Fakta om Region Hovedstaden

regionh.dk

Fakta om Region Hovedstaden

Fakta om Region Hovedstaden 2009

Region Hovedstaden

Fakta om

Region Hovedstaden


Fakta om Region Hovedstaden

Indhold

Fakta om Region Hovedstaden

Sundhedsplan

Hospitalsplan

Region Hovedstadens Psykiatri

Psykiatriplan

Pakkeforløb

Kommunesamarbejde

Profil af borgernes sundhed

Præhospital indsats og sundhedsberedskab

Plan for den ældre medicinske patient

Praksis

Region Hovedstaden - Handicap

Regional udvikling

Regional udvikling - centrale områder

Klima og miljø

Regionen som organisation

Politik

Regionsloven

Regionens økonomi

Rekruttering og personaleudvikling

3

4

5

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

20

22

23

24

25

26

Udgiver

Region Hovedstaden

Layout

Grafik & TV, Region Hovedstaden

Foto

Colourbox - hvor intet andet er nævnt

November 2009


Fakta om Region Hovedstaden

Fakta om Region Hovedstaden

De fem regioner i Danmark har hovedansvaret for det samlede sundhedsvæsen og en række sociale institutioner.

De står i spidsen for et regionalt samarbejde med erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne,

som skal sikre den regionale udvikling.

Overblik - Region Hovedstaden

Region Hovedstaden er borgermæssigt den største af Danmarks fem regioner med 1,6 mio. borgere

Regionens areal: 2.561 km 2

Antal ansatte: ca. 40.400

Budget 2010: 37,2 mia. kr. (driftsudgifter + anlægsinvesteringer)

Hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler med ca. 5.150 sengepladser

Region Hovedstadens Psykiatri omfatter 16 centre med ca. 1.430 sengepladser, 9 sociale tilbud og omkring 5.000 fuldtidsansatte

Region Hovedstaden – Handicap omfatter 19 sociale tilbud med ca. 1.400 medarbejdere

Praksissektoren i regionen består af ca. 3.800 praktiserende behandlere –

primært alment praktiserende læger og andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer

De 29 kommuner i regionen indgår individuelle sundhedsaftaler med Region Hovedstaden

bl.a. om indlæggelses- og udskrivningsforløb, forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler

Download regionens centrale planer, politikker og strategier:

www.regionh.dk/udgivelser

3


Fakta om Region Hovedstaden

Sundhedsplan

Regionen har pligt til at udarbejde en samlet plan for

regionens arbejde med sundhedsområdet, en såkaldt

sundhedsplan. Sundhedsplanen redegør for regionens

planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet.

Sundhedsplanen består af en beskrivelse af sundhedsvæsenet

i Region Hovedstaden, og hvilke dele det

består af (hospitaler, praksissektoren, kommunerne),

og hvordan der i regionen arbejdes for at sikre et sammenhængende

sundhedsvæsen.

HoSPitALerne HAR åRLigt:

• 2.607.086 ambulante besøg på akutmodtagelser

• 1.654.883 sengedage

• 195.000 operationer (2008), heraf 105.000

under indlæggelse og 90.000 ambulant

Det giver i gennemsnit ca. 12.000 patienter hver dag

på regionens hospitaler


Desuden består planen af en gennemgang af den

væsentligste sundhedsplanlægning, der er vedtaget i

Region Hovedstaden. I gennemgangen er der særligt

fokus på indsatsen for at skabe mere sammenhængende

patientforløb af høj kvalitet, og der gives en kort

beskrivelse af de enkelte elementer i sundhedsplanlægningen.

SunDHeDSPLAn

Præhospital- og beredskabsplan

Hospitalsplan

Kvalitetsstrategi

Sundhedsaftaler

Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Psykiatriplan

Forebyggelsespolitik

Sundhedsprofil

Praksisplan for kiropraktik

Praksisplan for almen praksis

Praksisplan for speciallægepraksis

Praksisplan for fysioterapi

Handleplan for patientsikkerhed

Strategi for kronisk sygdom

Ældreplan

Forskningspolitik

45


Fakta om Region Hovedstaden

Hospitalsplan

Region Hovedstadens hospitalsplan blev vedtaget i regionsrådet

i maj 2007. Planen samler regionens behandlingstilbud

på færre adresser.

Formålet er at styrke kvaliteten i behandlingen og

skabe det bedste grundlag for forskning i fremtidens

behandlingsformer.

Samtidig skal planen også tage højde for krav om

nærhed i behandlingen og sammenhæng i patientens

forløb – også når det går på tværs af afdelinger, hospitaler

og sektorer.

Fire administrative planlægningsområder

Hospitalsplanen inddeler regionen i fire planlægningsområder,

som hver har et områdehospital og et eller

flere nærhospitaler. Områdehospitalerne tager sig af

den akutte behandling inden for kirurgi og medicin

og har akutmodtagelser, som behandler større og mere

komplicerede skader/sygdom.

De fire områdehospitaler i regionen er:

• Hvidovre Hospital (Syd)

• Bispebjerg Hospital (Byen)

• Herlev Hospital (Midt)

• Hillerød Hospital (Nord)

Rigshospitalet har status som specialhospital og varetager

desuden gynækologi, fødsler og børn m.m. for

Byen.

Generalplan

I foråret 2009 præsenterede Region Hovedstaden en

generalplan for modernisering af regionens hospitaler

og psykiatri. Generalplanen beskriver moderniseringen

af de fysiske rammer på hospitalerne og i psykiatrien.

Generalplanen består af to dele: En plan for, hvordan

man kan føre den vedtagne hospitals- og psykiatriplan

ud i livet. Og en langsigtet visionsplan, som forudsætter

yderligere investeringer. Et flertal i regionsrådet

har tilsluttet sig, at generalplanen indgår i det videre

arbejde med hospitals- og psykiatriplanen.

Det beløber sig til 1,2 mia. kr. at realisere psykiatriplanen.

Hvis den langsigtede vision også realiseres, skal

der investeres yderligere 1,3 mia. kr., dvs. en samlet

investering på 2,5 mia. kr.

Det samlede økonomiske estimat er forbundet med en

usikkerhed, som vurderes at udgøre ca. 10% svarende

til ca. 3 mia. kr. for hospitalerne og psykiatriske centre

under èt.

Regeringen har givet foreløbigt tilsagn til fire

projekter i regionen:

• Etablering af en nordfløj på Rigshospitalet med en

økonomisk ramme på 1,85 mia. kr. (heraf skal Region

Hovedstaden selv finansiere de 740 mio. kr.)

• Udbygning af Herlev Hospital med en økonomisk

ramme på 2,25 mia. kr. (heraf skal Region Hovedstaden

selv finansiere de 900 mio. kr.)

• Udbygning af Hvidovre Hospital med en økonomisk

ramme på 1,45 mia. kr. (heraf skal Region Hovedstaden

selv finansiere de 580 mio. kr.)

• Udbygning af Psykiatrisk Center Sct. Hans med en

økonomisk ramme på 0,55 mia. kr. (heraf skal Region

Hovedstaden selv finansiere de 220 mio. kr.)

Fuldt gennemført vil planen give årlige rationaliseringsmuligheder

på forventet 250-300 mio. kr.

www.regionh.dk/hospitalsplan

• Den politiske aftale om hospitalsplanen

• De sundhedspolitiske hensigtserklæringer for

Region Hovedstaden

• Befolkningsgrundlag

• Beskrivelse af specialerne

• Hele generalplanen og de individuelle visioner for

hospitalerne og psykiatrien.

Økonomi og tidshorisont

Det beløber sig til 11 mia. kr. at realisere hospitalsplanen.

Den langsigtede visionsplan betyder en yderligere

investering på 15 mia. kr. Den samlede investering er

således 26 mia. kr.

5


Fakta om Region Hovedstaden

Planlægnings- og optageområder - hospitalsplanen

67


Fakta om Region Hovedstaden

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri leverer som psykiatrisk

hospital regionens ydelser på psykiatriområdet.

Kerneopgaven er behandling og pleje af psykisk syge

inden for de to lægefaglige specialer psykiatri og

børne- og ungdomspsykiatri.

Region Hovedstadens Psykiatri:

• Er Danmarks største psykiatriske hospital og behandler

ca. 40% af alle psykisk syge

• Består af 13 psykiatriske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske

centre, en fælles administration

samt 9 sociale tilbud

• Behandlede 37.784 patienter i 2007

• Havde 310.821 besøg i de ambulante tilbud i 2007

• Beskæftiger ca. 5.000 ansatte

• Har et samlet budget på 2,7 mia. kr. (2009)

7


Fakta om Region Hovedstaden

Psykiatriplan

Regionsrådet for Region Hovedstaden vedtog den 15.

maj 2007 psykiatriplanen. Planen skal sikre en høj

og ensartet kvalitet i behandlingen af psykisk syge

overalt i regionen gennem stærke faglige miljøer og

en effektiv drift, primært gennem to hovedindsatsområder:

• Omlægning af optageområder

• Udvikling og specialisering

Anbefalingerne i psykiatriplanen indebærer en række

sammenlægninger og flytninger af funktioner i psykiatrien.

Psykiatriens generalplan for byggeri beskriver

visionerne for om- og nybyggeri for i alt 2,6 mia. kr.

over de næste år.

www.psykiatri-regionh.dk

• De psykiatripolitiske hensigtserklæringer

• Psykiatriplanen

• Generalplanen

• Psykiatri - hvad er det, og hvordan behandler man

psykisk sygdom

• Børne- og ungdomspsykiatri - hvad er det, og

hvordan behandler man børn og unge med psykisk

sygdom

• Distriktspsykiatri

• Retspsykiatri

• Patientrettigheder

• Sociale tilbud

Optageområder i

voksenpsykiatrien -

psykiatriplan

Optageområder i

børne- og ungdomspsykiatrien -

psykiatriplan

89


Fakta om Region Hovedstaden

Pakkeforløb

Pakkeforløb på kræftområdet

I foråret 2008 begyndte regionens hospitaler at

implementere og arbejde med de nationale pakkeforløb

på kræftområdet. Formålet med pakkeforløb

er at tilbyde patienterne undersøgelser og

behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb og

med klar besked undervejs og derigennem forbedre

prognosen og livskvaliteten og mindske utrygheden

ved ventetid.

Pakkeforløbene dækker forløbet fra begrundet

mistanke om kræft, gennem udredning, diagnose,

behandling og efterbehandling. Forløbene beskriver

undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt

begrundede forløbstider. Endvidere beskriver

pakkeforløbene, hvor der undervejs i forløbet gives

information til patienterne samt de målepunkter,

der skal gøre det muligt at overvåge om pakkeforløbene

fungerer efter hensigten.

www.regionh.dk/kraeftpakker

Pakkeforløb for hjertesygdomme

I foråret 2009 begyndte regionens hospitaler at arbejde

med pakkeforløb for fire ikke-akutte livstruende

hjertesygdomme, nemlig ustabile hjertekramper og

blodprop i hjertet, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og

stabile hjertekramper.

Med de fire hjertepakker er der skabt standardiserede

retningslinjer på landsplan for de enkelte trin i

patientforløbet: Fra der er begrundet mistanke om

hjertesygdom, til udredning, diagnosticering, behandling,

kontrol og rehabilitering.

I hvert pakkeforløb er der fastlagt tider for, hvor

lang tid der må gå fra henvisning over udredning og

behandling til efterfølgende rehabilitering.

Tiderne for, hvor lang tid udredning og behandling

må tage, har til formål at forkorte patientforløbet,

bedre prognosen og mindske utrygheden ved ventetid.

www.regionh.dk/hjertepakker

• Beskrivelser af alle pakkeforløb på kræftområdet

• Status for pakkeforløbene


9


Fakta om Region Hovedstaden

Kommunesamarbejde

Kommunesamarbejde omhandler sundhedsaftaler og

sociale rammeaftaler.

Sundhedsaftalerne er obligatoriske aftaler om samarbejdet

mellem Region Hovedstaden og de enkelte

kommuner. Aftalerne gælder for en valgperiode.

Den sociale rammeaftale handler om drift og udvikling

af tilbud på social- og specialundervisningsområdet i

regionen. Aftalen indgås årligt mellem regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden.

Det politiske samarbejde mellem kommunerne og

regionen om sundhedsaftaler sker i Sundhedskoordinationsudvalget.

For perioden 2007-2009 vedrører sundhedsaftalerne

følgende indsatsområder:

• Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

• Indlæggelsesforløb

• Træning

• Hjælpemidler

• Forebyggelse og sundhedsfremme

• Indsatsen for mennesker med sindslidelser

www.regionh.dk/kommunesamarbejde

10 11


Fakta om Region Hovedstaden

Profil af borgernes sundhed

Sundhedsprofilen er et værktøj til forebyggelsesarbejdet

for regionens 29 kommuner og regionen, og

den skal skabe overblik over borgernes sundhed.

Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden fra 2008

er et resultat af en spørgeskemaundersøgelse blandt

70.000 tilfældigt udvalgte regionsborgere i alderen

25-79 år.

Kort om resultaterne:

• Næsten en fjerdedel af borgerne i Region

Hovedstaden ryger dagligt

• Hver femte borger har tegn på afhængighed af

alkohol

• 15% af regionens borgere lever op til Sundhedsstyrelsens

anbefalinger om sund adfærd

• Næsten halvdelen af alle regionens borgere er

enten svært eller moderat overvægtige

• En femtedel er i behandling for forhøjet blodtryk

• En femtedel har en eller flere allergiske lidelser

• 15% er lungesyge

• 15% har psykiske problemer

• 13% af alle regionens borgere over 25 lider af to

kroniske sygdomme, mens 8% lider af tre eller flere

www.regionh.dk/sundhedsprofiltema

• Den samlede rapport om sundhedsprofilen

Regionens strategi for kronisk sygdom

Regionens forebyggelsespolitik

• Oversigtskort over kommunesocialgrupper

Region Hovedstaden har ansvaret for sundhedsbered

11


Fakta om Region Hovedstaden

Præhospital indsats og

sundhedsberedskab

Region Hovedstaden har ansvaret for sundhedsberedskabet

på regionens hospitaler og for det præhospitale

beredskab, dvs. for ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikopter

og sygetransportkørsel. Beredskabet

er målrettet akut sygdom og tilskadekomst i dagligdagen,

men kan samtidig håndtere større ulykker og

hændelser.

• 160.000 gange om året sender Region Hovedstaden

en ambulance akut ud til borgerne

• 13.700 gange sendes også en akutlægebil, fordi

hændelsen kan være livstruende

• 350.000 borgere besøger hvert år en af Region

Hovedstadens akutmodtagelser

Fra marts 2010 og halvandet år frem indgår der en

akutlægehelikopter i Region Hovedstadens akutberedskab.

Det er en forsøgsperiode, som skal samle

erfaringer ind til 2011, hvor der etableres en landsdækkende

helikopterordning.

Forsøgsordningen er gjort muligt på baggrund af en

donation fra TrygFonden til Region Hovedstaden og

Region Sjælland.

Region Hovedstadens AMK (Akut Medicinske

Koordination scenter) og vagtcentral varetager det

samlede sundhedsberedskab og udsendelse af ambulancer

og akutlægebiler. AMK og vagtcentral skal

hjælpe og vejlede personale og borgere om den rette

hjælp.

www.regionh.dk/akut

• Beredskabsplaner

• Akut sygdom

• Enhed for akut medicin og sundhedsberedskab

12 13

Foto: Poul Rasmussen


Fakta om Region Hovedstaden

Plan for den ældre medicinske patient

Regionsrådet har vedtaget en ”Plan for den ældre

medicinske patient” i foråret 2009. Antallet af ældre

over 65 år er støt stigende fra ca. 200.000 i 2000 til

forventeligt ca. 400.000 i 2040.

De ældre medicinske patienter har ofte flere sygdomme

på samme tid og har problemer med at klare en

række dagligdags gøremål, eksempelvis indkøb og

rengøring.

Samtidig har de ikke alle venner og familie, som kan

hjælpe dem med de daglige gøremål. Derfor har de et

stærkt behov for at få hjælp i hjemmet.

”Planen for den ældre medicinske patient” har især

fokus på forholdene for en mindre men behandlingskrævende

gruppe ældre. Dog vil de forbedringer, som

er sigtet med denne plan, komme alle andre patientgrupper

til gavn.

www.regionh.dk/aeldreplan

• Plan for den ældre medicinske patient,

inkl. visionerne

• Afrapportering fra det politiske udvalg i regionen

• Reportage fra dialogmøder med kommuner,

eksperter, ældre og ældreråd

13


Fakta om Region Hovedstaden

Praksis

Praksissektoren i Region Hovedstaden består af ca.

3.800 praktiserende behandlere – primært alment

praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter,

fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer.

Der udarbejdes planer og beskrivelser for samtlige

områder på nær tandlæger og fodterapeuter.

Regionen afregner honorarer til de praktiserende

læger og andre af sektorens specialister og samarbejdspartnere.

Regionen behandler også klagesager

vedrørende læger, speciallæger og tandlæger. For

tandlægers vedkommende er det såvel serviceklager

som faglige klager. For øvrige områder kun serviceklager.

Budgettet for praksissektoren er ca. 6.6 mia. kr.

Praksisplanen for almen praksis består af tre

dele, der beskriver:

• Hvordan borgerne sikres en lige og ensartet adgang

til almen lægehjælp

• Hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører

på sundhedsområdet fremmes

• Hvordan der fremtidigt skal arbejdes med

kvalitetsudvikling i almen praksis

www.regionh.dk/praksis

14 15 14


Fakta om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden - Handicap

Region Hovedstaden – Handicap driver en række

specialiserede tilbud målrettet børn og voksne

med:

• Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse

• Erhvervet hjerneskade

• Syns-, høre- og andre kommunikationshandicap

• Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

• Børn og unge med kriminel adfærd

Region Hovedstaden – Handicap omfatter 19 sociale

tilbud med ca. 1.400 medarbejdere samt en central

administration med 17 medarbejdere.

www.handicap-regionh.dk

• Handicaptilbud

• Anvisning af pladser

• Indflydelse for brugere og pårørende

15


Fakta om Region Hovedstaden

Regional udvikling

Hovedstadsregionen er Danmarks centrum for viden og

vækst, og begge dele spreder sig som ringe i vandet til

resten af Danmark. Hvis det går godt i hovedstadsregionen,

går det også godt for resten af landet. Eksempelvis

genereres 40 % af Danmarks bruttonationalprodukt i

hovedstadsregionen, 85 % af alle udenlandske investeringer

i Danmark placeres i regionen, og for hver 100

arbejdspladser, der bliver skabt i regionen, skabes der

automatisk 20 i resten af landet.

Region Hovedstaden er med til at udvikle regionen

inden for erhverv, uddannelse, trafik, kultur, forskning,

natur og miljø. Regionen har ansvar for at overvåge

og analysere udviklingen på disse områder og støtte

initiativer og projekter, der er i tråd med de planer og

strategier, der er vedtaget.

Regionen samarbejder med nabolandene i Nordeuropa

og Skandinavien om at skabe integration og sammenhæng.

Ikke kun fordi det er vigtigt at være en del af det

internationale samfund, men også for at skabe vækst

og udvikling. Øresundssamarbejdet har høj prioritet.

Hovedstadsregionen skal på sigt udvikle sig til en

af de førende storbyregioner i Europa med en grøn

profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til

alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og

fritidsliv og internationalt udsyn. Det skal være en

storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går

hånd i hånd, og som kan tiltrække og fastholde nye

som gamle borgere, turister og virksomheder

Den regionale udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan indeholder visioner og

pejlemærker på tre områder: infrastruktur, uddannelse

og natur/miljø. Den blev vedtaget i juni 2008 og blev

i juni 2009 fulgt op af en handlingsplan med 16 nye

initiativer.

Det er vigtigt, at udviklingen realiseres som en fælles

indsats på tværs af myndigheder, sektorer og geografi.

Regionen står stærkere samlet. Den regionale udviklingsplan

og handlingsplan er udarbejdet i tæt dialog

med regionens kommuner.

16 17


Fakta om Region Hovedstaden

Regional udvikling - centrale områder

Erhverv

Vækstforum Hovedstaden varetager den regionale

erhvervsudvikling. Regionsrådet stiller sekretariat til

rådighed og udpeger medlemmerne af Vækstforum.

Det gælder også formanden, som desuden er medlem

af Danmarks Vækstråd og indgår partnerskabsaftalen

med regeringen.

Vækstforum udarbejder den regionale erhvervsudviklingsstrategi,

overvåger vækstvilkårene i regionen og

udvikler og indstiller initiativer til medfinansiering

fra såvel Region Hovedstaden som fra EU’s regionale

strukturfonde. Strukturfondene udgør 520 millioner

kroner i 2007-2013. Region Hovedstadens egne midler

er vokset til at være ca. 120 millioner kroner årligt i

2010-2013.

Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi har i 2007-

2009 ført til 65 bevilgede projekter med over 35 ansøgere

og 300 deltagere. Der er bevilget 1,3 milliarder

kroner, og knap halvdelen er deltagernes egenfinansiering.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity

er styrket med flerårige bevillinger og tættere koblet

til erhvervsstrategien via resultatkontrakter.

Evalueringen af arbejdet i 2006-2009 viser, at Vækstforum

er en samarbejdsplatform med et højt ambitionsog

aktivitetsniveau med behov for at styrke formandskab,

fokus, synlighed og målbarhed.

I 2007 vedtog Vækstforum en erhvervsudviklingsstrategi.

Visioner er at gøre Region Hovedstaden til

Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne

sig, arbejde, drive virksom i og besøge inden 2015.

Vækstforum Hovedstaden udpeger og medfinancierer

initiativer, der kan medvirke til at gøre stategien til

virkelighed.

Uddannelse

Der er afsat 30 millioner kroner i regionale midler

årligt, som kan gives til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelser

i regionen. Midlerne uddeles på baggrund

af den regionale udviklingsplan og de kriterier,

som er vedtaget af regionsrådet. Derudover kan uddannelsesinstitutionerne

søge EU’s strukturfonde om

medfinansiering.

Som en del af handlingsplanen for den regionale

udviklingsplan er der udpeget fire initiativer på

uddannelsesområdet, som Region Hovedstaden vil

have særligt fokus på i den kommende tid. Der vil

blandt andet blive iværksat en større indsats, der

kan reducere de uligheder i uddannelsesniveau og

forskelle i frafald, som eksisterer internt i regionen.

Indsatsen skal være med til at sikre, at flere unge i alle

regionens kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse.

Allerede nu er der givet 31 millioner kroner

i regionale midler og fra EU Socialfond til at etablere

lokale erhvervsskoleafdelinger i Nordsjælland og skabe

praktikpladser til eleverne på de nye skoler.

Desuden bliver der i øjeblikket sat flere initiativer i

gang på plejeomsorgsområdet. Her er der brug for at

øge både rekrutteringen og fastholdelsen af elever, så

regionen har tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til

sundhedssektoren de kommende år.

Kultur

Region Hovedstaden støtter hvert år markante kulturevents

med 8 millioner kroner. Kulturorganisationer og

-institutioner kan også søge EU’s strukturfonde. Midlerne

uddeles på baggrund af begivenhedsstrategien.

Øresundssamarbejde

Øresundsregionens vigtigste samarbejdsplatform

er Øresundskomiteen, som består af 36 folkevalgte

politikere fra begge sider af sundet. Gennem komiteen

aftales og igangsættes hvert år en række grænseoverskridende

aktiviteter og projekter, som Region Hovedstaden

deltager i.

Det vigtigste projekt i øjeblikket er udarbejdelsen af

ØRUS – den øresundsregionale udviklingsstrategi, som

Region Hovedstaden udarbejder sammen med Region

Sjælland, Region Skåne og andre væsentlige aktører i

øresundsregionen. Strategien skal sikre, at vi får udnyttet

det store potentiale for samarbejde og integration,

som eksisterer på tværs af sundet. Den øresundsregionale

udviklingsstrategi forventes at ligge klar i april

2010.

Forskning og innovation

Politik for sundhedsforskning blev vedtaget af regionsrådet

i september 2007. Politikken skal være med til

at realisere visionen om, at Region Hovedstaden skal

udføre forskning i verdensklasse indenfor prioriterede

områder til glæde for den enkelte borger, sundhedsvæsenet

og samfundet som helhed. Politikken følges op

af årlige handlingsplaner og initiativer på området.

Derudover bidrager regionen til at kommercialisere

forskningsresultater og skabe de bedste rammebetingelser

for forskning, udvikling og innovation i sundhedsvæsenet.

Det sker gennem et styrket samarbejde med

universiteter og erhvervsliv i regionen om udvikling og

anvendelse af nye sundhedsteknologier, organisationsformer,

ydelser og produkter.

17


Fakta om Region Hovedstaden

Regional udvikling - centrale områder

Trafik og infrastruktur

Region Hovedstaden betaler hvert år over 400 millioner

kroner til Trafikselskabet Movia. Pengene går til at

finansiere de regionale busser og lokalbanerne i regionen

samt den fælles administration i Movia. Gennem

handlingsplanen for den regionale udviklingsplan og

den kommende Øresundsregionale udviklingsstrategi

satser Region Hovedstaden markant på at fremme den

kollektive trafik, herunder en letbane i Ring 3.

Sammen med ti kommuner langs Ring 3 deltager Region

Hovedstaden i et samarbejde om at udvikle Ring 3

til en sammenhængende by. Ønsket er at koordinere

byomdannelsen med trafikplanlægningen og anlægget

af en letbane langs Ring 3.

Den internationale tilgængelighed er et konkurrenceparameter

for regionens og hele Danmarks erhvervsliv.

Hvis hovedstadsregionen skal udvikle sig til en af de

førende storbyregioner i Europa, skal forbindelserne

ud og ind af regionen forbedres væsentligt, f.eks. med

højhastighedstog og faste forbindelser til Sverige via

Helsingør/Helsingborg og til Tyskland via Femern Bælt.

Københavns Lufthavn spiller en vigtig rolle for tilgængeligheden,

men desværre er lufthavnen på få år rykket

ned i det europæiske lufthavns-hieraki. Hvis lufthavnen

mister yderligere andele på markedet kan det få

alvorlige følger for regionen. Over 40.000 mennesker

arbejder i lufthavnen eller med afledte aktiviteter fra

lufthavnen. En svækkelse af lufthavnen og luftfartserhvervet

kan udover tabet af arbejdspladser medføre, at

færre virksomheder og medarbejdere i fremtiden slår

sig ned eller bliver i regionen. Region Hovedstaden

arbejder derfor på at finde løsninger på udfordringen i

tæt samspil med de centrale aktører.

At det kan betale sig at samarbejde blev bevist, da

Region Hovedstaden og de 29 kommuner formulerede

et fælles indspil til regeringens infrastrukturkommission

i 2007 med henblik på at få prioriteret investeringer

til hovedstadsregionens trafikale infrastruktur.

Regeringens endelige investeringsplan fra januar 2009

er præget af regionens og kommunernes ønsker til

fremtidige investeringer.

www.regionh.dk/regionaludvikling

• Lufthavnsanalysen

• Den regionale udviklingsplan og handlingsplan

• Erhvervsudviklingsstrategien

• Uddannelsesstrategi

• Politik for Sundhedsforskning

• Strategi for trafikal infrastruktur

• OECD analyse af hovedstadsregionen

18 19


Fakta om Region Hovedstaden

19


Fakta om Region Hovedstaden

Klima og miljø

Klima

Region Hovedstaden har besluttet at udarbejde

en ambitiøs klimastrategi for hovedstadsregionen.

Klimastrategien skal sætte en fælles retning for kommunernes

og regionens klimaindsats og indeholde en

handlingsplan med konkrete klimaprojekter. Der er

afsat 15 millioner kroner til at formulere strategien og

medfinansiere klimaprojekter. Klimastrategien forventes

at foreligge efter sommerferien 2010.

Allerede nu har regionen igangsat projekter til gavn

for klimaet. De globale klimaforandringer betyder,

at vi vil få højere vandstand i havene, mere nedbør

og kraftigere storme. Derfor skal et af de igangsatte

projekter, som regionen samarbejder med 11 kommuner

om, være med til at sikre by og naturområder mod

vandstandsstigninger og afløb af regn- og spildevand.

Et andet projekt, som regionen og 16 kommuner samarbejder

om, skal være med til at udvikle et regionalt

net af cykelpendlerruter med henblik på at få flere

til at cykle til studie eller job. Det gavner ikke kun

klimaet ved at reducere CO2-udledningen, men også

befolkningens sundhedstilstand.

Jordforurening

I forbindelse med kommunalreformen blev arbejdet

med at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand

fordelt mellem staten, kommunerne og regionerne.

Region Hovedstaden arbejder systematisk med at

kortlægge og undersøge grunde, hvor der er mistanke

om forurening af jord og grundvand. Regionen renser

endvidere op de steder, hvor forureningen truer

miljøet eller menneskers sundhed.

20 21


Fakta Fakta om om Region Region Hovedstaden

Klima og miljø

På miljøområdet arbejder Region Hovedstaden ud fra

visionen:

REN JORD – RENT VAND – SUNDERE LIV

Strategien for jordforureningsområdet har følgende

fire hovedmål:

• Borgernes sundhed må ikke trues af jord- og grundvandsforureninger

• De tilgængelige økonomiske ressourcer anvendes

optimalt

Regionens opgaver skal være forståelige for borgerne

og formidles på en måde, der giver borgeren

mulighed for at handle fornuftigt i egen interesse

Regionens viden fastholdes og udvikles i tæt samarbejde

med forskningsverdenen og med anvendelse

af de nyeste internationale erfaringer og metoder på

området

I Region Hovedstaden er der:

• Kortlagt ca. 5.000 lokaliteter, som er konstateret

forurenede, eller hvor der er begrundet mistanke

om forurening

• Op til 35.000 gamle ejendomme, som skal tjekkes

for gammel forurening

• Mindst 300 grunde i Region Hovedstaden, der skal

ryddes op på

Med de nuværende økonomiske ressourcer i forhold

til opgavens størrelse vil det vare 50–100 år, inden alle

forurenede grunde i Region Hovedstaden er undersøgt

og om nødvendigt oprensede.

Ud over opgaver i forbindelse med jord- og grundvandsforurening

varetager Region Hovedstaden

opgaver inden for råstofområdet samt Agenda 21

(bæredygtig udvikling).

Agenda 21

Region Hovedstaden er en af Danmarks største

virksomheder og forbruger store mængder ressourcer,

såsom varme, elektricitet, vand og kemikalier til at

drive virksomhedens mange aktiviteter. Forbruget af

ressourcer giver anledning til påvirkninger af miljøet

i form af luftforurening, spildevand og affald.. Som

virksomhed har Regionen derfor store muligheder for

at medvirke til en bæredygtig udvikling i regionen

ved dels at styre egen drift miljømæssigt forsvarligt og

at fremstå som et godt eksempel for andre aktører i

regionen.

Regionen ønsker at være en troværdig partner indenfor

bæredygtig udvikling og regionen har derfor valgt at

starte med at “feje for egen dør”. Det betyder i praksis,

at regionen arbejder på en strategi for planlægning,

beskrivelse og gennemførelse af processen mod en

bæredygtig udvikling.

Denne strategi kaldes for en lokal Agenda 21 for

virksomheden Region Hovedstaden. Det er hensigten at

strategien skal benyttes til at sprede viden og bevidsthed

om nødvendigheden af bæredygtig udvikling samt

tjene som inspiration for regionens ansatte og for

andre offentlige og private virksomheder, institutioner

og borgere.

www.regionh.dk/miljoe

• Jordforureningsstrategien

• Råstofplan 2007

• Agenda 21-strategi

21


Fakta om Region Hovedstaden

Regionen som organisation

Mission, vision og værdier for Region Hovedstaden

Mission, vision og værdier danner sammen med en

række styringsredskaber rammen for det overordnede

styringsgrundlag i Region Hovedstaden.

Mission:

Er fastsat med lovgivningen, der definerer regionens

opgaver. (Læs mere side 20).

Vision:

Region H – når det gælder! Vi skaber udvikling og

sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle,

der bor og færdes her.

Region Hovedstadens organisationsdiagram

Organisation

Værdier:

Professionalisme, robusthed, ordentlighed, fremsynethed.

Regionsrådet og øvrige politiske organer

Regionen ledes af 41 folkevalgte politikere

Koncerndirektion

Består af regionsdirektøren og fi re koncerndirektører

Udvidet direktion

Består af koncerndirektionen og de 14 virksomhedsdirektører

Samlet koncernledelse

Består af koncerndirektionen, de 14 virksomhedsdirektioner, hospitalschefen på

Bornholms Hospital, de 8 centerdirektører på Rigshospitalet og de 9 stabsdirektører

15 virksomheder: 9 stabe:

Region Hovedstadens Psykiatri

Amager Hospital

Bispebjerg Hospital

Bornholms Hospital

Frederiksberg Hospital

Frederikssund Hospital

Gentofte Hospital

Glostrup Hospital

Helsingør Hospital

Koncern Sekretariatet

Koncern HR

Koncern IT

Koncern Kommunikation

Koncern Miljø

Koncern Plan og Udvikling

Koncern Praksis

Koncern Økonomi

Koncern Regional Udvikling

Herlev Hospital

Hillerød Hospital

Hvidovre Hospital

Rigshospitalet

Region Hovedstaden – Handicap

Region Hovedstadens Apotek

22 23


Fakta om Region Hovedstaden

Politik

Regionsrådet

Hvert 4. år vælges et nyt regionsråd. Regionsrådet

er på 41 medlemmer, og der vælges blandt medlemmerne

en formand og to næstformænd. Regionsrådet

er regionens øverste myndighed.

Forretningsudvalget

Under regionsrådet nedsættes der et forretningsudvalg,

der har de samme opgaver som et økonomiudvalg

har i kommunerne. Forretningsudvalget er i

Region Hovedstaden på 13 medlemmer. Alle sager,

som regionsrådet skal træffe beslutning i, skal først

igennem forretningsudvalget. Forretningsudvalget

har også kompetencen til at træffe beslutning i sager

inden for konkrete områder, som regionsrådet har

bemyndiget forretningsudvalget til.

Underudvalg

Under regionsrådet kan der nedsættes midlertidige

underudvalg. Underudvalgene har til opgave at

gennemarbejde forskellige opgaver ud fra de kommissorier,

som regionsrådet har vedtaget. Når et underudvalg

er færdig med sin opgave gives der en offentlig

afrapportering i regionsrådet, og underudvalgenes

erfaringer indgår så i det videre arbejde og inddrages

i de beslutninger, regionsrådet skal træffe.

Sundhedskoordinationsudvalget

Ligeledes nedsættes der i hver region et sundhedskoordinationsudvalg

bestående af såvel regionsrådsmedlemmer

- hvoraf den ene er formand - kommunale

politikere og repræsentanter fra praksissektoren.

Udvalget har til opgave at fremme samarbejdet mellem

hospitaler, kommuner og praktiserende læger, og

det er sundhedskordinationsudvalget, der udarbejder

sundhedsaftalerne.

www.regionh.dk/politik

• Møder, dagsordener og beslutninger

• Økonomisk tilskud til politisk arbejde

Regionens politikker og strategier

• Politisk årshjul

Politiske følgegrupper

I denne valgperiode har regionsrådet også nedsat

nogle politiske følgegrupper, som i forbindelse med

hospitals- og psykiatriplanens gennemførelse ser på

udvalgte temaer: kvinde/barn-enheder, akutmodtagelse,

patienthoteller og psykiatri.

Dialogfora

Der er desuden nedsat tre dialogfora, et for sundhed,

et for psykiatri og et for handicap. Disse dialogfora

tager sit udspring i den bruger-patient og påprørendepolitik,

regionsrådet har vedtaget. I disse dialogfora er

såvel regionsrådsmedlemmer som repræsentanter for

forskellige organisationer medlemmer.

Kommunekontaktudvalget

I hver region skal der nedsættes et kontaktudvalg. Det

består for regionens vedkommende af regionsrådsformanden,

som er født formand, og de 29 kommuners

borgmestre. Kontaktudvalget har til formål at fremme

samarbejdet mellem regionen og kommunerne.

23


Fakta om Region Hovedstaden

Regionsloven

Folketinget vedtog i 2005 regionsloven. Loven betød,

at landet blev opdelt i 5 regioner: Region Hovedstaden,

Region Sjælland, Region Midtjylland, Region

Nordjylland og Region Syddanmark. Samtidig

blev de 13 amter nedlagt, og det blev H:S - Hovedstadens

Sygehusfællesskab - og HUR – Hovedstadens

Udviklings Råd - også.

Regionerne har efter loven følgende opgaver:

• Drive sundhedsvæsenet, dvs. hospitalerne, også de

psykiatriske

• Drive distriktspsykiatrien

• Tage sig af sygesikringen, dvs. betale for det

arbejde, som de praktiserende læger, speciallægerne,

fysioterapeuterne, tandlægerne, fodtera

peuterne, kiropraktorerne og psykologerne udfører

• Rense jorden for forurening

• Drive nogle botilbud for handicappede og psykisk

syge

• Drive nogle specialundervisningstilbud

• Betale for tværgående busruter og lokalbaner

• Skal udarbejde en udviklingsplan for hele regionen

Hovedstaden i 2009 været nedsat 4 underudvalg med

opgaver inden for bl.a. områderne kvalitet og patientsikkerhed,

social ulighed i sundhed mv.

www.regionh.dk/styrelsesvedtaegt

• Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden

www.retsinformation.dk

Regionsloven

Regionens økonomi og arbejde

Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad en region

kan beskæftige sig med, i forhold til hvad en kommune

kan. En kommune kan i henhold til kommunalfuldmagten

tage opgaver op, som ikke fremgår af

loven. En region må kun beskæftige sig med opgaver,

der er nævnt i loven.

Regionerne kan ikke inddrive skat, det kan kommunerne.

Det er en af de væsentligste forskelle på kommuner

og regioner. Regionens penge kommer hovedsageligt

fra staten som bloktilskud. Pengene fordeles

i regionen i 3 kasser: en til sundhedsudgifter, en til

udgifter til sociale formål og en kasse til udgifter til

regional udvikling. Regionen kan ikke flytte penge

fra den ene kasse til den anden, hvor en kommune

kan foretage tværgående prioriteringer inden for det

samlede budget.

Regionsloven sætter også grænser for, hvordan regionens

politiske organisering kan være. Der skal nedsættes

et forretningsudvalg, som svarer til økonomiudvalget

i en kommune, men der kan ikke nedsættes

stående udvalg med et selvstændigt ansvarsområde.

Regionen kan derfor ikke nedsætte f.eks. et socialudvalg

med de forvaltningsopgaver, som socialudvalget

i en kommune har. Regionsrådet kan nedsætte

midlertidige underudvalg, som for en periode får en

bestemt opgave, f.eks. opgaven med at fremsætte et

planforslag på et bestemt område. Der har i Region

24 25


Fakta om Region Hovedstaden

Regionens økonomi

Sundhed

En del af regionens sundhedsudgifter afregnes via en

statslig aktivitetspulje. Kommunerne har ansvar for at

medfinansiere egne borgeres brug af sundhedsydelser.

Fra staten:

79% af udgifterne dækkes via statslige tilskud

3% dækkes via en aktivitetsbestemt pulje

Fra kommunerne:

7% af udgifterne dækkes via et kommunalt grundbidrag

på 1.204 kroner pr. indbygger

11% af udgifterne dækkes på baggrund af aktivitetsbestemte

udgifter

Endvidere får regionen indtægter for behandling af

patienter fra andre regioner.

Regionale udviklingsopgaver

I budget 2010 dækkes ca. 75% af udgifterne af stat og

kommuner, mens ca. 25% af udgifterne dækkes af et

kommunalt bidrag på 120 kr. pr. indbygger.

Socialområdet

Den enkelte kommune dækker udgifterne til pladser

for borgere, der er bosiddende i den pågældende kommune.

25


Fakta om Region Hovedstaden

Rekruttering og personaleudvikling

Rekruttering og fastholdelse af ansatte på regionens

virksomheder er en kerneopgave, og der skal derfor

sættes ekstra fokus på forbedringer af arbejdsmiljø,

rekruttering, kompetenceudvikling og god ledelse.

”Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse” er

en handlingsplan for rekrutterings- og personaleudvikling,

som skal sætte en dagsorden for udfordringer

og fælles initiativer, som regionen skal løse på tværs

af alle virksomhederne.

Indsatsområder i handlingsplanen:

1. Sunde og attraktive arbejdspladser

2. Lederudvikling og ledelsesevaluering

3. Intern vikarservice

4. Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder

5. Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper

6. Udvidet rekrutteringsgrundlag

www.regionh.dk/personale

26 27


Fakta om Region Hovedstaden


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon: 48 20 50 00

www.regionh.dk

More magazines by this user
Similar magazines