Til sagsbehandlere i Børneforvaltningen - Sundhedsstyrelsen

sst.dk

Til sagsbehandlere i Børneforvaltningen - Sundhedsstyrelsen

Som professionel handler det om at holde sin

brik i spil uden at blive slået hjem!

Handlingsvejledning

Til Sagsbehandlere

i Børneforvaltningen

Ve d r. K l i e nte r m e d alkoholmisbrug

Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, 2001-2003


Indhold

s i d e

s i d e

s i d e

s i d e

e5

s i d s i d e

s i d e

s i d e

1

2

3

4

Afsnit 1 Instruks: Henvisning til alkoholbehandling

Afsnit 2 Instruks: Kvittering for modtagelse af en

underretning

Afsnit 3 Handlingsvejledning: Spørgeguide om

misbrug af alkohol

Afsnit 4 Handlingsvejledning: Information om

alkoholbehandling

Afsnit 5 Handlingsvejledning: Signaler ved

omsorgssvigt af børn

96

7

Afsnit 6 Handlingsvejledning: Kvalificering af

eksisterende § 40 foranstaltninger med viden

om alkoholmisbrug

Afsnit 7 Instruks: Undersøg for forældres mulige

alkoholmisbrug o.l. i f.m. § 38 undersøgelse

2

Modelprojektet er et samarbejde mellem Fyns Amt, 10 fynske kommuner;

Egebjerg, Marstal, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær,

Ullerslev, Ærøskøbing og Marstal, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.

11

Litteraturliste

s i d e


Læs først her

Dette lille hæfte er udarbejdet til sagsbehandlere i

Børneforvaltningen, der har sager i henhold til Lov om

social service kapitel 8: Særlig støtte til børn og unge.

Sagsbehandlere opfordres til at læse hæftet igennem, så

man er bekendt med de handlingsvejledninger, instrukser

m.v., der er tilstede heri.

Hæftet er udarbejdet med henblik på at sikre

at omsorgssvigtede børn/børn i misbrugsfamilier får

deres sag vurderet

at der på baggrund af denne vurdering iværksættes

støtteforanstaltninger til disse børn

at personale, der underretter om børns behov for

særlig støtte, får en kvittering, som et led i det gode

samarbejde med Børneforvaltningen

at forældre med alkoholmisbrug kommer i behandling

De to første afsnit er egentlige instrukser, som skal følges,

når den pågældende situation opstår. Det fremgår af

overskriften til det enkelte afsnit, om der er tale om

en instruks. Det er i givet fald fremhævet med kursiv i

teksten umiddelbart under overskriften, i hvilke

situationer instruksen gælder.

De fire følgende afsnit er handlingsvejledninger, d.v.s. en

beskrivelse af en arbejdsgang eller et handlingsforslag,

som sagsbehandleren ud fra sin faglige baggrund skal

tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at følge.

3


Henvisning til alkoholbehandling

Afsnit 1

Denne instruks skal følges, når en sagsbehandler møder forældre/klienter,

der har problemer med misbrug af alkohol.

Sagsbehandleren er ansvarlig for at informere forældre/

klienter med alkoholmisbrug om behandlingsmulighederne

i amtets alkoholbehandling samt at henvise til behandling

(Se henvisningsskema på næste side).

Formålet er, at kommunen kan meddele alkoholbehand-lingen,

at misbrugerens børn får særlig støtte fra kommunen,

og at man til brug for den løbende vurdering af denne

støtte har brug for oplysninger fra alkoholbehandlingen

om udviklingen i det pågældende misbrug, eksempelvis

oplysninger om at misbruget er ophørt, eller at

misbrugende forældre har afbrudt behandlingen.

Når der er truffet aftale med klienten om, at denne skal gå i

alkoholbehandling, kan det være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren,

mens klienten er til stede, ringer til amtets

alkoholbehandling, med henblik på at aftale tid for klientens

første møde i alkoholbehandlingen. Hvis denne fremgangsmåde

følges, skriver sagsbehandleren det aftalte tidspunkt

på henvisningsskemaet. Henvisningsskemaet

udleveres til klienten, mens en kopi af skemaet sendes til

alkoholbehandlingen, og en kopi beholdes til sagen.

I sager, hvor børn får særlig støtte som følge af forældres

misbrug, skal sagsbehandleren, foruden at henvise misbrugende

forældre til alkoholbehandling, foreslå forældrene, at

der indledes et samarbejde mellem forældre, alkoholbehandlingen

og kommunen med henblik på at sikre sammenhæng

mellem behandlingen af forældre og støtten til

barnet. I den forbindelse skal sagsbehandleren forsøge at

indhente forældres samtykke til udveksling af oplysninger

mellem kommunen og amtets alkoholbehandling til brug

for vurdering af barnets behov for støtte.

Klienten skal således give samtykke til et samarbejde,

der omfatter gensidig udveksling af information mellem

kommunen og amtets alkoholbehandling.

Kopi af samtykkeerklæringen sendes derfor til amtets

alkoholbehandling.

Med henblik på at forberede en samtale med klienter om

deres alkoholmisbrug, herunder at skabe erkendelse af

behandlingsbehov, kan sagsbehandleren kontakte amtets

alkoholbehandling vedrørende råd og vejledning og

eventuel medvirken ved samtalen.

4


Henvisning til amtets

alkoholbehandling

Information til klienten i forbindelse med henvisning

til alkoholbehandling

Efter henvisningen er modtaget i alkoholbehandlingen,

indkaldes klienten inden for 2 uger til en uddybende

samtale (kortlægning).

Oplysninger/data fra denne samtale danner baggrund for

endelig stillingtagen til hvilken behandlingsform, som

passer til netop denne klients behandlingsbehov. Der vil

herefter blive indgået en behandlingskontrakt med patienten.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til amtets alkoholbehandling

Kommune henviser hermed

Klientens navn:

CPR-nr:

Adresse:

Postnr. og by

Telefon:

Første mødetidspunkt er aftalt til d.__________ klokken________

Eventuelle oplysninger, som måtte være til gavn for amtets alkoholbehandling:

________________________

Dato

__________________________________________

Sagsbehandlers underskrift

Brug denne side som skabelon

eller download teksten fra www.fyns-amt.dk/alkoholfamilier

5


Afsnit

Kv te r i ng for modtagelse af

2

en underretning

Denne instruks skal afdelingen altid følge, når kommunen

modtager en underretning fra en institution, skole e.l.

Senest to uger efter Børneforvaltningen har modtaget en

underretning om personales formodning om et barns/

ungs behov for særlig støtte, sendes et kvitteringsbrev

til underretteren.

Brevet skal indeholde oplysninger om, at Børneforvaltningen

har modtaget underretningen, og at Børneforvaltningen

som følge af tavshedspligten ikke er berettiget til at

informere underretteren om sagens videre forløb.

Institutionen/skolen e.l. vil dog høre nærmere, såfremt

Børneforvaltningen efter en vurdering af barnets/den

unges forhold iværksætter foranstaltninger, som institutionen/skolen

e.l. har behov for at kende til for at kunne medvirke

ved støtten til barnet.

Begrundelse

Det opleves ofte som et vidtgående skridt for personale at

underrette kommunen om bekymringen for et barn. Det

kan derfor virke frustrerende på underretteren, hvis denne

aldrig senere hører mere i sagen.Ved at sende en kvittering

som ovenstående viser Børn- og Ungeforvaltningen underretteren

respekt og forklarer, hvorfor denne ikke nødvendigvis

vil høre mere til sagen, med mindre der er sagligt

behov for videregivelse af oplysninger herom.

6

Afsnit 3

S pørgeguide om misbrug af alkohol

Klienter vil ofte svare benægtende på sagsbehandlerens

spørgsmål om et muligt alkoholmisbrug, måske fordi de

ikke selv har erkendt det, eller fordi folks drikkevaner er

forskellige etc. Nedenfor findes nogle spørgsmål, som

amtets alkoholbehandling foreslår kan anvendes

til at få et overblik over klientens alkoholvaner:

To spørgsmål som sagsbehandleren kan flette ind i

samtalen for at få hul på emnet

A

“Hvor mange dage indenfor den sidste måned har du

drukket alkohol?”

“Hvor mange af disse dage har du drukket mere end

tre genstande?”

Hvis sagsbehandleren herefter stadig fornemmer,at et

B

misbrug kan være tilstede,stilles følgende fire spørgsmål:

“Har du nogensinde følt, at du burde skære ned på dit

alkoholforbrug?”

“Er der nogensinde nogen, der har udtrykt bekymring

over dit alkoholforbrug?”

“Har du haft skyldfølelse over måden, du drikker på?”

“Har du nogensinde drukket alkohol fra morgenstunden

af, for eksempelvis at slippe af med tømmermænd

eller lignende?”

Hvis klienten svarer positivt på mindst to af spørgsmålene

under B), er der stor sandsynlighed for, at et misbrug er

Ctil stede.

Hvis der synes at være et misbrug til stede, og klienten har

oplyst at have børn, skal barnets situation vurderes med

henblik på, om der er grundlag for at oprette en sag efter

servicelovens kapitel 8: Særlig støtte til børn og unge.


Afsnit 4

Hvis man som sagsbehandler skal tale med en klient

Information om alkoholbehandling

om dennes alkoholmisbrug, er det vigtigt, at man er

velforberedt og eksempelvis har sat sig ind i, hvilke

behandlingsmuligheder klienten kan benytte, så

samtalen kan gøres konstruktiv (se nedenunder).

Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan

tage alkoholmisbrug op med klienter, eller for information

om behandlingstilbud, kan du henvende dig til amtets

alkoholbehandling.

Der er 4 alkoholkonsulenter i Fyns Amts

AlkoholBehandlingsCenter.

F. eks. kan alkoholkonsulenterne i Fyns Amt

Bruges ved forberedelse af konkrete samtaler

Bidrage med viden til at afklare mistanke om

klienters alkoholforbrug

Medvirke ved samtaler med klienter om deres

misbrug

Hvor kan man henvende sig?

Hvis man vil stoppe eller ændre på sit alkoholforbrug,

kan man henvende sig til amtets alkoholbehandling.

Råd og behandling er gratis, og man kan henvende sig anonymt.

Hvordan henvender man sig?

Enhver kan henvende sig uden henvisning. Man kan også

tage en bekendt, et familiemedlem, en arbejdskammerat

eller en ansat med til alkoholbehandling.

Amtets alkoholbehandling er et gratis tilbud til alle, hvis

forbrug af alkohol på en eller anden måde giver anledning

til problemer - arbejdsmæssigt, privat, fysisk eller psykisk.

Er du i familie med - eller tæt på - en, som drikker for

meget, kan du også få rådgivning og behandling i amtets

alkoholbehandling.

Hjælper det?

Det lykkes for en meget stor del af dem, der går i behandling

i amtets alkoholbehandling, at stoppe med misbruget.

Andre muligheder?

Man kan endvidere henvende sig til egen læge og anmode

om at komme i behandling for alkoholmisbrug.

Endelig er der en lang række private behandlingsmuligheder.

7


Afsnit

Signaler ved omsorgssvigt af børn

5

Med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at

iværksætte en §38 undersøgelse, er der nedenfor opstillet

en række signaler ved omsorgssvigt/forældres alkoholmisbrug,

som sagsbehandleren kan anvende ved vurderingen

af barnets/den unges situation. Signalerne kan ligeledes

anvendes ved formulering af spørgsmål til de ovennævnte

fagpersoner i forbindelse med selve §38 undersøgelsen.

Eksempler på signaler ved omsorgssvigt/forældres

alkoholmisbrug

Børns signaler kan være

Fysiske symptomer, tristhed, hæmning og mangel på

mimik, koncentrationsproblemer, ufrivillig vandladning

og afføring, motorisk uro, angst, problemer med venner

og socialt tilhørsforhold, overdreven tilpasning, følelsesmæssig

labilitet.

Endvidere kan barnet fremstå forsømt: manglende madpakker,

manglende gymnastiktøj, utilstrækkeligt eller

snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, meget

fravær/sygdom, manglende hjemmearbejde m.v.

Signaler i samspillet mellem børn og forældre kan være

Konfliktfyldt samspil, forældrene mangler indføling og er

ikke nærværende, barnet er ekstremt registrerende i

forhold til voksne, at barnet fortæller om berusede voksne.

Signaler kan variere meget i hyppighed samt tydelighed og

kan ofte kun opfattes i kombination med hverandre. Der

kan også være andre tegn på, at barnet ikke trives eller omsorgssvigtes.

Ved psykisk omsorgssvigt, herunder ved forældres alkoholmisbrug,

har barnet ikke nødvendigvis tydelige

symptomer.

Vær altid opmærksom, hvis et barn er overdrevent ansvarligt

og tilpasningsvilligt. Hvis du i øvrigt har på fornemmelsen,

at alt ikke er, som det burde være, må en sådan adfærd ikke

berolige dig.

Der kan være tale om en lille voksen - et barn, der ikke får

lov at være barn - et hyppigt fænomen i familier med misbrug,

psykisk sygdom o.l.

Forældrenes signaler kan være

Lugter af alkohol, møder berusede op, lader andre bringe

og hente børnene, har travlt med at komme ud og ind af

døren, deltager ikke i møder og arrangementer - eller har

en overdrevent offensiv adfærd ved disse.

8


Afsnit 6

Hvis der som et led i en børn- og ungesag skal iværksættes

Kva l i f i ce r i ng af ek si sterende § 40 foranstaltninger

med viden om alkoholmisbrug

foranstaltninger efter Lov om social service § 40 på grund

Med henblik på at kvalificere støtten til barnet, kan det derfor

være hensigtsmæssigt, at sagsbehandleren sikrer, at der

afholdes et møde mellem personalet, der står for støtteforanstaltningen

og amtets alkoholbehandling.

§

9

af forældres alkoholmisbrug, er det vigtigt, at personalet, der

står for de pågældende foranstaltninger, har kendskab til

alkoholmisbrug.

Hvis barnet skal kunne ydes den fornødne støtte, er det

vigtigt, at personalet har kendskab til, hvordan det påvirker

en familie og navnlig børnene,hvis et familiemedlem har et

alkoholproblem. Det er ligeledes vigtigt, at personalet ved,

hvordan man taler med forældre om deres alkoholproblem,

ikke mindst hvis det er en støtte, der gives i hjemmet.


Afsnit

Undersøg forældres mulige alkoholmisbrug

7

o.l. i f.m. § 38 undersøgelse

Denne instruks skal sagsbehandleren altid følge i forbindelse

med undersøgelser efter servicelovens § 38, hvor årsagen til

et barns mistrivsel ikke er fastslået.

Når sagsbehandleren gennemfører en undersøgelse efter

servicelovens § 38, skal sagsbehandleren danne sig et overblik

over barnets omsorgssituation. Med mindre årsagen til

et barns mistrivsel er åbenbar, skal sagsbehandleren så vidt

muligt afdække, om der kan være forhold i familien herunder

psykisk sygdom, alkohol- eller stofmisbrug e.l. hos nære

omsorgspersoner eller søskende, som kan være årsag eller

medvirkende årsag til barnets mistrivsel.

Misbrug, psykisk sygdom eller svær fysisk sygdom i familien

kan skade barnet alvorligt, og det vil være nødvendigt

at overveje, om barnets situation giver anledning til at

etablere støtteforanstaltninger.

I samtaler med forældrene om sådanne forhold i familien

kan sagsbehandleren anvende spørgeguide om misbrug

af alkohol i dette hæftes afsnit 4. Se også afsnit 2, 5 og 7

Til brug for sagsbehandlerens vurdering af hvorvidt forældres

eller andres misbrug, psykisk sygdom e.l. er skadeligt

for barnet, skal man være opmærksom på at:

Børn har brug for at vide, at forældre (el. andre nære

omsorgspersoner) altid passer på dem (basal

tryghed)

Børn har brug for et rimeligt forudsigeligt miljø

Forældre (el. andre nære omsorgspersoner) skal kunne

udsætte opfyldelsen af egne behov, til barnets mest

grundlæggende behov er opfyldt (mad, trøst, tøj,

oplevelser, bad, bleskift, forældres opmærksomhed

og interesse o.l.)

Hvis sagsbehandlerens indtryk er, at barnets tilværelse i

væsentlig grad er kendetegnet ved mangler i de ovenstående

tre forhold, er der grund til at formode, at et

barn har behov for særlig støtte.

10


Litteraturliste

Forfatter Titel Forlag

Christensen, Else Når mor eller far drikker SFI 1994

Christensen, Helene Bygholm Børnefamilier med alkoholproblemer Center for Rusmiddelforsking 2000

Fischermann, Mia Børn i familieliv med alkoholproblemer København 1996

Hansen, Frid A. Børn som lever med forældres Sundhedsstyrelsen 1996

alkohol- og stofproblemer

Hansen, Frid A. Help til barn i familier med www.borgestadklinikken.no

rusmiddelmisbrug

Hansen, Frid A. Rusmisbruk i et famlieperspektiv www.borgestadklinikken.no

Hyaland, Berit Hagnestad

Perspektiv på barna i arbeid med

Haugland, Bente Storm rusmisbrukende forældre Fokus 1996

Rosenbeck,Anna Når mor eller far drikker Hans Reitzels Forlag,København 2000

Thormann, Inger

Sundhedsstyrelsen Børn i familier med alkohol- Forebyggelse og hygiejne 1992, nr. 18

og stofproblemer

Sundhedsstyrelsen 1996

Børn i familier med alkohol- og

stofproblemer - Opgaver og ansvar lokalt

Trembacz, Birgit Familier med alkoholmonstre Psykologisk Forlag 2002

Zobbe, Karen Børn i familier med alkoholmisbrug, Pilot- Teori og Metodecentret

Ertmann, Bo undersøgelse i Græsted-Gilleleje Kommune. Frederiksborg Amt

Alkohol Problems in the Family Eurocare 1998

- a report to The European Union

11


Kontakt

Materiale:

Yderligere materiale kan bestilles via e-mail: sundhed@schultz.dk eller pr. tlf: 70 26 26 36

Handlingsvejledningerne kan også downloades fra www.fyns-amt.dk/alkoholfamilier eller www.sst.dk

Fyns Amt

Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed:

Forebyggelses-og Sundhedschef Peter Simonsen, tlf. 65 56 12 21 – e-mail: psi@afs.fyns-amt.dk

Pædagogisk konsulent Steffen Christensen, tlf. 66 14 03 44 – e-mail: sc@abcbjerg.fyns-amt.dk

AlkoholBehandlingsCentret:

Centerleder Anette Søgaard Nielsen, tlf. 66 14 03 44 – e-mail: asn@abcbjerg.fyns-amt.dk

Kommuner:

Svendborg

Afdelingsleder Anders Skare, tlf. 62 21 19 04 – e-mail: ask@svendborg-kom.dk

Sydlangeland

Socialchef Henning Sørensen, tlf. 62 57 11 00 – e-mail: hennings@sydlangeland.dk

Sundhedsstyrelsen:

Specialkonsulent Kit Broholm, tlf. 72 22 77 51 – e-mail: kib@sst.dk

Akademisk medarbejder Anne Smetana, tlf. 72 22 74 13 – e-mail: asm@sst.dk

Socialministeriet:

Fuldmægtig Nina Eg Hansen, tlf. 33 92 93 00 – e-mail: dpneh@sm.dk

Fuldmægtig Nicolai Tomas Schubart, tlf. 33 92 93 00 – e-mail: dpnts@sm.dk

More magazines by this user
Similar magazines