User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

More documents

Recommendations

Info

sige de hedonistiske kvaliteter ved interaktive produkter eller services, og begge disse kvalitets-dimensioner kommer altså i spil i selve interaktionen mellem bruger og teknologi. Det er imidlertid de hedonistiske kvaliteter, der direkte i kraft af interaktionen skaber det mulighedsrum, hvori den gode user experience kan opstå, såfremt netop disse kvaliteter opfylder subjektivt så vel som socialt orienterede menneskelige behov. Med andre ord kan de to begreber altså forstås som en forklaringsramme for user experience og sammenhængen med usability. Der er derfor en klar forskel på user experience og usability, user experience fremstår som noget selvstændigt og mere end usability, user experience og usability er ikke to forskellige udlægninger af samme sag, men det er vigtigt også at fremhæve, at user experience ikke kan forstås som adskilt fra usability. Både den teoretiske og empiriske analyse bekræfter denne sammenhæng. God user experience er altså med andre ord afhængig af usability, hvis user experience skal skabe værdi for brugeren, men hverken user experience eller usability kan skabe værdi i sig selv. Disse betragtninger antyder, at user experience ikke kan forstås som et decideret paradigme, som erstatter usabilityparadigmet, men derimod at user experience er en del af og samtidig afspejler den tidlige fremvækst af et større kvalitativt paradigmeskift, som derfor, med Rasborgs (interview med Rasborg, 2008: 15:44) pointe in mente, ikke har fået samme grad af fodfæste som usabilityparadigmet. Modsat min teoretiske analyse (med undtagelse af Bevan, 2008: 3) peger min empiriske analyse på, at user experience for at skabe værdi for praksis, nødvendigvis må knyttes til forretningsstrategi på den ene side, og på den anden side må forholde sig til de mere lavpraktiske rammer som tid og økonomi, hvilket Forlizzi & Ford også giver udtryk for: ”Designers need a clear idea of what experience is (…) In addition, we need to better understand the principles of how people interact with various types of artifacts, and how those interactions affect the experiences people have. Finally, these theories, to be useful, need to find expression in design processes, materials, and forms. (Forlizzi & Ford, 2000: 419) Praktikerne (især Plambech, Silberbauer og Rasborg) fremhæver værdien af helstøbte løsninger, der integrerer forretning, teknologi og kommunikation. At det teoretiske felt anerkender, at user experience teori nødvendigvis skal kunne operationaliseres i praksis står klart, men hvordan det teoretiske felt forholder sig til disse dimensioner er imidlertid uklart. Det teoretiske felt forholder sig tilsyneladende ikke til, at arbejdet i praksis kræver nedbrydning af faggrænser, bl.a. i kraft af agile udviklingsprocesser, hvilket empirien peger på som en udfordring. Ikke desto mindre kan jeg udlede, at forståelsen af experience er et fundamentalt og nødvendigt grundlag for at kunne designe til user experience. Det viser sig desuden, at det i høj grad er ’traditionelle usability metoder’, men også dialog (jf. Silberbauer og Plambech), der dominerer evalueringerne, men hvordan netop experience kan evalueres er uklart og dermed et oplagt område for det teoretiske felt at ’afmystificere’. ”(…) user experience som område er jo noget, som er svært at gå ind og måle på (…)” påpeger Plambech (interview med Plambech, 2008: 11:53) og er Side 50 af 170 Speciale | User experience til forhandling
et af flere eksempler fra empirien på, at praktikerne finder det vanskeligt at evaluere og dermed også synliggøre værdien af user experience. Opsummerende kan man sige, at det – som en konsekvens af udviklingen – fortsat fremstår som en udfordring for praktikerne, at kommunikere og synliggøre relevansen og værdien af user experience, og det gælder både internt men også eksternt. Plambech fremhæver, at vi må forholde os til de bagvedliggende faktorer, men som fx Rasborg og Silberbauer peger på, er disse faktorer vanskelige at få begreb om. Det er derfor interessant at se på, hvordan det teoretiske felt kan bidrage til en afklaring. Forlizzi & Ford (2000) fremstiller som beskrevet tre dimensioner af experience, samt peger på en mulighed for at ’få adgang’ til experience (Forlizzi & Ford, 2000: 423). Med Forlizzi & Ford in mente kan man derfor diskutere, om ’experience’, når den formaliseres som ’an experience’, kan italesættes, som en ’account of experience’ (Light, 2006: 176) og dermed evalueres, men samtidig er det vigtigt at påpege (med fx Axelrod & Hone: 160 og Hassenzahl, 2008: 2), at vi ikke uproblematisk kan få adgang til de bagvedliggende motiver uden om italesættelse, som nødvendigvis må forstås som fortolkning, som vi som designere eller undersøgere er medproducenter af. Mere interessant er dog, at dette tilsyneladende peger på, at der i kraft af en eller anden form for mediering af disse fortolkninger er mulighed for at evaluere experience, om end vi må holde os for øje, at det er experience knyttet til interaktion med teknologi, der her er interessant, ikke experience i sig selv. Men hvordan vi metodisk kan gribe det an, og ikke mindst hvilken rolle tidligere ’lag’ af experience spiller, kræver videre studier. I den sammenhæng er det desuden interessant, at user experience kan siges at være et temporalt fænomen (jf. fx Hassenzahl, 2008: 2 og interview med Thrane, 2008). Spørgsmålet er, hvordan vi i praksis kan håndtere dette, og her peger Hassenzahl, men også Snitker på, at det er muligt løbende at evaluere experience eksempelvis kvantitativt i kraft af, at user experience kan forstås, som ”(…) a momentary, primarily evaluative feeling (good-bad) while interacting with a product or service.” (Hassenzahl, 2008: 2) Også her er det vigtigt at fremhæve, at italesættelse af experience kan forstås som fortolkning af experience i nuet, som gennem et dialektisk forhold er knyttet til tidligere ’lag’ af experience, hvilket kan være en forklaring på Hassenzahls primære fokus på nuet, da praksis (jf. Hassenzahl et al., 2008b: 3962 samt empirien) har brug for ’reducerede’ modeller. “A common critique of my approach (and similar accounts) is its seemingly reductionistic manner (…). I believe this critique to be unjustified. It assumes a richness in experience, which might not be that ubiquitous in everyday life. (…) I suspect experiences with technology (…) to be far less unique and far less variable as implied by the proponents of the ‘phenomenological’ approach (…) Accounts of according experiences might differ in their quality, the experience itself does not.” (Hassenzahl, 2008: 4) Hassenzahl argumenterer her for, at vi må antage en reduktionistisk optik, hvis vi skal operationalisere user experience teori i praksis. I lyset af empirien vil jeg argumentere for, at det i kontrast til delvist Forlizzi & Ford men især Garrett er et sundt perspektiv, idet det minder os om at holde teoriens anvendelighed i praksis for øje, hvilket har Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 51 af 170
Page 1 and 2: IT-Universitetet USER EXPERIENCE TI
Page 3 and 4: ABSTRACT Thesis title and statement
Page 5 and 6: BILAG Oversigt over materiale på c
Page 7 and 8: er uklart defineret. Imidlertid udt
Page 9 and 10: Min undersøgelse er bygget op omkr
Page 11 and 12: Teoretisk ramme og begrebsafklaring
Page 13 and 14: Quick & dirty interviews “’Quic
Page 15 and 16: Empirisk undersøgelse af feltet Un
Page 17 and 18: nemlæsninger af noter, transskribe
Page 19 and 20: ”As the selection of products and
Page 21 and 22: Hassenzahl & Tractinsky (2006) fors
Page 23 and 24: “Obviously, this creates innumera
Page 25 and 26: Men hvordan karakteriserer Hassenza
Page 27 and 28: other factors such as context. Perc
Page 29 and 30: Denne evaluerende følelse knytter
Page 31 and 32: sen, 2008: 07:40) beskriver, at kun
Page 33 and 34: den øvrige empiri kan jeg konstate
Page 35 and 36: om det er teknologien, der mere ell
Page 37 and 38: ”(…) værdien skabes i høj gra
Page 39 and 40: ”(…) for at vi skal kunne forsv
Page 41 and 42: designsiden - Vi er designere. (…
Page 43 and 44: Flere af praktikerne bekræfter dog
Page 45 and 46: Thrane (interview med Thrane, 2008:
Page 47 and 48: positivt orienteret, som i væsentl
Page 49: nye front ”(…) beyond usability
Page 53 and 54: pelvis softwareudviklere, projektle
Page 55 and 56: dan designerrollen tilsvarende er t
Page 57 and 58: usabilityparadigmet. Hassenzahls be
Page 59 and 60: ord vil jeg ikke argumentere for, a
Page 61 and 62: TAK Afslutningsvis er det vigtigt f
Page 63 and 64: Denzin, N., Lincoln, Y. (1998): Int
Page 65 and 66: Kruuse, E. (2007): Kvalitative fors

User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?