September 2011 - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

September 2011 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening

September 2011

Nr. 5

VIVE LA REVOLUTION DE

BRILLEBRANCHEN

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med!

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik.

Vi kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands,

helt unikke koncepter og services.

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem.

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter!

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os.

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for

individuelle optikere:

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789


SVARET ER

PROFIL OPTIK

– HVAD VAR

SPØRGSMÅLET?

”Jeg har nogle klare ønsker til min forretning: Kunderne skal have

en god oplevelse, jeg vil have god tid til at betjene dem, det faglige

niveau skal være højt, og varerne på hylderne skal være af høj

kvalitet. Og så er svaret enkelt: Profil Optik.”

Sådan siger butiksindehaver Lars Enøre i Hinnerup lidt nordvest for Århus.

Han har været medlemsbutik i små tre år hos Profil Optik.

”For mig var det især markedsføringen, der vejede tungt, da jeg skulle beslutte

mig for at skifte. Før jeg blev en del af Profil Optik, har jeg aldrig mødt en så

massiv reaktion fra kunderne på markedsføringstiltag. Vi ligger som regel vandret

i butikken flere dage i træk, når der kører en kampagne.”

LET AT VÆRE SELVSTÆNDIG

“Jeg har altid ment, at det nærmest var lige meget, hvilket navn og logo der stod

over døren. Det synspunkt har jeg måtte revidere. Mange af dem, der flytter til

Hinnerup, har været kunder i Profil Optik i Århus. Nu kommer de til mig – for

Profil Optik ved du, hvor du har. Og jeg er sikker på, at det stærke brand er af

afgørende betydning,” fortsætter Lars Enøre.

”Samtidig er det relativt let at være selvstændig i Profil Optik. Jeg har meget stor

frihed til selv at bestemme bl.a. hvilke produkter, jeg vil have på hylderne.

Hovedkontoret har styr på tingene, og der er kontinuitet i ledelsen.”

FREMGANG I OMSÆTNINGEN

“Står du uden for en kæde, skal du klare alt selv: Markedsføring, som selvfølgelig

aldrig kan blive landsdækkende, forretningsudvikling, butiksindretning, indkøb

og så videre. Det tager meget tid, og du har ingen at sparre med. Tid er en vigtig

faktor. Som butiksindehaver i et lokalsamfund skal man nemlig også være udadvendt,

deltage i det lokale liv. Være synlig.

Min fornemste opgave er at give kunderne den bedst tænkelige service.

Og de ting, som bliver klaret i kæderegi, er en meget stor aflastning, som giver

mig mulighed for at lægge alle mine kræfter i butik og lokalsamfund.

Siden jeg skiftede til Profil Optik, har jeg haft omsætningsfremgang – trods øget

konkurrence og finanskrise. Det er da ikke så ringe endda,” konstaterer Lars

Enøre.

Lars Enøre,

Profil Optik Hinnerup

Er du interesseret i at høre mere om at være medlemsbutik i Profil Optik,

så kontakt kædechef Søren Broberg på telefon 36 88 86 86 eller e-mail sb@profiloptik.dk.


LEDEREN

3

Tid til handling

»Når forandringens vinde blæser, er der

nogle, der bygger læhegn, mens andre

bygger vindmøller«, lyder et gammelt kinesisk

ordsprog. I disse tider, hvor de

økonomiske vinde ikke er for gunstige,

er det måske netop det, branchen bør

gøre. At handle i stedet for at drosle ned

på aktiviteterne. Så kom ud af busken og

»byg vindmøller« og vær klar i butikkerne

med mode og faglighed, så forbruget kan

komme i gang igen.

I september måned afholdes SILMO i

Paris, den store internationale optikmesse,

hvor såvel store internationale firmaer,

som små specialdesignere viser deres

nye kollektioner og produkter.

Alle, der beskæftiger sig med optik,

bør hive et par dage ud af kalenderen for

at deltage i messen og få inspiration til

indkøb af brillestel og indblik i den nyeste

udvikling indenfor instrumenter. Det giver

altid et frisk pust at komme af sted til

messer og at møde kollegaer under andre

forhold. Det kunne jo være, at man fik et

lille spark til at lave nogle forandringer og

agere anderledes hjemme i butikken.

På den faglige front er det en god investering

at deltage i efteruddannelse,

som f.eks. Danmarks Optikerforenings

kontaktlinsekonference til november.

Fredag d. 11. november og lørdag d.

12. november afholder Optikerforeningen

sin årlige kontaktlinsekonference. I år

tilbydes et nyt konferencekoncept med

fokus på de opgaver, der møder optikeren

i dagligdagen. Emner som tilpasning

af toriske linser, tips og tricks med spaltelampen,

det røde og det tørre øje, myopikontrol,

minisclerallinser og flere andre

emner vil være i højsædet til november.

Foredrag vil blive kombineret med workshops,

så deltagerne har mulighed for at

sammensætte deres helt eget konferenceprogram.

Optikerforeningen glæder sig til at

præsentere det nye koncept, som forventes

at blive en stor succes. At konferencen

afholdes fredag/lørdag giver alle med

interesse for kontaktlinser mulighed for at

deltage uden, at det kommer i kampolage

med familieaktiviteter i weekenden

Så kom ud af busken og vær synlige

både med faglighed og mode. Det er

nødvendigt at gå foran – både for forbrugere

og for branchen.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening


model: 2384 CHRIS design: eva-lena bäckström www.scandinavianeyewear.com


INDHOLD

5

36

30

3

6

14

18

22

26

30

34

36

42

46

48

50

52

54

Leder

Motilitetsundersøgelse

Fornem royal hæder til Poul-Jørn Lindberg

Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten

hos den almene presbyope patient?

Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis

Mørke-tilvænning

Briller uden bullshit – hele vejen igennem

Farve- og kontrastsyn

Brilletrends anno 2011

Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet

Upgrade-dag hos Johnson & Johnson

Produktnyt

Branchenyt

Nyt fra uddannelsesudvalget

Kursus/kalender

46

18

VIVE LA REVOLUTION DE

BRILLEBRANCHEN

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå Det kræver i ke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med

ma se i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er i ke til a tage kampen op mod de ensartede koncepter!

den mest revolutionerende . Og det vil vi gerne gøre op med!

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ e ler ‘A liance – Vær mere dig selv, ved at blive en del af os.

Optics’. Be ge giver dig muligheden for at revolutionere din butik.

Vi kæmper nemlig for buti ker, som gør en forskel for kunden, og i ke Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest a traktive netværk for

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste bri le brands, individue le optikere:

helt uni ke koncepter og services.

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen Adm. Direktør: Jarl R ise · Jarl@aliance-optics.com · +45 2136 1904

med jer, træ ker vi buti kens personlighed helt frem.

Direktør: Klaus Kjær · klaus@aliance-optics.com · +45 2 1 789

Forsiden

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, »Feinschmecker« eller

»Alliance Optics«. Begge giver dig muligheden for at revolutionere

din butik. Vi kæmper nemlig for butikker, som gør

en forskel for kunden, og ikke kun i udtryk men også i selve

oplevelsen. De nyeste brille brands, helt unikke koncepter

og services.

Kontakt: Adm. Direktør Jarl Riise – jarl@alliance-optics.com

– 2136 1904.

Direktør Klaus Kjær – klaus@alliance-optics.com – 2211 7789


6

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Motilitetsundersøgelse

AF UNDERVISERE PÅ OP-

TIKERHØJSKOLEN:

ULLA BAK, CAND. SCIENT.

(BIOL.), MARIANNE

LEDET MAAGAARD,

CAND. SCIENT. (BIOL.) OG

IVAN NISTED, OPTIKER,

MPH.

Mens skelen hyppigst er

en godartet tilstand, hvor

optikeren afhjælper patientens

symptomer med

optisk korrektion, kan henvisningskrævende

patologi

være den underliggende

årsag til patientens skelen.

Store H-testen er et centralt

værktøj til at identificere

henvisningskrævende tilstande.

I denne artikel vil vi

gennemgå, hvorledes store

H-testen bør udføres og anvendes

i klinisk praksis.

Hvad er skelen, og hvorfor

er det interessant?

Skelen er en forkert indbyrdes stilling

af øjnene, så synsakserne ikke

er rettet mod det samme objekt.

Mens det ene øje fikserer, vil det andet

skele. I Danmark ses skelen hos

ca. 5% af alle børn (1). Hvis skelen

opstår i den tidlige barndom, er der

risiko for, at visus ikke udvikler sig

normalt. Nyopstået skelen og dobbeltsyn

kan være tegn på underliggende

patologi, hvorfor optikeren

straks skal henvise til øjenlæge.

Praktisk udførelse af

store H-testen

Formålet med store H-testen er at

identificere skelen og adskille comitant

og incomitant skelen fra hinanden.

Testen er designet således, at

de 6 ydre øjenmuskler testes hver

for sig. Dette gør tolkning af testen

så enkelt som mulig (se klinisk procedure).

Store H-testen udføres oftest

med en penlight, men andre objekter

kan også anvendes. Fordelen

ved at bruge en penlight eller

et oftalmoskop er, at optikeren kan

observere corneareflekserne i patientens

øjne. En forskydning af cornearefleksen

på 1 mm svarer til en

skelevinkel på ca. 20, 2 mm til 40

etc. (2). Figur 1 viser, hvordan corneareflekserne

kan bruges til at vurdere

skelevinklen.

Ca. 2.5 mm forskydning 50 esotropi


Ca. 5 mm forskydning 100 esotropi



Ingen forskydning og dermed ingen skelen





































Figur 2 viser øjenmusklerne i et højre øje set fra oven. Synsaksen er markeret med en blå

streg, og musklernes trækretning er vist med røde pile. Når øjet er i primær position, dvs. hovedet

holdes ret, og blikket indstilles på et objekt, som er uendelig langt borte, danner synsaksen

en vinkel på ca. 23 grader med aksen gennem m. rectus superior og m. rectus inferior og en

vinkel på ca. 55 grader med aksen gennem m. obliquus superior og m. obliquus inferior (Illustration

gengivet med tilladelse fra Martin Bassett og Gads Forlag).


7















Figur 3 viser de enkelte øjenmusklers hovedeffekt og tillægseffekter i primær

position, dvs. når hovedet holdes ret og synsakserne er parallelle.










Tabel 1 viser øjenmusklernes hovedeffekt og tillægseffekter i primær position samt angivelse

af hvilken hjernenerve, der forsyner de enkelte øjenmuskler.

For at kunne tolke store

H-testen er det vigtigt, at man

har kendskab til øjenmusklernes

anatomi og funktion. Øjet

bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette

øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler.

Øjenmusklernes anatomi

For at kunne tolke store H-testen er

det vigtigt, at man har kendskab til

øjenmusklernes anatomi og funktion.

Øjet bevæges af 6 øjenmuskler:

4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler

(figur 2).

Disse øjenmuskler gør, at øjet

kan bevæges i forskellige retninger.

Da øjenmusklerne udspringer fra

forskellige steder i øjenhulen og er

hæftet til senehinden med forskellig

vinkel i forhold til den optiske akse,

vil en sammentrækning af den enkelte

øjenmuskel give både en hovedeffekt

og forskellige tillægseffekter

(tabel 1 og figur 3).

I store H-testen, hvor øjet bevæges

ud i de 6 positioner, vil man

netop reducere tillægseffekterne så

meget som mulig således, at de enkelte

øjenmusklers hovedeffekter

kan observeres og dermed tolkes

(figur 4 næste side).

Tolkning af store H-testen

Patienten skeler, hvis han klager

over dobbeltsyn, eller optikeren observerer,

at et af øjnene ikke er rettet

mod objektet i en eller flere positioner

i store H-testen. Skelen kan

også ses ved, at cornearefleksen er

asymmetrisk i de to øjne.

Optikeren skal undersøge i hvilken

blikretning, patienten oplever

størst dobbeltsyn, og om dobbeltsynet

er horisontalt, vertikalt eller


8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN

















Figur 4 viser de ansvarlige øjenmuskler i henholdsvis højre og venstre øje, når store H-testen udføres.





















diagonalt. Kortlægningen er vigtig,

da de forskellige typer skelen kræver

forskellig behandling, herunder

evt. henvisning til øjenlæge. Hvis

patienten oplever smerte under udførelsen

af store H-testen, bør optikeren

ligeledes henvise til øjenlæge

(figur 5). Man skelner mellem comitant

skelen og incomitant skelen,

fordi behandling og de bagvedliggende

årsager er meget forskellige

(1). Det kan dog være vanskeligt at

fastslå den bagvedliggende årsag,

hvilket betyder, at årsagen til skelen

kun med rimelig sikkerhed bestemmes

i ca. 50% af alle tilfælde (2).

Comitant skelen

Den comitante skelen er langt den

hyppigste type, idet den udgør ca.

90% af al skelen (3). Ved comitant

skelen (også kaldet concomitant,

ægte eller non-paretisk skelen) følges

øjnene ad. Skelevinklen varierer

med mindre end 5 prismer i

de forskellige blikretninger (2). Den

comitante skelen er som oftest en

godartet tilstand, der fx kan skyldes

ukorrigeret synsfejl eller en fejludvikling

i centre i storhjernens bark

og i hjernestammen, hvorfra der

sendes signaler til øjenmusklerne.

Incomitant skelen

Den incomitante skelen udgør de

resterende 10% af alle skeletilfælde.

Hos patienter med vertikal

skelen har 40% incomitant skelen.

Ved incomitant skelen (også kaldet

noncomitant, non-concomitant eller

paralytisk skelen) afhænger skelevinklen

af blikretningen. Således

skeler nogle patienter i alle blikretninger,

blot ikke samme omfang,

mens andre kun skeler i en eller

nogle blikretninger. Skelevinklen i de

forskellige blikretninger skal dog variere

med mindst 5 prismer (2).

Ofte er det nødvendigt at supplere

store H-testen med fx covertest

i de 6 positioner, når man skal

adskille den comitante skelen fra

den incomitante skelen. Det er ikke

altid muligt at finde den bagvedliggende

årsag til den incomitante

skelen, men da livstruende sygdom

kan ligge til grund, skal det afklares

hurtigt (1). Mulige årsager til incomitant

skelen kan være helt eller delvis

lammelse af en eller flere øjenmuskler,

overaktive øjenmuskler eller

Mulige årsager til incomitant

skelen kan være helt

eller delvis lammelse af en eller

flere øjenmuskler, overaktive

øjenmuskler eller mekaniske

forhindringer i øjenhulen.


9








Figur 6 viser en begrænsning af øjendrejning opad, både når patienten ser til højre og venstre. Patientens incomitante

skelen er medicinsk udredt i barndommen. Dobbeltsyn opstår kun, når patienten ser opad, og det giver derfor

ikke anledning til gener i dagligdagen.

mekaniske forhindringer i øjenhulen.

N. oculomotorius (III) innerverer

4 af øjets 6 øjenmuskler, hvorfor der

ved en total lammelse af n. oculomotorius

kun vil være 2 muskler til at

bevæge øjet, nemlig m. rectus lateralis

og m. obliquus superior. Med

kun disse to muskler aktive vil øjet

være drejet udad og lidt nedad, og

patienten vil klage over udtalt dobbeltsyn

(1). Da m. levator palpebrae,

som løfter øvre øjenlåg, også innerveres

fra n. oculomotorius, vil der

samtidig kunne observeres ptose.

N. oculomotorius er også ansvarlig

for den parasympatiske innervation

til m. sphincter pupillae, som trækker

pupillen sammen. Da de parasympatiske

nervefibre, som forsyner

m. sphincter pupillae, sidder overfladisk

i nerven, vil pupillen være

dilateret eller reagere langsomt på

ændringer i lysniveauet, hvis der er

et tryk på nerven. Et sådant tryk kan

være et symptom på en intrakraniel

aneurisme (udposning på arterie),

som er ved at briste eller en tumor,

som vokser (1). Heldigvis skyldes

de fleste oculomotoriuslammelser

dog infarkt i dele af nerven pga. diabetes,

hvorfor pupillen vil reagere











Figur 5 viser en oversigt over udredning af skelen.

normalt på lys (4). Da en oculomotoriuslammelse

pga. tryk fremkaldt

af en aneurisme eller tumor er meget

alvorlig, er det vigtigt at adskille

disse tilfælde fra de lammelser, som

skyldes fx diabetes. Der er fire faretegn,

som peger på en lammelse

pga. tryk: Dilateret pupil, smerter

bag øjet eller hovedpine, forværring

af lammelsen over dage eller

uger og at kun nogle af musklerne

er inddraget (1). Hvis et eller flere af

disse faretegn er til stede, henvises

patienten øjeblikkeligt til øjenlæge.

N. troclearis (IV) innerverer kun

én øjenmuskel, nemlig m. obliquus

superior, hvorfor øjet ved lammelse

ikke kan drejes indad, når det er


10

FRA OPTIKERHØJSKOLEN

>>
































Udover lammelser kan

mekaniske forhindringer

i øjenhulen være skyld i skelen

og dermed dobbeltsyn.










































drejet nedad. Patienten oplever

derfor dobbeltsyn i hverdagen fx

ved læsning og gang på trapper (1).

Patienter med en lammelse af n.

troclearis vil ofte kunne opnå binokulært

syn ved at justere hovedholdningen

i den retning, som musklen

skulle have roteret øjet i. Dette gør,

at patienten ikke nødvendigvis selv

har bemærket, hvornår problemet

med dobbeltsyn er begyndt. Idet n.

troclearis har et langt forløb, som

krydser over til den modsatte side af

hjernen, er den sårbar, og den mest

sandsynlige årsag til lammelse er

derfor kranietraumer (1, 4).

N. abducens (VI) innerverer ligesom

n. troclearis kun én øjenmuskel,

nemlig m. rectus lateralis. Ved lammelse

af m. rectus lateralis vil øjet

være drejet indad, når patienten ser

lige frem (i primær position), hvorfor

patienten oplever vandret dobbeltsyn.

Patienter med en abducenslammelse

vil ofte prøve at kompensere

for dobbeltsynet ved at dreje hovedet

mod den påvirkede side (4). Det

er også værd at være opmærksom

på, at patienten ofte kun har esotropi

på afstand og dermed kun dobbeltsyn

på afstand. Den tilgrundliggende

årsag til en abducenslammelse er

oftest utilstrækkelig blodtilførsel til

nerven hos patienter med fx diabetes,

men kan også skyldes, at nerven

trykkes pga. tumorer, kranietraumer

eller et højt intrakranielt tryk (1, 3, 5).

Optikeren bør derfor være opmærksom

på patientens hovedholdning,

fordi patienten i mange tilfælde kan

slippe for dobbeltsyn ved at justere

sin hovedholdning.

Udover lammelser kan mekaniske

forhindringer i øjenhulen være

skyld i skelen og dermed dobbeltsyn.

Den mekaniske forhindring

kan være en tumor i øjenhulen. Det

primære symptom ved tumorer i

øjenhulen er dog eksoftalmus, men

dobbeltsyn pga. ændring af øjets

placering i øjenhulen regnes også

for at være et vigtigt symptom (1).

En begrænset bevægelighed af

øjet (især opaddrejning) ses også,

hvis øjenhulens gulv ødelægges

efter fx et knytnæveslag. Den begrænsede

bevægelighed og dermed

dobbeltsynet skyldes her, at m.

rectus inferior, m. obliquus inferior


SWISS HD

High Definition glas

made in Switzerland


12 FAGLIGT FRA OPTIKERHØJSKOLEN

Det er udelukkende på

baggrund af store H-testen,

at patienten henvises til øjenlæge.




























Anbefalet litteratur:

1. Elliot, DB, 2008: Clinical procedure in

primary eye care. Butterworth-Heinemann

2. Link til simulator, hvor du kan øve store

H-testen på forskellige typer af patienter.

Her får du mulighed for at se comitant

og incomitant skelen med forskellige

underliggende årsager. http://cim.

ucdavis.edu/Eyes/eyesim.htm

eller fedtvæv i øjenhulen klemmes

fast i frakturen (1). Den incomitante

skelen kan også skyldes fx stofskiftesygdomme

eller neurologiske

tilstande. Ved mekaniske forhindringer

vil begrænsningen i øjenbevægelsen

være den samme, når store

H-testen gentages monokulært.

Patienten i case 2 ser umiddelbart

ud til at lide af konvergensinsufficiens,

hvilket som hovedregel behandles

med visuel træning. Store H-testen

afslører dog, at der er en mekanisk

begrænsning: Hverken højre eller

venstre øje kan dreje tilstrækkeligt

indad. Begrænsningen i øjenbevægelsen

er også til stede, når store H-

testen gentages under monokulære

forhold. Det er udelukkende på baggrund

af store H-testen, at patienten

henvises til øjenlæge.

Opsummering

Store H-testen er et vigtigt redskab

til at adskille henvisningskrævende

patologi fra godartede skeletilstande.

Ved incomitant skelen skal

anamnesen bruges til at afdække,

om det er et nyopstået symptom,

om symptomet er forværret i den

seneste tid, eller om tilstanden tidligere

er udredt af øjenlæge.

Referencer

1. Gregersen, E. & J.C. Nørregaard, 2007:

Skelen. I: Fahmy, P., S. Hamann, M.

Larsen & A.K. Sjølie (reds.): Praktisk oftalmologi.

Gads Forlag, 2. udgave, pp.

161-162, 165-168, 178-180.

2. Rutstein, R. & K. Daum, 1998: Anomalies

of binocular vision: diagnosis & management.

Mosby, p. 189, 192, 195.

3. Remington, L.A., 2005: Clinical Anatomy

of the visual system. Elsevier, 2.

udgave, pp. 227-231.

4. Stidwill, D. Epidemiology of strabismus.

Ophthal. Physiol. Opt. 17(6):536-539.

5. Billson, F.A., 2003: Strabismus. BMJ

Books, pp. 48-54.

6. Optican, L.M. 2003: The extraocular

muscles. I: Kaufman, P.L. & A. Alm

(reds.): Adlers Physiology of the Eye,

clinical application. Mosby, 10. udgave.

ISBN 978-0-323-01136-5

7. Brodal, P., 2001: Centralnervesystemet,

Universitetsforlaget, 3. udgave.ISBN

82-518-3929-7


13

Mere og mere ensretning er efterhånden praksis hos mange kæder, men kunderne efterspørger i højere grad individuelle

løsninger og det har Nyt Syn taget til sig. Derfor valgte jeg at træde ind i Nyt Syn, hvor jeg får gavn af fælles indkøb,

overskuelige økonomisystemer og en overordnet markedsføring. Samtidig kan jeg være helt min egen - og det sætter

jeg pris på. Da jeg meldte mig ind i Nyt Syn hjalp de mig gennem en strategiproces, så nu ved jeg også, hvad der er mine

styrker – for man kan jo ikke være sin egen uden at vide, hvem dét egentlig er.

Der er plads til flere butikker.

Tag kontakt til adm. dir.

Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller

ts@nytsyn.dk og få mere at vide.

Dit syn betyder alt for os


14 PORTRÆT

Hanne og Poul-Jørn Lindberg.

Fornem royal hæder til

optometrist Poul-Jørn Lindberg

Poul-Jørn Lindberg blev den 30. maj i år tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridderkorset

uddeles traditionelt til officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for lang

og tro tjeneste. Det er derfor en ganske særlig ære for en erhvervsmand at blive udnævnt til

Ridder af Dannebrog.

I den anledning har OPTIKEREN besøgt Hanne og Poul-Jørn Lindberg på hovedsædet i

Åbyhøj.

AF BJARNE HANSEN

D

er ligger meget arbejde, kreativitet,

vedholdenhed og

en stor satsning fra Hanne og Poul-

Jørn Lindberg startede egen butik i

1969 i Frederiksgade 2, Aarhus og til

nu, hvor virksomheden LINDBERG

A/S er en international virksomhed

med hovedsæde i Åbyhøj.

Hvornår fik du interesse for selv

at lave briller?

»Det har jeg egentlig altid haft. Jeg var

ansat hos Thiele i 5-6 år, før jeg blev

selvstændig, og her lavede jeg håndskårne

briller i acetat og træ. Dengang

havde jeg den spændende opgave at

lave en brille til Dronning Ingrid.

Dronning Ingrid kom ind i butikken

og klagede sin nød over, at

hendes briller ødelagde frisuren,

når hun skulle tage briller af og på.

Så udviklede jeg en brille med korte

stænger, der spændte ind i tindingerne.

Den skar jeg ud i almindelig

acetat.

En dag flere år efter kommer

Hendes Majestæt Dronningen ind i

vores forretning og siger, at hun har

et problem med sin frisure, når hun

tager briller af og på.

Jeg sagde, at jeg syntes Dronningen

skulle gå hjem og spørge

Dronning Ingrid, om hun havde den

brille endnu, som jeg producerede

til hende, da jeg var hos Thiele.

Det gjorde hun og kom tilbage og

sagde, at hun skulle hilse fra sin

mor og sige, at hun havde brillen

endnu, og at hun var meget glad

for den stadigvæk. Så skal vi da

lave sådan en til Dronningen også,


15

og den skal selvfølgelig laves i titanium.

Brillen blev en stor succes, og

senere fremstillede jeg en i guld, og

det skulle jeg aldrig have gjort. Brillen

blev jo pludselig tung og blød,

og så skete det berømte, den røg

ned i suppen. – Og jeg blev hånet

af alle.

Siden aftalte jeg med Dronningen,

at hver gang hun har en mulighed

for at komme tæt på vores

forretning, må hun komme ind og få

rettet brillen eller ringe og sige til, så

vil jeg komme over og rette brillerne

på Amalienborg. – Nu vil vi ikke have

den ballade mere.

Det var før, Dronningen begyndte

at bruge briller hele tiden. Siden

har jeg været så heldig, at jeg også

kom til at lave »almindelige« briller til

Dronning Margrethe. Den første var

en AIR brille, og siden blev det LIND-

BERG Spirit, og dem går hun med

permanent den dag i dag,« fortæller

Poul-Jørn.

Det var ikke første gang, at Lindberg

lavede briller til kongehuset

fra sin egen butik. I 1975 lavede

Poul-Jørn Lindberg en brille til Hans

Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Prinsgemalen havde været hos

øjenlægen og havde fået en recept

på briller. Man ringede så fra

kongehuset til Danmarks Optikerforening

for at få anbefalet

en optiker i Århus, og det

blev Poul-Jørn.

På det officielle plan blev

LINDBERG A/S udnævnt til,

»Kongelig hofleverandør« i

2009.

Har du også lavet briller til

Dronning Elizabeth?

»Nej ikke selv, men på et

tidspunkt rekvirerer det engelske

kongehus en kollektion

af LINDBERG-briller til

Buckingham Palace. Måske

efter anbefaling fra Dronning

Margrethe. Efter en

tid melder man så tilbage,

hvad Dronningen gerne vil

have.

Da vores konsulent efter

en måned eller to besøger forretningen,

hvor brillen skal laves, spørger

hun, hvordan det går med brillen til

Dronningen. Uha, den ligger her, fordi

der ikke er nogen af os, der tør lave

den. Vores chef tør ikke, og vi andre

tør selvfølgelig heller ikke, når chefen

ikke tør. »Så må I sende den til forretningen

Lindberg Optik i Aarhus,«

sagde konsulenten. Vi laver brillen og

Siden aftalte jeg med HM

Dronningen, at hver gang hun

har en mulighed for at komme tæt

på vores forretning, må hun komme

ind og få rettet brillen eller ringe og

sige til, så vil jeg komme over og

rette brillerne på Amalienborg. – Nu

vil vi ikke have den ballade mere.

Takkebrevet fra pave Benedict XVI.

sender den tilbage til forretningen i

London. Så vi har æren af at have lavet

briller til Dronning Elizabeth i vores

forretning. Det er lidt sjovt,« siger

Poul-Jørn.

Italienerne har også respekt for

din indsats, og selv paven bærer

en LINDBERG-brille. Hvordan er I

blevet leverandør til ham?

»I 1998 havde jeg den ære, at den

italienske optikerforening udnævnte

mig til Maestro Ottico,« fortæller

Poul-Jørn.

»Prisen blev overrakt i historiske

omgivelser på et slot i Firenze. Det

var i en utrolig flot sal med kalkmalerier

på loftet, og der var vagter i historiske

uniformer, der stampede i gulvet,

når navnet på prismodtageren blev

nævnt, det var meget højtideligt og

en stor oplevelse,« indskyder Hanne.

Motivationen for prisen var

Poul-Jørn Lindbergs innovative og

nærmest revolutionære tilgang til

brilledesign, og hans betydning for

trenden i det 20. århundrede.

»Flere år senere forærede præsi-


16 PORTRÆT

Der ligger mere end 25 års innovation og målrettethed mellem

de to billeder: Brilleproduktion i lejligheden i lejligheden i

Aarhus og Precious udstillingen på fabrikken i Åbyhøj.

Et lille udsnit af de

mange designpriser.

denten for den italienske optikerforening

pave Benedict XVI en af vores

briller i anledning af en højtidelighed

for Santa Lucia, der er øjnenes beskytter.

Vi fik ovenikøbet

et takkebrev med en

hilsen fra paven.

Senere

blev vi inviteret

ned

til middag

hos præsidenten

for

optikerforeningen,

og vi blev

vist rundt til

steder, man

GOOD

ikke ser som

DESIGN

almindelig turist,«

fortæller Poul-Jørn.

Hvordan fik du ideen til at lave

briller i titanium?

»På et tidligt tidspunkt satte jeg mig

ned og skrev mine erfaringer med

briller ned: De laver mærker på næsen,

de klemmer bag ørerne, de falder

ned på næsen, og skruerne løsner

sig og falder af. Samtidig kunne

jeg konstatere, at jo kønnere pigerne

var, jo vanskeligere var det at få

dem til at gå med briller.

Jeg fandt ud af, at briller ikke må

veje noget, de må ikke fremkalde allergi,

de skal være så usynlige som

muligt, og der må ikke være skruer i.

Jeg vidste fra tandlæger, at titanium

ikke fremkalder allergi. Jeg

havde kontakt til en guldsmed, der

netop havde været på et kursus i

England, hvor hun havde lært at indfarve

titanium.

Derfor fandt jeg ud af, at titanium

var et ideelt materiale til briller.

Jeg bestilte en rulle tråd fra en

fabrik i Amerika, hvor de lavede titaniumplader

til flyindustrien. De havde

aldrig lavet tråd før, og det var meget

dyrt. Den første rulle blev forarbejdet

til tre hårdhedsgrader. Til broen skal

tråden være hård og smidig på samme

tid, så den kan justeres og holde

sin form. Til hængslet skal den være

blød og kunne give sig, så glasset

ikke går itu, hvis man får »en på brillen«.

Til stængerne skal den være så

hård, at den ikke går ud af facon.

Det blev til AIR Titanium, der fik

sit gennembrud på TV i designprogrammet

med Per Arnoldi, »Hvorfor

ser det sådan ud«.

I 1989 modtager AIR Titanium

den danske ID pris.

Efter at den første rulle var blevet

opbrugt, bestilte jeg to mere. De var

ubrugelige og slet ikke til at håndtere.

Tænk, hvis jeg havde fået en af

dem først, så var jeg måske aldrig

kommet i gang. Det er egentlig lidt

fantastisk at tænke på«, siger Poul-

Jørn og ser tænksom ud.

Havde du i din vildeste fantasi

forestillet dig, at LINDBERG kunne

udvikle sig til sådan en succes?

»Nej, det havde jeg ikke, og det er

heller ikke mig, der har skabt den ale-


17

Flere af medarbejderne har

Hanne og Poul-Jørn kendt,

fra de var helt små sejlere, og

hvor familien Lindberg heppede

på dem. »Så er det sjovt, at de har

været med til at skabe firmaets

succes,« siger Hanne Lindberg.

ne. Det er et resultat af familiesammenhold

og et velfungerende team,

der arbejder godt sammen. Der er

mange forskellige kvalifikationer i

LINDBERG. Et af de karakteristiske

træk er, at de næsten alle i den første

ledergruppe var dygtige sejlsportsfolk.

Sejlere kan bruge den indvendige

side af hovedet,« siger Poul-Jørn,

der selv har været top konkurrence

sejler i Folkebådsklassen.

Flere af medarbejderne har Hanne

og Poul-Jørn kendt, fra de var helt

små sejlere, og hvor familien Lindberg

heppede på dem. »Så er det sjovt, at

de har været med til at skabe firmaets

succes,« siger Hanne Lindberg.

I dag er der 7 optikere i butikken

i Aarhus, der fungerer som konceptbutik,

ca. 225 ansatte i hovedsædet

og ca. 450 på den super moderne

og arkitektonisk flotte samlefabrik i

Filippinerne.

Poul-Jørn Lindberg og LIND-

BERG A/S har modtaget 47 designpriser.

HAR DU FOKUS PÅ

KUNDESERVICE OG INDTJENING?

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere

end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere

arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik.

Hvad kan AMPAREX?

Aftalekalender

Lager, statistik og kasse

Abonnement incl. PBS

Fakturering til 3. part

Læse sygesikringskort

Gave- og loyalitetskort

Sende SMS, e-mail og breve

C5 / E-conomic integration

Design selv udskrifter

Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX?

Alt kører online

Vi konvertere dine data

Komplet løsning til din butik

Leverandør af IT, web og telefoni

Gratis test version og mere information:

WWW.AMPAREX.DK

Salg og servicedesk +45 70 230 153

KAMPAGNE

50% RABAT

DE FØRSTE 12 MÅNEDER!


18 FAGLIGT

Vinder af 2. prisen i årets Optimus Pris

Hvordan påvirker lyskilden

kontrastsensitiviteten hos den

almene presbyope patient?

Forskellige belysningsformer og markedets mange typer af lyskilder er for de fleste danskere en jungle, som

er svær at blive klog på. Selvom belysning af den ene eller anden slags er et uundværligt hjælpemiddel, vi

alle – uanset alder og køn, bruger i det daglige, er det de færreste af os, der ved ret meget om de forskellige

lyskilders egenskaber og i hvilket brugsområde, lyskilden opnår sin optimale effekt. Lys er en vigtig faktor i

vores liv, som vi ofte tager for givet uden at skelne til det komplicerede samspil mellem lys og øje.

Med faglige øjne er det derfor interessant at undersøge, hvor afgørende kvaliteten af de mest gængse lyskilder

er for os rent synsmæssigt.

AF IDA KATRINE THOM-

SEN, METTE ERREBO

KJEMS OG BENTE BØD-

KER JENSEN

U

ndersøgelser viser, at glødepæren

er europæernes

foretrukne lyskilde (Christensen

2010). Det er dog et faktum, at glødepæren

fra 2013 udfases fuldstændigt

i EU. Hvad markedet byder

på af alternative belysningsformer,

er derfor mere relevant end nogensinde.

Man har i dag store forventninger

til LED som fremtidens lyskilde.

Udviklingen af nye diodepærer

sker i hastige skridt, men lyskilden

er endnu ikke effektiv nok til især

store belysningsopgaver. LED-pæren

er teknisk set en klasse for sig.

Den kombinerer det energibesparende

med en god farvegengivelse,

men den kan dog endnu ikke ligestilles

med effektiviteten fra glødeog

halogenpærer (Engstrøm, Nielsen,

Sørensen 2008, s. 9).

Lys er et fysisk fænomen, som

består af elektromagnetisk udladning,

der oprinder af svingninger fra

elektroner. Lys måles i bølgelængder,

der afhænger af, hvor hurtigt

denne elektromagnetiske svingning

foregår. Kun en lille del af det elektromagnetiske

spektrum er synlig

for det menneskelige øje - denne del

af spektret indeholder de farver, vi

kender fra regnbuen. Lysets stråler

er usynlige, imens lyskilden og dét

lyset rammer er synligt.

Selv om der i dag findes mange

lyskilder på markedet, er der blot tre

måder at fremstille lys på; »temperaturstrålere«,

»eksplosionslys« og

»LED«.

Temperaturstrålere er bredspektrede,

fordi de indeholder hele spektret

af det synlige lys. De omfatter

lyskilder som for eksempel solen,

bål, stearinlys, halogenpærer og

glødepærer, der alle producerer lys

via opvarmning (jf. figur 1, kurve 2).

Eksplosionslys er smalspektret,

idet det indeholder ca. 9 af det synlige

spektres 1200 farvenuancer.

Det omfatter lysstofrør, miljøpærer

og kompaktrør/energisparepærer,

der producerer lys ved eksplosioner

i kviksølvglas (jf. figur 1, kurve 1).

LED står for lys emitterende

diode og er en lyskilde baseret på

et halvledermateriale, der udsender

lys, når der sendes strøm igennem.

Lysets farve er varierende og

afhænger af elektronernes overskydende

energi. Dette kan kontrolleres

af halvledermaterialets sammensætning.

Det er derfor svært at kategorisere

LED som bred- eller smalspektret,

da der er stor forskel på

gode og dårlige dioder (Engstrøm,

Nielsen, Sørensen 2008 s. 9).

Smalspektret lys påvirker os i

mere end én forstand. Diskussioner

går på, at det nedbryder hud

og slimhinder betydeligt mere end

bredspektret lys, og endvidere nedsættes

koncentrationsevnen, da øjnene

udtrættes (Lys og Syn 2009).

En ny undersøgelse foretaget af

fagfolk, som sidste år fandt samme

interesse i emnet, har udgivet en artikel

herom, hvoraf vores inspiration

til projektet udspringer. Mere præ-


19

cist fandt de i undersøgelsen evidens

for, at lys fra energisparepærer

påvirker AMD-patienters evne til at

se kontraster (Holton et al 2009).

Det visuelle system er meget

højt udviklet. Kontrastsensitivitet repræsenterer

den mindste luminansforskel,

som det visuelle system kan

opfatte. Øjets evne til at skelne forskellige

bølgelængder fra hinanden

er grundlaget for farvesynet, hvilket

også kaldes visuel adaptation (Christiansen

et al. 2010, s. 10-11).

Selve processen, hvorfra lysets

bølgelængder/energi omsættes

til nervesignaler gennem synsbanens

mange synapser, er temmelig

kompleks. Øjets følsomhed ligger

i forskellen på de to typer af fotoreceptorers

(stave og tappe) reaktionsevne.

Stavene er ekstremt

sensitive i selv svag belysning, og

aktiverer det, vi kalder skotopisk

syn. Modsat er tappene inaktive, når

belysningen er for svag. Med skotopisk

syn evner vi at registrere form

og bevægelse, men ikke fine detaljer,

mens farveopfattelsen er helt

fraværende. Deraf kommer udtrykket

»i mørke er alle katte grå!« Fotopisk

syn er under belysning, hvor

nethindens (retina) tappe er aktive

og formår at respondere, hvis lysets

bølgelængde er indenfor det synlige

spektrum. Tappene er betegnet

ud fra den bølgelængde af lys, de er

i stand til at opfatte; rød (588 nm),

grøn (531 nm) og blå (420 nm). Tappene

findes på nethindes makulaområde

i et meget tæt koncentreret

antal modsat stavene, der her er

helt fraværende (Remington 2005,

s. 73-75). Set i forhold til tappenes

sensitivitet henvises til kurverne (figur

1) for pærernes farvefordeling.

De giver blandt andet et billede på

hvilke tappe, der stimuleres ved

henholdsvis smal- og bredspektret

lys afhængigt af bølgelængden,

deraf hvilke farver øjet opfatter afhængigt

af den type af pære, vi oplever.

Det er derfor nødvendigt med

tilstrækkelig belysning, førend øjet

kan opfatte farver og detaljer i vores

omgivelser (Christiansen et al. 2010

s. 10-11).

Menneskets kontrastsensitivitet

giver relevant information om det

funktionelle eller det realistiske syn,

heriblandt risikoen for fald, kontrol

af balance, bilkørsel, læsning og

andre dagligdags aktiviteter (Elliot

2007 s. 48). Undersøgelsen af Holton

et al. viser, at energisparepærer

giver AMD patienter rigtig dårlig

forudsætning for at færdes på trapper

og fortov med mere. Kontrasten

imellem trinenes lys og skyggeflader

er nedsat og gør det vanskeligt at

afgøre, hvor man skal sætte fødderne.

Henrik Holton, der til daglig

er optometrist ved Synscentralen i

Vordingborg, antager derfor, at der

er belæg for, at energisparepærer

skaber en øget risiko for faldulykker

blandt ældre med dårligt syn (Holton

et al. 2009).

Det er typisk den ældre befolkning,

der ytrer frustration over problemer

med belysning i hjemmet.

Samme gruppe er en naturlig stor

del af kundemålgruppen i en optikerforretning,

hvorfor det er oplagt

at tage udgangspunkt i denne aldersgruppe.

I litteraturen læser vi,

at kontrastsensitiviteten falder med

alderen og forringes desuden af

aldersrelaterede patologiske ændringer

såsom katarakt og AMD

(Grosvenor 2007, s. 178). Der er ikke

nødvendigvis sammenhæng imellem

dårlig visus og nedsat kvalitet af

synet, hvilket betyder, at man godt

kan have fuld visus og samtidig nedsat

kontrastsyn (Elliot 2007, s. 48).

Sammenhængen mellem kontrastsensitivitet

og forskellige belysningsformer

er endnu et relativt nyt

og uudforsket område indenfor optometrien.

Vi ved nu, at der er fundet

evidens for, at belysning har en afgørende

faktor for kontrastsensitiviteten

og at samme nedsættes med

alderen. Med den viden i baghånden,

og daglig kontakt med mange

helt almindelige ældre mennesker

i vores arbejde som optometrister,

finder vi det yderst relevant at kunne

vejlede professionelt indenfor belysningsformer.

Vores faglige kompetenceområde

er at sikre bedst muligt

syn, hvilket kan gøres ved hjælp

af både kontaktlinser, brillekorrektion

og i høj grad korrekt vejledning

af belysning.

Formålet med undersøgelsen

er bl.a. om udfasningen af glødepæren

vil have betydning for kvaliteten

af synet i dagligdagen for den

almindelige ældre uden patologisk

diagnose? Et relevant spørgsmål er,

om der findes en ny foretrukken lyskilde,

når glødepæren ikke længere

er en belysningsmulighed? Undersøgelsen

skal sætte fokus på lyskilders

påvirkning af synet, da det er

en relevant og aktuel problemstilling.

Resultaterne danner basis for

vejledning i brugen af lyskilder til

presbyope patienter.

Materialer og metoder

Målpopulationen er

baseret på den almene

presbyope befolkning.

I forsøget

testes i alt 79 forsøgspersoner,

heraf

er 44 kvinder og 35

mænd med en gennemsnitsalder

på 62,41 år (aldersfordelingen

har været

50 – 85 år). 5 forsøgspersoner

har fået foretaget kataraktoperation

og har derfor intraokulær

linse bi- eller unilateralt.

4 forsøgspersoner har hypertension,

og 2 forsøgspersoner har diabetes

type 2. Inklusionskriterier for deltagelse;

både mænd og kvinder i alderen

50+ med monokulær visus over

0,667 (målt på logMAR visustavle),

er potentielle forsøgspersoner. Okulære

sygdomme kan ikke udelukkes

blot ved at opstille et visuskrav på


20

FAGLIGT

0,667. Derfor er forsøgspersonerne

forud for

forsøget testet med Amslerkortet

med det formål at frasortere

makulær dysfunktion og skotom

i form af blandt andet øjensygdommen

AMD (Fahmy et al. 2007 s. 60).

Eksperimentet bygger på den

forklarende forskningstype, der udspringer

fra det naturvidenskabelige

paradigme. Herunder benyttes et

klinisk randomiseret enkeltblindet

cross-over eksperiment til indsamling

af data.

Lyskilder og lampe

I forsøget sammenlignes følgende

3 lyskilder: Energisparepære (Megaman

model Liliput Plus, Neonlite

Electronic and Lightning Ltd., Hong

Kong, model MU115i-E27, 15W,

2700 Kelvin, varm hvid, Ra 83), halogenpære

(Frost Light ApS Denmark,

KRYSTAL Klar E27 42W, model

FRO013104, varm hvid, 2800 Kelvin,

230V, Ra 100), og LED-pære (Frost

light ApS Denmark, KRYSTAL diode

E27 6,5W RA + diode, bredstrålende

varm hvid, 3200 Kelvin, Ra 94). Lyskilderne

er alle monteret i samme

type lampe; Optikerlampen® fra Laboratoriet

LYS og SYN, København.

Forsøget er opstillet i et fuldstændig

mørkelagt prøverum. Belysningsstyrken

på kontrasttavlens

midte er 400 lux +/- 10, målt med et

luxmeter (Hagner model EC1 med

indbygget detektor) for at verificere

belysningen før hver enkel test.

Mars-test

Forsøgspersonernes kontrastsensitivitet

er testet ved hjælp af The

Mars Letter Contrast Sensitivity

Test. Denne består af 3 tavler, hver

med 8 linjer á 6 bogstaver, der bliver

svagere i kontrast for hvert bogstav.

Hvert bogstav springer 0,04 log

units KS. Afstanden fra øjne til tavle

er 40 cm. og er anbefalet standard

ved brug af Mars-testen (Logan,

Rosenfield 2009 s. 509).

Afslutningsvis udføres et subjektivt

eksperiment. Forsøgspersonerne

bedes notere sig, om

nogle af lyskilderne skiller sig

positivt eller negativt ud.

Statistik

Den nødvendige styrkeberegning

for antal forsøgspersoner:

Type 1 fejls risiko = 5% (z-værdi

1,96), type 2 fejls risiko = 10% (zværdi

1,28), statistisk variation SD =

0,08, mindste relevante kliniske forskel

d = 0,04.

Analyse af resultaterne er med

udgangspunkt i energisparepæren

holdt op imod de og to andre; halogenpære

vs. energisparepære og

LED-pære vs. energisparepære. Til

beregning af data benyttes et t-test,

og for at simplificere vores statistiske

beregninger har vi anvendt regnearksprogrammet

Microsoft Excel

2007.

Etiske overvejelser

I forskning, der involverer mennesker,

er det nødvendigt at gøre sig

en række etiske overvejelser. En

autorisret optometrist skal følge retningslinjerne

indenfor Sundhedsloven

i Danmark, lige såvel som andre

fagrupper; læger, tandlæger, sygeplejersker

etcetera (Retsinformation.dk

2011) (Sykepleiernes Samarbeid

i Norden 2003). Vi har inden

testfasen taget højde for basale

etiske principper, og redegørelsen

om god etisk standart er baseret på

Helsinki-deklarationen udarbejdet

af Verdenslægeforsamlingen.

Resultater og konklusion

Middelværdierne i kontrastsensitiviteten

for halogenpæren er 1,73570,

for LED-pæren 1,73468 og for energisparepæren

1,71038. P-værdi for

halogenpære vs. energisparepære

= 0,0172 og 95% sikkerhedsinterval

= 0,02532±0,0207. P-værdi for

LED-pæren vs. energisparepære =

0,0118 og 95% sikkerhedsinterval

= 0,0243±0,0188. Klinisk betyder

spændet, at der ved begge sammenligninger

på Mars-tavlen kan

være fra en ottendedel til lidt mere

end et helt bogstavs forskel. Kontrastsensitiviteten

falder ikke fra et

normalt niveau til uden for normalen,

men består af en mærkbar forskel,

som underbygges af forsøgspersonernes

subjektive svar.

Resultaterne fra den subjektive

vurdering af lyskilderne: Halogenpæren

fik 10 positive og 10 negative

udsagn. LED-pæren fik 20 positive

og 6 negative udsagn, og energisparepæren

fik 6 positive og 23 negative

udsagn. 23 personer talte hverken

for eller imod nogen af lyskilderne.

Forsøgspersonerne har en statistisk

signifikant dårligere kontrastsensitivitet

med energisparepæren

kontra halogenpæren og LED-pæren.

Energisparepæren har subjektivt

en overvægt af negativ respons, og

der er derfor basis for at vejlede kunden

til at anvende halogen- og LEDpære

frem for energisparepære. Vejledningen

skal primært skabe bedst

muligt syn for den presbyope kunde.

Diskussion

Aldersgruppen, der rammes af katarakt

og AMD, er den samme som

vores målpopulation. Det er derfor

interessant, om der er en forklaring

på, at de presbyope, både syge

og raske, er mere sensitive overfor

energisparepærens påvirkning?

En reference i Primary Care Optometry

konkluderer, at en årsag

til forringelse af kontrastsensitivitet

hos ældre mennesker er neurologisk

og ikke optisk (Grosvenor

2007, s. 404). Ifølge Clinical Anatomy

of the Visuel System rapporterer

en række undersøgelser, at antallet

af tappe går tabt med alderen (Remington,

2005, s. 84). Her kan én af

grundende til den observerede forskel

i kontrastsensitivitet være den

morfologiske forandring i den centrale

del af makula og en ændring i

forholdet af tappe i den resterende

del. Tappene i den perifere del af

makula, som er modtagelige for lysets

lange og korte bølgelængder,

er måske meget sensitive overfor

hullerne (i mellem de små eksplosioner)

i smalspektret lys således, at

den manglende stimulus kan resultere

i reduceret kontrastsensitivitet

(Holton et al. 2009).


21

Konsekvenser for

fremtidigt arbejde

Belysning er et stort og komplekst

område med mange aspekter. Det

kræver en indsigt i synsmekanismens

funktion – hvordan hjernen tolker

lyset, de grundlæggende egenskaber

ved lyset og en forståelse af

hele synsoplevelsen (Christoffersen

2005). Forhåbentlig kan vi på sigt

blive tilstrækkelig belyste om, hvordan

man skaber et optimalt visuelt

miljø på baggrund af lysets mange

egenskaber.

Vi ønsker derfor som faggruppe

gennem undersøgelsen at sætte

fokus på belysning, da vi ved, at

det påvirker os på mange måder.

Svarene »god eller dårlig belysning«

kan ikke stå alene. Lyset påvirker

nemlig også vores følelser

og i det hele taget vores humør og

helbred. Jens Christoffersen, der

er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi), berører i

artiklen »Lys, sundhed og velvære«,

at dårlige kontrastforhold, flimmer,

store luminansforskelle og utilstrækkelig

belysning fører til overanstrengte

øjne og symptomer som

hovedpine, træthed, slør og ubehag

(Christoffersen 2005). Værre er konsekvensen

for ældre med nedsat

kontrastsensitivitet, der færdes i

uhensigtsmæssig belysning.

Udfasningen af glødepæren er

en politisk beslutning i EU, der er

trukket ned over hovedet på os. Beslutningen

bygger på økonomi og

miljø og ikke sundhed, syn og velvære.

Synssansen kan ikke ændres

således, at vi trives i andet lys end

det naturlige fuldspekter dagslys.

Hjernen ville i givet fald kompensere

og være i risiko for hovedpine,

anstrengte øjne og ubehag (Wilkins

1995, s. 92). Vores arme og ben er

konstrueret, som de er, på samme

måde er vores øjne rent biologisk,

som de er.

Det handler i princippet om at

tage ansvar som faggruppe. Vi mener,

at belysningsvejledning burde

være indenfor optometristens kompetenceområde.

Vi kan derfor gennem

tværfagligt samarbejde og

forskning med læger, ingeniører,

ergoterapeuter og arkitekter i fremtiden

mindske gener og måske ulykker

gennem oplysning og korrekt

vejledning. Nu hvor glødepæren udfases

og dagslyset, som er kilden til

vores daglige belysningsbehov, ikke

er tilstrækkeligt, må vi ty til alternativer

(Christoffersen 2005).

Ét bogstavs forskel er ikke nemt

at se, men én ting er sikkert; oplevelsen

er forskellig, og derfor bør belysning

også være tilpasset den enkeltes

behov. Kunden har dog god

nytte af vores nye viden, som en del

af deres egen stillingtagen, nu hvor

glødepæren ikke er en belysningsmulighed.

Vores vigtigste job som

fagpersoner er at rådgive, selve valget

er altid op til individet.

Referencer

1. Christiansen, J., Gade, A., Gerlach, C.,

Habekost, T., Karstoft, K-I., Kjær, T.W.,

Larsen, A., Midtgaard, J., Tommerup, N.

2010, Hjernen og synet. Hjerneforum,

København.(side 10-11)

2. Christensen, S. T. 2010, ”Fremtidens lys

vælges nu”, Boligen nr. 3, 2010, side 32

3. Christoffersen, J. 2005, ”Lys, sundhed og

velvære”, Arkitekten nr. 9, 2005

4. Elliot, D.B. 2007, Clinical procedures in

Primary Eyecare of Optometry, 3. udgave,

Buttenworth Heinemann Elsevier, St



Louis. (side 48)

5. Engstrøm, L., Nielsen, T. R., Sørensen, N.

2008, Lys, læring og livskvalitet, asger bc

LYS®, København V. (side 9)

6. Fahmy, P., Hamann, S. Larsen, Sjølie, A.

K. 2007, Praktisk oftalmologi, 2. Udgave,

Gads forlag, Gylling. (side 60)

7. Grosvenor, T., 2007, Primary Care Optometry,

5th Edition 2007, Elsevier Butterworth

Heinemann, St. Louis. (side 178,

404)

8. Holton, H., Albeck, M. J., Christiansen,

A. S., Johnsen, C. R., 2009 “The Impact

and Light Source on Discrimination Ability

in Subjects with Age-Related Macular

Degeneration”, Acta Ophthalmological,

The Authors. Journal compilation © 2009

Acta Ophthalmol, Denmark.

9. Logan, N., Rosenfield, M., 2009. Optometry:

Science, Techniqes and Clinical

Management. 2. Udgave, Butterworth

Heinemann Elsevier, St. Louis. (side 509)

10. Lys og Syn 2009

http://www.lyssyn.dk/index.

php?option=com_content&view=article&

id=24&Itemid=22 (Updated 2009). [cited

12.02.2011]

11. Remington, L. A., Clinical Anatomy of The

Visuel System, 2nd Edition 2005, Elsevier

Butterworth Heinemann, St. Louis. (side

73-75,84)

12. Retsinformation.dk

https://www.retsinformation.dk/Forms/

R0710.aspx?id=121913 (Updated 2011).

[cited 12.02.2011]

13. Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003,

”Etiske retningslinier for sygeplejeforskning

i Norden”, Vård i Norden 4. 2003

publ. nr. 70, årgang 23.

14. Wilkins, A.J., 1995, Visual Stress, Oxford

University Press Inc., New York (side 92)


22 FAGLIGT

Vinder af 3. prisen i årets Optimus Pris

Kontrastsynet efter laser in situ

keratomileusis

AF CAMILLA NYMANN

TANG, JEPPE JOHAN-

SEN OG MAJA BACH

STELZIG.

Resume

Formål: I dette prospektive studie

ønskes det at belyse et mere overordnet

billede af synskvaliteten tre

måneder efter laser in situ keratomileusis

(LASIK) for myopi, ved at tage

kontrastsynet i betragtning. Samtidig

kigges der på højere ordens aberrationer

(HOA) som en mulig forklaring

på en eventuel forskel.

Materialer og metoder: 27 LA-

SIK opererede øjne (14 patienter)

har medvirket i studiet. Patienterne

havde en gennemsnitsalder på

35,5 år (23-53 år). Alle er opereret

med enten Femtosekund LASIK

(FS) eller Flex LASIK (Flex). Styrkeområdet

for den sfæriske ækvivalent

lå præoperativt på -7,76 D

(-6,25 D til -10.25 D). Postoperativt

lå styrken på -0,31 D (-1,00 D til

+0,25 D). Kontrastvisus er målt ved

20%, 10% og 5% med Polaphor

Light kontrasttavlen og testet præog

postoperativt. Under målingerne

er illuminansen holdt konstant på

mellem 220 lux og 264 lux. Pupilstørrelsen

ligger gennemsnitlig på

4,20 mm. Root mean square (RMS)

for højere ordens aberrationerne er

målt med Pentacam tomograf ved

en 6 mm pupil.

Resultater: Der findes ingen signifikant

forskel (p>0,05) i kontrastvisus

før og efter LASIK operation ved

fotopisk belysning. Der er signifikant

stigning (p


23

D for at være med i forsøget. De er

opereret på tilfældige tidspunkter

og alle indenfor en tidsramme på

fire måneder. Patienterne havde en

gennemsnitsalder på 35,5 år, alle

var mellem 23 og 53 år. Den sfæriske

ækvivalent af deres styrke blev

målt til at være -7,76 D (min. -6,25 D

og max. -10.25 D) præoperativt og

-0,31 D (min. -1,00 D og max. +0,25

D) postoperativt. Gennemsnitlig

logMAR visus inden operation med

SBV var -0,01 (min. 0,10 og max.

-0,10), efter operation var den 0,01

(min. 0,20 og max. -0,10).

Præoperativt, cirka en måned

inden operation, og tre måneder

postoperativt har patienterne fået

målt deres kontrastvisus. Resultaterne

er sammenlignet før og efter

for at give et indtryk af synskvaliteten

efter operation.

Vi har i dette forsøg anvendt Polaphor

Light systemets kontrastfunktion

til måling af kontrastsynet.

På tilsvarende måde som Bailey-

Lovie tavlen tager udgangspunkt i

logMAR tavlen, tager Polaphor Light

også udgangspunkt i systemets

almindelige visustavle. Visus måles

for hver af tre reducerede kontraster,

20%, 10% og 5% monokulært og

med SBV i phoroptor.

Kontrasttavlen er placeret seks

meter fra patienten og består af optotyper,

der er randomiseret på hver

tavle. Under de subjektive kontrastmålinger

registreres en linje ved tolerancen

på maksimalt en fejl.

Kontrastmålingerne er foretaget

under en konstant belysning på

239,3 lux (min. 220 og max. 264),

målt med et luxmeter placeret samme

sted i forhold til. patienten (Beha

Digital Lux Tester 93-1065L). Pupilstørrelsen

er blevet målt med lineal

og ligger gennemsnitligt på 4,20

mm (mellem 3,00 og 6,00 mm) før

og efter operationen.

Højere ordens aberrationer er

målt på forfladen af cornea med en

Pentacam tomograf på en 6 mm

pupil.

Forud for alle efterundersøgelser

har alle patienter gennemgået

LASIK operation, hvor en Carl Zeiss

Meditec MEL-80 excimer laser og

Carl Zeiss Visumax femtosekund

laser er blevet anvendt. LASIK operationerne

er foretaget med to forskellige

teknikker, enten Flex (11

patienter) eller FS LASIK (3 patienter).

Lappen skæres 120 μm tyk og

8 mm i diameter. Alle operationer er

foretaget af de samme to kirurger og

tre eksaminatorer har stået for kontrastmålingerne

både før og efter.

Der er med Microsoft Excel 2007

foretaget en parret tohalet t-test

på før og efter målingerne for de

tre kontraster på 20%, 10% og 5%

samt for højere ordens aberrationer.

Signifikans vurderes ved en p-værdi

0,05. Der er lavet histogrammer,

som viser, hvor mange der henholdsvis

har vundet eller tabt visus

ved de tre forskellige kontraster.

Desuden er der lavet en regressionslinje,

der viser sammenhængen

mellem ændringen i højere ordens

aberrationer og ændringen i visus

ligeledes for alle tre kontraster.

Resultater

Der er signifikant forskel på højere

ordens aberrationerne før og efter

operation. p < 0,05 (p= 5,16 x 10-

10). Der findes en gennemsnitlig

stigning i højere ordens aberrationer

af RMS på 0,576 μm.

Diskussion

Der findes ingen signifikant forskel

(p>0,05) på kontrastvisus før og efter

LASIK operation. Dette gør sig

gældende ved alle de tre målte kontrastniveauer

20%, 10% og 5%.

Både parret t-test og histogrammer

understøtter dette. Regressionslinjerne

viser en tendens til en generel

ændring i højere ordens aberrationer,

som er størst ved visustab,

altså indikerer ringere kontrast ved

flere aberrationer. Når det er sagt,

er hældningen af regressionslinjen

tæt på vandret. Der er altså ikke stor

forskel på om patienterne vinder eller

taber kontrastvisus i forhold til,

om de får flere højere ordens aberrationer.

Uanset om kontrastvisus

forbedres eller forringes ses en stigning

i højere ordens aberrationerne.

Ydermere kan man se af forklaringsgraden,

at ingen af de tre regressioner

har stor sandhedsværdi. R2 ligger

således i vores forsøg tæt på 0

for alle tre kontraster. Omvendt kan

man sige, at vi har undersøgt på en

relativt lille forsøgsgruppe, og man

løber dermed en større risiko for

Der er ikke signifikant forskel

på visus ved 20% kontrast før

og efter operation.

p > 0,05 (p= 0,345).


24

Der er ikke signifikant forskel

på visus ved 10% kontrast før

og efter operation.

p > 0,05 (p = 0,212).



































Der er ikke signifikant forskel

på visus ved 5% kontrast før

og efter operation.

p > 0,05 (p = 0,774).



































type I og type II fejl. Vi har lavet en

styrkeberegning, hvor vi har sat 0,1

logMAR til den mindste forskel vi

ikke vil overse og 0,2 logMAR som

skøn over den statistiske variation af

måleresultaterne. Hvis vi derudover

regner med 5% risiko for type I fejl

og 20% risiko for type II fejl, får vi,

at vi minimum skulle have brugt 32

øjne i forsøget. Regner vi baglæns

med den viden at vi har brugt 27

øjne får vi et resultat der giver en ß-

værdi på 0,64 svarende til en 70,6%

sikkerhed. Altså cirka 30% risiko for

type II fejl (udregnet med SigmaStat

3,5).

Der sammenlignes i vores studie

tre forskellige kontraster før og

efter operation. Der ændres kun en

faktor fra måling til måling, og det er

kontrasten. Det vil sige, hvor skarpt

optotyperne adskiller sig fra deres

baggrund, og dermed, hvor nemme

de er at tyde. Der vises, at netop

ved denne fotopiske belysning er

kontrastsynet og dermed antageligvis

også kontrastsensitiviteten,

uændret.

Der bliver i dette studie fundet,

at højere ordens aberrationerne stiger

signifikant (p < 0,05) efter operation.

Målene for højere ordens aberrationerne

er taget med pupiller på 6

mm i diameter, mens kontrastvisus

er målt ved en gennemsnitlig pupil

på 4,20 mm. En undersøgelse af

Chandhrasi og Knorz fra 2006 sammenligner

RMS af de totale aberrationer

ved en 4 mm og 6 mm pupil.

Det er interessant, at højere ordens

aberrationerne ved en 4 mm pupil

forblev uforandrede efter LASIK

operationer, hvorimod der var markant

øgning af disse ved en 6 mm

pupil. Hvis kontrastvisus var taget i

mesopisk belysning og dermed ved

en større pupil, ville vi kunne antage,

at højere ordens aberrationerne

spillede en større rolle og påvirkede

kontrastsynet mere. Dette understøttes

af flere undersøgelser (Montés-Micó

et al, 2001, 2002 og 2006,

Chandhrasi og Knorrz 2006, Holladay

et al 1999, Oshika et al 1998)

Der er blevet holdt øje med belysning

og pupilstørrelse, og patienterne

ligger alle inden for et vist styrkeinterval

i undersøgelsen. Alt dette

er for at sikre en vis lighed mellem

patienterne og udelukke så mange

potentielle fejlkilder som muligt.

Patienterne er dog ikke alle blevet

opereret med samme LASIK-teknik,

og det er endnu uvist, om dette kan

have haft en betydning. Dette kan

der med den nuværende viden kun


25

gisnes om (Hjortdal, 2011). Der er i

denne undersøgelse benyttet Polaphor

Light systemets kontrastfunktion

til kontrastmålinger. Dette

er en ikke-kendt metode og reproducerbarheden

er ukendt. Kontrastmålingerne

er ydermere foretaget af

tre forskellige eksaminatorer, og disse

kan have haft forskellig spørgeteknik

og givet patienterne forskellig

tid til at vænne sig til kontrasterne.

Ved store synsfejl har toppunktsafstanden

stor betydning. Vi har indstillet

phoroptoren til en toppunktsafstand

på 12 mm, men vi har ikke

kunnet sikre os, at patienterne ikke

har bevæget sig i løbet af udmålingen.

Konklusion

Vi må konstatere, at vores resultater

bærer præg af at være foretaget

under de lyse forhold. Man kunne

forestille sig, at udfaldet var blevet

anderledes, hvis der var målt under

mesopiske forhold. Mesopiske forhold

ville altså muligvis vise en forskel

i kontrastvisus før og efter operation

og de fleste nævnte supplerende studier

understøtter også dette.

Tre måneder efter operationer

fandtes der, i dette studie, ingen signifikant

forskel (p > 0,05) i kontrastvisus,

når vi sammenligner præ- og

postoperativt. Der findes både studier

der understøtter dette resultat

og som taler imod. Således har andre

studier vist nedsat kontrastvisus

både ved fotopisk og mesopisk

belysning, og generelt menes det

at en ændring i højere ordens aberrationerne

har indflydelse på dette.

I dette studie fandtes der en signifikant

forøgelse af højere ordens aberrationer

efter operation, målt ved

hvad der svarer til mesopisk belysning.

Fremtidige studier bør undersøge

forskelle mellem traditionel og

Wavefront-Guided LASIK i forhold til

kontrastsynet. Det bør på nuværende

tidspunkt tages i betragtning om

LASIK patienter har behov for optimalt

syn i lav luminans eller nattebelysning

før de anbefales operation.

Møder optikeren i butikken LA-

SIK patienter, der er generet af kontrastnedsættelse,

anbefales det, at

man korrigerer med kontrastfremkaldende

glas eller overkorrektion

med minus.

Referencer, del 1

1. Beer, M. H., Hjortdal,

J. Ø. & Ehlers, N, 2005,

”Effekt og sikkerhed ved

laser in situ-keratomileusis-operation

for nærsynethed”

Ugeskrift for

læger, vol 167, No. 39,

pp. 3688-3691.

2. Hjortdal, J. Ø., 2011,

”Interview med Jesper

Hjortdal – Mailkorrespondance”

23-01-11.

3. Hjortdal, J.Ø, Ehlers,

N., Møller-Nielsen, T.,

Ehlers, L & Kjellberg, J.,

2004, ”Refraktionskirurgi.

En medicinsk teknologivurdering”

version

10, Sundhedsstyrelsen.

p.33

4. Montés-Micó, R.,

España, E. & Menezo, J.

L., 2002, “Mesopic contrast

sensitivity function

after laser in situ keratomileusis”

Journal of

Refractive Surgery, Vol.

19, No. 3, pp. 353-356.

5. Montés-Micó, R., Rodriguez-Galietero,

A., Alió,

J. L. & Cerviño, A. 2006,

”Contrast sensitivity

after LASIK flap creation

with femtosecond laser

and a mechanical microkeratome”

Journal of

refractive surgery, Vol.

23, No. 2, pp. 188-192.

6. Montés-Micó, R. &

Charman, R., 2001,

“Choice of Spatial Frequency

for Contrast

Sensitivity Evaluation

After Corneal Refractive

Surgery” Journal of Refractive

Surgery, Vol 17,

No 6, pp. 646-651.

7. Chandhrasri, S & Knorz,

M. C., “Comparison of

Higher Order Abrerrations

and Contrast Sensitivity

After LASIK, Verisyse

Phakic IOL, and Array

Multifokal IOL” Journal

of Refractive Surgery,

vol. 22 No. 3, pp. 231-

236.

8. Holladay, J. T., Dudeja,

D. R. & Chang, J., 1999,

“Functional vision and

corneal changes after laser

in situ keratomileusis

determined by contrast

sensitivity, glare testing,

and corneal topography”

Journal of cataract

and refractive surgery,

Vol. 25, issue 5, pp. 663-

669.

9. Oshika, T., Klyce, S.

D., Applegate, R. A.,

Howland, H. C. & El

Dansoury, M. A., 1998,

“Comparison of corneal

wavefront aberrations

after photorefractive

keratectomy and laser

in situ keratomileusis”

American Journal of

Ophthalmology, 1999

Vol 127, Issue 1, pp. 1-7.

IF 9244

DANISH DESIGN

WWW.INFACE.COM


26

FAGLIGT

Mørke-tilvænning

Een af de kendteste ’kurver’ eller funktioner i fysiologisk optik ses på følgende tegning, eller

rettere, den nederste del af mørke-tilvænningskurven, hvor alle punkter på kurven er tærskelværdier.

Forsøgspersonerne er først udsat for et par minutter i skarpt, hvidt lys, og derefter

placeret i et mørkt forsøgslokale. Pilen øverst på tegningen fortsætter 6-8 logaritmer op.

Forsøg med mørke-tilvænning er et af de mest brugte emner i laboratoriedelen af kurserne

i fysiologisk optik i UK og USA. Jeg skal ikke trætte læserne med en liste af referencer,

fordi resultaterne er ens, når omstændighederne er de samme.

AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN



































T

ilvænning: Pupillen reagerer

hurtigt, når intensiteten

af lys ændrer sig, men pupillen kan

kun overkomme så meget, fra maksimum

til minimum er der en forskel

på ca. 1 logaritmisk enhed, hvorimod

øjets samlede lysfølsomhed er

i nærheden af 10 logaritmiske enheder.

Så pupillen er kun ansvarlig for

en lille og hurtig tilvænning, mens

resten af tilvænningen, lys/mørke,

foregår i nethinden med dens mere

end 100 millioner stave og tappe.

Tegningen dækker ca. 1-2 log. enheder.

Et godt eksempel på mørketilvænning

er når man kører sydpå,

og skal igennem en tunnel i alperne.

Man kører afsted i solskin med 80

km i timen ind i tunellen, og pludselig

føler man sig blind, og det tager

et par sekunder før man kan se normalt

igen. Det er både irriterende

og kan være farligt. Mange gange

er man nødt til at forlade sig på den

forankørendes baglygter, og håber

han eller hun ser, hvad de skal.

Guds ske lov, så har de fleste

alpetuneller et skilt, der advarer og

siger »tag solbrillerne af, når du kører

ind i tunellen«. Hvis der ikke er

et skilt, eller hvis du overser det, ’så

er fanden løs i Laksegade’, og du er

halvvejs blind i et par sekunder. Eller

du ta’r solbrillerne af for tidligt, og

lystilvænning er meget hurtig, og du

er i samme situation, halvvejs blind

et par sekunder.


27

Et andet aspect af mørke-tilvænning

er oplevelsen, når man kommer

ind i stuen efter at have arbejdet ude

i haven i solskin. Stuen forekommer

mørk og uden farver de første

minutter, især hvis du er ældre, er

tilvænningen langsommere. Hvis du

er sammen med børn eller børnebørn,

prøv og tæl, og find ud af hvor

meget hurtigere de yngre kan se diverse

objekter i stuen.

Jeg har ofte undret mig over nethindens

selective processer, når den

perifære del af nethinden er meget

mere følsom, når lysmængden er lille,

hvorfor er vores centralsyn så ikke

omgivet af en halo af lys under almindelige

lysforhold? De forskellige

processer i nethinden er komplicerede,

men de arbejder sammen på en

måde, så vi kan lokalisere og identificere

vores omgivelser korrekt.

APPENDIX:

KENDETEGN FOR DET FOTOPISKE OG SKOTOPISKE SYSTEM I ØJET (PERCEPTIONEN)

Fotopisk område

Skotopisk område

Nethindens følsomhed Lav, Dagslys-Diurnal, Høj, Nattelys-Nocturnal

Photoreceptorer Stave og tappe Kun Stave

Maksimum receptorantal Fovea, macula Ca. 20 grader fra fovea

Photopigmenter (absorption) 3 forskellige fotopsiner Rhodopsin

Farvesyn Normalt farvesyn Ikke farvesyn

Kontrast følsomhed Lav kontrast-følsomhed Høj kontrast-følsomhed

Spektral følsomhed (maks.) 555 nm 505 nm

Resolution, Visus God, optimal visus Dårlig

Spatial summation Dårlig God

Temporal følsomhed CFF God Dårlig

Temporal summation Dårlig God

Vores progressive FreeForm produktportefølje er komplet

Fremtidens teknologi sætter standarden for vores kvalitet

Hoya’s progressive ’prisåbnere’ Amplitude og Amplitude Mini

bliver nu indlemmet i vores TrueForm familie. Fremover vil disse

succesfulde designs også blive produceret med vores TrueForm

teknologi og derigennem opnår vi endnu mere præcision og

endnu større komfort. Med disse nye medlemmer ombord, er

Hoya’s progressive produktportefølje fuldstændig ’FreeFormed’.

Brilleglas er ikke bare brilleglas


DEJLIGT AT FÅ FOD

UNDER EGET BORD

Butikschef Jesper Andersen

og chefoptiker Morten Frandsen,

partnere i Louis Nielsen i Bilka i Ishøj siden maj 2011

“Vi oplever en stor grad af tilfredsstillelse ved at have fået “fod under eget bord”. Det er bare noget

andet, når det er ens egen butik, og samtidig har vi muligheden for at koncentrere os næsten 100

procent om at skabe den gode oplevelse i butikken, fordi vores stærke bagland i Louis Nielsen har

styr på alt andet såsom markedsføring, regnskab og løn. Om det så er telefonerne, bliver de også

taget for os!

Det er fantastisk at kunne bruge tiden på det vigtigste - nemlig kunderne - samtidig med, at vi kan

udvikle os som team. Det giver stor tilfredsstillelse, glæde og stolthed.

Vi valgte at blive partnere i Louis Nielsen, fordi det er et velafprøvet, succesfuldt koncept i en attraktiv

branche. Louis Nielsen er som organisation meget målrettet. Det er samtidig et modigt foretagende,

som gerne tager chancer, udfordrer branchen og går nye veje. Samtidig er der overskud til

sjov og højt humør i det daglige. Det er fedt at være en del af en virksomhed af den kaliber.”

Nyhed fra

Louis Nielsen

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på t


Michael Biegala,

partner i Louis Nielsen i Bilka i Kolding

siden juni 2011

DEN EKSTRA INDSATS

BLIVER BELØNNET

“For mig betyder partnerskabet i Louis Nielsen, at jeg nyder mit arbejde endnu mere, blandt andet

fordi jeg ved, at jeg rent økonomisk i sidste ende også kan få lidt mere ud af at lægge en ekstra

indsats i mit arbejde.

Partnerskabet betyder også større ansvar, og jeg elsker at have noget ansvar. Jeg tager mange

beslutninger og føler virkelig, at jeg bliver udfordret hver dag.

Jeg har været helt pjattet med Louis Nielsens på én gang meget simple og meget stærke koncepter

som 2for1, hvor kunden kan få to par briller til ét par brillers pris, enkeltstyrkeglas er altid med i

prisen og meget andet. Vi giver virkelig kunderne noget for pengene, og det har jeg det virkelig godt

med. Jeg kan personligt stå 100 procent inde for det, hvilket jeg måske ville have sværere ved andre

steder. Det var en let beslutning for mig, da jeg fik chancen for at blive partner. Selvfølgelig skulle

jeg være det!”

Nyhed fra

Louis Nielsen

lf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt


30 FAGLIGT

RILLER UDE


31

Efter han havde solgt limegrønne briller med store sløjfer på,

satte han sig for at lave om på folk med dårlig smag. I dag er

de smagløse stel skiftet ud med elegante og enkle designs, og

utraditionelle valg har givet pote.

AF OLAV ARNKJÆR

N BULLSHIT

HELE VEJEN IGENNEM

D

er ligger en aluminiumsbrille i

et enkelt og minimalistisk design

på bordet, og i lokalet ved siden

af beretter de halvtomme lagerhylder

om, at der er kommet godt gang

i forretningen. Vi er hos Kils gaard

Eyewear i Aarhus, der undervejs har

stået overfor kritiske røster, og store

op- og nedture, men hvor modet til at

gå egne veje har båret frugt.

Behov for et alternativ

For år tilbage kørte Jacob Kilsgaard,

manden bag Kilsgaard Eyewear,

rundt til optikerne som brillesælger.

Her bed han mærke i, hvor mange

afskyelige briller, der lod til at kunne

sælges. Med sin store entreprenørlyst

som drivkraft bestemte han sig

for at give kunderne et alternativ,

han selv kunne stå inde for.

»Noget af det jeg solgte var så

tæskegrimt. Jeg solgte briller med

store spraglede stænger med motorcykler

på og limegrønne briller

med store sløjfer. Jeg kunne simpelthen

ikke begribe, at der var kunder

til den slags, og det skulle ligesom

være min lod i livet at få lavet

om på de tosser, der kunne finde

på at købe det lort – eller i hvert fald

komme med et stilrent, klassisk og

elegant alternativ til dem.«

No bullshit

Mens Kilsgaard solgte brillestel for

andre producenter, noterede han

flittigt, hvad der fungerede bedst

ude i butikkerne. Han talte med optikerne

om de forskellige produkter

og forsøgte på den måde at finde

frem til essensen af, hvad hans eget

koncept skulle stå for.

»Jeg fandt ud af, at jeg ville lave noget,

der var supersimpelt og fuldstændig

befriet for detaljer. Og det skulle

gennemsyre hele konceptet, både

med servicedelen, min tilgang til kunderne

og tilgangen til design og markedsføring.

Det hele skulle bare være

’no bullshit’ – hele vejen igennem.«

Blottet barm vækker opsigt

Noget, der skabte furore blandt optikerne,

var kampagnen centreret

om en halvnøgen kvinde. Kilsgaard

modtog en række klagebreve fra

såvel ind- som udland, og det stod

klart, at den form for promiskuøs

markedsføring ikke var hverdag i

brillebranchen. Klagebrevene, som

måske tager sit udspring i en til tider

konservativ indstilling i branchen,

får ham dog ikke til at ligge vågen

om natten: »Det er bare atypisk i

brillebranchen, og derfor brokker

folk sig. Hvis de nu havde kigget ordentligt

på billederne, kunne de se,

at de faktisk er virkelig smagfulde.

Det svarer til en stilfuld modekampagne

møntet på briller.«

Når problemet opstår

kræves der en løsning

Også da materialet til Kilsgaard

Eyewear’s stel skulle vælges, var de

kritiske miner til at få øje på. I samarbejde

med én af sine gamle kammerater,

designeren Henrik Bønnelycke,

besluttede Kilsgaard sig

nemlig for, at byggestenen i det nye

brillekoncept skulle være aluminium.

Ingen af dem var imidlertid klar over,

Enkelt og minimalistisk design

er kendetegnende for Kilsgaard

Eyewear’s aluminiumsbriller.


32

FAGLIGT

• Kilsgaard Eyewear blev lanceret ved

Drømmesyn i marts 2008, og i 2010

modtog de designpriserne Red Dot Product

Design 2010 og IF Award 2010.

• Jacob Kilsgaards gode ven Henrik Bønnelycke

er manden bag Kilsgaard Eyewear’s

minimalistiske design.

• Hos Kilsgaard Eyewear begynder produktionen

i Italien, den sendes derefter

til Horsens i Danmark for at blive farvet.

Produktet bliver færdigbehandlet i Italien,

inden det til sidst bliver sendt til Danmark

til distribution.

Jacob Kilsgaard foran partner

Jacob Roepstorff.

• Jacob Kilsgaard solgte i august 2010 en

mindre del af Kilsgaard Eyewear til Jakob

Roepstorff, der er medejer og salgsdirektør

med ansvar for Danmark og virksomhedens

agenter i udlandet. Indtil da

var Kilsgaard eneejer. Roepstorff kører

fast rundt som sælger og sørger for, at

ordrerne kommer i hus.

Halvtomme lagerhylder,

der vidner om et efterspurgt

produkt.

Banner fra en Kilsgaard

Eyewear-kampagne, der

resulterede i en række

klagebreve.

at aluminium er et vanskeligt materiale

for brilledesign, og at kun få producenter

har opnået en anstændig

succes med briller i aluminium. Og

optikerne holdte heller ikke igen med

deres kritik, når snakken faldt på valget

af metal. »Hos mange optikere

løb det dem jo koldt ned ad ryggen,

når de hørte, at man ville lave noget

af aluminium,« fortæller Kilsgaard,

der heldigvis ikke lod sig skræmme,

men derimod var overbevist om kvaliteterne

ved aluminium. Han var sikker

på, at det sagtens kunne fungere,

hvis man tænkte sig om:

»Der er begrænsninger ved aluminium,

men i stedet for at lade dem

stoppe os, finder vi en løsning - nye

tider kræver nye løsninger i nye materialer.

Og vi synes aluminium er

fedt! Det vejer ingenting, og det er et

utrolig komfortabelt stel at have på.

Da vi startede, begik vi især én fejl:

Vi lavede næsehvilere, der var skruet

i fronten, og det gjorde, at de rev sig

løse. Det var ikke på alle modeller,

men dog på nok til at vi har mistet

kunder på det. Nu har vi en løsning

med et simpelt og bastant hængsel,

der fungerer helt vildt godt!«

Kunder der kender produktet

Producentens primære målgruppe

er de stilbevidste 25-45-årige, der

ved, hvad de vil have, og som sætter

pris på at kende kvaliteterne i

det produkt, de vælger. Derfor bliver

der også gjort meget ud af, at optikerne,

der fører Kilsgaard Eyewear,

skal kende produktet ordentligt. For

Jacob Kilsgaard er det nemlig essentielt,

at de kan fortælle historien til

deres kunder. »Vi skylder vores kunder,

at de ved, hvad de har med at

gøre, og heldigvis vil mange optikere

rigtig gerne formidle produktet til

kunderne,« fortæller han og forklarer,

hvordan han selv har prøvet at studere

sit eget produkt: »Der var perioder,

hvor jeg spurgte folk, der bar mine

briller, om de vidste, hvad de havde

på. De fleste kunne fortælle en hel

del om det – det kan jeg godt lide.«

Med blikket rettet

mod fremtiden

Optikerbranchen er ifølge Jacob

Kilsgaard meget konservativ, og

med ganske få virkemidler kan man

derfor let skille sig ud fra mængden.

Det opdagede han som sagt, da han

brugte en halvnøgen kvinde som

blikfang i sin kampagne. Men kan

man håndtere nogle løftede øjenbryn,

så byder branchen på muligheder

for at få gjort opmærksom på

sig selv og sit produkt. »Hvis branchen

bestod af folk med fingeren på

pulsen, så skulle du lave væsentligt

mere støj for at komme igennem

med dit budskab,« siger Kilsgaard,

der dog vurderer, at der er ved at

komme et generationsskifte, hvor

sønnerne og døtrene overtager

mange af forretningerne fra deres

forældre. Men også dette ser han

positivt på. »Heldigvis har nutidens

unge nok brugt mere tid med et modeblad

end deres forældre, så der

kommer nogle, der ved, hvad de

vil have,« fortæller Kilsgaard, som i

øjeblikket kan glæde sig over, at det

største problem for Kilsgaard

Eyewear er, at produktionen har

svært ved at følge med ordrerne.


34 FAGLIGT

Farve- og kontrastsyn

Nobelprisen i ’fysiologi og medicin’ for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De fik prisen for deres arbejde

med titlen »Chemical and Physiological Processes of the Eye«. Deres indsats var en fortsættelse af

arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlæggerne af moderne fysiologisk optik.

AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN

I

ndlægget vil forsøge at

dække forskellige aspekter

af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver

et skematisk billede af nethindens 3

farvefølsomme receptorer, hver enkelt

er maksimum følsom for forskellige

bølgelængder lys eller »de primære

farver«. Samt et billede af den

sansynlige videre transmission.

Nerveimpulserne, de fleste, fra

LGB bliver videresendt til (Gray Matter)

= Brodmanns områder 17,18 og

19, hvor impulserne bliver differentieret

til vores perception af farve,

form og bevægelse. Der er mere

end 100 millioner receptorer i nethinden,

og ca.1 million nervetråde

ud af øjet, så der er kraftig konvergens

af nerve-impulser fra øjet til

hjernen, men også differentiering.

Se »kontrast-følsomhed«.

Centranervesystemet har en forbløffende

kapacitet i sansefysiologisk

sammenhæng, den »spontane

aktivitet«. En konstant aktivitet, der

bevirker, at hvis der kommer færre

impulser, så har det samme virkning,

som hvis der kommer flere impulser.

Spektral følsomhed

»Når man tæller efter«, så er øjets

evne og tilpasning til lys forbløffende.

Vi vænner os lynhurtigt og

uden tilpasning og ubehag til forskellige

mængder lys, uden ubehag

og særlig fornæmmelse af ændringer,

fungerer synet optimalt i et lysområde,

der dækker mange logaritmiske

enheder (6-8). Se »Mørke

adaptation«.

Jeg har forsøgt så godt som

muligt, men må forlade mig på min

computers muligheder samt egne

evner til at gøre det, så godt jeg kan.

Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed

for spektrets farver i dagslys

(Photopic range) med maksimum

følsomhed ved 555 nm.

Fig. 3 er en tegning af øjets

følsomhed i tusmørke (mørketilvænnet),

og tegningen ser ud til at

mangle noget, men det gør den ikke.

Maksimum følsomhed er flyttet ca.

50 nm fra den røde ende af spektret

til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange

bølgelængder, når det er næsten

mørkt. Prøv det efter en måneklar

aften, alt er variationer af gråt.

Den forbløffende forskel imellem

de 2 kurver er forskellen på deres

maksimum følsomhed, eller bedre,

ændringen i følsomhed som funktion

af lysniveau. Vi er simpelthen

blinde for lyspåvirkning fra den røde

ende af spektret. Derfor den afskårne

kurve i fig. 3.

Ligheden med den »Normale

Kurve« eller »The Gaussian Distribution

Curve« er slående, men der er

forskel, fordi curverne for øjets følsomhed

kommer helt ned til grundlinien.

Stråling udenfor det synlige

spektrum (ca. 400-700 nm) bliver

ikke modtaget af nethinden, og

stærkere stråling, ultraviolet og in-

Figur 1.





























Figur 2.


































Figur 3.


35

frarød, kan have ødelæggende indflydelse

på bl.a. linse og hornhinde.

De følgende 2 tegninger af kendte

farveblandinger:

Fig. 4: Positiv farveblanding.




Kontrastfølsomhed

Fig. 6: Profil af en sort streg på hvidt papir.










Fig. 5: Negativ farveblanding.


Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket være nethinden.




Re. Fig. 4: Det kræver 3 projektorer

med hvidt lys og 3 rigtige filtre,

rødt, grønt og blåt. Ret lysene som

på tegningen, og den resulterende

farve vil være hvid.

Re. Fig. 5: Brug een projector og

de samme 3 filtre, og resultatet vil

være, at der slet ikke kommer noget

lys igennem.

Jeg har længe været forbavset

over valget af bogstaver og baggrund,

særlig i aviser og blade. Til

tider er det umuligt at læse teksten,

hvad jeg forsøger at vise i fig. 8. Læsning,

især i en lidt dårlig belysning,

kan være vanskelig, især for ældre

øjne.

Min computer kan ikke lave bogstaver

i farver, hvis det var tilfældet,

ville perceptionen være een stor forvirring

med farver og kontrast.

P.S. Tak til min ven og kollega Peter

Riis for gode ideer til manuskriptet.

Fig. 8













Farve- og kontrastsyn

»20-40-60-80-100«% kontrast fra min computers »font color choice«

Fig. 1 sort/hvid Fig. 2 rød/gullig Fig. 3 blå/tyrkis













Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blålig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det

betyder for læsningen, og dermed for ’budskabet’. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?


BRILLETRENDS ANNO

36 FAGLIGT

2011 BRILLETRENDS



NNO 2011 BRILLET

RENDS ANNO 2011

LETRENDS ANNO 20

BRILLETRENDS ANNO

2011 BRILLETRENDS

Optikeren giver i denne artikel bud på tendenser, der

har sin gang både i brillemoden såvel som i det

samfund, der omgiver os.

NNO 2011

AF LENE HALD

BRILLEA

ALT ER

MODE!

BRILLETRENDS ANN

blik på, hvad der sker netop nu og i modehistorisk

perspektiv, kan det godt se ud

NO 2011 BRILLE201

som om, at der er noget om snakken. Op

røg kjolelængderne efter 1. verdenskrig i

BRILLETRENDS ANN

oliekrise og Vietnam-krig. I dag ser vi igen

MODE ville ikke være mode, hvis den

ikke forandrede sig, og ligesom bolig, beklædning

og bamser er også brillemoden

underlagt modens foranderlige væsen.

2011 BRILLETRENDS

Mode kan nemlig ikke reduceres til tøj,

men manifesterer sig indenfor alle tænkelige

felter. Der er med andre ord modetrends

i det meste.

Som trend researcher undersøger man

A NNO 2011 BRILLE

de sammenhænge, som skaber en trend.

De fleste trendforskere mener nemlig, at

trends og tidsånd er tæt forbundne, og

der skrives mange artikler og bøger om,

hvordan en given film, kunstudstilling og

ENDS ANNO 2011

endda økonomiske konjunkturer kan kobles

til et givent æstetisk udtryk.

Det er f.eks. en klassisk antagelse, at

kjolelængderne er korte i opgangstider

LETRENDS ANNO 2

og lange i nedgangstider, men de fleste vil

nok mene, at en reel sammenhæng imellem

verdens økonomiske tilstand og modens

svingninger er en lidt letkøbt trendanalyse.

Og dog! Kaster man et hurtigt

de brølende 1920’ere. Ned kom de igen i

1930´ernes depression. Op krøb de igen

i de glade 1960’ere, og tilbage ved gulvet

kom de atter et årti senere i kølvandet på

lange længder, og stofslugende lag-på-lag

styles efter 10 år med bling, transparens

og sexet glitter. Man kan antage, at de foranderlige

længder blot er en konsekvens

af modens penduleffekt, hvor sort erstatter

forrige sæsons hvid, og sommerens

korte skørter vinterens lange, men andre

vil hævde, at længderne skyldes, at krisen

kradser.

Det giver derfor god mening at konkludere,

at når brillemoden ser ud på en bestemt

måde, hænger det sammen med de

trends, som rykker ved det omgivne samfund.

Godt design bliver nemlig som oftest

skabt af folk med fingeren på pulsen og en

fornemmelse for kollektive strømninger.

Men hvilke trends karakteriserer brillemoden

anno 2011, og hvordan relaterer

de til tendenser i blandt andet modeverdenen?

For de fleste virker billedet lidt

broget, men vi vil alligevel vove pelsen og

give fire bud på nogle mønstre, der tegner

moden- og ikke mindst brillemoden

– anno 2011.


37

-

11

HUSMOR

CHIC

N -

1

O

Lene Hald er uddannet

i mode og visuel

kommunikation fra

Danmarks Designskole.

Siden 2003

har Lene arbejdet

med trend research i

en række kontekster.

Bl.a. som skribent og

fotograf for aviser og

T-

magasiner, design assistent

på det franske

trend bureau Peclers-

Paris, trend researcher

for det Hollandske

trend agency Sign

of the Times og UK

RIL-

BRILbureau

Mudpie samt

været ansat som

trendredaktør i pej

gruppen/Scandinavian

Trend Institute.

011

Lene Hald ser i dette

nummer af Optikeren

på, hvordan tendenser

i tiden påvirker

O

brillemoden. www.

lenehald.com

Fra den toneangivende serie Mad-

Men. Serien vises på TV3 PULS.

ProDesign brille i 1960ernes Mad Men-stil.

1950’er og 1960’er stilen har igennem

længere tid været et hit i beklædningsmoden,

og dette afspejler

sig også i de fremmeste brilledesign.

Et vigtigt stykke populærkultur,

som har været med til at manifestere

looket, er den amerikanske

serie Mad Men. En velproduceret

TV serie, som foregår på et amerikansk

reklamebureau og giver et

meget præcist billede af livet sidst i

50’erne og i begyndelsen af 60’erne.

Ikke mindst har den præcise gengivelse

af datidens mode og stiludtryk

vakt genklang. Looket har haft massiv

effekt og er stadig aktuelt.

Mad Men illustrerer en tid, hvor

mænd gik i stilige nystrøgede skjorter

og drak Manhattans til morgenmad.

Kvinderne blev kaldt piger og

gik i kjole og høje hæle. De fleste

damer var hjemmegående, og deres

vigtigste funktion var at være et

præsentabelt vedhæng til familiens

mandlige overhoved. At iføre sig

looket fra Mad Men er en romantisk

svælgen i en svunden tid, som på

en eller anden måde synes nærmest

eksotisk anno 2011.

Husmorens genkomst og det at

hylde forgangne tider handler ikke

om, at kvinden skal tilbage til kødgryderne,

og far skal være skaffedyr.

Det er en leg med æstetiske udtryk

tilsat en knivspids nostalgi og kitchværdi.

Smalle taljer, strutskørter,

cocktail-dresses, kombineret med

briller i datidens design, tegner et

look, som på en gang er historisk og

tidssvarende.


38 TRENDS

RØDT

Røde toner fra det svenske modebrand

Minimarket A/W-11/12.

CHOK

Bellinger brille i markant rødt look.

Også den danske

designer Stine

Goya sætter fokus

på rødt i sin A/W-

11/12-kollektion.

Når man taler om modetrends, er

farver et essentielt element. Hvilke

farver bliver store den kommende

sæson, spørger designere og modebranchefolk

sig selv om, hver gang

en ny kollektion er på tegnebrættet.

Og med god grund. Farver påvirker

os, og måske er der ligefrem visse

farver, som appellerer til forbrugeren

på et helt instinktivt plan. Når man

skal købe en babygave, er der bred

enighed om, at blå er til drenge, og

lyserød er til piger. Men der er rent

faktisk også videnskabelige undersøgelser,

som peger på, at disse

farveforbindelser skyldes andet og

mere end billige marketings-trick.

Ifølge engelske forskere er kvinder

tilsyneladende programmeret til at

foretrække lyserød.

Anya Hurlbert og Yazhu Ling,

neuroforskere ved Newcastle University

udførte i 2007 et farveudvælgelses

eksperiment med 208

frivillige i alderen 20 til 26. Generelt

foretrak de fleste forsøgspersoner

blåt – en præference, som har været

kendt i forskerverdenen igennem

en årrække – men selv om

begge køn foretrak blå, havde kvinder

en forkærlighed for rødere tone

af den blå, dvs. rød-lilla nuancer,

hvor mænd foretrak blå-grønne toner.

Forskerne forklarer fænomenet

med, at kvinder i fortiden har haft

ansvaret for at spotte og samle røde

bær og frugter.

Og rødt er stadig et hit på både

beklædnings- og brillefronten. Alt

fra nedtonede konfetti pinks til naturlige

koraltoner er at spotte i vintermoden

2011, og det er kun naturligt,

at brillemoden følger trop.


39

Unisex look fra ProDesign.

Unisex look fra Fleye.

Feminin herremode

fra Carin Wester

A/W-11/12.

Men selvom røde briller er en del af brilletrenden

og umiddelbart tiltaler et feminint

publikum, er der også noget i luften,

der peger på øget fokus på unisex

designs. I modeverdenen er piger med

skæg og mænd med læbestift kommet

i centrum. Den yngre generation af forbrugere

er nemlig nysgerrige efter at afprøve

looks, der traditionelt har været

forbeholdt det modsatte køn, og efterlyser

et større frirum til at udforske forskellige

udtryk.

Beklædningsdesignerne gør det for

tiden noget nemmere at lege lidt med

tanken, da flere af dem finder inspiration

til deres damekollektioner i herregarderoben

og leger med feminine symboler i

deres herrekollektioner. Andre igen udligner

forskellene imellem kønnene ved

ANDROGYNITET

Maskulin damemode

fra Hien Le A/W-11/12.

at fokusere på unisex beklædning. Denimvirksomheden

Acne er hoppet med

på bølgen. De har lanceret en unisexet

kollektion af skjorter i samarbejde med

det kontroversielle magasin Candy, der

er dedikeret til mænd, som elsker dametøj.

En af de mest hypede topmodeller,

den smukke brasilianer Lea T, tidligere

kendt som Leo, har på et splitsekund sat

spot på transseksualitet, idet hun selv

har taget skridtet fra mand til kvinde.

Kønskoderne varierer fra tidsepoke

til tidsepoke, men der er ikke noget nyt

i at lege med dobbelttydighed i køn og

beklædning.

I 1920’erne var La Garçonne moden

evident. Stilen stammer fra en novelle

fra 1922 af Victor Marguiritte kaldet La

Garçonne. Den handler om en ung kvinde,

som beslutter sig for at leve mere frit

med alt hvad det indebærer af seksuelt

frisind og eksperimenteren med køn.

Selvom temaet ikke virker specielt

chokerende i dag, var novellen på daværende

tidspunkt oprørende. Dette er langt

fra tilfældet i dag, hvor det transkønslige

snarere fascinerer. Det androgyne aspekt

og briller med unisex funktion er derfor et

hit hos den yngre generation. Pigerne ifører

sig kraftige maskuline briller, og fyrene

er klar på stel i ekspressive primærfarver,

der før har været anset for feminine.


40

Rygsæk fra

Henrik Vibskov

A/W-11/12.

Stålstelsbrille fra ProDesign.

PÆDAGOG

Modens logik er ofte uigennemsigtig

hvilket denne trend eksemplificerer.

Et kitchet look, som man ikke

nødvendigvis forbinder med fashion

og avantgarde design, men nærmere

filterkaffe og fodformede sko,

lader nemlig til at have ramt trendsætterne

og de hippe butikker.

Produkter som den klassiske

Fjällräv og den ergonomisk korrekte

Rap sko hitter i samspil med den – i

nogens øjne - daterede stålbrille. Det

er et moderigtigt look, som er fodformet,

pædagog-smart og meget

naturligt. Populariteten er båret af en

ironisk retro-fascination, men mest af

alt handler denne dyrkelse af antimode

produkter om at skille sig ud.

Når den stilbevidst forbruger

i dag vælger at dyrke pædagoglooket

med alt, hvad det indebærer

af grydefrisure, stålbriller, skæg,

fodformede sko og rygsæk, handler

det om noget andet end blot en

gentagelse af en stil. En Fjällräv er

umiddelbart noget, man forbinder

med typer som en skolelærer fra

1980’erne eller en anti-modebevidst

fjeldvandrende natur-elsker.

Der ligger noget i tidsånden, som

passer til det bløde pædagog-look.

Blandt de yngre forbrugere sporer

man en høj grad af politisk engagement.

Det er blevet in at dyrke en

mere aktivistisk kultur. De fremherskende

værdier bevæger sig væk fra

det overfladiske og kommercielle og

hen mod det mere solidariske. Også

en anti-globaliseringstanke er en del

af dette værdisæt, og produkter som

Fjällräven og retrobrillestel rummer

netop disse nordiske, fodformede

og venstreorienterede kvaliteter. Det

handler om, at de unge forbrugere

henter deres kant fra en ny vinkel,

som ligger i tiden. Med andre ord:

Væk med Caffe latten og stiletten og

frem med termokanden og de fodformede

futter.

LOOKS

Fodformet stil fra

danske WoodWood

A/W-11/12.


Kompenserer

nu også for

bygningsfejl

% Kumulativt bevaret internt

fugtmiddel (ug/linse)

100

80

60

40

20

0

Intet tab af

fugtbevarende

middel under

anvendelse

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Tid (timer)

LACREON -teknologi for

fugtighed, der varer ved.

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag

sidst på dagen. Med LACREON -teknologien indbygges et fugtbevarende middel

i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1 . Det fugtbevarende

middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges

ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile

egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant.

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of ACUVUE ® MOIST ® and ACUVUE ® Contact Lenses. ARVO. 2006.

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt.

ACUVUE ® , ACUVUE ® MOIST ® , ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM, LACREONog SEE WHAT COULD BEer varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.


42 FAGLIGT

>>

Kvalitet i alle detaljer

sikrer kunders loyalitet

Kundens oplevelse – fra modtagelse over anamnese og synsundersøgelse til den endelige

udlevering af den individuelt tilpassede kontaktlinse – spiller en afgørende rolle for compliance

og kundesucces. Daglig leder i Kontaktlinse Instituttet, Bo Lauenborg, gennemgår de forskellige

stationer i en kontaktlinsekundes færd gennem klinikken.

AF CLAUS SUK YONG JA-

COBSEN, JOURNALIST

FOTO: TALEVEJ KOM-

MUNIKATION V. CLAUS

SUK YONG JACOBSEN

Lone Gamborg, optiksekretær

i Kontaktlinse

Instituttet.

C

irka hver tredje kontaktlinsekunde

døjer med ubehag

ved kontaktlinsebrug, enten

i form af udtørring eller røde øjne,

fremgår det af undersøgelser fra

Canada og USA i 1993. Problemerne

bliver særligt mærkbare sidst på

dagen.

Andre undersøgelser viser en

nær sammenhæng mellem compliance

og drop out, særlig den hyppigt

refererede »A multi-centre study

of lapsed contact lens wearers«

af Young et al. 2002.

Denne rapport peger samtidig

på, at udviklingen i linsematerialer,

design og rensesystemer har forbedret

mulighederne for at undgå

ubehag, så det er i høj grad optikerens

ansvar at modvirke drop out –

gennem omhyggelig undersøgelse,

Bo Lauenborg.

individuel tilpasning og klar kommunikation.

»Det begynder allerede i receptionen,

hvor der skal være en høflig

modtagelse. Kropssprog udgør over

55% af kommunikationen og tonefald

38%. Det første indtryk, der

skaber basis for den videre kommunikation,

opstår i de første syv sekunder

af et møde«, siger den daglige

leder af Kontaktlinse Instituttet,

optometrist Bo Lauenborg.

Overvind anonymiteten

Kontaktlinse Instituttet gør derfor

meget ud af træning af optikassistenterne

i receptionen. Samtidig

har virksomheden en fastlagt procedure

for overdragelse af kundekontakt

mellem optikassistent og optiker,

samt den anden vej rundt.

»Når optikeren går ud og tager

imod kunden, kender han på forhånd

kundens navn. Vi lægger vægt

på at bruge kundens navn, fordi det

lægger op til en mere personlig dialog

i undersøgelsen.«

Bo Lauenborg banker med en

finger på metalskiltet med hans

navn, der sidder hæftet til den lyseblå

skjorte, der er en del af Kontaktlinse

Instituttets arbejds-uniform.

»...men det kan man kun gøre,

hvis optikeren bærer navneskilt«.

I Kontaktlinse Instituttet er det

policy, at optikere skal bære navneskilt.

Samtidig har optikerne trænet

på områder som håndtryk, aktiv

brug af kundens navn og forberedelse

i kundejournalen.

»Det er tre til fire ting, der skal

trænes aktivt på«, siger Bo Lauenborg.

»Det kommer ikke af sig selv.«

Synliggørelse af hygiejne

I Kontaktlinse Instituttet lægges

vægt på, at optikere synliggør hygiejniske

foranstaltninger – afspritning

af phoropterhovedet og håndvask

skal ske, mens kunden befinder sig i

prøverummet.

Det er første skridt til at sætte


AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL

Klart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI

PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande

med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi

takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer

ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi. 1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION ® -repræsentant

eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX ® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX ® AQUA Multifocal:

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk


44

en høj standard med hensyn til hygiejne

og afgørende for, at kunden

tager optikerens vejledninger alvorligt

- også i den private håndtering

af kontaktlinserne.

»Optikeren sætter standarden for

kundens compliance ved at demonstrere

den grad af renlighed, der er

forudsætningen for korrekt og sikker

linsebrug«, siger Bo Lauenborg.

Kontaktlinse Instituttet har professionel

rengøring af klinikkerne hver

dag, og rengøringen foregår i åbningstiden,

igen for at synliggøre virksomhedens

hygiejniske standard.

Ubehag i forbindelse med linsebrug

hænger ofte sammen med

mangelfuld vejledning fra optikeren

eller dårlig compliance hos kunden.

Selv om forkert håndtering, især

dårlig hygiejne omkring håndvask,

linserengøring og tilbehør ikke nødvendigvis

fører til alvorlige infektioner,

spiller belægninger eller bakterier

en afgørende rolle for kundens

komfort.

Involverende undersøgelse

Ud over skriftlige og mundtlige

håndteringsvejledninger iværksætter

Kontaktlinse Instituttet en række

ekstraforanstaltninger i undersøgelsen

for at sikre linsebærerens komfort

og sikkerhed.

»Vi vender altid øjenlåg, og denne

simple procedure er ofte overraskende

for kunden. De siger: Det

har jeg ikke oplevet før«, beretter Bo

Lauenborg.

Dertil omfatter undersøgelsen

eventuelt brug af fluorescein, graderingsskalaen

og kamera i spaltelampen.

»Vis eventuelt kunden Efron Grading

Scales og – hvis der er kamera

i spaltelampen – et foto af øjet. Det

sidste er især virkningsfuldt, hvis

kunden er et barn ledsaget af forældre«,

siger Bo Lauenborg.

Kontaktlinse Instituttet har fire

spaltelamper med indbygget kamera

i en butik med samlet 7 klinikker.

Igen handler det om at sætte en

høj standard i undersøgelsen for at

sikre den optimale sikkerhed og komfort,

såvel som at signalere vigtigheden

af en seriøs tilgang til kontaktlinsehåndteringen

fra kundens side.

»Over 50% af kunder, der stopper

med kontaktlinser, angiver ubehag

som hovedårsag. De oplever særlig

irritation om aftenen. En af optikernes

fornemmeste opgaver er at løfte

bæreperioden. Her spiller individuel

tilpasning en afgørende rolle. Endagslinser

er for eksempel one size,

så selv om et produkt er fantastisk til

de fleste kunder, passer linsen måske

dårligt til en bestemt kunde. Så gælder

det om at finde en anden éndagslinse

– hvis éndagslinser er et krav for

kunden – som giver bedre komfort«,

forklarer Bo Lauenborg.

Men det er altid optikerens opgave

at bestemme, hvilke kontaktlinser

og linsevæsker, der skal

bruges, samt at udstikke retningslinjerne

for håndtering.

Optiksekretær Gitte

Lykke Kristensen i fuld

fart gennem den lange

Århus-butik

Åben kommunikation

Den individuelle tilpasning og rådgivning

tager også hensyn til miljømæssige

og eventuelle helbredsmæssige

faktorer. Det er vigtigt at

spørge til, om der er særlige forhold

på arbejdspladsen eller allergier og

andre kroniske lidelser, der kan have

indvirkning på komforten.

»Hvis kunden føler udtørring på

jobbet, for eksempel på grund af et

tørt miljø, udleverer vi kunstig tårevæske,

der kan fugte, lindre og

genetablere komforten«, siger Bo

Lauenborg.

Anamnesen er i det hele taget

afgørende for, om optikeren overhovedet

opdager, der er noget galt.

De, der falder fra kontaktlinsebrug,

er typisk professionelle i alderen 35-

54, og der er flere mænd end kvinder.

Men kvinder er ikke mindre plagede

af udtørring – de holder bare

ud længere, hvor mændene er hurtigere

til at fravælge kontaktlinser, når

de oplever ubehag.

»I anamnesen er det vigtigt, at

optikeren har fokus på kunden og

er opmærksom på at se, høre og

fortolke kundens kommunikation,

også med hensyn til kropssprog og

tonefald. Optikeren skal stille åbne

spørgsmål, der stimulerer kunden til

at fortælle om sin oplevelse og udvise

empati, altså indlevelse i kundens

situation.«

Træning i kommunikation, der

umiddelbart kan synes at være en

luksus, er i virkeligheden nødvendigt

for at bevare den traditionelt

nære kontakt mellem kontaktlinseoptiker

og kunde.

30% procent af linsebærere er i

risikogruppen for helt at opgive kontaktlinser,

og frafald er ifølge undersøgelsen

Young et al 2002 en væsentlig

faktor i manglende vækst i

kontaktlinsebrug i Europa.

Signaler skaber brand

Første skridt til at forbedre disse statistikker

for den enkelte optiker og

for branchen som helhed er ganske

enkelt at spørge linsebæreren, også

den tilsyneladende godt tilfredse:

»Oplever du tørhed eller irritation

i øjet i løbet af dagen?«

For Kontaktlinse Instituttet er

virksomhedens daglige funktioner

helt ned i detaljen genstand for opmærksomhed

med henblik på at

tilrette dem kundens behov. Professionel

modtagelse, synlig rengøring

og personlig anamnese – det er alt

sammen kommunikation af værdier.

For eksempel instrueres optikere

i ikke at vende ryggen til kunden,

men opretholde kontakten under

journalarbejde ved at dreje computerskærm

og stol i retning af kunden.

»Ligegyldighed på et eller flere

niveauer bliver lynhurtigt opdaget af

kunden, og det påvirker både deres

holdning til virksomheden og deres

egen seriøsitet om compliance«, siger

Bo Lauenborg og fortsætter, idet

han løfter en termokande i vejret:

»De signaler, der opbygger virksomhedens

brand i forhold til kunden,

kan være så lidt som: Er kaffen

varm?«


DET SKER

PÅ SILMO

1400 mærker, 900 udstillere

Business, innovation, design.

Le SILMO - Mondial de l’Optique

ligger mindre end 2½ times transport fra de

store europæiske hovedstæder.

Tæt ved Roissy Charles de Gaulle Lufthavn og

TGV-togstation, en ideel geografisk beliggenhed,

når man vil se et rigt og varieret produktudbud på en

anerkendt messe i Paris, Verdens Designby.

Brillestel l Solbriller l Glas l Kontaktlinser l

Optiske Instrumenter l Butiksudstyr l

Svagsynsoptik l Maskiner og Udstyr

Yderligere information på

3

www.silmoparis.com


46 FAGLIGT

Upgradedag

HOS JOHNSON & JOHNSON

Johnson & Johnson inviterede praktiserende optikere og optometriststuderende i Norden til

en hel dag med forelæsninger. Tanken bag denne satsning er, at virksomheden kan hjælpe

»sine« optikere med at håndtere forandringer i verden omkring os.

AF MATS ALMEGÅRD

FOTO: WILHELM JARE-

SAND

Tina Stenhammer.

Caroline Christie.

D

en nye patientsikkerhedslov,

frigivelsen af salget af

kontaktlinser, stærkere kædedannelser,

øget internethandel og en

kraftig prisbevidsthed er blot nogle

af de udfordringer, der har berørt

kontaktlinsemarkedet i Sverige i de

seneste år. Flere og flere optikere og

virksomheder i optikbranchen taler

derfor ofte om, hvilke muligheder

og udfordringer disse forandringer

medfører. Som et svar på dette besluttede

Johnson & Johnson sig for

at lancere en »Upgradedag«.

»Vores hensigt var at imødegå

forandringerne i verden omkring os

og hjælpe butikkerne med at opgradere

deres kliniske viden. Klinisk

kompetence i form af viden og en

øget bevidsthed om kundehåndtering

gør os i stand til at flytte kundernes

fokus fra det evige spørgsmål

om pris,« siger Tina Stenhammar,

som er Professional Affairs Manager

hos Johnson & Johnson i Sverige.

»Upgradedagen« var den første

af sin slags, men den vil sandsynligvis

blive en tilbagevendende begivenhed.

Det blev nemlig en stor succes. Hele

120 besøgende optikere deltog. Der

mødte sågar en del studerende op.

»Vores målsætning var 100 deltagere,

og alt derover var et plus. Hele

teamet er tilfredse, og deltagerne gav

os virkelig positiv feedback. Vi ville

have et program med en god bredde,

der tilbød noget for alle, og det syntes

jeg, at vi havde held med.«

Visse af forelæsningerne gav

CET-point. Deriblandt begge de

forelæsninger, som Caroline Christie

fra City University London stod for.

Med udgangspunkt i tv-serien The

Modern Family gennemgik Caroline,

hvordan den moderne familie kan få

et bedre liv med kontaktlinser.

»Jeg valgte at eksemplificere

forskellige mulige kontaktlinsebrugere

på denne måde, eftersom en

forelæsning ofte kan blive lige lovligt

teoretisk,« siger Caroline Christie.

Hvis en dansk optiker mødte denne

familie, hvad ville så være dit

bedste råd til optikeren?

»At tale med alle om kontaktlinser.

Optikere skal være proaktive og

turde stille spørgsmål til alle kunder.

Også dem, der siger, at de kun skal

have briller.«

Caroline Christies anden forelæsning

gik som en leg. Med udgangspunkt

i brætspillet Cluedo gennemgik

hun forskellige kontaktlinserelaterede

sygdomstilstande. Tilhørerne fik lov

til at agere detektiver og deltage i udredningen

af, hvilken tilstand der var

tale om, og hvordan den skulle behandles.

Samtidig med at nogle deltagere

legede detektiver, kunne butikschefer

og butiksejere i stedet lytte

til Johan Fridsell, som gav dem en

mere salgsfokuseret forelæsning om,

hvordan man opgraderer og vinder

kunder i en tid præget af forandringer.

Mi Ridell rundede dagen af med

en motivationsforelæsning, der

handlede om, hvordan man formår

at gøre en kunde mere tilfreds.

»Kommunikation og kundepleje

er enormt vigtigt. Vi ønskede, at

deltagerne skulle få mulighed for at

reflektere over, hvad de gør for at

få tilfredse kunder. Ud over klinisk

kompetence og gode produkter er

det en god måde at opgradere sin

virksomhed på,« siger Tina.

Aut. optiker Peter Karvik er en

velkendt og vellidt foredragsholder

i branchen. På »Upgradedagen«

holdt han foredrag om kommunikation

og om, hvordan fremtidens kontaktlinser

kan tænkes at se ud.

Alt, hvad vi gør og siger, aflæses

og tolkes af vores omgivelser. Kommunikation

handler ikke kun om

ord. Vores kropssprog og det toneleje,

vi siger noget i, er mindst lige

så vigtige.

»Det kan ikke lade sig gøre ikke

at kommunikere. På blot 7 sekunder

kan hjernen skabe 11 forskellige

opfattelser af en person. Det er særlig

vigtigt at tænke på i salgssituationen

eller i undersøgelsesrummet.

Kunden danner sig en opfattelse af

hele virksomheden ud fra den person,

som han eller hun møder,« siger

Peter Karvik.

Med det in mente kan det i den

grad betale sig at overveje, hvordan

man kommunikerer. De kliniske

kundskaber og produkterne er det

grundlæggende. Men hvis kommunikationen

ikke fungerer, er der stor

risiko for, at kunden bliver utilfreds.

»Den væsentligste årsag til, at

kunder forsvinder, er oplevelsen af,

at optikeren eller personalet var ligeglade

med dem. Derfor er det vigtigt,

at kunderne føler, at vi er der for dem,

og at vi er interesserede i at gøre det

bedste for dem og deres øjne.«

Det er noget, som man er blevet

mere bevidst om i optikbranchen.

Peter er i dag en hyppig forelæser

på konferencer, kurser og messer.

»Det er især vigtigt, eftersom vi

optikere jo er sundhedspersonale.

Patientsikkerheden afhænger ikke

udelukkende af vores kliniske kompetence,

men i lige så høj grad af

vores evne til at kommunikere med

kunderne. Hvis kunderne ikke forstår

anvisninger, kan det få alvorlige

konsekvenser,« siger han.


47

mod. CARRERA 4 -

Gratis telefonnummer 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com


48 NYT OM


ADIDAS EYEWEAR

Den populære løbebrille supernova fra Adidas

Eyewear er nu også tilgængelig i en pro-udgave,

der har fået lidt ekstra finesser for at sikre

optimale betingelser for en god performance på

træningsbanen.

Den nye supernova pro er udstyret med en

ny linseform, der beskytter effektivt mod sol og

vind. Den har en aftagelig svedstopper øverst

på brillen, der hindrer sved i at løbe ned i øjnene

og fås med et justerbart hovedband. Brillen er

udstyret med bløde, justerbare næsepuder og

silikonebelagte stænger, der kan indstilles i tre

positioner for en perfekt tilpasning.

Biotrue® Flight Pack

er landet i Danmark

Biotrue® fra Bausch + Lomb fås nu i en praktisk størrelse,

der er velegnet til ferierejsen. Størrelsen gør, at den

er tilladt at medbringe på flyrejsen. Pakken indeholder

to 60 mm flasker Biotrue, en plastpose med zip-lukning

og en brugsanvisning.

Rensevæsken, der efterligner tårevæskens måde at

holde øjet rent og fugtigt på, er velegnet både til hydrogel-

og silikonelinser. Effekten med de smørende egenskaber

virker i helt op til 20 timer, hvilket kan være en

stor fordel under en lang og krævende rejse i tør luft.

Alle, som dyrker udholdenhedssport, er interesseret

i at booste deres fysiske form, uanset

om de dyrker løb, cykelløb eller måske triatlon.

Selv små detaljer kan gøre forskellen, og de

lette supernova-briller er derfor specielt designet

til krævende sportsdiscipliner.

De nye sportsbriller fås med et bredt udvalg

af linser, der alle giver 100 pct. uv-beskyttelse

og sørger for optimal kontraststyrke og farveopfattelse.

Linserne kan let udskiftes efter behov.

Supernova fås indsats til rx. glas.

Hoya’s progressive

FreeForm

portefølje er

nu komplet

Fra september måned introducerer

Hoya Amplitude og

Amplitude Mini i TrueForm

slebne glas, og dermed er

hele den progressive portefølje

FreeForm slebet.

Hoya’s FreeForm slibning

udmærker sig ved, at glassene

gennemgår en 3-trins

slibeproces, hvor glassene

punktslibes. Derefter poleres

glassene efter ballonmetoden,

der er en efterpoleringsmetode,

som bevarer

kvaliteten fra FreeFormslibningen.

Resultatet giver

et bredere synsfelt, perfekt

syn i alle afstande og et glas,

der kræver et minimum af

tilvænning.


For øjne med kraftigere astigmatisme (0.50D eller 0.75D), faldt resultat i højere grad

ud til fordel for en sfærisk-cylindrisk glaskorrektion, men forskellen var kun signifikant

ved kontrolbesøget efter en uge. (p0.113 hver gang). Men når disse patienter blev inddelt i grupper

med patienter, der ikke havde astigmatisme (Plan til -0.25D; n = 312) og patienter,

som havde let astigmatisme (-0.50 til -0.75D; n = 146), begyndte der at tegne sig

et interessant mønster. I gruppen med 0 eller -0.25D i cylinderkorrektion, så man

en signifikant større andel øjne, som havde bedre synsskarphed end 20/20 med

kontaktlinser ved kontrolbesøgene efter en uge og efter fire måneder (p


50

NYT FRA

Nyansættelser

hos alivestyle

Alivestyle udvider holdet med to nye salgskonsulenter,

Brit Sørensen og Martin Thomsen.

Brit Sørensen bringer stor erfaring med sig fra

»den anden side af disken«. Brit er uddannet optiker

og har senest slået sine folder hos Profil Optik

i Kolding. Brit har det primære ansvar for salg og

servicering af kollektionerne fra Yves Cogan og

den nye Paul & Joe kollektion. Desuden vil det

være Brit, der assisterer Alivestyles forhandlere

i at skabe deres egne briller i konceptet

fra Tom Davies.

Martin Thomsen er »Deutscher Meister i

brillesalg«. Martin har i seks år serviceret tyske

optikere – de seneste tre år som salgschef for

hele Tyskland. Det er således en erfaren herre,

der tager ansvaret for at markedsføre tyske

Munic og engelske Booth & Bruce.

Red Dot Design Award

til Eschenbach

Hoya reorganiserer

som led i nye

strategiske tiltag

Den elektroniske, hightech

mobiluxDIGITAL lup og varianter

af mobiluxLED lysluppen

har sikret Eschenbach Optik

den prestigefyldte Red Dot

Design Award.

Eschenbach Optik lægger

stor vægt på at kombinere de

bedste materialer med brugskomfort

og eksklusivt design.

Det er netop egenskaber som

ergonomisk rigtig,

høj kvalitet og visuel attraktiv,

der fik dommerne til at belønne

lysluppen med den eftertragtede

pris.

Generationsskiftet hos

Hoya har åbnet op for nye

strategiske tiltag, der bl.a.

fokuserer på en øget synlighed

hos kunderne. I den

forbindelse har den nye

ledelse foretaget en mindre

reorganisation på Hørskætten

i Taastrup og ansat

tre nye personer.

Kristian Bonde har

overtaget stillingen som

salgskonsulent i distrikt

Øst. Kristian har været 16

år i branchen og er derfor

allerede et kendt ansigt.

Marlene Højgaard Kostecki,

der også er kendt i

branchen, er ny teamleder

for kundeservice. Marlene

har haft en lignende stilling

hos Silhouette.

Mikaela Zetterholm, der

har en baggrund som partner-

og markedsføringsansvarlig

hos LIC, er ansat

som ny salgs- & marketing

assistent.


51

Det foretrukne

mødested for

internationale optikere

Hele brille- og optikbranchen mødes i 4

intense messedage på Silmo Paris. Her

præsenterer 852 udstillere hele 1.350 anerkendte

mærker inden for brillestel, solbriller,

glas, kontaktlinser, svagsynsoptik,

udstyr, optiske instrumenter, butiksindretning

m.m.

Det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte

har en ideel beliggenhed, som med

et udstillingsareal på 80.000 m² i ét plan og

et samlet messeområde skaber optimale

rammer for både udstillere og besøgende.

Silmo Paris er kendt verden over som

et imponerende udstillingsvindue for nye

produkter, nye mærker og nye tendenser,

der også byder på et spændende eventprogram

med mange forskellige aktiviteter,

bl.a:

• SILMO ACADEMY, det andet videnskabelige

symposium, der i dagene 29.

og 30. september giver optikere mulighed

for at forbedre deres faglige kompetencer.

Der sættes i år fokus på 3 aktuelle

emner: Børns syn, nærsynethed

og læsning. Der er simultantolkning på

engelsk og fransk. – Gratis tilmelding

indtil den 8. september på www.silmoparis.com

• SILMO D’OR, den prestigefyldte konkurrence,

der belønner det bedste inden

for innovation og design. Vinderne afsløres

på den storstilede prisoverrækkelse,

der hvert år afholdes et nyt og trendy

sted. Alle de nominerede produkter og

prisvinderne udstilles på messen.

• LINK BY SILMO, en interaktiv og dynamisk

platform, der giver fagfolk inden

for brille- og optikbranchen mulighed

for at networke indbyrdes 24 timer

i døgnet.

Med det formål at give de besøgende

den bedst mulige modtagelse på messen

indretter SILMO PARIS flere områder,

hvor man kan mødes og networke:

• SILMO LOUNGE for VIP-personer,

storindkøbere, æresgæster og større

virksomheder.

• INTERNATIONAL LOUNGE for internationale

besøgende, der er bemandet

med flersproget personale.

• PRESSELOUNGE for journalister, et

komfortabelt område med internetadgang

og førsteklasses faciliteter.

SILMO PARIS 2011 er online 24 timer i

døgnet og bruger alle ressourcer på at

hjælpe udstillere og besøgende med at

finde vej til Paris-Nord Villepinte. En effektiv

logistik, særlige informationsdiske

på togstationer og i lufthavne samt gratis

shuttle-busser hver dag fra kl.08.00 –

20.00 (CDG-lufthavn/Paris Nord Villepinte

og Porte Maillot/Paris Nord Villepinte)

supplerer de almindelige transportmidler:

RER B (ekspresmetro), bil eller tog.

Silmo afholdes fra den 29. september

til den 2. oktober 2011.

Nyt kendt ansigt

hos Brock &

Michelsen A/S

Divisionen for brillestel og solbriller hos

Brock & Michelsen A/S har ansat Søren

Ølgaard til at styrke fokus på de sportsprægede

brands.

Søren er et kendt ansigt i branchen

og har de sidste 7 år har solgt Adidas

Eyewear for Silhouette.

Søren skal besøge optikere og

sportsbutikker i hele Danmark og vil

repræsentere følgende mærker: Nike,

Salomon, Lacoste, ck, Calvin Klein Collection

og den nye 3D brille, Kiss&Kill.


52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET

Kontaktlinsekonference 2011

Danmarks Optikerforening afholder kontaktlinsekonference i Tivoli Hotel

& Congress Center fredag den 11. og lørdag den 12. november 2011.

Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer Danmarks Optikerforening

et helt nyt konferencekoncept, hvor der vil være focus på

det kliniske med foredrag, workshops og »posters«. Sproget vil

være dansk med få skandinaviske indlæg. Og som noget nyt afholdes

konferencen ikke en weekend, men en fredag/lørdag. Det

skulle give alle mulighed for at deltage.

Danmarks Optikerforenings konferencer sikrer, at skandinaviske

optometrister til stadighed har kendskab til den nyeste forskning

og viden om kontaktlinser, kontaktlinseprodukter og instrumenter.

Konceptet for konferencen vil skabe et konstruktivt miljø, hvor

udstillere, foredragsholdere og deltagere kan udveksle erfaringer,

få kendskab til de nyeste instrumenter og materialer og skabe et

solidt professionelt netværk.

Emnerne er:

• Fremtidens kontaktlinser

• Spaltelampe, tips & tricks

• Hvordan man kan arbejde med myopikontrol i forbindelse

med kontaktlinsetilpasning

• Hvordan tilpasser man Minisclerallinser?

• Bløde toriske linser

• Hvad gør vi med tørre øjne og kontaktlinser?

• Få succes med Multifocale linser. Tips og tricks.

De nyeste tendenser

• Fremtidens kontaktlinser kræver mere kendskab til

corneas topografi

• Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens

håndtering

• Hvornår skal vi ikke henvise røde øjne, og hvornår skal vi?

• Synskvalitet med linser

• Hvilke krav stilles der til synsundersøgelsen i forbindelse med

kontaktlinser, og hvornår kan man sige, at vi er omhyggelige og

samvittighedsfulde?

Kursustilbud for assistenter

• Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering

af kontaktlinserne?

• Et indblik i hvordan kontaktlinser påvirker øjet, og hvordan forskellige

linser virker på øjet

• Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af bløde linser

• Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af formfaste linser

Du kan finde programmet på Danmarks Optikerforenings hjemmeside

www.optikerforeningen.dk. Fra medio august.

BEMÆRK!

KONFERENCEN

AFHOLDES FREDAG

OG LØRDAG


53

UPGRADE

Tid til UPGRADE.

I en ACUVUE ® -verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår

forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag!

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE.

ACUVUE ® og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.


54 KURSER / KALENDER

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011

Uge Dato Længde Emne Sted

36 6. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg TEC, Frederiksberg

36 7. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg DCOVS, Randers

40 4. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor TEC, Frederiksberg

40 5. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor DCOVS, Randers

44 2. november Aftenkursus

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet

Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton

TEC, Frederiksberg

Bemærk

45 11. - 12. november 2 dage Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference

kontaktlinsekonferencen

afholdes København

fredag og lørdag

49 6. december Aftenkursus

49 7. december Aftenkursus

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen.

a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter.

b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

/ Per Michael Larsen

Hvorfor skal man være faglig?

Info om vores kompetencer inden for autorisationen.

c. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter.

d. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat

/ Per Michael Larsen

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: kursus@optikerforeningen.dk

TEC, Frederiksberg

DCOVS, Randers

ANDRE KURSER 2011

Uge Dato Længde Emne Sted

37-39-41 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 7 *** DCOVS, Randers

44-46-48 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 8 *** DCOVS, Randers

43 29. og 30. oktober 2 dage

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS

se mere på www.svagsyn.net **

Hotel Nyborg Strand,

5800 Nyborg.

Kurser med ***

Kurser med **

kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information

tilmelding se venligst www.svagsyn.net

Kalender

22. – 24. september 2011

International Vision EXPO West 2011

Sands Expo & Convention Center

Las Vegas

www.visionexpowest.com

22. – 25. oktober 2011

115th Annual Meeting American

Academy of Ophthalmology

Orlando, USA

www.aao.org/meetings/annual_

meeting/

6. november 2011

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger

og optikere

Radisson SAS Scandinavia Hotel,

København.

www.synoptik-fonden.dk

11. - 13. marts 2012

Mido 2008 International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

29. september – 2. oktober 2011

SILMO 2011

International messe for briller og

optik.

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter

Promosalons tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

3. – 5. november 2011

Hong Kong Optical Fair

Hong Kong

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/

13. - 15. januar 2012

opti ‘12

International Trade Show for Trends

in Optics

New Munich Trade Fair Centre,

Munich

www.opti-munich.com

23. - 25. marts 2012

International Vision EXPO East 2012

New York

www.visionexpoeast.com


55

OPTIKEREN

ADRESSER OG TELEFONNUMRE

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Tlf. 88 51 03 23

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE

SENDES TIL:

DG Media as

Gammel Torv 18

1457 København K

Tlf. 70 27 11 55

Fax. 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR

PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet,

Langebrogade 5,

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: do@optikerforeningen.dk

www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand

Per Michael Larsen,

Kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

Næstformand:

Steen Saust tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06

Anders Sinding Kristiansen,

tlf. 75 13 11 88

Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet,

Langebrogade 5, 1411 København K

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-15, fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk

www. danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN

Formand:

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30

Næstformand:

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet,

Langebrogade 5,

1411 København K

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

Telefontid: 9-16, fredag 9-15

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk

Formand:

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Næstformand:

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

OPTIKBRANCHENS

LEVERANDØRFORENING

Formand:

Jesper Jensen

Sekretariatet:

Advokat Christiane Schaumburg,

Klampenborgvej 27,

2930 Klampenborg

Tlf. 33 13 33 31

Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET

– URMAGERNE OG OPTIKERNE

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4.,

2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90

www.uol.dk

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE

CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej

27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers C

Tlf. 87 10 04 74

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN

VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1.,

1557 København V

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard

Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05

Bankkontonummer:

9260 265-57-32945

ÅRSABONNEMENT:

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt.

mer-porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

Stibo Zone

Njalsgade 19 D, 2. sal

2300 København S

Tlf. 8939 8833

www.stibozone.com

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN

(nr. 6, 2011) udkommer 28.10.2011

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest 09.09.2011

Annoncer til dette nummer skal være

Stibo Zone i hænde senest den

05.10.2011


BLINKAKTIVERET

GENFUGTNING

GIVER EN MERE

STABIL TÅREFILM *

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK

VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE.

Da vi udviklede DAILIES ® AquaComfort Plus ® , var det med

ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme

endagslinse.

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen

for at give øget initial komfort, og to, der frigives

og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer

bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større

komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften.

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af

et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University

i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye.

I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12

og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke,

blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de

fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES ®

AquaComfort Plus ® en mere stabil tårefilm selv efter 16

timers brug af linserne.

20 s.

DAILIES ® PLUS – forbedret,

blinkaktiveret genfugtning,

der varer længere

18,3**

1•DAY ACUVUE ®

MOIST ® SofLens ®

endagslinse

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser

til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i

længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil

du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk.

Ikke-invasiv tårefilms-BUT

uden på linsen (sekunder)

15 s.

10 s.

5 s.

15,4

13,4

16,3**

14,1

13,1

15,5**

12,4

11,5

0 s.

8 t 12 t 16 t

Tid efter isætning af linsen (timer)

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort

enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010.

**p

More magazines by this user
Similar magazines