Danmarks Optikerforenings Årsberetning 2013

optikerforeningen.dk

Danmarks Optikerforenings Årsberetning 2013

Danmarks

Optikerforenings

Årsberetning 2013


Indhold

Din brancheforening....................................................... 3

Medlemmer................................................................... 5

Optikmarkedet............................................................... 5

Optikerforeningen.dk...................................................... 5

OPTIKEREN ................................................................... 6

Presse........................................................................... 7

Rådgivning – spørgsmål fra kunderne................................ 8

Momsfritagelse af synsundersøgelser................................ 8

Danmarks Optikerforening som........................................ 9

høringspart.................................................................... 9

Fluoresceinstrips - Et lægemiddel?.................................... 11

Samarbejdet med øjenlægeforeningerne........................... 12

Optometristuddannelsen.................................................. 12

Uddannelsesudvalget/Ekspertudvalget............................... 13

Dansk Optometri og........................................................ 14

Kontaktlinsekonference................................................... 14

VidSyn - Videncenter for ................................................. 14

Synsoptimering.............................................................. 14

Optik Branchens Efteruddannelses Sekretariat.................... 15

Nordisk Optikerråd......................................................... 15

European Council of Optometry and Optics........................ 16

6 gode grunde............................................................... 17

Bestyrelse & udvalg........................................................ 18

Ekstern repræsentation................................................... 19

Forside: Kontaktlinsekontrol med spaltelampe (foto: Colourbox)

2 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


Din brancheforening

Mange brancheforeninger har det svært for øjeblikket. Konkurrencen i detailbranchen er stor,

og virksomhederne ser meget kritisk på alle overflødige omkostninger. Dette har medført en

nedgang i medlemstallet hos flere foreninger, som igen får ondt i økonomien, og måske endda

er nødt til at lukke ned eller fusionere med andre.

Som detailbrancheforening er det væsentlig at skabe værdi for medlemmerne, og nogle vælger

at fokusere meget på aftaler, som giver medlemmerne økonomiske fordele her og nu.

Danmarks Optikerforening adskiller sig fra andre detailbrancheforeninger ved at være en

brancheforening for autoriserede sundhedspersoner og virksomheder, der både sælger sunhedsydelser

og produkter. Foreningens vigtigste opgave er derfor at sikre, at medlemmernes

ydelser bliver anerkendt af forbrugere og myndigheder, og at medlemmernes kompetencer

udvikles i trit med samfundets behov.

Danmarks Optikerforening arbejder derfor meget med lobbyarbejde for at sikre optikerens/

optometristens position og arbejdsvilkår i fremtidens samfund. Blandt andet arbejder foreningen

for at der skal være lige konkurrencevilkår og pligter for alle uanset virksomhedstype.

Foreningens holdning til korrigerende laser øjenoperationer er et godt eksempel. Danmarks

Optikerforening har ingen ønsker om at fraråde laseroperationer, men foreningen finder det

problematisk, at flere klinikker i deres markedsføring lover, at patienten ikke vil få brug for

briller efter operationen. Danmarks Optikerforening arbejder derfor på, at klinikkerne i forbindelse

med operationer giver patienten en fyldestgørende information om fordele og risici.

Et andet eksempel er internetsalg af kontaktlinser, hvor kravet om kontrol er ens for alle, der

sælger kontaktlinser, men hvor flere internetfirmaer blot beder om en afkrydsning i en rubrik,

i stedet for den nødvendige dokumentation. Foreningen er i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen

for, at sikre at gældende regler bliver overholdt

Danmarks Optikerforenings store informationskampagne om UV-beskyttelse og kampagnen

om synets betydning for livskvaliteten på Verdens Synsdag viser, at foreningen har fokus på

nødvendigheden af informationskampagner, der gør samfundet bevidst om optikerens rolle

som i sundhedsperson.

For at optikeren og optometristen kan blive den sundhedsperson, som forbrugeren retter

henvendelse til ved øjenproblemer, er det nødvendigt med kontinuerlig efteruddannelse og

videreuddannelse. Derfor arbejder Danmarks Optikerforening med udvikling og tilbud som

aftenkurser og konferencer, hvor medlemmerne har mulighed for at opgradere deres viden

og få kendskab til de nyeste forskningsresultater, så de har den nødvendige viden til at møde

den moderne forbrugers krav.

Dette er din brancheforening

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

3


Danmarks Optikerforenings formål

At være en forening for alle optikere/optometrister

At drive informationsvirksomhed overfor samfundet

og foreningens medlemmer

At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har

betydning for borgerens syn og optikerens arbejde

At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens

anerkendelse og virksomhedsområder

At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren

At opretholde et kontinuerligt samarbejde med

myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre

organisationer

4 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


Detailomsætningsindeks

120

115

Indeks (2005 = 100)

110

105

100

Detailhandel i alt

Optikere

95

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kilde: Danmarks Statistik

Medlemmer

Som tidligere nævnt har mange brancheforeninger

det svært for øjeblikket, de oplever faldende

medlemstal. I Danmarks Optikerforening er vi

i dag 263 medlemmer en lille tilbagegang på

kun 4, hvoraf flere af virksomhederne er blevet

opkøbt af en kapitalkæde. I løbet af året har der

været butikker, der ophørte, blev solgt eller som

meldte sig ud, men samtidig har der været en

større interesse for at starte nye virksomheder.

Foreningen har i dag 114 personlige medlemmer,

hvilket er en lille fremgang.

Optikmarkedet

Danmark er fortsat ramt af krisen, de spæde

tegn på optimisme, der viste sig for et år siden,

har vist sig ikke at blive opfyldt. Den positive

udvikling i detailomsætningen i 2011 stagnerede

i 2012, så branchen lige akkurat kunne følge

den øvrige detailhandel.

Anderledes ser det ud hvis man vælger at se på

forbrugsmønsteret pr. husstand, hele forbruget

er steget med 4 % siden 2007, men hustandens

forbrug på briller mv. er i samme periode faldet

med hele 40 %. Forbruget pr. husstand i 2007

på 1.766 kr. er således faldet til kun 1.049 kr. i

2012

110

100

90

80

70

60

50

40

Indekseret forbrug pr. husstand

2007 = 100

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Forbrug i alt

Briller mv.

Forbrug pr. husstand

i 2007

Ialt = 308.033 kr.

Briller mv. = 1.766 kr.

Denne tendens kan mærkes i virksomhederne,

som med samme antal ekspeditioner ikke kan

holde omsætningen, og det er et klart udtryk

for den hårde konkurrence, der er i optikbranchen,

hvilket også kommer til udtryk i konkurrencestyrelsens

seneste undersøgelse af forbrugerforhold,

også kaldt FFI. Optikbranchen er

gået 4 pladser frem med hensyn til gennemsigtighed,

og er stadig helt i toppen blandt de 49

brancher, som er omfattet af undersøgelsen.

Internethandelen har ikke ramt den danske

optikbranche så hårdt, som i det øvrige Europa.

Vores nærmeste naboer bruger internettet

i langt højere grad, derfor kan det blot være et

spørgsmål om tid før denne tendens også rammer

Danmark.

En af årsagerne kunne være, at de danske

forbrugere stiller høje krav til produkterne, og

derfor er usikre på, om de kan få de samme

produkter, hvis de valgte at handle på nettet,

men de kommende generationer har et helt andet

forhold til internethandel, så branchen skal

forberede sig på at en større del af salget flyttes

over til internethandlen.

”Internethandelen har ikke ramt

den danske optikbranche så

hårdt, som i det øvrige Europa”

Som brancheforening er det et område, vi

allerede nu er meget opmærksomme på. Det

vigtigste for Danmarks Optikerforening vil i

fremtiden være, at forbrugeren sikres de samme

rettigheder, og at der fra myndighederne

stilles de samme krav til de virksomheder, som

vælger at bruge internettet som handelsområde

i forhold til de virksomheder, der er i markedet

i dag.

Optikerforeningen.dk

I løbet af 2012 blev der etableret 3 nye websites,

Syn og UV, Optometrikonference og Verdens

Synsdag.

Syn og UV (beskytdineøjnemodsolen.nu) har

været så stor en succes, at vore nordiske kolleger

har valgt at bruge den samme ide. Sitet

bliver opdateret i 2013 med samme fokus.

Optometrikonference.dk blev også godt modtaget.

Alle informationer om konferencen kunne

findes på siden, ligesom tilmeldinger kunne

foretages via et link. Der var enkelte ”skønhedsfejl”

som der vil blive rettet op på i 2013, når

5


årets konferencesite bliver præsenteret i april.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens kommunikationsform

er internettet, og der vil blive

arbejdet med en yderligere optimering af de

forskellige platformene i 2013.

Med disse forskellige sites ønskede Danmarks

Optikerforening at gå direkte ud med foreningens

budskaber, og det har været en stor succes,

som nedenstående statistik meget tydeligt

viser. I lang tid havde hjemmesiden ca. 3.000

besøgende pr. måned, men fra maj 2012 steg

antal besøgende op til ca. 100.000 besøgende,

det er et meget fint antal, og viser tydeligt at

foreningens hjemmesider er blevet kendt.

I løbet af 2012 udsendtes i alt 22 nyhedsbreve

og 14 kursusinvitationer. Nyhedsbrevene er et

af foreningens absolut stærke tilbud til medlemmerne

med oplysninger af såvel faglige karakter

som informationer, der har betydning for den

daglige drift af virksomheden. Nyhedsbrevene

er derfor et uundværligt ”redskab” for alle foreningens

medlemmer.

faringer og forskningsresultater indenfor optikken.

Det afspejles i det stigende antal af abonnenter,

som tæller både optikere/optometrister,

virksomheder, kæder, leverandører, offentlige

virksomheder m.v.

Leverandørernes interesse for at eksponere

deres produkter i Optikeren er ligeledes steget,

hvilket sammen med en målrettet indsats har

betydet, at hvor andre fagblade har en vigende

annonceomsætning, har Magasinet Optikeren

en stigende omsætning.

For at effektiviserer salget af annoncer og

minimere omkostningerne, har foreningerne

hjemtaget af salget af annoncer. Det forventes,

at det nye koncept, vil betyde en væsentlig

formindskelse af omkostningerne og dermed et

forøget overskud på Optikeren.

Danmarks Optikerforening foretog i 2012 en

læserundersøgelse og en annoncetest af Optikeren.

Undersøgelsen har været med til at

understrege, at bladet er attraktivt både for

læsere og annoncører. 90% af læserne fandt

Magasinet godt/meget godt. 88% af læserne

kunne betegnes som loyale - gennemsnittet for

loyale læsere i andre testede blade er 80%, og

79% læser hver gang ca. halvdelen eller mere

af stoffet i bladet, hvor gennemsnittet er 62% i

andre blade.

”90% af læserne fandt Magasinet

godt/meget godt”

Resultatet er udtryk for at læserne er enige i

den linje, som er lagt i Magasinet Optikeren.

En linje der vil blive fulgt op på og udviklet i de

kommende år.

Optikeren

OPTIKEREN

Optikeren har i 2012 forsat udviklingen i retning

af et moderne Magasin med temanumre, spændende

faglige artikler og modereportager for

hele branchen.

Magasinet Optikeren er en uundværlig kilde til

inspiration og en nem tilgang til de nyeste er-

26%

16%

20%

38%

Annoncesalg

Redaktion

Produktion

Foreningsbidrag

6 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


Presse

2012 var præget af 2 store kampagner,

UV-kampagnen og Verdens Synsdag, og dette

valg er blevet så godt modtaget, at vi også i

2013 vælger at fokusere på få, men nogle store

kampagner.

UV-kampagne var en øjenåbner

I 2012 gik Danmarks Optikerforening ud med

en sol- og UV-kampagne for at øge danskernes

kendskab til UV-stråling og motivere dem til at

beskytte øjnene på samme måde, som de er

vant til at beskytte huden.

Baggrunden var en undersøgelse, som foreningen

havde udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet

YouGov. Hver anden af de godt

1.000 adspurgte i undersøgelsen (45%) vidste

nemlig ikke, at UV-stråling er farligt for øjnene,

mens hele 95 % udmærket kendte til de skader,

UV-strålingen kan påføre huden.

Dette gjorde det klart, at der er et stort behov

for oplysning om dette emne.

”Hver anden af de godt 1.000

adspurgte i undersøgelsen

(45%) vidste nemlig ikke, at

UV-stråling er farligt for øjnene”

Det 5. solråd på dagsordenen

Gennem en stor national og lokal presseindsats

lykkedes det Danmarks Optikerforening at

komme langt ud med UV-budskabet, herunder

også at ny forskning viser, at solens stråler også

er skadelige på de skandinaviske breddegrader.

Og så blev foreningens opfordring om at udbygge

Kræftens Bekæmpelses fire solråd: siesta,

solhat, solcreme og sluk solariet med en femte

følgesvend, Solbriller, godt modtaget.

Presseindsatsen førte bl.a. til en stor artikel i

BT, et interview på P4 og et indslag i Go’ morgen

Danmark samt op mod 60 artikler/omtaler

på nettet og i de trykte medier.

Verdens Synsdag 2012

WHO har valgt den anden torsdag i oktober

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

måned til Verdens Synsdag, dagen hvor hele

verden sætter fokus på synet. Danmarks Optikerforening

valgte at benytte lejligheden til

at hylde synet og alle de smukke ting, vi ser

gennem vores øjne med kampagnen Se, livet er

smukt!

Fokus blev rettet mod det at miste synet eller at

opleve unødvendig blindhed, der kunne afhjælpes

med en brille, og at man derfor ikke kunne

se disse ”smukke ting”. European Forum Against

Blindness (E-FAB) publicerede i anledning af

Verdens Synsdag en undersøgelse som viste, at

det som de fleste europærerne frygtede mest at

miste var hukommelsestab og dernæst synet.

Alligevel overvejer hele 30 procent ikke at opsøge

en sundhedsfaglig person, før de kan mærke,

at noget er galt.

På kampagnesitet kunne man blandt andet læse

om 58-årige Christine Schultz, der tog til sin optiker

efter nye briller, men fik at vide, at der var

noget alvorligt galt med hendes øjne. Morgenen

efter blev hun opereret akut for grøn stær. Der

er rigtig mange historier som Christines, hvilket

vidner om, at der bør være et større fokus på

øjensundhed og de symptomer og forandringer i

synet, man bør være opmærksom på.

”Alligevel overvejer hele 30 procent

ikke at opsøge en sundhedsfaglig

person, før de kan

mærke, at noget er galt”

Omdrejningspunktet for kampagnen var dog

fotokonkurrence Hvad gør livet smukt for dig?,

hvor danskerne var med til at sætte fokus på

synet ved at uploade billeder af det, der gør

livet smukt for dem. Alle billeder blev uploadet

på kampagnesitet, hvor et dommerpanel bestående

af fire af Danmarks mest innovative brilledesignere,

kårede vinderne bag de tre bedste

billeder.

Der var stor opbakning til kampagnen både fra

foreningens medlemmer, der i stor stil bød ind

med casepersoner, der havde lyst til at fortælle

deres historier, og de optometristuderende i

Randers og på Frederiksberg, der gik på gaden

og uddelte postkort (Go Cards) forud for

7


kampagnen. De samme kort blev også uddelt

af medlemmer landet over. Desuden skiltede

flere af foreningens medlemmer med Verdens

Synsdag på deres Facebooksider og websites,

lige som flere fotosider bragte information om

fotokonkurrencen.

Rådgivning – spørgsmål fra kunderne

Danmarks Optikerforening er ved at blive der,

hvor forbrugeren henvender sig, når man søger

oplysninger om synsproblemer og om briller/

kontaktlinser. Via foreningens hjemmeside kan

forbrugeren stille spørgsmål til sekretariatet,

og det er der stadig flere, der benytter sig af.

Henvendelserne er meget varierede og går lige

fra spørgsmål om øjensygdomme, spørgsmål af

optisk karakter til spørgsmål om priser.

Momsfritagelse af synsundersøgelser

Reglerne for momsfritagelse af synsprøver har

været skærpet siden den 1. juli 2011, og Danmarks

Optikerforenings sekretariat har løbende

haft den del henvendelser fra både virksomhedsejere

og deres revisorer. Henvendelserne

har blandt andet drejet sig om prisen for en

synsprøve. Brancheforeningernes fastsættelse

af priser er i strid med konkurrenceloven,

og foreningen har derfor ikke mulighed for at

rådgive om prisen, men har i stedet kunne

henvise til en udarbejdet beregningsmodel, som

virksomheden kan anvende for at fastsætte en

individuel pris.

”Via foreningens hjemmeside

kan forbrugeren stille spørgsmål

til sekretariatet”

Foreningen modtager også henvendelser fra

utilfredse kunder, som klager over, at den købte

brille ikke fungerer til fredsstillende eller over

den behandling, som de har oplevet hos optikeren.

Sekretariatet forsøger indledningsvis,

gennem en juridisk vurdering og en dialog med

kunden og optikeren at finde frem til en løsning,

som begge parter kan acceptere. Hvis dette

ikke er muligt foretages en egentlig klagesagsbehandling,

som også involverer en sagkyndig

bedømmelse.

Det overordnede formål med tilbuddet om

klagesagsbehandlingen er at undgå, at sagen

udvikler sig og ender hos Forbrugerstyrelsen.

Klagesager skal løses internt, og i de fleste tilfælde

lykkes det at forlige sagerne.

Foreningen bistår også medlemmer med svar til

Forbrugerstyrelsen i de tilfælde, hvor forbrugeren

er gået direkte til Forbrugerstyrelsen. Det

har blandt andet resulteret i, at Forbrugerstyrelsen

har afvist sagen, fordi forbrugeren på

baggrund af svaret ikke ville kunne få medhold.

Vurderer sekretariatet, at sagen ikke kan vindes,

rådes medlemmet til at forlige sagen for at

spare det høje klagesagsgebyr.

Udarbejdelse af faktura og betalingsoversigt

for køb, der indeholder en momsfri ydelse, har

også givet anledning til en del henvendelser.

Ifølge reglerne skal det momsfrie altid skal

fremgå selvstændigt af fakturaen. Danmarks

Optikerforening har udarbejdet en vejledning,

som er tilgængelig for foreningens medlemmer

på ekstranettet.

”Ifølge reglerne skal det momsfrie

altid skal fremgå selvstændigt

af fakturaen”

Det er fortsat flere optikere, som ikke har indrettet

sig i overensstemmelse med reglerne om

momsfritagelse og i stedet fortsat har faktureret

med tillæg af moms til den fulde pris for salget

8 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


af brillen. Disse optikere, men også andre optikere

kan glæde sig over en række EU- domme,

der siger, at SKAT er forpligtet til at tilbagebetale

moms, der fejlagtigt er blevet opkrævet fra

en kunde.

Momsen vil som udgangspunkt kunne søges tilbagebetalt

for den periode, der ligger forud for

1. juli 2011, men som endnu ikke er undergået

forældelse efter den almindelige 3 års regel. Det

betyder, at både dem, der har indrettet sig efter

de nye regler pr. 1. juli 2011, og dem der ikke

har, kan kræve moms retur.

Der har allerede nu været flere eksempler på,

at optikvirksomheder har fået et ikke ubetydeligt

beløb retur fra SKAT, som følge af fejlagtig

opkrævet moms på synsprøven. Da det er

meget komplicerede sager, og da der er meget

store forskelle på, om det kan betale sig at søge

momsen retur, anbefaler Danmarks Optikerforening,

at medlemmerne kontakter deres revisor.

Danmarks Optikerforening som

høringspart

Danmarks Optikerforening er en vigtig høringspart

for specielt sundhedsmyndighederne. I

2012 har foreningen blandt andet afgivet følgende

høringssvar:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring

af sundhedsydelser

Forslaget blev fremsat på grund af udviklingen

indenfor markedsføringen af lægelige behandling

på privatklinikker og et ønske om at styrke

patientsikkerheden.

Danmarks Optikerforening tilkendegav overfor

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at

foreningen var enig i, at markedsføringen skal

være saglig, og at der ikke må anvendes urigtige,

vildledende eller mangelfulde angivelser.

F.eks må markedsføringen af laser øjenoperationer

ikke love, at patienten aldrig skal bruge

briller efter operationen.

Det fremgik imidlertid også af forslaget, at det

skulle fremgå af markedsføringen, hvis der på

behandlingsstedet var tilknyttet sundhedspersoner,

som er underlagt Sundhedsstyrelsens

skærpede tilsyn for forhold, som er relevant for

udførelse af den markedsførte ydelse, eller hvis

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

der var tilknyttet sundhedspersoner, som er

underlagt Sundhedsstyrelsens tilsyn som følge

af mangelfuld journalføring.

”Forslaget ville derfor have samme

konsekvens som en fratagelse

af autorisationen”

Foreningen påpegede, at dette ville betyde en

væsentlig skærpelse af ”straffen” om skærpet

tilsyn, og at det ville betyde, at en optiker ikke

ville kunne få ansættelse i nogen optikerbutik,

så længe skærpelsen var virksom. Forslaget

ville derfor have samme konsekvens som en

fratagelse af autorisationen.

Hertil kom spørgsmålet om, hvordan kravet skal

opfyldes ved en kædes landsdækkende markedsføring.

Skulle det fremgå af annoncen, at

annoncen ikke var gældende i en given butik,

eller skal det fremgå, at der i afdelingen i f.eks

X-by var ansat en optiker under skærpet tilsyn?

Foreningen foreslog derfor, at kravet ikke blev

gjort obligatorisk, men at der i stedet skulle

foretages et skøn over nødvendigheden af, at

behandlingsstedet skal oplyse om, at der var

ansat en person under skærpet tilsyn. Det kan

være nødvendigt ved f.eks. kosmetiske operationer

og lignende.

Loven træder i kraft 1. juli 2013.

Forslag om ændring af Lov om medicinsk

udstyr (markedsovervågning)

Forslaget blev fremsat i forlængelse af regeringens

beslutning om at styrke patientsikkerheden,

og var specielt affødt af sagerne om brystproteser

og hofteimplantater.

Danmarks Optikerforening var stort set enig

i principperne i det fremsatte forslag, ifølge

hvilket importører og distributører skulle registreres

med mulighed for Sundhedsstyrelsen til

at føre tilsyn, og dermed hurtigt kunne spore,

hvilke behandlere, der havde aftaget produkterne,

hvis det viste sig, at produktet indeholdt en

risiko for patienten.

Ifølge forslaget skal udgifter til registrering af

virksomhederne og udstyr samt tilsyn og kontrol

betales af virksomhederne. Det blev fore-

9


Stolte Optimusprisvindere

slået, at der skulle betales et registreringsgebyr

og et årsgebyr. Registreringsgebyret blev foreslået

til 1.120 kr. og årsgebyret til 985 kr. om

året. Alle virksomheder skulle betale det samme

gebyr.

Foreningen påpegede, at gebyrets størrelse

burde afspejle risici gruppe og omfanget af

Sundhedsstyrelsens tilsyns/kontrolopgaver

vedrørende den pågældende branche, og hvis

myndighedstilsynet/kontrol fik et omfang, der

ville betyde væsentlige gebyrstigninger, burde

disse stigninger finansieres af den branche, hvis

virksomhed nødvendiggjorde det forøgede tilsyn

m.v.

Loven træder i kraft 1. juli 2013.

Høring om Europa-Kommissionens forslag

til forordning om ”medicinsk udstyr og om

ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning

178/2002 og forordning 1223/2009”

samt forslag til forordning om ”medicinsk

udstyr til in-vitro diagnostik” i høring.

Forslaget vedrørte kun i begrænset omfang

optikbranchen, med undtagelse af et væsentligt

område, nemlig kosmetiske kontaktlinser.

Ifølge forslaget skulle ikke korrigerende kontaktlinsers

risikoprofil ligestilles med medicinsk

udstyr, og som følge heraf reguleres efter de

samme regler. Begrundelsen var, at undersøgelser

havde vist, at uautoriseret salg af kosmetiske/party

kontaktlinser forøger risikoen for

øjenskader væsentligt, og forslaget ville derfor

være afgørende for brugernes fremtidige øjensundhed.

Ifølge forslaget skulle importører m.v. også

være omfattet af forordningen.

Foreningen har igennem flere år været i dialog

med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

og ministeriet forsøgte for et par år siden

at fremsætte et lovforslag, der skulle forbyde

uautoriseret salg af kosmetiske/party linser.

Desværre blev det trukket tilbage, fordi linserne

ikke var medicinsk udstyr, og derfor ikke var

omfattet af direktivet.

Igennem ECOO har foreningen sideløbende

arbejdet for at kosmetiske/party linser, blev kategoriseret

som medicinsk udstyr, og forslaget

vidner om, at det endelig er lykkes.

Forordningen skal senest være implementeret i

2016, men foreningen er i dialog med Ministeriet

med henblik på at fremskynde implementeringen,

som er helt i tråd med regeringens

bestræbelser på at styrke patientsikkerheden.

Forslag om overførelse af Kennedy Centret

til Region Hovedstaden.

Foreningen gjorde i sit høringssvar opmærksom

på, at en overførelse af Kennedy Centret til

Region Hovedstaden indebar risiko for, at øjenlæger,

læger på specialafdelinger på sygehuse,

synskonsulenter for børn og optikere ansat i

Synscentralerne på sigt ikke ville henvise personer

med specielle synsproblemer til Øjenklinikken.

Grundlaget for Øjenklinikkens forskning

ville derfor blive væsentligt reduceret, og indsamling

af erfaring ville gå tabt. Dette ville ikke

kun være til skade for patienter i Region Hovedstaden,

men for samtlige synshandicappede på

landsplan.

”Grundlaget for Øjenklinikkens

forskning ville derfor blive væsentligt

reduceret, og indsamling

af erfaring ville gå tabt”

Endvidere henledte foreningen opmærksomheden

på Synsregistret, som er en enestående

database, hvor det er lovpligtigt for læger, speciallæger

og andre, der virker indenfor sundhedsvæsenet,

at videregive informationer om

unge med nedsat synsfunktion under 18 år. Foreningen

gjorde opmærksom på nødvendigheden

af at bevare Synsregistret, at de nødvendige

bevillinger blev foretaget, og at der blev afsat

de nødvendige midler til driften af WebSyn.

Endelig udtrykte foreningen frygt for, at der

med overflytningen til Region Hovedstaden ikke

fremover ville være økonomi og mulighed for at

lave undervisningstilbud, som er et vigtigt ele-

10 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


ment i uddannelsen af oftalmologer og optometrister,

der arbejder med synshandicappede.

Planerne om en overførelse til Region Hovedstaden

er siden blevet frafaldet.

Hvem er fabrikanten af et medicinsk udstyr

- Anke

Hvornår er det optikeren, der betragtes som

fabrikanten af en brille, og hvornår er det

centralværkstedet? Det var der indtil fornylig

ingen tvivl om. I en afgørelse fra det tidligere

Sundhedsministerium hedder det, at den der i

sleb brilleglassene i et stel var, på grund af sin

centrale rolle, fabrikant af brillen.

”det nu er den, der markedsfører

udstyret i eget navn og

påtager sig ansvaret herfor, der

betragtes som fabrikant”

Fortolkningen fik fornyet betydning, da gebyret

for fabrikanter af medicinsk udstyr blevet forhøjet

drastisk. Samtidig ændrede Sundhedsstyrelsen

fortolkningen af bekendtgørelsen om medicinsk

udstyr, så det nu er den, der markedsfører

udstyret i eget navn og påtager sig ansvaret

herfor, der betragtes som fabrikant. Optikere,

der sælger briller, betragtes derfor som fabrikanter,

selv om brillen er fremstillet af en anden

virksomhed. Centralværkstedet er således ikke

længere fabrikant af udstyret.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Styrelsen mente ikke, at fortolkningen af fabrikantbegrebet

strider mod den tidligere tilkendegivne

fortolkning, hvad foreningen har undret

sig over, da vi ved flere møder med Lægemiddelstyrelsen

har fået bekræftet, at et centralværksted

ville blive betragtet som fabrikant.

Om den nye fortolkning er forårsaget af, at der

er kommet nye sagsbehandlere på sagsområdet

eller, om det er de nye gebyrregler, vides

ikke, men foreningen har ikke umiddelbart ville

acceptere den ændrede fortolkning og klagede

derfor til Sundhedsstyrelsen, som ikke uventet

fastholdt fortolkningen. Afgørelsen er nu anket

til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Meldingen

herfra er, at de ikke har færdigbehandlet

sagen endnu, men at foreningen nok kan regne

ud, hvad afgørelse bliver.

Så desværre må vi indstille os på, at også Ministeriet

holder fast i den nye fortolkning.

Fluoresceinstrips - Et lægemiddel?

Det har skabt en del panik hos optikere i EU, da

det forlød, at EU kommissionen arbejder på, en

afklaring af, om fluoresceinstrips skal klassificeres

som et lægemiddel. I Danmark har fluorescein

altid været et lægemiddel, hvor i mod

fluoresceinstrips er medicinsk udstyr og derfor

kan forhandles frit.

Alle der arbejder med

tilpasning og kontrol

af kontaktlinser ved,

at fluoresceinstrips

er uundværlige, og

Patientklagenævnet

har i en afgørelse

udtalt, at der altid bør

anvendes fluoresceinstrips,

og at optikeren

kan blive idømt

påtale for manglende omhu og samvittighedsfuldhed,

hvis der ikke ved kontrol og tilpasning

af kontaktlinser anvendes fluoresceinstrips.

Foreningen har derfor etableret et tæt dialog

med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

der er repræsenteret i The Medical Devices

Expert Group, som er nedsat af Europakommisionen.

Ministeriet har forståelse for foreningens

synspunker og vil forelægge disse for Expert

11


gruppen.

Hovedmålet med henvendelsen er, at få fluoresceinstrips

klassificeret som medicinsk udstyr i

EU, men da kommissionens beslutning alene er

vejledende, vil foreningen som alternativ arbejde

for, at fluoresceinstrips klassificeres som

medicinsk udstyr i Danmark, så de fortsat kan

forhandles frit.

De erfaringer der er til stede i dag viser, at brugen

af døgnlinser, der anvendes til døgnbæring

giver op til 28 gange større risiko for en infektion.

Patienterne bør ved udlevering af døgnlinser

til døgnbæring oplyses om de risici, der er forbundet

med brugen i forhold til, at den samme

linse alene anvendes til dagbæring, og at brugeren

får foretaget de anbefalede kontroller.

Samarbejdet med øjenlægeforeningerne

På foreningens årlige møde med Danske øjenlægers

organisation og Dansk Oftalmologisk

Selskab, repræsenteret ved Jesper Skov, Speciallæge

i øjensygdomme og Jesper Hjortdal,

Professor overlæge, dr., drøftes aktuelle sager

af fælles interesse, her under hvordan samarbejdet

mellem optikere og øjenlæger kan udvides

og styrkes.

Der var i 2012 specielt to emner af fælles interesse:

Infektioner forårsaget af kontaktlinsebrug,

henvisning ved katarakt og svagsynsoptik.

Jesper Hjortdal ønskede at drøfte et samarbejde

til at forhindre kontaktlinserelaterede

øjeninfektioner. Årsagen var, at der på Århus

Universitetshospital var konstateret en stigning

i tilfælde af svampe karatitis og enkelte tilfælde

af amøber hos kontaktlinsebærere.

Uopdaget kan en svampekeratitis have fatale

konsekvenser, og behandling skal foretages i

det tidlige stadie.

Da det er uafklaret om infektionerne relaterer

sig til bestemte kontaktlinseprodukter, eller om

de skyldes manglende kontrol eller håndteringsfejl,

opfordredes der til, at optikere og øjenlæger

ved infektioner er opmærksomme på kontaktlinseproduktet

og patienternes håndtering

af linserne.

”Ifølge Dansk Oftalmologisk Selskabs

retningslinjer, bør der ikke

opereres tidligere end ved en

synsstyrke på 0,5”

Hvornår skal der skal henvises ved konstatering

af en begyndende katarakt? Ifølge Dansk Oftalmologisk

Selskabs retningslinjer, bør der ikke

opereres tidligere end ved en synsstyrke på 0,5,

men det betyder ikke, at optikeren skal vente

med at henvise. Optikeren bør henvise allerede

ved 0,7, dels fordi ventetiden hos øjenlæge, kan

betyde, at katarakten har nået at udvikle sig,

så synet er blevet væsentligt forringet inden

patienten kommer til hos øjenlægen, dels vil

der være mulighed for at iagttage hastigheden

af udviklingen. Der kan også være indikationer i

det konkrete tilfælde, der gør, at der skal foretages

operation på et tidligere tidspunkt.

Danske Øjenlægers Organisation skal mødes

med de sundhedspolitiske ordførere, hvor

emnet med den faldende kvalitet indenfor

svagsynsoptik vil blive drøftet. Årsagen er, at

kommunerne af sparehensyn hjemtager opgaven

med bevilling af svagsynsoptik fra synscentralerne.

Risikoen ved denne ændring er, at

optikere, der ikke har den fornødne kompetence

og interesse, overtager leveringen.

Optometristuddannelsen

Det var 74 glade optometrister, der i sommer

dimitterede som professionsbachelorer i optometri.

De dimitterende studerendes bachelor projekterne

var på et meget højt niveau, så der er

ingen tvivl om, at de fremtidige professionsbachelorer

vil komme til at sætte deres præg på

branchen i fremtiden.

12 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


I løbet af foråret var det tydeligt, at der kunne

blive problemer med nok praktikpladser til de

studerende, der skulle ud i det første praktikophold

i august måned. Og det viste sig holde stik.

Der skulle findes plads til 88 studerende, men

der var kun 65 pladser til rådighed. De manglende

antal praktikpladser er et stort problem

for branchen og de studerende, som føler, at de

ikke var velkomne i virksomhederne.

”Det er nu 5 år siden, den nye

uddannelse startede, og blandt

andet på grund af praktikperioderne

er tiden inde til en revision”

Det er nu 5 år siden, den nye uddannelse startede,

og blandt andet på grund af praktikperioderne

er tiden inde til en revision. Danmarks

Optikerforening har sammen med Serviceforbundet

- Urmagerne og Optikerne, Dansk Erhverv

og begge uddannelsesinstitutioner henvendt

sig til Uddannelsesministeriet for at se på

muligheden for en ændring af studieordningen.

Der har været afholdt det første møde med ministeriet,

og der afventes for øjeblikket et svar.

En rundspørge til virksomhederne afslørede

imidlertid, at den manglende lyst til at ansætte

studerende primært skyldtes praktikperiodernes

opbygning, der betød, at virksomheden skulle

få 3 praktikophold fordelt over 18 måneder til at

gå op med et 12 måneders kalenderår. Ved ændringen

af uddannelsen, var der en forventning

om, at dette overlap kunne bruges til at sikre

en vis kontinuitet i de pågældende praktikvirksomheder.

Det har imidlertid vist sig, at det i

stedet har skabt problemer for virksomhederne.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

Uddannelsesudvalget/Ekspertudvalget

Danmarks Optikerforenings Uddannelsesudvalgs

primære opgave har været at udvikle og afholde

kurser for foreningens medlemmer og andre,

der ønsker at opgradere deres viden med de

seneste erfaringer indenfor optometri og kontaktlinser.

De fleste kurser er blevet afholdt som aftenkurser,

og disse er blevet en så stor succes, at

det til tider er vanskeligt at finde plads til alle,

som ønsker at deltage. Variationer af emner har

været stor og spænder lige fra: Optikerens rolle

i forbindelse med refraktiv kirurgi, synstræning,

progressive brilleglas, degressive ergonomiske

brilleglas og til ny medicinsk behandling

af nethindelidelser og case præsentationer af

13


patienter med samsynsproblemer.

Begge uddannelsesinstitutioner har også i 2012

meget velvilligt stillet lokaler til rådighed for

afholdelse af aftenkurserne, men forholdene

specielt på Frederiksberg har været lidt trange.

Dette problem vil imidlertid blive løst med KEAs

flytning til nye lokaler henover sommeren 2013.

Årets største event var Kontaktlinse- og Optometrikonferencen

i november måned, som

blev planlagt og udarbejdet i samarbejde med

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne.

Konferencen var stort anlagt og krævede mange

ressourcer af de involverede parter både under

planlægningen, men også i forbindelse med

afviklingen af konferencen. Konferencen var

helt igennem en succes, som vil blive gentaget i

2013. Læs mere andet sted i beretningen.

Det er besluttet at ændre uddannelsesudvalgets

opgaver, så udvalget ikke fremover skal involveres

i det praktiske arbejde i forbindelse med

udviklingen og afholdelse af kurser, men alene

være rådgivende. Samtidig ændres navnet til

ekspertudvalget.

Dansk Optometri og

Kontaktlinsekonference

Årets Optometri og Kontaktlinsekonference i november

måned var med sine 400 deltagere den

hidtil største faglige konference, som foreningen

har afholdt. Det høje faglige niveau kombineret

med en spændende udstilling gjorde konference

til en kæmpe succes, med høj stemning hos

deltagerne fra de ankom lørdag morgen til det

sidste foredrag sluttede søndag eftermiddag.

”Konferencen var også en milepæl

for den danske optikbranche”

Konferencen var også en milepæl for den danske

optikbranche, fordi det var første gang, at

Danmarks Optikerforening og Serviceforbundet

- Urmagerne og Optikerne gik sammen om afholdelse

af en fælles konference. Planlægningen

af konferencen blev foretaget i et tæt samarbejde,

og resultatet var så stor en succes, at

det hurtigt blev aftalt at fortsætte samarbejdet

også i 2013.

For alle deltagerne var der rig mulighed for at

suge ny viden til sig. I løbet af de to dage konferencen

varede, bød den på intet mindre end

36 foredrag, der tog fat om vidt forskellige emner

som blandt andet øjenhovedpine, Sportsvision,

tørre øjne, UV-stråling og sammenhængen

mellem synet og hjernen. Og netop det vidtfavnende

program og høje niveau fik mange rosende

ord med på vejen af konferencens deltagere,

der så det som en god mulighed for også at

snuse til andre områder, end dem de beskæftiger

sig med til dagligt. Desuden lå det deltagerne

såvel som foredragsholderne meget på

sinde, at man skulle kunne omsætte den viden,

man fik på konferencen, til praksis i butikkerne.

Som noget helt nyt var de 3 vinderhold af optimusprisen

2012 inviteret til at fremlægge deres

afsluttende projekter. Indlæggene var til stor

inspiration for alle, ikke mindst for de over 50

studerende, der deltog i konferencen

20 af fagets leverandører havde valgt at bruge

én weekend til at vise deres produkter, og komme

i dialog med de mange fremmødte optikere.

Med deres tilstedeværelse var de med til at give

konferencen et højt niveau, og gøre det muligt

at gennemføre konferencen til en meget fordelagtig

deltagerpris.

VidSyn - Videncenter for

Synsoptimering

VidSyn er nedsat af Danmarks Optikerforening

med det formål at fremme og styrke interessen

for visuel terapi, og at arbejde for en anerkendelse

af arbejdet med visuel terapi.

Udvalget har afholdt to møder i Jylland og et i

København. På møderne blev der blandt andet

arbejdet med organisering af aftenmøder og

drøftet emner og foredragsholder til Danmarks

Optikerforenings konference i november 2012.

Der var planlagt 2 opstartende møder med

formand og næstformand, et i Randers og et i

København. Desværre var man nødsaget til at

aflyse Randers mødet grundet for lille tilslutning.

I København mødet deltog 50 personer,

og emnerne var: Binokulære øjenproblemer der

kan afhjælpes med synstræning, hvilke værktøjer

har jeg som optiker eller optometrist til

14 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


ådighed, henvisning m.v.

”Der blev på begge møder fremlagt

3 cases, hvilket var i overkanten,

da diskussionslysten var

stor”

Der blev i efteråret 2012 afholdt to aftenkurser

med case præsentationer. Begge kurser var en

succes med rimeligt fremmøde og gode faglige

diskussioner. Der blev på begge møder fremlagt 3

cases, hvilket var i overkanten, da diskussionslysten

var stor.

Det er planlagt, at der i foråret 2013 igen vil blive

udbudt to aftenkurser med case præsentationer.

I efteråret 2013 vil der blive indkaldt til VidSyns

første generalforsamling. Der arbejdes på at udsende

4 nyhedsbreve om året. Og som noget helt

nyt arbejdes der på udvikling af et fagligt forum

Danmarks Optikerforenings hjemmeside.

Optik Branchens Efteruddannelses

Sekretariat

Optikerfagets Fællesudvalg varetog tidligere

administrationen af efteruddannelsespoint. Da

Fællesudvalget blev nedlagt ved ændringen af

uddannelsen, var det, for at sikre en registrering,

nødvendigt at etablere et nyt forum til registrering

af uddannelsespoints.

Serviceforbundet - Urmagerne & Optikerne og

Danmarks Optikerforening ønskede at administrationen

af uddannelsespointene fortsat skulle varetages

internt, og da Dansk Erhverv ikke ønskede

at påtage sig den administrative byrde, blev det

besluttet, at oprette OBES, eller Optik Branchens

Efteruddannelses Sekretariat.

Til brug for registreringen er der udviklet en

database, der ejes i fællesskab. Administrationen

foretages af Danmarks Optikerforening, og de

økonomiske omkostninger er brugerfinansieret.

Alle optikere har i dag mulighed for at gå ind på

deres profil og se hvor mange CET point, der er

registreret, og hvilke kurser vedkommende har

deltaget i. Disse oplysninger kan bruges som

dokumentation for, at man har vedligeholdt sin

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

viden og specialiseret sig indenfor specifikke

områder, hvilket er afgørende i forhold til samarbejdet

med offentlige myndigheder, forbrugere,

udarbejdelse af CV m.v. Det er af stor betydning

for hele branchen, at disse registreringer er så

korrekte som mulig.

Der er nu et krav om obligatorisk efteruddannelse

indenfor flere faggrupper, og kravet vil utvivlsomt

komme til at omfatte sundhedsfagene, som det er

tilfældet i andre europæiske lande. Det er derfor

nødvendigt, at branchen har udviklet og administrere

et velfungerende og troværdigt system, så

administrationen også fremover kan foretages af

branchen selv.

Nordisk Optikerråd

NOR er stiftet af de nordiske optikerorganisationer

i 1947 med det formål gennem erfaringsudveskling

at: Udvikle og forbedre optikeruddannelsen,

at varetage optikernes interesser såvel

brancheøkonomisk som erhvervsmæssigt, at

påvirke nordiske og internationale myndigheder

og at repræsentere NOR ved internationale kongresser.

Danmarks Optikerforening har haft præsidentskabet

de sidste to år og overgav det på det det

seneste møde i september 2012 til Sverige.

Af emner af speciel interesse kan nævnes at

Kontaktlinseuddannelsen i Norge bliver opdelt så

tilpasning af basiskontaktlinser bliver indeholdt

i bacheloruddannelsen, mens avanceret kon-

15


taktlinsetilpasning bliver et modul på den nye

masteruddannelse, som har 2 retninger. Det

ene speciale er almen optometri og det andet er

ortoptisk-og pædiatriskoptometri.

I Finland er brugen af diagnostiske medikamenter

nu en del af pensummet på optikeruddannelsen,

og optikere, der uddannes i dag, har ret

til at anvende diagnostiske medikamenter.

Optikerförbundet i Sverige har indgået et samarbejde

med øjenlæger i Malmø og Lund, der

skal øge kvaliteten af øjenlægehenvisninger og

dermed optimere samarbejdet. I den forbindelse

afholdes der kurser, der skal gøre optikeren

i stand til at vurdere, om en akut henvisning

er påkrævet eller om, der skal henvises til en

kollega, der er specialist på det pågældende

område.

I Sverige er kontaktlinsesalget af konkurrencemæssige

årsager blevet givet frit. Den eneste

restriktion er, at kontaktlinseoptikere ikke må

sælge kontaktlinser til børn under 8 år uden

lægekontrol. Andre udbydere er ikke underlagt

samme restriktion. Optikerne skal indrapportere,

hvis de bliver opmærksomme på skader

forårsaget af medicinsk udstyr. Når optikere

indrapporterer kontaktlinserelaterede skader,

bliver rapporteringen imidlertid afvist, fordi

salget ikke er lovreguleret. Situationen er

uacceptabelt og øjenlæger og Optikerförbundet

arbejder på at salg af kontaktlinser igen bliver

reguleret som i de øvrige skandinaviske lande.

Economic Committee, og Paul Folkesson, formand

for Optikerförbundet i Sverige, blev valgt

som Vice President for ECOO.

De nordiske lande er således nu stærkt præsenteret

i ECOO, og foreningen vil sammen med

de andre nordiske lande udnytte de muligheder,

det giver for at påvirke ECOOs lobbyarbejde i

EU. Som centrale emner kan nævnes: undersøgelser

af børn, uregulerede områder og patientsikkerhed.

At plane kontaktlinser ifølge forslaget til den

nye EU forordning nu betragtes som medicinsk

udstyr er et eksempel på betydningen af ECOOs

lobbyarbejde, så foreningen forventer sig meget

af den nye konstellation.

European Council of Optometry and Optics

ECOO er en organisation, der repræsenterer 75

000 optikeres interesser i 27 europæiske lande

ECOO arbejder blandt andet for at udbrede

kendskabet til øjensundhed, at skabe en fælles

standard for såvel det kliniske arbejde som den

optometriske uddannelse og at skabe samme

høje uddannelsesniveau i hele Europa.

”De nordiske lande er således nu

stærkt præsenteret i ECOO”

På det seneste møde i november måned blev

Danmarks Optikerforenings formand Per Michael

Larsen valgt til formand for Public Affairs and

16 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


6

gode

grunde til at være medlem

1. Medlemmernes forening

Danmarks Optikerforening er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark.

Foreningen er en demokratisk organisation, hvor du som medlem har mulighed for at få

indflydelse på din fremtid som optiker/optometrist både med hensyn til udvikling af kompetencer,

men også på det politiske arbejde. Vedtægterne foreskriver et flertal af fagfolk

i bestyrelsen. Dette sikrer, at beslutninger træffes med baggrund i fagets uddannelse og

daglige arbejde.

2. Rådgivning til medlemmerne

Hos Danmarks optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige

eksperter. Er der spørgsmål, såvel faglige som juridiske i forhold til lovgivningen, kunder

eller andet samarbejde, kan du derfor altid få kompetent vejledning hos os.

Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for assistance, hvis du bliver involveret

i patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål.

3. Synlighed i samfundet

Danmarks Optikerforening er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige.

Samtidig bruger vi medierne til at fremme foreningens budskaber, når relevante

emner er til debat i samfundet. Via medlemskabet er du med til at give Danmarks Optikerforening

en stemme i samfundsdebatten.

4. Fagligt fællesskab og vidensdeling

Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den

nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenkurser, og du kan deltage i

diverse konferencer og endagskurser til fordelagtige priser. Det er en integreret del af

medlemskabet, at man modtager branchebladet Optikeren 6 gange om året.

Som medlem vil du også blive opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser

inden for optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev.

5. En stemme Internationalt

Danmarks Optikerforening er med i ECOO, det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister,

desuden er vi en del af Nordisk Optikerråd. Vi er som organisation også medlem

af EAOO, det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder

hårdt i EU-regi med at sikre de samme rettigheder overalt i Europa og en udvidelse af

Optikernes/optometristens arbejdsområde.

6. Dansk ErhvervsOptik

Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at komme

med i Dansk Erhvervsoptik. Dansk Erhvervsoptik er blandt de store udbydere indenfor

erhvervsbriller herunder specielt skærmbriller. Medlemskabet giver mulighed for at levere

til offentlige institutioner og mange store private virksomheder.

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

17


Bestyrelse

Per Michael Larsen, Formand, Optometrist

Steen Saust, Næstformand, Optometrist, Kraskin Skeffington Institute

Rasmus Planck, Optiker, Kædedirektør, F.A. Thiele A/S

Søren Broberg, Optiker, Kædechef, Profil Optik A/S

Jeanet Lembeck, Direktør, Optogruppen

Tom Skovbon, Direktør, Nyt Syn

Erik Severin, Optometrist, Unik Optik

Rasmus Dalsgård, Optometrist, Direktør, Heiko Stumbeck A/S

Ekstern bestyrelsestilforordnet

Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank

Expertudvalg

Steen Saust, Optometrist, FCOVD - Formand

Anette Slyngborg, MSc. (Optom)

Bo Lauenborg, Optometrist

Steen Aalberg, MSc. (Optom)

Nicolaj Aagaard, Optometrist, FCOVD-I

Per Michael Larsen, Optometrist

Videncenter for Synsoptimering

Lene Frigast Kriegbaum, Optometrist

Maria Beadle Kops Rømer, Optometrist

Finn Abildgaard, Optometrist, MSc. (Optom), Cand.scient

Per Carlsen, Optometrist

Steen Saust, Optometrist, FCOVD

Per Michael Larsen, Optometrist

18 Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening


Oversigt over ekstern repræsentation 2012

Område Forening, udvalg mv. Navn

Uddannelse og

Kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsfonden

Erhvervsakademi Dania’s Bestyrelse

Erhvervakademi Dania’s Uddannelsesudvalg,

Optikerhøjskolen

Københavns Erhvervsakademi’s Uddannelsesudvalg

Pointudvalget

Per Michael Larsen

Birger Borch Larsen

Steen Saust

Per Michael Larsen

Steen Saust

Hans Bleshøy

Hans Tærsbøl

Nationalt

samarbejde

Samarbejdsgruppen med Øjenlægerne

Detailhandelens Brancher

Birger Borch Larsen

Jette Møller

Per Michael Larsen

Jette Møller

Per Michael Larsen

Internationalt

samarbejde

NOR, Nordisk Optikerråd

ECOO, European Counsil of Optometri and

Optics

ECOO’s Executive Commitee

Jette Møller

Per Michael Larsen

Jette Møller

Per Michael Larsen

Per Michael Larsen

Foreninger

Øjenforeningen Værn om Synet, Hovedbestyrelsen

Øjenforeningen Værn om Synets’s fagkyndige

komite

Per Michael Larsen

Svend-Erik Runberg

Klagenævn Sundhedsvææsenets diciplinærnævn Birger Borch Larsen

Peter Smaakjær

Patientombuddets sagkyndige konsulenter

Hans Bleshøy

Henrik Holton

Hanne Weihrauch

Beretning 2013 - Danmarks Optikerforening

19


Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.: 4586 1533

do@optikerforeningen.dk

www.optikerforeningen.dk

More magazines by this user
Similar magazines