Børn- og skoleudvalg - Randers Kommune

randers.dk

Børn- og skoleudvalg - Randers Kommune

Børn- og skoleudvalg


1

Indholdsfortegnelse

Side

Børn- og skoleudvalget

Indholdsfortegnelse.............................................................................................1

Oversigt over afsendere af høringssvar.................................................................2

Oversigt over høringssvar.....................................................................................5

Høringssvar 1 - 39.........................................................................................6 – 50

Høringssvar 40 – 80...................................................................................51 - 113

Høringssvar 82 - 157...............................................................................114 – 165

Høringssvar 158 – 183.............................................................................166 - 232

Høringssvar 184 – 208............................................................................233 – 283

Høringssvar 209 – 237.............................................................................284 - 336

Høringssvar med underskriftsindsamling .........................................................337

Borgerkommentarer ..........................................................................................368


Høringssvar - Børn og skoleudvalgets område

Nr.

Afsender

1 Netværksgruppe 6, ledere i dagtilbud

6 Eigil Christiansen, VIA

10 MED Munkholmskolen

15 Forældrebestyrelsen Midgaard

16 Skolebestyrelsen Assentoftskolen

17 MED Assentoftskolen

18 MED udvalget Vestervangsskolen

20 Diverse foreninger

21 Dansk Tamilsk Venskabsforening m.f.

22 MED Midgaard

24 Korshøjens børnehave bestyrelse og personale

25 MED - personale Vorup Vuggestue

27 Skolebestyrelsen Tirsdalen skole

28 Personalet Kristrup Vuggestue

30 Bestyrelsen Glentevejens Fritidshjem

31 MED og skolebestyrelse Blicherskolen

32 Forældre 6 klasse Gjerlev Enslev skole

33 Integrationsrådet

34 Sektor MED Børn og Familie

35 Med og forældrebestyrelse Vuggestuen Regnbuen

36 Integrationsrådet

37 MED udvalget Hobrovejens skole

38 Spentrup børnehaves forældrebestyrelse

39 Grønhøjskolen MED og skolebestyrelse

40 personale og MED ved Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus

42 Institutionsledere i Assentoft

43 Skolebestyrelsen Gjerlev-Enslev skole

46 Personale og bestyrelse Vuggestuen Regnbuen

47 LMU Støttekorpset

50 Forældrebestyrelsen Børnehaven Svalebo

52 Bestyrelsen Helsted Børnehus

53 Skolebestyrelsen Nyvangsskolen

54 PersonaleMED Børn og skolesekretariatet

56 MED Nyvangsskolen

58 Rytterskolen MED

59 børnehuset Himmeldalen personalet

60 børnehuset Himmeldalen bestyrelsen

64 Svalebo Personalet

65 Institutionsbestyrelsen for KFUM´s fritidshjem

67 Randers Lærerforening

69 Børnehaven Himmelblå, personale og bestyrelse

71 MED Tirsdalensskole

73 Rytterskolen, Skolebestyrelsen

74 institutionsbestyrelsen for Vorup Børne- og Ungdomshus’

75 Daginstitutionen Lindehuset, MED og bestyrelse

76 MED de 3 distriktscentre i Børn og Familie

78 Daginstitutionen Rismøllen, personale og bestyrelse

79 Bjerregrav Skole MED

80 Rismølleskolen MED

2


82 16 selvejende institutioner

83 Personalet Vuggestuen Nyvang

89 Forældrebestyrelsen Hornbæk børnegaard

90 Personalet børnehaven Svalereden, Asferg

94 Med Firkløverskolen

95 skolebestyrelsen Firkløverskolen

96 Ude-børnehaven Bestyrelse og personal

98 Frie Børnehaver og Fritidshjem, Randers Lokalafdeling

99 Skolebestyrelsen, Munkholmskolen

101 Medarbejdere i Romalt Børnehave

102 Forældrebestyrelsen, Skovly

103 Personalet, Stevnstrup Børnehave

105 Sektor MED børneområdet og leder- samt personalerepræsentanter

106 Forældre

107 Kristrup Skole MED

108 Kristrup Skole skolebestyrelse

110 Tjørebyvejens Børnehave og vuggestue

111 Børnehaven Smørhullet, forældrebestyrelse

150 Skolebetyrelse, Havndal Skole

151 MEDudvalg, Havndal skole

152 Medudvalg, Minimax vuggestue

153 Medudvalg, brugerbestyrelse, Randers ungdomsskole

154 Medudvalg, Børnegården Nyvang

155 Forældrebestyrelse, Børnegården Nyvang

156 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Korshøjskolen

157 Medudvalg, Hornbæk børnehaven

158 Medudvalg og styregruppe, Oust Mølleskolen

159 Medudvalg, hornbæk skolen

160 Daginstitutionsledere

161 Skolebestyrelsen, Hobrovejens skole

162 medudvalget, Vorup skole

163 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Børnehaven Naturfidusen

164 Forældregruppen, Børnehaven Naturfidusen

165 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem

166 Medudvalg, Børnehuset jennumparken

167 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem

168 Medudvalg og skolebestyrelse, hadsundvejens skole

169 Medudvalg, Vesterbakkeskolen

170 Skolebestyrelse, Vesterbakkeskole

171 Medudvalg, Unoden

172 Forældrebestyrelse, Viborgvejens Børnehave

173 medudvalg og forældrebestyrelse, Nørrevangsskolen

174 Medudvalg, østervangsskolen

175 skolebetyrelse, østervangsskolen

176 medudvalg, Børnehaven Solstrålen

177 handicaprådet

178 bestyrelsen, Tirsdalens børnehave

179 Børnehaven Skovly

180 bestyrelsen, Børnehuset Bækkestien

181 bestyrelsen, Langå Børnehave

182 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Glentevej

183 Medudvalg og bestyrelse, Havndal børnehave

3


184 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Regnbuen

185 Medudvalg og bestyrelse, Børnehaven Dragonvejen

l86 BUPL Østjylland

187 Forældrebestyrelse, Kristrup Børnehave

188 Daginstitutionslederne, LTR

189 Forældrebestyrelse, Fussingø Naturbørnehave

190 SektorMED skole

191 Skolelederforeningen Randers

192 Medudvalg, Børnehaven Essenbækken

193 Bestyrelse, Børnehuset Æblehaven

194 Medudvalg, Troldhøj

195 Bestyrelse, Troldhøj

196 bestyrelsen, Vuggestuen firkløveren

197 Skolebetyrelsen, Bjerregrav skole

198 Medudvalg og skolebestyrelse, Asferg skole

199 Forældrebestyrelse, Stevnstrup Børnehave

200 MEDudvalg og bestyrelse, Børnehaven Kærnehuset

202 Medudvalg, Bjerregrav børnehus

204 Skolebestyrelse, Søndermarksskolen

205 Medudvalg, Søndermarksskolen

206 Udtalelse fra Område MED Børn og Skole

207 Bestyrelse, vestervangsskolen

208 bestyrelse, børnehset skovdalen

209 Bestyrelse og Medudvalg, Fårup Skole

210 Daginstitutionsledere netværksgruppe 1

211 Medudvalg og bestyrelse, børnehaven ålykke

212 Medudvalg og bestyrelse, Hald-kærby skole og børnehus

213 Skolebestyrelse, Rismølleskolen

214 Forældrebestyrelse, Toftegaarden

215 Forældrebestyrelse, Romalt børnehave

216 Forældrebestyrelse og Medudvalg, Vuggestuen Grønnegade

217 Forældrebestyrelse, Børnehaven tagrenden

218 Skolebestyrelse, Vorup skole

219 Bestyrelse, børnehuset solstrålen

220 bestyrelse, vuggestuen solsikken

221 forældre, juniorklubben, langå

222 Bestyrelse, daginstitutionen kombi

223 Bestyrelse, Vorup Vuggestue

224 bestyrelse, Jennumparkens fritidshjem

225 Toftegaarden, Personalet

229 Vesterbakkeskolen, MED

230 Vesterbakkeskolen, Skolebestyrelse

231 Forældregruppe, Naturfidusen

232 Forebyggelsesgruppen,Østjyllands Politi

233 Forældrebestyrelsen, børnehaven Nyvang

234 Forældrebestyrelsen, Minimax

235 Forældrebestyrelsen, Rubjerg børnehave

237 Børnehaven Kærnehuset, MED og bestyrelse

4


5

Oversigt over høringssvar som vedrører børn og skoleudvalgets område

Nr. Forslag høringsnummer

Skole

2101 Aldersintegration for 0.-2. klassetrin

2102

2103

Reduktion af undervisningstimetal - på 4.-9.

klassetrin

Ændrede regler for klassesammenslag på 3.-9.

klassetrin.

10, 16, 17, 18,27, 31, 37, 39, 40; 42, 53, 56, 58, 67,

71, 73, 79, 80, 99, 107,150,151,156, 159,161,162,

173,174,175,197,198,204,205,207,212,213,218

10, 16, 17; 18,27, 31, 37, 39, 53, 56, 58, 67, 71, 73,

79, 99, 107150,151,156,159,161,

162,174,177,197,198,204,205,207,209,212,213,218

10, 16, 17,18, 39, 56, 67,

107150,151,156,159,162,175,205,207,213,218

2104

3. klassetrin indgår i aldersintegrationen.

Supplerende virkning (Kræver miniseriel

dispensation). 10, 16, 17, 39, 73, 107150,151,156,159,161,173,175

2105 Specialskoler - rammereduktion

31, 56, 67, 79, 80, 94, 95, 107, 229,

230,151,156,158,169,170,197

2106

Fælles ledelse Hald/Korshøj - og

Gjerlev/Grønhøjskolen 31, 32, 39, 40, 58,156,191,203,212

2107 Flytning af 7.klasse på Hald og Gjerlev skoler 31, 32, 38, 40, 79,156,203,212

2108 Rengøring - udlicitering på øvrige skoler

10, 16, 17, 18, 27, 31, 37, 40, 58, 71, 73, 79,80,

159,161,162,174,175,197,198,207,208,218

2109 Rengøring - ophør med hovedrengøring 10, 16, 17, 71,150,151,162,174,175,205,213,218

2110 Modersmålsundervisning - bortfald 14, 20, 21, 33, 2110, 56,156,173,175

2111 Kørsel til modtagelsesklasser 173,175

2112

Sygehusundervisning reduceres til det lovpligtige

niveau

2113 Fritidshjem, reduktion af ressourcetildeling 30, 39, 65, 74154,155,165,173,190,218,224

2114 Lukkedage i SFO

10, 16, 17,18; 39, 71, 80,150,151,162,

174,175,197,198, 213,218

2115 SFO-takst forhøjes med 50 kr. pr. måned

10, 16, 17,18, 39, 56 , 58, 71, 80,95,150,

151,162,174,175,198,205,207,213,218

2116 Ungdomsskole - reduktion med 10% 153,156,190,

2117 Ungemiljøet - nedlæggelse 6, 31,153,156,190,232

2118

Juniorklubber i ungdomsskole og skoleregi

nedlægges

18, 31; 37, 56, 79,153,156,161,174,175.190,197,

204,207,213,221

2119 Buskørsel kulturelle arrangementer 10, 16, 17, 39, 56,150,151,156,198,218

2120 Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41,0%

10, 16, 17, 20, 2120, 56,67, 71, 94, 95, 99,

107,150,151,1

56,159, 162,175,198,204,205,209,212,218

Ungdomsskolen - kontingentbetaling i

ungdomsskoleklubber. 153

2121

Børn 0-6 år

2301 Ændret struktur dagtilbud

1, 15, 24, 28, 35, 38, 46, 47, 50, 52, 59, 60, 64, 69,

75, 78, 82, 90, 96, 98, 101, 102, 103, 106,

111,152,157,160,167,166,171,172,176,178,179,

180,181,182,184,185,187,188,189,193,194,195,196,

199,200,208,210, 211,212,214,215,

216,217,219,220,222,225,231,233,234


6

2302

Sammenlægning af naboinstitutioner - alternativt

forslag til 2301

15, 24,35, 38, 50,59, 60, 78, 96, 102,

103,111,166,171,179,184,187,

196,199,211,215,216,217,222,231

Lukning af 2 små daginstitutioner - delvis

2303 alternativt forslag til 2301 46, 95,111,163,164,171,184,196,199,200,217

2304 Åbningstid Bækkestien, bortfald aftenåbent. 15, 46, 96, 167,171,180,196,199,200,217

2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid

2306 Nednormering Børnehuset Jennumparken

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

2308

Reduktion af støttepædagogindsats indsats 0-5

årige.

15, 46, 59, 78, 96,

101,157,166,171,178,181,182,184,187,193,195,196,

199,200,205,211,216,217,222

69,

78,167,166,178,179,184,188,194,199,200,201,217

15, 24, 59, 96, 101, 103,

166,178,193,196,199,200,208,211,214,217

15, 38, 47, 60, 69, 78, 102,

103,175,178,179,181,184,187,188,193,194,

195,199,200,208,211,215,217,219

2309

Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-

sprogede småbørn 36,167,166,175,193,194,195,199,200,217

2310

Reduktion af tilskud SFO og fritidshjem tidlig

skolestart

16, 17, 39,96, 98,

111,166,175,193,196,199,200,210,214,217,222

2311 Besparelse på fælleskonti 96,111,166,193,199,200,214,217,222

2312 Rammebesparelse på daginstitutioner

15, 38, 52, 59, 69, 78, 83,96, 102,

103,111,167,166,171,178,179,181,182,188,193,194,

195,196,199,200,212,211,212,214,215,216,217,222

Familie

2401 Reduktion af anbringelsesbudgettet 34

2402

Forældrebetaling i forbindelse med

døgnanbringelser 34

Reduktion af afdelingslederstillinger på

udførerområdet 34

2403


7

Vi vil fra netværksgruppe 6 gerne sætte spørgsmålstegn ved om løsningsmodellen med at gøre 70

institutionsledere til 12.

For det første forholder vi os skeptiske overfor den påståede besparelse. De 17 selvejende

institutioner vil sandsynligvis ikke gå med… Det er jo ikke den bedste motivation, at miste sit job.

Desuden er der ikke indregnet løn til det administrative personale, som skal ansættes, idet det er

utopi at tro at 12 ledere kan nå det samme som 70… heller ikke selvom de er både dygtige og

effektive.

Desuden er der blandede erfaringer om den økonomiske gevinst, hos de kommuner, som allerede

har indført modellen.

For det andet bliver bestyrelsesfunktionen stærkt udtyndet idet mange af bestyrelsesmedlemmerne

vil ha´ deres børn i forskellige daginstitutioner og dermed i forskellige virkeligheder. Det er ikke det

vi vil med bestyrelser.

Vi har en værdifuld tradition for forældreindflydelse i netop den institution, hvori barnet i mange

tilfælde tilbringer flertallet af sine vågne timer. En indflydelse og et samarbejde, der i høj grad er

brobygger mellem barnets to verdener: hjem og daginstitution.

Den indflydelse og det samarbejde forringes voldsomt, hvis vi indfører områdeledelse og fjerner

forældrenes indflydelse i den enkelte institution.

Forslaget harmonerer rigtig dårligt med dagtilbudslovens ord om, at dagtilbuddet i samarbejde med

forældrene skal støtte børns udvikling. På samme måde harmonerer det dårligt med regeringens

generelle bestræbelser på at skabe større brugerindflydelse og brugerengagement.

For det tredje er det et skridt væk fra Randersmodellen. Vi har længe vidst, at pengene strækker

længst, hvis de som er tættest på brugerne, forvalter dem.

Det er hele essensen i decentralisering. At det så virker tillokkende at spare udad og nedad, ændrer

jo ikke på denne kendsgerning.

Desuden er det en meget tvivlsom opgave at være daglig leder uden beføjelser. Man kan ikke

hjælpe nogen, hvis man ikke har mandat til hverken personaleledelse eller økonomisk ansvar.

Derudover vil det være svært for forældre at få den ansvarshavende leder i tale… for slet ikke at tale

om vanskelige samtaler og andre specielle opgaver.

Den nye løsning fjerner jo ikke arbejdsomgaver, der bliver bare meget færre til at løfte dem. Skal de

daglige leder på stuen, kommer enten stuens børn og forældre (og kollegaen) til at betale prisen,

ellers også vil huset være uden ledelsefunktion i langt det meste af tiden.

Vi ved jo udmærket, at en leder i dag ikke kendes på sin tilstedeværelse, men på de spor hendes

tilstedeværelse har trukket. Det er sådan det er i dag… I den foreslåede model vil der være urimeligt

langt i mellem sporerne. De kan nemt nå at sande til, inden de igen blive trukket op… og megen

viden gå tabt fremadrettet.

Samt megen viden gå tabt fremadrettet.


8

Faktisk er vi overbevidste om, at den model som nu findes, altså at der i Randers findes et dygtigt

lederhold, som er på pinden det meste af tiden, har fingeren på pulsen i det hus, hvor de har

samtlige ansvarsområder for og som faktisk klarer både økonomi, pædagogisk ledelse,

personaleledelse og administration ganske udmærket, er både bedre og billigere end den foreslåede

model… Her er det også værd at bemærke, at de faktisk på skift konstant sætter ny udvikling i

gang…

Sidst, men langtfra mindst… Det undrer os meget, at forslaget om sammenlægninger slet ikke er

nævnt. Det er en model, som vi rent faktisk kan tilslutte os… ikke fordi vi underkender værdien af

egen leder i eget hus, men fordi vi sagtens kan forstå, at også vi skal ta´ vores del af kommunens

besparelse og vi er samarbejdsvillige om dette.

Vi ser så afgjort os selv som en del af Randers kommune og vil gerne være med til at hæve os op og

se det større perspektiv. Endvidere stiller vi vores ekspertise til rådighed, idet nogle af os har

erfaring med sammenlægningsprocesser.

Til slut vil vi gerne slippe et hjertesuk. Vi VED, at vi fremover skal rekruttere nye medarbejdere til

servicefag og her tegner der sig jo ikke det mest optimistiske billede. Vi er NØD til at tænke på

Randers kommune som arbejdsplads. En arbejdsplads, som gerne skulle kunne tiltrække ansvarlige

mennesker som både besidder høj arbejdsmoral og faglig stolthed. Ellers går det da først ud over

borgerne.

Med visionær, faglig og venlig hilsen i netværksgruppe 6

Denne består af lederne fra vuggestuen Firkløveren; Bækkestien Børnehus; Børnehuset

Jennumparken; Hald børnehus; Romalt Børnehave; Skovly Børnehaven; Spentrup Børnehave og

vuggestue; Stevnstrup Børnehave


9

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Eigil Strandbygaard Kristiansen (EKR) [mailto:EKR@VIAUC.DK]

Sendt: 5. september 2010 10:34

Til: Henning Jensen Nyhuus

Emne: vedr. Campus Randers og UngeMiljøet

Kære Henning Nyhuus, jeg skriver til dig for at henlede din og byrådets

opmærksomhed på et forhold, som jeg ikke kan se har spillet ind i debatten om

Ungemiljøets fremtid i byen. Jeg vil pege på de muligheder, som Ungeværket udgør

for at styrke uddannelsesmiljøet i byen, dels som tiltrækning af unge

uddannelsessøgende og dels som fastholdelse.

Ved siden af VIAs nyåbnede Campus Viborg opfører Viborg Kommune et studenterhus, og

jeg ser Underværket som et potentiale i det perspektiv for Randers. Vores

studerende benytter allerede for en del faciliteterne i Ungemiljøet, fx redigerer

de musik og DVD-klip og -dokumentarer i Ungemiljøets studier og hertil kommer og

stedet som et fritidstilbud med studentercafé o.lign.

Vi har knap nok indledt samtalerne herom med Ungeværkets ledelse, men vi har glædet

os til de muligheder, som bibliotek, Ungeværkets faciliteter og vores egen bygning

vil kunne bidrage med til et samlet uddannelses- og studentermiljø i Randers.

Du og jeg ved begge, at det er tiltrængt. Randers er underforsynet med videregående

uddannelser, vi arbejder med en meritlæreruddannelse i Randers under VIA og andre

tiltag.

Et møde i denne uge i uddannelsesudvalget viste endnu engang, at Randers har en

udfordring, idet meget tyder på, at den negative balance byen har ved fraflytning

af unge i alderen 18-25 år skyldes unge som har en god uddannelsesballast og søger

videregående uddannelser andre steder.

Der er al mulig grund til at gøre noget for at få uddannelser til byen og sikre

dem, der er også i kommende års fusionsbølger.

Jeg håber, I vil tage ovenstående med i jeres overvejelser over prioriteringen af

besparelser. Jeg ved i står med en opgave som er meget vanskelig, jeg kender den

alt for godt fra vores egen ’forretning’.

Men tag en chance, prioriter også noget, som kan vise sig at blive en investering.

Vi annoncerer gerne vores uddannelser i fremtiden med de nærfaciliteter, som

kommunen har omkring os og indleder med forventning et udvidet samarbejde med vores

fremtidige naboer på Jens Otto Kraghs Plads.

Med venlig hilsen

Eigil Kristiansen

Afd.leder


10

E-mail: ekr @viauc.dk

VIA University College

Pædagoguddannelsen i Randers

Søren Møllers Gade 2, a

8900 Randers C.

www.viauc.dk/paedagogiranders

Tlf. nr. 8755 3555


11

Munkholmskolens MED-udvalg udtaler følgende til de foreslåede besparelser:

MED-udvalget på Munkholmskolen ser generelt med bekymring på de store besparelser, der nu

igen lægges op til på skoleområdet.

Vi har valgt at forholde os til de forslag, der direkte får indflydelse på vores elever og

medarbejderes hverdag.

Skolen vil kunne mærke besparelserne på de andre områder også (f.eks. rammebesparelsen på

specialskolerne, sygehusundervisning, osv.), så vores fokus på enkelte områder er ikke et udtryk

for, at de andre besparelser ikke vil forringe det tilbud, man får i Randers Kommune.

Aldersintegration for 0. – 2. (evt. 3.) klasse / SFO-takst og -lukkedage / tidlig skolestart

Munkholmskolen har pr. 1.august 2010 startet en ny indskolingsmodel. Det er meget bekymrende,

at vi så nu skal udtale os til et besparelsesforslag, der fuldstændig ændrer grundlaget for denne

indskolingsform.

Vi mener, at vi efter debatten i foråret, i god tro kunne planlægge og indføre en indskolingsmodel,

som skolen selv havde arbejdet sig frem til.

Vi har brugt skoleåret 09/10 på at udarbejde vores model for indskolingsordningen, i dette arbejde

har vi inddraget muligheden for aldersintegration, det undrer os derfor, at forvaltningen på

nuværende tidspunkt kommer med en fast struktur, så vi næsten inden, vi er startet, skal ændre på

vores model.

Af forslaget fremgår det, at en aldersintegreret indskoling for 0.-3. klasse vil kunne spare 17,1 mio.

kr., dette svarer for os at se til de midler, der er givet ud til en ny indskolingsordning. Det foreslås

altså, at skolerne skal udvide elevernes timetal uden at få yderligere midler.

Vi mener, at forvaltningens beskrivelse af en aldersintegreret indskoling er meget unuanceret, det er

ikke vores opfattelse, at det vil fremme hverken elevernes trivsel eller indlæring, hvis de samles i

meget store klasser med en aldersspredning på 3 - 4 år (afhængig af om 3. klasserne medtages i

forslaget). Vi mangler dokumentation og eksempler på, hvor man har denne viden fra.

Den skjulte besparelse på nedsættelsen af pædagogtimerne fra 15 ugentlige timer til 13 er ikke

beskrevet. Det må være et selvstændigt besparelsesforslag, da det for os at se er uafhængigt af

aldersintegrerede klasser. Måden at koble disse besparelsesforslag gør det vanskeligt at overskue

konsekvenserne.

Munkholmskolen har pr. 1.august 2010 startet en ny indskolingsmodel. Det er meget bekymrende,

at vi så nu skal udtale os til et besparelsesforslag, der fuldstændig ændrer grundlaget for denne

indskolingsform.

Forslaget vil betyde, at der til en klasse på 28 elever kun vil være 1 voksen (lærer eller pædagog) i

mindst 14 ud af 30 timer. 25 elever vil kun have 1 voksen i 16,5 ud af 30 timer.

Konsekvensen af dette er, at det vil være svært at tage hensyn til det enkelte barn.

Munkholmskolen har haft den indstilling, at det er godt for børn at have fritid, dvs. at der er forskel

på skole og fritid. Skolens SFO har haft stor tilslutning. Den nye indskolingsmodel får forældre til

at vælge SFO’en fra, så børnene nu i højere grad er overladt til sig selv efter skoletid og i ferier.


12

Der lægges op til at ressourcerne til tidlig skolestart nedskrives til nuværende SFO-normering..

Konsekvensen heraf er at kvaliteten og de pædagogiske tiltag, der kan være med til at skabe en god

skolestart udhules med deraf følgende konsekvenser.

Besparelsesforslaget om flere lukkedage og en forhøjelse af SFO-taksten vil fremme denne

udvikling. Man kan ikke forringe et tilbud og samtidig hæve prisen, medmindre det er hensigten

helt at afskaffe SFO’en.

Reduktion af undervisningstimetallet på 4.-9. årgang.

Vi kan ikke ”tåle” flere besparelser efter denne ”grønthøstermodel”. Skal der spares på elevernes

timetal, så må politikerne forholde sig til dette. Man kan ikke blive ved med at påstå, at skolerne

tildeles resurser efter det vejledende timetal, når man ved, at de sidste års besparelser har udhulet

skolernes muligheder for at give eleverne dette timetal.

Før man beslutter at spare på disse årgange bør der være en mere konkret konsekvensbeskrivelse, så

forældre/borgerne ved, hvad de kan forvente af skolerne i Randers Kommune.

Hvis denne besparelse gennemføres vil disse klasser få væsentlig færre timer end eleverne i

indskolingen, hvilket vi ikke finder hensigtsmæssigt. Det virker forkert at bruge midler på at øge

undervisningstimetallet for ”små elever” ved at tage undervisningstimer fra ”store elever”.

Ændrede regler for klassesammenslag.

Vi formoder, at klasserne fortsat deles ved den 29. elev? Konsekvenserne er svært gennemskuelige,

hvis klasser kan opleve at blive delt/slået sammen/ delt osv. flere gange i skoleforløbet

Vi kan være bekymret for, hvordan disse sammenslag vil påvirke forældres valg af anden skoleform

Vi kan med dette forslag også konkludere, at det er umuligt at planlægge. Skolens nuv. 8.klasser var

”lovet”, at de kunne fortsætte som 2 klasser i 9. klasse, hvilket så nu ikke står til troende.

Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41%

Det virker som om nogen tror, at man ved at hæve denne procent kan frigøre mange resurser uden

at det kan mærkes af andre end lærerne, der så skal undervise mere.

Dette er ikke tilfældet. Det er alene en procent, der bruges til at udregne skolens resurser på, så det

er en ”grønthøster”-besparelse af værste slags.

Der er så lidt tilbage at spare på, forældresamtaler/forældremøder er ikke i denne pulje, så tilbage er

eksternt samarbejde, det har vi skåret væk, lejrskoler/hytteture, som vi har beskåret ved den

besparelse, vi fik ved at gå fra 40 til 40,6 %, tilsyn er nede på et minimum, og lærernes uddannelse

kan ikke blive meget mindre.

Alt det har vi skrevet før, men fakta er, at puljen ”anden tid” ikke har kunnet dække de aktiviteter,

der centralt er aftalt, så vi har været nødt til at veksle undervisningstimer for at få opgaverne løst.

Set i sammenhæng med de andre besparelser, så må vi opfordre til, at der laves en analyse af dette,

da det kan virke, som om nogen tror, man kan hæve denne procent omkostningsfrit..

Buskørsel til kulturelle arrangementer

Vi kan kun her gøre Randers Kommune opmærksom på, at vi er en del af kommunen, også selvom

skolen ligger udenfor bygrænsen.


13

Med de besparelser, der de sidste år er gennemført, så kan vi ikke finde midler til at deltage i ellers

gode tiltag.

Rengøring – udlicitering på øvrige skoler, samt hovedrengøring

Vi tvivler på, at det kan lade sig gøre at spare 5 mio. kr. og så have samme rengøringsstandard.

Der beskrives et behov for konsulentbistand og kvalitetskontrol, vi mener, man i stedet skal bruge

pengene på at få gjort rent. Det vil give alle et bedre arbejdsmiljø.

Afskaffelsen af den årlige hovedrengøring vil få betydning for elevernes og medarbejdernes trivsel

og arbejdsmiljø.

Munkholmskolen, den 6. september 2010.

Lars Skov Andersen, formand. Mie Kanne Hansen, næstformand.


14

Høringssvar angående spareforslag fra bestyrelsen i Midgaard.

2010-09-06

Med udgangspunkt i at bevare kerneydelsen, dvs. den direkte kontakt til børn og forældre har

forældrebestyrelsen i Midgaard følgende kommentarer.

Det krænker os som skatteborgere og forældre, at være vidne til, at der foreslås så ensidige

besparelser, som er tilfældet i udsendte forslag.

Bestyrelsen bifalder følgende forslag.





Nr. 2305. Reduceret åbningstid, på 51 timer, i Midgaard. Idet ikke vurderes at påvirke

kerneydelse.

Nr. 2304. Reduceret aftenåbningstid i Bækkestien, idet denne besparelse rammer relativt få

forældre i forhold til den opnåede besparelse.

Nr. 2307. Reduktion af pædagogisk konsulent, idet det er medarbejdernes holdning er at der

ikke profiteres fra ordningen. Her ønskes tillige at spares på interne og eksterne konsulenter.

Nr. 2302. Sammenlægning af naboinstitutioner, hvor der kan profiteres på kerneydelsen dvs.

børnene kan opnå fordelene ved integrerede institutioner.

Bestyrelsen bifalder ikke følgende forslag, idet disse forslag i stort omfang påvirker kerneydelsen.




Nr. 2301 Ændret struktur dagtilbud, idet den beregnede besparelse ikke stemmer overens

med de erfaringer der er draget i andre kommuner, hvor der ikke er realiseret den

budgetterede besparelse.

Nr. 2308. Reduktion af støttepæd. indsats. Det vurderes at skadevirkningerne, på sigt, ikke

retfærdiggør de beregnede besparelser.

Nr. 2312. Rammebesparelse. Det vurderes at eneste reelle mulighed for at spare på rammen,

er på personalet. Reduktion af personalet vil have skadelig virkning på kerneydelsen.

Nedlæggelse af forældrebestyrelserne. Dette vil fjerne det nære samarbejde mellem

forældrebestyrelsen og institutionsledelsen.

Forældrebestyrelsen i Midgaard


21

MED-udvalget

Vestervangsskolen

Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 – 14.

Vestervangsskolens MED-udvalg anerkender, at der er behov for besparelser i det

kommunale budget. Vi ser dog alvorlige konsekvenser i forhold til de forslag, der er

fremlagt af direktionen.

Forslagene 2101, 2102 og 2103 vil berøre skolens kerneydelse, nemlig undervisningen, i

en sådan grad, at hver eneste elev kommer til at mærke det i form af færre

undervisningstimer og færre lærerressourcer til at løse opgaverne.

For Vestervangsskolen vil lærerstaben reduceres med 5 – 6 lærere, svarende til ca.

15 %, såfremt alle forslagene vedtages.

MED - udvalgets medlemmer er enige om, at byrådspolitikkerne nu er nødt til at kigge

på kommunens skolestruktur for at finde de nødvendige besparelser. Skolevæsenet

kan ikke blive ved med leve med, at vilkårene for at drive skole gang på gang forringes

over en bred kam. Ønsker man kvalitet i undervisningen og konkurrence til

privatskolerne, må man give folkeskolerne ressourcer til at løse opgaven.

I forhold til besparelsesforslagene på rengøringsområdet vil MED - udvalget her

benytte lejligheden til at udtrykke stor tilfredshed med den nuværende ordning. På

Vestervangsskolen er rengøringspersonalet ansat på skolen, hvor de arbejder i en

selvstyrende gruppe, og sådan ønsker vi fortsat, det skal være, fordi kvaliteten og

fleksibiliteten er i top.

De af skolens medarbejdere, der kan huske, hvordan rengøringen fungerede i den

periode, den var udliciteret, ønsker absolut ikke den tid tilbage.

Endelig vil MED-udvalget gøre opmærksom på de konsekvenser, en lukning af

juniorklubberne vil få. Mange af skolens børn vil i så fald være henvist til at gå hjem

til et tomt hus efter skoletid, og især de udsatte børn vil mangle den støtte, de kan

hente gennem aktiviteterne i juniorklubben.

På SFO-området kan det forudses, at en større forældrebetaling vil få forældre til

at udmelde deres børn, især når den nye indskolingsordning med længere skoledag

træder i kraft. Her har vi tidligere oplevet, at særligt tosprogede forældre reagerer

ved at melde børnene ud af fritidsordningen, når prisen stiger, til skade for

integrationstanken.


22

Endelig skal det nævnes, at lukkedage i SFO nemt vil ramme enlige forældre

uforholdsmæssigt hårdt.

Venlig hilsen

MED-udvalget på Vestervangsskolen


23

Borgmester Henning Jensen Nyhuus og alle byrådsmedlemmer




























Mozaik Kultur Center, Randers

Dansk-Tamilsk Venskabsforening Randers

Randers Alevi Kultur Center

Sabur Bosnisk Kultur Center, Randers


24

Somalisk-dansk Venskabsforening, Randers

Tamilsk sports klub


25

Til Byrådet

Randers den 8. september 2010

Vedr. Modersmålsundervisning

Vi skriver dette brev fordi vi blev informeret om, at Randers Kommune har taget

modersmålundervisningen på spareplanen, hvilket vi er meget rystet over.

Modersmål undervisningen har hidtil været et godt fundament for tosprogede elever.

Gennem sproget har de fået kendskab til deres rødder og baggrund som er også et godt redskab for at de

kan blive anekendt og accepteret i den moderne samfund. Det giver styrker og selvtillid for den enkelte barn,

når de kan lære modersmålsundervisning i folkeskolen under danske love og regler.

Desuden har børnene behov for at møde andre børn som ligne dem og tale samme sprog eller møde nogen

som har samme kultur. Her kan de have lette ved tale om problematikken som de møde i deres dagligliv.

Modersmålsundervisningen skal ikke kun ses som undervisning men det er også et platform hvor

underviseren giver dem opdragelser og lærer børnene i at tage de bedste fra begge kulture

Dermed skaber det også vejen for en bedre integration og forståelse for hvordan de selv skal leve efter

danske normer og værdier.

Flere undersøgelse viser at modersmålsundervisningen er den rette vej for at fremme integration, og det går

godt med integration i Randers. Derfor skal der ikke skabes konflikter og ødelægge integrationen for alt og

alle ved at spare den lille udgift væk.

Vi håber på at der er forståelse for vores frustrationer og at Byrådet vil vejer tingene før der blive taget en

afgørelse.

Med venlig hilsen

Dansk Tamilsk Venskabsforening Randers og

Forældrene for de tosprogede elever i Randers Kommunen


26

09.09.2010

Høringssvar angående spareforslag for 0-6 år

fra MED i Midgaard.

Dette høringssvar er lavet med baggrund i vores store bekymring for egen institution

og situation som arbejdsplads og personale.

Midgaard er en institution som er kendt både i ind og udland, for vores høje faglighed

og for vores pædagogiske målrettethed indenfor Reggio Emilia.

Med de varslede spareforslag frygter vi for vores kvalitet og faglighed.

Vi vil bevare kerneydelsen, den nære kontakt til børn og forældre, men er bekymret

for at det Midgaard er kendt for, vil miste sin værdi ved de foreslåede besvarelser.

Samtidig er vi bekymret for vores arbejdsmiljø, psykisk såvel som fysisk og kan kun

frygte for nedslidte og syge medarbejdere.

Vi er ligeledes særdeles forundret over de foreslåede besparelser på specialområdet.

Vi er bange for den eksklusion der vil ske for børn med særlige rettigheder og dermed

på sigt give endnu større udgifter på området.

På personalets vegne og

Med udvalget i Midgaard

Nanna Petersen.

Birgit Petersen.

Anni Schou.

Rita Willum.

Mette Thrane.


Korshøj Børnehave

Skolevænget 1

Harridslev

8930 Randers

Tlf. 89159780

Mail. lis.groenlykke@randers.dk

27

Høringssvar til budget 2011-2014.

Randers d.13-9-10

Korshøj børnehaves bestyrelse og personale kan ikke gå ind for forslag 2301.

Vi ser mange problematikker i at lave en så gennemgribende strukturændring, i forbindelse

med så stor en besparelse. Erfaring viser det er over tid besparelsen kan mærkes..

I Randers kommune har vi institutioner med hver deres særpræg, som ved model 2301 ikke

kan fortsætte. Det vil være et tab for børn og forældre, at de ikke kan vælge dagtilbud efter

pædagogiske mål og værdier.

I forslaget er der flere ubekendte, som hvordan de selvejende institutioner stiller sig .Hvis de

ikke vil være en del af forslaget, hvor finder vi så de manglende besparelser?

Vi ser også problemer i fyring af ledere. Vi mener det er vigtigt med en nærværende leder,

som har det pædagogiske, personalemæssige og økonomisk ansvar. Det er også vigtigt

lederen er tæt på børn og forældre. Dette er med til at skabe kvalitet og tryghed i dagtilbuddet.

Vi mener Randers kommunes personalepolitik er rigtig god og den mener vi skal efterleves,

det gør vi ikke, hvis der skal opsiges så mange ledere, på en gang.

.

Der er for mange usikkerheds momenter i forslaget, så som besparelserne på støtteområdet.

Vi har en stor opgave i at tilgodese de svage børn, de børn med særlige behov, så deres

hverdag bliver optimal. Dagtilbuddet skal sørge for tidlig indsats, en af Randers kommunes

milepæle.

Vi mener også det der er beskrevet om Målet er sikret ved den måde forvaltningen i dag har

tilrettelagt arbejdsgangene på, vi kan godt arbejde på det ønskede niveau i de enkelte

aftaleenheder, og nå målet.

Vi kan gå ind for 2302.. Yderlig ser vi en besparelse ved at udlicitere rengøringen i

dagtilbuddene.

Vi mener også vi kan reducere i de pædagogiske konsulenter med yderlig 1 til 2.

konsulenter.

Vi ved det er nødvendigt med en besparelse på vores område, men det skal være en

besparelse, hvor vi stadig kan overholde Randers kommunes visioner som (udeliv) og

Randers kommunes personalepolitik som ordentlighed.

Strukturændring kan være en spændende opgave at løse i fællesskab. Vi mener ikke det må

indgå som en del af en besparelse.

På vegne af bestyrelsen og personalet i Korshøj børnehave.

Leder Lis Grønlykke.


28

Ligegyldigt hvilket forslag der vedtages, betyder det en personalereduktion og dermed forringelse af

kerneydelsen- det er igen børnene der betaler prisen.

Vi ved de nuværende ledere sidder med rigtig mange administrative opgaver som de fleste gerne ville være

foruden, og at der er problemer med rekruttering af nye ledere.

Vi kan frygte at de kommende afdelingsledere, vil få nogle af opgaverne lagt på sig igen, bare af en anden

opgavestiller (dagtilbudslederen) som det i de senere år er sket for de nuværende ledere. (Forsøget med

områdeledelse i det gamle Sønderhald viser at det var tilfældet der).

Vi går ud fra at de enkelte institutioners ledere vil blive foretrukket ansat som afdelingsledere i egen afdeling,

hvis de ønsker det – ellers synes vi nok det er en degradering der ikke påskønner den enkelte leders

kompetencer og hidtidige arbejdsindsats, i mange tilfælde gennem rigtig mange år.

Vi mener man bør tage en ”timeout” i de tiltag som er på bedding lige nu (aftalemål, læreplaner, hjemmeside,

osv.)

Vi mener det er nødvendigt at holde en pause til vi ser hvilke model der vælges – og derefter er det vigtigt at

skabe tid og ro til at få implementeret den nye struktur, og gøre det til en god og positiv proces.

Vi mener det er af stor betydning at der er en synlig leder i hver institution, både i forhold til børn, forældre og

personale. Og især i det pædagogiske arbejde, da man ellers vil tabe mange børn på gulvet.

Reduktionen af åbningstider vil belaste forældrenes fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og reducere

personaletimerne væsentligt, hvilket igen går ud over vores børn.

Der bliver langt til forældrebestyrelsen i forhold til det nære samarbejde/økonomien.

Med venlig hilsen

Med- personale i Vorup Vuggestue


29

Tirsdalens Skole

R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers

Tlf. 89 15 41 60

Tirsdalens Skole 08/09/2010

Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014.

Skolebestyrelsen har diskuteret det sparekatalog, som er udarbejdet af direktionen i

Randers Kommune i forbindelse med budget 2011-2014.

Vi mener i skolebestyrelsen, at det vil føre for vidt i dette høringssvar at kommentere

på alle forslag og har derfor valgt enkelte af forslagene ud.

Vi vil dog gerne understrege, at vi generelt ser med stor bekymring på alle de mange

og drastiske spareforslag, der vedrører skoleområdet.

Specielt vækker den foreslåede reduktion af undervisningstimetallet 4. – 9. klasse –

igen – stor bekymring.

En sådan besparelse vil naturligvis betyde, at der vil ske en drastisk beskæring af lektioner

også i fag, der er tillagt prøvefagene.

Vi mener i skolebestyrelsen ikke, at det harmonerer ret godt med de signaler, som

kommer alle vegne fra om, at vores skolelever skal være dygtigere og mere klare til at

gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Vi ærgrer os i skolebestyrelsen over, at forslaget om aldersintegration for 0. – 2. klasse

kommer som en del af et sparekatalog.

Flere skolebestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at det er en spændende tanke med

spændende perspektiver og – set i lyset af de under forslaget beskrevne konsekvenser

– kan det undre, at disse tanker ikke på en mere håndfast måde er skrevet ind i de

notater, der ligger bag den nyligt vedtagne indskolingsmodel.

Som en del af et spareforslag vil en positiv tilgang til aldersintegreret arbejde i indskolingen

sandsynligvis have trange kår.

Tirsdalens Skole er en af de skoler, som har valgt selv at stå for rengøringen på skolen.

Det har vi gjort ud fra en forventning om, at det giver højere kvalitet i arbejdet, at

de ansatte rengøringsassistenter er en del af skolens personale.

Vi oplever generelt stor tilfredshed med arbejdet både hos rengøringspersonale og skolens

øvrige ansatte – bl.a. giver strukturen væsentlig mere fleksibilitet med deraf følgende

højere kvalitet omkring rengøringen af skolen.

Vi ønsker derfor at fastholde den måde, vi i dag har organiseret rengøringspersonalet.

Den nye indskolingsordning – som først indføres på Tirsdalens Skole næste skoleår –

Email: tirsdalens.skole@randers.dk

Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk


30

Tirsdalens Skole

R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers

Tlf. 89 15 41 60

er på mange måder et rigtig positivt tiltag, men en af de negative følger af indskolingsordningen

er den – naturlige – udhulning, der sker af tilbuddet i skolens fritidsordning.

De spareforslag, som ligger i sparekataloget på dette område, vil yderligere udhule det

tilbud, som skolefritidsordningen har mulighed for at give skolens yngste elever – og

til en højere pris.

Vi ønsker på skolen også at kunne give et rimeligt eftermiddagstilbud til en rimelig

pris. Når tilbud og pris ikke hænger sammen, betyder det med stor sandsynlighed, at

endnu flere vælger at tage deres barn ud af skolefritidsordningens tilbud – og dermed

yderligere forringer tilbuddet.

En del af planlægningen af dette skoleår blev besværet af, at der som følge af, at lærernes

undervisningsandel blev hævet fra 40% til 40,6%, skulle findes ret store besparelser

inden for kategorien ”Anden tid”.

Det betød, at der på skolen blev skåret ret voldsomt i tiden til skolens møder, kurser

m.m.m.

En yderligere stigning af procenten for lærernes undervisningsandel vil gøre det næsten

umuligt at gennemføre efteruddannelse, læsevejledning osv., hvilket både med

øjeblikkelig virkning og på længere sigt vil betyde, at skolens lærere vil sakke agterud

fagligt.

Vi ønsker, at skolens lærer skal have gode muligheder for efteruddannelse, så de fagligt

er så opdaterede som muligt og dermed kan give skolens elever en inspirerende og

motiverende undervisning, som baserer sig på den nyeste viden inden for pædagogik

og de enkelte fag.

Vi mangler i skolebestyrelsen en kalkulation over, hvad nedlæggelse af nogle af kommunens

små skoler ville betyde for sparekataloget.

Vi mener, at det er uklogt at se bort fra muligheden for at nedlægge skoler – uanset

løfter, som i øvrigt er givet på et grundlag, som i den mellemliggende tid har ændret

sig radikalt.

Vi mener i skolebestyrelsen, at der i det sparekatalog, som er sendt i høring ligger så

grove generelle forringelser af vilkårene for alle elever og ansatte på kommunens skoler,

at en fordomsfri og konstruktiv debat om skolestrukturen i Randers Kommune

herunder skolenedlæggelser – er en absolut nødvendighed, hvis der skal skabes gode

rammer for alle elever og ansatte på skolerne i Randers Kommune.

Bettina Bay-Smidt

Skolebestyrelsesformand

Email: tirsdalens.skole@randers.dk

Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk


31

Kristrup Den.9. september 2010

Høringssvar til forslag nr.2301, ændret dagtilbudsstruktur.

En ændring til områdeledelse og det rationaliseringsforslag som er foreslået i

”sparekataloget”, vil betyde at 66 institutioner samles i 12 distrikter, dvs. 12

dagtilbud. Hos os vil det betyde 7 institutioner i et distrikt.

Der vil være én leder, én bestyrelse og én MED – organisation.

Det er ikke i forslaget tydeligt, hvilke kompetencer en afdelingsleder vil få og vi

er som personale bekymret for, at vi får meget langt til vores leder. Ifht. til et

godt arbejdsmiljø, med et lavt sygefravær og med stor fleksibilitet, hvor vi

som personale dækker hinanden ind ved ferie, fridage, møder mm, er vi

bekymret for ved en så stor enhed, som et dagtilbud vil blive at miste

nærheden og trygheden, som vi har i dag.

Vi har i flere år arbejdet med BMV, aftalemål, APV, læreplaner mm i hver

enkelt institution. Det har betydet, at vi som personale har fået ejerskab af

disse arbejdsredskaber, og de er blevet en naturlig del af vores hverdag.

I forslaget er der lagt op til at læreplaner, aftalemål mm skal laves for hele

dagtilbuddet, dvs. de 7 institutioner i vores område. Vi er bekymret for at vi

som personale ikke på samme måde er med i processen og derved får

ejerskab. Vi mener, at det vil kræve en del koordinering som dagtilbudsleder

at skulle ”igennem” 7 personalegrupper, og vi frygter, at vigtige

arbejdsredskaber som f.eks. læreplaner laves med repræsentanter fra hver

institution i stedet for hele personalegruppen.

Som følge af forslaget skal vi kommunaliseres. Vi vil som personale være ansat

i dagtilbuddet, de 7 institutioner, og ikke i den enkelte selvejende institution.

Det ser vi som en forringelse af vores nuværende arbejdsbetingelser.

Vi synes som personalegruppe, at det er en god idé at sætte fokus på

ledelsesstruktur. Der er mange gode måder, vi kan gøre brug af hinanden, på

tværs af institutionerne. Det kunne f.eks. være samarbejde, hvor personale

med specielle kompetencer, indenfor et givent område, kunne være tovholder

på tværs af institutionerne i nærmiljøet.

Processen i at udvikle denne form for ledelse og samarbejde vil kunne give

området meget. Men netop processen, hvor vi sætter nogle mål og sammen

arbejders os frem til succesoplevelserne er meget vigtig, så alle, både

personale, ledere og forældre får ejerskab i denne udvikling – og i sidste ende,

– så børnene får de bedste udviklingsbetingelser, med glade, kompetente,

engagerede voksne, der er i udvikling.

Når vi kigger på evalueringerne og ikke mindst forældretilfredshedsundersøgelserne

i de kommuner, der har indført distriktsledelse, er der ikke


32

dokumenteret en besparelse – tvært imod – det viser sig flere steder, at det

betyder øgede udgifter og stressede og frustrerede ansatte.

Vi er bekymrede over konsekvenserne af de forslag der er fremsat, og hvad

det kommer til at betyde i hverdagen for børn, personale og forældre.

På vegne af personalet i Kristrup vuggestue

Bente Munch

Camilla Flarup Kristensen


33

Randers d. 8.-9. 2010

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG NR. 2113.

Bestyrelsen for Glentevejens fritidshjem udtrykker herved sin bekymring vedr. spareforslag 2113.

Vi ser at:

- Inklusion af børn med særlige behov får trange kår.

- Det udvidede forældresamarbejde forsvinder.

- Det tværfaglige samarbejde minimeres.

- Vi frygter, at det udvidede, gode skole/fritidshjem- samarbejde forsvinder.

- Vi har svært ved at se, hvad kommunen egentlig mener i deres forslag, da det er mangelfuldt

beskrevet, mht. konsekvenserne af lovforslaget er.

Gennemføres besparelser indenfor specialområdet betyder det, at der vil blive endnu mere brug for

den særlige indsats, som fritidshjemmene med den nuværende normering kan levere.

Endvidere gøres opmærksom på, at det samlede udgiftsniveau for hhv. SFO og fritidshjem ikke er

direkte sammenlignelige, idet skolernes budgetter afholder udgifter for SFO’erne vedr. eksempelvis

rengøring, administration, husleje m.v.

Med venlig hilsen

Bestyrelsesformand

Joan Christensen

leder

Pia Bach


34

Den 9. september 2010.

Til Byrådet.

Høringssvar vedr. besparelser.

Med vores kerneydelse i tankerne – børnenes læring og dannelse – fremsætter

MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen dette høringssvar.

Vi har forståelse for, at det er nødvendigt at finde besparelser; men vi mener,

at når der skal findes så mange penge, bør politikerne erkende, at valgløftet

om fredning af skolerne i denne valgperiode fraviges. Vi mener, det er

nødvendigt at finde besparelsen ved at ændre skolestrukturen og lukke nogle

skoler!

Byrådet har allerede en rapport, der kan bruges som grundlag. Regeringens anbefaling

i forbindelse med 360°eftersynet peger også i retning af større og mere

økonomisk bæredygtige skoler!

I det fremsendte forslag spares igen ved salamimetoden. Skolens kerneydelse

rammes med færre timer til undervisning og flere elever i klasserne. Det vil have

en negativ virkning på inklusionen og på sigt give større udgifter på det sociale

område. Risikoen for, at flere vælger privatskoler, er nærliggende. Det er vigtigt

for børnene, medarbejderne og forældrene, at kommunen laver en langsigtet

plan, der sikrer folkeskolerne kvalitet og udvikling

Desuden vil vi endnu en gang anbefale, at eleverne i 0. – 3. klasse på alle skoler

i Randers kommune møder fra 2. til og med 7. lektion hver dag.

Erfaringerne fra Purhus viser, at det vil betyde, at færre børn bliver tilmeldt SFO

om eftermiddagen, da forældrene indretter deres arbejdstid efter det. Derved vil

der kunne hentes en besparelse på SFO-området. I Purhus betød besparelsen, at

indførelsen af helhedsskolen var omkostningsfri.


35

Vi har valgt at kommentere på konsekvenserne af de foreslåede besparelser på skoleområdet.

Forslaget om ikke årgangsdelt undervisning

rummer nogle spændende pædagogiske muligheder; men det er nødvendigt, at der er tilstrækkelige

ressourcer til holddeling, når klasserne bliver større og spredningen i elevernes niveau

bliver større. En nedgang i klassepædagogtildelingen forringer muligheden for holddeling.

Det bliver endvidere vanskeligere at rumme børn med særlige behov. Det er en stor ændring i

den pædagogiske praksis, det vil tage tid at indføre den og det er vanskeligt at finde tid midt i

et skoleår, hvor vi har planlagt andre udviklingsforløb. Andre kommuner har lavet en gradvis

indføring.

Vi opfordrer til, at der laves en projektplan over nogle år. Det er vigtigt, at personalet får indflydelse

på proces og indhold! Det afsatte beløb til udvikling er ikke tilstrækkeligt. For de

skoler, der netop har startet den nye indskolingsform, er det uhensigtsmæssigt, at de allerede

nu skal bruge energi og tid på en ny organisering.

Den bedste skoleudvikling sker ud fra pædagogiske incitamenter og ikke ud fra økonomiske!

Reduktion af undervisningstimetallet for 4. – 9. klasse.

Konsekvensen af en reduktion vil være, at vi må skære i holddelingstimerne til de praktisk/musiske

fag og for nogle fags vedkommende reducere timetallet til minimumstimetal.

Kvaliteten af undervisningen i de praktisk/musiske fag (musik, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab)

vil blive væsentligt forringet. I svømning må en lærer iflg. loven max. undervise 15

elever. Derfor bruges 2 lærertimer pr. lektion.

Rammereduktion for specialskoler

vil betyde, at der ikke tilbydes nok pladser til elever med vidtgående vanskeligheder. Ifølge

loven har børn med behov for vidtgående specialundervisning krav på at få den. Ikke alle børn

kan rummes i normalklasser!

Nedlæggelse af juniorklubber og ungemiljøet

vil betyde, at børn og unge, der er socialt belastede, ikke vil få den hjælp, de har behov for.

Det har store menneskelige konsekvenser og kan på sigt betyde økonomiske udgifter for

kommunen.

Rengøring – udlicitering på øvrige skoler

vil betyde en forringelse af rengøringsstandarden, der vil resultere i dårligere indeklima og

nedslidning af skolerne. Ved udlicitering risikerer vi at miste den synlige rengøring og at skabe

et dårligere arbejdsmiljø for rengøringspersonalet.

Fælles ledelse for Hald-Kærby og Gjerlev-Enslev Skole – flytning af 7. klasse.

Det er en god idé at flytte 7. klasse, da de fagmæssigt hører til i overbygningen.

Det er en dårlig idé med fælles ledelse, da en skole har brug for en pædagogisk leder, der er

på skolens hver dag. Den økonomiske gevinst er ikke ret stor i forhold til de ulemper, det

medfører for personale og ledelse. Vi mener, man bør lukke skolerne i stedet.

På vegne af MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen

Henrik Karm/Karin Houmann


40

Vuggestuen Regnbuen

Skelvangsvej 195

8920 Randers

Randers Kommune

Afd. Børn og Skole

Laksetorvet

8900 Randers C

Høringssvar til de kommende besparelser

Personale og bestyrelse i Vuggestuen Regnbuen vil med dette brev give udtryk for vores bekymring for

Randers Kommunes spareforslag år 2011-2014.

Vi er atter engang forundrede og målløse over, at børn og unge-området skal spare. Som personale og

forældre er vi overordentligt bekymret for, hvad vore daginstitutioner er ved at udvikle sig til. Vi frygter for de

helt basale behov, vi som forældre har, når vi afleverer vores børn; nemlig at de bliver passet og draget

omsorg for under ansvarlige forhold. Dette kræver altså kompetent personale og hænder. Ellers ender vi blot

med opbevaringsfabrikker med opsyn.

Som personale er vi bekymret for vores professionelle stolthed og de vilkår, som vi skal arbejde under. I og

med at der bliver stillet stadig større krav til personale i form af bl.a. læringsplaner, dokumentation, aftalemål

m.v. mener vi, at nedskæringer kun kan betyde en forringelse af kvaliteten og vores kerneydelse – at passe

og kærre os om børnene. Vi kan derfor ikke som ansvarlige professionelle stå inde for flere nedskæringer

på pasningsområdet!

Vi kan komme med mange bud på, hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil få for vores

dejlige vuggestue. Men det vigtigste argument for os er klart den betydning, det har for hver enkelt ansat og

ikke MINDST børnene.

Ved igen skære ind til benet, flytter Randers Kommune problemer og ikke mindst udgifter ud i fremtiden, hvor

de kun vil vokse sig større – både i forhold til belastende børn og røde tal på bundlinien. Med færre

ressourcer vil tiden til det enkelte barn formindskes (og det endda selvom tiden nu er på et minimum). Det

betyder, at det vil være sværere at spotte og hjælpe ressourcesvage børn med brug for støtte. Der vil derfor

ikke blive sat ind i tide, og udgifterne til disse børn vil blot vokse desto senere i systemet, de skal hjælpes.

Tidlig indsats er en nødvendighed, men det bliver svært. Allerede på nuværende tidspunkt og med

nuværende ressourcer er den indsats, vi yder til disse børn, fyldt med bureaukratiske, tidsmæssige og

økonomiske udfordringer, og vi har ikke de fornødne muligheder for at yde den hjælp og støtte, der er

nødvendig. Vi tør derfor ikke tænke på, hvordan fremtiden ser ud for disse børn med de planlagte

besparelser. Vores mål er at bevare kerneydelsen!


41

Lige meget hvor pænt besparelserne bliver pakket ind, så vil alle scenarier medføre nedskæring i personale.

Vi ser en stor risiko ved dette. Det er en illusion at tro, at udgifterne til personale kan holdes nede på denne

måde, da udgifterne til sygdom, som følge af stress og udbrændthed vil vokse. Kommunens forslag er derfor

for os at se et valg mellem pest eller kolera: ingen af delene er ønskværdige eller til gavn for nogen, men

alligevel skal valget tages mellem to onder. Vi ser derfor en fordel i, at hver enkelt institution selv får en

medbestemmelse over den andel, de skal spare. På den måde kan hver enkelt institution selv tilpasse

budgettet og skære, hvor der bedst er mulighed for det i forhold til netop deres behov. Vores mål er at

bevare kerneydelsen!

I forhold til områdeledelse kan vi se en ide i at slå integrerede institutioner/fysisk placerede institutioner

sammen under én leder. Men vi kan se et problem i at slå institutioner med geografisk afstand sammen, da

det ikke nødvendigvis er et pædagogisk samarbejde eller ensartethed. Alt andet lige vil der være forskellige

indgangsvinkler til arbejdet, forskellige kulturer/miljøer og særkende. Ved at ensrette en klynge af

institutioner vil man miste den mangfoldighed, vi kan være stolte af i vores daginstitutioner og som gør hver

enkelt institution unik. Ligeledes er det svært at tro på, at denne ene områdeleder, der skal styre en klynge,

kan agere i denne forskellighed og samtidig blive taget alvorlig. For hvordan skal man som leder i fem

forskellige institutioner have en chance for at få føling med hver enkelt institution? Hvordan skal man kunne

lære personalet at kende og ikke mindst børnene og de problemer, der eventuelt måtte være? Ved

afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den

ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab,

sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af

sygefravær. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

En nærværende, synlig og daglig leder har stor betydning for arbejdsmiljøet, og kan vi byde personalet en

leder, der kun har et 25 % overblik, hvis vi er heldige? Vil tilliden fra personalet være der til én, der kun er

ugentlig eller månedlig ”gæst”? Det er også vigtigt at overveje, hvad det betyder for en kommende

områdeleder i forhold til et psykisk arbejdsmiljø og deraf følgende stress, sygdom og lign.

Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden synlig ledelse. Et

afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der vil tværtimod være behov for flere

møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Flere

møder betyder også flere udgifter.

Den pædagogiske stolthed risikerer også et gevaldigt hak i tuden, hvis disse besparelser bliver en realitet.

Med færre midler og en kerneydelse i farezonen vil det pædagogiske personale flygte og det pædagogiske

arbejde forringes. Vores børn får med andre ord ikke det, de fortjener og det, der skal til for at drage videre i

livet. Det værste scenarie er, at daginstitutionerne bliver et sted, hvor forældrene kun nødigt vil have deres

børn; hvor service og kerneydelsen er et minimum, og hvor uddannet personale ikke vil være. Det kan vi


42

ganske enkelte ikke byde nogen, og det vil koste en hel del mere at rette op på end de besparelser, der er

tale om her. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

At vi skal spare er desværre en realitet, og vi mener ikke, det er ansvarligt at røre ved områder, der går

direkte ud over kerneydelsen. Det betyder også, at vi ikke mener, der kan skæres mere i den tid, hvor

børnene i gennemsnit er mest i institutionerne. En løsning kunne være at skære i åbningstiden, så alle

institutioner åbner og lukker på samme tid. Samtidig mener vi, at vi skal reducere i serviceniveauet ved at

skære aftenåbnet i institutioner helt væk, da der ikke er ret mange, der benytter sig af tilbuddet.

I og med at børnetallet er faldende, og der er ledige pladser i børnehaver, er vi enige i lukningen af to små

institutioner.

Vi er i Vuggestuen Regnbuen tilhænger af madordning i vuggestuerne, men vi er endnu større tilhængere af

en ordentlig kerneydelse. Vi ser derfor hellere, at vi sparer maden væk end hænder, selvom det på ingen

måde er ideelt. Selvom dette vil medføre en reduktion i forældrebetaling, vil udgifterne til mad og

køkkenpersonale kunne modsvare dette og spare på bundlinien. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

I disse sparetider handler det om prioriteringer! Vil en socialdemokratisk kommune prioritere et vandland i

Randers eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en udvidelse af

Udbyhøj Havn eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en ny

vognpark til hjemmeplejen eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere at

bygge en ny institution, selvom der er ledige pladser andre steder eller fortsat gode daginstitutioner? Med de

prioriteringer, der allerede er sket, er det meget nemt at betvivle beslutningstagernes kompetencer. Vi håber

ikke, at der sker flere fejlprioriteringer, for målet må da være at bevare kerneydelsen i

daginstitutionerne!!

Det er vigtigt for os at videregive til politikerne i Randers kommune, at vi faktisk gør et rigtigt godt

stykke arbejde ude i daginstitutioner. Selvom vi hver dag løber stærkt og kan have svært ved at få

dagen til at hænge sammen, så kommer der hver dag glade børn og forældre ind ad døren. Med de

begrænsede ressourcer vi allerede har, lykkedes det os alligevel at give en masse gode oplevelser til

børnene, fordi vi kan lide vores arbejde. Derfor må I ikke indskrænke området endnu mere. Vi frygter

for konsekvenserne både i forhold til børnene, men sandelig også for personalet og arbejdsmiljøet.

For det er i sidste ende os, der skal fylde glæde, omsorg og nærvær ind i hverdagen, hvilket kan

blive svært med flere besparelser.

På bestyrelsens vegne : Tine Jensen

På personalets vegne : Birgitte og Mette


49

Høringssvar vedr. spareforslag for børn og skole til budget 2011 – 14

Skolebestyrelsen og MED-udvalget har drøftet sparekataloget og har nedenstående bemærkninger.

Som udgangspunkt er det vores holdning, at man overordnet i Randers Kommune snarest skal påbegynde

arbejdet med fremtidens skolestruktur i Randers. Dette arbejde bør gå forud for sporadiske justeringer/besparelser,

som rammer meget skævt, og som ikke indgår i en helhed.

Nr. 2101 og 2104:



Forslagene indeholder kimen til en særdeles forringet indskolingsmodel, hvor det udelukkende

handler om at kunne tælle til 28. Det vil medføre en vilkårlighed uden den nødvendige sammenhæng

mellem pædagogisk udvikling og arbejdsvilkår for børn og voksne. Aldersintegration kan være

et spændende projekt i en pædagogisk udvikling i indskolingen, hvis der vel at mærke bliver afsat

den nødvendige tid til implementering og der er et pædagogisk formål med det.

Som objekt for en besparelse finder vi det helt uegnet.

3. klasse er en overgang fra indskolingen til mellemtrinnet og bør absolut ikke være en del af aldersintegration.

Nr. 2102:


Reduktion af undervisningstimetal på 4.-9. klassetrin vil betyde et lavere udbytte af undervisningen

for den enkelte. Der stilles store krav til skolerne og dermed lærerne omkring opfyldelsen af Fælles

Mål 2009. Samtidig er det et krav, at vores elever klarer de nationale tests tilfredsstillende.

At skære i skolens kerneydelse er ikke forsvarligt.

Nr. 2103:



Ved at forhøje grænsen for klassesammenlægning fra 25 til 28 elever og samtidig udelukke muligheden

for at ”dispensere” fra dette ved 8. og 9. klassetrin vælger man at fokusere på besparelsen

frem for på nødvendigheden af et pædagogisk råderum.

En klassesammenlægning vil for mange forældre og elever være ensbetydende med en klassenedlæggelse

med utryghed og utilfredshed til følge. Det bør derfor i videst mulig omfang undgås – specielt

i overgangen fra 8. til 9. klasse.

Nr. 2106:





En ændring i ledelsesstrukturen bør tage udgangspunkt i en overordnet strukturplan for hele skolevæsenet

i Randers Kommune.

Fælles ledelse vil opleves som fravær af ledelse på Gjerlev-Enslev Skole.

Der er ikke taget højde for øgede udgifter i forbindelse med personalets fælles møder – kørselsudgifter

og ekstra tid til kørsel.

Grønhøjskolen har i øjeblikket ledelse for en skole delt på flere matrikler (Tørring Skole). Erfaringerne

herfra viser at den ledelsestid der gives ekstra i denne forbindelse slet ikke står mål med den tid

der rent faktisk bruges.

GRØNHØJSKOLEN, Nørreled 3, Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev J.,

T lf.: 89 15 46 60, E-mail: gronhojskolen@randers.dk , Hjemmeside: www.gronhoj.skoleintra.dk

Tandklinikken: Tlf. 87 11 76 50 ~ Tekn. Serviceleder: 27 53 51 88


50

Nr. 2107:


Forslaget om at flytte 7. klasse fra Gjerlev-Enslev Skole til Grønhøjskolen kan vi kun tilslutte os.

Nr. 2113:


Denne opgave kan varetages med SFO normering, hvorfor det er acceptabelt at ændre fritidshjemsnormeringen

til gældende SFO normering. SFO’erne har i mange år haft lav ressourcetildeling

og alligevel varetaget opgaver med børn, der har behov for ekstra voksenstøtte fysisk såvel som

psykisk og socialt. Dette har medført ekstra forældresamarbejde bl.a. i form at tilbagevendende

samtaler m.h.p. vejledning / rådgivning.

Nr. 2114:


Der har i flere år været de nævnte lukkedage i børnehaver og dagpleje, så det vil være acceptabelt

at indføre tilsvarende lukkedage i SFO’er. I vores nuværende forældregruppe er der kun få, som har

et reelt pasningsbehov på de foreslåede lukkedage.

Nr. 2115:


Det forekommer urimeligt at skulle betale mere for en mindre ydelse (åbningstiden reduceres i forbindelse

med den nye indskoling og normeringen reduceres i forbindelse med flere lukkedage).

Nr. 2119:


Dette forslag vil ramme geografisk og socialt skævt. De mindre skoler uden for byen bliver med forslaget

afskåret fra muligheden for at kunne benytte sig af de forskellige kulturelle tilbud, der findes i

Randers.

Geografisk beliggenhed bør ikke afgøre, om den enkelte elev kan opleve sin undervisning i varierede

sammenhæng.

Det er vel netop en sådan kulturel mangfoldighed, man fra politisk side ønsker at bevare – både jf.

de nuværende tilskud til dette område, men i høj grad også i.f.t. de fremtidige aktører, som skal oppebære

dette – vores børn.

Nr. 2310:


De pædagogiske aspekter ved tidlig skolestart (førskolegruppe i SFO) er tungtvejende argumenter

for at bibeholde førskolegrupperne i SFO regi. Den foreslåede reduktion i den økonomiske tildeling

vil betyde forringet mulighed for at give børnene den ønskede tryghed ved skolestart. Færre voksne

til flere børn = mindre nærvær til den enkelte.

Grønhøjskolen den 10/9 2010

På MEDudvalgets og skolebestyrelsens vegne

Mie Just

Skoleleder

GRØNHØJSKOLEN, Nørreled 3, Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev J.,

T lf.: 89 15 46 60, E-mail: gronhojskolen@randers.dk , Hjemmeside: www.gronhoj.skoleintra.dk

Tandklinikken: Tlf. 87 11 76 50 ~ Tekn. Serviceleder: 27 53 51 88


51

Høringssvar

Gjerlev-Enslev

Skole og Børnehus

Personale og MED

1


52

Indhold

Forord

Pædagogiske og faglige konsekvenser

• Fælles ledelse (2106)

• APV

• 7. klasse (2107)

Økonomi

• Samfundsøkonomiske konsekvenser

Gjerlev-Enslev Skoles fordele

Hvad er en landsbyordning

Konsekvenser for Børnehuset

vedr. 2108 Rengøring

Bilag

1. Holstebro Skole struktur debat 2007, uddrag

2. Tilslutning til Grønhøjskolen, tabel

3. Befolkningstilvækst, socialministeriets rapport 2010

4. Tilslutningsprocent i skoledistriktet for Gjerlev-Enslev Skole

5. Brugertilfredshedsundersøgelsen 2008, uddrag

2


53

Høringssvar

Den 9. september 2010

Det er med stor ærgrelse, at vi på Gjerlev-Enslev Skole har modtaget sparekataloget for

Randers Kommune 2010-2014, Forslag 2101-2107. Der er lagt op til store forandringer på

en ellers velfungerende skole, hvor forældre i brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2008

gav Gjerlev-Enslev Skole gode vurderinger på alle fronter.

Vi har i det følgende givet vores bud på de konsekvenser, det får for skoleområdet og

samfundet ved gennemførelsen af forslagene.

Pædagogiske og faglige konsekvenser af spareforslag 2102-2107

Fælles ledelse

I sparekataloget, forslag 2106, foreslås det, at der dannes fælles ledelse, skolebestyrelse

og Pædagogisk Råd med Grønhøjskolen.

Skolebestyrelsen. Kan vi være sikre på at der kommer både personale og

forældre fra Gjerlev – Enslev Skole i bestyrelsen? I og med at emnerne, der drøftes,

for en stor dels vedkommende vil omhandle Grønhøjskolen, kan man frygte, at det

bliver uvedkommende for gruppen fra Gjerlev–Enslev Skole. Det kan også være

svært at finde opbakning til projekter og idéer, der kun vedrører Gjerlev.

Pædagogisk Råd vil blive stort, og personalet fra Gjerlev kan komme til at sidde til

møder, der er uvedkommende i en stor del af tiden. Kolleger fra Grønhøjskolen kan

have svært ved at sætte sig ind i og deltage i møder, hvor der drøftes Gjerlevsager.

Ledelsen vil være mindre synlig for eleverne, og det vil betyde manglende

kendskab og gensidig respekt mellem ledelse - elever - lærere - forældre.

Ved gennemførsel af fælles ledelse vil vi skulle ændre vores principper og

handleplaner. Der er ingen tvivl om, at en skolestrukturændring om få år vil blive

gennemført på hele skoleområdet i Randers Kommune. Det vil igen betyde

ændringer af handleplaner og principper.

Hvis målet med fælles ledelse er af pædagogisk karakter, er det nødvendigt, at der

afsættes tid og ressourcer både i opstartsfasen, efterfølgende evalueringer og

opretholdelse af det tværfaglige samarbejde. I spareforslaget foreligger der ingen

ressourcetilførsel til projektet.

3


54

APV

I sparekataloget foreslås det at Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen får fælles ledelse

(Forslag 2106).

Det har følgende konsekvenser for medarbejderne på Gjerlev-Enslev Skole:

Den øverste ledelse vil være svær at kontakte, da den vil være at finde på den langt

større Grønhøjskole 4km væk.

PR- og lærermøder vil foregå på Grønhøjskolen, der har en hel anden kultur end en

lille skole som Gjerlev-Enslev Skole. Lærerne vil arbejde ud fra forskellige

fokuspunkter, da lærerne fra Gjerlev vil have meget fokus på vigtigheden af

samarbejdet mellem alle skolens klasser.

Forringelser af arbejdsmiljøet. Der vil i kritiske situationer med elever skabes stor

usikkerhed, da man ikke vil have ledelsen som støtte, i og med den sidder på en

anden skole.

MUS-samtaler vil være vanskelige at deltage i. Både for læreren og lederen.

Lederen vil ikke have et særligt stort indblik i lærerens hverdag, og det kan være

svært at skabe en fortrolighed mellem lærer og leder.

Rodløshed for personalet der har to eller flere arbejdspladser. Se bilag 1 ang.

Skolestruktur debat Holstebro Kommune 2007

7.klasse

I sparekataloget foreslås det at Gjerlev-Enslev Skole afgiver 7. klasse. (forslag 2107)

Tilbagemeldinger fra modtagerskoler og eleverne er, at fagligheden er overmiddel.

Lærernes årsplaner favner over flere punkter i fællesmål, for at sikre eleverne bedst

muligt ved skoleskifte.

Vores elever vælger ikke Grønhøjskolen efter 7. klasse, men Randers Realskole,

efterskoler og andre skoler i Randers Kommune. I nuværende 7. klasse er der

ingen elever der overvejer Grønhøjskolen. I nuværende 6.kl er der pt. 4 elever af 18

der overvejer Grønhøjskolen. Se bilag 2.

En flytning af 7.kl vil medføre at eleverne vælger Randers Realskole og andre

skoler et år tidligere.

Det bliver vanskeligt at tiltrække fagligt dygtige lærere.

Skolen har ikke bedt om en fjernelse af 7. klasse.

4


55

Der er ingen pædagogiske såvel som faglige undersøgelser, der viser, at det er en

fordel, at man forlader den mindre skole efter 6. klasse.

Eleverne bliver tidligere præsenteret for et andet festmiljø, der indeholder alkohol

osv.

Der vil være længere transporttid for eleverne.

Den store tilslutningsprocent på 15% til privatskoler i Randers er en skævvridning af

samfundet, da folkeskolerne i Randers Kommune nemt kan komme til at bestå af

en overvægt af ressourcesvage elever, hvilket kan betyde endnu flere udgifter til

specialundervisning.

Økonomi

I sparekataloget foreslås det, at Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen får fælles ledelse

(Forslag 2106).

Der vil være en række økonomiske forhold, der skal tages højde for:

Efteruddannelse af en ny afdelingsleder på Gjerlev-Enslev Skole

Der skal gives tid og kørsel til lærerne, da der vil være transport til Grønhøjskolen til

diverse møder som PR, lærermøder, teammøder osv.

Lederen på Grønhøjskolen vil få mere ansvar, og hermed vil der også her være en

økonomisk udgift.

Øget udgifter til vikardækning på Gjerlev-Enslev Skole, da lederne her ofte tager

den tjans. Hvilket også er en pædagogisk fordel, da vi har en synlig ledelse, og

ledere der har kontakt til og forståelse for det enkelte barn.

Da både leder og viceskoleinspektør på Gjerlev-Enslev Skole er tjenestemænd, er

de sikret 3 års løn, hvis Randers Kommune ikke kan finde et tilsvarende job.

I sparekataloget foreslås det, at Gjerlev-Enslev Skole afgiver 7. klasse. (forsalg 2107)

Det bliver forholdsvis dyrere at drive skolen, idet der bliver færre elever og dermed

mindre bevillinger. De driftmæssige udgifter er de samme.

Kun enkelte år vil 7. klasse kunne rummes i eksisterende klasser

I sparekataloget foreslås aldersintegration på 0.-2. klassetrin (Forslag 2101)

Økonomisk vil det betyde;

Vi skal til næste år indføre heldagsskole for indskolingen. Det bliver vanskeligt at

indføre to pædagogiske systemer uden tilførsel af økonomiske midler.

Udgifter til en lang række nye undervisningsmaterialer.

5


56

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ved en nedskrivning i skolens virke vil det lokale samfund lide overlast i form af

fraflytning af velstillede familier, fald i huspriser, tilflytning af social belastede og

økonomisk svage familier. Man må gå ud fra at et økonomisk bæredygtigt

velfærdssamfund bygger på et attraktivt og velfungerende landområde såvel som

by. En nedskrivning af skolens virke vil virke skæmmende for nytilflyttere, da man

let kunne forledes til at tro at fremtiden er en lukning og dermed en udvidelse af

udkantsdanmark. Vi har et virksomt kulturliv i form af arrangementer fra boldklub,

spejdere, forsamlingshus, borgerforening, kirken osv. Skolen virker som formidling

af begivenheder og bruges af foreninger til at afholde arrangementer.

Der er i skoledistriktet en befolkningstilvækst på 11 % fra 1997-2010, se bilag 3. Det

er derfor ikke et samfund i tilbagegang, men et samfund i vækst.

Miljøbelastning, flere børn skal transporteres længere og personalet skal pendle

mellem arbejdspladser.

Gjerlev Enslev Skoles fordele

Vi vil her give et indblik i de store fordele, der er ved at drive en lille skole som Gjerlev

Enslev Skole.

De enkeltintegrerede børn rummes på skolen. De udvikles og accepteres. I klasser

med høj kvotient ville de ikke kunne rummes og skal derfor flyttes til specialskole,

som koster. Det er en naturlig del af børnenes hverdag at rumme de ”skæve” børn.

Vi har et godt pædagogisk samarbejde og sparring mellem både lærerne og lærerledelse.

Vores ledelse er synlig for både elever og lærere. Større respekt for

ledelsen når de er en del af dagligdagen. Vi har et stort fællesskab om skolens

værdigrundlag og principper, da PR består af ca. 15 medarbejdere.

Der er en psykisk tryghed ved at have en ledelse på skolen både for personale og

elever, da beslutningstagere er på stedet, og de fungerer som støtte ved håndtering

af vanskelige børn og i kritiske situationer.

Skoledistriktets tilslutningsprocent: se bilag 4.

Alle kender alle. Tryghed og trivsel fremmer indlæring.

Vi har den nyeste skole (opført 1980) med store grønne arealer

6


57

Brugertilfredshedsundersøgelse 2008, se bilag 5: Vi ligger over gennemsnittet i

Randers kommune. Her listes udvalgte punkter, hvor Gjerlev Enslev Skole ligger på

eller over gennemsnittet for kommunen.

Dit barns trivsel

Skolens indsats for at begrænse mobning

Skolens indsats for at gøre børnene i stand til at respektere

andre

Skolens indsats for at gøre børnene i stand til at acceptere

andre livsformer og kulturer

Skolen evne til at udvikle elevernes sociale kompetencer

De udendørs faciliteter og arealer

Lærernes faglige niveau

7


58

Høringssvar fra

Børnehuset Grøftekanten

Kære politikere og beslutningstagere.

Efter at have læst de forskellige spareforslag inden for vores område er vi blevet helt

forvirret. Vi er forvirret over, at vi både figurerer i besparelserne på skoleområdet, men

sandelig også på daginstitutionsområdet.

Vi synes derfor det er vigtigt, at vi fortæller jer helt præcis, hvilken slags institution vi er.

Børnehuset Grøftekanten er en landsbyordning – også kaldet en udvidet

skolefritidsordning, som hører under Gjerlev-Enslev Skole. Skolelederen på skolen er og

den overordnede leder for Børnehuset. Der er derudover en afdelingsleder i Børnehuset,

som har det pædagogiske og administrative ansvar.

Bestyrelsen på skolen er også Børnehusets bestyrelse.

I børnehuset er der 3 afdelinger – SFO, børnehave og minigruppe (en specialgruppe med

7 børn med forskellige vanskeligheder).

Alle børn i Børnehuset er skrevet ind i SFO, og alt personale er ansat i Børnehuset. Alt

personale – hvad enten man er i SFO eller børnehave er ansat under skolepædagog

overenskomsten.

Da huset blev bygget i 2003 var en af grundideerne, at der var en rød tråd i børnenes liv.

De kunne gå direkte fra Børnehave til skole med kendte voksne og i kendte omgivelser.

Det er blevet til et trygt miljø, hvor overgangen fra børnehave-livet til skole- og sfo-livet

ikke er kompliceret.

Huset er bygget til 56 børnehavebørn og 58 SFO-børn, og der er gode muligheder for

udvidelse.

Mht. vores budget er hele Børnehuset samlet i en pose.

Ved at vi er et hus, som vi er, med tre afdelinger, har den daglige leder mange opgaver.

Hun er SFO-leder på de betingelser/præmisser, der er i sådan et job.

Hun er leder for børnehaven på de betingelser, der er for daginstitutionslederne.

Hun er leder for minigruppen, og skal her deltage i alle møder omkring børnene og

have en viden omkring deres diagnoser (pt. er der 7 forskellige diagnoser på

børnene)

Hun er leder for en personalegruppe på 14 medarbejdere.

Den institution, som vi her har beskrevet, er en institution, som der er mange fordele ved.





Ved at vi hører under skolen, giver det gode muligheder for at lette overgangen fra

børnehave til skole.

Vi har muligheder for at arbejde sammen om at indsluse børnene på en god måde.

Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så når samarbejdet

omkring den nye indskoling i 2011 træder kraft, vil processen være skånsom.

De personaleressourcer, der er i børnehuset, kan vi nemt fordele i tilfælde af

sygdom, kurser, ferie eller andet fravær. Personalet er alle ansat i børnehuset, så

rokeringer er en naturlig del af dagligdagen – alle kender alle børn og forældre.

8


Konsekvenser for Børnehuset Grøftekanten ved spareforslagene.

59






Børnehuset Grøftekantens konstruktion er så speciel, at brydes den

ledelsesmæssige konstruktion ( daginstitution/ SFO) ødelægges ideen med

landsbyordningen/ den udvidede SFO).

Den afdelingsleder, der vil komme her, kan ikke få færre opgaver end den

nuværende ved, at der er 3 afdelinger i én – og at især minigruppen kræver store

ledelsesmæssige ressourcer, da der er mange møder pr. barn.

Skal børnehuset splittes op under 2 ledere – Grønhøjskolen og en dagtilbudsleder

vil det splitte huset op – både økonomisk og personalemæssigt.

(overenskomstmæssigt).

Vi finder det umuligt for en kommende dagtilbudsleder at have overblikket over en

institution som Børnehuset Grøftekanten, hvis man fysisk ikke er tilstede.

I dag har skoleleder og den daglige leder af børnehuset et tæt samarbejde – det

samarbejde vil blive væsentlig forringet, da det vil blive fysisk umuligt pga. de store

afstande herude på landet.

Vi håber at I i byrådet vil være med til at bevare en så ressourcestærk og bæredygtig skole

og institution på de nuværende præmisser.

Vedr. 2108

For kun 2 år siden fik vi lov til at ”hjemtage” rengøringen på institutionen.

Vi har nu en meget bedre rengøring til fordel for børn og personale.

Årsag til den bedre rengøring er:





Synlig rengøring

Fleksibilitet i forhold til opgaver, mindre sårbarhed og større ansvarsfølelse

Faste kendte medarbejdere

Øvrige personalegrupper oplever rengøringsmedarbejderne som kolleger

ved opstart af egen rengøring, har institutionen investeret i kr. 62.000 til diverse rengørings

udstyr.

Vi håber derfor at vi også fremover kan bevare egen rengøring

Med venlig hilsen

MED-udvalg og personale

Landsbyskoleordningen

Gjerlev-Enslev Skole

9


Bilag 1:

Uddrag af skolestruktur debat Holstebro Kommune:

60

6. Praktiske overvejelser/aspekter ved etablering af en fælles ledelsesstruktur

I forbindelse med etablering af fælles ledelse mellem flere skoler vil der kunne opstå en

række praktiske problemer, der nøje bør kortlægges og afklares inden opstart.

Det er vigtigt at ”lærerlivet” ikke bliver rodløst, og at man ikke skal pendle rundt på må og

få mellem flere forskellige arbejdspladser. Selv om lærere i princippet er ansat ved

kommunen, så vil flere tjenestesteder kunne virke belastende, og her vil det være vigtigt

at få den faglige organisation med på banen samt lokale arbejdstidsaftaler på plads

inden en opstart. Transportproblematikken bør også inddrages. Det er nok urealistisk at

forestille sig kommunale biler til fælles brug

Link: www.holstebro.dk/.../Skole/Hvidbog_Faelles_%20ledelse_for_flere_skoler.ashx

10


Bilag 2:

61

Tabel over tilslutning til Grønhøjskolen gennem de sidste 5 år:

20

18

16

14

12

10

8

Antal elever der valgte

Grønhøjskolen

Antal elever i klassen

6

4

2

0

2006/2005

2007/2006

2008/2007

2008/2009

2009/2010

11


Bilag 3:

62

Befolkningstilvækst fra 2002 til 2009

Enslev: 20,1 %

Gjerlev: 0,6 %

Blenstrup: - 9,7 %

I alt en vækst på 11 % i skoledistriktet

Tal hentet fra Rapporten:

LANDSBYER I

STORKOMMUNEN

ET FORSØGSPROJEKT UNDER SOCIALMINISTERIETS

FORSØGS- OG UDVIKLINGSPULJE

12


Bilag 4:

63

Tilslutningsprocent i skoledistriktet

99,7 % af børnene i skoledistriktet vælger Gjerlev Enslev Skole

13


64

Bilag 5: Brugertilfredshedsundersøgelse 2008

Skolen alt i alt

Dit barns faglige udbytte

Dit barns trivsel

Skolens indsats for at begrænse

mobning

Skolens indsats for at gøre børnene

i stand til at respektere andre

Skolens indsats for at gøre børnene

i stand til at acceptere andre

livsformer og kulturer

Skolens evne til at udvikle

elevernes sociale kompetencer

Lærernes undervisning alt i alt

Lærernes faglige niveau

Lærernes tid til den enkelte elev

Lærernes indsats for at skabe

ro og orden i klassen

Lærernes evne til at engagere eleverne

Lærernes evne til at udfordre den

enkelte elev

Undervisningsmaterialets kvalitet

Elevernes indflydelse på undervisningen

Mulighederne for som forældre

at påvirke undervisningen

Lærernes lydhørhed over for dine

synspunkter

Samarbejdet mellem skole og hjem

(f.eks. forældremøder)

De fysiske rammer indendørs

(lokaler, inventar, plads mv.)

De udendørs faciliteter og arealer

(skolegård, boldbaner mv.)

Trafiksikkerheden mellem skole og hjem

Hovedtal 4,1 4,0 4,2 3,8 3,9 3,9 3,8 4,0 4,0 3,3 3,7 3,9 3,6 3,6 3,6 3,4 3,8 4,0 3,3 3,7 3,4

Asferg Skole 4,7 4,4 4,5 4,3 4,4 4,1 4,3 4,5 4,5 3,9 4,4 4,4 4,2 4,1 4,1 3,8 4,3 4,6 4,1 4,4 3,0

Assentoftskolen 4,1 4,0 4,2 3,8 4,0 3,9 3,9 4,0 4,1 3,0 3,8 3,9 3,6 3,7 3,6 3,4 3,8 4,1 3,1 3,8 3,4

Bjerregrav Skole 4,2 4,1 4,2 3,8 3,8 4,0 3,9 4,1 4,1 3,3 3,4 3,8 3,7 3,9 3,6 3,4 3,9 4,1 3,8 3,5 3,7

Blicherskolen 4,2 4,1 4,3 4,0 4,0 4,0 3,9 4,1 4,1 2,9 3,8 4,0 3,7 3,4 3,5 3,4 3,8 4,1 3,3 3,7 3,6

Fårup Skole 4,2 4,1 4,2 3,9 4,0 3,8 4,0 4,1 4,1 3,5 3,8 4,0 3,8 3,9 3,8 3,7 3,9 4,2 4,3 4,2 3,8

Gjerlev-Enslev Skole 4,3 4,2 4,3 3,9 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 3,5 3,8 3,8 3,7 4,0 3,7 3,5 3,9 4,2 3,4 3,9 3,7

Grønhøjskolen 3,8 3,8 4,1 3,6 3,7 3,9 3,7 3,8 3,9 3,1 3,5 3,8 3,5 3,4 3,6 3,4 3,7 4,0 4,0 3,2 3,4

Hadsundvejens Skole 3,7 3,7 4,0 3,6 3,7 4,0 3,7 3,7 3,8 3,4 3,4 3,6 3,4 3,4 3,5 3,1 3,6 3,7 2,6 2,4 3,5

Hald-Kærby skole 4,1 3,8 4,1 3,6 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 3,8 3,8 3,7 3,4 3,6 3,6 3,4 3,7 4,2 3,3 3,6 3,7

Havndal Skole 4,1 4,1 4,1 3,8 3,8 3,8 3,9 4,1 4,1 3,6 3,7 3,9 3,7 3,4 3,6 3,5 3,7 4,0 3,0 3,0 3,5

Hobrovejens Skole 4,1 4,1 4,2 3,9 4,0 4,0 3,8 4,1 4,1 3,3 3,7 3,9 3,6 3,7 3,7 3,5 3,8 4,1 3,4 3,8 3,4

Hornbæk Skole 4,0 3,8 4,2 3,9 3,9 3,8 3,9 4,0 4,0 3,1 3,6 3,9 3,6 3,5 3,6 3,3 3,8 3,9 2,9 3,5 3,1

Korshøjskolen 4,0 4,0 4,1 3,8 3,8 3,7 3,8 4,0 4,0 3,4 3,7 3,7 3,5 3,6 3,5 3,4 3,9 4,1 2,9 3,1 3,7

Kristrup Skole 4,0 3,9 4,1 3,6 3,7 3,8 3,7 4,0 4,1 3,3 3,7 3,8 3,5 3,3 3,5 3,3 3,7 3,9 3,1 3,6 3,3

Langå Skole 3,8 3,9 4,0 3,7 3,8 3,8 3,7 3,9 3,9 3,0 3,6 3,7 3,4 3,0 3,3 3,2 3,6 3,9 3,0 3,8 3,5

Munkholmskolen 4,0 4,0 4,3 3,3 3,8 3,7 3,8 4,1 4,2 3,5 3,8 3,9 3,6 3,4 3,5 3,3 3,7 4,0 3,5 3,5 3,8

Nyvangsskolen 4,0 4,0 4,1 3,7 3,8 4,0 3,8 4,0 4,0 3,1 3,7 3,8 3,5 3,5 3,6 3,4 3,8 4,0 3,1 3,2 3,9

Nørrevangsskolen 4,0 3,7 4,0 3,4 3,8 3,9 3,8 3,9 4,0 3,5 3,7 3,7 3,6 3,8 3,7 3,6 3,6 4,0 3,9 4,0 3,8

Rismølleskolen 3,7 3,7 4,1 3,4 3,6 3,7 3,5 3,8 3,9 3,0 3,6 3,7 3,4 3,4 3,4 3,1 3,5 3,8 3,2 3,8 3,1

Rytterskolen 4,2 4,0 4,3 3,8 4,0 3,8 3,9 3,9 4,0 3,2 3,7 3,9 3,5 3,8 3,6 3,4 3,8 4,1 4,0 4,2 3,2

Søndermarkskolen 4,3 4,0 4,2 3,8 3,9 3,9 3,8 4,0 4,1 3,1 3,7 3,9 3,7 3,7 3,5 3,3 3,8 4,1 3,7 3,9 2,9

Tirsdalens Skole 3,9 4,0 4,2 3,6 3,7 3,8 3,8 4,0 4,1 3,6 3,7 4,0 3,8 3,8 3,5 3,3 3,7 3,8 3,2 3,8 3,5

Vestervangsskolen 4,2 4,0 4,0 3,8 4,0 4,0 3,8 4,0 4,1 3,2 3,8 3,9 3,7 3,5 3,5 3,3 3,7 4,0 3,0 4,0 3,5

14


65

Høringssvar til ny dagtilbudsstruktur

I henhold til spareforslag nr. 2301 har vi følgende:

Institutionerne i Assentoft har i det gamle Sønderhald haft områdeledelse i en 3 årig periode.

Dette blev droppet igen, da der reelt ikke var nogen besparelse.

Afdelingslederen stod for den daglige pædagogiske ledelse i hver institution. Afdelingslederens

opgave var, at tage ansvar for den pædagogiske hverdag i institutionen. Afdelingslederen i hvert

distrikt indgik i en tæt samarbejdsrelation med distriktets leder vedrørende strategiske forhold.

(pædagogiske læreplaner, børnemiljø, aftalemål og økonomi)

De enkelte afdelinger havde selvstændige pædagogiske læreplaner som tog udgangspunkt i

institutionens egenart, interesser og lokale forhold.

Se evaluering af Distriktsmodellen, Sønderhald Kommune april 2007.

Vores erfaring gør, at vi som afdelingsledere skal udføre følgende opgaver

for at institutionen skal kunne fungere i det daglige:



















Implementering og ansvar for ICDP.

Guidning, fastholdelse og udvikling af pædagogikken i institutionen.

Implementering og dokumentation af mål og rammer, herunder pædagogiske læreplaner,

aftalemål, kommunes børne- og unge politik og sektorpolitik.

Deltagelse og opfølgning af tværfaglige gruppemøder, netværksmøder og den svære

forældresamtale.

Lave handleplaner

Ansvar for indstillingsskemaer til PPR, støtte og skoleudsættelse

Deltagelse i bestyrelsesmøder og MED møder

Planlægge og afholde personale og forældremøder.

Deltage i koordinerende møder med øvrige afdelingsledere og områdeleder.

Afholde MUS samtaler, da man er nærmeste leder.

Pædagogisk sparring til personalet.

Konfliktløsning og forebyggelse så man undgår store konflikter

Ansvar for at studerende fungerer og får fagligt udbytte

Åbning af institutionens mail og forholde sig til dem.

Indkøb og E-indkøb

Arbejdsplan og vikar indtag

Sprogvurdering af det enkelte barn hvert år

Deltage i ansættelse og afskedigelse

Vores erfaring med områdeledelse er, at fordelene var, at vi havde en fælles vikar konto, kursus

konto, vedligeholdelses konto og administrations konto. Samtidig havde vi en høj faglig sparring

som afdelingsledere, da vi ingen souschef havde.

Pladsanvisningen var placeret decentralt i de enkelte områder, hvilket var en stor fordel for

fordeling af børn i de enkelte institutioner.

Vi havde en administrativ medarbejder, men hun skulle fodres med oplysninger om fravær, ferie

mm. Indkøb skulle godkendes, da hun ikke havde kendskab til om vi havde modtaget varerne, så

her var ingen tid sparet.

Vores 20 ledelsestimer var ikke nok i forhold til de opgaver, man som afdelingsleder skal tage sig

af.

Vi vil gerne opfordre jer til at henvende jer til en af os daginstitutionsledere i Assentoft, for

yderligere informationer.


Ud fra sparekataloget vil vi gerne pege på forslag 66 nr.2302 sammenlægning af nabo institutioner og

nr. 2307 reduktion af pædagogiske konsulenter.

Med venlig hilsen

Institutionslederne i Assentoft

Mette Hjort, Essenbækken

Kirsten Christensen, Toftegaarden og

Ingelise Overgaard Kjeldsen, Svalebo


67

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Gjerlev-Enslevs Skole

Kære politikere

Gjerlev-Enslev skole har altid været og er stadig en rigtig god landsbyskole. Det er det vi

ønsker at være, og det vi ved vi er gode til!

Skolen sender fagligt velfunderede elever videre i systemet og den seneste

brugertilfredshedsundersøgelse (2008) gør klart, at forældrene er tilfredse med skolens og

personalets indsats.

Vi har en god og rummelig skole – og har samtidig de nyeste skolebygninger i Randers

kommune. Vi er stolte af at kunne tilbyde børnene i vores skoledistrikt en hverdag med

traditioner, kultur, stabilitet og samhørighed.

Kommunens varslede spareplan giver dog skår i glæden – og pludselig vakler vi lidt ved,

hvorvidt vi fremover, såfremt spareplanen vedtages i dens nuværende form, kan være

stolte af en velfungerende, kompetent og bæredygtig landsbyskole.

Lad os allerførst slå fast hvad vi er – dernæst hvad vi risikerer og frygter at blive – og

undervejs, hvad vi ser som eneste udvej for at vi og Randers kommune også fremover kan

være stolte over Gjerlev-Enslev Skole.

Vi har i processen med udfærdigelse af dette høringssvar været langt omkring – og har i

denne forbindelse også søgt svar og faglig indsigt hos bl.a. vores lærer- og pædagogstab.

Dette er gjort primært med kvaliteten af dette høringssvar for øje, men ligeledes for at give

jer som politikere en fornemmelse af spareforslagets omfang blandt de, hvis hverdag det

berører først om fremmest – vores skattede medarbejdere og uvurderlige børn. Vi vil dertil

komme med vores observationer, tanker og frustrationer i den ydmyge rolle som forældre

til de mange børn der skal leve med vores og ikke mindst jeres beslutninger i årene

fremover.

Vi savner fra politisk side et udspil omkring, hvad det egentlig er man vil med

landområderne – og naturligvis specifikt vores skoledistrikt. Vi ønsker at vi sammen med

politikerne kan sætte ord på forslag, tanker, frustrationer og bekymringer omkring

landsbyskolernes fremtid i Randers Kommune.

Er det en kamp vi som landsbyskole ikke kan vinde? Er dette spareforslag en

opvarmningsrunde til skolelukning eller er det fordi der er en dybere pædagogisk mening

med jeres spareforslag?

Vi vil gerne være med til at sætte ord og fingeraftryk på skolestrukturen i fremtiden – hvis I

vil lade os gøre det.

For Gjerlev-Enslev Skole er der ikke blot tale om økonomi men snarere eksistens.

Det er ikke budgetlægning men strategilægning.


68

Det er ikke en proces der kan være overstået og implementeret inden 14. oktober 2010,

men hvis spareforslagene i deres helhed og nuværende form gennemføres, vil den proces

slet ikke være nødvendig.

Landsbyskoler i Randers Kommune vil da være fortid.

Vores observationer, tanker og frustrationer omkring spareforslaget:

Aldersintegreret klassedeling (forslag 2101):

Der er her tale om indførelsen af et helt nyt pædagogisk system – en stor beslutning,

ikke mindst for dem den vedrører!

Umiddelbart kan det være svært at få øje på en besparelse ved indførsel af en hel ny

måde at undervise på, som kræver helt nye undervisningsmaterialer.

Rent pædagogisk og indlæringsmæssigt vil der naturligvis være mange argumenter,

hvis aldersintegreret klassedeling kan være interessant og en alternativ

undervisningsform.

For en landsbyskole, hvis fornemmeste opgave er at tilgodese og værne om det

enkelte individ, kan det tvært imod virke som en voldsom og brutal måde at starte

skolen på.

Eleverne i børnehaveklassen kommer fra en hverdag præget af fri leg og fleksible

rammer i børnehaven. Børnehaveklassen er bindeleddet mellem fri leg og struktureret

hverdag. Et skoleår, hvor læring sker gennem leg og gradvis tillæring af de mere faste

rammer for hverdagen.

En start, hvor barnet fra dag et er en del af indlæringsmiljøet for børn – i værste fald – på

3. klassetrin er ikke rimeligt for nogen af parterne. Børnehaveklassebarnet mister den

glidende overgang, og de ældre børn der er fagligt klar og motiverede for større

indlæring, vil uundgåeligt blive forstyrret at de nye urolige elever.

Der er stor forskel på de forskellige elevers udviklingstrin, modenhed, motoriske evne

og evnen til at modtage kollektive beskeder – alt sammen elementer der er med til at

skabe gode indlæringsmuligheder for den samlede gruppe, såfremt de befinder sig på

et nogenlunde tilsvarende niveau.

Det at skulle koordinere og integrere elever med en aldersforskel på op til 3 år, kan få

fatale følger såvel socialt som fagligt.

Samtidig vil eleverne mangle følelsen af samhørighed med en klasse og et mindre

fællesskab, da klasserne løbende – og minimum årligt - forventes rokeret i af hensyn til

holdundervisningen. Det faste tilhørsforhold med at være en del af klassen gennem

hele skolen, vil fuldstændig mangle.


69

Rent planlægningsmæssigt vil der blive store udfordringer – og gennemførelsen af den

stærkt differentierede undervisning, vil for pædagoger og lærere kræve voldsomme

ressourcer for udvikling af det tværfaglige samarbejde. Det vil kræve stor tilvænning fra

begge sider at have rummelighed til hinandens forskellige faggrænser og pædagogiske

fokuspunkter, ligesom det for eleverne vil kræve stor omstillingsevne.

Aldersintegreret klassedeling kan være et fantastisk redskab – særligt hvis det tages i

brug med de rette forudsætninger for øje, og ikke kun af besparelseshensyn!

7. klassetrin (forslag 2107)

svækkelsen i evnen til rekruttering og fastholdelse kompetente medarbejdere, der

naturligt søger faglige udfordringer og kollegiale sammenhold. Generelt er rekruttering

af medarbejdere til ”kommunens yderområder” til tider en stor opgave – en opgave der

ikke lettes ved at fjerne 7. klasse – en årgang der af mange af skolens medarbejderes

ses som et højdepunkt for indlæringen. Lærerne ser nu eleverne ”springe ud og vise

personlighed og faglighed”. Et arbejdsklima, hvor man ikke selv når for alvor at høste

frugterne af sit arbejde kan være stærkt demotiverende.

Gjerlev-Enslev Skole er såkaldt fødeskole for Grønhøjskolen i Øster Tørslev. Det har de

senere år desværre været mere af navn end af handling. Statistikken taler sit tydelige

sprog og bekræfter, at børnene ikke fortsætter deres skolegang på Grønhøjskolen, men

i stedet fortsætter på Randers Realskole eller en efterskole.

Den manglende tilslutning til Grønhøjskolen har affødt et i dette skoleår udvidet

samarbejde mellem Gjerlev-Enslev Skole og Grønhøjskolen. Dette fokusområde er

netop for at hjælpe de unge mennesker med at skabe de relationer til vores

moderskole, som er nødvendige for at de når valget skal tages, søger Grønhøjskolen

frem for skolerne endnu længere udenfor vores lokalområde.

Hvorvidt vores tiltag vil bære frugt er endnu uvist, men uanset hvem der får fornøjelse

af eleverne efter Gjerlev-Enslev Skole ved vi, at vi kan være stolte af dem vi sender af

sted. Det er velfunderede og hele unge mennesker, som med et ganske fornuftigt

fagligt niveau over middel, kombineret med de sunde værdier vi mener at have tillært

dem i årenes løb, har alle muligheder for at forme deres fremtid som de måtte ønske.

Vi ved, at vi er en god fødeskole, der leverer elever der er klar til de nye udfordringer

som 8. klassetrin bringer – så lad os fortsat gøre det vi er gode til.

Det kunne være interessant at undersøge om den høje faglighed forstærkes af vores

velfungerende 7. klasse, hvor der er stabilitet i de ellers for mange urolige pubertetsår.

7. klasse er en årgang hvor eleverne gennemgår store faglige og personlige

udfordringer. De kan igennem puberteten have stor glæde af trygge rammer og faste

holdepunkter i deres liv. Det giver dem rum og overskud til at udvikle sig både fagligt og

personligt. Unge mennesker kan tids nok blive udfordret af de ældre årganges adfærd


70

(fester, alkohol m.v.), og netop i denne periode af unge menneskers liv, er de

følelsesmæssigt sårbare, med tilsvarende stor nytte af et kendt og trygt miljø.

7. klasserne nyder at være ”de store”, og blomstrer i rollerne som rollemodeller for de

mindre klasser. De har ikke 8. og 9. klasse de skal forsøge at imponere eller behøver at

se op til eller være underdanige. Vi ser der som en stor fordel at vores unge mennesker

– som alt andet lige lever en mere beskyttet ungdom end ”livet på stenbroen” for at

nævne stærkeste kontrast – får en blid start i deres møde med det voksne liv udenfor de

vante rammer.

7. klasse er samtidig et meget traditionsrigt år, hvor lejrskolen til Bornholm er et af

højdepunkterne. Samtidig er det året, hvor langt de fleste vælger at blive konfirmeret –

en begivenhed som ganske vist ikke er så skelsættende som ”i gamle dage” – men som

samler børnene og deres familier i vores lokalsamfund. Samtidig betyder

konfirmationen meget for lokalsamfundet på længere sigt. Det er vigtigt for

tilknytningen, og ikke mindst de lokale landsbykirkers eksistens, at relationen til

konfirmanderne skabes. Ved flytning af 7. klasse, spredes eleverne til de

omkringliggende skoler, og som et naturligt valg for en teenager, vælger de at blive

konfirmeret med kammeraterne fra dagligdagen, og dermed ved benyttelse af

”fremmede kirker”. Set i et lidt længere perspektiv kunne man frygte for det fremtidige

antal af bryllupper i landsbykirkerne, da mange ved netop denne ceremoni vender

tilbage til deres ”konfirmationskirke”.

Ledelse (forslag 2106)

Gjerlev Enslev har i dag fælles ledelse, men med Børnehuset Grøftekanten.

Det har indtil nu været en formidabel løsning, hvor vi sikrer at det enkelte barn oplever

overgangen fra børnehavebarn til skolebarn i trygge og velkendte rammer. Faktisk

starter synergien i børnenes indlæring og møde med daginstitutionen længe før det, da

byens dagplejere ugentligt benytter Børnehusets lokaler og udearealer. Således har

barnet allerede ved børnehavestart et vist kendskab til stedet, ligesom personalet har

mødt børnene ved flere lejligheder og på børnenes præmisser; i leg og aktiviteter med

velkendte børn og voksne. Børnene har altså skolebygningerne som et fast holdepunkt

i mange år – noget der signalerer samhørighed og tryghed.

Hvis vi mister vores nærværende ledelse i såvel skole som vores integrerede SFO,

mister børnene ikke blot nogle af de faste holdepunkter og kendte ansigter i deres

hverdag, men personalet mister også deres korte beslutningsvej og afklaring af

hverdagens mange spørgsmål og krav til beslutninger der skal tages og ansvar der skal

udleves.

Med henblik på at kunne modsvare de resultatkrav der stilles på såvel fagligt som

pædagogisk niveau, kan man som lærer/pædagog og medarbejder generelt, ikke være

tjent med at skulle ledes – nej snarere administreres – fra en fysisk fjern enhed, der ikke

har den daglige kontakt med såvel personale som børn.


71

Det er en stort set umulig opgave at koordinere kræfter og kompetencer for en enhed af

en så anderledes karakter (Gjerlev-Enslev Skole) end den man har sin fysiske gang på,

som ifølge spareforslaget vil være Grønhøjskolen.

Rent økonomisk kan vi som skolebestyrelse også godt sætte spørgsmålstegn ved den

egentlige besparelse ved fjernelse/sammenlægning af ledelsen. En ting er, at man

fjerner en lønudgift fra Gjerlev-Enslev Skole, men sandsynligheden for at man som

skoleleder på Grønhøjskolen - der nu pålægges at lede en ekstra enhed – vil fortsætte

med en så stor ekstra opgave til den nuværende løn er forsvindende lille. Hvis der

samtidig udnævnes afdelingsledere på den eksisterende Gjerlev-Enslev Skole som

underafdeling til Grønhøjskolen, skaber man igen en forhøjet lønudgift.

Lige præcis dette spareforslag vil vi gerne se rene økonomiske beregninger for!

Samtidig stiller vi spørgsmål ved den økonomiske overvejelse der ligger bag, såfremt

det ikke kan findes tilsvarende stillinger til såvel skoleleder og viceskoleinspektør, idet

de begge som tjenestemænd er garanteret 3 års løn.

Vores realisme gør også at vi ikke nærer den store tiltro til, at man som en skole med to

enheder, kan fostre en’ fælles skolebestyrelse og et’ fælles pædagogisk råd, som

formår at varetage interesserne på begge enheder eftersom ikke alle har den samme

tilknytning og engagement på begge enheder. Det vil for os at se ende med to

ulykkelige parter i et ulykkeligt tvunget ægteskab – noget der aldrig har været det

bedste udgangspunkt for samarbejde og synergieffekt.

Rent praktisk savner vi svar på, hvorvidt man som kommune har klarlagt om det ved

vedtægter skal sikres, at såvel Grønhøjskolen som Gjerlev-Enslev Skole repræsenteres

i skolebestyrelse, udvalg og råd med tilknytning til de beslutningsdygtige led på

moderskolen?

Samfundsøkonomiske hensyn:

Vi har forståelse for, at Assentoft, Langå og Spentrup har haft en betydelig tilflytning, og

at denne rolle ønskes bevaret og forstærket. Vi vil dog samtidig påpege, at kommunens

strategi 2017 selv påpeger

”Vores landområder skal understøttes som gode steder at leve. Vi vil udvikle

landsbyerne i samarbejde med borgerne med afsæt i det lokale engagement. På landet

skal der være levende og attraktive lokalsamfund, der kan tilbyde noget andet end

byen”

Vi mangler dog forståelse af, hvordan vi som lokalsamfund skal tiltrække og fastholde

de ressourcestærke børnefamilier, hvis en af grundstenene – vores trygge landsbyskole

– i den grad svækkes. Alle prognoser og statistik peger imod at lokalsamfundets

udvikling er stærkt sammenhængende med eksistensen af en velfungerende skole.

Dette er ikke mindst vigtigt i de mindre landsbyer, hvor skolen er en af de ting man

mødes om, står sammen om og som skaber samhørigheden og sammenholdet.


72

Vores nærområde og skoledistrikt har jf. ”Rapport om landsbyer i storkommunen”, side

33+34 haft en positiv vækst på 11% for specifikt vores skoledistrikt i perioden 2002 –

2009. En vækst der ikke mindst skyldes, at lokalområdet kan tilbyde en spændende og

velfungerende landsbyskole.

”Mere fokus på lokal identitet og udvikling

Landområderne skal være levende og dynamiske, og det bliver de, hvis lokale ildsjæle,

interessegrupper og virksomheder selv er med til at forme fremtiden og præge

udviklingen”

Vi som skolebestyrelsen og som forældre, ser os selv som nogle af de lokale ildsjæle

og man vil – og vi vil med glæde være med til at forme fremtiden og præge udviklingen.

De fremsatte spareplaner fremmer mere afvikling end udvikling, og DET ønsker vi ikke

at være med til.

Vi har som skolebestyrelse og forældre respekt og forståelse for, at der i fælles interesse

skal spares millioner på mange områder. Vi vil blot sikre at besparelserne i det daglige

rammer der hvor de er tilsigtet og har den ønskede effekt – og ingen kan vel ønske at

straffe vores fælles fremtid, vores fælles ansvar, vores fælles børn?!

Venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Gjerlev-Enslev Skole


73

Vuggestuen Regnbuen

Skelvangsvej 195

8920 Randers

Randers Kommune

Afd. Børn og Skole

Laksetorvet

8900 Randers C

Høringssvar til de kommende besparelser

Personale og bestyrelse i Vuggestuen Regnbuen vil med dette brev give udtryk for vores bekymring for

Randers Kommunes spareforslag år 2011-2014.

Vi er atter engang forundrede og målløse over, at børn og unge-området skal spare. Som personale og

forældre er vi overordentligt bekymret for, hvad vore daginstitutioner er ved at udvikle sig til. Vi frygter for de

helt basale behov, vi som forældre har, når vi afleverer vores børn; nemlig at de bliver passet og draget

omsorg for under ansvarlige forhold. Dette kræver altså kompetent personale og hænder. Ellers ender vi blot

med opbevaringsfabrikker med opsyn.

Som personale er vi bekymret for vores professionelle stolthed og de vilkår, som vi skal arbejde under. I og

med at der bliver stillet stadig større krav til personale i form af bl.a. læringsplaner, dokumentation, aftalemål

m.v. mener vi, at nedskæringer kun kan betyde en forringelse af kvaliteten og vores kerneydelse – at passe

og kærre os om børnene. Vi kan derfor ikke som ansvarlige professionelle stå inde for flere nedskæringer

på pasningsområdet!

Vi kan komme med mange bud på, hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil få for vores

dejlige vuggestue. Men det vigtigste argument for os er klart den betydning, det har for hver enkelt ansat og

ikke MINDST børnene.

Ved igen skære ind til benet, flytter Randers Kommune problemer og ikke mindst udgifter ud i fremtiden, hvor

de kun vil vokse sig større – både i forhold til belastende børn og røde tal på bundlinien. Med færre

ressourcer vil tiden til det enkelte barn formindskes (og det endda selvom tiden nu er på et minimum). Det

betyder, at det vil være sværere at spotte og hjælpe ressourcesvage børn med brug for støtte. Der vil derfor

ikke blive sat ind i tide, og udgifterne til disse børn vil blot vokse desto senere i systemet, de skal hjælpes.

Tidlig indsats er en nødvendighed, men det bliver svært. Allerede på nuværende tidspunkt og med

nuværende ressourcer er den indsats, vi yder til disse børn, fyldt med bureaukratiske, tidsmæssige og

økonomiske udfordringer, og vi har ikke de fornødne muligheder for at yde den hjælp og støtte, der er

nødvendig. Vi tør derfor ikke tænke på, hvordan fremtiden ser ud for disse børn med de planlagte

besparelser. Vores mål er at bevare kerneydelsen!


74

Lige meget hvor pænt besparelserne bliver pakket ind, så vil alle scenarier medføre nedskæring i personale.

Vi ser en stor risiko ved dette. Det er en illusion at tro, at udgifterne til personale kan holdes nede på denne

måde, da udgifterne til sygdom, som følge af stress og udbrændthed vil vokse. Kommunens forslag er derfor

for os at se et valg mellem pest eller kolera: ingen af delene er ønskværdige eller til gavn for nogen, men

alligevel skal valget tages mellem to onder. Vi ser derfor en fordel i, at hver enkelt institution selv får en

medbestemmelse over den andel, de skal spare. På den måde kan hver enkelt institution selv tilpasse

budgettet og skære, hvor der bedst er mulighed for det i forhold til netop deres behov. Vores mål er at

bevare kerneydelsen!

I forhold til områdeledelse kan vi se en ide i at slå integrerede institutioner/fysisk placerede institutioner

sammen under én leder. Men vi kan se et problem i at slå institutioner med geografisk afstand sammen, da

det ikke nødvendigvis er et pædagogisk samarbejde eller ensartethed. Alt andet lige vil der være forskellige

indgangsvinkler til arbejdet, forskellige kulturer/miljøer og særkende. Ved at ensrette en klynge af

institutioner vil man miste den mangfoldighed, vi kan være stolte af i vores daginstitutioner og som gør hver

enkelt institution unik. Ligeledes er det svært at tro på, at denne ene områdeleder, der skal styre en klynge,

kan agere i denne forskellighed og samtidig blive taget alvorlig. For hvordan skal man som leder i fem

forskellige institutioner have en chance for at få føling med hver enkelt institution? Hvordan skal man kunne

lære personalet at kende og ikke mindst børnene og de problemer, der eventuelt måtte være? Ved

afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den

ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab,

sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af

sygefravær. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

En nærværende, synlig og daglig leder har stor betydning for arbejdsmiljøet, og kan vi byde personalet en

leder, der kun har et 25 % overblik, hvis vi er heldige? Vil tilliden fra personalet være der til én, der kun er

ugentlig eller månedlig ”gæst”? Det er også vigtigt at overveje, hvad det betyder for en kommende

områdeleder i forhold til et psykisk arbejdsmiljø og deraf følgende stress, sygdom og lign.

Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden synlig ledelse. Et

afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der vil tværtimod være behov for flere

møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Flere

møder betyder også flere udgifter.

Den pædagogiske stolthed risikerer også et gevaldigt hak i tuden, hvis disse besparelser bliver en realitet.

Med færre midler og en kerneydelse i farezonen vil det pædagogiske personale flygte og det pædagogiske

arbejde forringes. Vores børn får med andre ord ikke det, de fortjener og det, der skal til for at drage videre i

livet. Det værste scenarie er, at daginstitutionerne bliver et sted, hvor forældrene kun nødigt vil have deres

børn; hvor service og kerneydelsen er et minimum, og hvor uddannet personale ikke vil være. Det kan vi


75

ganske enkelte ikke byde nogen, og det vil koste en hel del mere at rette op på end de besparelser, der er

tale om her. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

At vi skal spare er desværre en realitet, og vi mener ikke, det er ansvarligt at røre ved områder, der går

direkte ud over kerneydelsen. Det betyder også, at vi ikke mener, der kan skæres mere i den tid, hvor

børnene i gennemsnit er mest i institutionerne. En løsning kunne være at skære i åbningstiden, så alle

institutioner åbner og lukker på samme tid. Samtidig mener vi, at vi skal reducere i serviceniveauet ved at

skære aftenåbnet i institutioner helt væk, da der ikke er ret mange, der benytter sig af tilbuddet.

I og med at børnetallet er faldende, og der er ledige pladser i børnehaver, er vi enige i lukningen af to små

institutioner.

Vi er i Vuggestuen Regnbuen tilhænger af madordning i vuggestuerne, men vi er endnu større tilhængere af

en ordentlig kerneydelse. Vi ser derfor hellere, at vi sparer maden væk end hænder, selvom det på ingen

måde er ideelt. Selvom dette vil medføre en reduktion i forældrebetaling, vil udgifterne til mad og

køkkenpersonale kunne modsvare dette og spare på bundlinien. Vores mål er at bevare kerneydelsen!

I disse sparetider handler det om prioriteringer! Vil en socialdemokratisk kommune prioritere et vandland i

Randers eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en udvidelse af

Udbyhøj Havn eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere en ny

vognpark til hjemmeplejen eller fortsat gode daginstitutioner? Vil en socialdemokratisk kommune prioritere at

bygge en ny institution, selvom der er ledige pladser andre steder eller fortsat gode daginstitutioner? Med de

prioriteringer, der allerede er sket, er det meget nemt at betvivle beslutningstagernes kompetencer. Vi håber

ikke, at der sker flere fejlprioriteringer, for målet må da være at bevare kerneydelsen i

daginstitutionerne!!

Det er vigtigt for os at videregive til politikerne i Randers kommune, at vi faktisk gør et rigtigt godt

stykke arbejde ude i daginstitutioner. Selvom vi hver dag løber stærkt og kan have svært ved at få

dagen til at hænge sammen, så kommer der hver dag glade børn og forældre ind ad døren. Med de

begrænsede ressourcer vi allerede har, lykkedes det os alligevel at give en masse gode oplevelser til

børnene, fordi vi kan lide vores arbejde. Derfor må I ikke indskrænke området endnu mere. Vi frygter

for konsekvenserne både i forhold til børnene, men sandelig også for personalet og arbejdsmiljøet.

For det er i sidste ende os, der skal fylde glæde, omsorg og nærvær ind i hverdagen, hvilket kan

blive svært med flere besparelser.

På bestyrelsens vegne : Tine Jensen

På personalets vegne : Birgitte og Mette


76

Høringssvar ang. spareforslag nr. 2301, Ændret dagtilbuds-struktur

og nr. 2308, Reduktion af støttepædagog indsats 0-6 år.

Følgende høringssvar er udarbejdet af Lokal MED på støtteområdet

d. 6. 9. 2010

Nr. 2301

Indledningsvis skal vi understrege, at vi som medarbejdere på støtteområdet er optaget

af, at kunne leve op til de visioner og politikker, som findes i Randers kommune. Det

gælder Børn og unge politikken, Sektorpolitikken og Vision 2017. Alle steder er

udgangspunktet forebyggelse, inklusion og mindst indgribende indsats i forhold til

børn og familier i vanskeligheder.

Vi har igennem de seneste to år (efterår 2008 – sommer 2010) været igennem en

proces, hvor støtteområdet skulle kortlægges og deraf besluttes, hvordan indsatsen

skal være fremadrettet.

Børne- og unge-chefen Dorte Brøns konkluderede, at området var bedst tjent med at

have et bredt spekter af tilbud. Deri indgik bl.a. et støtte korps, hvorfor der blev ansat

en ny leder for støtteområdet (Feb. 2010).

Denne struktur blev efterfølgende vedtaget på børne-/unge-udvalgsmødet d.1.6. 2010

efter at have været i høring. Denne beslutning mener vi, var den rette. Vi synes, at et

centralt korps er vigtigt for et bredt og fleksibelt beredskab.

Vi mener også, at byrådet har størst sikring for overholdelse af dagtilbudsloven

intentioner for børn med særlige behov, hvis et centralt korps bibeholdes. Herunder vil

vi også gerne pege på betydningen af en bredt fagligt kvalificerende visitationsindsats,

der sikrer den mest optimale udnyttelse af de økonomiske ressourcer i forhold til de

beskrevne behov.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at visitationsprocessen løbende bør optimeres.

Ved nedlæggelse af det centrale korps og en udlægning til 12 dagtilbudsledere, vil der

opstå et stift system, hvor byrådet ikke er sikret en fair fordeling af midlerne. Lad os

antage, at dagtilbud X har fået udlagt 60 timers støtte til fordeling, men objektivt set

kun har behov for 40 timer. Med spareforslaget vil det være dagtilbuds-lederens ret at

visitere de resterende 20 timer til børn, som måske ikke havde opnået støtte i.f.t.

dagtilbudslovens formål for børn med særlige behov og Randers Kommunes normale

praksis.

Omvendt kan man forestille sig dagtilbud Y, hvor det forholder sig modsat. De

mangler et antal timer, men må nu tildele de børn med særlige behov et mindre antal

timer /støtte end de egentlig ville have fået og kunne have forventet i.f.t.

dagtilbudsloven.

Ovenstående beskrivelse giver et eksempel på, at man med det forelagte spareforslag

vil miste den fleksibilitet, som man har med det nuværende centraliserede korps.


77

I spareforslaget er det heller ikke blevet klarlagt, hvordan man tænker de nuværende 3

vejledere, den nye sprogpædagog samt ledelsen af Den lille børnehave i Jebjerg ind i

en ny struktur. Alle disse faggrupper refererer pt. til lederen af støttekorpset.

Nr. 2308

Med dette spareforslag, hvor der forekommer en generel nednormering af

daginstitutionernes personale samt støtteindsatsen, er vi bekymret for børnene og i

særdeleshed børn med særlige behov.

Vi kan ikke se på, at personalet i dagtilbuddene ikke får mulighed for at yde et

kvalitativt stykke arbejde. Der er allerede nu så begrænset et antal personale timer til

rådighed. Det betyder, at de børn, som vi støttepædagoger skal hjælpe i samarbejde

med dagtilbuddets personale, efter vores mening, ikke altid får den nødvendige hjælp.

Der har endvidere i kommunen været nedsat en arbejdsgruppe, som har set på

overgange mellem dagtilbud - i vores tilfælde oftest fra børnehave til skole. Der er

nogle gode visioner om, at der skal ske overleveringer, besøg og genbesøg. Dette

finder vi svært at leve op til, hvis der sker forringelser på støtteområdet.

Vi frygter, en situation (som beskrevet i BUPLs kampagne), at Sorteper bliver sendt

videre. Om fem år er det i skolerne, hvor børnene mistrives. Om 10 år er det politiets

problem og dermed et problem for hele samfundet.

Disse argumenter bliver bakket op af forskning på børneområdet, der peger på

betydningen af tidlig, forebyggende indsats.

Det vil sige, vi tror ikke på, at det kan ”betale” sig at spare mere. Vi mener, det bliver

meget dyrere på den lange bane fortsat at spare på børn med særlige behov.

Overvejelser i.f.t. Randers kommunes sektor politik for børn med særlige behov:

Børn med særlige behov skal inkluderes, hvilket for os at se kræver ekstra

ressourcer

- Hvordan går det i spænd med besparelser?

Barnet skal mødes i den nærmeste udviklings zone, hvilket for os at se kræver

individuel tid - Hvordan vil I sikre dette, når normeringerne bliver dårligere?

Medarbejderen skal på baggrund af sine iagttagelser sætte særlig tiltag i værk

- Hvordan skabes der tid til dette i en nednormering?

På støttekorpsets vegne

Jenny Blæsbjerg TR

Høringssvaret har været til gennemlæsning og kommentarer i støttekorpset.


78

HøringssvartilRandersKommune:Sparekatalog

Vi i forældrebestyrelsen i Børnehaven Svalebo synes overordnet ikke, at de foreslåede ændringer i

Sparekataloget er acceptable, da de udgør en stor forringelse for børnenes hverdag.

Vi ser dog forslag 2302 ”Sammenlægning af naboinstitutioner”, som det mest acceptable forslag af

2301 og 2302.

Vi har følgende indsigelser mod forslag 2301 Ændret dagtilbudsstruktur:














Ved at oprette 12 dagtilbudsenheder fjerner man forældrenes direkte indflydelse på eget

barns nære hverdag via forældrebestyrelsen.

Vi forudser, at man kan få svært at skaffe bestyrelsesmedlemmer, fordi den nære indflydelse

forsvinder. Motivationen for at gå med i en forældrebestyrelse vil meget ofte være et ønske

om at få indsigt i og indflydelse på helt nære, konkrete forhold i sit eget barns institution.

Vi forudser, at det i en forældrebestyrelse, som dækker over op til 8 institutioner, vil blive

svært at nå til enighed om bl.a. ressourcefordelinger.

Det tætte forhold til ledelsen forsvinder, da en daglig kontakt til ledelsen ikke længere er

mulig som forældre.

Vi ser det som et problem, at man som forældre i forældrebestyrelsen skal godkende og have

indflydelse på andre institutioners lærerplaner, rammer og pædagogiske mål - uden i øvrigt

at have kendskab til institutionen.

Vikarer og flytning af personale mellem institutionerne giver utryghed hos både forældre og

børn pga. stor udskiftning i personalet.

Vi forudser, at en fælles økonomi afføder problemer. Det er svært som forældre at se fra

flere perspektiver. Som eksempel kan nævnes legeplads-ansvar: Hvem skal have hvad og

hvor meget?

I forlængelse af ovenstående: Hvordan sikrer man, at alle institutioner får lige stor

indflydelse i forældrebestyrelsen, og at ressourcer fordeles ligeligt?

Hvordan sikres det, at man bevarer det unikke for hver enkelt institutions læreplaner, i en

fælles forældrebestyrelse, der dækker over vidt forskellige institutioner? Vi forudser, at det

unikke på sigt vil harmoniseres af praktiske grunde og at dette på sigt vil gå imod byrådets

intentioner om forskellighed og valgmuligheder for borgerne.

Vi kan ikke se, hvordan man som "menig" forældre i en forældrebestyrelse skal kunne

oparbejde kompetencer nok til kvalificeret at kunne godkende op til 8 forskellige læreplaner,

pædagogikker og pædagogiske metoder.

Der er for os stor uklarhed omkring områdelederens funktion: Hvordan bliver kontakten til

forældre, børn og personale? En ren administrativ rolle eller vil der være ”hands-on” med

hverdagen i den enkelte institution? Hvordan ser man timefordelingen på dagtilbudslederens

arbejdstid?

Hvordan er den helt konkrete arbejdsfordeling mellem afdelingsleder og dagtilbudsleder?

Hvem har ansvar for forældrekontakt og problemer/løsninger overfor børn?

Hvem går man som forældre til, såfremt der er problemer, som ikke kan løses pædagog og

forældre imellem?


79

Som det fremgår af ovenstående ser vi mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med

spareforslag 2301 og kan ikke se, hvordan det skal kunne fungere ud fra den foreliggende

information.

Forældrebestyrelsen i Børnehaven Svalebo


HELSTED BØRNEHUS

RØNNEBÆRVEJ 31

8920 RANDERS NV

TLF. 8643 3299

E-mail: helsted.bornehave@randers.dk

80

Helsted, d.13.9.2010.

Til Økonomiudvalget

Helsted Børnehaves høringssvar til Direktionens spareforslag

Budget 2011 – 2014, Randers Kommune.

Forslag nr. 2312 Rammebesparelse for dagtilbuddene. Den fremlagte besparelse vil ramme

institutionerne i Randers og herunder også Helsted Børnehus, da vi i forvejen har en lav nomering

sammenlignet med andre kommuner. Vi ønsker dog at indgå i en dialog om at finde de besparelser,

der går mindst ud over kerneydelsen.

Forslag nr. 2301 Forslag strukturændring. Strukturændringen kan ikke få vores anbefaling. Vi

bakker dermed op om høringssvaret fra De Selvejende Institutioner i Randers Kommune.

Med andre ord ønsker Helsted Børnehus at stå uden for den ændrede struktur, og dermed fortsætte

vores hidtidige status som selvejende.

Når det er sagt, ønsker vi naturligvis at fortsætte den gode dialog og det gode samarbejde med

Randers Kommune - og herunder de øvrige institutioner i kommunen.

Vi har særligt fire forbehold ved forslaget:

1. Egen leder. Vi ønsker fortsat at have egen leder, da det betyder, at beslutningsprocessen er

tæt på den enkelte medarbejder. Det skaber fundamentet for et højt engagement, et

innovativt arbejdsmiljø 1 og i sidste ende er det med til at fastholde medarbejderne i

institutionen. Samtidigt oplever forældrene, at ledelsen i institutionen er tæt på børnenes

hverdag.

2. Egen bestyrelse. Vi ønsker fortsat at have en tæt dialog mellem forældre og medarbejdere. I

Helsted Børnehus er der stor interesse for bestyrelsens arbejde, da forældrene oplever, at

arbejdet har betydning for deres eget barns hverdag. Senest har bestyrelsen f.eks. indført

fælles madordning for børnehaven med stor opbakning fra forældrene 2 .

3. Eget personale. De nære relationer mellem børnene og medarbejderne er særdeles vigtigt i

Helsted Børnehus. Hvis medarbejderne risikerer at blive sendt rundt i områdets institutioner,

vil det påvirke børnenes dagligdag negativt.

4. Fokus på kerneydelsen. Vi ønsker i Helsted Børnehus at have fokus på kerneydelsen –

børnene. Vi ser derfor ikke noget behov for at indføre et ekstra ledelsesniveau i kommunen.

Desuden ønsker vi, at der skal være mulighed for, at forældre, børn og medarbejdere i

samspil kan udvikle institutionens særkende og værdier.

1 Eksempelvis har Helsted Børnehus som én af de få institutioner i Danmark hejst ’Det Grønne Flag’ for fjerde gang,

som bevis på institutionens arbejde med natur og miljø. Vi har desuden madordning for børnehaven som én af de få

institutioner i Randers Kommune. I 2009 etablerede vi desuden en udegruppe for før-skole-børn med stor succes.

2 Bestyrelsen gennemførte blandt andet en testpilot i to måneder, som forældrene evaluerede. Et andet eksempel er den

årlige sommerfest, hvor forældrene i stort tal bruger en eftermiddag på at forbedre rammerne i institutionen.

Side 1


HELSTED BØRNEHUS

RØNNEBÆRVEJ 31

8920 RANDERS NV

TLF. 8643 3299

E-mail: helsted.bornehave@randers.dk

81

Ønskes ovenstående oplysninger uddybet er bestyrelsen ved Helsted Børnehus altid interesseret i at

medvirke.

Med venlig hilsen:

Stine K. M. Jensen

Fungerende formand

Bente S. Nielsen

Bestyrelsesmedlem, Repræsentant De Frie Børnehaver

Malene S. S. Pedersen

Bestyrelsesmedlem

Michael Laursen

Bestyrelsesmedlem

Jytte Nielsen

Personalerepræsentant

Tina Krarup

Personalerepræsentant

Carsten Vesterager

Leder

Side 2


RYTTERSKOLEN

88

Rytterskolen 13. september 2010

Høringssvar vedrørende direktionens sparekatalog

MED udvalget på Rytterskolen har med undren og ærgelse læst og behandlet spareforslag til budget

2011-14. Vi har især koncentreret os om området børn og skole.

Vi må konstatere, at vedtages de foreslåede forslag for folkeskolen i Randers, bliver det en meget

anderledes folkeskole med en ubalance mellem indskoling og udskoling, og hvor de store faglige

ambitioner for et højt niveau og stor rummelighed bliver meget svært at leve op til.

Derfor ser vi det som en nødvendighed, at der, inden der foretages drastiske besparelser, sker en

tilbundsgående og fordomsfri debat om den fremtidige skolestruktur, hvor der også fra politisk side

afklares, hvor mange penge folkeskolen i Randers må koste og ud fra det beløb tage stilling til, hvilke

værdier, indretning og struktur, der skal være gældende i folkeskolen i Randers.

Tanken bag forslaget om aldersintegreret skolestart er spændende, men samtidig en meget anderledes

strukturering, end skolerne har været vant til. En så stor ændring kan ikke foretages fra den ene dag til

den anden, uden det vil efterlade skolen i stor forvirring med meget utrygge forældre og et personale, der

vil mangle redskaber til at agere i et sådant pædagogisk miljø.

Når samtidig dette interessante tiltag frembringes i et spareforslag, samtidig med ønsket om højere

klassekvotienter, færre timer og mindre tid for lærerne til de andre opgaver, bliver det et uholdbart

grundlag at bygge en anderledes og bedre folkeskole op på.

Det er naturligvis fornemt, at det foreslås, at den nye indskolingsordning berøres meget lidt, men det

bekymrer os, at resten at skoleforløbet bliver reduceret i et timetal, der i forvejen ikke er for stort. Det

skaber en endnu større ubalance i forholdet mellem indskolingens forholdsvis mange timer og et

reduceret timetal hos de større børn. Overgangen fra 3. til 4. klasse bliver meget mærkbar med et

væsentligt lavere timetal og færre muligheder for holddannelse og derved ringere vilkår for den

differentierede indlæring, der fra forældre, politikere og skole er et stort ønske om.

Det undrer os, at der er forslag om fælles skoleledelse. Vi betragter det som en start på en

skolestrukturdebat, der ikke er blæst i gang. De små skoler får med de øvrige forslag og med signalet om

en ledelse, der er lagt ind under en anden skole, meget trange kår, der kun kan skabe utryghed i

forældregruppen.

Vi ærgrer os over forslaget vedrørende udlicitering af rengøringen. Vi har for nylig taget rengøringen

hjem efter nogle drøje år med forskellige rengøringsselskaber, der nok lovede, men som ikke kunne gøre

ordentligt rent under de betingelser, der nu ligger i forslaget. Vi har til gengæld nu fået en væsentlig

bedre rengøring, der samtidig er fleksibel til en lavere budgetramme.

Rytterskolen – Borup Byvej 14, 8920 Randers NV 89154343

SFO direkte: 89154333 Fax: 86 44 35 33 Mail: Rytterskolen@randers.dk


RYTTERSKOLEN

89

Det virker paradoksalt, at man i forbindelse med indskolingsordningen har mindsket timerne i SFO og nu

foreslår, at taksten skal hæves.

Vi har en klar forståelse af, at der mangler mange penge i den kommunale kasse, men er betænkelige

ved, at det er områder med store menneskelige opgaver, der skal bære store poster i de fremlagte forslag.

Vi ser en stor risiko for, at en besparelse nu, kan give store udgifter på et senere tidspunkt. Vore børn, de

udsatte grupper, de syge og de gamle vil få væsentligt ringere vilkår, og personalegrupperne vil få

fundamentalt ændrede arbejdsvilkår med risiko for yderligere belastning af arbejdsmiljøet.

Vi ser derfor hellere, at opmærksomheden rettes mod de fysiske og rent økonomiske aspekter. Undlad

igangsætninger af projekter, stop igangværende projekter, nedlæg projekter, slank ledelsesstrukturen,

indfør gebyrer, inliciter den kommunale kørsel og differentier ikke pligtige tilskud til såvel unge som

gamle.

For MED udvalget ved Rytterskolen

Per Buemann

Formand i MED udvalget

Rytterskolen – Borup Byvej 14, 8920 Randers NV 89154343

SFO direkte: 89154333 Fax: 86 44 35 33 Mail: Rytterskolen@randers.dk


90

Randersden10.september2010.

HøringssvarfraBørnehusetHimmeldalen.

IbørnehusetHimmeldalenanerkendervi,atdererstoreøkonomiskeudfordringer,somskalløsesi

Randerskommune,.

Angående2301

Enændretledelsesstruktur,menervigivermanglendeindblikipersonaletstrivselogarbejdsgang,

Størrekravtilossompædagogerihverdagen,tilattageansvarforløsningafproblematikker,somførvar

ledelsensansvar.

Kvalitetsforringelse.


2302Vibakkeromsammenlægningenafnaboinstitutioner.

2305IvoresinstitutionerdermangeforældresomarbejderlangtfraRandersogharsværtvedatnåfrem

tilHimmeldalenexhvisvilukkerkl.15,30omfredag.

2307Vibakkeromenevalueringafnødvendighedenafathavepæd.Konsulenter.

Detgiverenurimligogskævbalanceatderhovedsageligikommunensbesvarelserskæres/sparesnedfra

ogopogikkeogsåomvendt.Deroprettesnyestillingiadministrationenogdereftersparesderpå”gulvet”

VivilgernebevaredenfagligekvalitetviharforbørneneogdemålRandersKommuneharfor

daginstitutionsområdet.Dettebliverumuligt,ifht.Delovpligtigekravderstilles,hvisvifårenforringelseaf

normeringenogstadigskaludførekraveneomdokumentation.Vistøtterderforopomreduceringafde

skriftligepålagteopgaver.

2312Rammebesparelsen.

Angåendereduceringafnormeringen,hvisHimmeldalenikkefårstartstimerneogkunfår6,32timerpr.

barnvildetsigeatviskalreduceremed60timeromugen,detvilfådethøjefagligeniveauiHimmeldalen

tilatblive”pasning”.

Vieroverbevistomat,ennedskæringipersonaletimerogenevtændretledelsestruktur.Viludløseet

langthøjeresygefravær,pga.atetøgetarbejdspres,dergiverenforringelseafdetpsykiskearbejdsmiljø.

Vierbekendtmed”sparebandens”forslagogdetstøttervi.




Påpersonaletsvegne

AnetteHinrupTR–MetteLentzSR


91

Randersd.13.september2010


Høringssvarvedr.Randerskommunessparekatalog.


IbørnehavenHimmeldalenanerkendervi,atdererstoreøkonomiskeudfordringer,somskalløsesi

RandersKommune,mendeterosmagtpålæggendeatdetskermedsåbegrænsetforringelseaf

kerneydelsensommuligt.Viforholderosidetfølgendetildeforslag,deropstillesvedr.0–6årige,somer

voresmålgruppe.

Vedr.2301,2302og2308harvifølgendekommentarer:





2301iuredigeretformerenvoldsomomstrukturering,somviharsværtvedatselykkes.Derer

sandsynlighedforatopstartenvilblivekaotiskogskabestorutryghedblandtpersonalepåalle

niveauer.Ogdererabsolutintetbelægfor,atmodellenvilbliveensucces,detviserbl.aforsøget

medsammeiOdensekommune.Vikanikkebakkeopomkringmodellen.Viserdogenmulighed

foratetablereenforsøgsordningmed2301,hvormanstarteropiétdistrikt,ogdragererfaringer

derfra,førenddetimplementeresideøvrigedistrikter.

Vikantilslutteos2302,ogmåskekanmanledeefterenløsningsomerlidtbredere,med3–4

institutionerne,somliggergeografiskinærhedenafhinanden,såkontaktentildagtilbudslederen

bliverkontinuerlig.Hermedvælgerviatsebortfrakommentarenomatdetospareforslagikkekan

forenes–altbørafprøves!

Vimenerikke,atdetpersonalemæssigeansvarbørliggehosdagtilbudslederen,detbørliggehos

afdelingslederen,såmansikreratmedarbejdernes–ogdermedbørnenestrivselfølgespå

nærmesteholdidetdagligesamarbejde.

Vedr.2308findervidetmegetproblematisk,atderskæresyderligereimulighedenforatfåtildelt

støttetimer.Dererintetbelægforatdettepåsigtskulleværeenbesparelse,ogvispårat

regningenSKALbetalessenereogdenbliverstørreend,hvisdenbetalesibarnetstidligereår.Så

detforslagkanviikketilslutteos.


Derudoverharvifølgendebemærkninger:




Vimanglerkommentarerpå”Sparebandens”løsningsforslag,hvorerdetpapirblevetaf,somer

blevettilmedkommunaldirektørensvidende?Hvorforerdetikkeblevetvurderetiforbindelsemed

sparekataloget?

Hvaderderblevetafdeforslag,dererkommetfrasparedagenemed75indbudtemedarbejdere?

Hvorkanmanfindedeforslag,somdebrugte2dagepå?Vivurderer,atforslagenemåvægtehøjt,

dadetmåhavekostetengodposepengeatafholdemødet.

Viundrerosover,atderibestræbelsernepåatinvolverealleborgere,harværetudstukket

retningslinjerfor,hvadmanIKKEmåtteforeslå–herunderskolelukninger.DetminderomVKO´s

fastholdelseafskattestoppåtrodsafstoreomkostningerforborgerne.Tidenerenandennuend


92

underdenkommunalevalgkamp,ogdermåsadlesom,såfærrestmuligtbliverramt.Deterikke

tilfældetmeddettesparekatalog.


Afslutningsvisharvifølgendeønsker,såvoresbørnfortsatkantrivesogudviklesigiderandusianske

daginstitutioner:


1. Undgåforringelserpåkerneydelsen

2. Undgåfyringerafpersonerpågulvet–viskalbeholdedevarmehænder

3. Omorganisationskalskeudenatrammekerneydelsen

4. Atmanspareroppefraogned–ogstarterpåLaksetorvsniveau.

Medvenlighilsen

ForældrebestyrelseniBørnehusetHimmeldalen

TorbenSand,næstformand

PernilleHeibøllSørensen,formand


Side 1 af 1

93

Annemette La Cour

Fra:

Helle Mandal

Sendt: 13. september 2010 10:27

Til:

Budgetkontor

Emne: Høringssvar.

Personalet i Svalebo Daginstitution har erfaring med områdeledelse.

Vores erfaring er at vi skal bruge en daglig leder = afdelingsleder til flg.

opgaver.

• Indberetninger vedr. sygdom

• Løsning af intern konflikt

• Deltage i svære forældresamtaler

• Deltage i Tværfaglige Konferencer

• Lave månedsplan for arbejdstider

• Være tovholder for udfærdigelse af læreplaner, aftaleenheder og lign.

• Personaleledelse i dagligdagen

• Ansvarlig for sikkerhed, - personale/legeplads

• Problemer i personalegruppen

• Synlig ledelse, som kan se når personalet skal

guides/vejledes/støttes

• Værne om arbejdsmiljøet, - trivsel i det daglige.

• Forældresamarbejde

• Ansættelse/afskedigelse

• Pædagogisk vejledning/hjælp til personalet

• Opdatering af hjemmeside

Venlig hilsen

Personalet i Svalebo Daginstitution

13-09-2010


94

Randers d. 8.-9. 2010

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG NR. 2113.

Institutionsbestyrelsen for KFUM’s fritidshjem udtrykker herved sin bekymring vedr. spareforslag

2113.

Vi ser at:

Inklusion af børn med særlige behov får trange kår.

Det udvidede forældresamarbejde forsvinder.

Det tværfaglige samarbejde minimeres.

Som uddybning til ovenstående punkter vil vi især fremhæve arbejdet med integration af vore

2-sprogede børn og familier. Mange af disse børn og deres familier vil få en væsentlig forringelse

af både livsvilkår og –værdier.

I et socialt følsomt område, som KFUM’s Fritidshjem befinder sig i, er det virkelig katastrofalt at

”rykke” voksne væk fra børnenes hverdag. Alt for mange børn vil komme til at opleve unødige

svigt og mangel på NÆRVÆR.

Med hensyn til forældresamarbejdet vil vi gøre opmærksom på, at det er absolut nødvendigt med

mulighed for at kunne give vejledning i forhold til det at være forældre.

I øvrigt ser vi:

Gennemføres besparelser indenfor specialområdet betyder det, at der vil blive endnu mere brug for

den særlige indsats, som fritidshjemmene med den nuværende normering kan levere.

Endvidere gøres opmærksom på, at det samlede udgiftsniveau for hhv. SFO og fritidshjem ikke er

direkte sammenlignelige, idet skolernes budgetter afholder udgifter for SFO’erne vedr. eksempelvis

rengøring, administration, husleje m.v.

Med venlig hilsen

Søren Tinggaard Flemming Schultz Susanne Kristensen

bestyrelsesformand leder leder

KFUM’s Institutioner Solgården KFUM’s Fritidshjem


95

Til økonomiudvalget

Høringssvar – Randers Kommunes budget 2011

Skoleområdet har siden dannelsen af den nye Randers Kommune i 2007 gentagne gange været

udsat for store besparelser.

Der er siden 2007 nedlagt 53 lærerstillinger på normalundervisningsområdet.

Randers Kommune har et rekordstort antal elever, der går i privatskoler.

De seneste analyser viser, at det i skoleåret 2009/10 er 16,2 % af eleverne.

Det fremlagte sparekatalog rummer en lang række forslag om besparelser på skoleområdet, der vil

forstærke denne tendens yderligere.

Aldersintegreret skolestart:

Helt uden dokumentation for de påståede positive effekter fremlægger sparekataloget den

aldersintegrerede skolestart som et positivt pædagogisk tiltag, der vil styrke børnenes sociale og

faglige niveau.

Det er grotesk og uden hold i virkeligheden at påstå, at lærere og pædagoger bedre kan tage

udgangspunkt i det enkelte barn og bringe det enkelte barns trivsel og læring i fokus, når:

- der fjernes 30 lærere/pædagoger fra indskolingen

- der laves klasser, hvor man ønsker at komme så tæt som muligt på det maksimale antal

elever på 28

- den gennemsnitlige klassestørrelse stiger fra 20,9 til 24,9

- der laves klasser med elever, der aldersmæssigt spreder sig over børn, der lige kommer fra

børnehaverne til elever, der har gået 2 år i skole

Regeringens skolestartudvalg har i sine anbefalinger skrevet: Aldersintegreret undervisning bør

være en mulighed for interesserede skoler.

Det er enestående i Danmark, at Randers Kommune ønsker at gennemføre så vidtgående ændringer

af skolens dagligdag på en gang på alle kommunens skoler.

Og det uden at forældre, skolebestyrelser, skoleledere, lærere og pædagoger har ønsket denne

ændring.

Der er heller ikke gennemført forsøg på enkelte skoler, for at se hvordan forslaget i praksis kan

gennemføres.

H:\BUDGET\BS\(67) Randers Lærerforening.doc,15-09-10

Kontor: Niels Ebbesens Gade 24 · 8900 Randers C

Telefon: 86417188 - 86436166 - Telefax: 86437184 - Email: 130@dlf.org - Hjemmeside: www.DLFRanders.dk


96

Præstemarksskolen i Favrskov Kommune har i flere år haft en aldersintegreret skolestart, men

skolens ressourcer har på intet tidspunkt været reduceret til det niveau, som det foreslås i Randers

Kommunes sparekatalog.

Skolen har derudover oven i de normale ressourcer fået en ekstra årlig tildeling på knap 300.000 kr.

til skolestartsordningen.

Ingen af de øvrige skoler i Favrskov Kommune har hidtil ønsket at følge Præstemarkskolens

eksempel.

For at føje spot til skade foreslår sparekataloget, at der til denne gennemgribende omlægning af

skolestarten afsættes 1 mio. kr. til efteruddannelse af de knap 250 lærere og pædagoger, der arbejder

i indskolingen.

Randers Lærerforeningen forudsiger en voldsom flugt fra den kommunale folkeskole af både

elever, lærere og pædagoger, såfremt man fastholder forslaget om at gennemføre en skolestart, hvor

man har til hensigt at lave ”aldersintegrerede klasser i indskolingen for 0. – 2. klassetrin med et

elevtal på folkeskolelovens maksimum på 28 elever pr klasse”.

Vi har ikke fantasi til at forestille os, at Randers Kommune mener det alvorligt, når man også vil

inddrage 3. klasse i den aldersintegrerede skolestart.

Reduktion af undervisningstimetallet på 4. – 9. klassetrin

Alle forventninger til elevernes kunnen og viden, alle test og prøver tager udgangspunkt i

Undervisningsministeriets vejledende timetal.

En beskæring af det vejledende timetal med sammenlagt 288 undervisningstimer i skoleforløbet på

4. - 9. klasse vil få alvorlige konsekvenser for elevernes faglige udbytte.

De elever, der i 2011 starter i 4. til 9. klasse har endog ikke haft glæde af den ekstra timeudvidelse,

der nu er sket i indskolingen.

Randers Lærerforening forudsiger, at denne forringelse af mulighederne i folkeskolen medfører en

flugt af elever til private skoler, der kan tilbyde langt flere ugentlige undervisningstimer.

Ændrede regler for klassesammenslag på 3. – 9. klassetrin

Gennemføres forslaget om, at 2 klasser skal slås sammen, hvis de sammenlagt er på 28 eller færre

elever – og igen deles, hvis de er på 29 eller flere, vil mange elever opleve belastende

klassesammenlægninger/-opdelinger flere gange i et skoleforløb.

Randers Lærerforening forudsiger, at denne beslutning vil medføre at mange forældre vil søge et

privat skoletilbud, hvor der lægges vægt på klassen som en stabil enhed.

Specialskoler – rammereduktion

Specialskolerne rummer de mest sårbare elever i vores skolesystem. Elever der har særligt brug for

støtte og hjælp.

At fjerne 5 % af de midler, der er til rådighed for undervisningen af disse elever, er ikke forsvarligt.


97

Undervisingsandelen hæves fra 40,6 til 41 %

Forslaget er udtryk for en ”grønthøsterbesparelse”, hvor man uden indblik i skolens virksomhed

forsøger at spare et antal mio. kr.

Flere skoler har allerede i dag med de gennemførte besparelser i budget 2010 ikke mulighed for at

løse de opgaver, der skal løses ud over undervisningen, og de er derfor tvunget til at skære i

elevernes timetal for at skaffe den nødvendige arbejdstid til løsningen af disse arbejdsopgaver.

Dette vil ske i endnu højere grad og på flere skoler, hvis forslaget gennemføres.

Randers Lærerforening kan heller ikke bakke op om de øvrige besparelser, der er beskrevet på

skoleområdet – Bortfald af modersmålsundervisning, reduktion af sygehusundervisningen,

rengøring, mv.

Randers har i mange år haft et uddannelsesmæssigt efterslæb.

Uddannelsesniveauet er for lavt, for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse.

Der er behov for investeringer i fremtiden.

Der skal investeres i folkeskolen og i hele uddannelsessystemet.

Kun gennem veluddannede borgere er kommunen i stand til at fastholde og forbedre den

økonomiske situation.

Randers Lærerforening vil opfordre til, at der ikke gennemføres besparelser, der skal

- udvide kassebeholdningen

- skaffe flere midler til nyanlæg

Randers Lærerforening vil gerne opfordre til, at byrådet har is i maven og undlader at gennemføre

besparelser, der resulterer i uoprettelige skader på driften af de borgernære områder.

Byrådet opfordres til i stedet at hente inspiration i det spareforslag personalerepræsentanter fra

hovedudvalgets medarbejderside har fremsat om ”Ny organisering af Randers Kommune”.

Med venlig hilsen

Kurt Sørensen

Randers Lærerforening


98

Kære Politikere. Randers d. 10. september 2010

Kommentarer til spareforslag nr. 2301, 2306, 2308 og 2312.

Vi er blevet præsenteret for en fuldstændig omlægning af daginstitutionsområdet i Randers

Kommune, en omlægning som vil medføre at nærhedsprincippet vil blive totalt udvandet.

Vi har stor forståelse for at Randers Kommune, som andre kommuner er økonomiske trængte, men

set i forhold til omlægning til store dagtilbud vil der opstå:

Længere kommando- og kommunikationsveje.

Rokering af personaler indenfor det enkelte dagtilbuds område, hvilket vil medføre, at den

kontinuitet som er i det daglige pædagogiske arbejde vil gå tabt.

Det gode forældresamarbejde både mellem personale og institutionsleder vil blive ramt.

Mindre forældre engagement (en overordnet bestyrelse).

Forringet personaleledelse (ingen daglig kontakt til dagtilbudslederen).

Dermed vil nærhedsprincippet som er en del af Randers Kommunes Overordnede Børn- og

ungepolitik gå tabt. ”Alle børn og unge har behov for at indgå i trygge, udviklende og

forpligtende relationer”

At skabe tydelige trygge, udviklende og forpligtende relationer er funderet i en dagligdag præget af

nærværende personale- og pædagogisk ledelse både i forhold til forældre og personale.

Vi kan også have en bekymring for at:

Mangfoldigheden i dagtilbuddene vil gå tabt og dermed de mangeartede


kompetenceområder som findes i dag.

Forældrenes frie valg vil blive indskrænket, idet det enkelte barn vil blive indskrevet til et

område og ikke en institution.

Som nævnt tidligere har vi stor forståelse for Randers Kommunes økonomiske trængte situation, på

sigt vil en dialog omkring organiseringen på institutionsområdet måske kunne udmunde i en både

pædagogisk, personalemæssig og økonomisk gevinst. En sammenlægning af tæt liggende institutioner

kunne fremstå som en mulighed.

Med henvisning til Overordnet Børn og Unge Politik og Sektorpolitik for børn 0-6 år har vi en

bekymring i forhold til om politikken omkring Børn med specielle behov kan opfyldes hvis

spareforslag 2306, 2308 og 2312 gennemføres.

De centrale begreber inklusion og integration kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer overfor

børn, der i længere og/eller kortere perioder har behov for særlig opmærksomhed og hjælp.

Det daglige pædagogiske arbejde kan – normeringsmæssigt - dårligt bære flere nedskæringer.

En nedskæring vil både have indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde og på det forebyggende

arbejde, som også er en stor del af dagligdagen.

Med henvisning til Randers modellens gennemgående princip: ”At medarbejdere inddrages i

væsentlige beslutninger, som vedrører den daglige drift” vil vi som personale, ledelse og forældrebestyrelse

gerne være deltagere i en fremadrettet dialog, der går ud på at finde de besparelser, der

mindst påvirker kerneydelsen - det daglige pædagogiske arbejde.

Med venlig hilsen

Personale og Forældrebestyrelse Børnehaven Himmelblå

BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

NØRRESUNDBYVEJ 14 A

8940 RANDERS SV

TLF. 89159820 / 89159825


99

Tirsdalens Skole

R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers

Tlf. 89 15 41 60

Tirsdalens Skole 13/09/2010

Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014.

MED-udvalget ved Tirsdalens Skole har på MED-udvalgsmøde d. 9. september behandlet det sparekatalog,

som direktionen har lavet i forbindelse med budget 2011-2014 og udtaler følgende:

Sparekataloget indeholder så omfattende og generelle besparelser på skoleområdet, at MEDudvalget

med stor bekymring afventer de endelige besparelser.

Der er ingen tvivl om, at besparelserne vil komme til at gøre ondt på skolerne og få store negative

konsekvenser for skolernes ansatte og elever.

Det vil føre for vidt at kommentere på alle de spareforslag, der ligger på skoleområdet. Derfor har

vi i MED-udvalget valgt at nøjes med at kommentere på enkelte spareforslag:




Reduktion af undervisningstimetal – på 4. – 9. klassetrin:

MED-udvalget har allerede i april 2010 kommenteret på dette forslag og gentager, at den foreslåede

besparelse vil få store konsekvenser for undervisningen på de involverede klassetrin.

De besparelser, som har været gennemført i de foregående år har betydet, at der i gældende

timefordelingsplan allerede er gennemført nedskæringer. Derfor vil nye besparelse på dette

område betyde, at der vil blive meget mærkbare nedskæringer inden for fag, som traditionelt

har været friholdt for nedskæringer – bl.a. overbygningens prøvefag.

Vi mener i MED-udvalget, at dette vil harmonere meget dårligt med de stigende krav, som

fagene og eleverne stilles over for.

Aldersintegration for 0. – 2. klassetrin:

Der er i MED-udvalget stor undren over den måde, konsekvenserne af dette spareforslag beskrives.

Tilsyneladende er der kun positive effekter af at aldersintegrere eleverne i indskolingen,

men på bundlinjen er det stadig et spareforslag, som betyder, at der skal være færre hænder

til at tage sig af det samme antal elever og i MED-udvalget nævnes bekymringer, som bl.a.

går på for store klasser og for lidt tid til den enkelte elev.

Rengøring – udlicitering på øvrige skoler:

Tirsdalens Skole er en af de skoler, som har valgt selv at stå for rengøringen på skolen. Det

har vi gjort ud fra en forventning om, at det giver højere kvalitet i arbejdet, at de ansatte rengøringsassistenter

er en del af skolens personale.

Vi oplever generelt stor tilfredshed med arbejdet både hos rengøringspersonale og skolens

øvrige ansatte – bl.a. giver strukturen væsentlig mere fleksibilitet med deraf følgende højere

Email: tirsdalens.skole@randers.dk

Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk


100

Tirsdalens Skole

R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers

Tlf. 89 15 41 60

kvalitet omkring rengøringen af skolen.

Vi ønsker derfor at fastholde den måde, vi i dag har organiseret rengøringspersonalet.



Rengøring – ophør med hovedrengøring:

Ophør med den årlige hovedrengøring vil meget hurtigt føre til et generelt lavere niveau for

rengøringen generelt. Endvidere vil ophør med den ekstra pleje, som bl.a. gulvarealer udsættes

for under hovedrengøringen betyde, at der hurtigt vil opstå et forøget slid på grund af den

manglende beskyttelse.

Lukkedage i SFO/SFO-takst forhøjes med 50 kr. om måneden:

SFO-området har igennem efterhånden en del år været udsat for ret voldsomme besparelser,

samtidig med, at man har set en kraftig forøgelse af taksten.

De foreliggende forslag vil forstærke dette og betyde et endnu større gab mellem tilbud og

pris.

Tirsdalens Skole går næste skoleår i gang med den nye indskolingsordning og dette i kombination

med den forringelse af tilbuddet, som er indeholdt i de foreliggende spareforslag

giver det anledning til en vis bekymring i MED-udvalget for, at der vil være endnu flere forældre,

som vil undlade at gøre brug af tilbuddet.

Vi ønsker på skolen, at der skal være et kvalificeret tilbud til skolens yngste elever.

Undervisningsandel hæves fra 40,6 til 41%:

Inden dette skoleår blev undervisningsandelen hævet fra 40 til 40,6%.

Det betød store nedskæringer i puljen med ”anden tid”, som bl.a. indeholder møder, efteruddannelse,

tilsyn m.m.

En yderligere stigning af procenten for lærernes undervisningsandel vil gøre det næsten

umuligt at gennemføre efteruddannelse, læsevejledning osv., hvilket både med øjeblikkelig

virkning og på længere sigt vil betyde, at skolens lærere vil sakke agterud fagligt.

Der efterlyses i MED-udvalget en grundlæggende debat om skolestruktur og mulighederne for at

anvende de ressourcer, der anvendes på skoleområdet i Randers Kommune på den bedst mulige og

mest effektive måde.

På MED-udvalgets vegne

Mogens Bang Thomassen

Formand

Frede K. Nielsen

Næstformand

Email: tirsdalens.skole@randers.dk

Hjemmeside: www.tirsdalensskole.dk


RandersKommune

Byrådet

101

Randers,den13.09.2010


Høringssvariforbindelsemedbehandlingafsparekatalogogbudget2011.

VihariskolebestyrelsenpåRytterskolendrøftetdefremlagteforslagtilbesparelservedbehandlingafbudget2011.

Eftergennemgangafspareforslagene,ønskerviiskolebestyrelsenatfåetoverordnetsynpåhvadmanønskermed

folkeskoleniRandersKommune.Viønskeratmansamletsetfårengod/sundogstruktureretskole,somudmunderi

noglegodeogveluddannedeelever.

Herudoverharvifølgendekommentarertildeforeslåedebesparelsespunkter.

Forslagomindførselafdenaldersintegreredeundervisningfor02klassetrin,kanvirkesometspændendeprojektset

udfraetpædagogisksynspunkt.Somforældrebestyrelsemåvidogtagekraftigtafstandfraengenerelindførelseaf

denneundervisningsform,udenatdersamtidigtilførestilstrækkeligeresourcertiluddannelseafpersonaleinden

projektetevt.startesop.

Enyderligerealdersintegrationdertilligeomfatter3.klassetrin,anserviikkesomenfarbarvej,damenerat

aldersspredningenbliverforstor.

Forslagetomreduktionafundervisningstimetalletfor4.til9.klassetrin,måvipådetkraftigstetageafstandfra.Vi

anserdetuforsvarligtatmannugårpåkompromismeddetvejledendetimetaldererudstukketfra

Undervisningsministeriet.Detertilligetankevækkendeatviefterindførelsenafheldagsskolenvilopleveateleverne

fårfærreogfærretimeritaktmedatdebliverældre.

ForslagetmedathæveprisenforSFOmed50kr.pr.måned,anservisomfuldstændigurimeligt.AntalletaftimeriSFO

erefterindførelsenafheldagsskolenblevetreduceretvæsentligt,hvorforvianserdetparadoksaltatdernuerforslag

omtakstforhøjelser.Prisenburdeistedetsættesned.

PåRytterskolenharvitidligereindliciteretrengøringen,hvilkethargivetenbådebedre,fleksibel,effektivogbilligere

rengøring.Vimenerderfor,atvikunkanfåetdårligereprodukt,vedigen,atforetageudliciteringheraf.

Somalternativertilenreduktionpåskoleområdetmenerviatmanistedetskalsepåfølgendeområder:





ikkepåbegyndteanlægsopgaverskaludsættestilderigenerøkonomiskråderumiKommunenskasse.

Kommunalkørseleffektiviseresogderbørovervejesmulighederomopdelingiflereentrepriser.Hervedkan

flerevognmandsvirksomhedergivetilbud.

Kommunensøvrigeudgifterbørgennemgåsmedentættekam,ogaltunødvendigtbørskæresbort.

Privatiseringafanlægsomkræverløbendevedligeholdelseogdriftsudgifter.EksempelvisKærsmindebadet

ogRandersStadion.

Påskolebestyrelsensvegne

HenrikFaarup

Skolebestyrelsesformand


BØRNE- OG UNGDOMSHUS

NØRRESUNDBYVEJ 14B

8940 RANDERS

TLF: 89 15 48 70

MAIL: VBU@RANDERS.DK



Randersden10.september2010


BestyrelseniVorupBørneogUngdomshus’høringssvarpåforslag2113.

SombestyrelseservimedstorbekymringpådetafRanderskommunesopstilledespareforslag,

hvormanønskeratreducerefritidshjemmenesressourcetildelingmed10mio.kr.overen4årig

periode.ForVorupBørneogUngdomshus’vedkommendedrejerdetsigomenbesparelsepåca.

50%afressourcetildelingen.Detteindebærer,somdetfremgårafspareforslaget,at

fritidshjemmetsmulighedforatydesærligstøtteogopmærksomhediforholdtilfamiliernessamt

detenkeltebarnstrivselreduceresvæsentligtiforholdtilnuværendeniveau.


Arbejdsmiljøetogdermedbørnemiljøetvilbliveforringetiengrad,dermedførerenkraftig

reduktioni


husetsaktivitetsniveau



102

omsorgognærværihverdagen

detenkeltebarnsbehovforatblivesetoghørt


Fritidshjemmethargennemenlangårrækkeværetkendtforathaveenstorgradafudvidetog

anerkendendeforældresamarbejde,hvilketvilblivekraftigtforringet.

Detteindebæreratpædagogernesmulighedforatvaretageopgaversomhjemmebesøg,udvidet

dagligeforældrekontaktsamtkendskabtilfamilienssocialenetværkogsamspilvæsentligt

forringes.


Etsærkendevedfritidshjemmeterdesuden,atdetpædagogiskearbejdemeddensociale

integration,medbesparelsernenæstenbliverheltudhulet.Pånuværendetidspunkterderi

Fritidshjemmet1012børnmedadfærdsforstyrrelser/særligebehov.Inklusionladersigikkegøre

meddissebesparelser.Detbetyderogsåenreduktionipædagogernesmulighederforat

vedligeholde/udviklefagligekvalifikationeridennesammenhængoggenerelt.


Gennemføresbesparelserindenforspecialområdetbetyderdet,atdervilbliveendnumerebrug

fordensærligeindsats,somfritidshjemmenemeddennuværendenormeringkanlevere.


Endvideregøresopmærksompå,atdetsamledeudgiftsniveauforhhv.SFOogfritidshjemikkeer

direktesammenlignelige,idetskolernesbudgetterafholderudgifterforSFOvedr.eksempelvis

rengøring,administration,huslejem.v.


Sombestyrelseienselvejendeinstitutionerviklarover,atRanderskommuneståroverforstore

økonomiskeudfordringer,somviogsåvilbærevoresdelaf.Viønskeratindgåetkonstruktivt

samarbejde,somgårmindstudoverkerneydelsen.


Påbestyrelsensvegne


MortenDam

Formand

FRITIDSHJEM - JUNIORKLUB - UNGDOMSKLUB


103

Høringssvar vedr. besparelser

fra medudvalg og bestyrelse i Daginstitutionen Lindehuset

Vi accepterer at Randers kommune skal spare, men vi mener ikke det er de varme

hænder ude hos børnene der skal reduceres. Det må være muligt at spare f.eks. nyt

svømmebad o.lign. væk. I private husholdninger er det også ”luksus” der først skæres

væk i sparetider.

De forslag der er fremkommet (børn 0-6år) vil alle skabe forringelser hos børnene.

De vil medføre stress og sygefravær hos personalet. Der vil være børn der bliver ”tabt

på gulvet” og dermed blive dyrere på længere sigt.

Vi synes det er vigtigt at:

Undgå forringelser på kerneydelser

Undgå fyringer af personale på gulvet

Omorganiserer uden at ramme kerneydelser

Starte helt oppefra og ned

Vi vil opfordrer til at i ser på det forslag ”sparebanden”(fra hovedudvalgets

medarbejderside) har lavet.

Vedr.: 2301: Hvis de nuværende ledere skal fungerer som pædagoger og

afdelingsledere frygter vi at det i praksis vil betyde at afd.lederen får så mange

opgaver, at der reelt går mere tid fra børnene. Så er der skabt endnu et ledelseslag.

Vi mener at Randers kommune skulle se hvilke resultater der er opnået i andre

kommuner der har omlagt til tilsvarende modeller/forslag.

Det viser i stor udstrækning at det ønskede resultat er udeblevet – endda været dyrere

at føre ud i livet end den nuværende model.

Med den meget tunge organisationsplan der tegnes op i forslaget vil der være en tung

kommando vej mellem forælder, personale og ledelsen.

Dagtilbudslederens nærvær, kendskab til personalets kompetencer, børnene og det

hele taget hvad der foregår i børnehaven vil være meget mangelfuldt

9.9.2010

På vegne af

MED udvalg og bestyrelse i Daginstitutionen Lindehuset


104

Høringssvar til ”Direktionens spareforslag 2011-2014”

fra de 3 lokale MED-udvalg på Børn og familieafdelingens tre distriktscentre

Børn og Skole

Familieafdelingen

DK-8900 Randers

Telefon +45 89 15

www.randers.dk

Randers den 13. september 2010

De lokale MED-udvalg fra de 3 distriktscentre i Børn og Familieafdelingen afholdt fællesmøde

d. 10/03 -2010, hvor dette høringssvar til sparekataloget blev udarbejdet:

Indledningsvis kan nævnes, at der var bred bekymring for, hvordan spareforslagene kan påvirke børn og

unge i Randers kommune og ikke mindst gruppen af børn og unge med særlige behov, som Børn og Familieafdelingen

især arbejder med. Det er helt centralt fortsat at holde barnet – og den gode udvikling i centrum.

Dernæst blev det understreget, at de 3 år hvor distriktsopdelingen har eksisteret, er for kort tid til at vurdere

effekter og udbytte. Vi mærker, at borgere og samarbejdspartnere har en stigende forståelse for sammenhænge,

muligheder og arbejdsgange, så en ny organisering vil skubbe de forgange 3 års postive udvikling

langt tilbage. Borgere og medarbejdere er i gang med at høste frugterne af 3 års intensiv indsats, og den

udvikling ønsker vi at fastholde og videreudvikle.

Vi mener, at en ny organisering vil kræve markant mange kræfter med en række afledte negative konsekvenser

for borgere og medarbejdere. Det vil kræve så stor del af personalets ressourcer, at det uundgåeligt

vil medføre en forsinket og forringet sagsbehandling samt tempotab.

Vi mener, at den eksistende organisation er helt afgørende for, at vi kan nå de økonomiske – og politiske

målsætninger, hvor balance i budgetter, overholdelse af sociallovgivning samt nedbringning af ventelister er

helt centrale målsætninger.

Det tværfaglige samarbejde, som er helt centralt i den nuværende struktur, er i god udvikling og vurderes

meget positivt fra både dagtilbud som skoler, som en evaluering har dokumenteret. Her udtrykte vore samarbejdspartnere

i dagtilbud og skoler stor tilfredshed med det eksisterende samt en lyst og vilje til at videreudvkle

dette.

Med Børn og Familieafdelingen, som en del af Børn og Skole, er der sammenhæng mellem alle børn og

familier uanset, om man indgår mest i den såkaldte normalegruppe eller gruppen med særlige behov. I en tid

hvor der også er besparelser på specialområdet, er det helt afgørende, at der er tætte samarbejdsrelationer

mellem pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, tale/høre-konsulenter etc.

Det giver oplagte samarbejdsflader, hvor den forebyggende – og den tidlige indsats foregår i tæt dialog mellem

børn/unge, forældre og kommunens forskellige aktører. I foråret 2010 blev myndighedsarbejdet indenfor

anbringelser rettet direkte mod de enkelte distrikter, og desuden er PPR-områdets psykologarbejde med

dagtilbud og skoler blevet rettet markant mod den distriktsorienterede struktur.

De relationer, som kommunalt ansatte i distrikterne har opnået - og fortsat udvikler, er et stort aktiv i det gode

samarbejde med byens borgere. I de faste mødefora som fungerer godt - og som fortsat er under udvikling,


105

er der tidligt fokus på det enkelte barn og de mulige indsatser, der kan sættes i værk for at understøtte en

positiv udvikling bedst muligt hurtigst muligt.

Her indgår vurderingerne i en ressourceorienteret sammenhæng, hvor en helhedsorienteret indsats sikrer, at

alle aspekter indgår, og at der ikke foregår modsatrettede indsatser fra forskellige kommunale funktioner

eller symptombehandling.

En helhedsorienteret tilgang er i særlig grad central, når inklusionen skal styrkes og udvikles, så normalsystemet

kan rumme børn med vidt forskellige kompetencer.

Den tværfaglige sammensætning i distriktscentrene gør, at den konsultative indsats som f.eks. socialrådgivere

og psykologer indgår i med pædagoger, lærere m.v. bliver bred, nuanceret og helhedsorienteret og fremmer

opfyldelsen af ovenstående punkt.

I lighed med høringssvaret fra Sektor-MED-udvalget ser de lokale MED-udvalg en række fordele ved at placere

de 3 distriktscentre samme sted.

Med udgangspunkt i de mange elementer ovenfor vil distriktcentrenes 3 lokale MED-udvalg kraftigt opfordre

byrådet til at sikre bevarelse - og dermed fortsat udvikling af den eksisterende distriktsorganisation i Børn og

Familieafdelingen.

På vegne af Børn og Familieafdelingens MED-udvalg på henholdsvis:

Distriktscenter Gudenå.

Distriktscenter Kasernen.

Distriktscenter Odinsgade.


106

Randers d. 9.9.2010

Høringssvar fra Daginstitutionen Rismøllen

Kommentarer til forslag 2301 Ændret struktur dagtilbud:









Kulturskifte tager tid og ressourcer, som i den sidste ende er tid fra

børnene.

Kulturskifte og besparelser hænger ikke godt sammen.

Vi mister nærhedsprincippet som forældre-langt til toppen!

Frygter ensartethed i dagtilbuddene i stedet for

mangfoldighed/forskellighed

Hvem er tovholder for den pædagogiske udvikling?

Frygter det går ud over kvaliteten i dagtilbuddet

Arbejdsbeskrivelser som dagtilbudsleder og afdelingsleder skal være klare

og tydelige. Hvem skal vi tale med hvad om?

Vi er bekymrede for om der overhovedet er nogle der vil have

afdelingsleder stillingerne?

Kommentarer til forslag 2302 sammenlægninger:

Det ser vi som et bedre forslag end 2301

Kommentarer til forslag 2305 reduktion i åbningstiden






Det blæser vinde om længere arbejdstid, mindre åbningstid hænger ikke

sammen med dette.

Pendlerfamilier har problemer nok med at nå det

Vi har nu åbent 52,5t ugentligt. At lukke kl. 16.00 fredag kunne være

muligt, men den sidste halve time vil ramme hårdt.

Kunne man stramme op på fælles ferieordning? Færre åbne institutioner,

Kun pasning af børn hvor forældre er på arbejde.

Kig mod skolerne som foreslår lukning mellem jul og nytår, hvad med at

gøre det samme?

Kommentarer til forslag 2306 og 2308 forebyggelse/Jennumparken:


107




Vi fraråder på det kraftigste at man sparer på forebyggelse. Besparelsen

rækker kun til 3 anbringelser uden for hjemmet om året. Penge som en

god forebyggende indsats kan spare kommunen for hvert år.

Børnehuset Jennumparken bør være et selvstændigt tilbud uafhængig af

ændringer og strukturer på o-6 års området. Det er vigtigt at et sådant

tilbud har egen ledelse og friholdes for besparelser.

Kan årsagen til, at vi har så stort et forbrug på special området hænge

sammen med i forvejen dårlige normeringer?

Kommentarer til forslag 2312 Rammebesparelse:





Vi har intet positivt at sige om rammebesparelser, her er det bare

KERNEYDELSEN der bliver ramt.

Der er gennem flere år i Randers kommune arbejdet med ICDP.

Relationer, nærhed og ressource tænkning. Dette gode arbejde kræver

både tid og hænder. Vi ved det har effekt- alt forskning viser det sammemen

det er ikke muligt at praktisere med færre ressourcer. Støt op om den

gode udvikling institutionerne i Randers er inde i.

Udgifterne til specialområdet vil stige yderligere.

Luk hellere hele institutioner end lave forringelser af det nuværende

tilbud.

På vegne af personale og bestyrelse ved daginstitutionen Rismøllen

På bestyrelsen vegne

Næstformand

Lars Nørregaard Olsen

På personalets vegne

Daginstitutionsleder

Kirsten Berthelsen


108


Til økonomiudvalget













Aldersintegration for 0.- 2. klassetrin


109


110




Reduktion af undervisningstimetallet på 4.-9. klassetrin






Specialskoler







Flytning af 7. klasse på Hald og Gjerlev Skole







Rengøring – udlicitering


111


Nedlæggelse af juniorklubber


Rismølleskolen

112

1

Rismøllegade 15

8930 Randers

Telefon +45 89154400

rismoelleskolen@randers.dk

www.rismoelleskolen.dk

EAN-nr. 5798004311752

13. september 2010

Høringssvar til spareforslag på skoleområdet fra Rismølleskolens MED-udvalg

Det er udvalgets klare opfattelse at det samlede forslag forringer skolernes rammer til at

tilgodese elever med særlige behov, idet at der samtidig med udlægningen af midler til

specialundervisningen, skæres i tildelingen. Muligheden for at styrke inklusionen forringes

hermed væsentligt.

Fagligheden svækkes ligeledes ved flere børn og færre voksne, samtidig med at

undervisningsandelen hæves betragteligt. Dette vil ligeledes betyde store forringelser i

forhold til medarbejdernes faglige efter- og videreuddannelse samt tilsynsopgaver.

Mht. sfo så er det bekymrende at forældrebetalingen sættes op samtidig med at der

skæres i åbningstiden. Dette, sammen med lukning af juniorklubber, vil få langt flere børn

til at gå hjemme alene uden mulighed for at indgå i sociale relationer og uden

voksenkontakt.

Vedr. rengøring giver det anledning til bekymring at rengøringen udliciteres samt at

hovedrengøringen fravælges. Dette vil muligvis medføre flere sygedage og forringet

trivsel.

Rismølleskolens MED-udvalg har fravalgt at kommentere detaljeret på de enkelte

spareforslag, idet konsekvens og effekt af de enkelte forslag i sparekataloget vil være

svære at forudsige, alt efter hvilke spareforslag der effektueres samtidigt på skoleområdet.

Eksempelvis finder MED-udvalget at aldersintegrering ikke nødvendigvis er en forringelse

– men set i lyset af at ingen skoler i kommunen har erfaringer med dette, vil vi betvivle den


113

2

pædagogiske værdi, hvis tiltaget iværksættes som en del af en større sparepakke på

skoleområdet.

Spareforslagene må nødvendigvis, hvis effektueret, have store pædagogiske og

personalemæssige konsekvenser.

På MED-udvalgets vegne

Steen Bach, formand


114

Høringssvar til forslag nr. 2301, Randers Kommune

Områdeledelse og rationaliseringsforslag

Randers d. 7. september 2010

Forvaltningens forslag betyder ét dagtilbud i hvert område med én fælles aftale. En

dagtilbudsleder skal i oplægget have det overordnende ansvar for området – såvel det

pædagogiske og personalemæssige samt det økonomiske ansvar.

Vi har forståelse for, at Randers Kommune er i alvorlig økonomisk situation og at der

skal findes besparelser.

Men såfremt en form for områdeledelse med flere institutioner som underafdelinger

iværksættes, får det store negative konsekvenser for den enkelte institution og for

Randers Kommune:






Områdeledelse betyder et ekstra ledelsesniveau. Til glæde for hvem? Måske

forvaltningen som derved kan undgå at kommunikere med alle institutioner? Såfremt

man ønsker et ekstra ledelsesniveau, må det bunde i et behov for flere ”kolde

hænder” i forvaltningen, da ledelsesteamet i de enkelte institutioner, som det er nu,

indgår i det pædagogiske arbejde og har et tæt samarbejde med forældrene. Giv i

stedet lederne et større ansvar for samarbejde med relevante parter om

effektivisering, uddannelse m.m. frem for at tro, at fratagelse af ansvar fra den

enkelte institution vil fremme gode, effektive og kompetente institutioner – det er ikke

tilfældet. Det har endnu ikke vist sig i andre kommuner, at der er et rationale i

områdeledelse, hverken økonomisk eller ledelsesmæssigt – tværtimod er den

forventede besparelse og effektivisering udeblevet.

Områdeledelse betyder en ensretning af mange forskellige og kompetente dagtilbud,

som i dag yder hver deres særlige indsats over for børn og forældre, der har valgt

lige netop dén institution. Et barn vil blive visiteret til et område, og derved bliver

forældrenes frie valg indskrænket.

Der er særlige kompetencer og egenskaber, som gør, at den enkelte institution kan

noget særligt både over for børn med særlige behov, børn som har hver deres behov

for store eller små enheder, holdninger og værdier med hver deres profil, som

forældre kan vælge.

Ved at samle mange institutioner under én ”hat” vil muligheden for at bevare de

forskellige institutioners særkende og pædagogiske udvikling udvandes. Interessen

for bestyrelsesarbejdet mindskes og det vil give længere beslutningsveje og mindre

indflydelse. Konfliktløsning i forhold til forældresamarbejdet vil blive vanskeliggjort.

Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse – uden

synlig ledelse. Et afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen nemmere, der

vil tværtimod være behov for flere møder, da man i løbet af hverdagen i den enkelte

afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Ved afdelingslederens fravær er

der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist, at fravær af den ansvarlige

leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist sig, at bl.a. nærhed, følelse af

ejerskab, sygemelding til ledelsen og godt arbejdsmiljø er nogle af de elementer,

som har indflydelse på omfanget af sygefravær.

Flytter ansvaret for økonomien, vil der blive langt fra idé til handling, færre

muligheder for den enkelte institution til at vurdere en prioritering af midlerne, da flere

1


115






skal tage beslutning om, hvem og hvad pengene skal bruges til. Langt mere

bureaukrati end hvad der er tilfældet i dag.

Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte områder – det betyder, at

midlerne vil blive fordelt i området uden nogen central vurdering af, hvor behovet er

størst. Med denne løsning vil indsatsen over for det enkelte barn med et særligt

behov i Randers Kommune være afhængig af, om der er mange eller få børn i et

område, der har behov for en særlig indsats – er det dét, man vil? Hvis ikke, vil der

nødvendigvis være behov for et ekstra led til at afgøre en anden fordeling – er det

dét, man vil? Er det i overensstemmelse med Randers Kommunes børne- og

ungepolitik og sektorpolitikken?

I forslaget er udvikling og uddannelse samt ferieplanlægning nævnt som opgaver for

dagtilbudslederen. En sådan koordination sker allerede i dag og vil derfor ikke give et

større rationale. Der er herudover andre samarbejder omkring læreplaner, fælles

uddannelser til bl.a. bestyrelser og meget andet.

Tværtimod har de enkelte ledere dermed allerede en viden og kompetence til at

klare disse opgaver. En opgaveflytning af denne art vil derfor fratage kompetente

ledere deres handlefrihed.

Hvis man, som det er foreslået, beder lederne søge deres eget job, er Randers

Kommune med til at mobilisere en utryg periode i institutionerne med de

uhensigtsmæssige følger, som dette giver. Med kommunesammenlægningerne som

erfaring har det vist sig, at der flyttes fokus, og at det er meget svært at opretholde

energi og motivation for den hovedopgave, den enkelte medarbejder er ansat til at

varetage. Dette er ikke uvillighed, men en konsekvens af de tvungne

strukturændringer.

Ifølge forslaget er besparelsen 17 stillinger – hvor findes de? Rationaliseringen af

ledelsestid er ikke eksisterende i forslaget, da tiden kun efter en fiktiv udregning

flyttes til områdelederen og tages fra det pædagogiske arbejde samt øvrige opgaver i

forbindelse med forældre og personale. Væsentlige opgaver som har en stor

betydning for en velfungerende institution. Når ledere taler om ledelsesarbejde, er

det ofte nærværende personaleledelse, og det kan ikke med fordel fjernes fra den

enkelte institution til en områdeleder. Souscheffunktionen har en afgørende

betydning ved fravær af lederen. Her er der mennesker, der tager ansvar – hvor vil

en områdeleder være i disse situationer?

Den mangfoldighed, som er et særkende på institutionsområdet i Danmark, er værd

at bevare. Vi har store og små, vi har integrerede og aldersopdelte, vi har

skovbørnehaver og institutioner, hvor idræt, miljø eller musik er kendetegnede og

berigende for barnets udvikling og læring videre frem i livet. Med områdeledelse og

en gennemgribende strukturforandring i en spareperiode kan det være meget

vanskeligt at bevare den mangfoldighed. Er det dét, Randers Kommune vil?

Som bestyrelser og ansvarlige for hver vores selvejende institution, er vi klar over, at der

er store økonomiske udfordringer, som vi også må og vil være ansvarlige over for. Vi

ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde om at finde de besparelser, der går mindst

ud over de primære ydelser. Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at fokusere på

budget 2011-2014 og lade strukturdrøftelserne ligge. Der er ikke en reel dokumentation

for, at den foreslåede strukturændring giver en økonomisk gevinst. Såfremt Randers

Kommune fortsat overvejer strukturændringer, anbefaler vi en grundig analyse af

området, hvor institutionerne bliver inddraget.

2


116

Vi ved, at effektivisering, forpligtende samarbejde og strukturreformer kan gennemføres,

når der er lydhørhed for, hvad bestyrelser og ledere har at bidrage med.

Der kan med fordel være flere ledelsesformer i samme kommune, som tilgodeser både

kommunens behov for styring og den enkelte institutions struktur, indhold, hverdag,

særkende, behov og forventninger fra børn, forældre og personale.

Med venlig hilsen

Selvejende institutioner i Randers Kommune:

Børnehaven Himmelblå

Bredstrupsgades Børnehave

Børnehuset Mariendal

Platangårdens Vuggestue

KFUMs fritidsgård Solgården

KFUMs institutioner

Randers Børneasyl

Fritidshjemmet Glentevej

Platangårdens Børnehave

Kristrup Vuggestue

Vorup Børne- og Ungdomshus

Kristruo Børnehave

Børnehaven Rasmus Hougårdsvej

Tjærbyvejens Børnehave

Børnehaven Tirsdalen

Tjærbyvejens vuggestue

3


117

Randers den 13.09.2010

Høringssvar fra personalet i Vuggestuen Nyvang.

Som personale kan vi ikke forsvare, at der igen skal spares på pædagoger og medhjælpere. Vi har

forståelse for, at kommunen er i en yderst vanskelig situation med en stor besparelse, som vi ikke

kan undgå at blive berørt af. Derfor må der denne gang kigges på andre steder nemlig fra toppen og

nedefter.

Hvis der skæres i pædagoger og pædagogmedhjælperes timer, vil det medføre:

Øget sygefravær og stress blandt børn og personale, der medfører dårligt arbejdsmiljø

Begrænset tid til inkludering og tidlig indsats

Et begrænset dagligt samarbejde med forældre med særlige behov, som præger vores

institution grundet placering i det nordlige Randers

Børn med særlige behov og tværfagligt samarbejde svækkes

Når beslutninger om besparelser skal træffes, tænker vi, at det ville være fornuftigt at tage

udgangspunkt i følgende:

Besparelser i så store beløb findes nemmest, der hvor kronerne er, nemlig lederstillinger,

hvor der startes i toppen og nedefter. Dette er ganske udmærket beskrevet i ”Spareforslag

fra hovedudvalgets medarbejderside”.

I Direktionens sparekatalog kan vi ikke bifalde, de forslag der er oplistet, som medfører

reduktion af personaletimer til børnene i de forskellige dagtilbud.

Vi mener, at daginstitutionsområdet i Randers er beskåret så meget, det er muligt, og at yderligere

forringelser vil give væsentligt flere udgifter til støtte til børn i skole samt unge. Flere

undersøgelser viser, at forringelse af normeringer giver flere børn med særlige behov. Vi håber

meget, at byrådet vil se på de enkelte besparelsesforslag og overveje nøje, hvordan kommunens

fremtidige borgere – nemlig børnene – får de bedst mulige forudsætninger for at blive kompetente

til at videreføre kommunen i fremtiden.

Med venlig hilsen

Personalet i Vuggestuen Nyvang


118


Side 1 af 1

119

Annemette La Cour

Fra:

Birthe Nielsen (Svalereden)

Sendt: 13. september 2010 13:40

Til:

Budgetkontor

Emne: Høringssvar

Det kan være svært at gennemskue, hvad det vil betyde for os som enkelte

medarbejdere og vores institution, så længe udspillet ikke er beskrevet detaljeret.

Men vi vil gerne sikre os:

1. At vi får medbestemmelse i den pædagogiske praksis og bevarer de værdier vi

arbejder ud fra.

2. At vores medstruktur stadig fungerer optimalt.

3. At det bliver konkretiseret, hvilke kompetencer afdelingsleder og dagtilbudsleder

har i forhold til hinanden og til os som personale.

4. At man som ansat i dagtilbuddet har ordnede forhold i henhold til en flytning

mellem institutioner. Fx med varsling

5. Vi håber, at beslutningstagerne undersøger, hvilke erfaringer andre kommuner har

gjort. Både positive og negative så vi ikke falder i økonomiske fælder.

Med venlig hilsen

Personalet i børnehaven Svalereden Asferg.

Pædagoger:

Lone Buur Asmussen

Signe Nyborg

Heidi Lahn

Lene Sørensen

Birthe Nielsen

Medhjælpere:

Hanne sørensen

Christina Braad

Line Pabst Ovesen

Jane Kristensen

Annika Christensen

13-09-2010


120


121


122


123


124


125

Langå den 13.09-2010

Høringssvar vedrørende sparekataloget

Personalet og bestyrelsen i Ude-børnehaven

Ude-børnehaven er en attraktiv børnehave med 49 børn og en stabil medarbejderstab. Vi arbejder

godt sammen med forældre og bestyrelsen og har mange emner og projekter i gang. Næsten alle

vores aktiviteter foregår udendørs, i tråd med den politiske vægtning af udeliv.

Vi kan ikke spare mere på kerneydelserne i Randers Kommune

- Dette er vores holdning, og vi vil i følgende gøre opmærksom på, hvordan et forslag, om en ny

dagtilbudsstruktur vil påvirke os i Ude-børnehaven.

Jf. Forslag 2301: Vi er yderst bekymrede for en ny dagtilbudsstruktur.





Vi er bekymrede for at den nye afregningsmodel kan slå de små institutioner ihjel og derved

give brugere, i visse områder, meget længere til institution. Der vil blive incitament for

institutionerne, til at overbelægge, men det vil give dårlig mening, i forhold til den lave

normering, der allerede er i Randers Kommune

Stordriftsfordelene kan være tvivlsomme, det er der masser af eksempler på. Ejerskab

forsvinder, og dermed bliver ting dyrere. Også små institutioner kan generere overskud – det

ses også ofte, eksempelvis os selv.

Den enkelte afdeling er i dag er meget fokuseret på, at benytte pengene rigtigt, samt sikre, at

budgetterne overholdes eller giver overskud. Ledelse og personale vil miste

ejerskabsfølelsen, og derfor miste lysten til, at kæmpe i samme grad, for at skabe et

overskud, som blot skal komme andre afdelinger til gode – dvs. besparelserne på den

måde kan komme i fare. Den enkelte vil i højere grad være interesseret i, at forsvare sin

egen institution, da det er de lokale forældre, som de skal se i øjnene.

Ude-børnehavens grundlæggende koncept falder bort, hvis dette forslag vedtages. Vi kan

ikke tage bussen til skoven, når der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere, ansat til at tage

ansvaret for så mange børn i trafikken og naturen, hvor der er store vider og frie rammer.

Uden nok voksne er vi bange for de risici der kan opstå, både på kort - og lang sigt. Her vil

det gå ud over børnenes trivsel, udvikling og læring, når der ikke er nok voksne: hvilket vil

munde ud i evt. konflikter, glemme børn fra ture, sikkerhed (fysisk eller psykisk overlast),

overskud til pædagogiske aktiviteter, omsorg og støtte…HVOR ER KERNEVÆRDIERNE?


Vi kan ikke lade være med at sammenligne os med artikel i Børn og Unge 2./9.- 2010, fra en

temainstitution som skriver: ”Forældre er vilde med temainstitutioner”. De vil have små

børneinstitutioner med en klar profil, så de ved, hvad det er, institutionen vil med deres barn.


126

Pædagogerne trives i de institutioner, hvor de kan få lov til at arbejde med deres faglighed,

speciale og passion. (af Bent Sandberg Jarmin.)


Randers Kommune har på landsplan en dårlig normering, så vi kan ikke presse mere på

normeringen, vi kan ikke spare flere penge på børnehaveområdet. Nu skal det stoppes.


Bestyrelsen er en aktiv del af børnehavens koncept. I de decentrale, fælles

storforældrebestyrelser kan det let blive et spørgsmål om penge – evigt slagsmål for ens ”egen”

institution. Den frygter manglende indflydelse på hverdagen. Usikkerheden fremgår bl.a. i Århus

og København set d. 7./9.-2010 i avisen ”24 timer”.

Ledelse i forbindelse med 2301:









Der skal ligge en tydelig arbejdsbeskrivelse fra starten ved en omstrukturering. Flere

kommuner har ikke haft gode erfaringer med, at der ikke er en klar arbejdsfordeling fra

starten.

Hvis afdelingslederen skal fratages ansvarsopgaver, er det tvivlsomt, hvorledes

afdelingslederen kan være tydelig i forbindelse med personalekonflikter. Konflikterne vil

kunne eskalere betydeligt inden dagtilbudslederen kan være til stede.

Manglende ledelse gør, at overblikket forsvinder – dvs. det vil være svært at have

overskuddet/engagementet til at fokusere på kerneydelsen – børnene. Det øger psykisk og

fysisk pres på personalet, hvilket vil have langtidskonsekvenser. Denne negative spiral kan

evt. resultere i, at øget sygdom ikke kan undgås. Spørgsmålet er om der kommer en

erstatning for den fraværende person eller det afhjælpes vikar, og man derved får mindre

faglig uddannet personale.

Dagtilbudslederen vil nemt kunne komme til at øge ensartetheden og dermed mindske

forskelligheden. Det vil fratage forældrene valgfriheden, da alle inst. i samme område vil

være ”ens”, f.eks vedr. aftalemål, læreplaner, værdiord osv. Lokale særaftaler vil ikke være

mulige, da afdelingslederen kun skal varetage de mest basale ting. Dette giver ingen

mulighed for, det store overblik og at yde den samlende funktion. Manglende

kompetencedefinition mellem dagtilbudsleder og afdelingsleder vanskeliggør denne del af

argumentationen.

Det er positivt at administrative opgaver kan varetages af HK’ere, men kun hvis

opgavedefinitionen bliver konkret fra start.

Manglende ledelse giver dårligt arbejdsmiljø – f.eks. at enkelte vil tage lederrollen, hvilket

kan bidrage til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Hvis afdelingslederen alligevel – når kompetencefordelingen er fastlagt – skal have

personalemæssige, økonomiske eller planlægningsmæssige kvalifikationer, vil det lynhurtigt

skulle afspejles i lønnen, og dermed vil besparelsen mindskes/forsvinde. Dette argument

hænger sammen med, at de geografiske områder er ALT for store!!

Hvis personalet som i det fremlagte forslag skal ansættes i distriktet, er der risiko for, at

medarbejderne skal flytte mellem diverse afdelinger, med dags varsel. Relationerne mellem


127


børn/voksne ødelægges og PPR opgaver kan ikke blive færdiggjort. Spørgsmålet er også,

om BUPL vil tolerere den sædvanlige løn, hvis deres medlemmers arbejdssted i den grad vil

blive omskifteligt? Det bliver svært at fastholde følelsen af ejerskab, engagement og

medbestemmelse.

Lederne kan ikke acceptere denne strukturændring – de bliver degraderet. Det kan indebære,

at vi står tilbage med dårlige afdelingsledere, dvs. fagligheden står for fald. Det er et

FARLIGT EKSPERIMENT – vi eksperimenterer med en sårbar børnegruppe 0-6 år – dér

hvor man bliver dannet og grundlagt som menneske. Tidlig indsats overfor sårbare børn

iht. lovgivningen, lader sig ikke gøre med besparelsesforslagene.

Forslag 2305: Vi mener ikke åbningstiderne i yderområdet bør reduceres, mange forældre har

længer transporttid.

Forslag 2310: Vi mener det er vigtigt med den glidende overgang, det er den røde tråd i barnets liv.

Forslag 2311: Det er vigtigt at beholde fællesmidler til pædagogiske tiltag, da det er med til at sikre

personalets faglige udvikling.

Forslag 2312: Det kan vi ikke tilslutte os, vi er skåret alt det vi synes er muligt. Personalepolitikken

i Randers Kommune, skal medvirke til, at sætte gode vilkår og udviklende rammer for

medarbejderne sådan, at det resulterer i den bedst mulige service for borgerne.

Vi foreslår i stedet at spare:

Forslag 2302: Sammenlægning af naboinstitutioner, som ligger tæt op af hinanden.

Forslag 2404: Er der ikke behov for pasning om aftenen, bør dette tilbud slettes.

Forslag 2307: Vi mener der kan spares 1-2 pædagogiske konsulenter, vi har mange ideer,

pædagogiske tiltag og er bevidste om en konstant udvikling i Ude-børnehaven.

Ekstra forslag: Vi mener byggeriet af en ny stor daginstitution i Stevnstrup bør udsættes, når der er

så massive besparelser på daginstitutionsområdet og ledige pladser i eksisterende institutioner.

Ekstra forslag: Vi er bekendt med at ”Sparebanden” har indgivet forslag om besparelser fra toppen

og ikke på kerneydelserne i kommunen.

Besparelsen ved at lave en ny dagtilbudsstruktur er lille, set i forhold til en besparelse på 200

mill.kr., som kan medføre mange menneskelige omkostninger. Evt. burde højere forældrebetaling

overvejes, da denne faktisk er lav i forhold til andre områder

Ekstra forslag: Generelt spørgsmålstegn ved kommunens forvaltning af pengene: nyt havneanlæg samt

kabelfærge i Udbyhøj. Uanset at disse ting er fra 2 forskellige kasser må det vigtige være, at der kan spares

en masse penge på anlægsudgifter, som i stedet kan konverteres til driftsmidler og udskyde besparelser. I

de perioder, det går skidt, må man fokusere på drift og standse nybyggeri – som i enhver privat husholdning.


128

Det er ikke længe siden, kommunerne blev sammenlagt, hvor ændringerne gav usikkerhed og

manglende arbejdsglæde. Vi har brugt meget energi og mange kræfter på at få etableret et godt

arbejdsklima igen og vil hellere bruge vores arbejdsglæde og energi hos børnene, så de får gode

oplevelser med ud i livet.

Vores spareforslag er: Undgå at spare på kerneydelserne i kommunen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen og personalet i

Ude-børnehaven

Bestyrelsesformand

Anne-Charlotte Grønlykke

Leder af børnehaven

Inge Thomsen


129

Randers Lokalforening

Randersd.13.september2010



Høringssvarvedr.spareforslagpådaginstitutionsområdet.


RandersKommuneståroverforenstorøkonomiskudfordringogsomfølgeheraferderblevet

fremsatenrækkespareforslagfradirektionensside.

Viharspecieltfokuseretpåforslagenevedr.strukturændringernefordagtilbuddeneiRanders

Kommune.


Lignendetiltagfraandrekommunerharikkegivetdenforudsagtebesparelseogharmedførten

rækkenegativekonsekvenser:


øgetsygefravær

dårligeretrivsel

faldendeforældretilfredshed

manglenderationaliseringsgevinst

manglendeoplevetejerskabogdermedfaldendeengagementogflerekonflikter


Skaldersparespåstrukturen,vilFrieBørnehaverogFritidshjemiRanderspegepåmulighederne

forsammenlægninger.Bloterdetmegetvigtigt,atsammenlægningerneskerirespektforde

berørteinstitutionerssærkenderogatdergivestidtilenordentligproces.


Iforholdtildenforeslåedebesparelsepåfritidshjemmenesressourcetildeling,vildettemedføre,

atRanderstaberetvigtigtskridtidetforebyggendearbejdemedudsattefamilierogbørn,udover

detåbenlysetabafpædagogiskfaglighedogtradition.


Skullemanalligevelvælgeatgennemføredenforeslåedebesparelse,erdetafgørende,at

fritidshjemmenereeltligestillesøkonomiskmedSFOogikkesomiforslagetstillesbetydeligt

ringere.



Medvenlighilsen

FrieBørnehaverogFritidshjem,Randerslokalforening

ChristianWissingBrøndum,formand

Lokalforeningen i Randers

Landsforeningen

Formand Kasserer Klerkegade 10 b

Christian Wissing Brøndum Joan Knudsen 1308 København K

Vorup Børne- og Ungdomshus Mælkevej 1 c Tlf. 33 14 88 90

Nørresundbyvej 14B, Vorup 8940 Randers SV Fax: 33 32 88 20

8940 Randers SV Tlf. 86 43 36 35 E-mail: info@frie.dk

Tlf. 89 15 48 70

E-mail: maelkevejen@webspeed.dk

E-mail: christian.wissing.brondum@randers.dk


130

Munkholmskolens bestyrelse udtaler om sparekataloget til budget 2011:

Det er med stor bekymring skolebestyrelsen ser den lange række af spareforslag på

skoleområdet, og vi kan konstatere, at skolerne bliver hårdt ramt i sammenligning

med andre områder.

I det udsendte høringsmateriale mangler vi oplysninger om, hvad de sparede

millioner og stillinger skal ses i forhold til. Det ville således være ønskeligt med en

oplysning om, hvor stor en procentvis besparelse de enkelte forslag indebærer.

Med hensyn til forslaget om nye klassedannelser i indskolingen har vi på

Munkholmskolen brugt meget tid på at forberede vores nye indskoling, som vi netop

har fået sat godt i gang ved starten af dette skoleår. Dette er sket efter kommunens

oplæg og med de frihedsgrader dette indebar. Det forekommer derfor paradoksalt, at

de ekstra midler, der er afsat, nu foreslås trukket tilbage koblet sammen med et diktat

om en aldersintegreret klassedannelse med meget store klasser.

Reduktionen i timer fra 4.-9. klasse bringer os langt i retning mod ministeriets

minimumstimetal, og der bliver hermed ingen rimelig sammenhæng med de

skolepolitiske målsætninger, vi arbejder med i Randers kommune.

Lærernes undervisningsprocent var sidste skoleår sat til 40 %. I indeværende

skoleår er procenten hævet til 40,6 og i spareforslaget sat til 41.

Det betyder, at vi på Munkholmskolen over to år mister ca. 1100 timer til andre

opgaver. Lærernes arbejdstidsaftale er sat sådan sammen, at der vil bliver mindre end

10 % af lærernes tid til andre opgaver, der skal dække tid til skolebiblioteksarbejdet,

lejrskoler, hytteture, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktionen, møder i

pædagogisk råd, deltagelse i skolebestyrelsen, IT-vejledning og tilsyn m.m.

I indeværende år har vi med en procentsats på 40,6 måttet afskaffe hytteture i 2. og

4. klasse, og alligevel har det været nødvendigt at aflyse undervisning og konvertere

tiden til andre opgaver, for at få det til at hænge sammen.

Hvis satsen hæves til 41 vil det være nødvendigt at aflyse yderligere undervisning og

konvertere tiden til andre opgaver – bl.a. for at leve op til den aftale, vi har indgået

med kommunen om at arbejde frem imod at blive en LP-skole, hvilket indebærer et

kursusforløb for hele det pædagogiske personale.

Venlig hilsen

Hans Jørgen Dam

Skolebestyrelsesformand

Lars Skov Andersen

Skoleleder


131

Børnehaven Kærnehuset

Randers d. 14. september 2010

Høringssvar sparekatalog 2011

Personalesvar.

Som udgangspunkt bifalder vi ikke yderligere besparelser inden for daginstitutionsområdet.

Daginstitutionerne har gennem flere år været genstand for besparelser, hvilket har givet en ringere

service for brugerne, men også gjort det svært for personalet at have god samvittighed over for sit

arbejde. En yderligere besparelse på området, af en hver art, vil forværre disse arbejdsforhold og

bevirker en større service forringelse end de egentlige besparelser p.g.a. de følgevirkninger et øget

pres på området vil bevirke i form af f.eks. stress, sygefravær og utryghed i ansættelsen.

Generelt synes vi at fællestrækket for forslagene 2301 til 2312 er en ensretning af

institutionsbilledet. Ensretning og fjernelse af det individuelle træder frem.

Randers-modellens principper om plads til mangfoldighed og individuelle initiativer i form af høj

decentralisering og overførselsret til den enkelte institution fjernes.

Randers kommune har været optaget af, at den nære ledelse er vigtig og senest anerkendt den ved at

udbyde DOL-uddannelser til alle leder. Nu fjerner man sig drastisk fra denne synsvinkel.

Vi har følgende kommentarer til de enkelte spare forslag:

2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af

institutioner.

Vi er positive overfor tanken om, at se nærmere på struktur i dagtilbuddene.

Vi ser, at der er klare muligheder i besparelser ved sammenlægninger af udvalgte institutioner.

Men den skitserede model med 12 dagtilbud og kun én leder pr. område finder vi for drastisk.

Vi finder det lidt besynderligt, at man vælger at pege på en model med områdeledelse som allerede

er fundet problematiks i flere kommuner.

Det bekymrer os, hvordan det tænkes, at så mange institutioner vil kunne indgå som én enhed.

Der er lavet et oplæg til inddeling af institutioner i områder. Dem er vi lidt undrende overfor. Vi

finder det vitalt for en vellykket enhed, at der ligger en ensartet kerne-opgave.

F.eks. hvis institutioner i samme område har vidt forskellige bruger grupper, vil det kunne

komplicerer tildelingen af ressourcer inden for området(dagtilbud).

Vi finder områderne alt for stor.

Vi er bekymrede ved den høje grad af selvstyre der ligges op til når, der bliver så ”langt” til

nærmeste leder.


Der rejser sig en stribe spørgsmål om:

F.eks.: Hvem der er tovholder på børn og familier med særlige behov som ofte har behov for

daglig kontakt, men som ikke må ligge det daglige arbejde på stuerne til last?

132

Vi frygter at en fjern leder vil have svært ved at skræddersy løsninger for det enkelte hus på

samme måde som i dag. Mindre mangfoldighed og kreativitet.

Det er vigtigt, at der laves en skarpkompetence fordeling, at opgaver mellem dagtilbudsleder og

afdelingsleder. Så der ikke tilflyder opgaver til personalet. – som dermed røver tid fra børnene.

Det er i forvejen ikke let at skaffe frirum til skriftligt arbejde og hvis opgave der tidligere er blevet

udarbejdet af leder eller souschef lander som opgaver ved personalet i dagtilbuddet er det et skridt i

den gale retning.

Sammenlægning af nabo institutioner skræmmer ikke livet af os. Har man samme brugergrupper

og ligger tæt, også på større enheder som vi selv, så ser vi en oplagt mulighed for sammenlægning.

Sikring af en nær ledelse er vigtig for os i den sammenhæng.

Det kunne være et forslag at slå 3 institutioner sammen, og danne en ledelse med én leder, 2

souschefer, ½ HK ér og så spare knap 2 leder stillinger, de steder hvor geografien/demografi

tillader det. Den løsning må I tage som et forslag, og ”fin-regne” på hvor meget det kan spare.

Som vi har forstået processen omkring implementeringen af områdeledelse, så vil der ikke være

anden konsekvens for souscheferne end at de mister deres titel, men lederne behandles på en helt

anden facon, med både usikker ansættelse, kompetence- og løn- tab. Hvordan hænger det sammen

med kommunens personale politik, Kommunal direktørens løfte på Essexpark om at ”vi skal løse

problemerne på en ordentlig måde”. Hvor er kommunens 6 bærende værdier i denne her proces?

2303 Lukning af 2 små daginstitutioner

Det er klart, at der må kikkes på bæredygtighed af vores mindste enheder. Med al respekt for de

arbejde der laves i de små institutioner må vi nok erkende at det er en luksus vi ikke længer kan

retfærdiggøre.

2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.

Vi har ingen kommentarer til forslag 2304

2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.

Vi har ingen kommentarer til forslag 2305

2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på

længere sigt.

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

Vi har ingen kommentarer til forslag 2307

2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på


længere sigt.

En total udlægning af støttekorpset vil fjerne det høje faglige og specialiserede niveau som

støttepædagogerne opretholder. Ingen institution vil alene kunne tilbyde det samme faglige miljø

og mulighed for efteruddannelse som korpset rummer.

2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser!

2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart

Vi tilslutter os dette forslag.

2311 Besparelser på fælleskontoen

Vi har ingen kommentarer til forslag 2311

2312 Rammebesparelse

At spare yderligere på kerneydelsen er et tab for børnene. Der findes ikke andre måde at finde så

store beløb, end på lønkroner. Tab af normering er det samme som forringelser i kerneydelsen.

Disse omfattende besparelser tvinger børnehaven til i højere grad at anlægge et pasningssyn på

børnene frem for et pædagogisk udviklingssyn.

Børn er vores fælles vigtigste råstof. Det er et råstof som det offentlige i høj grad har taget ansvaret

for. Mere end 90 % af alle børn går i et dagtilbud. Når man påtager sig den opgave, at varetage en

så væsentlig del at udviklingspotentialet i Danmark, så ligger der en forpligtigelse til at sikre

kvalitet i tilbuddet.

Der næst vil vi påpege, at der allerede hviler et stort arbejdspres på det pædagogiske personale.

Et yderligere pres vil i højere grad gøre det uattraktivt at arbejde inden for dagpasningsområdet.

133

Forældrebestyrelsessvar

Forældrebestyrelsen i Kærnehuset læner sig op af personalets høringssvar, men har der til nogle

kommentarer.

2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af

institutioner.

Vi ser muligheder i sammen lægninger af nabo institutioner. Men er ikke tilhængere af modellen

med områdeledelse.

Se forældre erfaringer med områdeledelse neden for.

2303 Lukning af 2 små daginstitutioner

Vi tilslutter os dette forslag

2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.

Vi tilslutter os dette forslag

2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.


Vi ser dette som en stor service forringelse. Hvis man arbejde uden for kommunen er det svært at

få aflevering og afhentning til at hænge sammen. Mange familier trækker i forvejen på netværket

eller køber sig til hjælp med afhentning om fredagen.

Mange familier føler sig allerede presset på de mange ferielukkedage.

Der er bekymrende at arbejdsmarkedet kræver større fleksibilitet af medarbejderne samtidigt med

at dagpasningen låser mulighederne for den fleksibilitet.

2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken

Vi har ingen yderligere kommentarer til forslaget.

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

Vi har ingen kommentarer til forslaget

2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige

Det bekymre os, hvis der kan gå børn tabt i systemet p.g.a. manglende ressourcer til opgaverne ved

denne besparelse.

2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn

Se 2308

2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart

Vi tilslutter os dette forslag.

2311 Besparelser på fælleskontoen

Vi har ingen kommentarer til forslag 2311

134

2312 Rammebesparelse

Vi finder det totalt uacceptabelt at skære yderligere i tiden til børnene. Det skaber utryghed ved at

benytte dagtilbuddet, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt der er opsyn nok med børnene.

Forældre kommentar katalog

Kommentar til Spareforslag 2011-14 / Rammebesparelse

I den virksomhed jeg arbejder i har vi inden for de sidste år gennemgået en reform der til

forveksling minder om nævnte spareforslag.

Reformen har haft store konsekvenser for medarbejderne og ikke mindst de mennesker vi arbejder

med.

Ved at lave ”stordrift” hvor den øverste ledelse blev samlet ét sted og den daglige afdelingsledelse

forsvandt, mistede ledelsen samtidig følingen med den enkelte medarbejder. Den øverste ledelse

har ikke længere en fornemmelse af hvad der foregår blandt medarbejderne pga. den fysiske

adskillelse.

Det bevirker tillige, at den enkelte medarbejder ikke længere føler det samme ansvar for sin

arbejdsplads og funktion. Det bliver pludselig nemt at sygemelde sig idet man blot ringer til en

central afdeling, hvor en ukendt person tager i mod besked. Den personlige kontakt man tidligere

havde til sin daglige leder gjorde, at der trods alt skulle reel sygdom til før man havde samvittighed

til at melde sig syg.


Den daglige leders føling med medarbejdernes privatliv går også tabt, hvilket betyder, at ingen

længere har mulighed for at tage problemerne i opløbet. Der kunne være begyndende stress,

personalets problemer i forb. med skilsmisser, dødsfald i familien osv. På længere sigt vil det efter

min mening give flere sygemeldinger.

Det inspirerende miljø og den daglige sparring med lederen forsvinder ligeledes.

135

Samtidig føler den enkelte medarbejder, at der er blevet ”langt til toppen” og det er svært (læs

umuligt) at blive hørt. De små dagligdags problemer der er af stor betydning for den enkelte

arbejdsplads har ingen betydning ”på papiret” når problemet sendes højere op i systemet.

Medarbejderne bliver ”et nummer i rækken” og al kommunikation bliver upersonlig.

Alle arbejdspladser er forskellige og har forskellige kulturer indarbejdet gennem mange år. Ved at

samle disse under en hat skal disse pludselig ensrettes og det sker ikke smertefrit. Der er

kompetencer på de enkelte arbejdspladser der ikke udnyttes da de pludselig er uden betydning i

den store sammenhæng. Men for den enkelte medarbejder og ”for huset” er det måske det der afgør

om personalet gider møde på job.

Og slutteligt vil jeg tilføje, at en af hensigterne ved reformen var, at ”spare ledere” og dyre

lønkroner. Der har dog aldrig været så mange ledere som nu og i kraft af de højere stillinger som

øverste ledelse besidder fulgte lønnen med op.

Kirsten Kornerup

Pottemagervej 18,

8920 Randers NV

Mine erfaringer med områdeledelse, hvor man fjerner noget ansvar fra lederen og degraderer

denne til daglige leder er bestemt ikke de bedste. Jeg oplevede at man så ville ensarte nogle

områder og derved kunne der ikke sættes fokus på, hvad der var bedst det enkelte sted. Daglig

leder havde ikke økonomisk råderum og det kunne tage meget lang tid at få noget gennemført eller

tænke muligheder eks. I forhold til normering af personale og dgl. Indkøb mv. Områdelederen

kendte os kun af navn, men kunne ikke sætte ansigt på os – der var meget langt vej fra de

beslutninger der blev taget og ud til de steder hvor det skulle effektueres.

Min erfaring med områdeledelse er også, at der mange gange kan være langt fra leder til menig

personale – lederen kender ikke sine ansatte godt nok og kan derfor have svært ved at udnytte de

ressourcer og kompetencer der er i personalegruppen – mange beslutninger bliver taget med

udgangspunkt i ”gennemsnittet” eller hvad der erfaringsmæssigt virker – det giver ikke

arbejdsglæde. I forhold til at man vil have områdeledere på børnehaveområdet – er jeg helt

uforstående. I snakker om at vi skal have attraktive arbejdspladser og I kæmper for at fastholde

jeres personaler. Dette vil jeg vove at påstå vil gøre det modsatte – hvordan vil man fastholde

personale og skabe attraktive arbejdspladser, hvis der ikke er en synlig leder der har økonomisk

råderum, er engageret og medvirker til at skabe godt arbejdsmiljø i hverdagen. En leder der tager

ansvar og løfter en kæmpe opgave det enkelte sted. Hver børnehave er unik og lad det nu blive ved

det.

Louise Rudolph

Bestyrelsesformand

Forældrekommentarer fra forældremøde.

- Forældrene gav udtryk for stor frustration og bekymring i forhold til kvaliteten af


136

fremtidens dagtilbud.

- Der var enighed om at det var uacceptabelt at skær så kraftigt på børn

- Forældrene synes at det er alt for kort sigtet at pege på forebyggende indsatser, støtte etc.

- Forældrene gav udtryk for frustrationer i forhold til byrådets disponeringer i forhold til

f.eks. udbygning af Udbyhøj havn og kulturtilbud som badeland.

Venlig hilsen

Børnehavn Kærnehuset.


137

Høringssvar til sparekataloget fra Romalt børnehave

Først og fremmest vil vi sige, at besparelser ikke er en ønskesituationen for nogen at være i, men nu

er det nødvendigt og så er det det, vi er nødt til at forholde os til.

Først og fremmest vil vi appellere til, at byrådet tænker meget over hvor mange penge det egentligt

er nødvendigt at spare. Er det virkeligt nødvendigt, at have en kassebeholdning på 200 mio. kr. for

at kunne udbygge med nye anlæg, når der er blevet skåret så meget på kerneydelserne. Det kan godt

være det ser godt ud udadtil, men er det virkelig det værd når man kan se at kerneydelserne i den

grad forringes?

I vores øjne bør man først og fremmest se på, at forbedre de basale ting såsom kerneydelserne i

skoler dagtilbud og hos de ældre, før man begynder at udvide med anlæg for vi ved ikke hvor

mange mio. kr.

Vi vil gerne opfordre til, at byrådet ikke vælger at spare for at få den store kassebeholdning, men

derimod vælger at spare, det der er mest nødvendigt for at kerneydelserne ikke forringes yderligere.

Omkring forslaget om den ændrede struktur i dagtilbuddene, mener vi, at det kan være svært at tage

100 % stilling til hvilken løsning der er den bedste, da der kun foreligger et forslag og ikke en

konkret model for hvordan dette vil blive løst. Dog kan vi have mange bekymringer omkring denne

model såsom:

- Hvis lederstillingerne skal skæres væk og der i stedet skal være 12 områdeledere, er

det så ikke de samme opgaver der skal varetages, men bare færre hænder der skal

varetage dem? Hvordan skal dette komme til at hænge sammen, hvis Randers

kommune har fokus på at vi skal passe på hinanden og forsøge at mindske

sygefraværet?

- Med en afdelingsleder i hver institution uden beføjelser til personaleledelse, vil der blive et

led længere op til lederen.

Hvor bliver omsorgen og nærheden til den enkelte medarbejder af?

Hvem tager sig af det personale der ikke trives på arbejdspladsen, skal det være en

områdeleder der ikke har kendskab til den enkelte?

Hvilket arbejdsmiljø vil det give de ansatte i Randers Kommune?

Vores tanke er, at der er større fare for at den enkelte medarbejder mister følelsen af

sammenhæng og medbestemmelse på sin arbejdsplads, da der er langt til den leder der skal

varetage de personalemæssige opgaver. Ved at ramme personalet rammer man i høj grad

også børnene. De kan gå en hverdag i møde, der er præget af forskellige voksne, og ren

opbevaring da der ikke er ressourcer nok til at laver aktiviteter eller tage på ture med

børnene.

- I forhold til områdeledelse tænker vi også, hvor stor besparelsen egentlig kan være, da de

penge man fratager de nuværende ledere i løn, egentlig stort set går til den kommende

afdelingsleders løn der er skønnet til at være ca. 600.000 kr. årligt?

Er det egentligt retfærdig at der skæres i de nuværende dagtilbudlederes løn, når der sidder

personer på forvaltningen og laver kontorarbejde til deres gamle lederløn der har fået

overført til ny Randers Kommune.

Og hvor retfærdigt er det at der skæres i de nuværende lederes løn, når souscheferne

beholder deres løn, på trods af at deres stilling evt. bliver afskaffet?

- Derudover tænker vi også, at beslutningsfasen i de enkelte dagtilbud bliver meget længere,

da der som tidligere nævnt nu vil være et ekstra led op til ledelsen. Når beslutningsfasen

bliver længere, er der også her fare for at den enkelte medarbejder mister følelsen af

medbestemmelse på sin arbejdsplads, hvilket kan være en af årsagerne til et forringet

arbejdsmiljø.


- Hvad er fordelene egentlig ved områdeledelse udover at det kan være lettere for

forvaltningen kun at have kontakt med 12 områdeledere i stedet for de 70

daginstitutionsledere som vi har nu?

- Hvor bliver det enkelte dagtilbuds sjæl og kultur af hvis dagtilbuddene deles ind i

områder. Kan dagtilbuddene så få lov til at beholde deres egen kultur, eller skal det

være en stor og fælles enhed der kører med de samme mål og metoder – Kan det så

ikke sammenlignes med en fabrik?

- Et af de spareforslag vi tænker, ville være mindre smertefuldt at indføre ville være

reduktionen af dagtilbuddenes åbningstid.

- Hvis der alligevel er og bliver skåret så meget i kerneydelserne, hvor nødvendigt er det

så med de pædagogiske konsulenter og hvor mange er der egentlig brug for?

- Vores tanker omkring reducering af den støttepædagogiske indsats er, at det kun er en

løsning på kort sigt. Hvis der reduceres i den støttepædagogiske indsats i børnenes tidlige

alder, er der ikke længere tale om forebyggelse. Hvis vi ikke forebygger, vil det blot betyde

at der skal bruges endnu flere penge på anbringelser om nogle år, når det viser sig at de børn

der havde brug for hjælp ikke kunne få det, pga. manglende ressourcer.

Til sidst men ikke mindst kan vi undre os over, hvor forslaget fra hovedudvalgets medarbejdere er

blevet af i det tilsendte sparekatalog.

Kan det virkelig passe, at vi selv skal ind at finde disse forslag for at danne os vores eget overblik

over spareforslagene?

Hvad er meningen med dette?

Er alle forslag ikke lige velkomne?

Efter at have læst forslaget fra hovedudvalgets medarbejdere, kan vi kun støtte op om deres forslag

omkring at undgå flere besparelser ”på gulvet”, men derimod starte med at spare fra toppen og ned.

Hvorfor ikke lægge nogle at stillingerne på forvaltningen sammen, eller helt spare nogle af dem

væk? Er det ikke dem der sidder med de højeste lønninger, hvor man evt. kunne starte med at spare

mest for at undgå at ramme kerneydelserne igen igen?

Hilsen medarbejdere i Romalt Børnehave

- Helle Vinther

- Annbritt Kristiansen

- Ulla Busch

- Marianne Grinderslev

138


139

ForældrebestyrelsenvedBørnehavenSkovlyafgiverfølgendehøringssvar:


Genereltvilvipåpegeatkonsekvenserneafdeforeliggendeforslagermegetsværeatgennemskue.Derer

primærtbeskrevetenøkonomiskbesparelse,menforslageneresulterermereiflerespørgsmålendisvar

for så vidt angår de pædagogiske konsekvenser. Det er vores frygt, at forslagene ikke er tilstrækkeligt

gennemarbejdede med henblik på den længere effekt af gennemførelsen af forslagene. Hvad er de

pædagogiske konsekvenser – og ikke mindst de økonomiske konsekvenser på længere sigt? Vi er som

forældre ikke modstandere af løsninger, der er billigere – så længe kvaliteten ikke bliver yderligere

forringet!!!

2301: Uigennemskueligekonsekvenserforbetydningeniforholdtilvoresbørn.Nærhedforossom

forældrefrabarnforældrebestyrelseleder.Detgodenærhedsprincipforossomforældre

meddenkorteadgangtilledelsenogdermedtilhandlinggårtabt.Nærhedsprincippeti

forholdtil,atlederenerenrelationogikkeen”fremmed”påetellerandetkontor.Istedet

forettætogrelevantbestyrelsesarbejdeognærindflydelseændresdettetilenoverordnet

bestyrelseudendensammeindsigtidenenkelteinstitutionblivermereenkransekagefigur.

2312:

2308:

2302:

Rammebesparelsemåforventeligtrammebørnenegennemfaldinormeringerneda

økonomieniforholdtildebørneafhængigeudgifterersåindskrænketfornuværende.Derer

ikkemereathenteuden,atdetyderligereskaderdetpædagogisketilbudforvoresbørn!

Reduktionenidenstøttepædagogiskeindsatsvilidengradværeenkortsigtetløsning.Den

manglendetidligeindsatsvilmedføre,atdersenereiforløbetvilværeøgedeudgifteri

børnehaveforløbetogsenereiskoleforløbet–etområdesomnetopnuharenmarkant

stigningiudgifterne;spørgsmåleter,omikkedennestigningerresultatetaftidligere

besparelserpådetstøttepædagogiskeområdeoginstitutionernesgenerellenormeringerog

økonomi.Samtidigvildenmanglendehjælptildestøttekrævendebørnogderesfamilier

haveenafsmittendevirkningiforholdtilandreområder–ogsåøkonomisk!

Modsatstrukturændringeniforslag2301såviletsammenslagafinstitutionerbetydeat

institutionerskulturerskalsammensmeltes.Enprocessomvifindermegetbekymrendefor

atbevaredenenkelteinstitutionssærkende.Enfysisktætplaceringafinstitutionerneerikke

ensbetydendemed,atkulturerneersammenligneligeellerkansammensmeltesudenat

kvalitetenbliverforringetidenenkelteinstitution.Derforskalviudtrykkemegetstor

bekymringfordetgodestykkepædagogiskearbejdeviopleverihverdagenforbørnog

personale.


Medvenlighilsen


ClausKrogsholt,

FormandforforældrebestyrelsenvedBørnehavenSkovly.


140

Stevnstrup Børnehaves høringsforslag til direktionens spareforslag

10/9-2010

Vi er med på at alle skal ”betale en del af kagen” men vores område kan snart ikke skæres mere. Det må

aldrig blive uansvarligt at have børn i dagtilbud! Hverken for børn, forældre eller personale. Børnene er

vores fremtid, og hvis den skal sikres, hjælper det ikke at skabe uhensigtsmæssige forhold i dagtilbuddet.

Vi er bange for at fx børn med særlige behov bliver ”tabt”, hvis fagligheden bliver tilsidesat for

besparelser. En yderligere bekymring går på om det bliver ”ren opbevaring” i stedet for et pædagogisk,

udviklende og lærende miljø.

Nr. 2301. Vi vil fra Stevnstrup børnehave gerne sætte spørgsmålstegn ved forslaget med at reducere

antallet af 70 institutionsledere til 12. At én leder skal have ansvaret for op til 7-8 afdelinger med op til ca.

600 børn (stevnstrup, langå, hornbæk, ålykke området), det er ikke optimalt. Èn leder kan ikke nå

omkring alle medarbejderne i så mange afdelinger. Vi ser problem med synlig ledelse i det daglige.

Nr. 2312. Rammebesparelse. Eneste reelle mulighed for at spare på rammen, er på personalet. Reduktion

af personalet vil have skadelig virkning på kerneydelsen. Altså er det børnene det kommer til at gå ud

over!

Nr. 2308. Reduktion af støttepædagogisk indsats. Vi tror at det er billigere at sætte ind så tidligt så muligt,

det bliver dyrere jo senere indsatsen sættes ind, er vores mening. Så det vil være for dyrt i længden at

spare her. Forebyggelse i tidlig alder er særdeles vigtigt…. En del problematikker kan afhjælpes allerede i

børnehaven/vuggestuen ved en tidlig indsats.

Nr. 2307 Det kunne være et reelt forslag at reducere antallet af pædagogiske konsulenter til 2.

Vi stiller spørgsmålstegn ved inddelingen af områderne for dagtilbudene. Der er meget stor forskel på

antal af børn/institutioner. Fx i Stevnstrup, når den nye institution kommer, så komme området op på over

600 børn. Vi mener, at områderne godt kunne fordeles mere ligeligt.

Vi går ind for:

Nr. 2302. Vi synes at ved at lægge naboinstitutioner sammen, hvor der kan profiteres på kerneydelsen

dvs. børnene kan opnå fordelene ved integrerede institutioner. Plus personalet kan rokeres rundt til der

hvor der mangler nogen.

Hilsen Personalet i Stevnstrup Børnehave


141


142


143


144

Kristrup Skole

Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 -14

9. september 2010

MED udvalget ved Kristrup Skole udtaler:

Overordnet set er der et stort problem ved spareforslagene.

Færre stillinger og højere klassekvotienter vil give mindre kontakt mellem lærer og elev. Den

udvikling er katastrofal. De sidste års besparelser har resulteret i 53 færre stillinger i Randers

Kommune. Med de udfordringer skolen har i forhold til at rumme elever, som tidligere blev

henvist til specialtilbud, er der brug for investeringer i folkeskolen.

Spareforslag 2101 og 2104 vedr. aldersintegration 0. – 2. kl. ( evt. incl. 3.årg )

Vi mener, det er utopi at forestille sig forbedrede pædagogiske tiltag i indskolingen, når forslaget

samtidig indebærer en væsentlig nedgang i ressourcetildelingen.

Det er således misvisende, når det påstås at ”Aldersintegreret undervisning giver bedre

muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte elev”. Forslaget vil resultere i dårligere

muligheder for holddeling og vil samlet set reducere kvaliteten af indskolingstilbuddet.

Spareforslag 2102 vedr. reduktion af undervisningstimetallet på 4. – 9. trin.

Når man beskærer timetallet og går under det vejledende timetal, vil det naturligvis forringe

skolens tilbud. Elevernes faglige udbytte bliver mindre. Søgningen til privatskolerne vil sikkert

stige.

Spareforslag 2103 vedr. klassesammenslag 3. – 9. trin.

Forslaget vil give usikkerhed om skolens tilbud, som også vil blive dårligere, når eleverne skal

bruge tid og engagement på de nye sociale sammenhænge.

Spareforslag 2105 vedr. rammereduktion på specialskolerne.

Det er eleverne på specialskolerne, der har mest brug for hjælp. Hvis specialskolerne kan hjælpe

færre elever, vil det stille større krav til folkeskolernes rummelighed. Det er en helt forkert

udvikling, når alle ved, at det der er brug for er flere ressourcer til dette område.

Spareforslag 2120 vedr. undervisningsandelen hæves fra 40.6 % - 41 %.

Når undervisningsprocenten bliver større for en lærer, betyder det selvfølgelig, at der bliver der

færre ressourcer til ” de andre opgaver. ”

Konsekvensen bliver en kraftig reduktion i efteruddannelse, lejrskoler, skolebibliotekets arbejde

etc.

Formand for Kristrup Skoles MED-udvalg

Søren Jakobsen

Næstformand for Kristrup Skoles MEDudvalg

Kjeld Vestergaard

Skolegade 4 Telefon:89 15 41 41 Hjemmeside:

8960 Randers Email:kristrup.skole@randers.dk www.kristrup-skole.dk


145

Kristrup Skole

8. september 2010

Høringssvar vedr. direktionens spareforslag for budget 2011 -14

Randers Kommune har som erklæret mål at profilere sig som uddannelsesby.

Som skolebestyrelse på Kristrup Skole kan vi kun bifalde dette mål, vores børns

skolegang er meget højt prioriteret, når vi bosætter os.

De beskrevne besparelser på Børn og skoleområdet vil forringe vore børns skolegang

dramatisk.

Randers Kommune er præget af et meget stort tilvalg til privatskolerne.

Skolebestyrelsen forudser at denne tendens vil forstærkes, hvis det kommunale

skolevæsen udsultes som beskrevet.

Det er skolebestyrelsens opfattelse, at de foreslåede besparelser på Børn og

skoleområdet på både kort og lang sigt vil være fordyrende på det sociale område.

Skolebestyrelsen anerkender at der skal spares i de kommende års budgetter, men i

stedet for generelle procentvise besparelser på hele skolevæsenet anbefaler

skolebestyrelsen at byrådet:



Udsætter nye anlægsarbejder

Tør tage den nødvendige drøftelse og de efterfølgende beslutninger om

kommunens skolestruktur.

Med venlig hilsen

Jesper Pedersen

Formand for skolebestyrelsen på Kristrup Skole

Skolegade 4 Telefon:86 42 92 00 Hjemmeside:

8900 Randers Email:kristrup.skole@randers.dk www.kristrup-skole.dk


146

Høringssvar til nye besparelser.

De selvejende institutioner Tjærbyvejens Børnehave og vuggestue har læst

forslagene og har forholdt os til dem.

Uanset om den nuværende struktur fortsætter eller en af de nye bliver

etableret, har vi det meget svært økonomisk i de små institutioner.

Vi har derfor brug for en analyse og genvurdering af ressourcetildelingen.

Vi finder det er en meget uheldig udvikling, at de små institutioner ikke

længere er bæredygtige enheder.

Alle børn har brug for en overskuelig hverdag, for at udvikle sig optimalt.

I vore institutioner har vi gennem flere år specialiseret os i ” for tidligt

fødte” børn. De børn har endnu mere brug for forudsigelighed og

overskuelighed.

Hele det pædagogiske personale har været på kursus, for netop at

imødekomme disse børns behov.

Vi har flere nye forældre til for tidligt fødte børn, som netop har valgt

vores institutioner, efter anbefaling på neonatalafdelingen.

Alle børn med særlige behov incl. de for tidligt fødte har brug for

overskuelighed i små enheder og kan få store udviklingsproblemer i store

institutioner.

Vi har et godt forældresamarbejde og forældrene udtrykker stor tilfredshed

med det pædagogiske arbejde.

Det forebyggende arbejde i daginstitutionerne er meget værdifuldt og

nødvendig for at fremme børns udvikling og trivsel.

Mange nye forældre oplyser os om at de kun har hørt godt om os. Noget vi

er utrolig stolte over og gerne vil bibeholde. Vi frygter dog at vi kan blive

fravalgt dels pga. de fysiske rammer og efterhånden meget svære

økonomiske forhold.

Vi har brug for en drøftelse om de vilkår vi har / får til at udøve det

pædagogiske arbejde i. Vi har endvidere brug for en analyse af


147

ressourcefordelingen, dels for at opretholde et acceptabelt serviceniveau

og dels fordi de fysiske rammer og bygninger her er meget mangelfulde.

Der blev i november 2009 foretaget en arkitekt undersøgelse af alle

daginstitutioner i Randers Kommune mht. udviklingsmulighederne i

institutionerne.

I denne rapport blev der anbefalet, at der ikke investeres i væsentlige

forbedringer i de nuværende bygninger. Rapporten opfordrer Randers

Kommune til overvejelser om huset skal bevares og istandsættes eller der

bygges ny institution.

Vi ved endnu ikke om en ny institution bliver en realitet.

Vi kan ikke tåle flere nedskæringer.

På institutionernes vegne

Tove Skou Nicolaisen

Institutionsleder i Vuggestuen

Inger- Lis Nielsen

Konst. leder i Børnehaven


148

Høringssvar angående spareforslag fra forældrebestyrelsen i

Børnehaven Smørhullet.

Spareforslag 2303, lukning af to små institutioner

Med stor forundring har vi konstateret, at to små institutioner i Randers kommune er

lukningstruede.

Besparelsen ved lukning af disse to institutioner er beregnet til i alt 700.000 kr. Bestyrelsen i

Smørhullet har ønsket at vide, hvor stor en andel der vedrører Smørhullet, og har derfor kontaktet

børnechefen, som har meddelt, at beløbet andrager 167.622 kr.

Vi forældre i Smørhullet er dybt rystede og føler os stærkt krænkede over det respektløse

besparelsesforslag.

Flere af de børn, der frekventerer Smørhullet er afhængige af, at være i et lille, overskueligt miljø

rent trivsel og udviklingsmæssigt.

I Smørhullet har personalet, i kraft af at det er en lille institution, opnået særdeles positive resultater

i forbindelse med børn med særlige vanskeligheder. Det trygge miljø og pædagogernes indsats og

engagement bevirkede, at børnene i deres videre forløb ikke skulle i specialskole.

Det pædagogiske indhold i Smørhullet er af høj kvalitet, hvilket også fremgår af børnehavens

evaluering af sidste aftalemål ”Ressource og relationsorienteret pædagogik”. Der kan blandt andet

også nævnes, at personalet i denne forbindelse udfærdigede en brugerundersøgelse, som ligeledes

viste positive resultater.

Vi bliver som forældre økonomisk belastede ved at have vores børn anbragt i en heldagsbørnehave.

Hvad angår børnehavens budget viste afslutningen af regnskabsår 2009 at børnehaven havde et

overskud på 204.000 kr. Så vi står helt uforstående over for det her.

Spareforslag 2301, Ændret dagtilbudsstruktur

De to små institutioner Naturfidusen og Smørhullet er som udgangspunkt ikke indtænkt i dette

forslag.

Vi kan naturligvis ikke gå ind for en dagtilbudsstruktur, der vil forringe kvaliteten af vores børns

dagligdag.

På grund af følgende overvejelser:

Der bespares på medarbejderstaben – vi er bange for, at det giver manglende motivation fra

medarbejdersiden, samt højere sygefravær, idét ledelsen er fjernet fra institutionen.

Samarbejdet mellem forældre og leder bliver vanskeliggjort.

Med den nye struktur bliver der en større ensretning - ikke kun i forhold til at institutionerne skal

have samme aftalemål, men også i forhold til, hvordan det pædagogiske arbejde udføres.

Den nye bestyrelsesorganisation bevirker, at forældreindflydelse og samarbejde forringes voldsomt,

og den fjerner faktisk forældrenes indflydelse i den enkelte institution.

Det får os til at tænke på følgende:

Hvordan skal man i sådan en dagtilbudsstruktur skabe større brugerindflydelse og

brugerengagement?

Hvordan forestiller man sig at 12 dagtilbudsledere skal kunne udføre ledelsesjobbet bedre end 66

daginstitutionsledere?

Som forældre synes vi, at der er nok medarbejdere ansat indenfor området børn, som ikke er i

direkte berøring med det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne!!


149

I evalueringen af Randersmodellen kan man læse, at den økonomiske decentralisering får bedst

udnyttelse, når den er udlagt i den pågældende institution. Hvordan hænger det sammen med, at

man flytter økonomien over til en dagtilbudsleder, som forvalter pengene ud i dagtilbuddet?

Rapporter fra kommuner, hvor der er indført en lignende dagtilbudsstruktur viser, at den forventede

besparelse ikke er en realitet!

Spareforslag 2302, Sammenlægning af naboinstitutioner

Vi kan som forældre acceptere forslaget om sammenlægning i denne sparetid, idét vi forældre

stadigvæk vil være forholdsvis tæt på den daglige ledelse.

Spareforslag 2310, Reduktion tilskud tidlig start i SFO og fritidshjem

Vi kan godt acceptere en reduktion af tilskud til ophold i SFO og fritidshjem for førskolebørn, da

det er forventeligt, at barnet er klar til en overflytning.

Spareforslag 2311, Besparelse fælleskonti

I besparelsestider har vi forståelse for at en sådan besparelse er nødvendig. Vi mener, at vi i

institutionerne må finde andre omkostningsfrie udviklingsveje.

Spareforslag 2312, Rammebesparelse dagtilbud

Vi kan naturligvis ikke gå ind for dette forslag, da det har drastiske konsekvenser.

Vi foreslår, at man derimod fratager en lille procentdel af institutionernes budgetter.

Vi ser frem til at politikerne med nænsom hånd træffer de rigtige beslutninger. Samtidig gøres

opmærksom på, at pressen har haft fokus på lukning af netop Smørhullet. Hvis I som politikere ikke

har læst disse artikler, står vi gerne til rådighed med at fremskaffe disse.

Forældrebestyrelsen i Børnehaven Smørhullet


150

HAVNDAL SKOLE

SØRINGEN 3 15-09-2010

8970 HAVNDAL

Høringssvar på sparekataloget fra skolebestyrelsen ved Havndal Skole:

Ved skolebestyrelsen på Havndal Skole ser vi med meget stor bekymring på de spareforslag, som

ligger på folkeskoleområdet.

Den aldersintegrerede undervisning i indskolingen og de ændrede regler for

klassesammenlægninger vil kunne medføre meget store klasser, hvor tiden til den enkelte elev

derfor reduceres væsentligt.

Samtidig er der forslag om, at timetildelingen til mellemtrinnet og udskolingen skal sættes ned, så

eleverne i 4. - 9. klasse får færre lektioner.

Disse to spareforslag forringer elevernes undervisning meget, og kombineret med de øgede krav om

rummelighed, giver det vanskelige forhold for undervisningen, som jo trods alt er folkeskolens

kerneydelse.

Der er forslag om at sætte undervisningsprocenten op. Dette vil give mindre tid til f.eks. lejrskole,

hytteture, skolefest, efter-/videreuddannelse af personalet og skole-/hjemsamarbejdet.

Kulturelle arrangementer og samarbejder, som er af meget stor betydning for trivslen på den enkelte

skole for såvel elever, forældre som personale.

Hovedrengøringen foreslås sparet væk.

Dette vil give store gener i forhold til astma og allergi og vil medføre usunde skoler for elever og

personalet. Forringede/dårlige vilkår at arbejde i for alle parter. Mindre trivsel.

Tilskuddet til buskørsel til kulturelle arrangementer er af stor betydning for Havndal Skole, som

ligger 25 km. fra Randers.

Stort set alle kulturelle arrangementer finder sted i Randers, hvorfor vi som landskole er meget

afhængige af at transportere vores elever til og fra Randers. Dette er en bekostelig affære. Resultatet

vil blive, at Havndal Skole ikke kan tilbyde vores elever disse arrangementer, som ellers er af stor

betydning for den enkelte elevs faglige-, kulturelle- og personlige udvikling. Eleverne i kommunen

stilles endvidere meget forskelligt.

I SFO-regi påtænker man at øge forældrebetalingen yderligere samtidig med, at antallet af

lukkedage sættes op. Altså ringere service for flere penge.

Forældrebetalingen til SFO-pladserne er nu ved at være så høj, at mange familier ikke har råd til

disse pladser og eleverne bliver til såkaldte nøglebørn, der må klare sig selv om eftermiddagen til

forældrene kommer hjem og om morgenen selv skal sørge for at komme afsted i skole.

Før-skole-gruppen er i dag et pædagogisk meget fint tilbud og redskab for de kommende elever.

Men med den markante reducering i tiden, som der i spareforslaget lægges op til, synes dette meget

værdifulde tilbud at blive til ren opbevaring uden tid til de pædagogiske tanker, der ligger bag

denne ellers så gode "skolestart".

360-graders-eftersynet af folkeskolen er kommet med konkrete forslag til, hvad der bør ændres for

at få en bedre folkeskole i Danmark.

Havndal Skoles skolebestyrelse er af den klare opfattelse, at flere elever i klasserne, færre

undervisningstimer til eleverne og mindre tid til lærernes efter-/videreuddannelse går direkte imod

nogle af disse konkrete forslag.


151

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen ved Havndal Skole

Frode Rasmussen

Formand


152

HAVNDAL SKOLE

SØRINGEN 3 15-09-2010

8970 HAVNDAL

MED-udvalget ved Havndal Skole ser med meget stor bekymring på det sparekatalog, som vedrører

folkeskolerne i Randers Kommune.

For to år siden var vi i en lignende situation, der medførte en besparelse på godt 40 lærerstillinger,

og som ramte kerneydelsen i folkeskolen, nemlig undervisningen.

I indskolingen foreslår man aldersintegreret undervisning, og vi er af den klare opfattelse, at det vil

få den konsekvens, at den tilførte ressource til den nye indskolingsordning, som er startet op på 10

folkeskoler nu, udhules, og dermed fjernes de gode pædagogiske tanker og ideer med den nye

indskolingsmodel/indskolingsordning.

Ændrede klassesammenlægningsregler vil give flere elever i klasserne, og for mange af skolerne

gælder det, at klasseværelserne fysisk ikke kan rumme 28 elever, og vil endvidere betyde

betragtelig mindre tid til den enkelte elev. Samtidig foreslår man, at timetildelingen i 4. - 9. klasse

sættes ned. Flere elever kombineret med færre lektioner går direkte imod 360-grader-eftersynets

anbefalinger, hvor der netop lægges vægt på højere faglighed.

Samtidig med er vi bekymrede for forslaget om en reduktion af specialskolernes rammebevilling, da

det vil få den konsekvens, at flere specialelever skal rummes i normalklasserne i folkeskolen, hvor

lærerne ikke er efter-/videreuddannet til en sådan pludselig ny opgave, og hvor der med besparelsen

vil blive flere elever i klasserne og færre lektioner. En uheldig kombination.

Forslaget om at sætte undervisningsprocenten op fra 40,6 procent til 41 procent vil nedsætte tiden

til: lejrskole, hytteture, skolefester, efter-/videreuddannelse, skolebiblioteket osv. ligesom det vil

medføre en reduktion i antallet af timer til bl.a. AKT-funktionen. Dette er bestemt heller ikke i tråd

med 360-graders-eftersynets anbefalinger, hvor man netop slår på, at efter-/videreuddannelsen af og

brugen af ressourcepersoner er af afgørende betydning i fremtidens skole, så man sikrer, at elever i

vanskeligheder får en tidlig hjælp og effektiv støtte og dermed undgår eksklusion.

Skolerne har allerede sparet på denne konto i forbindelse med sidste sparerunde, og derfor vil

mange skoler også være nødt til at skære i elevernes undervisningstid for at bevare bare et minimum

af timer til disse funktioner.

Hovedrengøringen foreslås sparet væk. Dette vil på sigt give gode vilkår for indeklimaproblemer og

dette sammenholdt med mange elever i små klasseværelser er en meget uheldig udvikling, der vil

forringe trivslen og arbejdsvilkårene.

Som landskole er vi altid afhængige af bustransport til de mange gode kulturelle arrangementer, der

er i Randers by. Hvis disse midler spares væk vil det betyde, at vi ikke længere kan tilbyde eleverne

deltagelse i disse kulturelle arrangementer, som ellers er en vigtig del af elevernes faglige, kulturelle

og personlige udvikling. Endvidere ser vi også en klar forskelsbehandling, der favoriserer de

skoler/elever, som ligger i Randers, da de fortsat vil kunne tilbydes arrangementerne, da de ikke har

udgifterne til den dyre transport.

I SFO foreslår man at sætte taksterne på pladserne op samtidig med, at antallet af lukke dage øges.

For mange familier er SFO-pladsen ved at være en meget dyr foranstaltning, og en yderligere

fordyrelse sammenholdt med en ringere service kan være et vigtigt incitament til at vælge SFOpladsen

fra og lade sit barn klare sig alene både morgen og eftermiddag. Dette finder vi

bekymrende, især for de udsatte børn.

Før-skolegruppen er i dag et pædagogisk meget fint tilbud og redskab for kommende elever, men


153

med den reducering, som spareforslaget lægger op til, vil dette pædagogiske og værdifulde tilbud

blive reduceret så meget, at der ikke er timer til dette pædagogiske arbejde, som ellers ligger i denne

ordning, og som i den grad har været medvirkende til, at kommende elever er blevet sikret en rigtig

god skolestart.

Trivsel er vigtigt for at kunne lære og for at kunne fungere som personale.

Med de store besparelser, der her lægges op til, ser fremtiden for folkeskolerne i Randers Kommune

dystre ud, og vi kan som MED-udvalg kun være bekymrede for, hvordan det vil være at skulle lære

og være lærer/pædagog i en folkeskole/SFO med så reducerede muligheder, som besparelserne vil

medføre.

Med venlig hilsen

MED-udvalget ved Havndal Skole

Tlf.: 89 15 43 00 - Mail: havndalskole@randers.dk


154

Selvfølgelig skal der spares .......bare ikke på

"kerneydelsen"

Ser vi på spareforslag 2301 er det korrekt, at det teoretisk set ikke

går ud over kerneydelsen. Derfor forholder vi os seriøst til

spørgsmålet;

Er ny ledelsesstruktur løsningen?

Overordnet set går det ikke ud over kerneydelsen - korrekt!!!

Men vi ved fra adskillige undersøgelser, at den enkelte medarbejder

finder det meget vigtigt at blive "set" og "anerkendt" af nærmeste

leder. I disse tider, hvor vi løber hurtigt som aldrig før, er det netop

ved at blive "set" og "anerkendt" af vores nærmeste leder, at vi

som medarbejder henter megen energi og motivation i forhold til

vores daglige arbejde med børnene.

HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI MISTER DENNE

ENERGI OG MOTIVATION?

Når det handler om det psykiske arbejdsmiljø, sygdom, fravær og

andre problemer, i en i forvejen travl hverdag, giver det tryghed at

have en leder tæt på, som problemløser.

HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI IKKE HAR DENNE

TRYGHED I PERSONALEGRUPPEN?

Sparring og supervision med nærmeste leder er med til at støtte

pædagogen i arbejdet med (specielt udsatte) børn. På denne måde

har pædagogen mulighed for udvikling af egen pædagogisk

praksis.


155

HVAD SKER DER MED KERNEYDELSEN, HVIS VI IKKE FÅR DENNE

UDVIKLINGSMULIGHED?

VI MEDARBEJDERE I MINIMAX SER OS SELV SOM

INSTITUTIONENE HJERTE ......DET ER OS DER SKAL PUMPE BLOD

UD TIL BØRNENE/KERNEYDELSEN.

DERFOR ER DET OVERORDENTLIGT VIGTIGT AT DEN RIGTIGE

UDFORDRING TAGES OP PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT VI ALLE

BEVARER STOLTHEDEN OG EJERSKABET I VORES ARBEJDE.

Det er

MED VENLIG HILSEN

PÅ PERSONALEGRUPPENS VEGNE

BETTINA D. PETERSEN

TILLIDSTITBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBTTTTTTTREPRÆSENTANTå per


156

Spareforslag fra børn og skole til budget 2011-14

Høringssvar vedrørende nr. 2116, 2117, 2118 og 2121 – alle forslag, som berører

Randers Ungdomsskole.

Høringssvaret er udarbejdet af: Randers Ungdomsskoles MED-udvalg og bestyrelse.

Samlet spareforslag på i alt 28%.

Hvis alle spareforslag i sparekataloget iværksættes, vil det medføre en

rammebesparelse på 28% af Randers Ungdomsskoles aktiviteter.

Spareforslagene er ikke i harmoni med Vision 2016.

I Vision 2016 beskrives lærings –og dannelsesmiljøer, attraktive miljøer,

ungdomsværested med vejledning, SSP, ungdomspolitik m.v..

Randers Ungdomsskole har aktivt bidraget til at virkeliggøre disse visioner.

Aftaler med Randers Kommune.

Vi har i aftaleperioden 2008-10 arbejdet med læringsstile, undervisningsmiljøer,

kvalificering af medarbejdere, certificering af unges kompetencer, involvering. Indsatserne

er aftalt fortsat i aftalemål for 2010-12, hvor der yderligere fokuseres på:

Lokal forankring,

Unge som ressource,

Udvikling af undervisningstilbud,

Styrkelse af lokalt samarbejde,

Uddannelse af ungeambassadører,

Udbredelse af pædagogisk praksis fra

Ungemiljøet

Udvikling af ung til ung rådgivning.

Vi har ved aftalemål med Randers Kommune påtaget os rollen som central

medspiller for forvaltningen mht. forebyggelse, involvering og dannelse i

sammenhængende indsats for 10–25 årige i hele Randers Kommune. En

sammenhæng, hvor børn og unge lærer at tage ansvar for sig selv i samarbejde

med andre og under kyndig vejledning af kompetente voksne.

Resultatet ses lige nu tydeligst hos de unge i Ungemiljøet, som på demokratisk vis

argumenterer mod de forslåede besparelser. I Randers Amtsavis´ leder den 2. september

2010 sammenfatter Turid Fennefoss Nielsen: ”I Randers har vi heldigvis en anden tilgang

til tingene. Eller også har vi været rigtig dygtige i vores arbejde med at give byens ungdom

gode rammer, hvor de får et ansvar og en lang række muligheder”. Lederen sætter

konflikten om ungdomshuset på Jagtvej i København i perspektiv til situationen i Randers,

hvor de unge bruger dialog i stedet for brosten.

- Vi vil kvalitet i alt hvad vi beskæftiger os med.

- Vi vil en helhedsorienteret indsats, hvor forebyggelse, vidensinput og udvikling

af sociale kompetencer indgår i en naturlig sammenhæng.

Vi er i Randers Ungdomsskole stolte over dette ultimative resultat af den

sammenhængende indsats, som vi er en central del af. Vi håber, at Byrådet anerkender

indsatsen, så vi også fremadrettet kan sikre et godt tilbud til unge i Randers Kommune.


157

Forslag 2116: Ungdomsskolen – ressourcereduktion på 10%

Beskrivelse af forslaget:

Citat fra sparekataloget:

Randers Ungdomsskole tilbyder en bred vifte af fagligt og socialt udviklende

fritidsaktiviteter til de unge mellem 13 og 18 år af stor positiv betydning for vedligeholdelse

af en sund ungdomskultur på tværs af kommunen. Ungdomsskolen er i sit virke kendt for

fleksibelt at kunne omstille sig til nye opgaver samt opfylde de unges ønsker og behov for

at være aktive i en dynamisk ungdomskultur”.

Konsekvens for borgere/brugere:

Citat fra sparekataloget:

”Foruden reduktion i ledelses- og administrationstid vil forslaget indebære en reduktion af

antallet af undervisningsfag, klubvirksomhed og fritidsaktiviteter, Randers Ungdomsskole

udbyder, hvilket kan få den afledte effekt, at deltagerantallet på de respektive aktiviteter vil

dale. Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at Ungdomsskolens rolle som det

dannelsessted, hvor unge møder unge i selskab med kompetente voksne, at de unge, der

eksempelvis ikke er foreningsaktive, vil være henvist til at søge aktivitetsmuligheder andre

steder.

4500 unge benytter Randers Ungdomsskoles Undervisnings - og klubtilbud.

641 unge bruger UngeMiljøet.

591 hjem/børn bruger juniorklubberne.

Ungdomsskolen skaber

i sammenhæng med folkeskoler og andre samarbejdspartnere

hele mennesker.

Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag

vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som

Randers Ungdomsskole er en central del af.


158

Forslag 2117: Nedlæggelse af Ungemiljøet

UngeMiljøet er ikke blot et værested for unge i Randers Kommune. Ungemiljøet er skabt

af unge, til unge - og er et kommunalt tiltag, med uendeligt højt udviklingspotentiale.

I beslutningsgrundlaget om etablering af UngeMiljøet indgik en projektmodningsfase på 3

år. Ungemiljøet har kun eksisteret siden 01.09.2008.

UngeMiljøet er et potent, socialt og kulturelt samlingssted, der fokuserer på

medbestemmelse, rummelighed og demokrati. Ved at sætte den enkelte unges

kompetencer i relation til andre unges samt at støtte unge fra alle kredse og miljøer, opnås

et enestående forebyggende, socialt og kulturelt resultat.

UngeMiljøet har formået at skabe sige en position som ”pejlemærke” i forhold til

pædagogisk tilgang til målgruppen, hvilket har medført at flere kommuner og

organisationer har planer om at bruge UngeMiljøet som rollemodel for fremtidige tiltag i

arbejdet med at skabe sociale, forebyggende og kulturelle tilbud til unge.

Udtalelser fra Østjyllands Politi, Randers

”Som medarbejder i Forebyggelses-afdelingen, Østjyllands Politi, Randers er jeg og mine

kollegaer jævnligt på rutinemæssigt besøg i Ungemiljøet ved Underværket i Randers, idet

en del af vores arbejdsopgave er at opsøge de steder, hvor unge samles.

Her har vi altid mødt et velfungerende sted med mange forskelligt socialt funderede unge,

og et særdeles aktivt og positivt personale.

Vi er ikke i tvivl om, at Ungemiljøet som sted er med til at sikre, at mange unge har et

sikkert og aktivt værested/frirum i trygge rammer; et sted, hvor ressource-svage unge har

mulighed for samvær med positivt stærkere unge/rollemodeller.

Såfremt Ungemiljøet ikke eksisterede ved vi fra tidligere af, at de så vil være henvist til at

søge tilfældigt samvær af mere tvivlsom karakter – herunder at søge fællesskab med

unge, der har misbrug som socialt omdrejningspunkt.”

Torben Tellefsen,

Politiassistent

Forebyggelse-gruppen

Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag

vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som

Randers Ungdomsskole er en central del af.


159

Forslag 2118: Nedlæggelse af Juniorklubber i ungdomsskole- og

folkeskoleregi.

Beskrivelse af forslaget:

”Juniorklubberne for børn på 4. – 7. klassetrin er etableret bl.a. med henblik på at skabe

væresteder for de børn, der efter 3. klassetrin ikke længere har mulighed for at gøre brug

af skolefritidsordningernes pasningstilbud.

Randers kommune har juniorklubber/væresteder fordelt på i alt 9 folkeskoler.

7 af disse juniorklubber er oprettet i ungdomsskoleregi og har et faktisk antal tilmeldte børn

på ca. 480 – 500.

Konsekvens for borgere/brugere:

”Børnene fra 4. årgang og opefter vil være henvist til at søge mod andre aktivitetsmuligheder”

Juniorklubberne i Randers Ungdomsskole

Juniorklubberne er det absolut billigste fritidstilbud for 4.–7. klasse (10-14 årige) i Randers

Kommune.

Juniorklubben har sin placering på skolerne, hvorfor juniorklublederen har sin gang på

skolen. Det skaber en tæt kontakt til lærere og ledelse, hvorved der kan gribes hurtigt ind

ved evt. bekymring for et barn.

Juniorklubberne er en del af SSP samarbejdet, og den tidlige forebyggende indsats i

Randers Kommune.

Juniorklubberne spiller en vigtig rolle i forhold til dannelsen af socialt netværk for børn i

alderen 10-14 år i Randers kommune.

Juniorklubberne giver over 590 lokale familier et lokalt tilbud om trygge rammer,

samvær, voksenopsyn og aktivitet for deres børn i dagligdagen.

Juniorklubberne giver over 590 børn indhold, støtte, tryghed og aktivitet i hverdagen.

Juniorklubberne er et lærings- og dannelsesmiljø, hvor sociale kompetencer underbygges

og styrkes. Vores erfaring er, at juniorklubtilbuddet for netop denne gruppe er meget

givende og en stærk basis for børnenes fritid og udvikling.

Bosætningspolitik. Juniorklubberne er en væsentlig faktor i kommunens samlede pasningsog

fritidstilbud rettet mod evt. nye borgere i Randers.

Juniorklubberne er med til at skabe kontinuitet i indsatsen for målgruppen 10-25 år.

Juniorklubberne er med deres indsats en væsentlig anbringelsesforebyggende

foranstaltning

Sundheds- og kostprofil er gennemgående for alle juniorklubber.



Der vil ved lukning af klubberne blive mange ”nøglebørn”, da afstanden til nærmeste

pasningsordning bliver stor.

Vi ser ingen reelle alternativer i Randers til Juniorklubbernes tilbud.

Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag

vedr. Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som

Randers Ungdomsskole er en central del af.


160

Forslag 2121: Ungdomsskolen – kontingentbetaling i

ungdomsskoleklubber

Beskrivelse af forslaget:

”I Randers Ungdomsskole er der registreret ca. 3300 elever, som ligeledes regnes som

medlemmer i ungdomsskoleklubberne.

Der foreslås indført en kontingentbetaling på 200 kr. årligt pr. medlem som betaling for at

være medlem og deltage i ungdomsskoleklubbernes aktiviteter.

Da erfaringsgrundlaget med virkningerne af indførelse af betaling for medlemskab i

ungdomsskoleklubregi er spinkelt, er det i forslaget forudsat, at der ved indførelse af

kontingentbetaling vil ske en nedgang i antallet af medlemmer, der ønsker at betale for

medlemskab.

Antallet af fremtidige betalende medlemmer skønnes til at være 2000 unge, svarende til 60

%.

Det samlede provenu ved indførelse af kontingentbetaling på kr. 200 pr. medlem vil således

udgøre i alt 400.000 kr. årligt”

Konsekvens for borgere/brugere:

”Der foreligger ikke nogen erfaringer på dette område, men det må forventes, at der vil

være nogle unge som vil fravælge klubtilbuddet.”

Yderligere konsekvenser.

Mange ressourcesvage unge vil vælge klubberne fra, hvis kontingent indføres.

De unge, der ikke har råd, har stort behov for klubberne.

Kombinationen og samspillet mellem de velfungerende og de mindre velfungerende

vil tabes, når kun de økonomisk ressourcestærke kommer i klubberne.

Klubberne bliver delvist tømt, og unge må gå andre steder hen eller stå uden tilbud.

Administrationsudgifterne ”æder” besparelsen. Der bliver mere administration

end pædagogik.

Vi mener.

Der bør ikke betales for det ”vidensinput”, der sker i klubberne.

Klubberne som miljø, differentierede lærings– og demokratiseringssteder må IKKE

koste penge.

Klubtilbuddet er forebyggende og kan ikke gøres op i penge.

Unge i oplandsbyer og lokalområder har behov for et gratis uforpligtende

fritidstilbud.

Gennemførelse af forslaget vil, set i sammenhæng med de øvrige spareforslag vedr.

Randers Ungdomsskole bryde den sammenhængende indsats, som Randers

Ungdomsskole er en central del af.


161

Den 13. september 2010.

Børnehave, Fritidshjem og Juniorklub -Vidarsvej 32 - 8920 Randers NV. – 89 15 92 80.

Fra MED udvalget i Børnegården Nyvang:

Høringssvar vedrørende

Forslag 2113: Fritidshjem – reduktion af ressourcetildelingen,

med den følgevirkning, at Børnegården Nyvang skal lukkes.

Det betyder at:

- Børnehave gruppen Filuren m/ 20 børn skal lukkes og

børnene skal fordeles i andre børnehaver.

- Fritidshjemsgruppen nedlægges og børnene tilbydes pladser

i SFO på Nyvangsskolen og Hobrovejensskole.

- Juniorklubben Nyvang nedlægges.

En lukning betyder:











At en del af vores børn sandsynligvis vil få brug for socialpædagogisk

hjælp på steder, hvor vilkårene er anderledes.

At de mange børn fra 10 -14 år, der har brug for voksenkontakt,

vejledning og lærerige aktiviteter, bliver ladt alene.

At en velfungerende integration af to kulturelle børn forsvinder.

Færre valgmuligheder til forældre.

Det rummelige ved små grupper forsvinder.

Sammenhængen i hverdagen ved, at kunne fortsætte fra børnehave til

fritidshjem til juniorklub forsvinder.

Et sted, hvor det er muligt for forældre, at have deres børn i forskellige

aldre samlet et sted forsvinder.

At den store del af forældrene, som vælger Børnegården Nyvang, på

grund af de nære og trygge rammer i grupperne, mister denne valg

mulighed.

At en del af vores børn, vil få det svært, uden de trygge rammer her.

At flytte børnene, kan bevirke stilstand eller tilbage gang for deres

udvikling.

Med venlig hilsen MED udvalget i Børnegården Nyvang.


Børnegården Nyvang Forældrebestyrelsen 162

15-09-2010

________________________________________________________________________________

HØRINGSSVAR:

Vedrørende spareforslag nr. 2113: Fritidshjem – reduktion af ressourcetildelingen.

Reduktionsforslaget betyder, at tildelingen til fritidshjem bringes på niveau med den

nuværende normering for SFO`erne efter indførelsen af indskolingsordningen.

Hvis forslaget gennemføres har det den konsekvens, at vores integrerede

daginstitution med plads til 69 børn i alderen 3 -14 år, så skal lukke.

Det protesterer vi på kraftigste imod fordi:

Børnegården Nyvang er et meget velfungerende sted, med et fast, dygtigt og velfungerende

personalegruppe, med en ligelig fordeling af begge køn.

Vores børn lærer, at færdes trygt blandt børn i forskellige aldre.

De ældste i børnehave- og fritidshjemgruppen har nogle større, at se op til.

Det betyder meget for os, at søskende kan gå sammen og have kontakt og glæde af hinanden

i løbet af dagen.

Vi kan aflevere og hente vores børn samme sted, hvilket er en stor værdi, når vi har travlt i

hverdagen.

Vores børn går her i mange år og Børnegården Nyvang er et ekstra hjem for dem, hvor de

hører til og føler sig trygge.

Når vores børn skal skifte gruppe, sker det glidende, fordi de kender hele huset og alle de

voksne.

Vores børn har plads til, at være børn og føle sig OK, som dem de er.

Vores børn oplever et frirum, hvor de kan komme på banen med det de har lyst til.

Personalet bruger tid på at tale med vores børn, og lytter på hvad de har, at sige.

Vores børn har nu et pædagogisk tilbud, vi frygter at SFO´en kun bliver opbevaring og at

de sårbare børn bliver tabt.

Personalet i Børnegården. Nyvang er gode til, at guide, lytte og vejlede os forældre

vedrørende vores børn.

Man føler sig altid velkommen.

”Da min dreng startede, begyndte vi med det samme, at få hjælp med hensyn til de store

problemer han er i”. Citat fra en mor.

”Børnegården Nyvang hjalp mig med det samme, da jeg havde problemer omkring mine

døtre”.

”Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle få hjælp til mit barn, hvis ikke personalet i Børnegården

Nyvang hjalp mig”. Citat fra en mor og en anden mor nikker og siger ”Ja”.

”Hvis Bg. Nyv. lukker, er jeg sikker på, at det vil koste kommunen meget ekstra til de børn

der nu rummes her”. Citat fra en mor.

”Mine sønner skal gå her hos Jer, for de har brug et sted, at være, hvor der er voksne. For

ellers går de rundt og laver ballade”, Citat fra en far.

Med venlig hilsen

Forældrebestyrelses formand

Jeanette Reyes.

Vidarsvej 32, 8920 Randers NV.


163

Skolevænget 1, Harridslev, 8930 Randers

Skolens kontor 89154700

Email: korshojskolen@Randers.dk

Web: http://www.korshojskolen.dk

Korshøjskolen den 9. september 2010.

Høringssvar til direktionens sparekatalog på skoleområdet.

Skolebestyrelsen og MED-udvalget har på møder den 9. september behandlet

direktionens forslag til besparelser på skoleområdet og afgiver på det grundlag følgende

fælles høringssvar:

Siden kommunesammenlægningen januar 2007 har skolevæsenet været udsat for

massive nedskæringer senest i.f.m. budget 2010, hvor undervisningsprocenten blev hævet

fra 40 til 40,6.

Timetallet på mange skoler nærmer sig eller er allerede på ministeriets minimum samtidig

med, at muligheden for at differentiere og variere undervisningen i form af holddeling,

lejrskoler m.m. stort set er fjernet. Skolernes mulighed for at efteruddanne og

kompetenceudvikle personalet er samtidig blevet meget begrænset. Efteruddannelse er

den væsentligste dokumenterede enkeltfaktor i.f.t. udvikling og kvalitetssikring af

folkeskolen.

Hvis alle eller nogle af sparekatalogets forslag vedtages fortsætter denne proces. På

samme tid har vi kæmpemæssige udfordringer i.f.t. eksempelvis inklusion og en højnelse

af elevernes faglige niveau.

Nedenfor kommenteres nogle af sparekatalogets forslag kort:

Aldersintegreret undervisning i 0.- 3. klasse(forslagene 2101 og 2104).

Forslagene vil medføre en massiv reduktion af tidsressourcerne i skolestarten. På

Korshøjskolen vil konsekvensen være et fald fra 208 til 156 ugentlige lærerlektioner

svarende til 25 % og et fald fra 120 til 78 ugentlige pædagoglektioner svarende til 35 %. At

det begrundes i de positive muligheder ved en aldersintegration ændrer ikke på, at der er

tale om et besparelsesforslag, som vil mindske inkluderingsevnen, forringe muligheden for

holddannelse med et fornuftigt elevtal og dermed øge elevernes utryghed og have en

negativ effekt på elevernes undervisningsmiljø.

Reduktion af timetallet på 4.-9. klassetrin(forslag 2102).

Forslaget vil medføre, at det bliver vanskeligt at opfylde ministeriets minimumstimetal og

fagenes ambitiøse trinmål, som er formuleret med udgangspunkt i det vejledende timetal.

Eleverne vil i forløbet miste undervisning svarende til 13 uger eller ca. en tredjedel af et

skoleår.

Regler for klassedeling og –sammenslag(forslag 2103).

Forslaget øger klassekvotienten og øger risikoen for hyppige klassedelinger og

sammenslag. Differentieringsmuligheder, kvaliteten i undervisningen og inkluderingsevnen

forringes.

Reduktion af rammen til specialskoler(forslag 2105).

Forslaget vil forringe det samlede tilbud til elever med vidtgående behov. Forslaget vil i

sammenhæng med andre af ovenstående forslag gøre det meget vanskeligt, at skabe de

ressourcemæssige og organisatoriske forudsætninger for decentralisering af den

vidtgående specialundervisning august 2011. Eksempelvis kan besparelserne betyde, at

H:\BUDGET\BS\(156)Medudvalg og forældrebestyrelse, Korshøjskolen.doc


specialskolernes personale ikke får mulighed for at medvirke til en opkvalificering af

folkeskolernes personale, hvilket er en forudsætning for decentralisering af den vidtgående

specialundervisning, afhængig af, hvordan specialskolerne vælger at udmønte

rammebesparelsen.

Fælles ledelse mellem grund- og overbygningsskoler(forslag 2106)

Forslaget vil reducere den samlede mængde af tid til ledelse i Randers Kommune. Det er

der ikke behov for i en tid, hvor store og omfattende forandringer netop forudsætter mere

og bedre ledelse. Vi er åbne overfor at diskutere ledelse, men det bør ske i sammenhæng

med en samlet skolestrukturdebat med udgangspunkt i visioner og perspektiver for det

samlede skolevæsen. Vi vil opfordre til, at der hurtigst mulig tages initiativ til igangsættelse

af en sådan debat.

Alle, som har deres daglige gang på en skole, ved, at der på hver afdeling skal være en

person med ledelseskompetence, som kan træffe de nødvendige daglige beslutninger

hurtigt og effektivt tæt på den pædagogiske praksis.

Flytning af 7. klasse til overbygningsskoler(forslag 2107).

Vi finder forslaget meget positivt. Det er i overensstemmelse med strukturen i folkeskolens

fagrække og trinmål. Samtidig tilgodeses kvaliteten i fagene tysk, geografi, biologi og

fysik/kemi og en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

Bortfald af modersmålsundervisningen(forslag 2110).

Forslaget bør ikke gennemføres, idet der er en dokumenteret positiv effekt heraf for en

gruppe, som i forvejen kan have det svært nok med at få et tilstrækkeligt udbytte af

undervisningen.

164

Kørsel til kulturelle arrangementer(forslag 2119).

Forslaget vil stille skolerne udenfor Randers dårligere end byskolerne grundet de større

afstande. Samtidig har udliciteringen af skolebuskørslen medført en dårligere service, idet

vi ikke længere kan benytte skolebusserne på en fleksibel måde i skoletiden. Vores

muligheder for en levende, virkelighedsnær og varieret undervisning uden for skolens

fysiske rammer er på den måde blevet væsentligt forringet.

Undervisningsprocenten hæves fra 40,6 til 41(forslag 2120).

Forslaget medfører, at tid til andre opgaver begrænses tilsvarende. Dermed forringes

muligheden for eksempelvis lejrskoler og personalets efteruddannelse og

kompetenceudvikling, som nævnt indledningsvis. Den høje undervisningsprocent har vi ind

til nu i en vis udstrækning kunnet kompensere for ved at veksle undervisningstid til anden

tid. Denne mulighed bliver ikke eksisterende grundet en kombination af ovenstående

forslag.

Randers Kommune har et meget billigt skolevæsen og hører til blandt de billigste i

Danmark – vi kan ikke tåle flere nedskæringer!

Vi opfordrer til, at budgetoverskridelsen på vidtgående specialundervisning indarbejdes i

basisbudgetet. Også på dette punkt skiller Randers Kommune sig positivt ud. Der er tale

om en landsdækkende tendens, men Randers Kommune segregerer færre børn til

vidtgående tilbud end sammenlignelige kommuner.

Karl-Johan Pedersen Jens Ole Sørensen Gorm Vestergaard

Skoleleder Næstformand MED Skolebestyrelsesformand

H:\BUDGET\BS\(156)Medudvalg og forældrebestyrelse, Korshøjskolen.doc


165

Høringssvar angående spareforslag 2301,2305 og 2312.

Personalegruppen i Hornbæk børnegård ser med stor alvor og bekymring på disse spareforslag.

Konsekvenserne vil betyde forringelse af kerneydelserne. Randers kommune er landets tredje

billigste kommune, men har dog haft en forholdsvis høj kvalitet på trods.

Denne kvalitet ser vi ikke kan opretholdes.

Specielt forslag 2301, bekymre os særdeles meget, dette grundet i erfaringer med manglende ledelse

i perioder, hvor vores leder har været på orlov eller under uddannelse. Her har vi erfaret hvor stor

betydning nærværende ledelse, har for udførelse af det daglige pædagogiske arbejde. Det gode

arbejdsmiljø skabes ved at ledelsen er til stede, med råd og vejledning, til gavn for både børn og

forældre. En ledelse som har overblikket for hvad der rør sig i huset og som i samarbejde med

personale kan have visioner og strategier for udvikling af institutionen..

Denne besparelse kan blive dyrere end beregnet idet det skaber uro og utryghed, hvilket kan give

udslag i et forringer arbejdsmiljø og hermed stigende sygefravær.

Personalet Hornbæk børnegård.


166


Hornbæk Skole

167

Høringssvar vedr. sparekataloget på skoleområdet i Randers

kommune.

MED-udvalget på Hornbæk Skole Randers udtaler følgende:

• At der skal spares i Randers kommune er hævet over enhver tvivl.

• At folkeskolen, som et af de store områder, kan blive ramt med en

reduktion på 150 stillinger er skræmmende set i lyset af regeringens

mål om en folkeskole i verdensklasse i år 2020. Klassekvotienter på

28 elever og færre undervisningstimer synes ikke at være den direkte

vej mod målet.

• Aldersintegreret undervisning kunne være et spændende pædagogisk

udviklingsfelt. Sædvanligvis følger der udviklingsmidler med til

sådanne gennemgribende ændringer i den pædagogiske og

strukturelle praksis, og derfor bør forslaget ikke være en del af et

sparekatalog. De afsatte midler til projektet rækker ikke langt til

folkeskolens indskolingspersonale.

• At undervisningsandelen af lærernes samlede arbejdstid endnu

engang hæves, vil betyde, at der bliver mindre tid til andre opgaver.

F.eks. kan det få stor betydning for muligheden for lærernes efter- /

videreuddannelse, som yderligere forringes i takt med at kravene til

folkeskolen øges, f.eks. kravet om rummelighed, som ikke alle føler

sig rustet til.

• Med vores nuværende rengøringspersonale er det muligt at lave

fleksible aftaler om rengøringen på skolen. Denne fleksibilitet vil vi

miste, hvis rengøringen udliciteres. Vi er ydermere tvivlende overfor

om vores nuværende kvalitetsniveau kan holdes, hvis forslag herom

godkendes.

Hornbæk Skole, 13. september 2010

Med venlig hilsen

Hornbæk Skole

H. C. Andersens Vej 1

8920 Randers NV

Telefon +45 89 15 42 00

Telefax +45 86 40 73 53

hornbaek.skole@randers.dk

www.hornbaek-skole.dk

Dokument 5

Kirsten Vandbæk

Formand

Mikkel F. S. Andersen

Næstformand

Randers Kommune


Randers Kommune

Viborgvejens Børnehave

168

Randers, den 14. september 2010

Til

Randers kommune

Børn og Skole

Laksetorvet

8900 Randers C

Høringssvar vedrørende spareforslag 2301

Efter gennemgang af spareforslag 2301 vedrørende ”Forslag til ny dagtilbudsstruktur” mangler der

overvejelser, om de grundlæggende problemer, der er forbundet med indførelse af områdeledelse, idet

der bl.a ikke findes forskning, undersøgelser eller analyser på konsekvenser for børnene.

Vi har læst flere høringssvar fra udvalgte kommuner, for at se hvilke områder andre påpeger, som deres

bekymringer og hvilke spørgsmål, det kan være relevant at definere over for Børn & Skoleforvaltningen.

Vi har en grundlæggende ledelsesmæssig og faglig interesse i at kunne forholde os til, hvad der er

kvalitet i børns daginstitutionsliv.

BUPL har lavet nedenstående spørgeskemaundersøgelse, hvor 69 kommuner har besvaret spørgsmål

om ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet (BUPL. Ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet

. Kommuneundersøgelse 2009)

Tabel 2 Total

Antal ledere før og efter ændringen i

Procent

Antal

institutionsstrukturen1)

Flere ledere 28% 10

Nærmest uændret 25% 9

Færre ledere 30% 11

Uklar besvarelse 14% 5

Ved ikke 3% 1

I alt 100% 36

Kommentar: Som det fremgår af Tabel 2 har omstruktureringerne lige så ofte ført til flere ledere (28%),

som det har ført til en redaktion (30%), i antallet af ledere.

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 2 -

169

Tabel3

Total

Hvadvarformåletmedatændrei

Procent

ledelsesstrukturen?(fleresvarermuligt)

Antal

Behovforbesparelser 13% 6

Ønskeromkvalitetsforbedringer 77% 37

Ønskeromstørredriftssikkerhed(mindre 77%

37

sårbareenheder)

Ønskeromatstyrkeadministrationen 44% 21

Ønskerombedreledelse 75% 36

Ønskerommerebørnetid 60% 29

Andet 19% 9

Total 365% 175

Kommentar: Som det fremgår af Tabel 3 har det været et markant formål at forbedre kvalitet i

daginstitution 77%, samt at forbedre driftsikkerheden 77%, og at give mere tid til børnene. 60%. Det er en

interessant betragtning, at omstrukturering kun i mindre omfang har været styret af ønske om

besparelser.

Tabel 4 Total

Hvis kommunen opnåede besparelser ved Procent

Antal

ændringerne i ledelsesstrukturen, blev disse

penge så fastholdt til anvendelse på

daginstitutionsområdet?

Ja 35% 17

Nej 13% 6

Ikke relevant - kommunen opnåede ingen 48% 23

besparelser

Ved ikke 4% 2

Total 100% 48

Kommentar: Som det fremgår af Tabel 4 så forbliver 35% af de opnåede besparelser på

daginstitutionsområdet, men det helt centrale for os, er, at der i 48% ikke opnås nogen form for

besparelse.

Tabel 5 Total

Hvor lang tid brugte kommunen omtrent på at Procent

Antal

planlægge ændringerne i ledelsesstrukturen?

1 - 5 måneder (kort) 23% 11

6-10 måneder (mellemlang) 33% 16

11 måneder eller mere (lang) 44% 21

Total 100% 48

Kommentar: Som det fremgår af Tabel 5 så tager det endog meget lang tid at implementere ændringer.

Dagtilbudsområdet I Randers er på mange måder et mangfoldigt område med stor variation i pædagogiske

tilgange, driftsformer, geografi mv. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan en ny ledelsesstruktur

skal rumme og påvirke denne variation – herunder tager hensyn til særlige lokale vilkår. Dette er der ikke

endnu udarbejdet en plan for, men denne proces vil eventuelt senere blive påbegyndt, hvis i så fald at

forslaget besluttes, jævnfør spareforslaget.

Dilemmaer

Det er altid et dilemma, når man etablerer større institutioner og et udvidet ledelsessamarbejde på tværs

af institutioner, i hvor høj grad de enkelte institutioner og afdelinger skal bevare og udvikle deres respektive

særpræg, og i hvor høj grad man skal arbejde hen imod fælles værdier og arbejdsmetoder.

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 3 -

170

Kommunernes erfaringer viser, at der er plads til begge dele. Spørgsmålet er, om udgangspunktet skal

være et (ledelses) område, hvor institutionerne taler sig frem til, hvor de er forskellige, eller forskellige

institutioner, der taler sig frem til, hvor de skal være ens?

Forskellighed og mangfoldighed

Forskellighed er kilden til fortsat udvikling og gensidig inspiration og læring. Omvendt kan for stor vægt på

forskellighed undergrave udviklingen af det fællesskab, der blandt andet er forudsætningen for at kunne

realisere fordelene ved et større fagligt miljø. Det bliver således en udfordring for den samlede ledelsesstruktur,

hvis nogle af de nye afdelingsledere og medarbejderne har behov for at synliggøre deres eget

dagtilbud. Et behov, der fx kan bunde i ønsket om at bevare et særkende og en egen identitet – eller på

anden måde i frygt for at forsvinde i helheden. Ønsket om egen profil og identitet er voksende inden for

daginstitutionsområdet, - også i Randers.

Kunsten består dels i at definere et fælles grundlag, som giver plads til at bevare en vis forskellighed, dels

i at være åben for, at dette fællesskab kan udvikle sig hen ad vejen.

At være leder og medarbejder

De nye afdelingsledere skal både være ledere og medarbejdere. Det gør det sværere at varetage lederrollen,

når man både skal opretholde en identitet som faglig pædagogisk leder (herunder pædagog

gulvet) og som leder. Den svære balance mellem nærhed og distance til faget er således et udtalt fælles

vilkår for de eventuelle nye afdelingsledere. Samtidig er det netop i denne mellemlederrolle, at konflikter

typisk skal håndteres. Det kan både være mellem afdelingsledere og medarbejdere og mellem institution

og forældre. Afdelingslederne vil med andre ord blive en udsat ledergruppe, som har et særligt behov for

sparring og coaching i deres ledelsesopgave og lederrolle.

Ledelsestid

Uklarhed om nye opgaver kan fx også betyde, at de nye afdelingsledere ikke nødvendigvis vil opleve den

aflastning, der ellers ofte er et af formålene med en ny ledelsesstruktur. Opgavefordelingen kompliceres

yderligere af, at der som regel flyttes ledelsestid i forbindelse med ændringerne. Institutionsledere, der

bliver afdelingsledere, får fx ofte reduceret deres ledelsestid, men overtager samtidig opgaver, som

tidligere blev varetaget af en souschef. Det er derfor vigtigt løbende at afklare, forhandle og afprøve de

nye forskydninger i opgaver og kompetencer. Også medarbejderne skal vænne sig til en ny ledelsesstil

og skal vide, hvilke ledere der har hvilke opgaver.

Etablering af nye opgave- og kompetenceforhold

Et tilbagevendende tema i de fleste organisationsændringer er behovet for at skabe klarhed om opgaveog

kompetenceforhold i de nye ledelsesstrukturer. Problemstillingen kan enten være, at disse forhold ikke

på forhånd er tænkt ordentligt igennem, eller at det ikke er lykkedes at efterleve en velbeskrevet opgaveog

kompetencefordeling i praksis. Det kan være, fordi fordelingen i realiteten ikke accepteres af alle de

berørte parter – eksempelvis at en afdelingsleder har svært ved at aflevere hidtidige arbejdsopgaver til en

områdeleder.

Ledelsesforslagets udfordringer

Længere kommando- og kommunikationsveje

Ofte nævnes lange kommando- og kommunikationsveje som en af strukturens ulemper. Medarbejdere og

afdelingsledere kan opleve, at der bliver langt mellem dem og forvaltningen, måske fordi de er vant til at

få al information direkte fra forvaltningen eller på informationsmøder. Omvendt vurderer andre, at

områdeledelse er med til at forbedre kommunikationen og forenkle kommunikationsveje. Strukturen kræver

med andre ord en områdeleder, der formår at formidle både op og ned i ledelsessystemet og blandt

medarbejdere.

Uklar rolle- og opgavefordeling

At skabe klarhed om ledelsesroller og fordeling af ansvar er en anden udfordring, det tager tid at håndtere.

Ledelsesforslaget succes afhænger i sidste ende af et godt samarbejde, gensidig respekt og tillid i

ledelsesteamet. Områdelederen er afhængig af et godt samarbejde med de daglige ledere – og omvendt.

Varetagelsen af souschefrollen

I nogle tilfælde problematiseres den manglende souschef. Institutionen kan opleve at mangle en ”toer”,

når den daglige leder er ude af huset.

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 4 - 171

Attraktive lederstillinger

Endelig bør man i sin konkrete udformning af strukturen overveje, hvordan man skaber attraktive lederstillinger.

Der er stor forskel på de daglige lederes oplevelse af den nye rolle. Mange er glade for at afgive

administrative og strategiske opgaver til fordel for det daglige pædagogiske og personalerelaterede

arbejde. Andre er kede af adskillelsen af de økonomisk-administrative og pædagogiske ledelsesopgaver.

” (Citat Væksthus for ledelse p. 42-43)

Hvordan ser det ud i børnehøjde?

Ifølge Evalueringen (4), som er lavet af konsulentfirmaet Udviklingsforum og bestilt af Velfærdsministeriet,

viser, at den nye struktur med en leder for et større område og pædagogiske ledere i hver enkelt

institution ikke nødvendigvis skaber en bedre hverdag for medarbejdere og børn.

Et flertal af både de pædagogiske ledere og medarbejdere mener ikke, det er en fordel for børnene, at

der er indført områdeledelse. Det resultat er bemærkelsesværdigt, da langt de fleste pædagogiske ledere

samtidig mener, at områdeledelse fungerer godt, og at det har styrket den faglige udvikling.

Evalueringens hovedforfatter John Andersen fra Udviklingsforum mener, at resultaterne viser, at områdeledelse

er en stor udfordring for de nye ledere og også medarbejderne(5).

“Der er et stærkt mønster, som viser, at personalet ikke mærker den pædagogiske udvikling ved

områdeledelse. Mange steder siger lederne, at de stadig er på vej, men det er relevant at spørge, hvornår

kommer vi frem? Efter to til tre år må man stille krav om, at man skal gå ind i en fase, hvor børnene og

pædagogikken, kommer i centrum.« Søren Smidt, forsker, Videnscenter for Institutionsforskning.

»Det er problematisk, hvis områdeledelse ikke er til gavn for kerneydelsen – børnene, og hvis store dele

af det pædagogiske personale ikke kan se fordelene. Den store opgave og udfordring i fremtiden er at

udnytte de muligheder, områdeledelse giver, så det også mærkes af både børn og forældre,« siger John

Andersen.

Videnscenter for Institutionsforskning under University College Copenhagen har lavet en lignende

undersøgelse af områdeledelse i Odense, Helsingør, Lemvig, Horsens, Høje-Taastrup og den tidligere

Jægerspris Kommune. Her er ledere, medarbejdere, forvaltning og andre blevet interviewet før og efter

indførelsen af områdeledelse. Og tendensen er, at den nye ledelse ikke har forplantet sig ude på sol-,

måne-, og stjernestuerne. »Der er et stærkt mønster, som viser, at personalet ikke mærker den

pædagogiske udvikling ved områdeledelse. Mange steder siger lederne, at de stadig er på vej, men det

er relevant at spørge, hvornår kommer vi frem?

”Efter to til tre år må man stille krav om, at man skal gå ind i en fase, hvor børnene og pædagogikken

kommer i centrum,« siger forsker Søren Smidt fra Videnscenter for Institutionsforskning. Han synes, det

er kompliceret at forklare, hvorfor det er svært at få ført den nye ledelse ud på stuerne, men en del af

forklaringen er, at både forvaltningen, områdelederen og de pædagogiske ledere bliver så optaget af

ændringerne af strukturen, at de – groft sagt – glemmer, hvorfor de nye strukturer blev indført6(s.14).

»I nogle kommuner er der for lidt målstyring i processen. Man tror, at tingene kommer af sig selv, når

strukturen laves om. Forvaltningen får ikke fulgt op og stiller ikke spørgsmålet, hvilken betydning har

forandringerne for børnene? Kommunerne skal spørge sig selv, hvor vil vi hen, og hvilken struktur skal vi

så vælge?« siger Søren Smidt, der dog understreger, at flere kommuner og mange ledere også gør det

godt. Han ønsker ikke at pege fingre eller at placere et ansvar ét sted, men mener, at det nærmest er en

lovmæssighed ved organisationsforandringer, at der i en periode bliver mere fokus på struktur end på

indhold. Det skal dog ikke være nogen undskyldning for, at børnene ikke får glæde af ændringerne,

mener han(s.14).

Det skal dog ikke være nogen undskyldning for, at medarbejdere ikke kan se de store fordele ved

områdeledelse, men det kan være en forklaring. »Hvis medarbejderne føler, at lederen går mere til møder

og er mere fraværende end før, kan det føre til passivitet og ligegyldighed fra medarbejdernes side, og

derfor skal lederne hurtigst muligt sørge for, at medarbejderne inddrages,« siger John Andersen, men

advarer samtidig mod at tro, at områdeledelse vil skabe en revolution ude på stuerne(14).

Hvad skal der til for at få processen til at lykkes.

Flere kommuner har gjort sig erfaringer på godt og ondt, og de viser, at det ikke er en naturlov, at en ny

ledelsesstruktur skaber pædagogisk udvikling, og glade medarbejdere og børn – tværtimod.

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 5 - 172

To eksperter i områdeledelse – John Andersen fra konsulentfi rmaet Udviklingsforum og Søren Smidt fra

Videnscenter for Institutionsforskning under University College Copenhagen forsøger her at guide

kommuner, ledere og medarbejdere til at få processen til at lykkes.

»Politikere og forvaltning skal først sætte sig et mål om, hvor de vil hen, og derefter beslutte sig for,

hvilken struktur de skal bruge for at nå målet, ikke omvendt,« siger Søren Smidt.

Kommunen skal fra starten være meget fokuseret på pædagogisk udvikling, og de skal vide, at der er stor

risiko for, at fokus hurtigt bliver lagt på strukturen frem for indholdet.

»Forvaltningen skal stille krav om pædagogisk udvikling og kvaliteten af kerneydelsen uden at styre

indholdet på institutionerne centralt.

Forvaltningen har også et ansvar for, at områdelederen har overskud til at fokusere på kerneydelsen.

»Kommunen må ikke bruge områdelederen forkert. Områdelederen skal ikke løse opgaver, som egentlig

er forvaltningens opgaver, som for eksempel planlægningsopgaver og for mange møder i forvaltningen,«

siger John Andersen.

»Når områdelederen går til møder, skal hun spørge sig selv, om det er til gavn for børnene,« siger John

Andersen.

Hvis der er for mange møder, der handler om struktur osv., skal områdelederen måske tilbage på rette

spor.

Uddrag fra evalueringsrapporten “Ledelse I forandring” Odense kommune

Daglig leders rolle og vilkår

Af midtvejsevalueringen af den nye struktur fremgik det, at en del daglige ledere oplevede, at

ledelses-forsøget i væsentlig grad havde givet dem en anden rolle, og at dette af nogle blev

oplevet som en degradering, der kunne være svær at håndtere.






Daglige ledere anså det som en stor forandring ikke længere at være den, der har kontakten

opadtil i systemet – en forandring, som de oplevede påvirkede den anseelse, man tidligere havde

i forhold til Odense Kommune og forvaltningen.

Flere daglige ledere understreger, at de nødigt vil undvære arbejdet med børnene, men ser det

som et dilemma at have børnetimer og samtidig skulle varetage lederfunktionen. Det er deres

oplevelse, at de ikke har fået færre arbejdsopgaver. Enkelte kan ikke få øje på fordelen ved den

nye struktur, og synes de er kommet længere væk fra deres tidligere samarbejdspartnere, f.eks.

skolen, om institutionslederne nu tager sig af. Men dilemmaet i dobbeltrollen leder og pædagog,

synes at fylde mest for de daglige ledere.

Selvom man i mange institutioner har arbejdet med at prioritere daglige lederes opgaver, finder

flere daglige ledere, at det er vigtigt, at der generelt i Odense Kommune arbejdes med at få

afstemt forventningerne til fx deltagelse i det konkrete pædagogiske arbejde på stuerne.

De daglige 57 ledere er således meget bevidste om det krydspres, de er udsat for, når de i

praksis skal håndtere det sammensatte arbejde som daglig leder med de vilkår, de har. Der

synes således at være behov for en grundlæggende diskussion af sammenhængen mellem

børnetimer og pædagogisk ledelse.

Konklusioner:

Hvis vi skal forsøge at indkredse nogle vigtige temaer i forbindelse med indføring af områdeledelse.

Kunne det være følgende:

Positive

· Fleksibilitet i større institutioner

· Øget vidensdeling og pædagogisk sparring

· Stordriftfordele

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 6 - 173

Negative:

Vi ved for lidt om konsekvenser for børnene, og det virker uklart, om der frigives tid til børnene i

forhold til andre opgaver.

Vi ved for lidt om konsekvenserne for antal børn pr. ansat.

Vi ved at det vil gå hårdt ud over forældredemokrati og engagementet.

Vi ved at det går ud over medarbejdsindflydelse

Ledernes holdning til områdeledelse:

Vi mangler argumenter for, at områdeledelse gavner børns trivsel og udvikling.

Vi er stærkt bekymrede for, at fokus fjernes fra kerneydelse til fokus på struktur og økonomi.





Vi forventer, at det i alle overvejelser først spørges, hvilke konsekvenser det har for børn.

Vi mener, at forslaget negligerer, at forandringsprocesser kræver stabilitet og ro på området. Den

betingelse er ikke til stede, når der vedvarende skæres på byens børn.

Vi frygter, at den fleksibilitet som kommunen vil opnå, betyder at børn og personale kan flyttes

rundt blandt enheder - dagligt, ugentligt eller månedligt - uden hensyn til børnenes trivsel og

forældrenes indflydelse.

Vi er ikke imod forandringsprocesser, der starter på institutionsniveau med børnene i fokus.

Kommentar fra Deloitte april 2009.

” I en typisk stor institution med traditionel ledelse anvendes der altså relativt set lige så meget tid på

indirekte brugerrettede opgaver som i de endnu større institutioner med områdeledelse. Dette indikerer,

at der muligvis ikke er høstet tidsmæssige gevinster med hensyn til udførelse af de indirekte

brugerrettede opgaver ved ledelsesmæssigt at samle institutionerne i (endnu) større enheder”. ( Citat

Deloitte, april 2009 p. 47).

På vegne af følgende daginstitutionslederne I Randers kommune

Jørn Bjerre

Medunderskrivere:

Rikke Hjuler, Rubjerg Børnehave

Mary Ann Pedersen, Tagrenden

Carsten Vesterager, Helsted Børnehus

Rita Willum, Daginstitution Midgård

Ulla Vendler, Smørhullet

Marianne Bundgaard, Ålykke

Hannah Laulund, Børnehaven Himmelblå

Tonni Nielsen, Vuggstuen MiniMax

Hanna Højlund, Børnehuset Jennumparken

Birte Mikkelsen, Lions Vuggestue

Kirsten Berthelsen, Rismøllen

Søren Vindum Horup, Langå Børnehave

Bente Jensen, Naturbørnehaven Fussingø

Jan Thomasen, Børnehuset Mariendal

Mai-Britt Tønder, Platangårdens vuggestue

Helle Foersom, Vuggestuen Grønnegade

Jette Storvang, Vuggestuen Firkløveren

Litteraturliste:

Væksthus for ledelse:

(2007)http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_41663/ImageVaultHandler.aspx

CASA (2004) http://casa-analyse.dk/files/ny_institutionsstruktur~.pdf

BUPL(2009)

http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/29B01BF2D854B34AC1257561002B5C25?opendo

cument

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


- 7 - 174

BUPL. Ændret ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet . Kommuneundersøgelse 2009

LEDETRÅDEN NR. 1 APRIL 2008 BUPL’S FAGBLAD TIL INSTITUTIONSLEDERE

http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD-7VQKJM/$file/ledetraaden0108.pdf

Høringssvar

Kalundborg kommune:

Jørgen Grüner (BUPL) Faglig Konsulent

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=kalundborg07&ID=30420

Roskilde kommune:

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


175


176


177


178

VorupSkole

VorupBoulevard33,8940RandersSV

email:vorup.skole@randers.dk

webside:www.vorupskole.dk

Tlf.89154100

HøringssvartilsparekatalogetfraMEDudvalgetpåVorupSkole:


IndledningsvistharMEDudvalgetforståelsefornødvendighedeniathandlepåbaggrundafdekommende

årsøkonomiskesituationiRandersKommune.Viundrerosdogover,atdebattenomskolestrukturogden

udvidedeindskolingsmodelikkeindgårisparekataloget.Viforeslårderforat”vendeallesten”.


Sparekatalogetsforslagpåskoleområdetgiverdoganledningtilfølgendekommentarer:


1. Forslag2101vedr.”Aldersintegrationpå0.2.klassetrin”:

Vi er bekymret for konsekvenserne for de udsatte og sårbare børn. De forventede mange skift i en

aldersintegreretindskolingkanværeendogmegetsværeathåndterefordissebørn.Denændredetildeling

afvoksenressourcerrammersammemålgruppe,derprofitereraftætterevoksenkontakt.


2. Forslag2102vedr.reduktionafundervisningstimetalpå4.–9.klassetrin:

Konsekvensenerca.1,6ugentligelektionerfærrepr.klassepr.skoleårigennemsnit.


3. Forslag2103vedr.klassesammenslagpå3.9.klasse:

Konsekvens på Vorup Skole vil være en reduktion fra 3 klasser til 2 klasser på vores 5. og 6. klassetrin.

Hereftervildervære27og28eleverpå5.årgangog27eleverpå6.årgang.Detvilkunværemuligtat

rummeganskefåtilflyttereogenmuligafledtkonsekvenskanbliveetmarkantskiftetilenprivatskole.


4. Forslag2108vedr.rengøring–udlicitering:

Vorup Skole har tidligere i en 3årig periode haft udliciteret rengøring, men valgte at trække opgaven

”hjem”.Dettepågrundafmanglendekvalitetiopgaveløsningen.


5. Forslag2109vedr.rengøring–ophørmedhovedrengøring:

Kandenneundværes?Hvisikke,måpengenetagesafandrekasser.


6. Forslag2114vedr.lukkedageiskolefritidsordninger:

Fint,menburdeudvidestilogsåatgældefritidshjem.


7. Forslag2115vedr.SFOtakstforhøjesmed50kr.pr.måned:

Priseneriforvejenhøj,ogsamtidignedsættesåbningstideniforbindelsemeddennyindskolingsmodel.


8. Forslag2120vedr.undervisningsandelenhævesfra40,6til41%:

Enforskydningafarbejdsindholdtilmereundervisning,menerderfortsatpladstil”Andreopgaver”,oger

dertagethensyntillokalaftalervedr.arbejdstidpåområdet?



HilsenMEDudvalgetpåVorupSkole.


179


180


181


182


183


184


185


186


187


188


189


190

Børnehuset Jennumparken

Gl. Jennumvej 2

8930 Randers

Telefon 89 15 96 50

www.randers.dk

9. september 2010

Høringssvar fra personalet i Børnehuset Jennumparken.

Børnehuset Jennumparken er en daginstitution, som Randers kommune etablerede i

2000, med fokus på helhed i tilbud til forældre og børn. Byrådet besluttede at institutionen,

selv skal varetage støtteopgaver med det enkelte barn og vejledning og støtte til

forældre. Jennumparken blev valgt pga. de socioøkonomiske forhold i området. Der er

mange beboere, på overførselsindkomster, der har kontakt til familieafdelingerne og

mange med anden etnisk baggrund. Dette tilbud er med tiden udviklet, så vi giver

børnene støtte i dagligdagen, vi har oprettet forskellige forældregrupper, og fungerer

ofte som familiernes netværk. Vi oplever, at det er en stor hjælp til børn og forældre, at

vi har mulighed for dette, og oplever at det er forebyggende arbejde der virker efter

hensigten. Vi har haft besøg af 2 ministre, andre byer, foreninger og andre institutioner

for at fortælle om, hvordan vi arbejder, og hvordan det kan gøres for en relativ lille

økonomi. Karen Jespersens sekretær, spurgte flere gange til økonomien, da hun ikke

kunne forstå hvordan arbejdet kunne gøres for så få ekstra midler. Det bør her nævnes,

at vi er den eneste daginstitution i Danmark, der arbejder som vi gør, og det er

ikke gået ubemærket hen, at Randers kommune tog denne offensive strategi, som det

var at etablerer Børnehuset Jennumparken. Vi er bevidste om, at Randers kommune

nu har en økonomi, der gør, at der skal spares, og ved det ikke er en let beslutning, og

det ikke kan gøres uden det rammer nogen. Vi håber dog, at der vil være forståelse

for, det arbejde der hver dag udføres, ud over det at være daginstituion, i vores institutionen

for børn og forældre.

Vedr. forslag 2301, har vi følgende kommentarer:

Vi er selv en institution, der er gået fra at være 3 institutioner til 1 institution (sparet 2

ledere). Det har været en ”hård” proces, som nu er blevet meget vellykket. Vi mener

det vil være svært for os, at skulle indgå i områdeledelse, da vores hovedopgave er en

anden end andre daginstitutioner, idet vi skal varetage det udvidede forældrearbejde.

Vi syntes det er vigtigt, at de institutioner, der slås sammen, skal være så sammenlignelige

som muligt, da det ellers kan være svært, at fordele ressourcerne, og forstå

sammenhængen i dette. Vi syntes det er en stor forandring at sætte igang, efter de

store forandringer der har været i forbindelse med kommunalreformen. Vi mener også,

at man skal se på lignende forsøg i Danmark, som har ikke har levet op til forventnin-


191

Side 2

gerne om store besparelser ved områdeledelse. Vedr. områdeledelse generelt, mener

vi det har stor betydning for personalet, at den personaleansvarlige leder, har sin gang

i daginstitutionen hver dag, personaleproblematikker kan der snakkes med lederen

om, og arbejdes med – straks, dette vil blive svært, hvis lederen har ca. 7 institutioner

at have ansvar for, vil der være mindre kontakt og samarbejde. Det vil også blive meget

svært for forældrene at have adgang til en snak med lederen om de problematikker,

de evt. vil drøfte. Og da forslaget er en besparelse, vil der ikke være ansatte i

institutionen, der har tid til at varetage opgaver udover det daglige pædagogiske arbejde,

og forældre og personale ansvar er givet til en leder, der er fysisk placeret,

udenfor institutionen.

Randers kommune har prioriteret ledelse højt, blandt andet ved uddannelse af alle

ledere på DOL, denne udgift til efteruddannelse, vil ikke være spildt for den enkelte,

men for Randers kommune, vil det være en økonomisk dårlig investering, da de veluddannede

ledere ikke kan bruge det i praksis.

Vedr. forslag 2302.

Da der skal spares, og det for os er umuligt at spare mere i det direkte arbejde med

børnene, mener vi at denne løsning vil være mere optimal at gennemfører. Det får

ikke de samme konsekvenser med manglende daglig ledelse, selv om det er en proces,

der kræver tid og omstilling, da det at skabe en fælles kultur, tager tid. Vi oplever,

at der er en besparelse / bedre udnyttelse af ressourcer, ved at institutioner, der fysisk

er placeret i nærheden af hinanden er sammenlagt.

Generelt mener vi, at ændrede strukturer, vil være bedst at udføre, hvis det ikke er

med besparelser for øje. Randers kommune har ca. 25 ledere, der kan forlade arbejdsmarkedet

indenfor de næste 5 år. Der kunne sættes en proces i gang, der tager

højde for dette, og der løbende indføres ny ledelsesstruktur. Vi ved godt det ikke sparer

penge her og nu, men set i forhold til de omkostninger vi ved det giver, vil det give

mindre sygefravær og stress, som det ofte medfører, at lave store forandringer.

Vedr. forslag 2304

Vi mener, at det er en god mulighed for forældre, at de kan få passet deres børn under

gode forhold, også om aftenen. Vi mener dog, det vil være bedre at skære på

dette service niveau end skære i kerneydelsen for området.

Vedr. forslag 2305

Se forslag 2304

Vedr. forslag 2306

En besparelse på 450000.00kr. i Børnehuset Jennumparken, vil få katastrofale følger

for vore børn og forældre. Vi har i årene siden vi blev etableret, fået opbygget en institution,

der er utroligt velfungerende. Vi har mange børn der har adfærds-, kontakt- og

trivselsproblemer i varierende grad, også betegnet som AKT- en samlet betegnelse for

børn, der har opmærksomheds og følelsesmæssige problemer. Alt personale er veluddannet,

og har blandt andet alle været på efteruddannelse i ICDP. Hvilket betyder

at vi arbejder ressource og relationsorienteret med børnene ud fra en antagelse om, at

barnets relationserfaringer er centrale for dets selvudvikling og skaber forudsætninger

for dets udvikling og læring. Udviklingsstøttende samspil, kan skabe basis for mønsterbrydning.

Ren konkret kan nævnes: Vi har færre udsættelser af børnenes skole-


192

Side 3

start, vi har færre børn der udsættes til børnehaven, og vi har stor forældre aktivitet (Vi

har de sidste 3 år, haft kampvalg til forældrebestyrelsen, vores forældre er utrolig aktive

blandt andet i forhold til disse forslag til besparelser), og aktive i de grupper / og

enkeltvis, hvor vi arbejder med forældrene, for at forbedre deres børns opvækst og

egne livsbetingelser. Personalet har en ekspertise, som er udviklet igennem de foregående

år, der gør, at vi kan møde forældrene på en direkte og respektfuld måde, der

giver mulighed for udvikling. Vi arbejder udfra princippet – hjælp til selvhjælp – så de

selv kan ”klare / mestre” dagligdagen selv. Hvis denne besparelse vedtages, vil vi

skulle prioriterer de opgaver vi nu udfører! Børnene vil stadig være i institutionen, så

umiddelbart, vil det være lettest, at reducerer forældrearbejdet, men med stor risiko for

katastrofale følger! Lad os nævne: anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet,

ekstra støtte i folkeskolen, ekstra støtte til forældrene i andre regi, at de som voksne

skal leve af overførselsindkomst, for ikke at nævne fængselsophold og psykisk sygdom.

Vi rummer alle forældre og deres børn, tænk langsigtet - selv om det lige nu

koster penge.

Vedr. forslag 2307

Vi mener, at skal der spares, skal der primært spares ved det der ikke umiddelbart får

betydning for forældre og børn, det kan der blandt andet gøres ved at spare på de

pædagogiske konsulenter. Vi mener at de knappe ressourcer skal være så tæt på

brugerne, børn og forældre, som det kan lade sig gøre.

Vedr. forslag 2308

Se forslag 2306

Vedr. forslag 2309

Vi mener at forslaget om, at screene alle børn, og der kun tilføres ressourcer til børn

der har ekstra brug for støtte til sproglig udvikling, kan gøres. Der skal dog være opmærksomhed

på, at det kan få en betydning for børns inklusion, at de udskilles via

screening, og dette ikke har sammenhæng med, inklusions tanken.

Vedr. forslag 2310

Udfra de forudsætninger vi har, mener vi, at børn der overflyttes til SFO og fritidshjem,

er de ældste børn fra børnehaven, der har mange kompetencer, og derfor kan ressource

tildeling nedsættes.

Vedr. forslag 2311

Besparelser på fælleskonti. Som før nævnt mener vi at ressourcerne skal være så tæt

på børn og forældre som muligt, og dette vil ikke berøre, primær ydelsen.

Vedr. forslag 2312

En besparelse, som er udregnet til at ”koste” hvert barn voksen kontakt i 12 min. Lyder

ikke af meget, men som en af de kommuner i Danmark der har den laveste normering,

er dette ikke vejen frem. Børn har brug for voksne for at udvikle sig. Børn i Danmark er

de børn der tilbringer mest tid udenfor hjemmet, og det kræver voksne der kan støtte,

være nærværende og udvikle barnet på alle områder. Det er primært i alderen 0-6 år,

at barnets grundlag for videre udvikling etableres, og det kan ikke ”gøres om”. Vi ved

godt forebyggelse koster, men omkostningerne ved ikke at gøre det, er dyrere!


193

Side 4

Se vedhæftede bilag, som underbygger noget af det før omtalte:

- Hvor mange børn og forældre har fået hjælp udregnet i %

- Historier fra dagligdagen

- Spørgsmål til Randers kommunes personalepolitik

På vegne af Børnehuset Jennumparken.


194

Bilag vedr. besparelser

Børnehuset Jennumparken

Gl. Jennumvej 2

8930 Randers

Telefon 89 15 96 50

www.randers.dk

11. september 2010

Hverdagen:

Børnehuset Jennumparken er beliggende i et ”belastet” område. 50% af børnene har

anden etnisk herkomst end dansk og de fleste familier har psykosociale problemer.

Dette kan komme til udtryk ved, at barnet isolerer sig og ikke virker interesseret i at

deltage i aktiviteter, eller lege med de andre børn – eller ved at de altid laver ”ballade”

og kommer i konflikt. Dette kan blandt andet ses ved at barnet altid vil bestemme over

de andre børn og voksne, og barnet bliver meget vredt / udadreagerende: spytter,

slår, sparker….. Vi har med vores tilbud gjort det muligt, at skabe et inkluderende miljø,

der tilgodeser alle børn på stuerne.

Et eksempel fra 2009, hvor et barn har det så svært, at det krævede en hel speciel

indsats. Barnet havde behov for støtte på fuld tid, hvis ikke vi havde kunnet løse opgaven

på egen stue. Det var et 2 årig barn, der havde en uhensigtsmæssig kontakt

form. Bider, kradser og er meget voldsom, antisocial og sprogfattig. Vi udnyttede barnets

ressourcer ved at skabe de rette betingelser for koncentration og mulighed for at

indgår i samspil med de voksne (enetimer med kontakt i rolige omgivelser). Barnet var

alene med en voksen på faste tidspunkter hver dag, hvor barnet fik pause fra resten af

gruppen, også når der opstod behov. Små grupper (1-2 børn) der gav mulighed for at

kunne deltage i leg under vejledning af en voksen. Der blev sat ord på alt (sprogstøtte)

Der blev støttet op omkring den motoriske udvikling efter anvisning af fysioterapeut.

Der blev arbejdet tværfagligt, bla. mødevirksomhed, med familieafdelingen, forældrene

og forældre til andre børn (da barnet havde så uhensigtsmæssig adfærd, så det

affødte flere klager over barnet fra andre forældre). Dette vil vi ikke længere kunne

lade sig gøre…….


195

I Børnehuset Jennumparken yder vi ekstra støtte til børn og familier. Vi har her nedenunder forsøgt

at redegøre for hvad vi bl.a. bruger vores tid og ressourcer til.

Tallene er en beregning for 2009 for at få et helt kalenderår. Vi har i alt 106 børn –

31 vuggestuebørn, 50 børnehavebørn samt 25 storebørnsgruppe (børnehavebørn.)

Børn, der i 2009 havde brug for ekstra støtte:

65 % ud af de 106 børn.

Børn, som vi ville have skulle søge støttepædagog til, hvis vi ikke selv skulle have varetaget den

støttefunktion:

24,4 % ud af de 106 børn.

Netværksmøder vi har afholdt i 2009 med sagsbehandlere:

72 møder på et år, det vil sige i gennemsnit 1,5 møde pr uge.

Børn vi har indstillet til PPR eller har haft kontakt til PPR:

28,3 % ud af de 106 børn.

Familier hvor vi yder støtte/vejledning:

41,5 % ud af 79 familier.


196

Vedr. besparelser i Børnehuset Jennumparken

De massive besparelser der er lagt op til, vil i den grad ramme hårdt i Jennumparken. Det

kan bekymre mig som såvel pædagog som sikkerhedsrepræsentant.

Jeg kan se at det vil give vidtrækkende konsekvenser for både personale og børn.

For personalet vil det betyde mere stress, mindre tid og med tiden en følelse af ikke at

løfte opgaven optimalt, dette vil medføre et større sygefravær, stressede voksne og

voksne der ikke har ”tid” til at varetage og tage udgangspunkt i det enkelte barn.

For børnene vil det betyde at de ikke bliver mødt, hørt og anerkendt lige der hvor de er.

Konkret vil det for den enkelte betyde at udviklingen af selvhjulpenhed, varetagelse af

specifikke behov og hjælp/guidning i de situationer det er påkrævet ikke altid vil kunne

imødekommes.

Et eksempel: Vi har på vores stue en dreng der er blevet anbragt i familiepleje. Denne

dreng har et øget behov for voksen kontakt, hjælp til at indgå i lege samt øget behov for at

få italesat hvad det er der sker. Vi skal i den grad kunne rumme den ændrede adfærd og

være til stede i de meget svære situationer, med en besparelse vil dette blive

problematisk. Denne dreng har et udvidet behov for at der er en voksen tilstede i

afleveringssituationen, at der er tid til at snakke, tage imod og ikke mindst at der er en

voksen der kan være med når der skal vinkes farvel. Derudover har drengen øget behov

for fysisk omsorg igennem dagen.

Vi varetager derudover kontakt til såvel plejefamilie som biologisk familie. Vi bruger tid på

at snakke om hvad der er sket med den konkrete dreng og hvorfor situationen er som den

er. Hvad det betyder at være i familiepleje, at have skiftet til en anden familie samt

hvordan det følelsesmæssigt påvirker.

Konkret vil det også have betydning for vores arbejde med selvhjulpenhed. Vi bruger

meget tid i garderoben, ved middagsbordet eller på toilettet for at børnene bliver

selvhjulpne. Det er vigtigt for mange af vores børn at der fysisk er en voksne tilstede ved

siden af dem, for at skabe ro, fokus og ikke mindst verbalt guide og sætte i gang. Tiden til

den enkelte vil blive mindre hvorfor det bliver svære at kunne tage udgangspunkt i hvert

enkelt barn. Lille Peter har behov for, at jeg i garderoben sætter mig på bænken ved siden

af ham og fortæller ham hvad han skal. Nu skal du finde dine sko, så skal du åbne dem,

hold her for du nemmere kan få foden i skoen. Husk at lukke skoen. Så skal du finde din

jakke, først den ene arm så den anden. Så er vi klar til at gå til den røde dør ud på

legepladsen.


197

Bilag vedr.besparelser

Børnehuset Jennumparken

Gl. Jennumvej 2

8930 Randers

Telefon 89 15 96 50

www.randers.dk

11. september 2010

Vedr. forslag 2301

Det kan undre, at det foreslås:

- At alle ledere skal søge deres egen stilling, i daginstitutionen, og der ikke er garanti

for ansættelse som daglig leder.

- At ledere skal gå ned i løn, da opgaven ændres. Dette er ikke sket for andre personalegrupper

for eksempel ved kommune sammenlægningen, og vil heller ikke ske for

souscheferne i daginstitutionerne. Der må være en forventning om, at alle personalegrupper,

behandles ens, i forhold til Randers kommunes personalepolitik?


198

HøringssvartilRanderskommunevedr.2301,2306,2308,2309,2312fra

BørnehusetJennumparkensforældrebestyrelse.

Selvomviharfuldforståelseforatkommunenerienmegettrængtsituationhvordeter

nødvendigtatspareforatundgåunderskudmåviUNDERSTREGEatvimeneratensåstor

besparelsepåbørn06årermegetforkertogenuhensigtsmæssigbeslutning.Ensåstor

besparelseviligenogendnuengangforringekommunenstilbudtilbørnogforældre.Vistilleros

ligeledesuforståendeoverfordetaltiderbørnogungeområdetderskalbæredenstørste

besparelse.

Forslag2301Ændretdagtilbudsstruktur.

Vikanikkesedetfornuftigeiatforsøgemedmodellerfraandrekommunersomdeharforsøgti

Viborg,ÅrhusogOdense,hvordetikkeharbragtbesparelsermenøgetomkostninger.Idennetid,

hvorkommunesøkonomierunderpres,findervidetbemærkelsesværdigt,atderikkelyttestil

andreserfaring,ogattidshorisontenersåkort.Vivedfraerfaringfravoresegeninstitution,atdet

hartagetdem8år,atkommepåpladsogfåhusettilatfungere.

Dervilværestorepersonalemæssigeulempervedikkeathaveensynligogreellederihverdagen.

EndagligsynligledererALFAogOMEGAforatenpersonalegruppekanfungeresomenenhedog

efterlevedenpædagogiskepolitikdererbestemtfordenenkelteinstitution.

Hvordanskulleendecentralledelsekunnehjælpemedatstyrkearbejdetiinstitutionerne?Som

deternutagerdeenkeltelederetpersonligtansvarfordenenkelteinstitutionogfinderi

samarbejdemedsouschefenogpersonaletdebedsteløsningerfordeinstitutioner.Enoverordnet

lederderharansvaretforoptil9institutionerfårikkemulighedenforatværetilstedeide

enkelteinstitutionerogvidehvilkebehovderer–skaldenfremtidligefordelingafmidlerafgøres

mereafhvemderråberhøjestendhvemderhardetreellebehov.

Enandenafvoresbekymringereratforældreneviloplevefraværetafdendagligelederforringer

mulighederneforatfåløstevt.problemerdaafstandenbliverforstorogkontaktenvilfremstå

mereformelnårdetikkeerenlederderharsindagligegangihusetogharsammenærekendskab

tilpersonaletogbørnene.

Dadefremtidligeforældrebestyrelserkunvilbeståaf1frahverinstitution,hvordanskaldeså

kunnefåderessagogbehovfrem,dainteressernevilværealtformodstridende.Ensådan

forældrebestyrelsekanikkevisesigatværebeslutningsdygtig.Somdetfungereidag,harvii

bestyrelserneogsomforældrenemulighedforatkommeikontaktmedlederenogfåhurtigsvar

påspørgsmål,ogdermedpåeneffektivmådefåløstvoresevt.problemer.


199

MangfoldighedenipædagogikkeniRanderskommunevilgåtabt,dadetvilværesværtat

opretholdedeforskelligepædagogikkerideforskelligeinstitutionerundersammeledelse.

Ressourcetildelingsmodellenbetyderatinstitutionernefristestilattageflerebørnindenddeter

pladsogpersonalemæssigtforsvarligt,udelukkendeforatopnåmerbetalingenhvilketindirekte

giverendårligerenormering.

Hvisensåomfattendestrukturændringskalgennemtvingesmådetførstekravværeatden

forbedresgrundigogikkehastesigennempga.endeadlineforbudgettet2011.

Forslag2302sammenlægningafnaboinstitutioner

Enmuligbesparelse

Detkunneværeengodide,hvisdeliggeropognedafhinanden.PÅdenmådevildetogsåvære

muligtatledernekankommeihusenehverdag.Forderså,stadigathavemulighedenfordet

tættesamspilogpædagogisksamarbejdemedpersonalet.Dervedskabesderogsåmulighedenfor

detnæreforældresamarbejde.Hererdetogsåstadigmuligtathaveenforældrebestyrelsesom

kanvaretagebørnenestarvoginteresser.ErfaringfraJennumhusetharvistatdetkanladesig

gøreMENtagertid.Vimeneratsammenlægningerkunskalskehvisbeliggenhedenersomi

Jennumhuset.

Forslag2306NednormeringbørnehusetJennumparkens

DeressourcersombørnehusetJennumparkenfårtildelternetopfordidenudføreretudvidetstykke

familiearbejde.Nordbyeneriforvejenetbelastetområdemedmangeressourcefattigefamilierogfamilier

påoverførelsesindkomst.HermedikkesagtatdissefamiliererdårligereforældreendandreRanders

borger.Mendaderermangeressourcekrævendefamiliersomkrævermereafpersonaletogharbrugfor

ligenetopdenekstraindsatssomhusetkangive.Nordbyenergennemtidenblevettilførtekstramidler,og

forbyggendearbejdemendeharogogharstadigenstoropgaveatløseforalleRandersborgerne.Ved

enreduktionafdissemidlerervoresstorebekymringatdettekangivebagslag.Hvisdenhjælpdergives

alleredefravuggestuenafogibørnehavenfjernes,ellerblivermindre,kankonsekvensernebliveafen

økonomiskkatastrofe.Vitalerherombørnsomikkelærersprogetordentlig,somikkefårmulighedenfor

atudviklederespotentialeogintegrerespåenhensigtsmæssigmåde.Derudoverkommerbekymringen

omforældrekontakten,dadenneharafafgjortbetydningforbørnenesfremtid.Erderevt.problemerhar

institutionenmulighedforidag,attagepåhjemmebesøg,ogklareisamarbejdemedforældreneevt.

problemeriopløbet.Dettekankunsessomenfordel,dadetsåkostersamfundetmindreressourcerog

penge.Dissetiltagkanværemedårsagtilatforhindreevt.anbringelserudenforhjemmeellerkriminalitet,

sommåsessomenbesparelsepåbudgettet.

DerforudenharJennumhusetsvoksnegrupperharhaftglædeafatlærerpædagogiskeredskaber

ICDPsomkanbrugesidendagligekommunikationmedbørneneogsomhartildetformålat

styrkebåndetmellemforældreogbørn.DennetilgangtildetpædagogiskeaspektICDPharhele


200

husetspersonaledesudenkendskabtilogerblevetuddanneti.ICDPerdengodemådeat

opdragepå,ogvedatbørnenebliverpåvirketafdetteredskab,giverdetdemnemmereved

socialiseringogtilatbegåsigoghertænkervibestemtogsåpåskolegangen.

Konsekvensenafforslagetkunnesagtnesbetydelængeretidpåhurtighjælp,ellersletingenhjælp

overhovedet.Skalpersonaletsåståogafviseakutbehovforhjælpfordiderikkelængereermidlertil

rådighed?Vikankunmedbekymringsepåatdetforbyggendearbejdesomerblevetudførti

JennumparkenogNordbyen,kanværespildt.

OgatdettesamfundsmæssigtkunkankommetilatkosteRanderskommunedyrt.

Forslag2308Reduktionstøttepædagogindsats05år

Enforringelsepådetteområdevilhavestoreomkostningerfordebørnderharspeciellebehov.

F.eks.kanbørnmedADHDrisikereatskullegåienalmindeligbørnehaveudenstøttefordider

ikkeerettilbuddertilgodeserdemoggiverdemmulighedforudvikling.

Derudovervildissebørnanbragtienalmindeligbørnegruppeudenstøtteogsåhavestore

konsekvenserforalledeøvrigebørndadervilblivebrugtmangeressourcerpåetbarnogen

negativstemningkanpåvirkehelegruppen.

Deterifølgedetteforslagyderligeremegetvanskeligtatfåstøttepædagogerderkanydeen

specialpædagogiskindsatstildettebarnsåmulighederneforintegrationafbarnetigruppenog

vidensdelingmeddetøvrigepersonalerisikereratgåtabt.

Afslagellerkorterestøtteperioderkanpålangsigtbetydestoreekstraomkostninger

Forslag2309reduktionimidlertilsprogstimuleringtil2sprogede

småbørn.

Vifinderidennesammenhængdetunderminerendeatfjerneressourcertilde2sprogede,da

sprogetjosomsagteraltafgørendeforbørnenesvidereudviklingogsocialekompetencer.Detvil

desudenogsåpåvirkeintegrationennegativt.Atsparepersonaletimerherogreduktionaf

personaletmåsessomenvæsentligforringelseafbørnenesvilkår.

Seiøvrigtforslag2306


201


Forslag2312rammebesparelserdagtilbud

Meddestorekonsekvenserdetteforslaghar,kanvisletikkeforstådettagesmedi

overvejelserne.Nårderiforvejenersålidttidpr.barnogdissejofordeflestesvedkommendeeri

institutionernemindst8timerhverdagmenervienforringelsekanfåkatastrofalefølgeridet

langeløb.Detkangodtværeat12,2minutterpåenugeikkelyderafmegetmennår

udgangspunkteteratpersonaletiforvejenerpressetsåmegetsomdeer,vildetresulterei

mindreoverskudblandtpersonaletsamtmuligvisfleresygemeldingersamttilfældeafstress.

Randerskommuneeriforvejenenafdedårligstnormeredeilandet,ogenforringelseiantal

hændereruacceptabelt.

Rapporten:”Børnehavensbetydningforbørnsudvikling”belyserhvordankvalitetsforskellei

dagpasningstilbudkanpåvirkebørnskognitive,emotionelleogsocialeudvikling.Rapporten

redegørblandtandetfor,atpasningafhøjkvalitet–måltvedgodenormeringer,relevant

uddannetpersonale,ordentligepladsoghygiejneforhold,stimulerendeaktiviteterogengod

kontaktmelleminstitutionoghjem–gavnerbørnkognitivt,socialt,helbredsogfølelsesmæssigt

bådepåkortoglangsigt.Debliverblandtandetmereintelligente,selvsikreognysgerrigeiforhold

tilatlæreogdermedmereskoleparateogdygtigeiskolen.Dererisærdelesheddokumentation

for,atbørnfrabelastedefamilierklarersigbedre,hvisderespasningharværetafhøjkvalitet.De

bliverfxmindrekriminelle,fårenhøjereuddannelse,fårhøjereindtjeningogharetbedre

helbred.Dereraltsåstoresamfundsøkonomiskegevinstervedatinvestereibørnepasningafhøj

kvalitet.

Setidettelyserspareforslagetenmegetkortsigtetløsningmedstorrisikoforøgedeudgifterlangt

udifremtiden.Ogdaspecialundervisningerenstorpostpåproblemlistenalleredenumådet

ansesforatværedecideretuansvarligtikkeatforsøgeatimødegådenneudviklingifremtiden.

Viharsværtvedatgenkendedensocialdemokratiskepolitikidetteforslag


Erviblevetforfattigetilatgivevoresbørnengodopvækst?

ForældrebestyrelsenforbørnehusetJennumparken


FormandDortheMarieOffenberg


Vivian Kruse Bergenholtz-Fricke

næstformandSonjaRasmussen

StellaPedersen


202

Hadsundvejens Skole

Høringssvar fra skolebestyrelse og MED-udvalg ved Hadsundvejens Skole 14. september 2010

Hvis besparelsesforslagene 2010 på Børn og Skole området gennemføres, frygter vi

for den fortsatte udvikling af Randers Kommune.

Forslagene peger alle i retning af at stække den næste generations muligheder for at

udvikle sig til positive borgere i vores kommune.

De svageste af den opvoksende generation vil komme til at lide voldsomt under de

foreslåede besparelser.

En god skolestart er alfa og omega.

En god skolestart foregår i et nært miljø med tryghed for bedst mulig indlæring.

En aldersintegration i hele indskolingen vil medføre noget nær kaos for de små.

Der kommer til at mangle personale og undervisning i moduler og holddeling bliver

noget nær umulig.

Besparelserne vil uundgåeligt føre til, at skolestarten vil blive en negativ oplevelse for

de mange børn, der kommer fra et trygt miljø i børnehaverne.

Det hører med, at andre kommuner, der har indført aldersintegreret skolestart samtidig

har opkvalificeret personalet til den store opgave.

I dag inkluderer vi børn i skolen, som tidligere ville have gået i specialklasse.

Disse børn vil lide under de store holdstørrelser og mangel på ressourcer til støtteforanstaltninger.

Vi forudser, at en gennemførelse af forslagene kombineret med takstforhøjelsen i SFO

vil medføre massiv flugt til privatskolerne.

Skal vore børn blive dummere?

Udhulingen af timetallet i grundskolen vil få store konsekvenser. Når timetallet bringes

ned under det vejledende timetal, vil der være højere risiko for, at flere skoler reelt vil

komme ned under minimumstimetallet. Dette vil vanskeliggøre opfyldelse af de faglige

mål. Elever, der har brug for et kvalificeret specialtilbud bliver hårdt ramt.

Forslagene om reduktion af timetallet og besparelser på det specialiserede område vil

især gå ud over de svageste af eleverne – dem, der har mest brug for hjælp.

Lad de unge have deres miljø.

Besparelsesforslagene om ungemiljø, juniorklub og ungdomsskole rammer alle de

muligheder, som mange af vore elever benytter med stor glæde og engagement.

Da der ikke, hvis disse forslag gennemføres, vil være alternative opholdssteder om

eftermiddagen og aftenen, vil de unge derfor være henvist til ”gadehjørnerne”.

- det kan blive en stor udfordring for politiet i Randers!

Modersmålsundervisning – nødvendig for integration.

Undersøgelser viser, at modersmålsundervisning understøtter begrebsindlæring i

danskundervisningen for de 2-sprogede.

Hvis vi vil noget med integrationen i det danske samfund, må man ikke spare på modersmålsundervisningen.

Hvis spareforslagene føres ud i livet vil det resultere i en amputeret folkeskole uden

nævneværdige muligheder for at holddele undervisningen og etablere valgfag, uden

ekskursioner, lejrskoler og faglige tilsyn og sandsynligvis med voldsomme sociale

konsekvenser til følge.

Jens Bang Ebbe Hørsdal Thomas Kold

Formand Skolebestyrelsen næstformand MED Formand MED

Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers C. Tlf. 89 15 44 88

www.hadsundvejensskole.dk e-mail: hadsundvejens.skole@randers.dk


203


204


205

Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen vedr.

Kommunalbestyrelsens spareforslag – Budget 2011-2014

Randers d. 12-09-2010

Høringssvaret retter sig mod FORSLAG 2105: Specialskoler – rammereduktion.

Vi erkender behovet for besparelser generelt i Randers Kommune og kan ligeledes acceptere at der

kan være behov for at gennemgå og revidere tildelingen af resurser til skolen.

Hvad vi derimod må opponere imod, er rækkefølgen af tiltagene: at rammereduktionen fastlægges

FØR det bebudede analysearbejde er påbegyndt, endsige tilendebragt.

Vi må derfor foreslå at rammereduktionen i det mindste stilles i bero, indtil resultatet af analysen

foreligger.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Vesterbakkeskolen.


206

Høringssvar vedr. spareforslag 2011-2014

Det fremgår tydeligt af kommunens økonomiske situation, at det er nødvendigt at sparre, og uanset

hvor vanskeligt, vi måtte synes, det er at finde besparelser inden for vores område, er vi klar over, at

børn- og skoleafdelingen ikke går fri. Men der er nogle elementer i de foreslåede besparelser, som

vi synes, det er vigtigt at have med i overvejelserne, når der prioriteres mellem sparekatalogets

forslag.

Vi stiller os undrende overfor, at man som kommune prioriterer at have et stort anlægsbudget på

200 mio. kr. Vi ligger muligvis i den lave ende ifht. landsgennemsnittet, og argumenterne for at

man skal udvikle byen for at trække borgere til er også forståelige, ligesom vi har forstået, at der er

nogle bindinger i visse projekter. Men hvis der laves en rundspørge ved borgerne kunne det være

interessant at høre, hvad de prioriterer – færdiggørelse af projektet på Thors bakke og ny belægning

i Storegade eller en acceptabel hverdag for kommunens børn og ældre.

Forslag 2302

Vi synes det er en god prioritering, at der kigges på besparelser på ledelsesniveau. I Børnehuset

Unoden har vi selv gennemgået en proces med sammenlægning af to institutioner med 5 km

afstand. Sådan en proces er ikke problemfri – det kræver en omstillingsperiode og at der bruges

ressourcer på det i en periode, men det kan lade sig gøre. For børnene ser vi det også som en fordel

med øget samarbejde mellem fx vuggestue og børnehave der ligger i umiddelbar nærhed af

hinanden så tilhørsforhold og overgange styrkes. Derfor synes vi forslaget er en acceptabel måde at

gennemføre besparelser på.

Forslag 2301

Tanken om at samle de administrative opgaver ved få personer ser vi også som en fordel, så alle

daginstitutionsledere ikke bruger tid på noget de dybest set ikke er uddannet til. Men vi er meget

betænkelige ved at samle det personalemæssige og pædagogisk ansvar ved en dagtilbudsleder med

mange børn og medarbejdere under sig. I skrivende stund har vi ingen jobbeskrivelse på

dagtilbudsleder og afdelingsleder, og det gør det lidt diffust at forholde sig til, men vi synes det er

vigtigt at overveje følgende ifht ledelsens ansvarsområder og detaljerne i en ændret ledelsesstruktur:

* Der bliver langt fra personalet til dagtilbudslederen.

- Vi har svært ved at se, hvordan dagtilbudslederen kan afholde fx MUS-samtaler med

personale, han/hun har så perifert et forhold til.

- Hvem skal udarbejde vagtplanen, hvem skal man sygemelde sig til, hvem beder man

om fri ved… er det en del af det personalemæssige ansvar der ligger ved

dagtilbudslederen, eller bliver det uddelegeret til afdelingslederen? Vi har haft en del

sager, hvor tilliden til lederen og kendskabet til den enkelte medarbejder har haft stor

betydning på det menneskelige plan. Vi mener det får store konsekvenser for det

psykiske arbejdsmiljø, når afstanden til lederen bliver for stor

- Dagtilbuddet bliver én MED-organisation. Vi savner en beskrivelse af om

personalemøderne bliver fælles for hele dagtilbuddet eller om det kun bliver MEDmøderne.

Kan dagtilbudslederen deltage på evt. afdelingsmøder, eller bliver det

møder uden beslutningskompetence?

* Dagtilbudslederen kan ikke have føling med børn og daglig pædagogisk praksis

- Daginstitutionslederen har i dag et kendskab til institutionens børn, og kan bakke op

om personalet i møder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere samt sparre

med personalet på det daglige pædagogiske arbejde. En dagtilbudsleder vil ikke


207

kunne have det samme kendskab til børnene og bakke sit personale op på samme

måde. Kunne man tænke sig, at det vil blive en af afdelingslederens arbejdsopgaver?

* Forældrene mister indflydelse i det store dagtilbud

- Når styrelsesvedtægterne til dagtilbuddenes forældrebestyrelse udarbejdes, er det

vigtig at overveje hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Vores forslag er, at der i

hver institution er et ”forældreudvalg” hvoraf et medlem sidder med i dagtilbuddets

bestyrelse. Vores institution består af tre huse på to adresser, og vi har god erfaring

med, at der sidder forældre-repræsentanter fra alle tre huse i mht. vedkommenhed og

kommunikation.

Samlet omkring ledelse vil vores forslag være, at institutioner i umiddelbar nærhed af hinanden

sammenlægges under én leder og med en afdelingsleder i hver afdeling. Vi har erfaret vigtigheden

af at der er ledelse på hver adresse og at der er et tæt samarbejde i ledelsesteamet. En acceptabel

størrelse kunne være ca 150 børn. Lederen skal have mulighed for at komme rundt i afdelingerne

med et interval på en uge/14 dage, så følingen med børn personale og pædagogik bevares. De

administrative opgaver omkring økonomi, ansættelser o.lign. samles centralt ved personale, der er

uddannet til det. Det vil spare nogle lederlønninger samt frigive tid ved den enkelte leder til

pædagogisk ledelse og tid ved børnene. Ændring af ledelsesstrukturen, som det er beskrevet i

sparekataloget, frygter vi vil give uheldige konsekvenser a la dem vi i den seneste tid har set på

ældreområdet i form af fejl og manglende fornemmelse for personalets daglige arbejde.

Vi finder det problematisk at lave en omstrukturering af den størrelsesorden, som beskrevet i 2301

som et led i en spareplan. Vi frygter at der som i alle andre store projekter dukker uforudsete

udgifter op – fx i form af langtidssygemeldinger grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø, så

besparelsen ikke reelt bliver den forventede. Det er set i andre kommuner, hvor lignende

ledelsesstrukturer er indført.

Selve processen omkring den ny dagtilbudsstruktur er endnu ikke beskrevet, og det giver nogle

overvejelser omkring hvordan man tænker proceduren omkring afskedigelser og ansættelser. Skal

den enkelte daginstitutionsleder have budgettet til at passe før institutionen indgår i dagtilbuddet

eller bliver det dagtilbudslederens første opgave at tilpasse sit personale det samlede budget? I så

fald, hvordan skal dagtilbudslederen prioritere i personale, hvis kvalifikationer han/hun endnu ikke

kender? Hvilke kriterier ansættes der efter i de nye dagtilbud - prioriteres det at de nuværende

daginstitutionsledere bliver afdelingsledere i deres nuværende institution, hvis de ønsker det, eller

prioriteres det at ”ryste posen”?

Som et led i forslag 2301 skal souschefstillingerne nedlægges, men der er ikke planer om at

reducere i den nuværende løn. Vi mener af princip, det er forkert at have ansatte, hvis løn ikke

matcher deres faktuelle arbejdsopgave. I det samlede regnestykke er der ikke den store difference

mellem den løn souscheferne i gennemsnit får nu og den de i gennemsnit vil få som pædagoger,

men for det enkelte dagtilbud vil det få en betydning – også kollegialt er det et unødvendigt

grundlag for splid. I samme forbindelse vil vi gerne opfordre til, at der kigges på de lønninger på

direktørniveau, som fortsat udbetales efter kommunesammenlægningen, selvom medarbejderne

ikke længere har arbejdsopgaver svarende til lønniveauet. Der må kunne findes en sum penge dér.

Forslag 2303 og 2304

De tilbud der er i kommunen skal tilpasses borgernes behov. Er det mere fornuftigt at flytte børnene

fra to små institutioner til andre institutioner, hvor der er plads, ser vi det som en acceptabel


208

besparelse. Det vil i en overgangsperiode ramme de familier, der benytter institutionerne pt, men

over tid, vil man vænne sig til det nye tilhørsforhold. Ligeledes finder vi det fornuftigt at reducere i

åbningstiden i Bækkestien, når der reelt ikke er det store behov blandt borgerne for denne service.

Forslag 2305

Reduktion af den generelle åbningstid i institutionerne ser vi også som en reel sparemulighed. Det

vil kræve øget logistik i nogle familier, men langt de fleste vil kunne planlægges sig ud af det.

Nogle familier vil føle sig klemt i en overgangsperiode, indtil det bliver den nye dagligdag. Den

reduktion det medfører i personaletimer, er relativ overskuelig for den enkelte institution.

Forslag 2312

Som nævnt indledningen har vi svært ved at se, hvordan der kan spares flere ressourcer væk fra

børnene, og derfor er vi meget bekymrede over dette forslag. En reduktion i den nævnte

størrelsesorden vil koste timer/hænder, og vi synes i forvejen, at der er et ulige forhold mellem

arbejdsopgaver og ressourcer. I perioder med sygdom osv. er personalet allerede nu presset til det

yderste for at få hverdagen til at hænge sammen. Længere perioder, hvor personalet er under pres,

øger risikoen for, at der opstår en negativ spiral med øget sygefravær og dårlig trivsel på

arbejdspladsen. Også personalets faglige stolthed og muligheden for at udføre det arbejde, de som

pædagoger er uddannet til, er i spil. Allerede under de sidste besparelse var der tale om at

pædagogerne fik vanskeligere betingelser for at udnytte deres faglige potentiale, og en

utilfredsstillende hverdag rent fagligt påvirker i høj grad også trivslen. Alt i alt er vi er meget

bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø.

Det kvalitative samvær med børnene kan i perioder være reduceret til et minimum, og der er dage,

hvor det, vi tilbyder, kun kan betegnes som ”pasning” Vi har svært ved at forudse konsekvensen af,

hvis vi skal spare yderligere. Rammebesparelsen alene vil reducere den tid, vi har til hvert barn med

12 min om ugen, så vi ender med 6 timer og 20 min. Den tid reduceres yderligere i kraft af de

øvrige spareforslag. Ud af den reducerede tid, skal vi så fratrække den tid personalet bruger til andre

opgaver så som at lave indstillinger, sprogvurdering, forældresamtaler, læreplaner, gå til møder,

lave forløb med børn (fx omkring sproglig og motorisk træning) som også er lagt ud til personalet

osv osv. Den tid der reelt er til rådighed pr barn pr uge er altså langt lavere end de 6 timer og 20

min. Mon forældrene er bevidste om det, og er det sådan, de ønsker deres børns dagligdag skal

være. Er det sådan vi som kommune ønsker at prioritere vores børns fremtid?

Der er lavet undersøgelser på at omkostningen på indsatsen ifht børn med særlige behov stiger

voldsomt i takt med børnenes alder. Når der spares på personalet i daginstitutionerne, bliver

børnene taberne, idet der er færre ressourcer til at fokusere på det enkelte barns behov og yde den

indsats, der kan gøre en forskel. Derfor mener vi, at der skal tænkes mere langsigtet, når der varsles

besparelser på børn- og skoleområdet. Besparelsen er der måske på kort sigt, men regningen

kommer i den sidste ende – både samfundsøkonomisk og menneskeligt.

Personalet i Børnehuset Unoden


Randers Kommune

Viborgvejens Børnehave

209

Randers den 14. September 2010

Til

Randers kommune

Børn og Skole

Laksetorvet

8900 Randers C

Forældrebestyrelsen i Viborgvejens børnehave har følgende kommentarer til forslag 2301 om ny

ledelsestruktur:

Det er vigtig for forældrebestyrelsen,





At indførelsen af en ny ledelsesstruktur ikke forringer det pædagogiske arbejde med vores børn i

i Viborgvejens Børnehave.

At vi som forældrebestyrelse bliver inddraget i udarbejdelse af den nye dagtilbudsstruktur, hvor vi

har en klar forventning om, at vi som forældrebestyrelse ikke mister indflydelse i den daginstitution,

vi har vores børn i.

At der bliver en klar præcisering af dagtilbudslederens kompetencer og afdelingslederens kompetencer,

således at der stadigvæk udøves kompetent faglig- og personalemæssig ledelse i

Viborgvejens Børnehave.

At Viborgvejens Børnehave stadigvæk har mulighed for at styrke og udvikle sin egen

pædagogiske profil, samt bevare og udvikle børnehavens respektive særpræg.

Forældrebestyrelsen er bekymret for følgende:




Hvordan områdeledelse kan gavne børns trivsel og udvikling, og hvilke konsekvenser det har for

børn.

Hvordan forslaget vil påvirke personalets situation i forhold til af være ansat i et dagtilbudsområde,

hvor persoanlet kan flyttes rundt mellem forskellige institutioner efter behov.

At indførelse af en ny dagtilbudsstruktur nødvendig ikke skaber glade medarbejdere og glade

børn

På forældrebestyrelsens vegne

Alex Weinreich, Anette Albertsen, Hanne F. Christensen, Bonnie Koch, Heidi Vestergaard, Anders H.

Mortensen, Jørn Bjerre

Viborgvej 96 Tlf. 89159230 Åbningstid:

8920 Randers NØ Fax.86411936 Alle hverdage

www.viborgvejensbh.dk Mail vib.bornehave@randers.dk 6.30 – 17.00


210


211


Østervangsskolen

- 1 -

212

Til

Direktionen

Randers Kommune

Dronningborg Boulevard 33

DK-8930 Randers

Telefon +45 8915 4444

Telefax +45 86 42 5816

www. oestervangsskolen.dk

mail: oestervangsskolen@randers.dk

10. september 2010

Høringssvar til sparekataloget 2010

Der er nu gået 3½ år siden kommunesammenlægningen og vi vil derfor opfordre til, at der overordnet

bliver set på den samlede organisation. At der endnu engang bør evalueres og justeres i forhold til de

forudsætninger, der er, for at løse de opgaver, der ligger i kommunen.

Det gælder både for medarbejder, kerneydelser og ledelse.

De samlede udmeldte besparelser indenfor Børn og Unge området, som berører skolernes hverdag

og

praksis, vil i løbet af de nærmeste år ændre væsentligt på konditonerne for at drive en inkluderende

skole.

Arbejdsvilkårene for både medarbejdere og ledelse er under de nuværende betingelser præget af

mangel på resurser. Endnu en stramning kan få konsekvenser i forhold til:

fastholdelse af fagligt kvalificeret personale

ledelsesflugt til det private erhvervsliv

øget sygdomsfravær som følge af stress

manglende konkurrenceevne i forhold til private skoler

Forslag 2101.

Vi ser spændende udviklingsmuligheder i aldersintegreret undervisning. Men når dette sættes i værk

samtidig med, at der sker en stor reduktion i resursetildelingen, finder vi det meget bekymrende. Den

nye tildeling betyder rigtig mange elever i forhold til en voksen medarbejder.

Forslag 2102 og 2120

Konsekvenserne kan blive mangeartede.

Med en forhøjelse af undervisningsandelen frygter vi:

• Afgivelse af elever til privatskoler

• Øget stress i personalestaben

• Manglende mulighed for at sikre inkludering via forebyggelse

• Øget sygdomsfravær


- 2 -

213

Forslag 2114

Flere lukkedage i SFO’en medfører, at SFO’ens normering nedskrives, hvilket resulterer i færre timer

til

børnene på de åbne dage. Dette forslag vil have en konsekvens for det inkluderende arbejde, der

foregår i

SFO’en og vil på længere sigt have en konsekvens i forhold til øgede udgifter til de børn, som ikke har

fået

det pædagogiske tilbud, de havde brug for i de første år i skolen/SFO’en

Forslag 2115

Forslagets konsekvens for SFO-området er ikke gennemskueligt. En forhøjelse af taksten for en

SFO-plads til 1672,- månedligt vil ganske givet medføre en øget fravælgelse af SFO-tilbudet,

hvilket naturligt vil betyde, at normeringen måske vil falde drastisk samt at det pædagogiske tilbud vil

blive forringet. Denne forringelse vil have store konsekvenser for børnenes udvikling og det vil uden

tvivl betyde,

at det for nogle børns vedkommende vil koste kommunen flere penge på længere sigt. Det skal endvidere

bemærkes, at det i dag koster 1593,- at have et SFO-tilbud, hvilket resulterer i en takststigning

på 79,- og ikke 50,- som angivet i forslaget. I forhold til konkurrencen med de private tilbud er det

økonomiske incitament praktisk talt væk med betaling i den foreslåede størrelsesorden.

Forslag 2118

At lukke det pædagogiske tilbud til børnene i juniorklub-regi vil på kort og længere sigt have store

konsekvenser for børnene, der har behov for dette tilbud. Der er børn, som efter 3. klasse ikke har

mulighederne, kompetencerne eller de sociale ressourcer til at gå direkte hjem fra skole. Disse børn

efterlades til andre løsninger. Disse løsninger kan for en del af børnenes vedkommende mangle det

pædagogiske indhold, der sikrer børnenes udvikling. For andre af børnene kan det resultere i aktiviteter

som vil have en direkte skadelig virkning på børnene. Konsekvensen af forslaget vil sikkert på

længere sigt medføre øgede udgifter for kommunen for at rette op på det manglende fritidspædagogiske

tilbud til børn på 4. – 7. klassetrin.

Forslag 2108 - 2109

Som skole anbefaler vi, at det er den enkelte skole, der afgør om rengøringen udliciteres eller indliciteres.

Den samlede besparelse ved udlicitering og afskaffelse af hovedrengøring kunne i stedet deles mellem

skolerne, så det samlede beløb til rengøring blev en rammebevilling.

Fastholdes forslaget ser vi følgende konsekvenser:

Øget nedslidning af personalet, der skal arbejde mere - 30 % større område og samtidig forvente

en lønnedgang ved ophævelsen af byrådsbeslutningen af 23/3 2009.

Øget sygdomsfravær

Større nedslidning af skolens bygninger

Med venlig hilsen

På vegne af

MED-udvalget Østervangsskolen

Elsebeth Andersen

Skoleleder


Østervangsskolen

- 1 -

214





Dronningborg Boulevard 33

DK-8930 Randers

Telefon +45 8915 4444

Telefax +45 86 42 5816

www. oestervangsskolen.dk

mail: oestervangsskolen@randers.dk




Høringssvarvedr.spareforslagfrabørnogskoletilbudget201114.


Skolebestyrelsen på Østervangsskolen har drøftet sparekatalogets indhold, og har udarbejdet nedenstående

kommentarer til de punkter, der umiddelbart vurderes til at have størst betydning for kvaliteten

af skolens ydelser og for lokalområdet.

Vi ved, at det er en bunden opgave at finde besparelser for at fastholde den kommunale selvbestemmelse,

men vi er bekymret for kort- og langsigtede konsekvenser, hvis enkelte af spareforslagene

vedtages.

Vi hæfter os ligeledes ved intentionen om brugerinddragelse i denne sparerunde. Vi byder den demokratiske

proces velkommen og anser det for en styrkelse af den sociale og kommunale identitet i lokalsamfundene.

Det ærgrer os, at de gode intentioner falder lidt til jorden i og med, at der kan komme

flere og nye spareforslag til, som offentligheden ikke får mulighed for at drøfte. Hermed øges risikoen

for, at ideologierne helt tilsidesættes af en teknokratisk spareøvelse.

Der er efterhånden skåret godt ind til benet, og det præger de fremsatte spareforslag.

Østervangsskolen har lavet en beregning, der viser at besparelserne medfører, at 4-8 lærer skal afskediges.

Nr. Overskrift Skolebestyrelsens kommentarer / høringssvar

2101 Aldersintegration for 0.-2. klasse Grundlæggende kan skolebestyrelsen ikke tilslutte sig forslaget om aldersintegration.

Efter at have læst om de 3 forsøgsskoler: Lisbjergskole, Mallingskole

og Fjordsgadeskoles meget korte forsøgsordning med aldersintegration

– er vi ikke overbevist om, at det er bedre, end det vi har nu (hvis vi

fik tilført de samme resurser). Desuden ønsker vi, at det er den enkelte

skole, som beslutter pædagogiske tiltag og ikke byrådet. Kompetencerne og

arbejdskræfterne er på skolerne.

Kombinationen af at indføre et endnu udokumenteret forsøgsprojekt, samtidigt

med, at der spares lærerstillinger væk er en potentiel faldgrube, hvor de

langsigtede negative konsekvenser formodes at overstige de kortsigtede

gevinster.

2104 3. klasse indgår i aldersintegrationen I relation til ovenstående kan vi ikke tilslutte os forslaget.


- 2 -

215

2103 Ændrede regler for klassesammenslag på 3.-

9. klassetrin.

Forslaget vil ramme 3. klassetrin på Østervangsskolen, hvor 3 klasser slås

sammen til 2 store klasser. Vi er bekymret for, at det betyder, at flere børn i

disse klasser får behov for specialundervisning.

2108 Rengøring - Udlicitering på øvrige skoler En uheldig beslutning, at der spares gennem obligatorisk udlicitering – det

kolliderer med skolens selvbestemmelse, og den sociale bevidsthed eleverne

opøver ved synlig rengøring på skolen kan på sigt betyde, at de tager

mindre ansvar for at passe på skolen – med betydelige udgifter til følge.

En alternativ løsning kunne være at fastholde det som en mulighed at have

sit eget rengøringspersonale, men igangsætte en undersøgelse af, hvor

rengøringen kan optimeres.

2109 Rengøring – ophør med hovedrengøring Konsekvensen vil blive øget slitage på skolen, indeklimaproblemer, øget

risiko for allergikere.

De sundhedsmæssige konsekvenser samt den øgede belastning på skolen

vil uden tvivl få store økonomiske konsekvenser på sigt. Forslaget kolliderer

på alle mulige måder med principperne om forebyggelse.

2110 Ophør med modersmålsundervisning Der er flere problemstillinger ved at afskaffelse modersmålsundervisningen.

For det første har undersøgelser vist, at børn der får modersmålsundervisning

får bedre karakterer. For det andet vil den manglende begrebsdannelse

hos børn med andet modersmål end dansk kunne resultere i A og B børn

med sociale konsekvenser til følge. For det tredje kan manglende modersmålsundervisning

tolkes som en diskriminerende besparelse: børn fra

Europa får andre tilbud end børn fra andre dele af verden.

2112 Reduktion af sygehusundervisning til lovpligtigt

niveau.

Udmærket. Børneafdelingen på Randers sygehus, fungerer mest som

observation afdeling, hvor børnene ligger kortvarigt.

2114 Lukkedage i skolefritidsordninger Forslaget kan være OK, hvis kommunen tilbyder anden pasning i centralt

beliggende institution.

2115 SFO – takst forhøjelse med 50 kr. pr måned Såfremt den økonomiske merudgift reelt kan holdes på 50 kr. om måneden,

kan vi tilslutte os spareforslaget, da forældre med lav indkomst har økonomisk

friplads. Taksten bliver dog relativt højere når heldagsskolen indføres,

da SFO-dagen derved bliver væsentligt kortere.

2118 Juniorklubber i ungdomsskole og skoleregi

nedlægges.

Juniorklubberne løser en vigtig samfundsopgave, der sikrer at de unge har

et sted at være, og at tiden efter skole ikke tilbringes i miljøer, der er potentielt

usunde for de unge.

Forslaget kan dermed få stor betydning for en del af de unge der i dag

bruger juniorklubberne som værested efter skole. Konsekvensen kan formentligt

blive øget kriminalisering, hærværk og vandalisering, utryghed for

områdets ældre m.v. og hvis forslaget gennemføres er det vigtigt at tilføre fx

det lokale SSP-arbejde flere ressourcer.

2120 Undervisningsandelen hæves fra 40,6 til 41% Forslaget får indvirkning elevernes udbytte af skolegangen. Det er essentielt

for undervisningen at lærerne har nok tid til andre opgaver, som f.eks.

skole-hjemsamarbejdet, efteruddannelse osv.

2310 Reduktion tilskud, til tidlig start i SFO og

fritidshjem.

Tidlig skolestart er et godt tilbud for børnene og skolen. SFO -

medarbejderne får tid til at ryste børnene sammen socialt inden skolestart.

Hvis personalet mister hænder, forringes udbyttet. Forslaget kan desuden

medføre, at forældre vil fravælge den tidlige skolestart i SFO´en, hvilket kan

have negativ indflydelse på indskolingen og kommunen ender med ikke at

spare penge alligevel.


2308

2309

Reduktion støttepædagog indsats 0-5 år

Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-

sprogede småbørn.

- 3 -

216

Skolebestyrelsen er også bekymret for de besparelser, der rammer os

indirekte - småbørnene.

Normeringerne af kvalificeret personale i daginstitutionerne er i dag så

ringe, at børnene ikke får tilstrækkelig voksenkontakt. Det giver efterfølgende

skolen unødvendige sproglige og adfærdsmæssige problemer.

Forslagene 2308 og 2309 medfører at pædagogerne i institutionerne, kommer

til at bruge deres sparsomme tid på de børn med særlige behov, som

ikke får ekstra hjælp mere.

Hvis normeringen ikke samtidigt øges, vil forslagene få negativ indflydelse

på folkeskolens behov for specialundervisning i fremtiden.

På vegne af skolebestyrelsen

Thomas Hou Nielsen

Skolebestyrelsesmedlem


217

Børnehaven Solstrålen, Bakkevænget 2 Ø.Tørslev, 8983 Gjerlev Tlf 89159550

HØRINGSSVAR ANG. SPAREKATALOG

Ø.Tørslev d. 12-9-2010

Vi anerkender, at der skal spares og at den kommunale sektor måske har vokset sig

for stor. I pressen fremlægges tal på, hvor mange flere offentlige ansatte, der er blevet

over de sidste år. Mange ledere og konsulenter og for få ”varme” hænder, der kan

arbejde kvalificeret med børn, unge og ældre. MEN…

Vi kan påvise, at det altså ikke er her ude i den enkelte børnehave, at vi har fået flere

ressourcer. Vi fandt vores virksomhedsplan fra 1999 frem. Heraf fremgår det meget

tydeligt, at vi havde 251 personaletimer + leder og studerende, i dag har vi 249 timer

+ leder og studerende. Dengang var vores normering 56 børn, i dag passer vi 59 børn

og vores lønbudget har pt. røde tal på bundlinjen. Vi behøver vel ikke at

dokumentere, at papirarbejdet også for den enkelte pædagog, med læreplaner, BMV,

sprogscreeninger, hjemmesider, aftalemål osv. ikke er blevet mindre gennem de

sidste 10 år. Timer der går fra det direkte arbejde med børnene.

Når det ikke kan være anderledes så spar der, hvor det ikke berører det direkte

arbejde med børnene.

Vi anerkender, at det er vanskelige tider for små institutioner. Så brug anlægspenge

til, at bygge til de små institutioner, så de kan blive bæredygtige og mere fleksible.

Sammenlæg de institutioner, hvor det vil være naturligt ift. deres fysiske placering.

Forslag 2301, den store omstrukturering, mener vi bare vil give endnu flere

lederstillinger, vi har svært ved at se, hvilke betydelige arbejdsopgaver der ikke

stadig vil være der for den daglige leder ift. nu. Men prøv gerne at skære ned på

mødefrekvensen, hvor det overhovedet er muligt. Slank MED organisationen. Vi

hilser også de nye ”toner” i dagtilbudsloven, om lidt mindre papirarbejde med

læreplaner og BMV velkomment.

Styr institutionerne gennem økonomien og tilsyn og spar alle de ressourcer der

bruges på aftalemål. Hav tillid til, at dygtige ledere og personalegrupper rundt om i

institutionerne kan forestå børnenes trivsel og udvikling på bedste vis – hvis de bare

får den fornødne tid til det. Tid til det almen pædagogiske arbejde og tid til inklusions

arbejdet med børn med specifikke behov. Det vil på sigt kunne spare på dyre

skoletilbud, anbringelser osv.

Og som i de fleste familier – når krisen kradser, må man skære ned på flødekagerne

og som krisen kradser i Randers kommune lige nu, tænker vi at der må skæres ned på

fløden ( kunst, kultur og prestige projekter)

Med venlig hilsen

Solstrålens MED udvalg

Gurli Eriksen


218


219


220


221


222

Høringssvar til 2301 – 2312 i Direktionens sparekatalog Randers Kommune 2011-2014

Randers Kommune skal tilpasse sin kommunale økonomi. Det er klart for enhver. Der skal

prioriteres og det vil ikke være muligt at undgå serviceforringelser, det har også vi som borgere i

Randers forståelse for.

Fra vores synsvinkel er det blot vigtigt at en sådan svær proces har fokus på:

• At beskytte kerneydelserne og det borgernære.

• At spare ”oppe fra og ned”. Der må være en rationaliseringsgevinst fra

kommunesammenlægningerne det nu er nødvendigt at indkassere.

• At, i en besparelsestid, lægge vægten på at bruge ressourcerne på mennesker frem for nye

anlæg, hvor ønskede de end må være.

• At tage vare på det gode der gennem mange år er opbygget i Randers Kommune. Her tænker

vi især på forskelligheden, borgernes frie valg og den høje faglighed, som dagtilbuddene i

vores by er kendetegnet ved.

• At fremme en proces hvor størst mulig arbejdsglæde bevares blandt medarbejderne på

gulvet. Det er her det direkte møde med borgerne finder sted og hvor det er ekstra vigtigt

med et godt arbejdsklima, oplevet ejerskab og lavt sygefravær.

Vi har følgende kommentarer til de enkelte forslag:

2301 Ny struktur og ændret ressourcetildelingsmodel.

Der er, set fra vores synspunkt, tale om et sjældent uklogt forslag. En hurtig indført, dårlig forberedt

og topstyret ny struktur har alle muligheder for at trække lange negative spor. Desuden ser der for

os ikke ud til at være evidens for at den planlagte besparelse kan hentes hjem. Erfaringerne fra

andre kommuner peger ikke i den retning.

Vi har som selvejende børnehave muligheden for at fortsætte i en egen selvstændig struktur og vi

vil naturligvis tage vores del af den fælles økonomiske byrde, men alligevel vil vi advare mod dette

forslag. Det vil ikke blive til gavn for det enkelte barn og dets forældre.

Ændringen af ressourcefordelingen er ikke umiddelbart en besparelse. Men hvorfor er den så med i

forslaget? Svaret må være: For at tvinge sammenlægninger igennem i en fart. Det må være det

indlysende svar da den nye model straffer de små og belønner de store institutioner.

Nu kan sammenlægninger absolut være på sin plads. Men vi tror det er af stor betydning at give tid

til en god proces og dermed indfase en ny ressourcetildeling over flere år. På den måde sikrer man

at dagtilbuddene også fungerer godt i og efter en omstillingsperiode. Det mener vi burde være en

nem beslutning at træffe.

2305 Reduktion i åbningstid.

Her vil man bryde med Randers kommunes ønske om at være en god bosætningskommune for nye

børnefamilier. Vi risikerer at overskride smertegrænsen for hvor lidt man kan holde åbent i forhold

til familier hvor de voksne pendler ud, forældre der møder tidligt og familier med enlige forældre.

Som minimum bør man give enkelte institutioner i hvert område lov til at holde længere åbent.


223

2306 og 2308 Særlige børn

Forebyggelse og støtte i de tidlige år er en forudsætning for inklusion og gode livsvilkår for de

enkelte børn og deres familier, og for at senere indgreb ikke bliver for voldsomme og for dyre for

Randers Kommune. Vi mener der her er tale om kortsigtet økonomisk tænkning, hvor der er alle

muligheder for at øge det kommunale forbrug i andre kasser.

Om Jennumparken kan man desuden sige at de løser helt særlige problemer i Randers kommune til

gavn for alle på lang sigt. Det er et sårbart arbejde man bør tage vare på.

2307 Reduktion med én pædagogisk konsulent

Vores medarbejdere har god gavn af de pædagogiske konsulenter og vi er sikre på at de alle har en

fyldt arbejdsdag til gavn for daginstitutionerne. Men i en sparetid mener vi at det er rigtigt at se på

om det er nødvendigt med det niveau der er opbygget i Randers kommune af interne og eksterne

konsulenter. Det er dyrt og der er kun et sted at tage pengene…

Måske kunne vi nøjes med mindre, især hvis man regelsanerer og begrænser mødeaktiviteten i de

fælles fora. Måske kunne man også uddelegere en række af opgaverne til ledernetværk. Alt sammen

tiltag der ikke umiddelbart ville være negative.

Direktions spareforslag har når man gennemlæser kataloget ikke nemt ved at pege indad. Forståeligt

kan man mene, selvom Randers kunne have ønsket sig et større mod på det område. Vi håber at

politikerne fra deres position bedre kan få øje på potentialet og træffe de svære, men nødvendige

beslutninger.

2312 Rammebesparelse

Randers kommunes niveau for tid til det enkelte barn er blandt landets laveste. Ved en

rammebesparelse er der kun et sted at slå til, netop der. Der er hverken løsthængende frugter eller

overskydende fedt der kan afbøde konsekvenserne for vores børn. Den tid er forbi på gulvet i en

randrusiansk børnehave.

I vores børnehave knokler medarbejderne for hele tiden at gøre det bedst muligt. De udviser

arbejdsglæde, engagement og har et lavt sygefravær, selvom de tydeligt presser ressourcerne.

Derfor håber vi at I begrænser denne besparelse mest muligt. Vores børn er vores fremtid og kimen

til et nyttig samfundsborger skabes i høj grad i vores daginstitutioner.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Den selvejende institution

Børnehaven Tirsdalen


224

Høringssvar: Børnehaven Skovly. Skovlyvej 7, 8930 Randers.NV

Til spareforslag Børn og skoleudvalget, budget 2011-14.

2301. Ændret struktur dagtilbud.

At der skabes rammer for rationel løsning af administrative opgaver i de enkelte institutioner

er en god løsning. HUSK. Der er aldrig tilført ledelsestid til denne opgave i den decentrale

udvikling.

- Vi ser at udviklingen går mod områdeledelse, - men at den bliver struktureret og indført som

model i forbindelse med nedskæringer findes meget uheldigt.

- Der bliver længere kommunikationsveje, og hvordan skal daglig leder informeres og

hvordan bliver tilgangen til bruger/medarbejder og ledelse i den sammenhæng.

- At personaleledelse og pædagogisk ledelse er i ledelsen tæt på bruger.

- Mulighed for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig selv- under ansvar for

omgivelserne.

- Dermed at ledelse udøves gennem selvstændige læringsrum, og at vi leder ved at sætte

betingelser for læreprocesser, ikke ved at diktere deres indhold.

- Værdien af et mål ligger i de processer der motiverer. Et mål er ansporende, motiverende

og giver mulighed for at opnå konkrete succeser.

- At det ses og mærkes i kulturen i forhold til ovenstående betragtning. Citater af Klaus

Majgaard Odense Kommune.

- Den enkelte medarbejder har brug for at beholde sin ledelse tæt på – MUS samtaler, at blive

understøttet i arbejdet med børn i vanskeligheder, og opfølgning af

medarbejderkompetencer for at rumme det enkelte barn bedst muligt.

- Familiearbejdet og forældresamarbejdet i ledelse vil blive et dilemma, hvis der ikke er afsat

ledelsestid til det ----- Ikke alle i distriktet har de samme vilkår og opgaver i de

hovedopgaver i forhold til brugere, tænker her på den tidlige og forebyggende indsats, som

vi eksempelvis ikke har ressourcer til.

- At Randersmodellen, stadig kan fungere i det enkelte distrikt – Økonomi – aftalemål og

ejerskab hænger sammen med ansvarlighed – energier.

- At hver enhed opfattes, som den er, med de ressourcer der er udlagt, så personalet oplever,

hverdagen som kontinuerlig i forhold til tilrettelæggelse og udførelse af det pædagogiske

arbejde og forældresamarbejdet.


225

2302. Omlægninger af naboinstitutioner.

- Vi er vidende om at det vil betyde sammenlægning med Børnehuset Bækkestien.

- Det opleves som problematisk at sammenlægge en kombineret institution og en børnehave

med 57 børn , der modtager børn fra andre vuggestuer og dagplejebørn i området.

- Vores brugere er forskellige og som sådan også tilgangen til dette i kulturen.

- At tage udgangspunkt i den pædagogiske ledelse og den daglige praksis ses som en

ressource.

- Ledelsesopgaven, ser jeg som problematisk at tage eller være en del af, da der er forskellige

tilgange til ledelse også i forbindelse med forældresamarbejdet.

2306 – 2308. Reducering af nednormering i Børnehuset Jennumparken og i den

specialpædagogiske indsats. 0-5 årige.

- Reduktion i den specielle indsats Jennumparken og i støttepædagogens indsats er

problematisk. Da der i dag er brug for alle ressourcer.

- Når vi efter indstilling bliver tildelt timer er det fordi vi ikke kan rumme opgaven og der

skal en anden indsats til. I forhold til dette er det få timer der tildeles og i mange tilfælde må

vi selv finde specialpædagog.

2312 . Rammebesparelser på daginstitutioner.

- Dette forslag kan vi ikke forholde os til da det ikke er defineret hvilke forslag der er i spil.

- Kun pointere at vores område ikke kan klare besparelser , hverken i hænder eller økonomi


226

Høringssvar fra Børnehuset Bækkestiens bestyrelse

Vi har to bekymringer:

Vi kan se, at der er forslag om at fjerne vores udvidede åbningstid… helt eller delvist.

Dette er vi selvfølgelig kede af, da vi mener at en stor by som Randers har brug for et sådant

pasningstilbud.

Det ville klart være optimalt, hvis der på nogen måde var mulighed for at bibeholde denne service.

Vi kan imidlertid godt se, at der denne gang skal spares rigtig mange penge og at der er virkeligt

alvorlige forslag på huggeblokken, så vi er forstående overfor at også vi må bidrage til at finde

løsninger på denne fælles udfordring.

Vi kan på fremmødesedlerne se at tidsrummet imellem kl. 17 og 18 er den del af den udvidede

åbningstid, der er mest behov for. Derfor vil vi gerne at der kun ses på spareforslaget ”delvist

reducering af udvidet åbningstid” og at vi kan beholde en åbningstid der hedder 6:30 til 18:00.

Vi mener at af to onder er det bedre at skære i åbningstiden end i tilbuddets kvalitet.

Vores anden bekymring går på at fjerne den ansvarshavende leder fra at have deres daglige gang i

institutionerne til blot at være en distanceleder.

Dette har flere konsekvenser.

Vi mener, at det er uhyre vigtigt at der er en kompetent leder i huset, som på tydelig vis tager ansvar

for arbejdsmiljø for personalet og som i det hele taget er ansvarlig for at alle såsom børn, forældre,

personale og samarbejdspersoner har deres gang i et hus, med en ordentlig atmosfære.

Desuden mener vi at det er meget uheldigt, hvis vi forældre skal nøjes med en leder, som man

sjældent kan få i tale.

At der samtidig sker det, at de enkelte bestyrelser elimineres og der bliver én stor fælles bestyrelse,

hvori medlemmerne slet ikke har samme virkelighed, er en anden uheldig konsekvens af forslaget.

Vi mener, at det er af afgørende betydning at vi er en bestyrelse, hvor vi alle har børn i samme

daginstitution og hvor vi alle er med i drøftelserne om netop vores børns dagligdag.

Vi er en velfungerende bestyrelse, hvor vi drøfter alt, der kan have overordnet betydning for vores

børns vilkår og potentialer.

Vi ville se det som katastrofalt for bestyrelsesarbejdet, hvis denne mulighed for brugerindflydelse

bortfaldt. Det er direkte i modstrid til den tidsånd, hvor brugerne har både behov og mulighed for

indflydelse… for at blive hørt og for få sine gode ideer i spil.

Venlig hilsen Bestyrelsen i Børnehuset Bækkestien


227

Høringssvartilspareforslagpådagtilbudsområdet,RandersKommune,2010


ViiLangåBørnehavesforældrebestyrelseharfulgtmedidebattenomspareforslagpå

dagtilbudsområdetiRanderskommuneogdrøftelsenafsammeimedierne,påarbejdspladserne

ogikkemindstibørnehaven.


Forslag2301:Ændretdagtilbudsstruktur


Ændrermanstrukturenialleinstitutionervildegåfraathavefokuspålæringogpædagogisk

arbejdetilatbliveintetandetendpasningsordning.


DerudovererderforsøgtlignendeomlægningerafdagtilbudsstruktureniÅrhus,Viborgog

Odense.Omlægningenerforsøgtimplementeretienårrækkeogerikkeensucces.Derharikke

væretdenøkonomiskegevinstvedomlægningensomforventet.


Lederenfordenenkelteinstitutionerstattesmedenområdelederformangeinstitutioner.Dervil

ikkeværeensynliglederidetdagligetilatvaretagepersonaleogforældremæssige

problematikker.Områdelederenvilhaveansvarfordetpersonalemæssige,detpædagogiskeog

detøkonomiskeansvarforoptil9daginstitutioner.

Deransættesistedetenafdelingslederidetenkeltedagtilbud.Denneharingenkompetenceog

derforvilbeslutningsgangenbliveuigennemskueligoglangsom.Derudoverforsvinderdesociale

relationer,hvilketkommertilatgåudoverpædagoger,børnogforældre.


Ibaggrundenforspareforslageneeranført,atetmåleratsikreudvikling,læringogtrivseli

samarbejdemedforældre.Detteforringesvæsentligtvednedlæggelseafforældrebestyrelseride

enkelteinstitutioner,samtvedansættelsenafenområdeleder,derikkeharsindagligegangpåde

enkelteinstitutioner.Forældreneanføressomvæsentligeogcentraleparteriarbejdetmedden

nyestruktur.Detervorthåb,atdettebetyder,atdertageshøjdeforvoresdybeskepsisoverfor

forslagetomændringafdagtilbudsstrukturen.


Decentralleder

Istedetforheltatnedlæggelederstillingengiverdetbedremening,atmansammenlæggerde

daginstitutioner,derbefindersigidetsammegeografiskeområde,doghøjest34institutioner.

Mendetermegetvigtigtatdagtilbudsordningerneharenleder,derkendernærområdetogsom

vedhvadderskeriinstitutionerne,kenderbørneneogderesbehovogikkemindstkender

pædagogerne.


Forældrebestyrelserne

Forældrebestyrelsenidenenkelteinstitutionnedlæggesogdervedforringesdenenkelte

forældersindflydelsevæsentligt.


Vedomlægningafdagtilbudsstrukturenforsvinderforældrebestyrelserneihverenkeltbørnehave.


• Detvilblivesværereatfåmødernetilathandleomdetsomforegårhosos,

1


2

• Bliverdetsåoverordnet,detderdiskuterespåmøderne,atdetbliveruinteressant;mere

økonomiogadministrationogmindrevoresbørnshverdag,

• Mankommertilatbrugetidpåandreinstitutionerogskaltagebeslutningeromen

institution,

• Børnehavernemisterderessærpræg,daallebliverstyretens,

• HvadskerderhvisLangåingenrepræsentanterhariforældrebestyrelsen?Erdersånogen,

derviltalevoressag?


Derimodkunnedetværeenstorfordelhvisforældrebestyrelserneinærområdetarbejder

sammen,mødesengangimellem.Dervedfårmanflereatsparemed.


Forslag2305:Reduktionidaginstitutionernesåbningstid


Langåerenpendlerbyogderforerdetvigtigtatdaginstitutionenharåbenttidligtommorgenentil

omeftermiddagen.


Forslag2308:ReduktionStøttepædagogindsatindsat05år


Enforringelsepådetteområdevilhavestoreomkostningerfordebørnderharspeciellebehov.

F.eks.kanbørnmedADHDrisikereatskullegåienalmindeligbørnehaveudenstøtte,fordider

ikkeerettilbuddertilgodeserdemoggiverdemmulighedforudvikling.


Derudovervildissebørnanbragtienalmindeligbørnegruppeudenstøtteogsåhavestore

konsekvenserforalledeøvrigebørn,dadervilblivebrugtmangeressourcerpåetbarnogen

negativstemningkanpåvirkehelegruppen.


Deterifølgedetteforslagyderligeremegetvanskeligtatfåstøttepædagoger,derkanydeen

specialpædagogiskindsatstildettebarnsåmulighederneforintegrationafbarnetigruppenog

vidensdelingmeddetøvrigepersonalerisikereratgåtabt.


Afslagellerkorterestøtteperiodekanpålangsigtbetydestoreekstraomkostninger.


Forslag2312:Rammebesparelse


Dererberegnetenrammebesparelsepå12,2minutpr.barnpr.uge.Dennebesparelsevilbetyde

etøgetprespåinstitutionernespædagogerogøvrigepersonalesamtbetydeenforringet

mulighedforathavefokuspådebørn,derharsærligtbehovforomsorg.Ensådanbesparelse

vurderesderforatværesenmegetkortsigtetløsning.


Vedkommunesammenlægningenblevdervedrammebesparelseforetagetvæsentlige

nedjusteringeriLangåBørnehave,bådepersonalemæssigtogidedagligeaktivitetermed

børnene.DeforeslåederammebesparelservilrammeLangåBørnehaveiensådangrad,at

besparelserneikkeblotvilbetydenedjusteringer,menetsåstortfaldikvalitetfordetenkelte

barnsamtdenpædagogiskefaglighed,atdetikkevilværeforsvarligt.


228


229

Randerskommuneharenafdedårligstenormeringerpådaginstitutionsområdetidetganske

land.


MedhenvisningtilartikleniPolitikenden7.november2009”Forfåvoksneidaginstitutioner

stresserbørn”fastslårseniorforskerMorgensNygaardChristoffersenfraDetNationale

Forskningscenter,at:”Flereinternationaleforskningsresultaterviseratbørniinstitutionermedfå

pædagogerharetforhøjetindholdafstresshormonetkortisolikroppenogdesudenkandelave

normeringernedsættebørnenesindlæringsevneoggørebørnenemereaggressive.78børnpr.

pædagogbegynderatskabevirkeligeproblemerforbørnene”.


Pædagogerslangtidssygefraværhængerdirektesammenmedderesarbejdspres,hvilketkanlæses

påhjemmesidenomanvendtkommunalforskning:

AKF.dk/udgivelser/container/2010/udgivelse_1053


Forældrebestyrelsenundrersigoverdetteforslag,dadetikkestemmeroverensmedden

overordnedebørnogungepolitik.

3


230

Høringssvar til besparelses-forslag vedr. budget 2011 – 2014

Vi har både i personalet og i forældrebestyrelsen i Børnehaven Glentevej diskuteret

de besparelsesforslag, som direktionen har lagt frem til høring.

Vi tager til efterretning, at kommunen skal spare, og at alle må se indad for at finde

områder, der kan indskrænkes økonomisk med mindst mulige serviceforringelser for

borgerne.

Vedr. forslag 2301:

Det indebærer ændret dagtilbudsstruktur. Vi er meget bekymrede om, hvad det

kommer til at resultere i. Her tænker vi bl.a. på:

Lang afstand fra forældre til bestyrelse






Lang afstand fra forældre/personale til dagtilbudslederen

Forslaget siger, at god ledelse er en overordnet person, der udstikker de store

linjer. Vi siger, at god ledelse er nærvær, synlighed og tilgængelighed, hvilket

også er det forældre og personale efterspørger.

Vi er skeptiske over for, om et ekstra ledelseslag(dagtilbudsledere), kan betyde

besparelser?

Teori og erfaringer i andre organisationer fortæller helt klart, at ved

omstruktureringer, er det nødvendigt med en lang proces, hvor de berørte

parter kan være med undervejs og herved få ejerskab til de nye tiltag. Det er

ikke en del af forslaget her. Derfor kan vi frygte kaos og mistrivsel for alle,

f.eks. med forhøjet sygefravær.

Er værdien ”ordentlighed” i personalepolitikken med, når institutionsledere

fyres og går ned i løn med titlen afdelingsleder, når souschefer også mister

deres titel, men alligevel bevarer deres nuværende løn?

Vedr. forslag 2305:

Det indebærer reduceret åbningstid i institutionerne.

Det harmonerer ikke med tanken om det fleksible arbejdsmarked, men lige for vores

brugere vil det være en af de mindste af foreslåede serviceforringelser.

Vedr. forslag 2312:

Det indebærer en generel rammebesparelse på daginstitutionerne.

Her må vi advare mod forslaget, da det virkelig rammer kerneydelsen, nemlig tid,

nærhed og omsorg til vores børn. I løbet af kort tid vil vi se konsekvenser hos vores

børn.


231

Spareforslag fra Hovedudvalgets medarbejderside:

Vi henleder opmærksomheden på disse forslag, der indeholder besparelsesforslag for

28.852.344,00 kr.

Serviceforringelser:

Vi beder meget om, at politikerne ved de vedtagne besparelserne klart udmelder til

brugerne, at der fremover bliver voldsomme serviceforringelser, da det ellers er

personalet, der dagligt må tage imod kritik herfor.

Med venlig hilsen

Personalet i Børnehaven

Bestyrelsen i Børnehaven Glentevej ved formand Inge Thomsen


232

Randers Kommune

Havndal Børnehave

15. september 2010

_____________________________________________________________________________

Høringssvar vedrørende budget 2011-14

Kære politikere,

Vi kan forstå, at Randers Kommune har alvorlige økonomiske problemer. Dette faktum

kan ikke anfægtes.

Der er mange spareforslag, som vil influere på den dagligdag, som kendes i dag på daginstitutionsområdet.

Men det er ikke nemme valg. For at beskrive situationen i en metafor,

så minder det lidt om Aksepots søstre, som troede at skære en hæl og klippe en tå kunne

klare problemet. Problemet for Randers Kommune er, at det trick er brugt flere gange nu.

Der er ingen lavt hængende frugter tilbage.

Derfor skal der tænkes i nye baner end blot at foretage rammebesparelser, som sender den

konkrete problemløsning ud i institutionerne.

En rammebesparelse vil udmønte sig helt nede på ”gulvet” i den konkrete opgaveløsning.

Dette er uacceptabelt. Vores budskab til jer er, at I skal skære fra toppen!! Længst væk fra

kerneopgaverne!!

Vi er klar over, at vi vil blive udfordret af enhver besparelse. Vores selveje-status er og

i spil. Men vi tager udfordringen op. I skal bare være meget konkrete med besparelserne. I

er valgt til at træffe den tunge beslutning. Gør jeres bedste, overvej om det virkelig er

nødvendigt at øge anlægssiden – bare fordi der er tilskud at hente, tænk helt ud af boksen.

Besparelser i den størrelsesorden, der er lagt op til, vil lave dagen i morgen om i forhold

til i dag, Ingen tvivl herom. Så vær visionære.

Ikke noget med at skubbe aben tilbage til os!!

Hilsen

Personalet, ledelsen og bestyrelsen

i

Havndal Børnehave

Havndal Børnehave Telefon 89 15 93 97 Åbningstider : Mandag – Torsdag

Rolighedsvej 24 E-mail havndalbh@randers.dk Kl. 630 – 1700

8970 Havndal Hjemmeside www.havndalboernehave.randers.dk Fredag til 1530


Randers Kommune

233

Skelvangsvej 193

8920 Randers NV

Telefon 89 15 96 96 – e-mail: bornregnbuen@randers.dk

Børnehaven Regnbuen den 14.september 2010

Høringssvar vedr. besparelser i Randers Kommune

De forslåede besparelser indenfor børneområdet er af sådan en karakter, at vi finder os nødsaget til

at kommentere sparekataloget. Igennem lang tid har vi haft stor tiltro til og glæde af, at Randers

Byråd har prioriteret mangfoldighed og forskellighed af daginstitutionerne i Randers. Hver

institution har kunnet blomstre, skabe sit eget særeje, sine egne aftalemål og hver især arbejdet for

hvad de sammen med deres forældrebestyrelse mener, er et godt børneliv med alt hvad der tilhører.

Med de spareforslag der er spil forholder vi os kritisk undrende til specielt forslag 2301 der

indebærer en markant anderledes ledelsesstruktur med områdeledelse end det vi kender til i dag. Vi

er bevidste om at besparelser kan være nødvendige, men pointerer at konsekvenserne og

omkostningerne ved netop forslag 2301 vil være både menneskelige og pædagogisk faglige

uoverskuelige og dermed en markant forringelse af dagtilbudene for Randers kommunes

daginstitutioner. Det gælder på for vores børn, for forældrene og personale.

I forslag 2301 ser vi følgende problemstillinger:










At kommunikationsvejene bliver alt for lange. Forældrene ser ikke dagtilbudslederen, der

fysisk ikke kan være tilstede i de enkelte afdelinger som Børnehaven Regnbuen bliver en af

syv af….

At der med en fælles forældrebestyrelse og et MED udvalg vil være markant dårlige

indflydelse på egen situation eller person…

At trivsel og udvikling kræver ledelse. Ledelse der er i institutionen hver dag og ikke

afdelingsledere der ikke har administrativ, faglig og pædagogiske ledelse…

At al forskning tydeligt viser, at ingen ledelse giver uformel ledelse…

At stabiliteten og trygheden ved kendt personale fuldstændig skrider i så fald, at personalet

skal være til rådighed for at kunne flyttes fra dag til dag fra afdeling til afdeling i det

pågældende område…

Risiko for manglende veluddannet fag personale i rekrutterings øjemed..

At mangfoldigheden og udviklingen af de enkelte institutioner forstener og ensrettes til et

fælles i hvert enkelt område…

At den personale politik som Randers Kommune på mange fronter er stolte af, fuldstændig

laver en skævvridning af ved dette forslag, at daginstitutions lederne mister deres løn, mens

dette ikke er gældende for souschefer eller andre faggrupper der overgår til andre stillinger

ved omstrukturering….

Og endelig….at besparelses forskellen mellem forslag 2301 og 2302 svarende 7 stillinger på

kort og lang sigt er en langt langt bedre investering både menneskelig og pædagogisk

fagligt…

Hermed tager vi fat i forslag 2302 som vi i Børnehaven Regnbuen kan se mange gode udviklings

muligheder i selvom vi ved, at vi med dette forslag sætter vores leder i spil, idet nabo institutionen,

vuggestuen regnbuen jo også har en leder og ved en sammenlægning vil reducere de to


Randers Kommune

234

Skelvangsvej 193

8920 Randers NV

Telefon 89 15 96 96 – e-mail: bornregnbuen@randers.dk

lederstillinger til en fælles leder. Ud over en besparelse på en leder løn ser vi muligheder i stordrift

fordele, lettere overgange mellem vuggestue og børnehave både for børn og forældre, fordele i

personale fleksibilitet i et samlet hus…faktisk videre udvikling på det gode samarbejde der i dag er

mellem de to selvstændige institutioner. Jf. den arkitekt gennemgang der foreligger fra 2009 for

samtlige daginstitutioner. Med andre ord hilser vi, både personale og forældrebestyrelse forslag

2302 velkommen…

Vedr. spareforslaget for Jennumparken og støtte korpset ser vi store bekymringer, såfremt disse

effektueres. Begge og specielt Jennumparken gør mange måder et imponerende højt fagligt arbejde.

En hel unik og uundværlig indsats som vi ikke mener, kan undværes. Det er forebyggelse når det er

bedst, og prisen for ikke at investere nu, er på den lange bane langt og uoverskueligt økonomisk

byrde for kommunen.

Vedr. reducering af åbningstiden kan altid diskuteres om end vi mener at harmonisering er

nødvendigt i forhold til efterspørgsel. Det samme gør sig gældende for tilbud som ikke er fornuftig

driftbare dvs. lukning de to små institutioner som omtalt i sparekataloget.

At fremkomme med besparelser er aldrig en lykke situation, om end det kan være nødvendigt. Det

er dog altid betænkeligt at lave en stor omstrukturering berammet på en besparelse. Det kan og

altid være lettere at pege på andre end sig selv når kniven skal skære, men vi mener dog vi med

dette høringssvar at have tilstrækkelig faglige overvejelser, erfaring og argumenter for at se

udviklingsmuligheder inden for egne rækker og rammer.

At kunne fremtrylle andre fornuftige forslag for besparelser kunne jo være dejligt at fremsætte, men

det kan vi ikke. Blot appellere til at vi for pokker i dagens Danmark, i Randers kommune sikre at vi

har et ordentligt fagligt dagtilbud hvor vi gør en forskel for vores børn, deres forældre og personale.

At vi til en hver tid stræber efter at give vores børn det bedste børneliv – de er vores fremtid.

På Børnehaven Regnbuen og forældrebestyrelsens vegne

Merete Jensen, forældrebestyrelses formand & Jane Andersen, leder


235

HøringssvarfraBørnehavenDragonvej


Determedstorundren,atvilæserforvaltningensspareforslag.

DesenesteårharderværetflerestoresagersomdemiTønderogBrønderslevogmangemindresomvi

ikkehørersåmegetom,menallehandlerdeom,atderbliverbegåetovergrebpåetbarn.Hvergangsiger

alle,hvispædagoger,lærereogsocialrådgiverehavdehaftflereressourcer,villedehavekunnetforhindre

nogleaftingene.

IBørnehavenDragonvejervi8veluddannedepædagoger.Vihargennemårenehaftnoglegrimmesager

der er endt med tvangsfjernelse. De er alle endt godt for barnet, men kun fordi der var nogle dygtige

pædagogerderturdeogkunnehandlepådetdeså.Foratkunnedette,kræverdetudoverveluddannede

pædagogerennærværendelederderkan/tørtageledelse.

Såkærepolitikere,ladosbeholdevoreslederogdygtigepædagoger.DetbetydernogetforPeterpågul

stueatMarianneerder,mereenddetbetyderforhamatderermangepåLaksetorvet.

Vihåber,atIvilfindebesparelserneetandetstedendvedatlaveområdeledelse.Alleerfaringerviserat

detpåsigtikkeerder,derkansparespenge.

VihåberIvilsepåsparekatalogetframedarbejderne.

Detteerikkeskrevetforatreddevoresegnestillinger,viskalnokfindenogetandet,mendetgørenforskel

for Peter på gul stue, at der er voksne der kan give ham den tryghed og nærvær der gør at han kan

modtagelæring.

Her får I en historie fra børnehaven hverdag. Vi håber den beskriver hvorfor det er vigtigt med varme

hænderogetveluddannetpersonale,derkanrummeoghandlepåetbarnssorg.Deterenhistoriesom

ogsåviser,hvadJerespengeblandtandetbliverbrugttil.

Dervarengangenlilledrengdergikibørnehave,ladoskaldehamSøren.

Sørensfarvarenstorstærkfyrmedtatoveringeroverdetheleoghansmorvarenlilleilterdame.Devar

søde,mendehavdealdriglærthvordandetvaratværeforældresåSørenboretandetstedendhjemme

hos dem, han bor på Børnehjemmet Filuren, men denne nat havde han sovet hos sine forældre. I den

børnehaveSørengik,vardesåheldigeatdehavdeenpædagogderhedLotte.DeterLottesomharfortalt

følgendehistorie.

En dag i børnehaven skal Søren med en gruppe børn i kælderen, hvor en sygeplejestuderende vil lave

gymnastikmeddem.DetkanværesværtforSørenatværemedtilenaktivitetmedennyogukendtvoksen,

oghanharderforenvoksenfrastuenmed.Dergårdogikkelangtidfør,Sørenogdenvoksnemågåop

igen,Søreneraltforurolig.Lidtefterskaldespise.Derer1voksenog8børnpåstuen.Sørenvilikkesidde

sammen med de andre børn, og han sætter sig derfor ved et bord alene. Han har alt for meget uro i

kroppenogkanikkesiddestillepåstolenogspise,såhangåroveroglæggersigpåsofaen,hvorhanhurtigt

begynderatrullerundt.


236

Sørenmagterikkeatværepåstuenogdetbliverderforbesluttet,athanskalspisesammenmedmigogto

piger.Hanerdogfortsatnogeturoligogvilgernehaveheleminopmærksomhed.Sørenlaverhøjelydenår

jegtalermedpigerne.

Lotte:”Søren,nuskaldustoppe”.

Sørenhoppernedafstolenogbegynderatrørevednogetafdetlegetøjsomstårpåhylden.Hanstårmed

ryggentilmig.

Søren:”Deterogsåligemeget,jegvilbaredø”.

Sørensstemmelydersørgmodigogikkevred.Hansansigtsudtrykeralvorligt,kanjegsedahanvendersig

ommodmig.

Lotte:”Hvorforvildudet?”

Søren:”Detviljegbare.”

JeghjælperdetopigermedatblivefærdigeogfårdemudpålegepladsensåSørenkanfåro.

JegsættermigmedSørenpåskødethanharhansrygmodmigoghanslapperheltafogliggerindover

bordet,mensjegaerhampåryggen.

Visnakkeromhvaddetbetyderatmanerdød.

Lotte:”Jegvedatderermangesomikkekanundværedig,dererrigtigmangesomgodtkanlidedigogsom

passerpådig.”

Søren:”Hvem?”

Lotte:”DevoksneibørnehavenogdevoksnepåFiluren.”

Søren:”Nej,Filurenpasserikkepåmig,ogdetgørbørnehavenhellerikke.”

Sørengentagerfleregange”Jegvildø”.VisnakkerlidtvidereomdødogSøren

snakkeromenhundsomerdødogsiger

Søren:”Nårmandør,såblivermantilaske.”

Lotte:”Ja,deterrigtigt,menderertomåderatblivebegravetpå.”

Søren:”Ja,detvedjeggodtmanblivertilaskeogellersblivermanædtaformogandresmådyr.

Tysonminfarsgamlehunderdød.Jegerbangefordennyehund,denknurrerafmigheletiden.”

Lotte:”Såkanjeggodtforståatduerbange.Erdernoglesompasserpådig?”

Søren:”Minfarsigeratjegskalgøresådan.”Hanvisermedhændernehvordanhanskalskubbedenstore

hundvæk.


237

Søren slapper tydeligt mere af nu. Han synes vi er færdig med at snakke og går stille og roligt på

legepladsen.

DetvarhistorienomSøren.Denneendtgodt.Vifårflereafdissehistoriersomjegogsåhåber,vilende

godt.MendetkræverenLottederhartidogmod.

Medvenlighilsen

Bestyrelseogpersonale

BørnehavenDragonvej


238


239

Høringssvar vedr. besparelser på området børn 0 – 6 år

I forhold til forslag 2301:

Strukturændringen med 12 dagtilbudsledere og lokale afdelingsledere vil, som vi ser det, kun give en

forringelse af kerneydelsen i daginstitutionerne, Uanset hvordan man vender det, betyder det, at der

kommer til at mangle timer/hænder der, hvor det rigtig kan mærkes.

Det vil skabe et ekstra led af ledere væk fra institutionerne, så beslutningerne får længere vej fra,

hvor de skal tages til, hvor behovet for at tage dem reelt er. Den force det i dag er at have en nærværende

leder, er af meget stor værdi både for personale, forældre og ikke mindst børnene. Det er vores

erfaring, at for at underbygge et godt arbejdsklima blandt personalet, er det afgørende med en nærværende,

synlig og umiddelbart tilgængelig leder. Det skaber tryghed for forældrene og giver lyst til

at engagere sig i vores børns hverdag, bl.a. gennem forældreforening og bestyrelsesarbejde. For forældre

er valget af en daginstitution et aktivt tilvalg og ikke blot en tildeling af et dagtilbud fra det

offentlige, og derfor er mangfoldigheden af institutioner væsentlig for det enkelte barns trivsel.

Endelig tvivler vi på, at den besparelse, der er fremkommet, reelt bliver en besparelse. Vi tror, at så

stor en strukturændring giver anledning til mange problemer, både mht. kommunikation og tilsidesættelse

af nærhedsprincippet, at det kommer til at betyde en merudgift.

I forhold til forslag 2302:

Vi ser ikke sammenlægning af institutioner som et forslag i forbindelse med en besparelse, men som

et led i en udvikling af et større pædagogisk forum. I vores tilfælde vil en sammenlægning ikke indebære

en kombineret institution, da de to naboinstitutioner begge er børnehaver.

Vi vil gerne styrke samarbejdet mellem Kristrup Børnehave og Børnehaven R. Hougaardsvej yderligere,

men uden at miste det pædagogiske særpræg som den enkelte institution har, og som forældrene

valgt børnehave efter. På den baggrund har vi allerede indledt et samarbejde på tværs af børnehaverne.

Vi kan nævne ting som ”bytte børnehave dag”, personale work-shops, planlægning af forskudt

lukning i sommerferieperioden og ”fastansættelse” af vikarer på tværs af børnehaverne som nogle af

de temaer, der er igangsat.

Vi vil for nuværende ikke udelukke en sammenlægning som en mulighed i fremtiden, evt. ved naturlig

afgang af personale. Dette kræver dog fuld enighed fra begge forældrebestyrelser, opbakning fra

personalet fra begge børnehaver, samt god tid til at forberede det pædagogiske fundament for en ny

børnehave, for at en sammenlægning ikke skal betyde frustrerede medarbejdere og dermed en dårlig

hverdag for børnene.

I forhold til forslag 2305.

En forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked og en fortsat mulighed for at Randers skal være et

attraktivt sted at bo (og betale skat) er, at børnefamilierne har mulighed for at benytte dagtilbuddene;

og forslaget om en kortere åbningstid for samtlige institutioner vil enten gøre det rigtig svært for en

del forældre at beholde deres nuværende arbejde eller, med den nuværende beskæftigelsessituation,

føre til, at familier må fraflytte kommunen.

Der vil givet være mulighed for at reducere åbningstiden for nogle institutioner, men det reelle behov

i de enkelte områder bør først undersøges.

Der er i Kristrup Børnehave pt. behov for pasningstilbud fra kl.06.30 til kl. 17.00 hver dag, idet børnehavens

sydlige placering i Randers betyder, at mange forældre er pendlere med lang transporttid

mellem bopæl og arbejdsplads.


240

I forhold til forslag 2308.

En rammebesparelse, som udregnet bliver på ca. 5,5% af institutionens nuværende budget, vil betyde

en så stor forringelse af det pædagogiske arbejde, at det kan blive svært at leve op til de krav, der

ligger på dagpasningsområdet.

Der er i praksis kun et sted at hente denne besparelse, og det er på aflønningen af kvalificeret personale,

hvilket vil betyde, at det er nødvendigt at erstatte uddannet personale med uuddannet, eller en

nedskæring på normeringen.

Randers ligger sammenlignet med andre kommuner meget lavt på normering i forvejen. Derfor vil

dette forslag medvirke til, at Randers kommer til at fremstå som en kommune, der ikke lægger vægt

på et ordentligt pasningstilbud.

I forhold til forslag 9003.

Vi hilser det velkomment, at der søges besparelser ved at forbedre indkøbsaftalerne i Randers kommune.

Det er dog væsentligt, at besparelserne bliver reelle besparelser for de enkelte institutioner og

ikke kun besparelser på papiret. En standardisering af vareudvalget kan blive dyrt, såfremt man ikke

sikrer det rigtige (og brede) udvalg. En institution vil ellers blive tvunget til at købe materiel, der

enten er for ”godt” og dermed for dyrt i forhold til behovet, eller for ringe med øgede vedligeholdelsesomkostninger

til følge. Vi frygter derfor, at institutionens (og dermed kommunens) omkostninger

bliver forøget, uden at baggrunden herfor bliver synlig for kommunens ledelse.

Vi anbefaler derfor, at Randers kommune får lavet nogle rigtig gode rammeaftaler, som de enkelte

institutioner skal benytte, såfremt det er rimeligt for den enkelte institution. Hvis det efterfølgende

viser sig, at disse aftaler ikke bliver benyttet, må det betyde, at disse aftaler ikke er gode nok. Der

kan så efterfølgende sættes fokus på at forbedre aftalerne eller bespares direkte på indkøbsafdelingen.

Vedrørende tjenesteydelser bør det overvejes, om mangel på direkte leverandørkontakt for den enkelte

institution kan få indflydelse på den leverede kvalitet. Dette gælder f.eks. på rengøringsområdet,

hvor vi har erfaring for, at den daglige tætte dialog har stor betydning.

Forslag til besparelser:

Vi er opmærksomme på at der skal spares; men bevar pengene der, hvor de kommer tæt på børnene

og se længere op i systemet.

Med venlig hilsen

Forældrebestyrelsen i Kristrup Børnehave

_____________________________

Ole Borg

Bestyrelsesformand


241

Høringssvar fra daginstitutionslederne i Randers kommune.

Vi har naturligvis forståelse for, at Randers kommune skal tilpasse sin økonomi og at det betyder

besparelser/serviceforringelser på en række områder og benhårde prioriteringer på andre. Vores håb

er at man beskytter kerneydelserne mest muligt.

Vi har nu læst de besparelsesforslag, der ligger for vores område, spurgt ind til detaljerne, og noget

af det, der fylder mest i vore tanker er direktionens forslag 2301 vedr. omstruktureringer på

ledelsesfeltet.

Som vi har fået det forklaret er forslaget kun lavet for at undgå de helt store forringelser for

børnene. Hvordan man har regnet sig frem til det er lidt svært at gennemskue. De forklaringer vi har

fået er ikke overbevisende og virker ikke underbygget med faktuel viden.

Vores indtryk er også at 2301’s besparelse på estimerede 7,6 mill. kan være en

skrivebordsbesparelse som vil vise sig svær at hale hjem hvis forslaget gennemføres. I den

antagelse kan vi i høj grad bygge på de foreløbige erfaringer fra andre kommuner.

Som vi ser det kan der være fordele, også økonomiske, ved at flere institutioner lægges sammen til

én. Men 2301 – forslaget ligger op til et totalt brud med den nuværende daginstitutions-og

ledelsesstruktur og indførelse af egentlig stordrift i Randers Kommune. Som forslaget er skruet

sammen mener vi det giver flere store ulemper bl.a. på følgende punkter:











Nærhedsprincippet forsvinder for både personale og forældre når lederen ikke direkte

arbejder på institutionen. Den synlige nære ledelse som vi oplever som afgørende for en

veldrevet pædagogisk arbejdsplads forsvinder.

Længere kommunikationsvej fra top til bund med risiko for at der opstår misforståelser og

mindre engagement fra forældrene og manglende konflikthåndtering.

Tab af forskellighed, kultur og arbejdsglæde.

Mindre overblik og forståelse for sammenhænge og mindre oplevet ejerskab.

Man kan imødese usikkerhed omkring hvem der har ansvaret for hvilke arbejdsopgaver der

skal løses af de enkelte enheder og områdelederen.

Hvem har kompetencen i områdelederens/afdelingslederens fravær når souschefstillingerne

nedlægges?

En skabelse at et særligt nyt forvaltningslag af områdeledere der kommer til at skulle

fjernlede og administrere. Flere kolde vellønnede hænder frem for nærværende ledere som

vi kender det i dag og som også deltager med varme hænder i deres daginstitution.

Vi vil risikere at miste store dele af den pædagogiske kapital i Randers Kommune. En

væsentlig del af denne er knyttet til mange erfarne ledere.

Vi vil få år med usikkerhed blandt medarbejderne til skade for børn og forældre.

Vi vil måske få en de facto deling af dagtilbuddene i Randers i de kommunale, de selvejende

og de private i hver deres struktur. Hidtil har de kommunale og selvejende stort set fungeret

som ét område med fælles møder, netværk og samarbejdsstrukturer. Det har været et gode

for den pædagogiske faglighed og Randers kommunes mulighed for at øve indflydelse til

gavn for borgerne.

Strukturændringer kan muligvis være med til at højne pædagogikken og give bedre udnyttelse af de

sparsomme ressourcer der er til rådighed, men bør efter vores mening ikke være i spil i


242

besparelsesøjemed. Vil man nyt i ledelsesstrukturen skylder man børn, forældre og medarbejdere at

lave en grundig og faglig forsvarlig proces, hvor man både høster erfaringer fra andre kommuner og

lytter til Randers Kommunes mange dygtige pædagogiske medarbejdere, før forandringer

iværksættes.

Skulle forslaget mod vores råd blive vedtaget forventer vi selvfølgelig, at det berørte personale

behandles i henhold til Randers kommunes personalepolitik.

Derudover finder vi det også bekymrende såfremt der ændres på ressourcetildelingen, da det vil

kunne få store økonomiske følger for de mindre institutioner, der så vil have svært ved at levere et

pædagogisk forsvarligt tilbud. Her bør man som minimum give tid til forandring og implementere

en ændret ressourcetildeling over en årrække, således at de mindre institutioner får mulighed for at

finde nye organisationsformer og tilpasse deres økonomiske forudsætninger.

Ligeledes bekymrer det os, at muligheden for at skære i de ressourcer, der er tildelt Jennumparken

og specialkorpset er i spil.

For os at se er det kortsigtede løsninger, der forringer børnenes livsvilkår og på sigt giver større

udgifter på anbringelsesområdet. I dag gør bl.a. Jennumparken og støttekorpset en stor indsats til

relativt få penge. Den kommunale regning ved at beskære det arbejde vil givet blive langt større

senere.

Vi håber at Randers politikere vil lytte til vores bekymringer og at det vil lykkes at nå frem til et

budget der beskytter kommunes børn bedst muligt.

Med venlig hilsen

Lilli Dam LTR

Ledere i Randers Kommunes daginstitutioner


243

Høringssvar til spareforslag 2301

Tal lige ud af posen!!

Som forældrebestyrelse i Fussingø Naturbørnehave har vi forståelse for, at kommunen er tvunget til at

gennemføre besparelser. Vi er imidlertid ikke enige i måden spareforslaget bliver beskrevet på.

Det bliver fremlagt som et kvalitetsløft og en forbedring på området og ikke som noget der er lavet i

forbindelse med et sparekrav.Vi tænker ikke at forslagene generelt medfører større kvalitet men

derimod forringelser.

For uanset hvordan, så kommer det til at gå ud over børnene, da stordriftfordele ikke tager hensyn til

nærhed, ejerskab og øvrige bløde værdier.

Det vækker nogen bekymring hos os, når vi læser dette forslag, da vi mener, der er ting, der ikke er

taget højde for. Vi er klar over, at det kun er et forslag, der ikke er færdigudarbejdet og vil derfor

komme med nogle ting, som vi synes, I skal have med i jeres overvejelser inden beslutninger tages.

Ændring vedrørende ledelsesstruktur

Som udgangspuntkt bekymrer det os om engagementet fra både afdelingsleder, forældre og personale

vil kunne bibeholdes på det høje niveau, det er nu med den foreslåede struktur for området.

Vores børnehave er ikke "bare" en børnehave. Det er et sted hvor leder og personale har valgt at

arbejde, og hvor forældrene har valgt at have deres børn. I og med at det er en naturbørnehave er den

noget speciel. Vi er bekymret for at centraliseringen ikke vil tilgodese en naturbørnehaves specielle

behov og ønsker..

Vi er skeptiske over for, at der i spareforslaget er lagt op til, at der ikke længere vil være en daglig

personaleleder i daginstitutionerne. Dette kan efter vores mening medføre en række forringelser som

f.eks: manglende kvalificeret tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, tilfældig personalesammensætning,

procedurefejl i dagligdagen, usikkerhed omkring ansvarsfordeling.

Leder og personale “brænder for” deres arbejde og dette smitter af på forældre og ikke mindst på

børnene. Vi er af den overbevisning, at det er derfor Fussingø Naturbørnehave scorede

topkarakter i brugertilfredshedsundersøgelsen i 2008.

Begrænsning i ressourcerne

Det ansvar og engagement der nu er hos personalet i deres børnehave fygter vi vil forsvinde hvis

personalet kan blive flyttet rundt mellem institutionerne. Endvidere lægger både leder, personale og

forældre en masse frivillig tid i børnehaven som de kunne betale sig fra. Det gør de bla fordi de kan se,

hvad de får for de penge istedet. Det er for eksempel motiverende at bruge en eller arbejdsdage i

børnehaven og dermed skabe mulighed for at der er ressourcer til et nyt legeredskab men knap så

motiverende hvis overskuddet kan anvendes hos andre daginst. i ens område.

Med et samlet budget hvor pengene fordeles efter behov, vil der kunne opstå flere konflikter.Det kan

for eksempel være et behov for Naturbørnehaven at få en skurvogn, men måske også et behov for

Bjerregrav Børnehave for at få renoveret legepladsen. Hvordan skal vigtigheden af disse behov

vurderes.? Vil en stor bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige enheder prioritere i helheder

eller kæmpe for netop den enhed, de repræsenterer?

Når der skal spares specialpædagoger vil det betyde, at der bliver dårlige vilkår for det forebyggende


244

arbejde. Med en generel dårligere normering har personalet ikke mulighed for selv at varetage en

specialpædagogisk indsats .Vi frygter derfor at børn med særlige behov ikke tilgodeses i tilstrækkelig

grad.

Forældrebestyrelsens kompetence og engagement

Med hensyn til forældrebestyrelsens nedlæggelse og samling på områdeniveau, frygter vi en forringelse

af brugerindflydelse i den institution man tilhører. Dermed kan det blive svært at få nogle

repræsentanter. Det kan også blive en "ensom" post at sidde på, som den eneste med lige netop én

bestemt børnehave som interesse. I værste fald kan vi frygte kampvalg, som kan udelukke nogle

institutioner for at få brugerindflydelse.

Det er vores klare overbevisning, at denne ændring ligeledes vil mindske forældreengagementet og de

ekstra lokale ressourcer, som ofte stiller sig til rådighed, når der skal gives en hjælpende hånd. Lige nu

føler vi det er VORES børnehave, det vil være en katastrofe, hvis man mister den følelse.

Vi håber I vil lytte til os, og dermed sikre at vi også fremover har en super naturbørnehave i Randers

Kommune, som ALLE – personale, forældre og børn vil trives i.

På vegne af Forældrebestyrelsen Fussingø Naturbørnehave

Louise Hærup Gregersen

Malene Bundgaard

Henriette Thomsen

Gustaf Bock

Frank Huulgaard Jensen


245

Til

Økonomiudvalget

Børn og Skole

Skoleafdelingen

Laksetorvet

DK-8900 Randers

Telefon +45 89 15 15 15

www.randers.dk

Randers den 13. september 2010

Udtalelse fra Sektor MED skole.

Sektor MED skole har den 8. september drøftet Randers Kommunes økonomiske situation i sammenhæng

med direktionens sparekatalog med særligt fokus på besparelserne indenfor MED udvalgets område.

Et enigt Sektor MED udvalg er af den opfattelse, at den foreslåede beskæring af ressourcerne på børn

og skoleområdet vil få alvorlige konsekvenser for børn og unge. Den tid, hvor lærere og pædagoger får

mulighed for at skabe rammer og gode pædagogiske forudsætninger for børnenes faglige, sociale og

personlige udvikling, bliver hårdt beskåret.

Især vil de mange børn, som har behov for en særlig indsats, få det meget svært i et fritids- og skolesystem,

hvor ressourcerne er beskåret så kraftigt, som det er foreslået i sparekataloget. Inklusionen af

børn med øget behov for støtte i dagligdagen vil endog blive meget reduceret og kunne betyde, at nærværet,

omsorgen og den faglige støtte omkring barnet minimeres.

Fritidshjem, juniorklubber og ungdomsskolen tilbyder i dag en særlig støtte og giver særlig opmærksomhed

til børn, unge og familier i de især mindst ressourcestærke steder i byen. Besparelser på dette område

vil ligeledes hurtigt kunne medføre øgede udgifter til langt dyrere tiltag.

Når de unge mennesker forlader folkeskolen, stilles der store krav til deres kompetencer og færdigheder

for at kunne klare sig i et videreuddannelsesforløb med henblik på at kunne opfylder målsætningen om

95 % gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Randers har i mange år haft et uddannelsesmæssigt

efterslæb. Uddannelsesniveauet er for lavt og for mange unge får ikke en ungdomsuddannelse. Besparelser

i den foreslåede størrelsesorden vil yderligere forringe mulighederne for at nå målsætningen.

Sektor MED skole ser med stor alvor og bekymring på de foreslåede besparelser.

Vi henstiller derfor til, at der i det omfang, der skal gennemføres besparelser for at kunne finansiere de

nødvendige driftsbudgetter, skal der være overensstemmelse mellem de ressourcer, der stilles til rådighed

og det serviceniveau, Byrådet ønsker.

Venlig hilsen

Torben Bugge

Formand

Kurt Sørensen

Næstformand


246


247

Til Randers Kommune Over Hornbæk, d. 13.09.2010

Økonomiafdelingen, Budgetkontoret

Høringssvar vedr. spareforslag fra børn og skole til budget 2011-2014 fra forældrebestyrelsen

i Æblehaven

Overordnet vil vi understrege, at vi mener, der har været for lidt medinddragelse i processen

omkring udviklingen og formidling af forslagene. Mødet d. 06.09.10 var utilfredsstillende, da der

ikke var afsat tilstrækkeligt tid til besvarelse af spørgsmål. Desuden oplevede vi, at det var en

mangelfuld fremstilling af de foreslåede besparelser. Mødet bidrog ikke til afklaring og forståelse.

2301 Ændret struktur dagtilbud:

Fordele:

Stordrift. Fx fælles kurser for det pædagogiske personale

Bedre mulighed for sparring på tværs af institutioner

Bedre mulighed for aktiviteter på tværs af institutioner

Den daglige leder frigives tid i institutionen – mere tid nærkontakt med børn og forældre?

Ressourcebesparende hvis man vælger at udarbejde fælles lærerplaner, politikker etc.

Ulemper:

Usikkerhed i jobbeskrivelsen. Adressen på arbejdspladsen er ukendt. Forudsigelighed for den

enkelte medarbejder er vigtig. En god kontakt til forældre og børn forudsætter længerevarende

forløb med tid og lyst til at lære hinanden at kende.

Ensretning af forskellige kulturer. Den enkelte institutions frihed til ”at skille sig ud” via anderledes

politikker og lærerplaner begrænses. Det hele bliver mere anonymt.

Vi risikerer at miste gode medarbejder i denne proces med omstruktureringer som indebærer

usikker og løntab for vores ledere.

Nærhedsprincippet forsvinder. Forældrebestyrelsesarbejdet i den enkelte institution falder bort. Der

bliver længere til toppen og det bliver sværere at gøre sin indflydelse gældende som forælder.

2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid

Fordele:

Dette er en mulighed for at spare penge, hvor det ”kun” går ud over ”de få”.

I Æblehaven er det muligt at reducerer åbningstiden til 51 timer pr. uge ved at lukke en time

tidligere om fredagen og åbne 10 min. senere i hverdagen.

Man kunne også forestille sig at naboinstitutioner har forskudt åbningstid, således at man ved

indskrivning har mulighed for at vælge herefter

Ulemper

Der er naturligvis tale om en serviceforringelse


248

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

Fordele: I den nye struktur må det forventes at områdelederen fungerer som pædagogisk konsulent i

dagtilbuddet. Vi mener derfor at denne besparelse er oplagt og muligvis kan omfatte mere end én

konsulent.

2308 Reduktion af støttepædagogindsats 0-5 år

Fordele: Vi skal sikre en god normering til de normalt fungerende børn således at disse ikke på

længere sigt får behov for socialpædagogisk støtte.

Ulemper: Vi er bekymret for, hvorledes man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne. Man må

formode, at der ikke er et ligeligt behov fordelt i de respektive dagtilbud.

2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til tosprogede småbørn

Fordele: I Æblehaven har vi sjældent tosprogede børn og sprogstimulering er således intet problem.

Ulempe: Sprogstimuleringer er selvfølgelig en vigtig opgave i forhold til integration

2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem ved tidlig skolestart

Fordele: Vi finder besparelsen rimelig set i lyset af at jo større børnene er, jo mere selvhjulpne.

Ulemper: Børn der ikke helt er parat til en tidlig skolestart vil ikke få den fornødne støtte hertil.

De vil måske få behov for at ”gå om” eller blive et år mere i børnehaven.

2311 Besparelse på fælleskonto

Fordele: Det er en besparelse, der ikke i første omgang går ud over børnene. Vi forestiller os, at den

nye struktur ”lapper hullerne”.

2312 Rammebesparelse på daginstitutioner

Fordele: INGEN

Ulemper: Det går ud over tiden til børnene! Pædagogerne bliver udbrændte og mister glæden i deres

arbejde. Seneste budget gav besparelser på godt 5 % på rammen. Dette er ikke længere tåleligt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Æblehaven


249

En almindelig dag i børnehaven

Klokken er 6.30. Hanne, som er Pædagog, er lige mødt på arbejde i børnehaven.

Hun går straks i gang med at forberede morgenmaden til de børn der kommer tidligt. Telefonen

ringer, en sygemelding. Der er ikke råd til vikar, så hun må kigge på mødeplanen om der kan

rokeres med de andres mødetider. Håber at de kan i dag.

Det første barn kommer lidt over halv syv, en søvnig lille purk, med små øjne og en fortravlet mor

der er kommet for sent op. Hanne lægger mødeplanen fra sig for at tage imod barnet, som græder.

Imens hun trøster og vinker med det første barn, kommer endnu et barn ind af døren. En meget

utilfreds mor, som ikke kan finde sin søns hjemmesko. Havregrøden bobler. Telefonen ringer.

Hanne lover roligt den vrede mor at kigge efter hjemmeskoene imens hun rører i havregrøden og

trøster det grædende barn. Hun må huske mødeplanen. Flere børn og forældre kommer.

Godmorgen! Husk at smile, så de føler sig taget godt imod. Vinke med endnu et barn. Tage imod

besked fra forældrene: ”Simone bliver hentet af farfar”, ”Magnus skal ikke sove”, ”Anton er lidt

ked af det”…. Der skal dækkes bord, kigges på mødeplan, findes hjemmesko. Så er maden klar. 4-5

børn sætter sig op for at spise. ”Be´ om mælk”, ”Jeg er sulten”… Et grædende barn, har slået sig og

har brug for hjælp til at løse en konflikt. Klokken er 7.30. der er ca. 10 børn, Hanne har indtil nu

været alene.

Den næste voksen møder ind. Hanne må ringe til en kollega for at rykke hendes mødetid.

Imens Hanne ringer, lyder det fra toilettet ”Jeg er færdig”, en anden rykker i hendes trøje ”Søren

driller” og en tredje skal have hjælp til at lyne sin jakke. Der er inden kl. 8 kommet 20 børn. Den

anden pædagog har hænderne fulde, rydder af bordet, vinker farvel, tager imod besked fra forældre

imens hun læser en bog for et par utålmodige børn, som hele tiden får afbrudt deres historie.

Desværre ingen kontakt til mobiltelefonen. Hun må blive lidt ekstra, for at dagen kan dækkes ind.

Må aflyse sin tid hos lægen. Hvornår mon hun får tid til at skrive den indstilling til PPR. Hanne får

en klump i maven. Dårlig samvittighed fylder i hende. Mon hun får pause i dag.

Der lyder et brag! En dreng med særlige behov har kastet en stor sten igennem ruden. Han griner af

det! ÅH! Gid hun kunne investere lidt mere tid i ham. Hun har ved jo fra ICDP kurset at det

relationelle er så vigtigt. Hvornår mon hun kan være lidt mere sammen med ham?

Hanne fejer op. ”Jeg er færdig” lyder det fra toilettet. Hun kalder på den anden pædagog, som

endnu engang må afbryde historien.

Klokken 9 møder sidste pædagog ind og der er efterhånden fyldt op med alle 33 børn.

”Kan du lukke i dag” spørger Hanne. Heldigvis! Hun kan godt.

Hanne går hjem kl. 15. Der er 2 pædagoger tilbage, stadig mange børn. Hanne er træt, fyldt op. Har

hovedpine, - der har været mere støj end der plejer (det sker ofte, når børnene mangler deres faste

voksne). På vej hjem kommer hun i tanke om at hun ikke nåede at læse den bog for Julie, som hun

havde lovet at gøre senere. Klumpen i maven vokser. Hvornår mon der bliver tid til at lave den

indstilling. PUHA! Der er også aftalemålene og læreplanerne (havde planlagt en aktivitet med

udgangspunkt i læreplanerne….- måske kan hun finde en dag i næste uge???) Hvornår skal hun få

tid til at forholde sig til det. Klumpen i maven bliver større og større.

HVORDAN VIL DAGEN I BØRNEHAVEN VÆRE MED 20

PERSONALETIMER MINDRE??

Bekymringer fra Personalemøde med MED-status i Børnehaven Essenbækken d. 9/9 2010.


250

Høringssvar fra personalet i Børnehuset Troldhøj

Vedr. forslag 2301- Ændret struktur i dagtilbud

En ændret struktur med afgivelse af suverænitet i forhold til økonomi, pædagogik og

personaleledelse vil for den enkelte og institutionen kunne medføre:

Mindre indflydelse i dagligdagen end nu. Sparring med daglig pædagogisk leder bliver

vanskeliggjort, da afstanden bliver længere imellem pædagogisk problem og pædagogisk

ansvar.

Centralisering af den enkelte daginstitution. Aftalepunkter, økonomi og pædagogisk

særkende vil forsvinde fra den enkelte institution, muligheden for indflydelse vil blive

mindre med risiko for mindre arbejdsglæde og øget sygefravær. Det at lederen, som nu er

tæt på den enkelte, giver mulighed for at arbejdsopgaver kan fordeles og gives til de rette

personer, hvorved arbejdsglæden og ansvaret for huset øges for den enkelte medarbejder.

Manglende fordeling af ansvar og kompetencer vil gøre det vanskeligt for os som

medarbejdere at bevare overblikket i forhold til det daglige arbejde….hvem skal tage sig af

hvad? Vi kan frygte, at små problemer hurtigt kan blive større, hvis vejen til

beslutningstageren øges.

I forslag 2301 er der samtidig indbygget en besparelse, som vil medføre, at der kommer til at

mangle ”varme hænder” hos børnene - også selv om vores leder vil indgå i det pædagogiske

arbejde. Samtidig betyder det øgede fokus på bl.a. læreplaner og BørneMiljøVurdering, at

tidspresset stiger så voldsomt, at tiden til børnene vil mindskes i forhold til disse vigtige

opgaver.

Som personale vil vi være ansat i dagtilbuddet og dette kan medføre, at vi ved

længerevarende sygdom m.v. kan flyttes til andre afdelinger. Vi har specifikt valgt Troldhøj

som arbejdsplads og finder det utrygt, at vi med forslaget kan flyttes til andre afdelinger,

såfremt dagtilbudslederen finder det relevant.

Forældrene har naturligvis en interesse i, at deres barn får så godt et pædagogisk tilbud som

muligt. Med forslag 2301 vil der imidlertid kun være 1 forældrebestyrelse som vil komme til

at arbejde meget overordnet i forhold til nu, hvor forældrebestyrelsen og øvrige forældre har

stor indflydelse på børnene dagligdag via møder og daglig dialog, hvor uenighed kan

imødekommes og arbejdes med hurtigt

Forslaget rummer mulighed for at ansætte administrative medarbejdere, hvilket kan frigøre

mere tid til ledelse. Der vil imidlertid være administrativeopgaver i den enkelte afdeling,

som fortsat skal varetages af afdelingslederen, og der frigives derfor ikke mere ledelses- og

børnetid i den enkelte afdeling.

Forslag 2306,2308 og 2309

Vi mener, at disse forslag er en meget kortsigtet besparelse, der på sigt vil betyde øgede udgifter til

specialundervisning og anbringelsesområdet

Forslag 2312

Vi mener ikke, at der kan spares yderligere på daginstitutionsområdet - gennem årene har vi

gentagne gange måttet skære i aktiviteter og ”varme hænder” samtidig med, at der er kommet øgede

krav til dokumentation, læreplaner mv. Vi mener, at grænsen for besparelser nu er nået, hvis vi skal


251

bevare et højt fagligt og personligt engagement, således at vi også fremover kan sikre høj kvalitet

og masser af udvikling i Randers kommunes daginstitutioner – herunder Børnehuset Troldhøj.

Forslag fra Hoved MED

Vi mener, at dette forslag tager højde for en væsentlig besparelse uden at det går ud over vores

kerneydelse, som er omsorg for børnenes trivsel og udvikling. Vi vil derfor opfordre til, at I som

politikere vil prioritere dette forslag i jeres overvejelser vedrørende budgettet i Randers Kommune.

På vegne af personalet i Troldhøj

Pia Dichmann TR

Birgitte Torstensson SR


252

Randers d. 13. september 2010

Høringssvar til Randers Kommune fra forældrebestyrelsen i Børnehuset

Troldhøj

Det er med meget stor bekymring, at vi som forældrebestyrelse ser på de mange og omfattende

spareforslag på 0-6 års området. Vi har fuld forståelse for, at kommunen er i en meget trængt

situation, hvor det er nødvendigt at spare, men vi mener, at en så stor besparelse på 0-6 års området

er meget forkert og en uhensigtsmæssig beslutning, der vil komme til at koste dyrt på sigt.

Kerneydelsen på dette område er omsorgen for de enkelte børn og det pædagogiske arbejde med

børnene. For at kunne udføre disse kerneydelser, er det altafgørende, at vi har nogle dygtige og

engagerede medarbejdere og ledere i vores institutioner, og det kan vi kun få/bevare ved at tilbyde

dem nogle ordentlige arbejdsbetingelser.

De besparelser, der er lagt op til vil i høj grad påvirke kerneydelsen og arbejdsforholdene, hvilket vi

ser som yderst problematisk.

Som vi ser det, vil de foreslåede besparelser komme til at ramme på flere niveauer. Både børn,

forældre, personale og samfundet som helhed vil kunne komme til at mærke besparelserne. Det er

med udgangspunkt i de forskellige niveauer eller perspektiver, at vi i det følgende har forholdt os til

de forskellige spareforslag. Vi har dog undladt medarbejder perspektivet, da medarbejderne i

institutionen selv har indsendt et høringssvar.

Forslag 2301: Ændret struktur dagtilbud.

Set ud fra et børneperspektiv, vil den ændrede struktur formentlig komme til at betyde, at der reelt

set bliver færre tilbud til børnene. Med de store dagtilbud, vil der ikke være muligt at differentiere

tilbuddene inden for de enkelte institutioner, og det vil gøre det svært, hvis ikke umuligt for en

decentral leder at opretholde mangfoldighederne i institutionerne som de er i dag med mange

forskellige pædagogiske tilgange.

Vi frygter endvidere, at børnenes individuelle behov i stigende omfang vil blive overset pga.

reduktion af medarbejdertimer. Hermed vil indholdet i barnets hverdag bliver forringet, idet de i

højere grad vil blive overladt til dem selv, ligesom de vil blive stimuleret mindre.

Vi frygter desuden, at det vil have en indflydelse på børnene, hvis pædagogerne flyttes fra en

institution til den anden. De vil ikke føle sig så trygge og vil savne den vigtige personlige kontakt

med pædagogerne.

Set ud fra et forældre perspektiv, vil forslag 2301 i høj grad forringe forældresamarbejdet. Der vil

blive langt til ”toppen”. Det vil være sværere som forældre at få samtale med ledelsen, og det vil

således være svære at løse konflikter eller undgå at spirende konflikter udvikler sig.

Forældrebestyrelsesarbejdet vil også komme til at lide under den forslåede strukturændring.


253

En forældrebestyrelse i et stort dagtilbud vil også gøre forældreindflydelsen markant mindre,

hvilket formentlig vil skabe stor utilfredshed. Da de fremtidlige forældrebestyrelser kun vil bestå af

1-2 fra hver institution, hvordan skal de så kunne få deres sag og behov frem, da interesserne vil

være alt for modstridende. En sådan forældrebestyrelse kan vise sig ikke at være beslutningsdygtig,

fordi interesserne er alt for modstridende.

Også forældrenes valgmulighed, når de står og skal vælge institution vil blive ramt

Mangfoldigheden i pædagogikken i Randers kommune vil gå tabt, da det vil være svært at

opretholde de forskellige pædagogikker i de forskellige institutioner under samme ledelse, og man

vil i langt mindre grad kunne gå på jagt efter en institution, der passer til netop ens barns behov. Der

bliver mere ensrettede kulturer i de enkelte institutioner og forskelligheden ryger.

Set ud fra et mere overordnet samfundsmæssigt perspektiv, mener vi heller ikke at forslaget om en

ændret struktur er en god ide. Andre kommuner såsom Viborg, Århus og Odense har forsøgt sig

med denne model uden held og endda med ekstra omkostninger til følge. Vi kan derfor ikke se det

hensigtsmæssige i at forsøge med en sådan model. Også lokalt har denne ledelsesstruktur været

afprøvet – nemlig i Assentoft, hvorfra der heller ikke er gode erfaringer at hente, og hvor den og

er blevet nedlagt igen. Vi stiller og uforstående overfor, at der ikke ses på de erfaringer, der allerede

er blevet gjort, og som ikke har ført besparelser med sig.

Overordnet set, mener vi også, at det er problematisk, at dagtilbuddene i langt højere grad vil

komme til at ligne hinanden. Det vil gøre det svære at skabe trykke rammer for alle børn.

Bestyrelserne vil komme op på et helt andet niveau, hvor det vil kunne være svært at være med i

arbejdet ”som almindelig forældre”, hvilket vi ligeledes ser som problematisk.

Til dette forslag ser vi ligeledes betydelige ledelsesmæssige problematikker, og vi stiller

ydermere en række spørgsmål:



Hvilke kompetencer får afdelingslederne – bliver det færre, idet afdelingslederne skal have

lavere løn. Hvem vil have stillingen til en lavere løn? Vil kompetente ledere søge

afdelingslederstillingen? Hvor ligger det daglige personaleansvar?

Hvis afdelingslederne skiftes ud i de enkelte institutioner, bliver der store strukturændringer

og ændring i kulturen

Forslag 2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid

Vi mener, at en reduktion i åbningstiden vil have negative konsekvenser for både børnene,

forældrene og samfundet.

Børnehuset Troldhøj har en åbningstid på 52,50 timer pr. uge, og mange forældre har brug for den.

Set ud fra et børne- og forældre perspektiv, vil en reduceret åbningstid komme til at betyde mere

stress og jag. Børnenes forældre vil være mere stressede, når de henter dem. Eller også tager

forældrene arbejdet med hjem og har dermed ingen tid til børnene, selvom de er hjemme. Det vil

også blive svære for de forældre, der har job uden for byen, at hente børnene inden for

institutionens åbningstid, og for nogle forældre, kan det synes nærmest umuligt for familien at have

to fuldtidsstillinger.


254

Samfundsmæssigt bliver der igen og igen lagt op til, at arbejdsmarkedet og dermed forældrene skal

være mere fleksible og endda arbejde mere. Dette hænger overhovedet ikke sammen med at

reducere åbningstiderne. Mange forældre pendler til og fra arbejde, og vil få svært ved at nå at hente

deres barn inden for institutionens åbningstid. Det vil kunne komme til at betyde at ressourcestærke

forældre flytter fra kommunen for at bo tættere på deres arbejdssted. Forældrene kæmper i forvejen

med mange lukkedage, som de skal have til at hænge sammen med deres arbejde.

Forslag 2308 og 2309 Reduktion støttepædagogindsats 0-5 år og Reduktion i midler til

sprogstimulering til 2-sprogede småbørn

Det er vores oplevelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok ressourcer til at dække det behov

der er. For børn med særlige behov og udsatte børn viser alle undersøgelser, at det er utrolig vigtigt

og ligefrem afgørende med en tidlig indsats. Ved at reducere i støttepædagogindsatsen vil mange

børn ”blive tabt på gulvet”. Også den tidlige sprogstimulation af 2-sprogede børn er vigtig. Hvis

barnet ikke stimuleres sprogligt, når det er i børnehaven, så flyttes problemet over til skolen. Her vil

barnet isoleres endnu mere.

Der vil ikke længere være plads til børn med specielle behov, og det rammer ikke blot de børn og de

forældre til børn med specielle behov. Det rammer også børn og forældre til børn uden særlige

vanskeligheder, idet der vil være mindre tid til dem, og idet der vil være flere ”utilpasede” og

urolige børn blandt dem i deres hverdag.

Set fra et samfundsmæssigt perspektiv, rammer disse forslag de socialt udsatte og de børn med

problemer rigtig hårdt. Det virker meget ugennemtænkt, at man vil skære på dette område, og vi er

ret sikre på, at det vil komme til at koste rigtig meget på længere sigt.

For børnene er en tidlig og vedvarende indsats vigtig.

Forslag 2312 Rammebesparelse dagtilbud

Vi frygter, at både børn, forældre og samfundet vil komme til at mærke og lide betydeligt under

dette forslag. Vi mener simpelthen ikke, at der er mere at give af.

Børneområdet ligger i forvejen meget lavt normeringsmæssigt i Randers Kommune og al kvalitativt

arbejde omkring børnene kræver personaler, der har tid til omsorg, nærvær og læring. Vi har de

forgangne år skåret såvel i personale, som i alle andre ting omkring børnene, som vi har kunnet

komme i tanke om – og der er bare ikke mere at tage. I forvejen kan det være meget svært at få til at

hænge sammen i hverdagen. Kravene der skal opfyldes omkring læreplaner, dokumentation osv er

ikke blevet mindre, så alle dagens minutter er udnyttet og der kan ikke tages mere fra området.

Set fra et børneperspektiv vil børnenes dagligdag blive mærkbart forringet og set med forældre

øjne, vil vi virkelig begynde at tvivle på kvaliteten.


255

Samfundsmæssigt set er vores børn vores fremtid. Børn i 0-6 års alderen har behov for at lære de

sociale spilleregler i institutionen - hvor de er en stor del af deres tid i et samfund med vores

struktur - ellers vil det give problemer senere. Al erfaring viser, at når der spares på normal

området, så stiger udgifterne til specialområdet. Vi kan som samfund ikke blive nr. 1

uddannelsesmæssigt, hvis ikke de fremtidige byggesten bliver lagt i solidt fundament.

Ydermere finder vi, at for store besparelser vil ødelægge professionalismen i dagtilbuddene og gøre

institutionerne til rene opbevaringssteder – og hvorfor så uddanne pædagoger?

Slutteligt har vi - både fra personale og bestyrelsens side - en klar forventning om at man ud

over det sparekatalog der her er sendt i høring, også fra politisk side tager udgangspunkt i det

spareforslag der er kommet fra 24 medarbejdere fra hoved-MED, hvor der foreslås

besparelse på direktør, chef og konsulent niveau. Et forslag vi bakker fuldt op om.

På vegne af bestyrelsen i Børnehuset Troldhøj

Dorte O. van den Hoorn

Bestyrelsesformand


256

Randers d. 13. september 2010

Vuggestuen Firkløveren

Nørrebrogade 23, 8900 Randers

Laksetorvet

DK-8900 Randers C

Telefon 89 15 9700

firkloeveren@randers.dk

www.randers.dk

Hørringssvar fra Vuggestuen Firkløveren.

Vi undrer os over det stillede forslag fra personalesiden i Hoved MED ikke er at finde i

dette materiale vi har at arbejde med.

Vi mener som forslaget at der må ses på vores øverste ledelsesstruktur med 7 direktører

for områderne. Vi mener at der kan sammenlægges nogle kompetence områder

så de skæres ned til 5 og at lederne herunder reduceres tilsvarende. Ved at blive ved

med at tænke besparelse ud i yderste led, vil det gå ud over brugerne.

Forslag nr. 2301 Ændret struktur på dagtilbud.

Vi tager afstand for dette forslag med den begrundelse, at hvis det gennemføres vil

der være meget lang vej fra top til bund i det daglige, både for forældre og for personale.

Vi mener ikke at det vil være realistisk den en stor enhed som Firkløveren er,

ikke at have en daglig leder, der er i stand til at tage beslutninger indenfor både det

personale og økonomi delen som forslaget ligger op til.. Ligeledes mener vi at ved at

slå mange institutioner sammen under et dagtilbud vil der gå megen viden, udvikling

og kompetencer tabt, ligeledes er vi bekymret for det forebyggende arbejde vi laver

med tilbud til ung gravid og sårbar vil blive tabt i årene fremover. Det at lederen, hvis

forslaget besluttes, skal søge sin ”egen” stilling vil bevirke, at der ikke med sikkerhed

kan skabes en forventning til at vedkommende får den aktuelle stilling i ”eget” hus.

Derved skal der også tages højde for hvordan Dagtilbudslederen vil prioriterer, det der

arbejdes med, normeringen i det enkelte ”hus” og om de midler der gives for arbejdet

bruges der hvor de bruges i dag. Er det tænkt ind, at der er plads til de ledere der er i

dag i andre stillinger, eller vil vi stå i den situation, at lederne vil stå som arbejdsløse

efter nytår. En lidt grotesk situation, at de, der i dag får anerkendelse og ros for deres

arbejde ikke længere kan bruges, eller skal i konkurrence med andre, om den arbejdsplads

de i dag har.

Forslag nr. 2302 sammenlægning af naboinstitutioner.

Dette forslag er mere lempeligt ift. sammenlægning, og der vil være lettere adgang til

lederen både for forældre og personale. Den opbyggede viden på stedet vil blive i

institutionen og de tiltag der er arbejdet med vil kunne fortsætte.

Vi kan godt se at dette forslag som sådan er ”billig” for os, men vi kan godt forestille os

en sammenlægning med en af de institutioner der er i vores nærmiljø, feks en af de

børnehaver der er naturlige aftagere af børnene fra Firkløveren.


257

Side 2

I forlængelse af dette mener vi, at den struktur der i dag er, hvor der arbejdes i ledernetværk

gør at strukturen med souschefer kan ændres, til en institution der er uden

souschef, da netværket udgør det rum der gives feedback i.

Forslag nr. 2303 Lukning af 2 små institutioner.

Vi er enig i at tiden ikke længere er til så små institutioner og støtter dette forslag.

Konsekvensen er at driften på en lille institution gør at den ”bedre stilles” end større

institutioner, som derved er med til at betale for dette.

Institutioner der ikke længere er i stand til at få fyldt deres institution op med børn, må

siges at være en ”dyr” ordning.

Forslag nr. 2304 Ændring af åbningstid i Bækkestien.

Vi har i flere år været viden om at den åbningstid der er i Bækkestien ikke bliver brugt,

og mener derfor ikke at der er råd til at have en sådan ordning.

Vi støtter forslaget om ændring af den fulde åbningstid.

Forslag nr. 2305 Reduktion i daginstitutionernes åbningstid.

Forældre i dag har i stor grad selv indflydelse på deres arbejdstid, og vi kan se at der

ikke længere er samme pres på de ydre tider som for nogle år tilbage.

Vi støtter dette forslag

Forslag nr. 2307 Reduktion af pædagogisk konsulent.

Vi mener godt det kan skæres konsulenter væk, da den både der i dag arbejdes på

opleves at flere af dem bliver opgavestiller til institutionen, på projekter som de varetager.

Da institutionerne selv kan lave meget af det lovmæssige som der udlægges,

mener vi derfor at der kan spares her.

Forslag 1106 Strømbesparelse

Det vil være oplagt at vi som grøn kommune gør noget for dette tiltag og sørger for at

lukke ned for strømforbrug. Konsekvensen er kun et bedre miljø og det kan vi kun

støtte

Forslag 1110 Digilasering af personaleblad

Vi støtter dette forslag. Vi har gennem et par år bedt om ikke at få tilsendt et eksemplar

til hver ansat, da vi oplever at de alle ender i skraldespanden.

Forslag 1112 Nedlæggelse af telefonomstilling

Vi støtter dette forslag, da alle i dag er vant til at trykke sig frem efter anvisning. Alle

brugere vil derved også blive præsenteret for den samme stemme som modtagelse.

Forslag nr.1121 Mindre forbrug af eksterne konsulenter.

Vi mener at Randers kommune selv har mange faglig dygtige konsulenter, (selv hvis

nogle spares væk) til at kunne varetage nogle af disse opgaver.

Forslag 2310 Reduktion tilskud tidlig start i SFO og fritidshjem.

Vi mener også at denne reduktion kan bruges når børn der er fyldt 3 år og forbliver i

vuggestue f.eks fordi forældrene ønsker dette eller der ikke er plads det hvor forældre

ønsker det, Børnene får det samme tilbud med fuld kost og ekstra personale ift børne-


258

Side 3

have, men betaler ”kun” børnehavetakst. Det samme gør sig gældende for børn der

bliver længere i børnehave.

Forslag 2312: Rammebesparelse dagtilbud.

Dette forslag vil gå meget udover brugerne (børnene) da det eneste sted der kan spares

er på personale ressourcerne. I forvejen er institutionerne meget forskellige i deres

normering, da de sidste års lønstigninger har gjort at institutioner får tildelt gennemsnitsløn

i Randers,(ikke på landsplan) til at dække lønudgiften, derfor er institutioner

med ”gamle” personaler ekstra hårdt ramt, ligeledes er ”gamle” pædagoger som jo har

erfaring kompetencer og stor viden ikke i høj kurs nåd de skal søge nyt arbejde i Randers

kommune, for der er kun råd til max gennemsnitslønnen.

På bestyrelsen i Vuggestuen Firkløverens vegne

Jette Storvang

Institutionsleder

Vuggestuen Firkløveren


259

Til Børn og Skole udvalget

Høringssvar til spareforslag 2011-2014

Bjerregrav d. 12.september 2010

Skolebestyrelsen på Bjerregrav skole har læst Direktionens spareforslag 2011-2014 og har følgende

kommentarer:

Forslag 2101: Aldersintegration på 0.- 2. klassetrin:

Motivationen til at skifte til aldersintegreret undervisning skal ikke være besparelser. Det vil altid

kræve en merudgift at gennemføre en succesfuld ændring af undervisningsformen.

Vi er bekymrede i forhold til, at børnene i løbet af en dag skal forholde sig til mange forskellige

klassekammerater, når de skal skifte gruppe flere gange i løbet af en skoledag, og den samlede

børnegruppe bliver på meget mere end 30 børn.

Børnehaveklasse skal ikke være en del af aldersintegrationen, da disse børn har brug for en tryg og

overskuelig skolestart. Vi mener, at børnehaveklassebørnene vil blive endnu mere forvirrede end de

ældre børn.

Vi har derfor heller ikke ønske om, at 3. klasse skal være en del af aldersintegreret undervisning.

Med henvisning til medarbejdernes høringssvar vil vi anbefale aldersintegreret undervisning fra 6. –

9. klassetrin i stedet for 0. – 2. klassetrin.

Forslag 2102: Reduktion af undervisningstimetal på 4.- 9. klassetrin

Det er absolut katastrofalt at skære i timetallet, når vi ved, at Danmarks fremtidige ressource er

vores viden – vores børns viden.

Det er desuden vores holdning, at det er vigtigt, at den enkelte skole kan træffe beslutninger om

f.eks. holddannelse. Skolerne bør ikke detailstyres fra kommunen.

Forslag 2105: Specialskoler

At rammebevillingen falder til specialskolerne, må få den konsekvens, at nogle tilbud falder fra, og

vi kan forestille os, at det vil medføre et øget pres på at få inkluderet nogle børn i normalskolerne.

Hvis forslaget vedrørende aldersintegration vedtages, får skolerne endnu sværere ved at rumme

børn, der ellers skulle være i et specialtilbud. Dette vil gå ud over alle elever både svage og stærke

elever.


260

Forslag 2108: Rengøring samt forslag 2108: Rengøring – hovedrengøring

Skolebestyrelsen har ikke en holdning til om rengøringen er udliciteret eller ej Vi har heller ikke

ønske om at hovedrengøring, så længe den daglige rengøring er tilstrækkelig til at holde

arbejdsmiljøet tilfredsstillende for både børn og voksne.

Forslag 2114: Lukkedage i skolefritidsordninger

Vi synes, at det er bekymrende, at vi ikke kan få passet vores børn på almindelige arbejdsdage,

specielt vil lukning mellem jul og nytår være problematisk. Vi forslår, at børnene kan passes på

udvalgte SFO’er disse dage således, at der ikke er åbent for pasning på alle kommunens SFO’er,

men at der altid er mulighed for at få passet børnene på de nævnte dage.

Forslag 2118 Nedlæggelse af juniorklubber i ungdomsskole og folkeskoleregi.

Vi har i flere år haft behov for etablering af en juniorklub i Bjerregrav, da børn fra 9 års alderen

ikke bør overlades til sig selv i så mange timer dagligt.

Vi ønsker stadig en juniorklub i Bjerregrav og er derfor imod nedlæggelse af juniorklubber!

Det er bekymrende at folkeskolen igen forringes for alle elever. Vores folkeskole er kendt for at

kunne rumme alle børn – både de svage og stærke børn. Hvis vi fortsat skal have en folkeskole som

er egnet og attraktiv for alle børn, skal der være tilbud om høj faglighed og tid til social udvikling.

Konsekvensen af forringelserne bliver, at de stærke og velstillede forældre vælger folkeskolen fra

med det resultat, at folkeskolen ikke længere vil repræsentere alle sociale lag.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Bjerregrav Skole


261

Asferg Skole/SFO

Østergade 2

Asferg

8990 Fårup

Tlf.: 89 15 40 00

E-mail: jan.pedersen@randers.dk

Høringssvar vedr. direktionens spareforslag til budget 2011 – 2014.

Asferg den 14. september 2010.

Såvel skolebestyrelse som MED-udvalg ved Asferg Skole har på ekstraordinære møder behandlet

direktionens spareforslag til budget 2011 – 2014. Det blev besluttet at kommentere på nogle af de

forslag, der vil få mest vidtrækkende konsekvenser for skolerne i Randers Kommune som helhed og

vores skole i særdeleshed.

Forslag nr. 2101 om aldersintegration for 0. – 2. klasse: for nuværende har vi 4 klasser med elevtal

mellem 15 og 22 elever i klasserne. Gennemføres forslaget vil vi have 3 klasser med 24-25 elever i

hver klasse. Opnås der dispensation til at også 3. klasse kommer med, bliver virkeligheden 4 klasser

ligeledes med 24-25 elever i hver klasse. I nu et årti har vi videreudviklet på en indskolingsmodel til

stor tilfredsstillelse for alle! En måde at se og møde børn på, der nu bredes ud til alle skoler i

Randers Kommune. Forslaget betyder et opgør med den enestående tradition i den danske

folkeskole om klasser. Der vil blive tale om holddannelse, med risiko for stor aldersspredning, hvor

børn kommer til og flytter fra alt afhængig af deres udviklingstempi. Og ikke mindst for barnet, der

begynder i skole, kan grupper med børn, der er flere år ældre, være uoverskuelig. Barnet vil

ligeledes nødvendigvis opleve mange voksenskift i indskolingen. Ligeså vil det få vidtrækkende

konsekvenser for vores tætte skole/hjem samarbejde, der bygger på kendskab og fortrolighed. Også

de personalemæssige omkostninger vil være mærkbare hvor de hyppige gruppeskift vil påvirke

arbejdsmiljøet. Og sluttelig bemærkes det paradoksale i, at forslaget beskrives retorisk positivt – det

er og bliver et spareforslag hvor færre voksne skal undervise flere elever.

Forslag nr. 2102 om reduktion af undervisningstimetal på 4. – 9. klassetrin: skolens kerneydelse er

undervisning. Reduceres timetallet reduceres kerneydelsen.

Forslag nr. 2108 og 2109 om udlicitering af rengøring og ophør af hovedrengøring: såvel

skolebestyrelse som MED-udvalg udtrykker bekymring over forslagene – og stiller sig særdeles

tvivlende overfor forudsætningen om den samme kvalitet i rengøringen hvis denne udliciteres. En

pæn og ren skole – ikke mindst efter en hovedrengøring – skaber et godt undervisnings- og

arbejdsmiljø!

Forslag nr. 2114 og 2115 om lukkedage i SFO og takstforhøjelse pr. måned: en dårligere service til

en højere pris!

Forslag nr. 2119 om buskørsel til kulturelle arrangementer: langt størstedelen af de kulturelle

arrangementer i Randers kommune foregår naturligt i Randers. Som det er nu har alle skoler i

Randers Kommune næsten ens muligheder for at deltage i disse arrangementer – og kommunen


262

”hænger” dermed sammen. Gennemføres forslaget vil vi ikke deltage i det omfang det i dag er os

muligt!

Forslag nr. 2120 om at hæve undervisningsandelen: vores personale nyder at undervise! Men det

vil naturligt betyde, at der bliver mindre tid til efter- og videreuddannelse m.m.

Forandringer i sig selv plejer ikke at virke afskrækkende på medarbejdere på skolen. Tvært imod så

har vi flere gange oplevet, at der her på stedet gås konstruktiv kritisk til nye opgaver/tiltag. Vi synes

blot at vidtrækkende og uafprøvede tiltag bør indføres under andre og mere gennem-diskuterede

former. Pr. 1. august 2011 flyttes en del af midlerne fra specialområdet til den enkelte skole. Skolen

skal dermed gerne kunne rumme og inkludere flere af distriktets børn end virkeligheden er i dag.

Hverdagen, for disse og alle andre børn, bliver således hvis flere af forslagene gennemføres: flere

børn i klasserne vil møde flere forskellige voksne i færre lektioner med dårligere efteruddannet

personale på en mindre ren skole!

På vegne af såvel skolebestyrelse som MED-udvalg

Jan Pedersen

Skoleleder


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 263 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

Til Randers Kommune:

Høringssvar vedr. direktionens spareforslag 2301-2312

Stevnstrup Børnehaves forældrebestyrelse, 14. september 2010

Først har bestyrelsen gennemgået de af forslagene 2301-2312, som den IKKE støtter,

dernæst de forslag, som den støtter, og endelig forslag til besparelser, som ikke er

omfattet af sparekataloget:

Vi tilslutter os IKKE:

2301 strukturændring til dagtilbud/områdeledelse.

Stevnstrup børnehaves forældre kan helt overordnet tilslutte sig strukturændringer, der

medfører besparelser på administration i stedet for besparelser på de varme hænder – de

kompetente voksne, som skal give vores børn en god hverdag i et Danmark, hvor forældre

er udearbejdende, og institutionerne derfor har en stor udviklings- opdragelses- og

socialiseringsopgave. En helt anden rolle, end man tidligere har haft, en kæmpestor

betydning for fremtidens unge og voksne – de voksne, som landet skal bygge på. Der kan

ikke spares mere på børnene i Randers Kommune. Det er både økonomisk og politisk

uforsvarligt.

Strukturændriniger må der givetvis til – men det er uforståeligt, hvis politikerne beslutter

sig for 2301 som er udokumenteret vedr. en reel besparelse (faktisk er manglende

besparelser og øgede relaterede omkostninger som fx personalesygdom derimod

veldokumenteret) i stedet for det alternative forslag 2302, som snarere ses at have store

fordele for sig.

I forhold til 2301 har forældrene i Stevnstrup Børnehave derfor følgende kommentarer:

- Områdeledelse betyder et ekstra ledelsesniveau. Til glæde for hvem? Måske

forvaltningen, som derved kan undgå at kommunikere med alle institutioner? Den

fremlagte besparelse bunder ikke i en analyse af den faktiske hverdag men på

antagelser, som bestemt ikke kan holde. Der vil derfor fortsat være de samme

udgifter på området, men i tilgift vil man i givet fald have gennemført enorme

ændringer med tab af ejerskab, arbejdsglæde, arbejdsmoral og forældreopbakning

til følge. Ledelsesteamet i de enkelte institutioner, som det er nu, indgår i det

pædagogiske arbejde og har et tæt samarbejde med forældrene. Giv i stedet

lederne et større ansvar for samarbejde med relevante parter om effektivisering,

uddannelse m.m. frem for at tro, at fratagelse af ansvar fra den enkelte institution vil

fremme gode, effektive og kompetente institutioner – det er ikke tilfældet. Det har

endnu ikke vist sig i andre kommuner, at der er et rationale i områdeledelse,

hverken økonomisk eller ledelsesmæssigt – tværtimod er den forventede

besparelse og effektivisering udeblevet. Dertil kommer de afledte økonomiske

konsekvenser, som ikke umiddelbart måles i børn- og skolekassen, men som vil

betyde øgede omkostninger på en bredere vifte.

- Kompetencefordelingen er ikke defineret, og vanskeliggør den samlede vurdering

af forslaget – ikke kun for os som høringsparter, men også for forvaltning og

politikere. HVIS forslaget trods massiv modvind bliver vedtaget, er det helt

essentielt, at der hurtigt fastlægges kompetencer. Erfaringerne fra Viborg, Odense,


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 264 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

Århus viser netop dette, og der foreligger en frisk rapport fra 6. september fra

Odense.

- Det er positivt, at HK’ere inddrages i opgaveløsningen. Dette vil formentlig og

kunne gøres gældende, hvis 2302 vedtages. I begge tilfælde gælder igen, at tidlige

kompetencefordelingsdefinitioner er helt essentielle.

- Områdeledelse betyder en ensretning af mange forskellige og kompetente

dagtilbud, som i dag yder hver deres særlige indsats over for børn og forældre, der

har valgt lige netop dén institution. Et barn vil blive visiteret til et område, og derved

bliver forældrenes frie valg indskrænket.

- Der er særlige kompetencer og egenskaber, som gør, at den enkelte institution kan

noget særligt både over for børn med særlige behov, børn som har hver deres

behov for store eller små enheder, holdninger og værdier med hver deres profil,

som forældre kan vælge.

- Ved at samle mange institutioner under én ”hat” vil muligheden for at bevare de

forskellige institutioners særkende og pædagogiske udvikling udvandes. Interessen

for bestyrelsesarbejdet mindskes og det vil give længere beslutningsveje og

mindre indflydelse. Konfliktløsning i forhold til forældresamarbejdet vil blive

vanskeliggjort.

- Flytter ansvaret for personalet væk fra institutionen, er det et ja til fjernledelse –

uden synlig ledelse. Et afdelingsledelsesteam vil ikke gøre beslutningsfasen

nemmere, der vil tværtimod være behov for flere møder, da man i løbet af

hverdagen i den enkelte afdeling ikke længere selv kan tage beslutninger. Ved

afdelingslederens fravær er der ingen, der går i stedet. Undersøgelser har bl.a. vist,

at fravær af den ansvarlige leder absolut ikke mindsker sygefraværet. Det har vist

sig, at bl.a. nærhed, følelse af ejerskab, sygemelding til ledelsen og godt

arbejdsmiljø er nogle af de elementer, som har indflydelse på omfanget af

sygefravær.

- Flytter ansvaret for økonomien, vil der blive langt fra idé til handling, færre

muligheder for den enkelte institution til at vurdere en prioritering af midlerne, da

flere skal tage beslutning om, hvem og hvad pengene skal bruges til. Langt mere

bureaukrati end hvad der er tilfældet i dag.

- I forslaget er udvikling og uddannelse samt ferieplanlægning nævnt som

opgaver for dagtilbudslederen. En sådan koordination sker allerede i dag og vil

derfor ikke give et større rationale. Der er herudover andre samarbejder omkring

læreplaner, fælles uddannelser til bl.a. bestyrelser og meget andet. Tværtimod har

de enkelte ledere dermed allerede en viden og kompetence til at klare disse

opgaver. En opgaveflytning af denne art vil derfor fratage kompetente ledere deres

handlefrihed.

- Hvis man, som det er foreslået, beder lederne søge deres eget job, er Randers

Kommune med til at mobilisere en utryg periode i institutionerne med de

uhensigtsmæssige følger, som dette giver. Med kommunesammenlægningerne

som erfaring har det vist sig, at der flyttes fokus, og at det er meget svært at

opretholde energi og motivation for den hovedopgave, den enkelte medarbejder er

ansat til at varetage. Dette er ikke uvillighed, men en konsekvens af de tvungne

strukturændringer.

- Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte områder ved samtidig

vedtagelse af 2301– det betyder, at midlerne vil blive fordelt i området uden nogen

central vurdering af, hvor behovet er størst. Med denne løsning vil indsatsen over


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 265 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

for det enkelte barn med et særligt behov i Randers Kommune være afhængig af,

om der er mange eller få børn i et område, der har behov for en særlig indsats – er

det dét, man vil? Hvis ikke, vil der nødvendigvis være behov for et ekstra led til at

afgøre en anden fordeling – er det dét, man vil? Er det i overensstemmelse med

Randers Kommunes børne- og ungepolitik og sektorpolitikken?

- Inddelingen i forslaget virker meget tilfældig. Der kunne snarere være mening i at

slå institutioner sammen, som har fx fælles værdigrundlag (natur, kreativitet) eller

sær-ydelser (fx vuggestuer, socialt belastede områder). Dagtilbud 12 er desuden

MEGET stort i forvejen både geografisk og børnemæssigt og vil børnemæssigt kun

blive endnu større, når den nye institution i Stevnstrup står færdig. Dette SKAL

ændres!!

- Ifølge forslaget er besparelsen 17 stillinger – hvor findes de? Rationaliseringen af

ledelsestid er ikke eksisterende i forslaget, da tiden kun efter en fiktiv udregning

flyttes til områdelederen og tages fra det pædagogiske arbejde samt øvrige opgaver

i forbindelse med forældre og personale. Væsentlige opgaver som har en stor

betydning for en velfungerende institution. Når ledere taler om ledelsesarbejde, er

det ofte nærværende personaleledelse, og det kan ikke med fordel fjernes fra den

enkelte institution til en områdeleder. Souscheffunktionen har en afgørende

betydning ved fravær af personalet. Her er der mennesker, der tager ansvar – hvor

vil en områdeleder være i disse situationer?

- Den mangfoldighed, som er et særkende på institutionsområdet i Danmark, er

værd at bevare. Vi har store og små, vi har integrerede og aldersopdelte, vi har

skovbørnehaver og institutioner, hvor idræt, miljø eller musik er kendetegnede og

berigende for barnets udvikling og læring videre frem i livet. Med områdeledelse og

en gennemgribende strukturforandring i en spareperiode kan det være meget

vanskeligt at bevare den mangfoldighed. Er det dét, Randers Kommune vil?

- De gode ledere gider ikke dette system – de bliver degraderet, og det gider de

ikke, og det kan indebære, at vi står tilbage med dårlige afdelingsleder, dvs.

fagligheden står for fald.

- Den nye afregningsmodel kan slå de små institutioner ihjel og give visse områder

meget længere til institution. Dette giver incitament til at overbelægge, men det vil

give dårlig mening i forhold til den lave normering, der allerede er i Randers

Kommune.

- Den enkelte afdeling - som i dag er meget fokuseret på at benytte pengene rigtigt

og sikre, at budgetterne overholdes eller giver overskud, vil miste ejerskabet, og

gider ikke kæmpe i samme grad for at skabe et overskud, som blot skal komme

andre afdelinger til gode – dvs. besparelserne er i fare. Den enkelte afdeling vil i

høj grad være interesseret i at hytte sit eget fad, da det er deres lokale forældre, de

skal se i øjnene.

- Tidlig indsats? Det lader sig ikke gøre med besparelserne generelt og

strukturændringerne i 2301.

Alt i alt er 2301 et FARLIGT EKSPERIMENT – vi eksperimenterer med en sårbar

børnegruppe 0-6 år – dér hvor man bliver dannet, grundlagt som menneske.

2312 rammebesparelse

Der KAN ikke spares mere på børnene uden at kommunens politikere må tage ansvaret

for at en af landets dårligste normeringer må endnu længere ned. Dette vil få store


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 266 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

konsekvenser for børns udvikling og læring, som ikke vil være kompatible med

regeringens mål om kompetente generationer/videnssamfund, konsekvenser for sociale

kompetencer, for personales sygefravær – altså langsigtede konsekvenser, som på ingen

måde let kan rettes op, hvis det først får lov at skride i den forkerte retning. Det er der

ingen økonomisk besparelse i!

Der er desuden øget risiko for børnene ved en yderligere nedgang i antallet af voksne:

konflikter, glemme børn fra ture, sikkerhed (fysisk eller psykisk overlast).

Der må spares på anlægsbudgettet (udbyhøj Havn/færge, nye institutioner, ny vision for

Randers osv.). Hvis det kniber for driften nytter det jo ikke at etablere faciliteter, som og

stiller krav til netop driften fremadrettet, og som måske kunne udskyde driftsbesparelser til

lysere tider, hvor de måske slet ikke er nødvendige. Som i enhver husholdning nytter det

ikke at bygge carport, hvis man er presset på husholdningsbudgettet. Det er udgifter

uanset hvad.

Eller der kan spares på lederlønninger: En fladere struktur på chefplan i forvaltningen –

forældrebestyrelsen kan forstå, at et forslag herom har haft stridsom vej til politikerne, men

det må helt ubetinget diskuteres.

Vi tilslutter os:

2302 sammenlægning af nærtliggende institutioner

Denne løsning har meget for sig og er i det hele taget klart at foretrække i forhold til 2301.

Enten som foreslået eller som en sammenlægning af institutioner med værdi-

/typefællesskab – eller begge dele i kombination.

Det bør under alle omstændigheder overvejes som ved 2301, at HK’ere inddrages i

opgaveløsningen. Som nævnt kræver det tidlig opgave- og kompetencedefinition, men der

vil formentlig være opgaver, som kan varetages af kolde hænder i forvaltningen, hvorved

de ledere, som ansættes for de sammenlagte institutioner eller mindre områder, får størst

mulighed for ledelse.

Besparelsen ved gennemførsel af dette forslag er på papiret mindre, men bestyrelsen

vover den påstand, at den til gengæld kan tages mere for pålydende end de estimerede

besparelser ved gennemførelse af 2301.

2303 lukning af 2 mindre institutioner

Tilsluttes af forældrene i bestyrelsen

2304 aftenåbning i Bækkestien lukkes

Tilsluttes af forældrebestyrelsen for hele tiden efter 17. Der er for få, der bruger det i

forhold til omkostningen i disse sparetider.

2305 harmonisering til 51 åbningstimer

Bestyrelsen tilslutter sig forslaget. Selvom folk i oplandsinstitutionerne har længere

offentlig transport end folk i byen, er det samtidig et faktum, at langt, langt størstedelen har

bil(er). Det skal dog understreges, at forslaget IKKE kan kombineres med et ønske om, at

flere skal bruge offentlige transportmidler.


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 267 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

2306 nednormering i Jennumparken

Atter skal der vælges mellem kortsigtede besparelsesformål og langsigtede overvejelser,

som starter med den tidlige indsats på børneområderne. En reduktion betyder ikke

fjernelse, men en besparelse på omkring 7,3 % (450.000 af 3,3 mio. kr.) er en betydelig

reduktion af tilbuddet. Alligevel må bestyrelsen tilslutte sig reduktionen.

2307 besparelse af 1 pædagogisk konsulent

Forældrebestyrelsen tilslutter sig dette, idet konsulenterne ikke alene fungerer som

katalysator for lovpligtige og dermed nødvendige opgaver, men også er opgavestillere for

ubundne opgaver. Opgaver, som igen tager tid væk fra de varme hænder – tid væk fra

børnene. kan der spares flere konsulenter eller erstattes med billigere arbejdskraft for så

vidt angår en del af opgaverne vil dette være bedre end beskæringer i normeringerne, som

IKKE må ske igen.

2308 reduktion af støttepædagogisk indsats

Som nævnt i forbindelse med 2301: Støttepædagogindsatsen skal varetages i de enkelte

områder ved samtidig vedtagelse af 2301– det betyder, at midlerne vil blive fordelt i

området uden nogen central vurdering af, hvor behovet er størst. Med denne løsning vil

indsatsen over for det enkelte barn med et særligt behov i Randers Kommune være

afhængig af, om der er mange eller få børn i et område, der har behov for en særlig

indsats – er det dét, man vil? Hvis ikke, vil der nødvendigvis være behov for et ekstra led

til at afgøre en anden fordeling – er det dét, man vil? Er det i overensstemmelse med

Randers Kommunes børne- og ungepolitik og sektorpolitikken?

Central besparelse er heller ikke ønskeligt, og vil fordre endnu skarpere visitation end

tilfældet er i dag. Omvendt kan det være svært at se, at der skal tildeles ekstra støtte på

grund af behov for briller eller fysioterapi, så der er muligvis alligevel rum for besparelse på

området?

2309 reduktion af midler til sprogstøtte af 2-sprogede

Tidlig indsats kontra besparelse!! Vi tilslutter os forslaget, hvis det er sandt, at der fortsat

er midler til de allermest trængende.

2310 reduktion af tilskud til tidlig start i SFO

Tilsluttes!!! I børnehaverne tildeles man samme tilskud til de nye 3-årige som til de meget

selvhjulpne 6-årige. Således ”overfører” man i praksis ressourcer fra de 6-årige til de 3-

årige for at tilpasse til behovet. Derfor er det helt unødvendigt, at SFO-erne tildeles det

høje tilskud for de 6-årige. Det er ikke nødvendigt og indtag af mange tidlige børn skal

nødig ske som udslag af en økonomisk overvejelse.

2311 besparelse på fælleskonti

Tilsluttes delvist. Prioriter midlerne til fx efteruddannelse, men skru ned for forbruget på

mere kulturelle projekter. Der bliver tale om fattigere liv, men tid og kvalitet i institutionerne

er helt afgørende og kan ikke bespares yderligere, og er derfor IKKE en mulighed.


Stevnstrup Børnehaves forældre, v/forældrene 268 i bestyrelsen, Bymarksvej 16, 8870 Langå,

(Formand Heidi Johannesen, 60690951, heidi.johannesen@gmail.com)

Forslag til besparelser:

- mere forældrebetaling – rygtet vil vide, at vi i Randers Kommune ikke betaler så

meget, som kommunen har lov til at kræve?

- der ansættes - uanset om 2301 eller 2302 falder i politikernes smag - et fast korps

af pædagoger og/eller medhjælpere som vikarer til (forholdsvis) almindelig løn,

som ved, at deres arbejdstid (som dagplejernes) er fast hver dag kl. fx 6.30 – 16.30,

men at de ikke ved, hvilken afdeling/institution, de skal arbejde i (indenfor et fastlagt

område). Derved undgås, at relationerne børn/voksne imellem ødelægges, hvis

man som i det fremlagte forslag 2301 skal ansættes i dagtilbud med risiko for

omskifting mellem diverse afdelinger med dags varsel. Der vil ikke kunne ansættes

nok til at kommunen altid er dækket ind, for så vil der være for stor risiko for ledige

timer, men der vil kunne være en del, som kan afhjælpe de store udgifter.

- HK-assistance på visse opgaver. Er behandlet under 2301 og 2302.

- Hvis den drastiske strukturændring er nødvendig for at opnå tilstrækkelige

besparelser kunne der i stedet for de geografisk store områder tænkes HELT ud af

”boksen” og ansættes én leder for samtlige tilbud inkl. vuggestue og dagpleje i et

mindre område (fx Stevnstrup eller lignende lille område). Det ville i tilgift give en

god planlægning imellem de forskellige niveauer og sikre, at der ikke opstår

huller/tomme pladser eller store flaskehalse. Samtidig vil det for både ansatte og

forældre psykologisk virke som en mere nærværende ledelse, selvom personen

som ved 2301 er leder for mange personer/børn. Ved 2301 er der tale om ledelse

for mange ansatte og børn OG samtidig en geografisk placering langt væk. Det

giver en helt anden fornemmelse og derfor også et helt andet resultat.


269

Børnehaven Kærnehuset

Randers d. 14. september 2010

Høringssvar sparekatalog 2011

Personalesvar.

Som udgangspunkt bifalder vi ikke yderligere besparelser inden for daginstitutionsområdet.

Daginstitutionerne har gennem flere år været genstand for besparelser, hvilket har givet en ringere

service for brugerne, men også gjort det svært for personalet at have god samvittighed over for sit

arbejde. En yderligere besparelse på området, af en hver art, vil forværre disse arbejdsforhold og

bevirker en større service forringelse end de egentlige besparelser p.g.a. de følgevirkninger et øget

pres på området vil bevirke i form af f.eks. stress, sygefravær og utryghed i ansættelsen.

Generelt synes vi at fællestrækket for forslagene 2301 til 2312 er en ensretning af

institutionsbilledet. Ensretning og fjernelse af det individuelle træder frem.

Randers-modellens principper om plads til mangfoldighed og individuelle initiativer i form af høj

decentralisering og overførselsret til den enkelte institution fjernes.

Randers kommune har været optaget af, at den nære ledelse er vigtig og senest anerkendt den ved at

udbyde DOL-uddannelser til alle leder. Nu fjerner man sig drastisk fra denne synsvinkel.

Vi har følgende kommentarer til de enkelte spare forslag:

2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af

institutioner.

Vi er positive overfor tanken om, at se nærmere på struktur i dagtilbuddene.

Vi ser, at der er klare muligheder i besparelser ved sammenlægninger af udvalgte institutioner.

Men den skitserede model med 12 dagtilbud og kun én leder pr. område finder vi for drastisk.

Vi finder det lidt besynderligt, at man vælger at pege på en model med områdeledelse som allerede

er fundet problematiks i flere kommuner.

Det bekymrer os, hvordan det tænkes, at så mange institutioner vil kunne indgå som én enhed.

Der er lavet et oplæg til inddeling af institutioner i områder. Dem er vi lidt undrende overfor. Vi

finder det vitalt for en vellykket enhed, at der ligger en ensartet kerne-opgave.

F.eks. hvis institutioner i samme område har vidt forskellige bruger grupper, vil det kunne

komplicerer tildelingen af ressourcer inden for området(dagtilbud).

Vi finder områderne alt for stor.

Vi er bekymrede ved den høje grad af selvstyre der ligges op til når, der bliver så ”langt” til

nærmeste leder.


Der rejser sig en stribe spørgsmål om:

F.eks.: Hvem der er tovholder på børn og familier med særlige behov som ofte har behov for

daglig kontakt, men som ikke må ligge det daglige arbejde på stuerne til last?

270

Vi frygter at en fjern leder vil have svært ved at skræddersy løsninger for det enkelte hus på

samme måde som i dag. Mindre mangfoldighed og kreativitet.

Det er vigtigt, at der laves en skarpkompetence fordeling, at opgaver mellem dagtilbudsleder og

afdelingsleder. Så der ikke tilflyder opgaver til personalet. – som dermed røver tid fra børnene.

Det er i forvejen ikke let at skaffe frirum til skriftligt arbejde og hvis opgave der tidligere er blevet

udarbejdet af leder eller souschef lander som opgaver ved personalet i dagtilbuddet er det et skridt i

den gale retning.

Sammenlægning af nabo institutioner skræmmer ikke livet af os. Har man samme brugergrupper

og ligger tæt, også på større enheder som vi selv, så ser vi en oplagt mulighed for sammenlægning.

Sikring af en nær ledelse er vigtig for os i den sammenhæng.

Det kunne være et forslag at slå 3 institutioner sammen, og danne en ledelse med én leder, 2

souschefer, ½ HK ér og så spare knap 2 leder stillinger, de steder hvor geografien/demografi

tillader det. Den løsning må I tage som et forslag, og ”fin-regne” på hvor meget det kan spare.

Som vi har forstået processen omkring implementeringen af områdeledelse, så vil der ikke være

anden konsekvens for souscheferne end at de mister deres titel, men lederne behandles på en helt

anden facon, med både usikker ansættelse, kompetence- og løn- tab. Hvordan hænger det sammen

med kommunens personale politik, Kommunal direktørens løfte på Essexpark om at ”vi skal løse

problemerne på en ordentlig måde”. Hvor er kommunens 6 bærende værdier i denne her proces?

2303 Lukning af 2 små daginstitutioner

Det er klart, at der må kikkes på bæredygtighed af vores mindste enheder. Med al respekt for de

arbejde der laves i de små institutioner må vi nok erkende at det er en luksus vi ikke længer kan

retfærdiggøre.

2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.

Vi har ingen kommentarer til forslag 2304

2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.

Vi har ingen kommentarer til forslag 2305

2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på

længere sigt.

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

Vi har ingen kommentarer til forslag 2307

2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser! Det er ikke reel besparelse på


længere sigt.

En total udlægning af støttekorpset vil fjerne det høje faglige og specialiserede niveau som

støttepædagogerne opretholder. Ingen institution vil alene kunne tilbyde det samme faglige miljø

og mulighed for efteruddannelse som korpset rummer.

2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn

Der er rigtig uhensigtsmæssigt at skære i de forebyggende indsatser!

2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart

Vi tilslutter os dette forslag.

2311 Besparelser på fælleskontoen

Vi har ingen kommentarer til forslag 2311

2312 Rammebesparelse

At spare yderligere på kerneydelsen er et tab for børnene. Der findes ikke andre måde at finde så

store beløb, end på lønkroner. Tab af normering er det samme som forringelser i kerneydelsen.

Disse omfattende besparelser tvinger børnehaven til i højere grad at anlægge et pasningssyn på

børnene frem for et pædagogisk udviklingssyn.

Børn er vores fælles vigtigste råstof. Det er et råstof som det offentlige i høj grad har taget ansvaret

for. Mere end 90 % af alle børn går i et dagtilbud. Når man påtager sig den opgave, at varetage en

så væsentlig del at udviklingspotentialet i Danmark, så ligger der en forpligtigelse til at sikre

kvalitet i tilbuddet.

Der næst vil vi påpege, at der allerede hviler et stort arbejdspres på det pædagogiske personale.

Et yderligere pres vil i højere grad gøre det uattraktivt at arbejde inden for dagpasningsområdet.

271

Forældrebestyrelsessvar

Forældrebestyrelsen i Kærnehuset læner sig op af personalets høringssvar, men har der til nogle

kommentarer.

2301 Ændret struktur dagtilbud, her under 2302 sammenlægninger af

institutioner.

Vi ser muligheder i sammen lægninger af nabo institutioner. Men er ikke tilhængere af modellen

med områdeledelse.

Se forældre erfaringer med områdeledelse neden for.

2303 Lukning af 2 små daginstitutioner

Vi tilslutter os dette forslag

2304 Åbningstid i bækkestien, bortfald af aften åbent.

Vi tilslutter os dette forslag

2305 Reduktion af daginstitutionernes åbningstid.


Vi ser dette som en stor service forringelse. Hvis man arbejde uden for kommunen er det svært at

få aflevering og afhentning til at hænge sammen. Mange familier trækker i forvejen på netværket

eller køber sig til hjælp med afhentning om fredagen.

Mange familier føler sig allerede presset på de mange ferielukkedage.

Der er bekymrende at arbejdsmarkedet kræver større fleksibilitet af medarbejderne samtidigt med

at dagpasningen låser mulighederne for den fleksibilitet.

2306 Nednormering af Børnehuset Jennumparken

Vi har ingen yderligere kommentarer til forslaget.

2307 Reduktion pædagogisk konsulent

Vi har ingen kommentarer til forslaget

2308 Reduktion af støttepædagog indsats 0-5 årige

Det bekymre os, hvis der kan gå børn tabt i systemet p.g.a. manglende ressourcer til opgaverne ved

denne besparelse.

2309 Reduktion i midler til sprogstimulering til 2-sprogende børn

Se 2308

2310 Reduktion af tilskud til SFO og fritidshjem tidlig skolestart

Vi tilslutter os dette forslag.

2311 Besparelser på fælleskontoen

Vi har ingen kommentarer til forslag 2311

272

2312 Rammebesparelse

Vi finder det totalt uacceptabelt at skære yderligere i tiden til børnene. Det skaber utryghed ved at

benytte dagtilbuddet, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt der er opsyn nok med børnene.

Forældre kommentar katalog

Kommentar til Spareforslag 2011-14 / Rammebesparelse

I den virksomhed jeg arbejder i har vi inden for de sidste år gennemgået en reform der til

forveksling minder om nævnte spareforslag.

Reformen har haft store konsekvenser for medarbejderne og ikke mindst de mennesker vi arbejder

med.

Ved at lave ”stordrift” hvor den øverste ledelse blev samlet ét sted og den daglige afdelingsledelse

forsvandt, mistede ledelsen samtidig følingen med den enkelte medarbejder. Den øverste ledelse

har ikke længere en fornemmelse af hvad der foregår blandt medarbejderne pga. den fysiske

adskillelse.

Det bevirker tillige, at den enkelte medarbejder ikke længere føler det samme ansvar for sin

arbejdsplads og funktion. Det bliver pludselig nemt at sygemelde sig idet man blot ringer til en

central afdeling, hvor en ukendt person tager i mod besked. Den personlige kontakt man tidligere

havde til sin daglige leder gjorde, at der trods alt skulle reel sygdom til før man havde samvittighed

til at melde sig syg.


Den daglige leders føling med medarbejdernes privatliv går også tabt, hvilket betyder, at ingen

længere har mulighed for at tage problemerne i opløbet. Der kunne være begyndende stress,

personalets problemer i forb. med skilsmisser, dødsfald i familien osv. På længere sigt vil det efter

min mening give flere sygemeldinger.

Det inspirerende miljø og den daglige sparring med lederen forsvinder ligeledes.

273

Samtidig føler den enkelte medarbejder, at der er blevet ”langt til toppen” og det er svært (læs

umuligt) at blive hørt. De små dagligdags problemer der er af stor betydning for den enkelte

arbejdsplads har ingen betydning ”på papiret” når problemet sendes højere op i systemet.

Medarbejderne bliver ”et nummer i rækken” og al kommunikation bliver upersonlig.

Alle arbejdspladser er forskellige og har forskellige kulturer indarbejdet gennem mange år. Ved at

samle disse under en hat skal disse pludselig ensrettes og det sker ikke smertefrit. Der er

kompetencer på de enkelte arbejdspladser der ikke udnyttes da de pludselig er uden betydning i

den store sammenhæng. Men for den enkelte medarbejder og ”for huset” er det måske det der afgør

om personalet gider møde på job.

Og slutteligt vil jeg tilføje, at en af hensigterne ved reformen var, at ”spare ledere” og dyre

lønkroner. Der har dog aldrig været så mange ledere som nu og i kraft af de højere stillinger som

øverste ledelse besidder fulgte lønnen med op.

Kirsten Kornerup

Pottemagervej 18,

8920 Randers NV

Mine erfaringer med områdeledelse, hvor man fjerner noget ansvar fra lederen og degraderer

denne til daglige leder er bestemt ikke de bedste. Jeg oplevede at man så ville ensarte nogle

områder og derved kunne der ikke sættes fokus på, hvad der var bedst det enkelte sted. Daglig

leder havde ikke økonomisk råderum og det kunne tage meget lang tid at få noget gennemført eller

tænke muligheder eks. I forhold til normering af personale og dgl. Indkøb mv. Områdelederen

kendte os kun af navn, men kunne ikke sætte ansigt på os – der var meget langt vej fra de

beslutninger der blev taget og ud til de steder hvor det skulle effektueres.

Min erfaring med områdeledelse er også, at der mange gange kan være langt fra leder til menig

personale – lederen kender ikke sine ansatte godt nok og kan derfor have svært ved at udnytte de

ressourcer og kompetencer der er i personalegruppen – mange beslutninger bliver taget med

udgangspunkt i ”gennemsnittet” eller hvad der erfaringsmæssigt virker – det giver ikke

arbejdsglæde. I forhold til at man vil have områdeledere på børnehaveområdet – er jeg helt

uforstående. I snakker om at vi skal have attraktive arbejdspladser og I kæmper for at fastholde

jeres personaler. Dette vil jeg vove at påstå vil gøre det modsatte – hvordan vil man fastholde

personale og skabe attraktive arbejdspladser, hvis der ikke er en synlig leder der har økonomisk

råderum, er engageret og medvirker til at skabe godt arbejdsmiljø i hverdagen. En leder der tager

ansvar og løfter en kæmpe opgave det enkelte sted. Hver børnehave er unik og lad det nu blive ved

det.

Louise Rudolph

Bestyrelsesformand

Forældrekommentarer fra forældremøde.

- Forældrene gav udtryk for stor frustration og bekymring i forhold til kvaliteten af


274

fremtidens dagtilbud.

- Der var enighed om at det var uacceptabelt at skær så kraftigt på børn

- Forældrene synes at det er alt for kort sigtet at pege på forebyggende indsatser, støtte etc.

- Forældrene gav udtryk for frustrationer i forhold til byrådets disponeringer i forhold til

f.eks. udbygning af Udbyhøj havn og kulturtilbud som badeland.

Venlig hilsen

Børnehavn Kærnehuset.


275


276


277


278


279


280

Til økonomiudvalget.

Høringssvar fra OmrådeMED Børn og Skole.

OmrådeMED Børn og skole har på sit møde den 9. september 2010 drøftet den økonomiske situation

og herunder direktionens sparekatalog.

Et enigt udvalg vil i den forbindelse gerne udtale følgende:

Randers Kommune står i en vanskelig økonomisk situation.

Vi er i første række bekymrede for hvordan Børn og skoles samlede budget for 2011 kommer til at

hænge sammen, når den tillægsbevilling der blev givet ved 1. budgetkontrol i år til

specialundervisning ikke er blevet medtaget i basisbudgettet for 2011. Specielt er det bekymrende hvis

der ikke i første halvår af 2011er budget til at fortsætte den undervisning der er igangsat i dette

skoleår.

I det omfang, der skal gennemføres besparelser for at kunne finansiere de nødvendige driftsbudgetter,

er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det serviceniveau som byrådet fastsætter, og de resurser

der stilles til rådighed for at nå det. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de to, vil det skabe

frustrationer hos vores brugere, og et forringet arbejdsmiljø for de medarbejdere og ledere, som efter

allerbedste evne søger at få enderne til at nå sammen. I bliver nødt til som byråd at tage det politiske

ansvar.

Vi kan ikke nå det samme med færre ansatte, der er ikke rationaliseringsgevinster at hente når det

gælder samvær mellem børn og medarbejdere..

Når besparelserne så skal gennemføres, vil vi gerne understrege vigtigheden af at det sker i

overensstemmelse med de værdier, som er nedfældet i personalepolitikken og ledelsesgrundlaget.

Det betyder også at man fra kommunens side bør gøre hvad der er muligt for at de negative

konsekvenser for den enkelte medarbejder begrænses mest muligt. Det være sig i form af et tilbud om

kompetenceudvikling, tilbud om alternative job i egen eller andre sektorer eller lignende

personalepolitiske tiltag.

Søren Kjær

formand

Kurt D. Sørensen

næstformand


281


282


283

Høringssvar vedrørende spareforslag børn 0-6 år fra forældrebestyrelsen i

Børnehuset Skovdalen

Forslag 2301: ændret struktur dagtilbud

Forældrebestyrelsen mener, at forslaget rummer spændende muligheder, men at det er en dårlig ide at

fremsætte det i forbindelse med en sparerunde. Det burde være et udviklingsforslag, som fortjener en god

proces uden skelen til, at det indgår som en besparelse og derfor svært ikke at anskue som en forringelse.

Bestyrelsen finder det derudover tvivlsomt, om forslaget indebærer den forslåede besparelse, idet der ikke er

tale om egentlig opgavenedgang, men alene opgaveflytning mellem en ny fordeling af ledere/medarbejdere.

Bestyrelsen frygter således, at der - såfremt den besparelse, det antages at forslaget vil medføre, ikke

effektueres - vil ske nedskæringer på områder, som går ud over børnene i stedet for. På den måde vil der

bruges yderligere ressourcer på ledelse og administration, men færre ressourcer på børnene.

Forslaget synes endvidere at harmonere dårligt med Randersmodellen, idet beslutningskompetencen

centraliseres.

Forslag 2305: reduktion i daginstitutionernes åbningstid

Forældrebestyrelsen synes det er godt forslag, der berører børnene mindst muligt. Det forudsætter dog, at

der i lokalområdet er én daginstitution med en åbningstid, der svarer til den nuværende, så forældre med

lang transporttid til og fra arbejde også har et reelt pasningstilbud.

Forslag 2307: reduktion pædagogisk konsulent

Bestyrelsen støtter forslaget, og mener at der kan ske en yderligere besparelse på området, idet

besparelsen er et af de forslag, der går mindst ud over børnene. Det sker også udvikling i ledergruppen

udenom konsulenterne. Tilsynsopgaven må kunne varetages med færre ressourcer.

Forslag 2308: reduktion af støttepædagogisk indsats 0-5 årige

Forældrebestyrelsen synes det er et rigtig dårligt forslag!

Det er med 2 voksne på en typisk børnehavestue overhovedet ikke forsvarligt over for stuens øvrige børn, at

en voksen skal fungere som støttepædagog for et barn som ellers ville have været berettiget til støtte fra

støttekorpset. De langsigtede konsekvenser for både det barn, der har behov for hjælp, og de øvrige børn vil

i nogle tilfælde resultere i yderligere udgifter. Endvidere mener vi at man ved at reducere på de i forvejen

begrænsede ressourcer direkte omkring børnene vil betyde at flere børn vil have behov for støtte, og dermed

betyde at området skal tilføres flere penge.

Forslag 2310: reduktion af tilskud SFO og fritidshjem tidlig skolestart

Bestyrelsen finder det sandsynligt, at flere forældre – såfremt tilbuddet i SFO og fritidshjem bliver dårligere –

vil lade deres børn blive i børnehaven indtil ordinær skolestart, hvorved kommunen ikke vil kunne hente den

forventede besparelse hjem.

Forslag 2312: rammebesparelse på daginstitutioner

Forslaget vil gå alt for meget ud over børnene. Der er i forvejen ikke mange voksne på stuerne. I vores

institution er der kun 2 hhv. 3 voksne på stuerne i børnehave hhv. vuggestue om formiddagen og til først på

eftermiddagen. Herudover er der kun 1 voksen på stuerne. Hvis vi skal spare et beløb svarende til ca. ½

medarbejder, vil tiden med et antal voksne, der er forsvarligt og som samtidig sikrer børnenes trivsel, læring

og udvikling, blive beskåret yderligere. Det er ikke godt nok. !

Dermed vil der igen komme flere børn som vil have behov for støtte, hvilket vil betyde øgede udgifter på

børneområdet.

Det er jo ikke hensigten, med spareforslagene.

Venlig hilsen

Forældrebestyrelsen Børnehuset Skovdalen

Høvejen 18

8940 Randers SV


284

Fårup d. 01.09.10

Høringssvar om sparekataloget.

Fårup skoles med.udvalg og skolebestyrelse har følgende kommentarer til

sparekataloget:

Skolen har altid tilstræbt en høj faglighed, derfor har lærerne i de fleste fag haft

enten liniefag eller fået kurser, der kunne kvalificere dem til undervisningen.

Siden besparelserne i forbindelse med kommunesammenlægningen og de

efterfølgende besparelser har vi klaret en reduktion på 4 – 5 lærere ved naturlig

afgang. Der er ikke blevet ansat nye lærere i de pensionerede læreres stillinger. Det

har betydet, at lærere har måttet påtage sig opgaver, de ikke var kvalificerede til.

Gennem efter- og videreuddannelse har vi efterfølgende rådet bod på dette. Med det

nye spareforslag med reduktion af undervisningstimerne til 4 – 9- kl., vil vi ikke

kunne ansætte nye lærere i de nøglestillinger, der bliver ledige til sommer. Specielt

de naturfaglige fag i overbygningen bliver ramt.

Når undervisningsprocenten stiger bliver ressurcen til efter- og videreuddannelse

mindre. Vi vil derfor ikke kunne uddanne os ud af problemerne, da liniefagskurser

er meget tidskrævende.

Med de forslåede besparelser, vil vi derfor ikke kunne fastholde den samme

kvalitet i fagligheden i undervisningen.

Vi foreslår derfor, at man laver en helhedsplan for skolevæsenet i stedet for en

”salamiplan”

Udlicitation af rengøringen finder vi er en dårlig ide. Vores høje rengøringsstandard

skyldes bl. a. synlig rengøring, samarbejdsaftaler med klasserne om smiley

ordninger og et tæt samarbejde mellem servicelederen rengøringsdamerne og skolen

bl. a. gennem med. udvalget.

Venlig hilsen

Formand i med. udvalget og skolebestyrelsen

Robert Stampe Jørgensen og Annette Blichfeld


285

Høringssvar.

I netværksgruppe 1 har vi diskuteret spareforslag 2301 ang. strukturændringer. Vi anerkender

behovet for, at der bør kigges på ledelsesstrukturen i Randers kommune - feks. i forhold til mange

enheder af varierende størrelse, samt et rekrutteringsproblem, som eskalerer de nærmeste år.

I det stillede forslaget fyres samtlige daginstitutionsledere og i tilfælde af de søger og får

afdelingslederstillingen i egne tidligere institution eller anden institution, er det en voldsom

degradering både ledelses- og lønmæssigt, som kan give nogle kraftige menneskelige omkostninger

og dermed også økonomiske omkostninger. Samtidig virker det meget frustrerende at så mange års

erfaring og kompetencer tilsidesættes på en gang og er, set fra vores vinkel, umulig at forene med

værdien ”ordentlighed” i personalepolitikken.

I forhold til personalepolitikken undrer det os også, at ved tidligere strukturændringer har det være

almindeligt at man har fastholdt sin løn, selvom funktionen ændres. Det synes vi netop er

ordentlighed og bør derfor også gælde i dette tilfælde, så personalepolitikken er ens for alle. I den

enkelte institution risikere man også at der er eks-souschefer (efterfølgende pædagoger) som er

højere lønnede end afdelingslederen.

En dagtilbudsleder, der er leder for mellem 4 og 8 institutioner må nødvendigvis udlægge opgaver

til afdelingslederen og da, der ikke er lagt op til at disse skal have ledelsesansvar, ledelsestid og

ledelsesløn, kan det nemt blive et dilemma for både afdelingsleder og dagtilbudsleder, hvis ikke der

er en meget klar stillingsbeskrivelse. Kommer vi til at lave det samme, bare til lavere løn og uden

reel tid til arbejdet? Det vil også sige, at vi frygter at besparelsen ikke viser sig at være til stede i

virkeligheden, fordi afdelingslederen stadig vil få pålagt en masse opgaver. Hvis denne frygt viser

sig begrundet, er der kun et sted at tage den nødvendige tid - nemlig hænderne til det daglige

arbejde med børnene. Det eneste strukturændringen så har afstedkommet er endnu et ledelseslag!!!

Kvalitet kræver ledelse viser alle undersøgelser – fokus på arbejdsmiljø, nedsættelse af sygefravær,

udlevelse og arbejde med vision, værdier, pædagogiske læreplaner osv. kræver at nogen går forrest

og viser vejen i det daglige og det nære. Dette har Randers kommune også, ind til nu, været talerør

for - bla. ved den fine mulighed der er for Den Offentlige Lederuddannelse - med dette forslag går

vi i den modsatte retning!

Forslaget siger at god ledelse i daginstitutioner er en meget overordnet person, der kan udstikke de

store linjer – vi siger at god ledelse i daginstitutioner er nærvær, synlighed og tilgængelighed,

hvilket også er det personale og forældre efterspørger.

Vi anerkender at der skal spares en masse penge i kommunen, men vi tror rent faktisk ikke på at

dette forslag er svaret. Som der står i forslaget viser erfaringerne fra andre kommuner at der også er

omkostninger ved en sådan omlægning. Andre steder dokumenteres der, at der rent faktisk ikke er

sparet det forventede ved en strukturændring, men at det har betydet øget udgifter og det kan vi

også frygte bliver tilfældet i Randers kommune.

I forhold til problematikkerne omkring de mange små enheder mener vi heller ikke at den forslåede

ressourcetildeling er svaret, idet det bliver meget tilfældigt, hvor mange mindre enheder, der er i de


286

enkelte områder, med store økonomiske vanskeligheder til følge og nogle hårde og urimelige

startvilkår for disse områder.

Vi vil gerne være med til at kigge på en ændret daginstitutionsstruktur, men vores erfaring viser os

at det er vigtigt at der bliver ejerskab til en sådan proces. En proces som startes op med en åbenhed

og en nysgerrighed på forskellige løsningsmodeller lokalt, men hvor enheder ikke bliver større end

at ledelsen stadig er synlig og nærværende. At forvaltning og institutioner indgår i et samarbejde

som feks kunne have det formål minimum at halverer lederstillingerne indenfor en årrække. Et

tidsperspektiv som ville give mulighed for at starte et samarbejde op mellem de institutioner, hvor

lederen står overfor pension og naboinstitution/er, så vores dygtige, ældre kollegaer kan forlade

deres ledelsesliv på en ordentlig og anstændig måde. Også vigtig at hovedformålet i denne proces

ikke er en besparelse, men et udviklingsperspektiv, hvor strukturen tilpasses den virkelighed der

gennem årene er blevet skabt på vores område. På den måde kunne vi måske være

forgangskommune for andre kommuner, som også på sigt ønsker at sikre kvaliteten og ikke bare

hovedløst springer med på ”Tidens Trend”?

I forhold til de andre spareforlag på børneområdet henviser vi til høringssvarene fra vores

respektive institutioner.

Med venlig hilsen Institutionslederne:

Marianne Bundgård – Børnehaven Ålykke

Rikke Hjuler – Rubjerg Børnehave

Helle Jørgensen – Lindehuset

Søren Rosenkilde – Vuggestuen Solsikken

Helle Povelsen – Troldhøj

Tove Høeg – Børnehaven Glentevej

Kirsten Kristensen – Toftegården

Kirsten Thorup – Kristrup Vuggestue.


287

Høringssvar.

I børnehaven Ålykke har vi besluttet at sende et fælles svar fra Bestyrelse og personalegruppe

(personalemøde med MED-status).

Det er meget vigtigt for os at vi har kerneydelsen for øje, nemlig omsorgen og det pædagogiske

arbejde med børnene, samt nogle ordentlige arbejdsbetingelser for personalet. Disse to

betragtninger skal ses som baggrund for vores kommentarer.

Forslag 2301: Ændret struktur dagtilbud.

Vi kan ikke acceptere dette forslag og frygter at det vil give en masse uro, med stress, sygefravær

osv. til følge. Vi forudser at hvis I flytter ledelsen til en dagtilbudsleder og væk fra den enkelte

institutionen, så fjerne man den synlige ledelse og det nærvær, som såvel personale som forældre

efterspørger – og dermed vil kvaliteten falde drastisk. Med kvalitet tænker vi her selvfølgelig meget

på personaleledelsen og den faglige ledelse. Det er ikke muligt at have ”fjernledelse” af disse

områder. Det er vigtigt, at vi har en til at gå foran, være tovholder, konfliktløser og en der tegner

billedet, så vi (personale og forældre) har trygheden i hverdagen, men også trygheden til at

henvende os – såvel, når det går godt, som mindre godt.

En forældrebestyrelse vil også gøre forældreindflydelsen markant mindre, med stor utilfredshed hos

os til følge. Det at være tæt på beslutningsprocesserne giver ejerskab såvel i forhold til

bestyrelserne, men så sandelig også i dagligdagen i forhold til personalets ansvarlighed og

engagement. Forslaget ser på papiret måske ud til kun at berører ledelseslaget, men det berører i

virkeligheden hele den velfungerende institution vi har i dag.

Der er rigtig mange ting i forslaget, der bliver fremført som fakta, uden der egentlig er nogen

bevisførelse på dette. Vi kender til undersøgelser, der beviser det modsatte af det, der er beskrevet i

forslaget – feks. at områdeledelse ikke giver besparelser, men mere utilfredshed og større udgifter,

idet det i realiteten bare bliver et ledelses-lag mere. Så går tiden jo igen fra børnene og dermed fra

kerneydelsen – og er derfor ikke et forslag vi på nogen måde kan bakke op om. Hvorfor følge i

andres uheldige fodspor? Vi anerkender dog at der kan være behov for at kigge på strukturen og

henviser til vores svar på forslag 2302. Vil dog også gøre opmærksom på at strukturændring og

besparelser på samme tid ikke giver noget godt udbytte.

Vi forholder os også meget undrende til forslaget omkring ændring i ressourcetildelingen. Vi er en

lille institution, men med en meget stor søgning. Små institutioner har helt klart en pædagogisk

berettigelse og vi har heller ikke hørt politikkerne/jer sige andet. Hvis I fortsat vil bevare et bredt

tilbud, som tilgodeser forskellige behov, så kan det ikke nytte at man totalt fjerner det økonomiske

grundlag for de små institutioner. Idet der ingen besparelse er i den nye tildeling og heller ikke

nogen anden (synlig?) begrundelse, så vil vi på det kraftigste opfordre til at dette tages ud af

forslaget.

Ang. nye områdeinddelinger forholder vi os også undrende til Ålykkes evt. tilhørsforhold. Et

argument for områder er tættere samarbejde ved overgange, men vi er blevet placeret i et område,

hvor vi overhovedet ikke modtager børn fra. En anden begrundelse er geografisk inddeling – vi

ligger meget tættere på et andet område geografisk og sidst, men ikke mindst er der økonomien. Det

område vi er placeret i, starter ud med et stort underskud, grundet mange mindre institutioner. Det

område vi ligger tættest på og modtager børn fra, har et overskud og det vil området fortsat have

(dog nu mindre) selv om vi bliver lagt til. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til at der indledes


288

en dialog med forvaltningen om dette – hvis forslag 2301, mod vores forventning, skulle blive

vedtaget.

Forslag 2302: Sammenlægning af naboinstitution.

Et forslag, som der kan arbejdes med - også ud fra et pædagogisk sigte. Vi anerkender at der er et

behov for sammenlægninger og/eller større samarbejde mellem institutionerne for at strukturen kan

blive mere smidig og hensigtsmæssig. Vi mener godt man kan arbejde hen i mod, over tid, at

forsøge at sammenlægge flere institutioner end de her foreslåede. Så kan vi med tiden evt. halvere

ledelsesstillingerne og lade så mange som muligt af institutionerne kommer til at fremstå som

kombinerede. Størrelsen på disse skal stadig være så man kan bevare nærhedsprincippet og

synligheden af ledelsen. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med bestyrelse og personale, hvor

der også tages hensyn til de ledere, der snart går på pension, – og skal i første omgang ikke have et

spareformål.

Forslag 2305: Reduktion i daginstitutionernes åbningstid.

En helt klar serviceforringelse, som går direkte imod den udvikling samfundet efterlyser omkring

arbejdsmarkedet – nemlig større fleksibilitet.

Når det er sagt er virkeligheden også at i børnehaven Ålykke vil det være et meget lille antal

forældre og børn det vil gå ud over og dermed ikke så mange, det vil gøre rigtig ondt på, som nogle

af de andre forslag.

Forslag 2307: Reduktion pædagogisk konsulent.

Personalet oplever vores pædagogiske konsulenter som rigtig kompetente og de har helt klart haft

andel i at højne kvaliteten på området de senere år – ikke mindst som inspiratorer. Når dette er sagt

er de også en opgavestiller – der kommer med aktiviteter/arrangementer o. lign, som jo ikke har

nogen berettigelse, hvis der ikke er personale i institutioner til at deltage eller arbejde videre med

ideerne. Altså en besparelse der ikke direkte går ud over kerneydelsen – og vores forslag er at vi

godt kan undvære 2 af konsulenterne.

Forslag 2308: Reduktion af støttepædagogisk indsats 0-5 årige.

Det er vores oplevelse at der allerede på nuværende tidspunkt ikke er nok ressourcer til at dække det

behov der er. Dette kan selvfølgelig også være et udslag af at Randers kommune ligger meget lavt i

normering på dagsinstitutionsområdet i forhold til sammenlignelige kommuner og at de børn, der

har særlige behov derfor skiller sig hurtigere ud, med eksklusion til følge og optrapning af

problemer. Denne besparelse vil ikke give nogen besparelse på den lange bane og virke derfor

overhovedet ikke acceptabel. Mange af disse børn skal efterfølgende kunne rummes i den

almindelige folkeskole og her bliver udgifterne da så ikke mindre.

Forslag 2311: Besparelse på fælleskonti.

Endnu et forslag, der ikke har direkte indflydelse på kerneydelsen og derfor acceptabel. Vi vil dog

gerne påpege at det har været gode initiativer pulje indtil videre har været brugt til og at dette har

højnet kvaliteten af arbejdet, ikke mindst ICDPen.

Forslag 2312: Rammebesparelse på daginstitutioner.

Så langt fra acceptabelt. Som beskrevet under forslag 2308 ligger børneområdet meget lavt

normeringsmæssigt og al kvalitativt arbejde omkring børnene kræver personaler, der har tid til

omsorg, nærvær og læring. Vi har de forgangne år skåret såvel i personale, som i alle andre ting

omkring børnene, som vi har kunnet komme i tanke om – og der er bare ikke mere at tage. I


289

forvejen kan det være meget svært at få til at hænge sammen i hverdagen. Kravene der skal

opfyldes omkring læreplaner, dokumentation osv. er ikke blevet mindre, så alle dagens minutter er

udnyttet og der kan ikke tages mere fra området, som har med kerneydelsen at gøre.

Slutteligt har vi - både fra personale og bestyrelsens side - en hel klar forventning om at man

ud over det sparekatalog, der her er sendt i høring, også fra politisk side tager udgangspunkt i

det spareforslag der er kommet fra 24 medarbejdere fra hoved-MED, hvor der foreslås

besparelse på direktør, chef og konsulenter på forvaltningsniveau. Et forslag vi bakker fuldt

op om.

Med venlig hilsen

Personale og Bestyrelse.

Børnehaven Ålykke

Hvidemøllevej 45

8920 Randers NV.


290


291


292


Rismølleskolen

293

1















Rismøllegade 15

8930 Randers

Telefon +45 89154400

rismoelleskolen@randers.dk

www.rismoelleskolen.dk

EAN-nr. 5798004311752


2



















































294


295

3


296

































297













298


299


300

Høringssvar til Randers kommune vedr. spareforslag nr. 2301, 2302, 2305, og 2312

fra forældrebestyrelse, personale, ledelse, TR og SR på Grønnegade Vuggestue.

Vi har naturligvis forståelse for, at der i disse ”krisetider” er behov for at stramme kommunens

budget, og at det kan være svært efter mange år med besparelse at finde ”uproblematiske”

besparelser. Vi er dog af den overbevisning, at besparelser skal findes i rationalisering indenfor et

mere voksent område og indenfor drift/anlægsområdet – gerne med udgangspunkt i ”toppen af

pyramiden”, og dermed ikke på børn og unge, da manglende omsorg og tilbud på dette område

meget sandsynligt vil give store ekstra udgifter til kommunen på et senere tidspunkt. Kommunens

nuværende status på området er i forvejen et af landets dårligste, der er ingen grund til at det bliver

endnu dårligere. Måske er der en rationaliserings gevinst i flere af tilbuddene, men alle vil berøre

vores børn. At gøre børns opvækst rationel er faktisk ikke rationelt på lang sigt.

Vi har følgende kommentarer til forslag 2301:

− Forslaget har været kørt i bl.a. Århus, Viborg og Odense uden en synlig besparelse, men

med en merudgift. Derfor kan forslaget ikke betragtes som en besparelse.

− Forslaget vil fjerne 960 ledelses og administrative timer fra området om ugen, hvilket ikke

hænger sammen og dermed vil det berøre kerneydelsen direkte. At basere forslagets primære

besparelser på, at 960 timer kan forsvinde i den blå luft, er ren utopi.

− Samtidig med at antallet af administrative timer nedsættes pålægges de nye områder

yderligere ledelsestid, ved bl.a. administration af støttekorpset.

− En udlægning af støttekorps o.l. kan betyde, at nogle områder vil nedprioritere indsatsen,

hvis deres økonomi skal strammes, og at der samtidig i andre områder betales for timer som

ikke benyttes. Det er ikke rationelt.

− Under kommunesammenlægningen i 2007 blev en del ledere degraderet, men beholdt deres

løn. Vi ønsker ikke forskelsbehandling.

− En geografisk opdeling, sammenlægger institutioner, som er meget forskellige, og at de vil

med tiden vil blive forsøgt ensrettet. Det vil ødelægge det gode udbud af forskelligheder, vi

har i dag.

− Kulturen i den enkelte institution bæres af personalet. Derfor kan pædagogisk ledelse ikke

gennemføres uden personaleansvar. Dette er allerede set i tidligere sammenlagte

institutioner i kommunen.

− Fjernelse af souschefen i den enkelte institution betyder fravær af en ledelsesmæssig backup

ved fravær af afdelingslederen.

− En sammenlægning vil sænke personales kontakt med nærmeste leder og dermed gøre

hverdagen mere krævende og stresset. Det kan give et højere sygefravær, en højere

personaleomsætning og dermed gå ud over børnene.

− En sammenlægning vil minimere forældrenes mulighed for kontakt med lederen og dermed

besværliggøre kontakten - ikke mindst for de forældre, som har svært ved det i forvejen.

− En sammenlægning vil fjerne forældreindflydelsen i den enkelte institution, som vi har valgt

for vores børn. Det vil betyde, at den nuværende aktive forældregruppe, som er i de enkelte

institutioner, vil blive væsentlig sværere at aktivere. Et stort tab for forældre samarbejdet

generelt.

− En overordnet forældrebestyrelse, vil betyde, at hver enkelt person i bestyrelsen vil sidde at

slås for sin egen afdelings behov og dermed vil samarbejdet i bestyrelsen ikke have et fælles

mål til børnenes bedste, men blive en ineffektiv skueplads for studehandler.

− Der vil hurtigt opstå et behov for et ”forældreråd” i den enkelte afdeling, hvilket indebærer

mødetid f.eks. for afdelingslederen og dagtilbudslederen.

− Besparelsen er baseret på, at de nuværende 17 selvejende institutioner ønsker at blive

kommunale institutioner, hvilket lyder meget usandsynligt. Der er jo en begrundelse for, at

de er selvejende på nuværende tidspunkt, og forslaget her vil nok ikke få dem til at ønske at

skifte.


− Den forventede ændring af ressourcetildelingen vil formodentlig betyde, at de dagtilbud som

ikke er gode til at få økonomien til at hænge sammen, vil føle sig presset til at tage flere

børn ind og dermed give en endnu dårligere normering. Uden en omstrukturering vil den

ændrede ressourcetildeling betyde, at alle mindre institution får rigtig svært ved at få

økonomien til at hænge sammen.

Vi har følgende kommentar til forslag 2302:

− Såfremt de geografisk tæt placerede institutioners ledelse og personale kan udarbejde fælles

værdigrundlag , så synes vi, at det er en god idé.

− Hvis der efter genopslag af en ledig leder stilling ikke findes en egnet kandidat, så vil det

ligeledes være fornuftigt at kigge i lokal-området, om der her findes en egnet leder, som kan

og vil påtage sig rollen som leder for flere institutioner.