User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

More documents

Recommendations

Info

nernes arbejdspladser ud fra uformelle interviewguides (vedlagt på cd-rom), som havde til formål at sikre, at relevante temaer og begreber, udvalgt på grundlag af min indledende research, blev introduceret og diskuteret. Forskningsspørgsmål På baggrund af min teoretiske og praktiske research, samt de tre quick & dirty interviews, har jeg genereret en række forskningsspørgsmål i form af temaer, hvor ud fra henholdsvis den teoretiske og den empiriske undersøgelse gennemføres. Forskningsspørgsmålene kan forstås som synteser af de hovedproblemstillinger, jeg ser tegne sig, som hver især knytter sig til min undersøgelses problemstilling. Synteserne bygger altså med andre ord på en række problemstillinger, og disse rækker af problemstillinger anvender jeg i analyserne som koder (jf. afsnittet ’Hvordan behandle data’ ; se kodere i bilaget ’Kodning og kategorisering af individuelle interviews’ vedlagt på cd-rom). Forskningsspørgsmålene er udviklet i første tredjedel af specialeprocessen, hvorfor jeg qua min abduktive tilgang har tilstræbt i den resterende del af processen at være åben over for uforudsete supplerende vinkler, som knytter an til temaerne. Tema 1 Hvordan forholder teori/praksis sig til skiftet fra usability til user experience? Tema 2 Hvordan definerer og karakteriserer teori/praksis user experience kontra usability? Tema 3 Hvordan kan vi ifølge teori/praksis arbejde med user experience? Tema 4 Hvad mener teori/praksis karakteriserer en god user experience? Teoretisk undersøgelse af feltet Den teoretiske undersøgelse og analyse griber jeg an ved først og fremmest, på baggrund af min research, at udvælge de kilder, der ser ud til at være de mest relevante for min undersøgelses fokus, samt argumentere for disse valg, og hvordan de bidrager til at besvare problemformuleringen. Med andre ord har jeg udvalgt, hvad jeg vurderer, er de mest solide og vægtige kilder rent videnskabeligt (Jørgensen & Rienecker, 2006: 43), som kan bidrage til en frugtbar analyse. I kraft af min abduktive tilgang vil jeg løbende inddrage relevante supplerende teoretiske perspektiver med det formål at komme nærmere en kvalificeret syntese og konklusion. Rent metodisk anvender jeg i den teoretiske analyse de samme forskningsspørgsmål, som jeg anvender i den empiriske analyse, for først i den opsamlende diskussion mere eksplicit at bringe de to analyser i spil med hinanden i form af komparativ analyse og diskussion. Side 14 af 170 Speciale | User experience til forhandling
Empirisk undersøgelse af feltet Undersøgelsen af det praktiske felt er som beskrevet af kvalitativ og etnografisk inspireret karakter i form af først og fremmest de indledende tre quick & dirty interviews, seks efterfølgende individuelle semistrukturerede interviews med førende user experience praktikere, perspektiveret med min case og e-mail interviewet med Hassenzahl. Individuelle semi-strukturerede interviews med praktikere Mere konkret er formålet med interviewene på den ene side at generere viden, der, inspireret af Blomberg et al. (2003), kan fungere som en ’kritisk linse’ til at betragte og diskutere teorien, og på den anden side viden som fremstiller et billede af user experience praksis. Min tilgang til kvalitative interviews og metode trækker bl.a. på Kvale (1997), Halkier (2001 ; 2002), Spradley (1979), Kruuse (2007) men også Staunæs & Søndergaard (2005), Denzin & Lincoln (1998), Hammersley & Atkinson (1995) og Holstein & Gubrium (2003). Interviewguides Med udgangspunkt i Kvale (1997: 133f) er seks individuelt tilpassede 3 interviewguides og herunder de konkrete interviewspørgsmål formuleret ud fra de opstillede forskningsspørgsmål, med det formål at sikre, at interviewspørgsmålene knytter sig til undersøgelsens fokus. Jeg betragter en interviewguide som et repertoire af spørgsmål, som ikke nødvendigvis skal stilles, men derimod kan være med til at sikre, at jeg så vidt muligt kommer rundt om de centrale områder. Hver interviewguide er struktureret ud fra ’tragtmodellen’ (jf. Halkier, 2002), hvorfor udgangspunktet er brede og åbne spørgsmål, som efterhånden indsnævres til mere specifikke. Jeg tilstræber under interviewene, men også i den efterfølgende analyse, at være åben overfor uforudsete sammenhænge og brud med det formål at ”(…) validere og problematisere egne antagelser om data” (Halkier, 2002: 81f). Jeg anvender enkelte kontrastspørgsmål, som sætter problemstillingen lidt på spidsen, hvilket fungerer som en form for provokationsmetode (jf. Røpke, 1991). Indledningsvis gør jeg det klart for interviewpersonerne, hvad jeg anvender interviewene til, at jeg stiller relativt brede spørgsmål, samt aftaler at sende mine fortolkninger til dem med henblik på validering (jf. Kvale, 1997: 213 om valideringsfællesskaber). Jeg tilstræber endvidere ud fra en abduktiv tilgang, at konstruere interviewsituationer som fremkalder spontanitet og autenticitet (Schrøder et al., 2003: 148), hvilket bidrager til ’gyldigheden’ af empirien. Tilgang og rekruttering Med det formål at sikre relevant udvælgelse af praktikere til de individuelle interviews, rekrutterer jeg fra et relevant interessefællesskab ”User Experience Group Denmark [som] er et netværk af førende danske virksomheder, der beskæftiger sig med user 3 Jeg vælger at tilpasse de seks interviewguides individuelt på baggrund af, at omkring halvdelen af de seks praktikere beskæftiger sig både med design og evaluering, og den anden halvdel stort set udelukkende med evaluering af design i varierende faser, former og ’opløsning’. Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 15 af 170
Page 1 and 2: IT-Universitetet USER EXPERIENCE TI
Page 3 and 4: ABSTRACT Thesis title and statement
Page 5 and 6: BILAG Oversigt over materiale på c
Page 7 and 8: er uklart defineret. Imidlertid udt
Page 9 and 10: Min undersøgelse er bygget op omkr
Page 11 and 12: Teoretisk ramme og begrebsafklaring
Page 13: Quick & dirty interviews “’Quic
Page 17 and 18: nemlæsninger af noter, transskribe
Page 19 and 20: ”As the selection of products and
Page 21 and 22: Hassenzahl & Tractinsky (2006) fors
Page 23 and 24: “Obviously, this creates innumera
Page 25 and 26: Men hvordan karakteriserer Hassenza
Page 27 and 28: other factors such as context. Perc
Page 29 and 30: Denne evaluerende følelse knytter
Page 31 and 32: sen, 2008: 07:40) beskriver, at kun
Page 33 and 34: den øvrige empiri kan jeg konstate
Page 35 and 36: om det er teknologien, der mere ell
Page 37 and 38: ”(…) værdien skabes i høj gra
Page 39 and 40: ”(…) for at vi skal kunne forsv
Page 41 and 42: designsiden - Vi er designere. (…
Page 43 and 44: Flere af praktikerne bekræfter dog
Page 45 and 46: Thrane (interview med Thrane, 2008:
Page 47 and 48: positivt orienteret, som i væsentl
Page 49 and 50: nye front ”(…) beyond usability
Page 51 and 52: et af flere eksempler fra empirien
Page 53 and 54: pelvis softwareudviklere, projektle
Page 55 and 56: dan designerrollen tilsvarende er t
Page 57 and 58: usabilityparadigmet. Hassenzahls be
Page 59 and 60: ord vil jeg ikke argumentere for, a
Page 61 and 62: TAK Afslutningsvis er det vigtigt f
Page 63 and 64: Denzin, N., Lincoln, Y. (1998): Int
Page 65 and 66:
Kruuse, E. (2007): Kvalitative fors
show all

User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?