en målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere

kulturarv.dk

en målgruppeundersøgelse af museernes unge brugere

Unges brug og ikke-brug af

museer

Statens Museum for Kunst 2012

Center for Museologi, Aarhus Universitet

Damvad A/S


Hvorfor er der så meget fokus i dansk

kulturpolitik på den sværeste gruppe af

museumsbrugere?


Grunde til øget fokusering på unge og museer

• Ifølge Museumsloven skal museerne være tilgængelige for alle: Ikke kun

fysisk, men kulturelt, økonomisk og formidlingsmæssigt. Alle har en

demokratisk ret til adgang til kulturarven

• Museerne har en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, hvor livslang

læring opfattes som central for at sikre alle deltagelse

• Uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af de

unges museumsbrug

• Kunst og kultur rummer nøgle til viden, udvikling, kulturforståelse,

anerkendelse og demokratiske fællesskaber


Unges brug og ikke-brug af museer

En kvalitativ undersøgelse baseret på:

• Internationale erfaringer og forskning

• Hvilke udfordringer står museerne overfor ifølge de unge selv

– interview med brugere og ikke-brugere

• Hvilke barrierer er der på museerne – interviews med

museumsledere

• Følgegruppe


Tre casebyer i Danmark


Tiltag på museerne i de tre byer: Kommunens kulturpolitik

medvirker til et mere varieret kultur- og fritidsudbud for unge

• Randers:

samarbejder ud af ”huset” som ”Byens Puls” eller ”Vandet”

• Odense:

fælles strategi overfor unge på Brandts

samarbejde mellem Odense Bys Museer og den lokal ungdomsskole

• Roskilde:

forsøger at styrke samarbejdet mellem byens kulturinstitutioner indbydes og med

uddannelsesinstitutioner

forskningsbaseret undervisning og formidling i form af Learning Museum på Museet for

Samtidskunst

Vikingetidsmuseet formår i højere grad at fange ikke-brugere i form af

udendørsaktiviteter

Men samlet set er der lav bevidsthed om de tre byers museer på trods af

disse tiltag….


Vandet (2010)

BYENS PULS (2010)


”Det sker ikke en skid i

Randers”


Det lokale museum opfattes i mindre grad som en

fritidsaktivitet

• Begge brugergrupper er generelt mere positive over for udenlandske

museer; museumsbesøg hører med til at være turist i udlandet

• Begge grupper er mere tilbøjelige til at benytte museer i andre dele af

landet frem for de lokale

• Lokale museer betragtes kun af særligt interesserede som et fritidstilbud.

Interessen for museets indhold er stadig altafgørende!

• Når de er på museet, lægger de vægt på tilgængelighed, interaktivitet,

variation samt samfundsmæssig og personlig relevans


De unges museumsopfattelse formes i folkeskolen

• Mange har deres erfaringer med museer fra uddannelsessammenhænge,

og desværre negative erindringer fra besøg i folkeskolen

• … fx en dårligt forberedt lærer, uengageret og rutinepræget omvisning

eller gruppekulturen i skoleklassen

• De dårlige oplevelser former de unges forventninger til museerne og

forårsager fravalg af museer senere i livet

• Ikke-brugerne har forældede og konservative forestillinger om

museumsinstitutionen

MEN:

• Gode oplevelser højner forventninger om museet som et interessant

læringssted – også i deres fritid


De unge er impulsive i fritiden og formes af deres netværk

• De unge planlægger mindre og er mere impulsive i deres fritidsaktiviteter

• De er styret af deres netværk, og derfor betyder personlig indgange meget

• Bl.a. på grund af impulsivitet, påvirker museernes åbningstid også

fravalget

Derfor skal museerne være synlig og til stede

• Museerne er for lidt synlige, der hvor de unge er: på byens

uddannelsesinstitutioner og i det offentlige rum.

• Traditionel markedsføring fastholder de unge i deres forholdsvis

konservative syn på museet


God formidling inddrager og skaber rum til det sociale

De unge vil gerne…

• inddrages i formidlingen samt interaktion med det udstillede

• direkte kontakt under besøget og kun i begrænset omfang brug af digital

teknologi i formidlingen

en formidling, som overlader en vis grad af refleksion hos den unge selv

De unge vil gerne dele deres museumsoplevelse

• … tolke og reflektere over oplevelsen, fordi det gør museumsbesøget

mere vedkommende

• Derfor sker et fravalg af museet også ofte, når de unge ikke kan forbinde

deres livsstil og deres vennekreds med museerne


Det er afgørende for de unge at føle sig velkomne

• De uskrevne regler begrænser

• Museumsbesøget kræver forhåndsviden, og det holder de unge tilbage

Men museet må ikke blive underholdning for underholdningens skyld

• Begge brugergrupper opfatter museerne som et læringssted mere end

underholdning

• Derfor bryder de sig ikke om aktiviteter, som ”lefler” for unge

• Savner aktiviteter, der understøtter socialt samvær og aktiviteter, der er

dristige og engagerende i deres indhold

• De unge distancerer sig generelt fra aktiviteter, der har med børn at gøre


Hvilke barrierer er der på danske

museer?

Hvilke barrierer findes på museerne? Ifølge museerne selv


”I forhold til det vi skulle bruge til at

markedsføre os eller til at lokke dem ind, så

kunne vi næsten køre dem ind i guldkaret.”


Museerne opfatter de unge som en svær gruppe med

mange forskellige behov

• Museumslederne opfatter de unge som kritiske brugere, som er svære at

fastholde, og som befinder sig i en livsfase, hvor det ”traditionelle

museum” ikke har en chance, men omvendt har de unge også en del

negative billeder af museerne.

• Der er mange forskellige ungesegmenter, der alle har deres forskellige

behov, og museerne opfatter det derfor som et stort arbejde at udvikle

kvalificeret formidling til de mange mindre grupper – og

ressourcekrævende

• Museerne mangler midler og personale til at løfte formidlingsopgaven til

de unge og savner viden om de unge og kompetencer inden for de sociale

og digitale medier


Alle museer i undersøgelsen formidler til unge, men

primært i en formel læringssammenhæng


Ungeaktiviteter i fritiden kræver inddragelse af de unge og

øger deres interesse

Vi ønsker med dette projekt at skabe denne forbindelse mellem de unge og

kulturinstitutioner hvor de unge gennem projektet både skal skrive /

fotografere / filme etc fra udvalgte kulturarrangementer, men også være

med til at give feedback til institutionerne omkring formidling osv. Der

etableres en blog hvor de unges kulturanmeldelser, interviews, film og

fotos etc. kan deles og resten af byens unge kan derigennem også få større

viden om byens kulturtilbud og muligheder.

Projekt Kulturredaktionen i Roskilde i 2011: Samarbejde mellem Museet

for Samtidskunst, Roskilde Bibliotekerne og spillestedet Gimle


Fokus på unge forudsætter ændring af museets

arbejdsform

• Museumslederne oplever, at de unge mangler forudsætninger for at

bruge deres museer

• … omvendt har museerne svært ved at slippe autoriteten

• Formidlingen varetages ofte af udvalgte medarbejdere og mangler at blive

tænkt med i museets samlede formidlingsstrategi

• Ildsjæle er drivkraft: Enkelte medarbejdere og individuelle netværk, som

muliggør nye samarbejder og udvikling

Men

• Når de unge inddrages, ser de på museet med friske øjne og kan dermed

være med til at gøre museet som sted relevant for andre end dem selv.


De unges stemmer…

More magazines by this user
Similar magazines