Kunststøtteudvalgets rapport - Kulturministeriet

hotelproforma.dk

Kunststøtteudvalgets rapport - Kulturministeriet

Kunststøtteudvalgets rapport 2011

1 Indledning

1.1 Forord

Kunststøtteudvalget har fået den opgave ”at se samlet på det statslige støttesystem til kunstarterne” og

have ”fokus på den del af kunststøtten, der fordeles af Statens Kunstråd og Statens Kunstfond”.

Udvalget har konstateret, at vi her i landet har et komplekst kunststøttesystem, der omfatter mange

forskellige støtteordninger, institutioner, råd og udvalg, og at Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, som

udvalget skal have i fokus, kun står for ca. 20 % af den samlede statslige støtte til kunst.

Kunststøttesystemets uigennemskuelighed og mangel på sammenhæng er med til at skabe myter om

kunststøtten, som i høj grad har præget debatten, og som ikke fremmer den kunstfaglige, politiske og

folkelige opbakning til systemet.

Der har her i landet i mange år generelt været en ret bred politisk konsensus om, at det offentlige skal

støtte kunsten, og at kunststøtten skulle følge de hovedprincipper, der lå til grund for oprettelsen af

Statens Kunstfond i 1964, og for de kunststøtteorganer, der efterfølgende er etableret. Senest konkluderede

et meget bredt flertal i Folketinget i slutningen af 2008, på baggrund af en evaluering af Statens Kunstråd,

at systemet med Statens Kunstfond og Statens Kunstråd var velfungerende og ikke behøvede større

justeringer.

På Kunststøtteudvalgets konference i Odense i maj 2011 var hovedsynspunktet hos de deltagende

repræsentanter for kunstlivet også, at systemet er godt og velfungerende.

På trods af denne konsensus har der løbende været debat om den måde, dele af støtten gives på. Der har fx

ofte været debat om støtten til de individuelle kunstnere i form af arbejdslegater mv., selv om disse legater

kun udgør en meget lille del af den samlede kunststøtte. Et andet debattema har været det netop afgåede

Kunstråds kritik af den uklare arbejdsdeling mellem det politiske niveau og Kunstrådet og dets udvalg.

Kunstrådet fandt, at der var for lidt råderum for rådet og mangel på politisk interesse for de overordnede

sigtelinjer for kunststøtten.

Generelt har debatten om kunststøtten været præget af kunststøttesystemets uoverskuelighed. Det har

gennem de seneste 50 år gradvis udviklet sig til at dække alle de forskellige kunstområder med et stort

antal støtteordninger, der ikke har været tænkt i sammenhæng. Det kan selv for folk, der er tæt på

systemet, være svært at gennemskue, hvem der gør hvad, og hvem der har hvilke kompetencer i systemet.

Som kulturminister Per Stig Møller har sagt, er der behov for et gennemgribende eftersyn af systemet,

fordi det har udviklet sig til ”et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper”.

Set lidt fra oven ser det ud, som om vi på den ene side har et system, der i det store og hele fungerer efter

hensigten, og som der blandt kunstnerne og i det politiske system er konsensus om at bevare. På den anden

side har vi også et noget uoverskueligt og usammenhængende system, hvis legitimitet og funktionsmåde

jævnligt drages i tvivl.

Side 4 af 69