Årsberetning 2007.pdf - Energitilsynet

energitilsynet.dk

Årsberetning 2007.pdf - Energitilsynet

Resultater og udfordringer

2007

April 2008


Indhold

Forord

Resumé 4

Energipriser 6

Effektivitet i energisektorerne 16

Energitilsynets afgørelser Elsektoren

26

Naturgassektoren

Fjernvarmesektoren

Internationalt arbejde Rammerne

32

Sekretariatets internationale aktiviteter

Medlemmer af Energitilsynet 36

Energitilsynets sekretariat 38

Sagsbehandlingstider 39

og brugertilfredshed

Energiklagenævnet 40

Økonomi 41

Andre myndigheder 42

på energiområdet

Bilag 1 MCI indeksets opbygning

43

Energitilsynet · 2007


2 Energitilsynet · 2007


Forord

Energitilsynets medlemmer udnævnes for en periode af fire år. 1. januar

2008 tog Energitilsynet – med 2 nye medlemmer – fat på en ny funktionsperiode.

Det er en god anledning til at sætte fokus på resultater og

udfordringer.

Blandt de kontante resultater kan fx nævnes, at Energitilsynets kontrol

af forsyningspligtpriserne på elområdet har ført til, at priserne samlet

er blevet nedsat med omkring 400 mio. kr. siden 1. januar 2005. Det er

en stor og direkte besparelse for elforbrugerne. Værdien af Energitilsynets

indsats må dog navnlig knyttes til den adfærdspåvirkende

effekt og det generelle arbejde for effektive og gennemsigtige energimarkeder.

Vores afgørelser og fastlæggelse af retningslinjer for energiområderne

påvirker både markedet og aktørernes adfærd, og vi får

indsigt i, hvordan lovgivningen kan virke i praksis.

Uffe Bundgaard-Jørgensen

Formand for Energitilsynet

Lovgivningen virker som regel efter hensigten, men andre gange støder

vi på uhensigtsmæssigheder, når lovgivningen rummer indbyggede

konflikter – fx mellem fiskale mål, adfærdsregulerende mål og konkurrencefremme.

Det gælder bl.a. afgifterne på elektricitet, der reelt

slører prissignalerne fra den konkurrenceudsatte del af elmarkedet.

Den konkurrenceudsatte del af elprisen udgør kun omkring 1/5 af forbrugerprisen,

og prisforskelle her „dæmpes“ af det store fastpriselement

i den samlede elpris. Det hæmmer priskonkurrencen i markedet.

Et velfungerende Energiklagenævn er også en væsentlig forudsætning

for velfungerende energimarkeder. Det er på den baggrund meget positivt,

at Energiklagenævnet i 2007 har truffet afgørelser i normalt

omfang – herunder i sager af stor principiel betydning for markedet.

Energitilsynets udfordringer bliver ikke mindre i de kommende år. Fx

viste en overordnet gennemgang af ca. 450 fjernvarmeværker, at hovedparten

havde fejl og mangler i grundlaget for fjernvarmepriserne.

Arbejdet med at udbrede kendskab til lovgivningens krav og sikre overholdelse

af reglerne kommer til at præge 2008.

Jeg håber, at vi i Energitilsynets næste 4 års funktionsperiode kan

udbygge samarbejdet med branchen, skabe bedre forståelse for de lovgivningsmæssige

rammer branchen er underlagt og dermed påvirke

adfærden frem for at gribe ind.

3


Resumé

De gennemsnitlige forsyningspligtpriser på naturgas og elektricitet er

faldet henholdsvis knap 8 og knap 1 pct. fra 2006 til 2007, mens gennemsnitsprisen

på fjernvarme steg ca. 7 pct. Gennemsnitspriserne dækker

imidlertid over relativt store forskydninger i året og prisforskelle

mellem de enkelte leverandører og værker.

Forbrugerpriserne på elektricitet og naturgas har et meget højt

afgiftselement – for el ca. 2/3 og for naturgas ca. halvdelen af den samlede

forbrugerpris, og det slører prissignalerne fra den konkurrenceudsatte

del af energiprisen. Der er ikke særlige energiafgifter i forbrugerprisen

på fjernvarme, hvor afgifterne ligger på det brændsel, værkerne

anvender i produktionen. På fjernvarmeområdet fastsættes forbrugerprisen

i øvrigt efter et „hvile-i-sig-selv“ princip, i modsætning til prisfastsættelsesprincipperne

for de to andre energikilder.

Det er fortsat kun en meget lille del af husholdningerne, der udnytter

de frie el- og naturgasmarkeder. På elmarkedet skiftede omkring 2,5

pct. leverandør i 2007, men dette skyldes først og fremmest, at en leverandør

stoppede i årets løb. I 2005 og 2006 skiftede kun henholdsvis

1,1 pct. og 1,25 pct. Efter liberaliseringen af elmarkedet er der ved at

komme nye produkter på markedet – fx særligt miljøvenlige produkter

– og det kan bidrage til at øge forbrugerinteressen for det frie marked.

Energitilsynets „benchmarks“ af virksomhederne på el og fjernvarmeområdet

viser, at der er store effektivitetsforskelle mellem virksomhederne

inden for hver sektor. I elsektoren er det mest effektive distributionsselskab

knap 5 gange mere effektivt end det mindst effektive. For

transformerforeningerne er forskellen endnu større.

Energitilsynets pilotprojekt med benchmark af naturgasfyrede fjernvarmeværker

med egenproduktion viser også markante effektivitetsforskelle.

Forskellene peger umiddelbart på væsentlige effektiviseringspotentialer,

men oplysningerne fra fjernvarmeværkerne skal forbedres og

benchmarkmodellen udvikles yderligere, før der kan drages solide konklusioner.

Resultaterne af benchmarkanalyserne af elnetselskaberne rejser naturligt

spørgsmålet, om de effektiviseringskrav, Energitilsynet stiller til

selskaberne, er tilstrækkelige. Presset på at udnytte eventuelle effektiviseringspotentialer

på konkurrenceudsatte markeder er væsentlig stærkere.

Det er et forhold, der vil indgå i Energitilsynets videre overvejelser

og initiativer med hensyn til yderligere at styrke en effektivitetsbaseret

udvikling af energisektorerne.

4 Energitilsynet · 2007


Gennem sekretariatets deltagelse i internationale aktiviteter – fx arbejdet

i ERGEGs regionale initiativer mv. – prøver Energitilsynet at påvirke

udviklingen bl.a. gennem reference til de resultater, der er opnået på

det danske marked.

Energitilsynets øvrige aktiviteter og resultater er belyst gennem udvalgte

afgørelser fra Energitilsynet, statistik over sagsbehandlingstider m.m.

Energitilsynet · 2007

5


Energipriser

Prisudviklingen på naturgas, fjernvarme og elektricitet fra 2006 til

2007 viser, at gennemsnitsprisen på fjernvarme er steget, mens forsyningspligtprisen

på naturgas og elektricitet er faldet. Gennemsnitspriserne

kan imidlertid dække over relativt store forskydninger

i året og forskelle mellem priserne fra de enkelte leverandører/forsyningsområder

og fjernvarmeværker.

Det gælder ikke mindst på fjernvarmeområdet, hvor prisforskellene afspejler

forskellige omkostningsforhold og rammevilkår for værkerne –

fx anlægstyper, brændselsvalg m.m. For at gøre det let for forbrugere at

sammenligne priser offentliggør Energitilsynet fjernvarmepriser til den

endelige forbruger vedrørende beboelseslejligheder og enfamiliehuse

på tilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk. Det gør det muligt for

forbrugerne at sammenligne de konkrete priser fra deres fjernvarmeværk

med andre værkers priser.

Det er kun en meget lille del af husholdningerne, der udnytter det frie

elmarked – i 2007 omkring 2,5 pct. En væsentlig del af leverandørskiftene

i 2007 skyldtes, at en leverandør stoppede, så det reelle antal leverandørskift

på basis af ønsket om at udnytte det frie marked, er væsentligt

lavere. I 2005 og 2006 var skiftefrekvensen henholdsvis 1,1 pct. og

1,25 pct.

Forbrugernes lave skiftefrekvens skyldes først og fremmest, at der

generelt ikke er det store økonomiske incitament. Derimod kan forbrugerne

ved at vælge et fastprisprodukt på det frie marked sikre sig mod

prisstigninger i aftaleperioden.

Produktudbuddet på det frie marked er ved at blive større i takt med, at

leverandørerne har større fokus på produktudvikling og innovation – fx

med forskellige former for „grønne“ elprodukter o. lign. De nye/alternative

produkter er generelt lidt dyrere end både forsyningspligtproduktet

og fastprisprodukterne, men tilbyder forbrugerne andre muligheder

som eksempelvis at tilgodese særlige miljøhensyn. Denne udvikling

kan være med til at øge forbrugerinteressen for det frie elmarked.

Naturgas

Den gennemsnitlige forsyningspligtpris faldet knap 8 pct. fra 2006 til

2007. Gennemsnitsprisen for en m 3 naturgas inkl. distribution, afgifter

og moms i 2007 lå omkring 7,75 kr., jf. nedenfor. Energitilsynet regulerer

forsyningspligtprisen gennem den såkaldte effektivitetsregulering,

der indebærer, at Energitilsynet godkender selskabernes omkostninger

og et rimeligt overskud i forhold til selskabernes effektivitet med hensyn

til gasindkøb.

6 Energitilsynet · 2007


Figur 1 · Gennemsnitspris for forsyningspligtig naturgas 2005 - 2007

2005

2006

2007

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

kr. pr.

m 3

Gaspris

Naturgasafgift

CO 2 -afgift

Distribution

Moms 25%

Kilde: Egne beregninger. Pris

beregnet som årsgennemsnit.

Prisudviklingen på naturgas følger i høj grad udviklingen i oliepriserne.

I løbet af 2007 har der således været en stigende tendens i naturgasprisen

hen over året. Gennemsnitsprisen er således steget fra knap

7,25 kr./m 3 i starten af året til omkring 8,40 kr./m 3 i december. Det er

en stigning på op over 15 pct.

Priserne på naturgasprodukter på det frie marked – dvs. produkter til de

forbrugere der har benyttet sig af mulighederne for at skifte gasleverandør

– viser samme tendens, jf. nedenfor. Der er tale om fastprisprodukter,

hvor prisen lægges fast i ét eller to år. Disse produkter har generelt

været dyrere end forsyningspligtproduktet (omkring 9 kr./m 3 i

december for både ét- og to-årige fastpriskontrakter), til gengæld er forbrugeren

sikret mod prisstigninger i aftaleperioden.

Figur 2 · Prisudvikling på fastprisprodukter 2007

(inkl. distribution og afgifter)

kr. pr. m 3

9,5

9,0

8,5

8,0

1 år produkt

2 år produkt

Kilde: Egne beregninger på

baggrund af naturgasselskabernes

prisoplysninger på

hjemmesider.

7,5 feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Energitilsynet · 2007

7


Fjernvarme

Cirka 60 pct. af de danske boliger opvarmes med fjernvarme – enten fra

varmeværker eller fra kraftvarmeværker, der både producerer el og

varme. Cirka 75 pct. af fjernvarmeproduktionen sker på kraftvarmeanlæg.

Den forenede produktion af elektricitet og varme i kraftvarmeanlæg

giver en bedre brændselsudnyttelse i forhold til adskilt produktion

af de to produkter. De 55-60 største virksomheder leverer 60 pct. af

fjernvarmen, men sektoren består af omkring 600 fjernvarmeforsyninger

af meget forskellig størrelse mv.

Gennemsnitsprisen for opvarmning af et hus på 130 m 2 inkl. moms er

steget fra 12.815 kr. i fyringssæsonen 2005/2006 til 13.746 kr. i fyringssæsonen

2006/2007 svarende til ca. 7 pct. Det skyldes først og

fremmest stigende brændselsudgifter.

Simpelt gennemsnit

(inkl. moms) kr.

Kilde: Dansk Fjernvarmes

statistik. Prisen er beregnet

på basis af de faktiske afregningspriser

i fyringssæsonen

2006/2007.

Figur 3 · Gennemsnitspris (incl. moms) for opvarmning af hus 130 kvm.

kr. pr. m 3

15.000

14.000

13.000

12.000

11.000 2001-2002 2002-2003 2003-2004 2004-2005 2005-2006 2006-2007

Der er imidlertid stor forskel på prisen fra det enkelte værk afhængig

af det anvendte brændsel og produktionsformen, og der er også meget

stor spredning i priserne inden for de enkelte værktyper. Der er således

også værker, hvor priserne er faldet.

Fjernvarmeværkerne reguleres efter „hvile-i-sig-selv“ princippet, hvor

værkerne kan indregne nødvendige omkostninger i priserne. Prisforskellene

afspejler derfor forskellige omkostningsforhold mellem

værkerne, fx forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, størrelse mv.

Der er også forskelle i de rammebetingelser de enkelte værker er underlagt,

fx brændselsvalg og tilslutningspligt for kunderne.

For at gøre det let for forbrugere at sammenligne priser, offentliggør

Energitilsynet fjernvarmepriser til forbrugeren for beboelseslejligheder

og enfamiliehuse på tilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk.

8 Energitilsynet · 2007


De offentliggjorte priser er de priser (inkl. moms), de enkelte fjernvarmeforsyninger

senest har anmeldt til Energitilsynet. Priserne angives

pr. MWh og som samlet beløb for en standard lejlighed med et årligt

forbrug på 15 MWh (standardareal 75 m 2 ), samt et standard enfamiliehus

med et årligt forbrug på 18,1 MWh (standardareal 130 m 2 ).

Priserne siger imidlertid ikke noget om varmeprisen for en given bolig.

For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt, at forbrugeren tager

udgangspunkt i sin boligs konkrete forbrug (variabelt bidrag) og det

konkrete grundlag for beregning af fast bidrag (abonnements- og

effektbidrag).

Elmarkedet var det første energimarked i Danmark, der blev fuldt liberaliseret.

Fra 1. januar 2003 blev el således et produkt, alle forbrugere

kan købe frit på detailmarkedet i Danmark. Tidligere var forbrugerne

bundet til at aftage den strøm, der blev leveret af det lokale elselskab.

Langt hovedparten af de private og andre mindre forbrugere har imidlertid

ikke benyttet sig af mulighederne for at skifte leverandør og får

stadig leveret forsyningspligtig el, jf. nedenfor.

Elektricitet

Tabel 1 · Leverandørskift 2005 - 2007

2005 2006 2007

Andel af skabelonkunder*, der har 1,1% 1,25% 2,55%**

skiftet leverandør

* Skabelonkunder er husholdninger

og mindre virksomheder

med et forbrug under 100.000

kWh/år.

** Omfatter kun de første 3 kvartaler

af 2007, da der ikke er

data for 4. kvartal endnu.

Kilde: Dansk Energi

Det er kun godt 1 pct. af forbrugerne hvert år, der udnytter mulighederne

for at skifte leverandør bortset fra 2007, hvor skiftefrekvensen er

påvirket af, at en elleverandør stoppede i 1. kvartal 2007.

Forsyningspligtig el

Energistyrelsen har givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling.

Det betyder, at de enkelte virksomheder har pligt til at levere

elektricitet til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde til

priser, der er fastsat på forhånd. Leverancerne sker til kunder, som

ikke har benyttet sig af det fri elmarked. Energitilsynet kontrollerer

forsyningspligtpriserne.

Energitilsynet · 2007

9


Gennemsnitsprisen for forsyningspligtig el (inkl. moms og afgifter) er

faldet knap 1 pct. fra 2006 til 2007, jf. nedenfor. Faldet dækker først og

fremmest over et fald i den gennemsnitlige elpris (ekskl. afgifter, netbetaling

mv.) på ca. 25 pct. og en 3-dobling af de gennemsnitlige PSOomkostninger

1 (betaling for offentlige forpligtelser). Den gennemsnitlige

netbetaling og abonnementsbetaling har været stort set uændret fra

2006 til 2007.

Figur 4 · Udvikling i forsyningspligtspris 2006 - 2007

Samlet elpris inkl. moms

Kilde: Energitilsynets elprisstatistik

øre pr. kWh

195

190

185

180

175

170

165

jan 06

mar 06

maj 06

jul 06

sep 06

nov 06

jan 07

mar 07

maj 07

jul 07

sep 07

nov 07

Den samlede forbrugerpris på el består energipris, abonnement, netbetalinger,

afgifter inkl. betaling for offentlige forpligtelser og moms, jf.

figur 5.

Den rene elpris udgør kun knap 20 pct. af forbrugerens samlede pris,

mens afgifter, PSO-betaling og moms udgør 2/3. Den resterende del af

prisen udgøres af netbetaling og abonnement. Da afgifterne er faste kan

de enkelte priselementers andel svinge afhængig af energipris, ændring

i PSO-tarif mv.

1 PSO-tariffen dækker primært pristillæg til vedvarende energi og decentrale

værker samt forskningsmidler og administration af disse.

I perioder med høje priser på el opkræves en lav PSO-tarif fordi miljøvenlig

el behøver et mindre tilskud for at være rentabelt i perioder

med høje priser på el, og omvendt opkræves en høj PSO-tarif i perioder

med lave priser på el.

10 Energitilsynet · 2007


Figur 5 · Elprisens sammensætning (okt. 2007)

20%

17%

10%

8%

45%

Energi

Netbetaling

Abonnement

Afgifter og betaling for

offentlige forpligtelser

Moms

Kilde: Energitilsynets elprisstatistik

Det kendetegnende for el som produkt er, at alle forbrugere – både husholdninger

og virksomheder – har brug for en konstant forsyning af

strøm. Det betyder, at produktionen til stadighed skal modsvare forbruget,

og at muligheden for at transportere strømmen fra produktion

til forbrug afhænger af kapaciteten af de ledninger og kabler, der forbinder

produktionen med forbruget. Tilsammen betyder det, at prisen

på strøm svinger meget fra time til time og over året.

Prisdannelse og

produkter

på elmarkedet

Det betyder også, at de forhold, der er bestemmende for prisdannelsen

på el, får stor indflydelse på de elprodukter, forbrugerne tilbydes.

Prisdannelse

Den væsentligste prisdannelse på el sker i engrosmarkedet. Det skyldes,

at slutprodukterne på detailmarkedet i realiteten er ganske ufor-

Regulering af forsyningspligtpris

Energitilsynet regulerer prisen på forsyningspligtig elektricitet således

at leverandørerne ikke kan have en højere fortjeneste på forsyningspligtprodukterne

end på tilsvarende produkter på det frie marked.

Reguleringen er udførligt beskrevet i Energitilsynets årsberetning

2005.

Energitilsynets prisregulering har siden 1. januar 2005 medført en

samlet nedsættelse af forsyningspligtpriserne på ca. 400 mio. kr.

Behovet for prisreguleringen hænger sammen med, at forbrugerne

ikke udnytter det frie markeds muligheder for leverandørskift, fordi

de kun har begrænset opmærksomhed på små ørestigninger i kilowatt

prisen. Derimod kan selv små ændringer i kilowattprisen betyde

meget for leverandørernes indtjening.

Energitilsynet · 2007

11


ædlede og homogene produkter, som direkte afledes af den strøm, der

omsættes på engrosmarkedet. Den resterende del af prisen dannes i

detailleddet og går bl.a. til fakturering, kundeadministration og avance

i detailleddet.

Det nordiske engrosmarked er bygget op omkring elbørsen Nord Pool.

På børsen er der et spotmarked, hvor den fysiske handel med strøm

foregår, og et finansielt marked, hvor der handles med prisrisici på

fremtidige spotpriser. På Nord Pool omsættes godt halvdelen af al den

strøm, der handles i det nordiske engrosmarked. Den anden halvdel

omsættes på det såkaldte bilaterale marked, hvor producenter og

elhandlere direkte indgår aftaler om køb af strøm med hinanden.

Produktudbud i detailmarkedet

Elleverandørernes standardprodukter på detailmarkedet reflekterer i

vid udstrækning udbuddet af de finansielle kontrakter på Nord Pool.

Der er således hovedsageligt tale om produkter, hvor prisen er fast i en

kortere eller længere periode. Elleverandørerne er forpligtede til at

offentliggøre deres priser på standardprodukter på branchens prisportal

Elpristavlen (www.elpristavlen.dk).

Inden for de senere år har en række leverandører desuden udviklet forskellige

nye elprodukter, som retter sig mod privatkundemarkedet.

Produkterne har – stadig – en meget beskeden udbredelse, men de er en

indikation på en mere konkurrencepræget orientering fra elselskabernes

side, hvor innovation og produktudvikling er virkemidler til at tiltrække

nye kunder og fastholde eksisterende.

Standardprodukter

Standardprodukter i efteråret 2007 omfatter fastprisprodukter hvor forbrugerens

elpris låses fast i en aftalt periode. Den eneste reelle forskel

mellem de forskellige fastprisprodukter er aftaleperiodens længde –

dvs. hvor længe forbrugeren ønsker prisen låst fast. I december 2007

udbydes produkter med en løbetid fra 1 kvartal til 36 mdr. Priserne på

de to typer produkter adskiller sig ikke væsentligt, og der er derfor ikke

det store økonomiske incitament i valget, jf. nedenfor.

12 Energitilsynet · 2007


Figur 6 · Priser på forsyningspligtprodukt og fast pris 12 mdr. 2005 - 2007

(Gennemsnit ekskl. transmission, distribution, moms og afgifter mv.)

øre pr. kWh

60

50

Forsyningspligtpris

Fast pris 12 mdr.

Kilde: Dansk Energi

40

30

20

10

0

01-01-05

01-03-05

01-05-05

01-07-05

01-09-05

01-11-05

01-01-06

01-03-06

01-05-06

01-07-06

01-09-06

01-11-06

01-01-07

01-03-07

01-05-07

01-07-07

01-09-07

Forbrugsvalget mellem de enkelte produkter afhænger således af den

enkelte forbrugers risikovillighed. Vil en forbruger have fuld sikkerhed

om prisen i den længst mulige periode, kan forbrugeren fx vælge et

produkt, hvor prisen er fast i 3 år. Valget afhænger helt af den enkelte

forbrugers ønske om at kende prisen så langt frem som muligt og forventninger

til prisudviklingen i fremtiden.

Der er ikke stor forskel på prisen på de forskellige fastprisprodukter, jf.

nedenfor.

Figur 7 · Priser på fastprisprodukter (gns, inkl. abonnement),

december 2007

øre pr. kWh ekskl. moms

60

Kilde: Elpristavlen.dk

50

40

30

20

10

0

Fast pris

12 mdr.

Fast pris

året ud (2008)

Fast pris

24 mdr.

Fast pris

året ud + 1

(2008-2009)

Fast pris

36 mdr.

Fast pris

året ud + 2

(2008-2010)

Energitilsynet · 2007

13


Fastprisprodukterne har typisk en højere mark-up jo længere tid aftalen

skal løbe, men det giver ikke i sig selv nødvendigvis højere forbrugerpriser

på „lange“ produkter end „korte“. Prisen afhænger således helt

af engrosmarkedets forventninger til fremtiden. Det gælder både

engrosprisen, der fx hænger sammen med forventningerne til nedbøren

i Norge og Sverige (vandkraft) og forventninger til den fremtidige

udvikling i valutakursen EUR/DKK.

Nye/alternative produkter

Til trods for at det kun er et fåtal af de mindre forbrugere, der udnytter

det liberaliserede marked, er der efterhånden kommet en del nye/alternative

produkter på markedet. Det giver forbrugerne større valgmuligheder

og kan være med til at øge interessen for det frie marked. Der er

dog ikke kommet produkter, der prismæssigt kan konkurrere med forsyningspligtproduktet.

For øjeblikket – december 2007 – udbyder forskellige leverandører følgende

nye/alternative elprodukter på markedet. På www.elpristavlen.dk

og selskabernes hjemmesider kan man se de aktuelle priser for de forskellige

produkter.

1. Naturstrøm/Grøn strøm er et produkt, hvor elleverancen kobles

sammen med miljøhensyn – i dette tilfælde strøm fra vindmøller.

Naturstrøm leveres som et ekstra produkt i kombination med kvartals-,

fastpris eller spotprodukter. Tilsvarende er prisen for naturstrøm

et tillæg til prisen for det produkt, som det leveres i kombination

med.

Pristillægget for naturstrøm ligger omkring 3 – 3,75 øre/kWh.

2. Pulje-el er et kvartalsprodukt, hvor leverandøren indkøber strøm på

forskellige tidspunkter, hvor priserne vurderes at være fordelagtige

med deraf følgende lave forbrugerpriser. Prisen på produktet reguleres

kvartalsvis, og forbrugeren kan opsige aftalen med 30 dages

varsel til førstkommende kvartal.

3. Grøn pulje-el er et kvartalsprodukt, hvor leverandøren indkøber el

fra miljøcertificerede norske vandkraftværker svarende til kundens

forbrug. Prisen på grøn strøm justeres hvert kvartal. Forbrugeren

kan opsige aftalen om køb af grøn strøm med 30 dages varsel til

førstkommende kvartal.

4. Spot-el er produkter, hvor forbrugeren afregnes efter den gennem-

14 Energitilsynet · 2007


snitlige månedlige spot-pris plus et tillæg, der afspejler, at man forbruger

mere el i de dyre timer om dagen frem for de billige om natten.

Aftale om spot-el kan opsiges med et varsel på løbende måned

plus 30 dage.

5. GevinstEl er et produkt, hvor forbrugeren har mulighed for – mod

at pristillæg – at „spille på“ at få sit elforbrug gratis. Produktet er et

kombinationsprodukt, hvor forbrugeren får leveret et produkt med

variabel pris i en aftalt observationsperiode. Hvis elprisen holder sig

inden for nogle fastsatte grænser i den aftalte observationsperiode,

vil forbrugerens elforbrug i perioden være gratis (der skal dog fortsat

betale afgifter og nettariffer). Holder elprisen sig ikke inden for

de fastsatte grænser, får forbrugeren leveret strøm og betaler (inkl.

gevinst-el tillægget) i henhold til de vilkår, der er fastsat i aftalen.

6. Modstrøm er det seneste tiltag. Det er et produkt, der er blevet tilbudt

fra starten af 2008. Produktet markedsføres med, at det altid vil

være 5 pct. billigere end forsyningspligtproduktet i kundens forsyningsområde.

Kunden bestemmer selv, om man ønsker besparelsen

udbetalt eller anvendt til nedbringelse af det CO 2 -udslip, der er forbundet

med produktionen af kundens elforbrug.

Større timemålte elkunder med et forbrug over 100.000 kWh har desuden

mulighed for at vælge produkter, der helt følger timespotprisen på

Nord Pool.

Energitilsynet · 2007

15


Effektivitet i energisektorerne

En vigtig del af Energitilsynets opgaver er fremme af effektivitet i energisektorerne,

der typisk er karakteriseret ved naturlige monopoler.

Netselskaberne (regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber)

er naturlige monopoler, da det ikke er økonomisk rentabelt at

etablere et konkurrerende net ved siden af det eksisterende.

Energitilsynets analyser (omkostningsbenchmark 2 ) af de naturlige

monopoler i energisektorerne viser markante forskelle i virksomhedernes

effektivitet i alle tre sektorer. Effektivitetsforskellene mellem virksomhederne

inden for hver sektor ligger væsentligt over, hvad der normalt

ses på konkurrenceudsatte markeder.

På konkurrenceudsatte markeder tvinger konkurrencepresset virksomhederne

til at være effektive, og de mindst omkostningseffektive virksomheder

vil blive konkurreret ud af markedet. Det betyder, at spredningen

i virksomhedernes omkostningseffektivitet på konkurrenceudsatte

markeder vil være lille. Når virksomheder i energisektorerne kan

opretholde så store forskelle i omkostningseffektivitet afspejler det bl.a.

de særlige strukturelle forhold – naturlige monopoler – omkring selskaberne.

Energitilsynets regulering af de naturlige monopoler skal erstatte det

effektviseringspres konkurrencen lægger på virksomheder på konkurrenceudsatte

markeder. Resultaterne af benchmarkanalyserne rejser

naturligt spørgsmålet, om størrelsesordenen af de effektiviseringskrav,

Energitilsynet stiller til selskaberne, er tilstrækkelige. Analyserne peger

på, at presset på konkurrenceudsatte markeder er væsentlig stærkere,

og det er et forhold, der vil indgå i Energitilsynets videre overvejelser

og initiativer med hensyn til yderligere at styrke en effektivitetsbaseret

udvikling af energisektorerne.

Effektive energisektorer kræver ikke kun omkostningseffektive virksomheder

men også effektive energimarkeder. Energimarkedernes effektivitet

og konkurrenceintensitet afhænger bl.a. af reguleringen af

markederne mv. En international analyse, der vurderer konkurrenceintensiteten

på en række udvalgte el- og gasmarkeder i Europa viser, at

konkurrenceintensiteten på det danske elmarked vurderes blandt de

2 Energitilsynets omkostningsbenchmark udtrykker kun virksomhedernes

relative effektivitet – dvs. hvor effektive de enkelte virksomheder

er i forhold til de andre virksomheder, der indgår i analysen.

Resultatet af benchmarken udtrykker derimod ikke noget om virksomhedernes

absolutte effektivitet.

16 Energitilsynet · 2007


højeste i analysen, mens konkurrenceintensiteten på gasmarkedet vurderes

som middel blandt de undersøgte markeder.

Analysen bygger på en række indikatorer af betydning for konkurrenceintensiteten

på markederne. Analysen viser, at det bl.a. er tredjepartsadgang

til de danske markeder, der vurderes meget højt, mens forbrugernes

markant lave udnyttelse af mulighederne på de frie el- og gasmarkeder

vurderes lavt og dermed hæmmende for konkurrenceintensiteten

på markederne.

Energitilsynets benchmark af transmissions- og distributionsselskaberne

i elsektoren viser, at der er stor spredning i de forskellige selskabers

omkostningseffektivitet. Det gælder både mellem de forskellige selskaber

inden for transmission og distribution og mellem transmissions- og

distributionsselskaberne, jf. figur 8.

Effektiviteten i

elsektoren

Figur 8 · Resultat af effektivitetsbenchmark af elnetselskaber

Regional transmission

Indeks

Mindst effektive

Gennemsnit

Mest effektive

Distribution

Transformerforeninger

0 50 100 150 200 250

Note: Figuren viser indeks for elnetselskabernes omkostningseffektivitet, hvor et højt indeks er

udtryk for høj effektivitet, mens et lavt indeks er udtryk for lav effektivitet. Gennemsnittet

er beregnet som det volumenvægtede gennemsnit af benchmarkværdierne for

hver kategori af netselskaber. Det udtrykker den gennemsnitlige effektivitet for den

pågældende kategori.

Transformerforeningerne har såvel den laveste gennemsnitlige omkostningseffektivitet

som den største spredning internt i gruppen. Spredningen

afspejler bl.a., at transformerforeningerne er en meget uhomogen

gruppe med stor forskel i størrelse, antal ansatte mv. (fx små transformerforeninger

uden ansatte), og det påvirker materialet.

Energitilsynet · 2007

17


De relativt mest effektive selskaber er de regionale transmissionsselskaber,

der også har den laveste spredning.

Energitilsynet har beregnet standardafvigelsen 3 på spredningen i virksomhedernes

omkostningseffektivitet, jf. figur 9. Til sammenligning

vises også Konkurrenceredegørelsens tærskelværdi for spredning 4 .

Figur 9 · Spredning i effektivitetsbenchmark elnetselskaber

(standardafvigelse)

Regionale transmissionsselskaber

Standard

afvigelse

Distributionsselskaber

Transformerforeninger

Tærskelværdi i Konkurrenceredegørelse

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Analyserne viser, at standardafvigelsen i spredningen ligger mellem

14,6 (regional transmission) og 35,5 (transformerforeninger). Dermed

ligger spredningen i omkostningseffektivitet for alle typer netselskaber

langt over tærskelværdien i Konkurrenceredegørelsen.

Energitilsynet har i beregningerne og analyserne af netselskaberne kor-

3 Standardafvigelsen er kvadratroden af variansen. Variansen viser,

hvor meget de enkelte observationer varierer i forholdt til gennemsnittet.

Høj varians og derved høj standardafvigelse udtrykker spredningen

af observationerne.

4 Konkurrencestyrelsen opgør i Konkurrenceredegørelsen bl.a. spredning

i virksomhedernes produktivitet som en indikator på konkurrenceintensiteten

i Danmark. Hvis spredningen ligger over en tærskelværdi

på 9,6 (gennemsnitsspredningen for alle brancher i Danmark

plus 25 pct.), tages det som indikation for konkurrenceproblemer i

sektoren.

18 Energitilsynet · 2007


igeret for forhold (se boks), der kunne påvirke spredningen i omkostningseffektivitet.

På den baggrund kunne der umiddelbart forventes en

mindre spredning blandt netselskaberne end i brancher med velfungerende

konkurrence.

Usikkerhed

Der er knyttet en del usikkerhed til beregningen af Konkurrenceredegørelsens

indikator. Dels er der usikkerheder i datagrundlaget,

dels er der tale om et teoretisk mål, så en høj spredning kan skyldes

andre forhold end et svagt konkurrencepres i branchen.

I Energitilsynets analyse af elnetselskaberne er der ikke samme usikkerhed

i datagrundlaget. Hertil kommer, at Energitilsynet korrigerer

for ekstraordinære omkostninger og forskelle i rammevilkår, der

ellers kunne påvirke spredningen og indgå som forklaringsfaktor.

Resultaterne fra benchmarkanalysen kan således tages som en kraftig

indikator på, at effektiviseringspresset på konkurrenceudsatte markeder

er væsentligt stærkere end de effektviseringskrav, der udmøntes i

Energitilsynets regulering af selskaberne.

I naturgassektoren er der kun 3 distributionsselskaber – DONG

Distribution A/S, HNG/MidtNord I/S og Naturgas Fyn A/S – og der er

således for få selskaber til at få et dækkende grundlag for en spredningsanalyse.

Energitilsynets benchmark af de 3 distributionsselskaber

(omkostningseffektivitet for det enkelte selskab opgjort på 24 driftsomkostningsposter)

viser dog, at der inden for hvert selskab er forskelle i

effektiviteten målt på de 24 forskellige driftsomkostningsposter, der

indgår i analysen, og dermed fortsat potentiale for yderligere effektivisering

i sektoren.

Fjernvarmesektoren reguleres efter „hvile-i-sig-selv“ princippet, der

betyder, at fjernvarme skal sælges til, hvad det koster at producere og

distribuere den. Energitilsynet afgør hvilke nødvendige omkostninger,

der kan indregnes i prisen. For at tilgodese en mere effektivitetsbaseret

udvikling i sektoren arbejder Energitilsynet på at udvikle en model for

benchmark i varmesektoren. Et pilotprojekt med benchmark af en

række fjernvarmeværker med egenproduktion er gennemført i 2007, jf.

figur 9. Da det er en pilotundersøgelse skal resultater og konklusioner

tages med forbehold.

Effektiviteten i

naturgassektoren

Effektiviteten i

varmesektoren

Energitilsynet · 2007

19


Mindst effektive

Gennemsnit

Mest effektive

Figur 10 · Benchmarkresultat for naturgasfyrede værker med egenproduktion

(gns. = 100 samt højeste/laveste målt i forhold til gns.)

Drift og vedligehold

Indeks,

gns.=100

Administration

Distributionstab

0 50 100 150 200 250 300 350

Note: I alt 28 egenproducenter er præsenteret i beregningerne. Figuren viser indeks for værkernes

effektivitet på tre omkostningsarter. Et højt indeks er udtryk for høj effektivitet,

mens et lavt indeks er udtryk for lav effektivitet. Gennemsnittet udtrykker værkernes

gennemsnitlige effektivitet på den pågældende omkostningsart.

Generelt viser analyserne stor spredning i alle nøgletal, og det kan bl.a.

ses som et udtryk for effektivitetsforskelle mellem værkerne. Forskellene

er umiddelbart af en størrelse, der peger på væsentlige effektiviserings

potentialer.

Pilotprojektets analyser viser imidlertid også, at det foreliggende datagrundlag

gør det svært at drage overordnede konklusioner.

Fjernvarmesektoren er meget heterogen med store forskelle mellem

værkerne hvad angår anlægstype, størrelse mv., og i forhold til anvendte

regnskabsprincipper o. lign. Der er også forskelle i den lovgivningsmæssige

behandling af forskellige værker – fx i brændselsvalg, tilslutningspligt

for forbrugerne m.m. Disse forhold skal der tages højde for

i en benchmark, og der forestår derfor fortsat et betydeligt udviklingsarbejde,

før der kan gennemføres valide, omfattende benchmarkanalyser

af sektoren. Dette vil der blive arbejdet videre med i 2008.

I 2007 blev der nedsat et tværministerielt udvalg, der skal analysere tiltag

for en yderligere effektivisering af fjernvarmesektoren. Udvalget er

en opfølgning på rapporten „Forslag til effektivisering af fjernvarmesektoren“

fra 2006. Udvalgets arbejde skal være færdigt inden udgangen

af 2008.

20 Energitilsynet · 2007


Reguleringen af energisektorerne samt regulators indflydelse og ageren

udgør en meget væsentlig del af rammevilkårene for sektorerne og har

dermed stor betydning for markedernes effektivitet og udvikling.

Rammevilkår for

energimarkederne

De danske rammevilkår for el- og gasmarkedet er belyst i en international

sammenlignende analyse, der refereres nedenfor. I analysen

vægtes forskellige forhold af betydning for konkurrencen (bl.a. tredjepartsadgang,

engros- og detailmarked og leverandørskift) sammen til

et samlet mål for konkurrenceintensiteten. Det danske elmarked vurderes

at have den højeste konkurrenceintensitet blandt landene i analysen,

mens konkurrenceintensiteten vurderes som middel på gasmarkedet.

På elmarkedet er det specielt konkurrencen på engrosmarkedet, der

vurderes positivt – bl. a. tredjepartsadgang og handelsforhold (Nord-

Pool), mens især den lave frekvens af leverandørskift på forbrugermarkedet

virker hæmmende for konkurrencen på detailmarkedet.

På gasmarkedet vurderes tredjepartsadgang og regulators indflydelse

højt mens handelsforhold, engrosmarked og – ikke mindst – leverandørskiftefrekvens

vurderes lavt og virker hæmmende for konkurrencen.

Konkurrenceintensiteten på gasmarkedet er også præget af den høje

koncentration på markedet.

Det internationale analysefirma Datamonitor – der analyserer markedsforhold

inden for en lang række brancher, herunder energi – har

foretaget en sammenligning af konkurrenceintensiteten på el- og gasmarkederne

i en række europæiske lande.

International

sammenligning

Analysen bygger på Datamonitors egne data og vurderinger samt interviews

med ledende branchefolk fra energivirksomheder, rådgivere mv.

Det bemærkes, at analysens datagrundlag er relativt spinkelt, og resultaterne

må derfor generelt tages med forbehold. Men analysen peger

dog på en række interessante og relevante forhold ved elektricitets- og

gasmarkedet, som er værd at fokusere på.

Elektricitetsmarkedet

Ifølge den internationale sammenligning har Danmark det højeste MCI

indeks – og dermed højeste konkurrenceintensitet – for elmarkedet

blandt en række sammenlignelige lande i undersøgelsen, der har flest

markedskarakteristika til fælles med Danmark, jf. figur 11.

Energitilsynet · 2007

21


Figur 11 · Markedsindeks for udvalgte lande i 2006, elmarkedet

Kilde: Datamonitor.

Bemærk: Datamonitor har ikke

publiceret data for Norge og

Finland.

Konkurrenceintensitet

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Belgien

Danmark

Frankrig

Tyskland

Italien

Holland

Sverige

Storbritannien

MCIs vurderinger af markedsforhold sker for enkelte lande.

Markedsforholdene indgår i beregningen af et samlet indeks for markedssituationen

– Market Competitive Intensity (MCI indeks) opbygget

af 9 delkomponenter – der indikerer, hvor velfungerende energimarkedet

er. Skalaen i indekset går fra 0 til 10, hvor 0 indikerer monopol og

10 et fuldkomment velfungerende marked – dvs. jo højere score jo

bedre er vilkårene for konkurrence. Opbygningen af MCI indekset,

definition af de enkelte delkomponenter samt skalaen for hver delkomponent

er nærmere beskrevet i bilag 1.

Den internationale sammenligning indikerer ikke, at det er markedets

størrelse, der bestemmer, hvor velfungerende det er. Således vurderes

markederne i Frankrig, Tyskland og Italien som havende relativt lav

konkurrenceintensitet (både el- og gasmarkedet), mens konkurrenceintensiteten

på det danske og engelske marked vurderes relativt højt på

begge markeder. Danmark og England var blandt de første lande, der

indledte og gennemførte markedsliberaliseringer. Det må antages at

dette forhold er afgørende for placeringen og vurderingen af markedernes

udvikling.

En nærmere analyse af vurderingen af de enkelte elementer i MCIindekset

viser, at tredjeparts adgang (dvs. uafhængige leverandørers

mulighed for at benytte infrastrukturen) og handelsforhold ligger højt

med stor betydning for konkurrenceintensiteten på elmarkedet.

22 Energitilsynet · 2007


Indikator (vægt i samlet indeks)

Score

Regulators indflydelse (10 %) 7,0

Tredjeparts adgang (15 %) 10,0

Balancering (5 %) 7,0

Engrosmarked (10 %) 7,0

Detailmarked (20 %) 8,0

Handelsforhold (20 %) 10,0

Information (5 %) 7,5

Forbrugerrepræsentation (5 %) 6,0

Leverandørskift (10 %) 3,1

Vægtet MCI indeks 7,8

Omvendt trækker indikatorerne forbrugerrepræsentation samt – i særdeleshed

– leverandørskift ned. Her er det værd at bemærke, at det danske

marked har været fuldt liberaliseret for alle forbrugere siden 1. januar

2003 uden formelle reguleringsmæssige barrierer, der hindrer

leverandørskift. Skiftefrekvensen for de store erhvervskunder ligger da

også meget højt – også i sammenligning med andre europæiske lande.

De små og mindre forbrugere udnytter derimod kun det frie markeds

muligheder i meget beskedent omfang. Der kan peges på flere årsager

hertil: Manglende information om det frie marked (reklame- og informationskampagner

fra leverandørerne rettet mod de mindre forbrugere

har hidtil været meget begrænset) og manglende økonomiske incitamenter,

(besparelserne ved leverandørskift er generelt små). Hertil

kommer, at den praktiske fremgangsmåde ved leverandørskift kan

afholde nogle fra at skifte leverandør.

Gasmarkedet

Konkurrenceintensiteten på det danske gasmarked vurderes til middel i

forhold til de andre lande i undersøgelsen, jf. figur 12. Et højt MCI indeks

udtrykker også her høj konkurrenceintensitet.

Energitilsynet · 2007

23


Figur 12 · Markedsindeks for udvalgte lande i 2006, gasmarkedet

Kilde: Datamonitor.

Bemærk: Datamonitor har ikke

publiceret data for Norge og

Finland.

Konkurrenceintensitet

10

8

6

4

2

0

Belgien

Danmark

Frankrig

Tyskland

Italien

Holland

Sverige

Storbritannien

Det mest konkurrenceintensive gasmarked i undersøgelsen er det engelske,

mens konkurrenceintensiteten på de svenske og franske markeder

vurderes lavt.

Analysen af de enkelte indikatorer afslører, at adgangen til det danske

naturgasnet for tredjepart vurderes højt. Det samme gælder regulators

indflydelse i Danmark.

Indikator (vægt i samlet indeks)

Score

Regulators indflydelse (10 %) 8,0

Tredjeparts adgang (15 %) 10,0

Balancering (5 %) 9,0

Engrosmarked (10 %) 2,5

Detailmarked (20 %) 3,5

Handelsforhold (20 %) 3,5

Information 4,5

Forbrugerrepræsentation (5 %) 4,5

Leverandørskift (10 %) 2,0

Vægtet MCI indeks 5,1

24 Energitilsynet · 2007


I modsætning til elmarkedet vurderes konkurrenceforholdene inden for

detailmarked, engrosmarked og handelsforhold lavt på gasmarkedet. Et

fællestræk for el og gas er den lave score for muligheden for leverandørskift.

Analysen synes således at pege på behovet for en fortsat forbedring af

rammevilkårene for konkurrencen på gasmarkedet. Et væsentligt forhold

der kan peges på i den forbindelse er behovet for en gasbørs i

Danmark. En sådan børs åbnede primo marts 2008. Gasbørsen vil være

med til at øge gennemsigtigheden på gasmarkedet, øge antallet af uafhængige

markedsdeltagere og reducere omkostningerne ved gashandel.

Det danske gasmarked er imidlertid ikke særligt stort i europæisk

sammenhæng og en af udfordringerne for den nye gasbørs bliver at

kæde gasbørsen sammen med et større markedsområde i Nordvesteuropa.

En anden udfordring for rammevilkårene på gasmarkedet er at forbedre

og øge antallet af adgangsveje til markedet for nye aktører. Det vil

bidrage til at reducere den koncentration som gasmarkedet præges af og

medvirke til at forbedre handelsmarkedet.

Energitilsynet · 2007

25


Energitilsynets afgørelser

Energitilsynet skal sikre, at forbrugere, virksomheder og andre får

energi til rimelige og gennemsigtige priser på rimelige vilkår. Det gælder

både i forhold til de ikke-konkurrenceudsatte områder (monopolområder)

og de liberaliserede markeder for elektricitet og naturgas.

Energitilsynet har også en særlig opgave med at sikre, at monopolselskaberne

ikke diskriminerer og udviser konkurrenceforvridende adfærd.

På både el- og gasområdet har Energitilsynet derfor vurderet de

såkaldte overvågningsprogrammer som distributionsselskaberne skal

udarbejde netop for at undgå diskriminerende og konkurrenceforvridende

adfærd, jf. boks nedenfor.

Overvågningsprogrammer på el og gas

Energitilsynet fører tilsyn med, at distributionsselskaberne på gasområdet

og elselskaberne udformer såkaldte programmer for intern

overvågning samt en særlig årsberetning.

Overvågningsprogrammerne skal sikre, at diskriminerende og dermed

konkurrenceforvridende adfærd elimineres. Konkret skal selskabernes

overvågningsprogrammer indeholde 9 punkter, der som minimum

skal beskrive selskabernes tiltag for at undgå diskriminerende

adfærd.

Reglerne skal sikre såkaldt funktionel unbundling (adskillelse af

monopol aktiviteter og kommercielle aktiviteter) i en situation, hvor

den meste effektive løsning, – ejermæssig unbundling – ikke er

aktuel.

Energitilsynets afgørelser offentliggøres løbende på tilsynets hjemmeside

www.energitilsynet.dk, og større/principielle sager omtales endvidere

i nyhedsbrevet EnergiNyt, der også kan findes på hjemmesiden.

Elsektoren

I 2007 har Energitilsynet afgjort 6 sager på elområdet, og der er afgjort

614 sager på sekretariatsplan. Blandt de væsentligste sager på området

i 2007 kan nævnes:

Effektiviseringskrav til elnetselskaber 2008

Netselskaberne har monopol på at transportere strøm ud til de danske

forbrugere. Den manglende konkurrence betyder, at der ikke skabes og

fordeles samfundsmæssige gevinster i samme grad som på et velfungerende

marked med konkurrence – til skade for forbrugerne. Det er

26 Energitilsynet · 2007


aggrunden for, at elforsyningsloven pålægger Energitilsynets at

udmelde effektiviseringskrav til de mindre effektive selskaber.

Energitilsynet har udmeldt effektiviseringskrav for i alt 113 netselskaber

– 13 regionale transmissionsselskaber, 66 distributionsselskaber og 34

transformerforeninger. Effektiviseringskravene for 2008 udgør samlet

set en reduktion af selskabernes indtægtsrammer (de indtægter som et

selskab må oppebære i løbet af et år) på ca. 45 mio. kr. i 2008. Det svarer

til 1,6 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger og en samlet

procentvis reduktion af selskabernes indtægtsrammer på i alt ca. 0,7 pct.

Udmeldingen af effektivitetskrav sker på baggrund af en benchmarking af

selskaberne på økonomisk effektivitet. Målet er at tilskynde selskaberne

til at øge effektiviteten og derigennem sikre, at forbrugerne får en tilstrækkelig

sikker og effektiv transport af strøm til den lavest mulige pris.

Effektiviseringskravene håndhæves i forbindelse med Energitilsynets

godkendelse af reguleringsregnskaberne for 2008. Det sker medio

2009. Nutidsværdien af den varige reduktion af indtægtsrammerne på

45 mio. kr. er ca. 750 mio. kr. (ved en rente på 6 pct.), og det er det

beløb, forbrugerne på langt sigt samlet sparer på elregningen som følge

af effektiviseringskravene til netselskaberne.

Nye faktureringsregler på elområdet

Energitilsynet skal i medfør af elforsyningsloven sikre gennemsigtighed

omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. I dialog

med branche- og forbrugerrepræsentanter har Energitilsynet nu udarbejdet

bindende regler for, hvordan elselskabernes regninger skal

udformes. Det betyder, at elregningen på den ene side skal afspejle de

mange elementer, som elprisen består af, og på den anden side give

kunden en klar oversigt over, hvad han skal betale for hvad.

De nye regler indeholder en række minimumskrav til, hvad forbrugernes

regning skal indeholde af oplysninger og giver mulighed for, at

elselskaberne kan tilbyde en enklere acontoregning til de forbrugere,

der aktivt ønsker det.

Faktureringsreglerne skal bidrage til forenklede, overskuelige og

sammenlignelige elregninger, og dermed reducere antallet af sager om

forståelse af elregninger. Reglerne imødekommer også den kritik, der

har været rejst af store landsdækkende virksomheders manglende

mulighed for sammenligning af regninger og tariffer mellem de enkelte

selskaber.

Energitilsynet · 2007

27


De nye regler retter sig mod de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold

til elforbrugeren – de kollektive elforsyningsvirksomheder

med bevilling, virksomheder med forsyningspligtbevilling samt

elhandelsvirksomheder. Faktureringsreglerne trådte i kraft 1. januar

2008 og kan ses på Energitilsynets hjemmeside.

Ny lovgivning på elområdet

På elområdet er der sket følgende ændringer i regelgrundlaget i 2007:

• El- og varmeforsyningslovene blev ændret den 22. maj 2007 ved

lov nr. 548, 549 og 534 af 6. juni 2007.

Lovændringen skete som opfølgning på de energipolitiske aftaler

af 29. marts 2004, herunder især om de ændrede ejerforhold

inden for elforsyningen og det afholdte udbud af havvindmølleparken

Rødsand 2, samt som følge af en gennemførelse af EUdirektiver

om naturbeskyttelse på havet.

Lovændringen af el- og varmeforsyningslovene indeholdt samtidig

visse ændringer med betydning for Energitilsynets opgaver i

relation til godkendelsen af de beløb, der årligt meddeles

Velfærdsministeriet angående modtagne uddelinger og vederlag

fra kommunalt ejede energivirksomheder.

Lovændringen indeholder en præcisering med henblik på at

undgå dobbelt modregning i det kommunale bloktilskud, således

at samme beløb ikke kan føre til reduktion i statstilskuddet både

efter naturgasforsyningslovens § 35, elforsyningslovens

§ 37, stk. 1, eller varmeforsyningslovens bestemmelse i § 23 1,

stk. 1. Endvidere præciseres, at der ikke må ske dobbeltmodregning

i forhold til beløb, som i medfør af lov om kommuners afståelse

af vandforsyninger og spildevandsforsyninger har ført til

reduktion af bloktilskud.

• Bekendtgørelse nr. 1299 af 20. november 2007 om betaling for

myndighedsbehandling efter lov om elforsyning.

• Bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering

og specificering af omkostninger over for modtagere af

transport- og energiydelser. Bekendtgørelsen er omtalt ovenfor.

28 Energitilsynet · 2007


I 2007 har Energitilsynet afgjort 5 sager på gasområdet, og der er

afgjort 57 sager på sekretariatsplan. Blandt de væsentligste sager i 2007

kan nævnes:

Naturgassektoren

Overvågningsprogrammer på gasområdet

Generelt viser arbejdet med overvågningsprogrammerne i 2007 at overvågningsprogrammerne

i høj grad er med til at sikre, at diskriminerende

adfærd ikke udspringer af distributionsselskabernes aktivitet.

Det er således Energitilsynets klare vurdering, at indførelsen af overvågningsprogrammer

har gjort selskaberne mere opmærksomme på

deres ansvar som monopolselskaber på et ellers konkurrencepræget

marked for handel med gas. Der er dog også punkter, hvor der kan ske

klare forbedringer hos et distributionsselskab.

Omkring behandlingen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger

har selskaberne været gode til at beskrive, hvilke oplysninger dette

dækker over, samt hvordan disse skal håndteres i selskabet.

Selskaberne har også i høj grad været gode til at beskrive de tiltag, der

skal sikre den selskabsmæssige adskillelse af aktiviteter.

Selskaberne skal også indsende en særlig årsberetning, hvor bl.a. selskabets

egenkontrol af programmet fremgår. En gennemgang viser, at

flere af selskaberne har indført en udmærket egenkontrol. Generelt

mangler dog en beskrivelse af, hvilke korrigerende handlinger egenkontrollen

har ført til.

Energitilsynet · 2007

29


Ny lovgivning

På naturgasområdet er der sket følgende ændringer i regelgrundlaget

i 2007:

• Bekendtgørelse nr. 1277 af 29. oktober 2007 om regler for

anmeldelse af priser og betingelser for transport, levering og

oplagring af naturgas samt betingelser og vilkår for adgang til

transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder

tariffer.

• Bekendtgørelse nr. 1300 af 20. november 2007 om betaling for

myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning.

• Naturgasforsyningslovens § 28b om funktionel adskillelse er

ændret således at også lagerselskaber skal leve op til de krav om

funktionel adskillelse, der følger af § 28b. Hertil kommer en

ændring af § 35, der bl.a. tydeliggør, at interne omstruktureringer

i et selskab ikke er omfattet af § 35.

Fjernvarmesektoren

I 2007 har Energitilsynet afgjort 8 sager på varmeområdet, og der er

afgjort 291 sager på sekretariatsplan. En af de væsentligste sager på

området i 2007 var:

Resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og

regnskaber

Energitilsynets stikprøveundersøgelse af 26 fjernvarmeværker blev

afsluttet i efteråret 2006. Som opfølgning på stikprøven blev det besluttet

at screene samtlige fjernvarmeværkers opsparing og henlæggelser i

2007.

Resultatet af gennemgangen af 451 fjernvarmeværker viste, at værkerne

generelt havde mangler i grundlaget for de anmeldte fjernvarmepriser.

Alene 14 fjernvarmeværker gik igennem screeningen uden

bemærkninger. 437 værker blev således udtaget til nærmere sagsbehandling.

Manglerne fordelte sig på følgende måde:

• 149 observationer af mangler ved henlæggelser, herunder mangler

ved investeringsplaner.

30 Energitilsynet · 2007


• 151 observationer af mangler ved afskrivninger.

• 165 observationer af fondsmidler, herunder observationer af store

eller relativt store likvide beholdninger.

• 366 observationer af mangler i egenkapitalopgørelserne, herunder

den regnskabsmæssige håndtering af over eller underdækninger.

Hertil kom 39 andre observationer, således at totalen svarede til rundt

regnet 2 observationer pr. værk.

Derudover afdækkede processen et væsentligt problem i relation til

selve anmeldelserne. 247 fjernvarmeværker blev rykket for manglende

anmeldelser i året. En del værker manglede fortsat at blive rykket ved

afslutningen af screeningen. Det vil ske i forbindelse med den videre

sagsbehandling. Skønsmæssigt 1/3 af de 247 værker måtte rykkes mere

end én gang.

Formanden og sekretariatet har drøftet resultatet af screeningen af

fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber med direktionen og

repræsentanter for bestyrelsen for Dansk Fjernvarme. Der følges op på

screeningen ved at inddele fjernvarmeværkerne i de fem nye regioner

og foretage sagsbehandlingen pr. region, startende med Region

Midtjylland. Endelig er det igangværende samarbejde med Dansk

Fjernvarme om udbredelsen af kendskabet til varmeforsyningslovens

prisbestemmelser blevet intensiveret.

Ny lovgivning

På varmeområdet er der sket følgende ændringer i reguleringen:

• Ved lov nr. 549 af 6. juni 2007 ændredes bestemmelsen i varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 2, således at kollektive varmeforsyningsvirksomheders

henlæggelser ikke længere skal forhåndsgodkendes

af Energitilsynet.

Dette betyder ikke ændringer i Energitilsynets praksis på området.

Energitilsynet · 2007

31


Internationalt arbejde

Rammerne

Energitilsynets samarbejde med de energiregulerende myndigheder i

andre europæiske lande sker inden for organisationerne CEER,

ERGEG og NordREG.

CEER – Council of European Energy Regulators – er den forening,

som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret.

ERGEG – European Regulators Group for Electricity and Gas – er et

rådgivende organ etableret af EU Kommissionen. Udover Kommissionen

deltager EU’s reguleringsmyndigheder.

CEER og ERGEG har således principielt samme overordnede formål –

og i vidt omfang samme medlemskreds. Mens CEER er et frivilligt

samarbejde er ERGEG baseret på en såkaldt „Kommissionsbeslutning“.

De to organisationer koordinerer deres arbejde.

NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde.

Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af

det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande.

For det andet har de nordiske energiministre vedtaget ambitiøse planer

om at realisere ét fælles nordisk energimarked.

Sekretariatets

internationale

aktiviteter

Sekretariatets væsentligste internationale aktiviteter i 2007 falder i 5

grupper:

• Energipolitikken i udkastet til Traktat om Den Europæiske Union

• Kommissionens „3. liberaliseringspakke“

• ERGEG’s „Regionale Initiativ“ for el og gas

• ERGEG’s synspunkter på prisregulering i det frie energimarked

• NordREG

Energipolitikken i udkastet til Traktat om Den Europæiske Union

I den eksisterende Traktat er energipolitik ikke et selvstændigt politikområde.

I den Traktat om Den Europæiske Union, som regeringscheferne

vedtog i december 2007, er der et kort kapitel om energipolitik.

Formålet med energipolitikken er, at sikre energimarkedets funktion, at

sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme energieffektivitet

og -besparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder

og at fremme sammenkoblingen af „energinet“.

Energilovgivningen kan som udgangspunkt ikke berøre en medlemsstats

ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelse af dens energires-

32 Energitilsynet · 2007


sourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle

sammensætning af dens energiforsyning. Sådan lovgivning kan dog

gennemføres med enstemmighed.

Kommissionens „3. liberaliseringspakke“

Kommissionen lancerede den 19. september 2007 sit forslag til den „3.

liberaliseringspakke“. Pakken består af ændringsforslag til de eksisterende

energimarkedsdirektiver (el og gas) og energimarkedsforordninger

(el og gas) samt et forslag til en ny forordning om et „Agentur

for samarbejde mellem energimyndigheder“ (benævnt „Agenturet“).

De vigtigste elementer i relation til regulering er følgende:

De nationale regulerende myndigheders uafhængighed, opgaver,

muligheder for at træffe bindende afgørelser samt deres sanktionsmuligheder

søges harmoniseret. Med oprettelsen af Agenturet bliver der

mulighed for at behandle sager, hvor konflikten eller tilsynsopgaven

berører markedet i mere end én medlemsstat.

Forslag om skærpede unbundlingsregler for transmissionsselskaber,

der som hovedregel stiller krav om ejermæssig adskillelse mellem

på den ene side transmissionsaktiver og systemansvar (TSO) og på den

anden side produktion og handel („ejermæssig unbundling“). Som dispensationsmulighed

stilles der krav om ejermæssig adskillelse, der

begrænses til på den ene side systemansvar og på den anden side produktion

og handel („ISO“ = „Independent System Operator“).

Forslaget om etablering af „Det europæiske net af el(gas)-transmissionssystemoperatører“

(„ENTSO“) indebærer et øget samarbejde

mellem de europæiske TSOer med specielt fokus på udarbejdelse og tilsyn

med implementeringen af tekniske forskrifter og markedsforskrifter

samt fælles planlægning af udbygningen af transmissionsnettene.

Som noget nyt omfattes også adgang til gaslagerkapacitet af gasmarkedsforordningen.

I ERGEG har hovedopgaven i 2007 været at beskrive de forskellige

regionale initiativer og bidrage til, at de kommer til at rette sig mod det

endelige mål, der fortsat er ét fælles EU energimarked.

ERGEG’s „Regionale Initiativ“ for el og gas

Den nordeuropæiske region for „ERGEG’s Regionale Initiativ – el“,

hvor Energitilsynets sekretariat har formandskabet, har i september

Energitilsynet · 2007

33


2007 færdiggjort en rapport om øget gennemsigtighed i regionens

engrosmarked. Rapporten støttes af markedets parter, som har deltaget

i processen.

Rapportens anbefalinger indebærer, at der i to trin – fra 1. januar og fra

1. juli 2008 – skal publiceres yderligere oplysninger om forhold vedrørende

net, produktion og forbrug. Oplysningerne vil sikre en øget og

mere ensartet viden om aktuelle markedsforhold blandt markedets

aktører og dermed bidrage til et mere effektivt konkurrencebaseret

marked.

I det fortsatte arbejde med at etablere såkaldt „markedskobling“ på

elforbindelserne mellem Tyskland og Danmark regnes der nu med

igangsættelse primo juni 2008. Børserne Nord Pool Spot og EEX samt

de tre systemansvarlige transmissionsselskaber Energinet.dk, E.ON

Netz og Vattenfall Europe Transmission har som led heri etableret et

fælles „European Market Coupling Company – EMCC“ i Hamburg.

Transmissionsforbindelserne mellem Sverige og Tyskland – Baltic

Cable – og mellem Sverige og Polen – SwePol Link – benyttes i dag

udelukkende af ejerne. Arbejdet med disse forbindelsers fremtidige

rolle i markedet fokuserer på den ene side på de juridiske forhold og på

den anden side på ejernes egne planer for eventuelt at etablere mekanismer

for allokering af transmissionskapacitet, som det nu planlægges

på de dansk-tyske forbindelser.

ERGEG’s synspunkter på prisregulering i det frie energimarked

ERGEG har længe – bl.a. ved et konsulentprojekt – arbejdet med at få

skabt en oversigt over, i hvilket omfang der i medlemslandene gennemføres

regulering af energipriserne i det frie marked (jf. den danske

prisregulering af forsyningspligtprodukter). Rapporten „Status review

on end-user price regulation“ er publiceret på ERGEG’s hjemmeside.

Af de 28 lande (EU plus enkelte EFTA- og Balkanstater), som undersøgelsen

omfatter, har 17 lande en sådan regulering på elområdet og 9

har det på gasområdet.

Som opfølgning på den deskriptive rapport har ERGEG formuleret

sine synspunkter på regulering af energipriser i det frie marked.

Sammenfattende finder ERGEG, at prisregulering (energiprisen) principielt

bør undgås i et frit marked. Prisregulering kan dog være mulig,

hvis den ikke forvrider markedet. Den skal bl.a. afspejle engrosmarkedets

priser. Det er bl.a. tilfældet med den danske prisregulering af

forsyningspligtprodukterne på el, hvor priskontrollen netop er knyttet

34 Energitilsynet · 2007


til markedspriserne på engrosmarkedet og det (uregulerede) detailmarked.

NordREG

Energitilsynets Sekretariat har gennem 2007 varetaget formandskabet

og sekretariatsfunktionen for NordREG.

I første halvår færdiggjorde NordREG redegørelser om 4 centrale

emner vedrørende det nordiske energimarked til Nordisk Ministerråd:

• Harmonisering af systemer for balancering

• Gevinster og omkostninger ved etablering af ét fælles nordisk detailmarked

• Overvågning af det nordiske marked for regulerkraft

• Behovet for harmonisering af regulering og overvågning af de nordiske

TSOer og betydningen for markedets effektivitet

Både disse rapporter, den årlige „Nordic Market Report“ og en rapport

om flaskehalshåndtering i det nordiske elmarked kan ses på NordREGs

hjemmeside www.nordicenergyregulators.org.

Som endnu et udtryk for det tætte nordiske regulatorsamarbejde blev

der i november 2007 publiceret en fælles rapport om status for de nordiske

landes implementering af reglerne i bilaget til EU's Forordning

1228/2003 – „Retningslinjer for administration og fordeling af ledig

overførselskapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer“.

NordREG har endvidere påtaget sig at udarbejde redegørelser om følgende

emner:

• Muligheder for at sikre at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til

at klare spidslastsituationer

• Udvikling af det fælles nordiske marked for regulerkraft (balancekraft)

og den fælles overvågning af dette marked

• Videre arbejde med belysning af, hvad der skal harmoniseres landene

imellem for at kunne udvikle et fælles nordisk detailmarked for el

– herunder hvad der kan realiseres senest 2010

Arbejdet ventes at blive færdiggjort i første halvdel af 2008.

Energitilsynet · 2007

35


Medlemmer af Energitilsynet

Energitilsynet blev etableret i 2000 som et tilsyn, der fungerer uden

instruktionsbeføjelse fra ministeren og uafhængigt af sektorinteresser

og myndigheder.

Energitilsynet består af en formand, seks medlemmer og to suppleanter,

der alle udnævnes af klima- og energiministeren for en periode på

fire år. Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden

for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold.

Klima- og energiministeren har med virkning fra 1. januar 2008 udnævnt

medlemmer til Energitilsynet for den kommende 4-års periode.

Fra samme dato udtrådte medlem af tilsynet direktør, civiløkonom

Preben Schou og suppleant direktør, ingeniør, HD Jørgen Aamand.

Direktør, cand.polit., Ph.D.

Uffe Bundgaard-Jørgensen,

Formand

Adm. direktør, cand.polit.

Jacob Erik Holmblad,

Næstformand

Direktør, cand.mag.

Lone Johnsen

36 Energitilsynet · 2007


Direktør, cand.polit.

Anders Larsen

Direktør, cand.oecon.

Jens Sejer Sørensen

Professor (mso), Ph.D.

Ulla Neergaard

Driftsleder

Jens Roesgaard

Direktør, civilingeniør

Torben Riber,

Suppleant

Direktør

Mogens Arndt,

Suppleant

Energitilsynet · 2007

37


Energitilsynets sekretariat

Energitilsynets sekretariatsbetjening varetages af Konkurrencestyrelsen,

der hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Sekretariatet forbereder sager til behandling i Energitilsynet og træffer

afgørelse efter den praksis og de retningslinier, som Energitilsynet har

fastlagt.

Sekretariatet hører under vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Finn

Dehlbæks ansvarsområde.

Vicedirektør Finn Dehlbæk

EL GAS VARME

Kontorchef Kontorchef Kontorchef

Nils Jan Hansen Carsten Smidt Kamma Eilschou Jonassen

Elektricitet, herunder regulering Naturgas, internationalt arbejde Varme, juridisk kvalitetssikring,

af transmissions- og netvirksom- mv. på naturgasområdet og juridiske vurderinger, Energiheder,

Energinet.dk (elektricitet), Energinet.dk (naturgas), forsy- klagenævnsstatistik, EU-jura

internationalt arbejde, afgivelse ningspligt elektricitet, udvikling

af høringssvar og Ankenævnet af benchmarkanalysemetoder

på Energiområdet

(el, gas)

38 Energitilsynet · 2007


Sagsbehandlingstider og brugertilfredshed

I oversigten nedenfor er vist, hvor mange sager Energitilsynet behandlede

i 2006 og 2007. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i beslutningssager

var i 2007 på 5,3 mdr. I 2006 var den 10,2 mdr.

Sagsbehandlingstider

2006 2007

Beslutning Orientering Beslutning Orientering

Elektricitet 12 1 6 4

Naturgas 15 1 5 1

Fjernvarme 12 10 8 5

Tværgående 2 5 4

I alt 41 17 23 10

En helt overordnet tendens, der bl.a. afspejles i statistikkerne over

Energitilsynets sager og sagsbehandlingstider er, at der i de foregående

år er sket en stadig udvikling i praksis gennem tilsynets afgørelser af

konkrete enkeltsager. Energitilsynets hovedopgave er derfor i dag i

langt højere grad at tage stilling til store principielle sager, mens de

konkrete sager i større grad kan afgøres af sekretariatet.

2006 2007

Nye sager 993 1001

Afgjorte sager 877 962

Sager under behandling 620 640

I 2007 ligger antallet af modtagne ny sager på niveau med 2006, mens

antallet af afgjorte sager er steget. Antallet af sager under behandling

ved årets udgang er også på niveau med 2006.

For sager behandlet i sekretariatet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

i 2007 3,2 måneder. I 2006 var den 3,5 måneder.

Brugerundersøgelsen blandt brugere/interessenter af Energitilsynets

sekretariat bygger i 2007 på 48 interviews – 40 virksomheder og 8

advokater. Undersøgelsen kan ses på Energitilsynets hjemmeside

www.energitilsynet.dk.

Brugerundersøgelse

Brugertilfredsheden ligger generelt på samme niveau som i 2006.

Energitilsynet · 2007

39


Energiklagenævnet

Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser truffet af

Energitilsynet. Parterne i en afgørelse har 4 uger fra afgørelsen til at

indbringe klagen for Energiklagenævnet.

Antal sager 2005 2006 2007

Indbragt for klagenævnet 50 34 47

Afgjort af klagenævnet 23 22 41

Heraf

stadfæstet 11 14 21

ophævet/ændret/hjemvist 6 4 13

afvist af klagenævnet 4 3 7

afsluttet uden bedømmelse 2 1 12

Omstødelsesprocent 32% 22% 38%

I oversigten er vist Energiklagenævnets behandling af klager over Energitilsynets

afgørelser. I 2007 blev i alt indbragt 47 sager for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet havde ved udgangen af 2007 48 klager over Energitilsynets

afgørelser under behandling.

Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/ændret/hjemvist

divideret med antal afgjorte minus afviste sager.

40 Energitilsynet · 2007


Økonomi

Omkostningerne til Energitilsynets arbejde betales i henhold til de tre

energilove af de virksomheder, der skal føres tilsyn med. De nærmere

regler fremgår af bekendtgørelser for de enkelte områder. Udgifterne

for Sekretariatet for Energitilsynet fremgår nedenfor:

Udgifter i 1.000 kr. 2006 2007

Lønomkostninger 17.311 23.736

Omkostninger til øvrig drift 14.601 9.097

Udgifter i alt 31.912 32.833

Stigningen i lønomkostningerne skyldes et øget antal medarbejdere

samt regulering af hensættelser til bl.a. feriepenge. Lønomkostningerne

omfatter foruden lønninger til medarbejderne i sekretariatet også

vederlag til Energitilsynets medlemmer på i alt godt 415 tkr. Sekretariatet

havde 38 medarbejdere pr. 31. december 2007 (ekskl. medarbejdere

på orlov).

Note: Det bemærkes, at omkostningerne

som følge af en omlægning

af statens regnskabsprincipper

er opgjort efter det omkostningsbaserede

princip. Tallene kan derfor

ikke sammenlignes med økonomioplysningerne

i Energitilsynets tidligere

årsberetninger, hvor omkostningerne

er opgjort efter udgiftsprincippet.

Faldet i omkostninger til øvrig drift skyldes først og fremmest ekstraordinære

afskrivninger i 2006. Omkostninger til øvrig drift omfatter

udgifter til blandt andet rejser, projekter, kammeradvokaten og andel af

udgifter fælles med Konkurrencestyrelsen herunder husleje og øvrige

kontorholdsudgifter. I 2007 udgjorde sekretariatets andel 31 % af fællesudgifterne.

Regnskabet for energigebyrer til finansieringen af Energitilsynets virksomhed

er vist nedenfor.

Gebyrregnskab 2007 i 1.000 kr. El Gas Varme I alt

Akkumuleret overdækning ultimo 2006 3.128 1.363 176 4.667

Gebyrindtægt 2007 i alt 10.259 8.632 10.772 29.662

I alt til rådighed i 2007 13.387 9.994 10.947 34.329

Regnskabsførte omkostninger i 2007 16.457 5.923 10.451 32.831

Akkumuleret overdækning ultimo 2007 -3.070 4.072 496 1.498

Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og udgifterne

til Energitilsynets sekretariat i det enkelte år, men der kan foretages

udligning over en fireårig periode.

Note: Omkostninger er opgjort

efter det omkostningsbaserede

princip.

Energitilsynet · 2007

41


Andre myndigheder på energiområdet

Energitilsynets opgaver har mange berøringsflader til andre myndigheder,

som også har kompetence på energiområdet – klima- og energiministeren,

der er den øverste ansvarlige på energiområdet, Energistyrelsen,

Energiklagenævnet, Konkurrencerådet og Ankenævnet på

Energiområdet.

Klima- og Energiministeriets departement varetager kontakten til Folketinget,

herunder til det Energipolitiske Udvalg, og har ansvar for lovgivningen

på området mv.

Energistyrelsens opgave er at etablere de rette rammer og virkemidler

for energiområdet, sikre forsyningssikkerheden og sørge for, at udviklingen

sker på en samfundsøkonomisk, miljømæssig og sikkerhedsmæssigt

forsvarlig måde.

Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i

enkeltsager og over eventuelle fejlfortolkninger af lovgivningen.

Konkurrencerådet har kompetence til at påse, at de liberaliserede virksomheder

overholder spillereglerne i konkurrencelovgivningen. Hvis

dette ikke er tilfældet kan rådet gribe ind. Konkurrencestyrelsen er

sekretariat for Konkurrencerådet.

Ankenævnet på Energiområdet behandler privates klager om køb og

levering af ydelser fra energiforsyningsvirksomheder. Ankenævnet

blev oprettet den 1. november 2004, som et privat ankenævn efter forbrugerklagenævnsloven.

Sekretariatsbetjeningen varetages af Konkurrencestyrelsen.

42 Energitilsynet · 2007


Bilag 1

I beregningen af MCI indekset indgår en række delkomponenter med

forskellig vægt. Der skelnes mellem tre overordnede klynger –

Generelle markedsforhold, udbudssiden og efterspørgselssiden – hvortil

der hører underkategorier.

MCI indeksets

opbygning

Definitionerne på kategorierne samt skala og vægt i samlede MCIindeks

er vist nedenfor.

Definition Score = 0 Score = 10

Generelle markedsforhold

Regulators indflydelse Regulators effektivitet Ingen regulator Proaktiv og effektiv

(10%) regulator

3. parts adgang (TPA) Markedstilgængelighed Ingen TPA Fuldt unbundled

(15%) for 3. part system

Balancering (5%) Effektivitet af Intet balancesystem Konkurrencepræget

balancemarked på plads balancemarked

og dataudveksling

Udbudssiden

Engrosmarked (10%) Engrosmarkeds Største spiller har 3 største spillere har

fragmentering 95% af markedet < 25% af markedet

Detailmarked (20%) Detailmarkeds Største spiller har 3 største spillere har

fragmentering > 95% af markedet < 25% af markedet

Handel (20%) Handelsmarkeds Intet engroshandels- Likvidt og gennemmodenhed

marked sigtigt handelsmarked

Efterspørgselssiden

Information (5%) Adgang til markedsin- Ingen kilder til Forskellige kilder til

formation og assistance prissammenligning prissammenligning

Forbrugerrepræsentation Forbruger- Ingen forbruger- Proaktiv forbruger-

(5%) repræsentation repræsentation repræsentation

Leverandørskift (10%) Tilbøjelighed til < 5% skifte-rate > 95% skifte-rate

leverandørskift

Kilde: Datamonitor.

Energitilsynet · 2007

43


Energitilsynets Årsberetning 2007

Publikationen kan bestilles hos:

Energitilsynet

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: 72 26 80 70

E-mail: et@dera.dk

www.energitilsynet.dk

Publikationen kan hentes på Klima- og Energiministeriets hjemmeside

www.kemin.dk og på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk

Oplag: 1.600

ISBN trykt dansk udgave 978-87-7029-374-7

ISBN elektronisk dansk udgave 978-87-7029-375-4

ISBN trykt engelsk udgave 978-87-7029-376-1

ISBN elektronisk engelsk udgave 978-87-7029-377-8

Forsidebillede: Lars Laursen (Scanpix). Portrætter: Bjarne Hansen

Design: Poul Schou

Trykt i Danmark, april 2008 af Schultz Grafisk

Klima- og

Energiministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Tlf.: 33 92 28 00

E-mail: kemin@kemin.dk

www.kemin.dk

Web: Schultz IT

Energitilsynet

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: 72 26 80 70

E-mail: et@dera.dk

www.energitilsynet.dk

44 Energitilsynet · 2007


Energitilsynet

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.: 72 26 80 70

E-mail: et@dera.dk

www.energitilsynet.dk

More magazines by this user
Similar magazines