Referat af PROSAs Delegeretforsamling 2010

prosa.dk

Referat af PROSAs Delegeretforsamling 2010

Referat af PROSAs Delegeretforsamling 20.-21. november 2010

Valg af dirigenter

Fra Hovedbestyrelsen

1.1.

Forslag

Torben Lenike Petersen

Jacob Bjerre

FTF

FTF

Dirigenterne blev valgt

Dirigenterne erklærede delegeretforsamlingen for lovligt indkaldt

Valg af sekretærer

Fra Hovedbestyrelsen

2.1.

Forslag

Anders Schiøler

Camilla Gregersen

PROSA sekretariat

PROSA sekretariat

Sekretærerne blev valgt.

Forslag til forretningsorden for PROSAs Delegeretforsamling 2010

Fra Hovedbestyrelsen

3.1.

Forslag

Udvalg

1. Delegeretforsamlingen vælger et valgudvalg bestående af et medlem fra hver

lokalafdeling. Valgudvalget bistår dirigenterne med stemmeoptælling ved afstemninger og

valg.

2. Delegeretforsamlingen vælger et administrativt budgetudvalg, der følger op på

udgiftskrævende forslag.

Udvalget beregner sådanne forslags konsekvenser for budget, kontingent og

konfliktfondsbidrag.

Udvalget kan opstille alternative forslag til budget, kontingent og konfliktfondsbidrag, der

indregner konsekvenserne af sådanne forslag.

3. Delegeretforsamlingen kan nedsætte udvalg til gennemgang af fremsatte synspunkter

eller til samordning af forslag, hvor der foreligger flere forslag/ændringsforslag.

Behandling af indkomne forslag

4. Ændringsforslag til indkomne forslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne. Dette skal så

vidt muligt ske inden de af dirigenterne anbefalede tidsfrister, så kopi kan udleveres til de

delegerede. Ændringsforslag kan fremsættes, indtil et forslag sættes til afstemning.

Dirigenterne kan søge forsamlingens godkendelse til at stoppe ændringsforslag, når de

skønner dette nødvendigt for afviklingen af delegeretforsamlingen.

Side 1


Dirigenterne skal afvise ændringsforslag, hvis disse skønnes at være egentlige nye

selvstændige forslag.

5. Den samlede arbejdsplan består af målsætninger og en række forslag til aktiviteter, PROSA

skal varetage i det kommende år. Som ændringsforslag til arbejdsplanen opfattes derfor

kun ændringer til de allerede fremsatte aktivitetsforslag/punkter, og ikke forslag om

egentlige nye aktiviteter.

6. Ændringsforslag til arbejdsplanen afleveres skriftlig til dirigenterne senest lørdag kl. 18:00.

7. Dirigenterne skal sikre sig, at der ikke kommer forslag til afstemning, der strider mod

PROSAs vedtægter.

Talere og taleret

8. Taleret ved delegeretforsamlingen har:

De valgte delegerede i lokalafdelingerne, formand, forbundssekretærer og

hovedbestyrelse. Dirigenterne kan give ansatte ordet til redegørelser og til besvarelse af

konkrete spørgsmål inden for deres arbejdsområde. Dirigenterne kan give ordet til gæster,

inviteret af hovedbestyrelsen, til belysning af konkrete spørgsmål inden for områder, hvor

der kræves specialviden.

9. Indtegning på talerlisten sker ved at aflevere stemmekortet til dirigenterne.

10. Talerne får ordet i den rækkefølge, de er indtegnet. Dirigenterne skal dog give plads til

korte bemærkninger (max. 1 min.), bl.a. til rettelse af åbenlyse misforståelser eller fejl,

samt til bemærkninger til forretningsordenen (proceduren).

11. Dirigenterne sørger for, at talerne holder sig til det relevante dagsordenspunkt. De kan,

efter én advarsel, fratage talere, som overtræder dette, ordet.

12. Taletiden fastsættes således: indledere gives 5 minutter, indlæg fra de delegerede gives 3

minutter.

Dirigenterne kan søge delegeretforsamlingens tilslutning til en generel afkortning af

taletiden og/eller til at standse indtegningen af talere til et dagsordenspunkt.

Afstemninger og valg

13. Før en afstemning gør dirigenterne det klart, hvilket forslag der stemmes om og hvordan

der skal stemmes. Såfremt et ændringsforslag ikke er uddelt til de delegerede, sørger

dirigenterne for fremstilling af overhead eller andet, der er tjenligt til at sikre, at alle

delegerede kan orientere sig om forslaget.

Sideordnede forslag sættes til afstemning således:

En tendens afstemning afgør, hvilke forslag der sættes til afstemning, indtil et forslag har

absolut flertal. Ved hver afstemning bortfalder det forslag, som har færrest stemmer.

Det forslag, som har fået et absolut flertal ved en tendensafstemning, sættes til

afstemning først.

14. Der stemmes ved elektronisk stemmeafgivelse eller ved håndsoprækning med stemmekort.

Er der ved en afstemning med håndsoprækning mindre end 5 stemmers difference,

foretages en kontrolafstemning.

Side 2


15. Skriftlig afstemning afholdes, når flere end 20 % af de tilstedeværende delegerede kræver

det. Elektronisk afstemning sidestilles med en skriftlig afstemning.

16. Forslag, der ikke vedrører vedtægterne, vedtages ved almindeligt stemmeflertal. Når der

til et forslag foreligger ændringsforslag, stemmes der først om disse. De vedtagne

ændringer indarbejdes i det oprindelige forslag. Det herved fremkomne forslag sættes til

endelig afstemning. Denne fremgangsmåde anvendes, selv om der kun foreligger et

ændringsforslag, også selv om dette vedtages.

17. Ved afstemning om vedtægtsændringer skal der enten stemmes for eller imod.

Vedtægtsændringer kan kun vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer. Se vedtægterne §

30. Ved afstemninger om ændringsforslag, til forslag om ændring af vedtægterne

anvendes almindeligt stemmeflertal, jvf. pkt. 13.

E r der forslag til ændring af vedtægtens § 30 Vedtægtsændringer, stemmes der om hvert

forslag, indtil et af forslagene har fået de nødvendige stemmer, eller alle forslag er

forkastede.

Opstilling af kandidater til valg

18. Valgte lønnede skal, inden behandlingen af beretningen starter, meddele, om de ønsker at

opstille til lønnet tillidspost eller ej. Det er herefter ikke muligt at opstille senere, mens de

lønnede valgte kan vælge at trække deres kandidatur.

Alle nye kandidater til lønnede valgte poster skal meddele deres kandidatur inden

behandlingen af arbejdsplanen. Det er dog muligt for nye kandidater at opstille senere,

hvis dette godkendes særskilt af delegeretforsamlingen.

19. Ved personvalg foretages der altid afstemning, også selv om antal kandidater svarer til det

antal personer, der skal vælges. Hver delegeret kan højst stemme på det antal personer,

der skal vælges. Ved prioriteringsvalg kan hver delegeret højest stemme på én mindre end

det antal, der skal vælges.

Ved alle valg til posterne:

Formand

Organisatorisk næstformand

Politisk næstformand

Hovedkasserer

Forbundssekretærer

foretages der en tillidsafstemning for den enkelte opstillede person i de tilfælde, hvor der

er fredsvalg.

Tillidsafstemningen foretages ved, at de delegerede - for hver kandidat - skal stemme for

eller imod kandidaten. De delegerede kan vælge at undlade at stemme i

tillidsafstemningen.

Hvis formand eller organisatorisk næstformand ikke opnår den fornødne tillid ved denne

afstemning, tager forsamlingen med det samme stilling til, hvad konsekvenserne af dette

skal være.

Hvis der skulle være poster, der viser sig ikke at kunne besættes, tager hovedbestyrelsen

stilling til, hvordan arbejdet kan videreføres uden valg til disse poster, eventuelt ved

konstituering.

Udtalelser

Side 3


20. Der kan vedtages udtalelser under alle dagsordenspunkter. Forslag til udtalelse afleveres

skriftligt til dirigenterne, så vidt muligt inden de anbefalede tidsfrister og senest før

dagsordenspunktet påbegyndes. Behandling af ændringsforslag til udtalelser følger punkt

4.

Referat/bånd

21. Den valgte sekretær udarbejder et beslutningsreferat, hvoraf alle vedtagelser og valg

fremgår - evt. med henvisninger til udsendt materiale.

Referatet trykkes og sendes til de delegerede inden 8 uger efter delegeretforsamlingen og

udleveres til alle interesserede medlemmer.

22. Den valgte sekretær er ansvarlig for, at delegeretforsamlingens forhandlinger optages på

bånd. Båndet kan anvendes af sekretæren til udarbejdelse af beslutningsreferat.

Hovedbestyrelsen kan give medlemmer, der fremsender begrundet ønske herom,

mulighed for at aflytte båndene. Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde foranstalte hel

eller delvis afskrift, der i så fald sendes til de delegerede og kan udleveres til interesserede

medlemmer.

Tilhørere

23. PROSAs delegeretforsamling er åben for alle medlemmer.

Gæster, inviteret af hovedbestyrelsen, kan overvære delegeretforsamlingen.

3.1.1. Ændringsforslag fra Anders Wittrup, ØST:

Forretningsordenens pkt. 14 ”med håndsoprækning” slettes.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Forretningsordenen blev herefter godkendt

Tidsplan/dagsorden for PROSAs ordinære Delegeretforsamling 2010

Fra Hovedbestyrelsen

3.2.

Tid: Dagsordenspunkt og forslag: Minutter:

Lørdag 20. november 2010

10.00-11.00 Indskrivning

11.00-12.00 Formøder

12.00-12.35

1. Valg af dirigenter 05

Supp1 1.1. Forslag til dirigenter på DF2010, fra Hovedbestyrelsen

2. Valg af sekretærer 05

Side 4


Supp1 2.1. Forslag til sekretærer for DF2010, fra Hovedbestyrelsen

3. Fastlæggelse af forretningsorden, tidsplan/dagsorden 20

Supp1 3.1. Forslag til forretningsorden, fra Hovedbestyrelsen

Supp1 3.2. Forslag til tidsplan/dagsorden

4. Valg af DF-udvalg 05

DFM 4.1. Valgudvalg

Supp1 4.2. Økonomiudvalg

12.35- 13.15 Frokost

3.2. 13.15- 15.45

5. Beretning fra Hovedbestyrelsen herunder vedr. Konfliktfonden og Advokatfonden 90

PRBs 5.1. Beretning for 2009-2010, fra Hovedbestyrelsen

6. Beretning fra udvalg nedsat af delegeretforsamlingen 20

Supp1 6.1. Beretning fra Redaktionsudvalget

Supp1 6.2. Beretning fra vedtægtsudvalget

13a. Fastlæggelse af antal forbundssekretærer se note 20

PRBs 13.1. Fastlæggelse af antallet af forbundssekretærer

7. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for 2008 og 2009 20

PRBs 7.1. Regnskaber for PROSA

Supp1 7.2. Valgte revisorers beretning

Supp1 7.3. Statsautoriserede revisorers protokol

15.45-16.15 Kaffepause

16.15-19.00

Side 5


3.2.

8. Fremlæggelse og godkendelse af Prosabladets regnskab 2008 og 2009 05

PRBs 8.1. Regnskab for Prosabladet, fra Hovedbestyrelsen

9. Fremlæggelse og godkendelse af konfliktfondens regnskab for 2008 og 2009 05

9.1. Regnskab for Konfliktfonden, fra Hovedbestyrelsen

10. Fremlæggelse af advokatfondens regnskab 05

10.1. Regnskab for Advokatfonden, fra Hovedbestyrelsen

11. Behandling af og afstemning om indkomne forslag 100

Supp1 11.1. Forslag om at fjerne § 3 stk. 4 optagelse af personer med

ansættelsesret fra HB

Supp1 11.2. Forslag om § 12 stk. 3 frit antal afdelingssuppleanter til HB

fra Erik Klausen, PROSA/VEST

Supp1 11.3. Forslag om § 12 stk. 6 ændring af benævnelse af hovedbestyrelsesrepræsentant

fra Ingrid Nødvig, PROSA/ØST og Palle Lolk, PROSA/ØST

Supp1 11.4. Forslag til § 12 stk. 7 om ny lokalafdelings ret til valg af

Hovedbestyrelsesmedlem fra Ingrid Nødvig, PROSA/ØST

Supp1 11.5. Forslag om § 26 stk. 7 konfliktramt arbejde fra hovedbestyrelsen

Supp1 11.6. Forslag om § 26 stk. 8 ændring af PROSAbladets benævnelse

fra Peter Ussing, PROSA/CSC

Supp1 11.7. Forslag om ny § 26a udmeldelse af foreningen fra Hovedbestyrelsen

Supp1 11.8. Hovedbestyrelsens forslag til beskrivelse af opgaver for

forbundssekretærer

Supp1 11.9. Forslag til PROSAs Principprogram

14. Fastlæggelse af bidrag til Konfliktfonden 5

Supp1 14.1. Forslag til Konfliktfondsbidrag for 2009-2010, fra Hovedbestyrelsen

15. Fastlæggelse af bidrag til Advokatfonden 5

Supp1 15.1. Forslag til Advokatfondsbidrag for 2009-2010, fra Hovedbestyrelsen

16. Fastlæggelse af retningslinjer for anbringelse af Konfliktfondens midler 10

Supp1 16.1. Anbringelse af Konfliktfondens midler, fra Hovedbestyrelsen

Supp1 16.2. Forretningsorden for Konfliktfonden, fra Hovedbestyrelsen

17. Fastlæggelse af retningslinjer for anbringelse af Advokatfondens midler 10

Supp1 17.1. Anbringelse af Advokatfondens midler, fra Hovedbestyrelsen

18. Nedsættelse af udvalg 20

Supp1 18.1. Redaktionsudvalgets kommissorium, fra Redaktionsudvalget.

19.00 Mødet afbrydes

19.30 Middag

Side 6


3.2. Søndag 21. november 2010

09.00-10.15 Oplæg fra Mattias Tesfaye om globalisering, underbetaling og

konsekvenser for arbejdsmarkedet 75

10.15-10.30 Pause

10.30-12.30

12. Fremlæggelse og behandling af Hovedbestyrelsens forslag til arbejdsplan 120

PRBs 12.1. PROSAs Arbejdsplan 2011-2012, fra Hovedbestyrelsen

3.2. 12.30-13.30 Frokost

13.30-16.00

19. Fastlæggelse af budget, kontingent for første år samt principper for budget

og kontingent for andet år 30

Supp1 19.1. Forslag til budget for 2011, fra Hovedbestyrelsen

Supp1 19.2. Forslag til principper for kontingentfastsættelse og budget i 2012, fra

Hovedbestyrelsen

Supp1 19.3. Forslag til kontingent for 2011, fra Hovedbestyrelsen

Supp1 19.4 Fastlæggelse af aflønning af fagligt valgte, fra Hovedbestyrelsen

20. Valg af Forbundsformand 120

PRBs 20.1. Kandidatliste til valg af Forbundsformand

21. Valg af organisatorisk næstformand

PRBs 21.1. Kandidatliste til valg af organisatorisk næstformand

13b Fastlæggelse af placeringen af forbundssekretærerne se note

PRBs 13.1. Fastlæggelse af placeringen af forbundssekretærer

22. Valg af forbundssekretærer

PRBs 22.1. Kandidatliste til valg af forbundssekretærer

23. Valg af politisk næstformand

PRBs 23.1. Kandidatliste til valg af politisk næstformand

24. Valg af hovedkasserer

PRBs 24.1. Kandidatliste til valg af hovedkasserer

25. Valg af et antal medlemmer til Hovedbestyrelsen

PRBs 25.1. Kandidatliste til valg af Hovedbestyrelse

26. Valg af suppleanter til Hovedbestyrelsen

PRBs 26.1. Kandidatliste til valg af suppleanter til Hovedbestyrelsen

27. Valg af redaktionsudvalg

Side 7


PRBs

27.1. kandidatliste til valg af Redaktionsudvalg

28. Valg af vedtægtsudvalg

PRBs 28.1. kandidatliste til valg af Vedtægtsudvalg (5 personer)

29. Valg af revisorer

PRBs 29.1. Kandidatliste til valg af kritiske revisorer

30. Valg af revisorsuppleanter

PRBs 30.1. Kandidatliste til valg af revisorsuppleanter

31. Eventuelt

Note: Dagsordenens pkt. 13 er i hovedbestyrelsens forslag til tidsplan delt i 2. Denne beslutning

er sendt til fortolkning i forbundets vedtægtsudvalg. Udvalgets udtalelse er vedlagt.

3.2.1 Ændringsforslag fra Ingrid Nødvig, ØST:

Punkt 13a behandles efter punkt 12.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Tidsplanen blev herefter vedtaget.

Fortolkning – bilag

Hovedbestyrelsen

-

Til Vedtægtsudvalget

I forbindelse med den kommende delegeretforsamling arbejder Hovedbestyrelsen med at

fremsætte et forslag til dagsorden, som adskiller behandlingen af § 7, stk. 10) Fastsættelse af

antal og placering af forbundssekretærer i to punkter, hvor først fastsættelsen af antal besluttes

og senere på delegeretforsamlingen fastsættes så placeringen. Der er under HBs behandling af

forslaget til dagsorden opstået tvivl om hvorvidt, at HB kan fremsætte et forslag som indeholder

en to-deling, eller om bindingen i vedtægtsbestemmelsen er af en sådan karakter, så punktet

ikke kan to-deles.

Spørgsmålet til vedtægtsudvalget er derfor, om det er muligt for HB, at fremsætte et forslag til

dagsorden for DF som indeholder en to-deling af stk. 10 i § 7 om dagsorden for

delgeretforsamlingen.

HBs forslag til dagsorden og vedtægternes § 7 medsendes denne mail.

Udeladt

Da der jo ikke er lang tid til, at delegeretforsamlingen afholdes (20. - 21. november), vil jeg sætte

pris på et hurtigt svar. Jeg er klar over, at det med kort varsel, hvilket jeg skal beklage, men jeg

håber på udvalgets forståelse.

Side 8


Venlig hilsen

Niels Bertelsen

Formand

Vedtægtsudvalgets svar på spørgsmål vedr. dagsorden for delegeretforsamling

Det er udvalget opfattelse, at der ikke i vedtægterne ligger begrænsninger mht. hvornår og

hvordan dagsordenens pkt. 10 ”Fastsættelse af antal og placering af forbundssekretærer” (i

vedtægternes § 7) behandles, herunder om muligheden for opdeling af behandlingen. Endelig

fastlæggelse sker af DF under den aktuelle dagsordens pkt. 3 "Fastlæggelse af forretningsorden,

dagsorden og tidsplan".

Det er dog udvalgets opfattelse, at pkt. 10 altid har været behandlet som et samlet punkt.

Ønsket om opdeling bør derfor på DF ikke behandles uden en foregående redegørelse for,

hvorfor HB ønsker punktet opdelt.

Vedtaget i vedtægtsudvalget med 3 stemmer for og 2 imod den 8. nov. 2010.

Begrundelse for afgørelsen fra udvalgets flertal:

Vedtægternes § 7 beskriver kun hvilke emner, der altid skal behandles på en ordinær delegeretforsamling.

Paragraffen kræver ikke, at punkterne behandles i den anførte rækkefølge, eller at

de enkelte punkter ikke kan opdeles i underpunkter, der ikke tages umiddelbart efter hinanden.

Dog afspejler punkterne, hvad der normalt vil være en fornuftig rækkefølge.

§6 stk. 1’s krav om, at indkaldelsen af delegeretforsamlingen bl.a. skal indeholde en dagorden,

medfører ikke, at der ikke på delegeretforsamlingen kan ændres på dagsordenen i form af en

ændret rækkefølge af punkter eller delpunkter, hvis der er flertal herfor.

Mindretalsudtalelser:

Et medlem af udvalget mener, at dagsordenen skal være udsendt en måned inden DF sammen

med indkaldelsen og at efterfølgende ændringer vil være ugyldige, idet der ikke står nogen

steder i vedtægterne, at dagsordenen kan ændres eller skal godkendes.

Et medlem af udvalget mener, at punktet § 7, 10) Fastsættelse af antal og placering af

forbundssekretærer ikke kan splittes, eftersom det handler om inden behandling af budget og

valg af tillidsposter at slå fast

a) hvor mange politisk valgte sekretærer skal forening have og

b) hvor skal de geografisk placeres, og her er der kun tale om ØST eller VEST, i øvrigt jvf VTU’s

tidligere afgørelse fra 2008.

Disse 2 spørgsmål skal, som det pågældende medlem læser vedtægterne, være på plads, inden

man konkret skal tage stilling til personer i kød og blod. Det er efter en beskyttelse af, at

foreningen ikke geografisk skævvrides ressourcemæssigt på sekretærposterne, og at

fordelingsdiskussionen kan foregå uden at være afhængig af eller blande konkrete personer ind i

billedet.

Punktet om deling af § 7, 10 kan anbefales opdelt, naturligvis med en begrundelse fra HB,

såfremt et kvalificeret flertal af DF kan vedtage dette. Almindeligvis vil dette kræve, at der bliver

stillet forslag om en vedtægtsændring, men dirigenterne kan afgøre i denne sag, at et

tilsvarende kvalificeret flertal (alternativt enstemmighed) i dette tilfælde kan dele punktet, som

foreslået af HB.

Side 9


Valg udvalg

Hovedbestyrelsen

4.1. CSC:

Lotte Mikkelsen og Lene Nødvig

Offentlig:

Arne Strøm og Stig Leerbeck

SAS:

Annette V. Hansen og Bjørn Vitoft

STUD:

Lars Sørensen og Kenneth Greig

VEST:

Jesper Kiel og Erik Klausen

ØST:

Anders Wittrup og Jan Irgens

Valgudvalget blev valgt.

Valg af Økonomiudvalg

Hovedbestyrelsen

4.2.

Thomas Kølle

Henrik Kroos

Peter Gulstad

ØST

ØST

CSC

Økonomiudvalget blev valgt.

Beretning for PROSA ― Perioden fra november 2008 til november 2010

Hovedbestyrelsen

5.1.

1: Indledning

PROSA har arbejdet med flere forskellige politikområder i den forløbne toårs periode. Der er

blevet lavet en stor indsats på arbejdsmarkedsområdet, ligesom der er gjort et godt stykke

arbejde inden for it-politik og beskæftigelsespolitik. Samtidig har PROSA lavet nogle omfattende

interne forandringer. I denne indledning vil vi kort nævne nogle af de vigtigste politiske og

organisatoriske indsatsområder. De vil senere i beretningen blive uddybet.

De sidste to år har været præget af stigende ledighed indenfor it-faget, ligesom der har været

stigende ledighed inden for andre brancher i Danmark og Europa. Samtidig har der været flere

store reformer af beskæftigelsespolitikken og de sociale forhold for arbejdsløse. PROSAs

tilknyttede a-kasse har arbejdet på at hjælpe arbejdsløse i beskæftigelse igen inden for it-faget,

og PROSA har gjort Folketinget og kommuner opmærksom på de forringelser, forskellige love

har medført for it-professionelle arbejdsløse.

På arbejdsmarkedsområdet har PROSA sat fokus på udenlandske kolleger, som er blevet

Side 10


underbetalt, mens de har været ansat eller udstationeret til en virksomhed i Danmark. Det er

lykkedes PROSA at hjælpe flere af dem og at skabe opmærksomhed om problemstillingerne med

at sikre udenlandske kolleger samme løn- og arbejdsvilkår, som danskere har.

PROSA har fastholdt sit fokus på overvågning, som er en af vores stærke it-politiske

mærkesager. Vi har fået indflydelse på lovgivning omkring revision af telelogning, vi har afholdt

et stort seminar om emnet, og vi har produceret videoer, der er spredt viralt, som gør

opmærksom på det retssikkerhedsmæssige skred, der finder sted under den omfattende

overvågning. Flere handlinger uddybes i beretningen.

På de interne linjer har PROSA brugt kræfter på at organisere flere it-professionelle. Både på

arbejdspladser og på studiesteder har PROSA taget flere initiativer, og det har medført en

stigende organiseringsgrad, primært på studiestederne. PROSA har været inspireret af

organizertilgangen, som vi har anvendt på flere arbejdspladser.

Perioden har internt været præget af, at PROSA har flyttet domicil i København. Samtidig har

PROSAs a-kasse fusioneret med a-kassen STA, og der er valgt det fælles navn ”Min A-kasse” som

en markering af det nye samarbejde. Det har været en begivenhedsrig periode med både

flytning og fusion på samme tid, hvilket vi er sikre på vil være til gavn for alle i PROSA, selvom

det har givet gener for en del medlemmer i overgangsperioden. Det beklager vi over for

medlemmerne.

2: Den politiske situation

I det følgende vil vi kort opridse den politiske situation i Danmark, som præger det politiske

arbejde i PROSA på helt overordnet niveau.

Inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken er globaliseringen for alvor slået igennem

i det politiske arbejde de sidste to år. Den globale finanskrise er af flertallet på Christiansborg

blevet brugt som et redskab til at forværre forholdene for arbejdsløse, ligesom folk i

beskæftigelse er blevet opfordret til at holde igen med lønkrav.

I maj 2010 lancerede regeringen den såkaldte genopretningsplan. Planens indhold om reduktion

af dagpengeperioden og nedprioritering af uddannelse og efteruddannelse er en markant

forringelse af sikkerheden for lønmodtagere. Det er reelt et opgør med den danske flexicuritymodel,

der kombinerer korte opsigelsesvarsler med et højt sikringsniveau for arbejdsløse og

gode uddannelsesmuligheder. Samtidig har flertallet på Christiansborg gjort det mindre

attraktivt at være organiseret i en fagforening, idet det er vedtaget, at fradragsretten for faglige

kontingenter skal sættes ned.

Vi befinder os altså i en politisk situation, hvor politikerflertallet forringer vilkårene for de

uddannelsessøgende og arbejdsløse, samtidig med at lønmodtagernes faglige og sociale

foreninger bliver angrebet af de selvsamme politikere. PROSAs arbejde med at sikre, at

lønmodtagere får lønfremgang og ordnede vilkår på arbejdsmarkedet, og at der er en høj

organiseringsgrad på arbejdspladserne, er derfor vigtige end nogensinde. Kun ved at stå

sammen i stærke fagforeninger kan lønmodtagerne sikre, at deres interesser bliver varetaget.

Behovet for stærke fagforeninger bliver understreget af et andet aspekt ved globaliseringen,

nemlig at arbejdskraften og virksomheder er blevet mobile på tværs af landegrænser. PROSA

Side 11


oplever inden for it-branchen, at virksomheder flytter til udlandet, men vi oplever også, at

arbejdskraft fra eksempelvis Indien og Kina kommer hertil i enten kortere eller længere

perioder. Det er en stor udfordring for PROSA at organisere de udenlandske kolleger, der ofte

bliver underbetalt og har ringere arbejdsforhold end de danske kolleger. Dette arbejde har vi

taget meget alvorligt, og vi har i de forgangne to år gjort en positiv forskel for vores udenlandske

kolleger.

Udfordringerne fra globaliseringen bliver ikke mindre de næste par år, hvorfor PROSA vil

fortsætte arbejdet med at forbedre løn- og arbejdsforhold for vores udenlandske kolleger i

Danmark. PROSA søger at bedre vilkårene både gennem lovændringer og overenskomster. Hvis

udlændinge i Danmark ikke sikres bedre, vil vi alle komme til at arbejde til lavere løn og under

ringere vilkår på grund af underbydning. Det er den dagsaktuelle udfordring, som PROSA står i.

3: Opfyldelse af arbejdsplanen for PROSA

PROSAs medlemmer vedtog på delegeretforsamlingen i november 2008 en arbejdsplan med syv

fokuspunkter. De syv områder var:

1. Styrkelse af arbejdet på arbejdspladserne

2. Styrkelse af overenskomstområdet

3. It og samfund

4. Efter- og videreuddannelse

5. Hvervning

6. Flere aktive i det faglige arbejde

7. Konsolidering af a-kassen

PROSA har lavet et solidt arbejde inden for rammerne af arbejdsplanen, som vi vil redegøre for

på de følgende sider. Der berettes om de syv punkter i kronologisk rækkefølge med

underpunkter under de forskellige områder. Derefter følger beretning om andre ting, der ikke

kunne forudsiges, da arbejdsplanen blev lavet.

3.1: Område 1 i arbejdsplanen: Styrkelse af arbejdet på arbejdspladserne

PROSA har de sidste to år arbejdet på flere forskellige måder med at styrke relationen til

medlemmerne ude på arbejdspladserne. Vi har startet en debat, om hvordan PROSA kan bruge

den såkaldte organizermodel, og vi har gjort en stor indsats for udenlandsk arbejdskraft.

Derudover har vi arbejdet med arbejdsmiljø, vi har påbegyndt arbejde med

arbejdsmarkedspension, og endelig har vi fornyet vores faglige uddannelser for tillidsfolk og

fagligt interesserede medlemmer, så PROSAs faglige uddannelser er aktuelle og relevante for

deltagerne.

3.1.1: Organizermodellen

Organizermodellen er baseret på, at der tages udgangspunkt i de problemstillinger, der

eksisterer på arbejdspladsen inden for løn, ansættelse, arbejdsmiljø m.m. Disse

problemstillinger tages op i samarbejde mellem PROSA og såkaldte ”meningsdannere” på

arbejdspladsen.

Modellens værktøjer og tankegang har generelt vist sig inspirerende. Ved at identificere

meningsdannere blandt medlemmerne er det lykkedes at mobilisere, engagere og kommunikere

ud til en bredere kreds af både medlemmer og ikke-medlemmer.

Side 12


De første erfaringer med at få organiseret it-professionelle på virksomheder, hvor PROSA ikke

allerede har et kontaktnetværk, har vist sig meget svære at få i gang. På virksomheder, hvor vi

allerede har etableret kontakt til aktive medlemmer, er det lykkedes at få skabt et par lokale

PROSA-klubber eller netværk, der selv står for organiseringen og hvervningen af nye

medlemmer, understøttet af PROSA. Der er også blevet skabt meget velbesøgte karriere- og itfaglige

netværksgrupper i PROSA-regi.

De foreløbige erfaringer med at få skabt en direkte sammenhæng imellem at være aktiv på ens

arbejdsplads og samtidig være aktiv i PROSAs lokalafdelinger og udvalg har endnu ikke vist sig at

hænge sammen. Denne problemstilling arbejdes der videre på.

For at organiseringsprojekterne skal blive en succes, er det vigtigt, at PROSA som organisation

bliver rustet til at spotte både meningsdannere og problemer på medlemmernes arbejdspladser,

så problemerne kan benyttes til at igangsætte fællessager på den enkelte arbejdsplads.

3.1.2: Underbetaling af udenlandske kolleger i Danmark

Gennem flere år har vi i PROSA fået underretninger om, at udenlandsk arbejdskraft reelt ikke fik

den løn, som de blev lovet. Men vi har aldrig kunnet bevise noget, fordi de udlændinge, som vi

havde kontakt med, i sidste ende ikke turde stå frem af frygt for at blive smidt ud af landet.

I efteråret 2009 fik vi kontakt med en inder, som fortalte, at han ikke fik den lovede løn. Det

viste sig, at vores indiske kollega var ansat på en stor overenskomstbærende virksomhed ved

navn CSC. Derfor forventede vi, at den sag måtte kunne løses ved dialog med virksomheden.

Men her tog vi helt fejl. CSC ville under ingen omstændigheder betale den lovede løn. De sagde,

at de havde en aftale med Udlændingeservice om, at når udlændingen ikke betalte skat i

Danmark, kunne CSC betale tilsvarende mindre i løn.

Udlændingeservice har ikke bekræftet dette, men der var ingen form for reaktion fra dem, da vi

anmeldte sagen med fuld dokumentation. Først efter at sagen var blevet stærkt belyst i pressen,

særligt i P1 Orientering, og efter at sagen havde fået politikernes bevågenhed, begyndte der at

ske noget. I maj 2010 anmeldte Udlændingeservice CSC til politiet for at få iværksat en

efterforskning, da de havde begrundet mistanke om svindel med opholdstilladelserne.

Ministeren lovede i februar en undersøgelse af sagen. Denne har dog ladet vente på sig. Den

blev i maj lovet færdig ultimo august, men er i skrivende stund endnu ikke fremkommet.

PROSA arbejder sammen med resten af fagbevægelsen om at lægge pres på de danske

politikere for at få vedtaget en ordning, der sikrer lige løn mellem danskere og udenlandske

kolleger i Danmark.

I forløbet har vi opnået et fint samarbejde med den indiske it-fagforening Unite. En reel løsning

på dette problem er jo klart international. Det er vigtigt for fagbevægelsen i Danmark, at der

også opstår en faglig organisering og kamp for rettigheder i den tredje verden.

Emnet er meget vigtigt for os. I 2009 hvor arbejdsløsheden er steget voldsomt i Danmark, er

antallet af opholdtilladelser steget betragteligt. Samtidigt sker der en meget stor udflytning af

opgaver til bl.a. Indien.

Vi har bl.a. lavet en kampagne, hvor medlemmer af PROSA kontaktede os, hvis de havde

kendskab til underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Kampagnen gav os mange tips – også om

arbejdspladser, hvor løn- og ansættelsesforhold heldigvis er på højde med normalen.

Side 13


PROSA/ØST har også lavet mange arrangementer for udenlandske kolleger, der har givet os

kontakter og inspiration.

Vi arbejder i øjeblikket på at lave en høring 26. november 2010 i fællesskab med den samlede

fagbevægelse. Hovedformålet er at få et politisk flertal til at sikre, at kolleger fra udlandet ikke

underbetales fremover.

Vi har i efteråret 2010 holdt møder med samtlige politiske partier omkring underbetaling af

vores udenlandske kolleger, hvilket har øget det politiske fokus på sagen.

3.1.3: Arbejdsmiljø

I 2009 besluttede arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Arbejdstilsynet en ændret model

for arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Vi har fulgt arbejdet gennem vores FTFrepræsentanter,

og den ændrede model giver os nogle nye arbejdsopgaver. Særligt lægges der

op til, at der skal indføres uddannelse og efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne,

som sikkerhedsrepræsentanterne kommer til at hedde fremover. Det bliver en opgave at sørge

for, at de arbejdsmiljørepræsentanter, som bliver valgt inden for it-området, klædes ordentligt

på gennem skræddersyet uddannelse, som vi gerne skulle udbyde.

Vi er i gang med at præsentere vores resultater fra den psykiske arbejdsmiljøundersøgelse.

3.1.4: Arbejdsmarkedspension

Vi har startet et arbejde op omkring PROSAs arbejdsmarkedspensioner. Vi har i dag mange

forskellige ordninger. Ved på sigt at samle dem kan vi med sikkerhed alle sammen få langt bedre

ordninger. Samtidigt vil vi kunne sikre, at man ikke skal afgive nye helbredsoplysninger, når man

skifter arbejde – så længe man kan blive inden for en af vore ordninger. Derfor er dette arbejde

iværksat. Der vil dog gå en årrække, før det kan lykkes at samle alle ordninger under den samme

ramme.

3.1.5: Faglige uddannelser

Der har været et stort politisk ønske om at revitalisere de faglige uddannelser for tillidsvalgte og

andre interesserede medlemmer i PROSA. Både medlemmer med og uden tillidshverv skal

kende til deres rettigheder og fagbevægelsens rolle. Det er vigtigt at give medlemmerne en

politisk uddannelse og redskaber til at udvikle arbejdspladsen og tackle konflikter. Derfor lægger

vi vægt på, at flest mulige medlemmer deltager i de faglige uddannelser.

Der er i sommeren 2010 vedtaget en ny ramme for de faglige kurser, som giver mulighed for deltagelse

for både tillidsvalgte og ikke-tillidsvalgte, idet kurserne både udbydes i arbejdstid og

uden for arbejdstid.

Hovedbestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe til udvikling af indholdet i de faglige

uddannelser. Lokalafdelingerne ØST, VEST, CSC, SAS og Offentlig har hver udpeget et medlem til

arbejdsgruppen. Lokalafdelingen STUD inddrages i forhold til korte værktøjsaftener, som de har

særlig interesse i. I samarbejde med Ungdomsudvalget U35 planlægges der også et

tilbagevendende årligt weekendseminar, der virker som en introduktion til fagligt arbejde.

Arbejdsgruppen færdiggør arbejdet med indholdsudvikling af de faglige kurser inden delegeretforsamlingen

i 2010, så de faglige uddannelser kan udbydes hurtigst muligt.

3.2: Område 2 i arbejdsplanen: Styrkelse af overenskomstområdet

Side 14


Med afgangen af to faglige sekretærer ved sidste delegeretforsamling skulle der startes forfra

med to nye ansatte. For ikke at særligt PROSA/SAS skulle undvære støtte i for lang periode,

besluttede hovedbestyrelsen at forlænge den ene faglige sekretær med firemåneder. Det

lykkedes også at finde to dygtige og engagerede mennesker til sekretariatet, men efter kort tid

valgte den ene at søge andre udfordringer. 1. februar 2010 blev denne stilling genbesat.

Det er dog lykkedes at få gang i det overenskomstmæssige arbejde. Der har været afholdt en

konference om forventningerne til overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked (2010).

Der har været afholdt kurser i Ny Løn for de statsligt ansatte, som er gået væk fra det gamle

anciennitetsprægede lønsystem til et mere individuelt tilpasset lønsystem. Og vi har været med

til at hjælpe lokalafdelingerne SAS og CSC med deres igangværende overenskomstforhandlinger.

Kræfterne i overenskomstsekretariatet bruges på sagsbehandling, på overenskomstforhandlinger

og på at støtte tillidsrepræsentanter og bestyrelser i de overenskomstbærende afdelinger.

Der er mange udfordringer i forhold til arbejdsgivere i de overenskomstbærende afdelinger, så

det er et område, hvor der fortsat kan forventes meget aktivitet.

3.3: Område 3 i arbejdsplanen: It og samfund

3.3.1: Åbne standarder

Arbejdet med åbne standarder nåede i perioden et foreløbigt højdepunkt, da

Konkurrencestyrelsen blåstemplede den beslutning, Folketinget har truffet omkring åbne

standarder, hvor styrelsens anbefaling er, at man holder fast i at bruge de to standarder OOXML

og ODF.

3.3.2: Softwarepatenter

Arbejdet med softwarepatenter har derimod ikke fyldt lige så meget, som udvalget havde

forventet, da arbejdsplanen blev udformet, af den simple grund at dette emne ikke har været så

aktuelt i Danmark eller EU, som de var, da planen blev udarbejdet.

3.3.3: Retssikkerhed og Overvågning

PROSA har fortsat de tidligere års arbejde med at kritisere den omsiggribende overvågning. Vi

har afholdt et større seminar med omkring 80 deltagere i foråret 2009, hvor vi bl.a. havde en

tidligere PET-chef til at holde oplæg om truslerne mod retssikkerheden under den nuværende

telelogning. Der blev i tilknytning til seminaret afholdt en åben fest med liveband, hvilket

skaffede omtale i medierne om overvågningsproblematikkerne.

PROSA har en ambition om at få flere til at interessere sig for overvågning og sikring af

privatlivet, hvorfor vi prioriterer udadvendt, oplysende arbejde. Som et eksempel på udadvendt

politisk arbejde kan nævnes, at PROSA har fået produceret fire overvågningskritiske videoer, der

er lagt ud på Youtube på nettet for at nå en større målgruppe end PROSAs egne medlemmer.

Som et andet eksempel kan nævnes, at vi har holdt offentligt opreklamerede kurser i, hvordan

man kan undgå overvågning på nettet.

På det politiske plan fik PROSA mulighed for at afgive høringssvar på et lovforslag om logningsbekendtgørelsen,

hvor forslaget gik ud på at fjerne revision af loven og gøre loven permanent.

PROSA bidrog med et meget klart svar om, hvorfor vi på det kraftigste advarede mod at fjerne

revisionen. Lovforslaget endte med at blive trukket.

I forbindelse med ministerrokaden i regeringen kom der en ny videnskabsminister, som har

Side 15


inviteret PROSAs formand til en beskikket plads i it-sikkerhedskomiteen – som den eneste

faglige repræsentant i komiteen. Dette hænger givet vis sammen med vores meget aktive og

klare holdninger om overvågning.

3.3.4: PET-kommissionen

En anden vinkel på overvågningsdebatten er PET-kommissionens rapport om efterretningstjenesternes

indsats fra 1945 og frem til 1989. Kommissionens rapport viser, hvor betænkeligt

det er at lade hemmelige tjenester basere deres hemmelige vurderinger på mere eller mindre

tilfældige oplysninger og sammenfald. I PROSAs tilfælde blev PET’s vurdering brugt til at

overvåge medlemmer og mistænkeliggøre hele foreningens medlemsskare. På trods af, at det

ikke er lovligt, har PET overvåget medlemmer, som alene har udført lovlige fagpolitiske

aktiviteter. Det skete vel at mærke med den daværende regerings velsignelse, som via

hemmelige instrukser har givet PET mulighed for at foretage den ulovlige overvågning af en lang

række danske borgere og organisationer.

PROSA har skrevet til Justitsministeriet og bedt om aktindsigt, og det lykkedes for os at få lov til

at se baggrundsmaterialet, som ligger bag vurderingen af PROSA. De enkelte medlemmer og

ansatte i PROSA, som formodes at have været under selvstændig observation fra PET, vil

desuden tage initiativ til at få adgang til de arkiver, som indeholder specifikt materiale om dem

selv.

3.3.5: Multimedieskatten

I 2009 blev der lavet en aftale mellem regeringen og DF om multimediebeskatning på hjemmearbejdscomputer

og arbejdsgiverbetalt telefon og bredbånd. Det betød en ekstra beskatning af

bl.a. it-folks arbejdsredskaber på 3.000 kr. om året, uanset hvilke af hjælpemidlerne der er stillet

til rådighed og uanset årsagen til det. PROSA kritiserede forslaget og påpegede, at beskatningen

modarbejder regeringens it-strategi. PROSA anbefalede medlemmer at søge kompensation for

beskatningen hos arbejdsgiver.

3.3.6: Bæredygtig it

I december 2009 var København vært for FN´s klimatopmøde, kaldet COP15. PROSA lavede en

medlemskonkurrence om, hvem der havde den bedste ide til en ny måde at tænke

klimaproblemer og it sammen på. På medlemsmøder blev der sat fokus på it-fagligheden og

samfundsengagement.

Der viste sig en konkret mangel på viden og sparring, der kunne løfte den tekniske debat om

Grøn it op på et fagligt højere niveau. På den baggrund støttede PROSA et lovforslag, der afsatte

22 mio. kr. over fire år til at skabe et Videnscenter om grøn it målrettet it-professionelle.

12. december 2009 var der indkaldt til en bred og fredelig demonstration med krav om, at der

blev besluttet en konkret og juridisk gældende klimaaftale på COP15. PROSA valgte at deltage i

demonstrationen.

UNI, som er en international paraplyorganisation for fagforeninger, har iværksat en række

aktiviteter om grøn it i kølvandet på COP15, som den svenske fagbevægelse bl.a. arbejder videre

med, og som præsenteres på en konference i Luxembourg i oktober 2010.

3.4: Område 4 i arbejdsplanen: Efter- og videreuddannelse

3.4.1: Ordinær uddannelse

PROSA værdsætter, at der nu langt om længe bliver udbudt en række nye overbygninger til

Side 16


datamatikeruddannelsen, således at den blev løftet til bachelor-niveau. Det har været længe

undervejs, faktisk har PROSA arbejdet for det siden 2001. Med de nye overbygninger til

datamatikeruddannelsen er der blevet lukket et hul i det danske it-uddannelsessystem, så der

nu er en bedre sammenhæng.

3.4.2: Efter- og videreuddannelse

PROSA gør en stor indsats for skabe så gode rammer og muligheder som muligt for løbende

efter- og videreuddannelse. Vi samarbejder med udbydere af diplom- og masteruddannelser. Vi

samarbejder om deres rammer og udbud, og vi samarbejder om at gøre dem kendte. Vi ser

heldigvis også, at flere og flere af vores medlemmer giver sig i kast med en diplom- eller

masteruddannelse.

Mindre godt er det, at vi i vores sidste lønstatistik kan konstatere, at det gennemsnitlige antal

efteruddannelsesdage går tilbage. Det gennemsnitlige antal uddannelsesdage ligger i

underkanten af 4 dage, og det har det gjort i flere år. Andelen af medlemmer, der får 0 dage,

ligger på ca. på 40 %. Det er især andelen af dem, der slet ingen efteruddannelse får, der er i

stigning.

For at få medlemmerne og arbejdsgiverne til at forstå vigtigheden af uddannelse, videre- og

efteruddannelse besluttede HB i 2010, at PROSA vil arbejde for, at der på arbejdsmarkedet

etableres en uddannelsesfond, der kan finansiere bl.a. professionelle it-folks efter- og

videreuddannelse. PROSA vil arbejde for, at fonden finansieres ved bidrag fra arbejdsgiver.

3.4.3: Undersøgelser af fremtidige behov

PROSA har i 2009-2010 deltaget i to store undersøgelser om fremtidens kompetencebehov for

it-folk. Den ene i CFIR-regi (Copenhagen Finance IT Region) og den anden i samarbejde med DI

ITEK, Dansk Metal og Microworld (finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen). Begge undersøgelser

viste, at den uddannelsesmæssige overligger hæves, og fremtidens it-kompetencer rykker,

således at der fremover vil være større krav til forretningsforståelse og vilje til at tænke

tværgående. Især er finans/it, pædagogik/it og sundhed/it områder, der i fremtiden vil være

fokus på.

3.5: Område 5 i arbejdsplanen: Hvervning

3.5.1: Hvervning på arbejdspladser

Der er blevet afholdt møder med medlemmer i ”Udkantsdanmark”, og der er lavet nogle nye arbejdspladsklubber.

Der er startet en pjeceserie rettet mod arbejdspladserne, og der arbejdes

systematisk med deltagelse med stande på messer og ved konferencer, f.eks. open source days

og karrieremesser. Alle lokalafdelinger er blevet indbudt til møder om fremtidige

samarbejdsrelationer og -former i forhold til hvervning, fastholdelse og medlemsrettede

aktiviteter.

Der blev omkring jul 2008 lavet et forsøg med hvervning af medlemmer gennem eksisterende

medlemmer. Det gav dog sparsomt med nye medlemmer.

3.5.2: Fastholdelse af ordinære medlemmer

PROSAs udfordring har i mange år ikke været tilgangen af medlemmer, men evnen til at

fastholde dem. Fastholdelsen er de senere år blevet markant bedre. Der er desuden igangsat et

projekt med tre indsatsområder:

Kontakte medlemmer med anciennitet som betalende medlem mellem 3 og 12 mdr.

Side 17


Kontakte medlemmer der ønsker at blive meldt ud.

Kontakte medlemmer der er meldt ud.

3.5.3: Lokal støtteordning på studiesteder

Der er lavet en lokal støtteordning på studiesteder, hvor der gives økonomisk tilskud til

studenterrådet afhængig af, hvor mange medlemmer af PROSA/STUD der er på uddannelsen.

Projektet er en succes de steder, hvor ordningen er etableret. Først og fremmest i form af flere

medlemmer, men også ved at organiseringen lokalt er kommet i mere faste rammer. På f.eks.

DIKU er der etableret en ny forening, der fungerer som en overbygning for samtlige faglige

foreningers aktiviteter på stedet, så de studerende oplever bedre og mere koordinerede

informationer og aktiviteter.

Tiden frem til sommeren 2010 blev brugt på at få etableret ordninger på alle de prioriterede

studier/

studiesteder og på at få trukket kontaktpersonerne ind i et tættere samarbejde med først og

fremmest PROSA/STUD.

3.5.4: Studiestart

Ved studiestart i 2009 var der den hidtil mest omfangsrige kampagne med besøg på stort set alle

betydende uddannelser/uddannelsessteder og et indmeldelsessite. I 2010 fortsatte den

omfangsrige stil tilført endnu flere uddannelser samt et øget fokus på kombinationsuddannelser

som f.eks. naturvidenskab og it og Humanistisk Informatik.

På universiteterne indgår PROSA i forskellige former for sponsorater, som giver os adgang til de

forskellige intro-arrangementer med mulighed for en mundtlig intro og uddeling af materiale.

3.5.5: Dimittendoptag

PROSA har godt tag i datamatikerne. I perioden fra 2004 til 2008 steg optaget fra 45 til 60%. I

2009 faldt dette tal en smule, men det skyldtes først og fremmest, at en række af vores

medlemmer valgte at læse videre. Korrigerer man for dette, ville vi i stedet for have haft en

samlet organisationsprocent på 60,4.

Den øgede indsats og synlighed over for de it-studerende på universiteterne giver bonus i form

af en fortsat stigning i antallet af medlemmer – studerende (markant) såvel som

færdiguddannede (beskeden). Se skema.

Antallet af STUD-medlemmer med mellemlange videregående uddannelser (MVU) eller lange

videregående uddannelser (LVU) samt antallet af medlemmer med en MVU eller en LVU har

udviklet sig i de senere år:

Pr.

8/3-

2007

Pr.

3/3-

2008

Stigning

07-08

Pr.

18/8-

2009

Stigning

08-09

Pr.

19/4-

2010

Stigning

09-10

Studerende MVU og LVU 684 866 26,61% 1265 46,07% 1771 40,00%

MVU og LVU i % af det totale

35,85% 39,60% 50,28% 57,56%

antal STUD-medlemmer

Færdiguddannede MVU og LVU 548 618 12,77% 789 27,67% 935 18,50%

MVU og LVU i % af det totale

6,35% 7,29% 9,42% 10,96%

antal medlemmer med

Side 18


egistreret afsluttet uddannelse

Konklusion omkring medlemsudvikling

PROSA er i de sidste to år vokset fra 9.531/11.834 (inkl. STUD) til 9.784/12.741, og vi forventer,

at PROSA fortsat vil vokse. Vi kan konstatere, at medlemsfremgangen på de 900 medlemmer

primært skyldes en øget tilgang af studerende. Formanden præsenterede på midtvejsmødet i

2009 en 2020-plan om, at PROSA i 2020 skulle have 20.000 medlemmer.

3.6: Område 6 i arbejdsplanen: Flere aktive i det faglige arbejde

PROSA har valgt at søge at få flere aktive ved at etablere to ungdomsudvalg, også kaldet U35-

udvalg. Det ene udvalg holder møder og laver aktiviteter i København, og det andet udvalg

holder møder og laver aktiviteter i Århus. Formålet med at have to geografisk adskilte udvalg er,

at det giver flere personer mulighed for at deltage i møder på hverdagsaftener.

Der er blevet lavet mange arrangementer i U35 de sidste to år, hvoraf vi kan nævne nogle her:

It-faglige kurser, seminar om overvågning, code-nights, fester med live-musik, superhelt i

arbejdsliv-seminar, samarbejde med udenlandske organisationer, parkfester, filmproduktion, 1.

maj-arrangementer, støtte af usergroups uden for PROSA og kurser for offentligheden i at undgå

overvågning.

I begge ungdomsudvalg er der en fast kerne af medlemmer, der er involveret i at lave

arrangementer. Der er nogle af medlemmerne i U35, der er indgået i andre udvalg og

bestyrelser i PROSA-regi, men de fleste er stadig kun med i U35.

Erfaringen fra de to års arbejde er, at det kræver en stor indsats fra organisationen og fra

deltagende ildsjæle at holde et så højt aktivitetsniveau, som det har været ambitionen i U35 i de

sidste to år. Erfaringen viser også, at der skal arbejdes med at gøre de øvrige politiske udvalg i

PROSA attraktive for nye aktive.

3.7: Område 7 i arbejdsplanen: Konsolidering af a-kassen

3.7.1: Fusion af a-kasse

PROSA gik ind i denne delegeretperiode med det ønske at få igangsat en undersøgelse af

mulighederne for at finde en partner til at sikre levering af a-kasseydelser i topkvalitet til en

konkurrencedygtig pris.

PROSA har i perioden ført samtaler med FTF-A, men parterne måtte til sidst erkende, at vi ikke

kunne nå hinanden. PROSA stillede et krav vedrørende betjeningen af medlemmerne, som FTF-A

ikke kunne imødekomme. Det primære krav var, at de a-kasseansatte, der skulle betjene

PROSAs medlemmer, skulle have et solidt kendskab til it-branchen, samt at PROSA skulle have

indflydelse på medlemsserviceringen.

Pludselig dukkede en ny mulighed op i form af a-kassen STA. STA var en tværgående a-kasse, der

optog lønmodtagere fra alle brancher, og de havde inden fusionstidspunktet 33.000

medlemmer.

PROSAs A-kasse og STA fusionerede 1. juli 2010. Ved samme lejlighed skiftede de to a-kasser

navn til Min A-kasse.

Efter en fusion med PROSAs A-kasse har den samlede organisation 46.000 medlemmer. Til

Side 19


PROSAs glæde kunne vores mangeårige samarbejdspartner Merkonomernes a-kasse følge med

over i den nye a-kasse.

Den væsentligste grund til en fusion var at gøre PROSAs A-kasse mindre sårbar over for udsving i

ledigheden. Desuden var der et ønske om at nedbringe omkostningerne til at drive A-kassen

som har store grundomkostninger især i forhold til it.

4: Ledighed og beskæftigelsespolitik

4.1: Ledighed inden for PROSAs område

I oktober 2008 havde vi den laveste ledighed nogensinde. 204 PROSA medlemmer modtog

dagpengeydelse i den måned. I maj 2010, som er den seneste måned, vi har data fra, var der 563

PROSA-medlemmer, der modtog dagpengeydelse. Der er altså næsten sket en tredobling af

ledigheden på halvandet år. Stigningen skal dog ses i forhold til et ekstremt lavt udgangspunkt.

Der er stadig langt til de mere end 1.000 ledige PROSA medlemmer, vi havde ved

årtusindeskiftet.

En anden væsentlig ting at lægge mærke til er, at udviklingen i PROSAs ledighed i dag følger den

generelle udvikling i ledigheden. Vi har tidligere været vant til, at ledigheden i it-faget slog

tidligere igennem end generelt i samfundet og med langt større styrke ― oftest med en faktor 3.

Når tingene vendte, faldt ledigheden i it-faget også langt hurtigere end generelt i samfundet.

Sådan ser det ikke ud til at være længere. It er blevet mere integreret i samfundet og i

virksomhedernes processer og værdiskabelse, it er ikke længere noget, man kan lukke ned i

dårlige tider for igen at lukke op for, når tiderne bliver bedre. It er en forudsætning, hvad enten

tiderne er gode eller dårlige.

Forringede forhold for de ledige

I maj 2010 indgik regeringen og Dansk Folkeparti et forlig om forringelse af dagpengeområdet.

Hovedpunkterne i forliget var:

- Det blev sværere at få ret til dagpenge. Tidligere kunne nyuddannede få fulde dagpenge efter

3 måneders fuldtidsarbejde, dog tidligst 7 måneder efter optagelse i a-kassen, og

genoptjening af dagpengeret krævede ½ års arbejde. Med forringelserne bliver der for alle

krav om 1 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 3 år. Det betyder, at nyuddannede og

deltidsbeskæftigede ikke kan få ret til fulde dagpenge.

- Dagpengeperioden blev halveret. Tidligere havde man ret til 4 års dagpenge. Fremover har

man ret til dagpenge i 2 år.

PROSA protesterede sammen med den øvrige fagbevægelse mod forringelserne for de

arbejdsløse, men indsigelserne havde ingen effekt over for forligspartierne. I det hele taget har

det – trods indsats fra PROSAs side – været svært at få indflydelse på beskæftigelsespolitikken.

Folketinget har også vedtaget, at kommunerne får øgede økonomiske incitamenter til at bruge

aktivering og løntilskudsjob til de ledige. Hverken aktivering eller løntilskud er til gavn for ledige

it-folk, der blot mangler et normalt lønnet arbejde. Vi vil i denne beretning nævne en sidste

forringelse på beskæftigelsesområdet, nemlig beslutningen fra 2009 om at nedlægge de

statslige jobcentre og overføre hele beskæftigelsesindsatsen til det kommunale område. Da

Side 20


økonomien er omdrejningspunktet for kommunen, skal ledige i arbejde – uanset hvilket arbejde.

Det vil presse ledige it-folk ud i irrelevant beskæftigelse, hvorfor PROSA anser det som spild af

kompetencer.

5: Internationalt arbejde

I de sidste to år har PROSA haft løbende kontakt med UNI, som er en paraplyorganisation for

fagbevægelse på globalt plan. Bl.a. har PROSA-repræsentanter fra CSC deltaget i et seminar i

Portugal om erfaring med medarbejderudvalg i multinationale virksomheder. Forud for COP15-

topmødet i København deltog PROSA aktivt i forberedelserne af en UNI-konference med fokus

på grøn it og jobskabelse. Vi har også deltaget i samarbejdsmøder omkring international

organisering af IBM-ansatte. Internt i UNI har PROSA desuden været med til at presse på for et

mere fokuseret og målrettet UNI-samarbejde.

Som beskrevet i afsnit 3.1.2 har PROSA arbejdet indgående med at sikre løn- og

ansættelsesvilkår i internationalt regi.

6: Flytning, identitet og aktivister i PROSA

6.1: Flytningen

Det af Hovedbestyrelsen i 2008 nedsatte flytteudvalg var i foråret 2009 rundt og kikke på en

række lokaliteter for at finde en ny bygning til PROSA i København. I efteråret 2009 lykkedes det

udvalget at finde en ejendom, som udvalget fandt opfyldte alle vores ønsker. Den lå centralt i

forhold til Københavns Hovedbanegård, den var i god stand, og vi kunne erhverve den med det

samme. Hovedbestyrelsen gav 12. december 2010 forretningsudvalget mandat til at erhverve

Vester Farimagsgade 37A. Ejendommen blev erhvervet kort før jul 2009.

Forretningsudvalget og Økonomiudvalget besluttede at sætte en byggesagsrådgiver på

indretningen af PROSA nye domicil i København. Resultatet af ombygningen og indretningen af

Vester Farimagsgade 37A er generelt blevet mødt med tilfredshed. Flytningen fra Ahlefeldtsgade

til Vester Farimagsgade fandt sted den 12.-13. juni 2010. Den 14. juni 2010 slog PROSA dørene

op for sine medlemmer og ansatte i nye omgivelser.

Det ville være forkert at sige, at der ikke opstod udfordringer og vanskeligheder i forbindelse

Side 21


med flytningen. Samtidig med at PROSA flyttede til nye lokaler, blev PROSAs A-kasse fusioneret

med STA til Min A-Kasse (pr. 1. juli 2010), og man valgte at skifte e-post-system og

telefonsystem. Og selvom der var entreret med hjælp fra kompetente kræfter, må PROSAs

ledelse efterfølgende konkludere, at summen af opgaver var mere, end organisationen kunne

løfte. Juli og august bød på en række fejl og mangler især på it-området. PROSA beklager dybt

over for medlemmer, der er blevet berørt af flytning og fusion.

Ansatte i PROSA oktober 2010

Kommunikation, kampagne og hvervning 7

Ledelseskonsulenter 3

Sekretærer 4

Økonomi 3

Service/it 6

Ledelsesgruppe 5

IMS/Overenskomstsekretariatet 4

Projektansatte 3

I ALT 35

Min A-kasse 13

6.2: PROSAs identitet

Hovedbestyrelsen i PROSA har diskuteret, hvor grænserne skal gå for PROSAs optageområde.

Det har været nødvendigt, da der er kommet en lang række nye funktioner ud af

sammensmeltningen mellem it og andre fagområder. Der bliver i dag stillet helt andre krav til

uddannelse, forretningsforståelse og villighed til at arbejde mere på tværs.

Identiteten for PROSA-medlemmer handler dog ikke kun om godkendelse af uddannelse eller

optageområde, men endnu vigtigere om, hvor faget og vores aktivister bevæger sig hen

fremover.

PROSA har igennem adskillige år set, at nogle af vores dygtige medlemmer er blevet forfremmet

ud af PROSA. PROSAs nuværende vedtægter bestemmer, at it-ansatte med ansættelses- og/eller

afskedigelsesret ikke kan være medlemmer af PROSA. En gruppe har igennem 2010 arbejdet

med denne problemstilling og vil på Delegeretforsamlingen i 2010 komme med et forslag til

vedtægtsændring, der tillader ledere at forblive medlemmer af PROSA.

6.3: Inddragelse af aktivister

I april 2010 rejstes der i et fællesbrev fra bestyrelserne for PROSA/VEST og PROSA/ØST kritik af

det, man opfattede som tegn på en tiltagende bureaukratisering af de politiske

beslutningsprocesser, hvor beslutninger blev taget administrativt uden inddragelse af valgte og

aktive medlemmer. Henvendelsen nævnte som eksempler på bureaukratiseringen 1) den

manglende inddragelse af aktivisterne i forbindelse med flytningen til og indretningen af PROSAs

nye lokaler i København, 2) den manglende styring af, brugerinddragelse i og gennemsigtighed

i PROSAs it-projekter og 3) og manglen på kvalitetsmål for behandlingen af medlemmernes

henvendelser til forbundet.

Hovedbestyrelsen valgte på baggrund af henvendelsen at nedsætte en arbejdsgruppe til at

behandle henvendelsens kritikpunkter samt kigge på snitfladen imellem det politiske og

administrative niveau i PROSA. Arbejdsgruppen skulle også komme med forslag til kvalitetsmål

Side 22


for behandlingen af medlemshenvendelser og i relationerne til lokalafdelingerne og øget og

aktiv aktivistinddragelse på alle relevante niveauer i PROSA.

Hovedbestyrelsen besluttede, at alle ikke-livsvigtige it-projekter skulle fryses, indtil der kunne

indsættes en faglig kompetent projektledelse, der kunne sikre projektstyring, oprettelse af styregrupper,

projektscopes, brugerinddragelse og budgetkontrol. Desuden skulle it-strategigruppen

inddrages for at sikre sammenhæng på tværs af projekterne.

Der er efterfølgende startet en debat i udvalget om kvalitetsmål, transparens og

aktivistindflydelse samt et opklaringsarbejde med at indsamle kvalitetsmål,

kvalitetskontrolprocedurer og andet materiale, der kan tjene til at finde de administrative

områder, der kræver støtte for at kunne opfylde kravene om afbureaukratisering af de politiske

beslutningsprocesser og aktiv inddragelse af aktivisterne.

7: Samarbejde med andre organisationer

PROSA samarbejder med mange organisationer både i Danmark og i internationalt regi i UNIsammenhænge.

I det følgende vil vi berette nærmere om samarbejdet med FTF og Samdata.

7.1: Samarbejde med FTF

PROSA samarbejder med FTF på flere planer. PROSA har bl.a. haft et godt samarbejde med FTF

om at håndtere overenskomstoverholdelse og andre aftaler mellem PROSAs to lokalafdelinger

(PROSA/CSC og PROSA/SAS) og ledelsen på CSC.

FTF holdt i november 2009 en kongres, hvor de besluttede nye indsatsområder og en ny

udvalgsstruktur. Den nye udvalgsstruktur blev:

- Udvalg om velfærd, vækst og beskæftigelse (PROSA har et medlem)

- Udvalg om uddannelse, kompetence og faglighed (PROSA har en suppleant)

- Udvalg om arbejdsliv (PROSA har et medlem)

- Internationalt koordineringsforum (PROSA har et medlem)

Formanden for PROSA er suppleant til forretningsudvalget i FTF. Herudover besatte PROSA fra

maj 2010 FTF Sektion Privats plads i Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser.

7.2: HK og Samdata

Samarbejdet med HK og SamData har i 2009 og 2010 generelt været godt, på trods af kampen

om retten til overenskomst på Statens It. Selvom HK/Stat fik overenskomsten på Statens It,

måtte både Personalestyrelsen og HK medgive PROSA, at reglerne i bytte-land-aftalen ikke var

så entydige, som man gerne ville have. Resultatet af denne uenighed har medført, at der nu er

kommet skred i genforhandlingen af bytte-land-aftalen. Og det ser ud til, at der nu kan indgås en

ny aftale inden delegeretforsamling i 2010.

Herudover har PROSA og SamData i 2009 afviklet en mobiludviklingskonference sammen.

PROSA forsøgte i 2010 at lave en tilsvarende aftale omkring Cloud Computing, men her valgte

SamData ikke at deltage.

PROSAs formand, Niels Bertelsen, har været taler på HK/SamDatas delegeretmøde 26.-27.

Side 23


september 2009. PROSA vil fremover gerne samarbejde om diverse faglige emner, herunder ikke

mindst fremsættelse af overenskomstkrav i forbindelse med OK2011 på det statslige område.

8: Økonomi

Den største ændring i PROSAs økonomi de sidste to år har været a-kasse-fusionen. A-kassefusionen

og de forandringer, denne proces medførte, betød, at PROSA fik en

likviditetsudfordring. Det har resulteret i, at PROSA for første gang i mange år har en

kassekredit.

A-kasse-fusionen har i perioden betydet overflytning af medarbejdere, påbegyndelse af

afslutningen på PROSAs A-kasse og hovedkassen samt forhandling af nye regler for fordeling af

udgifterne i vores bygninger.

Endvidere har PROSA købt nye lokaler ved at købe en stor andel i bygningen beliggende Vester

Farimagsgade 37A. Ideen bag købet har været at sikre en kontinuitet i huslejefastsættelsen og

derigennem sikre fortsat stabilitet i PROSAs økonomi. Købet har betydet, at PROSA er gået fra at

have likvider til at have pengene i mursten.

PROSA har en vedtagen forsigtig investeringsstrategi, hvilket betød, at den finansielle krise ikke

betød store tab. Rentestigningen i vinteren 2008 betød, at der kunne laves gode aftaleindskud,

hvilket er PROSAs foretrukne placering af kapital.

PROSAs politik om nedsat kontingent for ledige giver naturligvis en udfordring for PROSAs

økonomi, når ledigheden stiger. Budgetterne for 2008 og 2009 har dog på indtægtssiden og

medlemsudviklingen været retvisende.

PROSA fører en stram kontingentpolitik, hvor kontingentet ikke stiger særlig meget. Dette

kræver dog en medlemsfremgang på lidt længere sigt.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

Bilag til Beretningen: Beretning fra lokalafdelingerne

Hovedbestyrelsen

5.1 PROSA/SAS

DF-perioden har for PROSA/SAS været stærkt præget af et meget anstrengt forhold til CSC

Airline Solutions HR-ledelse. Et nærmest ikke-fungerende samarbejde har gjort det endog meget

besværligt at agere som faglig organisation på en stor it-arbejdsplads.

I begyndelsen af perioden vandt PROSA/SAS en arbejdsretssag (april 2009), hvor CSC blev dømt

til at anerkende, at tidligere TDC-medarbejdere, der nu var beskæftiget i CSC med opgaver, der

lignede det som andre Airline-ansatte, skulle indplaceres efter PROSA-overenskomsten.

Resultatet blev materialiseret i en bod på 100.000 kr. og en forpligtelse til at

efterbetale/indplacere de pågældende medarbejdere.

Næsten 1½ år efter er denne dom endnu ikke udmøntet. Boden er betalt, men CSC vægrer sig

mod at foretage den overenskomstmæssige indplacering og følgende efterbetaling. Vi har på et

utal af møder lokalt, på mæglingsmøder og fællesmøder forsøgt at forklare CSC, at en

arbejdsretsdom skal efterleves, men uden held. Vi har derfor nu måttet rejse en ny sag om, at

CSC ikke efterlever arbejdsretsdommen. Sagen er jo grotesk, men måske også et meget godt

billede af det dårlige samarbejde i koncernen.

Side 24


I delegeretperioden er der indledt mange fagretlige sager, ikke blot fra PROSA/SAS´ side. Det afspejler,

at ledelsen ikke evner eller ønsker at skabe lokale løsninger.

Overflytning af medarbejdere fra CSC Airline Solutions til CSC Danmark er foregået i en konstant

strøm, men igen uden, at der har kunnet opnås enighed om, hvordan det skulle foregå. Det har

betydet, at vore medlemmer bliver irriterede og utrygge. Denne utilfredshed er blevet

udmøntet klart i virksomhedens APV-undersøgelse.

PROSA/SAS har i perioden genforhandlet sin overenskomst med CSC Airline Solutions A/S, og

det blev til en række forhandlingsmøder, men der var ikke nogen vilje til at indgå en fornyet

aftale, og derfor blev det på ny forligsmandens mæglingsskitse, der dannede grundlag for

overenskomstens fornyelse.

Umiddelbart efter overenskomstforhandlingernes afslutning mente CSC, at det var passende at

opsige lokalaftalen om frihed til fagligt arbejde. CSC ønskede en halvering af den tid, der havde

været brugt tidligere. Lokalaftalen, der var indgået i 1991, havde aldrig tidligere været diskuteret

endsige forhandlet, og CSC havde heller ikke under overenskomstforhandlingerne bragt dette

spørgsmål op. PROSA har sammen med FTF afvist, at lokalaftalen kunne opsiges uafhængigt af

overenskomsten og spørgsmålet behandles fagretsligt. Spørgsmålet om friheden til fagligt

arbejde og TR-arbejde forhandles i skrivende stund.

Vi har også måttet rejse en sag om faglig forfølgelse af foreningens formand. Det ventes rejst af

FTF som en arbejdsretssag.

At CSC ikke respekterer regler og aftaler, har vi desværre oplevet mange eksempler på. Et af forholdene

blev kendt af offentligheden, da P1 Orientering bragte en kavalkade af programmer om

indiske it-specialister, som CSC havde hentet til Danmark til anderledes og helt

konkurrencedygtige priser. Vi blev konstant holdt hen med den ene løgnehistorie efter den

anden, og det blev da også mere og mere pinligt for CSC´s ledelse at skulle forsvare deres

handlinger.

CSC mente, at det var et kampskridt fra PROSAs side at sætte pressen på dette forhold, og

derfor skyndte man sig at aflyse de møder, der ellers skulle stimulere samarbejdet, og CSC

aflyste en overenskomstforhandlingsdag, fem minutter før vi skulle i gang.

Samlet set har beretningsperioden budt på svære udfordringer inkluderende personlige angreb

og en ringe respekt for de faglige organisationer. CSC har tydeligvis tænkt sig at udleve ”the

American Dream”, og her synes love, regler og fagforeninger at stå i vejen.

PROSA/CSC

PROSA/CSC-overenskomsterne

I PROSA/CSC har der ikke kunnet opnås enighed med ledelsen om fornyelse af

overenskomsterne, som udløb i juni 2009. Den primære årsag hertil er, at ledelsen har stillet

krav, som betyder et voldsomt indhug i hidtidige rettigheder. Under forhandlingerne har

PROSA/CSC forsøgt i mødekommelser på nogle af de krav, som ledelsen har udpeget som

vigtigst, men så viste det sig, at disse områder pludselig ikke var så vigtige mere for ledelsen.

Reglerne i overenskomsterne tager højde for en situation, hvor overenskomsterne er udløbet,

og en ny overenskomst ikke er indgået. Reglerne betyder, at de gamle overenskomsters tekster

stadig er gældende, og at der stadig gives lønforhøjelser svarende til den gennemsnitlige

Side 25


forhøjelse for funktionærer.

Sager

Der bliver flere og flere områder, hvor PROSA/CSC er uenig med ledelsen i håndteringen af overenskomster

og aftaler. Samtidig ser vi stadig flere tilfælde, hvor ledelsen f.eks. ud fra en ordlydsfortolkning

mener, at der står noget andet i overenskomsterne end det oprindeligt aftalte.

Dette har resulteret i, at PROSA/CSC har anlagt en række sager mod CSC ved arbejdsretten og de

civile domstole. I skrivende stund er to sager afgjort. Den ene sag om uddannelse til en tillidsrepræsentant

blev afgjort, så tillidsrepræsentanten kunne få sin uddannelse. Den anden om udlevering

af statistikoplysninger blev der indgået forlig i, efter at CSC havde erkendt, at de brød

overenskomsten. Endvidere verserer der p.t. seks sager ved retten, der er tre sager på vej til

retten, og der er to sager, der er ved at blive startet op.

Det er et stort arbejde at skulle forsvare overenskomsten ved at anlægge sager, samtidig med,

at det tager lang tid at få sagerne afgjort. PROSA/CSC har dog fået stor hjælp fra FTF og PROSAs

overenskomstsekretariat i arbejdet med sagerne.

Sammenlægning af PROSA/CSC og PROSA/SAS til en lokalafdeling:

Det har vist sig langt vanskeligere at sammenlægge de to lokalafdelinger end forventet.

Uanset hvilken måde lokalafdelingerne blev foreslået sammenlagt på, mente advokaterne, at

der ville blive tale om ændring af aftalepart, så modparten kunne frasige sig de indgåede aftaler,

hvilket i yderste konsekvens kunne betyde, at aftaler indgået af de nuværende lokalafdelinger

ikke længere er gældende.

Da PROSA/SAS og PROSA/CSC ikke tør risikere de indgåede aftaler, har det været nødvendigt at

udskyde planerne om sammenlægning af lokalafdelingerne på ubestemt tid.

I stedet er der indgået en aftale mellem PROSA/CSC og PROSA/SAS om et forhandlings- og

administrationskartel.

PROSA/Offentlig

Overenskomstforhandlingerne 2008

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2008 betød ændringer i lønsystemet

og nye arbejdstidsregler. Samlet set er overgangen til et nyt lønsystem forløbet nogenlunde

gnidningsfrit, og for en dels vedkommende har overgangen til et nyt lønsystem betydet en

mindre lønstigning. Hvad angik de nye arbejdstidsregler, som er fælles for også andre

overenskomstområder på statens område, hvor en af ændringerne har været ændringen fra

daglige opgørelsesperioder til månedlige opgørelsesperioder ved opgørelse af overarbejde, var

der en del indkøringsvanskeligheder. Samlet set skulle overgangen til nye arbejdstidsregler ikke

stille medarbejderne ringere i forhold til tidligere arbejdstidsregler, men virkeligheden blev en

anden. Desværre spekulerer en del af de offentlige arbejdsgivere groft i den nye månedsnorm.

Statens It

På statens område er der pr. 1. jan. 2010 oprettet en ny styrelse under Finansministeriet

”Statens It”. Statens It har fået ansvar for alle opgaver i forbindelse med administrativ it, itinfrastruktur

mv. for foreløbig otte ministerområder (med en række underliggende

institutioner).

Side 26


PROSA/Offentlig forsøgte ved oprettelsen at blive den overenskomstpart, der skulle

repræsentere medarbejderne i Statens it. Det viste sig at ikke at være muligt i denne omgang, da

flertallet at de organiserede i Statens It var organiseret i HK. Det har dog ikke slået PROSAs

aktive medlemmer i Statens It ud, som alligevel ufortrødent arbejder videre med at udtrykke

deres fagpolitiske holdninger og med at organisere kollegerne.

CO10

Den første januar 2010 dannedes CO10 som resultat af en sammenslutning af COII og OC, og det

gav anledning til nogle overvejelser om PROSA/Offentligs fremtidige indflydelse i relation til det

nydannede CO10, bl.a. ejerskabet til overenskomsten på det statslige område. Hvad angår

forholdet til CO10, er PROSA/Offentlig i skrivende stund uafklaret i forhold til, hvordan

tilknytningen fremover vil blive til forhandlingsfællesskabet på det offentlige område. Der

regnes med en snarlig afklaring.

Bytte-land-aftalen

Grænseaftalen (Bytte-land-aftalen) mellem PROSA og HK/STAT (og Personalestyrelsen) om bytte

af dækningsområde har været opsagt en årrække, og adskillige forsøg har været gjort for at

genforhandle den. Aftalen, som indeholder regler om, hvad der skal til for at fastslå, om det er

HK eller PROSA, der ejer overenskomsten i de forskellige institutioner under statens område, og

hvad der skal til, for at et område skifter overenskomst, er nu ved at blive genforhandlet. Og i

skrivende stund er der, med nogle enkelte endnu uafklarede punkter, enighed om en ny bytteland-aftale.

PROSA/STUD

Gratis a-kasse for studerende

I Finansloven for 2010 blev der åbnet op for, at studerende kan melde sig ind i en a-kasse, hvis

de f.eks. har et fritidsjob under studiet. Derved kan de studerende undgå den første måneds

karensperiode efter endt studium og dermed tjene over 13.000 kr.

For at skubbe på for at få de studerende til at melde sig ind i a-kassen udsendte vi i foråret 2010

tilbuddet om at blive gratis medlem af PROSAs A-kasse og få dagpenge fra første dag efter endt

uddannelse til alle potentielle STUD-medlemmer, dengang knap 2.000.

Umiddelbart gav dette initiativ en øget tilmelding til ordningen. Målsætningen er, at 60-70% skal

tilmelde sig ordningen. Indtil nu har cirka 15 % af de potentielle medlemmer tilmeldt sig

ordningen. Vi kan se, at det i høj grad (ca. 70 %) er studerende fra de længerevarende

uddannelser, der har benyttet sig af muligheden.

Vi følger løbende udviklingen og overvejer en fornyet kampagne startende med en undersøgelse

af, hvordan de studerende opfatter/forstår ordningen.

Turné til udvalgte studiesteder

Som noget nyt har bestyrelsen taget hul på at besøge udvalgte studiesteder. Dette har vist sig at

være en succes med mange nye kontakter og nye medlemmer til følge. Det er en aktivitet

bestyrelsen har tænkt sig at videreføre, og vi håber, at studiesteder også selv begynder at bede

om at få besøg af bestyrelsen.

PROSA/VEST

Side 27


Efter en periode med mange store medlemsarrangementer måtte PROSA/VEST kigge

økonomien efter i sømmene, da egenkapitalen var for nedadgående. Generalforsamlingen i

2009 vedtog derfor et budget, hvor der var reduceret på de største poster. Det er lykkedes at

opretholde aktivitetsniveauet, ved at vi koncentrerer os om foredrag og temaaftener, og ved at

koordineringen med Landsforeningen er blevet øget. Budgettet udviste et underskud på 65.000

kr., men prognosen siger, at VEST kommer ud af år 2010 med overskud.

Øget kontakt til APR og arbejdspladser

APR-træffet blev ændret fra et weekend-møde for cirka 25 APRer til en række aftenmøder, hvor

vi tager ud til 16 byer i VESTs område. Mødeindholdet er en blanding af orientering og debat.

Arbejdet med at øge kontakten til medlemmerne, det såkaldte ”VEST-projekt”, fortsætter på

fjerde år. Vores medarbejder, der er ansat med støtte fra Landsforeningen, har haft fokus på

kontakt til nye og gamle medlemmer. Medarbejderen er i 2010 blevet inddraget i

Landsforeningens samlede organizerindsats og har også virket som kontakt til PROSAs

ungdomsarbejde og til det spirende it-faglige netværk ”Openspace Århus”.

PROSA/ØST

Arbejdspladsarbejde

I samarbejde med forbundet (herunder samfinansieret 50%/50%) har PROSA/ØST gennem en

toårig periode kørt et pilotprojekt for en revitalisering af PROSAs arbejdspladsarbejde. Fokus har

specielt været på private arbejdspladser øst for Storebælt. Undervejs er der startet flere aktive

medlemsgrupper, bl.a. et spilnetværk, et karrierenetværk for ledige samt målrettede

mødeserier for udenlandske it-folk og for freelancere/selvstændige. Efter længere tids kontakt

er der startet en ny klub op blandt PROSA-medlemmerne i ScanJour.

I forbindelse med det såkaldte CFIR-samarbejde (Copenhagen Finance IT Region), som PROSA er

gået med i, har der desuden været særlige aktiviteter for ansatte inden for finansiel it, bl.a.

debatmøder og en større kompetenceundersøgelse.

Som led i at afprøve nye metoder i fagforeningsarbejdet har PROSA/ØST ansat en ekstra

projektmedarbejder i en 9 måneders periode frem til og med DF med specielt ansvar for at

afprøve organizerkonceptet i PROSA/ØST.

Ledighedsarbejde

Som reaktion på de vanskeligere forhold for de ledige har PROSA/ØST på generalforsamlingerne

i både 2008 og 2009 afsat op imod 30% af budgettet til en ekstra indsats for de ledige. Det første

år i form af et projekt sammen med ULK og a-kassen målrettet mod at yde en ekstra indsats for

arbejdssøgende med behov for et særligt vejledningsforløb. Det andet år i form af ekstra midler

til uddannelse, bl.a. i form af målrettede certificeringsforløb. Desuden startedes der vinteren

2010 et nyt karrierenetværk for ledige, initieret af og drevet af de ledige selv i samarbejde med

projektmedarbejdere fra PROSA/ØST. Bl.a. har der været en CCNA-studiegruppe, et Sharepointforløb

i samarbejde med Miracle A/S i Ballerup samt et PRINCE2-kursus.

Mentorordningen

Efter ønske fra flere medlemmer lancerede PROSA/ØST i foråret 2010 en mentorordning som et

prøveprojekt. Målet er at koble erfarne med knap så erfarne medlemmer til fælles fordel og

karriereudvikling. Mentorordninger giver derfor mulighed for at få en neutral sparringspartner i

forbindelse med overvejelser omkring karriere, personlig og faglig udvikling. Projektet er blevet

Side 28


godt modtaget og har pt. involveret 24 medlemmer som enten mentor eller mentee.

Beretning for 2009-2010, herunder vedrørende Konfliktfonden og Advokatfonden

Hovedbestyrelsen

5.2. Beretningen for Konfliktfonden blev godkendt.

Beretning for Advokatfonden blev godkendt.

Redaktionsudvalgets beretning for 2009-2010

Hovedbestyrelsen

6.1. Redaktionsudvalgets beretning for 2009-2010

Vi har bemandingsmæssigt haft en stabil DF periode med den samme ansatte redaktør, Kurt

Westh Nielsen, gennem perioden. Bladets ansatte journalist, Nina Ferdinand, startede på bladet

i begyndelsen af perioden.

Den primære opgave for udvalget er at bidrage med forslag temaer og historier til bladet –

gerne så konkrete som muligt. Vi har i udvalget ønsket at sprede temaer og historier således, at

de dækker faget bredt: teknologi, drift, udvikling og fagforeningsstof. Det har vi løbende gjort –

og vi bærer derfor en del af ansvaret for de emner, som bladet har taget op.

Udvalget har fortsat det arbejde, som blev startet i den forrige DF periode for at gøre bladet

mindre teksttungt og med flere/større billeder og illustrationer. Formålet med dette er forsat at

gøre bladet mere læsevenligt og præsentabelt. På det månedlige møde i redaktionsudvalget har

vi gennemgået det nye nummer af bladet - og givet konstruktiv kritik til redaktøren.

En anden opgave, som vi har varetaget i redaktionsudvalget, er at gennemgå de it-faglige

artikler, som bringes i bladet. Ofte kan it-faglig specialviden forbedre de artikler vi modtager

udefra. Særlig Siemen har gjort en stor indsats på dette område.

Der har løbende været en dialog med og et godt samarbejde med foreningens ledelse om

bladets indhold. Vi har arbejde for, at bladet skal afspejle det arbejde, der sker i foreningen – på

dette område er der fortsat muligheder for forbedring. Dette vil kræve at de valgte, ansatte og

aktive i foreningen løbende tænker på mulighederne for at få dækket om omtalt deres

aktiviteter i bladet – og planlægger dette i god tid. Vi laver et månedsblad, og det kræver en lang

planlægningshorisont. Hvis du – mod forventning – har vanskeligt ved at komme til orde i bladet

– så henvend dig til redaktionsudvalget. Vi er medlemmernes vagthund og skal sørge for, at I kan

bruge jeres eget blad. At det ikke er et stort problem kan ses af det meget lille antal

henvendelser vi har haft i løbet af DF perioden – nemlig ingen!

Det blev i sidste DF periode besluttet at kombinere det trykte annoncesalg i bladet med salg af

jobannoncer på PROSAs hjemmeside – de såkaldte ProfilJob. Det har taget næsten et år at få

denne service i gang – årsagen til dette har alene været, at vores samarbejdspartner på området

brugte mere tid end forventet på at etablere denne funktionalitet. Der har været en langsom

start med salget af annoncer på hjemmesiden – en væsentlig årsag til dette har været

finanskrisen og det svagere arbejdsmarked. På grund af det meget begrænsede antal jobs der er

blevet annonceret på ProfilJob, har den tilknyttede jobsøgningstjeneste formentlig ikke fået

nogen væsentlig betydning. Vi er interesserede i at høre fra aktive eller medlemmer, der har

haft glæde af den.

Side 29


Vi bliver sommetider spurgt om, hvorfor PROSA har et redaktionsudvalgt som er valgt på DF – og

ikke f.eks. udpeget af HB eller blot en professionel redaktør.

Historisk set er grunden den, at DF med denne konstruktion ønskede, at

sikre medlemmernes adgang til bladet

sikre fri debat

sikre adgang til kritik af den politiske ledelse og administration

Formålet er fint beskrevet i udvalgets kommissorium.

Oprindeligt lavede Bladudvalget selv bladet – der var ikke nok professionelle ressourcer. Men

det er længe siden. Prosabladet har siden slutningen af 1980’erne har professionel bistand.

Først i form af to faglige sekretærer (der siden begge gik over i journalistfaget) og siden i form

en ansat i sekretariatet. Prosabladet har to journalister tilknyttet – de laver også en række andre

opgaver for PROSA end bladet – så træerne vokser ikke ind i himlen.

Det på DF valgte redaktionsudvalg bestod af følgende personer: Siemen Baader, Henrik

Gammelgaard, Mikkel Hammer Nonboe, Ali A. Razvi, Peter Ussing og Bjørn West.

Udvalget konstituerede sig efter DF og valgte Mikkel som formand for udvalget. Efter

sommerferien 2009 tog Mikkel orlov, fordi han fik et kortvarigt job i PROSA. Udvalget

konstituerede sig herefter med redaktøren som kontaktperson. Da Mikkel op mod jul fik sit job i

PROSA forlænget, besluttede han sig for at udtræde af udvalget. På denne baggrund valgte

udvalget Peter som ny formand for udvalget. I efteråret 2010 valgte Ali at udtræde af udvalget

på grund af travlhed i privatlivet – en nyfødt i familien.

Bjørn har meddelt, at han stopper som medlem af redaktionsudvalget, fordi han går på pension.

Bjørn er udvalgets alderspræsident og har over årene været en stabil og pålidelig arbejdskraft.

Tak til Bjørn for hans store indsats – fra os skal der lyde et held og lykke med årene fremover.

Beretningen fra redaktionsudvalget blev godkendt.

VTU beretning for perioden 2008 til 2010

Vedtægtsudvalget

6.2.

PROSAs Vedtægtsudvalg (VTU) består af følgende personer valgt på DF 2008:

Ingrid Nødvig

Lars Nyeman

Michael Erichsen

Palle Lolk

Peter Ringsted

(ØST)

(OFFENTLIG)

(CSC)

(ØST)

(SAS)

Som en af sine første opgaver efter DF 2008 besluttede VTU:

At etablere en forretningsorden.

At etablere en PROSA mailboks for at sikre, at henvendelser til udvalget kan ske så

smidigt og sikkert som muligt.

Side 30


At sikre, at besvarede henvendelser findes tilgængelige for alle PROSA medlemmer.

Herudover har udvalget fået i alt 1 henvendelse i juni 2010 fra PROSAs formand med en

række spørgsmål vedrørende valg af lokalafdelingernes HB medlem og suppleant.

Besvarelsen af spørgsmålene er behandlet i udvalget og fremsendt til formanden i første

uge af september.

Kommissorium og forretningsorden

Findes på PROSAs hjemmeside under Vedtægtsudvalget.

PROSA mailboks

Mailboksen findes angivet på PROSAs hjemmeside under Vedtægtsudvalget: VTU@prosa.dk og

mails fra denne tilgår samtlige medlemmer af udvalget.

Besvarede henvendelser

Findes på PROSAs hjemmeside under Vedtægtsudvalget.

Beretningen fra vedtægtsudvalget blev taget til efterretning.

Regnskab 2008

Hovedbestyrelsen

7.1.1.

Regnskabet blev godkendt.

Regnskab 2009

Hovedbestyrelsen

7.1.2.

Regnskabet blev godkendt.

PROSA Forbundet af It-professionelle – Balance 31. dec. 2009

Hovedkassereren

7.1.3

Rapport fra de kritiske revisorer 2008-2009

Kritiske revisorer

7.2.

Det har været et turbulent år med mange store beslutninger om flytning af PROSAs hovedsæde i

København og en beslutning om fusion med en anden a-kasse, STA.

Det er derfor glædeligt, at vi som kritiske revisorer, på trods af disse beslutninger med store

konsekvenser for medlemmerne og organisationen, ikke har nogen bemærkninger til de

politiske processer omkring disse beslutninger.

Der har været enkelte punkter, som man kan tage op til revision; dårligst står indtrykket fra julefrokosten

i 2008, se nærmere senere i rapporten.

Den statsautoriserede revision har nogle enkelte bemærkninger til regnskabet, som også er

behandlet nedenfor.

I mangel af egentlige sager har den kritiske revision denne gang kigget nærmere på arbejdsprocesserne

i PROSA.

Side 31


På delegeretforsamlingen bliver der hver gang gjort et stort arbejde, både forud og under

forhandlingerne, for at beslutte nærmere, hvilke arbejdsopgaver PROSA skal arbejde med i de

følgende 2 år. Som en del af disse beslutninger bliver der vedtaget både et økonomisk budget og

et ressourcebudget.

Det økonomiske budget bliver, så vidt vi kan konstatere, styret på en ansvarlig måde, som sikrer,

at man kan følge op på beslutningsprocessen, men vi kan desværre ikke konstatere det samme

om ressourceforbruget, som vi nævner under afsnittet om ressourcebudget og registrering.

Julefrokosten 2008

Igen i år er det med stor beklagelse, at den kritiske revision skal behandle afholdelsen af årets

julefrokost for HB og forbundsaktivister.

Det er desværre et tilbagevendende punkt, at denne julefrokost ikke overholder de

retningslinjer, som HB selv vedtager i form HB´s forretningsorden, med bilag af vedtagelse af

retningslinjer for bespisning af aktivister, populært kaldet ”pampercirkulæret”.

Denne gang gik der kun få timer fra forhøjelsen af dette beløb til overskridelsen af samme!

Dette har affødt en del debat både internt samt i PROSA-bladet.

Det er vigtigt at påpege, at der er 2 scenarier for denne overskridelse:

1) Antallet af deltagere passer ikke med antallet af bestillinger

2) Det enkelte beløb per deltager bliver overskredet

Med hensyn til pkt. 1 er det vigtigt at påpege, at da julefrokosten nødvendigvis skal bestilles, før

man ved, hvor mange der egentlig deltager, vil der altid være en margin i antal bestillinger og

antal deltagere.

Det er den kritiske revisions holdning, at det ikke skal komme de deltagende aktivister til last, at

der er andre aktivister, der vælger at melde fra eller ikke møde op.

Kritikken skal derfor rejses på punkt 2. Når HB selv har valgt et beløb, der menes at kunne

dække behovet, må et minimumskrav være, at de også overholder denne beløbsgrænse.

Selve beløbssummen er egentlig inferiør i forhold til det øvrige budget i PROSA, men da emnet

betragtes som PROSA-hjerteblod (”vi har ingen pampere”), vil en overskridelse altid rejse meget

debat og kritik.

Vi skal derfor i PROSA gøre alt, hvad vi kan for at undgå disse ubehagelige sager, uanset det lille

beløb de omhandler.

Denne gang ser det ud til, at det var en ”simpel” administrativ fejl, der gjorde, at regningen ikke

blev lukket, efter beløbsgrænsen var blevet nået, og man kom derfor ud i en overskridelse.

Det er meget uheldigt og bør ikke gentage sig mere, og man bør vel i en evt. tilsvarende

situation opfordre deltagerne til at betale overforbruget kollektivt.

PROSAs formand og administrative ledelse har lovet, at denne situation ikke gentager sig i årets

julefrokost, og den kritiske revision regner hermed med, at det sidste ord er sagt om

Side 32


julefrokoster i fremtidige revisionsrapporter.

Ressourcebudget og registrering

Dette punkt har efterhånden været behandlet ligeså mange gange som julefrokost, så egentlig

kunne man kopiere bemærkningerne fra sidste revisionsrapport.

Den pt. officielle begrundelse for ikke at have ressource forbrugsregistrering er, at det ”hidtil”

brugte i midten af 2008 blev defekt i forbindelse med en opgradering af samme!

At man ikke til dato har fået løst dette problem må betragtes som en egentlig vægring af denne

registrering.

Efter en nærmere undersøgelse af dette, ser det ud til, at vægringen mod at påbegynde en

egentlig ressourceforbrugsindberetning bunder i, at det er uklart, hvordan ledelsen i givet fald

vil bruge denne indberetning.

Administrationen er usikker på, om det i givet fald vil være overflødige timer, der vil blive brugt

på registrering, uden at man egentlig kan drage nogle konsekvenser af det samlede

ressourceforbrug.

Denne problematik hænger intimt sammen med vedtagelse af arbejdsplan og økonomisk

budget, ligesom den også vedrører den daglige ledelse af politikområderne.

Alle disse punkter er traditionelt genstand for stor opmærksomhed, og ethvert tiltag til at ændre

på måden at styre dette på vil straks påbegynde en større politisk debat.

Den kritiske revision skal ikke i denne omgang påbegynde denne debat, men vi må konstatere,

at hvis den politiske ledelse ønsker sig en egentlig ressourcestyring, kommer PROSA ikke uden

om denne debat.

Så den kritiske revision skal opfordre til, at FU/HB tager en nærmere diskussion om

nødvendigheden af at registrere ressourceforbrug. Hvordan skal denne registrering foretages,

hvordan ønsker man at bruge oplysningerne, og hvordan hænger ressourcediskussionen

sammen med den daglige politiske ledelse, arbejdsplan og økonomisk budget.

Arbejdsplanen

Den kritiske revision har denne gang valgt at holde arbejdsplanen op imod det arbejde, der

faktisk er udført i den forgangne periode. Dette hænger selvfølgelig sammen med foregående

punkt om ressourcestyring.

Men i forbindelse med en revision kan det jo være interessant at se, om vi faktisk følger arbejdsplanen.

Her er det specielt interessant at følge et evt. underforbrug på de enkelte punkter og rejse en

debat om disse.

Herunder har vi også kigget på ressourceforbruget. De 3 punkter, der er højest prioriteret i

arbejdsplanen, ser alle ud til at have et underforbrug.

Side 33


Et af de første punkter i denne gennemgang var diskussionen om arbejdsmiljø; det psykiske

arbejdsmiljø er blevet højt prioriteret i arbejdsplanen, men det virker ikke, som om det har

affødt en tilsvarende arbejdsindsats i organisationen. Vi har dog ikke nærmere undersøgt dette

punkt, så vi må nøjes med at opfordre HB til at give det ekstra opmærksom i den sidste del af

delegeretforsamlingsperioden.

Ligeledes har ULK ikke brugt deres ressourcer, men det er ULK selv opmærksom på og arbejder

også internt på at forbedre dette. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været nok politisk

ledelse til dette område.

På hverveområdet er ressourceforbruget meget lille, men det kan skyldes, at man har købt sig

ressourcer til udefra til at udføre hvervningsaktiviteterne, dette er ikke blevet nærmere

undersøgt.

Generelt i regnskabet er der alt for meget aktivitet på diverse konti i forhold til de enkelte

underkonti.

Dette tyder på, at man rent faktisk ikke har udført det arbejde, som der oprindelig var planlagt,

eller at vi generelt har problemer med vores underkonti, så de ikke svarer til det arbejde, der

bliver udført.

Endelig kunne man forestille sig, at der simpelthen bliver registreret forkert, hvilket der i så fald

bør rettes op på af hensyn til fremtidig planlægning.

Vi ved godt, at i en politisk organisation som PROSA vil det daglige arbejde i høj grad blive

bestemt af de ændringer og politiske tiltag, der rører sig i samfundet, og det derfor er en umulig

opgave at detailplanlægge alt politisk arbejde i PROSA for en 2-års periode.

Ved en hastig gennemgang som denne kunne det dog virke som om, at der er stor afstand

mellem arbejdsplanens målsætninger og det daglige arbejde og måske også for stor.

I lyset af forrige punkt med ressourcebudgetter ser det ud til, at PROSA godt kunne trænge til

en nærmere gennemgang af procedurerne for den politiske ledelse og fordeling af ressourcer.

Vi skal opfordre den politiske ledelse til at arbejde frem mod en egentlig beslutning om, hvordan

disse procedurer skal foregå i fremtiden, herunder at beslutte sig for, om der skal foretages en

ressourceregistrering og et egentligt ressourcebudget med opfølgning.

Vedr. bemærkninger fra statsautoriserede revisorer

I de statsautoriserede revisorers rapport er der 2 bemærkninger, nemlig prokuraforhold og

mellemregning med konfliktfonden.

Principielt er den kritiske revision enig med de statsautoriserede omkring prokuraforhold,

specielt i lyset af at vi rent faktisk tidligere er blevet udsat for svig, men vi bøjer os for

administrations argumenter med, at det i daglig praksis bliver for besværligt og dyrt, hvis vi skal

sikre, at der altid er mindst to i bogholderiet til at betale regninger. Vi er derfor enige med

ledelse i, at vi ikke bør lave prokuraen om.

Mellemregningen med konfliktfonden var en administrativ fejl, som hurtigt blev rettet, og heller

ikke her finder vi anledning til, at der skal ændres på procedurer.

Side 34


For de kritiske revisorer;

Kim Alex Olsen, 7. september 2010

Beretningen fra de kritiske revisorer blev taget til efterretning.

Revisionsprotokol

Statsaut. revisorer

7.3.

Forsamlingen tilsluttede sig revisionsprotokollen.

Prosabladets regnskab

Redaktionsudvalget

8.1.

Regnskabet for 2008 blev godkendt.

Regnskabet for 2009 blev godkendt.

Fremlæggelse og godkendelse af Konfliktfondens regnskab 2008-2009

Hovedbestyrelsen

9.1.

Regnskabet fra Konfliktfonden i 2008 blev godkendt.

Regnskabet fra Konfliktfonden i 2009 blev godkendt.

Advokatfondens regnskab 2008 og 2009

Hovedbestyrelsen

10.1.

Regnskabet fra Advokatfonden blev godkendt.

Indkomne forslag – Vedtægter

Hovedbestyrelsen

11.1.

Nuværende ordlyd

§ 3. Medlemskab

Stk. 1. Medlemskab af foreningen kan opnås af

personer beskæftiget inden for eller

under uddannelse til fagområdet it.

Stk. 2. Foreningen har to former for

medlemskab: Aktivt (fagpolitisk) og

passivt (teknisk) medlemskab.

Stk. 3. Optagelse sker ved skriftlig henvendelse

til foreningen.

Stk. 4. Udelukket fra optagelse er personer, som

inden for deres arbejdsområde har

ansættelses- og/eller afskedigelsesret

over såvel egentlige som potentielle

medlemmer af foreningen.

Stk. 5. Medlemmer, der pensioneres fra it-faget

eller overgår til et arbejde uden for

foreningens optagelsesbestemmelser,

overføres til passivt medlemskab, dette

gælder dog ikke efterlønsmodtagere.

Kommende ordlyd

§3 Medlemskab

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

Fjerne § 3, stk. 4

Side 35


Stk. 6. Medlemmer, der ansættes i foreningen til

arbejde, der falder uden for stk. 1, kan

bibeholde deres aktive medlemskab, såfremt

ansættelsen er åremålsfastsat,

midlertidig eller sker som

projektansættelse.

Begrundelse:

Der har gennem de senere år været en debat om, hvorvidt PROSA også skal organisere

ledere. I princippet har vi altid kunnet det, medmindre lederen har haft ansættelses- og/eller

afskedigelsesret. Det har i praksis dog været håndteret på en sådan måde, at medlemmer,

som er blevet ledere, ikke har følt et naturligt tilhørsforhold til PROSA længere, medmindre

vedkommende har haft en tæt tilknytning til PROSA. Da det ofte kan være svært at afgøre,

om en person reelt har ansættelses- og/eller afskedigelsesret, foreslås det, at bestemmelsens

fjernes. På denne måde sikres det både, at PROSA kan optage medlemmer inden for hele

spektret af fagets opgaver og kompetencer, og at medlemmer, som naturligt udvikler sig til at

blive (faglige) ledere, fortsat kan forblive i PROSA.

I debatten i PROSA har indgået en bekymring for, om en leder på en arbejdsplads, hvor

arbejdspladsen er på vej i konflikt, kan få adgang til informationer om strategi og økonomi

gennem en plads i hovedbestyrelsen. For at undgå, at den situation opstår, foreslås det, at

forretningsordenen for konfliktfonden ændres således, at det tydeliggøres, at i den slags

tilfælde må en leder ikke få adgang til den slags informationer eller tage del i beslutninger om

brugen af konfliktfonden. I de fleste andre tilfælde vil de almindelige foreningsretlige

habilitetsregler sikre, at et ledermedlem kan udelukkes fra behandlingen af sager i PROSA,

hvor der kan stilles spørgsmål ved loyaliteten.

Der er ikke fremsat forslag om en egentlig lederorganisation i PROSA eller særlige tilbud eller

indsatsområder i forbindelse med forslaget. Hensigten er, at såfremt forslaget vedtages, at

der efterfølgende nedsættes en arbejdsgruppe, med deltagelse af ledere, som skal se på, om

der er behov for en særlig organisering af ledere, og hvordan deres særlige behov kan

dækkes. Det er hovedbestyrelsens vurdering, at PROSA i opstartsfasen er i stand til at kunne

tilbyde visse ydelser til ledere inden for de eksisterende rammer, både hvad angår rådgivning

og kursustilbud.

Forslaget blev trukket.

Indkomne forslag – Vedtægter

Erik Klausen, VEST

11.2.

Nuværende ordlyd

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand,

organisatorisk næstformand og politisk

næstformand, hovedkassereren, medlemmerne

valgt i lokalafdelingerne, jf. stk. 2.,

samt et antal medlemmer valgt på

delegeretforsamlingen, således at antallet

af delegeretforsamlingsvalgte, inkl.

formand, næstformænd og hoved-

Kommende ordlyd

§12 Valg af hovedbestyrelse

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

§12, stk. 3, ændres til:

Stk. 3 Hver lokalafdeling vælger i tiden

op til delegeretforsamlingen 1

Side 36


kasserer, svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer

skal dog mindst være 15, og såfremt

antallet efter stk. 1 er mindre end 15,

øges antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

således at minimumstallet nås.

Stk. 3. Hver lokalafdeling vælger i tiden op til

delegeretforsamlingen 1 medlem samt 1

suppleant til hovedbestyrelsen ifølge

lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 4 Lokalafdelingens

hovedbestyrelsesmedlem er født medlem

af lokalafdelingens bestyrelse.

Såfremt lokalafdelingen ikke vælger et

hovedbestyrelsesmedlem, eller

medlemmet udtræder af hovedbestyrelsen

i perioden uden at blive

erstattet af den nævnte suppleant, indtræder

de delegeretforsamlingsvalgte

suppleanter i rækkefølge.

Valget gælder for en

delegeretforsamlingsperiode.

Stk. 5. En ekstraordinær delegeretforsamling kan

foretage ny- eller omvalg til de i stk. 1

nævnte poster, såfremt dette er optaget

på den udsendte dagsorden.

Lokalafdelingen kan ligeledes foretage nyeller

omvalg til de i stk. 2 nævnte poster

efter lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger sammenlægges

i perioden mellem ordinære delegeretforsamlinger,

kan begge hovedbestyrelsesrepræsentanter

blive siddende i hovedbestyrelsen

perioden ud.

medlem samt et antal suppleanter

til Hovedbestyrelsen ifølge

lokalafdelingens vedtægter.

Begrundelse:

Den nuværende konstruktion med 1 HB-medlem og 1 suppleant valgt fra lokalafdelingerne

virker stort set fint, men der forekommer dog tilfælde, hvor begge lokalafdelingens

repræsentanter må melde forfald til et møde i Hovedbestyrelsen.

Et almindeligt HB-møde varer 7 timer, men dertil kommer 8-9 timers rejse for HBmedlemmer

bosat i Jylland. Et HB-møde om lørdagen er derfor afhængigt af aktiviteterne

fredag og søndag.

Der er ikke så meget at gøre ved mødets længde og rejsetiden, derfor foreslår vi denne

mulighed for at ”dele byrden”, idet vi dog er opmærksomme på det ikke er hensigtsmæssigt

hvis de valgte repræsentanter skiftes til at møde frem.

Situationen forekommer ikke så tit, men ændringen i vedtægterne er heller ikke så stor. Vi

forestiller os at denne ændring følges op af en ændring i Hovedbestyrelsens

forretningsorden, der afgør at kun 1 suppleant kan deltage i HB-møderne på

Side 37


Hovedbestyrelsens regning.

Forslaget blev forkastet.

Indkomne forslag – Vedtægter

Jens Axel Hansen, CSC

11.2.1 Ændringsforslag fra Jens Axel Hansen, CSC

Nuværende ordlyd

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand, organisatorisk

næstformand og politisk næstformand,

hovedkassereren, medlemmerne valgt i

lokalafdelingerne, jf. stk. 2., samt et antal

medlemmer valgt på delegeretforsamlingen,

således at antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

inkl. formand, næstformænd og hovedkasserer,

svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer skal dog

mindst være 15, og såfremt antallet efter stk. 1 er

mindre end 15, øges antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

således at minimumstallet nås.

Stk. 3. Hver lokalafdeling vælger i tiden op til delegeretforsamlingen

1 medlem samt 1 suppleant til

hovedbestyrelsen ifølge lokalafdelingens

vedtægter.

Stk. 4 Lokalafdelingens hovedbestyrelsesmedlem er

født medlem af lokalafdelingens bestyrelse.

Såfremt lokalafdelingen ikke vælger et hovedbestyrelsesmedlem,

eller medlemmet udtræder

af hovedbestyrelsen i perioden uden at

blive erstattet af den nævnte suppleant, indtræder

de delegeretforsamlingsvalgte suppleanter

i rækkefølge.

Valget gælder for en delegeretforsamlingsperiode.

Stk. 5. En ekstraordinær delegeretforsamling kan

foretage ny- eller omvalg til de i stk. 1 nævnte

poster, såfremt dette er optaget på den udsendte

dagsorden. Lokalafdelingen kan ligeledes foretage

ny- eller omvalg til de i stk. 2 nævnte poster efter

lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger sammenlægges i perioden

mellem ordinære delegeretforsamlinger, kan

begge hovedbestyrelsesrepræsentanter blive

siddende i hovedbestyrelsen perioden ud.

Kommende ordlyd

§12 Valg af hovedbestyrelse

Forslag til ændring af PROSAs vedtægter:

§12, stk. 3, ændres til:

Stk. 3

Hver lokalafdeling vælger i tiden op til

delegeretforsamlingen 1 medlem samt

op til 2 suppleanter

Begrundelse:

Den nuværende konstruktion med 1 HB-medlem og 1 suppleant valgt fra lokalafdelingerne virker stort set fint,

men der forekommer dog tilfælde, hvor begge lokalafdelingens repræsentanter må melde forfald til et møde i

Hovedbestyrelsen.

Et almindeligt HB-møde varer 7 timer, men dertil kommer 8-9 timers rejse for HB-medlemmer bosat i Jylland. Et

HB-møde om lørdagen er derfor afhængigt af aktiviteterne fredag og søndag.

Der er ikke så meget at gøre ved mødets længde og rejsetiden, derfor foreslår vi denne mulighed for at ”dele

byrden”, idet vi dog er opmærksomme på det ikke er hensigtsmæssigt hvis de valgte repræsentanter skiftes til

at møde frem.

Situationen forekommer ikke så tit, men ændringen i vedtægterne er heller ikke så stor. Vi forestiller os at

Side 38


denne ændring følges op af en ændring i Hovedbestyrelsens forretningsorden, der afgør at kun 1 suppleant kan

deltage i HB-møderne på Hovedbestyrelsens regning.

For: 80

Imod: 18

Forslaget blev vedtaget.

11.3.

Nuværende ordlyd

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand,

organisatorisk næstformand og politisk

næstformand, hovedkassereren, medlemmerne

valgt i lokalafdelingerne, jf.

stk. 2., samt et antal medlemmer valgt

på delegeretforsamlingen, således at

antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

inkl. formand, næstformænd og hovedkasserer,

svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer

skal dog mindst være 15, og såfremt

antallet efter stk. 1 er mindre end 15,

øges antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

således at minimumstallet nås.

Stk. 3. Hver lokalafdeling vælger i tiden op til

delegeretforsamlingen 1 medlem samt 1

suppleant til hovedbestyrelsen ifølge

lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 4 Lokalafdelingens

hovedbestyrelsesmedlem er født

medlem af lokalafdelingens bestyrelse.

Såfremt lokalafdelingen ikke vælger et

hovedbestyrelsesmedlem, eller

medlemmet udtræder af hovedbestyrelsen

i perioden uden at blive

erstattet af den nævnte suppleant, indtræder

de delegeretforsamlingsvalgte

suppleanter i rækkefølge.

Valget gælder for en

delegeretforsamlingsperiode.

Stk. 5. En ekstraordinær delegeretforsamling

kan foretage ny- eller omvalg til de i stk.

1 nævnte poster, såfremt dette er

optaget på den udsendte dagsorden.

Lokalafdelingen kan ligeledes foretage

ny- eller omvalg til de i stk. 2 nævnte

Kommende ordlyd

§12 Valg af hovedbestyrelse

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

Forslag til ændring af § 12 stk. 6

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger

sammenlægges i perioden

mellem ordinære delegeretforsamlinger,

kan

hovedbestyrelsesmedlemmerne

valgt i de to lokalafdelinger begge

blive siddende i hovedbestyrelsen

perioden ud.

Side 39


poster efter lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger

sammenlægges i perioden mellem

ordinære delegeretforsamlinger, kan

begge hovedbestyrelsesrepræsentanter

blive siddende i hovedbestyrelsen

perioden ud.

Begrundelse:

Vedtægternes § 12 omhandler valg af hovedbestyrelse, herunder om de medlemmer af

hovedbestyrelsen, der vælges i lokalafdelingerne. I sommeren 2010 blev vi i

Vedtægtsudvalget stillet en række spørgsmål fra formanden/HB om, hvilke regler der

gælder for lokalafdelingernes HB-repræsentanter og disses suppleanter. I forbindelse med

besvarelsen af disse spørgsmål blev vi opmærksomme på, at begrebet ”HB-repræsentant”

intet reelt grundlag har i vedtægterne. Kun i en senere (DF 2008) tilføjet paragraf, nemlig §

12 stk. 6 står der følgende:

”Såfremt to lokalafdelinger sammenlægges i perioden mellem ordinære

delegeretforsamlinger, kan begge hovedbestyrelsesrepræsentanter blive siddende i

hovedbestyrelsen perioden ud.”

De første paragraffer i § 12 opererer med begrebet ”HB-medlemmer valgt i

lokalafdelingerne”. Det må betragtes som en upræcis formulering af stk. 6, at der indføres

et nyt ord, nemlig repræsentant, for de, der i de foregående og oprindelige paragraffer,

benævnes som ”medlemmer valgt i lokalafdelingerne”. Stk. 6 burde derfor have været

formuleret anderledes. Hvilket vi hermed stiller forslag om!

Forslaget blev vedtaget.

Indkomne forslag – Vedtægter

Ingrid Nødvig, ØST

11.4.

Nuværende ordlyd

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand, organisatorisk

næstformand og politisk næstformand,

hovedkassereren, medlemmerne valgt

i lokalafdelingerne, jf. stk. 2., samt et antal

medlemmer valgt på delegeretforsamlingen,

således at antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

inkl. formand, næstformænd og

hovedkasserer, svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer skal

dog mindst være 15, og såfremt antallet

efter stk. 1 er mindre end 15, øges antallet af

delegeretforsamlingsvalgte, således at

minimumstallet nås.

Stk. 3. Hver lokalafdeling vælger i tiden op til delegeretforsamlingen

1 medlem samt 1

suppleant til hovedbestyrelsen ifølge lokalafdelingens

vedtægter.

Kommende ordlyd

§12 Valg af hovedbestyrelse

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter fra medlemmer:

Nyt stk. 7 til § 12:

Stk. 7. Såfremt der stiftes en ny

lokalafdeling i perioden mellem

ordinære delegeretforsamlinger,

får denne

lokalafdeling først ret til at

vælge et medlem af

hovedbestyrelsen op til den

førstkommende ordinære

delegeretforsamling

Side 40


Stk. 4 Lokalafdelingens hovedbestyrelsesmedlem

er født medlem af lokalafdelingens

bestyrelse.

Såfremt lokalafdelingen ikke vælger et

hovedbestyrelsesmedlem, eller medlemmet

udtræder af hovedbestyrelsen i perioden

uden at blive erstattet af den nævnte

suppleant, indtræder de delegeretforsamlingsvalgte

suppleanter i rækkefølge.

Valget gælder for en delegeretforsamlingsperiode.

Stk. 5. En ekstraordinær delegeretforsamling kan

foretage ny- eller omvalg til de i stk. 1

nævnte poster, såfremt dette er optaget på

den udsendte dagsorden. Lokalafdelingen

kan ligeledes foretage ny- eller omvalg til de i

stk. 2 nævnte poster efter lokalafdelingens

vedtægter.

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger sammenlægges i

perioden mellem ordinære delegeretforsamlinger,

kan begge hovedbestyrelsesrepræsentanter

blive siddende i hovedbestyrelsen

perioden ud.

Begrundelse:

På delegeretforsamlingen i 2008 vedtog vi ovenstående stk. 6. om, hvad der sker med de HBmedlemmer,

som er valgt i lokalafdelingerne, når to lokalafdelinger lægges sammen.

Forslaget er en naturlig forlængelse af denne vedtagelse: Når vi har regler for, hvad der sker

ved en sammenlægning, bør vi også have regler for, hvad der sker ved en stiftelse af en ny

lokalafdeling.

Jeg mener, at en Hovedbestyrelse formelt set nedsættes af DF for perioden mellem to

ordinære delegeretforsamlinger, hvor lokalafdelingerne forud har valgt deres

repræsentanter, og først når DF har valgt de øvrige HB-medlemmer, har vi en ny HB. En

nystartet lokalafdeling vil således ikke have ret til at vælge et HB-medlem inde i en HBperiode,

men først når en ny HB-periode starter ved en ordinær DF, på samme måde som HBmedlemmerne,

valgt i to sammenlagte lokalafdelinger, vil bevare hver deres medlemskab i

perioden.

Jeg mener, man kan gå ud fra, at der har været en hel del kontakt til foreningens ledelse i

processen op til at stifte en ny lokalafdeling. Denne kontakt går jeg ud fra vil fortsætte i et

vist omfang efter stiftelsen. Selv om den nystiftede lokalafdeling ifølge forslaget ikke kan

vælge et medlem til HB i den indeværende HB-periode, har jeg svært ved at forestille mig, at

en hvilken som helst HB vil nægte lokalafdelingen retten til at sende en observatør til HBmøderne

og give vedkommende taleret, hvor det er relevant for lokalafdelingen.

Forslaget blev forkastet.

Indkomne forslag – Vedtægter

Palle Lolk, ØST

11.4.1 Ændringsforslag fra Palle Lolk, ØST

Side 41


Nuværende ordlyd

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand, organisatorisk

næstformand og politisk næstformand, hovedkassereren,

medlemmerne valgt i lokalafdelingerne, jf. stk.

2., samt et antal medlemmer valgt på delegeretforsamlingen,

således at antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

inkl. formand, næstformænd og hovedkasserer,

svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer skal dog

mindst være 15, og såfremt antallet efter stk. 1 er

mindre end 15, øges antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

således at minimumstallet nås.

Stk. 3. Hver lokalafdeling vælger i tiden op til delegeretforsamlingen

1 medlem samt 1 suppleant til hovedbestyrelsen

ifølge lokalafdelingens vedtægter.

Stk. 4 Lokalafdelingens hovedbestyrelsesmedlem er

født medlem af lokalafdelingens bestyrelse.

Såfremt lokalafdelingen ikke vælger et hovedbestyrelsesmedlem,

eller medlemmet udtræder af

hovedbestyrelsen i perioden uden at blive

erstattet af den nævnte suppleant, indtræder de

delegeretforsamlingsvalgte suppleanter i rækkefølge.

Valget gælder for en delegeretforsamlingsperiode.

Stk. 5. En ekstraordinær delegeretforsamling kan foretage

ny- eller omvalg til de i stk. 1 nævnte poster, såfremt

dette er optaget på den udsendte dagsorden.

Lokalafdelingen kan ligeledes foretage ny- eller omvalg

til de i stk. 2 nævnte poster efter lokalafdelingens

vedtægter.

Stk. 6 Såfremt to lokalafdelinger sammenlægges i perioden

mellem ordinære delegeretforsamlinger, kan begge

hovedbestyrelsesrepræsentanter blive siddende i

hovedbestyrelsen perioden ud.

Kommende ordlyd

§12 Valg af hovedbestyrelse

Forslag til ændring af PROSAs vedtægter fra

medlemmer:

Nyt stk. 7 til § 12:

Stk. 7.

Såfremt der stiftes en ny lokalafdeling

i perioden imellem ordinære

delegeretforsamlinger eller en

lokalafdeling opdeles, kan alle de nye

lokalafdelinger vælge HB medlemmer

og suppleanter i henhold til deres

vedtægter. Et tilsvarende antal

delegeretforsamlingsvalgte HB

suppleanter bliver samtidig ordinære

medlemmer af HB, således at

balancen i stk. 1 overholdes.

Forslaget blev forkastet.

Indkomne forslag – Vedtægter

Hovedbestyrelsen

11.5.

Nuværende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for medlemmerne

Stk. 1. Foreningen opretholder og administrerer

en gruppelivsforsikring, såfremt de

tilsluttede lokalafdelinger er interesserede

og tilmelder det for forsikringens opretholdelse

minimale antal medlemmer.

Lokalafdelingerne afgør, om gruppelivsforsikringen

for den pågældende afdeling

skal være obligatorisk eller frivillig.

Stk. 2. Medlemmerne opfordres til at være

medlem af PROSAs Arbejdsløshedskasse

Kommende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for

medlemmerne

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

Ændring af § 26, stk. 7

Stk. 7. Medlemmerne er

forpligtede til ikke at påtage sig

konfliktramt arbejde.

Side 42


eller anden statsanerkendt arbejdsløshedskasse,

dette gælder dog ikke

medlemmer, som ikke kan blive

understøttelsesberettigede ved

arbejdsløshed.

Stk. 3. I tilfælde af arbejdsløshed kan

lokalafdelingerne ikke yde understøttelse

til medlemmerne.

Stk. 4. Medlemmerne er forpligtede til, på

forespørgsel, at oplyse foreningen om løn-

, uddannelses- og arbejdsvilkår.

Stk. 5. Medlemmerne er forpligtede til at

hemmeligholde, hvad der under

bestyrelses- og udvalgsarbejde måtte

komme til deres kundskab. Denne forpligtelse

strækker sig også ud over

arbejdets ophør.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan beslutte, at PROSAs

medlemmer samtidig er medlemmer af et

oplysningsforbund for it-faget, såfremt

der er oprettet et sådant.

Stk. 7. Medlemmerne er forpligtede til ikke at

påtage sig strejkeramt arbejde.

Stk. 8. Pensionistkontingent giver ret til at

modtage Prosabladet og til at deltage i

PROSAs arrangementer.

Stk. 9 A: Der ydes ikke faglig bistand til passive

medlemmer.

B: Passive medlemmer har ret til at

modtage foreningens blad, samt

deltage i møder og arrangementer,

som er åbne for offentligheden.

Stk. 10 Et medlem, der er i restance, fortaber sine

medlemsrettigheder indtil restancen er

ophørt. Restance udover ét af HB fastsat

antal dage medfører udmeldelse af

PROSA.

Begrundelse

Bestemmelsen er oprindeligt indsat for at understrege, at medlemmerne selvfølgelig ikke må

påtage sig konfliktramt arbejde. Da en konflikt kan være andet end en strejke f.eks. lockout,

blokade og boykot, foreslås ordet strejkeramt ændret til det bedre dækkende ord

konfliktramt, således at der ikke er tvivl om bestemmelsens indhold.

Forslaget blev vedtaget.

Indkomne forslag

Peter Ussing, CSC

Hovedbestyrelsen støtter forslaget

Side 43


11.6

Nuværende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for medlemmerne

Stk. 1. Foreningen opretholder og administrerer

en gruppelivsforsikring, såfremt de

tilsluttede lokalafdelinger er interesserede

og tilmelder det for forsikringens opretholdelse

minimale antal medlemmer.

Lokalafdelingerne afgør, om gruppelivsforsikringen

for den pågældende afdeling

skal være obligatorisk eller frivillig.

Stk. 2. Medlemmerne opfordres til at være

medlem af PROSAs Arbejdsløshedskasse

eller anden statsanerkendt arbejdsløshedskasse,

dette gælder dog ikke

medlemmer, som ikke kan blive

understøttelsesberettigede ved

arbejdsløshed.

Stk. 3. I tilfælde af arbejdsløshed kan

lokalafdelingerne ikke yde understøttelse

til medlemmerne.

Stk. 4. Medlemmerne er forpligtede til, på

forespørgsel, at oplyse foreningen om løn-

, uddannelses- og arbejdsvilkår.

Stk. 5. Medlemmerne er forpligtede til at

hemmeligholde, hvad der under

bestyrelses- og udvalgsarbejde måtte

komme til deres kundskab. Denne forpligtelse

strækker sig også ud over

arbejdets ophør.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan beslutte, at PROSAs

medlemmer samtidig er medlemmer af et

oplysningsforbund for it-faget, såfremt

der er oprettet et sådant.

Stk. 7. Medlemmerne er forpligtede til ikke at

påtage sig strejkeramt arbejde.

Stk. 8. Pensionistkontingent giver ret til at

modtage Prosabladet og til at deltage i

PROSAs arrangementer.

Stk. 9 A: Der ydes ikke faglig bistand til passive

medlemmer.

B: Passive medlemmer har ret til at

modtage foreningens blad, samt

deltage i møder og arrangementer,

som er åbne for offentligheden.

Stk. 10 Et medlem, der er i restance, fortaber sine

medlemsrettigheder indtil restancen er

ophørt. Restance udover ét af HB fastsat

antal dage medfører udmeldelse af

Kommende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for

medlemmerne

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

Ændring af § 26, stk. 8.

Stk. 8 Pensionistkontingent giver ret til at

modtage foreningens

medlemsblad og til at deltage i

PROSAs arrangementer.

Side 44


PROSA.

Begrundelse:

I de nuværende vedtægter står der følgende i paragraf 26:

§ 26. Rettigheder og pligter for medlemmerne

Stk. 8. Pensionistkontingent giver ret til at modtage Prosabladet og til at deltage i PROSAs

arrangementer.

Jeg vil foreslå, at ordet "Prosabladet" rettes til "foreningens medlemsblad" af hensyn til

konsistens med paragraf 8. Stk. 1. Tidspunktet for den ordinære delegeretforsamling

meddeles i foreningens medlemsblad til alle medlemmer senest 3 måneder før afholdelsen.

Forslaget blev vedtaget.

Indkomne forslag – Vedtægter

Hovedbestyrelsen

11.7

Nuværende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for medlemmerne

Stk. 1. Foreningen opretholder og administrerer

en gruppelivsforsikring, såfremt de

tilsluttede lokalafdelinger er interesserede

og tilmelder det for forsikringens opretholdelse

minimale antal medlemmer.

Lokalafdelingerne afgør, om gruppelivsforsikringen

for den pågældende afdeling

skal være obligatorisk eller frivillig.

Stk. 2. Medlemmerne opfordres til at være

medlem af PROSAs Arbejdsløshedskasse

eller anden statsanerkendt arbejdsløshedskasse,

dette gælder dog ikke

medlemmer, som ikke kan blive understøttelsesberettigede

ved arbejdsløshed.

Stk. 3. I tilfælde af arbejdsløshed kan

lokalafdelingerne ikke yde understøttelse

til medlemmerne.

Stk. 4. Medlemmerne er forpligtede til, på

forespørgsel, at oplyse foreningen om løn-

, uddannelses- og arbejdsvilkår.

Stk. 5. Medlemmerne er forpligtede til at

hemmeligholde, hvad der under

bestyrelses- og udvalgsarbejde måtte

komme til deres kundskab. Denne forpligtelse

strækker sig også ud over

arbejdets ophør.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan beslutte, at PROSAs

medlemmer samtidig er medlemmer af et

oplysningsforbund for it-faget, såfremt

der er oprettet et sådant.

Stk. 7. Medlemmerne er forpligtede til ikke at

Kommende ordlyd

§ 26. Rettigheder og pligter for

medlemmerne

Forslag til ændring af PROSAs

vedtægter:

Ny § 26a Udmeldelse af medlem

Udmeldelse af foreningen følger de

regler, der gælder i den lokalafdeling,

medlemmet er henført til.

Side 45


påtage sig strejkeramt arbejde.

Stk. 8. Pensionistkontingent giver ret til at

modtage Prosabladet og til at deltage i

PROSAs arrangementer.

Stk. 9 A: Der ydes ikke faglig bistand til passive

medlemmer.

B: Passive medlemmer har ret til at

modtage foreningens blad, samt

deltage i møder og arrangementer,

som er åbne for offentligheden.

Stk. 10 Et medlem, der er i restance, fortaber sine

medlemsrettigheder indtil restancen er

ophørt. Restance udover ét af HB fastsat

antal dage medfører udmeldelse af

PROSA.

Begrundelse

Der mangler egentlige udmeldelsesbestemmelser for enkeltmedlemmer i PROSAs vedtægter.

Dette skyldes en forglemmelse i forbindelse med en vedtægtsændring i 2001, hvor det blev

bestemt, at indmeldelse sker i PROSA med en henføring til en relevant lokalafdeling.

Udmeldelse foregik før gennem lokalafdelingerne, og for at sikre en sammenhæng i

medlemskabet er det nødvendigt med en bestemmelse om udmeldelse af enkeltmedlemmer,

også i PROSAs vedtægter. Det foreslås klaret ved, at gældende praksis indføres i PROSAs

vedtægter.

Forslaget blev vedtaget.

Hovedbestyrelsens forslag til beskrivelse af forbundssekretærers opgaver

Hovedbestyrelsen

11.8.

Hovedbestyrelsen foreslår nedenstående beskrivelse til vedtagelse på DF2010 med henblik på at

sikre, at medlemmer, som ønsker at blive valgt som forbundssekretær, også får en fornemmelse

for, hvilke krav der stilles til den enkelte:

DF-valgte forbundssekretærers funktion og opgaver

"De DF-valgte forbundssekretærers primære funktion er, som valgte tillidsfolk for delegeretforsamlingen,

at arbejde på at realisere den af DF vedtagne arbejdsplan og at medvirke til at

udvikle og udføre de politiske opgaver, PROSA har.

Disse opgaver realiseres ved, at den valgte forbundssekretær:

Har det politiske ansvar for arbejdet i de tildelte HB-nedsatte udvalg og støtte/kontakt til

de tildelte lokalafdelinger. Støtte til lokalafdelinger kan inkludere bistand med langvarige

og komplicerede forhandlinger. Den valgte forbundssekretær leder og planlægger arbejdet

på hvert af de tildelte områder – idet udførelsen sker med støtte fra de til disse udvalg og

lokalafdelinger tildelte medarbejdere. Ledelsesopgaverne omfatter ikke egentlig

personaleledelse.

Side 46


Repræsenterer PROSA eksternt på arbejdspladser og ved møder med medlemmerne.

Repræsenterer PROSA eksternt over for andre faglige organisationer – herunder de i FTF

nedsatte udvalg.

Repræsenterer PROSA i andre udvalg og over for repræsentanter for det politiske system.

Synliggør PROSAs politiske synspunkter og sikrer, at PROSAs arbejde opnår positiv omtale i

medierne, herunder Prosabladet og PROSAs web.

I et vist omfang udfører driftsopgaver relateret til de tildelte politiske områder.

Fordelingen af de politiske opgaver mellem de DF-valgte politikere (formand, organisatorisk

næstformand og forbundssekretærer) sker på et møde efter DF – og den aftalte fordeling skal

bagefter godkendes af Hovedbestyrelsen. Det skal tilstræbes, at de valgte får de opgaver, de

ønsker; men det skal samtidigt sikres, at ansvaret for alle politiske opgaver løftes. Dette betyder,

at DF-valgte kan blive tvunget til at påtage sig opgaver, de ikke selv har ønsket.

Det forventes, at de valgte forbundssekretærer kan udføre de tildelte opgaver både

selvstændigt og med et løbende initiativ for at skabe resultater for PROSA, herunder kan tage

selvstændige initiativer, såfremt der opstår behov for at udvikle nye politikker inden for egne

områder. Forbundssekretærerne forvalter selvstændigt det tildelte budget for de områder,

han/hun har fået det politiske ansvar for – og står løbende til ansvar for sine dispositioner over

for foreningens ledelse, dvs. formand og organisatorisk næstformand, Forretningsudvalget og

Hovedbestyrelsen. Forbundssekretærerne har ansvaret for løbende at informere foreningens

ledelse om de væsentligste beslutninger, som træffes, og initiativer, som igangsættes.

Opgaverne udføres i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i dette dokument: "Beskrivelse af

løn og ansættelsesforhold for fagligt valgte i PROSA",

http://www.prosa.dk/om-prosa/loenforhold-fagligt-valgte/”

Forslaget blev vedtaget.

Arbejdsplan - Forslag til principprogram til PROSAs delegeretforsamling 20. og 21. november 2010

Hovedbestyrelsen

11.9.

Politik og visioner

PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale

interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål søges opnået ud fra nedenstående

principper:

PROSAS GRUNDLAG OG MÅL

PROSA er et selvstændigt fagforbund for alle, der arbejder i it-faget, og samtidig er PROSA en del af den

samlede danske og internationale fagbevægelse.

Det er en hovedopgave at varetage medlemmernes interesser overfor arbejdsgiverne, bl.a. ved kollektive

forhandlinger og via individuel medlemsservice.

PROSA støtter aktivt bestræbelser, der sætter medlemmerne i stand til selvstændigt at handle på deres

arbejdspladser og i samfundet.

Dernæst vil PROSA forholde sig aktivt til anvendelsen af it og være rammen om et it-fagligt miljø ved bl.a.

it-kurser og debat om fagets udvikling og mulige konsekvenser for it-folkene og samfundet.

Side 47


LØN OG ARBEJDSMARKEDSFORHOLD

PROSAs mål er overenskomstdækning af faget.

Ved indgåelse af overenskomst på områder, der endnu ikke er dækket af en PROSA-overenskomst, må

overenskomsten samlet set aldrig forringe medlemmernes løn- og arbejdsvilkår.

På arbejdspladser, der ikke er dækket af en PROSA-overenskomst, accepterer PROSA ikke, at arbejdsgiveren

ensidigt fastsætter løn- og arbejdsvilkår. PROSA arbejder for en kollektiv optræden overfor

arbejdsgiveren bl.a. baseret på funktionærlovens forhandlingsret. PROSA anvender om nødvendigt sin

aktionsret til at tvinge resultater igennem.

Generelle forbedringer af aftaler på arbejdsmarkedet bør i videst muligt omfang udbredes til alle ved

implementering gennem lovgivning.

Endelig yder PROSA fornøden bistand til sikring af medlemmers rettigheder og deres løn- og arbejdsvilkår

på linje med de i faget i øvrigt gældende.

Løn

PROSA skal altid søge at konsolidere gode, generelle lønvilkår i sine overenskomster.

PROSAs mål for nye aflønningsformer (f.eks. aktieaflønning) er at sikre at disse betragtes som løn også

arbejdsretsmæssigt, således at medlemmerne eksempelvis ved fratrædelse. får deres retsmæssige andel

af feriepenge, pension osv.

Arbejdstid

Det er PROSAs mål, at de muligheder, som den teknologiske udvikling giver, bl.a. udnyttes til at nedsætte

arbejdstiden.

Overarbejde

PROSAs langsigtede mål er et stop for alt ikke-livsnødvendigt overarbejde.

PROSA vil arbejde for at begrænse overarbejdet ved at gøre det dyrest muligt. Overarbejde, som finder

sted, skal honoreres særskilt, primært ved afspadsering.

Aktionsret og aktioner

Reelle forhandlinger med arbejdsgiveren om de kollektive overenskomster bygger på den grundlovssikrede

aktionsret og en aktionsvilje blandt medlemmerne.

Den frie forhandlingsret skal sikres, og politi- og lovindgreb over for arbejdskampe skal stoppes.

PROSA støtter medlemmer, der beslutter sig for at iværksætte kampskridt økonomisk, organisatorisk og

ved at opbygge solidarisk støtte fra andre arbejdspladser.

Medlemsaktivitet

Overenskomstforhandlingerne skal altid bygge på medlemmernes krav og prioriteringer. Forud for en

overenskomstfornyelse gennemføres en medlemsdebat, der skal sikre dette.

Under overenskomstforhandlinger skal medlemmerne holdes løbende informeret. Beslutninger om

forhandlingsforløbet og om iværksættelse af konflikt afgøres af de berørte medlemmer – og kun af disse.

Godkendelse af overenskomster skal altid ske ved en urafstemning.

Tvister

Side 48


Organer til behandling af uenighed mellem parterne, skal alene fastlægges ved aftale mellem parterne.

Støttefonde

PROSA opretter og vedligeholder fonde, der støtter medlemmer i kollektiv eller individuel konflikt.

Konfliktstøttens omfang fastsættes i fondenes vedtægter og af fondenes bestyrelser.

Arbejdsmiljø

Det er PROSAs opfattelse, at arbejdsmiljøet skal tilpasses mennesket og ikke omvendt. Arbejdet skal

være alsidigt og udviklende og må ikke være fysisk eller psykisk nedslidende. Medlemmerne skal sikres

indflydelse på egen arbejdssituation.

Ophavsret

PROSA arbejder, gennem lovgivning og ved aftaler med arbejdsgiveren, for at sikre it-folk ophavsrettigheder

– specielt til det, arbejdstagerne produceres udenfor arbejdstiden.

UDDANNELSE

It-uddannelsessystemet skal planlægges i et sammenhængende hele på alle niveauer og i forhold til alle

slags uddannelsesinstitutioner. Derved sikres, at behov for ændringer i kvalifikationsstrukturen kan

opfanges og indarbejdes i hele systemet.

PROSA arbejder for, at alle lønmodtagere inden for it-faget har en egentlig it-uddannelse. En egentlig ituddannelse

er det bedste grundlag for, gennem efter- og videreuddanelse, at sikre sig en fortsat fremtid i

it-faget.

PROSA arbejder i den forbindelse for, at it-uddannelser anerkendes internationalt.

Efteruddannelse

It-folk skal have mulighed for at deltage i en aktuel efteruddannelse efter eget valg i arbejdstiden og

uden lønreduktion. It-faget ændrer sig hastigt, og der sker stadige forandringer af it-folkenes arbejdsfunktioner.

Det er derfor en central opgave for PROSA at sikre, at it-folkene gennem en løbende efteruddannelse

har mulighed for at supplere deres viden inden for specialområder og følge med i den generelle

udvikling inden for faget. PROSA arbejder for, at mindst 10 % af arbejdstiden anvendes til efteruddannelse.

Fagkritik

It-folk arbejder i et fag, der har en væsentlig indflydelse på samfundets struktur og andre lønmodtageres

arbejde. Det er derfor af stor betydning, at den studerende gennem uddannelsen bliver bevidst overfor

og tager stilling til de samfundsmæssige følgevirkninger, der opstår ved udøvelsen af faget.

Brugeruddannelse

Brugerne er it-folkenes nærmeste samarbejdspartnere, og det er i it-folkenes interesse, at brugerne er

velkvalificerede på it-området. Herved sikres, at brugerne kan definere deres it-behov så præcist som

muligt, hvilket øger it-folkenes mulighed for at løse it-opgaverne på brugernes præmisser.

STRUKTUR OG MEDLEMSDEMOKRATI

For at sikre, at fagforbundet varetager medlemmernes interesser og er et redskab for medlemmernes

egen aktivitet, er det nødvendigt med et udstrakt medlemsdemokrati og en decentral struktur.

Lokalafdelingen

PROSAs organisatoriske grundenhed er lokalafdelingen.

Medlemsdemokratiet betyder også, at beslutninger skal tages af dem, de berører, hvilket indebærer, at

lokalafdelingerne må have en høj grad af selvstændighed.

Side 49


Lokalafdelingerne skal mindst have en sådan størrelse, at de er selvstændigt bæredygtige. De kan omfatte

enten geografiske, branchemæssige eller firmamæssige områder.

Medlemmer beskæftiget med arbejde for samme arbejdsgiver bør være organiseret i samme lokalafdeling.

Klubber

Et vigtigt middel til indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår er dannelse af klubber på arbejdspladserne.

PROSA fremmer klubdannelse og støtter klubberne praktisk og økonomisk.

Tillidsrepræsentanten

PROSA arbejder for at alle arbejdspladser har en tillidsrepræsentant, som i modsætningsforholdet

mellem arbejdsgiver og lønarbejder varetager medlemmernes interesser.

Faglig uddannelse

Kun aktive medlemmer, der selv er orienteret om faglige spørgsmål, kan give fagforeningen virkelig

styrke. PROSA skal derfor udbyde en grundig faglig uddannelse til tillidsfolk og andre interesserede

medlemmer.

Netværk

Medlemmernes aktive deltagelse er omdrejningspunktet for PROSAs virke. Derfor støtter PROSA aktivt

medlemmernes opbygning af faglige netværk omkring f.eks. arbejdspladser eller tekniske interesser.

IT I SAMFUNDET

PROSA skal løbende arbejde for, at alle borgere får mulighed for at benytte og opnå fordele ved anvendelse

af it. PROSA skal arbejde for, at it bruges til at styrke de demokratiske processer, blandt andet

gennem åben adgang til information på internettet, og forhindre en teknologisk marginalisering af dele

af befolkningen. PROSAs varemærke skal være et højt niveau af it-faglighed og hæderlighed.

Overvågning

PROSA vil arbejde for at forhindre, at borgernes retssikkerhed trues af en stigende overvågning af

borgerne. Vi betragter beskyttelse af retten til privatlivets fred som et vigtigt mål i en tid, hvor overvågning

af telekommunikation, samkøring af data og offentliggørelse af data på internettet kan true

vores rettigheder på dette område.

Ny teknologi på arbejdspladsen

Ved indførelse af it-teknologi i arbejdet er det PROSAs grundlæggende opfattelse, at dette skal ske på

medarbejdernes betingelser.

Det er afgørende for PROSA, at der opnås enighed mellem arbejdsgiveren og de berørte medarbejdere

om indførelse af ny teknologi. Indtil dette mål er nået, må der gennem konkret faglig aktivitet søges

størst mulig indflydelse på den ny teknologi.

ARBEJDSLØSHEDEN OG ARBEJDSLØSHEDSARBEJDE

Den offentlige arbejdsløshedsforsikring skal forbedres, så der ydes en kompensation for løntab ved

arbejdsløshed, som sikrer, at medlemmernes økonomiske situation ikke forringes væsentligt.

Det er opgaven at bekæmpe arbejdsløsheden og ikke de arbejdsløse. Der skal derfor være ubegrænset

ret til at anvende ledigheden efter eget valg og uden tab af dagpenge i forbindelse med efter- og

videreuddannelse.

PROSA opretholder A-kasse i eget regi eller i samarbejde med andre fagforbund og modarbejder forslag,

Side 50


som sigter mod at nedbryde enheden mellem fagforbund og A-kasser.

Arbejdsmarkedets parter

PROSA vil arbejde for at arbejdsmarkedets parter har direkte, bestemmende indflydelse på udmøntningen

af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken, arbejdsmiljøpolitikken og uddannelses- og

efteruddannelsespolitikken.

DEMOKRATI OG SAMFUND

Demokratisering af samfundet

PROSA kæmper for at sikre og udbygge it-folkenes og de øvrige lønarbejderes demokratiske rettigheder

på alle niveauer i samfundet.

I FN´s Menneskerettighedserklæring fra 1948 og i FN´s to konventioner fra 1968, dels om økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder, dels om politiske rettigheder, opstilles en lang række fundamentale

rettigheder.

Disse rettigheder er udgangspunkt for PROSAs mål om demokratisering af samfundet.

Menneskerettighedernes kerne er et krav om, at frihed og ret til indflydelse på samfundsudviklingen ikke

bliver et privilegium for en økonomisk eller politisk elite.

PROSA indgår i bestræbelser for at bekæmpe brud på disse rettigheder.

Diskrimination og fremmedhad

PROSA vender sig på grundlag af FN-konventioner mod enhver form for racisme, dvs. enhver diskrimination

på grundlag af f.eks. race, hudfarve, afstamning, religion, nationalitet, seksuel orientering, køn

eller etnisk oprindelse.

Ligestilling

PROSA arbejder for ligestilling af kvinder og mænd i fagforbundet, på arbejdspladserne og i samfundet.

Social dumping

PROSA kræver, at vores udenlandske kolleger mindst får samme løn- og ansættelsesvilkår som danske

kolleger med samme kvalifikationer. Vi vil arbejde for, at lovgivning og administration indrettes, så dette

opfyldes.

PROSA arbejder for at få direkte indsigt i og indflydelse på tilgangen af den udenlandske arbejdskraft til

it-området.

Familie og børn

PROSA anser det for en samfundsopgave at sikre trygge rammer om familierne levevilkår og om børnenes

opvækstvilkår.

En nedsættelse af den daglige arbejdstid er et vigtigt bidrag til forbedring af familiernes vilkår, ligesom

forbedring af orlovsmuligheder for både moder og fader.

Fred

Den største trussel mod verdensfreden er de store skævheder, der er i fordelingen af ressourcer mellem

landene. PROSA arbejder for, at de fattige lande får ligelige del i verdenens materielle og immaterielle

ressourcer. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at alle landes borgere har fri, lige og fuld indflydelse på

eget samfunds opbygning. Derfor må internationale organisationer i samarbejde med befolkningerne

sikre dette sker.

Side 51


Støtte til organisationer og folkebevægelser

PROSA kan støtte organisationer og folkebevægelser, som arbejder for at opnå resultater på de nævnte

samfundsforhold. Partipolitiske foreninger kan ikke få del i denne støtte.

Bæredygtighed

PROSA støtter udviklingen af et bæredygtigt samfund, der hviler på anvendelsen af fornyelige energikilder

og en ansvarlig anvendelse af jordens ressourcer. PROSA har særlig fokus på it-teknologiens rolle i

skabelsen af et bæredygtigt samfund.

INTERNATIONALE FORHOLD

PROSA arbejder for at styrke kontakten mellem it-folk på tværs af landegrænserne, såvel fagpolitisk som

fagligt.

Samarbejde og udveksling.

PROSA arbejder for et samarbejde mellem it-fagforeninger i alle lande og søger at støtte oprettelsen af itfagforeninger,

hvor de ikke findes.

PROSA støtter udvekslingen af it-folk landende imellem for at hæve den faglige ekspertise og styrke

international forståelse.

PROSA støtter medlemsinteresser ved ansættelse udenfor landets grænser, bl.a. ved at formidle kontakt

til lokale it-fagforeninger. På samme måde søger PROSA at organisere og støtte udenlandske it-folk her i

landet.

Solidaritet

PROSA arbejder for international solidaritet, bl.a. gennem medlemskab af internationale organisationer.

Ændringsforslag til forslag 11.9. Principprogram

Principprogramgruppen

11.9.1.

På side 82, efter linje 25 ”Generelle forbedringer af aftaler på arbejdsmarkedet bør i videst

muligt omfang udbredes til alle ved implementering gennem lovgivning.”

tilføjes.

”EU-direktiver, som omfatter hele arbejdsmarkedet, skal implementeres gennem lovgivning og

ikke via overenskomster.”

Principprogramgruppen.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Ændringsforslag til forslag 11.9. Principprogram

Principprogramgruppen

11.9.2.

På side 85, linje 19 efter ” PROSA skal arbejde for, at it bruges til at styrke de demokratiske

processer, blandt andet gennem åben adgang til information på internettet, og forhindre en

teknologisk marginalisering af dele af befolkningen.”

tilføjes.

Side 52


”Det er af stor betydning, at de it-professionelle forholder sig bevidst til de samfundsmæssige

konsekvenser ved udøvelse af faget.”

Principprogramgruppen.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Ændringsforslag til forslag 11.9. Principprogram

Principprogramgruppen

11.6

På side 86, linje 26 ”PROSA vender sig på grundlag af FN-konventioner mod enhver form for

racisme, dvs. enhver diskrimination på grundlag af f.eks. race, hudfarve, afstamning, religion,

nationalitet, seksuel orientering, køn eller etnisk oprindelse.”

tilføjes:

Alder.

Principprogramgruppen.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Principprogrammet blev herefter enstemmigt vedtaget.

Arbejdsplan

Hovedbestyrelsen

12.1. Forslag til PROSAs arbejdsplan for 2011-2012

Det naturlige valg for it-professionelle

Det, der startede som en finansiel krise i 2008, har nu bidt sig fast som en dyb samfundsmæssig

krise. Ledigheden er blevet markant større, og de offentlige finanser er under betydeligt pres.

Den nuværende borgerlige regering har allerede taget hul på nogle af reformerne, og særligt

med genopretningsplanen er PROSAs ledige blevet udsat for forringelser i de vilkår, der er

gældende for ledige. Vi kan forudse, at der i de kommende år vil komme reformer, der

yderligere vil stramme reglerne for ledige, efterlønnere, pensionister og andre, som står uden

for arbejdsmarkedet, ligesom der vil komme forslag til ændringer af velfærdsydelserne under

dække af, at vi ikke fremover har råd til alle disse ydelser, samtidig med at skatten på

arbejdskraft skal sættes ned. Der skal rationaliseres og effektiviseres i den offentlige sektor, og

der skal ske en udbygning af det offentliges brug af digitale løsninger.

Selvom der er ledighed inden for vores område, sker der fortsat både en udflytning af

arbejdspladser og en import af udenlandsk arbejdskraft. Det globaliserede arbejdsmarked er i

fortsat udvikling, og det stiller krav til vores indsats for at sikre, at det ikke medfører forringelser

af de gældende løn- og ansættelsesvilkår. Vi har set eksempler på arbejdsgivere, der, selvom der

er en overenskomst på arbejdspladsen, indfører udenlandsk arbejdskraft under langt ringere

vilkår, end overenskomsten foreskriver. Den slags skal vi fortsat bekæmpe, og vi skal gennem et

samarbejde med andre faglige organisationer i både ind- og udland følge med i udviklingen og

være med til at udvikle løsninger, der sikrer både de danske og de udenlandske lønmodtagere

ordentlige vilkår.

Side 53


It vil komme til at spille en central rolle, både når det gælder om at opnå besparelser, og når det

handler om at udvikle samfundet, økonomien og velfærden. Vi skal derfor være klar til at blande

os i debatten med vores faglige viden og gerne komme med konkrete forslag til ændringer eller

forbedringer i den samfundsmæssige udvikling. Vi har allerede markeret os med en lang række

it-politiske emner, og det skal vi fortsat gøre de kommende år. Antiterrorlovgivningen med den

tilhørende massive overvågning af almindelige danskere er et eksempel på, at PROSA har haft en

betydelig indflydelse på den offentlige debat, og hvor vi nu har opnået bred støtte til vores

synspunkt om, at vi er gået for langt i forhold til overvågningen.

PROSAs arbejdsplan tager afsæt i, at vi er og skal være det naturlige valg for it-professionelle.

Det forudsætter, at vi udvikler os, og at vi forholder os realistisk til de trusler og muligheder,

som omverdenen stiller med. Og endelig kræver det, at vi er helt klare i at beskrive, hvilke

visioner vi har på it-området.

Det naturlige valg

Det naturlige valg handler om, at folk, som arbejder professionelt med it, og folk som uddanner

sig til at kunne arbejde med it, opfatter PROSA som stedet, hvor deres professionelle interesser

varetages bedst. Men vi ser også PROSAs rolle bredere, som en professionel organisation, der

ved, hvad der rører sig i faget og branchen og har holdninger til udviklingen. Derfor er

ambitionen også, at journalister, som opsøger information om it, betragter PROSA som en

væsentlig kilde. Og at politikere og andre beslutningstagere ser PROSA som en organisation, der

har velargumenterede og saglige holdninger til it. Endelig vil vi også se os selv som en troværdig

og grundig rådgiver om den teknologiske udvikling over for organisationer og andre instanser i

samfundet.

Udvikling af PROSA

PROSA ønsker at inddrage medlemmerne og gennem deres aktive indsats og medvirken udvikle

PROSA til at blive større og bedre. Vi ønsker ikke at vokse for at få et større bureaukrati eller en

tungere organisation, men for at stå stærkere og med større tyngde kunne sige, at vi

repræsenterer faget og dets mangfoldighed. Ved at stå stærkere i et større fællesskab kan vi

også blive ved med at være de it-professionelles naturlige valg. Målet er, at vi i 2020 skal være

20.000 medlemmer i PROSA.

PROSA skal arbejde for at øge synligheden over for vores omverden. Det skal vi gøre ved at være

bedre til at få vores synspunkter i medierne og ved at søge indflydelse på de it-politiske emner.

Men vi skal særligt arbejde for at blive synlige over for medlemmerne, dér hvor det er mest

relevant for dem. Nemlig ude på arbejdspladserne.

Arbejdet med arbejdspladserne er et af de områder, vi forventer, vil udvikle sig mest i de

kommende år. Det afgørende er, at det sker på områder, som er interessant lokalt, og at det

sker i tæt samspil med medlemmerne. Vi skal satse på at opnå flere aftaler med arbejdsgivere

og gerne i form af overenskomster. Men det kan også være i form af uddannelsesaftaler,

pensionsaftaler osv. Vi vil samtidig forsøge at få flere repræsentanter på arbejdspladserne og

dermed styrke den lokale tilstedeværelse ved at arbejde systematisk med metoder til

organisering på arbejdspladser. Ligeledes skal vi arbejde for, at der bliver etableret flere (it-

)faglige netværk ved at etablere kontakt medlemmerne imellem. Sådanne netværk skal kunne

understøttes gennem redskaber stillet til rådighed gennem prosa.dk og skal kunne hjælpes i

Side 54


gang via medarbejdere i PROSA.

I de kommende år vil PROSA arbejde videre på at udvikle og tilbyde arbejds- og it-faglige

redskaber til medlemmerne. Det betyder, at vores kursusvirksomhed fortsat skal have stor fokus

på at tilbyde redskabsorienteret undervisning og dygtiggørelse. Ligeledes skal vi arbejde på at

tilbyde efteruddannelseskurser for vores arbejdsmiljørepræsentanter, som den nye lovgivning

på området giver mulighed for.

PROSA er båret af aktivister og derfor afhængig af, at der er en aktiv medlemsskare. PROSA skal

derfor i de kommende år sikre, at der sker en inddragelse og uddannelse af nye generationer af

aktive it-folk. Samtidig skal vi arbejde videre med at udvikle nye og fleksible metoder til at

inddrage og engagere medlemmerne som et supplement og en ny indgangsvinkel til de

etablerede strukturer, PROSA i forvejen har i form af udvalg etc.

Endelig bliver det et udviklingspunkt at udbygge medlemsdemokratiet og PROSAs organisering

lokalt på arbejdspladserne på en måde, der engagerer og inddrager, også lokalt.

Konsolidering af PROSA

PROSA er naturligvis afhængig af at have en sund økonomi for, at vi kan opretholde den service,

som medlemmerne forventer. Derfor vil vi i de kommende år sikre, at kontingentpolitikken

indeholder en fornuftig økonomisk udvikling, der medfører balance på budgetterne de

kommende år.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at PROSA befinder sig i et konkurrencepræget marked,

hvor der dels er en konkurrencesituation i forhold til organisationer som HK og IDA på det

politiske niveau, dels i forhold til Det Faglige Hus og Danske Lønmodtagere på det økonomiske

niveau. Vi skal derfor også være i stand til at forklare og tydeliggøre den forskel, PROSA gør

fagligt og politisk og samtidig således, at det kan forstås, hvorfor der er en kontingentforskel.

Kampen mod ledigheden

Den øgede ledighed gør, at beskæftigelsesindsatsen de næste par år er meget betydningsfuld

for PROSA. Der skal være et fortsat øget fokus på ledigheden og gennemføres initiativer til at

nedbringe den og hjælpe medlemmerne med at bevare tilknytningen til it-arbejdsmarkedet.

Ligeledes skal PROSA bistå med at skærpe medlemmernes kompetencer gennem brug af

kompetenceredskaber og ved at arbejde målrettet med karriererådgivning, der sikrer

medlemmernes fortsatte uddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi skal også arbejde

videre med at stimulere netværksdannelse og selvorganisering blandt de ledige. Endelig skal vi

fortsat sikre PROSAs indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i a-kassen inden for vores område.

It-visioner

It griber i stigende grad ind i andre fag og brancher. Derfor ønsker PROSA at være med til en

fortsat udvikling af it-arbejdsmarkedet, hvor vi skal arbejde med at skabe interne

forudsætninger for at deltage i udviklingen af en egentlig erhvervspolitik på området. Itarbejdspladser

fungerer ikke alene som en uundværlig back office-funktion. It skaber også

grundlaget for den fremtidige udvikling på utallige andre erhvervsområder, hvilket gør faget til

drivkraften på mange områder. Derfor vil arbejdspladser på dette område ofte generere mange

yderligere arbejdspladser i den faktiske udmøntning af løsningerne.

Side 55


Vore medlemmers arbejdsvilkår, og det danske samfund i det hele taget, skal kendes for gode,

ordnede og regulerede arbejdsvilkår. Vi skal bl.a. fortsætte arbejdet med afklaringen af outsourcingens

påvirkning af vore medlemmers arbejdsområde, og vi skal arbejde internationalt for at

medvirke til, at dette sker under ordentlige forhold, så konkurrencen bliver så fair som mulig.

I en tid, hvor arbejdsmarkedet er under et betydeligt pres, er det vores opgave at fastholde,

udbygge og indgå nye kollektive aftaler, som kan bidrage til gode, ordnede og regulerede

arbejdsvilkår.

Jobmarkedet for vore medlemmer skal præges af et godt arbejdsmiljø, og de repræsentanter,

som arbejder for ordnede forhold, skal være beskyttet.

It vil de kommende år spille en central rolle i samfundets udvikling. De it-professionelles position

i samfundet skal i højere grad afspejle denne rolle i forhold til både arbejdsgivere og politiske

beslutningstagere.

PROSA ønsker gennem den udvikling og konsolidering vi gennemfører de næste år, at opnå en

position, hvor vi kan påvirke samfundet til mere og bedre anvendelse af it. Ligeledes ser vi

PROSA i en rolle i fremtiden, hvor vi har større indflydelse på debatten om it og

samfundsudviklingen om f.eks. overvågning, privatlivets fred, digitale rettigheder og åbne

standarder.

Arbejdsplanen konkret

Den følgende del af arbejdsplanen indeholder en række områder, som skal opprioriteres i de

kommende to år. Det betyder ikke (medmindre andet angives), at eksisterende opgaver helt

opgives eller ikke varetages. PROSA er blevet så stor en organisation, og antallet af opgaver, vi

arbejder med, er så stort, at det ikke til DF er praktisk muligt at beskrive dem alle i en detaljeret

arbejdsplan.Delegeretforsamlingen skal derfor alene tage stilling til de overordnede

prioriteringer. De af Hovedbestyrelsen nedsatte udvalg udarbejder efter Delegeretforsamlingen

en mere detaljeret arbejdsplan for arbejdet på de enkelte områder. Det skal dog være muligt at

fange nye emner i luften, da vi jo ikke kan tage højde for alle de ting, der kan ske i de kommende

år. Hvis udviklingen medfører en ændret prioritering eller et andet fokus på opgaverne end

Delegeretforsamlingen vedtager, skal det fremgå af Hovedbestyrelsens arbejde og af

beretningen til næste delegeretforsamling.

1) Styrkelse af kompetenceudvikling

Som it-arbejdsmarkedet udvikler sig, bliver løbende efter- og videreuddannelse helt essentiel

for, at PROSAs medlemmer kan fastholde og udvide deres markedsværdi. I flere år har vi

desværre i vores lønstatistik kunnet konstatere, at der ikke sker denne løbende efter- og

videreuddannelse blandt PROSAs medlemmer. PROSA vil derfor arbejde for, at der på

arbejdsmarkedet etableres en uddannelsesfond, der kan finansiere bl.a. professionelle it-folks

efter- og videreuddannelse. PROSA vil arbejde for, at fonden finansieres ved bidrag fra

arbejdsgivere. Samtidig med, at vi politisk vil arbejde for etableringen af en fond, vil vi arbejde

for, at betydningen af en løbende efter-/videreuddannelse bliver kendt og anerkendt blandt

PROSAs medlemmer, deres arbejdsgivere og øvrige interessenter.

Opkvalificering under ledighed

Dette budskab er også væsentligt for ledige; en faglig opkvalificeringsindsats er oftest den

Side 56


hurtigste vej til varigt job. Her er der en udfordring, idet beskæftigelsessystemet er indrettet

efter det udgangspunkt, at uddannelse af ledige kun fastholder ledige i ledighed. PROSA vil

derfor arbejde politisk og konkret for, at også ledige får en øget adgang og mulighed for faglig

opkvalificering i deres ledighedsperiode.

For medlemmer, der bliver opsagt, er der en mulighed for at gøre en indsats, før de bliver

omfattet af beskæftigelsessystemet. Ofte vil opsagte medarbejdere være helt eller delvist

fritstillede og mange gange med adgang til midler til efteruddannelse. PROSA skal udnytte dette

ved at tilbyde opsagte medlemmer hurtig og kompetent rådgivning i efteruddannelse og/eller

karriereskift.

2) Stop jagten på arbejdsløse

Vi vil arbejde for, at man i beskæftigelsespolitikken både ser på arbejdsmarkedets behov for

arbejdskraft og sætter ind med tiltag, som fjerner evt. barrierer, som kan forhindre de

arbejdsløse i at påtage sig jobbene. Dette skal afløse den nuværende aktivering af arbejdsløse,

som har taget karakter af en jagt, som ydmyger og nedbryder de arbejdsløse og lægger hele

ansvaret for ledigheden på den enkelte. Aktiveringen har mange steder antaget en form, hvor

den skubber de arbejdsløse ud af arbejdsmarkedet.

A-kassen

PROSAs a-kasse er fusioneret med Min A-kasse. Det er vigtigt, at vi fastholder det nære

samarbejde mellem PROSA og a-kassen, så vi fortsat kan sikre en ordentlig behandling af vores

ledige. Vi skal kritisk kunne vurdere sanktioner fra a-kassen med det formål at undgå urimelige

sanktioner eller informere medlemmerne med henblik på at undgå gentagelser. Samarbejdet

udføres dels gennem etudvalg med deltagelse af PROSA og a-kassen, dels som et løbende

samarbejde på sagsbehandlerniveau.

3) It og samfund

PROSA vil konsolidere positionen som den it-faglige organisation, der fagligt og sagligt kan levere

viden og holdninger om emner inden for det it-politiske område. PROSA vil vedblive med at søge

indflydelse og påvirke den offentlige holdning inden for de tre nedennævnte områder, men også

inden for andre emner, som viser sig relevante.

Digitalisering af det offentlige

PROSA vil arbejde for, at digitalisering af den offentlige sektor bliver bragt mere i fokus. Der

savnes et generelt overblik over, hvad der er sket med hele satsningen på regeringens projekt

om Det Digitale Danmark. PROSA skal derfor arbejde for, at en evaluering eller status på

projektet kommer frem i lyset og at debatten om, hvilken rolle it skal spille i digitaliseringen af

det offentlige, fastholdes. PROSA vil endvidere arbejde for, at borgerne i højere grad involveres i

digitaliseringen, således at der kommer et større fokus på nytteværdien for borgerne af

digitaliseringen, ligesom en involvering af borgerne kan være med til at modvirke tendensen til

teknologisk marginalisering af særlige grupper i samfundet.

Digitale rettigheder

Side 57


PROSA vil arbejde for, at borgerne har nogle klare og synlige rettigheder, også på det digitale

område. De skal have retten til at bruge de digitale varer og tjenester, de køber, ligesom de skal

have beskyttelse over for overvågning af deres lovlige, digitale adfærd. PROSA vil arbejde for, at

de løsninger, der findes, både tager hensyn til forbrugernes interesse i at kunne foretage

kopiering til egen brug, og til at ophavsretten overholdes og sikrer den frie adgang til

information via internettet.

Samtidig vil vi arbejde for at sikre, at internettet fortsat er åbent for alle, der ønsker at bruge

det. Netop dét, at internettet er etableret som en åben kanal, har skabt det boom i

anvendelsen, som vi har set de sidste 15 år.

Privatlivets fred (privacy)

PROSA vil arbejde for, at det massive pres på privatlivets fred, som digital overvågning og

digitale tjenester giver, mødes med et kvalificeret og kritisk modspil. I takt med at praksis

ændres, virker det, som om normerne i samfundet tilsvarende ændres, enten fordi man har

blind tillid til de systemer, der overvåger, eller fordi det simpelthen er for svært at forholde sig

til det som borger. PROSA vil arbejde for at gøre det mere synligt, hvad det betyder for den

enkeltes rettigheder som borger, og hvad det betyder for samfundets generelle udvikling.4)

Hvervning og fastholdelse

For at PROSA kan sikre sine medlemmer bedst mulige studie-, løn- og arbejdsforhold er PROSA

som organisation nødt til at skaffe sig størst mulig gennemslagskraft ved, at flest mulige

professionelle it-folk vælger PROSA som deres fagforening.

En vigtig parameter i denne sammenhæng er et effektivt og velfungerende hverve-/fastholdelsesarbejde

bl.a. med fokus på at vi får koordineret og øget indsatsen med at profilere

PROSA på baggrund af de skabte resultater, at vi får taget initiativ til at skabe kontante,

individuelle medlemsfordele, og at vi får udarbejdet relevant materiale til brug på studiesteder

og arbejdspladser.

Vi skal i de kommende to år særligt arbejde med at intensivere det eksisterende arbejde på

studiestederne med særlig vægt på aktivering af lokale PROSA-studiestedsrepræsentanter og

opbygning og styrkelse af lokale råd/foreninger og deres kontakt til PROSA/STUD. Vi skal

udbygge den igangværende hverveindsats og fastholde det øgede fokus i PROSA på

arbejdspladsarbejdet bl.a. gennem brugen af en PROSA-tilpasset udgave af organizer-modellen,

og vi skal følge op på Fastholdelsesprojektets erfaringer og anbefalinger for at finde ud af,

hvordan vi bedst fastholder medlemmerne.

5) Styrkelse af overenskomstområdet

I dag er kun en lille del af PROSAs medlemmer dækket af en PROSA-overenskomst. Det er i såvel

PROSAs som medlemmernes interesse, at flere medlemmer dækkes af en PROSA-overenskomst.

PROSA arbejder derfor for, at alle medlemmer, som ønsker dette, kan dækkes af en PROSAoverenskomst.

PROSA ønsker derfor at udbrede kendskabet til indholdet af PROSAs aftaler og overenskomster

samt øge muligheden for at indgå aftaler og overenskomster blandt PROSAs lokalafdelinger og

medlemmer.

For at fremme denne målsætning skal PROSA blandt andet sørge for, at overenskomstarbejdet i

Side 58


PROSA koordineres, at den nødvendige viden om lovgivning og sager inden for kollektiv

arbejdsret opbygges og fastholdes indenfor PROSAs overenskomstområder, og at der foretages

en koordinering af indsamling af data og ønsker i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Der skal opbygges og fastholdes viden om alle PROSAs egne overenskomster og andre relevante

overenskomster på arbejdsmarkedet for derigennem at sikre et bedre overblik over

overenskomster, medlemssager, arbejdsretssager og voldgiftssager på tværs af organisationen.

Til understøttelse af dette arbejde skal der oprettes et Elektronisk Sags- og

Dokumenthåndteringssystem.

Det er vigtigt, at vi kan understøtte og bistå lokalafdelingerne i deres arbejde med

overenskomster, og vi skal kunne bistå lokalafdelingerne med at vedligeholde og administrere

de eksisterende overenskomster, og herunder bistå med forhandling, indgåelse og

medlemsservice på overenskomstområdet. Ligeledes skal vi kunne bistå lokalafdelingerne med

at etablere nye overenskomster og herunder understøtte hvervning af nye medlemmer. Endelig

skal vi efter anmodning udføre/deltage i forberedelse af arbejdsrets- og voldgiftssager, herunder

være bindeleddet mellem lokalafdeling og advokat.

For at fremme det arbejdspladsrettede arbejde, skal der arbejdes på, at den faglige grunduddannelse,

herunder arbejdspladsrelaterede faglige kurser og gå-hjem-møder etc., har et

indhold, der kan klæde vores faglige aktive på arbejdspladserne så godt på, at de kan løse de

fleste af deres faglige opgaver.

6) Udenlandsk arbejdskraft

Det er vigtigt, at der følges op på arbejdet med udenlandsk arbejdskraft, hvor det lykkedes

PROSA at afsløre snyd med lønninger til udenlandsk arbejdskraft samt manglende kontrol i

Udlændingeservice. Vi vil fortsat arbejde for at sikre, at der betales normal løn, og at kontrollen

strammes betydeligt op. Samtidigt er det afgørende vigtigt, at fagbevægelsens indsigt og kontrol

genindføres. I dette arbejde er det vigtigt at bygge videre på det gode samarbejde med alle

andre danske fagforeninger, der har samme slags problemer, samt med fagforeninger i de lande,

som arbejdskraften kommer fra, især Indien.

Vi skal øge kontakten til de mange it-professionelle, som kommer hertil fra forskellige lande, ved

direkte opsøgende arbejde og ved at holde relevante arrangementer på engelsk. Det er også

vigtigt, at vi udarbejder mere materiale på engelsk, også på vores hjemmeside.

7) Arbejdsmarkedspension

PROSA vil i perioden arbejde for, at vi får bedre synergi mellem vore forskellige

pensionsordninger. På sigt er målet at samle alle vore pensionsordninger i et selskab. Det vil

betyde, at vi kan opnå bedre pensionsordninger, samt at man kan slippe for at skulle afgive nye

helbredsoplysninger, når man skifter job.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.1.

Forslag 1

Side 59


Nuværende, side 91, linje 9:

der vil komme forslag til ændringer af velfærdsydelserne under dække af, at vi ikke fremover har

råd til alle disse ydelser, samtidig med at skatten på arbejdskraft skal sættes ned.

Til:

der vil komme forslag til ændringer af velfærdsydelserne, samtidig med at skatten på

arbejdskraft sættes ned.

Begrundelse:

Uanset hvad man måtte mene om en årlig løbende gældsætning af Danmark for mindst 75

milliarder, må formuleringen som minimum være i overensstemmelse med vedtægternes § 2.

Fremsat af Jesper Gødvad PROSA/VEST

Forslaget blev forkastet.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.2.

Forslag 2

Nuværende, side 92, linje 45:

Det er væsentligt at holde sig for øje, at PROSA befinder sig i et konkurrencepræget marked,

hvor der dels er en konkurrencesituation i forhold til organisationer som HK og IDA på det

politiske niveau, dels i forhold til Det Faglige Hus og Danske Lønmodtagere på det økonomiske

niveau.

Til:

Det er væsentligt at holde sig for øje, at PROSA befinder sig i et konkurrencepræget marked i

forhold til både politik og økonomi.

Begrundelse:

PROSAs arbejdsplan bør ikke indeholde reklame/kritik af navngivne organisationer og

virksomheder, som PROSA betragter som konkurrenter.

Fremsat af Jesper Gødvad PROSA/VEST

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.3.

Forslag 3:

Nuværende, side 94, linje 7:

1) Styrkelse af kompetenceudvikling

Som it-arbejdsmarkedet udvikler sig, bliver løbende efter- og videreuddannelse helt essentiel

for, at PROSAs medlemmer kan fastholde og udvide deres markedsværdi. I flere år har vi

desværre i vores lønstatistik kunnet konstatere, at der ikke sker denne løbende efter- og

videreuddannelse blandt PROSAs medlemmer. PROSA vil derfor arbejde for, at der på

Side 60


arbejdsmarkedet etableres en uddannelsesfond, der kan finansiere bl.a. professionelle it-folks

efter- og videreuddannelse. PROSA vil arbejde for, at fonden finansieres ved bidrag fra

arbejdsgivere. Samtidig med, at vi politisk vil arbejde for etableringen af en fond, vil vi arbejde

for, at betydningen af en løbende efter-/videreuddannelse bliver kendt og anerkendt blandt

PROSAs medlemmer, deres arbejdsgivere og øvrige interessenter.

Til:

Udgår fra arbejdsplanen.

Begrundelse:

Et arbejdsgiverfinansieret bidrag vil pålægge danske arbejdsgivere en skat på at ansætte dansk

arbejdskraft frem for at outsource og således skade PROSAs medlemmer.

Oprettelse af en offentlig fond vil forventeligt introducere bureaukrati - og udbetalinger fra

fonden vil alene komme større it-virksomheder til gode, frem for generelle arbejdspladser med

medlemmer af PROSA.

Det er både urealistisk at tro, at forslaget er politisk gennemførligt og at PROSA som lille

organisation kan løfte et større lobbyarbejde. PROSAs kræfter og resurser kan således anvendes

mere målrettet til gavn for medlemmerne.

Fremsat af Jesper Gødvad, PROSA/VEST

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.4.

Forslag 4:

Nuværende, side 94, linje 37:

A-kassen

PROSAs a-kasse er fusioneret med Min A-kasse. Det er vigtigt, at vi fastholder det nære

samarbejde mellem PROSA og a-kassen, så vi fortsat kan sikre en ordentlig behandling af vores

ledige. Vi skal kritisk kunne vurdere sanktioner fra a-kassen med det formål at undgå urimelige

sanktioner eller informere medlemmerne med henblik på at undgå gentagelser. Samarbejdet

udføres dels gennem et udvalg med deltagelse af PROSA og a-kassen, dels som et løbende

samarbejde på sagsbehandlerniveau.

Til:

Udgår af arbejdsplanen

Begrundelse:

PROSA skal naturligvis yde bistand til medlemmerne, men punktet kan ikke bære et særskilt

prioriteret afsnit på arbejdsplanen. Forslaget vil både introducere bureaukrati og oprette en

struktur, hvor forbundet skal kontrollere egen a-kasse.

Der er teknisk set skotter mellem forbund og a-kasse, og det er således ikke hensigtsmæssigt, at

forbundsmedlemmers kontingent anvendes til arbejde, der udelukkende vedrører a-kassen.

Side 61


Forbundsmedlemmer vil derudover ikke få værdi af denne struktur, og der skabes i stedet et

internt konfliktpunkt i PROSA. Det er uklart, hvordan en kommende opfølgning/beretning til

DF2012 kan afgøre, om arbejdsplanen på dette punkt er opfyldt eller ej.

Fremsat af Jesper Gødvad, PROSA/VEST

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.5.

Forslag 5: 3) It og samfund, Digitale rettigheder:

Nuværende, side 95, linje 20:

Digitale rettigheder

PROSA vil arbejde for, at borgerne har nogle klare og synlige rettigheder, også på det digitale

område. De skal have retten til at bruge de digitale varer og tjenester, de køber, ligesom de skal

have beskyttelse over for overvågning af deres lovlige, digitale adfærd. PROSA vil arbejde for, at

de løsninger, der findes, både tager hensyn til forbrugernes interesse i at kunne foretage

kopiering til egen brug, og til at ophavsretten overholdes og sikrer den frie adgang til

information via internettet. Samtidig vil vi arbejde for at sikre, at internettet fortsat er åbent for

alle, der ønsker at bruge det. Netop dét, at internettet er etableret som en åben kanal, har skabt

det boom i anvendelsen, som vi har set de sidste 15 år.

Til:

Udgår af arbejdsplanen

Begrundelse:

PROSA kan og skal blande sig i samfundsdebatten, men at afsætte resurser og et særskilt punkt

på arbejdsplanen, for at fremme generelle forbrugerrettigheder er uden for PROSAs

formålsparagraf.

Fremsat af Jesper Gødvad, PROSA/VEST

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Jesper Gødvad, VEST

12.1.6.

Forslag 6: 5) Styrkelse af overenskomstområdet:

Nuværende, side 96, linje 18

Til:

PROSA skal sørge for, at overenskomstarbejdet i PROSA koordineres, således at organisationen

kan trække på fælles viden i forbindelse med lovgivning, afgørelser og medlemmernes ønsker.

PROSA skal udbrede kendskabet til indholdet af PROSAs aftaler og overenskomster samt indgå

nye, såfremt medlemmer ønsker dette, og der er mulighed herfor.

Indholdet af den faglige grunduddannelse, faglige kurser og gå-hjem-møder skal have et indhold,

der kan klæde vores faglige aktive på til at løse deres faglige opgaver.

Side 62


Til understøttelse af dette arbejde, skal der implementeres et passende sags- og dokumenthåndteringssystem.

Begrundelse:

Det eksisterende afsnit virker ukonkret og uden nødvendigt fokus på eksekveringen af de

konkrete arbejdsopgaver, som efterfølgende skal rapporteres fra på kommende

delegeretforsamling.

En kortere formulering er mere målrettet og operationel, som arbejdsplanen bør være.

Fremsat af Jesper Gødvad, PROSA/VEST

Forslaget blev forkastet.

12.1.7.

Ændringsforslag til arbejdsplan

Forslag 7: 6) Udenlandsk arbejdskraft

Nuværende, side 97, linje 17:

Vi skal øge kontakten til de mange it-professionelle, som kommer hertil fra forskellige lande, ved

direkte opsøgende arbejde og ved at holde relevante arrangementer på engelsk. Det er også

vigtigt, at vi udarbejder mere materiale på engelsk, også på vores hjemmeside.

Til:

PROSA vil følge op på underbetaling af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og samarbejde med

andre fagforeninger i både Danmark og udlandet.

Information om PROSAs arbejde skal gøres tilgængelig på engelsk på PROSAs hjemmeside, og

der skal ligeledes afholdes relevante arrangementer på engelsk.

Begrundelse:

At ”øge kontakten” er et diffust punkt til arbejdsplanen, der i stedet bør indeholde de konkrete

operationelle indsatsområder, som PROSA finder ”vigtige”

Det beskrevne ”direkte opsøgende arbejde” kunne fortolkes i meget resursekrævende personlig

kontakt med ringe udbytte og bør udgå til fordel for en højere fokusering på resultater.

Fremsat af Jesper Gødvad, PROSA/VEST

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag

Anne Dam, CSC

12.1.8 Ændringsforslag fra Anne Dam, CSC

Ændringsforslag til arbejdsplan

Side 63


Følgende foreslås tilføjet i 5) Styrkelse af overenskomstområdet:

For at lette muligheden for at indgå nye overenskomster, udarbejdes et forslag til en

basisoverenskomst indeholdende de emner, der som minimum bør indgå i en overenskomst, fx

emner som minimumsløn, ugentlig arbejdstid, overtidsbetaling, formalia omkring

dækningsområde og fornyelse. Basisoverenskomsten skal beskrive de forhold, man lokalt aftaler

for det enkelte emne.

Endvidere udarbejdes en række forslag til ”overenskomstsupplementer” hver omhandlende et

særskilt emne, som fx pension, efteruddannelse, tryghedsaftale og seniorordning.

Supplementerne bør udformes, så de nemt kan indarbejdes i basisoverenskomsten og så de

efter behov kan tilpasses lokale forhold.

Begrundelse:

Hverken af den af hovedbestyrelsen foreslåede arbejdsplan punkt 5 eller af det ændringsforslag

der er fremsat til punkt 5 fremgår, hvordan muligheden for at indgå nye overenskomster

konkret kan forbedres.

For mig er der ingen tvivl om, at det vil gøre det nemmere at indgå nye overenskomster, hvis der

foreligger en overenskomstskabelon, der kan tages udgangspunkt i under forhandlinger med en

ny arbejdsgiver.

Problemet er, at hvis overenskomstskabelonen er for omfattende, risikerer man, at

arbejdsgiveren ”løber skrigende bort”.

Det foreslås derfor, at der laves en basisoverenskomst, indeholdende grundelementerne i en

PROSA-overenskomst. Ideen er, at det for hvert af emnerne skal fremgå, hvad der er aftalt

lokalt. Altså ikke, at vi på forhånd har besluttet, hvordan fx overarbejdsregler, skal være

udformet.

En basisoverenskomst vil nok ikke være tilfredsstillende de fleste steder, men alene det at indgå

en overenskomst, som måske ved næste forhandling kan udbygges, må stille PROSAs

medlemmerne bedre end ingen overenskomst.

Basisoverenskomsten bør dog ikke stå alene, hvorfor der samtidig foreslås udarbejdet forskellige

”pakker”, som basisoverenskomsten kan suppleres med, alt efter hvor langt man kan komme på

den enkelte virksomhed og hvad der lokalt er brug for.

”Overenskomstsupplementerne” vil samtidig udgøre en slag idekatalog for de lokale

medlemmer til næste gang, der skal forhandles fornyelse af overenskomsten.

I øvrigt vil der intet være i vejen for, at en ny overenskomst allerede fra start indeholder både

basisoverenskomsten og en eller flere af supplementspakkerne, evt. tillempet lokale forhold.

Anne L. Dam

PROSA/CSC

Forslaget blev vedtaget.

Side 64


Ændringsforslag

Aslak Ransby, STUD m. fl.

12.1.9 Ændringsforslag fra Aslak Ransby m.fl., STUD

Ændringsforslag til arbejdsplan

EFTER LINIERNE (Side 92 på linje 35)

PROSA er båret af aktivister og derfor afhængig af, at der er en aktiv medlemsskare. PROSA skal

derfor i de kommende år sikre, at der sker en inddragelse og uddannelse af nye generationer af

aktive it folk. Samtidig skal vi arbejde videre med at udvikle nye og fleksible metoder til at

inddrage og engagere medlemmerne som et supplement og en ny indgangsvinkel til de

etablerede strukturer, PROSA i forvejen har i form af udvalg etc.

TILFØJES

Herunder skal STUD og de studerende medlemmer inddrages i udarbejdelsen af nye tiltag.

Begrundelse:

Vi skal huske at indtænke de studerende medlemmer i vores aktiviteter. Det gør vi bedst ved at

STUD inviteres med i udvalg og i planlægningen af arrangementer, hvor det er relevant. Vi ser

gerne at vi i PROSA får en samlet strategi for fastholdelse og aktivering af medlemmer, fra de er

studerende og gennem deres arbejdsliv. Vi er klar til at deltage i arbejdet med at aktivere og

fastholde PROSAs unge medlemmer.

Kenneth Greig

Søren Gerluf

Aslak Ransby

Vidir Valberg

Martin Thykier

Ziggie Precht

Christian Panton

PROSA/Stud

Forslaget blev vedtaget.

Ændringsforslag

Aslak Ransby, STUD m. fl.

12.1.10 Ændringsforslag fra Aslak Ransby m.fl., STUD

Ændringsforslag til arbejdsplan

EFTER LINIERNE (på side 96 linje 12)

Vi skal i de kommende to år særligt arbejde med at intensivere det eksisterende arbejde på

studiestederne med særlig vægt på aktivering af lokale PROSA-studiestedsrepræsentanter og

opbygning og styrkelse af lokale råd/foreninger og deres kontakt til PROSA/STUD.

TILFØJES

Studiestedsaktiviteterne suppleres af målrettede, tværfaglige arrangementer og kurser der

styrker de studerende medlemmers tilknytning til PROSA.

Side 65


BEGRUNDELSE:

På vores STUD træf var der stor efterspørgsel på flere fælles aktiviteter for STUD medlemmer.

Både arrangementer på studiestederne, men også arrangementer hvor STUD medlemmer kan

mødes på tværs af uddannelser og udveksle erfaringer. Disse arrangementer er nødvendige for

at skabe større tilknytning og kendskab til PROSA blandt de studerende medlemmer, ud over de

kontante fordele.

Kenneth Greig

Søren Gerluf

Aslak Ransby

Vidir Valberg

Martin Thykier

Ziggie Precht

Christian Panton

PROSA/Stud

Forslaget blev vedtaget.

Arbejdsplanen blev herefter enstemmigt vedtaget.

Fastlæggelse af antal og placering af forbundssekretærer

Hovedbestyrelsen

13.1.

Antallet af forbundssekretærer sættes til 4

2 personer VEST for Storebælt

2 personer ØST for Storebælt

Forslaget blev forkastet

Ændringsforslag – Fastsættelse af antal og placering af forbundssekretærer

Peter Ussing, CSC

13.1.1.

Forslaget blev trukket af forslagsstiller.

Ændringsforslag – Fastsættelse af antal og placering af forbundssekretærer

Forretningsudvalget

13.1.2.

Det foreslås, at antallet af forbundssekretærer nedsættes fra fire til tre valgte.

Forslaget blev vedtaget.

Fastlæggelse af Konfliktfondsbidrag

Hovedbestyrelsen

14.1.

Hovedbestyrelsen foreslår uændret bidrag på:

10 kr. pr. måned

Konfliktfondsbidraget blev vedtaget.

Advokatfondsbidrag for 2011-2012

Hovedbestyrelsen

Side 66


15.1.

Hovedbestyrelsen foreslår uændret bidrag på:

10 kr. pr måned

Advokatfondsbidraget blev vedtaget.

Anbringelse af Konfliktfondens midler

Hovedbestyrelsen

16.1.

Hovedbestyrelsen foreslår uændret, at

Konfliktfondens midler skal placeres således, at nødvendige midler altid kan fremskaffes til brug

jf. forretningsordnen, samtidig er det et ønske, at midlerne forrentes bedst muligt. Derfor kan

der investeres i investeringsforeninger efter hovedbestyrelsens afgørelse samt børsnoterede

obligationer.

Hovedbestyrelsen bemyndiges til på normale rentevilkår at bruge op til 10.mio. kr. af

konfliktfondens midler til finansiering af fast ejendom, som ejes og bruges af PROSA helt eller

delvist.

Hovedbestyrelsen bemyndiges til at låne PROSA indtil 1,5 mio. kr. af konfliktfondens midler på

normale rentevilkår. Lånet kan af konfliktfonden opsiges med øjeblikkeligt varsel, hvis

konfliktfonden skal bruge pengene.

Hovedbestyrelsen bemyndiges til at bruge op til 1 mio. kr. af konfliktfondens midler til udlån til

medlemmer ansat på virksomheder på vej mod eller under konkurs eller i betalingsstandsning,

til dækning af deres løntilgodehavender. Lånene udbetales mod tilsvarende transporterklæring

fra medlemmerne, således at en udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond eller

arbejdsgiveren modregnes i lånet. Tab på sådanne lån må dog ikke finansieres af konfliktfonden.

Etablering af investeringsfond

Konfliktfonden skal pålignes hele den skat, som vil være beregnet, såfremt konfliktfonden vil

være en selvstændig skattepligtig enhed.

Den skattefordel, der opnås ved, at alle PROSAs aktiviteter beskattes under ét, anbringes i en

investeringsfond, som automatisk overføres til efterfølgende års indtægtsbudget.

Forslaget blev vedtaget.

Forretningsorden for Konfliktfonden – uændret fra 2008

Hovedbestyrelsen

16.2.

Hovedbestyrelsen foreslår følgende forretningsorden vedtaget 2008 vedtaget uændret:

Forretningsorden for konfliktfonden.

§ 1. Formål

Såfremt en lokalafdeling ønsker støtte fra konfliktfonden skal ansøgning rettes til

hovedbestyrelsen (sekretariatet) i overensstemmelse med nærværende forretningsorden, jf.

vedtægternes § 23.

Side 67


§ 2. Ansøgning om støtte til konflikt.

Stk. 1. Ansøgningen skal så vidt muligt være hovedbestyrelsen i hænde mindst 14 dage før

beslutning om konflikt tages. Ansøgningen skal indeholde de forventede samlede omkostninger

til konflikten iflg. konfliktstrategien. Ansøgningen skal være opdelt på konfliktstøtte til

medlemmer og andre udgifter.

Stk. 2. Ansøgningen skal så vidt muligt være bilagt:

1) Forslag til specifikt strejkevarsel.

2) Konfliktstrategi, herunder mulige eller ventede modtræk fra arbejdsgiverparten.

3) Vurdering af konfliktens gennemslagsmulighed og forventede varighed.

4) Hvor mange medlemmer der varsles strejke for samt hvor mange, der forventes eller risikerer

at blive lock-outed.

5) Regler for, hvad der skal udbetales i konfliktstøtte til den enkelte.

Stk. 3. Afvigelser fra stk. 1 og 2 begrundes mundtligt, og føres til protokols ved

hovedbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Bemærkning: Stk. 3 indebærer også, at manglende skriftlige oplæg kan accepteres af andet end

tidsmæssige årsager.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen bevilger normalt konfliktstøtte svarende til fuld dækning af

indtægtstab (dvs. grundløn plus faste tillæg), der ydes dog ikke støtte til dækning af tabt

pensionsopsparing og lignede, ligesom evt. lempeligere beskatning af konfliktstøtte end løn

modregnes. Forudlønnede kan ved første manglende lønudbetaling få udbetalt et lån på 40 % af

forventet bruttogrundløn .

Stk. 5. Den ansøgende lokalafdeling på den ene side og på den anden side hovedbestyrelsen og

landsforeningen, eller på vegne af hovedbestyrelsen og landsforeningen forretningsudvalget,

formanden, en eller flere faglige sekretærer eller en særskilt nedsat strategigruppe eller

lignende, holder før, under og i den første periode efter konflikten hinanden løbende og tæt

orienteret om alle forhold af betydning af konflikten og drøfter løbende disse forhold. I denne

forbindelse skal landsforeningen eksempelvis oplyse om alle forhold af betydning vedr.

landsforeningens eventuelle varetagelse af kontakter til eksterne parter, mest aktuelt FTF, og

lokalafdelingen skal løbende oplyse hovedbestyrelsen om væsentlige ændringer i

lokalafdelingens strategi.

Stk. 6. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for udbetaling af bevilliget konfliktstøtte. Lokalafdelingen

skal nedsætte en ØKO-gruppe, som udfører det praktiske arbejde ved udbetalingen.

Lokalafdelingen skal nedsætte en informationsgruppe, der varetager informering af den øvrige

forening om konfliktens baggrund og forløb. Landsforeningen kan bidrage med journalistisk

efterbearbejdning af informationsmaterialet fra lokalafdelingens informationsgruppe og teknisk

assistance, fx til placering af informationer på PROSAs Web server.

Stk. 7. Efter konflikten udarbejder lokalafdelingen og hovedbestyrelsen i fællesskab en skriftlig,

Side 68


evt. kortfattet, evaluering af konfliktens forløb, omfattende evaluering af hovedbestyrelsens og

landsforeningens håndtering af konflikten, herunder varetagelse af kontakter til eksterne parter,

mest aktuelt FTF, evaluering af lokalafdelingens håndtering af konflikten og evaluering af

samarbejdet mellem på den ene side lokalafdelingen og på den anden side hovedbestyrelsen og

landsforeningen.

Ovennævnte evaluering af konflikten skal indeholde en kort beskrivelse af konfliktens baggrund

og forløb.

§ 3. Ansøgning om støtte til dækning af indtægtstab.

Stk. 1. Lokalafdelingerne indsender normalt senest een måned før første udbetaling af tabt

indtægt en ansøgning til hovedbestyrelsen.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde en sagsfremstilling, lokalafdelingens indstilling og en

vurdering af støttens omfang.

§ 4. Bevilling til faglige kampe.

Forslag om bevilling til faglige kampe skal behandles særskilt på et hovedbestyrelsesmøde med

en begrundelse for ansøgningen.

Begrundelsen skal vise den faglige kamps betydning for PROSA eller dens principielle betydning i

forhold til PROSAs fagpolitik.

§ 5. Ansøgning om støtte til dækning af udgifter i forbindelse med juridisk assistance.

Stk. 1. Ved sager af kollektiv karakter, skal ansøgningen så vidt muligt være Hovedbestyrelsen i

hænde mindst 1 måned før, beslutning skal tages.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde formål, samlet økonomisk omfang, principiel betydning,

faglig strategi og forventet tidsplan.

Stk. 3. For sager af individuel karakter fastsættes en budgetramme for hvert enkelt budgetår til

dækning af udgifter til medlemssager af individuel karakter.

Stk. 4. Hovedbestyrelsen skal jævnligt orienteres om forbruget af midlerne, dog mindst

kvartalsvist.

Stk. 5. Såfremt forbruget ser ud til at overstige den fastsatte budgetramme, skal der fremsættes

en ansøgning om forhøjelse af budgetrammen. Ansøgningen skal så vidt muligt være

Hovedbestyrelsen i hænde mindst 1 måned før, beslutning skal tages.

Stk. 6. Ansøgningen om forhøjelse af budgetrammen, skal indeholde formål, forventet samlet

økonomisk omfang og forslag til principper for udmøntning af den øgede budgetramme,

herunder principper for, hvilke type medlemssager, der evt. ikke kan få dækket omkostninger

indtil et ny budgetår starter.

Stk. 7 Der kan anvises beløb op til Kr. 25.000 til juridiske forundersøgelser eller advokatbistand,

såfremt der ikke nedlægges veto af ét eller flere medlemmer af én gruppe bestående af de

faglige sekretærer tilknyttet en overenskomstbærende afdeling, den organisatoriske

næstformand og formanden. Hvis dette veto ikke er nedlagt indenfor 24 timer kan den

pågældende sag igangsættes. Helligdage og weekends forlænger 24-timers-fristen tilsvarende

Side 69


§ 6. Hovedbestyrelsen

Stk. 1. Hovedbestyrelsen er koordinerende, bestyrende og besluttende organ vedr.

konfliktfonden jf. vedtægterne.

Stk. 2. Ved hovedbestyrelsens behandling af en ansøgning til konfliktfonden har den ansøgende

lokalafdeling ret til udover sin faste hovedbestyrelsesrepræsentant at sende et mindre antal

repræsentanter med taleret.

Stk. 3. Afvigelser fra de generelle retningslinjer behandles af Hovedbestyrelsen.

På baggrund af Hovedbestyrelsens beslutninger kan effektueringen uddelegeres til udvalg, der

ifølge Hovedbestyrelsens forretningsorden er underlagt denne.

§ 7. Tavshedspligt.

Deltagere på hovedbestyrelsesmøder er forpligtede til at

hemmeligholde, hvad der måtte komme til deres kundskab, jf. vedtægterne, herfra dog

undtaget orientering af deres lokalafdelings kompetente organer.

Forslaget blev vedtaget.

Anbringelse af Advokatfondens midler

Hovedbestyrelsen

17.1.

Hovedbestyrelsen foreslår uændret, at Advokatfondens midler forrentes med den af PROSA

fastsatte interne forrentning.

Forslaget blev vedtaget.

18.1.

Redaktionsudvalgets forslag til kommissorium (Uændret fra DF 2008)

Prosabladets målsætning

Prosabladet har til formål at sikre kommunikationen mellem forbundet PROSA og

medlemmerne. Prosabladet er sammen med internetmedier PROSAs primære middel for

formidling af information om forbundets politiske arbejde og organisation. Prosabladet

understøtter PROSAs mål og gennemførelse af den arbejdsplan, der er vedtaget af

delegeretforsamlingen.

Redaktionsudvalget vælges direkte af PROSAs Delegeretforsamling. Formålet med dette er at

sikre en fri debat om alle spørgsmål omkring PROSAs arbejde, som medlemmer af forbundet

måtte ønske at tage op i bladet - herunder debat om forbundets politiske linje.

Redaktionsudvalget har derfor en særlig forpligtelse til netop at sikre fri adgang for alle

synspunkter.

Prosabladet skal give alle organer i forbundet ― herunder formanden og næstformanden, de

fagligt valgte, forbundets daglige ledelse, hovedbestyrelsen, udvalg i forbundet samt

lokalafdelinger ― plads til at formidle deres synspunkter til medlemmerne. Formen kan tilpasses

Side 70


efter redaktionens skøn, idet det samtidig tilstræbes, at debatindlæg skal tilføre debatten

indhold.

Prosabladets indhold og form

Prosabladet udkommer som et magasin, der publiceres med et fast interval besluttet af

redaktionen.

Prosabladet udgives i en trykt udgave og i en elektronisk udgave på nettet.

Alle PROSAs medlemmer skal modtage Prosabladet enten i den trykte form eller som elektronisk

blad.

Ud over dette udkommer Prosabladet i form af:

En elektronisk nyhedstjeneste, redaktionen har ansvaret for en publicering af relevante it- og

faglige nyheder flere gange om ugen.

Et elektronisk nyhedsbrev, der udsendes til alle interesserede med jævne mellemrum.

Generelt

De tre medier skal opfattes som komplementære og understøtte hinanden.

Formidling af information omkring foreningsaktiviteter sikres en fast og fremtrædende plads,

således at de bliver iøjnefaldende for mediernes læsere.

Prosabladet på papir

Der er fem former for stof i Prosabladet.

1. Artikler som redaktionen har fastlagt skal trykkes i bladet. Disse artikler redigeres med

ansvar overfor skribenterne og presseloven. Emner for disse artikler kan være faglige

spørgsmål, It-faglige emner eller stof fra PROSAs interne liv og aktiviteter.

2. For at fremme debatten om It-faget, informationsteknologien og organisationen PROSAs

udvikling, tilbyder redaktionen henholdsvis HB, de valgte faglige sekretærer på skift,

uddannelsesafdelingen og A-kassen, en side i bladets spalter, hvor de har mulighed for at

markere holdninger til aktuelle politiske og situation udviklinger og sager efter eget valg.

Pt. drejer det sig om rubrikkerne ”Synspunkt”, der er stillet til rådighed for

Hovedbestyrelsen, ”Faglig talt”, der stilles til rådighed for de faglige sekretærer på skift,

”Kompetencesiden”, der stilles til rådighed for uddannelsesafdelingen og ”A-kassesiden”,

der stilles til rådighed for A-kassen.

3. Debatsiderne - der stilles til rådighed for læserne og hvor de har mulighed for at skrive om,

hvad der ligger dem på sinde - så længe det er relevant for PROSA og PROSAs

aktivitetsområder og indlæggene overholder den debatkodeks, som redaktionen har

vedtaget (se bilag 1).

4. Annoncer, der er betalt af tredjepart og som vi ikke har nogen indflydelse på - andet end

at de skal overholde den gældende kodeks for hvilke former for annoncer, der må være i

Side 71


Prosabladet (se bilag 2).

5. Annoncer indrykket af forbundet, lokalafdelingerne, A-kassen og PROSAs

samarbejdspartnere med oplysning til medlemmerne.

Redaktionsudvalget vil inden for den femte stofgruppe prioritere følgende stofområder:

PROSA som fagforening

Dette er fagpolitisk stof, som er relevant for forbundets arbejde. Det kan f.eks. være orientering

om PROSAs og A-kassens arbejde, eller hvad der sker på de arbejdspladser, som

foreningsmedlemmer er ansat på. Vi lægger også vægt på at skrive om rigtige mennesker og de

sager, de er involveret i.

It-udviklingen

Dette område er grundige beskrivelser og vurderinger af den nyeste it-teknik. Det handler om

analyse- og designværktøjer, software og hardware. Og hvordan man kan sikre systemerne

bedst muligt.

It´s indflydelse på og betydning for samfundsudviklingen og de forandringer, som udviklingen af

teknikken medfører i den måde, de enkelte samfund fungerer på regionalt og globalt plan.

Ud over dette vil vi prioritere de debatindlæg, der indkommer, ved at trykke dem i

førstkommende nummer af bladet.

Vi vil arbejde på at gøre stoffet om forbundets aktiviteter og udviklingen på arbejdsmarkedet

generelt mere informativt og relevant for læserne. Vi ønsker derved at bidraget til at gøre flere

medlemmer interesserede i organisationens udvikling, dens indre liv og medlemmernes egne

arbejdsvilkår. Vi vil løbende arbejde på at gøre det faglige stof lettere tilgængeligt ― bl.a. ved at

stille krav til form og læsevenlighed. Bladet kan ikke bare præsentere tørre regler taget lige fra

lovteksterne ― det kræver en journalistisk bearbejdning.

Prosabladet vil fastholde en redaktionel linje, der sikrer, at omtalen af nye produkter ikke

fremtræder som skjult reklame for disse, men er en sober vurdering af produkterne og deres

anvendelighed.

Informationsteknologien har særligt de seneste år haft en stigende betydning for udviklingen af

verdenssamfundet. Prosabladet skal fortsat følge denne udvikling og beskrive denne indflydelse

ud fra to synsvinkler, hvilken betydning denne udvikling har for de jobfunktioner, it-folkene

varetager og kommer til at varetage, og hvilke fremtidige kompetencer, der er nødvendige, for

at it-folk kan sikre deres fremtid på It-jobmarkedet.

Redaktionsudvalget

Redaktionsudvalget nedsættes af DF og har 4-6 DF-valgte medlemmer plus to suppleanter.

Udvalget konstituerer sig med en formand.

Redaktionsudvalget har det politiske ansvar for udgivelsen af PROSAs fagblad. Udvalget råder

over det budget, der er aftalt med HB inklusiv de budgetterede annonceindtægter.

Side 72


Udvalget træffer i samarbejde med PROSAs informationsafdeling afgørelse om valg af og indgår

kontrakter med trykkeri og andre underleverandører. Redaktionsudvalget har ansvaret for

Prosabladets indhold under skyldig hensyntagen til overholdelse af Prosabladets målsætning,

herunder særligt at alle medlemmer og organer i PROSA får mulighed for at komme til orde i

Prosabladet. Et andet vigtigt kriterium for valg af stof er aktualitet og væsentlighed.

Formidlingen skal indenfor budgettets rammer virke professionel i form og indhold.

Redaktionsudvalget har derfor ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg, afvise indlæg

som anses for uegnede til bladet eller udsætte optagelsen til et passende, senere tidspunkt.

Redaktionsudvalget står til ansvar overfor DF for sine beslutninger på dette område. Udvalget

har ansvaret for at sikre kommunikationen til HB/FU og PROSAs daglige ledelse om relevante

emner inden for sit område.

Udvalget tager straks efter Delegeretforsamlingen initiativ til, at der udarbejdes en aftale om

produktion af bladet mellem redaktionsudvalget og informationsafdelingen. Denne aftale skal

være klar senest to måneder efter Delegeretforsamlingens afholdelse. Denne aftale bør

indeholde en præcisering af, hvem der er ansvarshavende redaktør for bladet.

Udvalget er forpligtet til at lade forbundets ledelse udgive et årligt særnummer af PROSAbladet

med indkaldelse og materiale til Delegeretforsamlingen og midtvejsmødet. Omkostningerne til

dette vedrører ikke Prosabladets budget.

Ressourcetildeling

Posten som ansvarshavende redaktør besættes normalt af en medarbejder i PROSAs

informationsafdeling efter aftale med redaktionsudvalget. PROSA er forpligtet til, som led i den

ovenfor nævnte produktionsaftale, at levere kvalificerede ressourcer til produktion af

Prosabladet.

PROSA er forpligtet til at stille tidssvarende teknisk udstyr til rådighed til udarbejdelsen af Prosabladet.

Ved ansættelse af medarbejdere, som skal kunne indgå i arbejdet med produktionen af

Prosabladet, deltager mindst et DF-valgt medlem af redaktionsudvalget i ansættelsesudvalget.

Kommissoriet blev vedtaget.

Kommissorium

Redaktionsudvalget

18.1.

Kodeks for debatindlæg (bilag 1)

Redaktionens kodeks for debatindlæg på Prosabladets debatsider

Formålet med debatsiderne i Prosabladet er at give medlemmer og aktivister mulighed for at

komme frem med deres meninger om, hvad der sker inden for it-branchen og inden for itbranchens

faglige organisationer, herunder særligt PROSA.

Side 73


I forhold til PROSA er debattens særlige formål at fremme organisationens videre udvikling som

it-fagets fagforening. Både ros og kritik skal frem. Redaktionen vil ikke censurere debatten, vil

ikke undlade at bringe debatindlæg, der er kritiske overfor PROSAs aktiviteter, organisation,

administration, hoved- og lokalafdelingsbestyrelser eller medlemmer af disse. Redaktionen vil

ikke bortcensurere kritik af ansatte politikere. Indlæg af denne karakter skal dog overholde visse

etiske regler som formuleret nedenfor.

1. De almindelige regler for debat i skriftlige medier skal overholdes. Ingen injurierende,

racistiske eller andre udtalelser, der falder indenfor straffelovens bestemmelser.

2. Redaktionen ønsker, at debatten skal føres i et sobert sprog en og god tone. Der skal

argumenteres for egne holdninger, og hvor andres holdninger refereres skal dette ske

loyalt. Polemik skal undgås.

3. Opfølgende debatindlæg skal vise nye veje i debatten og indeholde nye synspunkter og

argumenter, ikke blot gentage de gamle.

4. Redaktionen forbeholder sig ret til at tilbyde/opfordre andre debattører, herunder HB/FU

formand, næstformand og faglige sekretærer, til at svare i samme nummer af bladet, hvor

det vurderes, at det kan fremme debatten/afklaringen af en sag.

5. Redaktionen forbeholder sig retten til at standse en debat, når der ikke kommer nyt i

sagen.

6. Redaktionen forbeholder sig ret til at henvende sig direkte til debattørerne og bede dem

om at ændre i deres debatindlæg, hvis der er konstateret fejl i redegørelser for f.eks.

sagsforløb.

7. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg.

Kommissorium

redaktionsudvalget

18.1.

Annoncekodeks for Prosabladet (Bilag 2)

Principper

PROSAbladet optager annoncer i det omfang, disse har en informationsmæssig værdi for

PROSAs medlemmer - i relation til deres situation som lønmodtagere, freelancere og brugere af

elektronik og software.

Derudover optager Prosabladet annoncer fra PROSAs samarbejdspartnere med tilbud fra disse

til PROSAs medlemmer.

Der optages annoncer fra følgende områder:

- stillingsannoncer og henvisninger til stillingsannoncer på www

- faglige kurser af interesse for medlemmerne i bred forstand

- It-kurser af interesse for medlemmerne i bred forstand

- It-faglige bøger, tidsskrifter m.v. - inkluderer også samfundsdebat om emnet

- It-produkter/software af bred interesse for PROSA-medlemmer

- It-hardware i bred forstand

Side 74


- produkter særligt rettet mod it-systemudvikling

Prosabladet optager ikke annoncer, som er:

- reelt rettet mod en brugerkreds væsentligt bredere end PROSAs medlemmer ― f.eks. for

biler eller sæbepulver, altså konsumvarer i bred forstand osv.

Forslag til budget for 2011

Hovedbestyrelsen

19.1.

Forslag til budget for 2011

Hovedbestyrelsen

19.1.1 Forslag 19.1 blev af forslagsstiller erstattet af forslag 19.1.1.

Ændringer i 19.1.1 ift. 19.1.

2011 2012

19.1

(Oprindeligt)

19.1.1

(Nyt)

19.1

(Oprindeligt)

19.1.1

(Nyt)

Tilskud fra Øst 200.000 380.000 200.000 270.000

Ressourceudg. -2.502.000 -2.502.000 -2.552.000 -2.502.000

IMS (formål E)

Ufordelt løn -2.598.000 -2.580.000 -2.658.000 -2.636.000

Budgettet blev herefter vedtaget.

Forslag til principper for kontingentfastsættelse og budget i 2012

Hovedbestyrelsen

19.2.

I henhold til vedtægternes § 7 Dagsorden for delegeretforsamling, skal der fastlægges et budget

og kontingent for første år samt principper for budget og kontingent andet år.

Forslag til principper for kontingentfastsættelsen.

a) Hovedbestyrelsen fastsætter kontingentet for andet år ud fra følgende målsætninger:

a. Hovedbestyrelsen skal sikre at foreningens eksistensmuligheder altid bevares og

forstærkes gennem en fornuftig kontingentpolitik. Herunder indgår følgende

i. Kontingentet bør maksimalt stige med pristallet.

ii. Kontingentet bør fastsættes under hensyn til vores primære konkurrenter

iii. Kontingentets enkelte delelementer kan varieres indbyrdes.

b. Medlemsprognoser skal være forsigtigt realistiske.

c. Kontingentet bør kun stige såfremt den forventede medlemsudvikling ikke opnås

eller at egenkapitalen falder til et niveau, der nødvendiggør en hurtig indsats for at

reetablere den.

b) Principper vedrørende budgetfastsættelse

Side 75


a. Hovedbestyrelsen skal sikre, at foreningens formål opfyldes bedst muligt, via

gennemførsel af drifts- og projektaktiviteter.

b. Hovedbestyrelsen skal sikre, at budget og formue udnyttes bedst muligt, under

hensyntagen til den kendte og forventede situation.

c. Hovedbestyrelsen har til opgave at sikre, at PROSAs egenkapital er positiv, og at

størrelsen på formuen har en passende størrelse. Ønskes større formue planlægges

med overskud, som så hensættes ellers planlægges med nul-regnskab eller direkte

underskud.

Det samlede kontingent består af forskellige del elementer, disse er:

1. Kontingent til forbundet PROSA

2. Konfliktfondsbidrag

3. Advokatfondsbidrag

4. Lokalafdelingskontingent (bestemmes af lokalafdelingen)

Det skal bemærkes, at der desuden er en lang række særregler for f.eks. studerende,

deltidsforsikrede, passive, dobbeltmedlemmer, pensionister, arbejdsløse og andre

ydelsesmodtagere. I alt eksisterer der lidt over 100 aktive kontingent kombinationer i

medlemssystemet. Den relative forskel skal bevares.

Principperne for kontingentfastsættelse og budget blev vedtaget.

Fastlæggelse af kontingent til PROSA i 2011

Hovedbestyrelsen

19.3.

Forslag 2011 Satser i 2010

2 halvår

Satser i 2010

1 halvår

Satser i 2009

Helt kontingent: 338 kr. 338 kr. 326 kr. 316 kr.

Halvt kontingent: 169 kr. 169 kr. 163 kr. 160 kr.

Nedsat kontingent: 108 kr. 108 kr. 104 kr. 102 kr.

Passivt kontingent: 169 kr. 169 kr. 163 kr. 160 kr.

Kontingentfri: 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr.

Efterløn: 108 kr. 108 kr. 104 kr. 102 kr.

Pensionister: 25 kr. 25 kr. 25 kr. 25 kr.

Hertil kommer et lokalafdelingskontingent på normalt 25,- kr. jvf. lokalafdelingens beslutning

samt konfliktfondsbidrag jvf. forslag 17.4

Bemærkning til kontingentændringen mellem 2009 og 2010:

På grund af øgede omkostninger besluttede hovedbestyrelsen, at kontingentet for 2010 skulle

hæves med kr. 10 for foreningen og kr. 4 for Prosas Arbejdsløshedskasse. Ved fusionen med Min

A-kasse pr. 1. juli 2010 blev et heltidskontingent forhøjet med kr. 12, hvilket blev modsvaret at

en tilsvarende sænkning af a-kassekontingentet i tråd med PROSAs kontingentpolitik de senere

år om et uændret samlet kontingent.

Side 76


Bemærkning til kontingent 2011:

Kontingentet i 2011 holdes uændret fra 2 halvår 2010.

Kontingentet blev vedtaget.

Forslag til fastlæggelse af aflønning af fagligt valgte

Hovedbestyrelsen

19.4.

Løn

De faglige sekretærer aflønnes med enhedsløn. Pr. 31. december 2010 sættes lønnen til

43.513,69 kr. om måneden, plus et pensionsbidrag på 10 %.

Formanden aflønnes pr. 31. december 2010 med 58.483,61 kr. pr. måned. Organisatorisk næstformand

aflønnes pr. 31. december 2010 med 49.135,74 kr. pr. måned. Dertil kommer for begge

et pensionsgivende tillæg på 10 % af grundlønnen, samt et pensionsbidrag på 10 %.

Lønnen reguleres årligt 1. januar med lønstatistikkens stigning for privatansatte fraregnet den

del af stigningen, der er anciennitetsstigning.

Særlige regler vedr. udligningstillæg

Hvis en valgt lønnet får et indtægtstab i forhold til sin normale løn, ydes et "nedslusningstillæg"

på 75 % af tabet det første år, 50 % af tabet det andet år og 25% af tabet det tredje år, hvorefter

tillægget bortfalder.

Tillægget er pensionsgivende. Øverste grænse for nedslusningstillægget er 50 % af grundlønnen

+ evt. (næst).formandstillæg.

Biindtægter

Lønnen for en faglig valgt er at regne som en samlet bruttoløn. Der kan derfor ikke oppebæres

andre indtægter ved siden af, medmindre disse er godkendt af FU. En godkendelse af en

biindtægt forudsætter, at indtægten ikke oppebæres på baggrund af arbejdet i PROSA. Såfremt

dette er tilfældet, modregnes indtægten fuldt ud i bruttolønnen.

Aflønningen af fagligt valgte blev vedtaget.

Kandidatliste til valg af formand

20.1.

Niels Bertelsen ØST genopstiller

Tillidsafstemning:

Tillid: 86

Mistillid: 3

Undlader: 8

Niels Bertelsen blev genvalgt som formand.

Kandidatliste til valg af organisatorisk næstformand

21.1.

Erik Swiatek

OFFENTLIG genopstiller

Side 77


Hanne Lykke Jespersen VEST opstiller

Afstemning:

Erik Swiatek: 41

Hanne Lykke Jespersen: 57

Hanne Lykke Jespersen blev valgt som organisatorisk næstformand.

Kandidatliste til valg af forbundssekretærer

22.1.

Carsten Larsen VEST genopstiller Vest for Storebælt

Mikkel Nonboe ØST opstiller Øst for Storebælt

Erik Swiatek OFFENTLIG opstiller Øst for Storebælt

Der er ikke indkommet andre forslag.

Formanden foreslog ad. dagsordenens punkt 13.1, at der vælges en forbundssekretær vest for Storebælt

og to øst for Storebælt.

Carsten Larsen

Tillidsafstemning:

Tillid: 72

Mistillid: 8

Undlader: 18

Erik Swiatek

Tillidsafstemning:

Tillid: 91

Mistillid: 1

Undlader: 6

Mikkel Nonboe

Tillidsafstemning:

Tillid: 85

Mistillid: 4

Undlader: 9

Carsten Larsen, Erik Swiatek og Mikkel Nonboe blev valgt som forbundssekretærer.

Kandidatliste til valg af politisk næstformand

23.1.

Jan Irgens ØST genopstiller

Tillid: 62

Mistillid: 5

Undlader:10

Den politiske næstformand blev genvalgt.

Side 78


Kandidatliste til valg af hovedkasserer

24.1.

Thomas Kølle ØST genopstiller

Tillid: 78

Mistillid: 1

Undlader: 3

Hovedkassereren blev genvalgt.

Kandidatliste til valg af Hovedbestyrelse

Side 79


25.1.

Antallet af Hovedbestyrelsesmedlemmer fastlægges i vedtægternes § 12, stk. 1 og stk. 2.

således:

§ 12. Valg af hovedbestyrelse

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af formand, organisatorisk næstformand og politisk næstformand,

hovedkassereren, medlemmerne valgt i lokalafdelingerne, jf. stk. 2., samt et antal

medlemmer valgt på delegeretforsamlingen, således at antallet af delegeretforsamlingsvalgte,

inkl. formand, næstformænd og hovedkasserer, svarer til antallet af lokalafdelinger.

Stk. 2. Antallet af hovedbestyrelsesmedlemmer skal dog mindst være 15, og såfremt antallet

efter stk. 1 er mindre end 15, øges antallet af delegeretforsamlingsvalgte, således at

minimumstallet nås.

PROSA har for tiden 6 lokalafdelinger. Der skal derfor vælges 5 medlemmer ud over formand,

organisatorisk næstformand, politisk næstformand og hovedkasserer.

Ida Djurhuus ØST opstiller

Jeannette W. Nørregaard CSC genopstiller

Jens Axel Hansen CSC genopstiller

Mads Kellermann VEST genopstiller

Peter Gulstad CSC genopstiller

Anders Wittrup ØST opstiller

Bjørn Hansen ØST opstiller

Sadia Rehman ØST opstiller

Afstemning:

Ida Djurhuus/ØST: 31

Jeannette W. Nørregaard/CSC: 54

Jens Axel Hansen/CSC: 38

Mads Kellermann/VEST: 47

Peter Gulstad/CSC: 66

Anders Wittrup/ØST: 41

Bjørn Hansen/ØST: 52

Sadia Rehman/ØST: 66

Som Hovedbestyrelsesmedlemmer blev valgt: Sadia Rehman, Peter Gulstad, Jeanette W.

Nørregaard, Bjørn Hansen og Mads Kellermann.

Kandidatliste til valg af Hovedbestyrelsessuppleanter

26.1.

Allan Baasch/VEST: 30

Ida Djurhus/ØST: 53

Jens Axel Hansen/CSC: 65

Lars W. Sørensen/STUD:69

Kenneth Greig/STUD:63

Som Hovedbestyrelsessuppleanter blev valgt: Lars W. Sørensen, Jens Axel Hansen, Kenneth

Greig, Ida Djurhuus og Allan Baasch i nævnte rækkefølge.

Side 80


Kandidatliste til valg af Redaktionsudvalg

27.1

Der er seks kandidater til Redaktionsudvalget:

Navdeep Nandaajog/ØST

Peter Ussing/CSC

Marie Højlt /Offentlig

Siemen Baader/STUD

Martin Lindboe/ØST

Lars Sommer/VEST

De seks kandidater blev alle valgt

Kandidatliste til valg af Vedtægtsudvalg

28.1

Der skal vælges op til 5 medlemmer til Vedtægtsudvalget

Ingrid Nødvig ØST genopstiller

Michael Eriksen CSC genopstiller

Palle Lolk ØST genopstiller

Jesper Gødvad VEST opstiller

De fire kandidater blev valgt.

Kandidatliste til valg af kritiske revisorer

29.1

Der vælges 2 kritiske revisorer

Ole Schrøder/Offentlig

Erling Krohn/Offentlig

opstiller

opstiller

Ole Schrøder og Erling Krohn blev valgt som kritiske revisorer.

Kandidatliste til valg af suppleanter til kritiske revisorer

30.1

Der vælges 2 suppleanter til kritiske revisorer

Lars Gulbæk/ØST

Der var kun en kandidat, og derfor blev Lars Gulbæk som den eneste valgt som suppleant til kritisk

revisor.

Eventuelt

31.1

Ingen indkomne forslag.

Side 81

More magazines by this user
Similar magazines