OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

OPTIKEREN 5 . 2007 14 F a g l i g t s t o f Fremtidens OPTIKER Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol. Med indførelsen af uddannelsen til Professionsbachelor i Optometri træder de danske optikere ind i den akademiske verden. I fremtiden vil faget få en større vægt på gensidighed mellem teoretisk, akademisk viden og praktisk kunnen i arbejdet med befolkningens synsproblemer. Denne udvikling sætter fokus på efter- og videreuddannelse af allerede udlærte optikere. Akademisering - det nye mantra? Dette århundrede har i høj grad stået i akademiseringens tegn for det danske uddannelsessystem. Der tales om livslang læring og kontinuerlig kompetenceudvikling i et væk, der kommer nye Diplom- og Masteruddannelser til hvert år, og ikke mindst er en lang række mellemlange videregående uddannelser omlangt til professionsbacheloruddannelser med et mere akademisk indhold. Det gælder alt fra pædagoger og folkeskolelærere til fysioterapeuter - og nu også optometristerne. Der har været en vis kritik af denne udvikling. En række aktører, både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere, har fundet at akademiseringen af de såkaldt praktiske uddannelser betyder et tab af nødvendige, praktiske færdigheder blandt udøverne. Altså at akademisering reelt medfører en forringelse af en uddannelse. Hvad skal det gøre godt for i det daglige arbejde, lyder det, at de nyuddannede kan tale klogt og teoretisk om dekonstruktionen af relationen mellem klient og behandler? Vi har brug for gode praktikere, lyder det videre, folk der kan deres håndværk, allerede når de forlader uddannelsesstedet. Så er akademisering et gode eller et onde? Argumentet her er, at akademiseringen af mellemniveauet i det danske uddannelsessystem, og dermed også af uddannelsen til optometrist, er af det gode. Et teoretisk løft Den klassiske beskrivelse af akademiske kompetencer går på evne til analyse og refleksion samt skabelse af overblik, for eksempel over den eksisterende viden på et fagområde. Disse kompetencer er også relevante for optikerne. Akademisering af en praksisorienteret uddannelse giver den et teoretisk løft. Det lærer fagets kommende udøvere om vigtigheden af at reflektere systematisk over den måde, de udfører deres arbejde på og inddrage ny forskning og nye undersøgelser i dagligdagens opgaver og rutiner. Et større fokus på teoretiske, akademiske kompetencer betyder ikke, at praksis bliver irrelevant for optikerens viden og kunnen. Teori systematiserer og generaliserer konkrete, praktiske, empiriske erfaringer og kan på den måde for eksempel medvirke til systematisk kvalitetsudvikling af det faglige område og de rutiner og arbejdsmetoder, der anvendes. Teoriens opgave er at vidensbasere praksis, at sætte praksis på formel, så at sige. Derefter skal den teoretiske, videnskabelige viden kanaliseres ud i virksomhederne til udøverne af professionen, hvor den kan medvirke til fornyelse og udvikling. Praksis skal til gengæld kvalificere og korrigere det teoretiske niveau. Opmærksomhed på egen udøvelse af kunnen og implementering af teoretisk viden sikrer faglighed og værdifulde input til den videre teoriudvikling. Konkrete empiriske erfaringer, opsamlet systematisk, skal således finde vej tilbage til uddannelsesinstitutionerne og forskningsgrupperne. Her skal de tages under akademisk, teoretisk behandling. De studerende er et vigtigt bindeled mellem virksomhedernes praksis og den teoretiske videnskab. De bevæger sig rent fysisk frem og tilbage mellem dem, når de veksler mellem praktik og ophold på uddannelsesinstitutionerne. Og de inddrager begge felter, når de laver opgaver og projekter. Derudover er efteruddannelse og informerende artikler i blade og magasiner relevante måder at sikre dialog og udveksling mellem teori og praksis. For megen og for ensidig akademi-
sering af et fag kan ganske givet true håndværket og den praktiske kunnen. For lidt eller ingen akademisering kan på den anden side medføre, at faget fastlåses og udelukkende reproducerer allerede eksisterende viden. Det hindrer udvikling og implementering af ny viden til kundernes bedste. Den rette dosis akademisering bidrager derimod positivt til både den teoretiske vidensudvikling og kvalitetsudviklingen af praksis. Teori og praksis skal således understøtte hinandens udvikling, lære af hinanden og være til gensidig inspiration. Det er det tætte samspil mellem de to, der er professionsbachelorens særlige styrke og kendetegn i forhold til andre typer af uddannelser. For optometrien er der ikke tale om akademisering for akademiseringens skyld. Akademiseringen er et gode, der vil give uddannelsen og professionen et reelt teoretisk løft og fokusere fremtidsorienteret. Efter- og videreuddannelse Den kommende akademisering af optikeruddannelsen er et eksempel på, hvordan en profession og dens viden hele tiden er under forandring. Videnskab og praksis producerer nye produkter og ny viden, der forandrer grundlaget for optikerens udøvelse af sit fag. Én gang erhvervet viden holder ikke karrieren ud. Optometristerne har behov for løbende at opdatere deres teoretiske viden og udvikle deres kompetencer i forhold til systematisk refleksion over den daglige praksis. For at imødekomme dette kræves især to ting: 1. Et udbud af efteruddannelsesaktiviteter der er relevant, tidssvarende, tilgængeligt og har fingeren på pulsen hvad angår professionens behov og den videnskabelige dagsorden. 2. Tilrettelæggelse i de enkelte virksomheder, så der er mulighed for systematisk, erfaringsbaseret kompetenceudvikling og deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Derudover er imødekommenhed og åbenhed fra den akademiske verdens side i forhold til at dele ud af den nye viden og inddrage optometristernes empiriske erfaringer naturligvis også vigtig. I maj måned i år gennemførte Danmarks Optikerforening en empirisk undersøgelse blandt medlemmerne og kædernes butikschefer, hvor der blev fokuseret på behov for og ønsker til efteruddannelse. Resultaterne skal danne grundlag for foreningens strategi på efteruddannelsesområdet for de kommende år. Optikerhøjskolen og TEC - Frederiksbergs Optometriafdeling har haft hænderne fulde med udviklingen af den nye uddannelse den seneste tid. Så snart den er godt i gang, kan samarbejdet om udviklingen af konkrete videreuddannelsestilbud til optikerne for alvor begynde. Arbejder optikerne, uddannelsens akademikere og de faglige organisationer sammen, står vi godt rustet til at sikre optometriens vidensudvikling fremover. ■ OPTIKEREN 5 . 2007 F a g l i g t s t o f 15 Fremtidens optikere Informationsaften om efteruddannelse og den nye Professionsbachelor i Optometri I september 2007 tager Optikerfagets Fællesudvalg på rundtur i landet. Vi gør holdt i Randers, Odense og København, og inviterer alle Danmarks optikere til en spændende aften om uddannelse og faglighed i fremtiden. Vi sætter fokus på jeres muligheder og ønsker for faglig udvikling i form af efter- og videreuddannelse, og ser nærmere på indholdet af den optometristuddannelse, der om 3 1/2 år sender de første 200 kolleger ud i butikkerne til jer. Vi vil også kunne fortælle om uddannelsesinstitutionernes første måneds erfaringer med den nye uddannelse. Der vil blive rig lejlighed til at diskutere, stille spørgsmål til panelet og komme med gode ideer. Møderne foregår: • Tirsdag den 25. september i Randers, på Optikerhøjskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers • Onsdag den 26. september i Odense, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M. • Torsdag den 27. september i København, på TEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Møderne starter kl. 19.30. Hver aften åbnes dørene kl. 18.30, så alle har mulighed for at få en forfriskning og en snak, inden vi starter. Vi glæder os til at se jer! Optikerfagets Fællesudvalg - Anette Pedersen (UOL), Per Michael Larsen (DO), Jette Aabo (TEC) og Svend-Erik Runberg (Optikerhøjskolen).
Page 1 and 2: Nr. 6 · November 2006 DANMARKS OPT
Page 3: SEPTEMBER 2007 OPTIKEREN 5 . 2007 L
Page 6 and 7: OPTIKEREN 5 . 2007 6 F a g l i g t
Page 8: OPTIKEREN 5 . 2007 8 F a g l i g t
Page 17 and 18: OPTIKEREN 5 . 2007 F a g l i g t s
Page 19: OPTIKEREN 5 . 2007 F a g l i g t s
Page 24: OPTIKEREN 5 . 2007 F a g l i g t s
Page 31 and 32: ved at vinde en kundes goodwill, me
Page 33 and 34: vending. En lille chip i stangen, d
Page 35 and 36: sammenlignet med rene bifokale type
Page 38: 34-39 Kontaktlinser 16/08/07 12:08
Page 46 and 47: OPTIKEREN 5 . 2007 P r o d u k t n
Page 48 and 49: OPTIKEREN 5 . 2007 48 B r a n c h e
Page 50 and 51: OPTIKEREN 5 . 2007 50 K a l e n d e

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?