Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening

Juli 2010

Nr. 4


Peter Jensen og Kaj Trane,

Partnere i Ballerup, Ballerup Stationscenter 60.

LOUIS NIELSEN

SÆTTER PARTNEREN I FOKUS

”Opstarten af vores butik var en kæmpe, spændende udfordring. Der var virkeligt tryk på,

og det var fantastisk at opleve at der var tænkt på alt - helt ned til den mindste detalje.

Vi skulle egentlig bare hænge stel op, sætte varer på plads, og så var vi klar til at møde

kunderne. Var der udfordringer, vi ikke uden videre kunne løse, var der altid hjælp at hente

på hovedkontoret eller hos vores kollegaer i de andre Louis Nielsen butikker. Dette gælder

i øvrigt stadig. Alle hjælper alle, og vi kan altid få svar på vores spørgsmål. Denne support

og hjælpsomhed kendetegner virkelig alle i Louis Nielsen, og det er en helt unik styrke for

virksomheden. Det er samtidig en fantastisk støtte at have, når man står som ny partner

og skal åbne en butik fra bunden.

Vi er utroligt glade for at være i Louis Nielsen, et firma med en super kommunikation mellem

hovedkontoret, ledelsen og medarbejderne i butikkerne. Det er første gang, vi oplever

et hovedkontor, hvor der er forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe butikkerne, og at

det er i butikkerne, pengene tjenes. Der er ikke den der følelse af, at det er dem og os.

Tværtimod føler man virkelig, at alle er en del af det samme team.

Og så er hele Louis Nielsen konceptet jo åbent og ærligt, service og kvalitet er i top, mens

priserne er i bund, og som partner er det en fornøjelse at arbejde med de betingelser”.

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine

Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk


LEDEREN

3

Kontrol af kontaktlinser

- ude af kontrol?

Den svenske Rigsdag har netop vedtaget en lovændring,

der tillader alle at sælge kontaktlinser.

Det samme er sket i British Colombia, og i begge

lande er det sket ud fra et konkurrencemæssigt

synspunkt.

Nu er det snart 15 år siden, at de første internetfirmaer

lancerede salg af kontaktlinser. Dengang

som nu gav det anledning til bekymring hos

både øjenlæger og optikere. Dengang forsøgte

faget at få salget forbudt, og selv om det ikke lykkedes,

fik det Sundhedsmyndighederne til at udarbejde

retningslinjer, som skulle overholdes, for

at salget var lovligt.

Men siden er internetsalget eksploderet, og

forbrugeren bliver bombarderet med tilbud fra

ikke kun danske men især udenlandske internetfirmaer,

som de danske myndigheder ikke kan

opsætte regler for.

Men det er ikke kun frit internetsalg af kontaktlinser,

der kan true linsebrugerens øjensundhed,

det er også de stadigt større europæiske krav til fri

konkurrence.

Ved aktiv lobbyisme er det netop lykkedes at

få Rigsdagen i vores naboland Sverige til at vedtage

en lovændring så alle, både internetfirmaer

og den lokale købmand, kan sælge kontaktlinser

uden nogen form for dokumenteret kontrol af øjnene

– ud fra et argument om fri konkurrence. Og

nøjagtigt det samme er sket i British Colombia i

Canada.

I USA har det længe været muligt at købe kontaktlinser

uden nogen form for kontrol, men flere

stater ændrer nu langsomt i lovgivningen, så der

stilles krav om en gyldig recept for at kunne købe

kontaktlinser. Ændringerne sker netop, fordi flere

forbrugere har fået infektioner i øjnene efter at

have købt kontaktlinser uden nogen form for kontrol.

Principielt er det ikke problematisk, at forbrugeren

køber linser over nettet eller andre steder,

så længe linserne er af nøjagtigt samme fabrikat

og med de samme parametre, som foreskrevet af

optikeren, og hvis kunden ikke fristes til at købe

et andet produkt på grund af prisen. Problemet

er, hvis branchen ikke er dygtige nok til at lære

forbrugeren, at det er absolut nødvendigt at få

foretaget regelmæssige kontroleftersyn. Hvis forbrugeren

kun besøger optikeren, når det de har

problemer med øjnene eller trænger til ny styrke,

så varer det ikke længe, før vi oplever de første

tilfælde af karindvækst, alvorlige øjenbetændelse

og synsnedsættelse.

Vores mission er derfor at få forbrugeren til

at forstå, at man ikke skal spille hasard med sine

øjnes sundhed. Og selv om man vælger at købe

kontaktlinser et andet sted end hos optikeren,

er det af afgørende betydning at lade optikeren

”passe på øjnene.”

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening


Kompenserer

nu også for

bygningsfejl

LACREON TM -teknologi for

fugtighed, der varer ved

% Kumulativt bevaret internt

fugtmiddel (ug/linse)

100

80

60

40

20

0

Intet tab af

fugtbevarende

middel under

anvendelse

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Tid (timer)

Ændringer i linsens egenskaber pga.

anvendelse bidrager væsentligt til ubehag

sidst på dagen. Med LACREON -

teknologien indbygges et fugtbevarende

middel i linsematerialet og det forbliver

i linsen under hele bæretiden 1 . Det fugtbevarende

middel simulerer mucinlagets

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de

hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten

sidst på dagen forbedres markant.

Komfort, der varer fra morgen til sen aften

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1 ACUVUE ® MOIST ® and 1 ACUVUE ® Contact Lenses.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE ® , 1 ACUVUE ® MOIST ® , 1 ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.


6

INDHOLD

5

Optometrist Steen Aalberg

leverede det danske bidrag

ved European Academy 2010.

18

Hele vinderholdet og bagest Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark Prisen ved optikerbranchens

uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli.

6

8

14

18

20

24

26

30

32

36

38

40

42

44

46

European Academy 2010 skabte grobund

for nyt samarbejde

Presbyopi

Lindberg – Et design, der kan tale for sig selv

Optimus Prisen 2009

Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret

Der er forskel på brilleglas

Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem

von Graefe-metoden og den subjektive covertest

En mulig forklaring på, hvordan hornhinden har fået

sin anatomiske form

Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien

Er OEP fortid?

Klumme: Hvor er optikeren placeret?

Nyt fra uddannelsesudvalget

Produktnyt

Branchenyt

Kurser/Kalender

Forsiden

Model J8006. 100% UV-beskyttelse er lovkrav

i alle solbriller, men blændingen (det

reflekterende lys) fjernes kun med polariserende

solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears

solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere

kontraster og blændingsfrit syn.

Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50

30

14

Ved at faget har

tilkendegivet, hvad

man som minimum bør

undersøge, har man også

indirekte tilkendegivet, hvad

man ikke finder acceptabelt.

20

Et anderledes forretningskoncept

og en

unik sans for detaljen

er hemmeligheden

bag Danmarks største

brillesucces, LIND-

BERG.

Vinder af 1. prisen i årewts Optimus pris

Ulrik Fredsø, Anders Sinding Kristiansen

og Peter Donslund Thomsen

Johanna Tukler-Henriksson,B.

Sc. Optom fortæller om hvordan

hornhinden har fået sin anatomiske

form.


6 FAGLIGT

European Academy 2010

skabte grobund for nyt samarbejde

Netværk og samarbejde var i fokus i weekenden d. 16.-17. maj, da professionelle og studerende

fra hele Europa var samlet i København for at diskutere og udbrede den seneste forskning inden for

optometri og optik.

TEKST OG FOTO

AF MALENE

ØSTERBY

O

ptikere, optometrister, studerende,

professorer og

andre med interesse for den optiske

branche havde mulighed for at

møde ligesindede fra hele Europa,

da København slog dørene op for

European Academy 2010. Tyrkiet,

Slovenien, England, Tyskland og

Spanien var blandt de repræsenterede

lande på konferencen, og det

gav anledning til gode diskussioner

og nye bekendtskaber på tværs af

landegrænserne.

»Konferencen er en god mulighed

for at møde nye venner og

skabe spændende forskningskontakter«

lød det blandt andet fra Dr.

Frank Eperjesi, der arbejder som

forsker ved Aston University i Birmingham,

England.

Den samme holdning var at finde

hos lektor på optometristuddannelsen

ved Optikerhøjskolen i Randers,

Ole Ravn.

»Det er dejligt at møde andre

mennesker fra andre lande, der interesserer

sig for optometri – faktisk

er konferencen jo meget eksotisk,«

sagde han og understregede, at det

er vigtig at støtte op omkring et arrangement

som dette.

Spot på forskning

og uddannelse

Det var EAOO (The European Academy

of Optometry and Optics),

der, i samarbejde med Danmarks

Optikerforening, stod bag arrangementet.

EAOO arbejder som organisation

for at udbrede og udvikle

forskningen inden for optometri og

optik i Europa.

I år satte konferencen bl.a. spot

på uddannelse og forskning gennem

diverse workshops og oplæg,

og formålet var at fremme samarbejdet

blandt europæiske optikere

og optometrister.

Det sociale overgik

det faglige

Networking, og dermed grobund for

fremtidigt samarbejde, var der masser

af på messen.

»Jeg har i høj grad brugt konferencen

til at netværke. Det er

enormt vigtigt for mig at være

sammen med mennesker, der beskæftiger

sig med kontaktlinser,

så jeg kan beholde den gule førertrøje

inden for mit felt. Jeg fik

bl.a. en ny tysk kontakt,« fortalte

optiker og medindehaver af Kontaktlinse

Instituttet i Århus, Bo

Lauenborg.

Og han var ikke den eneste.

Pauserne mellem oplæggene blev

udnyttet til at sludre med folk fra andre

lande og udveksle erfaringer og

visitkort. En udstilling af forskningsprojekter

trak stor opmærksomhed,

og folkene bag tog sig god tid til at

uddybe projekterne. Men desværre

nåede konferencen ikke de højder,

som flere af deltagerne havde håbet

på rent fagligt.

»Jeg fik mest ud af konferencen

på det personlige plan, det var

smadder hyggeligt. Men jeg er lidt

skuffet over paper-præsentationerne

(red. Præsentation af forskningsprojekter).

Det var meget tyndt, og

der kunne godt være noget mere

kød på,« vurderede praktiserende

optiker hos Buus Optik i Roskilde,

Annette Slyngborg.

Den samme opfattelse havde

lektor ved Optikerhøjskolen i Randers,

Amond Adsersen.

»Jeg havde forventet et større

program, når det er så stor en europæisk

konference,« lød det fra ham.

Et skridt på vejen

Deltagerne havde dog forståelse

for, at European Academy stadig

er i opstartsfasen, og at det tager

tid at finde et passende fagligt niveau.

For det kan være svært, når

franskmændene ikke må tage synsprøver,

englænderne må anvende

øjen dråber og vi har en helt tredje

praksis herhjemme. Og så spiller

det også en faktor, at forskning inden

for optometri stadig er et nyt

fænomen i Europa, mener Annette

Slyngborg.

»Det er stadig meget nyt, at der

forskes i optometri i Europa i modsætning

til UK og USA som har haft

universitetsniveau i flere årtier,« sagde

hun og tilføjede, at konferencen

netop er et skridt i den rigtige retning

til at får hævet standarden:

»Det er enormt vigtigt med disse

konferencer, da de åbner en mulighed

for at mødes og følge med i,

hvad der sker i de forskellige lande

og udveksle erfaringer med henblik

på at komme videre og få et højere

akademisk niveau.«

Andre bekymrede sig i mellemtiden

ikke kun om det faglige aspekt

men havde også tid til at nyde lidt

dansk kultur.

»Vi har opdaget, at Carlsberg

laver en rigtig god lagerøl,« sagde to

herrer fra England med store smil på

læberne og fortalte, at de ville tage

eftermiddagen fri til at se sig lidt omkring

i København.


7

Optometrist Steen

Aalberg leverede det

danske bidrag på

talerstolen foran en

fyldt sal.

Omkring 200

mennesker med

interesse for den

optiske branche

deltog i European

Academy 2010.

I pauserne blev der

netværket på tværs

af landegrænserne

– både socialt og i et

mere fagligt øjemed.

Der var stor interesse

for de mange

spændende forskningsprojekter,

der

blev vist frem på

store plancher.

Med sin centrale

beliggenhed ved

Københavns Kanal

dannede Ingeniørhuset

en smukke

ramme om konferencen.


8

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Presbyopi

Lille årsag – stor virkning: Øjets linse består af protein, vand og få celler og vejer ca. 0,25

gr.; i forhold til et voksent menneskes vægt er det ubetydeligt lidt. Forandringer i denne lille

del af menneskekroppen vil dog hos os alle være at spore som alderssynsnedsættelse og

katarakt. Næppe nogen anden alders forandring i kroppen er så vedholdende og gennemgribende

som presbyopi. Dens begyndelse i fyrrerne ligger mange år før den egentlige

alderdom, der, ifølge gerontologien, starter i 65-årsalderen.

AF AMOND ADSERSEN

M.SC.(OPTOM)

P

resbyopien rammer

mennesket midt i livet,

når man er på toppen af sin

skaberkraft. Når man tænker på,

at mængden af tilbageværende

leveår statistisk set ligger et sted

mellem 35 og 40 år, må betegnelsen

»gammelmands-syn«, som for 100

år siden var en meget træffende

betegnelse, siges at være usaglig.

Den ramte 40 – 50 årige opfatter

dette første tegn på alder, med alle

dens begrænsninger i det daglige

liv og virke, som en betragtelig

indskrænkning af livskvalitet. De

grundlæggende aldersforandringer

af akkommodationsmekanismen,

fra linse til ciliarlegeme, er på sin

vis i vid udstrækning bekendt,

men de fører ikke til en entydig

teori om årsagen til presbyopi.

1. Betydning af

akkommodation og presbyopi

Presbyopi repræsenterer et totalt

tab af en kropsfunktion; sammenligner

man det med tab af andre organers

funktioner, ville det i mange

tilfælde være livstruende. Det giver

os et fingerpeg om, at akkommodationsevnen

nok er praktisk og vigtig,

men dog ikke livsnødvendig. Et blik

på dyreriget viser, at et decideret

nærsyn – med undtagelse af primater

og fugle – ikke er særligt udbredt.

Fugle er i stand til at akkommodere

op til 50 dioptrier; som mere

eller mindre værgeløse flugtdyr er

de afhængige af et optimalt syn under

alle forhold. Den menneskelige

akkommodations evne på højst 15

dioptrier er temmelig beskeden i

forhold til fuglenes, den er dog langt

bedre end nærsynet hos vore husog

nyttedyr. Hunden råder over ca.

2 dioptriers akkommodation, heste

og kvæg kan akkommodere omkring

1 dioptri og svin er overhovedet

ikke i stand til at akkommodere.

For disse dyr var et skarpt afstandssyn

vigtigere end nærsyn for artens

overlevelse.

At se er en afstandssans, på

nært hold dominerer andre sanser

såsom følesansen. Derfor er menneskets

akkommodationsformåen

på højst 15 dioptrier heller ikke tvingende

nødvendig. Den relativt gode

akkommodationsevne hos mennesket

må ses som en funktionsreserve,

der gør, at vi har et tilstrækkeligt

nærsyn indtil afslutningen af vores

forplantnings fase. Aldersforandringerne

af akkommodationsevnen

starter allerede i de yngre år. I gennemsnit

mister mennesket allerede

fra 30 års alderen ca. 0,25 dioptris

akkommodation pr. leveår. Først i

det femte leveårti er funktionsreserverne

brugt så meget op, at aldersforandringerne

manifesteres som

presbyopi. Da presbyopi i fortiden

først optrådte efter reproduktionsfasen,

opstod der ikke et evolutionspres

som et øje uden presbyopi ville

have kunnet frembringe.

Man må tage hensyn til dyrenes

ringe akkommodationsevne, når der

foretages eksperimentelle studier

vedrørende behandling af aldersforandringerne

på dyr med henblik

på at overføre teknikkerne til mennesker.

Eksperimenter med laserbehandling

for at øge smidigheden

af linsen udføres ofte på svine- eller

kvægøjne. Disse dyrearters linser

er slet ikke lavet til akkommodation.

Også Ronald Schachars teori om

presbyopi er baseret på dyreeksperimenter

foretaget på hovdyr, der

ikke er i stand til at akkommodere.

En tilfredsstillende akkommodationsteori

kan kun fremkomme på

baggrund af eksperimentelle studier

foretaget på mennesker eller menneskeaber.

Fugle er ikke velegnede

som forsøgsdyr til videre forskning

af akkommodationen, da de benytter

en anden akkommodationsmekanisme

end mennesker. De benytter

sig bl.a. af en ekstra muskel,

den cramptonske muskel, der ved

kontrahering kan ændre hornhindens

krumning og derved også dens

brydning. At hornhinden skulle have

noget med akkommodationen at

gøre hos mennesket, kan udelukkes.


9

2. Grundlaget for

akkommodation

Det optiske apparats indstilling

til forskellige objektafstande er et

sammenspil mellem mange forskellige

anatomiske strukturer i øjet. Her

i blandt er ciliarlegemet med zonulatråde,

øjets linse og årehinden. Akkommodationen

bliver udløst som

refleks af et uskarpt nethindebillede.

Akkommodationen er sammenkoblet

med tappenes funktionsevne.

Sygdomme i den centrale nethinde

kan forhindre akkommodation. På

samme måde er der i mørke, hvor

kun tappene er aktive, ingen aktiv

akkommodation. Heller ikke perifert

liggende nethindebilleder kan udløse

akkommodation.

2.1 Zonulatråde og

ciliarlegemet

Zonulatrådene overfører kraften fra

ciliarlegemet til øjets linse. Denne

kraftudveksling foregår dog udelukkende

ved fjernakkommodation.

Nærakkommodationen er ikke afhængig

af udefra kommende kraft

for at påvirke linsen. Kræfterne, der

overføres via zonulatrådene til linsen

ved fjernakkommodation, sørger

for, at linsekapslen og dens indre

afflader. Et ungt menneskes linse

ville uden påvirkning fra linsekapslen

have et stærkt kugleformet udseende.

Ved nærakkommodation forskydes

ciliarlegemet i øjet samtidigt

fremad og ind mod linsen. Ved denne

fremad forskydning af ciliarlegemet

vil også choriodea, som består

af talrige elastiske fibre, blive strakt.

Den nu oplagrede elastiske energi

bruges til at bevæge ciliarlegemet

tilbage til udgangspositionen igen

ved fjernakkommodation. Dét at

choriodea medvirker ved akkommodation

er nødvendigt, da ciliarmusklen

ikke har nogen anden muskel

som antagonist (modspiller), som

kan ophæve dens virkning.

Idet ciliarlegemet forskydes

indefter mod linsen, slappes zonulatrådene,

så der ikke mere kan

overføres kraft fra ciliarlegemet til

linsekapslen. Som følge af dette vil

linsen hos ikke-presbyope mennesker

indtage en naturligt mere krum

geometri. Linsens brydningsværdi

øges herved, hvilket gør, at der kan

stilles skarpt på nære objekter.

2.2 Øjets linse

Når ciliarlegemets trækkraft i zonulatrådene

aftager, og linsekapslen

ikke påvirkes af fjernakkommodation,

vil det medføre forskellige

ændringer i selve linsen. Linsekernen

fortykkes, hvilket medfører, at

den forreste del af cortex forskydes

fremad. Den bagerste del af cortex,

og dermed også bagerste linsepol,

forandrer sig stort set ikke ved

nærakkommodation. Når forreste

linsepol forskydes fremad mod cornea,

betyder det en lille affladning af

forkammeret i øjet. Man antager at

for hver dioptris akkommodation afflades

forkammeret med 0,037 mm

(Koretz et al. 1997). Fortykningen af

linsen medfører, at forfladen bliver

krummere, hvilket er årsagen til ,at

brydningsværdien øges ved nærakkommodation.

3. Aldersforandringer af

akkommodationsmekanismen

Forskningen omkring aldringen af

øjet har afdækket en mængde af

10 mm

Linseelasticitet I forhold

til alder. Man ser,

at den kraft, der skal

til for at ændre linsens

form, øges efterhånden

som alderen

tiltager.

forandringer af akkommodationsapparatet,

som har mulig forbindelse

med presbyopi. Ciliarlegemet og

linsen er berørt på forskellig vis af

disse aldersforandringer, medens

linsen med alderen bliver uarbejdsdygtig,

er ciliarlegemet stadigt aktivt.

3.1 Aldersforandringer af linsen

Øjets linse har en del særegne

egenskaber, der på den ene side

giver den relativt høje brydningsværdi

på ca. 20 dioptrier, på den

anden side også er årsagen til de

uundgåelige aldersforandringer som

presbyopi og linseuklarheder. Proteinindholdet

i linsen er betydeligt

større end 30%; det ligger dermed

langt højere end proteinandelen i

andre væv og organer i organismen.

Det store proteinindhold er en forudsætning

for at linsen har sin høje

brydningsværdi. Kammervandet og

glaslegemet har brydningsindex,

der nærmer sig vands (1,333). Det

høje proteinindhold gør, at linsen i

højere grad er udsat for forandringer.

Proteiner kan let forandre sig

eller blive beskadigede. Disse pro-


10

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

teinforandringer optræder spontant,

men kan optræde hurtigere og forstærkes

ved lyspåvirkning.

Linseproteinerne hører til krystalinerne.

Det drejer sig her om proteiner

med en molekylevægt på ca. 50

kDa. Byggestenene for dette krystalin

er nedarvede. Gennem spontane

reaktioner eller fremskyndet gennem

påvirkning af lys vil flere og flere små

krystalinmolekyler sætte sig sammen

til større protein komplekser.

Jo ældre øjet er, des flere af disse

store protein komplekser vil der være

sammenføjet. Følgen af disse biokemiske

forandringer i linsen er, at

der vil være færre opløselige proteiner

tilstede. Dette medfører videre,

at brydningsindekset aftager, da det

er afhængigt af antallet af opløselige

proteiner.

Når brydningsindekset i linsen

falder, vil brydningsstyrken også

falde. For hver dioptri linsen taber i

brydningsværdi, vil øjet sammenlagt

miste ca. 0,9 dioptri. Dette fænomen

kendes også som aldershyperopi.

Mange lav-myoper vil nyde godt af

denne aldersforandring af linsen. Når

linsens brydningsværdi har neutraliseret

myopien, vil de være i stand

til at fokusere på afstand uden brug

af optisk korrektion. Dette fald i linsens

brydningsværdi kan hos yngre

mennesker kompenseres med en

krummere forflade på øjets linse. Da

en del af faconændringen på linsen

allerede bruges til fokusering på afstand,

vil den mangle ved fokusering

på nær.

Dannelsen af større proteinkomplekser

kan også anses for at være

en af hovedårsagerne til dannelsen

af uklarheder, og evt. senere katarakt,

i linsen. Disse proteinkomplekser

danner diffusionsområder, hvor

indfaldende lys bliver spredt og derved

giver et nethindebillede med

nedsat kontrast. De oprindelige krystaliner

er for små til at kunne fremkalde

en spredning af lyset.

Forandringer i linseproteinet

medfører også forandringer i linsens

elastiske egenskaber. Når linsekapslen

er fjernet vil en ældre linse

ikke mere ændre facon. Eksperimentelle

undersøgelser viser, at linsen

med alderen bliver hårdere. Linsens

modstandskraft over for ændringer

af formen tredobles. Hærdningen af

linsesubstans (linsesklerose) udgør

den afgørende faktor i udviklingen

af presbyopi (Glasser og Campbell,

1999). Dette tab af linseelasticitet

skyldes forandringer af linseproteinerne

eller en stærkere adhæsion

proteinerne imellem.

Et videre kendetegn ved øjets linse

er dets appositionelle vækst. Den

for akkommodationen overordentligt

vigtige linsekerne omfatter den del

af øjets linse, der var ved fødslen.

Livet igennem lagres igen og igen

nye linsefibre oven på de allerede

eksisterende, så linsen både bliver

tykkere og tungere. Ved fødslen er

linsen ca. 3,6 mm tyk. Indtil det 70

leveår tiltager den i tykkelse med ca.

en tredjedel, til 4,5 – 5,0 mm. Også

dens vægt øges; fra ca. 200 mg ved

fødslen til 300 mg i alderdommen.

Forøgelsen i vægt er tilnærmelsesvis

lineær.

Den appositionelle vækst af linsen

påvirker også dybden af forkammeret.

I takt med forøgelsen af

tykkelsen flader forkammeret ud.

Fortykkelsen af øjets linse sker næsten

udelukkende på forsiden af

linsen. Linsekernen og bagsiden af

linsen udviser ingen aldersafhængig

tykkelsesændring.

Ved hjælp af Gullstrands formel

omkring hovedplaner kan man hurtigt

udlede, at en affladning af forkammeret

på 0,01 mm vil føre til en

stigning i det samlede øjes brydning

på 0,06 D. En affladning af forkammeret

på 0,4 mm, som der foregår

fra fødslen til 50 års alderen, ville

altså kunne øge øjets samlede styrke

med ca. 0,25 D.

En videre følge af den appositionelle

vækst er, at zonulatrådene forskubbes.

De sidder som udgangspunkt

langs ækvator på linsen, men

vil med tiden forskubbes fremefter

til linseforfladen. Dette vil med tiden

gøre det svært at slappe zonulatrådene,

når ciliarmuskulaturen spændes

ved nærakkommodation.

En 20-årigs linsekapsel er ca. 10

μm tyk. Ved oplagring af proteiner

fortykkes kapslen. En 60 årigs linsekapsel

er op til tre gange så tyk som

en 20-årigs. Når linsekapslen bliver

tykkere, sker der samtidig også en

ændring af dens mekaniske egenskaber.

Elasticitetsmodulus for en

ældre linsekapsel er mindre end

modulus for en yngre linsekapsel

med en faktor på 3. Dette medfører

at de mekaniske kræfter, der skal

overføres fra linsekapsel til linse,

bliver mindre. Fra det 20. til det 60.

leveår kan man regne med en halvering

af den overførte kraft fra linsekapsel

til linse.

3.2 Aldersforandringer

i ciliarlegemet

I takt med at øjets linse gennemgår

forandringer, gennemgår ciliarlegemet

også forskellige forandringer

med alderen. Indtil 40-års alderen

dannes nye muskelfibre i ciliarlegemet,

så dennes volumen øges. Dannelsen

af nye muskelfibre sker ikke

for at øge muskelkraften ved nærakkommodation,

men for at kompensere

for linsens appositionelle

vækst. Zonulatrådenes anlægssteder

forskubbes mere og mere

fremefter, fra linsekapslens ækvator

til dennes forside. Det fører med

tiden til, at zonula trådene, der til

stadighed har samme længde, får

sværere ved at slappes under fjernakkommodation.

Da ciliarlegemet,

på grund af sin tiltagende størrelse,

rykkes længere frem mod linsen, vil

zonula trådene dog stadig kunne

slækkes. Dermed kan øjets linse

også ændre facon, for så vidt der

stadig er elasticitet tilbage, så nærakkommodation

stadigt er muligt

for en tid. Først når linsefibrene er

forhærdede så meget, at linsen ikke

mere kan ændre facon, stopper ciliarlegemet

med at vokse.

Muskelfibrene ændres allerede

tidligt i livet til bindevæv. I trediverne

lagres kollagen og hyalin mellem

fibrene. Bindevævet mellem

muskelfibrene fortættes, da der

opbygges et netværk af kollagene

fibre mellem dem. Ciliarlegemet mister

en del af sin bevægelighed. I

60-årsalderen begynder der også at

lagres lipofuscin i ciliarlegemet. På

trods af disse forandringer af ciliarmuskulaturen

er specielt de langsgående

muskelfibre i ciliarlegemet

stadigt aktive, også hos presbyope.

I modsætning til linsen, hvis diameter

og tykkelse gør, at man senest i

50-årsalderen ikke mere kan foku-


11

Akk. formåen

(dpt)

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

sere på nær, ændrer diameteren på

ciliarmusklen sig signifikant også i de

ældre år.

Sammentrækningen af muskelfibrene

gør, at, også hos ældre mennesker,

kan kammervandet flyde frit,

da porerne i trabekelværket udvides

ved kontraktion af musklen. Det at

ciliarlegemet stadigt er aktivt, også

hos ældre mennesker, udnyttes i

udviklingen af såkaldte akkommoderbare

intraokulære linser. Bevægeligheden

af ciliarlegemet kan overføres

til den intraokulære linse, så

denne ændrer position i øjet. Denne

forandring i afstand mellem linse og

nethinde giver så en ændring i billedafstanden,

og dermed en måde

at kunne akkommodere på, i lighed

med visse dyrearter.

4. Presbyopiteorier

Som netop beskrevet kender vi i dag

en mængde af de aldersforandringer,

der sker i øjets akkommodations mekanisme;

det er dog stadig ikke lykkedes

at udvikle en enstemming teori

om presbyopi, der kan beskrive alle

aspekter om dette ud fra hvad vi ved

med sikkerhed. Det kan derfor ikke

undre at der er flere, ofte modstridende

teorier omkring presbyopi, der

diskuteres. De vigtigste teorier er :

• Den lentikulære teori

• Den geometriske teori

• Desakkommodations teorien

• Scharchars teori

• Den multifaktorielle teori

Fugle Mennesket Katte Hunde Heste Kvæg Svine

De vigtigste udsagn fra de forskellige

teorier bliver fremlagt i det følgende.

4.1 Den lentikulære teori

om akkommodation

Teorien med størst forklaringspotentiale

for presbyopiens opståen er

den lentikulære teori. Aldersforandringer

i øjets linse menes at være

den førende årsag til presbyopi.

En tiltagende hårdhed af linsekernen

fører til, at når trækkraften

fra ciliarlegemet aftager ved nærakkommodation,

kan den ikke mere

ændre facon. Tykkelsen af linsen vil

tiltage hos en person, der fokuserer

på nær, hvis vedkommende stadig er

i stand til at akkommodere. Hårdheden

af linsekernen umuliggør dette

hos den presbyope. Linsen er fikseret

i en form, der gør, at en emmetrop

vil kunne se skarpt på afstand. Den

lentikulære teori forklarer, at brydningsværdien

af linsen ikke mere

kan ændres på grund af linsens ubevægelighed,

den formår dog ikke at

forklare, hvorfor linsen er indstillet til

afstand i stedet for nær. En linse indstillet

til nærfokusering ville være lige

så sandsynlig.

Det er ligeledes uklart, hvordan

de elastiske forandringer i linsen

med alderen påvirker brydningsværdien.

Affladningen af linsen ved afstandsfokusering

sker som følge af

en mekanisk kraftpåvirkning fra linsekapslen

på dens indhold. Når denne

påvirkning aftager med en faktor

Akkommodationsevnen

hos mennesket

i sammenligning med

diverse dyr og fugle.

2 i forhold til yngre mennesker, så

burde afstandssynet jo også være

forringet.

4.2 Den geometriske

teori om presbyopi

Den geometriske teori om presbyopi

bygger hovedsageligt på linsens

appositionelle vækst. Når linsen

bliver tykkere, forrykkes zonula trådene

fremefter fra deres oprindelige

position omkring ækvator. Dette

påvirker akkommodationen på to

måder. Den større afstand mellem

hæftningsstederne på linsekapslen

og hæftningsstederne på ciliarlegemet

gør, at når ciliarlegemet forrykkes

indad kan zonulatrådene ikke

mere slækkes. Linsen er altså fikseret

i fjernakkommodations tilstand.

På den anden side er påvirkningen

fra ciliarlegemet over zonulatrådene

til linsekapslen hovedsageligt tangentiel,

hvilket betyder at det kun er

ubetydelige kræfter, der kan overføres

til linsekapslen. Dermed burde

linsen være i en tilstand af konstant

nærakkommodation. Den geometriske

teori er altså i sig selv selvmodsigende.

4.3 Desakkommodationsteorien

Baggrunden for desakkommodationsteorien

er Browns paradoks.

Brown målte krumningen på linsens

forflade ved nær akkommodation

med et Scheimpflugkamera. Ved

samme objektafstand vil der ses

en væsentlig stejlere krumning ved

nærakkommodation hos en 35-årig

end hos en 17-årig.

Desakkommodationsteorien

siger så, at presbyopi ikke opstår

pga., at linsen er ude af stand til

at indstille til nære afstande, men

pga. at den er ude af stand til at

forblive i uakkommoderet tilstand.

Den krummere linseforflade bliver

kompenseret gennem en aftagen af

brydningsindeks i linsen.

Muligvis bliver der i denne teori

byttet rundt på den rækkefølge

forandringerne sker i. Det er mere

sandsynligt, at brydningsindekset

først ændres pga. proteinforandringerne,

og linseforfladen dernæst

krummes op som kompensation

herfor. Teoriens rækkefølge har den


12

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Relativ modstand

6

5

4

3

2

1

0

0 20 40 60 80 100

Alder i år

Øjets linse har en

gennemsnitsdiameter

på 9 – 10 mm som er

stort set uafhængig

af levealder. Vægten

på linsen kan variere

afhængigt af alder fra

ca 0,2 – 0,3 gram.

af linsen er en væsentlig faktor, men

også forskydningen af zonulatrådenes

vedhæftninger på linsekapslen

spiller ind ved presbyopi. Derudover

råder øjet, som eksemplet med

Browns paradoks viser, over andre

muligheder. Aldersforandringer af

en del af akkommodationssystemet

bliver i det mindste for en tid

kompenseret gennem andre forandringer

af andre dele af systemet.

Linsens aftagende brydningsindeks

kan kompenseres gennem en krummere

linseforflade. Forskydningen

af zonulatrådene kan neutraliseres

gennem en tiltagende volumen af

ciliarlegemet.

Artiklen er udarbejdet

i samarbejde med:

fordel, at man kan forklare linsens

aftagende brydningsindeks som en

spontan molekylær reaktion, altså en

biokemisk forandring af linseproteinerne.

Men hvorfor skulle linseproteinerne

forandre sig så målrettet,

som desakkommodations teorien

angiver?

4.4 Scharchars teori

En besynderlig teori omkring presbyopi

er Scharchars teori (Atchinson,

2000). Denne teori går ud fra

undersøgelser foretaget af Tscherning,

som udførte undersøgelser

foretaget på linser fra hovdyr (heste,

kvæg osv.). Tscherning fandt ud af,

at linsen ved nærakkommodation afflader

i den centrale del, mens linseperiferien

bliver krummere. Ved sine

undersøgelser af linsen fra heste og

køer fandt han ud af, at trykkræfter

ved linseækvator gav en affladning,

og trækkræfter ved linseækvator gav

en krumning af linseforfladen. Denne

betragtning blev overført til det

menneskelige øjes akkommodation

i Scharchars teori. Denne overførsel

af egenskaber fra dyr til mennesker

er ikke mulig, da heste og køers linser

overhovedet ikke er i stand til akkommodation

fra naturens side.

Scharchars teori går ud fra, at

trækkræfter fra ciliar legemet bliver

overført til linsen ved nærakkommodation,

og dette skulle så medføre en

krummere linseforflade. Derfor burde

afstanden mellem ciliarlegeme og

linse øges ved nærakkommodation.

I virkeligheden viser talrige undersøgelser

med billeddokumentation, at

præcis det modsatte sker: afstanden

mellem ciliarlegeme og linse mindskes.

Scharchars teori forudsætter at

zonulatrådene opfører sig forskelligt

ved nærakkommodation. Ifølge teorien

burde zonulatrådene, der har fæste

på linsens for- og bagflade, slappes

ved kontraktion af ciliarmusklen

ifb med nærakkommodation, mens

zonulatrådene der har fæste ved

ækvator, samtidigt burde spændes.

En sådan selektiv aktivitet af zonulatrådene

har ikke kunnet påvises.

Presbyopi ifølge Scarchar sker

som følge af linsens appositionelle

vækst. Som følge af den kontinuerlige

vækst skulle linsens diameter

ved ækvator øges, hvorved zonulatrådene

er konstant spændte og

derfor ikke kan udøve nogen formforandrende

kraft på linsen, som det

er nødvendigt ved nærakkommodation.

I virkeligheden fører den appositionelle

vækst af linsen dog ikke til

en forøgelse af linsens diameter men

af dens tykkelse.

4.5 Den multifaktorielle teori

De multifaktorielle teorier tager hensyn

til, at akkommodationssystemet

er underlagt aldersforandringer

flere forskellige steder. Ikke blot

øjets linse, men også ciliarlegemet

og zonulatrådene ældes. Stivheden

Litteratur:

Atchinson DA, Smith G: Optics of the Human Eye, Oxford, 2000

Glasser A, Campbell MCW: Biometric, optical and physical changes in

the isolated human crystalline lens with age in relation to presbyopia,

Vision Research, 1999; 39:1991 – 2015

Koretz JF, Cook CA, Kaufman PL: Accommodation and Presbyopia in

the Human Eye, Invest. Ophthalmol. Vis. Res., 1997; 38:569 – 578

Artiklen er oprindeligt skrevet af Dr. Andreas Berke og udgivet i

»Optometrie« nr. 4, 2009.


model: skaga 2372 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com


14 TRENDS



Hvad er mere fascinerende end at gå bag om virksomheden, der gjorde det legalt at bære briller? Bag om

den banebrydende brilleproducent, der producerer eksklusive luksusbriller til de mest kritiske forbrugere,

og som har vundet intet mindre end 47 internationale design-awards. Optikeren besøgte LINDBERG i et

roligt beliggende villakvarter lidt uden for Århus.

Å

byhøj – Der bliver skåret,

poleret og samlet. Det

foregår med håndkraft og stor koncentration.

En brille er ved at blive

skabt i hjertet af den danske brilleproducent,

LINDBERG.

Brillefirmaet LINDBERG er historien

om en virksomhed, der gjorde

brillen moderne og med en helt unik

sans for detaljen skabte Danmarks

største brillesucces.

Sans for detaljen

Allerede i 1983, da Poul-Jørn Lindberg

i samarbejde med arkitekt,

Hans Dissing, udviklede den karismatiske

AIR Titanium-brille, stod

det klart, at han havde øje for detaljen.

Sammen skabte de en brille

helt unik for sin tid – en ultra let

brille uden skruer eller lodninger

med en næsten usynlig konstruktion,

der kunne justeres efter den

enkelte person. Og den pionerånd

har hængt ved LINDBERG i generationer,

fortæller salgs- og marketing

manager hos LINDBERG, Birgitte

Bøjvad, og leder tankerne hen på

nuværende direktør og søn af Poul-

Jørn, Henrik Lindberg.

»Henriks søgen efter det innovative

er noget, vi hele tiden mærker

her i huset. Han er med i designgruppen,

og de undersøger og tester

konstant muligheder i materialer og

teknologi. Et design kan være længe

under udvikling, før den helt rigtige

finish på en overflade er godkendt.«


15


Og fordi LINDBERG hele tiden

bevæger sig på kanten for, hvad der

kan lade sig gøre rent teknisk og

stræber efter at forny sig selv, oplever

de ofte at være forud for deres

tid på design og innovative løsninger.

»Da vi lavede AIR-brillen, var vi

så anderledes, at mange oplevede

det som en provokation,« fortæller

Henrik Lindberg med et skævt smil

på læben.

Samme skepsis var også at

spore, da LINDBERG lancerede den

såkaldte plade-brille.

»Folk synes, den var grim, da

den kom frem, men i dag anvender

mange andre brilleproducenter

også plader i stængerne,« forklarer

Birgitte Bøjvad.

Fra handicap til

moderigtig accessory

Lige så vel som flere var teknologiforskrækkede

over LINDBERGs

banebrydende design, var modebranchen

heller ikke parat til at

acceptere brillen som en trendy

accessory. Det oplevede Birgitte

Bøjvad i årene 1999-2002, da hun

gjorde en ihærdig indsats for at besøge

de store modemagasiner som

ELLE og Vogue.

»Det at gå med briller blev betragtet

som et handicap dengang,

men nu skriver de hele sektioner

alene om brillemode. Pludselig er

det blevet interessant at sætte fokus

LINDBERG, med

Henrik Lindberg i

spidsen, har

produceret briller til en

stribe af berømtheder,

heriblandt rockstjernen

David Bowie,

popdronningen Kylie

Minoque, skuespiller

Tommy Lee Jones og

kronprinsesse Mary.

på ægte håndværk med fashionkant

og innovativt design,« siger

hun.

Og i dag behøver den danske

designperle da heller ikke at bekymre

sig om spalteplads. Med de

kræsne italienere som det tredje

største marked og to af støvlelandets

største modeskabere, Roberto

Cavalli og Giorgio Armani, på kundelisten,

har LINDBERG ikke alene

slået sig fast som et stykke unikt

håndværk men også som et fashionabelt

brand på den internationale

modescene.

Alt under et tag

Den århusianske brilleproducents

kompromisløse perfektionisme er

ikke alene kendetegnende for deres

design men skinner også igennem

i den måde, de har opbygget virksomheden.

For at sikre at de selv er

med hele vejen ud til slutbrugerne

og at produkterne bliver et hundred

procent, som de gerne vil have dem,

håndterer LINDBERG alle aktiviteter

selv – lige fra design og teknologiløsninger

over udvikling af egne maskiner

og produktion til promotion

og direkte kontakt til optikere i 90

lande. LINDBERGs eget in-house

reklamebureau opstod blandt andet

på baggrund af en misforstået brillereklame.

»Vi forsøgte engang at lade et

reklamebureau om at producere et

reklamefoto for os. Men det kunne

LINDBERGs design

og håndværk er

skræddersyet efter

den enkelte persons

ønske ift. farver, form,

materialer og størrelse.

Derfor gennemgår

hver brille en lang

række processer og

passerer intet mindre

end 50 forskellige

hænder, inden den er

færdig.


16 TRENDS

Det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren.

Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og

stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores

briller, så bliver man ekstra glad. Henrik Lindberg

LINDBERG Sun spænder fra eksklusiv

elegance og understatet luksus

til det rå og ekstremt funktionelle. De

forhandles kun af autoriserede og

specialtrænede LINDBERG-forhandlere,

der er udvalgt blandt de førende

optikere i verden.

lige så godt ha’ været en reklame

for den puddelhund eller det tæppe,

som også var på billedet. Siden da

har vi klaret tingene selv, og det har

været en succes,« fortæller Henrik

Lindberg og tilføjer, at de nu også

har fået eget studie og fotograf.

Men selv om LINDBERGs forretningsmodel

er helt sin egen og ikke

følger tidens effektiviserings-teorier,

så har den århusianske brilleproducent

ingen interesse i at ændre konceptet

med at have alt under et tag,

forklarer Birgitte Bøjvad.

»Vores kunder køber også den

kultur, vi har. Med vores ’in-sourcing’

har vi bevaret den lille virksomheds

fleksibilitet, og ofte laver vi

individuelle løsninger både inden for

brilledesign og grafik. Derfor ønsker

vi ikke at skære processer fra, som

en ’virksomhedsanalytiker’ måske

ville foreslå,« siger hun.

Men ingen forretning uden dygtige

medarbejdere. Og også på det

punkt har LINDBERG haft stor succes

med at holde folk i huset.

»Hele vejen rundt i LINDBERG har

folk været her i mange år. Og det er

en know-how, man ikke kan købe for

penge,« siger Birgitte Bøjvad, der selv

har arbejdet hos LINDBERG i ti år.

Følger konceptet til dørs

For at slutbrugerne får fuld valuta for

pengene sørger LINDBERG for at

klæde deres forhandlere godt på til

at sælge deres produkter.

»Vi laver seminarer, hvor vi underviser

optikerne i at udstille vores


17

Kun 500 nøje udvalgte

forhandlere verden

over har retten til at

forhandle LINDBERG

Precious. De største

markeder er Sydøstasien,

Sydtyskland,

Italien, Schweiz og

’Harrods’ i London.

produkter rigtigt og sælge dem på

en inspirerende måde ved hjælp af

storytelling,« siger Peter Warrer, der

er salgs- og marketingsdirektør hos

LINDBERG.

For LINDBERG handler det nemlig

om at give kunderne en totaloplevelse

– fra de studerer butiksvinduet og

bestemmer sig for at gå ind i butikken

og kigge nærmere på udstillingen

til de snakker med optikeren. Og for

at det kan gå op i en højere enhed, er

det vigtig, at optikerne også leverer

sit ypperste.

Med så stor en verdensomspændende

succes som LINDBERG har

opnået, kan man ikke lade være med

at spekulere over, hvornår vi mon får

den første danske konceptstore side

om side med Armani, Fendi og Hermés

på den fashionable ’Via Sant’ Andrea’

i Milano. Men de spekulationer

fejer Henrik Lindberg hurtigt af banen.

»Vi har super dygtige kunder, der

giver os meget plads. Vi vil hellere

fokusere på vores kerneydelse og

bruge energien på nye sjove design

frem for at kaste os ud i konkurrence

med vores egne forhandlere,« lyder

meldingen klart.

det i årtier ar været muligt med smykker,

ure, sko og tasker.

»Der er et high-end segment inden

for brilleverdenen, som aldrig er

blevet udnyttet. Og det ville vi være

de første til at erobre«, siger Peter

Warrer og fortæller en sjov historie,

som netop understreger, at LIND-

BERG har fat i den lange ende.

Historien forlyder, at LINDBERG

blev kontaktet af en forhandler i Hong

Kong, der efterspurgte mere ekstravagance

og eksklusivitet, da han havde

en kunde, som gerne ville spendere

100.000 euro på en brille.

»Problemet var simpelthen, at

vores briller ikke var dyre nok. Så er

vi i en verden, der er langt fra ’Hansen

Optik’, men hvor vi nærmer os de

dyre juvelérforretninger i Italien,« siger

Peter Warrer.

Selv om der er langt fra den første

AIR Titanium-brille, forsikrer Henrik

Lindberg dog, at der fortsat er kontinuitet

i brandet.

»Vi følger i høj grad tråden til dørs.

Vi overfører hele designteknologien

fra den ene kollektion til den anden

kollektion, og selve byggesystemet er

det samme.«

Og det er netop det karakteristiske

minimalistiske letvægtsdesign,

der gør, at selv en brille i 18 karat guld

ikke føles tung.

Alt imens den eksklusive Precious-brille

bliver poleret færdig, tager

direktøren sine berømte klienter

– Pave Benedict XVI, Kylie Minoque,

Dronning Margrethe II, Lars Von Trier,

Bill Gates, David Bowie mfl. – med

sindsro.

»Det er jo ikke sådan, at vi har

rendt Vatikanet på døren. Faktisk har

vi ingenting gjort. Men vi er da glade

og stolte hver dag, og når man kan se

på tv, at nogle bærer vores briller, så

bliver man ekstra glad. Men faktisk

nyder vi, at vi er lidt anonyme og kan

leve lidt vores eget liv,« lyder det ydmygt

fra Henrik Lindberg.

Om det er den lette, diskrete AIR

Titanium-brille eller den ekstravagante

Precious-brille i 18 karat guld med indfattede,

brillantslebne diamanter, så

har LINDBERGs design det til fælles,

at de taler deres helt eget sprog.

Eksklusive butiksudstillinger

er en vigtig

del af LINDBERGs

koncept. Her ses

udstillingsvinduet i

LINDBERGs butik i

Shanghai, Kina.

LINDBERG på juvelérkurs

Brillen, der er ved at blive lavet, er

snart færdig. Overfladerne bliver poleret

en sidste gang, så de får det rette

matte look. Med sit stel af 18 karat

guld er brillen seneste skud på stammen.

Den er en del af LINDBERGs

Precious kollektion, som også byder

på en million år gammel mammuttand

fra Sibirien, grønlandsk guld, platin,

vandbøffelhorn og diamanter fra en

lille mine i Australien

Med den løfter LINDBERG den

optiske industri til et helt nyt niveau,

som tidligere kun er set hos urmagere

og juvelerer. Ud over at se verden

gennem perfekte briller kan den

kræsne forbruger nu også udtrykke

sig via brillen på samme måde som


18 OPTIMUSPRISEN 2009

Randers sætter sig på priserne

Eleverne fra Optikerhøjskolen i Randers sætter sig på alle 3 priser. Fælles for besvarelserne er en stram,

ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling.

E

AF BJARNE HANSEN

FOTO: KIM AGERSTEN

2Fra venstre: Vinderne

af 2. prisen Pernille

Nedenskov Nyby,

Marie Louise Arp og

Christina Frederikke

Baastrup Kjær.

t af de sikre forårstegn i optikerbranchen

er uddeling

af årets Optimus Pris i Tivoli. Vejret

i år ledte ikke tanken hen på forår,

men at der er forår på vej i branchen

fremgår tydeligt med årets specialer.

Henrik Bense-Petersen, direktør

i Essilor Danmark roste i sin velkomsttale

prisvinderne for deres

engagement og faglighed. Henrik

Bense-Petersen lagde i sin korte

tale til prisvinderne stor vægt på, at

fremtiden tilhører den faglige optiker,

der sætter kvalitet i højsædet.

Essilor er stolte over interessen for

prisen og lovede fortsat at motivere

fremtidige elever til at fokusere på

udvikling af faget.

Dommerpanelet havde i år overladt

det til optiker Martin Yde Poulsen,

der er produktkoordinator i

Profil Optik, at motivere de enkelte

priser.

»Det er åbenlyst, at vi i dommerpanelet

er forskellige og har forskellige

tilgange til de projekter, vi har

læst», sagde Martin og forsatte: »Vi

er allesammen optikere, men har

meget forskellige hverdage i faget.

Ikke desto mindre er det et fuldstændig

enigt dommerpanel, der

kan præsentere 1., 2. og 3. prisen.

Fælles for de tre opgaver er et

emnevalg, som er yderst relevante

for danske optikere. Alle tre opgaver

er praksisnære og giver ny indsigt,

der lader sig overføre til praksis. Alle

3 opgaver er meget fine eksempler

på en stram, ydmyg og systematisk

tilgang til en problemstilling. Når

man mikser disse elementer er der

ganske stor sandsynlighed for, at

produktet bliver relevant, lærerigt og

kommunikativt.

I har vist, at I besidder en kritisk

systematisk tilgang, der er et vigtigt

redskab i jeres virke som optikere.

Det gælder både i forhold til leverandører

i jeres produktvalg og i dagligdagen

i valg af målinger, metoder,

analyser og så videre i jeres undersøgelser

af kunderne».

Martin Yde Poulsen omtalte de

enkelte afgangsprojekter og hvert

enkelt fik nogle ord med på vejen.

3. Prisen gik til Mette Skøttegaard

Simonsen, Rebecca Saksager,

Anne Dissing Pedersen og Tilde

Glad for specialet: Afstandskorrektionens

indvirkning på nærforien.

Martin roste holdet og sagde:

»Det er spændende undersøgelse

af adaptation og ændrede

forimålinger efter en periode med

prismepåvirkning ved syn på nær fra

en simpel afstandskorrektion. I sætter

fokus på, at der jo er prismevirkninger

i alle briller. Det er et faktum,

der bestemt kan give stof til eftertanke

og afføde masser af yderligere

spørgsmål. Det er et område, der til

stadighed er genstand for mange

fordomme, teorier og undersøgelser.

Og I er kommet med et absolut

relevant bidrag til viden på dette område.»

2. Prisen gik til Pernille Nedenskov

Nyby, Marie Louise Arp og

Christina Frederikke Baastrup Kjær

for specialet: Interbedømmertest

af reproducerbarheden mellem von

Graefe-metoden og den subjektive

covertest.

»I sætter covertesten op overfor

von Graefe-metoden», sagde Martin

og fortsatte: »I diskuterer på bag-


19

grund af relevant litteratur og en

spændende undersøgelse. I konkluderer

klart og praktisk relevant

på jeres undersøgelse, og det er

interessant læsning. I bringer den

vigtige diskussion omkring reproducerbarhed

op, og I gør på en meget

overskuelig og forståelig måde rede

for dybden og problemstillingerne i

de to tests.

Man kan ikke overvurdere vigtigheden

af en stadig kritisk tilgang til

de målinger, vi benytter i vores praksis.

Jeres opgave viser på meget flot

vis, hvordan en seriøs kritisk tilgang

er mulig. Det er eksemplarisk.»

Fra venstre:

Vinderne af 1. prisen:

Ulrik Fredsø, Peter

Donslund Thomsen

og Anders Sinding

Kristiansen.

I sin ros til vinderholdet Ulrik

Fredsø, Peter Donslund Thomsen og

Anders Sinding Kristiansen fremhævede

dommeren, at der havde været

enighed om, at netop det projekt

skilte sig ud og fortjente 1. prisen i

årets Optimus Pris.

»I har med opgaven: Optikeres

retsstilling i forhold til professionsansvaret,

været det første hold, der har

valgt lige netop at behandle den problemstilling.

I tager fat på i et utilgængeligt

emne, hvis vigtighed ofte undervurderes.

Vigtigheden af indsigt og viden

om autorisationen samt de rettigheder

og forpligtelser, der følger

med, er indiskutabel. Lovstof, bekendtgørelser

og tolkninger af disse

tekster er ikke nogen nem opgave.

I formår at gøre området tilgængeligt,

og I formår desuden at forholde

jer sagligt til nogle af de allervigtigste

punkter på området. Samtidig

3

formår I at diskutere punkterne på

en meget kommunikativ måde. Eksempelvis

er det rigtig godt tænkt

også at interviewe et medlem af klagenævnet.

I dommerpanelet er vi helt sikre

på, at langt størstedelen af danske

optikere vil få vigtig ny indsigt og

brugbar viden omkring autorisationsgrundlaget

og herunder journalføring

ved læsning jeres opgave. Det

er altså en flot, sober og veludført

opgave i har præsteret. Opgaven er

meget læsevenlig, og sammen med

sin relevans gør det den til en opgave,

som bør læses af alle danske optikere.

Stort tillykke med 1. prisen.»

Sluttelig var der ros fra Martin

Yde Poulsen til Essilor for med Optimus

Prisen at holde fokus på et

højt niveau af seriøsitet og faglighed.

Vores prisvindere har dokumenteret,

at det er med til at motivere til at yde

nogle flotte præstationer.

Dommerpanelet

fra venstre: Anette

Ristorp Ohlsen,

Martin Yde Poulsen,

Ivan Nisted og Torben

Helstrup.

I forgrunden er Alex

Ruus, der opfandt

Optimus Prisen og

bagest Henrik Bense-

Petersen, direktør i

Essilor Danmark

Prisen.

Fra Venstre:

Mette Skøttegaard

Simonsen, Rebecca

Saksager, Anne

Dissing Pedersen og

Tilde Glad.


20 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF ULRIK FREDSØ,

ANDERS SINDING KRISTIANSEN OG

PETER DONSLUND THOMSEN

Optikeres retsstilling i forhold

til professionsansvaret

D

er har hidtil været megen

forvirring omkring, hvilke

krav man som optiker skal leve op

til for at kunne opfylde sit professionsansvar,

der er en følge af, at optikerne

er blevet autoriserede sundhedspersoner

og dermed underlagt

den retlige regulering, der følger af

lovbekendtgørelse om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, populært kaldet

autorisationsloven. 1

Autorisationsloven

Reglerne for sundhedspersoners

ansvar findes i autorisationsloven.

Formålet med loven, og dermed indførelsen

af autorisationsordningen,

er at styrke patientsikkerheden og

højne kvaliteten af sundhedsvæsenets

ydelser. Som optiker er man en

sundhedsperson jf. autorisationslovens

§67, stk. 1, hvorfor optikeres

retsstilling, i forbindelse med udøvelsen

af hvervet, er reguleret i denne

lov.

Autorisation som optiker meddeles

af Sundhedsstyrelsen jf. autorisationslovens

§2, stk. 1 og er således

dokumentation for, at den

pågældende sundhedsperson opfylder

nærmere bestemte uddannelsesmæssige

krav, som er nødvendige

for at kunne benytte den

beskyttede titel optiker jf. autorisationslovens

§1, stk. 2, ligesom der opnås

eneret på at udøve en bestemt

sundhedsfaglig virksomhed, i dette

tilfælde erhvervet som optiker, jf.

autorisationslovens § 1, stk. 3. Dette

må betegnes som autorisationsbegrebets

to vigtigste funktioner. 2

Professionsansvaret

Autorisationsloven indeholder en

nærmere beskrivelse af de generelle

pligter og rettigheder, der påhviler

alle sundhedspersoner, herunder

også optikere. Det fremgår af §17,

at alle autoriserede sundhedspersoner

har en pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed, hvilket betyder,

at den enkelte sundhedsperson

har et selvstændigt personligt ansvar

for, at den sundhedsfaglige virksomhed

der udøves, er i overensstemmelse

med de gældende normer for

god klinisk praksis. 3

Der er ingen regler i autorisationsloven,

som nærmere definerer,

hvad der anses for værende omhyggelig

og samvittighedsfuld sundhedsfaglig

virksomhed. Det er mere

en standard, som langsomt defineres

og udfyldes af retspraksis og de

til enhver tid gældende normer for

god klinisk praksis indenfor de enkelte

professioner. Disse normer,

for udøvelse af god sundhedsfaglig

virksomhed, afhænger i høj grad

også af niveauet af den teknologiske

udvikling, den medicinske viden

og samfundsudviklingen generelt. 4

Normen vil altså aldrig være statisk,

men derimod i et vist omfang dynamisk,

og normerne er heller ikke ens

for de forskellige faggrupper, idet

den anerkendte faglig standard afhænger

af uddannelsesniveauet og

den enkelte profession.

Af autorisationsloven kan der altså

ikke udledes noget om, hvad der

defineres som værende manglende

omhu og samvittighedsfuldhed,

og det er ikke muligt at liste mulige

handlinger eller forsømmelser op,

som betyder, at sundhedspersonen

har forbrudt sig mod §17. Vurderingen

af om sundhedspersonen har

levet op til den faglige standard eller

norm, beror på en konkret vurdering

i hver enkelt sag, og disse afgørelser

er med til at kodificere ansvarsbestemmelserne

i autorisationsloven.

Indholdet af §17 bliver altså langsomt

defineret af de afgørelser, der

bliver truffet af Patientklagenævnet

og domstolene. 5 Man skal dog have

in mente, at præjudikatet 6 af de enkelte

afgørelser kan have svingende

værdi, idet Patientklagenævnet og

domstolene træffer deres afgørelser

i konkrete sager, hvor der kan have

været individuelle forhold som gør, at

sagerne ikke direkte kan sammenlignes,

selvom mere generelle principper

dog stadig kan udledes.

Overordnet er det dog således,

at de 21 afgørelser, som er truffet af

Patientklagenævnet siden 1998, er

med til at opstille en mindstenorm for

almindelig anerkendt faglig standard,

som netop er en mindstenorm, forstået

således, at Patientklagenævnet

ikke tager stilling til, om en patient

har fået den optimale behandling.


21

Patientklagenævnet tager derfor

kun stilling til, om sundhedspersonen

har overholdt en mindstenorm

for god klinisk praksis. Der kan altså

godt findes en mere avanceret behandling

eller undersøgelse af højere

kvalitet, som vil være mere optimal

for den enkelte patient, uden at

det udløser kritik i Patientklagenævnet,

hvis den udførte behandling

kan siges at opfylde mindstenormen

for sundhedspersoners udøvelse af

omhu og samvittighedsfuld sundhedsfaglig

virksomhed.

BASISSYNSPRØVEN BØR SOM MINIMUM OMFATTE:

1) Anamnese

Hovedårsag til besøg

Subjektive symptomer

Øjen- og brille-/

kontaktlinsehistorie

Helbred og medicinforbrug

Familiehelse

2) Synsundersøgelse

Visusbestemmelse

Refraktionsbestemmelse

Afdækning af akkommodative

afvigelser

Vurdering af den binokulære

synsfunktion

3) Øjenundersøgelse

Ydre øje

Forreste øjenafsnit

Brydende medier

Øjenbaggrunden

Synsfeltundersøgelse

Pupilreaktioner

4) Konklusion

Diagnose – Dx

Evt. differential Dx

Anbefaling

Besluttet behandling

Patientvejledning

Evt. opfølgende

undersøgelser

Evt. henvisning

Journalføringspligten

Journalføringspligten er hjemlet i

autorisationsloven §§21-25. Det

følger af autorisationsloven §21, stk.

1, at optikere bl.a. skal føre patientjournaler

over deres sundhedsfaglige

virksomhed. Dokumentationen

for den sundhedsfaglige behandling

har betydning for patientsikkerheden,

derfor skal patientjournalen

indeholde oplysninger og dokumentation

for den behandling, patienten

har modtaget jf. autorisationslovens

§ 22, stk. 2, som også fordrer,

at journalføring af oplysningerne

udføres så snart som muligt efter

patientkontakten.7 Det fremgår af

autorisationslovens § 21, stk. 1, §

22, stk. 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 2,

§ 25, stk. 3 og 4, at sundhedsstyrelsen

administrativt kan fastsætte

nærmere regler for journalens indhold

og sundhedspersoners pligter i

forbindelse med journalføringen.

Dette er gjort i bekendtgørelse

om patientjournaler,8 populært kaldet

journalbekendtgørelsen, hvor

journalføringspligten er detailreguleret

ned til mindste detalje. En

nærmere gennemgang af journalbekendtgørelsens

indhold vil være

for omfattende i denne fremstilling,

men kort sagt defineres det i journalbekendtgørelsen,

hvem der er

omfattet af journalføringspligten,

hvad en patientjournal er, hvad den

skal indeholde, herunder hvilke oplysninger,

informationer og bilag,

der betragtes som en del af journalen,

hvordan journalen skal føres og

opbevares, hvem der har adgang

til journalen, hvilket sprog journalen

skal føres i, hvorledes rettelser

i journalen skal udføres, for blot at

Basissynsundersøgelse.

Anbefalet

standard for basissynsundersøgelse.

nævne nogle af de forhold, der er reguleret

i journalbekendtgørelsen.

Overordnet er der dog nogle få

bestemmelser, som generelt har en

større betydning for udøvelsen af

sundhedsfaglig virksomhed. Af journalbekendtgørelsen

§ 7, stk. 1 fremgår

det, at patientjournalen skal indeholde

alle nødvendige oplysninger

om undersøgelser og behandling i et

sådant omfang, at man ud fra journalen

kan se, hvad der er sket i forbindelse

med patientbehandlingen,

og sundhedspersonen skal på denne

baggrund kunne redegøre fyldestgørende

herfor. 9 Det fremgår ligeledes

af journalbekendtgørelsen, at patientjournalen

også fungerer som et

kommunikationsmiddel mellem flere

sundhedsfaglige personer, ligesom

journalen tillige udgør et informationsgrundlag

for patienten. 10 Patientklagenævnet

har i flere sager givet

udtryk for, at journalføringspligten

skal tages alvorligt, og at denne er

omfattet af en sundhedsfaglig professionsnorm,

og at denne også omfatter

faggrupper, der ikke er omfattet

af autorisationslovens regler om

journalføringspligt. 11

Gør en sundhedsperson sig skyldig

i grovere eller gentagne forsømmelser

eller skødesløshed i udøvelse

af sin sundhedsfaglige virksomhed,

kan denne straffes med bøde eller

hæfte efter autorisationslovens § 75 12

Basissynsundersøgelsen

Basissynsundersøgelsen 13 blev i foråret

2007 vedtaget af Optikerfagets

Fællesudvalg. Forarbejdet til basissynsundersøgelsen

blev udført af

optikerne Ivan Nisted og Annette

Slyngborg, der fandt og oplistede

de bedste undersøgelsesmetoder,

dvs. »the golden standard» indenfor

alle målinger. Oplægget var, at

resultatet af Ivan Nisted og Annette

Slyngborgs arbejde, skulle danne

grundlag for en diskussion om hvilke

målinger, der ville være relevante i en

ny standard, som basissynsundersøgelsen

var tiltænkt at blive indenfor

optikerfaget. Denne debat kom

dog aldrig, og oplægget blev stort

set vedtaget som det forelå, dog har

man udeladt nogle fundusundersøgelser

i den endelige version. 14

Med den nye Basisundersøgelse

ønsker Danmarks Optikerforening at

højne fagligheden og sætte en norm

for, hvad en førstegangsundersøgelse

minimum bør indeholde. Uddrag

fra Danmarks Optikerforenings

hjemmeside »Ved at faget har tilkendegivet,

hvad man som minimum

bør undersøge, har man også indirekte

tilkendegivet, hvad man ikke

finder acceptabelt, i tilfælde af, at

der opstår sager, hvor faget bliver

rådspurgt.»

I basissynsundersøgelsen står

der bl.a.:

Basissynsundersøgelsen bør

udføres ved førstegangsundersøgelser.

Ved efterfølgende synsundersøgelser

bør der foretages en konkret

vurdering af, om samtlige delundersøgelser

skal udføres. Resultatet af

vurderingen journalføres.


22 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

Med basissynsundersøgelsen

lægges der op til, at den problemorienterede

anamnesebaserede

synsundersøgelse underkendes,

idet man her opstiller en meget omfattende

undersøgelse, som altid

bør foretages ved førstegangsundersøgelser

af nye patienter. Der

skal også udføres undersøgelser,

som ikke er relevante set i forhold til

anamnesen. 15

Ivan Nisted, der har udarbejdet

oplægget til basissynsundersøgelsen

sammen med Annette Slyngborg,

præsenterede basissynsundersøgelsen

på de kun 2 foredrag,

der blev afholdt. Ved disse foredrag

blev der lagt vægt på, at alle målinger

skulle foretages. Basissynsundersøgelsen

skulle altså ikke

opfattes som en problemorienteret

synsprøve. 16

Danmarks Optikerforening

og basissynsundersøgelsen

Danmarks Optikerforening er en af

de repræsentanter, der har været

med til at vedtage Basissynsundersøgelsen.

Ifølge formand for Danmarks

Optikerforening, Per Michael

Larsen, er basissynsundersøgelsens

primære mål at oplyse borgeren

og Sundhedsstyrelsen om, hvad

der kan forventes af en optiker ved

en almindelig synsundersøgelse. 17

Undersøgelserne er blevet udvalgt

på baggrund af den nyeste

viden og de måleteknikker, der bliver

undervist i på de to skoler. Derudover

skal undersøgelserne repræsentere

den nye norm indenfor

dansk optik, hvilket også er et af

argumenterne for at indføre basissynsundersøgelsen.

18

Basissynsundersøgelsen skal

ifølge Per Michael Larsen opfattes

som en problemorienteret synsprøve,

lig den der undervises i

på skolerne, hvor der skal lægges

speciel vægt på anamnesen for at

afklare, hvilke målinger der er nødvendige,

og hvilke der kan undværes.

Danmarks Optikerforening er

godt tilfreds med basissynsundersøgelsen,

men erkender, at mange

optikere ikke kender basissynsundersøgelsen,

hvilket Danmarks Optikerforening

finder utilfredsstillende.

I basissynsundersøgelsen er der

afsnit, der godt kunne indikere, at

der er eller har været visioner om,

at optikerne med basissynsundersøgelsen

skulle forestå en generel

screening af befolkningens øjne bl.a.

med en synsfeltsundersøgelse, men

ifølge Per Michael Larsen har der

ikke været intentioner om dette. Som

tidligere nævnt, er det kun en problemorienteret

undersøgelse, der skal

udføres, og ikke nødvendigvis hele

basisundersøgelsen. 19

Patientklagenævnet og

basissynsundersøgelsen

For at undersøge om almen anerkendt

faglig standard er ændret eller

uændret efter Optikerfagets Fællesudvalgs

vedtagelse af basissynsundersøgelsen

som ny norm, har vi

bedt Patientklagenævnet oplyse, om

basissynsundersøgelsen har været

inddraget i sagsbehandlingen siden

vedtagelsen i 2007. Patientklagenævnet

har ikke kunnet bekræfte, at

basissynsundersøgelsen har været

inddraget på noget tidspunkt, og juristerne/sagsbehandlerne

i Patientklagenævnet

kender umiddelbart intet til

basissynsundersøgelsen. Patientklagenævnet

oplyser

endvidere, at nævnet,

populært sagt,

kun beskæftiger

sig med at afgøre,

om en sundhedsperson

har handlet

efter almindelig anerkendt

faglig standard,

og dermed har »bestået».

Da Patientklagenævnet ikke har

kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen

bliver anvendt i bedømmelsen

af sagerne, har vi bedt en af

de sagkyndige, optiker, Ph.d., FAAO,

Hans Bleshøy 20 om udtale sig om,

hvad god klinisk praksis er og evt.

bekræfte, om basissynsundersøgelsen

inddrages i vurderingen heraf.

I vurdering af sagerne tages der

udgangspunkt i autorisationsloven

§ 17, hvoraf det fremgår, at en autoriseret

sundhedsperson under udøvelsen

af sin virksomhed er forpligtet

til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Der kigges derfor på, om

anamnesen er fyldestgørende,

ligeledes om efterfølgende undersøgelse

har taget udgangspunkt

i problemet/klagen i anamnesen.

Afdækkes der yderligere symptomer,

som ikke er nævnt i anamnesen, skal

disse naturligvis behandles/undersøges

og journalføres. 21

Basisundersøgelsen inddrages

ikke i vurderingen af, om optikeren

som sundhedsperson har opfyldt sin

pligt til at agere med omhu og samvittighedsfuldhed,

idet basissynsundersøgelsen

er alt for omfangsrig og

dermed urealistisk at gennemføre i

en praktisk klinisk dagligdag. Det er

Hans Bleshøys vurdering, at mange

af de målinger, som følger af basissynsundersøgelsen

ikke er specielt

relevante for at foretage en fyldestgørende

synsundersøgelse, som vil

opfylde de almindeligt anerkendte

faglige standarder. Den problemorienterede

anamnesebaserede synsprøve,

der udføres samvittighedsfuldt

er god klinisk praksis, og vil

aldrig medføre en kritik fra Patientklagenævnet.

22

Mange klager opstår, fordi patienten

ikke er rigtig informeret eller

har misforstået given information, og

med en mangelfuld journalføring er

det svært at dokumentere, at en infor-

Ved at faget har tilkendegivet,

hvad man som minimum

bør undersøge, har man også

indirekte tilkendegivet, hvad

man ikke finder acceptabelt.

mation er givet, hvilket typisk kommer

patienten til gode i en klagesag. 23

Den problemorienterede synsprøve,

baseret på anamnesen, er

også den metode der undervises i på

skolerne, også efter at Basissynsundersøgelsen

blev vedtaget af Optikerfagets

Fællesudvalg i 2007. 24

Hvad forventer øjenlægerne af

optikernes synsundersøgelser?

Ifølge professor, overlæge, dr.

med. Toke Bek, og professor, overlæge,

dr. med. Ph.d. Jesper Hjortdal,

Århus Universitetshospital, er basissynsundersøgelsen

meget omfattende

og urealistisk at praktisere i

en hverdag i en optikforretning, idet

basissynsundersøgelsen også er

væsentligt mere omfattende, end


23

Kilder:

den undersøgelse, der udføres på

øjenafdelingerne. Det er ligeledes

tvivlsomt, hvad de enkelte målinger

egentlig vil fortælle en optiker, der jo

ikke må diagnosticere og heller ikke

har den fornødne patologiske viden

og erfaring. Basissynsundersøgelsen

virker mere teoretisk end praktisk

anvendelig og lægger ifølge Jesper

Hjortdal op til, at

optikerne skal udføre

en form for

screening, da man

jo med basissynsundersøgelsen

undersøger patienternes øjne meget

grundigt uden indikation for, om alle

disse undersøgelser er nødvendige,

og dermed fraviges et godt og meget

anerkendt princip om, at undersøgelsen

udføres problemorienteret

med basis i anamnesen. 25

Konklusion

Der er i faget to meget divergerende

opfattelser af normen for hvad der

er god klinisk praksis. Optikerfagets

Fællesudvalg har vedtaget

basissynsundersøgelsen, som er en

meget omfattende og tidskrævende

lidt »amerikaniseret» metode, der

meget slavisk skal følges punkt

for punkt. På den anden side

er der den problemorienterede

anamnesebaserede synsprøve,

som er mere løs i strukturen, hvor

kun de områder, der er indikeret i

anamnesen, undersøges. Denne

metode er den mest anvendte

i faget generelt, og den støttes

af optikerskolerne, den højere

sagkundskab personificeret ved

flere fremtrædende øjenlæger og

sagkyndige i Patientklagenævnet

og de hidtidige afgørelserne i

Patientklagenævnet, hvoraf det

fremgår, at man har betragtet den

problemorienterede synsprøve

som værende almindelig

anerkendt faglig standard.

Hans Bleshøy, en af Patientklagenævnets

sagkyndige, har direkte

afvist at basissynsundersøgelsen

anvendes og mener, at den problemorienterede

anamnesebaserede

synsundersøgelse er langt at

foretrække, fordi den er praktisk

gennemførlig og samtidig sikrer et

højt fagligt niveau. 26

Basissynsundersøgelsen er vedtaget

af Optikerfagets Fællesudvalg,

og er som retningslinje uden

juridisk betydning og har dermed

ingen retlig relevans for optikerne.

Basissynsundersøgelsen kan

altså alene ses, som Optikerfagets

Fællesudvalgs opfattelse af behovet

for regler på området for god klinisk

Der er i faget to meget divergerende

opfattelser af normen

for hvad der er god klinisk praksis.

praksis. Der har tidligere været tilsvarende

sager i andre sundhedsprofessioner,

hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråd

har vedtaget nogle regler

og retningslinjer, som skal regulere

hvorledes sygeplejersker skal agere

for at opfylde en professionsnorm,

men disse retningslinjer er ikke juridisk

bindende. 27

Per Michael Larsen mener, at basissynsundersøgelsen

skal opfattes

som en problemorienteret synsundersøgelse,

hvor der specielt skal lægges

vægt på anamnesen for at afklare,

hvilke målinger der er nødvendige,

og hvilke der kan undværes. Det kan

forekomme tvivlsomt, om man kan

tolke basissynsundersøgelsen som

en problemorienteret synsundersøgelse,

da det klart og utvetydigt

fremgår, at basissynsundersøgelsen

er en undersøgelse, der som minimum

skal udføres, men skulle man

acceptere Per Michael Larsens tese

om, at basissynsundersøgelsen er en

problemorienteret synsundersøgelse,

kan man blot konstatere, at den problemorienterde

synsundersøgelse

baseret på anamnesen stadig er god

klinisk praksis i faget og så undre sig

over, hvorfor man har indført basissynsundersøgelsen.

Sammenfattende kan man

konkludere, at hvis man udfører den

anamnesebaserede problemorienterede

synsundersøgelse og overholder

journalbekendtgørelsen, vil

man kunne løfte sit professionsansvar,

idet man har opfyldt den definition,

som gennem praksis er fastlagt

af Patientklagenævnet og domstolene

for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

i sit sundhedsfaglige

virke.

1. LBK nr. 1350 af 17/12/2008

2. p. 199

3. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 202

4. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 206-207

5. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 210

6. Præcedens afledt af en (rets)afgørelse

7. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 240

8. Bekendtgørelse nr. 1373 af

12/12/2006

9. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 237

10. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 230

11. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 236

12. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 207

13. Basissynsundersøgelsen: se bilag 4.

14. Interview med faglærer, optiker, MPH

Ivan Nisted, Danish College of Optometry

and Visual Science, Randers

15. Interview med faglærer, optiker, MPH

Ivan Nisted, Danish College of Optometry

and Visual Science, Randers

16. Interview med faglærer, optiker, MPH

Ivan Nisted, Danish College of Optometry

and Visual Science, Randers

17. Interview med optiker, Per Michael

Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

18. Interview med optiker, Per Michael

Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

19. Interview med optiker Per Michael

Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

20. http://www.pkn.dk/hvemervi/sekretariatet/

21. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom

(UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen

& Bleshøy, Skive

22. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom

(UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen

& Bleshøy, Skive

23. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom

(UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen

& Bleshøy, Skive

24. Interview med faglærer, optiker, MPH

Ivan Nisted og faglærer Anette Brandstrup,

Danish College of Optometry

and Visual Science, Randers

25. Interview med professor, overlæge

dr. med., Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus

Universitetshospital

26. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom

(UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen

& Bleshøy, Skive

27. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura,

3. Udg. Gads Forlag, p. 233


24 FAGLIGT

Der er forskel på brilleglas

Hos Hoya er de ikke i tvivl. Der er forskel på brilleglas, og Preben Paludan, direktør i

Hoya Lens Danmark A/S er sikker på, at forbrugerne vil vælge Hoya glas i større

udstrækning end i dag, når de finder ud af det.

AF BJARNE HANSEN

B

ladet »Optikeren« har været

på besøg hos Hoya Lens

Danmark A/S og interviewet direktør

Preben Paludan i forbindelse med

den store markedsføringskampagne,

der lanceres under overskriften:

»Brilleglas er ikke bare brilleglas«.

Er I ikke tilfredse med omsætningen

og markedsandelen af Hoya

glas i Danmark, siden I bruger så

mange penge på en reklamekampagne

til slutbrugerne?

»Der er mange, der har været så

venlige mig at fortælle mig, at jeg

er komplet idiot at kaste så mange

penge ud i sådan noget«, siger Preben

Paludan og forsætter: »Men nu

har jeg det sådan, hvis man i 20 år

i vores branche har gået og sagt til

hinanden, at det ikke nytter noget,

så er det på tide at prøve påstanden

af for på ny at se, om den stadig

holder.

Vi vil have afprøvet påstanden, og

det gør vi for Hoya Lens Europa. Vi

er så heldige, at kampagnen testes i

netop Danmark, og det er vi selvfølgelig

glade ved og stolte af.

Det, der glæder mig på nuværende

tidspunkt er, at der er blevet lagt

mærke til kampagnen, og stemningen

er vendt.

Efter vi er begyndt at vise vores

spot på TV, og optikerne synes, det

er et godt indslag, er holdningen hos

mange ændret. Spottet er ikke noget

pjank, det er ikke vulgært, og det er

stille og roligt. Fra at det er »knald i

låget«, er der nu flere, der ringer ind

og siger, at kampagnen er en god

ide«.

Preben Paludan lægger vægt på,

at det er en branding kampagne, og

hvis den bliver en succes, kan det

være Hoya vil begynde at annoncere

for specifikke produkter.

Er det en kampagne, der er kommet

som en reaktion mod lavprisoptikernes

succes?

Her er Preben Paludan lidt mere

tøvende i sit svar: »Nej – og alligevel

er det et både og. Der er ikke noget

odiøst i lavpris. Det koncept har bevist

sin bæredygtighed. Det er tydeligt

at se succesen i føde- og dagligvarehandel.

Vi kan også se på Ikea

eller spørge i Jysk. Hvorfor skulle det

så ikke være en succes i vores branche

– og kunne leve side om side i

fordragelighed med

den øvrige del af

branchen?

I Hoya har vi valgt

side. Vi vil satse på

de forbrugere, der vil

betale ekstra for et

bedre produkt. Uden

at sige det helt præcise

tal, vil jeg udtrykke

det sådan: I Hoya har vi valgt

at levere et glas, der er 97 % perfekt,

og det kan vi sælge for 400 kroner.

Hvis glasset skulle være 100 % perfekt,

ville det koste 9.700 kroner, og

det kommer man ikke langt med. Vi

kunne også vælge at lave et glas,

der er 85 % perfekt og sælge det for

200 kroner. Det marked har vi også

fravalgt.

De kunder, der går efter de laveste

priser, spørger ikke til kvaliteten,

og det er helt i orden med os. Det er

deres valg.

Med vores kampagne vil vi blot

gøre forbrugeren opmærksom på,

at der rent faktisk er forskel på brilleglas.

Og hvis forbrugeren får øjnene

op for det, tror jeg, at de vil vælge et

Hoya produkt hyppigere, end de gør

i dag.

Der er ingen optikere, der har

sagt til mig, at det er noget skidt, vi

laver. Vi får faktisk ros for mange af

de produkter, vi laver. Vi har lige fået

to anerkendte europæiske priser for

vores brilleglas. Det tyder på, at vi laver

noget godt, og det er vi stolte af.

Vi vil gerne have, at forbrugerne finder

ud af, hvad vi kan tilbyde.

Som det er i dag, viser vores undersøgelser,

at det store flertal af

I Hoya har vi valgt at levere et

glas, der er 97 % perfekt, og det

kan vi sælge for 400 kroner… Vi kunne

også vælge at lave et glas, der er 85 %

perfekt og sælge det for 200 kroner.

forbrugere ikke interesserer sig for

forskelle i glaskvaliteter. Det er endnu

ikke lykkedes at få forbrugerne til at

fokusere på dét – selvom nogle forbrugere

faktisk har givet udtryk. Det

vil vi i al beskedenhed gerne hjælpe

dem med«.

Har optikerne fået for meget

magt, så det er dem, der bestemmer,

hvad der sælges?

»Nej«, siger Preben Paludan,

»men i andre brancher bruger kunderne

internettet til at kvalificere inden

købet. Dette gælder især inden-


25

for TV- og hvidevarebranchen. Hér

sidder mange forbrugere og sammenligner

kvalitet og pris på produkterne,

inden de køber.

Vi vil gerne fortælle forbrugerne,

hvad et dobbelt-asfærisk glas er

for noget. Eller sammenligne kvalitet,

hårdhed, refleksbehandling og

brydningsindeks. Vi vil gerne have,

at forbrugerne interesserer sig for

deres brilleglas – og gerne sammenligner

vores glas med andre leverandørers

produkter.

Er prisforskellene på lavpris og

Hoya produkter for store?

»Jeg blander mig ikke i optikernes

priser. Hverken lavprisbutikkernes

eller de øvrige optikeres.

Men det er jo klart, at jo mere tid,

man bruger på en kunde – til f.eks.

udmåling med elektronisk udstyr

og detaljeret information – jo mere

kommer brillen naturligvis til at koste.

Vi ser en udvikling mod at flere

og flere anskaffer sig udstyr til nøjagtig

opmåling af briller; dén udvikling

hilser vi velkommen. Ligesom

vi også ser en tendens til, at flere

og flere optikere sælger flere par

briller per kunde – og det er tendens,

som vi er meget glade for, og

som vi gerne vil støtte med nogle

initiativer.«

Preben Paludan har lige været

på Færøerne og lært dem et nyt ord:

Brillegarderobe. Han fortæller:

»Ligesom man ikke har sine skistøvler

på, når man skal i kirke og

giftes, skal man heller ikke have de

samme briller på, når man står på

ski. Og man har naturligvis et behov

for en særlig arbejdsbrille. Én brille

Preben Paludan,

direktør i Hoya Lens

Danmark A/S

kan ganske enkelt ikke løse alle opgaver.

Det må være indlysende for

enhver. Hvis man indfører begrebet

brillegarderobe, og giver kunden en

lille boks med – med plads til 6 par

briller, lægger det jo op til, at 6 briller

er naturligt at have. Venner og veninder

vil være imponerede. Og man

kommer faktisk hurtigt op på 6 briller.

Universalbrillen, enkeltstyrkebrillen

til læsning i sengen, sport, edb,

havearbejde og brillen til pænt brug,

og hvorfor ikke i flere farver, så det

matcher den øvrige garderobe. Hvor

svært kan det være?«

Preben Paludan virker sikker på,

at kampagnen vil stå distancen og

være med til at gøre forbrugeren opmærksom

på, at der er forskel på

brilleglas.


26 VINDER AF 2. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF MARIA LOUISE ARP,

CHRISTINA FREDERIKKE BAASTRUP KJÆR,

PERNILLE NEDENSKOV NYBY

Interbedømmertest af

reproducerbarheden mellem

von Graefe-metoden og

den subjektive covertest

D

ette projekt sammenligner

von Graefe-metoden og

den subjektive covertest. Et studie

viser, at von Graefe-metoden er den

mindst pålidelige metode til forimålinger

(Rainey et al. 1998). Alligevel

er det den metode, der bliver brugt

mest hos landets optikere. Vores

erfaring viser dog, at den kan være

svær at benytte på nogle patienter

og ikke altid viser samme resultat

ved retests. Derfor har vi en hypotese,

der siger, at den subjektive covertest

er mere reproducerbar end

von Graefe-metoden.

Forimålinger er vigtige, fordi de

fortæller noget om, hvorvidt øjenparret

er i stand til at samarbejde

(Elliott 2007, s. 153, 154). Hvis patienten

har symptomer som f.eks.

hovedpine ved nærarbejde eller diplopi,

kan det skyldes, at der er en

høj esofori eller exofori. Optikeren

måler foristørrelsen for at afklare

relationen mellem patientens eventuelle

klager og med henblik på at

afhjælpe problemet. I optikerfaget

bruger vi foristørrelsen til at stille

diagnoser på en evt. vergens eller

akkommodations anomali. Hvis der

er forhøjet fori, så kan det henvise

til et syndrom, men dette vil først

kunne bekræftes ved flere dybdegående

målinger. Ved at afklare diagnosen,

hjælper det optikeren med

at bestemme en behandlingsplan

(Goss 1995, Preface, s. 94,95).

Formålet med vores projekt er at

undersøge, om den subjektive covertest

er mere reproducerbar end

von Graefe-metoden, og derved

kunne acceptere vores hypotese.

På den måde kan vi vise, at der er

en mere pålidelig metode til at måle

forier på end von Graefe-metoden.

Materiale og metoder

Vores kliniske forsøg har til formål at

vise, at den subjektive covertest er

mere reproducerbar end von Graefe-metoden

ved hjælp af en interbedømmertest.

Vi har udført forsøgene på 58 raske

optikerstuderende i alderen 20

til 36 år, der meldte sig frivilligt som

patienter til vores forsøg. Patienterne

havde en visus på min. 0,9 på

nær på begge øjne, ingen skelen og

ingen kendte okulære sygdomme.

Både von Graefe-metoden og den

subjektive covertest blev målt to

gange på hver patient af to forskellige

H3-studerende fra Optikerhøjskolen.

Begge målinger blev målt

ved samme besøg. Begge metoder

er udført på samme måde efter

standard klinisk procedure (Elliot

2007, s. 164-177). Følgende er blevet

brugt til at udføre målingerne:

Fokusmåler, PD mål, phoropter med

rotary prismer, nærkort med »frimærke»,

nærkort med ordene: »KIG

HER» i en størrelse svarende til visus

0,9 linjen, coverske, prismestav,

skema til at notere resultater. For at

vi kan sammenligne og få ensartede

resultater er begge metoder blevet

testet på 40 cm og med almindelig

belysning på følgende måde:

Von Graefe-metoden

Patientens habituelle afstandskorrektion

sættes i phoroptoren, der placeres

foran patienten. Der sættes 6

basis op på højre øje og 20 basis ind

på venstre øje, mens patienten kigger

på »frimærket» på nærtavlen, der sidder

i 40 centimeters afstand. Patienten

instrueres i at holde det nederste

billede skarpt hele tiden og sige stop,

første gang det øverste billede står

lige over det nederste. Optikeren drejer

venstre prismehjul langsomt imod

0, ca. 2 /sek. indtil patienten siger

stop. Står pilen nu ved basis ind, noteres

exofori. Hvis den står ved basis

ud noteres esofori. Ved 0 noteres

orthofori. Foriens størrelse kan nu

aflæses på prismehjulet foran patientens

venstre øje (Elliott 2007, s. 177;

Grosvenor 2007, s. 225,226).


27

Figur 1-4

Ved at sammenligne

figur 1 og 2 med figur

3 og 4 ses det, at

der er flere, der ligger

uden for normen ved

von Graefe-metoden

end ved den subjektive

covertest.

Den subjektive covertest

Patienten bærer sin habituelle korrektion

enten i form af briller, kontaktlinser

eller ingen korrektion.

Først laver vi en objektiv unilateral

covertest for at udelukke patienter,

som skeler. Et nærkort holdes derefter

op med teksten »KIG HER» i

en størrelse svarende til visus 0,9.

Ved at lave denne bogstavstørrelse,

udelukkes patienter med dårligere

visus end 0,9 på nær. Patienten instrueres

i at holde linjen skarp og

holde øje med, om teksten flytter

sig. Optikeren udfører en alternerende

covertest. Hvis teksten ikke flytter

sig noteres ortho. Hvis teksten

flytter sig spørges: »Hvor flytter den

sig hen?» og coverskeen flyttes én

gang. Der fastslås, om der er medbevægelse

(exofori) eller modbevægelse

(esofori). Fx siger patienten, at

teksten flytter sig den modsatte vej

af coverskeen. Med en prismestav

Tabel 1

Antal målinger hvor

prismevariation

imellem måling 1 og

2 med samme testmetode

er større end

henholdsvis 2,4,6,8

og 10 prismers

forskel.

Prismeforskel Von Graefe-metoden Den subjektive covertest

>2 ? 15 6

>4 ? 6 4

>6 ? 2 1

>8 ? 1 0

>10 ? 0 0

sættes der nu 4 basis ud foran det

ene øje. Observerer patienten medbevægelse

reduceres prismerne

indtil billedet står stille, og der noteres,

hvor mange prismer, der skulle

til for at neutralisere. Hvis patienten

stadig oplever modbevægelse, tilføjes

flere prismer indtil medbevægelse

observeres (Elliott 2007, s. 164;

Grosvenor 2007, s. 119).

Resultater

Vi har valgt at lave en t-test (2 stikprøver

med ens varians), hvor den

ene kolonne er differencen mellem

måling 1 og 2 ved von Graefemetoden,

og den anden kolonne er

differencen mellem måling 1 og 2

ved den subjektive covertest. Dette

viser, om der er ringere reproducerbarhed

ved von Graefe-metoden

end ved den subjektive covertest.

P(T0.05).

Derfor har vi i stedet valgt at

koncentrere os om den kliniske signifikans

imellem måling 1 og 2 ved

de to tests for at sammenligne reproducerbarheden

og variationen

af foriens størrelse i forhold til de

to tests. Vi ser også på, hvordan

målingerne ligger fordelt i forhold

til Morgans normtal. Vi har valgt at

se på disse resultater for at kunne

danne os et overblik over eventuelle

forskelle imellem de to tests. Vi har

derefter valgt at tage udgangspunkt

i Morgans normtal, da det er bl.a. er

Morgans normtal, vi stiller diagnoser

ud fra.

I tabel 1 ses der, at antallet på de

personer, hvor der er en variation på

mere end 2 prismer mellem måling

1 og 2, er mere end dobbelt så højt

ved von Graefe-metoden end ved

den subjektive covertest. Faktisk

skal man helt op over 10 prismer

før, der ikke er nogen variation. Von

Graefe-metoden varierer 15 gange

og den subjektive covertest varierer

kun 6 gange. Vi mener derfor, at den

subjektive covertest er mere reproducerbar

end von Graefe-metoden.

Grunden til, at vi måler forier,

er som nævnt tidligere at kunne

diagnosticere eventuelle syndromer

(Goss 1995, s. 95-108). Her er

foristørrelsen vigtig, da vi ser det i

forhold til Morgans normtal (Goss

1995, s. 63). Det er lettere at tro, at

der er et syndrom, hvis testen måler

højere forier. Derfor er det vigtigt, at

testen er pålidelig.


28 VINDER AF 2. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

Figur 5

Figur 5 viser fordelingen

i procent. I 71% af

de tilfælde, hvor der er

uoverensstemmelse,

er personen blevet

målt med von Graefe.

Ved at sammenligne figur 1 og

2 med figur 3 og 4 ses det, at der er

flere, der ligger uden for normen ved

von Graefe-metoden end ved den

subjektive covertest. Vi mener, at

der er for mange, og at man derfor

let kan komme til at stille en forkert

diagnose. Ved at bruge den subjektive

covertest undgår man at fejldiagnosticere.

At halvdelen af vores

målinger ligger uden for normen

ved von Graefe-metoden, kan også

forstås på den måde, at halvdelen

af de patienter, vi får i stolen, ligger

uden for Morgans norm, hvis vi bruger

denne metode. Men kun en fjerdedel

ved den subjektive covertest.

Af det kan vi udlede, at hvis man

bruger von Graefe-metoden vil man

hyppigere få et resultat, der ligger

uden for normen, end man vil med

den subjektive covertest. Da de to

diagrammer for von Graefe-metoden

er så forskellige, må det betyde,

at der er nogen, som ligger inden

for Morgans norm i den ene måling,

men uden for normen i den anden

måling.

Ved gennemgang af vores data

fandt vi hele 12 personer, der havde

denne uoverensstemmelse, når de

blev målt med von Graefe. Men kun

5 havde det ved den subjektive covertest.

Dvs. 17 i alt. Figur 5 viser

fordelingen i procent. I 71% af de

tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse,

er personen blevet målt med

von Graefe. Ved hjælp af odds ratio

kan vi se, hvor meget større sandsynligheden

er for at patienten er

målt med von Graefe-metoden end

med den subjektive covertest, når

der er en uoverensstemmelse. Odds

ratio giver 2,76 (95% -sikkerhedsinterval

0,91-8,44), hvilket vil sige,

at sandsynligheden for, at patienten

er uden for Morgans normtal ved

den ene måling og inden for ved den

anden, er 2,76 gange højere ved von

Graefe-metoden end ved den subjektive

covertest.

Konklusion

Ved første evaluering af data så det

ud som om, at vores hypotese ikke

kunne accepteres, da middelværdierne

næsten var ens, og der ikke

var statistisk signifikant forskel. Ved

mere dybdegående evaluering viste

det sig, at der alligevel var større variation

imellem de to tests end først

antaget og derved en klinisk signifikant

forskel. Derfor kan vi nu ud

fra vores diagrammer konkludere,

at den subjektive covertest er mere

reproducerbar end von Graefe-metoden.

Derfor kan vores hypotese

accepteres.

Vores projekt indikerer, at von

Graefe-metoden generelt måler højere

forier end den subjektive covertest.

Derfor viser vores projekt også,

at von Graefe-metoden oftere måler,

at forien er udenfor Morgans normtal

i forhold til den subjektive covertest.

Vi konkluderer dermed, ved at

bruge den subjektive covertest undgår

man at mistænke et syndrom,

som ikke er der. Derfor kan man

spare tid ved synsprøven ved at benytte

den subjektive covertest frem

for von Graefe metoden, da man

undgår at skulle udføre yderligere

målinger.

Ideen om, at von Graefe-metoden

skulle være nemmere at udføre

end den subjektive covertest, afkræfter

vi i dette projekt. Den subjektive

covertest er både nemmere

metodisk og tidsmæssigt besparende

i forhold til von Graefe-metoden.

Den subjektive covertest måles

også under mere naturlige omstændigheder.

Da patienten ikke er bag

en phoropter som ved von Graefemetoden,

kan patienten selv holde

læsekortet i en afstand, der er naturlig

for den enkelte patient. På den

måde måler vi forien i netop patientens

naturlige læseafstand.

Vi går også ud fra at reproducerbarhed

er lig med pålidelighed. Vi

må derfor konkludere, at den subjektive

covertest viser et mere reelt

billede af foriens størrelse. Derfor vil

vi anbefale, at man fremover bruger

den subjektive covertest frem for

von Graefe-metoden.

Referencer

Rainey, B.B., Schroeder, T.L., Goss, D.A. & Grosvenor, T.P. 1998,

“Inter-Examiner Repeatability of Heterophoria Tests», Optometry

and Vision Science, Vol. 75, No. 10, pp 719-725

Elliot, D.B. 2007, Clinical Procedures in Primary eye care third

edition, Elsevier

Goss, D.A. 1995, Ocular accommodation, convergence and Fixation

Disparity second edition, Butterworth-Heinemann

Grosvenor, T. 2007, Primary Care Optometry fifth edition, Butterworth-Heinemann


AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL

Tydeligt

klart

syn

på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPER

ETABLEREDE PRESBYOPER

LAV ADD ≤ +1.00D

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D

HØJ ADD > +2.00D

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande

med glidende overgang fra nær til fjern.

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende

presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug.

86 % af AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL linserne fungerer

ved første tilpasning hos tidlige presbyope. 1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION

repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal:

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk


30 FAGLIGT

En mulig forklaring på,

hvordan hornhinden har fået

sin anatomiske form

AF JOHANNA TUKLER-

HENRIKSSON,B.SC.

OPTOM

Læs artiklen

og glæd dig

til at møde

forfatteren

Johanna

Tukler-Henriksson


kontaktlinsekonferencen

i København

den 13.-14.

november

2010.

I

mere end halvandet århundrede

har det været

kendt, at den menneskelige hornhinde

er tykkere periferisk og tyndere

centralt, det vil sige formet som

et timeglas eller en negativ linse. En

anatomisk forklaring på dette tykkelsesforhold

er dog aldrig blevet

givet 1 .

I dag er musen det mest anvendte

forsøgsdyr i øjenforskningen 2 på

grund af, at der findes mange forskellige

arter, at den forplanter sig

hurtigt og er kosteffektiv at arbejde

med.

Et af vore tidlige studier konkluderede,

at musens hornhinde har en

distinkt forskel i tykkelsen mellem

den central og perifere hornhinde,

og at denne kan være helt op til 60

%. Til forskel fra menneskene er

musens hornhinde tykkere centralt

og tyndere perifert, altså formet som

en positiv linse (Figur 1). På trods

af at tykkelsesforskellen i musens

hornhinde er modsats menneskets

kan den stadig studeres som en

model og give os en forklaring på,

hvordan en tykkelsesvariation anatomisk

er blevet til.

Næsten uden undtagelse har

tidligere beskrivelser fremhævet, at

den menneskelige hornhindes lameller

er konstrueret som broer fra

limbus til limbus 3,4,5,6 , men en ny

rapport indikerer, at det måske ikke

er tilfældet med alle lameller7. Derfor

er det tænkeligt, at en korneal

tykkelsesvariation kan have sin forklaring

i antallet af lameller tilstede

perifert og centralt. I dette studie

undersøges den hypotese, at musen

har flere lameller ved korneale

apex end ved den limbale kornea.

Keratocyter er den hovedsaglige

type af celler, som forekommer i det

korneale stroma. Det anslås, at den

voksne hornhinde indeholder cirka

1.4 millioner keratocyter. 8,9 Disse

celler kan studeres både med et lysog

et elektron-mikroskop i et vertikalt

snit gennem hornhinden 10,11,12,13

og genfindes hovedsaglig mellem

stromas lameller. 14,15 Er det derfor

muligt, at antallet af keratocyter,

som genfindes fra anterialt til posterialt

i et tværsnit kan give et fingerpeg

om antallet af lameller, der bidrager

til den korneale tykkelse ved

et bestemt punkt på kornea?

Målet med dette studie, som anvender

musens hornhinde som model,

var anatomisk at forklare den

korneale tykkelsesvariation og etablere,

om antallet af keratocyter regnet

axialt kan give indblik i antallet af

tilstedeværende lameller.

Metoder

Alle eksperimenter er udført i henhold

til myndighedernes retningslinjer

og i henhold til ARVOs regler for

anvendelse af forsøgsdyr indenfor

oftalmologisk og øjenrelateret forskning.

Seks voksne, 6 til 8 uger gamle

C57BL/6 mus blev aflivet, og et par

dråber fixativ 2% glutaraldehyde i

80mM sodium cacodylate buffer,

330mMOsm/kg 16 blev tilføjet direkte

på hornhinden.

Siden forberedtes og farvedes

vævet til elektron-mikroskopi (TEM).

Vævet placeredes i kobberskåle

(200MP, Cat # G200P, Electron Microscopy

Sciences) og undersøgtes

i et ett Tecnai G2 Bio Twin Spirit (FEI

Company, USA) elektronmikroskop.

Overlappende digitale fotos blev

taget med 890 gange forstørrelse

over den totale tykkelse af hornhinden

både centralt og perifert. Fotografierne

blev stykket sammen til

en montage og afbildedes endeligt i

en forstørrelse på cirka 5000 gange

(Figur 2).

Antallet af lameller blev beregnet,

og deres tykkelse målt både

centralt og perifert ved hjælp af på

forhånd etablerede kriterier 17 . I henhold

til disse kriterier kendetegnes

to lameller ved, at de har en distinkt

kontrast-skillelinje. Ved tydelige

forgreninger af lameller opdaget i

et billede, blev alene en af grenene

talt med. Forekomst af en keratocyt

blev taget som en indikation om, at

der fandtes en lamelgrænse, og lameller

tyndere end 0.2 μm blev ikke

inkluderet 17 .

For at opnå en konsistent beregning

af lamellernes tykkelse defineredes

den perifere cornea som præcis

anterialt med de limbale blodkar

og trabekulum. Den centrale hornhinde

defineredes som halvdelen af

den corneale diameter ± 14 % fra

de perifere [riktmärkena] (Figur 1).

Den corneale diameter for C57BL/6

musene er 2.6 mm. 18

Antallet af keratocyter kvantifierades

også langs en anterialposterial

linje både ved hjælp af et

lysmikroskop på 1 μm tykke vævssnit

farvet med toluidine blå og ved

hjælp af et elektronmikroskop, for at

fastslå, om det er muligt at antallet

af keratocyter i et tværsnit kan give

en indikation af, om antallet af eksisterende

lameller.

Resultat

Morfologisk var det corneala stroma

hovedsagligt formet af kollagenfibre

organiserat i lameller. De flesta af

dissa lameller var avgrænsede og

arrangerade som flade skiver, der

gik parallellt med hornhindens epi-


Referencer

31

tel og PLL. Til forskel fra mennesker

har musen ikke noget ALL, hvilket

vi har berettet i Investigative Ophthalmology

Visual Science. 18 Keratocyter

fandtes regelmæssigt mellem

lamellerne.

Ifølge dette studie kan hele 50%,

alltså den væsentligste del af musens

hornhindes tykkelsesforskel,

forklares med et færre antal lameller

perifert i forhold til centralt. En yderligere

faktor, der bidrager til 20% af

tykkelsesforskellen, er at lamellerna

mindskes i tykkelse perifert. Epitelet

bidrager også til den perifere tykkelsesforskel

og står for 30% af den

totale fortynding.

Studiet viste også at når keratocyterna

måltes axialt ved hjælp af et

lysmikroskop afsløredes en forskel

Figur 1. Vævudsnit

farvet med toluidine

blå, som viser tykkelsesforskellen

mellem

den centrale og perifere

del af musens

hornhinde (40X).

Figur 2.

Montage af central og

perifer muse-cornea.

i antallet af celler mellem den centrala

och perifere hornhinde. Dog

etablerades ingen forskel mellem

antaltet af målte keratocyter i den

centrala og perifera hornhinde når

keratocyterna måltes ved hjælp af

ett elektronmikroskop. Denne forskel

mellem metoderne beror tænkeligt

på, at vævsudsnittene som

blev undersøgt under et lysmikroskop

er tykkere, h vilket tillader at

flere keratocyter bliver inkluderet i

beregningen.

Keratocyterna er ikke ensartet

nedlagt med en celle direkte overfor

en anden, men i stedet spredt ud

horisontalt i cornea. Når det handler

om at vurdere, om antallet af eksisterende

celler kan give en indikation

af antallet af lameller udviklet i en

corneal region i forhold til en anden,

er lysmikroskopet derfor den bedre

metode at anvende.

Konlusioner

Dette studie viste altså, at musens

hornhinde indeholder færre lameller,

og at de er tyndere perifert sammenlignet

med centralt. Dette er en

vigtig observation, da det kraftigt

antyder, at alle stromas lameller ikke

går fra limbus til limbus, hvilket strider

imod stort set al tidigere litteratur.

En anden interessant opdagelse

var, at når keratocyter taltes axialt

med et lysmikroskop kunne antallet

af celler give et indtryk af forholdet

mellem antallet af eksisterende lameller

centralt sammenlignet med

perifert. Tykkelsesforskellen i den

menneskelige hornhinde, med dens

centrum tyndere end periferien, har

sandsynligvis en lignende anatomisk

forklaring. Øget indsigt i stromaets

arkitektur er nødvendig for

udvidet forståelse af konreal ødem

og sygdomme, som dræber det corneala

stromat, for eksempel keratokonus,

men også for bedre at kunne

forudse det kliniske resultat og

komplikationer efter refraktivkirurgi,

samt bedre fortolkning af kliniske

virkninger efter ortokeratologi.

En stor tak

En stork tak til Optikbranchen for

det årliga stipendie og for rejsestipendiet,

som blev tildelt til rejsen til

ARVO.

1. Gerlach J. Handbuch der allgemeinen

and speciellen gewebelehre des

menschlichen körpers. Mainz, Verlag

von Eduard Janitsch, 1854.

2. Smith RS, John SWM, Nishina PM,

Sundberg JP. The anterior segment

and ocular adnexae, Smith RS. Systematic

Evaluation of the Mouse

Eye, Anatomy, Pathology and Biomethods,

Boca Raton, FL, CRC

Press;2002:3-24.

3. Duke-Elder S, Wybar KC. Duke-

Elder S. The eye. In: System of ophthalmology,

vol 2. The anatomy of the

visual system, St Louis. Henry Kimpton;

1961:92-131.

4. Hogan MJ, Alvarado JA, Weddell

JE. Histology of the Human Eye. Philadelphia:

WB Saunders; 1971;55-111.

5. Klyce SD, Beuerman RW. Structure

and function of the cornea. Kaufmann

HE, Barron BA, McDonald MR. The

Cornea, Boston. Butterworth-Heinemann,

1998;14.

6. Edelhauser HF, Ubels JL. The cornea.

Kaufman PL, Alm A. Adler’s Physiology

of the Eye, St. Louis, CV Mosby,

2003;56.

7. Mathew JH, Bergmanson JPG,

Doughty MJ. Fine structure of the interface

between the anterior limiting

lamina and the anterior stromal fibrils

of the human cornea. Invest Ophthalmol

Vis Sci. 2008;49(9):3914-3918.

8. Möller-Pedersen T, Ledet T, Ehlers

N. The keratocytedensity of human

donor corneas. Curr Eye Res.

1994;13:163-169.

9. Möller-Pedersen T, Ehlers N.A

three-dimensional study of the human

corneal keratocyte density. Curr Eye

Res. 1995;14:459-464.

10. Goldman JN, Benedek GB, Dohlman

CH, Kravitt B. Structural alterations

affecting transparency in the swollen

human cornea. Invest Ophthalmol.

1968;7:501-519.

11. Hamada R, Giraud J-P, Graf B,

Pouliquen Y. Etude analytique et statistique

des lamellas, des keratocytes,

des fibrilles de collagene de la

region centrale de la cornee humaine

normale (Microscopique optique et

electronique). Arch ophthalmol (Paris).

1972;32:536-570.

12. Kuwabara T. Current concepts

in anatomy and histology of the cornea.

Contact Intraocular Lens Med J.

1978;4:101-132.

13. Müller LJ, Pels L, Vrensen GFJM.

Novel aspects of ultrastructural organization

of human corneal keratocytes.

Invest Ophthalmol Vis Sci.

1995;36():2557-2567.

14. Doughty MJ, Seabert W, Bergmanson

JPG, Blocker Y. A descriptive and

quantitative study of the keratocytes

of the corneal stroma of albino rabbits

using transmission electron microscopy.

Tissue Cell. 2001;33(4):408-422.

15. Bergmanson JPG. Clinical ocular

anatomy and physiology. 16th edition.

Houston, Texas Eye Research and

Technology Center; 2009:67-94.

16. Doughty MJ, Bergmanson JPG,

Blocker Y. Shrinkage and distortion

of the rabbit corneal endothelial cell

mosaic caused by a high osmolarity

glutaraldehyde-formaldehyde fixative

compared to glutaraldehyde. Tissue

Cell. 1997;29(5):533-547.

17. Bergmanson JPG, Horne J,

Doughty MJ, Garcia M, Gondo M. Assessment

of the number of lamellae in

the central region of the normal human

corneal stroma at the resolution of the

transmission electron microscope.

Eye Contact Lens. 2005;31(6):281-

287.

18. Tukler Henriksson J, McDermott

AM, Bergmanson JPG. Dimensions

and morphology of the cornea in three

strains of mice. Invest Ophthalmol Vis

Sci. Accepted February, 2009.


32 VINDER AF 3. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

AF REBEKKA SAKSAGER WILDENSKOV,

METTE SKØTTAGAARD SIMONSEN,

ANNE DISSING PEDERSEN OG TILDE GLAD.

Afstandskorrektionens

indvirkning på nærforien

F

ormålet med dette projekt

er at undersøge om prismerne,

der opstår i brilleglas, når en

afstandskorrektion, bruges på fuld

tid og dermed også til nærarbejde,

har indvirkning på nærforien.

Vi har arbejdet ud fra den hypotese,

at der er en sammenhæng

mellem brillestyrke (Rx) og nærfori.

Vi mener, at myope udvikler mere

exofori, og hyperope udvikler mere

esofori, og at jo højere den habituelle

styrke er jo højere fori. Det

er interessant at undersøge denne

sammenhæng, da vi ved, at der

opstår en prismeeffekt, når en afstands

brillekorrektion bruges til

nærarbejde. Når der fikseres på et

nært objekt med en afstandsbrille

udløses nærrefleksen. Øjnene konvergerer

og glassenes centerdistance

er dermed ikke længere tilsvarende

pupildistancen (PD).

Når lyset fra et objekt rammer

brilleglasset afbøjes lysstrålen mod

prismets basis, hvilket nedsætter

konvergenskravet for den myope.

Det modsatte gør sig gældende for

den hyperope med pluskorrektion,

hvor basis ud effekten øger konvergenskravet.

Vores hypotese er, at patientens

visuelle system med tiden vil tilpasse

sig situationen, og at den myope

vil udvikle mere exofori, og den hyperope

vil udvikle mere esofori.

For at finde ud af, om der er en

sammenhæng, har vi foretaget en

række undersøgelser.

Vores patienter er en gruppe

prepresbyope fuldtids brille- og

linsebrugere. Vi har målt patienternes

nærfori i habituel situation med

Thorringtons forimåling og derefter

analyseret resultaterne ved hjælp af

beskrivende statistik.

For udelukkende at vide, hvordan

prismepåvirkningen har indflydelse

på nærforien, er det nødvendigt

at tage højde for den okulære

akkommodation (OA).

Vi er klar over, at den okulære

akkommodation spiller en rolle ved

nærarbejde med en brillekorrektion

og har taget det faktum med i vores

betragtninger. Den okulære akkommodation

gør, at en brillekorrigeret

myop skal akkommodere mindre

end en hyperop eller emmetrop.

Det modsatte gør sig gældende for

den hyperope, der skal akkommodere

mere end den myope og emmetrope.

Prismevirkningen og den okulære

akkommodation opstår udelukkende

i forbindelse med en brillekorrektion,

så vi vil ikke forvente en

påvirkning af forierne hos kontaktlinsebrugerne.

Kontaktlinsebrugerne

fungerer derfor som en kontrolgruppe

i vores projekt.

Undersøgelsen

Vi har undersøgt 97 prepresbyope

patienter i alderen 13-35 år. Ud af

dem er 59 brillebrugere og 38 kontaktlinsebrugere.

Patienternes styrker

varierer fra -12,76 til +5,76 og

Strålegange for det

myope og det hyperope

øje ved læsning

på 40 cm med afstandskorrektion.

Pilene markerer retningen

øjet skal dreje

for at lyset samles i

macula.


33

Figuren viser størrelsen af

konvergensbehovet for

ametrope brille og kontaktlinsebrugere

med en PD på

65 mm. For brillebrugerne

er toppunktsafstanden 14

mm. Alle patienterne kigger

på henholdsvis et objekt

på 33 og 50 cm foran brilleplanet.

(Borish, 2006, s.

1231 figur 26-29)

nærforierne varierer fra 22 exo til 7

eso.

For at det er muligt at undersøge

korrektionens indvirkning på

forierne, har vi valgt udelukkende at

bruge patienter med en fuldtidskorrektion.

Vi har undersøgt både brilleog

linsebrugere for at kunne sammenligne

resultaterne.

Fordeling af nærforier ved de 73

myope og 21 hyperope brille- og

kontaktlinsebrugere

Før vi har målt nærforien på vores

patienter, har vi foretaget en covertest

for at udelukke skelere, og vi

har målt akkommodationsbredden

for at udelukke patienter med evt.

akkommodations syndrom.

I vores statistik bruger vi den

habituelle styrke på venstre øje, da

maddoxglasset udelukker akkommodationsstimuli

til højre øje. Ved

alle astigmater har vi udregnet styrken

i 180 grader, da der regnes på

horisontale forier. Da vi udelukkende

ønsker at finde prismevirkningens

effekt på nærforien, er det nødvendigt

at fratrække effekten af den

okulære akkommodation.

den okulære akkommodations

effekt på nærforien.

Når effekten af den okulære akkommodation

fratrækkes, vil en brillekorrigeret

myop med exofori gå

mere mod esofori og en myop med

så ring til

Optikernes Vikarservice på

tlf.60807525

eller skriv til

kontakt@optikernesvikarservice.dk

www.optikernesvikarservice.dk

esofori vil gå mere i eso retning.

Omvendt vil en brillekorrigeret

hyperop med exofori gå mere mod

exo og en hyperop med esofori gå

mere i exo retning.

Vi kan ud fra vores målinger og



Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring

Den okulære akkommodation

beregnes med følgende formel

Endvidere er det nødvendigt

at kende AK/A forholdet,

der sættes til 4/1D, som er

normalen ifølge Morgan. AK/A

forholdet bruges til beregning af


34 VINDER AF 3. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS

MYOPE

HYPEROPE

statistik se, at der er en sammenhæng

mellem brillekorrektion og

nærfori. Det er statistisk signifikant,

at de myope har mere exofori, og

de hyperope har mere esofori, og

at jo højere styrken er, jo højere fori.

Vores resultater indikerer samtidig,

at det primært er prismevirkningens

effekt, der har indflydelse på

nærforien. Dette kan forklares, idet

sammenhængen mellem fori og

brillestyrke stadig er statistisk signifikant,

efter effekten af den okulære

akkommodation er fratrukket.

Vores resultater indikerer samtidig,

at prismepåvirkningen alene har

større indvirkning på nærforien end

den okulære akkommodation. Det

visuelle system tilpasser sig altså

prismepåvirkningen, når brillekorrektionen

bruges over længere tid.

Hos kontaktlinsebrugerne ses

der som forventet ingen statistisk

sammenhæng mellem styrke og

fori.

Vi har opbygget vores hypotese

og undersøgelse ud fra, at brillebrugerne

udelukkende bruger briller,

og kontaktlinsebrugerne udelukkende

bruger kontaktlinser. Vi

er dog klar over, at nogle af patienterne

skifter mellem briller og linser.

Ved gentagelse af studiet kunne

man med fordel udelukke patienter

der skifter mellem de to korrektionsmuligheder.

For at følge udviklingen i patienternes

tilvænning til prismevirkningen

i deres afstandsbrille, kunne det

være interessant at følge en større

gruppe patienter, over en længere

årrække. Patienterne skal som udgangspunkt

være emmetrope. Refraktion

og fori måles regelmæssigt,

så udviklingen kan følges og et

eventuelt mønster iagttages. Ud fra

vores undersøgelse vil forventningen

til dette projekt være, at forien

vil stige i takt med refraktionen.

Vores resultater indikerer, at den

prismatiske effekt ved brug af en

afstandskorrektion har en betydning

for nærforien. Denne viden kan med

fordel bruges i praksis.

Første gang, man skal korrigere

en myop patient, kan korrektionstypen

tages med i overvejelserne. Når

man tildeler en brillekorrektion, påføres

patienten en exofori. Udvikler

denne patient høj myopi, og dermed

høj exofori, vil et skift til kontaktlinsekorrektion

senere hen højest

sandsynligt give problemer. Havde

man omvendt valgt at korrigere med

kontaktlinser fra starten, ville et skift

til briller ikke give problemer i forhold

til konvergens og akkommodationskrav.

Derimod vil andre aspekter

som ændring af billedstørrelsen

spille ind.

Ved brillekorrektion af hyperopi

påføres en esofori. I praksis bør man

overveje at give en kontaktlinsekorrektion,

idet den stiller lavere krav

til konvergens og akkommodation,

især hvis patienten har nedsat akkommodationsbredde.

Har man fra

starten tildelt en brillekorrektion, kan

et skift til kontaktlinser give problemer,

da den hyperope ikke opnår

forstørrelse i kontaktlinserne.

Projektet giver også anledning

til overvejelser over, hvordan Morgans

normer kan bruges i praksis.

På baggrund af vores fund mener vi,

at det vil være relevant at tolke forinormerne

anderledes hos patienter

med høj myopi og høj hyperopi, da

det i disse tilfælde synes at være

mere sandsynligt, at der også findes

en høj fori.

På Y-aksen angives en exofori med negativt

fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen

er lavet over 56 patienter.

På Y-aksen angives en exofori med negativt

fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen

er lavet over 38 patienter.

På Y-aksen angives en exofori med negativt

fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen

er lavet over 56 patienter.


Nye ambitioner

En ny generation

PARIS NORD VILLEPINTE

2326 SEPT . 2010

silmoparis.com


36 FAGLIGT

Er OEP fortid?

D

a jeg har fungeret som OEP

repræsentant i Europa siden

1991 og igennem mange år har

været fast medlem af OEP Curriculum

Development Committee, kan

nogen måske påstå, at jeg er inhabil.

Alligevel tillader jeg mig at påpege

et par facts.

Optikerhøjskolen prøver i en ny

artikelserie at påpege, at det er ved

at være tid til fornyelse vedrørende

hele den måde, hvorpå mange

af vores fagfæller foretager deres

synsundersøgelse på.

Tillykke med det – det har været

tiltrængt i mange år.

AF STEEN SAUST,

OPTOMETRIST, FCOVD

INDLÆG VEDR.

OPTIKERHØJSKOLENS

ARTIKEL I OPTIKEREN

NR. 3. 2010: »FRA OEP-

ANALYSE TIL EVIDENS-

BASERET OPTOMETRI»,

SKREVET AF IVAN

NISTED, OPTIKER, OPTI-

KERHØJSKOLEN (OPH).

OEP lever og har det godt

Først vil jeg gerne understrege, at

OEP går fuldt og helt ind for evidensbaseret

optometri. OEP er ikke

en forstokket og forældet organisation,

som bare holder fast i fortiden.

OEP er den største efteruddannelsesudbyder

til OD’ere i USA,

hvor der er ca. 40.000 af dem. OEP

har et tæt samarbejde med Southern

College of Optometry www.sco.

edu og Western University of Health

Science College of Optometry www.

westernu.edu. OEP udbyder årligt

dobbelt så mange undervisningstimer

i sit efteruddannelsesprogram

som alle de Nordamerikanske universiteters

optometriafdelinger tilsammen.

Det er også i denne sammenhæng

værdifuldt at nævne, at der

her er tale om efteruddannelse til

OD’ere, hvis uddannelse ifølge dem

selv svarer til en kandidatuddannelse

i vores regi.

Hvis man vil forlade sig på evidensbaseret

optometri, så er det absolut

forståeligt. Årsagen til, at man

ønsker at gå væk fra OEP-analysen,

synes at være at den opfattes besværlig,

hvilket må bunde i ukendskab

til OEPs aktuelle anvendelse af

deres metode. Skolerne har forsømt

at opdatere denne vurderingsform,

hvorimod OEP selv har gennemgået

en massiv udvikling de sidste 30 år.

OEP analysen udmærker sig ved

at give informationer om, hvad patienten

kan acceptere. Frem for kun at

give en kompensatorisk retningslinje.

Ivan Nisted hævder i artiklen, at

OEP-analysen er så godt som slettet

af pensumlisten over hele verden.

Det er nok lige at tage munden lidt

fuld, men det er nok rigtigt, at man

mange steder »glemmer» at sige,

hvor målingerne og måleteknikken

stammer fra. Man kan jo bare se på

skolens egen artikel, her har man

svært ved at udtrykke sig, uden at

nævne målingerne ved de gamle

OEP numre – selv om OEP er slettet

fra pensum J.

I OEPs nye terminologi finder

man hverken »Typing» (A- type,

B1+2+3-type, C-type), »Chaining»,

»Informative sekvens» eller » Psykofysiologiske

rækkefølge» mv. Det

er alt sammen væk. Det vigtige er

her at bemærke, at det er skolernes

egen beslutning, at de ikke er

fulgt med udviklingen i en meget

lang periode, men har hængt fast i

gamle vaner og fortsat med at undervise

i den gamle OEP metode.

Så kan man måske påstå, at skolerne

ikke har vidst det. Hus forbi!

OEP har tilbudt skolerne, at deres

lærere kunne komme på kursus i

Danmark imod at lægge lokaler til

undervisningen. OEP har holdt sine

kurser i Danmark siden 1994, og der

er mange lærere, der har deltaget i

disse kurser.

Også i dag udbyder OEP undervisning

og tilbyder et helt curriculum,

som kan ses på www.OEPF.org.

Evidens

Der bliver i disse tider talt utrolig meget

om evidens og evidensbaseret

undervisning – ikke mindst i skolens

artikel.

Det er dejligt, at skolerne er opmærksomme

på, at undervisningen

skal funderes på undervisningsmateriale,

der har en solid forankring

i fagets normer samt hævdvundne

og gennemprøvede metoder. Når vi

taler optometri, taler vi også om arbejdet

med mennesker og i vores

tilfælde om menneskers synsproblemer

og deres subjektive symptomer.

Vi bevæger os i det psykofysiologiske

område, som er et område, der

naturligt benytter sig af empiri, altså

erfaring, og især også erfaring, der er

overleveret fra praktikvært eller lærer

til den studerende.

Der er imidlertid meget stor forskel

på, hvad de forskellige lande og

undervisningssteder (universiteter)

opfatter og tolker som værende evidensbaseret.

En klinisk evidenstest kan forekomme

på flere niveauer. Det niveau,

der antydes i artiklen, er på et omfattende

niveau, der henviser til en

ganske særlig testmetode: Nemlig

en randomiseret, dobbeltblindet,

placebo kontrolleret klinisk test, og

denne metode er ikke nødvendigvis

det, man forlanger i det store udland.

Det, som Norge godkender som kli-


37

nisk gennemtestet, kan meget vel

vise sig ikke at slå til i Danmark –

Det samme gælder for England og

USA m.fl. Derudover vil jeg tillade

mig at påstå, at ikke alt, hvad vi gør i

vores faglige regi, kan testes på den

foreskrevne måde. Tag for eksempel

en simpel testprocedure, som

vi alle sammen kender: »Hvad er

bedst – et eller to». Her er tale om en

subjektiv fortolkning, som der ganske

vist findes metoder til at tolke,

men det bliver set på som en slags

BilledtekstPos adit et

aut maximporiae porporest,

quam quiaerit

prationet qui in natiore

doluptatur, quisquam

aut ut vendissi alitiassit,

estia si

pseudovidenskabelig metode. Der er

så vidt jeg ved ingen, der endnu har

lavet evidensforskning på lige præcis

dette.

Jeg har det fint med, at vi har

nogle særlige danske retningslinjer,

men vi skal jo også kunne arbejde

sammen med andre lande og måske

især USA, hvor størstedelen af

vores viden indtil nu er kommet fra.

Vi skal jo heller ikke glemme, at hovedparten

af vores faglitteratur er på

engelsk.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg

er sikker på, at begge vore skoler

gør deres bedste for at formidle den

viden, de finder, at vi som fag skal

præsenteres for. Jeg har stor respekt

for både Optikerhøjskolen og for

Ivan Nisted, som jeg opfatter som en

særdeles kompetent underviser.

Jeg vil blot understrege, at viden

er et mangehovedet uhyre, og man

skal være varsom med at tro, at man

ved det hele – hele tiden.

Som Danmarks eneste frivillige optikerkæde ser vi frem til at kunne føje nye butikker til Nyt Syn; vi har allerede i

2010 budt velkommen til 5 nye butikker i henholdsvis Faaborg v/Ole Madsen, Kolding v/Mads Seerup, Haderslev

v/Jesper Hald/Henrik Lauridsen/Britt Kongstad, Randers v/Annie Munk samt Aalborg v/Henrik Ilsø og flere er på vej.

Vil du også være med - så tag en uforpligtende snak med Charlotte Mikkelsen på 40 46 27 78 eller send en

mail til cm@nytsyn.dk

Dit syn betyder alt for os


38 KLUMME

Hvor er optikeren placeret?

AF BIRGER B.

LARSEN,

SLOTS OPTIK,

RANDERS

H

vis man alene fokuserer på

fagets signalering til omverdenen

gennem trykte og elektroniske

medier, så er der vist ingen

tvivl; optikeren er en købmand, der

faldbyder mode og briller og helst til

fordelagtige priser – eller i det mindste

så prisbilligt, at man kun kan

gøre kunderne glade.

Måske skulle jeg hellere spørge:

»Er det gået op for optikerne (og

kædecheferne), at de er en del af

sundhedssektoren?« Jeg kan godt

blive i tvivl, når jeg ser på markedsføringen

af faget.

Da vi i sin tid måtte argumentere

overfor diverse myndigheder etc.

for, dels at få en faglig anerkendelse

i form af autorisationen, og siden

opnå en tilsvarende uddannelse,

var vores argumenter, at optikeren

var en sundhedsperson.

Vores argumenter var stærke:

»Optikeren skal være en autoriseret

sundhedsperson, fordi synet,

og det at bevare det hele livet, er så

vigtigt, at man fra samfundets side

må være sikker på, at optikeren er

en fagmand. Optikeren skal være i

stand til at vurdere, om der blot er

brug for er en almindelig styrkebestemmelse

eller, der er behov for

en egentlig helbredsmæssig undersøgelse

hos en læge eller øjenlæge.«

Vi fik autorisationen, men lever

vi som fag op til den?

Det forventes, at optikeren laver

en funktionsundersøgelse på

patienten (det hedder personen i

prøverummet, og sådan skal vedkommende

behandles). Ved en

funktionsundersøgelse er det naturligt

at vurdere visus, synsfelt,

samsyn og kontrastsensivitet samt

eventuelt tension og farvetest, hvis

dette synes nødvendigt.

Jeg tvivler på, at dette kan klares

på få minutter i prøverummet!

Hvis vi som optikere ikke agerer

som sundhedspersoner, men blot

som »refraktionerende modesælgere«,

som en øjenlæge kalder den

type optikere, er vi selv ude om, at

der ikke står respekt for vores fag.

Så er det, at vi er nemme at hænge

ud. Og når kriser kradser skæres

der ned på budgettet på mode. Det

ses på arbejdsløsheden for optikere.

Hvis vi som optikere satser på

helse er situationen en helt anden.

Når krisen kradser og økonomien

strammer til, så er vendingen: »Jamen

jeg har da stadig mit gode helbred«,

meget aktuel. Det at miste

eller få skader på synet er noget af

det alvorligste for helbredet, derfor

er optikeren en meget central person

i helsesektoren.

Hvis det, at krisen kradser i vores

fag kunne være med til, at vi fik

sat fokus på forventningerne til os

som sundhedspersoner, så kunne

det gamle udtryk: »Intet er så galt,

at det ikke er godt for noget», vise

sin gyldighed.

Der er brug for optikere, der tager

uddannelsen, autorisationen og

patienten alvorligt.

At vi så også skal finde flotte

kosmetiske løsninger, det er helt

naturligt i 2010.


Ulla Dukholm,

Partner i Vordingborg, Algade 69.

PARTNERSKABET

LEVER OP TIL DRØMMEN

”Opstart og åbning af min butik forløb rigtig godt. Det professionelle bagland i Louis

Nielsen sørgede for hjælp til alt, lige fra rekruttering af medarbejdere til bestilling af alt

det, der er behov for ved opstart af en ny butik.

Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket betød, at jeg på selve åbningsdagen kunne

slå dørene op til en butik, som var helt køreklar. Tiden efter åbning har været flyvende,

og jeg er ikke landet endnu! Kunder har der været mange af, de er via forskellige medier

blevet gjort opmærksomme på åbningen. Louis Nielsens marketingafdeling har virkelig

styr på, hvordan budskabet om åbningen bedst muligt kommer ud til kunderne. Også her

har jeg haft stor glæde af baglandet.

De andre partnere i koncernen har også været alle tiders til hjælp og sparring i forbindelse

med opstarten. Det at være partner er præcist som forventet. Jeg er blevet utroligt godt

informeret om, hvad partnerskabet indebærer, så indtil videre er der ikke noget, der er

kommet bag på mig. Jeg er rigtig tilfreds og synes faktisk, det er lidt af et eventyr.

Tænk, at der er kunder, som kommer ind og siger: ”Tak fordi I har åbnet butik i mit lokalområde”

- Det er da lidt vildt”.

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine

Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk


40

NYT FRA UDDANNELSE

I juli kvartal har Danmarks Optikerforening uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner:

AFTENKURSER

HHV. 24 OG 25. AUGUST:

Hvordan undgås

tabsgivende aktiviteter i

en optikervirksomhed?

I samarbejde med Copenhagen West*

har Danmarks Optikerforening udviklet

et nyt aftenkursus. Dette kursus har særlig

fokus på, hvordan optikeren med sine

indkøb, kalkulationer og serviceydelser,

sikrer sig imod tabsgivende aktiviteter.

Kurset vil indeholde smagsprøver på de

kommende kursusaktiviteter.

* Undervisningsinstitution som Danmarks Optikerforening

samarbejder med vedrørende den kommende

uddannelse for ledende medarbejdere i

optometriske virksomheder.

DAGSKURSUS

D. 6. SEPTEMBER. 2010.

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis

I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra

tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient

har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings

uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han

giver en gennemgang af eksempelvis:

• ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning)

• VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget

af stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography.

• Synsfeltscreening

• Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m.

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter

med visuelt relateret nærarbejdsproblemer.

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests.

Aftenkurserne foregår som altid på henholdsvis Optikerskolen på

Frederiksberg (TEC) og på Optikerhøjskolen i Randers (DCOVS).

AFTENKURSER

HHV. 21 OG 22. SEPTEMBER. 2010

Heldagskurset afholdes i Danmarks Optikerforenings lokaler på

Vester Voldgade 96, 3. sal, København V.

Kommunikation –

Hvordan får man bedst

sit budskab igennem?

Bo Lauenborg, Optometrist, og medlem

af DOs uddannelsesudvalg, har igennem

længere tid studeret kommunikation,

specielt med henblik på vores branche.

Det er blevet til et spændende foredrag,

hvor du vil blive indviet i de mest moderne

kommunikationsteknikker. Både

internt i virksomheder og udadrettet mod

dine patienter.

Husk at afsætte tid til

DOs

kontaktlinsekongres

13. + 14. november, 2010

Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en

international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en

perlerække af internationale foredragsholdere.

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser.

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk


Course in Vision Therapy










Module Year Date Title Days

1 2010 Sept. 15 th – 19 th 5 days of Art & Science of Optometric Care – A Behavioral Perspective 5 days

2 2010 Nov. 17 th – 21 rd 5 days of VT1 – Binocular Dysfunction 5 days

3 2011 Jan. 25 th – 30 th 6 days of VT2 – Learning Related Vision Problems 6 days

4 Part 1 2011 Feb. 23 th – 25 th 3 day of clinical application and patient management, case consult + + case analyzing, questions & answers

OBS! These two courses are held in 5 days after each other.

3 days

4 Part 2 2011 Feb. 26

You only need ONE TRIP.

th – 27 th 2 days of Sports Vision 2 days

5 2011 March. 24 th – 27 th 4 days of VT3 – Strabismus & Amblyopia 4 days

6 Part 1 2011 April. 29 th – 30 th 2 days of The Optometric Care of Patients with Autism

6 Part 2 2011 May. 1 st – 3 rd 2½ days of TBI (Traumatic Brain Injury & Aquired Brain Injury) + ½ day individual student consult + test.

The test is not mandatory.

OBS! These two courses are held in 5 days after each other.

You only need ONE TRIP.

2 days

3 days


42

NYT OM


Johnson & Johnson Vision Care

lancerer ny torisk endagslinse

I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra

tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient

har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings

uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han

giver en gennemgang af eksempelvis:

• ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning)

• VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget af

stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography.

• Synsfeltscreening

• Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m.

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter

med visuelt relateret nærarbejdsproblemer.

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests.

FORNEMME PRISER TIL HOYA

Optical Product of

the Year 2010

Hoya vandt med brilleglasset Hoyalux

iD MyStyle den flotte pris »Optical

Product of the Year 2010» ved årets

»Optican Awards», der blev afviklet i

London i april måned. Hoyas topprogressive

glas sig den fornemme pris

som årets mest innovative optiske

produkt – i skarp konkurrence med

produktnyheder fra både stel- og kontaktlinsesektionen.

iD MyStyle blev tildelt prisen med

baggrund i såvel innovation, design,

instore support og feedback fra både

optikere og kunder. iD MyStyle fremhæves

især for dets brede, forvrængningsfri

synsfelt på alle afstande og

den høje grad af individuel tilpasning i

forhold til livsstil og behov.

IF Material Award

Hoyas nye topcoatning, Hi-Vision

LongLife (HVL) vandt prisen på grund

af sine mange overbevisende egenskaber.Ingen

anden overfladebehandling

forener hårdhed og lang levetid

til brilleglassene med en så suveræn

klarhed. Derudover er HVL antistatisk,

superanti og ekstremt vand- og

smudsafvisende. Glasset sikrer dermed

optimal synskvalitet og komfort

til brillebrugeren.

100% lys

98,6% lystransmission

1,05% restrefleks

0,35% absorption


43

Dansk ErhvervsOptik tilbyder

nye kurser i erhvervsoptik

Virksomhederne mangler optikere, der kan vejlede om rådgivning og køb af de nødvendige jobbriller.

Typisk går forespørgslerne på skærmbriller, men når vi fortæller om mulighederne for også at lave specialbriller

til håndværkere og ansatte i industrien med lignende jobfunktioner, er interessen stor.

1-dags kursus

i erhvervsoptik

Kurset henvender sig til optikere, der vil

yde en professionel vejledning i salg af

skærm- og jobbriller. Sådan får du implementeret

de nye glastyper i din butik!

Du vil lære at sælge de nødvendige jobbriller

til supplement til den progressive

privatbrille – og hvordan du skaber kontakt

til virksomhederne i lokalsamfundet.

På de nye endagskurser er der vægt på

de nye glastyper.

Der er ansøgt om 5 kursuspoint.

Kurset afholdes på:

Byggecentrum i Middelfart onsdag, den

3. november 2010, kl. 10.00 – 16.00

Villa Blide, Ballerup torsdag, den 9. november

2010, kl. 10.00 – 16.00

Pris: Kr. 1.600,00 ekskl. Moms.

Underviser:

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent

Dansk ErhvervsOptik

Tilmelding senest fredag, den 3. september

2010 på fax 45 76 65 76 eller e-mail:

deo@deo.dk

2-dages kursus

i erhvervsoptik

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive

virksomhederne og samarbejde med andre

faggrupper, der beskæftiger sig med

APV (Arbejdspladsvurdering).

Der er praktik på en virksomhed.

Der er ansøgt om 14 kursuspoint.

Kurset afholdes som internatkursus på:

Byggecentrum i Middelfart mandag den

15. novenber 2010 kl. 10.00 til tirsdag,

den 16. november 2010 kl. 16.00.

Pris: Kr. 7.000,00 ekskl. Moms. – Indkvartering

i enkeltværelse

Kurset er forbeholdt optikere, der har

deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags

kursus.

Undervisere:

Fysioterapeut Pernille Andersen,

Belysningskonsulent fra Luxo og

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent

Dansk ErhvervsOptik.

Tilmelding senest fredag, den 10. september

2010 på fax 45 76 65 76 eller

e-mail: deo@optikerforeningen.dk


44 NYT FRA


Essilor Danmark A/S

har ansat ny konsulent,

marketing- og værksteds

medarbejder

Johnny Jensen er

blevet ansat som

konsulent, hvor

han skal besøge og

vejlede optikere.

Johnny er uddannet optometrist og

har en baggrund som chefoptiker og

selvstændig med Profil Optik i Horsens.

Derudover har han også en kommerciel

baggrund som Akademi Merkonom og

erfaring som sælger for Safilo og Ørgreen.

Med denne baggrund er Johnny

fuldt klædt på til at vejlede dig i dagligdagen

og være med til at udvikle din

forretning. Tag godt i mod ham, hvis du

ikke allerede har mødt ham.

Hanne Godthaab er

ansat som marketing og

management assistent.

Hanne er uddannet

Markedsøkonom og har

mange års erfaring i at arbejde bredt

med marketing og har bl.a. erfaring

fra den grafiske og dentale branche.

Hanne skal bl.a. supportere konsulenterne,

koordinere marketingtiltag og

produktlanceringer samt nyhedsbreve.

Derudover vil Hanne supportere

managementgruppen.

Kurt Ettrup er netop

ansat på Essilors værksted,

hvor han skal tage

sig af indslibning af glas.

Kurt er uddannet optometrist

og har tidligere arbejdet 15

år hos Synoptik i Køge. Kurt kommer

senest fra Synoptik i Holbæk, hvor han

både solgte briller og kontaktlinser

samt arbejdede på værksted.

Generationsskifte i agenturet for Traction

Majbritt Lykke Ingemann har overtaget agenturet for Traction Production fra sin mor

Vivian Ingemann, der har kørt for det franske firma i mere end 15 år.

Majbritt har en baggrund indenfor både salg og marketing, og hun har gennem en

lang årrække beklædt adskillige produkt- og marketingchef stillinger i forskellige firmaer

med tilknytning til dagligvarehandlen.

Majbritt Lykke Ingemann har via sin mors mange år i branchen, et lille forhåndskendskab

til optikerbranchen. Med sin erfaring fra andre jobs vil Majbritt skabe en revitalisering

til Tractionbrandet i norden.

Ny salgskonsulent

hos Carl Zeiss Vision

Danmark A/S

Optiker Dorthe Allerslev

er ansat som salgskonsulent

med ansvar for Jylland/Fyn

distriktet. Dorthe

har en bred erfaring med

salg af brandede kvalitetsprodukter til

optikere fra blandt andet en 10-årige

ansættelse som salgskonsulent hos

Lindberg A/S.

Dorthe Allerslev har et solidt kendskab

til forretningsgangene i detailleddet

samt en god evne til at sætte kunden

i centrum.

Ny konsulent hos

Schulz Optische

Fabrik i Danmark

Optiker Tanja Stougaard

er ansat som konsulent

hos Schulz Optische

Fabrik i Danmark.

Tanja overtager stillingen

fra Ellen Madsen, der har været personificeret

med firma Schulz i en årrække.

Tanja kommer fra en lignende stilling

i branchen.

Ellen Madsen vil fremover kunne

træffes pr. telefon på Schulz hovedkontor.


BLÆNDENDE LAV INTRODUKTIONSPRIS

SOMMEREN 2010!

BBGR

FINDES I BRUN, GRÅ

OG NU TILMED G15!

BBGR tilbyder et bredere sortiment af polariserende glas end nogensinde før –

du kan tilbyde det bedste korrigerende alternativ uanset kundens behov og ønsker!

100% UV-beskyttelse

Naturlig farvegengivelse

Øget kontrast

Blændingsfrit syn

Anateo PdM Tilium

Anateo Tilium

Evolis DS Tilium

Selective 15

Unor 16

Tilium

Unor 15

- SE OMVERDEN I DETALJER!


46 KURSER / KALENDER


Uge Dato Længde Emne Sted

34 24. august Aftenmøde Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed. TEC – Frederiksberg

34 25. august Aftenmøde Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed. DCOVS – Randers

36 6. september 1 dag Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg København

38 21. september Aftenmøde Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg TEC – Frederiksberg

38 22. september Aftenmøde Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg DCOVS – Randers

43 26. oktober Aftenmøde Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen TEC – Frederiksberg

43 27. oktober Aftenmøde Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen DCOVS – Randers

45 13.-14. november 2 dage Danmarks Optikerforening – Kontaktlinse Symposium Middelfart

1 dag CL – Formfaste kontaktlinser – Toriske og Keratokonus – Hans Bleshøy Conlens

49 7. december Aftenmøde Belysning – kundevejledning TEC – Frederiksberg

49 8. december Aftenmøde Belysning – kundevejledning DCOVS – Randers


23. - 26. september 2010

SILMO 2010

International messe for briller og optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

7. - 9. oktober 2010

International Vision EXPO West 2010

Las Vegas

www.visionexpowest.com

7. november 2010

Synoptik-Fondens seminar for

øjenlæger og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.

www.synoptik-fonden.dk

opti ‘11

28. - 30. januar 2011

International Trade Show for Trends in Optics

New Munich Trade Fair Centre, Munich

www.opti-munich.com

4. - 6. marts 2011

Mido 2008 International messe

for briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

18. - 20. marts 2011

International Vision EXPO East 2009

New York

www.visionexpoeast.com

26. - 29. maj 2011

BCLA, Manchester, U.K.

www.bcla.org.uk

Tilmelding til kurser til:

Maj-Britt Frigast

Tlf.: 45 86 15 33,

fax: 45 76 65 76

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Eller se e-mail under kurset

Husk at afsætte tid til

DOs

kontaktlinsekongres

13. + 14. november, 2010

Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en

international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en

perlerække af internationale foredragsholdere.

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser.

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk


47

OPTIKEREN

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax. 45 76 65 77

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNOCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE

SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR

PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt.

mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

Stibo Zone

Njalsgade 19 D, 2. sal

2300 København S

Tlf. 8939 8833

www.stibozone.com

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th.,

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk

Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen,

kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen,

tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th.,

1552 København V

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 77

Telefontid: 9-15, fredag 9-12

E-mail: do@danskerhvervsoptik.dk

Web: www. danskerhvervsoptik.dk

Bestyrelsen

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th.,

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Jesper Jensen

Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg,

Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31 – Fax. 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET

– URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

www.uol.dk

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27,

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51 – fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74 – Fax 87 10 04 33

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard

Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05

Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN

(nr.5, 2010) udkommer 30.08.2010.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 09.07.2010

Annoncer til dette nummer skal være

Stibo Zone i hænde senest den

10.08.2010

Meld dig ind!

Danmarks Optikerforening er den faglige forening for fremtidens optometri og et stærkt politisk talerør,

der sætter optometrien på dagsordenen.

Danmarks Optikerforenings vision er:

• at være en ledende og anerkendt repræsentant for samtlige optikere overfor politikere, medier,

forbrugere og andre sundhedsgrupper.

• at skabe kendskab til og anerkendelse af optikerens kompetencer

• at arbejde for fortsat udvikling af optikerens kompetencer og kompetenceområder

Som medlem kan du være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste udvikling

indenfor optometrien.

Find os på:www@ optikerforeningen.dk eller kontakt os for yderligere information på 4586 1533


DAILIES ® AquaComfort Plus

– Blinkaktiveret genfugtning

Traditionelle endagslinser

Tårefilm

Linse

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade.

2 Linserne behandles med fugtgivende midler, der holder

fugten tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager

hurtigt, efterhånden som dagen skrider frem.

Øje

DAILIES ® AquaComfort Plus

Tårefilm

Linse

Øje

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt

fra linsen, hver gang der blinkes.

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt.

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed.

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere

PVA-kæder udskilles senere hen på dagen.

Unikt Triple Action Moisture-system, der smører,

genfugter og frisker op ved hvert blink!

More magazines by this user
Similar magazines