Hvordan bliver man ludoman? - SFI

Projektbeskrivelse til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)
Hvordan bliver man ludoman?
- hvem spiller, hvorfor spiller De, og hvilke økonomiske konsekvenser har
Deres spil?
Jens Bonke
Socialforskningsinstituttet
1. Indledning
Der har de senere år været en væsentlig stigning i udbuddet af pengespil i
Danmark, og med legaliseringen af pokerspil på nettet forventes der fremover at
blive spillet for større beløb end nogensinde før. Det indebærer på den ene side, at
der vil blive udloddet flere præmier og på den anden side at flere vil risikere at
miste betydelige beløb på spil. Der er dermed en stigende risiko for, at flere bliver
spilafhængige, og nogle heraf ludomaner.
Formålet med nærværende projekt er 1) at belyse, hvem der i dag spiller på hvilke
pengespil og hvor meget de spiller for, 2) at forklare hvilke forhold, der fører til
spilleproblemer og spilafhængighed, og 3) analysere de økonomiske konsekvenser
af spilafhængighed mht. forbrug og gældsdannelse. (jf. opslagets punkter:
ludomaniens karakter, omfang og konsekvenser; ludomaniens sammenhæng med
andre sundhedsmæssige og sociale problemer; biologiske, psykologiske og sociale
faktorer i forbindelse med udvikling af ludomani, økonomiske og teknologiske
aspekter i forhold til ludomani).
Projektets teoretiske udgangspunkt er ”habit formation”, som indebærer, at der
skabes afhængighed af en given adfærd. Det betyder her, at nogle spillere bliver
afhængige af spil med heraf følgende økonomiske og sociale problemer. Dette kan
også udtrykkes som varighedsafhængighed – addiction - dvs. at sandsynligheden
for at ændre en given adfærd aftager med denne længde/varighed. Et andet
teoretisk udgangspunkt er ”crowding out”, som betyder, at et gode fortrænger et
andet gode. I nærværende sammenhæng er spørgsmålet således, hvorfra
udgifterne til pengespil stammer, dvs. om spillet finansieres over
husholdningsbudgettet og dermed umiddelbart erstatter andet forbrug, eller om
der etableres gæld. For spilafhængige vil der i øvrigt kunne være tale om, at
forskellige goder ”crowd’s out” efterhånden som spilomfanget tiltager.

For at belyse nævnte problemstillinger vil projektet bl.a. gøre brug af et
omfattende datasæt, som er under etablering i forbindelse med et projekt om
ludomani i Danmark (Bonke, 2005). Der indhentes her oplysninger om 7.500
voksne danskeres spilleadfærd mv., og disse kobles med registeroplysninger fra
Danmarks Statistik. Der gennemføres endvidere omfattende interview med
spillere og ikke-spillere i et tvillingesample udtrukket fra nævnte store sample.
I det følgende gives først – afsnit 2 - et overblik over udvalgte undersøgelser af
spilleadfærd mv. Herefter beskrives i afsnit 3 det teoretiske udgangspunkt for
projektet, og der opstilles en række empiriske spørgsmål/hypoteser, som vil blive
testet på datasæt, som beskrives i afsnit 4. En oversigt over analyserne af de
empiriske spørgsmål gives i kapitel 5, mens kapitel 6,7 og 8 indeholder en
oversigt over projektresultater, bemanding henholdsvis budget og tidsplan for
projektet.
2. Baggrund
Ifølge udenlandske undersøgelser deltager et flertal af voksne mennesker mere
eller mindre regelmæssigt i pengespil. Det er imidlertid kun et mindretal, der kan
betragtes som ludomaner, nemlig mellem 0,5 pct. og 4 pct. af de voksne
befolkninger (Lund og Nordlund, 2003, p. 21). For Norge er andelen af ludomaner
blandt 15-74-årige eksempelvis beregnet til 1,1 pct., mens den tilsvarende pct. for
Sverige er beregnet til 2,0.
Der findes en række undersøgelser af årsagerne til ludomani, hovedsagelig
indenfor psykologi og sociologi, herunder også nordiske undersøgelser
(Gyllstrøm, 2004; Rönnberg et al, 1999). Disse undersøgelser fokuserer bl.a. på
psykodynamiske forhold, såsom depression, forekomsten af psykologiske
forsvarsmekanismer mv. Der er således tale om individspecifikke/kognitive
karakteristika, som i nogle tilfælde forventes at kunne påvirkes gennem
terapeutiske foranstaltninger (for en oversigt, se Jonsson et al, 2003). For at
forklare, hvorfor nogle begynder at spille og bliver spilafhængige, mens andre
ikke gør det, fokuserer denne litteratur på forhold som social baggrund,
motiverende faktorer, komorbiditet, oplevelse/spænding o.lign., idet der som regel
ikke peges på specifikke teorier, som kan forklare disse sammenhænge, hhv.
sammenhængen mellem disse forhold og individspecifikke karakteristika.
Indenfor økonomisk forskning er der gennemført forskellige undersøgelser af spil
og spilafhængighed. I US vedrører disse undersøgelser ofte State Lotteries, som
indeholder forskellige typer af pengespil. Den amerikanske stat har således
monopol på pengespil i US, og de enkelte stater har derfor kunnet indføre disse
spil på forskellige tidspunkter. I dag har næsten alle stater State Lotteries. Udover
undersøgelser af udbredelsen af forskellige spiltyper, herunder betydningen af
instant tickets/games – fx skrabelodder - er der foretaget undersøgelser af
misforståede sammenhænge mellem præmiehyppigheder – the law of small
numbers (Tversky and Kahneman, 1971). Hertil kommer undersøgelser af
spilleomfang blandt forskellige grupper i befolkningen – regressivitet – hvor
2

fokus har været på, om staten(erne) medvirker til at skabe sociale problemer
gennem udbuddet af pengespil, eller om der blot er tale om ”voluntary purchases
of entertainment goods” (Guryan and Kearney, 2005).
Spils fordelingsmæssige virkninger/regressivitet
De fordelingsmæssige virkninger af lotterispil peger på, at de fleste
lotteriprodukter købes/forbruges forholdsvis oftere/mere af fattige end af andre
indkomstgrupper (fx Clotfelter and Cook, 1989). Guryan and Kearney (2005)
bekræfter dette ud fra mikrodata indhentet i National Survey on Gambling, 1998,
indsamlet af National Opinion Research Council. Således spiller
lavindkomstgrupper, mellemindkomstgrupper og højindkomstgrupper for
nogenlunde det samme beløb om året, hvilket indebærer, at førstnævntes
budgetandel brugt på spil er større end de øvrige gruppers. Udover indkomst er
der også forskelle mellem forskellige racer, mænd og kvinder, og
uddannelsesgrupper mht. deres spilleomfang.
Flere undersøgelser har endvidere vist, at der er tale om varierende regressivitet
mellem forskellige spiltyper. Fattige spiller således hyppigere på instant games –
fx skrabelodder - end mellemindkomst- og højindkomstgrupper, mens jackpotkupon
spil oftere spilles af højindkomstgrupper end af mellem- og
lavindkomstgrupper.
Hertil kommer, at regressiviteten varierer med gevinststørrelsen indenfor den
enkelte spiltype. (Oster, 2004) viser således, at der indenfor jackpot er tale om at
regressiviteten aftager med jackpot-størrelsen, hvilket forklares med, at stor
jackpot forøger fornøjelsen ved spil, og rige har en højere tærskelværdi for at
deltage – higher threshold for entry. En anden forklaring er, at rige har en bedre
forståelse for, at den forventede værdi af spil forøges med jackpot-størrelsen, og at
sådanne spillere er derfor mere påvirkelige af den ”effektive” pris på spil.
Spils virkning på forbrugeradfærd
Spørgsmålet om hvorvidt (nye) spil fortrænger andre spil eller om de i stedet
påvirker opsparing og forbrug af andre goder er bl.a. undersøgt af Kearney
(2005), som viser, at det er forbruget, der berøres. Når således et nyt spil
introduceres – lottery tickets – er det udelukkende ikke-spil udgifter der ”crowdes
out”. Det vises ved at sammenligne husholdningers forbrugsudgifter før og efter
implementeringen af state lotteries i forskellige stater i US. I øvrigt er det først og
fremmest udgifter til fødevarer, boligudgifter, og andre regninger (bills), som
berøres af indførelsen af State Lotteries.
Hvorvidt forbrugsændringen fra ordinære goder til spil er velfærdsfremmende
afhænger af, om spillerne er rationelle, informerede, eller om der er tale om
irrationel adfærd og mangel på information. Hvis således forbrugernes
efterspørgsel efter spil afhænger af det forventede afkast, og der kan skelnes
3

mellem investering på den ene side og underholdningsværdi på den anden, tages
det som udtryk for rationel adfærd. At dette delvist er tilfældet bekræftes af
Kearney (forthcoming), som konkluderer, at forbrugerne opnår en
underholdningsværdi svarende til prisen på spillet (1 minus expected value), og i
det omfang de investerer, er de informerede evaluatorer af spillet. Clotfelter and
Cook (1993) and Terrell (1994) viser imidlertid, at der også foretages
misforståede investeringsbeslutninger. Det bekræfter forekomsten af ”Gambler’s
fallacy”, som indebærer, at der spilles signifikant mindre på en spillemaskine, som
netop har givet præmie, og at spilleomsætningen først efterhånden genetableres.
Tilsvarende viser Guryan and Kearney (2005), at jackpot i en forretning øger
dennes omsætning betydeligt, og jo mere jo større præmien er, og at denne
omsætning først aftager efter en vis tid. Da der er uafhængighed mellem de
enkelte spils chance for at opnå jackpot, viser denne adfærd, at forbrugerne har
irrationelle forventninger til ”randomness”. Hvis man således ikke har forstået, at
der ikke er sammenhæng mellem forskellige spils udfald, er der tale om at
forbrugerne responderer på forkerte priser, hvorfor de opgive andet forbrug til
fordel for udgifter til spil. Den nævnte undersøgelse viser i øvrigt, at omsætningen
på vindende steder stiger, jo flere ikke-uddannede, ældre, og personer på
offentlige ydelser, der bor der.
For internetspil, som for US omsætningmæssigt steg 42 pct. fra 2002 til 2003
(Christiansen Capital Advisors, 2004), formodes det især at være højere
uddannede eller højindkomstgrupper, der spiller, selvom det ikke vides med
sikkerhed (Kearney, 2005). Der kan således argumenteres for, at der også for
denne spilletype er tale om en vis regressivitet, idet transport eller
transaktionsomkostningerne er beskedne.
Forekomsten af forskellig regressivitet for forskellige spiltyper har vigtige
politiske konsekvenser. Kearney (2005) nævner, at såkaldte instant games
indebærer større regressivitet og dermed er ”potentially addictive” end mange
andre spiltyper, i og med de har større appeal for fattige, lavindkomstgrupper, og
formentlig også spilles hyppigt af spilafhængige, herunder ludomaner. Samtidig
giver disse spil et større provenu for det offentlige. Det er derfor en politisk
afvejning, hvorvidt negative fordelingsmæssige konsekvenser skal spille en større
rolle end provenumæssige overvejelser.
Hvorvidt spil er velfærdsfremmende afhænger med andre ord af, om forbrugere
der er irrationelle spillere, og hvor underholdningsværdien ikke opvejer deres tab,
bliver kompenseret gennem transfereringer finansieret over det offentlige
provenu, som staten opnår gennem afgifter på spillevirksomhed. Stranahan and
Borg (2004) viser, at dette ikke er tilfældet i Florida, hvor dele af spilprovenuet
anvendes til merit-based scholarships, som ikke kommer
lavindkomsthusholdninger lige så meget til gode som højindkomstgrupper,
selvom sidstnævnte bruger mindre på lottery tickets end førstnævnte. For både US
og DK er statens provenu ved spil betydeligt (Kearney, 2005; www.skat.dk).
Udover de direkte konsekvenser for spillere kan spil også indebære
eksternaliteter. Disse kan vise sig ved en forøget kriminalitet som følge af spil i
4

kasinoer (Grinols and Mustard, 2004, see Kearney 2005) og økonomiske
problemer skabt ved spil, ligesom pårørende kan opleve formindsket velfærd
gennem en dårligere husholdningsøkonomi og/eller større gældsætning af
familien, henholdsvis ved en ændret og oplevet negativ adfærd hos spilleren.
3. Teorier og empiriske spørgsmål
Det teoretiske udgangspunkt for projektet er, dels teorien om rationel adfærd vedr.
chancen for at vinde i spil, dels teorien om addictive forbrugeradfærd. Hertil
kommer forståelsen af, hvordan ”shocks” påvirker spilleadfærden hos forskellige
befolkningsgrupper.
Indenfor både psykologi og økonomi er det kendt, at mange er ude af stand til at
forestille sig en tilfældig sekvens af tal. Det har udmøntet sig i ”the gambler’s
fallacy” og myten om ”the hot hand”. Ifølge ”the gambler’s fallacy” er der tale om
en misforstået opfattelse at, at udfaldet af den anden trækning er negativt
korreleret med udfaldet af den første trækning. ”The hot hand” forudsætter
omvendt at et positivt signal efterfølges af et andet positivt signal. Begge myter
bygger på Tversky and Kahneman’s (1971) teori om ”the law of small numbers”,
hvorefter selv små sampler afbilder processer eller populationer, som skabte dem,
hvilket er en fejlagtig opfattelse i det øjeblik samplet bliver uendeligt lille. Der
over-infereres med andre ord (Rabin, 2002). Kearney (2005) refererer til en række
laboratorieeksperimenter, der bekræfter eksistensen af ”The gambler’s fallacy”,
men argumenterer for, at i forbindelse med spil er det mere sandsynligt at positive
udfald forventes efterfulgt af andre positive udfald, fordi spillere overraskes over,
at der optræder sådanne udfald og derfor forventer, at det må ske igen.
”The law of small numbers” betyder, at spillere fejlvurderer sandsynligheden for
at vinde, fordi de reagerer på forkerte priser, hvorfor de må opgive andet forbrug
til fordel for udgifter til spil.
Det empiriske spørgsmål bliver med andre ord, om fejlvurdering af priser/falske
forventninger bestemmer, om man bliver spiller.
Teorien om ”The law of small numbers” kan også danne udgangspunkt for en
analyse af omfanget af regressivitet i spil. Det kan således antages, at personer
med få økonomiske og/eller andre ressourcer har vanskeligere ved at vurdere
sandsynligheden/uafhængigheden mellem udfaldet af gentagne spil, og på den ene
side i større omfang crowder andre forbrugsudgifter ud til fordel for udgifter til
spil, og på den anden side har større risiko for at blive permanente – addictive -
spillere.
Det empiriske spørgsmål bliver derfor, om lavindkomstgrupper mv. i større
omfang en højindkomstgrupper 1) substituerer almindeligt forbrug med udgifter
til spil, og 2) bliver permanente spillere, herunder ludomaner.
5

Hertil kommer det mere generelle spørgsmål om betydningen af nye spil – fx
internetbaserede - for udgifterne til eksisterende spil henholdsvis forbruget af
andre goder og/eller låntagning.
Det empiriske spørgsmål bliver her, om det kan eftervises, at udgifter til nye spil
fortrænger ”crowds out” andre forbrugsudgifter.
Ifølge teorien om addictive adfærd afhænger præferencerne for nuværende
forbrug af tidligere forbrug. Kearney (2005) henviser således til Pollak (1970),
som har påvist dette ved opstillingen af en formel model, hvor den marginale
nytte af nuværende forbrug afhænger af tidligere forbrug. Hvorvidt addiction er
negativ – harmful – eller positiv – beneficial - er ikke afgørende for modellens
forudsigelse af adfærden. Kearney nævner i øvrigt, at habit formation ikke
nødvendigvis er det samme som addiction, idet forbrugere i førstnævnte tilfælde
endogent eller exogent udvikler et ”normalt” forbrugsniveau. Hvorvidt det
marginale forbrug således afviger fra det normale er imidlertid mindre afgørende,
og Kearney skelner derfor ikke mellem disse, ligesom det heller ikke vil blive
gjort i dette projekt.
I empiriske undersøgelse af addictive adfærd/afhængighed ses ofte på, om der er
korrelation mellem tidligere og nuværende forbrug. Der skelnes således mellem
serial correlation og state dependence, og der anvendes ofte instrumentvariable til
at teste for rationel addictive adfærd. Et two-stage least square approach, hvor
tidligere og nuværende priser anvendes som instrumentvariable for tidligere og
nuværende forbrug, er således anvendt af Becker, Grossman and Murphy (1994). I
nærværende projekt vil der blive indhentet information om spilafhængighed og
forbrugsudvikling gennem en omfattende interviewing.
Det empiriske spørgsmål bliver, om spillere fortsætter som sådanne over en
længere periode, eller om spil er mere periodeafgrænset og dermed opstår og
forgår afhængig af givne hændelser.
4. Data
For at besvare ovennævnte empiriske spørgsmål anvendes et unikt datasæt, som er
etableret i forbindelse med gennemførelsen af et projekt om ludomani på
Socialforskningsinstituttet (Bonke, 2005). Dette datasæt indeholder, dels et stort
sample med relativt få spørgsmål, dels et mindre sample med mange spørgsmål.
Det store sample vil bestå af 7.500 gennemførte interview, hvor
interviewredskabet er udviklet og afprøvet i en pilotundersøgelse. For det
mindretal af respondenterne, som falder ud som hyppige spillere eller ludomaner,
udvides interviewet med screeningsredskaberne SOGS og NODS, jf.
Spørreskjema om spillevaner 2002 (SIRUS, 2002). Det betyder, at der vil blive
stillet relativt få spørgsmål til flertallet af respondenterne, fordi
spørgsmålsformuleringer og -antal er testet i pilotundersøgelsen. Til gengæld kan
respondenter, der vurderes til at være hyppige spillere og/eller ludomaner stilles
6

flere spørgsmål. For samtlige respondenter sammenkobles oplysningerne med
registeroplysninger om indkomst, arbejdsmarkedstilknytning, familiekarriere mv.
fra Danmarks Statistik.
For at udnytte det indsamlede materiale fra nævnte sample vil udvalgte
respondenter fra dette blive geninterviewet. For det første vil disse respondenter
være kendte på en række baggrundskarakteristika, og for det andet vil det være
muligt at lave et split-sample. Dette sample vil således bestå af lige mange
ludomaner eller hyppige spillere henholdsvis ikke-ludomaner eller ikke-hyppige
spillere, hvor sidstnævnte gruppe vil kunne udgøre en kontrolgruppe. Argumentet
for en sådan kontrolgruppe er, at det muliggør angivelser af ”oversandsynligheder”
af forekomsten af forskellige forhold for gruppen af hyppige spillere
eller ludomaner, og ikke kun ”sandsynligheder” som ikke umiddelbart kan
sammenlignes med andre gruppers.
Et sådant split- eller tvillingesample – ”dobbelt-blindt” da hverken respondent
eller interviewer kender respondentens undersøgte spilkarakteristik - er anvendt i
en tilsvarende undersøgelse i Sverige, hvor respondenterne stammer fra en
screening svarende til den danske. Der blev således i Sverige udvalgt lige mange
hyppige spillere inklusive ludomaner, og ikke-hyppige spillere, idet der blev
matchet på køn, alder og geografi. I forhold til det store sample vil der indgå
forholdsvis færre respondenter her. Det foreslåede splitsample indebærer et vist
antal af spillere såvel som ikke-spillere, idet det forventes at det samlede antal
bliver på 1.000 opnåede interview. Der er tale om besøgsinterview med afleveret
spørgeskema til selvudfyldning.
5. Analyser
Med udgangspunkt i de empiriske spørgsmål i kapitel 3 gennemføres en række
statistiske analyser, som konkret har til formål
? at belyse, hvem der i dag spiller på hvilke pengespil – regressivitet – og
hvor meget de spiller for
? at forklare hvilke forhold – choks - der fører til spilleproblemer og
spilafhængighed – addiction - og
? at analysere de økonomiske konsekvenser af spilafhængighed mht. forbrug
og gældsdannelse – crowding out.
jf. opslagets punkter: ludomaniens karakter, omfang og konsekvenser;
ludomaniens sammenhæng med andre sundhedsmæssige og sociale problemer;
biologiske, psykologiske og sociale faktorer i forbindelse med udvikling af
ludomani, økonomiske og teknologiske aspekter i forhold til ludomani.
Den første analyse har til hensigt at belyse fordelingen af spiltyper på forskellige
befolkningsgrupper, sammenhængen mellem disse typer, og for spillere omfanget
af deres spil. Foruden en deskriptiv analyse i form af tabeller og figurer, vil der
blive anvendt en two-stage regressions procedure, hvor der instrumenteres for
7

deltagelsen i spil ift. omfanget af denne deltagelse. Der anvendes hertil data fra
det store sample, jf. kapitel 4.
I den anden analyse fokuseres på problemspillere inklusive ludomaner, idet
inddragelsen af registeroplysninger muliggør inddragelse af forskellige hændelser
– ændringer i arbejdsmarkedstilknytning, familieforhold, helbred mv. – som
forklaring på problemspillet. I det store sample findes oplysninger om
begyndelsestidspunktet for spil, således at dette kan sammenholdes med
forekomne hændelser. Fixed effekt metoden vil blive anvendt til denne analyse.
Den tredje analyse, der ser på de økonomiske konsekvenser af spilafhængighed
herunder gældsproblemer, vil anvende det mindre sample. Der vil således her
være oplysninger om forbrugeradfærd og gældomfang mv. Ved at sammenligne
udviklingen i forbrug og gæld før og efter en hændelse – og som et forløb vha.
effektstudier belyses herved konsekvenserne af spilafhængighed.
6. Projektets resultater
For hver af ovenfor nævnte analyser udarbejdes en artikel, som indsendes til
relevante økonomiske tidsskrifter. Således vil der blive forsøgt publiceret i
Applied Economics og Journal of Public Economics. Det er endvidere hensigten
at udarbejde en populær publikation/artikel, hvor resultaterne sammenskrives til
direkte brug for den offentlige debat og politiske initiativer. Denne publikation vil
i udkast blive forelagt relevante eksperter indenfor ludomaniområdet, såsom
medlemmer fra følgegruppen til Socialforskningsinstituttets ludomaniundersøgelse
(Bonke, 2005).
7. Projektbemanding
Projektet vil blive gennemført af programleder, seniorforsker, Ph.D. (econ.) Jens
Bonke, og forsker, Ph.D. (econ) Martin Rasmussen, begge Socialforskningsinstittutet.
Til projektet vil blive tilknyttet professor (econ) Melissa Kearney, Brookings
Institution, Washington, DC, US. Kearney vil kommentere udkast til og
resultaterne af analyserne på baggrund af en omfattende forskning om gambling
behaviour for US.
Jens Bonke er ansvarlig for gennemførelsen af projektet.
8

Litteratur
Becker, G.S., Grossman, M. and Murphy, K.M. (1994). An Empirical Analysis of
Cigarette Addiction. American economic Review 84(3), pp 396-418.
Bonke, J. (2005). Projektbeskrivelse. Undersøgelse af ludomani i Danmark –
udbredelse og årsager. Socialforskningsinstituttet. København.
Christiansen Capital Advisors (2004). Gross Annual Wager of the United States
2004. International Gaming and Wagering Buseness 25 No. 9.
Clotfelter, C. and Cook, P. (1993). The “Gambler’s Fallacy” in Lottery Play.
Management Science, XXXXIX, pp 1521-1525.
Guryan, J. and Kearney, M.S. (2005). Lucky Stores, Gambling, and Addiction:
Empirical Evidence from State Lottery Sales. Mimeo. Brookings Institution and
NBER. Washington, D.C.
Gyllstrøm, F., Hansen, M., Skaug, T. og Wenzel, H.G. (2004). Spilleavhengighet.
Østnorsk kompetansesenter. Ottestad.
Jonsson, J., Andrén, A., Nilsson, T., Svensson, O., Munck, I., Kindstedt, A. og
Rönnberg, S. (2003). Spelberoende i Sverige – vad kännetecknar personer med
spelproblem? Statens Folkhälsoinstitut. Rapport nr 2003:22. Stockholm.
Kearney, M.S. (2005). The Economic Winners and Losers of Legalized
Gambling. Mimeo. Brookings Institution. Washington, D.C.
Lund, I. og Nordlund, S. (2003). Pengespill og pengespillproblemer i Norge.
Rapport nr. 2/2003. SIRUS. Oslo.
Oster, E. (2004). Are All Lotteries Regressive? Evidence from the Powerball.
National Tax Journal 57, pp. 179-87.
Pollak, R.A. (1970). Habit Formation and Dynamic Demand Functions. Journal of
Political Economy 78(4), pp 745-763.
Rabin, M. (2002). Inference by Believers in the Law of Small Numbers. Quarterly
Journal of Economics 117(3), pp. 775-816.
Rönnberg, S., Volberg, R., Abbott, M., Moore, L., Andrén, A., Munck, I.,
Jonsson, J., Nilsson, T. og Svensson, O. (1999). Spelm och Spelberoende i
Sverige – rapport nr. 3 i Folkhälsoinstitutets serie om spel och spelberoende.
Folkhälsoinsitutet: 2000:21. Stockholm.
SIRUS, 2002. Statens Institutt for Rusmiddelforskning (SIRUS) Norwegian
Institute for Alcohol and Drug Research. Oslo.
9

Stranahan, H.A. and Borg, M.O. (2004). Some Futures are Brighter than Others:
The Net Benefits Received by Florida Bright Futures Scholarship Recipients.
Public Finance Review 31 No. 1, pp 105-126.
Terrell, D. (1994). A Test of the Gambler’s Fallacy – Evidence from Pari-Mutuel
Games. Journal of Risk and Uncertainty 8, pp 309-317.
Tversky, A. and Kahneman, D. (1971). Belief in the “Law of Small Numbers”.
Psychological Bulletin, 76, pp. 105-110.
10