rapporten - Instituttet for Fremtidsforskning

cifs.dk

rapporten - Instituttet for Fremtidsforskning

Vækst og innovation

i Jylland Syd


Indholdsfortegnelse

Fremtiden

Kreativitet og innovation

Samfundslogikker

Creative Man

− Creative Man som individ

− Virksomheden og Creative Man

Rammebetingelser for Creative Man

Jylland Syd

− Motivation

− Produktionsfaktorer

− Kompetencer

− Netværk

− Økonomisk infrastruktur

Vækst og innovation i Jylland Syd

Udarbejdet af

Kåre Stamer Andreasen

Instituttet for

Fremtidsforskning

Nørre Farimagsgade 65

1364 København K

Tlf.: +45 3311 7176

E-mail: iff@iff.dk

www.iff.dk

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 2


Hvordan skaber vi vækst

og innovation i Jylland

Syd?

Jylland Syd er defineret

som Ribe Amt og

Sønderjyllands Amt

Forandring

Globalisering

Fremtiden

Et bredt udsnit af erhvervslivet i Jylland Syd deltog på Danske

Vækstkonference 2005 i netværksdiskussioner over temaet "Hvordan

skaber vi vækst og innovation i vores region?" Målet for konferencen

var at belyse kreativitet og innovation i Jylland Syd i dag

samt diskutere, hvorledes Jylland Syd bliver endnu mere innovativ

i fremtiden. På konferencen var der undervejs oplæg af Velfærdskommissionen,

Instituttet for Fremtidsforskning og Danske Banks

regionsdirektør.

Instituttet for Fremtidsforskning har fungeret som videnspartner i

forbindelse med Danske Vækstkonference 2005. Denne artikel behandler

de udfordringer og muligheder, som vi står overfor i fremtiden.

Innovation er et af fokusområderne, og i artiklens første del

inddrages tankerne fra Instituttets bog Creative Man. Anden del af

artiklen ser på Jylland Syd med fokus på innovation og vækst.

I en globaliseret verden med stigende forandringshastighed, kan det

være svært at vurdere fremtidige udviklinger og deres konsekvenser.

Her kommer fremtidsforskningen ind i billedet. Fremtidsforskning

forsøger ikke at forudsige fremtiden, men arbejder ud fra de

overordnede udviklingstendenser, og vurderer de mulige og sandsynlige

udviklinger og konsekvenser. De forholdsvis sikre overordnede

udviklingstræk kan eventuelt kombineres med formulering af

forskellige mulige scenarier. Det er så op til den enkelte person,

virksomhed eller organisation selv at være med til at forme fremtiden

og præge udviklingen i en ønsket retning. Som det er blevet

formuleret af Peter F. Drucker: “The best way to predict the future

is to create it”. I samme ånd stilles spørgsmålet på Danske Vækstkonference

2005 samt i denne artikel: ”Hvordan skaber vi vækst og

innovation i vores region?” Indledningsvis vil vi belyse nogle af de

vigtigste overordnede udviklingstræk, der kommer til at indvirke på

fremtidens Danmark: Globaliseringen samt befolkningsudviklingen.

Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale

integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende

udveksling af mennesker, kapital, varer, services, informationer,

teknologier og kultur.

Globalisering er som fænomen ikke nyt. Ud fra ovenstående definition,

så har globaliseringen stået på siden de store opdagelsesrejsers

tid. Det er imidlertid den accelererende hastighed og det voksende

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 3


omfang af globaliseringen, der har sat den højt på dagsordenen.

Globaliseringen er en flertydig størrelse. På en lang række områder

lever vi i stigende omfang under ensartede vilkår på globalt plan,

og vi bliver tættere integreret. Modsatrettet har globaliseringen ikke

medført én global landsby, hvor alle har én fælles referenceramme

og ensartede adfærdsmønstre. Snarere kan man tale om mange globale

landsbyer, med mange nye fællesskaber på tværs af gamle

strukturer.

Danmark og

globaliseringen

Danmark har med sit lille hjemmemarked og stærke traditioner

inden for handel og transport deltaget stærkt i globaliseringen. I

sammenligning med de fleste andre økonomier er den danske økonomi

meget åben, med en stor import og eksport. Danmarks samhandel

med udlandet er steget kraftigt gennem de sidste årtier. Nye

markeder er åbnet for danske produkter, og udenlandske leverandører

leverer billige produkter. Globaliseringen presser imidlertid

også mange virksomheder, eksempelvis gennem hård priskonkurrence,

og det resulterer for nogle virksomheder i outsourcing og

nedlæggelse af danske arbejdspladser. Danmarks erhvervsliv står

ganske givet overfor betydelige udfordringer og forandringer i de

kommende år som følge af globaliseringen.

I n d e k s(1971=100)

450

4 0 0

3 5 0

3 0 0

2 5 0

2 0 0

1 5 0

1 0 0

50

71

Samhandlen med udlandet er steget kraftigt

74

77

Kilde: ADAM’s databank

80

Samhandel handelm med ed udlandet u d l a n d e t

83

86

89

92

9 5

I n d e k s ( 1971=100)

450

B N P

9 8

0 1

400

350

300

250

200

150

100

50

04

Ny demografi

De store krigs- og efterkrigsgenerationer kan i disse år fejre deres 60-års fødselsdage. En

del vil gå på efterløn, og andre vil vælge at blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet.

Langt størstedelen kan dog forventes at forlade det traditionelle arbejdsmarked, senest når

de bliver 65 år. Det er således store årgange, der i de kommende år forlader arbejdsmarkedet.

Samtidig er det relativt små generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.

Den sidste store udvidelse af arbejdskraften i Danmark skete med kvindernes indtog på

arbejdsmarkedet i anden halvdel af sidste århundrede, specielt fra 1960’erne og frem. Det

var medvirkende til at skabe et ”unormalt” overskud i antallet af personer i arbejdsstyrken

i forhold til personer uden for arbejdsstyrken. I de kommende årtier er vi dermed nærmest

på vej mod en ”normal” tilstand med flere personer uden for arbejdsmarkedet end på

arbejdsmarkedet. Den demografiske struktur i Danmark er dog anderledes end tidligere,

specielt med relativt flere ældre. Fremtidens store udvidelse af arbejdsstyrken i Danmark

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 4


kan komme i form af inddragelse af større dele af befolkningen i arbejdsstyrken. Dette

spørgsmål bliver taget op i afsnittet Creative Man.

Danmarks befolkning 2005

100.000

90.000

80.000

38 år

Efterløn

58 år

Folkepension

70.000

60.000

50.000

20 år

40.000

30.000

20.000

10.000

0

0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99

år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år

Kilde: Danmarks Statistik

Faldende

industribeskæftigelse

Den danske beskæftigelsesstruktur er under løbende forandring. De

store teknologiske fremskridt og automatiseringer af produktionen

har medvirket til den høje produktivitetsvækst i dansk industri gennem

de seneste årtier. Den resulterende højere indtjening per medarbejder

har imidlertid ikke resulteret i flere ansatte i industrien,

som tvært i mod har oplevet et stort fald i antallet af beskæftigede.

For 40 år siden var der over 650.000 ansatte i industrien. Nu nærmer

vi os de 400.000 ansatte. Blandt flere medvirkende årsager til

den faldende industribeskæftigelse i Danmark er virksomhedslukninger,

den stigende outsourcing og udflytning af produktion.

Industrivirksomhederne vil i fremtiden i stigende omfang blive

presset af den internationale konkurrence, hvorved kravene til produktivitetsvæksten

vokser yderligere. Det betyder et behov for øget

satsning på medarbejderudvikling og indfasning af ny teknologi,

udvikling af nye kunderelationer og organisationsformer og fokus

på innovative løsninger.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 5


Faldende industribeskæftigelse

1.000 personer 1.000 personer

700

700

650

600

550

500

450

Industribeskæftigelsen i Danmark

650

600

550

500

450

400

../figurbibliotek/

70

75

80

85

90

95

00

400

05

Kilde: ADAM’s databank

Stigende beskæftigelse

inden for service

Sideløbende med den faldende industribeskæftigelse har der været

en stigende beskæftigelse inden for servicesektoren. Fra 1966 og

frem til nu er der blevet skabt 320.000 job i den private servicesektor.

I samme periode er der skabt 550.000 job i den offentlige sektor,

som dermed har over 30% af de beskæftigede i Danmark ansat.

I perioden 1994-2004 har væksten i antallet af beskæftigede været

specielt højt inden for forretningsservice, som er vokset med næsten

60 % og i dag udgør over 250.000 personer.

Stigende beskæftigelse inden for service

– sikrer rekordhøjt antal arbejdspladser

1.000 personer 1.000 personer

1400

2750

Den samlede beskæftigelse >>

2700

1200


nogle tilfælde presset virksomhederne til at innovere, hvilket på

længere sigt skabte konkurrencefordele. Ved at den danske stat

stillede krav til virksomheder inden de udenlandske konkurrenter

blev udsat for lignende krav, kom mange danske virksomheder på

forkant med udviklingen. En anden positiv effekt af de høje danske

miljøkrav har været, at der blev skabt grobund for udvikling af nye

produkter og produktionsmetoder inden for mange brancher.

Hvis man skal sætte det på en spids, så kan man sige, at medvirkende

årsager til, at Danmark fortsat kan være blandt verdens rigeste

lande i fremtiden, er de mange barrierer, vi nu står overfor.

Presset fra lavtlønslande, den faldende arbejdsstyrke og offentlige

krav vil medføre, at Danmark presses til at være overordentlig innovativt

i de kommende år.

Kreativitet og innovation

I fremtiden er der særligt behov for de innovative, i Danmark som i

udlandet. Mennesker, virksomheder, samfund og netværk der forstår

at formulere idéer, løsninger og produkter mere fleksibelt, effektivt

og hurtigere end andre, vil være højt værdsatte.

Kreativitet

Innovation

Kreativitet kan forstås som evnen til at bryde med vanetænkningen

og få idéer til noget nyt. Den menneskelige kreativitet er en afgørende

faktor for vores udviklingshistorie. Den skabende kraft bag

udviklingen af kultur og fremskridt. Det er imidlertid ikke altid, at

kreativitet fører til resultater. De fleste læsere vil kende mennesker,

som er fulde af gode ideer, men som aldrig får dem ført ud i livet.

Disse mennesker er meget kreative, men de er ikke innovative.

Innovation handler ikke så meget om at få nye originale idéer, som

at føre dem ud i praksis. Det handler om arbejdet med at komme fra

idé til løsning. En vellykket satsning på innovation i Danmark

handler således ikke kun om frontforskning inden for udvalgte områder.

Lavteknologisk innovation kan ligeledes føre til nye store

forretningsmuligheder, eksempelvis gennem nye produkter og

smartere processer. Af stor betydning er evnen til at transformere

eksisterende og ny viden til nye løsninger. Innovation på alle planer

i samfundet og i virksomheder kræver inddragelse af såvel lagerarbejderen

som forskningschefen.

Innovation er en målrettet proces, hvad enten det handler om at

virkeliggøre en opfindelse, udvikle et nyt produkt eller skabe et nyt

kunstværk. Kreativitet kan indgå flere steder i forløbet, men ellers

er innovation i høj grad en analytisk proces, hvor man opstiller,

tester og forfiner, udfører eller bortkaster mulige løsninger.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 7


Samfundslogikker

Globaliseringen, demografien og andre vigtige udviklingstræk som

den teknologiske udvikling og individualiseringen medfører sandsynligvis

tilsammen et skift i samfundslogikken. I perioder med

sådanne skift, er der en risiko for, at man som virksomhed eller

samfund udvikler løsninger til den gamle samfundslogik.

Samfund, menneske og

marked

Creative Man

Samfundsformationer og produktionsmetoder skifter over tid. Sideløbende

ændres menneskets adfærdsmønstre, herunder forbrugeradfærden.

Det 20. århundredes industrilogik gjorde billige masseproducerede

varer tilgængelige for menigmand. Det resulterede i en

stærkt stigende materiel velfærd, der dækkede de basale behov,

samt nye behov forbrugerne knap anede, de havde. I takt med, at de

materielle behov bliver tilfredsstillet, får de immaterielle behov

større betydning. Denne udvikling beskrev Instituttet for Fremtidsforskning

i bogen Dream Society. At tillægge produkterne værdi

ved hjælp af historier og følelser er i stigende grad blevet en supplerende

logik til industrilogikken. I Dream Societys logik er følelser

og fortællinger vigtige. Produkters signalværdi om identitet er

ofte langt vigtigere for kunden end varens funktionalitet.

Creative Man

I såvel industrisamfundet som i Dream Society har forbrugeren en

ret passiv rolle med lille mulighed for at skille sig ud individuelt

gennem sit forbrug. Forbrugeren får dækket de rationelle og materielle

behov med masseproducerede varer eventuelt med inkorporerede

fælles historier. Denne standardisering af produkter og historier

harmonerer imidlertid dårligt med den stigende individualisering

og skabertrang.

Den stigende individualisering kombineret med menneskets grundlæggende

skaberkraft er hoveddrivkræfter som udmønter sig i det

Instituttet for Fremtidsforskning kalder Creative Man. Der er tale

om en sammenhængende logik for samfund, menneske og marked,

hvor nedenstående behov og muligheder fører frem til Creative

Man.

Creative Man, behov

• Et stigende antal mennesker lægger vægt på at udfolde deres

kreativitet og opfindsomhed i deres forbrug, på deres arbejde

og i deres fritid. Derfor er der et menneskeligt behov

for mere kreativitet og innovation.

• Erhvervslivet får stadig vanskeligere ved at konkurrere på

traditionel masseproduktion, både når det gælder materielle

produkter og vidensprodukter. Derfor er der samfundsmæssigt

behov for mere kreativitet og innovation.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 8


Creative Man, muligheder • Nye produktionsmetoder gør det muligt for forbrugere at

blive meddesignere af deres forbrugsgoder. Forbrugerne er

ikke i fremtiden nødt til at være passive aftagere af masseprodukter;

de kan tage aktiv del i produktionen. Fortidens

konsumenter bliver afløst af fremtidens prosumenter, der på

én gang er producenter og konsumenter.

• Ny teknologi og nye systemer skaber nye hjælpemidler og

værktøjer til kreativitet og innovation. Derfor bliver den

kreative proces lettere for både virksomheder og privatpersoner.

Fremtidens tre

markedslogikker

Med Creative Man er der ikke tale om en logik, der erstatter henholdsvis

industrilogikken eller Dream Societys logik. Derimod

komplementerer Creative Man de to tidligere logikker. Der, hvor

de største fremtidige vækstpotentialer findes, er dér, hvor logikkerne

overlapper.

Creative Mans

logik

Industri

logik

Dream Societys

logik

Creative Man har altid

eksisteret

Creative Man som individ

Creative Man kendetegner mennesker, for hvem kreativitet og innovation

fylder meget i fritiden og/eller på arbejdet. Det er mennesker,

der ønsker at skabe deres egen identitet og deres eget udtryk.

Creative Man har altid eksisteret i alle mennesker i et vist omfang.

Det har dog forudsat, at de basale behov var dækket, for at Creative

Man kunne udfolde sig kulturelt. Tidligere i historien har det derfor

ofte været overklassen, der karakteriserede Creative Man. Creative

Man er dog også i tidligere samfundsformationer kommet til udtryk

eksempelvis gennem husflid og små innovative løsninger i arbejdet

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 9


og hverdagen. Den moderne tids Creative Man er vokset op uden

mangel på materielle goder og har derfor ikke nogen speciel trang

til at samle yderligere materiel velstand. Rigdom måles derimod i

at kunne fremvise resultater af sine skaberevner og derigennem

opnå anerkendelse i egne sociale og erhvervsmæssige netværk.

Creative Man som

forbruger

Forbrugerne bliver stadig mere velstillede sideløbende med, at de

bliver stadig mere bevidste om deres unikke behov. Det influerer

selvfølgelig på forbrugeradfærdsmønstrene. For lav-interesse produkter

vil forbruget fortsat følge industrilogikken med et ønske om

vægt på funktion og billig pris. Høj-interesse produkter følger derimod

en anden logik. Her vil de immaterielle, emotionelle værdier

have stor betydning. Det gør sig gældende både i Dream Society og

Creative Man. Forskellen på de to logikker er, at hvor immaterialiseringen

i Dream Society er et masseprodukt med en fælles historie,

så er produktet og historien mere individuel i Creative Man.

For individualiserede, innovative forbrugere er konceptet med ensartede

produkter, fælles historier samt passivt forbrug mindre tiltrækkende.

Et overdrevent materielt forbrug af standardiserede

produkter kan ligefrem opfattes som fravær af personlig smag og

identitet.

Creative Man ønsker indflydelse på det endelige produkt, og ofte er

deltagelse i selve processen en del af den værdi kunden tillægger

produktet.

Individualiseret

masseproduktion

Prosument

At imødekomme kundens krav om individualiserede produkter og

egen deltagelse i processen er umiddelbart dyrt for producenten.

Den skræddersyede produktion er imidlertid ved at være prismæssigt

konkurrencedygtig med ensartede masseproducerede varer

inden for flere områder. Produktionsapparatet i den moderne industri

er blevet mere fleksibelt, og prisen for at variere produkterne er

faldende. Også inden for immaterielle produkter og serviceydelser

har de teknologiske fremskridt og nye organisationsformer muliggjort

mere skræddersyede løsninger til forbrugerne.

Creative Man bliver meddesigner og medproducent af produktet.

Dermed udviskes grænsen mellem producent og konsument i stigende

omfang og afløses af fremtidens prosument. For de virksomheder,

der forstår at kommunikere og interagere med disse prosumenter,

kan der være store forretningsmuligheder i vente. I visse

tilfælde kan det forandre hele opfattelsen af og konceptet for, hvad

virksomheden egentlig sælger. En bevægelse væk fra at sælge et

fysisk eller immaterielt produkt til i stedet at sælge en proces

og/eller stille værktøjer til rådighed.

Der kan komme stigende problemer angående, hvem der har ansvar

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 10


Tre logikker for samfund, menneske og marked

og ejerskab over de endelige individualiserede produkter. Ligeledes

kan der opstå tvister om ophavsretten til produkter i takt med at

producent, forhandler og forbruger smelter sammen. Fremtiden

stiller også store forandringskrav til det danske skattesystem. Det

bliver sværere at beskatte de mange fremtidige transaktioner af

varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i pengeomløbet. Eksempelvis

vidensdeling, open source og Creative Man.

Logikker for samfund, menneske

Industri

Dream Societys

Creative Mans

og marked

logik

logik

logik

Organisationsform Hierarki Værdifællesskab Netværk

Motivation Materielle behov Immaterielle behov Rematerielle behov

Den gode arbejdsplads Godt fysisk arbejdsmiljø Godt socialt arbejdsmiljø Godt kreativt arbejdsmiljø

Den gode arbejder Stabil Loyal Innovativ

Vigtigste kvalitet for produkter

En god pris En god historie Det personlige præg og valg

Rekreation Afslapning Oplevelser Kreative udfoldelser

Teknologi Produktionsapparat Kommunikation Kreative værktøjer

Produktion Masseproduktion Masseproduktion + symbolproduktion

Fleksibel produktion

Udvikling, produktion og

tilpasning i samarbejde

med den enkelte forbruger

Virksomheden og Creative Man

Virksomheder, der følger logikken i Creative Man, skal være i

stand til at udvikle, producere og tilpasse produktet i samarbejde

med den enkelte forbruger. Deres salgs- og udviklingsfolk skal i

tæt dialog med Creative Man kunne omsætte hans idéer til individualiserede

produkter eller services. Det stiller store krav til virksomhedernes

omstillingsparathed. Produktionsapparatet skal geares

til individualiseret masseproduktion, og kommunikation med forbrugeren

skal være ægte dialog. Fleksibilitet og innovation bliver

dermed blandt de vigtigste kvaliteter hos fremtidens vindere. Teknologien

gør det stadig nemmere og billigere at individualisere

såvel fysiske som immaterielle produkter. Skræddersyede produkter

kommer dermed prismæssigt i nærheden af masseproducerede

produkter.

Der findes en parallel til prosumenten på B2C-markedet i udviklingen

på B2B markedet. Her er udviklingen præget af et mere intensivt

samarbejde mellem under- og overleverandør.

Creative Man som

medarbejder

Skellet mellem arbejde og fritid udviskes hos Creative Man. Den

kreative idé eller den innovative løsning kan lige såvel opstå på et

splitsekund i fritiden som i den normale arbejdstid. Det er dermed

sværere at organisere, måle og værdifastsætte arbejdet hos Creative

Man. Det vigtigste er at tilvejebringe de rette rammebetingelser,

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 11


incitamenter og muligheder for udfoldelse, og så fokusere på de

samlede resultater.

Kvalifikationerne hos Creative Man handler i mindre grad om viden.

Viden er selvfølgelig en basis og et fundament, men det er

evnen til at udvikle nye processer, produkter eller ydelser, der er de

efterspurgte kvalifikationer. Der vil være et langt større fokus på

skaberen/innovatøren, der ikke blot besidder viden, men også forstår

at omsætte viden og kreativitet til nye løsninger eller produkter.

Creative Man og

organisationen

Creative Man som

iværksætter

En hierarkisk organisations ledelsesværktøjer som styring og kontrol

kan ofte være ødelæggende for kreativitet og innovation. Med

Creative Man som medarbejder vil disse ledelsesredskaber i stigende

omfang blive erstattet af målsætninger, selvforvaltning og målkontrakter

med den enkelte medarbejder. Creative Man vil være

styret af udfordringer og muligheder og vil være tiltrukket af det

kreative og innovative arbejdsmiljø frem for det fysiske arbejdsmiljø,

der dominerede industrisamfundet eller det sociale arbejdsmiljø,

der blev vægtet i Dream Society.

Arbejdstid og fritid blandes også for mange iværksættere. Det der

begynder som en fritidssyssel, kan vokse til et bierhverv og måske

ende som en selvstændig virksomhed med flere ansatte. Eller det

kan ende med et kulturprodukt, som millioner globale forbrugere

tager til sig som eksempelvis det danske popband Aqua. I OECD´s

rapport The Creative Society of the 21st Century fremføres argumentet,

at støtteordninger, der tilskynder til eksperimenter og til at

tage chancer, er af stor betydning for at kunne udnytte ressourcen

af kreativt talent. Det er dog vigtigt at undgå, at støtteordningerne

skaber afhængighed eller fører til blindgyder.

Det kan indvendes, at i stedet for støtteordninger eller som supplement

er der i Danmark behov for mere fleksible systemer for kombination

af overførselsindkomster med indtjening. Det vil udvide

arbejdsstyrken samt skabe øget iværksætteri.

Arbejdsbegrebet tilhører

industrisamfundet

Fordi ”hænderne” skal pensioneres som 60-årige, er det ikke ensbetydende

med, at ”hjernerne” også skal. I fremtidens immaterielle og

kreative produktion kan flere ældre fortsat deltage fuldt ud i erhvervslivet.

Danmark får i de kommende år store årgange, der passerer

60-års grænsen. I de mange tilfælde, hvor det medfører pensioneringer

og fuld tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, går der store

vidende og innovative ressourcer til spilde.

Man kan forvente, at mange af disse kommende pensionister ønsker

et fortsat aktivt arbejdsliv, forudsat at de får mulighed for at

gøre det på egne præmisser. Efterløn og pensionsordninger kan i

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 12


denne sammenhæng være delvist tvangspassiviserende, og er i

bund og grund udtryk for en fortsat industrilogik. Ændringer af

hidtidige arbejdskrav, for såvel pensionister som for andre, kan

frigøre ressourcer til skabertrang og social adfærd. Det giver mulighed

for den enkelte til at udfolde sig på det kommercielle og det

private plan.

Rammebetingelser for Creative Man

I det kommende afsnit om vækst og innovation i Jylland Syd, belyses

regionens rammebetingelser for Creative Man og vækst. Der er

opstillet nedenstående rammebetingelser for Creative Man. Rammebetingelserne

anvendes ligeledes til at belyse vækstpotentialet i

regionen. De 5 opstillede rammebetingelser er meget brede definitioner,

og der indgår mange parametre i dem. I det kommende afsnit

om Jylland Syd bliver der fokuseret på 5 parametre til at måle

på Creative Man i dag og i fremtiden. Først kommer der en kort

beskrivelse af hver af de 5 rammebetingelser, og hver beskrivelse

afsluttes med at udpege, hvilken parameter der vil blive brugt til

belysning af innovation, vækst og Creative Man i Jylland Syd.

Rammebetingelser for

Creative Man

Økonomisk

infrastruktur

Motivation

Netværk

Produktions

faktorer

Kompetencer

Motivation

Motivation er en grundlæggende rammebetingelse for innovation,

vækst og Creative Man. Som tidligere beskrevet, har mennesket en

grundlæggende skabertrang, der sammen med den stigende individualisering

virker som hoveddrivkræfter for Creative Man. Der

kan også være en stærk drivkræft i form af mulighed for økonomisk

gevinst. Af ydre drivkræfter kan nævnes regional og global

konkurrence samt offentlige krav. Holdninger og kultur kan være af

overordentlig stor betydning. En kultur med åbenhed over for forskellighed

og diversitet giver plads til nye idéer og forandringer.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 13


Iværksættermiljø og selvstændighedskultur kombineret med inspiration

og stimulation, giver gode rammebetingelser for Creative

Man. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Jylland

Syd vil der blive fokuseret på forandringsparathed. Her anvendes

Instituttet for Fremtidsforsknings datamateriale og analyser fra

Tidssyns undersøgelsen, der blev foretaget i 2004.

Produktionsfaktorer

Kompetencer

Netværk

Økonomisk infrastruktur

Produktionsfaktorer omfatter de ressourcer, som medvirker ved

produktion af varer og tjenesteydelser. Traditionelt dækker termen

over henholdsvis kapital, arbejdskraft og teknologi. I denne model

for rammebetingelser for Creative Man er ”arbejdskraft” defineret

som arbejdskraft ”tid”. Termen er således tømt for arbejdskraftens

kompetencer. Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i

Jylland Syd vil der blive fokuseret på produktionsfaktoren arbejdskraft.

Videnssamfundet med en veluddannet befolkning, fri forskning og

udveksling af information er af stor betydning for Creative Man.

Viden skal imidlertid kombineres med andre kompetencer for at

føre til innovation. Analytiske evner, social intelligens, samt kreative

og personlige kompetencer er vigtige brikker i Creative Man.

Til belysning af innovation, vækst og Creative Man i Jylland Syd

vil der blive fokuseret på regionens uddannelsessammensætning.

Til udveksling af varer, tjenesteydelser, idéer med videre, er såvel

fysiske som immaterielle netværk nødvendige. Netværk skal dermed

forstås på flere planer, herunder erhvervsstruktur og regionale

som internationale netværk. Til belysning af innovation, vækst og

Creative Man i Jylland Syd vil der blive fokuseret på regionens

erhvervssammensætning.

Den økonomiske infrastruktur er som begreb bredt dækkende. Det

indbefatter alt fra skatteprocenter, trafikal infrastruktur, kvaliteten

af den offentlige administration, uddannelsescentre, m.v. Til belysning

af innovation, vækst og Creative Man i Jylland Syd vil der

blive fokuseret på kultur.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 14


Jylland Syd

Jylland Syd er defineret

som Ribe Amt og Sønderjyllands

Amt

Motivation

Velstand er ikke

nødvendigvis det samme

som velfærd

Jylland Syd står over for store fremtidige udfordringer og muligheder,

men også med mange kompetencer til rådighed. I det følgende

vil der blive set på rammebetingelserne for Creative Man og vækst

i Jylland Syd. Der vil være specielt fokus på forandringsparatheden,

beskæftigelsen, uddannelses- og erhvervssammensætningen,

samt kultur i Jylland Syd.

Motivation

Motivation er tæt forbundet med menneskets værdier. Hvilke værdier

er det, som vi gerne vil yde en indsats for? Er det eksempelvis

værdier med mest vægt på de fysiske og materielle aspekter, eller

vægter danskerne de bløde immaterielle værdier højere? En afklaring

af den slags spørgsmål er helt afgørende for analysen af, hvilke

faktorer der skal til for at motivere folk, og hvilke mål vi opstiller

som individ, virksomhed eller samfund. En afklaring af værdier er

dermed også afgørende for spørgsmålet om, hvorledes vi skaber

vækst og innovation. Hvis udgangspunktet eksempelvis er, at danskernes

kerneværdier er familien, venner, fritid eller personlig skabertrang,

så bør der efterstræbes vækst og innovation, der understøtter

disse værdier. Er danskernes kerneværdier derimod med

relativt stort fokus på øget økonomisk velstand, fastetablerede velfærdsgoder,

mv., så bør der satses mere på vækst og innovation, der

kan understøtte dette.

Velstand er ikke nødvendigvis det samme som velfærd. Målt i økonomisk

velstand, vil der eksempelvis være et velstandstab, hvis en

person går på forlænget barselsorlov. Målt i velfærd vil mange

imidlertid betragte forlænget barselsorlov som et stort gode, ja

ligefrem en luksus.

Danskernes stigende individualisering og tabet af de samlende fortællinger

og identitetsbærere udmønter sig i forskelligartede værdier.

Værdierne skifter ofte over et livsforløb, og de kan være situationsbestemte

og på anden vis omskiftelige. Ofte findes flere værdier

sideløbende, så man eksempelvis ønsker såvel materiel velstand

som velfærd i kraft af bløde værdier.

Creative Mans kerneværdier er muligheden for selvudfoldelse og

indflydelse på arbejds- og privatlivet. Det er altså i højere grad

rammebetingelser og værktøjer, der skal stilles til rådighed for

Creative Man, end det er færdige løsninger og økonomiske goder.

Det bør imidlertid erindres, at en væsentlig faktor for udbredelsen

af Creative Man er høj økonomisk velstand.

Forandringsparathed

En parameter for motivation til vækst, innovation og Creative Man

er forandringsparatheden. Mennesker reagerer forskelligt på foran-

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 15


dringer. Nogle opsøger ligefrem det ukendte med stor begejstring,

mens andre foretrækker det kendte og stabile. Menneskets forandringstolerance

er altså forskellig, og menneskets ”tidssyn” er

blandt andet en indikator på denne forandringstolerance.

Tidssyns undersøgelsen

3 parametre for tidssyn

Instituttet for Fremtidsforskning gennemførte i 1995 og igen i 2004

to store undersøgelser af danskernes holdninger til forandringer.

Undersøgelsen kaldes ”tidssyn”, og hver af de 2 undersøgelser er

baseret på en række dybdeinterviews samt kvantitative undersøgelser

hver med over 1.000 deltagere.

3 afgørende parametre bestemmer, hvilket tidssyn man har: For det

første om man mener, forandringer grundlæggende er gode eller

dårlige. For det andet om man mener, man selv har gode eller dårlige

muligheder for at påvirke udviklingen og de forandringer, der

sker i ens livsfærer – samfundet, arbejdet og familien. Endelig for

det tredje, hvilken tid man orienterer sig mest udfra, og derfor mener,

er den bedste: Fortiden, nutiden eller fremtiden.

De 4 tidssyn kaldes henholdsvis ”skabere”, ”fastholdere”, ”tilpassere”

og ”navigatører”. De to sidstnævnte kan betragtes som nutidsorienterede.

Jylland Syd mange fastholdere

og mange skabere

Jylland Syd har væsentlig færre nutidsorienterede end landsgennemsnittet,

og heraf væsentlig færre navigatører. Modsat har Jylland

Syd en anelse flere skabere og en del flere fastholdere end

gennemsnittet for Danmark. Tallene inkluderer Sønderjyllands

Amt, Ribe Amt og Vejle Amt.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Sønderjylland, Ribe, Vejle Amt

Ringkøbing og Viborg Amt

Storstrøms, Vestsjællands, Bornholm, Roskilde Amt

Frederiksborg Amt

Fyns Amt

Københavns/Frederiksbegs kommune

Nordjyllands Amt

Århus Amt

Københavns Amt

Alle

Skaber

Navigatør

Tilpasser

Fastholder

Kilde: IFF Tidssynsundersøgelse 2004

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 16


Nutidsorienterede

Tilpassere

Navigatører

Skabere

Fastholdere

På landsplan er halvdelen af de nutidsorienterede ”tilpassere”,

mens den anden halvdel er ”navigatører”. De nutidsorienterede

forholder sig mere eller mindre neutralt til fremtiden, og de både

tror og ønsker, den vil ligne nutiden en hel del. De mener ikke selv,

de har mange muligheder for at påvirke udviklingen – hverken i

samfundet eller på arbejdspladsen. Fremtiden kommer bare, og den

kan rumme held eller uheld og er i bund og grund upåvirkelig. Især

den nutidsorienterede ”tilpasser” forholder sig generelt ikke til

fremtiden. Tilpassere agerer ikke proaktivt overfor de muligheder

og trusler, som fremtiden kan rumme. Deres største ønske er stabilitet

og mere af det samme. De er tryghedssøgende, og drømmen

om det gode liv i fremtiden er, at dagen i morgen er ligesom i dag.

Tilpassere er det tidssyn, der oftest ikke tager stilling.

Navigatører er nutidsorienterede lige som tilpassere. De er imidlertid

mere proaktive i forhold til fremtiden, og er i stand til at gribe

og udnytte de chancer, der byder sig. Navigatøren skifter ofte retning,

alt efter hvilke muligheder der dukker op, og kan dermed

betragtes som forholdsvis opportunistisk. Navigatøren har dog

samme udgangspunkt som tilpassere, og betragter forandringer i

fremtiden som noget udefrakommende, der ikke kan påvirkes, men

kræver tilpasning.

Skaberne har en proaktiv og positiv tilgang til forandringer. Samtidig

er skaberne den tidssyns gruppe, der har længst uddannelse.

Over halvdelen har en videregående uddannelse, og kun 8% har

folkeskoleeksamen som senest afsluttede uddannelse. Skaberne har

en betydelig større andel, der arbejder som direktører, chefer og

ledere end de andre tidssyns grupper. Skaberne er den tidssyns

gruppe, der har den største andel ansat i det offentlige. Skaberne

har kun en halvt så stor andel som er ansat i industrien som inden

for de øvrige tidssyn. Der er ingen skabere ansat i henholdsvis postog

transportbranchen, og der er væsentlig færre, der arbejder som

bygningsarbejdere, mekanikere og inden for landbruget.

Fastholdere er fortidsorienterede, og reagerer på mange forandringer

ved at vende sig mod det forgangne. Det er mennesker, som har

brug for en entydig og sammenhængende fortælling, som ikke findes

i den fragmenterede og hurtigt skiftende nutid. Derfor søger de

tilbage til det oprindelige for at lade fortidens begivenheder give

livet mening og retning. Blandt fastholderne har over ¼ folkeskoleeksamen

som seneste afsluttede eksamen, og under 1/3 har en videregående

uddannelse. Fastholderne har en relativ stor andel, der

arbejder inden for handel og restaurationsbranchen og relativt få

ansat inden for fiskeri, landbrug og råstofudvikling.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 17


Jylland Syd står over for

et stort fald i antallet af

indbyggere i den erhvervsaktive

alder

Produktionsfaktorer

Over de seneste 25 år har Sønderjyllands Amt og Ribe Amt haft en

forholdsvis jævn vækst i antallet af indbyggere. Inden for de seneste

år har der dog været en stagnerende befolkningsudvikling i begge

amter. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose

vil de kommende år bringe et fald i antallet af indbyggere i Sønderjyllands

Amt og Ribe Amt. De to amter står imidlertid over for en

endnu større demografisk udfordring, idet begge amter kan forvente

et stort fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil Sønderjyllands

Amt og Ribe Amt i årene frem til 2040 opleve et fald i antallet af

indbyggere i den erhvervsaktive alder på henholdsvis 0,7% og

0,6% om året. Det er væsentlig højere end landsgennemsnittet, hvor

der forventes et fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive

alder på 0,3% om året. Der er mange faktorer der kan influere på

befolkningsudviklingen og særligt regionale bosætningsmønstre, så

befolkningsprognoser kan over længere tidsperioder være ganske

usikre. Der er dog forholdsvis stor sandsynlighed for, at Jylland

Syd i de kommende år vil opleve et faldende antal indbyggere og et

kraftigt fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Demografi i Sønderjyllands Amt

1.000 personer 1.000 personer

270

160

Danmark i alderen 20-64 år (normeret) >>

260

150

250

240

230

>

140

130

120

220

110

80 85 90 95 00 05 10 15 20 25 30 35 40

../figurbibliotek/

Demografi i Ribe Amt

1.000 personer 1.000 personer

235

135

Danmark i alderen

230

130

20-64 år (normeret) >>

225

125

220

215

210

>

120

115

110

205

80

../figurbibliotek/

85

90

95

00

05

10

15

20

25

30

35

105

40

Kilde: Danmarks Statistik

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 18


Uddannelsessammensætning

Kompetencer

Fra 1993 til 2004 har Ribe Amt og Sønderjyllands Amt haft et stort

løft i befolkningens uddannelsesmæssige kvalifikationer. Begge

amter har oplevet et fald i antallet af indbyggere uden kompetencegivende

uddannelse, hvor specielt Ribe Amt har haft et stort fald.

Imidlertid har 36,5% af befolkningen i Ribe Amt stadig ingen

kompetencegivende uddannelse, hvilket er 2 procentpoint over

landsgennemsnittet. Andelen af befolkningen i Sønderjyllands Amt

og Ribe Amt med en kort eller mellemlang uddannelse ligger under

landsgennemsnittet. Det har dog været en positiv udvikling fra

1993 til 2004 med høje vækstrater i antallet af indbyggere med en

kort eller mellemlang uddannelse. Vækstraterne i antallet af personer

med en lang videregående uddannelse i Sønderjyllands Amt og

Ribe Amt har været høje fra 1993 til 2004. Det er dog vækstrater

der ligger langt under landsgennemsnittet. Den samlede andel af

befolkningen i de to amter med en lang videregående uddannelse er

meget lav set i forhold til resten af Danmark. En kontinuerlig opgradering

af det samlede uddannelsesniveau, inklusiv de dele af

befolkningen der ikke er direkte tilknyttet arbejdsmarkedet, vil være

med til at fremtidssikre vækst og Creative Man i Jylland Syd.

Uddannelsessammensætningen i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Danmark

1993 2004 Vækst 1993-2004

Ribe Amt % % Personer %

Ingen kompetancegivende uddannelse 45,2 36,5 -9.690 -19,2

Erhvervsfaglig uddannelse 36,6 40,8 4.754 11,7

Kort-/mellemlang videregående udd. 13,8 17,8 4.453 29,0

Lang videregående uddannelse 2,3 2,7 475 18,4

Uoplyst 2,1 2,1 27 1,2

I alt 100,0 100,0 19 0,0

1993 2004 Vækst 1993-2004

Sønderjylland % % Personer %

Ingen kompetencegivende uddannelse 44,4 34,7 -12.843 -23,6

Erhvervsfaglig uddannelse 37,7 42,4 4.444 9,6

Kort-/mellemlang videregående udd. 13,5 17,5 4.363 26,3

Lang videregående uddannelse 2,3 3,2 1.084 38,8

Uoplyst 2,1 2,1 -50 -2,0

I alt 100,0 100,0 -3.002 -2,5

Danmark

Ingen kompetencegivende uddannelse 42,3 34,4 -163.880 -15,2

Erhvervsfaglig uddannelse 36,2 37,2 65.809 7,1

Kort-/mellemlang videregående udd. 15,1 19,8 141.547 36,7

Lang videregående uddannelse 4,3 6,4 61.520 56,3

Uoplyst 2,2 2,1 -345 -0,6

I alt 100,0 100,0 104.651 4,1

Kilde: Danmarks Statistik, RAS

Anm.: Observationerne knytter sig til november året før

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 19


Erhvervssammensætning

Netværk

Fra 1994 til 2004 har Danmark haft en vækst i antallet af personer i arbejdsstyrken

på 4,9%. I samme periode har Ribe Amt kun haft en vækst

på 1,7%, og Sønderjyllands Amt har haft et direkte fald i beskæftigelsen

på 2,3%. Der har i de forløbne 11 år været store forandringer i erhvervssammensætningen

i Jylland Syd. Således er antallet af ansatte i ”landbrug,

fiskeri, mv” stadig højt i forhold til resten af Danmark, men der har

været et markant fald i beskæftigelsen. Der har ligeledes været et fald i

antallet af beskæftigede i industrien, men faldet ligger under landsgennemsnittet.

Industrien har stor betydning for beskæftigelsen i Jylland Syd

set i forhold til gennemsnittet for Danmark. Således arbejder over 20% af

de beskæftigede i industrien. For hele Danmark er det kun 16%af de beskæftigede,

der arbejder i industrien. Den største vækst i perioden 1994 til

2004 har været inden forforretningsservice”. Til trods for den høje

vækst, så er det stadig relativt få i Jylland Syd der arbejder inden forforretningsservice”

og andre videns tunge serviceerhverv. Den offentlige

sektor er den største arbejdsgiver, men der er relativt få ansatte i den offentlige

sektor i Jylland Syd i forhold til hele Danmark.

Erhvervssammensætningen i Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Danmark

Ribe Amt 1994 2004 Fordeling 2004 Vækst 1994-2004

- - - Personer - - - % Personer %

Landbrug, fiskeri mv 10.489 8.233 7,0 -2.256 -21,5

Industri 28.073 26.579 22,7 -1.494 -5,3

- heraf kemisk industri 2.734 2.653 2,3 -81 -3,0

Bygge- og anlæg 7.280 8.014 6,9 734 10,1

Handel, hotel og restau. 18.264 20.102 17,2 1.838 10,1

Forretningsservice 4.814 6.357 5,4 1.543 32,1

Finans og udlejning 3.697 3.176 2,7 -521 -14,1

Anden privat service 12.770 12.956 11,1 186 1,5

Offentlig sektor 29.537 31.513 27,0 1.976 6,7

I alt 114.924 116.930 100,0 2.006 1,7

Sønderjyllands Amt 1994 2004 Fordeling 04 Vækst 1994-2004

- - - Personer - - -

% Personer %

Landbrug, fiskeri mv 10.044 7.358 6,2 -2.686 -26,7

Industri 28.198 25.646 21,5 -2.552 -9,1

- heraf kemisk 516 612 0,5 96 18,6

Bygge- og anlæg 5.736 6.912 5,8 1.176 20,5

Handel, hotel og restau. 19.995 21.962 18,4 1.967 9,8

Forretningsservice 4.361 6.591 5,5 2.230 51,1

Finans og udlejning 4.239 4.004 3,4 -235 -5,5

Anden privat service 14.641 12.820 10,7 -1.821 -12,4

Offentlig sektor 34.886 34.056 28,5 -830 -2,4

I alt 122.100 119.349 100,0 -2.751 -2,3

Danmark 1994 2004 Fordeling 04 Vækst 1994-2004

- - - Personer - - -

% Personer %

Landbrug, fiskeri mv 132.883 94.296 3,5 -38.587 -29,0

Industri 480.726 432.440 16,0 -48.286 -10,0

- heraf kemisk. 45.689 51.918 1,9 6.229 13,6

Bygge- og anlæg 138.688 166.669 6,2 27.981 20,2

Handel, hotel og restau. 439.744 488.843 18,1 49.099 11,2

Forretningsservice 159.523 251.842 9,3 92.319 57,9

Finans og udlejning 118.320 117.294 4,3 -1.026 -0,9

Anden privat service 315.742 320.549 11,9 4.807 1,5

Offentlig sektor 787.865 827.922 30,7 40.057 5,1

I alt 2.573.491 2.699.855 100,0 126.364 4,9

Kilde: Danmarks Statistik, RAS

Anm.: Observationerne knytter sig til november året før

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 20


Økonomisk infrastruktur

En velfungerende økonomisk infrastruktur er en forudsætning for

økonomisk vækst og Creative Man i Jylland Syd. Der er behov for

god fysisk infrastruktur, kompetente uddannelsescentre der fungerer

i samspil med erhvervslivet og den offentlige sektor, en kompetent

offentlig forvaltning, med meget mere. Prioriteringen af de

forskellige områder samt valget af skattetryk, er i sidste ende politiske

beslutninger. Set med Creative Mans logik vil der være relativt

mindre fokus på yderligere økonomisk gevinst. Af større betydning

er eksempelvis de rette kreative eller innovative miljøer. Kvaliteten

af den offentlige forvaltning vil være en vigtig faktor for Creative

Man. Der skal være gode skoler, dagsinstitutioner, sundhedssektor

med videre, der kan sikre det gode liv, samt at ressourcerne og

rammerne er til stede for innovation og selvudfoldelse.

Kultur

Creative Man ikke kun skaber, men også forbruger af kulturprodukter.

En regions udgifter til kultur kan derfor have en vigtig signalværdi

over for potentielle tilflyttere. Endvidere kan kulturlivet

til gensidig gavn indgå i de mange netværk på tværs af brancher og

geografi, der kendetegner en dynamisk økonomi. Jylland Syds

driftsudgifter til kultur kan opfattes som en indikator for amtets

signaler til Creative Man. ”Driftsudgifter til kultur pr. indbygger”

bør dog ikke anvendes som et entydigt barometer på en regions

kulturliv. Udgifternes størrelse i de forskellige amter kan eksempelvis

være udtryk for at kulturen må subsidieres, den er så at sige

ikke selvkørende. Udgifterne kan også være et udtryk for, at man

prioriterer mere marginale kulturelle tiltag, som ikke har den brede

appel, og som derved ikke i sig selv kan tjene pengene ind.

Driftsudgifter til kultur pr. indbygger, regnskab 2003

Indeks, alle amter = 100

Kilde: Amtsrådsforeningen

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 21


Hvordan skaber vi vækst

og innovation i Jylland

Syd?

Vækst og innovation i Jylland Syd

Denne artikel skal ikke betragtes som en regionalanalyse, men snarere

som en række betragtninger der kan inddrages til overvejelse

og inspiration. Belyst ud fra de rammebetingelser der blev opstillet

for Creative Man og vækst samt målt på de fem valgte parametre,

så kan Jylland Syd betragtes som relativt dårligt rustet til at møde

fremtiden. Der er en faldende befolkningsudvikling, og antallet i

den erhvervsaktive alder ser ud til at blive stærkt faldende i de

kommende år. Endvidere er uddannelsesniveauet lavt i forhold til

landsgennemsnittet, og den store andel af beskæftigede i industrien

kan blive udsat for hård global konkurrence. Man kan imidlertid

også anskue fremtiden i Jylland Syd fra lysere vinkler. Som parameter

for produktionsfaktorer er der blevet fokuseret på antallet af

indbyggere i den erhvervsaktive alder. Jylland Syd står over for et

stort fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder, og

dermed over for store udfordringer. Ser man imidlertid bort fra den

valgte parameter, der definerer befolkningen som ”produktionsfaktor”,

og i stedet betragter befolkningen som aktive deltagere i samfundet,

kan der tegne sig et mere optimistisk fremtids scnearie.

Man kan forvente, at mange seniorer ønsker fortsat at deltage i

samfundet på lige fod med andre generationer. En del seniorer ønsker

måske tilmed et fortsat aktivt arbejdsliv, forudsat at de får mulighed

for at gøre det på egne præmisser. Hvis den rigtig optimistiske

tone skal slås an, så kan de mange ændringer af hidtidige arbejdskrav,

for såvel pensionister som for andre, frigøre ressourcer

til skabertrang og social adfærd. Det giver mulighed for den enkelte

til at udfolde sig på det kommercielle og det private plan. Som det

blev nævnt i afsnittet om innovation, så kan innovation og vækst i

lige så høj grad afhænge af lavteknologisk innovation som af frontforskning.

Set ud fra tidssyns undersøgelsen, så har Jylland Syd

flere skabere end landsgennemsnittet. Alle tidssyn har deres kvaliteter,

og virksomheder og samfund har brug for forskellige typer. I

relation til fremtiden, er skabernes proaktive og positive tilgang til

fremtiden imidlertid af stor betydning, jævnfør det indledende citat:

”The best way to predict the future is to create it”.

Vækst og innovation i Jylland Syd – IFF 22

More magazines by this user
Similar magazines