VVM - Naturstyrelsen

BRUNS PLAN- 

TAGEVEJ 1 

UDVIDELSE AF HUSDYR 

PRODUKTIONEN 

Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal, 

Mariager Kommune 

Mariager 

Nørhald 

Mellerup Voer 

Purhus 

Randers 

Tammestrup 

Sønderhald 

Langå 

Hevringhol 

Rougsø 

Midtd 

TILLÆG 

TIL REGIONPLAN 2005 OG 

VVM-REDEGØRELSE 

ÅRHUS AMT 

OKTOBER 2006

Udgiver: 

Århus Amt 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Udgivelsesår: 2006 

Titel: BRUNS PLANTAGEVEJ 1 

Udvidelse af husdyrproduktionen 


Regionplantillæg 

og VVM-redegørelse til 

Regionplan 2005 

Redaktion: 

Foto: 

Layout: 

Natur og Miljø 

Lene Gold Andersenn 

Århus Amt 

Kirsten Lavtsen 

ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-397-7 

Oplag: 

Sideantal: 

Grundmateriale: 

Udskrives fra nettet 

26 + bilag 

T0-kort: © Udtegnet på grundlag af 

tekniske kortdata. Kortets informationer 

må ikke afdigitaliseres eller anvendes 

kommercielt 

Øvrige kort: 

© Kort- og Matrikelstyrelsen 

Denne rapport findes kun som digital udgave. 

Den kan ses på Natur og Miljøs 

hjemmeside www.aaa.dk/nm

J.nr. 8-50-719-12-04 

Regionplantillæg og VVM-redegørelse 

til Regionplan 2005 for 

Udvidelse af husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1 


Indholdsfortegnelse 

side 

Indledning 2 

Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 

Retningslinie 3 

Redegørelse 3 

Resumé af VVM-redegørelsen 5 

VVM-redegørelse 

1. Beskrivelse af produktionsanlægget 

1.1 Placering og udformning 6 

1.2. Husdyrproduktion 7 

1.3 Arealer 7 

1.4 Forbrug 8 

1.5 Husdyrgødning 9 

1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning 9 

1.7 Øvrige afkast og reststoffer 11 

1.8 Transport 13 

1.9 Renere teknologi 13 

2. Alternative løsninger og 0-alternativ 

2.1 Alternative løsninger 14 

2.2 0-alternativ 14 

3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 

3.1 Nabobebyggelse og trafik 14 

3.2 Grundvand 15 

3.3 Overfladevand 16 

3.4 Naturområder 19 

3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 22 

3.6 Øvrige forhold 22 

4. Afværgeforanstaltninger 22 

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 23 

6. Sammenfattende vurdering 

6.1 Amtsrådets forslag 23 

6.2 Fravalgte alternativer 23 

Bilag: 

1. Oversigtskort 

2. Bedriftens bygningsanlæg 

3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 

4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 

5. Forslag til miljøgodkendelse 

Natur og Miljø - Lyseng Allé 1 - 8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk 

Selvvalg 8944 + lokalnr. – Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

- 2 - 

Indledning 

Århus Amt offentliggør hermed regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse 

for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Bruns Plantagevej 1, 8970 

Havndal i Mariager Kommune. Husdyrproduktionen på ejendommen ønskes 

godkendt til en årlig produktion på 22.500 smågrise og 12.900 slagtesvin svarende 

til 497 DE (dyreenheder). På ejendommen er i dag en årlig produktion af 7.350 

slagtesvin – svarende til 210 DE. 

I forbindelse med udvidelsen ønskes der opført en ny stald i forbindelse med 

eksisterende staldanlæg samt en ny gyllebeholder i det åbne land i forbindelse med 

den eksisterende gyllebeholder. 

Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og 

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i 

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse 

nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i 

medfør af lov om planlægning. 

Det hidtidige sagsforløb 

Århus Amt offentliggjorde i perioden 10. november til 8. december 2004 

"Debatoplæg for udvidelse af slagtesvineproduktionen, Bruns Plantagevej 1”. 

Amtet modtog ingen bemærkninger. 

VVM-redegørelsen 

Da husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej bliver større end 250 DE, er der 

udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVMredegørelse. 

Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på 

bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, 

overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. 

Miljøgodkendelse 

Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 

om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde 

en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og 

VVM-redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages 

en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i 

bilag 5. Mariager Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Bruns 

Plantagevej under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med 

regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. 

Landzonetilladelse 

Da den nye gyllebeholder ønskes opført ved siden af den eksisterende gyllebeholder 

i det åbne land kræves landzonetilladelse. Mariager Kommune er myndighed i 

forhold til landzonetilladelse. Mariager Kommune har tilkendegivet er de er 

indstillet på at meddele landzonetilladelse.

- 3 - 

Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for 

udvidelse af husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1, Mariager 

Kommune. 

Retningslinie 

I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker 

miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: 

På landbrugsejendommen Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal, mat.nr. 3 m.fl. Bjerre 

By, Udbyneder i Mariager Kommune kan svineproduktionen udvides op til 497 DE. 

I forbindelse med udvidelsen kan der opføres en ny staldbygning i forbindelse med 

eksisterende stald samt en ny gylletank i det åbne land. 

Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående 

retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen: 

• Kvælstofoverskuddet på markerne må ikke overstige det nuværende 

overskud på 16.000 kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af husdyrgødning 

afsat til gylleaftaler. 

• Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år 

Redegørelse 

Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den 

er udarbejdet med hjemmel i planlovens § 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse 

er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens § 6, stk. 8, er 

fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 

(samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 

2002. 

Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen. 

Forudsætningen vedrørende kvælstof- og fosforoverskud er opstillet af hensyn til 

miljøet i Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. 

Udpegningen omfatter Habitatområde nr. 14, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 samt 

Ramsarområde nr. 11. Området er følsomt overfor yderligere tilførsel af kvælstof og 

fosfor. Der er i næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen sandsynliggjort, at 

forudsætningerne kan overholdes ved at ansøger ændrer sædskiftet, fjerner halmen fra 

egne arealer, har en effektiv foderudnyttelse samt tilsætter fytase til foderet. 

Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via et årligt kvælstof- og 

fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden – evt. som løbende 

gennemsnit over 3 år. I næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen er forudsat, at 

den ikke udnyttelige del af kvælstof i husdyrgødningen (jf. Plantedirektoratets 

regler) afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet.

- 4 - 

Det forventes, at forudsætningerne fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse, 

som Mariager Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til 

miljøbeskyttelsesloven. 

Regionplantillægget er ikke omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og 

programmer, idet tillægget ikke medfører en ændring i eksisterende regionplan. 

Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter 

tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til 

samlebekendtgørelsen. 

Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet 

får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde 

af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt 

regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. 

Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur 

og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og 

målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.

- 5 - 

Resumé af VVM-redegørelsen 

Ejeren af Bruns Plantagevej 1 ønsker et husdyrhold på 497,1 DE svarende til 22.500 

smågrise (7,2-30 kg) og 12.900 slagtesvin (30-102 kg) på ejendommen. I forbindelse 

med udvidelsen opføres en ny smågrise- og slagtesvinestald i forbindelse med 

eksistende staldanlæg, og der etableres en ny gyllebeholder ved siden af den 

eksisterende i det åbne land. 

Ejendommen Bruns Plantagevej 1 ligger i det sydøstlige hjørne af landsbyen Bjerre i 

Mariager Kommune. Til ejendommen hører 170,3 ha udbringningsareal til 

husdyrgødning. Desuden er der indgået gylleaftale på 227,8 ha. Den nærmeste 

nabobeboelse ligger 200 m nordøst for den nye stald. Det er vurderet, at udvidelsen ikke 

vil være til gene for naboerne. 

Efter udvidelsen vil kvælstoftabet til vandmiljøet falde, og der vil være fosforbalance. 

Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som 

jordbrugsområde. 

Udbringningsarealerne ligger udenfor område med drikkevandsinteresse. Der er ingen 

vandværker til almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne. På grund af 

den høje grundvandsstand, og den intensive dræning vurderes det dybere grundvand 

ikke at blive påvirket af produktionen. 

Udbringningsarealerne afvander til Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt 

naturbeskyttelsesområde. Da næringsstofbelastningen efter udvidelsen er uændret i 

forhold til kvælstof og reduceret til fosforbalance vil udvidelsen ikke medføre en 

merbelastning af området. 

De nærmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak 

fordampningen fra stald, lager og udspredningsarealer. 

Projektet vurderes ikke at påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres 

levesteder. 

Projektet ligger udenfor alle typer af udpegninger i Regionplanen, som har til formål, at 

sikre landskabselementer og/eller kulturværdier.

- 6 - 

VVM-redegørelse 

1. Beskrivelse af produktionsanlægget 

1.1. Placering og udformning af anlægget 

Ejendommen ligger Bruns Plantagevej 1 i Bjerre, 8970 Havndal. Produktionen ligger i 

det sydøstlige hjørne af landsbyen Bjerre, i Mariager Kommune. 

Ejendommen ligger i et område, som er udpeget som jordbrugsområde i Århus Amts 

regionplan. 

På Bruns Plantagevej 1 er der på nuværende tidspunkt en produktion på 7.350 

slagtesvin, svarende til 210 DE. Udover staldbygningerne er der maskinhus, halmlager, 

garage og gylletank, samt stuehus. Bygningsanlægget på Bruns Plantagevej 1 kan ses på 

bilag 2. 

Indkørsel med halmlade og eksisterende svinestald til venstre, og maskinhus samt 

halmlade til højre. 

Den nye stald på ca. 3.200 m² ønskes opført syd for eksisterende stald og parallelt med 

denne. I en forbindelsesgang mellem de to staldbygninger etableres en foderlade på ca. 

400 m². Mellem de to staldbygninger opsættes 3 fodersiloer. Der planlægges en ny

- 7 - 

gyllebeholder på 4.000 m³ beliggende i det åbne land ved siden af den eksisterende 

gyllebeholder. 

Nærmeste nabobeboelse ligger 200 m fra den nye stald. 

Afstand fra staldanlæg til: Eksisterende Nye stalde Lovkrav * 

stalde 

Beboelse på samme ejendom 130 m 145 m 15 m 

Beboelse i landzone 160 m 200 m 100 m 

Byzone, i luftlinje (Havndal) 5 km 5 km 300 m 

Beboelse i samlet bebyggelse 

3 km 3 km 300 m 

(Udbyneder) 

Vandløb, sø eller vandhul 300 m 260 m 15 m 

Naboskel og privat fællesvej 50 m 30 m 30 m 

* Husdyrgødningsbekendtgørelsen 

1.2 Husdyrproduktionen 

Der ansøges om at øge produktionen fra 7.350 slagtesvin til 22.500 smågrise og 5.500 

slagtesvin, svarende til en stigning fra 210,0 DE til 497,1 DE. 

Staldsystem Nuværende drift 

Ansøgt drift 

antal/DE 

antal/DE 

Slagtesvin Fuldspaltegulv 7.350 / 210,0 7350/210 

Smågrise Delvis spaltegulv 22.500/128,6 

Slagtesvin Delvis spaltegulv 5.550/158,6 

Ialt 210,0 497,1 

1.3 Arealer 

De ejede udbringningsarealer og gylleaftaler ligger syd og øst for gården, se bilag 3. 

Ejet udspredningsareal 

Gylleaftaler 

Total 

Udbringningsareal efter udvidelsen 

170,3 ha 

227,8 ha 

398,1 ha 

Harmonikrav 

En produktion på 497,1 DE kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 355,07 ha. 

Til produktionen indgår et ejet udspredningsareal på 170,3 ha, og med gylleaftaler på 

227,8 ha er det samlede udspredningsareal på 398,1 ha. Dvs. harmonikravet er opfyldt.

- 8 - 

Arealkrav 

Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For 0-120 DE skal der til 

ejendommens ejes 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der til ejendommen ejes 

60 % af harmoniarealet og for DE over 250 skal ejendommen eje 100 % af 

harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller 

5-årige forpagtnings- og gylleaftaler. 

Arealkravet til 497,1 DE er 253,3 ha, mens det reducerede arealkrav er på 169,7 ha. Det 

ejede udspredningsareal på Bruns Plantage er på 170,3 ha, og med 5-årige tinglyste 

aftaler på 83 ha er arealkravet opfyldt. 

1.4. Forbrug 

Her beskrives de stof- og energimængder, der tilføres for at opretholde produktionen før 

og efter udvidelse med hensyn til: Vand, energi, foderstoffer, handelsgødning og 

kemikalier. 

Årligt enhed Nuværende forbrug Fremtidigt forbrug 

forbrug 

Foder Tons 1.400 3.300 

Handelsgø tons 50 50 

dning 

El kWh 75.000 125.000 

Vand m 3 5.500 11.000 

Brændstof L dieselolie 150.000 150.000 

Vand 

Ejendommens vandforsyning sker fra Udbyneder vandværk. Forbruget fordeler sig på 

drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det årlige 

forbrug er 5.500 m 3 og forventes at blive 11.000 m³. 

El 

Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning 

og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca. 75.000 kWh og forventes at blive ca. 

125.000 kWh. 

Brændstof 

Det årlige forbrug er nu 150.000 l dieselolie og det fremtidige forbrug forventes at blive 

det samme. Dieselolie anvendes til markarbejde, transport af foder, og 

gødningshåndtering. 

Der anvendes ikke olie til opvarmning af boligen, den opvarmes med fast brændsel.

- 9 - 

Foder og gødning 

Der forbruges 1.400 tons foder til slagtesvinene ved den nuværende produktion. Heraf 

er 500 tons egen avl af korn, mens de resterende 900 tons indkøbes. 

Ved den ansøgte produktion, vil der yderligere blive indkøbt 1.900 tons foder til 

svinene. 

Det årlige forbrug af handelsgødning på Bruns Plantagevej er på 50 tons. Dette er i alt 

ca. 10.600 kg kvælstof og 0 kg fosfor. Dette tal er uændret, da der ikke modtages mere 

handelsgødning til fremtidig drift. 

Kemikalier og medicin 

Efter udvidelsen forventes forbruget af kemikalier på ejendommen at være uændret. 

Medicin og vacciner anvendes i det omfang det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden 

og et højt sundhedsniveau i besætningen. Medicin og vacciner udleveres og anvendes 

efter dyrlægens anvisninger. 

1.5. Husdyrgødning 

Den årlige produktion af gylle vil være ca. 9.179 tons. Ejendommen har en 

gyllebeholder på i alt 4.000 m 3 . I forbindelse med udvidelsen etableres endnu en 

gylletank, på 4.000 m³. Når den nye gylletank medregnes opnås en 

opbevaringskapacitet på ca. 8.000 m 3 , svarende til ca. 10,8 måneders 

opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. 

Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene. 

Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. 

1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning 

Kvælstof- og fosforbalancen på udbringningsarealerne fremgår af nedenstående tabel. 

Beregningen bygger på den aktuelle mark- og gødningsplan, med faktiske tal for 

udsæds- og gødningsmængder. Udbytterne er normtal for jordtypen. 

Kvælstof og fosfor ab lager er beregnet i det tværamtslige regneark version 2,5 (19. 

april 2006). 

Denitrifikation er beregnet i SIMDen version 2.2 på baggrund af ”SIMDen – en simpel 

model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation” DJF-rapport nr. 104 

(2004).

- 10 - 

Kvælstof og fosfor 

Kvælstof N 

Fosfor P 

overskud 

Nudrift 

210 DE 

Ansøgt 

drift 

497 DE 

Nu-drift 

210 DE 

Ansøgt 

drift 

497 DE 

Produceret ab lager 19.301 45.119 4.263 7.486 

Køling af gylle - + 488 - - 

Deposition 

+ 2.405 + 2.759 - - 

(16,2 kg N/ha/år) 

Tilført med 

+ 10.600 + 10.600 0 0 

handelsgødning 

Fordampning fra mark - 1.641 - 3.877 - - 

Denitrifikation i marken 

- - 

- ejede arealer 

- aftalearealer 

- 1.054 

0 

- 1.112 

- 900 

Meroptagelse på 

- - 672 

aftalearealer *) 

Fjernes med afgrøderne - 13.543 - 17.783 - 2.591 - 3.353 

Afsættes via gylleaftaler 0 - 25.200 0 - 4.136 

Uudnyttet N på 

0 + 6.300 - - 

aftalearealer 

Overskud til jordpulje, 16.067 15.722 1.672 - 3 

udvaskning og 

ammoniakfordampning 

Dyrket areal, ejet 148,5 170,3 148,5 170,3 

Overskud pr. ha 108 92 11 0 

*) meroptagelse af kvælstof som følge af gødskning med husdyrgødning og dermed 

opbygning af jordpulje. 

Den udnyttelige del af det kvælstof, der afsættes til gylleaftaler (75 % for svinegylle) 

indgår i modtagerens gødningsregnskab. Den ikke-udnyttelige del, dvs. de resterende 25 

% af kvælstoffet, indgår i ovenstående beregning sammen med det kvælstof, der 

tilbageholdes som følge af gyllekøling, således at det i VVM-redegørelsen er muligt at 

se hele det potentielle overskud af kvælstof fra produktionen. 

Det fremgår af tabellen at det samlede kvælstofoverskud reduceres efter udvidelsen i 

forhold til nudriften reduceres fra 16.067 kg N/år til 15.722 kg N/år. 

Dette skyldes et ændret sædskifte, hvor sædskiftet i nudrift er 2 % vårbyg, 66 % 

vinterhvede, 28 % triticale og 4 % vårraps ændres til: 18 % vinterbyg, 39 % hvede, 35 

% triticale og 8 % vinterraps. Desuden fjernes al halmen fra egne arealer. 

Efter udvidelsen er der fosforbalance, dvs. tilført fosfor er lig fraført fosfor.

- 11 - 

I ansøgt drift tilsættes foderet enzymet fytase, hvorved fordøjeligheden af det naturlige 

fosforindhold i kornet øges og udledningen af uudnyttet fosfor i gyllen minimeres. I 

beregningen indgår et foderforbrug hos slagtesvinene på 2,76 FE/kg tilvækst og 

indholdet af fosfor i foderet er 3,9 g fosfor/FE til slagtesvinene og 5,2 g fosfor/FE til 

smågrisene. 

Fosforbalance på aftalearealer: 

4.136 kg P fordeles på 227,8 ha. Af aftalearealerne er 220,6 ha sandjord, der frafører 18 

kg P/ha, og 7,2 ha er lerjord, der frafører 23 kg P/ha. I alt fraføres 4.136 kg P/ha 

svarende til et fosforoverskud på 0 kg på aftalearealerne. 

Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er 

fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage m.v. 

Ammoniakfordampning 

Ammoniakfordampning sker mest koncentreret via ventilation fra staldene og i mindre 

omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et 

tæt flydelag på gyllebeholderne i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype. 

I de eksisterende stalde går alle dyr på fuldspaltegulv, i den nye smågrisestald og 

slagtesvinestald etableres delvis spaltegulv. 

Der etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald. Ammoniakfordampning er 

temperaturafhængig, så lavere temperatur medfører reduceret ammoniakfordampning. 

Beregning af ammoniakfordampning er foretaget i det tværamtslige regneark version 

2.5 (19. april 2006). 

Årlig 

ammoniakfordampning 

Nudrift 

210,0 DE 

Ansøgt drift 

497,1 DE 

Stald 3.751 kg N/år 6.435 kg N/år 

Lager 394 kg N/år 931 kg N/år 

Udbringning 1.641 kg N/år 3.877 kg N/år 

Ialt 5.786 kg N/år 11.242 kg N/år 

1.7. Øvrige afkast og reststoffer 

Affald og spildevand 

Indtil afhentning opbevares de døde dyr i lukket beholder og bortskaffes til 

destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om 

destruktion m.v. 

Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation en gang pr. uge. 

Spildevand fra produktionen er indregnet i husdyrgødningsmængden og afledes til 

gylletanken.

- 12 - 

Sanitært spildevand ledes til septiktank, som tømmes en gang pr. år. 

Kemikalier 

Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, 

dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- 

bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. 

Opbevaringen sker i aflåst rum. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på 

bedriften at være uændret. 

Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler i et aflåst 

rum. Eventuelle rester og affald afleveres på den kommunale modtageplads. 

Støj 

Støj ved den nuværende produktion hidrører primært fra ventilation, som er permanent. 

Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, pumpning af gylle, 

kornblæser og kompressor m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå 

inden for normal arbejdstid, dog vil tørring af korn holdsagligt foregå i høstperioden; 

august - september. Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet. 

Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 

om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 dB(A) dag, aften og nat ved nærmeste 

nabobeboelse. 

Lugt 

De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra 

gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af 

gylle sker inden for korte perioder om foråret og lidt om sommeren og efteråret. 

Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af 

husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om 

etablering af flydelag på gyllebeholderne. 

Lugtemission og geneafstand er beregnet ud fra ”Vejledende retningslinier for vurdering 

af lugt og begrænsning af gener fra stalde” udgivet af Foreningen af Miljømedarbejdere 

i Kommunerne (2002). 

Lugtafgivelse og 

geneafstand 

Nudrift 

(210,0 DE) 

Ansøgt drift 

(497,1 DE) 

Lugtafgivelse 19.800 LE/s 47.136 LE/s 

Bolig i landzone 141 m 217 m 

Bolig i samlet bebyggelse 250 m 386 m 

Bolig i byzone 445 m 687 m 

Nærmeste bolig ligger i landzone ca. 160 m fra eksisterende stald og 200 m fra den nye 

stald. Nærmeste bolig i hhv. samlet bebyggelse og byzone ligger i afstand af hhv. 3 km 

og 5 km fra staldanlægget. 

Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt.

- 13 - 

Der er mekanisk ventilation i den eksisterende stald (undertryksanlæg). Dette vil også 

blive installeret i den nye stald. 

1.8 Transport 

På offentlig vej vil der foregå transport med afhentning af slagtesvin, foder, gylle mv. 

Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid. 

Antal transporter pr. år Nudrift Ansøgt drift 

Afhentning af slagtesvin 39 92 

Levering af smågrise 21 50 

Afhentning af døde dyr 52 52 

Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 6 9 

Gylle 140 340 

Foder 54 169 

Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 2,5 km 

til de gylleaftalearealer, der ligger længst væk, så vidt muligt vil transport hertil foregå 

af egne markveje, resten vil medføre kørsel på offentlig vej. Udbringning hertil vil være 

begrænset til den tid, som udbringning tager i forårsperioden 

1.9. Renere teknologi 

Driften kører som alt-ind-alt-ud, dvs. staldene tømmes sektionsvis og rengøres inden 

indsættelse af et ny hold grise. Derved sikres en høj hygiejne og et lavt smittetryk. En 

god hygiejne er forudsætningen for begrænsning af fordampning af såvel ammoniak 

som lugtstoffer. 

Smågrisestalden og den nye slagtesvinestald indrettes med delvis spaltegulv, og 

smågrisestalden med overdækket lejeareal. Ved at reducere gyllekummen reduceres 

fordampningsoverfladen og dermed ammoniakfordampningen. Da grisene kan opholde 

sig under overdækning, kan rumtemperaturen sænkes, og dette vil også reducere 

ammoniakfordampningen, idet fordampningsprocessen er temperaturafhængig. 

Der etableres gyllekøling i den nye slagtesvinestald. Ved at sænke temperaturen i 

gyllen, reduceres fordampningen af ammoniak og sandsynligvis lugtstoffer. 

Foderet tilsættes enzymet Fytase, der øger grisenes evne til at fordøje det naturlige 

fosfor i kornet. Derved reduceres det ufordøjede fosfor, der ellers ville passere lige 

gennem grisen og ud i gyllen. 

Ansøger vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af 

miljøbelastning fra produktionen, med henblik på at implementere den når den er 

tilstrækkelig udviklet og driftssikker.

- 14 - 

2. Alternative løsninger og 0–alternativet 

2.1 Alternative løsninger 

En anden placering af nyanlægget kan medfører, at der bygges i det åbne land, og da 

området er meget fladt og der er udsigt langt ud mod horisonten, vil et nyt staldanlæg 

virke meget dominerende i landskabet. Derfor er valgt en løsning med opførelse af en 

ny stald i tilknytning til det eksisterende staldanlæg. Samtidig vil en placering af ny 

stald ude i marken, medfører en meromkostning til foderopbevaring, foderblander og 

gyllesystem. 

2.2 0-alternativ 

0-alternativet er, at produktionen fortsætter uændret med 210,0 DE, svarende til 7.350 

slagtesvin. 

3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse 

Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold 

i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, 

naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 

3.1 Nabobebyggelse og trafik 

De nuværende stalde ligger ca. 160 m fra nærmeste nabobeboelse. Den nye stald bygges 

syd for eksisterende og kommer derved længere væk fra naboer i Bjerre. 

Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt. 

Lugt fra produktionen vil primært komme fra staldanlægget, og fra håndtering og 

udbringning af gylle. Lugtgener fra håndtering og udbringning af gylle minimeres ved 

overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 

Den beregnede geneafstand for lugt fra staldanlægget er beregnet i afsnit 1.7 til hhv.: 

217 m, 386 m og 687 m efter udvidelsen for boliger i hhv. landzone, samlet bebyggelse 

og byzone. Efter udvidelsen kommer en beboelse i Bjerre (landzone) indenfor 

geneafstanden, men da boligen ligger nordøst for staldanlægget og den fremherskende 

vindretning er sydvest vurderes lugtgener som følge af udvidelsen ikke at være 

væsentlige. 

For at begrænse lugtgener fra anlægget opstiller Mariager Kommune et vilkår om 

etablering af gyllekøling. Ved at køle gyllen reduceres fordampningen af ammoniak og 

sandsynligvis lugtstoffer. 

Nærmeste bolig i hhv. samlet bebyggelse og byzone ligger i afstand af hhv. 3 km og 5 

km fra staldanlægget. 

I afsnit 1.8 er antallet af årlige transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af 

transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig 

omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor 

normal arbejdstid.

- 15 - 

Vurdering: Efter udvidelsen kommer en beboelse i Bjerre (landzone) indenfor 

geneafstanden, men da boligen ligger nordøst for staldanlægget og den fremherskende 

vindretning er sydvest vurderes lugtgener som følge af udvidelsen ikke at være 

væsentlige. 

Det vurderes, at håndtering og udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må 

betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. 

Transport af gylle vil i størst muligt omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så 

vidt mulig foregå inden for normal arbejdstid. 

På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for 

omkringboende. 

3.2 Grundvand 

Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod 

forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. 

Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling 

af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene 

drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). 

I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge 

regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af 

grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser 

skal grundvandet beskyttes mod forurening. 

Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme 

vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af 

retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor 

risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større 

udvidelser af intensive husdyrbrug. 

Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af 

21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge 

vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er 

målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold 

holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette 

krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. 

Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet 

til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være 

problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har 

dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I 

upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. 

Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes 

natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

- 16 - 

Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give 

anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af 

grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal 

udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles 

skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal 

udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige 

grundvandsmagasiner beskyttes. 

Samtlige udspredningsarealer ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse 

(OSD), og hovedparten i område med begrænsede drikkevands-interesser. Der ligger 

ikke nogen vandværker til almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne. 

Geologisk er der tale om marint forland dannet siden stenalderen. Overfladejorden 

består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser sand i de øverste meter de 

fleste steder, stedvis er der beskrevet tørv eller lerede sedimenter. I de dybere lag er der 

sand og ler i meget vekslende proportioner. 

Landskabet er domineret af drængrøfter og grundvandsstanden er meget nær terræn, 

dvs. i eller lidt over kote 0. 

Vurdering: 

Der er ikke nogen bestående almen vandforsyning, som vil kunne blive påvirket af 

produktionen. På grund af den høje grundvandsstand og den intensive dræning vurderes 

det dybere grundvand ikke at blive påvirket af produktionen. De fremtidige interesser 

for indvinding af drikkevand vurderes som værende små. 

Projektet overholder Regionplanens retningslinie for grundvand. 

3.3 Overfladevand 

I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, 

søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er 

praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger: 

(A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen 

for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af 

menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af 

jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke 

opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt. 

Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale 

forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer 

og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet 

målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

(B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, 

som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan 

reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må 

medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, 

at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. 

(C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, 

menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt

- 17 - 

påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at 

påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. 

Vandløb 

Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de 

konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala 

fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede 

vandløb. 

Alle vandløbene i eller langs udbringningsarealerne er C-målsat i Århus Amts 

Vandkvalitetsplan, med et krav om, at forureningsgraden skal være II-III eller bedre. 

Der stilles kun krav til vandkvaliteten i C-målsatte vandløb, mens der ikke stilles krav 

til de fysiske forhold. Målsætningen er således, at de alene skal tjene til afledning af 

vand. Der er næppe nogle af de berørte vandløb, der kan betegnes som naturlige, og 

dermed vil der ikke være krav om bræmme langs vandløbene i medfør af 

vandløbslovens bestemmelser. 

Alle vandløbene er besigtiget i 1998. I det følgende gennemgås de enkelte vandløb: 

Lillevejle Bæk 

Ved undersøgelsen i 1998 blev forureningsgraden bedømt til at være III, og 

målsætningen var dermed ikke opfyldt. Det vurderes, at dårlige fysiske forhold samt 

hårdhændet vedligeholdelse er de væsentligste årsager til den manglende 

målsætningsopfyldelse. 

Kanal fra Dalbyneder Kær 

I den sydlige del af udbringningsarealerne blev forureningsgraden i 1998 bedømt til at 

være II-III, og målsætningen var dermed opfyldt. I den nordlige del blev 

forureningsgraden bedømt til at være III-IV, og målsætningen var dermed langt fra 

opfyldt. Det blev vurderet, at en igangværende maskinel oprensning kombineret med de 

eksisterende dårlige fysiske forhold var den væsentligste årsag til den manglende 

målsætningsopfyldelse. 

Store Vejle Pumpekanal 

På de to undersøgte lokaliteter i Store Vejle Pumpekanal blev forureningsgraden i 1998 

bedømt til at være II-III, og målsætningen var dermed opfyldt. 

Storevejle Bæk 

I den øvre del af Storevejle Bæk blev forureningsgraden i 1998 bedømt til at være III- 

IV, og målsætningen var dermed langt fra opfyldt. Det blev vurderet, at en 

igangværende maskinel oprensning kombineret med de eksisterende dårlige fysiske 

forhold var den væsentligste årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. På den 

nedre del af bækken blev forureningsgraden bedømt til at være II-III, og målsætningen 

var dermed opfyldt. 

Søer 

Der ligger ingen søer indenfor afstrømningsoplandet.

- 18 - 

Vurdering i forhold til vandløb: 

Det vurderes, at hårdhændet maskinel oprensning og dårlige fysiske forhold er de 

væsentligste årsager til manglende målsætningsopfyldelse i vandløbene. 

Projektet vurderes derfor ikke at have indflydelse på vandløbenes tilstand. 

Projektet vil være i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier og 

målsætninger for vandløb. 

Kystvand: Hevring Bugt 

Langt hovedparten af udbringningsarealerne ligger i pumpelaget Udbyneder Enges 

Landvindingslag. Afstrømningen fra udbringningsarealerne til kysten sker gennem 

Store Vejle Pumpekanal. Afvandingen af pumpelaget sker ved udpumpning af vandet 

fra Store Vejle Pumpekanal til Hevring Bugt. 

Hevring Bugt er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde. Udpegningen 

omfatter Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlig 

del) samt Ramsarområde nr. 11 (Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor). 

I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II 

arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl og naturtyperne: 1110 

(Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand), 1140 (Mudder- og 

sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige). 

Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og 

Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i 

Hevring Bugt vigtigt fourageringsområde for en række dykænder i vinterperioden. Det 

gælder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst men 

ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af verdensbestanden af 

Lysbuget knortegås. 

I forbindelse med administrationen af BEK 477 om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser, 

der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der 

indgår i udpegningsgrundlaget. 

Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det 

internationale naturbeskyttelsesområde i Hevring Bugt er ikke opfyldt. Dette skyldes, at 

bundfaunaen i de dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind og at 

ålegræs og tangplanter begrænses af en for voldsom overbegroning af 

forureningsbetingede påvækstalger. Disse forhold skyldes en for høj tilførsel af 

næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra oplandet til kystområdet. En reduceret 

udbredelse af ålegræs og tangplanter samt en ustabil forekomst af bundfauna medfører 

en forringet kvalitet af området som spisekammer for en række af de arter, der indgår i 

udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde, bl.a. arterne af 

svaner, gæs og dykænder. Desuden vil markante iltsvindshændelser som f.eks. iltsvindet

- 19 - 

i 2002 medføre negative effekter også for de øvrige arter i udpegningsgrundlaget. 

Af afsnit 1.6 fremgår, at udvidelsen vil medføre, at produktionens samlede 

kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning reduceres fra 16.067 kg N/år til 15.722 kg 

N/år. 

Efter udvidelsen vil fosforoverskuddet på marken, som potentielt kan tabes til 

vandmiljøet være 0, dvs. tilført fosfor vil være lig med fraført fosfor. 

Forudsætninger: 

Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha. 

Kvælstofoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige det nuværende 

overskud på 16.000 kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til 

aftalearealer. 

Vurdering i forhold til Hevring Bugt: 

Det vurderes, at de opstillede forudsætninger er tilstrækkelige til at sikre, at 

næringsstofbelastningen ikke øges til det internationale naturbeskyttelsesområde 

Hevring Bugt. 

På den baggrund vurderes, at udvidelsen vil være i overensstemmelse med 

Regionplanens retningslinier og målsætningen for de internationale 

naturbeskyttelsesområder. 

3.4 Naturområder 

Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares 

og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige 

naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af 

naturbeskyttelseslovens § 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje 

og naturgenopretning. 

§ 3 områder 

Naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer 

ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning 

eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på 

de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke 

tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget 

kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, 

overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis 

for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, 

gyllebeholder og evt. markstakke).

- 20 - 

Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres 

over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de 

plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere 

næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den 

pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt 

næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af 

kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. 

Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når 

et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme 

skala. 

A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den 

naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen 

gennem plejeforanstaltninger. 

B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret 

vurdering af indgrebets betydning for naturen. 

C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. 

I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen beregnet. Depositionen af kvælstof på 

naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak:”Manual vedr. vurdering af de 

lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af 

større husdyrbrug”, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark 

version 2.5 (19.april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter beskrivelsen af 

hvert naturområde. 

Overdrev sydvest for ejendommen 

Overdrevet er ikke besigtiget af amtet. Lokaliteten er på ca. 1 ha og ligger i fladt terræn 

med grovsandet jord. Lokaliteten ses på luftfoto at være ugræsset, og vurderes at være 

domineret af højtvoksende græsser og urter. Overdrevet er B-målsat i 

Naturkvalitetsplanen. 

Tålegrænsen for overdrev på sur til neutral bund er af UN/ECE fastsat til 10-20 kg 

N/ha/år. Produktionens bidrag til kvælstofdepositionen på overdrevet er beregnet til 0,2 

kg N/ha/år, hvoraf 0,1 kg N/ha/år er en følge af udvidelsen. Den samlede belastning 

efter udvidelsen er ca. 16 kg N/ha/år. Tålegrænsen er ikke overskredet. 

Bidraget vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer, og der 

vurderes ikke i det konkrete tilfælde at være grundlag for at lægge særlig vægt på den 

kumulative effekt. 

Habitatområde nr. 14 

Øst for ejendommen et internationalt naturbeskyttelsesområde (Habitatområde nr. 14). 

Ved Eskeplet i den nordlige del af det store strandengsområde er der fortrinsvis egentlig 

strandeng og kvellervade med strand-annelgræs, strand-malurt, vingefrøet hindeknæ, 

tætblomstret hindebæger, strand-trehage, jordbær-kløver, smalbladet kællingetand, 

harril, sandkryb, kveller, strandgåsefod m.fl. Umiddelbart nordøst for Sødringholm

- 21 - 

Skov – på strandengen, findes et område, som ikke udelukkende har de salttolerante 

arter, men også arter som er karakteristiske for overdrev på sur-neutral bund 

(habitattype 6230). I naturtyperne indenfor NATURA 2000 findes ikke en type, der 

passer præcis på dette strandoverdrev. 

Strandeng (habitatnaturtype 1330) og kvellervade (habitatnaturtype 1310) samt 

overdrev på sur-neutral bund (habitatnaturtype 6230*) er en del af 

udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sidstnævnte overdrevstype er en prioriteret 

naturtype, hvis bevarelse er højt prioriteret i EU. 

Naturområderne er A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2001. En A-målsætning 

indebærer, at der normalt kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter 

naturtypekvaliteten. 

For overdrev på sur-neutral bund er tålegrænsen fastsat til 10-20 kg N/ha/år, mens den 

for strandeng er fastsat til 30-40 kg N/ha/år. 

Produktionens bidrag til kvælstofdepositionen til strandengen er beregnet til 0,2 kg 

N/ha/år – heraf 0,1 kg N/ha/år som følge af udvidelsen, og den samlede belastning 

kommer dermed op på ca. 16 kg N/ha/år. Tålegrænsen for strandengen er ikke 

overskredet. 

Der ingen deposition fra produktionen til strandoverdrevet. 

Bidraget vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer, og der 

vurderes ikke i det konkrete tilfælde at være grundlag for at lægge særlig vægt på den 

kumulative effekt. 

Udspredningsarealer 

Et ejet areal grænser direkte op til strandengen i det internationale 

naturbeskyttelsesområde. Kvælstofdepositionen fra udspredningsarealet er beregnet til i 

alt 0,2 kg N/ha/år, og den samlede deposition kommer dermed op på 16 kg N/ha/år. 

Depositionen kan ikke i sig selv påvirke strandengen, og da tålegrænsen ikke er 

overskredet er der ikke grundlag for at inddrage den kummulative effekt. 

Habitatdirektivets bilag IV-arter 

Gennemgang af forekomsten af bilag IV-arter og trusler mod disse i området er baseret 

på de foreliggende beskrivelser af udbredelse på 

http://www2.skovognatur.dk/natura2000/. 

Pattedyr: 

Ifølge NATURA2000-hjemmesiden er der mulighed for forekomst af følgende 

flagermus, der er optaget på bilag IV: vandflagermus, dværgflagermus, langøret 

flagermus, sydflagermus, brunflagermus og damflagermus. Århus Amt har ikke nogen 

registreringer af forekomster af flagermus. 

Fælles for flagermusene er, at de trues, såfremt deres levesteder, sovesteder eller 

fourageringsområder forsvinder eller forringes. Endvidere kan mangel på 

overvintringspladser være et alvorligt problem.

- 22 - 

Det vurderes, at udvidelsen ikke har nogen effekt på flagermusene, da hverken 

levesteder, sovesteder, fourageringssteder eller overvintringssteder påvirkes af den 

nutidige eller fremtidige landbrugsdrift på Bruns Plantagevej 1. 

Der vurderes ikke at være forekomst af odder i området, ligesom der heller ikke er 

kendskab til forekomst af padder omfattet af bilag IV. 

Vurdering: 

Det vurderes, at ingen naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3, vil 

blive væsentligt påvirket af udvidelsen. 

Dermed opfyldes Regionplanens retningsline for målsatte naturområder og 

internationale naturbeskyttelsesområder. Det vurderes desuden, at idet naturen ikke 

påvirkes væsentligt, vil eventuelle ikke-registrede bilag-IV arter heller ikke blive 

væsentligt påvirket. 

3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 

I forbindelse med udvidelsen opføres en ny stald i forbindelse med eksisterende 

staldanlæg samt en ny gylletank ved siden af den eksisterende i det åbne land. Der 

kræves landzonetilladelse til etablering af gyllebeholderen. Mariager Kommune er 

myndighed på området, og har tilkendegivet, at de er indstillet på at meddele tilladelse. 

Projektet ligger udenfor alle typer af udpegninger i Regionplanen, som har til formål, at 

sikre landskabselementer og/eller kulturværdier. 

Vurdering: 

Projektet er i overensstemmelse med Regionplanens retningslinier. 

3.6 Øvrige forhold 

Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Bruns Plantagevej 1 ikke vil få 

væsentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den 

arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de 

som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold. 

4. Afværgeforanstaltninger 

Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således: 

• Kvælstofoverskuddet på markerne må ikke overstige det nuværende 

overskud på 16.000 kg N/år, inkl. den uudnyttelige del af husdyrgødning 

afsat til gylleaftaler. 

• Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år

- 23 - 

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 

VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra 

ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets 

sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne, 

og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen. 

6. Sammenfattende vurdering 

6.1 Amtsrådets forslag 

Vurdering: Den ansøgte udvidelse af svinebesætningen på Bruns Plantagevej 1, 8970 

Havndal, vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for 

grundvand, overfladevand, landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede 

forudsætninger efterkommes. 

6.2 Fravalgte alternativer 

Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionen på 210,0 DE. 

I dette tilfælde vil der ikke kunne opstilles forudsætninger om kvælstof- og 

fosforoverskud fra bedriften, hvorfor overskuddet kan blive større end det er ved den 

ansøgte produktion. 

Bilag: 

1. Oversigtskort 

2. Bedriftens bygningsanlæg 

3. Bedriftens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 

4. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder 

5. Forslag til miljøgodkendelse

BILAG 1 

Bruns Plantagevej 1 

Mål 1:50.000

BILAG 2A

BILAG 2B


Signaturforklaring 

Udspredningsarealer 

Ejet 

Forpagtet 

Aftaleareal 

§ 3 områder 

eng 

hede 

mose 

overdrev 

strandeng 

sø 

Internationale Naturbeskyttelsesområder 

EF-Habitatområder 

EF-fuglebeskyttelsesområder 

Ramsarområde 

Vedr.: 

Bruns Plantagevej 1, 

i Bjerre 

Dato: 7. juni 2006 

J. nr. 8-50-719-12-04 

Sagsbeh.: ibp 

Mål: 1:30.000 

Århus Amt 

Natur & Miljø 

Afdeling: 

Landbrug 

© Kort og matrikelstyrelsen 

© Kortet må alene anv. iflg. aftale med kortejer

Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Bilag 4 

SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg 

Bugt, sydlige del 

Vejlednin 

g 

Pibesvane T F2, F4 

Sangsvane T F2, F4 

Klyde Y F1 

Hjejle T F2,F5 

Fjordterne Y F1 

Havterne Y F1 

Dværgterne Y F3 

Skarv T F4 

Knopsvane T F4 

Lysbuget knortegås T F4 

Gravand T F4 

Bjergand T F4 

Ederfugl T F4 

Sortand T F4 

Fløjlsand T F4,F7 

Hvinand T F4 

Stor skallesluger T F4 

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder 

er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange 

vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA 2000. 

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og 

formere sig i deres udbredelsesområde. 

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet 

bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af 

international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. 

For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke 

perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: 

Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. 

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder 

ovennævnte betingelser: 

• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler 

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale 

bestand. 

• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del 

af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal 

arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende 

antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at 

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller 

mere af den nationale bestand. 

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten 

bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende 

arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. 

• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende 

antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand 

inden for trækvejen af fuglearten. 

• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder 

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt 

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.


bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 


bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i 

isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 

EF-habitatområde nr. 14 

14 

Ålborg Bugt, Randers 

Fjord og Mariager Fjo 

rd 

1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 

1103 Stavsild (Alosa fallax) 

1355 Odder (Lutra lutra) 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 

1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 

1110 

Sandbanker med lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

1130 Flodmundinger 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

1150 *Kystlaguner og strandsøer 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1310 

Vegetation af kveller eller andre enårige 

strandplanter, der koloniserer mudder og sand 

1330 Strandenge 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 

2120 Hvide klitter og vandremiler 

2130 

2140 

2180 

*Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 

(grå klit og grønsværklit ) 

*Kystklitter med dværgbuskvegetation 

(klithede) 

Kystklitter med selvsåede bestande af 

hjemmehørende træarter 

2190 Fugtige klitlavninger 

2250 *Kystklitter med enebær 

3150 

Næringsrige søer og vandhuller med 

flydeplanter eller store vandaks 

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 

6120 

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation 

på kalkholdigt sand 

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre

kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

6230 

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere 

eller mindre sur bund 

7230 Rigkær 

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 

9130 Bøgeskove på muldbund 

9160 

Egeskove og blandskove på mere eller mindre 

rig jordbund 

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 

91E0 

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og 

væld 

Strengt beskyttede dyrearter - bilag IV 

Nedenfor findes en liste over alle de dyrearter, som tilhører eller inden for de sidste hundrede år har tilhørt 

den danske fauna, og som findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet. 

Arter markeret med + regnes for uddøde i Danmark. De er dog taget med, da det er muligt, at de genfindes 

eller genindvandrer. 

Arter mærket med * kendes kun fra Danmark som sjældne strejfgæster. Det gælder en lang række hvalarter 

og alle havskildpadder. 

PATTEDYR / MAMMALIA 

SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA 

Vandflagermus (Myotis daubentoni) 

Damflagermus (Myotis dasycneme) 

Skægflagermus (Myotis mystacinus) 

Brandts Flagermus (Myotis brandtii) 

Frynseflagermus (Myotis nattereri) 

Bechsteins Flagermus (Myotis bechsteini) 

Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) 

Sydflagermus (Eptesicus serotinus) 

Nordflagermus (Eptesicus nilssoni) 

Brunflagermus (Nyctalus noctula) 

Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) 

Langøret Flagermus (Plecotus auritus) 

Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) 

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) 

GNAVERE / RODENTIA 

Hasselmus (Muscardinus avellanarius) 

Birkemus (Sicista betulina) 

ROVDYR / CARNIVORA 

Odder (Lutra lutra) 

HVALER / CETACEA 

Marsvin (Phocoena phocoena) 

Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) 

Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus) 

Grindehval (Globicephala melas) 

Spækhugger (Orcinus orca) 

Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)* 

Rissos delfin (Grampus griseus)* 

Øresvin (Tursiops truncatus)* 

Almindelig delfin (Delphinus delphis)* 

Hvidhval (Delphinapterus leucas)*

Døgling (Hyperoodon ampullatus)* 

Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens)* 

Kaskelot (Physeter macrocephalus) 

Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) 

Brydeshval (Balaenoptera brydei) 

Blåhval (Balaenoptera musculus)* 

Finhval (Balaenoptera physalus)* 

Sejhval (Balaenoptera borealis)* 

Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)* 

KRYBDYR / REPTILIA 

SKILDPADDER / TESTUDINATA 

Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) 

Uægte karette (Caretta caretta)* 

Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)* 

Sumpskildpadder / Emydidae 

Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) 

ØGLER / SAURIA 

Markfirben (Lacerta agilis) 

SLANGER / OPHIDIA 

Glatsnog (Coronella austriaca) + 

Æskulapsnog (Elaphe longissima) + 

PADDER / AMPHIBIA 

HALEPADDER / CAUDATA 

Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 

SPRINGPADDER / ANURA 

Klokkefrø (Bombina bombina)Løgfrøer / Pelobatidae 

Løgfrø (Pelobates fuscus) 

Løvfrøer / Hylidae 

Løvfrø (Hyla arborea) 

Spidssnudet frø (Rana arvalis) 

Springfrø (Rana dalmatina) 

Strandtudse (Bufo calamita) 

Grønbroget tudse (Bufo viridis) 

FISK / PISCES 

LAKSEFISK / SALMONIFORMES 

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus), opstigende (anadrome) populationer i visse dele af Nordsøen 

INSECTA 

BILLER / COLEOPTERA 

Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) 

Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) 

Eremit (Osmoderma eremita) 

SOMMERFUGLE / LEPIDOPTERA 

Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) 

GULDSMEDE / ODONATA 

Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)Libeller / Libellulidae 

Åkande-kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis) + 

Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) + 

Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) 

Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 

BLØDDYR / MOLLUSCA 

MUSLINGER / BIVALVIA 

Tykskallet malermusling (Unio crassus)

Bilag 5 

Miljøgodkendelse af svinebruget 


Bjerre 

8970 Havndal

Registreringsblad 

Landbrugets navn og beliggenhed Bruns Plantagevej 1 

Bjerre 

8970 Havndal 

Matrikel nr. 

Cvr. nr. 

P-nr. 

Ejer af ejendommen 

Driftsansvarlig 

3 i mfl., Bjerre by, Udbyneder 

19 32 10 96 

1003765905 

Niels Aage Nørager 

Bjerrevej 13 

8970 Havndal 

samme 

Listebetegnelse I 101 a) og d) 

Anlæg til husdyrproduktion for mere end 

250 dyreenheder eller for mere end 210 

dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg) 

Tilsynsmyndighed 


Godkendelsens dato xxx 2006 

Næste revurdering af godkendelsen år 2014 

BILAG 

Bilag 1 Ansøgning af 2. maj 2006 med bilag samt supplerende oplysninger af 6. juni 2006. 

Bilag 2 Situationsplan over ejendommens bygninger. 

Bilag 3 Kort over nærmeste naboer. 

Bilag 4 Udspredningsarealer. 

Bilag 5 Lugtberegning. 

Bilag 6 Sammenhæng mellem lugt fra gylle og temperatur. 

ØVRIGE SAGSAKTER 

VVM-redegørelse og regionplantillæg fra Århus Amt af zzzz 2006. 

Miljøgodkendelse med jnr. 719-35001-01 udarbejdet af Miljøcenter Østjylland I/S, Østergade 9, 8370 Hadsten 

Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse: 

Registreringsblad 2 

Indholdsfortegnelse 3 

GODKENDELSE 4 

VURDERING AF PROJEKTET 4 

Baggrund 4 

Beskrivelse af projektet 4 

Placering 4 

Bedste tilgængelige teknik 5 

Forudgående offentlighed 5 

Generelt 5 

VILKÅR FOR GODKENDELSEN SAMT BEGRUNDELSE 

OG VURDERING 7 

Generelt 7 

Produktionsniveau 7 

Husdyrgødning 7 

Støj 8 

Skadedyrsbekæmpelse 9 

Luftforurening 9 

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 11 

Spildevand 13 

Affald 13 

Uheld 14 

Ophør 14 

Egenkontrol 14 

TILSYN 15 

OFFENTLIGGØRELSE 15 

KLAGEVEJLEDNING 16 

Lovgrundlag 16 

Side 3 af 17

GODKENDELSE 

Mariager Kommune godkender i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 § 33 

svinebruget beliggende Bruns Plantagevej 1, Bjerre, 8970 Havndal, under henvisning til de 

oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne ejendom samt de 

udbringningsarealer, der er omtalt. 

VURDERING AF PROJEKTET 

Det vurderes, at svinebruget ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår kan drives på 

stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening. 

Baggrund 

Mariager Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af 2. maj 2006. 

Produktionen ønskes udvidet fra de nuværende 7350 slagtesvin (30 – 102 kg) om året til 

12.900 slagtesvin om året, og desuden etableres opfedning af 22.500 smågrise (7,2 – 30 kg). 

Dette svarer til en udvidelse fra 210 til 497 dyreenheder. 

Grænsen for godkendelsespligt er 210 dyreenheder i slagtesvin eller 250 dyreenheder i 

blandet svineproduktion, og produktionen skal miljøgodkendes, inden udvidelsen må 

foretages. 

Der opføres en ny staldbygning på 3200 m 2 samt en foderlade, 3 kornsiloer og en 

gyllebeholder på 4000 m 3 . 

Den eksisterende stald har fuldspaltegulv. Der bliver delvist spaltegulv i den nye stald, der 

indrettes med 2 sektioner til slagtesvin og 4 sektioner til smågrise. 

Beskrivelse af projektet 

Der henvises til ansøgningen af 2. maj 2006 (bilag 1) samt oplysninger givet i forbindelse 

med VVM-sagsbehandlingen. Ansøgningen er udarbejdet af Byggeri & Teknik I/S, Randers. 

Der har desuden været møde på ejendommen den 6. juni 2006 for indhentning af yderligere 

oplysninger. 

Ejer driver også ejendommen Tuerne 5 med produktion af slagtesvin. Maskinpark og 

håndtering af sprøjtemidler fra begge ejendomme foregår på Bruns Plantagevej. 

Placering 

Svinebruget er beliggende i landzone i landsbyen Bjerre, men udenfor 

landsbyafgrænsningen L2. I kommunplanen for Mariager 2005-2016 er det anført, at 

landzonebestemmelserne er af betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative 

interesser og beskyttelsen af areal- og naturressourcer. En markparcel ligger i et område, der 

er udlagt til vindmøllepark med mulighed for udnyttelse til landbrugsdrift. 

Udbringningsarealene afvander til Hevring Bugt, der er udpeget som internationalt 

naturbeskyttelsesområde: Habitatområde 14, EF-fuglebeskyttelsesområde 15 samt 

Ramsarområde 11. Godkendelsen må ikke indebære forringelse af områdets naturtyper eller 

medføre betydelige forstyrrelser for de arter, området er udpeget for (ifølge § 4 i 

bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

nr. 477 af 7. juni 2003). 

Ved at følge de stillede vilkår, som bl.a. indeholder Regionplantillæggets krav for at beskytte 

naturtyperne, er det Mariager Kommunes vurdering, at ovennævnte bekendtgørelse 

overholdes. 

Side 4 af 17

Den nye stald placeres syd for den eksisterende svinestald (bilag 2). I mellem de to stalde 

bygges en foderlade, og der opføres tre siloer og en korngrav i tilknytning hertil. Desuden 

opføres en gylletank på 4000 m 3 i en større afstand fra anlægget, dvs. 650 meter mod øst, 

hvor der i forvejen står en gylletank. 

Der er ca. 160 meter fra den eksisterende staldbygning til nærmeste nabobeboelse mod 

nord. Afstanden fra stald til de øvrige nabobeboelser er ca. 185 og 200 meter eller mere, og 

der er ca. 3 km til den nærmeste samlede bebyggelse Udbyneder, se bilag 3. I landsbyen 

Bjerre er der i alt 9 boliger, men der er ikke tale om en ”samlet bebyggelse” i forhold til 

husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

Afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 4 og 6 for placering af ny stald og 

gyllebeholder vil blive overholdt. 

Bedste tilgængelige teknik 

Den eksisterende svinestald har fuldspaltegulve, medens den nye stald får delvist spaltegulv, 

som nedsætter ammoniakfordampningen noget. 

Desuden etableres gyllekøling i gulvet under kanalerne i den nye stald. 

En nedsættelse af temperaturen på gyllen vil betyde en nedsættelse af lugten fra stalden, 

ifølge undersøgelser fra Danske Slagterier (bilag 6). 

Gyllekøling er desuden en af mulighederne for bedste tilgængelige teknik indenfor 

nedsættelse af ammoniakfordampning (byggeblad nr. 106.04-53), idet fordampningen vil 

kunne blive ca. 25 % mindre ved en nedsættelse af gyllens temperatur på 4-5 o C. 

Samtidig kobles gyllekølingen til varmegenvinding, der anvendes til opvarmning af 

smågrisestald, mandskabsrum og stuehus. 

Forudgående offentlighed 

Ansøgningen om udvidelse har været annonceret som en del af Århus Amts debatoplæg til 

regionplantillæg den 9. november 2004. Der indkom ikke kommentarer. 

Udkastet til miljøgodkendelse blev desuden sendt i partshøring den xxxxxx 2006 hos yyy 

naboadresser. 

Der er indkommet kommentarer angående: 

a. b. 

Øvrige kommentarer vurderes under de enkelte punkter om vilkår. 

Generelt 

Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5 1 og i godkendelsesbekendtgørelsen 2 , samt i vejledningen i godkendelse af 

husdyrbrug 3 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Denne godkendelse er således 

ikke en godkendelse efter Arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet. 

Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser, 

herunder byggetilladelse fra kommunen til stald og gyllebeholder samt evt. landzonetilladelse 

til gyllebeholderen. 

Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses 

vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal 

overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor 

1 Lov om Miljøbeskyttelse, lov nr. 358 af 6. juni 1991, Jf. bek. nr. 753 af 25. august 2001. 

2 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Bek. nr. 943 af 16. september 2004. 

3 Vejledning om godkendelse af husdyrbrug, Nr. 4 1997. 

Side 5 af 17

tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle 

bestemmelser. 

Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødningsopbevaring, 

skal der indgives anmeldelse til kommunen. Der skal ligeledes indgives 

anmeldelse, inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet. 

Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 

Århus Amt har udarbejdet et regionplantillæg med VVM-redegørelse, som offentliggøres 

samtidig med denne miljøgodkendelse. Forudsætningerne i regionplantillægget er 

indarbejdet i denne godkendelse: Krav om maksimalt overskud af kvælstof og fosfor på 

bedriften. 

Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af 

Risikobekendtgørelsen. 

Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet 

sted. 

Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato. 

Såfremt bedriftens størrelse derefter har været på et lavere niveau i mere end 3 år, vil det 

tilladte maksimum blive vurderet på ny. 

Godkendelsen gives under forudsætning af, at nedenstående vilkår overholdes: 

Side 6 af 17

VILKÅR FOR GODKENDELSEN 

VILKÅR GENERELT 

A1 Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på 

landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 

A2 

Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de 

oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle 

ændringer, der fremgår af vilkårene. 

VILKÅR FOR PRODUKTIONSNIVEAU 

B1 Godkendelsen omfatter en årlig produktion af slagtesvin på 12.900 styk (30 – 102 kg) 

samt opfedning af 22.500 smågrise (7,2 – 30 kg), svarende til 497 dyreenheder. 

B2 Vægten og antallet af svin og grise kan variere i mindre grad indenfor 497 

dyreenheder efter anmeldelse til kommunen. 

Begrundelse og vurdering - produktionsniveau 

Miljøgodkendelsen og de miljømæssige vurderinger bygger på ovennævnte produktion. 

Af hensyn til fleksibiliteten i forhold til efterspørgselen er det accepteret, at afgangsvægtene 

kan ændres, forudsat at grænsen på 497 dyreenheder overholdes. 

VILKÅR FOR HUSDYRGØDNING 

C1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en 

opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder for gylle. 

Begrundelse og vurdering - husdyrgødning 

Opbevaringskapacitet 

Der stilles krav om 9 mdr. kapacitet for gylle, hvilket er en skærpelse i forhold til 

husdyrgødningsbekendtgørelsens minimum på 6 mdr, for at tage højde for vanskelige 

udbringningsforhold om vinteren forårsaget af vejret. 

Gødningen håndteres hovedsageligt som gylle, og der produceres ca. 9180 t om året inkl. 

vaskevand og regnvand, ifølge normtallene i landbrugets byggeblad nr. 95.03-03 fra 2004. 

Gyllen pumpes fra fortanken ud til gyllebeholderen i en 650 meter lang pumpeledning. 

Der er på ejendommen en eksisterende gyllebeholder fra 1998 på 4000 m 3 , og en tilsvarende 

bygges i forbindelse med udvidelsen, i alt 8000 m 3 . 

Dette svarer til ca. 10,5 måneders opbevaringskapacitet, som opfylder kravet. 

Harmoniareal 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller et generelt krav om 1,4 DE pr. ha, hvorved det 

nødvendige udspredningsareal for dyreholdet er 355 ha. 

Århus Amt har i VVM-sagsbehandlingen accepteret disse arealer (bilag 4): 

Ejendommen ejer 170,3 ha (blå) 

Gødningsaftaler 227,8 ha (rød) 

I alt 

398,1 ha

Harmonikravet er således opfyldt. Plantedirektoratet er i øvrigt tilsynsmyndighed for 

harmoniforholdene. 

Der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udspredningsarealerne skal screenes i 

henhold til VVM-reglerne. 

Ejerkrav 

Ejerkravet i henhold til bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav nr. 824 af 2.10.2002 er 

på 253 ha. Heraf skal mindst 169 ha høre under adressen, medens resten kan høre til anden 

ejet ejendom eller være 5-årige tinglyste aftalearealer. 

Der vil blive overført 22 ha fra ejendommen Tuerne 5, når miljøgodkendelsen er meddelt. Det 

pågældende areal indgår ikke i udbringningsarealerne for dyreholdet på Tuerne 5. Herved 

hører 170,3 ha udbringningsegnet areal til ejendommen. 

De øvrige mindst 83 ha i gylleaftaler vil blive tinglyst, når godkendelsen skal udnyttes. 

Jordbrugskommissionen er tilsynsmyndighed for disse regler. 

VILKÅR FOR STØJ 

D1 Svinebrugets bidrag til støjniveauet målt ved nabobeboelse i landsbyen Bjerre 

må i intet punkt overstige følgende grænseværdier: 

Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid 

Hverdage Kl. 07.00-18.00 55 dB(A) ref. tid 8 timer 

Lørdage Kl. 07.00-14.00 55 dB(A) ref. tid 7 timer 

Lørdage Kl. 14.00-18.00 45 dB(A) ref. tid 4 timer 

Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 dB(A) ref. tid 8 timer 

Aften Kl. 18.00-22.00 45 dB(A) ref. tid 1 time 

Nat Kl. 22.00-07.00 40 dB(A) ref. tid ½ time 

D2 

D3 

Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller 

beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest 

støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten 

ikke overstige 55 dB(A) ved boliger. 

Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. 

Begrundelse og vurdering - støj 

Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for ”Type 3. Blandet bolig og 

erhverv” i støjvejledningen nr. 5 / 1985. 

Støjkilderne vil hovedsageligt være ventilationsanlæggene og foderfremstillingen. Desuden 

vil korntørring i sæsonen august-september give et højere støjniveau. 

De daglige aktiviteter omkring foderfremstillingen vil hovedsageligt foregå indenfor normal 

arbejdstid. Foderfremstillingen vil efter udvidelsen foregå i den nybyggede foderlade. Der vil 

yderligere ligge en eller to af de store stald- eller ladebygninger som afskærmning mod 

naboerne. 

Færdsel på ejendommens areal vil bidrage til støjniveauet. 

Der bliver 200 meter fra foderladen til de nærmeste beboelser mod vest og nord, og det 

vurderes, at støjgrænserne vil blive overholdt hos naboerne. 

Side 8 af 17

Antallet af transporter om året forventes ændret således: 

FØR EFTER 

Levering af smågrise 21 50 

Afhentning af slagtesvin 39 92 

Afhentning af døde dyr 52 52 

Udbringning af gylle 140 340 

Levering af foder 54 169 

Handelsgødning 6 9 

I ALT 312 712 

Transportniveauet øges til det dobbelte. 

Langt størstedelen af husdyrgødningen (88 %) vil blive udbragt på arealer, der ligger nord, 

øst og syd for ejendommen og vil ikke medføre transport gennem landsbyer. 

Levering af foder og kørsel med grise vil så vidt muligt ske indenfor normal arbejdstid. 

Transporterne forventes ikke at give anledning til støjgener for de omkringboende. 

VILKÅR FOR SKADEDYRSBEKÆMPELSE 

E1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse således, at der ikke 

opstår væsentlige gener i form af flueplage for de omkringboende. 

E2 

E3 

Fluebekæmpelsen skal foretages i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste 

retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet. 

Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold 

af skadedyr. 

Begrundelse og vurdering – skadedyr 

Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer.. 

Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse 

vil ofte være nødvendig og stilles derfor som krav. 

Retningslinierne angiver en række afprøvede metoder og opdateres løbende, se evt. 

hjemmesiden www.dpil.dk: ”Retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr”. 

På ejendommen anvendes rovfluer i gyllekanalerne til bekæmpelse af stuefluens larver. 

VILKÅR FOR LUFTFORURENING 

F1 Lugt og støv 

Svinebrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller 

støvgener for omkringliggende nabobeboelser. Tilsynsmyndigheden vurderer i 

forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige. 

F2 

F3 

Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes 

tørre for at mindske lugtgenerne. 

Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal 

følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov, fx en 

gang om året. 

Side 9 af 17

F4 

F5 

F6 

Lugtudsendelsen fra staldene skal mindskes, så den beregnede lugtgenegrænse 

nedsættes fra 220 meter til højest 160 meter. 

Foranstaltningerne skal fungere fra det tidspunkt, hvor den nye stald tages i brug. 

Dersom der etableres gyllekøling for at mindske lugtudsendelsen, skal anlægget være 

tilsluttet en alarm, så eventuelle uheld eller læk i køleslangerne opdages. 

Spild af kølevæske må ikke ledes til kloak eller dræn, men skal opsamles som farligt 

affald. 

Dersom der vælges en anden metode til at opfylde vilkår F4, skal der inden etablering 

indsendes en redegørelse for virkningen til kommunen. 

Begrundelse og vurdering - luftforurening 

Lugt 

Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt fra staldene. Desuden vil det 

lugte i forbindelse med udkørsel af gylle, dog i begrænsede perioder forår og efterår. 

Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. 

Lugtgener i forbindelse med udbringning vurderes at være almindelige i et landbrugsområde 

og må tåles af de omkringboende. 

Der er mekanisk ventilation i staldene. 

Der kan foretages en lugtberegning i henhold til FMK´s model fra 2002. Beregningen viser, at 

lugtemissionen fra staldene vil stige således, at afstanden for væsentlige gener fra staldene 

hen til enkeltboliger i landsbyen øges fra 140 meter ved eksisterende drift til 220 meter efter 

udvidelsen (bilag 5). 

Der ligger fem boliger (udover ejendommens stuehus) indenfor lugtgenegrænsen på 220 

meter, når centrum sættes i den nærmeste del af den eksisterende stald. Disse ligger 

udenfor genegrænsen ved den eksisterende drift. Der bliver derfor stillet krav om, at lugten 

fra staldene skal nedsættes, så alle nabobeboelser ligger udenfor genegrænsen. Den 

nærmeste beboelse har en afstand på 160 meter til stald. 

En mulighed for at nedsætte lugten er at etablere gyllekøling i den nye stald. Gyllekøling kan 

ifølge beregninger af sammenhængen mellem gyllelugt og temperatur nedsætte lugten. Ved 

et temperaturfald på 4-5 o (fra 20 til 15-16 o ) kan det beregnes, at den samlede 

lugtudsendelse vil nedsættes (bilag 6) med en vis sandsynlighed fra 47.000 LE til 31.000 LE, 

hvorved genegrænsen vil mindskes fra 220 til 170 meter. 

Denne beregning tager dog ikke højde for to modsat rettede faktorer: Der etableres kun 

gyllekøling i den nye stald, til gengæld placeres den nye stald mindst 50 meter længere væk 

fra naboerne mod nord, end beregningspunktet for lugtudsendelsens centrum. 

Det vurderes samlet, at de to faktorer vil ophæve hinanden, således at vilkåret vil blive opfyldt 

ved den foreslåede etablering af gyllekøling. 

Ammoniak 

Århus Amt har i regionplantillægget vurderet, at selvom ammoniakfordampningen fra stalde, 

lager og udbringning øges til det dobbelte, vil de nærmeste naturområder (overdrev og 

strandeng) ikke blive væsentligt påvirket. 

Side 10 af 17

VILKÅR FOR BESKYTTELSE AF JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND 

G1 Gylle 

I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende 

husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, 

vandløb eller dræn. 

G2 

Sprøjtemidler 

Påfyldning af marksprøjten skal foregå på en befæstet plads med afløb til en 

opsamlingsbeholder. 

Hvis der ved et uheld løber sprøjtemiddel i opsamlingsbeholderen, skal indholdet 

straks fortyndes og udspredes på den mark, der skulle sprøjtes. 

G3 

G4 

Ved påfyldning af vand til marksprøjten skal der anvendes en særskilt 

mellembeholder, så tilbagesug til vandforsyningen forhindres. Tappehanen eller 

vandslangen skal være fjernet eller hævet over vandoverfladen, inden vandet 

iblandes sprøjtemiddel. 

Vask af sprøjteudstyret indvendigt skal foretages med medbragt rent vand, medens 

marksprøjten står på marken, og skyllevandet skal udspredes på marken. 

Vask af sprøjteudstyret udvendigt skal foregå på et befæstet areal med afløb til 

opsamlingsbeholder, og vaskevandet skal tilledes gyllebeholderen. 

G5 

G6 

G7 

G8 

Flydende foder 

Flydende foder eller gødningsstoffer må ikke ved spild kunne afledes til dræn 

eller vandløb. 

Udleveringsrampen 

Gødning og vaskevand fra udleveringsrampen skal ledes til gyllekanalerne eller til 

en opsamlingsbeholder og videre til gyllebeholderen. 

Olietanke 

Opstilling, drift og sløjfning af nye, overjordiske olietanke skal mindst overholde 

kravene i olietankbekendtgørelsen, for tiden nr. 633 af 27.6.2005 og nr. 818 af 

22.8.2005. 

Kvælstof 

Kvælstofoverskuddet må ikke overstige det nuværende overskud på 16.000 kg N/år, 

når den ikke-udnyttelige del af husdyrgødning afsat til gylleaftaler medregnes i 

kvælstofregnskabet. 

Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget. 

G9 

Fosfor 

Fosforoverskuddet må ikke overstige 0 kg P/år. 

Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget. 

Begrundelse og vurdering – jord, grundvand og overfladevand 

Gyllen udbringes med en gyllevogn, der er udstyret med kran som rækker ind over 

gyllebeholderen således, at evt. overløb i forbindelse med påfyldning af vognen vil spildes i 

gyllebeholderen og ikke på jorden. 

Side 11 af 17

Vilkårene om sprøjtemidler stilles, fordi der kun skal ganske lidt sprøjtemiddel til at forurene 

et vandløb eller en drikkevandsboring. Spild af sprøjtemiddel på grusbund eller ved et 

regnvandsdræn skal derfor forhindres. Tilsynet med opbevaring af sprøjtemidler er fra 1. april 

2006 overgået til Plantedirektoratet, så der er ikke stillet vilkår om dette. 

Sprøjtemidlerne opbevares i et aflåst rum, der har afløb til dræn, da vandslangen er placeret 

her. For at beskytte drænet mod evt. spild, vil der blive støbt en kant i gulvet som 

afskærmning. 

Påfyldning og vask af marksprøjte foregår på en befæstet plads udfor den østlige side af den 

eksisterende stald. Der er afløb til fortanken, i overensstemmelse med vilkårene. 

Det vurderes, at koncentrationen af sprøjtemidler i vaskevand efter opblanding med gylle er 

så lav, at udspredning på marker kan foretages uden miljømæssige konsekvenser. 

Vilkårene vedrørende udleveringsrampe og flydende foder stilles for at hindre udledning af 

næringsstoffer til dræn, hvor de vil virke som forurenende stoffer. 

På ejendommen anvendes for tiden ikke flydende foder, og udleveringsrampen har riste med 

afløb til kanalerne. 

Halmaske modtages og opbevares i gylletanken. 

Olietanke 

De eksisterende overjordiske olietanke samt både eksisterende og fremtidige nedgravede 

olietanke er automatisk omfattet af de to nævnte bekendtgørelser og skal følge kravene heri. 

Med vilkåret om nye tanke gælder bekendtgørelsernes krav om etablering, inspektion og 

sløjfningsterminer således nu for alle ejendommens olietanke. 

Der er på ejendommen: 

2500 liter nedgravet tank til fyringsolie fra 1998, ved staldbygningen. 

2500 liter dieseltank med ukendt alder, opstillet på ben i maskinhuset.. 

Sidstnævnte tank skal sløjfes senest i august 2008, med mindre fabrikationsåret kan 

fastlægges, og tanken er yngre end 30 år. 

Kvælstof 


naturbeskyttelsesområde. Området er følsomt overfor yderligere tilførsel af kvælstof, og 

udvidelsen må derfor ikke medføre en forøgelse heraf. 

Den ikke-udnyttelige del, dvs. 25% af det kvælstof, der afsættes til gylleaftaler, skal indgå i 

beregningen. 

Kravet i regionplantillægget om maksimalt kvælstofoverskud forventes at blive opfyldt ved et 

ændret sædskifte og ved, at halmen fra vinterbyg og hvede fjernes. 

Overskuddet til jordpulje, udvaskning og ammoniakfordampning forventes herved at blive på 

ca. 16.000 kg N/år. 

Fosfor 


naturbeskyttelsesområde. Området er følsomt overfor yderligere tilførsel af fosfor, og der må 

ikke være noget fosforoverskud, der kan udledes til vandmiljøet. 

Kravet i regionplantillægget om fosforbalance forventes at blive opfyldt ved tilsætning af 

fytase til foderet og ved et indhold i foderet på maksimalt 3,9 g fosfor/FE til slagtesvin og 

5,2 g fosfor /FE til smågrise. 

Overskuddet til jordpulje og udvaskning forventes af falde fra 1672 kg P/år til 0. 

Side 12 af 17

VILKÅR FOR SPILDEVAND 

H1 Sanitært spildevand fra mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for 

husspildevand. 

H2 

Spildevand fra vask af stalde betragtes som flydende husdyrgødning, som skal 

ledes til en gyllebeholder, da det kan indeholde rester af foder og gødning. 

Begrundelse og vurdering - spildevand 

Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således 

ikke tale om ”spildevand” ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

Tilladelse til afledning af sanitært spildevand skal søges hos kommunen. Husspildevandet 

ledes til en septictank. 

Vand fra vask af stalde afledes til gyllekanalerne og opfylder vilkåret. 

VILKÅR FOR AFFALD 

I1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne, 

herunder jord, grundvand, vandløb eller luft. 

I2 

I3 

Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af 

kvitteringer fra aftagende firmaer. 

I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at de er afskærmet 

mod hunde og vilde dyr på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. 

Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt, større dyr senest efter 2 dage, mindre dyr 

senest efter 1 uge. 

Begrundelse og vurdering - affald 

Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer. For tiden gælder: 

Regulativ for Erhvervsaffald, udarbejdet af I/S Fællesforbrænding (tlf. 96 57 61 00) og 

Regulativ for Farligt Affald 1.1.2003, udarbejdet af I/S Mokana (tlf. 98 15 45 30). 

Der gøres opmærksom på, at brugt kølevæske fra gyllekøling (ethylenglycol) i forbindelse 

med udskiftning eller spild skal betragtes som farligt affald, både hvad angår opbevaring og 

bortskaffelse. 

Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal 

opbevares under tag og på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord eller vandløb. 

Farligt affald skal afhentes af en af de godkendte transportører. Der er dog mulighed for at 

bortskaffe affaldet til et andet firma, hvis kommunen har meddelt ”fritagelse”. 

Desuden skal landbruget registrere alle affaldstyper på ”stamkort”. Blanketter fås ved 

henvendelse til kommunen. 

Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med 

gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed i henhold til EUforordningen 

om animalske biprodukter (bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003). 

Fødevareregionen er kontrolmyndighed for bortskaffelsen. 

Døde dyr bliver opbevaret på ejendommen Tuerne 5 og opfylder vilkåret. 

Spildolie opbevares i en 1000 liter palletank, i maskinhus med betongulv. 

Side 13 af 17

Kanyler og medicinrester opbevares i staldrummet og tages tilbage af dyrlægen. 

VILKÅR FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD 

J1 Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet utilsigtet 

udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. 

J2 

J3 

Pumpning af gylle fra stalden til gyllebeholder og fra gyllebeholder til gyllevogn skal 

ske under opsyn. Pumpeanlægget til og fra gyllebeholderen skal være udformet, så 

pumpen ikke kan aktiveres ved et tilfælde. 

Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks 

orienteres via tlf. 112. 

Begrundelse og vurdering - uheld 

Gyllen pumpes fra kanalerne i stalden med en sektion ad gangen over til fortanken. Herfra 

skal der tilkobles en pumpe, som forbinder fortanken med rørledningen, der fører ud til 

gyllebeholderen. Aktiveringen kan således ikke ske tilfældigt. 

Ved opførelsen af den nye stald vil der formodentlig blive etableret et andet system til 

overpumpningen, som også vil tage hensyn til sikkerheden. 

VILKÅR FOR OPHØR 

K1 Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger 

for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende 

tilstand. 

Begrundelse og vurdering - ophør 

Hermed menes fx fuldstændig tømning af gyllebeholder og bortskaffelse af diverse 

affaldstyper efter reglerne. 

Det oplyses, at svinebruget ved ophør vil sørge for, at gyllekanalerne tømmes for gødning, 

staldene bliver rengjort, og fodersiloerne rengøres. 

VILKÅR FOR EGENKONTROL 

L1 

Der skal hvert år udarbejdes en journal, dvs. en samling af nedenstående 

oplysninger, så den er klar til 1. november. Journalen skal forevises til kommunen på 

forlangende, fx ved tilsyn. 

1. Dokumentation for produktionens størrelse: 

En årlig opgørelse over antal producerede slagtesvin med afgangsvægt, fx fra 

slagteriet. 

En årlig opgørelse over yderligere antal producerede smågrise, fx salgsfakturaer 

med afgangsvægt, eller skattemæssigt regnskab. 

2. Servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg, når det er foretaget. 

3. Optegnelse over temperaturen i de afkølede gyllekanaler i den nye stald og – til 

sammenligning - i de øvrige gyllekanaler i den eksisterende stald. 

Side 14 af 17

4. Beregning af bedriftens kvælstofoverskud. 

Beregning af bedriftens fosforoverskud. 

Beregningerne foretages efter principperne i regionplantillægget. Der kan 

anvendes løbende gennemsnit over 3 år. 

5. Udskrift af indlægssedler for fodersammensætningen, der viser fosforindholdet pr. 

FE til slagtesvin og til smågrise. 

6. Dokumentation for bortskaffelse af affald. 

7. Reparation af gyllebeholder. 

8. Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb. 

L2 

Kontrol af støj 

Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår D1 om støjgrænser ikke er 

overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og 

efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet. 

Udgifterne hertil afholdes af landbruget. 

Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en 

periode, hvor bedriftens støjniveau under normale forhold er maksimal. 

Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra 

Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af 

ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997. 

Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en 

person, der er certificeret til ”miljømålinger – ekstern støj”. 

Begrundelse og vurdering - egenkontrol 

Egenkontrol som nævnt i punktet L1 skal foretages hvert år til løbende kontrol af, at 

driftsvilkårene overholdes. 

TILSYN 

Kommunen har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at 

ovennævnte vilkår overholdes. 

Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, må tilsynsmyndigheden som 

hovedregel ikke ændre vilkårene heri. Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne 

beskyttelse. 

Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til 

revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering 

skal foretages 8 år efter denne godkendelses dato, dvs. i 2014. 

Herudover skal godkendelsen tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra 

ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er 

skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i 

miljøbeskyttelseslovens § 41 a. 

OFFENTLIGGØRELSE 

Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Mariager Ugeavis onsdag den xxx 2006, 

som er godkendelsens dato. 

Side 15 af 17

Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: 

nogle naboer 

Niels Aage Nørager, Bruns Plantagevej 1, 8970 Havndal 

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C 

Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg 

Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, 8000 Århus C 

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø 

Friluftsrådet ved Eske Thøgersen, Sennelsgade 12, 8900 Randers 

KLAGEVEJLEDNING 

Godkendelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger fra annonceringens 

dato. 

Klageberettiget er ansøgeren, amtsrådet, embedslægen og enhver, der har væsentlig, 

individuel interesse i sagens udfald samt visse foreninger, der er nævnt i 

miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100. 

Eventuel klage stiles til Skov- og Naturstyrelsen, men skal indsendes til Mariager Kommune, 

Teknisk Forvaltning, Fjordgade 5, 9550 Mariager, som sender den videre med eventuelle 

supplerede oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den yyyy 2006. 

Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. 

En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Skov- og 

Naturstyrelsen bestemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra 

annonceringens dato, men det sker på den pågældendes eget ansvar. 

Søgsmål kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 anlægges ved domstolene indtil 6 

måneder efter godkendelsens dato. 


den 

Arne Hitz Madsen 

teknisk chef 

Laurs Sommer 

formand for Teknik- og Miljøudvalget 

LOVGRUNDLAG 

Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i 

afgørelsen: 

FMK’s lugtberegningsmodel 2002: 

Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. 

Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. 

Husdyrgødningsbekendtgørelsen: 

Bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. 

nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer. 

Side 16 af 17

Risikobekendtgørelsen: 

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1156 af 

18.11.2005. 

Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 

Side 17 af 17

VVM - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?