DI HoveDstaDen - Region Hovedstaden

regionh.dk

DI HoveDstaDen - Region Hovedstaden

Erhvervsmæssige

nøgle tal

2009

di Hovedstaden

1


Redaktion: Morten Ørnsholt

og Marie Skov Christensen

Tryk: Kailow Graphic

ISBN: 978-87-7353-765-7

1300.01.09

2


Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne

kan gøre en forskel

Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører

over hele verden. Men de lokale rammevilkår har

stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne:

Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft.

Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens

kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret

for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice.

Denne pjece indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår

i Hovedstadsområdet. DI håber, at pjecen kan skabe dialog

om de lokale erhvervsvilkår. Der er behov for løbende udvikling,

og her kan mange kommuner hente inspiration fra

andre kommuner, som gør en god indsats.

Fakta om DI Hovedstaden

Regionalforeningen dækker DI’s medlemsvirksomheder

i kommunerne Albertslund,

Allerød, Ballerup, Brønd by,

Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg,

Frederikssund, Furesø, Gentofte,

Glad saxe, Glostrup, Gribskov,

Hals næs, Helsingør, Herlev, Hillerød,

Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm,

Is høj, København, Lyngby-Taarbæk, Ru ­

ders dal, Rødovre, Tårnby og Val lensbæk.

DI Hovedstaden repræsenterer godt

2650 virksomheder

DI Hovedstaden har til formål at:

– Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det

lokale politiske system

– Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien

i de regionale og lokale medier

– Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående

sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne netværk

– Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg

3


DI Hovedstaden: Befolkning og erhverv

Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i

Danmark. I 2008 faldt niveauet til færre end 16.000 ledige i

DI Hovedstadens område. Antallet af ledige forventes at stige

som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en

fordobling er antallet stadig historisk lavt og efterspørgslen

efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste

udfordringer for erhvervslivet i Hovedstadsområdet.

På landsplan beskæftiger DI’s medlemmer omkring 25 pct. af

alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI Hovedstadens

medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-,

rådgivnings- og servicevirksomheder.

Ledighed i DI Hovedstadens område

Antal personer

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

1.1.04

1.1.05

1.1.06

1.1.07

1.1.08

1.10.08*

* Foreløbige tal for oktober 2008

Kilde: Danmarks Statistik, 2008

4


Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher

I alt Fødevare- Jern- og Anden Engros- Transport og Autohandel Forretnings-

Antal industri metalindustri Industri handel kommunikation og service service

Albertslund 10.923 2 6 10 37 17 5 23

Allerød 6.745 1 15 9 37 7 3 28

Ballerup 20.607 3 11 16 22 12 3 33

Brøndby 13.655 1 9 7 31 22 5 26

Dragør 759 5 9 6 12 16 10 41

Egedal 4.420 2 32 11 20 7 5 22

Fredensborg 5.741 2 8 36 15 9 6 24

Frederiksberg 9.231 2 2 13 10 11 1 61

Frederikssund 5.699 6 13 19 14 14 13 19

Furesø 5.613 1 23 12 21 6 4 33

Gentofte 12.088 1 2 17 13 7 3 56

Gladsaxe 17.536 5 9 33 12 7 6 27

Glostrup 7.686 0 3 10 35 18 5 28

Gribskov 4.389 3 22 11 12 16 12 24

Halsnæs 3.451 6 34 7 10 14 8 21

Helsingør 7.909 2 14 23 17 11 7 25

Herlev 7.826 0 17 15 23 7 3 34

Hillerød 8.362 2 14 22 13 13 9 27

Hvidovre 9.685 5 9 13 21 24 4 23

Høje Taastrup 14.314 5 7 7 16 25 7 33

Hørsholm 4.162 1 4 4 33 9 5 44

Ishøj 3.487 6 14 3 20 21 8 28

København 122.398 2 3 9 11 23 2 51

Lyngby-Taarbæk 12.700 1 4 10 9 8 3 64

Rudersdal 14.206 3 9 8 19 5 5 50

Rødovre 6.872 1 13 12 27 14 6 27

Tårnby 15.891 1 7 2 7 70 4 9

Vallensbæk 1.774 1 5 5 31 27 4 26

Hele landet 1.093.554 6 16 14 15 16 6 27

Kilde: Danmarks Statistik, 2007

5


Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i

kommunerne

Den demografiske udvikling er en udfordring for alle kommuner

i DI Hovedstaden. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet,

overstiger markant gruppen, som kommer

ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle

kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet,

og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og

fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk

mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens

samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov.

Gruppen af ældre stiger markant i

DI Hovedstadens område

Ændring i aldersgrupper fra 2008 til 2030

Antal personer

120.000

100.000

65+ år

GOD PRAKSIS

”Vision Bo og Arbejde” I regionalforeningen

DI Thy/Mors har de i samarbejde

med kommunerne Morsø og Thisted,

de lokale erhvervsråd og uddannelsessteder

startet projektet ”Vision Bo og

Arbejde”. Målet er at fastholde den

udenlandske arbejdskraft. Det sker i erkendelse

af, at kommunerne ikke har

borgere nok i fremtiden til at varetage

alle jobs. Ved aktiv integration søger

man ikke blot at tiltrække men også at få

udlændinge til at bosætte sig med deres

familier i lokalområdet.

80.000

60.000

40.000

20.000

0

-20.000

-40.000

2008

2015

2020

2025

0–14 år

15–64 år

2030

Kilde: Danmarks Statistik, 2008

DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres

familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde

adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv

integration i sociale netværk.

7


Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer

at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær

Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet

i den private og den statslige sektor.

Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som

skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres.

37 mia. kr. koster sygefraværet

samfundet hvert år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær,

april 2008

I Hovedstadsområdet er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage

pr. ansat. F.eks. har en ansat i Høje-Taastrup

kommune knap 5 sygefraværsdage mere pr. år end i Allerød

kommune.

DI mener: Udfordringen med at nedbringe det kommunale sygefravær er en ledelsesmæssig

opgave.

8


Sygefraværsdage for ansatte i kommunen

Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, 2007

Allerød**

Helsingør

Glostrup

Lyngby-Taarbæk

Furesø

Rudersdal

Ishøj

Fredensborg

Ballerup

Herlev

Hørsholm

Egedal

Hillerød

Gladsaxe

Vallensbæk

Hvidovre

Tårnby

Frederikssund

Gentofte

Halsnæs

Frederiksberg

København

Brøndby

Dragør

Rødovre

Albertslund

Høje-Taastrup

11 12 13 14 15 16 17 18

Gns. af tre bedste

* Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Hovedstaden med lavest sygefravær

** Kommunen ligger under gns. af de tre kommuner i DI Hovedstaden med lavest sygefravær

Kilde: www.fldnet.dk

Dagsværk som

kan frigøres*

833

1.138

4.416

3.048

5.102

2.720

4.190

6.587

3.268

2.576

4.773

7.373

9.568

1.483

6.836

5.888

7.244

12.165

6.211

12.154

93.908

8.418

2.781

10.143

9.029

14.803

God praksis:

Nyt koncept skal nedbringe

sygefraværet i kommunerne.

De svenske kommuner har med

konceptet ”aktiv arbejdsmedicin”

oplevet et fald i sygefraværet

på 20 pct. Nu har Falck

Healthcare bragt konceptet til

Danmark, og en række kommuner

har allerede indledt samarbejde

med Falck. Målet er at

reducere sygefraværet gennem

en aktiv indsats både før og efter

de ansattes fravær.

Kilde: Danske Kommuner, sep.

2008

9


Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes

indsats varierer

Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed

for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere

opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate

og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne

har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed

også for at vurdere, om de kan tage et arbejde

eller ej. Kommunernes rolle øges fra 1. august 2009,

hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af

kommunerne.

Der er stor variation kommunerne imellem med

hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere,

de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate.

Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres

kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give

dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og

synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde.

F.eks. er der mere end ti gange så høj andel af ikkearbejdsmarkedsparate

i Brøndby som i Allerød.

På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikkearbejdsmarkedsparate

fra 2007 til 2008. I DI

Hovedstaden er andelen steget i 13 af de 28 kommuner.

DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer

på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse

og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job.

10


Ikke-arbejdsmarkedsparate i 2007 og 2008

Andel af 16–64 årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp

Allerød

Vallensbæk

Hørsholm

Egedal

Dragør

Rudersdal

Gentofte

Furesø

Lyngby-Taarbæk

Frederikssund

Gribskov

Tårnby

Halsnæs

Ballerup

Gladsaxe

Hillerød

Frederiksberg

Fredensborg

Høje-Tåstrup

Helsingør

Hvidovre

Glostrup

Ishøj

Albertslund

Herlev

Rødovre

København

Brøndby

Kilde: www.jobindsats.dk

Pct.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

Landets bedste (Allerød)

Hele landet

2007 2008

11


Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt

indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet

og integrationen

En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over

for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige

lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang

række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for

kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter.

Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken

udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem

de enkelte kommuner. De fleste kommuner i DI

Hovedstaden ligger over landsgennemsnittet, men primært

inden for gruppen af indvandrere ligger en række kommuner

lavere.

God Praksis:

Integration i virksomhederne i Hedensted

Med en erhvervsfrekvens på 83,7

for efterkommere og 69,2 for indvandrere,

ligger Hedensted i toppen blandt de

danske kommuner. Aktiveringsindsatsen

i Hedensted foregår i tæt samarbejde

med private virksomheder, og aktiveringen

sker som første prioritet i det private,

som støtter op om samarbejdet. De

økonomiske omkostninger ved indsatsen

får kommunen adskillige gange igen.

Foruden beskæftigelse skabes der gode

sociale relationer mellem bruger og virksomhed,

som styrker integrationen.

Kilde: Chef for jobcenter i Hedensted,

Hans Christian Knudsen

DI mener: Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring for de danske virksomheder.

Øget erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere er en vigtig og positiv

del af løsningen.

12


Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere

Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i 2007

Vallensbæk

Ishøj

Tårnby

Hvidovre

Glostrup

Egedal

Gladsaxe

Rødovre

Herlev

Høje-Tåstrup

Albertslund

Frederikssund

Gribskov

Furesø

Brøndby

Allerød

Lyngby-Taarbæk

Ballerup

Halsnæs

Hillerød

Fredensborg

København

Rudersdal

Helsingør

Frederiksberg

Dragør

Gentofte

Hørsholm

Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80

Indvandrere

Efterkommere

Hele landet Hele landet

Kilde: www.jobindsats.dk, Danmarks Statistik

13


Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne

får mere tid til undervisning

Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke

skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede

ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse

af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen.

Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel

og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan

frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres

anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for

kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder

vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere

fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt

den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne.

568.600 undervisningstimer kan blive

frigjort i DI Hovedstaden, hvis lærerne

i alle kommuner får lige så mange

katedertimer som gennemsnittet af de

fem kommuner i landet, hvor lærerne

har flest katedertimer.

Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger

Blandt kommunerne i DI Hovedstaden er der stor forskel på,

hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det

i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning,

hvis andelen af katedertimer opprioriteres.

16


Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer

Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer

Dragør**

Fredensborg

Brøndby

Glostrup

Helsingør

Frederiksberg

Furesø

Ishøj

Gentofte

Hillerød

København

Hørsholm

Rødovre

Hvidovre

Lyngby-Taarbæk

Tårnby

Vallensbæk

Gladsaxe

Egedal

Ballerup

Rudersdal

Allerød

Albertslund

Halsnæs

Høje-Taastrup

Frederikssund

Herlev

Gribskov

14 15 16 17 18 19

Gns. af fem bedste

* Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner

(Dragør, Solrød, Lejre, Mariagerfjord, Fredensborg)

** Kommunen er blandt landets 5 bedste

Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger

Årsværk som

kan frigøres*

1

3

3

12

13

14

7

21

18

112

12

15

28

25

26

9

38

38

43

48

30

33

34

70

61

35

74

17


Uddannelse: Flere unge skal videre efter

folkeskolen

Flere unge skal i gang med en kompetencegivende

uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og

for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre

med en uddannelse.

Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner

efter grundskolen. Fjorten kommuner i

Hovedstadsområdet har en højere andel end landsgennemsnittet,

som ikke går videre efter grundskolen.

En række kommuner, bl.a. Brøndby og Ishøj

har oplevet en markant reduktion i andelen som

ikke går videre fra 1997 til 2007.

God Praksis:

Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervsliv

og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune

i 2009 en række ungdoms-, efteruddannelser og 10.

klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddannelsesniveauet

i kommunen løftes, der skabes sammenhæng

mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og

samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes.

Kilde: Forstander Vagn Jørgensen,

Varde handelsskole og Handelsgymnasium

Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på,

at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse.

Her er det også vigtig at fastholde

de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere

job og uddannelse. UU vejlederne skal have

kendskab til de karrieremuligheder, der findes på

erhvervsuddannelserne.

DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet.

Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter

grundskolen.

18


16–19 årige som ikke kommer videre efter folkeskolen

Vallensbæk

Allerød

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Hørsholm

Rudersdal

Furesø

Dragør

Egedal

Gladsaxe

Hillerød

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Brøndby

Helsingør

Tårnby

Albertslund

Hvidovre

Rødovre

Høje-Taastrup

Halsnæs

Herlev

Ishøj

Gribskov

Ballerup

København

Glostrup

Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35

Landets bedste (Vallensbæk)

Hele landet

1997 2007

Kilde: Danmarks Statistik

19


Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående

uddannelser er vejen til job

Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem

uddannelse.

De 30-34 åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end

hos de 55-59 årige. Andelen med en videregående uddannelse

er overordnet steget, men andelen med en erhvervsuddannelse

er faldet.

Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte.

Gruppen udgør i dag mere end 1 mio., men der forventes relativt

færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen

med videregående uddannelse er den største gruppe personer

med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne

imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for

flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser,

der peger mod den private sektor.

64 pct. af virksomhederne i Region

Hovedstaden forventer, at rekruttering

af arbejdskraft bliver et problem inden

for det kommende halve år. Pro blemet

forventes størst inden for rekruttering

af faglærte og højtuddannede.

Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder,

sep. 2008

DI mener: Det er afgørende, at uddannelsesmønstret afspejler virksomhedernes behov

for arbejdskraft, så der er grundlag for fortsat udvikling af konkurrencedygtige danske

virksomheder.

20


Flere med videregående uddannelse, men færre med

erhvervsfaglig

30–34 og 55–59 åriges uddannelsesniveau

Albertslund 30-34 år

55-59 år

Allerød 30-34 år

55-59 år

Ballerup 30-34 år

55-59 år

Brøndby 30-34 år

55-59 år

Dragør 30-34 år

55-59 år

Egedal 30-34 år

55-59 år

Fredensborg 30-34 år

55-59 år

Frederiksberg 30-34 år

55-59 år

Frederikssund 30-34 år

55-59 år

Furesø 30-34 år

55-59 år

Gentofte 30-34 år

55-59 år

Gladsaxe 30-34 år

55-59 år

Glostrup 30-34 år

55-59 år

Gribskov 30-34 år

55-59 år

Halsnæs 30-34 år

55-59 år

Helsingør 30-34 år

55-59 år

Herlev 30-34 år

55-59 år

Hillerød 30-34 år

55-59 år

Hvidovre 30-34 år

55-59 år

Høje-Taastrup 30-34 år

55-59 år

Hørsholm 30-34 år

55-59 år

Ishøj 30-34 år

55-59 år

København 30-34 år

55-59 år

Lyngby-Taarbæk 30-34 år

55-59 år

Rudersdal 30-34 år

55-59 år

Rødovre 30-34 år

55-59 år

Tårnby 30-34 år

55-59 år

Vallensbæk 30-34 år

5-59 år

Hele landet 30-34 år

55-59 år

Pct. 0 20

40 60 80 100

Kilde: Danmarks Statistik, 2007

Erhvervsfaglig Videregående Uden uddannelse

21


Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at

effektivisere

Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten

alle landets kommuner i de kommende år.

Men færre børn og unge betyder samtidig lavere

udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af

ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere

udgifter de næste syv år.

Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for

at fokusere på en mere effektiv drift og levering af

velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager

fat.

I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter

til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske

udgiftstræk skønnes i gennemsnit

at øge de kommunale serviceudgifter med godt

1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til 2025.

I DI Hovedstaden falder udgiftsbehovet i langt de

fleste kommuner inden for både dagpasning og folkeskole

frem til 2015.

DI mener: Det er afgørende, at kommunerne

løbende tilpasser deres ydelser, så

de matcher behovet og herved kan imødekomme

det stigende ressourcebehov

som følge af den voksende gruppe ældre.

Udgiftsændring som følge af

befolkningsudviklingen

Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske

udvikling i 2007-15. Mio. kr.

Dag- Folke- Ældrepasning

skole pleje Øvrige I alt

Albertslund -3 -5 5 -4 -7

Allerød -4 -2 5 -2 -4

Ballerup -3 -3 10 0 4

Brøndby -2 -5 6 -3 -4

Dragør -1 -1 2 0 1

Egedal -1 1 10 3 13

Fredensborg -3 -3 6 -2 -1

Frederiksberg -2 3 -12 5 -6

Frederikssund -2 1 10 3 12

Furesø -3 -3 9 -1 3

Gentofte -4 -2 -10 -1 -17

Gladsaxe 0 -2 -1 1 -1

Glostrup -1 -2 2 0 -1

Gribskov -3 -3 7 -1 0

Halsnæs -1 0 6 2 7

Helsingør -7 -4 9 -2 -5

Herlev -2 -3 6 -2 -2

Hillerød -1 2 6 5 12

Hvidovre -2 -4 2 -2 -6

Høje-Taastrup 2 0 7 5 15

Hørsholm -2 -2 4 -2 -2

Ishøj 0 -3 4 0 0

København -8 0 -59 59 -8

Lyngby-Taarbæk -3 0 -9 -2 -14

Rudersdal -3 -1 3 -1 -2

Rødovre 0 -2 2 -2 -2

Tårnby 3 2 2 1 7

Vallensbæk 0 -1 2 0 1

Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger

23


Kommunal effektivitet: Konkurrence øger

servicen og effektiviteten

For at kommunerne kan imødekomme borgernes

krav om kommunale ydelser er det afgørende, at

servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og

ressourcer.

Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse,

hvor også private aktører har mulighed

for at byde ind.

Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges

til at levere den bedst mulige service til kommunerne.

Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet

og mere innovation i den offentlige sektor.

Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets

kommuner fra 2006 til 2007. Renses der for de udliciterede

gamle amtslige opgaver, er udviklingen

dog negativ i 22 kommuner, og målet er at opnå

samme positive udvikling, som det er set i de resterende

76 kommuner.

I DI Hovedstadens område varierer udliciteringsgraden

i 2007 fra 19,1 pct. i Rødovre til knap 33

pct. i Gribskov. Alle 28 kommuner har øget deres

udliciteringsgrad fra 2006 til 2007.

24


Andel af kommunale opgaver som varetages

af private (PLI*)

Gribskov

Brøndby

København

Herlev

Furesø

Allerød

Hørsholm

Frederiksberg

Fredensborg

Halsnæs

Albertslund

Egedal

Vallensbæk

Gladsaxe

Tårnby

Ishøj

Hillerød

Rudersdal

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Gentofte

Frederikssund

Helsingør

Ballerup

Glostrup

Hvidovre

Dragør

Rødovre

* PLI – Privat leverandørindikator

Kilde: Kommunale Nøgletal

Pct. 10 15 20 25 30 35

2006 2007

Landets bedste (Gribskov)

25


Kommunal effektivitet: Potentiale for øget

konkurrence

Der er stor variation i konkurrenceudsættelse inden for kommunernes

hovedkonti.

Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver.

Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de

bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse.

I København varetages 92,6 pct. af opgaverne inden for forsyning

af private leverandører mod mindre end 30 pct. i

Helsingør og Ishøj. Inden for kontoen sundhed varierer udliciteringsgraden

fra 20 pct. i Ishøj til kun 5,3 pct. i Ballerup.

God praksis:

Konkurrence ind i ældreplejen I Solrød

kommune tog man i 2003 initiativ til

at udbyde halvdelen af driften af kommunens

nye plejecentre. Udlicite ringen

har betydet, at både den private og kommunale

del har opnået stor succes målt

på brugertilfredshed. Udli citeringen har

øget fokus på konkurrence og skabt udvikling

og højnet kvaliteten.

Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød

Kommune, 2008

DI mener: Den private sektor kan bidrage til fornyelse inden for store dele af den

offentlige sektor. Derfor bør så mange offentlige opgaver som muligt konkurrenceudsættes.

Konkurrencen skal sikre en øget kvalitet til lavest mulige omkostninger.

26


Mange muligheder for konkurrenceudsættelse fordelt på kommunernes hovedkonti

Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti

2007 By-udvikling Forsyning Trafik og Undervisning Sundhed Sociale Admini-

Gennemsnit infrastruktur og kultur opgaver stration

Gribskov 32,8 57,5 85,4 22,6 19,2 19,8 37,0 14,2

Brøndby 29,7 42,4 69,9 45,3 13,1 11,6 32,1 17,1

København 28,8 21,2 92,6 64,3 17,0 11,9 27,5 27,5

Herlev 28,5 26,9 81,7 48,4 14,2 13,4 28,7 17,5

Furesø 28,3 49,5 70,9 25,0 30,8 7,7 22,3 27,8

Allerød 28,0 37,1 70,1 40,1 23,3 11,3 23,4 29,9

Hørsholm 27,5 30,1 51,5 28,0 21,6 8,4 25,6 30,8

Frederiksberg 27,4 32,3 90,7 21,1 20,1 18,2 24,0 29,9

Fredensborg 26,8 71,7 60,7 33,7 28,5 8,9 21,5 25,6

Halsnæs 26,1 24,3 55,3 56,4 14,9 15,3 21,3 25,5

Albertslund 26,0 19,8 29,2 20,1 12,8 8,2 34,9 19,9

Vallensbæk 25,8 32,3 67,2 35,6 16,5 8,1 23,1 23,1

Egedal 25,8 42,9 72,4 23,4 32,9 12,8 18,5 22,9

Gladsaxe 25,7 26,3 53,7 11,3 6,0 12,6 30,2 18,0

Tårnby 25,7 21,8 37,7 57,6 11,5 13,6 26,0 21,2

Ishøj 24,9 27,3 28,6 27,4 17,2 20,0 28,2 20,0

Hillerød 24,6 55,6 38,6 20,6 13,5 12,4 25,6 23,0

Rudersdal 24,3 21,5 69,1 34,5 19,3 14,1 23,2 21,1

Høje-Taastrup 24,1 47,1 59,4 20,9 15,4 12,6 21,6 24,4

Lyngby-Taarbæk 23,7 36,3 49,2 35,8 18,2 7,5 20,2 24,1

Gentofte 23,1 28,1 39,9 58,3 18,7 11,9 17,9 30,3

Helsingør 23,0 50,2 27,8 22,4 22,7 9,5 21,5 19,0

Frederikssund 23,0 44,8 62,5 22,0 12,3 5,6 21,1 24,1

Ballerup 22,5 57,9 81,5 30,8 7,1 5,3 21,4 20,5

Glostrup 22,0 17,7 38,7 22,3 13,0 8,1 21,2 24,6

Hvidovre 21,6 19,2 38,0 42,7 12,4 12,4 20,7 16,9

Dragør 19,8 27,1 89,1 12,9 15,2 10,1 18,3 20,7

Rødovre 19,1 10,1 32,7 15,2 6,9 9,3 20,3 24,7

Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger

27


Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal

fremme mobiliteten

Kommunerne har ansvaret for 95 pct. af vejnettet i

Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det

giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser

er attraktive for både borgere og

virksomheder og kan være udslagsgivende, når de

vælger, hvor de vil etablere sig.

70 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden

forventer, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre

det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep. 2008

Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i

den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige

pendlingsafstand har været støt stigende gennem

de senere år.

Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske

arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 1992

til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret

fra 42 til 27. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner

skærper vigtigheden af, at kommunerne

tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud

over egne kommunegrænser.

DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene – tid som kan bruges mere effektivt

og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur

skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet

28


Ind- og udpendling i kommunerne

Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen

Glostrup

Brøndby

Albertslund

Ballerup

Herlev

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Gentofte

Frederiksberg

Høje Taastrup

Rødovre

Vallensbæk

Hvidovre

Rudersdal

Allerød

Tårnby

Ishøj

Hørsholm

Furesø

Hillerød

Fredensborg

Egedal

København

Dragør

Frederikssund

Helsingør

Gribskov

Halsnæs

0 20 40 60 80 100

Andel indpendlere

Hele landet

Andel udpendlere

Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, 2007

Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, 2007

Kilde: Velfærdsministeriet 2008

29


Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal

støttes – ikke straffes

Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige

forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien.

Skattestoppet har sikret, at de kommunale

skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod

steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med

kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre

overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede

ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne

i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune,

skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune.

God praksis:

I 2009 har København, Tårnby, Rudersdal

og Norddjurs kom muner som de eneste

valgt at nedsætte skatten.

Kilde: Danske Kommuner, sep. 2008

I DI Hovedstaden ligger tolv af de 28 kommuner over den

gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan.

DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den

kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør

kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten.

30


Kommuneskatten 2009

Gentofte

Rudersdal

Frederiksberg

Tårnby

Hørsholm

Herlev

Lyngby-Taarbæk

København

Gladsaxe

Glostrup

Brøndby

Gribskov

Albertslund

Fredensborg

Høje-Taastrup

Dragør

Ishøj

VaIlensbæk

Allerød

HaIsnæs

Helsingør

Ballerup

Hillerød

Hvidovre

Egedal

Rødovre

Frederikssund

Furesø

3 mia. i dækningsafgift.

Kommunerne opkræver i 2009

ca. 3 mia. kr. i dækningsafgift.

Skatten svækker virksomhedernes

konkurrenceevne og

skaber ulige vilkår, da kun nogle

kommuner opkræver afgiften.

Svækkes erhvervslivet vil det i

sidste ende koste arbejdspladser

i kommunen.

I DI Ho ved stadens område opkræver

alle kommuner med

undtagelse af Gribskov dækningsafgift.

Langt hovedparten

opkræver det maksimale niveau

på 10 promille.

Kilde: Velfærdsministeriet

Pct. 22 23 24 25 26

Hele landet

Kilde: www.skm.dk, Kommunale Nøgletal

31


DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog

i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale

opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og

erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere

attraktive.

DI Hovedstaden arbejder for, at fremstillings-,

service- og rådgivningsvirksomheder får de bedst

mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder

som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse,

arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service.

> DI 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk di.dk

1

More magazines by this user
Similar magazines