Kemi C - KVUC

kvuc.dk

Kemi C - KVUC

Øvelsesvejledninger til

laboratoriekursus i kemi C

Københavns VUC

November 2013


Efterår 2013

Københavns VUC

Vognmagergade 8, 1120 København K

1. – 3. november 2013

Indholdsfortegnelse

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC

Sikkerhed i laboratoriet

Rapport- og journalskrivning

Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr

Øvelsesvejledninger

Side 6 1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte (Journal)

Side 10 2. Stoffers blandbarhed (Rapport)

Side 13 3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat (Rapport)

Side 16 4. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand (Rapport)

Side 18 5. Heptans reaktion med brom (Rapport)

Side 21 6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer (Journal)

Side 24 7. Molarmasse for lightergas (Rapport)

Side 27 8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike (Rapport)

Side 29 9. Spændingsrækken (Journal)

Side 33 10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium (Journal)

1


Efterår 2013

KVUC

Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC

Kurset foregår i kemilokalerne og laboratoriet på 3. sal.

Vi mødes fredag d. 1. november kl.17.00 i lokale V336 ( hvis det ikke er dette lokale, står

det korrekte lokale på tredje sal på en stander), hvor I vil blive krydset af og opdelt i hold.

Der er undervisning fredag frem til kl. 20.30 og lørdag/søndag fra kl. 9.00 til 16.00.

Du skal på kurset medbringe denne vejledning, din lærebog, lommeregner, papir og

blyant. Et digitalkamera/kameratelefon er godt til at tage billeder af forsøgsopstillinger og

resultater.

Det er også en god idé at tage mad og drikke med, da skolens kantine har ikke åbent i

weekenden. Der ligger dog kiosker og caféer i nærheden. Lørdag og søndag bliver vi ”låst

inde” på skolen, og man kan, hvis man går ud, kun komme ind igen hvis man ringer til en

pedel. Så husk mobiltelefon, hvis du går ud.

Inden laboratoriekurset skal du have forberedt dig ved at have læst og sat dig ind i denne

vejledning og det tilhørende lærebogsstof.

Kurset skal følges i fuldt omfang for at få bevis for gennemførelse. Du skal sammen med

dine medkursister udføre 10 øvelser. Over disse eksperimenter skal der skrives 6 rapporter

og 4 journaler. Rapporter og journaler skal kommenteres af kursets lærer, for at du kan få

godkendt laboratoriekurset. Husk på at øvelserne indgår i eksamensspørgsmålene.

En gentagelse: Kurset skal følges i fuldt omfang! Det betyder f.eks., at I ikke

blot kan komme kl. 10 lørdag, og tro, at det er i orden!

Aflevering af rapporter og journaler sker ved at sende dem til skolen og mærke kuverten

”Laboratoriekursus i kemi C” eller blot aflevere dem på HF-kontoret på 3. sal.

Rapporter og journaler skal være afleveret senest fredag d. 15. november kl.

12.00.

Vel mødt på kurset

Hans Henrik med flere

2


Efterår 2013

KVUC

Sikkerhed i laboratoriet

I laboratoriet gælder et særligt regelsæt: Alle bevægelser - inklusive gang - foregår i

rimeligt sikkert og roligt tempo. Af hensyn til giftige eller brandbare kemikalier er rygning,

spisning og drikning forbudt. Indtagelse af kaffe eller lignende foregår udenfor

laboratoriet, og det er forbudt at drikke af laboratorieudstyr, som for eksempel bægerglas.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal der bæres kittel og sikkerhedsbriller under alle

eksperimenter.

Kemieksperimenter kan være risikable. Det kræver omtanke at omgås kemikalier og

apparatur. Desuden skal du være opmærksom på, at læreren anviser at nogle af de

anvendte kemikalier skal opsamles i affaldsdunke. Efter eksperimenterne skal der ryddes

op. Glasvarer vaskes af og sættes i opvaskemaskine.

Uheld

I tilfælde af uheld: Bevar roen og tilkald hjælp (læreren)!

Brand: Brug ikke vand - kvæl ilden. En prop i en brændende kolbe slukker straks ilden. En

lidt større brand på et bord eller på gulvet kvæles med et brandtæppe eller evt. med en

kittel. Ild i en person kvæles ved at få personen til at lægge sig over ilden. Derefter

dækkes personen med et brandtæppe. (Der er dog aldrig gået ild i personer her på

stedet, og vi bruger så vidt muligt elkogeplader frem for bunsenbrændere).

Brandslukkeren anvendes kun til større brande og aldrig på personer.

Skoldninger og forbrændinger: Masser af koldt vand meget længe indtil anden

førstehjælp. Husk at tage evt. tøj af ved skylningen.

Kemikalier i øjnene: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp.

Hudkontakt med farlige kemikalier: Masser af koldt vand.

Snitsår: Masser af koldt vand.

Indtagelse af kemikalier: Du skal aldrig putte kemikalier i munden; men sker der uheld

er førstehjælpen afhængig af, hvad der er indtaget. Det er vigtigt, at du ved, hvad du har

fået i munden.

3


Efterår 2013

KVUC

Rapport- og journalskrivning

Ved eksperimenter i laboratoriet skal der føres en laboratoriejournal, der indeholder

præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og

observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for

meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform.

Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af journalen eller en egentlig

rapport over eksperimentet.

Rapporten skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en selvstændig

enhed.

Rapporten skal opbygges efter nedenstående retningslinier.

Journalen skrives på det journalark, der er vedlagt de eksperimenter, hvorover der skal

skrives journal.

Rapporten bør, alt efter hvilket eksperiment der er tale om, indeholde:

1. Forside:

med overskrift, navn og dato.

2. Formål:

Kortfattet formålsbeskrivelse.

3. Teori:

Kort gennemgang af de teoretiske forudsætninger for eksperimentet.

Rapporten skal indeholde reaktionsskemaer for samtlige reaktioner i eksperimentet.

4. Apparatur og kemikalier:

Liste over det anvendte apparatur og reagenser.

5. Fremgangsmåde:

Kort beskrivelse af eksperimentets udførelse samt eventuelt en skitse af opstillingen.

Punktet kan eventuelt også indeholde dele af teorigennemgangen.

6. Resultater og beregninger:

Skematisk opstilling af registrerede eller målte størrelser (eksempelvis farver, farveskift,

lugt og bundfald).

Endvidere resultatberegninger. Husk altid at anvende enheder på alle talstørrelser. Gør

evt. rede for anvendte formler.

Eventuelle spørgsmål fra eksperimentvejledningen besvares.

7. Fejlkilder:

Her angives eventuelle årsager til afvigelser fra det forventede resultat i følge teorien.

8. Konklusion:

Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen.

4


Efterår 2013

KVUC

Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr:

5


Efterår 2013

KVUC

1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte (journal)

Formål:

At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner.

At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede

salte.

Teori:

Salte er blot et andet ord for ionforbindelser.

Ionforbindelser består normalt af en positiv metalion og en negativ ikke-metalion, men der

2


kan også indgå sammensatte ioner som f.eks. NH , SO , OH

4 4

.

De positive og negative ioner tiltrækker hinanden og holdes sammen i et iongitter. Er

ionforbindelsen tungtopløselig ses den som en uklarhed i opløsningen.

De fleste salte er letopløselige i vand, men nogle er (mere eller mindre) tungtopløselige.

På nedenstående skema kan man se hvilke ionforbindelser, der er letopløselige og hvilke

der er tungtopløselige.

L betyder letopløselig, T betyder tungtopløselig.


NH Na + K + Mg 2+ Zn 2+ Cu 2+ Fe 2+ Fe 3+ Ca 2+ Ba 2+ Pb 2+ Ag +

4

NO L L L L L L L L L L L L


3


Cl L L L L L L L L L L T T


Br L L L L L L L L L L T T


I L L L L L - L - L L T T

2

SO L L L L L L L L T T T T

4

CO L L L T T - T - T T T T

2

3


OH L L L T T T T T T T T T

2

S L L L T T T T T T T T T

3

PO L L L T T T T T T T T T

4

Apparatur og kemikalier:

Reagensglas, reagensglasstativ og følgende faste stoffer NaI , Na 3 PO 4 , CuSO 4 , K 2 SO 4 ,

Ca(NO 3 ) 2 .

Vandige opløsninger af AgNO 3 og Na 2 S.

Demineraliseret vand på sprøjteflaske.

Fremgangsmåde:

Sikkerhedsforanstaltninger: Skyl grundigt med vand, hvis der kommer kemikalier på huden

eller i øjnene. Slut under alle omstændigheder af med at vaske hænder.

6


Efterår 2013

KVUC

CuSO 4 er sundhedsskadelig, Sølvnitraten AgNO 3 kan give (uskadelige) sorte pletter på hud

og tøj.

Der fremstilles de 5 tungtopløselige salte, der er fremhævet med grå baggrund i skemaet.

Når der er valgt et gråt felt er fremgangsmåden som følger:

1) Se hvilke ioner, saltet skal indeholde.

Den positive findes øverst i skemaet, den negative yderst til venstre.

2) Vælg blandt de udleverede kemikalier et stof (1), der indeholder den ønskede

positive ion og et andet (2), der indeholder den ønskede negative ion.

3) Opløs de to udgangsstoffer i lidt demineraliseret

vand i hver sit reagensglas. Dette gøres ved at

anbringe lidt stof i et reagensglas, og fylde ca. 1-

1½ cm demineraliseret vand oveni. Derefter sættes

fingeren for reagensglasset og der rystes til ALT

stof er opløst. OBS: Hvis alt stof ikke kan opløses,

tilsættes lidt mere vand og der rystes.

Hvis stoffet allerede ER i opløsning (fx AgNO 3 ),

skal der dryppes blot ca. 1 mL af opløsningen oveni den anden opløsning.

4) Hæld de to opløsninger sammen.

5) Noter bundfaldets udseende og farve. Det kaldes et bundfald, lige så snart væsken

bliver uigennemsigtig. Hvis reagensglasset fik lov at stå, ville det faste stof

efterhånden falde til bunds.

Når alle 5 salte er fremstillet, opsamles opløsningerne i beholder til uorganisk affald og

glassene renses med flaskerenser, skylles i demineraliseret vand og sættes med

bunden opad i reagensglasstativet, så de kan dryppe af.

7


Efterår 2013

KVUC

Til aflevering

Journalark for Fremstilling af nogle tungtopløselige salte

Formål:

At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner.

At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede

salte.

Teori:


Hvad er forskellen på simple ioner og sammensatte ioner?


Hvad forstår man ved en formelenhed?


Eksempel: En ionforbindelse bestående af magnesiumioner og chloridioner placeres i

et iongitter. Hvordan vil formelenheden for denne ionforbindelse se ud?

Databehandling:

2) Hvad kan du ud fra skemaet slutte om opløseligheden af

a) Natrium og kalium ionforbindelser:

b) Nitrater:

c) Phosfater:

8


Efterår 2013

KVUC

c) Ionforbindelser med med Cl - , Br - , I - :

Pos.

ion

Opløsning

1

Neg.

ion

Opløsning

2

Ionreaktionsskema

Stofreaktionsskema

Farve, formel

og navn på

bundfaldet

Ca 2+ Ca(NO 3 ) 2 PO 4

3-

Na 3 PO 4

3 Ca 2+ (aq) + 2 PO 4 3- (aq)

Ca 3 (PO 4 ) 2 (s)

3 Ca(NO 3 ) 2 (aq) + 2 Na 3 PO 4 (aq)

Ca 3 (PO 4 ) 2 (s) + 6 NaNO 3 (aq)

9


Efterår 2013

KVUC

2. Stoffers blandbarhed (rapport)

Formål: Der undersøges nogle stoffers opløselighed i vand, ethanol og heptan og på den

baggrund vurderes, hvilken af følgende det enkelte stof er:

- En ionforbindelse

- En polær molekylforbindelse

- En upolær molekylforbindelse.

Desuden vil vi prøve at finde ud af, om det er muligt at uddrage en generel sammenhæng

mellem stoftype og opløselighed på baggrund af forsøgsresultaterne. At bestemme om et

stof består af ioner og er et salt, eller om det består af molekyler ud fra dets opløselighed i

polære/upolære opløsningsmidler.

Teori: Metalioner og ikke-metalioner danner ionforbindelser, mens ikke-metalatomer

indbyrdes danner molekylforbindelser. Nogle molekylforbindelser er polære, mens andre

er upolære. Dette afhænger af atomernes elektronegativitet. Se eventuelt en tabel for

elektronegativitet i din lærebog.

Apparatur:




Reagensglas + stativ

4 engangspipetter

Spatel

Kemikalier:

Opløsningsmidler:




Vand

Heptan

Ethanol

Stoffer:







NaCl natriumchlorid

CuCl 2·2H 2 O kobber(II)chlorid dihydrat

Sucrose – alm. husholdningssukker

Glycerin

Olivenolie/vegetabilsk olie

I 2 diiod

10


Efterår 2013

KVUC

Fremgangsmåde:

Stofferne blandes i hver sit reagensglas efter nedenstående skema. Væsker tilføres med

en pipette, (ca. 10 dråber). De faste stoffer tilsættes med en spatel. Kom ikke for

meget stof i reagensglasset. Kun få korn af de faste stoffer.

Sæt fingeren for reagensglasset og ryst grundigt.

Noter i skemaet om stofferne blander sig med hinanden eller ej.

Det er hensigtsmæssigt kun at arbejde med et opløsningsmiddel af gangen.

Bortskaffelse af affald:

Væskerne med heptan/ethanol og diiod suges op og kommes i et bægerglas til organisk

affald. Resten smides ud i vasken, reagensglassene vaskes af og stilles med bunden i

vejret i stativet.

Resultater:

Stoffets navn

Kemisk

formel

Opløses i

vand

Opløses i

ethanol

Opløses i

heptan

Er der tale om

1) Ionforbindelse

2) Molekyler

- upolære

- polære

Natriumhlorid

NaCl

kobber(II)chlorid

dihydrat

CuCl 2·2H 2 O

Diiod I 2

Sucrose C 12 H 22 O 11

Glycerin C 3 H 8 O 3

Olivenolie

triglycerid

stort organisk

molekyle

11


Efterår 2013

KVUC

Rapporten

Teori:

Forklar kort begreberne: elektronegativitet, de tre bindingstyper (ren kovalent binding,

polær kovalent binding og ionbinding), polære og upolære molekyler, densitet og

faseadskillelse.

Giv eksempler på elektronegative atomer og ionforbindelser.

Resultater:

I denne del af rapporten indsættes det udfyldte skema. Skemaet kommenteres under

databehandling.

Databehandling:

1. Beskriv iagttagelserne (benyt tabellen) og forklar resultaterne.

2. Prøv at formulere nogle generelle blandbarheds-/opløselighedsprincipper for




polære stoffer med ionforbindelser og andre polære forbindelser

upolære molekyler med ionforbindelser og andre polære forbindelser

upolære molekyler med andre upolære forbindelser

12


Efterår 2013

KVUC

3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat (rapport)

Formål:

At finde reaktionen for ophedning af natriumhydrogencarbonat ved hjælp af kemisk

mængdeberegning.

Teori:

Natron (”tvekulsurt natron”) hvis kemiske navn er natriumhydrogencarbonat, anvendes i

husholdningen som hævemiddel. Stoffet kan fungere som hævemiddel, fordi det afgiver

gasser ved ophedning. Ophedningen bevirker en kemisk omdannelse af stoffet. Formlen er

NaHCO 3 . Det er et salt, der består af ionerne Na + og HCO 3 - . Man kan påvise, at der

dannes carbondioxid (CO 2 ) ved ophedningen af natriumhydrogencarbonat. Der dannes

nemlig bundfald, når man leder de dannede gasser gennem kalkvand.

Efter ophedningen af natriumhydrogencarbonat ligger der et hvidt stof tilbage. Det er

naturligvis en natriumforbindelse, og det kunne være Na 2 O, NaOH eller Na 2 CO 3 . I så fald

skulle reaktionen forløbe efter et af følgende tre reaktionsskemaer:

1) NaHCO 3 (s) Na 2 O (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)

2) NaHCO 3 (s) NaOH (s) + CO 2 (g)

3) NaHCO 3 (s) Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g)

Reaktionsskemaerne er ikke afstemt. (Skriv kun afstemte reaktionsskemaer i rapporten.)

Øvelsens formål er at finde ud af hvilke af de tre reaktionsskemaer, der er det rigtige. Det

sker ved at ophede en afvejet portion natriumhydrogencarbonat, hvorefter man måler

massen af det faste reaktionsprodukt. Forsøgsresultatet sammenlignes med beregninger

på grundlag af hvert af de tre reaktionsskemaer.

Apparatur: Digel med låg. Digeltrekant. Trefod. Bunsenbrænder. Vægt.

Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat

Fremgangsmåde:

Rens diglen om nødvendigt. Anbring digel med låg i en digeltrekant og ophed den, indtil

den er rødglødende i bunden. Sluk for bunsenbrænderen og lad diglen stå til afkøling.

Diglen skal være helt kold inden man begynder selve forsøget. Benyt ventetiden til at

afstemme reaktionsskemaerne.

Nulstil vægten og aflæs massen af digel og låg. Fyld diglen ca. kvart op med

natriumhydrogencarbonat og aflæs den nøjagtige masse af digel, låg og

natriumhydrogencarbonat. Anbring måleresultaterne i skema.

13


Efterår 2013

KVUC

Masse af digel

og låg

Masse af digel, låg og

NaHCO 3

Masse af NaHCO 3 før

ophedning

Masse efter

ophedning

Ophed diglen med låg i ca. 5 minutter. Den skal være rødglødende i bunden. I ventetiden

kan man påbegynde beregningerne (se efterbehandling).

Når ophedningen er færdig, skal diglen afkøle noget, hvorefter den vejes med låg og

indhold.

Rapporten

Skemaerne nedenfor kan benyttes til at løse spørgsmålene fra databehandlingen.

Reaktionskema 1:

M (g/mol)

m (g)

n (mol)

Reaktionskema 2:

M (g/mol)

m (g)

n (mol)

Reaktionsskema 3:

M (g/mol)

m (g)

n (mol)

NaHCO 3 (s) Na 2 O(s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) (ikke afstemt)

NaHCO 3 (s) NaOH(s) + CO 2 (g) (ikke afstemt)

NaHCO 3 (s) Na 2 CO 3 (s) + H 2 O (g) + CO 2 (g) (ikke afstemt)

14


Efterår 2013

KVUC

Skema til de beregnede resultater:

Massen af

NaHCO 3

Massen af fast

reaktionsprodukt

Beregnet masse af

Na 2 O NaOH Na 2 CO 3

Databehandling:

1) Afstem de tre reaktionsskemaer.

2) Beregn stofmængden af natriumhydrogencarbonat og beregn derefter hvor stor

massen af reaktionsprodukterne bliver ifølge reaktionsskema 1, 2 og 3.

Beregningsgangen skal udføres ved at indsætte molarmassen (M), massen (m) og

stofmængden (n) i reaktionsskemaerne (1, 2 og 3) vist på rapporthjælpearket. Beregn

efter formlen: n = m/M.

3) Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste

reaktionsprodukt, der ligger tilbage i diglen og bestem derefter hvilket reaktionsskema,

der er det rigtige. Anvend evt. skema fra rapporthjælpearket til at danne dig et overblik

over resultaterne (Se ”Skema til de beregnede resultater”).

4) Hvor præcis blev resultatet af forsøget? Beregn evt. fejlprocent.

Fejlprocent beregnes således: Forskellen mellem det opnåede og det forventede

resultat divideres med det forventede og ganges med 100%.

5) Hvis det ikke var præcist, hvad var da mulige fejlkilder?

15


Efterår 2013

KVUC

4. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand (rapport)

Formål

At bestemme indholdet af natriumchlorid, NaCl, i en prøve af havvand ved hjælp af Mohrs

chloridtitrering.

Teori

Koncentrationen af chloridioner, Cl¯, kan bestemmes ved titrering med en opløsning af

sølvnitrat. Som indikator benyttes kaliumchromat, K 2 CrO 4 . Sølvionerne vil først fælde ud

med chloridionerne, og danne et hvidt bundfald af tungt opløseligt sølvchlorid, AgCl :

Ag + (aq) + Cl¯ (aq) → AgCl (s)

Når alle chloridionerne er fældet ud, vil yderligere tilsætning af sølvnitrat give et rødt bundfald

af sølvchromat, Ag 2 CrO 4 :

2 Ag + (aq) + CrO 4 2- (aq) → Ag 2 CrO 4 (s)

En svag blivende rødfarvning viser således, at alle chloridionerne er fældet ud og man er

nået til ækvivalenspunktet.

Under antagelse af, at alle chloridionerne stammer fra natriumchlorid i havvandet, kan

”saltindholdet” i havvand beregnes.

Apparatur

100mL målekolbe med prop, 10mL og 20mL fuldpipetter med sugebold, burette i stativ,

magnet + magnetomrører, magnetfiskepind og 100mL konisk kolbe med vid hals.

Kemikalier

Sølvnitratopløsning 0,100M AgNO 3 , kaliumchromatopløsning 0,1M K 2 CrO 4 . Vandprøve.

Eksperimentelt

Overfør 10,0mL havvand med pipette til en 100mL målekolbe og fyld op med demineraliseret

vand til mærket, hvorved havvandet fortyndes 10 gange. Sæt prop på og omryst

kolben. Udtag derefter 20,0mL fortyndet havvand og overfør det til en 100mL konisk kolbe.

Tilsæt derefter ca. 5 dråber 0,1M kaliumchromat. Kolben tilføres en magnet og stilles på

en magnetomrører. Sæt ikke kolben under buretten før buretten er nulstillet !

Vær nu meget forsigtig da sølvnitrat kan give sorte pletter på huden og chromforbindelser

er kræftfremkaldende. En burette fyldes med 0,100M sølvnitrat og nulstilles. Den

fortyndede opløsning af havvand titreres med sølvnitratopløsningen. Titreringen afbrydes

og buretten aflæses, når én dråbe fremkalder en svag blivende rødfarvning. Der udtages

en ny portion (20,0mL) af det fortyndede havvand og titreringen gentages.

Oprydning: pipetterne skylles igennem med demineraliseret vand fra sprøjteflaske og

sættes på plads med spidsen opad i stativet. Overskydende sølvnitrat og indholdet af

kolben med det titrerede havvand fyldes i beholder til uorganisk affald med tungmetaller.

16


Efterår 2013

KVUC

Volumen af 0,100 M AgNO 3 [Cl - ] i fortyndet havvand [Cl - ] i havvand

i

masse%

(NaCl)

Efterbehandling

1. Beregn stofmængden, n, af sølvnitrat i det tilsatte volumen 0,100M AgNO 3 .

2. Hvor stor er stofmængden, n, af chloridioner i 20,0mL fortyndet havvand?

3. Beregn den aktuelle koncentration af chloridioner i fortyndet havvand.

4. Hvad er den aktuelle koncentration i havvandet?

5. Antag at chloridionerne udelukkende stammer fra natriumchlorid, og beregn massen

af natriumchlorid i 1L havvand.

6. Densiteten af havvand sættes til 1 g/mL. Beregn indholdet af natriumchlorid i havvand

udtrykt i masseprocent.

7. Sammenlign resultatet med følgende referenceværdier og kommentér:

Nordsøen: 3,5%

Kattegat: 2,0%

Øresund: 1,5%

Bælterne: 1,5%

Vestlige Østersø: 0,8%

Søer på øerne: 0,005%

17


Efterår 2013

KVUC

5. Heptans reaktion med brom (rapport)

Formål: Formålet med forsøget er at vise, at heptan under visse betingelser kan reagere

med brom og at identificere et af reaktionsprodukterne.

Teori: Heptan C 7 H 16 er en alkan. Alkaner er normalt meget vanskelige at få til at reagere.

Det kan dog lade sig gøre hvis man hjælper lidt på vej. Den første substitutionsreaktion

hvor vi udskifter hydrogen, H, med brom, Br, i heptanen sættes i gang vha. stærkt lys.

Dette kaldes en fotokemisk substitutionsreaktion. Reaktionen kan skrives sådan:

→ (1)

Sideproduktet hydrogenbromid,HBr, er en stærk syre som øjeblikkelig vil reagere med

vand og danne oxoniumioner og bromidioner:

(2)

Oxoniumionen kan påvises vha. en pH-måling med universalindikatorpapir (eller pHstrips).

Bromidionen påvises ved udfældning med sølvioner:

( ) ( ) ( ) (3)

Som sidegevinst i dette forsøg kan man iagttage et tofasesystem af vand og heptan. Dette

skyldes at vand er polært og heptan er upolært. De to stoffer kan derfor hverken blandes

eller opløses i hinanden. Vi kan også observere en ekstrahering (udtrækning) af brom, Br 2 ,

fra vandfasen til heptanfasen. Dette skyldes at dibrom er upolært. I begyndelsen af

forsøget befinder dibrom sig i den polære vandfase men ”vandrer” over i den upolære

heptanfase.

Apparatur:

- Små reagensglas i stativ

- Propper

- Spatel

- Engangspipette

- Alufolie

- Kraftig lampe

Kemikalier

- Heptan

- Br 2 (aq)

- AgNO 3 (aq)

- Universalindikatorpapir

18


Efterår 2013

KVUC

Fremgangsmåde:

a) I hvert af to små reagensglas, mærket 1 og 2, anbringes med pipette FØRST ca. 1

cm Br 2 -opløsning og DEREFTER ca. 2 cm heptan. Glassene lukkes med en prop.

Notér udseendet af henholdsvis heptanfasen og vandfasen.

b) Reagensglassene rystes.

Reagensglas 1 indpakkes i alufolie og placeres evt. et mørkt sted.

Reagensglas 2 stilles foran en kraftig lampe. Ryst det let af og til.

Notér farverne af de to faser i reagensglas 2 efter ca. 10 minutter. (Gå først

derefter videre til næste punkt).

c) De to faser fra reagensglas 2 adskilles ved at den øverste fase (heptanfasen) suges

op med en engangspipette og overføres til et reagensglas – sæt prop på dette

reagensglas. Vandfasen (underfasen) skal nu undersøges nærmere.

Med en spatel tages et par dråber fra vandfasen, og de anbringes på et stykke

universalindikatorpapir.

Notér pH-værdien ud fra farven på universalindikatoren efter anbringelse af nogle

dråber af vandfasen.

d) Resten af vandfasen tilsættes nogle få dråber AgNO 3 (aq).

Notér hvad der sker med vandfasen ved tilsætning af sølvnitrat, AgNO 3 .

e) Reagensglas 1 tages frem i lyset.

Notér farverne af de to faser i reagensglasset.

Skema til observationer (noter) fra forsøget:

Heptanfasens farve

Vandfasens farve

a)

b)

e)

19


Efterår 2013

KVUC

pH-værdien målt med universalindikator

c)

Udseendet af vandfasen efter tilsat AgNO 3

d)

Rapporten

Skemaet med observationer (noter) fra forsøget indsættes i rapporten under ’Resultater’.

Databehandling

1. Hvilken type reaktion kan der efter teorien ske mellem heptan og Br 2 ?

2. På hvilket sted i forsøget blev det bekræftet, at heptan kan reagere med Br 2 ?

3. Opskriv et muligt reaktionskema (med strukturformler) for reaktionen mellem

heptan og Br 2 .

4. Stemmer dette reaktionsskema med den observation, der blev gjort, da vandfasens

pH blev bestemt med universalindikatorpapir?

5. Hvilket stof blev påvist, da AgNO 3 -opløsning blev tilsat til vandfasen.

6. Kommenter forskellen mellem det reagensglas, der stod i lys og det reagensglas,

der stod i mørke.

20


Efterår 2013

KVUC

6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer (rapport)

Formål: Chips er lavet af kartoffelspåner og indeholder fedtstof (planteolie), stivelse og

krydderier, herunder salt. Fedtindholdet bestemmes ved en adskillelse af stofferne. Det

målte fedtindhold sammenlignes med varedeklarationen.

Vi vil ekstrahere fedtstoffet med et velegnet opløsningsmiddel, pentan.

Apparatur:

Fælles:

1 lille morter med pistil, vægt og vejebåde, vandbad (2-3 hold om et vandbad) og

plastikskål til affald i stinkskab.

Hvert hold:

måleglas, 50 mL, 1 bægerglas 250 mL, konisk kolbe 100 mL, glastragt, glasuld, glasspatel.

Kemikalier: Pentan og chips/småkager/nødder

Fremgangsmåde: I STINKSKAB

Ca. 12 - 13g chips knuses i morter med pistil.

1) Afvej i vejebåd ca.10 g knust chips nøjagtigt, og overfør

dem til et tørt bægerglas. Noter den præcise masse af chips i

tabel 1.

2) Vej EN REN konisk kolbe. Massen noteres i tabel 2.

3) Hæld 50 mL pentan op i måleglasset i stinkskab. Alle de

efterfølgende punkter foregår i stinkskabet!

4) Hæld det afmålte pentan i bægerglasset med knuste chips,

og omrør blandingen grundigt med en spatel.

5) Filtrér blandingen gennem glasuld i tragt over i den koniske

kolbe, idet så meget som muligt af ”chipsmassen” holdes

tilbage i bægerglasset. For at få alt pentan overført til kolben presses ”chipsmassen” med

spatelen.

6) Gentag ekstraktionen med 40 mL pentan, og filtrér også dette over i kolben. Resterne

af chipsene anbringes i en skål i stinkskab.

7) Anbring den koniske kolbe med opløsningen af fedt i pentan i vandbadet (ca. 100 °C)

under udsuget. Giv evt. kolben en blyring på, så den ikke vælter i vandet. Opløsningen

inddampes, indtil der kun er en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset.

8) Kolben tørres omhyggeligt udvendigt og vejes. Massen noteres i tabel 2.

Bortskaffelse:

Ingen stoffer kræver speciel opsamling i særlig beholder ved dette forsøg.

21


Efterår 2013

KVUC

Til aflevering

Journalark for 6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer

Formål: Chips er lavet af kartoffelspåner og indeholder fedtstof (planteolie), stivelse og

krydderier, herunder salt. Fedtindholdet bestemmes ved en adskillelse af stofferne. Det

målte fedtindhold sammenlignes med varedeklarationen.

Vi vil ekstrahere fedtstoffet med et velegnet opløsningsmiddel, pentan.

Efterbehandling:

1. Angiv hvor meget fedt, du fik ekstraheret i feltet ’masse af fedtstof’ i tabel 1.

2. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten udregnes og

indskrives i feltet ’Beregnet masseprocent’ i tabel 3.

3. Sammenlign med varedeklarationen ved at beregne afvigelsen mellem den beregnede

masseprocent og den masseprocent, der er angivet på varedeklarationen:

4. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode:

Tabel 1 Chips

Navn på

chips

Fedtindhold pr.

100 g

Energiindhold pr.

100 g

Forventet masse

af fedt

i 10 g chips

Masse af chips

m(chip)

Tabel 2 Bægerglas

Masse af konisk kolbe Masse af kolbe og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof)

Tabel 3 Masseprocent

Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen

22


Efterår 2013

KVUC

Journal-hjælpeark til

6. Fedt i chips

Tabel 1 Chips

Navn på

chips

Fedtindhold pr.

100 g

Energiindhold pr.

100 g

Forventet masse

af fedt

i 10 g chips

Masse af chips

m(chip)

Tabel 2 Bægerglas

Masse af konisk kolbe Masse af kolbe og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof)

Tabel 3 Masseprocent

Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen

23


Efterår 2013

KVUC

7. Molarmasse for lightergas. (Rapport)

Formål:

At bestemme hvilke(n) gas(ser) lightergas består af. Dette gøres ved at bestemme lightergassens

molare masse og sammenligne den med molarmassen for nogle kendte brændbare gasser.

Apparatur:

250mL måleglas, stor balje næsten fyldt med vand, vægt, termometer, køkkenrulle og en

engangslighter.

Fremgangsmåde:

Begynd med at veje lighteren med 0,01grams nøjagtighed og noter massen i skemaet på næste side.

Fyld vand i baljen og mål vandets temperatur i °C. Temperaturen skal være tæt på

stuetemperaturen. Noter også temperaturen i skemaet.

Læg nu måleglasset helt ned i baljen så det fyldes med vand. Hvis det driller så hold evt. glassets

åbne ende lidt opad. Når glasset er helt tømt for luft tager du fat i glassets bund og løfter den op af

vandet. Løft kun så glassets kant stadig er 3-4cm under vandoverfladen.

Nu holder du lighteren ind under måleglassets åbning og lader gassen strømme ud af lighteren og op

i glasset. Se tegningen herunder. Pas på ikke at ”ramme ved siden af”. Når gassens volumen i

glasset er nået til ca. 240mL stoppes og lighteren tages op. Nu bevæges måleglasset forsigtigt lidt

op eller ned, sådan så vandoverfladerne inden i og uden for glasset flugter med hinanden. Aflæs

volumen i mL (husk glasset/skalaen vender ”på hovedet”) og skriv det ind i skemaet på næste side.

Tag måleglasset op og vend det ”rigtigt”. Anbring det i et stinkskab så lightergassen kan slippe ud

uden at gøre skade. Tør lighteren meget grundigt. Ryst så meget vand som muligt ud af

lighterhovedet, brug dernæst evt. en hårtørrer og vej den igen. Noter den nye masse i skemaet.

Aflæs trykket i bar eller mbar på skolens barometer!

Figur 1 viser

(a) hvordan

måleglasset skal

holdes, mens der

lukkes lightergas ud

og

(b) hvordan de to

vandoverflader er

ens, når volumen

aflæses.

24


Efterår 2013

KVUC

Skema til resultater:

Masse af lighter

Før tømning

Efter tømning

Masse af lightergassen

Vægtforskellen

g g g

Vandets og gassens

Temperatur

Gassens

Volumen V

°C mL

K

L

Efterbehandling:

Gassens volumen V skal omregnes fra mL til liter – der er plads i skemaet til resultatet.

Vandets temperatur omregnes til kelvingrader K.

Kelvingrader = celsiusgrader + 273

Massen af gassen m fås ved at trække de to vejeresultater fra hinanden. Værdien indsættes i

skemaet.

For at udregne stofmængden n for lightergassen i måleglasset skal vi bruge idealgasloven:

(1) p * V = n * R * T

n isoleres og beregnes

n

P * V

R * T

p er trykket i bar eller kPa. Værdien aflæses på skolens barometer eller på www.dmi.dk.

Lightergassen i måleglasset er mættet med vanddamp, dvs. at en del af trykket i måleglasset skyldes

vanddamp. Mættede vanddampes tryk afhænger af temperaturen.

Find trykket af vanddamp efter tabellen nedenfor:

Temperatur / 0 C 20 21 22 23 24

Tryk/bar 0,0234 0,0248 0,0264 0,0281 0,0298

Tryk kPa 2,34 2,48 2,64 2,81 2,98

Beregn lightergassens tryk P i måleglasset ved at trække vanddampens tryk fra det tryk, som er målt

på barometeret. (Loven om partialtryk).

R er gaskonstanten. Hvis trykket p regnes i bar er gaskonstanten: 0,08314 L*bar/(mol*K).

25


Efterår 2013

KVUC

Nu kan lightergassens molarmasse beregnes ved først at bruge idealgasloven (1) til at finde

stofmængden n.

Lightergassens molarmasse M findes ud fra følgende formel:

(2)

m

M

n

Der er fem mulige stoffer som lightergas kan bestå af, nemlig alkanerne: methan, ethan, propan,

butan eller pentan. Find deres kemiske formler i din lærebog og beregn deres molarmasser.

Sammenlign dit forsøgsresultat med disse værdier og afgør om lightergas er et af de nævnte stoffer.

Det kan også være lightergas er en blanding af to stoffer. Noter hvad du har fundet frem til

lightergas består af.

Formel

Molarmasse

Methan Ethan Propan Butan Pentan

Kommenter resultatet.

26


Efterår 2013

KVUC

8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike (rapport)

Formål:

At beregne indholdet af ren eddikesyre i husholdningseddike ved hjælp af syre/basetitrering.

Teori:

Husholdningseddike er en opløsning af eddikesyre i vand. Desuden indeholder

husholdningseddike små mængder af andre stoffer (se på deklarationen). Formålet med

forsøget er at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike. Det sker ved

titrering med en NaOH-opløsning. Titreringsreaktionens reaktionsskema:

CH 3 COOH + OH - CH 3 COO - + H 2 O

Vi kan også skrive reaktionsskemaet med stofformler:

CH 3 COOH + NaOH CH 3 COONa + H 2 O

Inden titreringen fortyndes eddikesyren med en faktor 10. I forbindelse med fortyndingen

måles densiteten af eddiken.

Efter titreringen kan man beregne koncentrationen af eddikesyren i enheden

(M=mol/L). I deklarationen på en flaske husholdningseddike står eddikesyreindholdet

angivet i masse %. Man skal kende densiteten for at kunne beregne masseprocenten.

Apparatur: Vægt, målekolbe 250 mL med prop, pipette 25 mL, sugebold, burette,

buretteholder, tragt og konisk kolbe 250 mL, magnetomrører og magnet.

Kemikalier: Husholdningseddike, 0,100 M NaOH, indikator: phenolphthlaeinopløsning.

Fremgangsmåde:

Nulstil vægten og vej den tomme 250 mL målekolbe. Overfør med en

pipette og sugebold 25,0 mL husholdningseddike til målekolben og vej igen

husholdningseddiken og kolben.

Masse af tom

målekolbe:

Masse af målekolbe

med husholdningseddike

Masse af 25 ml Densitet for

Husholdningseddik Husholdningseddik

e (beregnes) e (beregnes)

Derefter fyldes målekolben med demineraliseret vand til målekolbens streg. Sæt prop i

og sørg for en grundig sammenblanding af målekolbens indhold.

Overfør 25,0 mL af den fortyndede husholdningseddike fra målekolben til en ren 250

mL konisk kolbe. Tilsæt nogle dråber phenolphthalein til den koniske kolbe. Titrer med

0,100M NaOH fra en nulstillet burette. Titreringen afbrydes, når en enkelt dråbe fra

buretten giver en svagt blivende rød opløsning. Aflæs det tilsatte volumen 0,100 M

27


Efterår 2013

KVUC

NaOH. Gentag titreringen.

Volumen

0,100M

NaOH

Stofmængden

af

NaOH

Koncentrationen

af

eddikesyre i

fortyndet

husholdnings

- eddike

Koncentratione

n af eddikesyre

i ufortyndet

husholdningseddike

Eddikesyre

- indhold i

masse %

Deklarationen

s masse %

Rapporten

De to skemaer ovenfor kan indsættes i rapporten, men skal opdeles i ’resultater’ og

’databehandling’.

Databehandling:

1. Anvend vejeresultaterne til at beregne densiteten af eddike.

2. Beregn den tilsatte stofmængde NaOH.

3. Stofmængden af NaOH er ækvivalent med stofmængden af eddikesyre i den

fortyndede husholdningseddike. Betragt titreringsreaktionens reaktionsskema.

Hvordan er ækvivalensforholdet? Beregn hvor stor en stofmængde eddikesyre

der er i 25,0 ml fortyndet eddikesyre.

4. Beregn koncentrationen af eddikesyre i den fortyndede husholdningseddike.

Hvad er koncentrationen i ufortyndet husholdningseddike?

5. Når man skal regne eddikesyreindholdet om til masse %, kan man f.eks. regne

på 1 liter husholdningseddike. Hvor stor en stofmængde eddikesyre er der i 1

liter eddike?

6. Beregn dernæst massen af denne stofmængde eddikesyre.

7. Find derefter massen af 1 liter husholdningseddike ved at anvende den målte

densitet, hvorefter man kan beregne eddikesyreindholdet i masse %.

8. Studer etiketten på eddikeflasken. Passer resultatet med deklarationen?

9. Kunne man have anvendt methylrødt som indikator ved titreringen?

28


Efterår 2013

KVUC

9. Spændingsrækken (journal)

Formål:

1) At iagttage reaktionen mellem metalioner og et metal for at fastlægge en

spændingsrække for de anvendte metaller.

2) At iagttage metallers reaktion med syre.

Teori:

Spændingsrækken: Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Sn, Pb, H(syre), Cu, Ag, Au

Apparatur: Små reagensglas i reagensglasholder

Kemikalier: Magnesiumbånd, sølvtråd, zinkstykker, ståluld, kobbertråd.

0,1 M Cu (NO 3 ) 2 , 2 M HCl, 0,1 M MgCl 2 , 0,1 M AgNO 3 , 0,1 m ZnSO 4 ,

Fremgangsmåde: Undersøgelserne udføres efter nedenstående

skema. Metallet renses om nødvendigt med ståluld, så overfladen er

ren. Metallet anbringes derefter i en opløsning, som indeholder ioner af

et andet metal eller hydrogenioner. Reaktionen iagttages og beskrives.

Metallet anbringes som vist på figuren og aftørres efter brug.

Skema:

Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. – ved ingen

reaktion. (g) ved gas-udvikling.

Mg 2+ (aq) ---

Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s)

Zn 2+ (aq) ---

H + (aq)

Cu 2+ (aq) ---

Ag + (aq) ---

Noter iagttagelserne. Bemærk også for metaller i syre om reaktionen er hurtig eller

langsom.

1) Skriv reaktionsskemaer (delreaktioner og samlet

reaktion), hvor der sker en reaktion.

2) Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og

sammenlign med spændingsrækken.

3) Opskriv de anvendte metaller og syre i en

spændingsrække.

Opløsninger med kobber og sølv opsamles. Reagensglassene

børstes rene, skylles i demineraliseret vand og

stilles til tørre omvendt i reagensglasholderne.

29


Efterår 2013

KVUC

Til aflevering

Journalark for 9. Spændingsrækken

Formål:

1) At iagttage reaktionen mellem metal-ioner og et metal for at fastlægge en

spændingsrække for de anvendte metaller.

2) At iagttage metallers reaktion med syre.


Hvad forstår man ved en oxidation?


Hvad forstår man ved en reduktion?

Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. – ved ingen reaktion. (g) ved gasudvikling.

Mg 2+ (aq) ----

Zn 2+ (aq) ---

Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s)

H + (aq)

Cu 2+ (aq) ---

Ag + (aq) ---


Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og sammenlign med

spændingsrækken. Hvad er sammenhængen?

30


Efterår 2013

KVUC


Skriv reaktionsskemaer for de reaktioner der forløber. Hvis der er en sekundær

reaktion med vand, angives denne også. Skriv delreaktionerne for at angive

hvilket stof der reduceres og hvilket der oxideres. I eksemplet nedenfor oxideres Zn

(fordi det går Op i oxidationstal) og Cu reduceres (fordi oxidationstallet reduceres).

Eksempel på reaktion og forklaring

Zn(s) + Cu 2+ (aq) Zn 2+ (aq) + Cu(s)

Eksempel på delreaktioner

Oxidation: Zn(s) Zn 2+ (aq) + 2e -

Reduktion: Cu 2+ (aq) + 2e - Cu(s)

Reaktion og evt. sekundær reaktion

Reaktion og evt. sekundær reaktion





Delreaktioner

Delreaktioner

Oxidation:


Oxidation:


Reduktion:


Reduktion:


Reaktion og evt. sekundær reaktion

Reaktion og evt. sekundær reaktion





Delreaktioner

Delreaktioner

Oxidation:


Oxidation:


Reduktion:


Reduktion:


31


Efterår 2013

KVUC

Reaktion og evt. sekundær reaktion

Reaktion og evt. sekundær reaktion





Delreaktioner

Delreaktioner

Oxidation:


Oxidation:


Reduktion:


Reduktion:


Reaktion og evt. sekundær reaktion

Reaktion og evt. sekundær reaktion





Delreaktioner

Delreaktioner

Oxidation:


Oxidation:


Reduktion:


Reduktion:



Svarer metallernes reaktion til dét spændingsrækken viser? Skriv de anvendte

metaller op i en spændingsrække:

32


Efterår 2013

10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium (journal)

Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne

afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner. Ved hjælp af

mængdeberegning kan det vurderes om oxidationen er fuldstændig.

Apparatur: Tang, digel med låg, trefod, trådtrekant og bunsenbrænder.

Kemikalier: Magnesium (Mg(s)).

Fremgangsmåde:

1. del

Et lille stykke magnesiumbånd, 2-3 cm, klippes/knækkes af rullen.


Hvordan ser magnesium ud?

Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra

bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium

ADVARSEL: Se ikke direkte på det brændende magnesium, da det udsender lys der er så

kraftigt, at det kan skade øjnene.


Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?

Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.

2. del

Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke

magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.

Massen af magnesium:

Derefter vejes en digel, også med 3 decimaler.

Massen af digel:

Massen af digel + massen af magnesium:

Magnesiumbåndet rulles sammen og kommes i diglen. Diglen forsynes med låg, og

anbringes i en trådtrekant på en trefod over en bunsenbrænder.

Bunsenbrænderen tændes, og der varmes kraftigt på diglen. Efter ca. 2 minutter fjernes

låget med en tang, og der opvarmes videre ca. 8 minutter. Efter ca. 5 minutters afkøling

vejes diglen med indhold.

Samlede masse af digel og forbrændingsprodukt :




Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet.

Forklar denne forskel? Var oxidationen fuldstændig?

Skriv reaktionsskemaet for den kemiske reaktion, som er foregået?

33


Efterår 2013

Til aflevering

Journalark for 10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium

Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne

afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner.

1. del


Hvordan ser magnesium ud?

Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra

bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium


Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?

2. del

Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke

magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.

Massen af digel Masse af digel +

afbrændt

magnesium

Massen af

magnesium

Massen af

forbrændingsproduktet

Vægtforskellen

Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet


Hvordan kan denne forskel forklares?

34


Efterår 2013

Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.


Hvilken kemisk reaktion er foregået?


Opskriv reaktionsskemaet for denne kemiske reaktion:


Var oxidationen fuldstændig

35

More magazines by this user
Similar magazines