Kunststøtteudvalgets rapport - Kulturministeriet

hotelproforma.dk

Kunststøtteudvalgets rapport - Kulturministeriet

Kunststøtteudvalgets rapport 2011

særlige sociale ordninger for kunstnere, fx om særlige pensionsordninger eller særlige regler for

arbejdsløshedsdagpenge, men der har ikke været politisk tilslutning til disse forslag.

På skatteområdet findes der dog nogle regler, der kan betragtes som en indirekte kunststøtte. Det er bl.a.

blevet gjort mere attraktivt for virksomheder at købe kunst samt give pengegaver til kulturinstitutioner.

Endelig findes der en særlig gunstig momsordning for billedkunstnere.

Udvalget anerkender, at de nævnte politikområder, ophavsret, de kunstneriske uddannelser og

reguleringen af kunstnernes samt kunstens sociale, arbejdsmarkeds- og skattemæssige vilkår, kan have

stor betydning for kunstlivet, men udvalget betragter ikke områderne som en direkte del af det

kunststøttesystem, som udvalget via kommissoriet har fået til opgave at behandle i denne rapport.

1.6 Kort om kunststøttesystemets historiske baggrund

En statslig støtte til kunst kendes tilbage fra enevældens tid. Frederik den 5.s oprettelse af Det Kongelige

Akademi for de Skønne Kunstner i 1754 var indledningen til en kongelig kunststøttepolitik, der også

omfattede støtte til individuelle kunsterne gennem fonden Ad usus publicus. Efter grundloven 1849 blev

kunstnerne støttet gennem bevillinger på finansloven, ligesom der blev givet statsstøtte til vigtige

kulturinstitutioner.

Fundamentet for det kunststøttesystem, vi kender i dag, blev skabt i 1964 med loven om Statens

Kunstfond. Siden 1964 er der gennem en række politiske initiativer opbygget et kunststøttesystem med et

stort antal statslige støtteordninger inden for og på tværs af de forskellige kunstarter. Systemet rummer

også retningslinjer for og incitamenter til kommuners bidrag til at fremme kunsten. Støtteordningerne er

hovedsageligt opstået som resultater af politiske overvejelser for de enkelte kunstområder ("musikpolitik",

"litteraturpolitik" etc.), og der har kun i beskedent omfang ligget overordnede eller generelle kunstpolitiske

målsætninger bag de enkelte initiativer.

Med loven om Statens Kunstråd i 2003 introduceres en mere sammenhængende kunststøttepolitik i

Danmark, idet de uafhængige kunststøtteråd for de fire kunstarter billedkunst, litteratur, musik og

scenekunst blev slået sammen i ét nyt Kunstråd. I forbindelse med forberedelsen af denne lov dukker

termen "kunststøttesystem" for første gang op i den danske kunstpolitiske debat. I 2003 oprettedes

Kunststyrelsen også som sekretariat for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.

Kunststøttesystemet er således vokset frem gennem tilsyneladende usammenhængende initiativer, men

det meste af kunststøttelovgivningen har dog det til fælles, at den er baseret på det grundlæggende princip

fra den første lov om Statens Kunstfond: at støtten til kunst er motiveret ud fra et hensyn til samfundet

som helhed, samt at den statslige kunststøtte fordeles efter kunstneriske kvalitetskriterier og efter

armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet indebærer, at støtten fordeles af sagkyndige organer, der

træffer beslutning uafhængigt af det politiske system og er sammensat af kunstkyndige medlemmer, som

er udpeget dels af kulturministeren, dels af kunstlivets organisationer.

Side 10 af 69

More magazines by this user
Similar magazines