Bredbånd til alle? - Prosa

prosa.dk

Bredbånd til alle? - Prosa

WWW.PROSA.DK/STUD

PROSIT JUN 05

D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D

I dette nummer

Side 2

Softwarepatenter

Prosa-synspunkt om bredbånd

Det får du i PROSA som studerende

Side 3

Interview med Casper Bang

om Secrets of War

interview med leder og studerende

fra MMD-Lygten

Side 4 - 5

Bredbånd til alle?

Side 6 - 7

MySQL 5.0

FTU

Side 8

Fagforening for dummies

Skal man blive i

a-kassen under studiet?

Shit Happens

Bredbånd

til alle?

PROSIT har spurgt it-ordførerne for de politiske partier om gratis

bredbånd er en menneskeret? Og hvem der skal levere det? Skal

staten spille en aktiv rolle i at skaffe fremtidssikrede og billige

bredbåndsforbindelser?

Djævelsk langsomt

bredbånd

Og vi har også talt med flere eksperter på

området. De fortæller, at Danmarks førende

it-rolle snart er en saga blot. De kalder den nuværende

situation for katastrofal og efterlyser

rigtigt bredbånd.

10 Gbit til alle

Tidl. GIGA-direktør Finn Helmer taler med store

bogstaver: Alle skal have 10 Gbit/s og TDC´s kobber

er allerede 20 år for gammelt.

Side 4-5

Afsender

PROSA

Overgade 54

B

5000 Odense C

Magasinpost

Står dit navn her?

Ellers meld dig ind

i PROSA

- medlemsskab er gratis

under studiet.

MySQL 5.0

Så er den her - MySQL er nu kommet i version 5. En

version, der understøtter de nyeste teknologier indenfor

relationsdatabaser. MySQL er verdens mest udbredte

open source-database, med 6 mio. installationer ifølge

deres egen opgørelse.

Side 6-7


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 side 2

LEDER

Softwarepatenter:

Der er for tiden debat om at tillade softwarepatenter i Europa. Denne

debat foregår såvel i Danmark som i EU-regi. Hvad er et softwarepatent

egentlig, og hvilke indflydelse har et sådan patent?

Et patent er et monopol, der omfatter brug, salg og import af en

opfindelse. Begrundelsen for at opretholde et patent er, at når en opfinder

bruger tid og penge på at udvikle et produkt, så skal han kunne

tjene disse penge ind igen, uden at et hans produkter straks bliver imiteret

af konkurrenterne. Et softwarepatent kan for eksempel være en

bestemt krypterings- eller komprimeringsalgoritme eller et patent på at

bruge software til at udføre en bestemt arbejdsfunktion i et firma.

Som privat person har man ikke grund til at frygte softwarepatenter,

idet patenter kun omhandler erhvervsmæssig anvendelse. Man kan

dog mærke det indirekte fordi softwarefirmaer skal betale licenser for

de softwarepatenter, de bruger i deres software. Denne udgift sendes

videre til køberne, som er virksomheder og privatpersoner. Da patenter

er monopoler, reducerer disse konkurrencen, hvilket igen øger

priserne på software.

Hvis man som virksomhed benytter software erhvervsmæssigt, og

softwaren indeholder et patent, kan virksomheden krænke patentet på

softwaren, og patentholderen vil kunne sagsøge firmaet, der benytter

softwaren. Dette gælder også, selvom man har betalt for softwaren

– man bliver ikke bedre stillet. Microsoft udtaler, at de hverken vil

betale ens sagsomkostninger eller eventuel erstatning, hvis man bliver

sagsøgt for krænkelse af et patent som følge af at have brugt Microsoft-produkter.

PROSA/STUD mener ikke, at softwarepatenter gavner innovationen.

Når en teknologi har et monopol, kan indehaverne af teknologien

forhindre andre i at bygge videre på denne uden at indhente tilladelse

til det. Dette kan resultere i, at man afholder sig fra at forbedre en

eksisterende teknologi.

Det er også muligt, at mange ikke patenterede små opfindelser

samlet set vil give mere innovation end en enkelt stor opfindelse, hvis

mellemliggende resultater er patenterede og hemmeligholdte, idet det

vil være muligt at videreudvikle på de små opfindelser uden at skulle

vente på den store. Erfaringen viser desuden også, at udviklingen

inden for software sker ved forbedring af eksisterende ideer. Historien

viser også, at en række af de væsentligste landvindinger inden for

software er blevet udviklet uden brug af patenter.

Softwarepatenter beskytter ikke som postuleret den lille virksomhed

mod at blive tromlet ned af store virksomheder. Det skyldes, at

det koster penge at udtage et patent, og det koster penge at checke,

om de store virksomheder krænker patentet. Det koster desuden

penge at sagsøge de store virksomheder, hvis de krænker det pågældende

patent. Et patent yder reelt ikke en beskyttelse, med mindre der

er en stor chance for, at den lille virksomhed kan vinde i en retssag

i mod den store virksomhed. Patent- og Varemærkestyrelsen kender

ikke til eksempler på små patenthavere, der har vundet over store

patentkrænkere (kilde. www.softwarepatenter.dk).

Et eksempel på en ganske almindelig internet-handel, der krænker

diverse patenter, kan ses her:

(http://softwarepatenter.dk/introduktion/case-videoshop/view)

Som det ses, risikerer man at krænke en del patenter uden at vide

det, hvis man laver en videobutik på nettet.

PROSA/STUD siger nej til softwarepatenter. PROSA/STUD er

bange for, at indførelsen af softwarepatenter ikke skyldes et ønske om

at fremme udviklingen inden for software, men derimod et ønske om

at sikre store virksomheder en dominerende rolle inden for softwareudvikling.

Thomas Winterberg

Bliv medlem af PROSA

det er gratis for it-studerende

meld dig ind på: www.prosa.dk/stud

DET FÅR DU I PROSA SOM STUDERENDE:

It-faglige kurser og foredrag – ofte flere gange om

ugen

Virksomhedsbesøg

Rabat hos andre kursus-arrangører, se

www.prosa.dk

Gratis SMS-service der giver besked om fx nye arrangementer

Gratis juridisk bistand, hvis du får problemer på studiejobbet

Billig forsikring hos RUNA

Fordelagtig studiekonto i PROSA-Bank i samarbejde med

Lån & Spar. Fx gratis VISA eller MasterCard, kassekredit

og 3,25% i indlånsrente.

Rabat på bøger gennem FTU-Boghandel

Jobformidling via PROjob, herunder videreformidling af

it-jobs fra tre store job-banker

Få kommenteret din ansøgning eller cv, typisk indenfor

24 timer

PROSIT 6 gange årligt

PROSAbladet 11 gange årligt

- OG ENDNU MERE NÅR DU ER FÆRDIGUDDANNET:

Danica Pension

PROSA Bank med fx gratis VISA/Dankort

eller MasterCard

Billig forsikring hos RUNA

236 kr. rabat på kontingentet alle de måneder, du er

arbejdsløs

Professionel sagsbehandling i fagforening og a-kasse – helt

fri af partipolitiske interesser

TRYG ledighedsforsikring – hvis du ikke vil leve for dagpenge

alene

Teknik & Design – hvis du vil være freelance eller selvstændig

og ikke gider det administrative

Få gennemlæst din kontrakt inden du skriver under, typisk

indenfor 24 timer

It-fagets bedste og mest præcise lønstatistik

PROSA:

Vi løber snart ind i

bredbånds-muren

Hvis udviklingen fortsætter

i samme tempo som de

sidste 15 år, vil vi i 2020

efterspørge en 25 Mbit/s

forbindelse. Der er brug for

moderne teknologi og for at

staten tager føringen, fastslår

formand for PROSA,

Peter Ussing.

Hvis Danmark også om 10 år

skal være et af verdens førende

it-samfund, er det nødvendigt

allerede nu at investere i at

etablere fremtidens hurtige bredbåndsnet.

- Fremtidens bredbåndsforbindelser

vil kræve brug af moderne

teknologi - dvs. lyslederkabler

baseret på fiberteknologi - og

ikke den eksisterende infrastruktur

med kobberkabler ud

til de enkelte husstande. Den

nuværende teleinfrastruktur vil

på lang sigt slet ikke kunne bære

den fremtidige udvikling på

området. Husk på den enorme

udvikling, der er sket de sidste

15 år omkring dataforbindelser

i husstandene - fra modemforbindelser

med kapacitet på 2400

bit/sekund til dagens ADSL

forbindelser med 256 Kbit/s: ca.

en 100 dobling på 15 år. Hvis

denne udvikling fortsætter bare i

samme tempo - og hvorfor skulle

den ikke det? - vil de enkelte

husstande i år 2020 ønske at have

en 25 Mbit/s forbindelse. Med

denne udvikling vil vi hurtigt

løbe ind i den tekniske kapacitetsgrænse

for den nuværende

infrastruktur, siger Peter Ussing,

formand for PROSA.

PROSA.DK/STUD

TDC er ikke et oplagt valg

- Da staten valgte at sælge det

nuværende TDC - og dermed

den nuværende kobberbaserede

infrastruktur - indgik det ikke

i overvejelserne, hvordan en

sådan fremtidig infrastruktur

skulle etableres. Ulempen ved

privatisering er, at disse private

virksomheder - naturligt nok

- har et ønske om at udnytte den

eksisterende investering længst

muligt og mest mulig. TDC er

altså ikke den oplagte investor i

et nyt bredbåndsnet ud til husstandene,

mener Peter Ussing.

Så naturligt som

varme og vand

Han mener ikke, Danmark har

råd til at bygge sådan en infrastruktur

flere gange. Derfor

er der behov for, at staten går

ind og regulerer området på en

måde som sikrer, at infrastrukturen

etableres med overordnet

plan, fælles tekniske standarder,

forsyningspligt i hele landet og

fri adgang for alle potentielle

leverandører af tjenester.

- Det vil være så kostbart at

etablere – et bud er ca. 25 mia.

kr. Der bør være tale om en

naturlig enstrenget infrastruktur

ligesom der i dag er omkring

forsyningen af el og vand - og

motorvejene og jernbanenettet.

Der kan være enkelte udkantsområder,

hvor det vil være

samfundsmæssigt for kostbart at

etablere fiberforbindelser. I disse

områder skal der sikres en acceptabel

bredbåndsservice - f.eks.

med brug af trådløse forbindelser,

slutter Peter Ussing.

PROSIT – it-studerendes fagblad jun ´05

Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C

Telefon.: 6617 9211

E-mail: prosit@prosa.dk

Ansvarshavende: Morten Furbo Nielsen

Redaktionssekretær: Jesper Kiel

Layout: Palle Skramsø, PROSA

Forsidefoto: Polfoto

Oplag: 5200

Tryk: Skive Folkeblad

Deadline: Onsdag den 10. august ’05

Næste nummer: Uge 33

PROSA/STUD

PROSA/STUD er de it-studerendes selvstændige afdeling i PROSA – for bun det af It-professionelle.

Det er gratis for it-studerende at være medlem af PROSA.

PROSA/STUDs bestyrelse vælges årligt på en generalforsamling i oktober, men kan udvides i perioden.

Bestyrelsen består af: • Thomas Wintherberg, Aalborg Universitet, da ta lo gi stu de ren de • Martin Rasmussen,

Køge Handelsskole, da ta ma ti ker stu de ren de • Niels Clausen, Handelsskolen Sjælland Syd Næstved, da ta ma ti k-

er stu de ren de • Kasper Lund, datafagteknikerlærling • Morten Furbo Nielsen, Datalogisk Institut på Københavns

Universitet, datalogistuderende • Joe Sø ren sen, SydDansk Universitet – Odense, da ta lo gi stu de ren de • Erik Søe

Sørensen. Daimi – Århus, da ta lo gi stu de ren de.

Bestyrelsen kan kontaktes på stud-best@prosa.dk

Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD kan kontaktes dagligt

på tlf. 3336 4273 og email: stud@prosa.dk. Web: prosa.dk/stud.


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 SIDE 3

De fl este spillere er fra USA,

hvilket betyder, at Casper må

droppe sin nattesøvn og nogle

gange skolen, hvis der er problemer

med Secrets of War.

AF JEANETTE GRØN NIELSEN,

INFORMATIONSMEDARBEJDER

Han er blot 20 år og har det

sidste halvandet år været virksomhedsejer,

med alt hvad det

indebærer af moms-regnskaber

og administrativt arbejde. Men

det er det mindste arbejde ved at

eje multiplayerspillet Secrets of

War med over 40.000 registrerede

spillere, fortæller Casper

Bang, der også er igang med

4.semester på datamatikerstudiet

i Næstved.

- Det kan være rigtigt stressende,

når der er problemer. En

20 år og ejer af

spil-firma

Casper har over 40.000 tilmeldte brugere på multiplayerspiller Secrets

of War. Det har fyldt al hans fritid de sidste fem år - og kommer før

datamatikerstudiet.

måneds tid blev jeg fx ringet op

en eller to gange hver nat fra

USA om, at min server var nede.

Det viste sig senere, at det var

en simpel hardware-fejl, men

sådan noget tapper virkelig på

kræfterne. Til sidst fik jeg kuldegysninger,

når jeg hørte mobilen

ringe - jeg har skiftet ringetone

siden da, fortæller Casper Bang

med et smil. De fleste spillere

af Secrets of War er fra USA,

og det samme er Caspers seks

moderatorer, der hjælper til med

at holde tonen sober i forummet.

En canadier bruger et par

timer dagligt på at hjælpe Casper

med fx at finde ud af, hvem der

snyder og hvordan. Det skal være

muligt for alle spillerne - både

dem på 13 og på 65 år - at være

med uden at blive stødt. Og den

grænse når man hurtigere i USA

end i Danmark, fortæller Casper.

- Mange skoler i USA har blokeret

for spillet, fortæller Casper.

Det ved han, fordi han får mails

fra elever, der gerne vil uden om

blokeringen. Det kan han ikke

hjælpe med, men det er et bevis

på, at Secrets of War, som Casper

har arbejdet på siden 2000, kan

spilles fra skolen eller jobbet, da

det ikke kræver nogen former for

installation. Grafikken er simpel,

og spillet er overvejende tekstbaseret.

Fik idé i chatforum

Idéen til at udvikle et spil fik

Casper sammen med en lille

håndfuld andre på et engelsk

chatforum. Casper kastede sig

ud i at programmere, selvom han

ikke rigtig havde prøvet det før.

- Når jeg ser tilbage på det kode

i dag, er det virkelig grimt, griner

Casper. Men ikke desto mindre

var Casper den eneste af initiativtagerne,

der blev hængende, da

det blev mere tidskrævende. I dag

bruger han fortsat meget tid på at

kode til spillet.

- Det er det, der er specielt ved

Secrets of War, og som mange

af spillerne godt kan lide: deres

forslag og idéer bliver ofte

implementeret, fortæller Casper,

der dagligt får henvendelser fra

brugerne med forslag.

Server på ønskelisten

Det er gratis at spille Secrets

of War - men for 5$ om måneden

er det muligt at købe sig til

"forspring" i form af fx ekstra

ressourcer. Det betyder, at

forretningen idag giver et lille

overskud. Men det er penge, der

skal bruges til - igen - snart at

købe en større server. Der er normalt

50-150 spillere online, og

når der er ca. 150 spillere begynder

det at gå mere langsomt, så

en ny server står højt på Caspers

ønskeliste. Den skal han kigge

på efter sommeren, for først skal

han tre måneder til Kina for at

skrive hovedopgave sammen

med tre medstuderende.

- Det er efterhånden gjort klart

til, at jeg kan køre det - på lavt

blus - fra Kina, fortæller Casper.

Sidste sommer tilbragte han

mest indendørs med at sidde og

kode. Defor er hans råd også til

andre, der kunne tænke sig at

starte op:

- Man skal have meget tid og

megen tålmodighed. Og man skal

være villig til at smide alt andet

fra sig, når det er nødvendigt.

Det er Caspers ambition at

drive Secrets of War videre. Og

drømmen er at få job i spilindustrien.

Du kan spille Secrets of War på

www.secretsofwar.net.

Kritik gav resultater

Efter at de studerende på multimediedesigneruddannelsen i

København rejste kritik af uddannelsen i januarnummeret af

PROSIT, er der sket en del. Skolens ledelse var ikke glad for

kritikken, men fem måneder efter har kritikken resulteret i

flere forskellige tiltag. PROSIT troppede endnu en gang op på

hos Multimediedesignerne på Lygten 16 i København og tog

en snak med både skolens leder og en af de studerende.

AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR

PROSA/STUD

Bedre evaluering

-Anders Tell, studerende: Vores

uddannelse har mange facetter,

vi har haft svært ved at finde

den røde tråd, men det går bedre

her på 2. semester. Der er sket

flere positive ting, vi har f.eks.

indført ”klassens time”. Der har

givet en løbende evaluering og

har forbedret samarbejdet med

lærerne.

-Michael Holmstrøm, leder: Vi

vil gerne have indført en daglig

evaluering som en del af undervisningen.

Vi er ved at planlægge

en dag for lærerne, hvor der vil

være oplæg om, hvordan man

kan sætte evaluering i system. Vi

skal have et system, hvor lærerne

kan modtage kritik og bringe den

videre til ledelsen.

Skolen vil fremover lave

et interview med alle de nye

studerende for at afklare

hvilke forventninger, de har til

uddannelsen, og de får en fast

kontaktperson, som løbende skal

sikre, at den enkelte studerende

ikke bliver hægtet af. Michael

Holmstrøm ser det som et vigtigt

nyt element, der skal rette op på,

at skolen har en læringsform,

hvor der ikke er nogen regler

givet på forhånd, og hvor et helt

studies usikkerhed er presset

sammen på to år. Det er også

noget, de studerende har følt som

et problem. Anders fremhæver

også, at de mange frie opgaver er

lidt for frie: ”Vi vil gerne nurses

lidt i starten”. Michael Holmstrøm

medgiver, at det har været

for svært at vide, hvilke forventninger

der stilles til opgaverne.

Nogle lærere forventer, at man

bruger 37 timer om ugen på

studiet; andre forventer, at de studerende

arbejder på opgaven 24

timer i døgnet.

Anders Tell, MMD-studerende og Michael Holmstrøm, leder af

MMD-uddannelsen i København.

Læseplaner

Et andet problem for de studerende

var, at de ikke kunne

overskue studiet. De følte ikke,

at de havde fået undervisning i

de nødvendige redskaber som

Photoshop og Flash, når de

pludselig skulle anvende det i et

projekt. Skolen holder dog fast i,

at de studerende i høj grad selv

skal sætte sig ind i programmer

og andre nødvendige redskaber.

Skolen vil dog gerne lave et

mere gennemskueligt forløb, så

de studerende ved hvad de skal

sættes sig ind i på forhånd.

-Anders Tell, studerende: Vi

ville gerne have læseplaner og

boglister, da vi var på 1. semester;

det har vi nu fået på 2.

semester.

-Michael Holmstrøm, leder:

Vi beder nu underviserne om at

lave en semesterplan. Det har

ikke været godt nok, at der var

en litteraturliste. Det må gerne

være klart, hvornår man f.eks.

bør have læst hvilke afsnit for

at være klar til de opgaver, der

kommer.

Digitalt semesterråd

Skolen har haft svært ved at få

semesterråd og studienævn til

at fungere. Nu prøver man at gå

nye veje. Som en del af skolens

intranet skal der være et indflydelsesrum,

hvor der løbende kan

stilles spørgsmål og rejses debatter.

De valgte studerende skal så

være moderatorer af debatterne.

Håbet er, at de valgte studerende

får et bedre grundlag for

at kende stemningen blandt de

andre studerende og give mulighed

for at målrette dialogen med

skolen mere. Baggrunden er, at

skolen har haft svært ved at fastholde

de studerende i arbejdet og

at de studerende ikke har indraget

deres medstuderende nok.


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 side 4

Djævelsk langsomt

bredbånd

Vi har spurgt p

Danmark er i verdensklasse, når det gælder bredbånd. Men det er på

lånt tid. For udviklingen er spredt og overladt til private virksomheder.

Vi vil snart blive overhalet, advarer eksperter, som PROSIT har talt

med.

AF JEANETTE GRØN NIELSEN,

INFORMATIONSMEDARBEJDER

For tiden lancerer TDC deres nye

fordoblede hastighed på bredbånd

som ”Djævelsk hurtig”. 2

Mbit kan de heldige nu få. Men

fremtiden venter lige om næste

hjørne og fx Video On Demand

og interaktivt fjernsyn – og ikke

mindst alle de tjenester, vi i dag

ikke har fantasi til at forestille os

- kræver langt mere end 2 Mbit.

- Det er at stikke folk blår i

øjnene, at fortælle, at de hastigheder

vi har på det nuværende

kobbernet er hurtigt nok, mener

Ole Brun Madsen, professor og

leder af Center for Netværks

Planlægning på Aalborg Universitet.

Med en lang fortid bag

sig i TDC, har han både konkret

og teoretisk erfaring med at

opbygge kommunikationsnetværk.

Han oplever, at det er

svært at få folk op af stolene,

for de synes, at den forbindelse,

de har nu, fungerer udmærket,

uden at tænke over, at hastigheden

på få år er mangedoblet. En

udvikling alt tyder på fortsætter i

mindst samme tempo.

- Men hvis vi venter til det

nødvendigt med større hastighed,

så er det allerede for sent og

udviklingen er bremset. Det er

nødvendigt at få optiske fibre helt

ud til den enkelte forbruger.

Det tager 10 år fra nu

Ole Brun Madsen opfordrer til en

koordineret udvikling af bredbånds-udlægningen

i Danmark.

- Hvis danskerne skal have rigtigt

bredbånd – dvs. hastigheder

på 100-150 Mbit – så tager den

fiberudvikling 10 år. Og hvert

år vi venter på at komme i gang,

kan man så lægge til de 10 år,

siger Ole Brun Madsen.

Han savner politikerne på

banen, så det ikke bliver de

nuværende operatører (fx TDC)

der bestemmer udviklingen og

om Fru Jensen i det tyndtbefolkede

Vestjylland også skal have

hurtigt bredbånd.

- Det offentlige sørger for

vand, el og varme. Det findes jo

på selv den mindste ø, hvor der

kun bor to mennesker. Det burde

være det samme med it, mener

Ole Brun Madsen.

Vi bliver snart overhalet

Han bakkes op af Knud Erik

Skouby, professor og leder af

Center for Tele-information

på DTU i Lyngby. Knud Erik

Skouby er bl.a. med i et forskningsprojekt

der kortlægger

de 25 EU-landes forskellige

strategier for bredbånd. Ikke

overraskende ligger Danmark i

toppen. Men det er farligt at hvile

på laurbærrene, advarer han.

- Danmark har været tidligt

ude, men siden er der ikke blevet

fulgt op. Vi burde overveje, hvad

vi nu skal gøre, hvis det ikke

bare skal sejle. Der er en klar

risiko for, at vi ryger bagud i

feltet, og pludselig overhales af

fx Portugal.

Den succes Danmark har haft

indtil nu, kan forklares med

statens indblanding, da man

privatiserede TDC og sørgede for

konkurrenter og konkurrencebetingelser.

Per Clausen, Enhedslisten

Burde alle have adgang til en gratis bredbåndforbindelse

hjemmefra?

Kravet om en gratis bredbåndsforbindelse fra

hjemmet er helt oplagt. Det er fuldstædig vanvittigt,

at vi i dag i stedet bruger penge på, at staten

subsidierer bredbåndsforbindelser via skattesystemet

for den bedst stillede del af befolkningen.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Ja.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

TDC bør igen overtages af staten og stille en gratis bredbåndsforbindelse

til rådighed for alle. Det er nødvendigt med en aktiv

statslig indsats. Både for at sikre lige adgang og for at sikre, at det

offentlige bevarer og udvikler ekspertise på området.

Hvad bør være den tekniske fremtid for bredbåndet?

Det er afgørende, at udviklingen sker på baggrund af en samlet

plan, hvor det offentlige har den afgørende rolle.

Morten Helveg Petersen, De Radikale

Burde alle have adgang til en gratis bredbåndforbindelse

hjemmefra?

Nej, der findes også mennesker som ikke har lyst

til at have den slags i hjemmet.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Det er en naturlig del af et velfærdssamfund, at der findes offentlige

tilbud, f.eks. på bibliotekerne.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

Det skal som udgangspunkt drives af private virksomheder. Det er

ikke en naturlig kerneydelse for det offentlige at drive og levere

bredbånd eller andre teleydelser.

Hvad bør være den tekniske fremtid for bredbåndet?

Der er store perspektiver i el-selskabernes udrulning. Dels fordi vi

på den måde kan opnå høje båndbredder der igen kan give anledning

til nye og spændende måder at anvende nettet på. Og dels

fordi vi på den måde kan opnå en situationen, hvor der kommer

reel konkurrence på telemarkedet - til gavn for alle.

Danmark er et godt

land at grave i

Superhurtigt bredbånd til alle kan gøres forholdsvist billigt – hvis det

sker hurtigt og på den rigtige måde. For det er nemt at lægge kabler

ned i den danske jord.

En dansk meter fiber koster 100 kr. at grave ned i jorden. Til sammenligning koster det samme i Norge

1000 kr. De har deres fjelde at slås med - og Finland har søerne. Selve fiberen koster under 1 kr. pr. meter.

En fuld udbygget infrastruktur med fiber til alle borgerne vil koste 25 mia. kr. Til sammenligning koster

Femernbro ca. 40 mia. kr.

- Tallene lyder store, men for den enkelte husstand, svarer det til en årlig omkostning til afskrivning og

forrentning på mindre end 1000 kr. om året, siger Ole Brun Madsen, professor på Aalborg Universitet.

Hver gang der løftes en flise

Han mener en prisbevidst måde at gøre det på er, at hver gang der løftes en flise i Danmark, så lægger

man det nødvendige antal orange plastrør ned (fiber blæses ind i rør, red.). Så kan man altid senere lægge

fiber ind i dem, anbefaler Ole Brun Madsen. De seneste år har han selv oplevet, at hans eget fortov var

brudt op tre gange af forskellige operatører til it-formål. Men der blev ikke lagt de rør ned der kunne sikre

it-adgang til hans hus. Selvom hele vejen gerne ville betale de ca. 300 kr. pr. husstand, det koster at fremtidssikre

sin it-mulighed. I forvejen koster det 5-10.000 kr. at bryde en enkelt husstands fortov op.

Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti

Burde alle have gratis bredbåndsforbindelse hjemmefra?

Ingen ting i livet er gratis. Men der skal være en

fornuftig konkurrence på markedet, så vi får billige

bredbåndsforbindelser.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Ja. Om det er internet med bredbånd eller almindelig modem

opkobling, er op til den enkelte borger. Men jo billigere pris, jo

bedre kan vi også komme ud til borgerne i det velfærdssamfund, vi

har i dag. Det er jo ikke sådan, at folk ligefrem mangler penge til at

kunne koble sig op.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

Det er jo helt klart, at det skal være privat drevet. Derved får man

også størst konkurrence og dermed nyudvikling og en god pris.

Hvad bør være den tekniske fremtid for bredbånd?

Det er et meget svært spørgsmål, da der hele tiden kommer nye

ting til. Men når elselskaberne ruller fibre ud, så er det jo en måde

at få hurtigere og større forbindelser ud på. Men mon ikke vi om

ganske få år vil have andre ting, som man kan bruge for at få en

hurtigere forbindelse? Vi hilser alle initiativer velkomne.

Læs PROSAs holding på side 2


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 SIDE 5

partierne

Michael Aastrup Jensen, Venstre

10 Gbit til alle

Finn Helmer er en af dansk erhvervslivs store succeser med sit salg af

elektronikfirmaet GIGA til Intel for 10 mia. kr. Han taler med store

bogstaver: staten skal komme i gang med at tilbyde bredbåndsfiber til

danskerne.

Burde alle have adgang til en gratis bredsbåndsforbindelse

hjemmefra?

Som udgangspunkt er det ikke en statslig opgave at

finansiere en gratis bredbåndsforbindelse. Men det

er en statslig opgave at sikre, at bredbåndsforbindelse

er tilgængelig.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologien

har inden for de seneste 5-8 år for alvor taget fart, derfor er

også bredbåndsforbindelser et væsentligt element i udviklingen af

velfærdssamfundet.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

Det er der ikke noget endegyldigt svar på. Det væsentligste er

derimod, at vi som Folketing har et overordnet ansvar for, at sikre

en fornuftig udbygning og udvikling af informations- og kommunikationsteknologien.

Magnus Heunicke, Socialdemokraterne

Hvorfor skal staten blande sig i

den opgave?

- Ville det fungere, at hver

vejmand ejede 100 km vej og

skulle have told for, at vi kunne

bruge den? Bredbåndet er

meget vigtigere end vores veje,

besvarer Finn Helmer selv det

retoriske spørgsmål med. Og det

sker med et engagement der kan

mærkes helt fra Schweiz, hvor

den danske erhvervsmand i dag

bor.

- Det kobber som TDC forsvarer,

er allerede 20 år for gammelt.

De skulle have været i gang

med fiberen for mange år siden,

siger Finn Helmer til PROSIT.

Og fremhæver, at de 21.500 km.

fiber som TDC bryster sig af at

have lagt ud herhjemme, skal ses

i forhold til fx Stockholm, hvor

der er lagt 4,5 mio. km. fiber ud.

Han kalder den nuværende situation

katastrofal, fordi initiativer

på bredbåndsområdet foregår

som spredt fægtning fra forskellige

fronter.

- Jeg frygter, at vi vil se bredbåndssystemer

der ikke kan tale

sammen med resten af nettet og

fejlinvesteringer af rang.

Men han roser el-selskaberne

for at gøre en fantastisk indsats,

der i sidste ende kan vise sig at

blive Danmarks redning.

Det er faktisk kun Enhedslisten,

der mener, at staten skal gå ind

og spille en meget aktiv rolle?

- Det er bekymrende. Det viser,

at politikerne har manglende

visioner for teknologien, de forstår

ikke betydningen for vores

samfund. Alle synes, vi skal være

verdens førende it-land og er

stolte af de 150 Kbit/s – men det

er jo ikke bredbånd. Vi har brug

for noget politisk mod.

Hvilken forbindelse har du selv?

I Schweiz har jeg 1,2 Mbit/s

– mere kunne jeg ikke få. Men

jeg er ved at opføre et hus i Danmark

og der håber jeg da på sigt

at få 10 Gbit/s.

Burde alle have adgang til en gratis bredbåndforbindelse

hjemmefra?

Ja og det er kun et spørgsmål om tid. Mit mål er at

forhandle en aftale hjem, der giver en 100 procents

dækning i Danmark. Samtidig må konkurrencen

øges, så vi kan få prisen ned.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Ja. Det vil være med til at bringe gevinsterne fra visionerne om det

højteknologiske samfund helt ud til den enkelte borger.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

For at sikre konkurrence og udvikling mener jeg, at det mest fornuftige

vil være, at man deler arbejdet mere skarpt op i to dele: en der

tager sig af infrastrukturen og en der står for selve tjenesten.

Hvad bør være den tekniske fremtid for bredbåndet?

Alt tyder på, at teleanalytikernes og de borgerlige politikeres nærmest

hysteriske frygt for elselskabernes bredbåndssatsninger mest

af alt har været resultatet af godt lobbyarbejde fra teleselskaberne,

der frygter konkurrencen. Så længe el-selskaberne koncentrerer sig

om den rene infrastruktur og overlader tjenestedelen til serviceudbydere

som Dansk Bredbånd, kan jeg ikke se noget problem i det.

Per Jørgensen, Konservative

Burde alle have adgang til en gratis bredbåndforbindelse

hjemmefra?

Nej, det er rimeligt, at man betaler for sin forbindelse.

Der skal være konkurrence, så det det bliver

så godt og billigt som muligt for forbrugerne.

Er det en naturlig del af et velfærdssamfund?

Det er en vigtig del, da det er med til at gøre hverdagen for den

enkelte familie lettere.

Hvem skal drive bredbåndsdanmark?

Der skal være størst mulig konkurrence, så man kan vælge mellem

flere udbydere. Politisk skal vi sætte mål, og så må vi se på hvem

der kan levere varen. Jeg ønsker, at alle danskere kan få adgang til

forbindelser med min. 1 Gigabyte indenfor en overskuelig årrække.

Hvad bør være den tekniske fremtid for bredbåndet?

Teknikken er underordnet. Det der betyder noget, er hvem, der kan

levere forbindelser med en hastighed på min. 1 Gigabyte inden for

en overskuelig årrække.

Ved redaktionens slutning manglende svar fra SF.

DET DIGITALE HUSHOLDNINGSREGNSKAB FOR 4 PERSONER

Tale

256 Kbit/s

Telefoni

256 Kbit/s

Video on demand pr. Program 4 Mbit 8 Mbit

IP – Digital tv 4 Mbit pr. kanal 30 stk. 16 Mbit/s

High Definition tv 14 Mbit pr. Program 28 Mbit/s

Spil-gaming

4 Mbit/s

Web-surfing

2 Mbit/s

Gennemsnitligt behov

30-60 Mbit/s

Kilde: Dansk Bredbånd


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 side 6

MySQL 5.0

MySQL er verdens mest udbredte open source-database, med 6 mio. installationer

ifølge deres egen opgørelse. Nu er MySQL er kommet i version 5. En version, der

understøtter de nyeste teknologier indenfor relationsdatabaser.

AF KIM ALEX OLSEN,

DATABASEADMINISTRATOR

MySQL har altid haltet lidt bagefter

den anden store database

PostgreSQL - men Postgre-

SQL har haft den akilleshæl,

at den ikke har virket under

Windows! Godt nok har den

virket under Unix-emuleringen

Cygwin, men denne har indtil

for et par år siden har været

besværlig at installere, og derfor

afskrækkende for de fleste Windows-brugere.

Nu virker Cygwin

som en drøm og er meget let at

installere direkte fra nettet, men

det er en anden snak.

Den foretrukne database

Dette har betydet, at til trods

for den lidt dårligere tekniske

løsning har MySQL været den

foretrukne database specielt for

websteder - alle webhoteller med

respekt for sig selv tilbyder en

løsning med MySQL-databasen.

Men svagheden har også betydet,

at MySQL mest har været brugt i

webløsninger og måske i interne

databaser til opsamling af logfiler

o.l. - den har ikke haft den store

udbredelse i f.eks. OLTP-løsninger

(On-Line Transaction

Processing). Det prøver MySQL

AB så at rette op på med den nye

version 5.

Vil opad i systemet

Databasemarkedet har hidtil

været domineret af diverse open

source-databaser til de små

løsninger, stigende med MS SQL

Server til de lidt større og Oracle

som prøver at brede sig ud til

både de små og de helt store,

som igen er domineret af DB2

til store transaktionsmængder.

(Og nej - Access er IKKE en

lille databaseløsning! Access er

højst et interface til en database,

eksempelvis MS SQL Server

eller MySQL. Access filsystemet

opfylder ikke kravene til at være

en database.) Med version 5.0

prøver MySQL at brede sig opad

ACID BEGREBET

i systemet, således at de kan konkurrere

med MS SQL Server og

Oracle, og det ser ud til at være

lykkedes i forbavsende grad. Et

væsentlig krav til databaser er, at

de har transaktioner og læsekonsistens

(ACID begrebet), begge

dele opfylder MySQL til fulde.

Man skal blot være opmærksom

på, at man med MySQL

grundlæggende kan vælge

mellem forskellige filsystemer

- MYISAM og INNODB. Begge

har fordele. MYISAM er hurtig,

men mangler transaktioner, som

INNODB til gengæld tilbyder.

Opfylder alle krav

Men udover transaktioner er

det store spørgsmål, hvilken

version af SQL-standarden,

databasen understøtter. Den

oprindelige SQL-standard er

SQL89, men den opfylder alle

SQL-databaser. Derudover er

der tre nyere standarder: SQL92,

SQL99 og senest SQL2003 (se

evt. http://www.wiscorp.com/

SQLStandards.html). MySQL

har i længere tid opfyldt kravene

(stort set) til SQL92, og i version

5 opfylder de også stort set

kravene til SQL99 – eksempelvis

er både spatial data- og OLAP-

(online analytical processing)

features som cube og rollup med.

Men der er også en del tiltag til

at opfylde kravene til SQL2003.

Det nye i version 5

Det nye i version 5 er således

views, stored procedures og

triggers, understøttelse af for

foreign keys, cascade delete,

ny cursor support, multimaster

replication og online backup,

fuld subquery-understøttelse,

online analytical processing

functions for data warehousing,

og en mere skalérbar thread/

connection manager. Views er

som bekendt noget gemt SQLkode,

der har til formål at lave en

• Atomicity – en transaktion er udelelig. Eks. du opdaterer både debit og

kredit i samme transaktion.

• Consistency – en transaktion overholder reglerne i databasen – eks. du

kan ikke bo i en by, hvor postnummeret ikke fi ndes i databasen.

• Isolation Man kan først se andres transaktioner , når de er

færdige(committed), også kaldet læsekonsistens.

• Durability garanti for at transaktionen er endelig, ikke kan blive ugjort og

kan overleve systemnedbrud. I MySQL er data blevet skrevet i transaktionsloggen

på disken, før brugeren får succes på sin transaktion og

loggen kan senere bruges i en recovery-situation.

Her ses MySQL Administrator i aktion - bemærk health-knappen hvorunder der bl.a. gemmer sig grafer

over belastningen på MySQL.

virtuel delmængde (groft sagt) af

den egentlige tabel(-ler) på både

række- og kolonne-niveau, og

dette kan nu også lade sig gøre i

MySQL.

Stored procedures

Stored procedures, som er del 4

i SQL2003-standarden, følger

pænt forlægget fra standarden.

Ideen i ”stored procedures” er at

nedsætte netværksbelastningen

– i stedet for at fremsende en

masse data fra databasen til klienten,

som så sorterer en hel del

fra, så kan man begrænse dataene

ved kilden (databasen). Man kan

også samle flere SQL-statements,

foretage beregninger med videre.

Det er en feature som Oracle,

MS SQL Server og PostgreSQL

har haft i flere år, men nu er den

så også implementeret i MySQL.

Det ser ok ud og er absolut et

krav, hvis de vil konkurrere, men

man kunne have ønsket sig en

lidt mere fræk holdning – eksempelvis

implementering af PHP

som stored procedure-sprog. En

database som PostgreSQL understøtter

flere forskellige sprog til

stored procedures, mens MySQL

har nøjes med de statements

som er defineret i standarden.

Begin-End, IF, CASE, LOOP,

WHILE, ITERATE, og LEAVE

er implementeret, men endnu

ikke FOR-statements. Man kan

både danne procedurer og funktioner,

men Oracle-brugere vil

savne muligheden for at samle

sine procedurer i pakker, ligesom

syntaksen med kun at kunne sige

CREATE i stedet for CREATE

OR REPLACE. Men hvor det

sidste kun er en mindre irritation,

er det første et alvorligt problem,

hvis man skal lave større

databaseløsninger med stored

procedures.

Triggere

Triggere og constraints er

egentlig en afvigelse fra relationsdatabase-teorien

– nu bygger

man regler ind imellem de

enkelte tabeller, så det nu igen

minder om Codasyl, netværk og

hierarkiske databaser. Men det er

ikke til at komme udenom, hvis

man vil sikre konsistens og høj

datakvalitet i sin database. Det er

kun en skrabet version af triggere

der er implementeret i MySQL,

eksempelvis kan man ikke

referere andre tabeller i triggere

og stored procedures (men man

kan dog bruge cursors), og man

kan ikke i triggere kalde stored

procedures, så modulær programmering

må vi undvære lidt

endnu. Men der bliver arbejdet

hårdt på udvidede funktionalitet i

både triggere og stored procedures,

så der er håb forude.

Bedre løsning

Del 11 af SQL2003 – Metadata

– er nu også implementeret i

MySQL – datadictionary-oplysninger,

som kan fortælle hvilke

tabeller der findes, og hvordan

de ser ud, har længe været tyndt

i MySQL. Men det er nu løst ved

at implementere metadata-standarden.

Det er gjort som foreslået

i standarden med en ny database

ved navn ”information_schema”.

Der er dog afvigelser fra standarden

– eksempelvis har MySQL

ikke support for sekvenser, som

de kendes fra standarden (og fra

Oracle), men i stedet har den så

autoincrement-felter, som det

også kendes fra MS SQL Server.

En efter min mening bedre

løsning, da man med denne får

en sammenhæng med feltet der

skal optælles automatisk, hvor

det med sekvenser som i Oracle

mere er en logisk binding, hvor

man bliver nødt til at udtrykke


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 SIDE 7

sammenbindingen med navnestandarder

(f.eks. 'Emp_seq' for

en sekvens for tabellen 'employee').

Spændende tiltag

Et rigtig spændende tiltag er

planen om at opfylde SQL2003

del 14, som omhandler XML

i databasen. Der er ikke nogen

officiel dokumentation for dette,

men jeg har set et stykke papir

fra udviklingsafdelingen, hvor de

arbejder med at få XML-delen

implementeret, så selv om det

ikke er med i den nyeste betaversion

5.04, så tyder meget på at

det bliver en del af MySQL 5 (se

også http://MySQL.r18.ru/~bar/

myxml/XMLXpathSupportInM

ySQL.pdf). Så alt i alt en rimelig

opfyldelse af SQL2003 standarden;

selv om vi mangler nogle

ting, er det absolut en brugbar

database.

Savner ”wait interface”

Performancemæssigt savner

man som Oracle-bruger Oracles

”wait interface”, som gør, at

man hele tiden kan finde flaskehalsen

i en Oracle-database,

men MySQL har til gengæld en

”Slow Query Log”, som kan lede

en på sporet af det dårlige SQL

som de uuddannede udviklere/

brugere hele tiden får fyret af

mod en database. Til de mere

praktiske overvejelser: installationen

forløber glat, og man

kan snildt have flere versioner

af MySQL kørende på samme

tid, eksempelvis kan man selv

bestemme servicenavn for databaseserver-processen.

MySQL er

også blevet inspireret af Oracles

installationsprocedure, således

at man kan vælge imellem at

indstille testdatabasen til OLTP-

, datawarehouse- eller mixed

database-brug. Efter installationen

har man en kørende database

(uden data), som man kan

begynde at bruge.

Gratis grafiske værktøjer

Der er to grafiske værktøjer,

man kan downloade kvit og

frit fra MySQLs hjemmeside,

nemlig MySQL Administrator

og MySQL Browser, som bl.a.

erstatter den gamle MyCC.

Administrator ser absolut interessant

ud – man har her mulighed

for at starte og stoppe sin database,

men der er også grafer til

at fortælle, hvordan belastningen

af databasen er, ligesom man

kan vedligeholde brugere/privilegier

til databasen. En i øvrigt

fuldt udbygget løsning på disse

sikkerhedsmæssige vigtige tiltag

i enhver database. Man kan

tage backup af sin database og

gendanne den, og man kan vedligeholde

database-parametre. Så

MySQL Administrator er absolut

et must for enhver MySQL-databaseejer.

MySQL Browser er

knapt så heldigt udført – den er

FAKTABOKS:

Der fi ndes mange MySQL værktøjer - både gratis og kommercielle.

Kongen blandt de gratis værktøjer er "PHPMyadmin"

(se http://www.phpmyadmin.net/).

”DBDesigner 4”, som er et databasedesign-værktøj under GPL, er også interessant

http://www.fabforce.net/).

Se endvidere link fra MySQL hjemmeside -

http://solutions.MySQL.com/software/

For virksomheder fi ndes der en hel del kommercielle værktøjer som er ganske

gode.

Eksempelvis ”Toad for MySQL” fra Quest. Toad er nærmest standard for Oraclebrugere

og fi ndes nu også til MySQL.

"Lasso report" er et fi nt report-værktøj ligesom "Crystal Report".

Af administrationsværktøjer kan nævnes "MySQL Admin", ”MySQL Administrator

Tool”, "SQLyog" og mange, mange fl ere.

virkelig lagt an på nybegynderen,

man kan f.eks. klikke sig frem til

at få dannet noget SQL. Praktisk,

hvis man ikke kender SQL, men

alle os andre ville hellere have

noget mere funktionalitet. Den

er for meget beta til at blive taget

alvorligt – brug langt hellere

PHPMyAdmin eller et af de

andre gratis alternativer (se også

faktaboksen).

Nemt at konvertere

Et sidste værktøj, som MySQL

AB leverer gratis, er MySQL

Migration Toolkit – her tager

de for alvor livtag med konkurrencen

med Oracle og MS SQL

Server. Dette værktøj giver

simpelthen en nem måde at

konvertere sin Oracle/MS SQL

Server-database til MySQL. Det

er grafisk, så man bliver taget ved

hånden hele vejen. Der er selvfølgelig

nogle logiske problemer

– eksempelvis forskellen mellem

autoincrement og sekvenser

– her kan man selv opsætte nogle

regler som skulle kunne hjælpe,

men i praksis tror jeg nok, at man

skal lave lidt manuelt arbejde.

Der er også problemer med konvertering

af stored procedures,

men tabellerne bliver gnidningsløst

konverteret. Fra en Oracle

produktionsdatabase blev alle

tabellerne blev pænt hjulpet over

i MySQL-tabeller. Man kan selv

opsætte for de enkelte tabeller,

om det skal være INNODB eller

MyISAM-tabeltyper. Migrationstoolkittet

er et interessant

værktøj, som nok skal blive brugt

rundt omkring.

Konklusion

Konklusion: teknisk er MySQL

nu ved at komme med på de nye

versioner af SQL-standarden;

den er stadig et par generationer

efter Oracle/MS SQL Server,

men på højde med PostgreSQL.

Kan man så bruge den i stedet

for Oracle/MS SQL Server? Ja,

så absolut – de helt store firmaer

vil nok være noget skeptiske,

KØB IT-BØGER MED RABAT

SOM PROSA-MEDLEM

Nu er det blevet endnu nemmere for medlemmer af PROSA at udnytte bogaftalen

med FTU Boghandel.

Fremover skal du som PROSA-medlem gå ind på www.prosa.dk .

Find linket til FTU Boghandel - herefter kommer dine nettopriser automatisk

frem, og du kan se hvad du vil spare som medlem af PROSA.

Gå online - og er du i tvivl - så ring på tlf. 8610 0338 eller send os en

mail: ftu@ats.dk

men mange små og mellemstore

firmaer ville være godt hjulpet

med en billig licens med support

fra MySQL AB. Og så har jeg

slet ikke fået nævnt, at den også

findes i en clusterløsning med

load balancing, ligesom man kan

distribuere data mellem forskellige

MySQL-databaser. Det er

imponerende, hvor langt man kan

nå med et open source-firma som

udelukkende lever af support.

Jeg vil klart tage MySQL 5 med

i mine anbefalinger til diverse

kunder fremover.

MIN BAGGRUND

Jeg har arbejdet i branchen siden

1979.

Jeg har arbejdet både som udvikler,

DBA, driftsmedarbejder og som

konsulent.

Jeg har arbejdet med Oracle databaser

siden 1988 og med MySQL

siden 1997 og derudover med andre

databaser, bl.a. som DBA på MS

SQL Server.

For øjeblikket arbejder jeg mest som

Oracle DBA på store databaser.

MySQL Browser er en lidt tynd

omgang - men her ses det nye

"information_schema", som er

metadata lagret i MySQL.


PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD JUN 05 side 8

DER FINDES IKKE DUMME SPØRGSMÅL

Vores bagside ”fagforening for dummies” svarer gerne på alle spørgsmål

vedrørende fagforening, a-kasse osv. Har du spørgsmål, du gerne så besvaret,

så skriv til prosit@prosa.dk.

AF HANNE LYKKE JESPERSEN, FAGLIG SEKRETÆR

Skal man blive i a-kassen

når man studerer?

For de fleste studerende er valget nemt - hvis man ikke tidligere har arbejdet og været i

a-kasse, så kan man først melde sig ind i PROSAs a-kasse når man bliver færdig med sin

uddannelse.

Spørgsmålet er først aktuelt, hvis man f.eks. er blevet medlem af PROSAs a-kasse efter

endt datamatiker-studium, og så vælger at læse videre på datalogi eller et andet studium.

Nu skal man være opmærksom på, at man ikke bare kan træde ud og ind af en a-kasse, og

at man kun har mulighed for at komme i a-kasse i forbindelse med afslutning af studiet.

AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR

PROSA/STUD

Vi har talt med Karin Barlas,

som til daglig står for registreringen

af PROSAs studerende

medlemmer:

Hvad er dit råd til de nye uddannede,

som vil læse videre - skal

de blive medlem af PROSAs

a-kasse, når de afslutter deres

første studie?

- Hvis man fravælger at blive

optaget som f.eks. nyuddannet

datamatiker, så vil man kunne

optages, når bacheloruddannelsen

er afsluttet. Her gælder

samme regler som efter datamatikeruddannelsen:

man skal

melde sig ind inden 14 dage

efter afslutningsdatoen. Men

man skal huske, at det kun er i

forbindelse med afslutning af en

uddannelse, man kan melde sig

ind i PROSAs a-kasse. Starter

man på en ny uddannelse, skal

man gøre den færdig for at blive

optaget – man kan ikke bagefter

blive optaget på baggrund af

en tidligere datamatikeruddannelse!

Hvis man er blevet medlem af

a-kassen, skal man så beholde sit

medlemskab under studiet?

- Man vil altid kunne optages

efter en afsluttet uddannelse, der

har varet mindst 3 semestre, er

offentlig anerkendt (man kan få

SU) og erhvervsmæssig, hvis

man har haft bopæl i Danmark

Foto: Martin Foldgast

før uddannelsen og igen inden 14

dage efter uddannelsens afslutning.

Så hvis man har meldt sig

ind som datamatiker, forventer at

kunne gennemføre uddannelsen

og er sikker på at gøre det, så er

det muligt at melde sig ud med

henblik på at blive optaget igen,

når uddannelsen er slut.

Hvis man så ikke afslutter

uddannelsen, skal man være i

arbejde for at kunne optages i

en a-kasse, og så er vilkårene

for dagpenge helt anderledes.

Hvis man er over 30 år, betaler

efterlønsbidrag og har dagpengeret

efter et arbejdsforhold, så

skal man rette henvendelse til

a-kassen, for så kan man måske

søge kontingentfritagelse.

Hvis man vælger at forblive

medlem af a-kassen som sikkerhedsnet,

hvor meget koster det så

om måneden?

PROSADIMITTEND.DK

- Det koster kr. 405.

Er der nogen tilfælde, hvor du

altid vil anbefale at man forbliver

i a-kassen?

- Hvis man er blevet optaget

i a-kassen som nyuddannet og

påbegynder en ny uddannelse,

skal man være opmærksom på, at

man skal blive stående i a-kassen,

hvis uddannelsen varer mindre

end 3 semestre. Et eksempel på

en sådan uddannelse er bachelor

i softwareudvikling ved Ålborg

Universitet i Esbjerg, den varer

inklusiv forkursus 14 måneder for

datamatikere. Hvis man melder

sig ud, kan man ikke blive optaget

som nyuddannet på baggrund

af bacheloruddannelsen.

Hvis man fortsætter sit medlemskab

af a-kassen, vil man

have ret til dagpenge, hvis man

bliver nødt til at afbryde uddannelsen.

DIMITTEND SNART?

I så fald er dit hoved sikkert fuld af tanker om den forestående eksamen, men...

Der er jo også et liv efter studiet - her følger et par gode tips & råd:

FORØG DIN INDKOMST

Som medlem af It-fagets og Merkonomernes a-kasse (PROSAs a-kasse) får du dagpenge

svarende til dimittendsatsen på 2680 kr. om ugen.

Ved at melde dig ind nu, har du sikret dig din ret til dagpenge.

Husk 14-dages fristen!

RABAT PÅ KONTINGENTET

Hvis du kommer til at gå arbejdsløs får du automatisk rabat på kontingentet på op til

236 kr. om måneden. Rabatten gælder alle ledige medlemmer lige så længe de er

ledige - også udover de første seks måneders medlemskab - og også hvis de på et

senere tidspunkt skulle opleve en ny ledighedsperiode.

FOR STRAM KUNDEKLAUSUL

Vi er netop ved at opstarte en sag for et medlem, som er har en kundeklausul

i sin ansættelseskontrakt. Den siger, at han ikke må have nogen form for

erhvervsmæssig kontakt med nogen, som er kunde hos hans arbejdsgiver.

Medlemmet har nu søgt og fået andet arbejde, men arbejdsgiveren mener, at

det er i strid med hans kundeklausul.

Det ville det sikkert også være, hvis kontraktens ordlyd stod ved magt. Men

det gør den heldigvis ikke. Funktionærloven indeholder nogle begrænsninger

for, hvor stram en kundeklausul må være. Der står bl.a. at den kun må omfatte

kunder, som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med

inden for de sidste 18 måneder eller kunder som fremgår af en særskilt liste,

som arbejdsgiveren har gjort lønmodtageren bekendt med før opsigelsen. Det

fremgår tydeligt, at arbejdsgiverens egentlige hensigt er at forhindre medarbejderen

i at skifte arbejde. Det er desværre for det meste det kunde- og

konkurrenceklausuler reelt bruges til. Men i dette tilfælde vil det heldigvis ikke

lykkes arbejdsgiveren at stavnsbinde vort medlem.

PÅLAGT FERIE UDEN VARSEL

Det er blevet mere og mere almindeligt inden for de sidste par år, at de ansatte

i deres ansættelseskontrakt får indføjet en bestemmelse om, at i forbindelse

med en opsigelse, kan der pålægges ferie uden eller med kort varsel. PROSA

anser dette for at være i strid med ferieloven, men dette er uafklaret og der

har ikke været nogen domme, som afgør dette spørgsmål. Vi har ikke kunnet

gøre andet end at opfordre til at få det ud af kontrakten og så i øvrigt afvente

muligheden for at køre en retssag på spørgsmålet. Vi har nu fået sådan en

sag ind. Et medlem som er blevet opsagt er blevet pålagt at holde al sin

ferie i opsigelsesperioden som kun er på 3 måneder. Hvis man skal overholde

ferielovens varsler, kan man i dette tilfælde kun komme til at afholde 2 ugers

ferie i opsigelsesperioden.

Arrangementer i

PROSA/Øst

GIRLZ NIGHT - KOMPETENCE- OG KARRIEREUDVIKLING

Både i jobsøgning og karriereudvikling

skal du kunne sælge din person, dine

kvaliteter og kompetencer.

Hvordan kan jeg selv tilføre næring til

min karrierevej? Hvordan arbejde med

læring på jobbet og videreuddannelse?

Hvordan kan jeg sætte ord på egne

kompetencer og karriereveje? Hvor fi nder

jeg videreuddannelsesmulighederne? Hvordan

bruger jeg mit netværk?

Konsulent Kirsten Floris, FLORIS Consult, vil

denne aften give os generel viden om kompetence

og karriereudvikling - og sætte os i gang

med øvelser.

Den 2. juni kl. 17.30. Tilmelding mam@prosa.dk.

Læs mere på www.prosa.dk/oest eller modtag info via sms.

CAFE ØST - SOMMERAFSLUTNING.

Som vanligt vil vi sørge for hyggelige rammer - det gode selskab kommer

I selv med.

Vi glæder os til at se jer og siger tak for alle de gode timer, vi har haft i

løbet af året. God sommer!

Den 7. juni kl. 17.30. Tilmelding mam@prosa.dk.

Læs mere på www.prosa.dk/oest eller modtag info via sms.

Begge arrangementer kræver tilmelding og foregår i kælderen

i Ahlefeldtsgade 16, kl. 17.30. Der vil være et lettere

traktement fra PROSA til arrangementerne.

More magazines by this user
Similar magazines