28.03.2014 Views

Hent publikationen - Kulturstyrelsen

Hent publikationen - Kulturstyrelsen

Hent publikationen - Kulturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Rapport fra arbejdsgruppe om<br />

FREDNING AF SELVSTÆNDIGE<br />

LANDSKABSARKITEKTONISKE<br />

VÆRKER<br />

Rapport fra arbejdsgruppe


R A P P O R T F R A A R B E J D S G R U P P E O M<br />

F R E D N I N G A F S E L V S T Æ N D I G E L A N D S K A B S A R K I T E K T O N I S K E V Æ R K E R<br />

Udgivet i 2013 af<br />

<strong>Kulturstyrelsen</strong><br />

H.C. Andersens Boulevard 2<br />

1553 København V<br />

Rapporten kan læses og downloades<br />

på <strong>Kulturstyrelsen</strong>s hjemmeside<br />

www.kulturstyrelsen.dk<br />

2


INDHOLD<br />

1. Indledning<br />

1.1.Lovgivning<br />

1.2. Arbejdsgruppens kommissorium<br />

1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m.<br />

2. Arbejdsgruppens anbefalinger<br />

2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning<br />

2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning<br />

og sikring af fredningsværdier<br />

2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi<br />

2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til<br />

fredningsemner og prioritering<br />

3. Lovgivning<br />

3.1. Status<br />

3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

4. Fredning og sikring af fredningsværdier<br />

4.1 Status<br />

4.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

4.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

5. Økonomi<br />

5.1 Status<br />

5.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

5.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

6. Forslag til fredningsemner og prioritering<br />

6.1 Status<br />

6.2 Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

6.3 Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

3


1.<br />

INDLEDNING<br />

1.1. Lovgivning<br />

Som en opfølgning af rapport om bygningsbevaring fra 2009 gennemførtes i<br />

2010 en række ændringer af bygningsfredningsloven, som gjorde det muligt at<br />

frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Hidtil havde landskabsarkitektoniske<br />

værker kun kunnet fredes efter bygningsfredningsloven, hvis<br />

de udgjorde en del af en fredet bygnings omgivelser.<br />

1.2. Arbejdsgruppens kommissorium<br />

<strong>Kulturstyrelsen</strong> nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe om udarbejdelse af en<br />

strategi for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />

Det blev fastsat i kommissoriet, at strategien skulle indeholde:<br />

• Forslag til emner og omfang af fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker samt til en prioritering af disse fredninger. Emnerne skal<br />

illustrere nogle principper for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

• Forslag til en afgrænsning imellem fredninger i henhold til bygningsfredningsloven<br />

og henholdsvis naturbeskyttelsesloven og lov om folkekirkens<br />

kirkebygninger og kirkegårde.<br />

• Forslag til indholdet af et fredningsforslag samt forslag til indhold af og<br />

tidspunkt for udarbejdelse af pleje- og udviklingsplaner for værket.<br />

• Forslag til kriterier for tildeling af henholdsvis tilskud til opretholdelse af<br />

de selvstændige landskabsarkitektoniske værker og for tildeling af tilskud<br />

til istandsættelse af samme.<br />

4


1.3. Arbejdsgruppens deltagere m.m.<br />

Arbejdsgruppen har bestået af:<br />

Mogens A. Morgen, arkitekt, kontorchef i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, formand for arbejdsgruppen<br />

Christoffer Harlang, arkitekt, professor og formand for Det Særlige Bygningssyn<br />

Steen Høyer, landskabsarkitekt, professor og medlem af Det Særlige Bygningssyn<br />

Jacob Kamp, landskabsarkitekt og bestyrelsesmedlem i Dansk Landskabsarkitektforening<br />

Annemarie Lund, landskabsarkitekt og redaktør af tidsskriftet Landskab<br />

Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt og formand for Landsforeningen<br />

for Bygnings- og Landskabskulturs haveudvalg<br />

Niels Mellergaard, landskabsarkitekt og slotshavechef i Styrelsen for Slotte<br />

og Kulturejendomme<br />

Cecilie Spanner Rydeng, juridisk fuldmægtig i Naturstyrelsen. Udtrådte af<br />

arbejdsgruppen efter de to første møder - efter afslutning af drøftelse af forholdet<br />

til anden lovgivning<br />

Svava Riesto, kunsthistoriker og forsker ved Københavns Universitet, Skov<br />

& Landskab har deltaget som observatør<br />

Lisbeth Brorsen, arkitekt, Birgitte Herfelt, jurist, og Simon Ostenfeld<br />

Pedersen, teamleder fra <strong>Kulturstyrelsen</strong>, har udgjort sekretariatet.<br />

Arbejdsgruppen har holdt fire møder i perioden april 2012 til januar 2013.<br />

5


2.<br />

ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER<br />

2.1. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til lovgivning:<br />

• At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />

eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret<br />

vurdering.<br />

2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredning og<br />

sikring af fredningsværdier:<br />

• At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede<br />

målsætning for sikring af værket.<br />

• At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt<br />

i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen<br />

af værket.<br />

• At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres<br />

med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at<br />

bevare værdierne.<br />

• At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper<br />

for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner<br />

forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne<br />

i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at<br />

plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne.<br />

• At der ansættes en landskabsarkitekt i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, eller at den<br />

faglige kompetence sikres på anden vis.<br />

6


2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til økonomi:<br />

• At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med<br />

fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />

• At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />

materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />

• At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens<br />

§ 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i<br />

loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker, herunder lovens bestemmelser om støtte.<br />

2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger i relation til fredningsemner<br />

og begrundelser:<br />

• At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske<br />

kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene<br />

er repræsentative.<br />

• At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige<br />

landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger,<br />

og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige<br />

landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med<br />

bygningerne eller alene.<br />

• At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om<br />

de er truet.<br />

• Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske<br />

værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes<br />

på muligheder for sikring af disse kirkegårde.<br />

7


3.<br />

LOVGIVNING<br />

3.1. Status<br />

3.1.1. Ændringen af bygningsfredningsloven i 2010 (lov nr. 474 af 7. maj<br />

2010)<br />

Muligheden for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker blev<br />

gennemført ved en ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger<br />

og bymiljøer (bygningsfredningsloven), som trådte i kraft den 1. juni 2010.<br />

Omgivelsesfredninger (1979-loven)<br />

Indtil lovændringen i 2010 gav bygningsfredningsloven kun mulighed for at<br />

frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. En<br />

bygningsfredning kan efter loven omfatte en bygnings umiddelbare omgivelser<br />

i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende, i det omfang<br />

sådanne omgivelser er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed<br />

(§ 3, stk. 2).<br />

Med formuleringen ”en bygnings umiddelbare omgivelser” var sigtet ved lovens<br />

vedtagelse i 1979, at bestemmelsen kun kunne anvendes på begrænsede<br />

arealer og for at sikre en kulturhistorisk eller arkitektonisk helhed af hensyn<br />

til den fredede bygning, eller i tilfælde hvor omgivelserne udviste de samme<br />

behov for restaureringsteknisk bistand og støtte som den fredede bygning, som<br />

f.eks. monumenter i en have eller skulpturer.<br />

Der var således indtil lovændringen i 2010 ikke mulighed for at frede omgivelser<br />

eller anden arkitektur end bygninger, som f.eks. landskabsarkitektoniske<br />

værker, medmindre de knyttede sig direkte til en fredet bygning.<br />

Der er i dag ca. 50 fredninger efter bygningsfredningsloven af haver, ca. 190<br />

fredninger af gårdspladser, gårdsrum eller belægninger, ca. 20 fredninger af<br />

parker, offentlige anlæg mv. og ca. 15 fredninger af træer/hække, som ligger i<br />

tilknytning til en fredet bygning.<br />

8


Lovforslaget om mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker<br />

Lovændringen i 2010 var en opfølgning på arbejdet i Udvalget om Bygningsbevaring.<br />

I lovbemærkningerne citeres bl.a. udvalgets synspunkt om, at ”selvom selvstændige<br />

arkitektoniske værker i landskabet har fællestræk og oprindelse<br />

med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deres form, udformning<br />

og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker danner<br />

sammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som<br />

funktionelt”, og at et flertal af udvalget derfor fandt, at selvstændige arkitektoniske<br />

værker i landskabet samt selvstændige landskabsarkitektoniske værker<br />

burde omfattes af bygningsfredningsloven.<br />

Lovændringen pr. 1. juni 2010<br />

I overensstemmelse hermed betyder lovændringen, at selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker kan fredes efter bygningsfredningsloven, hvis<br />

værkerne er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og er over<br />

50 år gamle, eller – hvis de er yngre end 50 år - at fredning er begrundet i<br />

værkernes fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.<br />

Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker sker efter samme<br />

procedure som den, der anvendes ved fredning af bygninger, herunder forelæggelse<br />

for Det Særlige Bygningssyn, offentlig bekendtgørelse m.v.<br />

Fredningens omfang – definition af et selvstændigt landskabsarkitektonisk<br />

værk<br />

I lovbemærkningerne beskrives et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk<br />

som et menneskeskabt arkitektonisk værk i landskabet. En bevidst formet og<br />

planlagt konstruktion eller installation, bestående enten af artsbestemt, specifik<br />

vegetation og naturmaterialer alene, eller af forarbejdede, bestandige materialer,<br />

som er formet eller installeret i et landskab eller byskab.<br />

Der kan være tale om en enkeltstående skulpturel genstand eller andre<br />

kunstneriske installationer, som er projekteret og udført som et selvstændigt<br />

virkemiddel eller med henblik på at give landskabet eller byskabet et kunstnerisk<br />

udtryk. Der kan også være tale om et anlæg med bygninger, hvor bygningerne<br />

er underordnede det landskabsarkitektoniske udtryk, men hvor helheden<br />

mellem bygninger og det landskabsarkitektoniske greb fremstår som en<br />

helhed eller et samlet værk.<br />

9


3.1.2. Forholdet til anden lovgivning<br />

Det var ikke hensigten med lovændringen at ændre på afgrænsningen mellem<br />

bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, museumsloven eller lovgivningen<br />

om folkekirkens bygninger og kirkegårde.<br />

Afgrænsning mellem bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven<br />

Forskelle og ligheder mellem de tre lovområder kan bl.a. anskues ud fra et<br />

spørgsmål om<br />

- lovenes formål<br />

- bevaring henholdsvis ændring<br />

- offentlighedens adgang<br />

- erstatning ved fredning<br />

- ansvar for pleje<br />

Grænsefladen mellem fredninger efter bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven<br />

og museumsloven er flydende, og det har i årenes løb vist sig, at<br />

man f.eks. kan frede alleer, haver, parker, voldgrave og ødekirkegårde efter<br />

flere af disse love.<br />

Lovenes formål<br />

Bygningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk,<br />

kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Som led heri kan bygninger<br />

og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk<br />

eller kulturhistorisk værdi fredes.<br />

Naturbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne landets natur og<br />

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for<br />

menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter<br />

særligt<br />

1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres<br />

levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige<br />

værdier,<br />

2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for<br />

vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og<br />

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt<br />

forbedre mulighederne for friluftslivet.<br />

Til varetagelse af lovens formål kan der gennemføres fredning af landarealer<br />

og ferske vande.<br />

1 0


Museumslovens formål er bl.a. at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang<br />

til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Loven har<br />

endvidere til formål at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger<br />

og fortidsminder.<br />

Bevaring henholdsvis ændring<br />

En fredning efter bygningsfredningsloven indebærer først og fremmest en beskyttelse<br />

af det, der er, medens en fredning efter naturbeskyttelsesloven både<br />

kan være en beskyttelse af det, der er, og tilvejebringelse af en bestemt tilstand,<br />

som så skal bevares.<br />

Efter bygningsfredningsloven kan der ske ændringer af fredede bygninger efter<br />

tilladelse fra fredningsmyndighederne, i det omfang det er foreneligt med<br />

de bærende fredningsværdier. Efter museumsloven kan der i særlige tilfælde<br />

meddeles dispensation fra bestemmelserne om, at der ikke må foretages ændring<br />

i tilstanden af fortidsminder.<br />

Naturbeskyttelsesloven åbner mulighed for genopretning, regulering og indgreb.<br />

Offentlighedens adgang<br />

I såvel naturbeskyttelseslovens som museumslovens formål indgår hensynet<br />

til befolkningens adgang til naturen henholdsvis kultur- og naturarven. Befolkningens<br />

adgang er derimod ikke en del af bygningsfredningslovens formål.<br />

Erstatning ved fredning<br />

En fredning efter bygningsfredningsloven er erstatningsfri for staten, men en<br />

ejer af en fredet bygning kan søge støtte til udgifter til bygningsarbejder, ligesom<br />

ejeren har mulighed for at opnå fritagelse for betaling af grundskyld og<br />

kan trække udgifter til vedligehold og istandsættelse fra i skat.<br />

En fredning efter naturbeskyttelsesloven udløser erstatning for det tab, den<br />

påfører ejer, bruger eller anden rettighedshaver, således at ejer f.eks. kan opnå<br />

erstatning, hvis han på grund af fredningen ikke kan udnytte sin jord på<br />

den måde, han havde forventet.<br />

Ansvar for pleje<br />

Efter bygningsfredningsloven er ansvaret for pleje og vedligeholdelse ejers.<br />

Efter naturbeskyttelsesloven kan kommunerne gennemføre plejeforanstaltninger<br />

på fredede, ikke statsejede arealer, når det tjener til opnåelse af formålet<br />

med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Plejen skal udføres,<br />

så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger.<br />

1 1


For de arealer, der ønskes plejet, skal kommunerne udarbejde en plejeplan for<br />

hele eller dele af det fredede areal.<br />

Bestemmelserne om pleje i museumsloven svarer meget til naturbeskyttelsesloven:<br />

Kommunerne kan pleje kan pleje privatejede fortidsminder. Sker det, skal<br />

det være uden udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Staten plejer<br />

statsejede fortidsminder.<br />

Forskelle og ligheder mellem de 3 love kan anskueliggøres således:<br />

Bevaring/ændring<br />

Offentlighedens<br />

adgang<br />

Erstatning<br />

ved fredning<br />

Ansvar for<br />

pleje<br />

Bevaring, ændring<br />

efter tilladelse<br />

Uden betydning Nej Ejer<br />

Bygningsfredningsloven<br />

Naturbeskyttelsesloven<br />

Bevaring og<br />

ændring<br />

Del af formålet Ja Kommune<br />

Museumsloven<br />

Bevaring, mulighed<br />

for dispensation<br />

Del af formålet Nej Kommune<br />

og stat<br />

Afgrænsning til den kirkelige lovgivning<br />

Bygningsfredningsloven gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet<br />

af lovgivningen om folkekirkens bygninger og kirkegårde. Undtagelsen af<br />

kirkebygninger fra bygningsfredningsloven gælder "kun i det omfang de bruges<br />

til gudstjenester. ... andre bygninger tilknyttet folkekirken, f.eks. kapeller,<br />

præstegårde og kirkelader" er omfattet af bygningsfredningsloven (bemærkninger<br />

til bygningsfredningsloven 1979).<br />

Ved lovændringen i 2010, hvormed det blev muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker, blev det præciseret i lovbemærkningerne, at der<br />

ikke blev ændret på "afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den<br />

tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i<br />

naturfredningsloven", således at "den foreslåede bestemmelse om fredning af<br />

selvstændige landskabsarkitektoniske værker ikke kan finde anvendelse på<br />

kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning."<br />

De såkaldte ”provst Exner fredninger” fra ca. 1950, som indeholder områdefredninger<br />

for ca. 2.300 udvalgte kirker, der sikrer deres fremtidige visuelle<br />

placering i landskabet, er gennemført i henhold til naturbeskyttelsesloven.<br />

Fredningerne havde karakter af status quo fredninger og tog bl.a. sigte på at<br />

1 2


hindre skæmmende foranstaltninger på privatejet jord ved kirkerne. Ændring<br />

heraf kræver fredningsnævnets godkendelse.<br />

3.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

3.2.1. Afgrænsning til naturbeskyttelsesloven<br />

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der tidligere er sket fredninger efter naturbeskyttelsesloven,<br />

fordi der ikke har eksisteret andre muligheder for en<br />

sikring af det konkrete anlæg, bl.a. fordi fredning efter bygningsfredningsloven<br />

indtil 2010 kun kunne anvendes til sikring af fredede bygningers umiddelbare<br />

omgivelser.<br />

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det fremover vil være op til en konkret<br />

vurdering, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at frede et anlæg efter naturbeskyttelsesloven<br />

eller efter bygningsfredningsloven. Der vil bl.a. være naturformål,<br />

som ikke vil kunne varetages efter bygningsfredningsloven, medens<br />

en sikring af de rumlige og arkitektoniske aspekter formentlig bedst sker efter<br />

bygningsfredningsloven.<br />

Arbejdsgruppen finder, at der har været og fortsat vil være arealer, som vil<br />

være fredet både efter naturbeskyttelsesloven og efter anden lovgivning (bygningsfredningsloven<br />

og museumsloven), og at det formentlig vil være svært at<br />

lave nogle helt klare grænser mellem fredninger efter de tre love.<br />

Arbejdsgruppen mener, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde<br />

retningslinjer for, hvornår fredning skal ske efter naturbeskyttelsesloven<br />

henholdsvis bygningsfredningsloven.<br />

Arbejdsgruppen finder, at der i stedet skal satses på en dialog styrelserne<br />

imellem om, hvorvidt en fredning mest hensigtsmæssigt gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />

eller bygningsfredningsloven.<br />

Arbejdsgruppen har drøftet betydningen af en fredning af et anlæg efter bygningsfredningsloven<br />

henholdsvis naturbeskyttelsesloven, illustreret af de kongelige<br />

haver, hvoraf de fleste er naturfredede. Det forhold, at haverne er naturfredede,<br />

indebærer bl.a., at der ved istandsættelse af haverne først og<br />

fremmest lægges vægt på tilvejebringelse af den historiske idé, mens anvendelse<br />

af oprindelige materialer vægtes mindre.<br />

Dette stiller derfor efter arbejdsgruppens vurdering Styrelsen for Slotte og<br />

Kulturejendomme, som vedligeholder haverne, friere, end det ville være tilfældet,<br />

hvis haver og parker var bygningsfredet. Flere af de gældende natur-<br />

1 3


fredninger for de kongelige haver er meget rummelige. Således fremgår det af<br />

fredningen af Frederiksberg Have og Søndermarkens arealer, at hensigten er<br />

at bevare arealerne ”som rekreativt grønt område, tilgængeligt for offentligheden<br />

som nu, idet der ved deres parkmæssige, forstmæssige og botaniske røgt<br />

og udvikling stedse vil være at tage hensyn til deres historiske traditioner.”<br />

Dette giver Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme stor handlefrihed til ændringer.<br />

3.2.2. Afgrænsning til den kirkelige lovgivning<br />

Arbejdsgruppen har drøftet konsekvensen af, at det ikke er muligt at frede<br />

kirkegårde, der er i brug og henhører under den kirkelige lovgivning. Der henvises<br />

herom til arbejdsgruppens bemærkninger og anbefalinger under punkt 6.<br />

Forslag til fredningsemner og begrundelser.<br />

3.2.3. Afgrænsning mellem omgivelsesfredning og fredning af et selvstændigt<br />

landskabsarkitektonisk værk<br />

Arbejdsgruppen har drøftet afgrænsningen mellem omgivelsesfredninger og<br />

fredninger af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. Arbejdsgruppens<br />

anbefalinger omfatter kun selvstændige landskabsarkitektoniske værker og<br />

ikke fredede bygningers omgivelser. F.eks. betragtes en gårdhave til et i forvejen<br />

fredet forhus som en omgivelse til forhuset og ikke som et selvstændigt<br />

landskabsarkitektonisk værk.<br />

Samtidig finder arbejdsgruppen, at de givne anbefalinger om selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker ofte vil kunne anvendes i forhold til fredede<br />

bygningers omgivelser, såfremt disse rummer landskabsarkitektoniske elementer.<br />

Det gælder f.eks. indholdet af en fredningsbeskrivelse og behovet for<br />

udarbejdelse af en plejeplan.<br />

3.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />

til lovgivning:<br />

• At beslutning om, hvorvidt en fredning skal gennemføres efter naturbeskyttelsesloven<br />

eller bygningsfredningsloven, træffes efter en konkret<br />

vurdering.<br />

1 4


4.<br />

FREDNING OG SIKRING AF<br />

FREDNINGSVÆRDIER<br />

4.1. Status<br />

Ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker beskriver <strong>Kulturstyrelsen</strong><br />

værket og dets fredningsværdier i forbindelse med forelæggelsen<br />

for Det Særlige Bygningssyn.<br />

Ved beskrivelsen af et landskabsarkitektonisk værks bærende fredningsværdier<br />

er praksis, at der primært lægges vægt på opretholdelsen af de overordnede<br />

strukturer i form af terræn, beplantning, belægning, vand og inventar, og<br />

at det anbefales, at der udarbejdes en plejeplan for anlægget.<br />

4.1.1. Eksempler på fredninger af omgivelser og selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker<br />

Arkitekt Knud Holschers villa med tilhørende have blev fredet i 2012<br />

1 5


Knud Holschers villa og have i Rudersdal Kommune blev fredet i juni 2012.<br />

Fredningen er et eksempel på en fredning af en bygning med omgivelser, her<br />

en have udformet af landskabsarkitekt Svend Kierkegaard. Haven er etableret<br />

i 1972 samtidig med opførelsen af villaen.<br />

Ved fredningen er der lagt vægt på, at villa og have udgør en samlet arkitektonisk<br />

helhed. Dele af haven indgår som en væsentlig del af beskrivelsen af<br />

villaens rumlighed. Endvidere er havens selvstændige værdier beskrevet således:<br />

”Udearealerne fremtræder som afgrænsede rum med hver sit arkitektoniske<br />

udtryk, hvor vandhaven mod øst fremstår som det mest iøjefaldende med<br />

en stærk iscenesættelse af det skulpturelle træ og de store sten i forhold til de<br />

skarpt afskårne vandbassiner og stramt afgrænsende hække. Hertil kommer<br />

den enkle gårdhave med et enkelt træ og en rolig bund af store betonfliser opdelt<br />

af enkelte rækker af brosten. Helt anderledes er den sydvendte del af haven<br />

med enkle græsflader og afgrænset af en vedbendhæk over et trådhegn og<br />

det nordvendte indgangspartis grønne slugt.” I beskrivelsen af de bærende<br />

fredningsværdier indgår ”opretholdelsen af de forskellige haverum med den<br />

østvendte have som det væsentligste”. Endelig anbefales det, at retningslinjerne<br />

for bl.a. havens vedligeholdelse nedskrives i en plejeplan.<br />

Fredningen af Visborggård blev i 2001 udvidet til også at omfatte haven<br />

Visborggårds have i Mariagerfjord Kommune blev fredet i 2001. Anlægget er<br />

et eksempel på en udvidelse af en eksisterende bygningsfredning til også at<br />

omfatte omgivelserne, som her rummer strukturerne fra en renæssancehave.<br />

Fredningen omfatter haven (formentlig 1500-tallet), den stensatte bro (ca.<br />

1915) og lysthuset (begyndelsen af 1800-tallet). Der er i beskrivelsen lagt vægt<br />

på opretholdelse af havens renæssancetræk, især de fire sydligste felter med<br />

lindebosquetter og buskbomkransede rosenbede. Samtidig er der lagt vægt på,<br />

1 6


at også den fra barokken tilføjede hovedakse fra broen over voldgraven op til<br />

det stråtækte lysthus opretholdes, og endelig anbefales det, at lindealléen øst<br />

for renæssancehave og karpedam opretholdes.<br />

Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg (C. Th. Sørensen, 1953) blev fredet<br />

i 2011<br />

Pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg er det første og hidtil eneste eksempel<br />

på fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Fredningen<br />

er gennemført i juni 2011. Ved fredningen af pladsen, som er fra 1953 og<br />

udformet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, peges der på, at anlægget med<br />

sit stilfærdigt gentagne mønster giver en på en gang rolig, men også nuanceret<br />

flade for oplevelsen af Vor Frue Kirke med de fem kantede tårne. Videre fremgår<br />

det af fredningen, at formålet er at sikre, at pladsen opretholdes med den<br />

struktur, de planter og detaljer, som den er anlagt med og dermed medvirke<br />

til at fastholde det meget høje kvalitetsniveau, som anlægget bærer præg af.<br />

Videre indgår det i fredningen, at pladsen i dansk havekunst fremstår som<br />

både en nyskabelse og en udvidelse af en tradition. Pladsen viser, hvordan den<br />

historiske parterrehave fik fornyet aktualitet efter Anden Verdenskrig og blev<br />

en parallel til senmodernismens arkitektur og kunst. Gennem sit skarpe formsprog<br />

og beherskelse af stor og lille skala, står haven som et referenceværk i<br />

efterkrigstidens havekunst og er et af de stærkeste eksempler på geometriske<br />

haveanlæg i Danmark.<br />

1 7


Anlæggets bærende fredningsværdi, knytter sig i særdeleshed til dets omfang,<br />

den geometriske opbygning og volumener, understøttet af hækkenes stedsegrønne<br />

bladværk, det lyse grus mellem parterrerne og brostensbelægningen<br />

mod den omkringliggende husrække. Kulturarvsstyrelsen (nu <strong>Kulturstyrelsen</strong>)<br />

anbefalede i forbindelsen med gennemførelsen af fredningen, at anlægget<br />

istandsættes i overensstemmelse med dets oprindelige arkitektoniske idé, og<br />

at der udarbejdes en plejeplan for området. Styrelsen har efterfølgende støttet<br />

udarbejdelse af en sådan plejeplan.<br />

4.1.2. Fredningsbeskrivelser og udarbejdelse af plejeplaner af selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker i andre lande<br />

Andre lande i Europa har mulighed for at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker. Lovgivning og praksis er forskellig landene imellem, ligesom<br />

de redskaber og plejeplaner, der følger en fredning, har forskelligt mål og<br />

sigte. Arbejdsgruppen har i den forbindelse noteret sig følgende:<br />

I Tyskland er plejeplanernes beskrivelse af sæsonbestemte pleje- og vedligeholdelsesopgaver<br />

opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt sigt.<br />

I England lægges der større vægt på sikringen af det landskabsarkitektoniske<br />

aspekt end på naturaspektet ved fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

I England findes en tentativliste for forventede kommende fredninger.<br />

I Holland udarbejder fredningsmyndigheden ikke selv pleje- og udviklingsplaner<br />

for fredede haver, men får planerne udarbejdet af eksterne konsulenter.<br />

Planerne drøftes så efterfølgende med eksperter og ejere med henblik på rådgivning<br />

om de fredningsmæssige værdier.<br />

I Norge indgår i fredningsbeskrivelsen, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan.<br />

I Norge er der i fredningsbeskrivelsen fra 2009 af Byparken i Mosjøen foretaget<br />

en opdeling af beskrivelsen og kravene til planter i henholdsvis strukturerende<br />

beplantning (træer og buske) og bedplanter. Ved nødvendig udskiftning<br />

af den strukturerende beplantning skal der så vidt muligt anvendes tilsvarende<br />

arter/sorter m.v., mens kravene til bedplanterne er, at de skal være tidstypiske.<br />

1 8


4.1.3. Pleje af de kongelige haver<br />

Forsidefoto fra Perspektivplan for Fredensborg Slotshave, haven, skulpturerne<br />

og bygningsværkerne<br />

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Fredensborg Slotshave fået gennemgået<br />

principperne for de foreliggende perspektivplaner for de kongelige haver:<br />

Det er hensigten, at de kongelige haver tilsammen skal illustrere tidstypiske<br />

haver fra i alt 400 års havekultur. Denne strategi er retningsgivende for udvælgelse<br />

og beskyttelse af de enkelte havers kerneværdier.<br />

For hver have udarbejdes en perspektivplan, som indeholder målene for den<br />

løbende drift af haverne. Planen er opdelt i følgende afsnit:<br />

1. Baggrund og formål. Mission og visioner. Perspektivplanens formål.<br />

2. Sammenfatning. Perspektivplanens hovedgreb.<br />

3. Målsætninger. Overordnede restaureringsholdninger. Bevaringsværdier.<br />

4. Den aktuelle haves historie.<br />

5. Haveanlæggets hovedkomponenter, strukturer og funktioner.<br />

6. Beskrivelse af havens delområder.<br />

På den baggrund udarbejdes en intern handlingsplan med oplysning om de<br />

initiativer, der følger af perspektivplanen, samt oplysning om de økonomiske<br />

rammer, der aktuelt er afsat til gennemførelse af initiativer.<br />

Endvidere udarbejdes egentlige driftsplaner med anvisninger på, hvilke arbejder<br />

der skal udføres hvornår. Alle arbejderne er omhyggeligt beskrevet, bl.a.<br />

1 9


fordi opgaverne ofte bliver udliciteret til eksterne gartnerfirmaer. Det er de<br />

enkelte slotsgartnere, der er driftsansvarlige for de enkelte haver.<br />

Sammenfattende kan det anføres, at perspektivplanerne definerer værdierne,<br />

og driftsplanerne angiver, hvordan der skal plejes for at bevare værdierne.<br />

4.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

Selvstændige landskabsarkitektoniske værker ændrer sig over tid, da værket<br />

er organisk og levende. Dette stiller krav til præcisering af formålet med fredningen.<br />

Arbejdsgruppen finder, at beskrivelsen af fredningsværdierne er helt<br />

central. Beskrivelsen udgør grundlaget for vurderingen af, om værket kan fredes,<br />

og skal samtidig sikre, at ejer og myndighed har et fælles grundlag for<br />

den fremtidige bevaring og udvikling af værket.<br />

Beskrivelsen af fredningsværdier danner endvidere grundlaget for udarbejdelse<br />

af plejeplaner. Plejeplanerne bør indeholde en sæsonbestemt beskrivelse af<br />

pleje- og vedligeholdelsesopgaver opdelt i tiltag på kort, mellemlangt og langt<br />

sigt. Det lange sigt bør have en horisont på i hvert fald 30 år. Men planerne<br />

bør ikke være mere bindende, end at de kan justeres efter behov, hvis f.eks.<br />

elmesyge eller andre påtrængende forhold gør det rimeligt.<br />

Arbejdsgruppen finder, at de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte<br />

principper for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner<br />

bør danne forbillede for de beskrivelser, der bør foreligge for et fredet<br />

selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Den beskrivelse af værket, som<br />

gennemføres i forbindelse med fredningen, bør være det sted, hvor værkets<br />

værdier defineres, og bør have en kvalitet, som svarer til perspektivplanerne<br />

for de kongelige haver. Ligeledes bør plejeplanerne tage udgangspunkt i indholdet<br />

af driftsplanerne for de kongelige haver.<br />

4.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />

til fredning og sikring af fredningsværdier:<br />

• At fredningsafgørelser indeholder en beskrivelse af den overordnede<br />

målsætning for sikring af værket.<br />

• At der ved formuleringen af de bærende fredningsværdier tages udgangspunkt<br />

i den tænkning, de idéer m.m., der ligger bag etableringen<br />

af værket.<br />

• At en fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk suppleres<br />

med en plejeplan, som angiver, hvordan værket skal plejes for at<br />

bevare værdierne.<br />

2 0


• At de af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme anvendte principper<br />

for udarbejdelse af henholdsvis perspektivplaner og driftsplaner danner<br />

forbillede for tilsvarende beskrivelser og planer for fredede selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker, således at fredningsbeskrivelserne<br />

i princippet har samme indhold som perspektivplanerne, og at<br />

plejeplanerne tager udgangspunkt i indholdet i driftsplanerne.<br />

• At der ansættes en landskabsarkitekt i <strong>Kulturstyrelsen</strong>, eller at den<br />

faglige kompetence sikres på anden vis.<br />

2 1


5.<br />

ØKONOMI<br />

5.1. Status<br />

Bygningsfredningslovens kapitel 4 omhandler støtte til fredede og bevaringsværdige<br />

bygninger. Det må lægges til grund, at bestemmelserne finder tilsvarende<br />

anvendelse på støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />

Lovens § 16 opregner en række støttemuligheder, bl.a. fremgår, at kulturministeren<br />

kan yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan<br />

ydes i form af lån, tilskud, sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.<br />

Muligheden for at yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger har<br />

bl.a. til formål at kompensere ejeren af en fredet bygning for udgifter, der udspringer<br />

af, at der som følge af fredningen stilles krav om anvendelse af dyrere<br />

metoder eller materialer, end der ellers ville have været anvendt.<br />

Bygningsfredningslovens bestemmelser om støtte til fredede bygninger – og<br />

dermed til fredede selvstændige landskabsarkitektoniske værker – indebærer,<br />

at der kan ydes støtte til arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse<br />

på selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der er fredede, samt til sagkyndig<br />

bistand og projektudarbejdelse.<br />

Der er tillige mulighed for, allerede på det tidspunkt hvor et værk er indstillet<br />

til fredning af Det Særlige Bygningssyn, at yde støtte til udarbejdelse af planer<br />

for istandsættelse og fremtidig brug.<br />

Det er <strong>Kulturstyrelsen</strong>s vurdering, at der ikke med hjemmel i bygningsfredningsloven<br />

kan gives støtte til drift og vedligeholdelse af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

2 2


5.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

Arbejdsgruppen har under pkt. 4.3. anbefalet, at en fredning af et selvstændigt<br />

landskabsarkitektonisk værk almindeligvis suppleres med en plejeplan,<br />

som angiver, hvordan værket skal plejes for at bevare værdierne. Arbejdsgruppen<br />

finder det naturligt, at der ydes støtte til udarbejdelse af en sådan<br />

plejeplan i forbindelse med fredningen.<br />

Arbejdsgruppen finder, at såvel fredningsbeskrivelsen som en plejeplan vil<br />

være en god formidling af et værks fredningsværdier til brug for såvel ejer og<br />

brugere som for <strong>Kulturstyrelsen</strong>s løbende administration af fredningen.<br />

Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved bevilling af støtte i øvrigt til selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker tages udgangspunkt i, at støtten som udgangspunkt<br />

ydes til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />

materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />

Arbejdsgruppen har i øvrigt noteret sig, at en overvejende del af de selvstændige<br />

landskabsarkitektoniske værker, som arbejdsgruppen foreslår fredet, er<br />

offentligt ejede, og at støttebehovet derfor vil være begrænset.<br />

Arbejdsgruppen har drøftet det forhold, at det ikke specifikt fremgår af bygningsfredningsloven,<br />

at der kan ydes støtte til selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker. Omvendt fremgår det ingen steder, at der skal gælde særlige<br />

vilkår for selvstændige landskabsarkitektoniske værker i forhold til vilkårene<br />

for fredede bygningers omgivelser. Arbejdsgruppen finder, at det vil gøre loven<br />

mere entydig, såfremt de selvstændige landskabsarkitektoniske værker<br />

nævnes i lovens § 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i loven bestemmes<br />

om bygninger, også gælder for selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

Herefter vil det i forhold til f.eks. støttemuligheder efter bygningsfredningslovens<br />

kapitel 4 – men også i relation til andre forhold, der er reguleret i loven,<br />

f.eks. at bygningsarbejder kræver tilladelse - ikke være nødvendigt at foretage<br />

den tolkning, at det lægges til grund, at bestemmelserne finder anvendelse på<br />

selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />

2 3


5.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />

til økonomi:<br />

• At der ydes støtte til udarbejdelse af en plejeplan i forbindelse med<br />

fredning af et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />

• At der ydes støtte til merudgifter, som en ejer pålægges i form af fordyrende<br />

materialer eller metoder som følge af fredningen.<br />

• At de selvstændige landskabsarkitektoniske værker nævnes i bygningsfredningslovens<br />

§ 2, hvorved det klart vil fremgå, at hvad der i<br />

loven bestemmes om bygninger, også gælder selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker, herunder lovens bestemmelser om støtte.<br />

2 4


6.<br />

FORSLAG TIL FREDNINGSEMNER OG<br />

PRIORITERING<br />

6.1. Status<br />

<strong>Kulturstyrelsen</strong> har, som nævnt i afsnit 4.1.1. fredet ét selvstændigt landskabsarkitektonisk<br />

værk, efter at lovændringen i 2010 gjorde dette muligt.<br />

Det drejer sig om pladsen øst for Vor Frue Kirke i Kalundborg, tegnet 1952-53<br />

af C.Th. Sørensen og dennes medarbejder Ole Nørgård. Landsforeningen for<br />

Bygnings- og Landskabskultur foreslog værket til fredning i 2008, men Kulturarvsstyrelsen<br />

(nu <strong>Kulturstyrelsen</strong>) afviste dengang forslaget, da der ikke var<br />

lovgrundlag herfor. Efter lovændringen blev fredningsforslaget forelagt for Det<br />

Særlige Bygningssyn i november 2010, og fredningen blev gennemført i juni<br />

2011.<br />

Pladsen øst for Vor Frue Kirke, Kalundborg<br />

<strong>Kulturstyrelsen</strong> har herefter ønsket at få udarbejdet en strategi for fredning af<br />

selvstændige landskabsarkitektoniske værker, inden der blev taget initiativ til<br />

fredning af flere selvstændige landskabsarkitektoniske værker.<br />

2 5


6.2. Arbejdsgruppens overvejelser og vurderinger<br />

Arbejdsgruppen finder, at selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør<br />

fredes på grund af deres kvaliteter, og at værker, som alene er repræsentative<br />

og uden stor kvalitet, ikke bør fredes. Arbejdsgruppen anbefaler derfor ikke<br />

fredning af værker, der alene er repræsentative, hvad enten de er repræsentanter<br />

for en stil, en periode, en anvendelse eller en landskabsarkitekt. Dermed<br />

har arbejdsgruppen også fundet det vanskeligt at opstille strategier for<br />

fredninger og har i stedet i vidt omfang drøftet forskellige konkrete forslag til<br />

fredninger, motiverne til fredningerne samt afgrænsningerne af, hvad der forstås<br />

ved et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.<br />

Arbejdsgruppen finder, at kirkegårde udgør en meget væsentlig del af de danske<br />

landskabsarkitektoniske værker, og et flertal i arbejdsgruppen anbefaler<br />

derfor, at de burde kunne fredes som selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker, også selvom den tilknyttede kirke ikke kan fredes, fordi den er omfattet<br />

af den folkekirkelige lovgivning. Men da det ikke er muligt at frede kirkegårde,<br />

jf. bemærkningerne til bygningsfredningsloven 2010 (se punkt 3.1.2.),<br />

skal et flertal i arbejdsgruppen i stedet anbefale, at der på anden måde etableres<br />

mulighed for at sikre kirkegårde af væsentlig landskabsarkitektonisk betydning.<br />

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i tilknytning til de fredede bygningers<br />

umiddelbare omgivelser findes mange væsentlige landskabsarkitektoniske<br />

værker, som ikke er medtaget i fredningen. Arbejdsgruppen finder, at det<br />

f.eks. bør undersøges, om der blandt de kongelige haver og haverne omkring<br />

herregårdene er væsentlige landskabsarkitektoniske værker, der bør fredes<br />

som omgivelsesfredninger. Videre finder arbejdsgruppen, at der også ved ikke<br />

fredede bygninger findes væsentlige landskabsarkitektoniske værker, som bør<br />

fredes – enten sammen med bygningerne eller alene.<br />

Arbejdsgruppen finder, at de retningslinjer som UNESCO anvender ved vurderingen<br />

af verdensarvsmonumenters betydning (signifikans), kan benyttes til<br />

inspiration ved vurdering og udvælgelse af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker og ved formulering af indstillinger til fredning i henhold til bygningsfredningsloven.<br />

Det drejer sig bl.a. om begreberne autenticitet og integritet.<br />

Autenticitet er et udtryk for, at de autentiske kvaliteter er bevaret eller kan<br />

genskabes, så anlægget (helt eller delvist) fremstår i overensstemmelse med<br />

den oprindelige idé og udformning. Endvidere, at idé og formgivning af det op-<br />

2 6


indelige anlæg var nyskabende og unikt, eller at det repræsenterer et fuldgyldigt<br />

eksempel på en tidstypisk stil eller veletableret tradition.<br />

Integritet er et udtryk for, at værket er et intakt og troværdigt vidnesbyrd, og<br />

at dets fysiske dele, helheder og sammenhænge er så velbevarede, at det besidder<br />

(alle, eller en væsentlig del af) de elementer, der tilsammen udgør stedets<br />

karakter.<br />

Arbejdsgruppen finder det endvidere vigtigt, at værkernes sårbarhed indgår i<br />

vurderingen og prioriteringen af fredningsemner.<br />

Arbejdsgruppen har, med henblik på at belyse strategien, udarbejdet en prioriteret<br />

liste over fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker. Listen viser bl.a. det store spænd i skala og art af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

6.2.1. Forslag til fredningsemner<br />

Arbejdsgruppens forslag til fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker:<br />

1. prioritet - kronologisk<br />

• H.C. Ørstedsparken (1876-1879), Københavns Kommune<br />

• Hellerup Strandpark (1912-1918), Gentofte Kommune<br />

• Enghaveparken (1929 og senere), Københavns Kommune<br />

• Kongenshus Mindepark (1945-1953), Viborg Kommune<br />

• Vitus Berings Park (1954-1956), Horsens Kommune<br />

Under 50 år:<br />

• Den Musikalske Have/De Geometriske Haver (1984), Herning Kommune<br />

2. prioritet – kronologisk<br />

• Frederiksberg Allé (1700-1704), Frederiksberg Kommune<br />

• G.N. Brandts have, Ørnekulsvej 3 (1914), Gentofte Kommune<br />

• Historisk-Botanisk Have (1921 og senere), Vordingborg Kommune<br />

• Borgbjerg Mindeplads (1938-1939), Boeslunde, Skælskør Kommune<br />

• Vibedehus, Vesterskovvej 5, (1933-1950’erne) Faxe Kommune<br />

• Tivolis blomsterhave (1940’ene), Københavns Kommune<br />

• Mindelunden for omkomne fiskere (1949), Esbjerg Kommune<br />

• Holbergkvarterets Grønning (1962), Hasseris, Aalborg Kommune<br />

2 7


Under 50 år:<br />

• Haven Kastanjevej 16 (Sonja Polls have, 1969-1979), Rudersdal Kommune<br />

• Havneparken på Islands Brygge (1983-1984 og senere), Københavns<br />

Kommune<br />

• Skt. Hans Torv (1992), Københavns Kommune<br />

• Vestled, Hvide Sande (2004-2006), Ringkøbing-Skjern Kommune<br />

Listen omfatter de værker, som arbejdsgruppen opfatter som de mest oplagte<br />

fredningsemner. Listen skal derfor ikke opfattes som udtømmende for hvilke<br />

selvstændige landskabsarkitektoniske værker, der kan fredes, men alene som<br />

en oversigt, der belyser nærværende strategi for fredning af landskabsarkitektoniske<br />

værker.<br />

6.3. Anbefalinger om konkrete initiativer<br />

Opsamlende anbefaler arbejdsgruppen følgende konkrete initiativer i relation<br />

til fredningsemner og prioritering:<br />

• At strategien for fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske<br />

værker er, at hvert enkelt værk vurderes på baggrund af dets landskabsarkitektoniske<br />

kvalitet, og at der ikke fredes værker, der alene<br />

er repræsentative<br />

• At der blandt de fredede bygningers omgivelser findes væsentlige<br />

landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes som omgivelsesfredninger,<br />

og at der også ved ikke fredede bygning findes væsentlige<br />

landskabsarkitektoniske værker, som bør fredes - enten sammen med<br />

bygningerne eller alene.<br />

• At der i prioriteringen tages hensyn til værkernes sårbarhed, eller om<br />

de er truet<br />

• Da der blandt kirkegårdene findes meget væsentlige landskabsarkitektoniske<br />

værker, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen, at der arbejdes<br />

på muligheder for sikring af disse kirkegårde.<br />

2 8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!