07.06.2014 Views

VVM - Naturstyrelsen

VVM - Naturstyrelsen

VVM - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

HØJLUND<br />

Udvidelse af svineproduktionen,<br />

Randers Kommune<br />

samt<br />

Revision af følsomt vandindvindingsområde<br />

Nørhald<br />

Mellerup Voer<br />

Purhus<br />

Randers<br />

Ro<br />

Tammestrup<br />

Sønderhald<br />

Langå<br />

Hadsten<br />

Rosenholm<br />

Gjern<br />

Hammel<br />

Hinnerup<br />

Århus<br />

FORSLAG TIL TILLÆG<br />

TIL REGIONPLAN 2001 OG<br />

<strong>VVM</strong>-REDEGØRELSE<br />

ÅRHUS AMT<br />

JANUAR 2004


Udgiver:<br />

Århus Amt<br />

Lyseng Allé 1<br />

8270 Højbjerg<br />

Udgivelsesår: 2004<br />

Titel:<br />

Redaktion:<br />

Foto:<br />

Layout:<br />

Højlund<br />

Udvidelse af svineproduktionen, Randers Kommune samt<br />

Revision af følsomt vandindvindingsområde<br />

Forslag til tillæg til Regionplan 2001 og <strong>VVM</strong>-redegørelse<br />

Natur og Miljø<br />

Karin Hvidberg Nilsson 89 44 67 42<br />

Kirsten Olsen, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers<br />

Karin Hvidberg Nilsson/Kirsten Lavtsen<br />

ISBN: 87-7906-291-1<br />

Grundmateriale:<br />

T0-kort: © Udtegnet på grundlag af<br />

tekniske kortdata. Kortets informationer<br />

må ikke afdigitaliseres eller anvendes<br />

kommercielt<br />

Øvrige kort:<br />

© Kort- og Matrikelstyrelsen


1<br />

+¡MOXQG<br />

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQHQ5DQGHUV.RPPXQH<br />

VDPW<br />

5HYLVLRQDII¡OVRPWYDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH<br />

)RUVODJWLOWLOO JWLO5HJLRQSODQRJ990UHGHJ¡UHOVH<br />

Indhold<br />

Indledning 3<br />

Regionplantillæg 5<br />

Retninglinie 5<br />

Redegørelse 5<br />

Resumé af <strong>VVM</strong>-redegørelsen 7<br />

<strong>VVM</strong>-redegørelse 9<br />

1. Beskrivelse af produktionsanlægget 9<br />

1.1 Fysisk udformning og placering 9<br />

1.2 Husdyrproduktion og udbringningsareal 10<br />

1.3 Forbrug 10<br />

1.4 Afkast 11<br />

1.5 Transport 14<br />

2. Alternative løsninger og 0-alternativ 15<br />

2.1 Alternative løsninger 15<br />

2.2 0-alternativ 16<br />

3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 16<br />

3.1 Bebyggede arealer og nabobebyggelse 16<br />

3.2 Landskabelige forhold og nybyggeri 16<br />

3.3 Grundvand 17<br />

3.4 Overfladevand 19<br />

3.5 Naturområder 23<br />

3.6 Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) 27<br />

3.7 Øvrige forhold 27<br />

4. Afværgeforanstaltninger 27<br />

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 28<br />

6. Sammenfattende vurdering 28<br />

6.1 Amtsrådets forslag 28<br />

6.2 Fravalgte alternativer 28<br />

Bilag:<br />

1. Oversigtskort<br />

2. Ejendommens bygningsanlæg<br />

3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser<br />

4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper<br />

5. Forslag til miljøgodkendelse<br />

6. Resumé af modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase (debatfasen)<br />

7. Haslund Skov - beregningspunkter for ammoniakdeposition<br />

8. Nitratfølsomme områder inden revision<br />

9. Nitratfølsomme områder efter revision


3<br />

,QGOHGQLQJ<br />

Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende <strong>VVM</strong>-redegørelse<br />

for udvidelse af svineproduktion på ejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900<br />

Randers samt for revision af følsomt vandindvindingsområde. Regionplantillæ gget og <strong>VVM</strong>redegørelsen<br />

er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999.<br />

Slagtesvineproduktionen på Højlund ønskes udvidet fra de nuvæ rende 209 dyreenheder (DE)<br />

til 378 DE svarende til en produktion på 10.800 tunge slagtesvin årligt eller svarende til<br />

13.620 producerede slagtesvin. Det samlede udbringningsareal er på 274,1 ha, heraf er 143,5<br />

ha ejet, 28,5 ha forpagtet og der er gylleaftaler på 102,1 ha.<br />

Den udvidede produktion ønskes placeret i sammenhæ ng med Højlunds øvrige bygningsmasse.<br />

Der ønskes opført en svinestald på ca. 1.300 m 2 , en foderlade på ca. 560 m 2 sammenbygget<br />

med de eksisterende stalde mod vest, en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank på 170 m 3 og et<br />

svovlsyreanlæ g på 15 m 2 . Højlunds bygninger ligger i det åbne land syd for Haslund.<br />

Samtidig revideres et følsomt vandindvindingsområde, så matr.nre. 3au og 3at, Haslund By,<br />

Væ rum ikke er nitratfølsomme. Herved bringes udpegningen i overensstemmelse med<br />

nuvæ rende viden inden for dette udbringningsareal.<br />

'HWKLGWLGLJHVDJVIRUO¡E<br />

Århus Amt modtog den 26. oktober 2001 en ansøgning om udvidelse af slagtesvineproduktionen<br />

på Højlund fra 242 til 400 DE. Amtet offentliggjorde i perioden 6. februar til 6. marts<br />

2002 et debatoplæ g “Højlund - Udvidelse af svineproduktionen Haslundkæ rvej 31, 8900<br />

Randers, Randers Kommune”.<br />

Amtet modtog 2 debatindlæ g. De koncentrer sig om eventuelle nabogener som lugt, støj og<br />

trafik, udspredningen af gylle samt korrektion til et areal, som ikke kan væ re forpagtet.<br />

Resumé af de modtagne debatindlæ g ses i bilag 6.<br />

Efter debatfasen er husdyrgødningsbekendtgørelsens omregning mellem dyr og dyreenheder<br />

æ ndret, ligesom projektet er tilpasset, så der ved en nuvæ rende produktion er 209 DE, og der<br />

søges om udvidelse til 378 DE.<br />

990UHGHJ¡UHOVHQ<br />

Da husdyrproduktionen på Højlund bliver større end 250 DE er der udarbejdet en sæ rlig<br />

vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en såkaldt <strong>VVM</strong>-redegørelse. Heri er<br />

redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af<br />

miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur.<br />

0LOM¡JRGNHQGHOVH<br />

Svinebrug med mere end 210 DE i slagtesvin er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5<br />

om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en<br />

miljøgodkendelse af husdyrproduktionen.<br />

Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og <strong>VVM</strong>-redegørelsen er koordineret mellem Randers<br />

Kommune og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig.<br />

Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 5 i denne redegørelse. Randers


4<br />

Kommune kan miljøgodkende slagtesvineproduktionen på Højlund under forudsæ tning af, at<br />

den foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og <strong>VVM</strong>-redegørelsen.<br />

/DQG]RQHWLOODGHOVH<br />

Det er vurderet, at der ikke kræ ves landzonetilladelse til dette byggeri. Der er tale om et<br />

landbrug, hvor det ansøgte staldbyggeri ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom af<br />

den omhandlede størrelse.<br />

'HWYLGHUHIRUO¡E<br />

Efter offentlighedsfasen vil Amtsrådet på baggrund af de indkomne bemæ rkninger tage<br />

stilling til, om regionplantillæ gget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen<br />

samt revisionen af det følsomme vandindvindingsområde kan vedtages endeligt.


5<br />

7LOO JWLO5HJLRQSODQIRUXGYLGHOVHDI<br />

VYLQHSURGXNWLRQHQSn+¡MOXQG5DQGHUV.RPPXQH<br />

RJUHYLVLRQDII¡OVRPWYDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH<br />

5HWQLQJVOLQLHU<br />

I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien “3.4 Følsomme vandindvindingsområder”<br />

med et nyt stykke:<br />

På vedlagte kort (bilag 9) er vist et udsnit af de områder med sæ rlige drikkevandsinteresser,<br />

der - efter konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af regionplantillæ g og <strong>VVM</strong>redegørelse<br />

for udvidelse af svinebruget på Højlund, Randers - må betegnes som nitratfølsomme.<br />

Ændringer er kun foretaget i tilknytning til matriklerne 3at og 3au begge Haslund By,<br />

Væ rum.<br />

I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien “7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i<br />

væ sentlig grad (<strong>VVM</strong>)” med et nyt stykke:<br />

På landbrugsejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, matr. nr. 11c m.fl.,<br />

Haslund Ø, Haslund kan slagtesvineproduktionen udvides op til 378 dyreenheder (DE). Der<br />

kan opføres en stald på ca. 1.300 m 2 , en foderlade på ca. 560 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en<br />

fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 i tilknytning i den eksisterende bygningsmasse.<br />

Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie<br />

er baseret på følgende forudsæ tninger:<br />

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra<br />

stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år,<br />

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet<br />

der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne og<br />

• der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter langs Hedebæ k<br />

umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en stræ kning af godt 300 meter.<br />

5HGHJ¡UHOVH<br />

Retningslinie 3.4 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. I retningsliniens<br />

stk. 1 er anført, at den konkrete individuelle vurdering i forbindelse med behandling af<br />

udvidelser af husdyrbrug inden for et udpeget nitratfølsomt område skal bygge på de nyeste<br />

oplysninger, som amtet er i besiddelse af. I forbindelse hermed er det fundet, at en del af det<br />

hidtidigt udpegede nitratfølsomme område ikke er sårbart, og at det derfor ikke bør væ re<br />

omfattet af retningslinien 3.4. Det reviderede kort over nitratfølsomme områder i næ rområdet<br />

ved matriklerne 3at og 3 au begge Haslund by, Væ rum, Randers er vist i bilag 9.<br />

Retningslinie 7.2 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er<br />

udarbejdet med hjemmel i planlovens § 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede <strong>VVM</strong>-redegørelse er<br />

udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens § 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og<br />

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen) og<br />

tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002.


6<br />

Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i <strong>VVM</strong>-redegørelsen.<br />

Den næ rliggende Haslund Skov er udpeget som EF-habitatområde og dermed følsom over for<br />

øget ammoniakdeposition. I redegørelsen er det vist, at ammoniakemissionen fra stald og<br />

lager mindskes i forhold til den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at ammoniakemissionen<br />

fra stald og lager fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk.<br />

Dermed mindskes påvirkningen af Haslund Skov.<br />

En ammoniakemission på højst 2500 kg N/år opnås i det ansøgte gennem etablering og drift af<br />

et gyllebehandlingsanlæ g med svovlsyretilsæ tning. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune<br />

fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om ammoniakemissionen, f.eks. ved dokumentation<br />

gennem logbog over driften af gyllebehandlingsanlæ gget.<br />

Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde.<br />

I redegørelsen er opstillet et næ ringsstofregnskab, som viser et mindre overskud af<br />

fosfor end ved den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at fosforoverskuddet<br />

fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk. Dermed mindskes udvaskningspotentialet<br />

for fosfor fra udbringningsarealerne til Randers Fjord.<br />

Fosforbalance opnås i det ansøgte gennem tilsæ tning af fytase til foderet. Det forventes at<br />

Randers Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om fosforbalance, f.eks. som et<br />

løbende gennemsnit over en tre-årig periode på de ejede og forpagtede arealer, der dokumenteres<br />

gennem en årlig opgørelse over de mæ ngder fosfor, der tilføres og fraføres jorderne.<br />

Hedebæ k er højt målsat og opfylder ikke målsæ tningen. På en stræ kning af godt 300 m<br />

græ nser et udspredningsareal nedstrøms Randers-Silkeborgvej umiddelbart op til bæ kken.<br />

Arealet er jæ vnt skrånende ned til bæ kken. Her sikrer 5 m bræ mmen, at Hedebæ k ikke<br />

belastes fra dette areal. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune fastsæ tter vilkår vedrørende<br />

ovennæ vnte bræ mme i miljøgodkendelsen.<br />

Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse<br />

af nye regionplanretningslinier og nye <strong>VVM</strong>-undersøgelser, jf. Samlebekendtgørelsen.<br />

Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får<br />

lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for <strong>VVM</strong>-pligt. I tilfæ lde af, at<br />

æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ves der godkendelse gennem et nyt regionplantillæ<br />

g med tilhørende<strong>VVM</strong>-redegørelse, jvf. Samlebekendtgørelsen.<br />

Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og<br />

landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retninglinier og målsæ tninger for<br />

vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.


7<br />

5HVXPpDI990UHGHJ¡UHOVHQ<br />

Ejendommen Højlund ligger i det åbne land næ r Haslund og har i dag en produktion på 209<br />

DE i slagtesvin. Produktionen ønskes udvidet til 378 DE i slagtesvin eller tungsvin.<br />

Til Højlund, som ligger på Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, hører der 114,4 ha, hvor, hvor<br />

der kan udbringes husdyrgødning, der ejes øvrige 29,1 ha som anvendes til udbringning af<br />

gylle. hertil kommer forpagtede arealer på 28,5 ha og gylleaftalearealer på 102,1 ha, hvilket<br />

giver 274,1 ha til udbringning af gylle.<br />

Produktionsudvidelsen gennemføres ved at opføre en ny svinestald på ca. 1300 m 2 , en<br />

foderlade på ca. 560 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g<br />

på 15 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Amtet vurderer, at der ikke kræ ves<br />

landzonetilladelse til dette byggeri, da det ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom<br />

af den omhandlede størrelse.<br />

Udbringningsarealerne ligger hovedsagelig i et område, der i Regionplan 2001 er udpeget som<br />

område med drikkevandsinteresser (OD). Her findes overvejende højtliggende tertiæ rt ler ret<br />

tæ t på terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner. Nedstrøms udbringningsarealerne ligger<br />

2 almene vandforsyningsanlæ g. De generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse<br />

vurderes at væ re tilstræ kkelige med hensyn til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g<br />

mod nitrat i OD. 20 ha af udbringningsarealerne ligger i område, der er udpeget som område<br />

med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD). 15 ha heraf er i Regionplan 2001 udpeget som<br />

nitratfølsomme. Den nuvæ rende viden om området viser dog, at der er væ sentlige lerlag, som<br />

yder en tilstræ kkelig beskyttelse mod nedsivning af nitrat på de udbringningsarealer, der ligger<br />

i OSD og grundvandsmagasinet velbeskyttet. Udpegningen af det nitratfølsomme indvindingsområde<br />

er således revideret i overensstemmelse hermed.<br />

Afstrømningen fra udbringningsarealerne går via flere vandløb til Lilleåen og Alling Å. På en<br />

stræ kning af ca. 300 m langs Hedebæ k græ nser udbringningsarealerne umiddelbart op til<br />

bæ kken, og det forudsæ ttes, at der etableres en 5 m dyrknings- og gødskningsfri bræ mme her.<br />

Udbringningsarealerne ligger således i oplandet til Randers Fjord. Den yderste del af fjorden<br />

er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EF-Habitatområde. For at<br />

sikre overholdelse af regionplanens retningslinier herfor er det en forudsæ tning, at der er<br />

fosforbalance i den ansøgte produktion, ligesom installering af et gyllebehandlingsanlæ g<br />

bevirker, at kvæ lstoftilførslen til fjorden er reduceret.<br />

600 m vest for ejendommen ligger EF-Habitatområdet Haslund Skov, som ligeledes er fredet.<br />

Her er tålegræ nsen overfor ammoniak 10 kg N/ha/år. Det er derfor en forudsæ tning for den<br />

ansøgte produktion, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år.<br />

Ingen af de øvrige næ rliggende naturområder vurderes at blive påvirket væ sentligt ved den<br />

ansøgte produktion.<br />

Næ rmeste nabo ligger 160 m vest for de nybyggede stalde. Der installeres et gyllebehandlingsanlæ<br />

g, hvor tilsæ tning af svovlsyre reducerer ammoniakfordampningen. Dette anlæ g mindsker<br />

samtidig lugtgenerne. Der er etableret en intern markvej, hvor en del af kørslen på offentlig<br />

vej fremover kommer til at foregå. Det vurderes, at naboerne ikke vil få uacceptable lugt- og<br />

støjgener.


8<br />

Det vurderes samlet, at den ansøgte produktion med de beskrevne forudsæ tninger vil væ re i<br />

overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for grundvand, overfladevand<br />

og natur.


9<br />

990UHGHJ¡UHOVH<br />

%HVNULYHOVHDISURGXNWLRQVDQO JJHW<br />

)\VLVNXGIRUPQLQJRJSODFHULQJ<br />

Ejendommen Højlund ligger på Haslundkæ rvej 31 syd for Haslund. Den ligger i et landbrugsområde<br />

syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede moræ neflader og store sammenhæ n-<br />

gende dyrkede arealer. Jordbunden i pløjelaget varierer i områder hovedsagelig mellem<br />

lerblandet sandjord (JB 3-4) og sandblandet lerjord (JB 5-6).Rodzonen (til ca. 1. m dybde)<br />

udgøres hovedsagelig af moræ neler og smeltevandsler med enkelte partier af smeltevandssand.<br />

Området er i Regionplan 2001 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde.<br />

Nedenstående vises afstande fra staldanlæ gget til nabobeboelser, byer m.v.<br />

$IVWDQGIUDVWDOGDQO JWLO<br />

1XY UHQGH<br />

IRUKROG<br />

)UHPWLGLJH<br />

IRUKROG<br />

+XVG\UEHNHQGW<br />

J¡UHOVHQVNUDY<br />

9HMONUDYL<br />

IWOXJW<br />

1DEREHERHOVHPRGYHVW 195 m 160 m 50 m 220 m<br />

1DEREHERHOVHPRGV\GYHVW 260 m 250 m 50 m 220 m<br />

%\]RQHL+DVOXQG 1.300 m 1.300 m 300 m 440 m<br />

%\]RQHL6¡QGHU%RUXS 1.900 m 1.900 m 300 m 440 m<br />

0XOLJWE\Y NVWRPUnGHY<br />

+DVOXQG<br />

6DPOHWEHE\JJHOVHLGHWnE<br />

QHODQG<br />

1.400 m 1.400 m - -<br />

> 300 m > 300 m > 300 m 220 m<br />

* Husdyrbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav<br />

for husdyrbrug.<br />

** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr. 4/1997) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af<br />

lugtgener fra husdyrhold.<br />

Den udvidede produktion på 378 DE, svarende til en årlig produktion på 10.800 tungsvin eller<br />

13.620 slagtesvin, ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på<br />

Højlund. Der ønskes opført en svinestald på ca. 1.300 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank<br />

på 170 m 3 , et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 og en foderlade på ca. 560 m 2 som tilbygning mod vest<br />

til den eksisterende bygningsmasse. Stald og foderlade ønskes opført i røde teglsten som<br />

eksisterende gårdanlæ g. Taget skal udføres i lysegrå bølgeplader med en hæ ldning på 20<br />

grader ligesom eksisterende. Kiphøjde bliver i samme højde som den eksisterende foderlade.<br />

Dog får foderladen en højde på 12,5 m på 36 m 2 tagflade, hvor tørreriet kommer til at stå. Der<br />

var oprindeligt ansøgt om en tårnsilo i stedet for en foderlade, men af landskabelige hensyn<br />

valgtes en foderlade.<br />

Ansøger ønsker at etablere en ny transportvej vest og nord om bygningerne samt et læ hegn<br />

inden for transportvejen. Der plantes således rundt om den nye staldbygning, herunder<br />

forsøges eksisterende beplantning flyttet, derved vil beplantningen hurtigt væ re synlig foran<br />

den nye staldbygning.<br />

Den næ rmeste nabo, hvis bolig ligger 160 m vest for den nye staldbygning, har udtrykt<br />

interesse i at stalden placeres her for derved at undgå, at staldanlæ gget breder sig i en for bred<br />

vifte i hans synsfelt mod øst. Med den herskende vindretning her i landet vil evt. lugtgener fra<br />

staldanlæ gget hovedsageligt blive ført væ k fra naboen.


10<br />

Den eksisterende bygningsmasse på Højlund består af<br />

Stuehus 170 m 2<br />

Garage 60 m 2<br />

Maskinhus 260 m 2<br />

Foderlade 630 m 2<br />

4 slagtesvinestalde 1830 m 2<br />

4 gylletanke 1310 m 2 / 5215 m 3<br />

Ejendommens bolig anvendes som bolig for blandt andet medarbejdere. Det nye staldanlæ g<br />

skal etableres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, se bilag 2.<br />

+XVG\USURGXNWLRQRJXGEULQJQLQJVDUHDO<br />

Højlund ejes og drives af Mogens Jensen, der foruden denne ejendom, driver den ejendom,<br />

som han bor på.<br />

Den nuvæ rende produktion på ejendommen er på 8.200 slagtesvin pr. år. Grisene modtages på<br />

ejendommen som 35 kg´s grise, der opfedes til levering til slagteri ved en levende væ gt på 98<br />

kg, svarende til 209 DE. Produktionen ønskes udvidet til max. 378 DE, der svarer til 10.800<br />

tungsvin pr. år fra 27-110 kg eller 13.620 slagtesvin fra 30-100 kg. Ved øget væ gt pr. dyr vil<br />

antallet af dyr blive reduceret tilsvarende, så det maksimale antal DE på 378 DE ikke<br />

overstiges.<br />

På ejendommen er der ca. 2.200 stipladser, og der ansøges om en udvidelse på ca. 1.450<br />

stipladser, så der i alt bliver 3.650 stipladser.<br />

8GEULQJQLQJVDUHDOHU<br />

Til Højlund ejes 114,4 ha, som kan anvendes til udbringning af gylle, hertil kommer 29.1 ha<br />

øvrige ejede arealer, der anvendes til udbringning og der er forpagtet 28,5 ha. Derudover<br />

indgåes gylleaftale for 143 DE, svarende til et udbringingsareal på 102,1 ha. Det giver i alt<br />

274,1 ha til udbringning af husdyrgødning og svarer til udbringning af gødning fra 1,38<br />

DE/ha. Hermed er harmonikravet på højst 1,4 DE/ha opfyldt på Højlund. Arealerne er angivet<br />

på kortet i bilag 3.<br />

Der er en igangvæ rende aftale om modtagelse af gylle fra naboejendommen, svarende til 21<br />

DE. Denne aftale ophører.<br />

Landbrugslovens arealkrav er beregnet til 168,8 ha. Heraf kan 33% svarende til 55,7 ha<br />

opfyldes på anden ejet ejendom eller ved tinglyste gylleaftaler. Det reducerede arealkrav på<br />

Højlund er således 113,1 ha. Der ejes på ejendommen efter arealoverførsel fra anden ejet<br />

ejendom i alt 114,4 ha. Herudover opfyldes arealkravet ved 30 ha på anden ejet ejendom og<br />

25,2 ha, som er 5 årige tinglyste rullende gylleaftaler. Arealkravet kan dermed opfyldes på<br />

Højlund.<br />

)RUEUXJ<br />

9DQGEjendommens vandforsyning sker fra Vildstrup Vandvæ rk. Forbruget fordeler sig på<br />

drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner marksprøjtning samt husholdning. Det<br />

nuvæ rende forbrug er på 5.700 m 3 /år, og det fremtidige vil blive på 8.000 m 3 /år.<br />

Alt overskydende vand anvendt i forbindelse med produktionen ledes i gyllekanaler og<br />

opsamles i gylletank.


11<br />

(QHUJL: Energiforbruget fordeler sig på foderanlæ g, gyllepumpning, ventilation, belysning,<br />

opvarmning, tørreri og husholdning.<br />

Elforbruget øges fra 150.000 kWh til 260.000 kWh og forbrug af dieselolie til et nyetableret<br />

tørreri bliver på 6.500 liter. Maskinparken står ikke på denne ejendom.<br />

Vedr. elforbruget i stalde, da vurderer ansøgeren på nuvæ rende tidspunkt, at det ikke er muligt<br />

at begræ nse forbruget væ sentligt med en indsats rettet specielt mod forbruget til ventilation i<br />

svinestaldene, da et ventilationssystem skal fungere optimalt, og dyrenes trivsel sæ ttes i<br />

højsæ de.<br />

)RGHURJJ¡GQLQJ: Ejendommen er på nuvæ rende tidspunkt selvforsynende med foderkorn.<br />

Fremover bliver der behov for indkøb af foderkorn til at dæ kke besæ tningens behov.<br />

Der indkøbes for nuvæ rende handelsgødning med et kvæ lstofindhold på 7060 kg N og et<br />

fosforindhold på 0 kg P. Efter udvidelsen af dyreholdet øges indkøbet af handelsgødning,<br />

svarende til ca. 11.500 kg N og 0 kg P. Dette pga. det større udspredningsareal.<br />

cUOLJWIRUEUXJ<br />

1XY UHQGH<br />

IRUEUXJ<br />

)UHPWLGLJWIRUEUXJ<br />

6ODJWHVYLQ<br />

7XQJVYLQ<br />

3URWHLQIRGHUWRQV 284 538 533<br />

)RGHUNRUQWRQV 1114 1972 1955<br />

+DQGHOVJ¡GQLQJNJ1 7060 11690 11370<br />

.HPLNDOLHURJPHGLFLQ Der forefindes ingen kemikalier på denne ejendom. Medicin og<br />

medicinrester opbevares i forrummet og håndteres i overensstemmelse med de gæ ldende<br />

regler på området.<br />

$INDVW<br />

+XVG\UJ¡GQLQJ Den årlige produktion af gylle incl. vaskevand er nu på 3.850 m 3 og er<br />

beregnet til 7.203 m 3 gylle efter udvidelsen. Der er opbevaringskapacitet til 10,2 måneder i<br />

gylletanke, fortank og gyllekanaler efter udvidelsen. Dermed er kravet om mindst 9 måneders<br />

opbevaringskapacitet opfyldt.<br />

Tabellen på næ ste side angiver de aktuelle tal for ejendommen ved nudrift samt ved etableret<br />

gyllebahandlingsanlæ g ved udvidelse til 378 DE. Når der installeres et gyllebehandlingsanlæ g,<br />

hvor der tilsæ ttes svovlsyre til gyllen, reduceres ammoniakemissionen væ sentligt. Dette<br />

betyder, at der forbliver mere kvæ lstof i gyllen og samtidig forbedrer den lavere pH pga.<br />

syretilsæ tning, udnyttelsen af gyllen i marken. to års forsøg har vist en udnyttelse på op til<br />

90% af gylle med syretilsæ tning.<br />

Slagtesvinene går på 1/3 dræ net gulv og 2/3 spaltegulv, og al gødning håndteres som gylle.<br />

Udbringning sker med slæ beslanger på voksende afgrøder i foråret-forsommeren og ved<br />

efterårssåningen. Lovgivningens minimumskrav til kvæ lstofudnyttelse i svinegylle er 75 % i<br />

gødningsplanåret 2002/2003. Gyllen udbringes primæ rt i hverdagen, og ansøger informerer<br />

naboer om tidspunktet for gylleudbringning. Samtidig holder han sig orienteret om fødselsdage<br />

og specielle lejligheder for naboerne, så gylleudbringning i den periode begræ nses.


12<br />

0DUNEDODQFH<br />

.Y OVWRINJ1KD<br />

1XGULIW<br />

'(<br />

$QV¡JWGULIW<br />

'(<br />

6ODJWHVYLQ<br />

7XQJVYLQ<br />

7LOI¡UVHO<br />

.Y OVWRIDIODJHUKXVG\UJ¡GQLQJ 125 132 135<br />

7LOI¡UW PHGKDQGHOVJ¡GQLQJ 63 68 66<br />

8GV G 2 2 2<br />

%RUWI¡UVHO<br />

+¡VWNHUQHIU¡ 121 126 126<br />

2YHUVNXG SUKD: 91 98 99<br />

2YHUVNXGLDOW 10.200 16.850 17.050<br />

%HUHJQHWIRUSURGXNWLRQPHGJ\OOHEHKDQGOLQJVDQO J<br />

Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3 og 4. Der udbringes<br />

husdyrgødning fra gennemsnitligt 1,38 DE/ha efter udvidelsen.<br />

Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning foregår i henhold til de<br />

regler, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage<br />

m.v. samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæ kke.<br />

$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ Ammoniakfordampning fra svineproduktionen vil ske via ventilation<br />

fra staldene og i forbindelse med udbringningen samt i mindre omfang fra gylletanke.<br />

$PPRQLDNIRU 1XGULIW $QV¡JWGULIWVODJWHVYLQ $QV¡JWGULIWWXQJHVYLQ<br />

GDPSQLQJ<br />

NJ1nU - red. 70% reduktion<br />

- red. 70% reduktion<br />

6WDOGWDE 2943 5257 1577 5361 1608<br />

/DJHUWDE 382 668 742 681 756<br />

6DPOHWWDEVWDOG <br />

ODJHU<br />

0DUNWDE 1123 1964 2180 2002 2223<br />

6DPOHWWDE <br />

Der er igennem længere tid arbejdet med optimering af fodereffektiviteten, hvilket betyder, at<br />

kvælstofindholdet i gødningen er lidt lavere end normen. Ammoniakfordampningen er<br />

beregnet på grundlag heraf. Samlet betyder det, at ammoniakfordampningen er ca. 240 kg<br />

lavere end normen ved nudrift. Ovenstående ammoniakemissioner ved nudrift og ved<br />

udvidelse til 378 DE er de aktuelle tal for ejendommen.<br />

I kolonnen "70% reduktion" er angivet ammoniakemissionen, hvor der er installeret et<br />

gyllebehandlingsanlæg. Her tilsættes svovlsyre til gyllen, hvorved ammoniakemissionen i<br />

stald og lager ifølge afprøvninger reduceres med 70-85%.<br />

Fosfor: Der er beregnet fosforbalance på markniveau for Højlunds arealer. Balancen er<br />

beregnet med programmet Grønt Regnskab under Bedriftsløsning.


13<br />

0DUNEDODQFH<br />

)RVIRUNJ3<br />

1XGULIW<br />

'(<br />

$QV¡JWGULIW<br />

'(<br />

7LOI¡UW 6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ<br />

)RVIRUXGVNLOOHOVHLKXV<br />

G\UJ¡GQLQJ<br />

4771 5061 5243<br />

KHUDIDIWDOHDUHDOHU 1187 1888 1955<br />

KHUDI+¡MOXQG 3584 3173 3288<br />

8GV G 50 77 77<br />

)UDI¡UW<br />

+¡VWHWLNHUQHIU¡ 2627 4030 4030<br />

)RVIRURYHUVNXGNJ3LDOW 1007 - 780 - 665<br />

)RVIRURYHUVNXGNJ3KD 9 - 5 - 4<br />

Fosforregnskabet for den ansøgte bedrift er opstillet for fodring med tilsæ tning af fytase.<br />

Tilsæ tning af fytase forbedrer dyrenes fosforoptagelse og reducerer dermed mæ ngden af<br />

fosfor i gødningen.<br />

Overskuddet af fosfor er beregnet til 1.000 kg P/år før udvidelsen, svarende til 9 kg P/ha/år og<br />

underskuddet efter udvidelsen til 665-780 kg P/år, svarende til - 4 til - 5 kg P/ha/år. Hvis der<br />

ikke blev tilsat fytase til foderet, ville der væ re et fosforoverskud. Gyllen, der afsæ ttes til<br />

aftalearealerne har også lavt fosforindhold.<br />

Der er taget jordprøver i efteråret 2001. Disse viser en stor variation i fosfortallene med<br />

hovedparten mellem 3 og 5, men i et spæ nd mellem 1,7 og 8,2.<br />

$IIDOG Ejendommen er tilsluttet kommunal renovation. Der er ikke olieaffald og kemikalierester<br />

på ejendommen.<br />

Der forsøges løbende at reducere mæ ngden af affald. Mulighederne for dette afhæ nger<br />

naturligvis i høj grad af, hvilke muligheder leverandørerne tilbyder for genbrug af emballager,<br />

levering i større sæ kke m.m.<br />

Døde dyr bortskaffes efter reglerne for bortskaffelse af døde dyr. Indtil afhentning er de døde<br />

dyr dæ kket under en halvtønde eller i en container i overensstemmelse med de gæ ldende<br />

regler.<br />

6SLOGHYDQG Der er på ejendommen en eksisterende septiktank. Tømning af denne efter behov,<br />

en årlig tømning anbefales.<br />

6W¡M Periodisk støj vil fx forekomme ved levering af svin fra udleveringen vest for<br />

ejendommen, fra traktorpumpe ved gylletankene, fra gyllepumpen i fortanken, fra foderblander<br />

og fra plantørreriet, som fra transporter til ejendommen og almindelig traktorkørsel ved<br />

ejendommen.<br />

Permanent støj vil forekomme fra ventilationsanlæ ggene i svinestaldene, gyllepumpen<br />

placeret i fortanken, foderblandeanlæ g og motorer til plantørreriet. Ventilationen foregår dels


14<br />

ved ligetryksanlæ g og dels ved undertryksventilation med ventilationsskorstenene placeret i<br />

tagfladen tæ t på kip.<br />

Efter en udvidelse vil støjen i forbindelse med udlevering af svinene mindskes, idet udleveringen<br />

flyttes hen mellem to af bygningerne. Støj fra gyllepumpning og blandeanlæ g forøges ikke<br />

i styrke, men vil forekomme over en læ ngere periode. I forbindelse med tørring af korn i<br />

tørreriet øges støjen, idet der opsæ ttes en motor mere, ligesom støjen fra ventilationsanlæ ggene<br />

forøges, da der kommer flere skorstene, hvorimod de ikke vil støje i læ ngere tid i løbet af<br />

døgnet end nu.<br />

Støjniveauet overholder græ nsevæ rdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om<br />

ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 dB(A) dag, aften og nat ved næ rmeste beboelse.<br />

/XJW Den primæ re kilde til lugt fra svineproduktion vil væ re ventilationsluft fra afkastskorstenene<br />

på staldene. Ejendommens fire gylletanke skal væ re forsynet med flydelag og vil kun<br />

bidrage lidt til lugtgener. I forbindelse med udslusning og pumpning af gylle kan der forekomme<br />

lugtgener af forbigående karakter. Ved udspredning af gylle på markerne kan der forekomme<br />

lugtgener af forbigående karakter.<br />

Lugtemissionen er beregnet til 21.450 LE/s ved den nuvæ rende produktion og til 38.813 LE/s<br />

ved den fremtidige. Beregningerne er foretaget på normtal uden reduktion af emissionen.<br />

Syretilsæ tning til gyllen reducerer lugtemissionen. Der er dog ikke foretaget beregninger<br />

heraf.<br />

Al gødningshåndtering fra stald til lagertanke vil foregå inden for normal arbejdstid. Håndtering<br />

af husdyrgødning vil foregå, så der er mindst mulige lugtgener fra anlæ gget.<br />

Fremover vil der løbende blive foretaget vurdering af ny teknik på området inden for udspredningsudstyr.<br />

Ligeledes vil de generelle krav til udlæ gning m.m. betyde reduktion af gener for<br />

omgivelserne.<br />

Der gøres en aktiv indsats for at fastholde flydelaget i gylletankene i henhold til gæ ldende<br />

lovgivning. Hvis det naturlige flydelag viser sig at væ re svæ rt at danne, tilsæ ttes snittet halm<br />

eller lecanødder på overfladen.<br />

Den nye stald er indrettet med overbrusning over en del af spalteområdet, hvilket medfører at<br />

dyrene gøder det samme sted og resten af stien holdes tør og ren, som har den effekt at<br />

ammoniakfordampningen fra fugtige gulve og væ gplader reduceres. Der holdes en generelt<br />

god orden og renlighed i staldrummene, så personalet kan opnå et godt arbejdsmiljø i<br />

forbindelse med det daglige arbejde i stalden.<br />

Ventialtionsanlæ gget placeres præ cis der i staldrummet, hvor den bedste effekt opnås, således<br />

at anlæ gget fungerer optimalt.<br />

6W¡YDer er ikke konstateret problemer med fluer og støv på ejendommen. Behov for<br />

ekstraordinæ r indsats vurderes løbende.<br />

7UDQVSRUW<br />

En forøget produktion skaber naturligvis et større transportbehov til og fra ejendommen.<br />

Størrelsen af produktionen sikrer, at det er muligt at foretage en god planlæ gning af transpor-


15<br />

terne til og fra ejendommen. Det forventes, at antal af transporter reduceres i takt med, at<br />

transportmateriellets volumen øges. Nogle af transporterne er koncentreret til en afgræ nset<br />

periode. Transporterne vil i videst muligt omfang gennemføres inden for normal arbejdstid.<br />

$QWDOWUDQVSRUWHUSUnU 1XY UHQGHIRUKROG )UHPWLGLJHIRUKROG<br />

6PnJULVHWLOHMHQGRPPH 104 156<br />

$IKHQWQLQJDIVODJWHVYLQ 52 104<br />

/HYHULQJDIWLOVNXGVIRGHU 24 40<br />

.RUQWLOIUDHMHQGRP 80 149<br />

$IKHQWQLQJDIG¡GHG\U 52 52<br />

*\OOHN¡UVHO 193 360<br />

+DQGHOVJ¡GQLQJ 3 4<br />

)\ULQJVROLHEROLJRJW¡UUHUL 3 6<br />

,DOW 511 871<br />

I forbindelse med dette projekt etableres en privat markvej mellem ansøgers gårde, beliggende<br />

Amtsrupgårdsvej 40 og Haslundkæ rvej 31. Herved vil transport med smågrise ikke komme til<br />

at foregå på offentlig vej, ligesom en stor del af gylletransporten vil foregå ad denne markvej.<br />

Fremover forventes det, at antallet af transporter reduceres i takt med at transportmateriellets<br />

volumen øges. Foderkornet transporteres i egne kornvogne med et nuvæ rende rumindhold på<br />

ca. 16 tons. Foderkornet bliver hovedsagelig transporteret i høstperioden.<br />

Der vil fremover væ re et lidt større forbrug af handelsgødning, fordi ejendommens arealer<br />

udvides. Handelsgødningen hentes ved leverandøren og køres ud til den mark, hvor det skal<br />

spredes, derfor er der reelt ingen transport med handelsgødning hjem til ejendommen.<br />

Megen af gylletransporterne vil foregå ad den nye forbindelsesvej mellem de to ejendomme,<br />

som ansøger ejer. Den nye vej er en 1,5 km lang privat markvej som forbinder Højlund med<br />

Amstrupgårdsvej 40. Tidligere foregik transporten ad offentlig vej, som er en stræ kning på<br />

godt 4 km. Der vil således ikke væ re gylletransporter på offentlig vej udover i forbindelse med<br />

udbringning af gylle til en mindre del af udspredningsarealer. Den koncentrerer sig inden for<br />

en forholdsvis kort tidsperiode i foråret, forsommeren og i forbindelse med efterårssåningen.<br />

$OWHUQDWLYHO¡VQLQJHURJDOWHUQDWLY<br />

$OWHUQDWLYHO¡VQLQJHU<br />

Der er undersøgt alternative placeringer på Haslundkæ rvej 31, så stalden bliver placeret<br />

læ ngere væ k fra næ rmeste nabo. Ejendommen ligger på et ret stæ rkt skrånende terræ n,<br />

hvorved byggeri væ k fra næ rmeste nabo vil skulle graves ind i skræ nten eller komme til at<br />

ligge højt i landskabet, med de landskabelige konsekvenser det ville give. En placering i<br />

forlæ ngelse af nuvæ rende læ ngste stald er overvejet. Det vil dog medføre, at næ rmeste nabo<br />

ville opleve Højlunds bygninger som langst mere synlige, uden at det vil flytte stalden mange<br />

meter væ k. Det vil desuden give en bygningsmæ ssig disharmoni, idet en bred bygning bygges<br />

i forlæ ngelse af en smal bygning, og jordbundsforholdene er problematiske, da der er meget


16<br />

leret. Denne løsning er derfor valgt fra af hensyn til naboer og på grund af de meget problematiske<br />

jordbundsforhold.<br />

Placering af ny stald på ansøgers anden ejendom er ligeledes overvejet. Her er søer med<br />

smågrise. Denne løsning er valgt fra af veterinæ re hensyn, idet ansøger ønsker at minimere<br />

risikoen for sygdomssmitte mellem søer med smågrise og slagtesvinene og ønsker at levere<br />

sunde produkter af en høj kvalitet.<br />

Udbringningsarealerne ville væ re de samme uanset placering af staldbygningerne. Det<br />

vurderes, at den ansøgte placering af staldene er den bedste, hvorfor der arbejdes videre med<br />

den.<br />

DOWHUQDWLY<br />

0-alternativet er, at der ikke finder en udvidelse sted, og den nuvæ rende produktion på 209 DE<br />

fortsæ tter.<br />

%HVNULYHOVHDIRPJLYHOVHUQHRJSnYLUNQLQJDIGLVVH<br />

Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter og bygningsanlæ g gribe ind i en ræ kke<br />

bestående forhold i omgivelserne.<br />

%HE\JJHGHDUHDOHURJQDEREHE\JJHOVH<br />

Næ rmeste naboer ligger 160 m vest for og 250 m sydvest for de nybyggede stalde. Inden for<br />

en radius af 300 m ligger kun disse to naboer. Den vejledende afstandsgræ nse i forbindelse<br />

med lugt er 220 m til beboelsesejendomme i det åbne land. Udvidelsen af produktionen<br />

foretages ca. 60 m tæ ttere på næ rmeste nabo end dette. Placering af den ønskede svinestald er<br />

vurderet at væ re den praktisk mulige og mest hensigtsmæ ssige i forhold til naboen.<br />

Gyllebehandlingsanlæ gget, som reducerer ammoniakemissionen med omkring 70% mindsker<br />

samtidig lugtgenerne fra ejendommens stalde og gylletanke, således at det ikke vurderes, at<br />

der er behov for yderligere tiltag i forhold til lugt.<br />

Transportbehovet vil blive øget med 70% i forbindelse den ansøgte produktionsudvidelse. Det<br />

er primæ rt gylletransporten, der øges. Der vil i meget begræ nset omfang forekomme kørsel<br />

med gylle igennem de næ rliggende byer. Gylletransporten vil i strøst mulig omfang foregå ad<br />

egen markvej. Transporter vil i videst mulig omfang gennemføres inden for almindelig<br />

arbejdstid.<br />

9XUGHULQJ: Gyllebehandlingsanlæ gget, der etableres for at reducere ammoniakfordampningen,<br />

vil ligeledes reducere lugtgenerne. Det vurderes, at dette er tilstræ kkeligt til, at næ rmeste<br />

nabo ikke vil blive generet luftmæ ssigt ved produktionsudvidelsen.<br />

Den forøgede transport som følge af den ansøgte udvidelse vurderes ikke at give anledning til<br />

væ sentlige gener, da en stor del af transporten vil foregå ad privat markvej over egen jord, og<br />

da den øvrige transport i videst muligt omfang vil foregå i almindelig arbejdstid.<br />

/DQGVNDEHOLJHIRUKROGRJQ\E\JJHUL<br />

Højlund ligger i et landbrugsområde syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede<br />

moræ neflader og store sammenhæ ngende dyrkede arealer.


17<br />

Udvidelsen af produktionen kræ ver opførelse af en ca. 1.300 m 2 stald, 1.500 m 3 gylletank<br />

samt foderlade på 560 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Som anført i afsnit<br />

1.1. vil den nye stald i materiale- og farvevalg samt placering væ re i harmoni med det<br />

eksisterende gårdanlæ g. Der var oprindeligt ansøgt om en fodersilo. Ejendommen ligger højt<br />

med “ ryggen” ind mod skråningen, og siloen er af landskabelige hensyn æ ndret til en<br />

foderlade, som er sammenbygget med den eksisterende bygningsmasse.<br />

9XUGHULQJ De ansøgte byggerier vil væ re tilpasset det eksisterende gårdanlæ g. Ejendommen<br />

ses tydeligt fra vejen, og det ansøgte byggeri vil harmonere med den eksisterende bygningsmasse,<br />

og vil falde naturligt ind i landskabet.<br />

*UXQGYDQG<br />

Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, at<br />

grundvandsressourcen skal stræ kkes, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt<br />

muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer<br />

med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med<br />

drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I OSD<br />

områderne skal det ifølge regionplanretningslinierne sikres, at der ikke placeres grundvandstruende<br />

aktiviteter, og at de indrettes og drives på en sådan måde, at grundvandet ikke<br />

forurenes. I OD områderne skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er tillige udpeget<br />

en ræ kke nitratfølsomme områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet.<br />

Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af<br />

21.9.2001) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret<br />

om regionplanlæ gning for <strong>VVM</strong>-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme<br />

OSD områder, at nitratindholdet er under 25 mg/l i grundvandet. Hvis <strong>VVM</strong>-redegørelsen<br />

godtgør, at vandkvalitetskravet ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages<br />

endeligt.<br />

Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav og dermed er egnet til drikkevandsformål,<br />

vil grundvand med et forhøjet nitratindhold væ re problematisk for recipienter og naturområder.<br />

Grundvandet indgår i vandets kredsløb og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af<br />

overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet<br />

typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i<br />

forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.<br />

Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til<br />

nitratudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er<br />

der pt. fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE/ha/år for<br />

svinebrug. I en <strong>VVM</strong>-sag kan der stilles skæ rpede krav til udbringning af husdyrgødning med<br />

henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og<br />

vigtige grundvandsmagasiner beskyttes.<br />

+¡MOXQGVXGEULQJQLQJVDUHDOHU<br />

Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i OD. Det sydligst beliggende areal ned mod<br />

Hinge samt den sydlige del af arealerne ved Højlund ligger i OBD, mens ca. 20 ha af de ejede<br />

arealer vest for Haslund ligger i OSD. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for 300 m<br />

beskyttelseszonen omkring vandvæ rker.


18<br />

*HRORJLVNHIRUKROGRJVnUEDUKHGVIRUKROG<br />

Under hovedparten af udbringningsarealerne findes der højtliggende tertiæ rt ler ret tæ t på<br />

terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner.<br />

Ifølge Regionplan 2001 er 15 ha af de 20 ha udbringningsareal, der ligger i OSD, nitratfølsomme.<br />

Siden udpegningen af de nitratfølsomme områder i Regionplan 2001 er området<br />

undersøgt nøjere. De foreliggende slæ begeoelektriske målinger viser, at der allerede få meter<br />

under terræ n findes jordlag med lav elektrisk modstand, svarende til lerede sedimenter og at<br />

disse har en mæ gtighed, så det kan konkluderes, at nitratsårbarheden må forventes at væ re<br />

ringe her. Derfor er der samtidig udarbejdet et regionplantillæ g, hvor udpegningen af de<br />

nitratfølsomme områder inden for udbringningsarealerne i OSD revideres, så den bringes i<br />

overensstemmelse med den nuvæ rende viden.<br />

De grundvandsmagasiner, der ligger i den nordøstlige del af området - nordøst for en linie, der<br />

stort set følger landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup, dog sydom Andersborg - er<br />

gennemgående relativt overfladenæ re. De tæ tte/vandstandsende tertiæ re lerlag udgør den<br />

nedre afgræ nsning af de vandførende sandlag i denne del af området. Disse temmeligt<br />

overfladenæ re magasiner har kun et relativt tyndt dæ klag af moræ neler, hvilket medfører, at<br />

grundvandet i de sandede aflejringer kun ydes en ringe naturlig beskyttelse.<br />

Lige øst for udbringningsarealerne i OD indvindes der også grundvand fra kalken, som her<br />

kun er dæ kket af et tyndt lag tertiæ rt ler. Nord for udbringningsarealerne i OSD og nedstrøms<br />

disse indvindes der også grundvand til drikkevandsformål i kalken. Her er kalkmagasinet<br />

imidlertid mere velbeskyttet af ler med over 30 m´s lagtykkelse.<br />

Sandmagasinernes ringe naturlige beskyttelse medfører, at udvaskning af overskydende<br />

gødning relativt uhindret vil nå ned til grundvandet i disse magasiner, idet der næ ppe kan<br />

forventes nitratreduktion i næ vnevæ rdigt omfang ned gennem den umæ ttede zone under de<br />

herskende geologiske forhold.<br />

Amtets undersøgelser i området viser et markant skift i lertykkelse langs ovennæ vnte linie<br />

langs landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup.<br />

'ULNNHYDQGVLQWHUHVVHURJYDQGLQGYLQGLQJ<br />

Som ovenfor næ vnt er der ingen grundvandsmagasiner under hovedparten af udspedningsarealerne.<br />

Nedstrøms udbringningsarealerne ligger der 2 almene vandforsyningsanlæ g, nemlig Sdr.<br />

Borup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på 24.000 m 3 /år i en afstand af ca. 350 m og<br />

Tebbestrup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på 42.000 m 3 /år i en afstand af ca. 2 km.<br />

9DQGNYDOLWHW<br />

Ingen af indvindingsboringerne til disse vandvæ rker er nitratpåvirket. I grundvandet ses dog<br />

stedvis en mindre nitratpåvirkning af mere højtliggende grundvand, som ikke anvendes til<br />

drikkevand.


19<br />

+XVG\UW WKHG<br />

Ifølge Det Central Husdyrregister er der mellem 0,69 og 0,89 DE/ha i de hydrologiske<br />

oplande.<br />

9XUGHULQJJUXQGYDQG<br />

Ifølge Regionplan 2001 forventes de generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse at<br />

væ re tilstræ kkelige med hensyn til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g med hensyn<br />

til nitratudvaskning i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begræ nsede<br />

drikkevandsinteresser.<br />

I områder med sæ rlige drikkevandsinteresser vil der kunne stilles sæ rlige krav til landbrugsdriften<br />

for at sikre mod nitratudvaskning.<br />

20 ha af udbringningsarealerne vest for Haslund ligger i område med sæ rlige drikkevandsinteresser.<br />

Geoelektriske undersøgelser foretaget efter vedtagelsen af Regionplan 2001<br />

viser, at hele udbringningsarealet er velbeskyttede overfor nitrat, også de 15 ha, som i<br />

Regionplan 2001 er udpeget som nitratfølsomme. Derfor revideres regionplanens udpegning<br />

af det følsomme vandindvindingsområde på 15 ha udbringningsareal (matr.nre. 3at og<br />

3au, Haslund by, Væ rum) så det ikke er nitratfølsomt.<br />

Det vurderes samlet, at den ansøgte udvidelse herefter kan ske i overensstemmelse med<br />

regionplanens retningslinier, idet den vurderes ikke at medføre en uacceptabel påvirkning af<br />

grundvandet, der anvendes til drikkevandsformål.<br />

2YHUIODGHYDQG<br />

I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer<br />

og kystvande skal bringes så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk<br />

muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger:<br />

$6N USHWPnOV WQLQJVandområder, som i sæ rlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsæ tningen<br />

for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige<br />

aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra<br />

lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skæ rpet<br />

målsæ tning.<br />

%*HQHUHOPnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan<br />

reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem<br />

regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning<br />

af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne<br />

ikke indebæ rer sundhedsrisiko.<br />

&/HPSHWPnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirkede af næ rmere angivne, menneskelige<br />

aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger<br />

eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de<br />

aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning.<br />

9DQGO¡E<br />

Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tninger og dels med de konstaterede<br />

forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV,<br />

hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb.


20<br />

Udbringningsarealerne ligger ved eller i oplandet til 3 vandløb. Disse er:<br />

*U¡GH% N er tilløb til Vissing Bæ k der har tilløb til Lilleå. Vandløbet er B0- målsat med et<br />

lempet krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er<br />

ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved tilsyn med miljøtilstanden i Grøde Bæ k i<br />

2001 var forureningsgraden II-III på stræ kningen, hvor udbringningsarealerne ligger. Vandløbets<br />

målsæ tning var således opfyldt. Grøde Bæ k er i Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til, at<br />

der skal ske rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land. Udbringningsarealerne<br />

er beliggende på en knap 500 meter lang stræ kning langs bæ kken. Arealerne<br />

græ nser ikke direkte ned til bæ kken, da et § 3 registreret overdrevsareal langs bæ kken er<br />

friholdt for gylletilførsel. Grøde Bæ k er ikke hjemsted for en sæ rlig rentvandskræ vende<br />

smådyrfauna, og det vurderes, at afstanden mellem udbringningsarealerne og bæ kken er<br />

tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Grøde Bæ k.<br />

&DUOVEHUJJU¡IWHQ løber til Brusgård Møllebæ k, der er tilløb til Alling Å. Carlsberggrøftens<br />

øvre løb, hvor udbringningsarealerne er beliggende på en ca. 750 meter lang stræ kning langs<br />

bæ kken, er C - målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Den øvre del af vandløbet er i<br />

Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det<br />

åbne land. Ved et tilsyn med vandløbet i 2000 var tilstanden grad II, og målsæ tningen var<br />

dermed opfyldt. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb og er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3. Det vurderes, at det C- målsatte vandløb ikke er hjemsted for en speciel<br />

sårbar flora og fauna.<br />

+HGHE N er det vandløb ved udbringningsarealerne, der har det største naturindhold. 2 af<br />

udbringningsarealerne græ nser op til Hedebæ k.<br />

Ved Hedebæ kkens udspring er der på den østlige side et udbringningsareal, der på en svagt<br />

skrånende, knap 400 meter stræ kning græ nser til bæ kken. Vandløbet er her A målsat med et<br />

krav til forureningsgrad på I-II. Ved et tilsyn med miljøtilstanden i Hedebæ k i 2001 var<br />

tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således ikke opfyldt. Hedebæ k er i Vandkvalitetsplan<br />

2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land.<br />

Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.<br />

Langs med bæ kken er der skov/krat, der varierer mellem 20 til 50 meters bredde. Der er<br />

således en bred bræ mme mellem udbringningsarealet og Hedebæ k. Det vurderes, at denne<br />

bræ mme er tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Hedebæ k.<br />

Umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej er der på en godt 300 meter stræ kning et<br />

udbringningsareal, der jæ vnt skrånende græ nser ned til Hedebæ k og hvor der således er en<br />

forøget risiko for overfladisk afstrømning af næ ringsstoffer. Hedebæ k er på denne stræ kning<br />

B1- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Stræ kningen er klassificeret som kommunevandløb,<br />

og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved et tilsyn i 2001 umiddelbart<br />

nedstrøms udbringningsarealet var tilstanden grad I-II. Målsæ tningen var således opfyldt. Ved<br />

tilsynet blev det endvidere konstateret, at de lovpligtige 2-meter bræ mmer ikke var overholdt<br />

på stræ kningen.


21<br />

)RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJDIYDQGO¡E<br />

For at sikre god vandkvalitet i denne del af Hedebæ k, hvor udbringningsaraelet skråner<br />

jæ vnt ned til bæ kken, er det forudsat, at der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri<br />

bræ mme på 5 meter på en stræ kning på godt 300 m umiddelbart nedstrøms Randers-<br />

Silkeborgvej. Herved kan den ansøgte udvidelse ske i overensstemmelse med regionplanens<br />

retningslinier for vandløb.<br />

6¡HU<br />

Der ligger ingen søer på eller næ r udbringningsarealerne, og vandløbene ved udbringningsarealerne<br />

afvander ikke til søer. Området omkring Højlund er kendetegnet med meget få<br />

vandhuller, som stort set alle ligger omgivet af dyrkede arealer. De er ikke omfattet af<br />

naturbeskyttelseslovens § 3. Vandhullerne er alle små og uden bræ mmer omkring. Dette<br />

betyder, at de er meget sårbare overfor tilførsel af næ ringsstoffer og pesticider. Området ligger<br />

uden for sjæ ldne paddearters kerneområder, og der findes ingen registreringer på de berørte<br />

vandhuller.<br />

9XUGHULQJDIV¡HU<br />

Vandhullerne vurderes at væ re meget næ ringsrige og evt. påvirkde af pesticider, og det<br />

vurderes ikke påkræ vet med bræ mmer omkring vandhullerne, da de formodes at have en<br />

dårlig kvalitet, ligesom ammoniaknedfald ikke vurderes at påvirke vandkvaliteten. Den<br />

ansøgte udvidelse vurderes således at kunne ske i overensstemmelse med regionplanens<br />

retningslinier for søer.<br />

)MRUGH<br />

Den ansøgte produktion vil give anledning til et fosforoverskud på udbringningsarealerne,<br />

såfremt der ikke fodres med fytase. Ved tilsæ tning af fytase til foderet bliver der i stedet et<br />

underskud på 1260-1487 kg fosfor. Der tilføres et overskud på ca. 17 ton kvæ lstof, svarende<br />

til knap 100 kg N/ha/år i husdyrgødning. Kvæ lstofoverskud vil enten fordampe som ammoniak,<br />

udvaskes til grundvand eller overfladevand som nitrat eller denitrificeres som frit<br />

kvæ lstof.<br />

Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Randers Fjord. Det vurderes, at omkring 35% af<br />

udbringningsarealerne afstrømmer til Randers Fjord via Alling Å systemet, omkring 55% via<br />

Væ rum Bæ k/Hedebæ k/Midtbæ k og de resterende 10% via Lilleå systemet.<br />

Ansøger har oplyst fosfortal for en del af udbringningsarealerne. De højeste fosfortal er målt<br />

næ r ved ejendommen. Vest for ejendommen er fosfortallene generelt større end 4. Centralt<br />

omkring og øst for er de generelt omkring 2 - 3. På de udbringningsarealer, der ligger i<br />

pumpelaget ved Gudenåen, er der målt fosfortal på 1,5 - 2,0 i det vestlige areal.<br />

Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15,<br />

Ramsarområde nr. 150 og EF-Habitatområde nr. 14. Den yderste del af Randers Fjord fra<br />

Piggen og udefter er udlagt med skæ rpet målsæ tning i Århus Amts Regionplan.<br />

Områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde skyldes områdets status<br />

som et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang ræ kke vandfugle.


22<br />

Områdets udpegning som EF-Habitatområde bygger bl.a. på forekomsten af naturtyperne<br />

"Flodmunding", "Mudder- og sandflader, der er blotlagt ved ebbe" og "Større, lavvandede<br />

bugter og vige".<br />

Ifølge bekg. nr. 782 af 1. november 1998 om afgræ nsning og administration af internationale<br />

naturbeskyttelsesområder kan der ikke gives tilladelser til aktiviteter, der "indebæ rer forringelser<br />

af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller medføre forstyrrelser, der har<br />

betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for".<br />

Den skæ rpede målsæ tning for kystområdet ved Randers Fjord indebæ rer, at der ønskes et<br />

uforstyrret plante- og dyreliv i kystområdet. Målsæ tningen er i øjeblikket ikke opfyldt som<br />

følge af tilførslen af for store mæ ngder næ ringsstoffer til vandmiljøet, hvoraf specielt kvæ lstof<br />

primæ rt stammer fra landbrugsdriften.<br />

Miljøtilstanden i den yderste del af Randers Fjord er meget påvirket af de høje tilførsler af<br />

næ ringsstoffer og organisk stof fra Gudenåens afstrømning til Randers Fjord. Fjorden tilføres<br />

årligt mellem 3000 - 7000 tons kvæ lstof og 100 - 200 tons fosfor. Dette betyder, at målsæ tningen<br />

for Randers Fjord ikke er opfyldt.<br />

I Regionplan 2001 er det formuleret, hvilken indsats der skal til for at opnå en opfyldelse af<br />

målsæ tningen:<br />

For fosfor er det målet, at tilførslerne fra spildevand højest må udgøre 25% af de samlede<br />

fosfortilførsler. Endvidere er det anbefalet fra Gudenåkomiteen, at de samlede tilførsler af<br />

fosfor fra renseanlæ g og virksomheder med egen udledning i fjordens opland højest udgør 20<br />

tons. Dette betyder, at der i den nuvæ rende og kommende planperiode er arbejdet på at<br />

optimere udledningerne fra disse anlæ g, da målet endnu ikke er nået. Der er fx stillet yderligere<br />

krav til rensning for fosfor på Randers Centralrenseanlæ g.<br />

For at mindske tilførslerne af kvæ lstof til fjorden vil Amtsrådet arbejde for at kanalisere<br />

midler til en ekstensivering af landbrugsdriften, etableringen af våde enge og oprettelsen af<br />

dyrkningsfri bræ mmer langs vandløb m.v.<br />

)RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJ5DQGHUV)MRUGIRVIRU<br />

En øget tilførsel af fosfor til Randers Fjord er ikke acceptabel, da dette vil modvirke de<br />

tiltag til nedbringelse af fosfortilførslen, der er gennemført i de foregående planperioder.<br />

Der er generelt høje fosfortal på omkring halvdelen af udbringningsarealerne. På udbringningsarealerne<br />

i Haslund-Væ rum Pumpelag er der dog målt lave fosfortal. På pumpede<br />

arealer, hvor jorden til tider kan væ re vandlidende, vil der kunne opstå iltfrie forhold i<br />

jorden. Dette medfører, at jordens evne til at binde fosfor reduceres væ sentligt, og de lave<br />

fosfortal på disse arealer skønnes at væ re et resultat af dette. På grund af jordens dårlige<br />

fosforbindingsevne på disse arealer bør fosforudbringningen reduceres mest muligt.<br />

Det er i regionplantillæ gget forudsat, at der skal væ re fosforbalance på ejendommen efter<br />

udvidelsen. Det kan opfyldes ved at tilsæ tte fytase til foderet.


23<br />

.Y OVWRI<br />

Kvæ lstofoverskuddet på omkring 17 ton vil nå frem til Randers Fjord, da der ikke forventes<br />

nogen retention fra rodzone til vandløb.<br />

Det skal bemæ rkes, at amtet i øjeblikket arbejder på at gennemføre en retablering af vådområder<br />

i den nederste del af Gudenåens løb med henblik på at reducere belastningen af Randers<br />

Fjord med kvæ lstof. En retablering af samtlige vådområder i området anslås at kunne medføre<br />

en tilbageholdelse (denitrifikation) på årligt 300 ton kvæ lstof.<br />

Ved anvendelse af gyllebehandlingsanlæ g med svovlsyretilsæ tning forøges den samlede<br />

mæ ngde kvæ lstof, der udbringes på markerne. Samtidig forøges udnyttelsesgraden fra normen<br />

på 75% for svinegylle til omkring 85%. Samlet effekt er, at den del af husdyrgødningen, der<br />

potentielt kan påvirke Randers Fjord, er reduceret i forhold til, hvis gyllen ikke blev behandlet<br />

med svovlsyre.<br />

9XUGHULQJ5DQGHUV)MRUGNY OVWRI<br />

Tilførslerne af kvæ lstof er i forvejen meget høje og har medført, at man er langt fra en<br />

opnåelse af den målsatte miljøtilstand for fjorden. En gennemførelse af projektet, der vil<br />

medføre en øget kvæ lstoftilførsel i forhold til fjordens nuvæ rende belastningstilstand, vil<br />

modvirke de øvrige tiltag, der ivæ rksæ ttes for at reducere kvæ lstoftilførslen til fjorden.<br />

Det vurderes dog på baggrund af udbringningsarealernes beliggenhed og udvidelsens<br />

omfang, at det potentielle kvæ lstoftab til Randers Fjord isoleret set ikke vil få målbar<br />

indflydelse på miljøtilstanden i fjorden.<br />

Den ansøgte udvidelse kan således ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier<br />

for fjorde og internationale naturbeskyttelsesområder.<br />

1DWXUDUHDOHU<br />

Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om<br />

muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder.<br />

Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3<br />

skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning.<br />

,QWHUQDWLRQDOHQDWXUEHVN\WWHOVHVRPUnGHU<br />

Næ rmeste EF-habitatområde nr. 229, den fredede Haslund Skov, ligger kun ca. 600 m vest for<br />

ejendommen. Haslund Skov er sammen med Bjerre Skov et af de nye habitatområder, som er<br />

kommet med i den seneste revision af udpegningerne. Se bilag 4.<br />

Haslund Skov på 36 ha ligger i et område med plastisk ler overlejret af moræ neler og visse<br />

steder med kalk i jordbunden. Den østlige del af skoven domineres af over 100 år gamle<br />

egetræ er, skovens sydende rummer et stort væ ldområde bevokset med rød-el, mens den<br />

vestlige del domineres af bøg. Skoven har gennem de sidste 300 år i varierende grad væ ret<br />

anvendt til græ sning (indtil 1960'erne) og plukhugst. Den østlige og sydlige del gennemskæ res<br />

af flere forgreninger af det A-målsatte vandløb Hedebæ k, der samler sig til ét løb mod nord.<br />

Bæ kken er ureguleret og danner en dybt nedskåret slugt omgivet af gammel, urørt skov af stor<br />

biologisk væ rdi. Gammel skov rummer således 54% af alle rødlistede arter i Danmark, isæ r<br />

omfattende arter af svampe, laver og insekter (Rødliste 1997).


24<br />

Skoven blev fredet i 1979 på grund af de sæ rlige geologiske forekomster, skovens usæ dvanligt<br />

rige træ artssammensæ tning og den sæ rdeles artsrige skovbundsvegetation. Bundfloraens<br />

artsrigdom skyldes både tilstedevæ relse af kalk i jordbunden og de tidligere driftsformer, der<br />

har holdt skoven lysåben. Den rummer bl.a. flg. sjæ ldne og halv-sjæ ldne arter, herunder<br />

fredede arter: tyndakset gøgeurt, lodden perikon, forskelligblomstret viol, jordbæ r-potentil,<br />

tæ tblomstret hullæ be, glat hullæ be, æ gbladet fliglæ be og skov-hullæ be.<br />

Øvrige karakteristiske arter: blå anemone, druemunke, firblad, skov-forglemmigej, sildig<br />

skov-hejre, hulkravet kodriver, storblomstret kodriver, fladkravet kodriver, alm. lungeurt, aksrapunsel,<br />

rederod, skov-skræ ppe, skov-star, skov-stilkaks, skovbyg, hylster-guldstjerne, skovvikke,<br />

bjerg-perikon, hunde-kvik, guldnæ lde, gæ rde-vikke, næ lde-klokke og krybende<br />

læ beløs.<br />

For løvskove med lichener på stammer/jordbund, rig svampeflora med knoldslørhatte og/eller<br />

lysåben skov med varieret urtevegetation er tålegræ nsen sat til maksimalt 10 kg N/ha/år. For<br />

løvskov på morbund, ofte eg, bøg, lind og birk ligger tålegræ nsen i intervallet 10-20 kg<br />

N/ha/år, mens den i løvskov på muldbund, ofte ask, elm eller bøg ligger i intervallet 20-30 kg<br />

N/ha/år.<br />

Haslund Skov tilhører på grund af den sæ rdeles artsrige skovbundsflora kategorien lysåbne<br />

skove med varieret urtevegetation, og tålegræ nsen må derfor sæ ttes til 10 kg N/ha/år. Sæ rligt<br />

arter af orkidéer og arter, der er tilknyttet en kalkrig jordbund, vurderes at væ re følsomme<br />

overfor øget kvæ lstoftilførsel.<br />

'HSRVLWLRQVEHUHJQLQJ<br />

Ammoniak er et næ ringsstof for planterne. Da det er en luftart, kan det transporteres, størsteparten<br />

afsæ ttes dog inden for en begræ nset afstand fra stald og gylletanke, normalt inden for<br />

2-3 km. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er<br />

tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ vende<br />

plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller<br />

naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede<br />

her i landet, fordi næ ringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de<br />

kan tåle.<br />

Der er foretaget en beregning af depositionen til skoven efter trin 3 i “ Manual til vurdering af<br />

ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med <strong>VVM</strong>-vurderinger og kapitel 5 godkendelser<br />

af intensive husdyrbrug” , Jesper Bak, DMU 1999. Der er beregnet i 4 forskellige punkter i<br />

skoven for at få et billede af variationen i depositionen. Se bilag 7.<br />

Ammoniakdepositionen i Haslund Skov, som stammer fra stald og gylletanke på Højlund,<br />

er med den nuvæ rende drift mellem 0,21 og 1,28 kg N/ha/år med den største deposition i den<br />

østlige del af skoven. Her forekommer samtidig den største biologiske mangfoldighed. Den<br />

nuvæ rende deposition i området er omkring 22,4 kg N/ha/år.<br />

$PPRQLDNGHSRVLWLRQNJ1KDnU 3NW 3NW 3NW 3NW<br />

1XGULIWPHGIRGHURSWLPHULQJ 1,28 0,87 0,69 0,21<br />

$QV¡JWGULIWPHGIRGHURSWLPHULQJRJUHGXNWLRQ 0,89 0,65 0,49 0,14<br />

$QV¡JWGULIWPHGQRUPWDORJUHGXNWLRQ 0,99 0,68 0,54 0,16


25<br />

Depositionen fra ansøgt drift er beregnet dels for bedste situation med foderoptimering og<br />

70% reduktion, dels for væ rste situation med norm-fodertal og 70% reduktion, uanset<br />

fabrikanten af gyllebehandlingsanlæ gget lover 70-85% reduktion. Med syretilsæ tning kommer<br />

depositionen ned under niveauet ved nudrift.<br />

Umiddelbart øst for og op til skoven ligger et udbringningsareal (gylleaftaleareal) på 26,7 ha.<br />

Ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er på 2200-2400 kg N/år.<br />

Forudsæ ttes dette udbragt jæ vnt på det samlede udbringningsareal på 274.1 ha, vil fordampningen<br />

fra udbringning af husdyrgødning væ re på 8 kg N/ha/år. Udbringningen bidrager med<br />

en deposition på 0,1 kg N/ha/år i punkt 2 i Haslund Skov.<br />

Den samlede deposition (incl. marktab) i områder er efter udvidelsen således 22,7-23,5 kg<br />

N/ha/år, mest ved punkt 1. Den lidt bedre fodereffektivitet end normen giver en mindre<br />

kvæ lstofdeposition på op til 0,1 kg N/ha/år i punkt 1 i Haslund Skov. Da forskellen ikke er<br />

større, er den sammenlignelig med normtal.<br />

)RUXGV WQLQJHURJYXUGHULQJ+DVOXQG6NRY<br />

Ammoniaktilførsel til naturligt næ ringsfattige naturområder ud over tålegræ nsen vil<br />

medvirke til at udkonkurrere de plantearter, der er tilpasset lav næ ringsstoftilførsel og<br />

mangfoldigheden reduceres eller naturområdet forsvinder.<br />

Tålegræ nsen på 10 kg N/ha/år for Haslund Skov er allerede overskredet væ sentligt, idet den<br />

nuvæ rende belastning er på op til 22,4 kg N/ha/år i den østlige del af skoven som netop er<br />

den del af skoven, som også indeholder den største biologiske mangfoldighed.<br />

Haslund Skovs status som habitatområde gør, at amtet forventes at sikre de naturvæ rdier,<br />

der ligger til grund for denne udpegning. Amtet bør derfor undlade at vedtage planer eller<br />

projekter, der kan forringe områdernes naturindhold.<br />

Samlet set vurderes det at naturvæ rdierne sikres, idet ammoniakdepositionen i Haslund<br />

Skov, stammende fra det ansøgte projekt vil blive lidt lavere end fra den nuvæ rende drift.<br />

Dette forventes, fordi der etableres et gyllebehandlingsanlæ g med tilsæ tning af svovlsyre til<br />

gyllen. Etablering og drift af dette anlæ g som angivet i ansøgningsmaterialet er en forudsæ t-<br />

ning for, at den ansøgte udvidelse kan ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinie<br />

for internationale naturbeskyttelsesområder.<br />

)UHGHGHDUHDOHU<br />

Der er ingen fredninger på bedriftens arealer.<br />

1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ<br />

Naturbeskyttelseslovens §3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke<br />

må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller<br />

opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på de tilstødende<br />

arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende<br />

beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt forøget belastning med kvæ lstof af<br />

de beskyttede naturarealer i form af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde,<br />

gyllebeholdere og markstakke), forøget belastning med kvæ lstof af de beskyttede naturarealer<br />

med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som


26<br />

følge af æ ndret praksis for gødskning og æ ndring af praksis for plantebeskyttelse (brug af<br />

pesticider) ved æ ndret afgrødevalg.<br />

3 moser på 2.700-3.800 m 2 , som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, ligger indenfor en<br />

radius af ca. 1.500 m hvor der forventes en deposition på over ½-1 kg N/ha/år.<br />

De er alle 3 uudnyttede moser. Den vestligste er halvvejs tilgroet i pilekrat, mens den anden<br />

halvdel er mere tør og tilgroet i høje urter. I kratområdet udspringer væ ld i den lerede jord, og<br />

der er forekomst af bl.a. småbladet milturt. Mosen har aktuelt en C-væ rdi i amtets Naturkvalitetsplan.<br />

Den mellemste mose er helt domineret af høje græ sser, halvgræ sser og urter; den nordlige del<br />

er tilgroet i gammelt pilekrat. Området indeholder bl.a. en fin starsump med høje tuer af topstar<br />

samt en stor bestand af kæ r-star. Desuden er der en stor bestand af rørgræ s samt arter som<br />

skov-angelik, kæ r-dueurt, alm. fredløs, alm. mjødurt, eng-nellikerod, kål-tidsel, eng-rørhvene<br />

m.fl. Mosen er dræ net, idet den har afløb til en grøft i det nordvestlige hjørne. Botanisk set har<br />

mosen en C-væ rdi.<br />

Den østligste mose har sandsynligvis tidligere har væ ret afgræ sset, idet der er rester af<br />

rigkæ rsvegetation i de mere fugtige partier. Bl.a. er der en pæ n forekomst af vinget perikon,<br />

som indikerer kalkrig jordbund, samt tykbladet æ renpris, dynd-pakkerok, skov-kogleaks,<br />

glanskapslet siv, eng-forglemmigej m.fl. Aktuelt har mosen en botanisk C-væ rdi, men har<br />

potentiale for B-væ rdi, såfremt den blev afgræ sset sammen med ovenstående lokalitet og der<br />

var en dyrknings-, sprøjte- og gødskningsfri bræ mme omkring moserne.<br />

Målsæ tning og væ rdi<br />

Alle moser er B-målsatte i amtets Naturkvalitetsplan 2001, men ingen af dem lever op til<br />

målsæ tningen, idet de alle aktuelt har en C-væ rdi.<br />

Tålegræ nser<br />

Der er tale om mesotrofe moser. Tålegræ nsen for mesotrofe enge/lavmoser med varieret<br />

vegetation, og hvor opvæ kst af træ er og buske kun sker langsomt, er fastsat til maksimalt 20<br />

kg N/ha/år. Med en deposition på 20-25 kg N/ha/år vurderes risikoen for dominans af få arter<br />

at væ re forøget, mens der med depositioner på 25-35 kg N/ha/år kan forventes en formindsket<br />

artsdiversitet.<br />

Her er der tale om forholdsvis artsfattige lokaliteter, og tålegræ nsen vurderes at ligge omkring<br />

20-25 kg N/ha/år.<br />

Beregning af ammoniakdeposition<br />

Ved nudriften er den samlede deposition i moserne 23,1-23,7 kg N/ha/år. Efter den ansøgte<br />

udvidelse med en 70% reduktion vil den samlede deposition væ re omkring 22,9-23,4 kg<br />

N/ha/år, heraf 0,5-1,0 kg fra Højlund med de laveste væ rdier i den sidstnæ vnte mose.


27<br />

9XUGHULQJ¡YULJHQDWXURPUnGHU:<br />

Da de to moser ikke afgræ sses eller plejes på anden vis, vil de som følge af den naturlige<br />

succession med tiden udvikle sig til skov. Ammoniakdepositionen vil medvirke til at forøge<br />

hastigheden, hvormed moserne gror til. Depositionen til de to moser ligger imidlertid under<br />

tålegræ nsen, og den vurderes ikke at væ re væ sentlig set i forhold til de negative konsekvenser<br />

af den manglende drift. Den ansøgte udvidelse vurderes at væ re i overensstemmelse<br />

med regionplanens retningslinier for naturområder.<br />

1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQVE\JJHRJEHVN\WWHOVHVOLQLHU<br />

Det planlagte nybyggeri af svinestald, fodersilo og gylletank ligger ikke inden for naturbeskyttelseslovens<br />

bygge- og beskyttelseslinier.<br />

.XOWXUKLVWRULVNHVSRU<br />

Området er ikke udpeget som bevaringsvæ rdigt kulturmiljø i Århus Amts Regionplan 2001.<br />

Der er ikke registreret diger eller fortidsminder i tilknytning til udbringningsarealerne. En<br />

udpegning af alle diger i amtet skal væ re afsluttet sommeren 2003. I forbindelse med denne<br />

udpegning kan der inden for udbringningsarealerne opdages diger, som kommer ind i<br />

beskyttelsen.<br />

Der er ikke andre sæ rlige kulturhistoriske interesser.<br />

6 UOLJW)¡OVRPPH/DQGEUXJVRPUnGHU<br />

De to udbringningsarealer ved Gudenåen er udpeget som SFL-område (sæ rligt følsomme<br />

landbrugsområder). Her kan indgåes MVJ-aftaler. MVJ-ordningen baseres på frivillige aftaler.<br />

‘YULJHIRUKROG<br />

Århus Amt vurderer, at udvidelsen af slagtesvineproduktionen på Højlund ikke vil få<br />

væ sentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den<br />

arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne<br />

afledte socioøkonomiske forhold.<br />

4. Afværgeforanstaltninger<br />

Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således:<br />

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra<br />

stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år,<br />

• Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet<br />

der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne,<br />

• der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter langs Hedebæ k<br />

umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en stræ kning af godt 300 meter og<br />

• det oprindelige projekt indeholdt en høj silo placeret foran ejendommen. Projektet<br />

omfatter nu en foderlade, som falder bedre ind i landskabet.


28<br />

(YHQWXHOOHPDQJOHUYHGRSO\VQLQJHUQHRJYXUGHULQJHUQH<br />

<strong>VVM</strong>-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra<br />

ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed.<br />

Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne, og at alle væ sentlige<br />

miljøpåvirkninger indgår i vurderingen.<br />

6DPPHQIDWWHQGHYXUGHULQJ<br />

$PWVUnGHWVIRUVODJ<br />

Vurdering: Den ansøgte udvidelse af slagtesvineproduktionen på Højlund vil kunne ske i<br />

overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab<br />

og natur med de angivne forudsæ tninger.<br />

)UDYDOJWHDOWHUQDWLYHU<br />

Det er fravalgt at vurdere en placering af den udvidede slagtesvineproduktion på ansøgers<br />

anden ejendom, fordi en placering her af veterinæ re hensyn er uegnet, og fordi nybyggeriet vil<br />

kunne indpasses i det eksisterende byggeri på Højlund. Terræ nmæ ssige forhold gør, at en<br />

placering et andet sted på Højlund ikke er aktuel.<br />

%LODJ<br />

1. Oversigtskort<br />

2. Ejendommens bygningsanlæ g<br />

3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser<br />

4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper<br />

5. Forslag til miljøgodkendelse<br />

6. Resumé af modtagne indlæ g i første offentlighedsfase (debatfasen)<br />

7. Haslund Skov - Beregningspunkter for ammoniakdeposition<br />

8. Nitratfølsomme områder inden revision<br />

9. Nitratfølsomme områder efter revision


BILAG 1<br />

Haslundkærvej 31<br />

Mål 1:50.000


BILAG 2


Vorup Enge<br />

Strømmen<br />

Stendal<br />

Fladbro Hede<br />

Halekær<br />

Fladbro<br />

Haslund Ø<br />

Bredningen<br />

Tebbestrup Kær<br />

VORUP KÆR<br />

Revlsbjerg<br />

Ned<br />

Tvedhøj<br />

Vestergårde<br />

Højgård<br />

Holmegård<br />

Munkholm<br />

STEVNSTRUP<br />

Fladbro Skov<br />

Fuglsig<br />

Bakkely<br />

Mosevang<br />

Stevnstrup Stationsby<br />

Værum Ø<br />

Gåsekrog<br />

Kildehus<br />

Sorgfrilund<br />

Kallehavegård Frederiksminde<br />

Fruerlund<br />

Tebbestrup Bakker<br />

Skovsgård<br />

Grønlyst<br />

Overgård<br />

Tebbestrup<br />

Henriettelund<br />

VORUP<br />

Emilielyst<br />

Lindely<br />

Tirsdal<br />

KRISTRUP<br />

Paderupgård<br />

Paderup<br />

Klovenhøj<br />

Henriksminde<br />

Mosehus<br />

Lindholt<br />

Over Roma<br />

Stribsig Huse<br />

Søndergård<br />

Mosegård<br />

Mosehøj 21m<br />

Moselund<br />

gård<br />

m<br />

dersminde<br />

ogård Bjergskov Bakker<br />

Nørskov<br />

Overbakgård<br />

Signaturer:<br />

Nørskovgård<br />

Grensten<br />

Kallehavegård<br />

Touskovgård<br />

Væth<br />

Brunhøj<br />

Hedegård<br />

Agerkærgård<br />

Åvang<br />

Ejet udbringningsareal Byzone<br />

Lejet udbringningsareal<br />

Gylle aftale areal<br />

OSD-område<br />

Søgård<br />

Nitratfølsomt område RP 2001<br />

Nitratfølsomt område/boring RP 2001<br />

Skovhavegård<br />

Muligt byvækstområde<br />

Ørumgård<br />

Jebjerg<br />

Fiskergård<br />

Kjelvang<br />

Frisenvold<br />

Lille Lundgård<br />

Frisenvold<br />

Frisenvold Skov<br />

Stensgård<br />

Store Grønlund<br />

<strong>VVM</strong>-<br />

Højlund<br />

Store Lundgård<br />

Lille Grønlund<br />

Dato 02-02-2004<br />

Mål: 1:30.000<br />

J.nr.: 8-50-12-1-120-01<br />

Sagsbehandler:<br />

Egely<br />

Christianslund<br />

Christianslund Skov<br />

Skovgård<br />

Kristinesminde<br />

Bilag 3<br />

Bjergmose<br />

Karin Hvidberg Nilsson<br />

Lille Tvillingborg<br />

Nørskovhus<br />

Værum Vandmølle<br />

Nørgård<br />

Enggård<br />

Værumgård<br />

Vidkærgård Værum Vestergård<br />

Melagergård<br />

Værum<br />

Haldsminde<br />

Møllegård<br />

Løkken<br />

Bjerre Skov<br />

ÅRHUS AMT<br />

Natur og Miljø<br />

Afdeling:<br />

- Landbrug<br />

Elkærsminde<br />

Bødkersminde<br />

Dalagergård<br />

Hesselholm<br />

Ommestrupgård<br />

Værum Bæk<br />

Langagerlund<br />

Fredenshøj<br />

Langmosegård<br />

Højlund<br />

VÆRUM FÆLLED<br />

Højlund<br />

Haslund<br />

HASLUND KÆR<br />

Næsbjerggård<br />

Trædbakke<br />

Munkholm<br />

Bækholm<br />

Frederiksdal<br />

Carlsberg<br />

Engelsholm AmstrupgårdAndersborg<br />

Risholm<br />

Haslund Skov<br />

Højlund<br />

Liselund<br />

Haslundgård<br />

Eliseholt Bøgelund<br />

Kærballegård<br />

Store Haslundgård<br />

Nygård<br />

Petersborg<br />

Slottet<br />

Slædekær<br />

Nyborggård<br />

Store Teglgård<br />

Øksenholt<br />

Højvang<br />

Hedehus<br />

Karlslund<br />

Askildrup<br />

Krogmose Gårde<br />

Sønder Borup<br />

Paderup Mose<br />

Bredkær<br />

Kirkebro<br />

Harvad Bro<br />

Harvad Trændsiggård<br />

Sten Stånumgård Hvides Høj<br />

Munkdrup<br />

Ølst<br />

Mikkelstrup<br />

Damkær<br />

Elmegård<br />

Stånum<br />

Damkær Kindbjerg<br />

Skovgård<br />

Karlslund<br />

Rødekrat<br />

Ølst Bakker<br />

Stånum Bro<br />

Overgård<br />

Kirkedal<br />

Solbakke<br />

Trustrup Bakker<br />

Nybro<br />

Holbækgård Halebro<br />

Halagergård<br />

Tjørnholm<br />

Lods æ<br />

Tørholt<br />

Kirkevad Jespervad Bro<br />

Stån m<br />

Gamm<br />

Gammel Ølstvadg<br />

Trustrup


Halekær<br />

Fladbro<br />

Haslund Ø<br />

Bredningen<br />

Tebbestrup Kær<br />

VORUP KÆR<br />

Neder Romalt<br />

Kastrupsmind<br />

Vestergårde<br />

Holmegård<br />

Fladbro Skov<br />

Fuglsig<br />

Gåsekrog<br />

Sorgfrilund<br />

Kallehavegård Frederiksminde<br />

Fruerlund<br />

Tebbestrup Bakker<br />

Skovsgård<br />

Grønlyst<br />

Henriettelund<br />

VORUP<br />

Tirsdal<br />

KRISTRUP<br />

Henriksminde<br />

Lindholt<br />

Stribsig Huse<br />

Over Romalt<br />

Tvedhøj<br />

Højgård<br />

Munkholm<br />

STEVNSTRUP<br />

Bakkely<br />

Mosevang<br />

Stevnstrup Stationsby<br />

Værum Ø<br />

Kildehus<br />

Overgård<br />

Tebbestrup<br />

Emilielyst<br />

Lindely<br />

Paderupgård<br />

Paderup<br />

Klovenhøj<br />

Mosehus<br />

Søndergård<br />

Vilstrup<br />

Ladegå<br />

Mosegård<br />

Mosehøj 21m<br />

Moselund<br />

ensten<br />

havegård<br />

d<br />

d<br />

Touskovgård<br />

Væth<br />

Brunhøj<br />

Hedegård<br />

Signaturer:<br />

Store Løjstrup<br />

Agerkærgård<br />

Åvang<br />

Ejet udbringningsareal<br />

Lejet udbringningsareal<br />

Søgård<br />

Gylle aftale areal<br />

Byzone RP 2001<br />

Muligt byvækstområde<br />

Internationalt natur<br />

beskyttelsesområde<br />

Skovhavegård<br />

Sofielyst<br />

Bjerggård<br />

Ørumgård<br />

Jebjerg<br />

Fiskergård<br />

Kjelvang<br />

Store Lundgård<br />

NBL §3 Moser<br />

NBL §3 Overdrev<br />

NBL §3 Sø<br />

NBL §3 Vandløb<br />

NBL §3 Heder<br />

NBL §3 Enge<br />

NBL §3 Strandeng<br />

Frisenvold<br />

Lille Lundgård<br />

Store Grønlund<br />

Frisenvold<br />

Frisenvold Skov<br />

Stensgård<br />

Lille Grønlund<br />

Egely<br />

Christianslund<br />

Christianslund Skov<br />

Skovgård<br />

Kristinesminde<br />

#<br />

<strong>VVM</strong>-<br />

Højlund<br />

Lille Tvillingborg<br />

Nørskovhus<br />

Værum Vandmølle<br />

Nørgård<br />

Enggård<br />

Værumgård<br />

Vidkærgård Værum Vestergård<br />

Bjergmose<br />

Dato 02-02-2004 Bilag 4<br />

Mål: 1:30.000<br />

J.nr.: 8-50-12-1-120-01<br />

Sagsbehandler: Karin Hvidberg Nilsson<br />

Melagergård<br />

Værum<br />

Haldsminde<br />

Bjerre Skov<br />

Møllegård<br />

Løkken<br />

Hovbækgård<br />

- Landbrug<br />

Tusø Skov<br />

Bødkersminde<br />

Hesselholm<br />

Værum Bæk<br />

Langagerlund<br />

Fredenshøj<br />

ÅRHUS AMT<br />

Natur og Miljø<br />

Elkærsminde<br />

Afdeling:<br />

Dalagergård<br />

Ommestrupgård<br />

Langmosegård<br />

Højlund<br />

VÆRUM FÆLLED<br />

Holtgårde<br />

Højlund<br />

Haslund Skov<br />

Kærballegård<br />

Elkærgård<br />

Haslund<br />

Nygård<br />

Holbækgård<br />

Store Haslundgård<br />

Øksenholt<br />

Halebro<br />

Højlund<br />

Nyborggård<br />

Haslundgård<br />

Engelsholm<br />

HASLUND KÆR<br />

Højvang<br />

Slædekær<br />

Liselund<br />

Næsbjerggård<br />

Petersborg<br />

Frederiksdal<br />

AmstrupgårdAndersborg<br />

Store Teglgård<br />

Eliseholt<br />

Munkholm<br />

Bøgelund<br />

Slottet<br />

Hedehus<br />

Trædbakke<br />

Bækholm<br />

Carlsberg<br />

Risholm<br />

Skovgård<br />

Harvad Bro<br />

Harvad<br />

Karlslund<br />

Askildrup<br />

Kirkebro<br />

Krogmose Gårde<br />

Trændsiggård<br />

Tjørnholm<br />

Sønder Borup<br />

Karlslund<br />

Ølst Bakker<br />

Paderup Mose<br />

Munkdrup<br />

#<br />

Rødekrat<br />

Nybro<br />

Bredkær<br />

Ølst<br />

Overgård<br />

Mikkelstrup<br />

Damkær<br />

Sten Stånumgård Hvides Høj<br />

Stånum Bro<br />

Damkær<br />

Kirkedal<br />

Trustrup Bakker<br />

Halagergård<br />

Elmegård<br />

Stånum<br />

Kindbjerg<br />

Solbakke<br />

Tørholt<br />

Lodskær<br />

Kirkevad Jespervad Bro<br />

Stånum Overgård<br />

Trustrup<br />

Ginnerup<br />

Brusgård Møllebæk<br />

Birkeholm<br />

Gammel Ølstvadhus<br />

Gammel Ølstvadgård Gammel Ølstvadbro<br />

Ginnerup Bæk<br />

Brusgård


Randers Kommune<br />

Teknisk forvaltning<br />

Bilag 5<br />

Miljøgodkendelse<br />

I henhold til kap. 5 i lovbekendtgørelse nr. 753 af<br />

25. august 2001 om miljøbeskyttelse.<br />

Forslag af den 19. august 2003.<br />

Virksomhed<br />

Beliggenhed<br />

Matr. nr.<br />

Listebetegnelse<br />

: Højlund<br />

: Haslundkærvej 31, Haslund, 8900 Randers<br />

: 11 c Haslund m.fl.<br />

: I 1d. Anlæg til husdyrproduktion for mere<br />

end 210 dyreenheder i slagtesvin<br />

Godkendelsesdato : xxxxx 2003<br />

Godkendelsen omfatter<br />

: Hele virksomheden


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

1. ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE........................................................................................................... 3<br />

1.1. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER. ........................................................................................................................... 3<br />

2. GODKENDELSE ......................................................................................................................................................... 3<br />

2.1. BELIGGENHED, ETABLERING OG INDRETNING ........................................................................................................... 3<br />

2.1.1. Beliggenhed ...................................................................................................................................................... 3<br />

2.1.2. Etablering ......................................................................................................................................................... 4<br />

2.1.3. Indretning og drift ............................................................................................................................................ 4<br />

2.1.4. Krav til indretning og drift ............................................................................................................................... 7<br />

2.2. LUFTFORURENING .................................................................................................................................................... 7<br />

2.2.1. Oplysninger ...................................................................................................................................................... 7<br />

2.2.2. Krav .................................................................................................................................................................. 8<br />

2.2.3. Kommunens vurdering...................................................................................................................................... 9<br />

2.3. STØJ.......................................................................................................................................................................... 9<br />

2.3.1.A Virksomhedens oplysninger.......................................................................................................................... 10<br />

2.3.2. A Krav............................................................................................................................................................. 10<br />

2.3.3.A Kontrolkrav .................................................................................................................................................. 10<br />

2.3.4.A Kommunens vurdering ................................................................................................................................. 11<br />

2.4. AFFALD .................................................................................................................................................................. 12<br />

2.4.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 12<br />

2.4.2. Krav ................................................................................................................................................................ 13<br />

2.4.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 13<br />

2.5. JORD- OG GRUNDVANDS BESKYTTELSE................................................................................................................... 13<br />

2.5.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 13<br />

2.5.2. Krav ................................................................................................................................................................ 13<br />

2.5.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 14<br />

2.6. BEKÆMPELSESMIDLER............................................................................................................................................ 14<br />

2.6.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 14<br />

2.6.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 14<br />

2.7. SPILDEVAND........................................................................................................................................................... 14<br />

2.7.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 15<br />

2.7.2. Krav ................................................................................................................................................................ 15<br />

2.7.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 15<br />

2.8. RISIKOBETONEDE AKTIVITETER.............................................................................................................................. 15<br />

2.9. MINDRE FORURENENDE TEKNOLOGI ....................................................................................................................... 15<br />

2.9.1. Virksomhedens oplysninger............................................................................................................................ 15<br />

2.9.2. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 16<br />

2.10 <strong>VVM</strong>-REDEGØRELSE ............................................................................................................................................. 16<br />

2.10.1. Regionplantillæggets retningslinier og redegørelse..................................................................................... 16<br />

2.10.2 Krav ............................................................................................................................................................... 16<br />

3. TIDSBEGRÆNSNING.............................................................................................................................................. 17<br />

4. UNDERRETNING ..................................................................................................................................................... 17<br />

5. KLAGEVEJLEDNING.............................................................................................................................................. 17<br />

Kortbilag<br />

2


1. ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE.<br />

Gårdejer Mogens Jensen har den 30. oktober 2001 ansøgt om godkendelse af svinefarm i forbindelse<br />

med produktionsudvidelse, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5, § 33 (lovbekendtgørelse nr. 753 af<br />

25. august 2001). Der søges om godkendelse i forbindelse med udvidelse af slagtesvinproduktionen<br />

fra 209 dyreenheder til 378 dyreenheder på ejendommen matr. nr. 11 c, Haslund, beliggende<br />

Haslundkærvej 31, Haslund, 8900 Randers.<br />

1.1. Kommunens bemærkninger.<br />

Udvidelse af svineproduktionen er omfattet af punkt I.1 d (anlæg til husdyrproduktion for mere end<br />

210 dyreenheder i slagtesvin) på listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse<br />

nr. 646 af den 29. juni 2001 med seneste ændring i bekendtgørelse nr. 606 af 15. juli 2002 om ændring<br />

af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.<br />

Samtidig er udvidelsen af besætningen omfattet af <strong>VVM</strong>-procedure og regionplantillæg i henhold<br />

til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning,<br />

(samlebekendtgørelse).<br />

Forslag til regionplantillæg og <strong>VVM</strong> redegørelse vil blive offentliggjort samtidig med forslag til<br />

miljøgodkendelsen.<br />

Virksomheden er ifølge § 11 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder<br />

omfattet af reglerne for IPPC virksomheder, hvor ansøgningsmaterialet samt udkast til<br />

godkendelse skal offentliggøres, således at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale<br />

sig herom. Da der også udarbejdes <strong>VVM</strong>-redegørelse, er offentliggørelsen heraf foregået i henhold<br />

til <strong>VVM</strong>-reglerne, hvilket er i overensstemmelse med reglerne for IPPC-virksomheder, bekendtgørelsens<br />

§ 11 stk. 5.<br />

2. GODKENDELSE<br />

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Randers Kommune i medfør af miljøbeskyttelsesloven<br />

§ 33 en samlet miljøgodkendelse af en slagtesvinproduktion på 378 dyreenheder<br />

på gården, beliggende på matr. nr. 11 c, Haslund, beliggende Haslundkærvej 31, Randers.<br />

Gården skal indrettes og drives i overensstemmelse med det oplyste og de stillede krav i godkendelsen.<br />

Såfremt der er uoverensstemmelse mellem oplysninger og de stillede krav, er kravene gældende.<br />

Godkendelsen vedrører udelukkende de eksterne miljømæssige forhold.<br />

2.1. Beliggenhed, etablering og indretning<br />

2.1.1. Beliggenhed<br />

Ejendommen har et samlet areal på 117,8 ha og er beliggende i det åbne land udenfor<br />

kommuneplanens lokalplanrammer. Placeringen af gården fremgår af figur 1.<br />

3


Haslundkærvej 31<br />

Figur 1.<br />

2.1.2. Etablering<br />

Der har været drevet svineproduktion på gården gennem en længere årrække. Mogens Jensen har<br />

ejet gården siden 1999.<br />

2.1.3. Indretning og drift<br />

Gården er på nuværende tidspunkt indrettet til en årlig produktion af 8.200 slagtesvin, der opfedes<br />

fra 35 til 98 kg, svarende til 209 DE. Efter udvidelsen vil der årligt blive produceret 378 DE, svarende<br />

til 13.620 slagtesvin i vægtklassen 30 -100 kg eller 10.800 slagtesvin i vægtklassen 27 -110<br />

kg.<br />

Indretning af de eksisterende stalde<br />

Stald nr. 4. (tegning over gårdens indretning er vedlagt som bilag)<br />

Stalden er opdelt i to sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin. Gulvet<br />

består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår<br />

v.h.a. undertryksprincippet med 5 stk. afkast 1 m over tag samt 3 stk. indsugningsventiler. Anlægget<br />

er temperaturreguleret.<br />

Stald nr. 5.<br />

4


Stalden er opdelt i stier, hvor svinene opholder sig i kortere tid p.g.a. mobning eller for lav vægt.<br />

Gulvet er fuldspaltet. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår efter undertryksprincippet<br />

med indsugningsventiler på taget og afkast i kip via 1 m høje skorstene. Anlægget<br />

er temperaturreguleret.<br />

Stald nr. 6.<br />

Stalden er opdelt i tre sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin. Gulvet<br />

består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår<br />

v.h.a. undertrykprincippet med 15 stk. indsugningsventiler i hver side af stalden og 6 stk. afkast<br />

på taget. Anlægget er temperaturreguleret.<br />

Stald nr. 7.<br />

Stalden er opdelt med to sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin.<br />

Gulvet består af fast betongulv, som skråner ned mod et spalteareal. Gyllekanalerne er 40 cm dybe.<br />

Ventilationen foregår v.h.a. ligetryksprincippet med seks indsugningkanaler i kip, der har en kapacitet<br />

på 7.400 m³/h, samt fire afkast i kip med en kapacitet på 8.400 m³/h.<br />

I staldene nr. 4, 5, 6 og 7 overbruses en del af spaltearealet jævnligt, hvorved dyrene gøder det<br />

samme sted. Ved rengøring af staldene overbruses hele stalden, inden personalet sprøjterenser stalden.<br />

Rengøringen foregår med rent vand.<br />

Staldene bliver opvarmet efter rengøring, før der indsættes smågrise. Opvarmningen foregår v.h.a.<br />

en varmekanon, der får tilført brændstof fra en olietank med en lagerkapacitet på 1.000 liter. Olietanken<br />

er opstillet i bygningen, der forbinder stald nr. 5 og nr. 6.<br />

Gyllen tilledes tre gylletanke på henholdsvis 975 m³, 1.240 m³ og 1.500 m³ ( nr. 1, 2 og 3).<br />

På vestsiden af stald nr. 7 findes en betonrampe til udlevering af grise. Rampen sløjfes i forbindelse<br />

med byggeriet.<br />

Der leveres halm til fjernvarmeværker, og der modtages aske retur. Asken tilføres gårdens jorde på<br />

grund af det store indhold af fosfor og kalium. Den mængde fosfor, som fraføres jorden via salg af<br />

halm, tilføres via asken, som spredes på markene. Fosforbalancen angående halmen vil fremgå af<br />

grønt regnskab, som nærmere er beskrevet under punkt 2.10.2. punkt 3.<br />

Gården modtager drikkevand fra Energi Randers Vand A/S.<br />

Produktionsudvidelse<br />

I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet fra 209 DE til 378 DE ønskes der etableret en stald på<br />

ca.1.300 m² (stald nr. 8). Ved udvidelsen reduceres afstanden mellem nabo og ejendommens svinestald<br />

fra 195 meter til 160 meter. Miljøstyrelsens vejledende mindsteafstand mellem svinebrug og<br />

enkeltliggende nabobeboelse i det åbne land er ca. 215 m (vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1997, Godkendelse<br />

af husdyrbrug- 2 udgave).<br />

Randers Byråd, teknisk udvalg besluttede den 28. august 2001 at give principiel tilladelse til at placere<br />

svinestalden 160 m fra nærmeste nabo.<br />

5


Stald nr. 8<br />

Stalden indrettes med 4½ sektion, som hver er opdelt i stier, der kan indeholde 15-20 svin. Samlet<br />

areal bliver 1.300 m². Gulvet består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv med en jævnlig overbrusning<br />

af spaltegulvet. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Der foregår jævnlig automatisk tømning, hvor<br />

gyllen tilføres gyllebehandlingsanlægget. En del af gyllen returneres til stalden. Ventilationssystemet<br />

bliver mekanisk.<br />

Mellem stald nr. 7 og nr. 8 etableres der et areal til levering af svin på 50 m². Afløbet fra dette areal<br />

tilsluttes gyllesystemet i stald nr. 8.<br />

En ny foderlade på ca. 560 m² etableres som forbindelsesled mellem den eksisterende bygning og<br />

tilbygningen. Foderladen kommer til at indeholde korngrav, tørreri og kornlager. Der installeres en<br />

ny olietank på 5.900 liter til opvarmning i forbindelse med korntørring i foderladen.<br />

Der etableres en 1.500 m³ gylletank (nr. 4) nær de tre andre gylletanke. Der etableres dykket indløb<br />

i gylletanken, 40 cm over gylletankens bund, hvilket medfører, at flydelaget ikke brydes under fyldning<br />

af gylletanken.<br />

Århus Amt har i regionplantillægget stillet krav om, at emissionen af ammoniak fra stald og lager<br />

ikke må overstige 2.500 kg N / år ved produktionsudvidelsen. Kravet kan opnås ved at etablere et<br />

gyllebehandlingsanlæg med svovlssyretilsætning. Kommunen har den 26. maj 2003 via Kirsten Olsen<br />

fra Bygnings- og Maskinkontoret, Marsvej 1, Randers fået materiale om grundprincipperne i<br />

anlæggets funktion. Den 10. juni 2003 har kommunen fået materiale fra ejer med mere præcise<br />

oplysninger om anlægget ( markeret med nr. 16 på situationsplanen).<br />

Gyllen pumpes fra stalden til behandling i fortank på 170 m³ (nr. 17), hvor der tilsættes ca. 5%<br />

svovlsyre (fra en tank med 93 % svovlsyre). pH-værdien sænkes fra ca. 7 til 5,5, hvorefter gyllen<br />

ledes tilbage til staldene eller til de 4 gylletanke. pH-værdien i gyllekanalerne bliver derved også<br />

5,5. Processen foregår flere gange automatisk i løbet af et døgn. Gyllen beluftes før/efter, der tilsættes<br />

syrer p.g.a. dannelse af svovlbrinte. Når anlægget er optimeret, vil forbruget af 93% svovlsyre<br />

være ca. 3 liter til behandling af 1.000 liter gylle. Driften af anlægget kan følges på en monitor. Såfremt<br />

pH-værdien ikke ligger i et bestemt interval før udledning fra anlægget, vil et automatisk<br />

alarmsystem blive aktiveret.<br />

Foreløbige undersøgelser viser, at når pH-værdien i gyllen sænkes, bliver fordampningen af ammoniak<br />

fra stalden 70-85 % mindre. Derved reduceres ammoniakbelastningen i omgivelserne. Samtidig<br />

vil kvælstof-indholdet i gyllen stige ca. 15 %, og planternes udnyttelse af kvælstof stiger tilsvarende,<br />

hvilket fremgår af 2 års undersøgelser, der viser, at når pH-værdien bliver lavere i gyllen, så<br />

udnyttes op til 90 % af kvælstoffet i marken mod normalt 75 %. Koncentrationen af kvælstof i gyllen,<br />

som tilføres marken, er højere, men risikoen for udvaskning af kvælstof stiger ikke tilsvarende.<br />

Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter.<br />

Opbevaringskapacitet til gylle<br />

Der vil årligt blive produceret 7347 m³ gylle. Heri er medregnet regnvand og rengøringsvand fra<br />

staldene.<br />

6


Gyllen opbevares i fire gylletanke, fortank og gyllekanaler, som tilsammen har en kapacitet på 6115<br />

m³. Det giver mulighed for at opbevare gylle fra 10,0 mdrs produktion. Kravet til opbevaringskapacitet<br />

er ifølge gældende lovgivning 9 måneder.<br />

Hamonikrav<br />

Gården har et jordtilliggende på 117,8 ha, hvoraf udbringningsarealet udgør 114,37 ha.<br />

Ejeren ejer andre arealer samt har forpagtet tilsammen 159,68 ha. Ejeren råder samlet over 274,05<br />

ha, hvor harmonikravet er 270,24 ha. Ifølge harmonikravet må der udbringes 1,4 DE pr. ha. Plantedirektoratet<br />

er tilsynsmyndighed for harmonireglerne. Reglerne for harmonikravene er beskrevet i<br />

Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage<br />

m.v. § 28.<br />

2.1.4. Krav til indretning og drift<br />

1. Indretning og drift af staldene og opbevaring af husdyrgødning, samt udbringning af husdyrgødning<br />

skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt<br />

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v..<br />

2. Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på over 100<br />

m³ skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse<br />

nr. 723 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage eller spildevand,<br />

kapitel 2, § 4.<br />

3. Tilførsel af halmaske til jordbrugsformål skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse<br />

nr. 39 af 20. januar 2000 om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og<br />

biomasseaffald.<br />

4. Dyrefoder skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller andre<br />

skadedyr.<br />

5. Der skal være tilstrækkelig udspredningsareal til, at den mængde gylle, der produceres på ejendommen,<br />

kan spredes ifølge gældende hamoniregler.<br />

6. Der skal etableres et gyllebehandlingsanlæg med pH-regulering med henblik på, at ammoniakemission<br />

ikke overstiger 2500 kg N / år.<br />

7. Gyllebehandlingsanlægget må ikke tages i brug, før teknisk forvaltning har godkendt forslag til<br />

indretning og drift, for at forebygge og håndtering af driftstop og uheld.<br />

8. Gyllen fra alle staldene på gården skal behandles på gyllebehandlingsanlægget.<br />

2.2. Luftforurening<br />

2.2.1. Oplysninger<br />

7


Ejeren tilstræber at minimere lugtgenerne for de omkringboende mest muligt.<br />

Der holdes generelt en god orden og renlighed i staldene, hvilket minimer afdampningen af bl.a.<br />

ammoniak. Samtidig har personalet et ordentligt arbejdsmiljø.<br />

Håndtering af husdyrgødning vil foregå, så der kommer mindst mulige lugtgener fra anlægget.<br />

Der gøres en aktiv indsats for at overholde gældende lovgivning med flydelag på gylletanken. Er<br />

det naturlige flydelag svært at danne, tilsættes snittet halm eller lecanødder på overfladen.<br />

Gylletransporten vil hovedsagelig foregå via den nyetablerede private markvej mellem ejerens gårde,<br />

beliggende Amstrupgårdvej 40 og Haslundkærvej 31.<br />

Den nye stald bliver etableret med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. En del af spaltegulvet vil<br />

jævnlig blive overbruset, hvilket medfører, at dyrene gøder det samme sted, og resten af stien vil<br />

blive holdt tør og ren. Dette medfører, at ammoniakfordampningen fra fugtige gulve og vægflader<br />

reduceres.<br />

Der etableres et gyllebehandlingsanlæg for at begrænse emissionen af ammoniak. Anlægget forventes<br />

at reducere lugtgener, da erfaringer med lugten i de stalde, hvor anlægget er blevet etableret, viser<br />

en lugt, der virker mindre "stram" på grund af det lavere ammoniakindhold, der findes i lugten.<br />

2.2.2. Krav<br />

1. Produktionen skal foregå på en sådan måde, at der ikke opstår væsentlige lugt- og støvgener for<br />

de omkringboende.<br />

2. Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at<br />

mindske lugtgenerne.<br />

3. Der skal være tæt overdække på gylletankene enten bestående af tæt flydelag eller anden tæt<br />

overdækning. Indløbet på gylletankene skal være dykket.<br />

4. Al transport af gylle og spildevand internt mellem stalde og opbevaringsanlæg skal foregå i lukkede<br />

rørsystemer.<br />

5. Fodersiloerne skal indrettes således, at der undgås eksterne støvgener ved indblæsning af foder.<br />

I forbindelse med Århus Amts forslag til regionplantillæg med tilhørende <strong>VVM</strong>-redegørelse af udvidelsen<br />

af svinefarmen stilles der krav om, at ejendommens produktion skal gennemføres på en sådan<br />

måde, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2.500 kg N / år. Kravet er<br />

nærmere beskrevet under punkt 2.10.<strong>VVM</strong>-redegørelse i denne miljøgodkendelse.<br />

Ventilationsanlæg<br />

6. Afkast fra ventilationsanlæggene skal være lodrette og føres mindst 1 meter over tag. Ventilationen<br />

skal styres, så færrest mulige afkast er i gang samtidig i hver enkelt lukket sektion. Lufthastigheden<br />

skal være mindst 7 meter pr. sekund. Når der er behov for mindre ventilation, lukkes en del<br />

8


af ventilationsafkastene, og der fortsættes med en lufthastighed på mindst 7 meter pr. sekund på de<br />

åbne ventilationsafkast. Ovennævnte lufthastighed skal overholdes ved udetemperatur over 0°C.<br />

7. Ventilationsanlæggene på de eksisterende stalde ( nr. 4, 5, 6 og 7 ) skal overholde kravene i<br />

punkt 6. Som dokumentation skal der senest 4 mdr. efter ikrafttrædelse af miljøgodkendelsen foretages<br />

målinger af et velrenommeret ventilationsfirma. Firmaet skal accepteres af teknisk forvaltning,<br />

før målingerne udføres. Målerapporten fremsendes efterfølgende til teknisk forvaltning.<br />

8. I stald nr. 8 skal installeres ventilationsanlæg, der kan overholde ovennævnte krav.<br />

9. Ventilationsanlæggene skal vedligeholdes efter ventilationsfirmaets instruktioner. Anlæggene<br />

skal jævnligt rengøres og justeres efter behov.<br />

10. Såfremt teknisk forvaltning skønner, at eventuelle klager vedrørende lugtgener fra produktionen<br />

er velbegrundede, skal ejeren undersøge lugtkilderne og udarbejde en handlingsplan for at nedbringe<br />

lugtniveauet uden for ejendommen.<br />

2.2.3. Kommunens vurdering<br />

Vurderingen foretages af den samlede slagtesvinproduktions emission af stoffer til det omkringliggende<br />

miljø. Fra staldene vil der via ventilationsanlæggene blive udledt støv, ammoniak, svovlbrinte<br />

og andre lugtstoffer. Mange forhold kan influere på lugtemissionen fra stalde. Ud over dyrearter,<br />

størrelsen samt sammensætningen af dyreholdet er det f.eks. staldindretningen, ventilationsanlæggets<br />

udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt<br />

hygiejne i stalden.<br />

Teknologi til begrænsning af lugten fra svinestalde er under stadig udvikling, men der mangler endnu<br />

erfaringer og målinger fra anlæg i drift. På denne baggrund finder Randers Kommune det vigtigt,<br />

at ventilationsanlægget sikrer en effektiv spredning af lugten.<br />

Lugtgener<br />

Udvidelsen af produktionen foretages ca. 60 m tættere på nærmeste bolig på naboejendommen end<br />

Miljøstyrelsen anbefaler. For at minimere lugtgenerne fra svineproduktionen hos de omkringboende,<br />

stilles der skærpet krav om høj hastighed på emissionen fra staldene, hvorved luften fra staldene<br />

fortyndes. Det er kommunens opfattelse, at kravet til ventilationen fra staldbygningerne samt Århus<br />

Amts krav til uændret emission af ammoniak efter udvidelsen af produktionen er tilstrækkelig til, at<br />

nærmeste bolig på naboejendommen ikke vil blive generet lugtmæssigt ved produktionsudvidelsen.<br />

Lugtgener, der opstår ved omrøring af gyllen i gylletanken, er kortvarige, og kan ikke minimeres ud<br />

over hvad, der opnås ved omhyggelig håndtering.<br />

Støvgener<br />

Håndteringen af foderet foregår hovedsagelig i lukkede rørsystemer, hvilket minimerer risikoen for<br />

støvgener.<br />

2.3. Støj<br />

9


Udendørs støjbelastning.<br />

Lavfrekvent støj og infralyd.<br />

A: Udendørs støjbelastning.<br />

2.3.1.A Virksomhedens oplysninger<br />

I forbindelse med driften af gården er der følgende støjkilder.<br />

- Transport af grise, foder og handelsgødning<br />

- Ventilationsanlæg<br />

- Indblæsning af foder til fodersilo<br />

- Korntørringsanlæg<br />

- Gylleudbringning<br />

2.3.2. A Krav<br />

Gårdens samlede bidrag til det udendørs målte ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) må ikke<br />

overskride følgende grænser ved boliger udenfor ejendommens skel.<br />

Område uden for kommuneplanrammerne<br />

Man-fredag kl. 07-18<br />

Lørdag kl. 07-14<br />

Man-fredag kl. 18-22<br />

Lørdag kl. 14-22<br />

Søn- og helligdag kl.<br />

Alle dage kl. 22-07 Maksimal<br />

værdi kl. 22-<br />

07.<br />

07-22<br />

Det åbne land 55 45 40 55<br />

Det bemærkes, at man ved tydelig hørbare impulser eller toner i en støjemission skal medregne et<br />

tillæg på 5 dB(A) til det målte støjniveau.<br />

2.3.3.A Kontrolkrav<br />

Såfremt teknisk forvaltning skønner det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage støjemissionsmålinger<br />

eller støjberegninger, der viser, at støjkravene er opfyldt. Dette kan maksimalt kræves<br />

én gang pr. år.<br />

Såfremt støjmålinger eller -beregninger viser overskridelse af de stillede støjkrav, skal virksomheden<br />

sammen med målerapporten fremsende en handlingsplan der beskriver, hvilke tiltag virksomheden<br />

vil igangsætte for at kravene fremover kan overholdes samt en tidsplan herfor. Handlingsplan<br />

og tidsplan skal godkendes af teknisk forvaltning. Teknisk forvaltning kan herefter forlange fornyede<br />

støjmålinger eller -beregninger.<br />

Måleforudsætninger<br />

Målingen, der skal udføres, når arbejdsprocesserne er i fuld drift, skal foretages efter de retningslinier,<br />

der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, afsnit<br />

7 og 9.<br />

Støjberegninger skal udføres efter de retningslinier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr.<br />

5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.<br />

10


Målinger skal udføres som:<br />

a) akkreditere teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium<br />

eller<br />

b) af et laboratorium, som beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre “Miljømåling - ekstern<br />

støj”.<br />

Resultatet af de udførte beregninger/målinger skal rapporteres i overensstemmelse med retningslinierne<br />

for “Miljømåling - ekstern støj”.<br />

2.3.4.A Kommunens vurdering<br />

Det er ikke kommunen bekendt, at virksomhedens nuværende drift har været årsag til støjgener.<br />

Umiddelbart forventes udvidelsen ikke at give anledning til overskridelser af støjkravene. På den<br />

baggrund har teknisk forvaltning p.t. ikke fundet det nødvendigt at stille krav om yderligere dokumentation<br />

af støjemissionen.<br />

B: Lavfrekvent støj og infralyd<br />

2.3.1.B Krav<br />

Anvendelse<br />

Lavfrekvens.A-vægtet<br />

lydtrykniveau<br />

(10-160 Hz), dB<br />

G-vægtet infralydniveau,<br />

dB<br />

Beboelsesrum, herunder i børneinst.<br />

og lignende<br />

kl. 07.00-18.00<br />

25 85<br />

kl. 18.00-07.00 20 85<br />

Kontorer, undervisningslokale og andre lignende støjfølsomme<br />

rum<br />

30 85<br />

Øvrige rum i virksomheden 35 90<br />

Når der måles for infralyd, filtreres frekventer større end 20 Hz fra.<br />

Ovennævnte støjgrænser gælder indendørs i det mest støjbelastede rum i bygning udenfor ejendommens<br />

skel.<br />

Støjgrænserne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 min, hvor støjen er<br />

kraftigst.<br />

2.3.2.B Kontrolkrav<br />

Såfremt teknisk forvaltning skønner det nødvendigt, skal ejeren dokumentere, at godkendelsens<br />

krav til lavfrekvent støj og infralyd er opfyldt. En dokumentation, der viser, at støjkravene er<br />

opfyldt, kan dog højest kræves én gang årligt.<br />

Såfremt støjmålingen viser overskridelse af de stillede krav til lavfrekvent støj og infralyd, skal<br />

virksomheden sammen med målerapporten fremsende en handlingsplan der beskriver, hvilke tiltag<br />

virksomheden vil igangsætte for at kravene fremover kan overholdes samt en tidsplan herfor. Hand-<br />

11


lingsplan og tidsplan skal godkendes af teknisk forvaltning. Teknisk forvaltning kan herefter forlange<br />

fornyede målinger af lavfrekvent støj og infralyd.<br />

Måleforudsætninger<br />

Målingen, der skal udføres på et tidspunkt, hvor hele virksomheden er i fuld drift, skal foretages<br />

efter retningslinierne i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd<br />

og vibrationer i ekstern miljø, afsnit 3.4.<br />

Målinger skal udføres som:<br />

a) akkreditere teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium<br />

eller<br />

b) af et laboratorium, som beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre “Miljømåling - ekstern<br />

støj”.<br />

Resultatet af de udførte målinger, skal rapporteres i overensstemmelse med retningslinierne for<br />

“Miljømåling - ekstern støj”.<br />

Kopi af dokumentationen skal straks sendes til teknisk forvaltning.<br />

2.3.3.B Kommunens vurdering<br />

Generende lavfrekvent støj/infralyd kan forekomme ved f.eks. ventilationsanlæg og kompressorer.<br />

Kommunen mener derfor, at det er relevant at stille krav til lavfrekvent støj/infralyd, dog<br />

skønnes det ikke nødvendigt med en støjmåling på nuværende tidspunkt.<br />

2.4. Affald<br />

2.4.1. Oplysninger<br />

Affaldstype Håndtering årlig<br />

Husholdningsaffald Kommunal afhentnings ordning 600 liter<br />

Erhvervsaffald Rye Andersen A/S, Hadsten. 26x800liter<br />

Spildolie Afhentes af Dansk Olie Genbrug A/S 500 liter*<br />

Medicinrester Afleveres til dyrlæge -----<br />

Kanyler Opsamles i kanyleboks. Afleveres til dyrlæge 1 boks pr.<br />

3 år<br />

Tom sprøjte-<br />

Afleveres til foderstofforretningen DLG.<br />

ca. 5 stk.<br />

emballage<br />

Døde dyr<br />

Overdækkes udendørs. Afhentes af destruktionsanstalten<br />

DAKA<br />

ca. 182 stk.<br />

12


* Spildolien opbevares i tætte lukkede beholdere i aflåst rum uden afløb med fast bund på Amstrupgårdvej<br />

40, Randers. Den samlede mængde udgør 500 liter / årligt.<br />

2.4.2. Krav<br />

1. Affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser i Randers Kommunes affaldsregulativ.<br />

2. Godkendelsepligtige landbrug skal ifølge gældende affaldsbekendtgørelse § 18 registrere alle typer<br />

af affald på stamkort for virksomhedens affaldsproduktion. Stamkortene skal gemmes fem år<br />

tilbage.<br />

3. Farligt affald (rester af sprøjtemidler, kemikalie- og olieaffald), skal opbevares i tætte lukkede<br />

beholdere i aflåst rum uden afløb med fast bund.<br />

4. Farligt affald skal bortskaffes efter kommunens regulativ for bortskaffelse af erhvervsaffald.<br />

Randers Kommune har indgået samarbejdsaftaler med bl.a. med Dansk Olie Genbrug A/S om indsamling<br />

af farligt affald i Randers Kommune. I bilaget til Randers Kommunes Regulativ for bortskaffelse<br />

af erhvervsaffald kan firmaerne, som har indgået denne aftale med Randers Kommune,<br />

læses. Benytter virksomheden et af de omtalte firmaer til afhentning af virksomhedens farlige affald,<br />

er det i orden. Virksomheden skal altid ved kvitteringer kunne dokumentere, hvor det farlige<br />

affald er blevet bortskaffet til.<br />

5. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning,<br />

men skal bortskaffes til godkendt destruktionsvirksomhed. I tidsrummet indtil afhentning skal døde<br />

dyr opbevares i lukket container, således at de er afskærmet mod hunde og vilde dyr, og der ikke<br />

opstår uhygiejniske forhold. Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest efter 4 dage.<br />

2.4.3. Kommunens vurdering<br />

Affaldsfraktionerne håndteres miljømæssigt forsvarligt.<br />

2.5. Jord- og grundvands beskyttelse<br />

2.5.1. Oplysninger<br />

Klargøringen af marksprøjteudstyr foregår på Amstrupgårdvej 40, Randers. Der tappes vand til<br />

marksprøjten fra en separat vandbeholder, efterfølgende tilsættes sprøjtemidlet i marken. Marksprøjten<br />

har en ekstra beholder til rent vand, der bruges til at rengøre sprøjten i marken efter endt<br />

sprøjtning.<br />

2.5.2. Krav<br />

13


1. Ved påfyldning af marksprøjte skal vand ikke tages direkte fra drikkevandsboring, men fra en<br />

fyldt vandbeholder, så tilbagesug af sprøjtemiddel undgås. Påfyldning af sprøjtemiddel / rengøring<br />

af marksprøjte skal enten foregå på betonplads med afløb til gyllebeholder eller i marken.<br />

2. Påfyldning af gyllevognen skal foregå på betonplads med opkant, så spild af gylle bliver opsamlet<br />

og via afløb tilledes gylletanken. Påfyldningspladserne og rørsystem skal godkendes af teknisk<br />

forvaltning, bygningsafdeling. Påfyldningspladserne skal kunne tages i brug 3 mdr. efter ibrugtagelse<br />

af stald nr. 8.<br />

2.5.3. Kommunens vurdering<br />

Ejeren ønsker at etablere to påfyldningspladser, hvorfra alle fire gylletanke kan betjenes. Såfremt<br />

det er teknisk muligt, kan der ikke være noget til hindring for dette.<br />

2.6. Bekæmpelsesmidler<br />

2.6.1. Oplysninger<br />

Fluer bekæmpes efter gældende regler. Fluer lever i "gødningskagerne" i gyllekanalerne. Ved etablering<br />

af gyllebehandlingsanlægget, hvor gyllekanalerne i alle stalde bliver skyllet igennem flere<br />

gange dagligt, forventes der fremover ikke muligheden for dannelse af så mange fluer.<br />

Der foretages bekæmpelse af rotter efter gældende regler.<br />

Sprøjtemidler opbevares på gården, beliggende Amstrupgårdvej 40, Randers i et aflåst rum uden<br />

gulvafløb.<br />

Ejeren har sprøjtecertifikat / bevis.<br />

2.6.2. Krav<br />

1. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med gældende<br />

retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr fra Statens Skadedyrslaboratorium.<br />

2. Rottebekæmpelsen skal ske i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium.<br />

3. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden afløb.<br />

4. Sprøjtning af gårdens marker skal foretages af personer med sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis.<br />

2.6.3. Kommunens vurdering<br />

Arbejdet med bekæmpelsesmidler foregår miljømæssigt forsvarligt.<br />

2.7. Spildevand<br />

14


2.7.1. Oplysninger<br />

Ved rengøring af staldene forekommer spildevand, som ledes til gylletanke for senere at blive<br />

spredt på ejerens jord.<br />

Spildevand fra beboelsen ledes via septiktank til Værum Bæk. Ejeren ønsker i forbindelse med<br />

staldbyggeriet at forbedre rensningen af husspildevandet.<br />

2.7.2. Krav<br />

1. Spildevand fra rengøring af staldanlæg skal tilledes gylletank.<br />

2.7.3. Kommunens vurdering<br />

Kommunen vil pålægge ejeren at forbedre rensning af gårdens husspildevand p.g.a. udledning til<br />

Værum Bæk, der er et højt målsat vandløb, men er forurenet med husspildevand.<br />

2.8. Risikobetonede aktiviteter<br />

Produktionen er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om<br />

kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer.<br />

2.9. Mindre forurenende teknologi<br />

2.9.1. Virksomhedens oplysninger<br />

Ejer af virksomheden foretager løbende vurdering af anvendelse af mindre forurenende teknologi.<br />

Ny teknologi skal ikke kun være teknisk tilgængelig, men også økonomisk mulig at indføre med relevant<br />

proportionalitet mellem den miljømæssige løsning og den økonomiske omkostning.<br />

I staldene sikres ved overbrusning af et mindre område, at afsætning af gødning og urin begrænses<br />

til denne del af stalden, hvorved den øvrige del af opholdsarealet forbliver tørt. Hermed opnås mindre<br />

areal med fugtig overflade og dermed afgives der mindre ammoniak og lugt fra staldene.<br />

Dyrene skal for at kunne drikke vand aktivere en drikkekop, hvilket sparer på drikkevandet.<br />

Foderet transporteres via rørsystem frem til fodringspladserne, hvorved spild minimeres, og der er<br />

mindre støvgener ved håndteringen af foderet.<br />

15


Transport af gylle internt mellem stalde og opbevaringsanlæg foregår i lukkede rørsystemer, hvilket<br />

giver mindre lugtgener.<br />

Ejeren foretager løbende vurderinger af nye metoder til udspredning af gylle.<br />

Etablering af gyllebehandlingsanlæg bevirker mindre emission af ammoniak og en reduktion af<br />

lugtgener.<br />

2.9.2. Kommunens vurdering<br />

Ejeren foretager løbende vurdering om nye tiltag inden for landbruget til at minimere miljøbelastningen<br />

og ressourceforbruget.<br />

2.10 <strong>VVM</strong>-redegørelse<br />

2.10.1. Regionplantillæggets retningslinier og redegørelse<br />

Århus Amt har i sit forslag til regionplantillæg med tilhørende <strong>VVM</strong>-redegørelse for udvidelsen af<br />

svinefarm stillet følgende krav til produktionen:<br />

1) Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra stald og<br />

lager ikke overstiger 2500 kg N / år.<br />

2) Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet der ikke<br />

må tilføres jordene mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne.<br />

3) Der udlægges en gødsknings- og dyrkningsfri bræmme på 5 meter langs Hedebæk umiddelbart<br />

nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en strækning af godt 300 meter.<br />

I redegørelsen beskrives nærmere hvorledes retningsliniernes krav efterleves.<br />

ad 1<br />

Ejeren har valgt at etablerer et gyllebehandlingsanlæg, for at overholde kravet om at ammoniakemissionen<br />

fra stald og lager ved produktionsudvidelsen ikke overstiger 2500 kg N / år.Ved at tilsætte<br />

syrer til gyllen bliver emissionen af ammoniak mindre, hvorved der forbliver mere kvælstof i<br />

gyllen.<br />

2.10.2 Krav<br />

1) Gyllebehandlingsanlægget skal jævnlig serviceres af leverandør eller anerkendt servicefirma, så<br />

det virker optimal. Kopi af servicerapport skal kunne fremlægges ved miljøtilsyn. Ejeren skal fører<br />

logbog over indkøb af svovlsyre og forbrug, som fremlægges ved miljøtilsyn.<br />

2) Fosforbalancen skal overholdes på de ejede og forpagtede arealer, og skal dokumenteres gennem<br />

årlig opgørelse over de mængder fosfor, der tilføres og fraføres jordene. Balancen beregnes på ejendomsniveau<br />

i Grønt Regnskab for Landbrugsbedrifter, og tallene skal vurderes over en 3-årig perio-<br />

16


periode. Denne dokumentation for fosforbalance beregnes og fremsendes til Randers Kommune en<br />

gang årligt, senest 31. marts.<br />

3) Ved ikrafttræden af miljøgodkendelsen skal der etableres en gødsknings- og dyrkningsfri<br />

bræmme på 5 meter langs Hedebæk umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en strækning<br />

af 300 meter. Hvis arealerne p.t. er med afgrøde skal bræmmen etableres efter førstkommende høst.<br />

3. TIDSBEGRÆNSNING<br />

Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet senest 2 år fra meddelelsen, dvs. inden den xxxx 2005, bortfalder<br />

den for de anlæg, som endnu ikke er taget i brug.<br />

Miljøgodkendelsen er ifølge miljøbeskyttelsesloven retsbeskyttet i 8 år, dvs. til den xxxx 2011. Såfremt<br />

godkendelsen påklages, gælder retsbeskyttelsen i 8 år fra den dato, hvor den endelige godkendelse<br />

foreligger.<br />

Virksomhedens miljøgodkendelse skal ifølge bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse<br />

af listevirksomhed kapitel 18, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering.<br />

Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage<br />

den første revurdering i 2011.<br />

4. UNDERRETNING<br />

Følgende er underrettet om godkendelsen:<br />

Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg<br />

Arbejdstilsynet, Kreds Århus Amt, P. Hiort Lorenzens Vej 2 A, 8000 Århus C<br />

Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, Postboks 669, 8000 Århus C<br />

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø<br />

Friluftsrådet, Bredgade 68, 8870 Langå, att Amtsformand Christian Halgreen.<br />

Godkendelsen vil endvidere blive bekendtgjort ved annoncering i Randers Amtsavis den xxxx 2003<br />

samt i Randers-Posten den xxxx 2003.<br />

5. KLAGEVEJLEDNING<br />

Denne godkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen af gårdens ejer Mogens Jensen, Århus Amt,<br />

Embedslægeinstitutionen, enhver landsdækkende forening eller organisation, der har natur og miljø<br />

som hovedformål samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.<br />

En eventuel klage stiles til Miljøstyrelsen og fremsendes gennem Randers Kommune, Laksetorvet,<br />

8900 Randers. Klagen skal være skriftlig og være kommunen i hænde senest 4 uger efter sidste annonceringsdato,<br />

det vil sige senest den xxxxxx 2003. Randers Kommune sender derefter klagen videre<br />

til Miljøstyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.<br />

17


Godkendelsen kan endvidere prøves ved domstolene. Eventuelt sagsanlæg skal ske senest 6 måneder<br />

efter sidste annonceringsdato, d.v.s. senest den xxxxxx 2003. Såfremt godkendelsen påklages,<br />

skal eventuelt sagsanlæg ske senest 6 måneder fra den dato, hvor den endelige godkendelse foreligger.<br />

Ulrik Mathiasen<br />

sektionsleder<br />

Jonna Ploug<br />

miljøtekniker<br />

18


Bilag 6.<br />

Resumé af modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase (debatfasen)<br />

I den første offentlighedsfase i perioden fra den 6. februar til den 6. marts 2002 har Århus Amt<br />

modtaget 2 indlæg:<br />

1) Fra Bent Rytter Jensen, Haslundkærvej 52, 8900 Randers som stiller spørgsmålstegn ved<br />

om enkelte af udbringningsarealerne er korrekt anført i debatoplægget som henholdsvis<br />

forpagtet og ejer samt om der reelt kan udbringes gylle på alle de anførte arealer. Det anføres at<br />

belastningen af Haslundkærvej vil blive forøget meget, at der vil blive lugt og støjgener for<br />

omkringliggende naboer ligesom der spørges til hvad gylleaftalerne skal indeholde og hvordan<br />

gyllen udbringes. Det bemærkes ligeledes, at denne udvidelse umuliggør andre udvidelser i<br />

området pga. det kummulative princip.<br />

Ansøgers bemærkninger: Trafikken på Haslundkærvej vil ikke blive væsentlig forøget pga. den<br />

private markvej, der anlægges og som en stor del af transporterne vil foregå ad. Udbringning af<br />

gylle vil foregå efter gældende regler. Produktionen tilrettelægges under størst mulig hensyn til<br />

naboerne og med afstand til byvækstafgrænsninger, så der ikke forventes gener fra ejendommen<br />

i forhold til byen.<br />

2) Fra Bjarne Danielsen, Lunden 8, Haslund 8900 Randers som vurderer, at uanset man bor i<br />

en landsby på landet, så vil et stort svinebrug som dette påvirke væsentligt med lugt, trafik og<br />

algevækst på træværk, fliser mv.<br />

Ansøgers bemærkninger: Vurderer, at indlægget er af generel karakter og udtrykker et ønske<br />

om, at landbrug bliver drevet som for 30 år siden. Ansøger påpeger, at udviklingen i de seneste<br />

30 år godt er gået mod større enheder, men at der nu gøres langt mere for at reducere miljøbelastningerne<br />

fra landbruget nu end dengang.<br />

Amtets bemærkninger: De arealmæssige forhold, der er stillet spørgsmålstegn ved, er korrigeret.<br />

<strong>VVM</strong>-redegørelsen indeholder vurderinger og stillingtagen til de reste spørgsmål.


BILAG 7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!