Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

regionh.dk

Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen Maj 2007 Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Medarbejdernes vurdering

af patientsikkerhedskulturen

2006

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på

hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden


Medarbejdernes vurdering

af patientsikkerhedskulturen

2006

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på

hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden


Medarbejdernes vurdering af

patientsikkerhedskulturen 2006

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på

hospitalerne og i psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden

Udarbejdet af:

Koncern Plan og Udvikling

© Region Hovedstaden, 2007

ISBN: 978-87-91520-13-6

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod

tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer

eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.

Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes

desuden på Region Hovedstadens hjemmeside: www.regionh.dk,

og på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside:

www.patientoplevelser.dk

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Enheden for Brugerundersøgelser

Nørre Allé 4, 3. sal

2200 København N.

Tlf. direkte: 43 23 32 50

e-mail: efb.mail@glo.regionh.dk

Grafisk produktion:

Peter Dyrvig Grafisk Design / PJ Schmidt A/S


Indhold

Forord 5

Resumé 6

DEL 1. Introduktion

1. Introduktion 12

1.1 Baggrund 12

1.2 Formål 12

1.3 Undersøgelsens temaer 13

1.4 Organisering af arbejdet 13

2. Patientsikkerhed og sikkerhedskultur 14

2.1 Patientsikkerhedsundersøgelser 14

2.2 Patientsikkerhedskultur 14

2.3 Plan for patientsikkerhed 14

DEL 2. Resultater

3. Læsevejledning til resultatafsnit 18

4. Rapportering og læring 19

4.1 Motivation for at rapportere 19

4.2 Rapportering og læring 19

5. Tillid, støtte og åbenhed 21

5.1 Tillid og støtte 21

5.2 Åbenhed 22

6. Kommunikation og samarbejde 23

6.1 Kommunikation og samarbejde 23

6.2 Samarbejdet internt i afdelingen 23

6.3 Samarbejdet på tværs af afdelinger 24

7. Ressourcer og prioritering 25


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

8. Grunde til utilsigtede hændelser 26

9. Patientinddragelse 27

10. Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser 28

11. Ledelsens involvering og engagement i patientsikkerhed 29

12. Samlet oplevelse af sikkerhedskulturen 30

13. Forskelle mellem specialer, afdelinger og faggrupper 31

13.1 Forskelle mellem specialer 31

13.2 Forskelle mellem afdelingerne 34

13.3 Forskelle mellem faggrupperne 39

14. Konklusion og perspektiver 42

DEL 3. Materiale og metode

15. Materiale og metode 46

15.1 Datamateriale 46

15.2 Beskrivelse af datamaterialet 46

15.3 Validering af spørgeskema 47

15.4 Udtrækskriterier 47

15.5 Dataindsamling 48

16. Spørgsmålsformulering og svarkategorier 49

17. Statistiske metoder 51

17.1 Placering af afdelinger i forhold til gennemsnittet 51

17.2 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) 52

18. Litteratur 55

Bilag

Bilag 1 58

Bilag 2 59


Forord

Hermed foreligger den første samlede måling af

patientsikkerhedskulturen på hospitalerne og i

psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden.

Målingen blev foretaget i slutningen af 2006,

og vil blive gentaget med regelmæssige mellemrum

for at følge udviklingen af sikkerhedskulturen

på de enkelte afdelinger.

Først og fremmest skal de mere end 10.000

medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet,

have stor tak. Det er første gang, der i Danmark

er gennemført så omfattende en undersøgelse af

patientsikkerhedskultur.

De enkelte afdelinger og klinikker er karakteriseret

ved forskellige styrker og svagheder,

og denne undersøgelse giver afdelingerne en

enestående mulighed for at skræddersy arbejdet

med at forbedre patientsikkerhedskulturen,

hvor det giver mest mening, og hvor de lokale

behov er størst.

Resultaterne giver også anledning til en del

overvejelser i koncerndirektionen. Det er glædeligt,

at medarbejderne så klart tilkendegiver

åbenhed og tillid til, at de trygt rapporterer

utilsigtede hændelser. Det viser, at regionen til

fulde lever op til intensionerne i § 6 i lov om

patientsikkerhed, og rapporterede hændelser

anvendes til at forbedre patientsikkerheden.

Mere bekymrende er de klare tilkendegivelser

af oplevelsen af, at der tabes information ved

vagtskifte og overflytninger, og det er bekymrende,

at halvdelen af medarbejderne mener,

at travlhed truer patientsikkerheden. Derfor vil

rapporten give anledning til drøftelser i direktionen

og på hospitalerne og i psykiatrivirksomheden

med henblik på at vurdere, hvilke tiltag

der skal iværksættes på tværs af regionen.

Der vil samtidig blive set nærmere på, om

forskellene mellem afdelinger inden for samme

speciale og specialerne imellem – på trods af de

forskelle der i øvrigt måtte være – kan udnyttes

til at identificere, hvorvidt nogle måder at

organisere arbejdsgange og processer på er mere

hensigtsmæssige i en patientsikkerhedsmæssig

sammenhæng end andre.

Regionsrådet har vedtaget Kvalitetsstrategi

for Region Hovedstaden 2007-2009 . I denne

indgår patientsikkerhedsarbejdet. Gentagelse

af undersøgelser af patientsikkerhedskulturen

er en integreret del heraf. Således giver det os

mulighed for at følge udviklingen og identificere

de områder, hvor det lykkes at forbedre

patientsikkerheden og de områder, hvor der er

behov for en særlig indsats.

Samtidig med offentliggørelse af denne rapport

udsendes et idékatalog til hospitalerne og

psykiatrivirksomheden, der indeholder forslag

til, hvilke tiltag der kan iværksættes inden for

de områder, der ønskes forbedret.

Helle Ulrichsen

Maj 2007

Regionsrådet den 6. februar 2007, sag nr. 4:

Kvalitetsstrategi


Resumé

Frederiksborg Amt, Københavns Amt, H:S og

Bornholms Regionskommune besluttede i

2006 at gennemføre en fælles spørgeskemaundersøgelse,

som skulle belyse medarbejdernes

opfattelse af patientsikkerhedskulturen i

egen afdeling (i det følgende benævnt sikkerhedskultur).

Hensigten med undersøgelsen er

at få en temperaturmåling på sikkerhedskulturen

og at få en indikation på, hvor ledelsen i

samarbejde med medarbejderne kan sætte ind

for at udvikle en stærkere patientsikkerhedskultur.

Udover at få resultaterne præsenteret

i denne rapport modtager ledelserne også

resultater fra egen afdeling/virksomhed som

grundlag for det konkrete arbejde med at forbedre

sikkerhedskulturen.

Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2006.

Samtlige hospitaler og psykiatrien i Region

Hovedstaden har deltaget. Der blev udsendt et

spørgeskema til 21.388 medarbejdere, og 50 %

returnerede skemaet. Resultaterne i denne

rapport bygger på besvarelser fra i alt 10.615

medarbejdere.

Der er ikke tidligere gennemført en så omfattende

sikkerhedskulturundersøgelse i Danmark.

Spørgeskemaet tager udgangspunkt i et afprøvet

amerikansk henholdsvist et dansk afprøvet

spørgeskema.

Undersøgelsens fokusområder

Resultaterne beskrives med fokus på følgende

temaer og underliggende dimensioner:

Rapportering og læring:

• Motivation for at rapportere

• Rapportering og læring

• Involvering i og rapportering af utilsigtede

hændelser

Tillid, støtte og åbenhed:

• Tillid og støtte

• Åbenhed

Ressourcer og prioritering

Kommunikation og samarbejde:

• Kommunikation og samarbejde

• Samarbejdet internt i afdelingen

• Samarbejdet på tværs af afdelinger

Supplerende dimensioner:

• Patientinddragelse

• Grunde til utilsigtede hændelser

• Ledelsens involvering og engagement

• Samlet sikkerhedskultur

Resultater

Undersøgelsen giver samlet set et positivt

indtryk af sikkerhedskulturen. Den indikerer,

at der generelt set er en åben, lærende og ikkesanktionerende

kultur og en positiv vurdering

af ledelsens involvering og engagement. De

mest positivt vurderede spørgsmål vedrører

tillid, støtte, åbenhed og internt samarbejde.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er et

forbedringspotentiale. Resultaterne peger på,

at især det tværgående samarbejde bør have et


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

særligt fokus i det videre arbejde. Tilsvarende

bør ledelsen vurdere prioriteringen af ressourcerne

i afdelingen.

Undersøgelsen afdækker, at der er betydelige

forskelle blandt medarbejderne opdelt på faggrupper,

mellem afdelingerne og mellem de

lægefaglige specialer.

Figur 1, side 9 indeholder regionsresultater for

alle undersøgelsens spørgsmål. Øverst i figuren

ses de resultater, som vurderes mest positivt af

medarbejderne, mens de områder, hvor medarbejderne

er mest negative, ses nederst i figuren.

I det følgende opsummeres udvalgte resultater:

Tillid, støtte og åbenhed: Medarbejderne

oplever generelt en høj grad af tillid, støtte og

åbenhed, og medarbejderne er positive i forhold

til ledelsens involvering og engagement.

Eksempelvis oplever 86 %, at nærmeste leder

udviser stor tillid til sine medarbejdere, og 89 %

oplever, at man på afdelingen gør opmærksom

på, hvis man bemærker noget, der kan true

patientsikkerheden.

Kommunikation og samarbejde: Undersøgelsen

peger på, at der er et godt internt samarbejde

afdelingerne. 88 % er enig i, at man

hjælper hinanden og arbejder sammen, og 81 %

oplever, at man behandler hinanden med

respekt. Kommunikationen kan imidlertid blive

bedre. Eksempelvis bekræfter næsten en fjerdedel,

at der ofte går vigtig patientinformation

tabt ved vagtskifte. Med hensyn til samarbejdet

på tværs af afdelinger er der et klart forbedringspotentiale.

Mere en halvdelen af medarbejderne

oplever, at information går tabt ved overflytning

mellem afdelingerne, og 30 % peger på, at der

er behov for at forbedre samarbejdet mellem

afdelinger.

Rapportering og læring: 84 % af medarbejderne

er trygge ved at rapportere utilsigtede

hændelser (3 % svarer, at de ikke er trygge ved

dette). En tilsvarende andel oplever, at ledelsen

klart udmelder ønsket om, at medarbejderne

er åbne om utilsigtede hændelser med henblik

på at kunne lære af dem. 27 % oplever, at der

er utilstrækkelig tid til at rapportere, og 15 %

mangler konstruktiv feedback ved rapportering.

Ressourcer og prioritering: Resultaterne viser,

at ressourcer og prioritering bør være i fokus i

det videre udviklingsarbejde. Eksempelvis mener

cirka en fjerdedel af medarbejderne, at brug

af vikarer er et problem for patientsikkerheden

og godt en femtedel oplever, at produktivitet

prioriteres frem for patientsikkerhed

Samlet vurdering af patientsikkerhedskulturen:

I spørgeskemaet er der ikke et enkelt

spørgsmål, der direkte kan belyse medarbejdernes

samlede vurdering af sikkerhedskulturen på

afdelingen, men nogle af undersøgelsens spørgsmål

kan medvirke til at give et indirekte billede

af dette. Hver femte medarbejder på regionens

hospitaler og den psykiatriske virksomhed vurderer,

at det kun er en tilfældighed, at der ikke

er sket flere alvorlige hændelser (21 %). 46 %

mener, at der gøres mere for patientsikkerheden

nu end for et år siden, mens 15 % er uenige i

dette. Blandt medarbejderne er der relativt stor

tilslutning til, at der er åbenhed om forhold af

betydning for patientsikkerhed, hvilket er et

gunstigt grundlag for at udvikle sikkerhedskulturen.

Forskelle mellem specialer

Medarbejderne på ortopædkirurgiske og intern

medicinske afdelinger er de mest kritiske i

forhold til sikkerhedskulturen, mens der er en

mere positiv vurdering på de anæstesiologiske

afdelinger og i den diagnostiske specialegruppe.

Der er dog variationer i forhold til besvarelserne

inden for de enkelte dimensioner.

Det er hovedsageligt inden for specialerne ortopædkirurgi,

neurologi, gynækologi/obstetrik

og intern medicin, at medarbejderne oplever

problemer i forhold til rapportering og læring,

mens der er færrest blandt medarbejderne

inden for diagnostiske afdelinger, psykiatri,

anæstesiologi og pædiatri.


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Det er især medarbejderne fra specialerne

intern medicin og anæstesiologi, som oplever

problemer vedrørende kommunikation og

samarbejde, mens der er færrest, der oplever

dette inden for specialerne pædiatri og gynækologi/obstetrik.

På spørgsmålet om hvorvidt det kun er en tilfældighed,

at der ikke sker flere alvorlige hændelser

samt hvorvidt travlhed truer patientsikkerheden,

er det især inden for ortopædkirurgien,

at medarbejderne svarer kritisk.

Forskelle mellem afdelinger

Undersøgelsen viser, at der på en række områder

er væsentlige forskelle mellem afdelinger,

også afdelinger inden for samme speciale.

Det er især inden for det intern medicinske

speciale og indenfor kirurgien, at forskellene

er markante. Inden for intern medicin er der

eksempelvis 84 procentpoint forskel mellem

afdelingerne i andelen af negative svar på

spørgsmålet, om der arbejdes på en måde,

hvor for meget forsøges gjort alt for hurtigt.

Netop på grund af de markante forskelle

mellem afdelingerne er det vigtigt, at den

enkelte afdeling vurderer egne resultater,

idet indsatsområdernefor afdelingen kan

være forskellig fra de overordnede indsatsområder

i regionen.

Forskelle mellem faggrupper

Der er også markante forskelle i besvarelserne

mellem faggrupper. De mest markante forskelle

er inden for dimensionerne “Motivation for at

rapportere”, “Kommunikation og samarbejde”

samt “Ressourcer og prioritering”.

Jordemødre er generelt den faggruppe, der svarer

mest kritisk i forhold til sikkerhedskulturen,

mens bioanalytikere og fysio-/ergoterapeuter

har det mest positive syn. Undersøgelsen viser

også, at læger generelt er mere positive i forhold

til sikkerhedskulturen end sygeplejersker.

Afrunding

Resultaterne viser, at medarbejderne generelt

oplever en høj grad af tillid, støtte og åbenhed

og er positive i forhold til nærmeste leders

engagement og involvering. Undersøgelsen

har samtidig tilvejebragt et grundlag for, at de

enkelte afdelinger og virksomheder kan udpege

områder, hvor der er behov for at arbejde videre

med at forbedre sikkerhedskulturen.

Undersøgelsen afdækker interessante variationer

mellem specialer, afdelinger og faggrupper.

I relationen til de enkelte specialer vil resultaterne

derfor blive drøftet i de sundhedsfaglige

råd, og endelig vil undersøgelsen bidrage til

udvælgelsen af regionale indsatsområder.

Det er første gang i Danmark, at en undersøgelse

af denne art gennemføres med så mange

deltagere. Der vil derfor være behov for at udnytte

erfaringerne fra denne undersøgelse til at

videreudvikle undersøgelsesværktøjet. I lighed

med andre tilstandsundersøgelser kan det være

hensigtsmæssigt med gentagne målinger, så der

kan dannes et mål for udviklingen af medarbejdernes

oplevelse af sikkerhedskulturen.


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Figur 1. Fordelingen af andelen af positive, neutrale og negative svar for hvert enkelt spørgsmål

Spørgsmål/Udsagn antal Positiv ¨ Neutral ¨ Negativ ¨

27. Vi siger til, når vi bemærker noget, der kan true patientsikkerheden 10288

30. Vi hjælper hinanden og arbejder sammen 10360

7. Min nærmeste leder udviser generelt stor tillid til sine medarbejdere 10385

26. Man kan trygt rapportere UH 10224

2. Ledelsen har meldt klart ud, at de ønsker, at vi fortæller om UH 10395

32. Vi behandler hinanden med respekt 10342

*29. Vi holder os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert 10299

3. Når UH sker, drøfter vi normalt, om der er problemer med sikkerheden 10341

1. Viden/rapporter om UH bruges til at forbedre patientsikkerhed 10312

28. Vi kan frit stille spørgsmål til overordnedes beslutninger og handlinger 10295

5. Vi diskuterer normalt forløb og årsager, når der er sket en alvorlig UH 10265

12. Man bliver altid behandlet ordentligt, hvis man er involveret i en UH 10153

18. Nyansatte får en grundig introduktion 10341

8. Min nærmeste leder er god til at støtte personalet efter alvorlige hændelser 10204

9. Min nærmeste leder handler beslutsomt ved problemer med patientsikkerhed 10217

23. Der er tradition for at rapportere UH 10253

10. Ledelsen støtter personalets forslag om forbedringer af patientsikkerheden 10234

40. Vi opfordrer patienterne til at sige til, hvis noget virker forkert 9463

11. Medarbejderne og ledelsen har stor gensidig tillid 10318

39. Vi undskylder altid overfor patient/pårørende, hvis en UH skader patienten 9334

*13. Der fokuseres på skyld, når der går noget galt 10201

16. Daglige problemer og konflikter løses på en god måde 10333

35. Samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer patienterne den bedste behandling 9925

33. Vi hjælper personer fra andre team, hvis ét team har særlig travlt 9993

14. Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om patientsikkerheden 10185

4. Vi får normalt konstruktiv feedback, hvis vi fortæller om alvorlige UH 10252

*20. Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser 10177

*15. Ledelsen prioriterer arbejdstempo over patientsikkerhed 10241

17. Min nærmeste leder giver god faglig/organisatorisk vejledning om arbejdet 10223

24. Der er tid til at rapportere UH 10212

38. UH med konsekvenser medfører grundig information til patient/pårørende 9389

6. Min nærmeste leder fortæller åbent om egen involvering i UH 10040

25. Der kommer forbedringer ved at rapportere UH 10110

46. Vi gør mere for patientsikkerheden nu end for et år siden 9806

*34. Ved vagtskifte går der ofte vigtig patientinformation tabt 9112

*19. Brug af vikarer er et problem for patientsikkerheden 9412

36. Involverede afdelinger er gode til at koordinere patientens behandlingsforløb 9756

31. Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver skal klares hurtigt 10261

*21. Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget forsøges gjort alt for hurtigt 10240

41. Travlhed truer ikke patientsikkerheden 9744

*37. Information går ofte tabt, når patienter overflyttes mellem afdelinger 9538

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Fodnote:

Når et spørgsmål er markeret med *, betyder det, at positiv dækker over svarene ‘Helt uenig’ og ‘Noget uenig’. Negativ svarer til helt ‘Helt enig’ og ‘Noget enig’.

UH er forkortelse for utilsigtet hændelse.

17,6

27,0

38,6

38,3

36,9

45,7

45,7

43,8

51,7

49,8

49,1

48,9

58,2

58,0

53,8

67,1

65,6

65,5

65,4

62,8

62,8

62,6

61,2

30,3

73,5

72,2

71,9

71,2

68,9

67,8

80,9

78,5

76,0

75,9

75,4

75,3

75,2

21,5

89,3 8,5 2,2

81,9

88,1

85,7

84,4

17,9

31,4

30,3

30,6

21,1

30,3

33,2

39,3

21,0

20,2

28,6

35,5

37,1

19,5

20,6

22,5

23,9

51,5

52,1

11,3

15,9

27,4

22,5

23,6

20,5

27,7

23,9

45,2

9,7

13,2

14,0

14,1

20,2

20,9

9,0

15,8

12,1

19,8

5,6

9,0

7,0

11,8

10,8

8,4

10,7

10,6

15,2

5,0

7,6

7,2

12,8

8,5

8,5

12,4

6,7

10,6

14,0

14,6

17,7

10,0

14,8

20,8

21,8

27,3

24,0

25,7

29,9

31,4

7,5

8,7

12,5

17,5

14,7

17,8

14,1

15,1

4,4

3,1


Del 1 Introduktion


1. Introduktion

1.1 Baggrund

De tidligere amter/H:S i den nuværende Region

Hovedstaden besluttede i 2006 at gennemføre

en fælles spørgeskemaundersøgelse blandt

medarbejderne på regionens hospitaler og i den

psykiatriske virksomhed om deres oplevelse af

sikkerhedskulturen.

Her i landet er der tidligere gennemført tre lignende

undersøgelser i daværende Frederiksborg

Amt (Dyrløv Madsen M, 2004), Københavns

Amt (Dyrløv Madsen M & Østergaard D, 2004)

og H:S (H:S Direktionen, 2004). Erfaringerne fra

disse undersøgelser har medvirket til beslutningen

om at gennemføre denne undersøgelse.

Udformningen af undersøgelsens spørgeskema

er også inspireret af erfaringer fra USA, nærmere

bestemt den manual for gennemførelse af

undersøgelse af patientsikkerhedskultur, som

Agency for Healthcare Research and Quality har

ladet udarbejde (Sorra JS & Nieva VF, 2004).

Denne undersøgelse bygger på et spørgeskema,

udsendt til alle de medarbejdere på regionens

hospitaler og i psykiatrivirksomheden, som

havde patientkontakt. Undersøgelsens resultater

skal gøre det muligt for afdelingsledelser, i

samarbejde med medarbejderne og hospitals- og

psykiatriledelse, at vurdere sikkerhedskulturen

i de enkelte afdelinger. Undersøgelsesresultaterne

er tænkt som et dialogredskab. De skal

bruges til at stille spørgsmål: Hvilke oplevelser

ligger til grund for holdningerne? Hvordan

skal adfærden ændres for at fremme en mere

moden sikkerhedskultur? Hvilke initiativer skal

iværksættes?

1.2 Formål

Undersøgelsen giver en temperaturmåling på,

hvordan sikkerhedskulturen er i de enkelte

afdelinger, og skal således fungere som en

indikation af, hvor man skal sætte ind for at

udvikle en mere moden sikkerhedskultur.

Undersøgelsen er et redskab til udvikling og

læring. Formålet med at gennemføre en undersøgelse

af patientsikkerhedskulturenafdelingsniveau

er:

• at tilvejebringe data for det videre arbejde

med at etablere en mere sikker arbejdstilrettelæggelse

og organisation

• at give hospitalerne, psykiatrivirksomheden

og afdelingerne en basismåling af personalets

oplevelse af sikkerhedskulturen på egen

afdeling

• at identificere status for den enkelte afdeling,

og dermed gøre ledelsen bekendt med

styrker og forbedringspotentialer

• at tilvejebringe resultater, som hospitalsafdelingerne

og psykiatrivirksomhedens

enheder kan anvende i kvalitetsudviklingen

med henblik på at fastholde eller forbedre

sikkerhedskulturen på afdelingen

• at give patientsikkerhedsorganisationen værdifulde

oplysninger til brug for det videre

arbejde således, at denne baggrundsinformation

sikrer, at indsatsen målrettes den

enkelte afdelings behov

• at anvende de aggregerede data som grundlag

for tværgående initiativer på det enkelte

hospital, i psykiatrivirksomheden eller på

tværs af den samlede organisation

12


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

1.3 Undersøgelsens temaer

Den systematiske læring er et helt grundlæggende

element for udviklingen af en velfungerende

sikkerhedskultur. Systematisk læring

forudsætter registrering af fejl og utilsigtede

hændelser og en samlet analyse for at kunne

udforme procedurer til at fjerne eller til bedre

at kontrollere fejlkilder. Men en velfungerende

sikkerhedskultur forudsætter også, at en række

andre betingelser er opfyldt. Medarbejderne

skal have tillid til, at man åbent kan udpege fejlkilder,

og at der vil blive gjort en indsats for at

fjerne eller begrænse dem. I det daglige arbejde

er det vigtigt, at der er en åben og effektiv kommunikation

blandt medarbejderne, hvorved

samarbejdet internt i egen afdeling og på tværs

af afdelinger sikres. Endelig er det nødvendigt

at gøre sig klart, at rapportering, refleksion over

gældende praksis og gennemførelse af ændringer

af praksis tager tid. Det er i sidste ende et

spørgsmål om prioritering. Disse forhold søges

afklaret via spørgeskemaet, der indeholder en

række overordnede temaer og underliggende

dimensioner.

Rapportering og læring

• Motivation for at rapportere

• Rapportering og læring

• Involvering i og rapportering af utilsigtede

hændelser.

Tillid, støtte og åbenhed

• Tillid og støtte

• Åbenhed

Kommunikation og samarbejde

• Kommunikation og samarbejde

• Samarbejdet internt i afdelingen

• Samarbejdet på tværs af afdelinger

Ressourcer og prioritering

• Ressourcer og prioritering

Supplerende dimensioner:

• Patientinddragelse

• Ledelsens involvering og engagement

• Samlet sikkerhedskultur

• Grunde til utilsigtede hændelser

1.4 Organisering af arbejdet

Undersøgelsen er gennemført af Koncern

Plan og Udvikling med deltagelse af Enhed for

Kvalitet og Udvikling, Enhed for Patientsikkerhed,

Enheden for Brugerundersøgelser og

repræsentanter fra hospitaler og psykiatrien i

Region Hovedstaden

Initiativet til undersøgelsen udgik fra en regionsforberedende

gruppe vedrørende Kvalitet.

Repræsentanter fra det tidligere H:S, Bornholms

Regionskommune samt Frederiksborg og

Københavns amter fastlagde i april 2006 formålet

med og indholdet af undersøgelsen. Gruppen

udarbejdede spørgeskemaet med udgangspunkt

i to eksisterende spørgeskemaer fra USA og

Danmark.

13


2. Patientsikkerhed

og sikkerhedskultur

2.1 Patientsikkerhedskulturundersøgelser

Niveauet for hvor patientsikker en afdeling eller

et hospital eller psykiatrivirksomheden er, kan

ikke måles direkte. Det er et problem, fordi det

samtidig er nødvendigt at overvåge udvikling på

området og effekten af det arbejde, der gøres for

at forbedre patientsikkerheden.

Når det ikke er muligt direkte at måle sikkerhedsniveauet,

anses det bedste alternativ

hertil at være patientsikkerhedskulturmålinger.

Ved at få beskrevet medarbejdernes viden og

holdninger til en række forhold, der er centrale

for patientsikkerhed, opnås et surrogatmål for

sikkerhedsniveauet.

I nogle organisationer anvendes strukturerede

fokusgruppeinterviews, mens der i sundhedssektoren

hovedsageligt anvendelses spørgeskemaundersøgelser.

Inden for den enkelte institution vil der ofte

være store forskelle på sikkerhedskulturen fra

afdeling til afdeling, fra afsnit til afsnit. Skal

målingerne derfor anvendes til at overvåge

indsatsen lokalt og til at identificere styrker og

svagheder, er det nødvendigt, at der måles på et

tilstrækkeligt lokalt niveau.

Når det i denne undersøgelse er valgt at inddrage

samtlige kliniske medarbejdere i regionen

og at opgøre resultaterne på afdelingsniveau,

skyldes det, at formålet er, at undersøgelsesresultaterne

skal bruges til, at man på afdelingsniveau

identificerer de områder, der særligt skal

arbejdes med.

2.2 Patientsikkerhedskultur

Skal patienterne effektivt beskyttes mod

utilsigtede hændelser, opnås det i takt med, at

sikkerhedskulturen bliver stadig mere moden.

En moden sikkerhedskultur indebærer, at

patientsikkerhedshensyn integreres overalt i

organisationen.

Organisationer med en moden sikkerhedskultur

er kendetegnet ved at informationer om sikkerhedskritiske

spørgsmål opsøges aktivt, at budbringere

møder anerkendelse, og at alle føler

et ansvar for sikkerheden mv.

I figuren på side 15 ses en række yderligere

kendetegn for organisationer med forskellig

modenhed.

Som det ses af figuren, har mange forhold betydning

for den enkelte enheds sikkerhedskultur.

Ved at sammenligne den enkelte afdelings

resultater med de kendetegn, der er angivet i tabellen,

kan afdelingen få et indtryk af, hvor den

befinder sig, og hvilke kendetegn en yderligere

modning af kulturen indebærer.

2.3 Plan for patientsikkerhed

Regionsrådet har vedtaget en kvalitetsstrategi

for Region Hovedstaden . I denne indgår

patientsikkerhedsarbejdet, som indebærer

udarbejdelse af en plan for patientsikkerhed.

Med udgangspunkt i planen, i resultaterne fra

denne undersøgelse samt den viden, afdelingen

har om patientsikkerheden fra rapportering af

Kvalitetstrategi for Region Hovedstaden 2007-2009.

19. januar 2007

14


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Figur 2. Patientsikkerhedskulturens modenhed

Type kultur

Generativ

Sikkerhed er integreret overalt

Proaktiv

Er forudseende overfor nye risici

Kalkulativ

Har systemer til at håndtere risici

Reaktiv

Reagerer på hændelser

Patologisk

Sikkerhed er spild af tid

Kendetegn

Informationer opsøges aktivt

Budbringere møder anerkendelse

Alle tager ansvar

Brobygning på tværs værdsættes

Fejl undersøges ud fra et systemperspektiv

Nye ideer er velkomne

En overgangsfase mellem kalkulativ og generativ

Informationer er synlige, men ignoreres muligvis

Budbringere tolereres

Ansvaret er de enkelte afdelingers

Brobygning er tilladt, men ikke opmuntret

Organisationen tilgiver fejl

Nye ideer er ok

En overgangsfase mellem patologisk og kalkulativ

Informationer er skjulte

Budbringere opfattes som “sladrehanke”

Ingen tager ansvar

Brobygning i organisationen er ikke velset

Fejl bortforklares

Nye ideer skydes ned

Ref: Professor Dianne Parker MaPSaF, School of Psychological Sciences, The University of Manchester

Graden af modenhed

utilsigtede hændelser, analyser, patientsikkerhedsstuegang

mv., er det muligt for den enkelte

afdeling at fokusere indsatsen på patientsikkerhedsområdet,

afdelingernes lokale behov

imødekommes. Med henblik på at støtte denne

indsats er der udarbejdet et idékatalog, som

beskriver, hvilke tiltag den enkelte afdeling kan

iværksætte for at forbedre resultaterne på de

områder, sikkerhedsundersøgelsen omfatter.

Idékataloget tilsendes hospitalerne og psykiatrivirksomheden

samtidig med offentliggørelse af

denne rapport.

15


Del 2 Resultater


3. Læsevejledning til resultatafsnit

I resultatafsnittet beskrives regionsresultater

inden for overordnede temaer og tilknyttede underordnede

dimensioner (Kapitel 4-12).

For hver dimension ses en tabel, der viser hvilke

spørgsmål, der indgår i den pågældende dimension.

Tabellen viser også antallet af besvarelser

og resultatet for hvert af spørgsmålene. Fordi

undersøgelsen især skal afdække forbedringspotentialer,

er det andelen af negative svar, som

vises.

Spørgsmål og svarkategorier

I spørgeskemaet er der for alle udsagn anvendt

en svarskala, der består af fem svarkategorier:

Helt enig, Noget enig, Hverken enig/uenig,

Noget uenig, Helt uenig. Som hovedregel er

udsagnene positivt formuleret, og svarkategorierne

‘Helt enig’ og ‘Noget enig’ betragtes som

de positive svar, mens ‘Helt uenig’ og ‘Noget

uenig’ er de negative svar. I enkelte tilfælde er

spørgsmålet dog formuleret negativt, og i disse

tilfælde er ‘Helt enig’ og ‘Noget enig’ de negative

svar, mens ‘Helt uenig’ og ‘Noget uenig’ er de

positive svar. Svarkategorien ‘Hverken enig/

Uenig’ er neutral.

Eksempel på positivt formuleret udsagn:

Udsagn 23

Hos os er der tradition for at rapportere utilsigtede hændelser

Negative svar = Helt uenig/Noget uenig

Eksempel på negativt formuleret udsagn:

Udsagn 29

Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget

virker forkert

Negativt svar = Helt enig/Noget enig

Fokus på andel negative svar!

I figur 1 på side 9 fremgår den procentvise

fordeling af positive, neutrale og negative svar

for alle undersøgelsens vurderingsspørgsmål/-

udsagn. De resultater, der vises i tabellerne i

det følgende, angiver derimod kun andelen af

negative svar. Dette er valgt af hensyn til overskueligheden.

Fokus på andelen af negative svar

skal ikke tages som udtryk for, at der i resultatgennemgangen

er valgt at anlægge et kritisk,

negativt syn på undersøgelsens resultater. Valget

skyldes, at undersøgelsen skal anvendes som et

udviklingsredskab, og indsatsområder forudsættes

at skulle udpeges inden for de områder, hvor

flest medarbejdere svarer negativt. Da spørgeskemaet

indeholder en neutral svarkategori

(Hverken enig/uenig), er det ikke nødvendigvis

sådan, at spørgsmål med en lav andel positive

svar samtidig har en høj andel af negative svar,

idet andelen af neutrale svar er forskellig for de

enkelte spørgsmål. Spørgsmål med relativt lille

andel positive svar kan derfor ikke nødvendigvis

betragtes som primære indsatsområder, idet resultatet

kan skyldes, at en stor andel af respondenterne

har valgt at svare neutralt.

Beskrivelse af forskelle mellem specialer,

afdelinger og personalegrupper

I kapitel 13 vises forskelle i besvarelser mellem

overordnede specialer, forskelle mellem afdelinger

og forskelle mellem forskellige faggrupper.

De resultater, der beskrives, er de områder, hvor

der generelt er fundet de største variationer

mellem henholdsvis specialer, afdelinger og faggrupper.

Samtidig peger resultaterne på nogle

generelle tendenser vedrørende variationerne.

18


4. Rapportering og læring

4.1 Motivation for at rapportere

Denne dimension vedrører personalets betingelser

for at rapportere. Spørgsmålet er, om medarbejdere

oplever tryghed i forhold til rapportering,

om medarbejdere oplever, at rapportering

resulterer i forbedringer af patientsikkerheden,

og om de oplever, at der er tilstrækkelig tid til at

rapportere.

Resultaterne viser, at medarbejderne oplever,

at de trygt kan rapportere, idet 84 % er enige

og kun 3 % er uenige. Mindre støtte er der til,

at der er tradition for at rapportere utilsigtede

hændelse, idet 71 % svarer bekræftende på

dette udsagn.

Hver syvende medarbejder (14 %) mener ikke,

at der sker forbedringer ved at rapportere. Der

synes således at være et forbedringspotentiale

inden for dette område. Det samme er tilfældet

vedrørende tid til rapportering af utilsigtede

hændelser, idet 27 % af medarbejderne savner

tid til dette.

4.2 Rapportering og læring

Rapportering og læring hænger sammen, og

beskrives derfor under samme dimension.

Læring forudsætter systematisk tilegnelse af

erfaring. Dette sker konkret i form af rapportering

af utilsigtede hændelser, analyse af hændelser

og efterfølgende feedback til medarbejderne

med henblik på læring. Undersøgelsen viser, at

medarbejderne generelt har et positivt syn på

rapportering og læring.

Tre ud af fire medarbejdere tilslutter sig, at viden/rapporter

om utilsigtede hændelser bruges

til ændringer, der gavner patientsikkerheden,

mens mindre end hver tiende (8 %) er uenige i

dette. Ligeledes er mindre end hver tiende i tvivl

om ledelsens opbakning til, at medarbejderne

fortæller om utilsigtede hændelser for at kunne

lære af dem (9 %).

Den positive vurdering af, at man på afdelingen

beskæftiger sig konstruktivt med utilsigtede hændelser,

afspejles også i, at 76 % oplever, at man

Tabel 4.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Motivation for at rapportere”

Udsagn

Regionsresultat Antal besvarelser

(andel negative svar)

Udsagn 23

12,8 % 10.253

Hos os er der tradition for at rapportere utilsigtede hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 24

27,3 % 10.212

Hos os er der tid til at rapportere utilsigtede hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 25

14,1 % 10.110

Hos os kommer der forbedringer ved at rapportere utilsigtede hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 26

Hos os kan man trygt rapportere utilsigtede hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

3,1 % 10.224

19


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

drøfter patientsikkerheden, når der er sket en

utilsigtet hændelse, mens 11 % er uenige i dette.

Inden for dimensionen “Rapportering og

læring” er det hovedsageligt spørgsmålet om

konstruktiv feedback, som undersøgelsen

udpeger som indsatsområde. 15 % af medarbejderne

oplever ikke, at man sædvanligvis får en

konstruktiv feedback, hvis man rapporterer/fortæller

om alvorlige utilsigtede hændelser.

Tabel 4.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Rapportering og læring”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 1

Hos os bruges viden/rapporter om utilsigtede hændelser til ændringer,

der gavner patientsikkerheden

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 2

Hos os har ledelsen meldt klart ud, at de ønsker, vi fortæller om utilsigtede

hændelser for at kunne lære af dem

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 3

Hos os drøfter vi sædvanligvis, om der er problemer med sikkerheden,

når der er sket en utilsigtet hændelse

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 4

Hos os får vi sædvanligvis en konstruktiv feedback, hvis vi rapporterer/

fortæller om alvorlige utilsigtede hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 5

Hos os diskuterer vi sædvanligvis forløb og årsager, når der er sket en alvorlig

utilsigtet hændelse (hvad der skete, og hvordan det kunne ske)

(Helt uenig/Noget uenig)

Antal besvarelser

8,4 % 10.312

9,0 % 10.395

10,8 % 10.341

14,8 % 10.252

10,6 % 10.265

20


5. Tillid, støtte og åbenhed

5.1 Tillid og støtte

Den enkelte medarbejders motivation for at gå

aktivt ind i arbejdet med at undgå utilsigtede

hændelser er blandt andet betinget af ledelsen

støtte og evne til at udvikle gensidig tillid i

forhold til medarbejderne. De øvrige medarbejderes

holdning har også betydning i forhold til

dette. Undersøgelsen viser, at medarbejderne

generelt oplever en høj grad af tillid og støtte.

Via tre spørgsmål i undersøgelsen belyses det,

hvordan medarbejderne oplever, at ledelsen

forholder sig til patientsikkerhed, og i alle

tilfældene er resultaterne meget positive.

Medarbejderne oplever, at lederen er god til at

støtte personalet efter alvorlige hændelser, og at

nærmeste leder handler beslutsomt, når der

opstår problemer omkring patientsikkerhed.

Endelig oplever medarbejderne, at ledelsen

Tabel 5.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Tillid og støtte”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 6

Min nærmeste leder fortæller åbent om egen involvering i utilsigtede

hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 7

Min nærmeste leder udviser generelt stor tillid til sine medarbejdere

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 8

Min nærmeste leder er god til at støtte personalet efter alvorlige hændelser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 9

Min nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer omkring

patientsikkerhed

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 10

Hos os støtter ledelsen aktivt forslag fra personalet om forbedringer af

patientsikkerheden

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 11

Hos os har medarbejderne og ledelsen stor gensidig tillid

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 12

Hos os bliver man altid behandlet på en ordentlig måde, hvis man er

involveret i en utilsigtet hændelse

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 13

Hos os fokuserer man på skyld, når der går noget galt

(Helt enig/Noget enig)

Antal besvarelser

17,8 % 10.040

5,6 % 10.385

7,6 % 10.204

7,2 % 10.207

8,5 % 10.234

12,4 % 10.318

5,0 % 10.153

10,6 % 10.201

21


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

aktivt støtter forslag fra personalet om forbedring

af patientsikkerheden. I alle tilfældene er

omkring 70 % af medarbejderne positive, og

mindre end hver tiende medarbejder er uenig.

Medarbejderne oplever ligeledes, at den nærmeste

leder generelt udviser stor tillid til sine

medarbejdere, idet 86 % svarer bekræftende, og

knap 6 % er uenige. 12 % mener ikke, at ledelse

og medarbejdere har stor gensidig tillid, mens

to tredjedele tilslutter sig synspunktet.

Undersøgelsen belyser også, hvordan medarbejderne

mere generelt oplever reaktionen på,

at noget går galt. Og dette er ligeledes et af de

spørgsmål, hvor regionens hospitaler og psykiatrivirksomheden

opnår de bedste resultater på

denne dimension. Kun 5 % oplever, at man ikke

altid bliver behandlet ordentligt, hvis man er

involveret i en utilsigtet hændelse.

Lederens åbenhed om egen involvering i utilsigtede

hændelser kan være med til at skabe den

nødvendige tillid og tryghed, som er forudsætningen

for frit at berette om utilsigtede hændelser.

Inden for dette område er der identificeret

et forbedringspotentiale, idet 18 % er uenige

i, at deres nærmeste leder er åben om egen

involvering.

5.2 Åbenhed

Åbenhed er et nødvendigt grundlag for at sikre

en gunstig patientsikkerhedskultur. Åbenhed

drejer sig blandt andet om, hvorvidt medarbejderne

oplever, at de frit kan stille spørgsmål

og kommentere forhold af betydning for

patientsikkerheden. Undersøgelsen peger på, at

medarbejderne på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden

i høj grad oplever åbenhed i

forhold til sikkerhedskulturen.

En stor andel af medarbejderne oplever, at man

gør opmærksom på, hvis der bemærkes noget,

der kan true patientsikkerheden. Det er det udsagn

i undersøgelsen, som færrest svarer kritisk

på (2 %) og samtidig det udsagn, som opnår

størst andel af positive svar (89 %).

Cirka en tredjedel af medarbejderne oplever, at

man frit kan stille spørgsmål ved beslutninger og

handlinger, som foretages af overordnede (11 %

er uenige), og tilsvarende oplever 79 %, at man

stiller spørgsmål, når noget virker forkert (12 %

er uenige).

Tabel 5.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Åbenhed”

Udsagn

Regionsresultat Antal besvarelser

(andel negative svar)

Udsagn 27

2,2 % 10.288

Hvis vi hos os bemærker noget, der kan true patientsikkerheden, gør vi

opmærksom på det

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 28

10,7 % 10.295

Hos os kan vi frit stille spørgsmål ved beslutninger eller handlinger, som

foretages af overordnede

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 29

Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert

(Helt enig/Noget enig)

11,8 % 10.299

22


6. Kommunikation og samarbejde

6.1 Kommunikation og samarbejde

Ledelsens evne til at vejlede og medvirke til at

løse dagligdagens problemer og konflikter har

betydning for udvikling af sikkerhedskulturen.

Generelt er medarbejderne positive i vurderingen

af kommunikation og samarbejde.

Cirka to trediedele af medarbejderne oplever, at

nærmeste leder er god til at vejlede om forhold,

der har betydning for patientsikkerheden (10 %

er uenige), og ligeledes oplever cirka to trediedele,

at daglige problemer og konflikter løses på

en god måde (14 % er uenige).

På et enkelt område udpeger undersøgelsen

samlet set et indsatsområde for hospitalerne og

psykiatrivirksomheden, idet næsten hver femte

medarbejder (18 %) er uenige i, at den nærmeste

leder er god til at vejlede om faglige/organisatoriske

forhold.

6.2 Samarbejdet internt i afdelingen

Hospitaler og psykiatrivirksomheden er bemandet

med forskellige faggrupper, som skal

samarbejde om at opnå optimale forhold for

patienterne. Faggruppernes arbejdsforhold er

kendetegnet ved, at der skal være bemanding

døgnet rundt, hvilket kræver vagtperioder og

dermed vagtskifter. Optimale forhold for patienterne

opnås blandt andet ved samarbejde på

tværs af faggrænser og vagthold. Overordnet viser

undersøgelsens resultater, at medarbejderne

på regionens hospitaler og i psykiatrivirksomheden

har et positivt syn på det interne samarbejde

afdelingerne, men der er også områder

inden for denne dimension, hvor undersøgelsen

identificerer forbedringspotentialer.

Et flertal (henholdsvis 88 % og 81 %) er enige

i, at man på afdelingen hjælper hinanden, og

arbejder sammen samt behandler hinanden

Tabel 6.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Kommunikation og samarbejde”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Antal besvarelser

Udsagn 14

Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om forhold, der har

betydning for patientsikkerheden

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 16

Hos os løser vi daglige problemer og konflikter på en god måde

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 17

Min nærmeste leder er god til at vejlede om faglige/organisatoriske forhold

af betydning for arbejdet

(Helt uenig/Noget uenig)

10,0 % 10.185

14,0 % 10.333

17,5 % 10.223

23


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

med respekt, mens relativt få (henholdsvis 4 %

og 7 %) afviser dette.

De områder, hvor der er størst forbedringspotentiale,

vedrører tab af patientinformation ved

vagtskrifte (24 % oplever dette) og manglende

hjælp til kollegaer fra andre teams, som har

særligt travlt (18 % oplever dette).

6.3 Samarbejdet på tværs af

afdelinger

For de patienter, som skal have kontakt med

mere end én afdeling, er det vigtigt, at de involverede

afdelinger etablerer et effektivt samarbejde

til fordel for patienten, både af hensyn til

patientens sikkerhed og til patientens almindelige

velbefindende. Undersøgelsen peger på,

at medarbejderne i højere grad oplever problemer

ved samarbejdet på tværs i forhold til det

interne samarbejde.

Medarbejderne har en forståelse af, at samarbejde

på tværs gavner patientens behandling,

idet 63 % oplever, at samarbejdet på tværs af

afdelinger sikrer, at patienten får den bedste

behandling. Der peges dog samtidig på, at der er

behov for at arbejde videre med dette område,

idet mere end halvdelen (52 %) oplever, at

information går tabt, når patienten overflyttes

mellem afdelinger. Næsten hver tredje mener

ikke, at man er gode til at koordinere patientens

behandlingsforløb.

Tabel 6.2 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Samarbejde internt”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 30

Hos os hjælper vi hinanden og arbejder sammen

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 31

Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver skal klares hurtigt

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 32

Hos os behandler vi hinanden med respekt

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 33

Hos os hjælper personer fra andre team, hvis ét team har særlig travlt

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 34

Ved vagtskifte går der ofte vigtig patientinformation tabt

(Helt enig/Noget enig)

Antal besvarelser

4,4 % 10.360

31,4 % 10.261

7,0 % 10.342

17,7 % 9.993

24,0 % 9.112

Tabel 6.3 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Samarbejde på tværs”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 35

Samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer, at patienten får den bedste

behandling

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 36

De involverede afdelinger er sædvanligvis gode til at koordinere patientens

behandlingsforløb

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 37

Information går ofte tabt, når patienter bliver overflyttet fra én afdeling til en

anden

(Helt enig/Noget enig)

Antal besvarelser

14,6 % 9.925

29,9 % 9.756

52,1 % 9.538

24


7. Ressourcer og prioritering

Ressourcer og prioritering er afgørende betingelser

for dannelse af en sikkerhedskultur. Ressourcer

vil ofte blive fastlagt på andre niveauer

end ved ens nærmeste ledelse, mens prioritering

ofte afgøres af denne. Resultaterne af undersøgelsen

viser, at medarbejderne oplever, at

ressourcer og prioritering er årsager til utilsigtede

hændelser. Temaet kan derfor generelt set

betragtes som ét af de primære indsatsområder.

Omkring halvdelen af medarbejderne oplever,

at travlhed truer patientsikkerheden (52 %).

Tilsvarende er næsten halvdelen enige i,

at der ofte forsøges gjort for meget alt for hurtigt

(45 %), mens 22 % oplever, at ledelsen

prioriterer produktivitet frem for patientsikkerhed.

Også brugen af vikarer opleves som et

problem, idet 26 % svarer bekræftende på

dette.

Introduktion af nyansatte vurderes relativt

positivt af medarbejderne. Næsten tre fjerdedele

oplever, at nyansatte får en grundig introduktion.

Tabel 7.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Ressourcer og prioritering”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 15

Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som muligt

– også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 18

Hos os får nyansatte en grundig introduktion

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 19

Hos os er brug af vikarer et problem for patientsikkerheden

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 20

Hos os er det kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 21

Vi arbejder ofte på en måde, hvor vi forsøger at gøre for meget alt for hurtigt

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 41

Hos os truer travlhed ikke patientsikkerheden

(Helt uenig/Noget uenig)

Antal besvarelser

21,8 % 10.241

15,2 % 10.341

25,7 % 9.412

20,8 % 10.177

45,2 % 10.240

51,5 % 9.744

25


8. Grunde til utilsigtede hændelser

I spørgeskemaet havde medarbejderne mulighed

for at angive, om de var enige eller uenige

i en række udsagn om grunde til, at der opstår

utilsigtede hændelser. Svarene er betinget i, at

der har været utilsigtede hændelser, og siger

ikke noget om omfanget af hændelser. Resultaterne,

der beskrives nedenfor, kan derfor ikke

direkte sammenlignes med resultaterne inden

for undersøgelsens øvrige temaer. Men svarene

kan bruges til at udpege nogle mulige grunde,

som hospitalsafdelingerne og psykiatriens enheder

kan arbejde med at forbedre med henblik

på fortsat at reducere omfanget af utilsigtede

hændelser. De grunde, som medarbejderne i

spørgeskemaet skulle forholde sig til, vedrører

primært ressourcer.

Cirka tre fjerdedele af medarbejderne (72 %)

angiver travlhed som grund til, at utilsigtede

hændelser sker. Næsten lige så stor en andel

(69 %) oplever, at utilsigtede hændelser sker

fordi, der er for mange afbrydelser i arbejdet,

og 63 % oplever, at utilsigtede hændelser sker,

fordi der er for få på arbejde. Da relativt flere

medarbejdere angiver travlhed som grund i forhold

til, at der er for få på arbejde, skal oplevelsen

af travlhed således ikke kun forklares med,

at der er for få på arbejde.

To udsagn om manglende kompetence angives

i mindre omfang som grunde til utilsigtede

hændelser (henholdsvis 21 % og 25 %).

Grunde til utilsigtede hændelser

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

69

72

63

40 %

30 %

20 %

10 %

21

25

0 %

Oplæring ikke

prioriteret

Uerfarne uden

opbakning

For mange

afbrydelser

For travlt

For få på arbejde

¨ Andel negative svar

26


9. Patientinddragelse

God sikkerhedskultur omfatter også inddragelse

af patienten og pårørende både i form af

opfordringer til at gøre opmærksom på, hvis

noget virker forkert, og ved at informere om

og beklage utilsigtede hændelser. Generelt har

medarbejderne på regionens hospitaler og i

psykiatrivirksomheden en positiv vurdering af

patientinddragelse og -information.

Mindre end hver tiende medarbejder (7 %) svarer,

at man ikke altid beklager overfor patienten

og/eller pårørende efter en utilsigtet hændelse,

der har eller kan få konsekvenser. Ligeledes

mener mindre en hver tiende (9 %), at man ikke

altid opfordrer patienterne til at sige til, hvis

noget virker forkert.

På et enkelt område identificerer undersøgelsen

et indsatsområde vedrørende patientinddragelse,

idet 15 % er uenige i, at der gives omhyggelig

information til patienter og/eller pårørende

efter en utilsigtet hændelse. På dette spørgsmål

er der relativt mange (36 %), der har svaret

neutralt ‘Hverken enig eller uenig’, hvilket

eventuelt kan forklares med, at medarbejderne

ikke har oplevet at være involveret i en utilsigtet

hændelse.

Tabel 9.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Patienten og sikkerhed”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Udsagn 38

Hos os er vi altid omhyggelige med at informere patienter og/eller pårørende

efter en utilsigtet hændelse, der har eller kan få konskvenser

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 39

Hos os beklager eller undskylder vi altid overfor patienten eller de pårørende,

hvis en utilsigtet hændelse skader patienten

(Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 40

Hos os opfordrer vi patienterne til at sige til, hvis noget virker forkert

(Helt uenig/Noget uenig)

Antal besvarelser

14,7 % 9.389

6,7 % 9.334

8,5 % 9.463

27


10. Involvering i og rapportering af

utilsigtede hændelser

To spørgsmål søger at afklare omfanget af involvering

i utilsigtede hændelser og den efterfølgende

rapportering af disse. Karakteren af

spørgsmålene er anderledes end de foregående

vurderingsspørgsmål, da der er tale om faktuelle

spørgsmål om erfaringer.

Godt halvdelen svarer, at de ikke har været

involveret i nogen utilsigtede hændelser i år.

De resterende fordeler sig således, at hovedparten

har oplevet at være involveret i en enkelt

utilsigtet hændelse (27 %), mens 21 % har været

involveret i flere.

De, der har været involveret i en utilsigtet hændelse,

blev bedt om at svare på, hvorvidt denne

eller disse blev rapporteret. Dette var tilfældet

for op mod 70 % af hændelserne. 12 % svarede,

at de ikke havde rapporteret hændelser, mens

19 % havde rapporteret nogle af hændelserne.

Tabel 10.1 Involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser

Spørgsmål Ja, en enkelt Ja, flere Nej, ingen Antal besvarelser

Spørgsmål 43

Har du været involveret i en eller flere

utilsigtede hændelser inden for det

sidste år?

Spørgsmål

Spørgsmål 44

Er denne hændelse/disse hændelser

blevet rapporteret

27,1 % 20,8 % 52,1 % 10.257

Alle/den er

rapporteret

Ingen er/den er

ikke rapporteret

Nogle er og nogle

er ikke rapporteret

Antal besvarelser

68,9 % 12,3 % 18,8 % 4.778

28


11. Ledelsens involvering og

engagement i patientsikkerhed

I dette kapitel er en række af de tidligere

beskrevne spørgsmål samlet under en dimension,

der handler om ledelsens involvering og

engagement. Ledelsens evne til at give vejledning

og medvirke til at løse dagligdagens problemer

og konflikter har betydning for udvikling

af sikkerhedskulturen. Undersøgelsen viser,

at medarbejderne i udbredt omfang har et

positivt syn på ledelsens engagement og involvering.

De færreste medarbejdere er i tvivl om ledelsens

opbakning til at fortælle om utilsigtede hændelser

med det formål at kunne lære af dem (9 %).

Ligeledes er det de færreste (9 %), der mangler

ledelsens opbakning ved forslag om forbedring

af patientsikkerheden.

Medarbejderne oplever i vid udstrækning, at

deres ledere er beslutsomme, når der opstår

problemer omkring patientsikkerheden. 72 %

svarer bekræftende på dette spørgsmål, mens

7 % er uenige.

Nærved to tredjedele af medarbejderne oplever,

at deres nærmeste leder er god til at vejlede om

forhold, der har betydning for patientsikkerheden

(10 % er uenige).

På ét enkelt område inden for denne dimension

udpeger resultaterne et forbedringsområde.

Det drejer sig om oplevelsen af ledelsens prioriteringer

af produktivitet, idet 22 % oplever, at

ledelsen prioriterer, at man når så meget som

muligt, også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden.

Tabel 11.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Ledelsens involvering og engagement i

patientsikkerhed”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Antal besvarelser

Udsagn 2

Hos os har ledelsen meldt klart ud, at de ønsker, vi fortæller om utilsigtede

hændelser for at kunne lære af dem (Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 9

Min nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer omkring

patientsikkerhed (Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 10

Hos os støtter ledelsen aktivt forslag fra personalet om forbedringer af

patientsikkerheden (Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 14

Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om forhold, der har

betydning for patientsikkerheden (Helt uenig/Noget uenig)

Udsagn 15

Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som muligt – også

selvom det kan gå ud over patientsikkerheden (Helt enig/Noget enig)

9,0 % 10.395

7,2 % 10.217

8,5 % 10.234

10,0 % 10.185

21,8 % 10.241

29


12. Samlet oplevelse af

sikkerhedskulturen

I spørgeskemaet er der ikke et enkelt spørgsmål,

der direkte kan belyse medarbejdernes samlede

vurdering af sikkerhedskulturen på afdelingen.

Nogle af de spørgsmål, der er belyst i de øvrige

afsnit, kan dog medvirke til at give et indirekte

billede af dette.

Hver femte medarbejder på regionens hospitaler

og i psykiatrivirksomheden vurderer, at det

kun er en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser (21 %). 46 % synes, at der

gøres mere for patientsikkerheden nu end for et

år siden, mens 15 % er uenige i dette.

Godt en femtedel oplever, at ledelsen prioriterer

produktivitet frem for patientsikkerhed (22 %).

79 % oplever ikke, at man holder sig tilbage og

undlader at stille spørgsmål, hvis noget virker

forkert, mens 12 % oplever dette. Den relativt

store tilslutning til, at der er åbenhed om forhold

af betydning for patientsikkerhed, er et gunstigt

grundlag for at udvikle sikkerhedskulturen.

Tabel 12.1 Regionsresultat og antal besvarelser for hvert udsagn i dimensionen “Samlet oplevelse af sikkerhedskultur”

Udsagn

Regionsresultat

(andel negative svar)

Antal besvarelser

Udsagn 20

Hos os er det kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 15

Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som muligt – også

selvom det kan gå ud over patientsikkerheden

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 29

Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget virker forkert

(Helt enig/Noget enig)

Udsagn 46

Hos os gør vi mere for patientsikkerheden nu end for et år siden

(Helt uenig/Noget uenig)

20,8 % 10.177

21,8 % 10.241

11,8 % 10.299

15,1 % 9.806

30


13. Forskelle mellem specialer,

afdelinger og faggrupper

I dette afsnit beskrives forskelle i resultater

mellem forskellige overordnede specialer,

afdelinger og faggrupper. Afdelinger med under

20 besvarelser og afdelinger, der ikke kunne

placeres under ét af de overordnede specialer,

indgår ikke i afsnittet.

13.1 Forskelle mellem specialer

Resultaterne af undersøgelsen viser nogle

markante forskelle mellem, hvordan medarbejderne

inden for forskellige specialer oplever

sikkerhedskulturen. I det følgende beskrives

variationer for det spørgsmål, som i undersøgelsen

anvendes som udtryk for medarbejdernes

samlede indtryk, nemlig spørgsmål om,

hvorvidt det er en tilfældighed, at der ikke sker

flere alvorlige hændelser. Endvidere beskrives

nogle af de områder, hvor der er fundet størst

variationer. Det gør sig især gældende inden for

emnerne ‘Ressourcer og prioritering’, ‘Samarbejdet

på tværs af afdelingerne’, ‘Motivation for at

rapportere’ og ‘Samarbejde internt i afdelingen’.

Anæstesi og diagnostiske afdelinger synes gennemgående

at have større andel svar i retning

af velfungerende sikkerhedskultur, hvorimod

medarbejderne inden for ortopædkirurgi og

intern medicin er de mest kritiske.

Samlet vurdering

Spørgsmålet om, hvorvidt det kun er en tilfældighed,

at der ikke sker flere alvorlige hændelser,

betragtes i undersøgelsen som et indirekte

mål for sikkerhedskulturen på hospitalerne og

i psykiatrien. Som det fremgår af nedenstående

figur, er det hovedsageligt inden for ortopædkirurgien

(29 %) og gynækologien/obstetrikken

(28 %), at medarbejderne svarer kritisk i forhold

til dette, mens medarbejdere inden for neurologien

(17 %) og psykiatrien (19 %) i mindre grad

oplever, at det er en tilfældighed.

Figur 13.1.1. Tilfældighed at der ikke sker flere alvorlige hændelser

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

29,1 27,5 27,2

21,2 20,2 19,2 17,0 15,9 9,8

Ort.kir. Gyn.obs. Int.med. Kir. Pædi. Psyk. Neur. Anæ. Diag.

31


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Ressourcer og prioritering

Det er inden for hovedtemaet ressourcer og prioritering,

at de største forskelle mellem specialerne

findes. Dette vedrører blandt andet travlhed,

brug af vikarer og introduktion af nyansatte.

Det er især inden for specialerne ortopædkirurgi,

gynækologi/obstetrik og intern medicin, at

medarbejderne på hospitalerne kan genkende

ressourcemæssige problemer. Derimod er det

inden for specialerne anæstesiologi, psykiatri

og diagnostiske afdelinger, at der er færrest

blandt personalet, der oplever ressourcemæssige

problematikker.

På spørgsmålet om hvorvidt travlhed truer

patientsikkerheden, er der eksempelvis 26

procentpoint forskel mellem det speciale, hvor

færrest er kritiske (diagnostiske afdelinger) og

det speciale (pædiatri), hvor flest er kritiske

(Figur 13.1.2.). Også når udsagnet lyder, at der

forsøges foretaget for meget alt for hurtigt, er

forskellen 26 procentpoint. Her er det psykiatrien,

hvor færrest er enige og ortopædkirurgi,

hvor flest er enige.

Samarbejdet på tværs af afdelinger

Dimensionen, der vedrører samarbejde på tværs

af afdelinger, er også et at de områder, hvor

der er store forskelle mellem specialerne. Det

gælder forhold som informationstab ved overflytning

af patienter samt dårlig koordination

af patienternes behandlingsforløb. Generelt set

er det inden for specialerne intern medicin og

anæstesiologi, at medarbejderne synes at opleve

problemer i samarbejdet på tværs, mens der er

færrest, der oplever dette inden for specialerne

pædiatri og gynækologi/obstetrik.

På spørgsmålet, om der går information tabt,

når patienter overflyttes mellem afdelingerne,

er der eksempelvis 17 procentpoint forskel

mellem gynækologi/obstetrik og intern medi-

Figur 13.1.2. Travlhed truer patientsikkerheden

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

62,2

59,2 58,8 57,2

52,9 50,7 48,6

46,1

36,2

Pædi. Int.med. Ort.kir. Gyn.obs. Neur. Kir. Anæ. Psyk. Diag.

Figur 13.1.3. Informationstab når patienter overflyttes mellem afdelinger

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

58,1 56,4

53,8

50,8 50,3 48,9 48,7 46,7

41,4

20 %

10 %

0 %

Int.med. Anæ. Neur. Ort.kir. Psyk. Diag. Kir. Pædi. Gyn.obs.

32


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

cin, hvor intern medicin er det speciale med

forholdsvis flest kritiske medarbejdere. (Figur

13.1.3.). Forskellen mellem specialerne er 15

procentpoint, når det gælder oplevelsen af problemer

med koordination af patientens behandlingsforløb.

Her er det medarbejdere inden for

pædiatri, der er mindst kritiske og medarbejdere

inden for anæstesiologi, der er mest kritiske.

Motivation for at rapportere

Inden for dimensionen “Motivation for at

rapportere” er der også nogen forskel mellem

specialerne. Særlig udtalte er forskellene, når

der spørges om tid til at rapportere utilsigtede

hændelser samt forbedringer ved og tradition

for rapportering af utilsigtede hændelser. Generelt

set, er det hovedsageligt inden for specialerne

ortopædkirurgi, neurologi, gynækologi/

obstetrik og intern medicin, at medarbejderne

oplever problemer i forhold til disse aspekter.

Der er færrest blandt medarbejderne inden for

specialerne psykiatri, anæstesiologi, pædiatri og

den diagnostiske specialegruppe.

Eksempelvis er der 16 procentpoint forskel mellem

psykiatri og ortopædkirurgi med hensyn til

at opleve, at der ikke er tid til at rapportere utilsigtede

hændelser (Figur 13.1.4.). Det speciale,

der er mindst kritisk i forhold til, om der kommer

forbedringer ved at rapportere, ligger 13

procentpoint lavere, end det der er mest kritisk.

Samarbejdet internt i afdelingen

Inden for dimensionen “Samarbejdet internt i

afdelingen” er der nogle forskelle mellem specialerne.

Dette vedrører primært tab af patientinformation

ved vagtskifte og oplevelsen af, at

samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver

skal klares hurtigt.

På spørgsmålet om at vigtig patientinformation

går tabt ved vagtskifte, er forskellen mellem

Figur 13.1.4. Der er ikke tid til at rapportere utilsigtede hændelser

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

34,4 33,2 31,8 31,0 29,2 27,8

24,2 23,9

18,0

Ort.kir. Gyn.obs. Int.med. Kir. Neur. Pædi. Anæ. Diag. Psyk.

Figur 13.1.5. Vigtig patientinformation går tabt ved vagtskifte

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

29,3 27,8 27,2 26,9

23,1 22,5 22,3 22,1

15,0

Neur. Psyk. Int.med. Ort.kir. Gyn.obs. Anæ. Pædi. Kir. Diag.

33


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

specialerne 14 procentpoint med diagnostisk

specialegruppe som den bedst placerede og

neurologi som den dårligst placerede (Figur

13.1.5.).

13.2 Forskelle mellem afdelingerne

Det er ikke kun mellem specialerne, at der ses

forskelle med hensyn til medarbejdernes oplevelse

af sikkerhedskulturen. Mellem afdelinger

inden for samme speciale er forskellene endnu

mere markante. I dette afsnit beskrives de områder,

hvor der ses de største variationer. Figurerne

indeholder således kun de 10 spørgsmål,

hvor der er størst forskel mellem afdelingerne i

andelen af negative svar.

Generelt set er det især inden for følgende emner,

at de største forskelle mellem afdelingerne

er at finde:

• Ressourcer

• Motivation for at rapportere

• Samarbejdet på tværs af afdelinger

• Samarbejdet internt i afdelinger

• Kommunikation og samarbejde

Anæstesiologi

Inden for specialet anæstesiologi ses de største forskelle mellem afdelingerne i spørgsmålene om ressourcer,

prioritering, tillid og støtte, kommunikation og samarbejde, samt samarbejde på tværs af afdelingerne.

Inden for temaet “Ressourcer” er der eksempelvis 43 procentpoint forskel på, hvor stor en andel af medarbejderne

der oplever, at for meget forsøges gjort alt for hurtigt.

Figur 13.2.1 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet anæstesiologi

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

43

11 Medarbejderne og ledelsen har

stor gensidig tillid

37

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

19* Brug af vikarer er et problem for

patientsikkerheden

32

31

16 Daglige problemer og konflikter løses på en god

måde

31

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

29

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

28

34* Ved vagtskifte går der ofte vigtig

patientinformation tabt

28

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

27

6 Min nærmeste leder fortæller åbent om egen

involvering i UH

26

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

34


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Diagnostisk specialegruppe

I den diagnostiske specialegruppe er de største forskelle mellem afdelingerne særligt i spørgsmålene om

ressourcer, samarbejdet på tværs af afdelinger, samarbejdet internt i afdelingen, prioritering, tillid, og støtte.

Spørgsmålet om hvorvidt arbejdet udføres på en måde, hvor for meget forsøges gjort alt for hurtigt, viser 55

procentpoint forskel.

Figur 13.2.2 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for diagnostisk specialegruppe

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

33 Vi hjælper personer fra andre team, hvis ét team

har særlig travlt

6 Min nærmeste leder fortæller åbent om egen

involvering i UH

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

34* Ved vagtskifte går der ofte vigtig

patientinformation tabt

17 Min nærmeste leder giver god faglig/organisatorisk

vejledning om arbejdet

24 Der er tid til at

rapportere UH

31 Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver

skal klares hurtigt

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

38

44

42

38

37

42

35

46

55

52

Gynækologi og obstetrik

Gynækologi og obstetrik har de største forskelle mellem afdelingerne inden for spørgsmål om motivation for at

rapportere, prioritering og ressourcer.

Andelen, der svarer negativt på, om der er tid til at rapportere utilsigtede hændelser, varierer med 33 procentpoint

fra den mest negative afdeling til den mindst negative.

Figur 13.2.3 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet gynækologi og obstetrik

24 Der er tid til at

rapportere UH

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

25 Der kommer forbedringer ved

at rapportere UH

14 Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede

om patientsikkerheden

23 Der er tradition for

at rapportere UH

3* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

23

25

23

22

25

27

33

20

30

27

35


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Intern medicin

Intern medicin viser stor variation i andelen af negative besvarelser mellem afdelingerne, og forskellene ses primært

inden for emnerne “Ressourcer”, “Motivation for at rapportere” og “Samarbejdet internt i afdelingen”.

Der er hele 84 procentpoint forskel mellem afdelingerne i spørgsmålet, om der arbejdes på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt. Inden for temaet “Motivation for at rapportere” er der 68 procentpoint forskel i andelen

af personale, der oplever, at der ikke er tid til at rapportere utilsigtede hændelser.

Figur 13.2.4 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet intern medicin

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

19* Brug af vikarer er et problem for

patientsikkerheden

24 Der er tid til at

rapportere UH

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

34* Ved vagtskifte går der ofte vigtig

patientinformation tabt

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

38 UH med konsekvenser medfører grundig

information til patient/pårørende

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

43

54

49

67

64

73

68

84

82

59

Kirurgi

Inden for specialet kirurgi ses de største forskelle mellem afdelingerne inden for spørgsmål, der handler om

“Samarbejdet internt i afdelingen”, “Ressourcer”, “Motivation for at rapportere” og “Samarbejdet på tværs af

afdelinger”.

Vedrørende oplevelsen af, at der går vigtig patientinformation tabt ved vagtskifte, er der eksempelvis 68

procentpoint, som skiller den bedst og den dårligst placerede afdeling.

Figur 13.2.5 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet gynækologi og obstetrik

34* Ved vagtskifte går der ofte vigtig

patientinformation tabt

41 Travlhed truer

ikke patientsikkerheden

19* Brug af vikarer er et problem

for patientsikkerheden

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

24 Der er tid til at

rapportere UH

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

59

48

55

53

61

59

68

65

56

60

36


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Neurologi

I neurologi ses de største forskelle mellem afdelingerne inden for emnerne “Ressourcer”, “Motivation for at

rapportere”, “Kommunikation og samarbejde” samt “Samarbejde internt i afdelingen”.

Der er eksempelvis 58 procentpoint forskel mellem afdelingerne i andelen af personale, der oplever, at der

arbejdes på en måde, hvor for meget forsøges gjort for hurtigt.

Figur 13.2.6 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet neurologi

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

24 Der er tid til at

rapportere UH

41 Travlhed truer

ikke patientsikkerheden

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

31 Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver

skal klares hurtigt

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

19* Brug af vikarer er et problem

for patientsikkerheden

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

35

22

38

27

26

24

25

58

33

38

Ortopædkirurgi

Ortopædkirurgi har de største forskelle mellem afdelingerne inden for spørgsmål om “Ressourcer”,

“Samarbejdet på tværs af afdelinger”, “Kommunikation og samarbejde” samt “Motivation for at rapportere”.

Andelen, der oplever brugen af vikarer som et problem for patientsikkerheden, varierer eksempelvis med

68 procentpoint.

Figur 13.2.7 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet ortopædkirurgi

19* Brug af vikarer er et problem

for patientsikkerheden

41 Travlhed truer

ikke patientsikkerheden

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

17 Min nærmeste leder giver god faglig/organisatorisk

vejledning om arbejdet

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

24 Der er tid til at

rapportere UH

31 Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver

skal klares hurtigt

23 Der er tradition for at

rapportere UH

11 Medarbejderne og ledelsen har

stor gensidig tillid

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

37

43

37

40

46

42

37

68

49

45

37


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Psykiatri

Inden for specialet psykiatri ses de største forskelle mellem afdelingerne inden for emnerne “Ressourcer”,

“Samarbejdet på tværs af afdelinger” og “Samarbejdet internt i afdelingen”.

Der eksempelvis 59 procentpoint forskel mellem afdelingerne i andelen af personale, der oplever, at brugen af

vikarer er et problem for patientsikkerheden.

Figur 13.2.8 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet psykiatri

19* Brug af vikarer er et problem

for patientsikkerheden

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

34* Ved vagtskifte går der ofte vigtig

patientinformation tabt

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

24 Der er tid til at

rapportere UH

11 Medarbejderne og ledelsen

har stor gensidig tillid

31 Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver

skal klares hurtigt

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

27

32

29

36

33

59

36

27

45

35

Pædiatri

Pædiatri har den største variation mellem afdelingerne inden for spørgsmål om “Samarbejdet på tværs af

afdelinger”, “Motivation for at rapportere” og “Ressourcer”.

Her er det i spørgsmålet om, at information ofte går tabt, når patienter overflyttes mellem afdelinger, at der er størst

forskel mellem svarene på tværs af afdelingerne, idet der er 44 procentpoints forskel mellem den afdeling, hvor

flest er enige og den afdeling hvor færrest er enige.

Figur 13.2.9 Forskellene mellem afdelingernes andel negative svar inden for specialet pædiatri

37* Information går ofte tabt, når patienter overflyttes

mellem afdelinger

24 Der er tid til at

rapportere UH

20* Det er kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

36 Involverede afdelinger er gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

41 Travlhed truer ikke

patientsikkerheden

21* Vi arbejder ofte på en måde, hvor for meget

forsøges gjort alt for hurtigt

18 Nyansatte får en

grundig introduktion

25 Der kommer forbedringer

ved at rapportere UH

15* Ledelsen prioriterer arbejdstempo over

patientsikkerhed

4 Vi får normalt konstruktiv feedback, hvis vi fortæller

om alvorlige UH

0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 %

Når spørgsmålet er markeret med *, betyder det, at negative svar dækker over helt enig og noget enig.

20

21

19

29

23

37

19

44

21

22

38


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

13.3 Forskelle mellem faggrupperne

Resultaterne viser, at der er forskelle mellem,

hvordan forskellige faggrupper vurderer sikkerhedskulturen.

Jordemødre er generelt den

faggruppe, der svarer mest kritisk i forhold til

sikkerhedskulturen, mens bioanalytikere /laboranter

og fysio-/ergoterapeuter har det mest

positive syn på sikkerhedskulturen. Undersøgelsen

viser også, at læger generelt er mere positive

i forhold til sikkerhedskulturen end sygeplejersker.

I det følgende vises forskellene mellem faggrupperne

for det spørgsmål, der i undersøgelsen

betragtes som et samlet mål for sikkerhedskulturen,

nemlig spørgsmålet om hvorvidt det er

en tilfældighed, at der ikke sker flere alvorlige

hændelser. Desuden beskrives udvalgte resultater,

hvor forskelle mellem faggrupperne er

særligt markante. Disse resultater ligger inden

for temaerne “Motivation for at rapportere” og

“Ressourcer og prioritering”.

Samlet vurdering

Der er 33 procentpoint forskel mellem den faggruppe, der svarer mindst kritisk (bioanalytikere/laboranter) og den

faggruppe (jordemødre), der er mest kritisk i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det kun er en tilfældighed, at der

ikke er sket flere alvorlige hændelser.

Andelen af medarbejdere der mener, at det kun er en tilfældighed, at der ikke er sket flere alvorlige hændelser

50 %

45 %

40 %

35 %

40,5

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

5 %

17,9

23,5

29,6

8,2 7,9

18,0

13,6

11,0

0 %

Læge

Sygeplejerske

Social- og

Sundhedsassistenter

Sygehjælper/

plejer

Fysio- eller

ergoterapeut

Bioanalytiker

/laborant

Lægesekretær

Jordemoder Radiograf Andet

Ved Kruskal-Wallis test for ens fordeling mellem grupper er det testet, at forskellene mellem faggrupperne er statistisk signifikant

forskellige på et 5 % signifikansniveau.

39


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Motivation for at rapportere

På spørgsmålet, om der er tradition for at rapportere utilsigtede hændelser, er der nogen forskel mellem

faggrupperne. Således er der 17 procentpoint forskel mellem den mest kritiske faggruppe (jordemødre) og den

mindst kritiske faggruppe (bioanalytikere), når vi ser på andelen af medarbejdere, der mener, at der på deres

arbejdsplads ikke er tradition for at rapportere utilsigtede hændelser.

Andelen af medarbejdere, der mener, at der ikke er tradition for at rapportere utilsigtede hændelser

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

21,8

15 %

10 %

5 %

0 %

10,5

Læge

15,0

Sygeplejerske

10,4

Social- og

Sundhedsassistenter

Sygehjælper/

plejer

13,5

Fysio- eller

ergoterapeut

5,2

Bioanalytiker

/laborant

14,7

Lægesekretær

11,9

10,1

Jordemoder Radiograf Andet

Ved Kruskal-Wallis test for ens fordeling mellem grupper er det testet, at forskellene mellem faggrupperne er statistisk signifikant

forskellige på et 5 % signifikansniveau.

Også når det drejer sig om tid til at rapportere utilsigtede hændelser, er der forskel blandt faggrupperne. Jordmødre

har således en 32 procentpoint større andel, der ikke synes, at de har tid til at rapportere utilsigtede hændelse, set i

forhold til fysio-/ergoterapeuter.

Andelen af medarbejdere, der mener, at der ikke er tid til at rapportere utilsigtede hændelser

50 %

45 %

47,3

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

29,3

29,6

24,7

23,4

28,1

34,9

15 %

10 %

15,5

15,9

5 %

0 %

Læge

Sygeplejerske

Social- og

Sundhedsassistenter

Sygehjælper/

plejer

Fysio- eller

ergoterapeut

Bioanalytiker

/laborant

Lægesekretær

Jordemoder Radiograf Andet

Ved Kruskal-Wallis test for ens fordeling mellem grupper er det testet, at forskellene mellem faggrupperne er statistisk signifikant

forskellige på et 5 % signifikansniveau.

40


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Ressourser og prioritering

Inden for dimensionen “Ressourser og prioritering” er det særligt på spørgsmålet om ledelsens prioritering af

produktion frem for patientsikkerheden, at de største forskelle mellem faggrupperne findes. Således er der 24

procentpoint forskel mellem den mest kritiske og den mest positive faggruppe. Fysio-/ergoterapeuter har sammen

med bioanalytikere /laboranter det mindst kritiske syn på spørgsmålet, mens jordemødre og radiografer er de mest

kritiske.

Andelen af medarbejdere der mener, at ledelsen prioriterer produktion over patientsikkerheden

50 %

45 %

40 %

35 %

30 %

34,1

25 %

20 %

15 %

10 %

5 %

24,7 24,6

23,1

7,6

13,4

17,4

25,4

13,3

0 %

Læge

Sygeplejerske

Social- og

Sundhedsassistenter

Sygehjælper/

plejer

Fysio- eller

ergoterapeut

Bioanalytiker

/laborant

Lægesekretær

Jordemoder Radiograf Andet

Ved Kruskal-Wallis test for ens fordeling mellem grupper er det testet, at forskellene mellem faggrupperne er statistisk signifikant

forskellige på et 5 % signifikansniveau.

Der er 27 procentpoint forskel mellem den mest kritiske faggruppe og den mindst kritiske faggruppe, når der

spørges til, om brugen af vikarer er et problem for patientsikkerheden. Her skiller Social- og sundhedsassistenter

sig markant ud fra de øvrige faggrupper, idet det især er denne gruppe, der oplever vikarer som et problem for

patientsikkerheden.

Andelen af medarbejdere der mener, at brugen af vikarer er et problem for patientsikkerheden

50 %

45 %

40 %

35 %

36,8

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

5 %

25,6

28,0

12,6 12,7

23,4

20,8

9,5

20,0

0 %

Læge

Sygeplejerske

Social- og

Sundhedsassistenter

Sygehjælper/

plejer

Fysio- eller

ergoterapeut

Bioanalytiker

/laborant

Lægesekretær

Jordemoder Radiograf Andet

Ved Kruskal-Wallis test for ens fordeling mellem grupper er det testet, at forskellene mellem faggrupperne er statistisk signifikant

forskellige på et 5 % signifikansniveau.

41


14. Konklusion og perspektiver

Undersøgelsen viser samlet set, at der på regionens

hospitaler og i den psykiatriske virksomhed

er en kultur, hvor medarbejderne trygt kan

rapportere og fortælle om utilsigtede hændelser,

de har været involveret i. Denne tryghed

viser sig også ved, at der er stor tradition for at

rapportere utilsigtede hændelser, og at der er

åbenhed medarbejderne og ledelsen imellem,

således at man gør opmærksom på, hvis der

forhold i arbejdet, der truer patientsikkerheden.

Endvidere oplever medarbejderne, at det nytter

at dele deres viden om utilsigtede hændelser, da

langt de fleste har en oplevelse af, at hændelserne

bliver anvendt til at gennemføre ændringer,

der gavner patientsikkerheden.

Medarbejderne oplever også ledelsesopbakning.

Den solide ledelsesopbakning til at rapportere

hændelser, dele viden og anvende hændelserne

til at forbedre patientsikkerheden er en meget

væsentlig forudsætning for kunne skabe sikkerhed

for patienterne.

Undersøgelsen peger også på områder, hvor

medarbejderne på regionens hospitaler og i

den psykiatriske virksomhed er mere kritiske.

Medarbejderne oplever problemer i forbindelse

med travlhed, og der er en udbredt oplevelse

af, at man ofte forsøger at gøre for meget alt for

hurtigt samt, at produktivitet prioriteres frem

for patientsikkerhed. Dette er konklusioner,

der genfindes i andre danske og udenlandske

undersøgelser af sikkerhedskultur. Undersøgelsen

peger også på, at der er behov for styrkelse

af kommunikationen og samarbejde på tværs

af afsnit og afdelinger og ved vagtskifte. Endelig

peger resultaterne på, at der kan gøres mere på

hospitalerne og i psykiatrien for at informere

patienterne efter utilsigtede hændelser og

beklage eller undskylde utilsigtede hændelser

overfor patienten og pårørende.

Med undersøgelsen er der tilvejebragt et

grundlag for, at hospitalsafdelingerne og psykiatrienhederne

i Regionen kan fokusere på

områder, hvor der er potentiale for at forbedre

sikkerhedskulturen. Medarbejdernes opfattelse

af sikkerhedskulturen betragtes i undersøgelsen

som et mål for den faktiske sikkerhedskultur på

hospitalsafdelingerne og psykiatrienhederne.

Indsatsområderne er forskellige mellem afdelingerne,

hvilket understreger betydningen af,

at det opfølgende arbejde sker lokalt på afdelingerne.

Anæstesi og diagnostisk specialegruppe synes

gennemgående at have større andel svar

i retning af velfungerende sikkerhedskultur,

hvorimod medarbejderne inden for ortopædkirurgi

og intern medicin er de mest kritiske. Inden

for intern medicin ses generelt den største

spredning mellem afdelingerne, hvorimod den

mindste spredning ses inden for anæstesi, pædiatri

samt gynækologi og obstetrik. Der er især

jordemødre, der svarer kritisk, mens bioanalytikere/laboranter

oplever forholdsvis gunstige

betingelser for at udvikle sikkerhedskulturen.

En central værdi i patientsikkerhedsarbejdet er,

at årsager til utilsigtede hændelser analyseres

ud fra et systemperspektiv, der tager udgangspunkt

i, at det er uundgåeligt, at mennesker i

komplekse organisationer begår fejl. Det gælder

om at lære af fejlene og derigennem finde frem

42


til barrierer og sikkerhedsforanstaltninger, der

kan minimere risikoen fremover. Undersøgelsen

af sikkerhedskulturen er et væsentligt led i dette

arbejde.

Det er første gang i Danmark, at en undersøgelse

af denne art gennemføres med så mange deltagere.

Der vil derfor være behov for at udnytte

erfaringerne fra denne undersøgelse til

at videreudvikle undersøgelsesværktøjet. I lighed

med andre tilstandsundersøgelser, kan det

være hensigtsmæssigt med gentagne målinger,

så der kan dannes et mål for udviklingen af

medarbejdernes oplevelse af sikkerhedskulturen.

Fremtidige undersøgelser vil vise, om

den indsats, der gøres lokalt, medvirker til at

forbedre medarbejdernes oplevelser af sikkerhedskulturen.

43


Del 3 Materiale og metode


15. Materiale og metode

15.1 Datamateriale

Undersøgelsen omfatter alle somatiske og

psykiatriske hospitaler i Region Hovedstaden.

Samtlige medarbejdere på alle patientbærende

stationære og tværgående afdelinger inden for

følgende overordnede specialer har fået tilsendt

et spørgeskema:

• Anæstesiologi

• Diagnostisk specialegruppe

• Gynækologi/obstetrik

• Intern medicin

• Kirurgi

• Neurologi

• Ortopædkirurgi

• Psykiatri

• Pædiatri

• Andet

Medarbejderne fordelt på 209 afdelinger modtog

et spørgeskema i uge 38, 2006. En påmindelse

blev fremsendt to uger senere til de, der

ikke havde svaret. På to hospitaler blev spørgeskemaet

fremsendt med e-mail, mens spørgeskemaet

blev fremsendt med intern post på

regionens øvrige hospitaler, herunder enheder i

den psykiatriske virksomhed. De medarbejdere,

der modtog skemaet med intern post, fik samtidig

fremsendt et password til brug for besvarelse

på Internettet, såfremt dette blev foretrukket

af respondenten frem for at returnere det

papirbaserede spørgeskema.

I alt 21.388 medarbejdere modtog et spørgeskema

og 10.615 skemaer kom retur, hvilket giver

en svarprocent på 50 %.

15.2 Beskrivelse af datamaterialet

Fordelingerne af de deltagende medarbejderes baggrundsoplysninger (køn, alder og faggruppe) ses i de følgende tre

tabeller.

Tabel 15.2.1. Fordeling på køn

Køn Antal Procent

Kvinde 8131 84,0 %

Mand 1550 16,0 %

I alt 9681 100,0 %

Kvinder udgør langt den overvejende del af undersøgelsen.

46


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Tabel 15.2.2. Fordeling på alder

Aldersgruppe Antal Procent

Under 35 år 2052 21,2 %

35-50 år 4478 46,2 %

Over 50 år 3162 32,6 %

I alt 9692 100,0 %

Størstedelen af de ansatte i undersøgelsen er i alderen 35-50 år.

Tabel 15.2.3. Fordeling på faggruppe

Faggruppe Antal Procent

Læge 1502 15,6 %

Sygeplejerske 4394 45,6 %

Social- og Sundhedsassistent/ sygehjælper/ plejer 1290 13,4 %

Fysio- eller ergoterapeut 436 4,5 %

Bioanalytiker/ laborant 618 6,4 %

Lægesekretær 665 6,9 %

Jordemoder 188 2,0 %

Radiograf 196 2,0 %

Andet 352 3,7 %

I alt 9641 100,0 %

Den største del af deltagerne er sygeplejersker.

15.3 Validering af spørgeskema

Spørgeskemaet er udarbejdet med udgangspunkt

i validerede spørgeskemaer udviklet af

Forskningscenter Risø (Dyrløv Madsen M, 2004),

og et amerikansk spørgeskema (Sorra JS & Nieva

VF, 2004).

Det primære udgangspunkt var det dansk udviklede

skema, som blev suppleret med væsentlige

temaer fra det amerikanske spørgeskema – bl.a.

teamarbejde på tværs og internt i afdelingen,

oplevelse af informationstab på tværs af afdelinger,

kommunikation og åbenhed.

Spørgeskemaet er afprøvet ved hjælp af en forståelsestest

foretaget blandt 13 sundhedsfaglige

personer fordelt på hospitaler og psykiatriske

enheder i den ny Region Hovedstaden. Formålet

med denne test var at identificere eventuelle

problemområder i spørgeskemaet, så som om

medarbejderens forståelse af spørgsmålene

stemmer overens med formålet, samt at afklare

om der er væsentlige mangler i spørgeskemaet.

På baggrund af forståelsestesten er spørgeskemaet

tilrettet.

Spørgeskemaet er ikke statistisk valideret. Dataene

fra denne undersøgelse vil indgå i en videre

statistisk validering af spørgeskemaet, der bl.a.

vil omfatte faktoranalyse.

15.4 Udtrækskriterier

Oplysningerne om populationen af medarbejdere

med patientkontakt er søgt gennem udtræk

fra hospitalernes og de psykiatriske enheders

lønsystemer. Afgrænsningen af populationen

blev defineret i form af en række udtrækskriterier.

Medarbejdere ansat efter 1/6 2006 er ikke

medtaget, da det skønnes, at det er svært at

vurdere sikkerhedskulturen på afdelingen, hvis

man har været der under 3 måneder. I spørgeskemaet

findes tillige et spørgsmål, der går på,

om den pågældende har været ansat mere eller

mindre end tre måneder. Det viste sig, at 96 af

de adspurgte, havde været ansat mindre end 3

måneder.

Medarbejdere ansat under 24 timer pr. uge er

heller ikke medtaget. Fondsansatte, studerende,

timelønnede og ansatte på barsel eller anden

47


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

orlov er også udeladt. Endelig er alle ledere

udeladt, der ikke har andre end direktionen at

referere til (den øverste ledelse, afdelingsledelse

og enheds-/funktionsledelse). Som det fremgår

af afsnittet om datamateriale, så har udtrækkene

fra lønsystemerne ikke fuldt ud kunne

imødekomme den ønskede afgrænsning af

populationen. Det har derfor været nødvendigt

at frasortere yderligere senere i processen.

15.5 Dataindsamling

Langt de fleste medarbejdere modtog et trykt

spørgeskema, hvor der i et følgebrev var en

adgangskode og henvisning til, at spørgeskemaet

kunne udfyldes på Internettet. Sct. Hans Hospital

og Hvidovre Hospital fik imidlertid udelukkende

en e-mail med adgangskode og henvisning

til det elektroniske spørgeskema på nettet.

De trykte spørgeskemaer blev sendt til hospitalet

eller den psykiatriske enhed for derefter

at blive fordelt via intern post. Spørgeskemaet

blev stilet til den enkelte ansatte. Fordelen ved

denne indsamlingsmetode er, at den er med til

at holde omkostningerne ved undersøgelsen

nede. Ulempen er, at den ikke giver os mulighed

for at få information om, hvilke spørgeskemaer

der ikke nåede frem. Andelen af besvarede

spørgsmål er dermed ikke nødvendigvis udtryk

for, hvor mange der ønskede at svare, da nogle

muligvis ikke har fået spørgeskemaet. Svarprocenten

skal derfor vurderes med dette forbehold.

Spørgeskemaerne med følgebrev og frankeret

svarkuvert blev udsendt i uge 38.

48


16. Spørgsmålsformulering

og svarkategorier

I undersøgelsen af sikkerhedskulturen indgår

primært vurderingsspørgsmål. Enkelte faktuelle

spørgsmål er dog inkluderet for at afdække

involvering i og rapportering af utilsigtede hændelser.

Endvidere er der fire faktuelle spørgsmål

i spørgeskemaet, der viser medarbejderens

baggrund (køn, alder, faggruppe og ansættelsens

varighed).

Vurderingsspørgsmålene er hovedsageligt

formuleret positivt i form af udsagn, man kan

erklære sig mere eller mindre enig i. Eksempelvis

er spørgsmålsformuleringen i spørgsmål 11:

Hos os har medarbejderne og ledelsen stor

gensidig tillid. Respondenten svarer med at

tilkendegive graden af enighed i dette udsagn.

En del af spørgsmålene er imidlertid også

formuleret negativt. Eksempelvis lyder spørgsmål

13: Hos os fokuserer man på skyld, når der

går noget galt . Fordelen ved at veksle mellem

positive og negative formuleringer er, at respondenten

bliver nødt til at læse spørgsmålene, før

vedkommende svarer. En manglende seriøsitet

hos respondenten, vil blive afsløret i form af

modstridende svar, når alle spørgsmål ses i sammenhæng.

Det bliver altså sværere konsekvent

at svare eksempelvis ”Noget enig” til alle spørgsmål.

En ulempe er, at respondenter tenderer til

i højere grad at være enige i positivt formulerede

udsagn end uenige i negativt formulerede

udsagn.

I denne rapport redegøres der for hvert af

spørgsmålene enkeltvis, mens der i de enkelte

afdelingers resultatopgørelser, som fremsendes

til afdelingerne i form af tabeller og figurer,

også er foretaget en opsummering af resultaterne

i dimensioner. Dimensionerne øger overskueligheden

af resultaterne. Alle spørgsmål,

der udgør en dimension, indgår imidlertid med

samme vægt, og man må derfor være varsom

med at konkludere for håndfast på resultaterne.

Videre undersøgelser, af hvordan spørgsmålene

indgår i dimensioner, vil blive foretaget i form

af faktoranalyser understøttet af overvejelser

om den intuitive forståelse af de fremkomne

faktorer/dimensioner.

Til fremtidige undersøgelser af samme type,

kunne det være en idé at indføre et spørgsmål,

der søgte at afklare respondentens indtryk af

den samlede sikkerhedskultur. Hvis det skulle

ligne formuleringen af de nuværende spørgsmål,

kunne det lyde: Hos os er sikkerhedskulturen

overordnet set god . Svarkategorierne

kunne således være de samme som ved resten af

vurderingsspørgsmålene i spørgeskemaet.

Svarkategorierne er de samme i alle vurderingsspørgsmålene.

De udgør en skala på fem trin

gående fra ’Helt uenig’ til ’Helt enig’. Man kan

argumentere for, at spørgsmålene er intervalskalerede,

hvilket muliggør en fremtidig faktoranalyse

af data. Det kunne argumenteres, at

der også skal være en mulighed for at svare

‘Det kan jeg ikke vurdere’, da man uden en sådan

kategori tvinger nogle til at svare ’Hverken

enig/uenig’. De bliver dermed talt med som et

midterpunkt i rangordningen af enighed, hvor

de i virkeligheden slet ikke har taget stilling.

Svarmulighederne i de to faktuelle spørgsmål

om involvering i og rapportering af utilsigtede

hændelser søger at afspejle en form for rangord-

49


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

ning af omfanget af involvering og rapportering.

Man kunne alternativt have stillet et åbent

spørgsmål, hvor respondenten skulle angive,

hvor mange utilsigtede hændelser vedkommende

havde været involveret i. Herefter kunne

der være et opfølgningsspørgsmål, der angav,

hvor mange rapporteringer der var foretaget

af de hændelser, der var forekommet. Disse to

spørgsmål ville være mere detaljerede, hvorved

de ville give mulighed for mere omfattede analyser.

Det ville dog stille større krav til respondenten,

hvilket kunne få denne til at opgive i

det hele taget at svare.

Ovenstående overvejelser vedrørende spørgsmål

og svarkategorier giver anledning til yderligere

bearbejdning af spørgeskemaet og statistiske

analyser, således at spørgeskemaet kan justeres

til brug for fremtidige målinger.

50


17. Statistiske metoder

Undersøgelsen gør brug af ordinal logistisk

regression til at analysere, hvordan afdelingen

placerer sig i forhold til afdelingsgennemsnittet

på et vurderingsspørgsmål, når der er justeret

for personkarakteristikaene køn, alder og faggruppe.

De tre karakteristika har betydning for

besvarelserne af vurderingsspørgsmål, hvorfor

det er vigtigt at justere for dem for at sikre

sammenligneligheden mellem afdelingerne.

For at sikre sammenligneligheden yderligere,

sammenlignes afdelinger kun inden for eget

speciale.

Placeringerne af afdelingerne indgår ikke i

denne rapport. Tabeller og figurer med disse

sendes til de pågældende afdelinger.

17.1 Placering af afdelinger i forhold til

gennemsnittet

De enkelte afdelinger modtager tabeller og

figurer, hvor det er angivet, om de ligger over,

under eller ikke afviger statistisk signifikant fra

specialegennemsnittet på et givet vurderingsspørgsmål,

når der er justeret for køn, alder og

faggruppe (Materialet indgår ikke i rapporten).

O og U angiver, at afdelingen ligger henholdsvis

statistisk signifikant over eller under gennemsnittet

for specialet, mens G angiver, at

afdelingen ikke afviger statistisk signifikant

fra gennemsnittet. Placeringen er bestemt ved

ordinale logistiske regressionsanalyser af de

enkelte vurderingsspørgsmål. Der er i analyserne

anvendt et signifikansniveau på 5 % (p


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

17.2 Repræsentativitet

(bortfaldsanalyse)

Svarprocenten er 50 %. Ud af 21.388 ansatte i

Region Hovedstaden har 10.615 besvaret det

udsendte spørgeskema.

Bortfaldsanalysen danner grundlaget for at

vurdere, om undersøgelsens deltagere danner et

repræsentativt grundlag for samtlige ansatte i

forbindelse med den samlede sikkerhedskulturundersøgelsen.

Analysen sammenligner respondenter (medarbejdere,

som returnerede spørgeskemaet) med

ikke-respondenter (medarbejdere, som ikke returnerede

spørgeskemaet). Analysen dokumenterer

således, om medarbejdere, som ikke returnerede

spørgeskemaet, har særlige karakteristika.

Ud fra undersøgelsens udtræk foretager vi

bortfaldsanalysen på de fire faktorer: medie,

hospital (‘postafdeling’), grundspeciale/specialegruppe

og faggruppe.

Medie

Udtrækket til undersøgelsen stammer fra fire

forskellige administrative systemer (Frederiksborg

Amt, Københavns Amt, H:S og Bornholms

Regionskommune). Beslutningen om, at ikke

alle skulle have samme medie, gør det relevant

at lave bortfaldsanalyse på, om medarbejderne

har modtaget et følgebrev plus et spørgeskema

(med mulighed for at svare via nettet), eller om

medarbejderne kun har modtaget en mail med

et link til spørgeskemaet på internettet.

Af tabel 17.2.1. fremgår det, at der er stor forskel

i svarprocenten blandt de to distributionsformer.

Svarprocenten blandt dem, der kun har fået en

e-mail tilsendt, er 35,1 %. Svarprocenten blandt

medarbejderne, der har fået et fysisk spørgeskema

med mulighed for at svare online er 16,3

procentpoint højere: 51,4 %.

Årsagen til den store forskel kan skyldes ulig

adgang til computere blandt forskellige faggrupper.

Tabel 17.2.2. viser da også, at blandt

andre lægerne svarer mindre hyppigt end

sygeplejerskerne, hvor muligheden kun har

været elektronisk. Blandt personale, der har haft

begge muligheder for at svare, er det omvendt

lægerne, der har en højere svarprocent.

Tabel 17.2.1. Svarprocent for medie

Antal i udtræk

Svarprocent

Følgebrev, mulighed for svar via internet eller vedlagt spørgeskema 19.023 51,4

Email, kun mulighed for svar via internet 2.365 35,1

Total 21.388 49,6

Der er stærk signifikant forskel i svarprocenten mellem to former for distribution (p


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

Hospital og psykiatrisk enhed (matrikel)

Svarprocenten (se tabel 17.2.3.) varierer signifikant

hospitalerne imellem. Bornholms Hospital

topper listen med en svarprocent på 66,0 %.

I alt fem hospitaler ligger signifikant over

regionsgennemsnittet, mens to hospitaler falder

under. I alt syv hospitaler adskiller sig ikke fra

gennemsnittet, herunder også psykiatriområdet,

som er opgjort samlet.

Nordsjællands Hospital er, og ønsker at blive

afrapporteret som ét hospital, men i forbindelse

med udsendelsen til de funktionsbærende

enheder, var der problemer med logistikken.

Eksempelvis var der en række personer, som

ikke ‘kunne lokaliseres’, hvis der blot blev udsendt

til fx “Nordsjællands Hospital, Ortopædkirurgisk

Enhed”. Derfor blev alle spørgeskemaer

sorteret og kørt ud til de enkelte matrikler

(postafdelinger), hvorfor svarprocenten også er

afrapporteret derefter.

Hvidovre Hospital markerer sig med en lavere

svarprocent end de øvrige hospitaler. Det skyldes

højst sandsynligt, at man i Hvidovre valgte

ikke at benytte sig af de trykte spørgeskemaer,

men udelukkende distribuerede spørgeskemaerne

elektronisk via emails til den enkelte

medarbejder. Svarprocenten på 36 % er i øvrigt

den samme som for Sankt Hans Hospital, der

ligesom Hvidovre kun benyttede sig af den

elektroniske mulighed. Sankt Hans Hospital er

her opgjort sammen med de øvrige psykiatriske

hospitaler/afdelinger i regionen.

Faggruppe

Blandt de otte faggrupper (ni inkl. kategorien

andet), der har deltaget i undersøgelsen, er der

samlet set signifikante forskelle i repræsentativiteten

(se tabel 17.2.4., side 54). I forhold til

gennemsnittet er de to af de helt store faggrupper,

læger og sygeplejersker, overrepræsenteret

i datamaterialet, mens social- og sundhedsassistent/sygehjælper/

plejer har en lavere deltagelsesprocent

end gennemsnittet. Faggruppen med

den højeste svarprocent er fysio- og ergoterapeuterne.

Lægesekretærerne er den faggruppe, der

svarer mindst hyppigt af alle grupper. Radiografer

og jordemødre afviger ikke signifikant fra

gennemsnittet.

Tabel 17.2.3. Svarprocent for hospitaler og psykiatrisk virksomhed

Antal i udtræk

Svarprocent

Bornholms Hospital 382 66,0

Glostrup Hospital 1743 60,6

Nordsjællands Hospital, Hørsholm 221 60,6

Amager Hospital 670 55,2

Nordsjællands Hospital, Frederikssund 440 52,5*

Herlev Hospital 2254 52,0

Nordsjællands Hospital, Hillerød 1833 51,7*

Region Hovedstaden, psykiatriområdet 3272 49,4*

Frederiksberg Hospital 831 49,3*

Bispebjerg Hospital 1446 49,5*

Gentofte Hospital 1927 49,1*

Rigshospitalet 4258 45,9

Nordsjællands Hospital, Helsingør 484 45,9*

Hvidovre Hospital 1627 36,0

Total 21.388 49,6

Der er stærk signifikant forskel i svarprocenten hospitalerne imellem (p


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

I de specialevise analyser af hvilke afdelinger,

der klarer sig bedst/dårligst, – placeringen af O,

U og G justeres der for netop den skæve svarprocent

inden for faggrupperne.

Speciale

Fordelingen af svar på specialeniveauer (se tabel

17.2.5.) viser, at specialet anæstesiologi og den

diagnostisk specialegruppe er overrepræsenteret

i undersøgelsen. De to kirurgiske specialer samt

pædiatri er underrepræsenteret. De resterende

specialer, herunder intern medicin, der udgør

godt en fjerdedel af hele undersøgelsen, afviger

ikke signifikant fra undersøgelsens gennemsnitlige

svarprocent.

Opsamling

Samlet set kan det således konkluderes, at der er

fundet forskelle mellem respondenter og ikkerespondenter

med hensyn til medie, hospitaler,

faggruppe og speciale.

Den for nogle faktor skæve repræsentation, bør

derfor indgå i vurderingen af undersøgelsens

resultater.

I forbindelse med de afdelingsvise afrapporteringer

(figurer og tabeller) justeres der for

faggruppe, mens der på det overordnede plan

analyseres indenfor hvert speciale.

Tabel 17.2.4. Svarprocent for faggrupper

Antal i udtræk

Svarprocent

Fysio- eller ergoterapeut 984 60,6

Bioanalytiker/laborant 1263 56,7

Radiograf 420 52,9*

Læge 3006 52,4

Sygeplejerske 8968 51,5

Jordemoder 389 49,6*

Social- og Sundhedsassistent/sygehjælper/plejer 3124 44,4

Andet 1328 42,4

Lægesekretær 1906 39,0

Total 21.388 49,6

Der er stærk signifikant forskel i svarprocenten blandt de enkelte faggrupper (p


18. Litteratur

Dyrløv Madsen M:

Sikkerhedskultur på sygehuse – resultater fra en

spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg Amt.

Risø R-1471(DA). Juni 2004

Dyrløv Madsen M & Østergaard D:

Udvikling af metode og værktøj til at måle

sikkerhedskultur på sygehusafdelinger:

Afrapportering af projekt om sikkerhedskultur

og patientsikkerhed i Københavns Amt.

Risø-R-1491(DA). December 2004.

Sorra JS & Nieva VF:

Hospital Survey on Patient Safety Culture.

(Prepared by Westat, under Contract No.

290-96-0004). AHRQ Publication No. 04-0041.

Rockville, MD: Agency for Healthcare Research

and Quality. September 2004

H:S Enhed for Patientsikkerhed:

Viden og holdninger til utilsigtede

hændelser og rapportering. Resultater fra to

spørgeskemaundersøgelser.

H:S Direktionen. April 2004.

Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden

2007-2009.

19. januar 2007

Region Hovedstadens Plan for Patientsikkerhed,

2007 (Udkast).

55


Bilag


Bilag 1

>>Navn>Efternavn>Stilling>Afdeling>Sygehus>Løbenr>ProjektID>password>NavnNavn1>Navn2>Navn3>Titel1>Titel2>Titel3


Bilag 2

Definitioner

En utilsigtet hændelse er en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade

(nær-hændelse) som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme.

Med udtrykket "hos os" og ”ledelsen” refereres henholdsvis til den afdeling, hvor du arbejder, og til lederne i

din afdeling.

A. Rapportering og læring

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

1. Hos os bruges viden/rapporter om utilsigtede hændelser til

ændringer der gavner patientsikkerheden

1 1 1 1 1

2. Hos os har ledelsen meldt klart ud, at de ønsker, vi fortæller

om utilsigtede hændelser for at kunne lære af dem

1 1 1 1 1

3. Hos os drøfter vi sædvanligvis, om der er problemer med

sikkerheden, når der er sket en utilsigtet hændelse

1 1 1 1 1

4. Hos os får vi sædvanligvis en konstruktiv feedback, hvis vi

rapporterer/fortæller om alvorlige utilsigtede hændelser

1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

5. Hos os diskuterer vi sædvanligvis forløb og årsager, når der

er sket en alvorlig utilsigtet hændelse (hvad der skete og

hvordan det kunne ske)

1 1 1 1 1

B. Prioritering, tillid og støtte

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

6. Min nærmeste leder fortæller åbent om egen involvering i

utilsigtede hændelser

1 1 1 1 1

7. Min nærmeste leder udviser generelt stor tillid til sine medarbejdere

1 1 1 1 1

8. Min nærmeste leder er god til at støtte personalet efter alvorlige

hændelser

1 1 1 1 1

9. Min nærmeste leder handler beslutsomt, når der opstår problemer

omkring patientsikkerhed

1 1 1 1 1

10. Hos os støtter ledelsen aktivt forslag fra personalet om forbedringer

af patientsikkerheden

1 1 1 1 1

11. Hos os har medarbejderne og ledelsen stor gensidig tillid 1 1 1 1 1

12. Hos os bliver man altid behandlet på en ordentlig måde, hvis

man er involveret i en utilsigtet hændelse

1 1 1 1 1

13. Hos os fokuserer man på skyld, når der går noget galt 1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

>>Løbenummer


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

C. Kommunikation og samarbejde

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

Noget

enig

Helt

enig

14. Min nærmeste leder er generelt god til at vejlede om forhold

der har betydning for patientsikkerheden

1 1 1 1 1

15. Hos os prioriterer ledelsen, at vi når så meget arbejde som

muligt – også selvom det kan gå ud over patientsikkerheden

1 1 1 1 1

16. Hos os løser vi daglige problemer og konflikter på en god

måde

1 1 1 1 1

17. Min nærmeste leder er god til at vejlede om faglige/ organisatoriske

forhold af betydning for arbejdet

1 1 1 1 1

D. Ressourcer

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

18. Hos os får nyansatte en grundig introduktion 1 1 1 1 1

19. Hos os er brug af vikarer et problem for patientsikkerheden 1 1 1 1 1

20. Hos os er det kun en tilfældighed, at der ikke er sket flere

alvorlige hændelser

1 1 1 1 1

21. Vi arbejder ofte på en måde, hvor vi forsøger at gøre for meget

alt for hurtigt

1 1 1 1 1

22. Når der sker utilsigtede hændelser hos os, er det fordi:

a. uddannelse og oplæring ikke prioriteres tilstrækkeligt 1 1 1 1 1

b. de uerfarne står uden tilstrækkelig opbakning 1 1 1 1 1

c. der er for mange afbrydelser/forstyrrelser i arbejdet 1 1 1 1 1

d. der er for travlt 1 1 1 1 1

e. vi er for få på arbejde 1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

>>Løbenummer


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

E. Grunde til at rapportere

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

23. Hos os er der tradition for at rapportere utilsigtede hændelser 1 1 1 1 1

24. Hos os er der tid til at rapportere utilsigtede hændelser 1 1 1 1 1

25. Hos os kommer der forbedringer ved at rapportere utilsigtede

hændelser

1 1 1 1 1

26. Hos os kan man trygt rapportere utilsigtede hændelser 1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

F. Åbenhed

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

Noget

enig

Helt

enig

27. Hvis vi hos os bemærker noget der kan true patientsikkerheden,

gør vi opmærksom på det

1 1 1 1 1

28. Hos os kan vi frit stille spørgsmål ved beslutninger eller handlinger

som foretages af overordnede

1 1 1 1 1

29. Hos os holder vi os tilbage og stiller ikke spørgsmål, når noget

virker forkert

1 1 1 1 1

G. Samarbejdet internt i afdelingen

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

30. Hos os hjælper vi hinanden og arbejder sammen 1 1 1 1 1

31. Samarbejdet bliver stærkere, når mange opgaver skal klares

hurtigt

1 1 1 1 1

32. Hos os behandler vi hinanden med respekt 1 1 1 1 1

33. Hos os hjælper personer fra andre team, hvis ét team har

særlig travlt

1 1 1 1 1

34. Ved vagtskifte går der ofte vigtig patientinformation tabt 1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

>>Løbenummer


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

H. Samarbejdet på tværs af afdelinger

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

35. Samarbejdet på tværs af afdelinger sikrer, at patienten får

den bedste behandling

1 1 1 1 1

36. De involverede afdelinger er sædvanligvis gode til at koordinere

patientens behandlingsforløb

1 1 1 1 1

37. Information går ofte tabt, når patienter bliver overflyttet fra én

afdeling til en anden

1 1 1 1 1

I. Patienten og sikkerhed

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Noget

enig

Helt

enig

38. Hos os er vi altid omhyggelige med at informere patienter

og/eller pårørende efter en utilsigtet hændelse, der har eller

kan få konsekvenser

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

Noget

enig

Helt

enig

1 1 1 1 1

39. Hos os beklager eller undskylder vi altid overfor patienten eller

de pårørende, hvis en utilsigtet hændelse skader patienten

1 1 1 1 1

40. Hos os opfordrer vi patienterne til at sige til, hvis noget virker

forkert

1 1 1 1 1

41. Hos os truer travlhed ikke patientsikkerheden 1 1 1 1 1

J. Om vejledninger

Angiv hvor enig du er i følgende udsagn:

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

Noget

enig

Helt

enig

42. Hvis jeg ikke arbejder ud fra vejledninger, sker det fordi:

a. de ikke er let tilgængelige 1 1 1 1 1

b. de ikke virker efter hensigten 1 1 1 1 1

c. jeg er presset til det pga. arbejdsbelastning 1 1 1 1 1

d. jeg har en faglig grund til ikke at følge dem 1 1 1 1 1

e. jeg glemmer at de findes / glemmer at bruge dem 1 1 1 1 1

f. de er for upræcise 1 1 1 1 1

>>Løbenummer


Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006

K. Involvering og rapportering af utilsigtede hændelser

Ja, en enkelt Ja, flere Nej, ingen

43. Har du været involveret i en eller flere utilsigtede hændelser

inden for det sidste år? 1 1 1

Alle / den er

rapporteret

44. Er denne hændelse/disse hændelser blevet rapporteret? 1

(Gå til spm 46)

45. Skriv meget gerne hvorfor hændelsen/hændelserne ikke er blevet rapporteret:

Ingen er /

den er ikke

rapporteret

(Gå til spm 46)

Nogle er og

nogle er ikke

rapporteret

1 1

Helt

uenig

Noget

uenig

Hverken

enig /

uenig

46. Hos os gør vi mere for patientsikkerheden nu end for et år

siden.

1 1 1 1 1

Noget

enig

Helt

enig

L. Faktuelle spørgsmål

47. Hvilken faggruppe tilhører du?

Læge ....................................................................

Sygeplejerske ....................................................

Social- og sundhedsassistent / sygehjælper /

plejer ..................................................................

Fysio- eller ergoterapeut ..................................

Bioanalytiker/laborant........................................

1

1

1

1

1

Lægesekretær...............................................

Jordemoder ...................................................

Radiograf ......................................................

Andet:

1

1

1

1

Under 3 mdr. Over 3 mdr.

48. Hvor lang tid har du været ansat i din afdeling? 1 1

Under 35 år 35-50 år Over 50 år

49. Alder 1 1 1

Mand

Kvinde

50. Køn 1 1

Returnér venligst skemaet i vedlagte svarkuvert. Portoen er betalt.

Tak for din medvirken!

>>Løbenummer

More magazines by this user
Similar magazines