27.05.2014 Views

Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets

Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets

Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

POLITI<br />

I Danmark, på Færøerne og i Grønland


Indhold<br />

3 Velkommen<br />

6 Politiet i Danmark<br />

6 <strong>Politiets</strong> organisation<br />

6 Økonomi<br />

8 Rigspolitiet<br />

12 Politikredsene<br />

12 Beredskabet<br />

12 Efterforskning<br />

12 Lokalpolitiet<br />

12 Samarbejde<br />

14 Grønland og<br />

Færøerne<br />

18 Anklagemyndigheden<br />

18 Tre retsinstanser<br />

20 <strong>Politiets</strong> formål og<br />

opgaver<br />

24 <strong>Politiets</strong> strategi<br />

24 Politietik<br />

28 <strong>Politiets</strong> udstyr<br />

28 Uniformer<br />

28 Køretøjer<br />

28 Magtmidler<br />

28 Hunde, heste og cykler<br />

30 It og kommunikation<br />

35 Kriminalitet i<br />

Danmark<br />

36 Politiuddannelsen<br />

36 Optagelse<br />

36 Rekruttering<br />

36 Uddannelsen<br />

36 Karrieremuligheder<br />

38 Internationalt<br />

samarbejde og<br />

fredsbevarende<br />

politimissioner<br />

38 Interpol<br />

38 Europol<br />

38 Schengen-samarbejdet<br />

38 Fredsbevarende politimissioner<br />

vision<br />

Vi skaber tryghed. I samarbejde med<br />

det øvrige samfund sikrer politiet og<br />

anklagemyndigheden, at Danmark er<br />

et trygt og sikkert land.


Velkommen<br />

Dansk politi er en stor offentlig virksomhed med næsten 15.000<br />

ansatte. Sammen yder de en målrettet indsats for at forebygge<br />

og forhindre kriminalitet og sikre, at Danmark, Færøerne og<br />

Grønland er trygge og sikre steder at bo og leve.<br />

<strong>Politiets</strong> arbejde berører alle dele af samfundet og har betydning<br />

for mange mennesker. Hver dag får vi derfor henvendelser<br />

fra skoler, borgere, presse og andre interesserede, som ønsker<br />

at få et indblik i vores arbejde.<br />

Det er vi glade for, og vi bestræber os på at være så åbne som<br />

muligt, selv om vores tavshedspligt og hensynet til efterforskning<br />

og den nationale sikkerhed selvfølgelig sætter grænser for,<br />

hvilke oplysninger vi <strong>kan</strong> dele med offentligheden.<br />

Denne pjece er til dig, der ønsker at vide noget mere om politiet<br />

i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Den giver et overordnet<br />

billede af vores arbejdsopgaver, vores rolle i samfundet, vores<br />

organisation og de økonomiske og juridiske rammer, vi arbejder<br />

indenfor.<br />

Pjecen giver selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmål om politiet,<br />

så har du brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen<br />

til at kontakte os. <strong>Du</strong> finder vores kontaktinformationer på<br />

bagsiden.<br />

Jens Henrik Højbjerg<br />

Rigspolitichef<br />

mission<br />

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred<br />

og orden i samfundet gennem forebyggende,<br />

hjælpende og håndhævende virksomhed.<br />

Anklagemyndigheden skal sammen med<br />

politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar,<br />

og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.<br />

dansk politi 3


vi skaber<br />

tryghed<br />

En af politiets vigtigste<br />

opgaver er at sikre, at landets<br />

borgere føler sig sikre og trygge,<br />

når de færdes i samfundet.


POLITIET I DANMARK<br />

15.000 ansatte<br />

sikrer lov og orden<br />

Politiet i Danmark har ansvaret for at sikre lov og orden i både<br />

Danmark, på Færøerne og i Grønland. I alt er der knap 15.000<br />

ansatte i politiet. Heraf er godt 10.700 politiuddannede, mens<br />

resten er civilt ansatte – både jurister, administrativt personale,<br />

forskellige akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk<br />

og en lang række andre faggrupper.<br />

<strong>Politiets</strong> organisation<br />

Det danske politi er en statslig myndighed under Justitsministeriet.<br />

Justitsministeren er derfor politiets øverste chef. Danmarks<br />

lovgivende forsamling, Folketinget, sætter de overordnede rammer<br />

– <strong>her</strong>under økonomiske - for politiets arbejde.<br />

Den lokale anklagemyndighed er en del af dansk politi og hører<br />

derfor også under justitsministeren. Anklagemyndigheden består<br />

af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den lokale anklagemyndighed<br />

i politikredsene.<br />

Økonomi<br />

<strong>Politiets</strong> årlige budget er på ca. 8,5 mia. kroner, og økonomien<br />

bliver typisk fastlagt for fire år ad gangen. Både Rigspolitiet og<br />

politikredsene har deres eget budget, men det skal administreres<br />

inden for nogle overordnede rammer, som Rigspolitiet<br />

udstikker.<br />

”<br />

Jeg er rigtig glad for at være ansat<br />

i politiet. blandt andet <strong>kan</strong> jeg godt<br />

lide, at når man kommer hjem efter<br />

endt arbejdsdag, føler man, at man<br />

har hjulpet et andet menneske og<br />

gjort en forskel.<br />

Kamilla Vang, politibetjent<br />

Københavns Vestegns Politi<br />

6 dansk politi


Justitsministeriet<br />

Rigspolitichefen<br />

Rigsadvokaten<br />

Statsadvokaten for<br />

Særlige Internationale<br />

Straffesager (SAIS)<br />

Statsadvokaten for<br />

Særlig Økonomisk<br />

Kriminalitet (SØK)<br />

De seks regionale<br />

statsadvokater<br />

12 politikredse (politi & anklagemyndighed)<br />

Politimestrene på Færøerne og Grønland<br />

dansk politi 7


RIGSPOLITIET<br />

øverste myndighed<br />

sætter retning for hele politiet<br />

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det betyder blandt<br />

andet, at Rigspolitiet sætter retning og udarbejder overordnede<br />

strategier for hele politiet. Det sker dog altid i et tæt samarbejde<br />

med politikredsene, som er dem, der skal føre strategierne ud<br />

i livet.<br />

Rigspolitiet har desuden en rådgivnings- og støttefunktion i<br />

forhold til politikredsene. Eksempelvis yder Rigspolitiet ekspertstøtte<br />

i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om<br />

organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller<br />

it-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også politiets arbejde på<br />

landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere.<br />

fastlæggelse af strategier, overordnet økonomistyring, it, juridisk<br />

rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets<br />

udrustning og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt<br />

samarbejde og store efterforskningsopgaver, kriminalteknik og<br />

opgaver vedrørende modtagelse og udvisning af asylansøgere<br />

og andre udlændinge.<br />

<strong>Politiets</strong> Efterretningstjeneste, PET, er organisatorisk en afdeling<br />

i Rigspolitiet med omkring 800 ansatte. På grund af efterretningstjenestens<br />

særlige opgaver refererer chefen for PET<br />

dog i et vist omfang direkte til justitsministeren og ikke til rigspolitichefen.<br />

Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede<br />

områder: Politiområdet, Koncern Økonomi, Koncern IT<br />

og Koncern HR.<br />

Der er cirka 1.600 ansatte i Rigspolitiet (ekskl. PET), som arbejder<br />

med en lang række opgaver, blandt andet ledelsesstøtte,<br />

Rigspolitichefen mødes jævnligt med rigsadvokaten og de 12<br />

politidirektører, som er de øverste chefer for de 12 politikredse<br />

i hele landet. Forummet kaldes ”koncernledelsen”, og <strong>her</strong> drøftes<br />

overordnede og strategisk vigtige spørgsmål i relation til<br />

politiets arbejde og opgaver.<br />

8 dansk politi


Koncernledelse<br />

Rigspolitichef<br />

Intern revision<br />

<strong>Politiets</strong> Efterretningstjeneste<br />

(PET)<br />

Politiområde<br />

Koncern IT<br />

Koncern HR<br />

Koncernøkonomi<br />

”<br />

Politiet er en udfordrende og spændende<br />

arbejdsplads, der åbner muligheder for<br />

personlig og faglig udvikling. Arbejdet<br />

som politibetjent er meningsfyldt, og jeg<br />

har selv stor indflydelse på mine daglige<br />

opgaver.<br />

Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

dansk politi 9


vi sikrer<br />

ro og orden<br />

Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud,<br />

en ulykke eller et overfald, er det det lokale beredskab,<br />

der i første omgang tager sig af sagen. Det er også<br />

beredskabet, der står for den daglige patruljering,<br />

færdselsopgaver og meget mere.<br />

10 dansk politi


dansk politi 11


POLITIKREDSENE<br />

12 politikredse<br />

betjener befolkningen lokalt<br />

Politidirektør<br />

Chefpolitiinspektør Chefanklager Vicepolitidirektør<br />

Danmark er inddelt i 12 politikredse – eller 14, når man medregner<br />

Færøerne og Grøn land. Hver politikreds i Danmark betjener<br />

omkring 500.000 borgere og har 800-900 ansatte bortset<br />

fra København og Bornholm, der har henholdsvis cirka 2.600<br />

og 75 ansatte. I alle kredse er der en hovedpolitistation og en<br />

række lokalpolitistationer. I mindre tæt befolkede områder er<br />

der desuden landbetjente.<br />

De 12 politikredse er nogenlunde ens organiseret med en politidirektør<br />

som øverste chef og <strong>her</strong>under en vicepolitidirektør,<br />

en chefanklager og en chefpolitiinspektør. Under chefpolitiinspektøren<br />

er der tre linjechefer, som er politiinspektører for<br />

henholdsvis beredskabet, lokalpolitiet og den specialiserede<br />

efterforskning. De tre linjer har afdelinger på flere politistationer<br />

i kredsen.<br />

Beredskabet<br />

Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en<br />

ulykke eller et overfald, er det beredskabet, der i første omgang<br />

tager sig af sagen. Beredskabet har med andre ord ansvaret for<br />

vagtcentralen, hastende opgaver og indledende efterforskning.<br />

Det er også beredskabet, der står for den daglige patruljering i<br />

lokalområdet, færdselsopgaver, politihundeopgaver og særlige<br />

begivenheder, hvor politiet skal yde en indsats – eksempelvis<br />

ved fodboldkampe.<br />

Efterforskning<br />

Hvis en sag er omfattende, meget kompliceret og tidskrævende,<br />

er det politifolkene i den specialiserede efterforskningsafdeling,<br />

der får til opgave at arbejde videre med den. Det <strong>kan</strong> blandt andet<br />

dreje sig om drab og grove voldssager eller om organiseret<br />

kriminalitet som rocker/bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet,<br />

store narkotikasager og it-kriminalitet – eksempelvis<br />

hacking, kreditkortforfalskning eller besiddelse og udbredelse<br />

af børnepornografi.<br />

Lokalpolitiet<br />

Lokalpolitiet har til huse på politistationer forskellige steder i<br />

politikredsen. Her arbejder betjentene med de samme politiopgaver<br />

som på hovedstationen, og borgerne <strong>kan</strong> komme i åbningstiden<br />

og anmelde lovovertrædelser, hente hittegods eller<br />

få svar på spørgsmål om love og regler. Det er vigtigt, at politiet<br />

har et godt lokalkendskab og ved, hvad der sker i de enkelte<br />

byer og landsbyer. Derfor spiller det lokale og nære samarbejde<br />

med for eksempel kommuner, skoler, klubber og foreninger en<br />

stor rolle.<br />

Samarbejde<br />

Når en begivenhed kræver en større politimæssig indsats, yder<br />

politikredsene bistand til hinanden på tværs af politikredsgrænserne.<br />

Det var eksempelvis tilfældet under klimatopmødet,<br />

COP15, som blev afholdt i København i 2009. Her blev flere tusinde<br />

politibetjente fra alle politikredse overført til Københavns<br />

Politi, som havde det overordnede ansvar for politiindsatsen.<br />

Det <strong>kan</strong> også være under store fodboldkampe, festivaler eller<br />

demonstrationer.<br />

12 dansk politi


1<br />

1. Nordjyllands Politi<br />

2. Østjyllands Politi<br />

3. Midt- og Vestjyllands Politi<br />

4. Sydøstjyllands Politi<br />

5. Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

6. Fyns Politi<br />

7. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi<br />

8. Midt- og Vestsjællands Politi<br />

9. Nordsjællands Politi<br />

10. Københavns Vestegns Politi<br />

11. Københavns Politi<br />

12. Bornholms Politi<br />

3<br />

2<br />

9<br />

4<br />

10<br />

11<br />

8<br />

6<br />

5<br />

7<br />

12<br />

dansk politi 13


GRØNLAND OG FÆRØERNE<br />

Politiet i Grønland<br />

og på Færøerne<br />

- en del af dansk politi<br />

Politiet i Grønland og på Færøerne er en del af dansk politi<br />

og dermed selvstændige politikredse.<br />

Det hænger sammen med, at Grønland og Færøerne er en del<br />

af det danske Rigsfællesskab med hver to repræsentanter i det<br />

danske Folketing. De har dog begge udstrakt selvstyre. Eksempelvis<br />

har de eget flag og kørekort. Lovgivningen er begge steder<br />

i et vist omfang forskellig fra dansk lovgivning, men danske<br />

love <strong>kan</strong> sættes i kraft efter forhandling med selvstyret. Hverken<br />

Færøerne eller Grønland er medlemmer af EU.<br />

Grønland<br />

(Kalaallit Nunaat)<br />

Beliggenhed<br />

Verdens største ø, ligger i det<br />

Arktiske Ocean og det nordlige<br />

Atlanterhav.<br />

Areal<br />

Ca. 2.166.000 kvadratkilometer,<br />

hvoraf størstedelen er dækket af<br />

indlandsisen.<br />

Grønlands Politi<br />

Politiet ledes af en politimester.<br />

Der er omkring 200 ansatte. Heraf<br />

er knap 140 politifolk, hvoraf flertallet<br />

er grønlændere, mens et<br />

mindretal er midlertidigt udstationeret<br />

fra Danmark.<br />

Indbyggertal<br />

Ca. 56.000, <strong>her</strong>af 15.000 i hovedstaden<br />

Nuuk (Godthåb).<br />

NUUK<br />

(godthåb)<br />

14 dansk politi


Færøerne<br />

(Føroyar)<br />

Beliggenhed<br />

Øgruppe i Atlanterhavet<br />

bestående af 18 øer.<br />

Areal<br />

Ca. 1.400 kvadratkilometer i alt.<br />

Indbyggertal<br />

Ca. 47.000 – <strong>her</strong>af cirka 20.000 i<br />

hovedstaden Torshavn.<br />

Færøsk Politi<br />

Den overordnede ledelse varetages<br />

af landfogeden (politimesteren),<br />

mens politikorpset ledes af<br />

en politiinspektør. Politikredsen<br />

har omkring 170 ansatte – <strong>her</strong>af<br />

knap 120 polititjenestemænd.<br />

Torshavn<br />

dansk politi 15


vi forebygger<br />

kriminalitet<br />

Politiet arbejder med forebyggelse<br />

af kriminalitet i eksempelvis skoler<br />

og ungdomsklubber. Det sker i et<br />

tæt samarbejde med kommuner<br />

og andre myndigheder.<br />

16 dansk politi


dansk politi 17


ANKLAGEMYNDIGHEDEN<br />

Skyldige skal<br />

drages til ansvar<br />

Anklagemyndigheden i Danmark skal sørge for, at skyldige<br />

drages til ansvar i henhold til lovgivningen, men også sikre, at<br />

uskyldige ikke bliver retsforfulgt.<br />

Anklagemyndigheden er ligesom politiet underlagt justitsministeren,<br />

der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden<br />

består af Rigsadvokaten, som er øverste chef,<br />

statsadvokaterne og politidirektørerne.<br />

Der er 1.200 medarbejdere i Anklagemyndigheden fordelt på 22<br />

afdelinger rundt om i landet. Den største medarbejdergruppe er<br />

600 anklagere, der er jurister med en treårig efteruddannelse<br />

i anklagemyndigheden. Til at bistå med især færdselssager<br />

er der 130 politianklagere, som har en politifaglig baggrund.<br />

Endelig er der i Anklagemyndigheden cirka 350 kontorfunktionærer<br />

og en mindre gruppe specialister fra en lang række andre<br />

faggrupper, som varetager det administrative arbejde i organisationen.<br />

Tre retsinstanser<br />

Det danske retssystem er bygget op om tre retsinstanser: Byretterne,<br />

landsretterne og Højesteret. De tre instanser skal sikre, at<br />

der foregår en grundig sagsbehandling, og at rettens afgørelser<br />

<strong>kan</strong> appelleres til en højere instans – for eksempel fra byretten<br />

til landsretten.<br />

Hvis en dom ankes til landsretterne eller Højesteret, <strong>kan</strong> den<br />

enten blive bekræftet (stadfæstet) eller ændret.<br />

Retssager i Danmark <strong>kan</strong> overordnet opdeles i to typer: Civile<br />

sager og straffesager. Straffesager er sager, der bliver efterforsket<br />

af politiet, hvor en borger er under anklage og <strong>kan</strong> idømmes<br />

straf for at have overtrådt loven. Civile sager er sager, hvor<br />

en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav over for<br />

en anden part.<br />

Politidirektørerne fører sager i byretten, og når en sag skal for<br />

landsretten, er det statsadvokaterne, der fører sagen. De fører<br />

også tilsyn med, at politikredsenes arbejde og beslutninger er i<br />

overensstemmelse med loven.<br />

Hvis en straffesag skal i Højesteret, er det rigsadvokaten, som<br />

fører sagen.<br />

Antallet af straffesager, som Anklagemyndigheden gennemfører<br />

i Danmark, svinger, men de seneste år har det været stigende,<br />

og pt. føres der omkring 150.000 sager ved de danske<br />

domstole om året.<br />

18 dansk politi


dansk politi 19


POLITIETS FORMÅL OG OPGAVER<br />

Politiet er en<br />

moderne servicevirksomhed<br />

<strong>Politiets</strong> overordnede formål er at virke for tryghed, sikkerhed,<br />

fred og orden i samfundet. Kort sagt skal politiet sørge for, at<br />

landets love bliver overholdt, og at de, der ikke overholder dem,<br />

bliver retsforfulgt. Men politiet nøjes ikke med at slå til, når en<br />

forbrydelse har fundet sted. Politiet arbejder også med forebyggelse<br />

af kriminalitet i eksempelvis skoler og ungdomsklubber.<br />

Det sker i et tæt samarbejde med kommuner og andre myndigheder.<br />

Selvom hovedopgaven er at sikre, at lovene overholdes, har<br />

politiet også mange opgaver af mere servicemæssig karakter –<br />

eksempelvis udstedelse af straffe- og børneattester, vejledning<br />

af skoleelever, trafikstøtte under store motions- og cykelløb og<br />

så videre. Politiet er derfor også en moderne servicevirksomhed,<br />

der forsøger at være åben, imødekommende og i dialog<br />

med borgerne. En sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at<br />

borgerne <strong>kan</strong> bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for,<br />

at politiet <strong>kan</strong> udføre sit arbejde.<br />

Det siger sig selv, at alle disse opgaver kræver mange forskellige<br />

kompetencer og indsatser. <strong>Politiets</strong> arbejde er derfor vidtforgrenet<br />

og berører mange dele af samfundet. Som borger møder<br />

man derfor politiet i mange forskellige situationer: På patrulje i<br />

lokalområdet, når der køres eskorte, ved færdselskontroller og<br />

færdselsuheld, eller når en indbrudstyv har gennemrodet ens<br />

skuffer og skabe. Det er også politiet, der bliver tilkaldt med blå<br />

blink og sirener, når der er husspektakler, bandeoptøjer, røverier<br />

og overfald.<br />

Den knap så synlige del af politiet er alle de civilt ansatte og de<br />

politibetjente, der ikke nødvendigvis bærer uniform i arbejdet.<br />

Det er for eksempel de mange efterforskere, der arbejder med<br />

at opklare forbrydelser ved blandt andet at undersøge spor som<br />

computerfiler, fodaftryk, fingeraftryk og dna, eller ved at afhøre<br />

kriminelle og tale med ofre og vidner. Civile politifolk fungerer<br />

også som køreprøvesagkyndige ved køreprøver og som livvagter<br />

for eksempelvis medlemmer af kongefamilien.<br />

<strong>Politiets</strong> civilt ansatte løser en lang række opgaver inden for administration,<br />

service og strategi og analyse, som er nødvendige<br />

for, at politikorpset <strong>kan</strong> fungere. De civilt ansatte er eksempelvis<br />

kontorbetjente, HR-medarbejdere, akademikere, auto- og våbenme<strong>kan</strong>ikere,<br />

it-medarbejdere, journalister med flere.<br />

20 dansk politi


”<br />

Politiet er en god arbejdsplads, fordi jeg<br />

får alsidige opgaver, der udfordrer mig både<br />

fagligt og personligt. Jeg har meget at gøre<br />

både med kolleger, forskellige afdelinger og<br />

eksterne samarbejdspartnere. Det gør, at<br />

ikke to dage er ens.<br />

Bent Emil Sørensen, politikommissær<br />

Sydøstjyllands Politi<br />

dansk politi 21


vi er altid<br />

beredt<br />

For at sikre, at politiets ansatte er klædt på<br />

til at klare de udfordringer, de møder, har<br />

kompetenceudvikling høj prioritet i politiet.<br />

Politifolkene prøver kræfter med mange<br />

forskellige opgaver og deltager i kurser,<br />

uddanelser og træning - eksempelvis i<br />

at takle voldsomme begivenheder.<br />

22 dansk politi


dansk politi 23


POLITIETS STRATEGI<br />

Politiet skal behandle<br />

alle fair og professionelt<br />

Strategi<br />

Dansk politi og anklagemyndighed har vedtaget en overordnet<br />

strategi, som både det nationale og det lokale politiarbejde skal<br />

indpasses efter. En gang om året bliver strategien justeret og<br />

tilpasset samfunds- og kriminalitetsudviklingen.<br />

Strategiens røde tråd er politiets og anklagemyndighedens<br />

mission og vision. Derudover fastsætter strategien nogle overordnede<br />

mål for de to myndigheders arbejde, og hvilke områder<br />

der skal have særligt fokus, for at målene nås.<br />

De fem overordnede mål:<br />

• Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer<br />

konflikter, uro og kriminalitet<br />

• Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten<br />

og effektiviteten i vores opgaveløsning<br />

• Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige<br />

• Vi er professionelle, samarbejdende og løser<br />

opgaverne innovativt<br />

• Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente<br />

medarbejdere og ledere<br />

De områder, der skal have særligt fokus, retter sig mod en<br />

række indsatser. Eksempelvis er det vigtigt, at politiet løbende<br />

udvikler nye arbejdsmetoder som matc<strong>her</strong> kriminalitetsudviklingen<br />

og fremkomsten af nye kriminalitetstyper. Politiet ønsker<br />

også at være en attraktiv arbejdsplads. Derfor har kompetenceog<br />

ledelsesudvikling høj prioritet. Samarbejdet med borgere,<br />

andre myndigheder og virksomheder omkring løsningen af kriminalitets-<br />

og sikkerhedsproblemer er også i fokus.<br />

Politietik<br />

Endelig er der stor opmærksomhed på, hvordan politiet møder<br />

borgerne. Det er vigtigt, fordi politiet hver dag tager beslutninger<br />

og udfører handlinger, som påvirker folks liv. Det stiller store<br />

krav til politiets etik og moral. Derfor er etik et fokusområde i<br />

politiets strategi. Der lægges stor vægt på, at politibetjentene er<br />

opmærksomme på og taler om de etiske problemstillinger, de<br />

uundgåeligt møder i tjenesten.<br />

Ambitionen er, at politiet skal behandle alle fair og professionelt<br />

og møde den enkelte borger med værdighed og respekt.<br />

”<br />

Politiet er nok verdens (næst-)bedste<br />

arbejdsplads. Ingen arbejdsdag bliver,<br />

som den var varslet. Til trods for<br />

regelstyring er der plads til styring<br />

med den sunde fornuft, så man <strong>kan</strong> være<br />

med til at gøre en forskel.<br />

JP. Rudbeck, vicepolitikommissær<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

24 dansk politi


dansk politi 25


vi går<br />

Nye veje<br />

Kriminalitetsbilledet ændrer sig hele<br />

tiden. Det stiller store krav til politiets<br />

evne til at forny og omstille sig og tage<br />

nye metoder i brug. Innovation er derfor<br />

et af vores vigtige fokusområder.<br />

26 dansk politi


dansk politi 27


POLITIETS UDSTYR<br />

Vi må ikke gå ned<br />

på udstyret<br />

For at kunne udføre mange forskellige opgaver råder politiet<br />

over en masse udstyr – fra uniformer over særlige køretøjer til<br />

avanceret kommunikationsudstyr.<br />

Uniformer<br />

<strong>Politiets</strong> uniformer og udrustning er lavet til, at politibetjentene<br />

<strong>kan</strong> håndtere en lang række situationer. Derfor bliver de løbende<br />

ændret og tilpasset, så de matc<strong>her</strong> politiets arbejdsvilkår.<br />

En komplet politiuniform består af patruljejakke, -bukser, -sko<br />

og -støvler, lyseblå skjorter, slips med sikkerhedslukning,<br />

kasket, t-shirts, indsatsdragt med hjelm, ben- og armskinner,<br />

brynje, handsker, gasmaske og sikkerhedsstøvler.<br />

Politibetjentene bærer derudover altid et tungt bælte, hvor de<br />

har deres tjenestepistol, politistaven, håndjern og peberspray.<br />

Køretøjer<br />

Politiet råder over mange forskellige slags køretøjer. De mest<br />

almindelige er de hvide patruljevogne med politiets logo. Mange<br />

har måske også bemærket politiets stationcars, der som regel<br />

er mørkeblå med politilogo og ofte har bure i bagagerummet til<br />

politihunde. <strong>Politiets</strong> hvide motorcykler og de blå minibusser<br />

(gruppevogne), som <strong>kan</strong> transportere en større gruppe politifolk,<br />

er også køretøjer, som man ser i gadebilledet.<br />

Derudover har politiet særlige køretøjer til transport af anholdte<br />

samt de såkaldte ”hollændervogne”. Sådan hedder de, fordi<br />

de er udviklet af hollandsk politi. Det er en gruppevogn, som er<br />

meget hårdfør og <strong>kan</strong> modstå blandt andet stenslag. Desuden<br />

er den beskyttet af et særligt brandhæmmende materiale. Hollændervognene<br />

har desuden videokameraer monteret på taget,<br />

så man <strong>kan</strong> dokumentere eventuelle lovovertrædelser under<br />

større indsatser - eksempelvis ved gadekampe.<br />

28 dansk politi


Magtmidler<br />

Når politifolk skal anvende magt – for eksempel lægge folk i<br />

håndjern eller bruge politistaven – skal det ske med hjemmel<br />

i politiloven og efter nøje overvejelse hos den enkelte politibetjent<br />

eller leder.<br />

Hunde og cykler<br />

Politihundene er vigtige hjælpemidler i det daglige arbejde.<br />

De bruges til bevogtning og til at spore eftersøgte personer<br />

sprængstoffer eller narkotika. I særlige tilfælde bruges hundene<br />

også til at opretholde ro og orden.<br />

Brug af magtmidler bliver altid registreret, og der føres statistik<br />

over, hvilke magtmidler der anvendes til hvad og hvor ofte. Det<br />

er for at sikre, at der ikke sker misbrug og for at kontrollere, at<br />

magtmidlerne og brugen af dem er afstemt med de forhold,<br />

politiet arbejder under.<br />

I 2009 indførte man cyklende politibetjente – foreløbig kun i<br />

Københavns Politi. Cyklerne er praktiske, fordi politibetjentene<br />

hurtigt <strong>kan</strong> sætte efter en mistænkt over torve og pladser,<br />

gennem gågader og ned ad smalle stræder.<br />

Politiet i Danmark må blandt andet bruge håndjern, politistav,<br />

peberspray, tåregas, hunde og tjenestepistol.<br />

”<br />

JOBBET i politiet ER MEGET<br />

ALSIDIGT - FRA KONTORARBEJDE TIL<br />

PATRULJEKØRSEL, HVOR DET KAN GÅ<br />

HEDT FOR SIG. DET ER VIGTIGT, AT MAN<br />

HAR SIT BAGLAND MED SIG, OG AT DE<br />

FORSTÅR JOBBET.<br />

Martin Glentvor, politiassistent,<br />

Københavns Vestegns Politi<br />

dansk politi 29


IT OG KOMMUNIKATION<br />

Vores målsætning er<br />

at være så åbne som muligt<br />

Mange af politiets arbejdsopgaver kunne i dag ikke løses uden<br />

brug af computere, politiradioer og telefoner. Først og fremmest<br />

skal politifolkene på gaden og i bilerne selvfølgelig hele<br />

tiden kunne komme i kontakt med hinanden og kollegerne på<br />

politistationen. Det foregår via en slags walkie-talkier kaldet<br />

SINE-radioer. SINE står for SIkkerhedsNEttet og er et radiosystem,<br />

der omfatter alle beredskaberne i Danmark – <strong>her</strong>under<br />

brandvæsen, ambulancetjeneste og politi - og gør dem i stand<br />

til at kommunikere med hinanden i tilfælde af større hændelser<br />

og ulykker.<br />

Politiet har også et internt lukket computernetværk, som bruges<br />

i det daglige arbejde til for eksempel datalagring og -søgning,<br />

digitalt fotoregister, intern kommunikation, og når der skal skrives<br />

rapport efter en politiindsats.<br />

Politiet har desuden en hjemmeside på internettet –<br />

www.politi.dk – der først og fremmest har til formål at servicere<br />

borgerne. For eksempel <strong>kan</strong> man finde blanketter til brug for<br />

ansøgning om forskellige tilladelser – eksempelvis våbentilladelse,<br />

alkoholbevilling eller tilladelse til flagning. Man <strong>kan</strong> også<br />

anmelde tyveri af cykler, biler og andre genstande, bekræfte<br />

en fartbøde eller læse om love og regler inden for en række<br />

områder. Det er også muligt at give politiet et tip, hvis man<br />

har mistanke om it-kriminalitet, sexturisme eller kvindehandel,<br />

eller hvis man har oplysninger om savnede personer eller<br />

banderelateret kriminalitet. Desuden <strong>kan</strong> man finde diverse<br />

statistikker på hjemmesiden – blandt andet om kriminalitetsudviklingen<br />

i Danmark.<br />

Politiet publicerer også løbende nyheder om landsdækkende<br />

færdselskontroller eller andre nyheder fra politiets verden.<br />

Offentlighedens og dermed mediernes interesse for politiets<br />

arbejde er generelt stor. Derfor får politiet hver dag henvendelser<br />

fra journalister, der gerne vil vide noget om alt fra konkrete<br />

efterforskninger over kriminalitetsudviklingen til love og politikker.<br />

Henvendelserne bliver håndteret af politiet pressemedarbejdere<br />

og kommunikationsrådgivere.<br />

Det er politiets målsætning at være så åbne som muligt, da det<br />

er en forudsætning for, at offent ligheden har forståelse for og<br />

<strong>kan</strong> forholde sig nuanceret til politiets arbejde. Omvendt er der<br />

naturligvis også oplysninger, politiet ikke <strong>kan</strong> dele med medierne<br />

og offentligheden, fordi det <strong>kan</strong> forhindre opklaringen af en<br />

sag eller udstille de involverede parter.<br />

”<br />

Som politibetjent er jeg en del af<br />

et stort fællesskab, der arbejder<br />

for samme mål og interesser.<br />

Det giver en følelse af sammenhold<br />

og stor styrke.<br />

Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

30 dansk politi


dansk politi 31


vi yder<br />

service<br />

Borgerservice er en uhyre vigtig del af<br />

politiets arbejde. Når en borger ringer til<br />

politiet på 114, sidder dygtige servicemedarbejdere<br />

i den ande ende og sørger<br />

for, at borgeren bliver sendt videre i<br />

systemet eller får et tilfredsstillende svar<br />

på sin henvendelse med det samme.<br />

32 dansk politi


dansk politi 33


34 dansk politi


KRIMINALITET I DANMARK<br />

kriminaliteten ændrer sig,<br />

så det gør politiet også<br />

Kriminalitetsniveauet i Danmark har været nogenlunde stabilt<br />

set over en 10-årig periode. Hvert år bliver der imidlertid anmeldt<br />

cirka 400.000 straffelovsovertrædelser til politiet. Det<br />

er alt fra indbrud, vold og hærværk til it-kriminalitet og narkotikahandel.<br />

Hertil kommer overtrædelser af færdselsloven, som<br />

cirka 275.000 personer årligt bliver sigtet for.<br />

Globaliseringen – <strong>her</strong>under åbne grænser, forbedrede transport-<br />

og kommunikationsmuligheder mv. – har skabt grobund<br />

for velstand og udvikling, men også banet vejen for international<br />

grænseoverskridende kriminalitet. Alt sammen stiller det<br />

store krav til politiets professionalisme og evne til at være nyskabende<br />

og omstillingsparate.<br />

Selv om mange lovovertrædelser er velkendte, ændrer kriminalitetsbilledet<br />

og dermed politiets metoder og indsatser sig<br />

hele tiden i takt med samfundsudviklingen. Eksempelvis var<br />

it-kriminaliteten til at overskue for 10-15 år siden, mens mange<br />

medarbejdere i dag arbejder med at bekæmpe hacking, kreditkortforfalskning,<br />

køb og salg af hælervarer og besiddelse og<br />

udbredelse af børneporno på internettet. Det samme er tilfældet<br />

med rocker-/bandekriminaliteten og med den nyere tids<br />

terrortrussel mod Danmark, som har medført flere lovændringer<br />

og skærpet det nationale beredskab betydeligt.<br />

For at sikre, at politiets ansatte er klædt på til at møde udfordringerne,<br />

har jobrotation og kompetenceudvikling høj prioritet i<br />

dansk politi. Politifolkene prøver kræfter med mange forskellige<br />

opgaver og deltager i kurser og efteruddannelse for at dygtiggøre<br />

sig, så de hele tiden <strong>kan</strong> være et skridt foran de kriminelle.<br />

Det er et konstant kapløb, for mange kriminelle bliver desværre<br />

også stadig dygtigere og mere velorganiserede.<br />

”<br />

Jeg har været ansat ved politiet i 10 år<br />

og glæder mig (stadig) til at møde hver<br />

morgen. Glæden finder jeg ved uvisheden<br />

om, hvilke opgaver dagens vagt bringer,<br />

de gode kolleger og ved det ansvar, man<br />

har over for samfundet.<br />

Helene B. Poulsen, politiassistent,<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

dansk politi 35


POLITIUDDANNELSEN<br />

Korpset skal afspejle<br />

det omgivende samfund<br />

Optagelse<br />

Alle politifolk i Danmark og på Færøerne bliver uddannet på<br />

Politiskolen, som ligger i Brøndby tæt ved København. I Grønland<br />

er der også en politiskole, hvor uddannelsens elementer er<br />

magen til dem i Danmark. Hvis man vil være politibetjent i Danmark,<br />

på Færøerne eller i Grønland, er der en række grundlæggende<br />

krav, man skal opfylde. Man skal for eksempel være fyldt<br />

21 år, have en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende,<br />

være dansk statsborger og have en ren straffeattest.<br />

Hvis man opfylder kravene, <strong>kan</strong> man komme til en optagelsesprøve,<br />

der består af både fysiske og teoretiske øvelser. Går man<br />

videre efter første prøve, venter blandt andet en helbredsundersøgelse<br />

hos politiets læge og en afsluttende samtale.<br />

Rekruttering<br />

Politiet holder løbende jobinformationsmøder og deltager i uddannelsesmesser<br />

rundt om i landet. Det er politiets ønske, at<br />

politikorpset i videst muligt omfang afspejler det omgivende<br />

samfund. Derfor gøres der en indsats for at tiltrække kvinder og<br />

mænd både med dansk og anden etnisk baggrund end dansk<br />

til politifaget. I dag er cirka 12 procent – eller knap 1.400 - af de<br />

uddannede politifolk kvinder. Kun 1,1 procent af politistyrken<br />

- eller cirka 120 - har en ikke-vestlig baggrund, men tallet har<br />

været støt stigende de seneste år.<br />

36 dansk politi


”<br />

DET ER SPÆNDENDE AT<br />

MØDE MANGE MENNESKER<br />

I ET FORANDERLIGT OG<br />

UDFORDRENDE MILJØ, HVOR<br />

DU HELE TIDEN SKAL HANDLE<br />

I FORSKELLIGE SITUATIONER.<br />

Kamilla Vang, politiassistent<br />

Københavsn Vestegns Politi<br />

Uddannelsen<br />

Politiuddannelsen er en professionsbachelor, der varer cirka<br />

fire år. Den er delt op i fem moduler, hvor man skiftevis er på<br />

Politiskolen og i praktik i en politikreds. I de perioder, hvor politieleverne<br />

går i skole, modtager de uddannelsesstøtte, mens de<br />

får løn i praktikperioderne.<br />

Når man bliver optaget på Politiskolen, hedder det, at man<br />

bliver ”ansat som politibetjent på prøve”. Det skyldes, at politieleverne<br />

i praktikperioderne indgår i politikorpset på lige fod<br />

med de uddannede politibetjente. De får løn, kører patrulje med<br />

en makker og har tilladelse til at bruge tjenestepistol og andre<br />

magtmidler, hvis det skønnes nødvendigt. Prøvetiden varer tre<br />

år. På uddannelsens fjerde år bliver man fastansat og <strong>kan</strong> kalde<br />

sig politibetjent.<br />

Karrieremuligheder<br />

Der er mange muligheder for at gøre karriere og dyrke sine interesser<br />

i politiet, som tilbyder et varieret udbud af efter- og videreuddannelser<br />

i stort set alle fag, der er relevante for politifolk.<br />

For eksempel <strong>kan</strong> man blive kriminaltekniker, hundefører, efterforsker,<br />

færdselsbetjent eller livvagt. Ønsker man at blive leder<br />

i politiet, er det også muligt at få en intern lederuddannelse.<br />

Politiet anvender i stigende grad også det civile uddannelsessystem,<br />

hvor ledere og medarbejdere <strong>kan</strong> få blandt andet it-,<br />

projektleder- og HR-uddannelser.<br />

På Politiskolen bliver politieleverne udstyret med både praktiske<br />

og teoretiske færdigheder. Der undervises i fag som færdsel,<br />

fysisk træning, jura, førstehjælp, sporsikring, kriminologi,<br />

våbenhåndtering, refleksion, kultursociologi, menneskerettigheder,<br />

psykologi og pædagogik.<br />

dansk politi 37


INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG FREDSBEVARENDE POLITIMISSIONER<br />

Politisamarbejde<br />

over grænser<br />

I bestræbelserne på at bekæmpe den grænseoverskridende<br />

internationale kriminalitet samarbejder dansk politi med politimyndigheder<br />

i hele verden. Dels gennem direkte kollegiale<br />

kontakter og dels gennem etablerede organisationer som Europol<br />

og Interpol. Politisamarbejdet på tværs af grænser drejer sig<br />

især om offentlig sikkerhed og terrorisme, organiseret kriminalitet,<br />

narkohandel, våbensmugling, trafficking, ulovlig indvandring,<br />

børnepornografi, økonomisk kriminalitet og korruption.<br />

Interpol<br />

Interpol er verdens største internationale politiorganisation.<br />

Organisationen blev grundlagt i 1923 med det formål at styrke<br />

det internationale politisamarbejde for at forhindre og bekæmpe<br />

grænseoverskridende kriminalitet.<br />

Interpols generalsekretariat ligger i Lyon i Frankrig og har døgnbemanding<br />

365 dage om året. Derudover er der syv regionale<br />

kontorer rundt om i verden samt repræsentationskontorer i FN<br />

og EU. Endelig har hver af de 190 medlemsstater nationale<br />

kontorer eller afdelinger, der har ansvaret for kontakten til og<br />

udvekslingen af oplysninger med Interpol.<br />

Organisationen finansieres af årlige bidrag fra de 190 medlemslande.<br />

Europol<br />

Europol er EU’s politimyndighed. Organisationen blev etableret<br />

i 1992 med det formål at hjælpe EU-landene med at samarbejde<br />

tættere og mere effektivt om at forebygge og bekæmpe<br />

alvorlig organiseret international kriminalitet.<br />

Schengen-samarbejdet<br />

Schengen-samarbejdet omfatter de fleste EU-lande samt<br />

Norge, Island og Schweiz. Danmark kom med i Schengensamarbejdet<br />

i 2001. Samarbejdet bevirker blandt andet, at borgere<br />

fra Schengen-lande frit <strong>kan</strong> rejse mellem landene uden at<br />

skulle vise pas. Det giver en stor frihed for almindelige borgere,<br />

men også for eventuelle kriminelle. Da Schengen-samarbejdet<br />

også handler om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet<br />

er en styrket kontrol ved Schengen-landenes ydre grænser<br />

samt et stærkt politi- og toldsamarbejde landene imellem nødvendigt.<br />

Fredsbevarende politimissioner<br />

Dansk politi har en lang tradition for et aktivt engagement på<br />

det fredsbevarende område. De første danske politifolk deltog i<br />

en fredsbevarende mission på Cypern i perioden 1964 – 1974.<br />

I forbindelse med urolighederne i det tidligere Jugoslavien blev<br />

der i 1992 igen behov for udsendelse af danske politifolk.<br />

Siden har der konstant været sendt mellem 55 og 75 politifolk<br />

ud på forskellige missioner rundt om i verden, blandt andet til<br />

De Palæstinensiske Selvstyreområder, Irak, Afghanistan og<br />

Sudan. <strong>Politiets</strong> opgaver i missionerne, der i de fleste tilfælde<br />

er under FN-, EU- eller OSCE-mandat, er dels at overvåge og<br />

rapportere eventuelle overgreb på civilbefolkningen, dels at<br />

rådgive og uddanne det pågældende lands politi i politivirksomhed,<br />

demokratiske retsprincipper og menneskerettigheder.<br />

Europols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Her arbejder<br />

medlemslandenes repræsentanter – også kaldet forbindelsesofficerer<br />

– med at indsamle, lagre, behandle, analysere og<br />

udveksle oplysninger og efterretninger om kriminelle og kriminalitet<br />

landene imellem. Flere af de europæiske lande, der ikke<br />

er medlem af EU - eksempelvis Norge og Schweiz - har også<br />

repræsentanter i Europol. Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter<br />

(NEC) sikrer kontakten mellem Danmark og Europol<br />

via de danske forbindelsesofficerer.<br />

38 dansk politi


”<br />

POLITIET ER EN ALSIDIG VIRKSOM-<br />

HED, DER KAN TILBYDE MIG MANGE<br />

FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER<br />

BÅDE INDEN FOR OG UDEN FOR<br />

LANDETS GRÆNSER.<br />

Lasse Michael Bøhm, politiassistent<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

dansk politi 39


Adresser<br />

Rigspolitiet<br />

Polititorvet 14<br />

1780 København V<br />

Tlf.: 33 14 88 88<br />

E-mail: politi@politi.dk<br />

Københavns Vestegns Politi<br />

Birkelundsvej 2<br />

2620 Albertslund<br />

Tlf.: 43 86 14 48<br />

E-mail: kbhv@politi.dk<br />

Nordjyllands Politi<br />

Jyllandsgade 27<br />

9000 Aalborg<br />

Tlf.: 96 30 14 48<br />

E-mail: njyl@politi.dk<br />

Københavns Politi<br />

Politigården<br />

1567 København V<br />

Tlf.: 33 14 14 48<br />

E-mail: kbh@politi.dk<br />

Østjyllands Politi<br />

Ridderstræde 1<br />

8000 Århus C<br />

Tlf.: 87 31 14 48<br />

E-mail: ojyl@politi.dk<br />

Bornholms Politi<br />

Zahrtmannsvej 44<br />

3700 Rønne<br />

Tlf.: 56 90 14 48<br />

E-mail: bornh@politi.dk<br />

Midt- og Vestjyllands Politi<br />

Nørreport 1<br />

7500 Holstebro<br />

Tlf.: 96 14 14 48<br />

E-mail: mvjyl@politi.dk<br />

Sydøstjyllands Politi<br />

Holmboes Alle 2<br />

8700 Horsens<br />

Tlf.: 76 28 14 48<br />

E-mail: sojyl@politi.dk<br />

Syd- og Sønderjyllands Politi<br />

Kirkegade 76<br />

6700 Esbjerg<br />

Tlf.: 76 11 14 48<br />

E-mail: sjyl@politi.dk<br />

Fyns Politi<br />

Hans Mules Gade 1-3<br />

5000 Odense C<br />

Tlf.: 66 14 14 48<br />

E-mail: fyn@politi.dk<br />

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi<br />

Parkvej 50<br />

4700 Næstved<br />

Tlf.: 55 31 14 48<br />

E-mail: ssj@politi.dk<br />

Midt- og Vestsjællands Politi<br />

Skovbogade 3<br />

4000 Roskilde<br />

Tlf.: 46 35 14 48<br />

E-mail: mvsj@politi.dk<br />

Færøernes Politi<br />

Yviri við Strond 17<br />

Po Box 3018<br />

FO 110 Tórshavn<br />

Faroe Islands<br />

Tlf.: (+298) 35 14 48<br />

e-mail: politi@politi.fo<br />

Grønlands Politi<br />

Imaneq 22<br />

3900 Nuuk<br />

Greenland<br />

Tlf.: (+299) 32 14 48<br />

E-mail: grpoliti@greennet.gl<br />

Hvis du vil i kontakt med dit lokale<br />

politi eller det nærmeste politi i Danmark,<br />

<strong>kan</strong> du også ringe 114. I meget<br />

hastende tilfælde skal du ringe 112.<br />

Hjemmesider:<br />

Justitsministeriet:<br />

www.jm.dk<br />

Politiet:<br />

www.politi.dk<br />

Politiuddannelse:<br />

www.blivpolitibetjent.dk<br />

www.politiskolen.dk<br />

Rigsadvokaten:<br />

www.rigsadvokaten.dk<br />

Nordsjællands Politi<br />

Prøvestensvej 1<br />

3000 Helsingør<br />

Tlf.: 49 27 14 48<br />

E-mail: nsj@politi.dk<br />

40 dansk politi

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!