25.04.2014 Views

Læs rapporten (pdf) - KVUC

Læs rapporten (pdf) - KVUC

Læs rapporten (pdf) - KVUC

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Lars Klewe<br />

AVU<br />

Almen Voksenuddannelse<br />

– kursisternes baggrund og valg af uddannelse<br />

og erhverv efter avu, årgang 1995 og 2002<br />

Københavns VUC<br />

og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole


Lars Klewe<br />

Almen voksenuddannelse<br />

– hvordan er det gået kursisterne?<br />

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet<br />

og Københavns VUC


Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole<br />

ved Århus Universitet og Københavns VUC,<br />

april 2008<br />

Oplag: 1.000<br />

Yderligere eksemplarer kan rekvireres på <strong>KVUC</strong>,<br />

tlf. 8232 6600<br />

Layout: Karen Hedegaard<br />

Tryk: Kailow Graphic


Forord<br />

Man kan dårligt forestille sig et mere nuanceret, broget, alsidigt uddannelsesbillede end det avukursisterne<br />

udgør. Her deltager mennesker fra 18 år til langt op i pensionsalderen, og de har naturligvis<br />

forskellige mål med uddannelsen og er under konstant forandring.<br />

Af undersøgelsens resultater kan man se, at den traditionelle forståelse af voksenuddannelsens<br />

funktioner som første gangs læring og second chance har fået nye former. Man kan ud fra denne<br />

undersøgelse se avu som tre kompetencespor: dels de kursister, der kommer med grundskolen og<br />

ikke andet. De bruger avu til en første gangs læring. Det er de fleste. Dels mange, som kommer<br />

med en erhvervsfaglig uddannelse. For dem er avu en second chance til at skifte spor til en anden<br />

uddannelses- og dermed jobbane. Det tredje spor er integrationssporet: indvandrerne kommer med<br />

deres – ofte lange – uddannelsesforløb fra et fremmed land og bruger avu til at tilrette deres kompetencer<br />

til danske forhold, så de kan komme videre i uddannelse og job i deres nye land.<br />

Alt det siger denne undersøgelse noget om.<br />

Vi har fokuseret på de kursister, der har et videreuddannelsesmål for øje, fordi vi ønsker viden<br />

om, hvilken rolle avu spiller i den samfundsmæssige kompetenceudvikling: fremmer avu kursi -<br />

ster nes muligheder for at tage videre uddannelse og komme i job? Virker avu?<br />

I et samarbejde mellem Københavns VUC, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Lars<br />

Klewe og Danmarks Statistik er der gennemført en stor forløbsundersøgelse, der kortlægger 2<br />

avu-årganges (1995 og 2002) forudsætninger, videre uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning i<br />

2004/2005. Tankevækkende, glædeligt og forstemmende på én gang, alt efter de forventninger<br />

man har til uddannelse af de mest uddannelsesfremmede i Danmark.<br />

God læselyst!<br />

København den 10. april 2008<br />

Søren Fersløv Andersen<br />

Forstander<br />

Københavns VUC


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

INDLEDNING ……………………………………………………………………………………… 6<br />

Afgrænsning af populationer …………………………………………………………………… 6<br />

Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering<br />

…………………………………………………………………………………………… 8<br />

Uddannelsesplacering …………………………………………………………………………… 8<br />

Arbejdsmarkedsplacering ………………………………………………………………………… 8<br />

Hovedbeskæftigelse ……………………………………………………………………………… 8<br />

KAPITEL I. Sammenfatning ……………………………………………………………………… 10<br />

Forskelle i kursistsammensætningen på Københavns VUC og på VUC’erne<br />

i resten af landet ………………………………………………………………………………… 10<br />

De danske kursister årgang 1995 ……………………………………………………………… 10<br />

Danske kursister med grundskolen som baggrund …………………………………………… 10<br />

Danske kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund ……………………………… 12<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004 ……………………………………………………… 12<br />

Indvandrere årgang 1995 ……………………………………………………………………… 13<br />

Indvandrere med grundskolen som baggrund ………………………………………………… 13<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004 …………………………………………………………… 14<br />

De danske kursister årgang 2002 ……………………………………………………………… 15<br />

Danske kursisters uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering i 2004 ……………………… 15<br />

Indvandrerne årgang 2002 ……………………………………………………………………… 15<br />

Indvandrernes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering i 2004 …………………………… 15<br />

Nogle afsluttende bemærkninger ……………………………………………………………… 16<br />

KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne………………………………………… 19<br />

Kursisternes etniske baggrund ………………………………………………………………… 19<br />

Andelen af mandlige og kvindelige kursister ………………………………………………… 20<br />

Kursisternes aldersfordeling …………………………………………………………………… 21<br />

Kursisternes højeste fuldførte uddannelse før VUC ………………………………………… 22<br />

Kønsforskelle……………………………………………………………………………………… 24<br />

Hvilke fag har kursisterne gennemført? ……………………………………………………… 26<br />

Opsamling ………………………………………………………………………………………… 28<br />

KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995 …………………………………………………………… 30<br />

De danske kursister ……………………………………………………………………………… 30<br />

Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2005 ……………………………………… 30<br />

Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 1994 sammenlignet med<br />

deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 …………………………………………………… 32<br />

Danske kursister med grundskolen eller en erhvervsuddannelse som baggrund…………… 34<br />

Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004…………………………………………… 38<br />

4


Almen voksenuddannelse<br />

Arbejdsmarkedsplacering for danskere med grundskolen eller en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund …………………………………………………………………………………… 40<br />

Danske kursister under uddannelse i 2005 …………………………………………………… 46<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004 ……………………………………………………… 46<br />

Indvandrerne ……………………………………………………………………………………… 50<br />

Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2005…………………………………………… 50<br />

Indvandrere med grundskolen, en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund …………………………………………………………………………………… 54<br />

Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 ……………………………………………… 58<br />

Arbejdsmarkedsplacering for indvandrere med grundskolen som baggrund ……………… 60<br />

Indvandrere under uddannelse i 2005 ………………………………………………………… 61<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004 …………………………………………………………… 61<br />

KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002 …………………………………………………………… 65<br />

De danske kursister ……………………………………………………………………………… 65<br />

De danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 ……………………………………… 65<br />

Danske kursister under uddannelse i 2005 …………………………………………………… 67<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004 ……………………………………………………… 73<br />

Indvandrerne ……………………………………………………………………………………… 75<br />

Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 ……………………………………………… 75<br />

Indvandrere under uddannelse i 2005 ………………………………………………………… 77<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004 …………………………………………………………… 82<br />

BILAG………………………………………………………………………………………………… 85<br />

Bilag 1: Oversigt over Danmarks Statistiks uddannelseskategorier ………………………… 86<br />

Bilag 2: Oversigt over Danmarks Statistiks beskrivelse af 10 hovedgrupper<br />

af beskæftigelse (DISCO-klassifikationen)…………………………………………… 90<br />

Bilag 3: De danske kursisters forældrebaggrund delt op på kursister, der har<br />

videreuddannet sig og kursister, der ikke har videreuddannet sig ………………… 93<br />

5


INDLEDNING<br />

I foråret 2006 aftalte Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med Københavns VUC, at DPU<br />

i 2007 skulle gennemføre en undersøgelse af, hvad der senere sker med kursister, der gennemfører<br />

ét eller flere avufag på Københavns VUC, med hensyn til uddannelse og arbejdsmarkedsplacering.<br />

Som et led i undersøgelsen indledte DPU et samarbejde med Danmarks Statistik om levering af<br />

statistiske oplysninger til brug for en sådan undersøgelse. I henhold til en rammeaftale mellem<br />

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) og Danmarks Statistik blev det aftalt,<br />

at Danmarks Statistik oprettede en database med de relevante statistiske oplysninger, hvortil DPU<br />

fik online adgang.<br />

På baggrund af denne database er der gennemført en undersøgelse af avukursister, som har gennemført<br />

ét eller flere avufag i henholdsvis 1995 og 2002. For at have et sammenligningsgrundlag<br />

er der foretaget sammenligninger mellem avukursister fra Københavns VUC og avukursister<br />

i resten af landet.<br />

I undersøgelsen indgår for de to årgange – ud over baggrundsdata om kursisterne som køn, alder,<br />

etnisk baggrund og højeste fuldførte uddannelse før VUC – fremadrettede oplysninger om<br />

kursisternes højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsplacering og hovedbeskæftigelse.<br />

Afgrænsning af populationer<br />

Undersøgelsen omfatter ikke alle avufag. De mennesker, der benytter sig af de almene voksenuddannelsestilbud,<br />

tilmelder sig undervisning af mange forskellige grunde. Nogle har behov for<br />

en opkvalificering med henblik på at komme videre i uddannelsessystemet, men det er bestemt<br />

ikke alle. Mange melder sig til undervisning i avufag af ren og skær interesse og har for eksempel<br />

ikke behov for et eksamensbevis. Det gælder for eksempel mange af de ældre kursister, der i<br />

mange tilfælde bruger avu som led i personlig udvikling eller mange ældre, der melder sig til undervisning<br />

i edb, fordi de har behov for en opkvalificering inden for en teknologi, der bliver mere<br />

og mere uundværlig i de fleste menneskers hverdag. Det viser sig da også, at med stigende alder<br />

falder tilbøjeligheden til at gå til prøve markant blandt avu-kursisterne, og langt den hyppigste<br />

begrundelse for ikke at gå til prøve er, at kursisten ikke har brug for et prøvebevis. Hovedparten<br />

af de kursister, der ikke går til prøve, angiver da også, at de slet ikke havde til hensigt<br />

at gå til prøve, da de meldte sig til undervisningen. 1<br />

1 Jf. Klewe, L. (2002). Frafald fra undervisningen og fravalg af prøver på avu og hf-enkeltfag. Danmarks Pædagogiske Universitet.<br />

6


Almen voksenuddannelse<br />

I undersøgelsen er fokus rettet mod kursister, der især må formodes at bruge de almene voksenuddannelsestilbud<br />

med det formål at komme videre i uddannelsessystemet. Afgrænsningen har til<br />

formål at reducere antallet af kursister, der tilmelder sig undervisningen af ren og skær interesse<br />

og ikke går til undervisning for at bruge denne i forbindelse med videre uddannelse. Det vil dog<br />

ikke kunne undgås, at tallene også kommer til at omfatte et ukendt antal kursister, der ikke bruger<br />

VUC med det formål at komme videre i uddannelsessystemet.<br />

I undersøgelsen indgår derfor for de to årgange alle kursister, der har gennemført ét eller flere af<br />

nedenstående fag, der kunne betegnes som ‘kernefag’ på VUC:<br />

Dansk trin 1<br />

Dansk trin 2<br />

Matematik trin 1<br />

Matematik trin 2<br />

Engelsk trin 1<br />

Engelsk trin 2<br />

Tysk trin 1<br />

Tysk trin 2<br />

Fransk trin 1<br />

Fransk trin 2<br />

Naturfag trin 1<br />

Naturfag trin 2<br />

Dansk som andetsprog 2<br />

Bortset fra Dansk trin 1 og Dansk som andetsprog er de øvrige fag opdelt i henholdsvis Modul<br />

A og Modul B. Kun de kursister, der for et givet fag har gennemført Modul B indgår i undersøgelsen.<br />

Det vil sige, at kun kursister, der har fuldført fag, der giver kompetencer svarende til<br />

Folkeskolens Afgangsprøve (trin 1) eller kompetencer svarende til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve<br />

(trin 2) indgår i undersøgelsen.<br />

Afgrænsningen af de populationer, der indgår i undersøgelsen, er foretaget ud fra Danmarks Statistiks<br />

registrering af den måde et kursus er afsluttet for den enkelte kursist. Nedenstående kursister<br />

indgår i undersøgelsen, hvis de har fuldført ét eller flere af ovenstående fag enten i perioden<br />

april – juni 1995 eller i perioden april – juni 2002.<br />

1. Kurset er fuldført og prøve bestået<br />

2. Kurset er fuldført og prøve er ikke bestået<br />

3. Kurset er fuldført og kursisten går ikke op til prøven<br />

Hvis en kursist har afbrudt et givet fag, indgår kursisten ikke i undersøgelsen, medmindre kursisten<br />

har fuldført et andet fag. Kursister med kode for uoplyst afslutning indgår heller ikke i undersøgelsen.<br />

2 Københavns VUC har endvidere ønsket, at også de kursister, der har gennemført Dansk som andetsprog, indgår i undersøgelsen.<br />

7


INDLEDNING<br />

Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes<br />

uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering<br />

Uddannelsesplacering<br />

Oplysningerne om kursisternes uddannelser kommer fra et udtræk af registret Uddannelser. Danmarks<br />

Statistik anvender med hensyn til personers uddannelsesplacering følgende kategorier:<br />

Grundskole<br />

Almengymnasiale uddannelser<br />

Erhvervsgymnasiale uddannelser<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb<br />

Korte videregående uddannelser<br />

Mellemlange videregående uddannelser<br />

Bacheloruddannelser<br />

Lange videregående uddannelser<br />

Forskeruddannelser<br />

I <strong>rapporten</strong> er de forskellige uddannelser nogle gange brudt ned på underkategorier af uddannelser.<br />

I bilag 1 findes en temmelig detaljeret oversigt over, hvad de forskellige underkategorier<br />

af uddannelser indeholder.<br />

Arbejdsmarkedsplacering<br />

Oplysningerne om arbejdsmarkedsplacering kommer fra et udtræk af registret Indkomster. Med<br />

hensyn til arbejdsmarkedsplacering er personerne i <strong>rapporten</strong> opgjort i disse hovedkategorier:<br />

Selvstændige<br />

Lønmodtagere<br />

Under uddannelse<br />

Ledige<br />

Uden for arbejdsmarkedet<br />

Uden for arbejdsmarkedet omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering,<br />

revalidering, barselsdagpenge, kontanthjælp samt personer, der er pensionerede.<br />

Hovedbeskæftigelse<br />

Oplysningerne om kursisternes hovedbeskæftigelse kommer ligeledes fra udtrækket af registret<br />

Indkomster.<br />

I Danmarks Statistiks database er registreringen af personernes hovedbeskæftigelse foretaget efter<br />

den såkaldte DISCO-klassifikation. DISCO-kodningen er blandt andet dannet med henblik<br />

på at kunne lave internationale sammenligninger.<br />

DISCO-klassifikationen opererer med disse 10 hovedgrupper af beskæftigelse:<br />

1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor<br />

2. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område<br />

3. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau<br />

4. Kontorarbejde<br />

8


Almen voksenuddannelse<br />

5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde<br />

6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på<br />

grundniveau<br />

7. Håndværkspræget arbejde<br />

8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde<br />

9. Andet arbejde<br />

0. Militært arbejde<br />

I bilag 1 på side 78 findes Danmarks Statistiks beskrivelse af ovennævnte hovedkategorier af beskæftigelse.<br />

9


KAPITEL I. Sammenfatning<br />

Forskelle i kursistsammensætningen på Københavns VUC<br />

og på VUC’erne i resten af landet<br />

Københavns VUC adskiller sig fra VUC’erne i resten af landet derved:<br />

– at andelen af indvandrere på Københavns VUC er langt større, end det ses på VUC’erne i resten<br />

af landet. For årgang 2002 er næsten halvdelen af kursisterne på Københavns VUC indvandrere,<br />

mens det samme gælder knap en femtedel af kursisterne på VUC’erne i resten af landet<br />

– at andelen af mænd blandt de danske kursister er større på Københavns VUC end det ses blandt<br />

kursisterne på VUC’erne i resten af landet. For årgang 2002 er der på Københavns VUC tale<br />

om en næsten ligelig kønsfordeling<br />

– at andelen af ældre danske kursister er mindre på Københavns VUC end på VUC’erne i resten<br />

af landet.<br />

Derimod er der ingen væsentlige forskelle på kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne fra<br />

VUC’erne i resten af landet med hensyn til:<br />

– at aldersspredningen blandt indvandrerne er mindre end aldersspredningen blandt de danske<br />

kursister. Kun få af indvandrerne er 50 år eller ældre, mens dette gælder en stor del af de danske<br />

kursister<br />

– at mindst ni ud af 10 af de danske kursister enten har grundskolen eller en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund, mens dette gælder langt færre af indvandrerne<br />

– at der blandt indvandrerne er mange, der kommer til VUC med en gymnasial uddannelse eller<br />

en videregående uddannelse i bagagen, mens dette gælder meget få af de danske kursister<br />

– at andelen af indvandrere er steget temmelig kraftigt fra årgang 1995 til årgang 2002.<br />

De danske kursister årgang 1995<br />

Danske kursister med grundskolen som baggrund<br />

Blandt danske kursister med grundskolen som baggrund er der markant flere af de yngste kursister,<br />

der var i aldersgruppen 29 år eller derunder, der senere videreuddanner sig, sammenlignet<br />

med ældre kursister i aldersgruppen 30–49 år. I den ældste aldersgruppe på 50 år eller derover<br />

er det meget få kursister, der senere videreuddanner sig. Dette gælder både for kursisterne fra<br />

Københavns VUC og for kursisterne i resten af landet.<br />

Da der ikke er væsentlige forskelle på, hvor mange af kursisterne fra henholdsvis Københavns<br />

VUC og VUC’erne i resten af landet, der senere videreuddanner sig, vedrører det følgende resultater<br />

fra VUC’erne i hele landet, altså inklusive kursisterne fra Københavns VUC.<br />

10


Almen voksenuddannelse<br />

Danske kursister i aldersgruppen 29 år eller derunder med grundskolen som baggrund<br />

Godt halvdelen eller 52% af kursisterne i aldersgruppen 29 år eller derunder, der havde grund -<br />

skolen som højeste fuldførte uddannelse, kommer videre i uddannelsessystemet, idet de i 2005<br />

har en gymnasieuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse som højeste<br />

fuldførte uddannelse. De fleste har gennemført en erhvervsuddannelse, men der er også relativt<br />

mange, som har gennemført en videregående uddannelse, de fleste en mellemlang videregående<br />

uddannelse.<br />

Knap halvdelen eller 44% af kursisterne i aldersgruppen 29 år eller derunder har imidlertid ikke<br />

gennemført en uddannelse ud over deres grundskoleuddannelse efter VUC.<br />

Det ser ud til, at det i mange tilfælde kan have temmelig store konsekvenser for kursisternes muligheder<br />

på arbejdsmarkedet, om de videreuddanner sig, eller de ikke gør det. Når man ser på<br />

kursisternes arbejdsmarkedsplacering i 2004 og deler kursisterne op i de kursister, der har videreuddannet<br />

sig efter VUC og de kursister, der ikke har videreuddannet sig, så er der meget markante<br />

forskelle på de to grupper.<br />

For de førstnævnte kursister, hvor VUC har været et springbræt til at komme videre i uddannelsessystemet,<br />

viser det sig, at langt de fleste eller 78% var i beskæftigelse i 2004, mens 17% var<br />

enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. For langt de fleste af disse kursister er det med hensyn<br />

til arbejdsmarkedsplacering altså gået godt, selvom en del var ledige eller uden for arbejdsmarkedet<br />

i 2004. 3<br />

For de kursister som ikke har videreuddannet sig efter VUC, er det generelt gået mindre godt.<br />

Blandt disse kursister er det kun godt halvdelen eller 53%, der er i beskæftigelse i 2004, mens<br />

en meget stor andel eller ikke mindre end 45% er ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Mange<br />

er førtidspensionister eller kontanthjælpsmodtagere på dette tidspunkt.<br />

Danske kursister i aldersgruppen 30–49 år med grundskolen som baggrund<br />

En fjerdedel af kursisterne i aldersgruppen 30–49 år kommer videre i uddannelsessystemet. De<br />

fleste i denne aldersgruppe får ligeledes en erhvervsuddannelse, men der er også en del, der får<br />

en mellemlang videregående uddannelse.<br />

For disse kursister er det for langt de fleste, eller 81%, gået godt i den forstand, at de er i beskæftigelse<br />

i 2004, mens det for en del, eller 19%, er gået mindre godt, idet de er ledige eller<br />

uden for arbejdsmarkedet i 2004.<br />

For de kursister, som ikke har videreuddannet sig, er det generelt gået mindre godt. Blandt disse<br />

kursister er det kun 60%, der var i beskæftigelse i 2004, mens en meget stor andel, eller 40%,<br />

var ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Mange, eller 17%, er førtidspensionister på dette tidspunkt.<br />

Også for denne aldersgruppe ser det altså ud til at kunne have store konsekvenser, om kursisterne<br />

videreuddanner sig, eller de ikke gør det.<br />

3 De seneste opgørelser over kursisternes arbejdsmarkedsplacering er fra 2004.<br />

11


KAPITEL I. Sammenfatning<br />

Danske kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

Når man også her deler kursisterne op efter alder og ser på, hvor stor andel af kursisterne med<br />

en erhvervsuddannelse som baggrund, der efter VUC gennemfører en kompetencegivende uddannelse,<br />

så er der markant flere af de yngste kursister i aldersgruppen på 29 år eller derunder,<br />

der senere videreuddanner sig, sammenlignet med både kursisterne i aldersgruppen på 30–49 år<br />

og de ældste kursister på 50 år eller derover, hvor meget få videreuddanner sig.<br />

Også når man ser på kursisterne med en erhvervsuddannelse som baggrund, er der en sammenhæng<br />

mellem på den ene side det at videreuddanne sig og på den anden side arbejdsmarkedsplacering.<br />

Sammenhængen er dog ikke så stærk, som den ses for de kursister, der kom til VUC<br />

med grundskolen som baggrund. Sammenhængen er dog helt klar, når man ser på aldersgruppen<br />

på 30–49 år.<br />

Alt i alt kan man dog konstatere, at også kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund i<br />

nogle tilfælde bliver bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de efter VUC gennemfører<br />

en uddannelse ud over deres erhvervsuddannelse. Den svagere sammenhæng, når man<br />

sammenligner disse kursister med de kursister, der alene havde grundskolen som baggrund, skyldes<br />

formentlig, at disse kursisters uddannelsesmæssige udgangspunkt fra starten var bedre end<br />

det uddannelsesmæssige udgangspunkt for de kursister, der havde grundskolen som baggrund.<br />

De har allerede, før de gik på VUC erhvervet sig kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004<br />

Mange af de ældste danske kursister var i 2004 enten pensionerede eller gået på efterløn. Det er<br />

en stærkt medvirkende årsag til, at kun omkring halvdelen af de danske kursister var i beskæftigelse<br />

i 2004, når man ser på alle kursister under ét.<br />

Den halvdel af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, havde på dette tidspunkt arbejde<br />

inden for et bredt udsnit af beskæftigelser spændende fra beskæftigelser, hvor arbejdet som<br />

minimum kræver en mellemlang videregående uddannelse til arbejde, som kræver en kort videregående<br />

uddannelse/erhvervsuddannelse, eller de havde ufaglært arbejde.<br />

Knap en fjerdedel af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, havde på dette tidspunkt<br />

arbejde, der som minimum forudsætter færdigheder på mellemniveau. Det vil sige arbejde, der i<br />

stort set alle tilfælde kræver en mellemlang videregående uddannelse. Mange af kursisterne havde<br />

beskæftigelse inden for det pædagogiske område eller sundhedsområdet, der typisk omfatter<br />

pædagoger og sygeplejersker.<br />

Omkring en fjerdedel af de danske kursister havde arbejde, der falder ind under kategorien<br />

Salgs-, service og omsorgsarbejde. Arbejde, der falder ind under denne kategori, kræver i de fleste<br />

tilfælde en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Langt de fleste var beskæftiget<br />

med omsorgs- og plejearbejde inden for sundhedssektoren. Denne kategori omfatter for<br />

eksempel hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.<br />

Hver tiende af de danske kursister, der var i beskæftigelse, havde kontorarbejde, de fleste almindeligt<br />

kontorarbejde.<br />

Relativt få af de danske kursister var håndværkere, for eksempel snedkere, svejsere og mekanikere.<br />

12


Almen voksenuddannelse<br />

Endelig var knap en femtedel af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, beskæftiget<br />

med forskellige former for ufaglært arbejde som betjening eller overvågning af maskiner, monterings-<br />

og samlebåndsarbejde, rengøringsarbejde og forskellige former for manuelt arbejde.<br />

Indvandrerne årgang 1995<br />

Indvandrernes uddannelsesbaggrund da de gik på VUC er uoplyst for omkring en femtedel af<br />

indvandrerne.<br />

Når man ser på indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2005, så er denne ligeledes uoplyst<br />

for mange af indvandrerne. Det gælder for omkring hver tredje af indvandrerne. Når højeste fuldførte<br />

uddannelse i 2005 er uoplyst for så mange indvandrere, kan dette blandt andet skyldes, at<br />

nogle indvandrere har forladt landet i den mellemliggende periode.<br />

Under alle omstændigheder gør de mange uoplyste, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed,<br />

og at man blandt andet skal være varsom med at sammenligne resultaterne for indvandrerne med<br />

resultaterne for de danske kursister.<br />

Indvandrere med grundskolen som baggrund<br />

Blandt indvandrerne med grundskolen som baggrund er der markant flere af de yngste kursister,<br />

der var i aldersgruppen 29 år eller derunder, da de gik på VUC, som senere videreuddanner sig,<br />

sammenlignet med ældre kursister i aldersgruppen 30–49 år.<br />

I den ældste aldersgruppe på 50 år eller derover er det meget få indvandrere, der senere videreuddanner<br />

sig. I øvrigt er der kun få indvandrere, der var 50 år eller mere, da de gik på VUC.<br />

Der er ingen væsentlige forskelle på, hvor mange af indvandrerne fra henholdsvis Københavns<br />

VUC og VUC’erne i resten af landet, der senere videreuddanner sig. Derfor vedrører det følgende<br />

resultater fra VUC’erne i hele landet.<br />

Som nævnt er indvandrernes uddannelsesbaggrund i mange tilfælde uoplyst, ligesom højeste fuldførte<br />

uddannelse i 2005 er uoplyst for mange. Det gør det vanskeligt at analysere betydningen af<br />

indvandrernes uddannelsesbaggrund for deres senere arbejdsmarkedsplacering, da der i de fleste til -<br />

fælde bliver tale om et lavt antal indvandrere, når man deler indvandrerne op i de indvandrere, der<br />

har videreuddannet sig og sammenligner dem med de indvandrere, der ikke har videreuddannet sig.<br />

Der er dog relativt mange af de indvandrere, der var 29 år eller derunder, da de gik på VUC, hvis<br />

højeste fuldførte uddannelse var grundskolen. For disse indvandrere ses fuldstændig det samme<br />

billede som for de danske kursister, der havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.<br />

Blandt de indvandrere, der senere har videreuddannet sig, var 75% i arbejde i 2004, mens 17%<br />

var ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

Blandt de indvandrere, der ikke har videreuddannet sig, siden de gik på VUC, var kun halvdelen<br />

eller 49% i arbejde i 2004. 46% var ledige eller uden for arbejdsmarkedet, heraf 15% ledige og<br />

12% på kontanthjælp.<br />

Det er med hensyn til arbejdsmarkedsplacering altså gået langt bedre for de indvandrere med<br />

13


KAPITEL I. Sammenfatning<br />

grundskolen som baggrund, der senere har videreuddannet sig sammenlignet med de indvandrere,<br />

der ikke har videreuddannet sig.<br />

Man kan således sige, at gruppen af kursister med grundskolen som baggrund står langt bedre<br />

rustet til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de efterfølgende videreuddanner sig, uanset<br />

om der er tale om danske kursister eller indvandrere.<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004<br />

Godt halvdelen af indvandrerne var i beskæftigelse i 2004, når man ser på alle indvandrere under<br />

ét. Det er nogenlunde den samme andel, som det ses blandt de danske kursister. Her skal man<br />

imidlertid tage i betragtning, at der procentvis er langt færre af indvandrerne end af de danske<br />

kursister, der var 50 år eller derover, da de gik på VUC. Der er derfor langt færre af indvandrerne,<br />

der i 2004 var gået på pension eller efterløn.<br />

De indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, havde på dette tidspunkt som de danske kursister<br />

arbejde inden for et bredt udsnit af beskæftigelser.<br />

29% af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, havde på dette tidspunkt arbejde, der som<br />

minimum forudsætter færdigheder på mellemniveau. Det vil sige arbejde, der i stort set alle tilfælde<br />

kræver en mellemlang videregående uddannelse. Disse indvandrere var blandt andet beskæftigede<br />

inden for det pædagogiske område eller sundhedsområdet, der typisk omfatter folkeskolelærere,<br />

pædagoger og sygeplejersker. Der er også indvandrere, der var beskæftigede som arkitekter<br />

eller ingeniører eller arbejde inden for det medicinske område. I forhold til de danske kursister<br />

er der flere af indvandrerne, der var beskæftiget med arbejde, der kræver en lang videregående<br />

uddannelse. Dette afspejler, at der var flere af indvandrerne end danske kursister, der havde<br />

en længerevarende uddannelser, allerede da de gik på VUC.<br />

Omkring en fjerdedel af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, falder ind under kategorien<br />

Salgs-, service og omsorgsarbejde. Arbejde, der falder ind under denne kategori, kræver i de<br />

fleste tilfælde en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Langt de fleste var<br />

beskæftiget med omsorgs- og plejearbejde inden for sundhedssektoren. Denne kategori omfatter<br />

for eksempel hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Andelen<br />

af indvandrere, der var beskæftiget med arbejde, der falder under denne kategori, er den<br />

samme, som det ses for de danske kursister.<br />

Hver tiende af de indvandrere, der var i beskæftigelse, havde kontorarbejde, de fleste almindeligt<br />

kontorarbejde. Nogenlunde samme andel som de danske kursister.<br />

Kun få af indvandrerne var håndværkere, for eksempel snedkere og mekanikere.<br />

Endelig var knap en femtedel af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, beskæftiget med<br />

forskellige former for ufaglært arbejde som betjening eller overvågning af maskiner, monteringsog<br />

samlebåndsarbejde, rengøringsarbejde og forskellige former for andet manuelt arbejde. Andelen<br />

af indvandrere, der var beskæftiget med arbejde, der falder inden for denne kategori, er<br />

den samme, som det ses for de danske kursister.<br />

Generelt kan man sige, at de danske kursister og indvandrerne i høj grad findes inden for de samme<br />

typer af beskæftigelser. Der er dog procentvis flere af indvandrerne, der er beskæftiget med<br />

arbejde, der kræver en lang videregående uddannelse.<br />

14


Almen voksenuddannelse<br />

De danske kursister årgang 2002<br />

Med hensyn til kursisterne fra årgang 2002 er det kun muligt at følge dem tre år frem. Det vil<br />

sige, at det ikke som for kursisterne fra årgang 1995 er muligt at undersøge, hvordan det er gået<br />

kursisterne uddannelsesmæssigt i et længere perspektiv.<br />

Danske kursisters uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

Det er kun omkring en fjerdedel af de danske kursister fra Københavns VUC, der var under uddannelse<br />

i 2005, mens det samme gælder endnu færre, eller 14%, af de danske kursister fra<br />

VUC’er ne i resten af landet. Det kan måske virke lidt overraskende, men det stemmer med, at<br />

der blandt de danske kursister fra årgang 1995 er mange, der aldrig tog nogen uddannelse efter<br />

at have gået på VUC.<br />

De fleste af de kursister, der var under uddannelse i 2005, var i gang med en erhvervsuddannelse,<br />

mens nogle få procent var i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er her stor<br />

forskel på kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne fra VUC’erne i resten af landet. Blandt<br />

kursisterne fra Københavns VUC var 20% i gang med en erhvervsuddannelse, mens det samme<br />

kun gælder 8% af kursisterne fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Ser man på hvilke typer af erhvervsuddannelser de danske kursister var i gang med i 2005, så er<br />

der markante kønsforskelle.<br />

De kvindelige kursister vælger i langt højere grad end de mandlige kursister Sundhedsuddannelser,<br />

uddannelser inden for Handel og kontor og til en vis grad uddannelser inden for Levnedsmiddel<br />

og ernæring.<br />

Omvendt vælger de fleste mænd i modsætning til kvinderne uddannelser inden for Jern og metal,<br />

Bygge og anlæg samt Transport mv.<br />

For årgang 2002 er der ligeledes temmelig stor forskel på arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for<br />

henholdsvis de danske kursister fra Københavns VUC og de danske kursister i resten af landet.<br />

60% af kursisterne fra Københavns VUC er i beskæftigelse, mens det samme kun gælder 43%<br />

af kursisterne fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Til gengæld er markant færre af de danske kursister fra Københavns VUC i 2004 enten ledige eller<br />

uden for arbejdsmarkedet (35%) sammenlignet med de danske kursister fra VUC’erne i resten<br />

af landet (54%). Man må dog konstatere, at det er en meget betragtelig andel af såvel kursisterne<br />

fra Københavns VUC som kursisterne fra VUC’erne i resten af landet, der var ledige eller<br />

uden for arbejdsmarkedet i 2002.<br />

Indvandrerne årgang 2002<br />

Indvandrernes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

Omkring en tredjedel af indvandrerne fra Københavns VUC var under uddannelse i 2005, mens<br />

det samme gælder lidt færre af indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet. Indvandrerne var<br />

enten i gang med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, bortset fra nogle få,<br />

der var i gang med en gymnasial uddannelse. De fleste var i gang med en erhvervsuddannelse.<br />

15


KAPITEL I. Sammenfatning<br />

Ser man på hvilke typer af erhvervsuddannelse, som især har tiltrukket indvandrerne, så ses blandt<br />

indvandrerne de samme kønsforskelle, som ses for de danske kursister.<br />

De kvindelige indvandrere er i langt de fleste tilfælde i gang med en Sundhedsuddannelse eller en<br />

uddannelse inden for Handel og kontor, hvilket kun gælder relativt få af de mandlige indvandrere.<br />

Omvendt er de mandlige indvandrere i langt de fleste tilfælde i gang med en uddannelse inden<br />

for Jern og metal eller Bygge og anlæg, hvilket kun gælder få af de kvindelige indvandrere.<br />

Knap halvdelen af indvandrerne fra Københavns VUC og VUC’erne i resten af landet var i 2004<br />

i arbejde. Næsten lige så mange var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

De indvandrere fra årgang 2002, der er i beskæftigelse i 2004, findes stort set inden for de samme<br />

brancher og typer af beskæftigelse, som indvandrerne fra årgang 1995 bortset fra, at betydeligt<br />

færre af indvandrerne fra årgang 2002 var beskæftiget med arbejde, der kræver færdigheder<br />

på højeste niveau eller på mellemniveau.<br />

Nogle afsluttende bemærkninger<br />

Denne undersøgelse viser, at mange af kursisterne på VUC kommer videre i uddannelsessystemet,<br />

men også at mange ikke kommer det. Man kan ikke herudfra slutte, at VUC som uddannelsesinstitution<br />

har succes eller ikke har succes. For hvad er succeskriterierne? Når man gennemfører<br />

registerundersøgelser af, hvordan det er gået med for eksempel gymnasieelever eller hf-elever, så<br />

er succeskriterierne mere oplagte. Det væsentligste succeskriterium er her, at eleverne kommer videre<br />

i uddannelsessystemet, mens et andet succeskriterium for eksempel kan være, at mange gennemfører<br />

længerevarende videregående uddannelser. Når dette er tilfældet, så giver det disse uddannelsesinstitutioner<br />

legitimitet.<br />

Så enkelt er det ikke, når det drejer sig om de almene voksenuddannelser. Som det blev nævnt i<br />

indledningen, så tilmelder mange af de mennesker, der benytter sig af de almene voksenuddannelsestilbud,<br />

sig undervisning af vidt forskellige grunde. Nogle har ganske givet behov for en opkvalificering<br />

med henblik på at komme videre i uddannelsessystemet, men det er bestemt ikke alle.<br />

Mange melder sig til undervisning i avufag af ren og skær interesse og har ikke behov for et<br />

eksamensbevis. Det gælder ikke kun for eksempel edb-fag, som tiltrækker mange ældre mennesker,<br />

men som det er fremgået også i mange tilfælde de ‘kernefag’ på VUC, som indgår i denne<br />

undersøgelse.<br />

Hvis succeskriterierne er, at specielt kursister med meget lidt uddannelse kommer videre i uddannelsessystemet<br />

og får fodfæste på arbejdsmarkedet, så kan man ikke generelt sige, at disse<br />

succeskriterier er opfyldt, men kun at de er opfyldt for nogle af kursisterne.<br />

De er for årgang 1995 opfyldt for de danske kursister, der i 1994 havde grundskolen som højeste<br />

fuldførte uddannelse, og som bruger undervisningen på VUC som et springbræt til at videreuddanne<br />

sig. Det drejer sig om godt halvdelen af kursisterne i den yngste aldersgruppe på under<br />

30 år og en fjerdedel af kursisterne i alderen 30 til 49 år. I 2004 er langt de fleste af disse kursister<br />

i beskæftigelse.<br />

Succeskriterierne er derimod ikke opfyldt for en meget stor andel af de kursister fra årgang 1995,<br />

16


Almen voksenuddannelse<br />

der i 1994 havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og som ikke efterfølgende kommer<br />

videre i uddannelsessystemet.<br />

Ikke mindre end 45% af disse kursister i den yngste aldersgruppe på under 30 år fra årgang 1995<br />

var i 2004 enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Mange var på dette tidspunkt førtidspensionister,<br />

på kontanthjælp, under aktivering, under revalidering mv. Det ser ikke meget bedre<br />

ud for kursisterne i aldersgruppen 30–49 år, idet 40% var ledige eller uden for arbejdsmar -<br />

kedet.<br />

Det er vanskeligt at sige noget om, hvorfor der er nogle af kursisterne med grundskolen som baggrund,<br />

der videreuddanner sig, mens andre ikke gør det.<br />

Hvis man ser på forældrebaggrunden for alle kursister med grundskolen som baggrund, og sammenligner<br />

de kursister, som videreuddanner sig og sammenligner dem med de kursister, som ikke<br />

videreuddanner sig, så er der ikke væsentlige forskelle. Langt hovedparten af kursisterne har<br />

forældre med enten grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse,<br />

uanset om kursisterne videreuddanner sig eller ikke. Der er kun procentvis lidt flere af de kursister,<br />

der ikke videreuddanner sig, der har forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse<br />

sammenlignet med kursister, der videreuddanner sig.<br />

Det ser således ikke ud til, at forskelle i kursisternes forældrebaggrund generelt kan bidrage med<br />

en forklaring. Under alle omstændigheder er det tankevækkende, at der for den største gruppe<br />

af kursister på VUC, der i udgangspunktet har meget lidt uddannelse, er så stærk en sammenhæng<br />

mellem på den ene side om kursisterne videreuddanner sig, eller de ikke gør det og på den<br />

anden side deres senere arbejdsmarkedsplacering.<br />

Det samme billede som det ovenfor beskrevne gælder for de indvandrere, der kun havde grundskolen<br />

som baggrund, da de gik på VUC. Også her er det arbejdsmarkedsmæssigt gået langt bedre<br />

for de indvandrere, der har videreuddannet sig efter VUC.<br />

Andre resultater bekræfter, hvor stor betydning uddannelse har for, at mennesker kan få fodfæste<br />

på arbejdsmarkedet. Når man ser på den anden af VUC’s store målgrupper, nemlig de kursister,<br />

der kommer til VUC med en erhvervsuddannelse som baggrund, så ses der ganske vist også her<br />

en tendens til, at det har betydning for kursisternes senere arbejdsmarkedsplacering, om de efter<br />

VUC har taget en uddannelse ud over deres erhvervsuddannelse, idet det også for denne gruppe<br />

gælder, at der er procentvis flere af de kursister, der videreuddanner sig ud over deres erhvervsuddannelse,<br />

der er i beskæftigelse i 2004 sammenlignet med de kursister, der ikke har videreuddannet<br />

sig. Sammenhængen er dog langt mindre markant, end det ses for gruppen af kursister,<br />

der kom til VUC med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Denne svagere sammenhæng<br />

skyldes som nævnt formentlig, at kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund under<br />

alle omstændigheder via denne uddannelse har erhvervet sig kompetencer, der er efterspurgt<br />

på arbejdsmarkedet.<br />

Resultaterne peger under alle omstændigheder i retning af, at der i høj grad er grund til at fokusere<br />

på de kursister, der kommer til VUC med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,<br />

idet mange af disse kursister har en meget stor risiko for vedblivende at komme til at tilhøre den<br />

restgruppe, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet og derfor ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet.<br />

Ser man på kursisterne årgang 2002, så kan det virke overraskende, at det er så relativt få af kur-<br />

17


KAPITEL I. Sammenfatning<br />

sisterne, der tre år efter VUC er under uddannelse. De fleste er i arbejde, men der er også mange,<br />

der er ledige eller uden for arbejdsmarkedet. At så få – især af de danske kursister – er under<br />

uddannelse kort tid efter, de har gået på VUC, kan virke bekymrende. Resultaterne for årgang<br />

1995 viser, at de kursister, der ikke videreuddanner sig efter VUC, har en betydelig stor risiko<br />

for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet, også i det lange perspektiv.<br />

18


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger<br />

om avu-kursisterne<br />

I dette kapitel redegøres for hver af årgangene 1995 og 2002 for avu-kursisternes baggrund med<br />

hensyn til etnisk baggrund, køn, alder og højeste fuldførte uddannelse.<br />

Kursisternes etniske baggrund<br />

Tabel 1 viser kursisternes fordeling på etnisk baggrund.<br />

Tabel 1<br />

Kursisternes etniske baggrund på de to årgange fordelt på avu-kursister fra Københavns VUC og<br />

avu-kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent. 4<br />

Årgang 1995<br />

Danskere Indvandrere Efterkommere n<br />

Københavns VUC 65 33 2 935<br />

Resten af landet 90 10 0 16.032<br />

Årgang 2002<br />

Danskere Indvandrere Efterkommere n<br />

Københavns VUC 50 46 4 464<br />

Resten af landet 82 17 1 8.310<br />

Der er for begge årgange langt flere indvandrere på Københavns VUC sammenlignet med resten<br />

af landet.<br />

4 Hvis man sammenligner antallet af kursister i 1995 og 2002, vil man bemærke, at antallet af kursister i 2002 er næsten halveret<br />

i forhold til 1995. Det betyder ikke, at der er sket et drastisk fald i antallet af kursister på VUC fra 1995 til 2002. Det kraftige fald<br />

kan ikke blot forklares med, at der fra 1995 til 2002 er sket et mindre fald i antallet af kursister på VUC på omkring 6%. Derimod<br />

at der er sket et markant fald i andelen af kursister under 50 år. I 2001/2002 var der omkring 35% færre kursister under 50<br />

år sammenlignet med 1995/96, jf. NYT fra Danmarks Statistik nr. 49.6 februar 2003. Når man tænker på de fag, der indgår i denne<br />

undersøgelse, så er der utvivlsomt færre af de ældre kursister på avu, der gennemfører lige netop de fag. Endelig fremgår det af<br />

Uddannelse og kultur 2002:5, at andelen af avu-kursister, der fuldfører avu falder temmelig meget fra 1995/96 til 2000/2001. Der<br />

er sket et jævnt fald i hele perioden.<br />

19


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne<br />

For årgang 1995 er en tredjedel af kursisterne indvandrere, mens det samme kun gælder hver tiende<br />

kursist på VUC’erne i resten af landet.<br />

For årgang 2002 er forskellen mellem Københavns VUC og VUC’erne i resten af landet endnu mere<br />

markant, idet halvdelen af kursisterne på Københavns VUC er indvandrere (eller efterkommere),<br />

mens det samme kun gælder knap en femtedel af kursisterne på VUC’erne i resten af landet.<br />

Under alle omstændigheder kan man konstatere, at avu-kursisterne består af kursister med forskellig<br />

etnisk baggrund. Disse to grupper adskiller sig fra hinanden på en række områder, blandt<br />

andet med hensyn til alder og uddannelsesmæssig baggrund. Resultaterne præsenteres derfor i<br />

resten af <strong>rapporten</strong> separat for henholdsvis danskere og indvandrere. Da der er så få efterkommere,<br />

ses der bort fra disse, når der i det følgende foretages en opdeling i danskere og indvandrere.<br />

Det samme gælder i alle efterfølgende analyser.<br />

Andelen af mandlige og kvindelige kursister<br />

Tabel 2 viser for årgang 1995 og 2002, hvor mange af de danske kursister på henholdsvis Københavns<br />

VUC og i resten af landet, der er henholdsvis kvinder og mænd.<br />

Tabel 2<br />

Danske kursisters fordeling på køn på de to årgange opdelt på avu-kursister fra Københavns<br />

VUC og avu-kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent. 5<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Kvinder Mænd n Kvinder Mænd n<br />

Årgang 1995 57 43 609 73 27 14.374<br />

Årgang 2002 52 48 231 71 29 6.835<br />

For begge årgange gælder, at der på Københavns VUC er procentvis markant flere mænd blandt<br />

de danske kursister end det ses på VUC’erne i resten af landet. For årgang 2002 er der på Københavns<br />

VUC tale om en næsten ligelig kønsfordeling.<br />

Tabel 3 viser tilsvarende for årgang 1995 og 2002, hvor mange af indvandrerne på henholdsvis<br />

Københavns VUC og i resten af landet, der er kvinder og mænd.<br />

Tabel 3<br />

Indvandrernes fordeling på køn på de to årgange opdelt på avu-kursister fra Københavns VUC<br />

og avu-kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Kvinder Mænd n Kvinder Mænd n<br />

Årgang 1995 55 45 307 61 39 1611<br />

Årgang 2002 69 31 215 66 34 1393<br />

5 Der mangler for årgang 1995 og årgang 2002 oplysninger om køn og alder for nogle få procent af kursisterne. Disse kursister er<br />

ikke med i procentopgørelserne.<br />

20


Almen voksenuddannelse<br />

Også blandt indvandrerne i resten af landet er der for begge årgange tale om en temmelig skæv<br />

kønsfordeling, om end ikke helt så skæv som det ses for de danske kursister.<br />

For Københavns VUC er der for årgang 1995 tale om en temmelig ligelig kønsfordeling blandt<br />

indvandrerne, mens det samme ikke er tilfældet for årgang 2002, hvor de kvindelige indvandrere<br />

er i klart overtal.<br />

Kursisternes aldersfordeling<br />

Tabel 4 viser de danske kursisters fordeling på alder opdelt på kursister fra Københavns VUC og<br />

kursister fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Tabel 4<br />

Danskernes alder 1.1.1995 (årgang 1995) og 1.1.2002 (årgang 2002) opdelt på danske avu-kursister<br />

fra Københavns VUC og danske avu-kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Årgang 1995<br />

19 år eller 20–29 år 30–39 år 40–49 år 50–59 år 60 år og n<br />

derunder<br />

derover<br />

Københavns VUC 8 28 20 22 16 6 609<br />

Resten af landet 7 18 18 27 21 8 14374<br />

Årgang 2002<br />

19 år eller 20–29 år 30–39 år 40–49 år 50–59 år 60 år og n<br />

derunder<br />

derover<br />

Københavns VUC 4 28 26 16 18 9 231<br />

Resten af landet 13 17 11 12 29 18 6835<br />

For begge årgange gælder, at der blandt de danske kursister fra Københavns VUC er færre kursister<br />

i de ældste aldersgrupper. Det er især markant for årgang 2002, hvor knap halvdelen (47%)<br />

af de danske kursister fra VUC’erne i resten af landet er 50 år eller derover, mens dette kun gælder<br />

27% af de danske kursister fra Københavns VUC.<br />

For begge årgange – men især for årgang 2002 – er der tale om en meget stor spredning i kursisternes<br />

alder.<br />

Tabel 5 viser tilsvarende indvandrernes fordeling på alder opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere fra VUC’erne i resten af landet.<br />

21


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne<br />

Tabel 5<br />

Indvandrernes alder 1.1.1995 (årgang 1995) og 1.1.2002 (årgang 2002) opdelt på indvandrere<br />

fra Københavns VUC og indvandrere fra VUC’er i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Årgang 1995<br />

19 år eller 20–29 år 30–39 år 40–49 år 50–59 år 60 år og<br />

derunder derover n<br />

Københavns VUC 4 37 39 14 4 1 307<br />

Resten af landet 8 38 30 16 7 2 1611<br />

Årgang 2002<br />

19 år eller 20–29 år 30–39 år 40–49 år 60 år og<br />

derunder 50–59 år derover n<br />

Københavns VUC 3 28 45 18 5 1 215<br />

Resten af landet 8 31 36 16 7 3 1393<br />

Relativt få af indvandrerne er 50 år eller mere, ligesom der er relativt få helt unge indvandrere<br />

på 19 år eller derunder. Langt de fleste af indvandrerne er mellem 20 og 39 år.<br />

Aldersspredningen blandt indvandrerne er således mindre end aldersspredningen blandt de danske<br />

kursister, hvor andelen af ældre kursister er klart større.<br />

Kursisternes højeste fuldførte uddannelse før VUC<br />

Tabel 6 og 7 viser for henholdsvis årgang 1995 og årgang 2002 kursisternes højeste fuldførte uddannelse<br />

knap et år før afslutningen af ét eller flere avufag fordelt på danskere og indvandrere.<br />

Tabel 6<br />

Årgang 1995. Kursisternes højeste fuldførte uddannelse et år før afslutningen af ét eller flere avufag<br />

fordelt på danskere og indvandrere. Tallene er angivet i procent.<br />

22<br />

Københavns VUC<br />

Danskere Indvandrere Kursister i alt<br />

Grundskole 63 21 49<br />

Gymnasiale uddannelser 1 15 6<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 20 26<br />

Korte videregående uddannelser 1 5 3<br />

Mellemlange videregående uddannelser 1 11 5<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 6 2<br />

Uoplyst 3 22 10<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 609 307 916


Resten af landet<br />

Almen voksenuddannelse<br />

Danskere Indvandrere Kursister i alt<br />

Grundskole 54 30 51<br />

Gymnasiale uddannelser 1 11 2<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 36 23 35<br />

Korte videregående uddannelser 2 5 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 5 7 5<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 4 1<br />

Uoplyst 2 19 4<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 14.374 1.611 15.985<br />

Tabel 7<br />

Årgang 2002. Kursisternes højeste fuldførte uddannelse et år før afslutningen af ét eller flere avufag<br />

fordelt på danskere og indvandrere. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Danskere Indvandrere Kursister i alt<br />

Grundskole 51 31 41<br />

Gymnasiale uddannelser 3 14 8<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40 27 33<br />

Korte videregående uddannelser 2 5 3<br />

Mellemlange videregående uddannelser 3 9 6<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 7 4<br />

Uoplyst 3 7 5<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 225 215 440<br />

Resten af landet<br />

Danskere Indvandrere Kursister i alt<br />

Grundskole 55 42 53<br />

Gymnasiale uddannelser 1 11 3<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 34 21 32<br />

Korte videregående uddannelser 2 5 3<br />

Mellemlange videregående uddannelser 5 8 6<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 3 1<br />

Uoplyst 2 10 3<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 6777 1387 8164<br />

23


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne<br />

Det fremgår af tabel 6 og 7, at der for såvel årgang 1995 og årgang 2002 procentvis er langt flere<br />

af danskerne end af indvandrerne, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen. Her skal<br />

man dog tage i betragtning, at mange af indvandrerne har uoplyst uddannelsesbaggrund.<br />

Derimod er der ingen tvivl om, at der i øvrigt er stor forskel på danskernes og indvandrernes uddannelsesbaggrund.<br />

De danske kursister består hovedsageligt af kursister, som enten havde folkeskolen som højeste<br />

uddannelse eller kursister, der havde en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, mens meget<br />

få havde en videregående uddannelse, da de gik på VUC.<br />

Det sidste gælder derimod mange af indvandrerne. Temmelig mange af indvandrerne havde en<br />

mellemlang eller en lang videregående uddannelse, da de gik på VUC. Der er ligeledes relativt<br />

mange af indvandrerne, der havde en gymnasial uddannelse, mens dette kun gælder meget få af<br />

de danske kursister.<br />

Alt i alt må man konstatere, at der er stor forskel på danskernes og indvandrernes uddannelsesbaggrund.<br />

Det afspejler formentlig, at mange indvandrere tilmelder sig VUC, fordi de har brug<br />

for at styrke deres danskkundskaber, og ikke fordi deres uddannelsesniveau er lavt. Det viser sig<br />

også, når man ser på, hvilke fag kursisterne har gennemført, jf. et senere afsnit.<br />

Kønsforskelle<br />

Der er en vis forskel på de mandlige og de kvindelige kursisters uddannelsesmæssige baggrund,<br />

når man ser på de danske kursister. Denne kønsforskel ses både blandt de danske kursister fra<br />

Københavns VUC og blandt de danske kursister fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Tabel 8 viser derfor for årgang 1995 uddannelsesbaggrunden blandt kursisterne i hele landet, opdelt<br />

på danskere og indvandrere og fordelt på køn.<br />

Tabel 8<br />

Årgang 1995. Danskeres og indvandreres højeste fuldførte uddannelse et år før afslutningen af<br />

ét eller flere avufag fordelt på kvinder og mænd. Hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

24<br />

Danskere<br />

Kvinder Mænd Kursister i alt<br />

Grundskole 58 44 54<br />

Gymnasiale uddannelser 1 1 1<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 33 44 36<br />

Korte videregående uddannelser 2 3 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 5 4 5<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 1 0<br />

Uoplyst 2 3 2<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 10.808 4.175 14.983


Almen voksenuddannelse<br />

Indvandrere<br />

Kvinder Mænd Kursister i alt<br />

Grundskole 30 26 29<br />

Gymnasiale uddannelser 12 11 12<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 24 22 23<br />

Korte videregående uddannelser 5 6 5<br />

Mellemlange videregående uddannelser 7 8 8<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 5 4 5<br />

Uoplyst 17 23 19<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 1158 760 1918<br />

Blandt de danske kursister er der klart flere af de kvindelige kursister end af de mandlige kursister,<br />

der havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, da de gik på VUC. Omvendt er<br />

der flere af de mandlige kursister, der havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.<br />

Denne kønsforskel ses ikke blandt indvandrerne, hvor der ikke ser ud til at være væsentlig forskel<br />

på kvindernes og mændenes uddannelsesbaggrund.<br />

Tabel 9 viser tilsvarende for årgang 2002 kursisternes uddannelsesbaggrund opdelt på danskere<br />

og indvandrere og fordelt på køn.<br />

Tabel 9<br />

Årgang 2002. Danskeres og indvandreres højeste fuldførte uddannelse et år før afslutningen af<br />

ét eller flere avufag fordelt på kvinder og mænd. Hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Danskere<br />

Kvinder Mænd Kursister i alt<br />

Grundskole 58 48 55<br />

Gymnasiale uddannelser 1 1 1<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 32 40 34<br />

Korte videregående uddannelser 2 4 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 5 4 5<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 1 0<br />

Uoplyst 2 2 2<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 4951 2051 7002<br />

25


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne<br />

Indvandrere<br />

Kvinder Mænd Kursister i alt<br />

Grundskole 40 42 41<br />

Gymnasiale uddannelser 12 10 11<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 23 19 22<br />

Korte videregående uddannelser 4 7 5<br />

Mellemlange videregående uddannelser 8 8 8<br />

Bacheloruddannelser 0 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 4 3 4<br />

Uoplyst 9 11 10<br />

I alt i procent 100 100 100<br />

n 1063 539 1602<br />

Også for årgang 2002 gælder, at der er flere af de kvindelige danske kursister end af de mandlige<br />

danske kursister, der havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, da de gik på VUC,<br />

mens der omvendt er flere af de mandlige danske kursister end af de kvindelige danske kursister,<br />

der havde en erhvervsuddannelse.<br />

Som for årgang 1995 er der heller ikke for årgang 2002 væsentlige forskelle på de mandlige og<br />

de kvindelige indvandreres uddannelsesbaggrund.<br />

Hvilke fag har kursisterne gennemført?<br />

Tabel 10 og 11 viser for henholdsvis årgang 1995 og årgang 2002, hvilke af de fag undersøgelsen<br />

omfatter, kursisterne har gennemført i henholdsvis foråret 1995 og foråret 2002 opdelt på<br />

danskere og indvandrere.<br />

Ved læsning af tabellerne skal man være opmærksom på, at procenttallene summerer til mere<br />

end 100%, da mange kursister har fuldført mere end ét fag. Blandt kursisterne fra årgang 1995<br />

og årgang 2002 har henholdsvis 34 og 32% af kursisterne gennemført mere end ét af undersøgelsens<br />

fag.<br />

Tabel 10<br />

Årgang 1995. Procentvis andel af kursister, der har fuldført nedenstående fag i foråret 1995 fordelt<br />

på danskere og indvandrere.<br />

Københavns VUC<br />

Danskere<br />

Indvandrere<br />

Dansk trin 1 30 18<br />

Dansk trin 2 21 20<br />

Dansk som andetsprog 0 29<br />

Engelsk trin 1 20 14<br />

26


Almen voksenuddannelse<br />

Engelsk trin 2 19 17<br />

Tysk trin 1 10 5<br />

Tysk trin 2 1 1<br />

Fransk trin 1 2 2<br />

Fransk trin 2 3 1<br />

Matematik trin 1 35 17<br />

Matematik trin 2 17 10<br />

Naturfag trin 1 0 0<br />

Naturfag trin 2 6 4<br />

n 609 307<br />

Resten af landet<br />

Danskere<br />

Indvandrere<br />

Dansk trin 1 21 27<br />

Dansk trin 2 19 16<br />

Dansk som andetsprog 0 21<br />

Engelsk trin 1 25 22<br />

Engelsk trin 2 24 20<br />

Tysk trin 1 12 9<br />

Tysk trin 2 10 4<br />

Fransk trin 1 3 2<br />

Fransk trin 2 1 1<br />

Matematik trin 1 17 15<br />

Matematik trin 2 15 13<br />

Naturfag trin 1 0 0<br />

Naturfag trin 2 3 4<br />

n 14.374 1.611<br />

Tabel 11<br />

Årgang 2002. Procentvis andel af kursister, der har fuldført nedenstående fag i foråret 2002 fordelt<br />

på danskere og indvandrere.<br />

Københavns VUC<br />

Danskere<br />

Indvandrere<br />

Dansk trin 1 19 8<br />

Dansk trin 2 17 21<br />

Dansk som andetsprog 0 47<br />

Engelsk trin 1 42 27<br />

Engelsk trin 2 16 9<br />

Tysk trin 1 8 4<br />

Tysk trin 2 1 1<br />

Fransk trin 1 1 1<br />

Fransk trin 2 0 0<br />

27


KAPITEL II. Baggrundsoplysninger om avu-kursisterne<br />

Matematik trin 1 10 10<br />

Matematik trin 2 6 10<br />

Naturfag trin 1 2 1<br />

Naturfag trin 2 5 1<br />

n 231 215<br />

Resten af landet<br />

Danskere<br />

Indvandrere<br />

Dansk trin 1 16 31<br />

Dansk trin 2 20 19<br />

Dansk som andetsprog 0 22<br />

Engelsk trin 1 32 25<br />

Engelsk trin 2 25 19<br />

Tysk trin 1 8 4<br />

Tysk trin 2 6 2<br />

Fransk trin 1 4 1<br />

Fransk trin 2 2 1<br />

Matematik trin 1 15 17<br />

Matematik trin 2 13 13<br />

Naturfag trin 1 3 2<br />

Naturfag trin 2 2 2<br />

n 6835 1393<br />

Det fremgår af tabel 10 og 11, at mange af indvandrerne i henholdsvis foråret 1995 og foråret<br />

2002 har fuldført Dansk som andetsprog. I ét eller andet omfang har deres motiv for at<br />

tilmelde sig VUC således været at få styrket deres danskkundskaber. Der er i lighed med de<br />

danske kursister ligeledes mange af indvandrerne, der har fuldført Dansk trin 1 eller Dansk<br />

trin 2.<br />

Det fremgår endvidere, at de ‘største’ fag er dansk, engelsk og matematik. Herefter følger tysk,<br />

mens meget få af kursisterne har fuldført fransk eller naturfag. Det gælder såvel de danske kursister<br />

som indvandrerne. Indvandrerne tager altså mange andre fag end dansk på VUC.<br />

Opsamling<br />

Der er den meget store forskel på kursistsammensætningen på Københavns VUC og kursistsammensætningen<br />

på VUC’erne i resten af landet, at der på Københavns VUC er langt flere indvandrere.<br />

Det gælder for begge årgange, men ikke mindst for årgang 2002, hvor halvdelen af kursisterne<br />

er indvandrere (eller efterkommere), mens det kun drejer sig om 18% af kursisterne på<br />

VUC’erne i resten af landet.<br />

Generelt er der en meget skæv kønsfordeling blandt de danske kursister på landets VUC’er. Kønsfordelingen<br />

er dog betydeligt mindre skæv blandt de danske kursister fra Københavns VUC sammenlignet<br />

med de danske kursister i resten af landet. Det gælder for både årgang 1995 og årgang<br />

28


Almen voksenuddannelse<br />

2002. For årgang 2002 er der blandt kursisterne fra Københavns VUC stort set tale om en ligelig<br />

kønsfordeling, idet 48% af de danske kursister fra denne årgang er mænd.<br />

Der er også flere kvindelige end mandlige indvandrere på landets VUC’er. Den skæve kønsfordeling<br />

er mest udtalt for årgang 2002. For årgang 1995 er der blandt indvandrerne fra Københavns<br />

VUC en mere ligelig kønsfordeling, idet 45% af indvandrerne er mænd.<br />

Der er for begge årgange en meget stor aldersspredning blandt de danske kursister. Det gælder<br />

såvel de danske kursister fra Københavns VUC som de danske kursister i resten af landet, men<br />

de danske kursister fra Københavns VUC er gennemgående yngre end de danske kursister i resten<br />

af landet. Der er således for såvel årgang 1995 og årgang 2002 markant flere af de danske<br />

kursister fra Københavns VUC, der er 40 år eller derunder sammenlignet med de danske kursister<br />

i resten af landet.<br />

For begge årgange er aldersspredningen blandt indvandrerne betydeligt mindre, end den er blandt<br />

de danske kursister. Blandt indvandrerne er det kun få, der er 50 år eller derover, mens der er<br />

mange i denne alder blandt de danske kursister. Langt hovedparten af indvandrerne er i alderen<br />

20–49 år.<br />

Sammenligner man de danske kursisters uddannelsesbaggrund med indvandrernes uddannelsesbaggrund,<br />

så har meget få af danskerne en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse<br />

bag sig, mens dette gælder mange af indvandrerne. Mange af indvandrerne kommer formentlig<br />

først og fremmest med det formål at forbedre deres danskkundskaber, blandt andet de<br />

indvandrere, der har fuldført Dansk som andetsprog.<br />

Der er en vis kønsforskel, når man ser på de danske kursisters uddannelsesbaggrund. For både<br />

årgang 1995 og årgang 2002 gælder således, at der er flere af de kvindelige danske kursister end<br />

af de mandlige danske kursister, der havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, da de<br />

gik på VUC. Til gengæld var der flere af de mandlige danske kursister, der havde gennemført en<br />

erhvervsuddannelse, da de gik på VUC. Denne kønsforskel er mest udtalt for årgang 1995.<br />

Derimod kan der ikke konstateres væsentlige forskelle på de kvindelige og de mandlige indvandreres<br />

uddannelsesbaggrund, da de gik på VUC.<br />

29


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

I dette kapitel beskrives for årgang 1995 resultater for kursisterne fra Københavns VUC og kursi<br />

sterne i resten af landet med hensyn til kursisternes højeste fuldførte uddannelse i 2005, deres<br />

ar bejdsmarkedsplacering i 2004 samt hovedbeskæftigelsen i 2004 for de kursister, der var i beskæftigelse<br />

på dette tidspunkt. Som nævnt er danskernes og indvandrernes baggrund på en række<br />

områder så forskellig, at resultaterne præsenteres separat for hver af de to grupper af kursister.<br />

De danske kursister<br />

Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2005<br />

Hvordan er det gået de danske kursister sidenhen med hensyn til uddannelse? Tabel 12 viser kursisternes<br />

højeste fuldførte uddannelse i 2005, det vil sige 10 år efter, at de har fuldført ét eller flere<br />

af de fag, undersøgelsen omfatter. I tabellen optræder under de forskellige hovedkategorier i<br />

nogle tilfælde katgorien “Andre uddannelser”. Herunder findes uddannelseskategorier, hvor der<br />

optræder mindre end 1 ⁄2% af kursisterne.<br />

Tabel 12<br />

Årgang 1995. Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse 10 år efter VUC opdelt på danske<br />

kursister fra Københavns VUC og danske kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Grundskole 44 36<br />

Gymnasiale uddannelser 4 2<br />

Gymnasium 1 0<br />

Hf 3 1<br />

Andre gymnasiale uddannelser 0 1<br />

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 33 41<br />

Handel og kontor 11 18<br />

Sundhedsuddannelser 5 8<br />

Bygge og anlæg 4 3<br />

Jern og metal 5 4<br />

Levnedsmiddel og husholdning 2 3<br />

30


Almen voksenuddannelse<br />

Teknik og industri i øvrigt 2 2<br />

Grafiske uddannelser 1 0<br />

Service 1 1<br />

Andre uddannelser 2 2<br />

Korte videregående uddannelser 4 4<br />

Tekniske uddannelser 2 2<br />

Andre uddannelser 2 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 5 10<br />

Pædagogiske uddannelser 3 6<br />

Tekniske uddannelser 1 1<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 1<br />

Andre uddannelser 1 2<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 0<br />

Uoplyst 9 7<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 609 14.374<br />

En mere specificeret oversigt over, hvilke uddannelser ovenstående uddannelseskategorier omfatter<br />

findes i bilag 1.<br />

Det fremgår, at det for en meget stor andel af kursisterne 10 år efter VUC stadig gælder, at deres<br />

højeste fuldførte uddannelse er grundskolen. Det drejer sig for Københavns VUC’s vedkommende<br />

om 44% og 36% af kursisterne fra resten af landet.<br />

Sammenlignet med kursisternes højeste fuldførte uddannelse 10 år tidligere er der sket en reduktion<br />

i andelen, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, idet det her var henholdsvis<br />

63% og 54% af kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne i resten af landet, hvis højeste<br />

fuldførte uddannelse var grundskolen, jf. tabel 6.<br />

Der er endvidere blandt kursisterne fra såvel Københavns VUC som blandt kursisterne i resten<br />

af landet en meget stor andel, hvis højeste fuldførte uddannelse 10 år efter VUC var en er hvervsuddannelse<br />

(henholdsvis 33% og 41%).<br />

Sammenlignet med kursisternes højeste fuldførte uddannelse før VUC er der ikke sket de store<br />

ændringer med hensyn til andelen, der har en erhvervsuddannelse. Langt de fleste af de kursister,<br />

der i 2005 har en erhvervsuddannelse, har tilsyneladende gennemført denne uddannelse, før de<br />

gik på VUC, jf. tabel 4. Der kan dog godt være nogle af de kursister, der oprindeligt havde en<br />

erhvervsuddannelse, som har gennemført en videregående uddannelse, ligesom nogle kursister,<br />

hvis højeste fuldførte uddannelse oprindeligt var grundskolen, senere kan have gennemført en erhvervsuddannelse.<br />

Dette vil blive taget op senere.<br />

Sammenlignet med kursisternes højeste fuldførte uddannelse før VUC er der i 2005 sket en vis<br />

31


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

stigning i andelen der har gennemført en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående<br />

uddannelse. Der er her en vis forskel på kursisterne fra henholdsvis Københavns VUC<br />

og kursisterne i resten af landet. Blandt kursisterne fra Københavns VUC har hver tyvende gennemført<br />

en mellemlang videregående uddannelse, mens det samme gælder hver tiende af kursisterne<br />

i resten af landet.<br />

Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 1994<br />

sammenlignet med deres højeste fuldførte uddannelse i 2005<br />

Det kan være af interesse at se på, hvilke kursister det er, der ‘har rykket’ sig uddannelsesmæssigt.<br />

I tabel 13 er for Københavns VUC vist de danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i<br />

2005 med baggrund i deres højeste fuldførte uddannelse før VUC i 1994.<br />

Tabel 13<br />

Årgang 1995. Danskernes højeste fuldførte uddannelse i 1994 og deres højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005. Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

Højeste skole- sial uddan- videre- lang vide- uddan- videreuddan-<br />

uddan- uddan- nelse gående regående nelse gående<br />

nelse nelse nelse uddan- uddan- uddani<br />

1994 nelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

70 5 15 2 3 0 0 5 385<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 75 0 13 13 0 0 0 7<br />

Erhvervsuddannelse<br />

79 7 5 0 1 8 181<br />

Kort<br />

videregående<br />

uddannelse 63 13 0 0 25 8<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 100 0 0 0 7<br />

Bacheloruddannelse<br />

0 0 0 0<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 100 0 1<br />

Uoplyste 19<br />

Kursister i alt 609<br />

32


Almen voksenuddannelse<br />

Det fremgår af tabellen, at langt de fleste danske kursister fra Københavns VUC i 1994 havde en<br />

grundskoleuddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det drejer<br />

sig om ikke mindre end 93% af de danske kursister fra Københavns VUC. Derfor kommenteres<br />

i det følgende kun tallene for disse to grupper af kursister.<br />

Ser man på den største gruppe af kursister, der før VUC havde grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse i 1994, så havde 70% stadig grundskolen som højeste fuldførte uddannelse i 2005.<br />

Blandt de, der senere har gennemført en uddannelse, har de fleste (15%) gennemført en er hvervsuddannelse.<br />

5% har gennemført en gymnasial uddannelse, mens yderligere 5% har gennemført<br />

en kort eller en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Den næststørste gruppe af kursister havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse<br />

i 1994. Blandt denne gruppe af kursister havde 79% stadig en erhvervsuddannelse som højeste<br />

fuldførte uddannelse i 2005. 7% har senere gennemført en kort videregående uddannelse, mens 5%<br />

har gennemført en mellemlang videregående uddannelse og 1% en lang videregående uddannelse.<br />

Tabel 14 viser tilsvarende for de danske kursister i resten af landet deres højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005 med baggrund i deres højeste fuldførte uddannelse før VUC i 1994.<br />

Tabel 14<br />

Årgang 1995. Danskernes højeste fuldførte uddannelse i 1994 og deres højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005. Resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

Højeste skole- sial uddan- videre- lang vide- uddan- videreuddan-<br />

uddan- uddan- nelse gående regående nelse gående<br />

nelse nelse nelse uddan- uddan- uddani<br />

1994 nelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

67 3 19 1 6 0 0 4 7702<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 61 14 8 9 1 3 5 129<br />

Erhvervsuddannelse<br />

85 4 5 0 0 7 5217<br />

Kort<br />

videregående<br />

uddannelse 87 5 0 0 8 294<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 93 0 0 7 716<br />

Bacheloruddannelse<br />

75 0 25 8<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 94 6 35<br />

Uoplyste 273<br />

Kursister i alt 14.374<br />

33


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Resultaterne vedrørende de danske kursister i resten af landet ligner resultaterne for de danske<br />

kursister fra Københavns VUC. Også her havde langt den overvejende del af kursisterne enten<br />

grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse i 1994 (91%).<br />

67% af de kursister i resten af landet, der i 1994 havde en grundskoleuddannelse som højeste<br />

fuldførte uddannelse, har i 2005 stadig grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, mens 85%<br />

af dem, der oprindeligt havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, stadig har<br />

denne uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.<br />

Der er en del af de danske kursister i resten af landet, der havde en gymnasieuddannelse bag sig,<br />

før de gik på VUC, som senere fik en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, men<br />

denne gruppe udgør kun knap 1% af de danske kursister i resten af landet.<br />

Som nævnt er der mange kursister – ikke mindst ældre kursister – der ikke går på VUC med henblik<br />

på efterfølgende at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan derfor være af interesse at<br />

se på, hvor mange af kursisterne opdelt på aldersgrupper, der senere har videreuddannet sig.<br />

Her er der specielt grund til at se på de to grupper af kursister, der udgør langt den overvejende<br />

del af kursisterne på VUC, nemlig de kursister, der i 1994 havde grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse og de kursister, der havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.<br />

Danske kursister med grundskolen eller en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

Tabel 15 viser for hele landet (det vil sige ikke opdelt på Københavns VUC og resten af landet)<br />

højeste fuldførte uddannelse i 2004 for de kursister, der i 1995 havde grundskolen som højeste<br />

fuldførte uddannelse, opdelt på tre aldersgrupper.<br />

Tabel 15<br />

Årgang 1995. Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskolen og deres højeste<br />

fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper. Kursister i hele landet. Tallene er angivet<br />

i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund- Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

skole sial uddan- videre- lang uddan- videreuddan-<br />

uddan- nelse gående videregå- nelse gående<br />

Alder nelse nelse uddan- ende ud- uddani<br />

1995 nelse dannelse nelse<br />

29 år og<br />

derunder 44 7 31 3 10 1 0 3 2766<br />

30–49 år 72 1 18 1 5 0 0 2 3389<br />

50 år og<br />

derover 91 0 1 0 0 0 0 7 1932<br />

34


Almen voksenuddannelse<br />

De yngste kursister på 29 år og derunder adskiller sig markant fra de ældste kursister på 50 år<br />

og derover, men de adskiller sig også markant fra de noget ældre kursister på 30 til 49 år.<br />

Mere end halvdelen af de danske kursister på 29 år og derunder, der oprindeligt havde grund -<br />

skolen som højeste fuldførte uddannelse, har senere videreuddannet sig. De fleste har gennemført<br />

en erhvervsuddannelse (31%), men der er også relativt mange eller hver tiende af kursisterne,<br />

der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Hver tiende af kursisterne har<br />

gennemført en gymnasial uddannelse eller en kort videregående uddannelse.<br />

Ser man på den mellemste aldersgruppe af kursister på 30 til 49 år, så er der betydeligt færre,<br />

der senere har videreuddannet sig sammenlignet med de yngre kursister.<br />

Det kan vel ikke undre, at det kun er meget få af de ældste kursister på 50 år og derover, der har<br />

videreuddannet sig.<br />

Tabel 16 viser tilsvarende for hele landet højeste fuldførte uddannelse i 2004 for de kursister, der<br />

i 1995 havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, opdelt på de tre aldersgrupper.<br />

Tabel 16<br />

Årgang 1995. Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse og<br />

deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper. Kursister i hele landet. Tallene<br />

er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

uddan- videre- lang uddan- viderenelse<br />

gående videregå- nelse gående<br />

Alder uddan- ende ud- uddani<br />

1995 dannelse nelse<br />

29 år og<br />

derunder 64 15 12 1 1 7 801<br />

30–49 år 86 3 5 0 0 5 2754<br />

50 år og<br />

derover 91 0 0 0 0 9 1843<br />

Også når man ser på de kursister, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse,<br />

er der flest blandt de yngste kursister i aldersgruppen på 29 år og derunder, der senere<br />

videreuddanner sig, når man sammenligner med kursisterne i de ældste aldersgrupper.<br />

Blandt de yngre kursister er der relativt mange, der senere gennemfører enten en kort videregående<br />

uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Alt i alt kan man konstatere, at der blandt de yngre kursister, som var under 30 år, da de gik på<br />

35


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

VUC, og hvis højeste fuldførte uddannelse var grundskolen, er en betragtelig del eller godt halvdelen,<br />

der senere videreuddanner sig. De fleste får en erhvervsuddannelse (31%), men der er også relativt<br />

mange, der får en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Hver tiende eller 10% af de kursister, der kun havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,<br />

da de gik på VUC, gennemfører således senere en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Blandt de yngre kursister, som var under 30 år, og hvis højeste fuldførte uddannelse var en erhvervsuddannelse,<br />

er der også – om end færre end ovenfor nævnte kursister – en betragtelig del,<br />

der senere videreuddanner sig (29%). Disse kursister gennemfører især korte og mellemlange videregående<br />

uddannelser.<br />

Blandt de kursister i aldersgruppen 30–49 år, der oprindeligt havde grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse, er der dog også relativt mange, der senere fik en uddannelse (25%) Heraf fik<br />

18% en erhvervsuddannelse og 5% en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Alt i alt må man altså konstatere, at mange af de danske kursister, der var under 30 år, da de gik<br />

på VUC, senere hen videreuddanner sig. Det gælder også relativt mange i den mellemste aldersgruppe<br />

på 30 år eller derover, men dog klart færre end det ses blandt kursisterne i den yngste aldersgruppe.<br />

Blandt de danske kursister i den ældste aldersgruppe på 50 år og derover er det kun<br />

meget få, der senere hen videreuddanner sig.<br />

Kønsforskelle<br />

Når der ses på kønsforskelle er kursister på 50 år eller derover udeladt, da meget få i denne aldersgruppe<br />

videreuddanner sig.<br />

Blandt de kursister, der havde grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse,<br />

da de gik på VUC, er der visse kønsforskelle, når man ser på, hvilke uddannelser kursisterne<br />

senere gennemfører. Det ses især blandt den gruppe af kursister, hvis højeste fuldførte uddannelse<br />

var en erhvervsuddannelse, jf. tabel 17 og tabel 18.<br />

Tabel 17 viser for de to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og de mandlige<br />

danske kursister med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, der senere videreuddanner sig.<br />

Tabel 17<br />

Årgang 1995. Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en grundskoleuddannelse<br />

og deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på to aldersgrupper og fordelt på kvinder og<br />

mænd. Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund- Gymna- Erhvervs- Kort vi- Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

skole sial uddan- deregåen lang videre- uddan- videre-<br />

Alder i uddan- uddan- nelse de ud- gående nelse gående<br />

1995 nelse nelse dannelse uddannelse uddannelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 43 6 34 3 12 1 0 2 1922<br />

30–49 år 71 1 20 1 5 0 0 2 2755<br />

36


Almen voksenuddannelse<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 47 9 24 4 8 1 1 6 844<br />

30–49 år 75 2 11 2 6 0 0 4 634<br />

Der er forskel på de mandlige og kvindelige kursister med grundskolen som baggrund, når man<br />

ser på, hvor mange, der senere videreuddanner sig. Ser man på de danske kursister i aldersgruppen<br />

29 år eller derunder, så er der flere kvinder end mænd, der senere videreuddanner sig. Det<br />

gælder således 56% af de kvindelige kursister mod 47% af de mandlige kursister. Blandt de danske<br />

kursister i aldersgruppen 30–49 år er det 27% af de kvindelige kursister, der har videreuddannet<br />

sig, mens det samme gælder 21% af de mandlige kursister.<br />

Der er også forskel på, hvilke uddannelser de kvindelige og de mandlige kursister i de to al -<br />

dersgrupper senere gennemfører. Der er således procentvis flere af de kvindelige kursister i den<br />

yngste aldersgruppe (34%), der gennemfører en erhvervsuddannelse, sammenlignet med de<br />

mandlige kursister i den samme aldersgruppe (24%). Også i aldersgruppen 30–49 år er der flere<br />

af de kvindelige kursister end af de mandlige kursister, der gennemfører en erhvervsuddannelse.<br />

Der er også procentvis mere end dobbelt så mange af de kvindelige kursister end af de mandlige<br />

kursister i den yngste aldersgruppe, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Denne kønsforskel ses ikke blandt kursisterne i aldersgruppen 30–49 år.<br />

Tabel 18 viser tilsvarende for de to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og<br />

de mandlige danske kursister med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der<br />

senere videreuddanner sig.<br />

Tabel 18<br />

Årgang 1995. Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse og<br />

deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper og fordelt på kvinder og mænd.<br />

Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Alder i Erhvervs- Kort videre- Mellemlang Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

1995 uddannelse gående videre- uddannelse videreuddannelse<br />

gående gående<br />

uddannelse<br />

uddannelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 72 9 11 1 0 7 413<br />

30–49 år 88 1 6 0 0 5 1841<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 56 23 14 0 1 7 388<br />

30–49 år 81 8 5 0 0 5 913<br />

37


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Blandt de danske kursister, der har en erhvervsuddannelse som baggrund, er der en ret markant kønsforskel,<br />

når man ser på den yngste aldersgruppe på 29 år eller derunder. Der er markant flere af de<br />

mandlige kursister, der senere videreuddanner sig (38%) sammenlignet med de kvindelige kursister,<br />

hvor det kun er 21%, der har videreuddannet sig. Denne forskel skyldes primært, at der er langt flere<br />

af de mandlige kursister, der senere gennemfører en kort videregående uddannelse. Det drejer sig<br />

for den yngste aldersgruppe om næsten en fjerdedel eller 23% af samtlige mandlige kursister, der<br />

havde en erhvervsuddannelse som baggrund. Det samme gælder kun 9% af de kvindelige kursister.<br />

For aldersgruppen 30–49 år ses en tendens i samme retning. Der er også her procentvis flere af<br />

de mandlige kursister i aldersgruppen 30–49 år (8%), der senere gennemfører en kort videregående<br />

uddannelse sammenlignet med de kvindelige kursister i samme aldersgruppe (1%).<br />

De nævnte kønsforskelle går altså i hver sin retning, når man ser på de kursister, der havde henholdsvis<br />

grundskolen og en erhvervsuddannelse som baggrund. Blandt de førstnævnte gennemfører<br />

flere kvinder end mænd senere en uddannelse (især en erhvervsuddannelse eller en mellemlang<br />

videregående uddannelse), mens der blandt de sidstnævnte er flere mænd end kvinder,<br />

der senere gennemfører en uddannelse (især en kort videregående uddannelse).<br />

Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

I Danmarks Statistiks database er de nyeste oplysninger om kursisternes arbejdsmarkedsplacering<br />

fra 2004. Oplysningerne er hentet fra udtrækket Indkomster. Tabel 19 viser de danske kursisters<br />

arbejdsmarkedsplacering i 2004, altså 9 år efter de forlod VUC.<br />

Tabel 19<br />

Årgang 1995. Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister på VUC’erne i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Selvstændige 2 2<br />

Lønmodtagere 48 50<br />

Under uddannelse 2 1<br />

Ledige 6 5<br />

Uden for arbejdsmarkedet 37 37<br />

Under aktivering 2 1<br />

Revalideringsydelse 2 1<br />

Pensioneret 10 11<br />

Efterløn 6 9<br />

Førtidspensionist 8 8<br />

Kontanthjælp 4 1<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 6 6 5<br />

Uoplyst 6 4<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 609 14.374<br />

6 Øvrige uden for arbejdsstyrken består desuden af disse kategorier: Barselsdagpenge, Beskæftiget uden løn, Ledighedsydelse, Orlov<br />

fra ledighed, Overgangsydelse, Sygedagpenge, Integrationsydelse og Integrationsuddannelse.<br />

38


Almen voksenuddannelse<br />

Man skal være opmærksom på, at den andel af kursisterne, der i udtrækket fra registret Indkomster<br />

er registreret som “Under uddannelse”, ikke omfatter alle, der er under uddannelse. Nogle<br />

personer, som i dette udtræk er registreret som lønmodtagere, ledige eller som personer uden<br />

for arbejdsmarkedet, kan godt samtidig være under uddannelse. Et mere reelt billede af hvor mange<br />

der er under uddannelse, får man fra registret Uddannelse, som det vil fremgå senere.<br />

Med hensyn til arbejdsmarkedsplacering er der ingen væsentlige forskelle på kursisterne fra<br />

Københavns VUC og kursisterne i resten af landet.<br />

Omkring halvdelen af kursisterne var i 2004 i arbejde, heraf var langt hovedparten beskæftigede<br />

som lønmodtagere. Meget få var under uddannelse. En meget stor andel af kursisterne fra henholdsvis<br />

Københavns VUC og kursisterne i resten af landet var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

Det drejer sig om henholdsvis 43% og 42%.<br />

Det er imidlertid ikke så mærkeligt, at mange af kursisterne var uden for arbejdsmarkedet i 2004,<br />

idet mange af de ældste kursister på dette tidspunkt var gået på pension eller på efterløn. I nedenstående<br />

tabel er derfor vist kursisternes arbejdsmarkedsplacering delt op på tre aldersgrupper.<br />

Tabel 20<br />

Årgang 1995. Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister på VUC’erne i resten af landet og delt op på aldersgrupper.<br />

7 Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

29 år og 30–49 år 50 år eller 29 år og 30–49 år 50 år eller<br />

derunder derover derunder derover<br />

Selvstændige 2 2 1 2 3 2<br />

Lønmodtagere 62 55 9 67 66 12<br />

Under uddannelse 4 0 0 3 0 0<br />

Ledige 8 8 0 6 7 1<br />

Uden for arbejdsmarkedet<br />

19 31 80 19 21 78<br />

Under aktivering 2 3 0 3 1 0<br />

Revalideringsydelse 4 1 0 2 1 0<br />

Pensioneret 0 0 43 0 0 37<br />

Efterløn 0 0 26 0 0 32<br />

Førtidspensionist 3 13 8 4 11 7<br />

Kontanthjælp 5 5 2 4 1 0<br />

Øvrige uden for<br />

arbejdsmarkedet 5 9 2 5 7 2<br />

Uoplyst 5 4 11 3 3 7<br />

I alt i procent 100 100 100 100 100 100<br />

n 221 256 132 3547 6545 4282<br />

7 Kursisternes alder pr. juni 1995.<br />

39


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Der er ikke overraskende stor forskel på kursisternes arbejdsmarkedsplacering, når man deler<br />

kursisterne ind i aldersgrupper. De ældste kursister, der i 1995 var 50 år eller derover, er i 2004<br />

59 år eller derover. Det kan derfor ikke undre, at langt de fleste i denne aldersgruppe er gået på<br />

pension eller gået på efterløn<br />

Det er der ingen af kursisterne i de yngre aldersgrupper, der er, og det kan her måske overraske,<br />

at der er så mange, der enten er ledige eller uden for arbejdsmarkedet. I den yngste aldersgruppe<br />

29 år og derunder (som i 2004 højst er 38 år) drejer det sig blandt kursisterne fra Københavns<br />

VUC og kursisterne i resten af landet om henholdsvis 27% og 25%.<br />

I den mellemste aldersgruppe på 30–49 år (hvor de ældste kursister højst er 58 år) er der blandt<br />

kursisterne fra Københavns VUC endnu flere eller 39% der er enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

En stor del af disse (13%) er førtidspensionister. Blandt kursisterne i resten af<br />

landet er der også lidt flere end i den yngste aldersgruppe, der er enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet<br />

(28%). Også blandt kursisterne i resten af landet er der temmelig mange, der er<br />

førtidspensionister (11%).<br />

For den mellemste aldersgruppe på 30–49 år er der altså den forskel på kursisterne fra Københavns<br />

VUC og kursisterne i resten af landet, at der er procentvis flere af kursisterne fra Københavns<br />

VUC, der er enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

Alt i alt må man konstatere, at det er en betragtelig andel af de danske avu-kursister, der 9 år efter<br />

VUC enten er ledige eller uden for arbejdsmarkedet, og det gælder ikke kun de ældre kursister.<br />

Arbejdsmarkedsplacering for danskere med grundskolen<br />

eller en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

Analyserne viser, at de danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 har sammenhæng med,<br />

om kursisterne har videreuddannet sig efter VUC eller ikke har videreuddannet sig, når man ser<br />

på kursisterne i aldersgruppen 29 år og derunder og aldersgruppen 30–49 år. Denne sammenhæng<br />

ses både blandt kursisterne fra Københavns VUC og blandt kursisterne i resten af landet.<br />

Danske kursister med grundskolen som baggrund<br />

Tabel 21 viser for hele landet arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for de danske kursister i alders -<br />

gruppen 29 år eller derunder, der i 1994 havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse<br />

delt op på de kursister, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og<br />

de kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over grundskolen.<br />

40


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 21<br />

Årgang 1995. Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for danske kursister i hele landet i aldersgruppen<br />

29 år eller derunder, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskolen fordelt på de<br />

kursister, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og de kursister, der<br />

i 2005 har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Tallene er angivet i procent. 8<br />

Danske kursister som i 2005 Danske kursister som i 2005<br />

stadig har grundskolen som har gennemført en uddannelse<br />

højeste fuldførte uddannelse ud over grundskolen<br />

Selvstændige 2 2<br />

Lønmodtagere 51 76<br />

Under uddannelse 2 4<br />

Ledige 8 6<br />

Uden for arbejdsmarkedet 37 11<br />

Under aktivering 6 2<br />

Revalideringsydelse 4 2<br />

Førtidspensionist 10 1<br />

Kontanthjælp 9 2<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 8 5<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 1223 1462<br />

Det fremgår af tabellen, at der er en markant forskel på de to grupper af kursister, der tilhørte<br />

aldersgruppen 29 år eller derunder, da de gik på VUC.. Blandt de kursister, som i 2005 stadig<br />

har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er der markant færre, der var i beskæftigelse<br />

i 2004 sammenlignet med de kursister, der har gennemført en uddannelse ud over grundskolen.<br />

Mens det kun er omkring halvdelen af de førstnævnte kursister, der var i beskæftigelse i 2004,<br />

så gælder dette 78% af de kursister, der har taget en uddannelse efter, at de har forladt VUC.<br />

Omvendt er der en meget stor andel af de kursister, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste<br />

fuldførte uddannelse, der i 2004 var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet (45%), mens<br />

dette gælder betydeligt færre eller 17% af de kursister, der har videreuddannet sig.<br />

En stor del af de kursister, der ikke har videreuddannet sig, efter de gik på VUC, var i 2004 førtidspensionister,<br />

på kontanthjælp, under aktivering, fik revalideringsydelse mv.<br />

Tabel 22 viser tilsvarende for hele landet arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for de danske kursister<br />

i aldersgruppen 30–49 år, der i 1994 havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse<br />

delt op på de kursister, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og<br />

de kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over grundskolen.<br />

8 Kursister hvis højeste fuldførte uddannelse i 2005 eller arbejdsmarkedsplacering i 2004 er uoplyst, er ikke med i procentopgørelserne.<br />

41


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Tabel 22<br />

Årgang 1995. Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for danske kursister i hele landet i aldersgruppen<br />

30–49 år, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskolen fordelt på de kursister,<br />

der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og de kursister, der i 2005<br />

har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Tallene er angivet i procent.<br />

Danske kursister som i 2005 Danske kursister som i 2005<br />

stadig har grundskolen som har gennemført en uddannelse<br />

højeste fuldførte uddannelse ud over grundskolen<br />

Selvstændige 3 1<br />

Lønmodtagere 57 80<br />

Under uddannelse 0 1<br />

Ledige 9 6<br />

Uden for arbejdsmarkedet 31 13<br />

Under aktivering 2 2<br />

Revalideringsydelse 1 1<br />

Førtidspensionist 17 3<br />

Kontanthjælp 2 1<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 9 6<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 2445 861<br />

For de to grupper af kursister, der var i aldersgruppen 30–49 år, da de gik på VUC, ses det samme<br />

billede. Blandt de kursister, der ikke har videreuddannet sig, siden de gik på VUC er der markant<br />

færre, der var i beskæftigelse i 2004 (60%) sammenlignet med de kursister, der har videreuddannet<br />

sig (81%).<br />

40% af de kursister, der ikke har videreuddannet sig, var i 2004 enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet,<br />

mens dette kun gælder 19% af de kursister, der har videreuddannet sig. Ikke mindre<br />

end 17% af de førstnævnte kursister var i 2004 førtidspensionister, mens det samme kun gælder<br />

3% af de sidstnævnte kursister.<br />

Danske kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

Tabel 23 viser for hele landet arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for de danske kursister i aldersgruppen<br />

29 år eller derunder, der i 1994 havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse<br />

delt op på de kursister, der i 2005 stadig har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte<br />

uddannelse og de kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over en erhvervsuddannelse.<br />

42


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 23<br />

Årgang 1995. Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for danske kursister i hele landet i aldersgruppen<br />

29 år eller derunder, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse fordelt<br />

på de kursister, der i 2005 stadig har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse<br />

og de kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over en erhvervsuddannelse.<br />

Tallene er angivet i procent.<br />

Danske kursister som i 2005 Danske kursister som i 2005<br />

stadig har en erhvervsuddannelse har gennemført en uddannelse<br />

som højeste fuldførte uddannelse ud over en erhvervsuddannelse<br />

Selvstændige 3 2<br />

Lønmodtagere 81 91<br />

Under uddannelse 2 0<br />

Ledige 5 4<br />

Uden for arbejdsmarkedet 9 2<br />

Under aktivering 1 2<br />

Revalideringsydelse 1 0<br />

Førtidspensionist 2 0<br />

Kontanthjælp 1 0<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 4 0<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 539 232<br />

Langt de fleste af de kursister, der var i aldersgruppen 29 år eller derunder, da de gik på VUC,<br />

og som havde en erhvervsuddannelse på dette tidspunkt, var i 2004 i beskæftigelse, uanset om<br />

de senere har videreuddannet sig eller ikke. Dog er der en større andet af de kursister, der har videreuddannet<br />

sig, som var i beskæftigelse og færre, der var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet<br />

sammenlignet med de kursister, der ikke har videreuddannet sig.<br />

Tabel 24 viser for hele landet arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for de danske kursister i alders -<br />

gruppen 30–49 år, der i 1994 havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse delt<br />

op på de kursister, der i 2005 stadig har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse<br />

og de kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over en erhvervsuddannelse.<br />

43


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Tabel 24<br />

Årgang 1995. Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for danske kursister i hele landet i aldersgruppen<br />

30–49 år, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse fordelt på de<br />

kursister, der i 2005 stadig har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse og de<br />

kursister, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over en erhvervsuddannelse. Tallene er angivet<br />

i procent.<br />

Danske kursister som i 2005 Danske kursister som i 2005<br />

stadig har en erhvervsuddannelse har gennemført en uddannelse<br />

som højeste fuldførte uddannelse ud over en erhvervsuddannelse<br />

Selvstændige 4 2<br />

Lønmodtagere 71 83<br />

Under uddannelse 0 1<br />

Ledige 7 6<br />

Uden for arbejdsmarkedet 18 8<br />

Under aktivering 1 1<br />

Revalideringsydelse 1 1<br />

Førtidspensionist 10 3<br />

Kontanthjælp 1 0<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 6 2<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 2418 248<br />

Blandt kursisterne i denne aldersgruppe er der procentvis klart flere af de kursister, der har gennemført<br />

en uddannelse ud over deres erhvervsuddannelse, som er i beskæftigelse i 2004 og færre,<br />

der er ledige eller uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med de kursister, der ikke har gennemført<br />

en uddannelse ud over deres erhvervsuddannelse.<br />

Uanset om kursisternes baggrund er grundskolen eller en erhvervsuddannelse, da de gik på VUC,<br />

så har det stor betydning for deres senere arbejdsmarkedsplacering, om de efterfølgende videreuddanner<br />

sig. Det gælder både kursisterne i aldersgruppen på 29 år eller derunder og kursisterne<br />

i aldersgruppen på 30–49 år.<br />

Det fremgår tydeligt, hvis man gør op, hvor mange der er ledige eller uden for arbejdsmarkedet<br />

i 2004 og ser på, om de har videreuddannet sig eller ikke, jf. tabel 25.<br />

44


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 25<br />

Procentvis andel af de danske kursister i de to aldersgrupper med grundskolen eller en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund, der var ledige eller uden for arbejdsmarkedet i 2004 delt op på de<br />

kursister, der har videreuddannet sig og de kursister, der ikke har videreuddannet sig.<br />

Kursister, der ikke har<br />

videreuddannet sig<br />

Kursister, der har<br />

videreuddannet sig<br />

Grundskolen som baggrund<br />

29 år eller derunder 45 17<br />

30–49 år 40 19<br />

Erhvervsuddannelse som baggrund<br />

29 år eller derunder 14 6<br />

30–49 år 25 14<br />

Hvis man ser på kursisterne med grundskolen som baggrund, så er der en markant forskel på de<br />

kursister, der ikke videreuddanner sig og de kursister, der videreuddanner sig. For begge de to aldersgrupper<br />

er der procentvis dobbelt så mange eller mere end dobbelt så mange af de kursister,<br />

der ikke har videreuddannet sig, der i 2004 var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet sammenlignet<br />

med de kursister, der har videreuddannet sig.<br />

Ser man på kursisterne med en erhvervsuddannelse som baggrund, så ses den samme sammenhæng.<br />

Der er dog betydeligt færre af disse kursister end af kursisterne med grundskolen som baggrund,<br />

der i 2004 er ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Det gælder især, når man ser på den<br />

yngste aldersgruppe på 29 år eller derunder. I aldersgruppen 30–49 år er der dog også mange af<br />

kursisterne med en erhvervsuddannelse som baggrund, der i 2004 var ledige eller uden for arbejdsmarkedet,<br />

og igen procentvis flest af de kursister, der ikke har videreuddannet sig.<br />

Under alle omstændigheder kan man konstatere, at kursister med enten grundskolen eller en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund da de gik på VUC står bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet,<br />

hvis de efterfølgende videreuddanner sig. Man kan også konstatere, at det især<br />

er gruppen af kursister med grundskolen som baggrund og som ikke videreuddanner sig efter<br />

VUC, der har meget stor risiko for at ende i ledighed eller på overførselsindkomst.<br />

Det er vanskeligt at sige noget om, hvorfor der er nogle af kursisterne med grundskolen som baggrund,<br />

der videreuddanner sig, mens andre ikke gør det.<br />

Hvis man ser på forældrebaggrunden for de kursister med grundskolen som baggrund, som ikke<br />

videreuddanner sig og sammenligner dem med de kursister med grundskolen som baggrund,<br />

som videreuddanner sig, så er der ikke væsentlige forskelle. Langt hovedparten af kursisterne har<br />

forældre med enten grundskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse,<br />

uanset om kursisterne videreuddanner sig eller ikke. Der er kun procentvis lidt flere af de kursister,<br />

der ikke videreuddanner sig, der har forældre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse<br />

sammenlignet med kursister, der videreuddanner sig, jf. bilag 3.<br />

Det ser således ikke ud til, at forskelle i kursisternes forældrebaggrund generelt kan bidrage med<br />

en forklaring. Under alle omstændigheder er det tankevækkende, at der for den største gruppe af<br />

kursister på VUC, der i udgangspunktet har meget lidt uddannelse, er så stærk en sammenhæng<br />

45


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

mellem på den ene side om kursisterne videreuddanner sig, eller de ikke gør det og på den anden<br />

side deres senere arbejdsmarkedsplacering. Det er også tankevækkende, at der ikke blot kan konstateres<br />

denne sammenhæng, men at der er tale om så mange kursister med meget lidt uddannelse,<br />

som ikke senere videreuddanner sig, og som ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt<br />

kursisterne med meget lidt uddannelse, som var 29 år eller derunder, da de gik på VUC, drejer det<br />

sig for eksempel om ikke mindre end knap halvdelen eller 45%, som det er fremgået.<br />

Danske kursister under uddannelse i 2005<br />

Det er under afsnittet vedrørende arbejdsmarkedsplacering fremgået, at det kun var meget få af<br />

de danske kursister, der var registreret som under uddannelse. Det reelle antal kursister, der rent<br />

faktisk er under uddannelse er imidlertid større, da lønmodtagere og personer på overførselsindkomst<br />

godt samtidig kan være i gang med en uddannelse.<br />

Man skal også være opmærksom på, at de seneste opgørelser i registret vedrørende arbejdsmarkedsplacering<br />

er fra 2004, mens de seneste opgørelser i registret vedrørende igangværende uddannelser<br />

er fra 2005.<br />

Det er dog ikke mange af de danske kursister fra årgang 1995, der i 2005 var i gang med en uddannelse,<br />

men i tabel 26 er vist, hvilke uddannelser disse kursister var i gang med.<br />

Tabel 26<br />

Årgang 1995. Danske kursisters igangværende uddannelser i 2005 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Ikke under uddannelse i 2005 93 96<br />

Under uddannelse i 2005 7 4<br />

Gymnasiale uddannelser 0 0<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2 1<br />

Korte videregående uddannelser 1 0<br />

Mellemlange videregående uddannelser 3 2<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 0<br />

I alt i procent 100 100<br />

609 14.374<br />

Tabellen kræver ikke mange kommentarer, da det er meget få af de danske avu-kursister, der er<br />

i gang med en uddannelse i 2005.<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004<br />

Omkring halvdelen af de danske kursister fra såvel Københavns VUC som de danske kursister i<br />

resten af landet var i 2004 i beskæftigelse.<br />

46


Almen voksenuddannelse<br />

I Danmarks Statistiks database er registreringen af personernes beskæftigelse foretaget efter den<br />

såkaldte DISCO-klassifikation.<br />

DISCO-klassifikationen opererer med disse 10 hovedgrupper af beskæftigelse 9 :<br />

1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor<br />

2. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område<br />

3. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau<br />

4. Kontorarbejde<br />

5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde<br />

6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder<br />

på grundniveau<br />

7. Håndværkspræget arbejde<br />

8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde<br />

9. Andet arbejde<br />

0. Militært arbejde<br />

Ved læsningen skal man være opmærksom på, at DISCO-kodningen blandt andet er dannet med<br />

henblik på at kunne lave internationale sammenligninger. Klassifikationen er en klassifikation efter<br />

arbejdsfunktioner og afspejler i langt de fleste tilfælde samtidig uddannelsesniveauet, men ikke<br />

i alle tilfælde. Ser man for eksempel på hovedkategori 2: Arbejde, der forudsætter færdigheder<br />

på højeste niveau, så finder man her for eksempel læger, arkitekter, advokater og præster,<br />

men lidt ulogisk findes for eksempel også folkeskolelærere i denne kategori, selvom uddannelsen<br />

til folkeskolelærer er en mellemlang videregående uddannelse. Langt de fleste med en mellem lang<br />

videregående uddannelse som for eksempel sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger er dog<br />

placeret i kategori 3: Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Kategori 3 omfatter<br />

stort set kun personer med en mellemlang videregående uddannelse og ingen med en akademisk<br />

uddannelse.<br />

I tabel 27 er kursisternes hovedbeskæftigelse gjort op i overensstemmelse med de kategorier, som<br />

Danmarks Statistik anvender. Procenttallene omfatter kun de kursister, der var i beskæftigelse i<br />

2004. Procenttallene ud for hovedkategorierne er markeret med fed og summerer til 100%. Procenttallene<br />

for underkategorierne summerer ligeledes til 100%. Det vil sige, at man for hver hovedkategori<br />

og for hver underkategori kan se, hvor mange af samtlige kursister i beskæftigelse,<br />

der er placeret i kategorien.<br />

Som det vil fremgå, spreder kursisterne sig over et meget stort antal beskæftigelser. Da det vil<br />

være helt uoverskueligt at præsentere samtlige beskæftigelseskategorier arbejdes med en ‘bagatelgrænse’.<br />

Hvis mindre end 1 ⁄2% af kursisterne under en hovedkategori er placeret i en bestemt<br />

underkategori, så findes disse kursister i underkategorien “Anden beskæftigelse”.<br />

Da der ikke for årgang 1995 er væsentlige forskelle på de danske kursister fra henholdsvis Københavns<br />

VUC og fra VUC’erne i resten af landet, når man ser på, hvad de er beskæftiget med i<br />

2004, præsenteres tallene for danske kursister i hele landet<br />

9 I bilag 2 findes Danmarks Statistiks beskrivelse af disse hovedkategorier af beskæftigelse.<br />

47


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Tabel 27<br />

Årgang 1995. Danske kursisters hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier.<br />

Kun beskæftigede kursister. Tallene er angivet i procent.<br />

Hovedbeskæftigelse i 2004 for<br />

danske kursister i hele landet<br />

Militært arbejde 1<br />

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer<br />

og den offentlige sektor 1<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 5<br />

Arkitekt- og ingeniørarbejde mv. 1<br />

Undervisning i folkeskoler o.l. 2<br />

Arbejde med emner vedr. virksomheders<br />

organisation og økonomi 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 18<br />

Teknikerarbejde inden for fysik, kemi, mekanik mv. 2<br />

Assistentarbejde inden for sundhedssektoren mv.<br />

eksklusive sygeplejearbejde 1<br />

Sygeplejearbejde 1<br />

Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige<br />

alder 4<br />

Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 2<br />

Salgs- og finansieringsarbejde 1<br />

Administrationsarbejde 2<br />

Administrativt arbejde vedr. offentlige ydelser og afgifter 2<br />

Andet arbejde 2<br />

Kontorarbejde 10<br />

Alment kontorarbejde 6<br />

Beregningsarbejde 1<br />

Registreringsarbejde vedr. lagerføring, vareforbrug og transport 1<br />

Kundebetjening i øvrigt 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Salgs-, service- og omsorgsarbejde 26<br />

Omsorgs- og plejearbejde 20<br />

Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 3<br />

Arbejde i restaurant, cafeteria og husholdning 2<br />

Overvågnings- og redningsarbejde 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og<br />

fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 0<br />

48


Almen voksenuddannelse<br />

Håndværkspræget arbejde 5<br />

Bygningsarbejde 2<br />

Svejsearbejde mv. 1<br />

Mekaniker- og montørarbejde 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 7<br />

Monterings- og samlebåndsarbejde 2<br />

Betjening af maskiner inden for industrien 2<br />

Lastbil- og bustransportarbejde 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Andet arbejde 12<br />

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde 7<br />

Manuelt arbejde inden for fremstillingsvirksomhed 1<br />

Manuelt transport- og lagerarbejde 1<br />

Manuelt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren 1<br />

Arbejde med bygningsrengøring og vinduespolering 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Uoplyst 16<br />

I alt i procent 100<br />

n 1167<br />

Hver tyvende eller 5% af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, havde arbejde, der<br />

forudsætter færdigheder på højeste niveau. Det er i de fleste tilfælde arbejde, der kræver en lang<br />

videregående uddannelse, men der er undtagelser, idet folkeskolelærere som nævnt falder ind under<br />

denne kategori. Som det fremgår af tabellen var 2% i denne kategori beskæftiget med undervisning<br />

i folkeskoler o.l. Det er altså meget få af kursisterne, der var beskæftiget med arbejde,<br />

der kræver en lang videregående uddannelse.<br />

Næsten hver femte eller 18% havde arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau. Det<br />

er arbejde, der i stort set alle tilfælde kræver en mellemlang videregående uddannelse. Knap halvdelen<br />

af kursisterne i denne kategori havde beskæftigelse inden for det pædagogiske område eller<br />

sundhedsområdet, der typisk omfatter pædagoger og sygeplejersker.<br />

Hver tiende eller 10% af de danske kursister havde kontorarbejde.<br />

Den største andel eller 26% af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, havde arbejde,<br />

der falder ind under kategorien Salgs- service og omsorgsarbejde. Det stemmer med, at mange<br />

af de danske kursister har en erhvervsuddannelse, idet arbejde, der falder ind under denne kategori<br />

i mange tilfælde kræver en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Langt<br />

de fleste var beskæftiget med omsorgs- og plejearbejde inden for sundhedssektoren. Denne kategori<br />

omfatter for eksempel hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.<br />

Relativt få eller 5% af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, var håndværkere, for<br />

eksempel snedkere, svejsere og mekanikere.<br />

49


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

7% var beskæftiget med arbejde, der falder ind under kategorien Proces- og maskinoperatørarbejde<br />

samt transport- og anlægsarbejde. Der er her typisk tale om ufaglært arbejde, der blandt<br />

andet består i betjening eller overvågning af maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde.<br />

12% af de danske kursister, der var i beskæftigelse, falder ind under kategorien Andet arbejde,<br />

hvor der er tale om ufaglært arbejde for eksempel rengøringsarbejde og forskellige former for<br />

manuelt arbejde.<br />

For relativt mange eller 16% er hovedbeskæftigelse uoplyst.<br />

Indvandrerne<br />

Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2005<br />

Hvordan er det gået indvandrerne med hensyn til uddannelse? Tabel 28 viser indvandrernes højeste<br />

fuldførte uddannelse i 2005, det vil sige 10 år efter de fuldførte ét eller flere af de fag, undersøgelsen<br />

omfatter.<br />

Tabel 28<br />

Årgang 1995. Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse 10 år efter VUC opdelt på indvandrere<br />

fra Københavns VUC og indvandrere på VUC’erne i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Grundskole 14 17<br />

Gymnasiale uddannelser 10 8<br />

Gymnasium 10 6<br />

Hf 0 1<br />

Andre gymnasiale uddannelser 0 1<br />

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 20 24<br />

Handel og kontor 6 8<br />

Sundhedsuddannelser 3 6<br />

Bygge og anlæg 1 1<br />

Jern og metal 1 2<br />

Levnedsmiddel og husholdning 1 1<br />

Teknik og industri i øvrigt 3 3<br />

Grafiske uddannelser 0 0<br />

Service 3 2<br />

Transport mv. 1 0<br />

Andre uddannelser 1 1<br />

Korte videregående uddannelser 5 5<br />

Tekniske uddannelser 2 1<br />

Kunstneriske uddannelser 1 0<br />

50


Almen voksenuddannelse<br />

Sundhedsuddannelser 1 1<br />

Formidling og erhvervssprog 1 1<br />

Andre uddannelser 1 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 11 11<br />

Pædagogiske uddannelser 4 6<br />

Sundhedsuddannelser 2 2<br />

Tekniske uddannelser 2 2<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser 2 1<br />

Formidling og erhvervssprog 1 1<br />

Forsvarsuddannelser 1 0<br />

Bacheloruddannelser 0 2<br />

Humanistiske uddannelser 0 1<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 1<br />

Andre uddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 6 4<br />

Pædagogiske uddannelser 1 0<br />

Humanistiske og teologiske uddannelser 2 1<br />

Naturvidenskabelige uddannelser 1 0<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1<br />

Tekniske uddannelser 1 1<br />

Levnedsmiddel og ernæring 1 0<br />

Sundhedsuddannelser 1 1<br />

Andre uddannelser 0 0<br />

Uoplyst 34 28<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 307 1611<br />

Man kan først hæfte sig ved, at højeste fuldførte uddannelse i 2004 er uoplyst for mange af indvandrerne.<br />

Det gælder både indvandrerne fra Københavns VUC og indvandrerne på VUC’erne i<br />

resten af landet. Derfor kan man ikke ud fra ovenstående tal umiddelbart sammenligne indvandrerne<br />

og danskerne med hensyn til deres højeste fuldførte uddannelse i 2004.<br />

Derfor er det måske mere interessant at undersøge, hvilke indvandrere, der ‘har rykket’ sig uddannelsesmæssigt.<br />

I tabel 29 er for Københavns VUC vist indvandrernes højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005 med baggrund i deres højeste fuldførte uddannelse før VUC i 1994. 10<br />

10 Man skal være opmærksom på, at uddannelsesbaggrunden i 1994 er uoplyst for 22% af indvandrerne. Disse indvandrere indgår<br />

derfor ikke i tallene.<br />

51


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Tabel 29<br />

Årgang 1995. Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 1994 og deres højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005. Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

Højeste skole- sial uddan- videre- lang vide- uddan- videreuddan-<br />

uddan- uddan- nelse gående regående nelse gående<br />

nelse nelse nelse uddan- uddan- uddani<br />

1994 nelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

67 2 22 0 3 0 0 6 63<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 67 2 4 9 0 7 9 45<br />

Erhvervsuddannelse<br />

75 2 7 0 3 20 61<br />

Kort<br />

videregående<br />

uddannelse 81 0 0 0 19 16<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 69 0 3 29 35<br />

Bacheloruddannelse<br />

0 0 0 0<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 63 37 19<br />

Uoplyste 68<br />

Kursister i alt 307<br />

Som det tidligere er fremgået er mange indvandreres højeste fuldførte uddannelse uoplyst for<br />

1995. Herudover er mange af indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2005 uoplyst, selvom<br />

vi kender deres højeste fuldførte uddannelse i 1995. Det sidste kan for eksempel skyldes, at de<br />

er rejst ud af landet. Derfor er tallene i tabellen forbundet med nogen usikkerhed.<br />

Man kan dog sige, at mindst 27% af de indvandrere, der havde grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse i 1995 senere hen har videreuddannet sig. Langt de fleste har gennemført en erhvervsuddannelse.<br />

Blandt de indvandrere, der havde en gymnasial uddannelse, da de gik på VUC, har mindst 22%<br />

videreuddannet sig, heraf har mange eller 16% gennemført en mellemlang eller en lang videregående<br />

uddannelse.<br />

12% af de kursister, der oprindeligt havde en erhvervsuddannelse, har senere videreuddannet sig,<br />

heraf har de fleste gennemført en mellemlang videregående uddannelse.<br />

52


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 30 viser tilsvarende for resten af landet indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2005<br />

med baggrund i deres højeste fuldførte uddannelse før VUC i 1994. 11<br />

Tabel 30<br />

Årgang 1995. Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 1994 og deres højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2005. Resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

Højeste skole- sial uddan- videre- lang vide- uddan- videreuddan-<br />

uddan- uddan- nelse gående regående nelse gående<br />

nelse nelse nelse uddan- uddan- uddani<br />

1994 nelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

57 6 18 2 7 1 1 8 486<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 56 12 6 14 4 2 7 185<br />

Erhvervsuddannelse<br />

74 2 9 2 1 12 376<br />

Kort<br />

videregående<br />

uddannelse 71 9 4 1 16 82<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 75 3 2 21 111<br />

Bacheloruddannelse<br />

0 0 0 0<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 81 19 70<br />

Uoplyste 301<br />

Kursister i alt 1611<br />

Resultaterne for indvandrerne fra Københavns VUC ligner resultaterne for indvandrerne fra resten<br />

af landet.<br />

Ser man på de kursister, der havde henholdsvis grundskolen eller en gymnasial uddannelse som<br />

højeste fuldførte uddannelse, da de gik på VUC, så er der dog procentvis flere af indvandrerne<br />

end af de danske kursister, der senere har videreuddannet sig.<br />

Derimod er der ingen forskel på indvandrere og danske kursister, når man ser på de kursister,<br />

der har en erhvervsuddannelse som baggrund.<br />

11 Man skal være opmærksom på, at uddannelsesbaggrunden i 1994 er uoplyst for 19% af indvandrerne. Disse indvandrere indgår<br />

derfor ikke i tallene.<br />

53


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Man skal være varsom med at lægge for stor vægt på øvrige forskelle, da antallet af indvandrere<br />

fra Københavns VUC er så lille, når man deler kursisterne op i de forskellige grupper.<br />

Indvandrere med grundskolen, en gymnasial uddannelse<br />

eller en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

I det følgende ses kun på indvandrere i aldersgruppen 29 år eller derunder og aldersgruppen 30–<br />

49 år, da meget få indvandrere i aldersgruppen 50 år eller derover videreuddanner sig. Der er<br />

desuden kun meget få indvandrere i denne aldersgruppe.<br />

Tabel 31 viser for hele landet (det vil sige ikke opdelt på Københavns VUC og resten af landet)<br />

højeste fuldførte uddannelse i 2004 for de indvandrere, der i 1995 havde grundskolen som højeste<br />

fuldførte uddannelse, opdelt på to aldersgrupper.<br />

Tabel 31<br />

Årgang 1995. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskolen og deres<br />

højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper. Indvandrere i hele landet. Tallene<br />

er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund- Gymna- Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

skole sial uddan- videre- lang uddan- videreuddan-<br />

uddan- nelse gående videregå- nelse gående<br />

Alder nelse nelse uddan- ende ud- uddani<br />

1995 nelse dannelse nelse<br />

29 år og<br />

derunder 50 8 22 3 7 2 1 8 364<br />

30–49 år 70 0 12 1 9 1 0 7 143<br />

Halvdelen af indvandrerne på 29 år eller derunder, hvis højeste uddannelse i 1995 var grund -<br />

sko len har videreuddannet sig siden hen. De fleste har fået en erhvervsuddannelse, men der er<br />

også relativt mange, der har gennemført en videregående uddannelse.<br />

Der er betydeligt færre af indvandrerne i de ældre aldersgrupper, der har videreuddannet sig. Man<br />

kan dog hæfte sig ved, at 9% af indvandrerne i aldersgruppen 30–49 år har gennemført en mellemlang<br />

videregående uddannelse.<br />

Tabel 32 viser for hele landet, hvor mange af de indvandrere, der havde en gymnasial uddannelse<br />

som baggrund, der senere har videreuddannet sig.<br />

54


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 32<br />

Årgang 1995. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en gymnasial uddannelse<br />

og deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper. Indvandrere i hele<br />

landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

uddan- uddan- videre- lang uddan- viderenelse<br />

nelse gående videregå- nelse gående<br />

Alder uddan- ende ud- uddani<br />

1995 nelse dannelse nelse<br />

29 år og<br />

derunder 47 12 7 15 5 4 11 130<br />

30–49 år 74 7 3 11 1 1 3 95<br />

Godt halvdelen af indvandrerne har videreuddannet sig ud over den gymnasiale uddannelse, de<br />

havde, da de gik på VUC. Her er det bemærkelsesværdigt, at omkring en fjerdedel eller 24% senere<br />

har gennemført enten en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller<br />

en lang videregående uddannelse. 19% har gennemført en erhvervsuddannelse eller en kort videregående<br />

uddannelse.<br />

Endelig viser tabel 33 for hele landet, hvor mange indvandrere en erhvervsuddannelse som baggrund,<br />

der senere har videreuddannet sig.<br />

Tabel 33<br />

Årgang 1995. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse<br />

og deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper. Indvandrere i hele landet.<br />

Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

uddan- videre- lang uddan- viderenelse<br />

gående videregå- nelse gående<br />

Alder uddan- ende ud- uddani<br />

1995 dannelse nelse<br />

29 år og<br />

derunder 58 2 15 3 3 18 125<br />

30–49 år 78 2 7 1 1 11 255<br />

I forhold til indvandrere med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som baggrund, så er<br />

der procentvis noget færre i aldersgruppen på 29 år eller derunder blandt indvandrere med en<br />

erhvervsuddannelse som baggrund, der har videreuddannet sig. Bortset herfra ses det samme billede,<br />

der er mange af indvandrerne med en erhvervsuddannelse som baggrund, der senere gennemfører<br />

enten en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang vi-<br />

55


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

deregående uddannelse. Det drejer sig om 21%. Ligeledes er der relativt mange, eller 9%, i aldersgruppen<br />

30–49 år, der har gennemført én af disse uddannelser.<br />

Alt i alt må man altså konstatere, at mange af de indvandrere, der var under 30 år, da de gik på VUC,<br />

senere hen videreuddanner sig. Det gælder også relativt mange i den mellemste aldersgruppe på 30<br />

år eller derover, men dog markant færre end det ses blandt indvandrerne i den yngste aldersgruppe.<br />

Blandt de indvandrere på 29 år eller derunder, der havde en grundskoleuddannelse som baggrund<br />

og som videreuddanner sig, har 50% videreuddannet sig. Knap halvdelen af disse indvandrere<br />

har gennemført en erhvervsuddannelse, mens godt halvdelen har gennemført enten en gymnasial<br />

uddannelse eller en videregående uddannelse.<br />

Blandt de indvandrere på 29 år eller derunder, der havde en gymnasieuddannelse som baggrund<br />

og som videreuddanner sig, har 53% videreuddannet sig. De fleste har gennemført en mellem -<br />

lang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, flest<br />

dog en mellemlang videregående uddannelse. Der er dog også relativt mange, der har gennemført<br />

en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.<br />

Blandt de indvandrere på 29 år eller derunder, der havde en erhvervsuddannelse som baggrund<br />

og som videreuddanner sig, har 42% videreuddannet sig. De fleste har gennemført en mellem -<br />

lang videregående uddannelse, men en del har også gennemført en kort videregående uddannelse,<br />

en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse.<br />

Kønsforskelle<br />

For indvandrerne ses ikke de store kønsforskelle, når man ser på, hvilket uddannelsesniveau indvandrerne<br />

senere gennemfører.<br />

Tabel 34 viser for de to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og de mandlige indvandrere<br />

med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse i 1994, der senere videreuddanner sig.<br />

Tabel 34<br />

Årgang 1995. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskoleuddannelse<br />

og deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på to aldersgrupper og fordelt på kvinder og<br />

mænd. Indvandrere i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Grund- Gymna- Erhvervs- Kort vi- Mellem- Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

skole sial uddan- deregåen lang videre- uddan- videre-<br />

Alder i uddan- uddan- nelse de ud- gående nelse gående<br />

1995 nelse nelse dannelse uddannelse uddannelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 48 8 24 2 8 1 0 9 223<br />

30–49 år 66 0 16 1 10 1 0 5 97<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 54 8 19 4 4 2 1 8 141<br />

30–49 år 78 0 2 2 7 0 0 11 46<br />

56


Almen voksenuddannelse<br />

Man skal ved læsningen af tabellen være opmærksom på, at der for aldersgruppen 30–49 år er<br />

tale om temmelig få personer. Man skal derfor ikke lægge for megen vægt på de forskelle, der<br />

ses, når man sammenligner procenttallene for de to aldersgrupper.<br />

I øvrigt fremgår det, at omkring halvdelen af de yngre kvindelige indvandrere på under 30 år har<br />

videreuddannet sig, siden de gik på VUC. De fleste eller 24% har gennemført en erhvervsuddannelse,<br />

mens 10% har gennemført en videregående uddannelse, heraf 8% en mellemlang videregående<br />

uddannelse.<br />

Procentvis lidt flere af de kvindelige indvandrere end af de mandlige indvandrere i den yngste aldersgruppe<br />

har videreuddannet sig. Der er således flere af de kvindelige indvandrere end af de<br />

mandlige indvandrere, der har gennemført en erhvervsuddannelse.<br />

Tabel 35 viser tilsvarende for de to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og<br />

de mandlige indvandrere med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse i 1994,<br />

der senere videreuddanner sig.<br />

Tabel 35<br />

Årgang 1995. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var en erhvervsuddannelse<br />

og deres højeste fuldførte uddannelse i 2005 fordelt på aldersgrupper og fordelt på kvinder og<br />

mænd. Indvandrere i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Højeste uddannelse i 2005<br />

Alder i Erhvervs- Kort videre- Mellemlang Bachelor- Lang Uoplyste n<br />

1995 uddannelse gående videre- uddannelse videreuddannelse<br />

gående gående<br />

uddannelse<br />

uddannelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 56 4 17 4 3 16 70<br />

30–49 år 79 2 7 0 1 12 165<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 62 0 13 2 4 20 55<br />

30–49 år 78 3 7 2 3 9 90<br />

De mange uoplyste gør sammenligninger mellem kvindelige og mandlige indvandrere noget usikre.<br />

Dog kan man med sikkerhed sige, at 28% af de kvindelige indvandrere i aldersgruppen 29 år og<br />

derunder har gennemført en videregående uddannelse siden de gik på VUC, heraf 24% en mellemlang<br />

videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse.<br />

Blandt de mandlige indvandrere i denne aldersgruppe har 19% gennemført en videregående uddannelse.<br />

I alle tilfælde drejer det sig om en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse<br />

eller en lang videregående uddannelse.<br />

Alt i alt ses for den yngste aldersgruppe en tendens til, at lidt flere kvindelige indvandrere end<br />

57


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

mandlige indvandrere har videreuddannet sig efter de har forladt VUC, men de mange uoplyste<br />

og det lave antal kvindelige og mandlige indvandrere giver ikke baggrund for alt for håndfaste<br />

konklusioner.<br />

Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

Tabel 36 viser indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Tabel 36<br />

Årgang 1995. Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på Københavns VUC og<br />

kursister fra VUC’er i resten af landet.Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Selvstændige 3 4<br />

Lønmodtagere 47 51<br />

Under uddannelse 2 3<br />

Ledige 8 9<br />

Uden for arbejdsmarkedet 29 24<br />

Under aktivering 3 2<br />

Revalideringsydelse 4 2<br />

Pensioneret 2 2<br />

Efterløn 2 3<br />

Førtidspensionist 4 5<br />

Kontanthjælp 6 4<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 8 6<br />

Uoplyst 11 9<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 307 1611<br />

Man skal som nævnt være opmærksom på, at den andel af kursisterne, der i udtrækket fra registret<br />

Indkomster er registreret som “Under uddannelse”, ikke omfatter alle, der er under uddannelse.<br />

Nogle personer som i dette udtræk er registreret som lønmodtagere, ledige eller som<br />

personer uden for arbejdsmarkedet kan godt samtidig være under uddannelse, jf. tabel 39, hvor<br />

man får et mere reelt billede af, hvor mange af kursisterne, der senere er under uddannelse.<br />

Der er med hensyn til arbejdsmarkedsplacering i 2004 ingen væsentlige forskelle på indvandrerne<br />

fra Københavns VUC og indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet. Dog er lidt flere af indvandrerne<br />

fra VUC’erne i resten af landet i beskæftigelse sammenlignet med indvandrerne fra<br />

Københavns VUC.<br />

Som det er tilfældet med de danske kursister, er der mange af indvandrerne, der i 2004 er enten<br />

ledige eller uden for arbejdsmarkedet i 2004. Det gælder for 37% af indvandrerne fra Københavns<br />

VUC og 33% af indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet. Næsten ingen er under uddannelse.<br />

58


Almen voksenuddannelse<br />

Det kan umiddelbart se ud til, at der med hensyn til arbejdsmarkedsplacering i 2004 ikke er de<br />

store forskelle på indvandrere og danskere. Der er imidlertid en vis forskel, når man tager hensyn<br />

til, at alderssammensætningen blandt henholdsvis danske og indvandrere, jf. tabel 37, hvor<br />

indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 er delt op på tre aldersgrupper.<br />

Tabel 37<br />

Årgang 1995. Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere på VUC’erne i resten af landet og delt op på aldersgrupper. Tallene<br />

er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

29 år og 30–49 år 50 år eller 29 år og 30–49 år 50 år eller<br />

derunder derover derunder derover<br />

Selvstændige 3 4 0 3 4 2<br />

Lønmodtagere 46 51 13 55 54 12<br />

Under uddannelse 4 0 0 5 2 0<br />

Ledige 8 9 0 10 10 2<br />

Uden for arbejdsmarkedet<br />

27 27 75 18 21 73<br />

Under aktivering 5 2 0 3 2 1<br />

Revalideringsydelse 7 1 0 2 2 0<br />

Pensioneret 0 0 31 0 0 27<br />

Efterløn 0 0 38 0 0 30<br />

Førtidspensionist 2 5 6 2 8 11<br />

Kontanthjælp 5 8 0 5 3 3<br />

Øvrige uden for<br />

arbejdsmarkedet 8 10 0 6 6 2<br />

Uoplyst 12 10 13 9 9 11<br />

I alt i procent 100 100 100 100 100 100<br />

n 127 164 16 729 741 141<br />

Man kan først hæfte sig ved, at kun 16 indvandrere eller 5% af indvandrerne er 50 år eller derover.<br />

De fleste af disse er pensionerede eller på efterløn.<br />

Ser man på den yngste aldersgruppe af indvandrere, der i 2004 højst var 38 år, så var omkring halvdelen<br />

af indvandrerne fra Københavns VUC i beskæftigelse i 2004, mens en stor andel var ledige eller<br />

uden for arbejdsmarkedet. Det drejer sig om 35% af indvandrerne, mens det tilsvarende procenttal<br />

for danskere i samme aldersgruppe er 27%, jf. tabel 20. Blandt indvandrerne fra VUC’erne<br />

i resten af landet var godt halvdelen i den samme aldersgruppe i beskæftigelse i 2004, mens 28%<br />

var enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Det tilsvarende procenttal for de danske kursister<br />

er 25%, jf. tabel 20. Ser man på den mellemste aldersgruppe, ses et tilsvarende billede.<br />

En sammenligning mellem danskere og indvandrere med hensyn til arbejdsmarkedsplacering i<br />

2004 viser, at en del flere af danskerne var i beskæftigelse i 2004, men at der herudover generelt<br />

ikke er de store forskelle på danskerne og indvandrerne.<br />

59


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Arbejdsmarkedsplacering for indvandrere med grundskolen som baggrund<br />

Som det tidligere er fremgået, har de danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 en klar<br />

sammenhæng med, om de har videreuddannet sig, siden de gik på VUC.<br />

Som det er fremgået i kapitel I er der imidlertid for årgang 1995 tale om, at indvandrernes uddannelsesbaggrund<br />

i mange tilfælde er uoplyst. Det gør det vanskeligt at analysere betydningen<br />

af indvandrernes uddannelsesbaggrund for deres senere arbejdsmarkedsplacering, da der i de fleste<br />

tilfælde bliver tale om et lavt antal indvandrere, når man deler indvandrerne op i de indvandrere,<br />

der har videreuddannet sig og sammenligner dem med de indvandrere, der ikke har videreuddannet<br />

sig.<br />

Der er dog relativt mange af indvandrerne, der var 29 år eller derunder, da de gik på VUC,<br />

og hvis højeste fuldførte uddannelse var grundskolen. For disse indvandrere ses det samme<br />

billede som for de danske kursister, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,<br />

jf. tabel 38. Den viser arbejdsmarkedsplaceringen for hele landet i 2004 for de indvandrere<br />

i aldersgruppen 29 år eller derunder, der i 1994 havde grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse delt op på de indvandrere, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte<br />

uddannelse og de indvandrere, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over grund -<br />

skolen.<br />

Tabel 38<br />

Årgang 1995. Arbejdsmarkedsplacering i 2004 for indvandrere fra VUC’erne i hele landet i aldersgruppen<br />

29 år eller derunder, hvis højeste fuldførte uddannelse i 1994 var grundskolen fordelt<br />

på de indvandrere, der i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og<br />

de indvandrere, der i 2005 har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Tallene er angivet<br />

i procent.<br />

Indvandrere som i 2005 stadig<br />

har grundskolen som højeste<br />

fuldførte uddannelse<br />

Indvandrere som i 2005 har<br />

gennemført en uddannelse<br />

ud over grundskolen<br />

Selvstændige 4 3<br />

Lønmodtagere 45 72<br />

Under uddannelse 4 8<br />

Ledige 15 7<br />

Uden for arbejdsmarkedet 31 10<br />

Under aktivering 5 1<br />

Revalideringsydelse 2 1<br />

Førtidspensionist 4 1<br />

Kontanthjælp 12 1<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 8 7<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 182 152<br />

Ser man på de indvandrere, som i 2005 stadig har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,<br />

så var halvdelen i beskæftigelse i 2004, mens næsten halvdelen var enten ledige eller uden for<br />

arbejdsmarkedet, heraf var mange enten ledige eller på kontanthjælp.<br />

60


Almen voksenuddannelse<br />

For de indvandrere, der har videreuddannet sig, siden de gik på VUC, ser billedet meget anderledes<br />

ud, idet tre fjerdedele var i beskæftigelse i 2004 og langt færre enten ledige eller uden for<br />

arbejdsmarkedet.<br />

Uanset om der er tale om indvandrere eller danske kursister, så har kursisternes senere arbejdsmarkedsplacering<br />

en stærk sammenhæng med, om de siden de gik på VUC, har videreuddannet<br />

sig ud over en grundskoleuddannelse, eller de ikke har videreuddannet sig. De indvandrere, der<br />

videreuddanner sig, står alt andet lige bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet.<br />

Indvandrere under uddannelse i 2005<br />

Der var ikke mange af de danske kursister fra årgang 1995, der var i gang med en uddannelse i<br />

2005. Blandt indvandrerne fra årgang 1995 er der procentvis lidt flere, der var under uddannelse,<br />

jf. tabel 39.<br />

Tabel 39<br />

Årgang 1995. Danske indvandrernes igangværende uddannelser i 2005 opdelt på indvandrere fra<br />

Københavns VUC og indvandrere i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Ikke under uddannelse i 2005 90 91<br />

Under uddannelse i 2005 10 9<br />

Gymnasiale uddannelser 0 0<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2 2<br />

Korte videregående uddannelser 0 1<br />

Mellemlange videregående uddannelser 4 3<br />

Bacheloruddannelser 2 1<br />

Lange videregående uddannelser 2 2<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 307 1611<br />

Kun omkring hver tiende af indvandrerne var i 2005 i gang med en uddannelse. Blandt de indvandrere,<br />

der var under uddannelse, er der en relativt stor andel, der var i gang med en mellemlang,<br />

en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Det drejer sig om i alt 8%<br />

og 6% af samtlige indvandrere fra henholdsvis Københavns VUC og fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Blandt de danske kursister gælder det samme kun henholdsvis 3% og 2%, jf. tabel 26.<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004<br />

Der er for årgang 1995 ikke væsentlige forskelle på indvandrernes hovedbeskæftigelse i 2004,<br />

når man sammenligner beskæftigelsen for indvandrerne fra henholdsvis Københavns VUC og<br />

VUC’er ne i resten af landet, når man ser på, hvad de er beskæftiget med. Derfor præsenteres tallene<br />

for indvandrerne i hele landet, jf. tabel 40.<br />

61


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Tabel 40<br />

Årgang 1995. Indvandrernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier.<br />

Kun beskæftigede indvandrere. Tallene er angivet i procent.<br />

62<br />

Hovedbeskæftigelse i 2004<br />

for indvandrere i hele landet<br />

Militært arbejde 0<br />

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer<br />

og den offentlige sektor 0<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 9<br />

Undervisning i folkeskoler o.l. 3<br />

Arbejde med emner inden for samfundsøkonomi,<br />

samfundsfag og humaniora mv. 2<br />

Arkitekt- og ingeniørarbejde m.v. 1<br />

Arbejde med emner inden for medicin, odontologi,<br />

veterinærvidenskab og farmaci 1<br />

Arbejde vedr. undervisning i øvrigt 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 20<br />

Sygeplejearbejde 3<br />

Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige<br />

alder 6<br />

Assistentarbejde inden for sundhedssektoren m.v. eksklusive<br />

sygeplejearbejde 1<br />

Teknikerarbejde inden for biologi, medicin, landbrug m.v. 1<br />

Teknikerarbejde inden for fysik, kemi, mekanik m.v. 1<br />

Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 2<br />

Edb-teknisk arbejde 1<br />

Salgs- og finansieringsarbejde 1<br />

Administrationsarbejde 1<br />

Agentarbejde og forretningsservice 1<br />

Administrativt arbejde vedr. offentlige ydelser og afgifter 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Kontorarbejde 8<br />

Alment kontorarbejde 5<br />

Internt kontorarbejde i øvrigt 1<br />

Beregningsarbejde 1<br />

Kundebetjening i øvrigt 1<br />

Post- og betjeningsarbejde, korrekturlæsning m.v. 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Salgs-, service- og omsorgsarbejde 24<br />

Omsorgs- og plejearbejde 17<br />

Arbejde i restaurant, cafeteria og husholdning 3<br />

Servicearbejde for privatpersoner 1


Almen voksenuddannelse<br />

Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 3<br />

Andet arbejde 0<br />

Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri,<br />

der forudsætter færdigheder på grundniveau 0<br />

Håndværkspræget arbejde 4<br />

Bygningsarbejde 1<br />

Grovsmede-, værktøjsmagerarbejde o.l. 1<br />

Elektro- og elektronikmekanikerarbejde m.v. 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9<br />

Betjening af maskiner inden for industrien 5<br />

Lastbil- og bustransportarbejde 2<br />

Monterings- og samlebåndsarbejde 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Andet arbejde 10<br />

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde 7<br />

Manuelt arbejde inden for industrien 2<br />

Andet arbejde 1<br />

Uoplyst 16<br />

I alt i procent 100<br />

n 950<br />

Omkring hver tiende af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, havde et arbejde, der forudsætter<br />

færdigheder på højeste niveau. Det kræver i de fleste tilfælde en lang videregående uddannelse,<br />

men for eksempel folkeskolelærere er også placeret i denne kategori.<br />

Hver femte af indvandrerne var beskæftiget med arbejde, der kræver færdigheder på mellem -<br />

niveau. Som nævnt kræver arbejde, der falder inden for denne kategori, i næsten alle tilfælde en<br />

mellemlang videregående uddannelse.<br />

8% af indvandrerne var i 2004 beskæftiget med kontorarbejde.<br />

Den største andel eller 24% af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, havde arbejde,<br />

der falder ind under kategorien Salgs- service og omsorgsarbejde. Det stemmer med, at mange<br />

af indvandrerne har en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, idet arbejde,<br />

der falder ind under denne kategori i mange tilfælde kræver en erhvervsuddannelse eller en kort<br />

videregående uddannelse. Langt de fleste var beskæftiget med omsorgs- og plejearbejde inden<br />

for sundhedssektoren, som det i øvrigt er tilfældet for de danske kursister.. Denne kategori omfatter<br />

for eksempel hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.<br />

Det fremgår endvidere, at der ikke er mange håndværkere blandt de indvandrere, der var i beskæftigelse<br />

(4%)<br />

63


KAPITEL III. Kursisterne årgang 1995<br />

Omkring hver tiende af de indvandrere, der var i beskæftigelse, var i 2004 beskæftiget med arbejde,<br />

der falder ind under kategorien Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde.<br />

Der er her som nævnt typisk tale om ufaglært arbejde, der blandt andet består i betjening<br />

eller overvågning af maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde.<br />

12% af de indvandrere, der var i beskæftigelse, falder ind under kategorien Andet arbejde, hvor<br />

der er tale om ufaglært arbejde for eksempel rengøringsarbejde og forskellige former for manuelt<br />

arbejde.<br />

For relativt mange er hovedbeskæftigelse i 2004 uoplyst. Det gælder for 16% af indvandrerne,<br />

som det i øvrigt også ses for de danske kursister.<br />

64


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

I dette kapitel beskrives for årgang 2002 resultater for kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne<br />

i resten af landet. Som i kapitel II præsenteres resultater for henholdsvis danskere og indvandrere<br />

hver for sig.<br />

De danske kursister<br />

De danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

Tabel 41 viser de danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004, altså 2 år efter de forlod<br />

VUC.<br />

Tabel 41<br />

Årgang 2002. Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister på VUC’erne i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Selvstændige 2 2<br />

Lønmodtagere 58 41<br />

Under uddannelse 1 3<br />

Ledige 3 11<br />

Uden for arbejdsmarkedet 32 43<br />

Under aktivering 2 3<br />

Revalideringsydelse 4 4<br />

Pensioneret 5 8<br />

Efterløn 9 13<br />

Førtidspensionist 3 6<br />

Kontanthjælp 3 3<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 6 7<br />

Uoplyst 3 1<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 231 6835<br />

65


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

For årgang 2002 er der temmelig stor forskel på arbejdsmarkedsplaceringen i 2004 for henholdsvis<br />

de danske kursister fra Københavns VUC og kursisterne i resten af landet. 60% af kursisterne<br />

fra Københavns VUC er i beskæftigelse, mens det samme kun gælder 43% af kursisterne fra<br />

VUC’er ne i resten af landet.<br />

Til gengæld er markant færre af de danske kursister fra Københavns VUC i 2004 enten ledige eller<br />

uden for arbejdsmarkedet (35%) sammenlignet med de danske kursister fra VUC’erne i resten af landet<br />

(54%). Man må dog konstatere, at en meget betragtelig andel af såvel kursisterne fra Københavns<br />

VUC som kursisterne fra VUC’erne i resten af landet er ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

Det kan måske virke overraskende, at det er så få af de danske kursister fra årgang 2002, der i 2004<br />

er under uddannelse. Det skyldes dog som tidligere nævnt, at nogle kursister godt kan være i gang<br />

med en uddannelse, selvom de i registret vedrørende arbejdsmarkedsplacering er registreret som ledige<br />

eller som værende uden for arbejdsmarkedet. Et mere reelt billede af, hvor mange af kursisterne,<br />

der senere kommer under uddannelse, får man fra registret Uddannelser, som det vil fremgå senere.<br />

Det ses endvidere, at temmelig mange – ikke mindst blandt kursisterne i resten af landet – er pensionerede<br />

eller på efterløn. Det skyldes de ældste grupper af kursister, som det fremgår af tabel<br />

42, hvor de danske kursisters arbejdsmarkedsplacering er delt op på aldergrupper<br />

Tabel 42<br />

Årgang 2002. Danske kursisters arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister på VUC’erne i resten af landet og delt op på aldersgrupper. 12<br />

Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

29 år og 30–49 år 50 år eller 29 år og 30–49 år 50 år eller<br />

derunder derover derunder derover<br />

Selvstændige 1 3 2 0 2 2<br />

Lønmodtagere 65 74 27 51 61 24<br />

Under uddannelse 3 0 0 8 2 0<br />

Ledige 0 3 8 6 7 15<br />

Uden for arbejdsmarkedet<br />

30 17 58 33 27 58<br />

Under aktivering 3 1 2 4 3 2<br />

Revalideringsydelse 8 3 2 7 8 0<br />

Pensioneret 0 0 18 0 0 16<br />

Efterløn 0 0 34 0 0 28<br />

Førtidspensionist 3 3 2 2 7 8<br />

Kontanthjælp 5 3 0 7 2 0<br />

Øvrige uden for<br />

arbejdsmarkedet 11 6 2 13 6 3<br />

Uoplyst 1 3 5 1 1 1<br />

I alt i procent 100 100 100 100 100 100<br />

n 74 95 62 2059 1602 3174<br />

12 Kursisternes alder pr. juni 2002.<br />

66


Almen voksenuddannelse<br />

Ser man bort fra den ældste aldersgruppe på 50 år og derover, så ses det, at der blandt den yngste<br />

og mellemste aldersgruppe af danske kursister fra Københavns VUC er procentvis flere (henholdsvis<br />

66% og 77%), der i 2004 var i beskæftigelse sammenlignet med danske kursister fra<br />

VUC’erne i resten af landet, hvor de tilsvarende procenttal er henholdsvis 51% og 63%.<br />

Der er for begge disse aldersgrupper mange – ikke mindst blandt de danske kursister fra VUC’erne<br />

i resten af landet – der er uden for arbejdsmarkedet.<br />

Som det også er fremgået tidligere, er det kun få af de danske kursister, der i 2004 var under uddannelse.<br />

Blandt de danske kursister på 29 år og derunder var der dog 8%, som var under uddannelse<br />

i 2004, når man ser på kursisterne fra VUC’erne i resten af landet. I denne aldersgruppe<br />

var det kun 3% af de danske kursister fra Københavns VUC, der i 2004 var under uddannelse.<br />

Danske kursister under uddannelse i 2005<br />

Det er under afsnittet vedrørende arbejdsmarkedsplacering fremgået, at det kun er ganske få af<br />

de danske kursister fra årgang 2002, der i registret vedrørende arbejdsmarkedsplacering var registreret<br />

som værende under uddannelse i 2004. Oplysninger om kursisternes igangværende uddannelser<br />

er hentet fra et andet register vedrørende kursisternes igangværende uddannelse, hvor<br />

oplysningerne er ført helt frem til 2005. Man skal desuden være opmærksom på, at en person<br />

godt kan være registreret i dette register som værende under uddannelse, samtidig med at personen<br />

med hensyn til arbejdsmarkedsplacering er registreret som for eksempel beskæftiget, ledig<br />

eller uden for arbejdsmarkedet. Det antal danske kursister, der i registret vedrørende igangværende<br />

uddannelse i 2005 er registreret som værende under uddannelse, er derfor større end i registret<br />

vedrørende arbejdsmarkedsplacering. Tabel 43 viser, hvilke uddannelser de danske kursister var<br />

i gang med i 2005.<br />

Tabel 43<br />

Årgang 2002. Danske kursisters igangværende uddannelser i 2005 opdelt på danske kursister fra<br />

Københavns VUC og danske kursister i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Ikke under uddannelse i 2005 76 86<br />

Under uddannelse i 2005 24 14<br />

Gymnasiale uddannelser 0 1<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 20 8<br />

Korte videregående uddannelser 0 1<br />

Mellemlange videregående uddannelser 3 4<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 0 0<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 231 6835<br />

67


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Omkring en fjerdedel eller 24% af kursisterne fra Københavns VUC var i 2005 i gang med en<br />

uddannelse. Det er betydeligt flere end det ses for kursisterne i resten af landet, hvor det tilsvarende<br />

procenttal er 14%.<br />

Denne forskel skyldes især, at der var klart flere af de danske kursister fra Københavns VUC<br />

(20%), der var i gang med en erhvervsuddannelse sammenlignet med de danske kursister fra<br />

VUC’erne i resten af landet, hvor det tilsvarende tal er 8%.<br />

Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2001 sammenlignet med<br />

deres igangværende uddannelse i 2005<br />

Det kan være af interesse at se på, hvilke uddannelser kursisterne er i gang med i 2005, når man<br />

deler dem op i kursister med forskellig uddannelsesbaggrund. Tabel 44 viser for Københavns<br />

VUC de danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse<br />

i 2005.<br />

Tabel 44<br />

Årgang 2002. Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse<br />

i 2005. Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

Højeste uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

uddannelse nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2001 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

1 18 0 3 0 0 76 2 114<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 0 33 0 0 0 0 67 0 6<br />

Erhvervsuddannelse<br />

0 21 1 6 0 0 70 2 89<br />

Kort videregående<br />

uddannelse 0 25 0 0 0 0 50 25 4<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 17 0 0 0 0 83 0 6<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 0 0 0 0 0 0 0 0<br />

Uoplyste 6<br />

Kursister<br />

i alt 225<br />

68


Almen voksenuddannelse<br />

Ser man på de danske kursister fra Københavns VUC, der havde grundskolen som baggrund, da<br />

de gik på VUC, så er omkring en fjerdedel i gang med en uddannelse i 2005. Langt de fleste af<br />

disse kursister er i gang med en erhvervsuddannelse (18%). Nogle få er i gang med en gymnasial<br />

uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Ser man på de danske kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund, så er knap en tredjedel<br />

i gang med en uddannelse i 2005. De fleste (21%) er i gang med en anden erhvervsuddannelse,<br />

men en del eller 6% er i gang med en mellemlang videregående uddannelse.<br />

De kursister, der havde en anden uddannelsesmæssig baggrund end grundskolen eller en erhvervsuddannelse,<br />

skal ikke kommenteres yderligere, da det er så få kursister, der har en anden<br />

uddannelsesbaggrund.<br />

Tabel 45 viser tilsvarende for VUC’erne i resten af landet de danske kursisters højeste fuldførte<br />

uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse i 2005.<br />

Tabel 45<br />

Årgang 2002. Danske kursisters højeste fuldførte uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse<br />

i 2005. Resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

Højeste uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

uddannelse nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2001 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

2 11 1 4 0 0 81 1 3755<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 0 3 3 10 5 2 76 0 59<br />

Erhvervsuddannelse<br />

0 3 1 4 0 0 91 1 2297<br />

Kort videregående<br />

uddannelse 1 1 1 1 0 1 94 2 153<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 1 0 0 0 0 97 2 353<br />

Bacheloruddannelse<br />

0 0 0 0 0 0 100 0 3<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 0 0 3 0 0 90 7 29<br />

Uoplyste 128<br />

Kursister i alt 6777<br />

69


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Sammenligner man de danske kursister fra Københavns VUC med de danske kursister fra VUC’er -<br />

ne i resten af landet, så er der uanset kursisternes uddannelsesmæssige baggrund en generel tendens<br />

til, at der er flere af de danske kursister fra Københavns VUC, der var under uddannelse i 2005.<br />

Blandt de kursister, der havde enten grundskolen eller en erhvervsuddannelse som baggrund, er<br />

der klart flere af de danske fra Københavns VUC end af de danske kursister fra VUC’erne i resten<br />

af landet, der var i gang med en erhvervsuddannelse i 2005.<br />

Det gælder for de danske kursister med grundskolen som baggrund, men det gælder især for de<br />

danske kursister med en erhvervsuddannelse som baggrund.<br />

Det er interessant, at mens kun 3% af kursisterne fra VUC’erne i resten af landet med en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund var i gang med ny erhvervsuddannelse i 2005, så gælder dette<br />

21% af kursisterne fra Københavns VUC.<br />

Kønsforskelle<br />

Som det er fremgået har langt den overvejende del af de danske kursister enten grundskolen eller<br />

en erhvervsuddannelse som baggrund, da de gik på VUC. Ser man overordnet på hvilke uddannelser,<br />

danske kursister med disse baggrunde er i gang med i 2005 og deler kursisterne op i aldersgrupper,<br />

så er der ikke meget store kønsforskelle. Tallene i tabel 46 omhandler de danske kursister<br />

i hele landet, da antallet af kursister fra Københavns VUC er temmelig lille, når man både<br />

deler op i uddannelsesbaggrund, aldersgrupper og køn, hvilket gør en sammenligning vanskelig.<br />

I tabellen er kursister på 50 år eller derover ikke med, da meget få i denne aldersgruppe er under<br />

uddannelse.<br />

Tabel 46 viser for de to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og de mandlige danske<br />

kursister med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, der var under uddannelse i 2005.<br />

Tabel 46<br />

Årgang 2002. Danske kursister, hvis højeste fuldførte uddannelse i 2001 var en grundskole -<br />

uddannelse og deres igangværende uddannelse i 2005 fordelt på to aldersgrupper og fordelt på<br />

kvinder og mænd. Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

Alder nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2002 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 5 21 1 5 1 0 67 1 1261<br />

30–49 år 0 10 0 8 0 0 81 1 610<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 4 20 1 3 1 0 70 0 473<br />

30–49 år 1 6 1 8 0 0 82 1 233<br />

70


Almen voksenuddannelse<br />

Der er ingen væsentlige kønsforskelle, når man alene ser på de danske kursister, der havde grundskolen<br />

som baggrund, bortset fra, at lidt flere kvinder end mænd i aldersgruppen 30–49 år er i<br />

gang med en erhvervsuddannelse.<br />

For både kvindelige og mandlige kursister gælder, at der er flere af kursisterne i den yngste aldersgruppe<br />

end i den ældre aldersgruppe, der var under uddannelse i 2005. Det gælder også for<br />

begge køn, at langt de fleste i den yngste aldersgruppe var i gang med en erhvervsuddannelse.<br />

Det gælder endvidere for begge køn, at en relativt stor del af kursisterne i den ældre aldersklasse<br />

var i gang med en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Derimod er der nogle kønsforskelle, når man alene ser på de kursister, der havde en erhvervsuddannelse<br />

som baggrund, jf. tabel 47.<br />

Tabel 47<br />

Årgang 2002. Danske kursister hvis højeste fuldførte uddannelse i 2001 var en erhvervsuddannelse<br />

og deres igangværende uddannelse i 2005 fordelt på to aldersgrupper og fordelt på kvinder<br />

og mænd. Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

Alder nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2002 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 2 13 3 16 1 0 64 1 134<br />

30–49 år 0 11 1 7 0 0 81 1 407<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 4 6 8 17 1 1 64 0 119<br />

30–49 år 0 6 2 9 0 0 82 0 266<br />

Der er ingen forskel på, hvor mange mænd og kvinder med en erhvervsuddannelse, der var i gang<br />

med en uddannelse i 2005. Derimod er der blandt de kursister, der var i gang med en uddannelse,<br />

klart flere kvinder end mænd, der var i gang med en erhvervsuddannelse.<br />

Blandt kursisterne i aldersgruppen 30–49 år er der til gengæld flere mænd end kvinder, der er i<br />

gang med en kort videregående uddannelse. For både mænd og kvinder gælder, at der i den yngste<br />

aldersgruppe er mange, der var i gang med en mellemlang videregående uddannelse i 2005.<br />

Man kan altså sige, at blandt kursisterne med en erhvervsuddannelse som baggrund er der mange<br />

– især kvinder – der var i gang med en anden erhvervsuddannelse i 2005, men der er endnu<br />

flere, der var i gang med en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Der er dog betydeligt større kønsforskelle end de ovenfor beskrevne, hvis man ser lidt nærmere<br />

på, hvad det er for typer af erhvervsuddannelser, som kvinder og mænd er i gang med.<br />

71


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Hvilke typer af erhvervsuddannelser er kvindelige og mandlige kursister i gang med i 2005?<br />

Som det er fremgået, er langt de fleste af de danske kursister, der er i gang med en uddannelse i<br />

2005, i gang med en erhvervsuddannelse<br />

Hvis man deler typerne af erhvervsuddannelser op på køn og kursister fra Københavns VUC og<br />

kursister fra VUC’erne i resten af landet bliver tallene for kursisterne fra Københavns VUC så<br />

små, at det ikke er muligt at sammenligne disse tal med tallene for kursisterne fra VUC-erne i resten<br />

af landet. Derfor bringes kun tallene for de danske kursister fra hele landet, det vil sige ikke<br />

delt op på danske kursister fra Københavns VUC og danske kursister fra VUC’erne i resten<br />

af landet, jf. tabel 48.<br />

Tabel 48<br />

Årgang 2002. Danske kursister i gang med en erhvervsuddannelse i 2005 fordelt på typer af erhvervsuddannelser.<br />

Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

I gang med en<br />

erhvervsuddannelse<br />

inden for: Kvinder Mænd I alt<br />

Bygge og anlæg 4 22 9<br />

Grafiske uddannelser 0 1 1<br />

Handel og kontor 31 17 28<br />

Jern og metal 5 33 12<br />

Jordbrug og fiskere 3 5 4<br />

Levnedsmiddel og husholdning 10 3 8<br />

Pædagogiske uddannelser 4 1 3<br />

Service 2 1 2<br />

Sundhedsuddannelser 35 1 26<br />

Teknik og industri i øvrigt 4 6 5<br />

Transport mv. 1 10 3<br />

n 417 150 567<br />

Det fremgår, at der måske ikke overraskende er meget store kønsforskelle, når man ser på hvilke<br />

typer af erhvervsuddannelser, der især tiltrækker kvinder og mænd.<br />

Godt en tredjedel af de kvinder, der var i gang med en erhvervsuddannelse i 2005, var i gang<br />

med en sundhedsuddannelse, mens det samme kun gælder 1% af mændene. Kategorien Sundhedsuddannelser<br />

omfatter for eksempel uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller social-<br />

og sundhedsassistent.<br />

Knap en tredjedel af kvinderne var i gang med en uddannelse inden for Handel og kontor, mens<br />

det samme gælder klart færre af mændene (17%).<br />

Uddannelser inden for Levnedsmiddel og ernæring tiltrækkes ligeledes fortrinsvis af kvinderne.<br />

Mændene finder man derimod i langt højere grad end kvinderne inden for Jern og metal, Bygge<br />

og anlæg samt Transport mv.<br />

72


Almen voksenuddannelse<br />

Danske kursister i beskæftigelse i 2004<br />

Som det er fremgået var mange af de danske kursister i beskæftigelse i 2004. Da der ikke er væ -<br />

sentlige forskelle på de områder, hvor henholdsvis kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne<br />

fra resten af landet er beskæftigede, og tallene for Københavns VUC bliver meget små, når<br />

man deler kursisterne op på så mange kategorier, præsenteres resultaterne for de danske kursister<br />

i hele landet.<br />

Tabel 49 viser de danske kursisters hovedbeskæftigelse i 2004. 13<br />

Tabel 49<br />

Årgang 2002. Danske kursisters hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier.<br />

Kun beskæftigede kursister. Tallene er angivet i procent.<br />

Hovedbeskæftigelse i 2004 for<br />

danske kursister i hele landet<br />

Militært arbejde 1<br />

Ledelse på øverste plan i virksomheder,<br />

organisationer og den offentlige sektor 1<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 4<br />

Undervisning i folkeskoler og lignende 1<br />

Andet arbejde 3<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 12<br />

Teknikerarbejde inden for fysik, kemi, mekanik m.v. 2<br />

Assistentarbejde inden for sundhedssektoren m.v.<br />

eksklusive sygeplejearbejde 1<br />

Sygeplejearbejde 1<br />

Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige<br />

alder 1<br />

Omsorgsarbejde med handicappede mennesker 1<br />

Salgs- og finansieringsarbejde 1<br />

Administrationsarbejde 2<br />

Andet arbejde 3<br />

Kontorarbejde 9<br />

Alment kontorarbejde 5<br />

Internt kontorarbejde i øvrigt 1<br />

Registreringsarbejde vedr. lagerføring, vareforbrug og transport 1<br />

Post- og betjentarbejde, korrekturlæsning m.v. 1<br />

Kundebetjening i øvrigt 1<br />

Andet arbejde 1<br />

13 I bilag 2 findes Danmarks Statistiks beskrivelse af disse hovedkategorier af beskæftigelse.<br />

73


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Salgs-, service- og omsorgsarbejde 29<br />

Omsorgs- og plejearbejde 22<br />

Ekspedient- kasse- og demonstrationsarbejde 3<br />

Overvågnings- og redningsarbejde 1<br />

Arbejde i restaurant, cafeteria og husholdning 1<br />

Overvågnings- og redningsarbejde 2<br />

Andet arbejde 1<br />

Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og<br />

fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau 0<br />

Håndværkspræget arbejde 7<br />

Bygningsarbejde 2<br />

Maler-, tapetsererarbejde m.v. 1<br />

Svejsearbejde m.v. 1<br />

Grovsmede-, værktøjsmagerarbejde o.l. 1<br />

Mekaniker- og montørarbejde 1<br />

Elektro- og elektronikmekanikerarbejde m.v. 1<br />

Arbejde inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 8<br />

Betjening af maskiner inden for industrien 4<br />

Jernbanedrift 1<br />

Lastbil- og bustransportarbejde 1<br />

Andet arbejde 2<br />

Andet arbejde 12<br />

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde 7<br />

Arbejde med bygningsrengøring og vinduespolering 1<br />

Manuelt arbejde inden for industrien 4<br />

Andet arbejde 1<br />

Uoplyst 19<br />

I alt i procent 100<br />

n 2803<br />

16% af de danske kursister, der var i beskæftigelse i 2004, havde arbejder, der forudsætter færdigheder<br />

på højeste eller mellemste niveau. Det er arbejde, der som minimum kræver en mellemlang<br />

videregående uddannelse. Man kan ikke inden for disse kategorier pege på bestemte områder<br />

eller sektorer, som især har tiltrukket dem.<br />

9% af de danske kursister, der var i beskæftigelse, havde kontorarbejde, heraf de fleste almindeligt<br />

kontorarbejde.<br />

Den største andel eller 29% af de danskere, der var i beskæftigelse, havde arbejde, der falder ind<br />

under kategorien Salgs- service og omsorgsarbejde. Langt de fleste (22%) var beskæftiget med<br />

74


Almen voksenuddannelse<br />

omsorgs- og plejearbejde inden for sundhedssektoren. Denne kategori omfatter for eksempel hjemmehjælpere,<br />

social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.<br />

Relativt få eller 7% af de danskere, der var i beskæftigelse, var håndværkere, for eksempel snedkere,<br />

svejsere eller mekanikere.<br />

8% var beskæftiget med arbejde, der falder ind under kategorien Proces- og maskinoperatorarbejde<br />

samt transport- og anlægsarbejde. Der er her typisk tale om ufaglært arbejde, der blandt<br />

andet består i betjening eller overvågning af maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde.<br />

12% af de danskere, der var i beskæftigelse, falder ind under kategorien Andet arbejde, hvor der er<br />

tale om ufaglært arbejde for eksempel rengøringsarbejde og forskellige former for manuelt arbejde.<br />

For relativt mange eller 19% er hovedbeskæftigelse uoplyst.<br />

Indvandrerne<br />

Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004<br />

Tabel 50 viser indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004, det vil sige 2 år efter de forlod<br />

VUC.<br />

Tabel 50<br />

Årgang 2002. Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere på VUC’erne i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Selvstændige 0 2<br />

Lønmodtagere 46 42<br />

Under uddannelse 10 9<br />

Ledige 6 10<br />

Uden for arbejdsmarkedet 36 34<br />

Under aktivering 9 5<br />

Revalideringsydelse 5 6<br />

Pensioneret 1 1<br />

Efterløn 1 1<br />

Førtidspensionist 2 2<br />

Kontanthjælp 7 7<br />

Øvrige uden for arbejdsmarkedet 14 12 12<br />

Uoplyst 2 3<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 215 1393<br />

14 Som nævnt består Øvrige uden for arbejdsstyrken desuden af disse kategorier: Barselsdagpenge, Beskæftiget uden løn, Ledighedsydelse,<br />

Orlov fra ledighed, Overgangsydelse, Sygedagpenge, Integrationsydelse og Integrationsuddannelse.<br />

75


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Bortset fra, at der var lidt flere af indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet, som var ledige,<br />

så er der med hensyn til arbejdsmarkedsplacering ingen væsentlige forskelle på indvandrerne fra<br />

henholdsvis Københavns VUC og indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet.<br />

Knap halvdelen af indvandrerne fra såvel Københavns VUC som af indvandrerne fra VUC’erne<br />

i resten af landet var i 2004 i beskæftigelse. Omkring hver tiende indvandrer var under uddannelse,<br />

mens resten enten var ledige eller uden for arbejdsmarkedet.<br />

Som det fremgår var næsten ingen indvandrere gået på pension eller på efterløn. Det skyldes alderssammensætningen<br />

blandt indvandrerne, som det fremgå af tabel 51.<br />

Tabel 51<br />

Årgang 2002. Indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere på VUC’erne i resten af landet og delt op på aldersgrupper. 15 Tallene<br />

er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

29 år og 30–49 år 50 år eller 29 år og 30–49 år 50 år eller<br />

derunder derover derunder derover<br />

Selvstændige 1 0 0 1 3 2<br />

Lønmodtagere 49 47 21 42 44 25<br />

Under uddannelse 13 9 0 12 7 3<br />

Ledige 3 7 14 9 10 19<br />

Uden for arbejdsmarkedet<br />

31 35 64 33 33 49<br />

Under aktivering 6 9 21 5 5 3<br />

Revalideringsydelse 1 7 7 4 8 2<br />

Pensioneret 0 0 14 0 0 11<br />

Efterløn 0 0 14 0 0 15<br />

Førtidspensionist 1 1 7 1 2 5<br />

Kontanthjælp 6 7 0 8 7 5<br />

Øvrige uden for<br />

arbejdsmarkedet 16 10 0 15 10 9<br />

Uoplyst 1 2 0 3 3 2<br />

I alt i procent 100 100 100 100 100 100<br />

n 67 134 14 535 726 132<br />

Hvis man ser bort fra aldersgruppen på 50 år og derover, som kun omfatter meget få af indvandrerne,<br />

så adskiller resultaterne vedrørende indvandrernes arbejdsmarkedsplacering i 2004 sig<br />

fra resultaterne vedrørende de danske kursisters arbejdsmarkedsplacering derved, at der for den<br />

yngste (29 år og derunder) og den mellemste aldersgruppe (30–49 år) er procentvis flere af de<br />

danske kursister, der i 2004 var i beskæftigelse, og at der var flere af indvandrerne end af danskerne,<br />

der var under uddannelse jf. tabel 42.<br />

15 Kursisternes alder pr. juni 2002.<br />

76


Almen voksenuddannelse<br />

Der er dog ikke tale om markante forskelle, og for både danskere og indvandrere gælder, at en<br />

betragtelig del enten var ledige eller udenfor arbejdsmarkedet i 2004.<br />

Indvandrere under uddannelse i 2005<br />

Tabel 52 viser for de indvandrere, der var i gang med en uddannelse i 2005, hvilke uddannelser<br />

de var i gang med.<br />

Tabel 52<br />

Årgang 2002. Indvandrernes igangværende uddannelse i 2005 opdelt på indvandrere fra Københavns<br />

VUC og indvandrere fra VUC’erne i resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Københavns VUC<br />

Resten af landet<br />

Ikke under uddannelse i 2005 68 72<br />

Under uddannelse i 2005 32 28<br />

Gymnasiale uddannelser 1 2<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 13 14<br />

Korte videregående uddannelser 6 3<br />

Mellemlange videregående uddannelser 8 6<br />

Bacheloruddannelser 2 2<br />

Lange videregående uddannelser 2 0<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 215 1393<br />

Omkring en tredjedel af indvandrerne fra Københavns VUC var i 2005 under uddannelse, mens<br />

det samme gælder lidt færre af indvandrerne fra VUC’erne i resten af landet.<br />

En relativt stor del af indvandrerne var i gang med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.<br />

Det gælder 12% af indvandrerne fra Københavns VUC og 8% af indvandrerne fra<br />

VUC’erne i resten af landet.<br />

Sammenligner man indvandrerne med de danske kursister, jf. tabel 43, så er der procentvis flere<br />

af indvandrerne, der var under uddannelse i 2005. Det gælder for eksempel 28% af indvandrerne<br />

fra resten af landet, mens det samme kun gælder procentvis halvt så mange eller 14% af de<br />

danske kursister i resten af landet. 32% af indvandrerne fra Københavns VUC var under uddannelse<br />

i 2005, mens det tilsvarende tal for de danske kursister fra Københavns VUC er 24%.<br />

Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2001 sammenlignet med deres<br />

igangværende uddannelse i 2005<br />

I lighed med det der var tilfældet med de danske kursister, ses i dette afsnit på, hvilke uddannelser<br />

indvandrerne var i gang med i 2005, når man deler dem op i indvandrere med forskellig uddannelsesbaggrund.<br />

Tabel 53 viser for Københavns VUC indvandrernes højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2001 og deres igangværende uddannelse i 2005.<br />

77


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Tabel 53<br />

Årgang 2002. Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse<br />

i 2005. Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

Højeste uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

uddannelse nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2001 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

3 10 1 6 1 0 76 1 67<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 0 23 13 13 6 3 42 0 31<br />

Erhvervsuddannelse<br />

0 16 5 12 4 0 61 2 57<br />

Kort videregående<br />

uddannelse 0 0 10 0 0 0 90 0 10<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 5 0 5 0 16 68 5 19<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 13 19 0 0 0 69 0 16<br />

Uoplyste 15<br />

Kursister<br />

i alt 215<br />

Som det fremgår, er der tale om temmelig små tal, når man deler indvandrerne op i så mange<br />

forskellige uddannelser. Man kan derfor allerhøjst tale om tendenser og skal ikke fortolke tallene<br />

alt for bombastisk.<br />

Over halvdelen af de indvandrere, der havde en gymnasial uddannelse som baggrund, var under<br />

uddannelse i 2005. Mange af disse indvandrere var i gang med en erhvervsuddannelse (23%),<br />

men endnu flere (35%) var i gang med en videregående uddannelse, heraf 22% med enten en<br />

mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse.<br />

Blandt indvandrerne med en erhvervsuddannelse som baggrund var 37% i gang med en erhvervsuddannelse<br />

eller en videregående uddannelse. Færre af de indvandrere, der havde grundskolen<br />

som baggrund, var i gang med en uddannelse (18%). De fleste af disse indvandrere var i<br />

gang med enten en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.<br />

Noget færre af de indvandrere, der havde grundskolen som baggrund, var i gang med en ud-<br />

78


Almen voksenuddannelse<br />

dannelse. De fleste af disse indvandrere var i gang med enten en erhvervsuddannelse eller en videregående<br />

uddannelse.<br />

Tabel 54 viser tilsvarende for VUC’erne i resten af landet indvandrernes højeste fuldførte uddannelse<br />

i 2001 og deres igangværende uddannelse i 2005.<br />

Tabel 54<br />

Årgang 2002. Indvandrernes højeste fuldførte uddannelse i 2001 og deres igangværende uddannelse<br />

i 2005. Resten af landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

Højeste uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

uddannelse nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2001 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Grundskoleuddannelse<br />

3 17 2 4 1 0 69 4 583<br />

Gymnasial<br />

uddannelse 1 14 5 10 7 1 62 2 153<br />

Erhvervsuddannelse<br />

0 12 2 6 1 0 75 4 291<br />

Kort videregående<br />

uddannelse 0 10 9 7 3 0 68 3 69<br />

Mellemlang<br />

videregående<br />

uddannelse 1 8 7 9 1 0 74 1 104<br />

Lang<br />

videregående<br />

uddannelse 0 12 5 12 0 7 64 0 42<br />

Uoplyste 145<br />

Kursister<br />

i alt 1387<br />

På grund af det lave antal indvandrere fra Københavns VUC i tabel 53 skal man være meget<br />

forsigtig med at fortolke selv ret store procentuelle forskelle på fordelingerne for henholdsvis<br />

Københavns VUC og fordelingerne for kursisterne på VUC’erne i resten af landet som reelle forskelle.<br />

Hvis man sammenligner resultaterne for indvandrerne i resten af landet med resultaterne for<br />

danskerne i resten af landet, jf. tabel 45, så er der en generel tendens til, at procentvis lidt<br />

flere af indvandrerne end af de danske kursister er i gang med en videregående uddannelse i<br />

2005.<br />

79


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Kønsforskelle<br />

Tabel 55 viser for to aldersgrupper, hvor mange af henholdsvis de kvindelige og de mandlige indvandrere<br />

på VUC’erne i hele landet med grundskolen som baggrund, der var under uddannelse<br />

i 2005.<br />

Tabel 55<br />

Årgang 2002. Indvandrere, hvis højeste fuldførte uddannelse i 2001 var en grundskoleuddannelse<br />

og deres igangværende uddannelse i 2005 fordelt på to aldersgrupper og fordelt på kvinder<br />

og mænd. Kursister i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

Igangværende uddannelse i 2005<br />

Gymnasial Erhvervs- Kort Mellem- Bachelor- Lang vide- Ikke i Uoplyst n<br />

uddan- uddan- videregå- lang vide- uddan- regående gang med<br />

Alder nelse nelse ende ud- regående nelse uddan- uddani<br />

2002 dannelse uddannelse nelse nelse<br />

Kvinder<br />

29 år og<br />

derunder 4 18 2 6 1 0 66 5 261<br />

30–49 år 1 17 2 5 0 0 74 1 140<br />

Mænd<br />

29 år og<br />

derunder 7 16 3 1 2 1 67 3 152<br />

30–49 år 0 12 1 9 1 0 72 4 68<br />

Der er ikke markante forskelle på de kvindelige og de mandlige indvandreres valg af uddannelser.<br />

I begge aldersgrupper er de fleste kvinder og mænd i gang med en erhvervsuddannelse.<br />

I den yngste aldersgruppe på 29 år eller derunder er der dog flere kvindelige indvandrere (6%)<br />

end mandlige indvandrere (1%), der er i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Til<br />

gengæld er der i aldersgruppen 30–49 år flere af de mandlige indvandrere (9%) end kvindelige<br />

indvandrere (5%).<br />

I den yngste aldersgruppe er der endvidere lidt flere af de mandlige indvandrere, der er i gang<br />

med en gymnasial uddannelse, sammenlignet med de kvindelige indvandrere.<br />

Der præsenteres ikke tilsvarende tal for de indvandrere, der havde en erhvervsuddannelse som<br />

baggrund, idet tallene her er for små til at kunne konstatere eventuelle forskelle på kvindelige og<br />

mandlige indvandreres uddannelsesvalg.<br />

Hvilke typer af erhvervsuddannelser er kvindelige og mandlige indvandrere i gang med i 2005?<br />

De fleste af de indvandrere, der var i gang med en uddannelse i 2005, var i gang med en erhvervsuddannelse.<br />

Tabel 56 viser, hvilke erhvervsuddannelser de kvindelige og de mandlige indvandrere<br />

var i gang med.<br />

80


Almen voksenuddannelse<br />

Tabel 56<br />

Årgang 2002. Indvandrere i gang med en erhvervsuddannelse i 2005 fordelt på typer af erhvervsuddannelser.<br />

Indvandrere i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

I gang med en erhvervsuddannelse<br />

inden for: Kvinder Mænd I alt<br />

Bygge og anlæg 2 33 10<br />

Grafiske uddannelser 0 5 1<br />

Handel og kontor 31 7 24<br />

Jern og metal 4 37 12<br />

Levnedsmiddel og husholdning 4 5 4<br />

Pædagogiske uddannelser 4 2 4<br />

Service 7 5 6<br />

Sundhedsuddannelser 46 4 35<br />

Teknik og industri i øvrigt 3 0 2<br />

Transport mv. 0 2 1<br />

n 160 57 217<br />

Kønsforskellene blandt indvandrerne ligner de kønsforskelle, der også ses blandt de danske kursister.<br />

De kvindelige indvandrere er i langt de fleste tilfælde i gang med en sundhedsuddannelse eller en<br />

uddannelse inden for Handel og kontor, hvilket kun gælder relativt få af de mandlige indvandrere.<br />

Omvendt er de mandlige indvandrere i langt de fleste tilfælde i gang med en uddannelse inden<br />

for Jern og metal eller Bygge og anlæg, hvilket kun gælder få af de kvindelige indvandrere.<br />

Hvilke typer af mellemlange videregående uddannelser er kvindelige og mandlige<br />

indvandrere i gang med i 2005?<br />

En del af indvandrerne var i gang med en mellemlang videregående uddannelse i 2005. Tabel 57<br />

viser, hvilke mellemlange videregående uddannelser de kvindelige og de mandlige indvandrere var<br />

i gang med.<br />

Tabel 57<br />

Årgang 2002. Indvandrere i gang med en mellemlang videregående uddannelse i 2005 fordelt på<br />

typer af erhvervsuddannelser. Indvandrere i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

I gang med en erhvervsuddannelse<br />

inden for: Kvinder Mænd I alt<br />

Formidling og erhvervssprog 0 3 1<br />

Pædagogiske uddannelser 78 47 69<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 3 2<br />

Sundhedsuddannelser 17 7 14<br />

Tekniske uddannelser 4 37 13<br />

Transport mv. 0 3 1<br />

n 78 30 108<br />

81


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

Langt den overvejende del af de kvindelige indvandrere er i 2005 i gang med en pædagogisk uddannelse<br />

(78%), og det samme gælder også mange eller knapt halvdelen af de mandlige indvandrere.<br />

De traditionelle kønsforskelle slår også stærkt igennem, når man ser på de tekniske uddannelser,<br />

som i langt højere grad har tiltrukket de mandlige end de kvindelige indvandrere.<br />

Under alle omstændigheder er det værd at bemærke, at langt de fleste af indvandrerne set under<br />

ét vælger pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Det er for eksempel uddannelser<br />

som pædagog eller folkeskolelærer.<br />

Indvandrere i beskæftigelse i 2004<br />

Da der ikke er væsentlige forskelle på de områder, hvor henholdsvis indvandrerne fra Københavns<br />

VUC og indvandrerne fra resten af landet er beskæftigede, præsenteres resultaterne for de<br />

danske kursister i hele landet, jf. tabel 58.<br />

Tabel 58<br />

Årgang 2002. Indvandrernes hovedbeskæftigelse i år 2004 fordelt på hovedkategorier og underkategorier.<br />

Kun beskæftigede indvandrere. Indvandrere i hele landet. Tallene er angivet i procent.<br />

82<br />

Hovedbeskæftigelse i 2004 for<br />

indvandrere i hele landet<br />

Militært arbejde 0<br />

Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer<br />

og den offentlige sektor 0<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 4<br />

Journalist, kunst- og skribentarbejde 2<br />

Undervisning i folkeskoler o.l. 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 9<br />

Assistentarbejde inden for sundhedssektoren mv. 3<br />

Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige<br />

alder 2<br />

Teknikerarbejde inden for fysik, kemi, mekanik mv. 1<br />

Teknikerarbejde inden for biologi, medicin, landbrug mv. 1<br />

Administrationsarbejde 1<br />

Andet arbejde 1<br />

Kontorarbejde 6<br />

Alment kontorarbejde 4<br />

Registreringsarbejde vedr. lagerføring, vareforbrug og transport 1<br />

Kundebetjening 1<br />

Andet arbejde 1


Almen voksenuddannelse<br />

Salgs-, service- og omsorgsarbejde 29<br />

Omsorgs- og plejearbejde 21<br />

Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde 5<br />

Arbejde i restaurant, cafeteria og husholdning 2<br />

Servicearbejde for privatpersoner 1<br />

Andet arbejde 0<br />

Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri,<br />

der forudsætter færdigheder på grundniveau 0<br />

Håndværkspræget arbejde 5<br />

Bygningsarbejde 2<br />

Andet arbejde 3<br />

Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9<br />

Betjening af maskiner inden for industrien 4<br />

Monterings- og samlebåndsarbejde 1<br />

Jernbanedrift 2<br />

Lastbil- og bustransportarbejde 1<br />

Andet arbejde 0<br />

Andet arbejde 10<br />

Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde 7<br />

Manuelt arbejde inden for industrien 2<br />

Andet arbejde 1<br />

Uoplyst 16<br />

I alt i procent 100<br />

n 950<br />

13% af de indvandrere, der var i beskæftigelse i 2004, havde arbejder der forudsætter færdigheder<br />

på højeste eller mellemste niveau. Det er som nævnt arbejde, der som minimum kræver en<br />

mellemlang videregående uddannelse. Omkring halvdelen af disse indvandrere arbejdede inden<br />

for sundhedssektoren eller det pædagogiske område.<br />

6% af de indvandrere, der var i beskæftigelse, havde kontorarbejde, heraf de fleste almindeligt<br />

kontorarbejde.<br />

Den største andel eller 29% af de indvandrere, der var i beskæftigelse, havde arbejde, der falder<br />

ind under kategorien Salgs- service og omsorgsarbejde. Langt de fleste (21%) var beskæftiget med<br />

omsorgs- og plejearbejde inden for sundhedssektoren. Denne kategori omfatter for eksempel hjemmehjælpere,<br />

social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.<br />

Relativt få eller 5% af de indvandrere, der var i beskæftigelse, var håndværkere.<br />

9% var beskæftiget med arbejde, der falder ind under kategorien Proces- og maskinoperatorarbejde<br />

samt transport- og anlægsarbejde. Der er som nævnt her typisk tale om ufaglært arbejde, der blandt<br />

andet består i betjening eller overvågning af maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde.<br />

83


KAPITEL IV. Kursisterne årgang 2002<br />

10% af de indvandrere, der var i beskæftigelse, falder ind under kategorien Andet arbejde, hvor<br />

der er tale om ufaglært arbejde for eksempel rengøringsarbejde og forskellige former for manuelt<br />

arbejde.<br />

For relativt mange eller 16% er hovedbeskæftigelse uoplyst.<br />

84


BILAG


BILAG 1:<br />

Oversigt over Danmarks Statistiks uddannelseskategorier<br />

Almengymnasiale uddannelser<br />

Dækker over det 3-årige almene gymnasium samt det 2-årige hf.<br />

Erhvervsgymnasiale uddannelser<br />

Dækker over hhx og htx samt adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mv.<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb<br />

Pædagogiske uddannelser: Omfatter for eksempel pædagogisk grunduddannelse (PGU), uddannelsen<br />

som afspændingspædagog og uddannelsen til kørelærer.<br />

Handel og kontor: Omfatter uddannelser inden for handel og kontor, detailhandel og engroshan del.<br />

Bygge og anlæg: Omfatter håndværkeruddannelser som for eksempel snedker, tømrer, maler, elektriker<br />

og stenhugger.<br />

Jern og metal: Omfatter håndværkeruddannelser som for eksempel vvs-rørsmed, klejnsmed, grov -<br />

smed, sølvsmed, automekaniker, skibsmekaniker, elektrofagtekniker, skibsbygger, industrisvejser<br />

mv.<br />

Grafiske uddannelser: Omfatter uddannelsen som mediegrafiker, trykker, offsetkopist, bogbinder,<br />

fotograf, film- og tv-assistent mv.<br />

Teknik og industri i øvrigt: Omfatter uddannelsen som teknisk tegner, pottemager, modellør, hand -<br />

skemager, buntmager, møbelpolstrer mv.<br />

Service: Omfatter for eksempel uddannelsen som frisør, urmager, ortopædist, kosmetolog og tandtekniker.<br />

Levnedsmiddel og husholdning: Omfatter for eksempel uddannelsen som kok, mejerist, butiksslagter,<br />

pølsemager, bager, dropskoger, receptionist, stewardesse og tjener.<br />

Jordbrug og fiskeri: Omfatter forskellige gartner-, landbrugs-, skov- og fiskeriuddannelser.<br />

Transport mv.: Omfatter uddannelser inden for søfart, luftfart, chauffør og redder samt transport<br />

og lager.<br />

86


Almen voksenuddannelse<br />

Sundhedsuddannelser: Omfatter for eksempel uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social-<br />

og sundhedsassistent, tandklinikassistent, defektrice og sundhed i øvrigt, som omfatter uddannelsen<br />

til fodterapeut, audiologiassistent eller neurofysiologiassistent.<br />

Sikkerhed: Omfatter uddannelser inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet.<br />

Korte videregående uddannelser<br />

Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt andet uddannelsen til voksenvejleder, voksenunderviser,<br />

småbørnslærer og akademiuddannelse i ungdomspædagogik.<br />

Formidling og erhvervssprog: Omfatter primært uddannelser til korrespondent eller erhvervssproglig<br />

korrespondent i forskellige sprog.<br />

Kunstneriske uddannelser: Omfatter uddannelser inden for områderne kunsthåndværk/design,<br />

musik, skuespil, scenografi, film og museum.<br />

Samfundsfaglige uddannelser: Omfatter blandt andet forskellige uddannelser inden for socialforvaltning<br />

eller skatteforvaltning, markedsføringsøkonomi, handelsøkonomi, administration generelt,<br />

offentlig administration, administrationsøkonomi, finansøkonomi, revision, IT, merkonom,<br />

ejendomsmægler, serviceøkonomi og logistik.<br />

Tekniske uddannelser: Omfatter for eksempel uddannelse som videregående tekniker, teknonom,<br />

produktionsteknolog, værkstedsfunktionær, installationsteknolog, IT- og elektronikteknolog,<br />

konstruktør, designteknolog, industriel designer, driftsteknolog, teknisk manager offshore, E-designer<br />

og uddannelse inden for laboratorie- og bioteknologi.<br />

Levnedsmiddel og husholdning: Omfatter for eksempel uddannelsen som økonoma, husholdningstekniker,<br />

mejeriteknolog og laboratorietekniker.<br />

Jordbrug og fiskeri: Omfatter blandt andet uddannelsen som jordbrugstekniker, landbrugstekniker,<br />

gartneritekniker og agrarøkonom.<br />

Transport mv.: Omfatter uddannelser inden for søfart for eksempel 1-årig uddannelse til styrmand,<br />

juniorofficer, vagtofficer samt uddannelsen til trafikflyver og lokomotivassistent.<br />

Sundhedsuddannelser: Omfatter blandt andet uddannelsen som omsorgsassistent, klinisk tandtekniker<br />

og farmakonom.<br />

Politi og forsvar: Omfatter for eksempel uddannelsen til politibetjent, fængselsbetjent samt forskellige<br />

officersuddannelser inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet.<br />

Mellemlange videregående uddannelser<br />

Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt andet de forskellige pædagoguddannelser samt uddannelsen<br />

til folkeskolelærer. Omfatter tillige pædagogiske uddannelser inden for området tek -<br />

stile fag og formidling samt erhvervsrettede uddannelser.<br />

Formidling og erhvervssprog: Omfatter blandt andet uddannelsen til journalist, bibliotekar samt<br />

en række erhvervssproglige uddannelser.<br />

87


BILAG<br />

Kunstneriske uddannelser: Omfatter blandt andet forskellige designeruddannelser, konservatoruddannelser,<br />

billedkunstuddannelser, musikuddannelser samt uddannelse til dansepædagog.<br />

Naturvidenskabelige uddannelser: Omfatter blandt andet diplomuddannelsen i IT og uddannelse<br />

i konkurrenceidræt.<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser: Omfatter for eksempel uddannelserne som socialrådgiver,<br />

registreret revisor og HD i erhvervsøkonomi inden for en lang række områder for eksempel regnskabsvæsen,<br />

udenrigshandel og organisation.<br />

Tekniske uddannelser: Omfatter primært de ingeniøruddannelser, der ikke er civilingeniør -<br />

uddannelser, for eksempel uddannelser til diplomingeniør.<br />

Levnedsmiddel og ernæring: Omfatter levnedsmiddel- og ernæringsuddannelser.<br />

Jordbrug og fiskeri: Omfatter de mellemlange videregående uddannelser inden for jordbrug og<br />

fiskeri.<br />

Transport mv.: Omfatter uddannelsen til maskinmester, skibsfører, skibschef og styrmand.<br />

Sundhedsuddannelser: Dækker blandt andet over uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf,<br />

ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker og bandagist.<br />

Forsvarsuddannelser: Omfatter forskellige officersuddannelser inden for hæren, søværnet og luftvåbnet.<br />

Bacheloruddannelse<br />

Omfatter bachelordelen af kandidatuddannelserne på de lange videregående uddannelser.<br />

Lange videregående uddannelser<br />

Pædagogiske uddannelser: Omfatter blandt andet uddannelser i gymnasiepædagogik (MIG), mastere<br />

i specialpædagogik, voksenuddannelse, fremmedsprogspædagogik og vejledning.<br />

Humanistiske og teologiske uddannelser: Omfatter kandidatuddannelserne inden for humaniora<br />

og teologi.<br />

Kunstneriske uddannelser: Omfatter kunstneriske uddannelser blandt andet inden for musik, grafik,<br />

maleri, skulptur samt forskellige konservatoruddannelser.<br />

Naturvidenskabelige uddannelser: Omfatter primært kandidatuddannelserne på det naturvidenskabelige<br />

område blandt andet inden for områderne fysik, kemi, geografi, geologi, geofysik, nanoteknologi,<br />

biologi, matematik, statistik, datalogi-IT, idræt og forsikringsvidenskab.<br />

Samfundsvidenskabelige uddannelser: Omfatter primært kandidatuddannelserne på samfundsvidenskab<br />

blandt andet inden for områderne sociologi, antropologi og kulturanalyse, psykologi,<br />

erhvervsøkonomi og ledelse, administration, samfundsøkonomi, jura, politologi og musikterapi.<br />

Tekniske uddannelser: Omfatter primært alle civilingeniøruddannelserne blandt andet inden for<br />

88


Almen voksenuddannelse<br />

maskinteknik, elektronik-IT, kemiteknik, bygge- og anlægsteknik samt uddannelsen til arkitekt<br />

(cand.arch.).<br />

Jordbrugsvidenskabelige uddannelser: Omfatter uddannelser inden for jordbrugsvidenskab, det<br />

veterinære område, landbrugsvidenskab, jordbrugsøkonomi, gartnerividenskab og skovbrugs -<br />

videnskab.<br />

Sundhedsuddannelser: Omfatter primært uddannelserne som læge, tandlæge, farmaceut samt uddannelser<br />

inden for sundhedsvidenskab, sygepleje og biomekanik.<br />

Forskeruddannelser<br />

Omfatter primært personer med doktorgrader for eksempel ph.d., dr.phil., dr.scient. og dr.med.<br />

Omfatter endvidere speciallæger og visse kunstneriske uddannelser for eksempel uddannelsen til<br />

dirigent.<br />

89


BILAG 2:<br />

Oversigt over Danmarks Statistiks beskrivelse af 10 hovedgrupper<br />

af beskæftigelse (DISCO-klassifikationen)<br />

1. Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor<br />

Hovedgruppe 1 omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer<br />

– uanset deres størrelse og uanset arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består<br />

i at beslutte, formulere og/eller kontrollere den politik, som virksomheden skal følge – herunder<br />

at planlægge, styre og samordne ledelsesarbejdet.<br />

I hovedgruppe 1 klassificeres personer med fagbetegnelser som eksempelvis minister, kommunaldirektør,<br />

forbundsformand, administrerende direktør, salgschef og depotbestyrer.<br />

Ledelsesarbejde i den offentlige sektor, der er af samme karakter som i den private sektor, klassificeres<br />

som arbejde udført i den private sektor. Typisk vil der være tale om personer med fagbetegnelser<br />

som fx stationsforstander, rektor og hospitalsdirektør.<br />

2. Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område<br />

Hovedgruppe 2 omfatter arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Arbejdet be -<br />

står i forskning og/eller anvendelse af færdigheder, begreber og teorier inden for et fagområde.<br />

Til hovedgruppe 2 hører også undervisningsarbejde, der forudsætter indgående faglig og/eller<br />

pædagogisk indsigt. Endvidere omfattes kunstnerisk eller anden intellektuel udfoldelse på højeste<br />

niveau.<br />

I hovedgruppe 2 klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygnings -<br />

ingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst.<br />

3. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau<br />

Hovedgruppe 3 omfatter arbejde, der består i assistance ved forskning, produktion, handel og<br />

administration. Desuden omfattes ledende transportarbejde, undervisnings- og omsorgsarbejde i<br />

dag- og døgninstitutioner samt sygepleje- og assistentarbejde inden for sundhedssektoren.<br />

I hovedgruppe 3 klassificeres eksempelvis personer, der er beskæftiget som laborant, byggetekniker,<br />

maskintekniker, teknisk tegner, teknisk assistent, programmør, edb-operatør, fotograf, telegrafist,<br />

skibsfører, trafikflyver, flyveleder, økonoma, optiker, sygeplejerske, fysioterapeut, børnehavelærer,<br />

omsorgsassistent, repræsentant, speditør, advokatsekretær, bogholder, toldassistent, socialrådgiver,<br />

designer og træner.<br />

90


Almen voksenuddannelse<br />

4. Kontorarbejde<br />

Hovedgruppe 4 omfatter almindeligt kontorarbejde og kundeservice i forbindelse med pengetransaktioner,<br />

reservationer og lignende.<br />

Arbejdsopgaverne vil typisk være betjening af tekstbehandlingsanlæg, skrivemaskine og bogføringsmaskine.<br />

Andre opgaver kan være postforsendelse, ajourføring af journaler, beregningsarbejde<br />

i forbindelse med bogføring og revision samt udarbejdelse af statistik og forsikringspræmier<br />

efter givne retningslinier. Nævnes bør også registreringsarbejde i forbindelse med varelagre,<br />

transport, produktion, udlån og pengetransaktioner samt telefonomstillingsarbejde.<br />

I hovedgruppe 4 klassificeres personer med fagbetegnelser som fx kørselsleder, trafikassistent,<br />

postbud samt indkøbs-, regnskabs- og bogholderiassistent.<br />

5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde<br />

Hovedgruppe 5 omfatter servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, personlig<br />

pleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde i forbindelse med vareekspedi tion<br />

og demonstrationsarbejde.<br />

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. den hjælp til rejsende, der ydes af personer med fagbetegnelser<br />

som fx stewardesse, guide og togbetjent. Andre opgaver vil være madlavning, børnepasning samt<br />

plejearbejde i private hjem og på institutioner og hospitaler. Desuden omfattes frisørarbejde, politiarbejde,<br />

brandbekæmpelse, ekspedition, modelarbejde med videre.<br />

Personer med fagbetegnelser som fx kok, barnepige, hjemmehjælper, frisør, brandmand, model<br />

og ekspedient klassificeres også i hovedgruppe 5.<br />

6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter<br />

færdigheder på grundniveau<br />

Hovedgruppe 6 omfatter arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, der kræver faglig<br />

kompetence på grundniveau, hvilket eksempelvis kan opnås via en landbrugsskoleuddan -<br />

nelse.<br />

Personer, som klassificeres i hovedgruppe 6, må have en bred almen viden om de arbejdsoperationer,<br />

der fører frem til det færdige produkt. I hovedgruppen klassificeres eksempelvis personer<br />

med fagbetegnelser som gartner, fodermester, minkavler, skovløber, dyrepasser og skytte.<br />

Personer, som alene udfører simple arbejdsopgaver inden for de omtalte erhverv, klassificeres i<br />

hovedgruppe 9.<br />

7. Håndværkspræget arbejde<br />

Hovedgruppe 7 omfatter håndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge- og<br />

anlægsvirksomhed. Arbejdsopgaverne kræver forståelse for den samlede fremstillingsproces. Således<br />

er den beskæftigede person i besiddelse af viden om værktøj, materialer samt arbejdsproduktets<br />

anvendelse.<br />

Arbejde, som primært består i at betjene industri- og transportmaskiner, er indeholdt i hovedgruppe<br />

8.<br />

91


BILAG<br />

Hovedgruppe 7 omfatter endvidere bygningshåndværk og håndværksarbejde inden for træ-, tek -<br />

stil-, beklædnings-, metal- og maskinindustrien – herunder opstilling, reparation og vedligeholdelse<br />

af maskiner. Desuden kan grafisk arbejde, elektro- og elektronikmekanikerarbejde samt flere<br />

former for præcisionsarbejde nævnes som eksempler på arbejdsopgaver, der indeholdes i hovedgruppe<br />

7.<br />

I hovedgruppen klassificeres fx personer med fagbetegnelser som stenhugger, tagtækker, blikkenslager,<br />

maler, svejser, låsesmed, flymekaniker, elektriker, urmager, pottemager og litograf.<br />

8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde<br />

Hovedgruppe 8 omfatter arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner<br />

og andre stationære maskiner. Desuden indeholdes monterings- og samlebåndsarbejde samt transport-<br />

og anlægsarbejde. Fælles for de enkelte arbejdsopgaver er, at udførelsen alene forudsætter<br />

en specialviden, der kan erhverves via uddannelse på specialkurser eller direkte oplæring i forbindelse<br />

med arbejdsprocessen.<br />

I hovedgruppen klassificeres personer med fagbetegnelser som fx borer, stålarbejder, kedelpasser,<br />

ovnarbejder, møller, trykkeriarbejder, syerske, stationsbetjent, kranfører og matros.<br />

9. Andet arbejde<br />

Hovedgruppe 9 omfatter arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige hovedgrupper. Personer klassificeret<br />

i denne hovedgruppe udfører hovedsageligt ukomplicerede manuelle arbejdsopgaver, der i<br />

almindelighed blot kræver en kortvarig instruktion på arbejdsstedet.<br />

Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste,<br />

vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Nævnes bør også medhjælpsarbejde<br />

inden for landbrug, jagt og fiskeri.<br />

I hovedgruppen klassificeres personer med fagbetegnelser som eksempelvis rengøringsassistent,<br />

bud, renovationsarbejder, frugtplukker, skovarbejder, fiskesorterer og havnearbejder.<br />

0. Militært arbejde<br />

Hovedgruppe 0 omfatter alt militært arbejde, som udføres af det personel, der gør tjeneste i militæret<br />

– hvad enten dette sker på frivillig eller obligatorisk basis. Typiske fagbetegnelser er kadet,<br />

konstabel, sergent, oberst og lignende i hær, søværn og flyvevåben.<br />

92


BILAG 3:<br />

De danske kursisters forældrebaggrund delt op på kursister, der har<br />

videreuddannet sig og kursister, der ikke har videreuddannet sig<br />

Forældrebaggrunden for de danske kursister, der havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,<br />

da de gik på VUC delt op på kursister, der ikke senere har videreuddannet sig og de<br />

kursister, der senere har videreuddannet sig. Tallene er angivet i procent.<br />

Forældrenes højeste fuldførte Kursister, der ikke har Kursister, der har<br />

uddannelse: videreuddannet sig videreuddannet sig<br />

Aldersgruppen 29 år eller derunder<br />

Grundskole 27 19<br />

Gymnasiale uddannelser 1 1<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 56 57<br />

Korte videregående uddannelser 3 5<br />

Mellemlange videregående uddannelser 9 14<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 2 4<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 813 1107<br />

Aldersgruppen 30–49 år<br />

Grundskole 40 37<br />

Gymnasiale uddannelser 1 0<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 48 57<br />

Korte videregående uddannelser 3 2<br />

Mellemlange videregående uddannelser 7 2<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 2 1<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 439 214<br />

93


BILAG<br />

Forældrebaggrunden for de danske kursister, der havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte<br />

uddannelse, da de gik på VUC delt op på kursister, der ikke senere har videreuddannet sig<br />

og de kursister, der senere har videreuddannet sig. Tallene er angivet i procent.<br />

Forældrenes højeste fuldførte Kursister, der ikke har Kursister, der har<br />

uddannelse: videreuddannet sig videreuddannet sig<br />

Aldersgruppen 29 år eller derunder<br />

Grundskole 16 13<br />

Gymnasiale uddannelser 1 0<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 62 56<br />

Korte videregående uddannelser 5 9<br />

Mellemlange videregående uddannelser 14 18<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 2 5<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 375 176<br />

Aldersgruppen 30–49 år<br />

Grundskole 25 12<br />

Gymnasiale uddannelser 0 0<br />

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 62 74<br />

Korte videregående uddannelser 4 1<br />

Mellemlange videregående uddannelser 6 12<br />

Bacheloruddannelser 0 0<br />

Lange videregående uddannelser 2 1<br />

I alt i procent 100 100<br />

n 452 68<br />

94


MED HVILKEN BAGGRUND kommer de kursister, der vælger at<br />

gå på avu – almen voksenuddannelse, og hvilke uddannelser og<br />

erhverv vælger de efter at have forladt VUC?<br />

Hvilke forskelle er der mellem danskere og indvandrere, mænd<br />

og kvinder, og hvilke forskelle er der mellem årgang 1995 og<br />

årgang 2002?<br />

Det er i hovedsagen besvarelsen af disse spørgsmål, denne<br />

rapport handler om.<br />

FOR AT BESVARE DEM har Danmarks Pædagogiske Universitets -<br />

skole i samarbejde med Københavns VUC og Danmarks Statistik<br />

gennemført en stor forløbsundersøgelse af 2 årgange kursister<br />

på avu, årgang 1995 og 2002, på Københavns VUC og i resten af<br />

landet.<br />

Den afdækker hvilke uddannelser kursisterne vælger efter VUC og<br />

deres arbejdsmarkedsplacering henholdsvis 10 år og 2 år senere.<br />

Den giver nogle svar på hvad kursisterne bruger avu til, og hvilke<br />

uddannelsespolitiske funktioner uddannelsen har.<br />

ÉT AF RESULTATERNE er at avu virker: for de kursister, der<br />

bruger den til videre uddannelse, er den helt afgørende for deres<br />

jobmæssige placering senere hen.<br />

LARS KLEWE<br />

Seniorforsker, cand.psych., ph.d.<br />

Ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole<br />

Han har skrevet flere bøger om voksenuddannelse, bl.a.<br />

afhandlingen Voksenuddannelse og samfund – om forholdet<br />

mellem voksenuddannelsernes uddannelsestilbud og<br />

uddannelsesbehovene, Danmarks Pædagogiske Institut, 1998,<br />

og Frafald fra undervisningen og fravalg af prøver på avu og<br />

hf-enkeltfag, Danmarks Pædagogiske Universitet 2002.<br />

Senest har han i 2007 skrevet Højere Forberedelseseksamen i<br />

40 år – hvordan er det gået hf-eleverne? Danmarks Pædagogiske<br />

Universitet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!