Foreningen af Praktiserende Speciallæger ... - Lægeforeningen

laeger.dk

Foreningen af Praktiserende Speciallæger ... - Lægeforeningen

Formandens mundtlige beretning –

FAPS’ repræsentantskabsmøde 2009

FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

1. Velkomst

Velkommen til FAPS’ repræsentantskabsmøde 2009 her på Hotel Munkebjerg.

Velkommen til vores gæster:

- Michael Dupont, formand for PLO

- Aksel Otkjær, formand for FAS’ Fonds bestyrelse

- Hans-Henrik Ibfelt, medlem af FAS’ Fonds bestyrelse

- Peter Poulsen, medlem af FAS’ Fonds bestyrelse

- Jesper Brahm, FAS’ redaktør i Ugeskrift for Læger

Velkommen til repræsentanterne og velkommen til de medlemmer, som har valgt at

bruge en lørdag her, fordi det ligger jer på sinde, hvad der

foregår i FAPS og i speciallægepraksis i det hele taget.

Denne beretning skal selvfølgelig først og fremmest handle om emner, der vedrører de

praktiserende speciallæger. Men jeg vil alligevel starte med nogle mere overordnede

strukturelle pointer for at belyse den måde, som vi arbejder på i FAPS’ bestyrelse.

Selv om det i dagsordenen hedder formandsberetning, er det vigtigt for mig at slå fast,

at indholdet i beretningen selvfølgelig er drøftet i FAPS’

bestyrelse. Der skal jo ikke i år foretages valg til bestyrelsen, men der er alligevel sket

en enkelt udskiftning siden sidst, idet Suzan Lenz, som var valgt af gynækologerne, er

gået ud af bestyrelsesarbejdet. I stedet er

indtrådt Peter Bagger, som allerede har deltaget i flere møder. Tak for

indsatsen til Suzan og velkommen til Peter.

2. Relationerne til FAS og Lægeforeningen

Sidste år skete der markante strukturændringer i både Lægeforeningen og FAS. FAPS

er som bekendt en del af FAS og også en del af Lægeforeningen, og derfor havde

strukturændringerne umiddelbar betydning for FAPS.

Den gamle hovedbestyrelse i Lægeforeningen blev erstattet af en bestyrelse, hvori de

tre forhandlingsberettigede foreninger – altså FAS, Yngre Læger og PLO – hver har tre

pladser. Dertil kommer en formand, som vælges direkte af Lægeforeningens repræsentantskab.

I forbindelse med ændringerne i FAS’ struktur, blev det blandt andet besluttet, at FAS’

bestyrelse skulle bestå af formændene for de forhandlingsberettigede foreninger, som

udgør FAS. Overlægeforeningen er den klart største forening i FAS, og FAPS er lige så

klart den næststørste.

Det sidste er vigtigt, fordi det i FAS’ vedtægter også blev indskrevet, at den ene af de

tre pladser i Lægeforeningens bestyrelse tilkommer en repræsentant fra den næststørste

forening i FAS.

Det betyder altså, at der skal laves politisk arbejde i FAPS’ bestyrelse, i FAS’ bestyrelse

og i Lægeforeningens bestyrelse. Det er en stor mundfuld for én person, når man i øvrigt

samtidig skal drive en fuldtidspraksis, og af samme grund aftalte vi allerede sidste

år, at FAPS’ næstformand skulle aktiveres på en anden måde, end det hidtil har været

sket.

Side 1 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Løsningen blev, at næstformanden – og det er Mikkel Holmelund – blev formand for

FAPS’ forhandlingsudvalg, og at Mikkel i øvrigt varetager de fleste af de opgaver, som i

den tidligere struktur blev varetaget af formanden. Begrundelsen for at indføre ændringen

har vist sig at være berettiget, og den nye arbejdsfordeling i formandskabet

har fungeret tilfredsstillende.

Det er vigtigt at understrege, at jeg som bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen er repræsentant

for hele FAS. Måden at fordele pladserne på giver dog gode muligheder for

at gøre FAPS’ synspunkter gældende omkring det store bord, men det kræver så også,

at FAPS stiller arbejdskraft til rådighed, og det har der i FAPS’ bestyrelse været enighed

om at gøre.

Økonomisk har den nævnte løsning medført øgede omkostninger til dækning af formandshonorar

til både formand og næstformand pga. det øgede tidsforbrug til den

øgede arbejdsmængde.

Bestyrelsen i Lægeforeningen har i det sidste halve år blandt andet beskæftiget sig

med en række emner, som har særlig relevans for FAPS.

En dom i EU-systemet har potentiale til at ville påvirke vores mulighed for at opretholde

ydernummersystemet på langt sigt. Lægeforeningens bestyrelse har været på studieophold

i Bruxelles for at finde de bedste veje til at påvirke beslutningerne i vor interesse.

Derom senere i beretningen.

Opgaveglidning i sundhedsvæsenet er relevant i en verden i forandring. Vi har oplevet,

at Dansk Sygeplejeråd har været meget offensive og har budt sig til med en model for

specialisering og overtagelse af nogle af de arbejdsområder, der traditionelt har været

lægens. Her arbejder Lægeforeningen på, at ændringer skal være fagligt begrundede

og ikke udtryk for fagpolitik. Vi har påpeget, at det nuværende regelsæt for uddelegering

dækker de aktuelle behov for faglig relevant opgaveglidning.

Lægeforeningen har fået udarbejdet en rapport om samspillet mellem privat og offentlig

behandling i sundhedsvæsenet med en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige

organisationsformer. I en tid med udbud, diskussion af DRG-takster og privatforsikringer

er dette interessant for os i speciallægepraksis.

Et nyt patientklagesystem er i støbeskeen, og også her er det vigtigt at indtænke både

forholdene i praksis og på sygehusene. Vor vision er et system med mulighed for mediering

og indlæring i stedet for straffende sanktioner. Så sent som i sidste uge fremlagde

Lægeforeningen sammen med Danske Regioner et fælles udspil, som indeholder

et oplæg til et helt nyt klagesystem for det danske sundhedsvæsen.

I FAS’ nye struktur er bestyrelsen blevet et forum, hvor der primært sker gensidig orientering

mellem de 10 forhandlingsberettigede foreninger. Jeg vil ikke her komme

nærmere ind på dette, men i stedet henvise til, at der jo i går fredag blev afholdt Årsog

medlemsmøde i FAS, hvor formanden – Erik Kristensen – aflagde såvel en mundtlig

som en skriftlig beretning.

3. Hvordan går det med FAPS?

Selv om der ikke er valg til bestyrelsen i år, kan de fleste af jer nok huske, at bestyrelsesmedlemmerne

vælges af de 8 valggrupper, som er baseret på en opdeling i specialer.

Man kunne derfor godt tro, at de 8 bestyrelsesmedlemmer plus observatører sidder i

bestyrelsesarbejdet med snævre mandater, som primært tager hensyn til deres egne

og deres eget speciales interesser.

Side 2 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Sådan er det heldigvis ikke. Det er min opfattelse, at alle, der deltager i bestyrelsesarbejdet,

føler, at de arbejder for den samlede gruppe af praktiserende speciallæger. Det

er ikke sådan, at de største specialer, de mest velbjergede specialer eller de mest misundelige

bestemmer mest.

Da FAS sidste år blev omstruktureret, var en af konsekvenserne, at speciallægeorganisationerne

fik en noget mere løsrevet rolle, da FAS’ repræsentantskab som bekendt

blev afskaffet.

FAPS’ bestyrelse ville ikke tabe det guld på gulvet, og vi mener, at der er behov for en

tættere kontakt og mere dynamik speciallægeorganisationerne og FAPS’ bestyrelse

imellem.

Der er flere informationsopgaver, som bestyrelsen og sekretariatet bør løfte i forhold til

organisationerne, med hensyn til information om overenskomstens indhold og om moderniseringsprocesser

mv. Organisationerne inviteres derfor fremover til forårs - og

efterårsmøder med bestyrelsen. Inden man gjorde det, havde bestyrelsen udsendt en

enquete til organisationerne, hvoraf det fremgik, at et klart flertal ønskede en tættere

tilknytning til FAPS.

4. Speciallægepraksis’ fremtid

På bestyrelsens internatmøde i begyndelsen af året brugte vi en del tid på at diskutere,

hvordan fremtidens speciallægepraksis skal se ud, og hvordan vi gerne ser sektoren

profileret.

Vi befinder os i en tid, hvor flere forskellige tendenser og tiltag lægger pres på det eksisterende

ydernummersystem. For det første gør EU-regler det muligt for danske patienter

at lade sig behandle ved speciallæge i et andet EU-land for regionernes regning.

For det andet sker der en stigende markedsgørelse af sundhedsvæsenet med et øget

fokus på udbud og indgåelse af aftaler uden om overenskomstsystemet, og for det

tredje er der rejst en fornyet drøftelse af udvidet frit valg og ventetidsgarantier.

Ydernummersystemet medfører forsyningssikkerhed både for speciallægen og for regionerne,

og denne forsyningssikkerhed giver endvidere økonomisk sikkerhed både for

speciallægen – i form af en forholdsvis sikker omsætning – og for regionerne, som

hermed får den ønskede udgiftsstyring. Ydernummersystemet er let for speciallægen

at administrere, og der frigives dermed tid til patientbehandlingen. Dette skal ses i

kontrast til behandling af ventelistepatienter og arbejdet som speciallæge i hospitalsvæsenet,

hvor papirarbejdet fylder mere.

Der er i bestyrelsen enighed om, at drivkraften i speciallægepraksis er arbejdsglæden

og autonomien. Det er vigtigt at bevare mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af

eget arbejde i klinikken. Billedet er fortsat ”husmandsbiksen” – den veldrevne og effektive

fuldtidspraksis, der understøtter brugen af hjælpepersonale, men som ikke udvikles

til store lægehuse, ”for-ambulatorier” eller ”sygehus-efterbehandlings-klinikker”.

Speciallægepraksis er specialiseret lægehjælp tæt på borgerne i sammenhæng med et

stadigt mere centraliseret og højtspecialiseret sygehusvæsen. Det burde ikke være

nødvendigt at fremhæve, at behandling i speciallægepraksis naturligvis tager udgangspunkt

i patienternes behov. Men en ulempe ved ydernummersystemet er, at der med

overenskomsten sættes begrænsninger for, hvad speciallægen kan beskæftige sig

med.

Der er i bestyrelsen enighed om, at overenskomstsystemet fortsat skal være udgangspunktet

for arbejdet i speciallægepraksis, men i en tid med stigende markedsgørelse af

sundhedsvæsenet må vi være åbne over for den konkurrence, der kommer fra verdenen

omkring os.

Side 3 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Det er vigtigt at overenskomsten ikke medfører hindringer for den driftige. § 3-aftaler

skal derfor blandt andet bruges til skabe fornyelse og muligheder for udvikling. Det er

FAPS’ holdning, at overenskomsten skal dække alle de for de enkelte specialer relevante

ydelser, og så kan man eventuelt bruge andre aftaleformer til de ekstra ydelser, der

kommer herudover.

Allerhelst ser vi, at der indgås § 3-aftaler vedrørende disse ekstra ydelser, da det på

den måde stadig er en del af overenskomstsystemet, som blandt andet indebærer den

for begge parter så bekvemme forsyningssikkerhed. Vi er dog klar over, at regionerne

har en svaghed for udbudsordninger.

Så længe udbudsordninger eller andre aftaleformer bruges for ydelser, som ikke allerede

er omfattet af overenskomsten, kan de naturligvis også bruges som løftestang for

faglig fornyelse. Men så kræver det, at regionerne i langt højere grad, end det hidtil

har været tilfældet, fokuserer på kvalitetskrav. Det har nemlig for en del af de udbudsrunder,

som er gennemført, virket som om, at prisen næsten har været det eneste parameter,

man har vurderet tilbuddene på.

FAPS – og de praktiserende speciallæger – skal selvfølgelig acceptere konkurrence som

en drivkraft. Ydernummersystemet skal være ensbetydende med høj kvalitet. FAPS

skal via moderniseringerne sikre, at der i foreningens regi leveres en høj faglig kvalitet.

Endvidere skal FAPS støtte ikke-bureaukratiske kvalitetstiltag. Vi skal acceptere, at den

enkelte special-læges ydelser og kvalitet er sammenlignelige med de ydelser, der leveres

på ambulatorierne og privatklinikkerne. Vi skal acceptere løbende efteruddannelse

samt indrapportering til databaser. Det er helt OK at stille kliniske kvalitetskrav – KVIS

er en begyndelse. Ved at vægte kvalitet som et konkurrenceparameter, kan overenskomstsystemets

fordele kvalificeres således, at der ikke kun ses på pris.

Andre end os selv gør sig overvejelser om fremtiden for speciallægepraksis. I det tidlige

forår varslede Danske Regioner en konference med titlen ”Speciallægepraksis i forandring”,

som blev afholdt den 19. maj.

Overskriften antydede selvfølgelig, at man ikke blot kunne forvente et forslag om at

bevare det nuværende system, men vi var alligevel nogle stykker, som var ved at få

kaffen galt i halsen, da debatoplægget så blev præsenteret.

Oplægget indeholder flere gode tanker om, hvordan speciallægepraksis integreres bedre

i det samlede sundhedsvæsen. Men der bliver også luftet idéer om en opdeling af

specialerne i tre grupper. Man kunne lidt provokerende kalde det de egnede, de måske-egnede

og de ikke-egnede specialer. Det bryder vi os ikke om. Efter FAPS opfattelse

udfylder de 17 praksis-specialer hver for sig vigtige roller i sundhedsvæsenet, og

der er for os at se ingen tvivl om, at samtlige 17 specialer også i fremtiden skal fungere

efter overenskomsten. Nogle specialer fylder mere end andre, men for alles vedkommende

vil det være århundredets selvmål at nedlægge dem som praksisspecialer.

Opgaverne varetages glimrende i speciallægepraksis, og der er ingen – heller ikke i

regionerne – som har et bud på, hvor og hvordan opgaverne skal løses, hvis man vælger

at nedlægge et eller flere specialer.

Herudover tales der i debatoplægget rigtig meget om udbudsstyring. Udbudsordninger

er ikke et reelt alternativ til en overenskomst, og de er efter FAPS’ opfattelse ikke egnede

til at løse de opgaver, som speciallægepraksis primært løser i dag. I speciallægelægepraksis

har vi forpligtet os til at klare hele paletten, og som Mikkel Holmelund allerede

sagde på konferencen, vil udbudsordninger fjerne grundlaget for mindre klinikker

bestående af én eller få speciallæger og fremme oprettelse af store speciallægeklinikker,

som vil koncentrere sig i de større byer. Deltagelse i udbudsrunder vil medføre en

meget ujævn mængde ydelser for den enkelte speciallæge. Det vil befordre en kraftigt

øget tendens til ”cream skimming”, og prisen vil være, at de mere komplicerede, kroniske

og mindre økonomisk attraktive patientforløb samtidig vil blive fravalgt.

Det vil også gå ud over det tætte samarbejde, som vi i dag har med almen praksis.

Prøv at forestil jer, at man som gate-keeper konstant skal holde sig ajour med, hvilken

Side 4 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

speciallæge der vandt den seneste udbudsrunde af netop de ydelser, deres patient står

og har behov for på et givet tidspunkt. En anden konsekvens vil være, at den enkelte

speciallæge ofte kun vil kunne løse en del af opgaven og være nødsaget til at lade den

alment praktiserende læge viderehenvise patienten til en ny speciallæge for at færdiggøre

undersøgelser og behandlinger. Det vil gøre opgaven næsten uløselig for den alment

praktiserende læge og bevirke, at patienterne kastes rundt i en visitationsmølle,

mens ”det gode patientforløb” fortoner sig i det fjerne.

Hvis man fjerner de ydelser, som det vil være interessant at lægge i udbud, fra overenskomsten,

vil de praktiserende speciallæger blive reduceret til ”basale diagnostikere”,

og ydelsessortimentet vil være barberet for faglige og økonomiske incitamenter,

således at der ikke længere vil være nogen attraktiv baggrund for at drive speciallægepraksis

– hverken fagligt eller økonomisk. Man er her helt inde og ødelægge fagets

sjæl.

Danske Regioner har understreget, at der er tale om et debatoplæg, men vi har allerede

sagt, at idéer om differentiering af specialer, om udbudsordninger som afløsning for

en overenskomst og om øgede muligheder for at flytte rundt med ydernumrene er helt

uacceptable. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at se på mulighederne

for samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehusene, og hvor det

er ambitionen at etablere et fælles datagrundlag, som så kan danne grundlag for en

diskussion om, hvordan speciallægepraksis’ fremtidige rolle i sundhedsvæsenet skal se

ud. Det er en opgave, som vi er meget spændte på, og som vi tager meget alvorlig.

EU forekommer for mange som en fjern og ofte noget uvedkommende størrelse. Dernede

har man siden 2006 arbejdet med gennemførelse af et sundhedsdirektiv i EU. Det

problematiske for FAPS ved det forslag, der foreligger, er, at en patient, som er henvist

til speciallæge i et land, kan søge behandling i et hvilket som helst andet EU-land og få

dækket den del af udgiften, der svarer til det, en lokal speciallæge ville have fået for

samme ydelse. Det store spørgsmål i relation til ydernummersystemet er dog, om en

dansk speciallæge uden ydernummer vil kunne påberåbe sig samme ret under henvisning

til, at vedkommende ellers ville være udsat for diskrimination. En speciallæge

uden ydernummer ville i så fald kunne operere i Danmark helt, som om vedkommende

havde et ydernummer. Der er dog stadig uklarhed om, hvilken betydning det reelt vil

kunne få for ydernummersystemet, idet de enkelte medlemslandes ret til at planlægge

deres eget sundhedsvæsen også vejer tungt i EU. Regionerne har således overvejelser

om, hvorvidt EU-retten har adkomst til overhovedet at dømme i forhold vedrørende

sundhed, og betvivler således hele fundamentet for dommene.

FAPS er naturligvis opmærksom på de betydelige økonomiske konsekvenser, direktivet

kan få for den enkelte speciallæge, og vi vil vende tilbage med mere information, lige

så snart vi ved mere.

5. Kommende overenskomstforhandlinger

Ifølge den overenskomst, der gælder nu, bør de næste overenskomstforhandlinger være

gennemført inden den 1. november 2010. Det betyder også, at parterne skal have

udvekslet krav en gang i begyndelsen af 2010.

FAPS’ bestyrelse nedsatte tidligere i år et overenskomstforberedende udvalg, bestående

af Peter Bagger, Hans Heindorff og Jens Rolighed. Udvalget vil om lidt aflægge beretning

for sit arbejde, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på, hvilke tanker udvalget

har gjort sig.

Blot vil jeg allerede nu sige, at udvalgets overvejelser, sammen med de tilbagemeldinger,

vi får fra speciallægeorganisationerne og fra de menige medlemmer, selvfølgelig

vil indgå i bestyrelsens overvejelser, når de endelige krav skal formuleres.

Side 5 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Jeg kan personligt have min tvivl om, hvorvidt vi kommer i gang tidligt i 2010, da vores

modpart jo på andre områder – og her tænker jeg på vores gode venner i PLO – er

væsentligt forsinkede. Men vi må se.

6. Speciallægelige kerneydelser

Der er mellem FAPS og Danske Regioner opstået tvivl om, hvilke overenskomstydelser,

der kan uddelegeres, og hvilke der altid skal udføres af speciallægen. Lovgivningen giver

meget videre rammer for uddelegering end overenskomsten. Der har vist sig et

behov for at præcisere, hvilke ydelser der kan uddelegeres. Som oplæg til forhandling

herom med Danske Regioner har sagen været drøftet i FAPS’ bestyrelse, som er enige

om nogle overordnede principper. Det er således bestyrelsens holdning, at hovedparten

af ydelserne inden for de enkelte specialer bør være kerneydelser. Det er af stor

betydning for vor sektors omdømme og kvalitetssikring, at det både er og af patienten

opleves, at det er speciallægen selv, der udfører behandlingen. Uddelegering bør kun

finde sted, når det både er og af patienten opleves som et supplement til den lægelige

behandling. Det er for eksempel bestyrelsens holdning, at operative indgreb betragtes

som kerneydelser.

Det er bestyrelsens holdning, at ønsker om højere grad af uddelegering bør realiseres

uden for ydernummersystemets rammer.

Vi har sendt en forespørgsel ud til organisationerne, som dog ikke alle har svaret endnu.

Når vi har modtaget disse, vil tilbagemeldingerne indgå med stor tyngde i bestyrelsens

videre forhandlinger med Danske Regioner.

7. E-ydelser

Ved den seneste overenskomstfornyelse forpligtede vi vores medlemmer til senest den

1. juni 2009 at tilbyde patienterne elektronisk kommunikation. Et væsentligt forbehold

i den forbindelse var, at tilbuddet skulle foreligge i det omfang, at den service kan kobles

til ydelserne og er relevant for disse.

Forbeholdet blev indføjet efter krav fra FAPS, og det giver selvfølgelig et vist spillerum

– såvel for forskelle mellem specialerne og hensyntagen til arbejdssituationen i den

enkelte speciallægepraksis. Det er imidlertid holdningen i bestyrelsen, at selv om elektronisk

kommunikation med patienterne er mere oplagt i nogle specialer end i andre,

så forpligter foreningens generelle holdning til kvalitetssikring og IT alle praktiserende

speciallæger til at arbejde aktivt på udvikling og anvendelse af e-ydelser i speciallægepraksis.

Det er centralt for FAPS, at speciallægepraksis til enhver tid fremtræder som moderne

og fuldt på højde med den teknologiske udvikling. Ligesom sikring – og fortsat videreudvikling

af kvaliteten af behandlingen udgør et afgørende konkurrenceparameter for

speciallægepraksis. Når elektronisk kommunikation i stigende omfang anvendes i samfundet

– og efterspørges af patienterne – så skal speciallægepraksis følge med.

Med god hjælp fra speciallægeorganisationerne udarbejdede vi et sæt anbefalinger,

som blev sendt ud med FAPS-Nyt tidligere på året. Jeg vil ikke komme ind på alle detaljerne

i de anbefalinger, men hvis ikke man allerede har læst papiret, vil jeg anbefale,

at man gør det.

Flere medlemmer har forespurgt til lovligheden omkring brug af SMS i stedet for e-

mail, når det handler om personfølsomme oplysninger. FAPS har kontaktet Datatilsynet,

som tilsyneladende har modtaget mange henvendelser vedrørende de juridiske

aspekter af SMS. Datatilsynet har lovet at vende tilbage med et officielt svar inden

årets udgang.

Side 6 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

8. Kontingentomlægning

Senere på dagsordenen skal vi tale om næste års budget, herunder hvilket kontingent

der skal betales til FAPS. Jeg vil dog kort lige sige nogle ord om den kontingentomlægning,

der lægges op til.

Affødt af den ændrede struktur i FAS, som giver større selvstændighed til de enkelte

foreninger i FAS, har det i FAS’ bestyrelse været drøftet, hvilke udgifter og indtægter

som fremover skal ligge i FAS, og hvilke udgifter og indtægter, som bør ligge hos de

enkelte forhandlingsberettigede foreninger.

Der er enighed om, at de fremtidige ydelser fra FAS deles op i to pakker: En basispakke

og en såkaldt tilvalgspakke.

Basispakken består hovedsageligt af betjening af de individuelle medlemmer af FAS,

herunder den enkelte praktiserende speciallæge, dertil kommer administration af fonde,

drift, revision samt betjening af FAS’ bestyrelse.

Tilvalgspakken er bestyrelsesbetjening for de enkelte forhandlingsberettigede foreninger

så som FAPS’ bestyrelse samt regional betjening og sekretariatsbistand til forhandlingsmøder.

FAPS har ønsket både basis- og tilvalgspakken fra FAS, hvilket i al sin enkelthed betyder,

at FAPS får nøjagtig den samme betjening og de samme ydelser fra FAS som hidtil.

Jeg vil ikke nu gå i detaljer med, hvilke økonomiske konsekvenser en omlægning får

men henvise til de senere punkter på dagsordenen om budget og kontingent.

9. Moderniseringer

Ved sidste overenskomstfornyelse var der enighed om at etablere en hurtigere og mere

smidig gennemgang af de enkelte specialer. En arbejdsgruppe udarbejdede retningslinier

og skabeloner for både mere hurtige og smidige moderniseringer og grundige

moderniseringer. Det fortalte bestyrelsen om allerede på repræsentantskabsmødet i

2008.

I det år, der er gået siden, har virkeligheden haft svært ved at leve op til vores ambitioner.

Ved overenskomstfornyelsen afsattes i alt 38 mio. kr. til moderniseringer, som vi

endnu ikke er begyndt at bruge af. Den nemme forklaring er at bebrejde Danske Regioner

for ikke at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udpegning af repræsentanter og

arbejdet med den faglige udredning. Ligesom Danske Regioners egen afklaring af,

hvad de vil med speciallægepraksis, utvivlsomt har medvirket til at forsinke arbejdet.

Når det er sagt, så må vi stå ved, at udredningsarbejdet tager tid, og at det også for

os selv kan være svært at finde fælles mødetidspunkter i dagtimerne og afsætte den

nødvendige tid til at levere fagligt input til moderniseringsarbejdet.

Selv om 38 mio. kr. er en del, så har bestyrelsen været nødt til at drøfte en prioritering

af, hvordan midlerne ønskes anvendt. Vi er enige om at tage hensyn til, hvornår det

enkelte speciale sidst blev moderniseret, hvor stor en omsætning, der er i specialet,

samt selvfølgelig også, i hvilket omfang der er reel fornyelse i moderniseringsforslagene

– og ikke kun ønsker om honorarforhøjelser og en bedre indtjening. Vi har også

skelet til indtjeningsmulighederne i det enkelte speciale. Indtil videre baseret på vores

forestillinger derom, men omkostningsundersøgelsen kan forhåbentlig give os et mere

kvalificeret grundlag. Det er bestyrelsens holdning, at indtjeningspotentialet på sigt

skal være nogenlunde ens i de forskellige specialer. Med udgangspunkt i de nævnte

præmisser har vi i bestyrelsen også fundet det nødvendigt at begrænse, hvor mange

moderniseringsmidler der er til rådighed for lynmoderniseringer.

Side 7 af 11


I det forløbne år er der konkret gennemført og/eller igangsat følgende:

FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Anæstesiologi

Moderniseringen trådte i kraft den 1. april 2007. Et merforbrug har ført til nedsættelse

af honoraret for to af de moderniserede ydelser – paravertebral blokade og akupunktur.

Den oprindelige modernisering er nu afsluttet uden yderligere tiltag, men de honorarnedsatte

ydelser følges endnu et år.

Botox til behandling af patienter med svær svedtendens

Arbejdsgruppen til vurdering af anvendelsen af botox til behandling af svær svedtendens

mødtes langt om længe i foråret 2009. Der var enighed om, at behandling med

botulinumtoxin er et relevant alternativ til operation for nogle patienter, hvor andre

behandlinger ikke har vist sig tilstrækkelige. Arbejdsgruppen forsøgte også at opstille

faglige indikationer for behandlingen, og sekretariaterne arbejder på en skriftlig redegørelse

til mødet i Moderniseringsudvalget i november.

Dermato-venerologi

På baggrund af et konstateret mindreforbrug ved moderniseringen af dermatovenerologi

blev honoraret for stansebiopsi og laserbehandling forhøjet pr. 1. oktober

2008. De to ydelser følges i yderligere ét år. Et forslag om modernisering af ydelserne

for eksemudredning er indtil videre sat i bero, ligesom et forslag om en delmodernisering

vedr. behandling med biologiske midler blokeres af Sundhedsstyrelsens udmelding

om, at behandling med biologiske midler bør forbeholdes et begrænset antal sygehuse.

Kirurgi/intern medicin (gastroenterologi)

Et ad hoc-udvalg har udarbejdet en faglig udredning om bl.a. adgang til at rekvirere

éngangsbiopsitænger og -polypslynger, samt honorarstigning for alle endoskopiske

undersøgelser begrundet i de stigende hygiejniske krav og standarder. De begrænsede

økonomiske muligheder ved lynmodernisering har vanskeliggjort færdiggørelsen af arbejdet,

og det er endnu ikke lykkedes at nå frem til en aftale om moderniseringen.

Neurologi

Et ad hoc-udvalg har siden 2007 arbejdet på en faglig udredning med henblik på en

modernisering af neurologi. Moderniseringsrapporten forventes færdig når som helst,

hvorefter der vil blive optaget forhandlinger om gennemførelse af moderniseringen.

Ortopædisk kirurgi

Et ad hoc-udvalg til lynmodernisering af ortopædisk kirurgi har bl.a. set på rekvisition

af meniskpile, ultralydsscanning af ekstremiteter samt udvidet mulighed for analogisering

til gruppe 5-operationer. Udredningen er trukket ud, men forventes afsluttet snarest,

hvorefter der vil blive påbegyndt økonomiforhandlinger.

Plastikkirurgi

Den faglige udredning for plastikkirurgi er færdigtrykt, men optagelsen af forhandlinger

om moderniseringen er trukket ud, bl.a. som følge af den økonomiske ramme og et

ønske om adgang til at analogisere. Økonomiforhandlinger påbegyndes i overmorgen –

altså den 5. oktober 2009.

Pædiatri

Moderniseringen trådte i kraft 1. april 2007. Ved afslutningen af økonomiprotokollatet

var der et merforbrug, og der er aftalt beskedne reduktioner af honorarerne for lungefunktionsundersøgelser.

Disse følges i endnu et år.

Øjenlægehjælp

Der er arbejdet på en faglig udredning af specialet øjenlægehjælp siden august 2007,

og vi nærmer os nu et tidspunkt, hvor der kan foreligge en færdig moderniseringsrapport.

Side 8 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Ørelægehjælp

I 2005 oprettedes en række nye tillægs- og særydelser, der hidtil var honoreret gennem

analogisering. Som følge af et konstateret merforbrug aftaltes pr. 1. april 2007

dels en honorarnedsættelse for 4 ydelser, dels at følge udviklingen for hele delmoderniseringen

i yderligere tolv måneder. Slutopgørelsen udviste fortsat et betydeligt merforbrug,

og det har fra 1. april 2009 været nødvendigt både at fjerne honoraret for følgende

operation for 4 ydelser og at indføre ydelseslimitering på to af disse. Udviklingen

følges i yderligere et år.

10. KVIS – Kvalitetsudvikling i Speciallægepraksis

KVIS-projektet kører fortsat med en række forskellige indsatsområder eller delprojekter.

Lige før sommerferien kom så resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelsen.

Det var en pilotundersøgelse, så der var desværre kun plads til 160 speciallæger. Det

har dog været et positivt problem, at projektet skulle afvise interesserede - det er godt

at vide, at engagementet er der. Dem, der deltog i undersøgelsen, har fået en individuel

rapport med deres egne resultater, der kan bruges til at sætte målrettet fokus på

lige præcis de ting, der giver mening i deres praksis. Der er også lavet en sammenfattende

landsrapport. Den viser blandt andet, at patienterne har stor tillid til vores arbejde

- og det er næsten det allervigtigste.

I sidste uge havde vi så den første KVIS-konference - også med stor interesse og et

flot fremmøde. Et af formålene med konferencen var at få præsenteret nogle af de resultater,

KVIS har opnået og er i gang med at skabe, og samtidig skulle konferencen

også give ny inspiration til det videre arbejde med projektet. Der var derfor lagt stor

vægt på plads til debat både om formiddagen og i eftermiddagens tre parallelle sessioner

om henholdsvis patienttilfredshed, udfordringen i at sikre kvaliteten i sektorovergangene

og endelig det med at skabe konsensus om høj faglig standard.

Der var mange gode input. Vi må anerkende, at patienterne har en viden, vi ikke får,

medmindre vi spørger dem en gang imellem. En anden central pointe var vigtigheden

af at udnytte hinandens forcer i et sektoropdelt sundhedsvæsen. Vi skal skabe rum for

– og blive bedre til – tværsektorielt samarbejde om at skabe faglig konsensus. Vi skal

mødes med vores faglige kolleger og udveksle viden og ideer om det, vi går og gør i

den kliniske hverdag. På den måde får vi skabt et bedre fælles billede af hinandens

styrker, og vi kan på et fælles, oplyst grundlag få placeret opgaverne der, hvor de varetages

bedst.

En sidste pointe, jeg vil nævne fra dagen, er, at vi behøver ildsjælene, men de gør det

ikke alene. Det er derfor vigtigt, at vi tænker i en holdbar for-ankring og organisering

af kvalitetsarbejdet. Opgaven med at finde de bedste modeller til dette er en af de vigtigste

i KVIS-projektet.

11. Tutorlæger

Speciallægepraksis har i nu snart 5 år været en væsentlig del af videreuddannelsen

inden for specialerne dermatologi, otologi og oftalmologi. I lige så lang tid har dog der

manglet uddannelsesstillinger i ørelægepraksis øst for Storebælt.

Det skyldes primært, at man ikke har kunnet nå til enighed om finansiering af de arbejdspladser,

som skal indrettes til de uddannelsessøgende læger.

Min forgænger på denne talerstol, Peter Haahr, var sidste år så letsindig at proklamere,

at han regnede med, at problemerne ville være løst inden udgangen af året. Men

det var altså 2008, han mente.

Sådan er det desværre ikke gået, men der er nu nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse

af FAPS og Danske Regioner. Vi har der skullet forklare, at det ikke er en guldgrubbe

at være tutorlæge, men at man i det mindste bør kunne regne med, at man

Side 9 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

ikke sætter penge til, selv om formålet er godt. Der er en fornuftig dialog i udvalget,

og mon ikke der snart bliver fundet en løsning, som er tilfredsstillende for alle.

Flere andre specialer er interesserede i at deltage i uddannelsen af speciallæger, og for

nylig er der blevet indgået en forsøgsaftale i en reumatologisk praksis i Region Hovedstaden.

12. Arbejdsmiljø

Det er vores indtryk, at der hersker stor vilkårlighed i forbindelse med Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg i speciallægepraksis. FAPS har derfor været i dialog med Arbejdstilsynet

om denne vilkårlighed, samt den mere konkrete håndtering af formalin, diatermirøg og

anæstesigasser i klinikkerne. FAPS har også støttet indsigelser og klaget over påbud

om udsugning på operationsstuer i speciallægepraksis, men ingen af sagerne er endnu

nået frem til en afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet. Vi følger udviklingen og forsøger

at få fastlagt mere konkrete og operationelle krav til arbejdsmiljøet i speciallægepraksis.

FAPS har sammen med bl.a. Lægeforeningen, PLO, DSR, HK og Danske Regioner deltaget

i udarbejdelsen af en elektronisk branchevejledning for speciallægepraksis og

almen lægepraksis. Vejledningen er lige blevet tilgængelig på www.arbejdsmiljoweb.dk

. Selv om den er blevet meget generel, så kan den forhåbentlig inspirere til det lokale

arbejdsmiljøarbejde i klinikkerne.

13. Reguleringsordningen

Ved overenskomstfornyelse 2008 gik FAPS i lighed med de andre sygesikringsgrupper

over til at anvende den kommunale reguleringsordning i stedet for statens reguleringsordning.

Dette skete bl.a. ud fra en forventning om, at der ikke ville være nogen fordel

ved den ene ordning i forhold til den anden. Det har vist sig ikke at holde stik, idet der

er blevet aftalt langt større generelle lønstigninger på statens område i forhold til det

kommunale. Det er netop de generelle lønstigninger eller den særlige reguleringsprocent,

som indgår i reguleringen af honorarer.

Ved overenskomstfornyelsen blev der dog tilføjet en anmærkning til reguleringsbestemmelsen

for honorarer, som efter vores opfattelse netop skulle tage højde for den

situation, der er opstået. Det er Danske Regioner imidlertid ikke enige med FAPS i, og

alt tyder på, at den konflikt skal løses i en voldgiftsret, hvor vi har slået pjalterne

sammen med Danske Fysioterapeuter, der har en konflikt, som er helt magen til.

14. Hjemtagelse af ydelser i patologien

I begyndelsen af året besluttede man i Region Hovedstaden at hjemtage ydelsen ”Vaginalcytologiske

undersøgelser” fra patologiske speciallægepraksis til sygehusene. Da

den omsætning, som er forbundet med ydelsen, udgør en stor del af den samlede omsætning

inden for specialet, har FAPS både over for Region Hovedstaden og Danske

Regioner krævet godtgørelse til vores medlemmer, da hjemtagelsen efter vores opfattelse

kan ligestilles med en delvis nedlæggelse af de involverede praksis.

Indtil videre er vores krav blevet afvist, men vi arbejder videre med sagen.

15. Omkostningsundersøgelsen

For to år siden, da vi netop havde aftalt den seneste overenskomstfornyelse, og igen

sidste år talte vi om den omkostningsundersøgelse, som vi har aftalt med Danske Regioner.

Side 10 af 11


FAPS’ repræsentantskabsmøde

Oktober 2009

2009-3786

Det er stadig vores opfattelse, at vi med den seneste overenskomstfornyelse fik en rigtig

god overenskomst, herunder en gunstig økonomi. En af modydelserne var, at vi

skulle acceptere en omkostningsundersøgelse i hver overenskomstperiode fremover.

Tiden er nu kommet, hvor vi skal opfylde vor del af aftalen.

Aftalens formål for Danske Regioner er at skabe økonomisk gennemsigtighed i relation

til de ca. 2,7 mia. kroner, som vores sektor omsætter for i relation til det offentlige.

PLO og andre sundhedsfaglige grupper med overenskomst for det offentlige har allerede

tilsvarende opgørelser, og Danske Regioner ønskede, at der var ensartede forhold

for alle deres overenskomster.

FAPS’ krav til undersøgelsen var, at undersøgelsen kun skulle gælde den del af virksomheden,

der drejer sig om sygesikringsomsætningen. Undersøgelsens resultater må

ikke offentliggøres eller benyttes på en måde, der kan henføres til enkeltpersoner.

Undersøgelsens resultat må ikke udløse konsekvenser for sektorens omsætning.

FAPS skal have afgørende indflydelse på bearbejdningen af data og på den form, de

offentliggøres under.

Vi er helt klare over, at nogen vil have modvilje over for undersøgelsen, fordi de ikke

mener, at det vedkommer andre, hvordan man disponerer sin virksomhed. Og hvis andre

ved hvor meget vi tjener, bliver de misundelige.

På den anden side er der vel en vis rimelighed i, at skattekroners brug er gennemsigtige

for dem, der forvalter vore fælles goder. Praktiserede speciallæger tjener forhåbentligt

godt. De arbejder også meget. I forhold til sammenlignelige grupper tjener vi, hvad

vi i fuld offentlighed kan være stolte af det. En god indtjening vil være et godt argument

over for kommende købere af vore praksis.

I næste uge bliver der udsendt et brev til alle medlemmer med fuldtidspraksis. Efterfølgende

bliver selve spørgeskemaet sendt ud. Vi håber, at I vil tage godt imod det og

svare. Det har vi nemlig forpligtet os til.

16. Afsluttende bemærkninger

Hvis jeg afslutningsvis skal opsummere, hvilke opgaver og hvilke udfordringer vi står

over for i FAPS i det kommende år, må hovedbudskabet være, at vi med al den styrke,

vi kan mobilisere, skal søge indflydelse på, hvilke vilkår speciallægepraksis skal fungere

på i fremtiden.

Konkret skal vi i gang med arbejdet i den arbejdsgruppe, jeg nævnte, hvor vi skal se

på mulighederne for samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehusene.

Vi skal i gang med overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af 2010.

Vi skal målrettet arbejde videre med KVIS-projektet, så vi bliver i stand til at dokumentere

den kvalitet, som vi alle ved, er til stede.

Der bliver nok at tage sig til.

Til allersidst vil jeg sige en varm tak til jer alle i sekretariatet. I har som sædvanlig

ydet en stor og trofast indsats for alle os FAPS’ere.

Tak til bestyrelsen for et engageret arbejde.

Tak til repræsentantskabet for jeres fremmøde og engagement.

Tak!

Side 11 af 11

More magazines by this user
Similar magazines