De gode historier om integration - ni kommuners ... - Social

sm.dk

De gode historier om integration - ni kommuners ... - Social

De gode historier om integration

- ni kommuners integrationsindsatser


De gode historier om integration

- ni kommuners integrationsindsatser

Pjecen kan bestilles hos:

integrationskontoret@inm.dk

Pjecen kan i elektronisk form hentes på

Integrationsministeriets hjemmeside:

www.inm.dk

De gode historier om

integrationni kommuners

integrationsindsatser

Indholdsfortegnelse

Forord ..................................................................... 4

Indledning ................................................................ 6

Fællestræk ved de ni kommuners gode integrationsindsatser ... 9

Henvendelse om pjece og film kan ske til:

Ishøj Kommune - fra vugge til grav ..................................14

Navigent

Skindergade 29, 1

Vejle Kommune - fælles fodslag .....................................18

1159 København K

Tlf.: 33 14 19 14

Hillerød Kommune - mange facetter ................................22

Fax: 33 14 29 14

E-mail: navigent@navigent.dk

Greve Kommune - arbejde er selvværd ............................26

Hjemmeside: www.navigent.dk

Hjørring Kommune - ansvaret bærer de selv ......................30

Omslag og layout: Tandem Design Camp

Tryk: Kannike Graphic AS

Københavns Kommune - bryd gamle vaner ansæt nye ansigter ..34

2 Oplag: 4500

3

Pris: gratis

Skagen Kommune - ingen forskel ....................................38

ISBN: 87-91579-44-9

Silkeborg Kommune - tager man barnet i hånden... ............42

Elektronisk publikation:

ISBN: 87- 91579-45-7

Gentofte Kommune - netværk og nærhed .........................46


Forord

Målet med integration er, at etniske minoriteter

bliver selvforsørgende og deltager i samfundslivet

på lige fod med den øvrige befolkning.

Vellykket integration er, for den enkelte og

familien, en forøget livskvalitet. Den samfundsmæssige

fordel ved den vellykkede integration

er, udover de reducerede offentlige udgifter,

at etniske minoriteter bidrager med deres arbejdskraft,

personlige ressourcer og kultur nu og

fremover.

Kommunerne har med deres myndighedsopgave

en væsentlig betydning for, at integrationen

lykkes. Integrationsministeriet har udvalgt en

række af de kommuner, der har særlig gode

erfaringer med at løse opgaven. De er blevet

opfordret til at beskrive deres erfaringer og på

den måde sætte fokus på den succesfulde integrationsproces,

der sker i en række kommuner.

Erfaringsudveksling har stor betydning. Der

er mange kommuner rundt om i landet, der gør

det rigtig godt – på mange forskellige områder.

Det er vigtigt at formidle disse erfaringer videre,

så de kan komme andre kommuner til gavn.

Med dette videoprojekt har ministeriet ønsket

at gribe formidlingen an på en ny måde.

Ni kommuner har beskrevet og dokumenteret

deres succesfulde integrationsarbejde på video.

Videoerne distribueres til samtlige kommuner

til inspiration og udvikling af det kommunale

integrationsarbejde landet over.

Samtidig er en positiv opmærksomhed omkring

kommunernes integration og en demonstration

af bredden af kommunernes forskellige tiltag

vigtig. Det styrker og bevarer de gode integrationsbestræbelser

i kommunerne og inspirerer

og engagerer stadig flere i arbejdet.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder


Indledning

Ni kommuner, der gør det særlig godt på integrationsområdet, er

blevet inviteret til at deltage i udarbejdelsen af en video. Kommunerne

kunne frit vælge hvilke af deres tiltag, de ville fremhæve

i filmene. De ni videoer på hver ca. 10 minutter viser en stor variation

i integrationsindsatserne og mange aspekter på området.

Pjecen er udarbejdet på baggrund af data fra de ni kommuner. Pjecen

er et supplement til filmene, og video og pjece giver et bredere

billede af de ni kommuners særlig gode integrationsindsatser.

Pjecen indeholder to dele. Første del omhandler de fællestræk, de ni

kommuner har. Disse fællestræk danner ramme for de succesfulde

integrationsindsatser. Anden del af pjecen omhandler hver enkel

kommunes konkrete indsats og beskrivelser af deres metoder.

De ni kommuner ligger alle i toppen af Integrationsministeriets

effektmåling over kommunernes integrationsindsats, der blev offentliggjort

april 2004. Udover en topplacering i effektmålingen er der

i udvælgelsen af kommunerne også lagt vægt på følgende faktorer:

Indbyggertal, andel af indbyggere fra ikke-vestlige lande, kommuner

med relativt mange henholdsvis få flygtninge og endelig

den geografiske spredning.

Integrationsministeriets effektmåling:

Integrationsministeriets effektmåling måler varigheden fra en person

under integrationsloven opnår opholdstilladelse til vedkommende

kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999-

2001. For første gang tager analysen højde for, at kommunerne

har forskellige forudsætninger for at integrere, samt at personerne

har forskellige forudsætninger for at blive integreret. Analysen

adskiller sig således fra de simple sammenligninger af kommunale

nøgletal, der hidtil har været anvendt på integrationsområdet. I

analysen indgår 44 kommuner, som i 1999-2001 havde flere end 50

personer under integrationsloven.

Følgende kommuner har deltaget i kommunevideoprojektet. Kortfilmene

Hæder af to særlig gode kommuner

fra de enkelte kommuner vises i den nævnte rækkefølge:

Vejle og Ishøj kommuner blev i forbindelse med integrationspris-

overrækkelserne for 2004 hædret for deres forbilledlige varetagelse

af myndighedsopgaven vedrørende integrationen og for videreformidlingen

af deres erfaringer.

• Ishøj

• Greve

• Skagen

6 • Vejle

• Hjørring • Silkeborg

De to kommuner blev udvalgt på baggrund af deres video og kortfattede 7

• Hillerød • København • Gentofte

beskrivelse af den samlede integrationsindsats. Integrationsministeriet

udvalgte de to kommuner med følgende begrundelser:


Vejle Kommune

Filmen om Vejle Kommunes integrationsindsats dokumenterer, at

kommunens indsats tager udgangspunkt i klart definerede holdninger,

i gensidig respekt og en bred og helhedsorienteret tilgang.

Det skriftligt udarbejdede materiale fremhæver en god inddragelse

af integrationsrådets medlemmer i styre-, følge- og arbejdsgrupper

omkring kommunens indsatser.

Ishøj Kommune

Ishøj Kommune har i filmen om sin integrationsindsats valgt at gå

i dybden med ét emne og beskrive kommunens forankrede og systematiske

arbejde med sprogstimulering af børn. Filmen og det

skriftlige materiale dokumenterer, at kommunen udmærker sig

ved en tidlig, forebyggende og helhedsorienterede indsats overfor

familierne. Pigeprojektet fremhæves som et af de vellykkede

projekter i kommunen.

Fællestræk ved de ni kommuners

gode integrationsindsatser

De ni kommuner har i deres videoer og skriftlige materiale fremhævet

mange gode historier og vinkler på integrationsindsatsen.

De forskellige historier har en række fællestræk, som tilsammen

danner rammerne for de succesfulde indsatser. Fællestrækkene

for de ni kommuner er beskrevet nedenfor.

De ni kommuner sætter bredt ind i deres integrationsindsatser.

Den overordnede ramme er en formuleret integrationspolitik,

hvor etniske minoriteter er inddraget i integrationsindsatsen i

form af Integrationsrådenes involvering, et tæt samarbejde med

virksomheder i lokalområdet samt et udviklet samarbejde med det

omkringliggende samfund.

De ni kommuner betragter integrationsindsatsen som en proces,

der tager lang tid, og deres arbejde forudsætter vedholdenhed.

Det er med den erkendelse, at kommunerne har en helhedsorienteret

tilgang til integrationsindsatsen. Denne tilgang afspejles i det

tværfaglige samarbejde, sammenhængende tiltag i forhold til

den enkelte såvel som for familier og opfølgning på individuelle

handlingsplaner. Videreudvikling af metoder og tilgange i integrationsprocessen

for til stadighed at finde mere effektive veje er

8 blevet en naturlig del af indsatsen i flere kommuner. Helheden i 9

indsatserne fremgår tydeligt i kommunernes forskellige konkrete

tiltag.


Integrationspolitik

De ni kommuner har formuleret klare integrationspolitiske holdninger

og mål og har internt i kommunerne udviklet en fælles

forståelse for de spilleregler, der udgør grundlaget for integrationsindsatsen.

Alle kommunerne har udarbejdet en integrationspolitik

inden for de sidste fire år. Integrationspolitikken er inddelt i indsatsområder

relateret til specifikke målgrupper som nyankomne,

børnefamilier, jobsøgende, børn/unge og ældre og enlige. Kommunerne

har endvidere formuleret en personalepolitik, hvor etnisk

ligestilling og mangfoldighed på de kommunale arbejdspladser

indgår.

Etniske minoriteter er inddraget

Hovedparten af de ni kommuner inddrager på forskellig vis etniske

minoriteter i integrationsprocessen. Dels bliver Integrationsrådet

eller andre aktører med etnisk minoritetsbaggrund involveret i

formuleringen af kommunens integrationspolitik. Dels rådfører

kommunalbestyrelsen og forvaltningen sig løbende med Integrationsrådet

eller andre vedrørende beslutninger på integrationsområdet.

Derudover har Integrationsrådet faste fællesmøder med integrationsudvalg

eller kommunalbestyrelsen med henblik på løbende

drøftelser af kommunens integrationspolitik og -praksis. I flere af

kommunerne har Integrationsrådet konkrete opgaver eller funktioner

ud over at være rådgivende. Endelig anvender flere kommuner

rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund til konkrete

andet indgået partnerskabsaftaler med virksomheder i lokalområdet.

Partnerskabsaftaler indebærer et samarbejde mellem kommunen,

en eller flere virksomheder i lokalområdet og arbejdsmarkedets

parter, hvor de enkelte parters opgaver og ansvar er defineret.

Med disse partnerskabsaftaler sikrer kommunerne sig et forpligtende

samarbejde og opbakning om integrationsopgaven, og virksomhederne

sikrer sig kommunens assistance omkring de nyansatte

medarbejdere.

Et tæt samarbejde mellem de kommunale virksomhedskonsulenter

og virksomhederne har også vist sig frugtbart for integrationsprocessen.

Formidling af praktikker og arbejde til ledige med anden

etnisk baggrund end dansk er i fokus i samarbejdet mellem kommuner

og erhvervscentre. Konsulenterne vejleder virksomhederne

om de muligheder, der findes i eksempelvis virksomhedspraktik

og jobtræning for etniske minoriteter. Virksomhedskonsulenterne

har derfor en vigtig rolle i at skabe og sikre en succesfuld arbejdsmarkedsintegration.

Det øvrige lokalsamfund

Kommunernes særlige integrationsenhed, som varetager den generelle

integrationsindsats, arbejder tæt sammen med det øvrige

lokalsamfund - fritidsforeninger, frivillige og kulturlivet i øvrigt.

Foreningerne deltager aktivt i de lokale integrationsråd og i særlige

projekter. Flere kommuner har endvidere et tæt samarbejde

med frivillige netværk - særligt i forbindelse med modtagelsen af

10 opgaver eller projekter.

flygtninge.

11

Samarbejdet med arbejdsmarkedet

Samtlige kommuner har aftaler med det lokale arbejdsmarked om

at arbejde sammen om integrationen. De ni kommuner har blandt

Tværgående samarbejde

Det tværgående samarbejde internt i kommunerne er endnu et

fællestræk hos de ni kommuner og dækker over flere former for


samarbejde. Samarbejdsformen er tilpasset den enkelte kommune.

Kommunerne har alle en særlig enhed, der varetager den generelle

integrationsindsats. Denne særlige enhed er ofte tværfaglig

eller har et nært samarbejde med andre afdelinger og forvaltninger.

I en tværfaglig integrationsenhed kan eksempelvis indgå socialrådgivere,

jobkonsulenter, boligsociale medarbejdere og to-kulturelle

medarbejdere. Derudover har Integrationsenhederne tæt

samarbejde med sprogskoler og arbejdsmarkedsafdelinger.

Den tætte integrationsproces

De særlige integrationsenheder i kommunerne er typisk tovholdere

for den samlede integrationsproces. Integrationsprocessen er baseret

på konkrete handlingsplaner med afsæt i de etniske minoriteters

situation og med koordinering af indsatsen på alle områder -

børn/unge, børnefamilier, nyankomne, jobsøgende og uddannelsessøgende

– og for hver enkelt familie og individ. Handlingsplanerne,

som integrationsenhederne følger tæt op på, er endvidere koordineret

med de relevante aktører, som kommunerne arbejder

sammen med i deres integrationsindsats. Integrationsprocessen er

endvidere baseret på inddragelse af personer med anden etnisk

baggrund end dansk i den løbende udvikling. Flere kommuner

lægger stor vægt på kontakten med de nye borgere, og det

er erfaringen, at den tætte kontakt er en særlig god tilgang til

integration.

Kompetenceudvikling for medarbejdere

De ni kommuner prioriterer uddannelse og udvikling for at sikre

faglig dygtige og engagerede medarbejdere inden for integrationsområdet.

Kommunerne forventer, at medarbejdere fra de forskellige

forvaltninger tager ansvar for at omstille og opkvalificere sig

til at betjene gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end

dansk bedst muligt. Til støtte herfor afholder kommunerne kurser,

som relaterer sig til både rent forvaltningsmæssige opgaver og til

holdninger til etniske minoriteter og integration mere generelt.

Udvikling af integrationsarbejdet

Mange af kommunerne videreudvikler løbende deres metoder i

integrationsprocessen. På den måde passer integrationsindsatserne

bedst muligt til de etniske minoriteter, det omkringliggende

samfund og til arbejdsmarkedets behov. Det er eksempelvis yderligere

opkvalificering inden for sprogstimulering i daginstitutioner.

Flere af de ni kommuner er også orienteret mod nye tiltag og

muligheder for at styrke integrationsprocessen. Et eksempel på

nye tiltag er etablering af samarbejde med psykiatriafdelinger for

at bedre de traumatiseredes situation. Et andet nyt tiltag er planlægning

af direkte valg til Integrationsrådene i forbindelse med

lokalvalget i 2005, som samtidig vil sætte fokus på integrationspolitikken.

Det tværfaglige samarbejde og den individuelle tilgang med tæt

12 kontakt til hver enkelt flygtning sikrer, at kommunerne kan bevare

13

en sammenhængende integrationsindsats såvel for de afgrænsede

målgrupper som for den enkelte person. At den enkelte person

eller familie oplever den røde tråd i deres integrationsproces, er en

væsentlig faktor for vellykket integration.


Ishøj Kommune

- fra vugge til grav

Ishøj Kommune har prioriteret en langsigtet og forebyggende

strategi i sin generelle integrationsindsats, som er baseret på

systematiske handleplaner og opfølgning for alle - også hvert

enkelt barn. Derudover indgår projekter, som målrettet passer til

personer med specifikke behov.

Ishøj

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 20.750

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 24,0%

Antal borgere under integrationsloven 194

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 41,8

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 76,2%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 57,2%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Ishøj Kommune har i filmen fremhævet den tidlige indsats med

sprogstimulering af tosprogede børn samt fastholdelse af unge

med etnisk minoritetsbaggrund i deres uddannelse. Nøgleordene

er det opsøgende arbejde og samvær mellem tosprogede børn og

danske børn.

Sprogstimulering af børn

Ishøj Kommune har valgt at gennemføre individuelle vurderinger

af tosprogede børn. Når barnet er 2 1⁄2 år, får forældrene tilbudt

at få barnet screenet af en sundhedsplejerske og en høre-talepædagog.

Ved screeningen giver de en helhedsvurdering af barnet ud

fra sociale, motoriske og sproglige kompetencer. Hvert barn

bliver vurderet ud fra sit eget modersmål. Den samlede vurdering

af barnet danner baggrund for at vejlede forældrene om, hvordan

de bedst støtter barnet i sin tosproglige udvikling.

Siden 1998 har Ishøj Kommune indført systematisk sprogstimulering

af børn i 3-6 års alderen i daginstitutionerne. Lederne i de enkelte

daginstitutioner har ansvar for at tilrettelægge et motiverende

sprogmiljø og drage omsorg for, at børnene møder dansk i mange

forskellige situationer, samtidig med at deres modersmål anerkendes.

15


Ved overgangen fra daginstitution til skole gennemføres 5 1⁄2 års

screening af de tosprogede børn. Screeningen danner baggrund

for klasseplaceringen, hvor samværet med børn med dansk sprog

er betydningsfuld for den videre integration af barnet. Ishøj Kommune

har tilbud om en særlig sprogbørnehaveklasse integreret

med almindelige børnehaveklasser for de elever, som har brug for

det. På baggrund af månedlige drøftelser af det enkelte barns

sproglige, sociale og personlige udvikling udarbejder det pædagogiske

personale og lærerne individuelle handlingsplaner for eleverne.

I perioden efter at sprogstimuleringsindsatsen og helhedsvurderingen

blev iværksat, faldt procentdelen af tosprogede børn, der

blev visiteret til særlige sprogbørnehaveklasser - fra 38% i 2000 til

12% i 2003. Samtidig har indsatsen medvirket til en konstruktiv

dialog med forældrene om deres ansvar for børnenes sproglige

udvikling.

Mødreprojekter

Ishøj kommune arbejder med alternative veje for at komme i dialog

med forældrene til børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Kommunen har iværksat en række mødreprojekter. I mødreprojekterne

arrangeres temamøder med emner, som de danske og

udenlandske mødre selv foreslår. Mødet mellem etnisk danske og

tosprogede mødre har givet en større viden om indvandrerfamiliernes

kulturelle baggrund. Det øgede kendskab har reduceret

fordomme og øget forståelsen mellem institution og familie, hvilket

har en positiv effekt på forældresamarbejdet. Det afspejler sig

blandt andet i en generel stigning i forældretilslutningen ved forældremøder.

Mange forældre med anden etnisk baggrund end

dansk viser i det personlige møde stor interesse for deres børns

integration.

Pigeprojektet

Pigeprojektet er et tilbud til piger med etnisk minoritetsbaggrund

på alle folkeskolerne i kommunen. I projektet tilbyder tre medarbejdere

lektielæsning, kulturforståelse og særlig støtte af socialpædagogisk

karakter. Ca. 50 piger fra 1.- 10. klasse modtager

hvert år støtte fra projektet. De tre medarbejdere, der alle har

indvandrerbaggrund, fungerer også som rollemodeller for pigerne.

Pigerne får øget selvværd, selvtillid og gå-på-mod til at indgå i

16 den flerkulturelle sammenhæng, som folkeskolerne i Ishøj udgør.

17

Pigeprojektet opnår resultaterne gennem anerkendelse og aktiv

inddragelse af pigerne. Målet med Pigeprojektet er selvstændige

piger, der ser uddannelse som vejen frem til vellykket integration.


Vejle Kommune

- fælles fodslag

For Vejle Kommune er de gensidige forventninger mellem nyankomne

flygtninge og Integrationsafdelingen i fokus. Dette understreges i

filmen fra Vejle. Flygtninge kommer til Danmark og har ofte ikke

meget mere med sig end deres stolthed og faglige kompetencer,

og dette vil Vejle Kommune gerne tage alvorligt.

Vejle

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 55.750

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 7,2%

Antal borgere under integrationsloven 333

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 64,3

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 76,7%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 46,7%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Vejle Kommune drøfter tidligt i integrationsprocessen holdninger

og gensidige forventninger med de nyankomne flygtninge. Integrationsafdelingen

stiller forventninger til den nye borger om aktiv

medvirken i egen integration, og omdrejningspunktet er den hurtigst

mulige vej til selvforsørgelse for den enkelte. Erfaringerne har i

Vejle Kommune vist, at integrationen lykkedes, når Integrationsafdelingen

tager afsæt i den enkelte familie eller persons udgangspunkt

og behov samt matcher det med mulighederne for arbejde.

Flygtningefamilien oplever en rød tråd

Det er integrationsafdelingens opgave at sikre den røde tråd gennem

hele integrationsforløbet og samle trådene for hele familien

med alle de samarbejdspartnerne, der er involveret på tværs af

afdelinger og forvaltninger.

For at voksne med anden etnisk baggrund end dansk kan koncentrere

sig om at blive selvforsørgende, har Vejle Kommune prioriteret

at koordinere indsatsen for de voksne med indsatsen i forhold til

familiens børn, unge og ældre og på et kvalitativt højt niveau.

Dette sker samtidig med en afklaring af kompetencer og placering

på arbejdsmarkedet for de voksne.

19


Denne helhedsbetragtning indebærer blandt andet, at Integrationsafdelingen

har et tæt samarbejde med skoleområdet. Her har

skoleafdelingen oprettet et visitationscenter med tværfaglig

bemanding for at sikre en hurtig og kvalificeret placering af nye

tosprogede børn i Vejle.

Virksomhedspraktik

Med afsæt i de ressourcer som den enkelte har, sætter Integrationsafdelingen

fokus på danskundervisning og integration på arbejdsmarkedet.

Kommunens virksomhedskonsulenter har en vigtig rolle

i forhold til at sikre et godt samarbejde med virksomheder. Dette

samarbejde har medført, at arbejdsgivere, der allerede havde en

person med etnisk minoritetsbaggrund i virksomhedspraktik, har

anvendt sit virksomhedsnetværk og påvirket andre arbejdsgivere

til at etablere virksomhedspraktik for personer med anden etnisk

baggrund end dansk.

Flere virksomheder har erfaret, at integrationen af nye medarbejdere

med etnisk minoritetsbaggrund går relativt nemt, når

den nye medarbejder har gå-på-mod og er engageret i at lære

dansk. Virksomhedspraktik resulterer derfor ofte i faste job for de

nye medarbejdere.

har i den forbindelse haft indflydelse på, at modermålslærerne

har fået en uddannelse til vejlederassistenter.

Integrationsrådet sætter også selv konkrete initiativer i gang. Rådet har

blandt andet i samarbejde med skoleafdelingen kørt en succesrig kampagne

for at få flere etniske minoriteter ind i flere skolebestyrelser.

Der er ansat personale i Vejle Kommune, som via deres etniske

minoritetsbaggrund og deres faglige kvalifikationer er med til at

fungere som rollemodeller. Integrationsrådsmedlemmerne fungerer

også som rollemodeller i deres bagland.

Det omkringliggende samfund

I Integrationsafdelingens regi er oprettet et projekt med Frelsens Hær

som kompetenceafklarer flygtninge og indvandrere, der ikke har

nogen arbejdsmarkedserfaring hverken fra hjemlandet eller i Danmark.

Det har indtil videre vist gode resultater, da en stor del af denne

gruppe kommer videre i fleksjob og enkelte i ordinært arbejde.

Integrationsrådet

Vejle Kommune prioriterer at involvere Integrationsrådet på en

række områder. Inddragelsen af Integrationsrådet har en positiv

20 effekt på kommunens praktiske gennemførelse af myndighedsopgaven.

21

Integrationsrådets medlemmer sidder med i styre-, følge-

og arbejdsgrupper omkring kommunens indsatser. De får alle sager

vedrørende etniske minoriteter til høring. Integrationsrådet


Hillerød Kommune

- mange facetter

Hillerød Kommune har valgt at fremhæve modtagelsen af nyankomne

flygtninge i sin film. I Hillerød Kommune er der en tæt

kontakt mellem de nyankomne flygtninge og de kommunale sagsbehandlere.

Det er kommunens erfaring, at den tætte kontakt

allerede ved modtagelse af flygtningene forbedrer deres videre

integrationsproces.

Hillerød

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 37.180

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 5,9%

Antal borgere under integrationsloven 216

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 65,8

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 80,0%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 51,4%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Integrationsteamet

For at sikre den tætte kontakt har integrationsteamet to faste

sagsbehandlere, som begge er med på alle sager og alle besøg.

Med to faste sagsbehandlere er der en sikkerhed og tryghed for

den nyankomne, i og med at begge er fuldt orienteret om vedkommendes

situation. Samtidig giver samspillet mellem de to

sagsbehandlere den faglige sparring i hverdagen og en sikkerhed

for, at intet overses i forhold til den enkelte flygtning.

Den tætte kontakt danner grundlag for de individuelle planer for

den nyankomne flygtning. Indsatsen er baseret på et fleksibelt og

ligeværdigt samarbejde mellem flygtninge og sagsbehandlerne,

hvor de i fællesskab finder en velegnet indsats for den enkelte. I

processen lægger integrationsteamet stor vægt på at tale med

hver enkel flygtning. Styrken i indsatsen ligger i den individuelle

tilgang til hver enkel flygtning samt den tætte opfølgning hele

vejen igennem.

23


Aktivering af flygtninge har en høj prioritet, og sammen med

flygtningene finder integrationsteamet de veje, som passer den

enkelte flygtning. De kommer med det samme på sprogskole med

henblik på at begynde i virksomhedspraktik som blød overgang til

arbejdsmarkedet. Det er erfaringen, at flygtninge meget gerne vil

arbejde og er motiveret til at komme i gang hurtigst muligt. Integrationsteamet

udviser fleksibilitet med hensyn til det antal timer,

som den enkelte flygtning kan håndtere i begyndelsen af virksomhedspraktikken.

Hillerød Kommune er opmærksom på de mange forskellige grupper

med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i lokalsamfundet. Det

kan være unge, gamle, handicappede og traumatiserede, og dermed

er kommunen i stand til at igangsætte projekter målrettet til

disse forskellige grupper med hver deres ressourcer og behov.

tionsteamet er mentor for en flygtning i virksomhedspraktik og

fungerer som bindeled mellem virksomhed og integrationsteamet.

Den anden måde er, at andre medarbejdere på virksomheder fungerer

som mentorer for flygtningene.

Alle flygtninge i virksomhedspraktik får tilbudt en mentor i indslusningsperioden.

Mentoren kan gøre opgaver og forventninger i

jobbet tydelige, oversætte normerne på arbejdspladsen og andre

konkrete forhold, som den enkelte flygtning har brug for at vide.

Det er integrationsteamets klare vurdering, at mentorordningen

medfører, at flygtninge kan begynde tidligere i virksomhedspraktik.

Social vicevært i modtagerhuset

Hillerød Kommune har ansat en social vicevært i modtagerhuset

”Axelhus”. Modtagerhuset er en midlertidig bolig for de nyankomne

flygtninge i kommunen. Udover de gængse viceværtfunktioner

hjælper den sociale vicevært nye flygtninge i alle dagligdags

situationer. I viceværten har beboerne en fast person, de kan

have tillid til og tale med efter behov. Han er altid i nærheden, så

de løbende spørgsmål og problemer af såvel praktisk som mere

personlig karakter hurtigt kan blive afklaret. Viceværten og de

to sagsbehandlere udgør et tæt netværk for de nye flygtninge i

24 Hillerød Kommune.

25

Mentorordning

Hillerød Kommune har en mentorordning, som fungerer på to

måder. Den ene måde er, at en medarbejder tilknyttet integra-


Greve Kommune

- arbejde er selvværd

Greve Kommune har i sin film valgt at vise vigtigheden af den hurtige

indsats og den individuelle tilgang samt opstilling af realistiske

mål i samarbejde med den nye borger.

Greve

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 47.971

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 7,6%

Antal borgere under integrationsloven 216

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 34,6

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 80,2%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 52,1%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Gennem dialog vil Greve Kommune støtte personer med etnisk

minoritetsbaggrund til at forsørge sig selv. Det er kommunens

holdning, at etniske minoriteter i højere grad føler sig som ligeværdige

medlemmer af samfundet, når de er selvforsørgende.

I kommunens kontakt til de nye borgere med etnisk minoritetsbaggrund

er det en bevidst strategi at kommunikere i et let

forståeligt sprog. Greve Kommune påtager sig ansvaret for, at

formidlingen er så klar, at nye borgere forstår deres rettigheder

og pligter.

Udvikling af beskæftigelsesindsats

I Greve er AF, kommunen og Udviklingspark Øresund flyttet sammen

og udgør Center for Job & Erhvervsservice, hvor tilbud til både

jobsøgende og virksomheder er samlet i én enhed. På baggrund af

sammenflytningen er ”Den etniske indsats” dannet og udgør den

særlige enhed, som varetager den generelle integrationsindsats.

Samarbejdet har styrket integrationsindsatsen over for ledige og

har givet større overblik over mulighederne for samarbejde med

virksomhederne i lokalområdet.

27


Greve Kommune har tæt kontakt og samarbejde med virksomhederne,

tæt opfølgning og løbende evaluering af den nye borgers

arbejdsindsats i virksomhedspraktikken. Kommunen bruger en

fleksibel og målrettet tilgang til at få ledige i ordinær beskæftigelse.

Udover de nævnte tiltag arbejder Greve Kommune med rollemodeller,

hvor tidligere ledige med anden etnisk baggrund end dansk

fungerer som rollemodeller på beskæftigelseskurser. De tidligere

ledige gengiver deres positive historier på kurserne.

Danskundervisning

Danskundervisningen for voksne udlændinge udgør et indsatsområde

i Greve Kommunes integrationspolitik. Målet er at skabe et

så differentieret undervisningstilbud som muligt, der tilgodeser

den enkelte kursists indlæringsbehov og mål med at lære dansk.

Som følge heraf har kommunen oprettet særligt tilrettelagte forløb.

Der er blandt andet hold for højtuddannede med jobmuligheder,

eneundervisningsforløb for kursister med særlige behov, forløb

for kursister der både skal lære dansk og aktiveres samtidigt og

kombination af uddannelse og ekstra danskundervisning.

På daginstitutionsplan har Greve Kommune besluttet at fordele

de tosprogede førskolebørn på et større antal institutioner og

dermed mindske koncentrationen af tosprogede børn på enkelte

institutioner. Hermed er de tosprogede børn i højere grad sammen

med danske børn. For at børn med etnisk minoritetsbaggrund

lærer flere danske børn at kende, har kommunen også iværksat

projekter med venskabsbyer og venskabsinstitutioner.

Greve Kommune har øget fokus på udvikling af familiebehandling

i forhold til etniske minoritetsfamilier og koordinering af beskæftigelsesindsatsen

for de selv samme familier. Der afprøves forskellige

metoder for at undersøge, hvad der virker i de enkelte

familier. Erfaringerne samles i en evalueringsrapport, der udkommer

til foråret 2005.

Forældresamarbejde på skoleområdet og fordeling af børn

Samarbejde og dialog med forældrene er afgørende, når integrationen

af de tosprogede børn skal lykkes. For at opnå dialog

og samarbejde tager en lærer eller pædagog før skolestart på

hjemmebesøg og introducerer forældrene grundigt til deres børns

28 skole og institution. Forældresamarbejdet øger forældrenes viden

29

om den danske folkeskole og daginstitution og øger forståelsen

for, at de tosprogede børns aktive deltagelse er vigtig.


Hjørring K ommune

- ansvaret bærer de selv

Hjørring Kommune har i sin film synliggjort, at integrationen

fungerer godt, når indsatsen tager afsæt i den samlede familie.

Familien udgør den base, hvorfra alle familiemedlemmernes integration

tager afsæt.

Hjørring

Kommune

Hjørring Kommune planlægger fleksible og individuelle forløb,

hvor sagsbehandlingen sker i et helhedsperspektiv, der rummer

både den enkeltes og familiens situation. Den nye borger er til

enhver tid specialist i sin egen situation og støttes på forskellig vis

i at fastholde det planlagte forløb. Dette indebærer blandt

andet, at den nye borger er med til at formulere løsninger på

egne problemer. Kommunen lægger vægt på, at borgeren beholder

sit eget ansvar for integrationsprocessen.

Borgere pr. 1. januar 2004 35.372

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 3,8%

Antal borgere under integrationsloven 152

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 53,2

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 74,6%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 53,9%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Jobkonsulenten

I forbindelse med virksomhedspraktik lægger jobkonsulenten stor

vægt på at informere den enkelte arbejdsgiver. Det er erfaringen,

at grundig information og afklaring af forventninger kan åbne

flere døre til virksomhedspraktikker. Undervejs søger jobkonsulenten

at afdække eventuelle barrierer for en vellykket virksomhedspraktik.

Jobkonsulenten prioriterer at følge hyppigt op på

virksomhedspraktikken for at undgå en eventuel optrapning af

problemer.

31


Praktikdagbog

I en praktikdagbog noterer den nye borger, hvilke sproglige udfordringer

vedkommende møder i virksomhedspraktikken. Dem tager

sproglærerne udgangspunkt i og samler op på i den individuelle

undervisning. Den nære sammenhæng mellem sprog og job øger

motivationen for at lære sproget.

Forsamlingsbygningen

Forsamlingsbygningen fungerer som aktivitetscenter og frivillighus

for personer og familier med anden etnisk baggrund end dansk

og frivillige borgere i Hjørring. Forsamlingsbygningen bruges blandt

andet til arabiske sammenkomster, lektielæsning, fælles middage

på tværs af kulturer samt løbende projekter.

Centerlederen fra Forsamlingsbygningen har igangsat et projekt

med kontaktfamilier. Projektet går ud på, at en dansk familie er

kontaktfamilie til en familie med anden etnisk baggrund end dansk,

og at de i fællesskab arrangerer ture eller besøg med mulighed

for at snakke og hygge sig sammen. Familierne er sat sammen

med udgangspunkt i, at børnene aldersmæssigt passer sammen.

og isolere sig i hjemmet. Udover løb omfattede tilbudet gymnastik

og svømning i lokaler, der var lukkede for andre. Motionsholdet

var meget efterspurgt og resulterede i, at flere af de deltagende

kvinder havde færre smerter og begyndte at orientere sig mod

samfundet igen.

Det andet eksempel er gruppeterapi. Forløbet var rettet mod bosniske

mænd, som viste øgede symptomer på PTSD (post traumatisk

stress syndrom) og tendens til at isolere sig selv og familien.

I terapien var der vægt på kognitiv metode med det formål at

udvikle et bedre funktionsniveau i familien, skolen og på arbejdspladsen.

Mændene oplevede, at gruppeforløbet styrkede dem, og

de har efterfølgende været mere velfungerende end før forløbet.

Udover de nævnte tiltag arbejder Hjørring Kommune med et forældreuddannelsesforløb,

der strækker sig over et år. Det er formålet

at motivere etniske minoritetsforældre til at deltage mere aktivt

i deres børns opvækst i skoler, daginstitutioner, idrætstilbud og

lokale boligområder.

Særlige tiltag

Integrationsarbejdet i Hjørring Kommune er orienteret mod at

iværksætte målrettede initiativer i forhold til særlige behov og

muligheder hos en specifik målgruppe. Der kan her nævnes to

eksempler:

32 33

Det første eksempel er motionshold for kvinder af 20 ugers varighed.

Kvinderne var udvalgt til motionsholdet, da de havde smerter i

kroppen og ikke havde udbytte af fysioterapi. Samtidig viste de

tendens til at trække sig ud af deres respektive integrationsforløb


Københavns Kommune

- bryd gamle vaner ansæt

nye ansigter

Københavns Kommune anser arbejde som et af de vigtigste midler

til integration og satser stærkt på arbejdsmarkedet i deres integrationsindsats.

Det er ud fra erkendelsen af, at arbejde giver

livskvalitet. Københavns Kommunes film handler om den bevidste

satsning på kombinationen af sprog og arbejde som vejen til integration.

Københavns

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 501.664

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 13,5%

Antal borgere under integrationsloven 4.009

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Kommunen har en samarbejdsaftale med arbejdsmarkedets parter,

hvor kommunen forpligter sig til at tilbyde arbejdskraft, og LO og

DA forpligter sig til at sørge for, at arbejdspladserne åbner dørene

og finder de fornødne jobmuligheder for personer med etnisk

minoritetsbaggrund.

Virksomhederne forpligter sig på deres side til at finde plads til et

nærmere aftalt antal indvandrere. Københavns Kommune forpligter

sig på sin side til at finde de rette personer og opkvalificerer dem

fagligt og sprogligt. De pågældende begynder typisk i virksomhedspraktik

og job med løntilskud, inden de eventuelt fastansættes.

Kommunens jobkonsulent klarer alt det praktiske papirarbejde.

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 65,8

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 74,2%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 46,4%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Kombination af sprog og arbejde

Københavns Kommune satser målrettet på systematisk og hurtig

visitation. Erfaringen er, at effektiv afklaring af den enkeltes evner,

baggrund og ressourcer er nøglen til at finde den rette hylde til

vedkommende. Alle nye borgere med anden etnisk baggrund end

dansk kommer til samtale højst 14 dage efter, de har fået op-

35


holdstilladelse i Danmark. Efter en eller flere samtaler sender

kommunen de nye borgere til målrettet sprogundervisning passende

til deres niveau, og der visiteres samtidig til jobsøgning og

uddannelse.

Undervisningscenter for Indvandrere (UCI) har tæt kontakt med

virksomheder i kommunen og er på forkant med de krav og forventninger,

som stilles, og kan derved opkvalificere de etniske

borgere. På centret øver de sig på arbejdsopgaver, hvor sproget

er i fokus. Det sker ved at kombinere danskundervisning med særlige

opkvalificeringskurser, som giver de ledige faglig og sproglig

viden inden for forskellige arbejdsfunktioner.

Mentorordning

Mentorordningen er sat i gang for at sikre størst mulig opbakning,

når en ledig med etnisk minoritetsbaggrund begynder på en

arbejdsplads. Den ledige kan få en mentor tilknyttet i virksomhedspraktik,

alle former for løntilskudsjob eller ordinært job.

Alle medarbejdere på en virksomhed kan fungere som mentor for

den nye medarbejder, som har brug for støtte både fagligt og

personligt for at vænne sig til den nye arbejdsplads. Københavns

Kommune betaler mentorens løn i det antal timer, vedkommende

fungerer som mentor. Medarbejdere kan ligeledes deltage på

kurser for at udvikle sig til at indgå i rollen som mentor.

Et godt eksempel på kombination af sprog og arbejde er køkkenarbejdet

på UCI, hvor en stor del af de nyankomne flygtninge

begynder. Hver dag tilbereder mange forskellige nationaliteter

frokost til ca. 100 mennesker. Arbejdet forudsætter både samarbejde

og samtaler på dansk. I jobfunktionerne ved alle, at de er

ansvarlige over for hinanden. Via køkkenarbejdet styrker de deres

danske sprog og oplever en motivation ved at se resultatet af

deres arbejdsindsats.

Sprogundervisningen er delt på 10 faggrupper. I alle faggrupper

indgår fagdansk, jobsøgning og udslusning. Forløbene er tilrettelagt

forskelligt for henholdsvis personer uden faglige og sproglige

forudsætninger og personer med faglige forudsætninger. Undervisningen

36

veksler mellem faglig, personlig og sproglig opkvalificering.

37

I kurserne indgår også introduktion til det danske arbejdsmarked

og praktik på en virksomhed. Resultatet er, at ca. 50% af kursisterne

bliver selvforsørgende.


Skagen Kommune

- ingen forskel

Skagen Kommune viser i sin film, hvordan en hurtig og målrettet

indsats er afgørende for, at en meget stor del af de etniske minoritetsborgere

får tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er Skagen Kommunes

udgangspunkt at behandle nyankomne flygtninge på samme

måde som danskere, blandt andet ved at give de samme tilbud og

stille de samme krav.

Skagen

Kommune

I Skagen Kommune er grundholdningen, at alle mennesker kan og

skal yde noget, og at flygtninge også gerne vil yde noget. Det er

således vigtigt så tidligt som muligt at få synliggjort den enkeltes

ressourcer, så de stillede krav til den nyankomne flygtning passer

til vedkommende. Det er hensigten, at den enkelte flygtning oplever

succes, som styrker den videre integration.

Borgere pr. 1. januar 2004 12.027

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 1,3%

Antal borgere under integrationsloven 45

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 51,2

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 72,2%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 49,5%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Integrationsindsatsen i Skagen Kommune er målrettet aktivering.

Dette skal ses i lyset af, at det har stor betydning for børnene i

flygtningefamilier, at deres forældre har et arbejde og lærer

sproget. Ifølge kommunen letter det integrationen af familier, når

forældrene bliver integreret på en arbejdsplads.

Modtagelse af nyankomne flygtninge

Ved meddelelse om opholdstilladelse begynder modtagerprogrammet

for nyankomne flygtninge. Hurtigst muligt efter at overgivelsespapirerne

modtages, udarbejder Skagen Kommune en foreløbig

vurdering af, hvilken form for introduktionsprogram de nye flygtninge

skal have, og hvilke hensyn der skal tages, for at dette kan

39


iværksættes. Samtidig planlægges start på danskundervisning og

fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når en flygtning kommer til Skagen Kommune, holder integrationsenheden

efter få dage et møde med vedkommende. Ved denne

første kontakt møder den nyankomne flygtning de personer, som

vedkommende fremover vil få kontakt med, samt får orientering

om pligter og rettigheder i integrationsprocessen.

De nye flygtninge begynder allerede på tredjedagen i en egenproduktion

hos Virksomheden Skagen. Egenproduktionen er en genbrugsbutik

samt en fabrik. I sidstnævnte deltager flygtninge i

fremstillingen af paller og opskæring af fiskenet. Efter ca. ti dage

i kommunens egenproduktion begynder den nyankomne flygtning

i virksomhedspraktik. Inden de ti dage er gået, er den nyankomne

flygtnings introduktionsprogram sammensat, således at det tilgodeser

flygtningen og arbejdsmarkedets behov, og således at det kan

kombineres med danskundervisning.

hvis en flygtninge går før tid fra sit job, fratrækker kommunen

timerne fra deres løn.

Kontakten mellem virksomhederne, flygtningene og kommunen

varetages af en jobguide. Jobguidens rolle er især det opsøgende

arbejde på virksomheder før og under en virksomhedspraktik. Opfølgning

er en væsentlige del af integrationsprocessen og indebærer

meget tæt kontakt med virksomhed og jobguide. Jobguiden

evaluerer arbejdsindsatsen med henblik på at justere undervejs i

praktikforløbet. Integrationsafdelingen stiller betingelser og krav,

som afdelingen ved, at den enkelte flygtning kan leve op til.

Skagen Kommune stiller store krav til de flygtninge, der kommer

til kommunen, og der er undervejs opstået konflikter og barrierer,

men dialog og respekt har medvirket til, at konflikterne ofte er

blevet løst.

Ansvar til medarbejdere med anden

etnisk baggrund end dansk

Det er holdningen i kommunen, at det er sundt for alle mennesker,

at der stilles krav til dem. Af den grund forventer kommunen det

samme af flygtninge som af danskere. Når en flygtning betragtes

som en medarbejder, forventes vedkommende at varetage og passe

sit arbejde på lige fod med andre.

40 41

De ensartede krav betyder konkret, at hvis en flygtning udebliver

fra arbejde uden gyldig grund, er det praksis at kontakte vedkommende

og fortælle, hvilke konsekvenser det medfører. Og ligeledes


Silkeborg Kommune

- tager man barnet i hånden...

Silkeborg Kommune har i sin film valgt at vise den særlige indsats,

kommunen har iværksat over for børn og deres mødre. Det er

Silkeborg Kommunes erfaring, at det er vigtigt at fokusere på børnene,

når familier med etnisk minoritetsbaggrund skal integreres.

Silkeborg

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 54.437

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 3,9%

Antal borgere under integrationsloven 330

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 50,5

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 77,4%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 44,5%

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Grundholdningen er, at den enkelte person og familie med anden

etnisk baggrund end dansk selv har ansvar for egen integration,

samt at alle nye borgere råder over ressourcer, der skal fastholdes

og udvikles.

Nylandshuset

Silkeborg Kommune har gode erfaringer med integration af nyankomne

flygtninge- og indvandrerfamilier med små børn i daginstitutionerne.

Alle nyankomne flygtninge- og indvandrerfamilier med

små børn får tilbud om at komme i Nylandshuset, der er samlingsstedet

for både voksne og børn. Børn i alderen fra 0-6 år er samlet

i en børnehave, hvor de møder det danske sprog, danske lege

og lærer dansk kultur at kende, således at de kan klare sig i en

almindelig daginstitution. Der arbejdes også målrettet med børnenes

forståelse for demokrati og tolerance for mennesker med forskellige

værdier og normer.

I umiddelbar nærhed af børnehaven får mødrene samtidig undervisning

i dansk og kulturforståelse. Mødrene får undervisning fem

gange om ugen af sproglærere og sundhedsplejersker og modtager

derudover undervisning i at være forældre i Danmark. Det er

43


mødrene, der bestemmer, hvilke emner der skal tages op. Emnerne

kan eksempelvis være børnesygdomme, sundhed og prævention.

Kvinderne begynder i Nylandhuset i løbet af 14 dage efter, de er

kommet til Silkeborg Kommune. Det er ofte en stor omvæltning

for kvinderne at skulle aflevere deres børn i daginstitution, da de

typisk kommer fra kulturer, hvor de selv har passet deres børn. I

Nylandshuset møder kvinderne andre i samme situation som dem

selv, og de får støtte og udveksler erfaringer med de andre. Samlingsstedet

giver tryghed og netværk, og erfaringen viser, at mødrene

har et større overskud til at lære dansk, når de oplever, at deres

børn trives.

Det er Silkeborg Kommunes erfaring, at flygtninge- og indvandrerfamilier

hurtigt lærer sprog ved at tale med ligestillede personer

såsom venner og andre familier med etnisk minoritetsbaggrund.

Derudover er mange af de nyankomne vant til at få vejledning af

en storfamilie i forskellige sager. Denne form for vejledning forsøger

Netværket i Nylandshuset også at tage sig af.

Nylandshuset har et tværfagligt samarbejde med daginstitutioner,

skolens lærere og sundhedsplejersker. Dette netværk skaber også

tryghed for de nyankomne flygtninge- indvandrerfamilier. Resultatet

af indsatsen i Nylandshuset er, at børnene kan begynde i almindelig

daginstitution efter 2-12 måneder.

idrætsforeninger, politiet, ungdomsskole, ungdomsklubber, sprogskole

samt kommunen.

Gennem fritids- og ungdomsklubberne gives der eksempelvis tilbud

om væresteder og aktiviteter for børn og unge. Klubberne

sørger for via dialog og tæt samarbejde med andre instanser, at

de tosprogede børn og unge får viden og kontakt med de øvrige

fritidstilbud, der er i lokalområdet.

Ungdomsskolen er også et tilbud rettet til unge tosprogede. Det

er et samarbejdsprojekt mellem Silkeborg Ungdomsskole, Ungdomsvejledningen,

Ungdommens Røde Kors samt andre frivillige.

Aktiviteterne i tilbuddet er blandt andet lektiehjælp, sport og

vejledning.

Silkeborg Kommune har siden 1993 haft en tværorganisatorisk følgegruppe.

Når der har været særlige indsatsområder eller problemer,

har følgegruppen nedsat arbejdsgrupper på tværs af den kommunale

organisation. Da der eksempelvis var begyndende problemer blandt

somaliske unge i Silkeborg, blev der taget hånd om problemerne

med det samme. Denne forebyggende tilgang har betydet, at

kommunen ikke har oplevet store problemer.

44 Fritidsliv

45

I Silkeborg Kommune er idræts- og foreningslivet også aktive

medspillere i integrationsarbejdet. Der er nedsat en støttegruppe

for integration i kultur- og fritidslivet, som har til opgave at vejlede

og støtte integrationen. Der er tale om et samarbejde mellem


Gentofte Kommune

- netværk og nærhed

Gentofte Kommune har i sin film lagt vægt på de frivillige borgeres

rolle i integrationsprocessen samt på samarbejdet med virksomheder

i indsatsen, for at flygtninge skal få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Gentofte

Kommune

Borgere pr. 1. januar 2004 68.704

Antal borgere fra ikke-vestlige lande 4,1%

Antal borgere under integrationsloven 449

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Bef13 pr. 1. januar 2004

Antal arbejdspladser pr. 100 borgere 51,9

Beskæftigelsesfrekvens for danskere 80,7%

Beskæftigelsesfrekvens

for borgere fra ikke-vestlige lande 48,4 %

Kilde: Danmarks statistiks statistikbank samt Integrationsministeriets udlændingedatabase Udd16 pr. 1. januar 2003

Note: Beskæftigelsesfrekvensen gælder for 16-66 årige.

Gentofte Kommune ser integration i et bredt perspektiv og satser

bevidst på et samarbejde med andre aktører. For at integrationen

skal være en succes, handler det om, at få flere partnere til at

arbejde sammen om integrationsopgaven.

Virksomhedssamarbejdet

Gentofte Kommune har sociale partnerskabsaftaler med flere virksomheder.

Det er tydeligt, at virksomhedskonsulentens rolle i kontakten

til og samarbejdet med virksomheder i lokalområdet er vigtig.

Virksomhederne værdsætter, at konsulenten afsætter ressourcer

på at lære den enkelte virksomhed godt at kende og derfor kan

tage højde for, hvorvidt de specifikke jobmuligheder og virksomhedsbehov

passer sammen med en konkret flygtnings kompetencer.

Virksomhederne anser professionalisme som en afgørende faktor i

det samarbejde.

Mentorordning

Virksomhedssamarbejdet består også i mentorordninger. Koordinationsudvalget

har bevilget penge til en mentorordning i IKEA, hvor

en person er blevet ansat som mentor på fuld tid. Mentoren tager

imod nye medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk og

introducerer dem til arbejdet i IKEA, giver råd og vejledning om de

mange forhold, der vedrører arbejdslivet i Danmark, herunder

47


samarbejde med kollegaer og kulturen i virksomheden. Indtil videre

er 14 nye borgere begyndt i mentorordningen – heraf har godt

halvdelen fået fast ansættelse.

kursus i cykling for kvinder for blot at nævne nogle af mulighederne.

Derudover tilbyder en to-kulturel medarbejder hver uge åben rådgivning.

Der er desuden ansat en to-kulturel mentor i kommunen, som arbejder

i både offentlige og private virksomheder. Mentoren vil

støtte såvel de nye medarbejdere som virksomhederne.

Netværksgruppen afholder forskellige arrangementer, hvor der

blandt andet har været besøg i Folketinget, kultur- og debataftner

og ”Leg og idræt for alle fra alle lande”.

Netværksgruppen

I erkendelsen af at en vellykket integration også indebærer deltagelse

i samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen,

arbejder Gentofte Kommune tæt sammen med Netværksgruppen,

som er en stor gruppe borgere, der yder frivilligt socialt arbejde.

Netværksgruppen driver et hus – Netværkshuset – med støtte fra

Gentofte Kommune. Netværkshuset er et møde- og aktivitetshus

for flygtninge, indvandrere og danskere med det formål at støtte

integrationen og lære af hinanden.

Flygtninge bruger Netværkshuset hyppigt, og samlingsstedet er

med til at fjerne fordomme og barrierer for integrationen. Netværksgruppen

har i dag 105 medlemmer, hvoraf omkring halvdelen

er aktive i Netværkshuset. Netværksgruppen rekrutterer medlemmer

via oplysning om både Netværkshuset og Netværksgruppens

arbejde. Medlemmerne fastholdes via information og møder, samt

ved at medlemmerne deltager i opgaver og aktiviteter, de hver

især finder meningsfulde og interessante, og som giver et udbytte

for både flygtninge og de frivillige.

Gentofte Kommune prioriterer modtagelsen af de nye borgere

højt, for at sikre at de føler sig velkomne og som en del af Gentoftes

borgere. Her spiller Netværksgruppen en stor rolle, og nyankomne

bliver derfor allerede ved modtagelsen i kommunen introduceret

til Netværksgruppen.

Netværksgruppen for Flygtninge i Gentofte har til formål at

arbejde for en positiv modtagelse af de flygtninge, der kommer til

48 Gentofte og at støtte flygtningene med at lære det danske sprog

49

og finde sig til rette i det danske samfund.

Netværksgruppen tilbyder en bred vifte af aktiviteter til flygtninge

i kommunen. Der tilbydes systue, lektielæsning, sprogtræning og


www.tandemdesign.dk

Integration går begge veje

”Vi skal alle give noget – ikke af os selv, men til andre”.

Citat fra dr. phil. Jørgen Bæk Simonsens oplæg på Integrationsprisarrangementet 2004

www.inm.dk

More magazines by this user
Similar magazines