September 2011

Danmarks Optikerforening 

September 2011 

Nr. 5 

VIVE LA REVOLUTION DE 

BRILLEBRANCHEN 

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå 

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke 

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med! 

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance 

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. 

Vi kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke 

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands, 

helt unikke koncepter og services. 

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen 

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem. 

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med 

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter! 

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os. 

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for 

individuelle optikere: 

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904 

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789

SVARET ER 

PROFIL OPTIK 

– HVAD VAR 

SPØRGSMÅLET? 

”Jeg har nogle klare ønsker til min forretning: Kunderne skal have 

en god oplevelse, jeg vil have god tid til at betjene dem, det faglige 

niveau skal være højt, og varerne på hylderne skal være af høj 

kvalitet. Og så er svaret enkelt: Profil Optik.” 

Sådan siger butiksindehaver Lars Enøre i Hinnerup lidt nordvest for Århus. 

Han har været medlemsbutik i små tre år hos Profil Optik. 

”For mig var det især markedsføringen, der vejede tungt, da jeg skulle beslutte 

mig for at skifte. Før jeg blev en del af Profil Optik, har jeg aldrig mødt en så 

massiv reaktion fra kunderne på markedsføringstiltag. Vi ligger som regel vandret 

i butikken flere dage i træk, når der kører en kampagne.” 

LET AT VÆRE SELVSTÆNDIG 

“Jeg har altid ment, at det nærmest var lige meget, hvilket navn og logo der stod 

over døren. Det synspunkt har jeg måtte revidere. Mange af dem, der flytter til 

Hinnerup, har været kunder i Profil Optik i Århus. Nu kommer de til mig – for 

Profil Optik ved du, hvor du har. Og jeg er sikker på, at det stærke brand er af 

afgørende betydning,” fortsætter Lars Enøre. 

”Samtidig er det relativt let at være selvstændig i Profil Optik. Jeg har meget stor 

frihed til selv at bestemme bl.a. hvilke produkter, jeg vil have på hylderne. 

Hovedkontoret har styr på tingene, og der er kontinuitet i ledelsen.” 

FREMGANG I OMSÆTNINGEN 

“Står du uden for en kæde, skal du klare alt selv: Markedsføring, som selvfølgelig 

aldrig kan blive landsdækkende, forretningsudvikling, butiksindretning, indkøb 

og så videre. Det tager meget tid, og du har ingen at sparre med. Tid er en vigtig 

faktor. Som butiksindehaver i et lokalsamfund skal man nemlig også være udadvendt, 

deltage i det lokale liv. Være synlig. 

Min fornemste opgave er at give kunderne den bedst tænkelige service. 

Og de ting, som bliver klaret i kæderegi, er en meget stor aflastning, som giver 

mig mulighed for at lægge alle mine kræfter i butik og lokalsamfund. 

Siden jeg skiftede til Profil Optik, har jeg haft omsætningsfremgang – trods øget 

konkurrence og finanskrise. Det er da ikke så ringe endda,” konstaterer Lars 

Enøre. 

Lars Enøre, 

Profil Optik Hinnerup 

Er du interesseret i at høre mere om at være medlemsbutik i Profil Optik, 

så kontakt kædechef Søren Broberg på telefon 36 88 86 86 eller e-mail sb@profiloptik.dk.

LEDEREN 

3 

Tid til handling 

»Når forandringens vinde blæser, er der 

nogle, der bygger læhegn, mens andre 

bygger vindmøller«, lyder et gammelt kinesisk 

ordsprog. I disse tider, hvor de 

økonomiske vinde ikke er for gunstige, 

er det måske netop det, branchen bør 

gøre. At handle i stedet for at drosle ned 

på aktiviteterne. Så kom ud af busken og 

»byg vindmøller« og vær klar i butikkerne 

med mode og faglighed, så forbruget kan 

komme i gang igen. 

I september måned afholdes SILMO i 

Paris, den store internationale optikmesse, 

hvor såvel store internationale firmaer, 

som små specialdesignere viser deres 

nye kollektioner og produkter. 

Alle, der beskæftiger sig med optik, 

bør hive et par dage ud af kalenderen for 

at deltage i messen og få inspiration til 

indkøb af brillestel og indblik i den nyeste 

udvikling indenfor instrumenter. Det giver 

altid et frisk pust at komme af sted til 

messer og at møde kollegaer under andre 

forhold. Det kunne jo være, at man fik et 

lille spark til at lave nogle forandringer og 

agere anderledes hjemme i butikken. 

På den faglige front er det en god investering 

at deltage i efteruddannelse, 

som f.eks. Danmarks Optikerforenings 

kontaktlinsekonference til november. 

Fredag d. 11. november og lørdag d. 

12. november afholder Optikerforeningen 

sin årlige kontaktlinsekonference. I år 

tilbydes et nyt konferencekoncept med 

fokus på de opgaver, der møder optikeren 

i dagligdagen. Emner som tilpasning 

af toriske linser, tips og tricks med spaltelampen, 

det røde og det tørre øje, myopikontrol, 

minisclerallinser og flere andre 

emner vil være i højsædet til november. 

Foredrag vil blive kombineret med workshops, 

så deltagerne har mulighed for at 

sammensætte deres helt eget konferenceprogram. 

Optikerforeningen glæder sig til at 

præsentere det nye koncept, som forventes 

at blive en stor succes. At konferencen 

afholdes fredag/lørdag giver alle med 

interesse for kontaktlinser mulighed for at 

deltage uden, at det kommer i kampolage 

med familieaktiviteter i weekenden 

Så kom ud af busken og vær synlige 

både med faglighed og mode. Det er 

nødvendigt at gå foran – både for forbrugere 

og for branchen. 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening

model: 2384 CHRIS design: eva-lena bäckström www.scandinavianeyewear.com

INDHOLD 

5 

36 

30 

3 

6 

14 

18 

22 

26 

30 

34 

36 

42 

46 

48 

50 

52 

54 

Leder 

Motilitetsundersøgelse 

Fornem royal hæder til Poul-Jørn Lindberg 

Hvordan påvirker lyskilden kontrastsensitiviteten 

hos den almene presbyope patient? 

Kontrastsynet efter laser in situ keratomileusis 

Mørke-tilvænning 

Briller uden bullshit – hele vejen igennem 

Farve- og kontrastsyn 

Brilletrends anno 2011 

Kvalitet i alle detaljer sikrer kunders loyalitet 

Upgrade-dag hos Johnson & Johnson 

Produktnyt 

Branchenyt 

Nyt fra uddannelsesudvalget 

Kursus/kalender 

46 

18 

VIVE LA REVOLUTION DE 

BRILLEBRANCHEN 

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå Det kræver i ke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med 

ma se i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er i ke til a tage kampen op mod de ensartede koncepter! 

den mest revolutionerende . Og det vil vi gerne gøre op med! 

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ e ler ‘A liance – Vær mere dig selv, ved at blive en del af os. 

Optics’. Be ge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. 

Vi kæmper nemlig for buti ker, som gør en forskel for kunden, og i ke Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest a traktive netværk for 

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste bri le brands, individue le optikere: 

helt uni ke koncepter og services. 

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen Adm. Direktør: Jarl R ise · Jarl@aliance-optics.com · +45 2136 1904 

med jer, træ ker vi buti kens personlighed helt frem. 

Direktør: Klaus Kjær · klaus@aliance-optics.com · +45 2 1 789 

Forsiden 

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, »Feinschmecker« eller 

»Alliance Optics«. Begge giver dig muligheden for at revolutionere 

din butik. Vi kæmper nemlig for butikker, som gør 

en forskel for kunden, og ikke kun i udtryk men også i selve 

oplevelsen. De nyeste brille brands, helt unikke koncepter 

og services. 

Kontakt: Adm. Direktør Jarl Riise – jarl@alliance-optics.com 

– 2136 1904. 

Direktør Klaus Kjær – klaus@alliance-optics.com – 2211 7789

6 

FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

Motilitetsundersøgelse 

AF UNDERVISERE PÅ OP- 

TIKERHØJSKOLEN: 

ULLA BAK, CAND. SCIENT. 

(BIOL.), MARIANNE 

LEDET MAAGAARD, 

CAND. SCIENT. (BIOL.) OG 

IVAN NISTED, OPTIKER, 

MPH. 

Mens skelen hyppigst er 

en godartet tilstand, hvor 

optikeren afhjælper patientens 

symptomer med 

optisk korrektion, kan henvisningskrævende 

patologi 

være den underliggende 

årsag til patientens skelen. 

Store H-testen er et centralt 

værktøj til at identificere 

henvisningskrævende tilstande. 

I denne artikel vil vi 

gennemgå, hvorledes store 

H-testen bør udføres og anvendes 

i klinisk praksis. 

Hvad er skelen, og hvorfor 

er det interessant? 

Skelen er en forkert indbyrdes stilling 

af øjnene, så synsakserne ikke 

er rettet mod det samme objekt. 

Mens det ene øje fikserer, vil det andet 

skele. I Danmark ses skelen hos 

ca. 5% af alle børn (1). Hvis skelen 

opstår i den tidlige barndom, er der 

risiko for, at visus ikke udvikler sig 

normalt. Nyopstået skelen og dobbeltsyn 

kan være tegn på underliggende 

patologi, hvorfor optikeren 

straks skal henvise til øjenlæge. 

Praktisk udførelse af 

store H-testen 

Formålet med store H-testen er at 

identificere skelen og adskille comitant 

og incomitant skelen fra hinanden. 

Testen er designet således, at 

de 6 ydre øjenmuskler testes hver 

for sig. Dette gør tolkning af testen 

så enkelt som mulig (se klinisk procedure). 

Store H-testen udføres oftest 

med en penlight, men andre objekter 

kan også anvendes. Fordelen 

ved at bruge en penlight eller 

et oftalmoskop er, at optikeren kan 

observere corneareflekserne i patientens 

øjne. En forskydning af cornearefleksen 

på 1 mm svarer til en 

skelevinkel på ca. 20, 2 mm til 40 

etc. (2). Figur 1 viser, hvordan corneareflekserne 

kan bruges til at vurdere 

skelevinklen. 

Ca. 2.5 mm forskydning 50 esotropi 

 

Ca. 5 mm forskydning 100 esotropi 

 

 

Ingen forskydning og dermed ingen skelen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 2 viser øjenmusklerne i et højre øje set fra oven. Synsaksen er markeret med en blå 

streg, og musklernes trækretning er vist med røde pile. Når øjet er i primær position, dvs. hovedet 

holdes ret, og blikket indstilles på et objekt, som er uendelig langt borte, danner synsaksen 

en vinkel på ca. 23 grader med aksen gennem m. rectus superior og m. rectus inferior og en 

vinkel på ca. 55 grader med aksen gennem m. obliquus superior og m. obliquus inferior (Illustration 

gengivet med tilladelse fra Martin Bassett og Gads Forlag).

7 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 3 viser de enkelte øjenmusklers hovedeffekt og tillægseffekter i primær 

position, dvs. når hovedet holdes ret og synsakserne er parallelle. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1 viser øjenmusklernes hovedeffekt og tillægseffekter i primær position samt angivelse 

af hvilken hjernenerve, der forsyner de enkelte øjenmuskler. 

For at kunne tolke store 

H-testen er det vigtigt, at man 

har kendskab til øjenmusklernes 

anatomi og funktion. Øjet 

bevæges af 6 øjenmuskler: 4 rette 

øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler. 

Øjenmusklernes anatomi 

For at kunne tolke store H-testen er 

det vigtigt, at man har kendskab til 

øjenmusklernes anatomi og funktion. 

Øjet bevæges af 6 øjenmuskler: 

4 rette øjenmuskler og 2 skrå øjenmuskler 

(figur 2). 

Disse øjenmuskler gør, at øjet 

kan bevæges i forskellige retninger. 

Da øjenmusklerne udspringer fra 

forskellige steder i øjenhulen og er 

hæftet til senehinden med forskellig 

vinkel i forhold til den optiske akse, 

vil en sammentrækning af den enkelte 

øjenmuskel give både en hovedeffekt 

og forskellige tillægseffekter 

(tabel 1 og figur 3). 

I store H-testen, hvor øjet bevæges 

ud i de 6 positioner, vil man 

netop reducere tillægseffekterne så 

meget som mulig således, at de enkelte 

øjenmusklers hovedeffekter 

kan observeres og dermed tolkes 

(figur 4 næste side). 

Tolkning af store H-testen 

Patienten skeler, hvis han klager 

over dobbeltsyn, eller optikeren observerer, 

at et af øjnene ikke er rettet 

mod objektet i en eller flere positioner 

i store H-testen. Skelen kan 

også ses ved, at cornearefleksen er 

asymmetrisk i de to øjne. 

Optikeren skal undersøge i hvilken 

blikretning, patienten oplever 

størst dobbeltsyn, og om dobbeltsynet 

er horisontalt, vertikalt eller

8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 4 viser de ansvarlige øjenmuskler i henholdsvis højre og venstre øje, når store H-testen udføres. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

diagonalt. Kortlægningen er vigtig, 

da de forskellige typer skelen kræver 

forskellig behandling, herunder 

evt. henvisning til øjenlæge. Hvis 

patienten oplever smerte under udførelsen 

af store H-testen, bør optikeren 

ligeledes henvise til øjenlæge 

(figur 5). Man skelner mellem comitant 

skelen og incomitant skelen, 

fordi behandling og de bagvedliggende 

årsager er meget forskellige 

(1). Det kan dog være vanskeligt at 

fastslå den bagvedliggende årsag, 

hvilket betyder, at årsagen til skelen 

kun med rimelig sikkerhed bestemmes 

i ca. 50% af alle tilfælde (2). 

Comitant skelen 

Den comitante skelen er langt den 

hyppigste type, idet den udgør ca. 

90% af al skelen (3). Ved comitant 

skelen (også kaldet concomitant, 

ægte eller non-paretisk skelen) følges 

øjnene ad. Skelevinklen varierer 

med mindre end 5 prismer i 

de forskellige blikretninger (2). Den 

comitante skelen er som oftest en 

godartet tilstand, der fx kan skyldes 

ukorrigeret synsfejl eller en fejludvikling 

i centre i storhjernens bark 

og i hjernestammen, hvorfra der 

sendes signaler til øjenmusklerne. 

Incomitant skelen 

Den incomitante skelen udgør de 

resterende 10% af alle skeletilfælde. 

Hos patienter med vertikal 

skelen har 40% incomitant skelen. 

Ved incomitant skelen (også kaldet 

noncomitant, non-concomitant eller 

paralytisk skelen) afhænger skelevinklen 

af blikretningen. Således 

skeler nogle patienter i alle blikretninger, 

blot ikke samme omfang, 

mens andre kun skeler i en eller 

nogle blikretninger. Skelevinklen i de 

forskellige blikretninger skal dog variere 

med mindst 5 prismer (2). 

Ofte er det nødvendigt at supplere 

store H-testen med fx covertest 

i de 6 positioner, når man skal 

adskille den comitante skelen fra 

den incomitante skelen. Det er ikke 

altid muligt at finde den bagvedliggende 

årsag til den incomitante 

skelen, men da livstruende sygdom 

kan ligge til grund, skal det afklares 

hurtigt (1). Mulige årsager til incomitant 

skelen kan være helt eller delvis 

lammelse af en eller flere øjenmuskler, 

overaktive øjenmuskler eller 

Mulige årsager til incomitant 

skelen kan være helt 

eller delvis lammelse af en eller 

flere øjenmuskler, overaktive 

øjenmuskler eller mekaniske 

forhindringer i øjenhulen.

9 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6 viser en begrænsning af øjendrejning opad, både når patienten ser til højre og venstre. Patientens incomitante 

skelen er medicinsk udredt i barndommen. Dobbeltsyn opstår kun, når patienten ser opad, og det giver derfor 

ikke anledning til gener i dagligdagen. 

mekaniske forhindringer i øjenhulen. 

N. oculomotorius (III) innerverer 

4 af øjets 6 øjenmuskler, hvorfor der 

ved en total lammelse af n. oculomotorius 

kun vil være 2 muskler til at 

bevæge øjet, nemlig m. rectus lateralis 

og m. obliquus superior. Med 

kun disse to muskler aktive vil øjet 

være drejet udad og lidt nedad, og 

patienten vil klage over udtalt dobbeltsyn 

(1). Da m. levator palpebrae, 

som løfter øvre øjenlåg, også innerveres 

fra n. oculomotorius, vil der 

samtidig kunne observeres ptose. 

N. oculomotorius er også ansvarlig 

for den parasympatiske innervation 

til m. sphincter pupillae, som trækker 

pupillen sammen. Da de parasympatiske 

nervefibre, som forsyner 

m. sphincter pupillae, sidder overfladisk 

i nerven, vil pupillen være 

dilateret eller reagere langsomt på 

ændringer i lysniveauet, hvis der er 

et tryk på nerven. Et sådant tryk kan 

være et symptom på en intrakraniel 

aneurisme (udposning på arterie), 

som er ved at briste eller en tumor, 

som vokser (1). Heldigvis skyldes 

de fleste oculomotoriuslammelser 

dog infarkt i dele af nerven pga. diabetes, 

hvorfor pupillen vil reagere 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5 viser en oversigt over udredning af skelen. 

normalt på lys (4). Da en oculomotoriuslammelse 

pga. tryk fremkaldt 

af en aneurisme eller tumor er meget 

alvorlig, er det vigtigt at adskille 

disse tilfælde fra de lammelser, som 

skyldes fx diabetes. Der er fire faretegn, 

som peger på en lammelse 

pga. tryk: Dilateret pupil, smerter 

bag øjet eller hovedpine, forværring 

af lammelsen over dage eller 

uger og at kun nogle af musklerne 

er inddraget (1). Hvis et eller flere af 

disse faretegn er til stede, henvises 

patienten øjeblikkeligt til øjenlæge. 

N. troclearis (IV) innerverer kun 

én øjenmuskel, nemlig m. obliquus 

superior, hvorfor øjet ved lammelse 

ikke kan drejes indad, når det er

10 

FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

>> 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udover lammelser kan 

mekaniske forhindringer 

i øjenhulen være skyld i skelen 

og dermed dobbeltsyn. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

drejet nedad. Patienten oplever 

derfor dobbeltsyn i hverdagen fx 

ved læsning og gang på trapper (1). 

Patienter med en lammelse af n. 

troclearis vil ofte kunne opnå binokulært 

syn ved at justere hovedholdningen 

i den retning, som musklen 

skulle have roteret øjet i. Dette gør, 

at patienten ikke nødvendigvis selv 

har bemærket, hvornår problemet 

med dobbeltsyn er begyndt. Idet n. 

troclearis har et langt forløb, som 

krydser over til den modsatte side af 

hjernen, er den sårbar, og den mest 

sandsynlige årsag til lammelse er 

derfor kranietraumer (1, 4). 

N. abducens (VI) innerverer ligesom 

n. troclearis kun én øjenmuskel, 

nemlig m. rectus lateralis. Ved lammelse 

af m. rectus lateralis vil øjet 

være drejet indad, når patienten ser 

lige frem (i primær position), hvorfor 

patienten oplever vandret dobbeltsyn. 

Patienter med en abducenslammelse 

vil ofte prøve at kompensere 

for dobbeltsynet ved at dreje hovedet 

mod den påvirkede side (4). Det 

er også værd at være opmærksom 

på, at patienten ofte kun har esotropi 

på afstand og dermed kun dobbeltsyn 

på afstand. Den tilgrundliggende 

årsag til en abducenslammelse er 

oftest utilstrækkelig blodtilførsel til 

nerven hos patienter med fx diabetes, 

men kan også skyldes, at nerven 

trykkes pga. tumorer, kranietraumer 

eller et højt intrakranielt tryk (1, 3, 5). 

Optikeren bør derfor være opmærksom 

på patientens hovedholdning, 

fordi patienten i mange tilfælde kan 

slippe for dobbeltsyn ved at justere 

sin hovedholdning. 

Udover lammelser kan mekaniske 

forhindringer i øjenhulen være 

skyld i skelen og dermed dobbeltsyn. 

Den mekaniske forhindring 

kan være en tumor i øjenhulen. Det 

primære symptom ved tumorer i 

øjenhulen er dog eksoftalmus, men 

dobbeltsyn pga. ændring af øjets 

placering i øjenhulen regnes også 

for at være et vigtigt symptom (1). 

En begrænset bevægelighed af 

øjet (især opaddrejning) ses også, 

hvis øjenhulens gulv ødelægges 

efter fx et knytnæveslag. Den begrænsede 

bevægelighed og dermed 

dobbeltsynet skyldes her, at m. 

rectus inferior, m. obliquus inferior

SWISS HD 

High Definition glas 

made in Switzerland

12 FAGLIGT FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

Det er udelukkende på 

baggrund af store H-testen, 

at patienten henvises til øjenlæge. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet litteratur: 

1. Elliot, DB, 2008: Clinical procedure in 

primary eye care. Butterworth-Heinemann 

2. Link til simulator, hvor du kan øve store 

H-testen på forskellige typer af patienter. 

Her får du mulighed for at se comitant 

og incomitant skelen med forskellige 

underliggende årsager. http://cim. 

ucdavis.edu/Eyes/eyesim.htm 

eller fedtvæv i øjenhulen klemmes 

fast i frakturen (1). Den incomitante 

skelen kan også skyldes fx stofskiftesygdomme 

eller neurologiske 

tilstande. Ved mekaniske forhindringer 

vil begrænsningen i øjenbevægelsen 

være den samme, når store 

H-testen gentages monokulært. 

Patienten i case 2 ser umiddelbart 

ud til at lide af konvergensinsufficiens, 

hvilket som hovedregel behandles 

med visuel træning. Store H-testen 

afslører dog, at der er en mekanisk 

begrænsning: Hverken højre eller 

venstre øje kan dreje tilstrækkeligt 

indad. Begrænsningen i øjenbevægelsen 

er også til stede, når store H- 

testen gentages under monokulære 

forhold. Det er udelukkende på baggrund 

af store H-testen, at patienten 

henvises til øjenlæge. 

Opsummering 

Store H-testen er et vigtigt redskab 

til at adskille henvisningskrævende 

patologi fra godartede skeletilstande. 

Ved incomitant skelen skal 

anamnesen bruges til at afdække, 

om det er et nyopstået symptom, 

om symptomet er forværret i den 

seneste tid, eller om tilstanden tidligere 

er udredt af øjenlæge. 

Referencer 

1. Gregersen, E. & J.C. Nørregaard, 2007: 

Skelen. I: Fahmy, P., S. Hamann, M. 

Larsen & A.K. Sjølie (reds.): Praktisk oftalmologi. 

Gads Forlag, 2. udgave, pp. 

161-162, 165-168, 178-180. 

2. Rutstein, R. & K. Daum, 1998: Anomalies 

of binocular vision: diagnosis & management. 

Mosby, p. 189, 192, 195. 

3. Remington, L.A., 2005: Clinical Anatomy 

of the visual system. Elsevier, 2. 

udgave, pp. 227-231. 

4. Stidwill, D. Epidemiology of strabismus. 

Ophthal. Physiol. Opt. 17(6):536-539. 

5. Billson, F.A., 2003: Strabismus. BMJ 

Books, pp. 48-54. 

6. Optican, L.M. 2003: The extraocular 

muscles. I: Kaufman, P.L. & A. Alm 

(reds.): Adlers Physiology of the Eye, 

clinical application. Mosby, 10. udgave. 

ISBN 978-0-323-01136-5 

7. Brodal, P., 2001: Centralnervesystemet, 

Universitetsforlaget, 3. udgave.ISBN 

82-518-3929-7

13 

Mere og mere ensretning er efterhånden praksis hos mange kæder, men kunderne efterspørger i højere grad individuelle 

løsninger og det har Nyt Syn taget til sig. Derfor valgte jeg at træde ind i Nyt Syn, hvor jeg får gavn af fælles indkøb, 

overskuelige økonomisystemer og en overordnet markedsføring. Samtidig kan jeg være helt min egen - og det sætter 

jeg pris på. Da jeg meldte mig ind i Nyt Syn hjalp de mig gennem en strategiproces, så nu ved jeg også, hvad der er mine 

styrker – for man kan jo ikke være sin egen uden at vide, hvem dét egentlig er. 

Der er plads til flere butikker. 

Tag kontakt til adm. dir. 

Tom Skovbon på 20 21 99 00 eller 

ts@nytsyn.dk og få mere at vide. 

Dit syn betyder alt for os

14 PORTRÆT 

Hanne og Poul-Jørn Lindberg. 

Fornem royal hæder til 

optometrist Poul-Jørn Lindberg 

Poul-Jørn Lindberg blev den 30. maj i år tildelt Ridderkorset af Dannebrogordenen. Ridderkorset 

uddeles traditionelt til officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for lang 

og tro tjeneste. Det er derfor en ganske særlig ære for en erhvervsmand at blive udnævnt til 

Ridder af Dannebrog. 

I den anledning har OPTIKEREN besøgt Hanne og Poul-Jørn Lindberg på hovedsædet i 

Åbyhøj. 

AF BJARNE HANSEN 

D 

er ligger meget arbejde, kreativitet, 

vedholdenhed og 

en stor satsning fra Hanne og Poul- 

Jørn Lindberg startede egen butik i 

1969 i Frederiksgade 2, Aarhus og til 

nu, hvor virksomheden LINDBERG 

A/S er en international virksomhed 

med hovedsæde i Åbyhøj. 

Hvornår fik du interesse for selv 

at lave briller? 

»Det har jeg egentlig altid haft. Jeg var 

ansat hos Thiele i 5-6 år, før jeg blev 

selvstændig, og her lavede jeg håndskårne 

briller i acetat og træ. Dengang 

havde jeg den spændende opgave at 

lave en brille til Dronning Ingrid. 

Dronning Ingrid kom ind i butikken 

og klagede sin nød over, at 

hendes briller ødelagde frisuren, 

når hun skulle tage briller af og på. 

Så udviklede jeg en brille med korte 

stænger, der spændte ind i tindingerne. 

Den skar jeg ud i almindelig 

acetat. 

En dag flere år efter kommer 

Hendes Majestæt Dronningen ind i 

vores forretning og siger, at hun har 

et problem med sin frisure, når hun 

tager briller af og på. 

Jeg sagde, at jeg syntes Dronningen 

skulle gå hjem og spørge 

Dronning Ingrid, om hun havde den 

brille endnu, som jeg producerede 

til hende, da jeg var hos Thiele. 

Det gjorde hun og kom tilbage og 

sagde, at hun skulle hilse fra sin 

mor og sige, at hun havde brillen 

endnu, og at hun var meget glad 

for den stadigvæk. Så skal vi da 

lave sådan en til Dronningen også,

15 

og den skal selvfølgelig laves i titanium. 

Brillen blev en stor succes, og 

senere fremstillede jeg en i guld, og 

det skulle jeg aldrig have gjort. Brillen 

blev jo pludselig tung og blød, 

og så skete det berømte, den røg 

ned i suppen. – Og jeg blev hånet 

af alle. 

Siden aftalte jeg med Dronningen, 

at hver gang hun har en mulighed 

for at komme tæt på vores 

forretning, må hun komme ind og få 

rettet brillen eller ringe og sige til, så 

vil jeg komme over og rette brillerne 

på Amalienborg. – Nu vil vi ikke have 

den ballade mere. 

Det var før, Dronningen begyndte 

at bruge briller hele tiden. Siden 

har jeg været så heldig, at jeg også 

kom til at lave »almindelige« briller til 

Dronning Margrethe. Den første var 

en AIR brille, og siden blev det LIND- 

BERG Spirit, og dem går hun med 

permanent den dag i dag,« fortæller 

Poul-Jørn. 

Det var ikke første gang, at Lindberg 

lavede briller til kongehuset 

fra sin egen butik. I 1975 lavede 

Poul-Jørn Lindberg en brille til Hans 

Kongelige Højhed Prinsgemalen. 

Prinsgemalen havde været hos 

øjenlægen og havde fået en recept 

på briller. Man ringede så fra 

kongehuset til Danmarks Optikerforening 

for at få anbefalet 

en optiker i Århus, og det 

blev Poul-Jørn. 

På det officielle plan blev 

LINDBERG A/S udnævnt til, 

»Kongelig hofleverandør« i 

2009. 

Har du også lavet briller til 

Dronning Elizabeth? 

»Nej ikke selv, men på et 

tidspunkt rekvirerer det engelske 

kongehus en kollektion 

af LINDBERG-briller til 

Buckingham Palace. Måske 

efter anbefaling fra Dronning 

Margrethe. Efter en 

tid melder man så tilbage, 

hvad Dronningen gerne vil 

have. 

Da vores konsulent efter 

en måned eller to besøger forretningen, 

hvor brillen skal laves, spørger 

hun, hvordan det går med brillen til 

Dronningen. Uha, den ligger her, fordi 

der ikke er nogen af os, der tør lave 

den. Vores chef tør ikke, og vi andre 

tør selvfølgelig heller ikke, når chefen 

ikke tør. »Så må I sende den til forretningen 

Lindberg Optik i Aarhus,« 

sagde konsulenten. Vi laver brillen og 

Siden aftalte jeg med HM 

Dronningen, at hver gang hun 

har en mulighed for at komme tæt 

på vores forretning, må hun komme 

ind og få rettet brillen eller ringe og 

sige til, så vil jeg komme over og 

rette brillerne på Amalienborg. – Nu 

vil vi ikke have den ballade mere. 

Takkebrevet fra pave Benedict XVI. 

sender den tilbage til forretningen i 

London. Så vi har æren af at have lavet 

briller til Dronning Elizabeth i vores 

forretning. Det er lidt sjovt,« siger 

Poul-Jørn. 

Italienerne har også respekt for 

din indsats, og selv paven bærer 

en LINDBERG-brille. Hvordan er I 

blevet leverandør til ham? 

»I 1998 havde jeg den ære, at den 

italienske optikerforening udnævnte 

mig til Maestro Ottico,« fortæller 

Poul-Jørn. 

»Prisen blev overrakt i historiske 

omgivelser på et slot i Firenze. Det 

var i en utrolig flot sal med kalkmalerier 

på loftet, og der var vagter i historiske 

uniformer, der stampede i gulvet, 

når navnet på prismodtageren blev 

nævnt, det var meget højtideligt og 

en stor oplevelse,« indskyder Hanne. 

Motivationen for prisen var 

Poul-Jørn Lindbergs innovative og 

nærmest revolutionære tilgang til 

brilledesign, og hans betydning for 

trenden i det 20. århundrede. 

»Flere år senere forærede præsi-

16 PORTRÆT 

Der ligger mere end 25 års innovation og målrettethed mellem 

de to billeder: Brilleproduktion i lejligheden i lejligheden i 

Aarhus og Precious udstillingen på fabrikken i Åbyhøj. 

Et lille udsnit af de 

mange designpriser. 

denten for den italienske optikerforening 

pave Benedict XVI en af vores 

briller i anledning af en højtidelighed 

for Santa Lucia, der er øjnenes beskytter. 

Vi fik ovenikøbet 

et takkebrev med en 

hilsen fra paven. 

Senere 

blev vi inviteret 

ned 

til middag 

hos præsidenten 

for 

optikerforeningen, 

og vi blev 

vist rundt til 

steder, man 

GOOD 

ikke ser som 

DESIGN 

almindelig turist,« 

fortæller Poul-Jørn. 

Hvordan fik du ideen til at lave 

briller i titanium? 

»På et tidligt tidspunkt satte jeg mig 

ned og skrev mine erfaringer med 

briller ned: De laver mærker på næsen, 

de klemmer bag ørerne, de falder 

ned på næsen, og skruerne løsner 

sig og falder af. Samtidig kunne 

jeg konstatere, at jo kønnere pigerne 

var, jo vanskeligere var det at få 

dem til at gå med briller. 

Jeg fandt ud af, at briller ikke må 

veje noget, de må ikke fremkalde allergi, 

de skal være så usynlige som 

muligt, og der må ikke være skruer i. 

Jeg vidste fra tandlæger, at titanium 

ikke fremkalder allergi. Jeg 

havde kontakt til en guldsmed, der 

netop havde været på et kursus i 

England, hvor hun havde lært at indfarve 

titanium. 

Derfor fandt jeg ud af, at titanium 

var et ideelt materiale til briller. 

Jeg bestilte en rulle tråd fra en 

fabrik i Amerika, hvor de lavede titaniumplader 

til flyindustrien. De havde 

aldrig lavet tråd før, og det var meget 

dyrt. Den første rulle blev forarbejdet 

til tre hårdhedsgrader. Til broen skal 

tråden være hård og smidig på samme 

tid, så den kan justeres og holde 

sin form. Til hængslet skal den være 

blød og kunne give sig, så glasset 

ikke går itu, hvis man får »en på brillen«. 

Til stængerne skal den være så 

hård, at den ikke går ud af facon. 

Det blev til AIR Titanium, der fik 

sit gennembrud på TV i designprogrammet 

med Per Arnoldi, »Hvorfor 

ser det sådan ud«. 

I 1989 modtager AIR Titanium 

den danske ID pris. 

Efter at den første rulle var blevet 

opbrugt, bestilte jeg to mere. De var 

ubrugelige og slet ikke til at håndtere. 

Tænk, hvis jeg havde fået en af 

dem først, så var jeg måske aldrig 

kommet i gang. Det er egentlig lidt 

fantastisk at tænke på«, siger Poul- 

Jørn og ser tænksom ud. 

Havde du i din vildeste fantasi 

forestillet dig, at LINDBERG kunne 

udvikle sig til sådan en succes? 

»Nej, det havde jeg ikke, og det er 

heller ikke mig, der har skabt den ale-

17 

Flere af medarbejderne har 

Hanne og Poul-Jørn kendt, 

fra de var helt små sejlere, og 

hvor familien Lindberg heppede 

på dem. »Så er det sjovt, at de har 

været med til at skabe firmaets 

succes,« siger Hanne Lindberg. 

ne. Det er et resultat af familiesammenhold 

og et velfungerende team, 

der arbejder godt sammen. Der er 

mange forskellige kvalifikationer i 

LINDBERG. Et af de karakteristiske 

træk er, at de næsten alle i den første 

ledergruppe var dygtige sejlsportsfolk. 

Sejlere kan bruge den indvendige 

side af hovedet,« siger Poul-Jørn, 

der selv har været top konkurrence 

sejler i Folkebådsklassen. 

Flere af medarbejderne har Hanne 

og Poul-Jørn kendt, fra de var helt 

små sejlere, og hvor familien Lindberg 

heppede på dem. »Så er det sjovt, at 

de har været med til at skabe firmaets 

succes,« siger Hanne Lindberg. 

I dag er der 7 optikere i butikken 

i Aarhus, der fungerer som konceptbutik, 

ca. 225 ansatte i hovedsædet 

og ca. 450 på den super moderne 

og arkitektonisk flotte samlefabrik i 

Filippinerne. 

Poul-Jørn Lindberg og LIND- 

BERG A/S har modtaget 47 designpriser. 

HAR DU FOKUS PÅ 

KUNDESERVICE OG INDTJENING? 

AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mere 

end 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektivisere 

arbejdsgangen i butikken og derved skaber bedre overblik i din butik. 

Hvad kan AMPAREX? 

Aftalekalender 

Lager, statistik og kasse 

Abonnement incl. PBS 

Fakturering til 3. part 

Læse sygesikringskort 

Gave- og loyalitetskort 

Sende SMS, e-mail og breve 

C5 / E-conomic integration 

Design selv udskrifter 

Realtime kædeløsning 

Hvorfor vælge AMPAREX? 

Alt kører online 

Vi konvertere dine data 

Komplet løsning til din butik 

Leverandør af IT, web og telefoni 

Gratis test version og mere information: 

WWW.AMPAREX.DK 

Salg og servicedesk +45 70 230 153 

KAMPAGNE 

50% RABAT 

DE FØRSTE 12 MÅNEDER!

18 FAGLIGT 

Vinder af 2. prisen i årets Optimus Pris 

Hvordan påvirker lyskilden 

kontrastsensitiviteten hos den 

almene presbyope patient? 

Forskellige belysningsformer og markedets mange typer af lyskilder er for de fleste danskere en jungle, som 

er svær at blive klog på. Selvom belysning af den ene eller anden slags er et uundværligt hjælpemiddel, vi 

alle – uanset alder og køn, bruger i det daglige, er det de færreste af os, der ved ret meget om de forskellige 

lyskilders egenskaber og i hvilket brugsområde, lyskilden opnår sin optimale effekt. Lys er en vigtig faktor i 

vores liv, som vi ofte tager for givet uden at skelne til det komplicerede samspil mellem lys og øje. 

Med faglige øjne er det derfor interessant at undersøge, hvor afgørende kvaliteten af de mest gængse lyskilder 

er for os rent synsmæssigt. 

AF IDA KATRINE THOM- 

SEN, METTE ERREBO 

KJEMS OG BENTE BØD- 

KER JENSEN 

U 

ndersøgelser viser, at glødepæren 

er europæernes 

foretrukne lyskilde (Christensen 

2010). Det er dog et faktum, at glødepæren 

fra 2013 udfases fuldstændigt 

i EU. Hvad markedet byder 

på af alternative belysningsformer, 

er derfor mere relevant end nogensinde. 

Man har i dag store forventninger 

til LED som fremtidens lyskilde. 

Udviklingen af nye diodepærer 

sker i hastige skridt, men lyskilden 

er endnu ikke effektiv nok til især 

store belysningsopgaver. LED-pæren 

er teknisk set en klasse for sig. 

Den kombinerer det energibesparende 

med en god farvegengivelse, 

men den kan dog endnu ikke ligestilles 

med effektiviteten fra glødeog 

halogenpærer (Engstrøm, Nielsen, 

Sørensen 2008, s. 9). 

Lys er et fysisk fænomen, som 

består af elektromagnetisk udladning, 

der oprinder af svingninger fra 

elektroner. Lys måles i bølgelængder, 

der afhænger af, hvor hurtigt 

denne elektromagnetiske svingning 

foregår. Kun en lille del af det elektromagnetiske 

spektrum er synlig 

for det menneskelige øje - denne del 

af spektret indeholder de farver, vi 

kender fra regnbuen. Lysets stråler 

er usynlige, imens lyskilden og dét 

lyset rammer er synligt. 

Selv om der i dag findes mange 

lyskilder på markedet, er der blot tre 

måder at fremstille lys på; »temperaturstrålere«, 

»eksplosionslys« og 

»LED«. 

Temperaturstrålere er bredspektrede, 

fordi de indeholder hele spektret 

af det synlige lys. De omfatter 

lyskilder som for eksempel solen, 

bål, stearinlys, halogenpærer og 

glødepærer, der alle producerer lys 

via opvarmning (jf. figur 1, kurve 2). 

Eksplosionslys er smalspektret, 

idet det indeholder ca. 9 af det synlige 

spektres 1200 farvenuancer. 

Det omfatter lysstofrør, miljøpærer 

og kompaktrør/energisparepærer, 

der producerer lys ved eksplosioner 

i kviksølvglas (jf. figur 1, kurve 1). 

LED står for lys emitterende 

diode og er en lyskilde baseret på 

et halvledermateriale, der udsender 

lys, når der sendes strøm igennem. 

Lysets farve er varierende og 

afhænger af elektronernes overskydende 

energi. Dette kan kontrolleres 

af halvledermaterialets sammensætning. 

Det er derfor svært at kategorisere 

LED som bred- eller smalspektret, 

da der er stor forskel på 

gode og dårlige dioder (Engstrøm, 

Nielsen, Sørensen 2008 s. 9). 

Smalspektret lys påvirker os i 

mere end én forstand. Diskussioner 

går på, at det nedbryder hud 

og slimhinder betydeligt mere end 

bredspektret lys, og endvidere nedsættes 

koncentrationsevnen, da øjnene 

udtrættes (Lys og Syn 2009). 

En ny undersøgelse foretaget af 

fagfolk, som sidste år fandt samme 

interesse i emnet, har udgivet en artikel 

herom, hvoraf vores inspiration 

til projektet udspringer. Mere præ-

19 

cist fandt de i undersøgelsen evidens 

for, at lys fra energisparepærer 

påvirker AMD-patienters evne til at 

se kontraster (Holton et al 2009). 

Det visuelle system er meget 

højt udviklet. Kontrastsensitivitet repræsenterer 

den mindste luminansforskel, 

som det visuelle system kan 

opfatte. Øjets evne til at skelne forskellige 

bølgelængder fra hinanden 

er grundlaget for farvesynet, hvilket 

også kaldes visuel adaptation (Christiansen 

et al. 2010, s. 10-11). 

Selve processen, hvorfra lysets 

bølgelængder/energi omsættes 

til nervesignaler gennem synsbanens 

mange synapser, er temmelig 

kompleks. Øjets følsomhed ligger 

i forskellen på de to typer af fotoreceptorers 

(stave og tappe) reaktionsevne. 

Stavene er ekstremt 

sensitive i selv svag belysning, og 

aktiverer det, vi kalder skotopisk 

syn. Modsat er tappene inaktive, når 

belysningen er for svag. Med skotopisk 

syn evner vi at registrere form 

og bevægelse, men ikke fine detaljer, 

mens farveopfattelsen er helt 

fraværende. Deraf kommer udtrykket 

»i mørke er alle katte grå!« Fotopisk 

syn er under belysning, hvor 

nethindens (retina) tappe er aktive 

og formår at respondere, hvis lysets 

bølgelængde er indenfor det synlige 

spektrum. Tappene er betegnet 

ud fra den bølgelængde af lys, de er 

i stand til at opfatte; rød (588 nm), 

grøn (531 nm) og blå (420 nm). Tappene 

findes på nethindes makulaområde 

i et meget tæt koncentreret 

antal modsat stavene, der her er 

helt fraværende (Remington 2005, 

s. 73-75). Set i forhold til tappenes 

sensitivitet henvises til kurverne (figur 

1) for pærernes farvefordeling. 

De giver blandt andet et billede på 

hvilke tappe, der stimuleres ved 

henholdsvis smal- og bredspektret 

lys afhængigt af bølgelængden, 

deraf hvilke farver øjet opfatter afhængigt 

af den type af pære, vi oplever. 

Det er derfor nødvendigt med 

tilstrækkelig belysning, førend øjet 

kan opfatte farver og detaljer i vores 

omgivelser (Christiansen et al. 2010 

s. 10-11). 

Menneskets kontrastsensitivitet 

giver relevant information om det 

funktionelle eller det realistiske syn, 

heriblandt risikoen for fald, kontrol 

af balance, bilkørsel, læsning og 

andre dagligdags aktiviteter (Elliot 

2007 s. 48). Undersøgelsen af Holton 

et al. viser, at energisparepærer 

giver AMD patienter rigtig dårlig 

forudsætning for at færdes på trapper 

og fortov med mere. Kontrasten 

imellem trinenes lys og skyggeflader 

er nedsat og gør det vanskeligt at 

afgøre, hvor man skal sætte fødderne. 

Henrik Holton, der til daglig 

er optometrist ved Synscentralen i 

Vordingborg, antager derfor, at der 

er belæg for, at energisparepærer 

skaber en øget risiko for faldulykker 

blandt ældre med dårligt syn (Holton 

et al. 2009). 

Det er typisk den ældre befolkning, 

der ytrer frustration over problemer 

med belysning i hjemmet. 

Samme gruppe er en naturlig stor 

del af kundemålgruppen i en optikerforretning, 

hvorfor det er oplagt 

at tage udgangspunkt i denne aldersgruppe. 

I litteraturen læser vi, 

at kontrastsensitiviteten falder med 

alderen og forringes desuden af 

aldersrelaterede patologiske ændringer 

såsom katarakt og AMD 

(Grosvenor 2007, s. 178). Der er ikke 

nødvendigvis sammenhæng imellem 

dårlig visus og nedsat kvalitet af 

synet, hvilket betyder, at man godt 

kan have fuld visus og samtidig nedsat 

kontrastsyn (Elliot 2007, s. 48). 

Sammenhængen mellem kontrastsensitivitet 

og forskellige belysningsformer 

er endnu et relativt nyt 

og uudforsket område indenfor optometrien. 

Vi ved nu, at der er fundet 

evidens for, at belysning har en afgørende 

faktor for kontrastsensitiviteten 

og at samme nedsættes med 

alderen. Med den viden i baghånden, 

og daglig kontakt med mange 

helt almindelige ældre mennesker 

i vores arbejde som optometrister, 

finder vi det yderst relevant at kunne 

vejlede professionelt indenfor belysningsformer. 

Vores faglige kompetenceområde 

er at sikre bedst muligt 

syn, hvilket kan gøres ved hjælp 

af både kontaktlinser, brillekorrektion 

og i høj grad korrekt vejledning 

af belysning. 

Formålet med undersøgelsen 

er bl.a. om udfasningen af glødepæren 

vil have betydning for kvaliteten 

af synet i dagligdagen for den 

almindelige ældre uden patologisk 

diagnose? Et relevant spørgsmål er, 

om der findes en ny foretrukken lyskilde, 

når glødepæren ikke længere 

er en belysningsmulighed? Undersøgelsen 

skal sætte fokus på lyskilders 

påvirkning af synet, da det er 

en relevant og aktuel problemstilling. 

Resultaterne danner basis for 

vejledning i brugen af lyskilder til 

presbyope patienter. 

Materialer og metoder 

Målpopulationen er 

baseret på den almene 

presbyope befolkning. 

I forsøget 

testes i alt 79 forsøgspersoner, 

heraf 

er 44 kvinder og 35 

mænd med en gennemsnitsalder 

på 62,41 år (aldersfordelingen 

har været 

50 – 85 år). 5 forsøgspersoner 

har fået foretaget kataraktoperation 

og har derfor intraokulær 

linse bi- eller unilateralt. 

4 forsøgspersoner har hypertension, 

og 2 forsøgspersoner har diabetes 

type 2. Inklusionskriterier for deltagelse; 

både mænd og kvinder i alderen 

50+ med monokulær visus over 

0,667 (målt på logMAR visustavle), 

er potentielle forsøgspersoner. Okulære 

sygdomme kan ikke udelukkes 

blot ved at opstille et visuskrav på

20 

FAGLIGT 

0,667. Derfor er forsøgspersonerne 

forud for 

forsøget testet med Amslerkortet 

med det formål at frasortere 

makulær dysfunktion og skotom 

i form af blandt andet øjensygdommen 

AMD (Fahmy et al. 2007 s. 60). 

Eksperimentet bygger på den 

forklarende forskningstype, der udspringer 

fra det naturvidenskabelige 

paradigme. Herunder benyttes et 

klinisk randomiseret enkeltblindet 

cross-over eksperiment til indsamling 

af data. 

Lyskilder og lampe 

I forsøget sammenlignes følgende 

3 lyskilder: Energisparepære (Megaman 

model Liliput Plus, Neonlite 

Electronic and Lightning Ltd., Hong 

Kong, model MU115i-E27, 15W, 

2700 Kelvin, varm hvid, Ra 83), halogenpære 

(Frost Light ApS Denmark, 

KRYSTAL Klar E27 42W, model 

FRO013104, varm hvid, 2800 Kelvin, 

230V, Ra 100), og LED-pære (Frost 

light ApS Denmark, KRYSTAL diode 

E27 6,5W RA + diode, bredstrålende 

varm hvid, 3200 Kelvin, Ra 94). Lyskilderne 

er alle monteret i samme 

type lampe; Optikerlampen® fra Laboratoriet 

LYS og SYN, København. 

Forsøget er opstillet i et fuldstændig 

mørkelagt prøverum. Belysningsstyrken 

på kontrasttavlens 

midte er 400 lux +/- 10, målt med et 

luxmeter (Hagner model EC1 med 

indbygget detektor) for at verificere 

belysningen før hver enkel test. 

Mars-test 

Forsøgspersonernes kontrastsensitivitet 

er testet ved hjælp af The 

Mars Letter Contrast Sensitivity 

Test. Denne består af 3 tavler, hver 

med 8 linjer á 6 bogstaver, der bliver 

svagere i kontrast for hvert bogstav. 

Hvert bogstav springer 0,04 log 

units KS. Afstanden fra øjne til tavle 

er 40 cm. og er anbefalet standard 

ved brug af Mars-testen (Logan, 

Rosenfield 2009 s. 509). 

Afslutningsvis udføres et subjektivt 

eksperiment. Forsøgspersonerne 

bedes notere sig, om 

nogle af lyskilderne skiller sig 

positivt eller negativt ud. 

Statistik 

Den nødvendige styrkeberegning 

for antal forsøgspersoner: 

Type 1 fejls risiko = 5% (z-værdi 

1,96), type 2 fejls risiko = 10% (zværdi 

1,28), statistisk variation SD = 

0,08, mindste relevante kliniske forskel 

d = 0,04. 

Analyse af resultaterne er med 

udgangspunkt i energisparepæren 

holdt op imod de og to andre; halogenpære 

vs. energisparepære og 

LED-pære vs. energisparepære. Til 

beregning af data benyttes et t-test, 

og for at simplificere vores statistiske 

beregninger har vi anvendt regnearksprogrammet 

Microsoft Excel 

2007. 

Etiske overvejelser 

I forskning, der involverer mennesker, 

er det nødvendigt at gøre sig 

en række etiske overvejelser. En 

autorisret optometrist skal følge retningslinjerne 

indenfor Sundhedsloven 

i Danmark, lige såvel som andre 

fagrupper; læger, tandlæger, sygeplejersker 

etcetera (Retsinformation.dk 

2011) (Sykepleiernes Samarbeid 

i Norden 2003). Vi har inden 

testfasen taget højde for basale 

etiske principper, og redegørelsen 

om god etisk standart er baseret på 

Helsinki-deklarationen udarbejdet 

af Verdenslægeforsamlingen. 

Resultater og konklusion 

Middelværdierne i kontrastsensitiviteten 

for halogenpæren er 1,73570, 

for LED-pæren 1,73468 og for energisparepæren 

1,71038. P-værdi for 

halogenpære vs. energisparepære 

= 0,0172 og 95% sikkerhedsinterval 

= 0,02532±0,0207. P-værdi for 

LED-pæren vs. energisparepære = 

0,0118 og 95% sikkerhedsinterval 

= 0,0243±0,0188. Klinisk betyder 

spændet, at der ved begge sammenligninger 

på Mars-tavlen kan 

være fra en ottendedel til lidt mere 

end et helt bogstavs forskel. Kontrastsensitiviteten 

falder ikke fra et 

normalt niveau til uden for normalen, 

men består af en mærkbar forskel, 

som underbygges af forsøgspersonernes 

subjektive svar. 

Resultaterne fra den subjektive 

vurdering af lyskilderne: Halogenpæren 

fik 10 positive og 10 negative 

udsagn. LED-pæren fik 20 positive 

og 6 negative udsagn, og energisparepæren 

fik 6 positive og 23 negative 

udsagn. 23 personer talte hverken 

for eller imod nogen af lyskilderne. 

Forsøgspersonerne har en statistisk 

signifikant dårligere kontrastsensitivitet 

med energisparepæren 

kontra halogenpæren og LED-pæren. 

Energisparepæren har subjektivt 

en overvægt af negativ respons, og 

der er derfor basis for at vejlede kunden 

til at anvende halogen- og LEDpære 

frem for energisparepære. Vejledningen 

skal primært skabe bedst 

muligt syn for den presbyope kunde. 

Diskussion 

Aldersgruppen, der rammes af katarakt 

og AMD, er den samme som 

vores målpopulation. Det er derfor 

interessant, om der er en forklaring 

på, at de presbyope, både syge 

og raske, er mere sensitive overfor 

energisparepærens påvirkning? 

En reference i Primary Care Optometry 

konkluderer, at en årsag 

til forringelse af kontrastsensitivitet 

hos ældre mennesker er neurologisk 

og ikke optisk (Grosvenor 

2007, s. 404). Ifølge Clinical Anatomy 

of the Visuel System rapporterer 

en række undersøgelser, at antallet 

af tappe går tabt med alderen (Remington, 

2005, s. 84). Her kan én af 

grundende til den observerede forskel 

i kontrastsensitivitet være den 

morfologiske forandring i den centrale 

del af makula og en ændring i 

forholdet af tappe i den resterende 

del. Tappene i den perifere del af 

makula, som er modtagelige for lysets 

lange og korte bølgelængder, 

er måske meget sensitive overfor 

hullerne (i mellem de små eksplosioner) 

i smalspektret lys således, at 

den manglende stimulus kan resultere 

i reduceret kontrastsensitivitet 

(Holton et al. 2009).

21 

Konsekvenser for 

fremtidigt arbejde 

Belysning er et stort og komplekst 

område med mange aspekter. Det 

kræver en indsigt i synsmekanismens 

funktion – hvordan hjernen tolker 

lyset, de grundlæggende egenskaber 

ved lyset og en forståelse af 

hele synsoplevelsen (Christoffersen 

2005). Forhåbentlig kan vi på sigt 

blive tilstrækkelig belyste om, hvordan 

man skaber et optimalt visuelt 

miljø på baggrund af lysets mange 

egenskaber. 

Vi ønsker derfor som faggruppe 

gennem undersøgelsen at sætte 

fokus på belysning, da vi ved, at 

det påvirker os på mange måder. 

Svarene »god eller dårlig belysning« 

kan ikke stå alene. Lyset påvirker 

nemlig også vores følelser 

og i det hele taget vores humør og 

helbred. Jens Christoffersen, der 

er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut 

(SBi), berører i 

artiklen »Lys, sundhed og velvære«, 

at dårlige kontrastforhold, flimmer, 

store luminansforskelle og utilstrækkelig 

belysning fører til overanstrengte 

øjne og symptomer som 

hovedpine, træthed, slør og ubehag 

(Christoffersen 2005). Værre er konsekvensen 

for ældre med nedsat 

kontrastsensitivitet, der færdes i 

uhensigtsmæssig belysning. 

Udfasningen af glødepæren er 

en politisk beslutning i EU, der er 

trukket ned over hovedet på os. Beslutningen 

bygger på økonomi og 

miljø og ikke sundhed, syn og velvære. 

Synssansen kan ikke ændres 

således, at vi trives i andet lys end 

det naturlige fuldspekter dagslys. 

Hjernen ville i givet fald kompensere 

og være i risiko for hovedpine, 

anstrengte øjne og ubehag (Wilkins 

1995, s. 92). Vores arme og ben er 

konstrueret, som de er, på samme 

måde er vores øjne rent biologisk, 

som de er. 

Det handler i princippet om at 

tage ansvar som faggruppe. Vi mener, 

at belysningsvejledning burde 

være indenfor optometristens kompetenceområde. 

Vi kan derfor gennem 

tværfagligt samarbejde og 

forskning med læger, ingeniører, 

ergoterapeuter og arkitekter i fremtiden 

mindske gener og måske ulykker 

gennem oplysning og korrekt 

vejledning. Nu hvor glødepæren udfases 

og dagslyset, som er kilden til 

vores daglige belysningsbehov, ikke 

er tilstrækkeligt, må vi ty til alternativer 

(Christoffersen 2005). 

Ét bogstavs forskel er ikke nemt 

at se, men én ting er sikkert; oplevelsen 

er forskellig, og derfor bør belysning 

også være tilpasset den enkeltes 

behov. Kunden har dog god 

nytte af vores nye viden, som en del 

af deres egen stillingtagen, nu hvor 

glødepæren ikke er en belysningsmulighed. 

Vores vigtigste job som 

fagpersoner er at rådgive, selve valget 

er altid op til individet. 

Referencer 

1. Christiansen, J., Gade, A., Gerlach, C., 

Habekost, T., Karstoft, K-I., Kjær, T.W., 

Larsen, A., Midtgaard, J., Tommerup, N. 

2010, Hjernen og synet. Hjerneforum, 

København.(side 10-11) 

2. Christensen, S. T. 2010, ”Fremtidens lys 

vælges nu”, Boligen nr. 3, 2010, side 32 

3. Christoffersen, J. 2005, ”Lys, sundhed og 

velvære”, Arkitekten nr. 9, 2005 

4. Elliot, D.B. 2007, Clinical procedures in 

Primary Eyecare of Optometry, 3. udgave, 

Buttenworth Heinemann Elsevier, St 

 

 

Louis. (side 48) 

5. Engstrøm, L., Nielsen, T. R., Sørensen, N. 

2008, Lys, læring og livskvalitet, asger bc 

LYS®, København V. (side 9) 

6. Fahmy, P., Hamann, S. Larsen, Sjølie, A. 

K. 2007, Praktisk oftalmologi, 2. Udgave, 

Gads forlag, Gylling. (side 60) 

7. Grosvenor, T., 2007, Primary Care Optometry, 

5th Edition 2007, Elsevier Butterworth 

Heinemann, St. Louis. (side 178, 

404) 

8. Holton, H., Albeck, M. J., Christiansen, 

A. S., Johnsen, C. R., 2009 “The Impact 

and Light Source on Discrimination Ability 

in Subjects with Age-Related Macular 

Degeneration”, Acta Ophthalmological, 

The Authors. Journal compilation © 2009 

Acta Ophthalmol, Denmark. 

9. Logan, N., Rosenfield, M., 2009. Optometry: 

Science, Techniqes and Clinical 

Management. 2. Udgave, Butterworth 

Heinemann Elsevier, St. Louis. (side 509) 

10. Lys og Syn 2009 

http://www.lyssyn.dk/index. 

php?option=com_content&view=article& 

id=24&Itemid=22 (Updated 2009). [cited 

12.02.2011] 

11. Remington, L. A., Clinical Anatomy of The 

Visuel System, 2nd Edition 2005, Elsevier 

Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 

73-75,84) 

12. Retsinformation.dk 

https://www.retsinformation.dk/Forms/ 

R0710.aspx?id=121913 (Updated 2011). 

[cited 12.02.2011] 

13. Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, 

”Etiske retningslinier for sygeplejeforskning 

i Norden”, Vård i Norden 4. 2003 

publ. nr. 70, årgang 23. 

14. Wilkins, A.J., 1995, Visual Stress, Oxford 

University Press Inc., New York (side 92)

22 FAGLIGT 

Vinder af 3. prisen i årets Optimus Pris 

Kontrastsynet efter laser in situ 

keratomileusis 

AF CAMILLA NYMANN 

TANG, JEPPE JOHAN- 

SEN OG MAJA BACH 

STELZIG. 

Resume 

Formål: I dette prospektive studie 

ønskes det at belyse et mere overordnet 

billede af synskvaliteten tre 

måneder efter laser in situ keratomileusis 

(LASIK) for myopi, ved at tage 

kontrastsynet i betragtning. Samtidig 

kigges der på højere ordens aberrationer 

(HOA) som en mulig forklaring 

på en eventuel forskel. 

Materialer og metoder: 27 LA- 

SIK opererede øjne (14 patienter) 

har medvirket i studiet. Patienterne 

havde en gennemsnitsalder på 

35,5 år (23-53 år). Alle er opereret 

med enten Femtosekund LASIK 

(FS) eller Flex LASIK (Flex). Styrkeområdet 

for den sfæriske ækvivalent 

lå præoperativt på -7,76 D 

(-6,25 D til -10.25 D). Postoperativt 

lå styrken på -0,31 D (-1,00 D til 

+0,25 D). Kontrastvisus er målt ved 

20%, 10% og 5% med Polaphor 

Light kontrasttavlen og testet præog 

postoperativt. Under målingerne 

er illuminansen holdt konstant på 

mellem 220 lux og 264 lux. Pupilstørrelsen 

ligger gennemsnitlig på 

4,20 mm. Root mean square (RMS) 

for højere ordens aberrationerne er 

målt med Pentacam tomograf ved 

en 6 mm pupil. 

Resultater: Der findes ingen signifikant 

forskel (p>0,05) i kontrastvisus 

før og efter LASIK operation ved 

fotopisk belysning. Der er signifikant 

stigning (p

23 

D for at være med i forsøget. De er 

opereret på tilfældige tidspunkter 

og alle indenfor en tidsramme på 

fire måneder. Patienterne havde en 

gennemsnitsalder på 35,5 år, alle 

var mellem 23 og 53 år. Den sfæriske 

ækvivalent af deres styrke blev 

målt til at være -7,76 D (min. -6,25 D 

og max. -10.25 D) præoperativt og 

-0,31 D (min. -1,00 D og max. +0,25 

D) postoperativt. Gennemsnitlig 

logMAR visus inden operation med 

SBV var -0,01 (min. 0,10 og max. 

-0,10), efter operation var den 0,01 

(min. 0,20 og max. -0,10). 

Præoperativt, cirka en måned 

inden operation, og tre måneder 

postoperativt har patienterne fået 

målt deres kontrastvisus. Resultaterne 

er sammenlignet før og efter 

for at give et indtryk af synskvaliteten 

efter operation. 

Vi har i dette forsøg anvendt Polaphor 

Light systemets kontrastfunktion 

til måling af kontrastsynet. 

På tilsvarende måde som Bailey- 

Lovie tavlen tager udgangspunkt i 

logMAR tavlen, tager Polaphor Light 

også udgangspunkt i systemets 

almindelige visustavle. Visus måles 

for hver af tre reducerede kontraster, 

20%, 10% og 5% monokulært og 

med SBV i phoroptor. 

Kontrasttavlen er placeret seks 

meter fra patienten og består af optotyper, 

der er randomiseret på hver 

tavle. Under de subjektive kontrastmålinger 

registreres en linje ved tolerancen 

på maksimalt en fejl. 

Kontrastmålingerne er foretaget 

under en konstant belysning på 

239,3 lux (min. 220 og max. 264), 

målt med et luxmeter placeret samme 

sted i forhold til. patienten (Beha 

Digital Lux Tester 93-1065L). Pupilstørrelsen 

er blevet målt med lineal 

og ligger gennemsnitligt på 4,20 

mm (mellem 3,00 og 6,00 mm) før 

og efter operationen. 

Højere ordens aberrationer er 

målt på forfladen af cornea med en 

Pentacam tomograf på en 6 mm 

pupil. 

Forud for alle efterundersøgelser 

har alle patienter gennemgået 

LASIK operation, hvor en Carl Zeiss 

Meditec MEL-80 excimer laser og 

Carl Zeiss Visumax femtosekund 

laser er blevet anvendt. LASIK operationerne 

er foretaget med to forskellige 

teknikker, enten Flex (11 

patienter) eller FS LASIK (3 patienter). 

Lappen skæres 120 μm tyk og 

8 mm i diameter. Alle operationer er 

foretaget af de samme to kirurger og 

tre eksaminatorer har stået for kontrastmålingerne 

både før og efter. 

Der er med Microsoft Excel 2007 

foretaget en parret tohalet t-test 

på før og efter målingerne for de 

tre kontraster på 20%, 10% og 5% 

samt for højere ordens aberrationer. 

Signifikans vurderes ved en p-værdi 

0,05. Der er lavet histogrammer, 

som viser, hvor mange der henholdsvis 

har vundet eller tabt visus 

ved de tre forskellige kontraster. 

Desuden er der lavet en regressionslinje, 

der viser sammenhængen 

mellem ændringen i højere ordens 

aberrationer og ændringen i visus 

ligeledes for alle tre kontraster. 

Resultater 

Der er signifikant forskel på højere 

ordens aberrationerne før og efter 

operation. p < 0,05 (p= 5,16 x 10- 

10). Der findes en gennemsnitlig 

stigning i højere ordens aberrationer 

af RMS på 0,576 μm. 

Diskussion 

Der findes ingen signifikant forskel 

(p>0,05) på kontrastvisus før og efter 

LASIK operation. Dette gør sig 

gældende ved alle de tre målte kontrastniveauer 

20%, 10% og 5%. 

Både parret t-test og histogrammer 

understøtter dette. Regressionslinjerne 

viser en tendens til en generel 

ændring i højere ordens aberrationer, 

som er størst ved visustab, 

altså indikerer ringere kontrast ved 

flere aberrationer. Når det er sagt, 

er hældningen af regressionslinjen 

tæt på vandret. Der er altså ikke stor 

forskel på om patienterne vinder eller 

taber kontrastvisus i forhold til, 

om de får flere højere ordens aberrationer. 

Uanset om kontrastvisus 

forbedres eller forringes ses en stigning 

i højere ordens aberrationerne. 

Ydermere kan man se af forklaringsgraden, 

at ingen af de tre regressioner 

har stor sandhedsværdi. R2 ligger 

således i vores forsøg tæt på 0 

for alle tre kontraster. Omvendt kan 

man sige, at vi har undersøgt på en 

relativt lille forsøgsgruppe, og man 

løber dermed en større risiko for 

Der er ikke signifikant forskel 

på visus ved 20% kontrast før 

og efter operation. 

p > 0,05 (p= 0,345).

24 




p > 0,05 (p = 0,212). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




p > 0,05 (p = 0,774). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

type I og type II fejl. Vi har lavet en 

styrkeberegning, hvor vi har sat 0,1 

logMAR til den mindste forskel vi 

ikke vil overse og 0,2 logMAR som 

skøn over den statistiske variation af 

måleresultaterne. Hvis vi derudover 

regner med 5% risiko for type I fejl 

og 20% risiko for type II fejl, får vi, 

at vi minimum skulle have brugt 32 

øjne i forsøget. Regner vi baglæns 

med den viden at vi har brugt 27 

øjne får vi et resultat der giver en ß- 

værdi på 0,64 svarende til en 70,6% 

sikkerhed. Altså cirka 30% risiko for 

type II fejl (udregnet med SigmaStat 

3,5). 

Der sammenlignes i vores studie 

tre forskellige kontraster før og 

efter operation. Der ændres kun en 

faktor fra måling til måling, og det er 

kontrasten. Det vil sige, hvor skarpt 

optotyperne adskiller sig fra deres 

baggrund, og dermed, hvor nemme 

de er at tyde. Der vises, at netop 

ved denne fotopiske belysning er 

kontrastsynet og dermed antageligvis 

også kontrastsensitiviteten, 

uændret. 

Der bliver i dette studie fundet, 

at højere ordens aberrationerne stiger 

signifikant (p < 0,05) efter operation. 

Målene for højere ordens aberrationerne 

er taget med pupiller på 6 

mm i diameter, mens kontrastvisus 

er målt ved en gennemsnitlig pupil 

på 4,20 mm. En undersøgelse af 

Chandhrasi og Knorz fra 2006 sammenligner 

RMS af de totale aberrationer 

ved en 4 mm og 6 mm pupil. 

Det er interessant, at højere ordens 

aberrationerne ved en 4 mm pupil 

forblev uforandrede efter LASIK 

operationer, hvorimod der var markant 

øgning af disse ved en 6 mm 

pupil. Hvis kontrastvisus var taget i 

mesopisk belysning og dermed ved 

en større pupil, ville vi kunne antage, 

at højere ordens aberrationerne 

spillede en større rolle og påvirkede 

kontrastsynet mere. Dette understøttes 

af flere undersøgelser (Montés-Micó 

et al, 2001, 2002 og 2006, 

Chandhrasi og Knorrz 2006, Holladay 

et al 1999, Oshika et al 1998) 

Der er blevet holdt øje med belysning 

og pupilstørrelse, og patienterne 

ligger alle inden for et vist styrkeinterval 

i undersøgelsen. Alt dette 

er for at sikre en vis lighed mellem 

patienterne og udelukke så mange 

potentielle fejlkilder som muligt. 

Patienterne er dog ikke alle blevet 

opereret med samme LASIK-teknik, 

og det er endnu uvist, om dette kan 

have haft en betydning. Dette kan 

der med den nuværende viden kun

25 

gisnes om (Hjortdal, 2011). Der er i 

denne undersøgelse benyttet Polaphor 

Light systemets kontrastfunktion 

til kontrastmålinger. Dette 

er en ikke-kendt metode og reproducerbarheden 

er ukendt. Kontrastmålingerne 

er ydermere foretaget af 

tre forskellige eksaminatorer, og disse 

kan have haft forskellig spørgeteknik 

og givet patienterne forskellig 

tid til at vænne sig til kontrasterne. 

Ved store synsfejl har toppunktsafstanden 

stor betydning. Vi har indstillet 

phoroptoren til en toppunktsafstand 

på 12 mm, men vi har ikke 

kunnet sikre os, at patienterne ikke 

har bevæget sig i løbet af udmålingen. 

Konklusion 

Vi må konstatere, at vores resultater 

bærer præg af at være foretaget 

under de lyse forhold. Man kunne 

forestille sig, at udfaldet var blevet 

anderledes, hvis der var målt under 

mesopiske forhold. Mesopiske forhold 

ville altså muligvis vise en forskel 

i kontrastvisus før og efter operation 

og de fleste nævnte supplerende studier 

understøtter også dette. 

Tre måneder efter operationer 

fandtes der, i dette studie, ingen signifikant 

forskel (p > 0,05) i kontrastvisus, 

når vi sammenligner præ- og 

postoperativt. Der findes både studier 

der understøtter dette resultat 

og som taler imod. Således har andre 

studier vist nedsat kontrastvisus 

både ved fotopisk og mesopisk 

belysning, og generelt menes det 

at en ændring i højere ordens aberrationerne 

har indflydelse på dette. 

I dette studie fandtes der en signifikant 

forøgelse af højere ordens aberrationer 

efter operation, målt ved 

hvad der svarer til mesopisk belysning. 

Fremtidige studier bør undersøge 

forskelle mellem traditionel og 

Wavefront-Guided LASIK i forhold til 

kontrastsynet. Det bør på nuværende 

tidspunkt tages i betragtning om 

LASIK patienter har behov for optimalt 

syn i lav luminans eller nattebelysning 

før de anbefales operation. 

Møder optikeren i butikken LA- 

SIK patienter, der er generet af kontrastnedsættelse, 

anbefales det, at 

man korrigerer med kontrastfremkaldende 

glas eller overkorrektion 

med minus. 

Referencer, del 1 

1. Beer, M. H., Hjortdal, 

J. Ø. & Ehlers, N, 2005, 

”Effekt og sikkerhed ved 

laser in situ-keratomileusis-operation 

for nærsynethed” 

Ugeskrift for 

læger, vol 167, No. 39, 

pp. 3688-3691. 

2. Hjortdal, J. Ø., 2011, 

”Interview med Jesper 

Hjortdal – Mailkorrespondance” 

23-01-11. 

3. Hjortdal, J.Ø, Ehlers, 

N., Møller-Nielsen, T., 

Ehlers, L & Kjellberg, J., 

2004, ”Refraktionskirurgi. 

En medicinsk teknologivurdering” 

version 

10, Sundhedsstyrelsen. 

p.33 

4. Montés-Micó, R., 

España, E. & Menezo, J. 

L., 2002, “Mesopic contrast 

sensitivity function 

after laser in situ keratomileusis” 

Journal of 

Refractive Surgery, Vol. 

19, No. 3, pp. 353-356. 

5. Montés-Micó, R., Rodriguez-Galietero, 

A., Alió, 

J. L. & Cerviño, A. 2006, 

”Contrast sensitivity 

after LASIK flap creation 

with femtosecond laser 

and a mechanical microkeratome” 

Journal of 

refractive surgery, Vol. 

23, No. 2, pp. 188-192. 

6. Montés-Micó, R. & 

Charman, R., 2001, 

“Choice of Spatial Frequency 

for Contrast 

Sensitivity Evaluation 

After Corneal Refractive 

Surgery” Journal of Refractive 

Surgery, Vol 17, 

No 6, pp. 646-651. 

7. Chandhrasri, S & Knorz, 

M. C., “Comparison of 

Higher Order Abrerrations 

and Contrast Sensitivity 

After LASIK, Verisyse 

Phakic IOL, and Array 

Multifokal IOL” Journal 

of Refractive Surgery, 

vol. 22 No. 3, pp. 231- 

236. 

8. Holladay, J. T., Dudeja, 

D. R. & Chang, J., 1999, 

“Functional vision and 

corneal changes after laser 

in situ keratomileusis 

determined by contrast 

sensitivity, glare testing, 

and corneal topography” 

Journal of cataract 

and refractive surgery, 

Vol. 25, issue 5, pp. 663- 

669. 

9. Oshika, T., Klyce, S. 

D., Applegate, R. A., 

Howland, H. C. & El 

Dansoury, M. A., 1998, 

“Comparison of corneal 

wavefront aberrations 

after photorefractive 

keratectomy and laser 

in situ keratomileusis” 

American Journal of 

Ophthalmology, 1999 

Vol 127, Issue 1, pp. 1-7. 

IF 9244 

DANISH DESIGN 

WWW.INFACE.COM

26 

FAGLIGT 

Mørke-tilvænning 

Een af de kendteste ’kurver’ eller funktioner i fysiologisk optik ses på følgende tegning, eller 

rettere, den nederste del af mørke-tilvænningskurven, hvor alle punkter på kurven er tærskelværdier. 

Forsøgspersonerne er først udsat for et par minutter i skarpt, hvidt lys, og derefter 

placeret i et mørkt forsøgslokale. Pilen øverst på tegningen fortsætter 6-8 logaritmer op. 

Forsøg med mørke-tilvænning er et af de mest brugte emner i laboratoriedelen af kurserne 

i fysiologisk optik i UK og USA. Jeg skal ikke trætte læserne med en liste af referencer, 

fordi resultaterne er ens, når omstændighederne er de samme. 

AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

T 

ilvænning: Pupillen reagerer 

hurtigt, når intensiteten 

af lys ændrer sig, men pupillen kan 

kun overkomme så meget, fra maksimum 

til minimum er der en forskel 

på ca. 1 logaritmisk enhed, hvorimod 

øjets samlede lysfølsomhed er 

i nærheden af 10 logaritmiske enheder. 

Så pupillen er kun ansvarlig for 

en lille og hurtig tilvænning, mens 

resten af tilvænningen, lys/mørke, 

foregår i nethinden med dens mere 

end 100 millioner stave og tappe. 

Tegningen dækker ca. 1-2 log. enheder. 

Et godt eksempel på mørketilvænning 

er når man kører sydpå, 

og skal igennem en tunnel i alperne. 

Man kører afsted i solskin med 80 

km i timen ind i tunellen, og pludselig 

føler man sig blind, og det tager 

et par sekunder før man kan se normalt 

igen. Det er både irriterende 

og kan være farligt. Mange gange 

er man nødt til at forlade sig på den 

forankørendes baglygter, og håber 

han eller hun ser, hvad de skal. 

Guds ske lov, så har de fleste 

alpetuneller et skilt, der advarer og 

siger »tag solbrillerne af, når du kører 

ind i tunellen«. Hvis der ikke er 

et skilt, eller hvis du overser det, ’så 

er fanden løs i Laksegade’, og du er 

halvvejs blind i et par sekunder. Eller 

du ta’r solbrillerne af for tidligt, og 

lystilvænning er meget hurtig, og du 

er i samme situation, halvvejs blind 

et par sekunder.

27 

Et andet aspect af mørke-tilvænning 

er oplevelsen, når man kommer 

ind i stuen efter at have arbejdet ude 

i haven i solskin. Stuen forekommer 

mørk og uden farver de første 

minutter, især hvis du er ældre, er 

tilvænningen langsommere. Hvis du 

er sammen med børn eller børnebørn, 

prøv og tæl, og find ud af hvor 

meget hurtigere de yngre kan se diverse 

objekter i stuen. 

Jeg har ofte undret mig over nethindens 

selective processer, når den 

perifære del af nethinden er meget 

mere følsom, når lysmængden er lille, 

hvorfor er vores centralsyn så ikke 

omgivet af en halo af lys under almindelige 

lysforhold? De forskellige 

processer i nethinden er komplicerede, 

men de arbejder sammen på en 

måde, så vi kan lokalisere og identificere 

vores omgivelser korrekt. 

APPENDIX: 

KENDETEGN FOR DET FOTOPISKE OG SKOTOPISKE SYSTEM I ØJET (PERCEPTIONEN) 

Fotopisk område 

Skotopisk område 

Nethindens følsomhed Lav, Dagslys-Diurnal, Høj, Nattelys-Nocturnal 

Photoreceptorer Stave og tappe Kun Stave 

Maksimum receptorantal Fovea, macula Ca. 20 grader fra fovea 

Photopigmenter (absorption) 3 forskellige fotopsiner Rhodopsin 

Farvesyn Normalt farvesyn Ikke farvesyn 

Kontrast følsomhed Lav kontrast-følsomhed Høj kontrast-følsomhed 

Spektral følsomhed (maks.) 555 nm 505 nm 

Resolution, Visus God, optimal visus Dårlig 

Spatial summation Dårlig God 

Temporal følsomhed CFF God Dårlig 

Temporal summation Dårlig God 

Vores progressive FreeForm produktportefølje er komplet 

Fremtidens teknologi sætter standarden for vores kvalitet 

Hoya’s progressive ’prisåbnere’ Amplitude og Amplitude Mini 

bliver nu indlemmet i vores TrueForm familie. Fremover vil disse 

succesfulde designs også blive produceret med vores TrueForm 

teknologi og derigennem opnår vi endnu mere præcision og 

endnu større komfort. Med disse nye medlemmer ombord, er 

Hoya’s progressive produktportefølje fuldstændig ’FreeFormed’. 

Brilleglas er ikke bare brilleglas

DEJLIGT AT FÅ FOD 

UNDER EGET BORD 

Butikschef Jesper Andersen 

og chefoptiker Morten Frandsen, 

partnere i Louis Nielsen i Bilka i Ishøj siden maj 2011 

“Vi oplever en stor grad af tilfredsstillelse ved at have fået “fod under eget bord”. Det er bare noget 

andet, når det er ens egen butik, og samtidig har vi muligheden for at koncentrere os næsten 100 

procent om at skabe den gode oplevelse i butikken, fordi vores stærke bagland i Louis Nielsen har 

styr på alt andet såsom markedsføring, regnskab og løn. Om det så er telefonerne, bliver de også 

taget for os! 

Det er fantastisk at kunne bruge tiden på det vigtigste - nemlig kunderne - samtidig med, at vi kan 

udvikle os som team. Det giver stor tilfredsstillelse, glæde og stolthed. 

Vi valgte at blive partnere i Louis Nielsen, fordi det er et velafprøvet, succesfuldt koncept i en attraktiv 

branche. Louis Nielsen er som organisation meget målrettet. Det er samtidig et modigt foretagende, 

som gerne tager chancer, udfordrer branchen og går nye veje. Samtidig er der overskud til 

sjov og højt humør i det daglige. Det er fedt at være en del af en virksomhed af den kaliber.” 

Nyhed fra 

Louis Nielsen 

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR-chef Trine Uhrenholdt på t

Michael Biegala, 

partner i Louis Nielsen i Bilka i Kolding 

siden juni 2011 

DEN EKSTRA INDSATS 

BLIVER BELØNNET 

“For mig betyder partnerskabet i Louis Nielsen, at jeg nyder mit arbejde endnu mere, blandt andet 

fordi jeg ved, at jeg rent økonomisk i sidste ende også kan få lidt mere ud af at lægge en ekstra 

indsats i mit arbejde. 

Partnerskabet betyder også større ansvar, og jeg elsker at have noget ansvar. Jeg tager mange 

beslutninger og føler virkelig, at jeg bliver udfordret hver dag. 

Jeg har været helt pjattet med Louis Nielsens på én gang meget simple og meget stærke koncepter 

som 2for1, hvor kunden kan få to par briller til ét par brillers pris, enkeltstyrkeglas er altid med i 

prisen og meget andet. Vi giver virkelig kunderne noget for pengene, og det har jeg det virkelig godt 

med. Jeg kan personligt stå 100 procent inde for det, hvilket jeg måske ville have sværere ved andre 

steder. Det var en let beslutning for mig, da jeg fik chancen for at blive partner. Selvfølgelig skulle 

jeg være det!” 

Nyhed fra 

Louis Nielsen 

lf.: 30381882 eller e-mail: tru@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt

30 FAGLIGT 

RILLER UDE

31 

Efter han havde solgt limegrønne briller med store sløjfer på, 

satte han sig for at lave om på folk med dårlig smag. I dag er 

de smagløse stel skiftet ud med elegante og enkle designs, og 

utraditionelle valg har givet pote. 

AF OLAV ARNKJÆR 

N BULLSHIT 

HELE VEJEN IGENNEM 

D 

er ligger en aluminiumsbrille i 

et enkelt og minimalistisk design 

på bordet, og i lokalet ved siden 

af beretter de halvtomme lagerhylder 

om, at der er kommet godt gang 

i forretningen. Vi er hos Kils gaard 

Eyewear i Aarhus, der undervejs har 

stået overfor kritiske røster, og store 

op- og nedture, men hvor modet til at 

gå egne veje har båret frugt. 

Behov for et alternativ 

For år tilbage kørte Jacob Kilsgaard, 

manden bag Kilsgaard Eyewear, 

rundt til optikerne som brillesælger. 

Her bed han mærke i, hvor mange 

afskyelige briller, der lod til at kunne 

sælges. Med sin store entreprenørlyst 

som drivkraft bestemte han sig 

for at give kunderne et alternativ, 

han selv kunne stå inde for. 

»Noget af det jeg solgte var så 

tæskegrimt. Jeg solgte briller med 

store spraglede stænger med motorcykler 

på og limegrønne briller 

med store sløjfer. Jeg kunne simpelthen 

ikke begribe, at der var kunder 

til den slags, og det skulle ligesom 

være min lod i livet at få lavet 

om på de tosser, der kunne finde 

på at købe det lort – eller i hvert fald 

komme med et stilrent, klassisk og 

elegant alternativ til dem.« 

No bullshit 

Mens Kilsgaard solgte brillestel for 

andre producenter, noterede han 

flittigt, hvad der fungerede bedst 

ude i butikkerne. Han talte med optikerne 

om de forskellige produkter 

og forsøgte på den måde at finde 

frem til essensen af, hvad hans eget 

koncept skulle stå for. 

»Jeg fandt ud af, at jeg ville lave noget, 

der var supersimpelt og fuldstændig 

befriet for detaljer. Og det skulle 

gennemsyre hele konceptet, både 

med servicedelen, min tilgang til kunderne 

og tilgangen til design og markedsføring. 

Det hele skulle bare være 

’no bullshit’ – hele vejen igennem.« 

Blottet barm vækker opsigt 

Noget, der skabte furore blandt optikerne, 

var kampagnen centreret 

om en halvnøgen kvinde. Kilsgaard 

modtog en række klagebreve fra 

såvel ind- som udland, og det stod 

klart, at den form for promiskuøs 

markedsføring ikke var hverdag i 

brillebranchen. Klagebrevene, som 

måske tager sit udspring i en til tider 

konservativ indstilling i branchen, 

får ham dog ikke til at ligge vågen 

om natten: »Det er bare atypisk i 

brillebranchen, og derfor brokker 

folk sig. Hvis de nu havde kigget ordentligt 

på billederne, kunne de se, 

at de faktisk er virkelig smagfulde. 

Det svarer til en stilfuld modekampagne 

møntet på briller.« 

Når problemet opstår 

kræves der en løsning 

Også da materialet til Kilsgaard 

Eyewear’s stel skulle vælges, var de 

kritiske miner til at få øje på. I samarbejde 

med én af sine gamle kammerater, 

designeren Henrik Bønnelycke, 

besluttede Kilsgaard sig 

nemlig for, at byggestenen i det nye 

brillekoncept skulle være aluminium. 

Ingen af dem var imidlertid klar over, 

Enkelt og minimalistisk design 

er kendetegnende for Kilsgaard 

Eyewear’s aluminiumsbriller.

32 

FAGLIGT 

• Kilsgaard Eyewear blev lanceret ved 

Drømmesyn i marts 2008, og i 2010 

modtog de designpriserne Red Dot Product 

Design 2010 og IF Award 2010. 

• Jacob Kilsgaards gode ven Henrik Bønnelycke 

er manden bag Kilsgaard Eyewear’s 

minimalistiske design. 

• Hos Kilsgaard Eyewear begynder produktionen 

i Italien, den sendes derefter 

til Horsens i Danmark for at blive farvet. 

Produktet bliver færdigbehandlet i Italien, 

inden det til sidst bliver sendt til Danmark 

til distribution. 

Jacob Kilsgaard foran partner 

Jacob Roepstorff. 

• Jacob Kilsgaard solgte i august 2010 en 

mindre del af Kilsgaard Eyewear til Jakob 

Roepstorff, der er medejer og salgsdirektør 

med ansvar for Danmark og virksomhedens 

agenter i udlandet. Indtil da 

var Kilsgaard eneejer. Roepstorff kører 

fast rundt som sælger og sørger for, at 

ordrerne kommer i hus. 

Halvtomme lagerhylder, 

der vidner om et efterspurgt 

produkt. 

Banner fra en Kilsgaard 

Eyewear-kampagne, der 

resulterede i en række 

klagebreve. 

at aluminium er et vanskeligt materiale 

for brilledesign, og at kun få producenter 

har opnået en anstændig 

succes med briller i aluminium. Og 

optikerne holdte heller ikke igen med 

deres kritik, når snakken faldt på valget 

af metal. »Hos mange optikere 

løb det dem jo koldt ned ad ryggen, 

når de hørte, at man ville lave noget 

af aluminium,« fortæller Kilsgaard, 

der heldigvis ikke lod sig skræmme, 

men derimod var overbevist om kvaliteterne 

ved aluminium. Han var sikker 

på, at det sagtens kunne fungere, 

hvis man tænkte sig om: 

»Der er begrænsninger ved aluminium, 

men i stedet for at lade dem 

stoppe os, finder vi en løsning - nye 

tider kræver nye løsninger i nye materialer. 

Og vi synes aluminium er 

fedt! Det vejer ingenting, og det er et 

utrolig komfortabelt stel at have på. 

Da vi startede, begik vi især én fejl: 

Vi lavede næsehvilere, der var skruet 

i fronten, og det gjorde, at de rev sig 

løse. Det var ikke på alle modeller, 

men dog på nok til at vi har mistet 

kunder på det. Nu har vi en løsning 

med et simpelt og bastant hængsel, 

der fungerer helt vildt godt!« 

Kunder der kender produktet 

Producentens primære målgruppe 

er de stilbevidste 25-45-årige, der 

ved, hvad de vil have, og som sætter 

pris på at kende kvaliteterne i 

det produkt, de vælger. Derfor bliver 

der også gjort meget ud af, at optikerne, 

der fører Kilsgaard Eyewear, 

skal kende produktet ordentligt. For 

Jacob Kilsgaard er det nemlig essentielt, 

at de kan fortælle historien til 

deres kunder. »Vi skylder vores kunder, 

at de ved, hvad de har med at 

gøre, og heldigvis vil mange optikere 

rigtig gerne formidle produktet til 

kunderne,« fortæller han og forklarer, 

hvordan han selv har prøvet at studere 

sit eget produkt: »Der var perioder, 

hvor jeg spurgte folk, der bar mine 

briller, om de vidste, hvad de havde 

på. De fleste kunne fortælle en hel 

del om det – det kan jeg godt lide.« 

Med blikket rettet 

mod fremtiden 

Optikerbranchen er ifølge Jacob 

Kilsgaard meget konservativ, og 

med ganske få virkemidler kan man 

derfor let skille sig ud fra mængden. 

Det opdagede han som sagt, da han 

brugte en halvnøgen kvinde som 

blikfang i sin kampagne. Men kan 

man håndtere nogle løftede øjenbryn, 

så byder branchen på muligheder 

for at få gjort opmærksom på 

sig selv og sit produkt. »Hvis branchen 

bestod af folk med fingeren på 

pulsen, så skulle du lave væsentligt 

mere støj for at komme igennem 

med dit budskab,« siger Kilsgaard, 

der dog vurderer, at der er ved at 

komme et generationsskifte, hvor 

sønnerne og døtrene overtager 

mange af forretningerne fra deres 

forældre. Men også dette ser han 

positivt på. »Heldigvis har nutidens 

unge nok brugt mere tid med et modeblad 

end deres forældre, så der 

kommer nogle, der ved, hvad de 

vil have,« fortæller Kilsgaard, som i 

øjeblikket kan glæde sig over, at det 

største problem for Kilsgaard 

Eyewear er, at produktionen har 

svært ved at følge med ordrerne.

34 FAGLIGT 


Nobelprisen i ’fysiologi og medicin’ for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De fik prisen for deres arbejde 

med titlen »Chemical and Physiological Processes of the Eye«. Deres indsats var en fortsættelse af 

arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlæggerne af moderne fysiologisk optik. 

AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN 

I 

ndlægget vil forsøge at 

dække forskellige aspekter 

af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver 

et skematisk billede af nethindens 3 

farvefølsomme receptorer, hver enkelt 

er maksimum følsom for forskellige 

bølgelængder lys eller »de primære 

farver«. Samt et billede af den 

sansynlige videre transmission. 

Nerveimpulserne, de fleste, fra 

LGB bliver videresendt til (Gray Matter) 

= Brodmanns områder 17,18 og 

19, hvor impulserne bliver differentieret 

til vores perception af farve, 

form og bevægelse. Der er mere 

end 100 millioner receptorer i nethinden, 

og ca.1 million nervetråde 

ud af øjet, så der er kraftig konvergens 

af nerve-impulser fra øjet til 

hjernen, men også differentiering. 

Se »kontrast-følsomhed«. 

Centranervesystemet har en forbløffende 

kapacitet i sansefysiologisk 

sammenhæng, den »spontane 

aktivitet«. En konstant aktivitet, der 

bevirker, at hvis der kommer færre 

impulser, så har det samme virkning, 

som hvis der kommer flere impulser. 

Spektral følsomhed 

»Når man tæller efter«, så er øjets 

evne og tilpasning til lys forbløffende. 

Vi vænner os lynhurtigt og 

uden tilpasning og ubehag til forskellige 

mængder lys, uden ubehag 

og særlig fornæmmelse af ændringer, 

fungerer synet optimalt i et lysområde, 

der dækker mange logaritmiske 

enheder (6-8). Se »Mørke 

adaptation«. 

Jeg har forsøgt så godt som 

muligt, men må forlade mig på min 

computers muligheder samt egne 

evner til at gøre det, så godt jeg kan. 

Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed 

for spektrets farver i dagslys 

(Photopic range) med maksimum 

følsomhed ved 555 nm. 

Fig. 3 er en tegning af øjets 

følsomhed i tusmørke (mørketilvænnet), 

og tegningen ser ud til at 

mangle noget, men det gør den ikke. 

Maksimum følsomhed er flyttet ca. 

50 nm fra den røde ende af spektret 

til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange 

bølgelængder, når det er næsten 

mørkt. Prøv det efter en måneklar 

aften, alt er variationer af gråt. 

Den forbløffende forskel imellem 

de 2 kurver er forskellen på deres 

maksimum følsomhed, eller bedre, 

ændringen i følsomhed som funktion 

af lysniveau. Vi er simpelthen 

blinde for lyspåvirkning fra den røde 

ende af spektret. Derfor den afskårne 

kurve i fig. 3. 

Ligheden med den »Normale 

Kurve« eller »The Gaussian Distribution 

Curve« er slående, men der er 

forskel, fordi curverne for øjets følsomhed 

kommer helt ned til grundlinien. 

Stråling udenfor det synlige 

spektrum (ca. 400-700 nm) bliver 

ikke modtaget af nethinden, og 

stærkere stråling, ultraviolet og in- 

Figur 1. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 2. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 3.

35 

frarød, kan have ødelæggende indflydelse 

på bl.a. linse og hornhinde. 

De følgende 2 tegninger af kendte 

farveblandinger: 

Fig. 4: Positiv farveblanding. 

 

 

 

Kontrastfølsomhed 

Fig. 6: Profil af en sort streg på hvidt papir. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 5: Negativ farveblanding. 

 

Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket være nethinden. 

 

 

 

Re. Fig. 4: Det kræver 3 projektorer 

med hvidt lys og 3 rigtige filtre, 

rødt, grønt og blåt. Ret lysene som 

på tegningen, og den resulterende 

farve vil være hvid. 

Re. Fig. 5: Brug een projector og 

de samme 3 filtre, og resultatet vil 

være, at der slet ikke kommer noget 

lys igennem. 

Jeg har længe været forbavset 

over valget af bogstaver og baggrund, 

særlig i aviser og blade. Til 

tider er det umuligt at læse teksten, 

hvad jeg forsøger at vise i fig. 8. Læsning, 

især i en lidt dårlig belysning, 

kan være vanskelig, især for ældre 

øjne. 

Min computer kan ikke lave bogstaver 

i farver, hvis det var tilfældet, 

ville perceptionen være een stor forvirring 

med farver og kontrast. 

P.S. Tak til min ven og kollega Peter 

Riis for gode ideer til manuskriptet. 

Fig. 8 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


»20-40-60-80-100«% kontrast fra min computers »font color choice« 

Fig. 1 sort/hvid Fig. 2 rød/gullig Fig. 3 blå/tyrkis 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blålig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det 

betyder for læsningen, og dermed for ’budskabet’. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?

BRILLETRENDS ANNO 

36 FAGLIGT 

2011 BRILLETRENDS 

 

 

NNO 2011 BRILLET 

RENDS ANNO 2011 

LETRENDS ANNO 20 

BRILLETRENDS ANNO 


Optikeren giver i denne artikel bud på tendenser, der 

har sin gang både i brillemoden såvel som i det 

samfund, der omgiver os. 

NNO 2011 

AF LENE HALD 

BRILLEA 

ALT ER 

MODE! 

BRILLETRENDS ANN 

blik på, hvad der sker netop nu og i modehistorisk 

perspektiv, kan det godt se ud 

NO 2011 BRILLE201 

som om, at der er noget om snakken. Op 

røg kjolelængderne efter 1. verdenskrig i 

BRILLETRENDS ANN 

oliekrise og Vietnam-krig. I dag ser vi igen 

MODE ville ikke være mode, hvis den 

ikke forandrede sig, og ligesom bolig, beklædning 

og bamser er også brillemoden 

underlagt modens foranderlige væsen. 


Mode kan nemlig ikke reduceres til tøj, 

men manifesterer sig indenfor alle tænkelige 

felter. Der er med andre ord modetrends 

i det meste. 

Som trend researcher undersøger man 

A NNO 2011 BRILLE 

de sammenhænge, som skaber en trend. 

De fleste trendforskere mener nemlig, at 

trends og tidsånd er tæt forbundne, og 

der skrives mange artikler og bøger om, 

hvordan en given film, kunstudstilling og 

ENDS ANNO 2011 

endda økonomiske konjunkturer kan kobles 

til et givent æstetisk udtryk. 

Det er f.eks. en klassisk antagelse, at 

kjolelængderne er korte i opgangstider 

LETRENDS ANNO 2 

og lange i nedgangstider, men de fleste vil 

nok mene, at en reel sammenhæng imellem 

verdens økonomiske tilstand og modens 

svingninger er en lidt letkøbt trendanalyse. 

Og dog! Kaster man et hurtigt 

de brølende 1920’ere. Ned kom de igen i 

1930´ernes depression. Op krøb de igen 

i de glade 1960’ere, og tilbage ved gulvet 

kom de atter et årti senere i kølvandet på 

lange længder, og stofslugende lag-på-lag 

styles efter 10 år med bling, transparens 

og sexet glitter. Man kan antage, at de foranderlige 

længder blot er en konsekvens 

af modens penduleffekt, hvor sort erstatter 

forrige sæsons hvid, og sommerens 

korte skørter vinterens lange, men andre 

vil hævde, at længderne skyldes, at krisen 

kradser. 

Det giver derfor god mening at konkludere, 

at når brillemoden ser ud på en bestemt 

måde, hænger det sammen med de 

trends, som rykker ved det omgivne samfund. 

Godt design bliver nemlig som oftest 

skabt af folk med fingeren på pulsen og en 

fornemmelse for kollektive strømninger. 

Men hvilke trends karakteriserer brillemoden 

anno 2011, og hvordan relaterer 

de til tendenser i blandt andet modeverdenen? 

For de fleste virker billedet lidt 

broget, men vi vil alligevel vove pelsen og 

give fire bud på nogle mønstre, der tegner 

moden- og ikke mindst brillemoden 

– anno 2011.

37 

- 

11 

HUSMOR 

CHIC 

N - 

1 

O 

Lene Hald er uddannet 

i mode og visuel 

kommunikation fra 

Danmarks Designskole. 

Siden 2003 

har Lene arbejdet 

med trend research i 

en række kontekster. 

Bl.a. som skribent og 

fotograf for aviser og 

T- 

magasiner, design assistent 

på det franske 

trend bureau Peclers- 

Paris, trend researcher 

for det Hollandske 

trend agency Sign 

of the Times og UK 

RIL- 

BRILbureau 

Mudpie samt 

været ansat som 

trendredaktør i pej 

gruppen/Scandinavian 

Trend Institute. 

011 

Lene Hald ser i dette 

nummer af Optikeren 

på, hvordan tendenser 

i tiden påvirker 

O 

brillemoden. www. 

lenehald.com 

Fra den toneangivende serie Mad- 

Men. Serien vises på TV3 PULS. 

ProDesign brille i 1960ernes Mad Men-stil. 

1950’er og 1960’er stilen har igennem 

længere tid været et hit i beklædningsmoden, 

og dette afspejler 

sig også i de fremmeste brilledesign. 

Et vigtigt stykke populærkultur, 

som har været med til at manifestere 

looket, er den amerikanske 

serie Mad Men. En velproduceret 

TV serie, som foregår på et amerikansk 

reklamebureau og giver et 

meget præcist billede af livet sidst i 

50’erne og i begyndelsen af 60’erne. 

Ikke mindst har den præcise gengivelse 

af datidens mode og stiludtryk 

vakt genklang. Looket har haft massiv 

effekt og er stadig aktuelt. 

Mad Men illustrerer en tid, hvor 

mænd gik i stilige nystrøgede skjorter 

og drak Manhattans til morgenmad. 

Kvinderne blev kaldt piger og 

gik i kjole og høje hæle. De fleste 

damer var hjemmegående, og deres 

vigtigste funktion var at være et 

præsentabelt vedhæng til familiens 

mandlige overhoved. At iføre sig 

looket fra Mad Men er en romantisk 

svælgen i en svunden tid, som på 

en eller anden måde synes nærmest 

eksotisk anno 2011. 

Husmorens genkomst og det at 

hylde forgangne tider handler ikke 

om, at kvinden skal tilbage til kødgryderne, 

og far skal være skaffedyr. 

Det er en leg med æstetiske udtryk 

tilsat en knivspids nostalgi og kitchværdi. 

Smalle taljer, strutskørter, 

cocktail-dresses, kombineret med 

briller i datidens design, tegner et 

look, som på en gang er historisk og 

tidssvarende.

38 TRENDS 

RØDT 

Røde toner fra det svenske modebrand 

Minimarket A/W-11/12. 

CHOK 

Bellinger brille i markant rødt look. 

Også den danske 

designer Stine 

Goya sætter fokus 

på rødt i sin A/W- 

11/12-kollektion. 

Når man taler om modetrends, er 

farver et essentielt element. Hvilke 

farver bliver store den kommende 

sæson, spørger designere og modebranchefolk 

sig selv om, hver gang 

en ny kollektion er på tegnebrættet. 

Og med god grund. Farver påvirker 

os, og måske er der ligefrem visse 

farver, som appellerer til forbrugeren 

på et helt instinktivt plan. Når man 

skal købe en babygave, er der bred 

enighed om, at blå er til drenge, og 

lyserød er til piger. Men der er rent 

faktisk også videnskabelige undersøgelser, 

som peger på, at disse 

farveforbindelser skyldes andet og 

mere end billige marketings-trick. 

Ifølge engelske forskere er kvinder 

tilsyneladende programmeret til at 

foretrække lyserød. 

Anya Hurlbert og Yazhu Ling, 

neuroforskere ved Newcastle University 

udførte i 2007 et farveudvælgelses 

eksperiment med 208 

frivillige i alderen 20 til 26. Generelt 

foretrak de fleste forsøgspersoner 

blåt – en præference, som har været 

kendt i forskerverdenen igennem 

en årrække – men selv om 

begge køn foretrak blå, havde kvinder 

en forkærlighed for rødere tone 

af den blå, dvs. rød-lilla nuancer, 

hvor mænd foretrak blå-grønne toner. 

Forskerne forklarer fænomenet 

med, at kvinder i fortiden har haft 

ansvaret for at spotte og samle røde 

bær og frugter. 

Og rødt er stadig et hit på både 

beklædnings- og brillefronten. Alt 

fra nedtonede konfetti pinks til naturlige 

koraltoner er at spotte i vintermoden 

2011, og det er kun naturligt, 

at brillemoden følger trop.

39 

Unisex look fra ProDesign. 

Unisex look fra Fleye. 

Feminin herremode 

fra Carin Wester 

A/W-11/12. 

Men selvom røde briller er en del af brilletrenden 

og umiddelbart tiltaler et feminint 

publikum, er der også noget i luften, 

der peger på øget fokus på unisex 

designs. I modeverdenen er piger med 

skæg og mænd med læbestift kommet 

i centrum. Den yngre generation af forbrugere 

er nemlig nysgerrige efter at afprøve 

looks, der traditionelt har været 

forbeholdt det modsatte køn, og efterlyser 

et større frirum til at udforske forskellige 

udtryk. 

Beklædningsdesignerne gør det for 

tiden noget nemmere at lege lidt med 

tanken, da flere af dem finder inspiration 

til deres damekollektioner i herregarderoben 

og leger med feminine symboler i 

deres herrekollektioner. Andre igen udligner 

forskellene imellem kønnene ved 

ANDROGYNITET 

Maskulin damemode 

fra Hien Le A/W-11/12. 

at fokusere på unisex beklædning. Denimvirksomheden 

Acne er hoppet med 

på bølgen. De har lanceret en unisexet 

kollektion af skjorter i samarbejde med 

det kontroversielle magasin Candy, der 

er dedikeret til mænd, som elsker dametøj. 

En af de mest hypede topmodeller, 

den smukke brasilianer Lea T, tidligere 

kendt som Leo, har på et splitsekund sat 

spot på transseksualitet, idet hun selv 

har taget skridtet fra mand til kvinde. 

Kønskoderne varierer fra tidsepoke 

til tidsepoke, men der er ikke noget nyt 

i at lege med dobbelttydighed i køn og 

beklædning. 

I 1920’erne var La Garçonne moden 

evident. Stilen stammer fra en novelle 

fra 1922 af Victor Marguiritte kaldet La 

Garçonne. Den handler om en ung kvinde, 

som beslutter sig for at leve mere frit 

med alt hvad det indebærer af seksuelt 

frisind og eksperimenteren med køn. 

Selvom temaet ikke virker specielt 

chokerende i dag, var novellen på daværende 

tidspunkt oprørende. Dette er langt 

fra tilfældet i dag, hvor det transkønslige 

snarere fascinerer. Det androgyne aspekt 

og briller med unisex funktion er derfor et 

hit hos den yngre generation. Pigerne ifører 

sig kraftige maskuline briller, og fyrene 

er klar på stel i ekspressive primærfarver, 

der før har været anset for feminine.

40 

Rygsæk fra 

Henrik Vibskov 

A/W-11/12. 

Stålstelsbrille fra ProDesign. 

PÆDAGOG 

Modens logik er ofte uigennemsigtig 

hvilket denne trend eksemplificerer. 

Et kitchet look, som man ikke 

nødvendigvis forbinder med fashion 

og avantgarde design, men nærmere 

filterkaffe og fodformede sko, 

lader nemlig til at have ramt trendsætterne 

og de hippe butikker. 

Produkter som den klassiske 

Fjällräv og den ergonomisk korrekte 

Rap sko hitter i samspil med den – i 

nogens øjne - daterede stålbrille. Det 

er et moderigtigt look, som er fodformet, 

pædagog-smart og meget 

naturligt. Populariteten er båret af en 

ironisk retro-fascination, men mest af 

alt handler denne dyrkelse af antimode 

produkter om at skille sig ud. 

Når den stilbevidst forbruger 

i dag vælger at dyrke pædagoglooket 

med alt, hvad det indebærer 

af grydefrisure, stålbriller, skæg, 

fodformede sko og rygsæk, handler 

det om noget andet end blot en 

gentagelse af en stil. En Fjällräv er 

umiddelbart noget, man forbinder 

med typer som en skolelærer fra 

1980’erne eller en anti-modebevidst 

fjeldvandrende natur-elsker. 

Der ligger noget i tidsånden, som 

passer til det bløde pædagog-look. 

Blandt de yngre forbrugere sporer 

man en høj grad af politisk engagement. 

Det er blevet in at dyrke en 

mere aktivistisk kultur. De fremherskende 

værdier bevæger sig væk fra 

det overfladiske og kommercielle og 

hen mod det mere solidariske. Også 

en anti-globaliseringstanke er en del 

af dette værdisæt, og produkter som 

Fjällräven og retrobrillestel rummer 

netop disse nordiske, fodformede 

og venstreorienterede kvaliteter. Det 

handler om, at de unge forbrugere 

henter deres kant fra en ny vinkel, 

som ligger i tiden. Med andre ord: 

Væk med Caffe latten og stiletten og 

frem med termokanden og de fodformede 

futter. 

LOOKS 

Fodformet stil fra 

danske WoodWood 

A/W-11/12.

Kompenserer 

nu også for 

bygningsfejl 

% Kumulativt bevaret internt 

fugtmiddel (ug/linse) 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Intet tab af 

fugtbevarende 

middel under 

anvendelse 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 

Tid (timer) 

LACREON -teknologi for 

fugtighed, der varer ved. 

Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag 

sidst på dagen. Med LACREON -teknologien indbygges et fugtbevarende middel 

i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1 . Det fugtbevarende 

middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges 

ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile 

egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant. 

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of ACUVUE ® MOIST ® and ACUVUE ® Contact Lenses. ARVO. 2006. 

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. 

ACUVUE ® , ACUVUE ® MOIST ® , ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM, LACREONog SEE WHAT COULD BEer varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

42 FAGLIGT 

>> 

Kvalitet i alle detaljer 

sikrer kunders loyalitet 

Kundens oplevelse – fra modtagelse over anamnese og synsundersøgelse til den endelige 

udlevering af den individuelt tilpassede kontaktlinse – spiller en afgørende rolle for compliance 

og kundesucces. Daglig leder i Kontaktlinse Instituttet, Bo Lauenborg, gennemgår de forskellige 

stationer i en kontaktlinsekundes færd gennem klinikken. 

AF CLAUS SUK YONG JA- 

COBSEN, JOURNALIST 

FOTO: TALEVEJ KOM- 

MUNIKATION V. CLAUS 

SUK YONG JACOBSEN 

Lone Gamborg, optiksekretær 

i Kontaktlinse 

Instituttet. 

C 

irka hver tredje kontaktlinsekunde 

døjer med ubehag 

ved kontaktlinsebrug, enten 

i form af udtørring eller røde øjne, 

fremgår det af undersøgelser fra 

Canada og USA i 1993. Problemerne 

bliver særligt mærkbare sidst på 

dagen. 

Andre undersøgelser viser en 

nær sammenhæng mellem compliance 

og drop out, særlig den hyppigt 

refererede »A multi-centre study 

of lapsed contact lens wearers« 

af Young et al. 2002. 

Denne rapport peger samtidig 

på, at udviklingen i linsematerialer, 

design og rensesystemer har forbedret 

mulighederne for at undgå 

ubehag, så det er i høj grad optikerens 

ansvar at modvirke drop out – 

gennem omhyggelig undersøgelse, 

Bo Lauenborg. 

individuel tilpasning og klar kommunikation. 

»Det begynder allerede i receptionen, 

hvor der skal være en høflig 

modtagelse. Kropssprog udgør over 

55% af kommunikationen og tonefald 

38%. Det første indtryk, der 

skaber basis for den videre kommunikation, 

opstår i de første syv sekunder 

af et møde«, siger den daglige 

leder af Kontaktlinse Instituttet, 

optometrist Bo Lauenborg. 

Overvind anonymiteten 

Kontaktlinse Instituttet gør derfor 

meget ud af træning af optikassistenterne 

i receptionen. Samtidig 

har virksomheden en fastlagt procedure 

for overdragelse af kundekontakt 

mellem optikassistent og optiker, 

samt den anden vej rundt. 

»Når optikeren går ud og tager 

imod kunden, kender han på forhånd 

kundens navn. Vi lægger vægt 

på at bruge kundens navn, fordi det 

lægger op til en mere personlig dialog 

i undersøgelsen.« 

Bo Lauenborg banker med en 

finger på metalskiltet med hans 

navn, der sidder hæftet til den lyseblå 

skjorte, der er en del af Kontaktlinse 

Instituttets arbejds-uniform. 

»...men det kan man kun gøre, 

hvis optikeren bærer navneskilt«. 

I Kontaktlinse Instituttet er det 

policy, at optikere skal bære navneskilt. 

Samtidig har optikerne trænet 

på områder som håndtryk, aktiv 

brug af kundens navn og forberedelse 

i kundejournalen. 

»Det er tre til fire ting, der skal 

trænes aktivt på«, siger Bo Lauenborg. 

»Det kommer ikke af sig selv.« 

Synliggørelse af hygiejne 

I Kontaktlinse Instituttet lægges 

vægt på, at optikere synliggør hygiejniske 

foranstaltninger – afspritning 

af phoropterhovedet og håndvask 

skal ske, mens kunden befinder sig i 

prøverummet. 

Det er første skridt til at sætte

AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL 

Klart og tydeligt syn på alle afstande* 

BEGYNDENDE PRESBYOPI 

PRESBYOPI I SENERE STADIER 

Precision Profile Lens-designet giver et klart syn på alle afstande 

med glidende overgang fra nær til fjern. 

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi 

takket være 3 ADD-systemet. 

86 % af AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer 

ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi. 1 

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION ® -repræsentant 

eller vores kundeservice. 

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX ® AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX ® AQUA Multifocal: 

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008. 

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

44 

en høj standard med hensyn til hygiejne 

og afgørende for, at kunden 

tager optikerens vejledninger alvorligt 

- også i den private håndtering 

af kontaktlinserne. 

»Optikeren sætter standarden for 

kundens compliance ved at demonstrere 

den grad af renlighed, der er 

forudsætningen for korrekt og sikker 

linsebrug«, siger Bo Lauenborg. 

Kontaktlinse Instituttet har professionel 

rengøring af klinikkerne hver 

dag, og rengøringen foregår i åbningstiden, 

igen for at synliggøre virksomhedens 

hygiejniske standard. 

Ubehag i forbindelse med linsebrug 

hænger ofte sammen med 

mangelfuld vejledning fra optikeren 

eller dårlig compliance hos kunden. 

Selv om forkert håndtering, især 

dårlig hygiejne omkring håndvask, 

linserengøring og tilbehør ikke nødvendigvis 

fører til alvorlige infektioner, 

spiller belægninger eller bakterier 

en afgørende rolle for kundens 

komfort. 

Involverende undersøgelse 

Ud over skriftlige og mundtlige 

håndteringsvejledninger iværksætter 

Kontaktlinse Instituttet en række 

ekstraforanstaltninger i undersøgelsen 

for at sikre linsebærerens komfort 

og sikkerhed. 

»Vi vender altid øjenlåg, og denne 

simple procedure er ofte overraskende 

for kunden. De siger: Det 

har jeg ikke oplevet før«, beretter Bo 

Lauenborg. 

Dertil omfatter undersøgelsen 

eventuelt brug af fluorescein, graderingsskalaen 

og kamera i spaltelampen. 

»Vis eventuelt kunden Efron Grading 

Scales og – hvis der er kamera 

i spaltelampen – et foto af øjet. Det 

sidste er især virkningsfuldt, hvis 

kunden er et barn ledsaget af forældre«, 

siger Bo Lauenborg. 

Kontaktlinse Instituttet har fire 

spaltelamper med indbygget kamera 

i en butik med samlet 7 klinikker. 

Igen handler det om at sætte en 

høj standard i undersøgelsen for at 

sikre den optimale sikkerhed og komfort, 

såvel som at signalere vigtigheden 

af en seriøs tilgang til kontaktlinsehåndteringen 

fra kundens side. 

»Over 50% af kunder, der stopper 

med kontaktlinser, angiver ubehag 

som hovedårsag. De oplever særlig 

irritation om aftenen. En af optikernes 

fornemmeste opgaver er at løfte 

bæreperioden. Her spiller individuel 

tilpasning en afgørende rolle. Endagslinser 

er for eksempel one size, 

så selv om et produkt er fantastisk til 

de fleste kunder, passer linsen måske 

dårligt til en bestemt kunde. Så gælder 

det om at finde en anden éndagslinse 

– hvis éndagslinser er et krav for 

kunden – som giver bedre komfort«, 

forklarer Bo Lauenborg. 

Men det er altid optikerens opgave 

at bestemme, hvilke kontaktlinser 

og linsevæsker, der skal 

bruges, samt at udstikke retningslinjerne 

for håndtering. 

Optiksekretær Gitte 

Lykke Kristensen i fuld 

fart gennem den lange 

Århus-butik 

Åben kommunikation 

Den individuelle tilpasning og rådgivning 

tager også hensyn til miljømæssige 

og eventuelle helbredsmæssige 

faktorer. Det er vigtigt at 

spørge til, om der er særlige forhold 

på arbejdspladsen eller allergier og 

andre kroniske lidelser, der kan have 

indvirkning på komforten. 

»Hvis kunden føler udtørring på 

jobbet, for eksempel på grund af et 

tørt miljø, udleverer vi kunstig tårevæske, 

der kan fugte, lindre og 

genetablere komforten«, siger Bo 

Lauenborg. 

Anamnesen er i det hele taget 

afgørende for, om optikeren overhovedet 

opdager, der er noget galt. 

De, der falder fra kontaktlinsebrug, 

er typisk professionelle i alderen 35- 

54, og der er flere mænd end kvinder. 

Men kvinder er ikke mindre plagede 

af udtørring – de holder bare 

ud længere, hvor mændene er hurtigere 

til at fravælge kontaktlinser, når 

de oplever ubehag. 

»I anamnesen er det vigtigt, at 

optikeren har fokus på kunden og 

er opmærksom på at se, høre og 

fortolke kundens kommunikation, 

også med hensyn til kropssprog og 

tonefald. Optikeren skal stille åbne 

spørgsmål, der stimulerer kunden til 

at fortælle om sin oplevelse og udvise 

empati, altså indlevelse i kundens 

situation.« 

Træning i kommunikation, der 

umiddelbart kan synes at være en 

luksus, er i virkeligheden nødvendigt 

for at bevare den traditionelt 

nære kontakt mellem kontaktlinseoptiker 

og kunde. 

30% procent af linsebærere er i 

risikogruppen for helt at opgive kontaktlinser, 

og frafald er ifølge undersøgelsen 

Young et al 2002 en væsentlig 

faktor i manglende vækst i 

kontaktlinsebrug i Europa. 

Signaler skaber brand 

Første skridt til at forbedre disse statistikker 

for den enkelte optiker og 

for branchen som helhed er ganske 

enkelt at spørge linsebæreren, også 

den tilsyneladende godt tilfredse: 

»Oplever du tørhed eller irritation 

i øjet i løbet af dagen?« 

For Kontaktlinse Instituttet er 

virksomhedens daglige funktioner 

helt ned i detaljen genstand for opmærksomhed 

med henblik på at 

tilrette dem kundens behov. Professionel 

modtagelse, synlig rengøring 

og personlig anamnese – det er alt 

sammen kommunikation af værdier. 

For eksempel instrueres optikere 

i ikke at vende ryggen til kunden, 

men opretholde kontakten under 

journalarbejde ved at dreje computerskærm 

og stol i retning af kunden. 

»Ligegyldighed på et eller flere 

niveauer bliver lynhurtigt opdaget af 

kunden, og det påvirker både deres 

holdning til virksomheden og deres 

egen seriøsitet om compliance«, siger 

Bo Lauenborg og fortsætter, idet 

han løfter en termokande i vejret: 

»De signaler, der opbygger virksomhedens 

brand i forhold til kunden, 

kan være så lidt som: Er kaffen 

varm?«

DET SKER 

PÅ SILMO 

1400 mærker, 900 udstillere 

Business, innovation, design. 

Le SILMO - Mondial de l’Optique 

ligger mindre end 2½ times transport fra de 

store europæiske hovedstæder. 

Tæt ved Roissy Charles de Gaulle Lufthavn og 

TGV-togstation, en ideel geografisk beliggenhed, 

når man vil se et rigt og varieret produktudbud på en 

anerkendt messe i Paris, Verdens Designby. 

Brillestel l Solbriller l Glas l Kontaktlinser l 

Optiske Instrumenter l Butiksudstyr l 

Svagsynsoptik l Maskiner og Udstyr 

Yderligere information på 

3 

www.silmoparis.com

46 FAGLIGT 

Upgradedag 

HOS JOHNSON & JOHNSON 

Johnson & Johnson inviterede praktiserende optikere og optometriststuderende i Norden til 

en hel dag med forelæsninger. Tanken bag denne satsning er, at virksomheden kan hjælpe 

»sine« optikere med at håndtere forandringer i verden omkring os. 

AF MATS ALMEGÅRD 

FOTO: WILHELM JARE- 

SAND 

Tina Stenhammer. 

Caroline Christie. 

D 

en nye patientsikkerhedslov, 

frigivelsen af salget af 

kontaktlinser, stærkere kædedannelser, 

øget internethandel og en 

kraftig prisbevidsthed er blot nogle 

af de udfordringer, der har berørt 

kontaktlinsemarkedet i Sverige i de 

seneste år. Flere og flere optikere og 

virksomheder i optikbranchen taler 

derfor ofte om, hvilke muligheder 

og udfordringer disse forandringer 

medfører. Som et svar på dette besluttede 

Johnson & Johnson sig for 

at lancere en »Upgradedag«. 

»Vores hensigt var at imødegå 

forandringerne i verden omkring os 

og hjælpe butikkerne med at opgradere 

deres kliniske viden. Klinisk 

kompetence i form af viden og en 

øget bevidsthed om kundehåndtering 

gør os i stand til at flytte kundernes 

fokus fra det evige spørgsmål 

om pris,« siger Tina Stenhammar, 

som er Professional Affairs Manager 

hos Johnson & Johnson i Sverige. 

»Upgradedagen« var den første 

af sin slags, men den vil sandsynligvis 

blive en tilbagevendende begivenhed. 

Det blev nemlig en stor succes. Hele 

120 besøgende optikere deltog. Der 

mødte sågar en del studerende op. 

»Vores målsætning var 100 deltagere, 

og alt derover var et plus. Hele 

teamet er tilfredse, og deltagerne gav 

os virkelig positiv feedback. Vi ville 

have et program med en god bredde, 

der tilbød noget for alle, og det syntes 

jeg, at vi havde held med.« 

Visse af forelæsningerne gav 

CET-point. Deriblandt begge de 

forelæsninger, som Caroline Christie 

fra City University London stod for. 

Med udgangspunkt i tv-serien The 

Modern Family gennemgik Caroline, 

hvordan den moderne familie kan få 

et bedre liv med kontaktlinser. 

»Jeg valgte at eksemplificere 

forskellige mulige kontaktlinsebrugere 

på denne måde, eftersom en 

forelæsning ofte kan blive lige lovligt 

teoretisk,« siger Caroline Christie. 

Hvis en dansk optiker mødte denne 

familie, hvad ville så være dit 

bedste råd til optikeren? 

»At tale med alle om kontaktlinser. 

Optikere skal være proaktive og 

turde stille spørgsmål til alle kunder. 

Også dem, der siger, at de kun skal 

have briller.« 

Caroline Christies anden forelæsning 

gik som en leg. Med udgangspunkt 

i brætspillet Cluedo gennemgik 

hun forskellige kontaktlinserelaterede 

sygdomstilstande. Tilhørerne fik lov 

til at agere detektiver og deltage i udredningen 

af, hvilken tilstand der var 

tale om, og hvordan den skulle behandles. 

Samtidig med at nogle deltagere 

legede detektiver, kunne butikschefer 

og butiksejere i stedet lytte 

til Johan Fridsell, som gav dem en 

mere salgsfokuseret forelæsning om, 

hvordan man opgraderer og vinder 

kunder i en tid præget af forandringer. 

Mi Ridell rundede dagen af med 

en motivationsforelæsning, der 

handlede om, hvordan man formår 

at gøre en kunde mere tilfreds. 

»Kommunikation og kundepleje 

er enormt vigtigt. Vi ønskede, at 

deltagerne skulle få mulighed for at 

reflektere over, hvad de gør for at 

få tilfredse kunder. Ud over klinisk 

kompetence og gode produkter er 

det en god måde at opgradere sin 

virksomhed på,« siger Tina. 

Aut. optiker Peter Karvik er en 

velkendt og vellidt foredragsholder 

i branchen. På »Upgradedagen« 

holdt han foredrag om kommunikation 

og om, hvordan fremtidens kontaktlinser 

kan tænkes at se ud. 

Alt, hvad vi gør og siger, aflæses 

og tolkes af vores omgivelser. Kommunikation 

handler ikke kun om 

ord. Vores kropssprog og det toneleje, 

vi siger noget i, er mindst lige 

så vigtige. 

»Det kan ikke lade sig gøre ikke 

at kommunikere. På blot 7 sekunder 

kan hjernen skabe 11 forskellige 

opfattelser af en person. Det er særlig 

vigtigt at tænke på i salgssituationen 

eller i undersøgelsesrummet. 

Kunden danner sig en opfattelse af 

hele virksomheden ud fra den person, 

som han eller hun møder,« siger 

Peter Karvik. 

Med det in mente kan det i den 

grad betale sig at overveje, hvordan 

man kommunikerer. De kliniske 

kundskaber og produkterne er det 

grundlæggende. Men hvis kommunikationen 

ikke fungerer, er der stor 

risiko for, at kunden bliver utilfreds. 

»Den væsentligste årsag til, at 

kunder forsvinder, er oplevelsen af, 

at optikeren eller personalet var ligeglade 

med dem. Derfor er det vigtigt, 

at kunderne føler, at vi er der for dem, 

og at vi er interesserede i at gøre det 

bedste for dem og deres øjne.« 

Det er noget, som man er blevet 

mere bevidst om i optikbranchen. 

Peter er i dag en hyppig forelæser 

på konferencer, kurser og messer. 

»Det er især vigtigt, eftersom vi 

optikere jo er sundhedspersonale. 

Patientsikkerheden afhænger ikke 

udelukkende af vores kliniske kompetence, 

men i lige så høj grad af 

vores evne til at kommunikere med 

kunderne. Hvis kunderne ikke forstår 

anvisninger, kan det få alvorlige 

konsekvenser,« siger han.

47 

mod. CARRERA 4 - 

Gratis telefonnummer 80 20 38 75 - Fax 80 20 38 77 - Mail: call.scandinavia@safilo.com - www.safilo.com

48 NYT OM 

 

ADIDAS EYEWEAR 

Den populære løbebrille supernova fra Adidas 

Eyewear er nu også tilgængelig i en pro-udgave, 

der har fået lidt ekstra finesser for at sikre 

optimale betingelser for en god performance på 

træningsbanen. 

Den nye supernova pro er udstyret med en 

ny linseform, der beskytter effektivt mod sol og 

vind. Den har en aftagelig svedstopper øverst 

på brillen, der hindrer sved i at løbe ned i øjnene 

og fås med et justerbart hovedband. Brillen er 

udstyret med bløde, justerbare næsepuder og 

silikonebelagte stænger, der kan indstilles i tre 

positioner for en perfekt tilpasning. 

Biotrue® Flight Pack 

er landet i Danmark 

Biotrue® fra Bausch + Lomb fås nu i en praktisk størrelse, 

der er velegnet til ferierejsen. Størrelsen gør, at den 

er tilladt at medbringe på flyrejsen. Pakken indeholder 

to 60 mm flasker Biotrue, en plastpose med zip-lukning 

og en brugsanvisning. 

Rensevæsken, der efterligner tårevæskens måde at 

holde øjet rent og fugtigt på, er velegnet både til hydrogel- 

og silikonelinser. Effekten med de smørende egenskaber 

virker i helt op til 20 timer, hvilket kan være en 

stor fordel under en lang og krævende rejse i tør luft. 

Alle, som dyrker udholdenhedssport, er interesseret 

i at booste deres fysiske form, uanset 

om de dyrker løb, cykelløb eller måske triatlon. 

Selv små detaljer kan gøre forskellen, og de 

lette supernova-briller er derfor specielt designet 

til krævende sportsdiscipliner. 

De nye sportsbriller fås med et bredt udvalg 

af linser, der alle giver 100 pct. uv-beskyttelse 

og sørger for optimal kontraststyrke og farveopfattelse. 

Linserne kan let udskiftes efter behov. 

Supernova fås indsats til rx. glas. 

Hoya’s progressive 

FreeForm 

portefølje er 

nu komplet 

Fra september måned introducerer 

Hoya Amplitude og 

Amplitude Mini i TrueForm 

slebne glas, og dermed er 

hele den progressive portefølje 

FreeForm slebet. 

Hoya’s FreeForm slibning 

udmærker sig ved, at glassene 

gennemgår en 3-trins 

slibeproces, hvor glassene 

punktslibes. Derefter poleres 

glassene efter ballonmetoden, 

der er en efterpoleringsmetode, 

som bevarer 

kvaliteten fra FreeFormslibningen. 

Resultatet giver 

et bredere synsfelt, perfekt 

syn i alle afstande og et glas, 

der kræver et minimum af 

tilvænning.

For øjne med kraftigere astigmatisme (0.50D eller 0.75D), faldt resultat i højere grad 

ud til fordel for en sfærisk-cylindrisk glaskorrektion, men forskellen var kun signifikant 

ved kontrolbesøget efter en uge. (p0.113 hver gang). Men når disse patienter blev inddelt i grupper 

med patienter, der ikke havde astigmatisme (Plan til -0.25D; n = 312) og patienter, 

som havde let astigmatisme (-0.50 til -0.75D; n = 146), begyndte der at tegne sig 

et interessant mønster. I gruppen med 0 eller -0.25D i cylinderkorrektion, så man 

en signifikant større andel øjne, som havde bedre synsskarphed end 20/20 med 

kontaktlinser ved kontrolbesøgene efter en uge og efter fire måneder (p

50 

NYT FRA 

Nyansættelser 

hos alivestyle 

Alivestyle udvider holdet med to nye salgskonsulenter, 

Brit Sørensen og Martin Thomsen. 

Brit Sørensen bringer stor erfaring med sig fra 

»den anden side af disken«. Brit er uddannet optiker 

og har senest slået sine folder hos Profil Optik 

i Kolding. Brit har det primære ansvar for salg og 

servicering af kollektionerne fra Yves Cogan og 

den nye Paul & Joe kollektion. Desuden vil det 

være Brit, der assisterer Alivestyles forhandlere 

i at skabe deres egne briller i konceptet 

fra Tom Davies. 

Martin Thomsen er »Deutscher Meister i 

brillesalg«. Martin har i seks år serviceret tyske 

optikere – de seneste tre år som salgschef for 

hele Tyskland. Det er således en erfaren herre, 

der tager ansvaret for at markedsføre tyske 

Munic og engelske Booth & Bruce. 

Red Dot Design Award 

til Eschenbach 

Hoya reorganiserer 

som led i nye 

strategiske tiltag 

Den elektroniske, hightech 

mobiluxDIGITAL lup og varianter 

af mobiluxLED lysluppen 

har sikret Eschenbach Optik 

den prestigefyldte Red Dot 

Design Award. 

Eschenbach Optik lægger 

stor vægt på at kombinere de 

bedste materialer med brugskomfort 

og eksklusivt design. 

Det er netop egenskaber som 

ergonomisk rigtig, 

høj kvalitet og visuel attraktiv, 

der fik dommerne til at belønne 

lysluppen med den eftertragtede 

pris. 

Generationsskiftet hos 

Hoya har åbnet op for nye 

strategiske tiltag, der bl.a. 

fokuserer på en øget synlighed 

hos kunderne. I den 

forbindelse har den nye 

ledelse foretaget en mindre 

reorganisation på Hørskætten 

i Taastrup og ansat 

tre nye personer. 

Kristian Bonde har 

overtaget stillingen som 

salgskonsulent i distrikt 

Øst. Kristian har været 16 

år i branchen og er derfor 

allerede et kendt ansigt. 

Marlene Højgaard Kostecki, 

der også er kendt i 

branchen, er ny teamleder 

for kundeservice. Marlene 

har haft en lignende stilling 

hos Silhouette. 

Mikaela Zetterholm, der 

har en baggrund som partner- 

og markedsføringsansvarlig 

hos LIC, er ansat 

som ny salgs- & marketing 

assistent.

51 

Det foretrukne 

mødested for 

internationale optikere 

Hele brille- og optikbranchen mødes i 4 

intense messedage på Silmo Paris. Her 

præsenterer 852 udstillere hele 1.350 anerkendte 

mærker inden for brillestel, solbriller, 

glas, kontaktlinser, svagsynsoptik, 

udstyr, optiske instrumenter, butiksindretning 

m.m. 

Det nye messecenter, Paris-Nord Villepinte 

har en ideel beliggenhed, som med 

et udstillingsareal på 80.000 m² i ét plan og 

et samlet messeområde skaber optimale 

rammer for både udstillere og besøgende. 

Silmo Paris er kendt verden over som 

et imponerende udstillingsvindue for nye 

produkter, nye mærker og nye tendenser, 

der også byder på et spændende eventprogram 

med mange forskellige aktiviteter, 

bl.a: 

• SILMO ACADEMY, det andet videnskabelige 

symposium, der i dagene 29. 

og 30. september giver optikere mulighed 

for at forbedre deres faglige kompetencer. 

Der sættes i år fokus på 3 aktuelle 

emner: Børns syn, nærsynethed 

og læsning. Der er simultantolkning på 

engelsk og fransk. – Gratis tilmelding 

indtil den 8. september på www.silmoparis.com 

• SILMO D’OR, den prestigefyldte konkurrence, 

der belønner det bedste inden 

for innovation og design. Vinderne afsløres 

på den storstilede prisoverrækkelse, 

der hvert år afholdes et nyt og trendy 

sted. Alle de nominerede produkter og 

prisvinderne udstilles på messen. 

• LINK BY SILMO, en interaktiv og dynamisk 

platform, der giver fagfolk inden 

for brille- og optikbranchen mulighed 

for at networke indbyrdes 24 timer 

i døgnet. 

Med det formål at give de besøgende 

den bedst mulige modtagelse på messen 

indretter SILMO PARIS flere områder, 

hvor man kan mødes og networke: 

• SILMO LOUNGE for VIP-personer, 

storindkøbere, æresgæster og større 

virksomheder. 

• INTERNATIONAL LOUNGE for internationale 

besøgende, der er bemandet 

med flersproget personale. 

• PRESSELOUNGE for journalister, et 

komfortabelt område med internetadgang 

og førsteklasses faciliteter. 

SILMO PARIS 2011 er online 24 timer i 

døgnet og bruger alle ressourcer på at 

hjælpe udstillere og besøgende med at 

finde vej til Paris-Nord Villepinte. En effektiv 

logistik, særlige informationsdiske 

på togstationer og i lufthavne samt gratis 

shuttle-busser hver dag fra kl.08.00 – 

20.00 (CDG-lufthavn/Paris Nord Villepinte 

og Porte Maillot/Paris Nord Villepinte) 

supplerer de almindelige transportmidler: 

RER B (ekspresmetro), bil eller tog. 

Silmo afholdes fra den 29. september 

til den 2. oktober 2011. 

Nyt kendt ansigt 

hos Brock & 

Michelsen A/S 

Divisionen for brillestel og solbriller hos 

Brock & Michelsen A/S har ansat Søren 

Ølgaard til at styrke fokus på de sportsprægede 

brands. 

Søren er et kendt ansigt i branchen 

og har de sidste 7 år har solgt Adidas 

Eyewear for Silhouette. 

Søren skal besøge optikere og 

sportsbutikker i hele Danmark og vil 

repræsentere følgende mærker: Nike, 

Salomon, Lacoste, ck, Calvin Klein Collection 

og den nye 3D brille, Kiss&Kill.

52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET 

Kontaktlinsekonference 2011 

Danmarks Optikerforening afholder kontaktlinsekonference i Tivoli Hotel 

& Congress Center fredag den 11. og lørdag den 12. november 2011. 

Med kontaktlinsekonferencen 2011 lancerer Danmarks Optikerforening 

et helt nyt konferencekoncept, hvor der vil være focus på 

det kliniske med foredrag, workshops og »posters«. Sproget vil 

være dansk med få skandinaviske indlæg. Og som noget nyt afholdes 

konferencen ikke en weekend, men en fredag/lørdag. Det 

skulle give alle mulighed for at deltage. 

Danmarks Optikerforenings konferencer sikrer, at skandinaviske 

optometrister til stadighed har kendskab til den nyeste forskning 

og viden om kontaktlinser, kontaktlinseprodukter og instrumenter. 

Konceptet for konferencen vil skabe et konstruktivt miljø, hvor 

udstillere, foredragsholdere og deltagere kan udveksle erfaringer, 

få kendskab til de nyeste instrumenter og materialer og skabe et 

solidt professionelt netværk. 

Emnerne er: 

• Fremtidens kontaktlinser 

• Spaltelampe, tips & tricks 

• Hvordan man kan arbejde med myopikontrol i forbindelse 

med kontaktlinsetilpasning 

• Hvordan tilpasser man Minisclerallinser? 

• Bløde toriske linser 

• Hvad gør vi med tørre øjne og kontaktlinser? 

• Få succes med Multifocale linser. Tips og tricks. 

De nyeste tendenser 

• Fremtidens kontaktlinser kræver mere kendskab til 

corneas topografi 

• Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens 

håndtering 

• Hvornår skal vi ikke henvise røde øjne, og hvornår skal vi? 

• Synskvalitet med linser 

• Hvilke krav stilles der til synsundersøgelsen i forbindelse med 

kontaktlinser, og hvornår kan man sige, at vi er omhyggelige og 

samvittighedsfulde? 

Kursustilbud for assistenter 

• Hvad er god compliance, egen håndtering og kundens håndtering 

af kontaktlinserne? 

• Et indblik i hvordan kontaktlinser påvirker øjet, og hvordan forskellige 

linser virker på øjet 

• Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af bløde linser 

• Nogle tips & tricks i forbindelse med udlevering af formfaste linser 

Du kan finde programmet på Danmarks Optikerforenings hjemmeside 

www.optikerforeningen.dk. Fra medio august. 

BEMÆRK! 

KONFERENCEN 

AFHOLDES FREDAG 

OG LØRDAG

53 

UPGRADE 

Tid til UPGRADE. 

I en ACUVUE ® -verden er kontaktlinsebrugeren i fokus. Tilbyd kontaktlinser, der overgår 

forventningerne. Målet er et sundt syn i hvert enkelt tilfælde og til hver kunde – hver dag! 

Giv dine kunder oplevelsen allerede i dag, nu er det tid til UPGRADE. 

ACUVUE ® og SEE WHAT COULD BE er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2011.

54 KURSER / KALENDER 

DANMARKS OPTIKERFORENING 2011 

Uge Dato Længde Emne Sted 

36 6. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg TEC, Frederiksberg 

36 7. september Aftenkursus Syn & Trafik / Steen Aalberg DCOVS, Randers 

40 4. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor TEC, Frederiksberg 

40 5. oktober Aftenkursus Progressive brilleglas / Henrik Bense, Essilor DCOVS, Randers 

44 2. november Aftenkursus 

Geriatrisk optometri – Kontrastsyn, belysning, faldulykker, Charles Bonnet 

Syndrom og lupper med mere / Henrik Holton 

TEC, Frederiksberg 

Bemærk 

45 11. - 12. november 2 dage Danmarks Optikerforenings Kontaktlinsekonference 

kontaktlinsekonferencen 

afholdes København 

fredag og lørdag 

49 6. december Aftenkursus 

49 7. december Aftenkursus 

Hvorfor skal man være faglig? 

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. 

a. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. 

b. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat 

/ Per Michael Larsen 

Hvorfor skal man være faglig? 

Info om vores kompetencer inden for autorisationen. 

c. Hvornår skal man henvise? Regler og pligter. 

d. Synsfelt, glaucom, funduskamera + lov og legalitet + debat 

/ Per Michael Larsen 

Tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: kursus@optikerforeningen.dk 

TEC, Frederiksberg 

DCOVS, Randers 

ANDRE KURSER 2011 

Uge Dato Længde Emne Sted 

37-39-41 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 7 *** DCOVS, Randers 

44-46-48 Alle dage 3 uger Kontaktlinsekursus 8 *** DCOVS, Randers 

43 29. og 30. oktober 2 dage 

Årsmøde i svagsynsforeningen FASS 

se mere på www.svagsyn.net ** 

Hotel Nyborg Strand, 

5800 Nyborg. 

Kurser med *** 

Kurser med ** 

kontakt venligst Helle Jensen, DCOVS, tlf. 87 10 04 36 for yderligere information 

tilmelding se venligst www.svagsyn.net 

Kalender 

22. – 24. september 2011 

International Vision EXPO West 2011 

Sands Expo & Convention Center 

Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

22. – 25. oktober 2011 

115th Annual Meeting American 

Academy of Ophthalmology 

Orlando, USA 

www.aao.org/meetings/annual_ 

meeting/ 

6. november 2011 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, 

København. 

www.synoptik-fonden.dk 

11. - 13. marts 2012 

Mido 2008 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

29. september – 2. oktober 2011 

SILMO 2011 

International messe for briller og 

optik. 

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

3. – 5. november 2011 

Hong Kong Optical Fair 

Hong Kong 

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 

13. - 15. januar 2012 

opti ‘12 

International Trade Show for Trends 

in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, 

Munich 

www.opti-munich.com 

23. - 25. marts 2012 

International Vision EXPO East 2012 

New York 

www.visionexpoeast.com

55 

OPTIKEREN 

ADRESSER OG TELEFONNUMRE 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Langebrogade 5 

1411 København K 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 03 23 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 


Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, 

Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 

Per Michael Larsen, 

Kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Anders Sinding Kristiansen, 

tlf. 75 13 11 88 

Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


Langebrogade 5, 1411 København K 

Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 


E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk 

www. danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN 

Formand: 

Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


Langebrogade 5, 


Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 


E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: 

Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Næstformand: 

Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37 

OPTIKBRANCHENS 

LEVERANDØRFORENING 

Formand: 

Jesper Jensen 

Sekretariatet: 

Advokat Christiane Schaumburg, 

Klampenborgvej 27, 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG OPTIKERNE 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE 

CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 

27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN 

VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Bankkontonummer: 

9260 265-57-32945 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. 

Ekstra blade til samme adresse: 

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. 

mer-porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

Stibo Zone 

Njalsgade 19 D, 2. sal 

2300 København S 

Tlf. 8939 8833 

www.stibozone.com 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN 

(nr. 6, 2011) udkommer 28.10.2011 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest 09.09.2011 

Annoncer til dette nummer skal være 

Stibo Zone i hænde senest den 

05.10.2011

BLINKAKTIVERET 

GENFUGTNING 

GIVER EN MERE 

STABIL TÅREFILM * 

CV/DD/FDSP/PA/110415/DK 

VI ER HELT ENIGE MED FORSKERNE. 

Da vi udviklede DAILIES ® AquaComfort Plus ® , var det med 

ét formål for øje: at fremstille markedets mest bekvemme 

endagslinse. 

Derfor tilførte vi den tre fugtgivende stoffer: et i blisterpakningen 

for at give øget initial komfort, og to, der frigives 

og fugter linsens overflade ved hvert blink. Disse stoffer 

bidrager til resultatet: en mere stabil tårefilm, der giver større 

komfort og en bedre synsskarphed fra morgen til aften. 

Vi vidste det allerede. Men nu har vi fået det bekræftet af 

et uafhængigt klinisk studie gennemført ved Aston University 

i Birmingham og offentliggjort i Contact Lens & Anterior Eye. 

I studiet målte forskerne tårefilmens stabilitet efter 8, 12 

og 16 timers brug af kontaktlinser. Takket være den unikke, 

blinkaktiverede genfugtning og kombinationen af de 

fugtgivende stoffer PEG og PVA har brugere af DAILIES ® 

AquaComfort Plus ® en mere stabil tårefilm selv efter 16 

timers brug af linserne. 

20 s. 

DAILIES ® PLUS – forbedret, 

blinkaktiveret genfugtning, 

der varer længere 

18,3** 

1•DAY ACUVUE ® 

MOIST ® SofLens ® 

endagslinse 

Med andre ord hjælper vi ikke bare flere brugere af endagslinser 

til at se skarpt med høj komfort. Vi gør det også i 

længere tid – gennem innovation og klinisk præcision. Vil 

du vide mere? Følg udviklingen på www.cibavision.dk. 

Ikke-invasiv tårefilms-BUT 

uden på linsen (sekunder) 

15 s. 

10 s. 

5 s. 

15,4 

13,4 

16,3** 

14,1 

13,1 

15,5** 

12,4 

11,5 

0 s. 

8 t 12 t 16 t 

Tid efter isætning af linsen (timer) 

*Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A. ”Objective clinical performance of ‘comfort 

enhanced’ daily disposable soft contact lenses”, Contact Lens & Anterior Eye 2010. 

**p

September 2011 - Danmarks Optikerforening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

September 2011 - Danmarks Optikerforening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?