Tidsskrift for Oustruplund • Nr. 1 • 2011 - Region Midtjylland

rm.dk

Tidsskrift for Oustruplund • Nr. 1 • 2011 - Region Midtjylland

Kastaniebladet

Tidsskrift for Oustruplund Nr. 1 2011

www.oustruplund.dk

1


Indhold

Lederen

Agnete P. Thomsen

Forstander

Kastaniebladet

Oustruplund

Oustrupvej 14

820 Kjellerup

tlf. 8 0 20 20 / 8

fax. 8 0 20 39

www.oustruplund.dk

Redaktionen:

Ansvarsh. Mona J. Maul

Mona.Maul@ps.rm.dk

tlf. 8 0 20 23

Layout og tryk:

Medieværkstedet/trykkeriet

Oustruplund / tlf. 8 0 20 31

Oplag 00 eksp.

Alice.Graversgaard@ps.rm.dk

Jens.P.Hansen@ps.rm.dk

Bladet udkommer 2 gange årligt.

Artikler og annoncer:

Optaget stof dækker ikke

nødvendigvis Oustruplunds eller

redaktionens meninger,

synspunkter og sprogbrug.

Eftertryk er tilladt

ved tydelig kildeangivelse

Deadline for indlæg, annoncer,

fotos, tegninger, artikler

og andet til næste nummer:

18. november 2011

Næste blad kommer på gaden

inden jul 2011.

Stof og artikler til Kastaniebladet

bedes fremsendt elektronisk

pr. mail.

Skriv venligst navn og adresse på

fremsendt materiale.

Forsidebilledet:

Oustruplunds forskelligheder

Lederen ............................................................................................................ 3

Erlings sidste dag .......................................................................................... 5

TV-optræden styrkede sammenholdet ...................................................

Sommerbrev fra Snedkeriet ....................................................................... 8

Translokation ................................................................................................. 9

Præsentation af ny forstander .................................................................. 9

Besøg fra Norge ............................................................................................. 10

Præsentation af Allan .................................................................................. 11

Et lille skridt ind på den rette vej ............................................................... 12

Her må vi gerne juble ................................................................................... 14

Mit rette element ..........................................................................................

Sommertryk på humøret .............................................................................

Oustruplunds konferende 2011 ................................................................

Afgiftning og misbrugsbehandling ...........................................................

Årets sommerfest ......................................................................................... 19

Pinsetur til Kullen .......................................................................................... 20

Faglig udveksling og international bevågenhed ................................... 21

Julen varer lige til Påske .............................................................................. 22

Gunnar 0 år ................................................................................................... 22

Tak ..................................................................................................................... 22

Kære læser ...................................................................................................... 23

Til fest med de kendte.................................................................................. 23

Personaledag på Oustruplund ................................................................... 24

Fugleungen måtte reddes .......................................................................... 24

Sommerlejr 2011 ........................................................................................... 25

Åbent hus på Oustruplund ..........................................................................

Regulering af Råger på Oustruplund .......................................................

Nyt hovednr. på Oustruplund ..................................................................... 28


1

1

1

1

2

2

Agnete P. Thomsen

Forstander

Indledningsvis vil jeg udtrykke min

store glæde ved fra 1. maj at beklæde

stillingen som forstander

Oustruplund. Jeg har, fra mange

sider, fået tilkendegivelser om,

at der på Oustruplund hersker en

helt særlig ånd og kultur præget

af åbenhed og imødekommenhed,

og at de historiske bygninger og

smukke omgivelser giver en helt

særlig atmosfære; - et indtryk jeg

kun kan bekræfte.

Jeg har mødt en velfungerende

organisation, hvor medarbejdere

og ledere har en høj etik og en høj

faglig bevidsthed. Oustruplund er

et sted, som både elever og medarbejdere

er stolte af, og er parate

til at værne om, og hvor der hersker

en omgangsform præget af

gensidig respekt og tillid. Stedet

har en stærk kultur og mange traditioner,

men er samtidig et sted,

hvor udvikling og uddannelse tillægges

værdi og prioriteres højt,

og hvor der er åbenhed overfor

nye opgaver. Sådan noget kommer

ikke af sig selv, men skal kontinuerligt

skabes og vedligeholdes

i et samarbejde mellem elever, pårørende,

medarbejdere og ledere.

Jeg er fuld af anerkendelse overfor

min forgænger, Erling Prang,

der har været i stand til at ”aflevere”

et sådant afsæt til mig. Det er

noget, der forpligter og kalder på

ydmyghed.

Det er således også med stor ydmyghed,

jeg har påtaget mig opgaven

som forstander, og jeg er på

ingen måde blind, overfor de udfordringer

Oustruplund står overfor.

Overalt i Danmark ses ændrede

prioriteringer, i forhold til hvordan

de sociale opgaver bliver løst og

organiseret. De nye større kommuner

har entydigt ansvaret for

at løse de sociale opgaver. Kommunerne

tager i højere og højere

grad opgaven på sig, og udvikler

egne tilbud og løsninger, samtidigt

er der pres på det økonomiske råderum.

Færre børn og unge bliver

anbragt, og flere anbringelser sker

i familiepleje, helt i tråd med Barnets

reform som trådte i kraft 1.

januar 2011.

Den aktuelle konsekvens for Oustruplund

er tomme pladser i de

længerevarende døgntilbud Lindehuset,

Skovhusene og Støtteboligerne.

Det betyder færre elever

på værkstederne og i skolen,

hvor også ændringer på beskæftigelsesområdet

medfører ændringer

i efterspørgslen. Det har været

nødvendigt at foretage tilpasning

af kapaciteten via indskrænkninger

og samdrift af visse tilbud og

desværre også i den forbindelse at

tage afsked med en del medarbejdere.

Der kommer dog løbende henvendelser

omkring nye opgaver,

der kan danne retning for den

fremtidige udvikling. Der er stor

interesse for projektfamilier, og

efter sommerferien vil der være

8 elever, i gang med en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse,

den såkaldte STU på Oustruplunds

skole og værksteder. Kommunerne

henvender sig fortsat omkring

individuelt tilrettelagte løsninger i

såvel dag- som døgnregi, og efter

sommerferien er akutafdelingen

klar med et nyt tilbud til unge, der

er kommet ud i et misbrug, nemlig

afgiftningsforløb i en gruppe. Endelig

forventer vi nye elever indskrevet

i Støtteboligerne, Lindehuset

og Skovhusene, ved løbende

at udvikle pædagogikken og rammerne

for disse tilbud.

De ændrede vilkår medfører øgede

krav om at levere resultater og

holdbare løsninger i forhold til de

unge, og den forskel, det gerne

skal give, at opgaven bliver løst

af en specialinstitution. Sammenhængen

mellem pris og kvalitet

skal være tydelig, teori- og metodegrundlag

skal fremgå klart, og

bedste viden på området skal inddrages

i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Endelig skal der være tydelige

mål og tidshorisonter i forhold

til opfølgning. Den aktuelle udvikling

stiller store krav, til både medarbejdere

og ledere på Oustruplund

og til kommunerne, om at

være tydelige i opstilling af mål.

Jeg vil arbejde for, at Oustruplund

fortsat vil kunne fremstå som

en specialinstitution, der kan give

unge med komplekse psykosociale

vanskeligheder de bedste forudsætninger

for deltagelse i forskellige

sammenhænge i samfundslivet.

Oustruplund er der et godt

fundament at bygge på. Særligt

skal fremhæves den synergi der

ligger i at have skole, værksteder,

døgn- og dagtilbud under samme

tag, og de muligheder det giver i

forhold til at skabe læringsmiljøer

og udviklende sociale fællesskaber.

Dertil kommer evnen til at opretholde

et positivt miljø i et længerevarende

døgntilbud, evnen til

at agere akut og fleksibelt samt levere

individuelle tilbud og løsninger,

og sidst, men ikke mindst, en

velfungerede organisation bundet

sammen af kultur og traditioner.

Det bliver en stor udfordring

samtidigt at foretage de nødvendige

tilpasninger, at udvikle eksisterende

og nye tilbud, sikre fortsat

faglig udvikling og Oustruplunds

position som specialinstitution for

unge med komplekse psykosociale

vanskeligheder.

I håb om et åbent og konstruktivt

samarbejde med medarbejdere,

elever, pårørende og kommuner

ønsker jeg alle en god sommer.

2 3


DRAMA, EVENTYR OG KREATIVITET... Sommerfest 2011

Erlings sidste dag på Oustruplund

Den 1. april var den sidste rigtige

arbejdsdag for vores ”gamle” forstander

Erling Prang. Egentlig er

han ansat på Oustruplund ind til

den 30. juni, men afholder ferie, inden

han helt officielt fratræder.

Erling har været forstander på Oustruplund

i over 11 år, og har med

sit store engagement og sin faglighed

i høj grad været med til at

præge Oustruplunds udvikling i

den periode.

Rigtig mange på Oustruplund havde

brug for at sige pænt farvel til

Erling på hans sidste arbejdsdag,

og det var med til at gøre dagen

til en rigtig festdag. Først fik Erling

morgenkaffe sammen med os

i administrationen og bagefter var

han til formiddagskaffe sammen

med eleverne i Caféen, hvor der

også var lagkage, taler og gaver.

Efter frokost afholdt vi den officielle

afskedsreception med mange

gæster udefra, som også var

med til at fejre Erling. Her var der

også masser af taler og gaver til

Erling. Bl.a. gav Oustruplunds ”pigegarde”

for første gang et nummer

til ære for Erling.

Det var for alle, og især Erling, en

rigtig god dag, som vil blive husket

lang tid fremover. Her fra alle i administrationen

skal der lyde en stor

TAK til Erling for den tid, vi har haft

ham som forstander, og vi ønsker

ham alt held og lykke fremover.

Mange sommerhilsener

fra administrationen

4

5


Tv-optræden styrkede

sammenholdet

For både unge og ansatte i Lindehuset

Oustruplund var det en

udpræget positiv oplevelse at have

besøg af et kamerahold fra TV

MidtVest, der skildrede institutionslivet

på både godt og ondt

Seere af TV MidtVest kunne i årets

første måneder følge livet på en af

regionens døgninstitutioner, Oustruplund

ved Kjellerup. Over ni

aftner kom seerne tæt på fem unge

fra afdelingen Lindehuset og

deres kamp for at lægge misbrug

og kriminalitet bag sig.

I dag er kameraet for længst slukket,

men minderne og oplevelserne

lever videre i Lindehuset.

- Det har været et helt igennem

positivt forløb. De kom her på en

yderst respektfuld måde og fik opbygget

nogle gode relationer til de

unge, fortæller pædagog Diana

Gomaa, der var en af seriens voksne

hovedpersoner.


- Optagelserne gav en fællesskabsfølelse

blandt elever og medarbejdere

på afdelingen. Det var noget,

vi var sammen om. Det gav noget

til alle, fortæller hun.

Elever og medarbejdere så udsendelserne

sammen, da de blev sendt

tidligere i år.

- Det gav en fornyet fællesskabsfølelse

og en lejlighed til at snakke

om tingene igen, fortæller Diana

Gomaa.

Mange overvejelser

Optagelserne fandt sted hen over

efteråret 2010, hvor journalist

Morten Stamm Mikkelsen og kamerafører

Line Morell Holm fra TV

MidtVest besøgte afdelingen cirka

en gang om ugen for at lave optagelser

og interviews.

- Vi gjorde os mange overvejelser,

inden vi sagde ja til projektet,

fortæller afdelingsleder Merete

Moesgaard, der også optræder flere

gange i de ni udsendelser.

Artikel til PS-bladet nr. 2, 2011

Skrevet af Jan Hallin

Foto: Tonny Foghmar

- Ville de være tro mod elevernes

historier? Ville de behandle eleverne

og medarbejderne ordentligt?

Og hvad ville komme i fokus?

Samtidig var vi nervøse for, hvordan

det ville fremstå udadtil, både i

forhold til elevernes eget netværk,

men også i forhold til vores samarbejdspartnere,

fortæller hun.

- Når vi valgte at sige ja, var det

fordi vi fornemmede, at Morten

(journalisten, red.) var meget oprigtig

med at ville fortælle de unges

historie på en respektfuld måde,

siger hun.

Samtidig blev det aftalt, at alle

medvirkende på forhånd skulle give

deres tilladelse til at medvirke.

De, som ikke ville medvirke, blev

holdt uden for kameravinklen eller

klippet ud.

Tilliden bestod sin prøve

Som en del af aftalen med TV Midt-

Vest havde medarbejderne lovet

at kontakte tv-holdet, når der opstod

episoder af journalistisk interesse.

Det gjaldt både positive og

negative episoder.

- Lige før optagelserne skulle begynde,

havde vi haft otte måneder,

hvor alting var gået så godt. Vi

talte ligefrem om, at vi var blevet

en lille højskole, fortæller Merete

Moesgaard.

Derfor ærgrede det hende, at en

enkeltstående episode med misbrug

blandt de unge fandt sted i

Lindehuset kort efter, at optagelserne

var begyndt.

- Et øjeblik strejfede det mig, om

vi ikke bare skulle lade være med

at ringe, men vi valgte at være tro

mod de aftaler, vi havde indgået.

De havde på alle mulige måder behandlet

os ordentligt og vi havde

opbygget et gensidigt tillidsforhold,

fortæller Merete Moesgaard.

- Samtidig er det en del af virkeligheden,

at de unge nogle gange

træder ved siden af. Derfor nytter

det heller ikke at fremstille det

som om, det er en højskole, når det

er behandling, vi laver, siger hun.

Omverdenens reaktioner

En del af bekymringen for hvad tvoptagelserne

kunne føre med sig

handlede også om, hvordan omverdenen

ville reagere, når de unge

fortalte deres historie på skærmen.

- Eleverne har udpræget haft en

god oplevelse af folks reaktioner,

fortæller Diana Gomaa.

- De har oplevet at blive genkendt

nede i byen af folk, som har spurgt

interesseret til dem og hvor de har

kunnet mærke, at folk ønsker dem

det bedste, siger hun.

- De eneste negative bemærkninger,

vi har fået, er fra de unges

gamle misbrugsmiljø, der syntes,

at var noget underligt noget at stå

frem med, og én er blevet kaldt

stikker. Men der har vi oplevet, at

de unge står sammen og bakker

hinanden op, fortæller Diana Gomaa.

Vænnede sig til kameraet

Også på pædagogseminaret i Viborg

har udsendelserne været diskuteret.

Det gælder særligt en episode,

hvor Diana Gomaa græder,

da det ser allermest håbløst ud for

en af de unge. Selv står hun ved, at

man gerne som professionel må

vise følelser.

- Man kan ikke være her, hvis man

ikke holder af de unge, forklarer

Diana Gomaa.

Selv er hun overrasket over, hvor

nemt hun vænnede sig til at blive

filmet, mens hun egentlig bare

passede sig arbejde.

Alt skal kunne vises frem

Oustruplunds daværende, nu

pensionerede, forstander Erling

Prang havde mange overvejelser,

inden han lukkede TV Midt-

Vest indenfor, blandt andet fordi

en del af konceptet var, at livet i

Lindehuset skulle vises ucensureret.

Efter nærmere eftertanke

var han dog ikke i tvivl.

- Vi har ofte har fortalt hinanden,

at alt hvad vi laver, skal kunne tåle,

at der en dag kommer skjult

kamera. Så burde vi jo også kunne

stå frem, når kameraet er

synligt, siger Erling Prang.

- Bekymringen gik så på, om vi risikerede

at udstille eleverne og

Afdeling Lindehuset

En boafdeling på døgninstitutionen

Oustruplund

Lindehuset har otte fastansatte

medarbejdere og fem løst

tilknyttede vikarer

Afdelingen er normeret til otte

unge i alderen 15/16-23 år

De unge er præget af sociale

og følelsesmæssige problemer

Flere af de unge har haft et

misbrug

- I starten var det en udfordring at

have kamera på, men det blev ret

hurtigt glemt, at de var der, fortæller

Diana Gomaa.

- Det værste var nok uvisheden i

starten, da vi ikke rigtigt vidste,

hvad det var for noget og hvad det

ville ende med. Det gav en tryghed,

at Morten og Line kom herud nogle

gange før optagelserne skulle begynde

og at vi kunne dele vores bekymringer

med dem. For min eget

vedkommende var det den bedste

måde at gribe tingene an på, siger

hun.

dermed skade dem. Der spillede

det en afgørende rolle, at journalisten

mødte os med oprigtighed

og ærlighed. Jeg har sjældent set

et menneske, der kom så respektfuldt

ind på en døgninstitution og

fik det oversat til billedmediet. Han

fik en god relation til de unge og alt

er fotograferet, som det er. Der er

ikke nogen situationer, der er blevet

indstuderet eller opstillet, fortæller

Erling Prang.

- De færreste ved, hvor store problemer,

vores unge tumler med.

Det har udsendelserne været med

til at belyse. Derfor tror jeg, at det

har gavnet de unge, siger han.

Læs mere på

www.oustruplund.rm.dk

Se udsendelserne fra

TV MidtVest

http://www.tvmidtvest.dk/

node/11174


Sommerbrev fra Snedkeriet

Mit liv på Oustruplund

Der er stadig godt gang i Nicklas, der jo er en gammel dreng Vi er jo altid gode til at påtage os

Ugen efter jeg fyldte 18 år, startede

jeg på Skov- og Parkholdet på skulle bruge de forskellige maskitik,

geografi og selvvalgte projek-

at fortælle og vise mig, hvordan jeg arbejder jeg med dansk, matema-

snedkeriet...

Oustruplund, har valgt at prøve

de mest underlige arbejdsopga-

Sommerferien kommer hastigt

tømrerfaget af, men prioriterer ver, og for at blive i stilen skal vi i

Oustruplund. Inden da gik jeg på ner. Snart kunne jeg selvstændigt ter. Jeg har min egen arbejdsplads,

nærmere og dermed også ændringer

også sin skolegang, hvilket er me-

gang med at lave en serie snitte-

Lemming Skole i 2 år. Det var godt slå de store plæner med en Stiga hvor der er en pc’er til rådighed.

i bemandingen her på snedkeget

fornuftigt.

bænke, som vi kender fra bonde-

nok at gå der. Ud over almindelige glæsslåmaskine – det er sådan en Af og til er der nogle spændende

riet.

Pooya kommer fra Iran, det der røvens værksted. En snittebænk

skolefag fik jeg lov til at slå græsset,

man sidder på og som er knæk-

arangementer på Oustruplund, og

Thomas, som er en af de gamle hed Persien for ikke så længe siden.

kan bruges til rigtig meget, og vil

arbejde med busk- og snerydstyret.

jeg har bl. a. deltaget i svampetu-

drenge på værkstedet, flytter til

Han er på en eller anden måde kunne blive en god afløser for fars

ning.

Efter ca. 3 måneder blev vi enige re, julefrokoster, sommerfester,

Viborg, og starter på teknisk skole.

havnet her i Danmark, og er nu her ølbænk, når den er rådnet væk.

I hele uger gik jeg bare derhjem-

om, at jeg skulle begynde på en udflugter til forskellige steder som

Det bliver et nyt liv for Thomas på værkstedet, hvor han er startet Alex og Pia har genoptaget prome

og kedede mig – ja jeg så fak-

STU, som er en Særligt Tilrettelagt fx Hanstholm Bunkermuseum og

– men også for os på værkstedet, hårdt ud med at overtage hele produktionen

duktionen af de flotte tandhjulstisk

altid fjernsyn – det var ikke Uddanelse indenfor gartneri. Randers Regnskov.

hvor Thomas har fyldt med sin gode

af de lamper, vi skal lave modeller, og er ved at lægge sidste

morsomt. Så besøgte jeg forskel-

Jeg lærte nu at betjene mange an-

Sommeren 2011 afslutter jeg min

energi og væremåde - vi kommer

for XL og Duelund Bryghus.

hånd på den store ordre til Psykolige

skoler. bla. Jægergården i Gjerdre

maskiner indenfor gartneri. STU-uddannelse på Oustruplund,

til at savne ham, men glæder Selvom det kun er godt et år siden, log Centret i Viborg. Det har værild

og Gødvad Efterskole, men der Gustav syntes, det kunne være en og så håber jeg at få mulighed for,

os også over, at han fortsætter i Pooya kom til Danmark, er han ret en meget lærerig proces at arbejde

var ingen pladser.

god ide, at jeg også lærte lidt mere at bruge alt det, jeg har lært hos

faget. Viborg er jo heller ikke længere

rigtig god til at forstå dansk, men

med – når tandhjul skal køre

Så besøgte jeg Oustruplund, og vi dansk og matematik, men jeg hav-

Gustav i et boligselskab - enten i

væk, end at vi jo nok skal mø-

snakker ikke så meget endnu - vi sammen, skal man altså tænke sig

blev enige om, at jeg skulle starte de ikke de bedste erindringer fra Viborg eller i Silkeborg. Jeg håber

de ham af og til.

glæder os til snakken bliver mere om, og det har de i hvert fald gjort

den 11/8 2008. I begyndelsen var mine tidligere skoler, så jeg ventede

også, at jeg kan fortsætte med at

Det er værre med Mike Larsen. flydende, for Pooya har oplevet godt i udviklingsafdelingen her på

jeg meget genert, men jeg havde

med at starte i skolen til 4/1 hjælpe til i Silkeborg Hallerene –

Han tager helt til Ålborg, hvor han meget, og kan helt sikkert fortælle værkstedet.

en dygtig faglærer, Carl Gustav B. 2010. Faktisk fandt jeg ud af, at det enten som en del af min arbejdstid

starter teknisk skole, og flytter i en masse fra sit hjemland, der er De populære lamper til fyrfadslys,

Erikson, som var fantastisk god til var helt fint at gå i skole. I skolen eller i min fritid.

lejlighed. Det er meget langt væk, et meget spændende sted med en som er helt unikke og fremstillet af

og den gamle faglærer er ikke på gammel og meget betydningsfuld ask, vi selv har fældet og skåret, er

Elever som afslutter uddannelsesforløb

facebook, så her bliver vi nødt til at kultur.

for tiden på tilbud til 2 stk. 100kr.

Ny forstander

skrive postkort for at holde forbindelsen.

Tilbuddet gælder frem til

på Skolen v. Oustruplund 2011

1. maj 2011

Pooya på værkstedet

efterårsferien 2011.

Mike har dog gjort sig udødelig her

Agnete P. Thomsen er uddannet

på værkstedet ved, som sin sidste

socialpædagog i 199 og har siden

gerning, at sætte vores frokoststue

fint i stand, med maling samt

suppleret sin grunduddannelse

med Årskursus på Socialpædagogisk

højskole, en efteruddannelse i

fliser over bordet ved kaffemaskinen

– det var en rigtig god ide, som

Systemisk ledelse, konsultation og

vi kommer til at nyde fremover.

organisationsudvikling og senest

Både Thomas og Mike har været

Gunnar, Pia og Pooya

en mastergrad i socialpædagogik.

hygger over kaffen

gode til at udnytte muligheden for

Agnete P. Thomsen har arbejdet

at prøve værktøjer, maskiner og

over 30 år på forskellige døgninstitutioner

for børn, unge og voksne

materialer her på værkstedet. De

kan begge starte på teknisk skole

med psykosociale vanskeligheder,

med en god bagage i rygsækken,

de sidste 22 år som leder på forskellige

niveauer.

når det drejer sig om at tage hul

Mike Damgaard Larsen

Sussi B. Jensen

på en rigtig uddannelse, der er første

skridt på vejen i et langt liv med

Andy Jacobsen

Kirstine Thorhauge Larsen

(10. klasse)

( 10.klasse)

mange spændende muligheder og

(9. klasse)

(9. klasse)

udfordringer.

Kim Vollbrecht

Camilla Sofie Hager Hansen

De gamle piger og drenge på værkstedet

(STU –forløb)

(10.klasse)

ønsker god vind og held og

Kim Stegmann Andersen

Sara Ertmann

lykke til Thomas og Mike.

(10. klasse)

(9. klasse)

Men i takt med de to drenges afsked

Nanna Veng Stefansen

Thomas Patrik Bjerregaard

med værkstedet kommer nye

(10. klasse)

(9.klasse)

til - først Nicklas Iversen og her for Nu vil vi bare ønske alle en rigtig god sommer – og når jeg siger vi, er

Rikke Sørensen

nylig Pooya Sayed Moradi.

det naturligvis alle på Snedkeriet.

(10. klasse)

TILLYKKE

8 9


Besøg fra Norge

Skrevet af Hans-Henrik Brandt

Afd. leder/ skoleleder

Oustruplunds skole -/ værkstedsafdeling

havde d. 6. og 7. juni besøg

af elever og personale fra Stromsbu

videregående skole. Stromsbu

er beliggende i Arendal, som ligger

i den sydlige del af Norge, nordøst

for Kristiansand.

Ønsket har været, at opbygge et

venskab med en anden institution,

hvor vi sammen, på såvel elevniveau

som på personaleniveau,

gensidigt kan berige hinanden.

Oustruplunds tidligere ture til Østeuropa

synes for en stund at være

erstattet af venskaber, hvor vi også

nu har et sprogligt fællesskab.

Stromsbu videregående skole kan

sammenlignes med en teknisk

skole i Danmark. Den har, udover

mange forskelligartede grunduddannelsesforløb

og faguddannelser,

ligeledes en afdeling for hvad

nordmændene kalder: ”alternativ

oplæring”. Det er elever med

forskellige dysfunktioner, og skolen

arbejder netop på, at eleverne

kommer til at opleve succes gennem

såvel den anerkendende, omsorgsfulde

og socialpædagogiske

indsats, som den arbejdsmæssige

tilgang.

Gennem foreningen Norden og via

dialoger institutionerne imellem,

fik vi således besøg af 14 elever og

8 ansatte.

Deres mål var, som de sagde:

”Vi har et inntrykk av dere dansker

er gode til å stikke fingeren og jorda

og finne gode pragmatiske og

praktiske løsninger, mens vi nordmenn

rir ideologiske kjepphester

omkring integrering!!”

Der var således sat fokus på hvordan

vi konkret arbejder i hverdagen,

og kobler mellem teori og

praksis.

Selve besøget var todelt. Et elevprogram,

hvor eleverne skulle arbejde

på vores værksteder, og skabe

relationer til vores elever, og et

program, hvor der skulle erfaringsudveksles

mellem personale.

Mandag d. 6/6

Ankom vores gæster til eftermiddagskaffe

i cafeen og social hygge.

Efter gode timer sammen tog vores

gæster til Ravnholt hytten for

at overnatte.

Tirsdag d. 7/6

Kl. 10.00 - Velkomst og formiddagskaffe

i gavllokalet. Elever fra

værkstederne og flere fra de boende

afdelinger deltog. Der var orientering

til gæsterne omkring Oustruplund.

Camilla fra Lindehuset

fortalte flot om det at være elev på

Oustruplund og vores gæster præsenterede

sig selv via film og elevoplæg.

Kl. 10.45 - Rundvisning af elever og

personale. Rundvisning på værkstederne

og skolen.

kl. 12.00 - Fælles frokost

kl. 12.30 - Samledes alle vores norske

gæster og faglærergruppen i

gavllokalet hvor de 14 norske elever

skulle fordeles på værkstedernes

aktiviteter.

kring opgaverne.

Nordmændene ønskede et oplæg

med særligt fokus på vores organisering

og samarbejde foruden

koblingen mellem vores bagvedliggende

tanker, som ligger til grund

for vores arbejde.

Kl. 15.15 - Eftermiddagskaffe i cafeen.

Herefter forskellige sociale

aktiviteter samt fodbold, og Volleybold.

Snakken gik, og eleverne

hyggede sig sammen.

Kl. 17.30 – Aftensmad og fællesspisning

i kantinen. Vi var ca. 50

personer til fællesspisning

Efter aftensmad var det tid til at sige

farvel og på gensyn.

Onsdag d. 8/6

Havde vores norske gæster planlagt

en dagstur for sig selv, for at

se Nordsømuseet.

Fremadrettet er målet, at Oustruplund

i 2012 skal genbesøge institutionen

i Arendal. Her vil møde os et

gigantisk nyt byggeri, som afdelingen,

som vi havde besøg af, skal

agere i. Endvidere ture på Skærgården,

og ikke mindst oplevelsesture

herunder indsigt i den store

olieindustri, som præger Arendal.

Et vellykket besøg blev afsluttet

Planlægningsgruppen bestående

af (Jens, Lotte, Michael /støtteboligerne,

Ulla, SF og HH) er om lidt

i gang med planlægning af genbesøget

i sensommeren 2012 .

Præsentation af Allan

Mit navn er Allan Borresen og jeg

tiltrådte den 1. februar 2011 som

afdelingsleder for Skovhusene.

Jeg er 34 år gammel og bor i Randers.

Jeg er senest uddannet som

pædagog fra Gentofte Seminarium

i 2007.

Gæsterne fra Norge samt enkelte af os fra Oustruplund

Før det, var jeg ansat på et privat

opholdssted i Århus og på Behandlingshjemmet

Nødebogård i Nødebo

ved Helsingør.

Min pædagogiske interesse stammer

oprindelig tilbage i tiden, fra

dengang jeg arbejdede med regnskaber.

Jeg er uddannet regnskabsassistent,

hvor jeg som et

led i min uddannelse, boede et år i

Bremen, Tyskland og derefter færdiggjorde

den hos Robert Bosch

A/S i Ballerup. Derefter valgte jeg

at påbegynde revisoruddannelsen,

hos det der dengang var verdens

største revisionsfirma, KPMG

i København. Samtidig var jeg, af

frivillighedens vej, begyndt som

hjælper på en ferielejr gennem

Ungdommens Røde Kors for socialt

udsatte børn samt børn med

fysiske og psykiske handicaps. Det

trivedes jeg utroligt meget med og

en dag, hvor jeg sad og reviderede

et årsregnskab for en fritidsklub

i København, kunne jeg godt fornemme,

at jeg synes det var noget

mere spændende, hvad alle ungerne

på gangen legede, end det var

at kigge på de tørre tal. Så jeg tog

konsekvensen, og startede som

pædagogmedhjælper i en vuggestue

kort efter.

Det har ført ad forskellige veje,

blandt andet en lederuddannelse

i Ungdommens Røde Kors og den

nævnte pædagoguddannelse, som

bl.a. førte mig til Wales i min 2. lønnede

praktik på en skole for børn

med forskellige handicaps, til at

jeg så i dag varetager mit første lederjob

inden for det professionelle

pædagogiske felt. Jeg er utroligt

glad for, at det er Oustruplund, jeg

har været så heldig at blive en del

af, da værdierne og menneskesynet

arbejdet her udføres fra, stemmer

godt overens med mine egne.

Mens eleverne var på værkstederne,

blev der erfaringsudvekslet

Inden jeg startede på Oustruplund,

med det norske personale.

arbejdede jeg på Ungdomshjemmet

Holmstrupgård på afdeling

rigtig på plads og til at møde alle

Jeg glæder mig meget til at finde

Der var særlig fokus på Oustruplunds

socialpædagogiske rammer,

Kvisten i 3 år, først som pædagog

mine nye kolleger og de mange elever,

der hver dag har deres gang på

samarbejde med eksterne parter

og de seneste to år af min ansættelse

som afdelingskoordinator.

Oustruplund.

samt skole/værkstedstilbuddet og

den generelle dokumentation om-

10 11


Et lille skridt ind på den rette vej

Artikel til PS-bladet nr. 2, 2011

Skrevet af Jan Hallin

Afgiftningen på Oustruplund er

ofte det første stop i et længerevarende

forløb der skal bringe et

ungt menneske ud af hashrusens

tåger og forberede den unge på

en mere klarsynet tilværelse med

uddannelse, job og familie

udfordringer for de ansatte – og

også et stort krav om fleksibilitet.

- I princippet kan vi tage de unge

ind i løbet af en time, men ofte vil

der være nogle praktiske ting der

skal falde på plads inden. For eksempel

hvis de sidder ved politiet

og venter på at bliver afhørt, fortæller

Lene Schurmann.

Foto: Tonny Foghmar

- Allerede her begynder vi at arbejde

med den unges erkendelse af

misbruget og motivationen for at

komme ud af det. Ofte kommer de

unge her, fordi de har fået en dom

eller fordi de er blevet presset af

deres familie eller sagsbehandler.

Det er meget sjældent, vi oplever,

at der kommer én og siger: ’Jeg

vil gerne afgiftes’, fortæller Lene

Schurmann.

Endelig går en del af den første

uge med at forberede næste fase

i forløbet – udlandsturen.

De unge er i vidt omfang selv med

til at bestemme, hvad der skal ske

undervejs og også hvor turene skal

gå hen.

- Vi lægger selvfølgelig nogle overordnede

rammer og regler. For eksempel

må de unge ikke have mobiltelefoner

med – og det er ofte

værre for dem end at skulle af med

stofferne, bemærker Steen Jørgensen,

der er en af fire medarbejdere

der står for turene.

De unge må heller ikke have penge

med og selvfølgelig heller ikke

stoffer eller alkohol. Dagene under

denne del af forløbet er spækket

med aktiviteter af forskellig

art. Formålet er at få de unge til at

tænke på noget andet end stofferne

og de dårlige kammerater derhjemme.

Et alternativ til stofferne

- Når vi tager til udlandet handler

det om at komme væk fra det hele.

De kan ikke stikke af eller ringe efter

nogen, der kan komme og hente

dem, fortæller Steen Jørgensen.

Samtidig handler det om at give de

unge nogle succeser og nogle udfordringer.

- Mange af de her unge har et lavt

selvværd, fordi de har haft svært

ved at begå sig i skolen og heller

ikke har været særligt gode til

at dyrke sport. I misbruget har de

fundet et miljø, hvor de er blevet

accepteret og anerkendt. Det er

dét mønster, vi skal have brudt,

forklarer Steen Jørgensen.

Endelig handler turene om, at personalet

og de unge kommer tættere

ind på livet af hinanden, hvilket

sker helt bogstaveligt, når de lever

sammen i en autocamper i 14 dage.

- Og så giver det dem nogle gode

oplevelser, som de kan dele med

hinanden, så det ikke kun bliver

alvorssnak det hele, bemærker

Steen Jørgensen.

Planer bliver lagt for fremtiden

Den sidste uge af afgiftningen

handler om at evaluere turen, men

også om at planlægge, hvad der

skal ske videre frem. Efter de fire

uger begynder nemlig det langsigtede

arbejde med at få bragt den

unge på rette spor. Det handler

blandt andet om at få den unge til

at kappe forbindelserne til de dårlige

kammerater og at gå i dybden

med årsagerne til misbruget.

Det videre arbejde kan foregå på

en af Oustruplund øvrige afdelinger.

Det kan foregå i en af Oustruplunds

plejefamilier – eller projektfamilier

som det rettelig hedder.

Det kan foregå som enkeltmandsprojekt

i et sommerhus eller det

kan foregå på en anden døgninstitution.

Afdelingen fører ikke statistik over,

hvordan det går med de unge der

har været til afgiftning, men Lene

Schurmann og Steen Jørgensen

hører med jævne mellemrum fra

unge der har klaret sig godt sidenhen

og har fået både uddannelse

og job.

- Jeg tror det handler om, at vi tror

på de unge. De fleste af dem har

tidligere fået mest opmærksomhed

omkring det negative, altså

det de ikke kan. Her møder vi dem

med en anerkendende pædagogik.

Det vil sige, at vi ser dem og respekterer

dem som de er. Det gør,

at de vågner og oplever, at de rent

faktisk kan noget, forklarer Lene

Schurmann.

Afdelingen for afgiftning og

akutte projekter

En specialiseret afdeling på

døgninstitutionen Oustruplund

Afdelingen har cirka 30 ansatte

Afdelingen modtager mellem

15 og 25 unge om året

95 procent af de unge i afgiftning

har hash som det største

misbrugsproblem

De unge i afgiftning er i gennemsnit

16 år

Den hidtil yngste var 12 år

– hun er netop blevet færdig

med en ungdomsuddannelse

Oustruplund

Socialpædagogisk døgninstitution

med skole og værksteder

Beliggende lidt uden for

Kjellerup ved Viborg

Omkring 140 medarbejdere

er tilknyttet institutionen

Cirka 100 børn, unge og voksne

benytter institutionens tilbud

Oustruplund er en del af Center

for Børn, Unge og Specialrådgivning

og drives efter overenskomst

med Silkeborg

Kommune

Læs mere på

www.oustruplund.rm.dk

Dagens første kaffe er knapt nok

skænket i kopperne, før telefonen

gløder i hænderne på afdelingsleder

Første skridt for

Lene Schurmann. En sagsbe-

misbrugere

handler fra en midtjysk kommune Afgiftningen er ofte det første

skal have hjælp til at få hevet en skridt på vejen til et længere behandlingsforløb

ung mand ud af et hashmisbrug.

for unge, der er

Ikke om et par måneder eller et blevet afhængige af euforiserende

Afgiftning foregår i

par uger – men fra i morgen. Lene

stoffer – typisk hash. De fleste udlandet

Schurmann tager situationen med unge på Oustruplund har således Anden fase i afgiftningsforløbet

professionel ro. Hun har prøvet været omkring afgiftningen, inden strækker sig over to uger og foregår

det før. Alene i år har hun haft fire de flyttede ind på deres nuværende

i udlandet – som regel i Frank-

tilsvarende sager.

afdelinger.

rig eller Spanien. Her er der typisk

Lene Schurmann er leder af afdelingen

Afgiftningen er opdelt i tre faser 2-3 unge af sted sammen med et

for afgiftning og akutte pro-

der strækker sig over fire uger. tilsvarende antal pædagogiske

jekter på den socialpædagogiske Første uge foregår i et sommerhus medarbejdere. I nogle tilfælde er

døgninstitution Oustruplund ved langt væk fra alting, hvor medarbejderne

der også en tidligere elev med som

Kjellerup. Et arbejde med mange

og den unge lærer hinan-

mentor.

12

den at kende.

13


Her må vi gerne JUBLE

og VÆRE BEGEJSTREDE over det vi laver...

På Medieværkstedet er der for alvor gang i kreativiteten.

Vi layouter, designer og færdiggør opgaver både internt og eksternt.

Ovenstående er blot et lille udpluk - og vi øver os i at vise glæde

og begejstring, når tingene lykkes.

Det giver energi og en følelse af at være noget værd.

MOTTO: DET BLI’R EN GOD DAG

14 15


Mit rette element

-Hanna Kaas, stud.i støtteboligerne

Oustruplunds konference 2011

Skrevet af Anita Bergmann,

psykolog

Jeg har altid forestillet mig, at jeg

skulle arbejde med unge mennesker,

og blev derfor også ovenud

glad, da jeg fik min 1. prioritet i valg

af praktiksteder opfyldt. Jeg havde

i lang tid gået og glædet mig til

praktikken, men var også spændt

på at starte. Jeg havde høje forventninger,

og var derfor også i risiko

for at blive skuffet.

Jeg startede i praktik den. 1. februar

og slutter igen omkring. 22. juli.

Jeg har i praktikken været tilknyttet

støtteboligerne. Men i cafeen,

som naturligvis har fyldt meget i

min arbejdsdag, har jeg fået lov til

at få kendskab til en stor del af de

elever og ansatte, som er på Oustruplund,

og også i Projekterne.

Det har været alle tiders. Hvad kollegaerne

angår, er der blevet taget

rigtig godt imod mig. Det har været

lærerigt at kunne deltage på lige

fod med mine kollegaer i støtteboligerne,

og jeg har fået masser

af god feedback.

I arbejdet med eleverne har der

været en bred vifte af forskellige

problematikker men alt sammen

noget, der har givet mening for

mig - det har givet god udfordring

og har fået mig til at søge efter

mere.

Som skrevet tidligere, havde jeg

høje forventninger inden start.

Forventningerne gik meget på det

praktiske- at få arbejdet i hænderne

og det faglige under huden. I

de tidligere praktikker har det været

svært at koble teori med praksis

men nu, i min sidste praktik, har

det været dejligt at erfare, at det

nu er lykkedes mig at få det til at

gå op i en højere enhed, og jeg er

bestemt ikke blevet skuffet.

Jeg er overbevist om, at det hele

bunder i, at man brænder for det,

man laver. Det har været fantastisk,

at kunne komme i arbejde,

og kunne glæde sig til at komme

på arbejde hver eneste dag -uden

undtagelser! Det har været rart

endelig at kunne befinde sig i sit

rette element.

De første godt 5 mdr. er gået, og

min praktik er snart slut. Det er

trist, det er sørgeligt - og jeg har

virkelig ikke lyst til at sige farvel -

Men i stedet vil jeg sige på gensyn,

og håber på at vores veje mødes

igen.

I år holdt vi for første gang vores

årlige konference i Arena midt,

Kjellerup. Dette havde vi valgt på

baggrund af gode faciliteter og

parkeringsmuligheder. De tidligere

konferencer er blevet afholdt i

Silkeborg Medborgerhus.

Ved konferencen, der blev afholdt

den 14. april, deltog 183 personer,

hvoraf mere en halvdelen var eksterne

deltagere fra andre institutioner

og samarbejdspartnere fra

nær og fjern. Vores oplægsholder

i år var den svenske psykolog Sverker

Belin, der har stor erfaring fra

sit arbejde indenfor det psykiatriske

område.

Han er kendt for sit forfatterskab

af bl.a. Galskabens magt (1999) og

Relation før metode (2010), der er

udgivet på dansk.

Sverker Belins oplæg var fyldt med

fortællinger fra hans mangeårige

praksis indenfor psykiatrien.

Han gav mange levende eksempler

på de parallelprocesser der

sker, når man arbejder med brugere,

der har komplekse psykiske

problemer. Han gav også anvisninger

til, hvordan man kan håndtere

disse overføringsmekanismer i arbejdet

med brugerne og i supervisionen

af personalet.

Afgiftning og misbrugsbehandling

Ved vores evaluering af dagen,

har vi fået mange positive tilkendegivelser

af, at dagen var meget

spændende og fagligt vedkommende.

Vi har desværre også måttet

konstatere, at der var visse

problemer med lyden, som gjorde

det svært for nogle deltagere at få

det hele med. Det beklager vi naturligvis

og lover at dette problem

skal være løst ved vores konference

i 2012.

Sommertryk på humøret

Også i år har trykkeriet lavet Silkeborg

kommunes sommerferieprogram færdig

til alle unge i Silkeborg kommune

mellem 14 og 18 år.

Her er 2 elever og Alice i fuld gang med

at folde og pakke de 14.000 tryksager.

Trykkeriet på Oustruplund har indgået

nogle gode aftaler med et

stort Offsettrykkeri så vi kan tilbyde

også meget store oplag i farve.

Det betyder, at vi har fået en del nye

opgaver både for private, offentlige

og internt på Oustruplund.

Afgiftning i små grupper

Oustruplund tilbyder nu afgiftninger,

til start på fastlagte datoer,

med 3-4 unge ad gangen. Forløbene

gennemføres flere gange årligt,

og målet er, at de unge gennem

fælles udfordringer og oplevelser

kommer nemmere ud af misbruget.

Fordelene ved afgiftning i små

grupper er bl.a., at der kan arbejdes

med relationer og gruppedymanik,

samt at afgiftningen bliver

billigere for kommunerne.

Før selve afgiftningsforløbet går

i gang, kan vi tilbyde afklarende

samtaler med den unge, som herigennem

får øget motivation til

start på afgiftningsforløbet

Efter ca. 1 uges ophold på et afsides

beliggende sted, hvor den første

afgiftning foretages, tilbringes

hovedforløbet i vores autocamper

i udlandet, hvor den unge uden

penge og mobiltelefon fjernes fra

vante omgivelser, og i stedet tilbydes

udfordringer og oplevelser. Et

koncept, der erfaringsmæssigt giver

gode resultater.

Undervejs i forløbet lægges der

stor vægt på samtaler og snakke

med de unge, med henblik på

at bevidstgøre om egen situation

samt motivere til et stoffrit liv. Alle

forløb afsluttes med udførlig rapport

til kommunen som garanti for

kvaliteten i behandlingen.

Efter forløbet kan den unge tilbydes

ophold i et af Oustruplunds

mange døgn- og dagtilbud, samtidig

med kunne arbejde i et af vores

værksteder eller få undervisning i

Oustruplunds skole. Hvert forløb

kan tilpasses til den enkeltes behov.

Næste planlagte afgiftningsforløb

starter den 15. aug.

Vi gennemfører dog stadig

akutte afgiftningsforløb fra

dag til dag.

1

1


Årets sommerfest

Dette års sommerfest blev afholdt

torsdag den 1. juni. Vejrudsigten

sagde at det skulle være OK vejr i løbet

af dagen og så komme regnvejr

til aften. MEN efter frokost viste vejrguderne

sig desværre ikke fra deres

bedste side – det begyndte at regne

temmelig meget.

Nu er vi jo ikke sådan at slå ud her på

Oustruplund. Så vi gik selvfølgelig i

gang med sommerfesten på trods af

vejret. Kl. 14.00 var der fælleskaffe i

cafeen og vi fik også sunget en lille

sang, som kontorpigerne havde lavet

til lejligheden. Efter kaffen introducerede

de to studerende, Hanna

og Sonja eftermiddagens program;

først var vi tilskuere til et fantastisk

skuespil, et rigtigt eventyr med både

konge, dronning, prinsesse og prins,

og selvfølgelig et uhyre.

(Se billederne side 4)

Efter skuespillet var vejret heldigvis

klaret lidt op og så gik vi i gang med

nogle sjove aktiviteter blandt andet

ringridning i trillebøre, rappelling og

andet.

Kl. 1.00 var det tid til årets begivenhed

ved sommerfesten, den årlige

fodbold-stormatch mellem elever og

medarbejdere. Efter en hård, men

retfærdig kamp, blev det endelige resultat

8-2 til eleverne (øv øv for medarbejderne).

Årets vindere

i fodboldmatchen

Efter kampen gik vi i gang med at

grille uden for cafeen. Det var, som

altid, sammen med en masse hyggesnak

over maden. Da vi havde spist,

fik vi besøg af Cirkus Mongo, som viste

et flot trylleshow. Desværre blev

det atter et frygteligt regnvejr, så

årets sommerfest blev desværre en

ret våd omgang, men det var alligevel,

som altid, rigtig hyggeligt.

18

19


Pinsetur til Kullen

Fredag før pinse mødtes vi i Skov-

Lindehuset til fælles morgenmad

kl. 10. Der skulle provianteres, og

enkelte skulle have pakket kufferten

inden afgang. Endelig var alle,

med den særlige Oustruplund

tid, klar til afgang. Hastigt blev

der kørt mod Grenå, hvor vi akkurat

nåede færgen til Varberg. Efter

endt sejllads gik turen videre mod

Kullen. Dog skulle vi lige prøve om

de svenske McDonalds kunne måle

sig med de danske. Godkendt:).

Turen gik videre og endelig og kun

lige akkurat, nåede vi til Mölle camping

inden lukketid. Lejren blev

etableret, natmaden indtaget inden

vi gik til ro.

Hip Hip hurra…

Lørdag fyldte Allan 20 år. Han blev

vækket med morgensang og flagallé.

Efter morgenmaden gik turen

til Helsingborg, hvor dagen gik

med powershopping. Især Stadium

husker nok den dag da omsætningen

steg markant. Efterfølgende

gik turen til naturreservatet,

hvor der blev badet og sprunget

fra klipperne. Nogle vil nok mene,

at der er talenter at finde inden for

tårnudspring i Skov-Lindehuset.

Allan skulle selvfølgelig fejres med

en god middag, og efter lidt crusing

i Högenas fandt vi en lille hyggelig

restaurant, hvor serveringen

og maden var absolut i top.

og mere solskin. Efter aftensmaden

tog nogle til fyrtårnet for at

nyde solnedgangen, nogle valgte

at blive tilbage og spille kort, andre

tog på bjergvandring, en styg en

af slagsen, for at se den svenske

kunstner Lars Vilks værker Nimis

og Arx. Kunstværkerne er kæmpe

skulpturer lavet af drivtømmer og

sten. Man kan gå, klatre og kravle i

den ca 150 meter lange og 15 meter

høje skulptur. En kæmpe oplevelse

af organiseret kaos.

Tilbage på campingpladsen var

det tid til godnat, alle var trætte og

mætte af dagens oplevelser og udfordringer.

- af Betina Smedegaard

pædagog, Lindehuset

Faglig udveksling og international

bevågenhed

I starten af februar blev jeg kontaktet

af en norsk arbejdsgruppe,

der havde fået interesse for Skovhusenes

arbejde og pædagogik

ved at søge på internettet. Det affødte

et studiebesøg den 1. februar,

hvor Anita Bergmann, Søren

Foged og jeg selv tog imod, viste

rundt og præsenterede Oustruplund

og Skovhusenes arbejde.

Interessen samlede sig især omkring

den miljøterapeutiske tilgang

i arbejdet i Skovhusene og samarbejdet

med skolen og værkstederne.

Den norske arbejdsgruppe var

nedsat for at samle inspiration og

udarbejde et forslag til en ny institution

i Oslo for børn, der har kontakt

med både det psykiatriske og

sociale system.

Interessen for vores arbejde var

faktisk så stor, at vi med det samme

gik i gang med at arbejde på et

genvisit, og derfor var Anita, Søren

og jeg på besøg i Oslo i dagene 19.-

22. juni.

Besøget var en kombination af

præsentation af organiseringen af

børne- og ungdomsarbejdet i Oslo

og besøg på forskellige institutioner

i og omkring Oslo, der er en del

af hhv. det psykiatriske og sociale

børne- og ungdomsarbejde i Oslo.

Der sker en sammenlægning af

nogle af de psykiatriske afdelinger

i Oslo den 15. oktober. Det var med

henblik på, at præsentere denne

og nogle af de udfordringer afdelingerne

dermed står overfor, og

at vise os nogle af de norske institutioner,

at vi var inviteret til Oslo.

Sidst men ikke mindst blev vi også

præsenteret for den rapport,

som arbejdsgruppen havde været

Oustruplund, og derefter også

i Østrig, for at færdiggøre. Nordmændene

var meget interesserede

i at høre vores kommentarer

og erfaringer med arbejdet på en

institution som Oustruplund, og

ikke mindst kommentarer til deres

egen sammenlægning og institutionerne

vi besøgte.

Det var utroligt interessant at se

de ligheder, og især forskelle, der

er imellem de norske og danske institutioner.

Vi var bl.a. på besøg på

en institution, der i opbygning og

idé mindede meget om Oustruplund,

men især normeringen skiller

sig meget ud i norsk favør. Prisen

for at anbringe et barn eller

en ung er så meget højere i Norge,

end den er i Danmark, at det er

muligt at have en solid bemanding

på arbejde hele døgnet. Samtidig

er der stor fokus på en høj faglighed,

så en stor del af det faste personale

er specialistuddannet med

minimum fem års uddannelse. Den

- af Allan Borresen,

afd.leder Skovhusene

store faglighed er samlet i den miljøterapeutiske

tankegang, og uanset

hvor vi var på besøg, blev det,

vi betegner som pædagogisk personale

i Danmark, betegnet som

miljøterapeuter i Norge. Der eksisterer

også en stor tværfaglighed i

det norske arbejde, og mange forskellige

faggrupper er draget ind i

det faglige behandlingsarbejde.

De forskellige institutioner, vi besøgte,

var meget forskellige i opbygning

og målgruppe. Den institution,

der var vært for vores

besøg, Nydalen, var noget sterilt

opbygget og samtidig placeret i

toppen af en kontorbygning, hvor

der var firmaer på de øvrige etager.

Det var en flot og ny afdeling,

men indretningen udstrålede ikke

så megen hjemlig hygge.

Som absolut kontrast stod den institution,

der minder om Oustruplund,

Grepperød, som er placeret

ude i den norske skærgård i gamle

bygninger med masser af stemning

og charme.

Efter nogle intense dage er vi

vendt hjem med kufferten fuld af

gode oplevelser og præsentationer,

som i fremtiden kan give os inspiration

til et videre samarbejde

og også mulige nye veje at tænke

arbejdet på Oustruplund.

Søndag tilbragte vi hele dagen i

naturreservatet. Der blev slikket Mandag vendte vi retur til Danmark

solskin, badet, klatret og forsøgt med en række gode oplevelser i bagagen.

fisket, der var dog ingen fisk denne

Pinse i Kullen har været en

dag. Frokosten skulle tilberedes god tur fyldt med solskin og fælles

på den grill, som Poul vidste, var oplevelser. Personlige grænser er

på stedet. Hmm.. nogen måtte dog blevet overskredet, fællesskabet

have fjernet den siden sidst. I stedet

er blevet styrket.

måtte vi forsøge at genbruge Tak til Skov-Lindehusets elever

et par engangsgrill. Det lykkedes for en dejlig tur.

dog efter rum tid at få bespist alle

mand. Tilbage på campingpladsen

blev det tid til minigolfturnering, is

20 21


Julen varer lige til Påske...

Kære læser

Kunst i gartneriet.

Efter jul var der flere i gartneriet,

der mente, det var synd at

fjerne de juletræer, vi havde

sat foran hovedbygningen.

Jan mente, at julen skulle vare

lige til påske, ligesom i en kendt

julesang. Der fik vi så den ide,

at tage juletræerne ind i varmen

og forvandle dem til påskeæg.

Der blev malet, klippet

og klistret i de dage, der var for

kolde til almindeligt gartnerarbejde.

Gunnar 60 år

Gunnar Bak blev født den 8. maj

1951. Næsten samtidig som

Landsforeningen Evnesvages Vel

blev stiftet i Danmark. Gunnar er

født med et svært tale/høre handicap,

som naturligt medfører et

læse/skrive handicap. Det er svære

odds at komme gennem livet på.

Når han kiggede ud på samfundets

hjælpeforanstaltninger til at kompensere

for hans medfødte handicaps

gennem sine helt normale

øjne har han sikkert rystet på hovedet

over de velmente mere eller

mindre kreative aktivitetsforslag,

der blev lagt på bordet. Men årene

har lært ham at ryste på hovedet,

med et smil, når vi ikke forstod,

hvad mente...

Tak

Else-Maries 25års jubilæum

Den 5-5-2010 holdt vi 25års jubilæum

for Else Marie, som arbejder

i beskyttet beskæftigelse i Gartneriet.

Her er et uddrag af Else-Maries

takketale og nogle gode billeder

fra dagen:

Gunnar Baks 60-års fødselsdag

Dette er blot en lille bid fra en artikel

i bladet LEV - udvikling for

udviklingshæmmede . Juni 2011,

skrevet af Leif Andersen.

Gunnar Bak blev født den 8. maj 1951.

Næsten samtidig som Landsforeningen

Evnesvages Vel blev stiftet i Danmark.

Gunnar er født med et svært tale/høre

handicap, som naturligt medfører et læse/

skrive handicap. Det er svære odds at

komme gennem livet på. Når han kiggede

ud på samfundets hjælpeforanstaltninger

til at kompensere for hans medfødte handicaps

gennem sine helt normale øjne

har han sikkert rystet på hovedet over

De sidste 25 år har Gunnar arbejdet

herude på Oustruplund, hvor

han professionelt supplerer Snedkeriets

faglærer i det daglige.

de velmente mere eller mindre kreative

aktivitetsforslag, der blev lagt på bordet.

Men årene har lært ham at ryste på

hovedet, med et smil, når vi ikke forstod,

hvad mente. Sommetider må det dog også

have været frygteligt irriterende for ham,

når han havde den rigtige løsning på et

problem, og vi så ikke forstod ham. Men

hen ad vejen lærte han at tackle vores

uforstand ved selv at udføre problemløsningen,

så der til sidst gik et lys op for de

”uforstående”.

LEV Midtnordjylland

Mange tak for opmærksomheden,

til min 50 års dag. Det

var en stor , flot buket blomster.

Tak til Oustruplund. Også

en stor tak til gartneriet, for de

gaver jeg fik.

Mange hilsner med knus og

kram fra Else Marie

Jeg har ikke lavet en eksakt kronologisk

research på Gunnars vej gennem de 60

leveår. Det er mest om de oplevelser og

arbejdsopgaver, vi har udført sammen.

Gunnar har sikkert startet sin skolegang

omkring 1958 måske på Viborg Eksternatskole,

som lå i en gammel, stor villa ned

til Nørresø på adressen Sct. Laurentiivej

16 a. Skolelederparret hed Bodil og Bjørn

Sandst, de havde startet skolen omkring

dette tidspunkt. Skolen var i rivende udvikling,

fordi folkeskolens tilbud ikke rigtig

kunne klare undervisningen af alle elever.

De svært underviselige blev anbragt på de

nederste skoleborde i klassen og glemt.

Eksternatskolerne og senere træningsskolerne

var et forsøg på at give de vanskeligst

stillede elever et bedre undervisningstilbud.

Ministerielt hørte eksternatskolerne

under Statens Åndssvageforsorg, som sidst

i tresserne byggede ”de grønne skoler” over

hele landet, også i Viborg, hvor skolen kom

til at hedde Rosenvængets skole. >>>

I anledning af mit 25års jubilæum

i dag skylder jeg en stor tak til Oustruplund

for den megen hjælp og

støtte igennem alle årene.

Jeg arbejder i Gartneriet. Jeg synes,

at vi har et godt sammenhold

alle sammen. Giver hinanden kærlighed

og omsorg stort set hver

dag.

Nogle gange er jeg lånt ud til køkkenet,

hvis der er travlhed eller for

lidt folk til opvasken. Jeg bliver

gerne, til vi alle er færdige i køkkenet.

Jeg skal ikke med bus hjem.

Jeg kører selv, så jeg kan roligt

tage overarbejde.

Jeg har været med på udlandsrejser

og ture, og det har været en oplevelse.

Der har også sket meget her

4 LEV Midtnordjylland

5

Hej jeg er en dreng på 15 år, der

hedder Jens Andersen

Mit liv startede med, at min mor

gik fra min far og fik en ny mand.

Så fik jeg nogle flere søskende, det

var også rart, men jeg ser ikke min

rigtige far mere. Da jeg blev år,

begyndte min mors nye mand at

slå mig, og min mor vidste ikke noget,

men da jeg fortalte hende det,

gik hun fra ham.

Siden da begyndte jeg på kostskole

på Fyn, hvor jeg blev mobbet meget

og der begyndte jeg at ryge og

mange andre dumme ting. Men jeg

startede der, fordi jeg havde nemt

ved at blive sur. Det gik godt nok i

2,5 år og så blev jeg smidt ud for at

true en med en kniv. Så gik jeg ikke

i skole i 3 til 4 måneder, og så fandt

Oustruplund igennem 25 år.

Og til min store dag i dag siger jeg

tak for, at jeg måtte invitere nogle

herud til frokost, rundvisning og

receptionen her. Og en stor tak for

al den opmærksomhed og de gaver,

som jeg har fået i dag.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på,

at jeg selv har skrevet denne tale

uden DD. hjælp Det ville – vi jeg selvfølgelig har også gerne. selv gået

i specialklasse i folkeskolen.

Jeg ønsker mig billeder fra min jubilæumsdag

Tak for at i har lyttet med.

Else-Marie

Til fest med de kendte

kommunen en ny skole, der hedder

Kostskolen i Sønderjylland. Der gik

jeg i 1 år, tror jeg. Der havde jeg

rigtig mange gode venner, men der

blev jeg desværre også smidt ud

pga. vold og nu har jeg ikke gået i

skole siden 22. december 2010 og

går stadig ikke i skole.

Men nu er jeg kommet i plejefamilie

og de er rigtig flinke, man

må næsten lige, hvad man vil hos

dem, hvis man følger reglerne. Jeg

har fået mange gode venner her,

og jeg har ikke været sur nu i 1 til

2 måneder nu, så jeg er lidt stolt af

mig selv.

Så til alle dem, der læser det her, I

skal altså tænke jer om, tage jeres

liv seriøst og leve det ordentligt,

for I kan kun leve det en gang :)

Lindehuset var til koncert med Burhan G, Medina og

Erann DD, d. 19. marts 2011. Nir (projekt afd.) kom og

spurgte om vi ville med til koncert, med hans bror Erann

Efter koncerten var slut, kom Nir

og spurgte om vi ville med backstage

og møde hans bror. Vi blev overraskede,

og gik med Nir. Vi hilste

pænt på Erann DD, og fik snakket

en del. Det var sjovt at være backstage,

der var masser af mad, kage

og chips, som vi nød godt af.

Det var en rigtig god aften, som vi

vil huske længe.

22 23


Personaledag på Oustruplund

Den 12. maj afholdt Oustruplund

en temadag for den samlede personalegruppe

på Papirfabrikken i

Silkeborg. Temadagen omhandlede

Oustruplunds værdigrundlag.

Værdigrundlaget blev vedtaget i

2005 efter en længere proces, der

involverede hele den daværende

personalegruppe.

Siden 2005 er der kommet flere

nye medarbejdere, så derfor valgte

ledelsen, i samråd med Oustruplunds

Tænketank, atter at fokusere

på værdigrundlaget. Formålet

med dagen var at afholde et arrangement,

der ville give personalet

en oplevelse af ejerskab i forhold

til det eksisterende værdigrundlag

og at styrke sammenhængskraften

på institutionen. Vi ønskede en

sjov og minderig oplevelse sammen,

hvor værdigrundlaget blev

forbundet med den pædagogiske

dagligdag.

Dagen blev indledt med velkomst

af vores nye forstander Agnete

Pindstrup Thomsen. Agnete tiltrådte

den 1. maj og det var hendes

første lejlighed til at hilse på

Oustruplunds samlede personalegruppe.

Erhvervspsykolog Bettina Høeg

stod for at styre personalet gennem

en proces, hvor vi gennem

forskellige opgaver og gruppekonstellationer

forholdt os til forskellige

aspekter af værdigrundlaget.

Dette gjorde hun med sikker hånd

og til alles tilfredshed.

Efter temadagen var vi samlet til

middag, med hyggeligt samvær og

til musik fra Lasse Schurmanns orkester.

Alle var enige om, at formålet med

dagen var opfyldt til stor tilfredshed,

og at det havde været en udbytterig

dag med god stemning og

energi på fremtidens udfordringer.

Fugleungen

måtte reddes

Med punkerhår, bredt gult næb og

næsten flyvefærdig, hoppede en allikeunge

rundt på gårdspladsen. Den

var tydeligvis bange og kaldte på

sin mor. Den bor i skorstenen på det

gamle stuehus sammen med sine

søskende. Og hvordan er den så endt

på gårdspladsen? måske var reden

efterhånden blevet for trang og den

var skubbet ud af sine søskende, eller

ungen troede den kunne flyve. Flyve

kunne den slet ikke, den forsøgte

flere gange, men kunne ikke holde

balancen, slog et par slag, og fløj direkte

ind i væggen.

Nu måtte vi komme den til undsætning,

den helt store redningsaktion

gik i gang. Daniel hentede vand til det

lille kræ, mens jeg (plejemor) hentede

en stige af træ, således allikeungen

kunne klamre sig fast, mens

vi skubbede stigen op til skorstenen,

og ungen kunne hoppe over i reden.

Men måske var vi for optimistiske,

vores plan virkede ikke, men vi havde

det sjovt.

Det var dog et pudsigt lille kræ, for

ligegyldigt hvad vi forsøgte med,

en stige, en hø-rive, så blev ungen

siddende, hvor vi havde sat den og

gloede på os. Daniel bragte til sidst

allikeungen siddende, på enden af

riven, om i haven og op i det store kastanjetræ.

Her lykkes det at få ungen

afsat til en gren, hvorpå den udmattet

lænede sig op ad stammen. Flere

timer efter sad den der stadig, men

næste dag fandt vi den død under

træet.

Hvis I har en fugleunge, der skal red-

des, skal I nok ikke ringe til Daniel og

hans plejemor.

INDBYDELSE TIL

SOMMERLEJREN 2011

Så nærmer tiden sig endelig for vores årlige sommerferietur. Elever og medarbejdere

fra Skovhuset, Lindehuset, Projektafdelingen og Støtteboligerne drager igen i år over de

skønne Mols bjerge til Alhage-Lejren ved Ebeltoft.

Lejren er særdeles velbeliggende på kanten af skoven og tæt ved vandet. Alle værelserne

er med eget toilet og bad, men der må også camperes og teltes, båles og bades.

Vi håber på sol og sommer, glade og aktive deltagere.

Tjek aktivitetslisten og kom gerne selv med flere fantastiske forslag.

Generelt

- Afgang Oustruplund: Mandag den. 18.07.2011 kl. 11.00

- Afgang Ebeltoft: Fredag den. 22.07.2011 kl. 12.00

- Besøgsdag er: Onsdag den. 20.07.2011

- Adresse: Egernstien 2A. 8400 Ebeltoft

- Telefon i lejren : 8634 1130

- Morgensamling: Hver morgen kl. 10.00

Aktiviteter

ALHAGELEJREN

- Kreativt værksted

- Sejlads i både og kajakker og forhåbentligt Ålborg-jollen..

- Fiskeri af små og store fisk

- Bade, dykke

- Solbade

- Volleybold

- Fodbold

- Badminton

- Croket

- Petanque

- Spil, matador, trivial, risk, backgammon osv.

- Bål – Snobrød - fællessang

- Grill-aften

- Drageflyvning

- Udflugter

- Dagsture

- Dart

- Pokerturnering

HUSK SYGESIKRINGSBEVIS, BADEDYR OG DET GODE SOMMERHUMØR

Hilsen Jørgen Vognsen

24 25


Åbent hus på Oustruplund

OUSTRUPLUND INVITERER TIL ÅBENT HUS

LØRDAG D. 27.AUGUST 2011.

Den overordnede idé med Åbent hus arrangementet på Oustruplund er

ønsket om at vise en flig af de tilbud, som Oustruplund favner.

Vi vil gerne invitere lokalbefolkningen i Kjellerup og andre som måtte være

interesserede i at deltage i forskellige aktiviteter lørdag d. 27.august.

Eller man kan få en snak med vores personale.

Arrangementet er åbent fra kl. 12.00 – 17.00.

De forskellige aktiviteter er placeret

omkring på Oustruplunds matrikel,

for eksempel:

Paintball – bag projektafdelingen

Ridetur på islandske heste

Salg i cafeen af sandwich,

kaffe/kage og popkorn

Arbejdende værksteder

– hvor man kan arbejde med enkle

opgaver - i bl.a. medieværkstedet,

smedjen, snedkeriet, brugskunst og

gartneriet

Rundvisning med start foran

hovedbygningen

Sæt i kalenderen

Med venlig hilsen

Jørgen Vognsen, Søren Foged,

Hans-Henrik Brandt

Regulering af Råger

Oustruplund

Gennem mere end 10 år har jægere

- medarbejdere, venner af huset

og gode naboer - i maj måned reguleret

rågekolonien på Oustruplund.

Rågen er en fredet fugl, så derfor

ansøger vi hvert år om tilladelse til

reguleringen.

Rågen lægger 2 til 4 æg hver forår,

hvilket betyder, at en koloni i høje

løvtræer hurtigt vokser sig stor, ja

endog meget stor.

Rågen lever af korn, insekter og spirer

på markerne. Især såede majsmarker

er rågens livret. Oustruplunds

naboer, som driver landbrug,

har haft betydelige omkostninger

gennem årene. Flere har måttet så

deres majsmarker om 3 gange i en

stadig større sådybde. Trods dette

omkostningsfyldte arbejde har rågerne

forvoldt betydelige skader

på afgrøden.

Reguleringen i 2011 har betydet,

at 435 rågeunger har måttet lade

livet, hvilket af jægerne bedømmes

som et middeljævnt resultat.

Naboer tæt ved kolonien udtrykker

glæde over, at der reguleres. For

første gang i mange år kan familien

nyde de varme sommeraftner

på terrassen, uden at kunne høre

rågernes karakteristiske skrig og

skrål.

Kolonien på ca. 200 reder er, gennem

de sidste 5 til år, rykket fra

skovens mere centrale træer til en

position i skovens yderkant.

2

2


Nyt hovednummer fra den

30/6 2011

78 479 200

Kastaniebladet ønsker alle

en god sommer

28

More magazines by this user
Similar magazines