Dagsorden - Region Hovedstaden

regionh.dk

Dagsorden - Region Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

DAGSORDEN FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADENS MØDE 17. DECEMBER 2008.

Mødet finder sted hos ISS Facility Services A/S, Møntmestervej 31, 2400 København

NV, kl. 13-15. Henvendelse i receptionen.

Dato:

10.12.2008

1. Velkomst og introduktion til ISS Facility Services A/S v. Divisionsdirektør Ole

Breinholt, ISS A/S

2. Finanskrisen og Hovedstadsregionen – effekt og udfordringer

Oplæg ved seniorøkonom Frank Øland Hansen, Danske Bank.

Efterfølgende diskussion.

3. Nyt initiativkatalog til Erhvervsudviklingsstrategien 2009-2010

Bilag 3.1 Indstillingsnotat

Bilag 3.2 Udkast til initiativkatalog

4. Høringssvar – VisitDenmarks turismestrategi ”Vores Rejse”

Bilag 4.1 Indstillingsnotat

Bilag 4.2 Udkast til høringssvar

5. Udpegning af bestyrelsesmedlem til VisitDenmarks bestyrelse

Bilag 5.1 Indstillingsnotat

6. Tilskud til Øresund Entrepreneurship Academy – 2009

Bilag 6.1 Indstillingsnotat

1 af 46


7. Øresund Science Region – basistilskud i 2009

Bilag 7.1. Indstillingsnotat

8. Stillingtagen til projekter og bevillinger

Bilag 8.1 Skematisk oversigt over indstillede bevillinger på mødet

8.1 Indstilling om medfinansiering fra Vækstforum af erhvervsprojekter (Region Hovedstadens

erhvervsfremmemidler)

8.1.1 Spin-off aktiviteter fremtidens vækstkilde (Vækstpakken)

Bilag 8.1.1 Indstillingsnotat

Projektbeskrivelserne for de indstillede projekter kan rekvireres fra Vækstforums

sekretariat

8.2 Indstilling af strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelse

8.2.1 Indstillingsnotat

8.2.2 Indstillingsskemaer

8.2.3 Økonomioversigt

9. Meddelelser

• Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen er nu blevet trykt. Uddeles på mødet.

• Klima, kommuner og vand – projekt om brugerdreven innovation, som blev indsendt

i september 2008 via Vækstforum. Bestyrelsen for brugerdreven innovation

har givet afslag. Men da man finder, at emnet er interessant og relevant, har man

på den anden side opfordret projektpartnerne til at revidere projektet med henblik

på en fornyet ansøgning i januar. Vækstforumsekretariatet er i dialog med ansøgerne

herom.

• Fødevareminister Eva Kjer Hansen har efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden

udpeget formand for Nordsjællands Landboforeningen Herdis Dam og direktør

Annette Kreiner, Dagrofa A/S, som henholdsvis medlem og suppleant af ministeriets

Innovationsudvalg.

2 af 46

Side 2


Bilag 3.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Nyt initiativkatalog til Erhvervsudviklingsstrategien 2009-2010

Dato:

9.12.2008

Det indstilles,

• at Nyt initiativkatalog til Erhvervsudviklingsstrategien 2009-2010 godkendes

Sagsfremstilling

Sekretariatet har inviteret alle partnerne i Vækstforum til en dialog om nye initiativer. Der

er holdt individuelle møder med alle erhvervsorganisationer, universiteter samt Wonderful

Copenhagen, Copenhagen Capacity og enkelte andre aktører – og der er afholdt et

fælles dialogmøde med kommunerepræsentanter og Væksthus Hovedstadsregionen på

erhvervsområdet. På beskæftigelsesområdet er der lavet en separat proces, hvor der

bl.a. er blevet afholdt et dialogmøde med lønmodtagerorganisationer, Beskæftigelsesregionen

og en række jobcentre. Møderne har fundet sted i løbet af oktober-november.

På et ekstraordinært møde den 19/11 i Vækstforums følgegruppe blev en bruttoliste

over forslag til initiativer drøftet. Der var enighed om kun at medtage de initiativer, som

havde en præcis projektbeskrivelse og en ”committet” partnerkreds bag sig. Parterne

bag initiativerne havde frist frem til den 1/12 til at supplere beskrivelsen af initiativerne.

På følgegruppemødet den 4/12 blev et revideret udkast drøftet.

Udkastet til initiativkatalog består af 10 markante initiativer. I alle initiativerne står der en

kreds af partnere bag, som er interesseret i og har ansvaret for at udvikle initiativet frem

til en konkret projektansøgning for Vækstforum. Dette vil ske i en løbende dialog med

Vækstforum-sekretariatet. Derudover omtales der i initiativkataloget en række supplerende

ideer til initiativer, som muligvis igangsættes i 2009-2010 – men eksempelvis

kræver yderligere modning i løbet af 2009.

3 af 46


Bilag 3.2

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

NYT INITIATIVKATALOG TIL ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIEN 2009-2010

Dato:

9.12.2008

Struktur for kataloget

Nedenfor er initiativerne beskrevet kort på 1-2 sider pr. initiativ med en kort indledning

om baggrund og behovet for initiativet. Derefter beskrives projektet og dets hovedaktiviteter.

Endelig beskrives partnere og økonomien i initiativet – det forventede bruttobudget

for initiativet. For mange af initiativerne er det for tidligt at beskrive en meget præcis finansieringsmodel,

men for de fleste initiativer vil det være en kombination af EU-strukturfonde,

Vækstforums egne midler og parternes egenfinansiering. I nogle initiativer kan

der være andre supplerende finansieringskilder (f.eks. puljen for brugerdreven innovation,

Rådet for Teknologi og Innovation)

Forslagene til initiativer er grupperet under erhvervsudviklingsstrategiens 7 indsatsområder.

Derudover afsluttes initiativkataloget med et afsnit om supplerende initiativer i 2009-

2010. Det er ideer til initiativer, som muligvis også igangsættes i 2009-2010 – men eksempelvis

kræver yderligere modning i løbet af 2009.

1. Stærke og perspektivrige klynger

Etablering af klyngeorganisation: Copenhagen Finance-IT Region

Baggrund

Finans- og IT-sektorerne er hver for sig stærke regionale klynger som begge bidrager

markant til beskæftigelsen og værdiskabelsen i Hovedstadsregionen. Eksempelvis er

hvert 13. private job i regionen placeret i den finansielle sektor. Samtidigt er begge sektorer

kendetegnet ved at være internationale metropolerhverv inden for videnservice,

hvor fremtidens vækst ventes genereret.

Der ses imidlertid stigende konkurrence mellem storbyregioner om at tiltrække og fastholde

disse erhverv. Den internationale konkurrence ventes yderligere intensiveret i de

kommende år, hvor arbejdspladser i hovedkontorsfunktioner i stigende grad kan placeres

uafhængigt af geografien. Mange andre metropoler har derfor øget deres indsats for

at opretholde eller styrke deres position som finansiel metropol – fx Stockholm, Amster-

4 af 46


dam, München, Madrid mv. På trods af dette, har der ikke tidligere været større opmærksomhed

på at styrke finansklyngen som drivkraft for vækst og jobskabelse i regionen.

En indsats er derfor nødvendig.

En helt afgørende del af innovationsevnen i den finansielle sektor er knyttet til ITinnovation,

og der ligger et stort uudnyttet innovationspotentiale i dette krydsfelt mellem

to af hovedstadens stærkeste klynger. Dette initiativ vil sætte fokus på innovation og

vækst i finansklyngen med særlig fokus på de områder, hvor der er en sammenhæng

med IT-sektoren.

Projektet

Det er initiativets overordnede mål, at skabe mere innovation, mere vækst og bedre

konkurrenceevne i Hovedstadens finansklynge. Denne indsats vil i stort omfang ligge i

krydsfeltet mellem Finans og IT – et samspil som især er et resultat af digitaliseringen af

den finansielle sektor. Første skridt til at nå målet er skabelsen af en permanent base –

en klyngeorganisation – der samler Hovedstadens, den danske og øresundsregionale

finans- og IT-sektor om de muligheder, der ligger i samspillet mellem finans og IT. Et

vigtigt element bliver her at få knyttet vidensinstitutioner langt tættere til erhvervene og

klyngen. Det vil derfor være naturligt, hvis initiativet bl.a. medfører oprettelsen af et nyt

innovationsnetværk i regi af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Andet skridt til at nå målet vil være igangsættelse af en række konkrete innovationsindsatser

fordelt på en række tematiserede fokusområder. Fokus vil være på at sikre koordinerede

indsatser på teknologi, innovation samt forskning og udvikling, herunder:

• Skabe flere samarbejder mellem virksomheder og universiteter

• Tiltrækning og fastholdelse af kompetente medarbejdere

• Etablering og udvikling af nye og ændrede uddannelser – sikre de rette kompetencer

• Identifikation, synliggørelse og udvikling af regionens unikke konkurrencefordele og

nicher, med henblik på tiltrækning og fastholdelse af virksomheder, kapital og arbejdskraft.

• Forbedre de generelle rammevilkår for finans og IT.

Arbejdet vil ske tematiseret, jf. ovenstående, hvorfor der i løbet af projektperioden igangsættes

en lang række del-projekter (deltagelse af relevante virksomheder) - som med

fokus på samspillet mellem finans og IT - vil løfte området.

Partnere, økonomi og tidsplan

Projektet samler en række aktører som allerede har givet mundtligt tilsagn om at bidrage

med kontant medfinansiering og/eller arbejdstimer til projektet. Deltagende organisationer

er: Finansrådet, Finansforbundet, DJØF Privat, Dansk Metal, HK Privat, IDA,

ITEK (DI), IT-Branchen (Dansk Erhverv), PROSA, Copenhagen Capacity og Øresund

IT. På uddannelses og videninstitutionsområdet deltager: CBS, IT-Universitetet, Københavns

Universitet, Århus Univesitet og evt. Aalborg Universitet. Ligeledes forventes en

5 af 46

Side 2


lang række virksomheder og organisationer at deltage i de mere konkrete udviklingsprojekter.

Projektets finansiering vil bestå af deltagernes egne midler og ressourcer samt støtte fra

relevante fonde, puljer og programmer, herunder EU’s Social- og Regionalfond, Højteknologifonden

og forskellige programmer under Forsknings og Innovationsstyrelsen.

Samlet projektøkonomi er skønnet til 40 mio. kr. over en periode på fire år: 2009-2012.

Projektet indledes med en fase 1, der afsluttes medio 2009. Her vil konkrete initiativer

blive lagt endeligt fast.

Sekretariatsmæssigt vil projektet blive forankret hos Finansrådet, og Finansrådet har allerede

bevilliget ca. 1,9 mio. kr. årligt til projektet i perioden 2009-2012 (finansiering i

2011-2012 er dog betinget af en positiv midtvejsevaluering). Medfinansiering fra øvrige

deltagere ventes på plads ultimo 2008.

Copenhagen Cleantech Cluster – Opbygningen af en klynge

Baggrund

Hovedstaden, Øresundsregionen og Danmark har en international styrkeposition i forhold

til cleantech – og Hovedstadsregionen fremstår som et af 10 områder i verden, der

har potentialet til at blive en af fremtidens cleantech regioner. Op imod halvdelen af landets

cleantech virksomheder er lokaliseret i regionen sammen med de førende vidensinstitutioner

på området. Den profil ønskes konsolideret og udbygget i de kommende år.

Hertil kommer, at cleantech er udråbt som et af de mest lovende fremtidserhverv, globalt

set.

Danmarks styrkeposition og regeringens og regionernes vision om at bevare den stærke

position kan understøttes af klyngedannelse. Studier viser, at arbejdspladsvæksten er

kraftigst i klyngeområder, da produktivitetsudviklingen for virksomhederne i en klynge er

kraftigere end for virksomheder udenfor. Det skyldes bl.a. bedre adgang til talent, innovationsmiljøer,

testfaciliteter, forskningsmiljøer, finansiering, international opmærksomhedsskabelse,

partnerskaber og ikke mindst – at tilstedeværelsen af mange aktører inden

for en branche skaber en fælles dynamik og netværk som giver en direkte konkurrencefordel

– med vækst og udvikling som resultat.

Projektet

Projektets visionen er at skabe en af Europas førende og mest konkurrencedygtige

klynger (Top 3) inden for cleantech over en 5-årig periode. Der er i dag rigtig mange

danske initiativer og aktører på cleantech-området. Men der mangler en fælles platform

der tænker de mange spillere og aktiviteter sammen på tværs. Der er derfor behov for at

opbygge ét netværk, der favner de mange og skaber en fælles platform som er den

samlede indgang til cleantech for virksomheder, forskere, investorer, iværksættere mv.

Kun ved at samle kræfterne kan vi blive blandt de bedste i verden – og kun derved kan

vi få adgang til den bedste internationale viden – til gavn for dansk innovation.

6 af 46

Side 3


Klyngeprojektet skal opbygge samarbejder, netværk og kompetencer samt udvikle

rammevilkår på cleantech-området gennem et femårigt projekt. Missionen er at bygge

en stærk og markant cleantech-klynge der arbejder på tværs af brancher og værdikæder,

og som strækker armene ud internationalt såvel som til det øvrige Danmark og på

sigt eventuelt også Øresundsregionen. Initiativet fokuserer på virksomhedernes behov

og har tre mål:

• At få flere danske såvel som udenlandske cleantech-virksomheder til at placere sig

og vokse i Hovedstaden og på Sjælland

• At få eksisterende cleantech-virksomheder til at vokse mere end de ellers ville gøre

• At få etableret flere nye cleantech-virksomheder og tiltrække og etablere arbejdspladser.

Projektet gennemføres med udgangspunkt i 6 indsatsområder med tilhørende aktiviteter:

• Klyngesekretariat, facilitere dialog mellem klyngens aktører og samarbejde med

udenlandske klynger, opmærksomhedsskabelse om klyngen i udlandet.

• Iværksætteri og inkubation: Facilitere, servicere, og rådgive cleantech virksomheder,

herunder udvikling af træningsforløb (inkubation for nystartere); sikre optimale

kommercialiseringsvilkår for spinn-outs fra videnmiljøerne mv.

• Engagement og rekruttering af regionens virksomheder: Sikre involvering af samt

formidling og erfaringsudveksling til relevante cleantechvirksomheder.

• Finansiering: Bistå iværksættere med viden om finansieringsmuligheder; tiltrække

udenlandsk venturekapital.

• Bringe forskningsbaseret viden og teknologier, opfindelser samt forsknings- og testfaciliteter

inden for cleantech i spil i forhold til etablering og udvikling af klyngen

• Forskningsbaseret innovation og nye universitetskurser, herunder tiltrække udenlandske

forskere, udvikle talentprogrammer, mv.

Partnere, økonomi og tidsplan

Partnerskabet bag initiativet består af Copenhagen Capacity, Scion DTU, DI, Risø DTU,

Københavns Universitet, Vækstfonden, som hver har ansvaret for et indsatsområde.

Projekter forventes at involvere mere end 100 virksomheder, herunder føres der konkret

dialog med 30.

Der er endnu ikke et eksakt beløb fastlagt til initiativet, men det er centralt for projektet,

at det får en størrelse, der muliggør at alle aktører, der beskæftiger sig med cleantech,

kan engageres. Ambitionen er at der i løbet af projektets 5 årige periode tilføres udviklingen

af cleantech området i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. Det er dog vurderingen,

at finansieringen skal findes i et mix af mange forskellige bidragsydere, som udover

deltagernes egne midler og ressourcer skulle bestå af mulig støtte fra Rådet for Teknologi

og Innovation, Højteknologifonden, Forskningsrådene, EU’s teknologiprogrammer

og EU’s Social- og Regionalfond.

Projektet vil omfatte såvel Hovedstadsregionen som Sjælland, hvorfor både Vækstforum

Sjælland og Vækstforum Hovedstaden forventes at medvirke til finansieringen.

7 af 46

Side 4


Elektronik

Baggrund

Elektronikindustrien er målt på omsætning den 3. største industribranche i Danmark kun

overgået af maskin- og fødevareindustrien. Omkring halvdelen af de danske elektronik

virksomheder er placeret i Hovedstadsregionen med 49.000 beskæftigede (ligeledes

over halvdelen af de beskæftigede i Danmark). Skønsmæssigt udgør den hovedstadsregionale

elektronikproduktion ca. 1% af det globale marked målt på omsætning. Derved

er elektronikområdet en af hovedstadsregionens globale styrkepositioner, da regionens

samlede industriomsætning udgør mindre end 0,5% af verdensmarkedet.

Projektet

Størstedelen af regionens og for den sags skyld hele den danske elektronikindustri består

af nicheproducerende små og mellemstore virksomheder. De fleste elektronik virksomheder

indgår i værdikædens tidlige faser med udvikling af platforme for indlejrede

systemer, også kaldet "pervasive computing" eller ”IT i alting”. Projektet omhandler derfor

ikke bare udvikling af pc'ere eller forbrugerelektronik som fladskærme eller mp3-

afspillere. Elektronik er integreret i biler, fly, bioteknologi og hjælper med at overvåge

trafik og begrænse energiforbrug via sensorer, optiske eller trådløse forbindelser. Projektet

er således målrettet virksomheder i en branchemæssig bred forstand inden for

både rum-, automobil-, medico-, vindmølle-, fly-, og off-shoreindustrien. Derfor sikrer en

satsning på elektronikindustrien også en fremtidig højteknologisk udvikling i regionen.

Der skal sættes fokus på elektronikindustriens evne til at udvikle innovative løsninger på

elektronikkens teknologiske udfordringer, hvilket som følge af krav til nye kompetencer,

viden og faciliteter – nødvendiggør et revitaliseret samspil mellem universiteter/GTS’er

og virksomheder. Kun derved kan regionens mange små og mellemstore virksomheder

fortsat være konkurrencedygtige på det globale marked.

Projektet vil sikre dette ved gennemførelse af fem hovedaktiviteter:

• Opbygning af relevante laboratoriefaciliteter i tilknytning til DTU og Delta - sikre

smv-virksomheder adgang til og rådgivning omkring udvikling af prototyper efter

konceptet "First-Time-Right" ved brug af moderne måleudstyr og programmer for

virtuel prototyping

• Kompetenceudvikling – styrke samspillet mellem virksomheder og universiteter om

forskning og udvikling af elektronik samt videreformidling af de rette kompetencer –

konkrete forskningstiltag samt kurser, konferencer, efteruddannelse mv.

• Uddannelse – etablere relevante phd-uddannelser (Erhvervs-phd) og satse på elite

scholarship.

• Internationalt samspil – øge virksomhedsdeltagelse i internationale forsknings- og

udviklingsaktiviteter, som f.eks. EU’s teknologiprogrammer, jvf. Forskings- og Innovationsstyrelsens

dokumentation for, at danske virksomheder ikke i tilstrækkelig omfang

ansøger og får tildelt puljemidler i forhold til deres volumen på det globale marked.

8 af 46

Side 5


• Tværgående aktiviteter - udvikle og etablere de rette organisatoriske rammer for en

klynge; gennemføre demonstrationsforløb; etablere match making.

For at sikre projektaktiviteternes erhvervsrettede karakter vil partnerskabet etablere et

panel bestående af klyngeprojektets målgruppe af brugervirksomheder, som skal drøfte

og godkende aktiviteternes relevans for elektronikindustrien.

Gennemførelsen af de fem hovedaktiviteter skal således sikre regionens virksomheder

en styrket platform for konkurrencedygtighed på det globale marked ved at understøtte

virksomhedernes udviklingsaktiviteter, sikre bedre adgang til rette kompetencer i forskningsverdenen

både regionalt og internationalt, sikre virksomheder større udbud af

kompetente medarbejdere samt i øvrigt understøtte virksomhederne i internationale

partnersøgninger og demonstrationsforløb.

Partnere, økonomi og tidsplan

Partnere med tilsagn om deltagelse: DELTA, DTU Fotonik, DTU Elektro, DTU Informatik,

DI/ITEK, Copenhagen Plus og Axcon. Projektets leadpartnere vil være DELTA og

DTU på hhv. virksomheds- og uddannelsessiden. Øvrige potentielle interessenter: Teknologisk

Institut, Aalborg Universitet (CISS), IT-Universitetet, Center for Trådløs Kommunikation,

Center for Short Range Wireless Technologies, Væksthus Hovedstadsregionen.

Herudover deltagelse af en lang række virksomheder.

Finansieringen vil udover deltagernes egne midler og ressourcer skulle bestå af mulig

støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Forskningsrådene,

EU’s teknologiprogrammer, EU’s Social- og Regionalfond samt Vækstforums erhvervsfremmemidler.

Budgettet over en 3-årig periode er på i alt 30 mio. kr. Projektets fokus på elektronikindustrien

afspejles budgetmæssigt ved, at 4/5 af budgettet direkte allokeres til tiltag, der

målrettes virksomhederne i form af adgang til laboratoriefaciliteter, efteruddannelseskurser,

match-making og deltagelse i internationale teknologiprogrammer. Den resterende

1/5 af budgettet målrettes forskningsrelaterede aktiviteter ved regionens universitetsinstitutioner,

der kan understøtte virksomhedernes behov for ny viden og flere kandidater

til ansættelse i virksomhederne.

2. Nye virksomheder – ny viden

Energirigtig renovering

Baggrund

Omkring 40 % af energiforbruget i Danmark anvendes i bygninger. I Region Hovedstaden

består bygningsmassen af mere end 150 mio. kvm. og udgør et meget væsentligt

samfundsaktiv, forudsat at den løbende vil blive renoveret. De eksisterende bygninger

vil i lang tid fremover udgøre hovedparten af bygningsbestanden. Dog er energiforbruget

her stort, nemlig næsten 3 gange så højt som i lavenergibygninger. Det skønnes, at

eksisterende bygninger i en periode frem til 2050 vil kunne energirenoveres til lavener-

9 af 46

Side 6


gibygninger. Dette kan ske på fornuftig vis med hensyn til arkitektur, økonomi og indeklima.

Der er derfor et stort potentiale for besparelser, hvoraf kun en lille del bliver realiseret

i dag. Energibesparelser i byggeri har således et meget stort vækstpotentiale de

kommende år.

Desuden står klimaforandringer og ønsket om energiforsyningssikkerhed højt på den

globale dagsorden. Konkurrencen om at kunne levere let tilgængelige, prisbillige og effektive

standardløsninger for energirigtig renovering vil være stærkt stigende, hvorved

mulighederne for afsætning på et ekspanderende globalt marked vokser.

Projektet

En stor del af Vestegnens boliger er bygget sidst i tresserne og står foran omfattende

renoveringer i milliardklassen. Projektet vil med udgangspunkt i Miljøvidenparken i Albertslund

og en række store kommunale bolig- og energirenoveringsprojekter på Vestegnen

skabe et omfattende laboratorium/demonstrationsområde (1:1) for energirigtige

renoveringsløsninger samt etablere en blivende ”indgang til Danmark” på området.

Intentionen er blandt andet at facilitere de kommunale bygherrer i strategiske samarbejder

med virksomheder og forskningsinstitutioner om at udvikle, afprøve og demonstrere

løsninger i stor skala, som er økonomisk fornuftige og let implementerbare for såvel private

som offentlige bygherrer. Der udvikles og afprøves desuden metoder til optimering

af selve renoveringsprocessen. Projektet skal således udvikle nye teknologier og bidrage

til spredning og demonstration af allerede eksisterende teknologier med sigte på

samlet at give branchen et teknologisk og kompetencemæssigt forspring internationalt.

Det er forventningen, at stadig flere offentlige bygherrer og private virksomheder vil være

interesseret i at indgå i Miljøvidenparken og intentionen er således, at centerets aktiviteter

løbende udvides i de kommende år.

Projektet har til formål at:

• øge branchens internationale konkurrencedygtighed

• oparbejde et større marked for udvikling, afprøvning og demonstration af energirigtige

renoveringsteknologier og -koncepter

• udgøre et eksempel på fordelene ved strategiske partnerskaber mellem offentlige

aktører, private virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Der skal således arbejdes med:

• udvikling, afprøvning og demonstration af energirigtige renoveringskoncepter i stor

skala

• energioptimering og kosteffektivisering af selve renoveringsprocessen bl.a. ved inddragelse

af digitale og mobile modeller og visualiseringer samt nye metoder til samarbejde

og kommunikation mellem aktørerne

• udvikling af livs-energiregnskab for bygninger og anvendelse af intelligente byggematerialer

10 af 46

Side 7


• optimering af beboernes motivation for energirigtig renovering gennem bl.a. nye digitale

metoder til brugerinvolvering samt reduktion af byggegener gennem noninvasive

renoveringsmetoder

• udvikling af uddannelses- og efteruddannelsestilbud til elever og medarbejdere i

byggeriet samt kommunalt ansatte

• massiv opmærksomhedsskabelse om fordelene ved at investere i energirigtig byggeri

med henblik på oparbejdelse af hjemmemarkedet

• rådgive om finansieringsformer for primært offentlige bygherrer

• Initiere internationale projekter med henblik erfaringsudveksling og oparbejdelse af

et internationalt marked

Initiativet skal koordineres med beslægtede initiativer inden for energirigtig renovering,

som bl.a. finder sted i Region Sjælland.

Partnere, økonomi og tidsplan

Partnere som har givet tilsagn: De syv Vestegnskommuner, Enemærke og Petersen,

Henning Larsen Architects, COWI, Brunata, DONG, TAC, Velux, Dansk Byggeri,

CBS/Center for ledelse i byggeriet, Alexandrainstituttet, VEKS, AI Gruppen.

Andre samarbejdspartnere: KIBS-projektet (Klimaændringer og Innovation i Byggeriet,

Region Sjælland), andre kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, Øresund

Environment Academy, Innovation Center Copenhagen, Væksthus Hovedstadsregionen,

Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger, DTU-BYG,

Risø, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet/Statens Byggeforskningsinstitut,

Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns tekniske Skole, CPMU (kompetence- og

videncenter i Litauen), NIRAS, Esbensen, Kulturarvsstyrelsen m.fl.

Desuden vil det være muligt at blive medlem af foreningen Miljøvidenparken, hvilket en

række private virksomheder allerede har vist interesse for.

Projektets budget er på 37 mio. kr. over en 3-årig periode. De årlige udgifter fordeler sig

på sekretariat, husleje mv. (2,5 mio.), faglige projektledere (5 mio.), kommunikation og

kompetenceudvikling (3 mio.), forsknings- og udviklingsaktiviteter (2 mio.). Egenfinansieringsdelen

forventes at fordele sig på kommuner (50%), private virksomheder (35%)

og øvrige partnere (15%).

Højtuddannede studerende – næste generation af iværksættere

Baggrund

Omkring halvdelen af landets universitetsstuderende tager deres kandidatgrad fra et

universitet i hovedstadsregionen. Kun omkring 4-5% eksponeres i dag for iværksætteri

og entrepreneurship.

Med det erklærede formål, at styrke innovationen og entrepreneurship blandt studerende

har universiteterne igennem en årrække taget en lang række initiativer på linje med

Vækstforum Hovedstadens ambitioner på området. Herunder er der etableret studenter-

11 af 46

Side 8


væksthuse – fx Katalyst og Katapult ved Københavns Universitet, Væksthus+ ved DTU,

og senest IDEA-House ved CBS. Universiteterne tilbyder nu eksempelvis meritgivende

kurser i entrepreneurship, workshops og summerschools, vejledning, Ph.d.-kurser, mentorordninger,

projektkuvøser. Universiteterne har hermed både fokus på udvikling af

brede entreprenante kompetencer, evnen til at se forretningsmulighederne i sit fag og

sin viden, samt på hjælp til konkret opstart og forretningsudvikling.

Organisationer som Øresund Entrepreneurship Academy (ØEA) og Venture Cup opererer

ligeledes ift. de studerende på universiteterne. ØEA bl.a. med at øge udbuddet af

iværksætterkurser på regionens universiteter mhp. at 15% af alle studerende i 2015 har

taget praksisorienterede iværksætterkurser i løbet af deres uddannelse. Venture Cup

arbejder på tværs af universiteterne, som en forretningsplankonkurrence med fokus på

at coache studerende til at udvikle nye virksomheder i tæt kobling med investorer og erfarne

iværksættere.

Projektet

Der er således mange aktiviteter i gang, men der mangler volumen både i udbud af kurser

og aktiviteter, og i antal af studerende der eksponeres for entrepreneurship. På den

baggrund er der basis for at udvikle et større samlet program (som paraply for flere delprojekter/indsatser)

for at intensivere indsatsen overfor studerende og nyudklækkede

kandidater indenfor entrepreneurship, og indenfor iværksætteri i klar kobling til iværksættersystemet

uden for universiteterne. Målsætningen er at øge etablerings-, vækst-, og

overlevelsesraterne blandt de kommende iværksættere fra regionens universiteter. Andelen

af iværksættere med videregående uddannelse skal øges og de studerendes

iværksætterkompetencer udvikles.

Programmet ventes bl.a. at omfatte:

• Konkrete udviklingsprojekter i studentervæksthusene.

• Flere studerende fra alle fagretninger skal deltage Venture Cup konkurrence.

• Flere nystartede virksomheder.

• Kursusudvikling med fokus på tværfaglighed og samarbejde på tværs i regionen.

• Opkvalificering og oprustning på undervisersiden.

• Tiltrækning af internationale entrepreneurship begivenheder, samt eliteforløb for

danske studerende og underviser, til at tage ud, og hente inspiration hjem.

• Videnopsamling, kortlægning og dokumentation af initiativerne og udviklingen.

Partnere, økonomi og tidsplan

Københavns Universitet, DTU, øvrige universiteter i regionen, Venture Cup, Øresund

Entrepreneurship Academy, Københavns Erhvervscenter, Symbion, Væksthus Hovedstaden

mfl.

Der etableres ikke nye organisationer men sikres en koordination og større deltagelse i

de etablerede tilbud for at sikre nye virksomheder og ny viden og en styrkelse af hovedstadsregionens

internationale position når det gælder højtuddannede iværksættere.

12 af 46

Side 9


Budgetoverslag: 36 mio. over 4½ år, heraf op mod halvdelen fra regionalfondsmidler.

Supplerende midler kan komme fra Rådet for Teknologi og Innovation, samt det forskningsrådgivende

system. Herudover skal initiativet ses i sammenhæng med en evt.

Vækstforum-medfinansiering af Øresund Entrepreneurship Academy fra 2009.

3. Metropolregionens udvikling

Ingen forslag til initiativer

4. Forskning og innovation

Medico Innovation Center

Baggrund

Medicoindustrien udgør en betydelig international erhvervsmæssig styrkeposition i

Danmark og i særdeleshed i hovedstadsregionen. Samlet udvikler, producerer og markedsfører

danske medicovirksomheder for knap 40,8 mia. kr., hvoraf 90 % eksporteres.

Branchen beskæftiger mere end 38.000 medarbejdere. For fortsat at sikre det høje internationale

niveau har medicoindustrien behov for udvikling af innovative produkter,

som baserer sig på førende forskningsresultater og viden om, hvilke behov der er blandt

brugerne i sundhedsvæsenet.

I hovedstadsregionen findes en række internationalt stærke universiteter, videnscentre

og forskningsinstitutioner med stærke kompetencer inden for medicoteknik. Via et tæt

samarbejde med erhvervslivet spiller forskningen på DTU en væsentlig rolle for udvikling

af medicoklyngen.

Et samarbejde mellem medicoindustrien, hospitaler i Region Hovedstaden og DTU om

etableringen af et Medico Innovation Center kan således understøtte udviklingen af nye

produkter og services til sundhedsvæsnet.

Projektet

Det primære formål med centret er at understøtte fortsat vækst og udvikling i medicoklyngen.

Fokus for Medico Innovation Center er på medico-tekniske udstyr i alle sine

forskellige former, såvel hvor det kan øge kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats, som

hvor det er arbejdskraftbesparende teknologi. Inden for denne ramme skal Medico Innovation

Center fremme:

• Udvikling af stærke innovationsalliancer mellem den private sektor, DTU og regionens

hospitaler og praksissektor

• Forskningsdreven og brugerdreven innovation af medico-teknisk udstyr

• Etablering af Living Labs

• Styrkelse af netværksdannelsen i medicoklyngen

• Stimulering af nye start-ups

Centrets rolle er ikke at ”huse” de forskellige tiltag – men at forestå de netværksdannende

aktiviteter, foretage scouting og formidling mellem parternes behov samt initiere

13 af 46

Side 10


igangsætningen af højt prioriterede konkrete udviklingsprojekter. Centerets opgaver

kommer derfor til at bestå i at:

• Identificere nye projektideer og samarbejdsflader

• Fungere som matchmaker mellem parterne

• Bistå parterne med vejledning og rådgivning i udvikling af konkrete projekter

• Understøtte videnformidling og netværksdannelse

• Bidrage til at tiltrække og skabe internationale samarbejdsparter og kontakter

I forhold til rådgivning og vejledning om fundraising og teknologioverførsel lægges op til,

at Medico Innovation Center skal samarbejde med de eksisterende teknologioverførsels-

og forsknings- og innovationsstøtteenheder i Region Hovedstaden og på DTU.

Partnere, økonomi og tidsplan

Med det allerede tætte samarbejde som udgangspunkt etableres Medico Innovation

Center som en platform for regionens hospitaler, forskere fra DTU og Medicoindustrien.

Derudover udvikles samarbejdet med en række andre relevante aktører i regionen, deriblandt

Københavns Universitet, GTS-institutterne, Copenhagen Capacity m.fl. Endelig

vil der være behov for samspil og koordinering med Center for Sundheds Innovation (se

nedenfor) - ikke mindst i forhold til projekter inden for sundheds-IT.

Centrets basisøkonomi vil udgøre 8 mio. kr. årligt, finansieret af de tre parter med 4 mio.

kr. og 4 mio. kr. fra Brugerdreven innovation/EU-finansiering o.l. Herudover er det målet,

at der igennem konkrete udviklingsprojekter kan tilvejebringes midler på minimum 20

mio. kr. årligt, der bl.a. kan søges gennem Rådet for Teknologi og Innovation samt Program

for Brugerdreven Innovation. Centret etableres i første omgang som et udviklingsprojekt

for en femårig periode.

Center for Sundheds Innovation

Baggrund

Region Hovedstaden er ansvarlig for drift og udvikling af landets største sundhedsvæsen,

og dermed arbejdsgiver for op mod 40.000 ansatte. I disse år er medarbejdere og

ledere i sundhedsvæsnet under et stadig større pres for at levere bedre og mere effektiv

patientbehandling i et stadigt højere tempo. Dette er en udfordring, som kræver, at

sundhedsvæsenet udvikler sig og afsøger nye veje til at øge effektivitet og kvalitet for

såvel patienter og medarbejdere.

En af vejene er at blive bedre til systematisk at udnytte den viden og udvikle de gode

ideer, der dagligt opstår blandt sundhedspersonalet – det som kaldes medarbejderdreven

eller brugerdreven innovation. Med et fælles Center for Sundheds Innovation lægges

op til en målrettet indsats, som skal understøtte udviklingen af nye processer og

produkter igennem et tættere samarbejde med erhvervslivet og medvirke til, at viden og

erfaringer kan blive formidlet ud og komme alle regionens hospitaler og sundhedsvæsenet

i resten af Danmark til gode.

14 af 46

Side 11


Projektet

Formålet med etableringen af et Center for Sundhedsinnovation forankret på regionens

hospitaler er at understøtte brugerdrevet og medarbejderdrevet innovation i samspil

med det private erhvervsliv. Centret skal medvirke til at fremme projekter og aktiviteter

inden for følgende områder:

• Innovation af patientforløb, med henblik på bedre kvalitet og større effektivitet

• Udvikling af ny sundhedsteknologi med udgangspunkt i medarbejdere og brugeres

viden

• Arbejdskraftbesparende teknologi i processer og arbejdsgange

• Arbejdsgange, som forbedrer medarbejdernes arbejdsforhold

• Samspil med industrien om produktudvikling til sundhedsvæsnet

Et af områderne med størst potentiale er fremme af innovative IT-løsninger inden for

sundhedsområdet (SundhedsIT), som en lang række aktører har vist stor interesse for

(IT-branchen, ITEK, IT-institutter på universiteterne, Alexandra-instituttet, Øresund IT

m.fl. samt Region Hovedstadens IT-afdeling). Områderne kan bl.a. være:

• Mobile løsninger som en del af understøttelse af forløbsprogrammer for kroniske

sygdomme

• Telemedicin

• Beslutningsstøtte og planlægningssystemer

Partnere, økonomi og tidsplan

Center for Sundhedsinnovation etableres som et 4-årigt projekt med et årligt driftsbudget

på 5 mio. kr. Herudover forventes, at centret kan medvirke til at skaffe projektmidler

til konkrete innovationsprojekter på hospitalerne på 20 mio. kr. årligt, bl.a. fra statslige

puljer: Rådet for Teknologi og Innovation, Program for Brugerdreven innovation samt

ABT-fonden (Arbejdskraftbesparende Teknologi) og Højteknologifonden.

Det er hensigten, at hovedparten af finansieringen af driften af Center for Sundhedsinnovation

søges via Vækstforum Hovedstaden (erhvervsfremmemidler), EU's strukturfonde

samt EBST’s program for ”Brugerdreven Innovation”.

På det grundlag kan finansieringsbudgettet for Center for Sundhedsinnovation se således

ud:

• Brugerdreven Innovation 6 mio. kr.

• Hospitalerne og psykiatrien 4 mio. kr.

• EU-strukturfond 10 mio. kr.

Projektet forankres på regionens hospitaler. Derudover skal være en tæt involvering af

virksomheder og videninstitutioner.

15 af 46

Side 12


5. Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer

Rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren

Baggrund

Der er stor mangel på arbejdskraft i regionen – både blandt private virksomheder og den

offentlige sektor. Dette gør sig også gældende hos regionens største arbejdsgiver, Region

Hovedstaden – og i særdeleshed inden for det specialiserede sundhedspersonale.

På pleje/omsorgsområdet forventes det, at man inden for de kommende 8 år vil komme

til at mangle 20% af det nødvendige personale.

Projektet

I projektet skal der udvikles og afprøves en model for hurtigt og effektiv rekruttering af

udenlandske sygeplejersker og læger. Der skal i projektet arbejdes med metoder til at

skabe det bedst mulige match mellem på den ene side den udenlandske medarbejders

baggrund og forudsætninger og på den anden side kravene til jobbet.

Det er endvidere et formål med projektet, at styrke integrationen af den udenlandske

medarbejder og medfølgende ægtefælle og børn i samfundet mhp. at fastholde arbejdskraften

i en længere årrække.

Projektet skal munde ud i en værktøjskasse eller en række anbefalinger til rekruttering

og fastholdelse af udenlandske læger og sygeplejersker i Danmark, så projektets resultater

kan blive nyttiggjort i fremtiden.

I projektet skal der identificeres de lande, hvorfra der bedst kan rekrutteres læger og sygeplejersker,

deltage i messer i relevante lande og udvikle en internetportal til synliggørelse

af regionens hospitaler i udlandet. Der tilrettelægges et introduktionsforløb med fokus

på, hvordan en dansk hospitalsafdeling fungerer, herunder kulturen, samarbejdsformer,

praktiske forhold etc. Der gives erhvervsrettet danskundervisning, og medarbejderen

og familien hjælpes med at skabe kontakter og netværk. Endelig sker der evaluering

af værktøjskasse/anbefalinger.

Det er målet at rekruttere mindst 200 sygeplejersker og læger og at fastholde mindst 60

procent som ansatte på regionens hospitaler og psykiatri efter tre år.

Partnere, økonomi og tidsplan

Projektet forankres i et bredt partnerskab mellem hospitalerne i Region Hovedstaden.

Samtlige hospitaler og regionens psykiatrivirksomhed indgår heri.

Budgetoverslag: 30 mio. kr. over 3 år. Det er sigtet, at projektet skal have medfinansiering

på op til halvdelen af udgifterne fra EU’s Socialfond.

16 af 46

Side 13


Innovationskraft og entreprenørskab i de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden

Baggrund/Projektet

Udviklingsprojektet har som formål at udbrede innovation og entreprenørskab inden for

de fire gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen: stx, hf, hhx og htx. Projektet er ikke

begrænset til udvikling af uddannelsernes og undervisningens indhold og form eller til

udbredelse af faget Innovation, men tager også fat på de organisatoriske og ledelsesmæssige

forudsætninger for at skabe innovative og kreative studenter. Projektet skal

udvikle en ny, samlet strategi, der vil udgøre et tilbud til alle de almene, tekniske og

merkantile gymnasier i regionen.

Projektet vil i sit indhold og organisering tage udgangspunkt i de fire uddannelsers individuelle

karakter, og vil derfor indeholde såvel tværgående aktiviteter som aktiviteter

målrettet den enkelte uddannelse og dennes faglighed. Dette sikres dels gennem en

styregruppe sammensat med repræsentanter fra alle de fire uddannelser og fra skoler,

der allerede har markeret sig inden for innovation og entreprenørskab, dels gennem flere

arbejdsgrupper, der sammensættes efter faglig og pædagogisk ekspertise. Uddannelsernes

forskellige styrker vil blive udnyttet, fx vil der være særlig fokus på htx’ styrker

inden for naturvidenskab og projektstyret undervisning.

Målene for projektet er at

- udvikle en ny innovationspædagogik for gymnasier

- udvikle og afprøve undervisningskoncepter og –materialer, som understøtter entrepreneuriel

undervisning på gymnasialt niveau

- gennemføre kompetenceudviklingsforløb inden for innovation og innovationspædagogik

for lærere på stx, hf, hhx og htx

- gennemføre kompetenceudviklingsforløb inden for innovationsledelse for gymnasierektorer

og -ledere

Projektet har således lærere og ledere som de umiddelbare målgrupper, og har som

ønsket effekt,

- at gymnasiernes generelle innovationskraft styrkes,

- at gymnasierne formulerer udtrykkelige handleplaner for innovation og entreprenørskab,

herunder styrker samspillet med erhvervslivet,

- at de udviklede pædagogikker og materialer anvendes, samt

- at antallet af elever, der tager valgfag inden for innovation og iværksætteri

og/eller deltager i European Business Game og Young Enterprise Company

Programme, øges.

Udviklingsarbejdet vil i sig selv følge innovationsprincipper og lægger op til en åben proces

med bred involvering og i samarbejde med erhvervslivet. Projektet skal have en

vedvarende effekt efter sit udløb, og der vil derfor løbende være aktiviteter, som skaber

opmærksomhed om projektet og forståelse for behovet for innovation og entreprenørskab

på området.

17 af 46

Side 14


Projektet vil med sin ambitiøse, omfattende og tværgående karakter være enestående i

udviklingen af ungdomsuddannelserne i Danmark og vil med start i foråret 2009 være

timet i forhold til Undervisningsministeriets opfølgning på Globaliseringsstrategien, hvor

der bliver sat stigende fokus på ’det innovative gymnasium’.

Projektet vil give de involverede gymnasier metoder til at virkeliggøre uddannelsernes

lovfæstede mål om, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Enkelte

gymnasier har hidtil lavet mindre udviklingsprojekter på område, men generelt er regionens

gymnasier – og især de almene (stx) – bagud, når det kommer til innovation og entreprenørskab.

Samtidig er der fra arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser en

stigende efterspørgsel efter netop kreative og innovative kompetencer. Der er derfor et

stigende behov for, at gymnasierne udvikler innovativ pædagogik og entrepreneuriel

undervisning og styrker samspillet med erhvervslivet.

Partnere, økonomi og tidsplan

Projektet forventes etableret i et samarbejde mellem Selvstændighedsfonden/Young

Enterprise og en række regionale gymnasier.

Projektet har et samlet budget på ca. 20 mio. kr. og forventes finansieret af den europæiske

socialfond, de regionale midler til uddannelser, de deltagende uddannelsesinstitutioner,

Selvstændighedsfonden/Young Enterprise og øvrige parter. Forventet projektperiode

2009-2011.

Uddannelsesinstitutionen som kompetencekonsulent for SMV’er

Baggrund

Regionens små og mellemstore virksomheder gør kun i mindre omfang brug af det formelle

uddannelsessystem. Årsagerne hertil er flere. Fra virksomhedernes side peges

der typisk på, at uddannelsessystemet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt og tilpasset virksomhedernes

behov. Og fra uddannelsessiden fremhæves det derimod, at virksomhederne

ikke prioriterer kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til udvikling og

vækst i virksomhederne.

Den overordnede målsætning i projektet er at styrke uddannelsesinstitutionernes rolle i

forhold til kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder. Kompetenceudvikling

af virksomhedernes medarbejdere er væsentlig i forhold til at kvalificere arbejdsstyrken

regionalt og sikre udvikling og vækst i den enkelte virksomhed. Derfor skal projektet

styrke samarbejdet mellem parterne og udvikle uddannelsesinstitutionerne, så de i højere

grad kan påtage sig rollen som kompetenceudviklingskonsulenter over for virksomhederne.

Projektet

Indsatsområderne i projektet er:

• At styrke uddannelsessystemets servicering af de mindre virksomheder. Dvs. udvikle

nye undervisningsprodukter og services – samt opkvalificere i forhold til dels

undervisning dels rådgivnings- og vejledning.

18 af 46

Side 15


• At øge virksomhedernes efterspørgsel efter efteruddannelse. Dvs. virksomhederne

skal have et bedre indblik i, hvorledes kompetenceudvikling kan styrke virksomheden.

I projektet vil der indgå en kortlægning af udfordringer og barrierer i forhold til samarbejdet,

og der vil gennemføres et tværgående udviklingssamarbejde med regionens

SMV’er. I udviklingssamarbejdet skal der gennemføres kvalificeringsforløb for uddannelsesinstitutionerne

og afprøvning af udviklede koncepter med cirka 20 deltagende

virksomheder. De deltagende virksomheder vil være karakteriseret ved at ligge inden for

regionale branchemæssige vækstområder og fortrinsvis beskæftige kortuddannede.

Partnere, økonomi og tidsplan

Projektet forventes etableret i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Voksenvejledernetværket,

erhvervs- og brancheorganisationer, erhvervsservicecentre og

regionens virksomheder. Projektet vil bygge videre på de tidligere erfaringer fra et projekt

mellem Dansk Erhverv og Undervisningsministeriet.

Projektet har et samlet budget på ca. 15 mio. kr. og forventes at blive finansieret via

EU’s socialfond, de regionale udviklingsmidler til uddannelse, uddannelsesinstitutionerne,

virksomheder samt øvrige parter i projektet.

6. Markedsføring, events, kultur og værdier

Ingen forslag til initiativer.

7. Øresund og det internationale udsyn

Ingen forslag til initiativer.

SUPPLERENDE INITIATIVER I 2009-2010

Det nye initiativkatalog er affødt af dialogprocessen med parterne omkring Vækstforum.

Men det forventes ikke, at katalogets initiativer er de eneste som igangsættes i 2009.

Der vil fortsat være mulighed for at fremme andre projekter:

• Det nuværende initiativkatalog – Handling bag ordene: Der er enkelte projekter

fra det gamle katalog, som fortsat er aktuelle men endnu ikke igangsat – f.eks.

Det Interaktive Hus

• Projekter og tiltag, som bygger ovenpå igangværende initiativer: En række af de

igangsatte initiativer kan forventes at generere nye projekter. Derudover vil det

være fornuftigt at bygge ovenpå eksisterende aktiviteter eksempelvis inden for turisme,

mode mm. Der kan også være tale om initiativer af vigtighed på tværs af

brancher – såsom afdækning af behovet for en regional finansieringsfond for virksomheder,

hvis produkter ikke kan patenteres eller ikke er globale. På samme

måde kan der nu være behov for ”konjunkturudlignende” aktiviteter inden for de

forskellige klynger/brancher.

19 af 46

Side 16


• Beskæftigelsesområdet: Initiativkataloget indeholder ikke nogle helt konkrete beskæftigelsesprojekter

– men der er uden tvivl behov for dette – bl.a. som kriseberedskab

i forhold til de ændrede konjunkturer. Derfor opfordres aktører på området

til at gå videre med konkrete projektansøgninger i 2009. På mødet om beskæftigelse

i november blev drøftet forskellige temaer, hvorunder der skal identificeres

partnere, der kan stå i spidsen for udvikling egentlige projekter. Drøftelserne

kan opsummeres i følgende punkter:

o Struktur og midler til udvikling af fælles projekter. Støtte til etablering af

samarbejde mellem jobcentre og andre aktører, der kan stå i spidsen

for projektudvikling og gennemførelse af projekter. Vigtigt at få virksomhederne

med.

o Fastholdelse af personer i job med anden etnisk baggrund end dansk

samt andre, der er truet af marginalisering (f.eks. psykisk syge).

o Reduktion af sygefravær, f.eks. gennem projekter på tværs af sektorer:

kommuner, virksomheder, praktiserende læger og andre relevante aktører.

o Kompetenceudvikling, jobrotation og kompetenceafklaring med henblik

på at få ledige i job – herunder omskoling til flaskehalsområder.

o Ungeindsats – fastholde unge i uddannelse og hjælpe unge i job.

o Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, både til den offentlige og private

sektor.

Kompetenceudvikling er omdrejningspunktet for indsatsen, og det er hensigten, at

projekterne skal have medfinansiering fra EU’s Socialfond

• Modning af projektideer bl.a. til erhvervsudviklingsstrategi 2010-2013: Der kan

være emner, som endnu ikke er klar som konkrete projekter, men som kan modnes

(evt. som mindre forprojekter) i løbet af 2009 for at indgå i fuld skala i en

kommende ny erhvervsudviklingsstrategi fra det nye Vækstforum. Det gælder eksempelvis:

o Oplevelsesøkonomi, hvor forskellige parter er interesseret i dels at afdække

potentialerne for samarbejde mellem kreative alliancer og traditionelle

erhverv, dels afprøve mulighederne i konkrete pilotsamarbejder.

o At tiltrække og fastholde internationale forskere og forskerstuderende er

en stor opgave, som kræver en mangefacetteret indsats – bl.a. kan Hovedstadsregionens

spydspidsforskning og kvaliteter som levested for

forskere og deres familier blive synliggjort bedre.

o Private virksomheders deltagelse i EU-forskningsprojekter ligger på et

meget lavt niveau i Danmark, hvorfor der er behov for en styrket indsats.

• Øvrige projektforslag - turisme: En række projektforslag inden for metropolregionens

udvikling, markedsføring og turisme vurderes at være af en sådan strategisk

karakter, at en evt. igangsætning bør afvente og indgå i sammenhæng med den

nye nationale turismestrategi fra VisitDenmark. Det er projektforslag som Copenhagen

Welcome (servicedesign og –innovation i forhold til modtagelse af gæster),

Copenhagen Access (international tilgængelighed inden for lufttrafik) og turismeudviklingsprojektet

Nyt Nordsjælland.

20 af 46

Side 17


Bilag 4.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Dato:

10.12.2008

Journal nr.: 08012086

Høringssvar – Vores rejse – VisitDenmarks turismestrategi

Det indstilles,

• at Vækstforum Hovedstaden godkender høringssvar til VisitDenmark om fælles

strategi for dansk turisme.

VisitDenmark har den 6. november 2008 sendt udkast til Fælles Strategi for dansk

turisme i offentlig høring. Turisme er en af Hovedstadens absolutte styrkepositioner, så

indholdet i en fælles strategi er af stor betydning.

Ifølge forslaget Fælles Strategi for dansk turisme mod 2015 skal en årlig vækst i

omsætningen på 2,1 procent udvalgte målgrupper sikres, og der lægges op til:

• at tiltrække flere værdiskabende turister hele året inden for 9 målgrupper:

børneaktiviteter, moderne byoplevelser, forkælelse, krydstogt, temaer,

internationale kongresser og møder, fagmesser og faglige studieture

• at igangsætte målgruppefokuseret oplevelseudvikling på højt niveau med fyrtårne

inden for følgende 6 erhvervspartnerskaber: Sjov, leg og læring; Urban lifestyle,

Det gode liv; Natur- og kulturnicher; Internationale kongresser samt Business

events,

• at udvikle nye, stærke destinationer med international attraktionskraft i form af

Destination Management Organisations, hvor lokale turismeorganisationer,

kommuner og erhvervsaktører arbejder ud fra en målrettet strategi,

• at forbedre turismens generelle rammebetingelser og få turismen højere op på

dagsordenen.

I hovedstadsregionen har der været en tæt dialog mellem VisitDenmark og Vækstforums

formandskab, herunder et møde den 11. december 2008.

21 af 46


Udkastet til den fælles strategi giver anledning til en række bemærkninger:

Strategien lægger op til en årlig vækst på 2,1 procent frem til 2015, men ambitionen må

være, at dansk turismes værdiskabelse til enhver tid minimum ligger på det europæiske

gennemsnit – dvs. i retning af de alternative vækstscenarier på 3,4%.

Ifølge strategien skal markedsføringen bygge på Danmarks stærke turismeprodukter –

de såkaldte brands, hvor København optræder som et af en snes mulige stærke brands.

Men i den internationale profilering af Danmark er Copenhagen landets absolut

stærkeste brand og turismen i hovedstaden er landets mest værdiskabende.

Hovedstaden står for ca. halvdelen af den samlede turismeomsætning i Danmark og en

endnu højere procentdel, når det gælder den internationale turisme – eksempelvis

storbyturisme og erhvervsturisme – som angives at være et hovedfokus i strategien.

Derfor bør strategien stille langt skarpere på hovedstadens betydning for dansk turisme

samt bidrage med konkrete visioner for hvorledes en national strategi vil bidrage til at

udvikle værdien af hovedstadens turisme i de kommende år. På samme måde

efterlyses det, at strategien prioriterer indsatsen mellem de forskellige brands.

Strategien indeholder et organisatorisk udspil, der skal afstemmes således, at det

harmonerer med den regionale organisering af turismen i Danmark, der efter

strukturreformen er forankret i de regionale vækstfora, ligesom der er etableret

regionale turismeselskaber under hvert vækstforum. Derfor bør det også være de

regionale turismeudviklingsselskaber, der er Destination Management Organisationer,

og ikke mindre tværkommunale samarbejder i hver region. Og det må være op til det

enkelte Vækstforum at tage stilling til det hensigtsmæssige i at etablere nye

turismeorganisationer i regionen.

Danske Regioner og Danmarks Vækstråd har ligeledes afgivet høringssvar til

VisitDenmark.

Visit Denmarks udkast til fælles strategi for dansk turisme kan læses på

www.visitdenmark.com/faellesstrategi.

22 af 46

Side 2


VisitDenmark

Att. Bestyrelsesformand Georg Sørensen

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Høring af fælles strategi for dansk turisme – Vækstforum Hovedstaden

Dato:

11.12.2008

Vækstforum Hovedstaden har med skrivelse af 6. november 2008 fra VisitDenmark

modtaget udkast til Fælles Strategi for dansk turisme. Turisme er én af Hovedstadens

absolutte styrkepositioner, så indholdet i en ny fælles strategi er af stor betydning.

Vækstforum har følgende bemærkninger til den fælles strategi.

For lave vækstambitioner

Strategien lægger op til en årlig vækst på 2,1 procent frem til 2015.

Det er positivt, at der anlægges en værdiskabende tankegang, men problematisk at

vækstambitionerne ligger markant under de vækstrater som ses i både det øvrige Norden

og Europa. Ambitionen må være, at dansk turismes værdiskabelse på mellemlang

sigt ligger på det europæiske gennemsnit – dvs. i retning af de alternative vækstscenarier

på 3,4%. Det er klart, at finanskrisen p.t. skaber usikkerhed om de kortsigtede

vækstforudsætninger.

Dansk turismes udfordring er at skabe internationale markedsandele i den europæiske

elite, og udenlandske turister har et markant højere døgnforbrug. Det gælder ikke

mindst den internationale erhvervsturisme, der også bidrager strategisk til at opbygge

erhvervslivets og videninstitutionernes relationer til udlandet.

I strategien savnes projekter, der kan bære ambitionen om vækst. Næste år bliver København

vært for både IOC kongressen og session, UEFA’s konges, FN klimakonference,

World Outgames og en række andre internationale begivenheder. De mange internationale

aktiviteter er resultatet af strategiske alliancer og flere års forarbejde. Udfordringen

er at gentage sådanne succeser igen og igen. I de kommende år øges de københavnske

hotellers kapacitet med flere tusinde nye senge, ligesom vi får et nyt stort

kongrescenter centralt i byen. Kapaciteten er dermed til stede for at tiltrække konferencer,

events, kongresser mv., ligesom 2009 bliver en vigtig platform for nye projekter, fordi

vi vil få en betydelig international opmærksomhed, der kan bruges aktivt til at tiltrække

aktiviteter.

23 af 46


Copenhagen er landets stærkeste og mest værdiskabende brand

Ifølge strategien skal markedsføringen bygge på Danmarks stærke turismeprodukter –

de såkaldte brands, hvor København optræder som et af en snes mulige stærke brands.

Strategien arbejder i overskriftform med de brands, der skal sikre turismens værditilvækst

de kommende år.

Vækstforum Hovedstaden bakker op om denne strategiske tilgang, idet hovedstadsregionen

allerede i lang tid har fokuseret på innovation i de værdikæder, som er profitable

styrkepositioner, herunder erhvervsturisme med kongresser og messer, begivenheder

med sport, kultur og design samt krydstogter og stedet, hvor ”you can have both”.

På nærmarkederne (i eksempelvis Sverige og Norge) kan det give mening at brande

Skagen, Billund og livsglæde i Danmark. Men i den internationale profilering af Danmark

er hovedstaden – Copenhagen - landets absolut stærkeste brand og turismen i hovedstaden

er landets mest værdiskabende, idet hovedstaden står for ca. halvdelen af den

samlede turismeomsætning i Danmark og en endnu højere procentdel, når det gælder

den internationale turisme – eksempelvis storbyturisme og erhvervsturisme – som angives

at være et hovedfokus i strategien.

Derfor bør strategien stille langt skarpere på hovedstadens betydning for dansk turisme

samt bidrage med konkrete visioner for hvorledes en national strategi vil bidrage til at

udvikle værdien af hovedstadens turisme i de kommende år. På samme måde efterlyses

det, at strategien prioriterer indsatsen mellem de forskellige brands. I den forbindelse

må der være en særlig forpligtelse for hovedstaden at skabe øget synergi med det

øvrige land, f.eks. ved at arrangere pakketure til attraktioner i hele landet. Det vil medvirke

til en styrket sammenhængskraft i turismepolitikken.

En strategi med fokus på Danmarks stærke brands indebærer samtidig, at den fremtidige

turismeindsats bør tilrettelægges, således at den nationale strategi for branding,

markedsføring og produktudvikling primært har til opgave at understøtte de stærke

brands. Strategien bør i langt højere grad perspektivere denne ”bottom up” tankegang,

der er grundlæggende, fordi Danmarks styrkepositioner inden for turismen ofte udspringer

af regionale specialiseringer. Det gælder i udpræget grad i hovedstadsområdet med

eksempelvis storby- og erhvervsturisme.

Vækstfora og de regionale turismeudviklingsselskaber er centrale aktører i organiseringen

turismefremmeindsatsen

Strategien foreslår en ny organisationsmodel for turismefremme i Danmark. Der foreslås

dels oprettet en række erhvervspartnerskaber om bl.a. Business Events og Internationale

kongresser, dels etableret såkaldte Destination Management Organisationer til at udvikle

helårsturismen i en række områder i landet.

Efter strukturreformen er den regionale erhvervsfremmeindsats forankret i de regionale

vækstfora, der formulerer erhvervsudviklingsstrategier og herunder prioriterer den regi-

24 af 46

Side 2


onale turismeindsats samt kommer med anbefalinger til Regionsrådet om bevillinger

hertil. Der indgås aftaler om vilkårene for den regionale bevilling.

Derfor skal strategiens organisatoriske udspil afstemmes således, at det harmonerer

med den regionale organisering af turismen i Danmark.

Hvad angår erhvervspartnerskaber er der allerede i dag oprettet et antal stærke erhvervspartnerskaber

i Danmark – i Hovedstaden eksempelvis omkring erhvervsturisme

og krydstogtturisme. Det vil være naturligt, at VisitDenmark bakker op om disse og

medvirker til at udvikle indsatsen i de organisationer, som allerede i dag har opbygget

stærke kompetencer på et område. I den forbindelse vil det være naturligt, at der stilles

krav til hvorledes indsatsen styrkes.

Mht. de såkaldte Destination Management Organisationer, så bør det være de regionale

turismeudviklingsselskaber, der arbejder for helårsturismen og ikke mindre tværkommunale

samarbejder i hver region. Derudover må det være op til det enkelte Vækstforum –

i en dialog med kommuner og private parter - at tage stilling til det hensigtsmæssige i at

etablere nye turismeorganisationer i regionen. Den generelle anbefaling fra VisitDenmark

bør tages ud af strategien således, at der ikke opbygges nye konkurrerende organisationer

i den enkelte region. Derimod giver det god mening, at strategien peger på en

række områder i landet, hvor der er et potentiale for en stærkere helårsturisme. Det

gælder også i hovedstadsområdet.

Afslutningsvis ser Vækstforum frem til det videre samarbejde om at styrke og udvikle

dansk turisme. Det vigtige næste skridt er at udvikle fyrtårnene - de nye store banebrydende

initiativer, som for alvor kan styrke væksten i dansk turisme

Med venlig hilsen

Jørgen Christensen

formand

25 af 46

Side 3


Bilag 5.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

UDPEGNING AF BESTYRELSESMEDLEM TIL VISITDENMARKS BESTYRELSE

Dato:

3.12.2008

Det indstilles,

• At Vækstforum udpeger administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen,

Wonderful Copenhagen, til medlem (observatør) af VisitDenmarks bestyrelse foreløbig

for en 1-årig periode.

Vækstforum Hovedstaden udpeger ifølge VisitDenmarks vedtægter ét medlem til Visit-

Denmark bestyrelse. Den 2-årige udpegningsperiode for VisitDenmarks bestyrelse udløber

den 31. december 2008. VisitDenmark har derfor anmodet Vækstforum om på ny

at foretage en udpegning af et medlem til bestyrelsen. VisitDenmark påpeger, at det er

en fordel, hvis personen har indsigt i dansk turisme og kan fungere som bindeled til den

regionale turismeorganisation. Medlemmet skal indtræde i bestyrelsen fra 1. januar

2009.

Hidtil har administrerende direktør for Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen

repræsenteret Vækstforum i VisitDenmarks bestyrelse. I forbindelse med Vækstforums

behandling af den gældende udpegning (11. december 2006) blev besluttet, at Lars

Bernhard Jørgensen skulle udpeges som kommitteret medlem af VisitDenmarks bestyrelse

(observatør). På samme måde skulle Visitdenmark repræsenteres i Wonderful

Copenhagens bestyrelse ved et kommitteret medlem (en observatør).

Sekretariatet anbefaler, at Vækstforum genudpeger administrerende direktør

Lars Bernhard Jørgensen som observatør til VisitDenmarks bestyrelse foreløbig for en

1-årig periode.

26 af 46


Bilag 6.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Tilskud til Øresund Entrepreneurship Academy - 2009

Det indstilles,:

Dato:

10.12.2008

Journal nr.:

• at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere den fortsatte drift og

udvikling af Øresund Entrepreneurship Academy (ØEA) i 2009 med op til 2,5

mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler, under forudsætning af

medfinansiering fra Region Skåne, den svenske stat og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Baggrund

Øresund Entrepreneurship Academy er en fond etableret i 2006 under Øresundsuniversitetets

12 medlemsuniversiteter med sekretariater i Lund og København. I perioden

2006 – 2008 er akademiet finansieret af midler dels fra Øresundsuniversitetet dels fra

den svenske og den danske stat, Region Skåne og daværende Hovedstadens

Udviklingsråd.

Øresund Entrepreneurship Academy øger – i nært samarbejde med universiteter,

erhvervsliv, innovationsmiljøer og forskerparker - udbuddet og kvaliteten af praksisforankrede

og internationalt orienterede entrepreneurshipkurser og –uddannelser.

Erfarne iværksættere og erhvervsfolk indgår i et korps af undervisere. ØEA henvender

sig til de studerende gennem markedsføring, kampagner, deltagelse i messer, events

med studenterorganisationer, oplæg, nyhedsbreve mv.

Akademiets aktiviteter rammer således ned i en væsentlig udfordring i Hovedstadsregionen:

I en videnintensiv økonomi er det afgørende, at universiteter udbreder

iværksætter-kompetencer hos studerende – men flertallet af universiteterne i regionen

ligger i den nederste halvdel af 25 undersøgte universiteter i otte metropoler hvad angår

fokus på iværksætteri (baggrundspapir om iværksætteri til ’Metropolers globale

udfordringer – Region Hovedstaden i den globale konkurrence’, FORA, januar 2008).

Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi adresserer udfordringen ved at opstille

indsatsmål om kurser i iværksætteri på universiteter, ligesom Øresund Entrepreneurship

Academy er et selvstændigt prioriteret initiativ i strategien.

27 af 46


Akademiet opererer i et væsentligt erhvervsudviklingsfelt, og der er stor enighed blandt

de finansierende parter om, at opgaven er løftet på bedste vis siden etableringen i 2006.

Projektets indhold og forventede resultater

Øresund Entrepreneurship Academy har opstillet en omfattende liste over mål for sine

aktiviteter i 2009, som afspejler et væsentligt forøget aktivitetsniveau, blandt andet:

• Studenterdeltagelse på 5,5 pct. af studentermassen

• 11 nye kurser/uddannelser

• 5 nye akademiske undervisere

• 8 ’teach the teacher’-seminarer (pædagogik i entrepreneurship)

• 2 rapporter over huller i uddannelsesudbudet

• 1 effektanalyse af entrepreneurship-uddannelse

• 3 events rettet mod studerende

• Deltagelse i 15 messer.

Øresund Entrepreneurship Academy’s finansiering

I sine første 2½ leveår fra 2006 til og med 2008 fik ØEA bevilliget i alt 11,5 mio. DKK i

ekstern finansiering (den svenske stat 3 mio. DKK, Økonomi- og Erhvervsministeriet 4,5

mio. DKK, Region Skåne 2 mio. DKK og Hovedstadens Udviklingsråd 2 mio. DKK),

hvoraf ca. 1,9 mio. DKK ventes overført fra 2008 til 2009.

Det ventes, at den eksterne finansiering på i alt 11,4 mio. DKK til det øgede

aktivitetsniveau i 2009 fordeles således (i mio. DKK):

Den

svenske

stat

Økonomi- og

Erhvervsministeriet

Region

Skåne

Vækstforum /

Region

Hovedstaden

1,6 3,8 1,6 2,5 1,9

Overførsel fra

2008

Dertil bidrager Øresundsuniversitetet med hvad der årligt svarer til ca. 7,5 mio. DKK i

form af blandt andet løn til koordinatorer på universiteterne, sekretariatsbistand og

udgifter til revision, lønadministration, kontorer mv.

Vækstforums sekretariat har drøftet ØEA-tilskuddet med Erhvervs- og Byggestyrelsen. I

tilfælde af, at der i akademiet ved udgangen af 2009 er uforbrugte midler af 2009-

bevillingen, tilbageføres en forholdsmæssig andel heraf til Region Hovedstaden.

Et udvalg under Forsknings- og Innovationsstyrelsen ventes at fremlægge en bredere,

dansk strategi på uddannelses- og iværksætterområdet for 2010 og årene frem. Det vil

være et godt afsæt for drøftelser mellem ØEA og de finansierende danske og svenske

parter om en langsigtet strategi for ØEA hvad angår organisation, forretningsmodel,

tidsperspektiv og omfang af finansiering, samt akademiets samspil med andre aktører,

ikke mindst International Danish Entrepreneurship Academy (IDEA), der har sekretariat

ved Syddansk Universitet i Kolding og regionale centre i bl.a. København. ØEAstrategien

forelægges Vækstforum og Regionsråd inden udgangen af 2009.

28 af 46

Side 2


Bilag 7.1.

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Dato:

10.12.2008

Øresund Science Region – basistilskud i 2009

Journal nr.: 08011986

Det indstilles,

• at Vækstforum Hovedstaden anbefaler regionsrådet at bevilge 1 mio. kr. i basistilskud

til Øresund Science Region i 2009. Bevillingen sker under forudsætning af

medfinansiering fra Øresundsuniversitetet, Region Sjælland, Region Skåne samt

den danske og svenske stat.

Resume og baggrund

Øresund Science Region har ansøgt Vækstforum Hovedstaden om 1 mio. kr. i regional

basisfinansiering for 2009. Øresund Science Region består af platformene Øresund

Food Network, Øresund IT, Øresund Environment, Øresund Logistics samt Medicon

Valley Alliance, sidstnævnte dog som selvstændig juridisk enhed med eget regnskab.

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi prioriterer Øresund Science Region som den

bærende organisation, der fremmer videnbaseret økonomisk vækst og udvikling i Øresundsregionen

på tværs af erhvervsliv, forskning og udvikling samt uddannelse.

På Vækstforums møde i februar 2008 orienteredes om, at arbejdet med nye vedtægter

og en klarere arbejdsdeling med Øresundsuniversitet er afsluttet, samt at der gennemføres

et generationsskifte i sekretariatet for Øresunds Science Region og Øresundsuniversitet.

Generationsskiftet er endnu ikke gennemført, og Øresund Science Region befinder

sig således i en overgangsfase, hvilket bl.a. er baggrunden for den uændrede

viderførsel af bidraget fra Vækstforum Hovedstaden.

Finansiering

Basisbidragene fra de samfinansierende parter er grundlaget for Øresund Science Regions

sekretariat og for driftsbidragene til platformene. Basisbidrag bruges af såvel Øresund

Science Region og af platformene til at geare aktiviteter økonomisk med EU bidrag

29 af 46


fra såvel Interreg-programmet for Øresund som EU’s 7. rammeprogram for forskning og

udvikling.

Region Skåne, Region Sjælland, Øresundsuniversitetet og de to stater har givet tilsagn

om basisbidragene i nedenstående oversigt (alle beløb er DKK).

Øresund Science Region – samlet basisfinansiering 2009

Øresundsuniversitetet

Danske stat

Svenske stat

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Skåne

10.1 mio. kr.

2,4 mio. kr.

2,5 mio. kr.

1,2 mio. kr.

1,0 mio. kr.

0,5 mio. kr.

2,5 mio. kr.

30 af 46

Side 2


Bilag 8.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Dato:

9.12.2008

OVERSIGT OVER INDSTILLEDE BEVILLINGER PÅ VÆKSTFORUMS MØDE DEN

17. DECEMBER 2008

Nedenstående oversigt er udarbejdet for at bidrage til et hurtigt overblik over det samlede

omfang af initiativerne. Såfremt alle de indstillede bevillinger godkendes vil der blive

iværksat initiativer og projekter for et samlet bruttobeløb på ca. 45 mio. kr., heraf finansierer

Region Hovedstaden ca. 10,5 mio. kr.

Finansiering

Andre parter:

Stat, regioner

Mio. kr.

Bruttobudget

Region

Hovedstaden

EU medfinansiering

kommuner, private

m.fl.

Øresund Entrepreneurship Academy 18,9 2,5 16,4

Øresund Science Region – bidrag 2009 10,1 1,0 9,1

Spin-off projekter 16,0 7,0 8,0 1,0

I alt 45,0 10,5 8,0 26,5

31 af 46


Bilag 8.1.1

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Dato:

10.12.2008

Spin-off aktiviteter fremtidens vækstkilde (Vækstpakken)

Journal nr.: 08011986

Det indstilles, at Vækstforum Hovedstaden giver tilsagn om

• at medfinansiere projektansøgningen Spin-off – Fremtidens vækstkilde i Region

Hovedstaden med indtil 7 mio. kr., svarende til 44 procent af det samlede

projektbudget på 16 mio. kr.. Medfinansieringen sker under forudsætning af

finansiering fra Den Regionale Strukturfond med 8 mio. kr. samt på vilkår, at der

efter en indledende fase indgås samarbejdsaftaler med minimum 5 større

virksomheder i regionen.

Projektansøgningen Spin-off – Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden er ansøgt

under Vækstforum Hovedstadens Vækstpakke og inden for ansøgningsfristen i august

2008.

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. oktober 2008 at opfordre ansøgeren,

Væksthus Hovedstadsregionen til at indgive revideret ansøgning, fordi der

konstateredes behov for at styrke ansøgningen på følgende punkter:

• I betragtning af budgettets størrelse bør resultatskabelsen i form af nyetablerede

virksomheder styrkes

• Set i lyset af det store antal i involverede aktører ses gerne et endnu større projekt

med en bedre gearing af Vækstforums midler

• Styrket samarbejde med kapitalformidlere – f.eks. Vækstfonden

• Større sikkerhed for de eksisterende virksomheders villighed til at åbne deres

virksomheder for deltagelse i projektet.

Væksthus Hovedstadsregionen har på dette grundlag indgivet supplerende notat samt

revideret projektresume, hvoraf det fremgår,

• at projektets som målsætning skal resultere i etablering af 10 vækstvirksomheder

med enten 20 procent vækst i omsætning eller antal medarbejdere per år over 3

32 af 46


år samt i etablering af 25 andre virksomheder foruden ligeså mange nye

forretningsideer i de involverede modervirksomheders eget regi. Derudover

resulterer projektet i samarbejde med minimum 5 større virksomheder og i et

læringspanel for 20 andre virksomheder,

• at projektet gearer Vækstforums midler med ca. 45 mio. kr. udover det i

strukturfondsansøgningen beskrevne. Beløbet er ikke indregnet som

projektøkonomi, da det vil være en betydelig administrativ belastning af

virksomhederne og af projektet. Værdien udgøres af timeforbrug. I de 5 større

virksomheder svarer det til 2½ årsværk eller ca. 2,5 mio.kr., i læringspanelets 20

virksomheder til ca. 1,4 mio. kr. og i de 10 nye vækstvirksomheder svarer det til

minimum 5 årsværk per virksomhed eller 42 mio. kr..

• at projektet vil inddrage alle relevante kapitalformidlere i projektets mentorkorps

samt advisory board, herunder Vækstfonden,

• at projektet, som er helt afhængig af, at de større virksomheder vil åbne deres

idebank af forretningsmuligheder og derfor defineres projektets første fase på 3

måneder med et målkrav om, at der skal være indgået samarbejdsaftale med

minimum 5 større virksomheder i regionen. Lykkes det ikke vil projektets andre

faser ikke blive iværksat.

Det vurderes, at projektet er en markant nyskabelse i det offentlige erhvervsfremmesystem

og projektet scorede højt i scoreboardet på Vækstforums møde i oktober. På

denne baggrund og med den supplerende uddybning indstilles projektet til godkendelse.

33 af 46

Side 2


Bilag 8.2.1 - Vækstforum 17. december 2008

Vækstforum Hovedstaden

Kongens Vænge 2

DK - 3400 Hillerød

T +45 4820 5000

F +45 4520 5661

E vaekstforum@regionh.dk

W regionh.dk

Indstilling af strukturfondsprojekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen

Sekretariatet indstiller, at Vækstforum meddeler Erhvervs- og Byggestyrelsen følgende i

forbindelse med indkomne ansøgninger;

Dato:

9.12.2008

Journal nr.:

EU Socialfond

Afslag:

• God praksis for opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af kort uddannede og

ikke-faglærte i forbindelse med udlicitering, ID 4362

Ansøger: FIC

Ansøgt beløb: 6,8 mio. kr.

• Kompetence udvikling indenfor sygepleje, ID 4171

Ansøger: 1st Care

Ansøgt beløb: 5,4 mio. kr.

EU Regionalfond

Kan støttes:

• Spin-off aktiviteter – Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden, ID 4302

Ansøger: Væksthus Regionhovedstaden

Ansøgt beløb: 8,0 mio. kr.

(også søgt under Vækstpakken)

Indkomne ansøgninger

Sekretariat har i denne ansøgningsrunde modtaget i alt 4 ansøgninger. Heraf

forelægges de tre ansøgninger for Vækstforum med forslag til indstilling. Der var en

række tekniske problemer i den fjerde ansøgning, som sekretariatet nu drøfter med

ansøger med henblik på at forelægge Vækstforum en revideret ansøgning på næste

møde.

34 af 46


Ansøgningerne er drøftet på et møde med Det Sagkyndige Panel den 28. november

2008. Sekretariatet har efterfølgende udarbejdet indstillingsskemaer for de enkelte

ansøgninger. Indstillingsskemaerne er vedlagt som bilag 8.2.2.

Medlemmerne af Vækstforum er velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis der er ønske

om at få tilsendt en eller flere ansøgninger. Henvendelse herom kan ske via e-mail til

sekretariatet på strukturfonde@regionh.dk eller telefonisk. Der vil endvidere være

mulighed for gennemsyn af ansøgningerne i forbindelse med Vækstforums møde.

Vurdering af ansøgningerne

EU Socialfond

Følgende ansøgninger indstilles til afslag:

• God praksis for opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af kort uddannede og

ikke-faglærte i forbindelse med udlicitering, Ansøger: FIC, Ansøgt beløb: 6,8 mio. kr.

• Kompetence udvikling indenfor sygepleje, Ansøger: 1st Care, Ansøgt beløb: 5,4

mio. kr.

Det er sekretariats vurdering, at ingen af ansøgningerne i tilstrækkelig grad

imødekommer principperne i den regionale erhvervsudviklingsstrategi eller

strukturfondsreglernes krav om additionalitet og fornyelse. Ansøgningerne indstilles

derfor til afslag

Der henvises til bilag 8.2.2. for en mere uddybende beskrivelse af projekterne samt af

sekretariatets vurdering og indstilling.

EU Regionalfond

Indstilling til tilsagn:

• Spin-off aktiviteter – Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden,

Ansøger: Væksthus Region Hovedstaden, Ansøgt beløb: 8,0 mio. kr.

Projektet har også søgt om medfinansiering fra den regionale Vækstpakke (Dagsordens

pkt. 8.1.1)

Ansøgningen blev behandlet på Vækstforums forrige møde den 27. oktober 2008.

35 af 46

Side 2


Beslutning om projektet blev udsat med en opfordring til ansøger om at styrke

ansøgningen på en række punkter. Vækstforums sekretariat har efterfølgende drøftet

punkterne med ansøger. På baggrund af de supplerende oplysninger og foreslåede

justeringer af projektet anbefaler sekretariatet, at Vækstforum indstiller projektet til

tilsagn.

Projektet er mere uddybende beskrevet i bilag 8.2.2., hvor også sekretariatet vurdering

og indstilling fremgår. Og de supplerende oplysninger fra ansøger kan evt. rekvireres

hos Vækstforums sekretariat.

Økonomiske konsekvenser af den foreslåede indstilling

Der tages generelt forbehold for, at den efterfølgende sagsbehandling af de indkomne

ansøgninger kan medføre indholdsmæssige justeringer i projekterne samt finansielle

ændringer. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med, at der findes løsninger på

statsstøtteproblematikken. Såfremt sagsbehandlingen indebærer forslag om væsentlige

ændringer i projektet, så vil disse blive forelagt for Vækstforum.

Sekretariatet har udarbejdet en oversigt, som viser de økonomiske konsekvenser af at

følge Sekretariatets forslag om indstillinger til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Oversigter

for Socialfonden og for Regionalfonden er vedlagt som bilag 8.2.3.

Under Socialfonden er der i denne runde ikke indstillet ansøgninger til tilsagn. Der er

herefter ved udgangen af 2008 disponeret over 44,0 mio. kr. af en samlede ramme på

245 mio. kr., som er til rådighed i programperioden 2007–2013. Der resterer herefter

201,0 mio. kr.

Under Regionalfonden indstilles ansøgningen om ”Spin-off aktiviteter” med et tilskud på

8,0 mio. kr. over 3 år. Herefter er der i alt disponeret over 98,7 mio. kr. i programperioden.

Den resterende ramme er herefter på 146,3 mio. kr.

I øvrigt

Projektadministration: Erhvervs- og Byggestyrelsen har oplyst, at der nu er givet tilsagn

til ansøgningen fra FIC vedrørende projektet ”Start igen” (tidligere: ”I gang igen”). En ny

partner: Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn har afløst Havneskolen, som er lukket.

Og der er fundet en løsning på statsstøtteproblematikken. Projektet er herefter markeret

med grøn i den økonomiske oversigt.

36 af 46

Side 3


1

Bilag 8.2.2 - Vækstforum den 17. december 2008

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier

Kan støttes Afslag X

Projektidentifikation

Projektets navn

God praksis for opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af kortuddannede og ikke-faglærte i forbindelse med

udlicitering, ID 4362

Startdato 1. januar 2009 Slutdato 31. august 2011

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

X Prioritet 2

Hvilket indsatsområde

(vækstkilde) hører

projektet primært under

Ansøgers navn

Partnere og

netværksdeltagere

En kvalificeret arbejdsstyrke

Udvikling af

menneskelige ressourcer

X Innovation,

videndeling og

videnopbygning

Udvidelse af arbejdsstyrken

Anvendelse af ny

teknologi

FIC

1 R 98 4 VUC Hvidovre- 7 10

Amager

2 3F Kastrup 5 8 11

3 TEC Landtransport 6 9 12

Etablering af nye

virksomheder

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd

Strategiens bærende

principper

Strategiens indsatsområder

Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X

Eksisterende & spirende styrkepositioner

Markante initiativer

Regionalt samarbejde – herunder Øresund

Fælles vej, sammenhæng med andre strategier

Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Øge og udvikle arbejdsstyrken X

Nye virksomheder, ny viden

Markedsføring, events, kultur og værdier

Metropolregionens udvikling

Øresund, internationalt udsyn

Forskning & innovation

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Det overordnede formål med projektet er at udvikle, afprøve og udbrede god praksis for

opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af ikke-faglærte og kort uddannede i forbindelse med

udlicitering af offentlige virksomheder og ansvarsområder i hovedstadsregionen.

Anbefalingerne til god praksis udvikles gennem nedenstående projektaktiviteter:

1) systematisk kompetenceafklaring og opkvalificering, karriereplanlægning/jobsøgning samt coaching

og personlig udvikling af kort uddannede og ikke-faglærte medarbejdere i virksomheden R98

2) ledelsesudvikling og coaching af de kort uddannede og ikke-faglærtes nærmeste arbejdsledere, for

at gøre dem i stand til at takle forandringsprocessen og støtte op omkring de kort uddannede og

ikke-faglærtes karriereudvikling og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

37 af 46


2

Den eksterne evaluering af projektet, projektets effekt og de erfaringer der opnås i forbindelse med

gennemførelse af projekt aktiviteterne herunder de løbende samtaler med medarbejderne og

gennemførelse af kultur og trivsels analyser vil bidrage til udviklingen af projektets anbefalinger til

god praksis. Udvikling af god praksis vil blive udformet som en række anbefalinger til de forskellige

aktører som har en betydning for opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af ikke-faglærte og

kort uddannede i forbindelse med udlicitering af offentlige virksomheder og ansvarsområder i

hovedstadsregionen.

Igennem hele projektperioden vil der blive lagt stor vægt på opsamling og formidling af de erfaringer der

opnås gennem udvikling af god praksis. For at sikre dette vil der i starten af projektperioden blive

udviklet en presse- og informationsstrategi. Projektets erfaringer og anbefalinger til god praksis vil i

slutningen af projektperioden blive samlet i en række informationsmaterialer som udsendes til

kommuner, offentlige og selvejende virksomheder, faglige organisationer, arbejdsgiverforeninger,

brancheklubber og institutioner i Hovedstadsregionen. Desuden vil erfaringerne blive udbredt til

samarbejdspartnere og interesseorganisationer i resten af Danmark, de øvrige nordiske lande og EU.

I forbindelse med projektets afslutning vil der blive afholdt en ekstern konference om projektets erfaringer

og resultater.

Budget

Ansøgt beløb Kr. 6.770.842 Støtte % 27 %

Totalbudget Kr. 25.208.322 Egenfinansiering Kr. 0

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets beskæftigelsespolitiske relevans:

Beskæftigelsesregionen vurderer at projektets fokus på opkvalificering og arbejdsmarkeds-fastholdelse af

ikke-faglærte og kortuddannede har generel arbejdsmarkedspolitisk relevans, i og med at en stor andel af

arbejdskraftudbuddet fremover vil kunne omfatte disse grupper.

Beskæftigelsessystemet har dog sit fokus på de ledige og i visse tilfælde ledighedstruede, ved konkrete

varslinger i forbindelse med virksomhedslukninger. Men ikke på medarbejdere, som er truede af

udliciteringsinitiativer.

Nyskabende elementer:

Når personer bliver ledige kan beskæftigelsessystemet tilbyde; hjælp til kompetenceafklaring, jobsøgning

og opkvalificering m.v. - umiddelbart mange af de redskaber, som projektet retter sig mod.

I den forbindelse er det vigtigt, at den vidensopsamling og -spredning, som projektet lægger vægt på, i givet

fald afstemmes med de ansvarlige myndigheder.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Idéen med at forberede sine medarbejdere på kommende udlicitering er god. Det kan være med til at styrke

medarbejdernes fastholdelse i job. Imidlertid fremgår det ikke klart af projektbeskrivelsen, i hvilket omfang

der er tale om en reel risiko for at de ansatte i den pågældende virksomhed mister deres arbejde ifm.

udliciteringen, og om denne risiko er større for nogle grupper af medarbejdere end for andre.

Det er vurderingen, at det overordnede formål med projektet om at udvikle, afprøve og udbrede god praksis

for opkvalificering og arbejdsmarkedsfastholdelse af ikke-faglærte og kortuddannede i forbindelse med

38 af 46


3

udlicitering af offentlige virksomheder og ansvarsområder i hovedstadsregionen ikke i tilstrækkelig grad

tilgodeses ved at gennemføre projektet med udgangspunkt i en enkelt virksomhed.

En væsentlig del af aktiviteterne i projektet er ordinære, gratis plankurser, som pågældende virksomhed

umiddelbart vil kunne benytte ved kompetenceudvikling af virksomhedens ansatte.

Der vurderes ikke at være nyskabende elementer i projektet.

Projektet indstilles til afslag.

39 af 46


4

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Socialfonden

Indstillingskatagorier

Kan støttes Afslag X

Projektidentifikation

Projektets navn Kompetenceudvikling inden for sygepleje, ID 4171

Startdato 1. august 2008 Slutdato 31. juli 2011

Hvilken prioritet søges Prioritet 1

En kvalificeret arbejdsstyrke

X Prioritet 2

Udvidelse af arbejdsstyrken

Hvilket indsatsområde

(vækstkilde) hører

projektet primært under

Ansøgers navn

Partnere og

netværksdeltagere

Udvikling af

menneskelige ressourcer

X Innovation,

videndeling og

videnopbygning

Anvendelse af ny

teknologi

1st Care

1 - 4 7 10

2 5 8 11

3 6 9 12

Etablering af nye

virksomheder

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd

Strategiens bærende

principper

Strategiens indsatsområder

Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X

Eksisterende & spirende styrkepositioner

Markante initiativer

Regionalt samarbejde – herunder Øresund

Fælles vej, sammenhæng med andre strategier

Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Øge og udvikle arbejdsstyrken X

Nye virksomheder, ny viden

Markedsføring, events, kultur og værdier

Metropolregionens udvikling

Øresund, internationalt udsyn

Forskning & innovation

Projektresumé (direkte fra ansøgningen)

Sygeplejesektoren har i de senere år lidt under manglende arbejdskraft. Den nuværende tilgang af nye

sygeplejersker kan ikke dæmme op for behovet. Efter endt uddannelse er det således vigtigt at de

nyuddannede sygeplejersker hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde som sygeplejersker. Men

flere nyuddannede sygeplejersker kommer ikke hurtigt nok i arbejde. Og ca. hver 3. studerende

springer fra uddannelsen til sygeplejerske. Det største frafald sker i praktikperioderne. Det tyder på at

barriererne for sygeplejestuderende synes at være unødvendigt store.

Manglen på sygeplejersker i det danske sundhedssystem betyder, at der sættes store krav til de

studerende, som færdiggør deres uddannelse som sygeplejersker. De skal hurtigt kunne indgå i

konstruktive samarbejder og udføre traditionelle sygeplejeopgaver på lige fod med trænede

sygeplejersker.

Men i samme moment er uddannelsen til sygeplejerske blevet mere teoretisk og mindre praktisk

orienteret. Og som følge heraf mangler mange nyuddannede sygeplejersker praktisk erfaring. Både i

forhold til at udføre praktiske sygeplejeopgaver, men også i forhold til at kunne indgå i konstruktive

samarbejder.

40 af 46


5

Nærværende projekt har således fokus på at mindske det mis-match der på er mellem, på den side

behovet hos den danske sygeplejesektor; og på den anden side antallet af nyuddannede sygeplejersker

og de ressourcer og de kompetencer de nyuddannede sygeplejersker råder over. Omdrejningspunktet

for projektets aktiviteter er at udvikle og gennemføre kurser i teambuilding og konflikthåndtering, samt

sikre at de studerende efterfølgende og kontinuerligt modtager kontinuerlig sparring/coaching af 1st

Care's administrative personale. Derfor fokuserer projektet også på at efteruddanne det administrative

personale til at kunne yde en professionel coaching og supervision af de sygeplejestuderende.

Budget

Ansøgt beløb Kr. 5.446.300 Støtte % 50 %

Totalbudget Kr. 10.892.600 Egenfinansiering Kr. 3.361.300

Beskæftigelsesregionens kommentar

Projektets beskæftigelsespolitiske relevans:

Beskæftigelsesregionen vurderer at projektets målretning mod mangel på arbejdskraft i sygeplejesektoren

har beskæftigelsespolitisk relevans. Sygeplejerske er aktuelt nr. 10 på listen over de 25 største områder med

arbejdskraftmangel i Østdanmark. Jf. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands

Arbejdsmarkedsbalance.

Nyskabende elementer:

Ingen bemærkninger.

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Projektansøger er et vikarbureau, der formidler sygeplejestuderende som vikarer inden for

sygeplejesektoren.

Det vurderes at være en svaghed ved projektet, at der ikke er etableret et partnerskab til udviklingen og

gennemførelsen af projektet. Der burde f.eks. have været tilknyttet sygeplejeskoler til projektet.

Den budgetterede nationale medfinansiering kan ikke realiseres fuldt ud, idet SU ikke er støtteberettiget i

denne sammenhæng. Visse udgifter til undervisning kan desuden ikke i fuldt omfang godkendes som

støtteberettiget.

Projektet vurderes ikke at opfylde kravene til additionalitet, idet projektets aktiviteter i overvejende grad

vurderes at have karakter af almindelig drift. Projektet er dermed ikke støtteberettiget under EU Socialfond.

Projektet indstilles til afslag.

41 af 46


6

Vækstforum

Region Hovedstaden

Indstillingsskema

EU – Regionalfonden

Indstillingskatagorier

Kan støttes X Afslag

Projektidentifikation

Projektets navn Spin-off aktiviteter – Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden, ID 4302

Startdato 1-1-2009 Slutdato 31-12-2011

Hvilken prioritet søges Prioritet

Innovation & Viden

X

Hvilket indsatsområde

(vækstkilde) hører

projektet primært under

Ansøgers navn

Partnere og

netværksdeltagere

Innovation, videndeling

og videnopbygning

Anvendelse af ny

teknologi

Etablering af nye

virksomheder

Væksthus Hovedstadsregionen

1 Scion DTU A/S 4 DTU Fotonik 7 Københavns 10 Force Technology

Erhvervscenter

2 Symbion Science

Park

5 Danfoss Ventures

A/S

8 Ballerup Kommune 11 DELTA

3 C4 Hillerød 6 Teknologisk Institut 9 Handelshøjskolen,

Aarhus Universitet

X

12 FOSS A/S +

4 andre

netværksdeltaghere

Sammenhæng med erhvervsudviklingsstrategien, ”Partnerskaber for Viden, Vækst og Velfærd

Strategiens bærende

principper

Strategiens indsatsområder

Projektresumé -

Internationalt perspektiv Viden som væsentligste vækstkilde X

Eksisterende & spirende styrkepositioner X Markante initiativer X

Regionalt samarbejde – herunder Øresund X Fælles vej, sammenhæng med andre strategier

Stærke og perspektivrige kompetenceklynger

Øge og udvikle arbejdsstyrken

Nye virksomheder, ny viden X Markedsføring, events, kultur og værdier

Metropolregionens udvikling

Øresund, internationalt udsyn

Forskning & innovation

”Spin-off aktiviteter – Fremtidens vækstkilde i Region Hovedstaden” er et 3-årigt projekt med

visionen om at udvikle en ny kilde til vækst i et samarbejde mellem etablerede virksomheder, spinoff

virksomheder, universitetsmiljøer samt erhvervsfremmeaktører og –programmer. Undersøgelser peger på,

at nye virksomheder, som startes på baggrund af viden og kompetencer erhvervet i eksisterende

virksomheder generelt klarer sig bedre end uafhængige iværksættervirksomheder både mht.

overlevelseschancer og vækstpræstationer.

Det overordnede mål er at udvikle spin-off vækstvirksomheder samt at udvikle en generel model

for systematisk udvikling af spin-offs, herunder en afledt kulturforandring til at se spin-off som et

naturligt led i forretningsudviklingen.

Projektet skal screene modervirksomhedernes gode ideer, kvalificere ideerne og herefter omsætte

de bedste til:

42 af 46


7

• Spin-offs med støtte fra modervirksomheden

• Spin-offs med eksternt managementteam og kapital

• Udvikling af nye forretningsområder, produkter mv. internt i modervirksomheden

I de to førstnævnte tilfælde er det projektets opgave at understøtte den videre proces. Det afprøves,

hvorledes spin-off virksomhederne massivt får tilført flest mulige ressourcer, som kan sætte eksplosivt gang

i udviklingen. Ressourcerne kan både komme fra modervirksomheden, eksterne investorer og eksisterende

udviklingsprogrammer. Projektet vil først og fremmest sætte fokus på de tidlige faser fra scout, screening af

idé, parring af ideerne med de rigtige ressourcer både internt og eksternt ift. modervirksomheden, samt de

første faser af implementeringen.

Blandt de 5-20 modervirksomheder som aktivt deltager i projektet screenes ca. 500 ideer, som kvalificeres

og fører til etablering af en række spin-offs. Det er projektets mål at:

• Etablere og udvikle af 10 spin-off vækstvirksomheder. 10 innovative og perspektivrige spin-off

vækstvirksomheder med internationalt vækstpotentiale igangsættes indenfor projektets tidsramme, herunder

parring med andre igangværende nationale og internationale erhvervsfremmeprogrammer og -tilbud, som fx

innovationsmiljøer, venturemiljøer, f&u programmer, uddannelse, internationale markedsprogrammer,

netværk mv., så der sættes maksimalt turbo på udviklingen. Disse 10 spin-offs lever op til definitionen på en

vækstvirksomhed (20% vækst årlig i enten omsætning eller medarbejdere over 3 år).

• Udvikle 25 virksomheder med vækstpotentiale. Projektets samarbejde med minimum 5 større

virksomheder og etablering af et læringspanel af op til 20 andre større virksomheder, som får adgang til og

vejledning omkring den udviklede spin-off model, forventer at generere yderligere 25 virksomheder med

vækstpotentiale. Partnerskabet vil kunne henvise disse virksomheder til de etablerede tilbud i

erhvervsfremmesystemet herunder fx. den lokale erhvervsservice og Væksthuset.

• Skabe potentiel vækst i modervirksomhederne. De involverede modervirksomheder vil i flere tilfælde

formentlig revurdere beslutningen om at lade ideen udvikle til en nyetableret spinoff virksomhed og i stedet

integrere ideen som forretningsområde internt inden for modervirksomhedens eget regi. Projektpartnerne

forventer, at der som et resultat af projektet etableres 25 nye forretningsområder inden for de involverede

modervirksomheders eget regi, der dog ligger uden for aktiviteterne i nærværende projekt. Endvidere

indeholder projektet en række andre potentialer for modervirksomheden:

o Kvalificering af sine ideer, som ellers i værste fald vil samle støv

o Udvikling af sine kompetencer til at vurdere og kvalificere ideer

o Nye erfaringer og værktøjer til forretningsudvikling

o Platform til fastholdelse og udvikling af nøglemedarbejdere

o Opbygning af netværk til innovationsmiljøerne

• Udvikle en ”legoklodsmodel” for etablering og udvikling af spin-offs. Modellen er elektronisk

tilgængelig for alle regionens virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner ved udgangen af

projektet. På baggrund af de opbyggede erfaringer udvikles løbende en model for skabelse af succesrige

spin-off aktiviteter, som kan anvendes aktivt af alle virksomheder også efter projektets afslutning. Modellen

udvikles, så den kan tilpasses den enkelte modervirksomheds strategi, modenhed, kultur og ressourcer og, så

den kan anvendes i spin-off virksomheden. Værktøjskassen gøres tilgængelig elektronisk på

www.startvaekst.dk og kommunikeres aktivt til regionens virksomheder og erhvervsfremmeaktører, ligesom

modellen danner grundlag for et undervisningstilbud i erhvervsfremmeregi såvel som blandt regionens

universiteter.

43 af 46


8

Budget

Ansøgt beløb Kr. 8.008.705,- Støtte % 50 %

Total budget Kr. 16.017.410,- Egenfinansiering Kr. 989.735,-

Sekretariatets begrundelse for indstillingen

Ansøgningen vedrører både Vækstforums Vækstpakke og EU Regionalfonden

Ansøgningen blev behandlet på Vækstforums forrige møde den 27. oktober 2008, hvor beslutning om

projektet blev udsat med en opfordring til ansøger om at styrke ansøgningen på en række punkter.

Sekretariatet har efterfølgende været i dialog med ansøger herom. Ansøger har i den forbindelse oplyst om

bl.a. en række supplerende resultater, som ikke var medregnet i den oprindelige ansøgning. (Yderligere

oplysninger fremgår af dagsordenens pkt 8.1.1)

Endvidere foreslår ansøger, at projektets første fase på 3 måneder justeres, så det bliver et målkrav, at der

skal være indgået samarbejdsaftale med minimum 5 større virksomheder i regionen. Lykkes det ikke vil

projektets efterfølgende faser ikke blive iværksat.

På baggrund af de supplerende oplysninger og foreslåede justeringer af projektet vurderer sekretariatet, at

der i forhold til erhvervsudviklingsstrategien og vækstpakken er tale om et relevant og spændende projekt.

I den oprindelige ansøgning indgår studiebesøg til 3 forskellige lande (Danmark, USA og Europa) for 2

personer fra hver af de 5 partnere for at indhente erfaringer og viden. Sekretariatet foreslår at projektbudgettet

tilpasses, så der kun indgår en studierejse i Danmark, eftersom det ikke tydeligt fremgår, hvordan

de udenlandske studierejser giver merværdi til projektet.

Endvidere anbefaler sekretariatet, at ansøger undersøger muligheden for at øge erfaringsudvekslingen med

kommercielle konsulenter i en tidlig fase af projektet.

Sekretariatet indstiller herefter til Vækstforum, at ansøgningen indstilles til tilsagn. Tilsagnet er betinget af:

- Projektets indledende fase tilpasses, så der indgås samarbejdsaftaler med minimum 5 større

regionalt lokaliserede virksomheder. Dette er en forudsætning førend projektets efterfølgende faser

igangsættes.

- Projektbudgettet tilpasses, så der kun indgår en studierejse i Danmark.

44 af 46


3. december 20

EU Socialfond

Oversigt over disponerede og resterende midler

Støttetilsagn

Projektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt 2007 - 2013

Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke

1.1 Udvikling af menneskelige resurser

3241 Københavns Kommune Det lokale partnerskab for 3.000.000 3.000.000 3.000.000 9.000.000

3818 ArbejdsmarkedsafdelingKompetencer i et fremmed lan 1.256.315 1.256.315 209.386 2.722.016

3986 ASE Ledige nydanske 736.135 2.208.404 552.101 3.496.640

1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning

4053 Den Danske Filmskole Copenhagen Film Mentor 334.854 1.004.562 1.004.562 669.708 3.013.685

1.3

Anvendelse af ny teknologi

Disponeret 0 5.327.304 7.469.281 4.766.049 669.708 0 0 18.232.341

Ramme Prioritet 1 25.500.000 25.500.000 25.500.000 25.500.000 25.500.000 25.500.000 25.500.000 178.500.000

Resterende ramme 25.500.000 20.172.696 18.030.719 20.733.951 24.830.292 25.500.000 25.500.000 160.267.659

Farvekoder:

Sekretariatets anbefaling

Vækstforums indstilling

Tilsagnsbeløb (EBST)

Ansøgning trukket

Afslag EBST

Regnskabstal

Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken

2.1 Udvikling af menneskelige resurser

3276 Uddannelsescenter I arbejde igen 857.375 1.909.375 2.766.750

3789 Arbejdsmarkedsservice Kom i gang igen 0

3871 BEC Mangement Detailakademiet 1.492.519 2.238.778 2.238.778 5.970.074

4125 FIC Start igen (tidl. I gang igen) 243.923 975.692 894.385 2.114.000

4.209 Ingeniørforeningen International Students (ISIC) 173.080 1.038.480 1.038.480 346.160 2.596.200

2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder

4026 Niels Brock Iværksætterhuset 2.503.801 3.755.701 3.755.701 10.015.202

4205 Københavns Universitet Studentervæksthuset 520.833 1.041.667 781.250 2.343.750

2.3 Anvendelse af ny teknologi

Disponeret 857.375 6.843.530 9.050.317 8.708.593 346.160 0 0 25.805.976

Ramme Prioritet 2 9.500.000 9.500.000 9.500.000 9.500.000 9.500.000 9.500.000 9.500.000 66.500.000

Resterende ramme 8.642.625 2.656.470 449.683 791.407 9.153.840 9.500.000 9.500.000 40.694.024

Farvekoder:

Sekretariatets anbefaling

Vækstforums indstilling

Tilsagnsbeløb (EBST)

Ansøgning trukket

Afslag EBST

Regnskabstal

Total Disponeret 857.375 12.170.834 16.519.598 13.474.642 1.015.868 0 0 44.038.317

begge Samlet ramme 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 245.000.000

prioriteter Resterende ramme 34.142.625 22.829.166 18.480.402 21.525.358 33.984.132 35.000.000 35.000.000 200.961.683

Farvekoder:

Sekretariatets anbefaling

Vækstforums indstilling

Tilsagnsbeløb (EBST)

Ansøgning trukket

45 af 46


3. december 2008

EU Regionalfond

Oversigt over disponerede og resterende midler

Støttetilsagn

Projektholder Projektnavn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt 2007 - 2013

Prioritet 1: Innovation og viden

IDnr.

Innovation, videndeling og videnopbygning

Innovation, videnopbygning og videndeling

g

3285 Wonderful Copenhagen Hovedstadens turisme- 5.442.250 5.442.250 5.442.250 5.442.250 21.769.000

3554 Producentforeningen Det Interaktive Hus 130.250 195.375 325.625

3616 Væksthus Hovedstaden VIKK - Vækst i Klynger og 1.192.895 1.192.895 2.385.789

3817 Øresund Food Network Fødevarer, ernæring og sund 1.976.250 1.976.250 1.976.250 1.976.250 7.820.000

3831 Øresund Logistics Nordeuropas handels,- logist 1.014.654 461.206 1.204.545

3702 Væksthus Hovedstaden Copenhagen Innovation 2.509.999 2.509.999 2.509.999 7.529.997

3985 Copenhagen Capacity Copenhagen Entertainment 979.460 1.679.075 1.679.075 1.679.075 699.614 6.716.299

4045 Københavns Internationale TeateMetropolis: Lys og Lyd projekt 2.190.025 2.190.025

4102 cmi Aalborg Universitet Knudepunkt for mobil og trådløskommunikati 953.154 1.906.307 1.906.307 1.906.307 953.154 7.625.228

Etablering og udvikling af nye virksomheder

4133 Symbion CIBIT Accelerator 2.340.755 5.617.811 5.617.811 5.617.811 5.617.811 24.812.000

4302 Væksthus Regionhovedstaden Spin-off aktiviteter 2.666.667 2.666.667 2.666.667 8.000.000

Anvendelse af ny teknologi

4134 Dansk Byggeri Ny viden til Byggefagene 2.073.134 3.553.944 2.369.296 7.996.373

Disponeret 130.250 20.867.949 27.006.403 24.167.654 19.288.360 7.270.579 0 98.731.196

Årlig ramme Prioritet 1 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 35.000.000 245.000.000

Resterende årlig ramme 34.869.750 14.132.051 7.993.597 10.832.346 15.711.640 27.729.421 35.000.000 146.268.804

Farvekoder:

Sekretariatets anbefaling

Vækstforums indstilling

Tilsagnsbeløb (EBST)

Ansøgning trukket

Afslag EBST

Regnskabstal

46 af 46

More magazines by this user
Similar magazines