Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

vægttabet medførte i alle tilfælde en positiv effekt på både smerte og funktion. Af
det seneste studie fremgår det, at et vægttab på 10% fører til en funktionsforbedring
på 28% (56). Vægttabet skal have en vis størrelse (>5%) for at have effekt.
A Er man overvægtig og har knæartrose, kan man dæmpe symptomerne væsentligt
ved at tabe sig mere end 5% af sin kropsvægt (Ib).
Christensen fandt ingen effekt på ledsymptomer ved et vægttab på 4,3%, men effekt
ved et vægttab på 11,1% (56). Messier fandt ingen effekt af et vægttab på
4,9% (189).
A Vægttabet skal vedligeholdes for at være effektivt (Ib).
Det springende punkt vedrørende vægtreduktion som middel til behandling af
knæartrose er, hvor stort et vægttab man realistisk kan forvente i en almindelig population
af lettere overvægtige patienter med knæartrose, og hvor lang tid vægttabet
kan fastholdes.
I undersøgelser af overvægtige patienter med knæartrose kan man fastholde et
vægttab i 18 måneder, forudsat at man opretholder kontakt til patienten (189).
En anden vigtig målgruppe for vægtreduktion er patienter med type 2-diabetes. Her
har man i de bedste studier kunnet opnå og vedligeholde et vægttab større end 5%
hos halvdelen af patienterne gennem 2-4 år – igen under forudsætning af, at patienterne
følges med 1-4 ugers interval i de første måneder og derefter med 1-2 måneders
interval. Hvis patienterne følges med længere tidsinterval, opnås der kun et
beskedent vægttab. Stoppes de ambulante kontrolbesøg, vil hovedparten af patienterne
hurtigt tage på i vægt. Det anbefales, at patienterne ved disse kontroller ses af
en diætist eller sygeplejerske med indsigt i adfærdsmodifikation, kost og motion
(168).
Ved at generalisere fra undersøgelser af andre patientkategorier må vi konkludere,
at opnåelse og fastholdelse af større vægttab kræver hyppig ambulant kontrol med
kontakt til specialuddannet personale, eventuelt suppleret med medikamentel behandling.
Motion er vigtig for at fastholde et vægttab.
3.2.2.1 Vægttab og træning
De to undersøgelser, der har sammenlignet træning med vejledning i vægttab/kostvejledning
blandt overvægtige patienter med knæartrose, har ikke kunnet
demonstrere nogen forskel (16;189) (Ib). Der er lavet tre undersøgelser, som belyser,
om en kombinationen af træning og patientundervisning har en bedre effekt
end træning alene. Der var ingen forskel på, om træningen blev suppleret med generel
patientundervisning, men i de to undersøgelser, hvor træningen blev kombineret
med patientundervisning og understøttende strategier til at tabe sig i vægt hos
personer med BMI ≥28, var der en tendens til, at træning suppleret med patientundervisning
var bedre end træning alene (140;189;190).
Hos overvægtige med knæartrose er det en fordel at kombinere træning og instruktion
i vægttab.
3.2.2.2 Vægttab og knæalloplastik
Der er en klar sammenhæng mellem graden af overvægt og risikoen for at udvikle
OA i en grad, så alloplastik bliver nødvendig. Overvægt øger risikoen for at udvikle
operationskrævende knæartrose (238).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 28