Rapporten "Fremtidens Vollsmose" - Dr

blboligen.dk

Rapporten "Fremtidens Vollsmose" - Dr

Fremtidens Vollsmose

Spor 1

Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose

November 2012 BMF

1


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 3

Metode 5

Ny tilgang til indsatser i Vollsmose 7

De fysiske rammer 15

Normskred 20

Forebyggelse af kriminalitet 24

Koncentration af socioøkonomiske problemer 28

Opfølgning og effektmåling 32

Implementering 33

Profilbillede af Vollsmose 2012 34

- Et faktakatalog med nøgletal


INDLEDNING

Der lægges med denne rapport op til en kursændring for fremtidens Vollsmose. Der skal skabes en ny kommunal

normalitet i en ny virkelighed. Vi skal arbejde for at skabe et højere uddannelsesniveau, mindre kriminalitet, højere

indtægtsniveau samt øget tryghed. Forandringerne skabes i et forpligtende samspil mellem borgere, kommunen og

eksterne samarbejdsparter. Vi udvikler ny kommunal praksis med start i Vollsmose og fortsætter i resten af kommunen,

hvor der er lignende udfordringer.

Startskuddet til kursændringen lød, da byrådet i august 2012 besluttede, at sætte et udredningsarbejde for de samlede

indsatser i Vollsmose i gang. Rapporten beskriver udredningsarbejdet og hvordan vi kan danne grundlag for

en ny retning for fremtidens Vollsmose med afsæt i tankerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd.

Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor:

• Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklings

spor (Spor 1)

• Styrket indsats mod den ”hårde kerne” (Spor 2)

Denne rapport omfatter en samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger

for mulige udviklingsspor.

Målet med udredningsarbejdet er at skabe et billede af:

• Hvad er myter og hvad er fakta?

• Analyse af relevante indsatser siden 2000

• Hovedudfordringerne – hvilke problemer vil vi tage fat i?

• Anbefalinger for en fremtidig udvikling og en implementeringsplan

3


Overordnet tilgang

Mange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gennem

de seneste 12 år, beskriver nogle af de samme

udfordringer, som vi står med i dag. Det efterlader et

billede af en bydel med mange komplekse udfordringer,

hvor rigtigt mange ting er prøvet af for at bedre udviklingen.

Denne gang skal det lykkes at skabe en mere

positiv udvikling i Vollsmose.

Vi har i denne rapport forsøgt at basere vore analyser

og anbefalinger på fakta – men også her er vi udfordret.

Der findes ikke meget evidens på området, og det er

sparsomt med effektevalueringer og målopfølgning, vi

kan trække erfaringer ud af – både hos os selv, nationalt

og internationalt. Vi skal derfor undgå, at vi endnu

engang griber ned i værktøjskassen og hiver en palet

af velmente, men ukoordinerede og udokumenterede

projekter frem.

Vi skal skabe en ny tilgang til indsatserne i Vollsmose.

Denne rapport handler derfor mest af alt om at gentænke

måden, vi griber udviklingen i Vollsmose an på.

Værdisæt

Rapportens anbefalinger hviler på værdisættet i kommunens

innovationsstrategi: Ny virkelighed – Ny velfærd.

Vi skal have fokus på forebyggelse, vi skal arbejde

med borgerens situation og udgangspunkt på en langt

mere ressourcebaseret måde, vi skal tænke i nye og udviklingsorienterede

samarbejder og partnerskaber.

Og endelig skal vi være langt mere fokuserede på, hvad

der virker. Med dette afsæt tror vi på muligheden for at

lave markante ændringer i den bydel, Vollsmose er.

Vi vil netop anskue Vollsmose som en bydel – og ikke

som et unikt område med egen vision, politikker og særlige

regler. Vollsmose er en del af Odense. Kommunens

indsatser skal ikke målrettes efter, at det er Vollsmose,

men efter de behov der nu engang hersker i netop

denne bydel. Akkurat som indsatsen afstemmes efter

forholdene i eksempelvis Dalum, Bolbro og Korup.

Tidshorisonter

Der findes ingen tryllestav, der med et sving kan ændre

tingenes tilstand nu og her – vi kan ikke udrydde fattigdom

og kriminalitet og det tager tid at forandre og

udvikle, når vi taler om et stort område, komplekse udfordringer,

mange parter, mange beslutningstagere og

mange kulturer. Noget vil kunne ændres på den korte

bane, andet på længere sigt. Derfor kræver det langsigtet

og helhedsorienteret lederskab.

Vi er ikke alene

Heldigvis står Odense Kommune ikke alene om udviklingsarbejdet.

En bred skare af parter er involveret og

udviser vilje til at stå sammen om en positiv udvikling.

Det betyder, at udviklingsarbejdet understøttes af gensidige

partnerskaber på tværs af kommunale forvaltninger,

boligorganisationer, Landsbyggefonden, private

samt frivillige foreninger og borgere. Det strategiske

samarbejde med disse parter skal styrkes.

Vollsmose i dag

Vi har gerne ville tegne en profil af Vollsmose, baseret

på faktuelle oplysninger og ikke myter og avisoverskrifter.

Dette billede kan læses i faktakataloget, men

ganske kort kan følgende profil trækkes frem:

• Antallet af beboere i Vollsmose er faldende over de

sidste 12 år

• Der er mange børn og unge i Vollsmose i forhold til

resten af Odense - 35,3 % af beboerne er under 18 år

• Der er mange voksne uden for arbejdsmarkedet og

heraf meget få der er egentlig arbejdsparate

• Mange unge er uden for arbejdsmarkedet

• Udgifter til sociale indsatser har pr borger været

faldende fra 2010-2012

• Vollsmose ses ikke længere som en integrationssluse

• Flere og flere unge kommer i uddannelse

• Overordnet set er trækket på sundhedsydelser lavere

end i resten af Odense

• Indkomstniveauet i Vollsmose er lavere end i resten

af byen - næsten halvdelen af de voksne beboere

tjener under 200.000 kr. årligt

4


METODE

Metodebeskrivelse

Rapporten omfatter et faktabaseret udredningsarbejde,

hvor der er taget afsæt i et faktakatalog samt en kronetil-krone

analyse. Materialet er udarbejdet af en embedsmandsgruppe

fra forskellige forvaltninger i Odense

Kommune.

Vi har i de sidste to måneder været fuldt beskæftiget

med at afdække og undersøge, for at munde ud i et materiale

der kan skabe grundlag for en nøgtern og nuanceret

diskussion om udviklingsretningen for Vollsmose.

Alle forvaltninger har bidraget til udredningsarbejdet,

ligesom der er blevet indhentet viden fra analyser og

erfaringer udefra. På grund af undersøgelsesarbejdets

begrænsede tidsramme og omfattende genstandsområde

har det ikke været muligt at involvere samtlige

interessenter og aktivitetsområder i Vollsmose. Der ligger

derfor en arbejdsopgave efterfølgende. Rapportens

anbefalinger har rod i faktaoplysningerne og er ikke

tilbundsgående - dette vil kræve et yderligere stykke

undersøgelsesarbejde og øget faglig indsigt.

Potentiale omkring os

Derudover er det vigtigt at slå fast, at vi ikke alene som

kommune kan komme med svarene. De gode ideer findes

også ved at involvere det omkringliggende samfund

– først her får vi skabt grobund for en innovativ tilgang

til udvikling af Vollsmose. Der er et stort potentiale hos

de mange mennesker, foreninger og erhvervsdrivende

der bor og lever i Vollsmose, et potentiale vi skal arbejde

med at kunne give en plads i udviklingen af fremtidens

Vollsmose.

Vi har i vores arbejde gennemgået en lang række rapporter

fra 2000 og frem, gennemført 31 interviews med

en række nøglepersoner, gennemført en spørgeskemaundersøgelse

hos 1100 medarbejdere i Odense Kommune

med jobfunktion i Vollsmose (med en svarprocent på

47 %), haft kontakt til den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution

VISO, Center for Boligsocial Udvikling

(CFBU), Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) og set nærmere på øvrige

evalueringer og rapporter fra ind- og udland.

Disse forskellige elementer udgør grundlaget for de

udfordringer og anbefalinger, vi fremlægger i rapporten.

5


Faktakatalog

I faktadelen er det forsøgt at foretage sammenligninger

af Vollsmose med områder med lignende karakteristika

(Ghettolisten): Dianavænget/Heliosvænget, Solbakken

(Rising), Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og Odense

Kommune samlet set.

Data er indsamlet via en lang række forskellige kilder.

En stor del af de demografiske og socioøkonomiske data

er indsamlet ved hjælp af Odense Kommunes monitoreringssystem

til overvågning af de udsatte boligområder.

Desuden er der trukket tal fra Boligorganisatorisk

Fællessekretariat, DREAM, KÅS/Danmarks Statistik,

BoSocData fra Aarhus, Tryghedsbarometer 2012, Ghettolisten,

KØS-databasen/Statens Serum Institut, P-data

samt specialudtræk fra forskellige fagsystemer i Odense

Kommune, f.eks. pladsanvisningssystemet, elevregistreringssystemet

og forskellige ydelses- og afregningssystemer.

Hertil kommer data fra Byråds-, økonomiudvalgs-

og fagudvalgsdagsordener i perioden 2000-2012,

Helhedsplaner, Vollsmose Avisen, evalueringsrapporter

og meget andet.

I analysen er det tilstræbt at sammenligne oplysningerne

fra de udvalgte områder med hinanden, så vidt det

har været muligt.

Om disse udfordringer kan ses mere i faktakataloget.

Krone-til-krone analyse

I ”krone-til-krone” analysen har det især været en udfordring

at undersøge om ”Vollsmose er mere udgiftskrævende”

end andre områder. Analysen er foretaget

som en input-analyse, hvor de mekanismer der fordeler

ressourcer til enheder og beboere i Vollsmose, er blevet

undersøgt.

Denne metode er valgt, da en direkte opgørelse af

udgifter med stor sandsynlighed blot vil efterlade et

mudret billede af statistiske sammenhænge uden logisk

forklaring, gensidigt påvirkende og kontekstfølsomme

sammenhænge. Analysen viser, at de kommunale driftsudgifter

der fordeles via budgetmodeller, som udgangspunkt,

ikke er højere eller lavere i Vollsmose end andre

steder i byen. Der er kun er få mindre projekter samt

gadeplansprojektet der er medfinansieret af eksterne

midler.

Med metodebeskrivelsen på plads bevæger vi os over i,

hvordan en ny tilgang kan se ud.

Som ofte i beskrivende statistik har der også her været

udfordringer med afgrænsning af områder, afgrænsninger

af målgrupper, opgørelsestidspunkter og metoder.

”Myter og forestillinger om Vollsmose spærrer

for nye handlemuligheder” citat fra spørgeskemaundersøgelsen.

6


NY TILGANG TIL INDSATSER I VOLLSMOSE

Gennem de sidste 10-12 år, har organiseringen omkring

Vollsmose-indsatserne været evalueret og justeret flere

gange (2000, 2003, 2007, 2009 og 2012). Til særlig

politisk forankring har der gennem årene været en kvarterløftsstyregruppe

og et § 17 stk. 4-udvalg.

På det administrative område har der været en kommunal

strategigruppe, en kommunal styregruppe, et

Vollsmosesekretariat og et Boligstrategisk Sekretariat.

I forhold til samarbejdet med de tre boligorganisationer

i Vollsmose har de organisatoriske rammer ændret sig

fra samarbejdsaftale og kvartalsmøder til strategigruppe,

tovholdergruppe - nu afløst af en fælles bestyrelse

for det nyetablerede 2020-sekretariat.

I forhold til samarbejde med politiet har dette udspillet

sig omkring ”mandagsmøder”, Hotspot funktion og et

nu styrket SSP-samarbejde. Nogle af disse organer har

alene dækket indsatser i Vollsmose, andre har rettet sig

generelt mod byens udsatte boligområder.

I den netop gennemførte netværksanalyse blandt kommunens

administrative medarbejdere, angiver 24 %

(svarende til ca. 350 medarbejdere spredt på flere forvaltninger),

at de har opgaver relateret til Vollsmose.

Derudover er ca. 1.100 medarbejdere ansat på en arbejdsplads/institution

i området. Vollsmose er således

en bydel, der involverer rigtigt mange parter og interessenter,

hvilket betyder, at en enkel og tydelig organisering

af opgaveløsningen er vanskelig – men også

nødvendig, når der skal trækkes i samme retning.

Hvor står vi lige nu

I løbet af de sidste par måneder har vi igen taget temperaturen

på Vollsmose som bydel og organiseringen

omkring den. Vi må erkende, at det billede der tegner

sig, ikke adskiller sig væsentligt fra de mange tidligere

tilbageblik. Mange udfordringer ligner til forveksling de

problemstillinger, der gennem de sidste 12 år har været

søgt forskellige organisatoriske løsninger på.

7


Det er ikke muligt, præcist og dokumenteret, at give et

svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Et af svarene er

utvivlsomt, at området er yderst komplekst at arbejde

med. I regi af Social- og Integrationsministeriet er der

netop lavet en evaluering af 12 mellemstore danske

kommuners svar på udfordringerne med tværfaglige integrationsindsatser.

Også her peges der på mange af de

forhold, vi observerer - og her er udfordringerne endda i

en hel anden skala.

Flere af problemstillingerne er også at finde i KLbestyrelsens

netop vedtagne anbefalinger til en styrket

boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Og når

vi søger erfaringer i udlandet, ”lappes” der også på

nogle af de samme problemstillinger. Kompleksiteten

omkring Vollsmose er derfor ikke unik, som det også

fremgår af faktakataloget.

Hovedelementerne i diagnose 2012 omkring

den nuværende opgaveløsning på Vollsmoseområdet

er:

• Uklar strategi for Vollsmoses udvikling og uklare mål

• Uigennemskueligt hvem der har hvilke roller og

kompetencer

• Svag koordinering mellem forvaltninger – indsatser

understøtter ikke hinanden

• Vores kommunale organisering, der indebærer et skift

i sagsbehandling ved overgang fra barn til ung ved det

attende år, giver tab af viden og sammenhæng

• Forskellige værditilgange i forvaltningerne (ex: ”Det

er synd” versus ”arbejde adler”)

• Særindsatser og projekter er ofte isoleret fra normal

systemet

Hvor skal vi hen?

Som det fremgår, er udfordringerne ikke Odenses alene,

og de har været kendt over lang tid. Så det store spørgsmål

er, hvad der skal gøres anderledes denne gang, så vi

ikke stiller samme problemdiagnose igen om 4-5 år.

Nøglen til dette er ikke kun at tegne nye streger i et organisationsdiagram.

Der skal andet og mere til. Vi skal

have fat i grundelementerne – i hele fundamentet for

vores kerneydelser og dermed tilgangen til vores måde

at løse opgaverne på. Og så skal vi have fat i den strategiske

forankring. Sagt lidt simpelt: Det skal være langt

mere tydeligt, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan.

Vi foreslår derfor en ”genstart” af den kommunale

indsats i Vollsmose. Vi skal skabe en ”ny kommunal

normalitet i en ny virkelighed”. Denne normalitet skal

være båret af følgende værdier og principper:

• Helhedsorienteret indsats overfor borgeren, familien,

fællesskabet og bydelen – fagligt og strategisk

• En fokuseret og målrettet strategi for, hvad Vollsmose

skal udvikle sig hen mod

• Langsigtet styring og udvikling med fokus på

forebyggelse

• Brug af dokumenteret viden (egen, kommunal, regional,

statslig og international)

• Særlige udfordringer, der kræver særlige indsatser, er

drevet af en fælles retning og fælles mål

• Projekter igangsættes først, når det er defineret,

hvordan det understøtter kerneydelsen

• Den enkelte borger/grupper af borgere deltager i at

skabe løsningerne og drive den positive udvikling

• Partnerskaber med omverdenen skal dyrkes strategisk

med sigte på områdets positive udvikling

• Entydighed og styrke i ledelse og ansvar, så der kan

handles og prioriteres

• Koordinering af ressourcer, så der sikres kvalitet og

effektivitet i indsatser

• Fælles forståelses- og værdiramme for medarbejdere

og ledere på området

• Udsyn og mod til at træffe langsigtede beslutninger,

der gør en forskel

8


Hvorfor kan vi lykkes denne gang?

Ovenstående målerklæringer skal bane vejen for de

positive forandringer. For at de lykkes, skal forskellige

tiltag sættes i gang. Nogle er allerede sat i gang – andre

skal iværksættes.

Vi lykkes, når den ”Den nye virkelighed” i forhold til

udviklingen i Vollsmose hviler på tre organisatoriske

grundpiller:

a) En koordineret og helhedsorienteret

kerneydelses indsats

b) En stærk strategisk overlægger forankret i

Økonomiudvalget

c) Et forpligtende samspil med borgeren og

samarbejdsparterne omkring Vollsmose

Ad a. En koordineret og helhedsorienteret

kerneydelsesindsats

Normaldriften skal være drivkraften i kommunens

indsats i Vollsmose. Når vi taler udsatte boligområder

– Vollsmose såvel som andre, er det i kerneydelserne

de store ressourcer ligger – både økonomisk og kompetencemæssigt.

Det er således også i kerneydelserne, der

skal ske forandringer, når en ny kurs skal lægges.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 1/3 af medarbejderne,

at der kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” sker en

koordinering af indsatserne for den enkelte borger. 1/3

svarer ”i nogen grad” – og knap 1/3 bruger svarmuligheden

”ved ikke”.

Det er ikke tilfredsstillende. Medarbejderne peger da

også selv på, at der her er forbedringspotentiale. 3/4

af respondenterne mener, at ”bedre koordinering af

indsatser” og ”mere videndeling mellem de forskellige

myndigheder” vil styrke kommunens indsatser.

Halvdelen af medarbejderne i Vollsmose oplever, at

de kommunale opgaver gribes mere utraditionelt an i

Vollsmose i forhold til andre bydele. Dette kan dække

over kreativitet og nytænkning – og det skal vi holde

fast i. Men det kan også dække over tilfældighed i opgaveløsningen.

I 2/3 af de besvarede skemaer peges der på, at der er

anderledes grænser for normaladfærd i Vollsmose end i

andre dele af byen. Det kunne tyde på, at der er sket et

normskred.

9


Fremtidig kurs

Kerneydelsesindsatsen og normaldriften i forhold til

Vollsmose skal sættes ind i et nyt paradigme, der giver

medarbejdere og ledere en fornyet tilgang til arbejdet i

området. Der skal defineres en ny ”normalitet”.

Her kommer vi tilbage til den fremtidige kurs. Alle skal

vide, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan, så vi

optimerer vores brug af ressourcer og skaber kvalitet.

Vi anbefaler, at der laves en ”genstart” af alle indsatser i

Vollsmose. Fremadrettet igangsættes der kun indsatser

og projekter, hvor der ligger et tydeligt svar på: Hvad,

hvorfor og hvordan.

I forhold til ”hvordan” skal tankegangen i ”Ny virkelighed

– Ny velfærd” være bærende for tilgangen til opgaveløsningen.

Vi skal fremtidssikre opgaveløsningen i

Vollsmose – og dette skal gøres sammen med beboerne

i nye samarbejdsrelationer.

Endelig skal vi have fokus på forebyggelse og ikke bruge

kræfterne på brandslukning. Medarbejderne peger på

noget af dette i spørgeskemaundersøgelsen.

Til spørgsmålet om hvorvidt noget kan styrke medarbejderens

løsning af arbejdsopgaver, svarer 46 %:

”mere samarbejde og netværk med parter uden for min

egen afdeling” og 53 % svarer: ”mere fokus på det, der

virker”.

Denne kursændring skal drives af stærk ledelse. Det

anbefales, at der gennemføres et udviklingsforløb, hvor

de ledere, der arbejder i og med Vollsmose drøfter og

udfolder paradigmeskiftet. Samtidig skal der fokuseres

seriøst på kompetenceudvikling af medarbejderne.

Medarbejderne skal styrkes i at møde borgeren ud fra

en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun tager afsæt i

egen faglighed, og i et vedvarende fokus på borgernes

ressourcer. Samtidig er det vigtigt at ruste medarbejdere

og ledere i at arbejde med tænkningen i Ny virkelighed

– Ny velfærd. Hvad betyder samarbejde, fællesskab

og forebyggelse relateret til konkrete fagområder

og ydelser?

Håndtering af komplekse problemer

En del af kerneydelserne i Vollsmose er rettet mod

familier eller borgere med meget komplekse problemer.

Disse familier lever langt fra, hvad man normalt vil forstå

ved et godt liv, og de er samtidig dyre for samfundet.

Vi skal som kommune være langt bedre til at håndtere

disse problemfyldte familier – også i et forebyggende

perspektiv.

Vi anbefaler, at der oprettes en ny organisering omkring

håndtering af multi-problemfamilier eller borgere.

Enheden skal yde en tværfaglig og koordineret indsats,

så vi ikke længere kan finde eksempler på, at en enkelt

familie har været i kontakt med 70-80 forskellige

kommunalt ansatte, og bliver genstand for ydelser og

indsatser, der i bedste fald ikke hænger sammen og i

værste fald modarbejder hinanden.

Organiseringen skal bestå af sagsbehandlere fra de relevante

forvaltninger, herunder både Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

og Børn- og Ungeforvaltningen

og skal arbejde med afsæt i ”case-manager” metoden,

som bl.a. anvendes i Holland.

10


Til hver enkelt familie- eller borgersag af kompleks

karakter, nedsættes et tværfagligt team af medarbejdere,

der sammen med borgeren/familien kommer hele

vejen rundt om problemerne og skaber koordinerede

og skræddersyede løsninger. Det er således et team, der

efter behov tilsammen kan dække fagligheder indenfor

jobindsatser, socialindsatser, misbrug, sundhed, fritid

med mere.

Enheden foreslås organisatorisk forankret i Social- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen for at være tæt på normaldriften.

Det er tanken, at sagsbehandlerne i enheden

skal fungere som brohoved til deres ”moderafdeling”

i normaldriften, så der er en klar forankring i normalsystemet.

Enheden skal have en chef på niveau to, der

refererer til direktøren for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

i det daglige, men har en afrapporteringspligt

ind i Økonomiudvalget. Der skal hos denne

chef ligge kompetence til at træffe beslutninger i de

pågældende sager – på tværs af lovgivningsområder og

forvaltninger. Enheden vil sikre en enstrenget ledelse

og skal samtidigt fungere som én indgang for politi og

boligorganisationer.

Udover sagsbehandling skal indsatser af mere forebyggende

karakter også ligge i enhedens ansvarsområde.

Det er eksempelvis gadeplansindsatser og fritidstilbud.

Enheden vil således ”opsluge” Hotspot-funktionen.

SSP-samarbejdet anbefales videreført med forankring

i Børn- og Ungeforvaltningen, som besluttet i byrådet

den 11.04 2012.

Det foreslås, at enheden startes forsøgsvis med sager

relateret til Vollsmose, men bør på sigt dække sagsbehandling

overfor alle multiproblemfamilier i Odense ud

fra samme koordinerede og helhedsorienterede tilgang.

Ud over en mere effektiv og virkningsfuld indsats

forventes også besparelsesmuligheder med en sådan

opgavetilgang. Dette har bl.a. være tilfældet i Assens

Kommune, der har gjort noget tilsvarende – om end i

en noget mindre skala. Her har borgerne oplevet større

kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Familierne er blevet

mere selvforsørgende med mindre behov for støtte

– både økonomisk og personligt.

Samspil med ungeenhed

Enheden skal spille sammen med den ungeenhed der er

aftalt via budgetforliget 2013. De to enheder skal kunne

supplere hinanden og på sigt smeltes sammen.

Ungeenheden skal placeres i Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen

og skal stå for en samlet indsats for at

sikre alle unge 15-30 årige uddannelse og job

Den nye ungeindsats skal sikre, at alle unge, straks de

går ud af folkeskolen, kommer i uddannelse. Ungeenheden

sammensættes af fagligheder på tværs af forvaltninger

og ligger godt i tråd med den multiproblemenhed

der foreslås etableret.

Aktuelt og fremad

Det anbefales, at der igangsættes en organisationsændringsproces,

der konkretiserer tankerne i ovenstående,

kvalificerer det fagligt, sikrer medarbejderinddragelse

samt afklarer de styringsmæssige konsekvenser og mulige

behov for lovgivningsmæssig dispensation.

Det anbefales endvidere, at der laves et servicetjek på

alle kommunale tilbud, således at hver forvaltning gennemgår

egne institutioner og tilbud efter den ramme,

hensigter og anbefalinger denne rapport udstikker. Sigtet

er at geare tilbud og institutioner til at arbejde ud fra

intentionerne i Ny virkelighed - Ny velfærd med fokus

på samarbejde, forebyggelse og fællesskab.

Ad b. Stærk strategisk overligger internt i

Odense Kommune

Uklar strategi og uklare mål nævnes igen og igen i de

mange rapporter og tilbageblik, vi har gennemlæst.

En medarbejder formulerer meget præcist et bud på,

hvordan en positiv udvikling i Vollsmose kan styrkes:

”Opstil klare mål for den kommunale indsats, byggende

på viden om, hvad der virker – med klar ledelsesmæssig

opfølgning og opbakning”.

11


En tydelighed i vores kommunale retning kan fokusere

vore indsatser. Det vil samtidigt også gøre os langt mere

slagkraftig som kommune i de tværkommunale og nationale

sammenhænge, vi indgår i, så vi også på landsplan

kan præge debat og beslutninger.

Mange af vore handlemuligheder i de udsatte boligområder

er jo hægtet op på andre beslutningstagere end

byrådet.

En stærk strategisk overligger vil samtidigt være retningsgivende

for, hvilke statslige og øvrige puljemidler

vi som kommune, skal sige ja tak til eller forsøge at få

fat i. Vi er i analysearbejdet blevet mødt med ord som

”projekt-mekka”, ”projektitis” og ”projekt-mageri”.

Fremover skal vi sige nej til eksterne midler, hvis ikke

det understøtter de prioriteringer, vi som kommune har

i kernedriften, så vi kan bruge kræfterne på det rigtige.

Aktuelt og fremad

Vi vil ikke have en særlig politik for Vollsmose, men

vi anbefaler at indsatserne målrettes efter at skabe et

højere uddannelsesniveau, højere indtægtsniveau, flere

i arbejde, mindre kriminalitet og større tryghed i Vollsmose.

Det anbefales, at indsatsen i de udsatte boligområder

politisk forankres i Økonomiudvalget for at give området

tyngde og understrege det stærkt tværgående element

i arbejdet. Dette vil flugte med Økonomiudvalgets

generelle øgede fokus på udvalgte tværgående indsatser

med innovationspotentiale. § 17 stk. 4-udvalget for

Boligområder og Tryg By evalueres efter planen ved

byrådsperiodens udgang, set i lyset af den nye organisering.

Ad c. Et forpligtende samspil med borgere og

samarbejdsparter

Kommunen er ikke ene part, når det gælder en positiv

udvikling i Vollsmose. Derfor er et godt og målrettet

samarbejde med andre parter afgørende, hvis indsatserne

skal lykkes. Boligorganisationerne og beboerne er

to overordentligt stærke ressourcekilder i den sammenhæng.

Naboskabsundersøgelsen fra 2012 indikerer, at der er et

stort ikke-udnyttet potentiale blandt beboerne i forhold

til at engagere sig mere i fællesskabet og aktiviteter i

området - 45 % af respondenter mener, at beboerne i

området i høj grad er hjælpsomme. 50 % af respondenterne

vil deltage hver gang/de fleste gange, der er en

aktivitet og når man spørger hvorvidt man vil deltage i

at arrangere en fælles aktivitet, er svaret også generelt

positivt både for så vidt angår børn, unge og voksne.

Sammenholdt med det faktum, at over halvdelen af beboerne

i området er udenfor arbejdsmarkedet, er ”tid”

alt andet lige en stor ressource i Vollsmose. Kommunens

generelle opprioritering af civilsamfundets rolle og

betydning skal også gennemsyre indsatser i Vollsmose.

Vollsmose skal, som andre bydele i Odense, anskues

som et nærmiljø, med en lang række ressourcer der i

højere grad kan aktiveres – med de udfordringer og

muligheder, der ligger i det – uanset geografi.

12


Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne

i Vollsmose er fra sommeren 2012 sat ind i en ny

ramme. Det fungerer nu som et offentligt-privat partnerskab

med en professionel bestyrelse med repræsentanter

fra både Odense Kommune, de tre boligorganisationer

i Vollsmose, beboerrepræsentanter og eksterne

repræsentanter fra erhvervs- og uddannelsesområdet.

Med denne nyskabelse er der skabt et afsæt for en stærkere

fælles udviklingsretning og strategisk koordinering

af indsatser. Det anbefales, at kommunen prioriterer

dette partnerskab højt – dels gennem en stærk ledelsesrepræsentation,

dels gennem en fælles sekretariatsunderstøttelse

af deltagelsen i dette forum.

Aktuelt og fremad

Med tre boligorganisationer og ni afdelingsbestyrelser

med forskellige interesser, økonomi og prioriteringer vil

det dog fortsat være udfordrende at udøve et stærkt fælles

offentligt-privat lederskab for områdets langsigtede

udvikling. Det anbefales derfor, at kommunen arbejder

for, at de tre boligorganisationer indgår i et mere

forpligtende samarbejde med fælles administration og

sekretariat.

Udover det tætte partnerskab med boligorganisationerne

skal vi til stadighed være åbne og opsøgende overfor

andre partnerskaber.

Der er igangsat initiativer i forhold til uddannelsessektoren

i kraft af Camp U, og der er initiativer, der skal

fremme mere erhvervsliv og detailhandel i Vollsmose.

Det anbefales, at erhvervs- og turismepotentialet bygger

på den mangfoldighed, der er et særkende for Vollsmose

og at dette tænkes ind i kommunens brede arbejde med

tiltrækning af investorer og virksomheder.

En fælles præmis for de projekter, der igangsættes i

samarbejde med parterne, er, at de skal have et synligt

tilbageløb til Odense Kommunes normaldrift. Dette skal

defineres ved opstart og fremgå af de opstillede mål for

indsatsen.

Beskrivelse af udvalgte udfordringer og anbefalinger

En central ambition for kommunen er, at udvikle vore

kerneydelser så de passer til de behov og udfordringer,

velfærdssamfundet står overfor nu. Med den høje kompleksitet

i Vollsmose skal der tages fat, hvor problemerne

og dermed hvor effekten af indsatserne er størst. Der

skal ikke skydes med spredehagl.

Vores ressourcer skal fokuseres. Med afsæt i den tilgang,

har vi indkredset fire udfordringer hvis potentiale

for netop at gøre noget bedre og mere hensigtsmæssigt,

vurderes som størst.

Udfordringerne handler om de fysiske rammer, normskred,

forebyggelse af kriminalitet samt socioøkonomiske

problemer. Hvert område kræver et særligt fokus

og en langsigtet radikal anderledes tilgang end det vi

tidligere har sat i værk og vil samlet set være med til at

skabe potentiale for en anderledes og mere blandet ressourcestærk

beboersammensætning.

Helhedsplan og Initiativaftale

Konkrete indsatser tager afsæt i det brede samarbejde

omkring ønsket om en positiv udvikling i Vollsmose.

Det betyder, at indsatser initieret af Odense Kommune

går hånd i hånd med de indsatser der sættes i gang i regi

af den boligsociale helhedsplan. Helhedsplanen 2012-

2016 arbejder med syv indsatsområder, hvor særligt

tre indsatsområder støtter op om de udfordringer, vi

skitserer her. Det handler om, via en familieorienteret

indsats, at reducere kriminaliteten blandt unge, at unge

fra Vollsmose der gennemfører ungdomsuddannelse

følger den nationale målsætning på 95 % samt at beboerne

oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensynsfuld

adfærd.

Indsatserne er i tråd med de målsætninger, der er beskrevet

i initiativaftalen som Odense Kommune i indgik

i 2011 med Socialministeriet. Her fokuseres på parametre

der kan bidrage til en positiv udvikling i Vollsmose

og som på sigt skal betyde, at området ikke defineres

som et ghettoområde. Det handler om monofunktionalitet,

børn og unge samt ansvar for eget liv, områder der

også er centrale i nærværende udredningsarbejde.

13


Gentænke det vi gør nu

En del af de indsatser vi berører i det følgende, er ikke

nye. De er trukket frem, fordi erfaringer viser, at det er

den rigtige vej at gå. Det nye ligger i, at indsatsen skal

gentænkes ud fra tankesættet i Ny virkelig – Ny velfærd.

Vi anbefaler således, at alle tilbud og indsatser gennemgås

ud fra ”tjeklisten” på side 8. Indsatsen i forhold til

de fire udfordringer skal i øvrigt suppleres med indsatsen

overfor de hårde kriminelle, som behandles i afrapporteringen

på Spor 2.

Gennemgående er opmærksomheden vendt mod, at

gøre det vi gør bedre og billigere. Vi anbefaler derfor

ikke, at iværksætte initiativer der på sigt betyder øgede

omkostninger for kommunen - der kan dog i nogle

tilfælde være en merudgift i opstartsfasen, men med en

besparelse i slutproduktet.

14


DE FYSISKE RAMMER

Udfordringer

”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag

som en ø i Odense omgivet af firesporede veje og med

randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere

Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende

idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i

umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene

og med mere erhverv, uddannelse og service”.

Citatet er fra den seneste publikation i en lang række

af publikationer om og analyser af Vollsmose. ”Bryd

Kanten – Åbn Vollsmose” er udgivet af Multifunktionel

Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan

2008-2012, altså et samarbejde mellem Odense Kommune

og boligforeningerne Højstrup, OAB og FAB,

beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden.

De seneste 12 års forskellige undersøgelser og analyser

af Vollsmose specifikt, og mere generelt af udfordringerne

i udsatte boligområder, har belyst nogle af problemstillingerne/udfordringerne

omkring Vollsmoses fysiske

rammer. Grundlæggende peger alt analysearbejde på

samme problemer og på samme mulige løsninger.

Bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende

byområde” opstiller ni statements om fysiske

udfordringer ved udsatte boligområder. De opsummerer

ret præcist de problematikker, som også er kendetegnende

for Vollsmose.

Her gives et uvidenskabeligt men dog baseret på et

omfattende materiale, bud på, hvor aktuelle de ni statements

er for boligområdet Vollsmose. Score 0-10, hvor

10 er max aktualitet.

9 STATEMENTS

1. Området lukker sig om sig selv – 10

Vollsmose ligger som en ”ø” i Odense, omkranset af

4-sporede veje, massiv randbeplantning, og

bebyggelserne ”vender ryggen” til byen og alle veje

ind i området ender blindt

2. Boligområdet har intet centrum og intet

hierarki – 10

Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger

Vollsmose Torv på en ”blind” vej/parkeringsplads

og er ikke forbundet med den omkringliggende by

via eksempelvis en bygade.

Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer,

som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier,

veje, pladser etc.

3. Arkitekturen er uden entydig identitet – 6

Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skil

ler sig eksempelvis markant ud fra den ”flade have

by” Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet

ved at være meget entydig i materialer og proportionering

og kan opfattes som monoton og identitetsløs

gentagelsesarkitektur

4. Boligområdet har et dårligt image – 10

Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - et

simpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum

5. Der er dårlig sammenhæng mellem ude og

inde – 7

Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende, og

ved senere forbedringer, skabt bedre overgange mel

lem det private (boligerne) og det offentlige rum.

Mange steder er der dog stadig uforløste zoner

6. Boligerne ligner hinanden og kan ikke

tilpasses den enkelte beboer – 8

Den variation der er i udbuddet af boliger i

Vollsmose, er kendetegnet ved at være gentaget i et

enormt antal. Derfor fremstår boligerne som ret

identiske, meget lidt varieret og med få eller ingen

unikke kendetegn/løsninger

7. Bygningerne mangler arkitektonisk

bearbejdning – 7

Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag.

Vollsmose er stramt og rationelt udført efter datidens

og senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringer

har i mindre omfang varieret bebyggelserne

8 Der mangler funktioner og destinationer – 7

Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan

retfærdiggøre en prioritering af flere funktioner,

erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt

signifikant er det dog, at de funktioner der findes,

ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdet

og slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk eller

mentalt

9. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag

– 9

Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået

flere renoveringer, forbedringer og forskønnelser.

De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæg

gende at have ændret på områdets oprindelige idé,

arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikke

at have en fælles målsætning

15


Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på flere af

de ni statements og selvom omfattende renoveringer og

forbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste

12 år har forskønnet Vollsmose, er der imidlertid ikke

grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan,

struktur og disponering. Det til trods for, at adskillige

rapporter og undersøgelser gennem de sidste 12 år er

kommet med en række anbefalinger til løsninger på det

fysiske område.

Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet prioriteret

og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segregerede

og isolerede boligområde i Danmark. Det har ikke

været muligt at skabe viljen eller iværksætte de store

radikale forandringer som en grundlæggende udvikling

og transformation af Vollsmose fordrer.

Og såfremt der fortsat postes penge i den eksisterende

struktur, er der en risiko for, at man konserverer netop

den struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at man

grundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere,

at der er reel risiko for, at der på sigt, om 10-15 år, kan

opstå massive problemer med udlejningen af boligerne,

såfremt boligområdet ikke fornyes/omdannes radikalt

og hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image.

Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og

udland

Vollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele den

vestlige verden er der i efterkrigstiden bygget store

monofunktionelle boligområder efter de samme principper.

I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland

(Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede,

modige og radikalt innovative tiltag ændret flere udsatte

boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor

man ingenting har gjort, har man oplevet massive sociale

problemer og kriminalitetsproblematikker og stået

tilbage med forladte boligområder.

Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a.

været: Infrastrukturændringer, nedrivninger, radikale

omdannelser af bebyggelserne, nye ejer og boformer,

men måske især politisk fokus og prioritering i forhold

til at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner,

større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udviklingen

af de nu attraktive bydele.

Dette har også været med til at ændre den socioøkonomiske

status for bydelene, skabt en mere afbalanceret

beboersammensætning og styrket civilsamfundet.

16


Hvad skal der til for at skabe forandring?

En forandring kræver en konsekvent, langsigtet og

radikal tilgang som rækker ud over de indsatser, der

hidtil har været anvendt. I forskningen inden for feltet

er der ikke noget, der entydigt peger på, at man kan løse

sociale, økonomiske og integrationsproblemer alene via

ny arkitektur. Ingen indsats kan stå alene.

Det er dog plausibelt, at jo mere attraktivt og differentieret

en by og dens bydele fremstår, jo flere ressourcestærke

borgere kan en bydel tiltrække og jo stærkere

og mere velafbalanceret et civilsamfund vil der være

grobund for.

Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde med

Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og

skabe en åben bydel, samt efterleve Byrådets beslutninger

fra Planstrategien og Vollsmose Vision 2020,

hvor Vollsmose er udpeget som det ene af Odenses

seks strategiske udviklingsprojekter anbefales det, at

man arbejder prioriteret og fokuseret med følgende fire

temaer: bolig og bebyggelse, infrastruktur, centrum og

park og landskab.

Bolig og bebyggelse

Vollsmoses boliger skal afspejle nuværende og kommende

beboeres behov. Der skal skabes variation i

boligudbuddet. Vollsmose har potentiale til at blive en

unik bosætningsbydel vha. bl.a. nybyggeri, ombygninger,

nedrivninger og differentierede boliger. En gradvis

transformation af beboelserne, nye storbykvaliteter og

adgang til park og ådal kan øge ejerskabet og stoltheden

ved at bo i området.

Aktuelt og fremad

Parkerne på Åsumvej er på vej til renoveringer for op

mod 500 mio. kr. Det bør sikres, at man bruger midlerne

fokuseret på den fælles målsætning om at bryde

Vollsmoses struktur, fremtidssikre Vollsmoses boliger

og herunder afsøge mulighederne for alternative ejer

og boformer. Eksempelvis ved nytænkende forsøgs- og

demonstrationsbyggeri, der peger frem imod fremtidens

boligmarked.

Case: Udfordringsretten

Udfordringsretten i ghettoområderne bør udfordres

også ved køb, salg, nedrivninger, nybyggeri, renoveringer

m.m. Boligorganisationer og Odense Kommune bør

repræsentere nytænkning inden for den almene sektor

ved fokuseret at udvikle modeller for køb, salg, nedrivninger,

nybyggeri, renoveringer m.m. af almene boliger.

Eksempelvis ved modeller for miljø- og energirenoveringer,

nedrivningspligt=nybygningsret, frasalg af

ejendomsretten til etager og tagarealer, frasalg med

renoverings/omdannelsesklausuler m.fl.

Infrastruktur

Vollsmose er en ø omgivet af firesporede veje uden

indbyrdes forbindelse. Der mangler forbindelsesveje

og stier til og fra Vollsmose. Det er ikke muligt at køre

gennem Vollsmose og der mangler et hierarki af interne

veje og forbindelser, der forbinder fx centrum og bebyggelser.

De manglende veje og forbindelser forhindrer

synergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane,

der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og

nemt at komme til og fra.

17


Aktuelt og fremad

Den 30. november 2012 fremsendes en prækvalifikation

til Landsbyggefonden, hvor der søges om 300 mio. kr.

til (infra) strukturændringer i Vollsmose. I ansøgningen

opfordres der til, at Odense Kommune og boligorganisationerne

afsøger mulighederne for at komme i betragtning

til yderligere midler til f.eks. strategisk nedrivning.

og at der udfærdiges en samlet investeringsstrategi med

det fælles formål at ”bryde kanten” og åbne Vollsmose.

Case: Nedrivninger (et mål eller et middel!)

Nedrivninger skal/kan argumenteres i ønsket om at

”bryde kanten” og åbne Vollsmoses struktur.

Eksempelvis ved et parkgennembrud til ådalen, infrastrukturændringer

ved Letbane, veje, stier etc.

eller som et led i den nødvendige fremtidssikring af

boligerne og områdets tiltræknings- og konkurrenceevne

på boligmarkedet – her kan nedrivninger være et

middel.

Centrum

Vollsmose mangler et synligt og markant centrum, der

byder gæst og beboer velkommen. Bydelscentret skal

understøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødested

og handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemt

at komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funktioner

kan i fremtiden forbinde Vollsmose centrum med

handelscentret ved Ejbygade/Risingvej.

Aktuelt og fremad

Odense Kommune bør via sin detailhandelsadministration

understøtte og prioritere Vollsmose Torv som et

bydelscenter for hele Odense NØ.

Understøt proaktivt, via partnerskaber, etableringen af

dynamoer/klynger i Vollsmose Centrum.

Case: Sundhedscenter

Odense Kommune, UCL, Dan Mark Ejendomme A/S

og Region Syddanmark arbejder med etableringen af et

sundhedshus som dynamo for udviklingen af Vollsmose

Centrum. Det vil være en klar opgradering af sundhedstilbud

og sundhedserhverv i Odense NØ.

Park og landskab

Vollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og en

stor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed både

indefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden få

flere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte

adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe en

mere aktiv og åben park for både beboere og resten af

byen.

Aktuelt og fremad

Drift og udvikling af Vollsmose Park kan straks sammentænkes

med det omgivende å-landskab.

En sammenlægning af park og naturområderne i og

udenfor Vollsmose er en effektiv, hurtig og relativt omkostningslet

metode til at ”åbne” Vollsmose.

Ovenstående vil betyde, at Odense Kommune skal lave

en ny planlægning for hele Odense NØ, herunder især

for Vollsmose, eventuelt via en ny kvarterplan for området.

Forudsætninger

Vilje, prioritering, fælles mål og midler - det er de vigtigste

forudsætninger for at ændre radikalt på Vollsmoses

fysik.

Vilje

Hvis en del af løsningen er, at ændre afgørende på

Vollsmoses fysik, er den vigtigste forudsætning, at

der skabes en reel politisk og administrativ vilje til at

prioritere Vollsmose. At Vollsmose reelt er et af Odenses

seks prioriterede byudviklingsprojekter, en del af

Odense Kommunes investorstrategi og at udviklingen af

bydelen markedsføres som prioriteret byudviklingsprojekt.

At boligorganisationerne og beboerne går ind for

en radikal, langsigtet og konsekvent tilgang i forhold til

bebyggelserne i Vollsmose.

18


Prioritering

Vollsmose skal både prioriteres lokalt, regionalt og

statsligt. Men først og fremmest skal Vollsmose være en

lokal prioritering i Odense Kommune, i boligorganisationerne

Højstrup, OAB og FAB og blandt beboerne.

Fælles mål

En forudsætning for fælles prioritering, er enighed om

fælles forpligtigende mål. Mål, der er langsigtede, modige

og radikalt innovative og som især er prioriteret af

alle parter. Alle parter skal turde tænke nyt, gå nye veje

og stå fast ved de fælles besluttede mål.

Midler

En forudsætning for forandringer er også midler. Midler

som bør prioriteres fra kommune, boligorganisationer,

Landsbyggefonden, regionen og staten. Midler som bør

bruges fokuseret på de fælles målsætninger.

”Man kan ikke beordre demokratiske organer

til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende

boligområder brug for sammenhængende

beslutninger” (Fra udsat boligområde til hel

bydel, 2008)

19


NORMSKRED

Udfordringer

”Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i

social balance og at gøre boligområderne til levende og

integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden

går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et

sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der

risiko for, at der – i endnu højere grad end det allerede

har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte

områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer

at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og

normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige

samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft

i Danmark”.

(Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning,

2008).

Et emne som går igen i interviews, rapporter og spørgeskemaundersøgelsen

er, hvorvidt et normskred er

gældende i Vollsmose og i hvilket omfang Vollsmose er

et parallelsamfund. Normskred og parallelsamfund kan

defineres på forskellig vis, men tager sit udgangspunkt i

værdier centreret omkring et moderne rets- og

velfærdssamfund.

Normskred kan også være i forhold til arbejdsgange. At

grænser rykker sig og man som medarbejder gør ting

anderledes, end man i samme situation ville have gjort

i f.eks. en anden bydel. Det er væsentligt, at der arbejdes

ud fra et fælles fundament og en fælles tilgang til

tingene.

Et moderne velfærdssamfund har svært ved at fungere

med afvigende normer i det offentlige rum. Det skaber

spændinger og konflikter og svækker sammenhængskraften.

Hvis der eksisterer parallelsamfund, som løser

problemer med egne normer og regler, skaber det konflikter.

Herudover bidrager normskred og parallelsamfund

til at stigmatisere et område og giver hele området

et dårligt image til skade for alle beboere i området.

Normskred og parallelsamfund skal imødegås præcist,

så det undgås, at hele befolkningsgrupper skæres over

én kam. Det er afgørende, at fokus er på beboerne som

en del af velfærdsfællesskabet og at beboerne dermed

også ser sig selv som bidragsydere til det. Derfor er det

vigtigt, at normskred og parallelsamfund imødegås med

kontrol,

uddannelse og oplysning, så folk selv ser og forstår,

at den manglende solidaritet medfører problemer i samfundet

og i sidste ende rammer dem selv.

Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og

udland

I forhold til normskred og parallelsamfund, er der tale

om et felt, som kun er delvist afdækket, og hvor der i

høj grad er tale om formodninger. Det er ligeledes et

område, som kan være omgærdet af mange meninger og

følelser, og det er derfor yderst vigtigt, at omdrejningspunktet

er fakta. Det er også vigtigt, at pointere, at langt

de fleste af Vollsmoses beboere lever og agerer inden for

rammerne af vores samfund.

20


Parallelle normer og værdier

I parallelsamfund kan det blive legitimt at opføre sig

dårligt eller lade være at følge de gængse normer og

regler i det offentlige rum. Det er måske begrundet i, at

man har det svært, er lukket ude, at andre ikke forstår

og ikke skal blande sig, eller man påtager sig en offerrolle,

fordi man ikke føler sig forstået. Det kan også

bunde i, at man rent faktisk mangler en reel forståelse

af det samfund, som omgiver en. Det kan også være en

radikaliseret livsstil, hvor familier fx undgår at opdrage

og give deres drengebørn vejledning i normalsamfundets

adfærd.

Der kan endvidere ske en glidning til parallelle normer,

som kan resultere i et alternativt retssystem, hvor

der ikke vidnes, og hvor twister og retslige spørgsmål

ordnes uden om det etablerede retssystem og ved at

opsætte særlige regler for det fælles offentlige rum. Hvis

dette er tilfældet, vil der være behov for at få fokus på,

at problemer løses i en moderne kontekst og med de

redskaber, som det danske samfund er baseret på, samt

det ansvar man har som medborger.

Aktuelt og fremad

Der kan derfor være behov for at se nærmere på, hvad

omfanget af parallelle normer og værdier er og det anbefales

derfor:

• At der sættes fokus på forældres inddragelse i forhold

til børnenes fremtid. Dette kan fx foregå ved dialogmøder

med forældre om læringsmiljøer, og ved i

højere grad at inddrage forældrene som frivillige

• At der sættes fokus på pædagogisk udvikling og

opgaver og skabes resultatbaseret styring i forhold til,

hvilke metoder der har effekt i forhold til forældrenes

og børnenes læring

• At der sættes fokus på borgersamtaler med forældre

med radikaliseret livsstil og at udfordringen tages op i

personalegrupperne på daginstitutioner og i skoler

• At der sættes fokus på empowerment og habilitering

i forhold til unge og hvordan unge kan gives viden

om at mestre eget liv med uddannelse, lejlighed og

job. Helhedsplanen arbejder med et projekt for unge

med fokus på beboerdemokrati, rollemodeller og

ejerskab til lokalområdet

”Multikulturalisme er rigdom hvis den parres

med respekt for de spilleregler som giver alle

adgang til at ytre sig og tage del ”– Ole Thyssen,

CBS til Information.

21


Praksis i arbejdsgange

Det er vigtigt, at de medarbejdere som agerer indenfor

feltet ikke vænner sig til et normskred. En del ansatte

beskriver arbejdsmiljøet i Vollsmose som anderledes,

hårdt og ekskluderende, hvis man kommer udefra og

beskriver også, at det ofte er andre normer der gælder

i det daglige arbejde. Flere ansatte bemærker, at det er

nødvendigt at arbejde på at ”normalisere” arbejdsgange,

indsatser mv., så det afspejler karakteren af de øvrige

kommunale indsatser.

Fra en del af de interviews der har været foretaget i

Vollsmose forlyder det, at når man kommer ind udefra

til Vollsmose på kommunale arbejdspladser, så er

der en oplevelse af, at det er et samfund parallelt med

normalsamfundet. Dette gælder på forskelligartede

områder og institutioner. Både i forhold til at det kræver

”noget særligt” af medarbejderne og at borgerne i

Vollsmose er noget ”særligt”. En ansat på børneområdet

beskriver at: ”Der er en høj grad af usagte politikker, vi

er noget særligt og har nogle særlige forældre, så vi ikke

kan gøre det og det”. En ansat på ældre- og handicapområdet

beskriver, at de har gjort et stort stykke arbejde

for at arbejdsområderne i Vollsmose ses som ”normale

arbejdsområder”.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i

Vollsmose er der bl.a. spurgt til medarbejdernes oplevelse

af fællesskab, tolerance og kompetencekrav mv. 67

% af undersøgelsens deltagere har en oplevelse af, at der

i Vollsmose er anderledes grænser for normaladfærd

end i andre dele af byen.

I sammenhæng hermed angiver 46 %, at der er en øget

tolerance i forhold til grænseoverskridende adfærd.

Blandt halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen

er der en oplevelse af, at kommunale opgaver gribes

mere utraditionelt an i Vollsmose. I undersøgelsen har

medarbejderne også haft mulighed for at komme med

kommentarer, og der er kommet mange udsagn. Bl.a. at

”Vollsmose er et område, hvor gældende retspraksis og

normer i en vis grad er sat ud af funktion”.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 58 %, at der er

anderledes krav til, hvad man som medarbejder skal

kunne, når man er ansat i Vollsmose. Blandt kommentarerne

til medarbejdernes oplevelser af arbejdet i Vollsmose

versus arbejdet i andre bydele er bl.a. følgende

udsagn: ”der er brug for fremover at kigge indgående

på de værdier og holdninger som ansatte i Vollsmoseområdet

har” og ”myter og forestillinger om Vollsmose

spærrer for nye handlemuligheder”. Medarbejderne er

også blevet spurgt om, hvad der er brug for i Vollsmose

og her peger svarene især på, at der er behov for øget

vidensdeling samt koordinering af indsatser.

Ligeledes er der behov for at styrke samarbejdet, både

med familierne og med andre aktører i området. I

forhold til medarbejdernes egne bud på, hvordan den

positive udvikling i Vollsmose kan styrkes, er der mange

forskellige bud, bl.a.: ”opstil klare mål for den kommunale

indsats, byggende på viden om, hvad der virker

– med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning”;

”etablering af en fælles tværkommunal myndighed

bestående af myndighedspersoner fra Børn- og Ungeforvaltningen

(UUO, Børn/Fam og Fritid), Social- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen og SSP” og ”luk det ned

som ikke virker, det være sig bygninger som personale

og brug ressourcerne til at understøtte det, som virker”.

Der er kompetente og engagerede medarbejdere i Vollsmose,

medarbejdere som ser og oplever udfordringer

og problemstillinger i deres daglige arbejde, det være

sig i forhold til adfærd, praksis og organisering. Det er

medarbejdere som efterspørger viden og redskaber for

at kunne løse arbejdsopgaverne bedre. Af spørgeskemaundersøgelsen

fremgår det, at 36 % savner mere viden

om de erfaringer, som er gjort andre steder i kommunen

eller andre steder i landet. Mere ned 30 % angiver,

at de savner kendskab til konflikthåndtering og 30 % af

undersøgelsens deltagere efterspørger større kendskab

til etniske og kulturelle forudsætninger hos borgerne i

Vollsmose – efterspørgselen er både blandt de medarbejdere

som har været mellem 1 og 5 år i Vollsmose og

hos de, som har været der mere end 5 år.

22


Aktuelt og fremad

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser

anbefales det, at der igangsættes kompetenceudviklingsforløb

for medarbejdere i Vollsmose i forhold til at

imødekomme de ting, som medarbejdere efterspørger

i undersøgelsen eksempelvis øget kulturforståelse. Der

tages heri også udgangspunkt i ”Ny virkelighed - Ny

velfærd” med kodeordene samarbejde, forebyggelse og

fællesskaber. Kompetenceudviklingen tilrettelægges på

tværs af arbejdsområder og med skarpt fokus på ledelse.

Kompetenceforløbet skal være med til at understøtte og

igangsætte den måde der fremover handles på i Vollsmose.

Der skal handling til, og det skal være:

• Helhedsorienteret

• Koordineret

• Målrettet

• Kortsigtet og langsigtet

• I fællesskaber

• På et oplyst grundlag

Socialt bedrageri og skatteunddragelse

I finansloven for 2011 fik Skat til opgave at undersøge

omfanget af skattesnyd og muligt socialt bedrageri i 26

udsatte boligområder. Skats ligningsindsats viste, at i

908 tilfælde snød privatpersoner eller virksomheder

med skat eller moms.

Derudover indberettede Skat 152 sager for kommunerne,

fordi der var mistanke om socialt bedrageri, hvor

f.eks. kvinder har modtaget tillæg som enlige forsørgere,

selvom de faktisk boede sammen med fædrene til

deres børn.

Hvis der snydes bevidst, eller der er tale om grov uagtsomhed,

kan der være tale om mange forskellige former

for socialt bedrageri eksempelvis med kontanthjælp,

boligstøtte, børneydelse, friplads i daginstitution, sygedagpenge,

pensioner mv. I nogle tilfælde kan der være

tale om dobbeltforsørgelse, hvor en borger arbejder sort

samtidig med, at der modtages forsørgelsesydelser fra

det offentlige. Én af de metoder, der ses anvendt med

henblik på at opnå uberettigede sociale ydelser er, at

opgive falsk adresse. Der kan også være tale om afgivelse

af urigtige oplysninger om familierelationer og

bofæller eller at undlade at oplyse om ejendom, værdier

og ophold uden for landets grænser, der ellers vil få

betydning for en ansøgning om offentlige ydelser.

I dette arbejde har vi ikke fundet belæg for at kunne sige

at niveauet for bedrageri er hverken højere eller lavere i

Vollsmose end i andre bydele.

I indsatsen for at komme socialt bedrageri til livs er det

vigtigt at signalere, at langt, langt de fleste borgere er

ærlige og almindelige mennesker med rent mel i posen.

Det gælder også de borgere, der modtager ydelser fra

det offentlige. Borgerne skal naturligvis kunne modtage

ydelser, hvis de har behov og er berettiget efter lovgivningen.

Derfor er det også vigtigt, at hindre et lille fåtal

i at misbruge sociale ydelser, da det tager penge fra

andre, der har større behov.

For at komme bedrageri til livs er vejledning væsentlig.

Der sættes fokus på oplysningskampagner og information

samt direkte rådgivning, som bygger på den

eksisterende viden på området. Tilgangen i dette er med

vægt på borgerperspektivet. Samtidig skal kommunens

kontrolgruppe fortsat arbejde for at afdække bedrageri

med offentlige ydelser.

23


FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET

Udfordringer

Årsagerne til kriminalitet er mange og komplekse.

Derfor forudsætter effektiv forebyggelse et tæt samarbejde

mellem mange aktører i samfundet – skoler,

socialforvaltninger, teknik- og miljøforvaltninger, det

psykiatriske system, kriminalforsorgen, politi, forældre,

bolig-, grundejer- og idrætsforeninger, klubber

mv. Alle skal tage et medansvar og handle kriminalpræventivt.

(Lokal forebyggelse af kriminalitet, DKR

2008)

Springbrættet for en effektiv forebyggende indsats

handler om en helhedsorientering, der både arbejder

med metoder, der direkte er rettet mod at reducere

kriminelle hændelser og metoder der har et bredere

perspektiv, nemlig at kunne påvirke menneskers livskvalitet

og levevilkår. Den forebyggende indsats tager

fat i de årsager, der giver incitament til ikke at begå

kriminelle handlinger. Via forskning ved vi, at der er en

række beskyttende faktorer som rar og tryg skolegang,

højt selvværd og at være god til noget, gode opvækstvilkår

samt følelsen af at høre til og være en del af fællesskabet.

Vi skal altså optimere de beskyttende faktorer

og styrke der hvor vi i kommunen arbejder med disse.

Faktakataloget viser tydeligt at der i Vollsmose er en

stor udfordring med kriminalitet.

Samtidig ved vi at Vollsmose består af en meget ung

beboergruppe, hvor de 7-30 årige udgør næsten 43 %

af den samlede beboergruppe. Når vi samtidig ved at

kriminalitet i udpræget grad er et ungdomsfænomen,

omkring 1/3 af den registrerede kriminalitet i verden

begås af unge, er der nogle alarmklokker der ringer.

Der skal fokus på den forebyggende indsats allerede i

de helt tidlige år hos børn. En tidlig langsigtet indsats

hvor der skabes gode opvækstvilkår for børn og unge

i forhold til skole, fritidsliv og familieforhold er altså

afgørende.

Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og

udland

Den forebyggende kriminalitetsindsats tager sit afsæt i

SSP samarbejdet. SSP udgør det professionelle omdrejningspunkt

i forebyggelse af og indsats mod ungdomskriminalitet

i Odense Kommune. Det er derfor vigtigt

at det øvrige forebyggende arbejde vi beskriver her

understøtter den indsats der ydes i SSP regi.

Ungdomskommissionens betænkning (2009) beskriver

en række anbefalinger til hvordan kommunernes indsat

bør være: Det handler om at sætte ind tidligt, at arbejde

helhedsorienteret, at gå på tværs af skel mellem myndigheder

og aktører samt at arbejde sammenhængende.

Endelig anbefales også at arbejde evidensbaseret frem

for at arbejde forsøgsbaseret. Det anbefales derfor at

den fremadrettede forebyggende indsats i Odense Kommune

tager afsæt i disse fem anbefalinger.

Fokuserer vi indledningsvist på den tidlige indsats kan

VISO konstatere, at der er stærkt belæg for at en tidlig

langsigtet kriminalpræventiv indsats møntet på udsatte

familier har god effekt. AKF’s (1) forskere har sammen

med en række kommuner udviklet en ny model til tidlig

opsporing af socialt udsatte børn. Man har positive

erfaringer med modellen idet man ved at opdage problemer

tidligt bedre kan hjælpe børnene. Modellen går

ud på at fagfolk som pædagoger, lærere, dagplejere og

sundhedsplejersker vurderer alle børns trivsel et par

gange om året. Fagfolkene støttes i at lære at opfange og

reagere på de udsatte børns signaler. Endelig oprettes

der et småbørnsteam med eksperter i kommunen for at

sikre fokus og en tidlig indsats.

Hvad skal der til for at skabe forandring?

Børn og unges liv udspiller sig i en bevægelse mellem

skole, fritid og familie. Mange undersøgelser viser at det

er skole/uddannelse der er den primære arena for den

unge/barnet. Er dette netværk stærkt kan det hjælpe

den unge/barnet til at kompensere for et svagere netværk

i hjemmet eller fritiden. Skolen ses derfor som et

centralt indsatsområde og et omdrejningspunkt for en

positiv udvikling fremadrettet.

(1) Nu KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning er en fusionering af AKF, DSI

og KREVI.

24


Generelt handler det om at give alle mulighed for at

tage del i fællesskabet. Den store ungdomsundersøgelse,

gennemført af professor Flemming Balvig fra

Københavns Universitet, viser at det er afgørende for

skolebørn at de føler sig som en del af fællesskabet. En

følelse af at være en del af fællesskabet og accepteret af

fællesskabet er noget af det mest effektive forbyggende

middel mod kriminalitet.

Skoleforløb

Vi ved fra flere undersøgelser at unge, der ikke klarer sig

fagligt og socialt godt i skolen, har risiko for at havne i

kriminalitet. En stor del af de unge, der begår kriminalitet

eller er i risikozonen, har således problemer i skolen.

Mistrivsel i skolen kan betyde, at børn og unge pjækker

og søger andre steder hen. Dertil kommer, at elever,

der har det svært i skolen, i særlig grad kan skabe uro

til gene for klassekammeraterne. I værste fald kan

problemerne med skolen medføre, at den unge ikke får

gennemført sit skoleforløb.

Det er derfor vigtigt med indsatser, så den unge kan

holde fast i og fortsætte et normalt skoleforløb. Der skal

øget fokus på, hvordan vi kan styrke skolernes arbejde

med de børn/unge der bevæger sig på kanten, herunder

hvordan det arbejde SSP udfører i skoleregi kan understøttes.

Skolen er endvidere en vigtig part i forhold til at

kunne skabe relation til forældrene og dermed involvere

forældrene omkring skolens arbejde. Skolens rolle er

hermed central idet man her har mulighed for at fastholde

flere børn i uddannelse.

Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder:

• Fastholde barnet/den unge i et samlet skoleforløb

– det er vigtigt at undgå mange skoleskift – koble

socialpædagogisk bistand på såfremt det er påkrævet.

Herunder stærk samarbejdsrelation mellem skole og

socialområdet for at fastholde den unge/barnet i ud

dannelsesforløbet.

• Tæt samarbejde med forældre.

Dialog med forældrene om skolens forudsætninger

for forældreengagementet, herunder forældrenes

medansvar

• Opmærksomhed på høj fraværsprocent.

Sikre en stabil skolegang der giver barnet en robust

hed i forhold til at holde fast i uddannelsen. Opgørel

ser viser at sygefraværet blandt folkeskoleelever er

faldet siden 2009/10, hvor elever via projekt

”Vækkeuret” blev ringet op og vækket hver morgen af

en lærer.

Der skabes en monitoreringsmodel der kan vise en

negativ udvikling og dermed give mulighed for at

sætte en indsats ind og der arbejdes for at

standardisere mål for ulovligt fravær på tværs af

skolerne

• Mentorer der hjælper og støtter unge under skole

forløbet. En forsøgsordning blev sat i gang af Under

visningsministeriet i 2005 og omfattede unge i alderen

16-19 år, der har vanskeligt ved at gennemføre

deres ungdomsuddannelse

I 2007 blev ordningen evalueret. Evalueringen viste,

at 81 pct. af de unge, som har haft en mentor, blev fastholdt

i et uddannelsesforløb. En effektfuld mentorordning

kræver en væsentlig ressourceindsats. En model

kan være at mentorkorpset består af medarbejdere fra

forskellige forvaltninger, der får tid til at yde en mentorindsats

i 8-10 timer pr. uge

• Sikre fortsat tæt kontakt når den unge begynder på

en ungdomsuddannelse for at fastholde den unge i

uddannelsen eks. via en støtte/kontaktordning eller

en mentorordning, hvor den unge følges tæt og sikres

at aftaler overholdes eksempelvis uddannelses/

jobplaner. Håndfast indsats hvis den unge er ved at

falde ud af uddannelsessystemet

Fritidslivet

Fritidslivet har også betydning for hvorvidt unge vælger

en kriminel løbebane. Via klublivet kan de få positive

relationer til andre unge og voksne, relationer som kan

få en effekt på deres viden om og holdning til samfundets

værdier og normsæt. Fritidslivet ses endvidere som

en symptomarena - har den unge/barnet problemer

med skolen og/eller hjemmet, vil det give sig udtryk i

fritidslivet.

25


Det Kriminalpræventive Råd (DKR) 2 har skabt et overblik

over, hvad der skal til, for at indsatserne i fritidslivet

virker herunder mentorordninger og klubtilbud.

Man opstiller en række råd til indsatserne:

Indsatser skal vare mindst et år, give barnet/den unge

mulighed for kontakt ugentligt og i flere timer, der skal

skabes en personlig, tillidsfuld relation til en støttende

voksen, personlige og sociale færdigheder skal styrkes

målrettet og endelig skal personalet være veluddannet

og stabilt.

Gadeplansprojekter er, via interviews og rapporter,

nævnt som effektfuldt. Her arbejdes opsøgende og med

et relationsskabende sigte. Medarbejderne opbygger en

tæt kontakt til de unge, som via denne relation oplever

en accept og forståelse.

I vores afdækningsarbejde er vi stødt på tegn, der tyder

på, at fritidstilbuddene ikke matcher, de behov der er

hos børn/de unge. En grundig gennemgang af klubber

og andre tilbud vil derfor være et godt skridt mod en

tilbudspalet, der matcher de behov der eksisterer.

Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder:

• Gadeplansarbejdet fortsættes ud fra en samlet strategi

og i tæt samarbejde med SSP. Der gennemføres den

nødvendige kompetenceudvikling hos gadeplansmed

arbejderne, så de sikres et fortsat stærkt fagligt funda

ment

• Klubtilbud skal være fleksible, rummelige og matche

det behov der eksisterer blandt de unge/børnene –

det gælder såvel rammer, åbningstider som indholdet.

Der skabes rum for brugerindflydelse samt at

trække forældre tættere på for at styrke forældrene i

deres rolle

• Det anbefales, at der laves en gennemgående analyse

af de samlede klub- og fritidstilbud i Vollsmose. Herunder

sikre solid kompetenceudvikling af medarbejdere

• Frivilligt arbejde gøres attraktivt, således flere ønsker

at medvirke. Herunder opnå anerkendelse

for det arbejde der udføres. Som det netop nu sker i

forhold til resten af kommunen, skal der arbejdes

med, at definere hvornår frivilligt arbejde er attraktivt

og hvordan vilkår for deltagelse kan beskrives

Familien

Erfaringer viser, at der er god effekt ved tidligt at inddrage

hele familien og via denne relation arbejde med at

støtte familien i at drage omsorg for den unge/barnet.

VISO har i sit arbejde fokuseret på familietræningsprogrammer

målrettet det tidlige forældreskab.

Programmerne har vist sig at have en tydelig kriminalpræventiv

effekt, en effekt der giver udslag på tværs af

indsatstyper, målgrupper og kontekster. SBI har i 2009

evalueret effekten af en række forebyggende indsatser

overfor børn og unge i socialt belastede boligområder.

Her viser hjemmebesøg en god effekt. Man opnår en tæt

kontakt til forældrene og kan styrke forældreengagementet

samt børn/de unges deltagelse i fritidsaktiviteter.

Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder:

• Fast sundhedspleje i hjemmet giver tryghed og støtte

til familien. Dermed bliver familien mere robust og

kan modstå udfordringer i højere grad. Amerikanske

undersøgelser har vist, at fast sundhedspleje i hjem

met virker kriminalpræventivt

• Familietræningsprogrammer hvor forældre tidligt og

løbende støttes og styrkes i forældrerollen

”2 Mentor- og fritidsindsatser, en guide til den gode

indsats”, DKR 2012

26


• Hjemmebesøg allerede ved barnets skolestart, hvor

barnet følges tæt. Erfaringer viser, at hyppige hjemmebesøg

kan være med til at hindre en kriminel løbebane

på længere sigt

• Styrke familiens muligheder for at fremstå som gode

rollemodeller for deres børn. Helhedsplanen

arbejder med et forebyggende projekt, hvor der via

familiekurser fokuseres på kriminalitetsforebyggelse

og rollemodeller

27


KONCENTRATION AF SOCIOØKONOMISKE PROBLEMER

Udfordringen

En helt central og velkendt udfordring i Vollsmose er

koncentrationen af socioøkonomiske problemer. Mange

beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, har

en lav indkomst, ringe sundhedsprofil og et lavt uddannelsesniveau.

Koncentrationen kommer til at virke

selvforstærkende og overskygger de ressourcer, der rent

faktisk er til stede i området og er med til at skabe en

normalitet som kan gøre det svært for nye generationer.

Gennem forskning er det påvist, at socioøkonomiske

koncentrationer i et nærmiljø har en negativ og selvforstærkende

effekt. Et fokus på de socioøkonomiske

problemer er dermed centralt i bevægelse mod fremtidens

Vollsmose.

Det socioøkonomiske landkort

Faktakataloget viser, at næsten halvdelen af de voksne

beboere i Vollsmose tjener under 200.000 kr. årligt.

56,4 % af de voksne beboere er uden tilknytning til

arbejdsmarkedet og heraf er meget få reelt i stand til at

tage et arbejde. Denne viden har betydning for valg af

hvilke indsatser, vi skal prioritere. Med de mange beboere

der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan

det være relevant at fokusere på alternative beskæftigelsesindsatser.

Herunder for eksempel fokus på, hvorledes

forældre kan få et kompetenceløft til bedre at kunne

støtte deres børn i skole/uddannelsesforløb, istedet for

at fokusere på deres beskæftigelse. Eller ved at kigge på

mulighederne for de mange førtidspensionister.

Faktakataloget viser også, at der i Vollsmose bor mange

unge på kontanthjælp. En af årsagerne til de mange

kontanthjælpsmodtagere ligger i de unges problemer

med at finde en praktikplads og kan relatere sig til finanskrisen.

Unge og kontanthjælp er en dårlig cocktail,

det kan medføre usund livsstil og i værste fald invalidere

den unge. Derfor skal der fokus på, hvorledes vi kan

undgå de mange kontanthjælpsmodtagere og arbejde

med, hvordan de unges relation til arbejde og uddannelse

kan styrkes.

Et andet parameter, der bidrager til koncentrationen af

socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det lave

uddannelsesniveau. Andelen af 15-64 årige beboere,

som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse

i Vollsmose, er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i

Odense som helhed. Andelen af beboere, som udelukkende

har en alment kompetencegivende uddannelse,

er 74,9 % i Vollsmose mod 44,5 % i Odense Kommune.

Sundhedsniveauet et også et væsentligt parameter i det

socioøkonomiske landkort. Der er solid forskningsmæssig

opbakning til en forestilling om, at der er en tæt

sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og

sundhed. Derfor kan man forvente, at sundhedsniveauet

i Vollsmose vil være lavere end andre steder. Denne

formodning afkræftes til dels for så vidt angår børn – i

hvert fald når man spørger børnene selv.

Via deres skoler har skoleelever udfyldt en skolesundhedsprofil,

og resultaterne fra disse viser, at børn i

Vollsmose ikke har det hverken bedre eller dårligere

end børn andre steder i Odense.

Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose

som et område, hvor sundhedsvæsenet bruges i mindre

grad – ikke alene mindre end i andre særligt udsatte

boligområder – men også i forhold til resten af Odense

Graden af udsathed er også med til at definere et område

som belastet. Vi kan især vurdere børn og unges

udsathed i et område ved at kigge på, hvor stor en andel

af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. I

Vollsmose er det hele 16,9 % af børnene. Det betyder, at

næsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Sammenligner

vi det med Odense som helhed, er tallet 7,4 %

af børn/unge.

De senere år har man haft en forståelse af Vollsmose

som en integrationssluse: det vil sige at beboerne flyttede

ressourcesvage ind, men at man fraflyttede området

når man fik et arbejde. Derfor, var argumentet,

kunne indsatser godt være effektfulde, selvom man ikke

kunne se resultatet på Vollsmoses beboersammensætning.

Imidlertid viser tallene i faktakataloget at dette

ikke længere er tilfældet - der er således ikke længere

den store forskel på til- og fraflyttere.

28


Som det fremgår, er der væsentlige faktorer der tynger

vægtskålen og giver ubalance i Vollsmose. Udfordringen

handler generelt om at skabe en mere balanceret beboersammensætning

– altså at ophæve koncentrationen,

fjerne de negativer udviklingsfaktorer og finde metoder

til at trække ressourcer frem.

Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og

udland

Der kan arbejdes med flere forskellige strategier for at

skabe en mere balanceret beboersammensætning. En

er at påvirke fraflytning og samtidig forsøge at tiltrække

nye ressourcestærke beboere, en anden strategi er, at

arbejde med at skabe rum for udfoldelse af ressourcer

hos dem der allerede nu bor i området. Strategierne

udelukker ikke hinanden, men skal man vurdere det

samlede udviklingsperspektiv, vil en målrettet indsats

omkring at styrke ressourcerne i Vollsmose være mest

bæredygtig.

Spot på børn og unge

Med tanke på Vollsmoses aldersprofil, er det vigtigt

at have fokus på børn og unge og en familieorienteret

indsats rettet mod de svageste familier.

Efterhånden ved vi, med udgangspunkt i såvel samfundsvidenskaben

som kriminologien, at den bedste

måde at forandre ulighed i indkomst, uddannelsesniveau,

arbejdsmarkedstilknytning, sociale problemer

og kriminalitet, er en forebyggende indsats allerede i

barnets første år.

Her handler det særligt om at fokusere indsatsen mod

de mest socialt udsatte familier, fordi det her giver den

største effekt. Med mange børn og unge samt mange

familier med socioøkonomiske problemer i Vollsmose

er det oplagt, at det netop er her, vi bør fokusere indsatserne.

Som nævnt tidligere har forskningen udviklet modeller,

der viser i hvor høj grad børn og unge påvirkes af deres

omgivelser. Socioøkonomiske problemer er altså smitsomme

og kan smitte gennem påvirkning fra jævnaldrende

og fra voksne. Som et modtræk til dette har man

god erfaring med rollemodeller – altså et forbillede, det

gode eksempel eller idealet, som man kan lære noget af

og ønsker at efterligne.

Flere projekter i Vollsmose har fokuseret på rollemodeller

eksempelvis bydelsmødre, miljøambassadører,

Visit Vollsmose og ungeteam – projekter der med god

evaluering, alle har involveret beboere med fokus på at

opbygge ressourcer.

Vælger man at arbejde i et mere forebyggende spor, vil

det være hensigtsmæssigt, at fokusere på hvordan man

kan lave alternativ aktivering og sætte kræfterne ind

på at øge forældreevnen og derved styrke forældrene

til i højere grad at støtte deres børn i skole og videre i

uddannelsessystemet. I Holstebro har man igangsat

et stort forebyggelsesprojekt ”Familie med hjerte”, der

netop arbejder med at klæde førstegangsfødende og

deres partnere bedre på til at blive gode forældre, så

deres børn får den bedst mulige start på livet. Formålet

er at sænke risikoen for, at børnene som voksne, ender

på samfundets kant.

Fastholde i uddannelse

Der er allerede gode takter i retningen af flere unge, der

uddanner sig. Opgørelser viser nemlig en positiv udvikling,

idet både antallet af SU-modtagere og det generelle

uddannelsesniveau er stigende. Der ses dermed gode

udviklingstakter, men også et udviklingspotentiale, der

skal forløses. Vi fokuserer derfor vores anbefalinger

omkring muligheder for at fastholde børn og unge i uddannelsessystemet,

muligheder for at skabe rum for at

ressourcer kan aktiveres samt muligheder for en tidlig

forebyggende indsats.

Skolerne spiller en væsentlig rolle i forhold til unges

mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

Skoleforløbet er med til at give den unge en robusthed

til at kunne håndtere et uddannelsesforløb efterfølgende

og dermed kunne leve et aktivt værdigt liv og tage del i

det samfund der binder os sammen.

29


Skolerne skal derfor fortsætte arbejdet med at styrke

den faglighed, der er med til at holde børn/unge fast i

skoleforløbet og frem til en adgangsgivende eksamen.

Opgørelser viser, at flere unge forlader folkeskolen med

en eksamen og dermed ses et væsentligt potentiale i

forhold til et videre forløb i uddannelsesregi.

Hvad skal der til for at skabe en forandring?

Vi kan, med afsæt i de beskrevne udfordringer, opstille

en række fokusområder, der anbefales at arbejde videre

med nemlig beskæftigelse og aktivering samt uddannelse.

Aktuelt og fremad - Beskæftigelse og aktivering

• Tidligere rapporter viser, at områdets beboere har

et stort iværksætterpotentiale, som endnu er

uopdyrket. I Aarhus Kommune har man gode

erfaringer med projektet

Mikrolån, der yder erhvervsrådgivning og økonomisk

støtte til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister,

sygedagpengemodtagere eller revalidender, der

ønsker at etablere sig som selvstændige. Opbygningen

af social kapital og sociale kompetencer prioriteres

højt i projektet udover almindelig iværksættervejledning

• Hvis ikke en voksen kan arbejde i traditionel forstand,

skal hun/han på en anden måde bidrage til det sociale

fællesskab

Derfor er det oplagt, at undersøge de muligheder

der er for aktivering i form af frivilligt arbejde,

socialøkonomisk virksomhed, virksomhedspraktik eller

deltidsjobs. Måske er der brug for en central aktiveringsfunktion

i området, hvor vi kan fokusere på voksne

uden for arbejdsmarkedet (der ikke er arbejdsparate).

Den nye førtidspensionslov pr. 1.1.2013 lukker op for

mulighed for at skabe skånejobs og andre ressourcefremmende

forløb for førtidspensionister. Er der mulighed

for at vi på tværs af forvaltninger kan skabe job/

aktiveringsfunktioner, der kan løse nogle af de udfordringer,

de enkelte forvaltninger arbejder med?

Eksempelvis affaldsproblemer i parker og på gader eller

energibesparelse i kommunale bygninger. Personer

med kompetencer indenfor områderne bliver klædt på

til at varetage et job, der ligger på tværs af

forvaltninger og løser opgaver på tværs af forvaltninger

• Der arbejdes videre med at danne partnerskaber,

der kan fremme mere erhvervsliv og detailhandel i

Vollsmose. Det anbefales, at erhvervs- og turismepo

tentialet i Vollsmose tænkes ind i kommunens brede

arbejde med tiltrækning af investorer og virksomhe

der. I kølvandet på denne tiltrækning skal chancer

for at udnytte jobskabelse fanges bedre – der skal ar

bejdes med en langsigtet plan i forhold til uddan

nelse/efteruddannelse. Behov for at øge kommunens

evne til at fange udviklingstegn i kommunens område

– større projekter der er på vej (herunder byggepro

jekter og lignende)

• Helhedsplanen arbejder med et projekt, hvor fokus

er på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Pointen er, at forældrene indgår i

aktiviteter med fokus på unges uddannelse og

jobmuligheder

Aktuelt og fremad - Uddannelse

• Fokus på de unges mulighed for uddannelse,

herunder praktikpladser og jobs. Unge på

kontanthjælp skal skubbes i gang enten i uddannelse

eller jobs. De unge skal fastholdes i

uddannelsesforløb via rådgivning og

vejledningen. De mange uddannelsesmuligheder

kan være vanskelige at orientere sig i og derfor er

særlig vejledning om ungdomsuddannelsessystemet

og de videre forløb væsentlig

• Der arbejdes videre med at styrke uddannelses

miljøet omkring Camp U, for fortsat at have et

tydeligt uddannelsessegment i området. Samtidig

skal vi fortsætte og styrke det samarbejder der er

skabt med Syddansk Universitet, University

College Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole

30


• Fokus på, at styrke forældres evne til at støtte deres

børn i at holde fast i uddannelse og beskæftigelse.

Forældrene styrkes i deres medansvar for, hvorvidt

børnenes skolegang bliver en succes. Forældreprogrammer

arbejder med at hjælpe forældrene med

at tage ansvaret for at sikre omsorg og trivsel for

deres børn. Socialstyrelsen har med afsæt i tilgæn

gelighed og dokumenteret effekt, udvalgt en række

programmer, hvor det afgørende træk er, at forældre

kommer til at varetage en central rolle for løsningen

af børnenes problemer. Programmernes fokus rettet

mod at styrke forældrenes kompetencer og give dem

selvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd. I

den forbindelse kan man arbejde med at udvide aktiveringsbegrebet

(kræver dispensation i lovgivningen),

så det bliver muligt at træne forældreevne via opdragelseskurser,

demokratiforståelse og lignende

• Organisationen geares til at arbejde koordinerende

og tværfagligt. Det er vigtigt, at der skabes en glidende

overgang, når den unge fylder 18 år og at der sikres

fortsat fokus på de unge. Erfaringer fra

indland viser, at god effekt kan måles, hvor der indtænkes

brobyggende foranstaltninger i form af udslusning

eller lignende – dette giver den unge

mulighed for gradvis at vænne sig til en

selvstændig livsførelse. Borgeren er medskaber af

forandring/udvikling i eget liv og skal bruge kommunens

tilbud som et værksted, hvor elementer kan sæt

tes sammen

Fokus på aktivering, beskæftigelse og uddannelse

er retningen mod at skabe en mere balanceret beboersammensætning

og dermed mindske de socioøkonomiske

faktorers negative effekt på Vollsmose.

Vi nævnte tidligere at også områdets ry og rygte er en

vigtig parameter her. Det er derfor væsentligt at

fokusere på at opnå en god dialog med pressen

således det bliver muligt at opnå en mere nuanceret

beskrivelse af Vollsmose.

Det handler om ikke at skære alle i bydelen over

en kam og give området en kollektiv straf.

Eksempelvis kunne man i den lokale avis læse

at en ung mand var blevet overfaldet i bymidten

– og at overfaldsmanden var en ung man fra

Vollsmose. Ville det fremgå af artiklen hvis overfalds

manden var fra Hunderupkvarteret eller

Skt. Klemens?


OPFØLGNING OG EFFEKTMÅLING

Ordet ”effektmåling” vækker forskellige associationer og

mange tænker nok på dokumentationstyranni og New

Public Management. I virkeligheden handler moderne

effektmåling og effektstyring mere om at sætte borgeren

i centrum og sikre, at hver eneste krone anvendes

bevidst og med størst mulig nyttevirkning. Det handler

om, hvordan vi indsamler og bearbejder viden, således

at vores erfaringer kan komme borgere og brugere til

gode.

Det handler om, hvordan vi udvikler kvaliteten af vores

kerneydelser på et dokumenteret grundlag. Det handler

om, hvordan vi sikrer et bedre grundlag for politisk

prioritering og strategiske beslutninger. Det er et af

grundstofferne i Ny virkelighed – Ny velfærd.

Vi anbefaler, at fremtidige indsatser der skal forandre

Vollsmose, i højere grad bindes op på målsætninger og

succeskriterier, der kan evalueres. Det skal være lettere

at kvalificere en beslutning om at fortsætte, omlægge

eller afvikle igangsatte indsatser, hvis de viser sig ikke

at have den ønskede effekt. Alle indsatser skal dermed

baseres på en integreret problemanalyse og på systemer

til vidensindsamling og benchmarking.

Vi anbefaler derfor, at mulighederne for at etablere

samarbejder eller partnerskaber med eksterne interessenter,

der kan være med til at udvikle monitorering og

den praktiske anvendelse af effektstyring i et område

som Vollsmose, afsøges hurtigst muligt. Det kan fx være

Syddansk Universitet, Center for Boligsocial Udvikling,

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) og lignende institutioner

eller virksomheder.

Ud over at bidrage med viden og udvikling af værktøjer

til en positiv udvikling af området kan sådanne partnerskaber

i bedste fald skabe grobund for innovation på

det boligsociale område og ud fra en lokalsamfundstankegang,

der kan nyttiggøres andre steder med lignende

udfordringer.

Indtil det sker anbefaler vi, at den effektstyringstænkning,

der i dag omfatter kommunens kerneområder og

er en del af Ny virkelighed - Ny velfærd, også bruges på

indsatser i Vollsmose. Her er det dog samtidig nødvendigt

at forholde sig realistisk til de særlige vilkår, der

gælder i samarbejdet omkring helhedsplanen for 2012-

2016. Det vil formentlig ikke altid være produktivt, hvis

beboerdemokratiske processer og lokalsamfundsinitiativer

konsekvent forsøges indlemmet i en stringent

kommunal effektstyringstænkning.

Som følge af arbejdet med faktakataloget, er vi blevet

opmærksomme på behovet for at styrke monitorerings-

og effektmålingsområdet gennem bedre og

mere præcise måleværktøjer og indikatorer. På tværs

af forvaltninger er der vidt forskellige målemetoder og

måleværktøjer, som gør det svært at snakke sammen.

En del af disse forskelle er naturlige og skyldes forskellige

målgrupper og arbejdsområder.

Der ligger dog endnu et stort uudnyttet potentiale

omkring erfarings- og vidensudveksling i kommunen,

som ansatte der arbejder indenfor monitorerings- og

effektmålingsfeltet vil kunne drage fordel af. Et øget

samarbejde på tværs af forvaltningerne er et nødvendigt

grundlag for at kunne effektuere de værdier der ligger i

”Ny virkelighed – ny velfærd”, med en mere helhedsorienteret

indsats med borgeren i centrum.

Samtidig vil en øget erfaringsudveksling og et øget fokus

hos den enkelte ansatte på at tænke helhedsorienteret,

kunne danne bro mellem den spænding der er mellem

behovet for bedre effektmåling på den ene side og behovet

for mere innovation og nytænkning på den anden.

Læring

Interviews og spørgeskemaundersøgelsen viser behov

for fokus på, hvordan vi kan optimere vilkår for læring.

Der er brug for at der skabes en vekselvirkning mellem

refleksion, dialog og handling og at den vekselvirkning

sker internt i forvaltningen, på tværs af forvaltninger

samt mellem kommuner og stat. Vi skal i øget grad

udnytte den forskning og vidensopsamling, der foregår

hos SDU og OUH. Samtidig skal læring tage afsæt i det

der virker, hvorfor Odense Kommunes monitoreringssystem

er væsentlig for såvel at kunne følge udviklingen,

men også for at skabe læring.

32


IMPLEMENTERINGSPLAN

Undersøgelsesarbejdet har slået nye toner an og har peget

på en fremadrettet fokuseret og markant anderledes

indsats på hele paletten. Arbejdet stopper ikke her – det

er først nu, der for alvor skal trækkes i arbejdstøjet. Undersøgelsesarbejdet

har løftet nogle sten og konstateret

behov for en ny måde at arbejde på, der er peget på en

række fremadrettede indsatser – der skal derfor tages

fat om en række udviklingstiltag.

Anbefalingerne skal konkretiseres i en inddragende

proces med relevante parter. Da det allermest handler

om kulturændringer og nye måder at arbejde på, er det

afgørende, at der er ejerskab til forandringerne. Det er

også afgørende, at der i konkretiseringerne inddrages

viden og personer, der kan sikre den rette nytænkning i

implementeringen.

Implementeringen tager afsæt i to enheder:

Program Vollsmose – et midlertidigt implementeringsprogram

og Bystrategisk Stab.

Program Vollsmose tager fat om følgende handlinger,

der relaterer sig til en ny tilgang i kernedriften:

• Proces for og implementering af ny tværgående enhed

• Udarbejde kompetenceforløb for medarbejdere og

ledere

• Udarbejde skabelon for servicetjek af tilbud og institutioner

• Konkretisere anbefalingerne i rapporten og lave plan

for hvorledes elementerne kan udrulles

• Skabe grundlag for udvalgsbehandling af elementer i

rapporten

• Beskrivelse af en vidensplatform hvor medarbejdere

i kommunen kan dele og indhente viden fra andre

kommuner, Staten samt Syddansk Universitet og

Odense Universitetshospital. På den måde sikrer vi en

fastholdelse og et flow af viden

• Der sættes en proces i gang, der i højere grad bringer

kommunens forvaltninger i spil. Der skal skabes et

mere klart overblik over forvaltningernes interesser

og behov og mulighed for at spille ind. Vi ønsker en

ny tilgang til den kommunale opgave og dermed også

en ny tværgående tilgang

Bystrategisk stab tager fat om følgende strategiske

handlinger:

• Proces for effektuering af de fysiske anbefalinger

• Understøtte rapportens anbefalinger på strategisk

niveau – bl.a. via sekretariatsbetjening af det

politiske arbejde i kommunen og af kommunens

deltagelse i 2020-bestyrelsen

Endelig anbefales det at sætte en involverende proces i

gang, hvor vi forsøger at skabe en proaktiv relation med

parter omkring Vollsmose. Via en ”open source” tilgang

lægger vi en udfordring ud og byder ind til et offentligprivat

samarbejde. Ressourcepersoner kan dermed være

med til at udvikle på problemfelter og bliver medproducenter

af en ny vej.

33


Profilbillede af Vollsmose 2020

Bilag

Et faktakatalog med relevante

nøgletal om Vollsmose

9933

Dette er et profilbillede på Vollsmose.

Et faktakatalog, der udgør det faktuelle

grundlag for de anbefalinger, der følger i

rapporten. Vi præsenterer relevante

nøgletal for Vollsmose, samt en

krone til krone analyse af de

midler der er anvendt i Vollsmose i

perioden 2000-2012.

9910

9693

9677

9579

9544

9218

34


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 36

Demografi 38

Beskæftigelse 44

Indkomst 53

Uddannelse 56

Sundhed 58

Social udsathed 63

Kriminalitet og tryghed 74

Integration 81

Områdeattraktion/tilfredshed 83

Det dynamiske billede – Hvem flytter ind og hvem flytter ud? 92

Vollsmoses 9 boligafdelinger 94

”Krone til krone-analyse” 98

35


INDLEDNING

Vollsmose i tal

I dette faktakatalog vil vi dykke ned i en række nøgletal,

der kan beskrive, hvad Vollsmose er for en størrelse.

Men for at kunne forstå, hvad Vollsmose er, bliver man

nødt til at holde Vollsmose op mod noget andet. Er

Vollsmose noget for sig, når man ser på fakta, eller er

Vollsmose alene i fokus på grund af områdets størrelse

og nogle meget iøjnefaldende kriminalitetsepisoder?

Det vil dette faktakatalog kunne medvirke til at afdække,

og derfor vil vi, i det omfang det er muligt, sammenligne

Vollsmose, ikke alene med Odense, men også med

byens andre særligt udsatte boligområder (Solbakken

(Rising – optræder herefter som Solbakken)) og Dianavænget/Heliosvænget),

samt med Gellerup/Toveshøj i

Århus som er det boligområde i Danmark, der minder

mest om Vollsmose på en lang række parametre, herunder

størrelsen. For læsevenlighedens skyld optræder de

forskellige områder med samme farver i de grafer hvor

de indgår. Vollsmose er rød, Solbakken lyseblå, Dianavænget/Heliosvænget

mørkeblå, Odense orange og

Gellerup/Toveshøj er lysegrøn. Alle tal er, med mindre

andet angives, helt nye.

For tallene fra Odense vil det sige, at de er opgjort i slutoktober

og frem til november, mens tallene fra Århus

stammer fra 2. kvartal 2012. Vi har i analysen inddraget

alle de tal, der giver mening i forhold til at tegne et

billede af Vollsmose, samtidig har analysen dog været

udfordret af, at man i kommunen opgør data på forskellig

vis, hvorfor det har været svært på den tilgængelige

tid, at få genereret alle de væsentlige tal.

Det har dog været vigtigt for analysegruppen, at vi kom

bredt omkring alle de emner, som er vigtige for kommunens

indsatser i Vollsmose. Vi indleder analysen nedenfor

med at give en meget kort overordnet introduktion

til Vollsmoses fysiske præg og Vollsmose som særligt

udsat boligområde.

Derefter ser vi, i rækkefølge, på demografi, beskæftigelse,

indkomst, uddannelse, sundhed, udsathed,

kriminalitet/tryghed, integration, områdeattraktion,

samt det dynamiske billede – altså hvem flytter ind, og

hvem flytter ud. Så præsenterer vi en lille karakteristik

af hver enkelt afdeling i Vollsmose, for at pege på de

store interne forskelle der trods alt, er i området, inden

vi afslutningsvis giver et billede af kommunens økonomiske

forbrug på Vollsmose i den såkaldte krone til

krone-analyse.

Læg mærke til, at kun de beboere der bor i almene

boliger i Vollsmose regnes med i opgørelserne, hvilket

f.eks. betyder, at de asylansøgere der midlertidigt blev

placeret i Østerhøj, ikke er inkluderet i tallene.

36


Vollsmose som fysisk område

Vollsmose dækker et areal på 2,5 km2. Der er i alt ca.

3.600 lejeboliger i området, som ejes af de tre boligorganisationer:

Højstrup Bolig, OAB og Fyns Almennyttige

Boligselskab, der tilsammen har 9 afdelinger,

som varierer i størrelse: Såkaldt tæt lav bebyggelse mod

Kertemindevej og Ejbygade: Tjørnehaven, Hybenhaven

og Slåenhaven. Blandet byggeri med de karakteristiske

høje huse i op til 13 etager ud mod Vollsmose Allé:

Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken og treetagers

karrebyggeri mod Åsumvej: Lærkeparken, Fyrreparken

og Granparken.

- Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet

eller uddannelse overstiger 40 % (gennem

snit for de seneste 4 år). Her opgør ministeriet tallet

for Vollsmose til 53,7 %

- Antal dømte for overtrædelse af straffeloven,

våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr.

10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270

(gennemsnit for de seneste 4 år). Her er tallet for

Vollsmose 375.

Vollsmose opfylder således alle tre kriterier.

Vollsmose som særligt udsat boligområde

Den tidligere regerings ghettodefinition anvendes

foreløbig også af S-R-SF-regeringen til at karakterisere

landets særligt udsatte boligområder. 1. oktober udkom

en ny ghettoliste, hvorpå Vollsmose stadig figurerer.

Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst

1.000 beboere, der opfylder mindst to af de følgende

kriterier:

- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige

lande overstiger 50 %. Her opgør Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikter tallet for Vollsmose til

per 1. januar 2012 at være 67,5 %.

37


DEMOGRAFI

Befolkningsudvikling

Per 31/10 2012 bor der i Vollsmose 9.100 beboere,

fordelt på ca. 90 forskellige nationaliteter, hvilket gør

området til Danmarks største almene boligområde. De

sidste 12 år har befolkningstallet været faldende, som

man kan se i grafen nedenfor, hvor befolkningstallet er

opgjort d. 1. januar de seneste 12 år. Overordnet set sker

der således løbende et fald i antallet af beboere i Vollsmose

– en udvikling der understreger en af Vollsmoses

udfordringer: At befolkningstallet uden kommunale

anvisninger falder.

Figur 1, kilde: KÅS-data 1. januar 2000-2009, Monitoreringssystemet

2010-2012 (31-10-2012)

38


Når man går i dybden med tallene for de seneste fire

år og opgør dem på månedsbasis, kan man se en del

udsving undervejs. Herunder er der en stigning i befolkningstallet

i 2012, der kan ses i grafen nedenfor. Denne

udvikling skyldes især aftalen om at huse udenlandske

studerende i Birkeparken og Bøgeparken, og derfor kan

der ikke peges på, at udviklingen med et faldende beboertal

er stoppet eller vendt.

Figur 2, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

39


Aldersfordeling

Som man kan se i grafen nedenfor, afviger aldersfordelingen

i Vollsmose fra resten af Odense ved, at der

er flere børn og unge og færre ældre. Det er især én

aldersgruppe, der er stærkt overrepræsenteret: Andelen

af beboere i alderen 7-17 år er næsten dobbelt så høj

som i Odense Kommune, om end dog faldende. Mens

12,1 % af borgerne i Odense således den 31/10 2012 var

i alderen 7-17 år, var det samme tal for Vollsmose 23 %.

Derudover, er der også en overrepræsentation af børn i

alderen 0-6 år på 12,3 % mod 8 % i Odense. Også i den

aldersgruppe går udviklingen dog langsomt mod en

normalisering.

Som det også fremgår af grafen nedenfor, er billedet det

samme i Solbakken og i Dianavænget/Heliosvænget,

om end en anelse mere udtalt i Vollsmose. 35,3 % af

befolkningen i Vollsmose er under 18 år, i Solbakken

er tallet 28,1 % og i Dianavænget/Heliosvænget 33,8

%. Det tilsvarende tal for Gellerup/Toveshøj i Århus er

38,3 % og således også højere end i Vollsmose.

Til sidst er der en klar underpræsentation af borgere

i alderen fra 50 år og opefter, om end også disse tal

meget langsomt går mod en normalisering. Samlet

set bevæger Vollsmose sig således langsomt mod den

aldersfordeling, der kendetegner resten af byen.

Der er dog store interne forskelle, som man vil kunne se

i afsnittet, der tegner en profil af de forskellige afdelinger.

At aldersfordelingen er skæv i forhold til resten af

samfundet, er ikke noget særsyn i de særligt udsatte

boligområder.

Figur 3, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

40


Husstandsstørrelser

Aldersfordelingen afspejles også i andelen af husstande

med mange børn. Mens der i Odense som helhed er

0,2 % husstande, hvor der bor mindst fem børn, er det

samme tal for Vollsmose 3,4 %, og mens andelen af husstande

med tre-fire børn i Odense er 3,2 %, er tallet for

Vollsmose 11,4 %.

I Odense er andelen af husstande med et-to børn 20,4 %

og i Vollsmose 24,1 %. Til sidst er andelen af husstande

med nul børn 76,1 % i Odense, men kun 61,1 % i Vollsmose.

Tallene peger således på, at familierne er større

i Vollsmose, men sammenligner man med byens andre

særligt udsatte boligområder, er forskellen ikke så

udtalt – om end der dog i Vollsmose er flere husstande

med 5 eller flere børn.

Interessant er det, at hvis man kigger på udviklingen

over tid i Vollsmose, kan man dog også her – ligesom

med aldersfordelingen - se en langsom, men sikker,

bevægelse mod en normalisering i forhold til resten af

Odense.

Tabel 1, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

41


Herkomst

I Vollsmose er 71 % af beboerne indvandrere eller efterkommere

af indvandrere. Af disse 71 %, stammer 66,6

procentpoint fra ikke-vestlige lande. Begge tal er relativt

stabile, og kan ikke entydigt siges at bevæge sig i den

ene eller anden retning.

Som man kan se i figuren, er en andel ikke-vestlige

indvandrere på 66,6 % højt, når man holder det op mod

tallet for Odense, og det er også højt set i forhold til i

Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget. Det er dog

også klart, at det ikke er noget særsyn, som tallet for

Gellerup/Toveshøj beviser. Mens tallet for Vollsmose

ikke har ændret sig siden 2008, er det i samme periode

faldet i Gellerup fra 86,6 %.

Figur 4, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012) og BoSocData, Århus (04-2012)

42


Som nævnt ovenfor er der omtrent 90 forskellige nationaliteter

i Vollsmose. Det er dog svært at opgøre præcist,

da mange beboere har status af statsløse eller er

født i lande, der ikke længere eksisterer. Uden forsøg på

at gruppere de forskellige problematiske herkomstangivelser,

er de største grupper danskere, libanesere,

somaliere, irakere, tyrkere og vietnamesere.

Figur 5, kilde: P-data (31-10-2012)

43


BESKÆFTIGELSE

Et af de store problemer i Vollsmose er den høje andel

af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I grafen

kan man se, hvor stor en del af beboerne i alderen

18-64 år der er udenfor arbejdsmarkedet.

Man indgår i gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet,

hvis man modtager offentlig forsørgelse, bortset

fra hvis man har modtaget sygedagpenge i under 8 sammenhængende

uger, eller man modtager SU, efterløn

eller er reelt hjemmegående og nedsparer eller bliver

forsørget af f.eks. familien. Læg mærke til at data i beskæftigelsestallene

er opgjort som helmånedspersoner.

Figuren viser tydeligt, at der er en stor udfordring i

Vollsmose med den lave arbejdsmarkedstilknytning.

56,4 % er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, mod 21

% i Odense som helhed. Tallet er ikke radikalt anderledes

end byens andre særligt udsatte boligområder, men

dog alligevel højere. Det er også højere end det tilsvarende

tal for Gellerup/Toveshøj.

Det betyder eksempelvis, at en borger der har været på

kontanthjælp i halvdelen af en given måned kun tæller

som en halv person. Denne opgørelse er valgt for,

at man kan få et mere retvisende billede, end man ville

få med et tilfældigt nedslag, hvor man ikke kan se, om

borgeren har været på en given ydelse i 1 uge eller 7

måneder.

Samtidig giver det også mulighed for at sammenligne

tallene med Gellerup/Toveshøj, hvor man opgør tallene

på næsten samme måde.

Figur 6, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012) og BoSocData, Århus (04-2012)

44


En ofte gentaget hypotese er, at negative konjunkturudsving

på arbejdsmarkedet slår stærkere igennem i de

særligt udsatte boligområder, fordi borgerne herfra er i

udkanten af arbejdsmarkedet, og er dem der mister deres

arbejde først. Grafen viser, at hypotesen delvist kan

bekræftes for Vollsmoses vedkommende over de sidste

fire år. Fra det mest positive udgangspunkt i september

2008 er andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet

steget med 4,2 procentpoint i Odense og med 5,2 procentpoint

i Vollsmose.

Udviklingen har således været mere kritisk i Vollsmose,

end i Odense som helhed, om end forskellen dog ikke er

så markant.

Holder man Vollsmose op mod Odenses andre særligt

udsatte boligområder, er det interessant, at andelen af

beboere udenfor arbejdsmarkedet for begge områder er

steget mere end i Vollsmose. Stigningen for Dianavænget/Heliosvænget

er således på 5,4 procentpoint, mens

tallet for Solbakken er på hele 13,5 procentpoint. Udviklingen

i Vollsmose er dog negativ, når man holder den

op mod Gellerup/Toveshøj – her er andelen af beboere

udenfor arbejdsmarkedet kun steget med 1 procentpoint

fra oktober 2008 til april 2012.

Figur 7, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012) og

BoSocData, Århus (04-2012)

45


Unges arbejdsmarkedstilknytning

En anden udfordring er den store andel af unge uden

tilknytning til arbejdsmarkedet. I figuren, kan man

således se, at hele 22,9 % af de unge i alderen 18-24 år

i Vollsmose er udenfor arbejdsmarkedet (og heller ikke

er i uddannelse) i forhold til 10,8 % i Odense Kommune.

Tallet for Vollsmose er alarmerende højt, men

svarer nogenlunde til udfordringerne i både Solbakken

med 24,8 % og Dianavænget/Heliosvænget med 20,5

Figur 8, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

46


Et tema i den offentlige debat er den negative udviklingen

i antallet af unge, der hverken får en uddannelse

eller er i arbejde, og derfor giver det også mening at

kigge på udviklingen i andelen af unge udenfor arbejdsmarkedet

i Vollsmose over tid.

Mens der siden januar 2008 i Odense har været en forøgelse

af unge uden for arbejdsmarkedet på 1,3 procentpoint,

og en stigning i Solbakken på ikke færre end 12,9

procentpoint, så har der i samme periode kun været en

stigning i Vollsmose på 0,2 procentpoint, hvilket i den

givne økonomiske situation må betragtes som positivt.

Selvom der tilsvarende har været et fald i andelen af

unge udenfor arbejdsmarkedet i Dianavænget/Heliosvænget,

er udviklingen i Vollsmose ikke så negativ,

som man havde kunnet forvente.

Figur 9, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

47


Forsørgelsesgrundlag og afstand til arbejdsmarkedet

En høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet

er dog ikke det samme som mange arbejdsløse.

I Vollsmose er der nemlig mange borgere som ikke

står tilgængelige for arbejdsmarkedet, herunder f.eks.

førtidspensionister.

På samme måde er der også sket en stigning i antallet af

førtidspensionister på 4,2 procentpoint, om end det ser

ud til førtidspensionskurven er knækket fra december

2010 hvorfra tallet er faldet med 1 procentpoint. Andelen

på kontanthjælp er i perioden overraskende faldet

med 3,4 procentpoint til 22,9 %, selvom der er sket en

stigning fra 2010 og frem til 2012.

Som grafen illustrerer, er der igennem de seneste 4 år

sket et fald i antallet af beboere i alderen 18-64 år, der

er selvforsørgende (dvs. beboere der ikke modtager en

offentlig ydelse). Fra 31,4 % før finanskrisens udbrud i

2008 til 24,9 % i slutningen af juni 2012.

Det kan delvist forklares af en tilsvarende positiv udvikling,

nemlig at en stadig stigende del af beboerne er

under uddannelse. Andelen af beboere på SU er således

steget fra 10,3 % 14,3 %.

Læg i øvrigt mærke til at disse tal kun udgør de studerende,

der er på SU, og altså ikke medregner

dem, der af forskellige årsager ikke modtager SU

under deres uddannelse. Ikke alene er der kommet

flere på SU, der er også kommet 2 procentpoint

flere på dagpenge, således at der i juni 2012 er 9,4 %.

Figur 10, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

48


Tallene er således meget mudrede og peger ikke på, at

udviklingen er entydigt positiv eller negativ. Mens der

er sket et faretruende fald i andelen af borgere, der er

selvforsørgende og en ligeså problematisk stigning i

antallet af førtidspensionister og dagpengemodtagere,

er det positivt, at stadigt flere er under uddannelse, og

at der er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Når vi kigger på udviklingen i Vollsmose, må vi

også tage forbehold for eksterne faktorer, som f.eks.

finanskrisens påvirkning.

Den gruppe af ydelsesmodtagere der er tættest på arbejdsmarkedet – nemlig dagpengemodtagere er relativt

mindre i Vollsmose end i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget, mens de to grupper der er længst væk –

konstanthjælpsmodtagere, og som nævnt også førtidspensionister, er relativt større.

Sammenligner vi Vollsmosebeboernes forsørgelsesgrundlag

med borgerne i hele Odense, kan vi se, at

fordelingen af ydelser er markant anderledes. Der er

således især en bemærkelsesværdig høj andel af førtidspensionister,

der slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,

et forhold der også gør sig gældende for

byens andre særligt udsatte boligområder, om end dog i

mindre omfang.

Billedet viser, at beboerne i Vollsmose samlet set er

længere væk fra arbejdsmarkedet, end tilfældet er i de

andre særligt udsatte boligområder og i Odense som

helhed.

Figur 11, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

49


Ved at dykke yderligere ned i tallene kan vi vise, at

relativt få af dem der er uden for arbejdsmarkedet, rent

faktisk er arbejdsmarkedsparate – altså i stand til at

tage et arbejde i morgen hvis de bliver tilbudt et. I beskæftigelseshenseende

arbejder man med den såkaldte

matchmodel.

Resultatet er faretruende, men peger også på at en traditionel

beskæftigelsesindsats i Vollsmose formentlig vil

have begrænset effekt på beboernes forsørgelsesprofil.

Matchmodellen dækker bl.a. over alle kontanthjælpsmodtagere,

som defineres på følgende måde: Matchgruppe

1 er de jobklare – det vil sige de borgere, der

vurderes at kunne tage et ordinært arbejde og være

ude af kontanthjælpssystemet indenfor tre måneder.

Matchgruppe 2 er de indsatsklare – de borgere der ikke

vurderes at kunne tage et ordinært arbejde indenfor de

næste tre måneder, men som i stedet kan deltage i en

beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Til sidst

er der matchgruppe 3, som er de midlertidigt passive

– de borgere der på nuværende tidspunkt hverken kan

arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

Kigger man på alle de 1619 borgere i Vollsmose, der

i juni måned 2012 var en del af matchsystemet som

enten kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere

(og læg mærke til, at vi nu ikke længere taler

om helmånedspersoner, men derimod ydelsesmodtagere

i juni måned), kan man se, at hele 70,4 % eller

1140 af disse borgere ikke er arbejdsmarkedsparate,

og derfor ikke er i stand til at tage et arbejde i morgen.

50


Unges forsørgelsesgrundlag

En tilsvarende analyse er nødvendig at lave for de 18-24

åriges forsørgelsesgrundlag. Grafen viser, at billedet der

blev tegnet for voksne er nogenlunde det samme for de

unge i alderen 18-24 år.

Der er således fra januar 2008 til juni 2012 sket en

lille stigning i antallet af såvel førtidspensionister og

dagpengemodtagere på 0,5 procentpoint, mens der er

blevet 1,5 procentpoint flere kontanthjælpsmodtagere.

På samme måde er der sket et fald i andelen af selvforsørgende

på 10,3 procentpoint. Positivt er det dog, at

der tilsvarende er sket en forøgelse af andelen af SUmodtagere

på 8,6 procentpoint.

51


Når man holder de unges tilknytning til arbejdsmarkedet

i Vollsmose op mod de andre områder, afslører

tallene igen både positive og negative forhold. Selvom vi

kan se, at andelen af konstanthjælpsmodtagere er alarmerende

højt – højere end både i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget

- er der også i Vollsmose flere på

SU end i disse områder. Andelen af selvforsørgende er

også højere end i Solbakken, men noget lavere end i

Dianavænget/Heliosvænget

Laver man samme matchgruppeopgørelse, som for

de 18-64-årige, kan man se, at der ud af de 311 kontanthjælpsmodtagere

på 18-24 år, er 50,2 % eller 156

der ikke er arbejdsmarkedsparate. Der er således også

kun ganske få arbejdsmarkedsparate blandt de unge.

Figur 13, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

52


INDKOMST

I Vollsmose er en af de store udfordringer et fravær af

økonomiske ressourcer, hvilket tydeligt afspejler sig i

grafen. Her ses andelen af beboere, der placerer sig i

fire forskellige indkomstkategorier for hhv. Odense og

Vollsmose.

Det mest bemærkelsesværdige er, at andelen af beboere

i Vollsmose der har en personindkomst på 300.000

eller derover (hvad der svarer til en månedsløn på

25.000 og derover), kun er på 8 %, mod tilsvarende 33

% i Odense Kommune. Således er der altså en enorm

koncentration af borgere med lave indkomster i Vollsmose

og et fravær af borgere med mellem- eller højindkomster,

som kan fungere som positive rollemodeller på

indkomstområdet.

Figur 14, kilde: KÅS-data 01-01-2011 (indkomstår 2010)

53


Læg dog mærke til, at de nyeste data på dette område er

fra januar 2011, og at der derfor med regeringens ophævelse

af de såkaldte fattigdomsydelser må forventes at

være sket en forøgelse af mange beboeres indkomster,

når man holder det op mod antallet af beboere, der er

uden for arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke muligt

at sammenligne indkomstoplysninger for Vollsmose

med byens andre særligt udsatte boligområder, da data

ikke kan nedbrydes på disse områder.

Sammenligner man indkomsten for hhv. etniske danskere,

vestlige og ikke-vestlige indvandrere, viser der

sig nogle interessante forskelle. Først og fremmest, og

ikke overraskende, er der langt færre etniske danskere

der i indkomståret 2010 havde en indkomst på under

100.000 kr., hvilket giver sig udslag i de andre kategorier,

hvor de er overrepræsenterede. Interessant er det

også, at der blandt de vestlige indvandrere er en større

andel der tjener under 100.000 kr., end tilfældet er for

de ikke-vestlige indvandrere.

Figur 15, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 (01-01-2011)

54


Udviklingen i indkomst i landets udsatte boligområder,

er for nylig blevet genstand for undersøgelse af AE-rådet,

der har analyseret tallene fra hhv. 2002 og 2010 og

når frem til, at andelen af beboere der er under OECD’s

fattigdomsgrænse (personer med en indkomst under 50

% af medianindkomsten), er vokset fra 12,2 % til 24,6 %

i Vollsmose i perioden, en forøgelse på 101,2 %.

Her er det især den tidligere regerings indførsel af

starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft samt

timeregel, der har ført til et fald i gennemsnitsindkomsten

i Vollsmose, som følge af den ringe arbejdsmarkedstilknytning

og de mange flygtninge og indvandrere

i området. Derfor vil nyere tal formentlig også vise en

stigning i gennemsnitsindkomsten, som følge af ophævelsen

af disse ydelser i forbindelse med forrige finanslov.

Kigger man på indkomstudviklingen over de senere år

i Vollsmose (i perioden 2007-2011), er billedet noget

mere nuanceret. Andelen af beboere med en indkomst

på under 100.000 kr. er godt nok steget i perioden fra

23,3 til 24,1 %, men i samme periode er andelen af beboere

med en indkomst på mellem 100.000 og 199.999

faldet med ikke mindre end 4,1 procentpoint. Samtidig

er andelen af beboere med en indkomst mellem 200 og

299.999 steget med 1,7 procentpoint, ligesom andelen

med en indkomst over 300.000 er steget med 1,5 procentpoint.

Figur 16, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 (01-01-2011)

55


UDDANNELSE

Et andet parameter der bidrager til koncentrationen

af socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det

lave uddannelsesniveau. Således kan man i grafen se,

at andelen af beboere i alderen 15-64 år som har en mellemlang

eller lang videregående uddannelse i Vollsmose

kun er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i Odense som

helhed.

Andelen af beboere med en alment kompetencegivende

uddannelse (det der svarer til grundskole, almengymnasiale

uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser),

eller hvis uddannelse ikke er oplyst, er 74,9 % i Vollsmose

mod 44,5 % i Odense Kommune. Desværre findes

data heller ikke her for byens andre særligt udsatte

boligområder. Læg i øvrigt mærke til, at ud af data på

hele Odense Kommune er det under 9 procent, hvis uddannelsesniveau

er uoplyst.

Figur 17, kilde: KÅS-data (01-01-2011)

56


Som man kunne se i opgørelsen over forsørgelsesgrundlag,

har der de seneste fire år været en ganske markant

stigning i andelen af beboere på SU i Vollsmose.

Den udvikling afspejler sig også, når man kigger på udviklingen

i uddannelsesniveauet over de seneste tre år.

Her er der således et fald i andelen af beboere, der har

en almen kompetencegivende uddannelse på 2,8 procentpoint,

mens der er en stigning i andelen af beboere

med kort videregående eller erhvervsfaglig uddannelse

på 1,3 procentpoint og på samme måde en stigning i

andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse

på 1,6 procentpoint.

Holder man det op mod udviklingen i resten af Odense

(fremgår ikke af grafen), er udviklingen ikke helt ligeså

imponerende. Her er der sket en stigning i andelen med

mellemlang og lang videregående uddannelse på 2,9 %,

mens andelen i de to andre kategorier er faldet. Overordnet

set går det dog i den rigtige retning med uddannelsesniveauet

i Vollsmose.

Figur 18, kilde: KÅS-data (01-01-2012)

57


SUNDHED

Et andet væsentligt parameter at afdække i profilbilledet

af Vollsmose er beboernes sundhedsniveau. Der

er således solid forskningsmæssig opbakning til forestillingen

om, at der er en tæt sammenhæng mellem

socioøkonomiske ressourcer og sundhed, hvorfor kan

man forvente, at sundhedsniveauet i Vollsmose vil være

lavere end andre steder.

I Odense Kommunes sundhedspolitik arbejdes der

således med et mål om øget lighed i sundhed, hvilket

gør fokus på sundhed ekstra interessant. I afsnittet

fokuserer vi både på børnesundhed specifikt og på alle

beboeres generelle sundhed.

Data er indsamlet igennem en spørgeskemaundersøgelse

i sensommeren 2012 blandt 5. samt 7.-9.-klasser.

Derfor kan tallene betragtes som den oplevede sundhed

hos de adspurgte børn. Læg mærke til at datagrundlaget

er 257-281 personer i Vollsmose og 5000-5254 i

Odense som helhed. I den følgende opgørelse er de mest

interessante opgørelser, og kun de resultater der er

statistisk signifikante, opsummeret.

Datagrundlaget er hhv. de såkaldte skolesundhedsprofiler,

der afdækker børnenes ”oplevede sundhed” og

Statens Serums Instituts KØS-database (Kommunaløkonomisk

Sundhedsinformationsgrundlag), der giver

data på borgernes træk på det regionale sundhedsvæsen

– herunder antal kontakter til almen praktiserende læge

og speciallæge, samt mere detaljeret viden om ambulante

besøg og indlæggelser på sygehuset.

Børnesundhed

For at kunne vurdere børnesundheden i Vollsmose, har

vi taget udgangspunkt i skolesundhedsprofilerne, som

afdækker sundhed og trivsel blandt Odenses skolebørn.

I dette tilfælde holdes de to Vollsmoseskoler op mod

Odense som helhed.

58


På baggrund af tallene er det svært at pege på at børnene

i Vollsmose skulle føle sig mere eller mindre sunde

end i resten af Odense. På nogle parametre – hvordan

børnene har det for tiden, og hvordan man har det hos

dem, man bor hos, har børnene i Vollsmose det bedre,

mens de i højere grad synes, de har for meget at se til og

ikke er ligeså glade ved deres krop. For de resterende

spørgsmål er det svært at pege på, at den ene gruppe

skulle have det bedre end den anden.

Generel sundhed

Her forsøger vi, med udgangspunkt i det kommunaløkonomiske

sundhedsinformationsgrundlag, at tegne et

generelt øjebliksbillede af beboernes sundhedsniveau.

Tallene tager udgangspunkt i, hvor meget beboerne i de

enkelte områder har trukket på forskellige sundhedsydelser.

I opgørelsen er kun medregnet de beboere, der

har boet hele perioden (2011) i det givne område.

Figur 19, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

59


Grafen på den forrige side beskriver antallet af ambulante

somatiske sygehusbesøg. Her ses det tydeligt, at

der er en ekstra udfordring for de særligt udsatte boligområder,

som bekræfter hypotesen om sammenhængen

mellem socioøkonomiske ressourcer og sundhed. Interessant

er det dog, at beboerne i Vollsmose har færre

ambulante sygehusbesøg end beboerne i Solbakken og

Dianavænget/Heliosvænget.

Opgør man antal indlæggelser i heldøgn, kan man se,

at beboerne i Vollsmose sjældnere bliver indlagt (det vil

sige bliver tildelt en sengeplads), end tilfældet er, ikke

alene for de andre særligt udsatte boligområder, men

også for Odense som helhed.

Figur 20, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

60


I modsatte opgørelse kan man se, at antallet af ambulante

psykiatriske sygehusbesøg i Vollsmose ligger

under niveauet for Odense som helhed, samt for Solbakken,

men er højere end i Dianavænget/Heliosvænget.

Figur 21, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

61


Også i opgørelsen for antal ydelser/kontakter på baggrund

af sygesikringsydelser (f.eks. praktiserende læger)

er der et mindreforbrug (og denne gang et markant

mindreforbrug) i Vollsmose i forhold til især Solbakken

og Odense som helhed, men også mindre end i Dianavænget/Heliosvænget.

Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose

som et område, hvor man bruger sundhedsvæsenet i

mindre grad – ikke alene mindre end i andre særligt

udsatte boligområder – men også for mange opgørelser

mindre end i Odense Kommune.

Det kan der være forskellige forklaringer på. Den mest

åbenlyse hypotese må være, at sundhedstilstanden i

Vollsmose er højere end andre steder. De to andre forklaringer,

som måske må betragtes som mere sandsynlige

peger på, dels at fraværet af praktiserende læger og

andre sundhedstilbud i Vollsmose får folk til at benytte

sundhedsvæsenet mindre, dels at der kan være nogle

kulturelle udfordringer, som har samme effekt.

Figur 22, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

62


SOCIAL UDSATHED

Relateret til både sundhed og fraværet af socioøkonomiske

ressourcer er social udsathed, som vil forsøges

belyst i dette afsnit. Der skelnes igen mellem udsatte

børn og unge og voksne udsatte. Herunder vil vi kigge

på børn af enlige forsørgere, aktive børn- og ungesager,

skolefravær, samt træk på sociale indsatser.

Udsatte børn og unge

Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer relateret

til børn og unges udsathed. Indikatorerne vil ikke

hver for sig give et retvisende billede af udsatheden for

det enkelte barn eller den enkelte unge, men til sammen

giver de et billede af, hvilken udfordring der er.

Børn af enlige forsørgere

En af flere indikatorer for udsatte børn i et boligområde

er den andel af børn, der vokser op med en enlig forælder.

Ikke fordi det at vokse op med en enlig forælder

nødvendigvis fører til udsathed, men fordi det statistisk

set oftere gør det.

I figuren afspejles forskellen på samfundet i almindelighed

og de særligt udsatte boligområder, da man kan

se, at der er næsten dobbelt så mange børn af enlige

forsørgere i disse områder i forhold til i Odense Kommune

som helhed. Andelen er dog noget lavere i Vollsmose

end i både Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken.

En mulig forklaring på denne forskel kan være den

større andel af ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose,

hvis familiemønstre ofte er anderledes end de etnisk

danske familier.

Figur 23, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

63


Ser man udviklingen over de sidste fire års tid, er

der en svag stigning i andelen af børn, der vokser

op med en enlig forsørger i Vollsmose på 1,6

procentpoint, mens tallet for Odense er stabilt.

Figur 24, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

64


Aktive børn og ungesager

En anden og bedre indikator til at vurdere børn og

unges udsathed i et område er, at kigge på hvor stor en

andel af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag.

En aktiv børn- og ungesag er, når en socialrådgiver

har modtaget en underretning, er i gang med at lave en

undersøgelse (det der hedder en § 50-undersøgelse),

eller der sker løbende opfølgning i forhold til igangværende

foranstaltning/indsatser (både forebyggende

foranstaltning og anbringelse).

Når en sag afsluttes tæller den ikke længere med i

opgørelsen. Som man kan se i grafen nedenfor, er det

hele 16,9 % af børnene i alderen 0-17 år i Vollsmose der

har en aktiv børn- og ungesag. Det betyder, at næsten

hvert femte barn har en børn- og ungesag. Selvom tallet

er højt, er det 1 procentpoint lavere end i Dianavænget/

Heliosvænget og kun 0,3 procentpoint højere end i

Solbakken. Som man kan se, er det mere end dobbelt så

højt som i Odense, hvor ca. hver trettende har en aktiv

børn- og ungesag.

Figur 25, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-10-2012)

65


Skolefravær

Et sidste tilgængeligt parameter til at vurdere børnenes

udsathed er, at kigge på fravær i skolerne. Desværre er

det heller ikke her muligt at opgøre data på områdeniveau,

med de problemer det medfører om, at skoledistrikterne

ikke helt svarer til Vollsmose som område.

Da skolerne tilmed har forskellige opgørelsesmetoder

for ulovligt fravær – det der kan kaldes pjæk – giver

det kun mening at sammenligne sygefraværstallene fra

de forskellige skoler. Kigger man på tallene i grafen er

der ikke noget entydigt positivt eller negativt billede af

Vollsmose.

I både 08/09 og 09/10 er sygefraværstallet per skoleår

på H.C. Andersenskolen og på Abildgårdskolen højere

end gennemsnittet for hele Odense. For 10/11 er

sygefraværet på H.C. Andersenskolen stadig højere end

i Odense, men dog faldende, mens tallet på Abildgårdskolen

er faldet til at være hele 1,1 fraværsdag under

gennemsnittet for Odense.

Figur 26, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

66


Udsatte voksne

Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer relateret

til voksenudsathed, som det kommer til udtryk i

træk på sociale indsatser i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Sociale indsatser

Én måde at belyse udsatheden for voksne i Vollsmose,

er ved at analysere omfanget af sociale indsatser i området.

Det er således en hypotese, at der er flere og dyrere

indsatser i Vollsmose end andre steder, og det forsøger

vi at efterprøve her. I dette tilfælde dækker opgørelsen

over stofmisbrug, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og

samværstilbud, midlertidige og længerevarende botilbud,

kvindekrisecentre, forsorgstilbud, alkoholmisbrug,

personlig og praktisk hjælp, familierådgivning og psykologsamtaler.

Læg mærke til at § 79 og § 85 i Serviceloven ikke er

medregnet, da disse opgørelser ikke giver et retvisende

billede i afregningssystemet. Læg også mærke til at tallene

kan være lidt upræcise, da udregningerne er lavet

på baggrund af de beboere, der har haft adresse i det

givne område i det samme år, som de har modtaget den

sociale indsats.

Der er således risiko for, at nogle af modtagerne har

boet et andet sted end det opgjorte, en del af den tid de

har modtaget en social indsats.

Til sidst skal man også tage forbehold for, at tallene for

2012 er fremskrevet for de sidste tre måneder af året

for at kunne sammenligne over tid – der er således kun

tilgængelig data indtil september 2012. Samlet set giver

opgørelsen dog et godt billede på den sociale udsathed,

der er i Vollsmose i forhold til de andre særligt udsatte

boligområder og Odense som helhed.

I diagramet kan man se en opgørelse over udviklingen i

udgifter til de ovenfor nævnte sociale indsatser i forhold

til antallet af beboere i alderen 18 år og opefter i hvert

område.

Figur 27, kilde: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

67


Grafen afkræfter hypotesen om, at der bruges flere

midler på sociale indsatser i Vollsmose. Udgifterne er

således meget højere i såvel Solbakken, som Dianavænget/Heliosvænget.

Samtidig er der, bortset fra i 2011,

større forskel på Vollsmose og Solbakken end der er på

Vollsmose og Odense Kommune. Igen tegner der sig,

ligesom med sundhed, et billede af, at trækket på offentlige

tilbud er mindre i Vollsmose, end vores resterende

tal peger på, at der formentlig er behov for.

Indsatser - Ældre- og Handicapforvaltningen

Analyserer man på tilsvarende måde oplysninger fra

Ældre- og Handicapforvaltningens levering af ydelser i

1. halvår 2012, får man et tilsvarende interessant resultat.

Læg mærke til at oplysningerne her tager udgangspunkt

i borgernes bopæl per januar 2012, hvorfor der

er risiko for, at enkelte borgere i perioden er flyttet til

et andet område, det burde dog over en så kort periode

ikke gøre en nævneværdig forskel.

Husk også, at der er en underrepræsentation af ældre

i Vollsmose, som muligvis kan afspejle sig i tallene

nedenfor, da flere af ydelserne især bruges af den ældre

del af befolkningen. I opgørelsen er Vollsmose delt op i

hhv. de tre haver, samt de seks parker.

Tabel 2, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

68


Aflastningsophold er Odense Kommunes tilbud til borgere,

som af forskellige årsager har brug for et midlertidigt

ophold. Formålet med et ophold er dels afklarende i

forhold til borgerens nuværende og fremtidige situation,

dels er det et konkret rehabiliteringsforløb. Som man

kan se, er der stor intern forskel i Vollsmose, men ingen

af tallene er hverken markant høje eller lave i en generel

Odense-kontekst.

Parkerne i Vollsmose har større andel borgere i aflastningsophold

og flere opholdsdage pr. indbygger end

øvrige Odense, og haverne i Vollsmose har også flere

opholdsdage pr. indbygger end øvrige Odense.

Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

69


Døgnrehabilitering dækker behov for målrettet, intensiv,

tidsafgrænset og koordineret indsats, for at borgeren

kan genvinde funktionsevnen fysisk, psykisk og

socialt.

Derudover er det en tværfaglig udredning til vurdering

af borgerens behov for fremtidig indsats

og/eller boligform. Her har parkerne i Vollsmose

flere opholdsdage pr. indbygger end det øvrige

Odense, og haverne i Vollsmose har både større andel

borgere i døgnrehabilitering og også flere opholdsdage

pr. indbygger end det øvrige Odense.

Tabel 4, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

70


Genoptræning efter serviceloven ydes til afhjælpning

af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom,

der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse;

og der ydes også hjælp til at vedligeholde fysiske

eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer har behov herfor.

Der er tale om en målrettet og tidsafgrænset genoptræning,

der er begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet

fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.

Andel indbyggere i Vollsmoses parker og haver, der får

genoptræning efter serviceloven er lavere end i det øvrige

Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger.

Sygehuset er via sundhedslovens bestemmelser forpligtet

til at udarbejde en genoptræningsplan til patienter,

der har behov for genoptræning. Genoptræningsplanen

omfatter en lægelig vurdering af borgerens behov for

genoptræning ved udskrivelsestidspunktet.

Hvis borgeren har behov for såkaldt specialiseret

genoptræning efter udskrivning fra sygehus, varetages

denne af regionerne, mens al anden genoptræning varetages

af den kommunale myndighed.

Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

71


For Vollsmoses parker er andelen af indbyggere på genoptræning

efter sundhedsloven og antal fremmøder på

niveau med det øvrige Odense. Niveauet for indbyggere

i Vollsmoses haver er lavere end det øvrige Odense.

Vedligeholdende træning og aktivitet omfatter tilbud

om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

til udvikling af færdigheder til personer, der har behov

herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Andel indbyggere i Vollsmoses haver og parker, som

modtager disse tilbud er lavere end i det øvrige Odense,

og der er færre fremmøder pr. indbygger.

Alt i alt danner der sig et billede af et område der ikke

overforbruger ydelserne fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Selvom der er færre ældre i Vollsmose end

i Odense generelt, skal man huske på, at disse ydelser

ikke er rettet alene mod den ældre del af befolkningen.

Tabel 6, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

72


Udsættelser

Udsættelser er en god indikator på social udsathed, og

også her har Vollsmose en stor udfordring. I 2010 blev

54 familier sat ud af deres lejlighed, hvilket svarer til

1,5 % af de samlede boliger. I 2011 var tallet 65, hvilket

svarer til 1,81 %. I oktober 2012 var tallet 48 med lidt

under 3 måneder tilbage af året.

Fremskriver man det tal for resten af 2012, betyder det,

at vi kan forvente 62 udsættelser i 2012, eller det der

svarer til 1,73 % af de samlede boliger.

Det er et højt tal, når man sammenligner med Solbakken,

hvor tallene har været væsentligt mindre, nemlig

2 udsættelser eller 0,35 % for 2010, 4 udsættelser og

0,69 % for 2011 og igen 2 udsættelser og 0,35 % for

2012. Med til regnestykket hører, at der i den mindste

afdeling i Solbakken – Smedeløkken – ikke registreres

udsættelser, det er dog kun 68 af Solbakkens 644 boliger

der ligger her.

Data opgøres heller ikke i Dianavænget/Heliosvænget

der derfor ikke indgår i sammenligningen. Til sidst skal

det siges, at disse tal kun omfatter fogedudsættelser,

men ikke situationer hvor folk flytter frivilligt inden

selve udsættelsen foretages. Derfor kan man forvente, at

tallene reelt er højere. Det er samtidig svært at påpege

nogen entydig tendens over tid, især fordi at kun få

boligorganisationer har opgjort tallene længere tilbage

i tiden.

Figur 28, kilde: Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (10-2012)

73


KRIMINALITET OG TRYGHED

Et af de helt centrale temaer, når snakken falder på

Vollsmose, er kriminalitetsomfanget. Som det også

fremgår af den ovenfor refererede ghettoliste, er dette

også en af de centrale udfordringer i Vollsmose.

I tabellen nedenfor præsenteres domstallene for Vollsmose,

som de optræder i Ghettolisten, der er udkommet

1-2 gange om året siden oktober 2010, holdt op mod

Gellerup/Toveshøj.

Tabellen redegør for antal dømte for overtrædelse af

straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende

stoffer, pr. 10.000 beboere på 18 år og derover (gennemsnit

for de seneste 4 år). Selvom det er tydeligt, når

man sammenligner kriminalitetstallene for Vollsmose

med Odenses andre særligt udsatte boligområder, at der

i Vollsmose er en stor udfordring med kriminalitet, så

er antallet af dømte faktisk væsentligt højere i Gellerup/

Toveshøj i Århus, der som bekendt også optræder på

Ghettolisten.

Tabel 7, kilde: Ghettolisten

74


Sigtede og sigtelser

Figuren viser udviklingen i andelen af borgere der inden

for det seneste år er blevet sigtet for en forseelse efter

straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende

stoffer. Grunden til at netop disse gerningskategorier er

valgt ud skyldes, at det er de kategorier der optræder i

ghettolisten, om end denne opgøres med antal dømte.

Desværre er det ikke muligt at få adgang til data på

domsfældelser, udover de præsenterede.

Her kan man se, at Vollsmose sammen med Solbakken

ligger væsentligt højere end Dianavænget/Heliosvænget

og at der er mere end 2,5 gange så mange sigtede i disse

to områder som i Odense Kommune.

Andelen af sigtede i et område siger ikke nødvendigvis

noget om mængden af udøvet kriminalitet i det område

vi undersøger, men er derimod en indikation af hvor

mange kriminelle der bor i området.

Desværre har det kun været muligt at anvende data

fra 2009-2011, og det er derfor svært at se en egentlig

udvikling i tallene. Læg også mærke til, at en ekstra

politiindsats kan have betydning for andelen af sigtede,

da det kan få antallet af anmeldelser til at stige.

Andelen af sigtede er i perioden steget i Vollsmose fra

2,6 % til 2,8 %, en ganske begrænset stigning. Mere interessant

er det at sammenligne de forskellige områder

med hinanden.

Figur 29, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

75


En anden opgørelse der er interessant i denne sammenhæng

er det gennemsnitlige antal sigtelser, for en

forseelse indenfor de tre ovenfor nævnte kategorier,

som hver beboer har modtaget indenfor det seneste år.

Tallene vil således være højere end andelen af sigtede,

da hver enkelt sigtede kan have modtaget flere sigtelser

indenfor det seneste år. Som man kan se nedenfor er

værdien også her højere for Vollsmose end tilfældet er

for både Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken, om

end dog ikke højere end i Solbakken i hele perioden,

mens niveauet for Vollsmose er næsten tre gange så højt

som for Odense Kommune. I perioden er det gennemsnitlige

antal i Vollsmose steget fra 5,3 % til 5,7 %.

Figur 30, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

76


Ofte snakkes der om ungdomskriminaliteten i Vollsmose,

og derfor følger der her en oversigt over andelen

af beboere i alderen 10-17 år, der inden for det seneste år

er blevet sigtet for en forseelse i straffeloven, våbenloven

eller lov om euforiserende stoffer.

Da vi har at gøre med en mindre gruppe, vil tallene så

svinge mere. Også her ligger de tre særligt udsatte boligområder

meget højere end Odense (tallet for Vollsmose

er i december 2011 tre gange så højt), men for Vollsmoses

vedkommende er der over denne to-årige periode sket et

markant fald i andelen fra 4,6 % til 2,9 %, således at tallet

i december 2011 faktisk er lavere end i både Solbakken og

Dianavænget/Heliosvænget.

Figur 31, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

77


Figuren viser det gennemsnitlige antal sigtelser i henhold

til straffeloven, våbenloven, eller lov om euforiserende

stoffer, hver beboer i aldersgruppen 10-17 år har

modtaget inden for det seneste år.

Også her er der markante udsving, og også i denne graf

kan man se et fald for Vollsmose fra 6,8 % til 5,6 %.

For december 2011 er tallet højere i Vollsmose end for

Dianavænget/Heliosvænget, mens Solbakken ligger

væsentligt lavere. Igen er niveauet næsten tre gange

højere i Vollsmose end i Odense Kommune som helhed.

Figur 32, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

78


Tryghed

Et andet emne, der er nært beslægtet med kriminalitet,

er tryghed. Ikke fordi forskningen på området peger

på en kausal sammenhæng mellem de to, men fordi

tryghed ofte defineres som tryghed i forbindelse med

kriminalitet eller angst for kriminalitet.

Her kan det ses at hele 90 % af Vollsmoses beboere føler

sig trygge når de færdes i deres nabolag i dagtimerne,

mens kun 6 % føler sig utrygge. I Odense som helhed

føler 97 % sig trygge i dagtimerne, mens kun 1 % føler

sig utrygge. Man kan således konkludere, at beboerne

i Vollsmose er mere utrygge end gennemsnittet for

Odense, men stadig føler sig meget trygge.

Figur 33, kilde: Tryghedsbarometer 2012

79


Der er dog en større forskel når man sammenligner

Vollsmose med Odense i forhold til oplevet tryghed i

aften- og nattetimerne. Mens 71 % af borgerne i Odense

er trygge i dette tidsrum, er tallet for Vollsmose 60 %,

mere alvorligt er det, at 24 % føler sig utrygge i Vollsmose,

mens det tilsvarende tal for Odense er 13 %.

Figur 34, kilde: Tryghedsbarometer 2012

80


INTEGRATION

I dette korte afsnit vil vi præsentere de få tal, der relaterer

sig til spørgsmålet om integration og som ikke allerede

er blevet præsenteret, som forskelle ift. danskere

og ikke-vestlige indvandrere.

Pasningsgrad

En af indikatorerne for integration i et boligområde

med mange flygtninge og indvandrere, er pasningsgraden.

Det vil sige, i hvilken grad børn bliver passet

i de kommunale og private institutionstilbud. Ræsonnementet

bag denne indikator, er således, at der ligger

en vigtig integrationsopgave i barnet første år, som er

sværere at opnå hvis barnet ikke passes i et kommunalt

eller privat pasningstilbud.

Ser man på pasning af 0-2 årige, er pasningsniveauet i

Vollsmose væsentligt lavere end i Odense som helhed,

og også lavere end i byens to andre særligt udsatte

boligområder. Der er dog en klar stigning i andelen af

børn der passes i pasningstilbud.

Figur 35, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-01-2012)

81


Pasningsgraden for de 3-5-årige ligger på et helt

andet niveau, for såvel Vollsmose som de andre opgjorte

områder. Også her ligger Vollsmose dog lavere

end de andre områder, men med en svag stigning.

Figur 36, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-01-2012)

82


OMRÅDEATTRAKTION/TILFREDSHED

For at skabe et billede af hvor attraktivt et alment

boligområde er at bo i, kan man se på en række forskellige

indikatorer. Tanken bag dette afsnit er at finde ud

af om Vollsmose i høj grad er et område som man bor i

af nød – hvilket det faldene befolkningstal kunne synes

at påpege – eller om man kan påvise en vis attraktionsværdi

i området for områdets beboere.

I afsnittet kigger vi på antallet af ledige almene boliger

over tid, vi kigger på hvor lang tid områdets beboere bor

i Vollsmose, hvor borgerne flytter hen fra Vollsmose og

fra til Vollsmose. Til sidst kigger vi på skolernes attraktionsværdi,

ved at undersøge omfanget af det man kan

kalde skolependling – altså hvor stor en del af områdets

børn der går på områdets skoler og hvor de i givet fald

går henne i stedet.

Et andet parameter man kunne måle på, er at kigge på

ventelisterne – altså hvor stor efterspørgslen er i de

forskellige områder. Desværre er de interne forskelle

fra afdeling til afdeling så store at det ikke giver den

store mening at sammenligne på tværs af hele områder.

I stedet er der indføjet en sammenligning for hver

enkelt afdeling i de forskellige områder i forhold til de

tal boligorganisationerne har indberettet til Landsbyggefonden.

Figur 37, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

83


Ledige almene boliger i Vollsmose

Som det kan ses i nedenstående figur findes størstedelen

af de ledige almene boliger i Odense i Vollsmose.

Heraf viser yderligere analyser af tallene, at 75-100

% af de ledige boliger i Vollsmose i hele perioden fra

2003 og frem til i dag ligger på Vollsmose Allé – altså

i enten Egeparken, Bøgeparken eller Birkeparken. Tallene

viser også, at de ledige boliger i dag især ligger i

Bøgeparken, og tidligere også har ligget i Birkeparken.

Figur 38, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

84


Ventelister

Som beskrevet er det svært at sammenligne ventelister

på områdeniveau, på grund af de store interne forskelle

i hvert område. Derfor er hver enkelt afdeling opgjort

for sig.

Tallene afslører, at der er meget lang ventetid i de tre

haver i Vollsmose, mens ventetiden er meget kort i parkerne

på Vollsmose Allé og til dels i parkerne på Åsumvej

også. Hvilket siger meget om tilfredsheden med at

bo i de forskellige afdelinger. Læg dog mærke til, at de

tre haver er væsentlig mindre end parkerne, hvorfor der

her er større sandsynlighed for udskiftning. Afdelinger

i Solbakken og Dianavænget /Heliosvænget udviser

samme udsving som i Vollsmose.

Tabel 8, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

85


Hvor lang tid bor man i Vollsmose?

Endnu en indikator der kan fortælle noget om hvor

attraktivt et boligområde Vollsmose er, er en analyse af

hvor lang tid beboerne i Vollsmose bor der. I opgørelsen

nedenfor kan man se hvor lang tid de beboere, der i dag

bor i enten Vollsmose, Solbakken eller Dianavænget og

Heliosvænget, har boet på samme adresse. Som man

kan se, er der ikke den store forskel på de tre områder.

Kun Solbakken skiller sig minimalt ud ved at beboerne

her bor en anelse kortere tid, end i de to andre områder.

Figur 39, kilde: P-data (19-11-2012)

86


Kigger man på de samme tal for afdelingerne i Vollsmose

får man lidt mere information. Her er det nemlig

kendetegnene, at der er stor intern forskel fra afdeling

til afdeling. Mens det i de tre haver er 32,3-47,8 % af

beboerne som har boet på samme adresse siden 2004,

så ligger de samme tal for Birkeparken, Bøgeparken,

Fyrreparken, Egeparken og Lærkeparken mellem 19,7-

25,7 %, mens Granparken ligger midt i mellem med

32,3 %.

De to afdelinger med absolut størst fraflytning er Birkeparken

og Bøgeparken. Her har hhv. 19,7 % og 20,7 %

af beboerne boet der i den 8-årige periode. Også på kort

sigt, er der relativt stor forskel på de forskellige afdelinger.

Kigger man ca. et år tilbage, var det således kun 71

% der også boede i Birkeparken 01-11-2011, mens det

for Bøgeparkens vedkommende handler om 77 %.

Figur 40, kilde: P-data, 19-11-2012

87


Flyttemønstre

Disse oplysninger kan kvalificeres yderligere ved at kigge

på, hvor mange af de beboere der så flytter fra deres

adresse som rent faktisk flytter internt i området – altså

i bund og grund må være glade for at bo i Vollsmose,

og hvor mange der flytter eksternt – altså for at komme

væk fra Vollsmose.

På grund af opbygningen af data, er det ikke muligt at

registrere hvor folk flytter hen når de fraflytter Vollsmose.

Det vi kan se giver dog en god pejling på det samme:

grafen viser hvor de der er flyttet fra Vollsmose i perioden

01/01/2012 og frem til i dag, bor i dag (19-11-2012).

De folk der er flyttet mere end én gang i løbet af de

sidste godt 10,5 måned, er der risiko for ikke at optræde

korrekt. Og der er selvsagt kun tale om de borgere der

er flyttet i 2012. Det er dog alligevel en god vejledende

indikation på hvor man flytter hen fra Vollsmose.

Figur 41, kilde: P-data (19-11-2012)

88


Grafen viser, at selvom mange beboere, især i områdets

seks parker, bor kort tid på samme adresse, flytter

mange af dem internt i Vollsmose. Af dem der er flyttet

fra Vollsmose i 2012, bor hele 35 % således på en anden

adresse i Vollsmose i dag. Det peger på at Vollsmose

er attraktivt for de beboere der allerede bor der. Interessant

er det derudover også at 34 % bliver boende i

Odense, hvoraf 19 procentpoint flytter til det private

boligmarked, mens 15 procentpoint flytter til en almennyttig

bolig.

Kigger vi i stedet på hvor folk flytter fra når de flytter til

Vollsmose, får vi også et interessant billede. Opgørelsen

viser hvad dem der på nuværende tidspunkt bor i Vollsmoses

sidste adresse var. Langt størstedelen har enten

boet i Vollsmose i hele opgørelsesperioden, eller også

findes der ikke oplysninger på deres seneste adresse.

22 % er flyttet fra en anden adresse i Vollsmose, mens

de resterende stort set fordeles mellem tilflyttere fra en

anden almen bolig i Odense og det øvrige Odense.

Figur 42, kilde: P-data (19-11-2012)

89


Skolependling

En anden måde hvorpå man kan vurdere hvor attraktivt

et område er – eller områdets skoler er - er ved at kigge

på andelen af distriktselever i 0. klasse – altså hvor

mange elever der starter på den skole der ligger i det distrikt

hvor de bor. Børn- og Ungeforvaltningens mål for

skoleåret 2010/11 var at 85 % af eleverne i et distrikt går

på distriktets skole. Det mål er, som man kan se nedenfor,

langt fra indfriet i Vollsmose og tallet af distriktslever

i områdets 0.-klasser er endda faldende, om end

der dog kan konstateres store udsving i procenttallet på

H.C. Andersenskolen.

Figur 43, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

90


Går man yderligere i dybden med data fra Børn- og

Ungeforvaltningen er det muligt at se, hvor de børn

der ikke går på områdets skoler i stedet går i skole. I

opgørelsen nedenfor kan man se, at kun ca. 44 % af

de børn og unge i alderen 6-16 år går på enten Abildgårdskolen

eller H.C. Andersenskolen og at der er

stor spredning på mange forskellige skoler. I alt går

børnene i området på 69 forskellige skoler, om end

der på flere skoler går ganske få. I opgørelsen er alle

skoler med mindre end 15 elever således sorteret fra.

Figur 44, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

91


DET DYNAMISKE BILLEDE - HVEM FLYTTER IND OG HVEM FLYTTER UD?

Én ting er hvordan Vollsmose ser ud når man følger

udviklingen for området over tid. Men spørgsmålet er

om billedet er et andet når man ser på hvad Vollsmose

gør ved de mennesker der bor der. Kort sagt: Selvom

udviklingen i Vollsmose på en lang række parametre

ikke har levet op til de opstillede mål, betyder det ikke

nødvendigvis at indsatserne ikke har haft den ønskede

effekt. Spørgsmålet er nemlig om beboerne flytter fra

Vollsmose når de får ressourcerne til at gøre det? Derfor

undersøges det i dette afsnit om der er forskel på dem

der flytter ind i området og dem der flytter ud.

Vollsmose som integrationssluse?

På baggrund af Cowi-rapporten fra 2000 blev der lavet

en helhedsplan for Vollsmose som arbejdede ud fra en

normaliseringstilgang: at en normalisering af beboersammensætningen

i Vollsmose kunne være en stor del

af løsningen på Vollsmoses problemer. På baggrund af

arbejdet med den helhedsplan, blev der i 2005 udarbejdet

en sammenhængende plan for hele den kommunale

indsats, som samtidig revurderede den hidtidige

målsætning.

Denne rapport bygger på en erkendelse af, at en del

af Vollsmose har en såkaldt indslusningsfunktion.

Her introduceres forestillingen om, at Vollsmose ikke

normaliseres fordi beboerne når de kommer i beskæftigelse

vælger at fraflytte Vollsmose. Derfor, var analysen,

at Vollsmose har karakter af at være en integrationssluse:

såvel etnisk danske som udenlandske beboere

med problemer bruger Vollsmose som en vej til at blive

reintegreret i normalsamfundet. Forestillingen byggede

især på en stor beskæftigelsesindsats, der til trods

for dens positive resultater ikke medførte en stigning i

antallet af beskæftigede i Vollsmose.

Forestillingen om Vollsmose som integrationssluse

har siden været en del af den kommunale forståelse

af Vollsmose. I det følgende kan vi imidlertid se, at

forestillingen om en indslusningsfunktion ikke længere

er gældende på beskæftigelsesområdet, da der ikke kan

påvises en markant bedre beskæftigelsessituation for de

borgere der fraflytter området.

Opgørelsen viser de borgere der i hele perioden mellem

januar 2010 og maj 2012 har været i alderen 18-64 år

og som hhv. er flyttet ind i eller ud af Vollsmose. Det

første diagram viser således den gennemsnitlige forsørgelsesprofil

på dem der tilflytter Vollsmose i førnævnte

periode, mens det næste diagram viser en tilsvarende

profil for dem der fraflytter.

Figur 45, kilde: P-data og DREAM-data (31-05-2012)

92


Tallene viser, at der blandt fraflytterne er en større

andel af selvforsørgende på fire procentpoint, men viser

samtidig en større andel af førtidspensionister i samme

størrelsesorden. Samtidig er der otte procentpoint færre

i kategorien andet. Denne forskel dækker dog primært

over borgere der flytter til Vollsmose fra udlandet, mens

kun få borgere flytter til udlandet fra Vollsmose.

Overordnet set punkterer tallene således den præsenterede

hypotese om at man flytter ressourcesvag til

Vollsmose, men fraflytter området når man kommer

i beskæftigelse. I hvert fald som billedet har været de

seneste godt 2 år. Man kan dog spekulere i hvorvidt der

kan være forskel på perioder med høj- og lavkonjunktur,

således at Vollsmose i perioder hvor der skabes

mange jobs, i højere grad fungerer som integrationssluse.

Figur 46, kilde: P-data og DREAM-data (31-05-2012)

93


VOLLSMOSES 9 BOLIGAFDELINGER

Ofte beskrives Vollsmose som et samlet område, men

som dette afsnit viser, er der stor forskel på de 9 forskellige

afdelinger. Som nævnt i indledningen udgøres

parkerne ud mod Åsum Allé af ensformigt karrebyggeri,

parkerne mod Vollsmose Allé af blandet byggeri med de

karakteristiske høje huse, mens byggeriet i haverne mod

Kertemindevej udgøres af tæt/lavt byggeri.

Demografien er også forskellig og der er en vis forskel

på hvilke og hvor store udfordringer beboerne i de

forskellige afdelinger har. Vi indleder med at tegne et

billede af de tre parker der vender ud mod Åsumvej,

derefter de tre parker ud mod Vollsmose Allé og til sidst

beskrives de tre haver. Der vil i det følgende ikke blive

afrapporteret i grafer, men de kan fås per forlangende.

Granparken

Granparken er ejet af Højstrup og ligger ud mod Åsumvej.

Der er et beboerantal på lidt over 1200 – et tal der

kun er faldet med 2 % siden 1. januar 2008. I afdelingen

er der en mindre overvægt af børn og især unge i forhold

til Odense som helhed og på samme måde markant

færre ældre. Kigger man på udviklingen over tid,

peger det overordnet set på en langsom normalisering i

aldersfordelingen.

Hvad angår indkomst er Granparken nogenlunde

repræsentativ for Vollsmose som helhed. I forhold til

Odense Kommune er der markant færre personer i den

højeste indkomstgruppe, mens der er væsentlig flere i

de to laveste grupper.

Det generelle uddannelsesniveau i Granparken ligger

under det tilsvarende for Odense Kommune. Ligesom

det var tilfældet med indkomst, er Granparkens uddannelsesniveau

på linje med det gennemsnitlige for hele

Vollsmose-området.

I forhold til Vollsmose generelt har Granparken en lidt

højere andel af beboere, der indenfor det sidste år har

været sigtet for en forseelse i Straffeloven, Våbenloven

eller Lov om Euforiserende Stoffer. Niveauet for både

Granparken og Vollsmose ligger dog over det tilsvarende

for Odense Kommune.

Beboerne i Granparken står lidt bedre i forhold til

arbejdsmarkedet end beboerne i Vollsmose generelt.

Flere er selvforsørgende eller i gang med en uddannelse,

mens færre er afhængige af offentlig forsørgelse.

Niveauet for borgere på offentlig forsørgelse befinder

sig dog stadig markant over niveauet for kommunen

som helhed.

Lærkeparken

Lærkeparken er ejet af OAB og ligger ligesom Granparken

ud mod Åsumvej. Her er beboertallet på 1233, et tal

der er faldet ganske drastisk med 9 % i de seneste fire

år. Aldersfordelingen peger ligesom i Granparken på en

mindre overvægt af børn og unge, mens der er tilsvarende

færre ældre. Også her peger udviklingen på en

langsom normalisering.

Indkomstniveauet i Lærkeparken er i store træk sammenligneligt

med Vollsmose som helhed. Dog er der lidt

flere beboere, der tjener mellem 100.000 og 199.999

kr., mens der er lidt færre, der tilhører den højeste indkomstgruppe.

Uddannelsesmæssigt matcher Lærkeparken gennemsnittet

for hele Vollsmose-området, om end beboerne er

en smule bedre uddannet.

Niveauet for antallet af sigtede i Lærkeparken ligger under

gennemsnittet for Vollsmose-området. Vollsmoseniveauet

er dog stadig over niveauet for Odense Kommune

som helhed.

Lærkeparken udmærker sig ved at være den af Vollsmose-afdelingerne,

hvor den største procentdel af beboerne

modtager SU, og dermed er under uddannnelse.

Samtidig er der færre beboere, der modtager førtidspension

end gennemsnitligt i Vollsmose.

94


Fyrreparken

Fyrreparken er ejet af FAB og ligger også ud mod Åsumvej.

Afdelingen med sine 1341 beboere skiller sig lidt ud

fra resten af Vollsmose, ved at være en af kun to afdelinger

der har haft en stigning i beboertallet over de sidste

fire år, om end dette kun har været på 7 personer. Også i

Fyrreparken er der en ganske markant overvægt af børn

og unge beboere og få ældre. Således er der ikke færre

end 20,6 % i alderen 7-17 år, og mens der hurtigt bliver

færre børn fra 0-6 år, er antallet af de 7-17-årige faktisk

ligeså hurtigt stigende. Der kan således ikke peges på en

entydig udvikling mod normalen.

Indkomstniveauet i Fyrreparken adskiller sig ikke

væsentligt fra Vollsmose-gennemsnittet, om end der er

flere beboere end i Vollsmose generelt, der tjener mellem

100.000 og 199.999 kr. Samtidig er der lidt færre

beboere i den laveste indkomstgruppe.

Uddannelsesniveauet for Fyrreparken adskiller sig fra

det generelle billede af Vollsmose ved at have færre beboere

med korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser,

og samtidig have flere beboere i den laveste uddannelseskategori.

Niveauet for antallet af sigtede i Fyrreparken er det

laveste af de afdelinger, der vender ud mod Åsumvej,

og er samtidig under gennemsnittet for hele området.

Odense Kommune som helhed har dog et lavere niveau

for antal sigtede.

Med hensyn til beboernes forhold til arbejdsmarkedet

adskiller Fyrreparken sig ikke væsentligt fra Vollsmose

som helhed. Der er dog lidt færre beboere på kontanthjælp

og førtidspension, ligesom lidt flere beboere er

henholdsvis selvforsørgende eller i gang med en uddannelse.

Egeparken

Egeparken er ejet af Højstrup og er en af tre parker der

vender ud mod Vollsmose Allé. Der er 1209 beboere og

udviklingen de seneste fire år viser at der er sket et fald

i befolkningstallet på 7 %. Kigger man på aldersfordelingen

tegner der sig et billede af en meget ung afdeling.

F.eks. er der ikke færre end 28,1 % beboere i alderen

7-17 år, mod normalen for Odense på 12,1 % og samtidig

er der et tilsvarende lavt niveau af ældre som dog er i

kraftig stigning. Overordnet set finder der en delvis normalisering

sted, som dog ikke gælder for den førnævnte

unge-gruppe.

I forhold til gennemsnitsindkomsten for Vollsmose er

der lidt flere beboere i Egeparken, der bliver placeret

i henholdsvis den laveste og højeste indkomstgruppe.

Dermed er der også flere beboere, der tjener mellem

100.000 og 299.999 end tilfældet er for Vollsmose som

helhed.

Uddannelsesniveauet i Egeparken er lidt lavere end i

Vollsmose som helhed, illustreret ved en lavere procent

af beboere med mellemlange og lange uddannelser.

Niveauet for antal sigtede i Egeparken ligger over niveauet

for Vollsmose-området, og dermed Odense Kommune

som helhed. Det er dog den af de tre afdelinger,

der vender ud mod Vollsmose Allé, der har det laveste

niveau.

Egeparken er den afdeling i Vollsmose, der har den

laveste andel selvforsørgende. Tilsvarende er antallet af

modtagere af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension

over gennemsnittet for Vollsmose.

95


Bøgeparken

Bøgeparken er ejet af OAB og er den ”midterste” park

på Vollsmose Allé. Der bor 1359 beboere, men har i

perioden over de sidste fire år (og frem til at de tidligere

nævnte udenlandske studerende flyttede ind) oplevet et

ganske voldsomt fald i indbyggertallet på ikke mindre

end 13,5 % eller 220 personer, et tal der dog er steget

med 37 personer sidenhen.

Det der især kendetegner Bøgeparken er den store

mængde 7-17 årige på ikke mindre end 31,5 %. Derudover

er der også stor andel af 0-6-årige, om end dog

ikke lige så stor som i parkerne mod Åsumvej. Samtidig

er der også en ekstra lille andel ældre beboere. Bortset

fra beboerne i alderen 65 + finder der dog en relativt

kraftig normalisering sted.

Antallet af beboere, der tjener under 100.000 kr. om

året er væsentligt højere i Bøgeparken end gennemsnittet

for Vollsmose, ligesom det er markant over Odense

Kommune som helhed. Antallet af beboere i den højeste

indkomstgrupper er dog på linje med gennemsnittet for

Vollsmose.

Uddannelsesniveauet for Bøgeparken svarer nogenlunde

til Vollsmose-området, om end der er lidt færre med

korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser.

Niveauet i Bøgeparken for antallet af sigtede indenfor

det sidste år ligger væsentligt over gennemsnittet for

hele området, og dermed markant over Odense Kommunes

gennemsnit.

Bøgeparkens beboeres forhold til arbejdsmarkedet minder

meget om billedet fra Egeparken. Dette illustreres

ved det lave antal selvforsørgende og det, målt i forhold

til Vollsmose-gennemsnittet, højere antal modtagere af

offentlig forsørgelse.

Birkeparken

Birkeparken er en del af FAB og ligger også på Vollsmose

Allé. Der bor 1283 personer i dag efter de mange

udenlandske studerende flyttede ind – de seneste måneder

er der således sket en stigning i beboertallet på 115

personer. Før det oplevede Birkeparken et fald på 100

personer eller 8,5 % over de sidste fire år. Også Birkeparken

har en meget ung aldersfordeling.

Der er således 28,9 % mellem 7-17 år. Med de udenlandske

studerende er der også sket en kraftig stigning i

andelen af 18-24 årige. Til sidst er der ekstremt få ældre

på over 65 år. Overordnet set finder der en langsom

normalisering sted.

I Birkeparken er antallet af beboere, der placeres i den

laveste indkomstgruppe, 32,7 %, hvilket gør det til den

afdeling i Vollsmose, der procentuelt har det højeste

antal i denne indkomstgruppe. Antallet af beboere i den

øverste indkomstgruppe hører ligeledes til blandt de

mindste blandt Vollsmose-afdelingerne.

Uddannelsesniveauet i Birkeparken er en smule under

gennemsnittet for Vollsmose som helhed, og matcher

nogenlunde niveauet blandt de afdelinger, der vender

ud mod Vollsmose Allé.

Blandt alle Vollsmose-områderne er Birkeparken den

afdeling, der har den største andel sigtede, 3,5 %. Dette

niveau ligger væsentlig over gennemsnittet for Vollsmose,

og markant over niveauet for Odense Kommune.

Birkeparken har den største andel kontanthjælpsmodtagere

blandt afdelingerne i Vollsmose. Tilsvarende

ligger niveauet af selvforsørgende under gennemsnittet

for området. Til gengæld er andelen af beboere under

uddannelse højere end gennemsnittet.

Slåenhaven

Slåenhaven er ejet af OAB og er en af de tre ”haver” som

vender ud mod Kertemindevej. Her bor der kun 470

personer og har ligesom Fyrreparken oplevet en stigning

i beboertallet på 7 personer over de sidste fire år. I

modsætning til de førnævnte parker, er aldersfordelingen

stort set normalfordelt som i resten af Odense, om

end der dog er en mindre andel af beboere i aldersgrupperne

18-24 år og 25-34 år. Kigger man på udviklingen

over tid, kan der ikke peges på en entydig udvikling,

men mest af alt tyder tallene på en normaliserende

tendens.

Med hensyn til beboernes gennemsnitlige indkomst ligger

Slåenhaven over gennemsnittet for Vollsmose. Der

er flere beboere i både højeste og næsthøjeste indkomstgruppe.

Slåenhaven er dog den af have-afdelingerne,

der gennemsnitligt har det laveste indkomstniveau.

Uddannelsesmæssigt ligger Slåenhaven en smule over

gennemsnittet for Vollsmose, da der er flere beboere

96


Hybenhaven

I Hybenhaven, der er ejet af Højstrup og ligger ud mod

Kertemindevej, bor der 488 beboere. Over de sidste

fire år er antallet af beboere faldet med 4,9 %. Også i

Hybenhaven er aldersfordelingen mere almindelig end

i parkerne, om end der også her er en større andel af

7-17 årige, og ligesom i Slåenhave, en mindre andel af

beboere i alderen 18-34 år.

Samtidig er der også en større andel af beboere i aldersgrupperne

50-64 og 65 + (på ikke mindre end 20,7

%). Der kan ikke peges på nogen entydig udvikling i

aldersfordelingen, men der er dog en kraftig stigning i

andelen af ældre.

I forhold til Odense Kommune som helhed er Hybenhaven

et mellemindkomst-kvarter, idet der både er færre

beboere i den laveste og den højeste indkomstgruppe.

Sammenlignet med Vollsmose er indkomstforholdene i

Hybenhaven dog bedre.

Hybenhaven er med afstand den Vollsmose-afdeling,

hvor den højeste andel af beboerne har en mellemlang

eller lang uddannelse bag sig. Tilsvarende er der væsentligt

færre i den første uddannelsesgruppe.

Hybenhaven har en lavere andel af beboere,

der indenfor det seneste år er blevet

sigtet, end Vollsmose som gennemsnit.

Til gengæld er niveauet for antal sigtede det højeste

blandt haveafdelingerne.

Blandt alle Vollsmoseafdelingerne har Hybenhaven den

højeste andel af beboere, der modtager førtidspension.

Samtidig er Hybenhaven den afdeling med den laveste

andel af beboere, der er i gang med en uddannelse.

Andelen af selvforsørgede er væsentligt over Vollsmosegennemsnittet.

Tjørnehaven

Den sidste afdeling er Tjørnehaven, som er ejet af FAB

og som også er den sidste have ud mod Kertemindevej.

Der bor 469 beboere – et tal der er faldet med 4,7 %

over de sidste fire år. I modsætning til de andre afdelinger

i Vollsmose er der i Tjørnehaven en klar overrepræsentation

af begge de to ældste aldersgrupperinger.

Der er således ikke færre end 29,9 % 50-64-årige og 20

% over 65 år. Samtidig er der også 0-6 årige og færre

beboere i alderen 18-34 år. Der er en kraftig stigning af

beboere i alderen 65 +, men også en stigning i aldersgrupperne

18-24 og 25-34 og der kan således ikke peges

på nogen entydig udvikling her heller.

Målt på indkomst ligger Tjørnehaven markant over det

generelle niveau for Vollsmose. Over dobbelt så mange

beboere er placeret i den højeste indkomstgruppe i

forhold til gennemsnittet, hvilket er den højeste andel i

Vollsmose-området. Andelen er dog stadig kun ca. halvt

så stor som den tilsvarende for Odense Kommune.

I forhold til gennemsnittet for Vollsmose har Tjørnehaven

en tilsvarende andel beboere i den højeste uddannelsesgruppe.

Der er dog væsentlig flere i den midterste

gruppe, hvortil den laveste bliver formindsket tilsvarende.

Andelen af beboere i Tjørnehaven, der indenfor det

seneste år er blevet sigtet, ligger nogenlunde på niveau

med Odense Kommune som helhed. Tjørnehaven er

dermed den eneste af afdelingerne, der målt på denne

parameter kommer tæt på det kommunale gennemsnit.

Tjørnehaven er den afdeling i Vollsmose området,

der har den højeste andel af selvforsørgende beboere.

Andelen af beboere på kontanthjælp ligger tilsvarende

markant under gennemsnittet for Vollsmose, men

afdelingen har også en relativt høj andel af beboere, der

modtager førtidspension.

97


KRONE TIL KRONE ANALYSE

Det er et udbredt indtryk, at der gennem tiden er brugt

rigtig mange penge på forskellige projekter og indsatser

i Vollsmose og at de ”almindelige” kommunale driftsudgifter

er langt højere i Vollsmose, end andre steder

i Odense Kommune. Dette afsnit søger at teste disse

udsagns gyldighed.

Indsatser og projekter i Vollsmose i perioden

2000 til 2012

Over de sidste 12 år er der iværksat en lang række indsatser

og projekter i Vollsmose. Indsatserne har hovedsageligt

været knyttet op på 4 store programmer; Den

kommunale helhedsplan i 2000-2007, boligorganisationernes

fysiske helhedsplan, kvarterløftindsatsen samt

den boligsocial helhedsplan i 2008-2012 (se figur 1).

Disse programmer er blevet finansieret med bidrag fra

både Odense Kommune og eksterne interessenter. Boligorganisationernes

fysiske helhedsplan og kvarterløftindsatsen

anslås tilsammen at have kostet i alt ca. 1 mia.

kr. Landsbyggefonden har vurderet, at der er investeret

ca. 680 mio. kr. til fysiske forbedringer langs Vollsmose

Allé i årene 2002- 2007 .

Den oprindelige kvarterløftaftale fra 2002 var på 125

mio. kr. – hvoraf Odense Kommunes andel udgjorde 55

mio. kr. Det kan ikke opgøres præcist, men en meget

stor andel af investeringen i de store bydelsprogrammer

har været anlægsmidler.

Efter byfornyelsesplanerne og kvarterløftindsatsen sluttede

i 2007/08, har den boligsociale indsats i Vollsmose

været knyttet op på ”helhedsplan 2008-2012”.

Der foreligger desuden en helhedsplan for 2012-2016

kaldet ”Vollsmose 2020”. Som det fremgår af figur 2 er

helhedsplanen for perioden 2008-2012 finansieret af

Landsbyggefonden med 75 %, Højstrup, OAB og Fyns

Almennyttige Boligforening med tilsammen 12,5 % og

Odense Kommune med 12,5 % . I helhedsplanen for

2012-2016 er de tilsvarende fordelinger 59,1 %, 9,8 % og

9,8 %. Staten finansierer de sidste 21,3 % .

Figur 1. Centrale bydels-programmer vedrørende Vollsmose, 2000-2012. Løbende priser.

98


Helhedsplanerne har en medfinansieringsgrad, der betyder,

at Odense Kommune får 8-10 gange mere indsats

for pengene end kommunens egen finansieringsandel.

I et fremadrettet perspektiv er det derfor væsentligt, at

Odense Kommune aktivt samarbejder med boligforeningerne,

Landsbyggefonden og staten om at skabe

helhed og fokus i helhedsplanernes indsatser.

Den eksterne finansiering er hovedsageligt tildelt som

byfornyelses- og kvarterløftmidler og via landsbyggefonden,

men gennem tiden har Arbejdsmarkedsstyrelsen,

Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet,

SATS-puljen, Servicestyrelsen, statens pulje til støtte

for særlige problemramte byområder i større byer i

Danmark og en lang række andre eksterne parter tilført

finansiering.

De ”almindelige” kommunale driftsudgifter

Tildelingen af kommunale midler til den almindelige

kommunale drift i Vollsmose sker via 3 fordelingsmekanismer:

Budgetfordelingsmodeller, skævdelingspuljer/

særlige tildelinger samt ”paragrafydelser”. Her ud over

findes der en række samarbejder og projekter med hel

eller delvis ekstern finansiering, der på forskellig vis

fletter sig ind i den almindelige drift.

Budgetfordelingsmodellerne bruger typisk fordelingskriterier,

der er ens for et givet driftsområde – uanset

geografi. I forhold til matrikelfaste kommunale enheder

som børnehuse, skoler, plejecentre m.v. sker der typisk

en mere eller mindre fast tildeling pr. enhed til ledelse,

administration, forbrugsafgifter og ”aktiviteter/øvrig

drift” samt en variabel tildeling pr. ”bruger”; barn, elev

eller beboer.

Det betyder, at eksempelvis et børnehus i Vollsmose

som udgangspunkt tildeles samme grundbudget som et

tilsvarende børnehus med samme antal børn i Korup.

De kommunale driftsudgifter, der fordeles via budgetmodeller

er som udgangspunkt ikke højere eller lavere i

Vollsmose, end andre steder i byen.

En variant af budgetmodellerne er skævdelingspuljer

og særlige tildelinger. Odense Kommune afholder en

række udgifter i Vollsmose, som ikke er direkte personhenførbare,

men som knytter sig til ”summen af personhenførbare

karakteristika” eller direkte behovsvurderinger

i sammenligning med andre områder – det man

kalder ”skævdelingspuljer” eller ”særlige tildelinger”.

På grund af koncentrationen og mængden af beboere

med særlige sociodemografiske karakteristika tildeles

der typisk flere midler til Vollsmose, end andre lignende

områder i byen.

Den anden store fordelingsmekanisme er de såkaldte

”paragrafydelser”. Hovedparten af de personhenførbare

kommunale ydelser, indsatser og foranstaltninger gives

på baggrund af fastlagte kriterier -eksempelvis i serviceloven.

Hvis en borger tilkendes kontanthjælp, førtidspension,

økonomisk friplads, boligsikring, m.v., sker det

ud fra en konkret vurdering af borgerens behov, og de

gældende kriterier for tildeling af ydelser.

Figur 2. Finansieringsandele – helhedsplaner; 2008-2012 og 2012-2016, Pct.

99


En stor del af udgifterne i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

er paragrafydelser, og det samme gælder

delvis for Ældre-og Handicapforvaltningen samt Børnog

familieområdet i Børn-og Ungeforvaltningen. Da

foranstaltninger og indsatser udmåles specifikt i forhold

til den enkelte borger, vil den kommunale udgift pr.

sag som udgangspunkt være den samme – uanset om

borgeren bor i Vollsmose eller andre steder i byen. For

nogle sociale ydelser kan det konstateres, at den gennemsnitlige

udgift pr. borger er lavere i Vollsmose, end i

andre udsatte områder i Odense.

Det interessante spørgsmål vedrørende variation i paragrafydelser

er, om nogle borgere formår at få en ydelse,

de rent objektivt ikke burde have - eller som kunne

undgås ved egen indsats, og om andre borgere undlader

at få del i en ydelse, de rent objektivt har ret til eller

behov for. Analysen kan i sagens natur ikke undersøge

disse spørgsmål.

I forhold til paragrafydelser er der ikke belæg for at sige,

at udgifterne er højere i Vollsmose, end andre steder i

byen. Der kan være en problemstilling omkring mulig

variation i den objektive ”efterspørgsel” efter paragrafydelser

mellem områder i kommunen, men det er ikke

muligt at belyse kvantitativt.

Endelig er der en række aktiviteter, som kan kaldes

”Samarbejder og projekter med hel eller delvis ekstern

finansiering” og som på forskellig vis er forbundet

med ”normaldriften”. Der findes en del projekter i den

kategori og projekterne fletter sig ind i den kommunale

normaldrift på mange forskellige måder, men som hovedregel

uden kommunale merudgifter.

Sammenfatning

Som det fremgår, fordeles store dele af ressourcerne

til Vollsmose via budgetmodeller og paragraf¬ydelser.

Disse fordelingsmekanismer bruger ensartede fordelingskriterier

i hele kommunen og betyder derfor, at

kommunens samlede udgifter vil være uændrede, uanset

om borgerne bor i Vollsmose eller andre steder. Her

holder tesen om ”merudgifter” i Vollsmose altså ikke.

Ressourcetildelingen via skævdelingspuljer eller særlige

tildelinger fordeler ofte større andele af særlige puljer

til Vollsmose, idet området rummer et stort antal og høj

koncentration af de borgere eller brugere, der udløser

res¬sourcerne. Det samme gælder for de midler, der

anvendes som en del af ”samarbejder og projekter med

hel eller delvis ekstern finansiering”.

100


Kildeliste, der direkte omhandler Vollsmose

Nøgletal – 5 boligområder 1998 - 1999 - 2000 - 2001

Beboersammensætning i fem boligområder 2000 Statens Byggeforskningsinstitut

Vollsmose Kvarterplan Juli 2001 Vollsmosesekretariatet

Årsberetning 2001 - 2005 Vollsmosesekretariatet

Vollsmose Statusrapporter 2002 - 2006

Image og Tryghed – de fysiske rammer i Vollsmose, Anbefaling Juni 2003 Odense Kommune

Vurdering af Vollsmoseorganiseringen August 2003 Odense Kommune

Signalement af fem byområder ved starten af kvarterløft 2002 2003 Statens Byggeforskningsinstitut

Dialogforum – et indblik i etniske synspunkter og holdninger til integration på arbejdsmarkedet Dec. 2004 Odense Kommune

Helhedsplanen for den kommunale indsats i Vollsmose 2005 – 2010 Maj 2005 Odense Kommune

Forandringsforslag for arealerne nord og syd for Center Øst Maj 2005 Odense Kommune

Inddragelse af børn og unge i udviklingen af udemiljøer 2006 Odense Kommune

Årsberetning – Indsigter fra 7 års særlig indsats i Vollsmose 2006/2007 Vollsmosesekretariatet

De lokale dynamoer i Vollsmose – borgerinddragelse Nov. 2007 Vollsmosesekretariatet

Retlige rammer for vedligeholdelse af grønne områder i Vollsmose April 2007

Kulturstrategi for Vollsmose August 2007 Odense Kommune

UUO – Slutrapport. Det 3-årige udviklingsprojekt 2008

”Udkast til Vollsmose i forvandling

– En beretning om og erfaringsopsamling fra omprioriteringsindsatsen på

Vollsmose Allé 2000- 2007” August 2008 Lisbeth Bondo Hansson,

Vollsmose Avisen nr. 5

Visit Vollsmose Juli 2010 2 + 1

Vollsmose Vision 2020 2011 Odense Kommune

Hotspot-evalueringen Maj 2012 LG Insight

Spørgeskemaundersøgelse blandt 1100 medarbejdere i Vollsmose Nov. 2012 Odense Kommune

og interview af 31 personer

Projektgruppen for

Analyse af Vollsmose-projekter

101


Kildeliste, der direkte omhandler Vollsmose

Notat: Input til udviklingen af den samlede indsats i Vollsmose (spor 1) Nov. 2012 Odense Kommune

Naboskabsundersøgelsen 2012

Udvalgte Byråds-, økonomiudvalgs- og fagudvalgsdagsordner 2000 - 2012 Odense Kommune

Bryd kanten – Åbn Vollsmose

www.Multiby.dk

Beretning fra helhedsplanen 2008 – 2012

Vollsmose, noget for sig og dig

Vollsmose 2020 –Helhedsplan 2012-2020

Kunst i udsatte boligområder – en inspirationsguide

Socialministeriet

102


Kildeliste, der ikke direkte omhandler Vollsmose

Det Knuste Spejl – mest udsatte børn og unge 1999

Helhedsorienteret byfornyelse (erfaringer fra udlandet 2) Sept. 2001 Byfornyelse Danmark

Byfornyelse København

Regeringens strategi mod ghettoiseringen Maj 2004

Evaluering – den særlige by fornyelsesindsats 2004 – 2010

Socialministeriet

En befolkning deler sig op? 2006 Rockwool Fonden

Udsatte boligområder i Danmark – programbestyrelsen gør status Nov. 2006 Programbestyrelsen for dialog og balance …

Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde 2008 Redaktør Niels Bjørn m.fl.

Den kriminalpræventive indsats I Københavns Kommune Juni 2008 LG Insight

Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning 2008 Programbestyrelsen for dialog og balance …

Ungdomskommissionens rapport 2009 Ungdomskommissionen

”Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000 – 2008” 2009 Statens Forskningsinstitut

Initiativkatalog – strategisk samarbejde om Ghettoområder 2011 Socialministeriet

Opkvalificering af den tidlige indsats.

Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen August 2011 AKF, UdviklingsForum og EVA

Mentor- og fritidsindsatser

En guide til kommunerne 2012 Det Kriminalpræventive Råd (DKR)

Parent Training Among Ethnic Minorities:

Parenting Practices as Mediators of Change in Child

Conduct Problems Februar 2012 Family Relations

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge – en videns- og erfaringsopsamling April 2012 Servicestyrelsen

”Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner” Juni 2012 LG Insight

Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelsen af Leksand-modellen i Danmark Sept. 2012 Centre for Economic and Business Research

http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/Kriminalitet

Veje til Tryghed – Indsatser i boligområder - fra konfrontation til forståelse

Det kriminalpræventive Råd og Byg og Bo

103

More magazines by this user
Similar magazines