Sydsjællands og Lolland-Falsters POLITI - Politiets

Sydsjællands og Lolland-Falsters POLITI
Årsberetning
Sydsjællands og Lolland-Falsters POLITI
2011
2011
ÅRS
BERET
NING
fortsættes på side 2 >>

Forord
Endnu et år er gået, og det er blevet tid til at gøre
status med denne årlige beretning om politiets
virksomhed i Sydsjællands og Lolland-Falsters
politikreds i det forløbne år, jf. retsplejelovens
§ 112, stk. 2.
Beretningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste
aktiviteter i politikredsen i 2011 – af såvel
operativ, organisatorisk som udviklingsmæssig
karakter. Redegørelsen indeholder også en
gennemgang af vores væsentligste prioriteringer
og indsatsområder samt nogle af de resultater, vi
har opnået i det forgangne år.
Rammerne for politiets arbejde udstikkes i politilovens
§ 2, hvorefter vores opgave hovedsageligt
er
• at forebygge strafbare forhold,
• at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige
fred og orden samt fare for enkeltpersoners
og den offentlige sikkerhed,
• at bringe strafbar virksomhed til ophør samt
efterforske og forfølge strafbare forhold,
• samt i øvrigt at yde borgere og andre myndigheder
bistand efter gældende ret eller i
faresituationer.
Derudover blev rammerne for politiets arbejde i
2011 bl.a. sat af min resultatkontrakt, som i 2011
indeholdt en række konkrete mål, herunder for
indsatsen mod:
Vi har i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
udarbejdet en strategisk plan for kredsen for
2011, som angav de overordnede lokale strategier
og fokusområder nøje afstemt i forhold
til de centrale drifts- og udviklingsområder. Den
strategiske plan blev omsat til konkrete operations-
og handleplaner for det daglige arbejde i
politikredsen.
Politiet var i 2011 præget af effektiviseringer, forandringer
og stram økonomi, der bl.a. udmøntede
sig i en større landsdækkende afskedigelsesrunde.
Af de 10 nogenlunde sammenlignelige kredse
var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den
eneste kreds, der undgik afskedigelser. Vi har haft
mange udfordringer, men samlet set er jeg godt
tilfreds med den måde, vi har løst vores opgaver
på i 2011.
Jeg ser frem til, at kredsen fortsat vil have et
godt og konstruktivt samarbejde med alle vores
samarbejdspartnere i 2012, og Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi vil fortsat arbejde på at
styrke samarbejdet og dialogen med kredsens syv
kommuner og lokalsamfundene.
Venlig hilsen
Jesper Vorstrup Rasmussen
Politidirektør
• den borgervendte og utryghedsskabende
kriminalitet,
• indbrud i beboelse,
• rockere og bander,
• økonomisk og organiseret kriminalitet samt
• en forbedret sagsbehandlingstid og en større
straffesagsproduktion

Indhold
ÅRS
BERET
NING
1. DET STRATEGISKE ARBEJDE 4
2. EFFEKTIVISERINGER 4
3. DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS, UDVIKLING OG NYTÆNKNING 4
3.1. social KAPITAL 4
3.2. etisk UDVALG 5
3.3. mangfoldighEDSUDVALGET 5
3.4. udvikling af ORGANISATIONEN 5
4. SÆRLIGt PRIORITEREDE OMRÅDER 6
4.1. Den utryghedsskabende borgerrettede krimINALITET 6
4.1.1 KNALLERTER 6
4.1.2 tryghed i NATTELIVET 6
4.1.3 BerigelseskrimINALITET 7
4.2. indbrud i privat BEBOELSE 7
4.3. indsatsen i udsatte boligomRÅDER 7
4.4. rocker/BANDER 8
4.5. FÆRDSEL 8
4.6. økonomisk og organiseret krimINALITET 8
4.7. God BORGERBETJENING 9
4.8. KONFLIKTRÅD 10
4.9. bedre breve
4.10. flere straffesager og hurtigere EKSPEDITIONSTID 11
4.11. Den kriminalpræventive INDSATS 11
4.11.1. samtaler, møder og forebyggende færdselsindsats 11
4.11.2. ”du er sej, hvis du si’r nej” 11
4.11.3. projekt trygt NATTELIV 12
4.11.4. projekt BUTIKSTYVERI 12
4.11.5. ansvarlig UDSKÆNKNING 12
5. UDLÆNDINGEKONTROLAFDELINGEN 13
6. STØRRE SAGER 14
7. OMDØMME 15
8. NY STOR ALARMCENTRAL I SLAGELSE 15
9. SAMARBEJDET MED LOKALSAMFUNDET 16
10. ØKONOMI 16

4
1. DET STRATEGISKE ARBEJDE
I løbet af 2011 har vi arbejdet efter tre overordnede målsætninger:
1.
2.
3.
at blive endnu mere effektive,
at have fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads for alle,
og
at få styrket kvaliteten i vores arbejde på særligt prioriterede
områder.
2011 har derfor i høj grad handlet om at skabe en yderligere effektivisering
af vores organisation. Samtidig har vi prioriteret højt,
at vores arbejdsplads skal være attraktiv for alle personalegrupper,
og vi har i den forbindelse haft fokus på trivsel, rekruttering,
arbejdsglæde og fastholdelse. Og endelig har vi arbejdet med
at forbedre kvaliteten og effektiviteten i vores arbejde – særligt
i forbindelse med den borger rettede og utryghedsskabende kriminalitet.
Målet var i den forbindelse også at fastholde den gode
udvikling i borgerbetjeningen.
2. EFFEKTIVISERINGER
På effektiviseringsområdet har vi fx fået den ene af landets to
alarmcentraler, som er med til at effektivisere hele 112 alarmsystemet
på landsplan, vi har sparet energi, vi har udskiftet alle
vores printere med billigere og bedre multimaskiner, vi har sparet
på vores forsendelser, vi har holdt et stramt økonomisk fokus, og
vi har været med i omlægningen af vores HR.
Desuden er politiets serviceopgaver ved at blive udliciteret, hvilket
betyder et organisatorisk farvel til vores servicemedarbejdere,
der efter planen overtages i løbet af 2012 af en ekstern udbyder.
Kalkulen på dette område er klar: Politiet skal koncentrere sig om
dets kerneopgaver, og ved at lægge serviceopgaverne ud til en
virksomhed, der har serviceydelser som sit speciale, vil politiet på
landsplan ifølge beregningerne kunne spare omkring 31% eller ca.
78 mio. kr. årligt.
Samtidig har vi flere steder i organisationen gennemført LEANprojekter.
Det har betydet, at vi har fået identificeret nogle områder,
som ved at blive håndteret på en anden og langt mere smidig
måde har været med til at forbedre sagsgangene. LEAN-projekterne
er gennemført i bevillings- og kørekortssektionen, bogholderiet
og anklagemyndigheden.
3. DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS,
UDVIKLING OG NYTÆNKNING
Vi prioriterer udvikling højt, fordi vi mener, at vi ikke kan lade være.
Vi står i dag med et mere komplekst og mere globaliseret kriminalitetsbillede
end nogensinde før, vi skal have større fokus på
samspil og kommunikation med borgerne, og vi skal hele tiden
leve op til de målkrav, de centrale myndigheder har sat. Derfor må
vi tænke anderledes, gøre tingene på en anden og smartere måde
og hele tiden udvikle os.
3.1. Social kapital
Hen over det forgangne år har vi med støtte fra SCK (Statens
Center for Kompetenceudvikling) arbejdet med et projekt om
social kapital, der bl.a. handler om at få genopbygget noget af
den interne sammenhængskraft i vores organisation, som gik tabt
med politireformen. Social kapital handler bl.a. om at opnå nogle

5
fordele ved at samarbejde, som man ikke kan opnå hver for sig.
Og i sidste ende handler det om at få skabt en attraktiv arbejdsplads
for alle vores medarbejdere.
3.2. Etisk Udvalg
Politiet er en magtinstitution, dens middel er magtudøvelse,
og håndteringen kræver en høj etisk standard. Det skal ske på
en måde, som vi som samfund kan stå inde for, og det vil sige i
respekt for det demokratiske samfund og borgernes rettigheder.
Derfor har vi valgt at nedsætte et udvalg, der har til formål at
debattere Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis holdninger og
adfærd i forhold til en række emner og ikke mindst de værdier, vi i
politiet arbejder efter.
Politiet er en magtinstitution,
dens middel
er magtudøvelse, og
håndteringen kræver
en høj etisk standard.
Etableringen af etisk udvalg er et supplement, der skal være med
til at skabe dialog og forståelse i hele organisationen på en række
områder. Udvalget fungerer ikke som smagsdommere for, hvordan
vi skal opføre os, men sætter gerne emner til debat.
Målet for udvalget er at sætte fokus på den gode adfærd og få
skabt dialog og åbenhed omkring emner, der kan være vanskelige
at håndtere for både ledere og medarbejdere og derigennem få
skabt en positiv påvirkning af adfærden i hele vores organisation.
Nogle af de emner, der allerede har været på bordet i udvalget, er
fx personlig fremtoning, påklædning, brug af magtmidler, sprogbrug
mv.
I 2011 blev der i dansk politi søsat et etikspil, som vores kreds
bl.a. har leveret input til. Mange medarbejdere har i løbet af året
spillet spillet, og det har sat gang i mange sunde tanker, debatter
og dilemmaer.
3.3. Mangfoldighedsudvalget
Kredsen oprettede i 2010 et mangfoldighedsudvalg, som
specielt hen over 2011 har fået etableret et solidt fundament
i organisationen. Der er bl.a. udarbejdet en handlingsplan for,
hvorledes vi bedst muligt integrerer og drager nytte af kredsens
forskelligheder. I første omgang har mangfoldighedsudvalget
arbejdet på at styrke rekrutteringen af medarbejdere af anden
etnisk oprindelse, at inspirere medarbejdere, herunder kvindelige
medarbejdere til at deltage i talentprogram eller blive ledere og
at udbrede kendskabet til arbejdet med mangfoldighed.
3.4. Udvikling af organisationen
For at matche omverdenens krav er det vigtigt, at vores organisation
hele tiden udvikler sig. Derfor har vi i efteråret tilpasset vores
organisation med oprettelse af en decideret afdeling for udvikling
under HR. Desuden har vi haft et generelt fokus på at udvikle
vores ledere med evaluering, coaching og uddannelse.
Sideløbende har vi i 2011 fortsat vores talentudviklingsprogram,
hvor vi har lagt vægt på strategisk rekruttering og afdækning og
fastholdelse af medarbejdere med særlige talenter.

6
4. SÆRLIGT PRIORITEREDE OMRÅDER
De særligt prioriterede områder har i 2011 været:
• Indsatsen mod den utryghedsskabende, borgerrettede kriminalitet.
• Indsatsen mod indbrud i privat beboelse.
• Indsatsen i det særlige udviklingsområde Ringparken (Nordbyen)
i Slagelse.
• Indsatsen mod rockere og bander og disses kriminalitet.
• Indsatsen på færdselsområdet.
• Indsatsen mod økonomisk og organiseret kriminalitet.
• God borgerbetjening.
• Implementering af konfliktrådsordning.
• Bedre kommunikation til offentligheden og ofre for forbrydelser
om alle dele af straffesagerne.
• Nedbringelse af ekspeditionstiden for straffesager og en øget
straffesagsproduktion.
• Den kriminalpræventive indsats.
4.1. Den utryghedsskabende borgerrettede kriminalitet
På de fleste områder har vi oplevet en positiv udvikling i 2011.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er inde i en god udvikling
med et større fald end landsgennemsnittet i den kriminalitet, der
retter sig direkte mod borgerne.
Det ses på resultaterne indenfor det meget brede og højt prioriterede
område, som kaldes borgervendt kriminalitet, der fx dækker
indbrud i privat beboelse (mere om dette senere), vold, trusler,
røveri, hærværk, sædelighedsforbrydelser og tyveri mv. På dette
område har politikredsen oplevet et fald i antal anmeldelser på
4%, hvilket er 4,3 procentpoint bedre end landsgennemsnittet.
Samtidig er antallet af sigtelserne steget med næsten 13,7%,
som er 7,7 procentpoint bedre end landsgennemsnittet.
På kommuneplan har Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune
oplevet det største fald i antal anmeldelser på hhv. 10 % og
8%. Ser man på antallet af sigtelser inden for dette område, skal
den største stigning findes hos Vordingborg og Næstved kommuner,
der har en stigning på hhv. 28% og 27%. Se i det hele bilag 1.
For at realisere målsætningen om en forbedret kvalitet og effektivitet
i relation til indsatsen mod den utryghedsskabede,
borgerrettede krimi nalitet har vi specielt koncentreret os om tre
områder: Knallertkørsel, tryghed i nattelivet og specifikke former
for berigelseskriminalitet.
4.1.1. Knallerter
Generende knallertkørsel har også været et af vores store fokusområder
i 2011. Vores mål var, at vi skulle gennemføre 30
knallertkontroller og mindst skrive 341 overtrædelser. Ved 2011’s
afslutning havde vi haft 66 kontroller og skrevet 581 overtrædelser.
Se bilag 2 og 3.
4.1.2. Tryghed i nattelivet
Vi har desuden haft stor opmærksomhed på det område, vi
kalder ”Tryghed i nattelivet”. Vi har bl.a. styrket indsatsen med
værtshustilsyn, mod euforiserende stoffer på gadeplan samt en
generel sikring af den offentlige orden. Vi er kommet i mål og
mere til over hele linjen. Fx har vi haft 1.990 værtshusbesøg, hvor
målet var 1311 (se bilag 4) og 567 tilfælde, hvor folk er blevet
sigtet efter ordensbekendtgørelsen i 2011 – her var målet 485.
Se også bilag 5, der viser den samlede opgørelse over sigtelser
i forbindelse med kriminalitet, der relaterer sig til utryghed i nattelivet.
” Vores mål var, at vi
skulle gennemføre
30 knallertkontroller
og mindst skrive
341 overtrædelser.
Ved 2011’s afslutning
havde vi haft 66 kontroller
og skrevet 581
overtrædelser.
Politiet købte i 2011 en offroader
motorcykel, der har vist sig at være
et effektivt våben i kampen mod
knallertbøllerne.

7
4.1.3. Berigelseskriminalitet
Vi har identificeret nogle områder indenfor berigelseskriminaliteten,
som går borgeren særlig nær og er specielt utryghedsskabende.
Det drejer sig om de fire områder:
• tyveri fra lomme og taske,
• ”tricktyveri”,
• tyveri fra person-, vare- og lastbil og
• tyveri af køretøjer.
Disse sager er ofte rettet direkte mod den enkelte private borger
og vil typisk opleves som både krænkende og økonomisk belastende.
Særligt tyveri fra lomme og taske og tricktyveri vil ofte
ramme grupper, som i forvejen føler sig udsatte og sårbare f.eks.
æl dre mennesker.
På disse områder har vi i 2011 oplevet en stigning i antallet af
anmeldelser for taske- og lommetyverier og tricktyverier, mens
antallet af anmeldelser er faldet, når det gælder tyveri af køretøjer
og tyveri fra bil. Denne tendens følger antallet af sigtelser. Se
også bilag 6 og 7.
Alligevel havde vi i 2011 en mindre stigning på 1% i antallet af
anmeldelser af indbrud i privat beboelse i forhold til gennemsnittet
af perioden 2008 til 2010, men til gengæld har vi haft en stor
stigning på hele 65% i antallet af indbrudssigtelser, hvilket er 37
procentpoint bedre end landsgennemsnittet (se bilag 8 og 9). Der
er ingen tvivl om, at stigningen i antallet af sigtelser er kommet på
baggrund af dels efterårets indbrudskampagne, der har styrket
samarbejdet med såvel pressen som borgere og lokalorganisationer,
dels et benhårdt og flot arbejde af vores folk i de specielle
indbrudsgrupper, vi har etableret. Samtidig har vi i løbet af året
øget patruljeringen i villakvartererne og foretaget flere storkontroller,
hvor vi er gået specifikt efter tyvekoster. Det har således været
en bred indsats, hvor stort set alle politiets afdelinger har været
impliceret. Dette arbejde vil vi fortsætte i 2012.
Guldborgsund Kommune har i 2011 i forhold til gennemsnittet af
perioden 2008 til 2010 oplevet det største fald i antal anmeldelser
om indbrud i privat beboelse, mens Næstved Kommune har
haft den største stigning. Alle kommuner i kredsen har til gengæld
haft en stigning i antallet af sigtelser – Næstved Kommune
havde den største stigning med 158%. Se endvidere bilag 10.
4.2. Indbrud i privat beboelse
Der har i kredsen været et særligt fokus på indbrud i privat beboelse.
Vi ved, at borgerne kan gøre rigtig meget for at forebygge,
forhindre og være med til at opklare indbrud. Derfor søsatte vi i
samarbejde med pressen hen over efteråret en kampagne med
en artikelrække om, hvilke forholdsregler man selv kan tage for at
gøre livet surt for indbrudstyven, hvordan man kan sikre sin bolig,
hvordan man skal være opmærksom på ikke at købe hælervarer,
hvilke ting man kan være opmærksom på i sit lokalområde, og
hvilke informationer der er vigtige at give videre til politiet.
4.3. Indsatsen i udsatte boligområder
I foråret 2011 blev det i samarbejde med Slagelse Kommune besluttet
at konstruere et mobilt kontor, hvor også politiet i perioder
kan være til stede. Kontoret skal primært fungere i de udsatte boligområder
i kommunen. Slagelse Kommune har nu istandsat en
bus, der er indsat i de områder, hvor der skønnes behov for det.
Der er desuden i efteråret 2011 indgået en aftale med Slagelse
Kommune om en skærpet indsats i både Ringparken i Slagelse
og på Motalavej i Korsør. Der skal frigøres ekstra politimandskab
” Den 15. december 2011 sigtede politiets indbrudsgruppe fra Nykøbing F.
en mand fra Albanien for ca. 200 indbrud begået i Rødby, Maribo, Sakskøbing
og omegn, Nykøbing F, Nr. Alslev og omegn, Stubbekøbing, Vordingborg,
Præstø, Sorø og Skælskør. Kendetegnende for indbruddene var,
at de var begået ved at bore under låsemekanismen i dør- eller vindueskarmen,
så låsen kunne påvirkes. Manden erkendte ca. halvdelen af forholdene,
mens han havde svært ved at huske de resterende... uden dog
at benægte at have begået dem.

8
til de to områder. Det gør vi ved at ændre åbningstiden for ekspeditionen
på politistationen i Slagelse, som aktuelt er åben for henvendelser
døgnet rundt, så der fremover kun er åbent hverdage
mellem kl. 8 og 18. På den måde kan politiet kanalisere politiressourcer
fra skrivebordene til den præventive indsats på gaden,
og i sidste ende forhåbentlig skabe mere synlighed og tryghed
i disse bydele. Aftalen afventer i skrivende stund samtykke fra
forligspartierne bag politireformen.
4.4. Rocker/bander
Vi følger udviklingen på dette område tæt og har afsat væsentlige
ressourcer til at monitorere og efterforske på området. Vores primære
mål er at undgå sammenstød mellem forskellige grupperinger
og skabe tryghed for befolkningen i de områder, hvor banderne
holder til. Dette arbejde udfører vi i tæt samarbejde med Task
Force Øst, som er et fælles sjællandsk kredssamarbejde under
ledelse af Københavns Politi, der udelukkende koncentrer sig om
rocker/bander. Vi har i den sammenhæng leveret et ikke ubetydeligt
antal medarbejdere.
Vi har også haft fokus på både efterforskning og retsforfølgning
af rockere og bandemedlemmer. 27 rocker/bandemedlemmer fra
vores kreds sad ved årets udgang fængslet. Målet ved udgangen
af 2011 for frihedsberøvede på hele Sjælland, Lolland og Falster
var samlet 175. Vi endte på 235. Altså rigeligt indfriet.
4.5. Færdsel
I samarbejde med fx Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik gør
vi, hvad vi kan for at mindske antallet af ulykker på vejene.
Vi ved af erfaring, at risikoen for at få en hilsen fra os har en
særdeles effektiv virkning på trafikanternes adfærd. Fx fik 24.119
trafikanter i 2011 en hilsen fra os for at køre for hurtigt, efter at
de var blevet fotograferet af en af vores målevogne. Målet var
22.500. På samme måde var vores mål at skrive 5.500 overtrædelser
for trafikfarlige forseelser. Vi nåede 8.133. Se bilag 12.
Det sker ikke sjældent, at borgere ringer til os, fordi de mener, at
der køres alt for hurtigt i deres lokalområde. Derfor har vi adskillige
gange i løbet af året været ude og måle på disse steder
for enten at be- eller afkræfte borgernes formodning. Det er et
samspil vi i politiet sætter stor pris på – og på tilbagemeldingerne
fra borgerne kan vi se, at de har det på samme måde. Se i øvrigt
antallet af kontroller vedr. trafikfarlige forseelser i bilag 11, hvor
målet var 500 - vi nåede 508 kontroller.
Et af vores smertensbørn har i en længere periode være ventetider
på køreprøver. Dette problem er nu stort set forsvundet. Det
skyldes dels et godt samarbejde mellem de sjællandse politikredse
og dels, at der er kommet flere ansatte - herunder civile
- til at varetage køreprøverne.
Samlet set er de mål, vi har sat os på færdselsområdet, alle blevet
indfriet. Dermed ligger vi resultatmæssigt et pænt stykke over
det, vi skal i forhold til vores mål.
4.6. Økonomisk og organiseret kriminalitet
Vi nåede i 2011 rigeligt at indfri vores mål på antallet af tiltaler i
forbindelse med økonomiske sager. (I bilag 13 ses udviklingen i
antal tiltaler om økonomisk kriminalitet.) Når der opstår komplicerede,
organiserede eller ressourcekrævende efterforskning med
større pengebeløb indblandet, havner den i vores afdeling for
økonomisk kriminalitet. Her foretages den tunge og ofte langvarige
efterforskning af denne slags sager, som ikke sjældent lapper
over et andet af vores større fokusområder – nemlig organiseret
kriminalitet. Også her går det flot fremad med stadig flere rejste
tiltaler i 2011. Det er især sager om narko og/eller bander som
vores afdeling for organiseret kriminalitet håndterer. Læs en historie
fra dette område på næste side.
” Efterforskningen af to skudsager fra henholdsvis Eskilstrup den 6. maj
2011 og Maribo fredag den 27. maj 2011 førte til en større koordineret
indsats den 9. juni, hvor seks personer med tilknytning til Black
Cobra Sydsjælland blev anholdt. Personerne er bl.a. sigtet for overtrædelse
af straffelovens våbenbestemmelser og røveri. Under ransagninger
på 10 forskellige adresser på Sydsjælland og Lolland og Falster
blev der fundet bl.a. skydevåben, narkotika og anabolske steroider.

9
”
I sommeren sidste år faldt der dom
i en stor narkotikasag mod to mænd
på hhv. 32 år og 36 år, der begge
er fra Slagelseområdet. Dommen
lød på 12 års fængsel til begge de
tiltalte. Mændene blev bl.a. fundet
skyldige i at have været i besiddelse
af ikke mindre ca. 24 kilo amfetamin,
ca. 1 kilo kokain og ca. 30.000
amfetaminpiller med henblik på videreoverdragelse.
Det hele begyndte
med et anonymt tip i marts 2010
om, at der var narko på en ejendom
i Hejninge. Betjentene fandt ved ransagningen
bl.a. ca. 180 gram kokain
gemt i en bil og en side fra en kalender,
hvor der var gjort nogle notater.
Den mandlige beboer blev anholdt i
denne forbindelse. Samme aften efterforskede
politiet sig via kalendersiden
frem til en garage i Bredegade
i Slagelse, som viste sig at indeholde
et meget stort narkotikaparti. Den
videre efterforskning af sagen førte i
juni 2010 til anholdelse af yderligere
en gerningsmand. Det var en skarp
og effektiv efterforskningsindsats fra
vores afdeling for organiseret kriminalitet,
der førte til anholdelsen af
de to mænd. I sagen indgik desuden
et økonomisk element, idet SKAT
bistod i en del af efterforskningen.
Den økonomiske del af sagen kom
således til at udgøre et væsentligt
bevis i sagen, hvor der i den forbindelse
blev konfiskeret en række
større formuegoder.
4.7. God borgerbetjening
Den tid, der går, fra vi modtager et akut 112-opkald, til vi er
fremme på stedet, har vi faktisk forbedret med mere end et minut
i forhold til for et år siden. Det er ret utroligt, at vi kan blive ved at
blive hurtigere. Målet var i 2011, at vores gennemsnitlige responstid
(se bilag 14) skulle forbedres i forhold til det gennemsnitlige
niveau for kredsen i perioden 2008 – 2010. Derfor var kravet til
os, at vi skulle under en tid på 10,10 minutter. Med en gennemsnitlig
responstid på 8,32 minutter for hele 2011 har vi således
mere end opfyldt det mål. Vores mål for responstiden på de 20%
længste tider skulle være under 23,14, og her landede vi på et
resultat, der hedder 17 minutter rent, hvilket jo indikerer at også
kredsens yderområder får hurtig hjælp.
Den forholdsvis store forbedring skyldes en stadig mere velfungerende
og effektiv flådestyring, god planlægning, løbende justering
af vores bemandingsplaner, og ikke mindst engagerede, effektive
og kompetente betjente, der har et stort ønske om at hjælpe og
opklare forbrydelser så hurtigt som muligt.
Ud over at være hurtigt til stede forsøger vi også at være åbne og
tilgængelige, når der er brug for vores bistand. I den forbindelse
har vores servicecenter også i 2011 leveret glimrende resultater -
97% af alle opkald blev besvaret indenfor blot to minutter. Målet
var 95%. Se bilag 15.
97% af alle opkald blev i
2011 besvaret indenfor blot
to minutter.

10
4.8. Konfliktråd
Vi havde i 2011 et mål på 40 konfliktrådsmæglinger, og vi nåede i alt 41. Konfliktråd er et møde mellem forurettede og gerningsmanden.
Det er frivilligt for begge parter at deltage i mødet, der finder sted med en mægler som mødeleder. Her kan den forurettede og
gerningsmanden tale sammen under trygge forhold.
Den forurettede kan give udtryk for sine reaktioner og fortælle, hvilke konsekvenser overgrebet har haft. Og gerningsmanden kan tage
ansvar for sine handlinger personligt overfor den forurettede.
” ”
Røveri: En 16-årig dreng blev
af en voksen mand truet til at
udlevere sin pung og mobiltelefon.
Den 16-årige blev bagefter
truet på livet, hvis han anmeldte
røveriet. Mæglingen blev holdt
i fængslet, da gerningsmanden
sad varetægtsfængslet. Den
16-årige var meget nervøs, da
han mødte op til mæglingen.
Han havde tiltagende nervøsitet
for den kommende retssag og
oplevede i dagligdagen, at hændelsen
fyldte meget. Mæglingen
forløb godt. Det var en ydmyg
gerningsmand, som gav forurettede
en uforbeholden undskyldning.
Gerningsmanden fik forklaret
forurettede, at han var meget
påvirket af euforiserende stoffer
på gerningstidspunktet og ikke
tænkte over konsekvenserne for
forurettede. De fik talt hændelsen
igennem, og forurettede udtrykte,
at han ikke var så bange
for at vidne i retten efter, at han
havde mødt gerningsmanden.
Nu vidste han, at der ikke var
et udestående mellem ham og
gerningsmanden, og at han var
et tilfældigt offer for røveri.
Indbrud: En kvinde var udsat
for indbrud i sit hjem og havde
bagefter meget svært ved at
være i hjemmet. Hun havde
tiltagende psykiske problemer
med at være alene i huset og
oplevede en stor angst for, at
gerningsmanden kom igen.
Mæglingen blev holdt i fængslet,
hvor gerningsmanden sad
varetægtsfængslet for en stribe
indbrud. Her fik kvinden svar på
alle sine spørgsmål. Hun mødte
en spinkel og usikker gerningsmand
og fik ’monstret’ afmystificeret.
Forurettede hørte om
gerningsmandens opvækst og
fik en forståelse af det hårde
liv, han havde haft. Hun fik også
svar på, at indbruddet i hendes
hus var tilfældigt, da han skulle
skaffe hurtige penge, som han
skyldte nogle kedelige personer.
Hun modtog en undskyldning
fra gerningsmanden. Efter
mæglingen var kvinden i stand
til at lægge indbruddet bag sig.

11
4.9. Bedre breve
I 2011 blev der skudt et projekt i gang om bedre sprog i de breve,
anklagemyndigheden sender ud, så kommunikationen til og forståelsen
hos forurettede og vidner forbedres. En lokal uddannet
sprogvejleder har drevet processen. Samtidig er en masse standardbreve
blevet omskrevet til et mere forståeligt og tilgængeligt
sprog. Samlet viser evalueringen af projektet, at det i høj grad er
lykkedes at forbedre den sproglige kvalitet i brevene.
4.10. Flere straffesager og hurtigere ekspeditionstid
Hvis vi ser på antallet af tiltalte i straffesager, så er det steget
med 2,8% siden 2010, og på antallet af tiltalte i straffelovssager
har vi forbedret os med 21,5% i forhold til 2010. Vi bliver også
målt på sagsbehandlingstiden af de 20% mest langvarige sigtelser.
Her er udviklingen markant, idet der er sket et fald på 120
dage.
4.11. Den kriminalpræventive indsats
4.11.1. Samtaler, møder og forebyggende færdselsindsats
Politiet afvikler hvert år en række samtaler og møder med såkaldt
utilpassede unge, og politifolk fra de lokale politistationer aflægger
kendte tidligere kriminelle et præventivt besøg for at forebygge,
at de pågældende får tilbagefald og begår ny berigelseskriminalitet,
f.eks. indbrud. Mange af de præventive samtaler afvikles
typisk i perioden op til ferier.
I SSP-sammenhæng (Skole, Socialforvaltning og Politi) har vi i
kredsen en lang række tiltag og aktiviteter hen over 2011.
Den forebyggende indsats i forhold til utilpassede unge blev udmøntet
i 421 bekymringssamtaler med de unge og deres forældre,
102 bekymringsbreve til de unge og deres forældre og 331
samtaler med kommunerne om om særlige udsatte unge.
Desuden har vi jævligt haft besøg af skoleklasser på kredsens
politistationer, og vi har været på kredsens ungdomsuddannelser
og i afgangsklasser for at fortælle om de farer, der kan være, når
unge, fart og spiritus kombineres.
Vi har også haft opmærksomheden rettet mod den forebyggende
indsats på færdselsområdet for de mindre klasser. Skoleklasser
rundt omkring i politikredsen har haft besøg af os, og vi har gennemført
en lang række aktioner:
Skolestart – antal klasser 44
Tilsyn m/skolevej-skolepatruljer 263
Cykelprøver- og finaler 63
Cyklistkurser EUc 42
Gåprøver 40
I kredsrådet er der aktuelt drøftelser om rammerne for KSPsamarbejdet,
det vil sige samarbejdet mellem kriminalforsorg,
socialforvaltning og politi. Det forventes, at KSP-samarbejdet
bliver endeligt iværksat i løbet af 2012.
Også samarbejdet mellem psykiatrien i Region Sjælland, socialforvaltning
og politi – det såkaldte PSP-samarbejde – har i 2011
været fastholdt og fortsat.
4.11.2. ”Du er sej, hvis du si’r nej”
SSP-undervisningskonceptet ”Du er sej, hvis du si’r nej”, blev i
2011 sat i drift i hele politikredsen. Konceptet bygger på teorien
om flertalsmisforståelser. Forestillinger om andres forventninger
har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser, som
kan blive til såkaldte flertalsmisforståelser, når tilstrækkeligt
mange tror på de sociale overdrivelser. Mange tror således, at
andre er mere risikovillige, end både de selv og andre rent faktisk

12
er – og de forsøger at leve op til det, de tror, er den normale adfærd.
Resultatet bliver, at vi får en mere risikobetonet dagligdag,
end hvis vores ”pejling” af andres forventninger og holdninger var
baseret på facts i stedet for forestillinger.
Undervisningen, som er for 5. klasserne, strækker sig over fire undervisningstimer.
Samme dag om aftenen vil elevernes forældre
få den samme viden. Der har i løbet af året været undervisning
af SSP-lærere, kommunernes SSP-folk og politifolk. Næstved
Kommune begyndte som første kommune med undervisningen i
efteråret 2011. De øvrige kommuner følger trop, og alle er begyndt
eller er meget tæt på at begynde på undervisningskonceptet.
4.11.3. Projekt trygt natteliv
Projekt trygt natteliv blev søsat i Nakskov i efteråret 2011. Projektet
skal være med til bl.a. at få narkoen væk fra gade- og nattelivet.
Det er baseret på et samarbejde mellem SSP-konsulenterne
i Lolland Kommune og forskellige interessenter som fx ejere af
beværtninger og diskoteker, politiets specialpatrulje og lokalpolitiet
samt Lions Club, der er sponsor for projektet. Der har hen
over efteråret været en plakatkonkurrence for unge i Nakskov, der
har været indkøbt narkotika-tests, og politiet har foretaget endnu
flere kontroller på udskænkningsstederne i området. Projekt trygt
natteliv fortsætter i 2012, og ved årets begyndelse bringes spots i
Radio Sydhavsøerne, der retter sig mod forældre.
4.11.5. Projekt Butikstyveri
I forbindelse med SSP-samarbejdet på Lolland har politiet i 2011
tilbudt alle kommunens 4. klasser projekt butikstyveri. Projektet
går ud på, at en elev fra klassen spiller butikstyv i nærliggende
supermarked, uden at de andre elever ved noget om det. Butikstyveriet
anmeldes til politiet, som kommer og ”anholder” eleven,
og kører ”tyveknægten” i patruljebil til skolen for øjnene af klassekammeraterne.
Det er alt sammen aftalt spil med elev, elevens
forældre, supermarkedet, skolen osv. Efterfølgende taler man i
klassen om ”tyveriet”, og som afslutning holdes der et forældremøde
om aftenen, hvor projektet naturligt indgår. Et projekt, der
har vist sig at have en gunstig effekt i positiv retning .
4.11.6. Ansvarlig udskænkning
Kommunerne og politiet udsteder sammen alkoholbevillinger. I
den forbindelse er det relevant at nævne konceptet ”Ansvarlig
Udskænkning”, som er et alkoholforebyggende projekt med det
mål at sikre et trygt festmiljø. Ni kommuner har deltaget officielt i
projektet, og to af dem kommer fra vores kreds – nemlig Faxe og
Sorø kommuner, der begge har fået midler til projektet.
Uofficielt har vi i en årrække fulgt principperne i ”Ansvarlig Udskænkning”
bl.a. i vores arbejde i Marielyst, som specielt i sommerperioden
har et udpræget festmiljø. Her har lokale betjente en
løbende konstruktiv dialog og samarbejde med restauratørerne
på stedet.
Også i Næstved har lokalpolitiet fået succes med dette område,
hvor de sammen med ungdomsuddannelserne, bevillingshaverne
og SSP har indgået et frugtbart samarbejde med en god og fordomsfri
dialog, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Hvis der
er uro i byen, hvad enten det er utilpassede unge, ”pæne” unge
mennesker eller folk fra bandemiljøet, så foregår der en hurtig
underretning hele vejen rundt i systemet.
Der arbejdes desuden med at få inddraget bl.a. folkeskoler, borgere,
handlende, den offentlig transport mm.
”
Man kunne virkelig høre
spændingerne lette hen
over klassen. Nogle af
eleverne begyndte at
grine af bar lettelse,
da jeg fortalte, at det
hele bare var skuespil.
- Politiassistent og SSPkonsulent
Else Marie
Pedersen.
fakta
Jørn Jacobsen fra Lolland-Falsters elit ulput la
feumsan ea feu facipsu scilis euissed diam, con
ex elenit praesectetum iurerilit velit lortion sequismod
delit ullandre conulputem incin ulput
vendre eu facidunt praesto dolore te velenibh
essequisi.
Pat ipsusci psuscilit, con ulluptat num in
ullummod magna faccum accummy nulla core
et lortio et at la feumsan eu feugiam consecte
dolore do commolore molobor sustin utet
wisl eugait nonsed dolobor irilis adip estrud
tisi ea cor sequis at. Odolobor si.
Am in volor ilit il illuptatis nostio odolor
suscipit prate exer alis exer at. Cidunt venim
ilit aliquipsum ipis nosto cortinis nonsectet,
sequat inim iliquamcommy nosto odio commolum
nit ut ad tin veliquis nos non.
Aadio elisi bla faccum dio delessed dipsusci
el dolorpe rostie dolorting endre corting

13
5. UDLÆNDINGEKONTROLAFDELINGEN
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har den ene af landets to
udlændingekontrolafdelinger, og derfor har vi et naturligt fokus på
den grænseoverskridende kriminalitet.
Vores udlændingekontrolafdeling i Maribo beslaglagde i 2011
738 kilo kat, 41 kilo amfetamin, 6 kilo heroin og to kilo hash.
Desuden havde udlændingekontrollen i 2011 434 anholdelser
eller frihedsberøvelser fordelt således:
• Menneskesmugling efter straffelovens § 125a: 3 personer
• Menneskesmugling efter udlændingeloven: 26 personer
• Illegalt ophold voksne: 164 personer (inkl. ukendt alder)
• Illegalt ophold børn: 76 personer (inkl. antruffen under 15 år)
• Narkotika efter straffelovens § 191: 10 personer
• Øvrige: 155 personer (fx spirituskørsel, husspektakler, vold,
våbenlov mm)
” I september 2010 ankom to
21-årige hollandske mænd i en
personbil til Danmark. Deres bil
blev rutinemæssigt kontrolleret,
og her blev der fundet halvrådne
grøntsager i en plasticpose i
bagagerummet, hvilket virkede
noget underligt. Bilen blev derfor
undersøgt nærmere af politiet.
Det viste sig, at grøntsagerne var
udhulet og fyldt ud med pulver i
små poser. Politiet konstaterede,
at der i alt var gemt 1,9 kilo
heroin og 1,2 kilo kokain i udhulede
auberginer, peberfrugter
samt i en yoghurt. I marts 2011
blev de to hollandske mænd stillet
for retten i Nykøbing F., hvor
de hver blev idømt 6 års fængsel
og udvisning for bestandigt.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har den ene af landets to
udlændingekontrolafdelinger, og derfor har vi et naturligt fokus
på den grænseoverskridende kriminalitet. På billedet herunder
undersøges et pas for falskneri.

14
6. STØRRE SAGER
6.1. Præstø-ulykken
13 elever og to lærere kæntrede fredag 11. februar i Præstø Fjord.
Redningsindsatsen var den største i Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politis historie. Det var på mange måder den værst
tænkelige ulykke: Det var unge, det var vand, det var kulde og det
skulle gå hurtigt. Med alle odds imod blev 14 ud af 15 reddet. Den
efterfølgende evaluering viste, at politiet og andre involverede
redningsmyndigheder gjorde, hvad de skulle… og mere til - lige
fra den første håndtering af alarmopkaldet til det sidste håndtryk
til de pårørende fredag aften. Indsatsen viste også, at politiet
både er robust og rutineret, når der sker ulykker af denne kaliber.
Samtidig tydeliggjorde denne hændelse, at sammenlægningen af
politikredsene har betydet, at politiet i dag kan handle hurtigere,
er mere koordineret og har større effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen.
6.2. Listrup-sagen
En uniformeret patruljevogn med to politifolk ville natten til 17.
marts rutinemæssigt standse en varebil ved landsbyen Listrup.
Da varevognen ikke ville standse, kørte betjentene efter den med
udrykningssignalerne tændt. Men kort efter blev der affyret flere
skud direkte mod patruljevognen gennem varebilens bagrude
fra et automatvåben. Patruljevognens frontparti blev ramt af ca.
8-9 skud, hvoraf et gik gennem en forlygte og videre ud gennem
skærmkassen i bilens kølesystem, ligesom et forhjul blev punkteret
af skud. Heldigvis blev betjentene i patruljevognen ikke ramt
af skuddene. Via et intensivt efterforskningsarbejde fandt politiet
nogle dage senere frem til to mænd, som blev sigtet for forsøg
på manddrab. Der er netop faldet dom i sagen. En 31-årig mand
fik otte års fængsel for drabsforsøg, og en 39-årig mand fik to års
fængsel for bl.a. røveri af særlig farlig karakter.
6.3. To drab i Faxe Ladeplads
I midten af august 2011 modtog politiet en opringning om, at der
muligvis foregik noget mistænkeligt på en adresse i et sommerhusområde
i Faxe Ladeplads. Da betjentene kom derud, mødte
der dem et makabert syn. En mand var tilsyneladende blevet parteret
og delene spredt i området, der med god hjælp fra hjemmeværnet
hurtigt blev spærret af. Kort efter blev to mænd anholdt og
sigtet for drabet. Sigtelsen mod den ene mand blev dog senere
frafaldet, mens den anden mand, der på det tidspunkt var 43 år,
stadig sidder varetægtsfængslet.
Vi modtog en formiddag sidste år i september en meddelelse
om, at to personer var blevet skudt på en ejendom på Hylleholtvej
i Faxe Ladeplads. Da vi kom frem, fandt vi en mand og en kvinde,
der begge var dræbt af skud. Manden var den 40-årige tidligere
indehaver af Næstved Zoo, og hans 33-årige tidligere samlever.
Der var tale om et ulykkeligt opgør, hvor den 40-årige mand i
desperation opsøgte den 33-årige kvinde i hendes hjem i Faxe
Ladeplads. Efter en kort ordveksling skød han mod hende med
en pistol. Hun blev ramt flere gange og dræbt. Umiddelbart efter
begik den 40-årige selvmord ved at skyde sig i hovedet.
6.4. Madsen og Madsen
Den såkaldte Madsen og Madsen-sag har fyldt meget i 2011, og
den verserer stadig. Det er en meget stor og kompliceret sag, som
virkelig kræver kræfter. Den ændrede i år status fra at handle om
en savnet person til en drabssag. Henrik Haugbjerg Madsen har
været forsvundet i mere end et år. Selv om hans lig stadig ikke er
fundet, har vores anklagemyndighed på baggrund af bevismaterialet
alligevel indstillet til statsadvokaten, at der rejses tiltale for
drab mod Henrik Haugbjerg Madsens tidligere samlever og en
anden mand. Hvis de to sigtede ender med at blive dømt for drab,

15
vil det kun være anden gang i dansk retshistorie, at det sker, selv
om liget aldrig skulle dukke op. Første gang var, da Peter Lundin
blev dømt for ca. 10 år siden.
6.5. Mern-sagen
En af de senere års mest omtalte retssager om misrøgt og børnemishandling
er en sag fra Mern, hvor to plejeforældre - en 60-årig
mand og hans 54-årige hustru - er tiltalt for at have mishandlet i
alt ni børn over 20 år fra 1990. Der er hen ved 20 anklagepunkter
mod plejeforældrene. Vi har i løbet af 2011 arbejdet koncentreret
med denne sag, som i skrivende stund behandles ved retten i
Nykøbing F.
6.6. Den forladte baby i Maribo
16. december 2011 kort før klokken 10 blev en lille nyfødt dreng
fundet i Maribo af en kvinde, der var ude for at lufte sin hund. Hunden
viste interesse for en plastikpose, som viste sig at indeholde
barnet, der var svøbt ind i et tæppe. Han var formentligt kun en
time gammel, da han blev fundet, og den lille dreng var på det
tidspunkt allerede stærkt afkølet, men stadig i live og blev indlagt
på sygehuset. Barnet overlevede heldigvis, og allerede samme
eftermiddag fik han en plejefamilie. Det er aldrig lykkedes at finde
moren.
7. OMDØMME
Reputation Institute gennemfører en gang årligt en undersøgelse
af de 35 mest synlige offentlige organisationers omdømme
blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning.
I forhold til sidste år er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis
omdømme forbedret med hele 4,3 point fra 72,7 til 77 på en skala
fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. Dermed styrker Sydsjællands og
Lolland-Falsters Politi sit i forvejen stærke omdømme.
Det er specielt på områderne ”ledelse” og ”ansvarlighed”, at
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udmærker sig. På disse
områder ligger politikredsen markant over landsgennemsnittet
for de mest synlige offentlige organisationer. Men også på de resterende
områder ”service”, ”etik”, ”udvikling” og ”arbejdsplads”
ligger kredsen et pænt stykke over gennemsnittet.
Undersøgelsen viser desuden, at Sydsjællands og Lolland-Falsters
Politis stærke omdømme er drevet af kompetente medarbejdere,
der er pålidelige, opfører sig retfærdigt, understøttet af en
organisation, der samlet leverer et stykke arbejde af høj kvalitet
og imødekommer borgernes behov. Forklaringen skal sandsynligvis
findes i den gode udvikling, kredsen har haft på en række af de
helt centrale borgerrettede politiområder.
8. NY STOR 112-ALARMCENTRAL
Den 16. december blev snoren - eller rettere netværkskablet - officielt
klippet til den nye alarmcentral i Slagelse, der er den ene af
landets to nye landsdækkende alarm centraler. Alarmcentralernes
fremtidige størrelse er med til at gøre betje ningen af 112 endnu
bedre. Ved at samle alarmoperatørerne på to alarmcentraler
skabes der et bedre fagligt miljø, hvor den enkelte medarbejder i
samspil med sine kollegaer hele tiden får mulighed for at vedligeholde
og udvikle sine faglige kompeten cer. Reduktionen til to
alarmcentraler giver også mulighed for en bedre og mere fleksibel
udnyttelse af medarbejderressourcerne, når bemandingen
løbende kan afstemmes i forhold til antallet af 112-opkald. Der er
ingen tvivl om, at der er tale om en reel forbedring for både medarbejderne
og for borgerne.
Operatørerne i den nye alarmcentral i Slagelse tager i gennem snit
tilsammen telefonen 60 gange i timen. Det bliver til mere end en
Operatørerne i den nye alarmcentral i
Slagelse tager i gennem snit tilsammen
telefonen 60 gange i timen.
fakta
Jørn Jacobsen fra Lolland-Falsters elit ulput la
feumsan ea feu facipsu scilis euissed diam, con
ex elenit praesectetum iurerilit velit lortion sequismod
delit ullandre conulputem incin ulput
vendre eu facidunt praesto dolore te velenibh
essequisi.
Pat ipsusci psuscilit, con ulluptat num in
ullummod magna faccum accummy nulla core
et lortio et at la feumsan eu feugiam consecte
dolore do commolore molobor sustin utet
wisl eugait nonsed dolobor irilis adip estrud
tisi ea cor sequis at. Odolobor si.
Am in volor ilit il illuptatis nostio odolor
suscipit prate exer alis exer at. Cidunt venim
ilit aliquipsum ipis nosto cortinis nonsectet,
sequat inim iliquamcommy nosto odio commolum
nit ut ad tin veliquis nos non.
Aadio elisi bla faccum dio delessed dipsusci
el dolorpe rostie dolorting endre corting

16
halv million opkald om året. Alle samtaler optages og gemmes i
tre måneder. Via den avancerede teknik, der ligger bag 112-systemet,
kan man hele tiden se, hvor mange der ringer og evt. står
i kø. På den måde kan vi tilpasse bemandingen, så serviceringen
foregår på den bedst mulige måde.
Alarmcentralernes tekniske løsninger er desuden koblet sam men
med et elektronisk kort, som betyder, at operatøren hurtigt kan
finde frem til det sted, hvor der er brug for hjælp - uanset om det
er i Randers eller Rønne. Alarmoperatørernes opgave er hurtigst
muligt at få fastlagt skadestedet og behovet for hjælp, så det er
de rigtige beredskaber (politi, brand eller redning), der bliver kaldt
ud. Når der er tale om sygdom eller akut behov for førstehjælp, vil
sundhedsfagligt personale fra regionerne blive koblet på samtalen.
9. SAMARBEJDET MED LOKALSAMFUNDET
Tillid, hjælp og viden fra samfundet omkring os spiller en meget
stor rolle i politiets arbejde. Vi investerer derfor mange timer i, at
vores samarbejde med bl.a. kommuner, diverse myndigheder og
pressen fungerer godt.
Fx har vi har adskillige gange i 2011 holdt eksterne foredrag i
samarbejde med kommuner, boligforeninger og naboforeninger
om, hvordan man kan sikre sin bolig, vi har sammen med pressen
kørt kampagne mod indbrud, vi har et velfungerende kredsråd,
hvor politiets ledelse mødes med kredsens borgmestre, og
i lokalrådene, hvor det lokale politi mødes i de syv kommuner
med repræsentanter fra de pågældende kommuner, har konkrete
emner af fælles interesse været drøftet.
Desuden delta ger politiet i en lang række andre samarbejdsfora
i forhold til eksterne sam arbejdspartnere og interesseorganisationer
mv., der arbejder med en række forskellige
problemstillinger med tilknytning til politiets op gavevaretagelse
(fx Femern Bælt projektet, det nye statsfængsel på Nordfalster,
fodboldklubber, Storebælt, m.fl.).
Vi har i det hele taget en kontinuerlig, fin og konstruktiv dialog
med kredsens syv borgmestre og deres medarbejdere, samarbejdet
med langt de fleste af kredsens journalister er upåklageligt,
og vi har et effektivt og velorganiseret samarbejde med kredsens
forskellige beredskaber, som hen over 2011 er blevet testet flere
gange i forbindelse med oprettelse af kommandostation ved
større hændelser.
10. ØKONOMI
Vi kom ud af 2011 uden at skulle afskedige medarbejdere, med
et samlet overskud på økonomien der er endeligt opgjort til 9,3
mio. kr. og med en tilgodehavende frihed (nedbragt til 7 timer),
der aldrig har været lavere i kredsen.
Der er ingen tvivl om, at 2012 ligesom 2011 vil blive meget
præget af økonomiske udfordringer. Vi fik dog i efteråret et bredt
4-årigt politiforlig, der giver mulighed for en bedre planlægning og
større overblik over de kommende år rent økonomisk.

17
Bilag
BILAG 1: BORGERRETTET KRIMINALITET
BILAG 2: ANTAL KNALLERTKONTROLLER OG MÅL

18
Bilag
BILAG 3: GENERENDE KNALLERTKØRSEL - SIGTELSER OG MÅL
Mål
Antal
BILAG 4: ANTAL VÆRTSHUSTILSYN OG MÅL

Bilag
19
BILAG 5: TRYGHED I NATTELIVET - ANTAL SIGTELSER INDENFOR BESTEMTE KRIMINALI-
TETSFORMER, DER SKABER UTRYGHED I NATTELIVET
Mål
BILAG 6: ANTAL ANMELDELSER INDEN FOR BESTEMTE FORMER FOR
BERIGELSESKRIMINALITET
Nørre Alslev

20
Bilag
BILAG 7: ANTAL SIGTELSER INDEN FOR BESTEMTE FORMER FOR
BERIGELSESKRIMINALITET
BILAG 8: INDBRUD I BEBOELSE - ANTAL ANMELDELSER OG MÅL

21
Bilag
BILAG 9: INDBRUD I BEBOELSE - ANTAL SIGTELSER OG MÅL
BILAG 10: INDBRUD I BEBOELSE - UDVIKLING PÅ LANDS-, KREDS- OG KOMMUNEPLAN

22
Bilag
BILAG 11: FÆRDSELSKONTROLLER VEDR. TRAFIKFARLIGE FORSEELSER
BILAG 12: SIGTELSER VEDR. TRAFIKFARLIGE FORSEELSER

23
Bilag
BILAG 13: ANTAL TILTALER OM ØKONOMISK KRIMINALITET
BILAG 14: RESPONSTID
Minutter
Responstid ved
særligt akutte
anmeldelser via
112
De 20% længste
tider.

24
Bilag
BILAG 15: BESVARELSESPROCENT INDEN TO MINUTTER
Mål
Besvarelsesprocent

Politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jesper Vorstrup Rasmussen.