TraumeManual - Dansk Ortopædisk Selskab

TraumeManual – Endeligt udkast – Version 1.1
Det kan ved udredning og behandling være en stor hjælp at have forældrene til
stede.
Børn med alvorlige traumer bør observeres og behandles på steder med børnekirurgisk
og –anæstesiologisk expertise.
Man skal altid være opmærksom på om de fundne læsioner svarer til det
beskrevne traume. Er dette ikke tilfældet, bør man mistænke non-accidentel
vold. I disse tilfælde skal den lokale børneafdeling eller de sociale myndigheder
kontaktes og informeres.
Børn med abdominale læsioner kan med fordel behandles konservativt, hvis det
med infusion og/eller transfusion er muligt at bevare stabil og normal cirkulation.
14.5 Forberedelse af transport
Da observation og behandling af tilskadekomne børn bør foregå i centre med
expertise i dette er det hyppigt nødvendigt at overflytte børn. Transport af tilskadekomne
børn kan være en vanskelig opgave som om muligt bør udføres af
teams med expertise i dette. Er dette ikke muligt bør det være personale med højest
mulig kompetance, der varetager transporten.
Forberedelse af og klargøring til transport af det tilskadekomne barn bør foregå
i tæt dialog med det modtagende center.
For børn skal man altid vurdere muligheden for at have en forælder eller anden
tæt bekendt med ved transporten. Er dette ikke muligt eller hensigtsmæssigt bør
man sikre denne persons transport i så tæt relation til barnets transport som muligt.
15 Kartraumer
15.1 Indledning
Traumer mod arteriesystemet forårsager blødning samt ofte iskæmi af det væv,
som arterien forsyner. Ved stumpe traumer kan der ske en intimafraktur med efterfølgende
trombose og vævs-iskæmi. Ofte vil kollateralfunktionen være beskeden,
og der vil være en tidsfaktor for irreversible vævsskader på ca.6 timer,
hvad ekstremiteterne angår. For nyrer og tarmsystem er tidsintervallet kortere,
ca. 1 time.
15.2 Diagnostik
Klinisk undersøgelse.
Graden af iskæmi vurderes med en blodtryksmåling med doppler, som skal udføres
ved mindste mistanke om et kartraume.
Ved intraabdominale og thorakale skader, vil arteriografi i reglen være indiceret.
For ekstremiteterne er arteriografi kun indiceret ved mere udbredte læsioner,
og dermed usikkerhed om, hvor karkirurgen skal frilægge den skadede arterie.
32