Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC
Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC
Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C - KVUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1<br />
<strong>Laboratoriekursus</strong> i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C<br />
I. Bestemmelserne<br />
Bekendtgørelserne for stx <strong>og</strong> hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> c <strong>og</strong><br />
natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle <strong>og</strong><br />
felt<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong>ske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv.<br />
Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til journal- <strong>og</strong> rapportarbejde.<br />
På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for<br />
prøve (eksamen) i faget.<br />
II. Praktisk tilrettelæggelse – weekenden 5. 7. november 2010<br />
Fredag aften kl. 16.30 til 19.30: Kortbladsanalyse af Køge Bugt-området, som vil danne baggrund for<br />
lørdagens feltarbejde. Desuden vil der være oplæg om <strong>og</strong> instruktioner til morgendagens feltopgaver. Det vil<br />
foregå på <strong>KVUC</strong>, V<strong>og</strong>nmagergade 8.<br />
Lørdag 9.00 - 16.00: Feltarbejde i Køge-bugtområdet syd for Karlslunde.<br />
(afrejse fra Kbh. området med S-t<strong>og</strong> ca. 8.30. Det endelige tidspunkt <strong>og</strong> mødested aftales fredag aften)<br />
Søndag 9.00 – 16.00: Bearbejdning <strong>og</strong> tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer <strong>og</strong> data mv.<br />
Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. Dette vil foregå på <strong>KVUC</strong>, V<strong>og</strong>nmagergade 8.<br />
Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe <strong>og</strong> te. I skal selv medbringe mad <strong>og</strong> eventuelle andre<br />
drikkevarer. Angående lørdagen: Skal I møde i brugbar feltpåklædning (varmt tøj, regntøj <strong>og</strong> støvler) +<br />
medbringe dagsmadpakke <strong>og</strong> drikkevarer. Desuden meget gerne et digitalkamera.<br />
III.<br />
Om laboratorie- <strong>og</strong> feltøvelserne kort<br />
Feltarbejdsopgaverne vil foregå på 2 lokaliteter i Køge Bugt-området. Det vil omfatte undersøgelser <strong>og</strong><br />
iagttagelser om områdets geol<strong>og</strong>iske dannelseshistorie <strong>og</strong> om jordbunds- <strong>og</strong> landskabsudviklingen.<br />
Feltarbejdet danner grundlag for viderebehandling i laboratoriet af udtagne prøver mv. Som baggrund for<br />
feltarbejdet udføres en kortbladsanalyse, som kan sammenholdes med resultaterne af felt- <strong>og</strong><br />
laboratoriearbejdet.<br />
Endvidere skal der på kurset bl.a. indsamles <strong>og</strong> analyseres aktuelle data om vejr- <strong>og</strong> klimaforhold.<br />
Du skal læse hele denne feltkursusmanual forud for kurset. (Print manualen ud <strong>og</strong> sæt den i et praktisk<br />
omslag, så den kan medbringes i felten)<br />
Vel mødt på kurset!<br />
Sommer Raunkjær (sr@kvuc.dk ), Maria Kloster (kl@kvuc.dk)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
2<br />
Laboratorie- <strong>og</strong> feltkursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C:<br />
- På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet<br />
Hvorledes er området skabt <strong>og</strong> præget af naturens processer? Vi kan registrere n<strong>og</strong>le af de<br />
aktuelle processer, som foregår, men vi kan <strong>og</strong>så kortlægge <strong>og</strong> fortolke sporene af naturens<br />
processer tilbage i tiden. Det er dette – hvordan studere naturens processer historisk <strong>og</strong> aktuelt i<br />
området - som vi er på jagt efter.<br />
Kun meget kort skal vi beskæftige os med mennesket påvirkning <strong>og</strong> perspektiv i forhold til<br />
udviklingen.<br />
Vejledning: Om feltlokaliteterne <strong>og</strong> weekendens opgaver<br />
Oversigt <strong>og</strong> indholdsfortegnelse:<br />
I. Kort med markering af de 2 lokaliteter s. 3<br />
II. Introduktion til Køge Bugtområdet s. 4<br />
III. Weekendens pr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> opgaver s. 9<br />
- Fredagen (på skolen) …<br />
- Lørdagen (i Køge bugt) …<br />
- Søndagen (på skolen) …<br />
IV. Oversigt over kursets 10 opgaver <strong>og</strong> slutprodukter: s. 9<br />
V. Vejledende model for rapporters opbygning s. 10<br />
OPGAVERNE 1- 9: se side 11-28<br />
Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal] s. 11<br />
Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [journal] s. 12<br />
Opgave 3: Vejrobservationer <strong>og</strong> tolkning af vejrdata fra lokalitet 1, 2 <strong>og</strong> lokal<br />
borgervejstation (fredag til søndag) [journal] s. 14<br />
Opgave 4: Kalkgravens fortælling (lokalitet 1 - A) [rapport] s. 15<br />
Opgave 5: Spor af istiden – morænelaget (lokalitet 1 B) [rapport] s. 16<br />
Opgave 6: Fremstilling af kort over udsnit af Stavning Ø vha. gps (lokalitet 2) [rap.] s. 20<br />
Opgave 7: Opmåling <strong>og</strong> tegning af profil fra hav til lagune (lokalitet 2) [rapport] s. 24<br />
Opgave 8: Jordbundsudvikling på Stavning Ø (lokalitet 2) [rapport] s. 26<br />
Opgave 9: Stavning Ø – BarriereØ <strong>og</strong> lagunedannelse (lokalitet 2) [rapport] s. 27<br />
VI. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter <strong>og</strong> opgaver s. 29<br />
- Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter <strong>og</strong> fossiler (jf. lokalitet 1) s. 29<br />
- Bilag 2: Kystzonen <strong>og</strong> dets processer (jf. lokalitet 2) s. 32<br />
- Bilag 3: Vinddata for området (jf. lokalitet 2) s. 35<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
3<br />
I. Kort med indtegning af de tre lokaliteter<br />
Nutidigt kort over området ved Køge Bugt. (længde af kvadratside = ca. 0,5 km )<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
4<br />
Feltkursus: På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet<br />
Hvorledes er området skabt <strong>og</strong> præget af naturens processer? Vi kan registrere n<strong>og</strong>le af de<br />
aktuelle processer, som foregår, men vi kan <strong>og</strong>så kortlægge <strong>og</strong> fortolke sporene af naturens<br />
processer tilbage i tiden. Det er dette – hvordan studere naturens processer historisk <strong>og</strong> aktuelt i<br />
området - som vi er på jagt efter.<br />
Kun meget kort skal vi beskæftige os med mennesket påvirkning <strong>og</strong> perspektiv i forhold til<br />
udviklingen.<br />
I. Introduktion til Køge Bugtområdet<br />
Aflejringer fra 65 - 2 mio. år siden<br />
Karlstrup Kalkgrav<br />
”Kalkgraven <strong>og</strong> dens sø er dannet ved gravning af kalk. Fra 1957 <strong>og</strong> frem til kalkbrydningen<br />
stoppede i 1975 blev der brudt 3,5 millioner tons kalk.<br />
Søen har en dybde på 14 meter <strong>og</strong> vandspejlet ligger 4 meter under havets overflade. …<br />
Kalk, kridt <strong>og</strong> flint<br />
Kalkbrydningen har blottet et fint profil gennem de øverste 12-14 meter af undergrunden. De<br />
øverste 3 meter er lag fra den sidste istid, Weichsel istiden. De er næsten overalt dækket af<br />
græsvækst. Derunder ses i kalkgravens øst-, nord- <strong>og</strong> vestvæg bryozokalk, <strong>og</strong>så kaldt limsten.<br />
Denne kalksten er på friske brudflader gullig hvid, mens den på overflader, der har været udsat<br />
for vind <strong>og</strong> vejr, er grå. Bryozokalken indeholder gennemgående lag af grålig flint. Der er ca. ½<br />
meter mellem flintlagene.<br />
Bryozokalken er en porøs kalksten, der er opkaldt efter det latinske navn for mosdyr, bryozoa. Det<br />
er meget små dyr, der lever i kasseformede skaller, der er vokset sammen <strong>og</strong> danner kolonier.<br />
Disse kan være pladeformede, stavformede eller grenede, <strong>og</strong> deres fossiler udgør en stor del af<br />
kalkstenen, som yderligere indeholder kalkslam <strong>og</strong> kalksand. Bryozokalken er gennemsat af revner<br />
<strong>og</strong> sprækker. Det skyldes især vægten <strong>og</strong> bevægelsen af den kilometer tykke indlandsis, der<br />
dækkede store dele af Danmark indtil for ca. 13.000 år siden.<br />
Hvert flintlag er dannet et stykke nede i havbunden, hvor særlige kemiske forhold har bevirket, at<br />
kalk er blevet erstattet med flint. Flintlagene markerer lagdelingen i kalken. Kigger du på<br />
lagene i øst- <strong>og</strong> vestvæggen, kan du se, at de buer opad. Det skyldes, at bryozoerne under deres<br />
vækst har dannet banker. I nordvæggen ses buerne ikke, da væggenes forløb er parallelle med<br />
bankernes udbredelse.<br />
Skjult under søens vand ligger kalkgravens dybeste lag. Her nåede gravemaskinerne ned i<br />
skrivekridt fra Kridttiden med en alder på mere end 65 millioner år. Grænsen mellem Kridttidens<br />
lag <strong>og</strong> Tertiærtidens lag falder tilfældigt sammen med søens vandspejl. Den er markeret af<br />
fiskeleret, som kun vanskeligt kan ses nær vandfladen i gravens nordøstlige hjørne.<br />
Fossiler<br />
Kalken indeholder, ud over selve bryozoerne, mange velbevarede fossiler som f.eks. søpindsvin,<br />
søpindsvinepigge, sømus (irregulært søpindsvin), søliljestilke <strong>og</strong> armfødder (brachiopoder).Er du<br />
heldig kan du <strong>og</strong>så finde hajtænder. Søpindsvineskallerne er ofte knust. (Se tegninger af fossilerne<br />
nedenfor).<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
5<br />
Fossilindholdet viser, at bryozokalken er aflejret i havet. Geol<strong>og</strong>ernes undersøgelser har vist, at<br />
lagene er 65 millioner år gamle, dvs. de er fra den allerældste del af Tertiærtiden, som i øvrigt<br />
kaldes Danien efter Danmark. Dengang var hele Danmark dækket af hav, <strong>og</strong> klimaet var n<strong>og</strong>et<br />
varmere end i dag.”<br />
(Fra: Skov <strong>og</strong> Naturstyrelsens pjece: Ølsømagle revle <strong>og</strong> stavnings Ø viltreservat)<br />
Aflejringer fra istiderne; fra ca. 1 mio. år siden til for 10.000 år siden<br />
Det fremgår af de fleste <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong>bøger til C-niveau, at Danmark på nær det vestlige Jylland, var en<br />
del af det isdækkede areal under sidste istid. I Køge Bugt området har isen været inde over<br />
aflejringerne fra Kridt <strong>og</strong> Tertiær-tiden.<br />
I forbindelse med isens afsmeltning aflejredes det materiale, som var rodet op af isen samt det<br />
materiale, som isen havde transporteret med fra Østersøområdet <strong>og</strong> fra Midtsverige. Disse<br />
aflejringer fra istiden kan stadig findes <strong>og</strong> kaldes moræne-aflejringer.<br />
Under istiden var der i flere perioder stilstand i isbevægelsen. - Isen rykkede hverken frem eller<br />
tilbage. Moræne-aflejringerne fra israndene i disse perioder kan være særlig markante <strong>og</strong> kan ses på<br />
nedenstående kort, som ”større israndsbakker” (de kaldes <strong>og</strong>så randmoræner). I Køge Bugt området<br />
er der ikke markante israndsbakker, men kun svage israndslinier. Derfor fremtræder landskabet i<br />
dag meget fladt <strong>og</strong> kun med få små bakker.<br />
Kystlinien af Køge Bugt er præget af israndslinien <strong>og</strong> er tungeformet på samme måde som isranden<br />
formodentlig har været det under istiden (se kortet næste side)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
6<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
7<br />
Aflejringer fra nutiden<br />
Ølsemagle Revle <strong>og</strong> Staunings Ø<br />
”Landskabet<br />
Ølsemagle Revle <strong>og</strong> Staunings Ø består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har<br />
aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm <strong>og</strong> vind er aflejringen sket et godt<br />
stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen <strong>og</strong> sidenhen som en revle. Sådanne<br />
rev kaldes barriereøer. Mellem revlerne <strong>og</strong> kysten er opstået en lagune, hvor der dannes strandenge<br />
mod vest.<br />
Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med<br />
bevoksning af marehalm, hjælme <strong>og</strong> rynket rose. Strandengene domineres af græsser <strong>og</strong> lave urter.<br />
Den lavvandede lagune er levested for mange plante- <strong>og</strong> dyrearter, der er knyttet til hav- <strong>og</strong><br />
ferskvandsområder.<br />
Den nordligste del af lagunen, der har udløb fra Skensved Å, er nærmest fersk. Her dominerer<br />
ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere <strong>og</strong> dansemyg. I den sydlige del af lagunen finder<br />
man endnu arter knyttet til havmiljøet, bl.a. børsteorme, muslinger <strong>og</strong> krebsdyr.<br />
Ny landskabsdannelse<br />
Revlerne vil fortsætte med at vokse til en lang sammenhængende revle, der helt afsnører lagunen.<br />
Samtidig vil planterester langsomt fylde lagunen op <strong>og</strong> omdanne den til en mose. Et nyt<br />
barriereøsystem vil senere blive dannet i Køge Bugt ud for det gamle system, <strong>og</strong> hele<br />
landskabsdannelsen vil gentage sig.”<br />
(Fra: Skov <strong>og</strong> Naturstyrelsens pjece : Ølsømagle revle <strong>og</strong> stavnings<br />
Ø viltreservat)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
8<br />
Geol<strong>og</strong>iske tidsaldre mm. <strong>og</strong> Køge Bugtområdet ....<br />
Kilde: Alle tiders <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> (Ge<strong>og</strong>rafforlaget 2001), s. 23<br />
Kvartærtiden (som vi endnu lever i) har været præget af gentagne istiden (kolde perioder) <strong>og</strong><br />
mellemistider (varmeperioder). Især de to sidste istider har afsat synlige spor på Danmarks<br />
overflade. Den allernyeste tid (fra omkr. 11.000 år siden til i dag) benævner vi <strong>og</strong>så som<br />
Postglacial tid (”Efteristiden”).<br />
Forekomster/ aflejringer fra den yngste kridttid <strong>og</strong> den ældste tertiærtid er flot blotlagt ved Stevns<br />
Klint (se skitse-tegning nedenfor). I Karlstrup Kalkgrav kan vi studere aflejringer fra en del af de<br />
samme perioder, med de samme typer af forsteninger osv. Det det berømte 65 millioner år gamle<br />
"fiskeler-lag", som adskiller Tertiærtiden fra Kridttiden finder vi i Karlstrup Kalkgrav lige under<br />
vandspejlet i søen i midten.<br />
Figur: Skitsetegning (idealiseret) af Stevns Klint<br />
Kilde til figur: Stevns Natur Center (http://naturcenter.stevns.dk/<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
9<br />
III. Weekendens pr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> opgaver<br />
- FREDAGEN 16.30 – 19.30 (på <strong>KVUC</strong>, V<strong>og</strong>nmagergade 8):<br />
a) Introduktion til pr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> opgaver<br />
- herunder besvarelse af spørgsmål til nærværende vejledning <strong>og</strong> opgaverne; det forudsættes,<br />
at vejledningen er læst på forhånd; desuden registrering <strong>og</strong> inddeling i arbejdsgrupper<br />
a) Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området<br />
b) Opgave 2. Bestemmelse af bjergarters densitet<br />
c) Opgave 3: Vejropservationer …<br />
- introduktion <strong>og</strong> opstart<br />
e) Præsentation af udstyr, som benyttes om lørdagen<br />
+ l<strong>og</strong>istik: praktisk vedrørende mødesteder, transport, udstyr, mv.<br />
- LØRDAGEN, 9.00 – 16.00: (Feltarbejde i Køge Bugt-området syd for Karlslunde)<br />
- Se opgave 3-9 (Afrejse fra Kbh. Hovedbanegård ca. kl. 8.30 (S-t<strong>og</strong> mod Køge)<br />
- SØNDAGEN, 9.00 – 16.00: (på <strong>KVUC</strong>, V<strong>og</strong>nmagergade 8):<br />
- Færdiggørelse af opgaverne 3-9: Bearbejdning <strong>og</strong> tolkning af feltobservationer, indsamlede<br />
materialer <strong>og</strong> data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter.<br />
IV: Oversigt over kursets 9 opgaver <strong>og</strong> slutprodukter:<br />
Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal*]<br />
Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [journal]<br />
Opgave 3: Vejrobservationer <strong>og</strong> tolkning af vejrdata fra lokalitet 1, 2 <strong>og</strong> lokal<br />
borgervejstation (fredag til søndag) [journal]<br />
Opgave 4: Kalkgravens fortælling (lokalitet 1 - A) [rapport**]<br />
Opgave 5: Spor af istiden – morænelaget (lokalitet 1 B) [rapport]<br />
Opgave 6: Fremstilling af kort over udsnit af Stavning Ø vha. gps (lokalitet 2) [rapport]<br />
Opgave 7: Opmåling <strong>og</strong> tegning af profil fra hav til lagune (lokalitet 2) [rapport]<br />
Opgave 8: Jordbundsudvikling på Stavning Ø (lokalitet 2) [rapport]<br />
Opgave 9: Stavning Ø – Barriere Ø <strong>og</strong> lagunedannelse (lokalitet 2) [rapport]<br />
* journalerne udføres <strong>og</strong> godkendes på kurset ** rapporter: den væsentligste del af indholdet kan nås på kurset;<br />
men de færdiggøres efterfølgende <strong>og</strong> afleveres til godkendelse, senet 10 dage efter kursets afholdelse<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
10<br />
IV. Vejledende model for rapporters (<strong>og</strong> journalers) opbygning*<br />
Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter:<br />
1) Formål <strong>og</strong> problemformulering<br />
En angivelse af formålet <strong>og</strong> en formulering af de problemstillinger <strong>og</strong> eventuelle hypoteser som bliver<br />
undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af<br />
opgaven.<br />
2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter:<br />
a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde<br />
Udstyr <strong>og</strong> fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen – Derfor kan du / I nøjes med kort at<br />
gengive princippet i udførelsen af felt- <strong>og</strong> laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen.<br />
Skitsetegninger <strong>og</strong> fotos (digitalt) kan være en god <strong>og</strong> nem måde til at illustrere fremgangsmåden på.<br />
b) Observationerne - gengivelse af observationer <strong>og</strong> af indsamlede data samt af efterfølgende<br />
beregninger mv.<br />
Observationer <strong>og</strong> resultater beskrives kvalitativt <strong>og</strong> kvantitativt.<br />
Igen kan tegninger <strong>og</strong> fotos her være til hjælp <strong>og</strong> udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer,<br />
observationsskemaer <strong>og</strong> resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i<br />
beregninger <strong>og</strong> resultater.<br />
3) Tolkning(er) <strong>og</strong> konklusion / sammenfatning<br />
Konklusionen er en analyse, vurdering <strong>og</strong> kommentering af feltarbejdets resultater i forhold til formål /<br />
problemformuleringen eller hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af felt- <strong>og</strong><br />
laboratoriearbejdets udfald <strong>og</strong> en bedømmelse af den anvendte metode. Spørgsmål <strong>og</strong> opgaver i vejledningen<br />
skal selvfølgelig besvares.<br />
Kom i dette afsnit ind på ting som<br />
- usikkerheder<br />
- hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede<br />
- forslag til hvordan feltarbejdet kunne kvalificeres<br />
…<br />
& husk at klar <strong>og</strong> præcis spr<strong>og</strong>brug <strong>og</strong>så er en videnskabelig dyd, måske endda mere end mængden af ord …<br />
*Note: Der skelnes mellem rapporter, som skal afleveres, <strong>og</strong> journaler, som føres, færdiggøres <strong>og</strong> godkendes på kurset,<br />
men ikke skal afleveres. Det er markeret på oversigten side 9 for hvilke af opgaverne, der laves journal <strong>og</strong> for hvilke,<br />
der laves rapport til aflevering <strong>og</strong> godkendelse, som betingelse for gennemført kursus.<br />
Rapporterne er individuelle <strong>og</strong> skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) <strong>og</strong> med fag <strong>og</strong> dit navn. Sørg d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på rapportens forside.<br />
Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratorie- <strong>og</strong> feltkurset, danner udgangspunkt for<br />
fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet kan I være fælles om at udforme - <strong>og</strong> meget af det kan I - hvis I møder<br />
forberedt - nå på selve kurset.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
11<br />
Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Formålet med øvelsen <strong>og</strong> opgaven er at få et kendskab til området <strong>og</strong> dets udvikling ud fra gamle <strong>og</strong><br />
nye kortblade.<br />
Materiale<br />
Diverse ældre, nyere <strong>og</strong> nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over<br />
området fra www.go<strong>og</strong>lemaps.com<br />
Opgave / udførelse<br />
1. Bemærk <strong>og</strong> noter: a) Hvilken alder har kortbladene?<br />
b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i<br />
virkeligheden?)<br />
c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser <strong>og</strong> skov<br />
Registreret på de ældste <strong>og</strong> ældre kortblade<br />
Observeret på det/de nyeste kort over området<br />
eller på satellitbilledet www.go<strong>og</strong>lemaps.com<br />
2. Undersøg kortbladene <strong>og</strong> giv herudfra en kort beskrivelse af vigtige menneskeskabte eller<br />
kulturbetingede ændringer der er sket i området i løbet af de sidste ca. 150 år. Noter<br />
observationer <strong>og</strong> ændringer i ovenstående skema.<br />
3. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i<br />
området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste.<br />
4. Der føres journal over kortbladsanalysen: Det vil sige I skal udfylde ovenstående skema <strong>og</strong><br />
nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne ovenfor.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
12<br />
Opgave 2. Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Vi ønsker at identificere / adskille forskellige bjergarter. Hvordan gør vi det?<br />
Kan en densitetsbestemmelse være en hjælp?<br />
Tabel over forskellige bjergarters densitet ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 o C<br />
Stof<br />
Densitet (g/cm³)<br />
Guld 19,3<br />
Bly 11,34<br />
Sølv 10,5<br />
Kobber 8,93<br />
Jern (rent) 7,88<br />
Diamant (krystallint kulstof) 3,52<br />
Grafit (kulstof) 2,2–2,26<br />
Svovl 2,0<br />
Granit 1,74–2,98 typisk 2,75<br />
Basalt 2,7–2,8 typisk 2,72<br />
Kvarts 2,65<br />
Fedtsten 2,5–2,8<br />
Glas 2,4–2,8<br />
Beton 1,75–2,4 typisk 2,3<br />
Salt 2,2<br />
Yderlig baggrund: Se supplerende bilag 1 (s. 29).<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
13<br />
Materiale<br />
Forskellige bjergarter, bægerglas, måleglas, vægt, vand<br />
Opgave / udførelse<br />
Undersøg om bjergarterne kan komme ned i et måleglas.<br />
Hvis de kan, følges procedure A)<br />
Er bjergarterne for store følges procedure B), <strong>og</strong> der benyttes både bægerglas <strong>og</strong><br />
måleglas.<br />
A)<br />
a. vej bjergarten<br />
b. hæld vand i måleglasset <strong>og</strong> aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 mL)<br />
c. læg stenen ned i måleglasset med vand (den skal dækkes), <strong>og</strong> aflæs rumfanget<br />
d. anfør de målte værdier i skemaet <strong>og</strong> beregn stenens rumfang <strong>og</strong> densitet<br />
e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel <strong>og</strong> problemstilling. Overvej endvidere mulige<br />
fejlkilder ved forsøget.<br />
B)<br />
a. vej bjergarten<br />
b. hæld vand i måleglasset <strong>og</strong> aflæs rumfanget i cm 3 (1 cm 3 = 1 mL)<br />
c. hæld vand i bægerglasset, put stenen i vandet (den skal dækkes), <strong>og</strong> registrer rumfanget med et<br />
mærke på glasset.<br />
d. tag stenen op <strong>og</strong> fyld vand i bægerglasset op til mærket<br />
e. hæld vandet fra bægerglasset til måleglasset<br />
d. anfør de målte værdier i skemaet <strong>og</strong> beregn stenens rumfang <strong>og</strong> densitet<br />
e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel <strong>og</strong> problemstilling. Overvej endvidere mulige<br />
fejlkilder ved forsøget.<br />
Masse af sten i g<br />
Rumfang af<br />
vand i cm 3<br />
Rumfang af sten Rumfang af sten<br />
+ vand i cm 3 i cm 3<br />
Densitet af sten i<br />
g/cm 3<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
14<br />
Opgave 3. Vejrobservationer<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Iagttagelse <strong>og</strong> registrering af lokale vejrforhold <strong>og</strong> vejrparametre. For senere vurdering <strong>og</strong> tolkning.<br />
Materiale <strong>og</strong> udstyr<br />
- bærbar digital vejrmåler<br />
- ur (privat)<br />
Opgave / udførelse<br />
1) målinger <strong>og</strong> registreringer om lørdagen på Stauning Ø (lokalitet2)<br />
a) temperatur<br />
b) fugtighed<br />
c) vind (tid, styrke + retning)<br />
Lokalitet 2. Staunings Ø ...<br />
Tidspunkt<br />
Temperatur<br />
Fugtighed<br />
Vindretning<br />
Vindstyrke<br />
Instruktion <strong>og</strong> opstart fredag:<br />
- Instruktion til bærbar digital vejrstation + stråle-temperaturmåler<br />
- Introduktion af Borgervejr <strong>og</strong> de seneste dages observationer herfra<br />
[Se borgervejr: Solrød Strand eller (Karlstrup landsby) på<br />
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/borgervejr.htm?map=map15¶m=obs<br />
(plus evt. www.dyrsted.dk) ]<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag:<br />
1) Egne registreringer sammenlignes med borgervejr. Der vurderes <strong>og</strong> tolkes<br />
2) Borgervejrs målinger over de tre døgn (evt. + foregående dage)<br />
aflæses, analyseres, tolkes<br />
3) Der føres journal<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
15<br />
Opgave 4. Kalkgravens fortælling [lokalitet 1: Karlstrup kalkgrav]<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling.<br />
Formålet er at undersøge <strong>og</strong> tolke den geol<strong>og</strong>iske dannelseshistorie. Hvad kan vi slutte ud fra vore<br />
nutidige iagttagelser <strong>og</strong> registreringer om de natur- <strong>og</strong> miljømæssige forhold i tidligere tider?<br />
Hvordan har disse set ud? Og hvilke processer er der foregået?<br />
Yderligere baggrund: Se introduktion til Køge Bugtområdet ovenfor + Supplerende bilag 1 (s.29).<br />
Materialer <strong>og</strong> udstyr<br />
- skitseblok<br />
- målebånd<br />
- kompas<br />
- hamre + beskyttelsesbriller<br />
- fryseposer<br />
- lup<br />
- fossiltavle<br />
- evt. foto-apparat (privat)<br />
Opgave / udførelse<br />
1) iagttage <strong>og</strong> beskrive de blottede profiler af kalklagene i kalkgravens sider: tegne skitser +<br />
notere sig karakteristika + evt. fot<strong>og</strong>rafering af kalkprofilet<br />
2) foretage måling af den blotlagte klints højde<br />
3) udtage karakteristiske prøver af kalken<br />
4) eftersøge <strong>og</strong> indsamle fossiler<br />
5) ideer / hypoteser til tolkning af landskabets geol<strong>og</strong>iske dannelseshistorie<br />
- Vigtigt: alle resultater (iagttagelser, målinger, prøver, hypoteser) gemmes<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag<br />
1) Kalkprøver undersøges under lup<br />
2) Fossilfundene undersøges <strong>og</strong> bestemmes. Grupperne opfordres til at lægge deres fund i en fælles<br />
Pulje. Resultaterne noteres <strong>og</strong> der tages eventuelt foto af n<strong>og</strong>le af fundene.<br />
3) Skitser <strong>og</strong> optegnelser om jeres iagttagelser <strong>og</strong> målinger gennemgås <strong>og</strong> bearbejdes til en<br />
forståelig form, som enten direkte kan indgå i rapporten eller bruges i forbindelse med<br />
udformningen af rapporten.<br />
Husk at være præcise omkring, hvornår I beskriver <strong>og</strong> dokumenterer, hvad I faktuelt har set <strong>og</strong><br />
registreret, <strong>og</strong> hvornår I er i gang med at fortolke iagttagelserne.<br />
Rapport<br />
Sammenfatning <strong>og</strong> færdigtolkning mv. i rapport ”1.1 Kalkgravens fortælling”<br />
( Se V. Vejledende model for rapporteres opbygning ( side 10))<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
16<br />
Opgave 5. Spor fra istiden - morænelaget. [lokalitet 1: Ovenfor Karlstrup kalkgrav]<br />
Der foretages følgende 3 delopgaver / delundersøgelser:<br />
Jordbundsudviklingen<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Formålet med øvelsen er at undersøge hvordan jordbundslaget er dannet, <strong>og</strong> hvordan tiden <strong>og</strong> de<br />
processer, som foregår i naturen, influerer på de øverste jordbundslag. Udgangspunktet for<br />
undersøgelsen er at grave et jordbundsprofil frem af den pågældende jord. Dette jordbundsprofil<br />
danner grundlag for beskrivelsen <strong>og</strong> for udtagning af en prøve, som nærmere analyseres i<br />
laboratoriet på <strong>KVUC</strong><br />
Hvad kan vi tolke om jordbundslagets dannelse ud fra undersøgelsen af jordbundsprofilet <strong>og</strong> dets<br />
sammensætning? Endvidere giver profilet <strong>og</strong> efterfølgende undersøgelser grundlag for en<br />
beskrivelse af betingelserne for plantevæksten <strong>og</strong> dyrelivet i jordbundslaget.<br />
Yderligere baggrund: Se introduktionen til Køge Bugtområdet ovenfor.<br />
Materiale<br />
Spade, målebånd, fryseposer til prøver, papir <strong>og</strong> blyant, evt. kamera<br />
Opgave / udførelse<br />
1. Find et plant sted ovenfor kalkgraven til at grave hullet til undersøgelsen. Evt. kan hullet<br />
laves i kanten af en af markerne, således at landmandens afgrøde ikke ødelægges.<br />
2. Grav et hul på ca. 30 cm x 30 cm <strong>og</strong> med den dybde på ca. 40-50 cm, således at hullet er<br />
kommet ned under det øverste lag, som tidligere kan være gravet op eller pløjet op.<br />
3. Undersøg profilet for om det er ensartet i hele udstrækningen eller om der eventuelt er en<br />
opdeling i en eller to (eller flere) horisonter.<br />
4. Opmål <strong>og</strong> lav en skitse af profilet. Sørg for at få indtegnet forskellige horisonter <strong>og</strong> andre<br />
kendetegn ved profilet.<br />
5. Lav en præcis beskrivelse af profilet.<br />
6. Udtag fra den nederste (uforstyrrede) del af profilet en prøve, således der er materiale<br />
svarende til ca. 1 fyldt kaffekrus. Kom prøvematerialet i plasticpose <strong>og</strong> sørg for at skrive<br />
sted, navn, dato eller andre relevante oplysninger på posen.<br />
Prøvematerialet skal med til skolen til nærmere undersøgelse søndag.<br />
7. Hvis der er flere markante horisonter i profilet udtages der prøver fra alle horisonterne.<br />
8. Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter<br />
prøveudtagningen.<br />
Er der sten i profilet eller i jordoverfladen?<br />
9. Undersøg jordoverfladen omkring profilet for sten (dvs. større end 20 mm). Beskriv (evt<br />
fot<strong>og</strong>rafer) stenene. Er stenene afrundede <strong>og</strong> glatte eller er de kantede med nyere brudflader?<br />
Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.).<br />
10. Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området <strong>og</strong> hvordan<br />
de har fået den overflade beskaffenhed som de har.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
17<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet om søndagen<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Formålet med at undersøge de udtagne prøver nærmere i laboratoriet, er at vi gerne vil kunne sige<br />
n<strong>og</strong>et om de processer, som foregår i naturen <strong>og</strong> hvilken indflydelse processerne har på<br />
jordbundsmaterialet.<br />
Sigteanalyse (udføres om søndagen)<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
N<strong>og</strong>le materialetransportprocesser i naturen sorterer materialer bedre end andre. F.eks. er det sådan<br />
et vind kun kan transportere fint materiale, mens vand kan transportere grovere materialer.<br />
Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre,<br />
kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser<br />
viser n<strong>og</strong>et om, hvor velsorteret materialet i prøven er <strong>og</strong> dermed om aflejringsmåden af materialet.<br />
Materiale<br />
Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al<br />
materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne.<br />
Stereolup.<br />
Opgave / udførelse<br />
1. Ca 250 g jordprøve tørres i microovn. Tørringen foregår i glas. Og undevejs omrøres i<br />
prøven <strong>og</strong> duggen tørres af glassets sider.<br />
2. Afvej den tørre jordprøve præcis <strong>og</strong> noter massen. Undgå at der kommer større sten med til<br />
sigtningen.<br />
3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i?<br />
4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte <strong>og</strong> læg låg på, spænd remmen om sigtesættet <strong>og</strong><br />
håndryst sættet (op <strong>og</strong> ned) i ca 10 minutter.<br />
5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde<br />
børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et<br />
skema <strong>og</strong> summer op <strong>og</strong> udregn en procentisk sammensætning for jordprøven.<br />
6. Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et<br />
hist<strong>og</strong>ram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser <strong>og</strong> på y-<br />
aksen afbildes indholdsprocenten.<br />
7. Undersøgelse af jordprøve i stereolup. Kom lidt af jordprøven eller evt af de enkelte<br />
fraktioner op i en lille skål, som placeres under en stereolup. Sæt lys på prøven <strong>og</strong> betragt<br />
den gennem de to okularer. Beskriv partiklerne i prøven. Er de enkelte sandkorn afrundede<br />
eller med skarpe kanter? Er der en coatning på kornene eller er de glasklare? Osv.<br />
Kalkindhold <strong>og</strong> pH-værdi i jorden (udføres om søndagen)<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Jordbundens pH-værdi (surhedsgrad) er vigtig for dyr, planter <strong>og</strong> mikroorganismer i jordbunden.<br />
pH-værdien påvirker blandt andet sammensætningen af mikroorganismer <strong>og</strong> derved stofomsætning<br />
i jorden. pH-værdien har <strong>og</strong>så betydning for tilgængelighed af plantenæringsstoffer. En af de<br />
væsentlige faktorer af betydning for pH-værdien i jorden er kalkindholdet.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
18<br />
Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af kalk (calciumkarbonat, CaCO 3 ) <strong>og</strong> pHværdien<br />
i en række jordprøver.<br />
pH-værdi <strong>og</strong> planter: Generelt gælder, at lave pH-værdier <strong>og</strong>så betyder et lavt indhold af<br />
næringsstoffer. Mange planter <strong>og</strong> dyr i jordbunden er tilpasset en vis tilgængelighed af<br />
næringsstoffer <strong>og</strong> derved en vis pH. F.eks. vokser rododendron, blåbær, lyng <strong>og</strong> visse orkideer<br />
bedst på næringsfattig jord med lav pH-værdi, mens blå anemone <strong>og</strong> mange orkideer af gøgeurt<br />
familien foretrækker kalkholdig jordbund med høj pH-værdi.<br />
Kalkrige jorde<br />
Højt indhold af calciumkarbonat (kalk)<br />
Rig på plantenæringsstoffer<br />
Lavt indhold af organiske syre<br />
Høj pH-værdi<br />
Tungmetaller forekommer på tungt<br />
opløselig form<br />
Højt aktivitetsniveau for bakterie, bl.a.<br />
kvælstoffikserende bakterier<br />
Sure jorde<br />
Lavt indhold af calciumkarbonat (kalk)<br />
Fattig på plantenæringsstoffer<br />
Højt indhold af organiske syre<br />
Lav pH-værdi<br />
Tungmetaller forekommer på let opløselig form<br />
Lavt aktivitetsniveau for bakterier. Svampe udgør en<br />
stor andel af mikroberne<br />
Menneskets manipulering med pH-værdien: Landmænd <strong>og</strong> havefolk vælger ofte at tilsætte kalk til<br />
jorden for at modvirke forsuring (lav pH) <strong>og</strong> stimulere stofomsætningen i jordbunden. Tilsætningen<br />
af kalk er <strong>og</strong>så jordforbedrende ved ligesom humus, at give jorden en god krummestruktur. For<br />
meget kalk er d<strong>og</strong> heller ikke godt, da kalken binder jern-forbindelser til sig <strong>og</strong> gør jernet svært<br />
tilgængeligt for planterne. Det kan i sjældne tilfælde føre til misvækst af planterne pga. jernmangel.<br />
Materiale<br />
Forskellige jordprøver<br />
Pipetteflaske med 10 % saltsyre (HCl)<br />
små bægerglas eller porcelænsskåle<br />
pH-stiks <strong>og</strong> farveskala<br />
Destilleret vand<br />
Skema til notering af resultater<br />
Udførelse<br />
For at beskytte øjne <strong>og</strong> tøj er det<br />
vigtigt at bære beskyttelsesbriller <strong>og</strong><br />
kittel i forbindelse med denne<br />
undersøgelse.<br />
VIGTIGT: Pas på ikke at få syre på<br />
tøjet eller andet. Får du syre på<br />
huden kan du ikke umiddelbart<br />
mærke n<strong>og</strong>et, men vask straks med<br />
vand for at undgå ætsning.<br />
Fremgangsmåde for bestemmelse af kalkholdighed<br />
1. Betragt jordprøven. Kan du se kalk i prøven? I f.eks. moræneler kan der ofte være kalk som<br />
ses som små hvide pletter i jordprøven. Se boksen herunder.<br />
2. Udtag en repræsentativ prøve af jordprøven (ca. en teske fuld) <strong>og</strong> placer den i en<br />
porcelænskål.<br />
3. Dryp et par dråber saltsyre (10 % HCl) på jordprøven <strong>og</strong> observer om prøven bruser. Noter<br />
dine observationer <strong>og</strong> vurder resultatet på baggrund af boksene herunder.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
19<br />
Beskrivelse af kalkindhold i jordprøve<br />
Udseende <strong>og</strong> syrereaktion<br />
Der ses ingen kalk i prøven <strong>og</strong> den bruser ikke når der<br />
dryppes syre på den<br />
Kalken kan ikke ses, men jorden bruser svagt ved syre<br />
Kalken kan tydeligt ses, men dominerer ikke udseendet.<br />
Kraftig brusen ved syre<br />
Kalken dominerer udseendet <strong>og</strong> jorden bruser meget<br />
kraftigt ved syre<br />
Der ses kalkklumper i jorden (kan forveksles med stærkt<br />
kalkholdig jord)<br />
Betegnelse<br />
Kalkfri<br />
Svagt kalkholdig<br />
Kalkholdig<br />
Stærkt kalkholdig<br />
Jordbrugskalket<br />
Bestemmelse af kalkindhold i jordprøve vha. saltsyre<br />
Mere end 4 % kalk i jorden vil give en kraftig brusen<br />
Mellem 1 – 4 % kalk i jorden vil medføre en svag brusen<br />
Mindre end 1 % kalk i jorden vil ikke give brusen<br />
Kalk (calciumkarbonat, CaCO 3 ) reagerer med saltsyren under dannelse af<br />
kuldioxid. Reaktionen bruser når kuldioxidgassen frigives til atmosfæren.<br />
Fremgangsmåde for bestemmelse<br />
CaCO 3 + 2HCl<br />
af pH-værdi<br />
-> CO 2 +<br />
vha.<br />
H 2 O<br />
stiks<br />
+ CaCl 2<br />
1. Lidt jord hældes i et bægerglas eller lignende. Der tilsættes destilleret vand så prøven bliver<br />
flydende ved omrystning.<br />
2. Dyp en pH-stik i vandet <strong>og</strong> vent til farveskiftet har stabiliseret sig.<br />
3. Bedøm pH-værdien vha. farveskalaen <strong>og</strong> noter resultatet.<br />
5.4 Samlet rapport<br />
Der skal laves en sammenfattende rapport "5.Spor fra istiden – morænelaget".<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
20<br />
Lokalitet 2: Staunings Ø ved Jersie Strand.<br />
Her foretages følgende 4 opgaver / delundersøgelser <strong>og</strong> der udfærdiges 4 tilhørende<br />
rapporter)<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Iagttagelser, registreringer <strong>og</strong> analyse af aktuel kyst- <strong>og</strong> landskabsdannelse. Samt<br />
sammenligninger med historiske <strong>og</strong> aktuelle kort over området.<br />
Hvad kan vi tolke om de aktuelle kyst- <strong>og</strong> landskabsdannende processer?<br />
Yderligere baggrund <strong>og</strong> teori: Se introduktion til Køge Bugtområdet + Supplerende<br />
bilag 2 <strong>og</strong> 3<br />
Opgave 6. Fremstilling af et kort over et udsnit af Staunings Ø vha. gps<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Præcise kort er en af forudsætningerne for at kunne registrere <strong>og</strong> analysere udviklingen i<br />
landskabsdannelsen.<br />
Formålet er at opmåle <strong>og</strong> udfærdige af et kort over udsnit af området ved hjælp af GPS <strong>og</strong><br />
kortpr<strong>og</strong>rammel. Samt sammenligne det udfærdigede kort med jeres egen iagttagelse af området.<br />
Materiale <strong>og</strong> udstyr<br />
- GPS (Garmin Etrex)<br />
- Manual (Instruks om betjening af GPS (se nedenfor))<br />
- Ekstra batterier<br />
- Kompas<br />
- Skitseblok<br />
- digitalkamera (privat)<br />
- Computer med MapSource <strong>og</strong> 3Dfield installeret<br />
- Kabel til at forbinde GPS <strong>og</strong> Computer<br />
Opgave / Udførelse<br />
1) et passende rektangulær udsnit tværs over øen (eksempelvis 50 x 70 meter udvælges<br />
2) opmålingen / registreringen af landskabets udformning foretages ved at markere/lagre en<br />
mængde waypoints i GPSen – tilstrækkelig mange til at højdeændringer <strong>og</strong> landskabselementer<br />
er dækket ind. Se vejledning i brug af GPS’en næste side (s. 21)<br />
(husk at notere relevante oplysninger til udvalgte waypoints; <strong>og</strong> husk at orientere<br />
opmålingerne (fx ved hjælp af 2 waypoints samt kompasretning), så I kan orientere jeres kort til<br />
sin tid)<br />
3) Tag <strong>og</strong>så et digitalfotos af det opmålte landskab, som ligeledes kan indsættes i rapporten.<br />
4) Foretag eventuelle supplerende iagttagelser <strong>og</strong> skitsetegning af landskabet <strong>og</strong> dets elementer:<br />
lagune, klit, strand, hav, vegetationsudbredelse, mv.<br />
(videre bearbejdning – se s. 22)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
21<br />
Sådan bruger du GPS’en:<br />
Først tømmes GPS’en for ”gamle” waypoints:<br />
I Hovedmenuen [du bladrer frem til denne med øverste klap på højre side] vælger & klikker du på Find <strong>og</strong><br />
videre på Waypoints.<br />
Tryk dernæst på Menu-tasten på GPS’ens venstre side, hvorved sidemenuen kommer frem, <strong>og</strong> du<br />
kan vælge & klikke: slet – alle symboler – ja.<br />
Videre – registrering af waypoints:<br />
Tænd for GPS’en <strong>og</strong> lad den få lidt tid til at etablere god satellitkontakt. Stå stille et par minutter <strong>og</strong><br />
nyd landskabet. Waypoints lagres således:<br />
I Hovedmenuen vælges Mark, <strong>og</strong> ved hver klik på joysticket lagres nu et waypoint (= stedets<br />
koordinater) i GPS’en. Lav nu en masse waypoints, der dækker dit område<br />
Til sidst – overføres jeres data fra GPS’s til computer:<br />
Når I har dækket jeres område med tilstrækkelige waypoints overføres disse til vores medbragte<br />
bærbare computer ved hjælp af pr<strong>og</strong>rammet MapSource:<br />
- Åbn pr<strong>og</strong>rammet MapSource [Pr<strong>og</strong>rammer – Garmin – MapSource].<br />
- Forbind computer <strong>og</strong> GPS med kabel<br />
- Vælg/klik: Overfør – Modtag fra enhed – Modtag<br />
Husk d<strong>og</strong> kun at overføre waypoints’ene (dvs. fjern eventuelle flueben ved de øvrige<br />
muligheder førend du klikker OK )<br />
[du kan <strong>og</strong>så benytte symbolet for ”Modtag fra enhed”]<br />
- Gem derpå de overførte waypoints under et passende navn i mappen ”GPS-data 17.04.10”<br />
(+ evt. på et datastik); (formatet er MapSource files (*.gdb))<br />
Vi benytter: Garmin eTrex Hc (modellerne Venture <strong>og</strong> Vista):<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
22<br />
Opfølgende bearbejdning i laboratoriet søndag:<br />
1) Tegning <strong>og</strong> af højdekort (<strong>og</strong> eventuel 3 D-kort) ud fra registrerede waypoints vha. af pr<strong>og</strong>rammet<br />
3DField (se instruks nedenfor).<br />
2) Bearbejdning af kortene: Skalering, farvelægning, mv., samt påføring af orientering, målestok<br />
(horisontal <strong>og</strong> vertikal), legende, ...<br />
3) Sammenligning med foto(s) <strong>og</strong> andre aktuelle kort over området.<br />
Rapport<br />
Rapport "6. Kort over udsnit af området vha. gps” udformes.<br />
Den skal indeholde:<br />
1) en (meget kort) beskrivelse af fremgangsmåde<br />
2) de færdigbearbejdede kort<br />
3) en kort vurdering af disse, herunder sammenligning med foto <strong>og</strong> med andre aktuelle kort<br />
Instruks om tegning af tegning af højdekort <strong>og</strong> 3D model af landskab ved hjælp<br />
af pr<strong>og</strong>rammet3DField:<br />
<br />
<br />
<br />
Start pr<strong>og</strong>rammet 3D Field<br />
Klik på Format i hovedmenu øverst<br />
- <strong>og</strong> sørg for flueben ved Map bar, Toolbar <strong>og</strong> Lock XY aspect ratio<br />
Klik på Import GPS data i File-menuen øverst til venstre<br />
Find de gps-data (som vi tidligere har downloaded fra GPS’en med pr<strong>og</strong>rammet<br />
MapSource (garmin-MapSource-files)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
23<br />
ET HØJDEKORT KAN TEGNES NU SÅLEDES:<br />
I menuen til venstre: Højreklik på Boundary <strong>og</strong> vælg Calculate from points<br />
Dobbeltklik på Color fill contours under Map List i menuen til venstre<br />
<br />
<br />
<br />
(Vælg Color scale i hovedmenu øverst – sørg for flueben ved visible)<br />
Klik pil ned ud for Color Scale <strong>og</strong> vælg en passende farvepalet – prøv dig frem.<br />
Højreklik på Points markers <strong>og</strong> sæt flueben ved Invisible if inactive<br />
Når du har et flot højdekort klikker du på Save image ikonen i hovedmenuen<br />
<strong>og</strong> gemmer billedet under et passende navn. (+ indsæt dette i din rapport)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
24<br />
OG SÅDAN TEGNER DU EN 3D-MODEL (kan udelades)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Klik på 3D ikonen i menuen øverst<br />
Åben Format i menuen til venstre (dobbeltklik eller højreklik <strong>og</strong><br />
åben)<br />
Sæt flueben, som vist til højre på figuren. ------------<br />
Juster <strong>og</strong>så på Scale, så figuren ”passer i viduet”<br />
Juster Stretch, så overhøjdningen på figuren passer dig.<br />
Prøv at fjerne flueben ved Color fill – n<strong>og</strong>en synes bedre om denne<br />
udgave,<br />
Prøv at dreje figuren xyz-værdier for oven i menu eller ved at ”dreje<br />
på figuren” med musen<br />
Når du har en flot model klikker på Save image ikonen i hovedmenuen <strong>og</strong> gemmer dette under et<br />
passende navn.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
25<br />
Opgave 7. Opmåling <strong>og</strong> tegning af et profil fra hav til lagune<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Præcis kortlægning, herunder profiltegning, er en af forudsætningerne for at kunne registrere <strong>og</strong><br />
analysere udviklingen i kyst- <strong>og</strong> landskabsdannelse. I mange situationer er man interesseret i om fx<br />
en kystlinje eller kystklint ændres over tid.<br />
Formålet med denne opgave er at opmåle <strong>og</strong> tegne en præcis profil lagt som et tværsnit fra<br />
strandkant til lagune.<br />
Materiale <strong>og</strong> udstyr<br />
- laservaterpas på trefod<br />
- stadie (”en stor lineal”)<br />
- markeringspinde<br />
- Langt målebånd (50 / 100 m)<br />
- skitseblok, kompas + evt. gps <strong>og</strong> kamera<br />
Opgave<br />
Gennemtænk først hvorledes I vil gennemføre opmålingen samt holde styr på jeres måledata.<br />
Lav jer en skitse over fremgangsmåde + et resultatskema - Se eksempel nedenfor.<br />
Vær opmærksom på at have overlappende målinger hver gang I ændrer jeres sigtelinje, det vil sige<br />
for hver gang I flytter laservaterpasset.<br />
Eksempel på skitse over fremgangsmåde<br />
(obs kraftig overhøjning)<br />
Eksempel på skema til måleresultater + beregningsresultater<br />
sigtelinje 1 sigtelinje 2 sigtelinje 3<br />
målepunkt 1 2 3 4 4 5 6 7 7 8 9 10 10<br />
Afstand til foregående<br />
målepunkt (m)<br />
Højde på stadie<br />
(cm)<br />
Afstand fra<br />
aktuel strandlinje<br />
Højde over<br />
aktuel havniveau<br />
MÅLINGER:<br />
0 7,11 2,33 6,30 6.30 3,00<br />
88 78 52 32 130 90<br />
BEREGNINGER:<br />
0 7,11 9,44 15,74 - 18,74<br />
0 10 36 56 - 96<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
26<br />
Beslut hvor jeres målelinje skal gå (der kan eventuel være en pointe i at lave overlap med jeres gpskortlagte<br />
område (jf. opgave 8))<br />
Udvælg målepunkterne langs den valgte linje ved at I placerer markeringspindene.<br />
Det anbefales at benytte den aktuelle standlinje som første målepunkt (<strong>og</strong> fikspunkt)<br />
Udfør målingerne.<br />
Mål <strong>og</strong> noter linjens kompasretning.<br />
Fastslå fikspunktet: Som minimum ved at angive data <strong>og</strong> klokkeslæt.<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag<br />
1) Renskriv måleresultater <strong>og</strong> udfør beregningerne. Færdiggør måle- <strong>og</strong><br />
beregningsresultatskemaerne.<br />
2) Tegn profillinjen på millimeterpapir eller vha. regneark<br />
3) Færdiggør profiltegningen:<br />
Overskrift. Angivelse enkelte centrale landskabselementer.<br />
Påfør målestoksforhold: horisontalt <strong>og</strong> vertikalt + angiv overhøjning.<br />
Angiv kompasretning <strong>og</strong> fikspunktoplysninger<br />
4) Vurder <strong>og</strong> kommenter resultatet kort.<br />
Rapport<br />
Rapport " 7. Opmåling <strong>og</strong> tegning et profil fra hav til lagune" udformes.<br />
Den skal indeholde:<br />
1) kort beskrivelse af fremgangsmåde<br />
2) resultatskemaer <strong>og</strong> den færdiggjorte profiltegning<br />
3) en kort vurdering af <strong>og</strong> kommentar til resultatet<br />
- Se i øvrigt: Vejledende model for rapporters (<strong>og</strong> journalers) opbygning side ..<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
27<br />
Opgave 8. Jordbundsudvikling på Staunings Ø<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Jordbundsudviklingen afhænger meget af, hvilket udgangsmateriale der er til stede. Dette betyder at<br />
man kan forvente markante forskelle i jordbunden på moræneaflejring <strong>og</strong> i en sandet aflejring ved<br />
kysten. Vi vil sammenligne jordbundsudviklingen på lokalitet 1 med lokalitet 2.<br />
Udvælg derfor et sted på Staunings Ø (oppe i klitterne) til at lave en jordbundsundersøgelse.<br />
Opgave<br />
Lav på samme måde som under opgave 5 en jordbundsprøve. I behøver næppe at lave hullet lige så<br />
stort. I skal <strong>og</strong>så her udtage en prøve til bearbejdning i laboratoriet på skolen om søndagen.<br />
Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter<br />
prøveudtagningen.<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag<br />
På samme måde som med moræneaflejringen skal I lave en sigteanalyse <strong>og</strong> kalkundersøgelse på<br />
den udtagne jordprøve. Dvs. I skal lave 5.2 <strong>og</strong> 5.3 (se side 17-19) på jordprøven fra<br />
Staunings Ø.<br />
Rapport<br />
Rapport "8. Jordbundsudviklingen på Staunings Ø" udformes.<br />
Den skal indeholde:<br />
- beskrivelse af jordbundsprofilet<br />
- beskrivelse af <strong>og</strong> vurdering af resultatet af sigteanalysen<br />
- beskrivelse af <strong>og</strong> vurdering af resultatet for kalkundersøgelsen<br />
- sammenhold beskrivelserne <strong>og</strong> vurderingerne for jordbundsprofilet fra morænen med det<br />
tilsvarende fra Staunings Ø. Hvilken betydning mener du jordbundsforskellene mellem de to steder,<br />
vil have for vegetationen de to steder.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
28<br />
Opgave 9. Staunings Ø – Barriereø <strong>og</strong> lagunedannelse i Køge Bugt.<br />
Baggrund <strong>og</strong> problemstilling<br />
Ved at se på de historiske top<strong>og</strong>rafiske kort over Køge Bugtområdet kan tydeligt ses, at der i 19-<br />
hundredetallet opstår en barriereø (Staunings Ø) i Køge Bugt (jf udførte kortbladsanalyse) .<br />
Materialet til dannelse af øen må komme fra Køge Bugt, idet åerne, som løber ud i bugten ikke<br />
medfører sand af større <strong>og</strong> tilstrækkelig mængde til dannelse af barriereøen.<br />
Yderligere baggrund: Se supplerende bilag 2, s. 32 (vigtig !)<br />
Formålet med denne del af feltarbejdet er at se på, hvordan materialet (sand <strong>og</strong> grus) bevæger sig i<br />
kystzonen. Hvilken retning har den aktuelle materialetransport <strong>og</strong> hvor hurtigt bevæger materialet<br />
sig i kystzonen?<br />
Materiale <strong>og</strong> udstyr<br />
- landmålerstokke / markeringspinde<br />
- langt målebånd (50 / 100 m) + kort målebånd<br />
- stopur<br />
- appelsiner, farvede småsten, skaller, aske, mv. / el. lign.<br />
- kompas<br />
- vindmåler, som er indeholdt i håndholdt vejrstation<br />
- skitseblok<br />
Opgave<br />
1.) Med udgangspunkt i ovennævnte materiale <strong>og</strong> udstyr skal I designe en metode til at<br />
registrere hvorledes <strong>og</strong> med hvilken hastighed sand <strong>og</strong> grus bevæger sig i vandet langs<br />
kysten.<br />
2.) Beskriv fremgangsmåden<br />
3.) Udfør hastighedsmålingen. Beregn hastigheden i m/s <strong>og</strong> angiv materialernes<br />
bevægelsesretning.<br />
4.) Husk at skitsere/notere Jeres fremgangsmåde <strong>og</strong> resultaterne af metoden.<br />
5.) Måling af aktuel vindhastighed <strong>og</strong> –retning.<br />
6.) Observer <strong>og</strong> beskriv bølgeaktivitet.<br />
7.) Eventuel: Grav et hul et par meter fra vandkanten, iagttag <strong>og</strong> fortolk profilet. (tag evt. foto<br />
til rapport)<br />
Opfølgende undersøgelser i laboratoriet søndag<br />
1) Skitser <strong>og</strong> optegnelser om (a) jeres fremgangsmåde <strong>og</strong> (b) jeres resultater (iagttagelser <strong>og</strong><br />
målinger) gennemgås <strong>og</strong> bearbejdes til en forståelig form, som enten direkte kan indgå i<br />
rapporten eller bruges i forbindelse med udformningen af denne.<br />
2) Undersøg de fremherskende vindretninger <strong>og</strong> hastigheder for området ved hjælp af<br />
supplerende bilag 3 (s. 35) , som viser vinddata i form af såkaldte vindroser for området.<br />
Hvordan passer den fremherskende vindretning med Jeres måling om lørdagen <strong>og</strong> med den<br />
aktuelle vejrsituation?<br />
3) Kom med ideer / hypoteser til tolkning af den aktuelle <strong>og</strong> langsigtede materialetransport ved<br />
Staunings Ø. Kom f.eks. ind på:<br />
- vokser øen? I givet fald i hvilken retning?<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
29<br />
- hvordan tror I området vil se ud om 50 år, hvis den igangværende udvikling<br />
fortsætter?<br />
- hvad sker der med lagunen bag bariereøen? Er den under opfyldning med sand? Er<br />
den under tilgroning tagrør o.l.?<br />
- Passer jeres hypotese med den igangværende udvikling, som kan aflæses på de<br />
top<strong>og</strong>rafiske kortblade fra området?<br />
Rapport<br />
Rapport "9. Staunings Ø – Barriereø <strong>og</strong> lagunedannelse i Køge Bugt" udformes.<br />
Den skal indeholde:<br />
1) kort beskrivelse af fremgangsmåde<br />
2) resultater<br />
3) tolkninger<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
30<br />
III. Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter <strong>og</strong> opgaver<br />
- Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter <strong>og</strong> fossiler (jf. lokalitet 1)<br />
Bjergarternes kredsløb<br />
Jordens bestanddele (mineralerne <strong>og</strong> bjergarterne) er i stadig bevægelse. Faste bjergarter nedbrydes<br />
som af vejr <strong>og</strong> vind (af fysiske, kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske erosionsprocesser). Vind, vand <strong>og</strong> is<br />
transporterer <strong>og</strong> sorterer erosionsprodukterne. Solens energi er sammen med tyngdekraften<br />
drivkraften bag disse ydre processer. Foruden disse ydre medvirker de indre geol<strong>og</strong>iske kræfter<br />
(jordens indre energi, herunder de pladetektoniske kræfter) til bjergarternes kredsløb.<br />
Figur: Bjergarternes kredsløb<br />
Kilde: Andersen, Ehlers <strong>og</strong> Steffensen: Geol<strong>og</strong>i, ressourcer <strong>og</strong> samfund (1990)<br />
Ud fra hvorledes de er dannet, kan vi inddele bjergarterne i 3 hovedgrupper:<br />
Magmatiske bjergarter, som en gang har været smeltet stenmasse (magma).<br />
De kan bestå af mere grovkornede mineraler, typisk som følge af en langsom afkølings- <strong>og</strong><br />
størkningsproces, eller de kan være finkornede, som følge af en hurtig afkøling.<br />
Metamorfe bjergarter, som er ”omdannede bjergarter” (ikke smeltet!),<br />
Hvis de magmatiske eller de sedimentære bjergarter udsættes for et tilstrækkelig tryk/pres <strong>og</strong><br />
temperaturstigning gennem længere tid sker der nemlig en omdannelse af deres kemiske <strong>og</strong><br />
mineralske struktur mv.<br />
Tryk/pres-processen resulterer i at mineralerne i metamorfe bjergarter ofte kan ses eller anes som<br />
bånd eller stribninger.<br />
Sedimentære bjergarter, som er aflejrede bjergarter (aflejringer = sedimenter), som er presset <strong>og</strong><br />
kittet sammen <strong>og</strong> derved hærdet eller på andet vis blevet hårde.<br />
Efter dannelsesmåden skelner vi mellem mekaniske sedimenter (fx sand eller ler som er blevet til<br />
henholdsvis sandsten <strong>og</strong> skifer), kemiske sedimenter (fx salt som er udfældet <strong>og</strong> blevet til saltsten)<br />
<strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske sedimenter (fx planterester som er blevet til kul).<br />
Sedimentære bjergarter vil ofte være lagdelte. Det er i de sedimentære bjergarter, at vi kan finde<br />
fossiler.<br />
Når vi finder en bjergart, kan det nærmere indhold af bjergarten <strong>og</strong> lokaliteten, hvor bjergarten er<br />
fundet, give os vigtig viden om de fysiske <strong>og</strong> klimatiske forhold, som eksisterede tidligere i<br />
bjergartens ”dannelseshistorie”.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
31<br />
Bjergarter er opbygget af mineraler, som igen er opbygget af grundstoffer. Mineraler er naturligt<br />
forekommende kemiske forbindelser. I få tilfælde kan en bjergart bestå af et<br />
enkelt mineral (Det danske skrivekridt består fx af 95,5 % CaCO 2 )<br />
Eksempel:<br />
- Bjergart: Granit (består af mineralerne: kvarts, feldspat(er) <strong>og</strong> glimmer)<br />
- Mineral: Kvarts (= Siliciumdioxid, SiO 2 )<br />
- Grundstof: Silicium, Si.<br />
Fossiler<br />
Inden for geol<strong>og</strong>ien defineres fossiler som et levn, et spor eller et aftryk af dyre eller<br />
plantemateriale. Ofte er fossiler bevarede som forsteninger, som har mistet n<strong>og</strong>le af detaljerne fra<br />
det bevarede materiale.<br />
Fossiler er så at sige ”fotos” <strong>og</strong> bevismateriale om fysiske, klimatiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske forhold på eller<br />
i nærheden af det stedet på det tidspunkt, hvor pågældende aflejringer pågik.<br />
Eksempler:<br />
en haj-tand fortæller, at dyrelivet i havet på det pågældende tidspunkt, hvor tanden blev aflejret var<br />
varieret, idet hajen er en rovfisk, som lever af andre fisk <strong>og</strong> dyr i havet. Hvis hajtanden kan<br />
bestemme arten af hajen kan den måske <strong>og</strong>så fortælle os n<strong>og</strong>et om havmiljøet. Var der tale om<br />
varmt eller koldt vand?<br />
bryozokalk fortæller, at aflejringsmiljøet var varmt vand, idet bryozoer er små mosdyr, som lever i<br />
varmt vand.<br />
Danmark består af sedimenter<br />
Danmarks undergrund består næsten<br />
udelukkende af sedimenter. Kun næsten<br />
for langt nede støder vi på grundfjeld<br />
bestående af granit, gnejs eller basalt (= på<br />
magmatiske <strong>og</strong> metamorfe bjergarter). Og<br />
på Bornholm er disse skudt op til<br />
overfladen. Men for resten af Danmark<br />
gælder det, at landet øverst <strong>og</strong> langt ned<br />
består af sedimenter.<br />
Danmark må således (kan vi slutte os til) i<br />
mange millioner år have udgjort et område<br />
med gode betingelser for aflejring af<br />
materialer af forskellig art: grus, sand ler<br />
(sandsten <strong>og</strong> skifer), salt, kalk (kalksten),<br />
etc. Til forskellige tider <strong>og</strong> på forskellige<br />
steder har Danmark udgjort et<br />
aflejringsmiljø for forskellige<br />
sedimenttyper (jf.figuren).<br />
Kilde til figuren: Sten i farver (Politiken 2005).<br />
Side 143-146<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
32<br />
Om kalksten <strong>og</strong> flint …<br />
Bryosokalk fra ældste tertiærtid <strong>og</strong> skrivekridt fra yngste kridttid er begge kalksten <strong>og</strong> består<br />
hovedsagelig af mineralet Calcit (CaCO 3). Og de er begge eksempler på biol<strong>og</strong>iske sedimenter.<br />
Flit er eksempel på et kemisk sediment(bjergart).<br />
Lup forstørret billede af et stykke bryosokalk,<br />
hvor oprindelsen fra bryozoerne ses tydeligt.<br />
Elektronmikroskopforstørrelse af et stykke<br />
skrivekridt. Denne består hovedsagelig af omdannede<br />
skeletdele af kokkoliter (planktonalger).<br />
(Kilde: Geol<strong>og</strong>i for enhver ( 1984) , s. 45)<br />
(beskrivelser taget fra Sten i farver (Pol.), s. 166,177 <strong>og</strong> 170)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
33<br />
- Bilag 2. Kystzonen <strong>og</strong> dets processer (jf. lokalitet 2)<br />
Kystmorfol<strong>og</strong>i er læren om kystområdets udformning <strong>og</strong> hvilke kræfter som påvirker denne. Afsnit<br />
om kystlandskaberne i lærebøger for <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C- <strong>og</strong> B-niveau finder du fx i ”Natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C”<br />
(2006), s. 85- 93, <strong>og</strong> i ”Natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> – Jorden <strong>og</strong> mennesket” (2006), s.128-139.<br />
Kysttyperne kan groft inddeles i 2 hovedformer:<br />
Stejl- eller klintkyster<br />
a) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred<br />
Fladkyster<br />
d) med strandbred (sand, grus, sten) & b) uden strandbred<br />
N<strong>og</strong>en steder er kystlinjen, grænsen mellem land <strong>og</strong> hav, stabil:<br />
Havets kræfter er her enten ubetydelige eller det komplekse samspil mellem havets forandrende<br />
kræfter (bølgernes styrke <strong>og</strong> retning), <strong>og</strong> kystens <strong>og</strong> havbundens former, hældning <strong>og</strong> materialer<br />
befinder sig i en slags ligevægtstilstand.<br />
Andre steder er der ikke denne balance <strong>og</strong> kystlinjen ikke stabil:<br />
Her vil havet n<strong>og</strong>en steder grave <strong>og</strong> borttransportere materialer, så land forsvinder - kystlinjen<br />
rykker tilbage (eksempelvis som illustreret i figur 1a nedenfor).<br />
Eller der foregå det omvendt, at havet bygger til -kystlinjen rykker frem (eksempelvis som<br />
illustreret i figur 1b nedenfor).<br />
Figur 1: Teoretiske ligevægtsprofiler<br />
Obs. betydningen af havbundes hældning !<br />
Illustration af<br />
materialetransporten<br />
Kilde: Nielsen <strong>og</strong> Nielsen : Kystmorfol<strong>og</strong>i (Ge<strong>og</strong>rafisk Institut 1971) , s. 70 <strong>og</strong> 72<br />
Havet kan i øvrigt ”grave” <strong>og</strong> transporter såvel på tværs af kysten (jf. figur 1) som på langs af<br />
kysten (jf. figur 2 nedenfor) . - Og havet både flytter <strong>og</strong> sorterer.<br />
Angående vinden, så spiller denne en vigtig rolle vigtig rolle, dels ved at skabe <strong>og</strong> styre bølgerne,<br />
<strong>og</strong> dels ved, at den selv flytter på materialerne (jf figur 3 nedenfor).<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
34<br />
Figur 2: Materialetransport i opskylszonen<br />
Kilde: Nielsen <strong>og</strong> Nielsen: Kystmorfol<strong>og</strong>i (Ge<strong>og</strong>rafisk Institut 1971)<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
35<br />
Figur 3:<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
36<br />
Bilag 3. Vinddata fra området (jf. lokalitet 2).<br />
Roskilde lufthavn -vindrose dels for hele året <strong>og</strong> dels for de enkelte måneder.<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
37<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær
38<br />
Felt- <strong>og</strong> laboratoriekursus i <strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C <strong>og</strong> natur<strong>ge<strong>og</strong>rafi</strong> C ; <strong>KVUC</strong> nov. 2010<br />
Jens Korsbæk Jensen, Maria Kloster <strong>og</strong> Sommer Raunkjær