Årsberetning 2011 - Center for døve

cfd.dk

Årsberetning 2011 - Center for døve

”Idealet er at etablere et

rum, hvor borgeren ikke

kun opfattes som en døv

eller døvblind borger.

Et rum, hvor der er fokus

på henvendelsesårsag

og ikke udelukkende på

funktionsnedsættelsen.”

Det er alfa

og omega,

at den

professionelle

formår at

kommunikere

Konsulenterne i Årsberetning 2011


onsulenterne

3 Forord

4 Hjælpekunst

Om præmisser, værktøjer og metoder i konsulentarbejdet

8 Satspuljemidler skal styrke indsatsen for at skaffe døve et job

10 Når barnet og familien får behov for særlig støtte

Om samarbejdet mellem familien, sagsbehandler og

familiekonsulent fra Center for Døve

12 Nyt initiativ om uddannelsesvejledning for unge døve

14 Når den bedste medicin er tegnsprog

Et godt ældreliv for døve borgere

16 Det lykkedes Kirsten at fastholde sit job

18 Et godt samarbejde kommer ikke af sig selv

20 Usher syndrom i søgelyset

22 Døvekonsulentordningen

26 Døvblindekonsulentordningen

32 Familiekonsulentordningen

34 Ældrevejledningen

2


I lighed med tidligere år har vi igen i år valgt at

give denne publikation titlen årsberetning. I ordets

traditionelle forstand kan man jo diskutere, om

der er tale om en egentlig årsberetning, idet vi

netop har undladt at foretage en opremsning af

årets arbejdsopgaver. I stedet har vi valgt at bringe

en række faglige indlæg, som kun omhandler et

begrænset udpluk af det forgangne års aktiviteter,

men som til gengæld fortæller noget om konsulenternes

faglige univers, om konsekvensen af en alvorlig

hørenedsættelse eller en kombineret høre- og

synsnedsættelse og om den udvikling, der løbende

foregår indenfor vores faglige områder.

Vi har i år sat særligt fokus på konsulentrollen

og dens mange facetter og har samlet en række

indlæg, som skal vise, hvordan vores konsulenter

løbende tilpasser indsatsen efter borgerens behov.

Som det fremgår af den indledende artikel, kan man

som konsulent have mange forskellige roller og må

vælge metode og rolle i forhold til viden om den

enkelte borgers eller families behov og funktionsniveau.

Samtidig er det konsulenternes fornemste

opgave at afpasse kommunikationsmetoden i forhold

til den enkelte borger, idet alle vores brugere

har et svært kommunikationshandicap på grund af

en hørenedsættelse eller en kombineret syns- og

hørenedsættelse. Mange benytter derfor alternative

kommunikationsmetoder, først og fremmest tegnsprog

eller taktilt tegnsprog.

Det er blevet til en række interessante indlæg, synes

vi, som viser bredden i konsulentarbejdet, hvor den

individuelle rådgivningssamtale stadig er vigtig,

men ofte suppleres af andre tilbud, i takt med at

nye behov opstår blandt vores brugere. Eksempler

herpå er tilbud om uddannelsesvejledning til unge

døve, et tilbud som er opstået i et samarbejde med

Danske Døves landsforbund (DDL) og Danske Døves

Ungdomsforbund (DDU) og vores nye projekt ”Et

job til alle Døve,” som iværksættes for satspuljemidler

med det formål at støtte nogle af de mange

arbejdsløse døve borgere til at opnå beskæftigelse.

Som tidligere år har vi også i år udarbejdet statistik

for alle konsulentområderne. Statistikken findes

sidst i dette materiale sammen med en kort beskrivelse

af de forskellige ordninger.

Vi ønsker med denne årsberetning dels at give et

godt indblik i de faglige områder, som varetages af

konsulenterne ved Center for Døve, dels via indlæggene

at sende et signal om et dynamisk område,

som hele tiden udvikler sig.

God fornøjelse med læsningen!

Helle Brøgger

Chef for Konsulentområdet

3


Hjælpekunst

Af Anette Rud Jørgensen

Om præmisser,

værktøjer og

metoder i

konsulentarbejdet 1

Kommunikationskompetencer er noget af det

vigtigste i arbejdet med mennesker. Dette gælder

ikke mindst i en rådgivningskontekst, hvor det er

alfa og omega, at den professionelle formår at

kommunikere, idet det skaber grobund for en god

relation til borgeren. Når vi i denne artikel sætter

fokus på den specialrådgivning som Center for

Døves konsulenter yder til døve, døvblindblevne

og svært hørehæmmede personer, giver det enhver

diskussion om vigtigheden af god kommunikation

endnu mere mening.

4


Konsulentens rådgivning må altid tilpasses den enkelte

borgers særlige kommunikationsmåde. I praksis betyder

det, at en konsulent i løbet af en dag kan møde personer

med hver Konsulentens deres kommunikationsmåde. rådgivning må altid tilpasses En person den enkelte kan

have brug borgers for, særlige at konsulenten kommunikationsmetode. kommunikerer I praksis på tegnsprogtyder

mens det, en at anden konsulent person i anvender løbet af en taktilt dag kan tegnsprog møde

be-

og endelig personer en med tredje hver har deres behov kommunikationsmetode. for tydelig tale kombineret En

med bogstavering person kan have i hånden. brug for, Ved at konsulenten at tilgodese kommunikerer

den enkelte

borgers på kommunikationsbehov tegnsprog, mens en anden er person idealet anvender at etablere taktilt et

rum, hvor tegnsprog borgeren og endelig ikke kun en tredje opfattes har som behov en for døv tydelig eller tale

døvblind kombineret borger. med Et rum, bogstavering hvor der er i hånden. fokus på Ved henvendelsesårsag

den og enkelte ikke udelukkende borgers kommunikationsbehov på funktionsnedsættelsen.

er idealet at

at tilgodese

etablere et rum, hvor borgeren ikke kun opfattes som en

I lighed med andre rådgivningssituationer gælder det

døv eller døvblind borger. Et rum, hvor der er fokus på

også hér, at det at lytte og stille de rigtige spørgsmål for

henvendelsesårsag og ikke udelukkende på funktionsnedsættelsen.

I lighed med andre rådgivningssituationer

at danne sig et billede af borgerens problem, er omdrejningspunktet

gælder det for også konsulenten. hér, at det at lytte og stille de rigtige

spørgsmål for at danne sig et billede af borgerens problem,

er omdrejningspunktet tanker rådgivning

for konsulenten.

Filosofiske

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske

hen FILOSOFISKE til et bestemt TANKER Sted, først OM og RÅDGIVNING

fremmest maa passe paa

at finde ”At ham man, der, naar hvor det i han Sandhed er og skal begynde lykkes der. En at Dette føre et er Menneske

hen i al til Hjælpekunst. et bestemt Sted, Enhver, først der og fremmest ikke kan maa det, han passe er

Hemmeligheden

selv i Indbildning, paa at finde ham naar der, han hvor mener han at er og kunne begynde hjælpe der. en Dette Anden. er

For i Sandhed Hemmeligheden at kunne i al hjælpe Hjælpekunst. en Anden, Enhver, maa der jeg ikke forstaae kan det,

mere end

han

han

er selv

– men

i Indbildning,

dog først

naar

og

han

fremmest

mener

forstaae

at kunne hjælpe

det,

en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg

han forstaaer, naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min mereforstaae

mere end han – men dog først og fremmest forstaae

det, han forstaaer, naar 2

jeg ikke gjør det, saa hjælper

Forstaaen ham slet ikke (...)”.

min mere-Forstaaen ham slet ikke (...)”. 2

Sådan skrev den danske filosof Søren Kierkegaard i 1848.

Og hans Sådan ord skrev bliver den i dag danske meget filosof ofte Søren citeret Kierkegaard i forskellige i 1848.

tekster Og målrettet hans ord professionelle bliver i dag meget udøvere ofte citeret af vejledning. i forskellige Den

professionelle tekster målrettet må, hvis professionelle vi oversætter udøvere Kierkegaard af vejledning. citatet

til nudansk, Den professionelle have empati må, og hvis selvindsigt oversætter samt Kierkegaard have en fornemmelse

citatet for til nudansk, den anden have persons empati situation og selvindsigt for at samt kunne have

møde en personen fornemmelse der, hvor for den personen anden persons er. I en situation vejledningssituation

kunne handler møde det personen om at kunne der, hvor sætte personen sig ind er. i I den vejled-

anden

for at

persons ningssituation oplevelse af handler verdenen det om og at livet kunne og tage sætte udgangspunkt

i de problematikker, som personen står i.

sig ind i

den anden persons oplevelse af verdenen og livet og tage

udgangspunkt i de problematikker, som personen står i.

Således beskrev Søren Kierkegaard for over 150 år siden

Således beskrev Søren Kierkegaard for over 150 år siden,

nogle uden grundlæggende at vide det, nogle præmisser grundlæggende for rådgivningsarbejdet

præmisser for

i dag. arbejdet for konsulenterne på Center for Døve.

Det er DET vigtigt, ER VIGTIGT, at al AT kommunikation AL KOMMUNIKATION foregår FOREGÅR

på borgerens PÅ BORGERENS niveau NIVEAU

Konsulenterne på CenterCenter for Døve for Døve har har kontakt til til mange

borgere borgere med med et meget et meget varierende funktionsniveau og og

deraf deraf også også et varierende et varierende behov behov for for rådgivning. Fælles for for

borgerne borgerne er, at er, de at har de et har svært et svært kommunikationshandicap,

og derfor

og derfor

har langt

har langt

størstedelen

størstedelen

et kontinuerligt

et kontinuerligt

behov

behov

for

for støtte og rådgivning.

støtte og rådgivning.

For en del af målgruppen, der henvender sig til konsulenterne,

For en del af målgruppen,

er videnshandicappet

der henvender

det største

sig til

problem.

konsulenterne,

man er videnshandicappet er ramt på menneskets det vigtigste største problem. fjernsanser Når – syn man og

Når

er ramt hørelse på menneskets - er det vanskeligt vigtigste at få fjernsanser de samme informationer,

– syn og hørelse

- som er det andre vanskeligt mennesker at få får. de Dansk samme er et informationer, fremmedsprog som for

andre døve mennesker personer, får. og Dansk derfor er oplever et fremmedsprog flere af disse problemer for døve

personer, med og både derfor at læse oplever og skrive flere dansk. af disse Samtidig problemer er mange med

både informationer læse og skrive og nuancer dansk. Samtidig gået tabt for er flere mange af de informationer

personer, og nuancer som gået er opvokset tabt for i hørende flere af de familier, døve hvor personer, tegn-

døve

som er sprog opvokset har været i hørende et fremmedsprog familier, hvor for forældrene. tegnsprog har

været et fremmedsprog for forældrene.

Ofte kan der være brug for, at konsulenten omskriver

selve kommunikationen på tegnsprog i forhold til den

Ofte kan der være brug for, at konsulenten omskriver

sprogkode, som borgeren anvender fx ved konsulentens

selve kommunikationen på tegnsprog i forhold til den

gennemgang af et brev fra en offentlig myndighed. En

sprogkode,

tegnsprogstolkning

som borgeren

er

anvender

derfor ikke

fx

altid

ved

nok

konsulentens

i sig selv.

gennemgang af et brev fra en offentlig myndighed. En

tegnsprogstolkning er derfor ikke altid nok i sig selv.

Undervejs i samtalen vil konsulenten have brug for feedback

fra borgeren og derfor løbende tjekke om vedkommende

har forstået, eller om der er brug for yderligere

Undervejs forklaring i for samtalen at rydde vil konsulenten eventuelle misforståelser have brug feedback

fra borgeren og derfor løbende tjekke om vedkom-

af vejen.

mende At kommunikation har forstået, eller består om af der meget er brug mere for yderligere end det talte og

forklaring tegnede budskab for at rydde bliver eventuelle tydeligt, misforståelser når borgeren af vejen. er både

høre- og synshæmmet. Gestus, mimik og tonefald er vigtige

kommunikation dele, som alle består er betydningsbærende af meget mere end det i kommunikatio-

talte

At

og nen, tegnede og når budskab man ikke bliver i tydeligt, stand til når at opfange borgeren den er non-verbale

kommunikation, høre- og synshæmmet. øges Gestus, risikoen mimik for flere og tonefald misforståelser.

både

er vigtige dele, som alle er betydningsbærende i kommunikationen,

og når man ikke er i stand til at opfange

Den rette støtte på det rette tidspunkt

den non-verbale kommunikation, øges risikoen for flere

Timing er en vigtig grundpille i konsulenternes rådgivning.

misforståelser.

Betydningen af dette udsagn træder tydeligst frem, når

DEN det drejer RETTE sig STØTTE om personer PÅ DET med RETTE erhvervet TIDSPUNKT døvblindhed.

Timing Døvblindhed er en vigtig skyldes grundpille ofte en i konsulenternes progredierende rådgivning.

hvilket Betydningen betyder at af syns- dette og/eller udsagn træder hørefunktionen tydeligst frem, gradvis

lidelse,

når forværres det drejer med sig psykosociale om personer med konsekvenser erhvervet døvblindhed.

personen. Døvblindhed Ind imellem skyldes kan ofte konsulenten progredierende ane de lidelse, problemer,

til følge for

hvilket som personen betyder at har syns- foran og/eller sig og hørefunktionen tilbyder derfor gradvis støtte, som

forværres vil kunne med gøre psykosociale det lettere for konsekvenser personen, til men følge oplever for måske,

at støtten Ind imellem afvises kan og konsulenten stilles således ane overfor de proble-

dilemmaet

personen.

mer, - at ville som hjælpe, personen men har foran ikke at sig trænge og tilbyder igennem. derfor Her støtte, er det

som

vigtigt

vil kunne

at have

gøre

viden

det

om

lettere

det

for

livsomstillingsforløb,

personen, men oplever

som et

måske, at støtten afvises og stilles således overfor dilemmaet

- at ville hjælpe, men ikke at trænge igennem. Her

menneske med døvblindhed typisk må igennem – et både

langt og krævende forløb. I det tidlige forløb fornægter

er det vigtigt at have viden om det livsomstillingsforløb,

som

personen

et menneske

typisk

med

sin situation

døvblindhed

og forsøger

typisk må

at

igennem

fastholde sit

– tidligere et både langt liv og og er krævende ikke parat forløb. til hjælpemidler. I det tidlige forløb Den senere

fornægter erkendelse personen bliver for typisk alvor sin et situation vendepunkt og forsøger og første at skridt

fastholde mod forandring. sit tidligere Konsulentens liv og er ikke udfordring parat til hjælpemidler. er:

Den senere erkendelse bliver for alvor et vendepunkt og

første ”At vente skridt og mod samtidig forandring. være lydhør Konsulentens og være udfordring der når det er: rette

tidspunkt indtræffer (...)”. 3

”At vente og samtidig være lydhør og være der når det rette

tidspunkt Konsulentens indtræffer (...)”. forskellige 3

positioner i

hjælpesamtalen

KONSULENTENS FORSKELLIGE POSITIONER I

At hjælpe andre mennesker gennem samtaler kræver, at

HJÆLPESAMTALEN

konsulenten løbende reflektere over egen rolle og indtager

relevante positioner i forhold til den involverede

At hjælpe andre mennesker gennem samtaler kræver,

at konsulenten løbende reflektere over egen rolle og

indtager borger. Konsulenten relevante positioner må reflektere i forhold over til den de involverede udfordringer

borger. og muligheder, Konsulenten som må er reflektere forbundet over med de udfordringer

de forskellige

og konsulentpositioner. muligheder, som er forbundet Med inspiration med de fra forskellige Birthe Kaisers

konsulentpositioner. ”Mentorkarrusel” (Birte Med Kaiser inspiration et. al. fra 2004) Birthe vil Kaisers vi forklare de

”Mentorkarrusel” forskellige positioner/hjælperroller, (Birte Kaiser et. al. 2004) som vil vi konsulenten forklare indtager

forskellige i en rådgivningssamtale. positioner/hjælperroller, Den som nedenstående konsulenten model

de

indtager kan samtidig i en rådgivningssamtale. være med til at belyse Den nedenstående

konsulenternes mangefacetteret

kan samtidig indsats. være med til at belyse konsulenternes

model

mangefacetteret indsats.

KOGNITION

FIGUR Figur 1. MENTORKARRUSELLEN

Mentorkarrusellen

Dirigerende

DIRIGERENDE

2. coach

2. COACH

3. konsulent

3. KONSULENT

”brobygger”

”BROBYGGER”

1. rådgiver

1. RÅDGIVER

4. vejleder

4. VEJLEDER

ikke IKKE Dirigerende

DIRIGERENDE

Emotion

EMOTION

5 5


Flere af borgerne er helt

afhængige af taktilt tegnsprog

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske

hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at

finde ham der, hvor han er og begynde der.”

6


Kort fortalt er Birthe Kaisers intention

at bringe forskellige hjælperroller

sammen, som er adskilt af hvert deres

forskellige formål, under betegnelsen

mentor. Det drejer sig om rollen som

henholdsvis rådgiver, coach, konsulent

og vejleder jf. modellen. Formålet er at

mentoren - i en og samme samtale, får

mulighed for at skifte hjælpespor uden

at afbryde hjælpen. Med karrusel som

metafor for denne bevægelse bliver det

antydet, at der midt i en hjælpesamtale

kan stoppes op og skiftes position/

hjælpestrategi.

Figurens vertikale akse skelner mellem

dirigerende og ikke dirigerende samtaler

og er således et udtryk for den

type styring, som hjælperen indtager i

samtalen. Den horisontale akse på figuren

viser i følge Birte Kaiser, at samtalen

foregår mellem borgerens henholdsvis

kognitive behov for intellektuelle udfordringer

og følelsesmæssige behov for

støtte fra mentoren.

Konsulenterne på Center for Døve

vælger metode eller hjælperrolle med

udgangspunkt i deres viden om de

enkeltpersoner eller familier, som de

møder, således at rådgivningen afspejler

borgerens behov. Lad os, med

udgangspunkt i mentorkarrusellen,

eksemplificerer nogle af de problemstillinger,

som konsulenterne skal håndtere

i deres specialrådgivning.

Samtaler fra konsulentens

hverdag

Konsulenten som rådgiver

Hvad skal jeg gøre? Sådan indledes

samtalen af en yngre mor, der tydeligvis

er i en krisesituation. Foruden et

medfødt høretab er synsproblemerne

for alvor tiltaget, og diagnosen om en

progredierende øjenlidelse er endnu

meget ny. Hun fortæller, hvor svært det

er for hende at håndtere hverdagen

i familien. Det er vanskeligt at være

delagtig i børnenes liv – skole, fritidsaktiviteter,

etc. hvilket piner hende og gør

hende sårbar. Det er svært for hende at

udtrykke, hvilken støtte hun behøver

lige nu. Konsulenten oplever, at kvinden

først og fremmest har brug for at

blive lyttet til og få et klart svar eller

råd, der kan støtte hende emotionelt.

Samtidig er det vigtigt, at konsulenten

anerkender den situation, hun befinder

sig i p.t. Konsulenten giver bl.a. nogle

konkrete strategier i forhold til kommunikationen

i hjemmet og råd i forhold

til, hvordan hun kan inddrage sin kontaktperson

i hver dagens gøremål.

Konsulenten som coach

Igennem en længere periode har

personen jævnligt mødtes med sin

Rådgivningen må

altid tilpasses

den enkelte borgers

kommunikationsmåde.

konsulent og haft støttende samtaler

med fokus på handicapaccept. Som

svært hørehæmmet har manden nu

måttet erkende, at det ikke længere er

muligt at beholde sit nuværende job.

Han har derfor også været i dialog med

konsulenten om, hvad der vil være

et realistisk erhvervsvalg i fremtiden.

Hans intention med mødet i dag er at

fremlægge de mål, som han har sat op

for sig selv, og de måder, hvorved han

forestiller sig, at målene skal nås. Han

udviser et overskud i dag - sætter en

dagsorden for mødet – en optræden,

der indbyder konsulenten til at optræde

i hjælperollen som coach. Konsulenten

hjælper med at få udarbejdet

mål, som er realistiske at nå over en

overskuelig periode. Lige nu har manden

brug for, at konsulenten giver en

specifik coachende feedback på de mål,

han har opsat.

Konsulenten som vejleder

En ung døv kvinde søger vejledning hos

en konsulent. Hun har allerede gjort

sig flere forestillinger i forhold til en

fremtidig jobfunktion, men har brug for

konsulentens viden om, hvilken vej hun

kan gå uddannelsesmæssigt for at nå

sit mål.

Ligesom hun i den sammenhæng har

brug for vejledning om, hvilke kompenserende

muligheder herunder hjælpemidler,

der findes. Hun er velforberedt til

samtalen og har på forhånd formuleret

flere spørgsmål til konsulenten. Dialogen

mellem konsulenten og kvinden får

således karakter af en ping-pong samtale.

Konsulenten vejleder afslutningsvis

omkring, hvordan kvinden kan finde

yderligere informationer på nettet. Det

handler om, at konsulenten skal være

der for kvinden, men at kvinden samtidig

kan få plads til at udvikle sig jf. det

engelske begreb empowerment.

Konsulenten som brobygger

Nogle gange er der brug for, at konsulenten

henviser borgeren til andre

relevante instanser, som skal tage del i

problemløsningen fx en sagsbehandler.

I den sammenhæng etableres der ofte

et tæt samarbejde mellem sagsbehandler

og konsulent om den pågældende

sag. Konsulenternes tilbud omfatter

også konsulentbistand til andre professionelle

fx rådgivning om døve, svært

hørehæmmede og døvblindblevne

personers vilkår og behov. Er der tale

om en ny samarbejdspartner uden forhåndskendskab

til målgruppen, vil der

være brug for en generel orientering

om fx døves opvækstvilkår, tegnsprog

og kompensationsmuligheder. Andre

gange kan behovet være af mere specifik

karakter med henblik på et særligt

område eller vedrørende en borger og

dennes særlige forhold. Således fungerer

konsulenten her i hjælperrollen som

brobygger mellem borger og andre

professionelle.

Kunsten at hjælpe andre

Med afsæt i de ovenstående cases

og Søren Kierkegaard citatet, som

vi indledte denne artikel med, vil vi

gerne afslutningsvis understrege, at en

forudsætning for at kunne iværksætte

frugtbare forandringer sammen med

borgeren er, at den enkelte bliver set,

mødt og hørt.

Kilder

Gullacksen, Ann, Lena Göransson, Gunilla

Henningsen Rönnblom, Anny Koppen

og Anette Rud Jørgensen. (2011)

Livsomstilling ved kombineret

syns- og hørenedsættelse/døvblindhed

– et indre arbejde over tid. Nordens

Velfærdscenter.

Birte Kaiser, Anni Korsbæk, Bente Stranger

(red.). (2004) Mentor – Den fleksible

vejleder. CVU Vest Press.

Søren Kierkegaard, ”Synspunktet for

min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem

Meddelelse, Rapport til Historien”, Andet

Afsnit, Capitel I, A, §2, C.A. Reitzels

Forlag, 1859.

1. Artiklen er baseret på et idéoplæg af døvekonsulenterne

Liv Pedersen og Inger Swiatecka, Center for Døve.

2. Søren Kierkegaard, ”Synspunktet for min Forfatter-

Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien”,

Andet Afsnit, Capitel I, A, §2, C.A. Reitzels Forlag, 1859.

3. Fra bogen Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed

– et indre arbejde over tid af

Ann-Christine Gullacksen et. al., s. 85.

7


Satspuljemidler

skal styrke

indsatsen for at

skaffe døve et job

Døve

tegnsprogsbrugere

har behov for

tegnsprogstolkning

i mødet med

jobkonsulenten,

men dette er ikke

altid tilstrækkeligt.

For nogle døve kan

der alligevel være

problemer med at

forstå de ord og

begreber, som er

kommet ind i sproget

de seneste år.

Den stigende arbejdsløshed er en af de helt store

udfordringer indenfor døveområdet i disse år. Den

økonomiske krise har betydet, at mange døve har mistet

deres arbejde, fordi virksomheder har indskrænket

eller drejet nøglen om.

Center for Døve har et ønske om at foretage en aktiv

indsats for at dæmme op for arbejdsløsheden. En

ansøgning til Beskæftigelsesministeriets satspulje i

2011 har givet positivt resultat, og i slutningen af året

fik vi den glædelige besked, at der var givet midler til et

2-årigt landsdækkende projekt, hvis formål skal være

at støtte døve arbejdsløse borgere til at finde et job i et

tæt samarbejde med de kommunale jobcentre.

Af Helle Brøgger, chef for konsulentområdet

Døvekonsulenterne er i kontakt

med flere arbejdsløse end tidligere

Arbejdsløsheden er generelt steget kraftigt i

det danske samfund de seneste år, og døvekonsulenterne

ser i deres daglige arbejde, at

døvegruppen er hårdt ramt. Vi ved ikke, om

procentvis flere døve end hørende har mistet

deres job under den nuværende samfundskrise,

men vi ved fra en stor undersøgelse tilbage

fra 2006 1 , at godt halvdelen af døve i den

erhvervsaktive alder var udenfor arbejdsmarkedet.

Vi kan se i døvekonsulenternes årlige

statistikker, at denne gruppe bestemt ikke er

blevet mindre siden.

Projektet skal bane vejen til

arbejdspladser

Døvhed er først og fremmest et kommunikationshandicap,

og døve har ingen fysiske

problemer, som forhindrer, at de kan bestride

et normalt job. Men der er selvfølgelig særlige

hensyn, der skal tages på grund af kommunikationen.

Der kræves derfor mange gange en

særlig indsats for at finde det helt rigtige job,

som matcher den enkelte døve, ligesom der

kan være behov for opfølgning.

Mange arbejdspladser er også bekymrede for

at ansætte døve på grund af kommunikationsbarriererne.

Der er derfor behov for særlig

8


information om, hvordan man bedst

kommunikerer med døve, information

om mulighederne for tegnsprogstolk,

støtteordninger og om muligheden for

særlige hjælpemidler.

Der er fra Beskæftigelsesministeriet

givet midler til ansættelse af en projektleder,

som i samarbejde med døvekonsulenter

og jobcentre skal støtte

op omkring den enkelte døve og bl.a.

hjælpe med at afklare vedkommendes

erhvervsmuligheder. Et vigtigt element

er at bane vejen til arbejdspladser, som

er interesseret i at ansætte døve og at

følge op i starten af et ansættelsesforhold

for at sikre, at kommunikationen

fungerer.

Jimmy som bor i Fredericia og

er arbejdsløs forklarer:

”Jeg har været arbejdsløs et år nu, men

har været på arbejdsmarkedet i næsten

30 år, kun afbrudt af korte perioder med

arbejdsløshed. På min sidste arbejdsplads

var jeg i otte år. Jeg ved ikke, hvorfor

jeg blev fyret, men måske fordi jeg er

ordblind.

Det er svært lige nu for døve at finde

jobs på grund af finanskrisen. Jeg vil

gerne deltage i et arbejdsløshedsprojekt,

men jeg har ikke lyst til at blive

sendt på et kursus. Det er vigtigt, at

man ser på de individuelle behov for

hver enkelt døv.

Jeg har selv behov for hjælp til at formulere

og skrive ansøgninger. Jeg vil

også gerne have hjælp til at kontakte

virksomheder.

Min kone hjælper med at formulere

ansøgninger, og min døvekonsulent

og nøgleperson i jobcentret prøver at

kontakte nogle virksomheder pr. telefon.

Men det er ikke nok!”

Skærpede krav til jobsøgning

Døve er som andre mennesker meget

forskellige og har forskellige ressourcer.

Der er dog nogle vilkår, som er ens

for døve tegnsprogsbrugere, først og

fremmest at dansk for dem er et fremmedsprog,

som ikke er helt enkelt at

lære, når man ikke har kunnet høre fra

fødslen. Mange har derfor problemer

med at skrive et fejlfrit dansk og at læse

svære danske tekster. Dette skyldes

alene hørenedsættelsen og har intet

med funktionen i øvrigt at gøre. Døve

tegnsprogsbrugere har igennem deres

opvækst og skolegang ofte oplevet

en mangelfuld kommunikation på

tegnsprog, hvilket kan have betydet, at

nogle døve har ”huller” med hensyn til

almen viden.

Når man tager ovenstående i betragtning,

bliver det nemmere at forstå, at

jobsøgning kan være et problem for

en del døve. Kravene til udformning

af jobansøgninger og CV er skærpede

i lovgivningen, og jobcentrene stiller

krav om, at alle arbejdsløse dokumenterer,

at de er aktivt jobsøgende. Her

kan der være behov for en særlig støtte

til døve borgere, som også har kommunikationsproblemer,

hvis de skal møde

op personligt på en arbejdsplads og

aflevere en ansøgning. Også telefonisk

kontakt til en arbejdsplads kan kræve

hjælp.

Der er behov for information

Mange ansatte i jobcentrene møder kun

døve borgere få gange i løbet af deres

arbejdsliv. Man kan derfor ikke forvente,

at de har særlig viden om konsekvenserne

af et medfødt høretab, og hvilke

hensyn der skal tages. Døve tegnsprogsbrugere

har behov for tegnsprogstolkning

i mødet med jobkonsulenten,

men dette er ikke altid tilstrækkeligt.

For nogle døve kan der alligevel være

problemer med at forstå de ord og begreber,

som er kommet ind i sproget de

seneste år. Tænk bare på begreber som

fx ”ressourceprofiler” og ”rådighedssamtaler”,

som kan være svære at forstå

- også for mange hørende.

Mange døve er bange for at blive opfattet

som dårligt begavede, hvis de stiller

for mange spørgsmål. Det kan være en

fordel, at fx en døvekonsulent deltager

i samtaler på jobcentret for at opfange

kommunikationsmæssige problemer,

for ofte oplever døvekonsulenterne, at

arbejdsløse døve efter en samtale på

det lokale jobcenter henvender sig hos

dem, fordi de ikke har forstået alt, hvad

der er blevet sagt og har behov for en

supplerende forklaring.

Afprøvning af webkommunikation

Som nævnt indledningsvis i artiklen er

der tale om et landsdækkende projekt.

Det er derfor nærliggende at afprøve

alle muligheder for anvendelse af webkommunikation

i projektperioden, sådan

at der samles flest mulige erfaringer

om kommunikation via fx skype, facetime

eller tilsvarende programmer, som

kan lette adgangen til rådgivning på

arbejdspladsen for den enkelte deltager.

Vi har store forventninger til projektet og

håber de næste to år at kunne hjælpe

mange døve til at finde beskæftigelse.

1. Døves Uddannelses og Arbejdsforhold, Epinion 2006

Jimmy drømmer om at komme i beskæftigelse

igen. En særlig indsats skal hjælpe ham på vej.

”Jeg har været

arbejdsløs et år nu,

men har været på

arbejdsmarkedet

i næsten 30 år, kun

afbrudt af korte

perioder med

arbejdsløshed. På min

sidste arbejdsplads var

jeg i otte år. Jeg ved ikke

hvorfor jeg blev fyret,

men måske fordi jeg er

ordblind.

9


Når barnet og

familien får behov

for særlig støtte

Om samarbejdet

mellem familien,

sagsbehandler og

familiekonsulent fra

Center for Døve

Af Charlotte Rørby Hansen

Hvad kan du forvente af samarbejdet

med familiekonsulenten

Familiekonsulentens samarbejde

med familien tager udgangspunkt i

de fokuspunkter, som er formuleret af

sagsbehandleren i samarbejde med

familien. Nogle forældre har ønsker om

en forandring i familien, og nogle forældre

har brug for at forstå, hvad der kan

støtte barnets udvikling, og hvordan de

kan bidrage til barnets trivsel.

Familiekonsulenterne har en anerkendende

tilgang til familien og samarbejdspartnere.

Vi ønsker at være nysgerrige

for virkelig at forstå, hvad der gør

en handling meningsfuld for barnet

eller forælderen. Først når vi forstår den

enkelte, kan vi anerkende og udforske

sammen med barnet og forældrene,

hvad der er muligt at gøre.

Det særlige for barnet ved at

leve med to kulturer

Det hørende barn vokser op i et tegnsprogsmiljø,

og dets første sprog er

tegnsprog. Barnet er visuelt stærkere

end andre børn. Barnet kan blive afledt

af bevægelse i rummet (visuel støj), kan

kontakte andre ved at prikke til armen

for at få kontakt og kan have vanskeligt

ved kollektive beskeder. Nogle børn af

døve oplever, at hørende afbryder hinanden,

og det kan være svært at følge

med, da der blandt døve i højere grad

er én, der taler ad gangen.

Barnet oplever, at kommunikationen

mellem forældrene og andre hørende

ofte mislykkes, og der er mindre smalltalk

med barnets forældre. Barnet kan

have en oplevelse af, at forældrene har

svært ved at magte kommunikationen.

De fleste døve bliver forældre til

hørende børn. Børnene kommer til

at kende og leve med to kulturer.

Pædagoger eller sagsbehandlere kan

få blot en fornemmelse af barnets liv

i døveverdenen. De døve forældre får

blot en fornemmelse af ”den hørende

verden” eksempelvis i forhold til

information, kontaktformer, humor

og musikkendskab, som deres børn

også vokser op med.

Børn som er faldende i trivsel 1 har

brug for opmærksomhed fra deres

voksne. Barnet har brug for, at de

voksne samarbejder med respekt

for hinanden og deres forskellige

kompetencer. Samarbejdet må

omfatte gensidig information om

barnets oplevelser, så det hørende

barn af døve støttes, så det ikke står

alene mellem to kulturer, men så

barnet kan komme i trivsel og udvikle

sig med to kulturer.

I familier med sårbare og udsatte 2

børn kan Center for Døves døve- og

døvblindekonsulenter informere om

tilbud til børn og døve forældre.

Familiekonsulenterne på Center for

Døve er en af mulighederne for de

sårbare eller udsatte børn og deres

familier. Denne artikel har fokus på

de børn, som er sårbare og udsatte.

10


Barnet udvikler dansk og tegnsprog

i forskellige tempi. Det er et puslespil

af ord og tegn, som falder langsomt

på plads. Det kan være vanskeligt for

barnet at forklare, hvem det leger med

i skolen, og hvad det har lavet i emneugen.

Danske ord og tegn er forskellige.

Hvordan forklarer barnet i skolen, at det

har været på Ørbæk marked, når forældrene

med tegn siger Ø-marked? Uden

at de voksne ønsker det, kan barnet

komme til at besidde den største del

af viden omkring sig selv. Det gør relationen

mellem forælder og barn skæv.

Det kan give en usikkerhed hos barnet

omkring de voksnes og egen formåen.

I børnehaven kan det hørende barn

opleves som et stille barn, der kan lege

med alle, som klarer praktiske ting og

kan have vanskeligt ved at håndtere

konflikter. I skolealderen kan barnet

opleves som et barn, der arbejder med

opgaverne, det har få fællesskaber og

omgås sandheden. I puberteten kan

barnet opleves som svært at nå, har

vanskeligt ved at udtrykke sine følelser,

forstå begreber og det kan have svært

ved at indgå i fællesskaber.

Familiekonsulentens indsats

i familien

I bestræbelserne på at støtte barnet

mod trivsel 3 indgår samarbejdet mellem

hjem og daginstitution eller skole

ofte som et arbejdspunkt. Det er vigtigt

for barnet, at der kommer til at flyde

information mellem dets voksne, og der

opstår en dialog om, hvad forældrene

og pædagogerne ser og ønsker for

barnet. Familiekonsulenten har ofte en

central opgave i at få informationerne

til at flyde og gøre det meningsfuldt

for forældrene, hvad der forventes i et

samarbejde.

Forældrene er ofte selv opvokset i hørende

familier, hvor tegnsprog har været

andet sprog, og hvor kommunikationen

har handlet om konkrete handlinger.

Det døve barn er gået glip af nuancer,

holdningsudvekslinger, diskussioner og

smalltalk, som er vigtig for forståelsen

af begreber og egne og andres følelser/

oplevelser. Det er ofte en central opgave

i samarbejdet mellem familiekonsulenten

og forældrene at gøre det begribeligt

og håndterbart, hvordan forældrene

støtter barnets udvikling. Eksempler

kan være, hvad er det vi ”pludrer” med

det lille barn om, og hvad kan vi snakke

med barnet om?

Forældrene kan have et spinkelt netværk

med kontakt til få familiemedlemmer

og få døve. For forældrene kan det

være en uhåndterbar opgave at være i

dialog med barnets netværk og svært

at støtte barnet i relation til eksempelvis

venner og deres forældre. Vi oplever,

at familien og barnet kan være isoleret

i forhold til både døveverdenen og den

hørende verden. I nogle familier kan

det derfor være godt for både barnet

og forældrene, at familiekonsulenten

er med barnet og bygger bro mellem

forældrene og omverdenen ved fx at

tage med ud til fritidsordningen og

høre om dagen, støtte op om fritidsaktiviteten,

hvor forældrene ikke deltager

pga. hørehandicappet, og børnene ofte

ikke bliver integreret.

Det er betydningsfuldt for barnet, at

det oplever en voksen, der forstår de

særlige vilkår, det netop har.

Nye tanker og initiativer

Vi har et forløb i gang med Jytte Faureholm

4 i forhold til familierådslagning og

vil i løbet af dette år have uddannede

samordnere. Rådslagningen vil kunne

gavne døve forældre, og en samordner

med kendskab til døve og døves kultur

kan optimere indgangen for deltagerne.

Vi er ofte blevet spurgt af sagsbehandlere,

om vi dog ikke havde et netværk

for andre hørende børn af døve. I 2012

tager vi initiativ til en børnelejr for hørende

børn af døve 5 . Vi ønsker at give

børnene mulighed for at spejle sig i

andre og dele oplevelser.

I børnehaven kan det hørende

barn opleves, som et stille

barn, der kan lege med alle,

som klarer praktiske ting og

kan have vanskeligt ved at

håndtere konflikter.

1. Børn som er faldende i trivsel er defineret ud fra Børnelinealen

konkretiseret ved Københavns Kommunes

hjemmeside www.kk.dk/bekymret. Vanskelighederne

kan klares i det daglige rum.

2. Sårbare og udsatte børn er defineret ud fra Børnelinealen

(ibid.), hvor vanskelighederne kræver bistand fra andre.

3. Trivsel defineret som: Barnet udvikler sig almindeligt

socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige

udsving i trivslen, der naturligt følger med (ibid.)

4. Jytte Faureholm og Lis Lynge Brønholt ansøgte Socialministeriet

om at få mulighed for at implementere familierådslagning

i Danmark og startede i 1999.

5. CODA (Children of Deaf Adults)

Det hørende barn af døve

forældre har tegnsprog

som dets første sprog.

Familiekonsulenten

forstår de særlige vilkår,

som barnet har.

Vi ønsker at være

nysgerrige for virkelig

at forstå, hvad der gør

en handling meningsfuld

for barnet eller

forælderen. Først når vi

forstår den enkelte, kan

vi anerkende og udforske

sammen med barnet og

forældrene, hvad der er

muligt at gøre.

11


Nyt initiativ

om uddannelsesvejledning

for

unge døve

Af afdelingsleder Grete Jensen

Høje krav på uddannelsesområdet

I Danmark er uddannelse prioriteret meget højt.

For at klare sig er det væsentligt at være veluddannet.

At der satses højt på, at flest mulige får

uddannelse, vidner også det faktum, at der er

etableret ”brobygning” mellem folkeskole og

ungdomsuddannelse, mellem studievejledere på

skoler/uddannelsessteder og uu-vejleder, der følger

unge studerende fra folkeskolen videre i deres

skole/uddannelsesforløb, indtil de bliver 25 år.

Hvis man som ung studerende har en alvorlig

syns- eller hørenedsættelse, er der mulighed for

endnu mere specialiseret uddannelsesvejledning.

Her er der nogle helt specielle ting, der skal tages

hensyn til.

Døvekonsulenterne har et bredt

rådgivningstilbud

Alle døve fra helt unge til ældre har altid kunnet

og kan stadig kontakte døvekonsulenterne for

at få rådgivning om uddannelse, arbejde, hjælpemidler

med meget mere. Dette kan ske uden

henvisning og uden betaling.

Faktisk har næsten alle unge uddannelsessøgende

haft kontakt med døvekonsulenterne i

forbindelse med overgang fra barneskole eller

fortsættelsesskolen for døve, Nyborgskolen til

ungdomsuddannelserne. Døvekonsulenterne har

generel baggrundsviden om uddannelse og om

de specielle forhold, der er brug for i forbindelse

med opstart på et uddannelsesforløb, såsom

tegnsprogstolk, specialpædagogisk støtte gennem

SU-styrelsen (SPS), hjælpemidler med mere.

Døvekonsulent Rikke

Nørum Juul yder

uddannelsesvejledning

til unge døve under

uddannelse

12


Fra Danske Døves

landsforbund (DDL) og Danske

Døves Ungdomsforbund

(DDU) har der længe været

et ønske om, at unge døve

kan få en anderledes form

for uddannelsesvejledning,

end der tidligere har været

mulighed for. Mange har

fx haft et ønske om at

kunne henvende sig mere

anonymt og ikke blive

registreret som bruger af

døvekonsulentordningen.

Det er selvfølgelig vigtigt,

at vi i Center for Døve er

opmærksomme på brugernes

skiftende behov og løbende

tilpasser vores ydelser

efter disse. Fra oktober 2011

har døvekonsulenterne

derfor i tæt samarbejde

med DDL og DDU aftalt, at en

døvekonsulent, der selv er

døv tegnsprogsbruger, bruger

en halvtidsstilling alene på

uddannelsesvejledning.

Denne vejledning foregår

på DDL’s kontor i det indre

København. Her er der mulighed

for, at unge døve anonymt

kan henvende sig en dag om

ugen uden forudgående

aftale og få en samtale med

uddannelsesvejlederen

om de udfordringer og

problemstillinger, de møder på

studiet.

Behov for information til

uddannelsesstederne

Også uddannelsesstederne, specielt

ungdomsuddannelserne har ofte behov

for information om, hvad der skal

tages hensyn til, når der starter døve

studerende. Umiddelbart kan man tro,

at hvis der først er bevilget en tegnsprogstolk,

kan den døve studerende

selv orientere om de ekstra behov,

der måtte være. På ungdomsuddannelserne

kommer de unge studerende

almindeligvis direkte fra døveskolerne

og har derfor sjældent erfaring med,

hvilke ekstra tiltag, der skal til.

Ikke alle uddannelsessteder har erfaring

med undervisning af døve og

ved fx ikke, at når det drejer sig om

sprogundervisning, er det ikke muligt

for døve at blive undervist i sprogfag

med tolk sammen med de hørende

studerende.

Døvekonsulenterne oplever ikke sjældent,

at unge døve, der er startet på en

ungdomsuddannelse, hvor døvekonsulenten

i første omgang ikke havde været

involveret, ikke bliver undervist i sprogfag,

fordi ingen har viden om, hvordan

en sådan undervisning kan fungere.

For døve er det nødvendigt i sprogfag

at blive undervist individuelt sammen

med en lærer og via en computer.

Ensomhed på studiet kan

forebygges via netværk

Når man som ung, døv studerende

starter på uddannelse, kan det være

overvældende den første dag på studiet

at sidde helt oppe foran i lokalet

med en tegnsprogstolk foran sig og

alle de andre studerendes blikke på sig.

Mon ikke de fleste af os har ønsket at

sidde lidt skjult den første dag på et nyt

uddannelsessted? Det er ikke muligt for

en ung døv studerende! Samtidig er det

måske den studerendes første møde

med et hørende uddannelsessted.

I løbet af studiet kan man som døv

ofte føle sig alene blandt de hørende

studerende. Sådanne situationer og

de følelser, der følger heraf, har unge

studerende ønsket at få mulighed for

at tale med ligestillede om. Derfor har

Danske Døves Ungdomsforbund ønsket

at få en uddannelsesvejleder, der

er tegnsprogsbruger og dermed selv

har været igennem det samme og på

egen krop har følt, hvordan det er at

være døv studerende.

Det er også aftalt, at uddannelsesvejlederen

kan være med til at starte netværk

op for de unge studerende – eller

andre aktiviteter, der er behov for.

Alle kommunikationsmidler

tages i brug

Der er reklameret for vejledningen på

DDL´s og Center for Døves hjemmesider.

Desuden er der oprettet en facebookprofil,

hvor de døve uddannelsesstuderende

kan henvende sig, ligesom

de kan kontakte uddannelsesvejlederen

på sms, mail og Skype.

Yderligere har uddannelsesvejlederen

inviteret til et åbent hus - arrangement

for de unge studerende i DDL´s lokaler

- der kom i alt 23 personer. Til denne

lejlighed havde uddannelsesvejlederen

udarbejdet et spørgeskema med henblik

på at få oplyst, hvad de unge selv

syntes, de havde behov for i forhold til

uddannelsesvejledning. 18 personer

besvarede spørgeskemaet, og størstedelen

gav udtryk for, at de helst ville

besøge studievejlederen om aftenen

efter aftale.

Undersøgelsen viste, at de unge meget

gerne ville deltage i netværksgrupper,

og de havde mange emner til temadage:

”Udlandsophold – hvordan med

tolk”, ”motivation til at studere”, ”pinlige

tolke situationer”, ”eksamensangst” etc.

Spændende tiltag i 2012

I samarbejde med DDU er der således

aftalt flere spændende tiltag det kommende

år i form af bl.a. temadage med

aktuelle emner jf. ovenstående.

Vi ved, at nye tiltag altid skal ”løbes

i gang”, men vi håber, at de mange

spændende initiativer vil betyde, at

rigtig mange unge døve vil benytte sig

af det nye tilbud det kommende år.

Den nye uddannelsesvejlederordning

er foreløbigt igangsat i Østdanmark,

som et projekt, der skal evalueres med

udgangen af 2012. Hvis det bliver en

succes, skal det overvejes, hvordan

ordningen kan etableres i det øvrige

Danmark.

Hvis man som ung studerende har en alvorlig synseller

hørenedsættelse, er der mulighed for endnu mere

specialiseret uddannelsesvejledning. Her er der nogle

helt specielle ting, der skal tages hensyn til.

13


Når den

bedste

medicin er

tegnsprog

Et godt

ældreliv

for døve

Af Anette Rud Jørgensen

Aldringen af den danske befolkning

anses i dag som en stor

udfordring for økonomien. Det

er et emne, der i de senere år har

fyldt meget i alle medier. Et mere

positivt syn på aldringen er, at

ikke nok med at levetiden er øget

og fortsat ser ud til at øges, så

forbliver vi også længere raske.

Samtidig viser flere undersøgelser,

at man er lykkeligst som

ældre.

Fremtidens ældre beskrives, i

modsætning til nutidens ældre,

som relativt mere selvhjulpne,

og de vil stille større krav i forhold

til at få et bedre ældreliv.

Men man må ikke glemme, at der

fortsat vil være sårbare grupper

af ældre, herunder gruppen af

ældre med funktionsnedsættelser,

som ikke på samme vis kan

formulere deres krav.

I november 2011 blev der afholdt

en konference om ældre døve

arrangeret af Center for Døve.

På konferencen blev der sat fokus

på nogle af de udfordringer,

som ældre døve oplever nu, og

som de vil opleve i fremtiden.

Artiklen ser nærmere på disse

udfordringer.

Det er et faktum

At ældre døve i højere grad risikerer

at blive isolerede og ensomme

end andre ældre. De kan ikke lige

- som andre kan - snakke med

naboen, købmanden og hjemmehjælperen

på grund af et kommunikationshandicap.

Kontakten

med familien er også begrænset,

idet mange familiemedlemmer

ikke behersker tegnsprog. Ældre

døve forsøger i dagligdagen via

små skriftlige beskeder at klare

sig i samtaler med fx hjemmehjælperen

eller naboen. Men det

efterlader ofte den ældre med en

følelse af usikkerhed:

”Hvis det er en hørende, så skal vi

lige skrive lidt ned – og jeg ved ikke

- jeg er ikke helt tryg ved det, fordi

fornemmelsen er, at samtalen ikke

rigtigt glider(…)”. 1

14


Mange ældre døve har svært ved at

læse og skrive dansk. Tegnsprog er for

de fleste døve deres modersmål, mens

dansk skriftsprog er et fremmedsprog.

For døve, der aldrig har kunnet

indlære det danske sprog gennem

hørelsen, kan det være svært at lære

korrekt dansk. Mange ældre døve er

derfor afhængige af den støtte og

rådgivning, som de kan få fra ældrevejlederne,

som behersker tegnsprog.

De skal hjælpe den ældre døve til

ligestilling med andre ældre borgere

i det danske samfund. Deres opgaver

spænder vidt fra rådgivning om den

ældre døves rettigheder til formidling

og oversættelse af post til tegnsprog.

Se også faktaboks.

Ældre døve står over for nye

udfordringer i fremtiden

De nye udfordringer udspringer af

den udvikling, der allerede har været

i gang i nogle år i døveverdenen.

Næsten alle børn, der fødes døve, får

i dag CI og mange af dem vil vokse

op i hørende miljøer, hvorfor antallet

af døve tegnsprogsbrugere vil falde.

Gruppen af ældre døve vil i fremtiden

udgøre den største andel af personer i

døvegruppen. Set i et andet perspektiv

vil de ældre døve udgøre en større

del af døvegruppen, end ældre hørende

udgør af den hørende befolkning.

Med færre unge døve, vil der være

færre til at kæmpe for døvesagen og

til at fastholde fokus på døves rettigheder.

Ligesom der vil være færre

unge til at tage initiativ til og være

involveret i aktiviteter, hvor de ældre

døve kan mødes og udvikle sociale

fællesskaber.

I Danmark findes der kun lidt viden

og dokumentation om livsvilkårene

for ældre personer med funktionsnedsættelser.

Det er vigtigt, at denne

gruppes behov, herunder de ældre

døves behov, ikke bliver overset

blandt den stadigt voksende gruppe

af ældre mennesker. 2012 er udnævnt

som europæisk år for ”aktiv aldring og

solidaritet mellem generationerne”.

Formålet er bl.a. at diskutere rammerne

for et aktivt ældreliv.

Hvad er ”de rette rammer” for ældre

døve i forhold til trivselsfaktorerne

aktiviteter, gode relationer og en oplevelse

af meningsfuldhed?

Aktivitet er vejen til venskab

og kommunikation

Et aktivt liv kan bl.a. forebygge isolation

og ensomhed. Nogle ældre vælger at

gå ned i det lokale ældrecenter eller i

ældreklubben med det primære formål

at træffe andre at tale med. Ældre

døve deltager sjældent i kommunens

tilbud om aktiviteter og samvær pga.

kommunikationsvanskelighederne.

Det kan også sagtens forekomme, at

man er den eneste døve tegnsprogsbruger

i hele kommunen. Sociale fællesskaber

med ligestillede er derfor for

nogle døve uden for umiddelbar rækkevidde.

Der findes tilbud om pensionistklubber

for døve i de større byer.

I dag er det kun en lille brøkdel af ældre

døve, som bruger IT til at kommunikere

med hinanden. Men på længere sigt kan

man forestille sig, at flere ældre døve

vil være fortrolige med brugen af IT på

samme måde som man forestiller sig

det blandt hørende ældre. Det vil være

et godt supplement, men må ikke betragtes

som en erstatning for det direkte

møde. Stig Langvad, formand for Danske

Handicaporganisationer taler om betydningen

af det menneskelige møde:

”Vi har stadig brug for den klassiske omsorg,

hvor vi taler sammen. Hvor vi lytter

til hinanden. Hvor vi gør noget sammen.

Hvor vi kan udveksle erfaringer, oplevelser

og sætte ord på tanker og følelser. Alt

det, der gør os til levende mennesker i et

levende fællesskab.” 2

At tale sammen, lytte til hinanden og

sætte ord på tanker og følelser – alt

sammen handler det om kommunikation.

Det gør det også, når det drejer

sig om at have de bedst mulige tilbud

til fremtidens ældre døve.

Den bedste medicin

Hvis fremtidens ældre døve i lighed

med de hørende ældre skal kunne

bryste sig af at være mere sunde og

aktive, har de brug for ”tegnsprogsmedicin”.

På ældrekonferencen hvor

Center for Døve havde værtskabet,

brugte en af forelæserne, svenskeren

og ældrevejlederen for ældre døve og

døvblinde i Malmø Kommune, Olga

Svensson Richter, begrebet ”tegnsprogsmedicin”.

3 Begrebet dækker

over plejehjemstilbud, hvor ældre

døve kan være sammen med andre

døve beboere, og hvor der findes

pleje hjemspersonale, som har kendskab

til tegnsprog og døves kultur.

Sådanne tilbud er af afgørende betydning

for det fysiske og psykiske

velbefindende for den døve borger.

Vi har heldigvis også sådanne tilbud i

Danmark, men de findes kun ganske

få steder. Det er vigtigt, at der er lignende

tilbud til rådighed i fremtiden,

der kan sikre et værdigt ældreliv for

døve borgere.

Begrebet ”tegnsprogsmedicin” betyder,

at ældre døve sikres rammer, hvor de

professionelle behersker tegnsprog og

har kendskab til døves kultur. Det er

nogle af Olga Svensson Richters ord

fra konferencen om ældre døve.

Fakta

Center for Døve i København er

der ansat en ældrevejleder, som

dækker Region Hovedstaden og

Region Sjælland. I det øvrige Danmark

dækkes ældrevejledningen af Danske

Døves Landsforbund, der har fået

satspuljemidler til formålet.

Kilder

Hansen, Finn Kenneth. (2010)

Ældrevejledning for døve – en

brugervejledning. CASA.

Handicappede ældre – en overset

gruppe. (2004) Videnscenter for

Bevægelseshandicap. redaktion Eggert

Carstens og Steen Kabel.

Svensson Richter, Olga. (2010)

Flickan på två stolar. Döviana.

The U-bend of life. The Economist.

(16. dec. 2010).

1. Fra evalueringsrapporten Ældrevejledning for

døve – en brugervejledning, s. 23.

2. Fra bogen, Handicappede ældre – en overset

gruppe. s. 50.

3. Olga Svensson Richter har skrevet bogen Flickan

på två stolar, som handler om hendes opvækst

og voksenliv med døve forældre. I bogen indgår

også begrebet ”tegnsprogsmedicin”.

15


Inger Riisager udarbejder

bl.a. en beskrivelse af

hørenedsættelsen

i forbindelse med

ressourceprofil og

arbejdsevnevurderinger

i kommunerne.

Udbrændthed og årelang overbelastning er

nogle af de omkostninger, det har haft for

Kirsten, at hun i mange år har hængt på med

”det yderste af neglene” for at kunne være

på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

Hun kan ikke mere og er nu på kanten af en

depression. I takt med at hendes hørelse er

blevet dårligere og dårligere, har hun brugt

al sin energi på at høre og gætte, hvad de

andre siger på arbejdspladsen.

Efter en periode med ledighed har hun fået et nyt

job men fortsat inden for regnskab. Hun forventer

at blive tildelt fleksjob. Det slår derfor Kirsten

og hendes ægtefælle helt ud, da hun får afslag

på ansøgningen om fleksjob. Hun klager selv over

afgørelsen og indkaldes efterfølgende til et

høringsmøde i kommunen. Hun beder mig om, som

specialkonsulent for hørehæmmede at deltage i

høringsmødet, idet hun føler, at der er behov for,

at jeg bidrager med en faglig beskrivelse af, hvad et

kommunIKA tionshandicap indebærer.

16


Det

lykkedes

Kirsten

at fastholde

sit

job

Af specialkonsulent

Inger Riisager

En svær erkendelse

Hidtil har tanken om at være fleksjobber

på ingen måde tiltalt Kirsten:

”Det var utroligt svært at erkende, at jeg

havde brug for fleksjob. Jeg diskuterede

længe med mig selv for og imod. Jeg har

jo altid ønsket at klare mig på lige vilkår

med andre. Jeg ville ikke se mig selv som

handicappet.”

Kirsten er et meget pligtopfyldende

menneske og bruger gerne ekstra tid

derhjemme på at sætte sig ind i nye arbejdsopgaver

for at sikre, at hun opfylder

succeskravene på arbejdspladsen.

Kirsten har altid været svært hørehæmmet

men har gradvist mistet den sidste

del af høreevnen og er nu teknisk set

døvbleven. Hun har et forståeligt talesprog,

men næsten ingen hørelse. ”Jeg

kan ikke længere skelne, om det er musik

eller tale”, siger Kirsten.

Hun har i de senere år været fuldstændig

udtrættet efter en arbejdsdag. Vi

har haft et par samtaler tidligere, hvor

vi har haft fokus på bl.a. handicapaccept,

men det er først nu, at Kirsten for alvor

fortæller, hvor presset hun føler sig på

arbejdet.

Der bliver sat ord på det svære

Lov om aktiv beskæftigelse kræver, at

Kirsten i en periode skal arbejde fuld

tid på sit nye job, for at kommunen får

mulighed for at undersøge, om hun

kan klare at arbejde på ordinære vilkår,

samt hvor mange timer hun magter.

Kommunens jobcenter har bevilliget

20 timer pr. uge til personlig assistance

til at klare de arbejdsopgaver, hun som

døvbleven ikke kan klare, fx telefonbetjening,

mødereferater, samt tid til

at kolleger kan gentage informationer,

hun ikke har forstået.

Som nævnt får Kirsten afslag på sin

ansøg ning om fleksjob. Kommunen

begrunder afslaget med, at de mener,

at Kirsten dels kan lette kommunikationsproblemerne

ved at lære tegnsprog,

dels kan formindske sine hørevanskeligheder

ved at blive CI-opereret.

Før høringsmødet holder vi et forberedende

møde, hvor både Kirsten og

hendes mand får sat flere ord på, hvor

presset hun er i hverdagen. Vi gennemgår

hendes høretab, hjælpemidler,

hendes fysiske rammer på arbejdspladsen

– herunder akustik og kommunikationsvanskeligheder.

Ægtefællen giver

udtryk for stor bekymring:

”I en lang periode har jeg været nødt til at

stå for indkøb, madlavning og alt praktisk

derhjemme. Jeg vil gerne tage min del af

slæbet, men Kirsten kan ingenting. Hun

går i seng kl. 19.30, og sover til hun skal

på arbejde næste morgen. I weekenderne

har hun heller ikke rigtig kræfter til vores

børn og børnebørn, og de har spurgt:

”Hvad er der galt med mor?” Kirsten er så

ked af det, og jeg kan næsten ikke blive

ved at holde til at se hende sådan.”

Mødet med kommunen

Om tegnsprog

Til høringsmødet deltager foruden repræsentanter

fra kommunen - Kirsten,

hendes mand, skrivetolken og jeg.

Kirsten fortæller:

”Når jeg tager høreapparater på om

morgenen fx kl. 6.30 er lydstyrken på fuld

styrke. Så er lydniveauet omkring mig

nogenlunde acceptabelt. Når de første ca.

tre timer er gået, føles det som om, at batterierne

er så svage, eller at apparaterne

er defekte. Resten af dagen er virkelig

tung at komme igennem med at høre og

se, og trykket i hovedet er enormt. Det er

kommet langsomt det sidste halvandet år

eller endnu længere tid tilbage. Min hverdag

smadres efter få timer.”

Jeg gennemgår efterfølgende Kirstens

hørelse og den progression, der er sket.

Desuden forklarer jeg om forudsætningerne

for at få en god kommunikation

med Kirsten. Jeg nævner også hvilke

forudsætninger, der skal være til stede,

for at tegnsprog vil kunne afhjælpe Kirstens

situation jf. kommunens forslag.

Der bruges ikke tegnsprog i Kirstens

omgivelser – hverken privat eller på

arbejdspladsen.

Kirsten har aldrig lært tegnsprog. Erfaringen

viser, at det for en ung og velfungerende

person kræver minimum

et års fuldtidsstudie at lære så meget

tegnsprog, at man kan have udbytte

af en tegnsprogstolk på en måde, der

virker aflastende i kommunikationen.

Kirsten er først i 50´erne og har koncentrations-

og hukommelsesbesvær pga.

årelang overbelastning. Hun har ikke

det mentale overskud til at lære et helt

nyt sprog.

Om CI

I kommunens afslag indgik også et forslag

om, at Kirsten kunne blive CI-opereret.

CI-operation er et individuelt valg,

som man ikke kan påtvinge nogen. Kirsten

har ikke lyst til at gennemgå operationen.

Hun føler, det er for risikofyldt.

Mange har glæde af denne operation,

hvilket Kirsten godt ved. Men i Kirstens

omgangskreds har nogle gennemgået

CI-operation uden at få en markant forbedring

i kommunikationsevnen. Nogle

har også fået tinnitusgener.

Kommunen har ikke haft tilstrækkelig

viden om høretabets konsekvenser, og

mødet afsluttes med at kommunens

afgørelse ændres. Kirsten bevilges

fleksjob.

Opfølgning på arbejdspladsen

er VIGTIG

Efterfølgende deltager jeg i et møde

på Kirstens arbejdsplads, hvor hendes

leder og kommunens virksomhedskonsulent

også er til stede. Jeg informerer

om den bedst mulige kommunikation

med Kirsten og om praktisk placering

af arbejdspladsen og om akustik, støj

og relevante hjælpemidler. Kort sagt

en lang række skånehensyn, som skal

sikre, at Kirsten fremover kan fungere

optimalt på arbejdspladsen, og at hendes

kolleger og leder samtidig oplever,

at det ikke er en daglig belastning at

have en døv ansat.

Jeg har endnu et opfølgningsmøde

med Kirsten efter en måned, for at

sikre at de relevante støtteordninger

fungerer. Her fortæller Kirsten, at hun

langsomt har fået overskud til at være

mere social, og at hun er begyndt at

dyrke lidt motion, hvilket hun ikke har

orket i mange år. Hun siger også, at hun

bliver nødt til at erkende, at hun bliver

isoleret, hvis hun ikke begynder at

bruge skrivetolk både i sit arbejdsliv

og i sit sociale liv.

Af hensyn til personens anonymitet, er Kirsten ikke

personens rigtige navn.

17


Et godt

samarbejde

kommer

ikke af sig

selv

Af døvblindekonsulent Kirsten Washuus og Anette Rud Jørgensen

Samarbejde og gensidig respekt er en

forudsætning for en velfungerende

kontaktpersonordning. Arbejdet

som kontaktperson indebærer, at

man er meget tæt på den døvblindblevne

borger. Kemien mellem de to

parter spiller en afgørende rolle,

men trods en god kemi kan der opstå

udfordringer, som midlertidigt sætter

det gode samarbejde på spil.

Samarbejdet stiller krav til såvel

kontaktperson som bruger. Kontaktpersonen

skal besidde kompetencer,

som spænder bredt fra eksempelvis

tålmodighed og indlevelsesevne til

ledsageteknik og synsbeskrivelse.

Borgeren derimod skal bl.a. lære at

være arbejdsleder, hvilket for mange

er en uvant rolle i begyndelsen.

Samtidig skal borgeren lære at forholde

sig til at have et andet menneske

tæt på sig, ofte mange timer i

sit eget hjem. Både kontaktperson og

borger har derfor brug for at blive

”klædt på” til opgaven.

18

Fakta

Mennesker med erhvervet døvblindhed

risikerer meget nemt at blive isolerede,

fordi de får problemer med at kommunikere

og med at færdes udenfor eget

hjem uden ledsagelse. Hjælp fra en særlig

kontaktperson efter servicelovens § 98

betyder en stor forskel i døvblindblevnes

livskvalitet og kan være med til at sikre

borgeren et liv meget tæt på det normale.

Konsulenterne på Center for Døve havde

ultimo 2011 kontakt med 316 borgere

med en kontaktpersonordning ud af i alt

709 personer med erhvervet døvblindhed.

Ansvaret for at ansætte og aflønne kontaktpersonerne

ligger hos kommunen,

men de fleste kommuner har indgået

aftale med Center for Døves konsulenter,

som yder støtte omkring ansættelsen,

instruerer, superviserer og underviser

kontaktpersonerne, så de får værktøjer til

at udføre arbejdet bedst muligt.

Undervisning til begge parter

Det er vigtigt, at kontaktpersonerne tilegner

sig et grundlæggende fundament

af viden om syns- og hørenedsættelsen,

særlige kommunikationshensyn og

ledsageteknikker. Konsulenten giver

indledningsvis den nye kontaktperson

orientering om disse områder. Samtidig

er konsulenten med ved den første kontakt

med brugeren. Det er afgørende, at

der allerede ved opstart af samarbejdet

bliver skabt en fælles forståelse og forventningsafklaring.

Konsulenten er ved

sin deltagelse en garant for, at der bliver

indgået aftaler i forhold til det fremtidige

samarbejde. Udover introduktion har

kontaktpersonerne et stort behov for

kontinuerlig faglig opkvalificering og for

supervision i forbindelse med arbejdet.

Dette foregår bl.a. ved månedlige møder,

hvor konsulenten underviser grupper af

kontaktpersoner og yder supervision.

Brugeren har også brug for kursus.

Konsulenterne afholder derfor løbende

temadage for brugere af kontaktpersonordningen.

Ordningen stiller nemlig

også krav og giver særlige udfordringer

til dem:

”Hvordan siger jeg fra, når min kontaktperson

foreslår aktiviteter, som jeg egentlig ikke

har lyst til?”


Ivar Clausen har

både behov for at

få tolket visuelle

informationer

og for at få

forstærket tale

for at kunne være

delagtig i livet

omkring sig. Derfor

er han afhængig af

sin kontaktperson

ved sin side i mange

situationer.

”Hvordan siger jeg fra, når

min kontaktperson foreslår

aktiviteter, som jeg egentlig

ikke har lyst til?”

”Min kontaktperson er omsorgsfuld og

hjælpsom, men jeg føler, at hun overser, at

jeg rent faktisk også selv har kompetencer

til at udføre nogle opgaver på egen hånd.”

Det mellemmenneskelige

forhold

En forudsætning for et velfungerende

samarbejde er at det mellemmenneskelige

forhold i samarbejdet også sættes

i fokus, hvilket de ovenstående udsagn

indikerer.

Det handler om at forebygge samarbejdsproblemer.

Og hvordan man får

eventuelle konflikter vendt til noget

bedre. En dårlig relation kan skabe

bekymring og være en belastning for

begge parter. Konsulenterne opfordrer

derfor altid til dialog. Hvis tingene alligevel

går i hårdknude, kan der være

brug for sparring fra konsulenten.

Lad os via nogle cases zoome ind på

forskellige aspekter af samarbejdet.

Den svære balance

At skulle anvende personlig støtte

kan være en svær tærskel at komme

over. Det at være afhængig af andre

kan i begyndelsen opleves som en

begrænsning af ens selvstændighed.

Det handler i høj grad om ens identitet

og selvbillede.

Hvordan vil andre nu se på mig? Når

man bliver ledsaget af en kontaktperson

bliver ens funktionsnedsættelse

synlig for andre.

Som 30-årig får Emma kontaktperson.

Hun kæmper med en ambivalent følelse.

På den ene side kan Emma igen

være delagtig i aktiviteter sammen med

sit barn. På den anden side spekulerer

Emma over, hvad folk tænker om hende.

Emma beder kun yderst sjældent om

støtte. Kontaktpersonen oplever, at

Emma ofte fravælger hendes hjælp

eller ikke har lyst til de gøremål, der er

defineret. Kontaktpersonen er usikker

på, om Emma overhovedet bryder sig

om hende.

Det er relativt nyt, at Emma har fået

konstateret en progredierende øjenlidelse.

Hun oplever kaos over sin nye

situation og savner sit tidligere liv. Det

giver hun også udtryk for, da samarbejdet

evalueres. Hun har svært ved at

formulere, hvilken støtte hun behøver i

forskellige situationer. Kontaktpersonen

er hun glad for.

I den kommende tid bliver udfordringen

for kontaktpersonen, med støtte fra

konsulenten at finde balancen mellem

at være der, når Emma har overskud

og trække sig, når Emmas energi er på

nulpunktet.

At sige fra

Peter er 83 år og har en alvorlig kombineret

syns- og hørenedsættelse. Han

har for nylig mistet sin kone gennem

60 år, som de sidste par år har fungeret

som øjne og ører for Peter. Peter får

bevilget kontaktperson, og Tove bliver

ansat. Det viser sig, at hun og Peter er

opvokset på samme egn, og Peter har

mod på, at Tove får jobbet som kontaktperson,

selvom han er lidt betænkelig

ved, at hun er lærer. Efter tre måneder

er døvblindekonsuleten på besøg hos

Peter, hvor de drøfter, hvordan det

er gået. Det er nyt for Peter at skulle

udtrykke sine behov for aktiviteter, og

det har været svært for ham at sige fra,

hvis Tove har haft forslag til aktiviteter.

De var fx på et museumsbesøg, som

var Toves ide, og det viser sig, at Peter

egentlig slet ikke havde lyst til dette.

Nogle måneder efter har Peter og Tove

fået opbygget et godt samarbejde. Tove

havde fx brug for at lære at lade være

med at blande sig for meget, og der var

nogle startvanskeligheder i samarbejdet,

som skulle tales igennem.

Retningslinjer for kontaktpersonordningen

Kun ganske få kommuner har udarbejdet

retningslinjer omkring kontaktpersonordningen.

Døvblindekonsulenterne

har derfor i 2011 i samarbejde med

Foreningen Danske Døvblinde, FDDB

og Døvblindes Kontaktpersonforening

(DBK) udarbejdet en håndbog om

kontaktpersonordningen ”Vejledende

retningslinjer for Kontaktpersonordningen”,

der kan anvendes af kommuner,

kontaktpersoner og brugere af ordningen,

hvis kommunen ønsker det.

Håndbogen beskriver bl.a. kontaktpersonernes

arbejde og døvblindekonsulenternes

tilbud og kan downloades på

Center for Døves hjemmeside:

www.cfd.dk

Fakta

§98 i Serviceloven

”Kommunalbestyrelsen skal i

fornødent omfang tilbyde hjælp

i form af en særlig kontaktperson

til personer der er døvblinde.”

19


”Jeg forstod ikke, hvad slags sygdom, det var. Hvad den betød.

Men så fortalte lægen mig, hvordan den udartede sig med

stadigt dårligere syn, specielt i mørke, bliver mørkeblind, og

at man ikke har et godt sideblik, og at det har med hørelsen at

gøre. Da lægen fortalte, at jeg var på vej til at blive natteblind,

fik jeg et chok. Det tog vældig hårdt på mig. Det kan jeg ikke

leve med!(...)” (Da Anna fik diagnosen Usher type II) 1

Af Anette Rud Jørgensen

Usher syndrom

i søgelyset

20

At få en diagnose kræver opfølgning

I det nordiske studie, Erfaringer fra mennesker med døvblindhed

(Jansbøl og Ravn Olesen, 2005), beretter et

flertal af informanterne, som først fik deres diagnose som

unge eller voksne - heriblandt Anna, om det chok som

det var at få diagnosen Usher syndrom og om oplevelsen

af at føle sig helt alene i verden.

I et for nylig afsluttet studie, LIVSOMSTILLING ved kombineret

syns- og hørenedsættelse-/døvblindhed – et indre

arbejde over tid (Gullacksen et al. 2011), fortæller hovedparten

af informanterne, at de samtidig med at diagnosen

blev givet fik medicinsk information, men at behovet var

mere omfattende end som så. De har savnet opfølgning,

og konsekvenserne af syns- og hørenedsættelsen nåede

at blive omfattende, før de kom i kontakt med professionelle

med specifik viden inden for dette område. Da de så

småt fik kontakt med professionelle, blev det lettere for

dem at komme videre i livsomstillingen.

I denne artikel sætter vi fokus på nogle af de psykosociale

aspekter, der er forbundet med at leve med den arvelige

sygdom Usher II. Mange har ofte fået deres diagnose

forholdsvis sent i livet. I en svensk undersøgelse var gennemsnitsalderen

for diagnosticering af Usher II omkring

26 år. 2 Samtidig går der for flere yderligere nogle år, før

de kommer i kontakt med/bliver henvist til specialrådgivning.

Et billede som konsulenterne på Center for Døve

kan nikke genkendende til. Med udgangspunkt i erfaringer

fra konsulenternes praksis, de ovenfor refererede

resultater samt en svensk undersøgelse, vil vi dokumentere

vigtigheden af tidlig opsporing af mennesker med

Usher II.

Hvad er Usher syndrom?

Blandt yngre mennesker med erhvervet døvblindhed

er Usher syndrom den hyppigste årsag til funktionsnedsættelsen.

Syndromet optræder som en kombination

af hørenedsættelse, der kan variere fra moderat hørenedsættelse

til egentlig døvhed og den progredierende

øjensygdom retinitis pigmentosa (RP), som forårsager

en lang række symptomer bl.a. indskrænket synsfelt og

mørkeblindhed. Usher syndrom opdeles i tre typer, Usher

I, Usher II og Usher III, som først og fremmest adskiller

sig ved omfanget af høretabet, og hvor Usher III er den

sjældneste type.

Personer med Usher I er født døve og bliver nu opdaget

langt tidligere end før, idet deres medfødte døvhed fører

til behandling med cochlear implant, og som via diverse

medicinske forundersøgelser leder frem til en Usher

diagnose. Personer med Usher II er født hørehæmmede

i middel til svær grad. Senere i livet opstår der for alvor

synsproblemer.

Usher er et sjældent syndrom, og derfor er der mange

professionelle, både øjen- og ørelæger, som aldrig stifter

bekendtskab med syndromet. Derfor er der risiko for at

overse syndromet. Anna - som vi stiftede bekendtskab

med indledningsvis, havde længe før hun fik konstateret

Usher II, selv søgt information om, hvad der kunne være

galt med hendes syn. Hun måtte opsøge flere læger, før

hun blev henvist til en specialist, der kunne give hende

en diagnose.

Forekomsten af Usher

I en dansk undersøgelse fra 1997 blev antallet af personer

med Usher II beregnet til 120 personer. Samtidig viste

undersøgelsen en samlet forekomst af Usher på 5 per

100.000, svarende til 270 personer. Nye undersøgelser fra

Sverige og USA viser imidlertid, at forekomsten er større

end tidligere antydet. Faktisk dobbelt så stor, således at

der ud fra de nye tal anslås at være 550 personer med

Usher i Danmark, hvoraf der er flest med Usher II.

En nylig opgørelse fra Center for Døve viser, at konsulenterne

har kontakt med 46 personer med Usher II. Flere af

disse mennesker fortæller, da vi første gang møder dem,

om problemer med udmattelse, familie- og arbejdsliv.

Nogle fortæller, hvordan de i lang tid – for nogles ved-


Der er tale om et sjældent

syndrom, som kun få

professionelle kommer

i kontakt med. Derfor er

det vigtigt at gentage

informationerne løbende.

kommende i flere år endda, har kæmpet

alene med tanker, spørgsmål og

usikkerhed om fremtiden. Tiden omkring

man får sin diagnose og perioden

efter vidner om en stor ensomhed. Det

er også en periode, hvor problemerne

ofte fortrænges, bortforklares og skjules

for omgivelserne. Det kan i denne

periode være svært at søge støtte.

Psykosociale faktorer og

sundhed

En svensk forskningsgruppe har undersøgt

det fysiske og psykiske helbred

hos personer med Usher II, og i alt 96

personer har deltaget i undersøgelsen

(Wahlqvist, 2011). Undersøgelsen viser,

at der blandt denne gruppe er en højere

forekomst af helbredsproblemer end

hos befolkningen generelt. Dette gælder

for fx astma, hoved pine og tinnitus.

Det fremgår også, at selvmordstanker

og selvmordsforsøg er langt hyppigere

i undersøgelsesgruppen. Der er ikke

uventet en højere forekomst af såvel

fysiske som psykiske problemer i Usher

gruppen, idet det er særdeles opslidende

at leve med en kombineret syns- og

hørenedsættelse. Mange giver i undersøgelsen

udtryk for, at de kæmper med

træthed, og at de føler sig værdiløse.

Nye tiltag som sætter fokus

på Usher II

De seneste år har konsulenterne på

Center for Døve etableret netværksgrupper

for personer med et dobbelt

sansetab. Flere af deltagerne har Usher

II. Kontakten med andre i samme

situation vurderer deltagerne som

I forbindelse med tidlig

opsporing af mennesker

med Usher II er informationsspredning

et vigtigt tiltag.

afgørende i forhold til at håndtere

livsomstillingen. Det er samtidig med

til, at deltagerne bibeholder et positivt

selvbillede. Nogle fortæller, at det er i

dette forum, de optjener energi.

Konsulenterne på Center for Døve er

så småt i gang med at udtænke yderligere

tiltag, der kan skabe en øget

bevidsthed omkring Usher II. Informationsspredning

er et af de vigtige tiltag.

Informationerne skal ud til flere relevante

målgrupper af professionelle. Der

er tale om et sjældent syndrom, som

kun få professionelle kommer i kontakt

med. Derfor er det vigtigt at gentage

informationerne løbende. Samtidig skal

informationerne gives i fora, hvor mennesker

med syns og/eller høretab selv

er aktive, såsom Høreforeningen og RPforeningen.

Tiltag som sammenlagt skal

bidrage til at sikre de rette støttetiltag

til personer med Usher II.

Kilder

Gullacksen, Ann, Lena Göransson, Gunilla

Henningsen Rönnblom, Anny Koppen

og Anette Rud Jørgensen. (2011)

Livsomstilling ved kombineret

syns- og hørenedsættelse/døvblindhed

– et indre arbejde over tid. Nordens Velfærdscenter.

Ravn Olesen, B. & Jansbøl, K. (2005)

Erfaringer fra mennesker med døvblindhed

– et nordisk projekt.

Videnscentret for Døvblindblevne.

Wahlqvist, M. (2011). ”Hur mår personer

som har Ushers Syndrom?”. Kontakt med

FSDB, nr. 2, side 8-9.

1. Ravn Olesen, B. & Jansbøl, K. (2005) Erfaringer fra mennesker

med døvblindhed – et nordisk projekt. Fra temahæftet: ”At få

en diagnose.”, Videnscentret for Døvblindblevne.

2. Sadeghi M, Kimberling WJ, et al. The Prevalence of Usher

Syndrome in Sweden: a Nationwide Epidemiological and

Clinical Survey. Audiological Medicine 2004; 2; 220-228

21


Døvekonsulentordningen

Døvekonsulentordningen har eksisteret som et

landsdækkende rådgivningstilbud til døve og svært

hørehæmmede og til offentlige myndigheder siden

1939. Det er nu Center for Døve som administrerer

ordningen, som finansieres af landets kommuner

efter objektive kriterier.

Der er mellem 3.500 og 4000 voksne døve i Danmark,

som benytter tegnsprog. Det drejer sig om

mennesker, som er født med en så alvorlig hørenedsættelse,

eller har fået denne så tidligt i barndommen,

at de ikke har nået at udvikle et talesprog

eller fået en auditiv referenceramme.

Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse,

som udover at medføre kommunikationsproblemer

også kan betyde begrænset adgang til viden

og information. Der er derfor behov for en særlig

ekspertise i rådgivningen både til den enkelte døve

og til kommunale medarbejdere, som er i kontakt

med døve.

Center for Døves 14 døvekonsulenter har udgangspunkt

fra de regionale kontorer i Aalborg, Aarhus,

Fredericia, Odense og København. De behersker

alle tegnsprog og har særlig viden om hørenedsættelser

og tilbud til døve og svært hørehæmmede.

I dag får næsten alle døve børn allerede ved 1 års

alderen en CI-operation, som betyder, at de fleste

kommer til at klare sig med dansk talesprog. Denne

operation skal udføres meget tidligt for at give

optimalt udbytte, og døve som opereres i voksenalderen

vil fortsat have behov for tegnsprog og

rådgivning på tegnsprog.

Der henvises i øvrigt til ”Konsulenternes ydelseskatalog”,

som kan læses og downloades på Center

for Døves hjemmeside www.cfd.dk/udgivelser.

Statistik

døvekonsulentordningen

1. Antal døve brugere kendt af

døvekonsulenterne

2. Antal døve brugere som

døvekonsulenterne har været

i kontakt med i 2011

Regioner

Antal

Hovedstaden 1023

Sjælland 319

Syddanmark 720

Midtjylland 465

Nordjylland 249

I alt 2776

Regioner

Antal

Hovedstaden 422

Sjælland 146

Syddanmark 345

Midtjylland 224

Nordjylland 145

I alt 1282

Døvekonsulenterne havde ved udgangen af 2011

kendskab til i alt 2776 døve borgere, lidt flere end

året før.

Af 2776 kendte døve borgere havde konsulenterne

i 2011 kontakt med 1282, dvs. 46 %. Det er en stigning

i forhold til året før.

22


3. Antal døve brugere i perioden 2002 til 2011

Årstal Hele landet København Odense Fredericia Aarhus Aalborg

antal % Antal % Antal % Antal % Antal %

2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 15

2003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 13

2004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 13

2005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 14

2006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 13

2007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 13

2008 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 11

2009 1247 538 43 152 12 243 20 152 12 162 13

2010 1216 552 45 154 13 213 17 154 13 143 12

2011 1282 576 45 123 10 238 18 191 15 154 12

Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om en stigning i antallet af kontakter i forhold til året før, fra 1216 borgere

i 2010 til 1282 borgere i 2011. Der er igennem årene generelt tale om meget små udsving i antallet af borgere, som

får rådgivning fra døvekonsulenterne.

4. Antal kontakter i 2011

Hele landet Under 18 år 18-39 år 40-64 år 65+år I alt

1-3 kontakter 11 252 282 175 720

4-10 kontakter 7 157 132 61 357

Over 10 kontakter 1 81 98 25 205

I alt 19 490 512 261 1282

Af ovenstående tabel fremgår hvor mange gange den enkelte borger har haft kontakt til døvekonsulenten i løbet af 2011.

5. Antal døve brugere med anden

etnisk baggrund - kontakt med i 2011

6. Antal døve brugere med CI - som vi

kender til

Regioner

Antal

Hovedstaden 87

Sjælland 11

Syddanmark 38

Midtjylland 20

Nordjylland 18

I alt 174

Regioner

Antal

Hovedstaden 24

Sjælland 6

Syddanmark 43

Midtjylland 15

Nordjylland 11

I alt 99

Af de 1282 borgere døvekonsulenterne havde

kontakt med, havde de 174 anden etnisk

baggrund, dvs. 14 %.

Tallene i ovenstående tabel viser at døvekonsulenterne

har kendskab til, at 99 af deres brugere har

fået en CI-operation. Tallet var 74 ved udgangen af

2010.

23


Statistik

Døvekonsulentordningen

7. Social status

Social status

Hele landet

Under 18 år 18-39 år 40-64 år 65+år Antal %

Beskæftigelse på alm. vilkår 82 134 1 217 16,9

Dagpenge ved barsel 5 5 0,4

Dagpenge ved arbejdsløshed 29 37 66 5,1

Dagpenge ved sygdom 1 5 13 19 1,5

Efterlønsmodtager 22 22 1,7

Fleksjob 20 55 75 5,9

Fleksydelse 1 1 0,1

Folkepension 260 260 20,3

Forrevalidering 7 7 0,5

Forsørget af ægtefælle 7 1 8 0,6

Førtidspension uden beskæftigelse 28 131 159 12,4

Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 10 10 0,8

Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 5 10 15 1,2

Kontanthjælpsmodtager 134 35 169 13,2

Ledighedsydelse 4 22 26 2,0

Skoleelev 17 31 48 3,7

SU 1 42 43 3,4

SU og handicaptillæg 16 4 20 1,6

SU og revalidering 3 2 5 0,4

Hjælp til udd/revalidering efter aktivloven 29 29 2,3

Andet 17 12 29 2,3

Ved ikke 26 23 49 3,8

I alt 19 490 512 261 1282 100

Tallene i tabel 7 viser den sociale status for de døve borgere, konsulenterne har været i kontakt med.

Der var ved udgangen af 2011 i alt 261 borgere, som fik arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse, svarende til 20,4 %. Til

sammenligning var tallet ved udgangen af 2010 19,9 %. Det er specielt gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som er steget fra 147 i 2010 til

169 i 2011. Siden 2008 har der været tale om en gradvis stigning i antallet af arbejdsløse døve, fra 14,5 % af de borgere, som konsulenterne var i

kontakt med i 2008 til 20,4 % ved udgangen af 2011.

24


8. Oversigt over døve under uddannelse pr. 31.12.2011

Uddannelsestyper i henhold til københavn Odense Fredericia Aarhus Aalborg I alt

undervisningsministeriet:

Grundskoleniveau mv. 7 2 3 7 19

Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb 1 4 2 9 16

Gymnasiale uddannelser 20 1 1 3 2 27

Erhvervsuddannelse (EUD) mv. 15 1 11 4 1 32

Erhvervsakademiuddannelser 3 1 1 5

Videregående voksenuddannelser (VVU) 3 1 1 5

Professionsbacheloruddannelser 9 5 2 16

Universitetsuddannelser 2 1 1 4

Andre uddannelser 3 3 9 5 2 22

I alt 63 13 30 26 14 146

Oversigten viser antallet af døve uddannelsessøgende, som konsulenterne har været i kontakt med i løbet af 2011. Der er tale om et meget lille udsving i

forhold til året før, hvor tallet var 148.

25


Døvblindekonsulentordningen

Konsulentordningen har i sin nuværende form

eksisteret siden 1991 under Center for Døve. I dag

har konsulenterne kendskab til lidt over 900 voksne

mennesker med erhvervet døvblindhed. Det er

mennesker, som er ramt af døvblindhed, efter at

de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme

og et sprog, enten dansk eller tegnsprog.

Hovedparten er ældre over 80 år.

Døvblindhed er en selvstændig funktionsnedsættelse

og konsekvensen er langt mere omfattende

end syns- og hørenedsættelsen tilsammen, idet det

kombinerede sansetab reducerer mulighederne for

at kompensere med den anden sans.

Erhvervet døvblindhed er ofte en fremadskridende

tilstand, således at hørelsen eller synet (eller begge

på en gang) bliver gradvist dårligere. Personens

situation ændres således adskillige gange i løbet

af livet.

Der er derfor tale om en kompleks funktionsnedsættelse,

hvor der vil være behov for en særlig

ekspertise i udredningen og rådgivningen af den

enkelte døvblinde.

Finansieringen af døvblindekonsulentordningen

er delt mellem staten (VISO), som betaler for den

mest specialiserede rådgivning og udredning og

kommunerne, hvoraf de fleste har indgået kontrakt

med Center for Døve om konsulentbistand til ældre

døvblindblevne samt konsulentbistand, supervision

og undervisning i forbindelse med kontaktpersonordningen.

Center for Døves 15 døvblindekonsulenter har

udgangspunkt fra de lokale kontorer i Aarhus,

Fredericia, Odense og København.

Der henvises i øvrigt til ”Konsulenternes ydelseskatalog”

fra 2011, hvor ordningen er yderligere

beskrevet. Kataloget kan downloades fra Center for

Døves hjemmeside www.cfd.dk/udgivelser.

Statistik

døvblindekonsulentordningen

1. Antal borgere med erhvervet døvblindhed, som er kendt af konsulenterne

Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt

Hovedstaden 17 40 47 201 305

Sjælland 9 12 27 178 226

Syddanmark 23 27 37 156 243

Midtjylland 8 15 10 45 78

Nordjylland 1 9 11 43 64

I alt 58 103 132 623 916

Konsulenterne havde ved udgangen af 2011 kendskab til i alt 916 borgere med erhvervet døvblindhed. Der er tale

om en nedgang i forhold til året før, hvilket til dels skyldes frafald på grund af dødsfald blandt de meget gamle, som

udgør den største gruppe. Desuden har der ikke i 2011 som tidligere år været gennemført opsporingsprojekter i

samarbejde med Videnscenter for Døvblindblevne, som ved årets begyndelse blev overflyttet til Videnscenter for

Handicap og Socialpsykiatri (ViHS)

26


2. Antal borgere med erhvervet døvblindhed, som konsulenterne har været i kontakt med

Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt

Hovedstaden 12 36 43 142 233

Sjælland 8 11 21 117 157

Syddanmark 23 25 32 115 195

Midtjylland 7 15 9 41 72

Nordjylland 1 8 9 34 52

I alt 51 95 114 449 709

Konsulenterne har i årets løb været i kontakt med 709 ud af 916 kendte borgere med erhvervet døvblindhed. Som

nævnt under tabel 1 er der tale om en nedgang i antallet, fordi der ikke har været igangsat særlige projekter med

opsporing af ældre med alvorligt kombineret syns- og hørenedsættelser i årets løb.

3. Kommunikationsform

Region talebrugere Tegnsprog taktil I alt

Hovedstaden 201 21 11 233

Sjælland 151 4 2 157

Syddanmark 151 33 11 195

Midtjylland 61 7 4 72

Nordjylland 49 3 0 52

I alt 613 68 28 709

Som det ses af denne tabel, er de fleste af de borgere, som døvblindekonsulenterne har været i kontakt med, talebrugere.

96 borgere anvender tegnsprog eller taktilt tegnsprog (føler tegnsproget med deres hænder). Herudover er

der borgere, der anvender anden alternativ kommunikation såsom punktskrift eller haptisk kommunikation (følbare

signaler på ryg og skulder). Signalerne bruges fx til at beskrive, hvad der foregår i et rum.

4. Antal kontakter med borgere fordelt på aldersgrupper

Hele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt

1-3 kontakter 10 22 45 249 326

4-10 kontakter 18 19 37 135 209

Over 10 kontakter 23 54 32 65 174

I alt 51 95 114 449 709

46 % af borgerne har haft mellem 1 og 3 kontakter med deres konsulent i 2011, 29 % har haft mellem 4 og 10 kontakter,

mens 25 % har haft over 10 kontakter. Der er en stigende tendens til, at flere har over 10 kontakter, fra 20 % (152 borgere)

i 2010 til 25 % i 2011 (174 borgere).

27


Statistik

døvblindekonsulentordningen

5. Sager, hvor der er kontrakt med VISO

Region talebrugere Tegnsprog Taktil Ialt

Hovedstaden 27 23 1 51

Sjælland 15 5 1 21

Syddanmark 14 30 11 55

Midtjylland 8 7 4 19

Nordjylland 4 3 0 7

I alt 68 68 17 153

Af de 709 borgere, som har modtaget specialrådgivning, er 153 henvist gennem VISO, en stigning på 13 borgere i

forhold til året før.

6. Antal borgere med anden etnisk

baggrund med hvem der har været

kontakt i 2011

7. Borgere med CI

Regioner

Antal

Hovedstaden 11

Sjælland 2

Syddanmark 3

Midtjylland 0

Nordjylland 0

I alt 16

Regioner

Antal

Hovedstaden 4

Sjælland 2

Syddanmark 15

Midtjylland 4

Nordjylland 0

I alt 25

16 borgere havde anden etnisk baggrund. Tallet

var 13 ved udgangen af 2010.

Døvblindekonsulenterne havde ved årets udgang

kendskab til 25 borgere med erhvervet døvblindhed,

som har fået en CI-operation.

28


At kommunikation består

af meget mere end det talte

og tegnede budskab bliver

tydeligt, når borgeren er

både høre- og synshæmmet.

Gestus, mimik og tonefald

er vigtige dele, som alle

er betydningsbærende i

kommunikationen, og når

man ikke er i stand til at

opfange den non-verbale

kommunikation, øges risikoen

for flere misforståelser.

8. Social status

Social status

Hele landet

18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år Antal

Beskæftigelse på alm. vilkår 5 3 0 0 8

Dagpenge ved sygdom 3 0 0 0 3

Fleksjob 2 3 0 0 5

Folkepension 0 0 114 449 563

Foreningsarbejde fx FDDB konsulent 1 4 0 0 5

Førtidspension uden beskæftigelse 18 64 0 0 82

Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 1 5 0 0 6

Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 7 8 0 0 15

Kontanthjælpsmodtager 3 1 0 0 4

Ledighedsydelse 0 2 0 0 2

Skoleelev 4 0 0 0 4

SU 1 0 0 0 1

SU og handicaptillæg 1 0 0 0 1

SU og revalidering 2 0 0 0 2

Hjælp til udd/revalidering efter aktivloven 1 0 0 0 1

Andet 2 2 0 0 4

Ved ikke 0 3 0 0 3

I alt 51 95 114 449 709

Tallene i ovenstående tabel viser, at kun 8 borgere har et job på almindelige vilkår, mens 5 har et fleksjob. 82 modtager førtidspension

og har ingen beskæftigelsestilbud, mens 21 førtidspensionister har enten et job med løntilskud eller et tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Hovedparten af borgerne er folkepensionister, dvs. 563, hvoraf langt den største gruppe er over 80 år.

29


Statistik

døvblindekonsulentordningen

9. Antal betalingsaftaler med kommuner i forbindelse med kontaktpersonordning

Region Primo 2011 Ophørte Nye Ultimo TS Dansk

Hovedstaden 94 13 15 96 14 82

Sjælland 45 9 6 42 1 41

Syddanmark 108 12 22 118 35 83

Midtjylland 44 9 4 39 8 31

Nordjylland 18 1 4 21 4 17

I alt 309 44 51 316 62 254

Ved årets begyndelse havde 309 borgere en kontaktpersonordning. Der var i årets løb tale om en mindre stigning til 316 ved udgangen

af 2011. Af disse var 254 talebrugere og 62 tegnsprogsbrugere. For disse borgere er der indgået kontrakt mellem Center for Døve og

betalingskommunen om konsulentbistand med tilbud om undervisning og supervision til kontaktpersonerne. Det skal nævnes, at når

kontrakter ophører, sker det først og fremmest i forbindelse med dødsfald.

10. Førstegangsbesøg i løbet af 2011 og henvisende instans

Region Syns/ Kommuner Læge/ Pårørende FDDB/ Andre I alt

hørerdg. hospital DBS

Hovedstaden 4 9 0 4 12 9 38

Sjælland 5 10 0 2 4 3 24

Syddanmark 10 8 0 5 4 3 30

Midtjylland 4 4 0 0 4 4 16

Nordjylland 2 2 2 0 3 1 10

I alt 25 33 2 11 27 20 118

Der har i årets løb været aflagt besøg hos 118 nyhenviste borgere. Som nævnt under tabel 1 og 2 har der ikke været gennemført særlige

projekter i kommunerne med henblik på opsporing af ældre med alvorligt kombineret sansetab.

30


11. Antal døvblinde familier med børn under 18 år

Regioner talebrugere Tegnsprogsbrugere I alt

Hovedstaden 3 2 5

Sjælland 0 2 2

Syddanmark 3 11 14

Midtjylland 3 1 4

Nordjylland 1 0 1

I alt 10 16 26

Døvblindekonsulenterne har kendskab til 26 familier, hvor en af forældrene er døvblinde. Tallene er

uændrede i forhold til året før.

Ved at tilgodese den enkelte borgers kommunikationsbehov er idealet at

etablere et rum, hvor borgeren ikke kun opfattes som en døv eller

døvblind borger. Et rum, hvor der er fokus på henvendelsesårsag og ikke

udelukkende på funktionsnedsættelsen. I lighed med andre

rådgivningssituationer gælder det også hér, at det at lytte og stille de

rigtige spørgsmål for at danne sig et billede af borgerens problem,

er omdrejningspunktet for konsulenten.

31


Familiekonsulentordningen

Familiekonsulentordningen blev oprettet under Center

for Døve i 1992, idet der havde vist sig et stigende behov i

kommunerne for at kunne tilbyde intensiv støtte fra professionelle

tegnsprogskyndige medarbejdere til døve familier

med særlige behov, og desuden til enlige døve tegnsprogsbrugere

med særlige pædagogiske behov, herunder unge i

forbindelse med udskrivning fra skolen og etablering i eget

hjem. I nogle tilfælde kan der være tale om familier eller en -

lige, hvor et familiemedlem også har alvorlige synsproblemer

i kombination med hørenedsættelsen, dvs. er døvblind.

Familiekonsulenterne har kontinuerligt udvidet deres

tilbud i takt med de behov, som opstår i kommunerne

og tilbyder nu også støtte til familier med anbragte børn,

støttet og overvåget samvær, samt pædagogiske observationer

i forbindelse med kommunens § 50 undersøgelser.

De samarbejder desuden med Center for Døves psykologer

om forældrekompetence undersøgelser.

Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseret ved en

langt mere omfattende og intensiv indsats end den

generelle rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne

og døvblindekonsulenterne. Rådgivningen foregår primært

i de døves og døvblindes eget hjem.

Familiekonsulentordningen er etableret som indtægtsdækket

virksomhed med betaling fra borgerens betalingskommune.

Der indgås kontrakt mellem kommunen og Center

for Døve om indsats og pris.

Døve familier er familier, hvor den ene eller begge forældre

er døve eller svært hørehæmmede og derfor benytter

tegnsprog i kommunikationen. De fleste døve familier

har hørende børn, og der anvendes derfor to sprog, både

dansk talesprog og dansk tegnsprog. Alle familiekonsulenterne

behersker tegnsprog på højt niveau.

Center for Døves 7 familiekonsulenter har udgangspunkt

fra de regionale kontorer i Aalborg, Aarhus, Fredericia,

Odense og København. Der henvises i øvrigt til ”Konsulenternes

ydelseskatalog”, som kan læses og downloades fra

Center for Døves hjemmeside www.cfd.dk/udgivelser.

Statistik 2011

familiekonsulenterne

Kontrakt mellem Kommunerne og Center for Døve

Kontrakter pr. kontor Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter SL § 54 Voksenven I alt

København 6 5 11

Odense 4 12 4 1 21

Fredericia 4 4 1 9

Aarhus 7 2 1 10

Aalborg 6 2 8

I alt 27 25 6 1 59

Af ovenstående tabel fremgår det, at der i 2011 har været kontrakt mellem Center for Døve og kommunerne i 59 sager, hvor der enten er

ydet rådgivning til døve familier eller til enlige døve med særligt pædagogisk behov. I 6 sager er rådgivningen til familien ydet i forbindelse

med et barns anbringelse, og i en enkelt sag er der ydet støtte til et barn, som har haft et særligt behov for kontakt med en person,

som har kendskab til døve familier (voksenven).

32


Ældrevejledningen

Center for Døve har siden år 2000 haft et tilbud om

ældrevejledning på Sjælland til ældre døve tegns

progsbrugere. Ordningen startede som et satspuljeprojekt,

men er nu en fast ordning finansieret

af de ældre døves opholdskommuner.

Ældre døve borgere, som er afhængige af tegnsprogskommunikation,

bliver meget nemt isolerede,

da de ikke har de samme muligheder som

andre for kontakt med naboer, hjemmehjælp eller

andre i nærmiljøet. Der er også flere ældre døve end

hørende, som er enlige uden børn og uden tætte

relationer til familie.

Mange ældre døve har ingen erfaring med brug af

tolk, idet tilbuddet om tegnsprogstolkning først for

alvor er udbygget de seneste år.

Center for Døves ældrevejleder tilbyder rådgivning

på tegnsprog til ældre døve over 65 år ved besøg

i deres eget hjem. De hjælper med henvisning til

offentlige myndigheder, oversættelse og formidling

til tegnsprog af post og tilbyder at være bisiddere

hos læge, på hospital m.v., hvor den ældre døve har

behov for den tryghed, der er forbundet med at

have en kendt person ved sin side, der kan kommunikere

flydende på tegnsprog.

Center for Døve har en ældrevejleder ansat, der er

tilknyttet det regionale kontor i København. Det

skal nævnes, at Danske Døves Landsforbund tilbyder

ældrevejledning udenfor Sjælland i forbindelse

med et satspuljeprojekt.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i ”Konsulenternes

ydelseskatalog”, som kan læses og downloades

Center for Døves hjemmeside www.cfd.dk/udgivelser.

Statistik

ældrevejledningen

Ældrevejlederens besøg hos ældre døve over 65 år

antal ældre Antal ældre brugere Antal besøg af

Region over 65 år af ældrevejledningen ældrevejleder i 2011

Hovedstaden

og Sjælland 185 121 730

Som det ses af tabellen har ældrevejlederen i København ydet rådgivning til i alt 121 ældre døve på hele Sjælland.

Der er i alt 185 kendte ældre døve i området, dvs. at 65 % bruger tilbuddet.

34


At hjælpe andre mennesker

gennem samtaler kræver,

at konsulenten løbende

reflektere over egen rolle

og indtager relevante

positioner i forhold til

den involverede borger.

Konsulenten må reflektere

over de udfordringer

og muligheder,

som er forbundet

med de forskellige

konsulentpositioner.


København

Center for Døve

Jagtvej 223, 1.

2100 København Ø.

Tlf. 44 39 13 50

Teksttlf. 39 27 67 32

Mobil – sms 20 12 19 19

Fax 44 39 13 69

kobenhavn@cfd.dk

www.cfd.dk

Center for Døve

Kompetencecentret

Generatorvej 2 A

2730 Herlev

Tlf. 44 39 11 45

Teksttlf. 44 39 11 10

Mobil 22 23 98 69

Fax 44 39 11 54

komp@cfd.dk

www.cfd.dk

Odense

Center for Døve

Rugårdsvej 48

5000 Odense C

Tlf. 44 39 12 00

Teksttlf. 63 11 98 01

Mobil 23 31 85 25

Fax 44 39 12 08

odense@cfd.dk

www.cfd.dk

Fredericia

Center for Døve

Danmarksgade 4, 2.

7000 Fredericia

Tlf. 44 39 12 20

Teksttlf. 76 20 61 10

Mobil 22 23 21 13

Fax 44 39 12 38

fredericia@cfd.dk

www.cfd.dk

Aarhus

Center for Døve

Søren Frichs Vej 38 L, st. tv.

8230 Åbyhøj

Tlf. 44 39 12 50

Teksttlf. 86 20 45 10

Mobil 21 28 30 50

Fax 44 39 12 63

aarhus@cfd.dk

www.cfd.dk

Aalborg

Center for Døve

Niels Ebbesens Gade 19, 1

9000 Aalborg

Tlf. 44 39 12 80

Teksttlf. 96 33 82 01

Mobil 29 63 60 24

Fax 44 39 12 88

aalborg@cfd.dk

www.cfd.dk

Tryksag nr. 541 – 815

More magazines by this user
Similar magazines