Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

kvuc.dk

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC

1

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C

I. Bestemmelserne

Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og

naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle og

feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv.

Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til journal- og rapportarbejde.

På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for

prøve (eksamen) i faget.

II. Praktisk tilrettelæggelse – weekenden 5. 7. november 2010

Fredag aften kl. 16.30 til 19.30: Kortbladsanalyse af Køge Bugt-området, som vil danne baggrund for

lørdagens feltarbejde. Desuden vil der være oplæg om og instruktioner til morgendagens feltopgaver. Det vil

foregå på KVUC, Vognmagergade 8.

Lørdag 9.00 - 16.00: Feltarbejde i Køge-bugtområdet syd for Karlslunde.

(afrejse fra Kbh. området med S-tog ca. 8.30. Det endelige tidspunkt og mødested aftales fredag aften)

Søndag 9.00 – 16.00: Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer og data mv.

Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. Dette vil foregå på KVUC, Vognmagergade 8.

Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og eventuelle andre

drikkevarer. Angående lørdagen: Skal I møde i brugbar feltpåklædning (varmt tøj, regntøj og støvler) +

medbringe dagsmadpakke og drikkevarer. Desuden meget gerne et digitalkamera.

III.

Om laboratorie- og feltøvelserne kort

Feltarbejdsopgaverne vil foregå på 2 lokaliteter i Køge Bugt-området. Det vil omfatte undersøgelser og

iagttagelser om områdets geologiske dannelseshistorie og om jordbunds- og landskabsudviklingen.

Feltarbejdet danner grundlag for viderebehandling i laboratoriet af udtagne prøver mv. Som baggrund for

feltarbejdet udføres en kortbladsanalyse, som kan sammenholdes med resultaterne af felt- og

laboratoriearbejdet.

Endvidere skal der på kurset bl.a. indsamles og analyseres aktuelle data om vejr- og klimaforhold.

Du skal læse hele denne feltkursusmanual forud for kurset. (Print manualen ud og sæt den i et praktisk

omslag, så den kan medbringes i felten)

Vel mødt på kurset!

Sommer Raunkjær (sr@kvuc.dk ), Maria Kloster (kl@kvuc.dk)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


2

Laboratorie- og feltkursus i geografi C og naturgeografi C:

- På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet

Hvorledes er området skabt og præget af naturens processer? Vi kan registrere nogle af de

aktuelle processer, som foregår, men vi kan også kortlægge og fortolke sporene af naturens

processer tilbage i tiden. Det er dette – hvordan studere naturens processer historisk og aktuelt i

området - som vi er på jagt efter.

Kun meget kort skal vi beskæftige os med mennesket påvirkning og perspektiv i forhold til

udviklingen.

Vejledning: Om feltlokaliteterne og weekendens opgaver

Oversigt og indholdsfortegnelse:

I. Kort med markering af de 2 lokaliteter s. 3

II. Introduktion til Køge Bugtområdet s. 4

III. Weekendens program og opgaver s. 9

- Fredagen (på skolen) …

- Lørdagen (i Køge bugt) …

- Søndagen (på skolen) …

IV. Oversigt over kursets 10 opgaver og slutprodukter: s. 9

V. Vejledende model for rapporters opbygning s. 10

OPGAVERNE 1- 9: se side 11-28

Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal] s. 11

Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [journal] s. 12

Opgave 3: Vejrobservationer og tolkning af vejrdata fra lokalitet 1, 2 og lokal

borgervejstation (fredag til søndag) [journal] s. 14

Opgave 4: Kalkgravens fortælling (lokalitet 1 - A) [rapport] s. 15

Opgave 5: Spor af istiden – morænelaget (lokalitet 1 B) [rapport] s. 16

Opgave 6: Fremstilling af kort over udsnit af Stavning Ø vha. gps (lokalitet 2) [rap.] s. 20

Opgave 7: Opmåling og tegning af profil fra hav til lagune (lokalitet 2) [rapport] s. 24

Opgave 8: Jordbundsudvikling på Stavning Ø (lokalitet 2) [rapport] s. 26

Opgave 9: Stavning Ø – BarriereØ og lagunedannelse (lokalitet 2) [rapport] s. 27

VI. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver s. 29

- Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler (jf. lokalitet 1) s. 29

- Bilag 2: Kystzonen og dets processer (jf. lokalitet 2) s. 32

- Bilag 3: Vinddata for området (jf. lokalitet 2) s. 35

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


3

I. Kort med indtegning af de tre lokaliteter

Nutidigt kort over området ved Køge Bugt. (længde af kvadratside = ca. 0,5 km )

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


4

Feltkursus: På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet

Hvorledes er området skabt og præget af naturens processer? Vi kan registrere nogle af de

aktuelle processer, som foregår, men vi kan også kortlægge og fortolke sporene af naturens

processer tilbage i tiden. Det er dette – hvordan studere naturens processer historisk og aktuelt i

området - som vi er på jagt efter.

Kun meget kort skal vi beskæftige os med mennesket påvirkning og perspektiv i forhold til

udviklingen.

I. Introduktion til Køge Bugtområdet

Aflejringer fra 65 - 2 mio. år siden

Karlstrup Kalkgrav

”Kalkgraven og dens sø er dannet ved gravning af kalk. Fra 1957 og frem til kalkbrydningen

stoppede i 1975 blev der brudt 3,5 millioner tons kalk.

Søen har en dybde på 14 meter og vandspejlet ligger 4 meter under havets overflade. …

Kalk, kridt og flint

Kalkbrydningen har blottet et fint profil gennem de øverste 12-14 meter af undergrunden. De

øverste 3 meter er lag fra den sidste istid, Weichsel istiden. De er næsten overalt dækket af

græsvækst. Derunder ses i kalkgravens øst-, nord- og vestvæg bryozokalk, også kaldt limsten.

Denne kalksten er på friske brudflader gullig hvid, mens den på overflader, der har været udsat

for vind og vejr, er grå. Bryozokalken indeholder gennemgående lag af grålig flint. Der er ca. ½

meter mellem flintlagene.

Bryozokalken er en porøs kalksten, der er opkaldt efter det latinske navn for mosdyr, bryozoa. Det

er meget små dyr, der lever i kasseformede skaller, der er vokset sammen og danner kolonier.

Disse kan være pladeformede, stavformede eller grenede, og deres fossiler udgør en stor del af

kalkstenen, som yderligere indeholder kalkslam og kalksand. Bryozokalken er gennemsat af revner

og sprækker. Det skyldes især vægten og bevægelsen af den kilometer tykke indlandsis, der

dækkede store dele af Danmark indtil for ca. 13.000 år siden.

Hvert flintlag er dannet et stykke nede i havbunden, hvor særlige kemiske forhold har bevirket, at

kalk er blevet erstattet med flint. Flintlagene markerer lagdelingen i kalken. Kigger du på

lagene i øst- og vestvæggen, kan du se, at de buer opad. Det skyldes, at bryozoerne under deres

vækst har dannet banker. I nordvæggen ses buerne ikke, da væggenes forløb er parallelle med

bankernes udbredelse.

Skjult under søens vand ligger kalkgravens dybeste lag. Her nåede gravemaskinerne ned i

skrivekridt fra Kridttiden med en alder på mere end 65 millioner år. Grænsen mellem Kridttidens

lag og Tertiærtidens lag falder tilfældigt sammen med søens vandspejl. Den er markeret af

fiskeleret, som kun vanskeligt kan ses nær vandfladen i gravens nordøstlige hjørne.

Fossiler

Kalken indeholder, ud over selve bryozoerne, mange velbevarede fossiler som f.eks. søpindsvin,

søpindsvinepigge, sømus (irregulært søpindsvin), søliljestilke og armfødder (brachiopoder).Er du

heldig kan du også finde hajtænder. Søpindsvineskallerne er ofte knust. (Se tegninger af fossilerne

nedenfor).

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


5

Fossilindholdet viser, at bryozokalken er aflejret i havet. Geologernes undersøgelser har vist, at

lagene er 65 millioner år gamle, dvs. de er fra den allerældste del af Tertiærtiden, som i øvrigt

kaldes Danien efter Danmark. Dengang var hele Danmark dækket af hav, og klimaet var noget

varmere end i dag.”

(Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece: Ølsømagle revle og stavnings Ø viltreservat)

Aflejringer fra istiderne; fra ca. 1 mio. år siden til for 10.000 år siden

Det fremgår af de fleste geografibøger til C-niveau, at Danmark på nær det vestlige Jylland, var en

del af det isdækkede areal under sidste istid. I Køge Bugt området har isen været inde over

aflejringerne fra Kridt og Tertiær-tiden.

I forbindelse med isens afsmeltning aflejredes det materiale, som var rodet op af isen samt det

materiale, som isen havde transporteret med fra Østersøområdet og fra Midtsverige. Disse

aflejringer fra istiden kan stadig findes og kaldes moræne-aflejringer.

Under istiden var der i flere perioder stilstand i isbevægelsen. - Isen rykkede hverken frem eller

tilbage. Moræne-aflejringerne fra israndene i disse perioder kan være særlig markante og kan ses på

nedenstående kort, som ”større israndsbakker” (de kaldes også randmoræner). I Køge Bugt området

er der ikke markante israndsbakker, men kun svage israndslinier. Derfor fremtræder landskabet i

dag meget fladt og kun med få små bakker.

Kystlinien af Køge Bugt er præget af israndslinien og er tungeformet på samme måde som isranden

formodentlig har været det under istiden (se kortet næste side)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


6

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


7

Aflejringer fra nutiden

Ølsemagle Revle og Staunings Ø

”Landskabet

Ølsemagle Revle og Staunings Ø består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har

aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt

stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle. Sådanne

rev kaldes barriereøer. Mellem revlerne og kysten er opstået en lagune, hvor der dannes strandenge

mod vest.

Plante- og dyreliv

Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med

bevoksning af marehalm, hjælme og rynket rose. Strandengene domineres af græsser og lave urter.

Den lavvandede lagune er levested for mange plante- og dyrearter, der er knyttet til hav- og

ferskvandsområder.

Den nordligste del af lagunen, der har udløb fra Skensved Å, er nærmest fersk. Her dominerer

ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere og dansemyg. I den sydlige del af lagunen finder

man endnu arter knyttet til havmiljøet, bl.a. børsteorme, muslinger og krebsdyr.

Ny landskabsdannelse

Revlerne vil fortsætte med at vokse til en lang sammenhængende revle, der helt afsnører lagunen.

Samtidig vil planterester langsomt fylde lagunen op og omdanne den til en mose. Et nyt

barriereøsystem vil senere blive dannet i Køge Bugt ud for det gamle system, og hele

landskabsdannelsen vil gentage sig.”

(Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece : Ølsømagle revle og stavnings

Ø viltreservat)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


8

Geologiske tidsaldre mm. og Køge Bugtområdet ....

Kilde: Alle tiders geografi (Geografforlaget 2001), s. 23

Kvartærtiden (som vi endnu lever i) har været præget af gentagne istiden (kolde perioder) og

mellemistider (varmeperioder). Især de to sidste istider har afsat synlige spor på Danmarks

overflade. Den allernyeste tid (fra omkr. 11.000 år siden til i dag) benævner vi også som

Postglacial tid (”Efteristiden”).

Forekomster/ aflejringer fra den yngste kridttid og den ældste tertiærtid er flot blotlagt ved Stevns

Klint (se skitse-tegning nedenfor). I Karlstrup Kalkgrav kan vi studere aflejringer fra en del af de

samme perioder, med de samme typer af forsteninger osv. Det det berømte 65 millioner år gamle

"fiskeler-lag", som adskiller Tertiærtiden fra Kridttiden finder vi i Karlstrup Kalkgrav lige under

vandspejlet i søen i midten.

Figur: Skitsetegning (idealiseret) af Stevns Klint

Kilde til figur: Stevns Natur Center (http://naturcenter.stevns.dk/

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


9

III. Weekendens program og opgaver

- FREDAGEN 16.30 – 19.30 (på KVUC, Vognmagergade 8):

a) Introduktion til program og opgaver

- herunder besvarelse af spørgsmål til nærværende vejledning og opgaverne; det forudsættes,

at vejledningen er læst på forhånd; desuden registrering og inddeling i arbejdsgrupper

a) Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området

b) Opgave 2. Bestemmelse af bjergarters densitet

c) Opgave 3: Vejropservationer …

- introduktion og opstart

e) Præsentation af udstyr, som benyttes om lørdagen

+ logistik: praktisk vedrørende mødesteder, transport, udstyr, mv.

- LØRDAGEN, 9.00 – 16.00: (Feltarbejde i Køge Bugt-området syd for Karlslunde)

- Se opgave 3-9 (Afrejse fra Kbh. Hovedbanegård ca. kl. 8.30 (S-tog mod Køge)

- SØNDAGEN, 9.00 – 16.00: (på KVUC, Vognmagergade 8):

- Færdiggørelse af opgaverne 3-9: Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede

materialer og data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter.

IV: Oversigt over kursets 9 opgaver og slutprodukter:

Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal*]

Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [journal]

Opgave 3: Vejrobservationer og tolkning af vejrdata fra lokalitet 1, 2 og lokal

borgervejstation (fredag til søndag) [journal]

Opgave 4: Kalkgravens fortælling (lokalitet 1 - A) [rapport**]

Opgave 5: Spor af istiden – morænelaget (lokalitet 1 B) [rapport]

Opgave 6: Fremstilling af kort over udsnit af Stavning Ø vha. gps (lokalitet 2) [rapport]

Opgave 7: Opmåling og tegning af profil fra hav til lagune (lokalitet 2) [rapport]

Opgave 8: Jordbundsudvikling på Stavning Ø (lokalitet 2) [rapport]

Opgave 9: Stavning Ø – Barriere Ø og lagunedannelse (lokalitet 2) [rapport]

* journalerne udføres og godkendes på kurset ** rapporter: den væsentligste del af indholdet kan nås på kurset;

men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse, senet 10 dage efter kursets afholdelse

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


10

IV. Vejledende model for rapporters (og journalers) opbygning*

Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter:

1) Formål og problemformulering

En angivelse af formålet og en formulering af de problemstillinger og eventuelle hypoteser som bliver

undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af

opgaven.

2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter:

a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde

Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen – Derfor kan du / I nøjes med kort at

gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen.

Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden på.

b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende

beregninger mv.

Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt.

Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer,

observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i

beregninger og resultater.

3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning

Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af feltarbejdets resultater i forhold til formål /

problemformuleringen eller hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af felt- og

laboratoriearbejdets udfald og en bedømmelse af den anvendte metode. Spørgsmål og opgaver i vejledningen

skal selvfølgelig besvares.

Kom i dette afsnit ind på ting som

- usikkerheder

- hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede

- forslag til hvordan feltarbejdet kunne kvalificeres


& husk at klar og præcis sprogbrug også er en videnskabelig dyd, måske endda mere end mængden af ord …

*Note: Der skelnes mellem rapporter, som skal afleveres, og journaler, som føres, færdiggøres og godkendes på kurset,

men ikke skal afleveres. Det er markeret på oversigten side 9 for hvilke af opgaverne, der laves journal og for hvilke,

der laves rapport til aflevering og godkendelse, som betingelse for gennemført kursus.

Rapporterne er individuelle og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit navn. Sørg dog og

for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på rapportens forside.

Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratorie- og feltkurset, danner udgangspunkt for

fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet kan I være fælles om at udforme - og meget af det kan I - hvis I møder

forberedt - nå på selve kurset.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


11

Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området

Baggrund og problemstilling

Formålet med øvelsen og opgaven er at få et kendskab til området og dets udvikling ud fra gamle og

nye kortblade.

Materiale

Diverse ældre, nyere og nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over

området fra www.googlemaps.com

Opgave / udførelse

1. Bemærk og noter: a) Hvilken alder har kortbladene?

b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i

virkeligheden?)

c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser og skov

Registreret på de ældste og ældre kortblade

Observeret på det/de nyeste kort over området

eller på satellitbilledet www.googlemaps.com

2. Undersøg kortbladene og giv herudfra en kort beskrivelse af vigtige menneskeskabte eller

kulturbetingede ændringer der er sket i området i løbet af de sidste ca. 150 år. Noter

observationer og ændringer i ovenstående skema.

3. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i

området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste.

4. Der føres journal over kortbladsanalysen: Det vil sige I skal udfylde ovenstående skema og

nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne ovenfor.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


12

Opgave 2. Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet

Baggrund og problemstilling

Vi ønsker at identificere / adskille forskellige bjergarter. Hvordan gør vi det?

Kan en densitetsbestemmelse være en hjælp?

Tabel over forskellige bjergarters densitet ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 o C

Stof

Densitet (g/cm³)

Guld 19,3

Bly 11,34

Sølv 10,5

Kobber 8,93

Jern (rent) 7,88

Diamant (krystallint kulstof) 3,52

Grafit (kulstof) 2,2–2,26

Svovl 2,0

Granit 1,74–2,98 typisk 2,75

Basalt 2,7–2,8 typisk 2,72

Kvarts 2,65

Fedtsten 2,5–2,8

Glas 2,4–2,8

Beton 1,75–2,4 typisk 2,3

Salt 2,2

Yderlig baggrund: Se supplerende bilag 1 (s. 29).

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


13

Materiale

Forskellige bjergarter, bægerglas, måleglas, vægt, vand

Opgave / udførelse

Undersøg om bjergarterne kan komme ned i et måleglas.

Hvis de kan, følges procedure A)

Er bjergarterne for store følges procedure B), og der benyttes både bægerglas og

måleglas.

A)

a. vej bjergarten

b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 mL)

c. læg stenen ned i måleglasset med vand (den skal dækkes), og aflæs rumfanget

d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet

e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige

fejlkilder ved forsøget.

B)

a. vej bjergarten

b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 mL)

c. hæld vand i bægerglasset, put stenen i vandet (den skal dækkes), og registrer rumfanget med et

mærke på glasset.

d. tag stenen op og fyld vand i bægerglasset op til mærket

e. hæld vandet fra bægerglasset til måleglasset

d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet

e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige

fejlkilder ved forsøget.

Masse af sten i g

Rumfang af

vand i cm 3

Rumfang af sten Rumfang af sten

+ vand i cm 3 i cm 3

Densitet af sten i

g/cm 3

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


14

Opgave 3. Vejrobservationer

Baggrund og problemstilling

Iagttagelse og registrering af lokale vejrforhold og vejrparametre. For senere vurdering og tolkning.

Materiale og udstyr

- bærbar digital vejrmåler

- ur (privat)

Opgave / udførelse

1) målinger og registreringer om lørdagen på Stauning Ø (lokalitet2)

a) temperatur

b) fugtighed

c) vind (tid, styrke + retning)

Lokalitet 2. Staunings Ø ...

Tidspunkt

Temperatur

Fugtighed

Vindretning

Vindstyrke

Instruktion og opstart fredag:

- Instruktion til bærbar digital vejrstation + stråle-temperaturmåler

- Introduktion af Borgervejr og de seneste dages observationer herfra

[Se borgervejr: Solrød Strand eller (Karlstrup landsby) på

http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/borgervejr.htm?map=map15¶m=obs

(plus evt. www.dyrsted.dk) ]

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag:

1) Egne registreringer sammenlignes med borgervejr. Der vurderes og tolkes

2) Borgervejrs målinger over de tre døgn (evt. + foregående dage)

aflæses, analyseres, tolkes

3) Der føres journal

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


15

Opgave 4. Kalkgravens fortælling [lokalitet 1: Karlstrup kalkgrav]

Baggrund og problemstilling.

Formålet er at undersøge og tolke den geologiske dannelseshistorie. Hvad kan vi slutte ud fra vore

nutidige iagttagelser og registreringer om de natur- og miljømæssige forhold i tidligere tider?

Hvordan har disse set ud? Og hvilke processer er der foregået?

Yderligere baggrund: Se introduktion til Køge Bugtområdet ovenfor + Supplerende bilag 1 (s.29).

Materialer og udstyr

- skitseblok

- målebånd

- kompas

- hamre + beskyttelsesbriller

- fryseposer

- lup

- fossiltavle

- evt. foto-apparat (privat)

Opgave / udførelse

1) iagttage og beskrive de blottede profiler af kalklagene i kalkgravens sider: tegne skitser +

notere sig karakteristika + evt. fotografering af kalkprofilet

2) foretage måling af den blotlagte klints højde

3) udtage karakteristiske prøver af kalken

4) eftersøge og indsamle fossiler

5) ideer / hypoteser til tolkning af landskabets geologiske dannelseshistorie

- Vigtigt: alle resultater (iagttagelser, målinger, prøver, hypoteser) gemmes

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag

1) Kalkprøver undersøges under lup

2) Fossilfundene undersøges og bestemmes. Grupperne opfordres til at lægge deres fund i en fælles

Pulje. Resultaterne noteres og der tages eventuelt foto af nogle af fundene.

3) Skitser og optegnelser om jeres iagttagelser og målinger gennemgås og bearbejdes til en

forståelig form, som enten direkte kan indgå i rapporten eller bruges i forbindelse med

udformningen af rapporten.

Husk at være præcise omkring, hvornår I beskriver og dokumenterer, hvad I faktuelt har set og

registreret, og hvornår I er i gang med at fortolke iagttagelserne.

Rapport

Sammenfatning og færdigtolkning mv. i rapport ”1.1 Kalkgravens fortælling”

( Se V. Vejledende model for rapporteres opbygning ( side 10))

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


16

Opgave 5. Spor fra istiden - morænelaget. [lokalitet 1: Ovenfor Karlstrup kalkgrav]

Der foretages følgende 3 delopgaver / delundersøgelser:

Jordbundsudviklingen

Baggrund og problemstilling

Formålet med øvelsen er at undersøge hvordan jordbundslaget er dannet, og hvordan tiden og de

processer, som foregår i naturen, influerer på de øverste jordbundslag. Udgangspunktet for

undersøgelsen er at grave et jordbundsprofil frem af den pågældende jord. Dette jordbundsprofil

danner grundlag for beskrivelsen og for udtagning af en prøve, som nærmere analyseres i

laboratoriet på KVUC

Hvad kan vi tolke om jordbundslagets dannelse ud fra undersøgelsen af jordbundsprofilet og dets

sammensætning? Endvidere giver profilet og efterfølgende undersøgelser grundlag for en

beskrivelse af betingelserne for plantevæksten og dyrelivet i jordbundslaget.

Yderligere baggrund: Se introduktionen til Køge Bugtområdet ovenfor.

Materiale

Spade, målebånd, fryseposer til prøver, papir og blyant, evt. kamera

Opgave / udførelse

1. Find et plant sted ovenfor kalkgraven til at grave hullet til undersøgelsen. Evt. kan hullet

laves i kanten af en af markerne, således at landmandens afgrøde ikke ødelægges.

2. Grav et hul på ca. 30 cm x 30 cm og med den dybde på ca. 40-50 cm, således at hullet er

kommet ned under det øverste lag, som tidligere kan være gravet op eller pløjet op.

3. Undersøg profilet for om det er ensartet i hele udstrækningen eller om der eventuelt er en

opdeling i en eller to (eller flere) horisonter.

4. Opmål og lav en skitse af profilet. Sørg for at få indtegnet forskellige horisonter og andre

kendetegn ved profilet.

5. Lav en præcis beskrivelse af profilet.

6. Udtag fra den nederste (uforstyrrede) del af profilet en prøve, således der er materiale

svarende til ca. 1 fyldt kaffekrus. Kom prøvematerialet i plasticpose og sørg for at skrive

sted, navn, dato eller andre relevante oplysninger på posen.

Prøvematerialet skal med til skolen til nærmere undersøgelse søndag.

7. Hvis der er flere markante horisonter i profilet udtages der prøver fra alle horisonterne.

8. Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter

prøveudtagningen.

Er der sten i profilet eller i jordoverfladen?

9. Undersøg jordoverfladen omkring profilet for sten (dvs. større end 20 mm). Beskriv (evt

fotografer) stenene. Er stenene afrundede og glatte eller er de kantede med nyere brudflader?

Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.).

10. Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området og hvordan

de har fået den overflade beskaffenhed som de har.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


17

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet om søndagen

Baggrund og problemstilling

Formålet med at undersøge de udtagne prøver nærmere i laboratoriet, er at vi gerne vil kunne sige

noget om de processer, som foregår i naturen og hvilken indflydelse processerne har på

jordbundsmaterialet.

Sigteanalyse (udføres om søndagen)

Baggrund og problemstilling

Nogle materialetransportprocesser i naturen sorterer materialer bedre end andre. F.eks. er det sådan

et vind kun kan transportere fint materiale, mens vand kan transportere grovere materialer.

Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre,

kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser

viser noget om, hvor velsorteret materialet i prøven er og dermed om aflejringsmåden af materialet.

Materiale

Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al

materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne.

Stereolup.

Opgave / udførelse

1. Ca 250 g jordprøve tørres i microovn. Tørringen foregår i glas. Og undevejs omrøres i

prøven og duggen tørres af glassets sider.

2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til

sigtningen.

3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i?

4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, spænd remmen om sigtesættet og

håndryst sættet (op og ned) i ca 10 minutter.

5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde

børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et

skema og summer op og udregn en procentisk sammensætning for jordprøven.

6. Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et

histogram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y-

aksen afbildes indholdsprocenten.

7. Undersøgelse af jordprøve i stereolup. Kom lidt af jordprøven eller evt af de enkelte

fraktioner op i en lille skål, som placeres under en stereolup. Sæt lys på prøven og betragt

den gennem de to okularer. Beskriv partiklerne i prøven. Er de enkelte sandkorn afrundede

eller med skarpe kanter? Er der en coatning på kornene eller er de glasklare? Osv.

Kalkindhold og pH-værdi i jorden (udføres om søndagen)

Baggrund og problemstilling

Jordbundens pH-værdi (surhedsgrad) er vigtig for dyr, planter og mikroorganismer i jordbunden.

pH-værdien påvirker blandt andet sammensætningen af mikroorganismer og derved stofomsætning

i jorden. pH-værdien har også betydning for tilgængelighed af plantenæringsstoffer. En af de

væsentlige faktorer af betydning for pH-værdien i jorden er kalkindholdet.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


18

Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af kalk (calciumkarbonat, CaCO 3 ) og pHværdien

i en række jordprøver.

pH-værdi og planter: Generelt gælder, at lave pH-værdier også betyder et lavt indhold af

næringsstoffer. Mange planter og dyr i jordbunden er tilpasset en vis tilgængelighed af

næringsstoffer og derved en vis pH. F.eks. vokser rododendron, blåbær, lyng og visse orkideer

bedst på næringsfattig jord med lav pH-værdi, mens blå anemone og mange orkideer af gøgeurt

familien foretrækker kalkholdig jordbund med høj pH-værdi.

Kalkrige jorde

Højt indhold af calciumkarbonat (kalk)

Rig på plantenæringsstoffer

Lavt indhold af organiske syre

Høj pH-værdi

Tungmetaller forekommer på tungt

opløselig form

Højt aktivitetsniveau for bakterie, bl.a.

kvælstoffikserende bakterier

Sure jorde

Lavt indhold af calciumkarbonat (kalk)

Fattig på plantenæringsstoffer

Højt indhold af organiske syre

Lav pH-værdi

Tungmetaller forekommer på let opløselig form

Lavt aktivitetsniveau for bakterier. Svampe udgør en

stor andel af mikroberne

Menneskets manipulering med pH-værdien: Landmænd og havefolk vælger ofte at tilsætte kalk til

jorden for at modvirke forsuring (lav pH) og stimulere stofomsætningen i jordbunden. Tilsætningen

af kalk er også jordforbedrende ved ligesom humus, at give jorden en god krummestruktur. For

meget kalk er dog heller ikke godt, da kalken binder jern-forbindelser til sig og gør jernet svært

tilgængeligt for planterne. Det kan i sjældne tilfælde føre til misvækst af planterne pga. jernmangel.

Materiale

Forskellige jordprøver

Pipetteflaske med 10 % saltsyre (HCl)

små bægerglas eller porcelænsskåle

pH-stiks og farveskala

Destilleret vand

Skema til notering af resultater

Udførelse

For at beskytte øjne og tøj er det

vigtigt at bære beskyttelsesbriller og

kittel i forbindelse med denne

undersøgelse.

VIGTIGT: Pas på ikke at få syre på

tøjet eller andet. Får du syre på

huden kan du ikke umiddelbart

mærke noget, men vask straks med

vand for at undgå ætsning.

Fremgangsmåde for bestemmelse af kalkholdighed

1. Betragt jordprøven. Kan du se kalk i prøven? I f.eks. moræneler kan der ofte være kalk som

ses som små hvide pletter i jordprøven. Se boksen herunder.

2. Udtag en repræsentativ prøve af jordprøven (ca. en teske fuld) og placer den i en

porcelænskål.

3. Dryp et par dråber saltsyre (10 % HCl) på jordprøven og observer om prøven bruser. Noter

dine observationer og vurder resultatet på baggrund af boksene herunder.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


19

Beskrivelse af kalkindhold i jordprøve

Udseende og syrereaktion

Der ses ingen kalk i prøven og den bruser ikke når der

dryppes syre på den

Kalken kan ikke ses, men jorden bruser svagt ved syre

Kalken kan tydeligt ses, men dominerer ikke udseendet.

Kraftig brusen ved syre

Kalken dominerer udseendet og jorden bruser meget

kraftigt ved syre

Der ses kalkklumper i jorden (kan forveksles med stærkt

kalkholdig jord)

Betegnelse

Kalkfri

Svagt kalkholdig

Kalkholdig

Stærkt kalkholdig

Jordbrugskalket

Bestemmelse af kalkindhold i jordprøve vha. saltsyre

Mere end 4 % kalk i jorden vil give en kraftig brusen

Mellem 1 – 4 % kalk i jorden vil medføre en svag brusen

Mindre end 1 % kalk i jorden vil ikke give brusen

Kalk (calciumkarbonat, CaCO 3 ) reagerer med saltsyren under dannelse af

kuldioxid. Reaktionen bruser når kuldioxidgassen frigives til atmosfæren.

Fremgangsmåde for bestemmelse

CaCO 3 + 2HCl

af pH-værdi

-> CO 2 +

vha.

H 2 O

stiks

+ CaCl 2

1. Lidt jord hældes i et bægerglas eller lignende. Der tilsættes destilleret vand så prøven bliver

flydende ved omrystning.

2. Dyp en pH-stik i vandet og vent til farveskiftet har stabiliseret sig.

3. Bedøm pH-værdien vha. farveskalaen og noter resultatet.

5.4 Samlet rapport

Der skal laves en sammenfattende rapport "5.Spor fra istiden – morænelaget".

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


20

Lokalitet 2: Staunings Ø ved Jersie Strand.

Her foretages følgende 4 opgaver / delundersøgelser og der udfærdiges 4 tilhørende

rapporter)

Baggrund og problemstilling

Iagttagelser, registreringer og analyse af aktuel kyst- og landskabsdannelse. Samt

sammenligninger med historiske og aktuelle kort over området.

Hvad kan vi tolke om de aktuelle kyst- og landskabsdannende processer?

Yderligere baggrund og teori: Se introduktion til Køge Bugtområdet + Supplerende

bilag 2 og 3

Opgave 6. Fremstilling af et kort over et udsnit af Staunings Ø vha. gps

Baggrund og problemstilling

Præcise kort er en af forudsætningerne for at kunne registrere og analysere udviklingen i

landskabsdannelsen.

Formålet er at opmåle og udfærdige af et kort over udsnit af området ved hjælp af GPS og

kortprogrammel. Samt sammenligne det udfærdigede kort med jeres egen iagttagelse af området.

Materiale og udstyr

- GPS (Garmin Etrex)

- Manual (Instruks om betjening af GPS (se nedenfor))

- Ekstra batterier

- Kompas

- Skitseblok

- digitalkamera (privat)

- Computer med MapSource og 3Dfield installeret

- Kabel til at forbinde GPS og Computer

Opgave / Udførelse

1) et passende rektangulær udsnit tværs over øen (eksempelvis 50 x 70 meter udvælges

2) opmålingen / registreringen af landskabets udformning foretages ved at markere/lagre en

mængde waypoints i GPSen – tilstrækkelig mange til at højdeændringer og landskabselementer

er dækket ind. Se vejledning i brug af GPS’en næste side (s. 21)

(husk at notere relevante oplysninger til udvalgte waypoints; og husk at orientere

opmålingerne (fx ved hjælp af 2 waypoints samt kompasretning), så I kan orientere jeres kort til

sin tid)

3) Tag også et digitalfotos af det opmålte landskab, som ligeledes kan indsættes i rapporten.

4) Foretag eventuelle supplerende iagttagelser og skitsetegning af landskabet og dets elementer:

lagune, klit, strand, hav, vegetationsudbredelse, mv.

(videre bearbejdning – se s. 22)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


21

Sådan bruger du GPS’en:

Først tømmes GPS’en for ”gamle” waypoints:

I Hovedmenuen [du bladrer frem til denne med øverste klap på højre side] vælger & klikker du på Find og

videre på Waypoints.

Tryk dernæst på Menu-tasten på GPS’ens venstre side, hvorved sidemenuen kommer frem, og du

kan vælge & klikke: slet – alle symboler – ja.

Videre – registrering af waypoints:

Tænd for GPS’en og lad den få lidt tid til at etablere god satellitkontakt. Stå stille et par minutter og

nyd landskabet. Waypoints lagres således:

I Hovedmenuen vælges Mark, og ved hver klik på joysticket lagres nu et waypoint (= stedets

koordinater) i GPS’en. Lav nu en masse waypoints, der dækker dit område

Til sidst – overføres jeres data fra GPS’s til computer:

Når I har dækket jeres område med tilstrækkelige waypoints overføres disse til vores medbragte

bærbare computer ved hjælp af programmet MapSource:

- Åbn programmet MapSource [Programmer – Garmin – MapSource].

- Forbind computer og GPS med kabel

- Vælg/klik: Overfør – Modtag fra enhed – Modtag

Husk dog kun at overføre waypoints’ene (dvs. fjern eventuelle flueben ved de øvrige

muligheder førend du klikker OK )

[du kan også benytte symbolet for ”Modtag fra enhed”]

- Gem derpå de overførte waypoints under et passende navn i mappen ”GPS-data 17.04.10”

(+ evt. på et datastik); (formatet er MapSource files (*.gdb))

Vi benytter: Garmin eTrex Hc (modellerne Venture og Vista):

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


22

Opfølgende bearbejdning i laboratoriet søndag:

1) Tegning og af højdekort (og eventuel 3 D-kort) ud fra registrerede waypoints vha. af programmet

3DField (se instruks nedenfor).

2) Bearbejdning af kortene: Skalering, farvelægning, mv., samt påføring af orientering, målestok

(horisontal og vertikal), legende, ...

3) Sammenligning med foto(s) og andre aktuelle kort over området.

Rapport

Rapport "6. Kort over udsnit af området vha. gps” udformes.

Den skal indeholde:

1) en (meget kort) beskrivelse af fremgangsmåde

2) de færdigbearbejdede kort

3) en kort vurdering af disse, herunder sammenligning med foto og med andre aktuelle kort

Instruks om tegning af tegning af højdekort og 3D model af landskab ved hjælp

af programmet3DField:




Start programmet 3D Field

Klik på Format i hovedmenu øverst

- og sørg for flueben ved Map bar, Toolbar og Lock XY aspect ratio

Klik på Import GPS data i File-menuen øverst til venstre

Find de gps-data (som vi tidligere har downloaded fra GPS’en med programmet

MapSource (garmin-MapSource-files)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


23

ET HØJDEKORT KAN TEGNES NU SÅLEDES:

I menuen til venstre: Højreklik på Boundary og vælg Calculate from points

Dobbeltklik på Color fill contours under Map List i menuen til venstre




(Vælg Color scale i hovedmenu øverst – sørg for flueben ved visible)

Klik pil ned ud for Color Scale og vælg en passende farvepalet – prøv dig frem.

Højreklik på Points markers og sæt flueben ved Invisible if inactive

Når du har et flot højdekort klikker du på Save image ikonen i hovedmenuen

og gemmer billedet under et passende navn. (+ indsæt dette i din rapport)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


24

OG SÅDAN TEGNER DU EN 3D-MODEL (kan udelades)








Klik på 3D ikonen i menuen øverst

Åben Format i menuen til venstre (dobbeltklik eller højreklik og

åben)

Sæt flueben, som vist til højre på figuren. ------------

Juster også på Scale, så figuren ”passer i viduet”

Juster Stretch, så overhøjdningen på figuren passer dig.

Prøv at fjerne flueben ved Color fill – nogen synes bedre om denne

udgave,

Prøv at dreje figuren xyz-værdier for oven i menu eller ved at ”dreje

på figuren” med musen

Når du har en flot model klikker på Save image ikonen i hovedmenuen og gemmer dette under et

passende navn.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


25

Opgave 7. Opmåling og tegning af et profil fra hav til lagune

Baggrund og problemstilling

Præcis kortlægning, herunder profiltegning, er en af forudsætningerne for at kunne registrere og

analysere udviklingen i kyst- og landskabsdannelse. I mange situationer er man interesseret i om fx

en kystlinje eller kystklint ændres over tid.

Formålet med denne opgave er at opmåle og tegne en præcis profil lagt som et tværsnit fra

strandkant til lagune.

Materiale og udstyr

- laservaterpas på trefod

- stadie (”en stor lineal”)

- markeringspinde

- Langt målebånd (50 / 100 m)

- skitseblok, kompas + evt. gps og kamera

Opgave

Gennemtænk først hvorledes I vil gennemføre opmålingen samt holde styr på jeres måledata.

Lav jer en skitse over fremgangsmåde + et resultatskema - Se eksempel nedenfor.

Vær opmærksom på at have overlappende målinger hver gang I ændrer jeres sigtelinje, det vil sige

for hver gang I flytter laservaterpasset.

Eksempel på skitse over fremgangsmåde

(obs kraftig overhøjning)

Eksempel på skema til måleresultater + beregningsresultater

sigtelinje 1 sigtelinje 2 sigtelinje 3

målepunkt 1 2 3 4 4 5 6 7 7 8 9 10 10

Afstand til foregående

målepunkt (m)

Højde på stadie

(cm)

Afstand fra

aktuel strandlinje

Højde over

aktuel havniveau

MÅLINGER:

0 7,11 2,33 6,30 6.30 3,00

88 78 52 32 130 90

BEREGNINGER:

0 7,11 9,44 15,74 - 18,74

0 10 36 56 - 96

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


26

Beslut hvor jeres målelinje skal gå (der kan eventuel være en pointe i at lave overlap med jeres gpskortlagte

område (jf. opgave 8))

Udvælg målepunkterne langs den valgte linje ved at I placerer markeringspindene.

Det anbefales at benytte den aktuelle standlinje som første målepunkt (og fikspunkt)

Udfør målingerne.

Mål og noter linjens kompasretning.

Fastslå fikspunktet: Som minimum ved at angive data og klokkeslæt.

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag

1) Renskriv måleresultater og udfør beregningerne. Færdiggør måle- og

beregningsresultatskemaerne.

2) Tegn profillinjen på millimeterpapir eller vha. regneark

3) Færdiggør profiltegningen:

Overskrift. Angivelse enkelte centrale landskabselementer.

Påfør målestoksforhold: horisontalt og vertikalt + angiv overhøjning.

Angiv kompasretning og fikspunktoplysninger

4) Vurder og kommenter resultatet kort.

Rapport

Rapport " 7. Opmåling og tegning et profil fra hav til lagune" udformes.

Den skal indeholde:

1) kort beskrivelse af fremgangsmåde

2) resultatskemaer og den færdiggjorte profiltegning

3) en kort vurdering af og kommentar til resultatet

- Se i øvrigt: Vejledende model for rapporters (og journalers) opbygning side ..

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


27

Opgave 8. Jordbundsudvikling på Staunings Ø

Baggrund og problemstilling

Jordbundsudviklingen afhænger meget af, hvilket udgangsmateriale der er til stede. Dette betyder at

man kan forvente markante forskelle i jordbunden på moræneaflejring og i en sandet aflejring ved

kysten. Vi vil sammenligne jordbundsudviklingen på lokalitet 1 med lokalitet 2.

Udvælg derfor et sted på Staunings Ø (oppe i klitterne) til at lave en jordbundsundersøgelse.

Opgave

Lav på samme måde som under opgave 5 en jordbundsprøve. I behøver næppe at lave hullet lige så

stort. I skal også her udtage en prøve til bearbejdning i laboratoriet på skolen om søndagen.

Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter

prøveudtagningen.

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag

På samme måde som med moræneaflejringen skal I lave en sigteanalyse og kalkundersøgelse på

den udtagne jordprøve. Dvs. I skal lave 5.2 og 5.3 (se side 17-19) på jordprøven fra

Staunings Ø.

Rapport

Rapport "8. Jordbundsudviklingen på Staunings Ø" udformes.

Den skal indeholde:

- beskrivelse af jordbundsprofilet

- beskrivelse af og vurdering af resultatet af sigteanalysen

- beskrivelse af og vurdering af resultatet for kalkundersøgelsen

- sammenhold beskrivelserne og vurderingerne for jordbundsprofilet fra morænen med det

tilsvarende fra Staunings Ø. Hvilken betydning mener du jordbundsforskellene mellem de to steder,

vil have for vegetationen de to steder.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


28

Opgave 9. Staunings Ø – Barriereø og lagunedannelse i Køge Bugt.

Baggrund og problemstilling

Ved at se på de historiske topografiske kort over Køge Bugtområdet kan tydeligt ses, at der i 19-

hundredetallet opstår en barriereø (Staunings Ø) i Køge Bugt (jf udførte kortbladsanalyse) .

Materialet til dannelse af øen må komme fra Køge Bugt, idet åerne, som løber ud i bugten ikke

medfører sand af større og tilstrækkelig mængde til dannelse af barriereøen.

Yderligere baggrund: Se supplerende bilag 2, s. 32 (vigtig !)

Formålet med denne del af feltarbejdet er at se på, hvordan materialet (sand og grus) bevæger sig i

kystzonen. Hvilken retning har den aktuelle materialetransport og hvor hurtigt bevæger materialet

sig i kystzonen?

Materiale og udstyr

- landmålerstokke / markeringspinde

- langt målebånd (50 / 100 m) + kort målebånd

- stopur

- appelsiner, farvede småsten, skaller, aske, mv. / el. lign.

- kompas

- vindmåler, som er indeholdt i håndholdt vejrstation

- skitseblok

Opgave

1.) Med udgangspunkt i ovennævnte materiale og udstyr skal I designe en metode til at

registrere hvorledes og med hvilken hastighed sand og grus bevæger sig i vandet langs

kysten.

2.) Beskriv fremgangsmåden

3.) Udfør hastighedsmålingen. Beregn hastigheden i m/s og angiv materialernes

bevægelsesretning.

4.) Husk at skitsere/notere Jeres fremgangsmåde og resultaterne af metoden.

5.) Måling af aktuel vindhastighed og –retning.

6.) Observer og beskriv bølgeaktivitet.

7.) Eventuel: Grav et hul et par meter fra vandkanten, iagttag og fortolk profilet. (tag evt. foto

til rapport)

Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag

1) Skitser og optegnelser om (a) jeres fremgangsmåde og (b) jeres resultater (iagttagelser og

målinger) gennemgås og bearbejdes til en forståelig form, som enten direkte kan indgå i

rapporten eller bruges i forbindelse med udformningen af denne.

2) Undersøg de fremherskende vindretninger og hastigheder for området ved hjælp af

supplerende bilag 3 (s. 35) , som viser vinddata i form af såkaldte vindroser for området.

Hvordan passer den fremherskende vindretning med Jeres måling om lørdagen og med den

aktuelle vejrsituation?

3) Kom med ideer / hypoteser til tolkning af den aktuelle og langsigtede materialetransport ved

Staunings Ø. Kom f.eks. ind på:

- vokser øen? I givet fald i hvilken retning?

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


29

- hvordan tror I området vil se ud om 50 år, hvis den igangværende udvikling

fortsætter?

- hvad sker der med lagunen bag bariereøen? Er den under opfyldning med sand? Er

den under tilgroning tagrør o.l.?

- Passer jeres hypotese med den igangværende udvikling, som kan aflæses på de

topografiske kortblade fra området?

Rapport

Rapport "9. Staunings Ø – Barriereø og lagunedannelse i Køge Bugt" udformes.

Den skal indeholde:

1) kort beskrivelse af fremgangsmåde

2) resultater

3) tolkninger

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


30

III. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver

- Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler (jf. lokalitet 1)

Bjergarternes kredsløb

Jordens bestanddele (mineralerne og bjergarterne) er i stadig bevægelse. Faste bjergarter nedbrydes

som af vejr og vind (af fysiske, kemiske og biologiske erosionsprocesser). Vind, vand og is

transporterer og sorterer erosionsprodukterne. Solens energi er sammen med tyngdekraften

drivkraften bag disse ydre processer. Foruden disse ydre medvirker de indre geologiske kræfter

(jordens indre energi, herunder de pladetektoniske kræfter) til bjergarternes kredsløb.

Figur: Bjergarternes kredsløb

Kilde: Andersen, Ehlers og Steffensen: Geologi, ressourcer og samfund (1990)

Ud fra hvorledes de er dannet, kan vi inddele bjergarterne i 3 hovedgrupper:

Magmatiske bjergarter, som en gang har været smeltet stenmasse (magma).

De kan bestå af mere grovkornede mineraler, typisk som følge af en langsom afkølings- og

størkningsproces, eller de kan være finkornede, som følge af en hurtig afkøling.

Metamorfe bjergarter, som er ”omdannede bjergarter” (ikke smeltet!),

Hvis de magmatiske eller de sedimentære bjergarter udsættes for et tilstrækkelig tryk/pres og

temperaturstigning gennem længere tid sker der nemlig en omdannelse af deres kemiske og

mineralske struktur mv.

Tryk/pres-processen resulterer i at mineralerne i metamorfe bjergarter ofte kan ses eller anes som

bånd eller stribninger.

Sedimentære bjergarter, som er aflejrede bjergarter (aflejringer = sedimenter), som er presset og

kittet sammen og derved hærdet eller på andet vis blevet hårde.

Efter dannelsesmåden skelner vi mellem mekaniske sedimenter (fx sand eller ler som er blevet til

henholdsvis sandsten og skifer), kemiske sedimenter (fx salt som er udfældet og blevet til saltsten)

og biologiske sedimenter (fx planterester som er blevet til kul).

Sedimentære bjergarter vil ofte være lagdelte. Det er i de sedimentære bjergarter, at vi kan finde

fossiler.

Når vi finder en bjergart, kan det nærmere indhold af bjergarten og lokaliteten, hvor bjergarten er

fundet, give os vigtig viden om de fysiske og klimatiske forhold, som eksisterede tidligere i

bjergartens ”dannelseshistorie”.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


31

Bjergarter er opbygget af mineraler, som igen er opbygget af grundstoffer. Mineraler er naturligt

forekommende kemiske forbindelser. I få tilfælde kan en bjergart bestå af et

enkelt mineral (Det danske skrivekridt består fx af 95,5 % CaCO 2 )

Eksempel:

- Bjergart: Granit (består af mineralerne: kvarts, feldspat(er) og glimmer)

- Mineral: Kvarts (= Siliciumdioxid, SiO 2 )

- Grundstof: Silicium, Si.

Fossiler

Inden for geologien defineres fossiler som et levn, et spor eller et aftryk af dyre eller

plantemateriale. Ofte er fossiler bevarede som forsteninger, som har mistet nogle af detaljerne fra

det bevarede materiale.

Fossiler er så at sige ”fotos” og bevismateriale om fysiske, klimatiske og biologiske forhold på eller

i nærheden af det stedet på det tidspunkt, hvor pågældende aflejringer pågik.

Eksempler:

en haj-tand fortæller, at dyrelivet i havet på det pågældende tidspunkt, hvor tanden blev aflejret var

varieret, idet hajen er en rovfisk, som lever af andre fisk og dyr i havet. Hvis hajtanden kan

bestemme arten af hajen kan den måske også fortælle os noget om havmiljøet. Var der tale om

varmt eller koldt vand?

bryozokalk fortæller, at aflejringsmiljøet var varmt vand, idet bryozoer er små mosdyr, som lever i

varmt vand.

Danmark består af sedimenter

Danmarks undergrund består næsten

udelukkende af sedimenter. Kun næsten

for langt nede støder vi på grundfjeld

bestående af granit, gnejs eller basalt (= på

magmatiske og metamorfe bjergarter). Og

på Bornholm er disse skudt op til

overfladen. Men for resten af Danmark

gælder det, at landet øverst og langt ned

består af sedimenter.

Danmark må således (kan vi slutte os til) i

mange millioner år have udgjort et område

med gode betingelser for aflejring af

materialer af forskellig art: grus, sand ler

(sandsten og skifer), salt, kalk (kalksten),

etc. Til forskellige tider og på forskellige

steder har Danmark udgjort et

aflejringsmiljø for forskellige

sedimenttyper (jf.figuren).

Kilde til figuren: Sten i farver (Politiken 2005).

Side 143-146

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


32

Om kalksten og flint …

Bryosokalk fra ældste tertiærtid og skrivekridt fra yngste kridttid er begge kalksten og består

hovedsagelig af mineralet Calcit (CaCO 3). Og de er begge eksempler på biologiske sedimenter.

Flit er eksempel på et kemisk sediment(bjergart).

Lup forstørret billede af et stykke bryosokalk,

hvor oprindelsen fra bryozoerne ses tydeligt.

Elektronmikroskopforstørrelse af et stykke

skrivekridt. Denne består hovedsagelig af omdannede

skeletdele af kokkoliter (planktonalger).

(Kilde: Geologi for enhver ( 1984) , s. 45)

(beskrivelser taget fra Sten i farver (Pol.), s. 166,177 og 170)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


33

- Bilag 2. Kystzonen og dets processer (jf. lokalitet 2)

Kystmorfologi er læren om kystområdets udformning og hvilke kræfter som påvirker denne. Afsnit

om kystlandskaberne i lærebøger for geografi C- og B-niveau finder du fx i ”Naturgeografi C”

(2006), s. 85- 93, og i ”Naturgeografi – Jorden og mennesket” (2006), s.128-139.

Kysttyperne kan groft inddeles i 2 hovedformer:

Stejl- eller klintkyster

a) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred

Fladkyster

d) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred

Nogen steder er kystlinjen, grænsen mellem land og hav, stabil:

Havets kræfter er her enten ubetydelige eller det komplekse samspil mellem havets forandrende

kræfter (bølgernes styrke og retning), og kystens og havbundens former, hældning og materialer

befinder sig i en slags ligevægtstilstand.

Andre steder er der ikke denne balance og kystlinjen ikke stabil:

Her vil havet nogen steder grave og borttransportere materialer, så land forsvinder - kystlinjen

rykker tilbage (eksempelvis som illustreret i figur 1a nedenfor).

Eller der foregå det omvendt, at havet bygger til -kystlinjen rykker frem (eksempelvis som

illustreret i figur 1b nedenfor).

Figur 1: Teoretiske ligevægtsprofiler

Obs. betydningen af havbundes hældning !

Illustration af

materialetransporten

Kilde: Nielsen og Nielsen : Kystmorfologi (Geografisk Institut 1971) , s. 70 og 72

Havet kan i øvrigt ”grave” og transporter såvel på tværs af kysten (jf. figur 1) som på langs af

kysten (jf. figur 2 nedenfor) . - Og havet både flytter og sorterer.

Angående vinden, så spiller denne en vigtig rolle vigtig rolle, dels ved at skabe og styre bølgerne,

og dels ved, at den selv flytter på materialerne (jf figur 3 nedenfor).

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


34

Figur 2: Materialetransport i opskylszonen

Kilde: Nielsen og Nielsen: Kystmorfologi (Geografisk Institut 1971)

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


35

Figur 3:

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


36

Bilag 3. Vinddata fra området (jf. lokalitet 2).

Roskilde lufthavn -vindrose dels for hele året og dels for de enkelte måneder.

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


37

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær


38

Felt- og laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC nov. 2010

Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster og Sommer Raunkjær

More magazines by this user
Similar magazines