Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets

politi.dk

Du kan downloade pjecen her (pdf) - Politiets

POLITI

I Danmark, på Færøerne og i Grønland


Indhold

3 Velkommen

6 Politiet i Danmark

6 Politiets organisation

6 Økonomi

8 Rigspolitiet

12 Politikredsene

12 Beredskabet

12 Efterforskning

12 Lokalpolitiet

12 Samarbejde

14 Grønland og

Færøerne

18 Anklagemyndigheden

18 Tre retsinstanser

20 Politiets formål og

opgaver

24 Politiets strategi

24 Politietik

28 Politiets udstyr

28 Uniformer

28 Køretøjer

28 Magtmidler

28 Hunde, heste og cykler

30 It og kommunikation

35 Kriminalitet i

Danmark

36 Politiuddannelsen

36 Optagelse

36 Rekruttering

36 Uddannelsen

36 Karrieremuligheder

38 Internationalt

samarbejde og

fredsbevarende

politimissioner

38 Interpol

38 Europol

38 Schengen-samarbejdet

38 Fredsbevarende politimissioner

vision

Vi skaber tryghed. I samarbejde med

det øvrige samfund sikrer politiet og

anklagemyndigheden, at Danmark er

et trygt og sikkert land.


Velkommen

Dansk politi er en stor offentlig virksomhed med næsten 15.000

ansatte. Sammen yder de en målrettet indsats for at forebygge

og forhindre kriminalitet og sikre, at Danmark, Færøerne og

Grønland er trygge og sikre steder at bo og leve.

Politiets arbejde berører alle dele af samfundet og har betydning

for mange mennesker. Hver dag får vi derfor henvendelser

fra skoler, borgere, presse og andre interesserede, som ønsker

at få et indblik i vores arbejde.

Det er vi glade for, og vi bestræber os på at være så åbne som

muligt, selv om vores tavshedspligt og hensynet til efterforskning

og den nationale sikkerhed selvfølgelig sætter grænser for,

hvilke oplysninger vi kan dele med offentligheden.

Denne pjece er til dig, der ønsker at vide noget mere om politiet

i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Den giver et overordnet

billede af vores arbejdsopgaver, vores rolle i samfundet, vores

organisation og de økonomiske og juridiske rammer, vi arbejder

indenfor.

Pjecen giver selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmål om politiet,

så har du brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen

til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformationer på

bagsiden.

Jens Henrik Højbjerg

Rigspolitichef

mission

Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred

og orden i samfundet gennem forebyggende,

hjælpende og håndhævende virksomhed.

Anklagemyndigheden skal sammen med

politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar,

og at der ikke sker forfølgning af uskyldige.

dansk politi 3


vi skaber

tryghed

En af politiets vigtigste

opgaver er at sikre, at landets

borgere føler sig sikre og trygge,

når de færdes i samfundet.


POLITIET I DANMARK

15.000 ansatte

sikrer lov og orden

Politiet i Danmark har ansvaret for at sikre lov og orden i både

Danmark, på Færøerne og i Grønland. I alt er der knap 15.000

ansatte i politiet. Heraf er godt 10.700 politiuddannede, mens

resten er civilt ansatte – både jurister, administrativt personale,

forskellige akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk

og en lang række andre faggrupper.

Politiets organisation

Det danske politi er en statslig myndighed under Justitsministeriet.

Justitsministeren er derfor politiets øverste chef. Danmarks

lovgivende forsamling, Folketinget, sætter de overordnede rammer

herunder økonomiske - for politiets arbejde.

Den lokale anklagemyndighed er en del af dansk politi og hører

derfor også under justitsministeren. Anklagemyndigheden består

af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den lokale anklagemyndighed

i politikredsene.

Økonomi

Politiets årlige budget er på ca. 8,5 mia. kroner, og økonomien

bliver typisk fastlagt for fire år ad gangen. Både Rigspolitiet og

politikredsene har deres eget budget, men det skal administreres

inden for nogle overordnede rammer, som Rigspolitiet

udstikker.


Jeg er rigtig glad for at være ansat

i politiet. blandt andet kan jeg godt

lide, at når man kommer hjem efter

endt arbejdsdag, føler man, at man

har hjulpet et andet menneske og

gjort en forskel.

Kamilla Vang, politibetjent

Københavns Vestegns Politi

6 dansk politi


Justitsministeriet

Rigspolitichefen

Rigsadvokaten

Statsadvokaten for

Særlige Internationale

Straffesager (SAIS)

Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk

Kriminalitet (SØK)

De seks regionale

statsadvokater

12 politikredse (politi & anklagemyndighed)

Politimestrene på Færøerne og Grønland

dansk politi 7


RIGSPOLITIET

øverste myndighed

sætter retning for hele politiet

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det betyder blandt

andet, at Rigspolitiet sætter retning og udarbejder overordnede

strategier for hele politiet. Det sker dog altid i et tæt samarbejde

med politikredsene, som er dem, der skal føre strategierne ud

i livet.

Rigspolitiet har desuden en rådgivnings- og støttefunktion i

forhold til politikredsene. Eksempelvis yder Rigspolitiet ekspertstøtte

i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om

organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller

it-kriminalitet. Rigspolitiet koordinerer også politiets arbejde på

landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere.

fastlæggelse af strategier, overordnet økonomistyring, it, juridisk

rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets

udrustning og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt

samarbejde og store efterforskningsopgaver, kriminalteknik og

opgaver vedrørende modtagelse og udvisning af asylansøgere

og andre udlændinge.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, er organisatorisk en afdeling

i Rigspolitiet med omkring 800 ansatte. På grund af efterretningstjenestens

særlige opgaver refererer chefen for PET

dog i et vist omfang direkte til justitsministeren og ikke til rigspolitichefen.

Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede

områder: Politiområdet, Koncern Økonomi, Koncern IT

og Koncern HR.

Der er cirka 1.600 ansatte i Rigspolitiet (ekskl. PET), som arbejder

med en lang række opgaver, blandt andet ledelsesstøtte,

Rigspolitichefen mødes jævnligt med rigsadvokaten og de 12

politidirektører, som er de øverste chefer for de 12 politikredse

i hele landet. Forummet kaldes ”koncernledelsen”, og her drøftes

overordnede og strategisk vigtige spørgsmål i relation til

politiets arbejde og opgaver.

8 dansk politi


Koncernledelse

Rigspolitichef

Intern revision

Politiets Efterretningstjeneste

(PET)

Politiområde

Koncern IT

Koncern HR

Koncernøkonomi


Politiet er en udfordrende og spændende

arbejdsplads, der åbner muligheder for

personlig og faglig udvikling. Arbejdet

som politibetjent er meningsfyldt, og jeg

har selv stor indflydelse på mine daglige

opgaver.

Lasse Michael Bøhm, politiassistent

Syd- og Sønderjyllands Politi

dansk politi 9


vi sikrer

ro og orden

Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud,

en ulykke eller et overfald, er det det lokale beredskab,

der i første omgang tager sig af sagen. Det er også

beredskabet, der står for den daglige patruljering,

færdselsopgaver og meget mere.

10 dansk politi


dansk politi 11


POLITIKREDSENE

12 politikredse

betjener befolkningen lokalt

Politidirektør

Chefpolitiinspektør Chefanklager Vicepolitidirektør

Danmark er inddelt i 12 politikredse – eller 14, når man medregner

Færøerne og Grøn land. Hver politikreds i Danmark betjener

omkring 500.000 borgere og har 800-900 ansatte bortset

fra København og Bornholm, der har henholdsvis cirka 2.600

og 75 ansatte. I alle kredse er der en hovedpolitistation og en

række lokalpolitistationer. I mindre tæt befolkede områder er

der desuden landbetjente.

De 12 politikredse er nogenlunde ens organiseret med en politidirektør

som øverste chef og herunder en vicepolitidirektør,

en chefanklager og en chefpolitiinspektør. Under chefpolitiinspektøren

er der tre linjechefer, som er politiinspektører for

henholdsvis beredskabet, lokalpolitiet og den specialiserede

efterforskning. De tre linjer har afdelinger på flere politistationer

i kredsen.

Beredskabet

Når en borger ringer til politiet og anmelder et indbrud, en

ulykke eller et overfald, er det beredskabet, der i første omgang

tager sig af sagen. Beredskabet har med andre ord ansvaret for

vagtcentralen, hastende opgaver og indledende efterforskning.

Det er også beredskabet, der står for den daglige patruljering i

lokalområdet, færdselsopgaver, politihundeopgaver og særlige

begivenheder, hvor politiet skal yde en indsats – eksempelvis

ved fodboldkampe.

Efterforskning

Hvis en sag er omfattende, meget kompliceret og tidskrævende,

er det politifolkene i den specialiserede efterforskningsafdeling,

der får til opgave at arbejde videre med den. Det kan blandt andet

dreje sig om drab og grove voldssager eller om organiseret

kriminalitet som rocker/bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet,

store narkotikasager og it-kriminalitet – eksempelvis

hacking, kreditkortforfalskning eller besiddelse og udbredelse

af børnepornografi.

Lokalpolitiet

Lokalpolitiet har til huse på politistationer forskellige steder i

politikredsen. Her arbejder betjentene med de samme politiopgaver

som på hovedstationen, og borgerne kan komme i åbningstiden

og anmelde lovovertrædelser, hente hittegods eller

få svar på spørgsmål om love og regler. Det er vigtigt, at politiet

har et godt lokalkendskab og ved, hvad der sker i de enkelte

byer og landsbyer. Derfor spiller det lokale og nære samarbejde

med for eksempel kommuner, skoler, klubber og foreninger en

stor rolle.

Samarbejde

Når en begivenhed kræver en større politimæssig indsats, yder

politikredsene bistand til hinanden på tværs af politikredsgrænserne.

Det var eksempelvis tilfældet under klimatopmødet,

COP15, som blev afholdt i København i 2009. Her blev flere tusinde

politibetjente fra alle politikredse overført til Københavns

Politi, som havde det overordnede ansvar for politiindsatsen.

Det kan også være under store fodboldkampe, festivaler eller

demonstrationer.

12 dansk politi


1

1. Nordjyllands Politi

2. Østjyllands Politi

3. Midt- og Vestjyllands Politi

4. Sydøstjyllands Politi

5. Syd- og Sønderjyllands Politi

6. Fyns Politi

7. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

8. Midt- og Vestsjællands Politi

9. Nordsjællands Politi

10. Københavns Vestegns Politi

11. Københavns Politi

12. Bornholms Politi

3

2

9

4

10

11

8

6

5

7

12

dansk politi 13


GRØNLAND OG FÆRØERNE

Politiet i Grønland

og på Færøerne

- en del af dansk politi

Politiet i Grønland og på Færøerne er en del af dansk politi

og dermed selvstændige politikredse.

Det hænger sammen med, at Grønland og Færøerne er en del

af det danske Rigsfællesskab med hver to repræsentanter i det

danske Folketing. De har dog begge udstrakt selvstyre. Eksempelvis

har de eget flag og kørekort. Lovgivningen er begge steder

i et vist omfang forskellig fra dansk lovgivning, men danske

love kan sættes i kraft efter forhandling med selvstyret. Hverken

Færøerne eller Grønland er medlemmer af EU.

Grønland

(Kalaallit Nunaat)

Beliggenhed

Verdens største ø, ligger i det

Arktiske Ocean og det nordlige

Atlanterhav.

Areal

Ca. 2.166.000 kvadratkilometer,

hvoraf størstedelen er dækket af

indlandsisen.

Grønlands Politi

Politiet ledes af en politimester.

Der er omkring 200 ansatte. Heraf

er knap 140 politifolk, hvoraf flertallet

er grønlændere, mens et

mindretal er midlertidigt udstationeret

fra Danmark.

Indbyggertal

Ca. 56.000, heraf 15.000 i hovedstaden

Nuuk (Godthåb).

NUUK

(godthåb)

14 dansk politi


Færøerne

(Føroyar)

Beliggenhed

Øgruppe i Atlanterhavet

bestående af 18 øer.

Areal

Ca. 1.400 kvadratkilometer i alt.

Indbyggertal

Ca. 47.000 – heraf cirka 20.000 i

hovedstaden Torshavn.

Færøsk Politi

Den overordnede ledelse varetages

af landfogeden (politimesteren),

mens politikorpset ledes af

en politiinspektør. Politikredsen

har omkring 170 ansatte – heraf

knap 120 polititjenestemænd.

Torshavn

dansk politi 15


vi forebygger

kriminalitet

Politiet arbejder med forebyggelse

af kriminalitet i eksempelvis skoler

og ungdomsklubber. Det sker i et

tæt samarbejde med kommuner

og andre myndigheder.

16 dansk politi


dansk politi 17


ANKLAGEMYNDIGHEDEN

Skyldige skal

drages til ansvar

Anklagemyndigheden i Danmark skal sørge for, at skyldige

drages til ansvar i henhold til lovgivningen, men også sikre, at

uskyldige ikke bliver retsforfulgt.

Anklagemyndigheden er ligesom politiet underlagt justitsministeren,

der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden

består af Rigsadvokaten, som er øverste chef,

statsadvokaterne og politidirektørerne.

Der er 1.200 medarbejdere i Anklagemyndigheden fordelt på 22

afdelinger rundt om i landet. Den største medarbejdergruppe er

600 anklagere, der er jurister med en treårig efteruddannelse

i anklagemyndigheden. Til at bistå med især færdselssager

er der 130 politianklagere, som har en politifaglig baggrund.

Endelig er der i Anklagemyndigheden cirka 350 kontorfunktionærer

og en mindre gruppe specialister fra en lang række andre

faggrupper, som varetager det administrative arbejde i organisationen.

Tre retsinstanser

Det danske retssystem er bygget op om tre retsinstanser: Byretterne,

landsretterne og Højesteret. De tre instanser skal sikre, at

der foregår en grundig sagsbehandling, og at rettens afgørelser

kan appelleres til en højere instans – for eksempel fra byretten

til landsretten.

Hvis en dom ankes til landsretterne eller Højesteret, kan den

enten blive bekræftet (stadfæstet) eller ændret.

Retssager i Danmark kan overordnet opdeles i to typer: Civile

sager og straffesager. Straffesager er sager, der bliver efterforsket

af politiet, hvor en borger er under anklage og kan idømmes

straf for at have overtrådt loven. Civile sager er sager, hvor

en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav over for

en anden part.

Politidirektørerne fører sager i byretten, og når en sag skal for

landsretten, er det statsadvokaterne, der fører sagen. De fører

også tilsyn med, at politikredsenes arbejde og beslutninger er i

overensstemmelse med loven.

Hvis en straffesag skal i Højesteret, er det rigsadvokaten, som

fører sagen.

Antallet af straffesager, som Anklagemyndigheden gennemfører

i Danmark, svinger, men de seneste år har det været stigende,

og pt. føres der omkring 150.000 sager ved de danske

domstole om året.

18 dansk politi


dansk politi 19


POLITIETS FORMÅL OG OPGAVER

Politiet er en

moderne servicevirksomhed

Politiets overordnede formål er at virke for tryghed, sikkerhed,

fred og orden i samfundet. Kort sagt skal politiet sørge for, at

landets love bliver overholdt, og at de, der ikke overholder dem,

bliver retsforfulgt. Men politiet nøjes ikke med at slå til, når en

forbrydelse har fundet sted. Politiet arbejder også med forebyggelse

af kriminalitet i eksempelvis skoler og ungdomsklubber.

Det sker i et tæt samarbejde med kommuner og andre myndigheder.

Selvom hovedopgaven er at sikre, at lovene overholdes, har

politiet også mange opgaver af mere servicemæssig karakter –

eksempelvis udstedelse af straffe- og børneattester, vejledning

af skoleelever, trafikstøtte under store motions- og cykelløb og

så videre. Politiet er derfor også en moderne servicevirksomhed,

der forsøger at være åben, imødekommende og i dialog

med borgerne. En sådan åbenhed er nemlig afgørende for, at

borgerne kan bevare den tillid til politiet, som er nødvendig for,

at politiet kan udføre sit arbejde.

Det siger sig selv, at alle disse opgaver kræver mange forskellige

kompetencer og indsatser. Politiets arbejde er derfor vidtforgrenet

og berører mange dele af samfundet. Som borger møder

man derfor politiet i mange forskellige situationer: På patrulje i

lokalområdet, når der køres eskorte, ved færdselskontroller og

færdselsuheld, eller når en indbrudstyv har gennemrodet ens

skuffer og skabe. Det er også politiet, der bliver tilkaldt med blå

blink og sirener, når der er husspektakler, bandeoptøjer, røverier

og overfald.

Den knap så synlige del af politiet er alle de civilt ansatte og de

politibetjente, der ikke nødvendigvis bærer uniform i arbejdet.

Det er for eksempel de mange efterforskere, der arbejder med

at opklare forbrydelser ved blandt andet at undersøge spor som

computerfiler, fodaftryk, fingeraftryk og dna, eller ved at afhøre

kriminelle og tale med ofre og vidner. Civile politifolk fungerer

også som køreprøvesagkyndige ved køreprøver og som livvagter

for eksempelvis medlemmer af kongefamilien.

Politiets civilt ansatte løser en lang række opgaver inden for administration,

service og strategi og analyse, som er nødvendige

for, at politikorpset kan fungere. De civilt ansatte er eksempelvis

kontorbetjente, HR-medarbejdere, akademikere, auto- og våbenmekanikere,

it-medarbejdere, journalister med flere.

20 dansk politi



Politiet er en god arbejdsplads, fordi jeg

får alsidige opgaver, der udfordrer mig både

fagligt og personligt. Jeg har meget at gøre

både med kolleger, forskellige afdelinger og

eksterne samarbejdspartnere. Det gør, at

ikke to dage er ens.

Bent Emil Sørensen, politikommissær

Sydøstjyllands Politi

dansk politi 21


vi er altid

beredt

For at sikre, at politiets ansatte er klædt på

til at klare de udfordringer, de møder, har

kompetenceudvikling høj prioritet i politiet.

Politifolkene prøver kræfter med mange

forskellige opgaver og deltager i kurser,

uddanelser og træning - eksempelvis i

at takle voldsomme begivenheder.

22 dansk politi


dansk politi 23


POLITIETS STRATEGI

Politiet skal behandle

alle fair og professionelt

Strategi

Dansk politi og anklagemyndighed har vedtaget en overordnet

strategi, som både det nationale og det lokale politiarbejde skal

indpasses efter. En gang om året bliver strategien justeret og

tilpasset samfunds- og kriminalitetsudviklingen.

Strategiens røde tråd er politiets og anklagemyndighedens

mission og vision. Derudover fastsætter strategien nogle overordnede

mål for de to myndigheders arbejde, og hvilke områder

der skal have særligt fokus, for at målene nås.

De fem overordnede mål:

• Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer

konflikter, uro og kriminalitet

• Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten

og effektiviteten i vores opgaveløsning

• Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige

• Vi er professionelle, samarbejdende og løser

opgaverne innovativt

• Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente

medarbejdere og ledere

De områder, der skal have særligt fokus, retter sig mod en

række indsatser. Eksempelvis er det vigtigt, at politiet løbende

udvikler nye arbejdsmetoder som matcher kriminalitetsudviklingen

og fremkomsten af nye kriminalitetstyper. Politiet ønsker

også at være en attraktiv arbejdsplads. Derfor har kompetenceog

ledelsesudvikling høj prioritet. Samarbejdet med borgere,

andre myndigheder og virksomheder omkring løsningen af kriminalitets-

og sikkerhedsproblemer er også i fokus.

Politietik

Endelig er der stor opmærksomhed på, hvordan politiet møder

borgerne. Det er vigtigt, fordi politiet hver dag tager beslutninger

og udfører handlinger, som påvirker folks liv. Det stiller store

krav til politiets etik og moral. Derfor er etik et fokusområde i

politiets strategi. Der lægges stor vægt på, at politibetjentene er

opmærksomme på og taler om de etiske problemstillinger, de

uundgåeligt møder i tjenesten.

Ambitionen er, at politiet skal behandle alle fair og professionelt

og møde den enkelte borger med værdighed og respekt.


Politiet er nok verdens (næst-)bedste

arbejdsplads. Ingen arbejdsdag bliver,

som den var varslet. Til trods for

regelstyring er der plads til styring

med den sunde fornuft, så man kan være

med til at gøre en forskel.

JP. Rudbeck, vicepolitikommissær

Syd- og Sønderjyllands Politi

24 dansk politi


dansk politi 25


vi går

Nye veje

Kriminalitetsbilledet ændrer sig hele

tiden. Det stiller store krav til politiets

evne til at forny og omstille sig og tage

nye metoder i brug. Innovation er derfor

et af vores vigtige fokusområder.

26 dansk politi


dansk politi 27


POLITIETS UDSTYR

Vi må ikke gå ned

på udstyret

For at kunne udføre mange forskellige opgaver råder politiet

over en masse udstyr – fra uniformer over særlige køretøjer til

avanceret kommunikationsudstyr.

Uniformer

Politiets uniformer og udrustning er lavet til, at politibetjentene

kan håndtere en lang række situationer. Derfor bliver de løbende

ændret og tilpasset, så de matcher politiets arbejdsvilkår.

En komplet politiuniform består af patruljejakke, -bukser, -sko

og -støvler, lyseblå skjorter, slips med sikkerhedslukning,

kasket, t-shirts, indsatsdragt med hjelm, ben- og armskinner,

brynje, handsker, gasmaske og sikkerhedsstøvler.

Politibetjentene bærer derudover altid et tungt bælte, hvor de

har deres tjenestepistol, politistaven, håndjern og peberspray.

Køretøjer

Politiet råder over mange forskellige slags køretøjer. De mest

almindelige er de hvide patruljevogne med politiets logo. Mange

har måske også bemærket politiets stationcars, der som regel

er mørkeblå med politilogo og ofte har bure i bagagerummet til

politihunde. Politiets hvide motorcykler og de blå minibusser

(gruppevogne), som kan transportere en større gruppe politifolk,

er også køretøjer, som man ser i gadebilledet.

Derudover har politiet særlige køretøjer til transport af anholdte

samt de såkaldte ”hollændervogne”. Sådan hedder de, fordi

de er udviklet af hollandsk politi. Det er en gruppevogn, som er

meget hårdfør og kan modstå blandt andet stenslag. Desuden

er den beskyttet af et særligt brandhæmmende materiale. Hollændervognene

har desuden videokameraer monteret på taget,

så man kan dokumentere eventuelle lovovertrædelser under

større indsatser - eksempelvis ved gadekampe.

28 dansk politi


Magtmidler

Når politifolk skal anvende magt – for eksempel lægge folk i

håndjern eller bruge politistaven – skal det ske med hjemmel

i politiloven og efter nøje overvejelse hos den enkelte politibetjent

eller leder.

Hunde og cykler

Politihundene er vigtige hjælpemidler i det daglige arbejde.

De bruges til bevogtning og til at spore eftersøgte personer

sprængstoffer eller narkotika. I særlige tilfælde bruges hundene

også til at opretholde ro og orden.

Brug af magtmidler bliver altid registreret, og der føres statistik

over, hvilke magtmidler der anvendes til hvad og hvor ofte. Det

er for at sikre, at der ikke sker misbrug og for at kontrollere, at

magtmidlerne og brugen af dem er afstemt med de forhold,

politiet arbejder under.

I 2009 indførte man cyklende politibetjente – foreløbig kun i

Københavns Politi. Cyklerne er praktiske, fordi politibetjentene

hurtigt kan sætte efter en mistænkt over torve og pladser,

gennem gågader og ned ad smalle stræder.

Politiet i Danmark må blandt andet bruge håndjern, politistav,

peberspray, tåregas, hunde og tjenestepistol.


JOBBET i politiet ER MEGET

ALSIDIGT - FRA KONTORARBEJDE TIL

PATRULJEKØRSEL, HVOR DET KAN GÅ

HEDT FOR SIG. DET ER VIGTIGT, AT MAN

HAR SIT BAGLAND MED SIG, OG AT DE

FORSTÅR JOBBET.

Martin Glentvor, politiassistent,

Københavns Vestegns Politi

dansk politi 29


IT OG KOMMUNIKATION

Vores målsætning er

at være så åbne som muligt

Mange af politiets arbejdsopgaver kunne i dag ikke løses uden

brug af computere, politiradioer og telefoner. Først og fremmest

skal politifolkene på gaden og i bilerne selvfølgelig hele

tiden kunne komme i kontakt med hinanden og kollegerne på

politistationen. Det foregår via en slags walkie-talkier kaldet

SINE-radioer. SINE står for SIkkerhedsNEttet og er et radiosystem,

der omfatter alle beredskaberne i Danmark – herunder

brandvæsen, ambulancetjeneste og politi - og gør dem i stand

til at kommunikere med hinanden i tilfælde af større hændelser

og ulykker.

Politiet har også et internt lukket computernetværk, som bruges

i det daglige arbejde til for eksempel datalagring og -søgning,

digitalt fotoregister, intern kommunikation, og når der skal skrives

rapport efter en politiindsats.

Politiet har desuden en hjemmeside på internettet –

www.politi.dk – der først og fremmest har til formål at servicere

borgerne. For eksempel kan man finde blanketter til brug for

ansøgning om forskellige tilladelser – eksempelvis våbentilladelse,

alkoholbevilling eller tilladelse til flagning. Man kan også

anmelde tyveri af cykler, biler og andre genstande, bekræfte

en fartbøde eller læse om love og regler inden for en række

områder. Det er også muligt at give politiet et tip, hvis man

har mistanke om it-kriminalitet, sexturisme eller kvindehandel,

eller hvis man har oplysninger om savnede personer eller

banderelateret kriminalitet. Desuden kan man finde diverse

statistikker på hjemmesiden – blandt andet om kriminalitetsudviklingen

i Danmark.

Politiet publicerer også løbende nyheder om landsdækkende

færdselskontroller eller andre nyheder fra politiets verden.

Offentlighedens og dermed mediernes interesse for politiets

arbejde er generelt stor. Derfor får politiet hver dag henvendelser

fra journalister, der gerne vil vide noget om alt fra konkrete

efterforskninger over kriminalitetsudviklingen til love og politikker.

Henvendelserne bliver håndteret af politiet pressemedarbejdere

og kommunikationsrådgivere.

Det er politiets målsætning at være så åbne som muligt, da det

er en forudsætning for, at offent ligheden har forståelse for og

kan forholde sig nuanceret til politiets arbejde. Omvendt er der

naturligvis også oplysninger, politiet ikke kan dele med medierne

og offentligheden, fordi det kan forhindre opklaringen af en

sag eller udstille de involverede parter.


Som politibetjent er jeg en del af

et stort fællesskab, der arbejder

for samme mål og interesser.

Det giver en følelse af sammenhold

og stor styrke.

Lasse Michael Bøhm, politiassistent

Syd- og Sønderjyllands Politi

30 dansk politi


dansk politi 31


vi yder

service

Borgerservice er en uhyre vigtig del af

politiets arbejde. Når en borger ringer til

politiet på 114, sidder dygtige servicemedarbejdere

i den ande ende og sørger

for, at borgeren bliver sendt videre i

systemet eller får et tilfredsstillende svar

på sin henvendelse med det samme.

32 dansk politi


dansk politi 33


34 dansk politi


KRIMINALITET I DANMARK

kriminaliteten ændrer sig,

så det gør politiet også

Kriminalitetsniveauet i Danmark har været nogenlunde stabilt

set over en 10-årig periode. Hvert år bliver der imidlertid anmeldt

cirka 400.000 straffelovsovertrædelser til politiet. Det

er alt fra indbrud, vold og hærværk til it-kriminalitet og narkotikahandel.

Hertil kommer overtrædelser af færdselsloven, som

cirka 275.000 personer årligt bliver sigtet for.

Globaliseringen – herunder åbne grænser, forbedrede transport-

og kommunikationsmuligheder mv. – har skabt grobund

for velstand og udvikling, men også banet vejen for international

grænseoverskridende kriminalitet. Alt sammen stiller det

store krav til politiets professionalisme og evne til at være nyskabende

og omstillingsparate.

Selv om mange lovovertrædelser er velkendte, ændrer kriminalitetsbilledet

og dermed politiets metoder og indsatser sig

hele tiden i takt med samfundsudviklingen. Eksempelvis var

it-kriminaliteten til at overskue for 10-15 år siden, mens mange

medarbejdere i dag arbejder med at bekæmpe hacking, kreditkortforfalskning,

køb og salg af hælervarer og besiddelse og

udbredelse af børneporno på internettet. Det samme er tilfældet

med rocker-/bandekriminaliteten og med den nyere tids

terrortrussel mod Danmark, som har medført flere lovændringer

og skærpet det nationale beredskab betydeligt.

For at sikre, at politiets ansatte er klædt på til at møde udfordringerne,

har jobrotation og kompetenceudvikling høj prioritet i

dansk politi. Politifolkene prøver kræfter med mange forskellige

opgaver og deltager i kurser og efteruddannelse for at dygtiggøre

sig, så de hele tiden kan være et skridt foran de kriminelle.

Det er et konstant kapløb, for mange kriminelle bliver desværre

også stadig dygtigere og mere velorganiserede.


Jeg har været ansat ved politiet i 10 år

og glæder mig (stadig) til at møde hver

morgen. Glæden finder jeg ved uvisheden

om, hvilke opgaver dagens vagt bringer,

de gode kolleger og ved det ansvar, man

har over for samfundet.

Helene B. Poulsen, politiassistent,

Syd- og Sønderjyllands Politi

dansk politi 35


POLITIUDDANNELSEN

Korpset skal afspejle

det omgivende samfund

Optagelse

Alle politifolk i Danmark og på Færøerne bliver uddannet på

Politiskolen, som ligger i Brøndby tæt ved København. I Grønland

er der også en politiskole, hvor uddannelsens elementer er

magen til dem i Danmark. Hvis man vil være politibetjent i Danmark,

på Færøerne eller i Grønland, er der en række grundlæggende

krav, man skal opfylde. Man skal for eksempel være fyldt

21 år, have en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende,

være dansk statsborger og have en ren straffeattest.

Hvis man opfylder kravene, kan man komme til en optagelsesprøve,

der består af både fysiske og teoretiske øvelser. Går man

videre efter første prøve, venter blandt andet en helbredsundersøgelse

hos politiets læge og en afsluttende samtale.

Rekruttering

Politiet holder løbende jobinformationsmøder og deltager i uddannelsesmesser

rundt om i landet. Det er politiets ønske, at

politikorpset i videst muligt omfang afspejler det omgivende

samfund. Derfor gøres der en indsats for at tiltrække kvinder og

mænd både med dansk og anden etnisk baggrund end dansk

til politifaget. I dag er cirka 12 procent – eller knap 1.400 - af de

uddannede politifolk kvinder. Kun 1,1 procent af politistyrken

- eller cirka 120 - har en ikke-vestlig baggrund, men tallet har

været støt stigende de seneste år.

36 dansk politi



DET ER SPÆNDENDE AT

MØDE MANGE MENNESKER

I ET FORANDERLIGT OG

UDFORDRENDE MILJØ, HVOR

DU HELE TIDEN SKAL HANDLE

I FORSKELLIGE SITUATIONER.

Kamilla Vang, politiassistent

Københavsn Vestegns Politi

Uddannelsen

Politiuddannelsen er en professionsbachelor, der varer cirka

fire år. Den er delt op i fem moduler, hvor man skiftevis er på

Politiskolen og i praktik i en politikreds. I de perioder, hvor politieleverne

går i skole, modtager de uddannelsesstøtte, mens de

får løn i praktikperioderne.

Når man bliver optaget på Politiskolen, hedder det, at man

bliver ”ansat som politibetjent på prøve”. Det skyldes, at politieleverne

i praktikperioderne indgår i politikorpset på lige fod

med de uddannede politibetjente. De får løn, kører patrulje med

en makker og har tilladelse til at bruge tjenestepistol og andre

magtmidler, hvis det skønnes nødvendigt. Prøvetiden varer tre

år. På uddannelsens fjerde år bliver man fastansat og kan kalde

sig politibetjent.

Karrieremuligheder

Der er mange muligheder for at gøre karriere og dyrke sine interesser

i politiet, som tilbyder et varieret udbud af efter- og videreuddannelser

i stort set alle fag, der er relevante for politifolk.

For eksempel kan man blive kriminaltekniker, hundefører, efterforsker,

færdselsbetjent eller livvagt. Ønsker man at blive leder

i politiet, er det også muligt at få en intern lederuddannelse.

Politiet anvender i stigende grad også det civile uddannelsessystem,

hvor ledere og medarbejdere kan få blandt andet it-,

projektleder- og HR-uddannelser.

På Politiskolen bliver politieleverne udstyret med både praktiske

og teoretiske færdigheder. Der undervises i fag som færdsel,

fysisk træning, jura, førstehjælp, sporsikring, kriminologi,

våbenhåndtering, refleksion, kultursociologi, menneskerettigheder,

psykologi og pædagogik.

dansk politi 37


INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG FREDSBEVARENDE POLITIMISSIONER

Politisamarbejde

over grænser

I bestræbelserne på at bekæmpe den grænseoverskridende

internationale kriminalitet samarbejder dansk politi med politimyndigheder

i hele verden. Dels gennem direkte kollegiale

kontakter og dels gennem etablerede organisationer som Europol

og Interpol. Politisamarbejdet på tværs af grænser drejer sig

især om offentlig sikkerhed og terrorisme, organiseret kriminalitet,

narkohandel, våbensmugling, trafficking, ulovlig indvandring,

børnepornografi, økonomisk kriminalitet og korruption.

Interpol

Interpol er verdens største internationale politiorganisation.

Organisationen blev grundlagt i 1923 med det formål at styrke

det internationale politisamarbejde for at forhindre og bekæmpe

grænseoverskridende kriminalitet.

Interpols generalsekretariat ligger i Lyon i Frankrig og har døgnbemanding

365 dage om året. Derudover er der syv regionale

kontorer rundt om i verden samt repræsentationskontorer i FN

og EU. Endelig har hver af de 190 medlemsstater nationale

kontorer eller afdelinger, der har ansvaret for kontakten til og

udvekslingen af oplysninger med Interpol.

Organisationen finansieres af årlige bidrag fra de 190 medlemslande.

Europol

Europol er EU’s politimyndighed. Organisationen blev etableret

i 1992 med det formål at hjælpe EU-landene med at samarbejde

tættere og mere effektivt om at forebygge og bekæmpe

alvorlig organiseret international kriminalitet.

Schengen-samarbejdet

Schengen-samarbejdet omfatter de fleste EU-lande samt

Norge, Island og Schweiz. Danmark kom med i Schengensamarbejdet

i 2001. Samarbejdet bevirker blandt andet, at borgere

fra Schengen-lande frit kan rejse mellem landene uden at

skulle vise pas. Det giver en stor frihed for almindelige borgere,

men også for eventuelle kriminelle. Da Schengen-samarbejdet

også handler om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

er en styrket kontrol ved Schengen-landenes ydre grænser

samt et stærkt politi- og toldsamarbejde landene imellem nødvendigt.

Fredsbevarende politimissioner

Dansk politi har en lang tradition for et aktivt engagement på

det fredsbevarende område. De første danske politifolk deltog i

en fredsbevarende mission på Cypern i perioden 1964 – 1974.

I forbindelse med urolighederne i det tidligere Jugoslavien blev

der i 1992 igen behov for udsendelse af danske politifolk.

Siden har der konstant været sendt mellem 55 og 75 politifolk

ud på forskellige missioner rundt om i verden, blandt andet til

De Palæstinensiske Selvstyreområder, Irak, Afghanistan og

Sudan. Politiets opgaver i missionerne, der i de fleste tilfælde

er under FN-, EU- eller OSCE-mandat, er dels at overvåge og

rapportere eventuelle overgreb på civilbefolkningen, dels at

rådgive og uddanne det pågældende lands politi i politivirksomhed,

demokratiske retsprincipper og menneskerettigheder.

Europols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Her arbejder

medlemslandenes repræsentanter – også kaldet forbindelsesofficerer

– med at indsamle, lagre, behandle, analysere og

udveksle oplysninger og efterretninger om kriminelle og kriminalitet

landene imellem. Flere af de europæiske lande, der ikke

er medlem af EU - eksempelvis Norge og Schweiz - har også

repræsentanter i Europol. Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter

(NEC) sikrer kontakten mellem Danmark og Europol

via de danske forbindelsesofficerer.

38 dansk politi



POLITIET ER EN ALSIDIG VIRKSOM-

HED, DER KAN TILBYDE MIG MANGE

FORSKELLIGE ARBEJDSOPGAVER

BÅDE INDEN FOR OG UDEN FOR

LANDETS GRÆNSER.

Lasse Michael Bøhm, politiassistent

Syd- og Sønderjyllands Politi

dansk politi 39


Adresser

Rigspolitiet

Polititorvet 14

1780 København V

Tlf.: 33 14 88 88

E-mail: politi@politi.dk

Københavns Vestegns Politi

Birkelundsvej 2

2620 Albertslund

Tlf.: 43 86 14 48

E-mail: kbhv@politi.dk

Nordjyllands Politi

Jyllandsgade 27

9000 Aalborg

Tlf.: 96 30 14 48

E-mail: njyl@politi.dk

Københavns Politi

Politigården

1567 København V

Tlf.: 33 14 14 48

E-mail: kbh@politi.dk

Østjyllands Politi

Ridderstræde 1

8000 Århus C

Tlf.: 87 31 14 48

E-mail: ojyl@politi.dk

Bornholms Politi

Zahrtmannsvej 44

3700 Rønne

Tlf.: 56 90 14 48

E-mail: bornh@politi.dk

Midt- og Vestjyllands Politi

Nørreport 1

7500 Holstebro

Tlf.: 96 14 14 48

E-mail: mvjyl@politi.dk

Sydøstjyllands Politi

Holmboes Alle 2

8700 Horsens

Tlf.: 76 28 14 48

E-mail: sojyl@politi.dk

Syd- og Sønderjyllands Politi

Kirkegade 76

6700 Esbjerg

Tlf.: 76 11 14 48

E-mail: sjyl@politi.dk

Fyns Politi

Hans Mules Gade 1-3

5000 Odense C

Tlf.: 66 14 14 48

E-mail: fyn@politi.dk

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi

Parkvej 50

4700 Næstved

Tlf.: 55 31 14 48

E-mail: ssj@politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi

Skovbogade 3

4000 Roskilde

Tlf.: 46 35 14 48

E-mail: mvsj@politi.dk

Færøernes Politi

Yviri við Strond 17

Po Box 3018

FO 110 Tórshavn

Faroe Islands

Tlf.: (+298) 35 14 48

e-mail: politi@politi.fo

Grønlands Politi

Imaneq 22

3900 Nuuk

Greenland

Tlf.: (+299) 32 14 48

E-mail: grpoliti@greennet.gl

Hvis du vil i kontakt med dit lokale

politi eller det nærmeste politi i Danmark,

kan du også ringe 114. I meget

hastende tilfælde skal du ringe 112.

Hjemmesider:

Justitsministeriet:

www.jm.dk

Politiet:

www.politi.dk

Politiuddannelse:

www.blivpolitibetjent.dk

www.politiskolen.dk

Rigsadvokaten:

www.rigsadvokaten.dk

Nordsjællands Politi

Prøvestensvej 1

3000 Helsingør

Tlf.: 49 27 14 48

E-mail: nsj@politi.dk

40 dansk politi

More magazines by this user
Similar magazines