Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling ... - Friluftsrådet

Skovskolen, Maj 2011
Forundersøgelse om
involvering af frivillige
i formidling og naturpleje
Udarbejdet af
Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling,
Skovskolen, Skov & Landskab,
Københavns Universitet
Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet
1

Skovskolen, Maj 2011
Indholdsfortegnelse
Indledning
Baggrund
Erfaringer
Sammenfatning af erfaringerne
Idéer til nationale initiativer og
pilotprojekter
Hvorfor denne undersøgelse?
Metode
Hvad vil det sige at være frivillig
Karakteristik af frivillige
De frivilliges motivation
Ledelse af frivillige
Rekruttering
Hvorfor udarbejde en frivilligpolitik?
Om en frivilligpolitik
Frivilligkontrakter
Kompetenceudvikling af frivillige
Eksempler på kurser for frivillige formidlere
Koordinatorrollen
Erfaringer fra kommunerne
Unge som frivillige, hvordan og hvorfor
Internationale erfaringer med involvering af unge
Nationale pilotprojekter
Lokale pilotprojekter
3
3
4
4
5
6
6
7
7
8
8
9
10
10
11
12
13
15
16
Litteratur
Bilag 1: Eksempler
Bilag 2: Kursusprogrammer
Naturpleje
Formidling
Andet
19
20
22
25
27
For yderligere kontakt vedrørende denne rapport:
Mette Aaskov Knudsen, mek@life.ku.dk, tlf. 35331604/23312193
2

Skovskolen, Maj 2011
Indledning
Hvorfor denne undersøgelse
Danmark har fået sine første 3 nationalparker og endnu 2 er godt på vej. Herudover arbejdes der
en række steder i landet med forundersøgelser omkring muligheder for at blive nationalpark.
Ifølge nationalparkloven er et af formålene med de nye nationalparker at styrke formidlingen i
områderne, både til børn og voksne, lokale som nationale og internationale turister. Samtidig
fremgår det af samme lov, at befolkningen skal inddrages i både etableringen og udviklingen af
nationalparkerne. Dette er både hvad angår formidling og naturpleje. I den forbindelse har
Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen sat fokus på involvering af frivillige i
nationalparkerne.
Denne forundersøgelse sætter fokus på følgende:
• Beskrivelse af erfaringer med koordinatorrolle, organisering af frivillige, rekruttering,
fastholdelse og uddannelse
• Et idékatalog, der kan danne grundlag for igangsætning af pilotprojekter i nuværende og
kommende nationalparker
• En eksempelsamling af projekter, hvor frivillige involveres i formidling eller naturpleje
Denne forundersøgelse indeholder en overordnet beskrivelse af frivillighed. Desuden giver
rapporten et overblik over nuværende erfaringer med involvering af frivillige i naturformidling og
naturpleje, både i nationalparkerne, men også i udvalgte kommuner, på udvalgte museer og større
grønne organisationer. Endelig opstiller vi i denne rapport en række forslag til pilotprojekter som
kan sættes i gang rundt omkring i landet for at få yderligere erfaringer med frivillighed i
nationalparksammenhæng.
Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et udbud fra Fællessekretariatet for
Naturvejlederordningen. I udbudsmaterialet sættes der især fokus på frivillige i eksisterende og
kommende nationalparker i Danmark. Frivillighed indenfor naturpleje, naturformidling og
kulturhistorisk arbejde har dog et meget bredere nationalt perspektiv, så denne rapport vil pege
på hvordan frivillighed på sigt kan udvikles fra det niveau, det har i dag, til en langt mere integreret
del af arbejdet indenfor natur og kultur. Her kan udvikling og erfaringer fra nationalparkerne
bruges til at understøtte denne udvikling.
Metode
I denne forundersøgelse har vi benyttet følgende metoder til indsamling af viden, erfaringer og
eksempler:
• Litteratur, hentet fra videnskabelige publikationer, håndbøger, foldere og websites
• Idémøde 1. marts: Museumsinspektør Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Julie Frøik
Molin, Ph.d. stud. ved LIFE, Københavns Universitet, Poul Hjulmann Seidler og Anders
Bülow, Skov & Landskab
• Personlige møder: Møde med NP formidlingskoordinatorer d. 9. marts, Skjern. Deltagere:
Søren Frederiksen og Carsten Ege Møller, NP Skjern Å, Søren Balle, NP Sydfyn, Kristian
Herget, Syddjurs Kommune, Ulrik G. Lützen og Thomas Holst Christensen, NP Vadehavet,
Poul Bjergager, NP Skjoldungelandet)
3

Skovskolen, Maj 2011
• Spørgeskema til ovenstående formidlingskoordinatorer i Thy, Mols Bjerge, Vadehavet,
Skjern Å, Sydfyn og Skjoldungelandet
• Telefoninterviews
o Annette Buck, frivilligkoordinator Nationalpark Thy,
o Bo Skaarup, formidlingsmedarbejder Nationalpark Mols Bjerge,
o Jeanette Ishi Lehn, Projektleder, Nørre Snede Kommune,
o Per Lunde Lauridsen, Frivilligkoordinator Ringkøbing-Skjern Museum,
o Rikke de Neergaard, Naturvejleder, Øhavets Smakkecenter,
o Thor Hjarsen, Naturvejleder Red Barnet,
o Thomas Eriksen, projektmedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening,
Baggrund
Hvad vil det sige, at være frivillig?
Definitionen af frivillige er ret bred og afhængig af, i hvilken kontekst frivilligheden skal forstås.
For at snævre begrebet, er der i denne sammenhæng anvendt følgende definition af frivillighed:
Frivilligt arbejde betyder, at man i organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde
for andre end sig selv og sin nærmeste familie.
(Frivillighedsundersøgelse
Koch-Nielsen et al. 2005)
Der kan dog godt gives godtgørelse eller belønninger.
Tilgrænsende definitioner af frivillige
Ringkøbing-Skjern Museum, som har en meget veludviklet struktur og organisering af frivillige,
definerer frivillige som personer, der ønsker at hjælpe med til og deltage i at opfylde museets
målsætning, som deltager i museets virke og som arbejder ulønnet.
Dansk Røde Kors har defineret deres frivillige som personer, der yder en ulønnet og kompetent
indsats efter eget valg, og som arbejder på grundlag af Røde Kors-principper.
Frivillige i Red Barnet er ulønnede, aktive mennesker, der ønsker at gøre en forskel for børn i hele
verden
Karakteristik af frivillige
For at kunne identificere og udvikle gode projekter, der kan involvere frivillige, kan det være
nyttigt at kende lidt til forskellige typer af frivillige og hvad det er, der motiverer dem. Der kan
skelnes mellem to overordnede karakteristikker af frivillige, som har betydning for hvordan de
involveres eller lader sig involvere:
De kollektive frivillige udfører arbejdet med en stærk og indlysende følelse af forpligtelse for
samfundet eller gruppen arbejdet udføres for. De udviser ofte et livslangt engagement og udgør tit
kernen af frivillige i foreninger eller organisationer. De sidder i arbejdsgrupper, bestyrelser, udvalg,
sammentømrede netværk (ex. Fugleværnfondens arealgrupper, Danmarks
Naturfredningsforenings lokale afdelinger, museumsforeninger, venne- eller støtteforeninger)
De refleksive frivillige deltager i begrænsede projekter med høj grad af individuel interesse. De har
et dynamisk engagement, hvor deres deltagelse afhænger af personlige behov. De kræver stor
fleksibilitet og mobilitet. De kan skifte mellem projekter og organisationer efter behov. De er ikke
4

Skovskolen, Maj 2011
altid nødvendigvis tro mod den samme sag gennem længere tid. Til gengæld kan de lægge meget
arbejdskraft i de enkelte aktiviteter. De er f.eks. deltagere på naturplejeaktiviteter af kortere
varighed under DN. De kan også være frivillige, der stiller op til events såsom Skovens Dag,
Marbækdagene (Vadehavet), Nationalparkdage.
Dvs. at det er vigtigt at skelne mellem de typer af frivillighedsopgaver som
1) motiverer og tiltrækker de kollektive frivillige og som er parate til at lade sig involvere over
længere tider og
2) motiverer og tiltrækker refleksive frivillige, som lader sig involvere mere sporadisk. De ønsker
en mere uforpligtende tilknytning, som er mere præget af personlige interesser og behov.
Mange af nutidens frivillige, og her tænkes især på den yngre generation, er kendetegnet ved at
være villige til at lægge mange timer og kræfter i frivilligt arbejde så længe indsatsen er
projektorienteret eller tidsbegrænset. Samtidig vil de gerne have oplevelsen af, at deres opgaver
er meningsfulde og ”flytter noget” (Skårhøj og Kappelgaard, 2011)
De frivilliges motivation
Der ligger en lang række forskellige typer af motivation bag frivilligt arbejde.
Det sociale aspekt. Mange frivillige ”brænder for sagen”, men de brænder endnu mere for at
udføre et stykke arbejde sammen med andre. Den sociale ramme er altså vigtig og bør tilgodeses,
når man organiserer hvordan de frivilliges arbejdsopgaver skal organiseres.
En anden vigtig motivationsfaktor blandt frivillige er ønsket om at erhverve sig ny viden eller
bruge allerede erfaret viden i en ny sammenhæng. Eksempler her er frivillige formidlere, som har
en særlig viden indenfor et særligt felt, eks. Lokal historie, lokal natur, et specielt håndværk eller
en særlig naturvidenskabelig interesse i eks. fugle eller botanik. Dette se bl.a. på Ringkøbing-Skjern
Museum, hvor de frivillige indgår i særlige laug. På Limfjordsmuseet er de frivillige ansvarlige for
sommersejlads i museets fartøjer på Frederik d. 7. kanal. I Fugleværnsfonden er de frivillige
motiveret til at indgå i naturplejeprojekter lokalt ude i landet ud fra deres kendskab til og store
interesse for fugle.
Blandt de lidt ældre generationer (efterlønnere og pensionister) motiveres mange frivillige af et
overskud af tid og lyst til at fylde denne tid med aktiviteter, hvor de kan bruge deres
kvalifikationer eller specialinteresser, som måske ofte er erhvervet gennem deres tidligere
profession. Dette er blandt mange museumsforeninger den altovervejende motivationsfaktor.
Endelig kan man tale om den type af motivation, som udspringer af etiske årsager, hvor det er
ønsket om at gøre noget godt (for naturen eller sine medmennesker) som driver den enkelte.
Dette ses ofte som en faktor i socialt frivilligt arbejde, men her kan aktive i f.eks. grønne
organisationer sidestilles. Et eksempel her er frivillige i DN´s projekt ”Giv naturen en hånd”.
Danmarks Naturfredningsforening bruger dette helt bevidst i deres markedsføring af projekter,
som frivillige kan involveres i. (”Naturen har brug for en hånd, fordi alt for mange naturperler er i
fare for at gro til. Når engen bliver til skov eller heden til krat, så mister mange naturperler deres
unikke skønhed og sammen med dem levestederne for mange truede dyr og planter.”)Fra DN’s
hjemmeside: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=20621
5

Skovskolen, Maj 2011
Ledelse af frivillige
Et væsentligt kriterium for at have succes med involvering, motivering og fastholdelse af frivillige i
foreningen eller organisationen, er bevidst at arbejde med ledelse af de frivillige. Ledelse af
frivillige er typisk ledelse af personer med meget forskellige tilgange til engagement, indflydelse og
ansvar. Det betyder at frivilliglederen skal arbejde på tre områder: Det sociale samspil med de
frivillige, kommunikationen med de frivillige og organiseringen af de frivillige. Disse tre områder er
helt afhængige af hinanden og kan selvfølgelig ikke adskilles, men det giver alligevel et overblik
over de kompetencer, man som frivilligleder bør have.
Kompetent organisering og ledelse af frivillige er derfor grundlæggende årsag til om frivilligheden
blomstrer og udvikles, eller om motivationen og engagementet dør. Der bør ikke være tvivl hos
den frivillige om, hvem det er man skal gå til, hvis man som frivillig har brug for information,
sparring, ressourcer eller lignende. Det betyder at ledelsesopgaven er helt central og bør være
synlig, både i forhold til de frivillige og i forhold til andre ansatte i organisationen, foreningen eller
projektet.
Erfaringer
Rekruttering af frivillige
Der er mange måder at hverve frivillige på, og måden dette gribes an på, skal hænge tæt sammen
med den type af opgave, som man ønsker frivillige involveret i.
Første trin i rekrutteringen er at definere den opgave eller det projekt, som man gerne vil have
frivillige til at indgå i. Derefter opstilles en profil for hvilken type frivillig, der søges til opgaven.
Projektet må tilpasses de frivillige, så disses forventninger til opgaven ikke rammer ved siden af.
Den frivilliges evner, interesser og forventninger til arbejdet skal opfyldes, da risikoen ellers er, at
den frivillige så igen stopper.
Erfaringer med rekruttering af frivillige formidlere til nationalparkerne.
Den kommende Nationalpark Skjern Å vil hverve frivillige formidlere til deres formidlingskursus til
maj 2011 gennem deres netværk og via deres hjemmeside. Når de frivillige herefter henvender sig,
får de et ansøgningsskema de udfylder. Nationalaprken vil gerne involvere frivillige, som kan
medvirke i formidlingsaktiviteter og/eller som kan bemande formidlingssteder. Eksempler er
Hjemstavnshus ved Arnborg og Dagmar Bio i Sdr. Felding.
Nationalpark Thy har annonceret efter frivillige gennem lokale aviser, på hjemmeside og ved
mund til mund princippet. Der rekrutteres også personer gennem Støtteforeningen.
http://www.vucthymors.dk/dinnationalparkthy/index.html
Her søger man frivillige både til et stivogter-projekt og til et fortællerkorps. Man tilmelder sig
direkte via hjemmeside.
Det er desuden nationalparkens plan at etablere en projekt/jobbørs, som lægges på hjemmeside.
Nationalpark Mols Bjerge har endnu ikke så mange erfaringer med rekruttering af frivillige. Da
Naturcenter Syddjurs åbnede september 2010 fik lederen af naturcentret henvendelse fra 25-30
interesserede, som selv tilkendegav uopfordret, at de gerne vil involveres som frivillige på centret.
Da naturcentret på dette tidspunkt ikke selv havde overvejet involvering af frivillige og derfor klart
defineret hvilke opgaver, de frivillige kunne løse, endte man med at skrive de frivillige op, for så
senere at kunne henvende sig til dem.
Venneforeningen Nationalpark Mols Bjerges Venner skriver på deres hjemmeside, at de vil
etablere et kartotek med frivillige formidlere og at interesserede kan skrive til venneforeningen.
Det vil være Mols Bjerges Venner der vil starte dette kartotek, men tanken er at overdrage det til
6

Skovskolen, Maj 2011
sekretariatet for Nationalparken, sådan at det for fremtiden bliver sekretariatets opgave at
vedligeholde og udbygge det. Så vidt vides er dette kartotek ikke startet endnu (maj 2011).
Sammenfattende omkring erfaringer på rekruttering i Nationalparkerne kan man sige, at
erfaringerne er små og lidt sporadiske. Det foregår meget fra projekt til projekt og er ikke
koordineret. Her kan nationalpark-sekretariaterne hente inspiration fra eksempelvis Danmarks
Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern Museum og Ungdommens Røde Kors, som på deres
hjemmesider har tydelig henvendelse til besøgende på hjemmesiden, som gerne vil høre mere om
frivillighed i de pågældende institutioner. Man skal dig være opmærksom på, at en introduktion og
velkomst til frivillige via hjemmeside og/eller folder ikke gør det alene. Opgaverne skal defineres
og beskrives, så de frivillige på forhånd kan danne sig et indtryk af opgavernes indhold og
vilkårerne for de frivilliges indsats og engagement.
Hvorfor udarbejde en frivilligpolitik?
Nye frivillige har behov for at vide, hvad det vil sige at være frivillig i foreningen eller i
organisationen. Hvilke spilleregler skal overholdes? Hvad forpligtiger man sig til? Hvad er der i det,
for den frivillige?
Nye frivillige finder hurtigt et andet sted at bruge deres frivillige kræfter, hvis de ikke nemt kan få
overblik over disse ting.
Forventningsafstemning (eller mangel på samme) er også en stigende udfordring. Kan det
forventes, at frivillige overholder foreningens vedtægter? Kan det forventes, at en frivillig holder
sig opdateret med relevante informationer for løsningen af vedkommendes opgaver? Kan man
undgå, at frivillige brænder ud, fordi de tror, at de forventes at arbejde med alt?
Det kan derfor anbefales at organisationen, som ønsker at involvere frivillige, formulerer en
frivilligpolitik.
Om en frivilligpolitik
Lidt forenklet kan man beskrive en frivilligpolitik som en forenings eller organisations
personalepolitik. Der er dog nogle vigtige undtagelser. Når man skal arbejde sammen med frivillige
og udarbejde en frivilligpolitik, gør man det nemlig på nogle grundlæggende anderledes vilkår, end
sammenholdt med en personalepolitik for ansatte i en virksomhed.
I en forening, en organisation eller en nationalpark er det ikke lønnen, der gør, at frivillige
engagerer sig, de har ofte andre motiver. Som tidligere beskrevet motiveres de frivillige af et
dybtfølt personligt engagement eller en direkte berørthed med foreningens eller nationalparkens
arbejdsområde. Frivillige bestemmer som udgangspunkt selv, hvad de vil arbejde med, hvornår de
vil arbejde, og hvor længe de ønsker at blive i en frivillig organisation.
Derfor er det vigtigt, at man som forening eller organisation overvejer, hvordan man kan motivere,
engagere og udvikle de frivillige.
En frivilligpolitik kan formuleres på flere niveauer:
1) På det strategiske niveau beskrives det overordnede formål med den frivilliges indsats, og hvad
denne indsats kan og ikke kan bruges til. Denne del af politikken består både af nogle principper
for, hvordan man involverer frivillige i arbejdet, og af afgrænsninger af deres indsats.
Eksempler herpå er Ringkøbing Skjern Museum, der har udarbejdet en frivilligpolitik, som er
baseret på World Federations of Friends of Museums etiske retningslinier. (Se:
7

Skovskolen, Maj 2011
http://www.museumsfriends.com/codeofethics.asp) Dette giver museet et solidt fundament at
skrive politikken på.
Politikken indeholder afsnit om definition af frivillige og museets værdigrundlag. Der er tydelig
gensidig forventningsafstemning og et omfattende afsnit omkring hvordan de frivillige er
organiseret. Frivilligpolitikken er ikke kun rettet mod de frivillige. I Ringkøbing Skjerns museum er
en del af koordineringen af de frivilliges indsats håndteret af ansatte tovholdere. Politikken er med
til at sikre, at tovholderne har en fælles tilgang til kontakten til de frivillige.
Til sidst i politikken er nævnt hvordan der indgås kontrakt mellem den enkelte frivillige og museet
eller mellem en forening og museet. Indgåelse af kontrakt kan ophøre, hvis de frivillige
gentagende gange overtræder museets frivilligpolitik.
2) På et andet strategisk niveau kan frivilligpolitikken bestå af nogle overordnede handleplaner,
der skaber gode rammer for de frivillige. På dette niveau beskæftiger frivilligpolitikken sig f.eks.
med, hvordan frivillige bliver tiltrukket af en opgave, hvordan de gives lyst til at blive i arbejdet,
hvordan deres kompetencer udvikles i forhold til opgaven.
Eksempel herpå er Dansk Røde Kors, hvis frivilligpolitik har en ret udspecificeret
forventningsafklaring. Den er inddelt i områder såsom introduktion af de frivillige, uddannelse og
opfølgning, opgaveløsning, økonomisk godtgørelse og endelig afvikling af aftale med frivillig. I
frivilligpolitikken er der under hvert område beskrevet hvad den frivillige har ret til og ansvar for
og ligeledes hvad foreningen/organisationens har ansvar for. Dette giver et godt overblik og kan
bruges af den frivillige til at få afstemt forventninger.
Et eksempel på en kortere, men for nogle frivillige, måske mere overskuelig frivilligpolitik finder
man hos Red Barnet. De har en knap så omfattende politik, men den indeholder en kort og
overskuelig oversigt over hvad Red Barnet tilbyder den frivillige, hvad de forventer sig af den
frivillige og hvilke personlige kompetencer, som er centrale, hvis man vil være frivillig i Red Barnet.
Der er endnu ikke i de eksisterende eller kommende nationalparker udarbejdet frivilligpolitik.
Frivilligkontrakter
Nogle af de sociale og humanitære organisationer som f.eks. Folkekirkens nødhjælp og
Ungdommens røde kors har tradition for at indgå frivilligkontrakter med nye frivillige.
Frivilligkontrakten er ikke juridisk bindende, selvom den frivillige underskriver den. Men frivilligkontrakten
har alligevel den funktion, at det forpligter at sætte sin underskrift på et stykke papir.
En frivilligkontrakt kan for eksempel:
• præcisere opgaven der skal løses
• skitsere arbejds- og kompetenceforhold mellem den frivillige og ledelsen
• fastholde gensidige rettigheder og pligter (tavshedspligt m.m.)
• gøre rede for praktiske forhold omkring telefon, transportgodtgørelse, forsikringsforhold m.m.
• informere om, hvordan kontrakten kan justeres.
Nogle foreninger har egentlige retningsgivende ”jobbeskrivelser”, andre benytter sig af skriftlige
”frivilligaftaler”. Både jobbeskrivelser og kontrakter kan være en god måde at præcisere de
gensidige pligter og forventninger. Mange organisationer benytter sig også af frivillige aftaler
omkring overholdelse af f.eks. tavshedspligt. Man skal dog huske at frivilligkontrakter og aftaler
netop er frivillige. De er ikke i sig selv nogen garanti for at parterne overholder de aftaler, der er
8

Skovskolen, Maj 2011
indgået. Eventuelle frivilligkontrakter bør derfor også indeholde oplysninger om, hvordan man kan
komme ud af dem igen, og hvilke konsekvenser det har, hvis man f.eks. bryder en aftale om
fortrolighed/tavshedspligt. Ovenstående er især gældende i organisationer, hvor man som frivillig
kan komme i kontakt med personfølsomme oplysninger. Alligevel kan ideen med at udforme
frivillighedskontrakter overføres til naturpleje og formidlingsområdet, da en kontrakt i sig selv er
med til at skabe en forventningsafstemning og klarhed over rollerne i samarbejdet mellem den
frivillige og organisationen/foreningen/museet.
Kompetenceudvikling af frivillige
Næsten uanset arbejdsopgaverne er det en god motivationsfaktor for at blive frivillig, at det
tilfører den frivillige enten ny viden eller nye kompetencer på et område eller endnu mere viden
på et allerede kendt område.
Den enkelte frivillige kan også godt have brug for at udvikle de kompetencer, som er nødvendige
for det frivillige arbejde (dvs. den viden, de færdigheder og de holdninger, som han eller hun
trækker på i arbejdet).
Dette kan ske gennem træning i dagligdagen, f.eks. gennem brug af mentorordning, ved deltagelse
i møder for frivillige eller gennem samtaler med en leder eller frivilligkoordinator.
Kompetenceudviklingen kan også ske gennem deltagelse i mere formelle aktiviteter som f.eks.
temadage, kurser og konferencer, ved deltagelse i studiekredse.
Man kan tilrettelægge kompetenceudvikling på mange måder. Dette kan eksempelvis gøres ved at
planlægge faste introduktionsforløb og –kurser for nye frivillige, eller planlægge kurser, som alle
frivillige har pligt til at deltage i.
Red Barnet og Ungdommens Røde Kors holder introduktionsforløb for deres frivillige. Red Barnets
kurser for frivillige i naturaktiviteter foregår over et døgn og gennemføres som en friluftstur med
aktiviteter, lege og diskussioner. Ungdommens Røde Kors holder introaftener rundt omkring i
landet, hvor man bare møder op, hvis man er interesseret. Altså ret uforpligtende i starten.
Man skal være opmærksom på den mængde af tid man forventer, at man som frivillig skal bruge
på at opbygge eller udbygge nye kompetencer ofte skal findes i de frivilliges fritid og at denne tid
kan være kostbar. De frivillige vil gerne bruge deres tid på kompetenceopbygning, men det skal
give mening og være effektivt.
Eksempler på kurser for frivillige formidlere
Nationalpark Thy: Inviterede åbent gennem avisen. Processen gik lidt for stærkt og indholdet i
kurset var stærkt formet af VUC. Det betød at forventningsafstemningen ikke var på plads og der
var høj frafaldsproces. De deltagende havde lyst til selv at lave ture og manglede faglige input,
hvorimod kurset indeholdt formidlingsteknik og var rettet mod frivillige formidlere på
formidlingscenter.
Sydfynske Øhav har gennemført en kursusrække for 8 ø-guider, som hver især kommer fra 8
sydfynske øer. Kursusindholdet var planlagt på forhånd, men her måtte man efter 1. kursusgang
ændre radikalt i kursusindholdet, da forventningsafstemning mellem kursusholder og kursister
ikke havde været på plads forinden. Kursisterne efterspurgte indhold om markedsføring og
opsætning af hjemmesider og ikke formidlingsteknik og målgruppeanalyse mv. Altså samme
erfaring som i Thy.
Skjern Å og Mols Bjerge har begge tilrettelagt kurser over flere dages varighed, som først udbydes
og gennemføres maj 2011. Disse kurser er skabt i regi af VER-DI, som er et EU-projekt, hvor Skjern
9

Skovskolen, Maj 2011
Å og Mols Bjerge deltager sammen med nationalparker i Norge og Sverige. Her bliver det
interessant at følge tilslutningen og kursisternes motivation og erfaring.
På baggrund heraf, kan man konkludere, at erfaringerne peger i retning af, at kursustilrettelæggelse
for frivillige formidlere skal ske i tæt kommunikation med kursisterne. Alternativt bør
kursustilrettelæggelsen bygge på en målgruppeafklaring og en interessentanalyse.
(I Bilag 2 findes kursusforløb for hhv. Thy, Mols Bjerge og Skjern Å)
Koordinatorrollen
Blandt nationalparkerne er det indtil videre kun Thy, der har ansat en egentlig frivilligkoordinator.
Koordinators arbejdsopgaver er primært af logistisk karakter. Hun sørger for den praktiske
planlægning, kommunikationen med de frivillige. Hun laver vagtplaner og sørger for, at der er
udstyr og beklædning. Hun arbejder sammen med de frivillige (eks. på messer, hvor der er 1 ansat
og 4-5 frivillige). En af de vigtige opgaver er personalepleje af de frivillige, hvor hendes rolle, efter
eget udsagn, er at være det sociale kit.
Skjern Å og Mols Bjerge mener at koordinering bør ligge i sekretariatet, men er endnu ikke særlig
langt i tankerne om dette. Der afventes en endelig nationalparkudpegning i Skjern Å og i Mols
Bjerge afventer man godkendelse af kommende nationalparkplan.
På Ringkøbing Skjern Museum er der ansat en frivilligkoordinator, som har det overordnede
ansvar for kommunikationen med og koordineringen af de frivillige laug. På grund af det ret store
antal af frivillige tilknyttet museet, har det vist sig muligt og nødvendigt at skabe en særlig
frivilligorganisation. Denne er beskrevet i museets frivilligpolitik. Man har lagt en del af
koordinationen ud til frivillige, som fungerer som bindeled mellem museum og laug. Det betyder
at den professionelle koordinator mest har en ledelsesmæssig opgave i forhold til tovholdere
(ansat personale) og oldermænd (frivillige laug-koordinatorer). På museet er
frivilligkoordinatorens udfordring derfor at sikre kommunikationen ud til alle, at opdyrke nye
områder, hvortil der kan knyttes frivillige og til at tage ansvar for større arrangementer, på tværs
af museumsafdelingerne.
Erfaringer fra kommunerne
I Danmark har kommunalreformen resulteret i større afstand mellem byråd og borgere - og en
efterfølgende opfordring til mere lokalt demokrati. Kommunens grønne rum som er borgernes
daglige miljøer, giver mulighed for større borgerinddragelse. De potentielle fordele ved at
inddrage offentligheden i den grønne forvaltning er mange, herunder lokalt ejerskab og
miljøbevidsthed. Frivillighed er udbredt i Danmark, men involvering af kommunens borgere i dagtil-dag
vedligeholdelse af offentlige grønne områder synes at være mindre udbredt.
Et ph.d. studie fra LIFE, Københavns Universitet har sat fokus på kommunernes ønsker til,
erfaringer med og udfordringer i at involvere frivillige i pleje af de kommunale grønne områder.
Her er afhandlingens foreløbige konklusioner:
Mange kommuner har eksempler på at inddrage offentligheden i vedligeholdelse, men de fleste
initiativer er temmelig ad hoc og ofte iværksat af lokale beboere, grupper eller foreninger og
meget sjældent kommunerne selv.
Selv om kommunen er den styrende part, så afhænger viljen til at styrke det frivillige arbejde i høj
grad snarere af engagementet på enkeltindividniveau end på en mere strategisk tilgang fra
kommunernes side. Ofte er det enkeltpersoner eller foreninger, som retter henvendelse til
10

Skovskolen, Maj 2011
kommunen om tilladelse til at sætte projekter i gang på kommunens arealer. Eksempler her er
kogræsserlaug, bjørnebander og høsletlaug.
Kommunerne udtrykker stort ønske om at styrke det lokale demokrati og engagement, men der
eksisterer ulige muligheder for forskellige borgere og organisationer i frivilligt arbejde. De enkelte
kommuner har altså ikke strategisk tænkt i hvordan de kan benytte de frivillige i de driftsopgaver,
som kommunen skal løse, og hvor de frivillige kunne have en glæde og personlig gevinst ved at
deltage.
En anden vigtig problematik relaterer sig til ressourcer og behovet for at vedligeholde grønne
områder, da kommunerne oplever tider med faldende offentlige budgetter. Ofte er kommunerne
tilbageholdende ved at lægge driftsopgaver ud til borgerne, da forhold såsom driftsstandarder og
sikkerhed bliver problematiske.
Forvalterne af de kommunale grønne områder er meget villige til at forbedre mulighederne for
frivillighed, men de er bekymrede for eksempelvis fastsættelse af spilleregler og samspillet mellem
ansatte faglige medarbejdere og frivillig arbejdskraft. Problematikken ligger i, at de frivillige bruges
som gratis arbejdskraft uden selv at have indflydelse eller kunne se hvad de selv kan få ud af
deltagelsen i arbejdet.
De mest velfungerende projekter, som der også er flest erfaringer med, er de projekter, hvor der
er en umiddelbar og et målbart resultat for borgerne. Dette er eksempelvis kød fra dyr, der
græsser på kommunens jord, vandløb, der vedligeholdes af lystfiskere eller en grundejerforening,
der plejer et grønt område i boligområde.
Undersøgelsen har identificeret et behov for at indsamle erfaringer og viden om frivilligt arbejde i
den kommunale grønne forvaltning. De efterspørger mere en strategisk og faglig tilgang.
Unge som frivillige, hvordan og hvorfor
Det er slående, at når man erfarer hvilke befolkningsgrupper der oftest engagerer sig i frivilligt
arbejde i naturen eller på de kulturhistoriske institutioner, så er det oftes ældre mennesker. Det er
efterlønnere, pensionister og midaldrende, hvor børnene er flyttet fra reden. Det er i sig selv
forståeligt nok, da det er i denne befolkningsgruppe, at der er et overskud af tid, som kan lægges i
frivilligt arbejde.
På andre områder tegner der sig et lidt anderledes billede. Her har idrætsforeninger, de sociale og
humanitære organisationer og fritidsområdet i øvrigt haft større succes med at tiltrække unge
mennesker, der giver en frivillig indsats.
En undersøgelse (Torben Fridberg: Frivilligt arbejde og de unge I: Det frivillige Danmark. Syddansk
Universitet, 2008) viser, at knapt en tredjedel (29 %) af alle unge i alderen 16-25 år deltager i
frivilligt arbejde i det danske foreningsliv.
Der er forskellige forklaringer på hvorfor dette er tilfældet.
Mange unge er vokset op med et foreningsliv indenfor idræt eller spejderbevægelse. Her
rekrutteres de som trænere og ledere i teenageårene. Mange unge bruger erfaringerne med
frivilligt arbejde i forhold til ansøgning om studieoptag eller i en karrieremæssig sammenhæng. Et
nyt projekt, Projekt Frivillig, har unge på ungdomsuddannelserne som målgruppe. Projektet
opfordrer unge til at blive frivillige og tegner frivilligbevis til de unge, som har lagt minimum 20
timers frivilligt arbejde udenfor skoletiden. Beviset kan de unge bruge til at vedlægge
jobansøgninger og studieansøgninger gennem kvote 2.
11

Skovskolen, Maj 2011
På www.projektfrivillig.dk er der en frivilligjob-database, hvor de unge kan søge efter relevante
jobs. Søger man på Natur-, landbrugs- og miljøarbejde dukker der 4 jobannoncer op, hvor af kun 1
job er naturpleje (i DN regi).
Generelt er de organisationer, som er gode til at tiltrække unge frivillige, også gode til at benytte
de medier, som de unge bruger. F.eks. bruger DN og Red Barnet facebookgrupper til at
kommunikere igennem. En lang række af de sociale og humanitære foreninger benytter sig også af
de sociale medier.
Hvis man gerne vil have fat på den unge generation i frivilligt arbejde i natur- og kulturarbejdet, vil
følgende forhold være centrale at have fokus på:
• Synliggør organisationen, foreningen eller projektet på de medier, de unge benytter.
• Annoncer frivilligjobs på allerede etablerede hjemmesider, eks. www.projektfrivillig.dk
• Lad projekterne være tidsafgrænsede og veldefinerede
• Tydeliggør hvilke kompetencer de unge kan tilegne sig ved at være frivillige i de konkrete
projekter
Internationale erfaringer med involvering af unge frivillige
Internationalt (USA, Australien, New Zealand) er der mange og gode erfaringer med rekruttering af
unge til naturplejeprojekter.
Eksempelvis har DOC (Department of Conservation) på New Zealand en veludbygget struktur, hvor
især mange unge, både New Zealændere, men også udenlandske unge, tilmelder sig projekter,
hvor der vedligeholdes stier, restaureres hytter, tilses dyrefælder, plantes træer, registreres dyr og
planter mv.
Informationen er let tilgængelig og tydelig, og mange unge benytter sig af disse aktiviteter til dels
at møde andre ligesindede unge og dels at få oplevelser, som ligger udover de oplevelser de vil
kunne få som almindelige gæster i nationalparken.
http://www.doc.govt.nz/getting-involved/volunteer-join-or-start-a-project/volunteer/
12

Skovskolen, Maj 2011
Sammenfatning af erfaringer og skitsering af udfordringerne
Denne forundersøgelse har afdækket, at der er en række udfordringer i involveringen af frivillige i
naturpleje og formidling i nationalparkerne.
Endnu har Nationalparkerne ikke eksisteret så mange år og erfaringerne er derfor kun i en
opstartsfase.
En opsummering af udfordringerne, som nationalparkerne står overfor er skitseret her nedenfor i
udvalgte temaer:
Rekruttering: Undersøgelsen viser, at rekrutteringen af frivillige ikke er særlig koordineret og sker
hovedsagelig fra projekt til projekt. Det har den ulempe, at der rekrutteres til ikke veldefinerede
opgaver, og de frivillige har derfor svært ved at se, hvad der forventes af dem og hvilke opgaver,
de vil kunne være med til at løse.
Organisering og koordinering, herunder gensidig forventningsafstemning: Undersøgelsen har vist,
at nationalparkerne stadig er i opstartsfasen i forhold til involveringen af frivillige i opgaver i
nationalparken, det være sig naturpleje, formidling eller andet. Det medfører, at opgaverne ikke er
tydeliggjort og veldefinerede.
De frivillige formidleres kompetenceudvikling og -niveau: En anden problematik som
undersøgelsen viser, er at der løbende foregår en intern diskussion af, hvordan og hvem man
gerne vil involvere i nationalparkens naturformidling. Der er taget enkelte initiativer, men igen er
opgaverne ikke veldefinerede og afgrænsede, og dermed bliver det svært at tilbyde
kompetenceudvikling, da der ikke på forhånd er foretaget en forventningsafstemning og en
signalering af, hvad det er for aktiviteter og formidlingssituationer, som man ønsker de frivillige
involveret i.
Nationalparkerne har en udfordring i, at finde det kvalitetsniveau de vil sætte for den formidling
der foregår i nationalpark-regi. Kvaliteten skal være i orden, og man har ikke samme
sanktionsmuligheder, som man har overfor ansat personale. Derfor er nationalparkerne
tilbageholdende med at sætte ord på, hvilke kvalitetskrav de gerne vil sætte over for frivillige
formidlere.
Disse udfordringer er fælles for de tre eksisterende og de kommende nationalparker og
undersøgelsesområder.
Vi vil derfor pege på en række af kriterier for vellykkede frivillighedsprojekter, som denne
undersøgelse har givet et billede af, må være til stede, hvis man skal komme godt i gang.
Disse kriterier danner baggrunden for den række af forslag til nationale og lokale pilotprojekter
som rapporten efterfølgende peger på.
Kriterier for de gode frivillighedsprojekter:
1) De gode frivillighedsprojekter skal kunne håndtere den spredning og store diversitet, der er
hos de frivillige. Som beskrevet i afsnittet om frivilliges motivation, så motiveres frivillige af
forskellige grunde, både sociale, tidsmæssige og etiske årsager. Desuden er der stor forskel
på blandt de frivillige, om de er villige til at yde en indsats af mere Ad Hoc karakter eller af
længerevarende og tilbagevendende karakter. Det gode projekt skal altså kunne håndtere
begge dele
13

Skovskolen, Maj 2011
2) Tydelige og velafgrænsede beskrivelser af de opgaver, som nationalparken ønsker de
frivillige er med til at løse, enten i samarbejde med ansat personale eller selvstændigt.
Herunder hvordan de frivillige organiseres og hvem de refererer til
3) En udformning af en frivilligpolitik for at sikre gensidig forventningsafstemning
4) En klar beskrivelse af den kompetenceudvikling, som nationalparken kan tilbyde de
frivillige. Denne kompetenceudviklingsplan skal være fremkommet på baggrund af en
forventningsafstemning med interesserede frivillige. Herunder en tydeliggørelse, om der
forventes en certificering af de frivillige (gælder især for formidlingsområdet)
5) En åben tilgang til de frivilliges engagement i forhold til at imødekomme og håndtere de
ideer og løsningsforslag, som de frivillige kommer med i projekterne
6) En central person i nationalparken, der kan lede, koordinere og motivere de frivillige, samt
sikre kommunikationen mellem de frivillige og mellem nationalparkens sekretariat og de
frivillige. Denne person kan enten være ansat til denne opgave (som f.eks. Nationalpark
Thy eller Ringkøbing-Skjern Museum) eller være valgt blandt de frivillige (som f.eks.
Roskilde Museum)
14

Skovskolen, Maj 2011
Idéer til nationale initiativer og lokale pilotprojekter
For at skabe en national udvikling indenfor involvering af frivillige indenfor naturpleje,
naturformidling og kulturhistorisk arbejde, er der behov for at formulere en nationalstrategi for
hvordan dette iværksættes. Indenfor det sociale område findes Center for frivilligt socialt arbejde,
som er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige sociale
arbejde. Der er et tilsvarende behov for yderligere videnopsamling, udvikling og formidling af de
gode erfaringer indenfor natur- og kulturområdet. Der er flere aktører, der allerede arbejder i
denne retning, og i den kontekst skal denne rapport, ses som et bidrag til denne udvikling.
Ringkøbing-Skjern Museum er en anden central aktør, da museet i samarbejde med 6 lokale
kommuner arbejder på etablering af et regionalt frivillighedsakademi, som skal understøtte den
udvikling indenfor frivillighedsområdet, som Ringkøbing-Skjern Museum er frontløber for. Endelig
er Organisationen Danske Museer og Skov & Landskab også en vigtig aktør, idet disse to
organisationer har indgået et partnerskab om udvikling og etablering af et videncenter for
frivillighed indenfor natur- og kulturarbejdet.
De følgende ideer, som her er skitseret er fremkommet efter indhentning af erfaringer og samtaler
med naturvejledere og koordinatorer omkring de udfordringer de står overfor i forhold til
involvering af frivillige i naturpleje og natur- og kulturformidling.
De førstnævnte initiativer har fokus på en national indsats, hvor formålet er at tilvejebringe
erfaringer med videndeling og netværksarbejde på tværs af organisationer og lokaliteter.
Dernæst peges der på en række pilotprojekter, som kunne igangsættes lokalt og hvor der er en
lokal interesse og engagement for at medvirke i dette. Pilotprojekterne skal foregå lokalt, men
erfaringer skal spredes nationalt.
Nationale initiativer
• National opstartskonference. På tværs af den store bredde af natur- og
kulturorganisationer inviteres der til en konference i december måned i frivillighedsåret
2011. Denne konference skal, med deltagelse af politikere, offentlige institutioner, ildsjæle
og praktikere være med til at sætte fokus på behovet for en fælles videnopsamling og
videnformidling indenfor frivilligområdet. Konferencen skal være startskud til etablering af
et national videncenter og/eller portal, der kan understøtte den videre udvikling inden for
frivilliges involvering i natur- og kulturarbejdet. (Skov & Landskab og Organisationen
Danske Museer har allerede taget initiativ til en sådan konference i et partnerskab indgået
omkring udvikling af et nationalt frivillighedscenter)
• Tilbagevendende årlig konference i frivillighed i Nationalparker. En konference vil være
med til at sætte fokus på involvering af og samarbejde mellem
organisationer/foreninger/kommuner og de frivillige. En årlig konference vil have en effekt
udadtil i forhold til det omgivende samfund i relation til at synliggøre naturen og
kulturmiljøerne som steder, hvor frivillige også kan lade sig engagere. Derudover skal en
årlig konference have en effekt indadtil i relation til at være et forum hvor de gode
eksempler og erfaringer viderebringes.
• Workshop for koordinatorer og etablering af erfaringsnetværk. I naturvejlederordningens
regi eksisterer der allerede et fagligt temanetværk for naturvejledere med interesse for og
erfaringer med borgerinddragelse, bredt set. Det anbefales, at der etableres et netværk,
som samles omkring det tema der omhandler involvering af frivillige i natur- og
15

Skovskolen, Maj 2011
kulturformidling. Erfaringerne viser, at der er meget stor forskel på at involvere frivillige i
naturplejeprojekter, som typisk er afgrænsede projekter, tidsmæssigt og geografisk og
involvere frivillige formidlere, hvor der skal sættes fokus på andre typer af kompetencer.
Netværket skal være et åbent netværk, hvor ikke kun naturvejledere deltager, men hvor
også andre frivilligkoordinatorer fra grønne organisationer, museer, kommuner,
naturparker og. lign. deltager. Der udpeges en central netværkskoordinator, som har
ansvar for netværkets etablering og vedligeholdelse, møder og referater, hjemmeside og
anden videndeling.
• Tilrettelæggelse af efteruddannelseskurser og seminarer for frivilligkoordinatorer. Disse
kurser kan omhandle frivilligledelse, kompetenceløft af frivillige og metoder til
erfaringsopsamling og videreformidling.
• Udarbejdelse af håndbog for frivilligkoordinatorer i nationalparker (Bjarni Serup,
Friluftsrådet, har udarbejdet et udkast til disposition af en håndbog)
• Opbygge en internetbaseret portal for både frivillige, koordinatorer og andre
interesserede. Den skal give en overordnet beskrivelse af hvad det vil sige at være frivillig i
indenfor natur og kultur. Portalen kan have indgange for hhv. kommunerne, de grønne
organisationer, de kulturhistoriske institutioner og nationalparkerne. Portalen skal
indeholde en job/projektdatabase, relevante kontaktoplysninger samt fortællinger om det
at være frivillig, som på den måde kan skabe nysgerrighed, identifikation og inspiration.
Inspiration kan findes på Naturfredningsforeningens hjemmeside:
http://www.dn.dk/frivillig I tillæg til hjemmeside kan der abonneres på et nyhedsbrev, som
sendes ud kvartalsvis. Dette nyhedsbrev indeholder information om nye projekter i
nationalparkerne af interesse for frivillige, tilbud om kurser, fælles aktiviteter, seminarer,
de gode historier.
• Udarbejdelse af en standard frivilligpolitik for nationalparker. Som skrevet tidligere i
rapporten under Frivilligpolitik, kan en politik være med til at skabe en gensidig
forventningsafklaring og sikre rammerne for frivilligt arbejde, både for den frivillige og for
nationalparksekretariatet. En standard frivilligpolitik kan hjælpe nationalparken i gang med
en formulering af en sådan, hvor der gives mulighed for individuel tilpasning.
Lokale pilotprojekter
Gennem interviews er der fremkommet ønsker fra de enkelte nationalparker eller undersøgelsesområder,
som de har peget på som udviklingsområder. Alle ønsker er skitseret her. Vi har på
baggrund af vores indsamling af erfaringer derudover knyttet nogle betragtninger omkring
hvordan disse projekter kan bidrage til erfaringsopsamling og –deling i hele landet. Flere
pilotprojektforslag ligner hinanden og man bør overveje at igangsætte projekter ét sted, for så at
sprede erfaringerne tilde andre nationalparker efterfølgende. Alle de beskrevne projekter er
centrale i forhold til at få erfaringer med de udfordringer, som denne undersøgelse belyser.
Thy:
Hvordan kan man lave stedbunden formidling ud fra lokale historier/fortællinger. Finde de lokale
”hemmeligheder” og skabe fortællinger ud fra dette. Lade de frivillige være lokale fortællere.
Dette projekt kan være med til at sætte fokus på hvordan et lokalt formidler- og fortællerkorps
oprettes og organiseres. I projektet skal der gøres erfaringer på følgende områder:
• Hvordan rekrutteres de frivillige, der kan fortælle den gode, stedbundne historie?
16

Skovskolen, Maj 2011
• Hvordan organiseres de og på hvilken måde benyttes de i nationalparkens formidling?
• På hvilken måde og med hvilket indhold skal de uddannes?
Vadehavet: Vadehavssekretariatet ønsker en involvering af frivillige i den maritime synliggørelse
(overfor sejlere). Dette kan ske i samarbejde med de lokale sejlforeninger. Dette projekt kunne
omfatte afmærkning, frivillige lodser, formidling i havne foretaget af frivillige.
Mols Bjerge:
1) Vil gerne udarbejde et forslag til en frivilligpolitik. Denne frivilligpolitik skal kunne danne
baggrund for en standardfrivilligpolitik for danske nationalparker. Frivilligpolitikken skal sætte
fokus på, hvordan man kan synliggøre de frivillige, hvilke arbejdsopgaver man som frivillig kan
melde sig til, hvor meget tid den enkelte frivillige vil ofre, ansvars- og
forsikringsforhold, kompetencekrav, certificering, organisationsform mv.
2) Udvikling af seminardage/kurser for naturvejledere, der skal involvere frivillige i formidlingen.
Centralt indhold kunne være hvordan man plejer sine frivillige og hvordan man involverer og
fastholder.
Nationalpark Skjern Å
Her er beskrevet 3 udviklingspunkter som Skjern Å allerede er i gang med eller som vil have deres
fokus i de kommende år.
1) Hvordan etableres et af korps af frivillige formidlere og nationalpark-ambassadører?
Opgaverne for de frivillige kan være som guider på egne ture i og omkring nationalparken,
hjælpere på større ture sammen med de professionelle, hjælpere ved events og arrangementer,
Nationalparkdagen eksempelvis. Bemanding af mindre formidlingssteder. Helt praktisk kunne
dette være at fungere som modtagere af og vejvisere for lejrskoler, grupper mv. Det kunne også
være, at en vis opsynsfunktion kunne tænkes ind.
Etablering af ”Aktive lokalsamfund i og omkring Nationalpark Skjern Å” er sket med inspiration fra
støtteforeninger i de andre nationalparker. http://www.skjernaa.info/om-np-skjerna/pressemeddelelser/260-nationalparkens-nye-netvaerk
Her er det en bestyrelsespost i NP bestyrelsen man går efter, med henblik på lokal indflydelse og
også skabelse af ejerskab til nationalparken. En sidegevinst er så, at nogle af ildsjælene her vil
være at finde som frivillige guider og deltagere i det kommende kursus/netværk, ligesom at vi
måske kan forankre de frivillige i ”Aktive lokalsamfund” i samarbejde med NP Sekretariatet.
2) Pilotprojekt om afprøvning af hedepleje og anden naturpleje. Hvordan kan man involvere
frivillige og hvordan får man frivillige til at svede i fritiden? I dette projekt vil man afprøve hvordan
man kan involvere grupper af unge/skoleklasser i naturplejeprojekter i en nationalpark.
3) Udvikling af ubemandede formidlingssteder/mindre formidlingssteder i den kommende
nationalpark, hvor nogle vil få en lille ”formidlingssatellit” om nationalparken. Her vil de frivillige
kunne formidle deres lokalområde og de ting, der er særegne der.
Hvordan kan man bemande formidlingsstederne så de bliver serviceret mht. låse op og i, lægge
foldere frem, gøre rent, vedligeholde mm.?
17

Skovskolen, Maj 2011
Hvilke krav kan stilles til de frivillige i forhold til at sikre et grundlæggende kendskab til
nationalparken og eget lokalområde. Kendskab til netværket af frivillige og professionelle, med
henblik på at kunne henvise og promovere andre dele af nationalparken. Optræde servicemindede
og kunne henvise til spise- og overnatningssteder, kano- og cykeludlejning og andre faciliteter i NP
Skjern Å.
Skjoldungelandet: Nationalparkprojekt Roskilde-Lejre er et netværk af mange interessenter og
institutioner. Halvdelen af dem bygger på eller har tilknyttet frivillige. Det er mest på det
kulturhistoriske område organiseret gennem museer og foreninger. På naturområdet er det ikke
lige så mange, og de er pt. primært tilknyttet i regi af Danmarks Naturfredningsforening og
Friluftsrådet.
1. Skjoldungelandet vil gerne arbejde med ideen om at lægge stoltheden og medejerskabsfølelsen
ud til særlige landskabslaug for bestemte geografiske områder, f. eks. et sogn, et ejerlaug eller en
landsby med naturligt opland. I disse landsby- eller landskabslaug lægges visse - eller måske endda
alle - opgaver i forbindelse med opsyn, pleje, renholdelse, vedligeholdelse af skilte og stier, samt
personlig vejledning og formidling til interesserede forbipasserende / gæster.
2. Afprøvning af workcamps under EVS (European Voluntary Service) hvor unge fra Europa
tilbringer 2-4 uger i en workcamp og arbejder frivilligt. Dette kunne være etablering af faciliteter,
vedligeholdelse af bygninger, deltagelse i opbygning af den store skibssætning i
Sagnlandet, deltage i formidlingsarrangementer (Eks på Lejre Museum, Tadre Mølle,
Skjoldungelandet ….), naturpleje, stietablering, bygning af spang og småbroer i landskabet osv.
3) Opbygning og organisering af formidlerkorps på kulturhistorisk museum (Roskilde Museum) i en
nationalpark.
• Der skal først og fremmest ske en afklaring af museets behov for frivillig arbejdskraft.
• Dernæst skal de frivilliges kompetencer, motivation og behov for efteruddannelse
afdækkes.
• Som følge heraf skal der udvikles en struktur for organiseringen og efteruddannelsen.
En projektansvarlig medarbejder, ansat under museet, skal ud fra arbejdsplaner og strategiplaner
udarbejde en oversigt over arbejdsopgaver, som frivillige kan varetage.
Medarbejderen skal efterfølgende i dialogmøder på de respektive besøgssteder, hvor de frivillige
er forankret, og gennem individuelle samtaler med de frivillige klarlægge deres kompetencer og
motivation. Dette arbejde skal ske sammen med frivilligkoordinatoren.
Medarbejderen skal ligeledes afsøge erfaringen fra natur- og kulturinstitutioner rundt om i landet.
På baggrund af den indsamlede viden udvikles en organiseringsmodel og et basismodul for
uddannelse af frivillige under museet.
I basismodulen skal de frivillige introduceres for museets virkeområde, mødet med publikum,
opnå basisviden inden for områdets kulturhistorie med fokus på det respektive besøgssteds
formidlingsprofil.
Som overbygning til basismodulet skal der på sigt udvikles og tilbydes de frivillige moduler inden
for deres arbejdsområder, f.eks.:
• Undervisning af børn og børnefamilier
• Tilrettelæggelse af aktiviteter
18

• Naturpleje og formidling af det kulturhistoriske landskab
Både i organiseringen og i moduler skal motivering, netværksdannelse, fastholdelse og
rekruttering af frivillige indtænkes.
Skovskolen, Maj 2011
Litteratur
Følgende litteratur fra bøger, rapporter og hjemmesider er brugt som inspiration til udarbejdelsen
af denne rapport. Hvor det har været relevant er der henvist til litteraturen i rapportens
tekstafsnit.
Bøger:
Det frivillige Danmark. Torben Fridberg et al., Syddansk Universitet, 2008
Håndbog om frivillig arbejdskraft i attraktioner. Genz, Mette. ODA, 2008
Ledelse af frivillige – en håndbog. Skårhøj, Rie Frilund og Dorte Kappelgaard. Ankerhus Forlag,
2011
Rapporter:
Frivillig Naturpleje. Specialeprojekt. Larsen, Karsten Rybjerg. KU-Life, 2008
Frivillighed i det fri. Inspirationskatalog. Center for Park og Natur, Københavns Kommune, 2010
Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. Hjortsø, C.N., A.G. Busck, M.K. Fabricius, Skov &
Landskab Rapport 2007
Websider:
Rekruttering af frivillige:
Ungdommens Røde Kors
Red Barnet
Ringkøbing Skjern Museum
Danmarks Naturfredningsforening
Kompetenceudvikling:
Ungdommens Røde Kors
Danmarks Naturfredningsforening
Center for frivilligt socialt arbejde
Frivilligpolitik:
Dansk Røde Kors
Ringkøbing Skjern Museum
Red Barnet
19

Skovskolen, Maj 2011
Bilag 1:
Eksempelsamling:
Arbejdet med denne forundersøgelse har vist, at der foregår masser af frivilligt arbejde rundt
omkring i foreninger, museer og grønne organisationer. Denne eksempelsamling er derfor blot et
lille udpluk af de mange projekter og erfaringer der findes. Der kan yderligere henvises til
rapporten: Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning fra 2007, som indeholder en række
casestudier i fem udvalgte kommuner.
Følgende liste af eksempler er fundet på hjemmesider, i rapporter og ved mundtlig
kommunikation med tovholdere og koordinatorer. De er delt op i naturplejeprojekter og
formidlingsprojekter, men i nogle eksempler indgår begge typer opgaver.
Naturplejeprojekter
Kommuner
Københavns Kommune: Frivillighed i det fri
En lang række forskellige projekter, som er delt op efter tre forskellige koncepter:
1) Arrangementer. Afholdes for at skabe opmærksomhed omkring en sag eller et område. Initiativ
kan komme fra kommunen eller fra borgerne. Afholdes på en enkelt dag, kræver ikke særlige
forudsætninger for deltagelse.
2) Afgrænsede opgaver. Opgaver der løses af borgere med særlig kompetence eller særlig
interesse. Tidsbegrænset periode. Ofte er kommunens indsats begrænset. Kræver større indsats af
de frivillige. De særlige kompetencer opgaven kræver løses ofte efter oplæring af andre frivillige
eller fra kommunens koordinator
3) Partnerskab, Interessegrupper, lokaludvalg, borgergrupper. Eks. Græsningslaug, boldbaner,
ændring af eksisterende arealer. Partnerskabsprojekter kræver en projektbeskrivelse, der tager
stilling til planlægning, økonomi, drift og æstetik. Udarbejdes af de frivillige efter sparring med
Kommunen
Involverede: Alle københavnske borger, som har lyst til at være med til at sætte et præg på deres
bynatur.
Kontakt/annoncering: Sker gennem Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk Man skal
klikke sig ned i hjemmesiden 4 gange, før man når til siden, hvor der nævnes frivillighed første
gang.
Erfaringer: Der blev holdt en konference i november 2010, hvor man forinden havde samlet sig
erfaringer fra konkrete initiativer. Her har man samlet en lang række projekter, som hver i sær kan
falde ind under et af de tre ovennævnte koncepttyper: Arrangement, afgrænset opgave eller
partnerskab.
Nørre Snede Byfornyelse
Nørre Snede igangsatte et byfornyelsesprojekt i 2009. I denne forbindelse etableredes en
koordinationsgruppe på 15 personer, heraf 5 med tilknytning til kommunen og de resterede 10
blandt borgerne. De blev udvalgt på baggrund af spørgeundersøgelse og sammensat ud fra
kriterier om variation i alder, køn og uddannelsesbaggrund. De 15 personer i koordinationsgruppe
har fået en proceskonsulentuddannelse og er nu udnævnt til at være Nørre Snedes byudviklere.
20

Skovskolen, Maj 2011
Koordinationsgruppen har defineret omfanget af de frivilligprojekter der sættes i gang.
Projekterne er afgrænsede og har et konkret, umiddelbart brugbart resultat til glæde både for
byens borgere og turister, og de vil bidrage til Nørre Snedes byidentitet. Projekterne er
ukomplicerede, og kan udføres med begrænset økonomi, evt. med sponsorerede materialer.
Der er følgende frivilligprojekter:
• Shelter-projektet. Der skal bygges et eller flere shelters.
• Skilte-projektet. Der skal laves skilte til de grønne områder.
• Natur fitness. Der skal laves fitnessredskaber til hjerteruten.
• Kulturbanken. Hvem har lyst til at være med til at drive og udvikle kulturbanken i 2011
• Gåbus. Koordineret gåtur til/fra skole for de yngre elever. Start august 2011.
• Websitet noerresnede.dk med nyheder, bykalender og organisationsoversigt. Det kan
udvikles videre i retning at være Nørre Snedes samlingssted på nettet.
Grønne organisationer
Fugleværnsfondens arbejdsgrupper
Fugleværnsfonden har gennem mange år haft lokale arbejdsgrupper, som varetager en lang række
naturplejeprojekter på Fugleværnsfondens arealer. Dette er eksempelvis Kratrydning, maling af
fugletårne, guidede ture, registrering af fugle og planter, fylder foldere i kasser, arealopsyn,
leslåning på engarealer.
De involverede frivillige: På en række af reservaterne er der i dag velfungerende grupper, som
klarer alt fra at fylde foldere i kasser og give fugletårnet træbeskyttelse til at tælle ynglefugle og
rydde store pilekrat. Desuden forsøger grupperne i stigende grad at overtage guidede ture og
anden direkte formidling til det brede publikum.
Som lokale og aktive i området har de et omfattende kendskab til det enkelte reservat, dets natur
og fugleliv, og de ved fra førstehånd alt om, hvad der er gjort for at optimere forholdene for
fuglene.
Forudsætninger for deltagelse: Fugleværnsfonden arrangerer jævnligt fællestræf for
medlemmerne af de frivillige arbejdsgrupper. Fællestræffet går på skift mellem fuglereservaterne,
gæsterne guides rundt af de lokale frivillige, og der er rig mulighed til at udveksle erfaringer om
naturpleje, vedligeholdelsesarbejde mv.
Erfaringer: Deltagerne kan se at de rent faktisk bidrager med noget fornuftigt - også langsigtet.
De får en masse ros for deres arbejde - dette er meget vigtig. Det gode råd er, at lade være med
starte en frivillig gruppe hvis man ikke har overskud til at servicere dem - det kræver rigtig meget
tid - tid som man ikke ser nogen steder - hvis man vil have en arbejdsgruppe kørende. Nogle
grupper kan godt være selvkørende, men der er også mange eksempler på grupper, som har
behov for et centralt ophæng, som udstikker formål og opgaver.
Danmarks Naturfredningsforening: Giv naturen en hånd
Dette projekt et stort om omfattende og rækker lige fra naturpleje såsom pleje af enge ved høslet
til formidlingsprojekter, hvor frivillige er med til at opsætte informationstavler i Danmarks fredede
områder og dermed skabe en forståelse for hvorfor området er fredet, samt hvilke særlige naturog
rekreative værdier det indeholder.
Naturplejeprojekter er opdelt i 6 forskellige kategorier. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=4829
21

Skovskolen, Maj 2011
Heraf er nogle initieret af DN selv, som opsøger projekter. Andre er meldt ind via private til DN og
derefter medtaget på DN’s hjemmeside: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=25146
Involverede: En lang række tilbud er åbne for alle og kræver ikke forhåndstilmelding. Andre
aktiviteter er organiserede laug eller foreninger, hvor hjemmesiden henviser til kontaktperson.
Forudsætninger for deltagelse: I de fleste åbne arrangementer kræves der ingen forudsætninger
Erfaringer: Kontakt Nick Leyssac
NB. Ifølge DN’s hjemmeside er der ikke aktiviteter registreret i Nationalparkerne
Formidlingsprojekter
Museer
Roskilde Museum
Der arbejdes i Roskilde og Lejre kommuner for at opnå Nationalparkstatus. Nationalparken – Det
Kulturhistoriske Landskab – fokuserer på naturens og menneskes formning af landskabet gennem
12.000 år og på Rigets dannelse i Roskilde og Lejre.
Roskilde Museum er en del af styregruppen for nationalparkprojektet og huser projekt
Skjoldungelandet, som er et treårigt projekt, som overordnet skal bane vejen for Nationalpark
Roskilde-Lejre.
Roskilde Museum dækker både Roskilde og Lejre Kommuner og har 8 besøgssteder med ca.
60.000 besøgende årligt. Besøgsstederne formidler kultur- og naturhistorie for land, vand og by.
Der er til museets besøgssteder knyttet ca. 100 frivillige, som varetager en bred vifte af opgaver.
Museets frivillige er primært forankret på:
• Hovedudstillingen (Roskilde by): 21 pers. Varetager primært formidlingsopgaver samt
arkæologiske opgaver.
• Fjordcenter Jyllinge: 24 pers. Varetager primært arkivopgaver og praktiske opgaver, herunder
grønne områder. Halvdelen af de frivillige fungerer gennem et bådelaug.
• Lejre Museum: 22 pers. Varetager primært grønne områder og mindre formidlingsopgaver.
• Tadre Mølle: 24 pers. Varetager formidlingsopgaver, serviceopgaver og praktiske opgaver.
De frivillige er meget forankret på de enkelte besøgssteder, som de i flere tilfælde har været med
til at opbygge.
Der er reelt ingen kontakt mellem de frivillige fra de forskellige besøgssteder og der sker derfor
ingen erfaringsudveksling eller netværksdannelse.
Frivillige, som har knyttet til museet gennem en lang årrække er mindre tilbøjelig til at give sig i
kast med nye metoder og arbejdsopgaver, på trods af at museets behov for frivillig-hjælp har
ændret sig.
En af museets frivillige har gennem det sidste år fungeret som frivillig-koordinator. Det er tanken,
at han skal agere talsmand for de frivillige samt skabe overblik over de frivilliges kompetencer.
Dette projekt er dog reelt ikke kommet videre end introduktionsfasen.
Ringkøbing-Skjern Museum
Ringkøbing-Skjern Museum består af 13 forskellige museer og besøgssteder i Ringkøbing-Skjern
Kommune ved Ringkøbing Fjord. Museet er et økomuseum, der bevarer lokale bygninger,
monumenter og seværdigheder med respekt for den oprindelige sammenhæng.
22

Skovskolen, Maj 2011
Ringkøbing-Skjern Museum har en lang tradition for at involvere frivillige i museumsarbejdet.
Museet er for nyligt blevet fusioneret af 3 museer og derfor arbejder museet på at skabe
ensartede vilkår for de frivillige uanset deres tidligere tilknytning. De har en frivilligpolitik, som alle
de frivillige præsenteres for. De har en positiv vækst i tilgang af frivillige og signalerer også udadtil,
at de er en organisation, der bygger på frivillighed.
Alle frivillige er organiseret i 24 forskellige laug. Hvert laug har en oldermand, som ”leder” lavet,
har en koordinerende opgave i forhold til lavets opgaver og betyder at hvert laug har mulighed for
en ret stor selvbestemmelse, selvom de er en del af en større organisation.
De frivillige løser opgaver lige fra demonstration af håndværk og husflid til skrivning af
fondsansøgninger, naturpleje og historiefortællinger.
Involverede: De fleste frivillige er 45+, pensionist eller efterlønner.
Annoncering: Museet har en hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig som frivillig. Ca. 75% af de
frivillige henvender sig dog selv efter opfordring fra venner og bekendte. De melder sig, fordi de
gerne vil være med i et netværk.
Organisering: Den store mængde frivillige betyder, at museet har en frivilligkoordinator ansat.
Hans vigtigste opgaver er at skabe øget decentralisering i arbejdet med de frivillige. Hvert laug har
en tovholder på museet, og tovholders rolle er at have ansvar for fagligheden i de frivilliges
arbejde samt stille krav til at aktivitetsniveauet ikke ligger helt stille. Frivilligkoordinator har en
ledelsesrolle i forhold til tovholdere og sørger derudover for at opdyrke nye områder og
markedsføre museets frivilligaktiviteter ud af til.
Erfaringer: Museet har en frivilligpolitik, vis vigtigste funktion er at sørge for
forventningsafstemning mellem museets ansatte og de tilknyttede frivillige. Den skaber tydelighed
omkring de forhold, som de frivillige fungerer under. Efter sammenlægning af 3 museer, har
frivilligpolitikken været med til at skabe ensartede forhold fra de frivillige, som tidligere tilhørte 3
forskellige museumskulturer.
Udfordringer for frivilligkoordinator er at udvikle og organisere en kommunikationskultur, hvor
kommunikationen ensrettes og alle har den information tilgængelig, som er nødvendig for at de
kan løse deres opgaver og for at de føler sig som en værdsat del af den store flok.
Frivilligkoordinator savner koordinatornetværk, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling.
Limfjordsmuseet
Limfjordsmuseet har tilknyttet 30-50 frivillige. Typisk ældre mænd, der har en
håndværksbaggrund. De løser meget forskelligartede opgaver, men især indenfor formidling har
museet to interessante aktiviteter. Sommersejlads på Frederik d. 7. kanal. Dette varetages
primært af de frivillige. Limfjordsfortællinger er et fortælle/formidlingskoncept for hele
Limfjorden. Dette drives primært af frivillige kræfter og koordineres af de lokale turistbureauer og
museer.
Kontakt/annoncering: Mund til mund. Museet bruger ikke midler på annoncering efter frivillige.
Erfaringer: Det kan være svært at lave aftaler med de frivillige. De skal gives relativt frie rammer og
der skal fra museets side udvises rummelighed. Til gengæld har de frivillige frihed under ansvar.
Der indgås ikke kontrakter, men der er en vis selvjustits i gruppen af frivillige.
23

Skovskolen, Maj 2011
Grønne organisationer
Naturguider (Danmarks Naturfredningsforening)
Naturfredningsforeningens Naturguider er primært turudbydere i de lokale afdelinger, som hvert
år afholder guidede ture. Det er en forudsætning for at blive naturguide at man er aktiv i
lokalforening og desuden gennemfører ture.
Involverede: For at blive DN Naturguide skal man gennemføre fire ét-dagskurser i løbet af de
næste to år, og skal i sin DN-afdeling planlægge og gennemføre fire lokale arrangementer. For at
blive en god DN Naturguide skal man have lyst til at lede en gruppe, sikre at alle får en god
oplevelse og i det hele taget være det samlende midtpunkt for afviklingen af arrangementet.
Uddannelsesforløbet i de fire dagskurser vil forbedre de pædagogiske, formidlingsmæssige og
faglige viden, så guiden står mere styrket til at arrangere og lede spændende og varierede ture for
både børn, børnefamilier og voksne.
Efter gennemførelse af de fire kursusdage og dermed uddannelsen kan naturguiden blive
ressourceperson i lokalafdelingen og dermed hjælpe andre lokale turudbydere med at
tilrettelægge og afholde bedre og mere varierede arrangementer i afdelingen. Efter afsluttet
uddannelse som DN Naturguide modtager man et diplom og DN-udstyr til dagsture.
Kontakt/annoncering: DN udbyder kursusrække via hjemmeside. Ansøgere skal via
ansøgningskema begrunde deres deltagelse
Erfaringer: Udfordringen er at få deltagere til kurserne. Kurserne skal gøres tilstrækkeligt
spændende og give kompetencer, som også kan bruges i andre sammenhænge.
Jagtformidling (Danmarks Jægerforbund)
De er freelance formidlere, der selv tager projekter. Når de løser en opgave betales de en timepris.
De betales direkte af målgruppen.
Forudsætninger for deltagelse: De frivillige skal søge om at blive formidlere. Krav er, at de skal
have et nuanceret og fornuftigt billede af jagten
Forbundet holder selv et 2 dages kursus årligt i forskellige praktiske opgaver og jagtfaglighed
Erfaringer: Jægerforbundet sørger for kompetenceløft af de frivillige i forhold til formidlingsteknik,
netværksdannelse, dialog om formidling fra forskellige udgangspunkter.
Andre projekter
Ø-guider (Det sydfynske Øhav)
Etablering af guidekorps på de sydfynske øer. Her skal Ø-guiderne byde besøgende velkommen på
de respektive øer. Dette kan ske gennem øerne egen hjemmeside, via turismeportaler og via
færgefartens hjemmesider.
Involverede: Øboere (pt. 8 deltagere i netværket) De frivillige har vidt forskellig baggrund men
fælles er, at de alle er ”ildsjæle” og ”tordenskjolds soldater”. De har ved siden af et turismeprojekt
(typisk med B&B, hestevognskørsel, opdræt af geder…..), så deres ø-guide funktion er med til at
promovere deres egen lille virksomhed.
De er typisk 50+
Kontakt/annoncering: Smakkecentret søger støttemidler til etablering af netværk og
uddannelsesforløb for guider. Derefter involveres de gennem personlig henvendelse og brev til ø-
råd, som kunne formidle kontakt videre til interesserede personer.
24

Skovskolen, Maj 2011
Erfaringer: Vigtigt at skabe ejerskab og medindflydelse til projektet fra begyndelsen. Manglende
forventningsafklaring medførte uklarhed om målet med kursusforløb. Koordinators ønske til
kursusindhold blev ikke anerkendt af deltagerne og indholdet måtte rettes til undervejs.
Koordinator: Øhavets Smakkecenter, Strynø, Rikke de Neergaard.
Frivillige til naturaktiviteter (Red Barnet)
Red Barnet er en humanistisk organisation der arbejder for at forbedre udsatte børns vilkår i
Danmark og i verden. Red Barnet har en naturvejleder ansat, som arbejder for at udvikle og tilbyde
konkrete, sociale aktiviteter, der foregår naturnært. Naturvejlederen er ressourceperson for de
frivillige som lokalt står for lejre og dagsaktiviteter. Det er typisk aktiviteter såsom bål og bålmad,
naturlege, snitteaktiviteter osv.
Involverede: Red Barnet har oplevet en ændring i frivilligprofil fra ældre mennesker (60+) der
primært har stået for indsamling, tombola mv. til yngre frivillige (30-45), som ofte har en
børnefaglig baggrund (Lærere, pædagoger) eller som har erfaringer med spejderarbejde fra
ungdommen.
Kontakt/annoncering: Langt de fleste frivillige rekrutteres lokalt gennem lokal radio og aviser. Red
Barnet har to frivilligkonsulenter ansat, der arbejder meget lokalt. De igangsætter nye
lokalforeninger og aktiviteter. Herefter er det de frivillige der efterspørger naturvejlederen som
ressourceperson.
Erfaringer: Naturvejlederen arbejder på at indgå partnerskaber, så han har kontakter til
Naturstyrelsen, Poul Pedersen Institut (friluftsvejledere) og personer i socialt udsatte
boligområder, som han kan trække på, når han har brug for ressourcepersoner lokalt, der kan
hjælpe de frivillige med aktiviteter, naturarealer, materialer mv.
Formidlerkorps Mols Bjerge
Venneforeningen Nationalpark Mols Bjerges venner vil samle personer til et kartotek af folk, som
ligger inde med en særlig viden om en ting, et område, en art eller andet i Nationalparken. Det er
ikke et spørgsmål om at skulle konkurrere med de etablerede formidlere, men det drejer sig mere
om at få den fat i den nære viden, som gemmer sig ude blandt den almindelige borger og bruger i
Nationalparken
Involverede: Lokale personer, som har noget på hjerte og som gerne vil formidle
Kontakt/annoncering: Gennem hjemmeside. Annoncering af kursus i maj 2011 gennem lokale
aviser
Andet
Høje Taastrup: Projekt drømmespor
I projekt Drømmespor er fokus på at udvikle kvarterets grønne arealer og deres sociale kvaliteter.
Målet med projektet er at give beboerne mulighed for at sætte deres præg på områdets
fællesarealer og fremme brugen af dem.
Beboernes oplevelse af kvarteret er udgangspunkt for udviklingen af idéer til forbedringer af de
grønne områder. Idéerne realiseres som "gør det selv projekter" i samarbejde mellem beboerne
og de boligsociale medarbejdere. Resultatet er en række små og store projekter som beboerne
selv har været med til at udvikle, vedtage og realisere.
25

Skovskolen, Maj 2011
Thisted Gymnasium:
Har oprettet en studieretning med Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag og Mediefag.
Der lægges vægt på tematisk tvær- og særfaglig, projektorienteret undervisning med
udgangspunkt i de problemstillinger og temaer, der udspringer fra det lokale miljø og samfund,
som bruges til at opnå indsigt i globale og almene problemstillinger.
Denne studieretning har en tilknytning til Nationalpark Thy, og de har bl.a. produceret nogle
filmklip til NationalparkTV.
Thisted Gymnasium har også medvirket i Operation Dagsværk, hvor 36 elever i november måned
lavede naturpleje i et hedeområde i Nationalparken.
26

Skovskolen, Maj 2011
Bilag 2:
Kompetenceudvikling af frivillige formidlere i 3 nationalparker (Mols Bjerge, Thy
og Skjern Å)
Formidlingskursus for frivillige (Nationalpark Mols Bjerge)
En del af Ver-Di projektet
Formål:
At tilbyde ikke-professionelle formidlere et ugekursus i personlig formidling. Der lægge således
vægt på emner som opbygning og afvikling af formidlingsforløb, fortællingens kunst, personlig
fremtræden, kropssprog kommunikationsbarrierer mv.
At give deltagerne en bred grundlæggende introduktion til natur, kultur og friluftsliv i Syddjurs
kommune, samt introducere deltagerne til nogle af de andre formidlende aktører i området.
Målgruppe:
Personer der på frivillig basis arbejder med at formidle viden til lokale, gæster, turister, børn eller
andre. Målgruppen er tænkt meget bred og dækker således båder enkelt personer der gerne vil
formidle speciel viden om et eller andet tema, frivillige guider f.eks. som cykelguiderne og
byguiderne, grupper der arbejder med formidling af specielle steder som f.eks. Sletterhage Fyrs
Venner og Ørnbjerg Møllelaug, foreninger som arbejder indenfor formidling i Nationalparken som
f.eks. Nationalpark Mols Bjerges Venner og Fortællerlauget og andre der arbejder med formidling.
Rammer:
Kurset tænkes planlagt i to versioner – en der henvender sig til folk der ikke er på arbejdsmarkedet
og senere et der tilrettelægges så det ligger uden for almindelig arbejdstid. Dette program
henvender sig til deltagere der kan afsætte en uge inden for normal arbejdstid.
Der forventes mellem 15 og 20 deltagere på kurset.
Kurset afholdes på 5 forskellige lokaliteter – Se undervisningsplan herunder.
Kurset betales af Ver-Di projektet og er gratis for deltagerne. Deltagerne skal dog selv sørge for
transport og forplejning.
Man. d. 9. maj Indhold Underviser Sted
8.30 – 9.15 Velkomst og præsentation af
program og deltagere
Kursusleder
Kristian Herget
NP-Sekretariatet
Jagtslottet
9.15 – 10.00 Nationalpark Mols Bjerge - Bo Skaarup
formål og organisation.
10.00 – 10.20 Kaffe
10.20 – 11.05 Kommunikationens svære kunst Jens Reddersen
11.10 – 11.55 Kommunikationsfiltre og
kropssprog
Middag
12.30 - 13.15 Kommunikationens svære kunst
forsat
Jens Reddersen
Jens Reddersen
13.15 – 14.00 Kommunikationens svære kunst Jens Reddersen
forsat
14.15 – 15.00 Kommunikationens svære kunst Jens Reddersen
27

Skovskolen, Maj 2011
forsat
Tirs. d. 10. maj Indhold Underviser Sted
8.30 – 9.15 Kommunens formidling Anita Søholm Naturcenter
Syddjurs
9.15 – 10.00 Formidling til børn Anita Søholm
10.00 – 10.20 Kaffe
10.20 – 11.05 Landskabet og geologien Gunner Larsen (Overhead)
11.10 – 11.55 Opbygning af en formidlingstur Jens Reddersen
– faldgrupper og teknikker
Arbejde med egen formidling F
11.55 – 12.30 Middag
12.30 - 13.15 Stort og småt i vores område. Jens Reddersen
Seværdigheder og spændende
steder
13.15 – 14.00 Forsat
14.15 – 15.00 Forsat
Ons. d. 11. maj Indhold Underviser Sted
8.30 – 9.15 Formidling fra Molslab. Pernille Molslab
9.15 – 10.00 Naturen i og omkring
Pernille
Nationalparken
10.00 – 10.20 Kaffe
10.20 – 11.05 Formidling i praksis. Deltagerne Jens Reddersen
holder oplæg for hinanden.
Optages på video.
11.10 – 11.55
11.55 – 12.30 Middag
12.30 - 13.15 Forsat
13.15 – 14.00 Forsat
14.15 – 15.00 Forsat
Tors. d. 12. maj Indhold Underviser Sted
8.30 – 9.15 Jagt og naturpleje Jægerne
Franz Holmberg
Vildtforvaltnings
skolen
9.15 – 10.00 Kulturhistorien i lokalområdet Jacob Vedsted
10.00 – 10.20 Kaffe
10.20 – 11.05 Landbruget som
formidlingspartner
11.10 – 11.55 Formidling i praksis
11.55 – 12.30 Middag
12.30 - 13.15 Forsat
13.15 – 14.00 Forsat
Rikke Skyum
28

Skovskolen, Maj 2011
14.15 – 15.00 Forsat
Fre. d. 13. maj Indhold Underviser Sted
8.30 – 9.15 Friluftsliv Karpenhøj Karpenhøj.
9.15 – 10.00 Naturforvaltning Naturstyrelsen
Kim Egefjord
10.00 – 10.20 Kaffe
10.20 – 11.05 Adgangsregler og god opførsel i Naturstyrelsen
naturen
11.10 – 11.55 Adgangsregler og god opførsel i
naturen
11.55 – 12.30 Middag
Kim Egefjord
Syddjurs
Kommune
12.30 - 13.15 Fremvisning af videoer Jens Reddersen
13.15 – 14.00 Fremvisning af videoer Jens Reddersen
14.15 – 15.00 Fremvisning af videoer
Jens Reddersen
Evaluering og afslutning.
29

30
Skovskolen, Maj 2011

31
Skovskolen, Maj 2011

32
Skovskolen, Maj 2011

Skovskolen, Maj 2011
Kursus for frivillige i nationalpark Skjern Å, d. 13.-15. maj 2011 i Borrislejren
Fredag
17.00-17.30 Velkomst og indkvartering Kursusmappe Egne biler
17.30-18.00 Præsentation + praktiske opgaver fordeles Officersmessen
18.00-19.00 Aftensmad Kantinen
19.00-19.50 Introduktion til NP Officersmessen
19.50-20.00 Pause
20.00-20.30 Love og regler i nationalparken UV8
20.30-20.50 Evolutionsbiologi UV8
20.50-21.30 Gruppearbejde
- der arbejdes med god/dårlig formidling
- præsentation i plenum
21.30 Aftentur på heden
Lørdag
13.00-13.30 Bus til Bundsbæk Mølle
13.30-16.30 Research af natur-og kulturhistoriske seværdigheder i
33
lokalområdet
UV8
07.30-08.00 Morgenmad Kantinen
Kaffe+kage med ud i
grupperne
08.00-09.15 Formidlingsteknik og oplevelseselementer – tips & tricks Ude Eksempler
09.15-09.30 Kaffe Ude Kaffe+kage
09.30-11.30 Formidlingsøvelse i grupper Ude Lille øvelse
11.30-12.00 Introduktion til stor formidlingsøvelse UV8
12.00-13.00 Frokost Kantinen
Bundsbæk
Naturskole
Kaffe (Emma)
Bus

Skovskolen, Maj 2011
16.30-18.00 Gennemførelse af guidede ture Bundsbæk Sandwich+vand
Naturskole
18.30-19.00 Bus til Borrislejren Bus
19.00-20.00 Evaluering Borrislejren
20.00- Grillaften og hygge Borrislejren
Søndag
08.00-09.00 Morgenmad Kantinen
09.00-10.30 Natursyn (gåtur med statister) Ude
10.30-10.45 Pause UV8 Kaffe+kage
10.45-12.00 Historiens vingesus UV8
12.00-12.45 Netværk og hverdagen som frivillig i nationalparken UV8
12.45-13.00 Evaluering UV8
13.00- Frokost og farvel Kantinen
34