesloven<br />
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der tidligere er sket fredninger efter naturbeskyttelsesloven,<br />
fordi der ikke har eksisteret andre muligheder for en<br />
sikring af det konkrete anlæg, bl.a. fordi fredning efter bygningsfredningsloven<br />
indtil 2010 kun kunne anvendes til sikring af fredede bygningers umiddelbare<br />
omgivelser.<br />
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det fremover vil være op til en konkret<br />
vurdering, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at frede et anlæg efter naturbeskyttelsesloven<br />
eller efter bygningsfredningsloven. Der vil bl.a. være naturformål,<br />
som ikke vil kunne varetages efter bygningsfredningsloven, medens<br />
en sikring af de rumlige og arkitektoniske aspekter formentlig bedst sker efter<br />
bygningsfredningsloven.<br />
Arbejdsgruppen finder, at der har været og fortsat vil være arealer, som vil<br />
være fredet både efter naturbeskyttelsesloven og efter anden lovgivning (bygningsfredningsloven<br />
og museumsloven), og at det formentlig vil være svært at<br />
lave nogle helt klare grænser mellem fredninger efter de tre love.<br />
Arbejdsgruppen mener, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde<br />
retningslinjer for, hvornår fredning skal ske efter naturbeskyttelsesloven<br />
henholdsvis bygningsfredningsloven.<br />
Arbejdsgruppen finder, at der i stedet skal satses på en dialog styrelserne<br />
imellem om, hvorvidt en fredning mest hensigtsmæssigt gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />
eller bygningsfredningsloven.<br />
Arbejdsgruppen har drøftet betydningen af en fredning af et anlæg efter bygningsfredningsloven<br />
henholdsvis naturbeskyttelsesloven, illustreret af de kongelige<br />
haver, hvoraf de fleste er naturfredede. Det forhold, at haverne er naturfredede,<br />
indebærer bl.a., at der ved istandsættelse af haverne først og<br />
fremmest lægges vægt på tilvejebringelse af den historiske idé, mens anvendelse<br />
af oprindelige materialer vægtes mindre.<br />
Dette stiller derfor efter arbejdsgruppens vurdering Styrelsen for Slotte og<br />
Kulturejendomme, som vedligeholder haverne, friere, end det ville være tilfældet,<br />
hvis haver og parker var bygningsfredet. Flere af de gældende natur-<br />
1 3
fredninger for de kongelige haver er meget rummelige. Således fremgår det af<br />
fredningen af Frederiksberg Have og Søndermarkens arealer, at hensigten er<br />
at bevare arealerne ”som rekreativt grønt område, tilgængeligt for offentligheden<br />
som nu, idet der ved deres parkmæssige, forstmæssige og botaniske røgt<br />
og udvikling stedse vil være at tage hensyn til deres historiske traditioner.”<br />
Dette giver Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme stor handlefrihed til ændringer.<br />
3.2.2. Afgrænsning til den kirkelige lovgivning<br />
Arbejdsgruppen har drøftet konsekvensen af, at det ikke er muligt at frede<br />
kirkegårde, der er i brug og henhører under den kirkelige lovgivning. Der henvises<br />
herom til arbejdsgruppens bemærkninger og anbefalinger under punkt 6.<br />
Forslag til fredningsemner og begrundelser.<br />
3.2.3. Afgrænsning mellem omgivelsesfredning og fredning af et selvstændigt<br />
landskabsarkitektonisk værk<br />
Arbejdsgruppen har drøftet afgrænsningen mellem omgivelsesfredninger og<br />
fredninger af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Arbejdsgruppens<br />
anbefalinger omfatter kun selvstændige landskabsarkitektoniske værker og<br />
ikke fredede bygningers omgivelser. F.eks. betragtes en gårdhave til et i forvejen<br />
fredet forhus som en omgivelse til forhuset og ikke som et selvstændigt<br />
landskabsarkitektonisk værk.<br />
Samtidig finder arbejdsgruppen, at de givne anbefalinger om selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker ofte vil kunne anvendes i forhold til fredede<br />
bygningers omgivelser, såfremt disse rummer landskabsarkitektoniske elementer.<br />
Det gælder f.eks. indholdet af en fredningsbeskrivelse og behovet for<br />
udarbejdelse af en plejeplan.<br />
3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />
til lovgivning:<br />
• At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />
eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret<br />
vurdering.<br />
1 4
4.<br />
FREDNING OG SIKRING AF<br />
FREDNINGSVÆRDIER<br />
4.1. Status<br />
Ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker beskriver <strong>Kulturstyrelsen</strong><br />
værket og dets fredningsværdier i forbindelse med forelæggelsen<br />
for Det Særlige Bygningssyn.<br />
Ved beskrivelsen af et landskabsarkitektonisk værks bærende fredningsværdier<br />
er praksis, at der primært lægges vægt på opretholdelsen af de overordnede<br />
strukturer i form af terræn, beplantning, belægning, vand og inventar, og<br />
at det anbefales, at der udarbejdes en plejeplan for anlægget.<br />
4.1.1. Eksempler på fredninger af omgivelser og selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker<br />
Arkitekt Knud Holschers villa med tilhørende have blev fredet i 2012<br />
1 5
Knud Holschers villa og have i Rudersdal Kommune blev fredet i juni 2012.<br />
Fredningen er et eksempel på en fredning af en bygning med omgivelser, her<br />
en have udformet af landskabsarkitekt Svend Kierkegaard. Haven er etableret<br />
i 1972 samtidig med opførelsen af villaen.<br />
Ved fredningen er der lagt vægt på, at villa og have udgør en samlet arkitektonisk<br />
helhed. Dele af haven indgår som en væsentlig del af beskrivelsen af<br />
villaens rumlighed. Endvidere er havens selvstændige værdier beskrevet således:<br />
”Udearealerne fremtræder som afgrænsede rum med hver sit arkitektoniske<br />
udtryk, hvor vandhaven mod øst fremstår som det mest iøjefaldende med<br />
en stærk iscenesættelse af det skulpturelle træ og de store sten i forhold til de<br />
skarpt afskårne vandbassiner og stramt afgrænsende hække. Hertil kommer<br />
den enkle gårdhave med et enkelt træ og en rolig bund af store betonfliser opdelt<br />
af enkelte rækker af brosten. Helt anderledes er den sydvendte del af haven<br />
med enkle græsflader og afgrænset af en vedbendhæk over et trådhegn og<br />
det nordvendte indgangspartis grønne slugt.” I beskrivelsen af de bærende<br />
fredningsværdier indgår ”opretholdelsen af de forskellige haverum med den<br />
østvendte have som det væsentligste”. Endelig anbefales det, at retningslinjerne<br />
for bl.a. havens vedligeholdelse nedskrives i en plejeplan.<br />
Fredningen af Visborggård blev i 2001 udvidet til også at omfatte haven<br />
Visborggårds have i Mariagerfjord Kommune blev fredet i 2001. Anlægget er<br />
et eksempel på en udvidelse af en eksisterende bygningsfredning til også at<br />
omfatte omgivelserne, som her rummer strukturerne fra en renæssancehave.<br />
Fredningen omfatter haven (formentlig 1500-tallet), den stensatte bro (ca.<br />
1915) og lysthuset (begyndelsen af 1800-tallet). Der er i beskrivelsen lagt vægt<br />
på opretholdelse af havens renæssancetræk, især de fire sydligste felter med<br />
lindebosquetter og buskbomkransede rosenbede. Samtidig er der lagt vægt på,<br />
1 6
at også den fra barokken tilføjede hovedakse fra broen over voldgraven op til<br />
det stråtækte lysthus opretholdes, og endelig anbefales det, at lindealléen øst<br />
for renæssancehave og karpedam opretholdes.<br />
Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg (C. Th. Sørensen, 1953) blev fredet<br />
i 2011<br />
Pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg er det første og hidtil eneste eksempel<br />
på fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Fredningen<br />
er gennemført i juni 2011. Ved fredningen af pladsen, som er fra 1953 og<br />
udformet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, peges der på, at anlægget med<br />
sit stilfærdigt gentagne mønster giver en på en gang rolig, men også nuanceret<br />
flade for oplevelsen af Vor Frue Kirke med de fem kantede tårne. Videre fremgår<br />
det af fredningen, at formålet er at sikre, at pladsen opretholdes med den<br />
struktur, de planter og detaljer, som den er anlagt med og dermed medvirke<br />
til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af.<br />
Videre indgår det i fredningen, at pladsen i dansk havekunst fremstår som<br />
både en nyskabelse og en udvidelse af en tradition. Pladsen viser, hvordan den<br />
historiske parterrehave fik fornyet aktualitet efter Anden Verdenskrig og blev<br />
en parallel til senmodernismens arkitektur og kunst. Gennem sit skarpe formsprog<br />
og beherskelse af stor og lille skala, står haven som et referenceværk i<br />
efterkrigstidens havekunst og er et af de stærkeste eksempler på geometriske<br />
haveanlæg i Danmark.<br />
1 7
Anlæggets bærende fredningsværdi, knytter sig i særdeleshed til dets omfang,<br />
den geometriske opbygning og volumener, understøttet af hækkenes stedsegrønne<br />
bladværk, det lyse grus mellem parterrerne og brostensbelægningen<br />
mod den omkringliggende husrække. Kulturarvsstyrelsen (nu <strong>Kulturstyrelsen</strong>)<br />
anbefalede i forbindelsen med gennemførelsen af fredningen, at anlægget<br />
istandsættes i overensstemmelse med dets oprindelige arkitektoniske idé, og<br />
at der udarbejdes en plejeplan for området. Styrelsen har efterfølgende støttet<br />
udarbejdelse af en sådan plejeplan.<br />
4.1.2. Fredningsbeskrivelser og udarbejdelse af plejeplaner af selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker i andre lande<br />
Andre lande i Europa har mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker. Lovgivning og praksis er forskellig landene imellem, ligesom<br />
de redskaber og plejeplaner, der følger en fredning, har forskelligt mål og<br />
sigte. Arbejdsgruppen har i den forbindelse noteret sig følgende:<br />
I Tyskland er plejeplanernes beskrivelse af sæsonbestemte pleje- og vedligeholdelsesopgaver<br />
opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt sigt.<br />
I England lægges der større vægt på sikringen af det landskabsarkitektoniske<br />
aspekt end på naturaspektet ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
I England findes en tentativliste for forventede kommende fredninger.<br />
I Holland udarbejder fredningsmyndigheden ikke selv pleje- og udviklingsplaner<br />
for fredede haver, men får planerne udarbejdet af eksterne konsulenter.<br />
Planerne drøftes så efterfølgende med eksperter og ejere med henblik på rådgivning<br />
om de fredningsmæssige værdier.<br />
I Norge indgår i fredningsbeskrivelsen, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan.<br />
I Norge er der i fredningsbeskrivelsen fra 2009 af Byparken i Mosjøen foretaget<br />
en opdeling af beskrivelsen og kravene til planter i henholdsvis strukturerende<br />
beplantning (træer og buske) og bedplanter. Ved nødvendig udskiftning<br />
af den strukturerende beplantning skal der så vidt muligt anvendes tilsvarende<br />
arter/sorter m.v., mens kravene til bedplanterne er, at de skal være tidstypiske.<br />
1 8
4.1.3. Pleje af de kongelige haver<br />
Forsidefoto fra Perspektivplan for Fredensborg Slotshave, haven, skulpturerne<br />
og bygningsværkerne<br />
Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Fredensborg Slotshave fået gennemgået<br />
principperne for de foreliggende perspektivplaner for de kongelige haver:<br />
Det er hensigten, at de kongelige haver tilsammen skal illustrere tidstypiske<br />
haver fra i alt 400 års havekultur. Denne strategi er retningsgivende for udvælgelse<br />
og beskyttelse af de enkelte havers kerneværdier.<br />
For hver have udarbejdes en perspektivplan, som indeholder målene for den<br />
løbende drift af haverne. Planen er opdelt i følgende afsnit:<br />
1. Baggrund og formål. Mission og visioner. Perspektivplanens formål.<br />
2. Sammenfatning. Perspektivplanens hovedgreb.<br />
3. Målsætninger. Overordnede restaureringsholdninger. Bevaringsværdier.<br />
4. Den aktuelle haves historie.<br />
5. Haveanlæggets hovedkomponenter, strukturer og funktioner.<br />
6. Beskrivelse af havens delområder.<br />
På den baggrund udarbejdes en intern handlingsplan med oplysning om de<br />
initiativer, der følger af perspektivplanen, samt oplysning om de økonomiske<br />
rammer, der aktuelt er afsat til gennemførelse af initiativer.<br />
Endvidere udarbejdes egentlige driftsplaner med anvisninger på, hvilke arbejder<br />
der skal udføres hvornår. Alle arbejderne er omhyggeligt beskrevet, bl.a.<br />
1 9
fordi opgaverne ofte bliver udliciteret til eksterne gartnerfirmaer. Det er de<br />
enkelte slotsgartnere, der er driftsansvarlige for de enkelte haver.<br />
Sammenfattende kan det anføres, at perspektivplanerne definerer værdierne,<br />
og driftsplanerne angiver, hvordan der skal plejes for at bevare værdierne.<br />
4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
Selvstændige landskabsarkitektoniske værker ændrer sig over tid, da værket<br />
er organisk og levende. Dette stiller krav til præcisering af formålet med fredningen.<br />
Arbejdsgruppen finder, at beskrivelsen af fredningsværdierne er helt<br />
central. Beskrivelsen udgør grundlaget for vurderingen af, om værket kan fredes,<br />
og skal samtidig sikre, at ejer og myndighed har et fælles grundlag for<br />
den fremtidige bevaring og udvikling af værket.<br />
Beskrivelsen af fredningsværdier danner endvidere grundlaget for udarbejdelse<br />
af plejeplaner. Plejeplanerne bør indeholde en sæsonbestemt beskrivelse af<br />
pleje- og vedligeholdelsesopgaver opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt<br />
sigt. Det lange sigt bør have en horisont på i hvert fald 30 år. Men planerne<br />
bør ikke være mere bindende, end at de kan justeres efter behov, hvis f.eks.<br />
elmesyge eller andre påtrængende forhold gør det rimeligt.<br />
Arbejdsgruppen finder, at de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte<br />
principper for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner<br />
bør danne forbillede for de beskrivelser, der bør foreligge for et fredet<br />
selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Den beskrivelse af værket, som<br />
gennemføres i forbindelse med fredningen, bør være det sted, hvor værkets<br />
værdier defineres, og bør have en kvalitet, som svarer til perspektivplanerne<br />
for de kongelige haver. Ligeledes bør plejeplanerne tage udgangspunkt i indholdet<br />
af driftsplanerne for de kongelige haver.<br />
4.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />
til fredning og sikring af fredningsværdier:<br />
• At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede<br />
målsætning for sikring af værket.<br />
• At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt<br />
i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen<br />
af værket.<br />
• At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres<br />
med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at<br />
bevare værdierne.<br />
2 0
• At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper<br />
for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner<br />
forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne<br />
i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at<br />
plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne.<br />
• At der ansættes en landskabsarkitekt i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, eller at den<br />
faglige kompetence sikres på anden vis.<br />
2 1
5.<br />
ØKONOMI<br />
5.1. Status<br />
Bygningsfredningslovens kapitel 4 omhandler støtte til fredede og bevaringsværdige<br />
bygninger. Det må lægges til grund, at bestemmelserne finder tilsvarende<br />
anvendelse på støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />
Lovens § 16 opregner en række støttemuligheder, bl.a. fremgår, at kulturministeren<br />
kan yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan<br />
ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.<br />
Muligheden for at yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger har<br />
bl.a. til formål at kompensere ejeren af en fredet bygning for udgifter, der udspringer<br />
af, at der som følge af fredningen stilles krav om anvendelse af dyrere<br />
metoder eller materialer, end der ellers ville have været anvendt.<br />
Bygningsfredningslovens bestemmelser om støtte til fredede bygninger – og<br />
dermed til fredede selvstændige landskabsarkitektoniske værker – indebærer,<br />
at der kan ydes støtte til arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse<br />
på selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der er fredede, samt til sagkyndig<br />
bistand og projektudarbejdelse.<br />
Der er tillige mulighed for, allerede på det tidspunkt hvor et værk er indstillet<br />
til fredning af Det Særlige Bygningssyn, at yde støtte til udarbejdelse af planer<br />
for istandsættelse og fremtidig brug.<br />
Det er <strong>Kulturstyrelsen</strong>s vurdering, at der ikke med hjemmel i bygningsfredningsloven<br />
kan gives støtte til drift og vedligeholdelse af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
2 2
5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
Arbejdsgruppen har under pkt. 4.3. anbefalet, at en fredning af et selvstændigt<br />
landskabsarkitektonisk værk almindeligvis suppleres med en plejeplan,<br />
som angiver, hvordan værket skal plejes for at bevare værdierne. Arbejdsgruppen<br />
finder det naturligt, at der ydes støtte til udarbejdelse af en sådan<br />
plejeplan i forbindelse med fredningen.<br />
Arbejdsgruppen finder, at såvel fredningsbeskrivelsen som en plejeplan vil<br />
være en god formidling af et værks fredningsværdier til brug for såvel ejer og<br />
brugere som for <strong>Kulturstyrelsen</strong>s løbende administration af fredningen.<br />
Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved bevilling af støtte i øvrigt til selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker tages udgangspunkt i, at støtten som udgangspunkt<br />
ydes til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />
materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />
Arbejdsgruppen har i øvrigt noteret sig, at en overvejende del af de selvstændige<br />
landskabsarkitektoniske værker, som arbejdsgruppen foreslår fredet, er<br />
offentligt ejede, og at støttebehovet derfor vil være begrænset.<br />
Arbejdsgruppen har drøftet det forhold, at det ikke specifikt fremgår af bygningsfredningsloven,<br />
at der kan ydes støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker. Omvendt fremgår det ingen steder, at der skal gælde særlige<br />
vilkår for selvstændige landskabsarkitektoniske værker i forhold til vilkårene<br />
for fredede bygningers omgivelser. Arbejdsgruppen finder, at det vil gøre loven<br />
mere entydig, såfremt de selvstændige landskabsarkitektoniske værker<br />
nævnes i lovens § 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i loven bestemmes<br />
om bygninger, også gælder for selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
Herefter vil det i forhold til f.eks. støttemuligheder efter bygningsfredningslovens<br />
kapitel 4 – men også i relation til andre forhold, der er reguleret i loven,<br />
f.eks. at bygningsarbejder kræver tilladelse - ikke være nødvendigt at foretage<br />
den tolkning, at det lægges til grund, at bestemmelserne finder anvendelse på<br />
selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />
2 3
5.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />
til økonomi:<br />
• At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med<br />
fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />
• At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />
materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />
• At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens<br />
§ 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i<br />
loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker, herunder lovens bestemmelser om støtte.<br />
2 4
6.<br />
FORSLAG TIL FREDNINGSEMNER OG<br />
PRIORITERING<br />
6.1. Status<br />
<strong>Kulturstyrelsen</strong> har, som nævnt i afsnit 4.1.1. fredet ét selvstændigt landskabsarkitektonisk<br />
værk, efter at lovændringen i 2010 gjorde dette muligt.<br />
Det drejer sig om pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg, tegnet 1952-53<br />
af C.Th. Sørensen og dennes medarbejder Ole Nørgård. Landsforeningen for<br />
Bygnings- og Landskabskultur foreslog værket til fredning i 2008, men Kulturarvsstyrelsen<br />
(nu <strong>Kulturstyrelsen</strong>) afviste dengang forslaget, da der ikke var<br />
lovgrundlag herfor. Efter lovændringen blev fredningsforslaget forelagt for Det<br />
Særlige Bygningssyn i november 2010, og fredningen blev gennemført i juni<br />
2011.<br />
Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg<br />
<strong>Kulturstyrelsen</strong> har herefter ønsket at få udarbejdet en strategi for fredning af<br />
selvstændige landskabsarkitektoniske værker, inden der blev taget initiativ til<br />
fredning af flere selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />
2 5
6.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />
Arbejdsgruppen finder, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør<br />
fredes på grund af deres kvaliteter, og at værker, som alene er repræsentative<br />
og uden stor kvalitet, ikke bør fredes. Arbejdsgruppen anbefaler derfor ikke<br />
fredning af værker, der alene er repræsentative, hvad enten de er repræsentanter<br />
for en stil, en periode, en anvendelse eller en landskabsarkitekt. Dermed<br />
har arbejdsgruppen også fundet det vanskeligt at opstille strategier for<br />
fredninger og har i stedet i vidt omfang drøftet forskellige konkrete forslag til<br />
fredninger, motiverne til fredningerne samt afgrænsningerne af, hvad der forstås<br />
ved et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />
Arbejdsgruppen finder, at kirkegårde udgør en meget væsentlig del af de danske<br />
landskabsarkitektoniske værker, og et flertal i arbejdsgruppen anbefaler<br />
derfor, at de burde kunne fredes som selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker, også selvom den tilknyttede kirke ikke kan fredes, fordi den er omfattet<br />
af den folkekirkelige lovgivning. Men da det ikke er muligt at frede kirkegårde,<br />
jf. bemærkningerne til bygningsfredningsloven 2010 (se punkt 3.1.2.),<br />
skal et flertal i arbejdsgruppen i stedet anbefale, at der på anden måde etableres<br />
mulighed for at sikre kirkegårde af væsentlig landskabsarkitektonisk betydning.<br />
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i tilknytning til de fredede bygningers<br />
umiddelbare omgivelser findes mange væsentlige landskabsarkitektoniske<br />
værker, som ikke er medtaget i fredningen. Arbejdsgruppen finder, at det<br />
f.eks. bør undersøges, om der blandt de kongelige haver og haverne omkring<br />
herregårdene er væsentlige landskabsarkitektoniske værker, der bør fredes<br />
som omgivelsesfredninger. Videre finder arbejdsgruppen, at der også ved ikke<br />
fredede bygninger findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør<br />
fredes – enten sammen med bygningerne eller alene.<br />
Arbejdsgruppen finder, at de retningslinjer som UNESCO anvender ved vurderingen<br />
af verdensarvsmonumenters betydning (signifikans), kan benyttes til<br />
inspiration ved vurdering og udvælgelse af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker og ved formulering af indstillinger til fredning i henhold til bygningsfredningsloven.<br />
Det drejer sig bl.a. om begreberne autenticitet og integritet.<br />
Autenticitet er et udtryk for, at de autentiske kvaliteter er bevaret eller kan<br />
genskabes, så anlægget (helt eller delvist) fremstår i overensstemmelse med<br />
den oprindelige idé og udformning. Endvidere, at idé og formgivning af det op-<br />
2 6
indelige anlæg var nyskabende og unikt, eller at det repræsenterer et fuldgyldigt<br />
eksempel på en tidstypisk stil eller veletableret tradition.<br />
Integritet er et udtryk for, at værket er et intakt og troværdigt vidnesbyrd, og<br />
at dets fysiske dele, helheder og sammenhænge er så velbevarede, at det besidder<br />
(alle, eller en væsentlig del af) de elementer, der tilsammen udgør stedets<br />
karakter.<br />
Arbejdsgruppen finder det endvidere vigtigt, at værkernes sårbarhed indgår i<br />
vurderingen og prioriteringen af fredningsemner.<br />
Arbejdsgruppen har, med henblik på at belyse strategien, udarbejdet en prioriteret<br />
liste over fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker. Listen viser bl.a. det store spænd i skala og art af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
6.2.1. Forslag til fredningsemner<br />
Arbejdsgruppens forslag til fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker:<br />
1. prioritet - kronologisk<br />
• H.C. Ørstedsparken (1876-1879), Københavns Kommune<br />
• Hellerup Strandpark (1912-1918), Gentofte Kommune<br />
• Enghaveparken (1929 og senere), Københavns Kommune<br />
• Kongenshus Mindepark (1945-1953), Viborg Kommune<br />
• Vitus Berings Park (1954-1956), Horsens Kommune<br />
Under 50 år:<br />
• Den Musikalske Have/De Geometriske Haver (1984), Herning Kommune<br />
2. prioritet – kronologisk<br />
• Frederiksberg Allé (1700-1704), Frederiksberg Kommune<br />
• G.N. Brandts have, Ørnekulsvej 3 (1914), Gentofte Kommune<br />
• Historisk-Botanisk Have (1921 og senere), Vordingborg Kommune<br />
• Borgbjerg Mindeplads (1938-1939), Boeslunde, Skælskør Kommune<br />
• Vibedehus, Vesterskovvej 5, (1933-1950’erne) Faxe Kommune<br />
• Tivolis blomsterhave (1940’ene), Københavns Kommune<br />
• Mindelunden for omkomne fiskere (1949), Esbjerg Kommune<br />
• Holbergkvarterets Grønning (1962), Hasseris, Aalborg Kommune<br />
2 7
Under 50 år:<br />
• Haven Kastanjevej 16 (Sonja Polls have, 1969-1979), Rudersdal Kommune<br />
• Havneparken på Islands Brygge (1983-1984 og senere), Københavns<br />
Kommune<br />
• Skt. Hans Torv (1992), Københavns Kommune<br />
• Vestled, Hvide Sande (2004-2006), Ringkøbing-Skjern Kommune<br />
Listen omfatter de værker, som arbejdsgruppen opfatter som de mest oplagte<br />
fredningsemner. Listen skal derfor ikke opfattes som udtømmende for hvilke<br />
selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der kan fredes, men alene som<br />
en oversigt, der belyser nærværende strategi for fredning af landskabsarkitektoniske<br />
værker.<br />
6.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />
Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />
til fredningsemner og prioritering:<br />
• At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske<br />
kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene<br />
er repræsentative<br />
• At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige<br />
landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger,<br />
og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige<br />
landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med<br />
bygningerne eller alene.<br />
• At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om<br />
de er truet<br />
• Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske<br />
værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes<br />
på muligheder for sikring af disse kirkegårde.<br />
2 8