Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets
Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets
Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
POLITI<br />
I Danmark, på Færøerne og i Grønland
Indhold<br />
3 Velkommen<br />
6 Politiet i Danmark<br />
6 <strong>Politiets</strong> organisation<br />
6 Økonomi<br />
8 Rigspolitiet<br />
12 Politikredsene<br />
12 Beredskabet<br />
12 Efterforskning<br />
12 Lokalpolitiet<br />
12 Samarbejde<br />
14 Grønland og<br />
Færøerne<br />
18 Anklagemyndigheden<br />
18 Tre retsinstanser<br />
20 <strong>Politiets</strong> formål og<br />
opgaver<br />
24 <strong>Politiets</strong> strategi<br />
24 Politietik<br />
28 <strong>Politiets</strong> udstyr<br />
28 Uniformer<br />
28 Køretøjer<br />
28 Magtmidler<br />
28 Hunde, heste og cykler<br />
30 It og kommunikation<br />
35 Kriminalitet i<br />
Danmark<br />
36 Politiuddannelsen<br />
36 Optagelse<br />
36 Rekruttering<br />
36 Uddannelsen<br />
36 Karrieremuligheder<br />
38 Internationalt<br />
samarbejde og<br />
fredsbevarende<br />
politimissioner<br />
38 Interpol<br />
38 Europol<br />
38 Schengen-samarbejdet<br />
38 Fredsbevarende politimissioner<br />
vision<br />
Vi skaber tryghed. I samarbejde med<br />
det øvrige samfund sikrer politiet og<br />
anklagemyndigheden, at Danmark er<br />
et trygt og sikkert land.
Velkommen<br />
Dansk politi er en stor offentlig virksomhed med næsten 15.000<br />
ansatte. Sammen yder de en målrettet indsats for at forebygge<br />
og forhindre kriminalitet og sikre, at Danmark, Færøerne og<br />
Grønland er trygge og sikre steder at bo og leve.<br />
<strong>Politiets</strong> arbejde berører alle dele af samfundet og har betydning<br />
for mange mennesker. Hver dag får vi derfor henvendelser<br />
fra skoler, borgere, presse og andre interesserede, som ønsker<br />
at få et indblik i vores arbejde.<br />
Det er vi glade for, og vi bestræber os på at være så åbne som<br />
muligt, selv om vores tavshedspligt og hensynet til efterforskning<br />
og den nationale sikkerhed selvfølgelig sætter grænser for,<br />
hvilke oplysninger vi <strong>kan</strong> dele med offentligheden.<br />
Denne pjece er til dig, der ønsker at vide noget mere om politiet<br />
i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Den giver et overordnet<br />
billede af vores arbejdsopgaver, vores rolle i samfundet, vores<br />
organisation og de økonomiske og juridiske rammer, vi arbejder<br />
indenfor.<br />
Pjecen giver selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmål om politiet,<br />
så har du brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen<br />
til at kontakte os. <strong>Du</strong> finder vores kontaktinformationer på<br />
bagsiden.<br />
Jens Henrik Højbjerg<br />
Rigspolitichef<br />
mission<br />
Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred<br />
og orden i samfundet gennem forebyggende,<br />
hjælpende og håndhævende virksomhed.<br />
Anklagemyndigheden skal sammen med<br />
politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar,<br />
og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.<br />
dansk politi 3
vi skaber<br />
tryghed<br />
En af politiets vigtigste<br />
opgaver er at sikre, at landets<br />
borgere føler sig sikre og trygge,<br />
når de færdes i samfundet.
POLITIET I DANMARK<br />
15.000 ansatte<br />
sikrer lov og orden<br />
Politiet i Danmark har ansvaret for at sikre lov og orden i både<br />
Danmark, på Færøerne og i Grønland. I alt er der knap 15.000<br />
ansatte i politiet. Heraf er godt 10.700 politiuddannede, mens<br />
resten er civilt ansatte – både jurister, administrativt personale,<br />
forskellige akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk<br />
og en lang række andre faggrupper.<br />
<strong>Politiets</strong> organisation<br />
Det danske politi er en statslig myndighed under Justitsministeriet.<br />
Justitsministeren er derfor politiets øverste chef. Danmarks<br />
lovgivende forsamling, Folketinget, sætter de overordnede rammer<br />
– <strong>her</strong>under økonomiske - for politiets arbejde.<br />
Den lokale anklagemyndighed er en del af dansk politi og hører<br />
derfor også under justitsministeren. Anklagemyndigheden består<br />
af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den lokale anklagemyndighed<br />
i politikredsene.<br />
Økonomi<br />
<strong>Politiets</strong> årlige budget er på ca. 8,5 mia. kroner, og økonomien<br />
bliver typisk fastlagt for fire år ad gangen. Både Rigspolitiet og<br />
politikredsene har deres eget budget, men det skal administreres<br />
inden for nogle overordnede rammer, som Rigspolitiet<br />
udstikker.<br />
”<br />
Jeg er rigtig glad for at være ansat<br />
i politiet. blandt andet <strong>kan</strong> jeg godt<br />
lide, at når man kommer hjem efter<br />
endt arbejdsdag, føler man, at man<br />
har hjulpet et andet menneske og<br />
gjort en forskel.<br />
Kamilla Vang, politibetjent<br />
Københavns Vestegns Politi<br />
6 dansk politi
Justitsministeriet<br />
Rigspolitichefen<br />
Rigsadvokaten<br />
Statsadvokaten for<br />
Særlige Internationale<br />
Straffesager (SAIS)<br />
Statsadvokaten for<br />
Særlig Økonomisk<br />
Kriminalitet (SØK)<br />
De seks regionale<br />
statsadvokater<br />
12 politikredse (politi & anklagemyndighed)<br />
Politimestrene på Færøerne og Grønland<br />
dansk politi 7
RIGSPOLITIET<br />
øverste myndighed<br />
sætter retning for hele politiet<br />
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det betyder blandt<br />
andet, at Rigspolitiet sætter retning og udarbejder overordnede<br />
strategier for hele politiet. Det sker dog altid i et tæt samarbejde<br />
med politikredsene, som er dem, der skal føre strategierne ud<br />
i livet.<br />
Rigspolitiet har desuden en rådgivnings- og støttefunktion i<br />
forhold til politikredsene. Eksempelvis yder Rigspolitiet ekspertstøtte<br />
i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om<br />
organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller<br />
it-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også politiets arbejde på<br />
landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere.<br />
fastlæggelse af strategier, overordnet økonomistyring, it, juridisk<br />
rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets<br />
udrustning og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt<br />
samarbejde og store efterforskningsopgaver, kriminalteknik og<br />
opgaver vedrørende modtagelse og udvisning af asylansøgere<br />
og andre udlændinge.<br />
<strong>Politiets</strong> Efterretningstjeneste, PET, er organisatorisk en afdeling<br />
i Rigspolitiet med omkring 800 ansatte. På grund af efterretningstjenestens<br />
særlige opgaver refererer chefen for PET<br />
dog i et vist omfang direkte til justitsministeren og ikke til rigspolitichefen.<br />
Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede<br />
områder: Politiområdet, Koncern Økonomi, Koncern IT<br />
og Koncern HR.<br />
Der er cirka 1.600 ansatte i Rigspolitiet (ekskl. PET), som arbejder<br />
med en lang række opgaver, blandt andet ledelsesstøtte,<br />
Rigspolitichefen mødes jævnligt med rigsadvokaten og de 12<br />
politidirektører, som er de øverste chefer for de 12 politikredse<br />
i hele landet. Forummet kaldes ”koncernledelsen”, og <strong>her</strong> drøftes<br />
overordnede og strategisk vigtige spørgsmål i relation til<br />
politiets arbejde og opgaver.<br />
8 dansk politi
Koncernledelse<br />
Rigspolitichef<br />
Intern revision<br />
<strong>Politiets</strong> Efterretningstjeneste<br />
(PET)<br />
Politiområde<br />
Koncern IT<br />
Koncern HR<br />
Koncernøkonomi<br />
”<br />
Politiet er en udfordrende og spændende<br />
arbejdsplads, der åbner muligheder for<br />
personlig og faglig udvikling. Arbejdet<br />
som politibetjent er meningsfyldt, og jeg<br />
har selv stor indflydelse på mine daglige<br />
opgaver.<br />
Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
dansk politi 9
vi sikrer<br />
ro og orden<br />
Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud,<br />
en ulykke eller et overfald, er det det lokale beredskab,<br />
der i første omgang tager sig af sagen. Det er også<br />
beredskabet, der står for den daglige patruljering,<br />
færdselsopgaver og meget mere.<br />
10 dansk politi
dansk politi 11
POLITIKREDSENE<br />
12 politikredse<br />
betjener befolkningen lokalt<br />
Politidirektør<br />
Chefpolitiinspektør Chefanklager Vicepolitidirektør<br />
Danmark er inddelt i 12 politikredse – eller 14, når man medregner<br />
Færøerne og Grøn land. Hver politikreds i Danmark betjener<br />
omkring 500.000 borgere og har 800-900 ansatte bortset<br />
fra København og Bornholm, der har henholdsvis cirka 2.600<br />
og 75 ansatte. I alle kredse er der en hovedpolitistation og en<br />
række lokalpolitistationer. I mindre tæt befolkede områder er<br />
der desuden landbetjente.<br />
De 12 politikredse er nogenlunde ens organiseret med en politidirektør<br />
som øverste chef og <strong>her</strong>under en vicepolitidirektør,<br />
en chefanklager og en chefpolitiinspektør. Under chefpolitiinspektøren<br />
er der tre linjechefer, som er politiinspektører for<br />
henholdsvis beredskabet, lokalpolitiet og den specialiserede<br />
efterforskning. De tre linjer har afdelinger på flere politistationer<br />
i kredsen.<br />
Beredskabet<br />
Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en<br />
ulykke eller et overfald, er det beredskabet, der i første omgang<br />
tager sig af sagen. Beredskabet har med andre ord ansvaret for<br />
vagtcentralen, hastende opgaver og indledende efterforskning.<br />
Det er også beredskabet, der står for den daglige patruljering i<br />
lokalområdet, færdselsopgaver, politihundeopgaver og særlige<br />
begivenheder, hvor politiet skal yde en indsats – eksempelvis<br />
ved fodboldkampe.<br />
Efterforskning<br />
Hvis en sag er omfattende, meget kompliceret og tidskrævende,<br />
er det politifolkene i den specialiserede efterforskningsafdeling,<br />
der får til opgave at arbejde videre med den. Det <strong>kan</strong> blandt andet<br />
dreje sig om drab og grove voldssager eller om organiseret<br />
kriminalitet som rocker/bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet,<br />
store narkotikasager og it-kriminalitet – eksempelvis<br />
hacking, kreditkortforfalskning eller besiddelse og udbredelse<br />
af børnepornografi.<br />
Lokalpolitiet<br />
Lokalpolitiet har til huse på politistationer forskellige steder i<br />
politikredsen. Her arbejder betjentene med de samme politiopgaver<br />
som på hovedstationen, og borgerne <strong>kan</strong> komme i åbningstiden<br />
og anmelde lovovertrædelser, hente hittegods eller<br />
få svar på spørgsmål om love og regler. Det er vigtigt, at politiet<br />
har et godt lokalkendskab og ved, hvad der sker i de enkelte<br />
byer og landsbyer. Derfor spiller det lokale og nære samarbejde<br />
med for eksempel kommuner, skoler, klubber og foreninger en<br />
stor rolle.<br />
Samarbejde<br />
Når en begivenhed kræver en større politimæssig indsats, yder<br />
politikredsene bistand til hinanden på tværs af politikredsgrænserne.<br />
Det var eksempelvis tilfældet under klimatopmødet,<br />
COP15, som blev afholdt i København i 2009. Her blev flere tusinde<br />
politibetjente fra alle politikredse overført til Københavns<br />
Politi, som havde det overordnede ansvar for politiindsatsen.<br />
Det <strong>kan</strong> også være under store fodboldkampe, festivaler eller<br />
demonstrationer.<br />
12 dansk politi
1<br />
1. Nordjyllands Politi<br />
2. Østjyllands Politi<br />
3. Midt- og Vestjyllands Politi<br />
4. Sydøstjyllands Politi<br />
5. Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
6. Fyns Politi<br />
7. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi<br />
8. Midt- og Vestsjællands Politi<br />
9. Nordsjællands Politi<br />
10. Københavns Vestegns Politi<br />
11. Københavns Politi<br />
12. Bornholms Politi<br />
3<br />
2<br />
9<br />
4<br />
10<br />
11<br />
8<br />
6<br />
5<br />
7<br />
12<br />
dansk politi 13
GRØNLAND OG FÆRØERNE<br />
Politiet i Grønland<br />
og på Færøerne<br />
- en del af dansk politi<br />
Politiet i Grønland og på Færøerne er en del af dansk politi<br />
og dermed selvstændige politikredse.<br />
Det hænger sammen med, at Grønland og Færøerne er en del<br />
af det danske Rigsfællesskab med hver to repræsentanter i det<br />
danske Folketing. De har dog begge udstrakt selvstyre. Eksempelvis<br />
har de eget flag og kørekort. Lovgivningen er begge steder<br />
i et vist omfang forskellig fra dansk lovgivning, men danske<br />
love <strong>kan</strong> sættes i kraft efter forhandling med selvstyret. Hverken<br />
Færøerne eller Grønland er medlemmer af EU.<br />
Grønland<br />
(Kalaallit Nunaat)<br />
Beliggenhed<br />
Verdens største ø, ligger i det<br />
Arktiske Ocean og det nordlige<br />
Atlanterhav.<br />
Areal<br />
Ca. 2.166.000 kvadratkilometer,<br />
hvoraf størstedelen er dækket af<br />
indlandsisen.<br />
Grønlands Politi<br />
Politiet ledes af en politimester.<br />
Der er omkring 200 ansatte. Heraf<br />
er knap 140 politifolk, hvoraf flertallet<br />
er grønlændere, mens et<br />
mindretal er midlertidigt udstationeret<br />
fra Danmark.<br />
Indbyggertal<br />
Ca. 56.000, <strong>her</strong>af 15.000 i hovedstaden<br />
Nuuk (Godthåb).<br />
NUUK<br />
(godthåb)<br />
14 dansk politi
Færøerne<br />
(Føroyar)<br />
Beliggenhed<br />
Øgruppe i Atlanterhavet<br />
bestående af 18 øer.<br />
Areal<br />
Ca. 1.400 kvadratkilometer i alt.<br />
Indbyggertal<br />
Ca. 47.000 – <strong>her</strong>af cirka 20.000 i<br />
hovedstaden Torshavn.<br />
Færøsk Politi<br />
Den overordnede ledelse varetages<br />
af landfogeden (politimesteren),<br />
mens politikorpset ledes af<br />
en politiinspektør. Politikredsen<br />
har omkring 170 ansatte – <strong>her</strong>af<br />
knap 120 polititjenestemænd.<br />
Torshavn<br />
dansk politi 15
vi forebygger<br />
kriminalitet<br />
Politiet arbejder med forebyggelse<br />
af kriminalitet i eksempelvis skoler<br />
og ungdomsklubber. Det sker i et<br />
tæt samarbejde med kommuner<br />
og andre myndigheder.<br />
16 dansk politi
dansk politi 17
ANKLAGEMYNDIGHEDEN<br />
Skyldige skal<br />
drages til ansvar<br />
Anklagemyndigheden i Danmark skal sørge for, at skyldige<br />
drages til ansvar i henhold til lovgivningen, men også sikre, at<br />
uskyldige ikke bliver retsforfulgt.<br />
Anklagemyndigheden er ligesom politiet underlagt justitsministeren,<br />
der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden<br />
består af Rigsadvokaten, som er øverste chef,<br />
statsadvokaterne og politidirektørerne.<br />
Der er 1.200 medarbejdere i Anklagemyndigheden fordelt på 22<br />
afdelinger rundt om i landet. Den største medarbejdergruppe er<br />
600 anklagere, der er jurister med en treårig efteruddannelse<br />
i anklagemyndigheden. Til at bistå med især færdselssager<br />
er der 130 politianklagere, som har en politifaglig baggrund.<br />
Endelig er der i Anklagemyndigheden cirka 350 kontorfunktionærer<br />
og en mindre gruppe specialister fra en lang række andre<br />
faggrupper, som varetager det administrative arbejde i organisationen.<br />
Tre retsinstanser<br />
Det danske retssystem er bygget op om tre retsinstanser: Byretterne,<br />
landsretterne og Højesteret. De tre instanser skal sikre, at<br />
der foregår en grundig sagsbehandling, og at rettens afgørelser<br />
<strong>kan</strong> appelleres til en højere instans – for eksempel fra byretten<br />
til landsretten.<br />
Hvis en dom ankes til landsretterne eller Højesteret, <strong>kan</strong> den<br />
enten blive bekræftet (stadfæstet) eller ændret.<br />
Retssager i Danmark <strong>kan</strong> overordnet opdeles i to typer: Civile<br />
sager og straffesager. Straffesager er sager, der bliver efterforsket<br />
af politiet, hvor en borger er under anklage og <strong>kan</strong> idømmes<br />
straf for at have overtrådt loven. Civile sager er sager, hvor<br />
en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav over for<br />
en anden part.<br />
Politidirektørerne fører sager i byretten, og når en sag skal for<br />
landsretten, er det statsadvokaterne, der fører sagen. De fører<br />
også tilsyn med, at politikredsenes arbejde og beslutninger er i<br />
overensstemmelse med loven.<br />
Hvis en straffesag skal i Højesteret, er det rigsadvokaten, som<br />
fører sagen.<br />
Antallet af straffesager, som Anklagemyndigheden gennemfører<br />
i Danmark, svinger, men de seneste år har det været stigende,<br />
og pt. føres der omkring 150.000 sager ved de danske<br />
domstole om året.<br />
18 dansk politi
dansk politi 19
POLITIETS FORMÅL OG OPGAVER<br />
Politiet er en<br />
moderne servicevirksomhed<br />
<strong>Politiets</strong> overordnede formål er at virke for tryghed, sikkerhed,<br />
fred og orden i samfundet. Kort sagt skal politiet sørge for, at<br />
landets love bliver overholdt, og at de, der ikke overholder dem,<br />
bliver retsforfulgt. Men politiet nøjes ikke med at slå til, når en<br />
forbrydelse har fundet sted. Politiet arbejder også med forebyggelse<br />
af kriminalitet i eksempelvis skoler og ungdomsklubber.<br />
Det sker i et tæt samarbejde med kommuner og andre myndigheder.<br />
Selvom hovedopgaven er at sikre, at lovene overholdes, har<br />
politiet også mange opgaver af mere servicemæssig karakter –<br />
eksempelvis udstedelse af straffe- og børneattester, vejledning<br />
af skoleelever, trafikstøtte under store motions- og cykelløb og<br />
så videre. Politiet er derfor også en moderne servicevirksomhed,<br />
der forsøger at være åben, imødekommende og i dialog<br />
med borgerne. En sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at<br />
borgerne <strong>kan</strong> bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for,<br />
at politiet <strong>kan</strong> udføre sit arbejde.<br />
Det siger sig selv, at alle disse opgaver kræver mange forskellige<br />
kompetencer og indsatser. <strong>Politiets</strong> arbejde er derfor vidtforgrenet<br />
og berører mange dele af samfundet. Som borger møder<br />
man derfor politiet i mange forskellige situationer: På patrulje i<br />
lokalområdet, når der køres eskorte, ved færdselskontroller og<br />
færdselsuheld, eller når en indbrudstyv har gennemrodet ens<br />
skuffer og skabe. Det er også politiet, der bliver tilkaldt med blå<br />
blink og sirener, når der er husspektakler, bandeoptøjer, røverier<br />
og overfald.<br />
Den knap så synlige del af politiet er alle de civilt ansatte og de<br />
politibetjente, der ikke nødvendigvis bærer uniform i arbejdet.<br />
Det er for eksempel de mange efterforskere, der arbejder med<br />
at opklare forbrydelser ved blandt andet at undersøge spor som<br />
computerfiler, fodaftryk, fingeraftryk og dna, eller ved at afhøre<br />
kriminelle og tale med ofre og vidner. Civile politifolk fungerer<br />
også som køreprøvesagkyndige ved køreprøver og som livvagter<br />
for eksempelvis medlemmer af kongefamilien.<br />
<strong>Politiets</strong> civilt ansatte løser en lang række opgaver inden for administration,<br />
service og strategi og analyse, som er nødvendige<br />
for, at politikorpset <strong>kan</strong> fungere. De civilt ansatte er eksempelvis<br />
kontorbetjente, HR-medarbejdere, akademikere, auto- og våbenme<strong>kan</strong>ikere,<br />
it-medarbejdere, journalister med flere.<br />
20 dansk politi
”<br />
Politiet er en god arbejdsplads, fordi jeg<br />
får alsidige opgaver, der udfordrer mig både<br />
fagligt og personligt. Jeg har meget at gøre<br />
både med kolleger, forskellige afdelinger og<br />
eksterne samarbejdspartnere. Det gør, at<br />
ikke to dage er ens.<br />
Bent Emil Sørensen, politikommissær<br />
Sydøstjyllands Politi<br />
dansk politi 21
vi er altid<br />
beredt<br />
For at sikre, at politiets ansatte er klædt på<br />
til at klare de udfordringer, de møder, har<br />
kompetenceudvikling høj prioritet i politiet.<br />
Politifolkene prøver kræfter med mange<br />
forskellige opgaver og deltager i kurser,<br />
uddanelser og træning - eksempelvis i<br />
at takle voldsomme begivenheder.<br />
22 dansk politi
dansk politi 23
POLITIETS STRATEGI<br />
Politiet skal behandle<br />
alle fair og professionelt<br />
Strategi<br />
Dansk politi og anklagemyndighed har vedtaget en overordnet<br />
strategi, som både det nationale og det lokale politiarbejde skal<br />
indpasses efter. En gang om året bliver strategien justeret og<br />
tilpasset samfunds- og kriminalitetsudviklingen.<br />
Strategiens røde tråd er politiets og anklagemyndighedens<br />
mission og vision. Derudover fastsætter strategien nogle overordnede<br />
mål for de to myndigheders arbejde, og hvilke områder<br />
der skal have særligt fokus, for at målene nås.<br />
De fem overordnede mål:<br />
• Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer<br />
konflikter, uro og kriminalitet<br />
• Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten<br />
og effektiviteten i vores opgaveløsning<br />
• Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige<br />
• Vi er professionelle, samarbejdende og løser<br />
opgaverne innovativt<br />
• Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente<br />
medarbejdere og ledere<br />
De områder, der skal have særligt fokus, retter sig mod en<br />
række indsatser. Eksempelvis er det vigtigt, at politiet løbende<br />
udvikler nye arbejdsmetoder som matc<strong>her</strong> kriminalitetsudviklingen<br />
og fremkomsten af nye kriminalitetstyper. Politiet ønsker<br />
også at være en attraktiv arbejdsplads. Derfor har kompetenceog<br />
ledelsesudvikling høj prioritet. Samarbejdet med borgere,<br />
andre myndigheder og virksomheder omkring løsningen af kriminalitets-<br />
og sikkerhedsproblemer er også i fokus.<br />
Politietik<br />
Endelig er der stor opmærksomhed på, hvordan politiet møder<br />
borgerne. Det er vigtigt, fordi politiet hver dag tager beslutninger<br />
og udfører handlinger, som påvirker folks liv. Det stiller store<br />
krav til politiets etik og moral. Derfor er etik et fokusområde i<br />
politiets strategi. Der lægges stor vægt på, at politibetjentene er<br />
opmærksomme på og taler om de etiske problemstillinger, de<br />
uundgåeligt møder i tjenesten.<br />
Ambitionen er, at politiet skal behandle alle fair og professionelt<br />
og møde den enkelte borger med værdighed og respekt.<br />
”<br />
Politiet er nok verdens (næst-)bedste<br />
arbejdsplads. Ingen arbejdsdag bliver,<br />
som den var varslet. Til trods for<br />
regelstyring er der plads til styring<br />
med den sunde fornuft, så man <strong>kan</strong> være<br />
med til at gøre en forskel.<br />
JP. Rudbeck, vicepolitikommissær<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
24 dansk politi
dansk politi 25
vi går<br />
Nye veje<br />
Kriminalitetsbilledet ændrer sig hele<br />
tiden. Det stiller store krav til politiets<br />
evne til at forny og omstille sig og tage<br />
nye metoder i brug. Innovation er derfor<br />
et af vores vigtige fokusområder.<br />
26 dansk politi
dansk politi 27
POLITIETS UDSTYR<br />
Vi må ikke gå ned<br />
på udstyret<br />
For at kunne udføre mange forskellige opgaver råder politiet<br />
over en masse udstyr – fra uniformer over særlige køretøjer til<br />
avanceret kommunikationsudstyr.<br />
Uniformer<br />
<strong>Politiets</strong> uniformer og udrustning er lavet til, at politibetjentene<br />
<strong>kan</strong> håndtere en lang række situationer. Derfor bliver de løbende<br />
ændret og tilpasset, så de matc<strong>her</strong> politiets arbejdsvilkår.<br />
En komplet politiuniform består af patruljejakke, -bukser, -sko<br />
og -støvler, lyseblå skjorter, slips med sikkerhedslukning,<br />
kasket, t-shirts, indsatsdragt med hjelm, ben- og armskinner,<br />
brynje, handsker, gasmaske og sikkerhedsstøvler.<br />
Politibetjentene bærer derudover altid et tungt bælte, hvor de<br />
har deres tjenestepistol, politistaven, håndjern og peberspray.<br />
Køretøjer<br />
Politiet råder over mange forskellige slags køretøjer. De mest<br />
almindelige er de hvide patruljevogne med politiets logo. Mange<br />
har måske også bemærket politiets stationcars, der som regel<br />
er mørkeblå med politilogo og ofte har bure i bagagerummet til<br />
politihunde. <strong>Politiets</strong> hvide motorcykler og de blå minibusser<br />
(gruppevogne), som <strong>kan</strong> transportere en større gruppe politifolk,<br />
er også køretøjer, som man ser i gadebilledet.<br />
Derudover har politiet særlige køretøjer til transport af anholdte<br />
samt de såkaldte ”hollændervogne”. Sådan hedder de, fordi<br />
de er udviklet af hollandsk politi. Det er en gruppevogn, som er<br />
meget hårdfør og <strong>kan</strong> modstå blandt andet stenslag. Desuden<br />
er den beskyttet af et særligt brandhæmmende materiale. Hollændervognene<br />
har desuden videokameraer monteret på taget,<br />
så man <strong>kan</strong> dokumentere eventuelle lovovertrædelser under<br />
større indsatser - eksempelvis ved gadekampe.<br />
28 dansk politi
Magtmidler<br />
Når politifolk skal anvende magt – for eksempel lægge folk i<br />
håndjern eller bruge politistaven – skal det ske med hjemmel<br />
i politiloven og efter nøje overvejelse hos den enkelte politibetjent<br />
eller leder.<br />
Hunde og cykler<br />
Politihundene er vigtige hjælpemidler i det daglige arbejde.<br />
De bruges til bevogtning og til at spore eftersøgte personer<br />
sprængstoffer eller narkotika. I særlige tilfælde bruges hundene<br />
også til at opretholde ro og orden.<br />
Brug af magtmidler bliver altid registreret, og der føres statistik<br />
over, hvilke magtmidler der anvendes til hvad og hvor ofte. Det<br />
er for at sikre, at der ikke sker misbrug og for at kontrollere, at<br />
magtmidlerne og brugen af dem er afstemt med de forhold,<br />
politiet arbejder under.<br />
I 2009 indførte man cyklende politibetjente – foreløbig kun i<br />
Københavns Politi. Cyklerne er praktiske, fordi politibetjentene<br />
hurtigt <strong>kan</strong> sætte efter en mistænkt over torve og pladser,<br />
gennem gågader og ned ad smalle stræder.<br />
Politiet i Danmark må blandt andet bruge håndjern, politistav,<br />
peberspray, tåregas, hunde og tjenestepistol.<br />
”<br />
JOBBET i politiet ER MEGET<br />
ALSIDIGT - FRA KONTORARBEJDE TIL<br />
PATRULJEKØRSEL, HVOR DET KAN GÅ<br />
HEDT FOR SIG. DET ER VIGTIGT, AT MAN<br />
HAR SIT BAGLAND MED SIG, OG AT DE<br />
FORSTÅR JOBBET.<br />
Martin Glentvor, politiassistent,<br />
Københavns Vestegns Politi<br />
dansk politi 29
IT OG KOMMUNIKATION<br />
Vores målsætning er<br />
at være så åbne som muligt<br />
Mange af politiets arbejdsopgaver kunne i dag ikke løses uden<br />
brug af computere, politiradioer og telefoner. Først og fremmest<br />
skal politifolkene på gaden og i bilerne selvfølgelig hele<br />
tiden kunne komme i kontakt med hinanden og kollegerne på<br />
politistationen. Det foregår via en slags walkie-talkier kaldet<br />
SINE-radioer. SINE står for SIkkerhedsNEttet og er et radiosystem,<br />
der omfatter alle beredskaberne i Danmark – <strong>her</strong>under<br />
brandvæsen, ambulancetjeneste og politi - og gør dem i stand<br />
til at kommunikere med hinanden i tilfælde af større hændelser<br />
og ulykker.<br />
Politiet har også et internt lukket computernetværk, som bruges<br />
i det daglige arbejde til for eksempel datalagring og -søgning,<br />
digitalt fotoregister, intern kommunikation, og når der skal skrives<br />
rapport efter en politiindsats.<br />
Politiet har desuden en hjemmeside på internettet –<br />
www.politi.dk – der først og fremmest har til formål at servicere<br />
borgerne. For eksempel <strong>kan</strong> man finde blanketter til brug for<br />
ansøgning om forskellige tilladelser – eksempelvis våbentilladelse,<br />
alkoholbevilling eller tilladelse til flagning. Man <strong>kan</strong> også<br />
anmelde tyveri af cykler, biler og andre genstande, bekræfte<br />
en fartbøde eller læse om love og regler inden for en række<br />
områder. Det er også muligt at give politiet et tip, hvis man<br />
har mistanke om it-kriminalitet, sexturisme eller kvindehandel,<br />
eller hvis man har oplysninger om savnede personer eller<br />
banderelateret kriminalitet. Desuden <strong>kan</strong> man finde diverse<br />
statistikker på hjemmesiden – blandt andet om kriminalitetsudviklingen<br />
i Danmark.<br />
Politiet publicerer også løbende nyheder om landsdækkende<br />
færdselskontroller eller andre nyheder fra politiets verden.<br />
Offentlighedens og dermed mediernes interesse for politiets<br />
arbejde er generelt stor. Derfor får politiet hver dag henvendelser<br />
fra journalister, der gerne vil vide noget om alt fra konkrete<br />
efterforskninger over kriminalitetsudviklingen til love og politikker.<br />
Henvendelserne bliver håndteret af politiet pressemedarbejdere<br />
og kommunikationsrådgivere.<br />
Det er politiets målsætning at være så åbne som muligt, da det<br />
er en forudsætning for, at offent ligheden har forståelse for og<br />
<strong>kan</strong> forholde sig nuanceret til politiets arbejde. Omvendt er der<br />
naturligvis også oplysninger, politiet ikke <strong>kan</strong> dele med medierne<br />
og offentligheden, fordi det <strong>kan</strong> forhindre opklaringen af en<br />
sag eller udstille de involverede parter.<br />
”<br />
Som politibetjent er jeg en del af<br />
et stort fællesskab, der arbejder<br />
for samme mål og interesser.<br />
Det giver en følelse af sammenhold<br />
og stor styrke.<br />
Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
30 dansk politi
dansk politi 31
vi yder<br />
service<br />
Borgerservice er en uhyre vigtig del af<br />
politiets arbejde. Når en borger ringer til<br />
politiet på 114, sidder dygtige servicemedarbejdere<br />
i den ande ende og sørger<br />
for, at borgeren bliver sendt videre i<br />
systemet eller får et tilfredsstillende svar<br />
på sin henvendelse med det samme.<br />
32 dansk politi
dansk politi 33
34 dansk politi
KRIMINALITET I DANMARK<br />
kriminaliteten ændrer sig,<br />
så det gør politiet også<br />
Kriminalitetsniveauet i Danmark har været nogenlunde stabilt<br />
set over en 10-årig periode. Hvert år bliver der imidlertid anmeldt<br />
cirka 400.000 straffelovsovertrædelser til politiet. Det<br />
er alt fra indbrud, vold og hærværk til it-kriminalitet og narkotikahandel.<br />
Hertil kommer overtrædelser af færdselsloven, som<br />
cirka 275.000 personer årligt bliver sigtet for.<br />
Globaliseringen – <strong>her</strong>under åbne grænser, forbedrede transport-<br />
og kommunikationsmuligheder mv. – har skabt grobund<br />
for velstand og udvikling, men også banet vejen for international<br />
grænseoverskridende kriminalitet. Alt sammen stiller det<br />
store krav til politiets professionalisme og evne til at være nyskabende<br />
og omstillingsparate.<br />
Selv om mange lovovertrædelser er velkendte, ændrer kriminalitetsbilledet<br />
og dermed politiets metoder og indsatser sig<br />
hele tiden i takt med samfundsudviklingen. Eksempelvis var<br />
it-kriminaliteten til at overskue for 10-15 år siden, mens mange<br />
medarbejdere i dag arbejder med at bekæmpe hacking, kreditkortforfalskning,<br />
køb og salg af hælervarer og besiddelse og<br />
udbredelse af børneporno på internettet. Det samme er tilfældet<br />
med rocker-/bandekriminaliteten og med den nyere tids<br />
terrortrussel mod Danmark, som har medført flere lovændringer<br />
og skærpet det nationale beredskab betydeligt.<br />
For at sikre, at politiets ansatte er klædt på til at møde udfordringerne,<br />
har jobrotation og kompetenceudvikling høj prioritet i<br />
dansk politi. Politifolkene prøver kræfter med mange forskellige<br />
opgaver og deltager i kurser og efteruddannelse for at dygtiggøre<br />
sig, så de hele tiden <strong>kan</strong> være et skridt foran de kriminelle.<br />
Det er et konstant kapløb, for mange kriminelle bliver desværre<br />
også stadig dygtigere og mere velorganiserede.<br />
”<br />
Jeg har været ansat ved politiet i 10 år<br />
og glæder mig (stadig) til at møde hver<br />
morgen. Glæden finder jeg ved uvisheden<br />
om, hvilke opgaver dagens vagt bringer,<br />
de gode kolleger og ved det ansvar, man<br />
har over for samfundet.<br />
Helene B. Poulsen, politiassistent,<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
dansk politi 35
POLITIUDDANNELSEN<br />
Korpset skal afspejle<br />
det omgivende samfund<br />
Optagelse<br />
Alle politifolk i Danmark og på Færøerne bliver uddannet på<br />
Politiskolen, som ligger i Brøndby tæt ved København. I Grønland<br />
er der også en politiskole, hvor uddannelsens elementer er<br />
magen til dem i Danmark. Hvis man vil være politibetjent i Danmark,<br />
på Færøerne eller i Grønland, er der en række grundlæggende<br />
krav, man skal opfylde. Man skal for eksempel være fyldt<br />
21 år, have en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende,<br />
være dansk statsborger og have en ren straffeattest.<br />
Hvis man opfylder kravene, <strong>kan</strong> man komme til en optagelsesprøve,<br />
der består af både fysiske og teoretiske øvelser. Går man<br />
videre efter første prøve, venter blandt andet en helbredsundersøgelse<br />
hos politiets læge og en afsluttende samtale.<br />
Rekruttering<br />
Politiet holder løbende jobinformationsmøder og deltager i uddannelsesmesser<br />
rundt om i landet. Det er politiets ønske, at<br />
politikorpset i videst muligt omfang afspejler det omgivende<br />
samfund. Derfor gøres der en indsats for at tiltrække kvinder og<br />
mænd både med dansk og anden etnisk baggrund end dansk<br />
til politifaget. I dag er cirka 12 procent – eller knap 1.400 - af de<br />
uddannede politifolk kvinder. Kun 1,1 procent af politistyrken<br />
- eller cirka 120 - har en ikke-vestlig baggrund, men tallet har<br />
været støt stigende de seneste år.<br />
36 dansk politi
”<br />
DET ER SPÆNDENDE AT<br />
MØDE MANGE MENNESKER<br />
I ET FORANDERLIGT OG<br />
UDFORDRENDE MILJØ, HVOR<br />
DU HELE TIDEN SKAL HANDLE<br />
I FORSKELLIGE SITUATIONER.<br />
Kamilla Vang, politiassistent<br />
Københavsn Vestegns Politi<br />
Uddannelsen<br />
Politiuddannelsen er en professionsbachelor, der varer cirka<br />
fire år. Den er delt op i fem moduler, hvor man skiftevis er på<br />
Politiskolen og i praktik i en politikreds. I de perioder, hvor politieleverne<br />
går i skole, modtager de uddannelsesstøtte, mens de<br />
får løn i praktikperioderne.<br />
Når man bliver optaget på Politiskolen, hedder det, at man<br />
bliver ”ansat som politibetjent på prøve”. Det skyldes, at politieleverne<br />
i praktikperioderne indgår i politikorpset på lige fod<br />
med de uddannede politibetjente. De får løn, kører patrulje med<br />
en makker og har tilladelse til at bruge tjenestepistol og andre<br />
magtmidler, hvis det skønnes nødvendigt. Prøvetiden varer tre<br />
år. På uddannelsens fjerde år bliver man fastansat og <strong>kan</strong> kalde<br />
sig politibetjent.<br />
Karrieremuligheder<br />
Der er mange muligheder for at gøre karriere og dyrke sine interesser<br />
i politiet, som tilbyder et varieret udbud af efter- og videreuddannelser<br />
i stort set alle fag, der er relevante for politifolk.<br />
For eksempel <strong>kan</strong> man blive kriminaltekniker, hundefører, efterforsker,<br />
færdselsbetjent eller livvagt. Ønsker man at blive leder<br />
i politiet, er det også muligt at få en intern lederuddannelse.<br />
Politiet anvender i stigende grad også det civile uddannelsessystem,<br />
hvor ledere og medarbejdere <strong>kan</strong> få blandt andet it-,<br />
projektleder- og HR-uddannelser.<br />
På Politiskolen bliver politieleverne udstyret med både praktiske<br />
og teoretiske færdigheder. Der undervises i fag som færdsel,<br />
fysisk træning, jura, førstehjælp, sporsikring, kriminologi,<br />
våbenhåndtering, refleksion, kultursociologi, menneskerettigheder,<br />
psykologi og pædagogik.<br />
dansk politi 37
INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG FREDSBEVARENDE POLITIMISSIONER<br />
Politisamarbejde<br />
over grænser<br />
I bestræbelserne på at bekæmpe den grænseoverskridende<br />
internationale kriminalitet samarbejder dansk politi med politimyndigheder<br />
i hele verden. Dels gennem direkte kollegiale<br />
kontakter og dels gennem etablerede organisationer som Europol<br />
og Interpol. Politisamarbejdet på tværs af grænser drejer sig<br />
især om offentlig sikkerhed og terrorisme, organiseret kriminalitet,<br />
narkohandel, våbensmugling, trafficking, ulovlig indvandring,<br />
børnepornografi, økonomisk kriminalitet og korruption.<br />
Interpol<br />
Interpol er verdens største internationale politiorganisation.<br />
Organisationen blev grundlagt i 1923 med det formål at styrke<br />
det internationale politisamarbejde for at forhindre og bekæmpe<br />
grænseoverskridende kriminalitet.<br />
Interpols generalsekretariat ligger i Lyon i Frankrig og har døgnbemanding<br />
365 dage om året. Derudover er der syv regionale<br />
kontorer rundt om i verden samt repræsentationskontorer i FN<br />
og EU. Endelig har hver af de 190 medlemsstater nationale<br />
kontorer eller afdelinger, der har ansvaret for kontakten til og<br />
udvekslingen af oplysninger med Interpol.<br />
Organisationen finansieres af årlige bidrag fra de 190 medlemslande.<br />
Europol<br />
Europol er EU’s politimyndighed. Organisationen blev etableret<br />
i 1992 med det formål at hjælpe EU-landene med at samarbejde<br />
tættere og mere effektivt om at forebygge og bekæmpe<br />
alvorlig organiseret international kriminalitet.<br />
Schengen-samarbejdet<br />
Schengen-samarbejdet omfatter de fleste EU-lande samt<br />
Norge, Island og Schweiz. Danmark kom med i Schengensamarbejdet<br />
i 2001. Samarbejdet bevirker blandt andet, at borgere<br />
fra Schengen-lande frit <strong>kan</strong> rejse mellem landene uden at<br />
skulle vise pas. Det giver en stor frihed for almindelige borgere,<br />
men også for eventuelle kriminelle. Da Schengen-samarbejdet<br />
også handler om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet<br />
er en styrket kontrol ved Schengen-landenes ydre grænser<br />
samt et stærkt politi- og toldsamarbejde landene imellem nødvendigt.<br />
Fredsbevarende politimissioner<br />
Dansk politi har en lang tradition for et aktivt engagement på<br />
det fredsbevarende område. De første danske politifolk deltog i<br />
en fredsbevarende mission på Cypern i perioden 1964 – 1974.<br />
I forbindelse med urolighederne i det tidligere Jugoslavien blev<br />
der i 1992 igen behov for udsendelse af danske politifolk.<br />
Siden har der konstant været sendt mellem 55 og 75 politifolk<br />
ud på forskellige missioner rundt om i verden, blandt andet til<br />
De Palæstinensiske Selvstyreområder, Irak, Afghanistan og<br />
Sudan. <strong>Politiets</strong> opgaver i missionerne, der i de fleste tilfælde<br />
er under FN-, EU- eller OSCE-mandat, er dels at overvåge og<br />
rapportere eventuelle overgreb på civilbefolkningen, dels at<br />
rådgive og uddanne det pågældende lands politi i politivirksomhed,<br />
demokratiske retsprincipper og menneskerettigheder.<br />
Europols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Her arbejder<br />
medlemslandenes repræsentanter – også kaldet forbindelsesofficerer<br />
– med at indsamle, lagre, behandle, analysere og<br />
udveksle oplysninger og efterretninger om kriminelle og kriminalitet<br />
landene imellem. Flere af de europæiske lande, der ikke<br />
er medlem af EU - eksempelvis Norge og Schweiz - har også<br />
repræsentanter i Europol. Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter<br />
(NEC) sikrer kontakten mellem Danmark og Europol<br />
via de danske forbindelsesofficerer.<br />
38 dansk politi
”<br />
POLITIET ER EN ALSIDIG VIRKSOM-<br />
HED, DER KAN TILBYDE MIG MANGE<br />
FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER<br />
BÅDE INDEN FOR OG UDEN FOR<br />
LANDETS GRÆNSER.<br />
Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
dansk politi 39
Adresser<br />
Rigspolitiet<br />
Polititorvet 14<br />
1780 København V<br />
Tlf.: 33 14 88 88<br />
E-mail: politi@politi.dk<br />
Københavns Vestegns Politi<br />
Birkelundsvej 2<br />
2620 Albertslund<br />
Tlf.: 43 86 14 48<br />
E-mail: kbhv@politi.dk<br />
Nordjyllands Politi<br />
Jyllandsgade 27<br />
9000 Aalborg<br />
Tlf.: 96 30 14 48<br />
E-mail: njyl@politi.dk<br />
Københavns Politi<br />
Politigården<br />
1567 København V<br />
Tlf.: 33 14 14 48<br />
E-mail: kbh@politi.dk<br />
Østjyllands Politi<br />
Ridderstræde 1<br />
8000 Århus C<br />
Tlf.: 87 31 14 48<br />
E-mail: ojyl@politi.dk<br />
Bornholms Politi<br />
Zahrtmannsvej 44<br />
3700 Rønne<br />
Tlf.: 56 90 14 48<br />
E-mail: bornh@politi.dk<br />
Midt- og Vestjyllands Politi<br />
Nørreport 1<br />
7500 Holstebro<br />
Tlf.: 96 14 14 48<br />
E-mail: mvjyl@politi.dk<br />
Sydøstjyllands Politi<br />
Holmboes Alle 2<br />
8700 Horsens<br />
Tlf.: 76 28 14 48<br />
E-mail: sojyl@politi.dk<br />
Syd- og Sønderjyllands Politi<br />
Kirkegade 76<br />
6700 Esbjerg<br />
Tlf.: 76 11 14 48<br />
E-mail: sjyl@politi.dk<br />
Fyns Politi<br />
Hans Mules Gade 1-3<br />
5000 Odense C<br />
Tlf.: 66 14 14 48<br />
E-mail: fyn@politi.dk<br />
Sydsjællands og Lolland Falsters Politi<br />
Parkvej 50<br />
4700 Næstved<br />
Tlf.: 55 31 14 48<br />
E-mail: ssj@politi.dk<br />
Midt- og Vestsjællands Politi<br />
Skovbogade 3<br />
4000 Roskilde<br />
Tlf.: 46 35 14 48<br />
E-mail: mvsj@politi.dk<br />
Færøernes Politi<br />
Yviri við Strond 17<br />
Po Box 3018<br />
FO 110 Tórshavn<br />
Faroe Islands<br />
Tlf.: (+298) 35 14 48<br />
e-mail: politi@politi.fo<br />
Grønlands Politi<br />
Imaneq 22<br />
3900 Nuuk<br />
Greenland<br />
Tlf.: (+299) 32 14 48<br />
E-mail: grpoliti@greennet.gl<br />
Hvis du vil i kontakt med dit lokale<br />
politi eller det nærmeste politi i Danmark,<br />
<strong>kan</strong> du også ringe 114. I meget<br />
hastende tilfælde skal du ringe 112.<br />
Hjemmesider:<br />
Justitsministeriet:<br />
www.jm.dk<br />
Politiet:<br />
www.politi.dk<br />
Politiuddannelse:<br />
www.blivpolitibetjent.dk<br />
www.politiskolen.dk<br />
Rigsadvokaten:<br />
www.rigsadvokaten.dk<br />
Nordsjællands Politi<br />
Prøvestensvej 1<br />
3000 Helsingør<br />
Tlf.: 49 27 14 48<br />
E-mail: nsj@politi.dk<br />
40 dansk politi